Økologi & Erhverv nr. 622 01-12-17

Ministerie handler uden mandat

Politikerne i Folketinget udtrykker opbakning til et udbredt ønske blandt landbrugets organisationer og dyrlæger om, at medicin til dyr skal kunne udleveres i afmålte doser.

ØKOLOGI

Vær klar til kontrolFra Bestseller til Gårdmester

En række fejl og overtrædelser går igen år efter år i Landbrugsstyrelsens økologikontrol på kvægbedrifterne. Kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen giver gode råd, så din bedrift er kontrol-klar - hver dag.

Efter ti år i Bestseller-koncernen skiftede Mia Høybye Duus tøjkollektioner ud med tøris og økologiske frostva-

20-21

ERHVERV

Økologisk Landsforening:

Nye regler skal ikke forhastes igennem

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, og formanden for foreningens Æg- og fjerkræudvalg, Lars Bredahl, har skrevet til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og bedt ham vente med at træffe beslutning om at hæve den tilladte daglige tilvækst hos økologiske kyllinger, til sagen er belyst.

I brevet understreges det, at hvis den tilladte tilvækst hæves til 38 g. pr. dag, risikerer dansk økologisk kyllingeproduktion at stå i en situation, hvor der ikke længere er garanti for, at økologiske slagtekyllinger lovligt kan anprises som fritgående. En fritgående kylling skal som minimum have levet i 56 dage; men med en tilvækst på 38 g pr. dag vil kyllingerne opnå den ønskede slagtevægt inden denne alder.

I brevet peger Økologisk Lands-

forening, ØL, også på, at der er risiko for, at dyrene får en dårligere gang, at en kortere levetid for kyllingerne vil betyde mindre udnyttelse af udearealet, og sidst men ikke mindst at ændringen vil gøre den økologiske kyllingeproduktion sårbar i forhold til forbrugernes forventninger til de økologiske kyllinger.

”Adgangen til udearealer er helt central for forbrugernes opfattelse af velfærd hos kyllinger. De franske skovkyllinger får stor opmærksomhed hos forbrugerne lige netop på grund af deres udeliv. De slagtes i en alder på mellem 80 og 90 dage. De var de mest solgte kyllinger i

velfærdshjerter. Det er altså ikke sikkert, at det er klogt at gå på kompromis med krav, der vil medvirke til et kortere og mindre aktivt udeliv,” skriver Per Kølster og Lars Bredahl.

Udokumenteret

Det er Landbrug & Fødevarer, der

står bag ønsket om at hæve grænsen for daglig tilvækst hos økologiske kyllinger. ØL vurderer med sit kendskab til produktion af slagtekyllinger, at det ikke er entydigt, at det er en god ide at hæve den tilladte daglige tilvækst. At der er grund til at være varsom understreges også af et studie fra Aarhus Universitet, som viste, at anvendelsen af et højproteinfoder, der bringer kyllingerne op på deres potentielle vækstkurve, gav kyllingerne problemer med deres gang. Dette studie henvises der også til i brevet.

Kort levealder i Danmark

Esben Lunde Larsen har ifølge Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i ØL, i et svar til foreningen givet udtryk for, at de økologiske kyllinger selvfølgelig skal have mulighed for at komme ud, men at vi i Danmark ligger i den skrappe ende i forhold til kyllinger, hvilket skulle svække konkurrenceevnen for de danske økolo-

giske kyllingeproducenter.

- Vi har undersøgt, hvornår økologiske kyllinger slagtes i andre lande i EU. Ud af de 14 lande, vi indtil videre har indhentet data fra, er der ikke nogen lande, der slagter tidligere end i Danmark. Vi slagter, når kyllingerne er mellem 56-63 dage gamle. I de andre lande varierer slagtealderen fra 60 og op til 81 dage. Lever kyllingerne i 81 dage, inden de slagtes, kan de anprises som frilands-kyllinger. Det bør ses i lyset af, at dengang EU’s regler for økologiske slagtekyllinger første gang blev vedtaget, var det selvindlysende, at en økologisk kylling var en frilandskylling. Og det store salg af franske skovkyllinger tyder på, at de danske forbrugere også lægger vægt på, at kyllingerne har levet på friland, siger Sybille Kyed. Hun håber, at henvendelsen fra ØL til ministeren vil betyde, at ministeriet tager sig den nødvendige tid til at belyse behovet for ændringen, inden der træffes en beslutning.

1. december 2017 nr. 622

37. årgang

Fødevarestyrelsen:

SPRØJTEGIFT: Fødevarestyrelsen har netop offentliggjort sin årlige rapport over fund af rester af sprøjtegift i fødevarer. Rapporterne dokumenterer år efter år, at forbrugerne med fordel kan købe økologiske produkter - danske såvel som udenlandske - hvis de ønsker at undgå rester af sprøjtegift i maden.

Tidligere år har Fødevarestyrelsen anbefalet forbrugerne at købe danske produkter, da forekomsten af fund af sprøjtegift er højere i importerede fødevarer end i danske. I år har anbefalingen udvidet til også at omhandle økologiske produkter.

”Hvis man vil reducere sit indtag af pesticider, kan man vælge danske afgrøder. Ved at vælge økologiske afgrøder, kan man reducere sit pesticidindtag yderligere,” skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Der blev fundet rester af sprøjtegift i 45 pct. af dansk konventionel frugt, mens andelen af prøver med fund produceret i øvrige EU-lande og lande uden for EU var henholdsvis 72 og 74 pct. I 27 pct. af de konventionelle danske grøntsager blev der fundet rester af sprøjtegift, mod henholdsvis 55 og 43 pct. af grøntsagerne produceret i EU og uden for EU. Der blev i stikprøvekontrollen i 2016 udtaget i alt 246 økologiske prøver. I otte af de økologiske prøver blev der påvist rester af sprøjtegifte – svarende til 3,3 pct. Én prøve af dansk oprindelse og syv prøver af udenlandsk oprindelse. Ved tre af de udenlandske prøver blev det vurderet, at der var tale om overtrædelse af økologireglerne.

ib@okologi.dk

MENINGER MENNESKER

Lone Andersen er genvalgt som formand for europæisk økologiforum

Lone Andersen, økologisk landmand og formand for Familielandbrugssektionen i Landbrug & Fødevarer, L&F, er igen blevet valgt som formand for EU Kommissionens civile dialoggruppe for økologi, der rådgiver EU Kommissionen om økologiudvikling i hele Europa.

Stolt over genvalg - Jeg er glad og stolt over at få lov til igen at sætte mig i formandsstolen. Der bliver i den næste tid, rigtig mange spændende drøftelser der kan få direkte betydning for både de danske økologiske landmænd og for vores virksomheder, der arbejder med økologi. Når vi eksempelvis skal drøfte -

toren eller implementering af nye kontrolkrav, og så er det godt at være med ved bordet, siger Lone Andersen i forbindelse med sit genvalg.

Den civile dialoggruppe består af repræsentanter fra de væsentligste europæiske organisationer med økologiinteresser, og Lone Andersen er valgt til formandsposten som repræsentant fra EU’s største landbrugsorganisation Copa og Cogeca, der repræsenterer økologer fra hele EU og sammenlagt omkring 13 millioner landmænd og deres familier i EU.

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Fra kredsløbsforstyrrelser til selvforsyninger

LEDER AF PER KØLSTER

En grundpille I økologien er selvforsyning og det sluttede kredsløb. Det er endda ’grundlovssikret’ med EU’s økologiforordning. Økologiens vise fædre og mødre har været meget optagede af, hvordan jordens frugtbarhed, ikke bare bliver vedligeholdt, men også forbedret med det liv, som er så afgørende og understøttet af den biomasse, som skal cirkuleres. God økologi er strømme af næringsstoffer, energi, biologisk aktivitet og biologisk mangfoldighed i et system, hvor vi mennesker ser os selv som en del af denne helhed. I økologiens ABC er det bogstavet A.

Men vi lever i en verden, der er pivhamrende åben, hvor varer og

rundt i et virvar af globale relationer, der handler om varer og markeder og ikke om kredsløbets optimale funktion. Og vi lever med et økologisk landbrug, som også er en del af dette system og er afhængig af

form af overskuddet af gylle, som vitet bedre på et større areal. Men det maskerer samtidig, at vi ikke har kredsløbet på plads inden for egne rækker. Det hæmmer os i at skabe den ideelle løsning, hvor gården og lokalt øko-gårdsamarbejde sikrer, at kredsløbet af foder og gødning er langt mere selvforsynende.

Og det forhaler, at det kan lykkes at returnere de samfundsmæssige ressourcer (kaldet affald) til landbruget og dermed sikre kredsløbet

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre

ab@okologi.dk 4190 2006

“Vi står med andre ord med en udfordring, som rækker langt ud over, hvad det enkelte landbrug kan magte. Det er en samfundsopgave, som kræver intet mindre end en lille revolution, fordi det kræver at rigtigt mange parter begynder at tale sammen på nogle nye måder. Det er en opgave i lokalsamfundet og i forholdet mellem by og land.

mellem land og by – tur/retur. Altså bonden og kunden i en synergi, som ikke bare er en gensidig tjeneste, men som i det store billede er helt uomgængeligt for at få økologien til at udvikle sig og trives, og for at få klodens ressourcebenyttelse og -beskyttelse til at hænge sammen bæredygtigt.

Vi står med andre ord med en udfordring, som rækker langt ud over, hvad det enkelte landbrug kan magte. Det er en samfundsopgave, som kræver intet mindre end en lille revolution, fordi det kræver at rigtigt mange parter begynder at tale sammen på nogle nye måder. Det er en opgave i lokalsamfundet og i forholdet mellem by og land.

I mere end fem år har Lejre Kommune arbejdet med at involvere borger, virksomheder, landbruget, foreninger, egne institutioner i et sådant sy-

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

stem for at fremme den økologiske omstilling. Økologisk Landsforening har med det netop overståede kommunalvalg sat fokus på at udbrede en model for lokal økologi. Og i et samarbejde kaldet Madfællesskabet mellem bl.a. København, Bornholm, Lejre og Lolland er der sat fokus på, hvordan storbyen har et ansvar for at medvirke til at skabe lokaludvikling, og hvordan økologisk forsyning (næring) begge veje kan komme op

skala. Fælles for dem er de enorme muligheder, der ligger i at skabe nye samarbejdsstrukturer og løsninger i det nære.

Storbyen er utrolig sårbar i en krisesituation uden et velfungerende forsyningssystem. Storbyen har samtidigt ansvar for landets trivsel, at det grundvand, der pumpes op i oplandet, er rent. Storbyen har sine

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

muligheder for at sikre, at havet

Det er en helt anderledes måde at medtænke og bruge økologien i den fødevare-, klima-, -erhvervs, bosætnings- og miljøpolitik, som de lokale myndigheder har ansvar for. Det er særdeles klart inden for FN’s målskive med de 17 verdensmål for bæredygtighed. Alle har en part, alle kan bidrage. Som økologer med vores landbrug og indkøbsvogne kan vi gøre det markedet kan løse, men skal det for alvor rykke, så skal vi tænke i nye forsynings-, selvforsynings- og samarbejdssystemer og ikke mindst med de lokale briller. At tænke sig: På Bornholm er selvforsyningsgraden med mad formentlig sølle 6 pct. Det er utroligt på en landbrugs-ø med rige traditionerden var den det modsatte og måske endda langt over 100 pct.

Det hænger ikke sammen, og der kan kun være én vej frem nemlig vende udviklingen og harmonisere input, forbrug og output. Bornholm er absolut ingen undtagelse, men Bornholm har taget første skridt til at lave en kommunal fødevarepolitik med klare økologiske briller. Det bliver spændende at følge, og det bliver ikke den sidste kommune, der tager dette skridt. Økologien er mere end markedet, økologi er en samfundsopgave med lokale rødder og globale perspektiver.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

INDHOLD:

4 Katalog skal skabe overblik over hjælpestoffer

Efter en treårig proces har EU-landene indgået en ny aftale om reglerne for fremtidens økologiske produktion i EU.

4 Spørgeskema til økologiske landmænd

5 Ministerium handler uden mandat Politikerne i Folketinget udtrykker opbakning til et udbredt ønske blandt landbrugets organisationer og dyrlæger om, at medicin til dyr skal kunne udleveres i afmålte doser.

6 Hvad er god karriererådgivning for dig?

6 Katalog skal skabe overblik over hjælpestoffer

6 Biodynamisk livskraft

7 Økologiske afprøvning af sorter er i gang

8 Den første økologiske biogas er nu på gasnettet Produktionen af gas er så småt i gang på det økologiske biogasanlæg i Brande. Det er det første økologiske anlæg, der leverer til naturgasnettet.

10 Varmetanter giver kyllingerne gode vaner En god start på livet skal reducere fjerpilning hos økologiskeæglæggere.

11 Økologiske biogasanlæg er i vækst Økologisk biogas er en vigtig faktor for vækst i økologisk planteproduktion, da biogasanlæg kan levere den nødvendige gødning.

12 Dyrkning i planterester giver mindre ukrudt Forskere på Aarhus Universitet planter økologiske hvidkål direkte i visne bælgplanter uden at bearbejde jorden. På denne måde kan de blandt andet dæmme op for ukrudt og skabe større biodiversitet.

13 Vær klar til

16 Det er nye tider for Friland Øget konkurrence på hjemmemarkedet og faldende eksportpriser bider toppen af Frilands omsætning.

17 Friland forventer fortsat vækst i de kommende år

Selv om Friland forventer yderligere fald i afregningen for de økologiske svin, er det en optimistisk Henrik Biilmann, som kigger frem mod 2018.

18 Malmø-messe tiltrak mange danske kunder Spændvidden var stor blandt de mange potentielle kunder, som gæstede den svenske økologimesse Nordic Organic Food Fair, og mange af dem kom fra Danmark.

18 Mere medvind for veganske varer Efterspørgslen efter kødløse fødevarer vokser markant i disse år, og egne bud på de veganske og økologiske produkter, som skal være plantebaserede proteiner.

19 Mät er sulten efter kunder

Alice Brunsø og Mät vil opbygge et helt univers af økologiske snack- og børnemadsprodukter.

20 Gårdmester vokser ud af kælderen

Mia Høybye Duus har skiftet tøjkollektioner ud med tøris og økologiske

Sekretariatschef stopper i ØL

I 16 år har Torben V. Lauridsen været sekretariatschef i Økologisk Landsforening. Til nytår er det slut

- Jeg skal fra den 1. januar 2018 være sekretariatschef i Landsforeningen af menighedsråd. Det er en interesseorganisation som varetager menighedsrådenes politiske interesser og yder rådgivning til de lokale menighedsråd og fungerer som arbejdsgiverorganisation for en stor del af de ansatte i Folkekirken. Det er et sekretariat med ca. 30 ansatte, som jeg sammen med vice-sekretariatschefen skal stå i spidsen for, forsagt sin stilling som sekretariatschef i Økologisk Landsforening op efter 16 år i stillingen.

Der skal mere græs ind i sædskiftet

Afkoblingen mellem husdyr og planteavl er en udfordring i det økologiske landbrug, særligt for robusthe-

dinger af høj værdi, håber projektet ind på planteavlsbedrifterne.

