Økologisk Landsforening tilbyder i samarbejde med Vesthimmerlands og Vejle kommuner gratis klimahandlingsplan til kologiske m lkeproducenter.
Filand på jagt efter øko-svinCoop-slagtere i svinestien
En inspirationstur til to nyopstartede svineproducenter i midten a maj s ulle j lpe ere ologis e svineproducenter i gang.
10-11
Hestbjerg Økologi inviterede Coops butiksslagtere på inspirationstur i svinestien, og de var begejstrede for det, de så os landets st rste kologiske svineproducent.
14-15
ERHVERV ØKOLOGI
Avisen har besøgt æbleøen Fejø, som både huser den lille håndholdte produktion af øko-æbler på Kernegården og den mere effektive stordrift, hos Irma-leverandør Laust Jensen (foto) fra Fejø Frugt. Side 8-9
årgang
Det direkte salg er under pres
Efter seks år fra 20072013, hvor antallet af danske gårdbutikker og stalddørssalg i gennemsnit voksede med 180 om året, er der de seneste tre år sket et markant dyk i antallet
f lge nye tal fra Danmarks Statistik var der 2294 gårdbutikker/staldd rssalg i 2013. Tre år senere var antallet skrumpet med 478 til 1816. Det svarer til, at hver femte gård har droppet det direkte salg. Side11 og 13
Det direkte salg er toppet
Kilde: Danmarks Statistik
Enighed om ny brancheaftale for svin
En ny brancheaftale sikrer fra årsskiftet
100 procent økologisk fodring og bedre dyrevelfærd og miljø i den økologiske svinesti
e kologiske svineproducenter, deres slagterier og organisationer samt
Dyrenes Beskyttelse har skrevet un-
der på en ny brancheaftale, som på ere punkter sk rper kravene i forhold til EU-reglerne for produktion af kologiske svin.
Aftalen træder i kraft fra januar 2018, og blandt de væsentligste forbedringer i forhold til EU-reglerne er krav om beplantning/skygge i farefolde og krav om 100 procent kologisk fodring.
Fra årsskiftet til 2019 bliver det desuden et krav, at kologiske svin skal være f dt kologiske.
- Den kologiske svineproduktion udvikler sig hele tiden, og der er sket meget i praksis ude hos landmændene siden den f rste brancheaftale
og EU- kologireglerne trådte i kraft. Med den nye aftale sætter vi barren h jere og sigter efter kologisk avl og 100 procent kologisk foder hele livet, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening.
En vigtig og nødvendig aftale Hos Friland A/S glæder adm. direkt r Henrik Biilmann sig over, at det efter en del forhandlinger er lykkedes at samle hele branchen bag en ny aftale:
- Vi er glade for, at det er lykkedes at få lavet en fælles brancheaftale, selvom branchen det seneste år er
udvidet. Det er vigtigt for os, at vi på denne måde sikrer den kologiske udvikling, og at aftalen g r os i stand til at im dekomme de gede krav hos kunder og forbrugere. For os er denne aftale en vigtig og n dvendig del i at fremtidssikre og beskytte den f rende position, som det danske kologiske svinek d har i Europa, siger Friland-direkt ren.
Aftalepunkterne kontrolleres af Dyrenes Beskyttelse eller andet akkrediteret system som fx statslige kologikontroll rer, som aftaleparterne kan vælge at k be til kontrollen af aftalens overholdelse.
- Dyrenes Beskyttelse er utrolig
glade for, at den samlede branche omkring den kologiske svineproduktion i Danmark er gået sammen om at give de kologiske grise endnu bedre dyrevelfærd. Gennem den frivillige brancheaftale sætter kologerne således reel handling bag deres ord om fortsat at forbedre dyrevelfærden i den kologiske svineproduktion, og Dyrenes Beskyttelse er især glade for, at de farende s er på friland nu skal have afgang til skygge i de varme sommerområder, siger Britta Riis, direkt r i Dyrenes Beskyttelse.
Side 7
JAKOB BRANDT
MENINGER MENNESKER
Enhedslisten:
Danmark
skal være helt økologisk
I 2050 skal danske landmænd køre marksprøjten i garage for sidste gang. Det mener Enhedslisten, som netop har præsenteret et nyt økologiudspil. Partiet vil afskaffe moms på økologi, øge støtten til økologiske landmænd, styrke økologi på landbrugsuddannelserne og indføre en national målsætning om at dansk landbrug skal være 100 % økologisk i 2050. Som led i Enhedslistens økologipakke, skal de konventionelle landmænd skal betale mere i afgift for at bruge pesticider. Og så skal selskabsskatten sættes op, oplyser partiets landbrugsordfører
Maria Gjerding:
- Flotte salgstal på økologiske varer er desværre ikke nok. Vi kan ikke bare overlade udviklingen til markedskræfterne, hvis den økologiske omstilling for alvor skal realiseres. For den nuværende indsats for at fremme økologien kan på ingen måde matche efterspørgslen, siger Maria Gjerding.
Efter hendes vurdering bør økologerne belønnes for at passe på naturen og miljøet. For at hjælpe udviklingen på vej vil enhedslisten derfor genindføre et mål for økologiprocenten i den offentlige forplejning.
Ifølge partiet sklal alle offentlige køkkener i Danmark have en økologiandel på mindst 60 pct., og mindst halvdelen af de offentlige køkkener skal have en økologiandel på 100 pct. i 2030. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening glæder sig over Enhedslistens økologiske udspil, men han sår tvivl om det er muligt at omlægge hele landbruget inden 2050.
Detailhandelskæderne elsker økologi, ikke mindst fordi økologien tiltrækker en attraktiv gruppe forbrugere, nemlig de bevidste med villighed til at betale. Så enkelt kan det nok siges. Og økologiens massive vækst virker som en magnet på andre, der ønsker at få en bid af kagen.
Nu ser vi ere og ere produkter, der nu kan mærkes med ’fri-for’ fx GMO eller ’produceret uden antibiotika’. Mens Fødevareministeriet sætter ’dyrevelfærdsstemplet’ på varer, hvor der er tale om små forbedringer af dyrevelfærd.
Økologiens fornemme førerstilling skyldes vores troværdighed, og at vi er det, vi kalder ’one-stop-shopping’, altså at her handler det ikke bare om en bid men om hele kagen. Vi har tænkt hele vejen rundt og er ikke bare fri for gmo, halekupering osv osv. Nej, vi har skabt en produktionsform, der samlet set tænker i velfærd, skånsomhed og venlighed over for dyr såvel som mennesker, natur og klima.
Set fra kølediskens synsvinkel er ’fri-for’ eller ’bedre dyrevelfærd’ enkle budskaber, mens økologiens handler om en kompleks helhed, som ikke kan forenkles i en grad, så vores budskab bare kan ’pisses i sne’ - som det så malerisk hedder. Og selvom vi gerne ville tilføje ’frifor’ til Ø-mærket, så forbydes dette
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
af markedsføringsloven. Her hedder det, at man ikke må anprise en vare for noget, som i forvejen ikke er tilladt under det pågældende mærke.
Så indholdet bag Ø mærket skal kommunikeres på anden vis, i en fortælling på produktet eller i materialer m.m. løsrevet fra produktet. Alligevel nder vi vej til stærke budskaber. Men vi skal være endnu dygtigere til at fortælle om vores fortrin, og hvordan økologien fremmer løsninger på de udfordringer, som landbruget og fødevareverdenen står med hele vejen rundt.
Når ministeren nu lancerer sit nye dyrevelfærdsmærke, er det kun med en del af fødevarebranchen i ryggen. En uheldig udvikling, blandt andet fordi der ikke er skabt enighed fx om. at økologien skal være det yp-
“Økologiens fornemme førerstilling skyldes vores troværdighed, og at vi er det, vi kalder ’one-stop-shopping’, altså at her handler det ikke bare om en bid men om hele kagen.
perligste. Ligesom det er særdeles beklageligt, at den samlede detailhandelsbranche og fødevareverden ikke har stået last og brast om at beskytte Ø-mærkets førertrøje.
Så meget desto bedre er det, at den økologiske branche nu har taget et nyt skridt til at inddrage nye områder og løfte barren i økologien med nye brancheaftaler. I første omgang for svineproduktionen og derefter i mælkeproduktionen. Og andre områder kan komme til.
Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014
Journalist (ansv.) Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
Med dette tiltag fortsætter vi udviklingen, holder fast i vores solide troværdighed, og vi cementerer den førerstilling, økologien har i
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
sin stræben efter for alvor at sætte dagsordenen for vores fødevarer som led i en reel grøn omstilling af vores samfund.
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Recirkulering skal øges
Det økologiske erhvervsteams tredje fokusområde ’Økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi’ handler om, hvordan dansk økologi kan sikre næringsstofforsyningen
5 Klimaforbedringer på gårdniveau Økologisk Landsforening tilbyder i samarbejde med Vesthimmerlands og Vejle kommuner gratis klimahandlingsplan til økologiske mælkeproducenter. Her får landmændene anvisninger til, hvad de kan gøre for at lette gårdens klimaaftryk
6 Viden til de økologiske planteavlskonsulenter
Igen i år afholder SEGES økologiske feltdage for de økologiske planteavlskonsulenter. Det skal være med til at styrke udviklingen af den økologiske planteavl
7 Ny brancheaftale vil løfte økologien
Den økologiske svinebranche har nu underskrevet en aftale, der skal styrke den økologiske svineproduktion
8 Blomsterstorm over Smålandshavet
Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk
9 Franske fornemmelser på Fejø
Kai og Anita Winter har importeret ti særlige sorter af cideræbletræer fra Normandiet til deres produktion af cider og en calvadoslignende brændevin Fejø Calva
11 Erfaringer fra nye svineproducenter
En inspirationstur til to nyopstartede svineproducenter, skulle hjælpe ere økologiske svineproducenter i gang
12 Økologien er tæt på ti procent
Med en salgsfremgang på 14 procent har det økologiske detailsalg i Danmark nu rundet otte mia. kr.
14 Coops slagtermestre på besøg i svinestien
Hestbjerg Økologi åbnede dørene for Coops slagtermestre, som var begejstrede for mødet med de vestjyske poppelgrise, som sætter helt nye standarder for dyrevelfærden
16 PostNord sylter små fødevareproducenter
Transportminister kan ikke hjælpe de økologiske fødevareproducenter, som kommer i klemme, når PostNord ved udgangen af juni stopper med at transportere fødevarer.
16 Royalt eksportfremstød
Efter to travle dage ved PLMA-messen i Holland retter eksportchef Helene Birk nu blikket mod et royalt eksportfremstød i Stockholm.
17 Kronik: Økologiske varer er dyrere, men er det dyrere at være økologisk forbruger?
Friland på jagt efter øko-svin
Friland inviterede på inspirationstur i Midtjylland i håbet om at få ere økologiske svineproducenter
Jysk gårdbutik i tænkeboks
Indtjeningen i 2017 afgør, om parret bag den vestjyske gårdbutik Økoladen sadler om og lukker butikken efter 20 år
Naturmødet var både for mennesker og dyr, sidstnævnte dog især i udstoppet form. Her en mår foran Danmarks Naturfredningsforenings telt.
Alt landbrug går ud over naturen
Naturen i landbrugslandet har brug for udyrkede pletter, lød budskabet fra en af debatterne på Naturmødet i Hirtshals
NATURMØDE
TEKST OG FOTO: PER HENRIK HANSEN
Økologisk dyrkning er ikke nok til at stoppe forarmelsen af naturen i det danske landbrugsland.
Det slår biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet fast over for Økologi & Erhverv, da avisens udsendte taler med ham, umiddelbart efter han har deltaget i en paneldebat på sidste uges Naturmøde i Hirtshals.
Naturmødet, som i år blev afholdt for andet år i træk, er et tre dage langt folkemøde om natur; med en række debatter i små og store telte, boder fra en masse organisationer, hygge og underholdning.
I den debat, som Rasmus Ejrnæs netop har deltaget i i Danmarks Jægerforbunds telt, talte han og Henrik Wejdling fra Dansk Ornitologisk Forening om, hvordan mange plante- og dyrearter bliver trængt ud af landbrugslandet. Som Henrik Wejdling forklarede:
- Vi er blevet for skidedygtige til at dyrke afgrøderne. Kornet står for højt, for tæt og er for velgødet. Derfor er det svært for de fuglearter, der før hørte landbrugslandet til, at få fat i byttedyr som for eksempel løbebiller.
Langt mellem snapsene Og det går altså ikke kun at kaste skylden på det konventionelle landbrug, påpeger Rasmus Ejrnæs.
- Problemet opstår, lige så snart vi nyttiggør jorden. Når vi producerer på den, så bliver naturen mindre mangfoldig. Jeg bor selv i et andelssamfund med 17 hektar økologisk landbrug, og der er altså langt mellem snapsene, når vi ser på naturen hos os. Der er langt mellem de vilde bier, fuglene og sommerfuglene. Dog trives harerne godt, fordi vi har mar-
ker med kløvergræs og grøntsager, fortæller han.
Rasmus Ejrnæs kender udmærket de undersøgelser, der viser, at der er 30 procent større biodiversitet på og omkring økologisk dyrkede arealer sammenlignet med konventionelle.
- Men det drejer sig om 30 procent mere end næsten ingenting. Hvis vi vil have mere natur, så skal vi også på økologiske landbrug lave nogle steder, hvor naturen kan være. Det kan være en lille skov, et krat, måske en mose, og gerne nogle tørre og bare pletter i marken.
- Det kan også være en eng med græssende dyr, men så skal det ikke være med så mange dyr som muligt. Hvis der er mange, vil de træde de blomstrende planter ned, eller æde dem, og så er der ikke noget føde til sommerfuglene, advarer biologen.
Større adskillelse?
Men skal natur og landbrug overhovedet eksistere side om side? Var det ikke bedre for begge dele, hvis en del af landet var reserveret til det ene og en anden del til det andet?
De spørgsmål blev livligt diskuteret i en anden debat, arrangeret af Seges, med overskriften Kan man a ive myter og dogmer?
Her slog en konventionel kvægbruger blandt publikum til lyd for, at landbrug og natur ikke kan eller skal kombineres.
- Hvis vi vil have mere natur i Danmark, så lad os beslutte, at der kun skal være landbrug på for eksempel 40 procent af vores areal, og lad så landbruget udfolde sig der uden nogen krav om natur. Den kan så være uden for de 40 procent, mente han.
Den melding provokerede paneldeltageren Hans Peter Hansen, også han forsker ved Aarhus Universitet.
- Det er et typisk eksempel på myter og fordomme, at det ikke er realistisk at forene landbrug og natur.
- Vi får ikke større bæredygtighed ved at dele landskabet op i natur og intensivt landbrug. Vi skal også have plads til naturen i landbrugslandet, mente han.
Recirkulering skal øges
Det økologiske erhvervsteams tredje fokusområde ’Økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi’ handler om, hvordan dansk økologi kan sikre næringsstofforsyningen
ØKOLOGISK VÆKST
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Det økologiske erhvervsteam understreger i sin anbefalinger under det tredje fokusområde, ’Økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi, at manglende næringsstoffer vil være en udfordring for økologien lige så længe, der fragår ere næringsstoffer fra produktionen, end der kommer ind. Det er et fokus, som Økologisk Landsforening har lagt stor vægt på.
