I GANG FOR 1 MILLION: Gert-Jan Jonker dyrker økologiske grøntsager på lejet jord. Grøntsagerne sælger han til en lokal Spar-købmand og gennem sin egen selvbetjeningsgårdbutik.
Landmænd, forskere, og virksomheder skal sammen udvikle metoder til økologisk pløjefri dyrkning over de
Salget af måltidskasser, som bliver leveret til døren, er det hurtigst voksende område i dagligvarehandlen, og der kommer masser af økologi i kasserne.
Det er muligt at bruge en majs- insnitter med plukkebord n r man vil høste solsikker til foder. Side
Villum Fonden har forlænget sin bevilling til Det Samfundsnyttige Landbrug med 2 mio. kr.
SAMFUNDSNYTTE
AF IRENE BRANDT
For tre år siden donerede Villum Fonden 16 mio. kr. til det tre-årige projekt: Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL.
Projektet blev afsluttet i sommer med præsentationen af 11 unikke modeller til etablering af økologiske landbrug med en samfundsnyttig dimension.
- Projektet har skabt nogle spændende nye modeller for bl.a. genera-
tionsskifte, ejerskab og fællesdrift, samt ikke mindst fondsdannelse.
Næste vigtige skridt bliver at udbrede de nye modeller, så der kan skabes større samfundsnyttig effekt.
Vi glæder os til at følge denne del af projektet, siger Mikkel Klougart, der er programansvarlig for Miljø i Villum Fonden, i forbindelse med, at fonden har givet DSL en tillægsbevilling på 2 mio. kr.
Nye veje udbredes
Det er Økologisk Landsforening, der står bag projektet, og foreningens direktør, Paul Holmbeck, glæder sig over, at tillægsbevillingen fra Villum Fonden nu gør det muligt at komme bredt ud med projektets modeller.
- Sammen med de økologiske landmænd har vi udviklet nye ejer-,
ler. Nu skal disse nye veje udbredes. Samtidig støtter projektet arbejdet med Gårdudviklingsplaner, som er et systematisk landmands-drevet redskab, som giver det enkelte landbrug et markant løft på bæredygtighed, også på områder som klima, natur, socialt ansvar og ressourceudnyttelse, hvor vores medlemmer vil videre, og hvor samfundet og forbrugere stiller nye krav, siger Paul Holmbeck.
De ire-dobbelte bundlinjer DSL viste også muligheder i et strabundlinjer, som strukturerer og dokumenterer landmænds indsats på en række bæredygtighedsparametre fra biodiversitet til klima og socialt ansvar.
På baggrund af en bred involvering, herunder 29 arrangementer om udvikling af økologi i vinteren
linjer videreudviklet som Gårdudviklingsplaner, som nu skal testes og udbredes hos de økologiske landmænd.
Gårdudviklingsplanerne bliver centrale i de økologiske landmænds offensive tilgang til FN’s bæredygtighedsmål. Udbredelse og kvaliteten af gårdudviklingsplanerne understøttes af gårdudviklingsgrupper, hvor landmændene arbejder i netværk, som understøtter den enkelte landmand i at fastsætte og komme i mål med sine bæredygtighedsmål.
Læs mere her: detsamfundsnyttigelandbrug.dk
Topigs Norsvin grise kan snart blive et almindeligt syn i de økologiske svinebesætninger
SVIN
AF MAJA ELINE PETERSEN
Den økologiske svineproduktion er i dag baseret på samme genetik som den intensive, konventionelle svineproduktion, nemlig DanAvls grise, der primært er fremavlet efter en høj kuldstørrelse. Det vil den unge svineproducent Henrik Bovbjerg lave om på, og derfor er han netop i gang med at etablere en økologisk opformeringsbesætning med Topigs Norsvin sopolte på en bedrift ved Give. - Økologien har brug for grise, der er stærkere og får mindre kuld end dem, der anvendes i dag. De økologiske grise har nogle andre forhold end de konventionelle grise inde i staldene, og det skal genetikken også afspejle, forklarer Henrik Bovbjerg.
Oplever stor interesse I disse dage rykker de første knap 100 sopolte ind på Henrik Bovbjergs bedrift. De er af racen TN70, en race der får færre men større grise. Racen er fra norsk-hollandske Topigs Norsvin og er en krydsning mellem Norsk Landrace og Hollandsk Yorkshire.
- Målet er at lave robuste avlsdyr til den økologiske svineproduktion. De første er allerede bestilt, og vi oplever en stor interesse fra vores økologiske kolleger, fortæller Henrik Bovbjerg.
Læs mere på side 8
Vi har modtaget: Økologiske køer kan sagtens lyttes
Økologikonsulent Carsten Sørensen efterspørger i seneste nummer af denne avis en generel tilladelse til at tage økologiske dyr på stald efter den seneste tids nedbør.
Her i Landbrugsstyrelsen har vi ikke givet en generel tilladelse til at tage dyrene ind, da det allerede er en mulighed i de eksisterende regler. Det fremgår af vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion. Når vejrforholdene generer
I græsningssæsonen skal økologisk kvæg have adgang til græsningsarealer, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det. Det betyder, at hvis der er faldet så store mængder regn, at dyrene ikke kan være på græsarealerne, uden at de generes af forholdene, eller at de træder jordbunden op og dermed ødelægger
vandlidende arealer. Alternativt kan dyrene tages på stald, når det er nødvendigt.
Skriv det i logbogen Hvis man er nødt til at tage sine dyr ind, skal det noteres og begrundes i logbogen. Et godt tip er at vedlægge et udskrift fra DMI, der viser nedbørsforholdene i det relevante område sammen med billeder af græsarealerne, så man har dokumentation til et eventuelt kontrolbesøg.
Vi samarbejder og har løbende møder med erhvervet, og det erger har været i tvivl om, hvorvidt mindre våd mark eller tage dem ind.
Vi vil også gøre opmærksom på, at er man i tvivl om reglerne, kan man kontakte vores kundecenter, hvor vores kundevejledere sidder klar til at hjælpe.
Niels Erik Nymark Jensen, enhedschef for Administrativ Jordbrugskontrol, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER AF PER KØLSTER
Tre kampagner er her i efteråret sat i søen for at fremme økologien. Vi har selv med kampagnen ’Ren madglæde’ sat fokus på, hvad økologi er og den merværdi, der ligger i økologi for naturen, dyrene og de, der køber økologiske varer. Og så en glad opfordring til at handle økologisk. I de to andre kampagner, ’Øktober’ og ’Et Sprøjtefrit Danmark’ slår Danmarks Naturfredningsforening og Coop sammen et slag for en renere natur og bevidsthed om det antal giftstoffer, der anvendes i landbruget, og som ikke-økologiske fødevarer. Fælles for kampagnerne er et ønske om at fremme salget af økologiske varer.
De stærkeste reaktioner fra landbruget og dele af Coops bagland er kommet på baggrund af billeder i Coops medlemsblad Samvirke. På forsiden og inde i magasinet vises mennesker, der spiser i beskyttelsesdragter. Stærke billeder, der skaber debat.
Selv om Samvirkes billeder og artikel ikke var en del af kampagnen, kører debatten videre om, hvordan man kommunikerer om landbruget. Men den fælles debat og dialog om, hvor vi vil hen med vores fødevareproduktion, har vi fortsat til gode.
Denne dialog er vigtig for os i den økologiske produktion - ikke mindst dialogen med vores konventionelle kollegaer. Vi har mange fælles
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk 4190 2006
Det er klart, at vi har behov for at kommunikere merværdien for at få kunderne med på den merpris, der får økologi til at køre rundt økonomisk. Dét burde der være en større accept af i landbruget, ligesom det også er nødvendigt at kommunikere faktuelle forskelle mellem produktionsformer.
interesser, og det er også i dialogen med kollegaerne, at den faglige interesse for økologi kan tændes. Hvis vi vil have mere økologi, har vi behov for dialog og åbenhed. Økologer skal ikke og ønsker ikke at virke fjendtlige over for konventionelle kollegaer.
Dette er også baggrunden for, at Økologisk Landsforening i vores kommunikation valgte ikke at omtale konventionelt landbrug eller konventionelle kollegaer. Vi peger
økologer vil, og hvad vi gør og kan.
Men det er klart, at vi har behov for at kommunikere merværdien for at få kunderne med på den merpris, der får økologi til at køre rundt økonomisk. Dét burde der være en større accept af i landbruget, ligesom det også er nødvendigt at kommunikere faktuelle forskelle mellem produktionsformer. Alligevel får vi at vide, at vi sviner andre til, når vi kommunikerer faktuelle forskelle i den plads, dyrene får, om dyrene kommer ud eller ej, og hvilke giftstoffer, der
i varerne.
Der er en benægtelse af virkeligheden i de kraftige reaktioner. Men landbrugsorganisationer og store andelsvirksomheder har for længst accepteret og praktiseret virkeligheden - for eksempel når Mejeriforeningen markedsfører mælk uden gmo, eller hele den konventionelle kødbranche støtter dyrevelfærds-
Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014
Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
mærker, som beskriver forskellige niveauer i dyrevelfærd.
Men når økologer beskriver forskellene, er der en reaktion - hver gang.
Der er behov for en accept i fødevarebranchen af, at det i virkeligheden handler om differentiering og klar tale om forskelle. Derfor har vi inviteret L&F til en snak om dette. Et andet stridspunkt er brugen af ordet ’sprøjtegift’. Det har skabt stærke reaktioner fra landbrugets organisationer, der foretrækker ’sprøjtemiddel’ eller helst ’planteværn’ eller ’plantebeskyttelsesmidler’. I Økologisk Landsforenings kampagne-budskaber er ’sprøjtemiddel’ af hensyn til kollegaer
også ’sprøjtegift’. Dels ønsker vi at kalde ting ved rette navn. Når sproget er klart, kalder vi i al enkelhed en spade for en spade og ikke et ’gravemiddel’.
Dels handler kommunikation om, at modtageren forstår, hvad man siger. ’Planteværn’ er der ingen, der forstår. Sproget glider, og den dybere mening fortrænges. Hvad er der sket, når kemiske stoffer, der entydigt er beregnet til at slå ukrudt, skadedyr eller svampe ihjel, er blevet til ’midler’, og at bekæmpelse med gift er blevet til ’pleje’ eller ’værn’?
I den økologiske produktion er vi på det rene med, at vi selv i nogle økologiske frugtplantager ikke er i mål med totalt at udfase brugen af svolv, som har en giftvirkning mod svampe. Sædskifter bruges traditionel som forebyggelse mod sygdomme og skadedyrsangreb i den økologiske produktion. Men i frugtplantager kan dette middel ikke anvendes. Til gengæld arbejså gift også er bandlyst i al økologisk produktion.
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Med etikken og forsigtigheden i hånden venter økologien ikke på videnskabelige beviser. Vi vælger en praksis, som fremmer dét, der hæmmer det skadelige i at genere vores afgrøder. Måske mindre direkte effektfulde virkemidler end gift, måske mere gavnlige på længere sigt for natur og mennesker. Og mulighederne er enorme. Hvis verden anvendte de samme forskningsressourcer - som i den kemiske industri - til at fremme alternativer og naturligt forsvar, så ville der være håb for fremtiden. Det er på tide, situationen ændrer sig. Til gavn for hele landbruget.
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Igang for 1 million
Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang som landmand.
4 Det bedste job, jeg nogensinde har haft
Trine Sund Kammersgaard levede op til alle forventningerne til en pige med pæren i orden. Drevet af sin egen nysgerrighed og interesse for dyr blev hun agronom og PhD, inden hun mærkede efter, hvad det egentlig var, hun havde lyst til. Nu stortrives hun på grisemarken.
5 Jeg vil gerne skille mig ud
Gert-Jan Jonker dyrker økologiske grøntsager på lejet jord. Grøntsagerne sælger han til en lokal Spar-købmand og gennem sin egen selvbetjeningsgårdbutik.
6 Tilskudsregler bremser optimal naturpleje
Uklarhed omkring mål og midler fremmer ikke naturen.
Nye fosforregler udfordrer jerkræproduktion
Allerede fra i år bliver fjerkræproducenter udfordret af nye krav til mindre udbringning af fosfor.
8 Anden genetik på vej i økologisk svineproduktion
Ung landmand er netop i gang med at etablere en økologisk opformeringsbesætning med Topigs Norsvin sopolte på en bedrift ved Give.
9 Solsikker kan høstes som kolbemajs høste solsikker til foder. Alternative høstmetoder er vigtige i et lunefuldt dansk efterår.
10 Et atypisk møgår
Det første år som økologisk, pløjefri planteavler har budt på store udfordringer for Michael Meyer fra Vilhelmshøj ved Eskebjerg, hvor regnen udeblev i vækstsæsonen for siden at falde så ofte og i så store mængder, at den har forsinket høsten.
11 Økologer vil af med ploven
Landmænd, forskere, og virksomheder skal sammen udvikle metoder til
15 Kend behovet for næringsstoffer på din bedrift
Det voksende økologiske areal øger behovet for en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til de økologiske bedrifter.
16 Salget af måltidskasser boomer
Salget af måltidskasser, som bliver leveret til døren, er det hurtigst voksende område i dagligvarehandlen, og der kommer masser af økologi i kasserne
17 Kommune luger ud i skilteskoven
19 Justering af spisemærke trækker ud
De økologiske køkkener må vente yderligere et halvt år på, at reglerne bag de økologiske spise-mærker bliver gjort enklere og mere smidige
20 Topkarakter til Økologiskolen
Skoletræthed blev aldrig et tema, da foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening inviterede salgskonsulenter fra landets grossister ograskelser
21 Sølvmærke er guld værd
Spisemærket har løftet omsætningen hos Brød & Co, som kun bruger et par timer om måneden på at få styr på den nødvendige dokumentation
21 De største trends støtter økologien
Antallet af danskere, som spiser ude, vokser markant i disse år, og ifølge Andreas Buchhave Jensen åbner det for spændende perspektiver for de danske øko-producenter
Landbrug og gartnerier, der benytter frivillig arbejdskraft, får her ire gode råd
- Som udgangspunkt skal en virksomhed ikke indberette noget til SKAT, hvis personerne er ulønnede. Der, hvor jeg kan se, at der kan opstå problemer, er i forhold til at bevise, at personerne reelt er ulønnede, siger advokat Thomasmaet Rödstenen.
Lauget med leen
I seks år har et lelaug stået for plejen af Aaby Bjerg i Store Vildmose. De mødes og slår ørnebregner og gyvel med le, så der også bliver plads til sjældne urter på bjerget.
Uden net – ingen butik
Web-butikken sikrer Johannesminde et kundeunderlag, som gør det muligt at drive et rentabelt landbrug på basis af kun 100 søer og 50 limousinekvæg.
