Økologi & Erhverv nr. 610 12-05-17

Landbrugets nye fortælling Det attraktive udearealLidt for hemmelig likør

Liv Salling arbejder med støtte fra Villum Fonden og Det samfundsnyttige landbrug, DSL, for at skabe lønsomme landbrug med lavt omkostningsniveau, hvor unge eller nyetablerede landmænd samarbejder og skaber liv i landdistrikterne.

8-9

Med de nye regler for udearealet til økologiske fjerkræ stilles strengere krav til plantedækket. Få den nyeste viden om hvordan beplantningen bliver attraktiv for hønsene.

Den sjællandske iværksætter Christina Hummeluhr åbnede Det hemmelige likørselskab i slutningen af 2015. Nu planlægger hun en lancering af de søde, økologiske dråber til efteråret.

18-19

ERHVERV ØKOLOGI

Bonden skal belønnes for bøffer med bedre smag

som sikrer en gevinst til alle led i værdikæden.

kan blive undtaget fra varmebehandlingskravet, er netop kommet i høring I dansk fjerkræproduktion bliver størstedelen af foderet fremstillet på foderfabrikker. På foderfabrikkerne er der krav til, at fjerkræfoderet op-

varmes til minimum 81 grader af hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella-forekomst.

- Ved varmebehandlingen af foderet inaktiveres den naturligt forekommende fytase i større eller mindre grad, hvorfor fordøjeligheden af fosfor falder. De konventionelle fjerkræproducenter tilsætter fytase for at rette op på denne uheldige effekt, men den mulighed har økologerne ikke, forklarer Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

I den nuværende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder er hele kerner af korn og hele

kerner af frø undtaget fra varmebehandlingskravet, hvis kernerne beskyttes mod krydskontamination under opbevaring, håndtering og transport.

Glædeligt for økologerne Nu har Fødevarestyrelsen sendt en revideret bekendtgørelse i høring, som tillader andre hygiejniseringsformer end varmebehandling, hvis det kan begrundes ud fra en konkret risikovurdering, og det godkendes af Fødevarestyrelsen. Ifølge Fødevarestyrelsens høringsbrev er denne ændring medtaget, da der kan være andre foder-

Side 20

midler end hele kerner og frø, hvor risikoen for salmonella er lille.

- Økologisk Landsforening har i rigtig mange år bedt om, at det skal være muligt at hygiejnisere sit foder på anden vis end ved varmebehandling. At Fødevareministeriet nu kommer med en åbning er rigtig glædeligt, og vi ser det som en imødekommelse af de økologiske fjerkræproducenters ønsker, forklarer Sybille Kyed og tilføjer:

- Når foderet ikke varmebehandles, er det muligt at undlade at tilsætte foderfosfat. Det er en fordel, da det er ensbetydende med en mindre fosforbelastning fra dyrene.

Nu skal der penge på bordet

Hvis politikerne fortsætter med at udsulte den økologiske forskning, vil det få alvorlige konsekvenser for branchen, lyder advarslerne fra Coop og producenterne

Efter to år, hvor midlerne til forskningsprogrammerne under ICROFS er skrumpet kraftigt ind, er situationen nu så alvorlig, at hele branchen sender en indtrængnende appel til politikerne om at genrejse den langsigtede, strategiske forskning, som har været med til at gøre Danmark til ’verdensmester i økologi’.

Den position ønsker ingen at sætte over styr, og der lød positive meldinger fra et panel af politikere ved forskningscenterets 20 års jubilæumsarrangement i Fællessalen på Christiansborg.

Side 2, 14 og 21

Det er godt for miljøet men kan også betyde, at producenten får mulighed for at udvide sin bedrift. Dernæst er der en oplevelse af, at det kan give roligere dyr med mindre tendens til fjerpilning og renere æg som følge af bedre tarmsundhed. Effekter der formodes at hænge sammen med, at råvarerne er behandlet mere skånsomt, således at proteinets biologiske værdi i højere grad bevares, og at vitaminerne ikke ødelægges i det uopvarmede foder.

Foderbekendtgørelsen blev sendt i høring i april, og der er høringsfrist den 21. maj.

MENINGER MENNESKER

Vi har modtaget: Symptombehandling med zink er uacceptabelt

Jeg var af den naive overbevisning, at problemer med fravænningsdiarre var noget, der hørte til i den konventionelle produktion. Jeg blev slemt klogere af at læse Maja Petersens artikel om emneti Økologi & Erhverv nr. 609 - og slemt skuffet! At den økologiske produktion tilmed fører an med 10 gram ekstra zinkoxid pr. svin, er helt uforståeligt.

Artiklen forklarer nøgternt, hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor zink er et problem - i hver fald hvorfor det er et miljømæssigt problem. Den etiske side af sagen berøres slet ikke. Problemet reduceres til noget rent landbrugsteknisk - noget med årsag og virkning. Det lyder alt sammen ret enkelt. Og problemet ER jo grundlæggende ret enkelt. Selv radiojournalister har i debatten været i stand til at formidle årsagen: Smågrisene tages tidligt fra soen, de skal unaturligt tidligt i gang med fast føde, og det giver dem diarre. Det er til at forstå, og det er løsningen også: Vent til de er klar!

Hvis produktet ender med at blive dyrere, ja så er det et af vilkårene for økologisk avl. En tønde ukunstgødet, u-sprøjtet korn er også dyrere end en konventionelt dyrket. Al tale om dyrevelfærd og respekt for dyrenes naturlige behov bliver jo hul snak, når man accepterer symptombehandling på denne måde. For det er det, det er - hvad enten man kalder det zinkoxid, medicinsk zink eller vækstfremmer. At konventionelle avlere for længst har udtænkt en nem farmaceutisk løsning på problemet med diarre, kan ikke undre. Men at økologiske landmænd, med slagordet INDTJENING som eneste forsvar, løber i samme retning, det skuffer mig.

Henning Fischer-Nielsen Tværskovvej 17 5462 Morud

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Viden og økologi

LEDER AF PER KØLSTER

Forleden afholdt forskningscenteret for økologisk jordbrug – ICROFS –et 20 års jubilæumsarrangement i Fællessalen på Christiansborg. Der var stuvende fuldt. Og hensigten var slet skjult nemlig den, at kilderne til forskning er ved at tørre ud og dermed at sikre fortsatte øremærkede bevillinger til den danske økologiforskning.

Vi har snart gentaget til skamløshed, at vi er verdensmestre i økologi. Det Økologiske Erhvervsteam har netop brugt udsagnet og slået fast, at det skal vi være fortsat. Det kræver blandt mange ting, at forskningen fortsat har gode betingelser. Og det er ikke nogen selvfølge. Det har krævet sin lobbyindsats gennem årtier at sikre mulighederne for, at økologien har haft sit øremærkede forskningsprogram.

Den spæde start lå tilbage i midt rserne, hvor diskussionerne bølgede frem og tilbage, og toneangivende forskere tordnede imod dette uvæsen, der fornægtede kunstgødning og pesticider, mens en mindre højtråbende gruppering ganske stille og roligt gik i gang med at tage økologien alvorligt. Blandt andet Helårsforsøgene ved det der dengang hed Statens Husdyrbrugsforsøg. Og sidst i rserne kom så den første bevilling, som var knyttet til vedtagelsen af verdens første lov om økologisk jordbrugsproduktion. Det er værd at huske på, fordi ikke nok med at der kom penge, det handlede i lige så høj grad om den

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

“

Regeringen har brug for et kærligt los bagi for at få øje på nødvendigheden af at fortsætte kursen. Tørrer kilderne ud, er det jord i hovedet. Økologiforskningen og økologien er en spydspids i udviklingen af det danske jordbrug og fødevaresystem som helhed. Og uden forskning, så vil meget se anderledes ud.

tankegang, metode og de mål, som forskningen siden er blevet drevet af. Troels Østergaard sagde dengang, ”at Landbohøjskolen ikke var løsningen men problemet”. Han havde både ret og ikke. Ingen tvivl om at forskningen i økologi har

“

Det er ikke det enkelte projekt og den enkelte forsker, der ændrer verden. Det er den samlede sum af kloge hoveder og det tætte samarbejde med erhvervet, der løfter vores videnssum og sikrer dens overførsel til andre kloge hoveder (undervisning) og til de daglige gøremål.

kontekst. Men det, der komplicerer sagen, er, at økologien i lige så høj grad drager fordel af at være en integreret del af den store forskningsverden, som den har brug for at være skærmet af en forståelse af, at ’den er sin egen’.

Det er netop her, vi også er verdensmestre. For 20 år siden lykkedes det – altså i 1997 og dengang 10 år efter loven blev vedtaget – at etablere ICROFS, et center ’uden mure’ som det hedder, der med en lille stærk stab og samtidig med et meget stort netværk, både sikrede økologien sin identitet og synlighed, samtidig med at økologiforskningen kan drage nytte af sin integration med et samlet dansk – og i øvrigt internationalt – forskningsmiljø. Og meget visionært blev centerets bestyrelse siden international med repræsentanter fra alle verdensdele. Forskningen kender ingen grænser. Viden er og skal være universel og fælles.

været en udfordring i et naturvidenskabeligt miljø, som kan have det med at stirre sig blind på detaljen. Økologi-forskningens klare mål har siden været at sætte tingene i perspektiv og bevare det helhedssyn, som er økologiens vandmærke.

Derfor har der også lige siden været brug for at anerkende økologien som et selvstændigt forskningsfelt, og med sine egne stærke og dygtige kræfter, der forstår den økologiske

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist (ansv.) Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Regeringen har brug for et kærligt los bagi for at få øje på nødvendigheden af at fortsætte kursen. Tørrer kilderne ud, er det jord i hovedet. Økologiforskningen og økologien er en spydspids i udviklingen af det danske jordbrug og fødevaresystem som helhed. Og uden forskning, så vil meget se anderledes ud. På jubilæums-arrangementet forleden var vi vidner til nogle fremragende fremlæggelser af forskningens betydning på udvalgte områder repræsenteret af Thomas Roland, Coop, direktør Poul Pedersen fra

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Thise på kvæg og mejeriområdet og af svineproducent Hans-Erik Jørgensen på svineområdet. Efter at have hørt deres fortællinger, var ingen af os tilhørere i tvivl om, at uden forskningen havde vi ikke fundet de løsninger, der har sikret sundere afkom, mindre eller ingen antibiotikaforbrug, bedre miljøforhold, klimaløsninger, sundere foder, større udbytter, bedre produktkvalitet, nye produkter, troværdig kommunikation osv. osv. Alt sammen noget, der kan måles i den enkelte landmands økonomi og i sektorens og dermed samfundets værdier som helhed. Det er ikke det enkelte projekt og den enkelte forsker, der ændrer verden. Det er den samlede sum af kloge hoveder og det tætte samarbejde med erhvervet, der løfter vores videnssum og sikrer dens overførsel til andre kloge hoveder (undervisning) og til de daglige gøremål. Og det er her, vi er verdensmestre, fordi netværket er så forgrenet, dygtigt og fremme i skoene, og fordi det har sin solide drivkraft og koordinator i ICROFS med sine stærke internationale relationer.

Med viden skal land bygges, det gælder også bondelandet og ikke mindst det økologiske. Det er videntungt, det er vores klogskab, der skaber fremtiden. Til gavn for alt og alle. Danmarks kapital er hoveder og jord, ikke jord i hovedet. Vi fortsætter lobbyarbejdet sammen med L&F for at sikre fremtiden med et endnu stærkere økologisk forskningsprogram.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

Landbrugets nye fortælling Et nyt samarbejde for at skabe lønsomme landbrug med lavt omkostningsniveau, hvor unge eller nyetablerede landmænd samarbejder og skaber liv i landdistrikterne

10 Flere træer i hønsegården

4 Søges: Faglig viden og livserfaring

Projektet Grønt generationsskifte skal udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige. I projektet er der særligt fokus på unge landmænd

6 Økologi forpligter

Det økologiske erhvervsteams andet fokusområde ’På forkant med udviklingen’ handler om, hvordan dansk økologi kan udvikles, så forbrugernes forventninger til økologien også imødekommes i fremtiden

7 Nu lancerer Landbrug & Fødevarer sin plan for udvikling af Ø-mærket

Nu bliver det billigere at ansætte landbrugselever - hvis du vel at mærke overholder din kvote

Efter ere års forhandlinger trådte nye regler for udearealer til økologiske fjerkræ i kraft i marts. Med de nye regler reduceres tomgangsperioden og der stilles strengere krav til plantedækket

11 Det attraktive udeareal

På en temadag om økologiske kyllinger, blev den nyeste viden inden for indretning af udearealer fremlagt

12 Kom med på grisejagt

I maj afholdes, for syvende år i træk, Sofari. Det er dagen hvor hele

Danmarks befolkning kan opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der kendetegner den økologiske svineproduktion

12 Når væksten bliver et problem

Konsekvenserne af den fastsatte grænse for daglig tilvækst, blev drøftet til en temadag om økologiske kyllinger. Landbrug & Fødevarer ønsker en harmonisering for EU’s medlemslande og producenterne kæmper med at holde tilvæksten nede

13 Nu kan minilæsseren bruges i marken

En ny mini rækkerenser skal sikre optimal mekanisk ukrudtsbekæmpelse på de mindre økologiske landbrug

Et igangværende projekt viser, at det er muligt at øge selvforsyningsgraden med protein og samtidig opnå mere robuste sædskifter

16 Økologien boomer på nettet

Op mod 65 procent af alle fødevarer købt online er økologiske, viser beregninger fra Økologisk Landsforening

17 Kina-aftale åbner døren for dansk økologi

Danmark har skrevet under på aftale, som gør det nemmere at eksportere økologiske fødevarer til Kina

17 Stærkt dansk hold til PLMA-messen

Indkøbere fra alle de største kæder besøger den hollandske messe

20 Forskere vil belønne høj spisekvalitet

Et tre-årigt dansk-svensk forskningsprojekt skal forsøge at nde frem til en ny afregningsmodel, som belønner de landmænd, der leverer kød med bedre spisekvalitet

21 Uden målrettet forskning går økologien i stå

Uden en langsigtet, strategisk forskning, som er målrettet den økolo giske produktionsgren, risikerer Danmark at sætte sin førerposition over styr

21 ICROFS glæder sig over positive signaler

ICROF-seminar på Christiansborg afslørede stor politisk velvilje til at nde ere penge til økologisk forskning

Danske økologer prioriterer forskelligt i EU-politikken

Økologisk Landsforening støtter IFOAM’s krav om total omstilling af EU’ landbrugspolitik. Det gør økologerne i Landbrug & Fødevarer ikke, dog vil også de give mere støtte til grønne indsatser

322.000 høringssvar

Ukrudtet har fået

De nye ukrudtsharver med automatisk trykregulering kan være en stor hjælp i bekæmpelsen af ukrudt. Men rettidigheden er vigtigere end harven, og hvis ukrudtstrykket er for stort, kan det være bedre at dyrke i rækker.

18-19

Diverse iværksætterworkshops og en frivillig mentor blev en uundværlig hjælp for Christina Hummeluhr, som stort set intet anede om at drive fødevarevirksomhed, da hun åbnede Det hemmelige likørselskab i 2015

Over det meste af Europa er landbrugs- og miljøorganisationer ved at indtage deres positioner til den store kamp om den næste reform af EU’s fælles landbrugspolitik, også kaldet CAP (Common Agricultural Policy). En reform som efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet 2020-21.

I Danmark har Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarers (L&F) Økologisektion meget forskellige holdninger til, hvordan reformen bør se ud. Den nuværende hektarstøtte skal afskaffes, hedder det i et brev til landbrugskommissær Phil Hogan, som ØL er medunderskriver på. Brevet er afsendt af den internationale økologiorganisation IFOAM’s EU gruppe og slår til lyd for, at de milliarder Euro, der bruges på hektarstøtte, i stedet skal gå til en ramme med ordninger, der belønner landmænd for at producere fælles samfundsgoder; såsom biodiversitet, rent drikkevand, klimatiltag med mere. Som ØL’s formand Per Kølster sagde det på foreningens generalforsamling i marts: - EU’s landbrugspolitik skal vendes på hovedet.

L&F: Bevar hektarstøtten Det vil Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer ikke være med til. Dog mener også L&F økologerne – og L&F i det hele taget - at landmænd i højere grad skal belønnes for at producere fælles samfundsgoder på områder som klima, miljø og biodiversitet.

Men at gå så langt som helt at droppe den kendte hektarstøtte, det vil de langt fra. I en mail til Økologi & Erhverv skriver Økologisektionens formand Hans Erik Jørgensen: - Vores holdninger til CAP´en er inddraget i L&F´s høringssvar, hvor der lægges vægt på, at CAP´en skal have fokus på fair konkurrence, vækst og bæredygtighed, eksportindtjening og levering af højkvalitetsprodukter.

Forslag uden chancer Uanset hvad IFOAM, ØL og L&F mener, er der dog ingen chance for, at kravet om en total omlægning af landbrugsstøtten til samfundsgoder kommer igennem. Det er i hvert vurderingen hos Jens Rohde (R), der som medlem af Europa-Parlamen-

Over 322.000 europæere – deraf 2.900 danskeregav deres besyv med, da EU-Kommissionen fra 2. februar til 2. maj havde åbnet for et website, hvor enhver kunne ytre sig om den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik.

Kommissionen vil i slutningen af 2017 komme med sit udspil til reform.

tets landbrugsudvalg har god indsigt i det politiske landskab i Bruxelles.

- Det kommer ikke til at ske. Det har ingen gang på jorden, siger han om IFOAM’s forslag.

Jens Rohde understreger, at han selv er meget positiv overfor en grønnere og mere økologisk orienteret landbrugspolitik i EU.

- Men det bliver en sej kamp at trække i den retning. Og jeg vil ikke stille forslag, som er helt udenfor skiven og ikke har nogen gang på jorden, tilføjer han.

I øvrigt tror Jens Rohde ikke på, at EU’s tidsplan vil holde. Reformen vil komme senere end ved årsskiftet 2020-21, er han sikker på.

Det bliver en sej kamp at trække EU’s landbrugspolitik i en mere grøn retning, og det er urealistisk med en så markant ændring som IFOAM og ØL taler om, mener Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg.

