Økologi & Erhverv nr. 609 28-04-17

4

Guldmedaljen skal forsvares

På afsætningsområdet har vi fat i de rigtige indsatser.

Derfor har Danmark en førerposition inden for økologi. Skal positionen forsvares, vurderer Det økologiske erhvervsteam, at den gode indsats skal fortsætte og på enkelte områder opjusteres.

AKTUELT

ØKOLOGI

9

Mindre zink til svinSucces for økologisk festival

Der har længe været snak om at udfase medicinsk zink, da det belaster miljøet. Et forbud kan dog blive problematisk i de økologiske besætninger, da der mangler alternativer til at imødegå problemer med fravænningsdiarré.

De 40.000 billetter til NorthSide, som er Danmarks største økologiske festival, blev revet væk på rekordtid. Al maden i de 42 madboder bliver økologisk, mens 85 procent af drikkevarerne bærer det røde Ø.

15

ERHVERV

Fremgang for gårdsalget

Trods øget konkurrence fra dagligvarehandlen forventer ikke færre end 43 procent af de økologiske gårdbutikker fremgang i 2017

GÅRDBUTIKKER

AF JAKOB BRANDT

Selv om ere af landets økologiske gårdbutikker bliver udfordret af dagligvarekædernes lange åbningstider og lave priser på økologi, ser de e-

ste lyst på fremtiden, og kun tre af de adspurgte gårdbutikker overvejer at lukke.

Det fremgår af svarene på en rundspørge, som Økologi & Erhverv har lavet blandt de økologiske landmandsmedlemmer i Økologisk Landsforening.

Svarene viser, at økologerne generelt ser lyst på mulighederne for at afsætte deres egne produkter via direkte salg fra gården, og ingen af de adspurgte forventer, at deres omsætning falder i indeværende år.

Svarene afslører samtidig, at mange supplerer salget i gårdbutik-

ken med café-drift og on-line-salg, men et ønske om øget indtjening er langt fra den eneste årsag til, at landmændene satser på direkte salg.

Størst salg i egne produkter

For mange er det direkte salg en genvej til at skabe mere liv på gården. For dem er dialogen med kunderne vigtig, og ere tillægger det stor værdi, at kunderne med egne øjne får mulighed for at opleve den økologiske produktionsform og på den måde får en dybere forståelse for, hvorfor dyrevelfærden er højere på de økologiske landbrug.

Rundspørgen viser samtidig, at der er stor spændvidde i omsætningen på de økologiske gårde. Hver tredje butik omsætter for under 100.000 kroner, mens det kun er otte procent, der omsætter for over to mio. kr.

Tine Thybo fra gårdbutikken Johannesminde mellem Skanderborg og Ry er en af de producenter, som ser lyst på fremtiden, men hun erkender samtidig, at konkurrencen fra dagligvarehandlen er vokset.

Side 16-17

28. april 2017 nr. 609

37. årgang

Mere dansk økologisk honning

Langt størstedelen af den økologiske honning, der

i dag, er importeret fra regler for økologisk biavl vil øge antallet af bigårde

BIAVL AF MAJA ELINE PETERSEN

Den 10. april var der frist for ansøgning om godkendelse af placeringen af økologiske bigårde til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. I alt har 31 biavlere søgt om godkendelse af placering af 96 økologiske bigårde. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er nu i fuld gang med at lave beregninger på, om de ansøgte placeringer kan godkendes til økologisk drift. Hvis alle ansøgningerne godkendes, vil antallet af økologiske bigårde næsten fordobles siden 2015 og 2016, hvor antallet af økologiske bigårde var henholdsvis 50 og 59.

Udvidet areal

Stigningen skyldes lempede regler for økologisk biavl. Tidligere lød reglerne, at der i en radius af tre km fra bigården kun måtte være økologiske arealer eller naturarealer og arealer, der ikke sprøjtes. Med de nye regler ses der bort fra sprøjtede arealer, der ikke indeholder føde til bierne. Dermed kan konventionelle kornmarker, der ikke blomstrer, også indgå i området omkring bistaderne. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet vil det betyde en udvidelse af arealet fra ca. 8.000 hektar til forventede ca. 174.000 hektar. Læs mere på side 11

MENINGER MENNESKER

Økologi-Kongres 2017

VIDEN: Tid og sted for Økologikongres 2017 er nu fastlagt. Det bliver den 29.-30. november på Comwell i Kolding. Økologikongressen gennemføres i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Seges og Landbrug og Fødevarer. De tre parter samarbejder desuden med ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug om kongressens gennemførelse og planlægning. Arbejdet med programplanlægning er i fuld gang – dette arbejde kan følges løbende på kongressens hjemmeside www. okologi-kongres.dk

Merkur taber ikke på

økologiske landmænd

FINANSIERING: Mens bankerne ifølge Bankresearch har nedskrevet landbrugslån for mindst 15 mia. kr. siden nanskrisen, går Merkur Andelskasse i en hel anden retning, skriver Børsen. Merkur Andelskasse satser stort på sin egen niche, som er at nansiere økologiske og biodynamiske landmænd.

- Økologiske landbrug går godt økonomisk. De har en forretningsmodel, der er rettet mod nære markeder og sælger højværdiprodukter, som gør, at de ikke er afhængige af mælkepulverprisen i Kina, eller om russere vil købe deres produkter eller ej, siger Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse, til Børsen. Tidligere har andelskassen ikke tabt penge på landbrugskunder, men ved årsskiftet kom to nedskrivninger, der tilsammen løb op i et meget lille millionbeløb. Andelskassen har lånt knap 250 mio. kr. til landbruget, samt formidlet DLR Kredit-realkreditlån for ca. 440 mio. kr.

Gang i udvikling!

LEDER AF PER KØLSTER

Vi har netop gennemført den helt store landsdækkende begivenhed, Økodagen, hvor køerne kom ud under stor festivitas på 65 gårde landet over. Endnu engang tak herfra til alle, der har taget værtskabet og endnu en opfordring til at melde sig under fanerne som vært. Når englænderne og nordmændene nu følger efter, er det fordi, vi kan se, det virker. Åbne døre, fortællingen om økologien og troværdigheden hænger sammen. Vi har meget vi kan være stolte af, og glæden deler vi med det enorme publikum, som strømmer til.

Derfor er det også interessant, når vi får reaktioner - også af den mere kritiske slags. Forleden blev jeg ringet op af en ven af økologien, der havde været ude og hjælpe med forberedelserne hos en af værterne på Økodagen. Han havde været vidne til en kælvning, og en efterfølgende a ivning, fordi det var en tyrekalv. Økovennen var rystet og forstod ikke, hvordan vi kan forsvare, at metoden kan anvendes i økologien. Nej, det er heller ikke nemt, og det kan udelukkende begrundes med økonomi. Jeg kunne fortælle ham, at mange er stoppet med denne praksis, men at det er lovligt. Vi havde en god snak, men også endnu en påmindelse om, at verden ytter sig, og at der stilles krav til fortsatte løft.

Vi skal videre, og vi er rigtigt godt på vej med vores initiativ til at snakke udvikling, en udvikling som i et vist omfang måske kan forenes med

ERHVERV ØKOLOGI

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre

ab@okologi.dk 4190 2006

Udvikling

Frontløber

Gårdudviklingsplaner

Gårdudviklingsgrupper

Brancheaftaler

EU øko-krav/Ø-mærket

Udviklingvia: Forskning, fagligudvikling

Best practice spredes via: Rådgivning, vidensformidling, staldskoler, ERFA, mentorer

Økologisk Landsforening arbejder med at skabe konkrete rammer for gårdudviklingsplaner i samspil med nedsættelse af rådgivende grupper omkring den enkelte gård. Det er en opgave, som vi skal rende i gang i al stilfærdighed med et pilotprojekt, hvor udvalgte gårde sammen med udvalg og konsulenter udvikler et system, som på en meget dynamisk måde kan skræddersys til den enkelte gård.

“

Forleden blev jeg ringet op af en ven af økologien, der havde været ude og hjælpe med forberedelserne hos en af værterne på Økodagen. Han havde været vidne til en kælvning, og en efterfølgende a livning, fordi det var en tyrekalv. Økovennen var rystet og forstod ikke, hvordan vi kan forsvare, at metoden kan anvendes i økologien. Nej, det er heller ikke nemt, og det kan udelukkende begrundes med økonomi. Jeg kunne fortælle ham, at mange er stoppet med denne praksis, men at det er lovligt.

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Ø-mærket, men som reelt skal løftes med brancheaftalerne og med en helt ny tilgang med nye, frivillige udviklingsplaner for den enkelte gård. Siden vi kastede os ud i dette arbejde i efteråret 2016 er der kommet solid gang i diskussionerne hele vejen rundt i branchen. Ministerens erhvervsteam for økologi har netop anbefalet, at der arbejdes med at løfte på klima- og naturområdet, og det kan måske lykkes under Ø-mærket og kan dermed anprises. Også de hendøende brancheaftaler er der kommet nyt liv i med diskussionerne om udvikling. Vi er meget langt hen ad vejen enige også med L&F, og vi tror, vi kan sætte nye standarder for økologien med brancheaftalerne som redskab. Vi er rigtigt glade for, at vi på denne måde kan se, at der er endda meget bred fælles forståelse og opbakning til behovet for at sætte yderligere skub i økologiens udvikling.

Men de forskellige tiltag dækker

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

ikke hele vejen rundt, og der er også områder, hvor det er oplagt at gå videre for at løfte økologien ind i en ny æra. Derfor arbejder vi fortsat med at skabe konkrete rammer for gårdudviklingsplaner i samspil med nedsættelse af rådgivende grupper omkring den enkelte gård. Det er en opgave, som vi skal rende i gang i al stilfærdighed med et pilotprojekt, hvor udvalgte gårde sammen med udvalg og konsulenter udvikler et system, som på en meget dynamisk måde kan skræddersys til den enkelte gård. Altså et system med fastlægning af konkrete mål som tilpasses individuelt.