Han anbefaler, at der, hvis muligt, indgås skriftlige aftaler med de frivillige, som fast udfører arbejde på gartneriet eller, at der som minimum udarbejdes optegnelser over de ulønnede personer. Hermed kan gartneriet hurtigt overfor SKAT dokumentere/sandsynliggøre sammenhængen.
- En mindst lige så vigtig grund til at have dokumentation er, at man kan minimere risikoen for, at den frivillige ulønnede pludselig kommer og kræver betaling for det arbejde, som gartneriet ellers troede var udført ulønnet, siger Thomas Schioldan Sørensen.
Arbejdsmarkedsforsikring Som udgangspunkt har arbejdsgivere altid pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for frivillige, der udfører arbejde. For at noget
der bestå et reelt tjenesteforhold mellem arbejdstageren (den ulønnede) og arbejdsgiveren, samtidig skal det arbejde, der udføres, også have en reel nytteværdi for arbejdsgiveren.
Det er således en konkret vurdering i forhold til de/den enkelte frivillige, der er afgørende for, om der skal tegnes arbejdsskadeforsikring.
Hvis arbejdsgiveren kan svaspørgsmål, bør der tegnes arbejdsmarkedsforsikring:
Er der instruktionsbeføjelse
Er der tale om et reelt stykke arbejde, der har en nytteværdi?
Er det et ansættelseslignende forhold?
Fagforeninger
Specielt inden for landbrugs-/gartneriområdet har fagforeningerne i disse år et meget vågent øje med løn og arbejdsforhold.
- Hvis man som landbrug/gartneri systematisk gør brug af frivillig ulønnet arbejdskraft, er der naturligvis en risiko for, at dette kan vække interesse hos de lokale fagforeninger. Det er dog vores vurdering – uden direkte at have drøftet spørgsmålet med fagforeningerne – at såfremt arbejdsindsatsen for den frivillige er sekundær i forhold til den oplevelse, den frivillige får
ved at opleve livet/arbejdsgangen på et landbrug/gartneri, så vil deteningerne, siger Thomas Schioldan Sørensen.
Hvis de frivillige derimod reelt udfører en arbejdsfunktion på gartneriet, så er der en betydelig risiko for, at fagforeningerne vil reagere.
- De vil jo mene, at der tages arbejde fra deres medlemmer. Præcis hvordan fagforeningerne eventuelt vil reagere, er dog meget vanskeligt at vurdere, da det ofte er et spørgsmål om, hvor alvorligt den lokale 3F afdeling ser på forholdet. Hvis de frivillige skal udføre arbejde som normalt er omfattet af overenskomst, så er der næsten garanti for, at fagforeningerne vil reagere. Reaktionen vil sandsynligvis være blokade, siger Thomas Schioldan Sørensen.
Han tilføjer:
- Da problematikken i forhold til fagforeninger kan være meget kompliceret, og da reaktionerne fra fagforeningerne kan være meget omfattende, vil vi foreslå, at denne problemstilling afdækkes nærmere, såfremt de frivillige reelt udfører en arbejdsfunktion.
Modtagere af overførselsindkomst
Benytter gartneriet frivillige, som er på dagpenge, kontanthjælp eller efterløn, bør gartneriet gøre de frivillige opmærksomme på, at der kan gælde særlige regler for, hvor mange timer de må arbejde frivilligt/ulønnet.
- Det er vores anbefaling, at gartneriet også fører kontrol hermed. Gartneriet vil som hovedregel ikke være ansvarlig for omfanget af disse personers arbejde, men der er ingen tvivl om, at såfremt SKAT under et kontrolbesøg måtte notere, at der benyttes frivillig arbejdskraft, og de pågældende eksempelvis er på kontant-hjælp, så vil SKATs øjne hvile tungt på gartneriets øvrige forhold. Risikoen er jo, at disse personer begår socialt bedrageri ved at tjene penge samtidig med, at de modtager en overførselsindkomst. Man bør derfor være varsom med at benytte personer på overførselsindkomst til frivilligt ulønnet arbejde, idet det kan få store utilsigtede økonomiske konsekvenser for både den frivillige og arbejdsgiveren, siger Thomas Schioldan Sørensen. ib@okologi.dk
Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang som ung landmand
Alders- og gældsbyrden i landbruget har skabt en fastlåst situation, hvor meget få, unge landmænd har råd til at gå ind i erhvervet, og ældre landmænd har svært ved at sælge gårdene, fordi de er meget store og meget dyre. Det betyder, at der ikke er de store forventninger om at komme til at være selvstændig ejer af en landbrugsbedrift blandt de landmænd,
der bliver uddannet i disse år. Den opfattelse vil Økologisk Landsforening gerne udfordre, og sammen med otte af landets landbrugsskoler arrangerer foreningen i efteråret et forløb for alle landets agrarøkonom-studerende med titlen ’I gang for 1 million’.
Økologi & Erhverv bringer som optakt til konkurrencen beretningerne fra tre unge landmænd, der er kommet godt i gang uden stor gæld. I denne udgave af avisen kan du møde Trine Sund Kammersgaard og Gert-Jan Jonkers. I næste udgave et det økologisk kyllingproducent Christian Mortensen, der fortæller om sin vej ind i landbruget.
Trine Sund Kammersgaard levede op til alle forventningerne til en pige med pæren i orden. Drevet af sin egen nysgerrighed og interesse for dyr blev hun agronom og PhD, inden hun mærkede efter, hvad det egentlig var, hun havde lyst til. Nu stortrives hun på grisemarken
GENERATIONSSKIFTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Trine Sund Kammersgaard er uddannet agronom og har skrevet PhD om grises adfærd og velfærd. Og med job i en lokal landbrugsrådgivning,
hvor hun skulle rådgive konventionelle svineproducenter og optimere deres produktion ud fra nøgletal, så det meste af tiden sad hun bag en computer.
- Som barn var jeg altid udenfor og sammen med dyrene; men når man har hovedet skruet rigtigt på, så sluses man igennem uddannelsessystemet og ender med at sidde bag en computer; men det var ikke det, jeg havde lyst til, fortæller Trine
Sund Kammersgaard. Hun bor sammen med sin mand og deres tre børn i Villerslev i Thy.
Hendes barselsorlov med familiens 3. barn blev vendepunktet.
- Sammen med naboerne havde vi i nogle år opfedet grise på græs til eget forbrug, og det kunne jeg rigtig godt lide at arbejde med. Da jeg så var på barsel i 2016, anskaffede jeg
grise. 30 blev solgt direkte til aftagerne, og 11 blev solgt til Friland. Så det
var jo gået godt, og jeg regnede ud, at jeg lige kunne nå endnu et kuld grise, inden min barselsorlov var slut. Derfor kontaktede jeg en lokal, økologisk svineopdrætter for at høre, om han mon kunne tænke sig at aftage tre kuld fravænnede grise. Det ville han gerne, men han ville faktisk -
ler Trine Sund Kammersgaard. Hun behøvede ikke lang betænkningstid, før hun bestilte de første gylte, som skulle danne grundlag for et sohold på 100 søer. Med hjælp fra sit netværk gik hun i gang med at lave budget og forretningsplan, gik i
jord af naboen, lavede aftaler med naboer om køb af halm og grovfoder samt købte hytter og 100 søer.
- Og nu har jeg det bedste job, jeg nogensinde har haft, siger en glad Trine Sund Kammersgaard.
Sociale grise
Da Trine Sund Kammersgaard besluttede sig for 100 søer, var det ud fra en kalkule, der viste, at det skulle hun være i stand til at passe uden hjælp; men virkeligheden har vist sig at være en anden, så i dag har hun en medarbejder, der er ansat 20 timer om ugen.
De 100 søer skal i løbet af året fare to gange hver og levere i alt 2200 grise.
- Jeg er startet ud med søer fra DanAvl, som er LY’er befrugtet med duroc-sæd. De er rigtigt rigtigt gode til at passe grisene, men de får desværre meget store kuld, og selv den bedste so kan ikke passe 20 leven-
end de selv kan passe. Derfor har jeg investeret i 20 polte fra Topigs Norsvin i håb om, at de får færre og stærkere grise i hvert kuld og derfor en bedre overlevelse hos pattegrise-
ne siger Trine Sund Kammersgaard. Ude på grisemarken er det mere end tydeligt, at de nye polte er væsentligt forskellige fra de øvrige dyr på marken. Straks Trine Sund Kammersgaard stiger af sin ATV og går ind i folden, er hun omringet af polte, som vil klappes og kløs. I nabofolden går DanAvl poltene, og da Trine Sund Kammersgaard går ind i
sig og kommer hen for at snuse og blive klappet.
Det løber rundt Når Trine Sund Kammersgaard kigger tilbage på de sidste 1½ år som økologisk griseproducent, kan hun konstatere, at det er blevet dyrere, end forventet at starte virksomheden.
- Men det løber rundt - og man kan nu engang ikke forudse alt. Nogle gange er der bare brug for ting, man ikke havde budgetteret med, siger Trine Sund Kammersgaard. Én udfordring har været, at der ikke var hverken maskiner eller redskaber på det nedlagte landbrug, familien bor på.
- Personligt er jeg parat til at strække mig meget langt for ikke at komme til at sidde på et kontor igen. Og mit råd til andre unge, der gerne vil i gang med en landbrugsproduktion, er, at deres drøm godt kan realiseres - men ikke nødvendigvis i den form, de først forestillede sig; menner til efter virkeligheden, så skal det nok gå, siger Trine Sund Kammersgaard. Hun tilføjer:
- For mig var det vigtigt i første omgang at have afsætningen på plads, og derefter at jeg kunne leje jorden meget tæt på, hvor vi bor, og låne pengene til projektet. Ved at leje jord og have grisene udenfor året rundt blev projektet overskueligt. Alt, hvad jeg har investeret i, kan i prin-
det skulle blive nødvendigt. Så jeg er i gang for et overskueligt lånebeløb, og jeg er ikke mere bundet geogravil dog helst blive, hvor jeg er, og lave lige præcis dét, jeg gør i dag også om fem eller ti år.
Gert-Jan Jonker dyrker økologiske grøntsager på lejet jord. Grøntsagerne sælger han til en lokal Spar-købmand og gennem sin egen selvbetjeningsgårdbutik
GENERATIONSSKIFTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Da jeg var halvvejs igennem uddannelsen på landbrugsskolen, vidste jeg, at det traditionelle landbrug ikke var noget for mig. Dét var det for alle de andre; men ikke for mig, for jeg ville gerne skille mig ud, fortæller Gert-Jan Jonker, der i foråret såede 0,45 ha lejet, økologisk jord til med kål, gulerødder og løg og lagde kar-
De første afgrøder blev høstet i juli og solgt via en lokal Spar-købmand og i Gert-Jan Jonkers egen gårdbutik, Hedens Gårdbutik, der ligger i forbindelse med privatboligen i Timring.
På agrarøkonomuddannelsen på landbrugsskolen lavede Gert-Jan Jonker et projekt, hvori han afprøvede sin idé til at dyrke grøntsager og selv sælge dem til forbrugerne via egen gårdbutik.
- Det var spændende at arbejde med projektet, og jeg besluttede mig for at prøve idéen af, siger Gert-Jan Jonker.
Selvlært
På landbrugsskolen var der til gengæld ikke megen viden at hente om
grøntsagsavl; men Gert-Jan Jonker er ikke fremmed over for opgaven. Hans tipoldefar var frilandsgartner i Holland, og hans morfar passede forældrenes store køkkenhave i GertJan Jonkers barndom, og han gik sin morfar til hånde i haven.
- Derudover har jeg været på kursus; men det blev på grund af en vinterferie, der kom i vejen, et lidt for komprimeret forløb. I stedet trækker jeg ret meget på Richard de Visser fra Gartnerirådgivningen, som er en god rådgiver, siger Gert-Jan Jonker.
Ingen løn - endnu
Gert-Jan Jonker er kommet i gang for en kassekredit på 100.000 kr. Derudover har han selv haft penge med, og forældrene har støttet ham både økonomisk og i arbejdet, for både Gert-Jan Jonkers forældre, søskende og svigerfamilie giver gerne en hånd med, når der skal luges i grøntsagsmarkerne.
- Takket være al den hjælp, jeg har fået, har jeg endnu ikke trukket på kassekreditten; men jeg har heller ikke trukket løn ud af virksomheden endnu, selvom der er omsat for 150.000 kr., siger Gert-Jan Jonker. I stedet tjener han penge i en stilling som markmand hos en økologisk landmand, som også er den landmand, han lejer sin jord hos. Der er næsten 20 km fra Gert-Jan Jonkers hjem til den lejede jord; men der er udsigt til, at han i fremtiden skal tilbringe mindre tid på landevejen mellem hjem og marker, for forældrene har forpagtet jord, der er omlagt til næste år, og så kan Gert-Jan Jonker
ældrenes bopæl, som er tættere på hans bopæl.
Low cost
For at holde udgifterne nede har Gert-Jan Jonker udelukkende brugte maskiner.
- Det er low cost - men selvom der ikke er så mange knapper i førerhuset, så var de jo gode nok, da de blev lavet for 40-50 år siden - og det er de stadig. Det er heller ikke en ulempe, at vi i familien har hænderne skruet rigtigt på, så vi selv kan reparere og
Jan Jonker.
Vestjyske priser
Gert-Jan Jonker er helt på det rene med, at hans hjemegn vest for Herning ikke er en økologisk højborg, hvor kunderne er parate til at betale for god kvalitet.
- I forbindelse med Vildbjerg Cup
havde jeg en grøntsagsbod på markedet, og de østdanskere, der kom forbi, var vældigt begejstrede for de priser, vi kunne sælge vores økologiske grøntsager til, fortæller Gert-Jan Jonker.
Han markedsfører sin gårdbutik via facebook og ved at have en stand på lokale markeder.
- Det er jo heller ikke noget, jeg har lært på min landbrugsuddannelse; men jeg synes, det er ret spændende at arbejde med afsætning. Og så har jeg jo mulighed for at deltage i de kurser, som Økologisk Landsforening laver om afsætning af egne produkter. Det er ret fedt, at foreningen også løfter denne opgave, siger Gert-Jan Jonker.
HØRING: I Naturpakken er det aftalt at undersøge muligheden for at tilpasse Natura 2000-områdegrænserne, således at der kan udtages intensivt dyrkede jordbrugsarealer og byarealer ud af områderne. Tilsvarende er det et ønske at udvide Natura 2000-områderne med natur og levesteder, der i dag ligger uden for områderne, og som kan bidrage til opfyldelse af naturdirektivernes mål.
