Økologi & Erhverv nr. 613 23-06-17

7

Økologi udvikles på gårdniveau

Økologisk Landsforening fortsætter arbejdet med at udvikle den økologiske produktion gennem gårdudviklingsaftaler.

Sorter skal tilpasses økologienSvindel med majs og soja

Økologisk Landsforening vil udvikle nye sorter tilpasset den økologiske produktion. På en række markvandringer kan man opleve de mange nye specielle sorter.

8

Intetanende amerikanske økologer har fodret med konventionel majs og soja fra Europa, som på forunderlig vis har ændret status til økologiske råvarer under rejsen til USA.

20

ERHVERV ØKOLOGI

Gårdbutikken på Kalø Økologisk Landbrugsskole bliver drevet af eleverne, som har anlagt en have, hvor gæsterne kan opleve nogle af de grøntsager og urter, som de kan købe i butikken, der ik besøg af a 1 gæster ved sæsonåbningen Side 1

Økologer venter længe på tilskud

Fem-årige tilsagn blokerer for hurtig sagsbehandling

AREALTILSKUD

AF IRENE BRANDT

- I Økologisk Landsforening arbejder vi for at kunne lave et-årige forlængelser af det økologiske arealtilskud, så det kun er den første tilsagnsperiode, der er fem-årig, siger foreningens landbrugsfaglige chef, Sybille Kyed. Forslaget vil lette sagsbehandlingen i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, så de økologiske landmænd kan få udbetalt tilskudene rettidigt. - Økologisk Landsforenings forslag

er sammen med ønsket om, at tilskudet udbetales til bedriftens bruttoareal i stedet for til markblokke, en del af ØL’s 10-punktsplan, ligesom det er taget med i anbefalingerne fra Det økologiske erhvervsteam, siger Sybille Kyed. Hun forventer dog ikke, at de økologiske landmænd kan se frem til hurtige forbedringer, når det handler om sagsbehandligstiden:

- Selvom ministeriet skulle være positivt over for forslagene, så er der ikke tale om snuptagsløsninger, for alle løsningerne kræver accept fra EU-Kommissionen, siger Sybille Kyed.

Store forsinkelser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oply-

ser løbende om sagsbehandlingen på sin hjemmeside. Det fremgår af siden, at der fortsat er forsinkelser i sagsbehandlingen på blandt andet udbetalingen af Økologisk Arealtilskud, hvor styrelsen først forventer at kunne udbetale de sidste tilskud 1. september, og ordninger under det gamle Landdistriktsprogramherunder blandt andre Økologisk Investeringsstøtte 2015 og Økologifremme - sagsbehandlingen af disse sager ventes ikke at være afsluttet før slutningen af indeværende år.

- Arealtilskudet skulle have været udbetalt i perioden 1. december 2016 - 1. juli 2017. Vi oplever, at styrelsen er meget opmærksomme på problemet, og at de forsøger at

gøre alt, hvad der er muligt for at få pengene ud; men et sammenfald af nye krav fra EU til indtegning af arealerne, it-problemer og ytning af styrelsen til Augustenborg har betydet, at de ansøgninger, der kræver manuel behandling som for eksempel de fem-årige tilsagnsperioder til det økologiske arealtilskud, er stærkt forsinkede, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer:

- Problemerne skyldes ikke, at ministeriet undervurderer eller negligerer problemet. Vi skal derfor løse problemet ved at ændre forudsætningerne for at få tilskudene. En interessant mulighed, som har været nævnt, er à conto udbetaling af tilskudene.

Fremtidens landbrug arbejder i klynger

KLYNGESAMARBEJDE

AF JAKOB BRANDT

Fødevarepark Skjern Enge gør det, Kalø Økologisk Landbrugsskole gør det, og nu er også Herslev Bryghus sammen med en lille gruppe lokale sjællandske landbrug hoppet på klyngevognen.

- Fødevareklynger, hvor landmænd hjælper hinanden, så de udnytte deres jord og øvrige ressourcer optimalt, er fremtidens landbrug. Det kommer vi til at se meget mere af, fastslår Lone Andreasen, projektleder i Det samfundsnyttige landbrug hos Økologisk Landsforening.

Hun har kendskab til ere forskellige typer af klyngesamarbejder, som er tilpasset de lokale forhold, så det er muligt at opnå et stort udbytte på selv ganske små bedrifter.

- Udfordringen for landbruget er, at primærproducenterne endnu ikke er vant til arbejde sammen på denne måde, siger Lone Andreasen. Side 18

Bryggeriejer Tore Jørgensen fra Herslev Bryghus kan allerede præsentere de første produkter fra ’Herslev klyngen - fælles om mere’.

MENINGER MENNESKER

Kunsten at se

LEDER

AF PER KØLSTER

’Den gamle redaktrice’ kom med en sjælden opfordring til at skrive om et bestemt emne, nemlig om en begivenhed der har sat sindene i kog og delt vandene i det århusianske. Rigtigt gættet: Den tyske land-art kunstner Katharine Grosses formastelige overmaling af en bid park.

Vi skal lige et svinkeærinde rundt om en gammel snak med den mangeårige og meget aktive skribent på Dagbladet Information, Eivind ’mangeord’ Larsen. Ejvind har altid været en stor kender af politik og kunst og været meget optaget af verdens gang, også af økologi. Jeg spurgte ham, om man kan tale om økologisk kunst. Han blev ret tavs og tænkte sig grundigt om. Så sagde han ganske stilfærdigt: ”Tænk på Michelangelo og Leonardo de Vinci, hvad er forskellen?”

Det kræver selvsagt en længere forklaring, men i min ører var det åbenlyst. Hvor Michelangelo søgte skønheden i en sten, gurer og maleri, så var Leonardo en mester i at skille ting ad og sætte dem sammen igen. Michelangelo pustede liv i sine værker og puster stadig liv i sin beskuer. Leonardo dekonstruerede, analyserede og konstruerede blandt andet utallige krigsmaskiner ja endda en tank og en helikopter 400 år for tidligt. I hans hænder var verden en fabelagtig legeplads, hvor intet er helligt. Imens brugte Michelangelo årtier på det Sixtinske Kapels vidt berømte loftshvælvning, hvor Gud rækker hånden frem. Michelangelo viser os livet, mens Leonardo viser os, hvordan det kan beherskes. Ejvind havde ramt spot on. Om det så giver mening at snakke om økologisk kunst er en anden historie, men jeg har tænkt på dette utallige gange siden for at forstå, hvorfor jeg glædes over skønheden, over lysten og kraften i at skabe og understøtte livets mageløse organiske evighedsmaskine. Overmalingen af et styks græsplæne med

Udgiver

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.300

ISSN 1904 - 1586

Der er noget riv rav ruskende galt, når det fuldt lovligt kan lade sig gøre at sprede farlige kemikalier ud over mere end halvdelen af det danske landskab systematisk igen og igen og igen.

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre

ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Økologi & Erhvervs redaktion bad Per Kølster om at forestille sig danskernes reaktion, hvis alle de sprøjtegifte, der spredes i landskabet ville være synlige – at de for eksempel blev tilsat et farvestof, som efterlod et rødt skær henover det sprøjtede areal. I sin leder bærer Per Kølster depechen videre på sin helt egen

forstå, at det er dybt uansvarligt år efter år og i tonsvis at oversprøjte landskabet med usynlige giftstoffer? Kemi der systematisk er skabt for at nej ikke regulere men a ive livets grundlæggende medspillere, nemlig alt fra bakterier, svampe og insekter til planter, altså gribe voldsomt ind i den biologi, som livets år-milliarder har skabt i sine uhyre raf nerede samspil?

Jeg håber, debatten om parkens overmaling ikke skygger for erkendelsen. Den erkendelse, der kan få os til mere radikalt og endegyldigt at indse, at der er noget riv rav ruskende galt, når det fuldt lovligt kan lade sig gøre at sprede farlige kemikalier ud over mere end halvdelen af det danske landskab systematisk igen og igen og igen. Det er i nænsomheden, i omsorgen og i kærligheden til vores natur, at vi kan forstå, det er forkert.

tilhørende buskads opfatter jeg nærmes som lidt barnligt og selvoptaget. ”Se mig. Se mig”. Når det så alligevel giver mening, så skyldes det, at overmalingen kan opleves som en ægte protest, netop ligesom den, der kommer fra et barn, der endnu ikke er blevet opdraget ’ordentligt’ og har fået trukket en fastlåst og fordomsfuld holdning ned over sig. Det var jo HC Andersens lille dreng i Kejserens nye klæder, der sagde: ”Jamen, han har jo ikke noget tøj på!”. Grosses overmaling er som aktivistens barnlige opråb, et opråb om at se verden. Se!

Hvordan får vi verden til at se og dermed

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

I sidste ende er det med Michelangelo, at vi kommer længst. Jeg er overbevist om, at det, vi gør, når vi dyrker vores marker økologisk og har vores dyr ude i det fri - udover at være en virksomhed - også er et kunstværk! Ét der kan ses og ovenikøbet et, der virker. Fordi det får folk til at ytte sig. Det får folk til at handle. Det får folk til at nyde. Det får folk til at snakke sammen. Det skaber håb og tillid. Det sikrer troværdighed. Og er man i tvivl, så kan man se på, hvordan vores økologiske kunstværk også kalder på harmen. Sådan er det med kunst, den taler til hjertet. For nogen vil det åbne sig for andre lukker det af. Men mon ikke det er hastigt på vej til at ændre sig. Leonardo ville sikkert have elsket landbrugets klinisk rene marker med den mørkegrønne farve, der i år er så tung, at ingen kunstner kunne have blandet den på paletten. Lige så forførende det er med denne effektive kemiske beherskelse af naturen, lige så skræmmende er det, når man begriber, hvor fremmed det er for livet på Jorden. Så hermed et slag for kunsten at se.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg:

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 Succes er baseret på samarbejde Økologer er rigtig gode til at samarbejde på tværs af værdikæden, hvilket er resulteret i markedsrettet og effektiv økologisk primærproduktion. Det slår Det økologiske erhvervsteam fast i rapporten: Økologi i Danmark - Vækst og udvikling i hele Danmark.

6 Systemer skal tilpasse sig mennesker - ikke omvendt Strukturforandringerne i landbruget stiller krav til alle landbrug - også de økologiske. Det Samfundsnyttige Landbrug har sammen med frilandsgartner Lars Skytte udviklet skitser til en model for driftsfællesskaber, som kan bane vej for en modernisering af den økologiske produktion.

7 Økologi skal udvikles på gårdniveau Økologisk Landsforening fortsætter arbejdet med at udvikle den økologiske produktion gennem gårdudviklingsaftaler.

8 Sorter skal tilpasses økologien Økologisk Landsforening vil udvikle nye sorter tilpasset den økologiske produktion.

9 Økologisk islæt på Landsskuet Du kan nde Økologisk Landsforenings stand 835 på Landsskuet i Herning 29. juni - 1. juli.

10 Forskelligt syn på mælkefeber hos køerne Hvordan kan mælkefeber hos økologiske malkekvæg bedst forebygges? Det forsøger et forskningsprojekt på Aarhus Universitet at nde frem til ved at inddrage landmændene.

11 Kronik: Der manipuleres med vores frø

12 Holistisk afgræsning giver sunde kalve

På Søgaard Andelsbrug kunne man i starten af måneden se, hvordan nye græsfolde til kalvene hver dag er med til at øge sundhed og tilvækst hos kalvene.

13 Juletræsproducenter danner fælles front

13 Nyt fra ICROFS: Flere blomster til de vilde bier, tak

16 Nethandel er den nye joker

Markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg, betegner online-salget som den nye joker.

17 ostNord-a løsere er på plads

Danske Fragtmænd Ekspres og Jet Pack overtager fragten af fødevarer fra et par hundrede små og mellemstore fødevareproducenter, når PostNord stopper sin landsdækkende omdeling 1. juli.

17 Thise Mejeri har stor udvidelse på tegnebrættet

En udvidelse på op mod 4.000 kvadratmeter skal i løbet af tre- re år skabe bedre rammer for de ansatte og geare mejeriet til fortsat vækst.

18 Livskraften spirer på Østagergård På 25 år har sjællandske Østagergård via knopskydning udviklet sig fra et konventionelt svinelandbrug til et multi-funktionelt socialøkonomisk landbrug med 70 elever.

20 Svindel med europæisk majs og soja til USA

EU holder skarpt opsyn med de lande, hvor risikoen for svindel er størst, men det er umuligt helt at gardere sig mod svindel med økologi, oplyser Fødevarestyrelsen.

21 Sol over Kalø

Over 1.000 gæster besøgte den nyåbnede butik på landbrugsskolen i Kalø, som dermed viste, at der stadig er stor interesse for direkte handel.

Kampagnens budskab er baseret på seks konkrete forslag til, hvordan borgerne kan få mere økologi i kommunerne, samtidig med at kommuner og

Kampagne sætter økologiske politikere på Danmarkskortet

Skygge til frilandsgrise

Den opdaterede brancheaftale om økologisk svineproduktion indebærer blandt andet, at økologiske, diegivende søer skal have adgang til skygge i sommermånederne.

Herslev skaber fødevareklynge

Gårdbrygger Tore Jørgensen er i færd med at skabe et symbiotisk samarbejde med fødevareproducenter, som hjælper hinanden på ere fronter.

Et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Kost & Ernæringsforbundet skal sørge for, at økologiske tiltag kommer på dagsordenen ved kommunal- og regionsvalget. Et interaktivt Danmarkskort skal give vælgerne et overblik

KOMMUNALVALG 2017

AF HENRIK HINDB KOS C AREK

Økologien kan løse ere af kommunernes udfordringer. Derfor skal emnet på den politiske dagsorden i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 21. november, og vælgerne skal vide, hvor de politiske kandidater står med deres holdning til økologi.

Det mener Økologisk Landsforening, som i samarbejde med Kost Ernæringsforbundet har lanceret sin hidtil mest omfattende politiske valgkampagne på det kommunal- og regionspolitiske niveau: ØkoValg 2017, der blandt andet giver vælgerne adgang til et interaktivt Danmarkskort, hvor kandidaternes holdning til økologi kan a æses.

Seks indsatsområder Ved at besvare et spørgeskema bliver lokalpolitikernes holdning til de seks økologiske indsatsområder illustreret på kortet, så vælgerne kan se, hvad kandidaterne i netop deres kommune eller region lægger vægt på. Hjemmesiden indeholder også væsentlige fakta og myter samt henvisning til rapporter, så både kandidater og vælgere har mulighed for at gå dybere ned i økologien og initiativerne for at blive klædt på til debat.

Løser mere end ét problem

- Vi vil gøre kandidater klogere på, hvad økologi kan gøre for deres kommuner og regioner. Overalt i Dan-

mark er der lokal- og regionspolitikere - på tværs af politiske farver, der skaber mere økologi i de offentlige køkkener og bruger økologi helt pragmatisk som redskab i beskyttelse af den lokale natur og borgernes drikkevandsressourcer mod sprøjtegift. Økologi bruges også i lokal erhvervsudvikling, jobskabelse og fremtidssikring af ere landbrug. De gode løsninger og erfaringer skal synliggøres i valgkampen, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening..

Regionerne er også med Kampagnens budskab er baseret på seks forslag til, hvordan borgerne kan få mere økologi i deres kommune, samtidig med at kommunen drager fordel af det. For regionernes vedkommende er der fokus på især to økologiske områder: Omlægning til økologi i regionernes køkkener og udnyttelse af økologi som erhvervspolitisk satsning. Det er desuden et emne, som Kost Ernæringsforbundet går højt op i.

- Den økologiske omlægning af køkkenerne har mange gevinster, og vi ønsker at få ere politikere i kommuner og regioner ind i kampen og støtte op om bedre mad og mere økologi i de måltider, som dagligt serveres til borgere på hospitaler, i daginstitutioner og på plejehjem, siger Ghita Parry, der er formand for Kost Ernæringsforbundet. I løbet af juli vil de første besvarelser fra politikerne foreligge i Danmarkskortet, og der har været interesse fra ere politiske kandidater, som på egen opfordring har ønsket at blive en del af ØkoValg 2017. Danmarkskortet forventes at være helt færdigt efter sommer, når de sidste spørgeskemaer er sendt ud.

Henrik Hindby Koszyczarek er digital redaktør på www.okologi.dk

Succes er baseret på samarbejde

Økologer er rigtig gode til at samarbejde på tværs af værdikæden, hvilket er resulteret markedsrettet og effektiv økologisk primærproduktion. Det slår Det økologiske erhvervsteam fast i rapporten: Økologi i Danmark - Vækst og udvikling i hele Danmark

ØKOLOGISK VÆKST

”En af styrkerne ved den økologiske sektor i Danmark er, at aktørerne er gode til at samarbejde på tværs af værdikæden. Det skaber værdi for forbrugerne, fordi det gør det lettere at give slutproduktet en god historie, og fordi varerne er produceret med respekt for værditilvæksten i alle led i fødevarekæden,” citatet er fra Det økologiske erhvervsteams formands, Henrik Biilmann, forord til det Det økologiske erhvervsteams rapport: Økologi i Danmark - Vækst og udvikling i hele Danmark, som udkom i april i år. I de re foregående udgaver af Økologi & Erhverv har vi været tæt på re af de seks fokusområder erhvervsteamet har anbefalet. I denne udgave af Økologi& Erhverv gælder det 5. fokusområde: Dygtige økologer, der tjener penge og samarbejder på nye måder. I følge Det økologiske erhvervsteam er det netop samarbejdet, der kan tilskrives en stor del af æren for økologiens succes i Danmark.

Fire anbefalinger

Fokusområdet er ledsaget af re anbefalinger, som hver især skal bidrage til et kompetenceløft i den økologiske sektor, hvilket erhvervsteamet vurderer, der er behov for. Et kompetenceløft kan bidrage til at øge sektorens indtjening, samt at udvikle nye veje for landbruget, så ere nye unge landmænd får mulighed for at etablere sig som økolog, hedder det i rapporten.

Finansiering skal styrkes

De økologiske landmænds muligheder for at skaffe nansiering til at etablere sig og investere i deres produktion er begrænsede, konstaterer erhvervsteamet. Det fremhæver, at staten dog allerede understøtter landbrugets nansieringsudfordringer - herunder også det økologiske landbrug, via Vækstfonden og Dansk Landbrugskapital. Vækstfonden tilbyder vækstlån, -garantier og -kautioner samt etableringslån til alle typer landbrug.

Anbefalingen ledsages af forslag til ire initiativer, der skal bane vej for bedre inansieringsmuligheder:

De økologiske landmænds adgang til risikovillig kapital bør styrkes.

Økologernes markeds- og forretningsforståelse bør styrkes.

Det økologiske landbrug bør blive bedre til at reducere risici i forhold til store driftstab og prispres ved overproduktion.

Prioriteringen af omlægningstjekket under Fonden for Økologisk Landbrug bør bevares med sit nuværende nansieringsniveau,

så omkostningerne til en konsulentvurdering ikke bliver en barriere for at omlægge til økologi, og at landmanden omlægger på et veldokumenteret økonomisk grundlag.

