Økologi & Erhverv nr. 621 17-11-17

4

I gang for 1 million kroner

Med input fra Økologisk Landsforening skriver de agrarøkonomstuderende fra otte landbrugsskoler forretningsplaner, der skal bringe dem tættere på drømmen om at blive selvstændige.

ØKOLOGI

5

Udnyt koens naturlige rytmeBioFach-holdet 2018 er sat

Siesta-afgræsning, hvor køerne kommer på stald om middagen, kan være en ny måde at få mere mælk i afgræsningsperioden.

De danske udstillere på den økologiske fødevaremesse BioFach i Nürnberg har i 2018 særligt fokus på innovation og nye produkter.

20

ERHVERV

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

37. årgang

Mere økologi og mindre kød i offentlige køkkener

Fire partier har fremsat et forslag i Folketinget om genetablering af den pulje, der har hjulpet

gang med økologi i køkkenerne

FOODSERVICE: Mere end 1.400 kommunal- og regionspolitikere, der ønsker mere økologi i de offentlige køkkener, får nu opbakning fra en række partier i Folketinget. Enhedslisten, Alternativet, SF og Det Radikale Venstre fremsatte sidste fredag et beslutningsforslag i Folketinget om oprettelse af en årlig pulje på 30 mio. kr. i årene 2018-2021 til fremme af økologisk og plantebaseret kost i offentlige køkkener. En lignende pulje har i årene 2012-2017 fået over 30 kommuner samt en lang række regionale og statslige institutioner i gang med omlægning til typisk 60 procent økologi.

- Forslaget bygger på en succes, hvor mange kommuner og regioner er kommet i gang med økologi, og

satte forslag vil hjælpe kommunerne på vej, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Han fortsætter:

- Mere økologi i de offentlige køk-mænd kan lægge om til økologi.

Glade vegetarer

Også i Dansk Vegetarisk Forening er der glæde over forslaget.

- Det nye forslag vil gøre det muligt for mange offentlige køkkener at sikre titusindvis af vegetarer og veganere et reelt ernæringsmæssigt forsvarligt valg i offentlige køkkener, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

- Vi ved, at 44 procent af dan-

skerne mener, at offentlige køkkener altid som en valgmulighed bør tilbyde et vegetarisk måltid helt uden animalske fødevarer, siger RuneChristoffer Dragsdahl.

Støtte til uddannelse

Puljen vil bl.a. støtte efteruddannelse af køkkenpersonale samt planlægning og gennemførelse af omstilling til min. 60 procent økologi og tilbud om ernæringsrigtig vegetarisk mad til de borgere, der ønsker det. - Det er de madprofessionelle på plejehjem, daginstitutioner, hospitaler og rådhuse, som har været drivkraften for den grønne omlægning. Det kræver nytænkning og stærkt håndværk, og derfor skal de bakkes op med efteruddannelse, omlægningshjælp og konkrete mål fra kommunal- og regionspolitikere, siger Paul Holmbeck.

- Madprofessionelle laver mere mad fra bunden, bager eget brød, bruger mere grønt og laver mere varierede menuer. Ved at reducere spild, købe varer i sæson og bruge mere grønt og mindre kød kan de lidt dyrere økologiske råvarer rummes i budgetterne, samtidig med at måltiderne bliver sundere, friskere og mere klimavenlige.

Flertal er muligt Økologisk Landsforening vurderer, attal for forslaget.

- Når vi snakker økologi som vej til beskyttelse af grundvandet, mere dyrevelfærd og erhvervsudvikling, er det emner, hvor der er politisk støtte i kommunerne - på tværs af partierne. Og vi fornemmer en posi-

Folketinget til mere økologi i offentlige køkkener, så der kan meget vel

nye pulje til fremme af økologi, siger Paul Holmbeck.

ib@okologi.dk

MENINGER MENNESKER

Årets Unge Landmand

En sej jyde som har formået at skabe noget nyt og er omhyggelig, grundig og innovativ. Sådan sagde dommerne om Thomas Bertram, der er blevet kåret som Årets Unge Landmand 2017. Den 27-årige økologiske svineproducent fra Nordjylland modtog prisen på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

Grisehytter på hjul

Grisehytter med varmelamper og hjul. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er netop, hvad den 27-årige økologiske svineproducent Thomas Bertram har designet og bruger på sit landbrug med stor succes. Nu har han fået prisen som Årets Unge Landmand 2017. Begrundelsen lød blandt andet: Thomas er en sej jyde, som har formået at skabe noget nyt, og som har sat den økologiske måde at passe grise på i et nyt perspektiv. Han er en dygtig, omhyggelig, grundig og innovativ landmand med god

Thomas Bertram, der i 2017 købte gården med økologiske grise i Jerslev ved Brønderslev, var glad og overrasket over at modtage prisen.

- Det her er en stor succes for mig, det er så fedt. Og unge landmænd: Der er så mange muligheder i landbruget, grib chancen. Jeg blev selvstændig, det kan i også, sagde Thomas Bertram.

Udgiver

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 6.500

ISSN 1904 - 1586

Et forandringsdrivende landbrug

LEDER AF PER KØLSTER

Er man landmand i dag, er det - frit citeret fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i hans nylige hilsen til hans medlemmer –’ikke nok at være forandringsparat, man skal også være forandringsdrivende’. Intet kan være mere sandt. I sin hilsen fortsætter han med også frit at citere vores statsminister for på LF’s delegeretmøde at have gjort sig munter over en sammenligning mellem Venstre og landbruget, nemlig ”at lige meget hvad man gør, så står der altid en møgspand og venter.”

Men er det ikke ganske enkelt per de, man er uenige med, nærmest altid står parate med møgspanden? Helt så logisk er det derimod ikke for landbruget, som er et erhverv og ikke et politisk parti. Landbruget er for mange en dejlig blanding af et livsvilkår og en livsstil på den ene side og så et mangfoldigt erhverv på den anden side. Men ikke nok med at landbruget er en privat affære, landbruget er også en meget dominerende medspiller i samfundet både i forhold til at skabe arbejdspladser, samfundsøkonomi og miljømæssige udfordringer. Og heri kan landbruget ligne et politisk parti af en eneste grund, som Martin også citerer statsministeren for at fremhæve, nemlig at erhvervet skal tale med én stemme.

Men er det nu heldigt? Er det ikke netop den historiske akilleshæl, som gør, at møgspanden står og

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Økologiske landmænd arbejder dagligt for både at møde borgerne eller forbrugerne, der hvor de stiller krav til landbruget, og for at sikre det, som de økologiske landmænd selv ønsker med deres drift og forventninger til fremtiden.

“

Det betyder, at vi skal benytte en respektfuld tone i den offentlige debat, imellem, når vi snakker om forskelligheder, men hvor vi altid (altid!) gør det med respekt for netop forskelligheden.

venter? Martin kan fortælle, at hele 43 pct. af landmændene i hans organisation mener, at ”en form for samfundskontrakt mellem landbruget og befolkning er noget, vi skal lave mere af i fremtiden.” Heri kan vi være ikke bare 43 pct. men 100 pct. enige. Fordi det netop er dét, vi gør som økologer og i Økologisk Landsforening: Vi arbejder dagligt for både at møde borgerne eller forbrugerne, der hvor de stiller krav til landbruget, og for at sikre det, som de økologiske landmænd selv ønsker med deres drift og forventninger til fremtiden.

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Denne pagt mellem forbrugere, samfund og landmænd er den helt afgørende forudsætning for økologien. Vi er optagede af at sikre en maksimal troværdighed, ved at sige det vi gør, og gøre det vi siger. Så ja, mere af det.

Men betyder det så, at vi eller landbruget kan tale med én stemme? Svaret er lige så indlysende som spørgsmålet er problematisk: Nej, selvfølgelig er der divergerende opfattelser, og landmænd er lige så forskellige som alle mulige andre befolkningsgrupper. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal tale med én stemme. Nej. Vi skal netop tale med mange stemmer. Det er her, landbrugets troværdighed kan stå sin prøve.

Det forudsætter selvsagt, at vi kan tale åbent om vores forskelligheder, at vi kan blive meget konkrete, når vi omtaler forskellige produktionsmetoder og deres forskelligheder i for eksempel anvendelse af hjælpestoffer og dyrevelfærd. Og det betyder, at vi skal benytte en respektfuld tone i den offentlige debat, hvor vi

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

snakker om forskelligheder, men hvor vi altid (altid!) gør det med respekt for netop forskelligheden. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi som økologer i tide og utide må lægge ryg til drøje hug fra modstandere. Det gør mange økologer utrygge ved at skulle stille op til snakken i familiære og kollegiale sammenhænge. De tider burde være forbi. Tiden må være til at ranke ryggen, stå ved, og kunne få nogle solide og konstruktive snakke om, hvad der skal til for at møde fremtiden. Økologerne er så absolut en del af løsningen, selvom vi også har meget, vi skal lære. Vi er ikke problemet, selvom nogen gerne vil have det til at se sådan ud. Ved at se på styrker og svagheder, ved at se på løsninger og fremtider, så er vi en tungtvejende del af det konstruktive forandringsdrivende landbrug. Vi har brug for optimismen og selvværdet, vi har ikke brug for at kives, omverdenen dømmer det hårdt. Så op på hesten og dyrk mangfoldigheden, debatten, åbenheden, selvtilliden og respekten – hele vejen rundt.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 Landmand for 1 million. Er det muligt?

Ja, siger Økologisk Landsforening, som står bag projektet: I gang som selvstændig for 1 million. Projektet gennemføres i samarbejde med otte landbrugsskoler

4 Der er mange muligheder i svineproduktion

5 Udnyt koens naturlige rytme

Siesta-afgræsning, hvor køerne kommer på stald om middagen, kan være en ny måde at få mere mælk i afgræsningsperioden.

6 Drejebog viser vej til økologisk biogas

En ny drejebog og et biomassekatalog skal være med til at fremme udbredelsen af økologiske biogasanlæg og dermed styrke næringsstofforsyningen og recirkuleringen af restprodukter i den økologiske produktion.

7 Klimaskole til formiddagskaffen

Landbrugets klimaaftryk skal ned - om ikke andet, så fordi forbrugerne forventer det. Sådan kan man kort fortalt sammenfatte stemningen på det første erfamøde i Økologisk Landsforenings Klimaskole i Vejle Kommune.

9 Manifest for dyrevelfærd

Them Andelsmejeri er ved at udarbejde et fælles værdisæt, der skal øge dyrevelfærden hos deres producenter.

10 Mangel på næringsstoffer begrænser udbyttet

11 Nytænkning skal øge udbytterne Økologirådgivere skal de næste tre år udvikle nye rådgivningsprocesser, så den store tilgængelige viden om sædskifte og næringsstofforsyning bliver implementeret ude på bedrifterne.

12 56 spisemærker i et hug

Fredag 1. december bliver en festdag for personale og patienter på

Odense Universitetshospital, som denne dag fejrer, at hospitalets 56 køkkener modtager det økologiske spisemærke i bronze.

13 Stor vækst i markedet for foodservice

Økologisk Landsforening forventer, at salget i den økologiske foodservicebranche vokser med 25 pct. i 2017.

14 Økologien fylder tre haller

For få år siden kunne de økologiske udstillere på landets fødevaremesser være på en enkelt fællesstand, men på Foodexpo 2018 fylder økologien tre haller.

15 Køkkener får inspiration via nye lokale netværk økologiske køkkener kan mødes og dele erfaringer og hente ny inspiration til arbejdet med økologiske råvarer.

16 Comwells grønne revolution

15 af de økologiske spisemærker, som Fødevarestyrelsen har uddelt i år, gik til Comwells danske hoteller. Økologi & Erhverv besøgte i sidste uge kædens hotel i Kolding midt i middagsbuffeten.

17 Flere får spisemærker

18 Nohrlund lufter de globale ambitioner Nordens første økologiske cocktailfabrik er åbnet i Hvidovre, men ambitionerne rækker langt ud over landets grænser.

Naturtilstanden i Tversted Å er løftet markant på to år Hvis man går med drømmen om at gøre en forskel for naturen i sit nærområde, er en af mulighederne at starte en naturplejeforening. Det har Søren Pedersen fra Bindslev i Vendsyssel gjort, og hans råd er simpelt: Gør det!

De økologiske køkkener har fået en stærk stemme

Økologisk Landsforenings nye medlemsgruppe af professionelle køkkener har nu rundet 100 medlemmer, og det giver dem bedre mulighed for at påvirke kursen for økologiens udvikling.

20 Eksport skal give kylling luft under vingerne De danske udstillere på BioFach i Nürnberg har i år særligt fokus på innovation og nye produkter.

21 Nyt transportselskab leverer fødevarer til hele landet

De økologiske fødevareproducenter har fået en ny logistikstreng til at kanalisere deres varer ud til slutbrugerne.

Økologisk Landsforening:

Kontrol skal ikke

være en byrde

Økologisk Landsforening arbejder for fortsat gratis kontrol og stop for den dobbelte kontrol af økologer. Den nye, fælles kontrolstrategi fra Miljøog Fødevareministeriet er et skridt i den rigtige retning, mener foreningen

KONTROL AF IRENE BRANDT

Kontrol på miljø-, landbrugs- og fødevareområdet er nødvendigt, så borgerne ved, at deres mad er sund, deres EU-tilskud er korrekt, og at de ikke bliver udsat for farlige stoffer. Kontrol skal dog ikke fylde mere end højst nødvendigt, og den skal være baseret på dialog, ansvar og tillid, det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som har lanceret en fælles strategi for kontrol i ministeriets styrelser.

- Fair kontrol er en god forretning. Det ser vi på eksportmarkederne, hvor der er høj tillid til danske produkter. Derfor skal vi have gode og tillidsfulde rammer for en moderne og fremtidssikret kontrol – til gavn for både borgere og erhverv, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen

Kontrolstrategien omfatter alle ministeriets styrelser. Hver styrelse skal nu udarbejde individuelle handleplaner for implementering af strategien i løbet af efteråret 2017.

En begyndelse

I Økologisk Landsforening hilser direktør Paul Holmbeck den nye strategi velkommen; men han håber, at Miljø- og Fødevareministeriet vil lette kontrolbyrden for de økologiske landmænd.

- For et par år siden sikrede Økologisk Landsforening, at der blevet ryddet op i kontrolgebyrerne; men der er stadig områder, hvor der kan ske forbedringer. Derfor synes vi,

ensartet; men der er i høj grad brug for, at kontrollen også forenkles, siger Paul Holmbeck. Han peger på to områder, hvor Økologisk Landsforening arbejder for forbedringer:

- For det første oplever økologiske landmænd, som har en alsidig produktion, og som selv handler direkte med forbrugerne og/eller forarbejder egne råvarer, at de er udsat for ekstremt mange kontroller. De skal registrere deres virksomog hver virksomhed skal kontrolleres. Det koster penge til kontrol, og

det koster tid på landbruget, siger Paul Holmbeck.

Han nævner Hegnsholt Hønseri som et eksempel på et landbrug, der har skullet registrere ikke mindre end seks virksomheder, der alle skal have deres egen virksomhedskode, sit eget kontrolsystem, ogtrol i hver af de seks virksomheder. - Økologisk Landsforening har sammen med Hegnsholt Hønseri haft møder med Fødevarestyrelsen, som nu vil bruge Hegnsholt Hønseri som case i det videre arbejde med kontrolstrategien, og det håber vi, der kommer gode resultater ud af, siger Paul Holmbeck.

Dobbelt regulering

- For det andet er det et problem for de økologiske landmænd, at de er udsat for dobbelt kontrol. Først kontrolleres de som alle andre landbrug, derefter skal de igennem økologikontrollen. I Økologisk Landsforening arbejder vi for, at de økologiske landbrug kun skal kontrolleres i forbindelse med økologikontrollen. Vi har hæftet os ved, at Det økologiske erhvervsteam i sine anbefalinger støtter vores ønske om, at al ny generel regulering skal konsekvensvurderes i forhold til en overbelastning eller ulemper for økologer. Det er teamets vurdering, at der løbende bør være fokus på at undgå dobbeltregulering af den økologiske produktion, siger Paul Holmbeck.

