Økologi & Erhverv nr. 623 15-12-17

6

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om 160 mio. kr. over re år, som dels skal sikre, at der er penge til tilskud til nye økologiske arealer og dels nansierer en økologipakke.

En vellykket efterafgrøde kan bidrage med meget til det økologiske sædskifte. Men for at blive vellykket, skal efterafgrøden dyrkes med lige så stor umage som hovedafgrøden.

Det er stadig håbet hos de danske myndigheder at lande en ’kontrol-aftale’ med Kina i løbet af 2018, så de danske økologer bliver fri for at få kinesiske kontrollanter på besøg på gården.

19

ERHVERV ØKOLOGI

ØkologiKongres 2017 blev et tilløbsstykke uden lige. Mogens Lykketoft perspektiverede økologien i forhold til FN’s 17 Verdensmål. Find artikler fra kongressen inde i avisen på siderne: 4-5, 9-10 og 18-20

Dansk Økojord a/s er en realitet

Mere end 400 personer, fonde og virksomheder har investeret over 20 millioner kroner i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ. Det betyder, at DØJ nu kan stifte Dansk Økojord a/s

IRENE BRANDT

Først kunne Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ, i sidste uge fortælle, at Finansministeriet har godkendt en nedjustering fra 30 mio. kr. til 20 mio. kr. af den sum, der skal tegnes aktier for til Dansk Økojord a/s. I onsdags fortsatte DØJ med at levere gode historier, da Økologisk Landsforening, ØL, Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Coop

indgik en samarbejdsaftale, som betyder, at de i fællesskab vil sælge folkeaktier à minimum 500 kr., og at indtægten fra salget af folkeaktierne skal bruges til at investere i aktier i Dansk Økojord.

- Fonden har stadig en ambition om at nå at rejse 35 millioner kr. inden udgangen af januar 2018. Vi udbyder aktier indtil den 31. januar, siger Kim Qvist, direktør for fonden.

Brug for mere øko-jord

Siden den 1. september i år har DØJ rejst mere end 20 millioner kr. Og med nedjusteringen af kapitalkravet kan etableringen af Dansk Økojord a/s realiseres.

- Den sidste uge i november var meget hektisk, og rigtig mange tegnede aktier, siger Kim Qvist.

Han er optimistisk med hensyn til, hvor mange aktier der vil blive tegnet frem til udgangen af januar, og især

to grupper forventer han stor tegningsinteresse fra:

- Helt nye eksporttal viser, at eksporten af dansk økologi er vokset med 23 pct. Hvis virksomhederne fortsat ønsker at vokse på eksportmarkederne, er det nødvendigt, at det økologiske areal vokser - ellers løber virksomhederne tør for råvarer til deres produktion. Det har en fremsynet virksomhed som Hanegal forstået, hvilket har betydet, at de har tegnet aktier i Dansk Økojord a/s for 1 mio. kr., siger Kim Qvist. Han fortsætter:

- Folkeaktierne kommer også til at sætte gang i tegningen af aktierne. Vi har, siden vi startede aktietegningen, været i kontakt med mange mennesker, som gerne ville investere i DØJ, men som ikke lige kunne rejse 25.000 kr. til investeringen. Alle disse mennesker får nu mulighed for at støtte den økologiske

omlægning ved at købe n eller ere folkeaktier.

Medlemmerne af henholdsvis ØL, DN og Coop køber aktierne via deres forening, som derefter køber aktier i Dansk Økojord a/s. Foreningerne er forpligtet til at geninvestere eventuelle afkast i nye aktier i selskabet.

Opkøber jord eller gårde Allerede nu er DØJ i forhandling med landmænd, som enten ønsker at sælge eller forpagte jord eller gårde, så aktieselskabet kan være i drift fra dag ét - 1. februar 2018.

- En god forretningsplan er alfa og omega, hvis man gerne vil forpagte en ejendom eller jord, som er opkøbt og omlagt af Dansk Økojord a/s; og udover at ejendommen skal drives økologisk, lægger vi stor vægt på, at der også er tænkt én eller anden form for generationsskifte ind i konceptet, siger Kim Qvist.

årgang

Danmarks eksport af økologiske fødevarer voksede i 2016 med 23 procent til 2,4 mia. kr.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Det er den hidtil største vækst på ikke mindre end 23 procent eller 465 mio. kr. Det svarer til den samlede danske øko-eksport i 2007, og ifølge Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, er væksten et vigtigt signal til de mange landmænd, som netop nu er i færd med at omlægge produktionen til økologi, da netop eksporten efter hans vurdering bliver en vigtig motor for de kommende års vækst. Side 16-19

Verdens største De økologibegejstrede danskere, som har efterspurgt folkeaktier, har givet udtryk for forskellige grunde til at støtte Dansk Økojord a/s.

- Nogen vil gerne sikre, at dansk landbrugsjord forbliver på danske hænder, nogen vil gerne sikre forsyningen af økologiske varer, andre vil gerne hjælpe ere unge landmænd i gang inden for erhvervet, og andre igen er motiverede af at skabe mere natur på landbrugsejendommene. Jeg tror disse folkeaktier bliver ret populære, og tilsammen har ØL, DN og Coop en meget stor medlemsskare. Går det, som jeg håber, ender Dansk Økojord a/s med at blive verdens største jordbesidder målt på antallet af ejere i selskabet, siger Kim Qvist og tilføjer: - Og det sker uden politisk indblanding fra Christiansborg.

MENINGER MENNESKER

Ny tilvækstgrænse giver bedre velfærd

Af: Lars Holdensen, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

L&F har på opfordring af slagtekyllingeerhvervet foreslået at hæve den danske tilvækstgrænse for økologiske kyllinger. Det ændrer ikke på anprisningsmulighederne, men vil give bedre velfærd hos en stor del af kyllingerne. Slagterierne forventer også færre kasserede kyllinger og dermed en mere bæredygtig produktion.

Den mest anvendte økologiske kyllingerace vokser under optimale forhold lidt mere end de 35 g/dag, der tillades i dag. Det betyder, at foder og næringsstoffer i nogle stalde må holdes tilbage i kyllingens sidste uger for at overholde vækstgrænsen. Det kan potentielt gå ud over velfærden og give anledning til fjerpilning mv. Hvis grænsen hæves til 38 g forventer branchen, at problemet lettere kan undgås. Slagteridata fra 2,9 mio. økologiske kyllinger viser ingen tegn på, at en øget tilvækst til 38 g/ dag forringer velfærden. Data tyder modsat på, at højere tilvækst giver færre skadede kyllinger og mere homogene okke. Det kan være tegn på, at ere kyllinger får den rigtige næring. Avls rmaer, rugerier, konsulenter og producenter har enstemmigt udtrykt, at den foreslåede ændring ikke negativt vil påvirke kyllingernes gang, aktivitet eller udeliv. I forhold til studiet fra Aarhus Universitet, som der henvises til på forsiden af Ø&E d. 1/12, mener vi ikke, at forsøget er relevant i den her sammenhæng. I forsøget lader forskerne en kylling vokse op til 52 g/dag til en slutvægt på 4.282 g og konstaterer – som forventet – at en kylling i den kondition ikke har optimal gang. Det studie kan altså ikke sammenlignes med den producerede økologiske kylling med en daglig tilvækst på 35-38 g og med en slutvægt på ca. 2.150 g.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Årets vendepunkt

“

Vi nærmer os hastigt jul. Og dermed kan vi kigge tilbage - og fremadpå endnu et år med glæde eller bekymring. Nogen gange både og. For foreningen har året budt på ændringer i organisering og personale, og senest her sidst på året har vi desværre måtte sige farvel til nogle medarbejdere. Med vores store projektopgaver, så er vi nødt til at justere i forhold til de bevilgede midler. Og de har været faldende i år. Det skal ses på baggrund af, at de er steget meget markant de senere år.

Derfor var det også meget glædeligt, at det lykkedes os med et intenst samspil med politikerne at få tilført yderligere 60 mio. over tre år til Fonden for Økologisk Landbrug med den nyligt vedtagne nanslov for 2018. I årevis er der skabt nansielt grundlag for at fastholde vores intense arbejde med både at udvikle og forbedre den økologiske produktion og samtidig at skabe grundlag for at ere og ere lægger om ikke mindst i kraft af et intenst arbejde med afsætningen.

På de indre linjer er det med til at sikre stabilitet, og samlet set står vi derfor fortsat med et sundt og triveligt sekretariat. I efteråret k vi

styrket foreningen med ansættelsen af en ny administrerende direktør. Nye tider, nye krav, nye ambitioner. Fremtiden vil bede os om at tænke nyt om vores rolle, aktiviteter, samarbejder og nansiering.

I dag kan ingen længere være i tvivl om, at økologien er sprunget ud som et hovedspor i dansk landbrug og i det samlede fødevaresystem. Mange faktorer afgør, hvordan omlægningsintensiteten bliver fremover. Markedsudviklingen - både i form af afsætningen herhjemme og udenlands og den konkurrerende import - spiller en hovedrolle, men ikke alene. De politiske forhold, både de rammer som udstikkes med EU’s fælles landbrugspolitik, de noget usikre udsigter omkring hvordan blandt andet Brexit lander,

og så de politiske vinde på hjemmefronten, spiller med. Summen er, at landbruget i stigende grad skal levere samfundsgoder – som vi kalder dem – som er det, der kan berettige til, at landbruget modtager tilskud.

Vi vil opleve ændrede betingelser for at leve op til klima- og miljøkrav, dyrevelfærd og meget andet. Vi vil opleve at forbrugerne ændrer sig, og at det globale marked vil efterspørge danske og økologiske produkter, men også at vi skal tænke nyt. Måske vil det en dag lykkes at lande en differentieret moms, der logisk minimerer den uretfærdige og udemokratiske prisforskel.

Økologien er skabt for at nde det gyldne snit, hvor landmændenes interesser og muligheder harmonerer med forbrugernes ønsker til deres

tallerken og os alle som borgere i forhold til det land, vi gerne vil leve i. Vi vil opleve en masse diskussioner frem og tilbage om at sikre, at økologien bliver det stærke kort i forhold til at fremtidssikre det danske landbrug. Det er inden for rækkevidde, at kemikaliernes dage er talte for eksempel glyphosat. Det bliver landbruget ikke økologisk af, men det bliver mere og mere oplagt at tage skridtet fuldt ud.

Summa summarum, så kan vi som organisation kigge tilbage på et krævende år, men hvor det er lykkedes os at blive bedre rustede til offensivt at vise vejen ikke kun for økologien i landbruget, men også for forbrugere og politikerne både nationalt og i kommunerne.

Vi er godt og grundigt ved at lægge sporene til et nyt fødevaresystem. Det starter med mulden, jorden og dens frugtbarhed er nøglen. Det er vores fælles forpligtelse for os selv og vores efterkommere. Det fortsætter med det utroligt mangfoldige liv, som skal folde sig ud på landet, både det naturen selv byder ind med, og det vi mennesker kan præstere. Det liv, som igen skal have de bedste betingelser for at trives. Det fortsætter på den tallerken, som skal fortælle historier, om det vi kan, og som skal trylle med glæde, næring og sundhed og jage alle civilisationssygdommene på porten. Ingen tvivl om at tallerkenen bliver mere grøn og mindre rød i fremtiden. Vores egen og klodens trivsel er et gensidigt spejl. Jeg ser frem til at vi sammen tager næste ryk for en fremtid, vi er fælles om. Glædelig jul!

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Tryk Skive Folkeblad ERHVERV ØKOLOGI

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

INDHOLD:

4 Økologi og EU’s landbrugspolitik

- er der brug for justeringer eller reformer?

5 Spørgelystent publikum

Sessionen om Økologi og EU’s fremtidige landbrugspolitik på ØkologiKongres 2017 var velbesøgt.

6 Mere økologi på Finanslov 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om 160 mio. kr. over re år, som dels skal sikre, at der er penge til tilskud til nye økologiske arealer og dels nansierer en økologipakke.

6 ØL fortsætter øko-udvikling i Bhutan og Tanzania

Økologisk Landsforening har netop fået støtte fra Civilsamfund i Udvikling (CISU) til fortsat udbredelse af økologiske landbrugsmetoder i Tanzania i Østafrika og Bhutan i Himalaya.

8 Kan ramsløg og tyttebær erstatte antibiotika?

9 Vi kan godt producere uden antibiotika

Den økologiske landmand Esben Møller Xu benytter sig stort set ikke af antibiotika til behandling af sine malkekøer.

9 Debatten er skærpet

Dét, der skal til for at udfase antibiotika, er basalt og banalt.

9 Korrekt tildeling af råmælk kan reducere diarré

En bedre management af råmælks-tildeling er en af måderne til at reducere forekomsten af kalvediarré.

11 Få succes med dine efterafgrøder

12 Curling er godt for kvier og goldkøer

Det gælder om at feje alle barrierer af banen, så kælvekvier og goldkøer kan udnytte deres fulde potentiale for at give mælk.

13 Meld køerne ind i klimakampen

14 Strandengene ved Roborghus

15 Er der brug for søer med ny genetik?

Ny forskning peger mod, at den økologiske svineproduktion kan have fordele af at anvende moderdyr, der føder færre men større grise end dem, der i dag udbydes.

16 Eksporten sætter ny rekord

17 I skal vide, hvor I vil hen!

Hovedparten af de godt 40 udstillere, som er tilmeldt den danske fællesstand på BioFach, var repræsenteret, da Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening inviterede til kickoff-møde forud for den store internationale økologimesse i Nürnberg.

18 Eksporten skal trække stor dansk vækst

Eksporten får en hovedrolle, når de danske økologer skal nde afsætning for deres voksende produktion frem mod 2020.

19 Et skridt nærmere dansk-kinesisk aftale

Det er stadig håbet hos de danske myndigheder at lande en ’kontrolaftale’ med Kina i løbet af 2018.

20 Speeddating blev succes på øko-kongres

Udover en masse faglig viden gav kongressen økologerne en sjælden mulighed for at møde potentielle kunder og samarbejdspartnere ansigt til ansigt

20 ICROFS:

Sundere kost og mere økologi i indkøbskurven følges ad.

21 Svaneke Bryghus bliver økologisk Efter ere års intenst forarbejde yder der nu kun økologisk øl fra hanerne i Svaneke Bryghus.

Økologiske løsninger

Siden 2008 har Økologisk Landsforenings arbejde med landbrugsudvikling i Uganda forbedret livet for 17.000 småbønder gennem modellen Family Farmer Learning Groups. Nu overvejer den danske ambassade i Uganda at benytte modellen til at hjælpe sudanske bornordlige Uganda.

Ole Nørby fra Stevns blev efterafgrødefrontløber

På ØkologiKongres 2017 blev Ole Nørby fra Nørbys Grøntsager ved Klippinge i det nordlige Stevns kåret som vinder af konkurrencen om Danmarks bedste økologiske efterafgrøder.

Norsk invasion på kongressen

Mens Sverige og Danmark dyster i et tæt parløb om, hvem der fremover skal have den økologiske førerposition, har økologien endnu ikke haft helt den samme bevågenhed i Norge.

ULANDSHJÆLP AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Den sidste torsdag i november havde international konsulent i Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, en delegation på fem fra den danske ambassade og Danida i Uganda med på tur i felten i den centrale del af landet. Her skulle de kigge på erfaringerne blandt småbønder, som gennem de seneste re år er blevet en del af arbejdet med økologiske Family Farmer Learning Groups (FFLG). Et koncept, der bygger på, at de deltagende landmænd lærer af hinandens erfaringer og gode råd og samler op på tiltag på medlemmernes respektive bedrifter løbende.

En model, der ligger meget tæt op ad ”Staldskoler”, som er en model for lovbestemt sundhedsrådgivning i danske malkekvægsbesætninger. - Sammen med de økologiske landbrugsmetoder, ressourcehåndtering og dyrkningssystemer, der beskytter jorden mod tørke og erosion, har FFLG-metoden vist sig at have markant effekt på de deltagende familiers dyrkningssikkerhed, fødevareforsyning og indtjeningsmuligheder. I det centrale Uganda har vi i samarbejde med Caritas Kampala i et projekt etableret 46 FFLG-grupper, men efterfølgende har de lokale landmænd og Caritas selv udvidet, så Caritas i dag har 120 FFLG-grupper, og FFLG-metoden bliver brugt i alle landmandsgrupper i organisationen, fortæller Per Rasmussen.

Mod nord grænser Uganda op til Sydsudan, som er præget af uro og etniske kon ikter og har været det længe. Derfor er der mange sudanske ygtninge i det nordlige Uganda uden udsigt til at kunne vende hjem foreløbig. Og det er her, FFLG-metoden kan komme ind i billedet som en del af den danske ambassades indsats for at hjælpe de sudanske ygtninge i deres nærområde.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i ØL.

