1. januar trådte den nye bekendtgørelse om økologisktionen for langsomt voksende slagtekyllinger ændret.
I fremtiden forventes det økologiske areal at være meget større end i dag. Det giver et behov for at at øge den bæredygtige forsyning af næringsstoffer til den økologiske produktion i Danmark.
Torvehallen i Rønne har givet øens økologiske fødevareproducenter et unikt udstillingsvindue, og initiativtagerne
Økologisk Landsforening er gået i offensiven for at udvikle den økologiske produktion
ØKOLOGILØFT
- Arbejdet med gårdudviklingsaftalerne har været meget givende, og vi er nu så langt, at vi kan præsentere arbejdet for de økologiske landmænd og andre, som interesserer sig for udvikling af den økologiske produktion, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Arbejdet startede sidste vinter i forlængelse af den landsdækkende møderække ’Så det kan mærkes’, hvor det ivrigt blev diskuteret, hvordan man både kan bevare tilliden til Ø-mærket og udvikle økologien.
- Forbrugernes store efterspørg-
sel på økologi lægger pres på økologien, i den forstand at vi får en omlægningsbølge af landmænd, der ikke har forholdt sig til økologiens målsætninger, men som alene lægger om for at opnå en bedre økonomi på gården, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer:
- Den nye situation er med til at skabe et behov for at sætte målsætninger og principper mere i fokus. Hun ser derfor frem til, at præsentere Økologisk Landsforenings nye initiativ: ØkologiLØFT, som de kommende gårdudviklingsaftaler kaldes, for medlemmerne af på foreningens generalforsamling 9. marts.
Træt af defensiven
De senere år har Sybille Kyed som landbrugspolitisk chef ofte befundet sig i en situation, hvor hun har skullet forsvare de økologiske principper, som løbende er blevet udfordret af
krav om lempelser ud fra økonomiske eller produktionstekniske hensyn.
- Det er ikke opløftende at skulle bruge kræfterne på at undgå udvanding af økologien. Det er meget mere motiverende at arbejde for noget end imod noget. I ØkologiLØFT kommer de økologiske mål og principper igen i fokus, og vi gør det med landmanden og gården som omdrejningspunkt. På mange måder går vi tilbage til, da økologien startede som et privat initiativ blandt landmænd og forbrugere, hvor der var enighed om mål og principper men mere plads til forskellige veje og til dialog, der skabte fælles forventninger, siger Sybille Kyed.
Høje forventninger
Hun erkender, at de danske producenter af økologiske varer er udfordret af, at danskerne hører til blandt de nationaliteter, hvor indkøb af mad kun lægger beslag på en mindre del
af den disponible indkomst. Og at intet tyder på, at danskerne i almindelighed er tilbøjelige til at ændre denne præmis.
- De økologiske producenter udfordres ofte på prisen af markedet; Samtidigt har de danske forbrugere meget høje forventninger om, at de, når de køber økologisk, samtidig køber råvarer, der er dyrket uden brug af sprøjtegift og kunstgødning, og at den animalske produktion er helt igennem baseret på god dyrevelfærd, siger Sybille Kyed og fortsætter. Vi står derfor i en situation, hvor det i høj grad handler om at udvikle gårdene, så de lever op til forbrugernes allerede høje forventninger og i mindre grad om at give forbrugerne nye garantier.
Læs også artiklen: Ny bekendtgørelse udvander økologisk kyllingproduktion på side 5
12. januar 2018 nr. 624
38. årgang
Politisk aftale sikrer, at dyrlæger kan bryde medicinpakninger, så de kun udleverer den nødvendige mængde til en given behandling
SEJR: - Gennem næsten 10 år har vi kæmpet for en løsning, så dyrlæger ikke skal udlevere mere medicin til landmanden, end behandlingen af syge dyr kræver. Løsningen er nu kommet som en del af Folketingets Veterinærforlig 3, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening.
I forligsteksten hedder det: ”Partierne noterer sig, at regeringen tager de nødvendige initiativer for, at dyrlæger i relevante situationer skal kunne uddele afmålte mængder medicin til produktionsdyr og kæledyr, hvilket betyder, at besætningsog kæledyrsejere ikke får udleveret så store mængder medicin, at en betydelig andel alligevel skal bortskaffes efter endt behandling.”
- Vi har undervejs foreslået en række tiltag, og med det nye forlig bliver det Fødevarestyrelsen og Læen endelig løsningsmodel. Vi ser frem til en bedre forvaltning af ressourcerne og at det lavere medicinforbrug i økologisk landbrug dermed -
Stat, hvor dyrlægen registrerer den udleverede mængde medicin, siger Sybille Kyed.
Statistikken på medicinanvendelsen i landbruget går på den udleverede mængde medicin. Når økologer skal bortskaffe store mængder, er der ikke lighed mellem udleveret mængde og faktisk anvendt mængde medicin. Økologisk Landsforening har i arbejdet med sagen dokumenteret, at der under de nu-
100 gange og nogle gange mere end 1.000 gange den mængde medicin, som den økologiske landmand har brug for til at efterbehandle et dyr. ib@okologi.dk
sesformand for Internationalt Center for Forskning i Økologisk
ICROFS. En af formandens hovedopgaver er at gøre økologiforskningen mere erhvervsrettet
Udnævnelsen af Louise Gade er en del af en større øvelse for at gøre ICROFS og den danske økologiforskning endnu mere erhvervsrettet. Forskningen skal fokuseres mod at forbedre indtjeningen i dansk økologi og på møder i hverdagen.
Faglig ballast
Louise Gade har en god faglig ballast til opgaven. Hun har en
med at hun via sit tidligere job som vicedirektør på Aarhus Universitet og sit nuværende arbejde som direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse har et godt indblik i såvel forsknings- som uddannelsesverdenen.
- Økologiforskningen skal gøres
landmand kan bruge resultaterne
at Louise Gade har de helt rigtige kompetencer til at løse denneminister Esben Lunde Larsen.
Dansk styrkeposition
- Det går rigtig godt for dansk økologi i øjeblikket. Økologi er bidrage til at skabe vækst og
at økologien løbende følger med danskernes og eksportmarkederløbende tilpasser deres produker en god forretning. Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage
Louise Gade.
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER AF PER KØLSTER
Året begynder som altid med nytårsforsætter. De dårlige vaner skal udfases og gode tage over. Men
selvom de bliver pakket væk efter jul. Det er svært at skifte spor. Så meget desto mere imponerende
handling bag ordene. Jeg bliver lige tager det ganske radikale valg at kunstgødningen og lukke dyrene ud. Selvom begrundelser ofte er
”Vi har så meget sund selvkritik, så vi ved, at vi skal videre. Vi såede frøet sidste vinter med vores ’ØkologiLøft’. Frøet er ved at spire, men det tager tid for spiren at komme frem i lyset,” skriver Per Kølster. Billedet er fra ét af møderne for et år siden.
’markedet’ er gunstigt. Men biologer forskel for vores natur. Og ernæhar den store betydning for vores sundhed. Klimaeksperter ser ikke økologien som verdens frelse. Dyrevelfærden kan også få knubbede diskussionerne. Hver for sig har de forskellige parter grunde til at sige
rollen for at lægge om. ’Vi producedet siges.
Men heldigvis er verden ikke så helheden og alle aspekterne samtiøkologer har vi i årevis produceret
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk 4190 2006
meget andet samtidig. Politikerne støtter sagen og forbrugerne insiste-
terne og merprisen. Der må være
dumme eller forførte. Men økologien har sin trodsighed både i marken og
kompleksitet modsiger eksperters ofte enøjede verdensbillede og forandres.
Økologi handler som bekendt ikke er ikke et fravalg eller en protest-
Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
laver for os selv med vores frivilligesom får os til at tænke nyt på alle planer.
Vi er som økologer ikke alene om dette. For nylig havde vi et meget frugtbart møde med de centrale aktører i bevægelsen Conservation
ny form for meget skånsom jordbehandling. Lige vand på vores økolomed på at bruge landbrugskemikalierne. Den helt store udfordring er lære af hinanden trods grundlæggende forskelligheder.
de åbne døre og en sund portion ydmyghed over for forskellighederne kan vi komme langt. Vi ser selvsagt
rertrøjen. Men der er mange veje til
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
målet. Og målet er lige så komplekst som vejen. Det er derfor mit ønske
byder på langt mere vidtgående og gensidige faglige samspil på tværs når vi møder verden med lige dele tolerance og selvtillid.
Som økologer er vi hverken frelste eller bilder os ind at sidde inde med det endegyldige svar. Vi har så vi skal videre. Vi såede frøet sidste vinter med vores ’ØkologiLøft’. Frøet for spiren at komme frem i lyset. Samtidig er vi med kampagnen ’Ren Madglæde’ på vej til at kommen endnu længere ud til forbrugerne. Vi arbejder således målrettet for at økologien både løfter sig med sine i omfang. Økologi med selvtillid i højden og i bredden.
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politi-
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
4 Bekendtgørelse udvander øko-kyllingeproduktion 1. januar trådte den nye bekendtgørelse om økologisk jordbrugsvoksende slagtekyllinger ændret.
5 Kyllingeproducent med frihed Gothenborg var blandt de første i Danmark til at lave økologiske kyllinger, og de holder stadig fast ved de økologiske principper, som lå til grund for de første kyllinger på Gothenborg tilbage i ’96.
6 Man kan ikke bare gøre, som man plejer De unge fra landbrugsskolerne satte deres helt eget præg på Økologikongressen i Kolding, hvor de havde deres eget spor med oplæg af og om unge, økologiske landmænd.
7 Fra tanke til en økologisk fond
8 Stort potentiale for økologisk dyrkning af peberrod peberrod fra den danske klonsamling, der er egnet til økologisk dyrkning.
9 Plantegenetiske ressorcer har brug for et løft Er arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark stik mod
10 Økologerne skal have fat i madaffaldet Det kildesorterede organiske husholdningsaffald er en af de gødningskilder, der er tæt på at nå de økologiske marker. Men skal økologerne have fat i det, skal de i gang med at kæmpe for det.
11 Behovet for gødning stiger I fremtiden forventes det økologiske areal at være meget større end i dag. Det giver et behov for at at øge den bæredygtige forsyning af næringsstoffer til den økologiske produktion i Danmark.
12 Økologer venter stor interesse på NutriFair
13 Dispensation til ikke-økologisk ubejdset udsæd
14 Hønsegården skal være en fryd for øjet
Med 36 små lunde af forskellige buske og træer vil Ingeborg Holm i Brørup lokke sine økologiske æglæggere ud i hele hønsegården. Også nyplantede popler og pil skal få hønsene ud af stalden og mindske udvaskning af kvælstof.
16 Hanegal er gearet til ny vækst
Øget eksport og et større salg af pålægs- og færdigretter i eget brand skal øge Hanegals omsætning efter et år, hvor bundlinjen skrumpede en smule.
17 Optimisme hos De Økologiske Mejerier Selv om det første år efter Naturmælks fusion med Øllingegaard endte med røde tal i regnskabet, er det en optimistisk mejerichef Leif Friis Jørgensen som har taget hul på et nyt år.
18 Optimisme hos De Økologiske Mejerier
Naturmælks fusion med Øllingegaard blev lidt dyrere end forventet, men nu er De Økologiske Mejerier klar til at tjene penge.
19 Endelig blev nøddeafgiften knækket
Grossisterne jubler, men for chokoladeproducenterne får afskaffelsen af nøddeafgiften ingen effekt.
19 Nye Thy-øl brygges af gårdmalt fra Gyrup Spelt og rug fra Gyrup bidrager til øllet med naturgivne kvaliteter og aromaer fra Thy-egnen.
20 Succes for Bornholms Torvehal
Økologien fylder godt i Bornholms nye Torvehal, og andre byer kan gøre det samme.
Maksi-grazer øger græsoptaget
Økologisk mælkeproducent har, som den første i Danmark, investeret i en såkaldt zerograzer opsamlervogn. På den måde kan køerne også få frisk græs på stald, og det har betydet et højere græsoptag, en bedre foderkvalitet, mælkeydelse og økonomi.
Hallegaard Slagtehus åbner nye døre for økologien Det bornholmske pølsemageri på Hallegaard ved Østerlars er kendt for sine pølser og skinker, som bliver produceret efter gamle håndværkstraditioner, men nu vil det også være kendt for økologi.
Kan du udvikle morgendagens økologiske planteproduktion?
Vil du udfordres fagligt, og har du lyst til at udfolde dine projektledertalenter og faglige metoder i en dynamisk og projektbaseret organisation, der arbejder for en god sag?
Økologisk Landsforening søger en projektleder, der kan udvikle økologisk planteproduktion og bane vej for endnu mere og endnu bedre økologi til et marked i eksplosiv vækst.
Som projektleder i vores landbrugsafdeling kommer du til at indgå i en meget faglig stærk afdeling af økologikonsulenter, hvor faglighed og udvikling af økologisk jordbrug er i højsædet. Du vil stifte bekendtskab med såvel de landbrugsfaglige som politiske og miljømæssige aspekter af økologisk planteproduktion, ligesom du i din rolle som projektleder vil komme helt tæt på landmændene. For i Økologisk Landsforening er landmandsmedlemmerne helt tæt på udviklingsaktiviteterne, og de har et stort ejerskab til de projekter, der bliver gennemført i foreningen. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på et tæt samarbejde med landmandsmedlemmerne og formår at kommunikere i øjenhøjde med dem.
Vi forventer, at du:
Har en uddannelsesmæssig baggrund som agronom, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.
Har minimum 4-5 år erfaring inden for erhvervet.
Har en solid teoretisk og praktisk viden om planteproduktion, gerne økologisk, men det er ikke et krav.
Er udviklingsorienteret og velkendt med projektarbejde. Pro-
siering, samt gennemførsel og projektledelse.
Evner at kommunikere i øjenhøjde med landmænd.
Er struktureret og resultatorienteret.
Vi tilbyder:
Spændende faglige udfordringer og muligheder for faglig fordybelse.
Ansvar for fremdrift, budget og output i projekter. Et inspirerende og engageret arbejdsmiljø i en forening i vækst.
Ansøgningsfrist:
Mandag d. 22. januar 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfrist.
Send din ansøgning pr. mail til job@okologi.dk, skriv ”Økologisk planteproduktion” i emnefeltet.
Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2018 eller snarest muligt.
Ansættelsesvilkår:
hold, pension, frokostordning m.m.
Arbejdssted: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte adm. direktør Helle Borup Friberg (M. 2030 8356).
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Økologisk Landsforening er interesseorganisationen for økologiske landmænd, virksomheder og alle, der vil være med til at udvikle og udbrede økologisk fødevareproduktion. Vi er 60 ansatte, som skaber en attraktiv arbejdsplads, kendetegnet ved engagement, mod, samarbejde og nytænkning. Foreningen har kontor i det gamle rådhus på Silkeborgvej i Åbyhøj. Læs mere på: www.okologi.dk
1. januar trådte den nye bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion i kraft. I bekendtfor langsomt voksende slagtekyllinger ændret
DYREVELFÆRD
AF IRENE BRANDT
I midten af 90’erne tillod vi en daglig tilvækst på 25 g pr. dag for økologiske slagtekyllinger, som kunne benævnes langsomt voksende. Den tilladte, daglige tilvækst blev siden sat op til 35 g pr. dag for efterfølgende at hedde 35 g pr. dag over tre rotationer. Nu er grænsen sat op til 38 g over tre på hinanden følgende hold, hvornår skal den hedde 40 g pr. dag?
Og hvornår kan vi droppe udearealet til økologiske slagtekyllinger?
Økologisk Landsforening ønsker med ØkologiLØFT at udvikle gårdene, så de lever op til forbrugernes høje forventninger til den økologiske produktion. Ø-mærket opfattes af mange som garanti for høje standarder på en række parametre, men siden mærkets indførelse er kravene til produkter, der bærer mærket, ændret. Et eksempel er den økologiske slagtekyllingeproduktion.