Sendt i høring Miljøstyrelsen sendte i slutningen af september et forslag i høring, som skal imødekomme disse ønsker. Forslaget er i høring frem til 3. januar 2018. Forslaget indebærer, at ca. 28.000 ha eksisterende Natura 2000-areal skal tages ud af Natura 2000-områderne. Dette areal består primært af intensivt dyrket landbrugsjord, men også byer og sommerhusområder. Til gengæld foreslås det, at de eksisterende Natura 2000-områder udvides med ca. 5.000 ha natur, der i dag ligger udenfor, men i tilknytning til områderne. Seks habitatområder foreslås helt eller også at være fuglebeskyttelsesområde.
Ændringerne kan få betydning for lodsejere med anlæg til husdyrbrug i og nær områdegrænserne. Forslaget til nye områdegrænser kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Der er endvidere oprettet en særlig høringsportal, hvor der kan afgives høringssvar ved indtegning på kort.
Uklarhed omkring mål og midler fremmer ikke naturen
NATURPLEJE
I slutningen af september stod en er noget helt galt med naturplejen i
om regler og muligheder for natur-
Nedgræsset natur
tilbagegangen senest i 2020, sagde
Anne Erland Eskildsen har samlet en lille buket blomster på den nedgræssede eng syd for Stadil Fjord. Engen bærer tydelige spor efter bekæmpelsen af den naturligt hjemmehørende lysesiv.
tede arealer, bides ned, inden de
godt om, og prioritere naturplejeind-
Satser med og uden grundbeta-
- men egentlig er det bedst at lade
Brug for kurser
Det sidste ord er ikke sagt
en anden tilgang til naturpleje, end
Kampen mod lysesiv
Seges’ studietur til Rumænien viste, at naturpleje kan reguleres på andre og bedre måder end den model, der er valgt i Danmark
regler og muligheder for naturpleje
Ro til at blomstre
Bør prøves i Danmark
erfaringer med resultatorienteret
en mere grundig gennemgang af de
get interesseret i erfaringerne fra
resultat-baserede tilgang dermed
ib@okologi.dk
KILDE: SEGES DK
AF KVÆGCHEF ERIK ANDERSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
I den kommende tid vil rigtig mange dyr være på vej på stald. Mange økologer ser frem til det og andre det modsatte, hvilket jo kan have bund i mange forhold. Dyrene skal nyde godt af den kommende vinterperiode på stald, af en stabil, ernæringsrigtig fodring og gode staldforhold, og dyrene skal gøres klar til staldperioden.
Det har ikke ligefrem været et nemt efterår med afgræsning. Det har været svært at opretholde den planlagte afgræsning. Det har mange steder betydet rigtig mange tilpasninger af fodringen igennem de seneste måneder. Mange steder har det sat ydelsen under pres, så der er lidt, der skal indhentes på mælkeydelsen. Det gælder derfor om at få tilpasset fodringen gradvist med indbinding. Kig på dyrene. Har de tabt huld, som skal genskabes? Hvor meget ydelse skal hentes ind igen? Er der brug for og er det muligt at holdopdele for at tilgodese 1. kalvskøer, nykælvere og køer først i laktationen?
“
Sidst, men ikke mindst: sørg for, der er rigeligt med plads til dyrene.
Økologiske fjerkræproducenter bliver ramt hårdt af nye fosforlofter. De kan ikke, som deres konventionelle kolleger, reducere fosforindholdet i gødningen ved at tilsætte fytase til foderet. Foto: Maja Eline Petersen.
Allerede fra i år bliver jerkræproducenter udfordret af nye krav til mindre udbringning af fosfor
om en så markant stramning ift., hvornår folk skal leve op til reglerne, og vi arbejder både politisk og teknisk fagligt på atducenter, der kommer i knibe.
Det er vigtigt, køerne får det foder, de skal, og at der er en høj energiudnyttelse. Accepter ikke en energiudnyttelse under 98 pct. i vinterperioden, hvor der ingen undskyldning er for ikke at styre fodringen. Det betyder, der skal ’arbejdes’ med foderrationen, så den sidder lige i skabet. Sørg nu for at tænke staldperioden helt igennem. Malkekøer sætter pris på stabil fodring, så der skal være så få foderskift som muligt frem til foråret.
Lidt efter, køerne er kommet på stald, er kvierne på vej. De kommer alt andet lige med masser af hår på kroppen. Det er efterhånden desværre sjældent at se kvægbrugere klippe deres dyr ved indbinding. Det er ærgerligt! Dyrene sveder, når de kommer på stald. Åbne stalde eller ej, det er slet ikke det samme som at gå ude i det fri. Dyrene fryser ikke af at blive klippet, tværtimod. Sveden hænger i den lange pels og bevirker, at dyret fryser med mulig lungebetændelse til følge. Sammenlign det med, at du har en våd t-shirt på kroppen, og der kommer en kold vind. Lang fugtig pels er ligeledes grobund for ringorm. Et klippet dyr er i øvrigt meget nemmere at holde rent med de store fordele, det har.
Sidst, men ikke mindst: sørg for, der er rigeligt med plads til dyrene. Det gælder ikke om bare at opfylde mindste arealkrav til dyret, men om at give det optimale pladsforhold. Det har ikke nødvendigvis noget med minimumskrav at gøre.
God vinter til folk og dyr.
AF MAJA ELINE PETERSEN
Den 1. august i år trådte en ny husdyrlov i kraft, med indførelse af generelle fosfor-lofter for al husdyrgødning. Disse krav rammer især de økologiske fjerkræproducenter. - Vi har ikke tidligere haft en generel regulering af fosfor, men det er nu ændret med den nye husdyrregulering. Harmonikravet, som gjaldt frem til denne planperiode, har givet en vis regulering for fosfortilførsel, hvor fjerkræproducenterne har ligget på omkring 45-55 kg P/ ha, men med de nye regler er loftet for udbragt fosfor nu sat ned til 43 kg/ha. I planperioden 2019/2020 reduceres det yderligere til 35 kg P/ha, og så vil det virkelig kunne mærkes for nogle af fjerkræproducenterne, fortæller Henrik Bang Jensen, Landbrug & Fødevarer, og tilføjer:
- Ud over de generelle fosforlofter bliver der fra næste år indført det, der hedder skærpede fosforlofter på 30 kg P/ ha i oplande til visse større søer. Det er meget sent at komme med en udmelding
Mulige løsninger
Ifølge Henrik Bang Jensen er der helt overordnet set kun to løsningsmuligheder. Enten skal man have mindre gødning, eller også skal gødningen fordeles anderledes.
- Måske er man så heldig at have luft i sit harmoniareal, så man selv har arealer, der kan bidrage til at opfylde kravet. Ellers kan der laves afsætningsaftaler med naboer eller biogasanlæg. Men det er en omkostning hver gang, man skal af med sin gødning. De teoretiske beregninger om, at gødning har en værdi, fordi man kan gå ind og værdisætte kvælstof og fosfor, holder ikke i virkelighedens verden - der får man ikke noget for sin gødning. Derudover er økologerne ekstra udfordrede ved, at en eksport af gødning for at overholde fosforloftet også vil eksportere kvælstof ud af ejendommen, som ikke kan kompenseres med indkøbt handelsgødning, forklarer han. Henrik Bang Jensen foreslår dog også en anden mulighed, der ikke går ud over økonomien:
- En interessant mulighed for at kunne udbringe mere gødning er de såkaldte type 2-korrektioner. Hvis man kan doku-
mentere, at ens fosfor-normtal afviger fra de normtal, der er opgivet som standard, kan det korrigeres. Kan man eksempelvis sænke indholdet af fosfor i foderet, kan det omsættes direkte i et lavere fosforharmonikrav. Som et regneeksempel vil man kunne mindske sit fosforharmoniareal med hele 20-25 pct., hvis man kan gå fra 6 til 5 g P/kg i foderet i en besætning med 18.000 høner. Man skal bare være opmærksom på, at der er nogle særlige dokumentationskrav, hvis man vil foretage en type 2-korrektion ud fra egne tal.
Fytasen skal udnyttes
Grunden, til at især økologiske fjerkræproducenter bliver ramt hårdt, er, at de ikke kan reducere fosforindholdet ved at tilsætte fytase, som deres konventionelle kolleger.
- Den naturlige fytase i korn inaktiveres ved varmebehandling, og da økologer ikke må tilsætte fytase til foderet, har de forholdsvist meget fosfor i gødningen. og få aktiveret den fytase, der er i fodermidlet, og det vil formentlig kunne give nogle interessante muligheder. Derudover kan hjemmeproduceret foder, der ikke er varmebehandlet og dermed har et højt indhold af naturlig fytase, være en mulighed for at få mindre fosfor i gødningen, forklarer Henrik Bang Jensen.
Noteringen
Svin
Ung landmand er netop i gang med at etablere en økologisk opformeringsbesætning med Topigs Norsvin sopolte på en bedrift ved Give
En so der kan passe sine grise
Tankegangen skal vendes rundt
Smågrise
Økologerne ønsker mere robuste svin
Kvæg
Tyrekalve
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Samarbejde med storproducent
Fremkørselshastigheden er langsommere end i majs, men plukkebordet er i stand til at trække
Det er muligt at bruge en majs- insnitter med plukkebord, når man vil høste solsikker til foder. Alternative høstmetoder er vigtige i et lunefuldt dansk efterår
SOLSIKKER
Solsikke er en interessant afgrøde til foder til bl.a. høns. De modner desværre sent, hvilket gør afgrøden sårbar i forhold til høst til modenhed med mejetærsker. I våde efterår, som det, vi aktuelt oplever, er det mere reglen end undtagelsen, at der går skimmelsvamp og råd i hovederne, inden de modner af. Sådan et efterår er det godt at have et alternativ til mejetærskeren.
Plukkebord løser opgaven
stration 22. september, som Økologisk Landsforening arrangerede i samarbejde med planterådgiver Kjeld Forsom, ØkologiRådgivning Danmark. Den foregik hos fjerkræproducent Jan Volmar, Brande, som dyrker en række forskellige foderafgrøder til test som hønsefoder. Solsikker er en af disse, og de blev
plukkebord og efterfølgende presset i baller i et stationært anlæg.
Og maskineriet fungerer, fortæller Kjeld Forsom.
- Plukkebordet er i stand til at trække hovederne af stænglerne. Det går knap så hurtigt som i majs,
fordi stænglerne er mere seje. Fremkørselshastigheden er langsommere, men teknikken virker, konkluderer han.
- Hovederne var bløde og blev spændende at se, hvordan ensileringen forløber, siger han.
Høsten skulle efter planen være foregået tidligere, men regn satte en stopper for det.
- Høsten var 10 dage senere end planlagt og i absolut sidste øjeblik. I løbet af de ti dage, begyndte hovederne at blive angrebet af gråskimmel, og der kom knoldbægersvamp i pletter, hvor planterne visnede, fortæller Kjeld Forsom.
Minder om majsdyrkning
Solsikke vil i mange sædskifter være en god vekselafgrøde, vurderer han. Den er nem at dyrke og minder på en række områder om majs, omend den er mindre følsom. Den har samme gødningsbehov, og kløvergræs er derfor en god forfrugt.
- Solsikke skal dyrkes på rækker, strigles og radrenses som majs, men i modsætning til majs er den ikke så sart med hensyn til varme. Spurvefugle kan være et problem, når kernerne begynder at modne. Ved af grønirisk fra hovederne, fortæller Kjeld Forsom.
De holder til i marken, fordi solsikkekerner nærmest er at betragte som fuldfoder for fugle. Det er bl.a. også derfor, økologiske fjerkræproducenter har et godt øje til afgrøden i jagten på hjemmedyrket foder med høj proteinværdi, der kan erstatte importerede fodermidler. Jan Volmars solsikker og andre test-afgrøder er således en del af Økologisk Landsforenings pro-
jekt ’Den alsidige fjerkræbedrift’, hvor fodermidler, der kan dyrkes lokalt, beskrives med hensyn til dyrkning og foderværdi for fjerkræ.
Plukkebordet tager det bedste De interessante spørgsmål er nu, om ensileringen forløber tilfredsstillende, om ensilerede solsikkehoveder har en interessant foderværdi, og om hønsene kan lide foderet. Alt det ved vi tidligst om nogle uger, når ballerne bliver åbnet og foderet analyseret og serveret for hønsene. Plukkebordet sørger for, at kun hovederne og dermed den mest værdifulde del af planten bliver høstet og
snittet, mens de træstofrige stængler forbliver på marken. Det burde være et godt udgangspunkt for et interessant grovfoder til høns.
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Artiklen er skrevet som led i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger II’. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Det første år som økologisk, pløjefri planteavler har budt på store udfordringer for Michael Meyer fra Vilhelmshøj ved Eskebjerg, hvor regnen udeblev i vækstsæsonen for siden at falde så ofte og i så store mængder, at den har forsinket høsten
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Det er godt et år siden, Michael Meyer besluttede sig for at omlægge sin planteavl til økologi. Inden da havde han i sytten år dyrket sin jord uden
principperne i no till - det vil sige helt uden brug af jordbearbejdning. Siden er brakpudseren og fræseren kommet tilbage i maskinhuset.
Undervejs i forløbet har Michael Meyer løbende deltaget på kurser med Martin Bech, hvor han har fået mere viden om kompostering, jord-
brugen af Biosa (mælkesyrebakterier) på sine marker.
Men hvordan er det første år så gået på Vilhelmshøj?
- Det har været et atypisk møgår.
Michael Meyer svarer hurtigt og bramfrit på spørgsmålet; men ikke alt er gået lige skidt på gårdens marker.
- Vi har fået en okay høst af rajgræs, vårbyg, vinterhvede og sennep; men vårhveden og sukkerroerne har givet en dårlig høst, uddyber Michael Meyer.
har haft problemer med lugerobotten, som jeg ikke mener er færdigudviklet til opgaven. Vi skulle i stedet have lavet en blindstrigling, så tror jeg, det var gået bedre. Samtidig er vi udfordret af, at de økologiske
roer skal først ind i fabrikken, hvilket førte til, at vi skulle høste roerne alt for tidligt i september. Høsten ville helt sikkert have været bedre, hvis vi havde ventet til ultimo oktober, siger Michael Meyer.
Eksperimenterer
Når man besøger Vilhelmshøj, går man derfra med en oplevelse af at have besøgt et storskala-laboratorium, hvor arbejdet med at forbedre jordfrugtbarheden er en proces, der aldrig får ende. Michael Meyer opformerer selv sin Biosa (mælkesyre ferment), og blander sin egen kompost-te af udtræk fra komøg, muld fra bøgeskoven og egen kompost. Som vækstmedie i processen bruges rørsukkermelasse og hvedemel til at opformere svampe og bakterier i teen. Teen spredes på markerne sammen med kalk og Biosa. Første gang lige efter fremspiring om foråret, derefter 2-3 gange i vækstsæsonen og en enkelt gang efter høst.