ERHVERV ØKOLOGI

ønsker vores læsere en god jul og et godt nytår

Vi er tilbage i din postkasse 12. januar 2018

Alle § 3-arealer taber retten til økologisk arealtilskud

NATUR: Naturtyper, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, ndes på mange landbrug. I det økologiske landbrug blev der sidste år udbetalt Økologisk Arealstøtte til 2.300 hektar 3-arealer – typisk kulturenge. Denne mulighed ophører nu for at undgå fejl.

- Vi er kede af, at der på den her måde kan være økologiske landmænd med større 3-arealer, som har omlagt deres bedrift på et grundlag, som ikke længere er til stede. Vi nder det paradoksalt, at det økologiske landbrug, som med lavere gødningsloft og fravalg af pesticider er skræddersyet til samtidig produktion og beskyttelse af 3-arealer, ikke kan få øko-landbrugsstøtte for arealerne, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Naturen taber

Foreningen mener, at konsekvensen kan blive, at landmænd er mere påpasselige med, at arealer ikke vokser ind i en beskyttelse, hvilket er ærgerligt, når man gerne vil sikre plads til uforstyrrede arealer. Endvidere har ØL foreslået, at arealerne skal kunne få N-tillæg, da der ikke er gødskningsforbud på 3-arealer. Det vil kunne modvirke, at landmænd holder arealer i omdrift, der bør ligge som vedvarende græsarealer med slæt.

Betaling frem for støtte ØL har gennem en årrække arbejdet for et paradigmeskifte i hele landbrugsstøttetænkningen. Fra støtte til betaling.

- Den konkrete sag er et skoleeksempel på, at EU ’s landbrugsstøttemidler ikke anvendes til at fremme et landbrug, som leverer samfundsgoder. Landbrugsstøtten bør anvendes til at betale landbruget for at levere på ere niveauer frem for blot at støtte erhvervet i kun at levere på ét; billige fødevarer, siger Per Kølster.

Økologi og EU’s landbrugspolitik

- er der brug for justeringer eller reformer?

Landbrug & Fødevarer efterlyser justeringer af den fælles europæiske landbrugspolitik, CAP, som i øjeblikket genforhandles. Økologisk Landsforening anbefaler til gengæld en reform

LANDBRUGSPOLITIK

AF IRENE BRANDT

Efter planen skal næste periode for EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, træde i kraft i 2021. Til maj kommer et konkret forslag fra EU-Kommissionen; men de første skitser til, hvad der kommer til at ske med landbrugspolitikken, blev offentliggjort i slutningen af november, og på ØkologiKongres 2017 havde 76 deltagere valgt at lytte med, da landbrugspolitisk chef Sybille Kyed fra Økologiske Landsforening, ØL, og EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen fra Landbrug & Fødevarer, L&F, gav skitsen et par ord med på vejen.

Niels Lindberg Madsen konstaterede, at der i skitsen er en række vigtige punkter, som er uafklarede.

Dels er der lagt op til, at støtten pr. ha skal udjævnes mellem medlemslandene, men der er ikke sat tal på.

Dels beskriver skitsen ikke, om der skal ske overførsel af midler fra Søjle I til Søjle II, ligesom der heller ikke står noget om national med nansiering af Søjle I.

- Men hovedbudskabet er, at der bliver færre penge til CAP’en. Og i Landbrug & Fødevarers bestyrelseslokale ser man også på, hvad dette her betyder i kroner og ører: Hvor stort skal budgettet være? Hvor mange penge forsvinder, når UK forlader EU? Hvem skal betale mere?

Hvilke områder vil EU nansiere? Er der fortsat 35,6 pct. af EU’s budget, som går til landbrugspolitikken? Vil

Østlandene have ere penge?, sagde Niels Lindberg Madsen.

Men hvad står der så i skitsen? Der står blandt andet, at der skal være detaljerede regler med realistiske mål, som vel at mærke skal fastlægges af medlemslandene.

- I virkeligheden siger EU til medlemslandene: Kan I gøre det her på en bedre måde, så gør det, sagde Niels Lindberg Madsen. Han fortsatte:

- I L&F lægger vi vægt på, at den nye CAP også fremover vil sikre, at der er penge til den enkelte landmand, og at landmanden skal kunne regne med, at pengene også er der om 5-10 år. Der er brug for justeringer i EU’s landbrugspolitik ikke reformer.

Krav om reform

Mens L&F, ifølge Niels Lindberg Madsen, fortsat ønsker, at landbrugsstøtten via Søjle I er knyttet til arealet, suppleret med en meget bred palet af frivillige ordninger, som tager afsæt i de ting, landmændene allerede gør eller som investering i nye tiltag, ønsker Økologisk Landsforening, ifølge Sybille Kyed, en decideret reform af EU’s landbrugspolitik.

- Niels Lindberg Madsen siger, at L&F ikke ønsker en reform. I ØL går vi efter en reform, men den kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er en lang rejse. Men vi står ikke alene med dette ønske. FN beder om det, og forbrugerne og borgerne i EU ønsker det, sagde Sybille Kyed. Hun fortsatte:

- Vi ønsker at erstatte støtte med betaling for fælles goder. Hvem gider at være på støtten? Landmændene vil da hellere have betaling for de fælles goder, de leverer. Det får de ikke betaling for i dag. Det skal ændres ved at vende støtten til jorden til betaling for ydelser.

Reformer tager tid

Sybille Kyed understregede, at ØL’s ønsker til en ny, europæisk landbrugspolitik deles af foreningens sø-

sterorganisationer i EU. Alligevel tror hun ikke, at reformen når at slå igennem i den næste periode fra 2021.

- En reform kræver, at den nuværende struktur med to søjler, hvor der gives 100 pct. EU- nansieret indkomststøtte til landmændene, og hvor økologi er placeret i et nichebudget, ændres. I stedet ønsker vi, at op mod 80 pct. af landbrugsbudgettet afsættes til betaling for samfundsgoder, og 20 pct. til ledsageforanstaltninger som rådgivning, markedsfremme og udvikling, sagde Sybille Kyed.

Hun understregede, at omstillingen skal sikres ved, at al landbrugsproduktion i EU skal foregå på markedsvilkår, og at EU-borgernes penge skal bruges til indkøb af fælles goder i landbruget.

- Vi tror ikke, EU’s borgere vil blive ved med at betale for en produktionsform, som de nder problematisk, sagde Sybille Kyed.

Fælles goder

Sybille Kyed de nerede, hvad hun og ØL forstår ved fælles goder:

- Det er goder, der kommer alle til gode, og som alle har gratis adgang til, uden at de bliver mindre tilgængelige for andre. De rækker ud over det, der opnås med generelle regler i landbruget. Over for samfundsgoder står landbrugets direkte produkter, som kan sættes på markedet og har en markedspris, sagde Sybille Kyed-

Hun præsenterede også deltagerne for en liste over de tiltag på landbrugene, som efter en reform af EU’s landbrugspolitik skal være betalingsberettigede (se faktaboks).

- Leverer man som landmand én eller ere af disse offentlige goder, skal man modtage betaling for sin indsats - uanset om man er økolog eller ej. Det er ikke sundt at give tilskud til en bestemt produktionsform, som det sker i dag, hvor de økologiske landmænd skal dække deres indtægtstab ved hjælp af tilskud, som reduceres i takt med, vi bliver bedre til at få betaling for de økologiske produkter.

Ødelægger landbruget

Sybille Kyed argumenterede for, at den nuværende landbrugspolitik i EU ødelægger landbruget.

- EU’s landbrugspolitik har haft til formål at afskaffe sult. Det er lykkedes! Men mens markedet er rigeligt forsynet med mad til lave priser, er prisen på landbrugsjorden kunstigt presset i vejret. Landbruget i Danmark er i dag intensivt drevet ved hjælp af en grad af mekanisering, hvilket har affolket landdistrikterne og presser økosystemerne, hvor biodiversiteten er i tilbagegang, sagde Sybille Kyed og fortsatte: - I ØL ønsker vi i stedet et landbrugslandskab, hvor der er læhegn, græsmarker, der afgræsses, træer og urtestriber.

Betalingsrettede tiltag - Økologisk Landsforenings forslag til en ny landbrugspolitik i EU

Naturelementer og biodiversitet

Adgang til landskabet

Reduceret N-tildeling sammenholdt med gødningsregler N-tabs reducerende indsatser ud over reglerne

Reduceret adgang til pesticider

Ekstensive husdyrsystemer

Driftspraksis, der binder kulstof, modvirker erosion og tab af næringsstoffer

Indsatser, der stopper eller håndterer klimaforandringer.

FN’s 17 Verdenmål i økologisk perspektiv

Mogens Lykketoft satte fokus på økologisk landbrugs bidrag til FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling i verden, da ØkologiKongres 2017 blev åbnet 30. november i Kolding. Et naturligt valg idet kongressens hovedtema var bæredygtighed. Salen var propfuld med over 900 deltagende økologer og økologiinteresserede, som i to dage diskuterede den nyeste viden, forskning og markedsdata inden for økologisk fødevareproduktion og -forbrug.

Spørgelystent publikum

Sessionen om Økologi og EU’s fremtidige landbrugspolitik på ØkologiKongres 2017 var velbesøgt

LANDBRUGSPOLITIK

AF IRENE BRANDT

Der var stor spørgelyst efter de to oplæg om Økologi og EU’s fremtidige landbrugspolitik på ØkologiKongres 2017, som blev præsenteret af landbrugspolitisk chef Sybille Kyed fra Økologiske Landsforening, ØL, og EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen fra Landbrug & Fødevarer, L&F.

Anne Eriksen fra ØkologiRådgivning Danmark kommenterede Sybille Kyeds oplæg: - Et sympatisk bud på EU’s landbrugspolitik. Men hvorfor ikke stille krav om en driftspraksis, der reducerer CO2 udledning og ikke bare den CO2-bindende praksis?

Sybille Kyed svarede:

- Økologis særlige styrke i forhold til klima er CO2 -binding. På konventionelle landbrug har man andre muligheder for at reducere CO2udledningen, men en del af disse metoder har en negativ klimabelastning andre steder. Derfor arbejder vi med de tiltag, der hele vejen rundt er bæredygtige, og som sikrer, at EU’s landbrugspolitik ikke disfavoriserer økologien.

Landmand Uffe Bie ærgrede sig:

- Det ærgrer mig lidt, at vi har så hårde udmeldinger engang imellem. Jeg

ser gerne, at vi alle kunne samarbejde om en fælles palet, som dækker vores landbrugsareal.

Sybille Kyed: - Vores forslag er væsentligt forskelligt fra den nuværende ordning, for vi vil støtten til livs. Vi har ikke haft til hensigt at provokere de konventionelle landmænd med dette forslag, men nogle har oplevet det som et angreb på den konventionelle praksis, og de holder derfor fast i det, de har. Men jeg vil gerne understrege, at landbruget også i vores forslag skal have den samme indtægt fra EU, som i dag. De skal bare have den for noget andet!

Niels Lindberg Madsen:

- Vores oplæg er baseret på et ønske om, at vi skal lande i det felt, hvor vi både tilgodeser landbrugets og samfundets interesser. Kan vi nde et sted med et overlap, er dét det rigtige sted at lande. Vi synes på gode dage, at det nye forslag viser, EU er interesseret i at nde en løsning. Til gengæld vurderer vi, at ØL’s forslag kommer til at ytte penge fra den direkte betaling. Og ser man på bundlinjen hos rigtig mange landmænd, så kan de ikke undvære denne betaling.

Sybille Kyed: I vores forslag er der ikke to søjler, men kun én. Vi fjerner støtten, og erstatter den med betaling for en ydelse. Det samlede beløb til landbruget skal ikke reduceres.

Landmand Jens Krogh: - Det undrer mig, at L&F bare ønsker mere af dét, som man kritiserer, i

stedet for at støtte ØL’s forslag, som tilgodeser samfundets interesser i landbruget. Det bekymrer mig, at L&F ikke er mere fremadrettede i deres forslag.

Niels Lindberg Madsen:

Den grønne komponent - de 30 pct. af den direkte støtte - hvordan kan vi gøre dem mere attraktive og levere samfundsnyttige ordninger, der også kan fremme produktionen? I L&F’s forslag kan landmanden selv vælge de komponenter, der passer på bedriften. De tre gældende generelle grønningskrav giver ikke mening for nogen. Hvordan skal støtten orienteres. Det er landmanden, der i sidste ende bestemmer, hvad der passer bedst på gården.

Mogens Jensen fra Grøn Fokus:

- Tak for oplæggene - især Sybilles. Jord, grundvand, luft er ikke noget, den enkelte landmand skal kunne skalte og valte med. De er til låns. Og vi skal måle på, hvad der er giftigt. Den enkelte landmand er ofte sagesløs, han er blevet presset ud i en produktion, der ikke er bæredygtig. Og han skal holdes skadesløs, hvis han vil ud af en produktion, der ikke er bæredygtig.

Niels Lindberg Madsen:

- Jeg er ikke ekspert på sprøjtemidler. Men tilsidesætter man videnskabsmændene, så kommer vi aldrig til at tale sammen.

Carsten Sørensen, Økologikonsulenten:

- Jeg synes, ØL’s vision for landbrugslandskabet er rigtig, men der er allerede i dag mange problemer med

administrationen af EU’s landbrugsstøtte, som forhindrer os i at realisere visionen. ØL har arbejdet for at skabe mere natur, men L&F har ikke gjort op med det bøvl, som står i vejen for visionen.

Niels Lindberg Madsen:

- Vi snakker - ligesom ØL - med Miljøog Fødevareministeriet om, hvordan vi kan gøre det lettere, men vi ønsker også en mere målrettet kontrol.

Sybille Kyed:

- Det landbrug, der præger Danmark, er udtryk for den politik, som er blevet ført. Sådan som EU’s landbrugspolitik er indrettet i dag, er det mest logisk og optimalt at drive konventionelt landbrug. Det økologiske landbrug er startet på trods - men vi har medvind og forbrugernes opbakning. Og jeg er enig med dig i, at vi skal markkort med diverse afvigelser og rettelser til livs. Det arbejder vi også for, men samtidig arbejder vi også langsigtet for en landbrugspolitik, som motiverer landmændene til at drive en landbrugspolitik, der lever op til FN’s verdensmål.

Anders Borgen:

- ØL siger jo det samme som Mogens Lykketoft og Connie Hedegaard: Vi vil betale for det, der gavner os. Hvorfor er L&F ikke med?

Niels Lindberg Madsen:

- Der er voldsomt mange, der har helt andre holdninger, og vi tager afsæt i, hvor vores medlemmer er, og i, at de ikke skal risikere en dag at vågne op med 300.000 kr. mindre i støtte.

Årets julegave!

”Gi’ en ged” hed det engang. Nu kan det hedde ”støt en fælles indsats for mere øko-omstilling med unge friske kræfter”. Sådan skrev formanden for Økologisk Landsforening til foreningens medlemmer kort før jul. Formålet med brevet var at skabe opmærksomhed omkring Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. ”Vi har brug for mere økologisk areal både af hensyn til naturen og alt det andet samfundsgavnlige, vi har brug for økologien til at tilfredsstille efterspørgslen, og vi har brug for at få nye unge landbrugskræfter med på vognen og få adgang til den jord og de ejendomme, som i dag er nærmest umulige at komme i nærheden af for en ung, der ikke har millioner i banken – og hvem har det? Altså, en utrolig dejlig historie om, at danskerne kommer til lommerne og går ind i at investere direkte i jorden for at sikre medvind til generationsskiftet og økologien,” skrev Per Kølster.

Går godt

Det går rigtig godt med at få tegnet aktier i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Fonden er i mål med 20 millioner for og kan starte sine aktiviteter. Men målet er højere og med muligheden for at medvirke til at opkøbe mere jord.

Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening har sammen med medlemsforeningen i Coop startet et samarbejde om en crowdfunding, hvor man kan investere, hvad man vil, men også beløb ned til en aktie på 1000 kr., og endda ½ af slagsen. Pengene går tilbage med 1/3 til hver af organisationerne, der herefter køber aktier i fonden. Det løser det problem, at man kan være med til at investere, selvom man ikke har råd til de 25.000 kr. som er minimumsinvesteringen i selve fonden. ”Det er et epokegørende samarbejde mellem os alle som økologer, naturglade og forbrugere. Det er lige i hjertet af det, vi gerne vil stå for, nemlig at der skal være en sammenhæng mellem dét, vi siger, vi gør, og dét vi rent faktisk gør. Vi ser utroligt meget frem til dit medspil. Julen står for døren, så måske er det årets julegave(r)!” skrev Per Kølster.

Fremtidens landbrugsledere

kommer fra Kalø

UDDANNELSE: På Kalø Økologisk Landbrugsskole gør man nu op med den traditionelle lederuddannelse inden for landbruget. Hvor man tidligere har taget den traditionelle vej - først med produktionsleder og siden agrarøkonom – udfaser Kalø nu det koncept og lancerer i tæt samarbejde med Dania Erhverv en helt ny mulighed for at tage en akademi-lederuddannelse i landbrug.

Direkte fra teori til praksis

Den første forskel, man møder, er, at den er udformet som en to-årig deltidsuddannelse.