Naturen bør være skattefri

FORSLAG: Teknologirådet anbefaler, at naturområder fritages for ejendomsskat. Forslaget møder opbakning fra både LA og Alternativet. Venstre vil vide, hvad det koster.

I rapporten ’Prioritering af Danmarks areal i fremtiden’, der blev fremlagt i sidste uge, foreslår Teknologirådet, at ejere af naturbeskyttede områder skal slippe for ejendomsskatten.

- Vi vil gerne give landmændene incitament til at få noget mere natur på deres ejendomme, siger Søren Gram, der er projektleder i Teknologirådet, til Altinget, miljø.

EU forbereder kamp mod madspild

MADSPILD: Det skal være lettere at donere overskudsmad, lyder et forslag fra EU-Parlamentet.

Forslaget fremsættes af EU-Parlamentets miljøudvalg, der mener, at EU-landene er moralsk forpligtet til at reducere det nuværende årlige madspild på 88 mio. ton med 50 pct. frem mod 2030.

Forslaget er en del af den større affaldspakke, som Parlamentet stemte for i marts, skriver Handelsbladet. Blandt ideerne er forslag om at gøre det lettere for virksomheder at donere mad, og her er det tanken, at EU skal kigge lovgivningen efter i sømmene og ændre den del af lovgivningen, som hindrer virksomheder i at donere overskudsmad.

Rapporten skal til endelig afstemning i Parlamentet i Strasbourg i midten af maj.

Danskerne går ind for

VINDENERGI: Et ertal af danskerne ser positivt på idéen om at bygge ere vindmøller på dansk jord. Mens 67 procent af befolkningen mener, at der skal bygges enten ’lidt ere’ eller ’mange ere’ vindmøller, mener 14 procent, at der ikke skal bygges ere vindmøller på land. Det viser en undersøgelse, som Norstat har foretaget for Altinget. Egentlig stod en hel del af de mange vindmøller i landskabet til at blive skiftet ud med færre, men større møller, ligesom der skulle opføres nye vindmølleparker. Men trods den folkelige tilslutning er udbygningen af landvindmøller ved at gå helt i stå.

Søges: Faglig viden og livserfaring

Projektet Grønt generationsskifte skal udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige.

I projektet er der særligt fokus på unge landmænd

GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT

- Vi er på udkig efter erfarne landmænd, som har både faglig ballast og livserfaring samt lyst og evne til at blive mentor for én måske et par stykker yngre økologiske landmænd, fortæller Peder Bligaard fra Økologisk Landsforening, der er projektleder i Grønt generationsskifte - et projekt, som skal udvikle et koncept for, hvordan trængte og lukningstruede landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet.

Projektet er netop startet, og én af de første opgaver i projektet er at etablere et mentorkorps på ca. 20 erfarne økologiske landmænd.

Hvad kan en god mentor?

Projektudvikler Hans Bach-Lauritsen fra Økologisk Landsforening skal sammen med Peder Bligaard løbe projektet i gang. Han understreger, at en god mentor både skal kunne håndtere at svare på spørgsmål, som umiddelbart kan lyde dumme, og gøre det, når den yngre landmand har brug for af få et svar.

- Er man mentor, skal man være drevet af ægte engagement og lyst til at stå ved den unge kollegas side. Man skal kunne udfordre, hjælpe og holde den unge på sporet, siger Hans Bach-Lauritsen.

Peder Bligaard supplerer:

- Faglig ballast er vigtig, men som mentor er man mere end en erfagruppe. Man skal trække på al sin erfaring - faglig såvel som personligt - for den hjælp, man skal formidle kan lige såvel handle om at hjælpe den unge landmand med at få en god balance mellem familie- og arbejdsliv som at støtte, når de skal træffes faglige valg.

Er du interesseret?

Er du erfaren, økologisk landmand, og har du lyst til at blive mentor for en yngre kollega, skal du kontakte Hans Bach-Lauritsen eller Peder Bligaard. I første omgang er de på udkig efter 20 mentorer, og da de endnu ikke kender de yngre landmænds behov, er der ikke nogle faglige kompetencer, der er bedre end andre.

- De este mentorer vil ikke komme i ’arbejde’ som mentorer med det samme; men man vil blive en del af holdet i projektet, som vi kan trække på, når de unge landmænd nder vej til os, siger Peder Bligaard og tilføjer:

- Vi tilbyder alle mentorer et kursus, som først og fremmest handler om at lære at formidle sin erfaring. I projektet er der også afsat midler til at a ønne mentorerne, så man kan se frem til hel - eller i hvert fald delvis økonomisk dækning af den tid, man bruger som mentor i projektet.

“

Er man mentor, skal man være drevet af ægte engagement og lyst til at stå ved den unge kollegas side. Man skal kunne udfordre, hjælpe og holde den unge på sporet.

HANS BACH-LAURITSEN

Vil du vide mere?

Du kan kontakte Peder Bligaard på 2042 4574 eller pb@okologi.dk

Du kan kontakte Hans Bach-Lauritsen på 6197 4902 eller hba@okologi.dk

Fakta om Grønt generationsskifte

Projektet er tre-årigt med start i 2017.

Baggrund og formål

Der er brug for ny viden og afklaring af muligheder for at sikre en bæredygtig fremtid, som økonomisk gør det muligt for familier fortsat at være bosiddende på landet og fastholde - og i bedste fald udvide - antallet af arbejdspladser i landområderne.

Projektet tilbyder trængte landbrug bistand til at analysere muligheder og afsøge nye veje, herunder mulighed for øget værdiskabelse, innovativ udvikling og evt. omlægning til økologi og generationsskifte.

Der etableres en platform, hvor trængte landmænd kan give sig til kende, og de kan kobles til unge potentielle landmænd i et grønt generationsskifte. For hver bedrift laves en større udredning af potentiale, innovationsmuligheder, markedsanalyse etc., og bedriften hjælpes videre gennem råd og vejledning til udvikling af en konkret forretningsplan.

Rådgivning kan både gives til landmænd, som gerne vil blive på deres nuværende bedrift, og til forløb hvor der generationsskiftes. Den nye landmand på gården understøttes med forløb for at komme godt i vej med forretningsplanen for gården og tilbydes blandt andet mulighed for at indgå i en mentorordning. Forløbene for de forskellige bedrifter tilpasses forhold på bedriften. På baggrund af projektets cases for genopretning udvikles et egentligt koncept med forslag til rådgivningsværktøjer, således at arbejdsmetoder kan udbredes til konsulenter, som aktivt kan anvende redskaberne på endnu ere landbrug.

Projektet støttes økonomisk af Promilleafgiftsfonden.

Økologisk Arealtilskud for 2016 er

Økologisk Arealtilskud giver besvær i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Der er i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fuld gang i udbetalingen af miljøog økologitilskuddene for 2016. Der er pr. 30. april 2017 udbetalt tilskud til ca. 86 pct. af de ca. 11.000 ansøgninger, men der er stor forskel på, hvor langt styrelsen er kommet med udbetalingerne for de enkelte ordninger.

Der er udbetalt til over 95 pct. af sagerne om henholdsvis plejegræs og omlægningstilskud til økologisk jordbrug, mens der tilsvarende er udbetalt til næsten 95 pct. af de 20-årige tilsagn om for eksempel Ændret Afvanding eller Fastholdelse af vådområder.

- Vi forventer, at vi - med undtagelse af Økologisk Arealtilskud - er færdige med udbetalingen af miljøog økologitilskud 30. juni 2017, når der ses bort fra enkelte komplicerede sager, oplyser Landbrugs- og

stærkt forsinket

Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Økologer må vente

Der er aktuelt udbetalt tilskud til ca. 55 pct. af ansøgningerne om Økologisk Arealtilskud, men da sagerne er komplicerede at behandle, forventer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen først at være færdige med at udbetale de sidste tilskud 1. september 2017. Blandt andet har nye EU-krav om præcis indtegning af det støtteberettigede areal betydet, at ca. 90 pct. af

sagerne om Økologisk Arealtilskud skal behandles manuelt af en sagsbehandler. Samtidig er styrelsen fortsat ved at opbygge sin nye afdeling i Sønderjylland. Det medfører, at sagsbehandlingstiden desværre bliver længere end forventet. - Vi arbejder naturligvis på at betale tilskuddene hurtigst muligt, og vi har både ansat ere nye medarbejdere og indført andre tiltag for at øge tempoet i udbetalingen, oplyser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

ib@okologi.dk

2. og 3. september

Tilmeld dig som vært ved Økologisk Høstmarked 2017

Vi søger landmænd over hele landet, der har lyst til at invitere familien Danmark indenfor på de økologiske gårde. Du bestemmer selv indholdet af dit Høstmarked. Det kan være alt fra tilbud om markvandringer, foredragstelte, gå på opdagelse på gården og se hvor dyrene bor, fællesspisning mod betaling, ”gæt en grøntsag” eller noget helt andet. Det er helt op til dig som vært.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte projektteamet

Birgitte Nygaard: tlf. 30 32 87 33

Sofie Andersen: tlf. 61 97 49 14

Læs mere og tilmeld dig på høstmarked.dk

Økologi forpligter

Det økologiske erhvervsteams andet fokusområde ’På forkant med udviklingen’ handler om, hvordan dansk økologi kan udvikles, så forbrugernes forventninger til økologien også imødekommes i fremtiden

ØKOLOGISK VÆKST

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det er fantastisk at se, at Det økologiske erhvervsteam har været så lydhørt over for de forslag, som Økologisk Landsforening har leveret til teamets anbefalinger. Der er stort sammenfald mellem den 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, vi fremlagde i efteråret sidste år, og det fokuspunkt, der handler om at udvikle den økologiske produktion, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun tilføjer:

- Det er dejligt, at vores 10-punktsplan så hurtigt kan sætte sit aftryk, og at L&F’s repræsentant i erhvervsteamet bakker op om så mange af vore forslag. Det økologiske erhvervsteam har betydet, at vores forslag om at gøre natur- og klimatiltag til en del af det økologiske regelsæt, som vi har argumenteret for i fem år, nu faktisk er blevet en del af et samlet erhvervs anbefalinger.

Sybille Kyed understreger, at der også er mange forslag blandt de 25 anbefalinger, som ikke handler om ere krav, men som skal give forenklinger og nye muligheder til de økologiske landmænd - for eksempel udlevering af medicin i afmålte doser, udlægning af naturstriber uden korrigering af gødningsregnskab, anvendelse af N- kserende planter i efterafgrødeblandinger, bedre adgang til restprodukter som gødning, enklere regler for udbetaling af tilskud, så udbetalingerne ikke forsinkes, og mange ere.

Økologien udfordres

”Forbrugerne har høje forventninger til økologien. Og det kan økologierhvervet være stolt af, men det forpligter også,” skriver Det økologiske erhvervsteam i indledningen til fokusområdet, der handler om, at økologi også skal levere et svar på en række samfundsudfordringer - blandt andet natur, klima og dyrevelfærd.

Anbefalingerne følger op på den diskussion, Økologisk Landsforening rejste sidste år, om, hvordan økologi kan udvikle sig, når reguleringen i EU på mange områder blokerer en ønsket udvikling, samtidig med at Ø-mærket er udfordret af nye konkurrerende koncepter og mærkningsordninger, der udfordrer økologien ved at anprise enkeltparametre som dyrevelfærd, opdræt uden brug af antibiotika og klima.

”Dansk økologi kan udvikles på

forskellig vis. På bedriftsniveau, hvor den enkelte landmand laver frivillige tiltag. Såfremt det er muligt inden for EU-lovgivningen, kan der indføres nationale obligatoriske krav for særlige indsatser i den økologiske arealtilskudsordning eller i økologibekendtgørelsen. Man kan løfte sektoren via forskning i for eksempel klimapåvirkning fra det økologiske produktionssystem samt helhedsbetragtninger på værdikædeniveau. Endelig kan der arbejdes på at indføre skærpede krav og bedre muligheder for innovation i EU’s Økologibestemmelser,” skriver erhvervsteamet i rapporten.

Økologi og klima

Når det gælder økologiens påvirkning af klimaet understreger erhvervsteamet, at det er et grundprincip, at økologisk jordbrug skal drives under hensyntagen til det omgivne samfund og fremtidige generationer.

”Derfor er det også helt naturligt, at økologien også skal bidrage til at imødegå de klimaudfordringer, som verden står over for, men det skal ske under hensyntagen til sektorens konkurrenceevne,” skriver erhvervsteamet.

Erhvervsteamet foreslår tre initiativer, der skal fremme klimaløsninger i den økologiske produktion:

Der bør indføres krav i økologireglerne om økologiske bedrifters kulstofbinding i jorden.

Danmark bør arbejde for, at EU-bestemmelserne kommer til at indeholde klimaforpligtelser fastsat på medlemslandsniveau.

Der bør forskes i, hvordan økologiens klimaperformance kan forbedres.

Økologi og natur

Erhvervsteamet har også anbefalinger til, hvordan natur kan indarbejdes i det økologiske regelsæt. I rapporten understreger erhvervsteamet, at økologisk jordbrug i gennemsnit har 30 pct. ere vilde plante- og dyrear-

ter i de marknære biotoper. De væsentligste årsager til dette er lavere brug af pesticider og en anden afgrødefordeling på de økologiske brug. Desuden giver kravet om, at husdyrene kommer på græs, en gavnlig effekt på biodiversiteten.

Erhvervsteamet foreslår to initiativer, der kan bidrage til at indarbejde naturtiltag i den økologiske produktion:

Der bør indføres krav i økologireglerne om, at der skal etableres naturtiltag på alle marker, der er større end 5 ha.

Økologer skal kunne udlægge naturstriber på landbrugsjord i overensstemmelse med grundbetalingsreglerne, uden at de skal trække dem ud af gødningsregnskabet, når de samtidigt har forpligtet sig til max at udbringe 100 kg udnyttet N/ha.

Bæredygtighed skal måles

Det er erhvervsteamets vurdering, at det er vigtigt at arbejde videre med udbredelsen og udviklingen af bæredygtighedsmålinger og andre motiverende redskaber, så landmændene tilskyndes til at lave ere frivillige tiltag i forhold til samfundsgoder som klima og social ansvarlighed, så de kan pro lere sig på dette i forhold til forbrugerne.

Erhvervsteamet foreslår to initiativer, der skal bane vej for dokumentation af det enkelte landbrugs bæredygtighed: Flere økologiske bedrifter bør anvende bæredygtighedsmålinger.

Økologierhvervet bør tage initiativ til at arbejde aktivt med indsatser, der sikrer bæredygtighed i alle led fra jord til bord.

Erhvervsrettet forskning

Erhvervsteamet slår i rapporten fast, at generel fødevareforskning som regel tager udgangspunkt i den konventionelle produktion.

”I forhold til videreudvikling af den

Det økologiske erhvervsteams anbefalinger

Fokusområde 2: På forkant med udviklingen

Anbefaling 5 – Økologien skal bidrage til at reducere klimabelastningen

Anbefaling 6 – Økologien skal sikre mere natur

Anbefaling 7 – Bæredygtighedsmålinger skal give ere samfundsgoder

Anbefaling 8 – Den erhvervsrettede økologiske forskningsindsats

skal styrkes

Anbefaling 9 – Danmark skal arbejde for en grøn og visionær

økologipolitik i EU

økologiske produktion er der således behov for selvstændige husdyr- og planteavlsprogrammer til økologi,” skriver erhvervsteamet og tilføjer:

”Det er erhvervsteamets vurdering, at en stærk og koordineret forskningsindsats er en af forudsætningerne for at videreudvikle økologien.”

Erhvervsteamet foreslår tre initiativer, der skal styrke forskning til gavn for den økologiske produktion:

Der bør prioriteres en større og erårig økologisk forskningsindsats under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Den økologiske forskning bør fortsat udmøntes i regi af ICROFS.

En fortsat økologisk forskningsindsats bør bidrage til: forbedrede udbytter og råvaregrundlag, en bæredygtig næringsstof- og proteinforsyning, reduktion af klimabelastningen, planteforædling samt avl og management målrettet dyresundhed/-velfærd i økologien, værdiskabelse og produktudvikling samt økologiens betydning for human sundhed.

EU’s økologipolitik

Erhvervsteamets sidste anbefaling under dette fokuspunkt vedrører EU’s økologi- og landbrugspolitik. En videreudvikling af dansk økologi er afhængig af EU’s økologipolitik, og det er derfor afgørende, at Danmark arbejder for at udvikle EU’s økologibestemmelser i overensstemmelse med de økologiske principper og en markedsmæssig tilgang.

”Det er en forudsætning for at kunne honorere forbrugernes stigende krav. For eksempel kan Danmark arbejde for at få indføjet skærpede krav i økologiforordningen på områder, der har særlig betydning for forbrugertilliden,” skriver erhvervsteamet.

Sybille Kyed glæder sig over, at erhvervsteamet også har været lydhørt over for Økologisk Landsforenings ønske om at komme med forslag til EU’s økologipolitik:

- Her er vi inde og arbejde med de store tandhjul. Erhvervet kan ikke selv løfte denne opgave. Det er regeringen, der skal tage initiativer til at påvirke EU’s økologipolitik i den retning, det samlede danske økologi-erhverv ønsker, siger Sybille Kyed.

Erhvervsteamet har forslag til tre områder, Danmark bør arbejde på at få ændret i EU’s økologipolitik: Danmark bør arbejde aktivt for at udvikle EU’s økologiregler på områder, der har særlig betydning for forbrugertilliden til økologi. Danmark bør arbejde for øget administrativ eksibilitet i de EUmed nansierede støtteordninger, der kompenserer de økologiske landmænd for de natur- og miljøgoder, som de leverer via kravene i det økologiske regelsæt, således at ordningerne fortsat kan støtte økologiens udvikling.

Danmark bør arbejde for, at den fælles landbrugspolitik fra 2020 belønner landbruget for at levere offentlige goder såsom dyrevelfærd, naturbevarelse, biodiversitet, klimavenlige dyrkningsmetoder, forbedring af jord- og vandkvalitet mv.

Læs i næste udgave af Økologi & Erhverv om Det økologiske erhvervsteams tredje fokusområde:

Økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi.