Populære omlægningstjek Økologisk Landsforenings omlægningskonsulenter har siden nytår lavet omlægningstjek hos 125 landmænd.

- Evalueringerne fra disse besøg viser, at der er noget, landmændene er meget glade for, siger Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening. Han tilføjer:

- Der er især to grupper af landmænd, hvor vi kan se en stor effekt af et omlægningstjek. Det drejer sig dels om den gruppe landmænd, der gerne vil i gang med egen forarbejdning af en nicheproduktion, og dels om nye landmænd, der ikke tidligere har haft egen gård. Omlægningstjekket har derfor også karakter af iværksætterstøtte målrettet behovet på den enkelte ejendom.

Jens Peter Hermansen har i øvrigt registreret en positiv sidegevinst ved omlægningsbesøgene.

- Uformelt knyttes der mange bånd i kølvandet på omlægningsbesøgene, fordi vi som konsulenter får et godt kendskab til, hvilke ønsker og behov landmændene i lokalområdet har. Med dette kendskab kan vi hjælpe landmændene med at nde samarbejdspartnere i nærområdet, siger Jens Peter Hermansen.

Flere unge økologer

Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 12 pct. af de økologiske land-

mænd i 2015 var under 40 år, at 73 pct. er over 50 år. Det økologiske erhvervsteam peger på, at trægheden i generationsskiftene ikke skyldes manglende interesse hos de yngre generationer, men at det kræver meget kapital at etablere sig. Prisen på en almindelig dansk landbrugsbedrift kan let beløbe sig til 20-30 mio. kr. og op efter.

Men erhvervsteamet mener også, at de økologiske landbrug har en række egenskaber, der kan gøre adgangen til alternative nansierings-, samarbejds- og ejerformer letterehvilket kan gøre det lettere at etablere sig.

Der ndes allerede i dag initiativer, der bidrager til at lette vejen; men det er erhvervsteamets vurdering, at ere unge landmænd skal have mulighed for at etablere sig som økologer, og at alternative nansierings-, samarbejds- og ejerformer er et godt værktøj hertil.

Anbefalingen ledsages af forslag til tre initiativer, der skal bane vej for de unge økologer: Økologierhvervet bør arbejde for at styrke adgangen til risikovillig nansiering til yngre økologiske landbrugere.

Flere unge landmænd bør benytte sig af alternative ejer-, samarbejds- og nansieringsformer til at etablere sig i det økologiske landbrug.

Der bør etableres formaliserede mentorordninger, hvor kommende landmænd kan få ledelsesmæssig sparring til at opbygge og udvikle bæredygtige bedrifter.

Mentorordningen skal hjælpe økologerne med at veri cere busi-

nessplaner og indfri vækstmål og forretningspotentialer.

Mentorordning er populær Økologisk Landsforening har netop etableret en mentorordning (se Økologi & Erhverv nr. 610), som forventes at komme til at dække et stort behov i branchen, vurderer Peder Bligaard, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

- Når de unge landmænd forlader landbrugsskolerne er langt de este blevet uddannet til at arbejde med landbrug efter konventionelle principper, som på markante områder afviger fra den økologiske produktion. For eksempel gøder vi jorden, mens den konventionelle landmand gøder planterne, siger Peder Bligaard.

Mentorordningen skal sikre, at al den værdifulde faglige viden, som er oparbejdet i den ældre generation, gives videre til de yngre landmænd. Så de ikke helt mister lysten, fordi de står alene med udfordringer, de ikke er uddannet til at håndtere.

- Derudover skal mentorordningen også sikre, at de erfarne landmænd får videregivet al den viden, de har om deres gård og jord, når de overdrager gården til en yngre kollega i forbindelse med et generationsskifte på gården. I landbruget er dette ikke en tradition; men vi lægger stort vægt på, at denne viden ikke går tabt, siger Peder Bligaard.

Alternative ejerformer

Det økologiske erhvervsteam understreger vigtigheden af, at der udvikles nye ejerformer i landbruget: ”De såkaldte driftsfællesskaber, hvor landmanden ikke ejer bygninger og jord, kan bidrage til at lette vejen

Uformelt knyttes der mange bånd i kølvandet på omlægningsbesøgene, fordi konsulenter får et godt kendskab til, hvilke ønsker og behov landmændene i lokalområdet har. Med dette kendskab kan de samarbejdspartnere i nærområdet Arkivfoto: Joachim Kjeldsen.

Det økologiske erhvervsteams anbefalinger

Fokusområde 5: Dygtige økologer, der tjener penge og samarbejder på nye måder

Anbefaling 19 - Økologiens nansieringsmuligheder skal styrkes

Anbefaling 20 - Økologien skal have ere unge landmænd

Anbefaling 21 - Landbrugs- og fødevareuddannelsernes økologiske kompetence skal styrkes

Anbefaling 22 - Øget efteruddannelse og kompetenceudvikling

for de nye landmænd. Samtidig er der gode perspektiver i udvikling af forskellige former for delelandbrug som for eksempel sharemilker, hvor unge landmænd etablerer mælkeproduktion i ubenyttede bygninger hos etablerede landmænd,” skriver erhvervsteamet.

- Også på dette område har Økologisk Landsforening projekter, som skal bane vej for nye ejerformer. I Det samfundsnyttige landbrug, er det et gennemgående tema; men derudover har vi også et projekt, som er målrettet de studerende på agrarøkonomuddannelsen, hvor de kan få kendskab til, hvordan man kan komme i gang som selvstændig landmand - også selvom man ikke har 20 mio. kr. i banken, siger Peder Bligaard.

Bedre uddannelser

Videreudviklingen af økologien er afhængig af, at sektoren har dygtige landmænd og madhåndværkere, der ved, hvordan man tjener penge, og som samtidig har en grundlæggende forståelse for og indsigt i de økologiske principper, økologisk jordproduktion og økologiske råvarer. Det stiller krav til landbrugs- og fødevareuddannelserne, konstaterer erhvervsteamet, som derfor anbefaler, at landbrugs- og fødevareuddannelsernes økologiske kompetence skal styrkes.

Anbefalingen ledsages af forslag til tre initiativer, der skal bane vej for bedre uddannelser:

Den generelle landbrugsuddannelse bør sikre, at eleverne på landets landbrugsskoler har mulighed for at tilegne sig tilstrækkelige kompetencer til at etablere sig som nye økologiske landmænd, når de har afsluttet deres uddannelse.

Fødevareuddannelserne bør sikre, at nyuddannede har tilstrækkelig viden om økologi til at arbejde med økologiske fødevarer, når de har afsluttet deres uddannelse. Desuden bør undervisernes kompetencer og samarbejde med aftagervirksomheder styrkes. Samspillet og mødet mellem elever i landbrugsuddannelser og fødevareuddannelser bør styrkes, så de lærer at tænke og samarbejde på tværs af værdikæden.

- Der er de senere år sket et par justeringer i den rigtige retning i landbrugsuddannelsen; men der er stadig et stykke vej, før det er godt nok, konstaterer Peder Bligaard.

Økologisk Landsforening nansierer via projektmidler et tilbud til alle

landets landbrugsskoler, hvor skolerne kan vælge mellemen række forskellige undervisningstilbud, som skal give eleverne mere viden om økologisk produktion i løbet af deres uddannelse.

- Efterspørgslen på disse uddannelsestilbud er stor. Derfor er det også uholdbart at tilbudene er afhængige af, at der er projektmidler til at gennemføre dem, siger Peder Bligaard.

Mere efteruddannelse

Erhvervsteamets sidste anbefaling i dette fokusområde handler om behovet for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Anbefalingen ledsages af forslag til to initiativer, der skal bane vej for bedre efteruddannelse:

Det bør sikres, at alle led i den økologiske værdikæde har et højt vidensniveau om markedsvilkår, afsætningsveje og produktudvikling.

De økologiske landmænd bør blive bedre til at håndtere udsving i markedet gennem løbende overvågning og tilpasning af bedriften.

- Erhvervsteamet peger på to vigtige indsatsområder; men man kan med rette også kigge på behovet for efteruddannelse inden for områder som jordfrugtbarhed, grøntsagsdyrkning og ledelse, siger Peder Bligaard. Økologisk Landsforening udbød i foråret et kursus i grøntsagsdyrkning, som tiltrak i omegnen af 60 deltagere.

- Der opstår hele tiden ny viden inden for den økologiske produktion, som det er utrolig vigtigt, at landmændene har adgang til; men efteruddannelse er også bekostelig for landmanden. Derfor vil vi gerne udvikle en efteruddannelsesform, som tilgodeser at landmænd kan have svært ved at rive dage ud af kalenderen i forbindelse med efteruddannelse, siger Peder Bligaard.

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

Få tilsendt avisen

Økologi & Erhverv to gange gratis

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse.

Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.

Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

Læs i næste udgave af Økologi & Erhverv om Det økologiske erhvervsteams 6. og sidste fokusområde:

Økologi som fundament for vækst og udvikling i Danmark.

ØKOLOGI

Sidste udkald for ny forordning

EU: Selvom Malta, der indtil 1. juli er formand for EU, i begyndelsen af juni ikke k ertal for sit forslag til en ny økologiforordning i EU, har malteserne ikke fulgt blandt andre Danmarks ønske om at droppe forslaget. I stedet har malteserne fået opbakning fra et ertal af medlemslandene til at bruge de to sidste uger af Maltas formandsperiode til at fortsætte med forhandlingerne. Derfor har Malta arrangeret møder på embedsmandsniveau i næste uge. Bliver embedsmændene enige, satser Malta på, at der kan arrangeres nye forhandlinger med parlamentet og kommissionen inden formandsskabet skifter.

Får malteserne ikke hæld med deres forehavende, sker der sandsynligvis ikke mere på området foreløbig. Næste formandsland er Estland, som ikke har en ny økologiforordning på sit arbejdsprogram.

Mulighedernes atlas

LOKALE VARER: Forskere fra Aarhus Universitet leder et nyt projekt, ProvenanceDK, hvor de i samarbejde med kommuner og fødevareerhvervet vil skabe et helt nyt atlas over mulighederne for produktion af fødevarer med lokalt særkende.

I Danmark er der allerede eksempler på fødevarer med en geogra sk stamtavle eller bestemt herkomst. Målet med det treårige projekt er at lave en detaljeret kortlægning af fysiske og sociokulturelle faktorer, der kan danne basis for udvikling af fødevarer med særlige kvaliteter, som knytter sig til produktionsstedet, har en særlig, lokal historie eller er lavet på speci kke husdyrracer eller plantesorter.

Arbejdsindsatsen vil munde ud i et atlas over potentialet, et ’Mulighedernes atlas’.

Bredt samarbejde

Projektet vil også udvikle forretningsmodeller for typeprodukter og iværksætte samarbejde mellem kommuner, virksomheder og producenter med henblik på at udvikle speci kke produkter og handlingsplaner.

Udover Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi og MAPPcentret) deltager Ringkøbing-Skjern Kommune, RingkøbingSkjern Erhvervscenter, Randers Kommune, Slagelse Kommune, Slagelse Erhvervscenter, Business Region Midtvest, Coop Danmark, Meyers Madhus-Løgismose, Hørkram Foodservice og Randers Regnskov i projektet.

Systemer skal tilpasse sig mennesker - ikke omvendt

Strukturforandringerne i landbruget stiller krav til alle landbrug - også de økologiske. Det Samfundsnyttige Landbrug har sammen med frilandsgartner Lars Skytte udviklet skitser til en model for driftsfællesskaber, som kan bane vej for en modernisering af den økologiske produktion

SAMFUNDSNYTTE

TEKST OG FOTO IRENE BRANDT

Solen bader marken med rabarberplanterne i et blændende lys; men vestenvinden fejer hen over planterne, og vifter de friske grønne blade fra side til side, så man kan se de otte, røde stængler, der er vokset op af mulden. Rabarberne har stået på samme sted i syv år, så det er uigendriveligt sidste sæson på denne plads for den røde lækkerbisken. Og hvor planterne er små, ses det tydeligt, at der mellem rabarberplanterne også vokser tidsler og kvikgræs, som har overlevet harvningen mellem rækkerne. Rabarberne vokser på Skyttes Gartneri i Dømmestrup på Fyn, og det er Lars Skytte, der viser rundt ude i marken.

- Vi vil meget med vores økologiske landbrug, og vi føler os forpligtet til både at tage ansvar for naturen og et socialt og kulturelt ansvar i forhold til samfundet; men samtidig erkender jeg også, at vores produktion har udfordringer, som trækker i den forkerte retning. For at bekæmpe

“

ukrudtet bearbejder vi jorden meget. Det nedbryder humus, og dermed frigives CO2. Samtidig risikerer vi at lave trykskader i vores marker, fordi vi kører meget i dem, siger Lars Skytte.

En tredje udfordring i det økologiske landbrug handler om næringsstofferne, som er ulige fordelt mellem Øst- og Vestdanmark, understreger Lars Skytte.

- Indtil 1960’erne havde vi et alsidigt landbrug, hvor gårdene var robuste og gav arbejde til mange mennesker. Det er denne robusthed, vi gerne vil genskabe i moderne rammer, fortæller Lars Skytte, som sammen med Det Samfundsnyttige Landbrug har udviklet en model for samarbejdende landbrug i et robust, alsidigt fællesskab.

- De økologiske landbrug er som andre landbrug ramt af den strukturelle udvikling, hvor gårdene bliver større og mere specialiserede. Denne udvikling ønsker vi at standse ved at etablere driftsselskaber mellem økologiske landbrug, som tilsammen kan genetablere den robusthed og alsidighed, som er gået tabt, siger Lars Skytte og tilføjer:

- Og jeg tror, at vi har fat i noget, som rent faktisk kan bane vej for en omlægning af dansk landbrug i stor stil, og samtidig både kan reducere den enkelte landmands omkostninger og øge udbytterne på markerne.

Ny teknologi er en løsning Lars Skytte er ikke i tvivl om, at ny teknologi - som for eksempel lugerobotter - er en del af løsningen, hvis han vil holde på jordens CO2 og undgå at lave trykskader i sine marker; men lugerobotter er dyre at anskaffe og svære at nde nansiering til.

- Det kræver en produktion af en

Indtil 1960’erne havde vi et alsidigt landbrug, hvor gårdene var robuste og gav arbejde til mange mennesker. Det er denne robusthed, vi gerne vil genskabe i moderne rammer, fortæller Lars Skytte, som sammen med Det Samfundsnyttige Landbrug har udviklet en model for samarbejdende landbrug i et robust, alsidigt fællesskab.

vis størrelse i et frilandsgartneri som Skyttes Gartneri, at kunne forrente for eksempel en lugerobot; men har vi lugerobotten, kan vi overkomme at dyrke et større areal, samtidig med at vi både forbedrer kulstofopbygningen i jorden og undgår at lave trykskader på markederne, siger Lars Skytte.

Gennem et driftsfællesskab mellem ere individuelt specialiserede

Om Skyttes Gartneri

landbrug, ville et frilandsgartneri ved at indgå i sædskifterne på andre landbrugs marker kunne opnå adgang til arealer af en størrelse, der vil kunne forrente indkøbet af de teknologier, der efter Lars Skyttes mening kan understøtte grøntsagsproduktionen på et marked, hvor afregningspriserne er under konstant nedadgående pres.

Skyttes Gartneri ApS er et frilandsgartneri, der er ejet af Lars Skytte, Adrian Kurón og Bjarke Andersen

ApS’et er etableret for at kunne skabe generationsskifte i selvejervirksomheden Lars Skytte

Adrian og Bjarke overtager over en periode Lars’ andel i Skyttes

Gartneri ApS

Gartneriet dyrker ca. 300 ha

Om foråret rabarber og asparges, om sommeren salater, gulerødder, bladselleri og glaskål og efterår/vinter skorzonerrod, knoldselleri og porre.

Langsigtede aftaler

- Idéen til at etablere disse driftsselskaber er helt klart udsprunget af vores egen hverdag her på gartneriet. Vi samarbejder allerede med andre økologiske landmænd, hvor vi indgår i sædskiftet; men disse aftaler er både mundtlige og kortsigtede, hvilket er en udfordring, fordi vi er i gang med et generationsskifte, hvor to af mine ansatte gennem et stykke tid har overtaget en større og større andel af Skyttes Gartneri. De forventer, at det vil være svært at få lån med sikkerhed i kortsigtede mundtlige aftaler, siger Lars Skytte og tilføjer: - Her ville et driftsselskab med skriftlige, langsigtede aftaler mellem fællesskabets landbrug helt klart være en fordel for nyetablerede landmænd, der har brug for en startkapital.

Kan hjælpe hinanden

For 100 år siden gik de mindre landbrug sammen for at danne andelsselskaber, der kunne stå for

Lars Skytte drømmer om, at små, selvkørende landbrugsmaskiner en dag kører rundt på Skyttes Gartneris grøntsagsmarker. Det vil både forbedre gartneriets indtjening, løse manglen på arbejdskraft til fysisk ensformigt arbejde, reducere omkostningerne til driften og forbedre mikrolivet i markerne.

Økologi skal udvikles på gårdniveau

Økologisk Landsforening fortsætter arbejdet med at udvikle den økologiske produktion gennem gårdudviklingsaftaler

ØKOLOGI I UDVIKLING

AF IRENE BRANDT

forarbejdningen af gårdenes produkter. Etableringen af driftsselskaber mellem ere specialiserede landbrug, som i et samarbejde sikrer hvert enkelt deltagende landbrugs robusthed, kan blive nutidens nye landbrugsbevægelse, som kan sikre skiftet fra det landbrug, vi kender i dag, til et landbrug, hvor moderne teknologi både bidrager til en mere økologisk bæredygtig landbrugsproduktion og en bedre balance mellem arbejde og fritid for den enkelte landmand.

- I et driftsfællesskab kan vi aftale, hvordan vi gensidigt kan hjælpe hinanden, så mælkeproducenten også kan få ferie en gang imellem, eller når der er brug for mange hænder på et landbrug i en kort periode. Vi kan også samarbejde om at ansætte ingeniører, som kan håndtere de robotter, vi indkøber - eller om at skabe socialt ansvarlige arbejdspladser for de borgere, der er på kant med det almindelige arbejdsmarked, siger Lars Skytte.

Mennesker før systemer

På spørgsmålet om, hvorvidt det også er tanken, at driftsfællesskabet kunne tænkes at skulle stå for indkøbene af den teknologi, der skal komme landmændene i fællesskabet til gode, er svaret et klart: Nej. - Fællesskabet skal ikke ske på bekostning at den enkelte landmands frihed. Den østeuropæiske historie har vist os, hvor galt dét kan gå. Hvert enkelt driftsselskab bør vælge en samarbejdsform, der er tilpasset medlemmernes individuelle ønsker og behov. Jeg forestiller mig, at vi kan indgå i et driftsfællesskab, hvor det er systemet, der tilpasser sig mennesket - og ikke omvendt, siger Lars Skytte og tilføjer:

- Der skal selvfølgelig være én eller anden form for organisering i driftsfællesskabet. Udfordringen bliver at nde balancen mellem den enkeltes frihedsgrader og pligten over for fællesskabet. I hvert fald tror jeg, det bliver nødvendigt, at alle deltagerne bidrager med en vis procentdel af deres overskud til en ’fond’ i driftsfællesskabet, så vi løbende kan udvikle driftsfællesskabet og gøre det lettere for unge landmænd at etablere sig og blive en del af driftsfællesskabet.