Planteavlsrådgiver Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, er nysgerrig efter, hvordan jordstrukturen på gårdens marker ser ud efter et år med økologisk, pløjefri dyrkning.
- Hmm, lyder det eftertænksomt fra konsulenten, da han piller jorden fra den første spadefuld, han graver op i efterafgrøden af vintervikke og rajgræs, fra hinanden. I forvejen har han og Michael Meyer lagt mærke til, at græsset et gulnet i spidserne på bladene.
- Her skulle være hvide rødder. Det er der ikke. Det tyder på, at græssets vækst er gået i stå, lyder konklusionen.
Næste spadestik viser, at det der i rodlaget; men det kunne være bedre. Krummestrukturen i jorden er heller ikke så god som forventet.
Komposteksperimentet
Bag gården ligger to lange kompost-
Til Vilhelmshøj er der 220 ha, som suppleres med 105 ha jord, der er forpagtet ind til gården.
Gården har en god arrondering.
I foråret blev markerne sået til med: ærter sennep rajsgræs til frø byg hvede havre sukkerroer
Markerne holdes så vidt muligt grønne året rundt, kun afbrudt af tidspunkt omkring etablering af ny afgrøde.
Efterafgrøderne er en blanding af: Forårsudlagt kløvergræs suppleret med isåning efter høst af vinterfoderryps, honningurt, blodkløver, vintervikke og stauderug.
Indtil videre tyve kreaturer af racen Murray Grey, der bidrager til gården med næringsstoffer og kødproduktion.
miler, som Michael Meyer etablerede sidste efterår. Milerne består primært af snittet pil, mælkesyrebakterier, dybstrøelse og gylle; men de er ikke helt ens, hvilket også tydeligt ses, da Erik Kristensen stikker spaden i mile efter mile. I én mile er alt materialet stort set omsat, i en anden er processen knap kommet i gang.
Michael Meyer er nysgerrig efter at høre planteavlskonsulentens dom over milerne, for én ting har han lært det forgangne år: man skal øve sig meget, hvis man vil være mester i kompost. Heldigvis er Michael Meyer så dedikeret til sit landbrug, at han ikke har noget imod at investerer tid - rigtig megen tid endda - i at dygtiggøre sig og afprøve de tiltag på markerne, som han har lært på kurserne.
- Det er en spændende udfordring, Michael Meyer har taget på sig, og mange vil nok mene, at man ikke kan dyrke økologisk planteavl uden en harve og en plov. Vi afprøver metoderne i forskellige projekter i øjeblikket, hvori der også genereres ny viden. Én af de ting, jeg har lagt særligt mærke til her på Vilhelmshøj, er Michael Meyers arbejde med sine efterafgrøder, som han selv dyrker frøene til. Han producerer for eksempel selv sine frø til stauderugen og vintervikken, som er vigtige efterafgrøder på hans marker. Dermed sparer han mange penge, for frøene til vintervikke er meget dyre i indkøb, siger Erik Kristensen. OMLÆGNING
Landmænd, forskere, og virksomheder skal sammen udvikle metoder til økologisk pløjefri dyrkning over de næste ire år
PLØJEFRIT
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økologiske landmænd har indtil nu haft svært ved at knække den nød, der hedder reduceret jordbearbejdning og pløjefri dyrkning. Mange vil gerne arbejde i den retning i håb om, at det kan bidrage til mere kulstof i jorden, bedre forhold for mikroorganismer og regnorme og dermed større naturlig frugtbarhed.
Den helt store udfordring er imidlertid ukrudtet, som er svært at holde i skak uden ploven.
Et nyt GUDP-projekt, CarbonFarm, som Økologisk Landsforening står i ge økologer nærmere målet. Projektet gennemføres i samarbejde med Foreningen for Reduceret Jordbearbejdværter, hvoraf to er økologer.
Efterafgrøder i centrum
Der skal udlægges forsøg hos landmændene og eksperimenteres med efterafgrøder, dyrkningssystemer og mekanik, fortæller projektleder Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening:
- Vi arbejder ud fra principperne for Conservation Agriculture og ser, hvor langt vi kan komme i praksis. Efterafgrøder bliver et helt centralt emne, som vi skal udvikle på. Jorden skal være bevokset året rundt, men det rejser en masse spørgsmål: hvilke arter og blandinger egner sig til danske forhold? Hvilke maskiner skal der til, for at vi kan så direkte
i stub eller efterafgrøde? Og ikke mindst: kan vi overhovedet udvikle et system, der kan kontrollere ukrudtet i de økologiske marker?
Tre forsøgsbehandlinger
Markforsøgene har tre forsøgsled. Det første er det system, landmændene praktiserer i dag. Det skal fungere som reference. Det andet er reduceret jordbearbejdning. Her foretages stadig en del jordbearbejdning men ingen pløjning. Det tredje er det mest ambitiøse, hvor afgrøderne etableres med minimal jordbearbejdning og så vidt muligt såning direkte i et plantedække. Inden forsøgene for alvor sættes i gang, bliver der gjort en indsats for at begrænse ukrudtsmængden.
Vandstråle skærer sårillen En del af projektet er at udvikle maskinteknik, der passer til dyrkningsderfor i projektet. Dal-Bo A/S bidrager med en knivtromle, der kan lægge en mellem- eller efterafgrøde ned forud for såning af hovedafgrøden. Den skal testes, udvikles og yderligere forbedres i løbet af projektperioden. Desuden deltager AgroIntelli, der skal arbejde med Aqua Tillage efter australsk inspiration. Metoden består i at skære en sårille ved hjælp af en vandstråle med meget stort tryk.
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Fonden for Økologisk Landbrug.
Dyrkningssystemet har vundet indpas mange steder i verden men endnu ikke i større skala i Danmark. Det bygger på tre hovedprincipper:
Ingen eller minimal jordbearbejdning
Varieret sædskifte
Permanent plantedække
CarbonFarm – bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget
GUDP har bevilget 9,7 mio. kr. til projektet, der ledes af Økologisk Landsforening.
Målsætninger: udvikle kulstofopbyggende og produktive dyrkningssystemer, øge biodiversiteten i og på jorden, fastholde kvælstof i rodzonen om vinteren samt minimere klimabelastningen.
Projektdeltagere: Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i
og Per Bundgaard, der er økologiske planteavlere, samt Jacob Justesen og Søren Christensen, der driver konventionel planteavl med pløjefri dyrkning.
Anders Lund, Brædstrup, er økologisk forsøgsvært i projekt CarbonFarm og ser frem til at få mere solid viden at læne sig op ad. Han har de senere år eksperimenteret med at så vinterrug uden forudgående pløjning i sit rækkedyrkede sædskifte. Foto: Irene Brandt.
FORSKNING: Salget af dansk økologi er steget markant de seneste år, og det skyldes god forskning på området, skriver Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse. Igennem en lang årrække fra 1990’erne og 20 år frem har der været investeret mellem 55 og 60 millioner årligt til økologiforskning i Danmark. Ifølge Kirsten Jensen høster vi nu frugterne i form af et økologisk salg, der samlet set har rundet 12 milliarder kroner om året. Det er et rigtig godt bevis på, at grøn viden er blevet omsat til bundlinje via konkrete forretningsmuligheder for en lang række landmænd og virksomheder. Men skal Danmark for alvor høste frugterne af økologiens potentiale, er der brug for at skrue op for ambitionerne på forskningsområdet nu og her. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer de ansvarlige politikere til at afsætte midler til et økologiforskningsprogram med et provenu på mindst 40 millioner kroner om året.
I seks år har et lelaug stået for plejen af Aaby Bjerg i Store Vildmose. De mødes og slår ørnebregner og gyvel med le, så der også bliver plads til sjældne urter på bjerget
NATURPLEJE
TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE
Store Vildmose er et sagnomspundet sted med røvere og banditter, uvurderlige skatte i mosedyndet og skrækindjagende historier om folk, der har mistet livet i den store ødemark. I 1931 fandt man en række trædesten i den vestlige del af mosen. Igennem mange hundrede år er mosen vokset, som en højmose skal, og stenene havde således været glemt og begravet i godt 1.500 år, da de dukkede frem i trediverne. Man kan kun gætte på, hvem der har brugt stenene, så det gør man. Måske var det røvere, der kendte stenenes placering godt, og derfor kunne hoppe fra sten til sten, mens lovmagt og andre håndhævere sakkede bagud på mosens gyngende grund.
Følger man trædestenene mod sydøst kommer man til Aaby Bjerg, som er en bakket lysning i den gamle skov. Denne lørdag morgen midt i september er der liv på bjerget. Ni personer står i ørnebregner til livet og slår taktfast med store leer i lange træk. Det gør de hvert år, for
det er hårdt arbejde at få bugt med ørnebregnen.
- Lige nu ser det lidt voldsomt ud, for de store mængder regn har fået bregnen til at vokse meget hurtigt. Men til foråret kan man rigtig se resultaterne af plejen. Når bregnerne slås ned i efteråret, så er der lys og plads til, at urterne kan spire og blomstre. Hvis ikke vi holdt bregnerne nede, ville det hele gro til, siger
Søren Rosenberg.
Han er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt, og han styrer slagets gang på bjerget. I seks år har lelauget arbejdet på Aaby Bjerg, og selvom ørnebregne og gyvel fylder en stor del af arealet, er
resultater af plejen, som han stolt viser frem. I den fjerneste ende af bjerget står lyng, djævelsbid og tormentil
mellem de lilla og gule blomster.
Giv naturen en hånd
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der via projektet ”Giv naturen en hånd” har startet plejen på bjerget. Det gjorde de med en annonce i lokalavisen, hvor de inviterede folk til at være med til en plejedag. De fremmødte var så begejstrede for arrangementet, at der blev oprettet et egentligt lelaug. Det er som regel de samme 8-10 personer, der er med
er vokset op i området, og husker bjerget fra deres barndom.
Jens Dige er en af de frivillige, og han er med for det sociale og for
naturen. Jens Diges tilknytning til stedet går generationer tilbage. Han fortæller om dengang, man fandt trædestenene, og hvordan mosen var vokset så meget siden de blev lagt, at de lå næsten en mandshøjde under tørven.
- Mosen er et eventyr. Den har været et uvejsomt terræn, og det er næsten ikke til at forstå i dag, hvor øde og stor den var. Tænk bare på stakkels Bows Niels og hans søn. Jens Dige fortæller historien om Bows Niels og sønnen Jens Christian, der en martsdag i 1906 var gået ud i mosen for at hente ris og lyng. Da vejret pludselig skiftede til
Til højre øverst:
Djævelsbid er en værdifuld plante for bier og andre bestøvere. Den har i århundreder været brugt som lægeplante mod så forskelligartede sygdomme som pest, øjenbetændelse og skab. Det siges, at djævelen bed rodspidsen af planten, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber – heraf navnet djævelsbid.
Til højre nederst:
Trædestenene ved Aaby Bjerg er lagt omkring år 250 e.v.t. som en farbar vej igennem den gyngende mosegrund. I halvandet tusinde år
oven på stenene, før de atter dukkede frem i 1930’erne.
snestorm, mistede de orienteringen. Først i løbet af sommeren, da man havde anklaget Bows’ kone, Kirstine, for mord og brækket alle husets gulvbrædder op i søgen efter ligene,
Bjerg en grøn og frodig plet lige midt i det golde landskab. Dér lå Bows Niels og søn og gødede jorden.
Delte meninger om rod
- I midten af tresserne holdt vi børnedyrskue på bjerget, og galgen til cykelringridning stod lige deroppe. Jens Dige peger på en bakketop i skoven.
der var ikke så meget rod og døde grene, der lå rundt omkring. Det var en rigtig god skov at lege røvere og soldater i.
Ikke alle medlemmer af lelauget er enige om, hvad der er god natur. Søren Rosenberg er begejstret for skoven, fordi den står forholdsvis urørt, og fordi man mener, at det er den nordligste udbredelse af en original
indtil en gang i bronzealderen et af de mest almindelige træer i Danmark, men siden er det gået tilbage, og i
- Det er jo ikke alting, man er enige med naturfredningsforeningen i, siger Jens Dige og tilføjer:
– Men derfor kan man jo sagtens
Én ting er Jens Dige og Søren Rosenberg i hvert fald enige om. Naturskal ske med le.
- Jeg er jo udstyret med den egenskab, at jeg kan slå med le, fortæller
at stå på skøjter eller at lave frikadeller. Jeg kan godt stå på skøjter, men
der alle lader til at besidde egenskaben, for arbejdet skrider overraskende hurtigt fremad, og allerede efter et par timer er næsten al ørnebregne skåret ned og samlet i store dynger rundt omkring i lysningen.
Tromle eller slå?
har et godt samarbejde med ejeren, som er glad for den årlige pleje. Nogle år har han hjulpet til ved at tromle arealet, da lauget håbede, at det kunne være med til at holde bregnen nede. Den er nemlig giftig, og der er
ved at tromle den, så den frigiver giften ud over sig selv. Men på bjerget fungerede det ikke rigtig, da det var svært at slå planterne med le, når de sæsonen. Derfor er lauget gået væk fra metoden, og planlægger i stedet at slå bjerget to gange om året fra næste år.
Det er blevet tid til en bid mad , og Søren Rosenberg kalder de frivillige op på toppen af bjerget. Mens
lystigt. Der bliver fortalt historier om dengang, hvor tidligere generationer var afhængige af mosens tørv til brændsel og lyng til foder, og om dengang Jens Diges morbror, Julius, fandt et tyrehoved i bronze, da han var ude at grave tørv ikke langt fra pengene et par sko. Tyrehovedet ind-benskjold.
I børnehøjde
Flemming Gregersen har sin datter, Pauline, med. Pauline har slået med le i mange år, og er altid med til na-
først i år, at hun har fået en le, der passer i størrelsen, indkøbt på lefestival i Lejre tidligere på måneden. Indtil da slog Pauline med voksenle, og det var ikke helt nemt, for sådan
gevel har leslåning udviklet sig til en vaskeægte hobby for hende.
- Vi er med hvert år, fortæller Flemming Gregersen.
- Jeg kom oprindeligt med til en plejedag herude, fordi jeg ville lære at slå med le. Jeg havde prøvet det som barn, og så udviklede det sig ligesom bare.
Den første plejedag førte til, at Flemming Gregersen blev en fast del af lauget og sidenhen aktivt medlem af DN Jammerbugt. Han mener, at det
le. Det er Danmarks Naturfredningsforening, som har taget initiativ til plejen, der gennemføres som en årlig plejedag, hvor gruppen bruger en lørdag på at bekæmpe ørnebregne og gyvel. Lelauget har været planter som lyng, djævelsbid og guldblommer.
sociale er vigtigt for at få et frivilligt team som dette til at fungere godt, og det er tydeligt, at alle holder af at mødes til den årlige naturplejedag.