Nu lancerer Landbrug & Fødevarer sin plan for udvikling af Ø-mærket

Sidste efterår lancerede Økologisk Landsforening sit bud på ti punkter for en landbrugs- og fødevarepolitik i Danmark og EU, som kan bane vej for et grønnere landbrug. Nu har Landbrug & Fødevarer præsenteret sin plan for udvikling i økologien

ØKOLOGI I UDVIKLING

AF IRENE BRANDT

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på økologiske varer er der behov for en stadig udvikling af økologien. Derfor introducerer Landbrug & Fødevarer, LF, nu en plan, der skal være med til at styrke dynamik og udvikling af økologien. Det skal ske i regi af det fælles, statslige økologimærke.

Ifølge Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologi-sektionen i LF, er det vigtigt for organisationen at sætte nogle konkrete mål, som sender klare signaler om, hvor LF gerne vil skabe mere udvikling inden for økologien:

- Det er vigtigt at have nogle pejlemærker at styre efter. Det er nødvendigt, hvis vi vil ytte os, og selvom vi har et utrolig stærkt marked for økologi i Danmark, er det absolut ikke tid til at læne sig tilbage for os økologer, siger Hans Erik Jørgensen.

Vil levere på krav LF forventer, at den nye plan kan sikre, at forbrugernes interesse for økologien bliver ved med at vokse, og at dansk økologisk landbrug også om fem og ti år kan bryste sig af at have markedets stærkeste brand i form af det røde Ø-mærke.

- Jeg oplever utrolig stor interesse for at komme videre med at løfte de værdier, økologien står for. Både hos landmænd, på mejerier og slagterier taler vi om, hvad der bliver de vigtigste udfordringer for økologien i de kommende år, og hvordan vi skal møde forbrugernes forventninger i fremtiden, siger Hans Erik Jørgensen og fortsætter:

- Det er nu, hvor vi har markedet med os, at vi skal kigge på, hvilke krav forbrugerne i virkeligheden har til økologien, og de krav skal vi blive endnu bedre til at levere på.

Planen beskriver ti områder, hvor LF ønsker, at de økologiske land-

LF’s plan for udvikling af økologi - offentliggjort i 2017

Krav om kulstofbinding i det økologiske sædskifte

Naturtiltag for alle økologiske marker over 5 ha

Indfasning af ere recirkulerede næringsstoffer

Udfasning af konventionel husdyrgødning

Flere velfærdstiltag i økologiske husdyrbesætninger

Ingen systematisk a ivning af økologiske tyrekalve

Krav om fokuseret antibiotikapolitik for kvæg

Bæredygtigt protein og 100 pct. økologisk fodring

Udbredelse af bæredygtighedsmålinger Fokus på driftsledelse og socialt ansvar

Nu bliver det billigere at ansætte landbrugselever

- hvis du vel at mærke overholder din kvote

Trepartsaftalen indeholder en fælles målsætning om, at arbejdsgiverne skal oprette ere praktikpladser, end de gør i dag. Derfor blev der etableret en ordning, praktikplads

AUB-bidrag, som medfører en omfordeling mellem virksomheder med erhvervsuddannede ansat til gavn for de virksomheder, der tager ansvar i forhold til at oprette et tilstrækkeligt

mænd stiller nye krav til sig selv og hinanden for at sikre, at forbrugerne får mest mulig værdi for pengene, når de køber økologiske produkter.

Plan bakker op om ØL’s plan I Økologisk Landsforening, ØL, er landbrugspolitisk chef Sybille Kyed glad for, at LF nu lytter til ØL:

- Det er glædeligt, at der i LF’s plan er så stor opbakning til ØL’s initaitiv for at ytte økologien. En indsats som hele tiden ligger meget centralt i vores arbejde som forening, og som helt konkret har kunnet a æses i en række initiativer de seneste år, hvor ØL har sikret, at der for eksempel blev etableret en brancheaftale for mælk og for svin i 2009, da EU reglerne forhindrede os i at have selvstændige nationale regler på husdyrområdet. I ØL ville vi ikke acceptere, at dansk produktion skulle ned på laveste fællesnævner. I stedet sikrede vi, at vi gennem brancheaftalerne kunne bevare de gældende, danske krav, siger Sybille Kyed.

Hun fremhæver tre andre initiativer til gavn for udvikling af den økologiske produktion, som er kommet i stand på ØL’s foranledning:

ØL formulerede allerede i 2012 de konkrete forslag, der ligger

på ministeriets bord til krav om kulstofbinding og naturgaranti. ØL tog sidste forår initiativ til at styrke de gældende brancheaftaler for kvæg og svin, så de matcher den nye forbruger- og markedsfokus på dyrevelfærd. Initiativet er fulgt op med tiltag, der skal sikre, at der også laves brancheaftaler om bedre dyrevelfærd for fjerkræ. ØL lancerede i efteråret sit udspil til en 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik. Det er en politik, der tager afsæt i FN’s Bæredygtighedsmål og en ny væksttænkning, der adresserer de store dagsordner sundhed, natur, miljø, klima og dyrevelfærd globalt og i EU i relation til fødevareproduktionen.

- I løbet af vinteren rejste vi Danmark rundt og drøftede behovet for at løfte økologien og ideer til, hvordan det kan gøres med udgangspunkt i frihed for den enkelte og lokalt engagement. Det ser ud til, at vi får stor støtte fra LF til mange af de forslag, som ØL har præsenteret de seneste år. Derfor glæder vi os til at snakke videre med LF om deres udmeldinger, siger Sybille Kyed.

ØL’s 10-punktsplan for en grøn fødevareog landbrugspolitik - offentliggjort i 2016

Danmark skal have ambitiøse mål for dansk økologi

EU’s landbrugspolitik skal fremme grøn omstilling i landbruget Styrket kapitalgrundlag og nye ejerformer, der hjælper grøn omstilling på vej

Skabe ligestilling i miljøreguleringen mellem konventionelt og økologisk landbrug

Skabe og udbrede viden om økologi gennem uddannelser, udvikling og forskning

Bedre næringsstofforsyning via forsvarlig ressourceanvendelse En klimaindsats i landbruget med fokus på jorden og helheden

Stop forurening af økologiske fødevarer

Det skal være nemmere for landbruget at levere til naturen En grøn omstilling i landbruget skal understøttes af en aktiv erhvervspolitik og markedsindsats

antal praktikpladser. Aftalen indeholder herudover elementer, der gør det billigere at have elever fra erhvervsuddannelserne. Blandt andet hæves lønrefusionen, når en virksomhed har elever på skole, med 7,4 pct. fra 2017 og frem. Der er også etableret bonusordninger for de virksomheder, som øger antallet af praktikelever samt en bonusordning for elever på fordelsuddannelser, som kollektivt forpligter arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser til mindst ni ud af ti elever. Fordelsuddannelser omfatter også landbrugsuddannelsen.

Kvote skal opfyldes

Omfordelingen internt mellem virksomheder til gavn for de virksomheder, der tager ansvar for at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser, sker ved indførelsen af et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det betyder et merbidrag på 27.000 kr. pr. elev en virksomhed mangler for at opfylde sin andel af elever, der skal uddannes. Alle virksomheder med faglært arbejdskraft har tidligere på året modtaget et brev fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), med en forskudsberegning, der indeholder information om, hvor mange

elever virksomheden skal have for at opfylde deres kvote. Antallet af praktikpladser, som en arbejdsgiver skal oprette tager højde for det forventede behov for faglært arbejdskraft i fremtiden af den type medarbejder, som den konkrete virksomhed har ansat. Hertil tager antallet af praktikpladser også højde for, hvor mange faglærte en virksomhed beskæftiger i løbet af et år.

Ordningerne træder i kraft den 1. januar 2018, og vil blive administreret af AUB i ATP.

ib@okologi.dk

De to køer, der hver passer tre kviekalve, er grundstammen i den besætning, der skal etableres på projekt Liv Sallings modelgård.

Landbrugets nye fortælling

Liv Salling arbejder med støtte fra Villum Fonden og Det samfundsnyttige landbrug, DSL, for at skabe lønsomme landbrug med lavt omkostningsniveau, hvor unge eller nyetablerede landmænd samarbejder og skaber liv i landdistrikterne

SAMFUNDSNYTTE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Seks tykke pæle rammet ned i marken, en kraftig dug spændt ud mellem pælene og om vinteren mure af bigballer, der skaber læ. En investering til ca. 25.000 kroner, som om vinteren kan skabe læ og tørvejr til køerne og jersey tyrekalvene på Produktionshøjskolen Marienlyst i Resen ved Skive, hvor idéen til projektet Liv Salling er opstået.

- Den billige stald har vi udviklet, fordi vi ønsker at skabe et alternativ til strukturudviklingen i landbruget, og vi vil vise, at det kan lade sig gøre at skabe et godt liv på et mindre landbrug, siger Sven Irgens-Møller, der er forstander på produktionsskolen og ophavsmand til projektet Liv Salling. Projektet har fået økonomisk støtte fra Villum Fonden og konsulenthjælp fra Det samfundsnyttige landbrug.

- Liv Salling er et bud på begyndelsen til en ny fortælling, som starter med udvikling af bæredygtig mælkeproduktion i mindre, samarbejdende enheder. Og målet er, at Liv Salling Fonden om ti år ejer og udlejer en klynge på 20 gårde i nærområdet, som drives som selvstændige enheder, og som samarbejder om maskiner, feriea øsning, afsætning m.m. - og at idéen er kopieret i andre egne af landet, siger Sven Irgens-Møller.

Liv Salling Fonden har netop købt den første gård i Salling for 6 mio. kr.

Gården har et jordtilliggende på 42 ha. Som projektets første gård skal gården være modelgård for udvikling af en bæredygtig mælkeproduktion baseret på en malkebesætning på 30 malkekøer - suppleret med andre driftsgrene hen ad vejen.

Køer spiser græs Thorkild Nissen har ansvaret for kvægholdet på Produktionshøjskolen Marienlyst. Han har i mange år arbejdet med holistisk afgræsning, sen fravænning af kalve og opfedning af tyrekalve på græs på projektog rådgivningsniveau. På Produktionshøjskolen Marienlyst har han fået mulighed for at omsætte erfaringerne fra projekterne til praksis i skolens landbrug.

- Vi er inspireret af Allan Savory, der er idémanden bag holistisk afgræsning, og Polyface Farm i Virginia, USA, hvor Joel Salatin har skabt et samarbejdende netværk til gavn for de små, bæredygtige landbrug, fortæller Thorkild Nissen.

“

Med permanente græsmarker, hvor dyrene træder planter ned i jorden, sker den en CO2binding i jorden. Sammenholdt med fraværet af den klimabelastning, som er forbundet med dyrkning af foderafgrøder og kraftfoder, forventer vi faktisk, at vores produktion kan mere end opveje den klimabelastning, køernes metanudslip er årsag til.

THORKILD NISSEN

På landbruget på Produktionshøjskolen Marienlyst har tyrekalvene fra Thise-leverandører gået på græs sammen med ammekøer vinteren over i en åben stald med læ af pilekrat suppleret med halmballer, og de

er ud over mælken fra ammekoen kun blevet fodret med græs og græsensilage.

- Det er en produktion med meget lave produktionsomkostninger og tilvæksten på mellem 800 og 1.000 g pr. dag er vi meget tilfredse med, konstaterer Thorkild Nissen. Liv Salling projektet har et godt samarbejde med Thise Mejeri og afsætter kalvene som gourmetprodukt igennem Thise og ko

På markerne går også to køer, der for få uger siden kælvede og siden har fået yderligere to ammekviekalve hver, som skal gå sammen med køerne de næst ni måneder.

- Køerne og kalvene er begyndelsen til den besætning, som skal yttes op på modelgården. Vi deler mælken med kalvene; og da køerne ikke får andet at spise end frisk græs og græsensilage, er ydelsen lavere end på andre økologiske malkegårde. Til gengæld er omkostningerne lave, fordi vi ikke lægger græsmarkerne om, og heller ikke skal bruge kraft-

Thorkild Nissen (tv) er udvikler af landbrugsafdelingen på Marienlyst Produktionsskole, og sammen med skolens forstander, Sven IrgensMøller, skal han realisere projektet Liv Salling.

foder og korn til køerne. Vi forventer, en ko producerer ca. 4.500 kg mælk på et år - heraf drikker kalvene ca. 1.000 kg, siger Thorkild Nissen.

Opgør med dogmer

Kløvergræs og sædskifte er vigtige i den økologiske produktion. Det er i hvert fald et vel indarbejdet dogme. Liv Salling vil dog udfordre dette dogme med en ren græsfodring, hvor sædskifte i sagens natur ikke kommer på tale, når man kun har én afgrøde: græs. Til gengæld er græsmarken meget divers. Der er 19 forskellige urter, græsser, kløver og lucerne i den holistiske afgræsningsblanding, som Carsten Markussen fra Økologisk Landsforening har udviklet, og som i marts måned blev sået ud på 7 ha. Thorkild Nissen forventer ikke, at de kvælstof kserende kløverplanter bliver særligt dominerende i græsmarkerne.

- Kløverplanterne klarer sig dårligere i konkurrencen, når græsset bliver så højt, som det gør ved ho-

listisk afgræsning. Til gengæld træder køerne en del planterester og gødning ned i jorden, og planternes N-behov er dækket ad denne vej, siger Thorkild Nissen.

Et andet dogme, som skal udfordres i projektet, handler om klimabelastningen ved kvæghold.

- Med permanente græsmarker, hvor dyrene træder planter ned i jorden, sker den en CO2-binding i jorden. Sammenholdt med fraværet af den klimabelastning, som er forbundet med dyrkning af foderafgrøder og kraftfoder, forventer vi faktisk, at vores produktion kan mere end opveje den klimabelastning, køernes metanudslip er årsag til, siger Thorkild Nissen.

Lær nye metoder

Velux Fonden støtter Liv Salling med 5,5 mio. kr., og har gjort det muligt at etablere Liv Salling Fonden, som har til formål at opkøbe landbrug i lokalområdet og forpagte gårdene ud til unge eller nyetablerede land-

mænd, som gerne vil prøve kræfter med bæredygtigt landbrug baseret på græsfodring og et lavt omkostningsniveau.

- Den gård, vi netop har købt, skal som sagt være modelgård. Udover at kunne give et oplæringstilbud til landmænd, som gerne vil prøve kræfter med for eksempel græskvæg, holistisk afgræsning, sen fravænning af kalve og opfedning af tyrekalve på græs samt på sigt en græsbaseret produktion af kaniner, høns, svin, får og geder, betyder det også, at vi skal dokumentere det arbejde, vi udfører, og de metoder, vi benytter, forklarer Sven IrgensMøller. Han fortsætter:

- Det samfundsnyttige landbrug har haft en driftsøkonom til at regne på vores produktion baseret på 30 malkekøer. Regnskabet viser et resultat på mellem 2-300.000 kr. til landmanden for en arbejdsdag med malkekvæg på 4-5 timer.

I projektet vil det også blive undersøgt, om forventningerne til en

Økologiske Jordbrugsfond bliver forsinket

FOND: Danmarks Økologiske Jordbrugsfond bliver forsinket, da Finanstilsynet endnu mangler at godkende fondens prospekt. Dermed er det først muligt at tegne aktier engang i august. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening. Fondens formål er at skabe mere natur og hjælpe generationsskiftet i landbruget ved at øge det økologiske landbrugsareal i Danmark.

gunstig klimaeffekt ved holistisk afgræsning holder stik. Når modelgården overtages, bliver der lavet en række grundregistreringer, som der så bliver mulighed for at følge op på med års mellemrum – blandt andet af jordens kulsto ndhold.

Liv Sallings værdier:

Naturlighed

Kreaturerne fodres kun med græsmarksprodukter

Lang afgræsningssæson –10 måneder

Sæsonkælvning Sen fravænning – kalv og ko får lov at gå sammen, indtil kalven naturligt vænnes fra Max 30 malkekøer

Lave kapacitetsomkostninger

Små og få maskiner

Primitivt og mobilt staldbyggeri

Når køer henter foderet på marken, gøder de samtidig græsset

Kvalitetsprodukt

Græsmælk har en sund fedtsyresammensætning i forhold til human ernæring og forventes at udløse en merpris

Giver lavere renteomkostninger

Klyngedannelse Samarbejde om maskiner, feriea øsning og mulighed for socialt fællesskab.

Flere tyske økologiske frilandsgrøntsager

GRØNTSAGER: I 2016 blev der produceret økologiske frilandsgrønsager på 12.400 hektar i Tyskland, en stigning på mere end 15 procent i forhold til året før. Dermed udgør de økologiske frilandsgrønsager i Tyskland 10 pct. af landets samlede areal med frilandsgrønsager. Specielt arealerne med gulerødder, løg og agurker er udvidet, mens arealet med økologiske kål er gået tilbage.

Kilde: Gartneritidende

Otte køkkener bejler til Økologiske Køkkenroser

ROSER: De Økologiske Køkkenroser uddeles til re kategorier af offentlige køkkener i Danmark, som har gjort en særlig indsats for økologien, oplyser Landbrug & Fødevarer, som uddeler roserne i samarbejde med Kost- og Ernæringsforbundet, FOA og 3F.

Centrale- og hospitalskøkkener: Patientkøkkenet og kantinen: Regionshospitalet Randers Køkkenet i DeVika, Nexø Daginstitutioner: Connie Wipplinger, Madhuset Ørestad skole/kantine, Kbh. S Marie Renvald, Børnehuset Skjoldungerne, Lejre Plejehjem: Køkkenet, Plejecenter Solterrasserne, Valby Køkkenerne, Vores køkken i Skanderborg kommune Sociale institutioner og levebomiljøer: Ann-Mari Matzen, Margueritten, Snekkersten Blindecenter Bredegaard, Fredensborg

STALD MARK

AF MICHAEL TERSBØL, PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

KNIVTROMLE

I ØKOLOGISK PLØJEFRI D RKNING

Af Michael Tersbøl, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark Det er fascinerende at få ny inspiration fra udlandet, og det k vi, der deltog i et arrangement i EU-netværket OK NET-arable i Østrig i slutningen af april.

Emnet var ’Økologisk No-till’, altså reduceret jordbearbejde og pløjefri dyrkning i økologisk produktion. En af arrangørerne, Alfred Grand, har selv har dyrket pløjefrit på lerjord i 20 år og de sidste 11 år uden tilført gødning. Han eksperimenterer med at bruge Roller-Crimperen i sit system. Han har fokus på at fremme en sund jord med masser af regnorme.