Arbejdet skal klæde os på til en mere omfattende diskussion om systemets muligheder fremefter, og skal under alle omstændigheder forstås som et supplement eller en overbygning på de udviklingsmuligheder som rummes af Ø-mærket og af brancheaftalerne.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

”Det er synd, at folk i Brønderslev har så lidt kendskab til området”

Naturafgræsningsfællesskab ønsker at kombinere afgræsning af fredede engarealer med natur- og kulturformidling.

4 Guldmedaljen skal forsvares

På afsætningsområdet har vi fat i de rigtige indsatser. Derfor har Danmark en førerposition inden for økologi. Skal positionen forsvares, vurderer Det økologiske erhvervsteam, at den gode indsats skal fortsætte og på enkelte områder opjusteres.

5 Medicinregler er dyre for økologiske landmænd

Det er dyrt for de økologiske dyreholdere, at de danske medicinregler ikke tillader dyrlægerne at udlevere afmålte mængder medicin. Det viser beregninger fra Økologisk Landsforening og Den Danske Dyrlægeforening.

Det er afgørende, at der meget snart ndes en hensigtsmæssig løsning, så økologer kan bruge kvælstof kserende efterafgrøder.

20 208.000 danskere lukkede køer på græs

Cirka 208.000 danskere var i søndags med til at slippe de økologiske køer på græs til Økodag på i alt 65 gårde landet over.

8 Leverikter forringer produktionen

Leverikter er et problem hos græssende dyr, der går på lavtliggende våde græsfolde eller har adgang til vandhuller og vandløb. Ifølge dyrlæge Randi orm er det vigtigt med en fælles indsats for at mindske problemet.

10 PLAN Bi vil bestøve Danmark

En forholdsvis ny naturorganisation vil forbedre forholdende for de trængte vilde bier i Danmark.

11 Mere øko-honning

I år har 31 biavlere søgt om autorisation til at producere økologisk honning, da nye regler muliggør økologisk biavl i ere områder. Ikke alle områderne har dog fødekilder nok til både honningbier og de vilde bier.

12 Landbrugselever uddannes i økologi Økologisk Landsforening vil styrke interessen for økologi på landbrugsskolerne ved at tilbyde undervisning målrettet landbrugselever fra grundforløb til landbrugets lederuddannelser.

12 Nyt fra ICROFS:

Hvor skal de bæredygtige proteiner og livsnødvendige aminosyrer komme fra

13 Hybrid rug i foderblandinger til svin

Hybridrug bør i højere grad indgå i foderblandinger til svin, da den høje fytase-aktivitet giver bedre næringsoptag og dermed en mindre udledning af fosfor til miljøet.

15 Al mad bliver økologisk

Maden på musik-festivalen NorthSide i Aarhus bliver 100 procent økologisk.

15 Coop crowdfunding har samlet 3,7 mio. kr.

Efter lidt tekniske indkøringsproblemer fungerer crowdfund-portalen som den skal, og det første økologiske projekt er nået i mål.

16 Optimisme blandt gårdbutikkerne

Ny rundspørge viser, at de este økologiske gårdbutikker ser lyst på fremtiden, selv om de bliver udfordrer af billige øko-varer på dagligvarekædernes hylder.

16 Gårbutik blev til by-café

Da kundestrømmen tørrede ind valgte Janne Brændbyge for et år siden at lukke gårdbutikken og ytte det direkte salg af egne produkter ind til en nyetableret café på havnen i Ebeltoft.

Økologiske kornmarker sprøjtes ikke med sprøjtegift. Grundvandet under denne mark forurenes derfor ikke med uønskede kemikalier.

Ny fem-årig strategi for sprøjtegift

Mindre zink til svin

Der har længe været snak om at udfase medicinsk zink, da miljørisikoen ved brug af zink er stor. Et forbud mod medicinsk zink kan dog blive problematisk i de økologiske svinebesætninger, da der mangler alternativer til at imødegå problemer med fravænningsdiarré hos de økologiske smågrise.

Ny partner til fynsk charcuteri

Bodebjerg Charcuteri og Slagter Lund i København etablerer et nyt fælles selskab, der skal producere økologiske charcuteri-varer i nyindrettede lokaler i Marslev på Fyn.

En ny pesticidaftale sikrer bedre beskyttelse af økologer mod sprøjtegift fra konventionelle naboer, og der er bred politisk opbakning til, at det øvrige landbrugserhverv kompenserer økologer for eventuelle forureninger. Økologisk Landsforening opfordrer til, at omlægning til økologi bruges mere aktivt i den kommende handlingsplan for beskyttelse af drikkevandsarealer

Økologisk Landsforening glæder sig over ere initiativer i en ny aftale om pesticidforbrug (2017-2021), som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået. Også selvom foreningen gerne havde set endnu ere tiltag til beskyttelse af drikkevand, fødevarer og natur mod sprøjtegift.

Aftalen sikrer blandt andet nye krav til det konventionelle landbrugs sprøjteudstyr, så sprøjtegift fra konventionelle marker ikke spreder sig til de økologiske arealer og fødevarer.

- Det er naturligvis urimeligt, at økologisk frugt og grønt-producenter, der lægger en stor indsats i at undgå sprøjtegift, alligevel rammes af forbruget i det øvrige landbrug. Derfor er vi glade for, at aftalen rummer nye krav til udstyr, der reducerer spredning af giftstoffer. Økologiske fødevarer skal fortsat være giftfri, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og fortsætter:

- Vi er også glade for den brede politisk opbakning til, at det øvrige landbrugserhverv kompenserer økologer for eventuel gentagelse af de forureninger, vi har oplevet med stoffet prosulfocarb de senere år. Forureningen gør vores frugt usælgelig, og det er ikke økologer, der skal stå med denne risiko for tab af høst.

De, der bruger midlerne, skal tage et ansvar og kompensere for tab - også hos konventionelle frugtavlere, siger

Per Kølster.

Der banes også vej for lettere god-

kendelse af økologers alternativer til de kemiske sprøjtemidler, der bruges i den konventionelle produktion. Det er foreningen også glad for.

Økologi beskytter drikkevand Af aftalen fremgår det desuden, at der i 2017 laves en ny handlingsplan for beskyttelse af såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – altså de områder, hvor vores drikkevand trækkes op fra undergrunden.

- Der skal lyde en meget stærk opfordring herfra til, at økologi bruges aktivt i den kommende handlingsplan for beskyttelse af arealer omkring drikkevandsboringer. Her er økologi en garanti mod forurening med sprøjtegift. Fødevareministerens Økologisk Erhvervsteam har netop her i april anbefalet, at økologi bruges meget mere aktivt i beskyttelse af drikkevand. Så lad os komme i gang, siger Per Kølster.

Økologisk Landsforening samarbejder i dag med 26 kommuner om brugen af økologi i beskyttelse af drikkevandsarealer. Landmænd med marker i drikkevandsarealer tilbydes omlægningstjek, og mange lægger om til økologi. Allerede i 2013 anbefalede Natur- og Landbrugskommissionen, at Økologisk Landsforenings samarbejde med kommunerne skulle gøres landsdækkende. - Økologi er en vej til at sikre rent drikkevand af frivillighedens vej. Vi er klar til at beskytte en større del af vores drikkevandsressourcer, understreger Per Kølster. ib@okologi.dk

Fredag inden påske modtog miljøog fødevareminister Esben Lunde erhvervsteams anbefalinger ved et arrangement i Fødevarepark Skjern Enge. Her ses ministeren sammen medhvervsteam.

“

Jeg kan nogen gange undre mig over, at hele verden kigger til os, samtidig med at mange økologiske landmænd desværre tager vores politiske arbejde og afsætningsindsatsen for givet. Vi er ikke gode nok til at kommunikere til landmænd, hvad der skal til, for at politik og markedet hele tiden udvikler sig.

PAUL HOLMBECK, DIREKTØR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Guldmedaljen skal forsvares

På afsætningsområdet har vi fat i de rigtige indsatser. Derfor har Danmark en førerposition inden for økologi. Skal positionen forsvares, vurderer Det økologiske erhvervsteam, at den gode indsats skal fortsætte og på enkelte områder opjusteres

ØKOLOGISK VÆKST

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- På fokusområdet ´Øget salg og markedsføring´ konkluderer Det økologiske erhvervsteam, at det, vi allerede i dag gør i Økologisk Landsforening, virker, og at den politik, der understøtter indsatsen, dermed også virker. Vi skal hele tiden udvikle og nytænke vores markedsindsats, men erhvervsteamet anbefaler klart, at vores indsats skal fortsættes og styrkes fremadrettet, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening og foreningens medlem af Det økologiske erhvervsteam. - Erhvervsteamet fremhæver især foreningens forbrugerkommunikation, nært samarbejde med detailhandelen og produktudviklingsrådgivning samt eksportfremmeindsatser som messefremstød, branding af dansk økologi og Organic Export Academy, som har gjort mange økologiske virksomheder og ansatte klar til eksportopgaven. Vi skal fortsat være i offensiven på de områder, siger Paul Holmbeck.

Kort før påske a everede Det økologiske erhvervsteam 25 anbefalinger fordelt på seks fokusområder

til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Han takkede for arbejdet i erhvervsteamet og understregede i forbindelse med den ofcielle overrækkelse, at regeringen prioriterer eksporten af den danske, økologiske produktion højt.

- Ved at åbne nye markeder for den danske økologi kan vi sikre, at det ikke går op og ned med efterspørgslen på de økologiske produkter, sagde Esben Lunde Larsen. Ministeren har blandt andet deltaget på BioFach.

- Esben Lunde Larsen var meget synlig på BioFach og havde drøftelser med sin tyske kollega. Det baner vej for den danske eksport. I nogle lande er det mere vigtigt end i andre, at eksportinitiativer bakkes op af ministeren. Kina, som aftager 12 pct. af eksporten af dansk økologi, er et eksempel på, at det er vigtigt, at myndighederne bakker op. Det har skiftende danske regeringer gjort, hvilket betyder, at den kinesiske tillid til den danske økologi-kontrol i dag er stor, siger Paul Holmbeck.

Succes skal sælge

Erhvervsteamet anbefaler, at arbejdet med eksporten af dansk økologi skal tage afsæt i re initiativer:

For det første skal økologiens succes på hjemmemarkedet bruges til at åbne døre på eksportmarkederne. For det andet skal danske fællesstande på fødevaremesser i udlandet samt andre eksportfremstød som for eksempel kædebearbejdelse fortsat have tilskud fra for eksempel Fonden for Økologiske Landbrug, FØL.