Hen over vinteren var Økologisk Landsforening, ØL, vært ved en række møder, hvor alle med interesse for den økologiske produktion drøftede, hvordan økologi kan udvikles, så den økologiske produktion fortsat kan fastholde forbrugernes tillid til økologien. Møderne mundede ud i et ønske om at udvikle økologi på gårdniveau gennem gårdudviklingsaftaler. - Vi vil lave en model for gårdudvikling, der hjælper de deltagende gårde til at gøre gården endnu mere bæredygtig. En model, der bygger på frihed og involvering af landmanden i stedet for ere nye regler, siger ØL’s landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, der er projektleder for udvikling af gårdudviklingsaftalerne. Hun understreger, at gårdudviklingsaftalerne ikke skal stå alene. ØL vil stadig være en stærk drivkraft bag brancheaftalerne, og foreningen vil også fortsætte sin indsats for at udvikle EU’s økologiforordning, omend denne indsats kræver meget stor tålmodighed. Gårdudviklingsaftalerne kan supplere denne indsats, fordi de giver mulighed for at handle hurtigt, landmanden får direkte ejerskab, og alle gårde kan indgå i aftalerne - også de gårde, som ikke er omfattet af brancheaftaler, enten fordi der ikke er en brancheaftale på deres produktion, eller fordi de har direkte salg.

Udvikling af en model

Arbejdet med at udvikle en model for gårdudviklingsaftaler har høj prioritet i Økologisk Landsforening, som har nedsat en styregruppe for projektet. Første skridt i projektet blev taget, da alle fagudvalg i Økologisk Landsforening i foråret blev præsenteret for en model, som ØL ønsker at udvikle i projektet. Modellen består dels af overordnede mål for økologien, og dels af en række elementer: gårdtjek, gårdudviklingsgrupper, gårdudviklingsaftaler, diplomer og opfølgningsbesøg ved gårdudviklingsgruppen.

Næste skridt blev taget i sidste uge, da projektets følgegruppe, som er sammensat af formændene for foreningens fagudvalg, var samlet. Følgegruppen skal fra nu og frem til generalforsamlingen i ØL i 2018 komme med input til processen.

Hviler på Ø-mærket

- Det hele hviler på det røde Ø, sup-

Gårdudviklingsaftaler skal sikre, at:

den økologiske landmand igen får mere ejerskab til økologien, økologien igen udvikles igennem en evig dialog om mål og kompromisser, motivationen til at ytte sig er til stede ikke blot til at blive en bedre landmand det klarer den traditionelle rådgivning - men reelt ytte økologien, så den leverer på ere parametre - økologien skal blive mere bæredygtig, økologien som bevægelse kan handle på nye behov og forventninger, at gøre ingenting er en stor trussel for økologiens position på markedet. Vi skal fastholde forbrugernes tillid, opbakning og interesse, vi får et eksperimentarium/laboratorium, når der skal handles på de områder, hvor skoen trykker. Det kan blive frontløberen, inden der eventuelt indføres en regel for alle for eksempel kunne det være afvikling af anvendelsen af konventionel husdyrgødning.

Plan for arbejdet

Inden sommerferien:

Forberedelse og organisering af udviklingsarbejdet.

Efter sommerferien og frem til nytår: Valg af testbedrifter til den udviklende fase.

Valg af testbedrifter til den afprøvende fase.

Fokusgruppemøder.

Fra årsskiftet ind til generalforsamling i ØL 2018: Regionale møder hvor erfaringer fremlægges med henblik på at indsamle grundlag for en stillingtagen til initiativet.

Forslag til emner for gårdudviklingsaftaler:

Klima, kulstofbinding, jordens frugtbarhed og energi Dyrevelfærd

Bevare, pleje og genoprette natur og biodiversitet Lokale ressourcer og samarbejde om for eksempel gødning, halm, foder, maskiner mv.

Næringsstofforsyning gennem sædskifte, afgrødevalg og recirkulering

Socialt ansvar gode arbejds-, ansættelses- og lønforhold, sociale arbejdspladser, unge i praktik

Levende landdistrikter og samspil mellem land og by

pleret med de brancheaftaler, der måtte være, siger Sybille Kyed og fortsætter:

- Det kan lyde ligetil; men det er det ikke. Der er mange spørgsmål at tage stilling til i forhold til at gennemføre det i praksis. Det kan virke afskrækkende; men der er ikke andet for end at gå i gang. Først skal vi indsamle erfaringer. Og så kan vi hen ad vejen tage stilling og måske få nye ideer.

Sybille Kyed understreger, at der i Europa er andre økologiske landbrug, der arbejder med lignende samarbejder.

- Det er en form for økologikontrol, der rækker ud over kravene i EU’s Økologiforordning. Og det minder om vores forslag til gårdudviklingsaftaler. Så det kan lade sig gøre, siger Sybille Kyed.

Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed er tovholder på det projekt, som skal udvikle en model for gårdudviklingsaftaler.

STALD MARK

AF SØREN LYKKE-JENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

FOLDSKIFTE, LUNGEORM

OG STIKFLUER

For at undgå at dine kalve eller kvier bliver syge af indvolds- og lungeorm, er det vigtigt, at du giver dem et nyt afgræsningsareal. Det skal være et areal, hvor der har været taget slæt på, så der er lavt smittetryk.

Foldskifte til ren mark i juli

Den mest effektive måde at forebygge indvoldsorm på er at ytte førsteårs græssende kvier til et ikke-smittet areal i midten af juli og samtidig at udvide arealet. Flyt kvierne til en mark, der ikke er afgræsset tidligere på sæsonen eller evt. til en del af køernes græsareal. Køerne er immune over for løbetarmorm og opformerer normalt ikke smitten. En tredje mulighed er at lade førsteårs græssende kvier få et nyt græsareal efter grønkorn/ært helsæd, der høstes cirka den 1. juli.

Pas på lungeorm

“

For at undgå at dine kalve eller kvier bliver syge af indvoldsog lungeorm, er det vigtigt, at du giver dem et nyt afgræsningsareal. Det skal være et areal, hvor der har været taget slæt på, så der er lavt smittetryk.

Selvom du foretager foldskifte og sørger for lang hviletid mellem afgræsning på marken, kan angreb ikke altid undgås. Risikoen er stor, når en lang tørvejrsperiode a øses af meget vådt vejr i en længere periode. Det er vigtigt, at du fange de første signaler på lungeorm. Symptomer på lungeorm er hosten fra dyrene, når du ytter dem lidt rundt på marken og får dem til at løbe lidt. Ved symptomer skal dyrene behandles hurtigt, da lungeorms-angreb kan være meget aggressive. Du skal have dyrlægen til at ordinere et såkaldt ’pour on-middel’, som du så kan behandle dyrene med. Husk at notere behandling i logbogen.

Stik luer giver yverbetændelse Hvert år er der risiko for, at kvier og især goldkøerne får yverbetændelse forårsaget af plantage uen. Risikoen for angreb er størst på arealer med hegn med hvidgran.

Lige så snart de første symptomer viser sig, skal du være klar til at iværksætte en behandling. De midler, der har været brugt indtil nu, som man selv måtte behandle dyrene med, må ikke bruges længere. Et middel som Butoxvet er effektivt, men det er et V-mærket og dermed receptpligtigt middel, der kræver involvering af dyrlægen. Husk at notere behandling i logbogen.

Fra gården ved Mariager driver Anders Borgen virksomheden Agrologica. Her krydser han frø, hentet hjem fra det meste af verden, for at udvikle nye sorter, der egner sig godt til økologiske dyrkningsforhold.

Sorter skal tilpasses økologien

Økologisk Landsforening vil udvikle nye sorter tilpasset den økologiske produktion. På en række markvandringer, kan man opleve de mange nye specielle sorter

PLANTESORTER

AF MAJA ELINE PETERSEN

Økologiske producenter har en særlig interesse i sorter med egenskaber, der øger næringsstofudnyttelsen, ukrudtskonkurrencen og modstandsdygtigheden over for sygdomme og skadedyr, men plantesorter, som anvendes i økologisk landbrug i dag, er for langt størstedelens vedkommende forædlet til det konventionelle system. Derfor er ikke alle sorter velegnede til den økologiske produktion. Projektet Økologisk sortsudvikling, der ledes af Økologisk Landsforening, vil udvikle sortimentet af sorter, der er tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår i Danmark. På en række markvandringer i slutningen af juni, kan interesserede høre om projektet og opleve forsøgsparceller med nyudviklede sorter af bl.a. vårbyg, nøgenbyg og vinterhvede.

Udvikling af økologisk specialmel - Mange af de nye kornsorter, der er på markedet i dag, er ikke tilpasset økologiske forhold. De er forædlede til at yde rigtig meget, men de kræver samtidig et rigtig stort input af gødning. Samtidig er de lavstammede og har derfor svært ved at konkurrere mod ukrudt i de økologiske

marker, hvor der ikke sprøjtes med herbicider, forklarer Marie-Louise Simonsen, der er leder på projektet Økologisk sortsudvikling.

For at nde sorter af vårhvede egnet til økologiske dyrkningsforhold, har Økologisk Landsforening indgået et samarbejde med forædleren Per Grupe fra Mørdrupgård ved Lynge.

- Per Grube har siden 2013 arbejdet med at nde egenskaber i gamle kornsorter og bruge dem i nye specialsorter, der egner sig til mel og brød. I forædlingen har han gået et skridt tilbage, hvor han krydser de gamle sorter, der ikke leverer udbytte, med nye sorter. Indtil videre har han udviklet en række vårhvedesorter, der ser lovende ud, forklarer Marie-Louise Simonsen.

Det første korn i Danmark Hos Anders Borgen i Mariager arbejdes der også med gamle sorter. Anders Borgen har indsamlet landracer af nøgenbyg fra forskellige lande, lavet nye krydsninger og selekteret i materialet. Nøgenbyg var det første korn, vi begyndte at dyrke i Danmark for 6000 år siden, men som omkring år 0 blev fortrængt af kornsorter med hård skal. En af de ting, der skal undersøges i byg, er proteinsammensætning og bagekvalitet.

- I sortsudviklingen har forædlerne i mange år haft fokus på at få et meget højt proteinindhold i kornet. Vi har en hypotese om at den tendens, kan være en af grundene til, at vi i dag oplever så mange med glutenallergi. Det kan gøre det interessant at kigge nærmere på nøgenbyg, som et alternativ til hvede - i det glutenintolerans oftest er koblet til hvedegluten. Vi vil ikke

Markvandringer

På tre markvandringer fremvises forsøgsparceller og projektet præsenteres

26. juni hos Søren Bilstrup, Holstebrovej 478, 7860 Spøttrup. 27. juni hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder.

30 juni hos Anders Borgen, Hyrdehøjvej 17, 9550 Mariager.

3. juli hos Per Grupe, Mørdrupvej 5, 3540 Lynge

Tilmeld dig på http://okologi.dk/ landbrug/projekter/planteavl/ oekologisk-sortsudvikling

kun undersøge mængden af protein, men også sammensætningen af de forskellige proteiner, forklarer Marie-Louise Simonsen.

Projektet Økologisk Sortsudvikling løber frem til den 31. december 2017 og har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug og ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet”.

Økologisk islæt på Landsskuet

Du kan inde Økologisk Landsforenings stand 835 på Landsskuet i Herning 29. juni - 1. juli og opleve får, grise, høns, DM i hø og blive inspireret til arbejdet hjemme i marken og i stalden

LANDSSKUET 2017

AF JOACHIM KJELDSEN

På Økologisk Landsforenings stand på Landsskuet 2017, der foregår fra 29. juni til 2. juli i Herning, kan du blandt andet opleve en økologisk so med smågrise på friland, se økologiske høns og besøge et nyt, danskproduceret hønsehus på hjul.

Økologisk Landsforening har indrettet en 300 kvm stor fold med hytte til en økologisk so med smågrise. Flere og ere efterspørger svinekød fra dyr, der har haft et godt og sundt liv, og rigtig mange landmænd lægger i disse år om til økologisk svineproduktion, ligesom eksisterende økologer udvider produktionen. På Landsskuet kan man se grisene og blive klogere på dyrevelfærden i økologisk svineproduktion.

På standen er der også et danskproduceret, rullende hønsehus med plads til 75 æglæggende høns. Mobile systemer gør det muligt at kombinere økologisk fjerkræhold på friland med andre produktionstyper. For eksempel økologisk mælkeproduktion, hvor der er mange græsmarker, eller økologiske grøntsagsavl, hvor der er grøntsagsrester.

Udover de økologiske grise og høns kan du også møde får af gammel husdyrrace på økologernes stand, som du nder 100 meter fra hovedindgangen. Konkurrencen DM i hø foregår også på standen, hvor man selv kan dufte til høet og gætte på vinderen. Man kan også få svar på sine spørgsmål om økologi. Der er økologiske landmænd på standen under hele landsskuet.

Omlægning til økologi Det økologiske landbrugsareal vokser i rekordfart, sidste år gik landmænd i gang med at omlægge 21 procent mere økologisk jord. Herhjemme steg økosalget i butikkerne med 14 procent sidste år, mens væksten i eksport af økologiske landbrugs- og fødevarer var 15 procent i 2016. Der er brug for endnu ere økologiske producenter. Slagterier efterspørger økologiske grise, omlægning af økologiske mælke- og fjerkræproduktioner øger efterspørgslen på økologisk foder, mens økologisk frugt og grønt efterlyses af forbrugere og butikkerne. Størst salgsvækst er der faktisk i landområder i øjeblikket. Overvejer du mulighederne for

at lægge om til økologi, så besøg Økologisk Landsforenings stand på Landsskuet og tag en uforpligtende snak med en økologisk omlægningskonsulent. Du kan også booke et økologisk omlægningstjek og få en nærmere vurdering af din bedrifts muligheder i økologien. Hvis du er interesseret i et omlægningstjek, men har du ikke mulighed for at komme på Landsskuet, er du altid velkommen til at ringe til omlægningskonsulent Jens Peter Hermansen, tlf. 61 97 49 10.

Succes med økologi

Både nye og garvede økologer kan få råd og vejledning af kollegaer fra de landbrugsfaglige udvalg og fagkonsulenter på Økologisk Landsforenings stand på Landsskuet. Målet er at hjælpe så mange som muligt med at få succes med økologi. Den stigende interesse for økologi hos danske landmænd medfører også en stor efterspørgsel på viden og erfaring fra de landmænd, der har beskæftiget sig med økologi i ere år. På Landsskuet kan nye økologiske landmænd nde viden, råd og få sparring af erfarne økologer og fagkonsulenter på Økologisk Landsforenings stand. De garvede økologer kan få ny viden – både landbrugsfaglig og afsætningsmæssig.

Generationsskifte

Det økologiske areal er ikke ene om at vokse i disse år. Det samme er tilfældet for gennemsnitsalderen blandt de økologiske landmænd. På Landsskuet præsenterer Økologisk Landsforening en række tiltag, som skal hjælpe de unge landmænd ind i erhvervet.

Den digitale platform ’Mødestedet’ er udviklet i projektet Det samfundsnyttige landbrug. Mødestedet er en kommunikationskanal til landmænd, som mangler en samarbejdspartner, en praktikant/praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfællesskab eller nogen at inddrage i et generationsskifte. På Økologisk Landsforenings stand på Landsskuet kan man høre mere om ’Mødestedet’.

Projektet Værdiskabelse, innovativ omlægning og grønt generationsskifte præsenteres også på standen.

På Landsskuet 2017 kan du få en uforpligtende snak med økologisk omlægningskonsulent Jens Peter Hermansen.

Projektet har til formål, at udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revitali-

seres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet.

N & S

NIELSEN & SMITH A/S

SORTSREPRÆSENTANT

VINTERSÆD ØKO

PRODUKTION I VÆKST

Vinterbyg

Meget høj kernevægt

Vinterhvede

Dichter

Velegnet til brød

Vinterhvede

Elixer

Foderhvede

Vinterhvede

KWS Montana Brødhvede, højkvalitet

Vintertriticale Trivalan

Vinterrug Rubin

*alle sorter er meget velegnet

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Vi har modtagelse af økologisk korn på Førslev Gods, Førslevvej 54, 4250 Fuglebjerg og Hornsyld Købmandsgård A/S, Vindelevvej 1, 7300 Jelling

Ring i dag og reserver dit forbrug, så er du sikret.

Nielsen & Smith A/S Jørgen Blomstrøm Vagn Christensen 43 29 88 88 26 82 49 30 23 24 90 73

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 25: 11,60 kr.

Friland A/S giver i uge 25 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 14,05 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 29,65 kr. Søer Danish Crown notering 8,20 kr./ kg. Øko-tillæg 10,90 kr./kg. Samlet afregning 19,10 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 25: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.061,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,95 kr. 25-30 kg: 16,50 kr. 30-40 kg: 15,86 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 25: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,50 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologiske landmænd ser forskelligt på mælkefeber hos køerne

Hvordan kan mælkefeber hos økologiske malkekvæg bedst forebygges? Det forsøger et forskningsprojekt på Aarhus Universitet at inde frem til ved at inddrage landmændene

Af Heidi Voss, Mogens Agerbo Krogh og Inger Anneberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Mælkefeber hos malkekvæg er en velkendt sygdom, som primært opstår hos ældre køer i forbindelse med kælvning og er kendetegnet ved, at koen bliver kold, slinger og eventuelt lammet. Sygdommen er ofte forbundet med, at køerne efterfølgende giver mindre mælk og har øget risiko for yverbetændelse, børbetændelse og ketose – sygdomme, som har stor betydning for køernes velfærd og økonomien på bedriften. Forekomsten af mælkefeber hos økologiske landmænd er højere end hos konventionelle. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at der inden for gruppen af økologiske landmænd er betydelige forskelle i forekomsten af mælkefeber på besætningsniveau, uden at man kan forklare hvorfor.

Nu viser en ny interviewundersøgelse fra Aarhus Universitet, at landmændene er meget forskellige i deres vurdering af problemet, samt at forekomsten af mælkefeber er meget afhængig af sommerfodring. Undersøgelsen viser også, at mange er kritiske over for den lovgivning, som forhindrer dem i at behandle mælkefeber med kalcium direkte i koens blodåre, samt at landmændene har forskellige strategier, når det gælder forebyggelse.

I undersøgelsen er 56 økologiske landmænd med besætninger på mere end 100 køer blevet interviewet telefonisk om deres forståelse af mælkefeber, deres praktiske procedurer med hensyn til forebyggelse, og hvordan de ser på udfordringen med mælkefeber. Svarene er blevet analyseret og også sammenholdt med besætningernes data fra Kvægdatabasen.