- Vi arbejder målrettet for at sikre de økologiske landmænd adgang til næringsstoffer, der på sigt kan frigøre erhvervet fra brugen af konventionel gylle på økologiske marker. Vi ønsker en løsning, som reelt gør det muligt at standse brugen af den konventionelle gylle, og som ikke lukker den ind igen i den økologiske produktion ved hjælp af dispensationer. Det har derfor været vigtigt for Økologisk Landsforening, at erhvervsteamet har forholdt sig grundigt til spørgsmålet om recirkulering af næringsstoffer fra by til land. Vi mener, at erhvervsteamet har formuleret mange vigtige og klare initiativer, som vi nu skal følge op på, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.
Slam er en del af løsningen - I Økologisk Landsforening tager vi udgangspunkt i, at der eksisterer to forskellige typer af slam – slam fra fødevareindustrien og slam fra de kommunale rensningsanlæg. For begges vedkommende handler det om, at vi kan gøre ’affald’ til en værdifuld ressource. Når det handler om slam fra fødevareindustrien, så burde det være ukompliceret, da der her er tale om et a edt produkt fra forarbejdning af landbrugets egne
råvarer. Det burde vi uden videre kunne anvende selv med de regler, vi har i dag.
- Næste skridt er at arbejde for, at vi kan anvende spildevandsslam fra de kommunale rensningsanlæg. Det er et skridt, vi bliver nødt til at tage for at sikre adgang til fosfor; men inden er det afgørende, at vi i erhvervet ved og kan blive enige om, hvilke kvalitetskrav vi skal stille til slam fra rensningsanlæggene. Vi skal vurdere, om grænseværdierne for indholdet i slam ligger de rigtige steder, og om man skal udvide mængden af stoffer, som man måler for i slam, hvis det skal bruges på økologiske marker.
Affaldsfrit Danmark
Sybille Kyed understreger, at de økologiske landbrug er oplagte medspillere, når intentionerne bag strategien for et affaldsfrit Danmark skal gennemføres.
- I et vist omfang er det allerede i dag muligt at recirkulere næringsstoffer til økologerne; men hvis det virkelig skal ytte noget, så er der både behov for ændring af reglerne, og at de enkelte kommuner forholder sig aktivt til, hvordan de kan sikre, at det organiske affald, som de indsamler, kommer ud til de økologiske landmænd, siger Sybille Kyed.
Fire anbefalinger
Det økologiske erhvervsteam leverer re anbefalinger, der skal sikre en bedre næringsstofforsyning til det økologiske landbrug.
Den første anbefaling, ’Økologerne skal have bedre muligheder for at anvende organisk affald samt bi- og restprodukter’, imødekommer Økologisk Landsforenings ønsker til nye muligheder for at recirkulere affaldet fra fødevareindustrien og servicesektoren.
Det økologiske Erhvervsteams anbefalinger
Fokusområde 3: Økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi
Anbefaling 10 – Økologerne skal have bedre muligheder for at anvende organisk affald samt bi- og restprodukter
Anbefaling 11 – Økologerne skal have mulighed for at anvende næringsstoffer fra behandlet husspildevand
Anbefaling 12 – Indsatsen for at etablere økologiske biogasanlæg skal understøttes
Anbefaling 13 – Økologien skal være testlaboratorium for udvikling af bioraf nering og nye proteintyper
Anbefalingen ledsages af forslag til fem initiativer, der skal bane vej for recirkuleringen:
Økologien bør tænkes aktivt ind i den kommende nationale strategi for affaldshåndtering.
Kommunerne bør være aktive medspillere i indsamling af organisk affald, der kan afsættes til økologiske bedrifter.
Der bør udarbejdes vejledningsmateriale målrettet økologiske landmænd, kommuner og øvrige leverandører af organisk affald til økologien.
Den danske forvaltning af EU-økologiforordningen bør justeres, så der bliver lettere adgang til at anvende rest- og biprodukter fra fødevareindustrien i den økologiske produktion. Derudover bør Danmark afdække muligheden for at fremsætte et forslag til udvidelse af økologiforordningens bilag 1 sammen med andre EU-lande med det formål at øge adgangen til at anvende egnede recirkuleringsprodukter som gødning. Økologiens potentialer inden for cirkulær bioøkonomi bør udnyttes.
Brug spildevand
Den anden anbefaling, ’Økologerne skal have mulighed for at anvende næringsstoffer fra behandlet husspildevand’, imødekommer Økologisk Landsforenings ønsker til nye muligheder for at recirkulere spildevandet fra rensningsanlæg.
Erhvervsteamet fremhæver, at tilbageføring af næringsstoffer fra rensningsanlægget er i fuld samklang med økologiens grundlæggende princip om recirkulering– såfremt det ikke udgør en risiko for jord, dyrs og menneskers sundhed.
Brugen af spildevandsslam på økologiske landbrug standses imidlertid af såvel EU-økologiforordningens bilag 1 samt Mejeriforeningens og Dansk Kvægs branchepolitik.
Anbefalingen ledsages af forslag til to initiativer, der skal bane vej for recirkuleringen:
Der bør udarbejdes en videnska-
belig udredning, der sammenstiller den foreliggende viden om risici ved at recirkulere næringsstoffer fra kommunale rensningsanlæg frem for øvrige gødningskilder i jordbrugsproduktionen. Der kan eventuelt være behov for at opstille forslag til grænseværdier for yderligere stoffer. Under forudsætning af et positivt resultat af den videnskabelige udredning bør Danmark arbejde for at udvide EU-økologiforordningens bilag 1, så økologerne får mulighed for at anvende næringsstoffer fra kommunale rensningsanlæg eller andre acceptable afledte slamprodukter. Det skal ske ved, at Miljø- og Fødevareministeriet og økologierhvervet i fællesskab igangsætter en indsats, der skal mobilisere opbakning hertil blandt andre EU-lande.
Biogasanlæg skal understøttes Den tredje anbefaling under dette fokusområde vedrører økologisk biogas, som efter erhvervsteamets mening kan spille en vigtig rolle for udvidelsen af det økologiske areal i de husdyrfattige områder. Erhvervsteamet foreslår, at ere restprodukter, som benyttes i konventionelle biogasanlæg, kunne blive tilladt gennem den foreslåede justering af den danske fortolkning af EU-økologiforordningens bilag 1.
Anbefalingen ledsages af forslag til tre initiativer, der skal bane vej for økologisk biogas:
Der bør udarbejdes en mere udførlig beskrivelse af tilladte og ikke-tilladte biomasser til biogasanlæg i økologivejledningen.
Der bør følges op på det arbejde, der blev udført af Biogas Taskforce 2012-15 under Energistyrelsen.
Der bør arbejdes på, at ere typer af restprodukter må anvendes i økologiske biogasanlæg.
Udover næringsstoffer til jorden handler dette fokusområde også om næringsstofforsyningen til den
animalske produktion i form af proteiner, hvilket fjerde og sidste anbefaling handler om.
Anbefalingen tager afsæt i, at det fra 2018 forventes, at EU’s dispensation til at anvende 5 pct. konventionelt proteinfoder til svin og fjerkræ udløber. Og i at der i dag importeres en del økologiske proteinfoder fra udlandet.
Erhvervsteamet anbefaler biorafnering af grønmasse, som gør det muligt at udvinde proteintyper, som på grund af aminosyre-sammensætningen kan konkurrere med importeret proteinfoder til økologisk svin og fjerkræ. Processen bidrager samtidig med grøngødning til økologiske marker og mulig energiudvinding via biogasanlæg. Det giver en bedre basis for rentabel udnyttelse af grønne afgrøder i de økologiske bedrifter.
Anbefalingen ledsages af forslag vej for mere dansk dyrket protein til dyrefoder:
Der bør prioriteres midler til at afdække, om der er basis for at etablere pilotbioraf neringsanlæg på baggrund af private investorer.
Der bør prioriteres midler til en afdækning af det økonomiske potentiale i bioraf nering på decentrale gårdanlæg og på større kommercielle anlæg, hvor der for eksempel produceres salgbare produkter som foderstoffer, energi, gødning, berbaserede produkter, græsbaserede humane fødevarer mv.
Der bør prioriteres midler til en afdækning af potentialet i insekter og materialer fra havet som proteinkilde i økologisk foder, for eksempel muslinger.
Der bør prioriteres midler til yderligere teknologiudvikling inden for bioraf nering af grønmasse.
Læs i næste udgave af Økologi & Erhverv om Det økologiske erhvervsteams fjerde fokusområde:
Mere enkle og fleksible regler og tilskud.
Klimaforbedringer på gårdniveau
Økologisk Landsforening tilbyder i samarbejde med Vesthimmerlands og Vejle kommuner gratis klimahandlingsplan til økologiske mælkeproducenter. Her får landmændene anvisninger til, hvad de kan gøre for at lette gårdens klimaaftryk
KLIMA
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Jeg har tidligere fået lavet et klimatjek gennem Arla; men det var svært for os at forholde os til, om det var godt eller skidt, for vi vidste ikke, hvordan andre gårde scorede i deres klimatjek. Og vi k heller ikke anvisninger på, hvordan vi kunne forbedre vores klimaaftryk, siger mælkeproducent Torben Bach fra Bakkegården i Morum i Vesthimmerlands Kommune.
Han har besøg af økologikonsulent Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, ØL, som også er projektleder i projektet ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’.
I projektet skal der i løbet af foråret udarbejdes en klimahandlingsplan på bedriftsniveau hos økologiske mælkeproducenter i henholdsvis Vesthimmerlands og Vejle kommuner. Besøget følges op med en handleplan, der viser landmændene, hvor de kan forbedre gårdens klimaaftryk, og til efteråret vil alle deltagerne blive inviteret til at deltage i klimaskoler sammen med kollegaer fra lokalområdet.
I grupperne kan landmændene inspirere hinanden til at forbedre deres klimapro l med udgangspunkt i gårdenes klimahandlingsplaner.
Rundt på gården
Torben Bachs besætning på 145 malkekvæg leverer en høj ydelse på 10.900 kg mælk om året pr. ko. Køerne når en levealder på i gennemsnit 5,5 år, og kalvedødeligheden er meget lav, det fortæller Torben Bach, da han sammen med Mette Kronborg og miljømedarbejder Pernille Bildsøe fra Vesthimmerlands Kommune går rundt på gården.
Mette Kronborg benytter rundvisningen til at indsamle de data om
Effekt af tiltag
gården, hun ikke allerede har trukket fra bl.a. årsregnskab, sædskifteoversigt, gødningsplan m.m. Undervejs noterer hun, hvilke tiltag Torben Bach allerede har sat i værk på gården - for eksempel er der jordvarme og varmegenvinding på gården, som forsyner boligen og staldene med varme og varmt vand, der er lysdæmpere i stalden, og gården producerer langt det meste foder til dyrene på egne marker, der dækker et areal på 256 ha. Efter rundturen gennemgår Mette Kronborg sine notater med Torben Bach; men hun indleder med at fortælle, hvorfor ØL beskæftiger sig med gårdenes klimaaftryk:
- Landbruget står i dag for ca. 20 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledning; men transport- og landbrugssektoren er fritaget for at blive reguleret på deres udledning af klimagasser. Dog har EU lagt et forslag frem om, at Danmark inden 2030 skal reducere mængden af drivhusgasser fra landbrug, transport og boliger med tilsammen 39 pct. sammenlignet med 2005-tal. Dertil kommer en national beslutning om, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, og at vi til den tid kun skal bruge vedvarende energikilder. Klimarådet har for nylig lavet et studie, der beskriver muligheden for at måle klimabelastningen i landbruget, og har i denne forbindelse foreslået en potentiel ordning, hvor landmænd, der ikke har gode klimatal, straffes, og de dygtige belønnes, forklarer Mette Kronborg og fortsætter:
- Vi vil i ØL gerne hjælpe de økologiske landmænd til allerede nu at forbedre deres klimaaftryk, så de ikke rammes af restriktioner, den dag vi står med et reguleringssystem.
Torben Bach synes godt om baggrunden for klimatjekket på Bakkegården:
- Det er godt, I starter på det allerede nu, for jeg har altid syntes, at det er bedre at sidde på forsmækken på vognen end på bagsmækken.
Gyllen skal hurtigt i tanken Køerne på Bakkegården ligger i sengebåse og går på spalter. Hver 14. dag trykker Torben Bach på kontakten til pumpen, og gyllen under spalterne pumpes over i gårdens rummelige gylletank, hvor et helt års produktion af gylle kan optankes.
- Det er godt for gårdens klimaaftryk, at I ikke er nødt til at køre gylle
Torben Bach kan med de valgte tiltag reducere bedriftens klimaaftryk fra 0,91 til 0,88 kg CO2e/kg mælk Reduktion
Klimatiltag Ændring ton CO2e
Lavere kælvningsalder 26 mdr. --> 24 mdr. 14,17
Gylleudpumpning til tank 3. uge --> hver uge 19,2
Mere afgræsning 8 FE --> 10 FE 15,5
Solcelleanlæg Erstatter 20 % af elforbrug 4
Auto-styring, korntørring 0,2
ud på markerne om efteråret. Det bedste er at gøre, som I gør: primært at gøde markerne om foråret, siger Mette Kronborg og fortsætter:
- Men det vil sandsynligvis gavne klimaet, hvis du i stedet pumper gyllen over i tanken mindst én gang om ugen. Varmen i stalden øger metanudslippet fra lageret under spalterne. I tanken er der køligere, hvilket reducere metanudledningen.
Torben Bach er lydhør, for her kan han let og ligetil ændre en procedure og samtidig gøre noget godt for klimaet.
Mette Kronborg fortsætter med at komme med anbefalinger baseret på de oplysninger, hun har fået om gårdens drift. Hun foreslår lavere kælvningsalder, kontrolleret ventilering i det anlæg, der tørrer gårdens frøgræsafgrøder, længere laktationsperioder, og at Torben Bach henter endnu mere græs på marken til foder til dyrene.
- Det er oplagt, og det kan ikke koste så meget, lyder kommentarerne fra Torben Bach.
Efter besøget skal Mette Kronborg hjem og regne på tallene, så Torben Bach kan få sin rapport –klimahandlingsplanen. Det ser han frem til.
- Jeg har fået mange gode idéer i dag, og der er helt klart startet en
proces, som kan bane vej for udvikling her på gården. Vi vil gerne være rigtig gode til vores håndværk, og når det handler om at fjerne gårdens klimaaftryk, vil vi også gerne være blandt de allerbedste.
Tre gevinster i ét tiltag
Torben Bach er i gang med et generationsskifte og har planer om at udvide gården med en ny stald og ere køer. Mette Kronborg foreslår, at den nye stald forsynes med solceller, som kan producere klimavenlig strøm til gårdens drift. Andre muligheder for at producere energi bliver også drøftet. Pernille Bildsøe, Landbrugsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune, har mest lyttet. Hun er med for at få indtryk
af, hvordan et klima-besøg forløber.