Den nye bekendtgørelse for økologisk jordbrugsproduktion trådte i kraft den 1. marts. Bekendtgørelsen betyder blandt andet nye regler for udearealerne for økologisk fjerkræ.

Flere træer i hønsegården

Dispensation i 2017

Roller Crimperen, der pt afprøves på Aarslev i grøntsager (SoilVeg), er en knivtromle, som kan lægge en kraftig efterafgrøde ned og a ive den, så man kan så eller plante ned i eftergrøden. Efterafgrøden beskytter jorden mod udtørring under den næste afgrødes vækst og tillader mikrolivet og regnormene at arbejde helt op til jordover aden. Samtidig bliver ukrudtet holdt nede. Rodale Institute, hvor maskinen er udviklet, har med denne metode samme udbytter i majs og soja som i konventionel drift. Humusindholdet er øget med 0,5 pct.-point over de seneste ca. 20 år.

Efterafgrøden dør uden at blive hakket over, og det er vigtigt i dette koncept.

Behandlingen skal ske, efter efterafgrøden er i blomst eller kornet gennemskredet.

Efterafgrøden dør uden at blive hakket over, og det er vigtigt i dette koncept. Behandlingen skal ske, efter efterafgrøden er i blomst eller kornet gennemskredet. Ellers er risikoen for genvækst større. Den visne biomasse skal helst udgøre mindst 6 ton/ha.

I praksis sås rug som efterafgrøde om efteråret, og efter gennemskridning i maj bliver den kniv-tromlet, før der sås majs eller sojabønner. Tromlen sidder foran traktoren og såmaskien bagpå. Op nderen, Jeff Koyer, mener, metoden kan anvendes alle steder, blot den bliver modi ceret.

Kan det så fungere i Danmark Ja måske. Men timingen kan være svær i vores klima, da vi ikke har afgrøder, der bliver sået så sent, så det er måske mere relevant i sent plantede grønsager. Vi kunne i princippet godt få en kraftig, blomstrende efterafgrøde etableret om efteråret under optimale omstændigheder. Den kunne så knivtromles inden frost, og så kunne man forsøge at så i den om foråret, hvis man har det rette såudstyr ved hånden. Det kunne være spændende at afprøve det i praksis. Er der nogen friske derude

Efter flere års forhandlinger trådte nye regler for udearealer til økologiske fjerkræ i kraft i marts. Med de nye regler reduceres tomgangsperioden, og der stilles strengere krav til plantedækket

LOVGIVNING

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Den 1. marts k vi en ny bekendtgørelse, der sætter krav for tomgangsperioden for udearealet. Den siger, at der for levekyllinger, slagtekyllinger og æglæggende høner som udgangspunkt skal være en tomgangsperiode på minimum 2 uger mellem hvert hold, og at størstedelen af udearealet skal være dækket af vegetation. Det forklarede Lars Holdensen, der til en temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion, uddybede hvilke konsekvenser den nye bekendtgørelse vil have for de økologiske kyllingeproducenter. Dermed nedsættes kravet for tomgangsperioden, hvor udearealet skal hvile inden næste hold sættes ud, med en uge for slagtekyllinger. Dog er produktioner med mobile huse undtaget de nye regler.

- Tomgangsperioden fastsættes for at sikre vegetation på udearealet. Men de beplantningskrav, der er fastsat i den nye bekendtgørelse, er primært udarbejdet i forhold til de æglæggende høner der læg-

ger et stort pres på udearealet. Men da de samme regler gælder for alle former for hønsefugle, skal kravene også overholdes, når man har slagtekyllinger.

Krav til beplantning

Med den nedsatte tomgangsperiode følger krav til øget beplantning i udearealet.

- På udearealer, hvor fjerkræene har minimumsarealet på 4 kvm. pr. fjerkræ, er hovedreglen fra 1. marts 2017, at mindst 70 pct. af udearealet skal være beplantet, heraf 50 procentpoint med buske og/eller træer og 20 procentpoint med bunddække såsom græs, forklarede Lars Holdensen og fortsatte:

- Vi anbefaler, at man planter mindst fem forskellige sorter fra mindst tre forskellige arter, og at beplantningen udformes som korridorer eller øer af træer/buske for at sikre brug af hele udearealet. Der må høstes en tredjedel af afgrøderne om året, hvilket kan gøre det interessant at have energiafgrøder i hønsegården.

Økologireglerne

- Det er muligt at fortsætte på den gamle ordning i 2017, hvis man ikke ønsker at følge kravene for beplantning, men som reglerne lyder, er det kun muligt at få dispensation indeværende år. Hvis man vælger at følge de gamle regler, skal man være opmærksom på, at de tidligere gældende regler for slagtekyllinger også skal overholdes, dvs. en tomgangsperiode på 21 dage mellem hvert hold, forklarede Lars Holdensen og tilføjede: - Vi arbejder på, at slagtekyllingeproducenterne også på sigt kan vælge mellem den gamle og den nye ordning. Derfor er vi er i dialog med Landbrug & Fiskeristyrelsen, og jeg håber, at styrelsen også kan se fordelene i, at den enkelte landmand kan vælge den model der passer bedst til sin produktion. Temadagen blev afholdt af Kolding Herreds Landbrugsforening i starten af maj.

Økologisk produktion og handel er grundlæggende reguleret af EU’s økologiforordning, som gælder for alle EU’s medlemslande. Derudover har vi en særlig dansk økologilov. Lovgivningen udmønter sig i en række bekendtgørelser og vejledninger, der nærmere beskriver regler og retningslinjer for økologisk jordbrugsproduktion og forarbejdning af økologiske fødevarer.

De økologiske regler skal både tage hensyn til godt landmandskab og tage hånd om de økologiske principper.

Det attraktive udeareal

På en temadag om økologiske kyllinger blev den nyeste viden inden for indretning af udearealer fremlagt

FJERKRÆ

AF MAJA ELINE PETERSEN

Under én procent af de kyllinger, som havner på danske spiseborde, er økologiske, og kun halvdelen af disse er produceret i Danmark. Der er derfor et stort behov for at øge produktionen af danske økologiske slagtekyllinger. Netop denne produktion var i fokus, da KHL og Seges i starten af maj afholdt en temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion. Med de nye regler for beplantning af hønsegården var det især udearealet, der var på dagsordenen.

Nye produktionssystemer

De seneste resultater fra projektet Multichick blev fremlagt af Sanna Steenfeldt, seniorforsker fra Institut for Husdyrvidenskab. Et af projektets hensigter er at udvikle nye systemer, hvor nye kyllingetyper integreres i produktionen af træ- eller energiafgrøder, med ønsket om at opnå en forbedret dyrevelfærd, reduceret kvælstofudvaskning og øget kulstofoplagring.

- Formålet med projektet er at bidrage til en øget vækst og højere markedsandel i den danske økologiske slagtefjerkræproduktion. En af måderne, hvorpå vi kan gøre det, er ved at udvikle nye produktionssystemer, hvor vi integrerer plante- og slagtekyllingeproduktion. Derfor har vi i projektet afprøvet udearealer med træer og energipil for bl.a. at se, om det kan motivere kyllingerne til at komme ud og derved højne dyrevelfærden, forklarede Sanna Steenfeldt.

Træer lokker kyllingerne ud I 2015 og 2016 gennemførtes demonstrationsforsøg på Gothenborg, hvor kyllingerne var i mobile huse og enten havde adgang til en kløvergræsmark eller adgang til en kløvergræsmark plus et skovareal beplantet med forskellige træer og buske.

- Det var tydeligt, at beplantningen af udearealet påvirkede kyllingernes adfærd. Kyllinger med adgang til skov var væsentligt mere ude end kyllingerne, der udelukkende havde adgang til mark; det på trods af at den mark, de gik på, var grøn med mange urter. Det var også tydeligt, at kyllingerne med adgang til mark gerne ville være i huset eller tæt på huset, hvorimod at kyllingerne med adgang til skov ofte bevægede sig langt væk fra huset, forklarede Sanna Steenfeldt og fortsatte:

- Derfor anbefaler jeg, at kyllinger har adgang til areal med træer, da det stimulerer kyllingerne til at være mere ude. Det er god en fordel, at der er lysninger i skoven, da kyllin-

gerne ikke bryder sig om at gå ind i en tæt og mørk skov.

Energiproduktion

Energiafgrøder er en anden måde at beplante udearealet på. På de økologiske arealer på AU-Foulum testede de i 2016 integrationen af slagtekyllinger og energipil, hvor de bl.a. undersøgte kyllingernes brug af udearealet og deres fouragering. Kyllingerne havde de i mobile huse på 12 parceller med energipil i striber parallelt med hønsehusene.

- Vi fandt, at jo ældre kyllingerne bliver, jo mere går de ud, da de bliver mere modige med alderen og får et større behov for at fouragere. Det er en fordel, at der er græsstriber mellem pilerækkerne, hvor kyllingerne blev observeret fouragere på forskellige tidspunkter af dagen, forklarede Sanna Steenfeldt.

I forsøget i Foulum opholdt de este af kyllingerne sig i pilerækken nærmest huset, men med stigende alder kom kyllingerne længere væk fra huset og udnyttede hele arealet. Niels Finn Johansen, fjerkrækonsulent ved Seges, der også var oplægsholder på temadagen, anbefalede derfor, at pilen plantes i rækker ud fra hønsehuset. På den måde kan kyllingerne lettere bruge hele udearealet, uden at pilerækken bliver en barriere kyllingerne, skal igennem for at bruge resten af arealet.

Tilskud til hønsegården Der er ere støttemuligheder, der kan tænkes ind, når hønsegården skal beplantes.

- Det er et stort areal, der går til hønsegårde. Derfor kan det være en idé at tænke i, om der kan opnås støtte til det, der plantes i hønsegården. Det er muligt at opnå hektarstøtte til græs, så længe plantedækket fremstår afgræsset eller slået. Har man energiafgrøder, kan der søges tilskud til energiproduktion. For popler er støttebetingelserne, at der skal være mindst 1000 levende træer pr. ha, mens der skal være mindst 8000 levende træer, når man planter pil, forklarede Niels Finn Johansen og tilføjede:

- Tilskuddet til frugt- og bærproduktion er helt oppe på 4000 kr. pr. ha, men støttebetingelserne er forholdsvis komplicerede, og derfor kan det være en fordel at få rådgivning fra en frugt- og bærkonsulent.

Plant for kyllingernes skyld Producenterne skal dog huske at have fjerkræenes behov i fokus, når udearealet indrettes.

- Betingelserne for støtte er ikke tilpasset til indretningen af den mest attraktive hønsegård for hønsene, påpegede Niels Finn Johansen og tilføjede:

- Man skal derfor kun satse på arealtilskud, hvis man kan nde på noget at lave i hønsegården, der også er godt for kyllingerne, for det er dem, der giver dækningsbidraget.

Ifølge Sanna Steenfeldt er det vigtigt at lysningerne i hønsegården er attraktive med kløver, cikorie og andre urter. Foto: Sanna Steenfeldt.

På Foulum forsøgsstation testede forskere i 2016 integrationen af energipil og fjerkræproduktion. Kyllingerne stod i mobile huse på 12 parceller med energipil i striber med kløvergræs og urter mellem rækkerne. Foto: Jens Bonderup Kjeldsen.

I projektet Multichick anvendtes de langsomt voksende kyllingeracer Label Skovkylling (billedet), Color Yield og Scan label. Mange økologiske slagtekyllingeproducenter efterspørger kyllinger, som vokser langsommere, og som er mere aktive og fødesøgende i det fri. Foto: Sanna Steenfeldt.

Agroforestry

Konceptet Agroforestry bliver mere og mere udbredt og nævnes ofte som en mulig udviklingsvej i den økologiske husdyrproduktion. Agroforestry beskriver et system med en integreret arealanvendelse, hvor træer, buske og lignende dyrkes i forening med afgrøder eller husdyr. Dermed kan der opnås et større udbytte pr. hektar end ved separat produktion, samtidig med at produktionerne hver især kan gavne hinanden.

Nu får landmænd permanent genopdyrkningsret

NATUR: Et ertal i Folketinget har nu vedtaget, at genopdyrkningsretten gøres permanent, så danske landmænd lettere kan gøre en indsats for den lysåbne natur uden at risikere at miste retten til opdyrkning. Som reglerne har været hidtil, har genopdyrkningsretten haft virkning i 15 år. Det vil sige, at landmændene har risikeret at miste retten til at genopdyrke et areal, der er lagt ud som halvkultur eller udyrket areal, efter 15 år. Det har betydet, at ere landmænd har set sig nødsaget til at genopdyrke eller oppløje et areal inden for tidsfristen på de 15 år for ikke at risikere, at arealet blev omfattet af beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. De nye regler træder i kraft den 1. juli i år.

Stort potentiale for mere fordøjeligt ensilage

KLØVERGRÆS: En opgørelse fra Seges over fordøjeligheden af første slæt økologisk kløvergræsensilage i 2016 viser, at der er et stort potentiale for at øge fordøjeligheden på de økologiske bedrifter. Samlet havde 39 pct. af prøverne en fordøjelighed under 75 pct. Køernes tørstofoptagelse samt mælkeydelsen stiger med fordøjeligheden af grovfoderet, hvorfor det er vigtigt med en god kvalitet af græsensilagen. Ved at starte tidligt med første slæt øges fordøjeligheden af ensilagen. Det lavere udbytte i første slæt bliver kompenseret ved en hurtigere genvækst, hvilket giver et højere udbytte i andet slæt.

Ændrede gødningsregler

GØDNING: De økologiske mejerier, Friland, Økologisk landsforening og Landbrug & Fødevarer, der står bag brancheaftalen for kreaturer, har besluttet at ændre gødningsbegrænsningen fra 140 kg total N i gennemsnit pr. ha til 100 kg udnyttet N i gennemsnit pr. ha fra 2018. Det skriver fagbladet Økologi. Ændringen træder i kraft i planperioden fra 1. august 2017 til 31. juli 2018. Bedrifterne vil fortsat også være omfattet af grænsen i økologireglerne på 170 kg total N og den generelle gødningskvote mv.

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 19: 11,40 kr.

Friland A/S giver i uge 19 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 14,05 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 29,45 kr. Søer Danish Crown notering 8,60 kr./ kg. Øko-tillæg 11,40 kr./kg. Samlet afregning 20,00 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 19: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.053,03 kr. (+6,40).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,86 kr. 25-30 kg: 16,44 kr. 30-40 kg: 15,80 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 19: Kalve u/12 mdr.: 4,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,50 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,00 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.694 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.594 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

SOFARI

AF MAJA ELINE PETERSEN

På Sofari åbner en række økologiske svineproducenterne dørene for deres bedrift. Her kan alle, store som små, se, hvordan grisene lever, nyde kaffen og lidt mad i det fri og deltage i en række forskellige aktiviteter.

- Som noget nyt vil vi i år afholde grisejagt på besøgsgårdene. Det er en form for skattejagt, hvor de besøgende skal rundt på bedriften og svare på spørgsmål om grisen og

Når

økologi. Ved at de besøgende deltager aktivt i dagen, håber vi, at de får en større oplevelse og lærer mere om den økologiske svineproduktion, fortæller Randi Vinfeldt.

Randi Vinfeldt deltager i planlægningen af Sofari og har desuden den økologiske bedrift Vinfeldt Øko, der kan besøges på dagen.

- Når forbrugerne står ved køledisken og skal vælge mellem økologisk og konventionelt svinekød, kan det være svært for dem at tage kvali ceret valg, da pakkerne ligner hinanden. Vi vil gerne give forbrugeren en oplevelse af, hvordan de økologiske svin bliver produceret, så de kan tage den viden med sig ind i supermarkederne, forklarer Randi Vinfeldt.

Sidste år havde Sofari 13.000 besøgende og i år forventes 15.000 at lægge vejen forbi de 13 økologiske svinebedrifter fordelt i Jylland, på Sjælland, Fyn og Lolland.

Sofari er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor økologiske svineproducenter viser deres bedrifter frem. Foto: Maja Eline Petersen.

Sofari afholdes søndag den 21. maj kl. 10-14 på 13 økologiske svinebedrifter.

Det er Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS), der står bag Sofari.

Information om arrangementet kan ndes på www.sofari.dk.

væksten bliver et problem

logiske kyllinger, skal de regler, der ligger bag produktionen, nogenlunde ligne hinanden, ligegyldigt hvilket land de kommer fra, ellers kan produkterne miste deres troværdighed, forklarede Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarers økologiafdeling til en temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion i Kolding.

I den økologiske kyllingeproduktion skal der anvendes langsomt voksende racer, hvis slagtealderen er mindre end 81 dage. I Danmark er det de neret, at en langsomt voksende race må have en maksimal daglig tilvækst på 35 gram, uanset hvordan den fodres. Men denne de nition varierer EU’s medlemslande imellem, hvilket kan være med til at give konkurrenceforvridninger for produktion af økologiske slagtekyllinger.

- Herhjemme drøfter vi lige nu grænsen for daglig tilvækst, men vores første prioritet er, at vi får harmoniseret reglerne i EU, så de nitionen for daglig tilvækst bliver mere sammenlignelig i medlemslandene. Som det ser ud nu, er der en stor variation i kravene til den daglige tilvækst, og det duer ikke, når vi skal sælge over grænserne. Når kunderne køber øko-

- I Tyskland er den tilladte maksimale daglige tilvækst 44 gram, og i Polen og Storbritannien er den helt oppe på 45 gram. I modsætning må de økologiske kyllinger i Frankrig ikke have en daglig tilvækst over 28 gram. Det er meget lavt, men i Frankrig er kyllingeproduktion og markedet anderledes, og de har langt ere langsomt voksende racer at vælge i mellem. Derfor kan de vælge nogle racer med en lavere tilvækst end de slagtekyllinger, vi har i Danmark, forklarede Lars Holdensen.

De fremmødte til temadagen var enige med Lars Holdensen om, at der er behov for en harmonisering af reglerne i EU, for ikke at give uens konkurrencevilkår. Generelt var det dog den fastsatte grænse i Danmark, der vakte størst bekymring. Flere af de deltagende mente, at det kan have en række dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, når tilvæksten ikke må komme over de fastsatte 35 gram. - Hvis vi skal holde os nede på 35 gram, bliver dyrene stressede, og vi får nogle kvalitetsproblemer. Det kan give lave udnyttelsesgrader på slagterierne, hvilket i sidste ende

vil påvirke afregningsprisen til producenterne, lød det fra en af de deltagende.