Ompakning mindsker spildet

Ny forsøgsordning skal halvere madspildet hos Netto, som hver dag kasserer 30 ton frugt, hvoraf hovedparten intet fejler.

Torben V. Lauridsen.

- Jeg er og har været utrolig glad for arbejdet i Økologisk Landsforening. Det er en fantastisk arbejdsplads med fantastiske kolleger. Derfor er min opsigelse også fyldt med vemod. Men efter 16 år kan jeg se tilbage på rigtig mange gode resultater – både for foreningen og for økologien.

Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsfor-

- Det er med stor beklagelse, at jeg har modtaget Torbens opsigelse. Torben har gjort en meget stor indsats for foreningen og har stor andel

skabt igennem den lange årrække, hvor han har haft sit virke i Økologisk Landsforening. I den tid jeg har kendt Torben, har jeg oplevet ham som både passioneret og en ansvarlig leder, der har lagt en stor indsats i at løfte de opgaver, han har stået overfor, og som en person der oprigtigt har engageret sig i både sagen og medarbejderne. På vegne af Økologisk Landsforening – såvel organisationen på Silkeborgvej som baglandet af folkevalgte – vil jeg derfor gerne sige Torben en stor og varm tak for hans bidrag til fremme for økologien.

ib@okologi.dk

Johanne Schimming er for anden gang blevet kåret som frontløber. Denne gang er det Dyrenes Beskyttelse, der hædrer den økologiske lanmand fra Lejre. Foto: Irene Brandt.

Dyrenes Beskyttelse kårer økolog som Årets Frontløber

Dyrenes Beskyttelse har kåret Johanne Schimming, der driver det økologiske Hegnsholt Hønseri ved Lejre, til Årets Frontløber. En pris, som foreningen uddeler til personer der går foran og yder en ekstraordinær indsats i kampen for bedre dyrevelfærd i fødevareproduktionen

Den økologiske landmand, Johanne Schimming, modtager i år Dyrenes

Beskyttelses frontløber-pris. Johannes Schimming kåres for ”sit kompromisløse fokus på dyrenes velfærd på sin gård. Hos Johanne går dyrene ude hele året. Med håndholdte metoder uden samlebånd og robotter har Johanne en daglig rutine, hvor alle processer er tilpasset dyrene og ikke omvendt,” skriver Dyrenes Beskyttelse.

I 2016 blev Johanne Schimming også kåret som Økologisk Frontløber af sine økologiske landmandskollegaer i et projekt, som Økologisk Landsforening stod bag. Line Skouboe

Fører udfasning til økologi-omlægning?

POLITIK: Christian Poll fra Alternativet har bedt miljø- og fødevareministeren redegøre for, om et andet udfald af udfasning af glyphosat end indfasning af andre pesticider vil være, at et stort antal landmænd vil se udfasningen af glyphosat som anledningen til at omlægge til økologisk produktion, hvor pesticider i glyphosats farlighedsklasse slet ikke benyttes.

Ministeren har endnu ikke besvaret dette spørgsmål.

moms på øko-varer

POLITIK: ”Økologiske fødevarer burde gøres billigere for eksempel ved at fjerne momsen på økologiske varer”.

Dette udsagn er 66 pct. af danskerne enten enige eller overvejende enige i, viser en undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet Gallup har lavet for Enhedslisten i forbindelse med kommunalvalget.

Enhedslisten vil fjerne moms på økologiske varer for at sikre mindre prisforskel til de ikke-øko-

i stand til at vælge økologisk, og det vil samtidig mindske den unfair konkurrence, som økologisk produktion er udsat for, skriver partiet på sin hjemmeside.

Hanegal investerer en

JORDBRUGSFOND: - Det er derfor helt naturligt, at vi støtter Danmarks Økologiske Jordbrugsfond med en million kr. og derved bidrager til mere økologisk jord. Vi formidler støtten via Hanegals nye udviklingsselskab, Organic Future Aps, som har til formål af fremme nye initiativer, som kan bidrage til en øget produktion af sunde og rene fødevarer og rent grundvand samtidig med, at der tages hensyn til dyrevelfærd, klima, miljø og natur. Vi håber, at rigtig mange andre også ser denne enestående mulighed for at fremme en økologisk udvikling i Danmark, siger Ulrich KernHansen, der sammen med Fie Graugaard ejer Hanegal. Formanden for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Lars-Christian Brask, er glad for opbakningen:

- Det er meget visionært, at man ikke blot har villet levere gode produkter til den almindelige dansker, men også være med til at sikre, at det kan ske for fremtiden.

280 danskere har indtil nu investeret investeret godt 15 millioner kr. i jordbrugsfonden ved køb af aktier.

Ny EU-aftale om økologiregler er på plads

Efter en treårig proces en ny aftale om reglerne for fremtidens økologiske produktion i EU

- Det er vigtigt for såvel de økologiske landmænd som de økologiske eksportvirksomheder i Danmark, at der er fælles spilleregler for økologi i EU-landene. Det er positivt, at man nu er nået frem til et nyt fælles grundlag for økologi i EU – selvom vi godt kunne have ønsket os, at den nye økologiforordning styrkede økologien yderligere på en række områder, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, i en kommentar til, at det nu er lykkedes de 28 medlemslande i EU at nå frem til en aftale om, hvilke regler de økologiske landmænd i EU skal producere efter i fremtiden.

Per Kølster fortsætter:

- Resultatet af forhandlingerne viser alt i alt, at vi skal erkende, at økologiforordningen er mindste fællesnævner. Økologerne er nødt til selv at tage ansvar for, at økologien bliver ved med at være aktuel, og det bedste bud på en ny vej for landbruget. Derfor er det meget positivt, at økobrancheaftaler, som løfter økologi på vigtige områder som dyrevelfærd. Ligesom det økologiske erhvervsteam med deltagelse af både landbrugets organisationer og virksomheder i foråret var enige om at anbefale, at ministeren går foran og skriver en natur- og klimagaranti ind i den danske økologibekendtgørelse. Økologi må aldrig stå stille. Og når vi rykker, løser vi ikke bare udfordringer i samfundet og miljøet, men øger forbrugernes opbakning til økologien, siger Per Kølster.

Flere positive elementer I den nye økologiforordning er der

råder i særligt den sidste periode af forhandlingerne, og Per Kølster glæder sig blandt andet over, at det er lykkedes at redde dansk økologisk muslingeproduktion.

Derudover er foreningen også glad for, at det med den nye økologiforordning står klart, at økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjord. Økologers behov for heterogent plantemateriale indgår nu direkte i reglerne. Og behovet for at få økologisk avlsarbejde i gang både inden for husdyr og planter står nu også tydeligere.

IFOAM: Langt fra ideel tekst Eduardo Cuoco, IFOAM EU’s direktør, har også kommenteret den nye forordning:

- Den økologiske sektor vokser fortsat - i øjeblikket med 800.000 hektar om året i de sidste to år, en markedsvækst på 12,6 pct. og en værdi på 27 mia. euro i 2015. Den økologiske bevægelse har en ambitiøs vision og kræver en forordning, som kan understøtte dens udvikling, samtidig med at forbrugernes tillid til økologiske produkter bevares. Selvom der er sket forbedringer i forhold til det oprindelige forslag fra 2014, og mange af IFOAM EU’s henstillinger er blevet taget op i den endelige tekst, er den stadig langt fra en ideel

tekst. Vi opfordrer derfor til et stærkt engagement fra EU-institutionerne og fra medlemsstaterne til at arbejde sammen om straks at tage fat på de vigtige svagheder, der stadig økologisk produktion og levering af offentlige goder til EU-borgere blive alvorligt hæmmet.

Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, glæder sig over, at den tilpassede forligstekst om de nye EU-økologiregler er blev

- Endelig er det lykkedes for de 28 medlemslande at blive enige om en fælles vej for økologisk fremdrift i EU. Det giver os mulighed for at sætte mere skub i økologiudviklingen og tage fat på de nye områder, der skal udvikle økologien. Helt grundlæggende, så får vi ikke en masse nye ting ind med det forslag, som ligger på bordet, men vi tror, det baner vejen for en mere dynamisk udvikling af økologien, og det ser vi gerne, siger hun.

LF: OVervægt af fordele Set i lyset af, at Økologi-forordningen er et kompromis mellem 28 lande, hvor økologisk produktion er på forskellige udviklingsstadier, og hvor der er store strukturforskelle på landbruget, er kompromisset en positiv bedrift, mener Lone Andersen.

Med vedtagelsen af en ny økologiforordning i EU, vil der ligge et nyt regelsæt til grund for den økologiske produktion i EU, når den nye økologiforordning træder i kraft 1. januar 2021.

- Der er en overvægt af fordele i den ny forordning, og det er tydeligt, at det har været en meget svær opgave at få gjort kompromiserne brugbare for alle EU’s økologer. Vi vil blandt andet opleve en bedre harmonisering af reglerne på nogle områder, ligesom kontrolindsatser, der bidrager til økologiens troværdighed, bliver styrket. På et tidspunkt så det ud til, at fremtiden ville blive sort for de danske økologiske muslingeproducenter, men her er det heldigvis lykkedes os, særligt på grund af en stor indsats fra de danske myndigheder, at få tilpasset forordningsteksten i 11. time, siger hun.

Der er dog også steder, hvor den nye forordning efter Lone Andersens mening kunne have været bedre. Hun beklager i modsætning til Per Kølster de nye regler for økologisk væksthusproduktion. Hun beklager også fraværet i den nye forordning supermarkeder, der gerne vil sælge økologiske varer.

- Så der er stadig områder, hvor vi skal være meget opmærksom på implementeringsdelen – arbejdet er langt fra slut, siger Lone Andersen. Der mangler nu kun de formelle afstemninger, før de nye regler er klar til oversættelse og brug hos danske økologer. Den nye forordningen skal virke fra 1. januar 2021.

Spørgeskema til økologiske landmænd

dig. I disse dage modtager økologiske landet spørgeskema om, gerne vil modtage, oglogisk Landsforening

10 minutter på at give deres synspunkter til kende

Vi bombarderes i stigende grad med information, vi har et hav af muligheder for at dele den, og der er ikke det spørgsmål, vi ikke kan søge svar på på internettet. Udfordringen er at sortere og få netop det, vi har brug for, i indbakken på smartphone, tablet eller computer, når vi har brug for det.

Det gælder også økologer, og derfor inviterer Økologisk Landsforening nu landmænd til at svare på et spørgeskema, der kan give indsigt i, hvilken information de ønsker, og om det skal være elektronisk, på papir eller ansigt til ansigt.

Spørgsmålene handler også om sociale medier og hvordan, landmænd bruger dem fagligt.

Det tager ti minutter - Jeg håber, rigtig mange vil bruge de ca. ti minutter, det tager at besvare skemaet – og forhåbentlig spare tid senere hen, fordi det gør os bedre til at målrette information og ny økologisk viden til landmænd, siger Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening, og fortsætter: - Økologi er en vidensintensiv produktion, og vi vil gerne sikre, at økologiske landmænd er opdatere-

de om nye løsninger og udviklinger i marked og politik, der er vigtige for deres beslutninger om gårdens drift og udvikling.

Besvarer man spørgeskemaet, kan man deltage i en konkurrence om et gratis rådgivningsbesøg og økologiske vingaver. Undersøgelsen gennemføres af bureauet Rådgivende Sociologer i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II, der formidler ny viden, gode økologiske løsninger samt tips og tricks fra landmand til landmand. kmn@okologi.dk

Det sker ofte, at en økologisk landmand kun kan få den medicin, dyrlægen har ordineret til landmandens besætning, i pakninger, der gange så meget medicin, som landmanden har brug for.

Foto: Irene Brandt.

Ministerium handler uden mandat

Politikerne i Folketinget udtrykker opbakning til et udbredt ønske blandt landbrugets organisationer og dyrlæger om, at medicin til dyr skal kunne udleveres i afmålte doser. Sundhedsog Ældreministeriet har valgt at ignorere opbakningen i forbindelse med forhandlinger om en ny EU-forordning for veterinærmedicin

MEDICINHÅNDTERING

AF IRENE BRANDT

I dag sker det ofte, at en økologisk landmand kun kan få den medicin, dyrlægen har ordineret til landmandens besætning, i pakninger,

100 gange så meget medicin, som landmanden har brug for. Det er sundheds- og Ældreministeriet, der administrerer reglerne for veterinærmedicin, og i næsten ti år har Økologisk Landsforening forsøgt at få ministeriet til at ændre reglerne, så dyrlæger kan udlevere medicin i afmålte doser. Og nu har foreningen snart mistet tålmodigheden.

- Vi har efterspurgt ændringen i små ti år og er indtil videre blevet holdt hen. Nu kan vi ikke vente længere, siger foreningens formand, Per Kølster.

Den gældende praksis er ikke alene en unødig økonomisk belastning for landmændene. Der er også tale om uansvarlig ressourceforvaltning og risiko for overtrædelse på grund af for sen bortskaffelse. Forholdet frister også til omgåelse af reglerne, hvor det kan optræde, at dyreejere

beholder den resterende medicin for selv at forvalte denne, eller sælge den til andre dyreejere.

Økologisk Landsforening gik i 2015 sammen med Den Danske

Dyrlægeforening og Veterinærmedicinsk Industriforening og sendte en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet om at tillade, at der udleveres medicin i afmålte doser.

Ønsket støttes af Apotekerforeningen, og denne praksis er i øvrigt vidt udbredt i andre EU-lande.

Støtter ikke forslag

De danske organisationers arbejde for at ændre bekendtgørelsen om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr falder tidsmæssigt sammen med, at EU er langt fremme med forarbejdet til en ny veterinærlægemiddelforordning. EU-Kommissionens forslag til den nye forordning understøtter de danske organisationers ønske.

I 2016 henvendte Den Danske

Dyrlægeforening, Veterinærmedicinsk Industriforening og Økologisk Landsforening sig igen til Sundhedsog Ældreministeriet og bad ministeriet redegøre for, hvordan ministeriet vil afklare den danske position i forhold til Kommissionens forslag.

I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg svarede den daværende sundhedsminister, Sophie Løhde, at regeringen forelægger alle sager af større rækkevidde for Folketingets Europaudvalg med henblik på at få et forhandlingsoplæg, inden den danske holdning meddeles; men at det endnu er for tidligt at sige, hvornår drøftelserne bevæger sig ind i en afgørende fase.

- Vi blev derfor ret overraskede, da vi midt i oktober erfarede, at Sundheds- og Ældreministeriets forhandlere havde sat sig imod Kommissionens forslag om, at dyrlæger må bryde pakninger, og at der for at imø-

“

Efter vores opfattelse har Sundheds- og Ældreministeriet mod bedre viden tilsidesat parlamentariske ønsker, når de har modsat sig Kommissionens forslag, og der er ikke indhentet nødvendigt mandat på dette punkt for deres deltagelse i de tekniske forberedelser. Vi beder om, at der handles på dette forhold, og at Europaudvalget er helt klar over, at der er behov for at sikre, at danske dyrlæger kan udlevere afmålte doser medicin uden store administrative byrder, når der tages stilling til det danske mandat til forslaget til forordningen for veterinære lægemidler.