For det tredje anbefaler erhvervsteamet, at spydspidsindsatser på nye markeder eller afsætningskanaler fortsat prioriteres med bevillinger fra FØL. Endelig opfordrer

erhvervsteamet til, at ministeren fortsætter det gode arbejde ved at medvirke ved eksportfremstød, og at myndighederne understøtter med indsatser, der kan forbedre adgangen til udvalgte markeder.

- Regeringen understreger igen og igen, at det er markedet, der skal drive udviklingen af økologien. Erhvervsteamet påpeger, at det er mindst lige så vigtigt, at de politiske tiltag understøtter den økologiske udvikling, også på markedet. Det kan de este politikere se fornuften i, fordi økologi leverer en lang række samfundsgoder, og politikerne er i dag meget bevidste om at prioritere de områder, hvor man får mest for pengene, siger Paul Holmbeck.

Anerkendelse

Han glæder sig over, at der i erhvervsteamet, som var bredt sammensat, var enighed om, at den indsats, der i dag gøres til gavn for salget og markedsudviklingen i den økologiske branche, i store træk anbefales at fortsætte og videreudvikles, hvis førerpositionen skal holdes.

- Rapporten er en anerkendelse af Økologisk Landsforenings rolle i at samle erhvervet i et rigtig godt samarbejde mellem landmændene og forarbejdningsvirksomhederne med det fælles mål at udvikle økologisk salg. Og det nære samspil vi står for med detailhandelen herhjemme og på eksportmarkeder, siger Paul Holmbeck.

Det kommer ikke bag på ham, at anbefalingerne stort set er: Gør mere af det vi allerede gør, for det virker.

- Vi har besøg af delegationer fra hele verden i Økologisk Landsforening, og de er altid interesseret i to ting: Hvordan vi har skabte en effektivt økologipolitik, og hvordan vi arbejder sammen med markedet for at

øge omsætningen. Vi skal hele tiden videreudvikle og nytænke vores markedsindsats, men vores resultater viser, at vi har fat i så meget af det rigtige, og der er grund til stolthed, siger Paul Holmbeck.

- Jeg kan nogen gange undre mig over, at hele verden kigger til os, samtidig med at mange økologiske landmænd desværre tager vores politiske arbejde og afsætningsindsats for givet. Vi er ikke gode nok til at kommunikere til landmænd, hvad der skal til, for at politik og markedet hele tiden udvikler sig. Virksomheder, detailhandelen og mange landmænd ser værdien i vores markedsindsats, og det er rart med anerkendelsen fra erhvervsteamet, siger Paul Holmbeck.

På mærkerne

Det økologiske spisemærke er blevet en succes; men den kan blive endnu større, vurderer Det økologiske erhvervsteam, som dels anbefaler, at myndighederne aktiv bakker op om en udbredelse af Det økologiske spisemærke hos de professionelle, private spisesteder for derigennem at øge tilliden omkring mærket og gøre ejerskabet til mærket tydeligt.

- Derudover har erhvervsteamet et meget spændende forslag, som går ud på, at man kan tilbyde de private, professionelle spisesteder et omlægningstjek, og at denne aktivitet også nansieres gennem FØL, siger Paul Holmbeck, som gerne forfølger opfordringen fra erhvervsteamet til at intensiverer kampagneindsatsen for spisemærket rettet mod de private restauranter.

Vækstlaget skal understøttes Fjerde og sidste anbefaling i fokusområdet om øget salg og markedsudvikling handler om det økologiske

vækstlag.

Erhvervsteamet anbefaler et nyt tiltag, som går ud på, at der prioriteres midler til etablering af et omlægningstjek for fødevarevirksomheder, der overvejer opstart af økologisk produktion. Det kan eksempelvis ske via FØL, foreslår erhvervsteamet, som også foreslår, at der prioriteres midler til at understøtte rådgivning, der hjælper mindre fødevareproducenter med deres økologiske produktudvikling igennem målrettede forløb med ressourcepersoner. Her foreslår teamet også, at nansieringen sker via FØL.

Endelig foreslår Det økologiske erhvervsteam, at der etableres en mentorordning for økologierhvervet, hvor erfarne producenter samt forretnings- og marketingsfolk kan videregive deres erfaringer og råd til økologiske virksomheder, der ønsker at ekspandere.

Det er ikke gået ubemærket hen i ØL, at Det økologiske erhvervsteam, ofte anbefaler tiltag, der kan nansieres af FØL.

- Det økologiske erhvervsteam har dokumenteret, at de midler, der via FØL nansierer en lang række projekter, er givet godt ud. Derfor bliver rapporten fra erhvervsteamet også vigtige, når vi skal i dialog med politikerne. I øjeblikket er der årligt udover de 10 mio. kr., som FØL råder over, yderligere 30 mio. kr. frem til udgangen af 2018. Derefter er der ikke afsat ekstra penge til FØL; men det bliver vores opgave at sikre en politisk forståelse for, at disse penge gør rigtig stor gavn, siger Paul Holmbeck.

Læs i næste udgave af Økologi & Erhverv om Det økologiske erhvervsteams andet fokusområde: På forkant med udviklingen.

Medicinregler er dyre for økologiske landmænd

Det er dyrt for de økologiske dyreholdere, at de danske medicinregler ikke tillader dyrlægerne at udlevere afmålte mængder medicin. Det viser beregninger fra Økologisk Landsforening og Den Danske Dyrlægeforening

MEDICINREGLER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det koster de økologiske kvægproducenter samlet et sted mellem 180.000 kr. og 670.000 kr. om året, at dyrlægerne ikke må udlevere medicin i afmålte doser. Det viser en

efterafgrøder

beregning over de erhvervsøkonomiske konsekvenser af de gældende medicinregler, som Økologisk Landsforening og Den Danske Dyrlægeforening har lavet.

De økologiske svineproducenter kæmper ifølge opgørelsen også med store udgifter. På baggrund af opgørelsen konstateres det, at 70 pct. af den udleverede medicin i den økologiske svineproduktion skal afhændes som overskydende medicin. De samlede udgifter til et full line sohold på 350 søer i re måneder er 11.236 kr. Heraf destrueres overskydende medicin til en værdi af 7.913 kr.

Opgjort for det samlede økologiske sohold med opdræt i Danmark svarer det til, at der købes medicin for 785.280 kr., hvoraf der bortskaffes medicin for 556.240 kr.

- Vi har gennem længere tid forsøgt at få ændret de danske regler,

sigtsmæssig løsning, så økologer kan bruge kvæl-

GØDNING

AF LINE SKOUBOE

Da gødningsloftet med indførelsen af Økologisk Arealtilskud i 2015 kom til at hedde 100 kg udnyttet N/ha, indtraf der en ny administrativ praksis, hvor myndighederne anvendte 100 kg udnyttet N/ha som økologernes gødningskvote. Dermed blev økologerne omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder. Kvælstof kserende afgrøder er ikke godkendt som pligtige efterafgrøder, og efterafgrødernes forfrugtsværdi fratrækkes derfor bedriftens N-kvote. Hvis der ikke er det krævede areal med pligtige efterafgrøder, sættes bedriftens N-kvote ned.

- N- kserende afgrøder er omdrejningspunktet for kvælstofforsyningen i det økologiske sædskifte. Når forfrugtsværdien af efterafgrøder fratrækkes økologernes gødningsloft, som i forvejen er betydeligt lavere, end den konventionelle bedrifts N-kvote, så udsættes økologerne for en dobbelt regulering, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun tilføjer:

- Loftet på de 100 kg udnyttet N/ ha er sat for at tilskynde økologerne til at sikre næringsstofforsyningen via sædskiftet. Det er i denne sammenhæng meget uheldigt, hvis de afgrøder, der skulle sikre kvælstofforsyningen og træde i stedet for tilført gødning, fratrækkes det loft, som skulle motivere til at indrette et godt sædskifte med N- kserende afgrøder og mindst mulig tilført gødning udefra.

som er strengere, end EU egentlig forlanger. Men vi løber hele tiden ind i det problem, at det er et problem i Fødevareministeriets regi, som skal løses i Sundhedsministeriet. Og det har hidtil været en stor udfordring, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun fortsætter:

- Men med de tal, vi nu kan lægge frem for ministeriet og ordførerne i Folketinget, håber vi, at vi kan skabe den nødvendige opmærksomhed, og at vi måske allerede efter sommerferien om nødvendigt vil se et beslutningsforslag i Folketingssalen om ændring af reglerne.

Beregningerne er lavet på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet, som har bedt Økologisk Landsforening lave et notat vedrørende problemstillingen om pakningsstørrelser på veterinære lægemidler.

Spild af medicin og penge I 2014 lavede Økologisk Landsforening en opgørelse over i hvilket omfang, der udleveres for store mængder medicin til økologer. Der blev set på syv tilfældigt udvalgte økologiske mælkebedrifter. Denne opgørelse viste, at behandling af kalve under fem måneder udgør 82 pct. af dyrlægebehandlingerne på økologiske mælkebedrifter. I 65 pct. af disse tilfælde er dyrene under én måned, og i 79 pct. af tilfældene er dyrene under to måneder. Vægten på kalvene af stor race under én måned er ca. 50 kg. Vægten på kalve af stor race under to måneder er ca. 70 kg. Mindste pakningsstørrelse ligger på 100 ml. Dosering er typisk 1 ml/10 - 15 kg dyr, og der udleveres til brug i fem dage.

- Det vil sige, at i langt de este tilfælde skal landmanden bruge min-

dre end halvdelen af det udleverede antibiotika, konstaterer Sybille Kyed. De lidelser, der tegnede sig for det største antal af behandlingerne, var tarmbetændelse/diarre, lungebetændelse, navlebetændelse, yverbetændelse og ledbetændelse.

- Billedet er det samme, når det drejer sig om svin, dog er de anvendte mængder her i ere tilfælde endnu mindre. Den Danske Dyrlægeforening har udarbejdet et notat, der belyser, hvor store overskydende mængder der udleveres. Notatet viser, at der, når det drejer sig om drøvtyggere, er tale om, at der udleveres mellem 5 og godt 300 gange for meget. Ved fugle, smågnavere og hobbyhøns er udleveringerne i ere tilfælde mere end 1000 gange for store og helt op til 5000 gange for stor, fortæller Sybille Kyed.