- Jeg har bemærket, at de økologiske kyllinger, vi sælger, er blevet mindre. Det er klart, at en mindre kylling, også er en billigere kylling, siger Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop. Økologi & Erhverv har bedt ham forholde sig til, om de økologiske kyllinger, der i dag sælges i dagligvarehandlen, lever op til forbrugernes forventninger til, hvilket liv en økologisk kylling har levet. Mange af kyllingerne i kølediskene vil frem-
over ofte ikke engang være 56 dage gamle, når de slagtes, og - i hvert fald i vinterhalvåret - har de næppe været ude i hønsegården 1/3 af deres liv, som EU’s økologiforordning kræver.
- Alternativt skulle vi slet ikke sælge økologiske kyllinger om vinteren. I stedet vælger vi et kompromis, hvor reglerne i den danske økologibekendtgørelse er overholdt. Hvorvidt dyrevelfærden for kyllingerne gennem tiderne er blevet forringet gennem ændringer i bekendtgørelsen, vil jeg overlade til andre at vurdere, siger Thomas Roland. I stedet fremhæver han Coops eget dyrevelfærdsmærke, hvor de økologiske kyllinger sælges med tre
- Dette er udtryk for, at vi har vurderet, at dyrevelfærden kan blive bedre i de økologiske kyllingestalde. Vil man som producent opnå det 4. hjerte, skal man løfte sin produktion på væsentlige områder, siger Thomas Roland.
Trussel mod Ø-mærket
- Ændringen af bekendtgørelsen er et rigtigt godt eksempel på, hvordan den danske fortolkning af EU’s økologiforordning på nogle områder bevæger sig længere og længere væk fra de økologiske principper og fra forbrugernes forventninger til det produkt, de køber, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. En tendens der kan true tilliden til økologien.
- I dag stoler forbrugerne på, at økologiske kyllinger har et godt udeliv, når de køber økologiske kyllinger, siger Sybille Kyed. Hun fortsætter:
- Med den nye tilvækstgrænse bliver tiden med et udeliv kortere, hvilket også påvirker kyllingernes liv og adfærd og muligvis sundhed, idet de i mindre grad vil hente føde fra udearealerne i hønsegården. På et tidspunkt vil det også påvirke dyrenes almindelige velfærd, om det er
ved denne væksthastighed eller en højere, det ved vi selvfølgelig ikke.
Valg af dyr
- Det er ikke uden udfordringer for den økologiske produktion, hvis man bruger genetik i produktionen, som er optimeret til en konventionel produktion, Det ser vi, både når det handler om svin og fjerkræ, siger Sybille Kyed.
De konventionelle kyllinger er designet til at spise meget og tage hurtigt på i vægt. Et argument fra tilhængerne af ændringen i bekendtgørelsen har været, at den mest anvendte økologiske kyllingerace under optimale forhold vokser lidt mere end de 35 g pr. dag, der tidligere var tilladt. Det betød, at foder og næringsstoffer i nogle stalde måtte holdes tilbage i kyllingens sidste uger for at overholde vækstgrænsen.
Det er dog ikke en situation, som Økologisk Landsforening genkender. Nogle producenter vælger i stedet, at starte kyllingerne lidt langsommere op, så de ikke udnytter deres vækstpotentiale.
- Produktionen har allerede i dag udviklet sig i en retning, som ikke var forudset, da EU’s økologiregler første gang blev vedtaget. Den gang forventede man, at en økologisk kylling var en frilandskylling, dvs. den kunne tidligst slagtes, når den var 81 dage. Efter at vi i Danmark satte den tilladte daglige tilvækst op fra 25 gram pr. dag til 35 g pr. dag, slagtes kyllingerne inden de er 81 dage, og dermed må de kun sælges som fritgående kyllinger. Det går selvfølgelig ud over dyrenes udeliv, da dyrene først kommer ud, når de har fået en egnet fjerdragt. Situationen gjorde, at Økologisk Landsforening i sit høringssvar nitionen på langsomt voksende skal sikre, at dyrene altid mindst har været ude 1/3 af deres levetid, inden de slagtes, siger Sybille Kyed.
Kyllinger er enten produceret i stald, som fritgående
Indtil 1. januar kunne alle økologiske kyllinger opnå prædikatet ’fritgående’ eller ’friland’.
For at opnå prædikatet friland skal en kylling være mindst 81 dage gammel, inden den slagtes. En kylling, der ved klækning vejer 50 g, skal tage ca. 25 g på om dagen, hvis de skal opnå en slag-
tevægt på 2150 g på 81 dage.
For at opnå prædikatet fritgående skal en kylling være mindst 56 dage gammel, inden den slagtes.
En kylling, der ved klækning vejer 50 g, skal tage ca. 37 g på om dagen, hvis de skal opnå en slagtevægt på 2150 g på 56 dage. Øges den daglige vægtstigning til
Genetik Ifølge Danpo anvendes primært Hubbard CY57 i den økologiske slagtekyllingeproduktion i Europa. Danpo oplyser også, at Hubbard CY57 på økologisk foder med optimale staldforhold har en daglig tilvækst 40 til 42 gram. På Gothenborg har man tidligere brugt Hubbard CY57; men i dag er størstedelen af produktionen baseret på skovkyllinger, som er en helt ny race i Danmark. Skovkyllingen har det bedst på frie arealer og opsøger oftest skoven i sin søgen efter mad. Skovkyllingernes hus står derfor også tæt op ad skoven, og kyllingerne lever næsten udelukkende i skovbunden, når de har forladt varmelampen. Skovkyllingen får lov til at vokse sig stor i 90 dage, inden den bliver slagtet.
De støttede en ændring: Landbrug & Fødevarer:
”Det er særdeles positivt, at tilvækstgrænsen for langsomt voksende slagtekyllingeracer fastsættes til 38 g/dag. Ændringen forventes at imødekomme en aktuel væsentlig udfordring i produktionen og vil forbedre velfærden for en stor del af de kyllinger, der produceres i dag, idet den ny grænse vil minimere behovet for reduceret næringsstoftildeling i kyllingernes sidste leveuger. Dette vil sikre bedre trivsel for disse kyllinger over hele deres leveperiode.”
Danpo:
”De nuværende krav om maximal 35 gram daglig tilvækst for økologiske kyllinger er en udfordring, fordi god (normal) pasning naturligt fører til højere daglig tilvækst end 35 gram dagligt. Skal tilvæksten begrænses, hvilket sker nu pga. nuværende krav, kan det være forbundet med velfærdsproblemer hos kyllingerne.
Danpo ønsker tilladelse til en daglig tilvækst på 40 til 42 gram som i vores nabolande.”
De støttede ikke ændringen:
38 g pr. dag, er kyllingen slagteklar, inden den når en alder på 56 dage. Disse kyllinger når derfor ikke at komme uden for stalden i mere end en uges tid, inden de slagtes, og de kan end ikke sælges som fritgående.
De økologiske skovkyllinger fra Gothenborg produceres ikke om vinteren, hvor det er for koldt til, at kyllingerne kan komme udenfor. Efter 86-96 dage slagtes kyllingerne.
voksende kyllingeracer er derfor en større ting, som efter Dyrenes Beskyttelses holdning først skal ske, når det er dokumenteret, at det ikke har negative konsekvenser for kyllingernes velfærd at vokse lidt hurtigere, som f.eks. 38 gram i stedet for 35 gram dagligt.”
Top Æg Aps.: ”Ændringen vil betyde, at såfremt der ikke etableres en minimumsslagtealder, vil man kunne slagte de Økologiske kyllinger under det minimumskrav til alder, der i dag er gældende for slagtekyllinger til den fritgående produktion, hvor minimumskravet til slagtealder er 56. I bekendtgørelsen om Økologisk Jordbrugsproduktion bør derfor indføjes et krav under Kapitel 1 §2 stk. 5 om, at indsatte økologiske daggamle slagtekyllinger, tidligst kan slagtes ved en minimumsslagtealder på 56 dage.”
Det Dyreetiske Råd svarede: ”Rådet er (…) stærkt betænkeligt
tionen af langsom vækst i retning af at tillade hurtigere tilvækst, idet Rådet vurderer, at dette indebærer en risiko for reduceret dyrevelfærd.”
Dyrenes beskyttelse: ”Det er forbundet med dårlig dyrevelfærd, når slagtekyllinger vokser for hurtigt (…) En tilladelse til hurtigere vækst hos de langsomt
Økologisk Landsforening: ”Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget om at hæve den daglige tilladte tilvækst for langsomt voksende uden yderligere forudgående undersøgelser. Fjerkræproduktion er i forvejen en produktion, som meget hurtigt og nemt opskaleres og intensiveres. Det er vigtigt at være meget varsom med at tillade ændringer, der går i retning af yderligere intensivering.
Det er foreningens opfattelse, at produktionen allerede i dag har fået en form, der ligger på kanten af det, som der var hensigten, da EU’s økologiforordning blev formuleret.”
Gothenborg var blandt de første i Danmark til at lave økologiske kyllinger, og de holder stadig fast ved de økologiske principper, som lå til grund for de første kyllinger på Gothenborg tilbage i ’96
DYREVELFÆRD
AF IRENE BRANDT
landkøkken, gårdbutik og webshop.logiske kyllingeproduktion bevæger
der var målet, da det økologiske re-
Mange problematikker
heller ikke nogen, der dikterer vores
- Vi oplever, at de nye, økologiske kyllingeproducenter, der er kommet til, i takt med at markedet er vokset, -
os betyder det, at vi indstiller pro-
meget bedre, hvis 20 producenter hver leverer 20.000 kyllinger om hver leverer 200.000 kyllinger, siger
produktion.
kus på, om deres produkter kan sæl-
Svækker Ø-mærket
på markedstænkning alene, ender med at svække Ø-mærket. en holdning bag produktet, når det er økologisk. En økologisk kylling,
Hvor er vi på vej hen?
skrev blandt andet:
racer, må dyrene ikke slagtes tidligere end ved
det svarer til en daglig tilvækst på 25 g/dag. Det var også den tilvækst, vi i mange år havde som grænse i DK.
økologiske landmænd, der dikterer gaard.
Unfair konkurrence Igennem de 22 år, Gothenborg harduktionen vokset hvert år i takt med
Den blev på et tidspunkt hævet til 35 g/ dag, da de dyr, vi brugte i 1990’erne, ikke havde så meget brystkød, som producenterne kødstrukturen var meget anderledes, end de
kønsopdelte hold til 35 g/dag som gennemsnit over tre rotationer. Det er ikke svært at se, hvor
Glemsomme landmænd bliver politianmeldt
GØDNING: Cirka 1.500 landmænd har undladt at sende deres gødningsregnskab i et planår, selvom de har modtaget nu blive sendt videre til politiet, oplyser Landbrugsstyrelsen. De pågældende gødningsregnskaber skulle være indsendt henholdsvis
2013/2014, den 31. marts 2016
2015/2016. Styrelsen skriver,
med gødskningsreglerne og
produkter, som produktionen base-rer i. Samtidig er der især de senere kyllinger op i dagligvarebutikkerne;
levet et helt andet og meget kortere der et rødt Ø-mærke på kyllingerne begge steder.
- Kvalitetsmæssigt kan vi sagtens konkurrere med kyllinger, der er
set kun har været i en stald; men
Vi bruger skovkylling-konceptet til at vise, at vores produkt er et andet end den økologiske kylling, du køber i et supermarked. Alternativt skulle
sammenligning med de billigere kyllinger, hvilket uundgåeligt ville blive betragtet, som om vi nedgør andres
daglige tilvækst. Som et notabene gør vi opmærksom på, på kompromis med andre værdier, som vi mener er vigtige i det økologiske system.”
Udsigt til at økologisk arealtilskud kommer lidt tidligere i år
AREALTILSKUD: I de seneste to arealtilskud til de økologiskekede. Det lægger et urimeligt likviditetspres på landmændene,ening og Landbrug & Fødevarer Fødevareministeriet om at lave
dene ikke kommer i klemme som bagud med deres udbetalinger.Landbrugsstyrelsen.
de nødvendige ressourcer til at udvikle en løsning, der muliggør
ansøgninger. Det betyder, at der er udsigt til, at udbetalingerne som de har været de seneste to
Markblokgrænser
Et andet emne på mødet var markblokgrænser. Økologisk
markblokgrænser skal låses sammen.
- Det vil betyde, at når styrelsenblokgrænsen, så retter de også grænserne på tilsagnsarealet.
ser positivt på, og som sammen
behandling og dermed undgå
”Man
De unge fra landbrugsskolerne satte deres helt eget præg på Økologikongressen i Kolding, hvor de havde deres eget spor med oplæg af og om unge, økologiske landmænd
ØKOLOGIKONGRES
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Er det værd for landbruget at prøve kræfter med økologi? Alle andre steder på ØkologiKongressen ville det have været et mærkeligt spørgsmål at stille. Svaret vil have været et undrende: ’Ja, selvfølgelig. Det er jo derfor, jeg er her!’ Men ikke alle ca. 900 deltagere på kongressen var i fuld gang med at udvikle økologi på bedrifts- eller virksomhedsniveau. Godt og vel 150 deltagere kom fra landbrugsskolerne, og ikke alle disse studerende kom til kongressen med en forestilling om, at de en dag skulle være økologiske landmænd.
at høre svaret, som blev besvaret af Peter Mejnertsen, der er økologisk planteavler og afdelingschef for Økologi i LMO, samt Joachim Plaetner Kjeldsen, der er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.
Tænk på klimaet - det betaler sig Peter Mejnertsen lagde ud:
- Over et 20-årigt perspektiv er der kun ét år, hvor det var bedre at være konventionel end økologisk landmand, sagde Peter Mejnertsen.
Men han understregede også, at hvis han gerne vil have en super økonomi, så skal han have styr på markerne, dyrene og næringsstofforsyningen.
- Og så skal jeg også være en god leder, for ellers får jeg rigtig travlt! sagde Peter Mejnertsen. Han fortsatte:
- Energi og klima er områder, som politikerne ikke får gjort noget ved, men alle landmænd har en forpligtelse til at tænke over klimaet. Vi skal blive meget bedre til at udnytte den energi, vi putter ind i produktionssystemet. Har vi ikke en god udnyttelse, tjener vi ikke penge, og klimaet skades. Jo bedre, det går på marken, i stalden og med arbejdsledelsen - jo bedre har jeg det også privat.
Økologi kræver andre løsninger Peter Mejnertsen understregede, at man som nyomlagt økologisk landmand ikke bare kan gøre, som man plejede at gøre, for så gror markerne til.
- Der er forskelle på konventionelt og økologisk landbrug. Økologiske landmænd bruger for eksempel ikke sprøjtemidler. I stedet tænker den økologiske landmand på at forebygge ukrudts- og sygdomsproblemer ved at vælge sorter, der ikke er sårbare over for sygdomme, og som kan udkonkurrere ukrudt, sagde Peter Mejnertsen.
Tilsvarende er handelsgødning erstattet med grøntgødning, og i den animalske produktion er der stor opmærksomhed på dyrevelfærd - ikke mindst fordi dyrevelfærd betyder meget for de mennesker, der køber
økologiske varer, forklarede Peter Mejnertsen.
Kom i gang
Han rådede de studerende til at have øje for alternative etableringsveje end den gængse, hvor man køber sig en gård.
- Man kan godt købe en gård, men man kan også komme i gang langt billigere i lejede stalde eller på lejet jord, sagde Peter Mejnertsen. Han forsatte:
- Jeg tænker, at I på et tidspunkt skal lave en forretningsplan. Det er en god øvelse. Og husk også at få lavet et omlægningstjek til økologi. Det tager en sæson, før man kan høste den første økologiske omlægningsafgrøde. De to første år kan du lave økologisk omlægningsfoder. Og efter tre år er alt fra gården økologisk, og det kan nu sælges som økologisk til human ernæring.