Gratis kontrol

Hver gang antallet af nye, økologiske landmænd vokser, popper diskussionen om det rimelige i, at økologikontrollen er gratis, op. - Den diskussion er ikke ny, og nogen mener åbenbart, at det skal koste penge at kontrollere økologerne ud fra devisen: når stort set alle andre kontroller er gebyrbelagt, skal økologkontrollen også være det. Men det skal ikke være dyrere at være økolog end at være landmand i almindelighed. De økologiske landmænd bidrager til at beskytte grundvandet, naturen og miljøet. Det er i samfundets interesse. Derfor skal økologikontrollen fortsat være gratis, siger Paul Holmbeck.

Mads Bay, agrarøkonomstuderende fra Bygholm Landbrugsskole, er egentlig kvægmand; men han har valgt at lave sin forretningsplan baseret på økologisk svineproduktion. -

Frem til 8. december arbejder 110 agrarøkonomstuderende fra otte landbrugsskoler med en forretningsplan, som skal vise, hvordan de kan etablere sig som selvstændige landmænd for 1 mio. kr. Det er Økologisk Landsforening, der har taget initiativet til undervisningsforløbet, der gennemføres som en integreret del af de studerendes uddannelse.

I begyndelsen af måneden blev projektet skudt i gang med en inspirationsdag i henholdsvis Nyborg og Randers, hvor de studerende mødte videnspersoner, som kunne inspirere dem til at udvikle en bæredygtig forretningsplan, som både skal kunne vinde konkurrencen og måske en dag bringe planens ophavskvinde/ mand mad på bordet.

I Randers var Cold Hand Winery den fysiske ramme om inspirationsdagen, som startede med morgenmad fra Frugtformidlingen, som sørgede for både at mætte maven og sanserne med mad, der blev krydret med en god fortælling fra marken til tallerkenen; men dagen bød også på indlæg, der klædte de studerende på til at skrive en forretningsplan, der ville blive lagt mærke til i konkurrencen.

Blandt andre kom Jakob Autzen fra Vækstfonden med gode råd: - Lad være med at kæmpe imod markedet. Producér dét, der efterspørges, så slipper I også for hele

tiden at skulle diskutere priser med jeres kunder.

Vækstfonden er i dommerpanelet, når de bedste opgaver skal kåres, så der var god grund til, at de studerende bed mærke i hans næste råd:

- Når vi i Vækstfonden vurderer ansøgninger, lægger vi vægt på lønsomhed, en stærk forretningsplan, kompetent ledelse, robuste budget-

Endnu et medlem af dommerkomiteen, Stine Hjarnø Jørgensen fra Nordea, var også inviteret til at inspirere:

- I skal have en tro på, at der er andre veje til at blive selvstændig landmand end den klassiske vej. Og det vil vi gerne hjælpe jer med, sagde Stine Hjarnø Jørgensen.

Hendes opskrift på en forretningsplan, som gør indtryk i et pengeinstitut, var ret enkel:

- Fortæl mig, hvordan og hvornår jeg får mine penge igen! Men fortæl også om dig selv, skitsér dit projekt,

din målgruppe og det marked, du forventer, der er for dit produkt. Er der konkurrenter - eller er du alene med en god idé. Er der særlige karakteristika ved dit produkt, som er relevante at nævne, så tager du også det med. Og husk, din forretningsplan skal være baseret på fakta. Gæt dur ikke, sagde Stine Hjarnø Jørgensen.

Mona Carøe er cheføkonoma ved Regionshospital Randers, hvor køkkenet gennem en dediceret indsats har opnået guldspisemærket i økologi.

- Hvis I vil leve af at producere mad, så bliv økologer. Det er dét, alle efterspørger, anbefalede Mona Carøe. Hun fortsatte:

- På Regionshospital Randers vil vi gerne brande os på, at vi har det økologiske guldspisemærke. Medarbejderne på hele sygehuset er stolte over vores økologiske køkken, og når vi fortæller historien om køkkenet, fortæller vi også historien om de producenter, der leverer råvarerne til køkkenet.

Annemette Østergaard Bach, Frugtformidlingen

Hvordan opfylder du kravene til mærkning og anprisning? v/ Pernille Langelund, COMIDA Fødevarerådgivning.

Hvad sker der, når et sygehus går økologisk? v/ Mona Carøe, Regionshospital Randers

Teknologisk Institut – praktisk idéudvikling v/ Henning Sejer Jakobsen, Teknologisk Institut - Idé & Vækst

Afsætning af økologi til foodservice v/ Andreas Buchhave-Jensen, L&F - Detail / Foodservice

Kender du kunden? v/ Torben Blok, Økologisk LandsforeningFoodservice

Hvad skal den gode forretningsidé indeholde? v/ Stine Hjarnø Jørgensen, Nordea

Vækstfonden: Hvad kan vi hjælpe med? v/ Jakob Autzen, Vækstfonden

I gang for én million - Præsentation af opgaven og projektet v/ Peder Bligaard og Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening.

bel med hensyn til pasning og foder end mælkeproduktionen, og så kræver det heller ikke så stor en startkapital, fortæller Mads Bay.

På inspirationsdagen på Cold med hjem til forretningsplanen. Og oplægget om, hvordan man opfylder kravene til mærkning og anprisning, var lidt af en øjenåbner.

- Oplægget om, hvordan man kan arbejde med forretningsplanens økonomiske del, var også interessant. Og så synes jeg, at oplægget fra økonomaen var godt. Hun er én af dem, der skal aftage vores produkter, så det er vigtigt, vi lytter til, hvad hun siger, siger Mads Bay. Han roser Økologisk Landsforening for initiativet, som har integreret arbejdet med økologi i skolens undervisning.

- Min interesse for økologisk produktion er kun blevet større i løbet af dette projekt, og jeg er åben for at arbejde med økologi, siger Mads Bay.

Thomas Jensen, Kjærgård Landbrugsskole.

Thomas Jensen er agrarøkonomstuderende fra Kjærgård Landbrugsskole. Han har på uddannelsen fåetver til at producere mere for mindre, og han er interesseret i at skabe sin egen nicheproduktion.

plan til dommerkomiteen, som handler om en alternativ mælkeproduktion med racer, vi normalt ikke malker i Danmark, siger Thomas Jensen. Han er rundet af det konventionelle landbrug; men hans idé skal gennemføres på et økologisk landbrug.

- Økologerne er meget bedre til

at fortælle den gode historie og til at synliggøre, hvordan de har forædlet råvaren, så fok også er villige til at betale en merpris for produktet. Fra inspirationsdagen har Thomas Jensen særlig bidt mærke i oplægget fra Jakob Autzen fra Vækstfonden og Henning Sejer Jakobsen, der blandt andet talte om innovation. - Vi har de sidste to år arbejdet med højværdi- og nicheproduktion på uddannelsen, hvor vi er blevet

tallerken. Og det er faktisk det, jeg har tænkt mig at gøre med min forretningsplan, siger Thomas Jensen.

STALD MARK

AF MAIKE BRASK

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

EGET KRAFTFODER PÅ

LAGER OG I RATIONEN

Høsten er i hus, og dyrene er kommet på stald og dér begyndt på vinterfodring. Der er mange fordele i at være selvforsynende, og, udover grovfoder, kan man også selv dyrke sit kraftfoder helt eller delvist. Det kan dog være udfordrende at få høsten tørt i huset, og både lagre og fodre således at man får det maksimale ud af sit eget kraftfoder.

Der er egentlig ingen grund til at tørre kornet ned, hvis det så alligevel skal med i fuldfoderblandingen. Nedtørring er energitungt og koster både i kroner og i klimaregnskabet, og kornet kan med fordel ribbehøstes, crimpes eller lagres i gastæt silo, evt. konserveret med propionsyre.

Efter forarbejdning eller senest inden fodring er det vigtigt at overvåge, om alle kerne er formalet eller knækket, dvs. at kernerne er beskadiget, således at koen har en chance for at fordøje kornet.

“Det er vigtigt at kontrollere kornlagret jævnlig for varme og mug. Skimmel er skadelig for dyrene, da den indeholder giftstoffer. Koen vil næppe blive akut syg af det, men det vil udfordre koens immunforsvar og skade vombakterier, og kan på sigt både påvirke ydelse og frugtbarhed.

kerner i køernes gødning, så har forarbejdningen ikke været god nok. Tværtimod, så er alt foder som passer ufordøjet gennem koen, faktisk spild. Tjek derfor indstillingen på crimperen eller møllen om noget kan optimeres. Hvis resultatet bliver ved med at være dårligt, så skal det overvejes, om man måske skulle vælge en anden slags formaling.

Hvis korn eller andre afgrøder som for eksempel hestebønner alligevel skal tørres ned og blæses i, så er det vigtigt, at de er renset op og rent for ukrudtsfrø og andre små partikler, da det ellers ikke er muligt at blæse igennem, og der vil opstå fugtige områder rundt omkring i kornsiloen.

Det er vigtigt at kontrollere kornlagret jævnlig for varme og mug. Skimmel er skadelig for dyrene, da den indeholder giftstoffer. Koen vil næppe blive akut syg af det, men det vil udfordre koens immunforsvar og skade vombakterier, og kan på sigt både påvirke ydelse og frugtbarhed. I enkelte tilfælde har det endda ført til, at der kunne påvises hæmstof i mælken, hvis en enkelt ko er uheldig at få et stor bid foder med meget skimmel i. Desuden vil enhver form for mikrobiel aktivitet i kornlageret nedbryde næringsstoffer og foderets energi- og proteinindhold dermed forringes.

Til statusmødet for årets eliteafgræsning i slutningen af oktober blev eliteafgræsserne introduceret til det nyeste inden for afgræsning, nemlig siesta-afgræsning. Mødet blev afholdt hos den økologiske mælkeproducent Jens Krogh, hvor køerne stadig afgræsser på traditionel vis og dermed ikke kommer på stald midt på dagen. Foto: Maja Eline Petersen.

Udnyt koens naturlige rytme

Siesta-afgræsning, hvor køerne kommer på stald om middagen, kan være en ny måde at få mere mælk i afgræsningsperioden

AFGRÆSNING

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Om morgenen, når solen står op, vil køerne naturligt gerne græsse. Midt på dagen laver de ikke meget andet end at tygge drøv, og om aftenen er de igen aktive på græsmarken. Det hænger sammen med, at det oprindeligt var et byttedyr, der skulle skjule sig midt på dagen, og så blev de store græsmarker afgræsset morgen og aften. Måske skal vi være bedre til at udnytte deres naturlige rytme for afgræsning, fortæller Hans Lund, økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Højere mælkeydelse

I Holland og Sverige har man studeret, hvordan en siesta-afgræsning, hvor køerne kommer på stald midt på dagen, påvirker bl.a. mælkeydelse, græsoptag og foderindtag på stald.

- I et svensk studie har de målt på mælkeydelse hos køer i en AMS-besætning. Her havde køerne en ydelse på 32,2 kg mælk, når de afgræssede 12 timer i træk, men blev afgræsningen delt op i 4½ timer om morgenen og 4 timer om aftenen, steg mælkeydelsen til 36,1 kg.

I et lignende forsøg fra Holland medførte siesta-afgræsningen, at køerne åd mindre majsensilage på stald og producerede over et kg mælk mere om dagen. Det er rigtig lovende resultater, forklarer Hans Lund og tilføjer:

- Med siesta-afgræsning er der derfor potentiale for at få mere mælk på græs og samtidig reducere mængden af foder på stald og de omkostninger, der er forbundet med det. Ved at køerne får stivelsesholdig ensilage midt på dagen, vil det også give en bedre synkronisering af næringsstoffer i vommen.

Spæde erfaringer

På Torben Hørlyck Jørgensens malkekvægsbedrift i Vandel har de denne sæson kastet sig ud i siesta-afgræsning. På den nyomlagte gård har de 215 Jersey årskøer, der malkes med robot.

- Det er første år, vi prøver kræfter med siesta-afgræsning, så det er både nyt for os, og det er nyt for køerne. I stalden har vi Grazeway automatiske låger,

der er indstillet til, at køerne kan komme ud kl. 4 om morgenen. Kl. 10 kører vi ud på ATVen og henter dem ind igen, og så er de på stald frem til kl. 17. Kl. 22 kører vi ud og henter dem ind for natten, forklarer den 21-årige Jens Mogensen, der har været fodermester hos Torben Hørlyck Jørgensen det sidste halvandet år.

To chancer for god afgræsning Ifølge Jens Mogensen er en af fordelene ved siesta-afgræsningen, at de hver dag har to chancer for en god afgræsning. - På denne her måde får køerne et højere græsoptag og et mere stabilt vommiljø. Når de er ude på græs, er de aktive, og de løber selv ind i stalden. Når de er på stald, er der mere ro, end da vi kørte med traditionel afgræsning, og det, at køerne er inde i stalden i normal arbejdstid, gør, at vi bedre kan holde øje med, hvordan de har det. En af ulemperne er, at køerne skal hentes ind kl. 22. Det kan godt være et lidt trælst tidspunkt at skulle bruge mere arbejdstid, forklarer Jens Mogensen og tilføjer:

- Lige nu fodrer vi kl. 8, så det er ikke så smart, når nu køerne kan være på græs fra kl. 4 til kl. 10. Det skal vi lave om på næste sæson, hvor vi har planer om at fodre både kl. 10 og kl. 22. Det vil også komme til at indebære lidt mere arbejde.

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 46: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 46

(godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Danish Crown notering 5,90 kr./let afregning 8,90 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for

Drejebog viser vej til økologisk biogas

der skal redegøre for de aktuelle reg-

biogasproduktion og efterfølgende

sekataloget skal give et overblik over,vende, og hvordan økologireglerne er forklarer Annette Vibeke Vestergaard og tilføjer: - I kataloget er der tre lister, en positivliste over input, der er godkendt

økologiske produktion, og endelig en

Listerne beskriver kort produkterne og de regler, der er for anvendelsen

Arbejder på løsninger Økologiske landbrug har ikke helt

deres konventionelle kolleger. Det er ikke altid klart eller logisk, hvordan

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

kr./kg. Kvier og stude: Variabelt 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og

Den økologiske mælkeproducent Jens Krogh etablerede i 2015 et gårdbiogasanlæg på sin bedrift i Ølgod. Hans erfaringer med planlægning, etablering og drift af det økologiske gårdbiogasanlæg indgår i en ny drejebog, der skal gøre det lettere at etablere nye økologiske biogasproduktioner. Foto: Annette Vibeke Vestergaard.

En ny drejebog og et biomassekatalog skal være med til at fremme udbredelsen af økologiske biogasanlæg og dermed styrke næringsstofforsyningen og recirkuleringen af restprodukter i den økologiske produktion

BIOGAS

veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

valget for Økologiske KødproduPris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM,

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

- Med det stigende økologiareal fjerde økologiske produkter. Det gør, at -

oplagte, forklarer Annette Vibeke Vestergaard fra Økologisk Landsforening. Hun leder projektet Flere

for planteavlsbrug eller brug, der er

“klarer Annette Vibeke Vestergaard. Fra tanke til færdigt anlæg

ningslinjerne for bl.a. godkendelse

der er interesseret i økologisk bioover, hvordan økologiske biogasan-

- Drejebogen beskriver de overvejelser og skridt, der er i processen

Det er svært at overskue de mange forskellige regelsæt, der gælder for anvendelse af biomasse til biogasproduktion og efterfølgende anvendelse af det afgassede materiale på økologiske marker. Biomassekataloget skal give et overblik over hvilke biomasser, økologer må anvende, og hvordan økologireglerne er på recirkuleringsområdet generelt.

ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD

bedring i den økologiske produktion.

Vestergaard.

der blev etableret i 2015 i Ølgod og

Overblik over biomasser

organiske restprodukter i Økologivejledningen. Derfor arbejder Annette

at recirkulere organisk affald til det økologiske landbrug.

devandsprodukter, og ifølge Økolo-

fra slagterierne. Hvis det i stedet blev

tegorisering af nogle af produkterne recirkuleringen til det økologiske landbrug, forklarer Annette Vibeke Vestergaard.