To løsningsforslag Økologisk Landsforening foreslår derfor to mulige løsninger:

1. Landmænd/økologer, der holder sig på et gødningsloft på max 100 kg udnyttet N/ha, fritages for pligtige efterafgrøder, eller:

2. Eftervirkningen fra bælgplanter i efterafgrøder fratrækkes bedriftens gødningskvote, som beregnes ud fra de i sædskiftet valgte afgrøders Nnormer, og ikke det kvælstof-loft, der er fastsat i tilskudsordningen Økologisk Arealtilskud.

I tillæg til de to forslag foreslår foreningen, at fodergræs altid skal følges af en efterafgrøde, og at økologer ikke fortsat skal have adgang til at ompløje fodergræs i efteråret.

Det er netop den nuværende adgang til at ompløje fodergræs i efteråret, der svækker økologien som N-udvaskningsreducerende redskab. Det bør kun tillades, hvis der etableres vinterraps tidligt i august, og kan evt. også tillades på de tunge lerjorde, hvor der sås vintersæd.

- Det er vigtigt, at løsningen landes hurtigst muligt. Så hvis løsning nr. 2. forudsætter, at der samtidigt landes en løsning for det konventionelle landbrug, og at den oven i købet risikerer at skulle omkring EUkommissionen, så er det vigtigt, at økologerne får adgang til løsning ét, som minimum indtil der foreligger en fælles løsning, understreger Sybille Kyed.

Line Skouboe er kommunikationsmedarbejder i Økologsik Landsforening.

Usmidige danske regler for veterinærmedicin betyder, at medicin for tusindvis af kroner hvert år kasseres på de økologiske gårde.

FAKTA:

De danske regler for udlevering af medicin betyder, at dyrlægerne i Danmark dagligt udleverer meget store mængder medicin, der skal bortskaffes som affald. Det skyldes, at medicinpakningerne er meget større end det, der skal bruges til et behandlingsforløb af givne lidelser. Det berører alle økologiske landmænd, producenter med mindre besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale, ertallet af bedrifterne med små drøvtyggere, hesteholdere, fjerkræejere og kæledyrsejere. Det har ere uhensigtsmæssige konsekvenser:

Risiko for overtrædelse af økologireglerne, hvis landmændene ikke får bortskaffet den overskydende medicin i tide. Uansvarlig ressourceforvaltning da der skal bortskaffes en stor mængde medicin, som i princippet er miljøfremmede stoffer, og der er risiko for, at bortskaffelsen ikke sker forsvarligt. Dyrlægerne fristes til at udlevere et bredspektret antibiotikum frem for smalspektret. De bredspektrede antibiotika har en virkningstid på 4 – 5 dage. På den måde kan dyreejer undgå at skulle efterbehandle. Men det er ikke en ansvarlig antibiotikapraksis.

Risiko for at dyreholdere opbygger egne ulovlige apoteker bestående af restmængderne og handel med denne mellem dyreejere uden for landbruget, hvor der ikke er samme kontrol som i landbruget. Unødig økonomisk belastning af den økologiske bedrift.

ØKOLOGIEN SØGER ADM. DIREKTØR

Økologisk Landsforening er Danmarks forening for økologiske landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og andre ildsjæle. Sammen vil vi udvikle og udbrede økologi politisk, fagligt, markedsmæssigt og i samfundsdebatten.

Vi er nået langt – men vi vil videre Økologisk Landsforening vil opruste med en adm. direktør, der skal være med til at udvikle økologien og vores organisation, skabe mere værdi for vores medlemmer og yderligere styrke foreningens offensive rolle politisk og i markedet.

Vi søger en erfaren og motiverende leder med blikket rettet mod at skabe en involverende forening, der er tæt på sine medlemmer, lytter til deres behov og styrker dem i deres arbejde med økologi, også lokalt.

Du får ansvaret for 65 engagerede kolleger og skal stå i spidsen for samarbejdet mellem bestyrelsen og den nuværende ledelse.

Se en uddybende stillingsbeskrivelse på www.okologi.dk

Ansøgningsfrist: torsdag den 1. juni.

Virtuelle husdyr

I denne og næste uge kan københavnerne og århusianerne se køerne græsse på marken og høre de tilfredse grynt fra økologiske grise. Det er Friland Økologi, der på Københavns Hovedbanegård eller Aarhus Hovedbanegård giver byboerne mulighed for at se, høre, dufte og føle, hvordan livet ser ud for økologiske grise og køer.

Det sker via såkaldte virtual reality-briller, der skaber illusionen om at være på en kløvermark sammen med de økologiske køer eller gå blandt grisehytter og opleve, hvordan søerne passer deres pattegrise – selv om man Ud over udstillingen ved hovedbanegårdene i Aarhus og København vil der også blive opsat skilte på busskure samt vist annoncer og lm i online-medier.

Travlt jordfordelingsår

JORDFORDELING: I 2016 er der afsluttet 20 jordfordelinger, og 417 ejendomme har været involveret med omlægning af arealer med køb eller salg i jordfordelingerne. I alt har ca. 2.800 ha skiftet ejer via de 20 jordfordelingskendelser.

Hovedparten af jordfordelingerne er gennemført for at sikre etablering af vådområder, som etableres for at fjerne kvælstof fra havmiljøet. Det er en stor miljøopgave i disse år, og den enkeltopgave, der kaster mest jordfordelingsaktivitet af sig. Mest usædvanlig blandt de 20 jordfordelinger er en jordfordeling med 25 ejendomme, hvor der på landmændenes eget initiativ - og for egen regning - er skiftet ejerskab på næsten 200 ha i marsken i Ballum i Sønderjylland. Jordfordelinger af denne type - med det formål at forbedre arronderingen af ejendommene. Fra 2017 bliver det igen muligt at gennemføre arronderingsjordfordelinger med offentlig nansiering. Som led i regeringens Naturpakke, kan der i tilknytning til vådområde- og lavbundsprojektjordfordelingerne gennemføres arronderingsjordfordelinger. Det er håbet, at arronderingsjordfordelingerne skal skabe synergi til vådområde- og lavbundsprojekterne, så der både skabes bedre driftsmuligheder for de involverede landbrugsejendomme og samtidig sættes gang i vådområde- og lavbundsprojekterne.

”Det

er synd, at folk i Brønderslev har så lidt kendskab til området”

Naturafgræsningsfællesskab ønsker at kombinere afgræsning af fredede engarealer med naturog kulturformidling

SAMFUNDSNYTTE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

I den yngre bronzealder omdannedes 60 km2 i Nordjylland til højmose. I dag er det meste af højmosen drænet, og landskabet er forandret; men lokaliteten er stadig kendt som Store Vildmose. Ørnefennerne dækker 477 ha af Store Vildmose, og de karakteristiske engarealer, som gennemskæres af grøfter og læhegn, er i dag fredet med henblik på blandt andet at bevare områdets kulturgeogra ske værdi.

Området tiltrækker sjældne fuglearter som kongeørn, trane og storspove. Derudover har en gruppe landmænd fra egnen kastet deres kærlighed på Ørnefennerne, hvilket er resulteret i, at de har stiftet St. Vildmosens Naturafgræsningsselskab IVS. Selskabet arbejder for samlet strategi for afgræsningen af fennerne, bevare den unikke natur og åbne området mere op for offentligheden.

- Det er et helt fantastisk område, og det er synd, at folk inde i Brønderslev har så lidt kendskab til det, siger Bo Larsen, der er formand for St. Vildmosens Naturgræsningsfællesskab IVS.

Selskabet blev i sin tid dannet, da NaturErhvervstyrelsen luftede planer

om at sætte hele Store Vildmoseområdet til salg. 18 lokale landmænd, som forpagtede jord af styrelsen i Ørnefennerne, besluttede sig for i fællesskab at byde på jorden, for at sikre græsning til deres dyr. Samtidig ville de åbne området mere for offentligheden.

- Det hele endte med, at Miljøstyrelsen købte Store Vildmose - og det kunne jo have været enden på vores selskab; men vi besluttede at fortsætte samarbejdet, og at det fremover er selskabet, der byder, når græsningen af arealerne i først og fremmest Ørnefennerne og til dels Ring- og Damfennerne kommer i udbud, fortæller Bo Larsen.

En DSL-case

St. Vildmosens Naturafgræsningsselskab IVS blev stiftet i foråret 2015, og nogenlunde samtidig blev selskabet en case i Det samfundsnyttige landbrug, DSL, som er et projekt, Økologisk Landsforening gennemfører med bevilling fra Villum Fonden.

- Naturgræsningsfællesskabet er interessant for DSL, fordi de arbejder på at skabe et samarbejde med myndighederne om at udvikle den rette naturpleje, så afgræsningen kommer

“

til at foregå i overensstemmelse med den ønskede natur- og landskabsudvikling, siger Lone Andreasen, der er projektleder i DSL. Hun tilføjer:

- Derudover ser vi også en samfundsnyttig gevinst af, at selskabet arbejder for at åbne området mere for offentligheden gennem udlægning af fodstier, opsætning af informationstavler og på sigt måske også via en hjemmeside og en informationsmedarbejder, der kan tage folk med på guidede ture i området.

Fem-årige aftaler

Sidste år blev 18 af de 62 fenner i Ørnefennerne sat i udbud med virkning fra 1. januar i år. I år er yderligere to fenner i udbud. Forpagtningsaftalerne indgås som fem-årige aftaler. Naturafgræsningsfællesskabet bød sidste år på ca. 130 ha i Ørnefennerne fordelt på de 18 fenner. Naturstyrelsen valgte at beholde godt 30 ha selv. Resten - ca. 98 ha fordelt på 11 fenner - forpagtede Naturafgræsningsfællesskabet. Fristen for bud på de to sidste fenner er 7. april i år. I 2018 skal forpagtningen for de resterende 337 ha fornys.

- Alle arealer, som drives af selskabet, drives eller omlægges til økologisk drift, fortæller Bo Larsen.