“

Korrekt sommerfodring af goldkøer er helt centralt i forhold til forebyggelse af mælkefeber. Tidligere undersøgelser viser, at køer på græs har højere risiko for mælkefeber, og det bekræfter denne undersøgelse. Den viser også, at der er forskel på forekomsten af mælkefeber ved sommerfodring (primært græs) i forhold til køer som fodres stort set på samme måde året rundt.

årstider, til køernes alder og til den menneskelige håndtering. 26 landmænd svarede, at de anså mælkefeber som en meget problematisk tilstand, også på grund af følgesygdomme, for eksempel tilbageholdt efterbyrd, yverbetændelse, ketose, nedsat ydelse og løbedrejning. En landmand forklarede, at hvis man behandlede, var der ingen komplikationer, heller ikke med følgesygdomme, men blev det ikke taget i tide, opstod der yderligere problemer.

Loven som en del af problemet 25 af landmændene gav udtryk for, at de havde svært ved at forstå, hvorfor de ikke selv må behandle køerne med kalcium i blodet, sådan som reglerne i økologilovgivningen siger. Flere pegede på, at de har forståelse for, at dyrlægen skal behandle med antibiotika, men ikke hvorfor det også skal være dyrlægen, der indgiver kalcium. Fagligt set syntes denne gruppe, at der mangler argumenter for, hvorfor de ikke må behandle med kalcium. Loven skaber, ifølge nogle af landmændene, et dilemma, som handler om økonomi. Betalingen af dyrlægen, fordi man ikke selv må behandle, kan betyde, at man skubber behandlingen. Desuden undlod nogle smertebehandling i forbindelse med kalcium i blodet, fordi smertestillende medicin tæller i behandlingsregnskabet, selv om det ikke er antibiotika. En økologisk ko må nemlig højst behandles tre gange i løbet af 12 måneder for at bevare sin økologiske status.. Flere af landmændene pegede på, at den metode, de godt må bruge, nemlig at give koen kalcium oralt, er en metode, som de fagligt set ikke vurderede er god nok, fordi der ikke ndes økologiske produkter, der anses for at virke tilstrækkeligt.

koens ædelyst og iagttagelser af koens adfærd. Ved mistrivsel og dårlig ædelyst svarede halvdelen af landmændene, at de havde et oralt kalciumprodukt, de behandlede koen med, enten rutinemæssigt eller ved særlige risiko-køer.

Til spørgsmål om forebyggelse af mælkefeber gennem fodring havde næsten alle landmændene først og fremmest fokus på god goldkofodring - for eksempel ved brug af separat goldko-blanding og goldkomineraler. Der hvor landmændene havde stor variation i svarene var i valget af afgoldningsmetode, hvor nogle anvendte ’kold tyrker’ (koen sættes på halm og vand i en periode for at stoppe mælkeproduktionen), mens andre supplerede koen med hø, ensilage, wrap eller goldko-blanding. Landmændene adskilte sig også meget fra hinanden, når det gjaldt fodring af goldkøer sommer og vinter, for eksempel var fodringen stort set den samme vinter og sommer for nogle, mens andre svarede at de supplerede græs med goldkomineraler og foder efter behov. Ingen brugte analyse fra laboratorie forud for beslutning om skrålægning, men en enkelt var så utilfreds med ensilagens kvalitet, at han fremover ville bruge græsanalyse.

Kobling til data om mælkefeber Alle de interviewede gav tilladelse til, at forskerne hentede besætningernes data i kvægdatabasen fra 2016 på registrerede kælvninger, og alle tilfælde af mælkefeber blev listet op. Antal procent af mælkefeber hos 3.

Fakta om projektet

kalvs og ældre køer i 2016 i de 56 besætninger varierede fra 0 pct. til 14,9 pct.. De ti besætninger, som havde færrest registrerede tilfælde, var besætninger, hvor ejerne alle nævnte god goldko-fodring som det vigtigste forebyggende tiltag, mens gruppen med est registrerede tilfælde af mælkefeber i højere grad nævnte mineraler eller kalciumprodukter som forebyggelse. I gruppen med færrest tilfælde af mælkefeber brugte syv ud af ti producenter, at goldkøer i forbindelse med afgræsning blev fodret på samme måde sommer som vinter. I gruppen med este tilfælde af mælkefeber supplerede kun to ud af ti producenter afgræsningen med andet foder.

Overraskende

For forskerne var det overraskende, at så mange økologiske landmænd i interviewene gav udtryk for, at de ikke havde problemer med mælkefeber i deres besætning. Hvis de 38, der svarede, at de ikke har problemer, svarer til de 38 i databasen med færrest tilfælde af mælkefeber kan det betyde, at de accepterer, at op til 6,1 pct. af deres 3. kalvskøer eller ældre køer får mælkefeber. Desuden kan man indtil nu konkludere, at korrekt sommerfodring af goldkøer er helt centralt i forhold til forebyggelse af mælkefeber. Tidligere undersøgelser viser, at køer på græs har højere risiko for mælkefeber, og det bekræfter denne undersøgelse. Den viser også, at der er forskel på forekomsten af mælkefeber ved sommerfodring (primært græs) i forhold til køer som fodres stort set på samme måde året rundt. Derimod kan undersøgelsen endnu ikke sige noget om betydningen af forskel på typerne af vinterfodring. Det kan skyldes, at landmændene har forskellige beskrivelser af, hvordan goldko-fodringen tildeles. Næste fase af undersøgelsen vil blandt andet gå i dybden med dette.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Ikke et problem – og så alligevel Ud af de 56 landmænd svarede 38, at de ikke mente, de havde et problem med mælkefeber. En enkelt begrundede det med, at selv om dyrlægen syntes, hun havde et problem, så valgte hun at acceptere, at mælkefeber ikke kunne undgås, især hos de gamle, (4. laktation og ældre) og lidt fede køer. Andre anerkendte problemet, men forsøgte samtidig at nedtone det, for eksempel som noget der kun sker periodisk. Desuden blev problemet knyttet til bestemte

De landmænd, der ikke anså regelsættet for et problem, pegede blandt andet på en grundlæggende forståelse af at være økolog: At man må indordne sig efter reglerne. Andre argumenterede for, at mælkefeber slet ikke bør opstå – og man bør have fokus på forebyggelse og ikke på reglerne.

Forståelse og forebyggelse

Flertallet af landmændene genkendte en ko i risiko for mælkefeber via klassiske symptomer: Kold på mule, halerod og ører. Desuden blev nævnt

Interviewundersøgelsen er foregået som et led i projektet ’Forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger’, som er støttet af Mælkeafgiftsfonden. Projektleder er Heidi Voss, dyrlæge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Projektet er organiseret i tre faser, hvor 1. fase er en interviewrunde med efterfølgende resultatopgørelse. Fase 2 er afholdelse af en workshop med rådgiverne, hvor resultaterne for fase 1 fremlægges og diskuteres, for derved at få yderligere input til fase 3. Fase 3 består af besøg i besætninger med forskellig forekomst af mælkefeber for at klarlægge detailprocedurer som årsag til forskellene, samt udvikling af slutproduktet: Den bedste praksis for forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger. De råd som kommer ud af bedste praksis bliver tilgængelige for alle økologiske mælkeproducenter. Læs mere om projektet samt hele rapporten med resultaterne fra de 56 interviews http://anis.au.dk/forskning/projekter/forebyggelse-afmaelkefeber-i-oekologiske-malkekvaegsbesaetninger

protoplasma

afskære blad

enzymbehandling for at opløse cellevægge

celle-fusion

kemisk eller elektrisk påvirkning

kerne-fusion

Der manipuleres med vores frø

Skal vi vælge frugtbare eller manipulerede frø?

KRONIK

AF KLAUS LOEHR-PETERSEN

Cellefusion, cisgenese, syntestisk genom ... – der er gang i mange typer genteknologiske ’forædlingsmetoder’, når de store frø rmaer laver nye frø til grøntsager, korn og andre afgrøder. De har fokus på at lave frø, der er hurtigere at fremstille end med de traditionelle metoder som krydsning og selektion/udvælgelse. Det handler også om at lave frø, som landmændene ikke kan bruge som såsæd næste sæson. Og som andre frø rmaer ikke kan bruge som materiale til at udvikle videre med. Og om at lave nye sorter hurtigt, så man kan præsentere en ny ’kollektion’ af sorter hvert år. Det gælder i det hele taget markedsandele. For at være med i konkurrencen skal man bruge metoder, hvor man hurtigt og effektivt kan lave om på planternes genetiske egenskaber. Med de traditionelle metoder tager det mange år at udvikle nye sorter ved hjælp af krydsning og udvælgelse. Til gengæld bliver det sorter, der giver frugtbare frø (OP/Open Pollinated (åben bestøvbare), der også kaldes frøfaste sorter). Det er den vej, den biodynamisk forædlingsbranche af mange grunde har valgt. Det er vigtigt at udvikle nye sorter, der er tilpasset biodynamiske og økologiske dyrkningsforhold, og som har sunde ernæringskvaliteter. Derfor har man i den biodynamiske

avl i mange årtier arbejdet med at krydse, udvælge og påvirke frø og planter med ændret miljø (såtidspunkter, kompost, biodynamiske præparater, tone-påvirkning m.m.).

Med disse metoder udvikler man sunde og robuste planterne med et veludviklet rodnet, med god smag og godt udbytte. Sorterne bliver vurderet ud fra, om de giver en sund ernæring. I dette arbejde bruger man en række af de helhedsorienterede metoder, der er lang erfaring med i den biodynamiske kvalitetsforskning.

Hvis de nye genteknologiske metoder er forsiden af medaljen – hvad er så bagsiden? Set med et biodynamisk livssyn er der ere bagsider, og de este vil økologer sikkert være enige i.

Helt overordnet mener vi, at det er forkert at manipulere med en plantes arveanlæg ved at ’pille’ ved cellestrukturer og DNA-strenge. Det er metoder, som indsnævrer mangfoldigheden af sorter for fremtiden. Det indsnævrer desuden antallet af frø rmaer til meget få meget store. Og det giver sorter, der har en form for indbygget patentering. Derfor har den biodynamiske branche, især i

Tyskland og Schweiz, siden 1987 haft et intensivt forædlingsarbejde med grøntsager, korn og markafgrøder. Resultatet er frugtbare, åbne sorter, der i stigende grad også bruges af økologer.

Spørgsmålet er, om genteknologiske metoder er OK i forhold til en økologisk produktion. Det er ikke et emne, der optager danske økologer særligt meget, men i andre lande er

På www.biodynamisk.dk/frugtbare frø der ikke anvender CMS/cellefusionsmetoder i deres avlsarbejde. Illustration: FiBL

det højt på dagsordenen. De to store tyske økologiforeninger Naturland og Bioland har fulgt den biodynamisk sammenslutning Demeter Internationals eksempel og har forbudt brugen af de såkaldte CMS-

hybrider. De er lavet ved hjælp af cellefusionsteknik, hvor man - kort sagt - tvinger to ellers uforenelige sorter til at danne en ny sort. Det er en teknik, der ligger så tæt på at falde ind under GMO-lovgivningen, at myndigheder er i tvivl. Det er i sig selv grund nok til, at man som økolog næppe kan være i tvivl om, at de ikke hører til i den økologisk dyrkning. Den internationale økologiorganisation IFOAM har da også et forbud i deres regler mod at anvende genteknologiske metoder. Demeter International har på sin generalforsamling i Italien her i juni i år gjort reglerne mere detaljerede i forhold til, hvilke metoder der ikke må bruges i avlen af frø til biodynamisk dyrkning. Det drejer sig bl.a. om CRISPR/Cas-9, syntetisk genom, meganuclease, cisgenese og agroin ltration. Vi håber økologerne også vil tage stilling til disse metoder. Vi har brug for jeres holdning, stemme og handling for at bremse de genteknologiske metoder i frøavlen. Som biodynamikere arbejder vi for frugtbare frø, ikke manipulerede frø. I kraft af økologiens udbredelse er økologerne med til at afgøre, hvordan fremtidens frø bliver fremstillet.

Klaus Loehr-Petersen er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Hønsehus kan nu leases

Organic by Nørskov, ObyN, og LeasingFyn har indgået samarbejde om at tilbyde nansiering af Det Mobile Hønsehus. Den første aftale er netop blevet underskrevet, og huset bliver leveret til kunden i starten af juli. Direktør for ObyN og idémanden bag Det Mobile Hønsehus, Niels Nørskov, er sikker på, at dette vil gøre det lettere for mange at komme hurtigt i gang med Det Mobile Hønsehus og produktion af økologiske græsæg. LeasingFyn har stor erfaring med landbrug og landbrugsudstyr. Det Mobile Hønsehus kan ses på Landsskuet i Herning fra 29. juni til 2. juli. Både Steen Elnegaard fra LeasingFyn og Niels Nørskov vil være at nde på Økologisk Landsforenings stand 835.

ÅRETS VIGTIGSTE BESØG PÅ BEDRIFTEN

Ved et før-høst-besøg behandler vi følgende emner:

• Erfaringsopsamling fra vækstsæsonen

- Virkning af ukrudtsbekæmpelse mv.

- Gødningsvirkning. Behov for ekstra tildeling af kalium og svovl.

- Effekt af rodukrudtsbekæmpelse

• Aktuelle iagttagelser i marken

- Bestemmelse og kortlægning af marker med problemukrudt

- Pletter i marker med sædskiftesygdomme

- Vurdering af kløvergræsudlæg og efterafgrøder

• Markplanlægning 2018

- Udarbejdelse af foreløbig markplan og udsædsplan

- Planlægning og justering af efterafgrøder og sædskifte

- Handlingsplaner for bekæmpelse af rodukrudt

Med venlig hilsen

Planterådgiverne i ØRD FØR-HØST-BESØG

Holistisk afgræsning giver sunde kalve

På Søgaard Andelsbrug kunne man i starten af måneden se, hvordan nye græsfolde til kalvene hver dag er med til at øge sundhed og tilvækst hos kalvene

KALVE

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Der er mange økologer, der synes, det er en sur pligt, når kalvene skal ud om foråret. Ofte kæmpes der i løbet af sommeren med lavere tilvækst end i vinterperioden, reduceret trivsel pga. foderskift, smitte med parasitter og indvoldsorm samt høj forekomst af græsmarkscoccidiose.

Derfor er der også mange, der taler om, at reglerne burde ændres, så kalvene kommer senere på græs. Det mener vi ikke er løsningen. I

“Når vi gør regnskabet op, er der ikke mere arbejde i at have kalvene ude end hvis vi havde dem til at gå inde, hvor vi ville bruge mere tid på at tage os af kalve med diarré - og så er det mere fornøjeligt at have dem til at gå ude.

MARIE PEDERSEN

stedet skal vi nde ud af, hvordan vi får det til at fungere med kalvene på græs. Sådan indledte projektleder Iben Alber Christiansen markvandringen på Søgaard Andelsbrug ved Sdr. Felding, hvor interesserede kunne opleve en økologisk malkekvægsbedrift, der anvender holistisk afgræsning, og hvor kalvene er på græs fra de er helt små.

Markvandringen var et led i projektet Afgræsning med kalve uden parasitter, hvor Økologisk Landsforening ønsker at forbedre trivsel og tilvækst for økologiske kalve på græs ved blandt andet at undersøge effekten af holistisk afgræsning.

Bryd parasitternes cyklus

På Søgaard Andelsbrug har de anvendt holistisk afgræsning siden 2013. De kører med holddrift på græs med seks kalve i hvert hold.

- I mange år praktiserede vi afgræsning i storfold, men så opdagede vi holistisk afgræsning og blev meget betagede af det. Det var især de miljøforbedrende virkninger, der tiltrak os, forklarede Marie Pedersen, den ene af de to andelshavere på Søgaard Andelsbrug.

På Søgaard Andelsbrug bliver markerne inddelt i 12 folde. Hver fold stribegræsses i tre dage, hvor kalvene får en ny stribe hver dag. Efter tre dage, hvor græsset begynder at skyde igen, lukkes stykket af, og kalvene kommer på en ny fold. Derved ligger græsset i 33 dage, før kalvene kommer på det igen.

- Coccidier har en livscyklus på fem uger og løbetarmorm en livscyklus på tre uger. Ved at lade græsset hvile i 33 dage, bryder vi parasitternes cyklus, så kalvene ikke bliver re-

in ceret, forklarede Marie Pedersen og fortsatte:

- Jo længere vi kommer hen på året, jo koldere bliver det, og jo langsommere er omsætningen. Derfor skal der gå længere tid, før kalvene kommer tilbage på det samme stykke græs. Vi har erfaret, at køerne skal have lov til at græsse markerne helt ned i efteråret. Hvis vi efterlader langt græs på markerne vinteren over, vil det gøre, at marken ikke ser så godt ud i foråret. Derfor halverer vi foldstørrelsen i efteråret.

Indhegning kræver forarbejde En af grundene til, at landmænd er tilbageholdende over for holistisk afgræsning, er arbejdet med hegnet i de mange folde.

- Med det her forsøg skal vi bl.a. nde ud af, hvordan vi kan gøre det, så det ikke bliver så besværligt med opsætning af hegn. Meget af det er logistik. Derfor er det vigtigt, at man får det stillet ordentligt op og bruger materialer, der ikke vejer så meget, så det er let at få sat op og ytte rundt. Når vi gør regnskabet op, er der ikke mere arbejde i at have kalvene ude, end hvis vi havde dem til at gå inde, hvor vi ville bruge mere tid på at tage os af kalve med diarréog så er det mere fornøjeligt at have dem til at gå ude, forklarede Marie Pedersen og tilføjede:

- Køerne bliver meget fredelige af holistisk afgræsning, hvilket nok har noget at gøre med, at der altid er frisk mad til dem. Derfor vil holistisk afgræsning formentlig også have den fordel, at færre kalve løber ud af indhegningen. Men i starten skal vi have fokus på, at kalvene lærer tråden at kende. Det gør vi ved at lave

Holistisk afgræsning

Holistisk afgræsning kaldes også for intensiv rotationsafgræsning. Det er et afgræsningssystem, der indebærer, at markerne opdeles i mange folde, som græsses med stort dyretryk i kort tid. Herefter får græsset fred til at lave fotosyntese i 25-60 dage, inden dyrene igen vender tilbage og afgræsser det.

Metoden rummer potentiale for at mindske parasitbelastningen øge græsudbyttet reducere udledningen af klimagasser optimere næringsstofforsyningen forbedre jordstrukturen og arronderingen øge biodiversiteten.