Drejebogen til etablering af økologisk biogasproduktion og biomassekataloget bliver tilgængelige ved projektets hjemmeside på www. okologi.dk.

Gødning til fremtidens økologer

gen for etablering af økologisk biogasproduktion og det opdaterede

www.okologi.dk.

Mens deltagerne drikker formiddagskaffe, gennemgår projektleder Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening resultatet af Klimahandlingsplanen for Romsdal.

Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug

Klimaskolen og udarbejdelsen af

Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug.

klimahandlingsplaner på belandmænd fra Djursland og Vejle og Vesthimmerlands kommuner. Handlingsplanerne er udarbejdet ved hjælp af et klimaoptimeringsværktøj. På et antal ejendomme gennemføres også screening af -

Klimaskole til formiddagskaffen

Landbrugets klimaaftryk skal ned - om ikke andet, så fordi forbrugerne forventer det. Sådan kan man kort fortalt sammenfatte stemningen på det første erfamøde i Økologisk Landsforenings Klimaskole i Vejle Kommune

KLIMASKOLE

- Jeg håber, at det arbejde, vi laver for at reducere vores klimapåvirkning, giver os goodwill hos forbrugerne, så vi også på sigt kan tjene penge på den klimaindsats, vi laver, sagde Mogens Skovdal Hansen.

Han er sammen med sig ægtefælle, Anne Grethe, økologisk mælkeproducent nord for Give, og ordene faldt, da Økologisk Landsforeningstet ind på parrets gård, Romsdal, for at udveksle erfaringer om arbejdet med klimahandlingsplaner.

Anne Grethe Hansen har serveret formiddagskaffe for deltagerne på erfamødet, og mens kanderne sendes rundt, fortæller hun, at klimaindsatsen efter hendes mening ikke er til at komme uden om.

- Alle taler om klimaet. Så selvfølgelig skal vi handle på det, sagde hun.

Erling Fischer Madsen, der plejer natur med stude i Vejle-området, er også med på mødet:

- Jeg vil gerne følge op på de tiltag, klimahandlingsplanen for min bedrift anbefaler, for vi skal som landmænd følge med udviklingen og de krav, vi bliver stillet over for, når landbruget også bliver omfattet af EU’s klimamål, sagde Erling Fischer Madsen.

Ploven er hævet

Tidligere på året blev der lavet en klimahandlingsplan på Romsdal, som blev gennemgået på erfamødet. Da handlingsplanen blev udarbejdet, blev der indgået en aftale om tre klimatiltag, som Mogens Skovdal Hansen og Anne Grethe Hansen kunne gennemføre på Romsdal: Hæv

- Jeg har ændret ploven, så den

dieselolie, fortalte Mogens Skovdal Hansen. Han fortsatte:

- Og de grønt- og efterafgrøder, -

den er reduceret, står godt.

Til gengæld er han mere spændt på, hvad resultatet bliver, når det er en græsmark, der skal pløjes op inden, han sår korn.

- Rodukrudt som agertidsel kan drille; men jeg kan pløje to gange og undlade at harve, sagde Mogens Skovdal Hansen.

Gyllepumpen kører dagligt

Den hævede plov sparer ifølge handlingsplanen atmosfæren for 5,2 ton

CO2

ækvivalenter - nemlig 90 ton om året.

cirka én gang om måneden. Nu gør vi det ugentligt. Og det er helt vildt, hvor meget vi kan spare på en indsats, der er så enkel, konstaterede Anne Grethe Hansen.

Det er især i de kolde måneder, effekten af den ugentlige udpumpning batter på klimaregnskabet.

stalden er der altid varmere end i

af stalden og ind i tanken så hurtigt som muligt, forklarede Mette Kronborg, der er projektleder på Klimaskolen. Hun fortsatte:

CO2 ækvivalenter.

keligt mod udledningen af drivhus-

og der frigives derfor ikke så meget metan, sagde Mette Kronborg.

RISE eller klimahandleplan?

På Romsdal udarbejdede Henning Sørensen fra ØkologiRådgivning Dan-

bliver det muligt at evaluere, hvordan de supplerer hinanden med indhold og detaljeringsgrad.

(klimaskoler) til de økologiske landmænd, der har fået lavet

mændene inspirere hinanden til udgangspunkt i deres klimahandlingsplaner.

eller fordamper, frigives mere metan

skiftningen af metan ikke så hurtigt,

tighed på landbrug. Grundlaget

stand. Temaerne spænder fra Jord over Klima til Livskvalitet og Økonomi.ten i gennemsnit lavt på temaet

metanudledning fra ejendommens kvægbesætning og til dels, at der er fældet ti ha nåleskov på ejendomløvtræer; men de tæller endnu ikke

energi og god management af energiforbruget trækker til gengæld resultatet op.

var vi selvfølgelig klar over, at der var ting, vi kunne gøre bedre, så vi

jo også de områder, hvor vi gør det godt, og så er det samlede resultat jo slet ikke så dårligt, sagde Mogens Skovdal Hansen.

Klimahandlingsplan

lingsplan er en beregning af bedriftens udledning af drivhusgasser, samlede kulstofbinding

Sammenligner han de to redska-

han, de ligner hinanden.

- Men handlingsplanen kommer med konkrete anbefalinger, så vi har noget at gå efter, lød konklusionen fra Mogens Skovdal Hansen.

Anne Grethe Hansen supplerede: - Og en del af tiltagene er jo rethandlingsplanen gør klimaindsatsen

handlingsplanen, ville vi selvfølgelig også gerne nedbringe vores klima-

praksis, var ret abstrakt. Nu har vi en række konkrete indsatser, og vi har allerede ændret noget, og indsatsen giver også mening for mange andre ting på vores bedrift.

Anne Grethe Hansen får også det sidste ord:

- Vi vil gentage målingerne, så vi husker at følge op på vores indsats. Erfamøderne her i Klimaskolen er også vigtige, fordi vi på møderne får mulighed for at snakke med andre om klima, og vi får genopfrisket be-

Det er jo ikke alt, man husker, fordi man har hørt det én gang.

den enkelte landbrugsbedrift og samfundsudvikling. Metoden er at holde det enkelte landbrug op standarder inden for miljø, økonomi og social ansvarlighed.

bedriften nu?

sig til produkter fra vugge til grav. Således vil belastningen fra produktion af mælk også inde-

transport af det foder, som købes ind til bedriften.

er derfor afgrænset til faktorer,delse på. Omdrejningspunktet er gården og de produkter, der bliver fremstillet her. Det er den årlige udledning af drivhusgasserne metan (CH ), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2), der opgøres på grundlag af bedriftens forbrug af foder, gødning og energi.

Kilde: Økologi - Landbrug, mad og bæredygtighed, Munksgaard.

Gammel svinerace vinder frem

GAMLE HUSDYRRACER: Bestanden af sortbroget landracesvin er vokset over de seneste år, med en stigning fra 130 dyr i 2013 til 395 dyr sidste år. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen. I samme periode har der været mere end en fordobling af avlere af sortbroget landrace i Danmark, fra 20 avlere i 2013 til 50 avlere i 2016. Udover fremgang for sortbroget landracesvin viser de seneste tal også fremgang for eksempel nåede bestanden af jysk kvæg i 2016 sit højeste niveau siden 1997, hvor bestanden var på omkring 126 dyr. I 2016gang er der også at spore for dansk landraceged, der i 2005 havde en bestand på 400, og i 2016 en bestand på 1379 dyr. Derimod ses der hos en række andre gamle husdyrracer, blandt andet landracefår og hvidhovedet marskfår, en lille tilbagegang fra 2015-2016, og samlet set er stadig truede af udryddelse.

Flere fodringer giver færre dødfødte grise

SVIN: Hvis soen bliver tilbudt foder mindst tre gange i døgnet eller mere, vil hun kvittere med levendefødte og sandsynligvis også mere livskraftige grise. Så klar er konklusionen på en ny undersøgelse udført af forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Resultaterne viser, at søers faringslængde stiger i takt med den tid, der går fra soens seneste fodring og frem til faringen går i gang. I undersøgelsen lykkedes det at opnå hurtigere faringer (3,7 timer) og færre dødfødte grise (3,3 pct.), sidste tre timer, inden faringen begyndte.

Naturtilstanden i Tversted Å

er løftet markant på to år

Hvis man går med drømmen om at gøre en forskel for naturen i sit nærområde, er en af mulighederne at starte en naturplejeforening.

Det har Søren Pedersen fra Bindslev i Vendsyssel gjort, og hans råd er simpelt: Gør det!

NATURPLEJE

I januar 2015 stiftede Søren Pedersen sammen med et par venner Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening med det formål at forbedre naturtilstanden i og omkring Tversted Å. På dette tidspunkt havde Tversted Å en af de absolut ringeste naturtilstande i hele Hjørring Kommune. Vandløbet var vokset til i pindsvineknop og tagrør og henlå mange steder som en simpel afvandingskanal for de omkringliggende marker. Netop vandløbets ringe tilstand var en af årsagerne til, at det var hér, vennerne ville koncentrere deres arbejdsindsats, forklarer Søren Pedersen:

- Vi har ikke gjort det nemt for os selv ved at vælge det ringeste vandløb i området. På den anden side har det heller ikke været særligt svært, for når man gør tingene ordentligt, så tager det ikke ret lang tid at opnå resultater. Det er først, hvis man begynder at gå på kompromis, at problemerne opstår.

Søren Pedersen havde fået den idé, at han ville have stoppet udsætning af ørreder i åen og i stedet se, om man kunne få ørrederne til at komme til Tversted Å af sig selv.

- Der var aldrig, så længe man har undersøgt den slags, fundet naturlig yngel i Tversted Å. Ørreden er udpeget som naturindikator og siger noget om, hvordan naturen har det der-

i åen dengang, var nogen, som var blevet sat ud.

-der, skulle den nyoprettede forening have tilladelse af DTU Aqua, og den telefonopringning husker Søren Pedersen med et smil på læben.

- Jeg ringede jo ned til Jan Niel-

DTU Aqua, og fremlagde min plan: Jeg vil gerne stoppe med udsætning og arbejde med gydebanker i stedet. Hvad siger I til det? Og så blev der bare helt stille i den anden ende af røret. Det spørgsmål havde de aldrig fået før.

Men DTU Aqua var klar på at give foreningen chancen for at prøve no-

Søren Pedersen og Jan Nielsen (DTU Aqua) foretager bestandsanalysementar om foreningens arbejde. Foto: Britt Mejer Christensen.

get nyt, og det er de glade for i dag. En undersøgelse af gydebankerne i sommeren 2017 viste nemlig imponerende resultater.

- Nogle steder fangede vi fem naturlige yngel pr. meter vandløb. Det var beviset for, at det virker, og hvor hurtigt man faktisk kan få naturlig yngel. Vi har været i gang i to gydesæsoner, og vi har allerede den bedste gydebanke i Hjørring Kommune og den femtebedste i hele Vendsyssel.

Naturpleje hjælper landmænd Søren Pedersen fortæller, at ikke blot er naturtilstanden nu meget bedre i Tversted Å, arbejdet har også betydet, at åen kan transportere mere vand end før.

- Man kan godt sammenligne sådan et vandløb med den natur, der er over vandet. Hvis du har et pænt naturstykke med masser af spændende urter, og du begynder at slå det med plæneklipperen med jævne mellemrum, så er det til sidst kun græs, der kan overleve dér. Det samme sker i vandløbene, når man skærer grøden. Til sidst er det kun pindsvineknop, der kan overleve, og de gror så stærkt, at man i princippet kunne slå grøde en gang om ugen.

gangsmåde, hvor pindsvineknop fjernes med hænderne, så rødderne trækkes med op. Derefter plantede de ægte vandplanter, som vandranunkel og vandstjerne.

- De ægte vandplanter danner løber langsommere, men når tagrør og pindsvineknop er væk, får vand-

faktisk kan transportere mere vand – også væk fra landbrugsjorderne. I løbet af de to år, hvor projektet har været i gang, har de tilstødende landmænd fået væsentlig bedre afvanding af deres jorde, fortæller Søren Pedersen.

- De troede nok ikke på det i starten, men indvilligede i at lade os prøve, og nu er de glade for projektet.

Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening

På blot to år har den nystartede Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening udviklet Tvedsted Å fra at være områdets ringeste til en af de bedste i hele Vendsyssel. Gennem samarbejde med lokale lodsejere har foreningen skabt god natur med vandløbspleje og afgræsning.

Forleden havde vi informationsdag ude i nærheden af en af landmændene, og der blev han spurgt, om han gerne ville tilbage til grødeskæring, hvortil han svarede, at han egentlig hellere ville af med vandet. Det er jo ret vildt, at vi kan lave bedre natur og samtidig tilbyde landmændene en bedre afvanding, ved at restaurere vandløbene på denne måde.

Laugene klarer arbejdet

Tannisbugt Natur- og Vandløbsplejeforening er opdelt i en række laug, der varetager foreningens forskellige opgaver og interesser, herunder et naturplejelaug og et græsningslaug, der sørger for pleje af naturen langs med åen med Angus kvæg. Kvæget græsser helt ned til åen, og fjerner dermed uønsket vækst i form af tagrør og pindsvineknop. De sikrer desuden et lavt plantedække langs åen, så blandt andet sjældne orkideer kan få lys og plads.

- I starten var Hjørring Kommune ikke meget for, at vi gerne ville have dyrene til at gå helt ned til vandløbet, fordi der kan være fare for, at de træder brinkerne ned. Men de gik alligevel med til at lade os prøve, for de steder, hvor vi gerne ville have dyrene på, var brinkerne ikke ret stejle. Og det viste sig, at kvæget virkelig godt kan lide smagen af pindsvineknop. Man kan faktisk se dem ligge på bredden med hovedet i vandet, hvor de gumler løs af planterne.

I 2017 har foreningen haft syv dyr på ca. fem ha langs Tversted Å, men allerede næste år regner Søren Pedersen med, at de er oppe på 20 ha. Det er primært private arealer, som foreningen får lov til at pleje.

- Lodsejerne bruger sjældent arealerne selv, så de ligger bare uplejet hen. På denne her måde kan vi hjælpe hinanden med at få dem plejet. Det er ikke alle lodsejere, der har lyst til at få dyr på deres arealer, og så lader vi bare være med det. Men indtil videre er der ikke nogen, som slet ikke har villet være med. Så at smide noget gydegrus, og det er også virkelig godt. Samarbejdet med lodsejerne

fremhæver Søren som den største succesoplevelse med Tannisbug Natur- og Vandplejeforening, og han har et god råd til andre, der sidder med drømmen om at starte en naturplejeforening.

- Man skal ikke tænke alverden over det – man skal bare gøre det! Man lærer det hen ad vejen, og hvis man har lyst til at lave en naturplejeforening, så er der ikke noget svært i det.

Positive overraskelser

Søren Pedersen understreger, at han og vennerne ikke havde regnet det hele ud fra starten, men de overraskelser, der er kommet undervejs, har vist sig at være positive.

- Der har vist sig nogle muligheder i løbet af projektet, som vi har grebet. Vi havde for eksempel slet ikke regnet med, at vi ville have mulighed for at søge så mange penge hjem fra fonde.

Foreningen har blandt andet fået penge fra fonde til gydegrus og hegning til dyrene og supplerer selv med medlemsindtægter. Det koster 150 kroner om året at være medlem af foreningen og 75 kroner for børn. Dertil kan man udvide sit medlem250 kroner.

løbsarbejde og resultater. Filmen kan ses på foreningens hjemmeside tnvp.dk og planen er, at den skal

der viser forvandlingen af naturen i og omkring Tvedsted Å.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Økologisk Landsforening landet for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler på samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efteråret blive præsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst på året. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

Manifest for dyrevelfærd

DYREVELFÆRD AF MAJA ELINE PETERSEN

Them Andelsmejeri er ved at udarbejde et fælles værdisæt, der skal øge dyrevelfærden hos deres producenter - Det, vi arbejder hen imod, er en form for manifest, der skal afspejle en særlig dyrevelfærd i Them-regi. Vi er blevet enige om en række indsatsområder, som bliver retningsgivende for den vej, vi skal gå, forklarer Alette Algreen-Ussing, direktør i Them Andelsmejeri.