- e leste af ejerne i selskabet har haft dyr på og været knyttet til Ørnefennerne og tore Vildmose i mange år og gennem lere generationer. Vi er ikke bare knyttet til området. Vi har også opbygget kendskab til og faglig forståelse for de særlige udfordringer, der knytter sig til afgræsningen i tore Vildmose.

St. Vildmosens Naturafgræsningsselskab IVS bidrager med:

en fortsat og stabil naturpleje i Ørnefennerne at bevare og skabe lokale arbejdspladser at fortsætte synergien mellem naturpleje og dyrevelfærd at bevare et stykke kulturhistorie, som giver mening, og som sætter historien om mosen i perspektiv at levere og sikre lokal forankring at bevare og udbygge speci kke kompetencer opbygget gennem mange år

St. Vildmosens Naturafgræsningsselskab IVS ønsker at:

skabe lettere og bedre adgang for offentligheden til området etablere et udkigstårn opsætte formidlingstavler etablere adgang i et omfang, der ikke forstyrrer områdets fugleliv lave it-bårne informationsstandere formidle om historien og naturen knyttet til afgræsningen formidle om bønder og dyr, racer og driftsform udvikle et særligt produktbrand for eksempelvis kød og honning fra Store Vildmose en person kan tilknyttes som natur- og kulturformidler

477 ha enge organiseret i en fennestruktur er i dag et sjældentfredet i 2000, så strukturen

Dette er godt i tråd med, at Naturstyrelsen har vedtaget, at økologiske bedrifter har fortrinsret til at forpagte arealerne i Ørnefennerne.

- Selskabet kan sikre en ensartet forvaltning af området, og fordi vi alle er her fra området, har vi gode muligheder for at øge samarbejdet med lokalsamfundet, siger Bo Larsen og tilføjer:

- De este af ejerne i selskabet har haft dyr på og været knyttet til Ørnefennerne og Store Vildmose i mange år og gennem ere generationer. Vi er ikke bare knyttet til området. Vi har også opbygget kendskab til og faglig forståelse for de særlige udfordringer, der knytter sig til afgræsningen i Store Vildmose.

Bo Larsen forventer, at disse kompetencer vil komme både området, naturen samt gamle og nye afgræssere i området til gode i takt med, at St. Vildmosens Naturgræsningsfællesskab overtager forpagtningen af Ørnefennerne.

Plejeplan

Ørnefennerne er en del af Natura2000; men Naturstyrelsen har ikke kortlagt eller beskrevet naturtilstanden i området i detaljer. Denne opgave er til gengæld blevet løst takket være DSL, som har hyret Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald fra Natur & Landbrug Aps til at lave en samlet udviklingsplan i forbindelse med naturpleje i Ørnefennerne. Planen har fået input om økonomi fra Økologisk Landsforening. Desuden har Rune Sø Neergaard fra Amphi Consult bidraget med info om fuglearterne. St. Vildmosens Naturafgræsningsselskab IVS vil følge anbefalingerne i rapporten på de arealer, de forpagter.

Rapporten er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort; men Natur & Landbrug kommer med anbefalinger til naturplejen på arealerne, som tager særlige hensyn til fuglehvoraf en del arter er sjældne. Desuden kan der stiles mod at fremme grundlaget for sommerfugle - måske endda den sjældne sommerfugl, Hedepletvinge, som ikke er set de senere år, men som forhåbentlig stadig eksisterer i Vildmoseområdet. Her kan der arbejdes med at fremme vilde fourageringsplanter for de voksne sommerfugle. Der er også forslag i

rapporten til, hvordan man både kan tilgodese offentlighedens store interesse for stedets kongeørnepar og samtidig beskytte kongeørnene mod forstyrrelser.

For at sikre en humusbevarende drift af engene, som det er foreskrevet i fredningen, anbefaler Lisbeth Nielsen holistisk afgræsning på fennerne, og at afvandingen løbende tilpasses behov for at modvirke en høj tørveomsætning.

Vildmosekød

Lisbeth Nielsen har også vurderet mulighederne for at markedsføre kødet fra de græssende kreaturer som ’Vildmosekød’.

”Hvis det skal være attraktivt for landmandsgruppen at starte afsætning af et lokalt specialprodukt, kræver det imidlertid en længerevarende kontrakt for brug af Ørnefennerne. Det forventes at være en fordel for både lodsejer og landmænd, at sådan en afsætning etableres,” skriver Lisbeth Nielsen i rapporten.

Store Vildmose - Ørnefennerne

Miljøstyrelsen overtog Ørnefennerne, Ringfennerne og Damfennerne 1. januar 2016 med det formål at reetablere højmosen. Forvaltningen af arealerne er lagt i hænderne på Naturstyrelsens lokale Skovdistrikt.

Arealet er opdelt i 62 mindre engstykker (fenner), som er afgrænset af læhegn og dræningsgrøfter.

Fennerne er af varierende størrelse fra 2 ha - 13 ha Ørnefennerne blev fredet i 2000. Fredningen skal sikre fennestrukturen som et kulturgeogra sk eksempel på den første kultivering og landbrugsmæssige udnyttelse af mosen.

Arealerne afgræsses primært af kreaturer og heste samt får. Vildmosetilsynet står for det daglige tilsyn med de græssende dyr på Ørnefennerne. Derudover står Vildmosetilsynet for fjernelse af uønsket opvækst, og vedligeholdelse af læhegn, grøfter og veje.

Herom siger Bo Larsen:

- Vi håber i naturgræsningsfællesskabet, at Naturstyrelsens lokale skovdistrikt, som står for driften af Store Vildmose, vil tage et møde med os og DSL, hvor vi kan præsentere dem for de forslag, vi har til at udvikle naturplejen i Ørnefennerne. Man kan ikke afgrænse naturplejeindsatsen til de måneder, dyrene er på græs. Vi har også ansvaret for

dyrenes velfærd i vintermånederne. Og foder og opstaldning i disse måneder skal betales. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får synliggjort, at naturpleje er en samfundsopgave. Det vil give goodwill til de landmænd, der løfter denne opgave. Og de vil få øget opmærksomhed omkring de produkter, de afsætter fra naturplejen. På denne måde kan man sikre, at de landmænd, der

lægger dyr til plejen, får deres udgifter dækket.

Efter en kort pause tilføjer Bo Larsen: - Vi kan med andre ord - hvis vi blot bruger vores sunde fornuft - få både lokalt kød og mere natur, uden at det koster mere; men det kræver, at myndighederne og landmændene kan nde ud af at tale sammen.

Kom og hør hvordan økonomistyring og forretningsplaner er et værdifuldt redskab til udvikling af dit landbrug eller din virksomhed

Møderne henvender sig til dig med en økologisk produktion, og som har interesse i at bruge økonomistyring eller forretningsplaner i dagligdagen

Økonomistyring med mening og som fundament for virksomhedsudvikling

Tid: 11. maj kl. 10-15

Sted: Østdansk Landboforening, Center Allè 6, 4683 Rønnede

Tilmeldingsfrist: d. 8. maj 2017

Tid: 31. maj kl. 10-15

Sted: Østdansk Landboforening, Center Allè 6, 4683 Rønnede

Tilmeldingsfrist: d. 29. maj 2017

Se det fulde program på okologi.dk/kalender Tilmelding kan ske via ovenstående link eller på telefon 6197 4915

Kontakt Økologisk Landsforening eller SAGRO’s rådgivere hvis du har spørgsmål:

Hans Bach-Lauritsen, hba@okologi.dk, 61974902

Anne Kathrine Lund-Platz, alp@sagro.dk, 40913088

STALD MARK

FAGLIGT TALT

AF JANNE AALBORG NIELSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

PLØJEFRI ØKOLOGI I DANMARK

I økologien anvendes megen jordbearbejdning primært for at kunne bekæmpe ukrudt. Men den intensive jordbearbejdning har også ulemper. Det har bl.a. negative effekter på kulsto agringen i jorden, og meget af det jordboende mikro-og makroliv tåler ikke så godt den intensive jordbearbejdning. Klimamæssigt kan intensiv jordbearbejdning også have negative effekter.

Rundt om i verden vinder dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA) frem. Dyrkningssystemet er bygget op omkring tre grundpiller:

• Minimal jordbearbejdning

• Meget varieret sædskifte

• Permanent afgrødedække, herunder ittig brug af efterafgrøder

CA er pløjefri dyrkning, men det er mere end det, fordi sædskiftet og den permanente dækning af jorden er helt essentielle elementer.

Vi forventer, at CA også i Danmark er en farbar vej mod mere bæredygtige dyrkningsmetoder. Som det er i dag, er CA et dyrkningssystem, hvor man anvender sprøjtemidler.

Metoden ser ud til at give bedre muligheder for opformering af nyttedyr.

Men erfaringerne viser, at forbruget af sprøjtemidler, specielt insekticider, ofte kan mindskes, bl.a. fordi metoden ser ud til at give bedre muligheder for opformering af nyttedyr, som f.eks. spiser lus på afgrøden. Man kan således understøtte en naturlig /biologisk bekæmpelse ved at undlade at forstyrre jorden så meget med jordbearbejdning kombineret med en stor artsvariation i hoved- og efterafgrøder i marken.

Der er mange dele af CA-dyrkningssystemet, der er interessante for økologien, men det bør undersøges nærmere, før vi kan nå frem til evt. at anbefale og bruge en økologisk variant af CA. Der er en stigende interesse for pløjefri dyrkning blandt økologiske landmænd, og ere og ere eksperimenterer med systemet, herunder med forskellige efterafgrøder. Vi har brug for markforsøg og indsamling og formidling af ere praktiske erfaringer med dyrkningssystemet, før vi kan anbefale det som dyrkningssystem.

Vi kan hente inspiration og erfaringer i udlandet, men ikke mindst er der brug for en nordisk version af det geniale samspil mellem sædskifte og efterafgrødeblandinger, som kan opfylde ønsker til klimavenlighed, jordfrugtbarhed, dyrkningssikkerhed og et rentabelt udbytte.