Flere af kyllingeproducenterne oplever, at det er svært at nde en foderblanding, der kan holde tilvæksten af kyllingerne nede, og efterspørger derfor nye kyllingeracer med en langsommere vækst.

Til ønsket om en højere grænse for kyllingernes tilvækst forklarede Lars Holdensen, at de i Landbrug & Fødevarer har lagt op til en drøftelse med Landbrug og Fiskeristyrelsen om grænsen for den daglig tilvækst, men at der er brug for grundig faglig opbakning for at ændre den nuværende praksis.

Økologireglerne i Danmark er primært holdt op på EU’s økologiforordning, som gælder for alle EU’s medlemslande. Dog er der visse områder, hvor EU giver mulighed for nationale bestemmelser, hvormed økologireglerne kan variere medlemslandene imellem. Eksempelvis er det op til det enkelte land atcer.

I starten af maj afholdt det holland-

De nye ukrudtsharver med automatisk trykregulering kan være en stor hjælp i bekæmpelsen af ukrudt. Men rettidigheden er vigtigere end harven, og hvis ukrudtstrykket er for stort, kan det være bedre at dyrke i rækker. Sådan ukrudtsharven blev vist frem for en række økologikonsulenter

UKRUDTSBEKÆMPELSE

En effektiv bekæmpelse af ukrudt er en af de helt store udfordringer i det økologiske jordbrug. I starten af maj afholdt det hollandske rma Man@Machine en demonstration af den tyskproducerede Tref er ukrudtsharve på Nyborggaard ved Vildbjerg. Markdemonstrationen gav anledning til en livlig debat blandt de deltagende økologirådgivere om den optimale ukrudtsbekæmpelse. Et område der ikke kun omhandler maskiner, men også rettidighed, planlægning, sædskifte og meget mere.

Trykreguleret ukrudtsstrigling

Den fremviste Tref er harve er en af de nye ukrudtsharver på markedet med automatisk trykregulering af fjedretænderne.

- Trykket på hver enkelt harvetand reguleres automatisk efter måling af modtryk. Dermed fastholdes det samme tryk uafhængigt af højdeforskelle i marken. Det gør især harven velegnet til grøntsagsavl og på ujævne marker. Trykket kan indstilles, så

harven kan bruges i de tidlige stadier, hvor afgrøden er mest sårbar, uden at afgrøden tager skade, forklarede Jos Pelgröm fra Man@Machine.

Det Nationale Center for Fødevarer og Jordbrug vurderede sidste år, at denne type ukrudtsharve kan give en mere ensartet ukrudtsbekæmpelse og minimere skader i afgrøden. Derfor var det sidste år muligt at få tilskud til købet af ukrudtsharver med automatisk trykregulering under ordningen for tilskud til investering i teknologier på økologiske bedrifter.

Kom ud i rette tid

Markdemonstrationen blev afholdt i en vårhvedemark på det kritiske tidspunkt, hvor hvedens blade netop var foldet ud, og afgrøden derfor var særlig sårbar over for strigling. Samtidig var det korsblomstrede ukrudt langt i marken.

- Ukrudtet skal rammes på det helt rigtige tidspunkt, for at behandlingen har en effekt. Ukrudtet skal være småt, helst på spire- eller senest kimbladstadiet, da det er nemmere at bekæmpe på dette stadie. Når det bliver større, er det sværere at trække op med harven og det har lettere ved at gro igen. At landmanden kommer ud på det rette tidspunkt kan derfor være vigtigere end hvilken harve, der anvendes, forklarede planterådgiveren Jonas Høeg fra ØkologiRådgivning Danmark. Han og kollegerne var dog alligevel imponerede over eksibiliteten i harvetænderne, og de ser gode muligheder ved rettidig ukrudtsbehandling med striglen.

- Hvis afgrøden tager skade, kan behandlingen gøre mere skade end gavn, da det kan betyde, at ukrudtet vil gro bedre end afgrøden. Men samtidig kan det være acceptabelt, at det koster lidt i udbyttet, hvis behandlingen gør, at ukrudtet ikke op-

hobes. Det er en balancegang, der kan være svær at afgøre, fortalte Jonas Høeg og fortsatte:

- Derfor er det også vigtigt at planlægge, hvilke bekæmpelsesstrategier der skal anvendes i de enkelte afgrøder i sædskiftet, og hvornår de skal udføres. Ligesom konventionelle landmænd laver en sprøjteplan, bør økologerne have en strategi mod ukrudt i form af sædskifte, afgrødevalg og mekanisk bekæmpelse for at sikre, at ukrudtet ikke får overtaget.

Rækkedyrkning

- Vinduet for vellykket strigling er smalt, da afgrøden skal have en størrelse, hvor den er blød og ikke knækker, og samtidig skal ukrudtet være småt. Ved radrensning er der lidt ere dage at køre, da radrenseren kan klare større ukrudt. Hvis ukrudtstrykket er stort, kan det derfor i stedet være en fordel at så i rækker, så der først kan blindharves og derefter radrenses, når afgrøderne er kommet op, forklarede Jonas Høeg og fortsatte:

- I korn er det muligt at dyrke i rækker på op til 25 cm, uden at det vil betyde en udbyttenedgang, og hestebønner kan dyrkes med en rækkeafstand på op til 35 cm, uden der sker tab af udbyttet. Men rækkedyrkning og radrensning kræver tid og kapacitet. Vil man ikke investere i en radrenser, kan radrensningen blive en maskinstationsopgave, men så bør man regne på, om det kan betale sig at dyrke på rækker, hvis man skal købe sig til radrensning og såning.

på Sjælland søges

Er din bedrift færdigomlagt til økologi, har du plads til 3000 eller flere æglæggende høns, og bor du på Sjælland?

Og vil du levere til et økologisk pakkeri, som har et godt og nært samarbejde med sine leverandører og 26 års erfaring i branchen?

Så kontakt Lars Poulsen, Dueholm, på mailadressen kontakt@dueholmegg.dk.

Dueholm leverer økologiske æg til COOP’s butikker over hele Danmark. Vi har over 20 leverandører, men har behov for flere på Sjælland.

Pakkeriet blev etableret på gården Dueholm i Hovedgård i 1991 og var det første økologi-certificerede ægpakkeri i Danmark. Lige fra begyndelsen har vi udelukkende pakket og forhandlet økologiske æg. Ægproducenter

www.dueholmegg.dk • kontakt@dueholmegg.dk Hovedgårdsvej 7 • 8660 Skanderborg.

Nu kan minilæsseren bruges i marken

En ny mini rækkerenser skal sikre optimal mekanisk ukrudtsbekæmpelse på de mindre, økologiske landbrug

UKRUDTSBEKÆMPELSE

AF MAJA ELINE PETERSEN

Når nye markredskaber kommer på markedet, er det ofte dyre og højteknologiske redskaber tilpasset store maskiner og storskaladrift. På de mindre, økologiske landbrug, hvor arealerne er små og maskinerne tilsvarende, er der dog også et behov for nye mekaniske løsninger, der kan effektivisere markdriften. Virksomheden AgroIntelli, der laver maskintekniske løsninger til landmænd, har netop udviklet en mini rækkerenser til minilæssere eller den lille traktor, der ikke kræver store investeringer. - På mindre landejendomme har man ofte de billigere minilæssere i stedet for traktorer, da minilæssere kan anvendes til mange forskelligartede opgaver på bedriften. I dag anvendes minilæsseren ikke til markbrug, men med den nye rækkerenser, vi har udviklet, kan minilæssere nu også udnyttes i marksammenhænge. Dermed kan der foretages mekanisk rensning i afgrøderne uden brug

af tunge og dyre traktorer, fortæller Ole Green, direktør i AgroIntelli.

Flere redskaber i værktøjskassen

Idéen til rækkerenseren startede, da AgroIntelli k til opgave at udvikle rækkerensere, der skulle anvendes i forsøgsparceller på Aarhus Universitets forsøgscentre.

- Stedet, hvor vi k rækkerenseren produceret, laver redskaber til minilæssere, og der k vi idéen til at lave en mini rækkerenser specialdesignet til at kunne monteres på en minilæsser, fortæller Ole Green og fortsætter:

- Ved at minilæsseren nu også kan bruges i marken, er det er en meget lille investering, der skal til, for at landmanden kan få ere redskaber i værktøjskassen.

Oplagt til grøntsagsavlere

Ifølge Sven Hermansen, chefkonsulent ved Seges Økologi, er det vigtigt, at der også udvikles moderne teknologiske løsninger til de mindre planteavlere.

- Det er interessant, at AgroIntelli arbejder med moderne tidssvarende teknologi, der passer til små såmaskiner og til en pris, den lille ejendom kan betale. Mini rækkerenseren passer til de maskiner, der er på de mindre ejendomme, og da den er frontmonteret, har den samtidig den nødvendige præcision. Derfor er den klart oplagt til grøntsagsavlere, hvor

AgroIntelli har udviklet en mini rækkerenser, der kan frontmonteres på minilæsseren. Det kan komme de mindre, økologiske bedrifter til gode. Foto: AgroIntelli.

præcision er altafgørende, forklarer Sven Hermansen.

Nem at tilpasse

Mini rækkerenseren er kompatibel med alle minilæssere, og rammen kan fås i en 3 eller 4,5 meters arbejdsbredde. Den kan bruges i af-

Økologiforskning skal understøtte vækst og troværdighed

Bevillingerne til økologisk forskning og udvikling har været faldende siden 2013, og i år er der ikke afsat midler til et økologisk forskningsprogram, hvilket er problematisk i forhold til udviklingen af økologiske metoder og udnyttelse af markedspotentialet

I Danmark har udviklingen af økologisk produktion været baseret på viden. Forskning og udveksling af viden mellem landmænd, rådgivere, virksomheder og forskere har spillet en vigtig rolle. Et vigtigt skridt blev taget allerede i 1996, hvor Fødevareministeriet igangsatte det første nationale, koordinerede forskningsprogram i økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Med udgangen af 2016 kunne Danmark derfor fejre 20 års succes som foregangsland inden for økologisk fødevareforskning.

Hvad har vi i samarbejde med erhverv og brugere lært på baggrund af forskningen, og hvordan sikrer vi, at økologien forbliver en succes, som bidrager til økologiens samfundsgoder, herunder udvikling af landdistrikter, erhverv, biodiversitet, miljø, klima samt sundhed og velfærd for dyr og mennesker? Og hvordan sikrer vi, at økologien imødekommer forbrugernes krav og forventninger? Netop dette blev taget op, da Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører (V), var vært ved jubilæumskonferencen arrangeret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) d. 4. maj i Fællessalen på Christiansborg. Den økologiske landmand Hans Erik Jørgensen viste eksempler på, hvordan samarbejdet med forskere i regi af de økologiske forskningsprogrammer har givet ny viden og øget erhvervets muligheder for at leve op til markedets efterspørgsel og samtidigt følge de økologiske principper. Direktør, Poul Pedersen, i Thise Mejeri, viste i hvor høj grad

videnopbygning i samarbejde med forskningsprojekter igennem samtlige 20 års ICROFS-programmer har bidraget til at skabe de produkter, som Thise er kendt for, blandt andet fortalte han om, hvordan forskningsprojekter har bidraget til at reducere antibiotika forbrug, forbedre fodring og mindske klima fodaftryk. Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, viste, hvordan forbrugerne fortsat har en umættelig interesse for et bredere sortiment af økologiske varer, hvilket beror på en tillid til, at økologien leverer på en række samfundsgoder. Han påpegede dog også behovet for at løse en række udfordringer, herunder skal forskningen fortsat arbejde for mindsket miljø- og klimabelastning, mindsket antibiotikaforbrug, ere bæredygtige gødningsalternativer og bedre dyrevelfærd. Dette skal sikres fortsat fokus i et fremtidigt forskningsprogram.

Som nævnt af ICROFS formand, Mette Wier: ”Det økologiske marked skal bygge på en tillid hos forbrugerne til, at økologien leverer of-

grøder med en rækkeafstand fra 25 til 75 cm.

- Rækkerenseren er nem at tilrette. Man kan således lave den om fra radrensning i majs til radrensning i korn på under en halv time, forklarer Ole Green.

Mini rækkerenseren blev lanceret på Agromek 2016 og er i dag tilgængelig ved henvendelse til Scanmek.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af centerlederleder for ICROFS, Niels Halberg

fentlige samfundsgoder”. Hvis ikke vi fortsat skaffer ny viden, der løser de udfordringer, den økologiske produktion har, vil sektoren ikke kunne følge med efterspørgslen. Og hvis vi ikke fortsætter med at kunne dokumentere fordele og ulemper ved økologi, vil forbrugernes tillid til - og villighed til at betale mere for - økologi, dale.

Nyt forskningsprogram skal opretholde innovation og samarbejde Ved konferencen deltog en række forsknings- og fødevarepolitiske ordførere, herunder Erling Bonnesen (V), Orla Østerby (C), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Bruno Jerup (Ø) og Christian Poll (Å). Det var godt at høre, at politikerne

er klar over udfordringen og ønsker at bygge videre på Danmarks førerposition inden for både økologi generelt - og økologisk forskning i særdeleshed. Under debatten gav ordførerne klart udtryk for en anerkendelse af den store ind ydelse, som forskningen har haft på økologien.

Konkurrencen om forskningsmidlerne er stor. Derfor er det vigtigt, at den økologiske bevægelse står sammen om kravet om et nyt forskningsprogram i regi af ICROFS som det højest prioriterede ønske til Finanslov 2018, hvilket er en nødvendighed for fortsat at kunne etablere et stærkt samarbejde mellem forskere og økologisektorens konsulenter, landmænd og virksomheder.

Et igangværende projekt viser, at det er muligt at øge selvforsyningsgraden med protein på

domme og samtidig give et mere robust sædskifte

FJERKRÆ

AF MAJA ELINE PETERSEN

Større selvforsyning af protein på fjerkræbedrifter, der kan erstatte den problematiske import af bl.a. soja, har i mange år været et stort ønske for økologerne. Fra udgangen af 2017 er det ikke længere tilladt at anvende de op til fem procent konventionelt dyrket protein i foderet til økologiske fjerkræ, som hidtil har været en mulighed. Der er derfor i høj grad behov for at få udviklet robuste systemer med proteinholdige afgrøder på de økologiske fjerkræbedrifter, så import af ikke-økologiske proteinkilder kan undværes.

I projektet ’Den alsidige fjerkræbedrift med grovfoder og selvforsyning med protein’ ønsker konsulenter fra Økologisk Landsforening, i samarbejde med eksperter fra både ØkologiRådgivning Danmark og Seges, netop at gøre de økologiske fjerkræbedrifter mere uafhængige af indkøbt proteinfoder.

- I projektet afprøver vi forskellige proteinrige grovfodertyper, der skal øge selvforsyningen med protein. Det skal være med til at øge troværdigheden til økologien og samtidig forbedre muligheden for, at de økologiske fjerkræproducenter kan leve op til kravet om udfasning af ikkeøkologisk foder. Indkøb af proteinfoder er en betydelig omkostning, og hvis en højere del af proteinet kan komme fra egen markproduktion, vil der være en økonomisk gevinst at hente for produktionsgrenen, fortæller projektleder Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening.

Alsidigt sædskifte

Projektet skal samtidig være med til at gøre markdriften på fjerkræbedrifterne mere produktiv ved at have højere ressourceudnyttelse og mindre tab af kvælstof til miljøet samt mindre udledning af drivhusgasser. Dette opnås bl.a. ved et mere alsidigt sædskifte, hvor der indgår ere bælgplanter. Sidste år afprøvede de i projektet re forskellige afgrøders egnethed som proteinkilde på den økologiske fjerkræbedrift Frydensbjerg i nærheden af Brande i Midtjylland, hvor producenten Jan Volmar har 18.000 æglæggende høner.

- Sidste år afprøvede vi tørret og ntsnittet kløvergræs, ensilage af ribbehøstet rug, ensilage af skårlagte og ntsnittede ærter og ensilage af skårlagte og ntsnittede heste-

bønner. Hver grovfodertype fodrede vi ud til et hold høns gennem en uge med 30 gram pr. høne om dagen, forklarer Jan Volmar.

- Vi startede med fodringen af ærter midt i november, efterfulgt af en uge med hestebønner og dernæst en uge med rug. Fodringen med alle tre grovfodertyper gik nt, og hverken antallet af æg, ægvægten eller hønevægten gik ned. Grovfoderet kunne erstatte en stor del af tilskudsfoderet, så vi kunne reducere tilskudsfoderet fra de 19 pct. til 9 pct. af den samlede fodermængde, forklarer Jan Volmar og fortsætter:

- I fjerde uge begyndte hønsene at få tørret kløvergræs. Vi opdagede hurtigt, at hønevægten faldt kraftigt, og ligeledes begyndte ægvægten at falde. Vi måtte derfor hurtigt lave om på blandingen, så hønsene også k ærter i foderet. På den måde k vi reddet æg- og hønevægten, men det var tydeligt, at kløvergræsset ikke havde høj nok fordøjelighed til at give hønsene nok næring.

Øget velfærd I perioden, hvor fodringsforsøget stod på, var der udbrud af fuglein uenza i Danmark, hvilket betød, at Jan Volmars høns måtte holdes inden døre.

- Det var et lidt atypisk tidspunkt at lave fodringsforsøg, da hønsene ikke måtte komme ud og derfor var indlagt til at æde det foder, de k.

Men samtidig kunne jeg se, at den store tildeling af grovfoder var med til at aktivere hønsene, forklarer Jan Volmar.

Flere forsøg har tidligere vist, at tildeling af grovfoder gør høns mindre aggressive og reducerer fjerpilning. Samtidig har det en gavnlig effekt på tarmsundheden, når en del af fuldfoderet erstattes af grovfoder.

- I forsøget kunne grovfoderet erstatte meget af fuldfoderet. Men det er en balancegang at få sammensat foderet, så det rette forhold opnås, hvilket ikke lykkedes da vi fodrede med kløvergræsset, forklarer Jan Volmar.