Mejeriet har de seneste to år samarbejdet med Økologisk Landsforening i projektet Dyrevelfærd i

råder til at øge dyrevelfærden og på denne måde fremtidssikre afsætningen af økologisk mælk. Det har de blandt andet gjort ved at gennemføre velfærdsvurderinger hos mejeriets økologiske andelshavere, og ud fra disse er der lavet individuelle handlingsplaner, der skal udvikle dyrevelfærden på bedrifterne.

Fokus på både dyr og mennesker Det intense arbejde med dyrevelfærd sætninger mundede i oktober ud i en workshop for de deltagende landmænd og Them Andelsmejeri, hvor det bl.a. blev diskuteret, hvordan arbejdet med dyrevelfærd kan indarbejdes i mejeriets eksisterende kvalitetsprogram.

- Selvom vi arbejdede med det i adskilte grupper, kom vi faktisk frem til de samme indsatsområder, som, vi mener, skal indgå i et kommende manifest. Vi har to hovedfokusområder: Et med udgangspunkt i dyrene

øge dyrevelfærden på deres besætninger.

og et med udgangspunkt i menneskene, som passer dyrene. I forhold til dyrene er det vigtigt med en god start for kalven. Desuden har vi et fokusområde, der hedder et langt og godt liv, med underpunkter som robusthed, motionsareal, sengebåse, gode ben og bevægelighed. Det næste område er velvære på græs, hvor vi bl.a. skal have fokus på beplantning for skygge og naturlighed, kælvningsmuligheder og skjul, forklarer Alette Algreen-Ussing og fortsætter:

- Vores mælkeproducenter underkender heller ikke vigtigheden af at have de rigtige folk til at udføre arbejdet. Derfor har vi også udvalgt fokusområderne omsorg og teamspirit, der indebærer, at de ansatte er uddannede, trænede og har en fælles holdning til eksempelvis at overvåge dyrene, tolke kosignaler og praktisere omsorg. Det synes jeg er en interessant vinkel at have med.

Selvom arbejdet har taget udgangspunkt i økologien, er det Alette Algreen-Ussings ambition, at det bliver

et fælles værdisæt for alle mejeriets andelshavere, der skal skabe en større afsætning.

- Arbejdet med dyrevelfærden har værdi på to fronter. Det giver værdi på gårdene, i form af sundere dyr med lavere sygdomstryk, færre dyrlægebesøg og højere ydelse. Desuden tror vi på, at det, vi gør for dyrevelfærden, også bliver værdsat af forbrugeren, og at de vil honorere det, forklarer Alette Algreen-Ussing.

Dyrevelfærdskatalog

Senere på året udgiver Økologisk Landsforening et katalog med inspiration og ideer til, hvad man kan gøre at ekstraindsatser for at øge dyrevelfærden i malkekvægsbesætninger. Mød katalogets hovedforfatter, Iben Alber Christiansen, til en uformel snak på Økologisk Landsforenings stand til årets Økologi-Kongres.

Mangel på næringsstoffer begrænser udbyttet

Næringsstofmangel er den vigtigste årsag til udbyttebegrænsning i den økologiske planteproduktion, hvis man spørger de økologiske planteavlskonsulenter.

Efter det følger dårligt management, og først herefter kommer ukrudt

UDBYTTE

AF MAJA ELINE PETERSEN

På trods af en stor viden om optimering af dyrkningsmæssige forhold, ligger de økologiske udbytter ofte langt under potentialet. I en netop offentliggjort undersøgelse fra Seges Økologi Innovation giver 29 økologiske planteavlskonsulenter deres bud på, hvad de mener, er de udbyttebegrænsende faktorer på de økologiske bedrifter i deres lokalområder. Undersøgelsen skal danne udgangspunkt for det videre arbejde med at

økologiske ejendomme, som et led i at hæve udbyttere i den økologiske planteproduktion.

- Spørger man konsulenterne, er

kvælstofmangel den absolut vigtigste årsag til udbyttebegrænsning, især på planteavlsejendommene. Omkring halvdelen af de konsulenter, der har besvaret spørgeskemaet, vurderer, at kvælstof er udbyttebegrænsende på et sted mellem 70

i deres lokalområder. Årsagen er sandsynligvis, at der er en generel mangel på økologisk godkendte gødninger, forklarer Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation og tilføjer:

- Dårligt management er den næststørste faktor, og først herefter kommer ukrudt. Overraskende er det, at frøukrudt rangeres højere end rodukrudtet, som først dukker op langt nede i konsulenternes prioritering af udbyttebegrænsende faktorer.

Mere viden om næringsstoffertallet af konsulenterne, at fosfor er udbyttebegrænsende på mellem 10

drifterne, og enkelte konsulenter vurderer det endda højere. Konsulenterne efterlyser i deres kommentarer generelt mere viden om fosfor, men også om de øvrige næringsstofferne, inklusive mikronæringsstofferne.

- På alle tre bedriftstyper er der relativt stor spredning i konsulenternes vurdering af omfanget af udbyt-

tebegrænsende mangel af kalium, svovl og mangan på bedrifterne. Det bliver derfor interessant at grave ned i, hvordan det egentlig forholder sig, forklarer Sven Hermansen og tilføjer: - Konsulenter efterspørger mere viden om grundlæggende nærings-

effekter og eftervirkning. Der er derfor et behov for, at vi får genopfrisket den viden, vi allerede har, og genereret ny viden dér, hvor den mangler.

Mangel på værktøjer I undersøgelsen vurderer konsulen-

jorden er et problem på næsten halvdelen af planteavlsbedrifterne, mens

bedrifterne blev vurderet at være betydeligt mindre.

- Generelt savner konsulenterne mere viden om, hvordan de biologiske, fysiske og kemiske faktorer spiller ind på opbygningen af jordens frugtbarhed, og hvordan samspillet er mellem afgrøder og jordens mikroorganismer og svampe. På nuegentlige sikre målemetoder til at differentiere mellem lavt og højt kulvi mangler en sikker metode til at

Vil forbrugerne betale mere for lokale økologiske

Er der et uudnyttet markedspotentiale i lokale økologiske varer? Det undersøger projektet

danskerne tillægger af egenskaber til lokale og økologiske fødevarer, og om forbrugerne er villige til at betale mere for den type fødevarer

Det er forholdsvis velkendt, at mange forbrugere er villige til at betale en merpris for fødevarer, der er økobl.a. af en række forskningsresultater fra Danmark og andre lande, og af det forhold at økologiske produkter udgør en ganske betydelig del af det danske fødevareforbrug, selv om prisen på de økologiske produkter som regel er højere end for tilsvarende konventionelle.

Et tidligere dansk studie fra 2013 har undersøgt danske forbrugeres

forbrugerne er villige til at betale en højere merpris for økologiske æbler,

varer?

hvis æblerne også er lokalt produviste, at et undersegment af økologiorienterede forbrugere er villigt til at æbler end den typiske forbruger.

Hvad er lokale fødevarer?

I forskningsprojektet LOCO undersøger vi bl.a., om disse sammenhænge kan generaliseres til andre typer fødevarer, og herigennem om der er markedsmæssigt potentiale for at skabe mer-værdi i den økologiske produktion gennem satsninger pådevarer.

Undersøgelserne er baseret på såvel kvalitative fokusgruppe-in-

spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske husstande. I de kvalitative inter-

ne opfatter som lokale fødevarer, og hvilke egenskaber de tillægger lokale fødevarer.

Flertallet af de adspurgte konsulenter vurderer, at fosfor er udbyttebegrænsende 10-40 pct. af planteavls- og kvægbedrifterne. De efterspørger mere viden om fosfor og de andre næringsstoffer. Foto: Carsten Markussen.

i jorden på de enkelte marker, forklarer Sven Hermansen og tilføjer:

- Generelt kan det diskuteres, om de styringsværktøjer, der er mest udbredte, er gode nok til at afsløre, hvornår udbyttet vil blive begrænset på grund af mangel på et næringsstof. I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvilke metoder konsulenterne

normalt anvender til vurdering af næringsstofmangel. Her er gødningsplanerne, visuelle symptomer og standardjordprøver dét, der oftest anvendes. Derimod er der ikke manog de nye metoder med satellit- og dronebilleder er endnu ikke udbredt blandt økologerne.

Produkternes smag og støtte til lokalsamfundet er generelt blandt de vigtigste motiver til at købe lokale varer, men også hensyn til miljøet spiller en rolle samt nærhed og kendskab – og hermed tillid - til pro-

Hvad påvirker forbrugerne?

Projektets spørgeskemaundersøgelse har givet en mængde informa-

forbrugernes indkøbsadfærd i forhold til økologiske og lokale fødevarer. For eksempel mener over halvdelen af respondenterne, at lokale varer er friskere, dyrere og med til at sikre lokale arbejdspladser.

Spørgeskemaundersøgelsen har desuden givet data, som kan anvendes til at undersøge forbrugernes betalingsvillighed for forskellige karakteristika ved fødevarerne (fx om de er økologiske eller lokalt pro-

disse data bekræfter tidligere resultater om, at forbrugerne er villige til

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af professor Jørgen Dejgård Jensen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

at betale mere for såvel økologiske

både for vegetabilske og animalske produkter.

Prioritering af lokale egenskaber LOCO-projektet er stadig i gang, og i de videre analyser af de indsamlede spørgeskemadata vil der, i modsætning til tidligere studier, være mere fokus på at inddrage forskellige typer af lokale karakteristika. Blandt andet vil LOCO-projektet undersøge, hvordan forskellige forbrugersegmenter prioriterer økologisk produktion i forhold til forskellige lokale karakteristika.

På Økologikongres 2017 har du den 30. november mulighed for at høre mere om LOCO-projektet og dets seneste resultater. Tilmeld dig G5: ”Potentialet for dansk økologi – inden og uden for Danmarks grænser.

Projektet LOCO er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Nytænkning skal øge udbytterne

Økologirådgivere skal de næste tre år udvikle nye rådgivningsprocesser, så den store tilgængelige viden om sædskifte og næringsstofforsyning bliver implementeret på bedrifterne

RÅDGIVNING

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Vi ved så meget om, hvad der skal til for at øge udbytterne, men det er ikke altid, den viden kommer ud i det yderste led, nemlig hos landmanden. Rådgivningsmetodemæssigt skal vi derfor til at tænke lidt nyt, forklarer Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening til det første af en lang række møder for ti udvalgte økologilandets rådgivningscentre. Hun er leder af projektet Næringsstofforsyning til højere udbytter, hvis formål er at udvikle rådgivningsprocesser, der er mere helhedsorienterede og langsigtet optimerende i forhold til sædskifte, næringsstofforsyning og miljø, og her skal de udvalgte økologiske planteavlsrådgiveres viden i spil.

Rådgivningsskoler

De næste tre år skal rådgiverne mødes i to grupper for at udvikle nye rådgivningskoncepter, der skal få den store viden i spil ude hos landmændene og dermed hæve de økologiske udbytter. De to rådgivergrupper organiseres af henholdsvis Økologisk Landsforening og Seges Økologi Innovation.

- Vi skal have gang i et forløb, hvor

Højere økologiske udbytter

rådgiverne udfordrer hinanden. Vi vil forsøge at lave en såkaldt rådgiverskole efter samme princip som staldskolerne. Her skal rådgiverne dele deres succeser og udfordringer i rådgivningsarbejdet og på denne

kan ændre deres kunders adfærd.

også forpligtet til at afprøve hos landmanden, forklarer Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation, der skal koordinere den ene af grupperne.

I forløbet skal hver deltagende rådgiver vælge en motiveret landmand, som de skal teste de nye rådgivningsmetoder på, med et fokus på at forbedre sædskiftesystemets evne til at opbygge kvælstof og kulstof i jorden og dermed opnå bedre afgrøder og højere udbytter.

Nyt til værktøjskassen Gennem møderne vil de to grupper af rådgivere desuden få undervisning i forskellige strategiske planlægningsværktøjer, der skal optimere mark- og gødningsplan hos deres økologiske kunder.

- Vi skal have fat i nogle værktøjer, som kan optimere rådgivningen med et fokus på, at de beslutninger, der tages på bedriften, bliver mere langsigtede og helhedsorienterede forklarer Janne Aalborg Nielsen.

De deltagende rådgivere er forpligtet via kontrakter til at anvende de erfaringer, de opnår i projektet, i deres almindelige rådgivningsarbejde for økologiske landmænd, foruden den valgte test-landmand. Effekten af projektet måles på udvikling og ændring i bevidsthed og prioriteringer på kort og lang sigt i samspillet mellem rådgiver og landmand.

Formålet med projektet NutHY er at øge udbytter og ressourceeffektiviteten i den økologiske planteproduktion ved en målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og en effektiv implemen-

nes behov, hvor der under hensyntagen til sædskifte, jordtype og udbytteniveau tages udgangspunkt i alle væsentlige makronæringsstoffer, dvs. N, P, K og S.

hen, hvor der er mest brug for dem. Recirkuleringen kan ske vha. stærke efterafgrøder, hvor frigivelsen times med det efterfølgende behov, vha. biogasanlæg, hvor afgasset plantemateriale recirkuleres, eller vha. grøngødning.

egnede restprodukter med både mængdemæssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges væsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning.

Nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses stakeholdernes behov. Her tænkes interaktioner mellem landmænd, rådgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og give effektiv feedback til rådgivere og forskerne.

Møderne er en del af projektet NutHY - Højere økologiske udbytterfer, hvis formål er at fremme højere den økologiske planteproduktion.

Projektet har fået tilskud fra ‘Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD3-programmet, som koordineres af ICROFS.

ØKOLOGISK LANDSFORENING INVITERER ØKOLOGISKE LANDMÆND OG OMLÆGGERE TIL AT BLIVE MEDLEM

Vil du være en del af det faglige

Bliv medlem fra nu og i hele 2018, for bare 500,- + moms.

Det er den forening i Danmark, som er:

• tæt på forbrugerne, så der er opbakning til (din) økologi

• organiseret med 9 fagudvalg, som er dit bagland og talerør

• i front for det fælles afsætningsarbejde i detailhandelen

• i dialog med unge økologer, og har sit eget Ungeråd

• stedet der bringer landmænd sammen med over 200 økologiske virksomheder

• et unikt fagligt fællesskab, sammen om udvikling

Økologisk Landsforening arbejder 100 % for økologi og dine interesser som økolog.

Vi skaber nye veje i markedet, i politik og i mark og stald. Vær med!

Som medlem deltager du gratis på foreningens generalforsamling. Du får avisen Økologi & Erhverv hver 14. dag, hvor du kan følge med i alt det faglige, og hvad der sker i politik og på markedet.

Bliv medlem her: okologi.dk/om-os/bliv-medlem/landmandsmedlem

TEMA: Foodservice

MARKEDET

AF TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE I ØKOLOGISK LANDSFORENING

ØNSK DET HØJT!

Mere end 2.200 professionelle køkkener i Danmark har nu det økologiske spisemærke. Og bemærkelsesværdigt nok er det kun 241 ud af dem, der er hoteller, restauranter og caféer.

Det kan i høj grad undre én, at danskernes markant stigende efterspørgsel på økologi i dagligvarehandlen ikke har sat tydeligere spor i restaurationsbranchen. Man skulle jo synes, at ikke mindst denne type køkkener var interesserede i at bryste sig af det økologiske spisemærke over for deres kunder.

Gennem projektet ”Forretningsmæssig succes med økologi” har vi imidlertid fået mange nye indsigter i hotel, restaurant og café-segmentet. Og det står helt klart, at omstilling til økologi kun bliver udbredt her, hvis det samtidig er en god forretningsmæssig beslutning.

Det er altså ikke nok, at man eksempelvis kan omstille til økologi inden for samme budget. Det skal kunne ses direkte og positivt på bundlinjen.