Sent ude
Efter frokosten vender lauget opmærksomheden mod den gyvel, der har indtaget en del af bjerget.
- Det havde været bedre, hvis vi havde skåret den ned tidligere på sæsonen, siger Søren Rosenberg, mens han griber en af de sorte frøbælge, der pryder de store grønne buske.
– Nu når den at smide nogle af de her frø, og så er plejen ikke lige så effektiv. Det bliver bedre til næste år, når vi kommer herud to gange i løbet af sæsonen.
Imens lauget får bugt med det
om nogle af de mange projekter, som naturfredningsforeningen er involve-
DN Jammerbugts bestyrelse, og har været frivillig i mange år.
- Vi har vel 13-14 arrangementer om året, hvor frivillige giver naturen en hånd. Men det er også nødvendigt at være vedholdende, hvis naturen skal have den opmærksomhed, den fortjener.
desværre ikke er ret mange unge mennesker med til arrangementerne. Han tror dog ikke, at det skyldes mangel på interesse.
- Der er ikke noget at sige til det. De unge har meget mere travlt end vi ældre. De skal uddanne sig og skabe deres karriere og stifte familie og alt det der. Vi forsøger at nå dem gennem deres medier – facebook og Twitter, men de har bare ikke lige
så megen tid, som vi, der er gået på pension.
Mange tak for i år Selvom Danmarks Naturfredningsforening og Jammerbugt Kommune af og til kan være uenige, er sam-
Bjerg, hvor kommunen kommer og henter det, som lelauget har slået af.
– Det er vigtigt, at det bliver ført væk fra området, så det ikke blot er næring til næste års bregner.
Det er ved at være fyraften, og lauget samles om en kold øl og skåredskaberne skal bæres ad trædestenene tilbage til bilerne. Et forbipasserende par på skovtur bliver bedt om at tage et gruppefoto af de glade og trætte naturplejere.
– Det minder mere og mere om en loge, der her, griner Jens Dige og skåler.
- Mange tak for i år, siger Søren Rosenberg.
I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Økologisk Landsforening landet rundt for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler på samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efteråret blive præsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst på året.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og er første skud på stammen til et større, sammenhængende projektforløb, hvor Økologisk Landsforening sætter fokus på natur.
Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.
BÆR: Hindbær er sarte for regn og vind og dyrkes derfor i stigende grad under regntag eller i tunneler. En hollandsk bæravler vil undersøge, om det kan lade sig gøre at kombinere hindbærdyrkning under tag med energiproduktion, ved at etablere lysgennemtrængende solpaneler over hindbærrækkerne. Det skriver GartneriTidende. I øjeblikket er der en ansøgning hos kommunen om at få lov til at sætte solpanelerne op. Når kommunen har godkendt, sættes i første omgang 0,5 hektar op over en nyetableret hindbærmark.
KVÆG: For at sikre at alle de nye økologer får den bedst mulige rådgivning af dyrlægen, har Seges og Den Danske Dyrlægeforening sammensat et intensivt kursus for de dyrlæger, der rådgiver økologiske malkekvægsbesætninger. På kurset får dyrlægerne opdateret deres faglige viden inden for økologireglerne og de typiske problemstillinger, der er inden for økologisk kvægog mælkeproduktion. Kurserne går i gang til november.
Når den danske økobranche mødes til Økologi-Kongres i Kolding i november, vil der på de to kongresdage være et særligt spor af temaer, møder og debatter, som er målrettet unge og studerende. Her kan de blandt andet møde andre unge landmænd, som er gået i gang med en økologisk produktion
På årets Økologi-Kongres, kan de mange unge deltagere få svar på fup og fakta om økologi, spørge eksperterne til råds og udvide deres netværk. Unge økologiske landmænd fortæller, hvorfor de valgte økologisk landbrugsproduktion. De præsenterer deres produktion og resultater. De deltagende kan få svar på spørgsmål om teknologien på økologiske bedrifter, produktionsresultater, arbejdsopgaver mm. Der vil være oplæg og debat med unge øko-landmænd indenfor kvæg-, svine-, plante-, grøntsags- og fjerkræproduktion.
- Efterspørgslen på økologiske varer og andelen af landbruget, der
lægger om til økologisk produktion er i kraftig vækst, og derfor står mange af de unge, som i dag går på landbrugsskolerne, overfor et valg, om de skal gå den økologiske vej. Derfor har vi skræddersyet en del af kongresprogrammet til de unge deltagere, siger Peder Bligaard, der er kongresansvarlig hos Økologisk Landsforening.
Indsigt og netværk
hvert andet år og arrangeres af SEGES, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i samarbejde med ICROFS – Aarhus Universitet og Biodynamisk forening. Sessioner for de unge på kongressen i år er arrangeret i samarbejde med LandboUngdom.
Som ny eller kommende økolog, er der mange ting, man skal forholde sig til, og mange nye teknikker og regler, der skal holdes styr på. Økologi-kongressen giver de unge, kommende landmænd mulighed for at sparre og netværke med mere erfarne økologer og økologikonsulenter. Få indblik i konkrete problemstillinger, høre andres erfaringer og få svar på helt konkrete spørgsmål.
mep@okologi.dk
Økologi-Kongressen har med jævne mellemrum været afholdt i Danmark siden 1998. Siden 2009 hvert andet år.
Foto: Maja Eline Petersen
Økologi-Kongres 2017
På Økologi-Kongressen vil bæredygtighed være et af hovedtemaerne med fokus på økologiens bæredygtighedsgrad i dag. Mogens Lykketoft, der var formand for FN’s generalforsamling, da FN-landene vedtog de 17 mål for global bæredygtighed, åbner den indledende fællesdebat.
Økologi-Kongressen samler landets økologiske landmænd, fødevarevirksomheder, professionelle køkkener, forskere og almindeligt øko-interesserede danskere til to dages brush-up på den nyeste viden, forskning og markedsdata indenfor økologisk fødevareproduktion og -forbrug.
På www.okologi-kongres.dk kan man se detaljeret program for Økologi-Kongres 2017 og tilmelde sig.
Med stor rækkeafstand i økologisk planteavl går udbyttet ikke ned, og ukrudt kan bedre bekæmpes. Samtidig etableres efterafgrøder mere sikkert, hvilket øger afgrødernes kvælstofforsyning og jordens frugtbarhed
Den største udfordring for at opnå højere og et mere stabilt udbytte i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig kvælstofforsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt. Udfordringerne forstærkes naturligvis ved udfasning af muligheden for at importere konventionel gylle. Dyrkning af kløvergræs i sædskiftet til grøngødning øger kvælstofforsyningen og mindsker ukrudtstrykket, men det koster også udbytte sammenholdt med mere intensiv plantedyrkning. En løsning kan derfor være at sikre kvælstofforsyningen gennem bælgsæd kombineret medterafgrøder.
RowCrop systemet
I RowCrop-projektet har vi gennem
hvor kornet dyrkes på øget rækkeafstand (25-30 cm). Vi radrensede mellem rækkerne i foråret (1 eller 2 gange). Efter sidste radrensning såede vi efterafgrøden i rækkemellemrummet. Efter høst af afgrøden radrensede vi igen, men denne gang mellem rækkerne af efterafgrøde. Vi har i RowCrop-projektet udviklet skær til radrensere, som muliggør radrensningen i efteråret. Vi radrensede således på hele markarealet i løbet af året, og vi bekæmpede derved rodukrudt og styrkede både afgrøde og efterafgrøde.
Bedre udbytte
Vores forsøg viser, at i økologisk planteavl går udbyttet ikke ned, hvis man øger rækkeafstanden fra 12 cm til 25 eller 30 cm. Det skyldes, at kvælstof oftest er den begrænsende faktor, og det udnyttes mindst lige så godt ved at øge rækkeafstanden til 25 cm. Faktisk burde det være lettere ved en øget rækkeafstand at kombinere såning med placering af startgødning for at
få afgrøden endnu bedre fra start. I de langvarige sædskifteforsøg på Foulum har vi i over 20 år haft kornsædskifter med og uden efterafgrøder. Systematisk har vi 30 pct. højere udbytter i sædskifterne med efterafgrøder, også selv om vi bruger husdyrgødning.
Det svarer til, at den høstede kvælstofmængde er 20 kg N/ha større i sædskifterne med end uden efterafgrøder. Vi har brugt efterafgrøder med en blanding af kløver, rajgræs og cikorie. Kløveren har i gennemsnit givet 10 kg N/ha i kvæl-
har også sparet en udvaskning på 20 kg N/ha. Det giver et nettoinput på 30 kg N/ha i systemerne med efterafgrøde, hvoraf 20 kg N/ha altså udnyttes til øgede udbytter.
Med den øgede rækkeafstand kan efterafgrøden bedre etablere sig, og kløveren får en bedre vækst. Det giver muligheder for endnu bedre opbygning af frugtbarhed med efterafgrøder og dermed også bedre udbytter.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Positiv effekt på ukrudt Radrensning kan som bekendt være effektiv til bekæmpelse af enårigt ukrudt mellem rækkerne. Derimod har radrensning ingen effekt på ukrudt i rækkerne. Derfor bør man stadig ukrudtsstrigle i foråret. Vores radrensning mellem rækkerne af efterafgrøder ser ud til at kunne holdeter nede. Derimod kan det ikke kurere et rodukrudtsproblem, og derfor kræver rækkedyrkning, at man har et godt udgangspunkt.
Den 30. november på ØkologiKongres 2017 har du mulighed for at høre mere om RowCrops resultater under to forskellige kongresmøder.
Læs mere om kongresmøde F2: ’Rækkedyrkning – fremtidens økologiske korndyrkning’ og kongresmøde E1: ’Stål og konkurrencekraft mod ukrudt’ i programmet på: www. okologi-kongres.dk
Projektet ROWCROP er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).
Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Det voksende økologiske areal øger behovet for en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til de økologiske bedrifter. Foruden et kendskab til næringssto balancen på bedriften, skal det sikres gennem sædskifte, recirkulering og samarbejdsaftaler
NÆRINGSSTOFFER
AF MAJA ELINE PETERSEN
Økologisk landbrug oplever i disse år en hastig vækst, men der er usikkerhed om, hvor næringsstofferne til økologiske afgrøder skal komme fra i fremtiden. Det vil et projektet ’ Næringsstofforsyning for fremtidens økologi’ forsøge at komme med løsninger på.
- Der fjernes mange næringsstoffer fra landbruget i form af kød, mælk, æg og vegetabilske produkter. Hvis de næringsstoffer ikke erstattes af indkøbt foder, vil det betyde en netto fraførsel af næringsstoffer fra landbruget hvert år. I projektet arbej-
muligheder til de udfordringer, der kan være med næringsstofbalancen på forskellige typer af bedrifter. Vi skal have større fokus på sædskifter, anvendelse af recirkulerede produkter og samarbejdsaftaler mellem de forskellige bedriftstyper, så vi kan bibeholde høje udbytter og afgrøder af god kvalitet, forklarer Annette Vestergaard, leder af projektet hos Økologisk Landsforening.
Kend behovet på din bedrift Ifølge Annette Vestergaard er det første skridt på vejen til en god næringsstofstrategi på bedriften, at landmanden kender sin jord og gødning og sætter mål for sine udbytter, så det vides, hvad afgrøderne har brug for.
- For landmanden handler det først og fremmest om at kende afgrødernes næringsstofbehov og
plere med. Derfor er det vigtigt at tage jordprøver og få et kendskab
og biologi. Desuden er gylleanalyser vigtige for at vide, hvad indholdet er
af næringsstoffer i den gødning, der er på bedriften, eller som modtages fra en anden bedrift. Der er meget stor variation i husdyrgødning, og normerne udtrykker et simpelt gennemsnit, som dækker over en stor spredning. Det næste skridt er at undersøge, om sædskiftet er optimalt, og om der er mulighed for at anvende recirkulerede produkter, der sikrer de næringsstoffer, der mangler. Generelt set kan kvælstof sikres via sædskiftet, mens de andre næringsstoffer sikres ved brug af recirkulerede produkter og via samarbejdsaftaler om gødning, forklarer Annette Vestergaard og tilføjer: - Samarbejde mellem bedrifter om de næringsstoffer, der er til rådighed, er en vigtig brik i at sikre næringsstofforsyningen for fremtidens økobrug. På kvægbrug er der et overskud af kvælstof som følge af den høje kløverandel, mens plantebrugene mangler næringsstoffer. Kan man lave en bytteaftale, hvor plantebrugene modtager kvæggylle og som modydelse bestiller vinasse til kvægbrugene, kan det sikre en bedre fordeling af næringsstofferne.
Det online gødningskatalog
Et vigtigt værktøj til vejledning om alternativ næringsstofforsyning til økologiske landmænd er det online gødningskatalog, der er tilgængeligt på Økologisk Landsforening hjemmeside. Det skal gøre det nemmere for økologiske landmænd at få adgang til næringsstoffer, så næringsstofbehovet sikres og afhængigheden af konventionel gylle kan reduceres.
- Gødningskataloget er et genialt værktøj til at optimere både kvælstof, fosfor og kalium på bedriften.
På et Danmarkskort kan man udvælge sin kommune og herved få vist, hvad der er af tilgængelige recirkulerede produkter i nærområdet. Det er en hjørnesten i vejledningen til landmændene om tilgængeligheden af alternative gødningskilder, men der er behov for en revision og videreudvikling, og derfor er vi i gang med at afsøge markedet for de alternative nette Vestergaard.
Foldere med forslag til løsninger Ifølge Annette Vestergaard er der et behov for, at de økologiske landmænd får nogle konkrete strategier, der kan sikre næringsstofforsyningen på netop deres bedrift.
- Vi er på nuværende tidspunkt i
gang med at udarbejde foldere, der er målrettet de udfordringer med næringsstofforsyning, der kan være på forskellige typer af økologiske regioner. På fem typebedrifter udregner vi næringsstofbalancen og for næringsstofforsyningen. Vi kommer bl.a. med bud på, hvordan eksterne gødningskilder som vinasse, biogasgylle osv. spiller sammen med de interne tilpasninger af sædskifte og afgrødevalg, som er relevante på forskellige bedriftstyper, forklarer Annette Vestergaard.
Folderne forventes klar i starten af 2018. De vil, sammen med øvrige resultater fra projektet, blive lagt op på Økologisk Landsforenings hjemmeside.
Det online gødningskatalog
Type af biomasse
Spadeprøven fortæller om jordens tilstand. F.eks. fortæller røddernes farve og struktur om jordens evne til at omsætte organisk stof. Foto: Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark.