Økonomi i økologi
- Der er økonomi i økologi, slog Peter Mejnertsen afslutningsvis fast. Han remsede de forskellige økologiske driftsgrene op:
- Planteavl: Her er der mulighed for store gevinster, men har man ikke styr på tingen, kan man falde dybt.
en konventionel afgrøde, men vil du være grøntsagsavler, så er økologi bedst.
- Ægproduktion er inde i en god, sund gænge.
- Svineproduktionen er duksen i klassen. De tjener rigtig gode penge.
Peter Mejnertsen illustrerede sine gode råd med power points, og én
viste, at den økologiske planteavler i gennemsnit tjente 3.000 kr. mere pr. ha end sin konventionelle kollega.
- Denne store forskel i indtjeningen inden for planteavl driver en stor del af lysten til at lægge om i øjeblikket, sagde Peter Mejnertsen. Han tilføjede:
- Og så er det økologiens held, at der er en opadgående interesse hos forbrugerne for økologi. Og at der pt. er underforsyning af varer.
Peter Mejnertsens sidste råd til sine unge tilhørere handlede om de bløde værdier:
- Man skal ikke være bange for, at man er anderledes, og man skal stå ved, hvad man gør.
Myter om økologi
Som pressemedarbejder i Økologisk Landsforening bruger Joachim Plaetner Kjeldsen en del af sin arbejdstid med jævne mellemrum dukker op i medierne igen og igen, selvom de gentagne gange er blevet tilbagevist. På mødet for landbrugseleverne greb han mikrofonen og hoppede ned fra scenen og gik ud blandt de unge.
- Hvad er det værste, I har hørt om økologi? Spurgte Joachim Plaetner Kjeldsen, der selv er vokset op på en økologisk kvæggård i Thy.
- Økologi er dårligt for CO2-regnskabet, sagde en deltager.
- Det passer ikke, sagde en anden. Hun fortsatte:
- De siger, vi harver og harver, men det hører fortiden til. Vi er blevet bedre at bruge sædskifte og efterafgrøder, så vi ikke behøver at harve så meget.
Joachim Plaetner Kjeldsen supplerede:
- Internationale rapporter viser, at i gennemsnit udleder den økologisk produktion 30 pct. mindre CO2 end konventionelle landbrug, hvilket skyldes fraværet af handelsgødning og sprøjtegifte i den økologiske produktion. Men dét, der tæller, er den enkelte landmands opmærksomhed på klimaet - ikke om vedkommende er konventionel eller økolog.
Dyrevelfærd En deltager havde hørt, at økologiske for at behandle dyrene.
Hertil svarede en Allan Thomsen, der selv er svineproducent:
- Vi behandler altid syge dyr. På et godt år kan vi lave et dækningsbidrag på 150.000 kr. på en so, så det
Joachim Plaetner Kjeldsen supplerede:
- Økologiske dyr må gerne behandles. Der er ikke noget, der tyder på i Veterinærtilsynets rapporter, at økologiske grise ikke har det godt.det, ville gerne have en kommentar til, at de økologiske landmænd tilsyneladende ikke kan klare sig uden konventionel gylle og halm.
Joachim Plaetner Kjeldsen:
- Det er en undtagelse i økologien. Tidligere var det også tilladt at bruge en lille smule konventionelt foder, men i takt med, at økologien har udviklet sig, falder disse undtagelser bort, og pt foregår der et intenst arbejde for at blive selvforsynende med næringsstoffer.
Advokat Thomas Schioldan Sørensen har som involveret i processen med etableringen af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og den kommende forventede stiftelse af Dansk Økojord A/S gjort sig tanker om forløbet bag stiftelsen, og han beskriver de grundlæggende overvejelser og selve processen frem til stiftelsen af Danmarks første landsdækkende fond med fokus på økologi
ØKOLOGISK
Undertegnede har haft den opgave at bistå med etablering af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Den første landsdækkende fond i Danmark, der er etableret med det formål at virke for økologisk jordbrug i Danmark gennem erhvervelse af jorde og gårde. Herved skal fonden medvirke til, at der skabes mere økologisk jordbrug, mere natur og bidrage til generationsskifte inden for landbruget i Danmark. Det har været en lang rejse frem til fondens stiftelse i 2017. I det følgende er det beskrevet, hvordan undertegnede har oplevet forløbet fra tanke, til idé, til beslutning og til den endelige realisering. En spændende rejse, der blandt andet har indebåret overvejelserne omkring fondens datterselskab.
Fra tanke til idé
Tanken om en landsdækkende økologisk jordbrugsfond blev født under et foredrag, hvor en tilhører luftede behovet for en fond, der kunne bidrage til mere økologi. Drivkraften bag de indledende tanker var navnlig Kim Qvist fra bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Den indledende opgave var at udvikle en forretningsmodel og gennemføre det forberedende arbejde, hvilket blev skrevet ind i projektet Det samfundsnyttige landbrug. Sidstnævnte var produktet af et samarbejde mellem en lang række kræfter inden for økologien. Projektet modtog i 2014 støtte fra Villum Fonden.
Fra beslutning til realisering
Projektleder for Det samfundsnyttige landbrug, Lone Andreasen, samlede i 2015 en gruppe bestående af kræfter fra Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Merkur Andelskasse. Bistået af virksomhedsrådgiver Anders Rousing (Rousing Consult) og advokat Thomas Schioldan Sørensen (Advo-
arbejdsgruppen det økonomiske og juridiske grundlag samt en plan for at kunne etablere en landsdækkende fond med det angivne formål. Overvejelserne i arbejdsgruppen var mange. Det stod hurtigt klart, at der var behov for nogle grundlæggende overvejelser og beslutninger. Hvorfor en fond? Hvad skulle fondens formål være? Hvilken type fond skulle der i givet fald etableres? Skulle fonden opkøbe landbrugsjord? Hvordan sikres bedst muligt, at foreningernes ønsker og hensigt med fonden blev realiseret? Og hvordan sikres bedst muligt, at formålet på sigt ikke blev udvandet?
Det stod klart, at en landsdækkende fond ikke alene kunne løfte opgaven, idet det var urealistisk, at der alene via velgørende donationer til fonden kunne rejses den fornødne kapital til opkøb af landbrugsjorde. Problemstillingen var, at tilførsel af økonomiske midler til fonden som udgangspunkt ville have karakter af donationer. Det indebar, at kapitalindskyderen ikke ville have nogle økonomiske eller forvaltningsmæssige rettigheder, idet donationer til en fond som udgangspunkt vil blive afskåret fra indbetaleren, så snart beløbet er tilgået fonden.
I det lys var der behov for etablering af en egentlig selvstændig driftsenhed, hvor den danske befolkning sammen med fonden kunne blive
udbytteudlodning etc., nemlig Dansk Økojord A/S. Det var imidlertid helt centralt, at Dansk Økojord A/S til enhver tid skal efterleve dét formål, som Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening i forening havde vedtaget. Derfor havde en landsdækkende fond sin klare berettigelse, idet Danmarks Økologiske Jordbrugsfond vil blive tillagt den væsentlige rettighed i forhold til driften af Dansk Økojord A/S, at -
tallet af bestyrelsesmedlemmerne i Dansk Økojord A/S, ligesom formåls-
bestemmelsen i Dansk Økojord A/S alene vil kunne ændres med fondens velsignelse. Det blev sikret ved, at fonden, som den eneste aktionær i Dansk Økojord A/S, vil få tildelt en såkaldt A-aktie, der i modsætning til de øvrige aktier (B-aktier) har ovennævnte rettigheder. Fonden kunne dermed samtidig modtage donationer via almindelig indbetaling eller testamenteret arv, ligesom fonden kan varetage andre interesser inden for formålsbestemmelsen, end blot at være aktionær i selskabet. Både Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har ydet et væsentligt økonomisk bidrag til projektets realisering ved hver især at bidrage med kr. 200.000 til etablering af fonden. Fonden blev stiftet som en almennyttig erhvervsdrivende fond, hvor der stilles krav om en indskudskapital på min. kr. 300.000,00.
Juridiske overvejelser
Lovgivningen tillader ikke uden videre, at man blot retter henvendelse til en bred kreds af potentielle investorer, medmindre man efterlever en række vilkår i de såkaldte prospektregler. Det blev vedtaget at udbyde aktier for i alt 35 mio. kr. med krav om en minimumstegning på kr. 30 mio. Dermed var aktieudbuddet omfattet af den såkaldte lille prospektbekendtgørelse. Prospektbekendtgørelsen stiller grundlæggende krav om, at projektet præsenteres på en tilstrækkelig fyldestgørende måde, således at den enkelte investor får
Udbuddet for tegning af aktier blev påbegyndt den 1. september 2017 med oprindeligt udløb den 30. november 2017. Da der primo november, var usikkerhed om, hvorvidt kravene til minimumstegning på kr. 30 mio. ville blive opnået, blev der truffet beslutning om, at reducere kravet til minimumstegning til kr. 20 mio., og udbudsperioden blev udviddet til 31. januar 2018. Beslutningen blev truffet i det lys, at der med minimum kr. 20 mio. fortsat var udsigt til, at der med supplerende kreditforeningslån var udsigt til at investere i landbrugs-jord af en ikke ubetydelig værdi.
den fornødne indsigt i virksomheden, herunder de med investeringen forbundne risici. Dette skulle ske ved udarbejdelse af et prospekt, der bedst kan betegnes som varedeklarationen på en vare.
Det var desuden afgørende, at fonden og/eller Dansk Økojord A/S ikke faldt ind under de såkaldte FAIFregler (Forvalter af Alternative Finansieringsfonde), hvilket reelt ville have obstrueret projektet, idet disse regler stiller en række betydelige krav til forvaltningen og dermed ville der være behov for større økonomiske ressourcer.
Det var Thomas Schioldan Sørensens vurdering, at fonden og/eller Dansk Økojord ikke var omfattet af FAIF-reglerne, men beslutningen henhørte under Finanstilsynet, ligesom Finanstilsynet skulle godkende prospektet.
Da prospektet i det væsentligste var færdigudarbejdet, var det aktuelt at sammensætte en kompetent bestyrelse. Denne skulle have øje og forståelse for både fonden og Dansk Økojord A/S’ virke og formål, ligesom den skulle have forståelse for den langstrakte og grundige proces og de overvejelser, som lå bag hele projektet. Den skulle endvidere fungere hensigtsmæssigt og disponere i forhold til konstruktionen for fonden og Dansk Økojord A/S. Efter at ledelsessammensætningen var på plads, blev prospektet underskrevet og indsendt til Finanstilsynet med henblik på godkendelse. Finanstilsynet lagde til grund, at fonden og/eller Dansk Økojord A/S ikke var omfattet af FAIF-reglerne, og prospektet blev godkendt.
Udbuddets forløb
Udbuddet for tegning af aktier blev påbegyndt den 1. september 2017 med oprindeligt udløb den 30. november 2017. Da der primo november var usikkerhed om, hvorvidt kravene til minimumstegning på kr. 30 mio. ville blive opnået, blev der truffet beslutning om at reducere kravet til minimumstegning til kr. 20 mio., og udbudsperioden blev udviddet til 31. januar 2018. Beslutningen blev truffet i det lys, at der med minimum kr. 20 mio. fortsat var udsigt til, at der med supplerende kreditforeningslån var udsigt til at investere i landbrugsjord af en ikke ubetydelig værdi.
I skrivende stund er udbudsperioden ikke udløbet, men det er med glæde konstateret, at der er meget stor opbakning blandt den danske befolkning til projektets gennemførelse, og allerede nu er kravene til minimums-tegningen opfyldt, hvormed Dansk Økojord A/S forventes at blive en realitet i februar 2018.
Thomas Schioldan Sørensen er advokat (H) hos Rödstenen.
færden i svinestaldene
DYREVELFÆRD: Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen tager i modsætning til en lang række af sine forgængere nu konsekvensen af, at Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol viser, at der bliver givet sanktioner i en tredjedel af besøgene i svinestaldene.
- Det er mildest talt ikke tilfredsstillende. Tallet ligger på samme niveau som 2015, og det er ikke godt nok. Det skal gøres bedre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
De hyppigste problemer er begrænset adgang til rodemateriale til svinene eller problemer med syge dyr, som ikke får den fornødne pleje. Derfor varsler Esben Lunde Larsen nu et særligt kontrolspor, som fra næste år vil sætte særligt fokus på dyrevelfærden i svinestaldene.
- Andelen af halekuperede svin i Danmark er alt for høj, og jeg vil have tallet ned. Der er behov for et nyt kontrolkoncept, som målrettet sætter ind over for halekupering. Dette vil blive understøttet af særlige kontrolaktioner, som skal udføres af Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold. Der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering. Halekupering skal jo kundre løsninger allerede er forsøgt, siger Esben Lunde Larsen.
Økologiske slagtesvin i mobile stalde på roer
GRISE: Grise i naturlige omgivelser bruger 20-60 pct. af deres vågne tid på at rode, og grise opsøger nyheder. Når grise opstaldes i en vogn med udeareal, som bevæger sig henover marken kan de rode så meget de vil, og de får nyt areal med jævne mellemrum. Grisene kan selv græsse eller rode efter deres foder. Gødningen vil blive spredt lige så meget samarbejde mellem Seges, Yding Smedje og landmand Rud Bruun. Svinene blev indsat ved en gennemsnitsvægt på 41,6 kg og blev slagtet ved en gennemsnitvægt på 101 kg. Foderudnyttelsen var 4,1 FE/kg tilvækst, når roerne medregnes og 3,0 FE/kg tilvækst uden roer.
Udfordringerne er bl.a. den optimale udformning af vognen
Samt viden om hvor stor en del af grisenes foderbehov, der kan dækkes af afgrøderne på marken. Lovgivningen vedr. størrelse på hus, udeareal og arealet, som vognen kører på samt hegning er uafklaret.
AF PLANTECHEF CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Med våd og vanskelig høst, hvor fremavlskorn blev kasseret, og et efterår hvor planlagt vintersæd ikke blev sået og mere end 40.000 ha nye økologiske marker, der skal sås, er der mangel på økologisk såsæd. Så hvis man vil sikre sig de bedste sorter, er det ved at være sidste udkald.
Vårhvede og vårtriticale er udsolgt
Der meldes allerede nu om, at vårhvede og -triticale er udsolgt. Det betyder, at udvalget af vårkorn begrænser sig til havre eller vårbyg. Partier af vårhvede og -triticale kan komme på markedet igen senere på foråret, men pas på hvis du får tilbudt en sort, der ikke har været afprøvet under danske klimaforhold.
Det er især vigtigt at undersøge resistens mod gulrust, inden du vælger sorter fra udlandet.
Det er især vigtigt at undersøge resistens mod gulrust, inden man vælger sorter fra udlandet.
Der er fortsat fem vårbygsorter til rådighed på markedet. Sortsvalget er afhængig af anvendelsen. Laurikka er en kortstrået sort, der vælges til helsæd. Evergreen og KWS Cantton, der begge har en god sortering med mere end 95 pct. kerner over 2,5 mm, vælges til malt. Til foderkorn vælges sorter med stabilt udbytte, god konkurrenceevne over for ukrudt, resistens mod nematoder, generel god resistens over for meldug og bygrust samt lille tendens til nedknækning af aks og strå. Alle kriterier kan opfyldes på samme tid ved at vælge en sortsblanding. Sorterne i blandingen vil have forskellig roddybde og vækstmåde og vil i kombination kunne udnytte både jordens næringsstoffer og solens energi optimalt.
I et presset sædskifte med mange havremarker skal man vælge Dominik. Ved højt smittetryk med havrenematoder i marken vil Dominik fortsat tage skade, mens man ved et lavt smittetryk vil undgå opformering af nematoderne. Bedste forfrugt til havre er bælgsæd, kløvergræs eller en nematodresistent vårbygsort. De øvrige kornarter kan vedligeholde smitte i jorden.