- Det står klart for mig, at et klimaforbedringstiltag kan komme landmændene til gavn på mange måder, konstaterer hun.
- I forbindelse med byggeriet skal Vesthimmerlands Kommune give gården en miljøgodkendelse, og jeg har i dag hørt om ere oplagte tiltag til nedbringelse af klimaaftrykket, som bestemt også vil gøre det lettere at få en miljøgodkendelse, siger Pernille Bildsøe.
- Det står jo ret klart, at de ting, der gavner klimaet, ofte også gavner både miljøet og landmandens økonomi, hvilket gør det lettere at overbevise landmændene om, at det er en god idé at lette gårdens klimaaftryk, siger hun.
Torben Bach, miljømedarbejder Pernille Bildsøe og økologikonsulent Mette Kronborg på vej rundt på gården.
STALD MARK
AF JONAS HØEG, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
GOD RADRENSNING STYRER UKRUDTET
Afgrøderne gror, og de rækkesåede afgrøder skal radrenses. Det er godt at komme i gang i god tid, så det er muligt at nå hele vejen rundt på alle de marker, som skal radrenses. Begynd at rense, når afgrøderne kan tåle overkørslen, uden at afgrøden dækkes for meget. Ukrudtet skal være småt, helst på spire- eller kimbladstadiet.
Radrenseren kan evt. tilpasses jordens hårdhed med forskellige spidser, fx smalle tænder til den første overkørsel, hvis jorden er hård og afgrøden er lille og svag. Er jorden mere porøs som fx sandet jord efter nedbør, eller er afgrøden større og dermed i stand til at klare en hårdere og tættere radrensning, vælges gåsefødder, som renser tæt på afgrøden. Gåsefødderne kan vinkles efter jordens hårdhed og hvor meget jord, du ønsker skubbet ind over ukrudtet i rækkerne.
“
Alt efter afgrødens art og vækstkurve bør du typisk rense mellem en og tre gange her i foråret, hvor du med fordel kan så en efterafgrøde ved den sidste overkørsel.
Alt efter afgrødens art og vækstkurve bør du typisk rense mellem en og tre gange her i foråret, hvor du med fordel kan så en efterafgrøde ved den sidste overkørsel. Dette medfører en god ukrudtsbekæmpelse og en meget tidlig etablering af efterafgrøder, der hen over resten af sommeren kan lukke af for ukrudtet mellem rækkerne.
Efter høst er efterafgrøderne klar til at vækste, og de har mulighed for at lukke af for lyset i rækken, hvor hovedafgrøden har været. Du kan evt. vælge en blanding med bælgplanter, der kan ksere kvælstof til næste års afgrøde, fx hvidkløver eller vikker. Valget skal tilpasses den enkelte afgrøde og høstmetode.
Det er oplagt allerede inden sommerferien at gennemgå markerne med henblik på næste års sædskifte- og ukrudtsstrategi. Overvej hvor det vil være oplagt at have pligtige efterafgrøder og frivillige kvælstof kserende efterafgrøder som grøngødning. Målet er en samlet strategi, der tager hensyn til jordens frugtbarhed, sædskiftet, ukrudtsbekæmpelsen og grøngødning. Ved at tage denne gennemgang i juni eller før høst, kan vi vurdere ukrudtstrykket og om den gennemførte bekæmpelse skal ændres eller planlægges anderledes til næste år. Det giver mulighed for meget direkte at målrette sædskiftet og ukrudtsbekæmpelsen til behovet i den enkelte mark.
I RowCrop-projektet vil forskere opnå højere udbytter ved rækkedyrkning og efterafgrøder.
Viden til de økologiske planteavlskonsulenter
økologiske feltdage for de økologiske planteavlskonsulenter. Det skal være med til at styrke udviklingen af den økologiske planteavl
AF MAJA ELINE PETERSEN
Som følge af den store stigning i antallet af økologiske husdyrproducenter er efterspørgslen på økologisk foder stærkt voksende. Det øger behovet for økologiske planteavlere og dermed også behovet for faglig viden om økologisk planteavl. Den 12. og 13. juni afholder SEGES ØkologiInnovation økologiske feltdage, hvor de økologiske rådgivere kan blive opdateret på seneste nyt fra den økologiske forskning.
- Feltdagene giver de økologiske planteavlskonsulenter mulighed for at blive fagligt opdateret. Vi har udvalgt de igangværende forskningsprojekter, der er mest aktuelle, og som har størst relevans for konsulenterne. På den måde kan konsulenterne få den nyeste viden, og
landmændene kan få fagligt opdaterede konsulenter, forklarer Malene Theilgaard, konsulent ved SEGES ØkologiInnovation.
Nyt rækkedyrkningssystem Feltdagene bliver afholdt på Foulum-AU, hvor konsulenterne med egne øjne kan få lov til at se effekten af de forskellige forsøg og diskutere med forskerne. Et af de forsøg, der bliver vist frem til feltdagene, er fra RowCrop-projektet.
- RowCrop-projektet går ud på at udvikle et nyt system med rækkedyrkning af korn og efterafgrøder dyrket på 25 cm rækkeafstand. Dermed muliggøres radrensning i både korn- og efterafgrøder, hvilket kan sikre en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Samtidig kan bedre etablering af efterafgrøder resultere i mere effektive efterafgrøder, der reducerer kvælstofudvaskningen og dermed optimerer gødskningseffekten, forklarer Malene Theilgaard og fortsætter:
- Det er normal praksis at etablere efterafgrøderne i foråret som udlæg i afgrøden eller etablering efter høst, hvorved der er udfordringer med rettidig etablering af efterafgrøderne. I dette projekt vil vi så efterafgrøden samtidig med sidste radrensning i kornet. Når kornet høstes, fjernes stubben ved radrensning, og på
den måde bliver der plads til efterafgrøden og bekæmpelse af ukrudt, hvor kornrækken har været. Dermed muliggøres ukrudtsbekæmpelse på hele dyrknings aden samt en bedre etablering af efterafgrøder.
Udvikling af planteproduktionen Foruden projektet om rækkedyrkning kan konsulenterne blive opdateret på en lang række emner vedrørende økologisk planteproduktion. Kløvergræsmarken, der ofte betegnes som motoren i de økologiske sædskifter, vil blive grundigt gennemgået - heriblandt forsøg med urter i kløvergræsmarken, udnyttelse af forfrugtsværdien i sædskiftet samt gødskning til kløvergræsset. Forsøg med husdyrgødning som startgødning i majs, tilførsel af organisk stof på jordens struktur, efterafgrøder og ere andre forsøg, vil ligeledes fremvises og diskuteres med planteavlsrådgiverne, og forhåbentlig være med til at bane vejen for en udvikling af den økologiske planteproduktion.
Projektet RowCrop ledes af Aarhus Universitet og er nansieret af Organic RDD2.
Foto: Inger Bertelsen.
Ny brancheaftale vil løfte økologien
Den økologiske svinebranche har nu underskrevet en aftale, der skal styrke den økologiske svineproduktion
I onsdags underskrev Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer Økologi, Dyrenes Beskyttelse, Friland A/S, Organic Pork og Tican Fresh Meat A/S en ny brancheaftale for økologisk svineproduktion i Danmark. Aftalen kommer efter en periode, hvor der har været et stort fokus på dyrevelfærd, bl.a. med lanceringen af ere dyrevelfærdsmærker. Ifølge Svineudvalget har denne trend været en god anledning til at drøfte og vedtage de næste skridt, der skal løfte økologisk kødproduktion målt på dyrevelfærd.
Bred aftale
Den nuværende brancheaftale fra 2009 er blevet udbygget med seks nye punkter, og Tican og Organic Pork er nu gået med ind i aftalen. Den nye aftale omfatter derfor alle leverandører, som leverer til Friland A/S, Tican og Organic Pork.
- Det er meget glædeligt, at vi har fået en bred aftale, nu hvor Tican og Organic Pork er kommet med. Jeg er rigtig glad for, at vi i branchen kan stå sammen og være fælles om at udvikle velfærden for de økologiske grise, forklarer Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening.
Øget troværdighed
Blandt de nye krav i aftalen er skygge i farefolden, 100 pct. økologisk
Nyt i brancheaftalen
fodring, og at økologiske dyr fra 1. januar 2019 skal være født økologiske.
- Det, at vi har fået kravet med om 100 pct. økologisk foder, synes jeg, er en nødvendighed. Det er noget, der forventes af forbrugerne, og hvis vi ikke viser, at vi er økologiske hele vejen igennem, kan det give bagslag for økologien. Det er vigtigt, at vi lever op til forbrugernes forventninger, så vi ikke mister troværdigheden. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu sammen går frem og siger, at vi skal have løst det her problem, forklarer Randi Vinfeldt.
Bertel Hestbjerg, økologisk svineproducent og medejer af Organic Pork, er enig i, at kravet om økologisk foder er et af aftalens vigtigste punkter.
- Det er et stort skridt for udviklingen af økologien, at vi fra 2018 skal gå over til 100 pct. økologisk foder. Det kan komme til at give nogle problemer med fravænningsdiarré, især hvis det kommer til at falde sammen med et totalt forbud mod zink. Men vi skal videre, og nogle gange skal der tages sådan nogle skridt, selvom det koster noget, forklarer Bertel Hestbjerg og fortsætter.
- At slagtede grise, der sælges som økologisk kød, skal være født økologiske 2019, ser jeg også som et vigtigt tiltag, der kan være med til at fremme avlsarbejdet af de økologiske grise.
Det rette tidspunkt
- Det er rigtig nt, at vi er blevet enige om nogle tiltag, som viser, at vi vil udvikle økologien, og at vi vil gøre mere, end vi er pålagt fra EU. Vi pålægger os selv nogle dyrevelfærdstiltag såsom skygge i faremarken, som vil være omkostningstunge. Jeg tror ikke, vi kan forvente at få en merpris
Den nye brancheaftale udbygger den nuværende brancheaftale fra 2009 med følgende seks punkter:
Fra 1. januar 2019 skal alle slagtede grise, der sælges som økologisk kød, være født i en økologisk besætning.
Alle grise skal fodres 100% økologisk.
Smågrise skal have adgang til egnet suppleringsfoder i faremarken, fra de er 4 uger gamle.
Alle dyr skal kunne ligge i skygge på faremarken i sommermåneden.
Skyggen kan tilbydes ved levende bevoksning eller andet. Hytter, hvor der kan skabes høj luftgennemstrømning ved at tilbyde ekstra åbning af mindst samme størrelse som dyrenes indgang i hytten, kan opfylde kravet. Hvis skygge skabes ved levende bevoksning, så skal beplantningen være etableret senest første plantesæson, efter bedriften lægges ind under aftalen.
Besætningen skal have en sundhedsrådgivningsaftale, og slagteriet skal stille bedriftens registrerede slagtedata og sygdomsbemærkninger til rådighed for landmanden, som skal anvende dem i forbindelse med sin sundhedsrådgivningsaftale.
Stalde der etableres eller ombygges efter 1. januar 2018 skal leve op til følgende krav:
a) Grisene skal sikres udsyn fra udearealer.
b) Forværket må højst være lukket i en højde på 6o cm.
c) Der skal mindst være 10 meter mellem bygningerne.
for vores produkter, så det, at vi alligevel vælger at tilføje de ekstra krav, viser, at vi gerne vil udvikling. De seneste år har vi fået en god afregning for det økologiske svinekød, så det er muligt at gøre nu, forklarer Bertel Hestbjerg.
Randi Vinfeldt er enig i, at det er det rette tidspunkt at øge kravene til den økologiske svineproduktion.
- Det kan godt ske, at det kommer til at koste os lidt, men nu er vi inde i periode, hvor der er højkonjunktur, så sådanne opgaver kan vi bedre løfte nu end på et tidspunkt med lave afregningspriser, forklarer hun.
Ikke længere fravænning I den netop underskrevne branche-
aftale er fravænningsalderen uændret syv uger, på trods af at senere fravænning ofte bliver fremhævet som en måde at forbedre dyrevelfærden.
- I Danmark går vi allerede længere end EU, hvor kravet er seks uger.
Jeg synes, det er nt, at vi har en brancheaftale, der lyder på syv uger, da jeg mener, at landmanden selv skal vurdere, om han vil fravænne senere, forklarer Bertel Hestbjerg og tilføjer:
- Hvis der opstår problemer med fravænningsdiarré, når vi skal fodre med 100 pct. økologisk foder, og hvis zink bliver udfaset, kan den senere fravænning bliver løsningen.
Hos Bertel Hestbjerg har de valgt
at fravænne grisene efter 10 uger.
Bolden ligger ikke død Ifølge Randi Vinfeldt er det vigtigt at understrege, at der sideløbende med aftalen stadig arbejdes på at udvikle den økologiske svineproduktion.
- Bolden ligger ikke død. Det er en aftale, der bliver genforhandlet, og vi skal hele tiden videreudvikle den. Men vi skal også gerne have alle producenter bag aftalen, og derfor bliver vi nødt til at fare lidt med lempe. Det handler om, at vi gør det i et tempo, som stadigvæk er ambitiøst, men hvor producenterne kan nå at følge med. Jeg synes egentlig, at den har taget et meget fornuftigt leje her, forklarer Randi Vinfeldt.
Prisvindende Mühlomat kornmølle til fuldkornsmel med en garanteret ensartet kornstørrelse, fuldt hygiejnisk, støvfri, nem at bruge og egnet til selv hårde kerner, herunder glutenfri
- særdeles velegnet til alle og kornsorter
- perfekt til ujævne arealer, uanset tandens højde forbliver trykket det samme
MAJA ELINE PETERSEN
Den nye brancheaftale, der bl.a. indeholder en række velfærdstiltag, træder i kraft den 1. januar 2018. Foto: Joachim Kjeldsen.
Noteringen
Svin
Basisnotering (74,0-95,9) uge 21: 11,60 kr.
Friland A/S giver i uge 21 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 14,05 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 29,65 kr. Søer Danish Crown notering 8,20 kr./ kg. Øko-tillæg 11,40 kr./kg. Samlet afregning 19,60 kr.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 19: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.061,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,95 kr. 25-30 kg: 16,50 kr. 30-40 kg: 15,86 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Blomsterstorm over Smålandshavet
Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør
Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk
ÆBLER
TEKST OG FOTO: ULLA SKOVSBØL
Maj er en særligt smuk måned på
Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer. Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion, og mere er på vej. Her nder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgive den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.
Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl, cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Effektiv parallelavl
Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig
så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.
- Min far havde en lille æbleplantage her på øen, og jeg har fulgt med ham i æblerne, fra jeg kunne gå, fortæller han. Men når det gælder økologi, er han ikke helt så garvet. Først i 2006 begyndte han en delvis omlægning, og indtil videre er kun 18 af ejendommens 80 hektar med frugtplantager omlagt. Derudover driver han konventionel planteavl på 170 ha.