Indhold af næringsstoffer og andre stoffer med positiv virkning på jordens struktur og mikrobielle liv Risiko for indhold af uønskede stoffer
Virkning
Anvendelse
Økonomi
Hvor kan det købes
Gødningerne er inddelt i tre typer og markeret med grønt, gult og rødt:
De grønne gødninger er umiddelbart tilladte at bruge i økologisk jordbrug.
De gule gødninger kan bruges af økologer, men der kan være restriktioner f.eks. i forhold til afsætning.
De røde gødninger er endnu ikke tilladte at bruge, men fremgår af kataloget, hvis man ønsker at arbejde på en dispensation eller en regelændring.
www.okologi.dk/landbrug/viden/goedningskataloget
Gødningskataloget ajourføres i 2017 og 2018
Ingen tvivl. Samvirkes forside er denne gang gået helt til kanten for at skabe debat om, hvordan vi godkender og anvender pesticider. Sjældent har Coop oplevet hårdere retorik allerede inden sværten var tør. Det at skrive om landbrugets anvendelse af syntetisk kemi kan næsten kun sammenlignes med at offentliggøre en Muhammedtegning. Bæredygtigt Landbrug har delt chefredaktørens telefonnummer og opfordrer til boykot af vores butikker, mens Martin Merrild opfordrer sin kone til at handle andre steder.
Det er tankevækkende, hvordan diskussionen om netop pesticider virker som en rød klud i dele af landbruget.
Det er tankevækkende, hvordan diskussionen om netop pesticider virker som en rød klud i dele af landbruget. Det er to verdensbilleder, som støder sammen. På den ene side forbrugernes ønske om risikofrie varer og på den anden side industriens og forskningens forsikringer om, at risikoen er uendelig lille, og alle grænseværdier er sat med stor sikkerhedsmargen. Økologiens succes kan i høj grad tilskrives forståelseskløften mellem disse opfattelser. Forbrugerne vælger økologi i håbet om risikofrihed.
Men hvorfor er det så provokerende for resten af landbruget at tale om? Så provokerende at selv et forsidebillede kan umuliggøre, at vi kommer i gang med debatten om, hvorvidt der vitterligt er stoffer, som burde deklareres på slutproduktet? Eller om der er utilsigtede langtidseffekter ved nogle af midlerne? Bruger vi stadig i dag pesticider, som ender i vores grundvand? Er anvendelsen af insektgifte så stor, at biodiversiteten i den uopdyrkede natur også lider skade? Og vil vi i positivt fald acceptere det som samfund?
Tænk, at afhængigheden af pesticiderne er så stor, at risikoen ved alene at rejse debatten betyder, at budbringeren skal slås ned.
Salget af måltidskasser, som bliver leveret til døren, er det hurtigst voksende område i dagligvarehandlen, og der kommer masser af økologi i kasserne
DIREKTE SALG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Onlinesalget af økologiske fødevarer rundede sidste år en mia. kroner, og den voksende gruppe af forbrugere, som vælger at købe deres mad over nettet, køber væsentligt mere økologi end gennemsnitsdanskeren.
Men det er ikke den eneste grund til, at de mange nye måltidskasser, som bliver lanceret i øjeblikket, rummer spændende perspektiver for landets økologer.
For mens det normalt kræver en stor volumen at levere via dagligvarekæderonlineplatforme åbne for at sælge produkter fra mindre producenter, som kan tilbyde deres kunder spændende produkter med den helt rigtige historie.
Åbning for små producenter
Landets største onlinesupermarked, Nemlig.com, tilbyder således produkter fra økologiske ’gårdbutikker’ som Kiselgården, Mineslund og Mejnerts Mølle, og
også Coops netbutik er åben for mindre producenter.
- Vi fungerer både som spydspids for Coop og en slags forsøgslaboratorium, hvor vi kan teste salget af produkter fra -
dukt. Mange af vores ferske varer har vi slet ikke på lager. Vi skærer først bøfferne, når en kunde har bestilt dem. Det
butikker, siger Morten Viktor, kommerciel direktør i Coop.dk MAD, som i 2016 blev etableret på fundamentet af det nedlagte Irma.dk.
Aarstiderne har fået selskab
Det er snart mange år siden, at Aarstiderne lancerede de første måltidskasser, og selskabet er stadig i front, når det gælder onlinesalg af økologiske måltidskasser, men i takt med, at den økologiske abonnementsordning oplevede større og større succes, dukkede nye leverandører op på markedet.
Det seneste år er de helt tunge spillere kommet på banen. Dansk Supermarked har købt sig ind i Skagenfood, mens
Økologiprocent: 31
Økologiske varer: 1.542
Økologiske kasser:
Den Nysgerrige
Den Børnevenlige
Den Grønne
svenske Linas Matkasse satser kraftigt på det danske marked med overtagelsen af aktiemajoriteten i Retnemt.dk.
Også Løgismose-Meyer-koncernen bejler nu til travle forbrugere via Meyers Madkasser, og den seneste spiller på måltidskassemarkedet er Coop.
I sidste måned lancerede Coop.dk hele landet bortset fra ikke-brofaste øer.
Giver den gas i uge 43 - Måltidskasser er blevet mainstream, og det er den kategori, der vokser hurtigst. Det er helt vildt, hvad der sker, og jeg tror, at det kan blive rigtig stort, siger Morten Viktor.
Han lægger ikke skjul på, at Coop har meget store ambitioner, når det gælder måltidskasser, men at man bevidst har valgt at lægge forsigtigt ud for at være helt klar til at give markedsføringen gas i uge 43.
- Vi nyder godt af den store tillid, som forbrugerne har til Coop, og i modsætning til andre har vi den fordel, at vi kan tilbyde, at kunderne kan supplere måltidskasserne med alle de øvrige dagligvarer fra Coop, Änglamark og Irma, siger Morten Viktor.
Mod en mindre ekstrabetaling kan Coops kunder vælge at få leveret tre af måltidskasserne i rent økologiske varianter, og det er formentlig en god ide, da de kunder, som køber fødevarer over nettet, har en væsentligt højere økologiandel end gennemsnitsforbrugeren.
gårdbutikskilt t.h. bliver snart erstattet af et skilt, der lever op til kravene i Naturbeskyttelsesloven, men måske er det en god ide at gemme det store skilt, for der er nye, lempeligere regler på vej.
Driver man en gårdbutik for enden af en lang markvej, kan det være fristende at sætte et stort skilt op ude ved landevejen, men reglerne for skiltning i det åbne land er ret så restriktive
SKILTNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det måtte Dorthe Daugaard fra Nørremadegaard Gårdbutik sande, da Kerteminde Kommune tidligere på året gav hende og en håndfuld andre af kommunens fødevareproducenter et påbud om at fjerne deres ulovlige skilte.
Det er ingeniør Lars Bertelsen fra KerteminAnlæg, som håndterer skiltesagerne, og han oplyser, at kommunen er nødt til at gribe ind, når den bliver bekendt med ulovlig skiltning i det åbne land.
- Reglerne er beskrevet i Naturbeskyttelsesloven, og der er ingen mulighed for, at kommunen kan dispensere fra reglerne, siger Lars Bertelsen.
Sådan må dit skilt se ud
Han oplever, at det ofte har en afsmittende effekt, hvis en producent sætter et stort skilt op, og efter hans vurdering er det ikke fair over for de, der overholder reglerne, hvis kommunen
På Nørremadegaard, som ligger lidt udenfor Rynkeby, er Dorthe Daugaard i princippet enig i, at man bør beskytte det åbne land fra at blive plastret til med skilte, men det ærgerer hende selvfølgeligt, at hun for tre år siden nåede at bruge 10-12.000 kr. på det store skilt, som nu skal skrottes.
- Nu skal jeg bruge 4-5.000 kr. til nye, mindre skilte, og så må jeg i gang med at gøre mere opmærksom på butikken via de sociale medier, siger Dorthe Daugaard.
Hun havde gerne set, at kommunen havde gennemført en større oplysningskampagne om skiltereglerne, og efter hendes opfattelse harmonerer de restriktive regler ikke særlig godt med landspolitikernes ønske om at skabe mere liv på landet.
I regeringens nye lovprogram ønsker miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) at lempe reglerne om skiltning i det åbne land. Det betyder, at gårdbutikker som Nørremadegård muligvis får lov til at benytte større skilte.
Driver du stalddørssalg eller gårdbutik, er det tilladt at placere mindre oplysningsskilte ved indkørslen - eller der hvor en privat lukket vej munder ud i nærmeste offentlige vej.
Reglerne for opsætning af skilte er reguleret af Naturbeskyttelsesloven og Vejloven, og heraf fremgår det, at skiltet skal være afdæmpet og neutralt og have et design, så det ikke vækker opsigt over store afstande.
Speci ikke krav:
Det skal være rektangulært og må ikke være større end 0,25 m2
Overkanten må ikke være højere end 1 m over terræn
Skiltet skal have ensfarvet, afdæmpet bundfarve med tekst i neutrale farver
På skiltet må der kun stå virksomhedens navn, adresse, art og produktion
Evt. logo må højst fylde 10 pct. af skiltets areal
Er du uenig i en afgørelse, kan du anke den til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Nordic Organic Food Fair giver detailhandlere, indkøbere og foodservice-professionelle adgang til de allernyeste tendenser og produkter, som endnu ikke er lanceret på markedet.
Messen afvikles sideløbende med Natural Products Scandinavia, og de to messer vil tilsammen byde på mere end 400 udstillende virksomheder, der vil fremvise de allerbedste naturlige og økologiske føde- og drikkevareprodukter fra Norden og resten af verden.
af
Book din GRATIS entrebillet til den 15.-16. november 2017 www.nordicorganicfoodfair.com Angiv kampagnekoden NFDK940
Web-butikken sikrer
Johannesminde et kundeunderlag, som gør det muligt at drive et rentabelt landbrug på basis af kun 100 søer og 50 limousinekvæg
WEBBUTIK AF JAKOB BRANDT
Da Tine Thybo i 2008 overtog gårdbutikken fra sin mor, var hendes første initiativ at oprette en webshop, og selv om salget via nettet gik trægt de første år, ved hun i dag, at det var det helt rigtige valg.
- Jeg var klar over, at markedsføringen skulle ske på nettet, siger Tine Thybo, som har drevet Johannesminde mellem Ry og Skanderborg sammen med Jan Thybo siden 1994. Totalt driver de 116 ha, hvoraf de selv ejer de 46. For at sparke netsalget i gang i København, investerede Johannesminde i dyre avisannoncer, men i dag sker markedsføringen primært via nettet, mund-til-mund-metoden og besøg på gården.
Stabilt korps af stamkunder Via jysk stædighed og masser af arbejde har Thybo-familien gennem årene opbygget et stabilt korps af stamkunder, som handler via nettet. I dag bidrager webbutikken med ca. 40 procent af gårdens direkte salg, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før nettet bliver den vigtigste salgskanal, vurderer Tine Thybo, som i det daglige oplever, at sammen.
- I begyndelsen handler det om at holde ud. Det er det lange seje træk, når man lige har åbnet butikken, siger Tine Thybo.
Hun er oprindeligt uddannet som bygningskonstruktør, mens Jan Thybo har en uddannelse som mekaniker, men de brænder begge for det økologiske landbrug.
Kunderne oplever allerede Thybofamiliens passion for høj dyrevelfærd, når de kører op ad den lange indkørsel til gården, hvor grise og limousinekvæg nyder udelivet i indhegninger på begge sider af vejen. Bedre udstillingsvindue fås næppe, inden kunderne ender ved gårdbutikken, som er indrettet i en gammel aftægtsbolig.
Tredobler værdien
Hver mandag får Johannesminde typisk slagtet 5-10 svin og en af limou-
sinerne på det lokale Hårby Slagtehus. De første par år blev kødet grovparteret på slagtehuset, men i 2010 indrettede parret eget pølsemageri hjemme på Johannesminde, hvor en uddannet slagter står for partering, pålægsproduktion og pakning sammen med Tine Thybo. Den store værditilvækst, som forarbejdningen tilfører kødet, er den væsentligste årsag til, at der er økonomi i det direkte salg på en gård, som skal lønne seks fuldtidsstillinger. - Jeg betaler 30 kr. per kg svinekød til vores landbrug, mens min gennemsnitlige udsalgspris ligger på 85 kr. kiloet, siger Tine Thybo.
Leverer til hele landet Johannesminde tilbyder gratis levering til hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer, og mens nogle producenter vælger at købe sig til distributionen, prioriterer Tine Thybo selv at stå for udbringning af varerne. gioner, og så bruger vi en dag hver måned til at bringe varerne ud til hver region, og det betyder meget, at vi selv kører ud med kødet. Vi får snakket rigtig meget madlavning og om, hvordan man kan bruge de forskellige udskæringer, siger den jyske økolog.
I gårdbutikken bliver meget af kødet hentet af kunder, som slår et sving forbi på vej hjem fra arbejde. Netop af hensyn til dem, holder butikken åbent helt til kl. 18.
- Når man driver en butik som vores, skal man behandle folk ordentligt. Helst som man selv vil behandles, lyder grundreglen i den thyboske
Af samme grund har Tine Thybo samme dag afsendt mails til to netkunder. De har bestilt kød for ca. 1300 kr. I mailen gør hun dem opmærksomme på, at de ved at bestille for yderligere 200 kr. kan spare fragten på 250 kr. Det er god service.
Vækst på 10 procent Gennem mange år steg omsætningen årligt med ca. 10 procent, men i 2016 oplevede Johannesminde en tilbagegang i salget.
- Vi kunne mærke, at der kom kedshylderne, og vi gik 200.000 kr. ned i omsætning.
iværksætte et par nye initiativer, som har bragt indtjeningen på ret kurs. Det ene var indførelsen af en nem færdigret, som kunderne kan hente om fredagen, hvor mange har travlt med at komme hjem og hygge sig med familien. I denne uge består retten af marineret spareribs på kålbund, som blot skal varmes i ovnen. Pris 120 kr. for en portion til to personer.
For et år siden sprang Tine Thybo på convenience-bølgen, da hun introducerede en kød-convenience-kasse i tre varianter.
Som modsvar til de mange måltidskasser, som er kommet i handlen de seneste år, lancerede Johannesminde sidste år sit eget abonnementssalg i form af convenience-kassen. Den indeholder kød til 24 måltider med tilhørende madplan og opskrifter til en
- På den måde gør jeg det nemt for kunderne, når de skal købe mad, fordi jeg har taget stilling for dem, siger Tine Thybo.
sælge convenience-kasserne.
- Jeg sammensætter selv kasserne fra gang til gang, så det giver mig mulighed for at få solgt nogle af de udskæringer, jeg har rigeligt af. På den måde får jeg brugt hele dyret, siger Tine Thybo, som via webshop-
- Jeg tjener ikke ekstra på convenience-salget, men er, at jeg får pengene udbetalt forud. For familiekasserne drejer det sig om 9.000 kr. for tre måneder, siger Tine Thybo.