Deltid fordi man på den baggrund kan bibeholde sit nuværende arbejde, opretholde sin livsstil og stadigvæk have mulighed for at være sammen med sin familie i hverdagen. Men også - og ikke mindst - deltid fordi man får muligheden for at omsætte teori direkte til praksis, kort sagt bruge alt det man lærer på Kalø i weekenden og mandag morgen være i stand til at implementere det i den bedrift, man arbejder på i sit daglige virke.

Opbygning og indhold

Uddannelsen består af seks moduler, som er delt op på 24 weekender, og det foregår med overnatning og fuld forplejning på skolen. Samtlige moduler afsluttes med eksamen, typisk med udgangspunkt i et skriftligt projekt. Deltageren binder sig for to eller tre moduler ad gangen, og tager man alle seks moduler, opnås den fulde Akademiuddannelse. Ved en fuld Akademiuddannelse opnår eleven 120 ECST point.

Ikke kun for landmænd Uddannelsen henvender sig bredt til erhvervssektoren men vil naturligvis have hovedvægt på landbrugsproduktion. Ikke desto mindre opfordrer skolen også folk, der er beskæftiget inden for naturpleje, vildtforvaltning, miljø, gartneri og skov & naturteknik til at se nærmere på uddannelsen. Ifølge skolen er det jo rent ledelsesmæssigt de samme kompetencer og redskaber, man skal bruge for at bestride et lederjob i disse fag.

Uddannelseslængden er 80 uger med opstart i januar 2018 og slut i december 2019, og tilmelding sker direkte på Kaløs hjemmesiden: www.kalo.dk

Kalø Økologisk Landbrugsskole holder infoaften om uddannelsen torsdag den 14. december fra klokken 18.00. Skolen byder på middag og efterfølgende infomøde. Tilmelding på me@kalo.dk

Mere økologi på Finanslov 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om 160 mio. kr.

penge til tilskud til nye

-

gipakke udviklet af Øko-

som fremmer økologisk

eksport og innovation i økologisk landbrug

FINANSLOV

AF IRENE BRANDT

- Aftalen sikrer, at der er nye ressourcer til udvikling af hjemmemarkedet, eksport og dertil midler til nye løsninger i økologisk landbrug, for eksempel på klima, dyrevelfærd og næringsstofsudfordringer. Vi stod ellers ved en klippekant, hvor de este af disse indsatser løb ud i 2018, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, i en kommentar til den Finanslovsaftale for 2018, regeringen og DF indgik i sidste uge.

- Dertil er kommet midler til de

nye arealer, som økologer og nyomlæggere går i gang med de næste par år. Foreningen k på trods af et lidt kaotisk nanslovsforløb således meget af det igennem, som vi ville. Og vi håber nu, at det bliver stemt igennem før jul.

Paul Holmbeck fortæller, at især Dansk Folkeparti har spillet en central rolle i forhandlinger med regeringen om økologipakken.

Godt afsæt for udvikling

I aftalen understreger aftaleparterne, at de ønsker at understøtte og videreudvikle en fortsat markedsbaseret udvikling af økologien i Danmark.

”Regeringen og Dansk Folkeparti ser positivt på den markante forøgelse af den økologiske produktion og nder, at det er et godt afsæt for at fortsætte og accelerere udviklingen i retning mod en mere markedsbaseret sektor,” skriver parterne i aftalen. Aftalen sikrer, at der er tilstrækkelige midler til at dække efterspørgslen efter tilskud til økologiske arealer, såfremt udgifterne hertil overstiger de afsatte bevillinger pånansloven for 2018. Aftalepartierne har reserveret 50 mio. kr. årligt hertil i 2018 og 2019. I forvejen er der for 2018 afsat 57,4 mio. kr., og i 2019 er der afsat 682,6 mio. kr. Den store stigning fra 2018 til 2019 skal ses i

lyset af, at der i 2015 blev lavet 5-årige aftaler for 918,1 mio. kr., som skal fornys i 2019. I den oprindelige aftale for landdistriktsprogrammet gældende frem til 2020 var der afsat 830,3 mio. kr. i 2019, men i 2016 blev der brugt 147,7 mio. kr. af tilsagnsrammen for 2019, fordi det økologiske areal voksede mere end forventet.

Udover de 100 mio. kr. ekstra til økologisk omlægnings- og arealtilskud de kommende to år, sikrer nanslovsaftalen også, at en større efterspørgsel på økologisk arealtilskud kan nansieres via yderligere to kanaler: enten fra reserven til målrettet regulering og/eller ved at overføre midler fra pleje af græs- og naturarealer.

Penge til udvikling af markedet

Aftalepartierne er enige om at afsætte 30 mio. kr. i 2019, 20 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021 til at forlænge indsatsen for fremme af økologi og afsætning i regi af Fonden for Økologisk Landbrug. Herved vil det også være muligt at videreføre en indsats for omstilling til økologi i professionelle køkkener.

”Aftrapningen er udtryk for en intention om en gradvis overgang til, at sektoren er økonomisk selvbærende,” skriver aftaleparterne i aftalen.

- Aftalen sikrer ressourcer de næste tre år til at skabe mere og bedre økologi. Mere økologi fremmes med midler til økologiomlægning i landbruget og indsatsen for udvikling af nye markeder og eksport. Samtidig skaber Fonden for Økologisk Landbrug bedre økologi ved at støtte udvikling af nye løsninger i økologisk landbrug for dyrevelfærd, klima og mere naturskånsom produktion. Vi er glade for, at regeringen og DF vil bruge økologi aktivt til gavn for miljøet, klimaet og grønne job, siger Paul Holmbeck.

Han understreger, at aftalen er en styrkelse af Fonden for Økologisk Landbrug og har afsæt i en række indsatser, som Miljø og Fødevareministerens Økologiske erhvervsteam har fremhævet som værende effektive i skabelsen af nye markeder og ny viden til økologer.

- Aftalen fastholder en vigtig del af den økologipolitik, der har gjort Danmark til verdensførende på økologisalg og en stærk økologisk eksportnation. Samtidig er aftalen en opbakning til de økologiske landmænd, der vil videreudvikle deres produktion, og konventionelle landmænd, der vil gå økologivejen, siger Paul Holmbeck.

ØL fortsætter øko-udvikling i Bhutan og Tanzania

Økologisk Landsforening har netop fået støtte fra Civilsamfund i Udvikling (CISU) til fortsat udbredelse af økologiske landbrugsmetoder i Tanzania i Østafrika og Bhutan i Himalaya

UDVIKLINGSSTØTTE

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Family Farmer Learning Groups (FFLG) – måske ikke så mundret en titel, men ikke desto mindre et meget effektivt procesværktøj til at skabe udvikling på landbrugsbedrifter. Både i udviklingslande og herhjemme. FFLG-metoden bygger på, at de deltagende landmænd lærer af hinandens erfaringer og gode råd og løbende samler op på tiltag på medlemmernes bedrifter. I Danmark kendes modellen som ’Staldskoler’, der er en del af lovkravet omkring sundhedsrådgivning i malkekvægsbedrifter.

I Økologisk Landsforenings mangeårige udviklingsarbejde er navnet FFLG, og det er en metode, som mere end 100.000 menneskerfordelt på 18.000 familielandbrug i ere østafrikanske lande - gennem årene har taget til sig. Nu har Civilsamfund i Udvikling (CISU) støttet foreningens fortsatte

arbejde med FFLG-metode og rådgivning i økologiske landbrugsmetoder.

- I Tanzania skal vi bruge FFLGtilgangen til at udvikle strategi for og udbredelse af økologiske landbrugsmetoder hos 2.000 landbrugsfamilier i en indsats for at gøre deres jord og produktion modstandsdygtig mod konsekvenser af klimaforandringer som for eksempel tørke og erosion. CISU’s bevilling betyder, at vi kan fortsætte arbejdet i Tanzania frem til 2020, og det er vi og vores samarbejdsorganisation i Tanzania rigtig glade for, siger Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening.

Projektet i Tanzania hedder Organic Agriculture Climate Change Intervention for Empowering of Smallholder Farmers (ACCISS) og

understøtter en række af FN’s 17 verdensmål.

100 procent økologisk landbrug I 2012 vedtog regeringen i bjergstaten Bhutan i Himalaya, at hele landets landbrug skal være økologisk. Siden har Økologisk Landsforening sammen med Royal Society for Protection of Nature (RSPN) været involveret i udbredelse af økologiske landbrugsmetoder og knowhow i landet.

- I det nye projekt skal vi i de næste to år udvikle en økologisk landbrugsrådgivningsmetode, der kan støtte Bhutans mål i processen frem mod at blive 100 procent økologisk. Den primære målgruppe er 300 bhutanesiske småbønder, der er organiseret i 14 FFLG-grupper i to distrikter.

CISU’s bevilling betyder, at vi kan fortsætte arbejdet i Tanzania frem til 2020, og det er vi og vores samarbejdsorganisation i Tanzania rigtig glade for, siger Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening.

Projektet uddanner 14 facilitatorer og udvikler ikke kun den enkelte landmand, men hele familien og deres lokalsamfund. Samtidig kombinerer det RSPN’s ekspertise inden for natursystemers økologi samt bevarelse af natur og biodiversitet med Økologisk Landsforenings erfaringer med at udvikle landmandsgrupper og økologisk dyrkning, siger Per Rasmussen.

Bhutan-projektet ‘Empower Small Scale Bhutanese Farmers to Increase Food Security and Sustainable Livelihoods through Agro-Ecological Farming and Food Systems Development’ er også bundet op på en række af FN’s 17 verdensmål.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i ØL.

UDVIKLING AF ØKOLOGI Så det

kan maerkes

Økologer

vil og kan udvikle

Forbrugerne har store forventninger til de økologiske landmænd. Økologien skal gå forrest inden for områder som dyrevelfærd, jordfrugtbarhed og klimatænkning, socialt engagement og generelt økologi i balance. Hele branchen har kåret en repræsentant for det gode håndværk i hver af de fire grupper.

STALD MARK

AF LARS LAMBERTSEN, SVINERÅDGIVER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

FÅ STYR PÅ FODER OG ØKONOMI

De sidste par år har været forbundet med en ganske pæn afregning på økologisk svin. Det har bevirket, at produktionen er øget ganske pænt. Samtidig er antallet af både økologiske malkekøer og økologisk fjerkræ steget, og dette er ensbetydende med, at der skal bruges mere økologisk foder.

Et bud her fra Økologisk Landsforening er, at der i Danmark vil komme til at mangle ca. 30.000 ton bælgsæd og proteinafgrøder og 60.000 ton korn til foder. Det er derfor svært at tro, at prisen på foder ikke kommer til at stige i 2018. Hvor meget den så vil stige, er straks sværere at forudsige. Foderet er i forvejen en af de største poster, når vi taler om produktionen af økologiske svin.

Derfor er det til stadighed også et område, der skal have fokus, og man bør løbende arbejde på at reducere foderforbruget.

Et punkt, alle skal være opmærksom på, er skadedyr som mus og rotter. En rotte kan spise ca. ni kg foder om året.

Kan ramsløg og tyttebær erstatte antibiotika?

at erstatte antibiotika til behandling af fravænningsdiarré. Foto: AU-FOOD

Hvilke knapper har du så at skrue på? Det afhænger selvfølgelig af, om du er soholder eller slagtesvineproducent, og om du bruger færdigfoder eller er hjemmeblander.

Et punkt, alle skal være opmærksom på, er skadedyr som mus og rotter. En rotte kan spise ca. ni kg foder om året. Reducer deres levesteder ved løbende at rydde op og fjerne tabt foder. Ved mistanke om rotter, kontakt da skadedyrsbekæmpelsen.

Når vi taler svin på friland, er det vigtigt at bruge fodertrug, der ikke kan vælte, samt fodertrug eller automater med låg/klapper for at undgå, at fugle æder af foderet. For hjemmeblanderen handler det om løbende kontrol af kværn og vejeenheder i blandeanlægget. Samtidig er det vigtigt at få lavet foderanalyser ved nye foderemner samt at indstille blandeanlægget, når du ændrer i foderblandingerne.

Hos slagtesvin og smågrise er en løbende kontrol af foderautomaten vigtig for at sikre, at den er indstillet korrekt. En forkert indstillet foderautomat, kan let resultere i et foderspild på fem procent.

For søer er huldstyring vigtig. Det er vigtigt, at søerne ikke bliver for tynde, men samtidig må en so heller ikke blive for fed. Ud over at fede søer er lig med et højere foderforbrug, øger det også risikoen for faringsbesvær og ihjellægning af smågrise.

Nye forsøg viser, at planter med antibakteriel effekt har en markant hæmmende effekt på colibakterier i mave og tarm hos smågrise

SMÅGRISE

AF MAJA ELINE PETERSEN

Mavetarminfektioner hos smågrise er et alvorligt problem, og der anvendes årligt store mængder antibiotika, zink og kobber til behandling og forebyggelse af diarré og infektioner. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet en række planter med antibakterielle egenskaber, der potentielt kan erstatte den nuværende brug af antibiotika, zink og kobber.

- Tidligere på året undersøgte vi en lang række plantearter i laboratoriet og fandt, at ere af planterne havde en stor effekt mod colibakterier. Vi har nu netop afsluttet et pilotforsøg i MAFFRA projektet, hvor vi har undersøgt, hvordan planterne påvirkede grisene, og resultaterne er meget lovende, forklarer projektleder Martin Jensen, seniorforsker, Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Ramsløg og tyttebær Rabarber, tyttebær, ribs, peberrod, og ramsløg er bare nogle af de forskellige planter, Martin Jensen og hans kolleger i første omgang har undersøgt i laboratoriet i mavetarmindhold udtaget fra slagtede grise.

- Plantepulverne har vi først testet enkeltvist. Her viste ramsløg sig at være særligt virksomt, hvor koncentrationer helt ned til en pct. kunne hæmme colibakterier i mave-tarmindholdet. Også ribs og tyttebær havde en hæmmende effekt, forklarer Martin Jensen og tilføjer: - Vi fandt yderligere, at en kombination af ere plantearter gav en synergistisk effekt. Særligt havde en blanding af ramsløg med enten ribs eller tyttebær en stor hæmmende effekt mod colibakterierne. Årsagen til den forstærkede effekt er formentlig, at de virksomme stoffer i planterne påvirker bakterierne forskelligt. Nogle påvirker ved at sænke pH-værdien og skabe et surt miljø, som hæmmer bakteriernes vækst, mens andre indholdsstoffer decideret ødelægger eller dræber bakterierne.

Virker også i levende grise Den virksomme blanding er netop blevet testet på grise i et pilotforsøg, der inkluderede to grupper af grise – en kontrolgruppe og en, der k planteblandingen

tilsat standardfoderet. Alle grise var fravænnet ved re uger, og selve forsøget begyndte, da grisene var fem uger gamle. - Det, vi har fundet, er faktisk ret markant. Allerede efter syv dage så vi en stor forskel i antallet af colibakterier i gødningsprøverne fra de to hold grise. Niveauet af colibakterier i gødningen hos de grise, der havde fået foder tilsat planteblandingen, var reduceret med en faktor 100. Derimod havde blandingen ingen hæmmende effekt på de gavnlige mælkesyrebakterier, forklarer Nuria Canibe, seniorforsker ved Aarhus Universitet, og tilføjer:

- Efter grisene blev a ivet, tog vi prøver fra maven, tynd-, blind- og tyktarmen. Her kunne vi se, at colibakterierne var reduceret hele vejen ned i tarmkanalen.

Håb om større projekt Forskerne håber nu at få nansiering til et større forsøg, der kan dokumentere de lovende resultater fra pilotforsøget.

- Vi kan konstatere, at planterne har et stort potentiale som alternativ til antibiotika. Nu er det vigtigt for os at gennemføre et solidt, videnskabeligt studie, der dokumenterer effekten og tydeliggør, hvordan svineproduktionen fremadrettet kan bruge denne viden til at bringe forbruget af antibiotika ned, forklarer Martin Jensen.

Vi kan godt producere uden antibiotika

Mælkeproducent Esben

Møller Xu benytter sig stort set ikke af antibiotika til behandling af sine malkekøer

MALKEKVÆG

Jeg vil gerne bevise noget med økologien, og vise at vi tør tænke langsigtet, fortæller Esben Møller Xu, der driver den økologiske bedrift Rudholm ved Årre øst for Esbjerg. Han ønsker at vise vejen til et medicinfrit landbrug, og han har derfor stort set ikke behandlet sine 280 køer med antibiotika i en længere årrække.

- Det startede med, at vi krydsede alle køerne, så sortbroget blev krydset med Jersey, Montbeliarde og nogle kødkvægsracer. Herefter stoppede vi med at købe kraftfoder. Det næste skridt var at stoppe med at behandle voksendyrene, og det gik helt nt. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst behandlede et dyr, forklarer Esben Møller Xu til sessionen om antibiotikafri kvægproduktion på årets Økologi-Kongres.