Irma presser på
- Siden vi begyndte med økologisk frugt, har vi haft et godt samarbejde med Irma, og de bliver ved med at sige, vi skal have økologi og mere økologi. Der er også mange andre, som spørger os, hvorfor vi ikke omlægger det hele, men svaret er enkelt: Vi har simpelthen ikke råd, for vi kan ikke holde udbyttet oppe, siger han.
Hans regnestykke ender med et minus på 100.000 kr. pr. år i omlægningsperioden, som er tre år: - Vi omsætter typisk for mellem 300.000 kr. og 350.000 kr. pr. hektar i plantagen, udbyttenedgangen er på 25-30 pct., og dermed ender vi på omkring 100.000 kr. pr. hektar i omlægningsperioden, hvor vi ikke får nogen merpris. Derfor kan vi ikke bare tage de 60 ha i ét hug, forklarer han.
Det er især insektangreb, der sætter den store frugtavler grå hår i hovedet, når han må lade sprøjten stå, men han forsøger i vid ud-
strækning at begrænse brugen af pesticider i den konventionelle del af frugtproduktionen. Det sker bl.a. ved at stoppe sprøjtningen, så snart blomstringen er slut.
Succes med crowdfunding
For at sætte lidt mere skub i omlægningen er Laust Spandet Jensen og Vesterled Frugtplantage derfor kommet med i Coops Crowdfundingprogram med hele tre projekter, og interessen er stor. Det første projekt ”Tilplantning af nye frugtplantager på Fejø” opnåede den ønskede nasiering på 660.000 kr. på bare otte dage. Beløbet er crowdfundet af 157 bidragydere, og der er tale om et lån til re procent.
Nu håber Laust Spandet Jensen, at nye kølerum til 1,7 millioner og 315.000 til omlægning af yderligere syv hektar konventionel plantage også kan skaffes via crowdfunding. Det kan styrke omlægningen af Fejø Frugt, men den garvede æbleavler tvivler på, bedriften nogensinde kan blive 100 pct. økologisk.
Livsstil på Kernegaarden I den modsatte ende af øen blomstrer Kernegaardens franske æblesorter på en bedrift, der også på andre måder er en modsætning til Fejø Frugt. Der er otte hektar til ejendommen, hvoraf de to er æbleplantage, men trods det lille jordtilliggende lever de to ejere af deres bedrift.
- Vi har ikke set det som et problem at omlægge æbleproduktionen til 100 pct. økologi. For os er det livsstil og bæredygtighed, der er det vigtigste, siger Kai Winter, der købte gården sammen med sin kone Anita Winter i 1997.
Dengang var det nærmere en ruin end en gård, men til ytterne fra Gentofte faldt for stedet med den skønne beliggenhed lige ud til vandet på den idylliske lille ø. Før det store opbrud drev Anita danseskole og Kai en skjortefabrik. Men de ville noget andet i livet, have mere nærhed i hverdagen, leve mere i nuet og være mere sammen med deres to børn.
Drømmene opfyldt
Drømmene er gået i opfyldelse –selv om det også er et liv, der kræver en god portion arbejde: En økologisk gård med høns, ænder, kaniner, får, geder, 2000 frugttræer, mosteri og ciderbryggeri foruden gårdbutik, ferielejligheder, oplevelsesturisme og tapascafe – ja, det kræver knofedt og ihærdighed.
Anita har hovedansvaret for æblerne og mosteriet, mens Kai i nogle perioder også har haft arbejdsopgaver udenøs, bl.a. som formand for Småøernes Fødevarenetværk, og i en periode som ansat i Syddansk Fødevareklynge. Men bortset fra det, er det lykkedes at opbygge en alsidig virksomhed, hvor de begge har fuld beskæftigelse.
- Det er da hårdt arbejde, men vi har opnået det, vi gerne ville. Vi har også formået at få sat fokus på, hvordan lokalt producerede, økologiske kvalitetsfødevarer kan være med til at fremme bosætning og turisme. I dag er der en interesse, som ikke fandtes tidligere, og som vi har været med til at skabe, konstaterer Kai Winter.
- Det kan vi kun være stolte af.
Franske fornemmelser på Fejø
Kai og Anita Winter har importeret ti særlige sorter af cideræbletræer fra Normandiet til deres produktion af cider og en calvadoslignende brændevin Fejø Calva
ÆBLER
TEKST OG FOTO: ULLA SKOVSBØL
I maj blomstrer 1000 franske frugttræer i hvidt og sart rosa omkring Kernegaarden på Fejø. Anita og Kai Winter, som siden 1997 har ejet den gamle gård i det nordøstlige hjørne af den lille ø, har gjort æbler til både livsværk og livsstil – og det er ikke de almindelige æbler af gammelkendte sorter.
Kernegaardens æbler har sære franskklingende navne som Kermerrien, Frequin Rouge, Bedan, Binet Rouge, Douce Coët Ligné, Douce Moen, Judeline og Judaine – ti franske sorter i alt. De stammer fra Normandiet og er særligt velegnede til cider, som er blevet Kernegaardens speciale.
De franske sorter er i sin tid importeret i samarbejde med andre cider-interesserede frugtavlere i selskabet Økologiske Cideræble Avlere, som tilsammen har plantet 4.500
ØRD styrker kvægrådgivning med ny rådgiver
RÅDGIVNING: Maike Brask, 35 år, er 15. maj tiltrådt som ny kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Maike Brask er uddannet husdyragronom fra Kiel Universitet og har speciale i fodring af kvæg. Hun har arbejdet med kvægforskning i ere år og har bl.a. forsket i fodringsstrategier, der kan reducere metanproduktionen hos kvæg. Desuden har hun praktisk landbrugserfaring fra malkekvægsbedrifter i både Tyskland, Danmark og Finland.
Maike Brask bliver en del af ØkologiRådgivning Danmarks kvægteam, som dermed tæller syv specialiserede rådgivere. Hun får dagligt arbejdssted i ØRD’s kontor i Foulum.
Yderligere information
Ole Bloch Engellyst, direktør, tlf. 2133 2702
Maike Brask, tlf. 3062 9016.
økologiske cideræbletræer fra Normandiet i deres plantager.
Helt særlig smag
- I modsætning til de este andre ciderproducenter i Danmark gik vi allerede i begyndelsen af år 2000 over til at lave vores cider af traditionelle franske cideræblesorter, og det ændrer smagen fundamentalt. De franske cideræbler er små, og smagen spænder fra det søde til det syrlige og bitre, og de har en tyk skræl. De er meget langt fra de børnevenlige spiseæbler, du kender. Derfor er de ikke så gode at spise, men fantastiske til at give aromatisk dybde, kompleksitet, karakter og smagsintensitet til en cider, forklarer Kai Winter.
- For at få en virkelig god cider skal man have mange smagselementer. Den gode cider indeholder 30 pct. bitre æbler, 30 pct. bittersøde, 30 pct. søde og 10 pct. syrlige æbler, og den kombination kan vi bedst opnå med de originale sorter.
Fejø Calva – nyt luksusprodukt
På Kernegaarden bliver der imidlertid ikke kun produceret æblemost og cider, men også stærkere sager. Det er æblebrændevin – Eau de Vie – og den eksklusive Fejø Calva, som er et nyt eksempel på et økologisk højværdi nicheprodukt.
Calvaen er lige som den originale calvados en destilleret cider. Navnet Calvados er imidlertid beskyttet
Kernegaarden drives af
og må kun bruges til produkter, der stammer fra Normandiet, men Fejø Calva er også et udmærket og mundret navn til den stærke drik, mener Kai Winter.
At fremstille calvaen er en længere proces, og det afspejler sig i prisen. Først skal saften presses af æblerne og derefter gæres til en tør cider, som så destilleres til en brændevin - eau-de-vie – og til sidst lagres på fad i mindst to år, før de dyre dråber kan drikkes med andagt.
Fejø Calva bliver serveret i restauranten Geranium i København og på Hotel Saxkjøbing. Den kan ligesom de øvrige produkter fra Kai og Anita Winters produktion også købes i Kernegaardens gårdbutik eller online i web-shoppen. Læs mere på: http:// www.fejocalva.dk/
I samarbejde med LMO og Økologisk VKST inviterer SEGES til markdage i juni og til efteråret. Markdagene henvender sig til økologiske producenter, konsulenter og andre interesserede – alle er velkomne
Torsdag d. 8. juni
Lars Egelund Olsen, Glæsborgvej 20, 8450 Hammel kl. 10-18
Arrangør: LMO
Fremvisning af vintersædsarter og sorter. Vinterbyg, den gode gamle vintertriticale og flere sorter af hvede, rug og spelt
Sortsforsøg, vårbyg.
DM i hestebønner: dyst i valg af dyrkningsstrategi mellem fem rådgivningskontorer
Gødningsplacering af Ø-Gro til vårbyg
Fremvisning af Bulldog toaster til hestebønner og Gl. Buurholts mobile havreafskalningsanlæg
PRIS: gratis, men kræver tilmelding senest d. 16. juni til sah@vkst.dk eller 57865161
Se det fulde program på ecoadvice.dk/oekologisk-plantedag
Torsdag d. 21. september
Stenalt Gods, Stenaltvej 3, 8950 Ørsted
Arrangør: SEGES
Markvandring og fremvisning af forskellige forsøg, bl.a. etablering af efterafgrøder og stubfjernelse i rækkedyrkningssystem, vinterraps, hamp, jordbehandling og såteknik
Derudover faglige oplæg i maskinhuse
Mange flere detaljer følger: Læs på facebook SEGES Økologi
parret Anita og Kai Winter. I 1998 valgte de at
12.000 oplevede det frie griseliv
SOFARI: Over 12.000 danskere besøgte den 21. maj de 14 økologiske svineproducenter, der holdt åbent hus til Sofari. Der er derfor stadig lang vej til de 208.000 besøgende, der i april lukkede køerne på græs, men Randi Vinfeldt, formand for foreningen FØKS, der arrangerer Sofari, er glad for, at så mange forbrugere kommer ud og ser, hvordan de producerer økologiske grise, så de på et oplyst grundlagt kan træffe deres valg, når de står ved køledisken. Det var ottende gang, at de økologiske svineproducenter afholdt Sofari.
Vind i sejlene for økomælkeproducenter
MÆLK: Sidste år var mejeriernes afregning for økologisk mælk 57 pct. højere end afregningen for konventionel mælk, og nye prognoser fra Seges indikerer, at de økologiske mælkebønder i år får overskud på i gennemsnit 836.000 kr. Den gode indtjening på økologisk mælk har i løbet af 2015 og 2016 fået mange konventionelle landmænd til at indlede en omlægning af driften til økologi, skriver Jyllands-Posten.
Friland på jagt efter
Friland inviterede på inspirationstur i Midtjylland i håbet om at fåproducenter
SLAGTESVIN AF MAJA ELINE PETERSEN
De seneste år er der kommet langt ere økologiske svin i de danske stalde. Men det har ikke været nok til at opfylde efterspørgslen fra forbrugerne, og Friland var derfor i mid-
ten af maj måned på charmetur for at få ere til at producere økologiske slagtesvin.
- Friland er en historie om vækst, og det har det været i stort set alle de 25 år, vi har eksisteret. Det er rigtig meget økologien, der har drevet den vækst, og det er også økologien, vi tror på fremover. De seneste år har det været sådan, at havde vi haft mere økologisk svinekød, så havde vi solgt det. Det er også baggrunden for, at vi til møder som det her er ude at tale vores sag, så vi kan få ere dyr til slagtning, forklarede Henrik Biilmann til de interesserede land-
investering – prisgevinsten holder
Enhver investering kræver et solidt økonomisk fundament. Det gælder også økologi. Projektet prisgevinsten opnået på økologisk ørred og laks
Følgende er et teoretisk skrækeksempel: En producent ser muligheder i stigende efterspørgsel på økologi og investerer i en omlægning baseret på et budget, hvor prisgevinsten dækker merudgifter ved investeringen. Andre producenter gør det samme, hvilket resulterer i et øget udbud. Dette får priserne til at falde. Producentens økonomi hænger ikke længere sammen, og den økologiske produktion stopper, investeringen er tabt, og producenten går konkurs.
Robust sh-projektet viser, at eksemplet heldigvis er helt urealistisk for ørreddambrugerne. Prisgevin-
sten forbliver nemlig stabil over tid. Formålet med Robust sh-projektet er at forbedre ørredynglens robusthed over for sygdomme, når medicinbehandling reduceres, for herigennem at skabe vækst. Markedsudsigter for salg af både økologisk ørred og laks i Danmark og Tyskland vurderes også i projektet.
Prisgevinstens stabilitet
De første danske økologiske ørreder blev solgt i 2005. Projektets resultater viser, at prisgevinsten, der kan opnås, er på 30-40 %. Den økonomiske gevinst ved omlægning er således høj. Danske forbrugere betaler tilsvarende en højere pris på importerede økologisk laks på omkring 20 %.
I Robust sh-projektet blev villigheden til at betale for økologisk ørred i Tyskland også undersøgt. Forbrugerne var i gennemsnit villige til at betale en merpris på 16 kr./kg.
I Danmark blev ere forbrugergrupper identi ceret. 20 % køber mindst økologisk laks en gange om året
(forbruget per person om året er 230 gram). 80 % køber aldrig økologisk. En medvirkende årsag hertil er manglende tilgængelighed. Projektet identi cerede yderligere en betydelig efterspørgsel efter økologisk opdrættede sk hos forbrugerne i Danmark og Tyskland.
Det er således muligt for ørredopdrætterne at opnå en prisgevinst. Men reduceres denne over tid, når udbuddet stiger? Nej det gør den ikke. Robust sh nder, at den højere pris på økologisk ørred har været stabil over længere tid, også når udbuddet er steget. Det er derfor sandsynligt, at prisgevinsten fremover vil forblive stabil. Med denne nye viden kan investeringen i en omlægning foretages med lidt mere ro i maven, selvom prisen stadig vil variere. Den overordnede prisudvikling afhænger nemlig af udbud og efterspørgsel efter konventionel ørred, da markedsandelen for økologisk ørred er lille.
øko-svin
mænd, der var mødt op til Frilands inspirationsdag om økogrise.
Væksten skal holdes i gang - Hvis der ikke bliver fyldt brændstof på, så går væksten i stå, så skal vi hjælpe vækstbølgen, er det vigtigt, at vi får tilført kød, forklarede Henrik Biilmann.
Hos Friland tror de, at salget af dansk, økologisk svinekød stadig vil være i vækst i årene frem.
- Der er plads til, at salget af økologisk kød kan stige, og det er meget svært at nde nogen, der ikke tror, at økologien vil vokse. Der vil komme
nogle skvulp i produktionen, fordi det tager lidt tid at omlægge, og det kan i perioder påvirke prisen, men vi har en tro på, at priserne bliver ved med at være høje.
Ny vækstpakke
Her i maj har Danish Crown lanceret en ny vækstpakke, for at få landmændene til at producere ere svin.