Abonnement: Minimum tre måneder Indholdet i kødkasserne består af:
Limousine ungdyrkød Grisekød Kalkunkød Kyllingekød Lammekød
Det andet initiativ var indførelsen af convenience-kassen med frosset
- Det har været nogle gode initiativer, og jeg regner helt sikkert med,
De økologiske køkkener må vente yderligere et halvt år på, at reglerne bag de økologiske spisemærker bliver gjort enklere og mere smidige
SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT
Flere af de næsten 2300 offentlige og private køkkener, som har erhvervet det økologiske spisemærke, siden det blev lanceret i 2009, havde set frem til en planlagt justering af regelsættet bag spisemærkerne.
Den skulle efter planen være gennemført i løbet af 2017, men nu oplyser Fødevarestyrelsen, at det tidligst sker i juli 2018.
- Det er et spørgsmål om ressourcer, travlhed og andre prioriteringer, men vi har det selvfølgelig dårligt med, at vi ikke blev færdige, siger Robert Lind fra Fødevarestyrelsen.
Han oplyser, at Fødevarestyrelsen nu har ansat en medarbejder på halv tid til primært at arbejde videre med de planlagte lempelser og justeringer.
De kommer som en del af det andet servicetjek af spisemærket, som allerede blev indledt i 2016.
Ambitionen bag servicetjekket er at gøre det endnu nemmere for landets professionelle køkkener at bruge de økologiske spisemærker, og hele den økologiske branche kom sidste år med indspark til forbedringer af Ø-mærkets lillesøster.
Workshop gav mange ideer De indkomne forslag til forbedringer af spisemærket blev diskuteret på en workshop i Økologiens Hus lige før jul.
Efterfølgende har Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i fællesskab udarbejdet en stribe anbefalinger, som Fødevarestyrelsen siden har arbejdet på at omsætte til konkrete regler.
Det drejer sig blandt andet om at lette det administrative arbejde for køkkener, som har deres produktion være på et hospital eller en kantineoperatør, som driver et bageri eller en slagterafdeling på særskilte adresser, som vil få nemmere ved at udveksle varer.
Men den største lempelse kommer i toppen af skalaen, hvor det er tanken, at køkkener med guldmær-
ket (mindst 90 pct. økologi) får lov til helt selv at bestemme, hvad de køber for de sidste 10 procent.
Det glæder Rikke Grønning, chefkonsulent i Økologisk Landsforening Foodservice.
- Hidtil har det været ret forskel-
ligt, hvordan reglerne om de sidste 10 pct. er blevet fortolket rundt om i landet. Ændringerne vil medføre, at køkkenerne kan skeje lidt mere ud, og at de blandt andet får mulighed for at servere en Coca Cola for gæ-
varianter på markedet, siger Rikke Grønning.
Hun ser frem til, at Fødevarestyrelsen får strikket nogle brugbare og letforståelige regler sammen, så livet som økologisk køkken bliver endnu nemmere i fremtiden.
Du har et landbrug, økologisk eller konventionelt, som f.eks. skal generationsskiftes, eller hvor udviklingsmulighederne i nuværende produktion er udtømt.
Der er brug for at sætte en ny kurs for at blive eller forblive økonomisk og økologisk bæredygtigt. Men hvordan gør du?
ØKOLOGISK LANDSFORENING TILBYDER GRATIS KONSULENTHJÆLP TIL PROCESSEN
For at deltage skal du ønske forandring, afsætte den nødvendige tid og stille data for bedriftens produktion og økonomi til rådighed for projektet og de kompetente rådgivere.
Rådgivningsforløbet er gratis og forventes gennemført i et intensivt forløb på 1-2 måneder fra første møde til udviklingsrapporten foreligger.
Læs mere om mulighederne på www.okologi.dk/ny-kurs og meld dig til projektet eller ring til os.
KONTAKT
Hans Bach-Lauritsen
Mail: hba@okologi.dk Mobil: 6197 4902
Peder Bligaard
Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574
Skoletræthed blev aldrig et tema, da foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening inviterede salgskonsulenter fra landets grossister og større producenter på et tre dage langt kursus med lere indlagte overraskelser
UNDERVISNING
AF: JAKOB BRANDT
I dag er det typisk salgskonsulenter fra landets største totalgrossister, som har den daglige kontakt til de professionelle køkkener. Hovedparten af dem har arbejdet mest med konventionelle fødevarer, og hvis de skal være i stand til at præsentere de økologiske fødevarer som et attraktivt alternativ til de konventionelle, er det derfor nødvendigt at give dem større viden om principperne bag det økologiske køkken og den økologiske produktion.
Salgstallene viser, at økologien er på vej. Et voksende antal restauranter og caféer i landets største byer prioriterer allerede at servere økologisk mad for deres gæster, mens hovedparten af kokkene i provinsens Horeca-køkkener (hotel, restaurant og café) stadig er mere tilbageholdne med at bruge råvarebudgettet på økologiske råvarer.
Et anderledes program
Det vil Økologisk Landsforening (ØL) gerne lave om på. Derfor har foreningens foodserviceafdeling netop gennemført en økologiskole, hvor to hold med en snes elever på hvert har gennemført et utraditionelt undervisningsforløb. Kurset løb over tre enkeltstående dage, og eleverne har været særdeles begejstrede for forløbet, som rummede et mix af teori og praksis på mange lokationer.
Undervejs blev de blandt andet placeret i en konventionel og en økologisk svinebås for fysisk at fornemme forskellen på pladsforholdene i de to produktionssystemer. De var også ude at sejle og modtog undervisning under åben himmel og i stalden hos økologiske landmænd. Ifølge Rikke Grønning, chefkonsulent i Økologisk Landsforenings foodserviceafdeling, har det været ambitionen at sammensætte et anderledes program, hvor den faglige viden blev serveret på nye overraskende måder og steder, og
Omlægningsonsulent Emma Peyron fra Københavns Madhus minder grossisterne om, at ingen køkkener er ens, men der er mange fællesnævnere, når man skal omlægge et køkken til økologi:
- Undgå halv- og helfabrikata.
- Når man kigger på danskernes mad, er kødet hovedpersonen. I skal tænke anderledes.
- Få sæsonens frugt og grønt til at fylde mest muligt.
- Lad menuplanen være åben, så der er plads til at udnytte gode tilbud.
- Bag selv brød og kager.
Brødmand Simon Clemens fra Brød & Co i Vejle betragter spisemærket som en elevator til mere økologi:
- Jeg vil opfordre alle til at starte med bronze-mærket. Når først de har fået det, bliver de sultne, og så skal I skubbe til dem ved at fortælle dem, at waou, er I klar over, at I næsten er oppe på sølvmærket.
- Det handler om at skabe glæde over råvarerne, og det kan være vanskeligt at lære kunderne, for der er ingen, som kender sæsonerne længere. Ude i institutionerne skal de fortælle børnene, at her er de blommer, vi har ventet på i to måneder. Det skaber madglæde.
Emma Peyron fra Københavns Madhus gav bl.a. Økologiskolens kursister et bud på, hvordan man kan give den traditionelle og stadig meget populære brunch-menu en økologisk makeover og få et lækkert resultat. Foto: Søren Gammelmark.
Køkkenchef Mikael Læborg fra Sinatur Hotel Haraldskær mærkede
økologiske spisemærke: - Jeg er ikke i tvivl om, at der er kunder, som tilvælger os på grund af spisemærket. Vi har spisemærket i bronze, og vores økologiprocent plejer at ligge på ca. 38. Min chef så gerne, at den lå på 31 pct. For der er også lidt økonomi i at omlægge til økologi, og vores udgifter til indkøb voksede med otte procent, men jeg vil gerne højere op i økologiprocent, og så længe det ikke belaster økonomien yderligere, bliver jeg ikke slået i hovedet af ledelsen.
at dømme efter tilbagemeldingerne lykkedes det i høj grad at inspirere kursisterne.
Super-inspirerende kursus - Det har virkelig været godt. Superinspirerende. Vi kunne have brugt en hel dag sammen med nogle af opog vi kommer gerne igen, hvis I laver et nyt kursus næste år, lyder nogle af de mange positive tilbagemeldinger fra kursisterne, da de i sidste uge modtager deres kursusbevis efter tre intense og lærerige dage på Økologiskolen.
De uddeler topkarakterer til det komprimerede program, hvor de blandt andet besøgte et vandværk for at opnå større forståelse for, hvad der set fra vandværkernes perspektiv er på spil, når et voksende antal vandboringer i øjeblikket bliver lukket på grund af nye fund af pesticidrester.
- Det gjorde virkelig et stort indtryk, da de stod på vandværket. Vi skal have virkelighedens helte til at fortælle historien. Det er med til at gøre det mere håndgribeligt. Vandværk og landmænd kan fortælle historien med helt anderledes nerve, end vi selv kan, siger Rikke Grønning.
Indgang til det økologiske univers Kursisterne roser netop, at Økologiskolen bragte dem rundt til en stribe engagerede mennesker, som arbejder med økologiske fødevarer som producent eller kok. En hel dag var de således to og to i ’praktik’ hos en økologisk landmand.
Alt sammen er ifølge Rikke Grønning med til at give konsulenterne den faglige ballast, som er nødvendig for at formidle tankegangen bag økologien, så de bliver bedre til at servicere og inspirere køkkenerne. Både de, som allerede har taget de første skridt ad økologi-vejen, og de som overvejer at gøre det.
- Og så kan de bruge økologien som løftestang for deres egen forretning, siger Rikke Grønning.
Spisemærket har løftet omsætningen hos Brød & Co, som kun bruger et par timer om måneden på at få styr på den nødvendige dokumentation
SPISEMÆRKE
AF JAKOB BRANDT
Den sidste kursusdag på Økologisk Landsforenings økologiskole for konsulenter i foodservicebranchen startede 09.30 med morgenbrød og peptalk fra brødmand Simon Clemens, som har grundlagt caféen og spisestedet Brød & Co i Vejle.
Inden kursisterne satte sig ved bordene på 1. sal, havde han tømt de træfyrede stenovne for et større arsenal af økologiske surdejsbrød.
Brødene bliver serveret med en begejstret beretning om arbejdet med lokale råvarer og hele rejsen fra en spæd idé til knap fem år senere at stå som medejer af et populært, spisemærket cafébageri.
- Det hele startede med to brugte pizzaovne, og vi betalte med brød for vores første møbler, siger Simon Clemens, som i dag ejer Brød & Co sammen med indehaveren af Vejle Midtpunkt.
- Vi vil gerne formidle over for vores kunder, at vi bruger gode råvarer, og at vi betaler en fair pris til landmanden.
Da Brød & Co leverer en del brød til lokale køkkener, som efterspørger økologi, er selve bageriet blevet økologigodkendt, mens den tilhørende café/restaurant har det økologiske spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi) og kursisterne er interessererede i at vide, hvordan kunderne har reageret på spisemærket.
- Spisemærket sender et klart budskab om, at vores mad er økologisk, og det har øget vores salg markant, siger Simon Clemens, som er uddannet kok og medlem af Det Økologiske Erhvervsteam, der har formuleret en stribe anbefalinger.
Hans private anbefaling til landets mange spisesteder er at gå efter spisemærket.
Tilfredsheden med det tre dage lange undervisningsforløb på Økologiskolen er så stort, at Økologisk Landsforening (ØL) allerede har besluttet både at gennemføre et lignende grundkursus i 2018 samt at etablere en overbygning, som henvender sig til de kursister, som har gennemført grundforløbet.
- Vi har allerede en del personer på venteliste til grundforløbet, og jeg tror, at vi på nuværende tidspunkt har så mange tilmeldinger, at vi også har elever nok til et hold på overbygningen, som skal gå mere i dybden og snakke økologiske verdensmål, siger Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening.
ØL har endnu ikke alle midlerne i hus til Økologiskolen 2018, men foreningen er ved at formulere ansøgningerne.
Juelsminde Pigegarde stod for underholdningen på Sinatur Hotel Haraldskær ved Vejle, da foodserviceteamet fra Økologisk Landsforening overrakte kursusbeviser til det første af to hold kursister efter tre intense kursusdage på Økologiskolen. Mange af kursisterne er så begejstrerede for forløbet, at de allerede har tilkendegivet, at de vil deltage i Økologiskolens overbygningskursus i 2018.
Antallet af danskere, som spiser ude, vokser markant i disse år, og ifølge Andreas Buchhave Jensen åbner det for spændende perspektiver for de danske øko-producenter
WEBBUTIK
AF
Diverse analyser viser, at markedet generelt efterspørger et mere ansvarligt og gennemsigtigt forbrug, og lidt forenklet sammenfatter Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent, afsætning, ernæring og markedsudvikling, Landbrug & Fødevarer, det aktuelle foodservicemarked således:
- De, der gerne vil have økologi, vil også gerne have danske varer, mens det for de køkkener, der køber konventionelle varer, mest handler om pris.
Det siger han i et oplæg på Økologiskolens tredje dag, og han betoner i den forbindelse nødvendigheden af at højne vidensniveauet om økologi – både ude i køkkenerne og hos grossisternes salgskonsulenter, som har gode muligheder for at påvirke køkkenernes indkøb.
- Danske råvarer er det vigtigste for køkkenerne, og for mange af dem er lokale varer ensbetydende med økologi og bæredygtighed, sagde Andreas Buchhave Jensen, som efterlyser ærlige fortællinger om de økologiske varer.
- Vi har fået nok historier om små ramsløg plukket af jomfruer på Knuthenlund, siger han.
Andreas Buchhave Jensen anslår, at økologien kun har en andel på 3-4 procent i Horeca-branchen, hvor
kvalitet og sporbarhed over økologien, men der er ændringer på vej. - De trends, vi ser i samfundet,logidagsordenen, men vi skal passe på ikke at underminere økologien ved ikke at kunne levere på kvalitet, advarer Andreas Buchhave Jensen.
Markedet lytter sig
Han peger på, at der er et stort po-
fødevarer til hotel- og restaurationsbranchens op mod 15.000 små og store professionelle køkkener, der så småt er begyndt at tage økologien til sig.
Med en vækst i det økologiske forbrug på 41 procent fra 2015 til 2016 går hoteller, restauranter og caféer foran, og Andreas Buchhave Jensen hæfter sig ved, at den økologiske omsætning i hele foodservicebranchen er fordoblet fra knap én til to mia. kr. på tre år.
I er økologiens ambassadører - Der er ingen grund til at tro, at den udvikling ikke vil fortsætte, og som grossister er I ambassadører, der skal formidle nogle af værdierne bag økologien videre til køkkenerne, sagde Andreas Buchhave Jensen, sombenhavns Madhus, der frem til 2016 stod i spidsen for omlægningen af de offentlige køkkener i Københavns Kommune.