Afgræsning med kalve uden parasitter

Markvandringen på Søgaard Andelsbrug var en del af projektet Afgræsning med kalve i økologiske malkekvægsbesætninger uden parasitter. Projektets formål er at forbedre trivsel og tilvækst for økologiske kalve på græs ved at undersøge effekten af holistisk afgræsning. Metoden forventes at kunne medvirke til at løse nogle af de sundhedsmæssige udfordringer med at have kalve på græs om sommeren. Udover Søgaard Andelsbrug deltager tre andre værtsejendomme; Morten Kjærgaard Larsen i Tistrup, Rud Bruun i Holsted og Almende i Tønder. Desuden følger en gruppe på 5-10 mælkeproducenter med/ uden erfaring med holistisk afgræsning metoden hos kalvene og udveksler ideer i hele projektperioden.

et lille hul ud til strømmen, så de en gang får stød, og derved lærer at blive inden for hegnet.

Langsom tilvænning til græs På Søgaard Andelsbrug er kalvedødeligheden lav. Ifølge Marie Pedersen hænger det sammen med, at kalvene får en meget langsom tilvænning til græsset, og at de samtidig får mælk og kraftfoder de første måneder.

- Vi giver kalvene mælk, indtil den yngste kalv i okken er tre måneder.

I starten får de alt, de kan drikke, efter en måned går vi ned til fem liter mælk, og den sidste måned trapper

vi stille mælkeforbruget ned. Kalvene får også kraftfoder og hø. Særligt kraftfoderet er vigtigt i starten, hvor de ikke fordøjer græsset fuldt ud, forklarede Marie Pedersen.

Iben Alber Christiansen, der leder afgræsningsprojektet, påpegede også vigtigheden af supplerende fodring:

- I foråret har græsset en høj sukkerprocent, lavt proteinindhold og er meget let fordøjeligt. Det kan være en lidt hård start for kalvene. Derfor er det er vigtigt, at man fodrer kalvene op i starten og giver dem noget proteinholdigt foder, indtil proteinindholdet er højere i græsset,

forklarede Iben Alber Christiansen og tilføjede:

- Ved at få kalve på græs i en tidlig alder, får de hurtigt smagt på en masse forskellige planter. Det gør dem mindre kræsne og kan være en fordel, når de bliver malkekøer og skal æde en masse for at give en høj mælkeydelse.

Ikke kun for kalvenes skyld

Carsten Markussen fra ØkologiRådgivning Danmark deltog også i markvandringen. Han har i ere år arbejdet med holistisk afgræsning.

- I Danmark har man normalt praktiseret reguleret storfold, hvor køerne græsser på det samme areal i længere tid, og hvor græsset er kort. Det betyder at marken ikke har helt fuld solfanger på og ikke udnytter fotosyntesen optimalt. Ved holistisk afgræsning har marken et større vækstpotentiale. Planterne gror bedre her, og der er langt større rodmasse under jorden. Det betyder, at næringsstoffer og vand udnyttes bedre under jorden, og der er basis for en langt større vækst, forklarede han og fortsatte:

- Ved holistisk afgræsning vil køerne græsse halvdelen af græsset og trampe den anden halvdel ned, inden de rykkes videre til næste fold. Noget af det nedtrampede græs vil rejse sig igen, og dermed fungere

“

Coccidier har en livscyklus på fem uger og løbetarmorm en livscyklus på tre uger. Ved at lade græsset hvile i 33 dage, bryder vi parasitternes cyklus, så kal-

MARIE PEDERSEN

som solfangere, når køerne forlader folden. Resten vil formuldes og omsættes sammen med de efterladte gødningsklatter, og gødning og urinpletter vil være væk, når køerne kommer tilbage til folden igen.

Klimafordele

Ved at fotosyntesen udnyttes optimalt, vil roddannelse og kulsto ejringen i jorden øges. Desuden skal græsmarken ikke lægges om, hvilket yderligere bidrager til en øget kulstofbinding.

- Forskere i holistisk afgræsning i USA mener, at der ved holistisk afgræsning kan bindes lige så meget kulstof i jorden, som køerne er årsag til udledning af. Jeg håber, at der kan blive forsket i det i Danmark, så vi kan nde ud af, om den teori passer, forklarede Carsten Markussen.

DET MOBILE HØNSEHUS INDTAGER DANMARK

Vi ses på Landsskuet i Herning

Høns, der altid går på græs, har det godt og lægger græsæg af en høj kvalitet med en utroligt lækker smag. Det er kvaliteter, der er med til at øge salget lokalt. Samtidig er det dejligt at kunne vise de glade høns frem i smukke omgivelser.

NYHED: Vi tilbyder finansiering via leasing. Kontakt os og hør nærmere.

Producenter af økologiske juletræer danner

fælles front

Interessen for økologiske juletræer har været stigende de seneste år, og i starten af denne måned så den første forening for økologiske juletræsproducenter dagens lys

JULETRÆER AF MAJA ELINE PETERSEN

- Der har ikke tidligere været en sammenslutning for økologiske juletræsproducenter, så det, foreningen først og fremmest skal bidrage med nu og her, er, at de økologiske juletræsproducenter lærer hinanden at kende og får udvekslet erfaringer. Derfor fungerer foreningen også som en ERFA-gruppe, hvor vi skal lære af hinanden, fortalte Henrik Stærke Voigt på Økologisk Juletræsforenings stiftende generalforsamling 7. juni. På trods af en stigende efter-

spørgsel på økologiske juletræer - særligt i de større byer, er kun 1-2 pct. af alle danske juletræer økologisk dyrket. Dannelsen af den nye forening skal være med til at synliggøre og skabe afsætningsfremme af den økologiske juletræsproduktion.

- Foreningen skal fungere som en platform for de økologiske producenter. Det skal være med til at fremme den økologiske juletræsproduktion, og forhåbentlig kan det få ere af de konventionelle producenter til at konvertere til en økologisk produktion, fortalte Marianne Bols, der til mødet blev valgt som foreningens formand.

Fælles front - Med stiftelsen af denne forening, taler vi nu med én samlet stemme.

Det betyder, at vi bedre kan gøre os gældende rent politisk - og det er der behov for. På nuværende tidspunkt ndes der nemlig ikke engang et opdateret regel-faktaark for økologisk juletræsproduktion, så det skal vi bl.a. have lavet, fortalte Marianne Bols.

Den nydannede forening består af 16 økologiske juletræsproducenter, hvoraf de ti var mødt frem til det konstituerende møde. Fra venstre: Niels Hørup, Marianne Bols, Tage Holm, Henrik Stærke Voigt, Preben Ammitzbøll, Britta Frydendall, Lars Hedegård,

Forbrugeren er drivkraften Hos mange danskere er juleanden, rødkålen og karto erne for længst skiftet ud med økologiske varianter, men står det til den nye forening, er tiden nu kommet til at tage skridtet videre.

- Forbrugeren er en stærk drivkraft. Derfor er det så vigtigt, at vi får forklaret forskellen mellem økologisk og konventionel dyrkning af juletræer, så forbrugeren forstår, at det ikke kun er vigtigt at vælge økologi, når det kommer til fødevarer, fortalte Marianne Bols.

Flere blomster til de vilde bier, tak

Det lyder nemt: Der skal være føde til de vilde bier ude i agerlandet i tilstrækkelig mængde og af god kvalitet. Men hvad, der fungerer som ressource, a hænger af biarten

En humlebi yver langt og kan udnytte, at der i løbet af dens levetid kan hentes nektar og pollen fra forskellige planter inden for et par kilometer. En enlig bi, som højst yver et par hundrede meter væk fra reden, skal have serveret føden på stedet i form af blomster af den rigtige kvalitet. En god føderessource er derfor blomstrende planter på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med nektar og pollen af god kvalitet, som kan ’a øse’ andre blomster og forhindre huller i fødeforsyningen.

Avlernes egne registreringer I Organic RDD-projektet BeeFarm har vi kortlagt den tilgængelige føde

for bierne på forskellige måder.

De deltagende frugt- og frøavlere har på tre gåture i vækstsæsonen registreret blomstrende planter i udvalgte habitater (hegn, overdrev, osv.) inden for en 500 meters cirkel omkring frugtplantagen eller rødkløvermarken. I hver habitat er de blomstrende planter talt op, og det er vurderet, om der er nok blomster af hver art til at udgøre en vigtig ressource for de bier, der har reder i omegnen.

Foråret er kritisk Mange enlige bier kommer tidligt frem, lever kort og kan ikke vente på maden. Humlebierne er i gang med at opbygge samfundene og skal bruge store mængder af pollen. Avlernes vurdering viste, at der var stor forskel på bedrifterne i foråret; på nogle få bedrifter var det under halvdelen af de vurderede habitater, der tilbød bare én planteart i stor mængde, mens der på de bedste bedrifter var en stor bestand af mindst én planteart i alle besøgte habitater. På alle de deltagende bedrifter er pil, mælkebøtter og ’hvid-

blomstrede’ træer og buske (hæg, slåen, tjørn, mirabeller, kirsebær osv.) kernen i de vilde biers fødeforsyning i foråret.

Mælkebøttens betydning bekræftes i undersøgelser af, hvilke plantearter der udgør god kvalitet for humlebier og enlige bier. Ligesom kornvalmue, hvid okseøje og knopurt fremhæves den for sin store mængde pollen per blomst, og ligesom tidsler og andre kurvblomster tilbyder den også store mængder nektar per blomst. De hvidblomstrede træers betydning illustreres af, at en af de almindelige humlebiarter indsamler pollen fortrinsvis fra ahorn og de hvidblomstrede træer og buske i foråret.

Højere blomsterdiversitet om sommeren

De mange arter af vilde bier har deres foretrukne blomster. Vi har opgjort antallet af blomstrende plantearter, uanset deres mængde, i det enkelte habitat for at se, hvor mange forskellige bier det kan betjene. Om foråret kan bierne i gennemsnit

Henrik Stærke Voigt supplerede: - Et af de vigtige formål med foreningen er at få udbredt viden og kendskab til den økologiske juletræsproduktion, så vi får fortalt forbrugeren, at det giver mening at købe økologiske juletræer. Derudover ønsker den nye forening at formidle viden om juletræsproduktion, så ere økologiske landmænd ser juletræsdyrkning som en ny mulighed på lige fod med andre økologiske afgrøder.

På mødet blev Marianne Bols valgt som formand, Gunnar Clausen som næstformand, Henrik Stærke Voigt som kasserer og Britta Frydendall som sekretær. Økologiske juletræsproducenter, der ønsker at høre mere om foreningen, er velkomne til at kontakte foreningens formand Marianne Bols for yderligere informationer på tlf. 75 76 00 43.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Vibeke Langer, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab - Afgrødevidenskab, Københavns Universitet

nde 3,9 blomstrende plantearter i de udyrkede habitater, varierende fra 2,4 arter til 6,9 på bedrifterne. Senere på sommeren er der ere arter at vælge imellem, 6,3 (4,4 –8,9) arter i sommeren og 5,5 (1,8 - 9,2) arter i sensommeren, mange af dem dog i små mængder.

Fra tællinger til handling

De deltagende avlere har vandret bedriften tynd med et skema i hånden og givet deres feedback gennem to år. På baggrund heraf har vi justeret værktøjet, så det er nemmere at bruge. På basis af opgørelserne har vi tegnet kort, hvor avlerne kan se, hvor på bedriften fø-

den er knap på speci kke tidspunkter af året, så de kan lave forbedringer. Sammen med SEGES skal den sidste tid i projektet bruges på at undersøge om og hvordan, værktøjet kan udnyttes i rådgivningen omkring forbedringer til gavn for både bier og landmænd.

Projektet BeeFarm er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Skygge til frilandsgrise er vigtig

Den opdaterede brancheaftale om økologisk svineproduktion indebærer blandt andet, at økologiske, diegivende søer skal have adgang til skygge i sommermånederne. De nye krav om skygge glæder forskere fra Aarhus Universitet, der igennem lere år har undersøgt, hvad høje temperaturer og sol betyder for grisene

DYREVELFÆRD

AF CAMILLA MATHIESEN

I regi af de ICROFS-koordinerede forskningsprojekter VIPiglets og pECOSYSTEM er der lavet undersøgelser, der understøtter, at skygge i de økologiske svinefolde er en vigtig foranstaltning. Derfor glæder det forskerne bag undersøgelserne, at skygge til diegivende søer nu er blevet et krav i den opdaterede brancheaftale om økologisk svineproduktion.

Sarah-Lina Aagaard Schild, ph.d. -studerende ved Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab, afd. for Adfærd og Stressbiologi, undersøger sammenhængen mellem hytte-temperatur, faringsforløb og dødsårsag ved pattegrise. I regi af projektet VIPiglets, har hun med de øvrige projektpartnere igennem tre år lavet forsøg både på økoplatformen og i private besætninger.

- Der kan blive meget varmt i faringshytterne, vi har målt timer med over 30 grader i hytterne. Men den diegivende sos komfort-zone ligger mellem 12-22 grader, forklarer hun og fortsætter:

- Vi har i projektet sammenlignet søer, der havde adgang til skyggegivende træer, og søer, der ikke havde adgang til anden skygge end hytten. De, der havde adgang til skygge under træer, var mere ude af hytten og lå mere i skyggen, når det blev varmt, så adfærden påvirkes. De, der ikke havde adgang til anden skygge, hav-

Varmestress hos grise

de tendens til i højere grad at søge ind i hytterne. Her ved vi, de bliver varmestressede, fordi hytterne er for varme. Nu undersøger vi så faringsforløbene og faringslængderne henover et år, og hvordan de påvirkes af temperaturen, for der er ere dødfødte grise i sommermånederne, hvilket tyder på en sammenhæng. Man ved allerede, at varmestress spiller kraftigt ind på dødeligheden fra forsøg med grise opstaldet indendørs. Forventningen er derfor, at en varmestresset so bevæger sig mere, hvilket vil øge risikoen for ihjellægning, som er den hyppigste dødsårsag blandt pattegrise på friland. Varmestress kan desuden føre til et længere faringsforløb, hvilket gør grisene svagere ved fødsel og kan øge risikoen for mælkestop, så pattegrisene sulter ihjel.

Flere løsninger

Sarah-Lina Aagaard Schild og kollegerne i projektet fokuserer i samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland derfor også på at forbedre klimaet i hytten. Soen er den første uge efter faring meget bundet til hytten, så skyggegivende træer et stykke væk hjælper hende ikke meget i denne periode. Derfor er et bedre klima i hytten vigtigt. Det kan opnås på ere måder: Nogle producenter forsøger sig med solsejl over hytten, en plade, der fungerer som halvtag og/eller hvidkalkning af hytterne, der er en udbredt løsning blandt andet i Australien. Udfordringen ligger i at nde løsninger, der forhindrer varmestress, men som samtidig er til at håndtere i praksis for producenten.

Solskin og røde ører

En anden konsekvens ved ikke at give søerne adgang til skygge er et problem, vi kender fra os selv, nemlig solskoldning. Solskoldning hos grise på friland er et problem, man først for nyligt er blevet opmærksom på. Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, Malene Jakobsen, har været med til at undersøge fænomenet i regi af projektet pECOSYSTEM:

- Som tommel ngerregel kan man regne med, at grise har samme smertetærskel som mennesker, så når vi hos grisene ser den meget

I modsætning til andre dyr som f.eks. hunde ændrer grise ikke deres åndedrætsmønster fra hurtige svage til langsomme dybe indåndinger under varmestress, og de kommer derfor ikke af med så meget varme via fordampning fra luftvejene

Det betyder, at grisene let bliver varmestressede, når temperaturen bliver sommerlig. Konsekvenserne ved varmestress kan være alvorlige: Længere faringer, højere pattegrisedødelighed, mælkestop hos diegivende søer, nedsat foderoptag og i sidste ende kan søerne dø af varmestress. Det er også sandsynligt, at ihjellægning hænger sammen med varmestress i den forstand, at en varmestresset so er mere urolig, hvilket øger risikoen for ihjellægning.

I modsætning til andre dyr ændrer grise ikke deres åndedrætsmønster fra hurtige svage til langsomme dybe indåndinger under varmestress, og de kommer derfor ikke af med så megen varme via fordampning fra luftvejene.

røde farve - særligt på ørerne, eller deciderede sår og afskalninger af hud, så må man gå ud fra, at det påfører grisen smerte, forklarer hun. Grise og mennesker reagerer såmænd også ens, når forårssolen begynder at få magt. Malene Jakobsen fortæller:

- Vi observerede i pilotundersøgelsen (som gik over forår og sommer) generelt, at over 50 pct. af søerne havde alvorlige solskader på ørerne (sår og hud der afskaller). Vi har desuden bemærket, men ikke systematisk undersøgt, at grisene lå ude

og solede sig i maj måned på meget solrige dage.

Der kører nu forsøg, hvor forskerne kigger på variationen af solskoldning henover året, så man kan sammenligne mere systematisk.

Ikke enten-eller

Grise på friland har i dag allerede mulighed for afkøling, når det er varmt. Sølebad giver en hurtig og markant varmeafgivelse, og der er krav om adgang til sølebad, når temperaturen overstiger 15 grader. Men en mindre nedkøling, som det at

trække ind i skyggen, er et godt supplement til sølebadet.

Heidi Mai-Lis Andersen, akademisk medarbejder ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, er også tilknyttet pECOSYSTEM-projektet. Hun forklarer: - Man kan spørge: Er det ikke nok med adgang til sølebad? Men problemet er, at sølebad giver en meget høj varmeafgivelse, hvorimod skygge giver et mindre varmetab. Dermed giver man med skygge grisene en mulighed for at regulere: Er det lidt varmt, kan de gå i skygge, er det meget varmt, kan de sølebade. Så det er forskellige løsninger til forskellige temperaturer og altså ikke en erstatning for hinanden.

Desuden er der den sidegevinst, at når soen trækker ind i skyggen, følger pattegrisene med og undgår dermed solskoldning.

Flere grise i skyggen

Der er blandt forskerne glæde over de nye krav om skygge i brancheaftalen og roser til producenterne for at gå forrest i at nde løsninger. Dog er der et par betænkeligheder i forhold til passussen i aftalen om, at en hytte med åbninger i begge ender kan gøre det ud for skygge. Desuden kunne kravet om skygge udvides til andre grupper også:

- Alle vores forsøg bekræfter, at det her er en god ide. Det er super, at erhvervet går forrest, og de diegivende søer ligger først for, da de især er varmebelastede, men man kunne med fordel også lade det gælde de drægtige søer på drægtighedsfoldene, da varmebelastningen her også er høj. Kravet til skygge gælder i sommermånederne, men med et varmt forår kan der også opstå problemer med varmestress og solskoldning. siger Malene Jakobsen.

Camilla Mathiesen er kommunikationsmedarbejder i ICROFS.

Husk årets høst starter allerede nu!

Har du styr på rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets værste fjende: CMN kvik-killer med eller uden såmaskine. CMN kvik-killer fås i størrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve.

Skal frøukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ”Flex-weeder”, uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller højt har ingen betydning for CMN Flex-weeder.

CMN Flex-weeder fås i 3–20 m arbejdsbredde.

Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.

CMN Radrenser til alle rækkeafgrøder fra 20-75 cm. Vandret gennemskæring, stor frihøjde. Kan leveres med eller uden såmaskine, frontmontering, eller kamerastyring.