“Det står helt klart, at omstilling til økologi kun bliver udbredt her, hvis det samtidig er en god forretningsmæssig beslutning.

Det er altså ikke nok, at man eksempelvis kan omstille til økologi inden for samme budget. Det skal kunne ses direkte og positivt på bundlinjen.

Derfor er det en udfordring, at mange af spisesteder ikke mærker den stigende efterspørgsel på økologi, som der er i dag. De meddeler, at de ganske enkelt ikke oplever, at deres kunder spørger efter økologi, når de booker bord, bladrer gennem menukortet eller får maden præsenteret. Og det til trods for at alle salgstal peger på, at danskerne aldrig har gået mere op i økologisk mad.

Det må der laves om på. Og det kan vi være med til - alle os der arbejder professionelt med økologi på den ene eller anden måde. Vi er også alle sammen forbrugere, så når vi går ud og spiser, har vi alle et ansvar for at efterspørge økologi. Et ansvar for at ønske det højt.

Der ligger et kæmpe potentiale for øget økologisk afsætning og venter. Så bliv ambassadør for en udvikling, hvor danskerne viser landets tjenere, kokke og restauratører, at det godt kan betale sig at gå øko-vejen. Vi kan jo passende starte med julefrokosten.

Fynske hospitalskøkkener får

56 spisemærker i et hug

Fredag 1. december er ikke kun en mærkedag for landets julekalenderhungrende børn. Det er også en festdag for personale og patienter på Odense Universitetshospital, som denne dag fejrer, at hospitalets 56 køkkener modtager det økologiske spisemærke i bronze

SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT

Den fynske mærkeregn er kulminationen på to års målrettet arbejde med at etablere et mere grønt og bæredygtigt køkken, oplyser sektionsleder for køkkenproduktion Inger Veje, som står i spidsen for de

Økologien fylder tre haller på Foodexpo

Dert kommer til at syde, boble og dufte af økologi overalt, når økologien fylder tre messehaller ved Foodexpo i Herning i 2018. Side 14

60 ansatte i storkøkkenet i Odense, som producerer den fynske hospitalskost.

- Vi laver mad til ca. 1500 patienter hver dag, og alt maden bliver lavet i vores storkøkken i Odense med 60 ansatte. Når vi får så mange mærker, hænger det sammen med, at maden bliver færdigtilberedt og anrettet i små køkkener ude på de enkelte afdelinger, siger Inger Veje. Som mange andre mener hun, at sundhed og økologi hænger naturligt sammen, og tanken om at indføre økologiske råvarer er ikke kommer fra politisk hold, men er et ønske fra køkkenet.

Kulmination på to års forberedelse

- Vi har forberedt os gennem et par år, hvor vi har uddanne personalet og indkøbt forskellige maskiner som kåldeler, kartoffelskræller og en stor blender.

- Det har været en travl og spændnde periode, hvor vi har lært rigtig meget. I stedet for at bruge industriens færdiglavede produkter, er vi begyndt at lave me-

Nohrlund vil skåle med hele verden

Læs om øko-cocktails. Side 18

get mere fra bunden, og vi synes, at kvaliteten af vores mad er blevet bedre. Det betyder også, at det er sjovere for personalet at arbejde med maden, men der er nok nogen, der mener, at vi nogen gange har fået lidt for travlt, siger Inger Veje.

Sølvet er det næste mål Personalekantinerne er ikke med i omlægningen, men det kommer de formentlig, vurderer Inger Veje, som har nedsat en særlig økologigruppe, som løbende følger omlægningen til økologi. Med undtagelse af penge til den nye maskinpark, har sygehuset gennemført omlægningen inden for det sædavnlige budget.

Patienstkøkkenernes gennemsnitlige økologiprocent for de seneste tre måneder ligger lige over 40 procent.

- Men i oktober lå procenten på 57. Vi forbedrer os hele tiden, og vi går efter sølvet (minimum 60 pct, red), men nu skal vi lige lande.

Køkkenerne har fået en stærk stemme

Økologisk Landsforenings nye medlemsgruppe af professionelle køkkener har nu rundet 100 medlemmer.

Side 20

Stor vækst i markedet for foodservice

Økologisk Landsforening forventer, at salget i den økologiske foodservicebranche vokser med 20-25 procent i 2017. Dermed runder salget 2,5 mia. kr.

FOODSERVICE

- Det er vanskeligt ikke at bevare optimismen, når man kigger på tallene,

foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, som i sidste uge var vært for et medlemsarrangement for aktørerne inden for den økologisk foodservicebranche.

Kort forinden havde Martin Lundø, chefkonsulent i Danmark Statistik, forklaret tilhørerne om den særdeles positive markedsudvikling, som har kendetegnet den økologiske foodservice gennem de seneste år. Med en vækst på 21 procent rundede omsætningen i 2016 to mia.

på blot seks år, og bedømt på tilbagemeldinger fra branchen forventer Økologisk Landsforening, at omsætningen i indeværende år vokser med 25 procent og dermed runder 2,5 mia. kr.

Nu skal hele landet med - Der er tale om en forventet stigningner har lagt om. Samtidig afspejler markedet godt den interesse, vi ser for økologi hos danskerne, og udviklingen tager ekstra fart, efter at hele

grossistleddet er begyndt at forstå behovet for at sælge økologiske va-

Han roser de største grossister, som traditionelt har hentet hovedparten af deres varer i det konventionelle spisekammer, for nu at tilbyde et bredt grundsortiment af økologiske varer – ikke mindst i landets største byer.

- Den næste satsning bliver at få hele landet med på økologibølgen. Det betyder, at de grossister, der ligger uden for landets største byer, skal blive lige så gode til at sælge og formidle økologiske varer, siger han.

Lyt til køkkenerne I den forbindelse opfordrer Torben

til at tage deres økologiske køkkener alvorligt og lytte til de budskaber, de sender. Han har altid arbejdet efter

ninger. Han oplever ofte, at de, der har mest imod økologi, også er dem, der ved mindst om tankerne bag den økologiske produktion.

- Vi hører stadig om køkkener, der får erstatningsvarer eller har meget lang bestillingstid på økologiske varer. Kunderne er bevidste om, at

Naturmælk er en af de producenter, som har satset meget på at udvikle og levere produkter til foodservicebranchen.

de med deres kunder, siger Torben en selvforstærkerne proces.

Behov for politisk opbakning

- Tiden er moden til, at køkkenerne gider at tage et ansvar for de råvarer, de bruger, og den økologiske branche er heldigvis blevet så stor, at spillerne

Men der er stadig behov for politisk opbakning.

- Jeg kunne godt ønske mig, af målsætning for, hvad de vil med økologien, så køkkenerne ved, hvad de

skal rette sig efter. Se nu at komme i gang og hjælp køkkenerne, så skal de nok sørge for at lave god økologisk mad, lyder opfordringen fra Økologiens Hus i Aarhus.

Vækst i alle kategorier

Leif Friis Jørgensen, mejerichef hos Naturmælk, har gennem mange år leveret mejerivarer til foodservicebranchen, som bidrager med tæt ved halvdelen af mejeriets omsætning.

Tidligere var mejerivarer den største kategori i foodservice. I dag ligger den side om side med kolonialvarerne, men det skyldes ikke, at mejerisalget falder, men at andre varekategorier vokser endnu hurtigere.

- Vi har stadig en tocifret salgsvækst, og vores største udfordring

rigtige løsninger på kundernes ønsker uden at gå på kompromis med de økologiske værdier, siger Leif Friis Jørgensen.

Solid vækst hos Slagtergården

ENGROSLAGTER: Det var med vemod og bevidsthed om at skuffe mange private kunder, da slagtermester Karsten Andersen lukkede detailbutikken Slagtergården i Holbæk for to år siden for at satse på grossistsalg. Men det var den rigtige beslutning. Virksomheden er i rivende udvikling, oplyser den 50-årige slagtermester til SN.dk

lukkede 31. december 2015, og siden er omsætningen steget med 10-12 procent. Virksomheden beskæftiger i dag ti ansatte, og de vigtigste kunder er Hørkram Foodservice, Dansk Cater, Catering Engros, Aarstiderne.com samt en stribe lokale dagligvarebutikker, som udnytter, at Slagtergården kan levere stort set alle typer udskæringer i både store og helt små mængder. I/S Andersen Slagtergården har i over 40 år været en familieejet virksomhed, men omdannes 1. januar til et aktieselskab.

Smørret er det første skridt på rejsen

FOODSERVICE: Leif Friis Jørgensen, mejerichef for Naturmælk, mener, at det er forkert at rynke på næsen af de mange hoteller og restauranter, som i deres menukort er begyndt at skilte med, at eksemplelvis smøret er økologisk, mens resten af råvarerne er konventionelle.

siden, når jeg så, at restauranter skiltede med, at sukkeret til kaffen var økologisk. Men hvad med kaffen og mælken? I dag er begge dele økologisk, så vi skal kun glæde os over, at restauranterne gerne vil skilte med økologi. Det er efter min mening et positivt træk og det første skridt på rejsen mod mere økologi, sagde Leif Friis Jørgensen på Økologisk Landsforenings temamøde om økologisk foodservice.

Tæt løb mellem detailhandel og foodservice

Detailhandel Foodservice

Målt i kroner er detailsalget af økologiske fødevarer stadig markant større end det økologiske foodservicesalg, men fortsætter foodservicesalget med at vokse med samme tempo, vil økologiandelen i foodservicebranchen formentlig snart overhale dagligvarehandlens øko-andel på ca. 10 procent.

Økologien fylder på Foodexpo

For få år siden kunne de økologiske udstillere på landets fødevaremesser være på en enkelt fællesstand, men på Foodexpo 2018 fylder økologien tre haller

MESSE AF JAKOB BRANDT

Nedtællingen til Skandinaviens største fødevaremesse er i fuld gang, og når Messecenter Herning 18.-20. marts næste år åbner døren til Foodexpo, bliver der igen sat nye standarder for økologifremstød på dansk grund, lover foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening (ØL).

I det hele taget bliver der tale om en historisk stor fødevaremesse, da Foodexpo udvides med to haller i forhold til 2016, så gæsterne kan besøge udstillere i 10 haller. Foodserviceafdelingen i ØL har længe arbejdet med at skrue et inspirerende messeprogram sammen, og selv om alt endnu ikke er faldet på plads, lover Malene Jensen, markedskoordinator for foodservice, at der bliver tale om en spektakulær messe for de mange gæster og udstillere, som kommer i de økologiske haller.

- Vi vil forsøge at vise hele den økologiske mangfoldighed, siger Malene Jensen, som lover, at det kommer til at syde, boble, dufte og smage af økologi overalt i de tre haller, som tilsammen omfatter 5.500 kvm.

Mange aktiviteter og events

I øjeblikket oplever den økologiske foodservice stor fremgang i Danmark, og ØL vil på messen forsøge at bygge videre på den optimisme, som præger branchen via en bred vifte af forskellige aktiviteter og events i løbet af messens tre dage.

I de økologiske haller vil man kunne spotte nye, spændende øko-varer

Ved 2016-udgaven af Foodexpo stjal de økologiske udstillingshaller en stor del af opmærksomheden i kraft af en stribe små og store events, og til 2018-udgaven bliver det endnu vildere, lover arrangørerne fra foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, som allerede inden jul håber at have over 100 udstillere på plads til messen i Herning. Foto: Søren Gammelmark

til sit køkken, få serveret ny viden om økologi på en anderledes og opsigtsvækkende måde og tage diskussionen om grøn udvikling ansigt til ansigt med kendte meningsdannere.

nyheder og pleje deres netværk, udstillerne kan forvente at blive eksponeret for ca. 25.000 gæster, og vi kan allerede nu se, at vi får en god blanding af store og små udstillere, og der er plads til alle, siger Malene Jensen.

Alle de største foodservicegrossister har meldt deres ankomst, og alle varekategorier bliver repræsenteret. Der er to år mellem Foodexpomesserne, og hun oplyser, at det er tydeligt at se, at der sker en masse i den økologiske branche fra gang

Foodexpo 2018

Messen bliver afholdt i Messecenter Herning 18.-20. marts

Økologien fylder hallerne J1, J2 og J3

mellem tre typer stande

Pris: 10-40.000 kr. Arrangørerne forventer 25.000 gæster

til gang, og det bliver især tydeligt, at drikkevarekategorien er i rivende udvikling.

- ’Forsamlingshuset’ bliver omdrejningspunktet, hvor der er fuldt økologisk program alle dage, og via forskellige stande bliver der masser

foodservice i Danmark

af formidling af viden om fremtidens økologiske løsninger, siger Malene Jensen.

Hun fortæller, at messen bl.a. kommer til at rumme et brødlaboratorium, egen økologisk frisørsalon og et lille dambrug.

- Vi indretter også små torvepladser, hvor nye producenter kan komme en enkelt dag og præsentere deres varer og få feedback fra gæsterne.

Messens højdepunkt bliver Årets store brancheaften med uddeling af Årets Økopris, festmiddag og masser af overraskelser, som ifølge Malene Jensen vil gøre det til en uforglemmelig aften.

ØL afholder kickoff-møde for alle udstillerne 11. januar.

De er allerede tilmeldt Foodexpo: Antons Saft

Arla Foods

Aurion

Biogan

CBP A/S

Copenhagen Sparkling Tea Company

Dansk Akvakultur

Dansk And

Dansk Cater

Dometic Denmark

Food People - Il Fornaio

Food Solutions

Foreningen Kantine og Køkken

Frankly Juice

Fødevarestyrelsen

Gasa Nord Grønt

Grød

Grøn Fokus

Halkær Ådal

Hanegal

HK Scan Denmark

Holstebro Tekniske Skole

Hotel- og Restaurantskolen

Hørkram Foodservice

Indslev Bryggeri A/S

Is fra Skarø

Jan Import

JuicOrganic

Kalu

Kittino

Klosterbryggeriet

KLS Pureprint

Kohberg

Kongsbak Lassen

Kostakademiet Hover

Kølster Malt og Øl

Lantmannen Cerealia

Magnihill

Mejnerts Mølle

Mols Organic

Møllerup Gods

Naturbruget Tranum

Naturfrisk

Naturmælk

Nohrlund Økologiske Cocktails

Nybo Workwear

Pack Rebels

Ren Madglæde

Rynkeby Foods A/S

Scandic Food

Seimei

Skærtoft Mølle

Slagtergården i Holbæk

Solhjulet

Solina Group

Svane Trading Søris

Tea2you

Teknisk Skole Silkeborg

Thise Mejeri

Tvedemose Champignon

Øko ++ Økoladen

Økologisk Frisør

Økologisk webshop

Øllingegaard

Østjysk Vinforsyning

Aarstiderne

En test af de blomkål, som blev efterladt i marken, fordi de ikke lever op til detailhandlens strenge krav, viser, at de samme blomkål sagtens kan bruges i landets storkøkkener. Foto: Peter Høyer, Grundfos

Størrelsen og formen spiller ingen rolle

Landets storkøkkener kan med fordel aftage de grøntsager, som detailhandlen ikke vil have

Som et led i et projekt under Miljøstyrelsens pulje mod madspild satte repræsentanter fra storkøkkenerne hos Lego, Grundfos og Region Midt sammen med Teknologisk Institut i sensommeren kursen mod grøntsagsproducent Østerkrogs marker.

Køkkenerne gik derfra med kasser af blomkål, som af forskellige årsager ikke kan sælges til detail og normalt ville gå til spilde.

Den efterfølgende feedback på varernes kvalitet var overvældende. Køkkenerne observerede ingen for-

Køkkener får inspiration via nye lokale netværk

Økologisk Landsforening har etableret fem lokale netværk, hvor landets økologiske køkkener kan mødes og dele erfaringer og hente ny inspiration til arbejdet med økologiske råvarer

NETVÆRK AF JAKOB BRANDT

skel i anvendelse eller tidsforbrug. Samstemmende lød tilbagemeldingen fra køkkenerne, at der ikke var nogen nævneværdig forskel på de hjembragte blomkål og de produkter, de normalt køber hos deres grossist.

samme anvendelse og krævede ikke længere tid til forberedelse. Heller ikke spildet blev øget nævneværdigt.

ne stort set bruges til de samme retter, som de blomkål vi normalt køber. Vi brugte samme tid på at klargøre og tilberede blomkålene. Vi skulle naturligvis lige være ekstra opmærksomme, når vi rensede dem, men vi kunne følge samme proces. Der var et lille spild, men ikke nævneværdigt, siger Jakob Olesen køkkenleder hos Grundfos.