Når man vælger sorter af bælgsæd, særligt hestebønne, er det vigtigt at spørge efter tusindkornsvægt, så man kan beregne den korrekte udsædsmængde. Udsædsmængden er 50 planter/m2 i hestebønne, 90 planter/m2 i markært og 120 pl/m2 i lupin.
Forskere fra Aarhus Univertil kloner af peberrod fra der er egnet til økologisk potentialet for en dansk økologisk produktion af peberrod er stort
PEBERROD
AF MAJA ELINE PETERSEN
- I dag er produktionen af økologisk peberrod meget begrænset, og den smule peberrod vi bruger, importeres fra Østlandene. Men vi tror på, at der er et stort potentiale i at dyrke økologisk peberrod her i Danmark, fortæller Lars Henrik Jacobsen, Aarhus Universitet, der leder projektet Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klonsamling.
til peberrod, der er egnet til økologisk produktion. Peberrodsklonerne er udvalgt fra Den danske peberrodssamling i Årslev, der består af 58 kloner og selektioner med oprindelse i ind- og udland. De udvalgte kloner dyrkes i et to-årigt forsøg på markerne ved Institut for Fødevarer i Årslev.
- I vores dyrkningsforsøg fokuserer vi det økologiske system er begrænsede muligheder for at gøre noget ved sygdomme. Næste år vil vi udvælge de bedste to-tre kloner, der herefter skal dyrkes i Skyttes Gartneri, forklarer Lars Henrik Jacobsen.
Under dyrkningsforsøgene har forskerne registreret klonernes modtagelighed for sygdomme såsom hvidrust og Ramularia.
- Der en meget stor forskel i modtagelighed blandt de kloner, vi tester. Klonerne står tæt i marken, så smittetrykket er stort. Derfor vil det også være et tegn på meget lav modtagelighed for de kloner, der klarer sig godt. Vi har rigtig mange sygdomsdata, vi skal kigge på, når de bedste kloner skal vælges ud, fortæller Lars Henrik Jacobsen.
Peberrod er en korsblomstret afgrøde, der, ligesom sine slægtninge, døjer med -
ver i roden, hvilket medfører kvalitetsforringelser og sekundært råd. Sideløbende undersøger forskerne derfor, om netdyrkning kan reducere skader fra disse larver. - Vi har valgt syv sorter ud, som vi har dyrket med og uden netdækning for at gnav på rødderne. Vi fandt desværre ingen forskel på gnav, men det var også de
færreste af klonerne, der havde så meget gnav, at de måtte sorteres fra, fortæller Lars Henrik Jacobsen og tilføjer: - Jeg havde troet, at der ville være mere hos de peberrodskloner, der blev dyrket under net, men overraskende så de planter særlig godt ud, da vi fjernede nettet i september. Det afspejlede sig også i udbyttet, hvor klonerne, der blev dyrket under net, havde produceret mere rod.
Peberrod
Peberrod er en gammel kulturplante, der menes at have sin oprindelse i Sydøsteuropa og det vestlige Asien. Den har været dyrket i Europa siden omkring år 1000, og nævnes første gang som dyrket i Danmark omkring det 17. århundrede, men kan være indført tidligere. Peberrod har mange anvendelsesmuligheder. I Danmark sælges peberroden hel eller revet, men ifølge Lars Henrik Jacobsen er der potentiale for nye produkter med den stærke rod. Roden indeholder bakterie- og svampehæmmende stoffer og kan derfor bruges til konservering af fødevarer. Desuden in-mende stoffer.
Er arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark stik mod dentet, diskontinuerligt og uforpligtende?
PLANTEGENER
AF MAJA ELINE PETERSEN
I december måned blev der afholdt temadag om jordbrugets plantegenetiske ressourcer på Det Grønne Museum ved Gl. Estrup. Baggrunden for mødet var Landbrugsstyrelsens strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer 2017 - 2020, der blev offentliggjort tilbage i august måned. Ifølge Birgitte Lund, dansk koordinator for jordbrugets genetiske ressourcer ved Landbrugsstyrelsen, er formålet med den nye strategi at sikre det langsigtede, kontinuerlige og forpligtende arbejde med de plantegenetiske ressourcer. -
mødte til temadagen dog ikke enig i. De betegnede nærmere arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark som kortsigtet, diskontinuerligt og uforpligtende. En af dem var Torben Toldam Andersen, lektor ved Københavns Universitet, der på dagen gav en status for frugt og bærbevarelsen. Et område, der længe har været under pres, og som på nuværende tidspunkt er presset til det yderste.
Mens det danske frøformerede materiale bliver bevaret i den fælles nordiske genbank, NordGen, har Danmark alene ansvaret for bevaringen af jordbrugets vegetativt formerede plantegenetiske ressourcer. Aarhus Universitet har ansvaret for den nationale samling af grøntsager, og det
res samlingen af frugt og bær, der ligger hos Pometet ved Københavns Universitet, delvist af Københavns Universitet, delvist af projektbevillinger og ifølge Torben Toldam-Andersen er aktiviteterne voldsomt under-
- Som andre offentlige instanser har vi været pålagt en besparelse på to procent årligt de sidste 20 år. Det er resulteret i, at bemandingen fyringsrunder, som universiteterne har været igennem i denne periode. Det svarer i gennemsnit til en halv stilling ca. hvert femte år. Man hører ofte overlægerne sige, at nu vil de ikke længere, fordi de ikke kan stå inde for det, der foregår på deres afdeling. Men det samme er gældende
for os. Der er opbygget en markant
i Danmark. Hvis vi skal kunne sige, at vi gør det godt nok, så skal der væ-
Mangel på bemanding
Den indskrænkede bemanding rammer Pometet særligt hårdt i år, hvor Pometlederen gennem otte år har valgt at sige op. Det samme har den ene af de to gartnere, der er ansat ved Pometet, og den anden gartner går på pension inden for den nærmeste fremtid.
- Hvis samlingen skulle passes
fuldtidsansatte gartnere i tilknytning til Pometmesteren, fortæller Torben Toldam-Andersen og tilføjer, at de aktuelle opsigelser i betydeligt omfang afspejler de frustrationer og utilfredsstillende arbejdsvilkår, det giver, når mandskabsressourcerne ikke står mål med opgaverne.
siering gennem projektbevillinger betydet, at der gennem de sidste ti år hos Pometet har været en stor udskiftning af personalet, og dermed et meget stort tab af specialkendskab til samlingerne og de specielle arbejdsopgaver, som er ved Pometet.
Tilfældige kopisamlinger Udover samlingen ved Pometet er der etableret sikkerhedskopier af -
linger rundt om i landet. Men ifølge Torben Toldam-Andersen kan der stilles spørgsmål ved, hvor stor en værdi de egentlig har som sikkerhed for de genetiske ressourcer.
omkring i landet, bl.a. på to museer, hos et par foreninger og resten er hos planteskoler, frugtavlere og private. I Danmark har vi en nedefraog-op-løsning, når det kommer til kopisamlingerne. Det vil sige, at de, der ønsker at have kopisamlinger, selv beslutter, hvilket materiale de vil have i deres samling. Det er derfor meget tilfældigt, hvilke kopiplantninger der er blevet lavet, og derfor er der nogle af sorterne, vi ikke har andre steder end hos Pometet. I alle vores nabolande gør de det omvendte.
hov for at bevare, og så etableres der kopisamlinger på baggrund af dette. Det giver en langt større sikkerhed, forklarer Torben Toldam-Andersen.
Ikke reel sikkerhed
Kopisamlingernes manglende værdi som sikkerhedskopi ses yderligere ved mangelfuld registrering og dårlig pleje og vedligeholdelse af samlingerne. Det skyldes ifølge Torben Toldam-Andersen, at der i Danmark kun gives penge til etablering af kopisamlingerne, men ikke til drift.
- Vi har svært ved at få tilbagemeldinger om kopierne fra de forskellige samlinger. Hvis eksempelvis et frugttræ fra en af samlingerne går ud, får vi det ikke at vide. Hvis det skal fungere, skal vi have det ind i en fast ramme, forklarer Torben Toldam-Andersen, der foreslår en kontrakt mellem kopiplantningerne og Pometet, for at sikre registreringer, pleje og vedligeholdelse af samlingerne. Han tilføjer:
- Kvaliteten af planterne i mange af kopisamlingerne er rigtig dårlig, og ofte har planterne ingen reel værdi som sikkerhedskopi. Mange af kopisamlingerne er koblet sammen med økologisk dyrkning, men en stor del af de gamle sorter er meget lidt modstandsdygtige over for de sygdomme vi har i dag. Det er derfor ikke altid muligt at sikre bevaring uden at behandle med pesticider. Kopisamlingerne er med til at skabe lokal formidling, engagement og sammenhold, men som genetisk ressourcebevarelse har de mange steder ikke den værdi, de burde have.
Kig til nabolandene
Torben Toldam-Andersen foreslår de danske politikere at tage ved lære af vores naboer, når det kommer til bevaringen af de plantegenetiske ressourcer.
- Jeg er lidt misundelig på vores nabolande. I Sverige har de et nyt centralt arkiv, der sørger for en langsigtet bevaring af de plantegenetiske ressourcer. Desuden har de 17 lokale klonarkiver for frugt og bær, og reelle kontrakter om bevarelsen. Norge og Finland har ligeledes både centrale og lokale arkiver. Det er alle sammen gode eksempler til efterlevelse, forklarer han og fortsætter: - Går man ind på NordGens hjemmeside, er der en infoside med links til de nationale hjemmesider. Alle -
der, med undtagelse af det danske link. Det linker videre til en side ved Landbrugsstyrelsen, som ikke virker, og det føles meget symptomatisk på Danmarks prioritering af det her område. De midler, som årligt afsættes til aktiviteter inden for området, er også markant lavere end i de øvrige Nordiske lande. I betragtning af, at Danmark historisk er et meget vigtigt havebrugsland i Norden, så er det beskæmmende, at vi er det eneste land, hvor prydplanternes bevarelse ikke er inkluderet i bevarelsesarbejdet.
Bevaring af de plantegenetiske ressourcer
De frøbaserede arter opbevares i NordGen, der er et samarbejde af Nordisk Ministerråd.
Den centrale danske samling af vegetativt formerede grøntsager er placeret ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Miljø- og Fømyndighedsaftale, og Aarhus Universitet er ansvarlig for at opretholde samlingen. Den vegetative bevaring af grøntsager er en myn-styrelsen og Aarhus Universitet.
Den centrale danske samling af vegetativt formeret materiale af frugt og bær, placeret på Pometet ved Københavns Universitet, er ikke i dag en del af Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, men Miljø- og Fødevareministeriet giver tilskud til konkrete projekter.
KILDE: LANDBRUGSSTYRELSEN
Svin
Basisnotering (68,0-89,9) uge 2: 9,00 kr.
Friland A/S giver i uge 2 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,80 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./kg. Øko-tillæg 5,00 kr./kg. Samlet afregning 11,10 kr.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 2: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 923,59 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,61 kr. 25-30 kg: 15,02 kr. 30-40 kg: 16,31 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 2: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Det kildesorterede organiske husholdningsaffald er en af de gødningskilder, der er tæt på at nå de økologiske marker. Men skal økologerne have fat i det, skal de i gang med at kæmpe for det
NÆRINGSSTOFFER
AF MAJA ELINE PETERSEN
Økologisk landbrug har behov for fortsætte væksten. Her er det kildesorterede husholdningsaffald, KOD, en vigtig gødningskilde, som økologerne skal have fat på. Det mener specialkonsulent fra Seges Økologi Innovation Margrethe Askegaard, der til dagligt arbejder med muligheden for recirkulering af næringsstoffer. Til årets Økologi-Kongres fortalte hun om KOD’s betydning for det økologisk landbrug.
- Ressourcestrategien har et mål om, at der i 2022 i alle kommuner genanvendes 50 pct. af husholdningsaffaldet. Da en stor del tilhører den organiske fraktion, vurderes det, at kommunerne vil blive nødt til også kommuner er allerede godt i gang. Det er enormt vigtigt at økologerne rundt omkring i landet banker på døren til kommunerne og spørger ind til, hvor langt kommunen er nået i forhold til at indsamle og oprense
en større mængde husholdningsaffald fra byerne ud som gødning på de økologiske marker. Foto: Colourbox.
madaffald til det kildesorterede organiske affald, for det haster for økologerne at få fat i det, forklarer Margrethe Askegaard og tilføjer:
- Der skal virkelig kæmpes nu, for KOD er noget, biogasanlæggene gerne vil have. Der er meget få med biogasanlæg med økologiske linjer, og ingen af disse modtager KOD. Vi
Kildesorteret organisk husholdningsaffald, KOD
Ressourcestrategiens målsætning om 50 pct. genanvendelse af husorganiske dagrenovation fra husholdninger skal kildesorteres og indsamles i en særskilt fraktion, som efterfølgende kan nyttiggøres ved genanvendelse.
Mange kommuner er begyndt at frasortere organisk dagrenovation. Hvis KOD behandles på biogasanlæg kan restprodukterne anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø. Samtidig kan man recirkulere fosfor og andre næringsstoffer i den organiske del af dagrenovationen, når man bruger det afgassede materiale til jordforbedring og kulstofbinding.
Ifølge Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (2017), bilag 1, skal den indsamlede og behandlede KOD opfylde følgende betingelser, for at den må anvendes på økologiske marker: Den er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anaerob forgæring med henblik på produktion af biogas.
Den består kun af vegetabilsk og animalsk husholdningsaffald. Den skal være produceret i et lukket og overvåget indsamlingssystem, som er godkendt i Danmark.
ske linjer, så økologerne kan få gavn af det.
Høj gødningsværdi
De foreløbige bedste bud på næbiovæske, sammenlignet med traditionel afgasset gylle, viser en høj gødningsværdi for den afgassede KOD-biovæske.
- KOD er en interessant gødningskilde. Potentialet for at udnytte kvælstof vil stort set være ens for afgasset gylle og afgasset KOD-biovæske.
I afgasset KOD-biovæske er ammonium-andelen af det totale kvælstof 73 pct., og det ligger meget tæt op ad ammonium-andelen i afgasset gylle, der er 74 pct. Næste år skal der laves et markforsøg på Sjælland, og her vil vi få nogle mere uddybende svar, forklarer Margrethe Askegaard.
Rent produkt
De foreløbige analyser af biopulpen fra KOD viser en høj renhed og lave grænseværdier for tungmetaller, der overholder økologiforordningens krav. Alligevel er det ifølge Margrethe Askegaard vigtigt, at der løbende er fokus på grænseværdier for uøn-
skede indholdsstoffer, og at de balanceres i forhold til det økologiske forsigtighedsprincip.
- Meget tyder på, at der kan opnås et meget rent gødningsprodukt ud af det kildesorterede madaffald. Men der er indhold af uønskede stoffer i alle gødninger. En stor del af det fosfor, der cirkuleres i foder, husdyrgødning og madaffald, stammer oprindeligt fra råfosfat, og i råfosfat er der naturlig forekommende cadmium. Derfor må vi acceptere et indhold af nogle uønskede stoffer. Vi skal bare sørge for, at niveauerne er så lave, at de ikke udgør en fare, forklarer hun og tilføjer:
- Det handler om løbende at iden-
sætte grænseværdier for indhold og at gå til kilderne for forureningen, så gødningerne bliver så rene som muligt.
Artiklen er led i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Den har grænser for indhold af tungmetaller, som er lavere end grænseværdierne i slambekendtgørelsen.
KILDE: MARGRETHE ASKEGAARD
I fremtiden forventes det økologiske areal at være meget større end i dag. Det giver et behov for at at øge den bæredygtige forsyning af næringsstoffer til den økologiske produktion i Danmark
NÆRINGSSTOFFER
AF MAJA ELINE PETERSEN
Økologisk landbrug oplever en rekordstor vækst, som betyder, at stigende mængder af næringsstoffer eksporteres fra land til by med økologiske fødevareprodukter som kød, mælk, æg og vegetabilske produkter. Samtidig er der et stigende ønske om at reducere importen af konventionel husdyrgødning til de økologiske marker. Det giver nogle udfordringer for en tilstrækkelig bæredygtig forsyning af næringsstoffer til den økologiske produktion i fremtiden. For at blive klogere på, hvilke udfordringer væksten vil have på den økologiske næringsstofbalance i fremtiden, har Annette Vibeke Vestergaard, konsulent i Økologisk Landsforening og leder af projektet Næringsstofforsyning for fremtidens økologi, forsøgt at fremskrive, hvad behovet for næringsstoffer bliver i 2030 ud fra at scenarie om, at 25 pct. af landbrugsarealet er økologisk.