ØKOLOGISK LANDSFORENING, LANDBRUG & FØDEVARER, DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING OG

VETERINÆRMEDICINSK INDUSTRIFORENING

dekomme danske interesser er indsat en passus om, at det skal være op til de enkelte lande at tage stilling til, om dyrlæger må bryde pakninger, siger landbrugspolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.

Ønsker tilsidesættes

Sammen med Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening og Veterinærmedicinsk Industriforening sendte Økologisk Landsforening i slutningen af november et brev til blandt andre Miljø- og Fødevareudvalget, Europaudvalget, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby. I brevet skriver organisationerne blandt andet:

- Efter vores opfattelse har Sundheds- og Ældreministeriet mod bedre viden tilsidesat parlamentariske ønsker, når de har modsat sig Kommissionens forslag, og der er ikke indhentet nødvendigt mandat på dette punkt for deres deltagelse i de tekniske forberedelser. Vi beder om, at der handles på dette forhold, og at Europaudvalget er helt klar over, at der er behov for at sikre, at danske

dyrlæger kan udlevere afmålte doser medicin uden store administrative byrder, når der tages stilling til det danske mandat til forslaget til forordningen for veterinære lægemidler.

De to ministerier har, ifølge organisationerne, foreslået en løsning i form af mindre medicinpakninger.

Denne løsning anser organisationerne imidlertid ikke for en løsning, organisationerne peger på, at udvalget af lægemidler vil blive smallere, hvis den danske situation skal løses ved at få mindre pakninger på markedet.

- Det er uhensigtsmæssigt både i forhold til risiko for resistens og mulighed for rette valg af medicin, og problemet med medicinrester vil ovenikøbet ikke være løst, da det vil variere fra situation til situation, hvor meget medicin der skal udleveres. Det er af disse årsager ikke en dækkende og realistisk løsning at lave pakninger på markedet i Danmark, skriver organisationerne i henvendelsen.

Dyr medicin kasseres Beregninger viser, at de økologiske

landmænd hvert år bortskaffer medicin til en samlet værdi på op mod 1 million kroner, fordi de får udleveret medicin i pakninger, der indeholder doser, end der er brug for til behandlingen af de syge dyr. Beregningerne viser også, at 70 pct. af udgifterne til medicin i økologiske svinebesætninger dækker betaling for medicin, som bortskaffes.

gået sammen om denne henvendelse til udvalgene og ministrene, er det et udtryk for frustration over, at den nuværende situation strider mod enhver fornuft, at ingen af organisationerne er blevet hørt om forordningen, og at Sundheds- og Ældreministeriet efter vores opfattelse mod bedre viden har tilsidesat et parlamentarisk ønske i Danmark om, at reglerne skal ændres. Vi håber, at politikerne i Folketinget vil reagere på vores henvendelse, så vi kan få en ansvarlig politik for udlevering af medicin. Dyrlæger skal kunne bryde pakninger lige som i de øvrige EU-lande, så landmændene ikke står med medicin, der skal bortskaffes og utilsigtet risikerer at overtræde reglerne. Og så skal danskerne kunne være sikre på, at der ikke er medicin i omløb, som der ikke er styr på, siger Sybille Kyed.

Kollerup stiller spørgsmål De første politikere fra Folketinget er allerede begyndt at røre på sig. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne spurgte 21. november Esben Lunde Larsen, om ministeren i forbindelse med EU’s veterinærpakke vil arbejde for, at dyrlæger må udlevere medicin i små doser, så økologer ikke skal købe mere medicin, end de har brug for. Esben Lunde Larsen havde ikke nået at besvare dette spørgsmål, da avisen gik i trykken.

Hvad er god karriererådgivning for dig?

I projektet ’Grønt generationsskifte’ skal Økologisk Landsforening udvikle et karriererådgivningsforløb til unge landmænd. I denne forbindelse efterlyser projektlederne gode idéer til, hvilke emner rådgivningen skal tilbyde rådgivning indenfor

KARRIERRERÅDGIVNING

AF IRENE BRANDT

- Selvom man er færdiguddannet landmand, er det ikke sikkert, at man føler sig fuldstændig klædt på til opgaven som selvstændig landmand. Og man skal måske ovenikøbet også være arbejdsgiver for en Peder Bligaard, der sammen med kollegaen, Jens Peter Hermansen, er ved at udvikle et koncept for karriereudvikling, som skal tilbydes unge landmænd.

De forventer, at rådgivningsforløbet er færdigudviklet i løbet af 1. kvartal 2018.

- Vi mener, at en del nyuddannede

også en forestilling om, hvilke emner vi skal tage op i forbindelse med karriererådgivningen; men måske er der områder, vi ikke har haft øje for. Derfor vil vi gerne have hjælp fra Økologi & Erhvervs læsere, som gerne må kontakte os, hvis de har forslag til, hvad vi kan tage med, når vi skal udvikle en god, målrettet rådgivning til unge landmænd, der gerne vil etablere sig, siger Peder Bligaard.

Jens Peter Hermansen supplerer:

- De landmænd, der er uddannede agrarøkonomer, har selvfølgelig allerede et godt indblik i, hvordan man laver en forretningsplan, og hvordan man opstiller sit budget, så

forstå ens forretningsidé; men der kan være andre områder, hvor de er knap så godt forberedte på livet på egen gård. Vi ønsker med karriere-

rådgivningen at give kursisterne mulighed for at blive afklarede om, hvad de vil - og om deres ønsker er realistiske set ud fra økonomisk, fagligt og menneskeligt perspektiv.

Husk familien

Det er ikke kun kreditforeninger og banker, der skal forstå forretningsplanen. Har man familie, skal ægtefællen og eventuelle børn også kende konsekvenserne af forretnings-idéen. Er der så travlt i opstarten, at ferie ikke kan komme på tale?

Er det attraktivt for familien at bosætte sig på en gård i et landdistrikt, hvor der bliver længere og længere mellem naboerne, fordi gårdene bliver færre og større? Er det OK, at landmanden har lange arbejdsdage og derfor ikke kan være lige så aktiv i hjemmet som ægtefællen?

- Ægteskaber fungerer bare anderledes i dag end for 30 år siden. Og har man ikke øje for de udfordringer, etableringen af et selvstændigt landbrug også kan være for ægtefællen, så ser vi desværre ofte, at det ender med et brag, siger Peder Bligaard.

Jens Peter Hermansen konstaterer også, at det er vigtigt, at både familien og vennerne er med på ideen om, at man bosætter sig på landet.

Jens Peter Hermansen jph@okologi.dk - 6197 4910

Kontakt projektlederne

- Som udgangspunkt vil vi i karriererådgivningen tage udgangspunkt i en konkret ejendom eller en konkret forretningsidé; men det er jo tydeligt, at der er mange faktorer, der bliver afgørende for, om livet som selvstændig landmand bliver en succes, siger Jens Peter Hermansen. Han fortsætter:

- Karriererådgivningen er et vigtigt tilbud både til de nye i erhvervet, som kommer ude fra med en drøm om at starte en landbrugsbaseret virksomhed, og til de landbrugsuddannede unge, der går med en god idé i hovedet, og som gennem rådgivningen kan få mulighed for faglig sparring til at udvikle idéen og til at lave en gennemarbejdet forretningsplan.

Vælg den rigtige rådgivning Som nyetableret landmand er der mange, der gerne vil give og sælge én rådgivning - fra forældre til professionelle landbrugsrådgivere.

- Det er vigtigt, at man kan overskue sin fremtidige produktion så meget, at man også kan stille de rigtige spørgsmål. Og dette vil vi også meget gerne klæde den unge landmand på til gennem karriererådgivningen, siger Peder Bligaard.

Peder Bligaard pb@okologi.dk - 2042 4574

Er det dig, der i dag sidder som mere eller mindre erfaren landmand, og med erfaringer, der måske gik hen og blev lidt dyrekøbte. Så send en mail eller ring til Jens Peter Hermansen eller Peter Bligaard og fortæl, hvad du gerne ville have vidst, dengang du satte foden under eget bord.

Katalog skal skabe overblik over hjælpestoffer

GartneriRådgivningen, Seges og Økologisk Landsforening er gået sammen om at lave et produktkatalog over tilladte hjælpestoffer i økologisk planteproduktion

PRODUKTKATALOG

AF IRENE BRANDT

Rådgiverne inden for økologisk planteavl, gartneri og bær/frugtavl oplever dagligt spørgsmål fra rådgivere, gartnere og landmænd om, hvilke produkter det er tilladt at anvende i økologisk produktion. Oplysninger herom er ikke samlet, og der hersker ofte usikkerhed om, hvorvidt et givet produkt er tilladt i økologisk planteproduktion.

Gartnerirådgivningen, SEGES og Økologisk Landsforening er derfor gået sammen om at indsamle oplysninger om kommercielle tilladte hjælpestoffer, som forhandles i Danmark. Oplysninger skal gøres tilgængelige for alle i et online-produktkatalog.

Kataloget bliver et opslagsværk, hvoraf det fremgår, hvilke kommercielle produkter det er tilladt at anvende i økologisk produktion, men kataloget indeholder ikke faglige vurderinger, restriktioner eller anbefalinger.

Kataloget kommer til at indeholde en oversigt over produkter som er – eller kunne være - relevante i økologisk produktion inden for følgende kategorier:

Gødning (mikro og makro)

Jordforbedring Planteværn/plantebeskyttelse Kompoststartere/mikroorganismer

Har du hørt fra projektet?

Forarbejdet med indsamling af oplysninger om produkter på det danske marked er i fuld gang, og i uge 46 kontaktede rådgiverne virksomheder, der producerer eller forhandler stoffer, som er omfattet af kataloget, med hen-

blik på at få oplysninger om de produkter, virksomhederne markedsfører.

- Vi har gjort os stor umage med at få kontaktet alle de virksomheder, vi har kendskab til, som er på markedet med disse produkter; men er der virksomheder, som ikke har hørt fra os, beder vi dem kontakte os, så deres produkter også kan komme med i kataloget, siger Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening.

Han understreger, at hverken GartneriRådgivningen, SEGES eller Økologisk Landsforening har myndighedskompetence til at tillade anvendelse af bestemt produkter. Det er Richard de Visser fra GartneriRådgivningen og Birgit Ingvorsen fra Seges, der samarbejder med Jens Peter Hermansen om udvikling af kataloget. - Vi håber, at vi, når kataloget er færdigt, kan samarbejde med Landbrugsstyrelsen om at få valideret oplysningerne i kataloget, så der også er garanti for, at alle stoffer i produkterne - både de aktive og hjælpestofferne - er godkendt til brug i økologisk produktion, siger Jens Peter Hermansen.

Hvis du ikke er blevet kontaktet, selvom du producerer eller markedsfører produkter i Danmark, som er – eller kunne være - relevante i økologisk produktion, kan du kontakte Jens Peter Hermansen på mail: jph@okologi.dk

Projektet er støttet af: Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen&Gartneribruget

Biodynamisk livskraft

Med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, FØL, har Biodynamisk Forening i løbet af 2017 været vært ved otte madarrangementer hos biodynamiske landmænd eller på økologiske restauranter.

Billedet er fra Elverhøj i Tømmerby ved Them, hvor gæsterne var inviteret til en aften med masser af livskraft, mad, vin og oplysning. Jacob Rye fra Niche Vine, Chris Hedeager fra Hedeagergård og Karl Henning Mikkelsen (billedet) fra Brande fortalte om biodynamiske landbrug, mens gæsterne blev

beværter med en middag tilberedt af råvarer fra Karl Henning Mikkelsens og Chris Hedeagers gårde. Projektet hedder ‘Biodynamiske råvarer til gastronomien’. I 2018 inviterer Biodynamisk Forening igen interesserede forbrugere og landmænd til nye gastronomiske aktiviteter i projektet ‘Momentum for afsætning af biodynamiske fødevarer’. Dette projekt er også støttet af FØL. ib@okologi.dk

STALD MARK

Vinterhvedesorten DZW 710K stammer fra den tyske økologiske forædler Darzau Getreidezuchtungsforschung ved Karl

i juni, som et led i projektet Økologisk

”De våde varer”

De store bønner

Hold løbende opsyn med lagrene og lad dem ikke gå i glemmebogen, når først de er i siloen. Varmen nærmest eksploderer, når den får fat, og det koster energi.

Den første økologiske afprøvning af sorter er i gang

Der har længe været et stort

logisk sortsafprøvning, så

logisk dyrkning kan komme på markedet. Dette ønske er nu blevet opfyldt, og afprøvningen af to vinterhvedesorter er netop i gang

SORTSUDVIKLING

Afprøvning af vinterhvede

Interessant vinterhvedesort

Hold opsyn og vær kritisk

Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

Noteringen

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 48: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 48 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,60 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 26,20 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Øko-tillæg 3,00 kr./kg. Samlet afregning 9,10 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 47: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 916,97 kr. (-0,36). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,95 kr. 25-30 kg: 14,96 kr. 30-40 kg: 16,10 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 48: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.871 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Biogasanlægget ved Brande er det første økologiske anlæg, der oprenser gassen og sender det på naturgasnettet. Gassen

Den første økologiske biogas er nu på gasnettet

Produktionen af gas er så småt i gang på det økologiske biogasanlæg i Brande. Det er det første økologiske anlæg, der leverer til naturgasnettet

BIOGAS AF MAJA ELINE PETERSEN

- Jeg har i mange år haft et ønske om at være selvforsynende med gødning til grøntsagsproduktionen. Med et biogasanlæg kan vi udnytte ressourcerne bedst muligt ved at udnytte vores hønsegødning, grøntsagsaffald og grønne biomasser og ud fra det producere grøn energi og en rigtig god gødning til vores grøntsagsproduktion, forklarer Axel Månsson, der driver et af landets største økologiske frilandsgartnerier ved Brande i Midtjylland. Han har sammen med Nature Energy opført det første økologiske biogasanlæg i Danmark, der leverer gas til danske husstande via naturgasnettet. Det skal hvert år behandle 150.000 ton biomasse og producere seks millioner kubikmeter biogas til nettet – en produktion der kan dække varmeforbruget i 4.000 husstande.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

- Vi er heldige at have fået Nature Energy som samarbejdspartner. De har specialister med en stor viden om de enkelte processer i biogasproduktionen, og på den måde kan vi bevare vores fokus på drift og

udvikling af vores egen kerneforretning, nemlig den økologiske æg- og grøntsagsproduktion, fortæller Axel Månsson.

Længe undervejs

Beslutningen om at opføre et biovejen til opførelsen har været lang og ikke helt uden problemer.

- Allerede for seks-syv år traf jeg beslutningen om at opføre et økologisk biogasanlæg, så jeg kunne slutte den økologiske cyklus ved at udnytte vores restprodukter fra æg- og grønsagsproduktionen til at producere værdifuld gødning. Men vejen fra beslutningen blev taget, til vi nu har opført anlægget og fået produktionen i gang, har været længere, end jeg havde regnet med. Der har været megen debat om, hvor anlægget skulle ligge, og vi har fået en del klager undervejs. Skal jeg være bagklog, kunne jeg måske have undgået nogle af dem, ved at have informeret lidt grundigere om projektet, forklarer Axel Månsson.