Berusende god mad i Nyborg

Det guldmærkede spisested på det fynske destilleri var nomineret til ’Årets ret med gris’

Ikke nok med at restauranten på Nyborg Destilleri har det økologiske spisemærke i guld og med en økologiprocent på 99 kandiderer til titlen som landets mest økologiske ikke Ømærkede restaurant.

Under overskriften ’Destilleri med berusende god restaurant’, får den fynske øko-restaurant en fornem anmeldelse af Fyens Stiftstidendes madanmelder Massimo Grillo, som konstaterer:

’Det må være den mest velbevarede gastronomiske, fynske hemmelighed. Nyborg Destilleri kan meget andet end at lave spiritus. Spisestedet placerer sig straks som et af Fyns mest interessante og unikke.’

Samtidig blev destilleriets restaurant nomineret til ’Årets ret med gris’stauranter - og i alt tre Michelinstjerner. Med en økologisk ret med gris fra Hindsholm, grøntsager fra Holistia, og saft og øl fra Ørbæk Bryggeri,

lykkedes det køkkenchef Andreas Saxskiold-Nørup og team at skabe en ret, der faldt i smag hos dommerpanelet.

- Vi deltog med en ret med noget af det, man normalt ikke bruger fra grisen; hale, tryne og svær. Også her vil vi kombinere udnyttelse af ressourcerne med den højeste spisekvalitet, fortæller Andreas SaxskjoldNørup.

Hotel & Restaurant Fru Larsen vandt konkurrencen, som er organiseret af Landbrug & Fødevarer.

Hale, tryne og svær var blandt ingredienserne, da Nyborg Destilleri bed skeer med nogle af landets bedste restauranter i konkurrencen ’Årets ret med gris’.

Kaffebaren Kaffesmeden åbnede i Esbjerg i juli måned, og borgerne i den vestjyske provinsby har taget godt imod den lille økologiske oase, som har omsat for ca. 100.000 kroner om måneden siden åbningen.

Forretningens indehaver - Lis Ladegaard Jacobsen - har arbejdet i restaurationsbranchen i 35 år og har arbejdet som barista de seneste 12 år, men det er først i Kaffesmeden, at hun for alvor er begyndt at arbejde med økologiske råvarer, og derfor kom tilbuddet om at deltage i et af Økologisk Landsforenings lokale netværk af økologiske køkkener på det helt rigtige tidspunkt for Kaffesmeden.

Hvor er den hele kanel?

Som caféejer i et område, hvor det er gået lidt trægt med omlægningen af de professionelle køkkener, oplever hun stadig, at der er produkter, hun ikke kan få i økologiske udgaver.

- Her op til jul kan min grossist eksempelvis ikke levere hel kanel til min glögg, siger Lis Ladegaard Jacobsen.

Siden hun åbnede, har hun købt en del varer i den lokale Føtex, men da hun netop har indsendt dokumentation for Kaffesmedens indkøb for at få spisemærket i guld, er det lidt bøvlet at skulle håndtere kvitteringer fra dagligvarehandlen, da det ikke altid fremgår af bonnen, om varerne er økologiske.

- Der er mange af de økologiske køkkener, som har den samme leverandør, og ved at gå sammen kan vi nemmere lægge pres på for at få grossisten til at tage de rigtige varer hjem, siger Lis Ladegaard Jacobsen.

Vigtigt at støtte hinanden

Malene Jensen fra foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening glæder sig over at høre, at køkkenerne kan hjælpe hinanden ved at dele deres erfaringer om arbejdet med økologiske råvarer, leverandører og meget andet.

- Det er netop tanken bag de fem økologiske netværk, som vi har etableret. Det er ikke mindst vigtigt at understøtte fællesskaber for økologiske køkkener i områder, hvor økolo-

Selv om Lis Jacobsen og Kaffesmeden snart får det økologiske spisemærke i guld, er der stadig meget de kan lære via det nye netværk.

Netværket mødes hos Kaffesmeden i Esbjerg

MØDE: Den 20. november er Kaffesmeden vært for det næste eftermiddagsmøde i et af de fem nye netværk af økologiske køkkener, som Økologisk Landsforening har etableret.

Efter en rundvisning med smagsprøver fra værtskøkkenet og samtale om Kaffesmedens rejse med økologi og bæredygtighed, er der et oplæg ved ved Ditte Ingemann, kogebogsforfatter, madblogger og fast kok i Go’morgen Danmark. Ditte Ingemann giver inspiration til køkkenkommunikation og viser eksempler på, hvordan professionelle køkkener kan bruge medier til at fortælle deres historie.

gien endnu ikke står så stærkt, siger Malene Jensen. Alle netværk har nu afholdt deres første møde, og de vil fremover komme til at fungere som erfa-grupper, og selv om, eller måske netop fordi, køkkenerne er meget forskellige, vurderer Malene Jensen, at de kan lære meget af hinanden.

Imens knokler Lis Ladegaard Jacobsen videre bag disken, hvor hun har en arbejdsdag på 12 timer.

- Her det første år har jeg besluttet, at jeg vil være i caféen hver dag, så jeg selv kan fortælle gæsterne om mine tanker og ideer.

De fem netværk

Økologisk Landsforening har professionelle køkkener:

Sjælland

Fyn

Syd- og vestjylland

Midtjylland

Nordjylland

Comwells grønne revolution

15 af de økologiske spisemærker, som Fødevarestyrelsen har uddelt i år, gik til Comwells danske hoteller. Økologi & Erhverv besøgte i sidste uge kædens hotel i Kolding midt i middagsbuffeten

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Mere rugbrød!

- Der mangler inderlår i buffeten!

Klokken har netop rundet 12 middag, og køkkenregionen på Comwell Hotel i Kolding levner ikke megen plads til en journalist med kamera og blok. Tjenere drøner ud og ind med bakker og fade med mad til dagens 500 gæster, mens resten af køkkenets 23 mand store personale har travlt med at anrette fade og forberede mad til aftenens og de kommende dages gæster.

Der er aktivitet i alle hjørner af køkkenet. Alle kender deres opgaver, og det ser ikke ud til, at hotellets ’grønne revolution’, som bl.a. omfatter omlægning til ca. 45 procent økologi, har kastet grus i rutinerne.

Støtte fra ledelsen Beslutningen om at indføre økologi i hotelkæden kom fra ledelsen, som grønnere. For at rodfæste de økologiske værdier hos personalet i de store hotelkøkkener sendte Comwell allerede i 2016 det ledende køkkenpersonale på foodkoordinatoruddannelse i samarbejde med Hotel & Restaurantskolen i København.

Derfor er der nu to kokke med uddannelse i økologi og bæredygtighed på alle Comwells hoteller. I Kolding er det Torben Reif Sørensen som køkkenchef og Ninna Christensen som assisterende køkkenchef, som står i spidsen for økologiens indtog, og de er meget tilfredse med de ændringer, der er sket i de daglige rutiner.

Comwell Kæden

Med 15 hoteller er Comwell Hotels den største hotelkæde i Danmark, der indtil nu har fået det økologiske spisemærke.

Omstilling til 30-60 procent økologi er sket på under et år.

Comwell hotellerne har ca. 1400 ansatte, som hvert år betjener mange tusinde gæster, og som en stor kunde har kæden sikret sig nogle gode aftaler med Catering Engros, som medverer hovedparten af råvarerne til hotelkøkkenerne.

- Det er levende ting, vi har med at gøre. Så det er ikke nok bare at få spisemærket og tro, at så kørere det. Man er nødt til at arbejde med økologien hele tiden, siger Torben Reif Sørensen, som tænker i bæredygtighed på mange planer.

Omtanke og jysk forsigtighed

- Siden januar har vi i gennemsnit ligget på 45 procent økologi, men det svinger lidt fra måned til måned, siger Torben Reif Sørensen.

Men det er først, når køkkenet har høstet erfaringer fra arbejdet med økologi i et helt kalenderår, at han for alvor er i stand til at evaluere forløbet, da indkøbene via totalgrossisten Catering Engros i højere grad end tidligere bliver dikteret af årstiderne råvarer.

- Det her med at tro, at man bare kan købe nogle bæredygtige varer og sende regningen videre til forbrugerne, det er ikke muligt i vores marked, så vores budget er ikke forøget. Vi har løftet opgaven med omtanke og jysk forsigtighed, siger køkkenlederduoen.

Basisvarerne lægger bunden

- Mange af de ansatte var lidt skeptiske i starten, for vi synes jo sådan set, at vi gjorde det rigtig godt i for-

den bl.a. brugt til brødbagning, mens hotellet laver ingefærshots af overskydende æblejuice.

begyndt at bruge vores erfaringer i deres private husholdninger, siger Ninna Christensen, som blev ansat på hotellet i 2011.

Det jyske hotel konverterede først vin, øl, mel, mælk, sukker, gryn og grove grøntsager til økologi.

- Vi ved, at vi har et fast forbrug af de varer, så vi er sikre på, at økologiprocenten aldrig kommer under 30 procent, siger Torben Reif Sørensen, som har haft sin gang i Kolding-køkkenet i 15 år.

De er begge enige om, at det har været en lærerig proces at åbne døren for økologien. Det har medført ændringer i mange rutiner, og omlægningsprocessen er en fortløbende proces, selv om køkkenet længe har levet op til kravet om 30 procent økologi, og Comwell-ledelsen p.t. ikke har ambitioner om at veksle bronzespisemærket til et sølvmærke.

Under omlægningen er køkkenet blevet meget bedre til at tilpasse produktionen til det faktiske behov for at minimere spild. Men ifølge Ninna Christensen er det en løbende udfordring, at forsyningssikkerheden er lidt mindre og at de økologiske varer varierer mere i størrelse og pris end de konventionelle.

- Det er en ulempe, at man ikke altid ved, hvordan råvaren ser ud, før man har den i hånden. Et økologisk selleri kan let svinge 6-700 g i vægt. Det kan være en udfordring for en del ansatte, som er vant til mere rutinepræget arbejde. De vil gerne vide, at når de skræller ti selleri, rækker de til 100 mennesker. Det kan de ikke længere regne med, og det kræver lidt ekstra vejledning, og vi er nødt til at justere vores klargøringslister, siger hun.

En djævel på hver skulder

- Vi lover gæsterne så lidt som muligt, fordi vi aldrig kan være helt sikre på, at vi kan få lige præcis den bestemte slags kål. Udvalget er mindre, så i stedet for at skrive rødbeder eller selleri, nøjes vi med at skrive rodfrugter.

Så er vi mere fritstillede på dagen, og det er en fordel da priserne på økologi svinger mere end priserne på konventionelle varer, siger hun.

blevet vigtige nøglebegreber.

- Der sidder hele tiden en lille økologidjævel på den ene skulder og en økonomidjævel på den anden, og den rigtige balance.

- Vi får mange reaktioner, især gode, men der er også nogle kunder, som efterlyser mere kød. De er ligeglade med, at jeg har været kreativ med tre slags rodfrugter, men det er heldigvis det er fedt, siger Ninna Christensen. den rigtige balance, som sikrer at kunderne er mætte og tilfredse, når de rejser sig fra bordet.

- Vi har to gange i denne uge serveret linselasagne, og der er ingen sure miner, selv om der ikke er kød i.

Det handler om at få tingene smagt rigtigt til.

Flere stordriftsfordele Comwells hovedkontor i København styrer økologiregnskabet og en facebookside, hvor køkkenerne udveksler erfaringer og deler gode tip. Det er også her, at køkkenerne hver måned får besked om deres økologiprocent, og det animerer til at gøre det endnu bedre.

- Vi ligger nok lige lidt under midten, og man skal ikke underkende konkurrenceelementet. Der går lidt sport i det, erkender Ninna Christensen.

Måske andre kan kopiere den ide.

- Se nu bare at komme i gang. Brug jeres kreative evner. De gulerodsskræller, du tidligere smed ud, fordi gulerødderne var sprøjtede, kan du sagtens bruge. Dup dem tørre og fritér dem i lidt olie, så får du de sprødeste chips af skrællerne, som du kan pynte af med, siger Torben Reif Sørensen.

At vi i dag har modtaget Årets Økopris 2017 er en glædelig overraskelse som bekræfter os i, at vores bæredygtige satsning er den helt rigtige.

KONCERNCHEF PETER SCHELDE, COMWELL HOTELS

de økologiske selleri er mindre og varierer mere i

Torben Reif Sørensen og Ninna Christensen med en buket ananassalvie fra den nyanlagte urtehave. Som led i omlægningen til økologi blev den indrettet på hotellets gamle petangbane. De mange højbede med urter blev ’indviet’, da alle Comwell hotellerne 1. september sammen med Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening inviterede hele landet på ’øko-date’ for at fejre økologiens indtog i hotelkæden.

Så glade var de ansatte fra Comwell, da hotelkæden i august modtog Årets Økopris under Bite Copenhagen. Næste år bliver prisen uddelt under Foodexpo i Herning. Foto Martin Sølyst

HYLDEST: Som en af de første opgaver for Helle Borup Friberg som nyansat adm. direktør for Økologisk Landsforening var i sommer at overrække årets Økopris 2017 til Comwell Hotels. Hun roste i den forbindelse hotelkæden for ’for alvor at lytte til kundernes ønsker og forventninger om økologi på menuen - og handle på det.’ Og for at investere i den økologiske rejse, som sikrer engagement hele vejen rundt i alle led, så alle medarbejdere får økologien ind under huden.

- At vi i dag har modtaget Årets Økopris 2017 er en glædelig overraskelse, som bekræfter os i, at vores bæredygtige satsning er den helt rigtige, sagde koncernchef Peter Schelde, Comwell Hotels, i forbindelse med overrækkelsen.

- Det har givet vores restauranter et kæmpe kvalitetsløft at arbejde mere bæredygtigt og med økologiske råvarer. Vi er beviset på, at man kan være bæredygtig uden at gå på kompromis med den gode oplevelse.

Næsten halvdelen af de økolgiske spisemærker er i bronzekategorien, som dokumenterer, at 3060 procent af køkkenets råvarer er økologiske. Men for mange køkkener, er det næste naturlige step at opgradere til sølvmærket (60-90 pct. økologi)

SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT

Da denne avis gik i trykken, havde ikke færre end 2211 professionelle køkkener fået det økologiske spisemærke, og hver uge kommer nye til. Dermed er antallet af spisemærker en ganske god indikator på den positive udvikling, der præger den økologiske foodservicebranche, og ifølge Torben Blok, markedschef for foodserviceafdelingen i Økologisk af spisemærket.

- Det kan være vanskeligt at afkode på navnet på en restaurant eller en café, om den er økologisk, men hvis den skilter med et økologisk spisemærke, er det et klart signal om, at her får du økologi med i din menu, siger Torben Blok.

Hidtil er det de offentlige køkkener, som har været bedst til at tage spisemærkerne til sig. Syv ud af ti mærker er givet til offentlige køkke-

- Hidtil har restaurationsbranchen ikke for alvor set værdien i at benytte spisemærkerne, men det er netop i hoteller, restauranter og caféer, at alle spår, at den næste store bølge af omlægning kommer til at foregå, og jeg er helt enig, siger Torben Blok.

Efter hans vurdering er det en na-sker, som begynder at købe økologi

Det Økologiske Spisemærke blev i 2009 introduceret som et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi.

Spisemærkerne viser hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Spisestederne beregner økologiandelen i enten kroner eller kilo.

Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området.

Fødevarestyrelsen og ØL arbejder sammen om at promovere spisemærkerne, og det næste fremstød sker på Foodexpo i Herning.

også efterspørge det, når de spiser ude.