- Der bortføres årligt store mængder næringsstoffer med de økologi-
ske varer. I 2015 blev der bortført lige godt 7600 ton kvælstof. Hvis vi forudsætter, at det økologiske areal udgør 25 pct. af landbrugsarealet i 2030, vil det tal, ifølge fremskrivningen, stige til 33.600 ton kvælstof. Samme stigning vil vi se for de andre næringsstoffer som fosfor og kalium, og det vil give en stor udfordring med næringsstofforsyningen på nationalt plan, forklarer Annette Vibeke Vestergaard.
Øget recirkulering
teret foder og gødning kan føre næringsstoffer ind på bedriften, men ifølge Annette Vibeke Vestergaard, er det ikke nok til at dække det store behov.
- Der er mange udfordringer med næringsstofforsyningen, vi skal have fundet løsninger på. Kvægejendomme har kvælstof nok, men hvad med de andre bedriftstyper? Lerjordsejendomme har masser af kalium, men hvad gør vi på sandjordene? Fosforniveauet er højt nok i Vestdanmark, men hvad gør vi Østpå? Økologien har en målsætning om maksimal egen foderproduktion, men hvor får vi så næringsstoffer fra? Og hvad hvis økologerne udfaser konventionel svinegylle?, spørger hun. Løsningen skal ifølge Annette Virecirkulering fra det biobaserede samfund. Affald, bi- og restprodukter skal omdannes til gødning, og så skal økologerne have fat i kildesorteret organisk dagrenovation og komposteret organisk materiale. Na-
Fremskrivning af øko-produktion
Ud fra en vurdering af efterspørgslen på forskellige økologiske varegrupper, samt de brugstyper som omlægger til økologi i dag, har Landbrugsafdelingen i samarbejde med Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening givet følgende bud på en fremskrivning af hver produktionsgren frem mod år 2030 ved en forudsætning om, at 25 pct. af landbrugsarealet er omlagt til økologi.:
Produkt Faktor
Mælk 2,5
Kød: Okse, får, geder 2,5
Kød: Svin, slagtekyllinger 10 Æg 2
Frugt, gartneri 5
Grøntsager 5
Vestjylland
Sydjylland
turligvis med fokus på en høj kvalitet som understøtter forsigtighedsprincippet ved økologisk dyrkning
Balance på bedriften
Allerede i dag fraføres store mængder næringsstoffer fra de økologiske marker. For at sikre en god næringsstofforsyning på bedriften råder Annette Vibeke Vestergaard landman-
den til at skabe overblik over, om der er balance på ejendommen.
- Skal der være balance i næringsstofforsyningen på bedriften, skal der tages højde for, hvor mange næringsstoffer der importeres i foder, og om afsætning og afstrømningen på ejendommen er højere end det, forklarer hun og tilføjer: - Næringsstofbalancen kan æn-
dres gennem dyrkning og afgrødevalg. Landmanden skal være opmærksom på, hvilke næringsstoffer der kan være kritiske på ejendommen, om der er en passende andel fektive efterafgrøder og så skal gødningsstrategien målrettes herefter, forklarer hun.
Økologisk Landsforening tilbyder gratis omlægningstjek, formidling af kontakt og generel rådgivning på NutriFair i Fredericia
HUSDYRMESSE: Tidligt mandag morgen den 19. december begyndte telefonen at kime hos økologikonsulent Jens Peter Hermansen og hans kolleger i Økologisk Landsforening, og det fortsatte hele dagen og dagene efter. I røret var landmænd, som ville forhøre sig om mulighederne for at omlægge til økologisk drift. Årsagen var offentliggørelsen af en prognose fra Økologiske Landsforening, der pegede på et massivt fremtidigt behov for ekstra økologisk produktion for at kunne matche forbrugernes efterspørgsel.
Planteproduktionen er et vigtigt tema i prognosen, men også på den animalske side er der særdeles positive tendenser. Derfor er Jens Peter Hermansen ikke i tvivl om, at den enorme interesse også vil afspejle sig på fagmessen for husdyrproducenter, NutriFair, 18.-19. januar i MESSE C Fredericia, hvor Økologisk Landsforening har en stor rådgivningsstand.
- Vi kommer på NutriFair til at møde producenter, som er rigtig interesserede i at høre om mulighederne for at komme med i det, der kun kan
betegnes som en succeshistorie. Vi kommer også til at møde producenter, som allerede nu er i gang med en omlægning, for vi kan jo se på tallene, at vi allerede næste år kommer til at have mere både oksekød og mere fjerkræ og over 100.000 ekstra slagtesvin, fortæller Jens Peter Hermansen. Han fortsætter:
- Der er absolut brug for husdyrproducenterne. Kigger vi på de historiske tal, er der sket en konstant positiv udvikling i markedet, og hvis vi ser bare to-tre år frem, er vi overbevist om, at behovet er større end i dag, påpeger Jens Peter Hermansen. Han tilføjer, at en eventuel omlægningsproces tager tid. Derfor er det nu, kuglerne skal støbes, så man er klar, når mejerier/slagterier atter har brug for nye producenter af økologisk mælk, svinekød, fjerkræ med videre.
- Det er nu, man bør træffe beslutningerne i forhold til den strategiske udvikling af ens produktion, bemærker økologikonsulenten.
Tanter og klima
På NutriFair har Jens Peter Herman-
logiens Hus med. Klimakonsulent
Mette Kronborg holder to oplæg 18. januar, hvor hun fortæller om klimudfordringen, som landbruget står overfor.
- Jeg kommer ind på, hvorfor landmændene skal tage del i klimaudfordringen og ansvar for en positiv
udvikling på området. Og om hvordan de kan gøre det, og hvad vi kan tilbyde fra Økologisk Landsforening, siger Mette Kronborg.
Økologikonsulent Majbrit Terkelsen fortæller om erfaringerne med brugen af varmetanter, som giver kyllinger gode vaner.
- En punktopvarmning af en hønnikeopdræts- eller slagtekyllingestald kan sænke energiforbruget i stalden og samtidig bidrage med mere naturlig adfærd hos kyllingerne. I naturen bevæger kyllingerne sig mellem varme og sikkerhed under sin hønemor, og det frie og mere usikre miljø udenfor, for at få mad og vand. Denne adfærd efterlignes ved at kyllingerne gemmer sig under varmetanten hvor de får varmen, og ellers bevæger sig rundt i køligere rumtemperaturer ude, hvor mad og vand er. Kyllingerne bliver mere robuste -
Det vil give en lavere tendens til fjerpilleri, specielt vigtigt ved ændringer i miljøet, så som ved udgangsforbud -
ligt vejr, fortæller Majbrit Terkelsen. Hun tilføjer:
- Projektet er nystartet, og resultaterne er endnu ikke endelige, men kom forbi standen og få en snak om konceptet, hvad den bagvedliggende forskning viser, og se en video om, hvordan det fungerer i praksis ude i en opdrætsstald.
En blanding af ramsløg og sure bær hæmmer
Ramsløg og sure bær virker synergistisk sammen og hæmmer E. coli bakterier i mavetarmindhold fra grise. Cocktails af planter som disse, tilsat foder, ser derfor lovende ud som alternativ til antibiotika til forebyggelse af fravænningsdiarre hos smågrise
Ramsløg, ribs og tyttebær indeholder aktivstoffer med stærk antimikrobiel effekt mod patogene stammer af E. coli, herunder F4 og F18 stammer, kendt for at give smågrise fravænningsdiarré. Mekanis-
toksisk effekt af det aktive stof og/ eller en pH-sænkning; vækst af colibakterier hæmmes typisk ved pH under 4.
Brug af planteblandinger med synergistiske antimikrobielle egenskaber kan betyde, at koncentrationen af de enkelte plantekomponenter kan reduceres. Dette kan have økonomisk fordel for landmanden,
ligesom smagen af foderet kan påvirkes negativt, hvis for høje koncentrationer af plantematerialet tilsættes.
I MAFFRA-projektet screenede vi udvalgte urter og bær for deres evne til i laboratoriet (in vitro) at hæmme vækst og overlevelse af E. coli O149:F4 i mave- og tyndtarmsindhold fra grise. Frysetørrede plantepulvere blev testet enkeltvis (0,5 % til 5 %). Endvidere testede vi en række planteblandinger (cocktails) for at spore evt. additive eller synergistiske effekter, der ville muliggøre en reduktion af enkeltkomponenterne, men bevare en høj antimikrobiel effekt.
Synergistisk effekt af ramsløg blandet med ribs eller tyttebær
I tyndtarmsindhold (start pH 6,5) var ramsløg (1 % eller 5 %) stærkt bakteriedræbende uden at påvirke pH. Tyttebær og ribs (5 %) hæmmede væksten af E. coli O149:F4 (slut pH 4,5). Med 1 % sås ingen
giver kyllinger gode vaner. Foto: Majbrit Terkelsen.
Gratis omlægningstjek Takket være fondsmidler kan de besøgende på NutriFair booke et gratis omlægningstjek hos Økologisk Landsforening.
- Vi tilbyder, at en fagkonsulent kommer ud og besøger bedriften, bruger et par timer på at se på gården – staldforholdene, markerne, maskinerne med videre. Så får man en snak om investeringsbehov, tidshorisont, selvforsyningsgrad etc. ved en eventuel omlægning. Det hele er gratis og uforpligtende, og vil man føre planerne ud i livet, kan man samarbejde med os, men man er også velkommen til at bære skitser og ideer ned til sin egen landboforening, hvis man foretrækker det, understreger økologikonsulenten.
I øvrigt vil landsforeningen – som
led i ønsket om at hjælpe unge ind i erhvervet – afholde møde med agrarøkonomstuderende fra Dalum landbrugsskole på NutriFair. De studerende undersøger mulighederne for alternativer til konventionel svineproduktion og har stor interesse i det potentiale, der ligger i den økologiske svineproduktion.
– Hvis andre uddannelsesinstitutioner ønsker et lignende møde, er de velkomne til at kontakt mig. Vi vil i det hele taget lave en række tiltag overfor uddannelsesinstitutionerne i kommende år for at sikre producenter til den stigende efterspørgsel på økologiske varer, slutter Jens Peter Hermansen. ib@okologi.dk
Se mere på www.nutrifair.dk
hæmning (slut pH 5,7). Blandinger af ramsløg og bær (0,5 % af hver), gav også en hæmmende effekt, mens en blanding af 5 plantearter (0,2 % af hver) ikke viste antibakteriel effekt.
I maveindhold (start pH 4,4) var både ribs og tyttebær (5 %) stærkt bakteriedræbende, formentlig pga. af den pH-sænkende (slut pH 3,75) effekt. Ved en tilsætning på 1 % var der ingen effekt af disse bær (slut pH 4,2). Ramsløg (såvel 1 som 5 %) viste en stærk antimikrobiel effekt. Blandinger af 1 % ramsløg og 1 % ribs eller tyttebær viste stærkere antimikrobiel effekt end tilsætning af 1 % ramsløg alene, indikerende en synergistisk effekt.
Lovende plantecocktail til pilotforsøg Laboratorieforsøgene viste således, at frysetørret pulver af ramsløg har en stærk antimikrobiel effekt mod den patogene E. coli stamme O149:F4, som giver fravænnings-
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Ole Højberg1, Nuria Canibe1, Kai Grevsen2, Martin Jensen2 AU ANIS1, Foulum og AU FOOD2, Årslev, Aarhus Universitet
diarré hos smågrise. Tilsvarende effekt blev observeret med en F18 stamme af E. coli.
Andre plantearter udviste også antimikrobiel aktivitet i høje koncentrationer, hvor især de sure planteprodukter er interessante. Effekten af ramsløg synes desuden at være pH-afhængig (stærkere effekt ved lavere pH), og en synergistisk antimikrobiel effekt sås i blandinger af ramsløg og sure bær. Disse plantecocktails er derfor meget interessante i forhold til videre test af E. coli F4 og F18 hæmning in vivo
(levende grise) og deres mulige forebyggelse og bekæmpelse af fravænningsdiarré - som alternativ til antibiotika.
Projektet MAFFRA er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Økologisk mælkeproducent har, som den første i Danmark, investeret i en såkaldt zerograzer opsamlervogn. På den måde kan køerne også få frisk græs på stald, og det har betydet et højere græsoptag, en bedre foderkvalitet, mælkeydelse og økonomi
KVÆG
sommer på en ny fodringsstrategi til
23. december trådte en generel dispensation til indkøb af ubejdset, ikke-økologisk udsæd af helsædsært, vårhvede, vårtriticale og majs i kraft. Dispensationen gælder så længe, der ikke er økologisk udsæd på markedet
UDSÆD : Landbrugsstyrelsen har givet den generelle dispensation tidligere end normalt på baggrund af en rundspørge tilnemført på vegne af Landbrugs-
Rekordhøjt græsoptag
“
Restbeløbet er fantastisk og væsentligt højere nu her, hvor vi har fodret med frisk græs. Omkostningerne til tilskudsfoder er faldet væsentligt. I dag bruger jeg et kg kraftfoder til at producere over seks kg mælk, hvorimod jeg sidste sommer brugte et kg kraftfoder til at producere 4,7 kg mælk. Grovfoderandelen er helt oppe over 80 pct., og det er der penge i.
JØRGEN
SØNDERGAARD MADSEN
Den generelle dispensation op-
Landbrugsinfo.
Gode sorter er hurtigt udsolgt
vårtiticale og hestebønner.
normale forhold. Således blev forsort der er tre gange så modtage-
Med 36 små lunde af forskellige buske og træer vil Ingeborg Holm i Brørup lokke sine økologiske æglæggere ud i hele hønsegården. Også nyplantede popler og pil skal få hønsene ud af stalden og mindske udvaskning af kvælstof
HØNSEGÅRDE
I sommerhalvåret står hønsegården i
Ingeborg Holms Lomann lite er gode til at lægge æg i redderne, så hun ikke får så mange gulvæg. Foto: ICROFS
lide.
hinanden for at få fat i dem og andet smil.
I hønsegården har Ingeborg også
Det våde efterår er en udfordring,
Idéen om lunde i hønsegården 20 år og startede egentlig med et
Ingeborg den idé, at hun gerne ville havde ved hønsene og derfor ville
Holm.
Ingeborg Holm har 9000 Loman folde. Det våde efterår har gjort det
Ingeborgs Lomann Lite høns går normalt ikke særlig langt ud i hønsegården. Fotoet blev taget en dag, hvor hønsene fulgte efter Ingeborg længere ud i for dette grønne område. Foto: ICROFS
Vejret påvirker adfærd
bliver de inde. Ingeborg vurderer, at
del bliver inde.
Struktur i hverdagen giver ro I stalden har hun en god ventilation,
rolig, siger hun. vet mere robuste.
Forskel på racer fordi de brugte hele hønsegården, hønsegården og bruge hele arealet.
Træer har mange funktioner
ter sig rundt i hønsegården, mens de
Kirsten Haug er kommunikationskonsulent ICROFS.
Green Eggs projektet
ved Aarhus Universitet, Ålborg geborg Holm.
Mød flere end 200 udstillere der med indsigt i branchen og opdateret viden står klar til at give dig de helt rigtige løsninger. Gå fremtiden i møde gennem et stærkt konferenceprogram med foredrag om topaktuelle emner af forskellig faglig karakter.