- Danish Crown vil give svineproducenterne en merpris på 50 øre pr. kg merproduktion, hvilket vil give svineproducenterne en mulighed for at stabilisere indtægten, forklarede Jens Peter Nannerup fra Danish Crown.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Max Nielsen, lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Akvakultur i Danmark
Dansk ørreddambrug startede i 1870erne. I dag ndes der ørredopdræt i dambrug og havbrug, åleopdræt, skaldyrsopdræt og en række andre produktioner. Ørred udgør mere end 90 % af produktionen. Dambrugene opdrætter typisk ørred i portionsstørrelser på 200-400 g med hvidt kød, mens havbrugene producerer ørred på 3-4 kg. med rødt kød, hvor rognen også er et vigtigst produkt.
Den økologisk produktion startede i 2005. I 2015 var der 10 dambrug, 2 havbrug og 7 muslingeopdræt. Produktionen udgør 2.782 tons til 54 mio. kr. Markedsandelen for dambrugsørred i første led er 3 %, hvor importeret laks på slutmarkedet udgør 4 %. Den økologiske efterspørgsel er stigende, og sektoren er i vækst.
Erfaringer fra nye svineproducenter
En inspirationstur til to nyopstartede svineproducenter i midten af majlogiske svineproducenter i gang
SLAGTESVIN
AF MAJA ELINE PETERSEN
På Frilands inspirationsdag besøgte landmænd, med interesse for at starte op som økologiske svineproducenter, to nyopstartede økologiske svinebedrifter nær Bording. De to nabogårde har et tæt samarbejde, hvor Jakob Gammelgaard afsætter smågrisene til slagtesvineproducenten Jens Larsen. For at tiltrække nye økologiske svineproducenter fremvistes de to bedrifter som eksempler på produktioner af en størrelse, der kan startes op med relativt små etableringsomkostninger.
Helt fra bunden
Jakob Gammelgård, der i dag har ca. 140 søer, købte sin bedrift i 2015.
- Da vi købte stedet, var det ren jord, men straks efter overtagelsen gik vi i gang med at planlægge soholdet. Jeg havde aldrig før arbejdet med økologiske søer eller planteavl, så jeg startede helt fra bunden, forklarede Jakob Gammelgaard.
- Det sværeste ved at have grise, der går ude, er at nå det hele på de mørke vinterdage. Skal du til at starte en svineproduktion op, er mit råd derfor, at du ikke starter for stort op. Måske er det nok med 100 søer, så du kan nå rundt og se til det hele. Vi har med et slutprodukt at gøre, der er så dyrt, så det er så vigtigt, at det hele kører, og at man har den sidste gris med, forklarede Jakob Gammelgaard.
Mange timers arbejde
Hos Jakob Gammelgaard starter dagen med, at grisene fodres ved sekssyv tiden.
-Efter fodring er vi ude i samtlige hytter og jævne bunden og kontrollere, at grisene har været ovre at æde. Det tager et par timer at gå alle grisene igennem. Efter det er vi færdige med det daglige arbejde, men der er altid en masse andre opgaver, der skal tages hånd om, såsom reparation af hegnet og ytning af grisene, så der er mange timers arbejde i at have grise, der går ude. Nogle svineproducenter arbejder mindre, men jeg har det bedst med at gå i seng om aftenen og vide, at det hele spiller, fortalte Jakob Gammelgaard.
Søerne på bedriften er en krydsning af Landrace og Yorkshire, der løbes med Duroc. Efter løbning kommer søerne ud på en drægtighedsmark, hvor de går med en orne de første
tre-seks uger, for at sikre at alle søer er drægtige. Siden opstarten har Jakob Gammelgaard gjort sig en række erfaringer og tilpasset produktionen derefter.
- Økologi skulle gerne være lig med mere velfærd for dyrene, så derfor tænkte vi i starten, at søerne ikke skulle have ring i næsen. Men vi har fundet ud af, at det er en nødvendighed for, at de ikke pløjer marken op. Det er et miljøkrav, at der er græs, så nedsivningen af næringsstoffer reduceres, og grisene skal jo også have græs, forklarede Jakob Gammelgaard og tilføjede:
- Fodringen har jeg også måtte tilpasse. I starten fodrede jeg søerne efter lærebøgerne, men de blev alt for store, så nu fodrer jeg i stedet efter huld.
I faremarken
Meget af Jakob Gammelgaards arbejdstid bruges i faremarken.
- De første seks-syv dage bruger vi ikke halm, da pattegrisene ellers kan blive væk i halmen, og soen kan risikere at lægge sig på dem. I de dage må startmåtten slå til. Når vi begynder at bruge halm, bruger vi megen tid på at jævne bunden i hytterne, for hvis bunden er ujævn, kan soen risikere at træde på smågrisene, forklarede Jakob Gammelgaard og fortsatte:
- Hytterne har vi købt nye, da de ikke er til at nde brugte. Skal man indkøbe hytter, er det vigtigt, at der er en bagdør i hytten. Både sikkerhedsmæssigt, så man kan komme ud i begge ender, men også for at kunne beskytte grisene mod kulde. Er der en kold vind fra øst, kan man åbne døren i vest, så de ikke bliver for kolde.
Grisene fravænnes, når de er syv-ni uger.
- Hvis de ikke passer helt ind i holdet, bliver de først fravænnet ved otte-ni-ugers-alderen. De 180-200 smågrise går på fravænningsmarken i tre uger, indtil de vejer omkring 30 kg, fortalte Jakob Gammelgaard. På fravænningsmarken er der to store fælleshytter, den ene en sovesal med halm og den anden en spisehytte med Domino-automater.
- De grise, der når hen til fravænningsmarken, når oftest i mål, og dødeligheden hos de fravænnede grise er lidt under en pct.. Vi bruger ikke zink, og vi har ikke problemer med fravænningsdiarre, forklarede Jakob Gammelgaard.
Aftale med naboen
Når grisene vejer 30 kg, bliver de sendt videre til Jakobs nabo Jens Larsen. Aftalen med naboen kom lidt tilfældigt på plads. Jens Larsen har i ere år haft konventionelle slagtesvin, men et besøg af Jakob satte nye tanker i gang.
- I 2015, da Jakob købte nabo-
På inspirationsdagen kunne deltagerne opleve det økologiske griseliv hos smågriseproducenten Jakob Gammelgaard og slagtesvineproducenten Jens Larsen. Første fase starter i løbeafdelingen på Jakob Gammelgaards bedrift, hvor LY søer løbes med Duroc. På drægtighedsmarken går søerne de første uger med en orne, for at sikre at alle søer er drægtige. Jakob Gammelgaard har lagt gamle træer ind på marken, så søerne har noget at klø sig på. På faremarken lærer smågrisene hurtigt soens rutiner og efter syv til ni uger kommer de på fravænningsmarken, hvor de går, til de vejer omkring 30 kg. Herefter sælges de videre til naboen Jens Larsen, hvor de fodres op til slagtesvin. Fotos: Maja Eline Petersen.
ejendommen, kom han på besøg og spurgte, om jeg ikke skulle aftage hans smågrise. Jeg havde længe været træt af arbejdet med de konventionelle slagtesvin. Jeg syntes ikke, jeg k noget ud af arbejdet, og grisene havde ikke nok plads. Derfor k jeg lavet et omlægningstjek, fortalte Jens Larsen.
Efter Jens Larsen k tilladelse, gik han i gang med at ombygge nogle eksisterende bygninger til økologiske slagtesvin og opførte desuden to stålhaller og et udleveringshus.
- De nybyggede stalde har ingen isolering, men der har ikke været problemer med temperaturen. Om
sommeren er der køligt inde i stalden pga. ventilation, selv på dage hvor temperaturen når op på de 30 grader udenfor. Om vinteren graver grisene sig ned i dybstrøelsen, forklarede Jens Larsen
- Efter jeg har lagt om, har jeg fået lidt ere grise, og jeg bruger nok også tre gange så megen tid på at passe dem. Men jeg har fået meget større arbejdsglæde. Hos grisene er der også meget mindre sygdom efter omlægningen, fortalte Jens Larsen og tilføjede:
- I perioder kan der være lidt
problemer med halebid, men det er ikke noget, vi døjer meget med. Hvis der opstår problemer med halebid, er det vigtigt, at der er godt med a astningstier. Når først en gris begynder med det, smitter det hurtigt til de andre, og det kan tage voldsomt lang tid at nde den ansvarlige gris. Derfor strøer jeg også hver dag, og jeg overvejer at få træstubbe ind til grisene, for at aktivere dem yderligere. Der er meget arbejde med dybstrøelsen, men når jeg ser, hvor godt grisene har det, og den store effekt dybstrøelsen har på deres velfærd, så er det dét værd.
MARKED MAD
Detailsalget af økologiske fødevarer i Danmark 2004-2016
AF BIRGITTE JØRGENSEN CHEFKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
GIV KUNDERNE EN GRUND TIL
AT KØRE PÅ LANDET
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hver femte gårdbutik eller stalddørssalg er forsvundet i perioden fra 2013-2016. I samme periode er detailomsætningen af økologiske fødevarer vokset med et par mia. kroner, så knap 10 procent af fødevaresalget er økologisk.
Væksten i kædernes økologiske salg er grundlæggende en positiv udvikling, men det er også en udvikling, som udfordrer gårdbutikkerne, og selv om statistikken ikke fortæller, hvor mange af de lukkede gårdbutikker/stalddørssalg, der var økologiske, er der ikke
tvivl om, at dagligvarekædernes økologiske offensiv er med til at presse bundlinjen hos de gårdbutikker, som ikke formår løbende at tilpasse deres sortiment og koncept til de nye tider.
Dagligvarekædernes
økologiske offensiv er med til at presse bundlinjen hos de gårdbutikker, som ikke formår løbende at tilpasse deres sortiment og koncept til de nye tider.
Så selv om mange gårdbutikker har været med til at bane vejen for økologien, kræver markedsudviklingen, at de også fortsat udvikler sig. Kunderne forventer, at gårdbutikkerne kan levere friske, lokale produkter fra egen produktion, særlige produkter, en solid viden om produkterne og deres anvendelse i køkkenet samt en god oplevelse i forbindelse med besøget på gården.
I dag køber et voksende antal danskere deres økologiske havregryn, rosiner og sukker i det lokale supermarked, og en undersøgelse fra Økologi & Erhverv viser, at gårdbutikkerne netop betragter konkurrencen fra detailhandlen som den største udfordring.
Men gårdbutikkerne så meget at byde på, at der også fremover vil være et kundeunderlag for dem. Men det kræver, at gårdbutikkerne fortsat formår at udvikle sig og give forbrugerne en god grund til at sætte sig i bilen og køre på landet for at handle direkte hos producenten.
Efter sommerferien er der ny inspiration og viden at hente på Gårdbutiksakademiet, som har syv-otte uddannelsesdage i støbeskeen. Der er tale om gratis workshops, hvor deltagerne netop kan få indsigt i regler for direkte salg, kundeforståelse, viden om hvordan man benytter sociale medier til at booste salget fra gården, netværkssamarbejder mm. Håber vi ses.
Kurven over væksten i det økologiske detailforbrug af økologi har krydset otte mia. kroner, og intet tyder på, at væksten stopper.
Økologisk plus på en
Med en økologisk detailomsætning på otte mia. kr. er Danmark tæt på en ny milepæl i form af en økologiandel på 10 procent
DETAILHANDEL
TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT
En milliarder kroner. Så meget voksede danskernes forbrug af økologiske varer med fra 2015 til 2016.
Det fremgår af den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Fremgangen fra syv til otte mia. kr. svarer til en vækst på 14 procent. Det er den største stigning i otte år, og meldingerne fra dagligvarekæderne viser, at forbrugernes tørst efter økologiske fødevarer fortsætter med at vokse. Coop meddeler således, at væksten i øko-salget her i 2017 er forankret i hele landet, hvilket giver begrundet håb om at nå den fordobling af økologiomsætningen i 2020, som koncernen sigter mod. - Det økologiske salg har for alvor bidt sig fast i hele landet. Og den generation af forbrugere, som er på vej nu, er vokset op med det røde Ø-mærke. For dem er økologi helt naturligt. Så basen af forbrugere, som naturligt vælger økologiske varer vokser sig stærkere dag for dag, siger Thomas Roland.
Sortimentet vokser hos Rema1000
En anden af de dagligvarekæder, der for alvor mærker den øgede øko-efterspørgsel, er Rema 1000. Her steg salget af økologiske varer med hele 31 procent i
Detailsalget fordelt på varekategorier 2016
Kaffe, te og kakao 3,5% Andet 12,8%
Kød, pålæg og indmad 7,6%
Vin, øl, spiritus o.lign 3,3%
Mejerivarer 25,7%
2016, fortæller indkøbs- og marketingdirektør, Anders René Jensen. - Vi har haft stort fokus på økologi gennem en årrække. Jeg tror, at de otte væksttal de seneste år skyldes, at vores kunder har opdaget, at vi har et stort og bredt udvalg af økologiske produkter i god kvalitet, som dækker de estes behov – og at det er til priser, hvor alle har råd til at være med. Vi forventer en fortsat positiv udvikling i 2017 – bl.a. med nye produkter fra Gram Slot, som har udvidet med både mere jord og ere køer. Så her ligger der mulighed for ere nye øko-produkter i år, siger han.
Frugt og grønt overhaler mejerivarerne Salget af økologiske frugter og grøntsager voksede i 2016 med 26 procent og udgør nu 29 procent af det samlede øko-salg.
Dermed har frugt og grønt overhalet mejerivarerne som den største økologiske varekategori.
Men i modsætning til mejeriprodukterne bliver enstor del af frugt- og grøntvarerne importeret fra udlandet - også produkter, som sagtens kan dyrkes under hjemlige himmelstrøg. Så selv om det økologiske areal i Dan-
Ris, brød, pasta, mel og kager Æg 6,4
Frugt 11,9%
Grøntsager 17,2
mark er vokset med hele 21 procent i 2016, hvor 537 nye økologiske landbrug er kommet til. Men Økologisk Landsforening vurderer, at der er behov for mange ere øko-hektarer og mange ere økologiske landmænd, hvis udbuddet af økologi skal følge med efterspørgslen Per Kølster, formand for Landsforening glæder sig over, at danskerne og landmændene i fællesskab er i gang med at ytte dansk landbrug i en grønnere retning.
Et klart signal fra danskerne - Danskerne sender et klart signal om, at de ønsker en fødevareproduktion, der passer godt på vores natur og grundvand, som giver dyrene et godt liv og garanterer mad uden rester af sprøjtegifte. Deres valg ved butikshylderne gør en helt konkret forskel. Det betyder eksempelvis, at der indenfor de næste to år er cirka to millioner ere køer, grise, kyllinger og høns, som får et liv, hvor de kommer ud under åben himmel. For landmændene lytter til danskerne og lægger i øjeblikket om til økologi med rekordfart. Det er en fantastisk positiv udvikling, og alt tyder på, at den fortsætter, siger Per Kølster.
Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik
Jysk gårdbutik i tænkeboks
Indtjeningen i 2017 afgør, om parret bag den vestjyske gårdbutik Økoladen sadler om og lukker butikken efter 20 år
GÅRDBUTIKKER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Selv om omsætningen i Britta og Søren Pedersens gårdbutik sidste år voksede med tre procent, overvejer parret at lukke butikken.