Torben Blok peger desuden på, at det snart må gå op for mange kommuner, at de skal se at komme i gang med omlægningen, hvis de skal nå 2020-målet om 60 procent økologi.

Tilbage i 2012 luftede den daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) et ambitiøst mål om at nå 6.000 spisemærker i 2020. Torben Blok tør i dag ikke spå, om det bliver en realitet, men han er overbevist om, at spisemærket er kommet for at blive, spisemærker i de kommende år.

Den holdning deler han med Robert Lind, fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, som administrerer reglerne bag spisemærkerne.

- I tæt samarbejde med foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening arbejder vi hver eneste dag på

ker.

Han peger bl.a. på Meyers Madhus som en vigtig dynamo for den udvikling. Siden Meyers Madhus overtog ansvaret som rådgiver og sparringspartner for de ca. 900 offentlige køkkener i Københavns Kommune, er det besluttet, at alle køkkenerne

skal dokumentere deres økologiprocent, så de lever op til kravene for at få et spisemærke, hvor de tidligere benyttede den såkaldte dogmemåling, som er mere upræcis.

I dag er det kun knap 200 af de kommunale køkkener i København, som ifølge Fødevarestyrelsens liste har erhvervet et spisemærke.

- Så alene her ligger der en stor portion spisemærker og venter i løbet af de kommende par år, siger Robert Lind.

Det er også planen, at spisemærkerne skal ud at erobre nyt terræn –kategorier af spisesteder, som vælger at benytte spisemærket. Hidtil har landets forlystelsesparker, zoologiske haver og sommerlande ikke været særligt gode til at tage økologien til sig.

Det skal der laves om på. I december måned iværksætter Fødevarestyrelsen derfor en undersøgelse, skal til, for at gæsterne i fremtiden vil disse etablissementer.

Resultaterne af interview-undersøgelsen bliver efter planen offentliggjort i januar måned.

- København kan ikke blive ved med at trække læsset. Vi skal have hele landet med, siger Torben Blok.

Nohrlund lufter de globale ambitioner

Uden en privat investor, havde det ikke været muligt for Søren Aamand og Anders Houmann at etablere egen fabrik. Her tester de en af deres egne cocktails foran tappemaskinen og den overdimensionerede cocktailshaker, som kan shake 3.000 l i timen. Den bliver først for alvor udfordret, hvis Nohrlunds ambitioner om at bevæge sig ud på det internationale marked bliver en succes.

COCKTAIL

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

To unge iværksættere har åbnet nordens første økologiske cocktailfabrik i Hvidovre, men ambitionerne rækker langt ud over landets grænser - Vi vil lave verdens bedste premixede cocktails, siger Anders Houmann, som har grundlagt Nohrlund sammen med vennen Søren Aamand.

De kender hinanden fra arbejdet som bartendere i diverse cocktail-barer, og fra positionen bag bardisken spottede de for tre år siden et kæmpe hul i markedet for færdigblande-

Siden har de arbejdet målrettet mod at realisere den ultimative iværksætterdrøm om at gøre hele verden til deres marked.

Den hidtil vigtigste milepæl nåede de, da de før sommerferien åbnede deres egen cocktailfabrik i lejede lokaler i et stort industrikompleks i Hvidovre.

De seneste måneder har de brugt til at trimme produktion og tapperi,

cocktailvarianter, som er blevet et hit hos mange gæster til store og små events rundt om i landet.

- Når markedet bliver modent, vil

vi gerne i detailhandlen, og vi har allerede kørt test i 15 lande. Der er stor interesse, men vi har endnu ikke trykket på knappen. Vi vil være helt sikre på at kunne levere, siger Søren Aamand.

1700 cocktails i timen

- Nu kører hele anlægget, og vi kan producere 1700 små eller 1000 sto-

holdt lidt igen med markedsføringen, indtil vi var helt sikre på, at anlægget var kørt hundrede procent ind, og alle børnesygdomme var væk, supplerer Tais Jensen, der er salgs-

tidsansatte og en hær af freelance bartendere.

som NorthSide og Grøn Koncert er hovedparten af kunderne restauranter og caféer.

- Flaskerne kan købes i Magasin og Salling, men vi satser mest på horeca-segmentet, siger Tais Jensen. Med en salgspris på 39 kroner

efter hans vurdering blive vanskelig at komme bredt ud i detailhandlen, og Nohrlund er bevidste om, at det kan undergrave deres brand, hvis en dagligvarekæde vælger at køre en

bliver solgt til tæt på indkøbspris.

Sommer Chillout i regn Ideen til at mixe cocktails af nordiske

musikfestivaller, men de har også fundet vej til mange andre events, restauranter og caféer, som ønsker et alternativ til markedets syntetiske produkter. Jordbær/rabarber med vodka er den mest populære.

En god cocktail skal overraske tungen, men Nohrlund har sit eget testlaboratorium, hvor Martin Sørensen er med til at sikre, at kunderne ikke får uønskede overraskelser, når de bestiller en Nohrlund, som indeholder 200 ml med en alkoholprocent på 8,5. En særlig pasteuriseringsproces er en del af hemmeligheden bag de sjællandske cocktails.

vokset fra en lille bar med ti ansatte til en virksomhed, der på de største events administrerede to cocktail-

som shakede cocktails på stedet.

- Vi var bestilt til det udendørs event ’Sommer Chillout Aarhus’, hvor vi stod 60 bartendere og blandede på stedet. Men det begyndte at regne, og vi måtte smide en masse råvarer ud. Samtidig er det svært at

Anders Houmann.

Af frygt for en gentagelse begyndte han og Søren Aamand at undersøge, hvad der fandtes af færdigmixede produkter på markedet.

Kogte sirupper hele natten

- Der var ikke noget. Det var et marked præget af tilsætningsstoffer, E-numre og kulsyre, som gjorde, at produkterne ikke smagte som en frisk cocktail, og vi oplevede at der var meget langt fra Bacardi breezer og en Somersby til de cocktails, vi selv blandede i baren, siger Anders Houmann.

Det gav blod på tanden.

- Vi tog de opskrifter, som vi vidste fungerede, med til sommerhuset Nohrlund på Fyn, hvor vi eksperimenterede i en weekend. Der blev kogt masser af sirupper. Vi håndtappede med tragt hele natten, og da

vilde med dem.

De to venner brugte derefter hele efteråret på at få styr på de mange regler, som skal overholdes, når man

Vandt dobbelt guld i USA Nohrlund vil gerne give kunden den samme cocktailoplevelse, som når de serverer en friskshaket cocktail. Der blev eksperimenteret med alle mulige typer råvarer, og da de lidt icisco, og vandt sølv, guld og dobbelt guld ved den anerkendte spirituskonkurrence, vidste de, at de var på rette spor.

- Nu var det ikke længere kun venner og forældre, som troede på os, og vi sagde vores job op. På sidelinjen havde de en passiv investor, som også troede på ideen,tige Nohrlund cocktails på gaden. De var produceret i et lejet kantinekøkken i Horsens.

Vi boede i køkkenet

- Vi købte luftmadrasser. Boede ved siden af gryderne og kogte saft nat og dag, og vi var så heldige at få en stor opgave med at servicere Grøn Koncert. Det var en stor mundfuld, som krævede ca. 30.000 cocktails, og Grøn Koncert er stadig vores største kunde.

- Der er stor forskel på at lave 10 cocktails til et lille selskab og 10.000 til en festival, og det er en udfordring

at bevare friskhed, farve og smag,

En kompleks logistisk opgave I begyndelsen blev Nohrlund tappet hos Sunny Juice på Fyn. Da mængderne voksede, skiftede de til sodavandsfabrikken Frem i Jylland og efterhånden blev det til en større

- Vi synes, at kvaliteten svingede for meget, og drømmen var at få hele værdikæden under samme tag for bedre at styre kvaliteten, siger Anders Houmann.

Det har de fået med lejemålet på har samlet både administration, produktion og lager.

En god cocktail overrasker tungen ’Vodka, gin eller rom? Jordbær, ingefær eller havtorn? Sødt, friskt eller syrligt?

’Uanset hvad du foretrækker, er der helt sikkert en Nohrlund cocktail, som passer til dig’, skriver Nohrlund

- En god cocktail er kendetegnet ved, at man kan smage alle nuancerne. Der er forskellige lag, hvor tungen bliver overrasket. Vi laver kun cocktails på egne opskrifter og prøver hele tiden nye grænser af, men vi kommer aldrig til at lave mojito eller en piña colada, siger Anders Houmann.

kan fremføre deres forslag til, hvordan produktionen og distributionen af de -

De økologiske køkkener har fået en stærk stemme

Økologisk Landsforenings nye medlemsgruppe af professionelle køkkener har nu rundet 100 medlemmer, og det giver dem bedre mulighed for at påvirke kursen for økologiens udvikling

NETVÆRK

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

På kun et år har Økologisk Landsforening (ØL) fået over 100 professionelle køkkener som medlem, og den store interesse for foreningens nye medlemsgruppe glæder Torben Blok, markedschef for foodservice.

- Tiden er inde til, at Økologisk Landsforening tager køkkenstemmen alvorligt, og det er vores vision, at de professionelle køkkeners stemme kommer til at fylde mere i Økologisk Landsforening, siger Torben Blok.

Vi har en ambition om at få yderligere 25 medlemmer næste år, og vi forventer, at den her gruppe vil give os en indsigt i, hvor de professionelle køkkener er, og hvor de gerne vil hen, så ØL kan agere på det.

Køkkener har en vigtig stemme Derfor håber han, at mange af de nye medlemmer vil deltage i foreningens generalforsamling, så de får

Alle køkkener kan lære af hinanden

Medlemmerne ønsker sparring, netværk og udveksling af erfaringer

Det blev caféen Vester Vedsted Vingård i Ribe, der blev indmeldt i Økologisk Landsforenings ’køkkengruppe’ som medlem nummer 100. Caféen blev etableret i 2014, ogske spisemærke i sølv.

- Vi har valgt at melde os ind i Økologisk Landsforening, fordi vi meget gerne vil sparre med andre professionelle køkkener, som arbejder med økologi. Og så ser vi en stor fordel i at kunne trække på foreningens viden og netværk – for eksempel i forhold til at etablere samarbejder med økologiske producenter. Som relativt ny virksomhed er det rart at føle, at vi hører til et sted, siger Marie Louise Bonal, medejer af Vester Vedsted Vingård.

Søren Buhl Steiniche fra EAT

Skolemad i København er en anden repræsentant for de professionelle køkkener, som ser spændene perspektiver i at få adgang til et stort økologisk netværk:

- Vi har et fælles værdisæt i de økologiske køkkener. Ikke mindst fordi vi alle har rå-varen i fokus. Der er mange typer af køkkener samlet i medlemsgruppen og derfor også mange forskellige måder at gøre tingene på. Jeg synes, det giver stor værdi at komme ud at besøge kollegerne og hente inspiration. F.eks. får vi hos EAT i dag en masse færdigsnittet øko-grønt, fordi vi serverer 6-8.000 portioner dagligt. Det er interessant at se, hvordan nogle af de mindre køkkener arbejder med hele økologiske grøntsager. Nogle af løsningerne kan vi eventuelt tilpasse til vores eget køkken, siger Søren Buhl Steiniche.

Som medlem af ØL får du adgang til et netværk af ligesindede, som brænder for at arbejde med økologi

Deltagelse i temadag, gåhjemmøder og generalforsamling Nyheder og viden via ØL’s nyhedsmails, aviser og blade

Faglig sparring

Prisen for et årskontingent spænder fra 980 - 2980 kr. afhængig af køkkenets størrelse

som foreningen sætter.

- Køkkenernes stemme er lige så vigtig som stemmen fra en økologisk landmand, pointerer Torben Blok.

Efter hans vurdering er det helt afgørende, at alle tandhjulene i den økologiske foodservicebranche triller i samme retning, hvis økologiens indtog i de professionelle køkkener skal holde fast i de positive takter fra de seneste års udvikling.

Stor diversitet er en styrke Medlemslisten tæller både offentlige sygehuskøkkener, hoteller, private og offentlige kantiner, caféer, institutionskøkkener og restauranter fra Michelin-niveau til den øko-

Medlemmerne omfatter med

“

Køkkenernes stemme er lige så vigtig som stemmen fra en økologisk landmand

TORBEN BLOK, ØKOLOGISK LANDSFORENING

andre ord både store og små, private og offentlige køkkener fra hele landet, og netop den store diversitet betegner Torben Blok som en indiskutabel styrke.

- Det giver Økologisk Landsforening en unik mulighed for at høre forskellige vinkler på, hvordan man

arbejder med økologisk mad i det store hospitalskøkken, i caféen, på badehotellet ude på Vestkysten eller i en kantine, siger Torben Blok.

Alle kan bidrage

- Det her handler ikke kun om at lave mad. Det handler også om at forstå

“

Det her handler ikke om at lave mad. Det handler om at forstå og udvikle økologien, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvor du kommer fra.

TORBEN BLOK, ØKOLOGISK LANDSFORENING

og udvikle økologien, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvor du kommer fra. Det er her, at mangfoldigheden kommer i spil, og man kan bidrage med sine erfaringer, uanset hvor man kommer fra, siger Torben Blok og uddyber:

- I foreningen kommer køkkenerne tættere på de økologiske landmænd, virksomheder og ikke mindst hinanden, og selv om man er godt i gang med økologi og uanset karaten af spisemærke, oplever vi et behov for at dele viden om, hvordan man tackler affaldssortering, madspild, bæredygtighed, indkøb, vandforbrug og hvordan, man kommunikerer det økologiske budskab ud til kunderne, siger Torben Blok.

Der melder sig ofte mange spørgsmål, når de konventionelle råvarer bliver byttet ud med økologiske, og landets professionelle køkkener kan nu hente ny inspiration og

Eksport skal give Danpos øko-kylling luft under vingerne

De danske udstillere på den økologiske fødevaremesse BioFach i Nürnberg har i 2018 særligt fokus på innovation og nye produkter

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Det danske hold af eksportparate virksomheder, som til februar sætter kurs mod 2018-udgaven af BioFach, er nu næsten på plads. Den danske fællesstand på verdens største økologimesse kommer til at rumme ca. 40 danske udstillere, og Louise Kaad-Hansen, international markedskoordinator hos Økologisk Landsforening, har store forventninger til årets største eksportfremstød, som igen i år bliver gennemført i samarbejde med eksportnetværket Bio Aus Dänemark.

- I år har vi ekstra fokus på innovation og nyheder. Vi vil gerne vise, at dansk økologi er innovativ, og samtidig sætte en streg under, at Danmark er verdens førende økologination, siger Louise Kaad-Hansen. Hun opfordrer derfor de danske udstillere til at tilmelde deres nyheder til messens særlige nyhedsstand, hvor de vil deltage i kåringen af Årets nyhed i otte forskellige produktkategorier.

- Mange indkøbere, som søger efter spændende nyheder til deres sortiment, indleder deres besøg på

nyhededsområdet, og de danske nyheder bliver desuden udstillet på vores fællesstand, siger Louise KaadHansen.

På kurs mod tre mia. kr.

I 2016 eksporterede Danmark økologiske fødevarer for 2,3 mia. kroner, og ca. 40 procent af varerne ender i tyske maver. Mens den konventionelle fødevareeksport har oplevet moderate væksttal de seneste år, kan økologerne præstere to-cifrede vækstrater, og med en vækst på 12 procent vil eksporten krydse 3,5 mia. i 2020.

Kyllingeproducenten Danpo er med i Nürnberg for første gang, og Anne Gitte Elbronn, international innovations- og marketingchef hos Danpo håber, at Danmarks gode ry som fødevareproducent kan være med til at åbne døren til nye markeder for selskabet, som i 2016 overtog Sødam Kyllinger.

- Lanceringen af en økologisk kylling under vores nye koncept Danske Familiegårde er en større satsning. Derfor er vi nødt til at gøre noget ekstra, og her er BioFach et supergodt sted at være, da det er koncentreret om økologi. Det betyder, at indkøberne er klar til at betale ekstra for den gode kvalitet, siger Anne Gitte Elbronn.