MARKED MAD

8 MIA. KR 2,1 MIA. KR 1,3 MIA. KR 0,2 MIA. KR 0,4

AF TORE JØRGENSEN

INDEHAVER AF HERSLEV BRYGHUS

MERE END ØL...

På vores marker omkring Herslev Bryghus i Lejre græsser en ok Angus-kvæg. Carsten og en ok elever fra den socialøkonomiske virksomhed Østagergård fodrer køer og kalve med kornresterne fra vores ølproduktion – mask. Kvæget elsker det – og masken giver saftigt kød. Kvæget kvitterer også ved at bidrage til en frugtbar jord. Jorden giver os bedre korn og - i sidste ende bedre øl. Det er vi stolte af.

Den sociale dimension giver mening. Når eleverne er med til at lukke køerne på græs om foråret og 1.000 nysgerrige kigger på – så ranker de ryggen.

Når vi har brygget øl, er der også andre rester – restøl. Karen og Kristian fra Herslev Grønvirke får disse rester, og de forædler dem til smagfuld øl-eddike, som de bl.a. sælger til Michelin-restauranter i København.

“Den sociale dimension giver mening. Når eleverne er med til at lukke køerne på græs om foråret og 1.000 nysgerrige kigger på –så ranker de ryggen.

Sædskifte, kvæg, græs og korn, giver plads til mere end bygmalt til bryggeriet. Rug og hvede af gamle kornsorter bliver til mel på Østagergård. Fra næste høst kommer der også havre i øllet.

Herslev Bryghus, Østagergård og Herslev Grønvirke har dannet ’En del af Herslev’. Et partnerskab, der er en investering i ere lokale kvalitetsfødevarer, mere liv på landet, en bedre ressourceudnyttelse, social ansvarlighed og et rigere samfund for ere. Og alt på basis af noget, vi allerede har, men som vi på Herslev Bryghus ikke kan give værdi alene. Græs, mask og restøl! For mig er det sund fornuft at holde hus med det, man har.

’En del af Herslev’ har fået os til at se helt nye muligheder. For vi har jo i virkeligheden så meget, når vi skaber nye forbindelser til andre fødevareproducenter. I vores partnerskab har vi samlet set stærke kompetencer i fødevareproduktion, biler der kører varer til København, mask, restøl, hænder som gerne vil yde, jord, stærke netværk, sans for smag og innovative idéer.

I Vermont i USA er der over de seneste år groet omkring 24 lokale food hubs frem. Vi er i gang i Herslev og byder gerne til dans – over en god øl!

DagligvarehandlenFoodservice

Kilde: GfK ConsumerScan & Danmarks Statistik

Dagligvarehandlen

Online og abonnement

Spc. handel og gårdbutikker ect.

Minimarkeder, 7-eleven m.m.

SuperBrugsen, Irma, Løvbjerg, Meny, Spar, Edeka, ABC Lavpris, Kvickly, Føtex, Bilka, A-Z, Aldi, Netto, Fakta, Lidl, Kiwi, Rema 1000.

Online handel Nemlig.com, Aarstiderne, coop.dk, Skagenfood, Retnemt.dk, Irmatorvet, bilka.dk, Osuma, matas.dk

Specialhandel Helsekost, grønthandler, torv/marked, kaffe/the butik, blomsterbutik, bager, osteforretning, chokoladeforretning, Parfumeri, Matas

Minimarkeder DagliBrugsen, Irma City, Din Købmand, Focus Edeka, Merko, Let-Køb, LokalBrugsen

Andre Tankstationer, 7-eleven, Normal, Magasin, Illum

Netsalget er den nye joker

Aarstiderne har overhalet Irmas salg af økologi, og markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg, betegner onlinesalget som den nye joker

DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT

Selv om Irma ynder at kalde sig verdensmester i at sælge økologi, må dagligvarehandlens gamler agtværdige dame se sig overhalet af Aarstidernes onlinesalg.

”Det er fantastisk at opleve, at danskerne i den grad bakker op om økologien. Der er kommet et større udvalg af økologiske varer på hylderne, og forbrugerne kvitterer med at fylde mere og mere økologi i deres indkøbsnet.

Man må næsten knibe sig selv i armen, når man konstaterer, at det økologiske salg i dagligvarehandlen i 2016 voksede med 14 pct.. Væksten i salget af frugt og grønt imponerer endnu engang, og jyderne overrasker alle med en økovækst på hele 38 procent.”

Sådan indleder Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, det nye markedsnotat, som foreningen er i færd med at opdatere med de nyeste tal for salget til detailhandel og foodservice.

Online-salget har rundet milliarden

Henrik Hindborg hæfter sig i denne forbindelse ved, at tallene for 2016 for alvor viser, at onlinesalget af fødevarer er ved at udvikle sig til den nye joker i dagligva-

Her købte danskerne deres økologiske fødevarer i 2016

Netto er ifølge GfK den kæde, der havde den største andel af den økologiske omsætning i 2016. Således stod Netto for 15 pct. af den samlede økologiske omsætning i 2016. Efter Netto følger SuperBrugsen, Rema 1000 og Kvickly, mens aarstiderne.com, som for første gang er med i statistikken, har kilet sig ind mellem Irma og Føtex med en markedsandel på 6,4 pct.

rehandlen. På bare ét år er salget fordoblet og passerer én milliard kroner. At netsalget har fået en større tyngde illustreres bedst af Aarstiderne, som med en andel på 6,4 procent kiler sig ind mellem Irma og Føtex, som har andele på henholdsvis 4,9 pct. og 8,8 pct. I markedsnotatet sætter Annette Hartvig, adm. direktør Aarstiderne, følgende ord på udviklingen: ”Vores salg vokser med tocifrede vækstrater, og det, forventer vi, fortsætter. Aarstiderne er en 100 procent økologisk/biodynamisk virksomhed, og det er vi også i fremtiden. Hos os går udviklingen i retning af ere unikke økologiske råvarer og en udvikling af komponenter, der kun kan ndes i vores kasser og ikke

sælges andre steder. Min vurdering er, at salget af økologi generelt vil vokse, når ere danskere får større viden om, hvad økologien står for, og hvorfor det er den holdbare vej til fremtidens fødevaresystem. Det vil lede til større efterspørgsel, og den udvikling er allerede godt i gang.” Til sammenligning har coop.dk og nemlig.com en markedsandel på hhv. 1 pct. og 0,5 pct., og selv om det har knebet med indtjeningen, ser Jack Enevoldsen, kategori-direktør hos nemlig.com, optimistisk på fremtiden: ”Vi oplever, at vores kunder, uanset om de bor på Sjælland, Fyn eller Jylland, er meget økologiorienterede, og derfor satser vi massivt på området, og det samlede salg har i dag nået et ot tocifret niveau.”

PostNord-a løsere er på plads

Danske Fragtmænd, Ekspres og Jet Pack overtager fragten af fødevarer fra et par hundrede små og mellemstore fødevareproducenter, når PostNord stopper sin landsdækkende omdeling 1. juli

TRANSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mange løsninger har været i spil rundt om hos de mange økologiske fødevareproducenter, som risikerede at komme alvorligt i klemme, når PostNord dropper distributionen af deres fødevarer med udgangen af juni.

Men i sidste øjeblik lykkedes det at nde frem til en håndfuld rmaer, som tilsammen kan sikre, at økologiske sk, grøntsager og kolonialvarer også fremover nder frem til dørtrinnet hos de private kunder.

Thomas Nielsen, direktør for Jel-

ling Naturkød, har stået i spidsen for arbejdet med at nde et fælles setup, som kunne tilgodese est mulige af producenterne, og han håber, at den vifte af transport rmaer, som er blevet rundsendt i en mail til et par hundrede producenter, vil være i stand til at løfte opgaven.

- Det drejer sig i første omgang om Danske Fragtmænd, Ekspres og Jet Pack, og til september kommer også DAO og Coolrunner på banen.

Når det sker, håber Thomas Nielsen, at det er muligt at nå ud til alle hjørner af landet, men han mener samtidig, at fødevare-producenterne må være forberedt på visse indkøringsproblemer.

Der kommer børnesygdomme

- Der vil helt sikkert være nogle børnesygdomme i starten, og nogle producenter bliver nødt til at gå på kompromis med deres krav, siger Thomas Nielsen, som selv har testet Jet Pack med godt resultat gennem to uger.

- Men de har opsamlingssted i Brande. Andre rmaer har opsamlingssteder andre steder, og jeg tror,

Thise Mejeri har stor udvidelse

på tegnebrættet

En udvidelse på op mod 4.000 kvadratmeter

skal i løbet af tre- ire år skabe bedre rammer for de ansatte og geare mejeriet til fortsat vækst

MEJERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fortsat vækst på hjemmemarkedet og de nære eksportmarkeder har gjort pladsen for trang på Thise Mejeri. Derfor bliver gravemaskinerne snart kørt i stilling til en større udvidelse på af mejeriet.

I øjeblikket venter Salling-mejeriet på, at Skive Kommune skal vedtage et kommuneplantillæg, som gør det muligt at indlemme yderligere tre ha til fremtidig bebyggelse, så Sallingmejeriet samlet disponerer over 5,9 ha.

Ifølge mejeridirektør Poul Pedersen er det på høje tid, at mejeriet udvider, men i første omgang er der kun lagt planer for en mindre del af området.

- Vores seneste store om- og tilbygning sluttede i 2009, men det begyndte allerede at knibe med pladsen i 2012-2013, siger Poul Pedersen.

Jørgen Nielsen fra Skee Is er en af de mange økologiske producenter, som håber, at de nye aktører kan løfte distributionsopgaven efter PostNord.

at små rmaer skal være klar til at pulje deres varer og selv transportere dem til et lokalt opsamlingssted, siger Thomas Nielsen.

Efter hans vurdering er det ikke realistisk at forvente helt den samme ntmaskede daglige distribution i alle egne af landet, som PostNord tilbød, og efter hans vurdering må rmaer med få pakker formentlig indstille sig på, at der bliver tale om interval-inddelte priser, hvor produ-

center eller grupper af producenter kan forhandle sig frem til fordelagtige priser.

Om de matcher PostNords hidtidige priser, er en anden sag.

Ønsker du at strikke din egen løsning sammen, er der hjælp at hente hos Fødevarestyrelsen, som har publiceret en liste over alle fragt rmaer, som er godkendt til at køre med fødevarer.

Spisemærket i fokus på Bite Copenhagen

Når Bite Copenhagen for første gang løber af stablen den 24.-25. august 2017 i Forum, vil bl.a. Økologisk Landsforening og Hotel- og Restaurantskolen være til stede og sammen slå et slag for det økologiske spisemærke, som netop er blevet uddelt for 2000. gang.

Bite Copenhagen vil bruge den nye, ambitiøse internationale fødevaremesse som platform for at gøre landets professionelle madhåndværkere i hotel-, restaurant- og café-segmentet bevidste om, at danskerne i stigende grad efterspørger økologi på menuen, når de spiser ude, skriver Fødevarefokus.dk.

Pendlere svigtede økologisk madbutik

CONVENINCE: The Foodstall nåede kun at holde åbent i 14 måneder på banegården i Vejle, inden de fynske ejere valgte at dreje nøglen.

Sund økonomi og akutte behov På det tidspunkt havde mejeriet en noget anstrengt økonomi, men de seneste re-fem år er omsætningen næsten fordoblet, og Poul Pedersen øjner ikke mindst gode muligheder for at øge eksporten af ost i de kommende år.

Væksten har sikret en sund økonomi, men den har også skabt et akut behov for mere plads til både lager, produktion og personalet i administrationen, hvoraf ere sidder i en mindre container-landsby bag mejeriet.

- Vi har inddraget alle mødelokaler i administrationen, og hvis en medarbejder ikke er på arbejde, kan han være sikker på, at en anden benytter arbejdspladsen. Så rammerne er ikke gode nok, og vi har længe trukket på gode medarbejderes tålmodighed, siger Poul Pedersen, som glæder sig til, at der igen bliver samling på tropperne.

Nyt højlager har topprioritet

Byggeriet bliver lavet efter en prioriteret liste.

- Det, der bedst kan betale sig for os, er at etablere et nyt højlager til emballage, og det bliver det første, vi går i gang med – formentlig i begyndelsen af 2018.

Stor vækst og positive forventninger til fremtiden, får Thise Mejeri til at planlægge en større udviddelse, som både omfatter produktion, lager og kontor.

I dag lejer Thise 3500 kvadratmeter lager til emballage hos Skive

Stykgodscenter, og hver dag er det nødvendigt at hente to træk emballage for siden at fragte den overskydende emballage retur, da der ganske enkelt ikke er plads til den på mejeriet.

Ifølge mejeridirektøren er det en meget omkostningstung transport, som han ser frem til at slippe for.

Næste år skal der desuden etableres et biomassefyr, som benytter affaldstræ som brændsel i stedet for naturgas.

- Det skal forsyne mejeriet med damp, og det er en bedre løsning både økonomisk og miljømæssigt, siger Poul Pedersen.

Behov for nyt osteri

Næste etape skal give mere plads

til administrationen, men ifølge Poul Pedersen har mejeriet også en udvidelse af selve produktionen på tegnebrættet. Den bliver nødvendig, når det nuværende osteri og dele af ostelageret bliver inddraget til produktion af friskmælk- og surmælksprodukter.

- Det betyder, at vi skal bygge et nyt osteri og et nyt ostelager, men vi benytter det samme inventar.

Thise Mejeri har netop investeret fem mio. kr. i et nyt lager til Vesterhavsost, og salget af den populære ost løber stærkt – både på hjemmemarkedet og i udlandet.

Poul Pedersen har især store forventninger til yderligere fremgang på de nære udenlandske markeder.

- Jeg tror, at den største vækst for de økologiske producenter i de kommende år vil ske i udlandet.

Ifølge en af de to ejere, Bjarke Arndal, var der ganske enkelt for få vejlensere, som k smag for sortimentet af friske salater, sandwich og juicer, men The Food Stall driver fortsat tre økologiske caféer i Odense.

Arla tvunget til at jerne video for øko-mælk

STORBRITANNIEN: Den britiske myndighed The Advertising Standards Authority (ASA) har tvunget Arla til at trække en reklamevideo for økologisk mælk tilbage i Storbritannien. Ifølge Farmers Weekly mener ASA ikke, at Arla dokumenterer de påstande, som koncernen fremsætter i reklamen. I reklamen nævnes det f.eks., at ’økologi er godt for jorden,’ uden det dokumenteres tilstrækkeligt, skriver mediet. Afgørelsen møder kritik fra de britiske landmænd gennem organisationen National Farmes Union, som mener, at ASA har tolket reglerne meget stramt, ligesom de mener, at ASA bryder med tidligere kutyme.

Per Kølster med i nyt ekspertpanel

GASTRONOMI: Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster er blandt de 19 pro ler fra restaurations- og fødevarebranchen, som er udpeget til et nyt ekspertteam, som skal komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan dansk gastronomis fulde potentiale kan udnyttes. - Vi kan udnytte det momentum, som dansk og nordisk gastronomi i øjeblikket oplever, endnu bedre, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ved udnævnelsen.

Livskraften spirer på Østagergård

På 25 år har Østagergård via knopskydning udviklet sig fra et konventionelt svinelandbrug til et multifunktionelt socialøkonomisk landbrug med 70 elever

SOCIALØKONOMI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er midt på formiddagen, da avisen besøger Østagergård i landsbyen Jystrup mellem Ringsted og Roskilde. Landsbyen har ca. 500 indbyggere, så de 40 elever, der er tilknyttet selve hovedgården på det socialøkonomiske landbrug og bor i forskellige botilbud inden for en radius af tre km, fylder på ere måder meget i bybilledet.

Nogle arbejder i den lokale brugs, som forhandler biodynamisk brød og mel fra Østagergård.

I en stor villahave i udkanten af Jystrup er et hold elever fra Østagergårds ’grønt anlæg-hold’ i færd med at slå græs, klippe hæk og beskære træer og buske i en privat have.

Andre er i sving i mølleriet eller på gartneriet på en af de tre gårde, som tilsammen danner rammen om elevernes alsidige arbejdsliv.

En integreret del af lokalsamfundet -Vi er blevet en integreret del af lokalsamfundet, og på den måde er vi med til at revitalisere byen, og Østagergård er i dag en vigtig del af livet i det lokale samfund. Det giver eleverne et ideelt øvelsessted før overgangen til det store samfund, siger Carsten Hansen, forstander på Østagergård, hvor han har boet sammen med hustruen, Marianne, i 32 år.

Det tætte samspil med landsbyen har skabt en stor veneration for gården og dens produkter hos lokalbefolkningen.

Landbruget er ideelle rammer

Carsten Hansen beskriver et biodynamisk landbrug som den optimale platform for arbejdet med at ruste ’unge med særlige behov’ til et voksenliv, hvor de bedstfungerende kan se frem til en form for exjob, mens hovedparten af dem vil have behov for at være tilknyttet en form for bofællesskab, når de forlader Jystrup efter typisk tre- re år.

-Det, menneskelivet handler om, er netop at være en del af et fællesskab, og det får du gratis foræret på et landbrug, hvor det er muligt at nde job til alle, og vi prøver at bruge landbruget i alle dets yderste strenge i forhold til den socialøkonomiske virksomhed, vi driver, siger Carsten Hansen.

Han oplever, at de seneste årtiers voldsomme effektivisering af dansk landbrug har presset ’Østagergårds unge’ ud af landbruget.

Et landbrug med mange ansigter

Den fondsejede, socialøkonomiske virksomhed Østagergaard har en stor bestand af kødkvæg af racen Angus, og dyrker i alt 125 ha korn plus arealer med naturpleje og græs fordelt på tre ejendomme.

Ansatte: 55

De ca. 70 elever kommer fra hele Sjælland

Eleverne kan arbejde i: Mølleri

Industrikøkken/bageri

Gårdbutik

Snedkeri

Gartneri

Grønt anlæg

Naturpleje

Både han og hustruen Marianne Hansen er læreruddannede, og da de overtog Østagergård i 1985 var det netop drømmen om at kombinere landbruget med undervisning af unge mennesker, som var deres drivkraft.

Stille og rolig vækst

De første år var der ganske få elever, men den socialøkonomiske virksomhed har udviklet sig løbende og er vokset ved knopskydning i takt med, at der har været penge til nye initiativer.

Personalegruppen omfatter i dag 55 ansatte med mange kompetencer, og i kraft af det store antal elever er det lykkedes at skabe et attraktivt ungdomsmiljø for eleverne, hvoraf de este kommer fra specialskoler og benytter et ophold på tre- re år som forberedelse til et voksenliv.

-Vores elever tilhører en gruppe af borgere, som i den grad er bekymrede for fremtiden på grund af alle de ting, de hører via medierne, så det giver god mening for dem at arbejde med bæredygtigt landbrug, siger forstanderen.

Hans erfaringer viser, at den livsøvelse, det er at være med til at få en landbrugsvirksomhed til at fungere 365 dage om året, i den grad er livsudviklende.