Leverikter forringer produktionen

Leverikter er et problem hos græssende dyr, der går på lavtliggende, våde græsfolde eller har adgang til vandhuller og vandløb. Ifølge dyrlæge Randi Worm er det vigtigt med en fælles indsats for at mindske problemet

LEVERIKTER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- En ny schweizisk undersøgelse har vist, at infektion med leverikter årligt koster 2.200 kr. pr. in ceret ko pga. nedsat produktion. Det er et rigtig stort problem i naturplejeområder, hvor der er vådområder og vandløb, men også på lavtliggende landbrugsjord med våde græsfolde, fortæller dyrlæge Randi Worm og tilføjer:

- For at formindske problemet med leverikter er det vigtigt, at alle i naturplejen, det gælder både landmænd og biologer, har et fælles mål. Biologerne skal forstå, at der er nogle områder, der ikke skal græsses, før der er styr på leverikterne, og landmændene skal sørge for at behandle kreaturerne for leverikter, inden de kommer ud på græs.

Forringet produktionen

Leverikterne lever i galdegange i leveren, hvor de ernærer sig af levercellerne.

- Leveren spiller en central rolle i proteinomsætningen, så ved at leverikterne

spiser af leveren, vil det have en lang række negative konsekvenser. Foderudnyttelsen forringes, dyrene taber sig, og slagtekvalitet bliver dårligere, fordi opbygningen af muskulaturen påvirkes. Desuden falder mælkeproduktionen, og reproduktion forringes, så det tager længere tid, før kreaturerne bliver med kalv, og fårene får færre lam, fortæller Randi Worm.

Pytsneglen lever i mudderet

Leverikter har pytsneglen som mellemvært. Pytsnegle er meget almindelige og ndes i fugtige områder ved vandløb og vandhuller samt områder, der i perioder står under vand. Leverikter ndes derfor kun i fugtige områder, hvor der er pytsnegle. Her sætter ikterne sig fast til græsstrå, hvormed dyrene in ceres, når de græsser i de fugtige områder. Parasitten vil vandre fra dyrets tarmsystem til leverens galdegange. I leveren udvikler den sig til voksenstadie, og her begynder den at frigøre æg, der udskilles med gødningen.

- Leverikten kan producere op til 40.000 æg pr. dag, der udskilles fra det in cerede dyr med ekskrementerne. I pytsneglen udvikler ægget sig til en larve, der opformerer sig 500 gange. Det kan derfor hurtigt blive et stort problem, og derfor er det så vigtigt, at kreaturerne ikke efterlader ekskrementer og dermed æg i områder med pytsnegle, fortæller Randi Worm.

Frahegn fugtige arealer

- Desuden er det vigtigt, at der ikke bliver fugtigt omkring drikkekarrene på markerne. Det kan landmændene undgå ved at ytte karrene jævnligt, så de kommer op på noget tørt.

Sørg for behandling

Ifølge Randi Worm er det vigtigt, at køerne behandles for leverikterne, før de kommer på græs for at mindske problemet.

- Ofte går goldkøerne på det dårlige græs, der grænser op til vandløbet. Det er derfor vigtigt at behandle goldkøerne, så de ikke smitter. Min anbefaling er, at goldkøerne behandles med enten Tribex i mindst 42 dage eller Fasinex i mindst 48 dage før kælvning. Tribex og Fasinex tager alle stadier af leverikterne, mens Valbazen, der kun tager de voksne stadier, kan bruges sidst på vinteren i goldperioden. I naturpleje er man nødt til at behandle kødkvæg omkring den første august med Tribex eller Fasinex, så de ikke lægger nye æg. Hvis vi gør det konsekvent i nogle få år, kan vi få sænket smittetrykket.

- Leverikten ytter sig kun 40 cm væk fra, hvor pytsneglen er. Hegnene skal derfor blot yttes lidt længere væk fra mudderet, for at smittetrykket mindskes. Landmændene skal sørge for, at kreaturerne ikke drikker af vandløbene, og på fugtige marker og naturområder skal man undgå afgræsning nogle år, så leverikterne bliver fjernet. Jeg håber, at reglerne for afgræsning ændres, så det i de våde måneder ikke er tilladt af afgræsse på våde områder. Det vil have en stor ind ydelse på smittetrykket, forklarer Randi Worm og tilføjer:

Mindre zink til svin

Der har længe været snak om at udfase medicinsk zink, da miljørisikoen ved brug af zink er stor. Et forbud mod medicinsk zink kan dog blive problematisk i de økologiske svinebesætninger, da der mangler alternativer til at imødegå problemer med fravænningsdiarré hos de økologiske smågrise

AF MAJA ELINE PETERSEN

Diskussionen om brugen af zink i medicin til svin har længe raset, efter at ere undersøgelser har påvist et problematisk højt zinkniveau på arealer, der modtager svinegylle. Ophobning af zink i jorden kan på længere sigt skade organismer både i jorden og i vandmiljøet, og senest har et forskningsprojekt fra Københavns Universitet fundet, at zink udgør en større risiko end det udbredte antibiotikum tetracyklin i forhold til at sprede antibiotikaresistens i jordmiljøet. At zink kan forårsage resistens er velkendt, men ifølge forskerne bag projektet viser det sig nu, at metallet, i endnu højere grad end antibiotika, kan forårsage spredning af bakterier, der er antibiotikaresistente. Ophobningen af zink i miljøet kan derfor true vores evne til at behandle bakterieinfektioner, hvis der ikke tages hånd om problemet.

På vej mod forbud

Tilbage i december anbefalede EU’s medicinagentur EU-Kommissionen, at veterinære lægemidler med zinkoxid skulle forbydes. Begrundelsen var, at de ikke mener, at fordelene ved at give smågrise zinkholdig medicin kan opveje risikoen for en zinkforurening af miljøet. Forslaget mødte modstand fra industrien, der bad om at få forbuddet revurderet, men i en pressemeddelelse i marts fastholdt

EU’s medicinagentur sin anbefaling. En stående komité med repræsentanter fra alle EU’s medlemslande skal endelig vedtage forslaget, før det kan træde i kraft. I Danmark er politikerne også bekymrede for en ophobning af tungmetallet i markerne. Fra den 1. august 2017 vil skærpede regler for håndtering af husdyrgødning på bedrifter, hvor der anvendes medicinsk zink, derfor træde i kraft. De skærpede regler og det eventuelle forbud fra EU kalder derfor på alternativer til zink, men på nuværende tidspunkt ndes der ikke et enkelt stof, der fuldt ud kan erstatte zink.

En pallette af tiltag

Ifølge Lars Lambertsen, konsulent i Økologisk Landsforening, er det problematisk, hvis muligheden for at bruge medicinsk zink fjernes helt.

- Det er en bred vifte af forskellige tiltag, der skal til for at erstatte brugen af zinkoxid, men de tiltag, vi har til rådighed i dag, er ikke altid nok til at undgå problemer med fravænningsdiarré. Derfor tror jeg, at det bliver problematisk, hvis muligheden for at anvende medicinsk zink helt fjernes. Når det er sagt, er det stadig vigtigt, at vi arbejder på at nedtrappe forbruget af medicinsk zink, forklarer Lars Lambertsen.

Hans anbefaling er, at svineproducenterne løbende afprøver hvilke tiltag, der fungerer hos dem, og på denne måde undersøger, om det er muligt at reducere mængden af zink.

- Overordnet set er det vigtigste, at producenten har fokus på en optimeret fravænning. Små ting som en ren og tør stald og tilstrækkeligt med halm kan være med til at gøre en forskel.

Ændret fravænningssituation

Økologiske grise fravænnes efter syv uger, men i teorien forventer man, at smågrisene først er immunologisk modne ved 8-12 ugers alderen. Derfor kan grisene få diarré, når de tages fra soen og samtidig yttes på stald til nyt foder, mindre plads og nye stifæller.

- Fravænning på marken, hvor soen tages fra grisene, og grisene

Medicinsk zink til smågrise

I den økologiske produktion fravænnes smågrise fra soen syv uger efter faring. Omstillingen fra somælk til fast føde kan være hård for smågrisene, og risikoen for diarré i denne periode er høj. Dette er en væsentlig grund til, at landmænd tilsætter forskellige stoffer, heriblandt zink, i fravænningsfoderet. Zinken gives i form af zinkoxid til fravænningsfoderet i en periode på 14 dage efter fravænning.

I den økologiske produktion får smågrisene væsentligt mere medicinsk zinkoxid end de konventionelle smågrise. Dette skyldes, at zinkoxiden doseres i forhold til fodermængden, og da de økologiske smågrise fravænnes senere end de konventionelle smågrise, indtager de en større mængde foder.

I 2014 blev der givet 28 gram zinkoxid pr. økologisk smågris og 17,8 gram zinkoxid pr. konventionel smågris.

bliver på marken, kan være med til at mindske stressbelastningen og dermed sundhedsproblemerne for grisene, forklarer Lars Lambertsen og fortsætter:

- Flere steder forsøger man sig med senere fravænning for at mindske problemet med fravænningdiarré. Men problemet ved senere fravænning er, at det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, når der bliver færre antal grise pr. årsso. En uge senere fravænning, så grisen først fravænnes efter otte uger, kan være en mulighed, der ikke går for meget ud over økonomien, men det er ikke en garanti for at undgå fravænningsdiarré, forklarer Lars Lambertsen.

Resultater fra et pilotstudiet udført af Aarhus Universitet har for nyligt vist, at en gradvis fravænning mellem 7. og 10. uge giver en mere robust tarm, med ere mælkesyrebakterier end en abrupt fravænning ved enten syv eller ti uger. Studiet indikerer endvidere, at fravænningssituationen har større betydning for tarmens mikrobiota og grisenes evne til at bekæmpe infektion end grisenes alder.

Skift foderblanding i tide Fravænningsfoder med dyrlægeordineret zinkoxid må anvendes de første 14 dage efter fravænning, men i ere tilfælde kan foderblandingen skiftes inden de 14 dage er gået.

- Når man anvender zink i fravænningsfoderet, er det vigtigt, at man ikke bruger det for længe. En for høj dosering af zink kan resultere i et begrænset optag af kobber, hvilket kan have en lang række negative konsekvenser for grisen, forklarer Lars Lambertsen og tilføjer:

- For den enkelte producent er det vigtigt, at der er fokus på, hvornår der skal skiftes foderblanding. De største grise har måske ikke behov for så stor en mængde zinkoxid, som der er doseret til fravænningsfoderet. Der er også god økonomi i at skifte fra foderblanding tidligere, da fravænningsfoderet tilsat medicinsk zink har højere omkostninger end de øvrige foderblandinger.