Under opførelsen af anlægget har Axel Månsson og Nature Energy daninger, der skulle give færrest mulige gener til lokalområdet. Bl.a. ved atdre lugtgener til anlæggets naboer.

Opstartsvanskeligheder

Opstarten af gasproduktionen har heller ikke været uden udfordringer.

- Vi producerer gas, men i øjeblik-

Axel Månsson A/S

Driver 1.300 ha 1.000 ha med grøntsagsproduktion, hvoraf de 700 ha er økologiske 141.000 økologiske æglæggende høns Målet er at blive 100 pct. økologisk

for stort tryk, og det er reaktoren ikke bygget til. Derfor er vi stoppet med at føre mere tørstof ind i reaktoren, indtil vi har fået helt styr på det. Ved årsskiftet er vi klar til at give den max gas, forklarer Kim Simonsen, der er driftsassistent på anlægget i Brande. Den nedsatte gasproduktion er også noget, der kan mærkes på økonomien.

- I år forventer vi et negativt resultat på omkring 5 mio. kr., så det er ikke uden risiko at opstarte en biogasproduktion, forklarer Axel Månsson.

Samarbejde med landmænd

- En stor del af den biomasse, der indgår i anlægget, er gylle, og herudover bruger vi hønsegødning, kartoffelpulp, græsensilage, grøntsagsaffald mm. Skal processen boostes, har vi en tank med madaffald og en tank med glycerin. Men det er dyrt at bruge, så det vil vi helst undgå at bruge for meget af, forklarer Kim Simonsen.

En stor del af biomassen får anlægget fra en lokal leverandørforening bestående af 23 økologiske

landmænd. Her er aftalen at landmanden får den samme mængde kvælstof i afgasset gylle, som den biomassen.

- Den afgassede gylle er fremragende gødning. Den lugter ikke, og næringsstofferne udnyttes bedre af planterne, forklarer Axel Månsson.

Biogasanlægget ejes af Axel Månsson Øko og NGF Nature Energy. På billedet ses driftsassistent Kim Simonsen fra Nature Energy Månsson og landmanden Axel Månsson. Foto: Maja Eline Petersen.

PLANTEAVL

Økologiske planteavlere uden husdyr er pressede på robustheden i deres markproduktion af de forholdsvist kornrige og ensidige sædskifter.

Samtidig er den økologiske husdyrproduktion i Danmark stadig i relativt høj grad afhængig af importeret protein i form af sojabønner. En produktion af økologisk protein fra græsmarksblandinger til husdyrproduktionen kunne derfor være en interessant løsning for økologisk planteavl, hvor det er fordelagtigt at få -

ternativt kan den producerede grønmasse anvendes i biogasproduktion. Disse muligheder er projektet ’Mul-

økologisk planteproduktion’ netop i gang med at undersøge. Folkene bag projektet ønsker at forbedre både produktiviteten og økonomien på økologiske planteavlsbrug, samtidig med at miljøet forbedres, og naturværdien øges. Det vil de gøre ved at af høj værdi velegnet til proteinfoder, grovfoder og biogas, med positiveukrudtsbekæmpelse. Til en workshop afholdt for landmænd, interesserede i produktion af økologisk biogas og økologisk gødning, blev projektets seneste resultater præsenteret.

- Hele ideen i Multiplant-projektet er at få mere græs ind i planteavlssædskiftet, og det udspringer af de udfordringer, der er i den økologiske planteavlsproduktion, med lav frugtbarhed, ukrudtsproblemer, lav biodiversitet og afhængighed af konvenforskelligartede græsmarksblandinger ind i sædskiftet til produktionen af højværdiprodukter som protein, kvalitetsgrovfoder og energi fra biogas være en potentiel løsning, forkla-

der leder projektets arbejdspakke, der undersøger de miljømæssige perspektiver for de multifunktionelle blandinger.

et

i

der midt i november afholdt workshop om økologisk grønmasse til biogas. Workshoppen blev afholdt hos Axel Månsson, hvor 14 landmænd, interesserede i produktion af økologisk biogas og økologisk gødning, var inviteret for at give deres input til projektets afsluttende arbejde. På billedet præsenterer Marie Trydeman Knudsen projektet. Foto: Maja Eline Petersen.

sammensat og testet ti forskellige græsmarksblandinger, fem blandinger fokuseret på at producere så meget protein som muligt, tre blandinger lavet til at producere så megen energi som muligt, og to blandinger lavet specielt til at være godt for bestøverne.

“Ved at presse den høstede græs, kan vi lave noget godt økologisk proteinfoder. Den brune juice der er tilbage, har en sammensætning der minder lidt om gylle. Det kan køres igennem et biogasanlæg eller udbringes direkte på marken. Desuden får vi en presserest, der kan bruges til kvægfoder eller som biomasse i biogasproduktionen.

- Med græsmarksblandinger er det ikke kun kløvergræs, vi snakker om. I og med at vi høster det hele, giver det os mulighed for at havedingerne er sammensat, så der er så meget som muligt, der blomstrer hele tiden. Jeg mener, at der kan være en stor fordel i, hvis økologerne kan brande sig med, at de understøtter biodiversiteten og bestøverne på deres marker, forklarer Marie Trydeman Knudsen og tilføjer: - Der er i projektet målt udbytter-

ne af de forskellige blandinger på tre lokaliteter. Det, der er interessant, hvis vi ser på udbyttet af bestøverblandingerne, er, at det har ligget omtrent lige så højt som de andre blandinger.

delsen af græsmarksblandingerne. Planteavleren kan afsætte græsset som foder til en kvægbedrift og få næringsstoffer retur via gylle, eller det kan afsættes til et biogasanlæg, hvor næringsstofferne tilbageføres til markerne. Projektets primære formål er dog at undersøge mulighederne for at presse protein ud af biomassen til svine- eller fjerkræfoder, mens presseresten kan bruges som kvægfoder eller afsættes til et biogasanlæg, hvor næringsstofferne tilbageføres til marken.

- Ved at presse den høstede græs, kan vi lave noget godt økologisk proteinfoder. Den brune juice, der er tilbage, har en sammensætning, der minder lidt om gylle. Den kan køres

igennem et biogasanlæg eller udbringes direkte på marken. Desuden får vi en presserest, der kan bruges til kvægfoder eller som biomasse i biogasproduktionen. De foreløbige resultater har vist, at foderværdien i som i kløvergræsensilage, forklarer Marie Trydeman Knudsen og tilføjer:

- Der er et stort potentiale i det her, men for at kunne konkurrere, skal det være billigere end soja, og der er vi ikke helt endnu. Derfor skal optimere nogle af processerne.

Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

Projektet vil med en forskningsmæssig indsats: Designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med multifunktionalitet i planteavlssædskifter.

Evaluere proteinkvaliteten ved fodring af enmavede dyr. energiudbytte og gødningsværdi af den afgassede biomasse. Forbedre biers og andre bestøveres vilkår vha. marker med øget blomstring.

stoffer i planteavlssædskifter vha. bælgplanteblandinger og arter med dybe rødder.

af protein fra multifunktionelle græsmarker.

Havre sammen med fodervikke er et godt bud på afgrøder, som muliggør en fremtidig form for reduceret jordbearbejdning i økologisk planteavl. Det viser et tysk studie fra 2016, hvor udbyttet i havre kunne opretholdes og øges ved brug af grøngødning og reduceret jordbearbejdning sammenlignet med pløjning i foråret uden efterafgrøde. Forsøget viste, at havren især kvitterer ved forfrugten fodervikke. Det skriver Seges Økologi Innovation. De vil i den kommende vækstsæson udføre forskellige former for reduceret jordbearbejdning til etablering af vårafgrøde efter en efterafgrøde bestående af rajgræs, vintervikke og vinterraps. Målet er at sammenligne udvalgte teknikker til terminering af vækst i den overvintrende efterafgrøde og efterfølgende etablering af vårafgrøde uden pløjning.

kende på grundlag af foder fra græsmarker kan blive et spændende nyt økologisk produkt. Ikke alene har mælk produceret på en stor andel af græs et højt indhold af gavnlige fedtsyrer; produktionsmetoden kan også bidrage til at lukke huller i den økologiske næen pressemeddelelse. Derfor vil et nyt projekt under ledelse af for-

dokumentere produktion af mælk baseret på en meget høj andel af græs dels som et differentieret produkt, dels som et økologisk system, der kan bidrage til forsyningen af de øvrige sektorer i økologisk landbrug med foder og næringsstoffer. Forskerne vil samarbejde med to kvægbedrifter, hvor der fodres med en stor andel af græsmarksafgrøder på forskellig vis, og desuden udføre mere intensive fodringsforsøg på

Varmetanter giver

En god start på livet skal

økologiske æglæggere

FJERKRÆ

Punktopvarmning i kyllingestalden med varmetanter, også kaldet kunstige kyllingemødre, har traditionelt været brugt for at give kyllingerne den ekstra varme, de kræver i deres

årtier er varmetanterne imidlertid blevet udfaset til fordel for opvarmning af hele opdrætsrummet, men

adfærdsmæssige fordele også for-

- Nyudklækkede kyllinger vil fra naturens side søge ind under deres mor for at holde varmen og hvile

under såkaldte varmetanter efter-

inaktive kyllinger opholder sig i det mørke varme under varmetanterne, mens de aktive er ude i lyset, hvor

harmonisk, fordi de inaktive og ak-

lingerne som udvoksede overgår til at blive økologiske æglæggere, forklarer Bent Rasmussen, Økologisk

Bedre fra start med kunstige kyllingemødre, der skal undersøge, hvordan brugen af varmetanter påvirker dyrevelfærd og produktivitet i både opdræts- og æglægningsperioden, med en forhåbning om mere robuste hønniker og dermed en mere effektiv

“

Ideen med varmetanterne er simpelthen at forhindre, at -

ning opstår hos kyllingerne og tages med videre ind i æglægningsperioden.

NIELS FINN JOHANSEN

Gode vaner fra startblem, der både har velfærdsmæs-

allerede i kyllingens første levetid, og her vil varmetanten kunne påvirke

- Ideen med de kunstige kyllingemødre er simpelthen at forhindre, atstår hos kyllingerne og tages med vi-

kyllingerne skal sove og have varme, går de ind under kyllingemoderen, og når de går ud derfra, så er de ak-

kyllingerne i et stort rum med 34 graders varme og lys over det hele, vil der ikke være nogen adskillelse mel-

aktive kyllinger vil undersøge alting for at se, om det kan spises, også de måde bliver de præget af de andre

dræt med kunstige kyllingemødre vil kunne minimere den adfærd og give mere rolige og mindre frygtsomme kyllinger sammenlignet med kyllinger opdrættet efter normal praksis, forklarer Niels Finn Johansen, Seges

varmetanter, og de erfaringer skal han nu give videre til værtslandmanden i Økologisk Landsforenings pro-

Afprøvning i praksis Landmanden, hvor varmetanterne

drætter hønniker til egen ægproduktion, og i starten af november sin opdrætsstald med levekyllinger i

6000 kyllinger opdrættes med varmetanter, mens den anden halvdel fungerer som kontrol og opdrættes

i stalden skal ligge omkring 20-22 grader, og under varmetanterne skal temperaturen ligge på 35 grader de første to dage og gradvist sænkes med en halv grad om dagen, indtil temperaturen er den samme som

måede vi ikke at holde rumtempe-

raturen under varmetanten og rumtemperaturen ikke stor nok, og kyllingerne brugte ikke varmetanterne

bet af dag tre at få rumtemperaturen ned omkring 22 grader, og da vi kiggede ind i stalden den efterfølgende

vis inde under varmetanterne, og de kyllinger, som havde fået varmen var

der står for registreringerne ude i

“

Det er først i æglægningsperioden, at vi

dragt hos hønsene i sidste del af æglægningsperioden.

produktive høns, som trives bedre.

BENT RASMUSSEN

Afprøvningen har nu været i gang i et par uger, og data fra opstartsperio-

vi forventer at se de store forskelle mellem kyllinger opdrættet med oglægningsperioden, at vi forventer at -

høns er mere produktive høns, som fra opdrætsstalden gamle nok til at følge gennem deres tid som æglæggende høns, hvor vi vil indsamle produktions-, sundheds- og slagtedata,

Ifølge Niels Finn Johansen har brugen af varmetanter et stort potentiale både hos levekyllinger og slag-

- Jeg mener, det ville være en godtede sig af teknologien med kunstige kyllingemødre, men de er ikke altid

Men ved at have varmen i punkter i stedet for at opvarme hele stalden, vil man kunne opnå en energibespader være en relativt større betydning ved at holde energiomkostningerne glæde af at bruge kunstige kyllinge-

ning og kannibalisme i slagtekyllingeproduktionen, forklarer Niels Finn

Varmetanterne hos hønnikeopdrætter Henrik Christensen består af en omvendt kasse med sider af opslidset plastikfolie. De tillader kyllingerne at bevæge sig ind og ud af varmetanten, holder på varmen og sørger for, at der er

temperaturen under varmetanten. Varmetanterne har Henrik Christensen selv designet og bygget i samarbejde med projektets medarbejdere. Foto: Tina Bøje Clausen, ØRD.

Projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre er støttet af Fjerkræafgiftsfonden og Erhvervsudviklingsordningen under Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Økologiske biogasanlæg er i vækst

Økologisk biogas er en vigtig faktor for vækst i økologisk planteproduktion, da biogasanlæg kan levere den nødvendige gødning

BIOGAS

AF MICHAEL TERSBØL

Nye økologiske biogasanlæg bliver bygget i disse år. Det er glædeligt, men behovet er fortsat stort, hvis vi skal imødekomme markedets efterspørgsel på økologiske varer. Markedet vokser støt, og økologiske planteprodukter sælges til attraktive priser, så der er plads til mere økologisk planteavl, men har man ikke selv husdyr eller samarbejde med en husdyrbruger, er man henvist til at importere højst 50 kg udnyttet N pr. ha i konventionel husdyrgødning. Hvis man i stedet kan levere økologisk plantebiomasse til et økologisk biogasanlæg, kan man få kvælstof tilbage som økologisk N og derved gødske nærmere det økologiske loft på 100 kg udnyttet N pr. ha.

Flere anlæg på vej Der er pt. tre fungerende økologiske gårdbiogasanlæg samt et anlæg hos Aarhus Universitet – alle i Jylland. I 2017 kommer yderligere to anlæg til i Brande og ved Dalmose på Sjælland. Mindst fem gårdanlæg er yderligere i støbeskeen foruden

med planer om en økologisk linje på anlægget. Det tegner således til, at der inden for de næste to-tre år vil være 12-15 biogasanlæg, hvorfra der kan leveres afgasset biomasse til økologiske landmænd. Men der er fattige egne.

Økologisk Landsforening udgiver i år:

’Etablering af økologiske biogasanlæg – en håndbog’ med udgangspunkt i de første danske erfaringer suppleret med tyske.

’Biomassekatalog’, der giver information om hvilke biomasser, der må anvendes i anlæg, der leverer gødning til økologiske bedrifter. Kataloget er målrettet såvel anlægsoperatører som landmænd.