Nye koncepter

- I år vil vi videreudvikle og afprøve forskellige proteinrige grovfodertyper, og ligesom sidste år vil vi både have fokus på dyrkning og placering af afgrøden i sædskiftet, høst og konservering af grovfoderet samt analyser og prøvefodring af foderet, forklarer Mette Kronborg.

Koncepterne skal igen i år afprøves på Jan Volmars bedrift.

- Denne sæson vil vi forsøge os med rødkløver i ren bestand, da vi håber, det kan give en bedre foderkvalitet end kløvergræsset. Kløverbladene skal både laves til grønpiller og hø. Desuden vil forsøge os med ensilage af solsikker, lupin, hestebønner, ærter, foderkål, raps og turnips. Fodringen af de enkelte grovfodertyper vil vi lade køre i mindst

Der er et stort ønske blandt økologiske ægproducenter om at få en bedre produktionsmæssig sammenhæng mellem mark og stald, så man i højere grad dyrker sit eget foder, også mht. protein. Foto: Morten Telling.

14 dage denne gang, forklarer Jan Volmar.

Kommende workshop

Den 21. september afholdes en workshop i projektet, henvendt til fjerkræ- og ægproducenter. Omdrejningspunktet vil være integration af grovfoderafgrøder i sædskiftet samt foderplanlægning og sammensæt-

ning til hønsene, kombineret med relevante oplæg fra eksperter på området. Mere information, samt tilmelding til arrangementet vil blive offentliggjort senere.

Desuden arbejdes der på et katalog over relevante proteinkilder til foderbrug i fjerkræbedrifter, hvor fokus er på selvforsyningstanken. Det vil indeholde diverse fakta om de en-

DIN BEDRIFT ER ØKOLOGISK ER DEN OGSÅ BÆREDYGTIG?

kelte proteinkilder samt muligheden for inklusion i sædskifte og udbytteoptimering.

Projektets resultater vil løbende blive offentliggjort og vil kunne ndes på Økologisk Landsforenings hjemmeside, www.okologi.dk, under Projekter/ Æg og fjerkræ.

BÆREDYGTIGHEDSTJEK 2017

Igen i år er der mulighed for at få foretaget en gratis bæredygtighedsanalyse. Bæredygtighedstjekket udføres af certificerede bæredygtighedskonsulenter over hele landet. Kun et begrænset antal analyser kan laves uden betaling, så kontakt en bæredygtighedskonsulent hurtigst muligt, hvis du er interesseret.

Frank Oudshoorn, SEGES frwo@seges.dk

Jan Jensen, LMO jbj@lmo.dk

Thor Bjørn Kjeldbjerg, AgriNord tbk@agrinord.dk

Karsten Simonsen, Vestjysk Landboforening kas@vjl.dk

Henning Sørensen, ØRD hso@oerd.dk

Birgitte Popp Andersen, Landbo Syd bpa@landbosyd.dk

Poul Erik Nielsen, Landbo Syd pen@landbosyd.dk

Marianne Tesdorpf, VKST mte@ecoadvice.dk

Analysen giver også et rigtigt godt overblik over hele bedriften. Et overblik, som vi indtil nu har haft svært ved at opnå. Et overblik, der naturligvis først og fremmest er til brug for udvikling af bedriften, men som også kan være med til at give diverse samarbejdspartnere en større indsigt i bedriften og forbrugere af økologiske produkter sikkerhed for, at der arbejdes med bæredygtighed. RISE analysen afsluttes med en rapport og handlingsplan.

LÆS MERE om RISE på bæredygtighedstjek.dk RISE bæredygtighedsanalysen giver et godt bud på bedriftens bæredygtighedsstatus. På hvilke områder er bedriften bæredygtig, og på hvilke områder kan der optimeres?

MARKED MAD

AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

LAD OS KNYTTE DANSKERNE TÆTTERE TIL ØKOLOGIEN

Danskerne går ud og spiser på restauranter og caféer som aldrig før. Samtidig boomer salget af økologiske varer – både i de private køkkener og i de professionelle. Og så interesserer danskerne sig i høj grad for, hvor råvarerne kommer fra, viser undersøgelser.

Med andre ord går danskerne op i måltidet og gode madoplevelser, og for stadig ere kobles det med en øget bevidsthed om og interesse for, hvordan fødevarerne produceres.

For mig at se understreger disse tendenser, at den økologiske branche ligger inde med et guldæg. Og at branchens fælles nationale event, sensommerens Økologisk Høstmarked, er mere aktuel end nogensinde før. Det er en unik ramme for at give tusindvis af danskere en autentisk oplevelse af, hvor den rene madglæde har sit udgangspunkt – der hvor øko-maden kommer fra.

“

Som økoproducenter er I de mest troværdige formidlere af økologiens budskaber over for danskerne. Derfor har vi brug for, bakker op om høstmarkedet.

Blandt høstmarked-værterne er der således de seneste år kommet mere fokus på måltidet. Stadig ere gårde tilbyder deres gæster oplevelsen af den komplette rejse fra jord til bord fra de friske øko-råvarer til det færdige, veltillavede måltid - i nogle tilfælde i samarbejde med lokale kokke. Og med blik på de tendenser, der rører sig hos danskerne, ser jeg et stort potentiale i den udvikling af eventen.

Jeg kan kun opfordre branchen til at tænke med i, hvordan langbordet kan komme endnu mere i centrum til Økologisk Høstmarked. Og så vil jeg ikke mindst opfordre alt fra små, mellemstore og større øko-landbrug og virksomheder overalt i landet til at blive en del af arrangementet, så danskerne for alvor får mulighed for at opleve økologiens mangfoldighed.

Som øko-producenter er I de mest troværdige formidlere af økologiens budskaber over for danskerne. Derfor har vi brug for, at est mulige af jer bakker op om høstmarkedet, som er en oplagt kulisse til at skabe den vigtige relation mellem landbruget og forbrugerne. Måske er der en kollega eller to i lokalområdet, som har lyst til at være fælles om at stable et høstmarked på benene.Ved at give danskerne mulighed for at gå på opdagelse i deres lokale økologiske madlandskab, kan vi i fællesskab knytte dem endnu tættere til økologien.

Økologien boomer på nettet

Op mod 65 procent af alle fødevarer købt online er økologiske, viser beregninger fra Økologisk Landsforening

GfK’s tal samles ind hos et repræsentativt panel på 2.000 danskere, der meget præcist oplyser, hvilke fødevarer de køber, og hvor de køber dem. Men når man er nede i de små procenttal, vokser den statistiske usikkerhed imidlertid.

Forklaringen på den skyhøje øko-andel kan skyldes, at det i høj grad er børnefamilier, der handler på nettet, og at onlinebutikkerne ofte har et meget stort udvalg af øko-varer, vurderer foreningens markedschef, Henrik Hindborg. Handlen med fødevarer på nettet står nu for overvældende 13,5 procent af den totale økologiske omsætning, viser tal fra analysebureauet GfK. Ifølge Økologisk Landsforenings beregninger svarer det til, at den økologiske markedsandel hos fødevare-netshopperne ligger på cirka 65 procent. Til sammenligning er den økologiske markedsandel af salget i dagligvarehandlen på 10 procent.

- Tallene skal tages med et gran saltder er tale om indikationer. Men nogle ret markante indikationer. Der er ingen tvivl om, at vi her taler om nogle meget bevidste forbrugere, som i høj grad går efter økologi, siger Henrik Hindborg.

Andelen af fødevarer, der bliver solgt på nettet, er vokset fra 0,9 til 1,9 procent fra 2015 til 2016. Henrik Hindborg vurderer på den baggrund, at der bliver solgt fødevarer på nettet for cirka to mia. kroner –hvoraf cirka 1,33 mia. kroner kan tilskrives økologiske varer.

- Det er især veluddannede børnefamilier fra de større byer, der køber fødevarer på nettet. Netop børnefamilierne har i de sidste par år trukket væksten i det økologiske salg, og de sætter sig i stigende grad foran computeren, når børnene er puttet. Her hjælper de tekniske muligheder dem med det, de går efter – nemlig økologiske varer, siger Henrik Hindborg.

- Oplevelsen ved at handle i de fysiske butikker giver nogle ekstra indtryk, som onlinebutikkerne ikke kan levere. Omvendt skærer man en masse immer væk, når man handler på nettet, og det reducerer impulskøbene. Når man kun får vist økologiske varer, så konfronteres man ikke hele tiden med en merpris. Samtidig er

udvalget af de økologiske varer ofte langt større end det, man kan nde i en discountbutik, siger Henrik Hindborg.

Aarstiderne løber foran

En betydelig del af øko-onlinesalget kan kobles op på den økologiske abonnementsordning Aarstiderne.

I 2016 havde Aarstiderne en nettoomsætning på 566,7 mio. kroner – mere end en fordobling siden 2012.

- En af de vigtigste årsager til, at det går så godt for Aarstiderne, er den nære kontakt med avlerne. De byder ind med, hvad de har derude på markerne lige nu, og vi skriver opskrifterne og sammensætter kasserne derefter. Det giver superfriske produkter, variation og selvfølgelig alle de gode historier, som følger med omkring de nye radiser, broccolien i blomst eller de friske hvidløg - hvordan det er dyrket, og hvorfor det er friskest lige nu, siger Annette Hartvig Larsen, administrerende direktør hos Aarstiderne.

Hun peger også på, at Aarstiderne samtidig hjælper danskerne med en udfordring i hverdagen; nemlig aftensmaden. Kunderne slipper således for at skulle bruge tid på at få idéen til måltidet, planlægge og købe ind samt tage stilling til, hvordan de gør det sundt uden at gøre det besværligt.

Line Skouboe er pressemedarbejder hos Økologisk Landsforening.

Kina-aftale åbner døren for dansk økologi

Danmark har skrevet under på aftale, som gør det nemmere at eksportere økologiske fødevarer til Kina

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Danske virksomheder, som ønsker lettere adgang til at eksportere økologiske fødevarer til det gigantiske kinesiske marked, er rykket et vigtigt skridt nærmere en mere smidig eksport, idet de kinesiske myndigheder vil anerkende den danske, statslige økologikontrol.

Flere butikker sjusker med mærkning af økologi

Fejl i landekoder, fejlagtige mærkninger og forkerte oplysninger. Mange økologiske produkter i danske supermarkeder lever ikke op til alle reglerne om mærkning, skriver Berlingske

Via ’en aktør’ med viden om branchen har Berlingske fået kendskab til op mod 100 produkter - fortrinsvis grøntsager - fra supermarkeder, hvor der er uoverensstemmelser mellem kontrolkoder, de økologiske mærker og de virksomheder, der står opgivet til at have pakket varen.

På den baggrund oplyser specialkonsulent Robert Lind fra Fødevarestyrelsen, at myndighederne nu overvejer at lave en kampagne, som sætter fokus på mærkningen.

Ingen snyd med økologireglerne Ifølge Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, er der tale om sjusk, som der bør rettes op på. Derfor hilser foreningen det meget velkomment, at Fødevarestyrelsen vil lave en kampagne over for supermarkederne, så vi ikke bliver ved med at se disse fejl.

- Men de eksempler på fejl, der er fundet, giver ikke grund til at tro, at de pågældende varer ikke lever op til økologireglerne ude i marken. Der er altså ikke tale om, at der sker snyd i produktionen af de økologiske varer. Men det handler derimod om, at man ikke har fået sat den sidste kontrolmyndighedskode på, siger hun.

jab@okologi.dk

Det stod klart, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) under sit besøg i Beijing i Kina underskrev en femårs samarbejdsaftale om blandt andet økologikontrol. Målet med aftalen er at bane vej for, at kineserne anerkender det danske statslige kontrolkoncept.

- Danske økologiske fødevarer er i verdensklasse og allerede omfattet af en tæt og grundig statslig dansk kontrol. Men i dag kommer danske økologiske varer simpelthen ikke ind i Kina, med mindre de også bliver kontrolleret af private kinesiske kontrolorganer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Han forventer, at en kinesisk accept af den danske statskontrol fremover vil kunne gøre det både enklere

og billigere for danske virksomheder at eksportere til kineserne.

Et vigtigt gennembrud

Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, glæder sig over den nye åbning mod øst: - Økologisk fødevareeksport til Kina er i dag et utroligt omfattende arbejde, som kun de færreste økologiske virksomheder har ressourcerne til at kaste sig over. Derfor er det et vigtigt gennembrud, at det nu lykkes at lave en aftale om, at danske myndigheder kan forestå kontrollen af danske øko-varer på vegne af kinesiske certi ceringsmyndigheder. Det er noget, der er blevet arbejdet på i mere end otte år, siger Helene Birk.

Både Friland og Arla Foods har

hidtil betalt for at få øjet kinesiske eksperter frem og tilbage mellem Kina og Danmark, og de kan nu glæde sig over udsigten til, at den tra k formentlig snart er slut. - I indeværende år har vi helt fravalgt at arbejde på eksporten til Kina, da det er både for bøvlet og dyrt, siger Henrik Biilmann, direktør for Friland, som nu forventer igen at rette blikket mod det kinesiske marked.

Med aftalen skal Danmark og Kina de kommende år udveksle viden og erfaringer. Derudover skal eksperter træne personale hos hinanden for at få en gensidig forståelse for de to landes tilgang til fremstilling af øko-

logiske fødevarer og effektiv økologikontrol med henblik på, at økologikontrol af fødevarer i fremtiden ikke skal gennemføres af både kinesiske og danske myndigheder.

- Det vil åbne døren for en række øko-virksomheder, der længe har været interesserede i at eksportere til Kina, men for hvem det har været for omkostningsfuldt og ressourcekrævende en opgave. Nu bliver det både nemmere og billigere, siger Helene Birk og peger på, at der er en stigende efterspørgsel efter økologiske varer hos især den kinesiske middelklasse.

Lettelsen i kontrollen træder formentlig tidligst i kraft i 2019.

Stærkt dansk hold til PLMA-messen

Indkøbere fra alle de største kæder besøger den hollandske messe

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

PLMA Amsterdam er verdens største private label messe, og både Organic Denmark og Food From Denmark deltager på messen med hver sin økologiske fællesstand. Dertil kommer Food From Denmarks store konventionelle stand med 42 udstillere, hvoraf over halvdelen også kan levere ere økologiske produkter, så dansk økologi bliver stærkt repræsenteret i Holland. Og med god grund, vurderer eksportkonsulent Louise Kaad Hansen fra Økologisk Landsforening, som

Organic Denmark

Northern Greens Scandic Food

Atria Danmark

ZoZozial Coffee

Naturfrisk

Urtekram

Vilsund Blue

Vision Foods

House of Originals

Aurion

betegner PLMA som en internationalt anerkendt messe, der tiltrækker interessante indkøbere fra alle de største dagligvarekæder på ere af Danmarks vigtigste eksportmarkeder for økologiske fødevarer.

Food From Denmark

også muligt at nde kunder til producenternes egne mærkevarebrands, siger Louise Kaad Hansen.

Satser på ’helsesnacking’ En af de danske debutanter på PLMA er grøntsagsgrossisten Northern Greens, og selskabets direktør Jørgen Nicolaj Nielsen satser især på at skaffe kontakter til indkøbere fra større kæder, som er interesserede i det, han betegner som ’helsesnacking’. Det kan være snackgulerødder og andre sunde to go-produkter.

- Det er en meget professionel messe, hvor der er mulighed for at lave gode aftaler, og selv om det er en private label messe, hvor kæderne nder producenter til deres egne serier som Coops Änglamark, er det

- Det er en kategori, som vi tror rigtig meget på, og vi vil kunne tilbyde dem nogle koncepter på grøntsagsområdet, som de ikke har set før, og som viser, at vi er trendførende på området, siger Jørgen Nicolaj Nielsen.

Lidenskab for likør

I to jyske restauranter fandt Christina Hummeluhr nogle kokker, der deler hendes passion for de søde dråber fra Det hemmelige likørselskab

LIKØR

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Klokken er lidt over 13, da Christina Hummeluhr ankommer til restauranten Langhoff & Juul i Guldsmedgade i hjertet af Aarhus. Under armen har den sjællandske likørproducent en lille a ang trækasse.

Kassen indeholder to forskellige smagsvarianter af hendes hjemmelavede økologiske likører, som hun nu skal præsentere for køkkenchefen, Anders Kuk Kristensen. Iført tætsiddende cowboybukser, et par udtrådte sorte converse sko og en forvasket cowboyjakke med et stort hul ved skulderen er der langt til den typiske sælgeruniform.

Christina Hummeluhrs fremtoning skal dog hurtigt vise sig at være en fordel, da hun, Anders Kuk Kristensen og restaurantens overtjener

Nikolas Pedersen sætter sig ved et af de solide træborde i bunden af det rustikke spisested, som p.t. må nøjes med det økologiske spisemærke i sølv, da Anders Kuk Kristensen vægter smag og kvalitet over økologi.

Jagten på den gode smag

Restauranten er drevet af passion og jagten på den gode smag, og Anders Kuk Kristensen er ikke typen, som falder for billigt salgsglimmer og smart tale. Det er smagsløgene, der dikterer kursen.

- Her er det mig, der bestemmer, og der bliver ikke brugt råvarer i restauranten, som jeg ikke kan lide, fastslår køkkenchefen, som tidligere stod i spidsen for gourmetrestauranten Miro, der var en af byens toprestauranter frem til lukningen i 2016.

- Hos os er det naturen, der bestemmer menuen. Det er naturen, der er kunstneren. Vi er bare håndværkere, siger han.

Smag og producent i første række

- Jeg vil hellere handle med skemanden, der lugter af sk, end smarte folk i jakkesæt, som kommer og påstår, at de ved, hvad vi har brug for. Jeg vil hellere handle med pas-

sionerede folk, som kommer med jord under neglene, uddyber den jyske køkkenchef, som efterlyser et kvalitetsmærke, som ligger over økologien.

Han får dagligt besøg af nye potentielle leverandører og kigger først på selve produktet. Smager det godt? Derefter kigger han på personen og tankerne bag produktet, og først til sidst kommer prisen på banen.

- Når det gælder drikkevarer, er det et ufravigeligt krav, at de er økologiske, siger den jyske køkkenchef, som i forvejen handler med Ørbæk Bryggeri, der også producerer alkoholen til likøren på bordet.