Debatten

ANTIBIOTIKA: - Det er tredje gang i træk, at jeg snakker om noget med antibiotika på Økologi-Kongressen. Siden sidst fornemmer jeg, at debatten om antibiotikaresistens stadig er skærpet, og at indsatsen for udfasning af antibiotika er forholdsvis stor, fortæller Mette Vaarst fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, til Økologi-Kongressen. Hun mener at mulighederne er der for en antibiotikafri produktion, men at en certi cering kan risikere at give miskredit til den øvrige økologiske mælk.

Basalt og banalt

Ifølge Mette Vaarst peger alle erfaringer på, at det, der skal til for at udfase antibiotika, er basalt og banalt. - Udfasningen af antibiotika skal følge en udfasning af sygdom. Det kræver ingen tricky teknologier. I stedet skal der være fokus på helt basale ting som luft, lys, plads til naturlig bevægelse, hygiejne, omsorg og konsekvent og rettidig indgriben, når det er nødvendigt. Altså at give koen ro til at være ko. Er et dyr sygt, er første handling at fjerne alle hindringer for helbredelse. Hvis vi bare gjorde det, var vi nået sindssygt langt, forklarer hun.

Ydelse er ikke det vigtigste På trods af at der ikke bruges antibiotika, ligner bedriftens nøgletal andre økologiske malkekvægsbedrifters.

- Vores nøgletal ligner andres og stikker ikke ud, selvom vi ikke bruger antibiotika. Nogle af tallene er vi rigtig stolte af. Eksempelvis ligger vi et procentpoint under gennemsnittet i dødelighed, og vores køers levetid er også længere. Så længe køerne æder og ligger normalt, a iver vi dem ikke, forklarer Esben Møller Xu og fortsætter:

- Ydelsen er ikke prangende, men det er heller ikke det primære mål hos os. De seneste nøgletal viste en ydelse på 7753 kg EKM/årsko.

De ansatte kender strategien Oplæring af de ansatte er en vigtig ting, for at den antiobiotikafri produktion på Rudholm lykkes.

- Jeg bruger megen tid på at forklare mine ansatte, hvad strategien er, når de bliver ansat. De ved godt, at jeg ikke vil bruge antibiotika, og derfor gør de virkelig meget for at forebygge eksempelvis tykke ben, for det er noget bøvl at have benet i sæbevand i ere timer, forklarer Esben Møller Xu og fortsætter:

- De tykke ben er nok den største

Post-antibiotika æra

Der er ere argumenter for udfasning af antibiotika.

- Antibiotikaresistens et tungt mål, og her er der en signi kant forbindelse mellem forbrug og resistens. Her, mindre end 100 år efter at have fundet antibiotika, er folk bange for at miste den igen. Man snakker om et post-antibiotika æra, forklarer Mette Vaarst og tilføjer:

- En af de andre kæmpe store bekymringer lige nu er, at medicinen havner i miljøet, og det begynder at blive et argument i sig selv. Over halvdelen af den medicin, vi giver, går gennem dyret uden at blive omsat og havner i urin, gødning og produkter, og vi ved for lidt om, hvad det har af betydning.

mep@okologi.dk

sundhedsmæssige udfordring, vi har, og vi bruger mest tid på at have køer i sæbevand. Det er derimod meget sjældent, at de har yverbetændelse.

Fokus på kælvning

En god håndtering af kælvningen er ifølge Esben Møller Xu det, der gør, at de er kommet så langt.

- Vi bruger megen tid på kælvningen, og det er det, jeg betragter som det grundlæggende i det her. Jo hurtigere den nyfødte kalv får mælk jo bedre. Koen har fokus på kalven, og derfor er vi nødt til at tænke på koen og sørge for, at den har det godt. Derfor sørger vi for, at foder og lunken vand står helt henne ved koen, så den har let ved at komme til det, forklarer han.

Ko og kalv går sammen i 24 timer i en ren boks. Herefter yttes koen til en sundhedsboks, hvor koen går i tre til re dage, inden den lukkes ud til de andre køer.

Fodrer efter sundhed På Rudholm producerer de alt foderet selv.

- Alt vores foder produceres inden for tre km radius. Vi fodrer mest med græs, men vi har 10 forskellige afgrøder i marken, og tankegangen

er, at køerne skal have så meget forskelligt. Hos os er det altid sundheden, vi fodrer efter, og ikke antal kilo mælk. Har køerne det skidt, kan vi

lukke dem ud i en medicinhave med piletræer. Her kan de få ro, og vi ser, at de går og spiser af pilen, fortæller Esben Møller Xu.

Korrekt tildeling af råmælk kan reducere kalvediarré

Kalvediarré er en af de væsentligste årsager til brug af antibiotika hos malkekvæg. En bedre management af råmælkstildeling er en af måderne til at reducere forekomsten af kalvediarré

RÅMÆLK AF MAJA ELINE PETERSEN

- Der er ere faktorer, der er afgørende for en god immunisering af kalven ved tildelingen af råmælk. Hvor mange antistoffer kalven tildeles, hvor mange antistoffer den optager, og hvordan hygiejnen er, forklarer Hans Christian Christiansen, udviklingschef i Calvex til årets Økologi Kongres. Han tilføjer: - Hvor mange antistoffer, kalven tildeles, afhænger både af hvor stor en mængde råmælk, den får, og hvor høj koncentrationen af antistoffer er i råmælken. Når det kommer til hvor mange antistoffer, kalven optager, er

tiden fra fødsel til råmælkstildeling altafgørende, da optagelsesevnen falder over tid. Hygiejne er også en vigtig faktor, da bakterier i råmælken forhindrer optagelsen af antistoffer. Så, hvor meget vi stiller til rådighed og hvornår, samt hygiejnen ved håndtering af råmælken, er nogle af de steder, vi kan sætte ind for at optimere råmælkstildeling ude på bedrifterne.

Sortering af råmælk I hver besætning vil der være en spredning i indholdet af antistoffer i mælken blandt køerne. Ved at kvali-

tetsvurdere råmælken, er det muligt at sortere den dårligste fra. - Ved at tage det bedste råmælk fra til råmælksbanken, er det muligt at få et væsentligt højere indhold af antistoffer i råmælken. Alle vil have mulighed for at sortere i en eller anden grad, forklarer Hans Christian Christiansen og tilføjer: - Når man praktiserer en råmælksbank, er det vigtigt at have styr på hygiejnen. Døjer man med høje kimtal, kan man gøre mere skade end gavn. Det skal håndteres som konsummælk, og der skal tænkes over alle trin i kæden.

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 50: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 50 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,60 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 26,20 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Øko-tillæg 3,00 kr./kg. Samlet afregning 9,10 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 50: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 916,97 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,95 kr. 25-30 kg: 14,96 kr. 30-40 kg: 16,10 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 50: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.871 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ole Nørby fra Stevns blev årets efterafgrødefrontløber

På årets Økologi-Kongres blev Økolandmand Ole Nørby fra Nørbys Grøntsager ved Klippinge i det nordlige Stevns kåret som vinder af konkurrencen om Danmarks bedste økologiske efterafgrøder

EFTERAFGRØDER

AF MAJA ELINE PETERSEN

I efteråret har økologiske landmænd rundt i landet konkurreret om at blive årets efterafgrødefrontløber. Et jurypanel udpegede tre nalister, og en dommerkomité bestående af Sven Hermansen, Seges, og Hanne Lakkenborg Christensen, Aarhus Universitet, har bedømt markerne hos Kurt Madsen, Tinglev, Ole Jakobsen, Vildbjerg og Ole Nørby, Stevns. Vinderen blev Ole Nørby, der har Nørby Grøntsager. Virksomheden drives på slægtsgården Esagergårds 25 ha jord, hvor der dyrkes op til 50 forskellige afgrøder om året.

Tilpasset forholdene

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Til Økologisk Landsforenings konkurrence om at blive årets efterafgrødefrontløber havde Ole Nørby tilmeldt tre forskellige efterafgrødeblandinger, en egen blanding samt to færdige blandinger fra FRDK, en såkaldt humusblanding og en kvælstoffabrik. Begge blandinger fra FRDK blev

sået efter hvidløg, forud for vårsæd, mens Oles egen blanding med honningurt og gul sennep blev sået til kvælstofopsamling efter helårsrødkløver forud for grøntsager.

- Ole Nørby bruger efterafgrøder velovervejet og systematisk veltilpasset til hans jordtype, nedbør og sædskifte. Han har tænkt over artssammensætning i forhold til deres funktioner. Hans egen blanding virker som en god kvælstofopsamler fra jorden og indeholder arter med dyb rodudvikling og optagelseskapacitet efter rødkløver og forud for de krævende grøntsager, mens kvælstoffabrikken har funktioner som effektiv ukrudtsbekæmpelse, kvælstofopsamling og humusopbygning efter grøntsager før korn. Han er bevidst om at optimere et tæt kvælstofkredsløb i systemet og tænker også på blomstrende arter til insekterne, begrundede den ene af de to dommere, Hanne Lakkenborg Kristensen, da Ole Nørby blev kåret som vinder.

God etablering

Efterafgrødeblandingerne blev etableret i et godt såbed med rigelig fugtighed på Ole Nørbys lerede JB6 marker. De er sået på rækker og radrenset en gang, for at undgå konkurrence fra ukrudt.

- Han gør en indsat for, at efterafgrøderne skal lykkes fx med radrensning, hvilket gav bonus med ot udvikling. Han nøjes til gengæld med efterafgrødernes eftervirkning som gødning til grøntsagerne. Generelt har Ole Nørby ingen sikre overvin-

trende arter med i efterafgrødeblandingerne, men det er nt pga. jordtypen med et højt lerindhold og relativt lav nedbør i området, hvor udvask-

ning går langsomt. Han nedmulder alligevel først i maj, fordi han ønsker grønne marker over vinteren, forklarede Hanne Lakkenborg Kristensen.

Få succes med dine efterafgrøder

En vellykket efterafgrøde kan bidrage med meget til det økologiske sædskifte. Men for at blive vellykket, skal efterafgrøden dyrkes med lige så stor umage som hovedafgrøden

EFTERAFGRØDER

AF MAJA ELINE PETERSEN

Der er stor interesse for efterafgrøder hos de økologiske landmænd. På årets Økologi-Kongres gav planteavlsrådgiver Anne Eriksen fra ØkologiRådgivning Danmark sine bedste råd til at opnå succes med de frivillige efterafgrøder, der ikke er omfattet af nogen form for lovgivning.

- Når efterafgrøderne lykkes, kan vi opnå en effektiv kvælstof ksering og -opsamling og en god konkurrence mod ukrudt. Vi kan få mere liv i jorden med en god omsætning, god struktur, bedre afdræning og mindre erosion til følge. Desuden kan efterafgrøderne under visse forhold have en effekt på skadelige nematoder i jorden, og samtidig giver brugen af efterafgrøder en større biodiversitet. Så når efterafgrøderne er valgt korrekt, behandlet korrekt og vejret er med, kan vi altså få en stor gevinst, forklarer Anne Eriksen til de mange tilskuere, der var mødt op til sessionen på Økologi-Kongressen. Som et led i projektet Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst er hun netop ved at lægge sidste hånd på en efterafgrødemanual, der skal give overblik over, hvordan sædskiftet kan tilrettelægges med input af efterafgrøder med høj succesrate.

- Jeg vil komme med den provokerende udmelding, at økologerne er bagud på det her felt. Der er mange arter og blandinger på hylderne, men vi mangler et overblik, og derfor arbejder jeg på den her manual, der skal hjælpe med at give dette overblik, forklarer hun.

Et målrettet valg Når snakken går på efterafgrøder, er det ifølge Anne Eriksen ofte de spændende blandinger og arter, der optager est. Men det, der i virkeligheden bør tales om, er det målrettede valg af efterafgrøder, rettidig såning, god etablering, pris og den rette udsædsmængde.

- Udsædsmængden er et svært emne. Udsæd er ofte dyrt, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvor meget er nok, og hvor meget er for meget. Afgrøderne skal ikke stå så tæt,

at de træder hinanden over fødderne, men de skal også kunne konkurrere med ukrudtet, forklarer Anne Eriksen og tilføjer:

- Det vigtigste er, at man vælger efterafgrøder ud fra sine forudsætninger. Hvilke etableringstidspunkter giver dine afgrøder og din jordtype mulighed for? Har du en let lerjord, så gør det ikke så meget, om efterafgrødeblandingen kan overvintre, men er det på sandjord, er der så sandelig behov for det. Har du så megen kvik på marken, at den skal bekæmpes, er det måske ikke en god idé med efterafgrøder, og når du ikke at så efterafgrøderne i august, skal du lade jorden være urørt, så ukrudt og spildfrø kan dø hen eller få fred til at arbejde.

Merudbytte med efterafgrøder Når der er tale om frivillige efterafgrøder, er kvælstof ksering og -opsamling et af de helt centrale emner.

- Der, hvor efterafgrøderne er til mest gavn, er der, hvor der virkelig mangler det, efterafgrøderne kan, som at bidrage med kvælstof og strukturforbedring mv. Ser man eksempelvis på planteavlen på sandjorde, så mangler der i den grad kvælstof. Her er vi begyndt at se kvælstof kserende ukrudt som vikker blomstre op ude på markerne, og det er jo ikke et syn, vi er vant til, forklarer Anne Eriksen og fortsætter:

- Der er lavet forsøg med afgrøders respons på stigende kvælstoftildeling. De viser, at vårsæd med kløvergræs som forfrugt ingen respons har på øget tildeling af kvælstof. Kigger man derimod på vårsæd med anden forfrugt eller vintersæd, er der en stor effekt af de første 50 kg N pr. ha, med op til 20 kg merudbytte for hvert kg kvælstof der tilføres. Med en kornpris på 2,16 kr./kg kan værdien af en veletableret efterafgrøde der bidrager med 50 kg kvælstof altså komme op på 2.150 kr./ha. Og det er, hvis vi kun ser på kvælstoffet.

Valg af blanding

Anne Eriksens råd til landmanden, når der skal vælges efterafgrøder, er at gøre det enkelt.

- Når der skal vælges efterafgrøder på sandjord om foråret, er det ret enkelt. Der er nemlig ikke ret meget at vælge imellem. Det er derimod sværere på lerjord tidligt i august, for her er der nemlig virkelig meget at vælge imellem, forklarer Anne Eriksen og tilføjer:

- Når vi har spurgt de økologiske landmænd om, hvad de efterlyser, svarer de ofte, at de gerne vil have en basisblanding, der kan suppleres efter særlige forhold, og som samtidig

Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst

Formålet med projektet er at få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få en bedre økonomi i økologisk planteproduktion, mindre tab af næringsstoffer, mindre rodukrudtsproblemer, færre maskinomkostninger til efterårsharvning, større jordfrugtbarhed, biodiversitet og kulstofbinding i jorden.

Ifølge Anne Eriksen skal valget af efterafgrøde træffes lige så bevidst som valget af hovedafgrøde. Desuden er en vellykket og rettidig etablering afgørende for en succesfuld efterafgrøde. Foto: Annette Vibeke Vestergaard.

er billig og robust. I efterafgrødemanualen giver vi forslag til forskellige blandinger. Et af vores forslag er en blanding med seks kg rajgræs og to kg hvidkløver. Det går man ikke galt i byen med. Vil man gerne have noget effekt på strukturen, kan man putte cikorie i.

I manualen er arterne og mængderne forsøgt udvalgt efter erfaringer, forsøg, oplysninger om kuldetolerance og væksthastighed ved lav temperatur og til dels pris. Manualen forventes færdig inden årtes udgang og kan ndes på www.okologi.dk

Kåringen af årets efterafgrødeforntløber samt udarbejdelsen af efterafgrødemanualen er led i projektet ’Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst’. Projektet er gennemført af Økologisk Landsforening med støtte fra Landbrugsstyrelsen og EU’s landdistriktsprogram.

Bliv mentor for en ung kollega

Er du en engageret og erfaren økologisk landmand?

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre videre fagligt og personligt?

Vi søger økologiske landmænd til et mentorkorps, der kan bistå unge, økologiske landmænd med sparring og praktiske råd i etableringsfasen.

Du får et mentorkursus, samt hel eller delvis økonomisk dækning for den tid, du bruger som mentor. Opgavernes omfang og indhold aftales individuelt i hvert enkelt tilfælde.

• Vi søger mentorer inden for alle økologiske driftsgrene.

• Vi søger mentorer med viden om forretningsudvikling.

Læs mere på www.okologi.dk/mentor og tilmeld dig.

KONTAKT

Hans Bach-Lauritsen

Mail: hba@okologi.dk Mobil: 6197 4902

Peder Bligaard Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574

Bæredygtige projekter får mere end 100 mio. kr.