Økologisk gødning er en mangelvare Økologisk planteavl er reelt kun mulig, hvis man også dyrker kløvergræs, planteafgrøde i sædskiftet, f.eks. på 20 pct. af arealet på en god lerjord. Det tager spidsen af problemer med rod- og frøukrudt, fremmer jordens frugtbarhed og giver kvælstof til de følgende afgrøder. Imidlertid er mange landmænd desværre forbeholdne over for at have kløvergræs i sædskiftet, da man ikke umiddelbart opnår et positivt dækningsbidrag på marken. Kan man i stedet høste grøngødning og afsætte det til et biogasanlæg, forbedrer det kløvergræsmarkens dækningsbidrag men også de øvrige afgrøders. I en beregning fra SEGES udgør værdien af afgasset biomasse en gevinst på 1.200 kr./ha i det givne sædskifte.

Økonomien er gunstig Beregninger gennemført i EU-projektet www.BioEnergyFarm.eu viser, at man kan opnå en fornuftig økonomi i et gårdbiogasanlæg, hvis man lokalt kan skaffe biomasse svarende

med anlæg til opgradering af biogas til naturgasnettet.

til 3.000-5.000 ton tørstof pr. år. Det giver en tilbagebetalingstid på anlægget på 7-10 år. Dette skyldes ikke mindst, at biogas pt. afregnes til en højere pris end tidligere i kraft af energiforliget fra 2012. Derfor håber økologerne også, at de nuværende prisforhold vil fortsætte, så det fortsat er rentabelt at gå i gang med biogasproduktion.

Michael Tersbøl er plante- og biogasrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

Artiklen er led i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Figuren viser udviklingen i økologiske biogasanlæg i Danmark. Antallet af anlæg, der kan håndtere økologisk biomasse, forventes at øges kraftigt de kommende år. * Tallene for 2018-2020 er prognoser.

Dyrkning i planterester giver mindre ukrudt

Forskere på Aarhus Universitet planter økologiske hvidkål direkte i visne bælgplanter uden at bearbejde jorden. På denne måde kan de blandt andet dæmme op for ukrudt og skabe større biodiversitet

GRØNTSAGER

LOTTE RYSTEDT

Reduceret jordbearbejdning er en metode, som har stort fokus. På Aarhus Universitet er forskere fra Institut for Fødevarer del af EU-projektet SoilVeg, som ser nærmere på et aspekt af dette. De undersøger nye metoder til økologisk grøntsagsdyrkning og ser blandt andet på, hvordan hjælpeafgrøder som vinterhestebønne og vinterært kan bruges, når man dyrker hovedafgrøder som for eksempel hvidkål. Helt konkret foregår det ved, at hovedafgrøden bliver plantet direkte i det døde plantemateriale, som ligger tilbage fra hjælpeafgrøden.

- Det kan godt virke grænseoverskridende for grøntsagsavlere at plante højværdiafgrøder som kål direkte i en plantemasse og uden jordbearbejdning, men vi kan se, at

råder. Først og fremmest spirer der ikke så meget ukrudt op mellem hovedafgrøderne, fordi plantemassen fra hjælpeafgrøderne dækker jorden, siger forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Hun leder de danske aktiviteter i projektet.

Knivtromle er vigtigt redskab Forskerne har netop høstet hvidkål fra deres forsøgsmarker i Årslev, og har set gode resultater. Før plantning af hvidkålen brugte de en knivtromle. I USA er den kendt som en ’roller crimper’ og har givet gode resultater. I Europa er brugen af knivtromle endnu ikke så etableret, men i projektet undersøges det, hvilken effekt metoden har på europæiske jorde.

den skal plantes, ruller vi hjælpeaf-

tromlen. Den knækker stænglerne i stedet for at skære dem over, hvilket betyder, at de ikke kan gro videre. Når der skal plantes, bruger vi først en opriller og derefter plantemaskinen, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.

Hjælpeafgrøder sikrer N-binding Hun og kollegerne er nu langt i forskningsprojektet, og de begynder at kunne se nogle tendenser.

- Det er meget vigtigt at vælge de

rette arter af bælgplanter til hjælpeafgrøder, og her har vi gode erfaringer med vinterhestebønne og vinterært. Man skal også være opmærksom på at rulle med knivtromlen på det rigtige tidspunkt, så hjælpeafgrøderne ikke begynder at gro igen eller når at sætte frø, som kan blive til et ukrudtsproblem senere på sæsonen. Så det skal være omkring blomstring, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Hjælpeafgrøderne har også den positive effekt, at de binder kvælstof, og plantedækket og den reducerede jordbearbejdning giver en større biodiversitet af insekter og på langt sigt positive egenskaber for jorden.

mindre udbytte ved at bruge denne nye dyrkningsmetode. Til gengæld kræver teknikken mindre arbejdskraft, fordi der ikke skal luges så meget, og mindre brændstof, fordi pløjning og andre markoperationer udelades.

Europæiske perspektiver SoilVeg er et EU-projekt med deltagelse fra ni lande og 35 forskere og interessenter. Deltagerne laver forsøg på 13 forskellige forsøgsmarker i Europa.

- Det giver større forskningsmæssige perspektiver, fordi vi i højere grad kan generalisere vores forståelse af de mekanismer, der er i spil, end når vi udelukkende har danske

Forskere ved Aarhus Universitet har dyrket hvidkål direkte i en grønafgrøde. Foto: Margita Hefner, AU-FOOD.

resultater. Det giver en vidensmæssig styrke, at vi kan undersøge emnet på tværs af landegrænser og forskningsekspertiser, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

nansieret via ERA-nettet CORE Or-

ganic Plus, GUDP-midler fra Miljø- og Fødevareministeriet og projektpartnerne.

Lotte Rystedt er kommunikationskonsulent ved DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

Nogle uger før udplantningen af hvidkål, har en såkaldt knivtromle lagt grøngødningen ned og knækket stænglerne. Det har gjort det muligt at så kålen direkte i grønafgrøden. Foto: Hanne Lakkenborg Kristensen, AU-FOOD.

Vær klar til kontrol

En række fejl og overtrædelser går igen år efter år i Landbrugsstyrelsens økologikontrol på kvægbedrifterne. Kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen giver her gode råd, så din bedrift er kontrol-klarhver dag

KVÆG AF KAREN MUNK NIELSEN

De kommende måneder er højsæson for økologikontrol i kvægbesætningerne. Hvert år opgør Miljø- og Fødevarestyrelsen de overtrædelser, økologikontrollen hyppigst støder på. Listen for 2016 viser, at mange anmærkninger vedrører kvæg. Det drejer sig om kalve, der har gået mere end en uge i enkeltboks, manglende narresutter, strøelse, adgang til drikkevand, og om ungdyr og køer, hvis pladskrav ikke er opfyldt. Derudover er der ikke ajourførte logbøger og overtrædelser af regler om medicin.

- Det gode kontrolbesøg er et besøg uden anmærkninger. Der er mange regler at holde styr på, når man har kvæg, men man kan sætte sine arbejdsgange i system, så man ikke risikerer alvorlige fejl og forglemmelser, anbefaler kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen, ØkologiRådgivning Danmark.

- Og så skal man ikke glemme, at det helt grundlæggende handler om, at dyrenes forhold er i top. Det skal den være hver dag. Der skal ikke kun være strøet godt den dag, kontrolløren kommer på besøg, understreger han.

Gør det nemt hos kalvene Økologiske kalve skal i fællesboks senest, når de er en uge gamle. Har man ikke styringslister og sikre dagder smarte alternativer.

- Nogle bruger slet ikke enkeltbokse men opstalder konsekvent nyfødte kalve to og to sammen i en dobbeltboks. Det fungerer godt, når mælketildeling og hygiejne er i orden, og metoden har den fordel, at arealkravet også er rigeligt opfyldt. En anden løsning er at have enkeltboksene placeret inde i en stor fællesboks. Så skal man blot lukke op for boksene, når kalvene er en uge gamle, forklarer Søren Lykke-Jensen. Når det gælder sutter, skal man være opmærksom på, at der skal være én pr. kalv. Om kravet opfyldes

fastmonterede narresutter, må man selv afgøre, men daglig rengøring skal ind i rutinen. Det gælder også tildeling af rent drikkevand, så snart kalvene har drukket mælken – med

mindre der er drikkekop i boksene. Alle kalve – også nyfødte – skal have fri adgang til drikkevand.

Strøelse inde og ude I 2016 blev der i 30 tilfælde konstateret problemer med staldforholdene – en stigning fra 20 året før. Og med omlægning understreger Søren Lykke-Jensen vigtigheden af at have styr på stald- og pladsreglerne.

Overbelægning og strøelse er to nøglepunkter

- Der skal være mindst en bås pr. ko, så man skal have helt styr på antallet af køer og senge, også når man laver holdopdeling, som kan være mere eller mindre dynamisk. Strøelse er en anden udfordring. Man skal ikke spare på den. Den holder dyrene rene og forebygger slidskader på haserne, og rene dyr uden skader er et godt argument, hvis man ender i en diskussion med myndighederne om strøelsesmængden, siger Søren Lykke-Jensen.

Han minder desuden om, at et rent, tørt leje også er et krav, hvis man har dyr ude om vinteren. Reglerne for udegående dyr om vinteren er i det hele taget en udfordring, så er man i tvivl, opfordrer Søren LykkeJensen til at søge rådgivning.

Alle papirer i én mappe

Ved en varslet kontrol fremgår det af brevet, hvad man skal have klar ved besøget. Søren Lykke-Jensen anbefaler, at man løbende samler alle papirer, som kontrolløren skal se, i én mappe. Det gælder logbogen over hændelser på dyrene og behandlinger med medicin, alle indlægssedler og bilag for foderindkøb samt ajourførte foderplaner.

Ret og pligt

Man har pligt til at være til stede under et kontrolbesøg og hjælpe kontrolløren. Er det ikke muligt, må man udpege en stedfortræder. Landmand eller stedfortræder kan få bistand fra enten egen rådgiver, advokat, familiemedlemmer eller andre. - Nogle gange slår myndighederne ulejlige landmanden unødigt. Det er en belastning at stå med tre forskellige kontrollører på én gang, der skal kontrollere hver sit område. Her er

Søren Lykke-Jensen.

Han pointerer afslutningsvis, at det er særdeles vigtigt at læse kontrolrapporten grundigt igennem, når man modtager den, og reagere inden for fristen, hvis man er uenig i indholdet.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

og hinanden, når fadet er tomt. Foto: Karen Munk Nielsen.

Hyppigste fejl og overtrædelser på kvægbrug 2016

Kalve i enkeltboks efter første uge Liggepladser/strøelse/pladskrav Utiostrækkelig adgang til græs

Kalvesutter

Husdyrlogbog

Frisk drikkevand

KILDE: LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN

55 30 24 19 17 15

Typisk dokumentation på bedrifter med husdyr

Ajourført foderplan og foderopgørelse for alle dyr i alle perioder.

Ajourført logbog for husdyr

Dato for ind- og udbinding, begrundelse for at dyr evt. ikke har haft adgang til udendørs arealer. Gælder også, når dyr holdes inde mere end syv dage i græsningssæsonen.

Ajourført besætningsliste

Til- og afgang af dyr: dyrenummer, afgangsdato, salgsformål (slagt/ levebrug) eller død.

Ajourført medicinlogbog

Alle behandlinger uanset, om de tæller i behandlingsregnskabet

Antallet af behandlinger med veterinære lægemidler på enkeltdyrsniveau

Vacciner, sera og antiparasitære midler, vitaminer og jern

Ved behandling registreres dyrenr., dato, behandler, diagnose, præparat, dosering og behandlingsmåde.

Samme dyr behandles for samme sygdom indenfor 14 dage efter behandlings afslutning. tæller som én behandling. Behandlingsregnskabet nulstilles 12 måneder efter sidste behandling.

Evt. genomlægningsdato for behandlede dyr

Kontrolbesøg – hvornår og hvor tit?

Obligatorisk kontrol foregår årligt, er som udgangspunkt varslet. Nye ansøgere kontrolleres senest seks måneder efter ansøgning. Uvarslet stikprøvekontrol kan forekomme hele året

Ophørskontrol er kontrol af, at produkter skal være solgt som ikke-økologiske

Centrale regler om kvæg

Alle hvilearealer skal være tørre og tilstrækkeligt bløde at ligge på

Sengebåse med madrasser over 8 cm tykkelse skal være strøet

Sengebåse uden blød bund skal have mindst 5 cm strøelse

Andre hvilearealer skal være strøet godt op Alle dyr skal have let adgang til vand døgnet rundt – en udfordring på græs

Bat boys kortlægger

Frivillige kortlægger ud-

I Vejle Kommune kan man godt risi-mænd rundt omkring i skovbrynene ved nattetide. Men det er ikke kappeklædte superhelte, som vi kender repræsentanter fra gruppen, der spøgefuldt kalder sig for bat boys, Westy Esbensen og Per Delphin er to af gruppens seks medlemmer, og desultaterne sender de til Vejle Kom-

- Vi gør det for naturen og for for-

for kommunen, for det er et stort

udbredelse, og det ville være umuligt, hvis kommunen skulle betale

4-500 steder i kommunen. Det er -

to-tre timer og optager lydene de stelide at være - ved skovkanter, langs

sty Esbensen.

Gruppen har to slags optageudstyr: En logger, som de kan spænde fast i træer og efterlade til at optage optager, som de kan tage med sig af natten.

te optager optager højfrekvente lyde, -

af lydene. De forskellige arter har

ke arter der har været til stede den

ter er nemme, mens andre kan være ret svære.

I de tilfælde, hvor gruppen ikke selv kan blive enige om en artsbe-

Christensen fra Orbicon eller Hans J. Baagøe fra Statens Naturhistoriske Museum, som begge er eksperter i

Det er Westy Esbensen og Bo Levesen, som er projektleder i Vejle Kommune, der har taget initiativ til gruppen. Bat boys har registreret ti

inklusive arter, som ikke tidligere er fundet i kommunen. Westy forklarer, at gruppen er blevet overrasket overnen.

- Vi havde forestillet os, at foremere spredte, end det har vist sig. Det var en overraskelse, at vi har fundet dem alle steder. Men det betyder

i økologiske æbleplantager

Økologiske æbleavlere oplever ofte, at store dele af høsten går tabt på grund af skadedyr.-

sten af nyttedyr i plantagen og derved reducere skader

I Danmark er over 20 procent af det dyrkede æbleareal dyrket økologisk. Én af udfordringerne ved økologisk æbledyrkning er skadedyr, som medvirker til, at størstedelen af en gennemsnitlig høst ikke kan sælges

røde æblebladlus (Dysaphis plantaginea) et af de mest problematiske skadedyr i økologiske æbleplanta-punkt ikke mulig at bekæmpe.

I projektet ProtecFruit undersøger vi, -

forekomsten af naturlige fjender af skadedyr, f.eks. blomstertæger, ed-

ver og ørentviste. Tidligere har lektor Lene Sigsgaard vist, at blomsterstriber kan nedsætte skader fra viklere og fremme naturlige fjender af skadedyr. Desuden kan blomsterstriber gavne naturlige fjender af skadedyr ved at være kilde til pollen og nektar og til alternative byttedyr.

af den røde æblebladlus og fremme dens naturlige fjender. Derfor etablerede vi i 2015, i samarbejde med

2016 og 17, opgjorde vi effekten af blomsterstriberne. Som kontrol opgjorde vi tilsvarende data i økologiske æbleplantager uden blomsterstriber.