-Landbrugskulturen er guld værd. Alle elever kan nde en rolle, hvor noget bliver vigtigt og betydningsfuldt, og vores unge er pavestolte, når de går i Brugsen og ser vores varer på hylderne.

Gårdmølleriet maler lere bundlinjer sorte

Der er masser af manuelt arbejde med at afveje og pakke poserne med mel, og efterspørgslen er så stor, at mølleriet efter kun to års drift er blevet for lille

-Så skal I have høreværn på, siger Frederik Ørting, inden han tænder for stenkværnen i Østagergårds lille hjemmebyggede gårdmølleri, der er indrettet i et hjørne af gårdens maskinhus.

Mølleriet danner rammen om fem-seks elevers daglige arbejdsliv. De pakker ordrer på størrelser helt ned til nogle få poser.

Eleverne forsyner sirligt hver enkelt pose med etiket, inden de skovler nymalet mel i posen, indtil et lille

“

Det er vigtigt, at alt, hvad vi producerer, er dyrket her på gården, så vi er sikre på, at det er dyrket og forarbejdet i overensstemmelse med de biodynamiske principper.

CARSTEN HANSEN, FORSTANDER ØSTAGERGÅRD

Det manuelle pakkearbejde i mølleriet giver en meningsfuld beskæftigelse for eleverne, og selv om timelønnen er lav er den faglige stolthed fuldt på højde med den, man kan møde på andre virksomheder.

elektronisk blip indikerer, at vægten har rundet 1000 g.

-Der må godt komme lidt ekstra i, men ikke for meget, forklarer en af eleverne.

Pædagog Frederik Ørting blev ansat for to år siden, lige efter at mølleriet var indrettet, og en af hans opgaver har været at sørge for afsætningen.

-Jeg tog en passer og tegnede en cirkel med en radius på 20 km, og så tog jeg afsted med nogle poser mel under armen, og i dag leverer vi til

ere lokale brugser, hvor kunderne gerne vil betale 20-35 kr for et kg af vores mel.

Mølleriet er for lille

Mølleriet leverer også til Coops ’Lokale Varer’, som gør det muligt for butikker fra hele landet at bestille gårdens mel og havregryn, og ifølge Frederik Ørting er det dejligt at producere lidt større ordrer.

-Men vi afsætter hovedparten lokalt.

Faktisk går salget så godt, at Carsten Hansen, der er forstander på Østagergård, planlægger at udvidde mølleriet.

-Men det er vigtigt, at alt, hvad vi producerer, er dyrket her på gården, så vi er sikre på, at det er dyrket og forarbejdet i overensstemmelse med de biodynamiske principper, siger Carsten Hansen, som stadig mest af alt betragter sig selv som landmand. Han har specialiseret sig i at dyrke gamle robuste kornsorter som ølandshvede og spelt, dackehvede, purpurhvede og ere rug-sorter. Salget af mel og brød via de lokale butikker sætter ikke kun spor på den bundlinje, der fremgår af årsregnskabet; ifølge Carsten Hansen bidrager arbejdet med korn og kerner også til den sociale bundlenje, der kan a æses i elevernes selvopfattelse og livskvalitet.

De ansatte på Østagergård har selv indrettet mølleriet, hvor faglærer Frederik Ørting (i midten) dagligt får hjælp af seks elever, som manualet afvejer og pakker poserne med biodynamisk mel til gårdens mange kunder.

Intet landbrug uden en hest, siger forstander på Østagergård, Carsten Hansen, som driver et alsidigt land-

Herslev skaber fødevareklynge

Gårdbrygger Tore Jørgensen er i færd med at skabe et symbiotisk samarbejde med fødevareproducenter, som hjælper hinanden på lere fronter

FØDEVAREKLYNGE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fødevareproducenter kan både skabe øget bæredygtighed og en bedre bundlinje ved at gå sammen og etablere lokale klyngesamarbejder, hvor de ud over at udveksle næringsstoffer, restprodukter og viden også hjælper hinanden med at markedsføre og afsætte de færdige produkter.

Det er grund loso en bag det nye midtsjællandske klyngesamarbejde, der bliver præsenteret som ’En del af Herslev – fælles om mere’. Initiativtager til klyngen er Tore Jørgensen. Han driver Herslev Bryghus, som ligger nordvest for Roskilde.

Klyngen omfatter i øjeblikket tre producenter, men ere er på vej, og bryggeriejeren tror så meget på ideen, at han tidligere på året ansatte Tina Unger. Hun skal fungere som dynamo for udviklingen af det nye madsamarbejde, der stadig er så ungt, at det endnu ikke er lagt i faste rammer.

Giver mening for alle parter Tina Unger har tidligere fungeret som klima- og bæredygtigheds-koordinator i Lejre Kommune, hvor hun fortsat arbejder en dag om ugen. Det job har givet hende et bredt kendskab til de økologiske producenter i området, og hun pointerer, at det er helt afgørende for klyngesamarbejdets succes, at det giver mening for alle parter.

- Derfor har vi ikke lavet en fast ramme for, hvordan samarbejdet skal foregå, men det er ambitionen at præsentere et bredt udvalg af kvalitetsfødevarer og gøre dem tilgængelige for folk, siger hun.

I første omgang sigter Herslevklyngen mod at få varerne solgt via detailbutikker, gårdbutikker samt caféer og restauranter, som går op i økologi og bæredygtighed.

Tina Unger og Tore Jørgensen præsenterer de første produkter fra den nyetablerede fødevareklynge på markedet i Roskilde i denne weekend, og de forventer i nær fremtid at kunne supplere sortimentet med både svinekød og grøntsager.

- Det er i forvejen i København- og Roskildeområdet, at Herslev Bryghus står stærkest, og det er også her, vi regner med at sælge de este af klyngens produkter, supplerer Tore Jørgensen.

Symbiotisk samarbejde

Klyngesamarbejdet har allerede sat de første aftryk på driften af landbruget bag Herslev Bryghus. Når Tore Jørgensen hælder maltbyg i brygkarret, stammer kornet stadig fra hans egne marker, men det er ikke længere ham selv, der dyrker det.

I erkendelse af, at hans egne kompetencer er størst inden for bryggerifaget og markedsføring og distribution af de færdige produkter, har han indledt et tæt samarbejde med det socialøkonomiske landbrug Østagergård, der driver landbrug i både Jystrup og Lejre, som nu dyrker markerne, og det samarbejde fungerer til begges tilfredsstillelse.

Driften lyder sammen

- Det er Østagergård, som har dyrene og dermed også den nødvendige gødning til at dyrke korn, så det giver god mening, at de står for dyrkningen, forklarer den sjællandske mikrobrygger.

Til gengæld er det slut med at gøde

Stærk fælles distributionsstreng

Landbrugskulturen er guld værd. Alle

CARSTEN HANSEN, FORSTANDER ØSTAGERGÅRD

DISTRIBUTION: Mens mange af landets økologiske fødevareproducenter med direkte salg i disse uger kæmper for at nde en alternativ distributionskanal til PostNord, kan medlemmerne af Herslev-klyngen lukrere på, at Herslev har opbygget tætte relationer og allerede har etableret egen distribution til et stort antal kunder i Roskilde og Københavns-området.

- Det handler ikke kun om transport, men også om hvordan hele logistikstrengen bliver gennemtænkt, så vi kan sikre, at dyrene bliver slagtet, så kødet er modnet på det tidspunkt, hvor kunden skal bruge det, siger Tore Jørgensen.

Herslev-klyngen

’En del af Herslev – Fælles om mere’ tæller aktuelt:

Herslev Bryggeri: Øl Østagergård: Mel Havregryn Angus kød Herslev Grønvirke: Eddike Ketchup Sennep

Herslevs marker med masken, der er et kornrestprodukt fra brygningen, da den har langt større værdi som fodertilskud til Østagergårds køer.

- Vi har lavet en virksomhedsaftale, hvor vi i fællesskab laver markplaner, så der er korn både til Østagergårds foder, mel og havregryn og til vores øl. På denne måde yder vores og deres drift sammen, siger Tore Jørgensen.

Set fra hans skrivebord kan samarbejdet mellem producenterne i en klynge strikkes sammen på mange måder, så længe det giver mening for begge parter.

Klynge sikrer nyt øvelsesterræn For eleverne på det socialøkonomiske landbrug Østagergård rummer det nye samarbejde mange interessante perspektiver, da det ifølge forstander Carsten Hansen giver dem et helt nyt øvelsesterræn og styrker institutionens arbejde med inklusion. Klyngesamarbejdet bidrager dermed til at skabe øget social bæredygtighed, og det er også et element, som indgår i værdigrundlaget bag klyngen.

- Vi kan tilføre dygtig produktion og pædagogik, og Herslev kan tilføre en liberal virksomhed, som bygger på det samme værdigrundlag, som vi gør, og som kan danne rammen for vores elever, der skal ud i arbejdslivet, siger Carsten Hansen. Det tredje medlem af klyngen er Herslev Grønvirke, som bl.a. laver eddike på basis af ølrester fra Herslev.

Gårdbutik bliver udstillingsvindue - Vi er ved at skabe en fælles identitet, og det er altid nemmest at sælge de produkter, hvor vi har hjertet med, siger Tore Jørgensen.

Når han har lokal honning i butikken, forsvinder den hurtigt fra hylderne, mens ikke-lokal honning får lov til at stå i længere tid.

I takt med at klynger får ere varer i sortimentet er det tanken, at Herslevs hyggelige café-butik skal fungere som et udstillingsvindue for klyngens produkter, men hurtig vækst er ikke et mål i sig selv.

- Det gode samarbejde er det centrale, og nu handler det om at konsolidere de nuværende medlemmer, siger Tore Jørgensen.

Når Herslev har taget teten i den sjællandske klynge, skyldes det ifølge Tore Jørgensen, at bryggeriet i forvejen er kendt af mange, og at sidste års omsætning på 20 mio. kr. genererede et overskud på 1,5 mio. kr. som gør det muligt at investere penge i udviklingsarbejdet.

I øjeblikket kommer de producenter, som arbejder sammen, fra en radius på 25 km, og Tina Unger peger på, at der bør være plads til mange tilsvarende klynger rundt om i landet.

- Jeg regner helt klart med, at det er en ide, der kan kopieres af andre, siger hun.

Svindel med europæisk majs og soja til USA

EU holder skarpt opsyn med de lande, hvor risikoen for svindel er størst, men det er umuligt helt at gardere sig mod svindel med økologi, oplyser Fødevarestyrelsen

SVINDEL

AF JAKOB BRANDT

Washington Post har i løbet af foråret afsløret ere eksempler på noget, der mest af alt ligner systematisk svindel med importeret fodermajs og soja fra Europa.

Ifølge dokumenter, som avisen er kommet i besiddelse af, ændrede et parti på 18.000 ton konventionel majs og soja på forunderlig vis status på turen fra Ukraine via Tyrkiet, så skibslasten pludselig var blevet økologisk (USDA Organic-certi ceret), da skibet lagde til kaj i Californien i december 2016.

Da svindlen blev afsløret, havde mange amerikanske økologer brugt store dele af partiet som foder til deres dyr. Samtidig har en mangedobling af importen af økologisk majs og soja fra Tyrkiet ifølge Washington Post fået priserne på amerikansk majs og soja til at falde med ca. 25 procent.

Men selv om Danmark importerer økologiske varer fra både Ukraine, Rumænien og Tyrkiet, som ifølge den amerikanske avis er involveret i USAsvindlen, er den danske kontrol ifølge Robert Lind fra Fødevarestyrelsen mere effektiv, at danske økologer ikke behøver at være nervøse over at fodre deres dyr med økologisk majs og soja, som bliver importeret til Danmark.

- Men vi kan aldrig gardere os hundrede procent mod decideret svindel, så det er vigtigt, at importørerne også tager et ansvar og har den kritiske sans med, når de køber deres råvarer i udlandet, siger Robert Lind.

Er råvarerne meget billige, eller kommer de fra en helt ny eller

ukendt producent, er der måske grund til at lave et ekstra tjek af dokumentationen bag partiet, eller få lavet regelmæssige pesticidanalyser på et akkediteret laboratorium, lyder rådet fra de danske myndigheder.

EU har kig på svindel irma Fødevarestyrelsen var ikke bekendt med den seneste amerikanske svindelsag, før Økologi & Erhverv sendte artiklerne, men ifølge Robert Lind er EU bekendt med rmaet Hakan Organics, som ifølge Washington Post stod for udskibningen af majsen og sojaen til USA.

- Så sent som på det seneste møde i Den Stående Kommite For Økologisk Landbrug blev rmaet nævnt, men jeg ved ikke, om det var på grund af afsløringerne i USA, som kom tre dage før mødet, siger Robert Lind.

For bl.a. at bekæmpe organiseret svindlen deltager han sammen med repræsentanter fra de øvrige medlemslande i EU årligt i fem-seks møder, hvor de løbende diskuterer, om det er nødvendigt at foretage konkrete skridt på baggrund af oplysninger fra OFIS (Organic Farming Information System), som registrerer alle pesticidfund, hvor der er mistanke om brud på EU-reglerne for økologi.

Lasten steg 25 mio. kr. i værdi

For svindlere kan det være en ganske lukrativ forretning at fuske med eksportpapirerne på store partier foderkorn, og ifølge Washington Post steg prisen på en enkelt skibsladning til USA med ca. 25 mio. kroner, og avisen har kendskab til yderligere to tvivlsomme transporter.

Hvor de ekstra penge havner, er et mere usikkert spørgsmål, men det er ikke første gang, at det sydøstlige hjørne af Europa bliver afsløret som

TRACES NT gør det vanskeligere at svindle

KONTROL: For at sikre en nemmere og mere effektiv kontrol indfører EU i år TRACES NT, som står for Trade Control Expert System New Technology. Systemet tages i første omgang i brug ved import af økologiske produkter og certi ceret træ fra 1. september, og ifølge Robert Lind fra Fødevarestyrelsen vil det digitale system være med til at gøre det vanskeligere at svindle med importen af økologiske varer.

- Med TRACES NT bliver svindel vanskeligere, fordi eksportcerti katerne bliver født i et lukket digitalt system, hvor alle aktører er forhåndsgodkendt, så der er ikke længere nogle løse papirer, som agrer rundt, siger Robert Lind.

På den måde vil det altid være muligt at efterkontrollere, om økologien er ægte, og på Fødevarestyrelsens hjemmeside kan virksomheder få adgang til systemet og blive oprettet som bruger. Via et træningsprogram er det desuden muligt at øve sig i at bruge systemet, inden der bliver skrevet under på konkrete importordrer.

I fremtiden skal TRACES NT også være i stand til at håndtere EU’s nye digitale signatursystem, og det er meningen, at alle funktioner fra det oprindelige TRACES efterhånden vil blive overført på TRACES NT.

25 millioner kr. Så meget kunne svindlere tjene ved at fuske med papirerne, så et parti majs og soja skiftede status fra konventionelle til økologiske råvarer under transporten fra Europa til USA. Foto: Colourbox

udgangspunkt for lignende alvorlig skandalesager, som på kort sigt kan undergrave den høje tillid, som de este forbrugere har til de økologiske fødevarer.

I 2011 optrevlede de italienske myndigheder en større sag om organiseret svindel med ’økologiske’ råvarer, som blev solgt til ere europæiske lande. Sagen der k navnet ’Den bestøvlede kat’ udløste ere fængselsdomme og afslørede, at de kriminelle bagmænd havde bestukket ere centrale embedsmænd for at kunne forfalske eksportpapirerne.

EU holder øje med svindlerne Men ifølge Robert Lind drejer langt de este forsøg på svindel sig om fo-

derstoffer, og den danske stikprøvekontrol afslører kun ganske få fund af pesticider i både korn, frugt og grønt, og der er ofte tale om så små mængder, at der formentlig er tale om ’smitte’ fra konventionelle marker, hvor vinddrift kan have ført pesticider ind over økologiske afgrøder.

- EU-Kommissionen har de seneste tre- re år haft meget fokus på pesticidfund, og alle lande har pligt til at indrapportere fund over landegrænser til OFIS, så andre lande kan tage hånd om sagen, siger Robert Lind.

I store sager, hvor der er tale om bevidst snyd, følger EU op på sagerne, og de involverede lande bliver afkrævet dokumentation for, hvilke

EU holder ekstra øje med økologi fra tre lande

IMPORTKONTROL: På grund af ere fund af pesticidrester i økologiske varer indførte EU i januar 2016 særlige forholdsregler for import af økologiske foderstoffer fra ti euroasiatiske lande. Det omfattede et krav om 100 procent kontrol inkl. pesticidanalyse af hvert parti af økologiske foderstoffer fra de pågældende lande.

Ifølge Robert Lind fra Fødevarestyrelsen havde den ekstra kontrol en tydelig effekt, og listen er derfor i år blevet reduceret til kun at omfatte produkter fra Ukraine, Kasakhstan og Den Russiske Føderation, som indtil videre er underlagt ’EUs kontrolkampagne’ frem til udgangen af 2017.

Den øgede kontrol gælder også produkter, der bliver importeret til EU via disse lande, og importørerne må forberede sig på, at partierne først må markedsføres, når kontrollen er gennemført og ikke viser afvigelser.

Kontrollen omfatter bl.a.: Korn, diverse mølleriprodukter, malt, stivelse, olieholdige frø og frugter, halm og foderplanter, rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, tilberedt dyrefoder fx oliekager.

initiativer de har taget for at stoppe svindlen.

- Men i starten af en ny sag kan det ofte være vanskeligt at afgøre, om der er tale om bevidst svindel, så vi går ind i alle sager med samme metode.

På den måde håber myndighederne at kunne dokumentere, hvis der er problemer med et bestemt kontrolorgan eller en bestem virksomhed.

Vær kritisk opmærksom Robert Lind kan huske, at Urtekram på et tidspunkt har haft en politik om kun at handle med virksomheder, som de selv fysisk har besøgt, men han erkender, at produktionen og handlen med økologiske fødevarer i dag er så omfattende, at det er vanskeligt for importørerne at tage ud og besøge alle samhandelspartnerne.

- Vi kan hele tiden se, der kommer sager op – også nogen, der kan ramme Danmark, men jeg synes, at EU har en bedre importkontrol end USA. Og vi har en god kommunikation mellem medlemslandene, så muligheden for at svindle bliver mindre og mindre.

Omvendt erkender Robert Lind, at i takt med at det økologiske marked vokser, vokser også fristelsen for mellemhandlere til at udnytte situationen. Umiddelbart oplever Fødevarestyrelsen dog ikke, at der er voksende problemer med svindel, oplyser Robert Lind som afslutter med følgende råd til de danske importører:

- Vær kritisk opmærksom. Der er ikke kun venlige får derude.

Sommeren viste sig fra sin venlige side, da Kalø Økologisk Landbrugsskole åbnede en udvidet gårdbutik, hvor der nu er blevet plads til økologisk kød, og produkter fra andre økologiske producenter på Djursland, og med ca. 1.000 gæster skæppede det godt i kassen på den første åbningsdag..