ØKOLOGISK LANDSFORENING
www.nutrifair.dk
Registrér dig forud for messen på nutrifair.dk
Kom på NutriFair og få inspiration indenfor områder som omlægning, grønt generationsskifte, nye ejerformer og ”ammetanter”.
Opdeling af produktionen i to selskabet gør Hanegal stærkere på udebane
AF HENRIK HINDBORG
MARKEDSCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Det nu forgangne 2017 blev året, hvor det økologiske salg voksede mere end nogensinde før.
Målt i kroner og øre slår 2017 alle tidligere rekorder med en forventet samlet vækst på ca. to mia. kroner på tværs af salgskanaler på hjemmemarkedet. Jeg er overbevist om, at 2018 også bliver et rasende godt år for økologien.
Med den hidtil største markedsføringskampagne for økologiske varer, ’Ren Madglæde – Økologi’, indledte vi i august sidste år en massiv påvirkning af de mange forbrugere, der grundlæggende er positive over for økologi, men som ofte lige ’glemmer det’, når de køber ind.
Vi ved, det virker, når vi kommunikerer økologiens fordele til forbrugerne. Og efterårets store fokus på at undgå rester af sprøjtegifte ved at vælge økologi har allerede haft effekt på salget. I det nye år sætter kampagnen bl.a. spot på, at man får mere dyrevelfærd for pengene ved at vælge økologi. Stor tak til de mange virksomheder, detailkæder og avlere, der er med til at
Der er i disse år ekstra råvarer på vej fra i alt ca. 100.000 nye øko-hektar, og kampagnen bidrager således også til at sikre, at markedet kan bære den store omlægning.
“
Vi står lige på tærsklen til at få overbevist yderligere en meget stor del af børnefamilierne om, at økologi er det normale og helt naturlige valg i dagligdagen.
I markedsafdelingen ligger det os meget på sinde, at alle økologiske landmænd til stadighed oplever et godt aftræk i markedet og bliver mødt med afregningspriser, der gør, at man føler sig påskønnet for den ekstra indsats, man leverer som økolog.
Vi har et fantastisk godt afsæt for 2018 - både i markedet og i forbrugernes bevidsthed.
Vi står lige på tærsklen til at få overbevist yderligere en meget stor del af børnefamilierne om, at økologi er det normale og helt naturlige valg i dagligdagen. Og forskning peger nu også på, at udviklingen, hvor danstoppes eller spoles tilbage. Forskere fra Aarhus Universitet
bliver ved med at købe mere og mere økologi. Med andre ord: Du bliver nok nødt til at købe en ny traktor her i 2018.
Godt nytår!
Med en nyansat direktør og en ny ’koncernstruktur’ som opsplitter produktionen i to selskaber, forsøger Hanegals grundlæggere Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen at fremtidssikre deres livsværk og forberede et kommende generationsskifte.
Øget eksport og et større salg af pålægs- og færdigretter i eget brand skal øge Hanegals omsætning efter et år, hvor bundlinjen skrumpede en smule
AF JAKOB BRANDT
Selv om Hanegal er kommet ud af de to seneste regnskabsår med lidt mindre
meget optimistisk virksomhedsejer Ulrich Kern-Hansen, som har taget hul på 2018. Producenten af økologiske kødpå2016/2017 et resultat på 2 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. året før, men med den kommende opdeling af produktionen i to selvstændige selskaber vurderer Ulrich Kern-Hansen, at Hanegal nu endelig er bedre rustet til fremtiden og ikke mindst til endelig at få gang i eksporten.
- Vores nye koncernstruktur og ansættelsen af Cees Kuypers som direktør er noget af det mest positive, der skete i 2017. Det gør det muligt at videreføre Hanegal med samme styrke, siger Ulrich Kern-Hansen.
Med en ny direktør bag skrivebordet
får både han og Fie Graugaard frigjort tid til nye opgaver, og dem er der nok af. Sidste år oplevede Hanegal, at øget konkurrence og højere råvarepriser barberede en luns af selskabets bundlinje, men Ulrich Kern-Hansen forventer en mere stabil råvareforsyning i 2018, mens den øgede konkurrence på hjemmemarkedet formentlig er kommet for at blive.
- Det er naturlig udvikling, at der kom-
ser. Det er grundlæggende positivt, men det betyder, at markedet bliver hårdere, siger Hanegals grundlægger.
Presset af private mærker En anden udfordring kommer fra dagligvarekædernes voksende appetit på at udbygge egne øko-serier, hvor producenterne bliver mere eller mindre anonyme.
- Det gør det nemmere for kæderne at differentiere sig fra andre kæder, og det giver mulighed for at sende produkterne i udbud. Det skaber helt klart et øget prispres, og det kan tage livet af nogle af de mindre producenter, som står for den løbende innovation, siger Ulrich Kern-Hansen. Da vores produkter blev indlemmet i Levevis i Føtex og Bilka, faldt salget med 20 procent.
Hanegal oplevede en lignende tendens for år tilbage, da Coop lagde selskabets produkter ind under Änglamarkserien.
- Coop har valgt at rulle de vigtigste produkter tilbage, men indtil videre øn-
sker Dansk Supermarked ikke at gøre det samme
Ny fabrik i støbeskeen
Indtil videre er det kun bogholderiet, som er blevet opdelt i to enheder, mens hele Hanegals produktion fortsat er samlet på fabrikken i Haderslev, men Ulrich KernHansen bliver skuffet, hvis ikke det i løbet af 2018 lykkes at få etableret de fysiske rammer for det nye selskab Hanegal Convenience, som skal stå for Hanegals voksende produktion af færdigretter.
nede lokaler i løbet af 2018 eller alternativt bygger en ny fabrik på et areal nord for vores nuværende fabrik, siger Ulrich Kern-Hansen.
Holder fast i værdierne
Omdannelsen af koncernstrukturen, hvor Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen sidste år afgav 10 procent af Hanegal til selskabet Kamelhuset, er også tænkt som forberedelse til et generationsskifte.
- Men jeg forventer, at vi fortsætter på aktiemajoriteten i mange år endnu, men vi får nok en mere tilbagetrukket rolle, hvor vores vigtige mission bliver at holde fast i Hanegals værdigrundlag, siger Ulrich Kern-Hansen, som sidste år for første gang trak udbytte ud af Hanegal.
men i 2017 trak vi to mio. kr. ud til ejerne. Den ene mio. kr. valgte vi at investere i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.
Rekruttering af nye værter er et springende punkt i forhold til at sikre Økodags fortsatte succes. Det var der udbredt enighed om, da Økologisk Landsforening samlede mere end 70 Økodag-værter til inspirationsdag i Middelfart
ØKODAG AF JAKOB BRANDT
Økodag har udviklet sig til en af økologiens stærkeste forbrugerevents, som ifølge ØL’s administrerende direktør, Helle Borup Friberg, har en stor værdi for hele branchen, og derfor håber hun, at nye økologer har mod på at blive værter.
- I må meget gerne opfordre naboer eller kolleger derude til at melde sig som fremtidige værter, så vi kan
me til Økodag, sagde ØL-direktøren, da hun deltog i et rekrutteringsmøde for Økodag-værter i Middelfart.
Hun hæftede sig blandt andet ved, at evalueringsrapporten fra sidste år viser, at 96 procent af gæsterne til Økodag gerne vil komme igen.
- Så høj en anerkendelse på tværs af så mange gårde og så mange værtskaber synes jeg faktisk, er helt utrolig. Det vidner om den betydning, Økodag har, og den oplevelse, som I
Økodag bliver i år afholdt 15. april.
Sidste år deltog 65 økologer som værter.
Gæster 2017: 208.000.
Hvis du overvejer at blive vært, kan du kontakte projektleder Birgitte Nygaard, tlf. 30 32 87 33 for yderligere information.
I må meget gerne opfordre naboer eller kolleger derude til at melde sig som fremtidige værter,
mulighed for at komme til Økodag.
HELLE BORUP FRIBERG
formår at give gæsterne. Det skal I have en kæmpe tak for, sagde hun.
Den bedste måde at lære på Helle Borup Friberg kommer fra en stilling i LEGO Education, hvor hun har arbejdet med at udvikle kreative
Livsstilsekspert Henrik Byager:
Hvad skal der til for at sikre Økodags succes i fremtiden?
Med det spørgsmål i centrum samlede Økologisk Landsforening en aften i december mere end 70 eksisterende og potentielle nye Økodagværter til inspirationsdag på Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart. Her udvekslede økologerne erfaringer, drøftede taget pulsen på Økodags betydning.
En selvforstærkende succes
Mere end 200.000 danskere har de seneste år deltaget til Økodag, hvor køerne lukkes på græs. Netop det store antal gæster er en afgørende faktor for begivenhedens succes og har en selvforstærkende effekt, påpegede kommunikationsrådgiver og livsstilekspert Henrik Byager. - Økodag er en smuk, livsbekræftende begivenhed. Og det, at der er rigtig mange mennesker, der deltager, er en del af værdien. Man føler,
man er med til noget, som andre mennesker også synes er vigtigt. Og hvis det pludselig går meget ned ad bakke, vil det være et problem. Så vil folk ikke sige: ’Hvor er det fedt, at der nu er meget mere plads til at parkere, og der ikke så lang kø ved toilettet’. De vil derimod sige: ’Nå, det har nok toppet’.
Det er anstrengelserne værd Værterne bag Økodag bruger mange ressourcer på at åbne deres gårde op for danskerne, når deres køer skal lukkes ud på forårsgræs. Men eventens effekt er anstrengelserne værd, vurderede Henrik Byager. - Økodag skal ses som en del af en langvarig reaktion, man bygger op. Ikke som en selvstændig salgsaktivitet. Jeg ved godt, at det er super hårdt arbejde, som kommer oven i alt det andet. Og så tænker man, er det umagen værd? Med det enorme antal gæster, der deltager, og den presseomtale det giver, så vil jeg sige, at det er en rigtig god tidsinvestering. Det giver ikke nødvendigvis mere salg i morgen, men det er et af
læringsmaterialer til børn i hele verden. På den baggrund er hun ikke i tvivl om eventens værdi i forhold til at fremme det økologiske salg, påpegede hun over for Økodag-værterne.
- Den bedste måde for både børn og voksne at lære på er at komme
ud og få lov at bruge alle sanser. At få lov til selv at opleve og komme tæt på. Derfor er jeg meget bevidst om, at Økodag er en af de bedste muligheder, vi har, for at formidle viden på en sjov og effektiv måde.
Hvis vi skal have danskerne til at
de helt afgørende spor i brandingen, som kan hjælpe jer alle sammen som økologer. Man kan ikke lave en kampagne, der har den samme gennemslagskraft, som Økodag har.
Vi vil holde Økodag
At Økodag risikerer at drukne i sin egen succes, hvis der ikke kommer
nye værter til, var en pointe, der blev skulle præsentere deres overvejelser efter en runde erfaringsudveksling i grupper. Blandt deltagerne på inspirationsdagen var et ungt par, Frederik Uhre og Katrine Fynbo på henholdsvis 29 og 30 år, som er nogle af dem,
ændre adfærd, så er tilførsel af viden det vigtigste parameter. Evalueringen viser, at en stor del af gæsterne går fra jeres gårde med en større forståelse for dyrevelfærd og økologisk sprøjtefri produktion, sagde Helle Borup Friberg.
der kan bidrage med friske kræfter. Aftenens diskussion gjorde indtryk på parret, som driver det nyomlagte økologiske landbrug Bøgelundegaard ved Varde.
- Økodag er et kæmpe vindue ud til dem, der skal købe vores fødevarer. Det er en mulighed for at fortælle en god historie til forbrugerne. Vi kom for at blive bekræftet i, at vi skal holde Økodag. Og det er vi blevet, siger Katrine Fynbo, da aftenens program var overstået.
Hun bliver bakket op af kæresten Frederik, der dog er lidt mere betænkelig ved at slå til som Økodag-vært med det samme.
- Vi har blandt andet siddet og talt med to andre potentielle nye værter om, at det er overvældende at tænke på, at der måske kan komme op til 3.000 gæster på vores gård, hvis vi vælger at holde Økodag. Så der ligger mange praktiske overvejelser i det. Men jeg kan også forstå på det hele, at der er udarbejdet en skabedybe tallerken som ny vært. Vi har i hvert fald besluttet, at vi skal holde Økodag på sigt. Om det så bliver i 2018, det må vi se, sagde Frederik Uhre.
Et par dage efter workshoppen tilmeldte parret sig som værter til Økodag i 2018.
Naturmælk har store ambitioner for udviklingen af det nordsjællandske mejeri, som
leverandør med en årlig indvejning på 800.000 kg mælk, men det er ikke nok til at slukke tørsten
- Hvis vi i år får tre nye leverandører, så gør det ikke noget, hvis de to ligger på Sjælland, siger Leif Friis Jørgensen, der er mejerichef for De Økologiske Mejerier, som tilsammen forarbejder mælk fra 42 leverandører på Sjælland, Fyn og i Jylland.
- Vores helt klare målsætning er, at omsætningen på Øllingegaard er
Leif Friis Jørgensen, som kom til Naturmælk for 17 år siden, har gennem mange år øjnet spændende perspektiver ved et tæt samarbejde med Øllingegaard, og her et år efter fusionen er han ikke mindre optimistisk.
- Vi har tværtimod fået bekræftet via vores kunder ude i markedet, at vi har taget den rigtige beslutning, siger Leif Friis Jørgensen, som ved årsskiftet til 2017 tog det skrantende nordsjællandske mejeri under sine vinger.
Et perfekt match
Efter hans vurdering udgør Øllingegaards produkter et perfekt supplement til Naturmælks mejerisortiment, som også omfatter produkter fra et samarbejde omkring fynsk mælk med Løgismose-Meyer. Sidstnævnte samarbejde er netop er netop udvidet, så det nu omfatter forarbejdning af mælk fra fem fynske mælkeproducenter.
Hvis ambitionen om at fordoble salget fra Øllingegaard skal blive til også indvejes mere mælk på Sjælland.
- Vi tror på, at det vil være muligt
“
Vores helt klare målsætning er, at omsætningen på Øllingegaard er
LEIF FRIIS JØRGENSEN
land, så mejeriet kan vokse, og det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det kommer til at gå, forudsiger Leif Friis Jørgensen.
Supplerer hinanden godt
- Øllingegaard bygger på en lang historik tilbage fra grundlæggelsen i 1995, og det er helt essentielt, at mejeriet bevarer sit eget brand.
Der er ingen tvivl om, at Naturmælk er storebror i forhold til Øllingegaard, og ifølge direktøren har det sønderjyske mejeri formentlig en omsætning alene i Københavnsområdet, som er dobbelt så stor som Øllingegaards var ved overtagelsen.
Men i stedet for at forsøge at udkonkurrere en mindre konkurrent ser han langt større potentiale i at betræde samarbejdets vej. Det skyldes ikke mindst, at Øllingegaard især står stærkt som leverandør til de sjællandske Meny-butikker under Dagrofa, mens Naturmælk har sin største kundebase hos kæderne under Dansk Supermarked og blandt landets foodservicegrossister.
“Hvis vi i år får tre nye leverandører i år, så gør det ikke noget, hvis
LEIF FRIIS JØRGENSEN
Selv om det første regnskab efter fusionen mellem Naturmælk og Øllingegaard ikke levede op til forventningerne, er mejerichef Leif Friis Jørgensen stadig sikker på, at det var den rigtig beslutning for begge mejerier, at Naturmælk overtog det skrantende nordsjællandske mejeri, som år efter år præsterede røde tal på bundlinjen, da det var ejet af Solhvervsfonden og beslægtede fonde, med advokat Knud Foldschack ved roret.
Leif Friis Jørgensen t.h. er omdrejningspunket hos De Økologiske Mejerier, som i de kommende år skal udnytte en stribe synergieffekter og et voksende marked til at sikre en god indtjening for andelshaverne.