Det smager af gode råvarer - Vi er spændt på at se, hvad du har med, siger kokken, som troner for enden af bordet.

- Jeg har valgt at lave en likør, som ikke er en alt for tung og mormoragtig. Jeg vil gerne vise, at likør kan være lækker, forklarer Christina Hummeluhr, mens hun skruer låget af en af de små asker og hælder brun kakaolikør i glassene.

Efter mange måneders produktudvikling, er det altid spændende at få feedback fra professionelle kokke.

- Den smager lidt af karamel. Jeg tror, det kommer fra rørsukkeren. Men jeg synes, det smager godt. Det er et ot produkt. Det smager af gode råvarer, lyder den umiddelbare dom fra Anders Kuk Kristensen.

Det virker som om, likører har smurt stemmebåndene lidt ekstra, og de følgende minutter bliver der ivrigt udvekslet erfaringer om, hvordan

De ansatte på restaurant Langhoff & Juul laver i forvejen selv forskellige olier og alkoholske drikke, som de serverer for gæsterne, og de er drevet af samme passion, som præger Christina Hummeluhr.

de jyske kokke og Christina hver især arbejder med at nå frem til de helt rigtige smagsnuancer, når de arbejder med økologisk alkohol.

Spot on til hr. og fru hipster

- For os handler det om, at produkterne passer ind i vores loso om økologi og bæredygtighed, og jeg synes, at tanken bag dine produkter er rigtig god, siger Anders Kuk Kristensen. Men mens overtjener Niklas Pedersen er overbevist om, at ’hr og fru hipster’ vil elske de små asker på 25 ml, som er kendt fra ere juiceprodukter, efterlyser han en større og mere karakterfuld aske, som er bedre at hælde af, hvis likøren skal skænkes op ved bordene.

Prisen er ikke afskrækkende

Så længe Christina Hummeluhr håndtapper sin likør, er det intet problem at skifte aske, og først nu, da både likør og producent er godkendt, bliver prissætningen bragt på banen.

- Her er vi lidt vanskelige, for vi

ved jo, hvad det koster, da vi selv laver vores egne kryddersnapse, siger Anders Kuk Kristensen, som generelt efterlyser et større udvalg af Ø-mærkede alkoholiske drikke i en ordentlig kvalitet.

Men han bliver ikke afskrækket over den pris, som Christina Hummeluhr forlanger.

- Dit produkt holder. Jeg tror også, de kan bruges i cocktails. Du skal bare have folk til at smage dem.

Nogenlunde samme melding lød fra kokkene hos Sårt - en anden af byens økologiske restaurranter, som hun besygte tidligere på dagen.

Inden selskabet rejser sig fra bordet, bliver der diskuteret distribution, og der er stadig nogle ting, som skal afklares, før de første asker med likør lander i Smilets By. Men det ændrer ikke ved, at Christina Hummeluhr sætter kurs mod Rudersdal med et bredt smil på læben.

- Jeg kan mærke, at kokkene interesserer sig for likøren på en helt anden måde end specialbutikkerne.

Souschef Niklas Friis Nielsen (bagest) bliver kaldt ind i restauranten for at hjælpe førstetjener Niklas Pedersen t.v. og køkkenchef Anders Kuk Kristensen med at give feedback på smagsnuancerne i de økologiske likører, som Christina Hummeluhr har taget med til Aarhus.

Som iværksætter kan man komme langt for få midler, hvis man følger enkle råd, oplyser

Anne Handlos fra Iværksætterhuset:

Start småt

Gør mest muligt selv

Begræns gælden

Søg mest mulig viden

Skab netværk

“Jeg anede ikke, at jeg havde brug for en mentor. Vi mødtes en gang om måneden det første år, og for mig fungerede det godt at have en at melde tilbage til. Uden ham var jeg aldrig nået hertil.

CHRISTINA HUMMELUHR, DET HEMMELIGE

LIKØRSELSKAB

Da Christina Hummeluhr for et par år siden valgte at tage en pause fra geogra studiet på Københavns Universitet for at etablere Det hemmelige Likørselskab, anede hun ikke, hvor meget arbejde der lå forude, før hun kunne levere de første likør asker til specialhandlen.

Mens hun hjemme i køkkenet eksperimenterede med at nde frem til de helt rigtige smagsnuancer på salgsklare kakao- og kaffelikører, deltog hun i en stribe workshops under HIP Iværksætterhuset, som tilbyder hjælp til borgere i Region Sjælland, som ønsker at etablere egen virksomhed.

Her mødte hun bl.a. andre iværksætterkonsulent Anne Handlos, som råder folk, der drømmer om at starte egen produktion af fødevarer, til at starte småt og undgå at skabe stor gæld.

- De este starter, fordi de brænder for en ide, og deres ild og passion er helt afgørende for at drive projektet videre. Men det er vigtigt, at du starter småt og hurtigt får testet dit produkt af hos andre end dine venner, inden du falder i fælden og investerer for mange penge i din ide, siger Anne Handlos.

Hun oplever, at det kan være en udfordring at holde snor i udgifterne i den første fase, hvor selskabet ikke har en indtægt.

- Det handler om at gøre mest muligt selv, og det er vigtigt, at man ikke lader sig slå ud af alle de administrative krav til registrering, bogføring og kontrol, siger Anne Handlos. Hun opfordrer desuden alle iværksættere til at være opsøgende og komme ud og danne netværk.

- Benyt de offentlige tilbud om hjælp og deltag i alle de arrangementer, du kan, for at skabe nye kontakter, lyder hendes opfordring.

Den opskrift fulgte Christina Hummeluhr, som især brugte meget tid på at tilegnede sig viden om de komplekse skatte- og fødevareregler.

Christina Hummeluhr har erfaret, at de ansatte på de økologiske restauranter er drevet af samme passion, som hende selv, og hun tror at kokkene er bedre til at sælge hendes likør end specialhandlen.

- Jeg brugte ekstremt mange kræfter på at sætte mig ind i fødevarereglerne, og de er stadig den største udfordring. Reglerne er meget komplekse, og jeg manglede erfaringer at læne mig op ad, så jeg kunne vide, hvordan jeg skulle gribe det hele an.

På et tidspunkt overvejede hun at få et konsulent rma til at lave hendes egenkontrolprogram, men i dag er hun glad for, at hun selv tog slæbet.

- Det betyder, at jeg i dag er inde i tingene, når myndighederne eller kunder spørger om noget.

Hele vejen har hun stædigt holdt fast i, at bæredygtighed og økologi skulle være grundlaget for likørkonceptet.

- Jeg har altid interesseret mig for samspillet mellem mennesket og Jorden, og på studiet havde vi beskæftiget os med både klimaforandringer, handelsrelationer og fairtrade, siger den 31-årige iværksætter.

Som barn havde hun tit set, hvordan hendes farfar samlede urter til familiens kryddersnaps, og som voksen eksperimenterede hun selv en del med at lave likør hjemme i køkkenet. Derfor var det nærliggende at forsøge at gøre passionen for de søde dråber til en levevej, og i november 2015 etablerede hun rmaet Det hemmelige likørselskab.

- Jeg valgte det navn, fordi jeg gerne ville holde mig selv lidt i baggrunden, siger Christina Hummeluhr, hvis hovedmission nu er at gøre selskabets produkter lidt mindre hemmelige, så hun og familiens to børn bliver mindre afhængig af hendes mands indtægt.

Tidligt i forløbet k Christina hjælp fra en uventet kant, da hun k tilknyttet en frivillig virksomhedsmentor fra Hørsholm Erhvervsnetværk.

Go Eko skal skærpe

DISCOUNT: I forbindelse med lanceringen af et nyt butikskoncept for Nettos 160 svenske butikker kobler kæden sig nu også i Sverige på en stærkt voksende økologisk bølge og lancerer ifølge Handelsbladet ’Go Eko’ som kædens nye økologiske varemærke i Sverige.

- Det spænder over hele vores sortiment. I dag har vi 100 øko-varer, og det er 2-3 pct. af vores totale sortiment. Målet er at kunne tilbyde mindst 10 pct. økologiske varer i Sverige. Og ved at vi har vores eget mærke, kan vi på en enkelt måde tydeliggøre for kunderne, hvilke varer der er økologiske, siger Jan Richter.

Coop-medlemmer låner

CROWDFUNDING: Pengene strømmer ind til Coops nye crowdfund-platform.

- Jeg anede ikke, at jeg havde brug for en mentor. Vi mødtes en gang om måneden det første år, og for mig fungerede det godt at have en at melde tilbage til. Uden ham var jeg aldrig nået hertil, siger Christina Hummeluhr.

Gradvist begyndte hun at opbygge en mere forretningsmæssig tilgang til det at drive en virksomhed.

- Jeg er begyndt at tænke meget mere kommercielt, men jeg var nok også meget naiv og troede på,at det ville være nemmere at sælge likøren til de danske specialbutikker.

Helt så nemt gik det ikke.

- Jeg kunne kun nå at besøge tre- re butikker på en dag, og jeg besøgte nok 40 butikker for at få mine nuværende 10 kunder.

Ofte var der tale om et engangssalg og efter tre måneder indså hun, at det var nødvendigt at satse på ere salgskanaler:

- Ligegyldig hvor økologisk en butik er, eller hvor vilde de er med dit produk, så handler meget i sidste ende om penge, siger Christina.

Hun har lært, at det ikke altid er nok at få askerne ind på hylderne i en butik, hvor de risikerer at forsvinde i mængden.

- Jeg sælger mest på markeder, hvor jeg selv står for salget, og kan fortælle kunderne om mine produkter.

Senest er hun desude begyndt at fokusere på caféer, restauranter og barer som spydspids i markedsføringen af hendes likør.

Første step i den retning tog hun i sidste uge, da hun besøgte de to århusianske restauranter Sårt og Langhoff & Juul, som begge viste stor interesse for at få hendes produkter på menukortet.

- Nu gør jeg klar til en lancering i efteråret.

Et projekt for Fejø Frugt blev fuldtegnet på blot otte dage, hvor 157 danskere var med til at rejse 660.000 kroner til en ny økologisk æbleplantage.

Og Thise Mejeri har netop fået tilsagn om to mio. kr. fra godt 350 medlemmer til produktion af græsmælk, fortæller projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop, i en pressemeddelelse.

DISCOUNT: Discountkæden Aldis danske gren fortsætter udbygningen af sit økologiske sortimenter, og via den landsdækkende annoncekampagne ’Mit nye Aldi’ fortæller Aldi både via tv og i store avisannoncer om de mange nye økologi-mærkede og danske varer, som nder vej til kædens hylder.

Ifølge Dansk Handelsblad håber Aldi, at økologien kan være med til at vende ere års store underskud til sorte tal på bundlinjen.

DETAILHANDEL: Thomas Roland, ansvarlghedschef i Coop, oplever, at det voksende antal af fødevarer, som anprises på enkelte fordele, er ved at udvikle sig til en væsentlig konkurrent for økologi. - Noget af det vi ser i øjeblikket er enkeltsagsanprisninger af varer, som ikke omfatter hele den brede pallette, som økologien står for, men nøjes med at fokusere på en enkelt ting. De anpriser, at varen er fri for gluten, gmo-fri eller fri for medicinrester. Det ser jeg som en udfordring for økologien, som er nødt til at holde trit med de nye enkeltsagsanprisninger, siger Thomas Roland.

Forskere vil belønne høj spisekvalitet

Et tre-årigt dansk-svensk forskningsprojekt skal

en ny afregningsmodel, som belønner de landmænd, der leverer kød med bedre spisekvalitet

KØDKVALITET

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Der kan være kæmpe forskel på spisekvaliteten på to tilsyneladende ens kødudskæringer i supermarkedets køledisk. De este forbrugere har oplevet ærgrelsen ved at servere kød, de troede var en mør og saftig bøf, men som viser sig at have mere tilfælles med en skosål.

Alligevel fokuserer mange indkøberne og kunderne ofte mere på lave priser end den gode kvalitet. Det er en udfordring for de mange primærproducenter, som i disse år er begyndt at producerer kød med høj spisekvalitet, og trods ere initiativer er det hidtil ikke lykkedes for branchen at strikke en afregningsmodel sammen, som kan sikre, at både landmanden, forædlingsindustrien og resten af værdikæden fra stald til spisebord bliver belønnet for at gøre en ekstra indsats for at højne den oplevede spisekvalitet.

Det skal et nyt dansk-svensk forskningsprojekt nu forsøge at råde bod på, og Comwell Hotel i Rebild Bakker dannede forleden rammen om et opstartsmøde, hvor forskerne var samlet for at afsætte de vigtigste pejlemærker for de kommende års forskning.

Projektleder for den danske del er Else Torp Christensen fra Økologisk Landsforening, som sammen med Seges og Aarhus Universitet bl.a. skal bidrage med en stor forbrugerundersøgelse, der skal kaste lys over, hvor meget forbrugerne er villige til at betale for kvalitetskød.

- Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal spise mindre men bedre kød, og den primære opgave bliver at producere den kvalitet, som forbrugerne efterspørger, siger Else Torp Christensen.

Konkret skal ØL være med til at undersøge og give bud på effektiviseringer af de nye værdikæder, som skyder frem med innovative kødproducenter og små slagtehuse som de centrale aktører.

Mange kigger mest på prisen

En ændret afregningsmodel kan samtidig få den positive effekt, at den mindsker importen af udenlandsk oksekød, men ifølge Per Spleth, specialkonsulent hos Seges, kræver det, at både de store dagligvarekæder og forbrugerne sadler om.

- En meget stor del af de danske forbrugere ser meget på prisen og ikke så meget på kvalitet og oprindelse, så når de står i supermarkedet, er det ofte prisen, der bestemmer, hvad de vælger, sagde Per Spleth.

På den anden side ser han en tendens i retning af, at ere producenter de seneste år har fået succes med at opbygge lokale kødkoncepter, der fokuserer på naturpleje, ekstra dyrevelfærd, økologi og spisekvalitet, og det bliver noget af det, som forskerne skal kigge på.

Det stod klart efter en kød-workshop, hvor de vigtigste aktører fra kødbranchen kom med input til,

Workshoppen i Rebild gav mange bud på, hvordan branchen kan belønne kød med særlig høj spisekvalitet, men Margrethe Therkildsen nærer ingen illusioner om, at forskerne på tre år kan skabe en helt ny afregningsmodel for kød.

hvordan forskerne kan angribe den komplekse udfordring.

En lille åbning er en succes Margrethe Therkildsen fra Aarhus Universitet FOOD har gennem mange år forsket i kød og god spisekvalitet, og hun glæder sig over muligheden for at deltage i det nye nordiske samarbejde. I den forbindelse roser hun ikke mindst den svenske kødbranche for at engagere sig aktivt i forskningsprojektet.

- Samarbejdet med kødbranchen øger sandsynligheden for, at vores resultater kommer ud og bliver brugt i branchen, siger den danske forsker.

Gennem årene er der lavet en del forskning omkring kødkvalitet og smag, og hun forklarer, at en vigtig del af det nye projekt går ud på at indsamle den eksisterende viden. Ved at sammenholde den med projektets egne forsøgsresultater og svenske erfaringer med fedtscanninger på slagtedyr, håber hun at kunne bidrage med brugbar viden, som branchen kan omsætte i praksis.

- Det handler om at skabe et link mellem kødkvalitet og det, landmanden producerer. Det eksisterer ikke i dag, og kan vi bare lave en lille åbning, vil det være en succes, siger hun.

Alle skal have en gevinst Ifølge Margrethe Therkildsen er det nok mest realistisk, at forskerne kan lave et tillæg til den eksisterende EUROP-model. Det kunne eksempelvis ske ved at registrere indholdet af intramuskulært fedt, som man allerede er begyndt på i Sverige, eller ved at måle pH-værdien i kødet. Men hun erkender, at det ikke bliver nogen nem opgave, da kødets smag, mørhed og saftighed afhænger af mange andre forhold end indholdet af intramuskulært fedt og pH-værdi. Det gælder faktorer som foder, slagtetidspunkt, hvor stressede er dyrene, når de bliver slagtet, ophængningsmetode, nedkølings- og modningstid m.m. Hoftehængt oksekød bliver mere mørt. Det samme gør kød, der køles langsomt ned over to døgn, eller kød fra dyr der slagtes

i en periode, hvor dyret har en stor tilvækst. Derimod viser den hidtidige forskning, at racen har mindre betydning.

- Det bliver vigtigt at lave en model, hvor alle, der spiller en positiv rolle i forhold til at udvikle smagen, også får en gevinst, så de føler sig forpligtet til at gøre en indsats, siger Margrethe Therkildsen.

Hun tror, at landets voksende antal af små slagtehuse kan komme til at spille en væsentlig rolle i processen, men hun peger samtidig på, at hele branchen skal blive bedre til at forklare forbrugerne, hvad god kødkvalitet er, så der bliver tale om en længerevarende proces, hvor der skal arbejdes på mange fronter.

Hun nærer da heller ingen illusioner om, at forskerne kan revolutionere den nuværende afregningsmodel.

- Men jeg oplever en vilje til at åbne sig og tage nogle små skridt, men det ville da gøre det nemmere, hvis de største aktører i branchen stillede sig op og sagde, at det er den vej, vi vil. Branchen

Det bliver vanskeligt at lave en fair og håndterbar model, som i praksis gør det muligt for slagterierne at belønne den gode spisekvalitet, lyder vurderingen fra kødbranchen

- Den spisekvalitet, der er omkring fedtmarmorering, er utrolig interessant, og det ville være fantastisk, hvis vi kunne afregne landmanden objektivt derefter, men det kræver, at alle i værdikæden er med, og at alle har tillid til systemet, siger Kar-

sten Dejbjerg Kristensen efter kødworkshoppen i Rebild. Han er direktør for handelsselskabet Tamaco, , og han beskriver det som en kæmpe udfordring at udvikle en ny og retfærdig afregningsmodel, som kan fungere i praksis ude på slagterierne.

- Jeg vil ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre, og jeg har stor sympati for, hvis man kunne afregne efter fedtmarmorering. Men det ser ud til at blive en meget tung og dyr opgave, lød den umiddelbare vurdering fra Karsten Dejbjerg Kristensen.

I den forbindelse henviser han til, at de danske slagterier gennem årti-

er har brugt masser af kræfter på at lave transparente afregningsmodeller for både svin og kreaturer i form af EUROP, som gælder i hele EU.