Sol over Kalø

Over tusind gæster kiggede forbi, da landbrugsskolen i Kalø åbnede en ny og større gårdbutik, hvor eleverne er med bag disken

GÅRDBUTIK

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ude bag gårdbutikken bakser en Kalø-elev og underviser Helge Bülow med at få en melkværn til at fungere, men ellers klapper alt, da Kalø Økologisk Landbrugsskole sæsonåbner en ny og større gårdbutik, som for første gang tilbyder kunderne økologisk kød.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har en ud af fem bedrifter på tre år droppet det direkte salg, men at dømme efter tilstrømningen til Kalø på denne dag, er der stadig stor interesse for at handle direkte med producenterne.

Morten Erbs, der er forstander på landbrugsskolen, skønner, at ere end 1.000 gæster lagde vejen forbi. Mange tog en pause ved langbordene foran gårdbutikken og den udendørs kaffebar, hvor de kunne nyde stemningen, kaffe og kage og det gode vejr.

- Salgsmæssigt gik det rigtig godt,

Ny

Danpo er klar med ny stor satsning på økologiske kyllinger og fritgående kyllinger under navnet ’De Danske Familiegårde’

Sidste år overtog Danpo majoriteten af Sødam, som producerer økologisk

og det var en god dag for eleverne, siger Kalø-forstanderen.

Han glædede sig især over et godt salg af økologisk kød i gårdbutikken, som er indrettet i to små sammenhængende lokaler. Et med frugt og grønt samt brød og et med frost- og kolonialvarer.

Når der kommer mere gang i salget fra andre lokale producenter på Djursland, er det muligt at inddrage et tredje lokale.

Eleverne får nyttig viden

- Hvis det bliver en succes, er det ikke utænkeligt, at vi udbygger butikken. Så længe der er tale om lokale økologiske varer, er de interessante for os. Men det vigtigste er ikke at gårdbutikken tjener mange penge. Det vigtigste er, at gårdbutikken rummer læring for vores elever, siger Morten Erbs.

Ikke alle de elever, som avisens udsendte møder, er lige begejstrede for arbejdet med IT, markedsføring, afsætning og nansieringsplaner.

De er primært på Kalø for at lære at dyrke økologisk landbrug, men Morten Erbs er ikke i tvivl om, at mange af dem senere i uddannelsesforløbet eller i deres arbejdsliv vil indse, at skolen har givet dem en god teoretisk ballast, som gør det nemmere for dem at håndtere udfordringerne ved direkte salg.

- Vi ved, at der kommer en hverdag for mange af eleverne, hvor de

Kalø-eleverne havde en god dag bag disken, og skolen vurderer, at mange af dem får brug for erfaringerne fra gårdbutikken og teorien bag direkte salg, når de begynder at arbejde i landbruget.

får brug for nogle af de værktøjer, som vi har givet dem, siger han.

- Vi vil gerne vise lokalbefolkningen, at kvaliteten af det, vi laver på skolen og i skolens køkken, er tiptop.

Det er det primære, uddyber Lone Mølleskov, der er køkkenchef i skolens køkken, som dagligt producerer mad til 20-200 gæster.

Køkkenet spiller en vigtig rolle i forbindelse med gårdbutikken, som både sælger brød og marmelade, som bliver produceret på skolen.

- Det er produkter, vi i forvejen laver til eleverne, siger Lone Mølleskov, der betegner gårdbutikken som en nebengesjæft, der dybest set har størst værdi for eleverne.

position

Pulje støtter initiativer, der minimerer madspil

MADSPILD: Nytænkende aktører kan snart søge om tilskud på op til 500.000 kroner til projekter, der kan minimere madspild i alle led fra jord til bord. Fra spild af korn ude hos landmanden over fravalg af grimme grøntsager i butikkerne til gode gryderetter, der ender i skraldespanden derhjemme. Madspild ndes i mange former og mange steder. Derfor åbner miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) inden sommerferien igen for puljen til projekter, der kan minimere madspild. Det er anden gang, at puljen åbnes for ansøgninger. Første gang var i 2016, og projekterne fra dengang er nu ved at blive gennemført. I alt er der afsat 3.3 millioner kroner til puljen i 2017.

Coop

Schweiz åbner butik for le itarianere

SCHWEIZ: Coop i Schweiz har syd for Zürich åbnet det første supermarked for exitarianere, og selskabet har store ambitioner med den første butik i den ny kæde med navnet Karma, skriver Handelsbladet. Butikken er på blot 140 kvm., og en tredjedel af sortimentet er økologisk eller fairtrade. Ifølge Coop har konceptet et stort potentiale, da omkring 40 pct. af schweizerne betegner sig selv som exitarianere. Coop går dog lidt forsigtigt til værks, for verdens første veganske supermarkedskæde Veganz i Tyskland er i økonomiske problemer, skriver Handelsbladet.

Amerikanerne har fået smag for økologien

USA: Ifølge en ny survey, som er lavet af Organic Trade Association, købte amerikanerne i 2016 økologiske fødevarer for 286 mia. kroner. Det svarer til en vækst på 8,4 procent, mens det samlede fødevaremarked kun oplevede en vækst på 0,6 pct. Øko-andelen i USA er dermed oppe på fem procent, eller ca. halvt så meget som den danske, og for de este amerikanere er frugt og grønt de første økologiske varer, de begynder at putte i indkøbskurven.

fjerkræ, og nu ønsker Danpo at sikre sig en endnu større bid af markedet for såkaldte velfærdskyllinger. En forbrugerundersøgelse, som Danpo foretog i 2016, viste, at der er plads på markedet til meget mere dyrevelfærd, og ere andre producenter bejler netop til de kræsne forbrugere.

’Derfor er de nye kyllinger fra De Danske Familiegårde opdrættet med

stor omhu på danske gårde som velfærdskyllinger’, skriver Danpo i en pressemeddelelse om det nye kyllingebrand.

- Forbrugerundersøgelsen viste, at der er en stor del, som ønsker sig økologi og dyrevelfærd, men at det naturligvis også handler om pris. Derfor vil Danpo med det nye koncept imødekomme ønskerne med økologiske kyllinger foruden fritgå-

ende kyllinger, der har et lavere prispunkt, men stadig holder den høje kvalitet og den høje velfærd, siger Danpos administrerende direktør Mark Hemmingsen. jb@okologi.dk

Danpo rækker nu kløerne ud efter en større bid af det danske marked for veldfærdskyllinger.

TID & STED

29. juni - 1. juli. Landsskuet i Herning - med DM i hø og det nyeste om økologisk landbrug fra Økologisk Landsforening. Se landsskuet.dk/ for mere om Landsskuet.

Juli

11.-13. juli. Nordiskt kornseminar på Gotland Grönt Centrum, Roma. Se nærmere på gutekorn. wordpress.com/

August

7.-10. august. International vi-

denskabelig konference ” Forstå dyrenes adfærd ”. For alle, der arbejder professionelt med husdyrhold, med hensyn til opstaldning og management. Musikhuset i Aarhus.

Mere information samt en video om konferencen findes på: www. isae2017.com. Kontaktoplysninger: Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, tlf. 8715 7941. Arr: Aarhus Universitet i regi af International Society for Applied Ethology (ISAE).

September 23.-24. september. Konference om klima, økologi og merværdi i Odsherred . Aksen, Centervejen 91, Asnæs. Se mere på peter. arklint.dk/okoodsherred. Arr: Økologisk Odsherred.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Den selvforsynende familie. Bo Egelund. 208 s. 248 kr. Koustrup & Co. Bo Egelund og hans familie er 75 % selvforsynende. De dyrker frugt, bær, grøntsager og krydderurter i haven og holder husdyr (frilandsgrise, får og høns), og de har egen strømforsyning, jordvarme og brønd – og nogenlunde almindelige arbejdsliv som hhv. praktiserende læge, efterskolelærer og gymnasieelev.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Plantefaglig dag hos formanden

Vær med når Planteudvalget i Økologisk Landsforening inviterer til Plantefaglig dag med fremvisning, demonstrationer og masser af faglig sparring! Kom på markvandring i de mange forskellige økologiske afgrøder hos formand for Planteudvalget Søren Bilstrup. Vi skal bl.a. se karse, lupiner, hestebønner, frøgræs, quinoa, vår- og vinterspelt, hvede, byg og rug – og der bliver også tid til at kigge på maskiner!

Tid: 26. juni kl. 10.00 – 15.00

Sted: Holstebrovej 478, 7860 Spøttrup

Markdemo: Hestebønner, vårbyg og vinterhvede

Kom til markdemo og få nyeste viden om sortudvikling og dyrkning af hestebønner, vårbyg og vinterhvede.

Tid: 27. juni kl. 13.00 – 16.00

Sted: Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder

Markdemo: Økologiens bedste sorter

Der afholdes markdemonstration af nye sortsblandinger i vårbyg i projektet MixBar - screening af vårbyg til økologiske sortsblandinger. Deltagelse er gratis og alle er velkomne!

Tid: 29. juni kl. 10.00 – 12.00

Sted: Ollerupvej 9, 7182 Bredsten

Tilmelding: Senest 26. juni på okologi.dk/kalender eller 8732 2700

DM i hø på Landsskuet 2017

Er du Danmarks bedste hø-avler? Så har du chancen for at bevise det, når Økologisk Landsforening igen i år arrangerer DM i hø!

Tid: 29. juni – 1. juli

Sted: Landsskuepladsen, Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning

Tilmeld dig DM i hø på okologi.dk/kalender eller tlf. 4190 2015

Nyt græs til kalvene hver dag

Kom på bedriftsbesøg og se, hvordan holistiske afgræsningssystemer til kviekalve kan være med til at holde parasittrykket nede og øge dyrenes trivsel på græs.

Tid: Tirsdag d. 27. juni kl 10.00 - 12.00

Sted: Rud Bruun, Drivervej 14, 6670 Holsted

Tid: Fredag d. 11. august kl. 10.00 - 12.00

Sted: Morten Kjærgaard, Tøndingvej 7, 6862 Tistrup

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

haver – eller bare for fornøjelsens skyld.

Fantasilater. Aiah Noack. 200 s. 248 kr. Koustrup & Co. Bogens titel skal muligvis lige læses en ekstra gang – Fantasilater – men den dækker sådan set meget godt. Salater af havens og naturens spiselige blomster, bladgrønt og urter. Bland selv fra mere end 100 velsmagende planter, og få middagsbordet peppet op

Læs om familiens rutiner samt gode og dårlige erfaringer, og bliv måske inspireret til at prøve noget tilsvarende selv – eller få nogle nye drømme.

leder og illustrationer, og den kan også med udbytte læses af ejere af mere ydmyge køkken-

Der er utroligt mange smukke blomster, man er vant til at nyde med øjet og måske næsen, som også kan gøre smagsløgene glade, såvel såkaldte prydplanter som ’gemene’ ukrudtsplanter, og med denne bog kan en lille aftentur i haven blive en helt ny oplevelse. AB

Bliv klædt på til at deltage i debatten om

Det økologiske landbrug

Det økologiske køkken Økologi i samfundsmæssigt perspektiv

272 sider

350 kr.

Forlaget Munksgaard

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologiske praktikpladser søges. kærlig hilsen Eleverne på Kalø Kontakt os på tel 96 96 66 66

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret

frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

ØKOLOGI

ERHVERV

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Oldenborger hingsteplag sælges. 10 mdr. Pris: 4.500 kr. Byttes gerne med nogle øko-kalve. Henv. Leif Møller, tlf. 4063 2106.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Gratis omlægningstjek

til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift. Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk

S på www.biodynamisk.dk

Venlig hilsen

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj

Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Har du styr på det helehar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Samarbejde - Udlejning

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Næste nummer er sidste nummer før sommerferie

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr. 6. juli 27. juni 614

Sommerferie

18. aug. 8. aug. 615 1. sept. 22. aug. 616 15. sept. 5. sept. 617 29. sep. 19. sep. 618 13. okt. 3. okt. 619 3. nov. 24. okt. 620 17. nov. 7. nov. 621

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk ERHVERV ØKOLOGI

ERHVERV ØKOLOGI

ØL har et godt tilbud til dig

I forbindelse med Landsskuet i Herning fra 29. juni til 2. juli vil en del medarbejdere i Økologisk Landsforening lægge deres arbejdsindsats på dyrskuet, hvor de forventer at møde mange økologiske landmænd og interesserede forbrugere

- Som landmandsmedlem får man hjælp til udvikling af sin bedrift fra landets største team af økologiske fagkonsulenter. Vores unikke fagud-

valg sikrer medlemmerne politisk ind ydelse og giver adgang til et fagligt fællesskab, hvor man kan sætte nye ideer og udfordringer på dagsordenen, og man kan være med til at skabe udvikling for sig selv og sin branche, siger Christina Udby Hansen, der er chefkonsulent i afdelingen for medlemmer og lokalt samarbejde i Økologisk Landsforening. På Landsskuet 2017 i Herning, der starter torsdag i næste uge, kan landmænd og andre økologiinteresserede kigge forbi Økologisk Landsforenings stand nr. 835. Standen er ramme om DM i hø og en række aktiviteter, men derudover er det også på standen, at

ENERGI SKIFT OLIEFYRET UD MED BIOBRÆNDSEL

VIRKNING Biobrændsel er træ, flis, halm, træpiller og organisk affald, som er CO2-neutralt. Det betyder, at der ikke afgives mere CO2 ved afbrænding, end der er optaget under vækst. Det er vigtigt, at biomassen kommer fra en bæredygtig produktion, dvs. at træer, der fældes (brænde, træpiller og træflis), erstattes af nye. Ligeledes skal biomassen gerne være et restprodukt uden andet formål end energiproduktion.

I PRAKSIS Familien Steffensen på Øster-Hestbjerg ved Holstebro skiftede i 2016 til et 40 kW Stokerfyr, fordi deres gamle halmfyr skulle udskiftes, og opvarmningskilden i stalden gerne måtte være mere klimavenlig end et oliefyr. Dertil kom, at Arne Steffensen havde en mængde frarens, som ellers skulle smides væk, og som kunne bruges som brændsel. Fyret fodres med 300 kg tørret frarens om ugen. Fyret leverer varme og varmt vand til stald og stuehus. Det kan køre ved lav effekt om sommeren og derved levere varmt vand, som tidligere blev opvarmet via el. Arbejdstiden er reduceret fra en halv time pr. dag til en halv time om ugen. Investeringen i det nye varmeanlæg var i alt 230.000 kr. Den årlige besparelse er 32.000 kr., hvilket giver en tilbagebetalingstid på 7-8 år. Klimamæssig er gevinsten 8 ton CO2/år.

FAKTA For hver liter olie, der erstattes af biobrændsel, udledes der 2,7 kg CO2 mindre. Der gives tilskud fra staten til biobrændselsfyr, hvis man overvejer at skifte sit oliefyr ud med en vedvarende energikilde. For en gennemsnitlig husstand er et pillefyr på 10 kW passende. Arbejdsindsatsen til at holde fyret kørende er 10-60 min/uge.

ØKONOMI Et 10 kW-fyr koster ca. 60.000 kr. Tilbagebetalingstiden er fire år ved udskiftning af et ældre oliefyr. Derved spares 16.000 kr./år.

KLIMAEFFEKT: 6,5 TON CO2/ÅR KAN SPARES VED AT UDSKIFTE ET ÆLDRE OLIEFYR MED ET TRÆPILLEFYR I ET GENNEMSNITLIGT STUEHUS

KOM I GANG Kontakt din energirådgiver eller EnergiTjenesten. Se energitjenesten.dk, dongenergy.dk og sparenergi.dk.

man kan høre mere om fordelene ved et medlemskab i Økologisk Landsforening.

Et godt tilbud

Ud over de faste fordele er der i øjeblikket også en økonomisk rabet til nye medlemmer, - Alle landmænd, som melder sig ind nu, får et medlemsskab for 500 kr. + moms året ud. Det er et godt tilbud, siger Christina Udby Hansen.

Læs mere om aktivteterne på Økologisk Landsforenings stand på side 9 og på foreningens hjemmeside: www.okologi.dk

Som landmandsmedlem i Økologisk Landsforening får du:

Ugentligt nyhedsmail med faglig viden og nyheder om økologi

Avisen Økologi & Erhverv med nyheder, baggrund og analyser fra den økologiske sektor hver 14. dag Magasinet Økologisk med viden og reportager om økologi, bæredygtige tips og økologiske opskrifter re gange om året

Stemmeret på Økologisk Landsforenings Generalforsamling

Politisk ind ydelse og fagligt fællesskab via vore fagudvalg.

HUSDYR FÆRRE VOMME MEN SAMME PRODUKTION

VIRKNING Jo færre køer, der skal til for at producere bedriftens mælk, des færre kilo metan udledes pr. kilo mælk. Antallet af vomme kan f.eks. reduceres ved at bruge kønssorteret sæd, reducere kviernes kælvningsalder og/eller forlænge laktationen. Hvis du desuden lader køerne blive ældre, vil det reducere behovet for opdræt og nye kvier.

At reducere køernes kælvingsalder gavner klimaet. Foto: Rasmus Bluhme.

I PRAKSIS Svend Otto Søgaard driver Nygaard ved Skive og har reduceret kviernes kælvningsalder med otte dage fra tidligere 24 måneder.

For en årlig produktion af 160 kvier gav det en reduktion på 7,5 ton CO2e/år. Samtidig reducerede Svend Otto Søgaard kvieantallet ved brug af kønssorteret sæd fra 225 til 160 kvier, svarende til 139 ton CO2e. Svend Otto Søgaards udskiftningsprocent er kun 20-25, og køernes gennemsnitsalder er ca. et år over gennemsnittet; derfor er der både færre køer og kvier i besætningen.

FAKTA En kvie og en ko udleder hhv. ca. 2,1 og 7,3 ton CO2e/år. I en besætning med 100 kælvende kvier/ år, vil det reducere drivhusgasudledningen ca. 18 ton CO2e/år at nedsætte kælvningsalderen 30 dage. Kvier, der passes godt fra fødslen, kan kælve ved 24 måneder. En ko har sin topydelse i tredje og fjerde laktation. I forhold hertil yder hun ca. 86 % og 95 % i hhv. første og anden laktation. En dansk ko bliver typisk slagtet allerede halvvejs i tredje laktation, altså før topydelsen er nået. Hvis du kan hæve gennemsnitsalderen i din besætning fra 2,5 til 3,5 laktationer, vil ydelsen stige med ca. 500 kg EKM/ko/år.

ØKONOMI Individuelt, men generelt vil ydelsesoptimering nedsætte arbejdstid og omkostninger pr. produceret enhed.

KLIMAEFFEKT: 55 TON CO2e/ÅR ER SPARET PÅ NYGÅRD VED AT OPTIMERE PRODUKTIONEN OG HÆVE GENNEMSNITSYDELSEN, SÅ FÆRRE KØER KAN LEVERE DEN SAMME MÆNGDE MÆLK PR. ÅR

din økologirådgiver.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også ndes på okologi.dk.