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 17: 11,00 kr.

Friland A/S giver i uge 17 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 14,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,80 kr. Søer Danish Crown notering 8,40 kr./ kg. Øko-tillæg 11,60 kr./kg. Samlet afregning 20,00 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 17: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.038,79 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,67 kr. 25-30 kg: 16,33 kr. 30-40 kg: 15,67 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 17: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,50 kr./kg., kontrakttillæg: 2,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.694 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.594 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

PLAN Bi vil bestøve Danmark

En forholdsvis ny naturorganisation vil forbedre forholdende for de trængte vilde bier i Danmark

VILDE BIER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Vi arbejder på skabe bedre betingelser for de vilde bier. Landbruget udgør en stor del af landets areal, så derfor vil vi især gerne engagere landmændene og de forbrugere, der aftager fødevarerne, fortæller journalist og iværksætter Nina Launbøl Hansen.

Sidste år opstartede hun foreningen PLAN Bi, hvis hovedformål er at øge opmærksomheden om de trængte vilde bier og dermed give folk lyst til at passe på dem. Foreningen blev født i kølvandet på Landbrugspakken fra foråret 2016. Det var her randzonerne forsvandt og dermed mange levesteder og fødekilder for bl.a. de vilde bier. I PLAN Bi vil man arbejde på at nde nye levesteder for de vilde bier ved at engagere virksomheder, kommuner, landbrug, boligselskaber og private. Foreningen er inspireret af det hollandske projekt BeeDeals, der siden 2013 har arbejdet for at forbedre levestederne for de vilde bier.

- BeeDeals er meget praktisk anlagt, og det er jeg også. Deres loso er, at i stedet for at banke hinanden oven i hovedet med, hvis skyld det er, at de vilde bier er i krise, så skal vi sætte os ned og se, hvad vi kan gøre for at vende udviklingen. Den loso har jeg taget med til PLAN Bi, fortæller Nina Launbøl Hansen.

Lokal indsats

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Idéen med PLAN Bi er at opstarte en række lokalafdelinger, der skal samarbejde med alle i lokalområdet, der har mulighed for at gøre noget godt for de vilde bier, for - som Nina Launbøl Hansen siger - er det at passe på

de vilde bier en meget lokal opgave. Desuden sørger PLAN Bi for at uddanne og oplyse private i god biskik, så der kan sættes så massivt som muligt ind i ét lokalområde ad gangen. Landmænd betaler ikke for at være med, de betaler ved at sige ja til at dyrke deres marker med blomster og levesteder for de vilde bier. De landmænd, virksomheder, vandværker og offentlige institutioner, som deltager i en lokal PLAN Bi aftale, vil kunne smykke sig med aftalens logo og vise omverdenen, at de gør en ekstra indsats for bierne og dermed for biodiversiteten i lokalområdet.

God økonomi

Arbejdet for at bevare de vilde bier er ikke kun godt for biodiversiteten, det er også en god forretning. En lang række afgrøder er afhængige af bestøvning, med vinterraps, frugttræer og bærbuske som de arealmæssigt vigtigste insektbestøvede afgrøder i Danmark. Værdien af insekternes bestøvningsarbejde vurderes til at være mellem 421 og 690 millioner kr. pr. år i Danmark. Ifølge Nina Launbøl Hansen er der mange ting, landmændene kan gøre for at tiltrække de vilde bier, med stor gevinst for fødevareproduktionen.

- Det er god økonomi for landmændene at passe på bestøverne, da de har en stor betydning for udbyttet. Æbler kan ikke bestøve sig selv og derfor har mange æbleavlere aftaler med biavlere om at få opstillet bistader i æbleplantagen. Ved at fremme betingelserne for de vilde bier, kan de penge spares. Raps har tidligere hørt under de selvbestøvende afgrøder, men nu har man fundet ud af, at bier kan øge udbyttet af raps med ti procent. Selv i afgrøder, man regner som selvbestøvende, kan man se en effekt af at have ere bestøvere. Det oplevede en chiliproducent i Jylland, der høstede 40-50 pct. ere chilier, efter han k humlebier, selvom man siger, at chili er selvbestøvende. Og sådan kan jeg blive ved, fortæller Nina Launbøl Hansen.

Frøblanding på trapperne - Vores hang til monokultur skaber for lidt variation. De vilde bier yver ikke lige så langt som honningbierne, så hvis markerne er for store, kan der simpelthen være for langt ind til midten af afgrøderne for de vilde bier. Derfor er det ikke nok at plante i randzonerne ude i kanten af marken. En måde at sikre bestøvning af hele marken kan være ved at lave en bistribe som et kryds i marken. Landmanden har masser af muligheder for at tiltrække mere vild bestøvning til deres marker, og det er den viden, vi gerne vil give videre til dem. Hos PLAN Bi arbejder de på højtryk på at færdigudvikle den optimale frøblanding til at tiltrække bierne. - Vi henter ekspertviden udefra til vores frøblandinger. Det er vigtigt, at planterne tiltrækker est mulige forskellige bier, men samtidig skal planterne også passe til det område, hvor de skal sås. Der er forskel på om frøblandingen skal bruges i engområder eller til bi-striber i landbruget. Til bi-stribe frøblandingen har vi en landbrugsekspert ind over, så vi ikke vælger planter, landmændene vil få ukrudtsproblemer med, forklarer Nina Launbøl Hansen.

Bestøvningskrise

Vigtigheden af de bestøvende bier har de særligt fået øjnene op for i USA, hvor et fald i antallet af vilde

Om PLAN Bi

bier har medført en decideret bestøvningskrise i store dele af landet, særligt i områder med meget landbrug. Det har ført til en bi-industri, hvor honningbier køres rundt i landet for at bestøve afgrøderne, der hvor de vilde bier ikke gør arbejdet længere. Men også honningbierne er i krise i USA, med en årlig uddøen af over 40 pct. af bistaderne de seneste år.

- Vi har chancen for at ændre udviklingen, inden vi ender ud i samme bestøvningsskandale som USA står overfor, hvor honningbierne er døde i hobetal, og landmændene ingen har til at bestøve deres afgrøder. I princippet kunne det godt fungere for landbruget med det kørende bi-cirkus, hvis det ikke var fordi, honningbierne også selv er i krise. Desuden har forsøg vist at honningbierne vil udkonkurrere de vilde bier på føden, så det er ikke en vej, der dur på den lange bane, forklarer Nina Launbøl Hansen og tilføjer:

- Hvis vi gør noget godt for de vilde bier, vil det også betyde så meget godt for mange andre dyr og selve biodiversiteten. De vilde bier er en sag, folk kan forholde sig til. Hvis vi skal ændre noget, skal vi gøre det relevant for befolkningen. Så hjælper det ikke at råbe op om biodiversitet. Ved at arbejde med de vilde bier tror jeg, vi kan komme meget langt.

PLAN Bi er en samling af lokale PLAN Bi-aftaler, med en overbygning som sørger for ekspert-rådgivning og presseomtale. Overbygningen hjælper med at få de lokale aftaler op at stå,og står for vejledning om god bi-skik til deltagerne i de lokale PLAN Bi-aftaler. PLAN Bi-Frederikssund startede op i 2016 som et pilotprojekt for kommende lokalaftaler af PLAN Bi, og den 20. maj stiftes lokalafdelingen of cielt ved et stort event i Frederikssund. Desuden håber PLAN Bi, at de i 2017 får startet en lokalafdeling op i Odsherred. I 2018 er planen at yderligere tre sjællandske kommuner skal have lokale PLAN Bi afdelinger og i 2019 følger Jylland og Fyn trop med ti lokalafdelinger.

Mere øko-honning

I år har 31 biavlere søgt om autorisation til at producere økologisk honning, da nye regler muliggør økologisk biavl

alle områderne har dog fødekilder nok til både honningbier og de vilde bier

Udvidet areal

Hidtil har mulighederne for økologisk biavl været begrænsede i Danmark, men med de nye regler for økologisk biavl, der trådte i kraft den første marts i år, er mulighederne for produktion af økologisk honning forbedret, da arealet hvor der kan drives økologisk biavl er udvidet. I år har 31 biavlere søgt om godkendelse af placering af i alt 96 økologiske bigårde. Hvis godkendelserne går igennem, er det en væsentlig stigning fra 59 økologiske bigårde i 2016.

- Fra den 10. april og indtil nu har vi kigget på ansøgningerne, for at sikre os, at vi har alle de relevante oplysninger fra biavlerne. Vi vil efter 21. april offentliggøre et nyt, endeligt kort for 2017 og lave en beregning på, om vi kan godkende de ansøgte placeringer til økologisk drift, fortæller Jeffrey Gilmour fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Omlægning

Placeringen af bigården er afgørende for, om honningen kan kaldes økologisk. Tidligere lød reglerne, at der i en radius af tre km fra bigården kun måtte være økologiske arealer eller naturarealer og arealer, der ikke sprøjtes, men da Danmark er et meget intensivt dyrket landbrugsland, er der i dag kun meget få områder, hvor der ikke anvendes sprøjtegift i en tre kilometers omkreds. Med de nye regler ses der bort fra sprøjtede arealer, der ikke indeholder føde til bierne. Dermed kan konventionelle kornmarker, der ikke blomstrer, også indgå i området omkring bistaderne, da fokus i de nye regler er på økologiske nektar- og pollenkilder. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet vil det betyde en udvidelse af arealet fra ca. 8.000 hektar til forventede ca. 174.000 hektar. Den store omlægning af marker til økologisk dyrkning, der ses i øjeblikket, kan desuden udvide arealet, hvor der må drives økologisk biavl.

Pas på den sårbare natur

Ifølge Majken Sundahl, fritidsbiavler og medlem af PLAN Bi’s bestyrelse, er det vigtigt, at biavlen giver plads til de vilde bier.