Kick off-møde forud for BioFach

EKSPORT: Efter et travlt år afholder Organic Export Academy den 6. december årets sidste seminar, som samtidig fungerer som kick off-møde for de danske udstillere på BioFach 2018.

Men ifølge Louise Kaad-Hansen, international markedskoordinator i Økologisk Landsforening behøves man ikke at være messeudstiller for at få udbytte af seminariet, som afholdes sammen med Bio Aus Dänemark (BAD) The Brew Company i Middelfart. Ud over praktiske oplysninger i forbindelse med den tyske messe, byder dagen på et oplæg ved Effectlab, som giver sit bud på, hvordan fødevareproducenter kan arbejde med en ’go-2-market plan’ i forbindelse med deres eksportstrategi. de markeder, som er mest relevante for det enkelte

med bestemte kæder, siger Louise Kaad-Hansen. Dagen slutter af med et oplæg ved CEO Alexander Djordjevic fra den tyske vækstvirksomhed Foodist, som ØL og BAD har været så heldige at lokke til Danmark. Han fortæller om, hvordan den unge, tyske online markedsplatform forfølger ambitionen om at nå

en årlig omsætning på 100 mio. euro i 2020. Konceptet bygger på distribution til 11.000 detailhandelsbutikker (hovedsageligt REWE og Edeka) i Tyskland, en forankret og afprøvet private label strategi samt en investorkapital fra PR-bureauet Ströer Media i Hamborg. For interesserede virksomheder er der efterfølgende mulighed for at deltage i speeddating med Alexander Djordjevic for at se om der evt er plads til danske produkter i kasserne med økologiske varer fra Foodist.

Nyt transportselskab leverer fødevarer til hele landet

De økologiske fødevareproducenter har fået en ny logistikstreng til at kanalisere deres varer ud til slutbrugerne

LOGISTIK

AF JAKOB BRANDT

Brancheorganisationen FødevareDanmark, der organiserer omkring 700 af landets små og mellemstore fødevarevirksomheder, er gået sammen med Logistic Planner og netportalen Smagdanmark.com om at

Tankerne bag et landsdækkende salgsnetværk for små producenter blev oprindelig udtænkt af Laurids

Siig Christensen fra fødevarenetværket AROMA. Han producerer økologiske gæs på Sejerø, og som tidligere formand for Smagen af Danmark så

udvikle en fælles netportal for egns-

- Den skulle fungere som et fælles skelet for de lokale netværk under Smagen af Danmark, siger Laurids Siig Christensen, som efter den første vellykkede testperiode er overbevist om, at det nye netværk bliver en succes.

Han har selv brugt det til at sende sine gæs til private kunder, og de nåede frem efter få timer.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan konkurrere med det her, siger han til Økologi & Erhverv.

Netportalen lå underdrejet

Da Postnord tidligere på året meddelte, at virksomheden fra 1. juli ikke længere ville påtage sig opgaven med at bringe fødevarer ud, skabte

Flere muligheder

Med Fooddriver kan fødevareproducenter vælge at betale et gebyr for at få hentet varerne på egen adresse el-

på nogle af de ind- og udleveringssteder, som bliver placeret rundt om i landet. Derfra bliver fødevarerne indleveret til samarbejdspartneren DAO365, også kendt som Dansk Avis Omdeling, der bringer varerne ud til slutbrugeren.

det stor bekymring blandt hundredvis af mindre fødevareproducenter, som pludselig stod uden leverandør til deres kunder rundt om i hele landet.

Det var også lidt af en katastrofe for netportalen Smagdanmark. com, som åbnede i begyndelsen af året og havde satset på Postnord, som distributør.

- Siden har netportalen ligget underdrejet netop pga. logistikken, siger Laurids Siig Christensen.

Fooddriver lukker hullet

Det er direktøren for Smagdanmark. com, Henrik Holst, der er udpeget som direktør for Fooddriver, som er ansvarlig for transporten fra producenten til Dansk Avis Omdelings (DAO) terminaler i Køge og Fredericia.

I takt med at volumen vokser, er samlingssteder rundt om i landet.

- DAO er en ideel partner, da de i forvejen kommer ud på alle adresse i landet, siger Henrik Holst.

Mens Smagen af Danmark omfatter et netværk af producenter af danske fødevarer, kan den nye distri-

Aldi billigst i pristjek

PRISTJEK: I slipstrømmen på den store debat om Coops Øktoberkampagne lavede Politiken i uge 42 et pristjek, som omfatter 15 økologiske basisvarer. Det viser, at Coops kæder sammen med Meny-kæden er de dyreste steder at købe økologi.

Pristjekket viser, at Aldi er billigst med en totalpris på 203,34 kr. skarpt forfulgt af Netto med en pris på 204,63 kr. Herefter er der et lille hul ned til tredjepladsen, der indtages af Lidl med en pris på 209,82 kr., mens Fakta ifølge pristjekket er den dyreste discountkæde med en pris på 215,76 kr.

Fynsk gårdbutiksskilt overlever - måske

SKILTNING: 31. oktober skulle

Landets små fødevareproducenter, mikrobryggerier og gårdbutikker har fået en ny transportkanal. Fooddriver bliver bindeleddet mellem producenterne og de terminaler, hvorfra bilerne fra Dansk Avis Omdeling sørger for distributionen til slutkunden.

butionskanal også køre med udenlandske varer, og han er overbevist om, at det nye selskab bliver en succes.

- Lige nu er vi begunstiget af højkonjunkturer, hvor forbrugerne gerne vil vide, hvor varerne kommer fra, og hvor de vil gerne betale for kvalitet, siger Henrik Holst.

Dorte Daugaard fra Nørremadegaard ved Rynkeby ifølge et påbud fra Kerteminde Kommune have fjernet skiltet til sin gårdbutik. Ifølge de gældende regler for skiltning i det åbne land er skiltet alt for stort og lidt for spraglet, men med udsigt til at reglerne bliver ændret, søgte hun om udsættelse. Den modtog hun på dagen, hvor hun efter planen skulle fjerne skiltet. Nu håber hun, at de nye regler giver plads til større skilte, så både hun og mange af landets øvrige gårdbutiksejere får lov til at beholde deres skilte, så det bliver nemmere for kunderne at

Danmarks team af specialiserede rådgivere inden for jordfrugtbarhed hjælper dig til

Giver øget jordfrugtbarhed en bedre økonomi?

JA - Der er et stort økonomisk potentiale i at øge jordfrugtbarheden

ØkologiRådgivning Danmarks team af specialister -

Michael Tersbøl Henning Sørensen

Erik Kristensen (5153 2711) (4091 3083) (6197 4911)

ANNONCER

TID & STED

23. november kl. 17.30–21.00. Gastronomi og biodynamik på restaurant Elverhøj ved Silkeborg. En hyggelig aften med kulinariske lækkerier og korte oplæg af 3 biodynamiske landmænd om hvorfor og hvordan de dyrker biodynamisk. Det er på Restaurant Elverhøj, Kirkemindevej 6, 8653 Them. Se mere på www.biodynamisk.dk. Arr. af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Salg af økologiske juletræer på torvet i Randers

Lørdagene den 2., 9., 16. og 23. december

Det er 22. år, vi sælger nordmann-juletræer på torvet i Randers, Erik Menveds Plads. Stadeplads ved frisør Elgaard.

V Mobil: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økologikongres 2017

Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.

Tid: 29.–30. november

Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård? Få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi.dk/kalender.

Tid: 6. december 10.00 – 13.00

Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars

Gødning til fremtidens økologer

Bog-nyt

Vesterhavet. Anders Agger, Jane

Lindhardt og Ringhof. 10 fortællinger fra den jyske vestkyst af 10 forfattere, som

hver især har et tæt, personligt forhold til Vesterhavet. af naturen op langs kysten. Hvis man aldrig har prøvet at stå ved Vesterhavet og få spindelvævet blæst væk af en salt vind, mens man føler sig som en meget lille brik, er der noget, man er gået glip af og nok hurtigst muligt bør få rettet op på. Er man i tvivl, om det er en rejse værd, efter at have læst denne bog, er der muligvis ikke så meget at gøre. For alle andre gælder det vel bare om at komme afsted. AB

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Den økologiske planteproduktion er i vækst, og alt tyder på, væksten vil fortsætte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til planteavlen. Kom til debatmøde og få ny viden om, hvordan vi kan skaffe gødning til økologien i fremtiden! Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi. dk/debatmode.

Tid: 7. december kl. 10.00 – 15.00

Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele

Bland dig til robuste afgrøder og højere udbytter

Kom til workshop om optimeret markdrift ved samdyrkning af forskellige sorter og arter. Herved udnyttes planternes forskellige gode egenskaber, såsom ukrudtskonkurrence, sygdomsresistens og næringsstofforsyning til at opnå en optimal afgrøde. På workshoppen får du nyeste viden om samdyrkning og sortsblandinger fra arbejdet i Mixbar og DIVERSify. Læs mere på okologi.dk/kalender.

Tid: 11. december kl. 09.00 – 15.00

Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Økologiske praktikpladser søges.

hilsen

Find den fra uge 45 på vores

Langærmet T-shirt kr. 300 ,-

okologi.dk/forbruger/webshop

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Gratis omlægningstjek 2017

til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift. Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk

S på www.biodynamisk.dk

Venlig hilsen

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj

Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv

Se information på www.okologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . .

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Biodynamisk aften på restaurant Elverhøj

Torsdag d. 23 november kl.17.30

Elverhøj Økologisk Restaurant Kirkemindevej 6 8653 Them tlf. 29 80 84 80

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

udlejes. Beliggende mellem Horsens og Skanderborg. 25 ha græs på god sandmuldet jord. 2177 3970.

sælges.

1. slæt efter helsæd økologisk wrap. Djursland 8648 6693.

Geder. Økologiske unge geder. Kan få kid i 2018. Malkerace. Maedi-fri M3. 700 kr. eks. moms. Djursland 8648 6693.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr. 1. dec. 21. nov. 622 15. dec. 5. dec. 623 12. jan. 2. jan. 624 26. jan. 16. jan. 625 9. feb. 30. jan. 626 23. feb. 13. feb. 627

I samarbejde med Biodynamisk Forening tilbyder vi en spændende aften med masser af livskraft, mad, vin og oplysning. Oplev de biodynamiske producenter fortælle om deres dagligdag med deres produkter: Grøntsager, korn, kvæg, svin og vinfremstilling, altsammen mens du nyder en 4 retters menu, hvortil der kan købes biodynamisk vin. Menu.

Vi starter kl 17.30 med en lun toddy og haps.

Herefter fortæller Karl Henning Mikkelsen fra Højbo om dyrkning af biodynamiske grøntsager.

Jacob Rye præsenterer biodynamiske vine fra Niche vine og vi begynder at smage på de første snacks.

Michael Larsen fra Forum mel fortæller om biodynamisk korn og dyrkning mens vi serverer forretten.

Chris Hedeager fra Hedagergård fortæller om biodynamisk kvæg og svin, indtil vi serverer hovedretten.

Desserten er noget med æbler og der er mulighed for køb af kaffe , mens vi snakker videre. Pris. 300,- kr

Tilmelding på tlf. 29 80 84 80 eller info@elver-hoj.dk Begrænset plads max 40 personer.

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk .. også for 2018

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

ERHVERV ØKOLOGI

Kom til debatmøde! Hvor finder vi ...

GØDNING TIL ØKOLOGIEN I FREMTIDEN?

JORD OG PLANTER STOP OMPLØJNING AF VEDVARENDE GRÆS

VIRKNING Græsser danner hele tiden nye rødder og lader de gamle henfalde. Rødderne består bl.a. af kulstof. Kulstofopbygningen i jorden bliver derfor høj under en vedvarende græsmark. Pløjning sætter omsætningen af det organiske materiale i gang og medfører frigivelse af både CO2 og lattergas.

I PRAKSIS Søborg Sø er en 6 km2 stor, tørlagt sø ved Græsted, hvor Svend og Mette Nielsen fra Fredbogaard primært dyrker græs til deres skotske højlandskvæg. Ved at lade græsset ligge frem for som tidligere at dyrke korn på arealerne, sparer de klimaet for ca. 3,7 ton CO2/ha/år gennem opbygning af 1 ton kulstof/ha/år. Cirka 150 ha omdriftsjord er inddraget til mangeårig afgræsning. Det binder ca. 150 ton kulstof/år, svarende til en reduktion på 555 ton CO2/år.

FAKTA Kulstofopbygning i vedvarende græs er effektiv, fordi der foregår en nedadgående transport af kulstoffet til dybere jordlag via det tæt forgrenede rodsystem. Samtidig er udvaskningen af kvælstof lav og dermed også den afledte lattergasemission. Jorden under vedvarende græs indeholder store mængder kulstof, og kun ca. 15 % af kulstofmængden er fuldstændig stabil. Resten vil blive frigivet, hvis arealet kommer i omdrift. Nedbrydningen af kulstof forløber hurtigst de første år, hvorefter den aftager. Endvidere kan der frigives betydelige mængder lattergas, når vedvarende græs ompløjes, afhængigt af arealets forhistorie.

ØKONOMI Der vil være en mistet indtægt ved, at der ikke kan dyrkes andre afgrøder på arealet.

Bæredygtig forsyning af næringsstoffer - hvordan?

Økologisk planteproduktion er i vækst, og alt tyder på, væksten vil fortsætte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bæredygtig forsyning af næringsstoffer. Kom til debatmøde og få ny viden om gødning til økologien i fremtiden.

Dato: 7. december kl. 10.00 - 15.00

Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele

Program:

• Gødning til fremtidens økologer på nationalt plan og på gårdniveau – udfordringer og løsninger

• Hvor finder vi vores næringsstoffer lokalt?

• Kom godt i gang med biogasanlæg

• Go og no-go – biomasser til økologer

• Efterbehandling af afgasset biomasse ved mekanisk og termisk separering

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 4. december på okologi.dk/debatmode.

ENERGI DYRK ENERGIAFGRØDER

VIRKNING Energiafgrøder som pil og poppel giver dobbelt op på klimagevinsten: de giver CO2-neutral energi, som fortrænger fossile brændstoffer, og mens de vokser, samler de CO2 fra atmosfæren, der lagres som kulstof i biomassen. Samtidig samler de næringsstoffer fra jordvæsken. Al jordarbejde,plantning og renholdelse kan købes som en pakkeløsning af en beplantningsvirksomhed. Beplantning i svinefolde er godt for klimaet på flere niveauer. Foto Karen Munk Nielsen.

I PRAKSIS Bertel Hestbjerg på St. Hestbjerg ved Holstebro driver en svineproduktion med 2.000 søer. Bedriftens farefolde er beplantet med poppel i ren bestand eller iblandet 30 % graner og frugttræer. I alt er der ca. 42 ha med 1.800 træer/ha dvs. 75.000 træer, heraf 60.000 popler. Træerne giver skygge og velfærd til svinene, og dyrene gøder og opholder sig gerne mellem træerne, som effektivt optager næringsstoffer fra gødningen. Når træerne flises, anvendes biomassen til energiformål som erstatning for fossile brændsler. Halvdelen af træerne flises første gang efter 10 år, derefter hvert 5. år.

FAKTA Normoptaget for poppel er 120 kg N/ha/år, 15 kg P/ha/år og 50 kg K/ha/år. Gennemsnitsudbyttet er 9,94 ton tørstof/ha/år. Anvendes flisen til energiformål, vil hver hektar poppel årligt kunne erstatte 3.857 liter fyringsolie. Dieselforbruget til etablering, vedligehold og høst af træerne i deres levetid er 507 l/ha, svarende til 46 kg CO2/år ved en levetid på 30 år. Den samlede klimaeffekt er 10,37 ton CO2/ha/år. Hertil kommer effekten af næringsstofopsamling og reduceret lattergasemission ift. f.eks. dyrkning af korn.

ØKONOMI Ca. 10.000 kr./ha. for tilplantning og renholdelse. Kontakt dit lokale varmeværk for pris og mere information vedr. afsætning til energiformål.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.