Konkurrencen fra dagligvarekædernes slagtilbud på økologiske basisvarer er blevet for stor en modstander, og baggrunden for Økoladens øgede omsætning er formentlig en markant øget annoncering i den lokale presse.
- De første mange år brugte vi ingen penge på reklamer, men det er vi nødt til nu, og den øgede omsætning bliver ædt op af de øgede udgifter til annoncering. Så når lønningerne til de ansatte i gartneriet bliver trukket fra, er der færre penge til mig end tidligere, siger Britta Pedersen.
Hun har ansvaret for driften af både gårdbutikken og gartneriet, mens hendes mand passer landbrugets 50 jerseykøer, som leverer mælk til Thise Mejeri. Det kød, som ikke bliver solgt via gårdbutikken, bliver solgt til Salling-mejeriets nye kødkoncept, Thise & Ko.
Fra staldørssalg til stor butik Parret overtog det lille landbrug, som er Søren Pedersens fødehjem, i 1988. Gården blev omlagt til økologi tre år senere, og da limousine kødkvæget var udskiftet med en besætning af jerseykøer og stude, kunne Nørmark i 1994 indskrive sig i den danske mejerihistorien som den første Thiseleverandør fra Ringkøbing-egnen.
I 1998 blev stalddørssalget af æg opgraderet til en selvbetjent gårdbutik på 15 kvadratmeter, som blev indrettet i en gammel lade.
Britta Pedersen dyrker 35-40 forskellige økologiske grøntsager, som hun sælger i gårdbutikken, men hvis ikke indtjeningen vokser, overvejer hun at lukke butikken og satse på direkte salg til lokale restauranter og institutioner.
Hvert år kom nye varer til, og pladsen blev efterhånden så trang, at parret i 2012 indlemmede det gamle grøntsagspakkeri i butikken, som blev udvidet til de nuværende 70 kvadratmeter med et alsidigt sortiment, som hurtigt voksede til ca. 1400 varenumre.
Basisvarer bliver skåret væk Ud over et righoldig udvalg af Thiseprodukter, kødudskæringer fra egne dyr og gårdens grøntsager tæller sortimentet bl.a. et bredt sortiment af produkter fra andre lokale producenter.
- Men nu er vi faktisk begyndt at reducere sortimentet lidt. Vi kan tydeligt mærke, at supermarkederne har fået masser af økologiske basisvarer som havregryn, rosiner og sukker, og når de kører deres tilbud på 25 procent, køber kunderne deres
Landbruget Nørbæk
Bedriften ligger mellem Højmark og Velling 9 km sydøst for Ringkøbing
Areal: 85 ha
Gartneri: 1 ha
Karto er: 1,5 ha
Besætning: 50 jerseykøer
Gårdbutik Økoladen
Varenumre: ca. 1400
Åbningstider:
Man-tor: 14-17.30
Fre: 10-17.30
Lør: 10-14
varer der, siger Britta Pedersen. Det har givet ere stille dage i Økoladen, hvor antallet af daglige
Få ny inspiration til direkte salg
Producentforeningen af økologiske gårdbutikker har i samarbejde med Økologisk Landsforening planlagt en stribe uddannelsesdage som skal styrke det direkte salg fra gården
Succes med din gårdbutik og salg af egne forarbejdede varer
Går du rundt med planer om en gårdbutik? Vil du gerne have ere kunder i butikken? Hvad er reglerne for salg fra gårdbutik/stalddørssalg? Salg af egne forarbejdede varer – hvad skal jeg
vide? Få viden og inspiration til at udnytte butikkens og dit fulde potentiale.
Lokal afsætning og samarbejder – brug dit lokale netværk til at opnå succes
Savner du viden om, hvad mulighederne er? Hvordan et samarbejde kan etableres og får succes? Kunne en mentor være en mulighed? Nye afsætningskanaler og muligheder.
Salg og markedsføring på sociale medier
Du har en hjemmeside og måske også facebookside - men gavner det din forretning? Og hvilke andre sociale medier kan hjælpe dig i din markedsføring?
Kend dine kunder og deres forventninger
Få den nyeste viden om de økologiske forbrugere og deres krav og forventninger.
Jul i gårdbutikken – brug stemning til at få kunder i butikken og skabe mersalg
Med udgangspunkt i julen, kundernes forventninger og butikkens indretning bruger vi dagen på at få den teoretiske viden til at blive til brugbare værktøjer til at skabe stemning og skabe mersalg i gårdbutikken.
Events på gården - fra muld til mad Vær med til at genskabe forbindelsen mellem by og land. Åben gård,
Nyt rekordoverskud hos Rawbite
SNACK: Gentofte-virksomheden Rawbite, der producerer økologiske frugt- og nøddebarer, fortsætter sin støt stigende indtægtskurve og satte igen i 2016 rekord med et overskud før skat på 9,97 mio. kr.
SuperBrugsen giver rødt kort til buræg
ÆG: Salget af buræg er halveret i SuperBrugsen i løbet af godt et år, og derfor fremskynder Coop nu i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg i kædens butikker.
Det betyder, at der ikke kommer ere buræg ud i køleren i SuperBrugsen.
Irma udfasede buræggene i 1993, og Kvickly gjorde det samme i 2013.
kunder svinger fra et par stykker til helt op til 25 på de travleste dage.
Arbejdsuger på 70 timer
Det faktum, at Søren Pedersen nærmer sig efterlønsalderen, har samtidig sat nogle tanker i gang hos hans syv år yngre hustru, som er begyndt at overveje, om hun kan tjene det samme ved at lukke butikken og tage et deltidsjob.
- Det er de stor supermarkeder, som løber med omsætningen, men det er lidt øv, hvis vi skal lukke, siger Britta Pedersen, som i højsæsonen arbejder op til 70 timer om ugen, hvor gårdens gartneri producerer 3540 forskellige grøntsager.
Da avisen fanger hende, har hun travlt med udplantning af forspirede ærteplanter på grøntsagsmarken, som består af en ha halvtør vestjysk sandjord.
Økologisk Høstmarked, besøg fra skoler og børnehaver. Er det ekstra besvær? Et salgstrick? Hvad forventer kunderne? Hvad er mulighederne? Hvad er det gode værtskab og hvordan? Vær med til at udvikle idéer og lær at bruge dit lokale netværk.
Danmark som gourmet-land. Det er på landet, det (også) sker! Hvordan kan gårdbutikkerne bruge øko-turisme til at skabe ny omsætning? Udnyt årets mange øko-events og oplevelser til at skabe mere tra k i gårdbutikken.
Det er gratis at deltage
– Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd, siger CSR-direktør i Coop, Signe Frese, i en pressemeddelelse.
Eksperiment viser, at samvittighed kan smages
KAFFE: Danskerne smager ikke kun med sanserne – men også med hjertet. God samvittighed kan smages. Sådan lyder konklusionen på et eksperiment, som Peter Larsen Kaffe netop har foretaget blandt kaffedrikkende danskere.
Ikke færre end 97,3 procent af de adspurgte, som deltog i testen, svarede, at den økologiske og Fairtrade-certi cerede kaffe var bedst i forhold til en konventionel kaffe. Men testen bestod af den samme kaffe i begge kopper. Al kaffen var økologisk og Fairtradecerti ceret – den eneste forskel var, at den ene kop havde øko og Fairtrade Mærket på sig. - Eksperimentet sætter en tyk streg under, at god smag ikke kun ndes i koppen – men også i købsprocessen. Flere og ere forbrugere er klar til at betale en smule mere for, at kaffen er produceret med særlige hensyn til både mennesker og miljø, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.
Coops slagtermestre på besøg i svinestien
Hestbjerg Økologi åbnede dørene for Coops slagtermestre, der var begejstrede for mødet med de vestjyske poppelgrise, som sætter helt nye standarder for dyrevelfærden
Hestbjerg Økologi
Produktionen af poppelgrise sker på ni vestjyske gårde med ca. 1500 søer.
Produktion: 30.000 slagtesvin
2016 2015
Resultat : 10,5 9,6 Egenkapital 31,9 25,4
En stor so med mælkefyldte patter forlader farehytten og sætter kurs hen over det våde forårsgræs for kort efter at forsvinde ind under poppeltræernes nyudsprungne løvdække med en lille ok kåde, 14 dage gamle grise myldrende efter sig.
Under de grønne blade nder grisene ly for regnen, mens en ok slagtermestre fra Coop følger interesseret med fra den anden side af indhegningen, hvor den økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg ivrigt fortæller om tankerne bag Poppelgrisen.
- Grise er egentlig skovdyr, og de be nder sig normalt bedst ved temperaturer på 0-15 graders varme, især når de skal fare. I sidste uge var der tre af søerne her på marken, som havde forladt deres farehytter og lavet deres egne reder under poppeltræerne, siger Bertel Hestbjerg.
Hestbjerg Økologi samarbejder med slagteriet DanePork ved Randbøl og salgs- og eksportselskabet Tamaco i Hasselager. De har i fællesskab dannet virksomheden Organic Pork. *) Efter skat
For ham er det et tydeligt bevis på, at beplantning med poppeltræer på faremarken er meget mere end et smart markedsføringsstunt, og sidst på eftermiddagen var det nogle begejstrede butiksslagtere, som satte kurs mod hver deres lokale butik.
Ambassadør for det gode griseliv
- Vi har glædet os til at møde jer. Vi tror, at en dag som i dag kan ytte noget, sagde Bertel Hestbjerg ved morgenkaffen, da slagtermestrene tidligere på dagen ankom til en gamle kvæggård ved Tim, som er en af
Hestbjerg Økologi høster mange fordele ved at ansætte egen dyrlæge
Som landmand kræver det ofte en ekstra overvejelse, før han beslutter at ringe efter dyrlægen. Sådan er det ikke hos Hestbjerg Økologi, som har ansat sin egen dyrlæge, der i tilfælde af sydom hos en eller ere grise, med kort varsel kan undersøge, om der er behov for medicinsk behandling.
- I tilfælde af sygdom er det vigtigt, at der hurtigt gribes ind både fordi det øger chancen for helbredelse hos det enkelte dyr, men også fordi sygdommene ofte smitter mellem grisene, siger dyrlæge Niels Peter Baadsgaard.
Hans arbejdsopgaver begrænser sig dog ikke til det rent veterinære, og Niels Peter Baadsgaard er både med til at sammensætte foderblandinger og hjælper med at forklare personalet, hvordan de bør omgås dyrene for at mindske stress og give grisene et liv, der er så tæt på det naturlige som muligt.
- Den største fordel er at jeg har meget mere tid sammen med dyrene, og jeg er tættere på bedriften og personalet, hvor en normal dyrlæge i en konventionel besætning måske kun besøger gården en gang om måneden.
Konkret betyder det, at Niels Peter Baadsgaard har været med til at sikre mere ensartede vaccineog foderprogrammer på bedrifterne, og han ser et kæmpe potentiale i at lære af erfaringerne på tværs af bedrifterne.
- Vi kan godt spare noget ved at jeg hurtigere kan behandle enkelte dyr, som bliver syge, men hvis jeg
de tre produktionsgårde bag det nye svinekødskoncept.
Under den efterfølgende rundvisning på bedriften kunne slagtermestrene ved selvsyn konstatere, at der er ere grunde til, at Poppelgrisene har krølle på halen.
- Vi vil se, hvor godt et griseliv vi kan skabe og se, om der er nogle forbrugere, der vil betale for det, forklarede Bertel Hestbjerg, som forsøger at give et liv som harmonerer bedst muligt med grisenes natur. Det inkluderer bl.a.:
Beplantning med poppeltræer på faremarkerne
Ti ugers fravænning
Slagtesvinene har adgang til et stort areal med dybstrøelse og en ’wellness-afdeling’, hvor de kan bruge deres naturlige instinkter og rode i et tykt lag lyng is.
Bertel Hestbjerg er ikke i tvivl om, at summen af de forskellige tiltag er en medvirkende årsag til, at kun et par procent af de svin, som han leverer til slagteriet, har været behandlet med medicin.
Den oplysning affødte en diskussion om potentialet i at frasortere de behandlede grise og gøre Poppelgrisen medicinfri, men det er ikke den vej, Bertel Hestbjerg ønsker at gå.
Kødet har kurs mod Irma - Vi har haft enorm medvind det se-
kan hjælpe med at lave generelle forbedringer af vores foder og vaccineplaner, betyder det meget mere økonomisk, siger Niels Peter Baadsgaard. Han betragter forebyggelse som den bedste medicin, og ved først at fravænne smågrisene efter ti uger i stedet for syv, som økologireglerne foreskriver, er antibiotikaforbruget reduceret til ca. en femtedel af landsgennemsnitsforbruget.
- Vi har ikke noget forbrug af medicin til smågrise med mave/tarmlidelser.
Jeg er rigtig glad for at arbejde her, hvor der er god tid til at følge op på tingene, siger dyrlægen, som tillægger arbejdet med hygiejnen stor værdi i forhold til at begrænse smittetrykket.
neste år, og salget går nu så godt, at Coop allerede har meddelt, at de fra oktober ønsker kontrakt på 50 procent mere kød, siger Bertel Hestbjerg.
I øjeblikket leverer han 130 svin til Coop hver uge. Det antal vil dermed vokse til 200, og han kan samtidig se frem til, at kødet har kurs mod Irmas kølediske.
- Men vi kunne sagtens producere tre gange så meget kød til Coop, fastslår den jyske økolog, som i det daglige har tæt kontakt med kødfolkene i Coops hovedkontor i Albertslund og med opskæringsvirksomheden Hilton i Hasselager, men ifølge direktør Karsten Dejbjerg fra Tamaco, som også deltager i rundvisningen, maler deres salgstal ikke altid et fyldestgørende billede af, hvordan kunderne har taget imod Poppelgrisen.
I har en vigtig rolle Han er medstifter af Organic Pork og har et indgående kendskab til det økologiske marked.
- Jeg har været med i så mange år, at jeg ved, at det er vigtigt at høre, hvad der sker ude i butikkerne, siger den tidligere Friland-direktør, som ikke lægger skjul på, at et af formålene med arrangementet er at skabe nogle loyale ambassadører for Poppelgrisen.
- Der kan være lidt langt fra Hilton og ud til jer i butikkerne, og I betyder rigtig meget for, om varerne bliver solgt, siger Karsten Dejbjerg. Han beskriver ikke kun Hestbjerg Økologi som landets største men også det førende, økologiske svinelandbrug.
Forberedt på yderligere vækst De svin, som Bertel Hestbjerg ikke får afsat til Coop, bliver afsat til både foodservice-sektoren og forarbejdningsvirksomheder som Hanegal og Aalbæk Specialiteter.
- For os er det især godt at afsætte til pølseproducenter, da de kan bruge frosset kød. På den måde kan vi udjævne udsving i afsætningen. I øjeblikket er priser på økologiske skinker desuden så høje på det europæiske marked, at en del skinker går til eksport.
- I princippet er vi klar til at kunne producere poppelgrise på fem af de seks gårde, som producerer vores slagtesvin.
Hvornår salget når de højder er uvist.