Forekomsten af den røde æblebladlus var lavere i 2016 end 2017. Begog langskud med symptomer fra bladlus i æbleplantager højere uden blomsterstriber end i plantager med

perioden fra efter-blomstringen i maj til lige før høst i august. En god bestand af nyttedyr er vigtig tidligt i

med blomsterstriber sammenlignet med plantager uden blomsterstriber. I plantagerne med blomsterstrii trærækkerne tæt ved blomsterstriben, hvilket understreger, at blomsterstriberne fremmer naturlige fjender.

færre frugtskader

relativt lavt i 2016, var antallet af frugtskader (andel af æbler der var ’luseæbler’), opgjort lige inden høst, stadig over den accepterede grænse for konventionel produktion. I æbleplantager uden blomsterstriber var der ca. 6 % luseæbler, og i plantager med blomsterstriber ca. 2,5 % luseæbler. I 2017 gik store dele af æblehøsten desværre tabt pga. sen

til.

ikke, at de ikke er truede. Især den faldende insektbestand bekymrer os. Vi registrerer jo, om arten er der, men vi har ikke mulighed for at registrere antallet af individer. Fortsætter udviklingen med den voldsomme tilbagegang i insekter, kan det ikkelever jo af insekter. Andre steder i men ikke dem, vi har herhjemme, siger Westy Esbensen. Han bruger og Per Delphin bruger

arbejdet er hyggeligt og spændende, og det er en indsats, der betyder no-

mindre aktivitet af de naturlige fjen-

I bladluskolonierne blev de naturog viste, at de vigtigste naturlige fjender var edderkopper, ørentviste og blomstertæger. I trærækken tæt

ver, som begge er specialiserede og yderst effektive fjender af bladlus, -

Etablering af blomsterstriber kan derfor være en rigtig god løsning til at øge bestanden af naturlige fjender. Det er naturligvis vigtigt at bruge hjemmehørende arter, at sikre lang blomstring og at vælge blom-

ster, der kan trives i plantagen, og kan blomsterstriber øge den funktionelle biodiversitet i plantagen og dermed nedsætte behov for anden blomsterstriber nedbringer desuden

mange plantearter som muligt, anbefaler vi, at blomsterstriben efter etablering bliver klippet to gange

Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Inernationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

glæde. Og for Vejle Kommune er det vigtigt med et overblik over, hvor arterne er, så de kan tage hensyn til dette i forbindelse med blandt andet

fredede i Danmark, og det er derfor vigtigt for kommunen at have informationer om arternes udbredelse, så jagtmarker og ynglekolonier ikke forstyrres af eksempelvis byggeri. Også derfor har kommunen valgt

optageudstyr. Den anden halvdel ernem ordningen Lokale Grønne Partnerskaber.

Godt samarbejde med lodsejere Gruppen har oplevet stor velvilje fra lodsejerne, der er meget interesse-strering. Per Delphin fortæller: - En nat stod jeg et par kilometer fra Egtved og optog, da der kom en mand forbi på cykel. Han stoppede for at høre, om jeg var syg og dårlig, eftersom min bil holdt parkeret, og

jeg stod dér alene i mørket. Da jeg så fortalte ham, hvad jeg lavede, syntes han, at det var vældigt spændende og tilbød, at jeg kunne komme at op-

ud til ham, viste det sig, at der lå et fantastisk naturområde i nærheden

ellers selv kun har registreret på tre andre lokaliteter i kommunen. Sådan et sted havde jeg aldrig fundet, hvis ikke han havde inviteret mig. Jeg tror, at det handler om den personlige kontakt, når man skal have det

Gruppen giver også gerne gode råd og vejledning til folk, der har op-

tæller Westy Esbensen.

- Vi er nogle gange blevet kontaktet af folk, som opdager, at de har

er farlige. Men når vi kan fortælle, at de er ganske uskadelige, bliver folk rolige igen. Man skal bare sørge for, at der er udluftning, dér hvor de laver afføring, så giver det ikke meget lugt fra sig, og så er der ikke problemer. Folk bliver også overraskede over,

er jo ikke større end en lille markmus, når vingerne er klappet sam-

mere end 4-6 gram og de største arter omkring 30 gram.

som de hænger op rundt omkring på gode lokaliteter. Hannerne overnatter i små grupper sammen om

hvilested i sådan en kasse, mens hunnerne samles i en form for barselsstuer. De skal have en konstant temperatur for at sikre deres afkom, og til det formål er det bedst med gamle træer og bygninger. Over-

rum, og netop disse lokaliteter arbejder gruppen på at optimere til de små dyr, fortæller Westy Esbensen. - Vi har en ide om, at grunden til,skyttelsesrummene, er, at lofterne

ikke kan få fat med deres kløer. Derfor har vi prøvet at hænge uhøvlede brædder og fundablokke op for at se, om det er noget, de har lyst til at bruge. Men vi er meget forsigtige, når vi bevæger os rundt i beskyttelsesrummene, for kommer vi til at lyse

begynder de at forbrænde brunt fedt som forberedelse til at skulle vågne, og det skal de helst ikke. De skal have kræfterne til at kunne vågne nogle gange i løbet af vinteren for at parre sig og i løbet af foråret for at holde øje med, om vejret er godt nok til at stå op.

Westy Esbensen og Per Delphin håber, at der rundt omkring i de andre

germus. Westy Esbensen fortæller: - I Sønderborg og Furesø er der ville være rigtig godt, hvis der var

landet, og jeg vil tro, at mange kommuner er interesserede. Det er jo ikke en konsulentydelse, som de kan købe nogen steder, fordi det er så omfattende et arbejde. Men hvis der er borgere, som synes, at det kunne være skægt, så er kommunerne nok med på at spendere lidt på udstyret. Hvis der er nogen derude, som gerne

i deres kommune, er de meget velkomne til at kontakte os, for vi vil me-

Bat boys er en gruppe frivilligeleområdet. På tre år har gruppen lavet en af de grundigsteters udbredelse nogensinde i Danmark. Resultaterne giver gruppen til Vejle Kommune, der bruger dem til at sikre arternes levesteder og jagtmarker.

get gerne dele vores erfaringer. Bat boys kan kontaktes gennem

Vejle.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Økologisk Landsforening landet for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler på samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efteråret blive præsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst på året. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

Mulighed for brug af ikke-øko foder forlænget

FODER: EU-Kommissionen har besluttet at forlænge reglerne for at bruge op til fem procent ikke-økologisk proteinfoder til økologiske svin og fjerkræ frem til den 31. december 2018. De nye EU-regler træder i kraft den 1. januar 2018 og er en direkte forlængelse af de eksisterende regler.

Larveproduktion til økohøns er udfordrende

tion er det ikke tilladt at tilsætte syntetisk methionin til foderet, og derfor bliver hønsene fodret med store mængder kvælstofholdigt protein for at sikre, at de får nok methionin.

Et resultat bliver, at de gennem deres gødning udleder meget kvælstof, som ikke er blevet udnyttet. Derudover består en stor del af fjerkræs foder af sojaprotein, som er transporteret over lange afstande. Forskerne leder derfor med lys og lygte efter alternative proteinkilder, der kan erstatte soja.

Her er insektlarver et godt bud, da de ernæringsmæssigt er rigtigt gode som foder til økologisk fjerkræ, bl.a. pga en høj andel af aminosyren methionin.

Desværre er der mange udfordringer i produktionen af larver til økologisk foder. Det beskriver forskere fra Aarhus Universitet iheder for opdræt af insekter til brug som proteinkilde i foder til økologiske dyr”, der er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet. Ifølge Ricarda Engberg fra Institut for Husdyrvidenskab, AU, er en af udfordringerne de mange larver, der skal produceres for at gøre en høne mæt.

Larveproduktion er desuden meget specialiseret med mange led – fra insekternes æglægning til larve til rensning og eventuel forarbejdning. Tillige kræver larverne meget varme og de kan ikke blot dyrkes på en mødding eller rådne frugter, også af hygiejnemæssige årsager. Et andet aspekt, som skal underaf, hvornår en larve er økologisk. Her er et emne hvilket økologisk foder, larverne skal have, og hvorvidt de skal have det i hele deres

Ricarda Engberg ingen producenter af økologisk larvefoder.

MARKED MAD

AF BIRGITTE JØRGENSEN, CHEFKONSULENT ØKOLOGISK LANDSFORENING

JULEN RUMMER POTENTIALE VED DIREKTE SALG FRA GÅRDEN

Nu vender kalenderbladet til december. Og for økologiske landmænd med direkte salg fra gården er det en oplagt lejlighed til at sætte fokus på sin markedsføring, gøre opmærksom på sig selv lokalt, skabe mersalg og få kontakt til nye kunder.

Skab en stemningsfuld og autentisk juleoplevelse på gården - det behøver ikke være svært. Ryd op og pynt op. Tag gerne udgangspunkt i det, I har på gården i forvejen.

krukke ved indgangsdøren eller bind en ekstra stor halmkrans og hæng den op udenfor. Tænk ud af boksen. Kan et gammelt landbrugsredskab bruges til at skabe julestemning?

noget i gemmerne, I kan bruge, og mulighederne er uendelige. Gør det hyggeligt og inspirér jeres kunder – så de putter noget ekstra i kurven.

“Tænk ud af boksen. Kan et gammelt landbrugsredskab bruges til at skabe julestemning? Der

noget i gemmerne, I kan bruge, og mulighederne er uendelige.

Når du har fået skruet op for julehyggen i gårdbutikken og sat ekstra fokus på gårdens egne produkter, så husk at fortælle om det til dine følgere på de sociale medier som Facebook og Instagram. Udover billederne fra en julepyntet butik, så vis gerne billeder og videoer fra marken af sæsonaktuelle grøntsager samt grise, ænder, gæs eller andre dyr. Du skal vise dine følgere, at de kan gøre deres juleindkøb hos dig – både råvarer, kalender- og værtindegaver – og samtidig få en oplevelse af et økologisk landbrug.

For nogle kan ovenstående lyde banalt, men for rigtig mange landmænd er det en meget stor omvæltning at skulle gå fra rollen som landmand til købmand og forholde sig til opgaver som markedsføring, butiksindretning, events og kunde-forventninger. Derfor satte Producentforeningen for økologiske gårdbutikker sammen med Økologisk Landsforening fokus på dette i 2017 med otte uddannelses- og netværksdage. 155 landmænd i alt har deltaget, og det fortæller os, at der er et stort behov for at give landmænd værktøjer til direkte og lokalt salg. Vi håber derfor, at det bliver muligt at fortsætte og udvikle aktiviteterne i det nye år.

Det er nye tider for Friland

Øget konkurrence på hjemmemarkedet og faldende eksportpriser bider toppen af Frilands omsætning

KØD

AF JAKOB BRANDT

Efter en årrække med underforsyning af økologisk kød er billedet vendt, så der nu er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Det stiller nye krav til aktørerne på et marked, som samtidig er præget af voksende konkurrence.

Den nye markedssituation har sat tydelige spor i årsregnskabet hos Friland, som må notere et samlet fald i omsætningen på 17 mio. kr.

Da andelshaverne på Frilands årsmøde i sidste uge blev præsenteret for det Danish Crown-ejede selskabs årsregnskab, betegnede selskabets direktør, Henrik Biilmann, det seneste år som ’lidt atypisk’ for Frilands historie.

Dermed sigter han til, at selskabet efjubilæumsåret kunne melde om mistede markedsandele på et voksende marked og et fald i den økologiske omsætning på 14 mio. kr.

Den samlede omsætning landede dermed på 812 millioner kroner, hvilket svarer til et fald på to procent i forhold til sidste års rekordregnskab.

- Jeg er ikke tilfreds med alle parame-

Øko-omsætning: 575 mio. kr.

Fald: 14 mio. kr.

Øko-svin:

Slagtede svin: 127.931 (+ 4 %)

Omsætning: 378 mio. kr.

Fald: 5 mio. kr. (1 %).

Eksport: ca. 70 %

Tillæg pr kg * 18,77 kr.

Øko-kraturer:

Slagtede dyr: 17.576 (- 17 %)

Omsætning 197 mio. kr.

Fald: 9 mio. kr. (4 %)

Hakket kød udgør 60 % af salget

Tillæg pr kg * 9,50 kr.

*) Incl. resttillæg

tre i regnskabet, men jeg er tilfreds med den afregning, vi giver vores leverandører, siger Henrik Biilmann.

Positivt at hele markedet vokser Han glæder sig desuden over, at det samlede økologiske kødmarked fortsat er præget af en underlæggende organisk vækst – både i Danmark og på de vigtig-

ste eksportmarkeder, hvor Friland henter over halvdelen af sin omsætning.

- Det var utopi at lægge en strategi, som gik ud på, at vi kunne have det danske marked for os selv, så vi vidste godt, at vi ville miste markedsandele, siger Henrik Biilmann.

Dermed sigter han til, at Thise & Kosamarbejdet mellem Thise Mejeri og Coop medførte, at Friland måtte vinke farvel til et stort antal kreaturer.

På svinefronten har Friland fået konkurrence fra Tönnies samt Organic Pork A/S, som slagter for storproducenten Bertel Hestbjerg. Han forlod Friland for at lancere sit eget wellnesskoncept for økologiske svin, og det resulterede i, at Friland i ét hug mistede en stor portion slagtesvin.

En naturlig og forventelig udvikling De to initiativer skaber en helt ny dynamik på markedet, men Henrik Biilmann mener ikke, at Friland kunne have gjort noget anderledes for at holde på de frafaldne andelshavere uden at gå på kompromis med principperne bag andelstan-

’Det er helt naturligt og forventeligt, sådan som markedet har udviklet sig og med de muligheder, der ligger i det. Det betyder dog også, at vi skal agere anderholde balancen mellem udbud og efterspørgsel er blevet en smule sværere end tidligere,’ forklarer Friland-direktøren i årsberetningen under overskriften ’Nye tider’.

Friland forventer fortsat vækst i de kommende år

Selv om Friland forventer yderligere fald i afregningen for de økologiske svin, er det en optimistisk Henrik Biilmann, som kigger frem mod 2018

De seneste år har været lidt af en fest for de økologiske svineproducenter, som ifølge Friland-direktør Henrik Biilmann nu skal vænne sig til mere normale tilstande på markedet.

- Vi kommer fra en periode med et overophedet marked med overophedede priser, og jeg forventer, at afregningen kommer til at gå yderligere ned i 2018, siger Henrik Biilmann, som dog ikke mener, at fremtidsperspektiverne bør give landmændene søvnløse nætter.

- Jeg tror, vi vil få en fornuftig ba-

fagfolkAdgangkunforfrabranchen

lance mellem udbud og efterspørg-

tjene penge, siger han.

Væksten fortsætter

Han er overbeviste om, at efterspørgslen på økologisk kød vil fortsætte med at stige – både i Danmark og på eksportmarkederne.