Naturmælks fusion med Øllingegaard blev lidt
men nu er De Økologiske Mejerier klar til at tjene penge
MEJERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Da Naturmælk før årsskiftet offentliggjorde det første årsregnskab efter fusionen med Øllingegaard Mejeri, kunne direktør Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk notere et minus på 2,6 mio. kr. i det samlede regnskab mod minus 4,6 mio. kr. året før.
Selv om det mod forventning ikke lykkedes at gå i plus allerede i fusionens første år, er direktøren ikke i tvivl om, at De Økologiske Mejerier, som er navnet på den nye fusion, går en lys fremtid i møde. Han hæfter sig i den forbindelse ved, at udbetalingen til landmændene er vokset 22 øre/kg mælk i forhold til sidste år.
- Vi er faktisk nogenlunde tilfredse med resultatet, omend vi dog havde sigtet imod et positivt resultat, siger Leif Friis Jørgensen.
tallene på bundlinjen blev røde.
- Vi overtog Øllingegaard på et tidspunkt, hvor der lige havde været
og det gav mig en forventning om, at mælkepriserne ville stige hurtigere end det blev tilfældet, siger Leif Friis Jørgensen.
Havde han vidst, at tilpasningen af priserne ville tage halvandet år, havde han nedtonet forventningerne.
Flere nødvendige ændringer Årets resultat blev også belastet af ekstra udgifter i forbindelse med de mange justeringer og rokeringer blandt personalet, hvor det var nødvendigt at tage visse menneskelige hensyn. Men ændringerne var nødvendige for at høste de stordriftsfordele og udnytte de synergier, det gerne skulle giver, når to mejerier smelter sammen under den fælles hat ’De Økologiske Mejerier’.
I kølvandet på fusionen er der
løsninger, men for ikke at risikere at sætte mere til, end man ville vinde, brugte de nye ejere fra Naturmælk megen tid på at sætte sig grundigt ind i det marked, som Øllingegaard har brugt mere end 20 år på at opbygge øst for Storebælt.
Har vinket farvel til seks ansatte Trods nedskæringerne i personalestaben er der stadig ansatte i administrationsbygningen på Øllingegaard, men totalt er der sagt farvel til seks ansatte.
- I dag har vi kun én direktør, én salgschef og én bogholder, eksempli-
Han beskriver 2018 som lidt af et mellemår, hvor mejerierne lige skal trække vejret efter et travlt år med mange forandringer. I udgangspunktet bliver det mest de ’ultrafriske produkter’ som drikkemælk og yoghurt,
der bliver produceret på Øllingegaard, mens de mere forædlede mejeriprodukter bliver fremstillet hos Naturmælk i Tinglev, hvor de ansatte bl.a. har mange års erfaring med osteproduktion.
det er for nogle kapaciteter, vi har, og hvordan vi bedst udnytter dem.
Vi kendte medicinen
- Det var lidt som en fusion mellem to vilde heste, men vi var 100 procent klar over hvilken medicin, der skulle til, da Øllingegaard stod over for de samme udfordringer, som Naturmælk gjorde, da jeg kom til mejeriet i 2000, siger Leif Friis Jørgensen.
- Omsætningen var for lav i forhold til distributionsudgifterne, og på den korte bane koster det penge at lave de nødvendige tilretninger, men de er på plads nu, og Øllingegaard kan nu nyde godt af, at Naturmælk er et effektivt mejeri, der har et lavere omkostningsniveau per kg mælk, der bliver indvejet og forarbejdet.
Naturmælk har netop lanceret fem nye produkter, som ud over Baristamælk bl.a. omfatter to Danbo oste, som bliver produceret i samarbejde med Them Mejeri af overskudsmælk fra gårdmejeriet Hinge.
Grossisterne jubler, men for chokoladeproducenterne får afskaffelsen af nøddeafgiften ingen effekt
NØDDER AF JAKOB BRANDT
Før nytår vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en erhvervs- og iværksætterpakke, som blandt andet indeholder annullering af planlagte afgiftsstigninger på nydelsesmidler, afskaffelse af nøddeafgiften samt afskaffelse af afgifter på te, alkoholsodavand og emballage på pantbelagte drikkevarer.
Som en del af pakken bliver nøddeafgiften halveret i 2018 for helt at blive udfaset i 2020, og det vækker begejstring hos landets grossister.
- Det er en stor lettelse for os, at nøddeafgiften endelig er på vej i graven. Afgiften har nemlig i mange år betydet, at vi har måttet bruge mange ressourcer på administration, der slet ikke giver værdi for vores forretning. Og selvom vi helst havde set, at afgiften var blevet afskaffet på én gang, så vi slap for at skulle igennem de bøvlede afgiftsberegninger, lageropgørelser og utallige korrektioner i vores it-systemer igen, ser vi nu bare frem til, at nøddevanviddet langt om længe får udsigt til at høre helt op, siger Anders Kok, direktør i Biogan A/S, til Dansk Erhverv.
En hård nød for chokoladen
Hans begejstring deles ikke af landets chokoladeproducenter, da afgifterne på forarbejdede nødder, hvor der også er indhold af sukker eller chokolade, f.eks. masser som marci-
pan eller nougat, ikke vil blive ændret.
- Jeg glæder mig på andres vegne, fordi de slipper for en masse administrativt bøvl, og fordi en sund råvare som nødder bliver billigere, men for mig får afskaffelsen af nøddeafgiften ingen betydning, siger chokoladeproducenten Jan Elmelund fra Økoladen.
Som producent er han i forvejen fritaget for at betale nøddeafgift, men lige så snart han stopper en nød i sin chokolade, bliver nødden belagt med chokoladeafgift på 25,97 kr. kiloet.
Spelt og rug fra Gyrup bidrager til øllet med naturgivne kvaliteter og aromaer fra Thy-egnen -
rier lancerede gårdmælk, og mange økologiske landbrug har i dag opbygget en stærk identitet som producent af grøntsager og kød m.m. fra områder med et særligt terroir.
En af dem er det økologiske landbrug Gyrup, som ligger på kanten af Nationalpark Thy. Her har Nicolaj Nicolajsen i årevis produceret oksekød og mælk og eksperimenteret
med dyrkning af forskellige økologiske kornsorter. Planteavlen omfatter både gamle og moderne sorter, som byg, spelt, rug og emmer, som han dyrker på markerne i eller lige omkring nationalparken.
Kornet bruges til mel og brød, men Gyrup er nok mest kendt som hjemsted for produktionen af Thy Whisky. Innovationen stopper dog ikke her, og nu etablerer familien Nicolajsen deres eget økologiske gårdmalteri, som giver yderligere muligheder for at lave nye ingredienser til øl-produktionen til landets mikrobryggere og –destillerier.
Unikke ingredienser fra Thy - Vi har et fantastisk klima til dyrkning af maltbyg i Danmark, men
- Uanset om jeg kommer kokos, jordbær, nødder eller vitaminpiller i min chokolade, skal jeg betale chokoladeafgift af vægten, og den eneste fordel, chokoladeproducenterne oplever, er, at indexreguleringen af chokoladeafgiften bliver afskaffet.
Udsigt til fremgang i 2018 I 2016 voksede Økoladens omsætning med 24 procent, og Jan Elmelund forventer, at omsætningen når nogenlunde samme niveau i 2017.
- Men det ser ud til, at salget be-
gynder at vokse igen i 2018, siger uger har arbejdet på påskesortimentet.
- Man bliver lidt sæsonforvirret i den her branche, siger den økologiske chokolademand.
Hvis afskaffelsen af nøddeafgiften frigiver ressourcer hos fødevaremyndighederne, kan de efter hans vurdering meget passende bruges til at øge kontrollen med den ulovlige import af slik og chokolade, som er en stor udfordring for de danske producenter.
Økolandmand Nikolaj Nikolajsen, Gyrup sammen med Thisted Bryghus’ bestyrelsesformand Verner Jensen g Brygmester Antoni Madsen har store forventninger til lanceringen af øllene Mørk Rug og Gylden Spelt, som bliver brygget på basis af maltkorn fra slægtsgården Gyrup. Foto: Gyrup.dk
langt det meste byg er af samme få sorter og ender på få fabrikker, hvor størrelsen alene ikke muliggør variation i smagen. Ved at have hånd om det hele på gården, fra valget af
Coops medlemmer investerer i øko-fond
JORDBRUGSFOND: Via et crowdfundingsprojekt har Coops medlemmer i løbet af få uger investeret over 116.000 kr. i folkeaktier i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Fonden er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening og har til formål ’At bidrage til mere natur, bedre miljø og til generationsskifte i landbruget i Danmark ved at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark’. Det er stadig muligt at købe folkeaktier via Coop Crowdfunding.
Thisted Bryghus
ØLPRIS: Den uafhængige forbrugerorganisation Danske Ølentusiasters 8.700 medlemmer har for tredje år i træk kåret Thisted Bryghus som Årets Danske Bryghus.
Det vestjyske bryggeri har syv økologiske øl i sortimentet, og nye kommer til hvert år.
- Der er ingen tvivl om, at vores produktudvikling er en stor del af årsagen til, at vi er så heldige at vinde prisen for tredje år i træk. Produktudviklingen er altafgørende, når man, som os, lever af at sælge specialøl. Vi kan takke for rigtigt meget, siger bryggeridirektør Aage Svenningsen fra Thisted Bryghus, som i dag er bredt ude i detailhandlen.
gælder smag, fortæller Nicolaj Nicolajsens svigersøn Andreas Poulsen, som arbejder med malt og whisky på Gyrup.
Inspirerende med lokal malt Lige netop i jagten på de særlige smagsoplevelser har brygmester Antoni Madsen fra Thisted Bryghus fundet stor inspiration i Gyrups økologiske korn.
sorter, dyrkning i marken, maltning og ristning, kan vi sammen med bryggerne udvikle helt unikke ingredienser til den øl, der skal brygges, og det giver nye muligheder, når det
- Ved at anvende økologiske malte fra Gyrup og nedtone humlen er det muligt at komme noget af det tætteste på en ’traditionel’ øl, man kan komme. En ’ægte’ øl, om man vil, baseret på tradition og omhu og respekt for de naturgivne kvaliteter og aromaer i kornet. Det er fantastisk, fagligt udfordrende og tilfredsstillende at realisere potentialet i de har gjort os meget umage med at rolle i vores nye økologiske øl, forklarer Antoni Madsen i en pressemeddelelse.
Torvehallen i Rønne har givet øens små fødevareproducenter et unikt udstillingsvindue
TEKST
Hvert år strømmer turisterne i stort tal til Bornholm, og de kommer ikke kun på grund af de smukke Østersøstrande, klipperne og ø-idyllen. En voksende andel af øens gæster har fået smag for de mange specialiteter fra små nyetablerede fødevareproducenter, hvoraf mange er økologiske.
Interessen for ø-maden var særlig tydelig sidste år i juni, da Bornholms Torvehal åbnede i Rønnes nedlagte slagtehus. Initiativtagerne Morten Pedersen og Line Rix, som har købt og renoveret slagteriet, kunne glæde sig over, at kunderne nærmest væltede ind ad døren hen over som-hallen aftog i løbet af efteråret, da turisterne forsvandt, kan de også med tilfredshed notere sig, at mange lokale borgere er blevet stamkunder.
- Vi er blevet en vigtig del af fortællingen om bornholmske fødevarer, og vi vil gerne holde stadepriserne nede, så vi kan få fat i de helt små producenter, siger Morten Pedersen.
Både han og Line Rix har dog stadig arbejde ved siden af torvehallen, men de håber, at det bliver muligt at øge indtjeningen.
Vigtigt at holde åbent hele året Med eget modningsrum og egen stand fylder pølsemageriet Hallegaard meget i den gamle slagteribygning.
- Vi er meget godt tilfredse med salget det første halve år. Bornholmerne har taget godt imod torvehallen, men hvis vi skal være med, skal det ikke bare være en sommerting.
Nu har bornholmerne taget godt imod, og hvis vi vil holde fast i de lokale kunder, nytter det ikke noget, at vi lukker om vinteren, siger Jørgen Christensen, der ejer Hallegaard.
Fra årsskiftet og frem til vinterferien er der dog kun åbent hver lørdag, men siden øges åbningstiden i takt med, at turisterne kommer til øen.
Kun plads til øko-grønt
De kunder, som går efter lokale grøntsager, blev for det meste ekspederet af Marlene Næsgaard. Hun driver fritidslandbruget Kobbevang Økogrønt mellem Gudhjem og Østerlars og var fra åbningsdagen ansat til at passe den fælles grøntsagsbod midt i torvehallen.
Efter få uger med travlhed og masser af kunder valgte Marlene Næsgaard at sige ja til Morten Pedersens opfordring til selv at overtage det økonomiske ansvar for driften af grøntsagsboden.
- Men jeg ville kun være med, hvis den blev rent økologisk, siger Marlene Næsgaard.
Derfor blev alle de konventionelle produkter luget væk fra boden, som ud over grøntsager og æg fra hendes fritidslandbrug også sælger frugt og grønt fra andre af øens økologiske producenter.
Låner penge af kunde Som økologisk fritidslandmand med et mikrolandbrug på 2,5 ha, producerer Marlene Næsgaard et bredt sortiment af frugt, bær og grøntsager.
Da hun gjorde kassen op efter et halvt år i Torvehallen, vurderede hun, at salget samlet var gået så godt, at hun havde mod på at fortsætte i Torvehallen i 2018.
en madglad turist og stamkunde tilbød at låne hende 50.000 kr. til at etablere en ny hønsestald hjemme på Kobbevang, hvor hun hidtil kun har haft en snes høns.
- Jeg er i fuld gang med at indrette stalden, og når den er færdig, får jeg plads til ca. 300 høns, siger Marlene Næsgaard. Til gengæld er den sjæl-
TORVEHAL: Ud over velkendte bornholmske fødevarebrands som Bornholms Valsemølle, Nord Snaps, Svaneke Chokoladeri, Høstet, Bornholms Mosteri, Bager
i Bornholms Torvehal i Rønne købe nye innovative produkter fra bornholmske fødevare-startups, som endnu ikke har fundet vej til supermarkedernes hylder.
Det gælder både grøntsagsproducenter og producenter af forarbejdede råvarer, oplyser Morten Pedersen, som driver torvehallen sammen med Line Rix.
Sidste sommer blev Marlene Næsgaard, som driver fritidslandbruget Kobbevang Økogrønt, ansat som medarbejder i den nyåbnede torvehal i det nedlagte slagteri i grøntsagsboden.
Efter få uger med travlhed og masser af kunder valgte hun at takke ja til at blive selvstændig, så hun overtog hele ansvaret for driften af grøntsagsboden midt i torvehallen.
- Men hvis du vil ændre folks indkøbsvaner, er det vigtigt, at der er kontinuitet i både udbuddet af varer og stadeholdere, siger han. Skråt over for torvehallen ligger en Rema 1000-butik, som før åbningen var modstander af torvehallen, men det har ændret sig. - Siden vi åbnede er Remas salg vokset 25 procent. Mange af vores kunder køber basisvarerne i Rema, inden de kommer til os, siger Morten Pedersen, og uddyber: - Vi fører ingen hellig krig mod supermarkederne, og vi oplever
landske långiver sikret øko-æg, når han er på øen. Samme turist har
også investeret i en anpart i det nye slagtehus på Hallegaard.
Salget fra boder med lokale fødevarer har skabt nyt liv i Rønnes gamle slagtehus, hvor økologien fylder godt
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Torvehaller med fødevarer fra lokale producenter er ikke længere forbeholdt storbyer som København og Aarhus, og erfaringerne fra det første halve års drift af Torvehal Bornholm viser, at der selv i små byer som Røn-
ne er plads til en lokal torvehal.
- Jeg er overbevist om, at andre byer kan gøre det samme, siger Morten Pedersen, som driver torvehallen sammen med Line Rix.
Iværksætterparret har købt og indrettet Rønnes gamle slagtehus til en torvehal med støtte fra LAG Bornholm, og de er positivt overrasket over kundetilstrømningen siden åbningen 1. juli 2017.