- Det er en tung opgave at få et nyt koncept i gang i Coop-karrusellen, siger Bertel Hestbjerg.
Mange nye opgaver - Vi får masser af mails fra tilfredse kunder, der siger, at vores kød smager bedre, men der følger også en masse ekstra opgaver med, når man laver sit eget koncept, siger Bertel Hestbjerg.
Mange af de opgaver er lagt i hænderne på hustruen Marianne Hestbjerg, som droppede et job som skoleleder for primært at hellige sig arbejdet med de mange kommunikationsopgaver, der knytter sig til at markedsføre poppelgrisene via sociale medier, egen hjemmeside og diverse arrangementer. Arbejdet inkluderer rollen som vært for mange gæster som denne dag, hvor hun havde plan-
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Niels Peter Baadsgaard fra Hestbjerg Økologi er tættere på dyrene end en normal dyrlæge har mulighed for.
lagt at grille ude i marken med udsigt til svinene.
Et vedholdende regnvejr forhindrede den plan, og det våde vejr skar også en pæn bid af den planlagte rundvisning under åben himmel. Men alligevel kunne gæsterne tage hjem med et godt indtryk af konceptet, som i modsætning til økologireglerne fra EU hurtigt og smidigt kan justeres og udvikles, så det matcher forbrugernes ønsker.
- Nu er vi startet her med nogle udgifter, som vi kan overskue, men vi har mange ideer, siger Bertel Hestbjerg, som sammen med Karsten Dejbjerg og Coops kødkategori skal diskutere, hvordan Poppelgrisen skal udvikles, så den bedst muligt dækker de behov, som slagtermestrene og de 1,7 mio. Coop-medlemmer giver udtryk for.
- Vi kan ikke love, at I får opfyldt alle jeres ønsker, men vi tager dem alle sammen med i vores overvejelser, lyder Karsten Dejbjergs udgangsreplik til slagtermestrene.
- Jo mere tydelig forbedringerne er for forbrugerne, Poppelgrisen er det lysende eksempel på, hvordan man
i Danmark ved at tilbyde forbrugerne reel bedre
CSR-DIREKTØR SIGNE FRESE, COOP
de mødtes for at diskutere udfordringer og potentialet for Poppelgrisene, som nu også har kurs mod Irmas butikker.
Karsten Dejbjerg t.v. og Marianne og Bertel Hestbjerg håber, at ’Slagtermestrenes dag’ vil klæde de ansatte ude i butikkerne bedre på til at fortælle om det gode griseliv, kunderne støtter ved at købe Poppelgris.
Ideen bag Poppelgris-konceptet begyndte for alvor at tage form for tre år siden, da Karsten Dejbjerg og Bertel Hestbjerg stak hovederne sammen og udtænkte et økologi plus koncept, som skulle sikre en svineproduktion med højere krav til dyrevelfærden end minimumskravene i Økologiforordningen fra EU.
Coop så hurtigt potentialet i Poppelgrisen , og 1. oktober sidste år landede de første detailpakker med økologisk svinekød i butikkerne. I øjeblikket afsætter Hestbjerg Økologi ca. 200 svin til Coop hver uge. Dyrene bliver slagtet hos Danepork i xxx og detailpakket hos Hilton. Kunderne har taget så godt imod Poppelgrisen, at Coop til efteråret planlægger at aftage 300 svin om ugen og dermed øge salget med 50 procent.
Hidtil er kødet kun solgt hos SuperBrugen og Kvickly, men til efteråret er det planen at også Irmas kunder skal kunne købe kød fra det jyske koncept.
god dag. Vi har
og jeg er overrasket over, hvor gennemført konceptet er. Hvis jeg kan få fortalt hele historien om Bertels grise, så tror jeg, at jeg kan få selv min gamle farmor til at købe kødet.
MARTIN HALLE, SLAGTERMESTER I SUPERBRUGSEN VILDBJERG 10 KM UDEN FOR HERNING
Butikker har brug for større
- Det var en rigtig givtig dag, hvor vi besøgte en passioneret producent med en god historie, lyder den overordenede vurdering fra Niels Jørgen Christensen efter ’Slagternmesternes ambasadørdag’ på Hestbjerg Økologi.
Han er fagkonsulent i kød og delikatesser for SuperBrugsens butikker i Nordjylland, og han pointerer, at den type arrangementer er et vigtigt element i udviklingen af et nyt koncept som Poppelgrisen.
- Vores vigtigste budskab er, at der er behov for nogle ere forskellige udskæringer.
Det er ikke nok med æsk, nakkekoteletter, medister og hak, mener slagtermestrene. De efterlyser ribbensteg, schnitzler, tern og strimler.
- Og så må der godt være lidt mere kød i bakkerne, så en børnefamilie ikke skal købe to-tre bakker for at have kød nok til et måltid, siger Niels Jørgen Christensen.
“ “
Han erkender samtidig, at det
For et par år siden havde vi kun hakket økologisk svinekød, men så valgte vi at -
ger ind. Med Poppelgrisen har vi lagt yderligere et lag på, og vi har fået meget positiv respons fra kunderne, der betragter Poppelgrisen som en lokal vare.
SØREN GEDE, SLAGTERMESTER SUPERBRUGSEN I RINGKØBING
formentlig vil være for dyrt for kødforædlingsvirksomheden Hilton, som detailpakker Coops kød, at lave mange små serier af mere specielle udskæringer.
Derfor præsenterede han og ere andre slagtemestre det som et stort ønske, at det bliver muligt for ere butikker at få leveret ’hele dyr’, som butiksslagterne selv kan udskære lige efter kundernes ønsker.
- Jeg tror, at jeg kan nde op mod et halvt hundrede SuperBrugser og Kvickly’er, som gerne selv vil skære det økologiske kød, og når butikkerne selv skærer, får deres slagtere større ejerskab til kødet, siger Niels Jørgen Christensen.
Han efterlyser samtidig noget mere markedsføringsmateriale, som butikkerne kan bruge til at henlede kundernes opmærksomhed på det nye sortiment af svinekød. jb@okologi.dk
PostNord sylter de små fødevareproducenter
Der er ingen hjælp at hente for de fødevareproducenter, som kommer i klemme, når Post Nord ved udgangen af juni stopper med at distribuere fødevarer
DISTRIBUTION
TEKST OG FOTO:
PostNords beslutning om helt at droppe udbringning af fødevarer har kastet mange økologiske producenter ud i et kapløb med tiden, og det kan blive vanskeligt at nde en brugbar logistikløsning for alle.
I en tid, hvor antallet af brevforsendelser falder år for år, var distribution af fødevarer ellers udset til at blive en redningsplanke for et skrantende halvoffentligt PostNord.
Men som led i en massiv spareplan skal alle pakker i fremtiden sorteres automatisk. Det går ud over fødevarevirksomheder med mere skrøbelige forsendelser, der ifølge PostNord ikke kan tåle at blive håndteret som almindelige pakker og skal sorteres ved håndkraft.
I 2015 betegnede koncernchefen i PostNord ellers distribution af fødevarer som en millionforretning med et milliardpotentiale, og PostNord satte sig tungt på markedet.
Noget nær en katastrofe
Derfor kom meldingen om, at PostNord dropper fødevareforsendelserne, som et kæmpe chok for branchen, og den k salgschef Kate Bryrup og Edith Agerbo fra Halkær Økologi til tasterne.
PostNord distribuerer 40 procent
af de kasser med færdigretter, som hver uge forlader deres produktionskøkken i Løgstør med kurs mod private kunder i hele landet.
I et åbent brev til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), betegner de jyske producenter det som noget nær en katastrofe, at PostNord først har erobret hele markedet for fødevaredistribution, og nu kaster alle producenterne ud over afgrunden med en lakonisk meddelelse om, at selskabet ikke er forpligtet til distribution af fødevarer.
Flere risikerer at lukke ’Vi er mange både små og store fødevareproducenter, der er afhængige af en velfungerende distribution, og vi forstår slet ikke, at et halvstatsligt foretagende som PostNord bare kan sige, at de nu ikke vil distribuere længere. Det kan i sin yderste kon-
Eksport kræver målrettet arbejde, og efter to travle dage på PLMA-messen i Amsterdam, retter de danske øko-producenter nu blikket mod Stockholm.
sekvens medføre, at en lang række mindre producenter vil være nødt til helt eller delvist at lukke deres forretning. Vil transportministeren virkelig tillade det?’, spørger Halkær Økologisk i brevet.
Fødevareproducenterne skal dog ikke forvente hjælp fra ministeren fra Liberal Alliance, hvis pressechef, Jan Thane, forklarer, at der ikke ndes nogen bestemmelser i Postloven, som forpligtiger PostNord til at fragte fødevarer, og at loven hviler på et bredt forlig.
En uvirkelig situation
Kate Bryrup betegner det som en uvirkelig situation, og hun er skuffet over, at producenterne bliver ladt i stikken. Hun havde håbet, at ministeren i det mindste vil gribe ind over for det meget korte opsigelsesvarsel, så producenterne får en bedre mu-
lighed for at nde en anden og holdbar løsning.
’Vi har mange ældre kunder, som er afhængige af deres ugentlige madleverance fra os. Det er en meget usikker situation, de er bragt i nu, og mange ringer og spørger, om vi stopper leverancerne. Mange vil nok også være meget tilbageholdende med at tegne abonnement lige nu, så usikker som situationen er’, lyder budskabet fra Halkær.
Den ordlyd kan Jørgen Nielsen fra Skee Is på Sjælland også skrive under på. Skee Is er en anden de økologiske producenter, som kommer i klemme, og han undrer sig over, at PostNord laver ’en strategisk beslutning’ om at vinke farvel til en logistikopgave, hvor antallet af varer vokser år for år.
Men ifølge Carsten Dalbo, chef for e-Commerce og Logistics hos
PostNord, står beslutningen ikke til at ændre:
- Der er ikke forretning i fødevaredistribution for os, og vi taber penge på det hver eneste dag, så derfor er det ikke en mulighed. Vi lever naturligvis op til de aftaler, vi har indgået med vores kunder, og håndterer fødevaredistribution, indtil de enkelte kontrakter udløber, siger han og uddyber:
- Fødevaredistribution er et særligt forretningsområde, der kræver mange manuelle processer, som simpelthen er for dyre til, at vi kan tjene penge på det.
PostNord står fast Jørgen Nielsen har forståelse for at den hidtidige manuelle håndtering er for omkostningstung, men han mener sagtens, at fødevareforsendelserne kan tåle håndteringen i den automatiske pakkesortering.
- Jeg ved, at de har lavet ere test, som viser, at det sagtens kan lade sig gøre, siger Jørgen Nielsen, men det ændrer ikke ved PostNords beslutning.
- Fremadrettet kommer vi alene til at have de services, vi er forpligtet til ifølge aftalen med staten, eller dem vi tror, vi kan tjene penge på – og fødevaredistribution er ikke en af dem. Man kan som erhvervskunde altid bestille særskilte kurerkørsler, der bliver håndteret i et separat, individuelt ow. Vores klare forventning er dog, at med de små fødevareproducenters relativt små mængder vil prisen ikke være realistisk, siger Carsten Dalbo.
Efter avisens deadline havde Jelling Naturkød indkaldt en stribe fødevareproducenter til fællesmøde i Hedensted for at nde nøglen til en ny logistikløsning.
Efter to travle dage ved PLMA-messen i Holland retter eksportchef
Helene Birk nu blikket mod et royalt eksportfremstød i Stockholm
EKSPORT
JAKOB BRANDT
I takt med at verdensøkonomien så småt er ved at gen nde sit momentum, og der kommer mere gang i den vestlige økonomi, forudser ere hjemlige markedsanalytikere, at den danske eksport vil opleve en solid vækst allerede i indeværende år.
Men eksportkunderne kommer ikke af sig selv. Heller ikke i den økologiske branche, som gennem mange år har været forvent med tocifrede vækstrater.
For at fastholde den positive udvikling på eksportmarkederne deltog godt en snes økologiske producenter fra Danmark i den forgangne uge i PLMA-messen i Holland, hvor Økologisk Landsforening for femte år i træk havde arrangeret en dansk fællesstand.
Ifølge foreningens eksportchef Helene Birk var messen som altid velbesøgt af indkøbere fra mange, ikke mindst nordiske, dagligvarekæder.
- Men vi havde også besøg af store internationale kæder som Carrefur, Sainsbury og tyske Teegut, men vi kan også mærke, at der begynder at ske noget i lande som Holland og Spanien, siger Helene Birk, som allerede har fokus rettet mod nye eksportfremstød og snart via Organic Export Academy er klar til at lancere et katalog med 6-8 eksportseminarer, som primært er rettet mod de vigtige nærmarkeder.
- Men vi kigger også mod nye markeder og holder fokus på den produktinnovation, som er så vigtig for at få de udenlandske kæder i tale, siger eksportchefen efter to travle dage i Holland.
Den næste større messeaktivitet drejer sig om Nordic Organic Food Fair i Malmø i november, men allerede i slutningen af denne måned sætter Helene Birk kurs mod Sverige, hvor Økologisk Landsforening deltager i det danske Erhvervsfremstød ’Liveable Scandinavia’ i Stockholm, med kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik som kransekage gurer. Som led i fremstødet skal de to royale gæster bl.a besøge det økologiske supermarked Paradiset.
- Den massive øko-vækst i Sverige skaber grundlag for et stærkt samarbejde mellem svensk dagligvarehandel og danske øko-producenter, sioger Helene Birk.
JAKOB BRANDT
Økologiske varer er dyrere, men er det dyrere at være en økologisk forbruger?
KRONIK: Udover at putte ere økologiske varer, som klart er dyrere, i kurven, så adskiller økologiske forbrugere sig også bl.a. ved typisk at være københavnere, købe ind i dyrere butikker og bo i mindre husstande – alt sammen noget der også påvirker fødevareudgifterne.
Danskerne er endnu engang kåret til verdensmestre i økologisk forbrug. Rigtig mange danskere er altså positivt stemte over for økologi. Samtidig er der også mange forbrugere, der ofte vælger de økologiske produkter fra. Det hyppigst anvendte argument for at fravælge økologi er, at de økologiske varer er dyrere end de konventionelle, selvom prisen synes at betyde mindre end før.
Det er kun sparsomt undersøgt, hvad økologisk forbrug faktisk betyder for fødevareudgifterne for private husstande. Derfor har et nyligt gennemført studie på Københavns Universitet haft som overordnet formål at undersøge sammenhængen mellem det økologiske forbrug og de
“
Det hyppigst anvendte argument for at fravælge økologi er, at de økologiske varer er dyrere end de konventionelle, selvom prisen synes at betyde mindre end før.
en økologisk budgetandel på 0, til super forbrugere med en økologisk budgetandel over 20 pct. I 2014 kunne 13 pct. af husstandene karakteriseres som super forbrugere. De havde i gennemsnit en økologisk budgetandel på 35 pct. og stod for godt 50 pct. af det samlede økologiske salg.
Økologiske forbrugersegmenter i 2006 og 2014
samlede fødevareudgifter for danske forbrugere (se gur).