TILSKUD: To nye bioraf neringsprojekter, som skal bane vejen for store klimagevinster i landbruget, er blandt de 17 projekter over hele landet, som til sammen modtager mere end 100 mio. kroner i tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Ved at bioraf nere græs/ kløvergræs kan brene udnyttes til foder til køer, den såkaldte brunsaft kan laves til biogas, og et proteinkoncentrat kan blive til foder til fjerkræ, grise og måske med tiden – også til fødevareingredienser i mad til mennesker. De to støttede pilotanlæg til grøn bioraf nering, skal etableres ved Aarhus Universitet i Foulum og ved Teknologisk Institut i Tåstrup. Desuden gives der bl.a. støtte til økologisk dyrkning af sukkerroer, optimering af naturkøds kommercielle potentialer og udvikling af et effektiv program til produktion af robuste økologiske gylte.

Nordic Sugar må opgive øko-sukker i år

SUKKER: For første gang har Nordic Sugar i år lavet kontrakter med landmænd om levering af økologiske sukkerroer fra knap 260 hektar. Dyrkningen af de økologiske sukkerroer har dog givet store udfordringer ude hos avlerne, og desuden blev fabrikken i Nykøbing, hvor de økologiske roer forarbejdes, ramt af et nedbrud kort efter forarbejdningens opstart. Derfor har Nordic Sugar valgt at opgive hele produktionen af økologiske sukkerroer, skriver Landbrugsavisen. Nordic Sugar har dog stadig planer om at producere økologisk sukker i Danmark i fremtiden.

Curling er godt for kvier og goldkøer

Det gælder om at feje alle barrierer af banen, så kælvekvier og goldkøer kan udnytte deres fulde potentiale for at give mælk

KVÆG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske mælkeproducenter skal have mere fokus på goldkøer og kælvekvier, hvis malkekøernes potentiale for at give mælk skal udnyttes fuldt ud. Det bliver det nemlig ikke i dag, og en del af forklaringen kan man nde i måden, kælvekvier og goldkøer forberedes til at blive lakterende køer. Det mener Mads E. Mortensen, der er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, og som på to fodringsmøder i november trak nogle af de ømme punkter frem.

- Laktationsanalysen er et godt nøgletal at starte med. Hvis den opnåede ydelse ikke svarer til den forventede, må man nde årsagerne. Det er især galt om sommeren. Det kan selvfølgelig skyldes management omkring afgræsning, men det kan også handle om, at goldkøerne ikke er forberedt godt nok på at skulle malke og måske blot er smidt ud på græs. Vi måler hele tiden på de malkende køers behov og foderudnyttelse, men sjældent på goldkøernes. De har også helt speci kke behov for energi og protein og mineraler, som skal opfyldes. Fodringen skal være kontrolleret, ikke tilfældig, understreger Mads E. Mortensen.

Goldkøer kan få varmestress

En anden forklaring på, at køer især underpræsterer om sommeren, kan være varmestress.

- Det er ikke kun malkende køer, det går ud over. Også goldkøer ram-

Tjekliste for goldkøer

mes, og de reagerer ved at æde mindre. Varmestress hos goldkøer kan reducere udviklingen af mælkekirtlerne, forklarer Mads Mortensen, der anbefaler, at man i varme perioder, dvs. ved temperaturer over 20 grader, venter med at lukke goldkøerne ud til sidst på eftermiddagen.

Kælvekvier er ikke goldkøer

Det er et trist faktum, at 25 pct. af alle 1. kalvs-køer aldrig når frem

Højdrægtige kvier kan ikke rumme det samme foder som ældre goldkøer, og når de går sammen med sådan en lok gamle, sure tanter, er der måske bare halm tilbage på foderbordet, når kvierne får lov at komme til.

MADS MORTENSEN

til anden laktation. Mange af dem slagtes pga. lav ydelse. Det er en rigtig dårlig forretning at opdrætte en kælvekvie og slagte hende allerede efter første laktation. Det er også et klimaproblem, da hun så har været uproduktiv det meste af sit korte liv. Større fokus på kviens behov frem mod kælvning kan ændre situationen, vurderer Mads Mortensen, der oplever, at kælvekvier og goldkøer ofte går sammen og fodres ens. Det er ikke nogen god ide.

- Højdrægtige kvier kan ikke rumme det samme foder som ældre goldkøer, og når de går sammen med sådan en ok gamle, sure tanter, er der måske bare halm tilbage på foderbordet, når kvierne får lov at komme til. De får ikke energi nok og måske heller ikke kalcium nok, forklarer Mads Mortensen, der an-

En god goldperiode begynder i senlaktationen: køer skal goldes med huldkarakteren 3

Fodringen er kontrolleret og ikke tilfældig

Mineralforsyningen er ligeledes kontrolleret

Kælvekvier fodres ikke sammen med goldkøer

Ifølge Mads Mortensen, kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, skal økologiske m og kælvekvier, hvis potentialet for at give mælk skal udnyttes fuldt ud.

befaler separat fodring af kvierne for at sikre, at de dels får det rette foderoptag, dels ikke udsættes for stress.

Han anbefaler desuden at blan-

de malkekøernes fuldfoder i rationen. Det hæver energiniveauet og har tillige den positive sideeffekt, at kvierne vænner sig til det foder, de skal æde efter kælvning.

Deltagere ved et af ØkologiRådgivning Danmarks fodringsmøder studerer foderprøver sammen med kvægrådgiver Mads Mortensen.

malkeproducenter have mere fokus på godlkøer

Meld køerne ind i klimakampen

Køer er måske nok klimagrise, men de er kommet for at blive, og man kan gøre meget for at begrænse deres klimaaftryk og samtidig tjene penge på det, fastslog ØkologiRådgivning Danmarks kvægkonsulenter på fodringsmøder i november

KVÆG AF KAREN MUNK NIELSEN

Kvæg er udskældt i klimadebatten, fordi de bøvser metan. Det er der ikke ret meget at gøre ved med nuværende viden og værktøjer, for sådan er de indrettet fra naturens hånd. Det, man derimod kan og bør gøre noget ved, er at få mest mulig mælk og kød ud af det foder, køerne får. At der stadig er en del at hente på den front fremgik klart af indlæggene på et par velbesøgte fodringsmøder, som ØkologiRådgivning Danmark holdt i november. Gevinster som oven i købet kommer landmandens pengepung til gode.

Udfordringer står i kø Kvægrådgiver Maike Brask kridtede klimabanen op og lovede varmere vejr i fremtiden, men også mere forsommertørke og endnu mere og kraftigere regn. Resultatet af dette kan meget vel blive mere besvær med at høste grovfoder af god kvalitet samt varmestressede køer, som rammes på deres frugtbarhed, hellere vil æde kraftfoder end grovfoder, og som måske skal sæsonkælve for at klare udfordringerne.

- Det er muligt, I føler jer udfordrede nu, men det bliver værre endnu, fastslog hun og nævnte også udsigten til et større parasittryk i et fugtigt og varmere klima som en af de udfordringer, mælkeproducenter i fremtiden skal være endnu bedre til at planlægge sig ud af.

- Det positive er trods alt, at andre nok bliver endnu mere udfordrede, så mælkeproduktionen vil ytte til de mest egnede steder, og det kan vise sig at være Danmark, tilføjede Maike Brask.

Positivt er det også, at det er muligt at nedbringe kvægets klimabelastning samtidig med, at man forbedrer effektiviteten, udnytter dyrenes ydelsespotentiale og får en bedre økonomi i produktionen. Men det kræver foder af højeste kvalitet

og omhu i alle led fra ungdyr over goldkøer til de malkende, som Maike Brasks kolleger Erik Andersen og Mads E. Mortensen redegjorde for i deres indlæg.

Græs er godt Ser man alene på koens metanproduktion, er den lavere på en stivelsesrig ration med majs og korn end på en ration med meget græs. Men fodermidlerne har også sin egen klimahistorie, og her spiller græsset en stor og positiv rolle, så den græsbaserede fodring samlet set giver den mindste klimabelastning.

En sund ko med en høj foderoptagelse og et langt liv er vejen til lavere klimabelastning.

- Det, der er godt for koen, er og så godt for klimaet og økonomien, understreger Maike Brask.

- Jo bedre koen er til at omsætte foder til mælk, jo mindre metan producerer hun pr. kg mælk, og jo lavere

bliver foderomkostningerne. Der er win-win-win.

God holdbarhed evt. kombineret med forlænget laktation mindsker behovet for opdræt og sænker dermed antallet af uproduktive dyr i besætningen, hvilket også gavner klimaet.

Kvægrådgiver Maike Brask, ØkologiRådgivning Danmark, har forfattet et faktablad om emnet, ’Klimavenlig mæl-logisk Landsforenings hjemmeside.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Artikel og faktablad er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Ny kurs for din bedrift

Du har et landbrug, økologisk eller konventionelt, som f.eks. skal generationsskiftes, eller hvor udviklingsmulighederne i nuværende produktion er udtømt.

Der er brug for at sætte en ny kurs for at blive eller forblive økonomisk og økologisk bæredygtigt. Men hvordan gør du?

ØKOLOGISK LANDSFORENING TILBYDER GRATIS KONSULENTHJÆLP TIL PROCESSEN

For at deltage skal du ønske forandring, afsætte den nødvendige tid og stille data for bedriftens produktion og økonomi til rådighed for projektet og de kompetente rådgivere.

Rådgivningsforløbet er gratis og forventes gennemført i et intensivt forløb på 1-2 måneder fra første møde til udviklingsrapporten foreligger.

Læs mere om mulighederne på www.okologi.dk/ny-kurs og meld dig til projektet eller ring til os.

KONTAKT

Hans Bach-Lauritsen

Mail: hba@okologi.dk Mobil: 6197 4902

Peder Bligaard

Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574

Strandengene

ved Roborghus

Den manglende afgræsning truer strandengenes funktion som levested for sjældne fugle som blåhals, hedehøg, blå kærhøg og engsnarre. På strandengene ved Tjæreborg har 45 herefordkreaturer græsset rørskoven ned

NATURPLEJE

TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE

I Tjæreborg syd for Esbjerg har Lis Roborg og Harry Storgaard givet sig i kast med en svær disciplin: pleje af strandeng. Ikke blot ligger de 20 ha strandenge helt ud til vadehavet, de var også groet fuldstændig til i tagrør efter år uden pleje, for pleje af strandeng i dette område er ikke så ligetil. Når efterårs- og vinterstormene raser, trænger havet gerne ere hundrede meter ind over engene og bringer drivtømmer og tang med sig. Under disse forhold har elhegn og hegnspæle ikke ret lang levetid, og det er en af de vigtigste grunde til, at strandengene ikke er blevet plejet.

Vigtig habitat for vadefugle For Esbjerg Kommune er det vigtigt, at engene bliver plejet, da strandengen er en værdifuld habitattype for mange vadefugle. De strandenge, som Lis Roborg og Harry Storgaard plejer, er en del af Natura 2000-område 89, der strækker sig fra grænsen til Varde Ådal i nord, og parret har forpligtet sig over for kommunen til at lave afgræsning under særlige restriktioner for fuglevenlig drift. Men i stedet for opsætning af et stationært hegn, som ellers er normalen, har Lis Roborg og Harry Storgaard valgt et mobilt hegn. Lis Roborg forklarer: - Herude så tæt på havet holder et almindelig hegn ikke ret lang tid, så i stedet har vi valgt en løsning, hvor vi sætter hegnet op hvert år, inden vi sætter dyrene på, og piller det ned igen efter sæsonen. Det lyder som et stort arbejde, men vi har gjort det meget systematisk, så det er nemt at håndtere.

Systematisk tilgang

Parret viser et kort frem over de områder, de plejer. Hver eng har kraftige markerede hjørnepæle med hver sit bogstav. Hjørnepælene er de eneste dele af hegnet, som bliver tilbage på arealet i vinterperioden. Til hver strækning mellem to hjørnepæle hører en sirligt sammenrullet længde tråd med hjørnepælenes bogstaver, som passer præcis til strækningen.

Også hegnspinde er pakket i ne bundter med markering af, hvilken strækning, de hører til.

- Vi to kan godt gøre de første par folde klar i løbet af fem timer, fortæller Harry. Men ofte vil børn eller venner gerne komme og hjælpe til, og så er det meget nemt, at alting er pakket, så det er lige til at gå til ud fra kortet – selv for de, som ikke har været med før.

- Så snart vi har de første par hegninger oppe, kan vi ordne resten løbende, så dyrene kommer rundt på hele arealet, supplerer Lis Roborg.

Tilgroning forringer levesteder Tilgroning af de danske strandenge forringer leveforholdene for en række ynglefugle og trækfugle. Strandengene har historisk set været lave og fugtige græsarealer, der blev afgræsset om sommeren af store bestande af kvæg, og hvor der blev taget slæt til vinterfoder til dyrene. I takt med at landbruget har fået mindre behov for afgræsningsarealer, har engene mistet deres funktion og ligger i dag mange steder uplejet hen, groet i tagrør. Den manglende afgræsning truer strandengenes funktion som levested for sjældne fugle som blåhals, hedehøg, blå kærhøg og engsnarre.

Samarbejde med nabo

Lis Roborg og Harry Storgaard bor ikke selv i nærheden af strandengene, så til hverdag har de indgået et samarbejde med en af naboerne, som fører det daglige opsyn med de 45 Hereford-dyr.

- Han ville gerne hjælpe med at se efter dyrene, for som han sagde, så går han alligevel tur hernede hver dag.

For Lis Roborg og Harry Storgaard har det vist sig vigtigere, at den, der fører opsyn, har en interesse for mekanik, end et indgående kendskab til kvæg. Langt de este problemer opstår når vandpumper eller hegn svigter, og så er det meget værdifuldt, at der er nogen, som gider at bruge lidt tid på at se på det.

Folk er velkomne

Inden Lis Roborg og Harry Storgaard påbegyndte pleje af strandengene var der mange lokale, der brugte engene til at gå tur med deres hunde. Den praksis havde parret ikke lyst til at stå i vejen for, så for at byde folk velkomne til stadig at benytte området, har de slået en sti rundt om kvægfoldene som invitation til en gårute.

- Det har været en stor succes at opleve, hvor glade folk har været for stien og for at der igen går kvæg på engene. Der var sågar én, der kom med en blomst til Harry som tak for,

at vi afgræsser engene, fortæller Lis Roborg.

- Vi har faktisk oplevet, at folk er begyndt at samle skrald derude, og tage det med tilbage til parkeringspladsen. Der skyller jo en del ting ind med vandet, og efter området nu har fået det lave græsdække er det som om, der opmuntrer til at gøre en ekstra indsats derude, tilføjer Harry Storgaard.

Blandt andet på grund af de mange besøgende, er det vigtigt for Lis Roborg og Harry Storgaard, at dyrene er venlige og omgængelige, når de skal bruges til naturpleje. Blandt andet derfor praktiserer parret sæsonkælving, så de er sikre på at være i tæt kontakt med kalvene fra starten, hjemme på deres egen gård.

Imponerende resultater

En gåtur på engene efter årets afgræsning viser imponerende resultater. Inden for hegnslinjen er et lavt plantedække af græsser og urter, mens der uden for indhegningen er en tæt brun skov af tagrør.

- Sådan så det meste ud inden vi satte dyr på her. Det første år kunne vi slet ikke se køerne herude, fordi planterne var meget højere end dem, fortæller Lis Roborg og tilføjer: – Men de har hurtigt fået bugt med det, for de elsker at æde tagrør. Vi behøver faktisk ikke gå med buskrydder under hegnet, fordi de selv fjerner tagrør så langt, som de kan nå.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Økologisk Landsforening landet for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler på samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efteråret blive præsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst på året. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Ny forskning peger mod, at den økologiske svineproduktion kan have fordele af at anvende moderdyr, der føder færre men større grise end dem, der i dag udbydes

SVIN

AF LENE J. PEDERSEN, SARAH-LINA

AA. SCHILD, MARIANNE BONDE OG TOVE SERUP

Små grise fra meget store kuld giver aktuelt problemer med høj pattegrisedødelighed, når søerne farer på friland. Det viste resultater fra en stor undersøgelse gennemført i 2014/2015 i 9 økologiske besætninger. Dødelighed i faremarken var i gennemsnit 29.5 pct. af totalfødte grise. Antallet af fødte grise udgjorde en væsentlig risikofaktor for tidlig pattegrisedødelighed. Så det korte svar er: Ja, der er brug for en anden genetik i faremarken, med søer der føder lidt færre men mere robuste grise. Søerne skal selv kunne passe egne grise uden høj dødelighed, så antallet af fravænnede grise er det samme.

Derfor har Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland og SEGES-Økologi undersøgt potentialet ved at anvende LY søer (TN70-linjen) fra det hollandsk-norske avlsselskab Topigs Norsvin. Undersøgelsen er gennemført på den økologiske platform ved AU-Foulum. Der blev indkøbt 4-5 mdr. gamle polte fra Norge og Danmark, som efterfølgende er opvokset under identiske forhold. Ved 3. brunst blev alle insemineret med sæd fra samme navngivne Duroc orner fra Danavl. Det var således kun moder-linjen, der var forskellig. I undersøgelsen indgik kuldresultater og detailmålinger på afkommet fra 25 TN70 LY dyr og 22 LY dyr fra Danavl, som blev fulgt gennem deres to første læg.