Morten Pedersen erkender, at der byer på Rønnes størrelse (13.700 indbyggere), som kan bryste sig af egen torvehal, men efter hans vurdering bør der være kundegrundlag til
dre steder i landet, hvis de udnytter interessen for lokale fødevarer.
- Vi tiltrækker nogle af de producenter, som tidligere stod på torvet i Rønne. De stod ude og frøs og skulle pakke deres stand sammen hver dag, lyder nogle af hans argumenter for, at torvehalshandlen bør gå en lys fremtid i møde.
- Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre i Svendborg, Tønder eller Hillerød, spørger Morten Pedersen. Inden han åbnede den bornholm-haller i svenske og tyske byer, som er mindre end Rønne.
Christensen glæder sig over den store lokale opbakning til at etablere et økologigodkendt gårdslagteri på Hallegaard, og han har sendt en ansøgning for at få godkendt en økologisk linje fra slagteriet gennem pølsemageriet til gårdbutikken, som dermed formentlig snart kan sælge de første bornholmske pølser og kødudskæringer med Ø-mærket.
GÅRDSLAGTERI: Fra caféen i Bornholms Torvehal i udkanten af Rønne, kan kunderne kigge gennem en rude ind i ’skinkerummet’, hvor skinker og pølser fra gårdslagteriet på Hallegaard hænger til modning.
Det bornholmske pølsemageri har gennem mange år modnet sine skinker i en gammel militær bunker i udkanten af Almeningen, men siden forsvaret sidste år forhøjede huslejen fra 5.000 til over 36.000 kr., har Jørgen Christensen været på jagt efter et alternativt modningssted.
skjule en vis stolthed, mens han viser rundt i det nyetablerede gårdslagteri, og hvorfor skulle han også det?
GÅRDSLAGTERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ansøgningen er sendt, og Hallegaards indehaver, Jørgen Christensen, forventer, at fødevaremyndighederne sender den endelige godkendelse, så det bornholmske pølsemageri allerede i løbet af januar eller februar kan begynde at producere og sælge øko-produkter af kød fra eget slagtehus.
- Jeg har allerede økologisk autorisation til at slagte dyrene, men hvis jeg begynder at sælge kødet i vores gårdbutik, skal der være fuldstændig adskillelse mellem det konventionelle og det økologiske kød, siger Jørgen Christensen. Alle Hallegaards kødprodukter er uden farve- og tilsætningsstoffer, nitritsalt og konserveringsmidler, og Jørgen Christensen ser et interessant marked for økologiske produkter af de bornholmske dyr, som bliver slagtet på øen.
spørger dyrevelfærd og går op i, at dyrene ikke bliver transporteret land
- Det var ærgerligt, at vi var nødt til at forlade bunkeren, for den rummede en skidegod historie, siger Jørgen Christensen. Men når det endelig skulle være, passede det perfekt, at Bornholms Torvehal sidste år vækkede øens gamle slagtehus til live.
- Det er nogle fede lokaler, og vi har lejet en tredjedel af slagteriets gamle modningsrum, og det er også en god historie, at vi er med til at sparke liv i slagtehuset. Samtidig er det også noget nemmere at styre temperaturer og luftfugtighed end i bunkeren, siger Jørgen Christensen, som også sælger Hallegaards populære produkter fra en bod i torvehallen.
og rige rundt, så jeg forventer, at vi vil kunne sælge mindst en tredjedel af vores produktion som økologisk, siger Jørgen Christensen.
Sidste forår åbnede Hallegaard et gårdslagteri på 120 kvadratmeter. Det har kostet 2,3 mio. kroner, og beslutningen om at gå den økologiske vej kommer i kølvandet af den kulinariske bølge, som de seneste år er skyllet ind over Østersø-øen. Den kom tydeligt til udtryk, da Hallegaard skulle rejse kapital til slagtehuset, hvor ni lokale restaurationer
i anparter på 50.000 kr. i slagteriet, som ad den vej på en enkelt weekend rejste 850.000 kr. Omregnet til fuldtidsstillinger har
Hallegård 10 ansatte, hvoraf halvdelen er slagtere, og de kan formentlig snart se frem til at komme til at levere mere økologi til kunderne.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at holde os ude af supermarkederne, og vi er glade for, at vi er inde i de specialbutikker, hvor vi gerne vil være, siger Jørgen Christensen.
Det nye slagtehus har allerede været endestationen for de første bornholmske køer, svin, lam og geder, men der er stadig en del bornholmere, som vælger at sende deres slagtedyr med aftenfærgen til Køge, hvorfra de fragtes videre til sjællandske slagtehuse.
Bare selve færgesejladsen tager fem en halv time, og Jørgen Chri-
Hallegårds computerstyrede røgeovn bliver mest brugt til grill- og brunchpølser, men Jørgen Christensen laver også med egne ord ’sindssygt meget bacon’.
Med et solidt tag i en af de store kreaturkroppe, som hænger ned fra kødkrogene i slagteriet, fortæller han om mange års drømme og arbejdet med at rejse penge og opføre slagtehuset, som i fremtiden skal sikre en stabil forsyning af bornholmske råvarer til Hallegårds pølsemageri, som efterhånden har oparbejdet en stor viden om koldrøgning og lufttørring. - I det nye år giver vi den fuld gas, og vi vil slå meget på, at vores produkter er produceret af kød fra dyr, som er opvokset og slagtet på øen, siger Jørgen Christensen.
Det handler både om lokale arbejdspladser og bedre dyrevelfærd, da mange af de kreaturer, som han slagter, bliver skudt ude hos landmanden.
landmænd vil spare dyrene for den lange stressende transport og slagte lokalt.
- Jeg kan slet ikke aftage alle dyrene, men alene via dyrene fra øens store økologiske mælkeproducent på Stålegård kan jeg få kreaturer nok til at være selvforsynende med økologisk oksekød, siger Jørgen Christensen.
Han forventer at få brug for ca. 500 økologiske svin, og her håber
som er for små til at levere til Danish Crown-slagteriet i Rønne, vil tænke i økologiske baner.
Da avisen i 2017 besøger Hallegaard, kan Jørgen Christensen ikke
Begejstret Master Fatman
besøg af Master Fatman alias Morten Lindberg og et tv-hold fra DR-K. De fulgte arbejdet på gårdslagteriet og blev slagtet færdig på Hallegaard. De brugte en hel dag på Hallegaard, og Jørgen Christensen glæder sig over, at Master Fatman, der er kendt som vegetar, blev så glad for at se dyrene blive slagtet på marken, at han i dagens anledning valgte at smage på Hallegaards kødprodukter med begrundelsen:
’Når det foregår på den måde, kan jeg sagtens spise kød’.
- Det er ubetalelig reklame, siger Jørgen Christensen.
ANNONCER
17.-18. januar. NutriFair - fagmesse for husdyrproducenter. Mød rådgivere fra Økologisk Landsforening og få en snak om omlægning, grønt, generationsskifte, svin nye ejerformer..... Messe C, Vestre Ringgade 101, Fredericia. Se nutrifair.dk for nærmere oplysninger
20. januar kl. 9–19 på KullerupKurser ved Nyborg. Biodynamisk vinterseminar med fokus på de biodynamiske præparater og avlerberetninger. Med Thomas Lüthi, Mette Meldgaard, Susanne Hovmand-Simonsen og Bjarne Schaldemose Reibke. Se programmet på www.biodynamisk.dk
Marts
9.-10. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling 2018 Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Se mere på okologi.dk
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Køer og Kalve på græs - hvordan er det gået?
Der gøres status på sommerens forløb ”Køer og Kalve på græs” med fokus på fluebekæmpelse, parasitter, mælkeydelse, celletal, klovlidelser og reproduktion. Med udgangspunkt i udfordringer i konkrete besætninger evaluerer vi, hvordan det er gået, og hvad der kan optimeres til næste græsningssæson. Vi afslutter mødet med frokost. Tilmelding på tlf. 96982851.
Tid: 16. januar kl. 09:30 - 12:00
Sted: Markedsvej 6, 9600 Aars
Arrangør: Dyrlægerne Himmerland Kvæg
Nutrifair 2018 stand 1178
Besøg Økologisk Landsforenings stand på Nutrifair og få en snak om omlægning til økologi, økologisk svineog fjerkræproduktion, klimaoptimering i landbruget og generationsskifte. Find os på stand nr 1178.
Tid: 17. og 18. januar kl. 09:00 - 17:00
Sted: Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård?
Få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Læs mere og tilmeld dig senest 24. januar på okologi.dk/kalender.
Tid: 26. januar 10.00 – 13.00
Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars
Workshop: dyrkning og brug af bælgsæd til økologiske svin
Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling og Økologisk Landsforening inviterer til workshop om muligheder og udfordringer for dyrkning af økologisk bælgsæd i Danmark behovet for bælgsæd i økologisk svinefodring. Workshoppen sætter spot på de udfordringer, som økologiske landmænd oplever ved dyrkning, omsætning og anvendelse af bælgsæd til foder i økologisk svineproduktion. Endvidere vil workshoppen give forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt at øge andelen af økologisk bælgsæd i sædskiftet og foderplanen.
Tid: 31. januar kl. 12:45 - 15:30 Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Bog-nyt
5 ingredienser. Jamie Oliver. 320 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. 130 opskrifter – 5 ingredienser – max 30 minutter. Det skal være så enkelt, at alle kan være med, det skal være sundt og lækkert, og det kan serveres for gæster. Man skal bare huske at købe ind og evt. tage noget op af fryseren i forvejen. Her kan man være med uden at have været på husholdningsskole først, og det vil sikkert også være muligt at bikse noget sammen til uventede gæster – selv om de muligvis ikke har fortjent det. Oprindeligt var det planen kun
men Jamie Oliver fandt ud af, at den femte ingrediens lige gav
Har
/økologikonsulenterne.dk
det et ekstra pift uden at gøre det ekstra besværligt.
Juice deluxe. Louisa Lorang. 176 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Juice, blends og superbowls –sundhed og velsmag i glas ved hjælp af en slowjuicer og/eller saftcentrifuge og blender. 56 nye opskrifter med rigt varierede smage og korte ingredienslister.
Bogen indeholder også et kapitel om de forskellige råvarer, man kan bruge, hvad de indeholder af vitaminer, og hvad de passer sammen med – samt et register, så man hurtigt kan
bruges æbler eller andet, man lige har rigeligt af. AB
du styr på det helehar du, hvad du behøver, eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, til når dagene bliver lange, finder du det måske lige her.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning
Generationsskifte . . .
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget
Økologiske læggekartofler og stikløg sælges
Nyhed:
Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Kursus i øget jordfrugtbarhed - 2018
Det er livet i jorden, der gør jorden frugtbar. Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter.
Kursus i regenererende jordbrugsmetoder i 4 moduler over 8 kursusdage starter 15. februar 2018
Tilmelding og mere information se www.biodynamisk.dk
Undervisere: agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund
Gæsteundervisere: Dietmar Näser og Friedrich Wenz fra
Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Kigger du efter dem her, når du spiser ude?
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges
Tidlige: Solist
Middeltidlige: Ballerina
Sava Ditta
Bestilling senest med levering senest
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99
www.danorganic.com danorganic@danorganic.com
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Økologiske stude af malkekvægskrydsninger, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256.
Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder på Økogård Vitsø/Ærø, 1-5 pers., sauna, brændeovn, yoga efter ønske - også om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf.4148 6895.
Lejebolig søges på økologisk gård i Silkeborgområdet af rolig kvinde, 54, ingen børn/husdyr/ røg. Ring/skriv Vibeke: 2139 4548 vstoft@gmail.com
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
CMN er din sikring, hvis du skal have styr på ukrudtet
Det var nogle få af de fordele du kan få med et CMN produkt og 25 års erfaring. Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte, uden brug af kemi, og samtidigt holde omkostningerne nede.
CMN har brudgaranti på alle sliddele uanset alder. Vi tilbyder også leasing af vores produkter.
VIRKNING En husstandsmølle har en effekt på maks. 25 kW og er tilsluttet husstandens egen måler. Strømmen kan leveres til bedriften og det offentlige elforsyningsnet. Det er mest rentabelt at investere i en husstandsmølle, hvis der er et højt privat forbrug. Som den politiske situation er pt., er det mindre rentabelt at udnytte strømmen fra vindenergi til erhverv pga. den lave elpris til erhverv.
I PRAKSIS På gården Lille Svanholm ved Brønderslev, drevet af Henrik Pedersen og Inga Svendsen, blev der i 2015 opsat en 10 kW husstandsmølle. Elproduktionen i 2016 var 14.500 kWh, hvilket er lavere end forventet pga. et dårligt vindår. Investeringen var 336.000 kr. Al strøm sælges til forsyningsnettet pga. et pristillæg på 2,50 kr./kWh de første 20 år, kombineret med den lave indkøbspris for el til erhverv. Pristillægget er pt. sat i bero for nye projekter. I 2016 lå fortjenesten på 36.250 kr., mens CO2-udledningen blev reduceret med små 3 ton ved at erstatte el fra forsyningsnettet med vindenergi.
FAKTA En husstandsmølle på 10 kW producerer normalt ca. 22.000 kWh/år. Strømmen hører i dag under nettoafregningsprincippet. Det vil sige, at den strøm, som produceres af møllen, skal benyttes inden for samme time, som den produceres. Overskudsstrøm kan sælges til det offentlige elforsyningsnet til den ordinære pris. I oktober 2016 var prisen ca. 33 øre/kWh. Undersøg lokale vindforhold nøje, før du beslutter dig. En anden mulighed er at investere i et større lokalt mølleprojekt. Du sparer klimaet for ca. 205 kg CO2 for hver 1.000 kWh strøm, der produceres af en vindmølle ift. el fra elnettet.
ØKONOMI En 10 kW mølle koster ca. 400.000 kr. ekskl. moms. Tilbagebetalingstiden er omkring 25 år, afhængigt af placering, husstandens elforbrug samt finansierings- og beskatningsform.
KOM I GANG Kontakt din energirådgiver, Danmarks Vindmølleforening eller DLBR Energi Invest. Se dkvind. dk, energinet.dk og ens.dk.
Alt for åben foderautomat kan give foderspild. Foto: Carsten Markussen.
VIRKNING Produktionen af ét kilo økologisk svinekød udleder ca. 4,8 kg CO2e, og foderforbruget bidrager i høj grad hertil. Der bør være vedvarende fokus på at reducere foderspild i svineproduktioner for derved at reducere klimabelastningen. Mange steder vil der være et stort potentiale for forbedring. Foderspildet kan f.eks. skyldes en forkert indstillet foderautomat, som let kan resultere i et foderspild på 5 %.
I PRAKSIS Data fra 2015 fra Friland A/S viser en stor spredning i antal tilførte foderenheder pr. kilo tilvækst fra 2,69 til 3,36 FEsv./kg, hvilket viser, at der er potentiale for forbedring.
FAKTA Disse faktorer kan nedsætte foderspild:
Slagtesvin i stald
→ Løbende kontrol af foderautomaten, så den indstilles korrekt.
→ Fasefodring, som nedbringer næringsstofinput.
→ Sorteringsvægt, som muliggør fasefodring i den enkelte sti.
Slagtesvin og søer i folde på friland
→ Brug fodertrug, der ikke kan vælte, og undgå spild ved pålæsning.
→ Brug fugleskræmsler og fodertrug/automater med låg/klapper.
→ Øg muligheden for fouragering.
Generelt
→ Mindsk problemer med rotter og mus. En rotte spiser ca. 9 kg foder/år.
→ Kontroller og rengør fodersiloer for kondens og gammelt foder.
→ Kontroller løbende kværn og vejeenheder i hjemmeblander.
ØKONOMI Ved produktion af 1.000 slagtesvin/år vil du kunne spare ca. 23.000 kr./år ved at reducere foderspildet med 0,1 FEsv./kg tilvækst.
din økologirådgiver.
Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:
I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Bliv
Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion
Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed
Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.