Overordnet set er sket en stigning i den andel af de samlede fødevareudgifter, der blev anvendt på økologiske varianter (ofte kaldet den økologiske budgetandel) fra 6,3 pct. i 2006 til 8,7 pct. i 2014.
Disse gennemsnitstal dækker over store variationer i husstandenes økologiforbrug. Derfor blev husstandene inddelt i fem forbrugersegmenter fra ikke-forbrugere, der har
Udviklingen i de fem forbrugersegmenter afspejler, at der er kommet ere forbrugere i de tre grupper, der har et økologiforbrug omkring eller over gennemsnittet (dvs. medium-, heavy- og super-forbrugere). Modsat er der sket et fald i andelen af forbrugere, der karakteriseres som light eller ikke-forbrugere.
Samlet set var de gennemsnitlige fødevareudgifter pr. husstand stort set ens for de re forbrugersegmenter, der køber økologi. Forbrugersegmenterne adskiller sig dog på en række andre punkter end størrelsen af deres økologiske budgetandele, som kan forventes at trække fødevareudgifterne i forskellige retninger. Udover at købe mere økologi har de ofte højere indkomster, hvilket typisk medfører højere fødevareudgifter. Endvidere bor de typisk i mindre husstande, hvilket ifølge tidligere undersøgelser typisk mindsker de totale fødevareomkostninger.
Udbuddet og omsætning af økologiske varer er de senere år steget i de bløde discountbutikker. I forventning om, at denne udvikling kunne have betydning for fødevareudgifterne for økologiske forbrugere, blev oplysninger om indkøbssted, som noget nyt, inddraget i analysen. Der viste sig en klar tendens til, at heavy og super forbrugere oftere køber ind i dyrere butikker.
Som forventet var prisniveauet for økologiske varer højere i supermarkedskæderne med høje økologiske andele end i bløde discountbutikker. Men lidt overraskende var der ikke systematiske forskelle mellem de to butikstyper i de procentvise merpriser for økologiske varer i forhold til konventionelle varer. Det betyder, at det samlet set var billigere at købe økologiske varer i en blød discount-
KILDE: GFK CONSUMERSCAN
Forfatterne bag kronikken er Tove Christensen, Sigrid Denver og Jonas Nordström, som alle tre er lektorer i økonomi og arbejder på Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Det Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.
Deres analyse er baseret på data fra: The World of Organic Agriculture – Statistics and Emerging Trends 2016 Fødevareanalysen. Landbrug og Fødevarer 2016 GfK ConsumerScan Scandinavia for årene 2006-2014. Datasættet består af registreringer af dagligvareindkøb foretaget af et panel på omkring 2500 danske husstande, der noterer information om deres indkøb som varetype, pris, mængde, indkøbssted samt om varen er økologisk produceret. Registreringerne vurderes at dække ca. halvdelen af det samlede forbrug.
Analysen er nansieret af Fonden for økologisk landbrug
butik end i et supermarked. Derimod var incitamentet til at købe økologisk - baseret på betydningen af de relative priser - meget ens for de to typer butikker.
I analysen af, hvordan de årlige fødevareudgifter afhang af økologiforbruget, blev der derfor korrigeret for faktorer som bl.a. husstandsstørrelse, indkomst, foretrukne indkøbssted og hvor mange indkøb, der blev rapporteret.
Meromkostninger for super forbrugere blev estimeret til ca. 8-14 pct. alene på grund af deres økolo-
giforbrug i forhold til light-forbrugere. Heavy-forbrugere havde meromkostninger på ca. 3-7 pct., mens mediumforbrugere havde meromkostninger på 0-2 pct. og dermed havde stort set samme fødevareudgifter som en light-forbruger. Så ja, analysen tydede på, at det var lidt dyrere at være en økologisk forbruger. Herudover blev der fundet systematiske forskelle på forbrugersegmenterne som viste, at butiksvalg, husstandsstørrelse og bopælskommune også havde betydning for segmenternes fødevareudgifter.
TID & STED
Juni
2.-4. juni. Halkær Festival 2017 Skøn musik ved Limfjorden med solister og bands fra hele verden. Se mere på www.halkaer.dk. Arr: Halkær kro.
8. – 9. juni kl. 9-17: Kursus i jordfrugtbarhed . Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning, bl.a. om analyse af afgrødernes vækst, øget produktivitet og kvalitet i afgrøderne, optimale gødnings-
tidspunkter, pløjefri dyrkning, kompostering og efterafgrøder. Kurset indgår i et 9 dages kursusforløb, men kan tages som enkeltmodul. Læs mere på www. biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
21.-22. juni. Økologisk studietur til Tyskland med virksomhedsbesøg og udstilling (se www. oeko-feldtage.de). Yderligere oplysninger hos Leif Jensen, Yding Smedie, på 6161 4289. Arr: Yding Smedie i samarbejde med LMO og LHN.
29. juni - 1. juli. Landsskuet i Herning - med det nyeste fra Økologisk Landsforening.
Juli
11.-13. juli. Nordiskt kornseminar på Gotland Grönt Centrum, Roma. Se nærmere på gutekorn. wordpress.com/
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller
AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI
Forretningsplaner i landbruget
Forretningsplaner er et værktøj på skrivebordet - ikke et dokument i skuffen! Kom og hør, hvordan forretningsplaner kan bruges effektivt til at drive udviklingen af dit landbrug eller din virksomhed.
Tid: 31. maj kl. 10.00 - 15.00
Sted: Østdansk Landboforening, Center Allè 6, 4683 Rønnede Tilmelding: Senest 29. maj 2017 på okologi.dk/kalender eller tlf. 6197 4915
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Bog-nyt
Når hønseholdet giver hovedbrud. Chris Graham. 224 s. 249,95 kr. Turbine. Mange har høns til husbehov, men hvis det skal fungere både for hønsene og ejeren, er der en del viden, det er en stor fordel at have. Den samme viden er selvfølgelig mindst lige så vigtig for storproduktion. Chris Graham hjælper her med råd til, hvordan man behandler 100 hyppige problemer – og gerne hvordan man helt undgår dem. Har man husdyr, har man også ansvar for, at de har det godt, og der er en stor glæde og tilfredshed ved at se sunde, raske og velfungerende høns. Og så er der jo også belønningen i form af helt friske æg.
Forladt – Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer. Christina Vorre. 240 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. De er ukendt land for de al-
rundt i det danske farvand. Der er mere end 300 ubeboede danske øer, og Christine Vorre tager læserne med rundt på 20 af dem og fortæller historier derfra om naturen og tidligere beboere.
Det kan være ensomt at være øbo, når der kun er et enkelt hus tilbage, og landbruget ikke længere er rentabelt, og i mange tilfælde bliver øen desuden stille og roligt opslugt af bølgerne. Men det er spændende at læse om.
Søg, og du skal finde - lige her i avisen
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Økologiske praktikpladser søges. kærlig hilsen Eleverne på Kalø Kontakt os på tel 96 96 66 66
Gratis omlægningstjek
til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift. Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.
Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk
S på www.biodynamisk.dk
Venlig hilsen
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj
Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug
/økologikonsulenterne.dk
Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?
Vores Nordmannsgranplanter er produceret
frø, og produceret i egen planteskole.
Læs mere på www.fairtrees.dk
Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.
Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Kursus i øget jordfrugtbarhed
Levende jord – vitale planter – gode udbytter
Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed
9 kursusdage: i 2017. Tredje modul: Fyn, 8.- 9. juni kl. 9-17.
Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk
Undervisere:
Tyskland
agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund
Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Købes
Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude
4 mdr. økologiske Jerseytyrekalve, der har gået ved ammetanter. Kalvene aftages fra 1.11.2017, 6-7 stk. pr. md. – i alt ca. 80 stk. pr. år.
Jan Toftemann Knudsen tlf. 2490 9749 - toftegaarden.jan@gmail.com
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Højlandskvæg, økologiske naturplejere sælges. 11 stude på godt et år, 10-14 kvier i alderen 1-2 år og evt. enkelte køer. Ungdyrene er afkom efter avlsprøvet tyr. Salmonellafri. Leveres i hele landet. Sælges samlet eller mindst 10 dyr. 6174 5442 (aften), post@naturtag. dk, højlandskvæg.dk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender
2. - 4. JUNI
SKØN MUSIK VED LIMFJORDEN MED SOLISTER OG BANDS FRA HELE VERDEN
Basco / Julie Hjetland (DK) | The Chaps (NZ) Eliel Lazo (Cuba / DK) | Cloudstreet (Austr)
Koncerter, Dans, Mark og Naturvandring, Debat, Økologisk Mad og Brødkunst, Øl, Whiskysmagning
se mere på
ERHVERV ØKOLOGI
Virksomhederne står i kø foran Økologiens Hus
Virksomhedsmedlem nr.
200 har netop meldt sig ind i Økologisk Landsforening, som dermed dækker 98 procent af den samlede danske øko-produktion på virksomhedssiden
De seneste to år har 50 fødevarevirksomheder meldt sig ind som medlemmer i Økologisk Landsforening, og dermed runder foreningen nu 200 virksomhedsmedlemmer.
Medlemstilgangen afspejler en branche i markant fremgang og med
en stærk iværksætterånd, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at ØL-virksomhederne dermed repræsenterer 98 procent af det økologiske salg i Danmark.
- Vi er stolte af, at stort set alle økologiske virksomheder i dag er en del af fællesskabet i Økologisk Landsforening. Det er helt unikt i Europa, at hele øko-branchen er samlet i én forening, hvor selv konkurrerende virksomheder arbejder side om side med foreningen for at udbrede økologi. Det er en af årsagerne til, at Danmark er verdens førende økologi-nation, siger Per Kølster, fmd. for Økologisk Landsforening.
De 50 nye virksomheder tegner et
JORD OG PLANTER BENYT FLADEKOMPOSTERING
Fladekomposteringen
godt billede af bredden i foreningens medlemsskare. Nogle er helt nystartede, nogle har lige lagt om til økologi og andre igen sælger både økologiske og konventionelle varer, men har valgt at intensivere deres fokus på økologi.
VIRKNING I Sydtyskland har fladekompostering vist sig at være en effektiv metode til at opbygge humus og dermed binde kulstof i jorden. De huminstofdannende processer i jorden stimuleres kraftigt herved, og der opnås en hurtig frugtbarhedsdannelse i jorden.
Samtidigt viser teknikken en vej til at praktisere pløjefri dyrkning på økologiske jordbrug med yderligere fordele for jord og klima.
I PRAKSIS På Almende i Sønderjylland eksperimenteres der med fladekompostering i en biodynamisk kontekst. En grøn efterafgrøde afskæres øverligt med en fræser, og grønmassen podes med mælkesyrebakterier, som indleder en huminstofdannende proces. Efter 7-14 dages kompostering sås en ny afgrøde uden yderligere jordbearbejdning. Metoden kræver, at jordtemperaturen er forholdsvis høj, og at der ikke spares på mælkesyrebakterierne.
FAKTA Fladekompostering praktiseres på ca. 400 bedrifter i Schweiz, Østrig, Frankrig og Tyskland. Metoden sætter en mikrobiel proces i gang, så jorden fodres med organisk stof. Mikrobiologien omsætter det organiske stof til huminstoffer og humus. I Sydtyskland har man opnået 0,3% humusopbygning/år. Antallet af regnorme øges, og krummestruktur og rodudvikling forbedres. Udgangspunktet er en veludviklet grøn afgrøde i vækst, gerne en overvintrende efterafgrøde eller et kraftigt udlæg. Det er afgørende, at jordtemperaturen er ca. 10 grader, og at afgrøden kun afskæres øverligt, i 2-3 cm dybde, f.eks. med en bugseret fræser på hjul. Fermentet med mælkesyrebakterier fremskynder processen og sørger for, at den forløber, som den skal.
- Medlemstilgangen afspejler den solide fremgang for økologi både herhjemme og på eksportmarkederne, som får underskoven af mindre og innovative øko-virksomheder til at vokse. Vi hjælper med afsætning,
ØL samler økologiske landmænd og virksomheder – store som små - om at skabe fælles fremstød for økologi både i udlandet og i Danmark
produktudvikling og viden om markedet, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening. MÄT, har for nyligt meldt sig ind i Økologisk Landsforening. Bag virksomheden står Christian Stadil og hans forlovede Alice Brunsø. - Vi er utroligt glade for at være blevet en del af foreningen. Det er forfriskende med en brancheorganisation, der i sin grundessens også har stort fokus på det kommercielle, og som med solid know how og who kan hjælpe med salgssiden – herunder internationalisering og eksport, siger Christian Stadil, som er ejeren af konglomeratet Thornico, herunder bl.a. Hummel.
jb@okologi.dk
ENERGI LAD SOLEN OPVARME DIT BRUGSVAND
Solfangeranlæg i Bindeballe. Foto Wellmore A/S.
VIRKNING Solfangere opvarmer vand ved hjælp af solens stråler. Solvarmeanlæg kan etableres som et brugsvandsanlæg eller som et kombineret brugsvands- og rumvarmeanlæg. Sidstnævnte er relevant i boliger, hvor der er et varmebehov om sommeren. Et solfangeranlæg kan kun dække energiforbruget om sommeren og skal derfor kombineres med en anden form for opvarmning.
I PRAKSIS Erik Andersen fra Samsø har erstattet sit gamle oliefyr med et træfyr kombineret med 10 m2 solfangeranlæg. Han behøver kun fyre to gange om dagen, da anlægget er udstyret med en 800-liters akkumuleringstank. Brændslet skover han selv fra ejendommens levende hegn. Investeringen var 115.000 kr. Besparelsen er 16-17.000 kr./år og 5,2 ton CO2.
FAKTA Man kan som tommelfingerregel regne med 1-1,5 m2 solfanger pr. person i husstanden for et brugsvandsanlæg. Det vil typisk dække 60-70 % af energiforbruget til varmt brugsvand. Et kombineret brugsvands- og rumvarmeanlæg bør være ca. dobbelt så stort. Afhængigt af husets isoleringsmæssige stand kan det dække op til 15-30 % af det samlede energibehov. At nå op på en ydelse over 30 % er oftest ikke rentabelt. Solen yder 10-25 % energi, når der er overskyet. Et solfangeranlæg på 5-8 m2 kan spare klimaet for 0,7-1,2 ton CO2/år. Et solfangeranlæg har en levetid på 25-30 år. Det er pt. ikke muligt at søge tilskud til investeringen.
ØKONOMI For et solvarmeanlæg på 5-8 m2 er investeringen på 55.000-65.000 kr., afhængigt af anlægstype. Tilbagebetalingstiden er 13-24 år, afhængigt af eksisterende varmekilde og anlægstype. ØKONOMI Kræver en investering i fræser, sprøjte og efterafgrøder.
I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost, Økologisk Landsforening, 2015.
I GANG Kontakt din energirådgiver eller EnergiTjenesten. Se dansksolvarmeforening.dk og solenergi.dk.
Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:
Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion
Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed
Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.
I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også ndes på okologi.dk.
indledes med en øverlig afskæring af biomasse med en fræser. Foto: Martin Beck.