De er ved at være i mål med deres ambition om 90 procent økologi,ser og de fremherskende fødevaretrends, som harmonerer godt med de økologiske værdier, ser han gode muligheder for, at Horeca-køkkenerne kan følge i de offentlige køkkeners fodspor.
21. oktober kl. 10-14. Æblernes dag - en del af BørneKulturUgen. Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1. I kan gratis få presset en eller to bæreposer æbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe beholder. Nærmere
oplysninger på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.
24. oktober kl. 9.30-15.00. Jul i gårdbutikken - brug stemning til at få kunder i butikken. Gothenborg,
Indkaldelse til stiftende generalforsamling til: Foreningen Økoteltet Sønderjylland
Tid: 31. oktober 2017 kl. 19.00
Sted: Naturmælk, Gerrebækvej 24, Broderup, 6360 Tinglev
På vegne af arbejdsgruppen
Hanne Nielsen
Gothenborgvej 3, 8653 Them. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.
November 13. november kl. 18.30-21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion og ansigtscreme af Karen Munkholm fra Urtegården. En god jule- og værtindegave. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Temamøde: Gi' den max græs ØkologiRådgivning Danmark samler op på afgræsningssæsonen 2017 med et møde for økologiske mælkeproducenter, der har ambitioner om et højt græsoptag hos køerne. Tilmelding senest 18. oktober til Lene Gripping, lgr@jlbr.dk eller 7660 2390.
Tid: 25. oktober 10.00 – 13.00
Sted: Tarpvej 15, 6870 Ølgod
Demo: Innovativ økologisk svineproduktion
Kom til mark-demonstration og se innovativ økologisk svineproduktion hos to nordjyske producenter. Se Hans Henrik Thomsens slagtesvin i tre mobile staldanlæg og hør om teknik. dyrevelfærd og produktionsresultater. Vi indleder demoen hos soholder Thomas Bertram, som har udviklet en fælles-farehytte til søer. Kom til en spændende dag med masser af inspiration og viden om mulighederne i fremtidens økologiske svineproduktion. Læs mere og tilmeld dig senest 26. oktober på okologi.dk/kalender.
Tid: 30 oktober 10.00 – 13.30
Sted: Hellumvej 60, 9740 Jerslev, og Røgelhedevej 55, 9700 Brønderslev
Klimaoptimering med højere grovfoderudbytter
Vil du klimaoptimere din bedrift med en effektiv indsats, der sætter fokus på at øge udbytterne i marken? Kom på klimatemamøde og hør, hvordan du med konkrete tiltag kan øge udbytterne og nedsætte klimabelastningen på din bedrift
Tid: 2. november kl. 10:00 - 13:00
Sted: Gert Hansen, Brunsminde, Hovvejen 8, 7323 Give Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest 31. oktober
Klima, kvæg og foder Temamøde om klimaoptimering af økologisk landbrugsdrift med særligt fokus på foderoptimering i malkekvægsbesætningen som metode til at reducere klimabelastningen. Læs mere og tilmeld dig senest 7. november på okologi.dk/kalender.
Tid: 9. november 10.00 – 13.00
Sted: Krogsagergård, Krogsagervej 1, 8960 Randers SØ
Økologikongres 2017
Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.
Tid: 29.–30. november
Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård?
Kom til temamøde om klima og energi og få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Temamødet afholdes i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune.
Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi.dk/kalender.
Tid: 6. december 10.00 – 13.00
Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Det store svigt. Kjeld Hansen. 464 s. 399,95 kr. Gads Forlag. Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark. 5797 naturfredninger, så mange hævder myndigheder og politikere er gennemført siden 1917. Kjeld Hansen har undersøgt samtlige sager, og det ser ikke godt ud for Danmarks natur.
Staten har spildt millioner af kroner på grund af inkompetence, upålidelighed og svigtende kontrol, hvorved meget er uopretteligt tabt. Bogen er en veldokumenteret og særdeles læseværdig gyser, som konkluderer, at naturen i øjeblikket er afhængig af private fonde og naturforeninger.
Meget mere grønt fra River Cottage. Hugh Fearnley-Whittings-
tall. 416 s. 299,95 kr. Strandberg Publishing A/S 180 nye kødfrie opskrifter, og gerne med en overskuelig ingrediensliste og enkel tilberedning, så de kan passe ind i en travl hverdag. Under næsten alle opskrifter er der ”Byt ud” med forslag til, hvad man evt. kan bruge i stedet for noget, der er angivet i opskriften – både i en snæver vending og for variationens skyld. Opskrifterne er opdelt efter type, så man fx kan gå direkte til krydrede måltider eller supper, hvis man trænger til at få kroppen varmet igennem, når det er koldt og blæsende udenfor.
Sødt. Yotam Ottolenghi og Helen Goh. 368 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Mangler man inspiration til kager og desserter, hvor det måske kræver lidt ekstra arbejde, og smagen er lidt anderledes - på den eksotiske og absolut gode måde – kan
Efter en lækker, sund middag er det dejligt at synde med noget sødt, og her skal absolut ikke tælles kalorier. Er man i tvivl om noget i en opskrift, er der ofte hjælp at hente bagest i bogen under tips og ingredienser.
Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk
Vi afholder orienteringsmøde for tegning af aktier i Aarhus
23. oktober kl. 16.30-19.00 hos Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
/økologikonsulenterne.dk
Tilmelding nødvendig til: Kim Qvist, Kim@jordbrugsfond.dk, 40 36 03 09
Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?
Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?
Vores Nordmannsgranplanter er produceret
frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk
Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.
Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Økologiske 30 kg's grise sælges
De første er klar den 10-11-2017
Tlf. 2518 0390
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV
finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift.
Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.
Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk
S på www.biodynamisk.dk
Venlig hilsen
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj
Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug
Tirsdag den 15. november 2017 kl. 18.30 i SAGROs landbrugscenter Majsmarken 1, 7190 Billund
Der indledes med jubilæumsmiddag i anledning af Økokøds 25 års jubilæum.
Under middagen afsløres modtageren af årets skulderklap fra Økokød.
Aftenens festtalere er Karsten Dejbjerg og Bjarne Møller, som fortæller om den gode idé, den svære start og supplerer med nogle af de mange anekdoter fra dengang. De slutter af med at fortælle kort om, hvordan det er at starte økologisk virksomhed i dag.
Generalforsamling afholdes ifølge vedtægterne.
Tilmelding til spisning nødvendig: Erling Christensen på e-mail: skovvej24@mail.dk / tlf. 21 34 03 55.
Seneste tilmelding den 12. november.
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: Økologiske juletræer i store og små partier, fra egen avl. Tage Holm Nielsen, www. økologiskejuletræer. Aut.nr. 21728, Tlf. 4058 8321.
Drivhus udlejes fra december 2017. Hollænder blok på 2000 m2, uden varme, er omlagt til økologisk drift. Gerne lægerevarende aftale. Beliggende nord for Odense. Tlf. 6013 1652.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
På grund af efterårsferien går der tre uger inden næste nummer!
ERHVERV ØKOLOGI
Nummer 620 og 621 trykkes i et ekstra oplag og sendes til alle danske økologer
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 3. nov. 24. okt. 620 17. nov. 7. nov. 621 1. dec. 21. nov. 622 15. dec. 5. dec. 623
12. jan. 2. jan. 624 26. jan. 16. jan. 625 9. feb. 30. jan. 626
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Sammen med Kost- og ernæringsforbundet slår Økologisk Landsforening et slag for, at økologi bliver et vigtigt emne i den forestående valgkamp forud for valgene i regionerne og kommunerne
Hjemmesiden ØkoValg2017.dk er et godt sted at begynde, hvis du ønsker et overblik over, hvordan kandidaterne i kommunerne og regionerne forholder sig til centrale spørgsmål omkring økologi. Alle kandidater har fået mulighed for at at besvare en håndfuld spørgsmål, og i skrivende stund har 993 kandidater til kommunalvalget og 103
kandidater til regionsvalget besvaret spørgsmålene.
Du kan også være aktiv
en række tips til, hvordan man som borger kan få økologi på dagsordenen forud for valgene.
Du kan for eksempel dele siden med det økologiske Danmarkskort via de sociale medier, så dine venner kan blive opmærksomme på ØkoValg 2017, og hvilke kandidater som støtter mere økologi i deres kommune og region.
Eller du kan via de sociale medier takke de kandidater i din kommune/ region, som støtter de økologiske forslag. På facebook kan du melde dig til begivenheden ØkoValg 2017, hvor vælgere og politikere udveksler erfa-
HUSDYR OPTIMÉR FODERRATIONEN TIL KVÆG
ringer og holdninger og gør opmærksom på politiske aktiviteter. Når du har tilmeldt dig begivenheden, kan du invitere dine økologi-interesserede venner på Facebook til også at deltage.
#økovalg
Du kan bruge hashtag #økovalg på sociale medier, så kan kampagnenvenheder eller posts. Tag også gerne @økologisk landsforening
Du kan skrive et læserbrev. Og på hjemmesiden kan du få hjælp til dette, hvis du ikke er sa vant til at skrive debatindlæg. Der er også kontaktoplysninger til de store avisers debatredaktioner.
Mød op og stil spørgsmål En anden mulighed er at møde op
VIRKNING En målrettet tilpasning af foderet til behovet kan øge tilvæksten/mælkeproduktionen, så metanudledningen er lavere pr. kilo mælk/kød. Der kan også være et klimapotentiale i at tilføre foderrationen biprodukter som hvedeklid, ukurante rodfrugter og andre restprodukter fra den økologiske produktion. Disse vil kunne erstatte andre fodermidler, der ellers skulle produceres/indkøbes med et betydeligt højere klimaaftryk.
Højere fodereffektivitet nedsætter metanudledningen pr. kilo mælk/kød. Foto: Claus Østergaard.
I PRAKSIS For mange mælkeproducenter vil en foderkontrol på dyregrupper kunne optimere fodereffektiviteten og sikre højest mulig foderudnyttelse. Der kan med fordel udføres foderkontrol med målrettet fokus på kalv, kvie og ko for at sætte fokus på øget livstidsydelse, lettere fordøjeligt grovfoder, færre sygedage, større omhu i goldningsperioden m.v. Hvis du kan skaffe økologiske restprodukter, kan du også klimaoptimere ved at indarbejde dem i foderplanen. Det gør f.eks. mælkeproducent Kenneth Elbæk, som driver Forsomhogaard ved Ølgod. Han fodrer sine køer med kartofler fra Flensted A/S. I sæsonen iblandes de snittede kartofler i foderet som stivelseskilde i stedet for korn. Det sparer næsten 2 kr./FEN i foderbudgettet, og samtidig giver det klimagevinster at sikre, at kartoflerne udnyttes.
FAKTA Metandannelsen er en naturlig del af forgæringsprocesserne i vommen hos køer. Metanen opræbes gennem spiserøret fra vommen af koen. Metanudledningen fra fordøjelse og gødning udgør 168 kg/ko/år, svarende til ca. 4,2 ton CO2e/ko/år. Vær opmærksom på, om der er restprodukter i nabolaget, som kan bruges i foderrationen.
ØKONOMI Individuelt, afhænger i høj grad af foderrutiner, selvforsyningsgrad, indkøbsaftaler mm.
din økologirådgiver. Se okologi.dk (søgeord: kulstofbinding).
til politiske debatter og spørge politikerne, om de vil støtte nogle af de seks øko-forslag.
Hvis du ønsker i bogstaveligste forstand at være klædt på til denne indsats, kan du købe I love økoT-shirts i Økologisk Landsforenings webshop (okologi.dk). Medlemmer får 20 procent rabat.
Følg kampagnen
Du kan følge Økologisk Landsforening, I Love Øko og Kost & Ernæringsforbundet på Facebook og Økologisk Landsforening på Twitter for seneste nyt om økologi og deltage i debatten på sociale medier.
Giv din stemme
Stem! - Og rigtig gerne personligt på
Vejtransport af redskaber tager tid og koster diesel. Foto Pernille Plantener.
en øko-venlig kandidat, lyder en anbefaling på hjemmesiden: ”Hvert fjerde år har vi mulighed for at sætte kryds ud for en kommunal- eller regional politisk kandidat, der ønsker mere økologi, og hver eneste uge, når vi handler, kan vi stemme med indkøbskurven.”
Giv penge
Sidst men ikke mindst opfordrer hjemmesiden vælgerne til at give et bidrag til kampagnen ØkoValg 2017 Den økonomiske støtte kanhjælpe med at få kampagnen ud til endnu på 41902016 (skriv ”Økovalg” i afsenderteksten). Du kan også vælge at blive Øko-ven eller personligt medlem af Økologisk Landsforening. ib@okologi.dk
VIRKNING Jordstykker langt fra ejendommen er ofte en dyr forretning i tid og brændstof pga. vejtransport. Der bruges ca. én time mere pr. hektar på årsbasis, hvis afstanden til marken øges fra 5 km til 10 km. Den samlede opgavepris pr. hektar vil være ca. 10 gange så stor for en mark, som ligger 10 km væk, sammenlignet med en mark placeret tæt på bedriften, afhængigt af afgrødetype.
I PRAKSIS Du har lejet 10 ha jord beregnet til dyrkning af vinterhvede 10 km fra din ejendom. Det giver anslået ca. 28 kørsler frem og tilbage med bl.a. gyllevogn, plov, harve, såmaskine, mejetærsker, halmpresser og vogn til hjemkørsel, eller i alt 560 kørte kilometer på vej med redskab eller vogn. Hvis du kører 2,5 km/l ved vejtransport, giver det et forbrug på 224 liter – eller yderligere 22,4 l/ha oveni det nødvendige forbrug til markarbejdet. Hvis de lejede 10 ha kan byttes med et areal ved gården, er dieselforbruget sparet, og CO2-udledningen er reduceret med 605 kg.
FAKTA Hvis dine arealer er beliggende langt fra hinanden, så sørg for at dyrke få afgrøder i hver enklave – det reducerer vejtransporten. Alternativt, prøv at bytte arealet med ét, der er tættere på bedriften. Hver kørt traktorkilometer udleder ca. 1 kg CO2. Du sparer også tid ved, at jordstykkerne ligger tættere på gården. Kører du mere end 10 km for at lave markarbejde, halveres maskinkapaciteten. Det skyldes bl.a., at der er længere til assistance og reservedelsdepot.
ØKONOMI Ved en pris på 5 kr./l diesel sparer du 112 kr./ha ved 10 ha beliggende hjemme i stedet for 10 km fra ejendommen. Hertil kommer tidsbesparelsen, som også har en værdi.
Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:
Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion
Effektivisere udnyttelsen af kvælstof
Forbedre jordens frugtbarhed
Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.
I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.