- Det er det signal, vi får fra vores kunder, så nu skal vi udvikle vores sortiment i samarbejde med kunderne og samtidig vise, at vi kan levere de mængder, de efterspørger, siger Henrik Biilmann i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet, hvoraf det fremgår, at selskabet samlet betalte 280 mio. kr. i tillæg til andelshaverne.

Holder fast i vækstambition

Friland har tidligere på året luftet en ambition om en årlig vækst i volumen på 5-15 procent, og den målsætning holder Henrik Biilmann fast i, selv om selskabet har fået konkurrence på hjemmemarkedet, og det seneste år ikke har været i stand til at leve op til det vækstmål.

Den voksende mælkeproduk-

Nürnberg, Tyskland 14. – 17.2.2018

Økologien dominerer Frilands kødkoncepter

Selv om Frilands økologiske omsætning sidste år faldt med 14 mio. kr. bidrager de økologiske kødkoncepter stadig med over 80 procent af omsætningen.

slagtning. Det seneste år steg antallet af slagtede øko-grise hos Friland

alligevel gik tilbage med fem mio. kr., hænger det især sammen med faldende priser på eksportmarkedet. og udnytte de muligheder, som der er i et vækstmarked.

Udsigt til fortsat fremgang i udlandet

EKSPORT: Frilands eksportandel procent, og selskabets direktør, Henrik Biilmann, ser gode muligheder for, at eksporten fortsætter med at vokse i de kommende år.

Mens 55 procent af omsætningen stammer fra hjemmemarkedet, er Frankrig og Tyskland de vigtigste eksportmarkeder, som bidrager med henholdsvis 24 og 18 procent af selskabets omsætningen.

- Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi sætter ny eksportrekord i

2018, siger Henrik Biilmann. Mens de økologiske grise bidrager med 53 procent af selskabets samlede omsætning, er det udenlandske kunder, som køber 70 procent af det danske svinekød.

På oksekødsfronten valgte Friland det seneste år igen at give hjemmemarkedet førsteprioritet, men en mere jævn tilgang af dyr hen over året, gjorde det muligt at øge eksporten en smule. Andelsmæssigt udgør eksporten nu 15 pct. mod 12 pct. sidste år.

VERDENS FØRENDE FAGMESSE VIL EFTERLADE ET VARENDE INDTRYK.

I år kan du se frem til en enestående produktmangfoldighed fra mere end 2.700 udstillere, der igen begejstrer med konsekvent certificerede økologiske fødevarer. Oplev økologibranchens netværksplatform med en førsteklasses fagkongres, og dyk ned

INFORMATION

Strauss & Partnere

i samarbejde med

into natural beauty

International Fagmesse for naturkosmetik og personlig pleje

i de tematiske specialområder:

Verdens førende fagmesse for økologiske fødevarer into organic GEM DATOEN DIREKTE I DIN KALENDER.

• Nye produkter og trends

• Oplev og opdag

• Viden og læring

Find allerede nu information på: BIOFACH.COM

T +45. 70 20 21 81 mail@strausspartner.com

ARRANGØR NürnbergMesse

T +49 9 11 86 06 - 49 09

F +49 9 11 86 06 - 49 08 visitorservice@ nuernbergmesse.de

Malmø-messe tiltrak mange danske kunder

Spændvidden var stor blandt de mange potentielle kunder, som gæstede den svenske økologimesse Nordic Organic Food Fair, og mange af dem kom fra Danmark

MESSE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Som altid når de danske øko-producenter præsenterer deres varer i udlandet, trækker de mange potentielle kunder til, og for Økologisk Landsforenings nye eksportchef Pernille Bundgård blev det en både god og lærerig oplevelse at deltage i sit første eksportfremstød for dansk økologi.

- Det er mit indtryk, at udstillerne var godt tilfredse. De havde mange spændende produkter med til Malmø og der var en rigtig god stemning på messen, siger Pernille Bundgård, som har erfaringer fra 25 års arbejde med at sælge danske fødevarer.

- Der var mange danske indkøbere på messen, men jeg kunne godt tæn-ske, siger den danske eksportchef.

Eksportchefen kigger forbi Da Pernille Bundgård landede i eksportafdelingen i Økologiens Hus, varske fællesstand i Malmø allerede på plads, og Pernille Bundgård benyttede primært messen til at udvideducenter, som hun skal arbejde tæt sammen med i de kommende år.

- Messen fungerer som et stort

mødelokale. Det var en god oplevelse, og jeg føler mig allerede godt

gode snakke og glæder mig sindssygt meget til at hjælpe producenterne med at få solgt deres varer i udlandet, siger Pernille Bundgård.

Hun har allerede fået de første ideer til, hvordan Økologisk Landsforening kan bidrage til at sætte endnu mere skub i eksporten i de kommende år.

I den forbindelse mener hun, at det er en stor fordel at hun kommer med en kommerciel baggrund.

- Men nu vil jeg bruge den kommende tid til at besøge medlemsvirksomhederne og danne mig et indtryk af, hvordan vi kan hjælpe hinanden, siger eksportchefen.

Første gang var vi for grønne

På messen mødte hun bl.a iværksætterparret Katja Krause og Morten Jensen fra kinoa.dk.

Deres varer er allerede inde i Føtex, Bilka og udvalgte SuperBrugsener og Meny-butikker.

Det er kun to år siden at de etablerede deres virksomhed, og da de sidste år deltog på verdens største økologimesse BioFach i Nürnberg

turchok.

- Vi havde opdaget, hvor lille Danmark er, så ville gerne ud over grænsen, men vi var helt grønne og havde ikke selv inviteret kunder til standen, siger Morten Jensen.

På det tidspunkt producerede de selv deres produkter i et industrikøken. I dag er den opgave outsourcet, så de har mere tid til salgsarbejdet, og det gav pote i Malmø.

vi mulighed for at neværke med andre producenter, siger Katja Krause.

Eksportchef Pernille Bundgård t.h. benyttede messen til at hilse på mange af de økologiske producenter, hvis produkter hun i de kommende år skal være med til at hjælpe ud i verden. Her besøger hun Kinoa-standen, hvor iværksætterparret Katja Krause og Morten Jensen frister med musli, grød og mange andre produkter, som alle indeholder frø fra quinoa-planten.

Medvind for veganske

Efterspørgslen efter kødløse fødevarer vokser markant i disse år,

den danske fællesstand i Malmø havde deres egne bud på de veganske og økologiske produkter, som skal være med til at drive udviklingen i retning af en fremtidigserede proteiner

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Ud over Orkla-ejede Naturlig, som i løbet af de seneste år har skabt en loyal kundebase i de nordiske lande, fristede en ny spiller på det nordiske marked i skikkelse af LikeMeat Nordic, også med et bredt sortiment af veganske produkter.

Det er Toke Fonsbøl, som står i spidsen for selskabet, der har fået eneret på at forhandle produkterne fra LikeMeat til kunder i Norden og de baltiske lande.

- Vi adskiller os fra mange af de

Svenskerne efterlyser veganske færdigretter

VEGANSK: De veganske produkter fra Naturlig og LikeMeat rammer lige midt i skiven på en stærk, klima- og dyrevenlig trend, som handler om kødfri og økologiske fødevarer. En ny svensk undersøgelse viser, at de svenske forbrugere efterlyser et bredere sortiment af vegetari-

Smartson for producenten Lazy Vegan, og ifølge Dansk Handelsblad, tyder resultatet på, at dagligvarehandlen halter bagefter i forhold til at imødekomme det voksende behov.

Ifølge den svenske undersøgelse savner næsten alle, der jævnligt spiser kødfrit, større variation i sortimentet af vegetariske færdigretter.

øvrige producenter ved at have et bredt sortiment til både frost og køl, og det er nødvendigt, hvis du vil ind på det nordiske marked, siger Toke Fonsbøl.

Medbragte egne kokke

Som navnet antyder, forsøger LikeMeat at lave veganske varianter af de kødprodukter, som forbrugerne er vant til at bruge. For nye veganske forbrugere kan det dog være en stor udfordring at få de plantebaserede produkter til at smage ’rigtigt’, da de i udgangspunktet er relativt smagsneutrale.

For at vise, hvordan man kreerer den gode smag, havde Toke Fonsbøl derfor inviteret kokken Sigrid Barfod fra den veganske take away-café Mi-

kuna fra Aarhus, med på standen, og det betød, at der ofte stod en kødrand af gæster foran standen.

Festival viste vejen

- Tidligere brugte vi konventionelle råvarer, men da vi havde en stand på Roskilde Festival i år, hvor der var et krav om 90 procent økologi, kom vi i kontakt med Like Meat. Deres produkter er både bedre og økologiske, og så er de faktisk billige i forhold til andre mærker, siger Sigrid Barfod. Hun har i mere end tre år serveret mad for århusianerne, og det er langt fra alle kunderne, som lever rent vegansk, mange har blot lyst til et kødfrit produkt, fordi det smager godt, fortæller hun.

- Når strukturen i de veganske

varer

“Vi har fra starten sagt, at vi vil gå efter de største spillere, så jeg er meget tilfreds med, at vi havde besøg af både Coop Sverige og ICA

produkter er i orden, er det faktisk ikke så vanskeligt at ramme kødsmagen, siger Sigrid Barfod.

Besøg af de store spillere

For LikeMeat er det ifølge Toke Fonsbøl det helt rigtige tidspunkt at rette blikket mod kunder i Sverige, da selskabets produkter allerede i et vist omfang har fundet vej til kunder i både Norge, Finland og ikke mindst i Danmark.

er vi inde hos Kiwi, Spar og Meny, og i Danmark leverer vi til både Coop og Dansk Supermarked, siger Toke Fonsbøl, som er meget tilfreds med udbyttet af den svenske messe.

- Vores stand var meget velbesøgt, og vi har fra starten sagt, at vi vil gå efter de største spillere, så jeg er meget tilfreds med, at vi havde besøg af både Coop Sverige og ICA, og vi skal følge op på.

Mät er sulten efter kunder på de nære eksportmarkeder

Alice Brunsø og Mät vil opbygge et helt univers af økologiske snack- og børnemadsprodukter

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Mät og Alice Brunsø var en af debutanterne på den svenske messe,

- Her i Malmø har vi proteinbarer med, men allerede til næste år kommer der nye produkter, og vi vil gerne opbygge et helt univers af økologiske snack-, morgen- og børnemadsprodukter, siger Alice Brunsø. Hun er forlovet med iværksætterikonet Christian Stadil, der har opbygget en milliardformue ved at beskæftige sig med blandt andet

modetøj, emballage og fødevareteknologi, og den forbindelse giver hende mange åbenlyse fordele som iværksætter – både i forhold til rådgivning og startkapital.

Sammen har parret etableret virksomheden Mät, der i første omgang lancerer en serie af proteinbarer, men som efter planen vil følge op med en serie af økologiske produkter, der har det tilfælles, at de alle er helt uden sukker og har æggehvideprotein, som er letoptagelig, som en af hovedingredienserne.

Naturligt næste skridt - Vi er kommet rigtig godt i gang i Danmark, hvor vi er inde hos både Dansk Supermarked og Coop. Hvis vi skal videre, skal vi til udlandet, og så ligger det lige til højreskøjten at gå efter de nordiske kunder, men vi vil også gerne ind på det tyske og engelske marked, hvor vi kan se, at økologien rykker, siger Alice Brunsø.

Som nyetableret virksomhed deltog Mät for to år siden på verdens største fødevaremesse Sial.

- På det tidspunkt var vi slet ikke klar. Det er vi nu, siger Alice Brunsø

Hun oplever, at mange forbrugere undlader at kigge på ingredienslisten, når de køber ind. Derfor er det vigtigt at opbygge et let genkendeligt brand, som folk har tillid til.

- Det handler om ærlighed og tro-

- Jeg laver kun produkter, som jeg gerne vil servere for mine egne børn. Så tror jeg også, at andre gerne vil servere dem for deres børn, siger Alice Brunsø fra Mät-standen i Malmø. Foto: Andreas Mikkel Hansen

værdighed, og jeg vil ikke sælge noget, som jeg ikke vil servere for mine egne børn.

Opgaven med at producere proteinbarerne har hun lagt i hænderne

ØL er en økologisk motivationsmaskine

’World Leading Organic Nation’. Det er nøglebudskabet i en kort video om økologimarkedet i Danmark. Da Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck holder sit oplæg om ’Den danske model’ på Nordic Organic Food Fair, er videoen også krogen i publikum

DEN DANSKE MODEL AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

- ’World Leading Organic Nation’. Det er et ret dristigt statement. Jeg har rejst rundt i verden og holdt oplæg i over 30 lande. Det centrale, jeg siger om den danske model, er: At vi har en innovativ økologi-politik, og at samarbejdet i sektoren lige fra retail over foodservice til det politiske system bringer hele værdikæden sammen, siger Paul Holmbeck. Og så fodrer han de fremmødte i messen ”Organic Theatre” med fakta om, hvordan Økologisk Landsforening (ØL) arbejder med at bane vej for økologien – fx ved at arbejde strategisk med alle kæder i detailhandlen og via lobbyisme på Christiansborg og i Bruxelles. - Det vigtigste er at skabe motivation – vi skal være en motivationsmaskine. Du skal tage folk, hvor de er. Empati er et must. Hvad er vigtigt for dem? Det gælder ikke mindst, når vi er ude og lave omlægningstjek.

I Malmø forklarede Paul Hombeck at Økologisk Landsforening fungerer som en motivationsmaskine.

Foto: Andreas Mikkel Hansen

Hvilken betydning vil det have for den enkelte landmand og hans produktion at lægge om til økologi, spørger Paul Holmbeck. Evnen til at være empatisk går igen hele vejen gennem værdikæden, forklarer Paul Holmbeck, der gennem sine mere 20 års arbejde i den økologiske branche nok har brugt mere krudt på lobbyisme end direktørerne i sammenlignelige organisationer: - Vi har for eksempel politiske partier, der støtter økologien på grund af dyrevelfærd, andre gør det på grund af lønsomheden for erhvervet. Og der skal du have argumenterne klar, der taler ind i deres verden.

på Ørbæk-familien, som driver Mols Organic på Djursland.

- Vi tjener ikke penge endnu, men jeg forventer at, Mät giver overskud om to år, siger Alice Brunsø.

Knuthenlund løb med seks medaljer i London

OST: Knuthenlund på Lolland laver nogle af verdens bedste oste. Det blev bekræftet i forrige weekend, da 3.001 oste konkurrerede ved World Cheese Awards i London, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Det lykkedes for i alt 13 danske ost at få medaljer. Otte af ostene kom fra gårdmejeriet på Knuthenlund Gods på Lolland, og seks af dem var blandt medaljetagerne.

Det blev til en guld-, en sølv- og

- Vi er godt tilfredse. Det er første gang, seks ud af otte får noget, siger Jesper Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund til Folketidende. Guldmedaljen gik til rødkit-osten Simonsens Signatur.

Gårdmester vokser ud af kælderen

Familien bag wepshoppen gårdmester.dk tror på en stor fremtid for færdige måltidsløsninger på frost

WEBSHOP

Det er torsdag, og som altid tårner

Siden tre søskende for to år siden overtog Sødams webshop, har de både mangedoblet sortiment og omsætning.