Totalfødte og antal patter

Resultaterne indtil fravænning viste tydelige og signi kante forskelle. Moderdyrene fra Danavl k signikant ere totalfødte grise (Se Tabel 1) både i første og andet læg, mens de havde signi kant færre patter. Moderdyrene blev lagt ud med det antal grise, de havde patter til. Alle grise der vejede mindre end 700 g blev af etiske årsager a ivet ved første tilsyn. Der blev kuldudjævnet inden for hver avlslinje på dag 1-2,

ingen grise blev yttet efter dag 3 og der blev ikke lavet ammesøer. Det var især nødvendigt at a ive overskydende grise fra Danavl, da der blev født ere grise, end der var patter til. I gennemsnit blev der hos Danavl a ivet 1 gris per kuld, mens der kun i enkelte tilfælde blev a ivet overskydende grise ved TN70 dyrene. De a ivede grise var altid de mindste i kuldet, og hovedparten vejede under 1 kg ved fødsel.

Fravænnede grise

Antal fravænnede grise var ikke forskellig mellem de norske og danske dyr. I gennemsnit fravænnede søerne 11.8 grise over de to første læg. Den samlede andel af døde og a ivede grise var 10 pct. enheder lavere hos TN70 søerne end hos Danavl søerne (24 pct. versus 34 pct. af totalfødte grise døde eller a ivet). Antallet af fravænnede grise i undersøgelsen er derfor udtryk for, hvor mange grise søerne selv har kunnet opfostre uden brug af ammesøer. Ammesøer kan praktiseres på friland, men er en vanskeligt og tidskrævende opgave i forhold til i indendørs besætninger. Denne undersøgelse bekræfter, at det er nødvendigt at lave ammesøer ved brug af moderdyr fra Danavl. Alternativt er det nødvendigt at a ive de overskydende grise. Da kuldstørrelsen forventes at være højere i 3. og senere læg vil behovet for ammesøer sandsynligvis være større, end hvad disse resultater peger på.

Fødselsvægt

Fødselsvægten for grise fra Danavl var markant lavere end for grise fra TN70 både i 1. læg og 2. læg (se Tabel 1). Små grise underafkøles hurtigt, hvilket viste sig ved at kropstemperaturen var 0,3 °C lavere hos afkom efter Danavl i forhold til TN70 dyr. Grise, der har været underafkølede, er i højere risiko for at dø af ihjellægning, sult eller sygdom. Hvis de små grise skal overleve, kræver det intensiv pleje, som ikke er mulig under ekstensive forhold på friland.

Tilvækst

Udover at fødselsvægten var signikant højere hos TN70 afkommet (se Tabel 1) sås også en signi kant højere tilvækst indtil fravænning. TN70 grisene vejede i gennemsnit 1.2 kg mere ved fravænning end grise fra Danavl søer. Den højere fravænningsvægt gør grisene mere robuste ved fravænning, og grise med høj fravænningsvægt har alt andet lige en bedre tilvækst frem til slagtning. De foreløbige resultater viser ingen tegn på, at tilvæksten eller kødprocenten hos TN70 afkommet halter efter afkommet fra Danavl. I de første tre faringshold var kødprocenten hos afkommet efter Danavl og TN70 hhv.

Forskning viser, at der er mange positive aspekter, for økologiske producenter, ved at skifte til et moderdyr, der føder færre og mere robuste grise.

58.2 pct. og 60.5 pct. ved en gennemsnitlig slagtevægt på hhv. 76.7 kg og 78.0 kg.

Samlet vurderes der at være ere positive aspekter for økologiske producenter ved at anvende moderdyr, der føder færre og mere robuste grise. Tidsforbrug til at lave ammesøer kan reduceres eller helt fravælges og antallet af døde og a ivede grise reduceres. Den største gevinst hentes sandsynligvis via den større fødselsvægt, der sikrer mere robuste grise fra start og dermed en bedre vækst frem til slagtning. Slår tallene derudover igennem på en bedre kødprocent, er der yderligere penge at tjene. Dertil kommer, at det er alt afgørende for en fremtidig vækst i økologisk svineproduktion, at driftsformen er etisk forsvarlig.

Artiklen er skrevet af seniorforsker Lene J. Pedersen og Ph.D. studerende Sarah-Lina Aa. Schild, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Projektleder Marianne Bonde, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, og landskonsulent Tove Serup, SEGES-Økologi.

Tabel 1. Kuldresultater fra en sammenlignende undersøgelse af 1. og 2. lægs LY søer fra Danavl og Topigs Norsvin (TN70) under økologiske produktionsforhold

MARKED MAD

AF PERNILLE BUNDGÅRD EKSPORTCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

DANSKE ØKO-VIRKSOMHEDER IMPONERER MIG

Efter halvanden måned på posten som markedschef for eksport i Økologisk Landsforening er jeg på alle måder blevet bekræftet i, at det er en fantastisk branche, jeg nu er kommet på hold med.

Jeg k min første live-erfaring med dette på Nordic Organic Food Fair i Malmø i november, hvor 22 danske virksomheder på den danske fællesstand imponerede med et stort udvalg af økologiske kvalitetsvarer.

Her k jeg indtryk af, at idealisme og blik for markedsføring i høj grad går hånd i hånd hos de danske øko-virksomheder. De har passion og mod og tænker innovativt omkring selve produktet såvel som emballagen.

“

Med den fart, øko-eksporten skyder nu, må prognosen for 2020 skrues op til hele ire mia. kroner.

De nye tal fra Danmarks Statistik præsenterer sort på hvidt hvilken forrygende udvikling, de økologiske virksomheder driver på eksportområdet. Men en vækst på hele 23 procent i 2016 slår eksporten alle forventninger og har kurs mod tre milliarder allerede næste år. Med den fart, øko-eksporten skyder nu, må prognosen for 2020 skrues op til hele re mia. kroner.

Det vidner alt sammen om en branche med store eksportambitioner og -potentiale.

Det er samtidig utroligt positivt at se, at virksomhederne i så høj grad er nysgerrige og videbegærlige. Cirka 60 virksomheder har taget del i Økologisk Landsforenings eksportakademi i år for at styrke deres eksportkompetencer. Og jeg har oplevet en energi på akademiet, som viser for mig, at der ikke er nogen af dem, der står stille. De vil lære mere, de vil videre!

Så der er lagt i kakkelovnen til endnu et forrygende eksportår. Jeg glæder mig meget til at lære virksomhederne endnu bedre at kende. Og jeg ser frem til - gennem strategisk rådgivning og benarbejde - at være med til yderligere at bane vej for dem på både nære og fjerne eksportmarkeder.

Rigtig glæde jul og godt, økologisk nytår

Eksporten sætter ny rekord

Historisk stor vækst i eksporten sætter en tyk streg under eksportens potentiale som motor for den hjemlige økologiske produktion, lyder vurderingen fra Økologiens Hus

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Eksporten af økologiske varer fra Danmark vokser eksplosivt. Der blev således solgt danske øko-varer til udlandet for 2,4 mia. kroner i 2016, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største vækst nogensinde, og det sætter en tyk streg under eksportens potentiale som motor for den hjemlige økologiske produktion, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening.

Den økologiske eksportvækst har de seneste år oversteget forventningerne, og Økologisk Landsforening vurderer nu, at øko-eksporten vil nå re mia. kroner i 2020.

- Når de danske virksomheder sælger ere øko-varer i udlandet, skaber det job og vækst herhjemme, og samtidig er det med til at motivere ere danske landmænd til at lægge om til økologi i øjeblik-

ket. Den meget positive udvikling i eksporten vil fortsætte i de kommende år, og derfor er det rigtig positivt, at mange landmænd i øjeblikket er ved at lægge om til økologi, siger Pernille Bundgård.

Friland tror på yderligere vækst Den økologiske eksport steg på tværs af varegrupper. Særligt økologisk kød, mejeriprodukter og æg samt kornprodukter steg markant ligesom eksporten af modermælkserstatning til Kina.

En af de danske øko-virksomheder, der øjner eksportpotentiale, er Danmarks største producent af økologisk kød, Friland.

- Vi har sat eksport-rekord i 2017 og forventer yderligere vækst i 2018. Der kommer stadig ere økologiske producenter til, ligesom ere også udvider deres produktion. Så vi vil også kunne imødekomme den voksende efterspørgsel fra eksportmarkederne i de kommende år. Det er på det tyske og franske marked, vi ser det største potentiale i øjeblikket, men vi håber, at også andre europæiske markeder vil komme til at fylde mere i statistikken, siger Henrik Biilmann, direktør hos Friland.

Et vigtigt signal til omlæggerne - Hvad sagde jeg?

Markedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening var i overordentlig godt humør, da han torsdag i sidste uge landede i kantinen til frokosten i Økolo-

giens Hus. I timerne forinden havde han og foreningens nyansatte eksportchef Pernille Bundgård gennemtygget de nye tal for udenrigshandlen med økologi, som Danmarks Statistik offentliggjorde samme morgen.

Målt i værdi voksede eksporten med 465 mio. kr. Det svarer til den samlede danske øko-eksport i 2007, og ifølge Henrik Hindborg er den markante vækst et vigtigt signal til de mange nuværende og kommende økologer, som formentlig kan se frem til at skulle afsætte en stor del af deres produkter uden for landets grænser.

Ikke mindst blandt landets økologiske frugt- og grøntproducenter har der været en vis nervøsitet over, om den nuværende omlægningsbølge vil føre til overproduktion og faldende priser, men ifølge Henrik Hindborg ser det ikke ud til at blive tilfældet.

Importen rummer nye muligheder At væksten i den danske import af økologiske fødevarer voksede endnu mere end eksporten, slår ingen skår i glæden i Økologisk Landsforening.

Her hæfter Henrik Hindborg sig ved, at en meget stor andel af importvæksten består af netop frugt og grønt og andre produkter, som danske økologer selv kan producere.

- Det viser, at vi så rigtigt, da vi sagde, at markedet var voldsomt underforsynet og k sat gang i mere omlægning, siger han.

I skal vide, hvor I vil hen!

Hovedparten af de godt 40 udstillere, som er

Landsforening inviterede til kickoff-møde forud for den store internationale økologimesse i Nürnberg

Mødet blev holdt hos The Brew Company ved Middelfart på Fyn, hvor deltagerne k en gennemgang af alle de praktiske forhold omkring den danske stand, som i re dage bliver basen for ca. 200 udstillere og messemedarbejdere fra Danmark.

Ove Pedersen fra Effektlab fulgte

op med sit bud på, hvordan de skruer den rigtige go-to-market-strategi sammen, og hans hovedbudskab til de danske producenter går ud på, at de bør eliminere est mulige tilfældigheder ved at udarbejde en klar eksportstrategi.

- Ulempe ved den strategiske metode er, at den kræver en del tid og koster en del penge, siger Ove Pedersen, hvis erfaringer ikke helt overraskende entydigt peger i retning af, at

Større ubalance i udenrigshandlen med økologi

målrettet planlægning af eksportindsatsen giver det bedste resultat.

og linser på menuen

Import af fødevarer og foder Eksport af fødevarer og foder Kilde: Danmarks Statistik

UDENRIGSHANDEL: Efter en årrække, hvor den danske udenrigshandel med økologiske fødevarer havde kurs mod balance, er underskuddet i udenrigshandlen tredoblet på to år. I 2010 var importen 436 mio. kr. højere end eksporten. Fire år senere var forskellen faldet til 220 mio. kr. Mens salget af økologiske varer i både detailhandlen og i foodservicesektoren voksede stærkt, blev det i 2015 tydeligt, at den hjemlige produktion ikke voksede lige så hurtigt som efterspørgslen. Trods en historisk stor stigning i eksporten var tra kken af økologiske varer ind i landet i 2016 768 mio. kr. større end eksporten.

Kina er Danmarks tredjestørste eksportmarked

Speeddating med Foodist Inden deltagerne tog hjem, var der arrangeret speeddating med Alexander Djordjevic fra Foodist, som sælger fødevarer online til kunder i hele Tyskland. Hver producent k kun re minutter til at ’sælge’ deres produkter, så seancen var en god mulighed for at npudse salgstalen inden den tyske messe i februar.

De este producenter forlod det korte møde med smil på læben. En af dem var Henriette euthen fra Sweet Intentions, som i sin korte levetid allerede har etableret eksport af økologisk slik til mange lande.

- Det var virkelig sjovt, og Alexander fra Foodist synes, at mine produkter smager godt, så det kunne virkelig være cool, hvis han tager dem ind, sagde hun, da hun efter re minutter måtte overlade den varme stol til den næste håbefulde producent

Hold fast i strategien

Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening henviste til et gammelt ordsprog, som er skræddersyet til producenter, der ønsker succes på eksportmarkedet:

- Inden man går ud ad døren, skal man vide, hvor man vil hen.

Valsemøllen A/S er et af de rmaer, som forbereder sig til at deltage BioFach 2018. Sidste år besøgte Valsemøllen den tyske messe, men i år er de klar med egen stand, hvor de præsenterer to nye økologiske meltyper, som er lavet på linser og kikærter, som gør det nemt at kombinere to af tidens største fødevaretrends:, som handler om proteinrig og vegetarisk kost.

Nyhederne omfatter desuden tre helt nye plantebaserede færdigblandinger: tomatlinsesuppe, karrylinsesuppe og hummus, som alle sælges under navnet ’Green Life’.

’Vi har i et godt stykke tid haft kig på forbrugertrends som

BioFach 2018

Verdens største økologimesse åbner onsdag 14. februar kl. 09 i messecenteret i Nürnberg og udstillerne kan først drage hjem re dage senere lørdag 17. februar kl. 17.

Udstillere: 1800

sundhed, protein, kost bre og plantebaseret kost og overvejet, hvordan vi bedst kan hjælpe vores kunder med at opfylde disse forbrugerbehov. Med udviklingen af to helt nye meltyper baseret på kikærter og linser, har vi gjort det nemt at tilberede vegetariske retter med et højt protein- ogberindhold, sagde Lars Eriksen, produktudviklingschef hos Valsemøllen A/S i forbindelse med lanceringen i Danmark.

UDENRIGSHANDEL: Danmark eksporterede i 2016 økologiske fødevarer for 303 mio. kr. til Kina. Det er en fremgang på 27 pct. i forhold til året før, og dermed forsvarer Kina sin position som det tredjevigtigste eksportmarked for danske økologer. Der er dog stadig langt op til Tyskland, som aftager 39 pct. af den danske eksport. Tyskerne hentede danske varer for 944 mio. kr., mens Sverige fortsat indtager positionen som det andestørste eksportmarked. Eksporten til Sverige steg fra 397 mio. kr. i 2015 til 466 mio. kr. i 2016 og udgør nu 19 pct. af den samlede eksport.

Dermed sigter hun til, at det sjældent en god taktik at skyde med spredehagl, selv om man selvfølgelig skal være åben over for de overraskende muligheder, som kan komme på en messe. Hun opfordrede dog producenterne til nøje at overveje hvilke krav, de kan leve op til og være realistiske, når de planlægger hvilke kunder, de har på ønskesedlen.

Gæster: 50.000, hvoraf ca. halvdelen kommer fra værtslandet.

Tag et smut til Tyskland

Malene Aaris, der gennem mange år har drevet eksportnetværket Bio Aus Dänemark, er helt enig:

men det er ikke lige sikkert, at det er det rigtige for alle, sagde Malene Aaris og fortsatte:

- Men det er heller ikke nok at sige, at I vil have nogle udenlandske kunder. I er nødt til at være mere skarpe på, hvad I vil. På den måde sikrer vi os, at vi alle bruger vores tid bedst muligt.

De danske messearrangører er allerede i fuld gang med at tage kontakt til potentielle udenlandske kunder for at skabe maksimal trak på den danske stand, men ifølge Pernille Bundgård er der mange forberedelser, som producenterne selv skal gøre.

- Inden BioFach vil jeg også opfordre jer til at tage en tur over grænsen til Tyskland og se på de økologiske varer i butikkerne. Hvilke konkurrenter er der, og hvad er priserne på deres varer, sagde Pernille Bundgård. EKSPORT

- Når I står på standen, er det vigtigt, at I holder fast i jeres strategi, sagde eksportchefen.

- Alle taler om Rewe og Edeka,

Prognosen fra Landbrug & Fødevarer var udarbejdet før eksporttallene for 2016 var offentliggjort.

Eksporten skal trække stor

Eksporten får en hovedrolle, når de danske øko-

ning for deres voksende produktion frem mod

2020

PROGNOSE AF JAKOB BRANDT

Der er udsigt til en markant vækst i den økologiske produktion af både mælk, svinekød og æg i de kommende år. Det fremgår af en prognose, som Landbrug & Fødevarevarer (L&F) præsenterede under økologikongressen på Comwell Hotel i Kolding.

Prognosen er udarbejdet af Ejvind

Pedersen, chefkonsulent hos L&F, og hans beregninger viser, at den hjemlige produktion af øko-mælk vil vokse fra 499 mio. kg i 2016 til 720 mio. kg i 2020.