- Så kan man diskutere, om de er retfærdige. Det er de nok ikke i alle tilfælde, men det er objektivt og målbart, og det skal en ny model også være, hvis den skal kunne implementeres på slagterierne. Det gælder alt fra målemetoder, kemiske analyser til software osv. Det bliver tungt, siger Karsten Dejbjerg Kristensen.

Den holdning deler han med Henrik Biilmann, adm. direktør for Friland, som ikke hørte noget på workshoppen, som efter hans vurdering

peger i retning af, at EUROP-modellen står foran en snarlig skrotning.

Men for kødbranchen er det altid interessant at undersøge nye måder at gøre tingene på, pointerer Henrik Biilmann, der betegner håndterbare afregningsmodeller som en meget kompleks størrelse, hvor det er nødvendigt at tage mange hensyn.

- Hvis man belønner landmanden for at fremavle dyr med en god ryg med en perfekt fedtmarmorering, risikerer man, at kødet på resten af dyret bliver mindre værd, fordi det er alt for fedtholdigt. Derfor er man er

nødt til at bruge en model, der ser på tværs af hele dyret, siger han.

- Udfordringen er at nde en model, som er så simpel og forståelig som muligt, og som samtidig sikrer landmanden en fair afregning, siger Henrik Biilmann og pointerer, at Friland er klar over, at selskabet hele tiden skal være klar til at ytte sig og tænke i nye baner.

- Det kan være, at vi over tid kan lade os inspirere til at udvikle enkelte nichekoncepter, som kan samle noget mere op end EUROP-systemet kan, men jeg tror, at EUROP også fremover vil være fundamentet for den store forretning, siger Biilmann.

ICROFS glæder sig over positive signaler

ICROFS-seminar på

Christiansborg afslørede stor politisk velvilje til økologisk forskning

FORSKNING

AF JAKOB BRANDT

- Tak for en fantastisk dag. Jeg synes, at det har være meget opløftende at høre, at I faktisk hele vejen rundt i det politiske spekter siger, at I bakker op

om økologien. På den baggrund er jeg meget optimistisk, konkluderede professor Mette Wier, formand for ICROFS bestyrelse efter forskningscentrets 20 års jubilæumsseminar i Fællessalen på Christiansborg

På seminaret deltog en række forsknings- og fødevarepolitiske ordførere, og Mette Wier oplevede en oprigtig vilje til at nde ere penge til den økologiske forskning.

Efter hendes vurdering er det på høje tid:

- Efter to år med meget små bevilliger, kan vi kun akkurat holde sku-

den ydende, men vi kan ikke blive ved. Hvis ikke der kommer ere penge i år, er vi nødt til helt at gentænke Danmarks økologiforskning, fastslår Mette Wier.

Svaret kommer til efteråret Mens både Enhedslisten og Alternativet er klar til at øremærke markant ere midler til økologisk forskning, er Erling Bonnesen (V), Orla Østerby (C) fra de regeringsbærende parter lidt mere tilbageholdene.

- Vi er af den opfattelse, at økologien skal fortsætte med at vokse og

Budgetterne til økologi-forskningen skrumper

udvikle sig, men i Folketinget er sådan, at man skal kunne tælle til 90 mandater, sagde Orla Østerby, som er fortaler for markedsdrevet forskning.

Erling Bonnesen (V) pointerede, at partiet gerne vil arbejde for at forsvare økologiens stærke position.

- Men når vi taler om forskning, er det sådan, at alle vil have ere penge, og når vi prioriterer, er det en kamp om at komme længst muligt, så nu må vi se, hvad vi kan gøre, når vi skal lave nanslov til efteråret. Her håber Mette Wier, at politikerne ørermærker 30 mio. kr. til et treårigt forskningsprogram i ICROFS-regi.

Uden forskning går økologien i stå

Uden en langsigtet, strategisk forskning, som er målrettet den økologiske produktion, risikerer Danmark at sætte sin økologiske førerposition over styr

FORSKNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, undrer sig over, at branchen og ICROFS netop nu skal gå tiggergang for at få penge til økologisk forskning i en situation, hvor

landbruget er midt i en stor omlægningsfase, og hvor forbrugerne og dagligvarekæderne efterspørger økologi som aldrig før.

- Det er nødvendigt med en samlet teknologitænkning, og derfor er det så afgørende, at der er nogle tungere midler til en forskning med en international opkobling, sagde han under paneldebatten.

Formand for ICROFS’ Program-

komité Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer betonede, at økologien har nogle helt særlige problemstillinger, som gør det nødvendigt med en langsigtet strategisk økologiforskning.

Listen over udfordringer, som økologerne skal tackle i fremtiden, er lang. Meget handler om at holde op med at bruge bestemte midler, og mens megen konventionel forskning bliver støttet af rmaer, som har et produkt, de gerne vil sælge, er det ifølge Kirsten Lund Jensen vanskeligt at få private rmaer til at investere i forskningsprojekter, som

eksempelvis skal hjælpe økologerne med at mindske forbruget af antibiotika eller nde alternative løsninger til kunstgødning.

Forskning i gummistøvlehøjde Som oplægsholdere på mødet deltog både primærproducenter og repræsentanter fra forædlingsvirksomheder og dagligvarehandlen, og de efterlod ingen tvivl om, hvor afhængige de alle er af den nye viden, som forskerne tilvejebringer.

Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, tog i sit indlæg udgangspunkt i de mange forskningsprojekter, som han selv har været involveret i på sit eget landbrug. Ved at beskrive forskningen fra ’gummistøvlehøje’ dokumenterede han, hvordan samspillet mellem forskerne og primærproducenterne er med til at skabe ny viden, som både er nyttig for den enkelte landmand og for økologien som helhed.

- Så som bondemand blev jeg noget overrasket over at erfare, at kun tre procent af forskningsmidlerne er øremærket økologi, når ti procent af fødevaresalget er økologisk. Vi skal have afsat mange ere midler til økologisk forskning, så vi kan forsvare vores førerposition, sagde Hans Erik Jørgensen.

Råvareforsyningen skal sikres

Hans erfaringerne blev understøttet af Henrik Biilmann, der både talte i kraft af sin rolle som direktør for Friland og som formand for Det Økologiske Erhvervsteam.

Hans grundlæggende budskab var, at det er helt afgørende, at de kommende års forskning er klar til at understøtte produktionen af det råvaregrundlag, som er nødvendigt for at fastholde økologiens høje vækst.

Han nævnte arbejdet med at sikre en stabil protein- og næringsstofforsyning som områder, der har behov for øget forskning. Det samme

gælder initiativer, der kan begrænse økologernes klimabelastning og arbejdet med at nde frem til både dyr og planter, som er mere velegnede til den økologiske produktionsform end de dyr og planter, som økologerne har adgang til i dag.

Produktudvikling kræver viden

Thise Mejeri er en af de mange danske forædlingsvirksomheder, som har nydt godt af de seneste års forskning, og mejeridirektør Poul Pedersen kom med en indtrængende opfordring til politikerne om at give den økologiske forskning mere plads i Finansloven. Det begrundede han bl.a med, at mejeriet kan takke forskerne for andelshavernes succes med at nedsætte antibiotikaforbruget, og i det hele taget sikrer den økologiske forskning mejerierne og andre forarbejdningsvirksomheder uundværlig viden. - Vi har lige lanceret vores nye græsmælk. Den er baseret på viden fra mange forskellige forskningsprojekter, som handler om mælkefedt, smag, klimaaftryk og kulsto agring m.m. Vi kan slet ikke lave mange af vores nye produkter, hvis ikke vi har den nødvendige viden, sagde Poul Pedersen.

Coop efterlyser solidt grundlag - Dagligvaremarkedet lever af at iscenesætte forskellen på forskellige varer. Vi vil gerne blive ved med at fremhæve fordelene ved de økologiske varer. Derfor har vi behov for, at forskningen fortsat bliver ved med at dokumentere økologiens effekter og sikre, at vi kan kommunikere til forbrugerne på et solidt grundlag, sagde Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop.

- Forbrugerne betragter økologien som utrolig positiv, men der er også kritiske ryster, som man skal tage sig i agt for. Det drejer sig blandt andet om klimabelastning. Det skal adresseres, sagde Thomas Roland.

TID & STED

Maj

21. maj. Sofari - dagen hvor hele familien kan opleve det økologiske griseliv. Se meget mere på www.sofari.dk/. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Juni

2.-4. juni. Halkær Festival 2017 Skøn musik ved Limfjorden med solister og bands fra hele verden. Se mere på www.halkaer.dk. Arr: Halkær kro.

8. – 9. juni kl. 9-17: Kursus i jordfrugtbarhed . Ny viden om

metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning, bl.a. om analyse af afgrødernes vækst, øget produktivitet og kvalitet i afgrøderne, optimale gødningstidspunkter, pløjefri dyrkning, kompostering og efterafgrøder. Kurset indgår i et 9 dages kursusforløb, men kan tages som enkeltmodul. Læs mere på www. biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

21.-22. juni. Økologisk studietur til Tyskland med virksomhedsbesøg og udstilling (se www. oeko-feldtage.de). Yderligere

oplysninger hos Leif Jensen, Yding Smedie, på 6161 4289. Arr: Yding Smedie i samarbejde med LMO og LHN.

29. juni - 1. juli. Landsskuet i Herning - med det nyeste fra Økologisk Landsforening.

Juli

11.-13. juli. Nordiskt kornseminar på Gotland Grönt Centrum, Roma. Se nærmere på gutekorn. wordpress.com/

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Søg, og du skal finde - lige her i avisen

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte

- Arbejde

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økologisk Fællesstand på PLMA

Igen i år arrangerer Organic Denmark en 100 % økologisk fællesstand på den store PLMA-messe i Amsterdam d. 16. - 17. maj. På standen viser 10 danske økologiske virksomheder mangfoldigheden af økologiske kvalitetsvarer fra Danmark.

Tid: 16. – 17. maj.

Sted: Amsterdam.

Forretningsplaner i landbruget

Forretningsplaner er et værktøj på skrivebordet - ikke et dokument i skuffen! Kom og hør, hvordan forretningsplaner kan bruges effektivt til at drive udviklingen af dit landbrug eller din virksomhed.

Tid: 31. maj kl. 10.00 - 15.00

Sted: Østdansk Landboforening, Center Allè 6, 4683 Rønnede Tilmelding: Senest 29. maj 2017 på okologi.dk/kalender eller tlf. 6197 4915

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Bog-nyt

Vegansk – Livin’ la vida vegan. Johanne Mosgaard. 196 s. 250 kr. Politikens Forlag. Mere end 100 opskrifter på retter til alle, der ønsker at leve vegansk, vegetarisk eller bare søger inspiration til kødfrie dage.

Opskrifterne rækker lige fra morgenmaden til lidt lækkert vægt på, at de både er sunde, smager lækkert og er en fryd for øjnene.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø Kontakt os på tel 96 96 66 66

/økologikonsulenterne.dk

Gratis omlægningstjek

til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift. Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk

Se også vores nye korte video lm om biodynamiske emner på www.biodynamisk.dk

Venlig hilsen

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj

Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certi ceret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43

ERHVERV ØKOLOGI

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr.

26. maj 16. maj 611

9. juni 30. maj 612

23. juni 13. juni 613

6. juli 27. juni 614

Sommerferie

18. aug. 8. aug. 615 1. sept. 22. aug. 616 15. sept. 5. sept. 617

29. sep. 19. sep. 618 13. okt. 3. okt. 619

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

10 Angus årskvier sælgesfødt fra marts til maj 2016. Eskil Romme - 2049 3530.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Kursus

i øget jordfrugtbarhed

Levende jord – vitale planter – gode udbytter

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed

9 kursusdage: i 2017. Tredje modul: Fyn, 8.- 9. juni kl. 9-17. Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk

Undervisere:

Dietmar N ser og Friedrich enz fra rmaet Gr ne Br cke i Tyskland

agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk kan man nde medieinformation om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender 2. - 4. JUNI SKØN MUSIK VED LIMFJORDEN MED SOLISTER OG BANDS FRA HELE VERDEN

Basco / Julie Hjetland (DK) | The Chaps (NZ) Eliel Lazo (Cuba / DK) | Cloudstreet (Austr)

Koncerter, Dans, Mark og Naturvandring, Debat, Økologisk Mad og Brødkunst, Øl, Whiskysmagning

ERHVERV ØKOLOGI

Familier spiser sig fri for giftstoffer med økologi

Antallet og koncentrationen af sprøjtegifte i urinen blev reduceret betydeligt, da fem familier spiste økologisk i 14 dage, viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening

I februar måned lod fem familier deres urin teste for sprøjtegift før og efter en periode på 14 dage med økologisk mad, i en undersøgelsen foretaget for DN.

Før undersøgelsen spiste de fem familier primært konventionelle føde-

ENERGI HENT VARMEN I JORDEN

varer, og her fandt laboratoriet sprøjtegiftrester i 51 procent af urinprøverne. Efter 14 dage med økologisk kost var andelen af urinprøver med sprøjtegift faldet til 23 procent, og selve koncentrationen af sprøjtegift var reduceret betydeligt.

- Vi fandt markant færre prøver med sprøjtegift efter 14 dage med økologisk kost. Andelen af analyser, hvor en speci k sprøjtegift lå over gennemsnittet for befolkningen, faldt også fra 32 til 9, fortæller Susanne Nørmark, der er CEO for virksomheden TREALIV, der har stået for analysen.

Professor: Det nytter Lisbeth E. Knudsen, der er professor

Jordareal hvorunder jordvarmeslanger kan placeres.

på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har set nærmere på familiernes testresultater.

- Det er glædeligt, at sprøjtegiftene er reduceret hos familierne efter introduktionen af økologisk kost, når vi ved, at majoriteten af de sprøjtegifte,

VIRKNING Solen opvarmer de øvre jordlag. Denne solenergi kan vha. et slangesystem og en varmepumpe udtrækkes af jorden hele året og anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen. Bruger du jordvarme til opvarmning, vil CO2-udledningen være 70-80 % lavere end ved opvarmning med olie, naturgas eller elvarme. Den økonomiske besparelse er 50-65 %.

I PRAKSIS På Karensminde på Djursland fik Mikkel Juhl Nielsen etableret et jordvarmeanlæg med 1000 m slanger i 2016. Jordvarmeanlægget er kombineret med et mælkekølingssystem. Varmen fra mælkekølingen og jordvarmeanlægget bruges pt. i stalden og skal også tilsluttes stuehuset. I stalden erstatter det et ældre mælkekølingssystem og et tilhørende højere elforbrug, mens det i stuehuset erstatter et træpillefyr. Elforbruget til mælkekøling er faldet, og der forventes også en markant besparelse i stuehuset, både økonomisk og klimamæssigt. Den samlede investering var 220.000 kr. for både jordvarmeanlægget og det nye mælkekølingssystem.

FAKTA Der skal bruges et jordareal på ca. 2-3 m2/m2 boligareal. Jordvarme kan bedst betale sig, hvis huset er godt isoleret og har gulvvarme eller ved nybyggeri. For hver kWh el du bruger, får du 3-5 kWh varme igen. Jordvarme kan med fordel suppleres med en husstandsvindmølle – den mængde el, varmepumpen forbruger til opvarmning, kan med fordel produceres herfra.

ØKONOMI Investering på 120.000 kr. for et hus på 130 m2. Tilbagebetalingstiden er 10-12 år, hvis anlægget erstatter et nyere oliefyr. Du kan søge hos dit elselskab om at få reduceret din elafgift.

din energirådgiver eller EnergiTjenesten. Se byggeriogenergi.dk og sparenergi.dk.

der er testet for, har negative konsekvenser for helbredet. På den måde er det forebyggende for vores sundhed at vælge fødevarer, der ikke er sprøjtede, siger Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet.

Ifølge professoren vil risikoen for at blive syg af at spise sprøjtede fødeva-

sædskiftet.

Efter to uger på økologisk kost faldt indholdet af sprøjterester markant hos de fem testfamilier.

rer stige med mængden og koncentrationen af sprøjtegift i kroppen.

- Hvis du har et højt niveau af sprøjtegift i kroppen, er der større risiko for at blive syg eller at gøre ens foster sygt, siger Lisbeth E. Knudsen.

Eksempelvis insektgiften chlorpyrifos, som 14 ud af 16 af de undersøgte familiemedlemmer havde i urinen før forsøget, udgør en risiko for et foster, fordi chlorpyrifos angriber nervesystemet og kan skade hjernens udvikling. Chlorpyrifos er forbudt at bruge i Danmark, men ndes i importeret frugt og grønt.

Læs mere om kampagnen ’Et Sprøjtefrit Danmark’ på www.friforgift.nu

VIRKNING Importeret husdyrgødning kan erstattes af bælgplanter og efterafgrøder i sædskiftet. Import af husdyrgødning udgør en stor del af den samlede klimabelastning fra planteavlsbrug.

I PRAKSIS Anders og Lilli Lund fra Åstrupgård i Østjylland har fået lavet en beregning af gårdens klimabelastning. Den viste, at den samlede klimabelastning fra gården kunne reduceres med 31 % ved at halvere indkøbet af husdyrgødning og erstatte denne gødning med flere bælgplanter i sædskiftet. Reduktionen skyldes, at lattergas- emissionen fra marken totalt set reduceres ved, at der udbringes en mindre mængde husdyrgødning.

FAKTA Udvaskning af kvælstof og dannelse af lattergas kan også ske, når det fikserede kvælstof efterfølgende bliver omsat i jorden. Forebyggelse kan ske ved at sikre et højt kulstof/kvælstof-forhold i afgrøde og efterafgrøde. Det opnås f.eks. ved at blande bælgplanter med korn- og græsarter. Det giver et mere optimalt forhold mellem kulstof og kvælstof ved nedmuldning og mindsker dannelsen af lattergas. Der er i forsøg påvist 85 % højere lattergasudledning fra vintervikke i renbestand end fra en blandingsafgrøde af vikke og rug.

ØKONOMI Afhænger bl.a. af prisen på husdyrgødning og af, i hvor høj grad det lykkes at frigive tilstrækkeligt kvælstof fra kvælstoffiksering og grøngødning.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi

Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også ndes på okologi.dk.