Tidligere havde Mia Høybye Duus en travl karriere som indkøber i tøjkoncernen Bestsellers hovedkvarter på havnen i Aarhus. Nu er hun direktør for og medejer af den økologiske webshop Gårdmester, og i dag er det specialbyggede egebord hjemme i køkkenalrummet hendes foretrukne arbejdsplads.

Skifter fra Bestseller til Gårdmester

Efter ti år i Bestsellerkoncernen skiftede Mia Høybye Duus tøjkollektioner ud med tøris og økologiske frostvarer og balance

KARRIERE AF JAKOB BRANDT

Før ægteparret Rasmus og Mia Høybye Duus valgte at etablere Gårdmester sammen med Mias to søskende, havde de begge travle erhvervskarrierer i Aarhus. Rasmus som managementkonsulent hos BDO, mens Mia var ansat som indkøber i Bestsellers hovedkontor i Aarhus.

Da den yngste af parrets to børn blev født med et hørehandicap, indså de, at det var vanskeligt at få to travle erhvervskarrierer til at harmonere med forældrerollen.

Det var baggrunden for, at Mia Duus efter ti år hos Bestseller i 2015 valgte at skifte fra rollen som indkøber af kollektioner til Vera Modamærket, til at blive eneste ansatte i iværksætterselskabet Gårdmester,

som sælger økologiske frostvarer over nettet.

Køkkenet er mit nye kontor

Siden har det specialdesignede køkken/spisebord af solide egeplanker

hjemme i privaten i Aarhus været hendes primære arbejdsplads, og hun lægger ikke skjul på, at det er et kæmpe spring fra den travle myretue i en multinational tøjkoncerns hovedsæde på haven i Aarhus til rollen som direktør for en lille enmandsbetjent webbutik, der handler med frosne fødevarer.

- Det kan godt være, at jeg ikke arbejder færre timer og jeg savner nogle kolleger, men arbejdsglæden er større, og jeg har fået en meget mere

hente børnene lidt tidligere om eftermiddagen, siger Mia Duus.

Tættere på familien

Selv om hun ofte napper et par arbejdstimer om aftenen, når børnene er lagt i seng, er hun glad for sit karriereskifte, hvor hun på den ugentlige pakkedag får hjælp af sine to søskende, som begge er medejere.

Med en uddannelse som fotojournalist bidrager lillesøsteren, Liv Høybye Jeppesen, desuden med tekster og billeder til den løbende markedsføring via de sociale medier.

Ompakning halvere spildet

Ny forsøgsordning skal halvere madspildet hos Netto, som hver dag kasserer 30 ton frugt, hvoraf hovedparten intet fejler

MADSPILD

AF JAKOB BRANDT

Hver dag smider Netto over 30 ton frugt og grønt ud. Størstedelen af varerne er der intet i vejen med, men hvis for eksempel en pose økologiske æbler indeholder et enkelt råddent æble, er butikken ofte nødt til at kassere hele posen.

Hver gang Netto kasserer et stykke dårlig frugt og grønt, ryger der i gennemsnit seks - syv stykker gode, lækre og salgbare stykker med i skraldespanden. Årsagen er regler, der gør det meget svært at sortere og ompakke fødevarer. Med en ny forsøgsordning med ompakning af frugt og grønt vil Netto nu reducere madspildet i butikkerne med 50-60 pct. Kædens landedirektør, Brian Seeman Broe, fortæller, at Netto er den første dagligvarekæde, der vil udnytte de muligheder, der ligger for ompakning for yderligere at nedbringe madspildet i butikkerne.

- Alle de varer, vi sælger, skal leve op til skrappe krav om sporbarhed. I praksis gør det det utroligt svært for os i detailhandlen at sortere enkelte stykker beskadiget frugt og grønt fra og sælge de gode stykker i pakningerne videre. Konsekvensen er et ekstremt res-

Konkret betyder ordningen, at medarbejderne i Netto løbende gennemgår alle de frugt- og grøntvarer, der er sorteret fra, fordi der er enkelte stykker med fejl. Herefter bliver de stykker frugt og grønt, som ikke er egnede til at blive solgt, smidt ud, mens de resterende, gode varer pakkes om i en særlig pose , der bliver solgt til nedsat pris under navnet ’Mad skal spises’.

sourcespild - men det giver ingen mening at smide mad ud, som ingenting fejler. Derfor har vi valgt at sætte en forsøgsordning i gang, hvor vi vil sortere, ompakke og sælge det frugt og grønt, som ellers pr. automatik ville blive smidt ud, selv om der intet er i vejen med det, siger Brian Seeman Broe.

Markant mindre madspild Forsøgsordningen kører foreløbig i en periode på tre måneder i tre butikker i Odense, Aarhus og Kø-

Sandager brugs vandt Coops DM i økologi

Butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen dystede i uge 40 og 41 om at være Årets Bedste Økosælger. Det skete som led i Coops omdiskuterede Øktober-kampagne, der resulterede i det hidtil største øko-salg i en måned.

Øko Award 2017 løftede omsætningen til indeks 145 i de deltagende butikker. Vinderen af Coops DM-titel blev Dagli’Brugsen Sandager, som modtog en check på 10.000 kr., og kommer på en inspirationstur til Købehavn for at besøge økologiske spydspidsbutikker.

benhavn. Sammenlagt smider de tre butikker omkring fem et halvt ton frugt og grønt ud om måneden. Nettos egen vurdering er, at det kun er 40-50% procent af det, der kasseres, som ikke er egnet til at sælge videre. Alt andet lever til fulde op til kravene om førsteklasses varer.

Når forsøgsperioden er færdig efter tre måneder, vil Netto evaluere resultaterne og afgøre, om ideen er effektiv nok til at blive udrullet i alle Netto-butikker.

Dagli’Brugsen Sandager øgede økologisalget med index 247 og blev dermed en værdig vinder og Coops interne DM i økologi. Foto: Sine Fiig

Ny mavepuster til burægproducenterne

Dansk Supermarked

buræg. Det betyder, at Føtex, Netto og Bilka har solgt det sidste buræg

Dermed følger dagligvarekoncerdagligvarerbutikker, der gennem

de seneste år har droppet salg af æg fra høns i bure. Irma udfasede allerede buræggene i 1993, og Kvickly gjorde det samme i 2013. I november 2015 fjernede Lidl alle buræg fra hylderne, og fra 1. januar 2017 var også alle skjulte buræg fjernet fra Lidls egne pro-

dukter. Det er også den vej, de øvrige dagligvarekæder går. Coop-kæderne er kommet langt med at fjerne de skjulte buræg fra de sammensatte varer, og Dansk Supermarked bebuder, at buræg skal være helt væk fra produkterne i 2019. jb@okologi.dk

ANNONCER

TID & STED

Januar

17.-18. januar. NutriFair - fagmesse for husdyrproducenter. Mød rådgivere fra Økologisk Landsforening og få en snak om omlægning, grønt, generationsskifte, svin nye ejerformer..... Messe C, Vestre Ringgade 101, Fredericia. Se nutrifair.dk for nærmere oplysninger

20. januar kl. 9–19 på KullerupKurser ved Nyborg. Biodynamisk vinterseminar med fokus på de biodynamiske præparater og avlerberetninger. Med Thomas Lüthi, Mette Meldgaard, Susanne Hovmand-Simonsen og Bjarne Schaldemose Reibke. Se programmet på www.biodynamisk.dk

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Søg, og du skal finde - lige her i avisen

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Salg af økologiske juletræer på torvet i Randers

Lørdagene den 2., 9., 16. og 23. december

Det er 22. år, vi sælger nordmann-juletræer på torvet i Randers, Erik Menveds Plads. Stadeplads ved frisør Elgaard.

V Mobil: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård?

Få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi.dk/kalender.

Tid: 6. december 10.00 – 13.00

Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars

Gødning til fremtidens økologer

Bog-nyt

Mad med gran. Johanne S. Philipsen & Julie A. Swane. 56 s. 149 kr. Forlaget Vingefang. Man behøver ikke hente hele

det økologisk dyrkede juletræ ind i køkkenet, men når det nu alligevel skal trimmes lidt forneden, så der er plads til mange gaver, kan man lige så godt udnytte de friske grannåle til at pifte madlavningen op med nye smage. I ’Mad med gran’ er der vejledning i at sanke og anvende gran – fra forårets nye, milde skud til ældre, harpiksholdige nåle – i det søde, syrlige og salte køkken. Andre har brugt gran i madlavningen i århundreder, man kan gratis tage en

lige skove, og med vejledningerne i bogen kan man jo selv prøve. AB

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Den økologiske planteproduktion er i vækst, og alt tyder på, væksten vil fortsætte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til planteavlen. Kom til debatmøde og få ny viden om, hvordan vi kan skaffe gødning til økologien i fremtiden! Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi. dk/debatmode.

Tid: 7. december kl. 10.00 – 15.00

Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele

Bland dig til robuste afgrøder og højere udbytter

Kom til workshop om optimeret markdrift ved samdyrkning af forskellige sorter og arter. Herved udnyttes planternes forskellige gode egenskaber, såsom ukrudtskonkurrence, sygdomsresistens og næringsstofforsyning til at opnå en optimal afgrøde. På workshoppen får du nyeste viden om samdyrkning og sortsblandinger fra arbejdet i Mixbar og DIVERSify. Læs mere på okologi.dk/kalender.

Tid: 11. december kl. 09.00 – 15.00

Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Langærmet T-shirt kr. 300 ,-

Kik på biodynamikken

Læs om de økologiske spisemærker på

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

stude, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256.

Klik på på www.biodynamisk.dk

Her kan du se små film på 2-6 min. om biodynamisk dyrkning:

• Om forskellen på økologisk og biodynamisk

• Derfor er jeg biodynamisk landmand

• Gården som en levende organisme

• Opbygning af jordens frugtbarhed

• Husdyrenes betydning for helheden

• Kompost og biodynamiske præparater

• Kohornets betydning i biodynamisk jordbrug

• Sociale aktiviteter på gården

• Brug af Maria Thuns såkalender

• Dyrkning af grønsager på sandjord

• Gastronomi og biodynamik – en sansetur

• – og flere andre

Interesseret i et omlægningsbesøg for landmænd? Kontakt os på info@biodynamisk.dk og 86 19 94 45

Foreningen for Biodynamisk

Jordbrug • Økologiens Hus, Silkeborgvej 260 • 8230 Åbyhøj

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning

IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr. 15. dec. 5. dec. 623 12. jan. 2. jan. 624 26. jan. 16. jan. 625 9. feb. 30. jan. 626 23. feb. 13. feb. 627

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk .. også for 2018

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

ERHVERV ØKOLOGI

JORD OG PLANTER BRUG KOMPOST I MARKEN

VIRKNING Når organisk materiale komposteres, stabiliseres kulstoffet, så det ikke mineraliseres så hurtigt og går tabt til atmosfæren som CO2. Tilførsel af kompost er en effektiv måde at hæve jordens humusindhold på. I komposteringen opnås også en primingeffekt i forhold til jordfrugtbarheden. Udfordringen er at holde på kvælstoffet under komposteringen, så nettoklimaeffekten er kulstofbindingen minus kvælstoftabet.

I PRAKSIS Michael Meyer fra Eskebjerg i Nordsjælland er planteavler og har begrænset adgang til husdyrgødning. Han er derfor begyndt at kompostere større mængder pileflis sammen med en mindre mængde kvæggylle. Pil indeholder meget kulstof, og kvæggyllen supplerer med kvælstof til komposteringsprocessen. Materialet blandes, der tilsættes kalk og podes med effektive mikroorganismer. Stakken sættes op, så den er trapezformet og ca. to meter høj og flad på toppen. Michael Meyer dyrker sine marker pløjefrit, og komposten spredes oven på en grøn voksende afgrøde.

FAKTA Kompostering fører sædvanligvis til tab af CO2, ammoniak, svovlbrinte m.fl. Det kan udgås ved at opsætte kompoststakken efter Walter Wittes metode. Ved at forme stakken omhyggeligt som en trapez med jord på toppen, undgås skorstenseffekten med tab til følge. Stakken må ikke vendes, men skal kompostere i 3-6 måneder. I landbruget er der kun halm som egentlig kulstofkilde, men træflis, have-parkaffald, tagrør, og lignende er gode kulstofkilder, som hæver kompostens kvalitet og jordforbedrende evne.

ØKONOMI Der er omkostninger til fremskaffelse af husdyrgødning og kulstofkilder samt opblanding og opsætning af komposten.

KLIMAEFFEKT: OP MOD HALVDELEN AF TØRSTOFFET I KOMPOSTEN KAN BINDES VARIGT I JORDEN SOM HUMUS, HVILKET SVARER TIL ADSKILLIGE TON KULSTOF

GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost, Økologisk Landsforening, 2015.

kørespor på Skiftekær øger jordens frugtbarhed. Foto Anna-Christa Bjerg.

VIRKNING Faste kørespor forbedrer dykningsbetingelserne i marken. Jorden bevarer en mere naturlig lejring, risiko for erosion og lattergasudslip reduceres, og jordens biologi forstyrres mindre. Der ved forbedres omsætningen, så organisk kvælstof bliver lettere tilgængeligt, og gødskningsbehovet mindskes. Klimaeffekten skyldes nedsat dieselforbrug, reduceret lattergasudledning og reduceret gødningsbehov.

I PRAKSIS På Skiftekær på Tåsinge dyrker Peter Bay og Marie Ejlersen grøntsager og kløver på 268 ha. Blandt andet en forbedret forsyning af næringsstoffer var årsag til, at Peter Bay siden 2013 har dyrket alle afgrøder i et 2,15-meter-system med faste kørespor. Udbyttet er siden etablering af faste kørespor steget med 20 %. Alle maskiner til markarbejdet har Peter Bay selv i sin maskinpark.

FAKTA Hvordan faste kørespor implementeres i praksis afhænger af, hvilke afgrøder, du dyrker. Det mest enkle er at starte i græsmarker.Under hollandske forhold er lattergasemissionen halveret ved brug af faste kørespor. Faste kørespor kombineres ofte med reduceret jordbearbejdning, som har positiv indflydelse på jordens kulstofbalance. Det anslås, at klimabelastningen kan reduceres med ca. 25 % eller 750 kg CO2e/ha/år for gennemsnitlig landbrugsjord. Brændstofreduktionen afhænger af produktionsform, men op mod en halvering er fundet, hvor udgangspunktet var intensiv jordbearbejdning. Investering i autostyring er nødvendig for at sikre, at maskinerne kører samme sted hver gang. Det kan være en udfordring at tilpasse hele maskinparken til fast arbejdsbredde.

ØKONOMI En GPS koster ca. 130.000 kr. Hertil kommer omkostninger ved evt. køb af tilpassede maskiner – jo flere forskellige afgrøder, des større investering.

KLIMAEFFEKT: 750 KG CO2e/HA/ÅR SPARES VED AT ETABLERE FASTE KØRESPOR PÅ EN GENNEMSNITLIG DANSK LANDBRUGSJORD

din økologirådgiver, en maskinrådgiver eller CTF Europe.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.