- Salget af økologisk drikkemælk har gennem ere år haft en markedsandel i dansk detailhandel på knap en tredjedel, så det må forventes at være tæt på mætningspunktet, så hovedparten af mælkeforøgelse skal derfor afsættes på eksportmarkederne, forklarer Ejvind Pedersen.

Han forventer på den baggrund en fordobling af øko-mejerieksporten fra 950 mio. kr. i 2015 til ca. 2 mia. kr. i 2020 – forudsat at de danske mejerier formår at udnytte råvarerne optimalt.

Hans bud er, at en stor del af den øgede eksport vil gå til Kina og øvrige Asien samt Mellemøsten.

- Jeg tror, at modermælkserstatning og mælkepulver bliver drivkraften i eksporten til Asien, siger Ejvind Pedersen.

Han forventer dog også en stigning i udskibningen af langtidsholdbar mælk samt smør og ost, sidstnævnte bl.a. til pizza, sandwich og anden ’vestlig mad’ til expats og yngre vestligt orienterede asiater.

Mange grise ender i udlandet - På grise-siden forventer jeg en stigning fra 138.000 slagtegrise i 2016 til omkring 230.000 i 2020. Selv om markedsandelen for grisekød kun lå på 2,6 pct. i 2016 - og der således er plads til markant forbedring - vil en stor andel af forøgelsen på ca. 100.000 grise nok også skulle eksporteres, primært til nærmarkeder og formentlig i mindre grad til de asi-

Norsk invasion på kongressen

Mens Sverige og Danmark dyster i et tæt parløb om, hvem der fremover skal have den økologiske førerposition, har økologien endnu ikke haft helt den samme bevågenhed i Norge.

Den norske regering vedtog for år tilbage en målsætning om, at 15 procent af landbrugsarealet og en tilsvarende andel af fødevaresalget skulle være økologisk i 2020, men landet er meget langt fra det mål.

Børre Solberg, daglig leder af Oikos, og direktør Helle Borup Friberg fra Økologisk Landsforening glæder sig over, at Norge er på vej med nye mål for økologien.

I dag er kun ca. 1,5 procent af nordmændenes fødevareforbrug økologisk, mens det økologiske landbrugsareal er skrumpet til under fem procent. Men nu ønsker den norske stat at fastsætte nye mål, og for at søge inspiration til en ny økologistrategi deltog 34 repræsentanter fra Oikos – Økologisk Norge, Norsk Landbruksrådgivning, Norges Bondelag, Nibio m. . i den danske økologikongres.

- Det er utroligt at se, hvad I har opnået i Danmark, hvor I arbejder tæt sammen i hele værdikæden, siger Børre Solberg, daglig leder af Økologisk Landsforenings norske søsterorganisation Oikos.

atiske markeder, lyder vurderingen fra Ejvind Pedersen. I forhold til Asien fremhæver han især Kina, Singapore, Sydkorea og Japan som de mest interessante destinationer for dansk øko-gris – sidstnævnte særligt pga. handelsaftalen mellem EU og Japan, og det faktum at Danish Crown og Tican i forvejen er til stede på det japanske marked. Ifølge prognosen vil der ske en forøgelse af eksporten for kød- og kødvarer fra 245 mio. kr. i 2015 til 500 mio. kr. i 2020.

Flere æg rulle over grænsen Også indvejningen af æg fra danske økologer vil vokse markant i de kommende år. Allerede i år forventes indvejningen af vokse fra 16,7 mio. kg i 2016 til 19,0 mio. kg æg, og hvis der kan skaffes tilstrækkeligt med foder,

forventer L&F en produktion på omkring 24,0 mio. kg i 2020. - Med en markedsandel på 31,2 pct. i 2016 og med den fokus, der er på dyrevelfærd, vil der formentlig være plads til fortsat øget salg på hjemmemarkedet, men det bliver nødvendigt med en markant eksportstigning, hvis alle æg skal sælges som økologiske, siger Ejvind Pedersen.

I 2015 eksporterede Danmark øko-æg for 26 mio. kr., og en tre-dobling må forventes frem mod 2020, lyder vurderingen fra L&F.

Ejvind Pedersen tror også på en stigning i eksporten af slagtekyllinger og ænder, men han har ikke lavet eksakte beregninger for de kommende år.

De mange norske gæster tog hjem fra økologikongressen i Kolding med masser af inspiration til de kommende måneders arbejde med at udforme nye nationale økologimål for Norge, hvor det hidtil har været vanskeligt at få gang i omlægning af både landbrug og detailhandel.

Et skridt tættere dansk-kinesisk aftale

Det er stadig håbet hos de danske myndigheder at lande en ’kontrolaftale’ med Kina i løbet af 2018

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Siden 2012 har der været en tæt dialog mellem de danske og kinesiske myndigheder. De har en fælles interesse i at gøre det nemmere at udveksle økologiske fødevarer mellem de to lande, som netop har nedsat en arbejdsgruppe, som koordinerer den løbende dialog. Kun en håndfuld danske rmaer er i dag godkendt til at eksportere økologi til Kina, og ikke mindst Arla har meget store forventninger til det fremtidige salg til verdens mest folkerige land. Men hidtil har vejen til det attraktive kinesiske marked, hvor en voksende middelklasse efterspørge rene og økologiske fødevarer, været brolagt med en del papirarbejde og store udgifter til ekstrakontrol.

Endnu et skridt på vejen I foråret underskrev fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) en aftale med Kina, som skulle gøre det nemmere for danske producenter at eksportere økologiske fødevarer til det kinesiske marked.

Ifølge aftalen skal Danmark og Kina de kommende år udveksle viden og erfaringer. Det skal skabe en gensidig forståelse for de økologiske spilleregler i de to lande og bidrage

Red

til at skabe en større tillid til landenes økologikontrol, så danske økologer i fremtiden ikke skal kontrolleres af både kinesiske og danske myndigheder.

New Zealand viser vej New Zealand er som det første land i verden meget tæt på at lande en aftale med Kina, og ere europæiske lande forhandler med kineserne, som dybest set er mest interesseret i at få en aftale, som omfatter hele EU. Det har dog formentlig lange udsigter, da Europa-kortet er fyldt med en skov af private certi ceringsorga-

håret, ryd op og riv gårdspladsen

Danmark eksporterede i 2016 økologiske fødevarer for 303 mio. kr. til Kina. Det er en stigning på 64 mio. kr. eller 27 pct. i forhold til året før

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Alt tyder på, at eksporten til Kina vil vokse yderligere i de kommende år, hvor ikke mindst Arla håber at få endnu mere gang i salget af økologisk mælkepulver og modermælkserstatning.

- Der er både vækst i Kinas efterspørgsel efter økologiske råvarer og forarbejdede produkter, siger den kinesiske økologikontrollør Lu Bai.

Hun er ansat som økologikontrollant hos Sellbio i München, og har ere gange været på kontrolbesøg i Danmark, og det var i den egenskab at hun var inviteret til økologikongressen i Kolding, for at fortælle om den kinesiske kontrolmodel.

- Udfordringen for de danske producenter er, at Kina ikke accepterer EU-logoet, og at det kinesiske kontrolsystem forlanger at certi cere hele produktionskæden, når vi importerer et økologisk produkt, siger Lu Bai.

Derfor kræver Kina i udgangspunktet selv at foretage en grundig kontrol af både de danske primærproducenter og de virksomheder, som forarbejder deres afgrøder.

Vær klar i kommunikationen

I praksis laver Kina dog kun stikprø-

ner, som ikke fortolker Økologiforordningen helt ens.

I den forbindelse har Danmark en særlig position bl.a. EU-landene, da de danske økologer bliver holdt i ørerne af en statslig kontrol.

Ifølge Pernille Lundquist Madsen fra Fødevarestyrelsen kan det muligvis gøre det nemmere at nå til en aftale, da kineserne i udgangspunktet har større tillid til en statslig kontrol end til private certi ceringsordninger.

God dialog med Kina I forrige uge deltog hun og seks andre i en dansk delegation ved et økologisymposium i Beijing, hvor de dan-

Lu Bai og Torben Sønderby håber begge på en hurtig aftale mellem Kina og Danmark.

vekontrol hos de danske primærproducenter, som skal være klar med en lang stribe dokumenter for at tilfredsstille de kinesiske kontrollanter.

Den vestjyske Arla-leverandør Torben Sønderby var blandt de første danske økologer, som blev certi ceret til Kina, og han opfordrer de kolleger, som får besøg af den kinesiske kontrol, til at være meget klare i de-

Mange forbinder kinesisk landbrug med et kludetæppe af små rismarker, men den danske delegation var både med på økologikontrol på en stor kyllingefarm og et nyetableret æbleprojekt (foto) i den sydkinesiske Yunnan provins. 400 ha æbletræer er plantet og der er planer om at plante yderligere 400, så strukturudvikling i retning af større landbrug er ikke kun et dansk fænomen. Foto: Ejvind Pedersen

søgte en gruppe danske primærproducenter og et dansk mejeri.

- Vi er nået rigtig langt, og vi har fået forklaret grundigt om vores statskontrol, siger Pernille L. Madsen.

Efter hendes vurdering betyder det meget for kineserne, at de kan se, at de danske forbrugere har stor tillid til økologikontrollen.

Men de seneste års forhandlinger har lært hende, at tålmodighed er en dyd, og hun er parat til at håndtere eventuelle nye krav fra Kina.

ske gæster forklarede kineserne om den danske statslige økologikontrol.

Pernille Lundquist Madsen, som er souschef i afdelingen for kemi og fødevarekvalitet, oplyser i den forbindelse, at der er en god og positiv dialog mellem Kina og Danmark.

- Jeg oplever, at vores møder er præget af en god stemning, og vi har fået nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som gør det muligt at skype med hinanden, så vi kan få afklaret diverse spørgsmål, siger Pernille Lundquist Madsen.

Lige nu afventer de danske myndigheder en rapport fra en gruppe af kinesere, som tidligere på året be-

res kommunikation om landbruget.

- Kontrollørerne er godt forberedte. Det skal du også være, og det er vigtigt at gøre det, du siger, du gør, for ikke at blive fanget på det forkerte ben, siger Torben Sønderby.

Husk at sætte håret

- Vi gør meget ud af at fortælle om vores forskellige kontrolsystemer, og de er meget duperede af vores øremærker og sporbarhed, og mange af de ting, som er logik for, er vi nødt til at forklare kineserne, siger den jyske mælkeproducent

Dokumentationen omfatter bl.a. vandanalyser, luftanalyser, bufferzoner til konventionelt landbrug, vaccinationer og præcise oplysninger om den daglige foderration til køerne.

- Og så skal man sætte håret ot, rydde op og huske at rive gårdspladsen, for der bliver taget mange billeder, siger Torben Sønderby.

Han ser frem til, at de kinesiske myndigheder bliver så fortrolige med den danske statskontrol, at de ikke længere selv behøver at komme på besøg.

- Vi håber og krydser ngre for, at vi får en aftale i 2018, og jeg tror i den forbindelse, at det er en fordel, at vi tidligere har lavet lignende aftaler med USA og Japan, før de k aftaler med EU, siger Pernille L. Madsen. Den vurdering deler hun med Ejvind Pedersen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. Han deltog også i turen til Beijing, men han betegner det som et ambitiøst mål at nå en aftale næste år.

- Kineserne har mere fokus på fødevaresikkerhed end dyrevelfærd, så det er vigtigt, at producenterne sørger for at vise, at de har styr på fødevaresikkerheden.

Anne Birgitte Agger i spidsen for Hotel- og Restaurantskolen

UDDANNELSE: Anne Birgitte Agger forlader Københavns Madhus og tiltræder 15. januar som ny direktør for Hotel- og Restaurantskolen i Valby, som dermed får en passioneret økologisk ildsjæl ved roret. ’Vi er meget glade og stolte over at have tiltrukket en stærk og markant pro l til stillingen. AnneBirgitte er velkendt i branchen for hendes utrættelige arbejde med at sætte god mad på dagsordenen i Københavns Madhus. Her har hun også arbejdet målrettet med ere af de kerneområder, som vi beskæftiger os med på Hotel- og Restaurantskolen, for eksempel den gode økologi og bæredygtighed, siger skolens bestyrelsesformand Allan Agerholm til Horesta.

Speeddating blev succes på øko-kongres

Udover en masse faglig viden gav kongressen økologerne en sjælden mulighed for at møde potentielle kunder og samarbejdspartnere ansigt til ansigt

MATCHMAKING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er formentlig de færreste, som forbinder en økologikongres med speeddating, men den særlige disciplin viste sig i år som en effektiv metode til at skabe kontakt mellem økologiske landmænd, emballagedesignere, fødevarerådgivere og landets foodservicegrossister, som gerne vil sælge spændende lokale produkter.

Selv om økologiandelen i foodservicesektoren vokser hurtigt i disse år, og mange køkkener efterspørger lokale fødevarer, kan det være en udfordring for mange af landets mindre primærproducenter at nde den rigtige distributør eller de rigtige kunder.

- Den økologiske foodservice er fordoblet på tre år, sagde Andreas

Buchhave, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, på kongresmødet ’Foodservice – dialog i kæden’.

I modsætning til en meget pris-

fokuseret detailhandel fremhævede han foodservice, og ikke mindst Horeca-branchen (hotel, restaurant og café), som et attraktivt kundeseg-

Sundere kost og mere økologi i indkøbskurven følges ad

To ud af fem forbrugere med et stigende økologiforbrug angiver, at de har mindsket deres kødforbrug i løbet af de seneste to år. Til sammenligning er det kun én ud af fem forbrugere med et uændret eller faldende økologiforbrug, der angiver at have mindsket kødforbruget

Danske og udenlandske studier peger på, at forbrugere, der spiser meget økologisk mad, i højere grad end andre følger kostrådene. Uanset om økologiske madvarer er sundere end de tilsvarende konventionelle varianter eller ej, er der således en mulig sammenhæng mellem øget økologiforbrug og sundere kost.

I forskningsprojektet OrgHealth er samspillet mellem forbrug af økologi og efterlevelse af kostrådene undersøgt nærmere. I følgende beskrives en lille del af undersøgelsens

resultater, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, besvaret af 1500 danskere i august 2017.

Kostrådene og ændring i kost

Ifølge de of cielle kostråd bør vi spise 600 gram frugt eller grønt om dagen. I alt angav 6 % af forbrugerne, at de spiser over de anbefalede 600 gram, mens 17 % angav, at de spiser 400-600 gram. Endvidere mente 44 %, at de spiser mere frugt og grønt i dag, end de gjorde for 2 år siden, mens 47 % hævdede, at deres forbrug er uændret.

Samtidig angav 27 % af forbrugerne, at de spiser mindre kød fra rebenede dyr (ko, kalv, svin og lam) i dag end for 2 år siden. Modsat mente 9 %, at deres kødforbrug er steget, mens 64 % ikke mente, at de har ændret det. De forbrugere, der spiser mindre kød, blev spurgt om årsager hertil. Svarene viste, at ønsket om at købe økologisk vægter lige så meget som at holde udgifterne nede – og at sundhedsmæssige overvejelser og hensyn til dyrevelfærd og klima vægter mindst lige så højt.

ment, hvor der ikke kun bliver tænkt i pris. Erik Fog Jensen producerer grise til Friland, men han har også en lille

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Både producenter og grossister beskriver speeddating som et effektivt møde mellem primærproducent og grossist.

I forgrunden er Mogens Jensen fra Grøn Fokus landet ved bordet hos Lene Kjær Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard, mens Mette Iermiin fra Solhjulet i baggrunden speeddater den vestjyske svineproducent Bertel Hestbjerg, som søger afsætning for en stor produktion af økologiske velfærdssvin.

produktion af ’poppelgrise’, som han gerne vil afsætte direkte fra gården, og for ham var matchmakingeventen et kærkomment krydderi på kongressen, hvor han på kort tid k mulighed for at præsentere sine produkter over for en stribe potentielle kunder.

- Det er et fantastik godt koncept, og jeg k ere gode kontakter, siger den jyske økolog.

Også Lene Kjær Tvedegaard fra det sjællandske Gartneri Toftegaard glædede sig over datinginitiativet.

- Det giver et direkte talerør til kunder, som jeg normalt har vanskeligt ved at få kontakt med, sagde hun, inden Mogens Jensen fra Grøn Fokus lagde an til et fransk visit ved hendes bord.

Af lektor Sigrid Denver, lektor Tove Christensen og professor Peter Sandøe, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Sammenhængen mellem øget forbrug af økologiske fødevarer og sund livsstil 41 % af forbrugere mente at have øget deres økologiske forbrug i løbet af de seneste to år, idet 11 % gav udtryk for at spise ’meget mere’ og 30 % for at spise ’lidt mere’ økologisk. Samtidigt var der 52 %, der ikke havde ændret deres økologiforbrug, mens 7 % havde mindsket det. På guren ses det, at 38 % af de forbrugere, der har øget økologiforbruget, også har reduceret deres kødforbrug i løbet af de seneste to år. Til sammenligning er det kun 19 % af forbrugerne med uændret eller mindsket økologiforbrug, der har reduceret kødforbruget i samme periode.

Der er ikke umiddelbart belæg for at hævde en simpel årsags-sammen-

hæng mellem øget økologiforbrug og en sundere kost med et mindre kødforbrug. Det står dog klart. at forbrug af økologiske fødevarer er en naturlig del af en livsstil, som bl.a. involverer en sundere kost.

Projektet OrgHealth er en del af Organic RDD 2.2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Hør mere om resultaterne fra OrgHealth og to andre samfundsvidenskabelige økologiprojekter på et offentligt heldagsmøde på Københavns Universitet den 29. januar 2018: http://bit.ly/2iMMKlE

Svaneke Bryghus bliver økologisk

kun økologisk øl fra hanerne i Svaneke Bryghus

Der var nærmest tale om en tidlig adventsgave til landets ølentusiaster, da Svaneke Bryghus i en pressemeddelelse 1. december kunne proklamere, at sortimentet i det bornholmske mikrobryggeri nu er 100 procent økologisk.

Ambitionen om at gøre Bornholm kendt som hjemsted for en alsidig og

ØL: I 2007 indrettede Svaneke Bryghus et ny professionelt mikrobryggeri, som er skræddersyet til økologiske produktion, men det er først nu, at der er nok lokalt producerede råvarer til at etablere en økologisk ølproduktion

-Udvalget af økologisk humle er ikke så stort, og det begrænser mulighederne for at lave en bred vifte af smagsvarianter, men rent procesteknisk er der ingen forskel på at brygge økologisk og almindeligt øl. Den største udfordring bliver, om vi kan nde nok råvarer til at sikre produktdiversiteten, og så skal vi selvfølgelig have regnet

bæredygtig fødevareproduktion, har dermed fået endnu et ben at stå på, og det glæder Østersøøens socialdemokratiske borgmester, Winni Grosbøll, som gennem ere år har arbejdet for at give Bornholm en grønnere pro l:

-Politisk arbejder vi for, at Bornholm bliver en grøn og bæredygtig ø, men øens virksomheder og borgere skal også være med til at præge udviklingen. Derfor glæder det mig, hver gang en bornholmsk virksomhed arbejder med at fremme den økologiske målsætning, siger hun.

Øko-malt var ikke god nok Økologi lå ellers ikke i kortene, da Svaneke Bryghus satte de første

på økonomien, sagde brygmesteren, da Svaneke Bryghus i 2007 begyndte at producere økologiske soadavand. Siden tog nanskrisen livet af sodavandsserien.

Bredt og ensartet råvaregrundlag I forsommeren 2008 testede Svaneke Bryghus sin første økologiske øl i skikkelse af en økologisk udgave af mikrobryggeriets bestseller ’Mørk Guld’. På det tidspunkt lykkedes det dog ikke for brygmester Jan Paul at ramme den rigtige smag og kvalitet, og der skulle gå næsten 10 år med mange testbryg, før han nu vurderer, at bryghuset

bryg over tilbage i år 2000, men det blev overvejet i forbindelse med udvidelsen og etablering af det professionelle bryggeri i 2007.

På det tidspunkt vurderede brygmester Jan Paul dog efter ere testproduktioner, at den danske økologiske malt ikke levede op til kravene, og at leveringssikkerheden var tvivlsom. Derfor valgte bryggeriet i første omgang at brygge på konventionelle danske råvarer frem for at importere økologiske råvarer fra udlandet.

Giv øllet den tid det kræver Brygmester Jan Paul lægger ikke skjul på, at det har været en kompliceret og tidskrævende proces at slå over til økologi.

har adgang til et tilstrækkeligt bredt og ensartet råvaregrundlag, som gør det muligt at producere et rent økologisk sortiment.

Undervejs er nye leverandører af malt og humle kommet til. Smagspaneler har løbende fulgt processen og været med til at sikre, at de økologiske varianter kunne måle sig med de oprindelige bryg.

’En balancegang, der er svær at mestre, men som er lykkedes for Jan Paul. Derfor smager en Mørk Guld stadig, som den altid har gjort. Og det er lidt af et mesterværk’, oplyser Svaneke Bryghus.

’At ændre på ingredienserne slår øllet ud af kurs. At gen nde øllets balance har krævet mange timer i laboratoriet’, fortæller Jan Paul.

Men han mener, at økologi er et perfekt match til Svaneke Bryghus’ slow beer- loso ; at øllet ikke må fremskyndes, og at man får det bedste øl ved at give øllet den tid, det kræver.

I indeværende år har Svaneke Bryghus lanceret ere økologiske varianter som SolskinsAle og Don’t Worry for at teste forbrugernes respons på økologi. Begge varianter er blevet godt modtaget, og er fremover fastlistet i ere kæder, oplyser den bornholmske øl-producent, som både leverer til Lidl, Dagrofa og alle Coops kæder.

Fremtidssikring af bryghuset Svaneke Bryghus har altid været med til at præge udviklingen i det danske specialølmarked, mener direktør Daniel Barslund, og han vurderer, at omlægningen til økologi giver bryggeriet en konkurrencefordel på det danske ølmarked, hvor det handler om hurtigt at kunne omstille produktionen.

’Vi holder konstant øje med, hvad der sker i markedet og agerer herefter’, siger Daniel Barslund.

Svaneke Bryghus kom ud af det seneste regnskabsår med et plus på 1,3 mio. kr. mod et resultat på 3,1 mio. kr. i 2015, og direktøren håber, at økologiens indtog på lang sigt vil være med til at øge indtjeningen. ’Danskerne har øget fokus på

Salg af økologisk øl i dansk detailhandel er tredoblet på tre år. Økologisk øl 2014-2016

Kilde: Danmarks

Ifølge Danmarks Statistik tog omsætningen af økologisk vin, spiritus og øl et kraftigt hop i 2016 og steg med 43 pct. til 266 mio. kr. i forhold til 2015.

I mængder steg salget med hele 58 pct. da den gennemsnitlige literpris for varegruppen faldt i samme periode. Vin og spiritus udgjorde i 2016 ca. to tredjedele af alkoholsalget og øl en tredjedel målt i kr.

miljø og sundhed. Samtidig har Bornholm en grøn pro l, vi ønsker at læne os op ad, og med alt det in mente var det en nem beslutning at slå over til økologi. Så selvom der har været en tung økonomisk omkostning på den korte bane, er jeg overbevist om, at det er med til at fremtidssikre vores eksistens på den lange bane både i Danmark og internationalt, siger Daniel Barslund.

TID & STED

Januar

3.-4. januar kl. 9-17. Biodynamisk vinterskole med introduktion til R. Steiners “Landbrugskurset”, der er grundlaget for den biodynamiske dyrkning. Mulighed for overnatning. Frederiksgård, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. For nærmere information, kontakt Christa og Günther Lorenzen på langmose@ hotmail.com eller 7473 8969/5170 8969. Arr. Frederiksgård.

17.-18. januar. NutriFair - fagmesse for husdyrproducenter. Mød rådgivere fra Økologisk Landsforening og få en snak om omlægning, grønt, generationsskifte, svin nye ejerformer..... Messe C, Vestre Ringgade 101, Fredericia. Se nutrifair.dk for nærmere oplysninger

20. januar kl. 9–19 på KullerupKurser ved Nyborg. Biodynamisk vinterseminar med fokus på de biodynamiske præparater og avlerberetninger. Med Thomas Lüthi, Mette Meldgaard, Susanne Hovmand-Simonsen og Bjarne Schaldemose Reibke. Se programmet på www.biodynamisk.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Lær os

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr.

12. jan. 2. jan. 624

26. jan. 16. jan. 625

9. feb. 30. jan. 626

23. feb. 13. feb. 627

9. mar. 27. feb. 628

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Bliv klædt på til at deltage i debatten om

Det økologiske landbrug

Det økologiske køkken Økologi i samfundsmæssigt perspektiv

272 sider

350 kr.

Forlaget Munksgaard

Hør Mr. Bee fortælle om de uundværlige bestøvere

Naturorganisationen PLAN Bi har inviteret bi-manden over dem alle, den januar.

Goulson har før afholdt foredrag her i landet, men det har været i storbyen. Nu trækker PLAN Bi bi-manden med ud til der, hvor de mange bier er – eller burde være – ude på landet. Se meget mere herom på planbi.dk

Kolding 25. januar kl. 19-21

Bramdrupdam Sports- & Mødecenter, Bramdrupskovvej 110, Skørping 26. januar kl. 19-21

Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4

Vordingborg 27. januar kl. 13-15

Iselingeskolen Skole, Chr Richardtsvej 33

Værløse 27. januar kl. 19-21

Galaksen, Bymidten 48

Dave Goulson er bl.a. forfatter til bestselleren "Humlen ved det hele", og han er også manden bag det prisvindende projekt: The Bumblebee Conservation Trust. Foredraget foregår på letforståeligt engelsk, og billetterne er sat til salg på billetto.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Klik på på www.biodynamisk.dk

Her kan du se små film på 2-6 min. om biodynamisk dyrkning:

• Om forskellen på økologisk og biodynamisk

• Derfor er jeg biodynamisk landmand

• Gården som en levende organisme

• Opbygning af jordens frugtbarhed

• Husdyrenes betydning for helheden

• Kompost og biodynamiske præparater

• Kohornets betydning i biodynamisk jordbrug

• Sociale aktiviteter på gården

• Brug af Maria Thuns såkalender

• Dyrkning af grønsager på sandjord

• Gastronomi og biodynamik – en sansetur

• – og flere andre Kik på

Interesseret i et omlægningsbesøg for landmænd? Kontakt os på info@biodynamisk.dk og 86 19 94 45

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug • Økologiens Hus, Silkeborgvej 260 • 8230 Åbyhøj

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Søg, og du skal finde - lige her i avisen

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Kløvergræsensilage 2017

166 stk. minibig sælges

Analyse foreligger og er betegnet som "godt foder"!

27 stk. 1. slet hesteblanding sælges - analyse foreligger, - prima kvalitet, tæt på hø!

Jes Olesen, 9620 Ålestrup - tlf. 6168 8421

Find den fra uge 45 på vores

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder på Økogård Vitsø/Ærø, 1-5 pers., sauna, brændeovn, yoga efter ønske - også om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf.4148 6895.

Langærmet T-shirt kr. 300 ,-

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Højskole godkendt som europæisk øko-forbillede

Vestjyllands Højskole var blandt de første i Danmark, der i 1974 begyndte at undervise i økologi. Nu er højskolen som det første uddannelgodkendt som fremvisøkologi – permakultur

FRONTLØBER: Permakultur er en tradition for have- og landbrug, der bygger videre på de økologiske principper. Grøntsagerne skal ikke bare være økologiske, haven i sig selv skal også være bæredygtig. Det vil sige, at jorden helst skal efterlades bedre, end den er blevet modtaget.

I Forundringens Have på Vestjyllands Højskole betyder det, at den vestjyske sandjord over mange år er blevet omdannet til solid muldjord. Det er samtidig et mål for permakultur, at man dyrker tæt og effektivt med øje for sæsonen. Der kan eksempelvis dyrkes planter under træer, der først får blade i maj måned, så man på den måde udnytter plads og jordforhold.

- Vi har altid eksperimenteret her på højskolen. Det har altid været en ambition for os at prøve de nyeste ting af og gøre dem bedre på vores egen måde, siger haveleder Birtha Toft.

Det er repræsentanter fra det internationale permakulturnetværk, der

JORD OG PLANTER SLØJF DRÆN PÅ TØRVEJORD

Hæv vandstanden, nedsæt nedbrydning og øg kulstofopbygning. Foto Marie-Louise Simonsen.

på baggrund af en række oplæg, forevisninger og besøg i haven vurderer, om haven er dyrket på en måde, der kan tjene som eksempel for andre øko-entusiaster.

Som demonstrationscenter skal Vestjyllands Højskole gennemføre undervisning og kurser i permakultur, og der er et krav om et vist aktivitetsniveau i haven. Skolen skal samtidig være med til at hjælpe menneskers læring inden for permakultur ved længere læringsophold. På den måde kan godkendelsen som demonstrationscenter være med til at styrke økoturismen i Vestjylland. Til dagligt er også skolens efterårs- og forårselever i berøring med økologi, bæredygtighed og permakultur i undervisningen. ib@okologi.dk

VIRKNING Vandstanden på tørvejord har tidligere været høj, hvilket har begrænset nedbrydningen af organisk stof og medvirket til at danne frugtbare, kulstofholdige jorder.Dræning og opdyrkning har over tid frigivet store mængder kulstof, fordi der er skabt forhold, hvor nedbrydere kan omdanne organisk materiale. Ved genetablering af høj vandstand kan du genskabe forhold med nedsat nedbrydning og øget kulstofopbygning.

I PRAKSIS Barritskov Gods ved Hedensted har afskåret dræn for at lagre kulstof som en del af godsets CO2-plan. Tidligere blev store arealer JB11-jorder med højt organisk indhold drænet med stor CO2-frigivelse til følge. Efter CO2-planen blev lavet, er dyrkningen omlagt for at tilgodese skovmoser og mindre våde områder i marker. Vedligehold af grøfter og dræn er nedsat, og vandstanden får lov at stige. Ved at sløjfe drænene og genhæve vandstanden har godset øget jordenes kulstofbinding væsentligt.

FAKTA Når vandstanden hæves, begrænses iltadgangen og nedbrydningen af organisk stof. En højere kulstofbinding genskabes, og udledning af CO2, kvælstof og lattergas hindres. Tørvejord med mindst 6 % kulstofindhold er typisk lavbundsjord og tidligere højmoser. Opgørelser har vist, at jorden udgør et samlet areal på 108.000 ha, heraf 81.000 ha i omdrift og 27.000 ha permanent græs. Ved at afskære dræn og afvandingskanaler på permanente græsarealer med 6-12 % kulstofindhold kan udledningen af CO2e nedsættes med op til 18 ton/ha, afhængigt af afgrøde, dyrkningsmetode og dræningsdybde.

ØKONOMI Afskæring og fjernelse af dræn koster ca. 700 kr./t ved min. 500 m lokaliserede og kortlagte dræn.

Permakultur betyder ”vedvarende kultur”. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug, hvor man arbejder med forudsætninger for en vedvarende dyrkning. Derfor dækker begrebet også byggeri, forsyning med el, vand og varme samt indretning i et evt. økosamfund. Det hele sker på baggrund af kendte mønstre i den vilde natur.

JORD OG PLANTER NEDSÆT KVÆLSTOFTILDELINGEN

Drivhusgasudledningen kan reduceres væsentligt ved at nedsætte kvælstoftildelingen. Foto Erik Kristensen.

VIRKNING Landbrugsjordens naturlige bakterier i kombination med kvælstof er årsag til lattergasdannelse. Jo højere kvælstofniveau i jorden, desto større lattergasudledning. Ved at nedsætte kvælstofinputtet pr. hektar kan du derfor reducere drivhusgasudledningen væsentligt, og ved den rigtige tilpasning af sædskiftet kan det ske uden udbyttenedgang.

I PRAKSIS Gert og Anne Glob Lassen fra Ellinglund ved Silkeborg har fået beregnet deres gårds klimabelastning. Det fremgik, at gården ved en reduktion af kvælstoftildelingen på 18 % fra 140 til 115 kg/ha kunne reducere lattergasudledningen med 12 %. Det letter klimaet for en belastning på 188 kg CO2e/ha. Reduktionen skyldes dels en direkte reduktion i lattergasemissionen som følge af den nedsatte mængde udbragte kvælstof, dels en indirekte effekt af, at den potentielle nitratudvaskning er reduceret fra 82 til 62 kg N/ha/år.

FAKTA Lattergasemissioner dannes i marken, når der er en kombination af iltfattige og iltrige forhold til stede i jorden samtidig med tilgængeligt kvælstof. Bælgplanternes kvælstoffiksering er i sig selv ikke årsag til lattergasemission men påvirker den potentielle udvaskning, der bidrager til lattergasdannelse. Ompløjning af bælgplanter bevirker dog en direkte lattergasdannelse. Tabt kvælstof fra stald, gødningslager og uudnyttet gødning kan give anledning til dannelse af lattergas. Vær opmærksom på at planlægge sædskiftet, så der er tilstrækkelig gødning til rådighed og udbyttereduktion undgås.

ØKONOMI Afhænger af prisen på gødning og af, i hvor høj grad det lykkes at holde udbytterne trods lavere tildeling af gødning.

KLIMAEFFEKT: 188 KG CO2e/HA KUNNE SPARES PÅ ELLINGLUND VED AT NEDSÆTTE KVÆLSTOFTILDELINGEN KLIMAEFFEKT: 18-24 TON

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver eller en drænentreprenør. Se vandprojekter.dk. Læs Klimaeffekten ved dyrkning af lavbundsjorde, Jørgen E. Olesen, 2016.

I GANG Kontakt din økologirådgiver.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også ndes på okologi.dk.