- Det er en udbredt misforståelse, at man hjælper naturen ved at sætte bistader med honningbier op. Problemet er nemlig, at honningbier fortrænger vilde bier, hvis bistaderne sættes i områder, hvor der ikke er fødekilder nok, fortæller Majken Sun-

Selvom de nye regler er trådt i kraft, vil der gå et stykke tid, før den danske honning kommer på hylderne. Omlægningen til økologisk biavl tager et år, og først derefter kan den honning der produceres sælges som økologisk.

Voksen udskiftes til økologisk voks i omlægningsperioden. Da der ikke er tilstrækkelig økologisk voks på markedet kan man i stedet anvende sin egen voks, såfremt man kan dokumentere at voksen ikke indeholder stoffer, der ikke er tilladt i økologisk produktion. Denne dokumentation opnås gennem en traditionel pesticidanalyse, hvor en vokstavle indsendes til analyse, eksempelvis gennem Danmarks Biavlerforening.

Købes bier og tavler fra en økologisk biavler, kan omlægningsperiode forkortes.

Økologiske biavl har hidtil skullet drives i træbistader. Dette giver en uhensigtsmæssig risiko for spredning af sygdomme hos bierne, ligesom det giver mange tunge løft for biavleren. Fremover skal bistadet bestå af minimum 50 pct. naturmaterialer (opgjort ved vægt).

Hvert år skal der senest den 10. april indsendes et særligt ansøgningsskema for godkendelse af økologiske bigårde.

Kilde: okobiavl.dk

dahl og fortsætter:

- Honningbierne konkurrerer om føden med nogle af de vilde bier, som i forvejen er under stort pres. Der er ingen tvivl om, at der er mange positive elementer ved biavl, både i form af den producerede honning men også til at forbedre bestøvningen og dermed udbyttet af landbrugsmarkerne. Men hvis vi skal udvikle vores naturområder i en retning med mere biodiversitet, skal vi sørge, for at de vilde bier i de næringsfattige og lysåbne naturområder beskyttes.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen offentliggjorde tidligere på året et kort, der kan vejlede kommende økologiske biavlere om, hvor økologisk biavl forventes at kunne godkendes

i 2017. Ifølge Majken Sundahl tager dette kort ikke hånd om de naturområder, hvor honningbierne kan fortrænge de vilde vier.

- Når jeg ser på kortet, er der lagt op til økologisk biavl i nogle af Danmarks mest sårbare naturområder, hvor der ikke er fødekilder nok til både honningbier og vilde bier. På kortet kan man bl.a. nde Gribskov, med et nt netværk af gamle høslætenge og nyetablerede lysåbne arealer med græsning, klitplantagen ved Thy samt store dele af hedearealerne på den jyske vestkyst. Jeg savner derfor nogle retningslinjer for biavl, hvor der ikke kun tages hensyn til biavlerne men også til naturen, forklarer Majken Sundahl.

Fald i bestand af vilde bier I et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har man undersøgt alle de danske optegnelser af vilde bier. I løbet af de år, hvor der er lavet optællinger, er der registreret 286 forskellige arter af vilde bier. Af dem er 53 af arterne ikke set i dansk natur siden 1975. Årsagen til deres forsvinden er man dog endnu ikke sikker på.

- Vi mangler viden om hvilke grænse ader, der er mellem vilde bier og honningbier. Indtil vi ved mere, bør vi mane til forsigtighed, særligt fordi vi de seneste år har set et fald af bestanden af vilde bier, forklarer Majken Sundahl.

VI MANGLER ØKOLOGISKE KREATURER

Køer, stude og kvier konkurrencedygtige priser

Hjalmar Nielsen Gruppen og Tamaco har indgået et samarbejde om salg af økologisk oksekød. Vi har stor efterspørgsel og har brug for flere slagtedyr, for at forsyne vores kunder.

Kontakt os, hvis du er interesseret i at levere dine dyr til os.

Lars Andersen Karsten Deibjerg

Tlf: 23 84 92 33

Tlf: 20 20 47 99

Tamaco A/S

Landbrugselever uddannes i økologi

Økologisk Landsforening vil styrke interessen for økologi på landbrugsskolerne ved at tilbyde undervisning målrettet landbrugselever fra grundforløb til landbrugets lederuddannelser

LANDBRUGSSKOLER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Med en afsætning af økologiske varer i detailhandlen på knap ti mia. kroner og en kraftig stigning i det økologiske areal, skal antallet af økologiske elevstillinger og driftsstillinger også stige, fortæller Jens Peter

Hermansen, omlægningskonsulent ved Økologisk Landsforening. Derfor ønsker han at styrke interessen for økologi på landbrugsskolerne ved at tilbyde et undervisningsforløb i økologi. Det første forløb har han netop afsluttet for ti EUX-elever på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg, der er på sidste skoleophold, inden de bliver faglærte landmænd.

Med på omlægningstjek For at give eleverne et kendskab til den gældende lovgivning om økologisk produktion, var der planlagt et omlægningstjek på en konventionel kvægejendom sammen med kvægrådgiver fra Økologirådgivning Danmark, Mads Ebdrup Mortensen.

- På omlægningstjekket havde eleverne selv mulighed for at byde ind med viden og stille spørgsmål. In-

den besøget k de udleveret et markkort og bedriftsoplysninger og udstukket en opgave om, hvad der skal gennemgås under en omlægning. Ud fra det skulle eleverne a evere en rapport med en plan for omlægningen fra konventionel til økologisk drift, som de afsluttende skulle fremlægge for hinanden, fortæller Jens Peter Hermansen og tilføjer:

- På den måde lærer eleverne, hvad der skal til for at opfylde det økologiske regelsæt. Samtidig lærer de om salg og afsætning af økologiske produkter og om de økonomiske vilkår for en økologisk bedrift. Det klæder dem godt på til et arbejde inden for det økologiske landbrug.

Øget interesse for økologi På Asmildkloster Landbrugsskoles andet hovedforløb havde ti ud af 40

Hvor skal de bæredygtige proteiner og livsnødvendige aminosyrer komme fra?

Den store stigning i øko-produktion og den samtidige overgang til 100 pct. økologisk fodring udfordrer en bæredygtigforsyning til dyrene

Ifølge årsrapporten fra slagteriet Friland forventes der årlige stigninger i den økologiske slagtesvineproduktion på 15 pct. i forhold til de ca. 125.000 grise, der blev slagtet i 2016. Fortsætter stigningen, vil vi hurtigt passere 200.000 slagtegrise. Når der samtidig er fortsat vækst i den økologiske fjerkræproduktion både med hensyn til æg og kød, kan det være svært at få armene ned af bare begejstring.

Imidlertid kan der hurtigt blive konkurrence om det protein, der er

nødvendigt for at sikre en sund og bæredygtig produktion, især når lovkravet om 100 pct. økologisk fodring indføres ved årets udgang.

Umiddelbart lyder stigningen fra 95 pct. til 100 pct. økologisk fodring ikke af meget, men de 5 pct. indeholder typisk rigtig meget protein med både høj fordøjelighed og en god aminosyresammensætning. I første omgang vil det bevirke øget anvendelse af importerede økologiske sojaprodukter, hvilket kan udfordre ønsket om lokal bæredygtig foderproduktion.

Kravene kommer ikke uventet, og der er sat en del initiativer i gang for at øge proteinproduktionen her i landet i form af de mere traditionelle bælgsædsafgrøder som hestebønner, ærter og lupin og økologisk raps. Fælles for disse bælgsædsafgrøder er, at de ikke er helt dyrkningssikre og derfor sårbare at basere en produktionsgren på, ligesom proteinindhold og aminosy-

resammensætning ikke er optimal for grise og fjerkræ.

Desuden gør det forholdsvis lave proteinindhold det vanskeligt at balancere sammen med korn i en optimal blanding. Af samme grund medgår der 20-25 pct. mere protein til produktion af en økologisk slagtegris sammenholdt med produktion af konventionelle slagtegrise. Behovet for protein til produktion af en økologisk slagtegris ligger i runde tal omkring 50 kg, hvoraf ca. halvdelen kommer fra kornet og den anden halvdel fra proteinfoderet. Produktion af 100.000 slagtegrise vil således kræve proteinafgrøder på ca. 2.000 ha, hvilket ikke er en uoverskuelig opgave med den nuværende produktion, men accelerer stigningen i den animalske produktion, kan det blive vanskeligt at efterkomme efterspørgslen af protein med de nuværende muligheder for afgrødevalg.

elever valgt specialefaget økologi. Dermed har en stor del af eleverne en interesse for økologi, men undervisningsforløbet kan give dem et ekstra skub i den retning.

- Langt de este af de ti elever, der deltog i kurset, er vokset op på konventionelle landbrug og havde forventninger om, at de skulle arbejde inden for det konventionelle landbrug. Men når jeg afslutningsvis

EUX - Landbrug

spurgte dem, om de kunne tænke sig at arbejde med økologi, var de positivt stemte og udtrykte stor tilfredshed med forløbet, fortæller Jens Peter Hermansen. Ønsker du at høre mere om hvilke undervisningspakker, Økologisk Landsforening kan tilbyde landbrugsskolerne, kan du kontakte Jens Peter Hermansen på 6197 4910 eller Peder Bligaard på 2042 4574.

Asmildkloster Landbrugsskole og Viborg Gymnasium og HF har siden 2012 tilbudt en EUX-uddannelse. Med EUX-Landbrug opnås både en landbrugsuddannelse og generel studiekompetence med gymnasiale fag og niveauer, der svarer til HF. Dermed henvender uddannelsen sig til personer med interesse for landbruget, men som samtidig ønsker at sikre sig muligheden for at læse videre på en videregående uddannelse.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Søren Krogh Jensen, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Nye danske proteinkilder

Behovet for nye proteinkilder hænger sammen med behovet for at kunne optimere aminosyresammensætningen i foderet, så det nuværende overforbrug af protein kan formindskes til gavn for både miljøet og dyrenes sundhed og trivsel.

Kløvergræsset er den økologiske motor, men indtil nu er det inden for den animalske produktion primært drøvtyggerne, der har gavn af denne motor. Flere af de forskningsprojekter, der pågår for tiden, har imidlertid fokus på, at denne motor også kan komme grise og fjerkræ til

gavn. Det kræver dog, at bioraf neringsteknikkerne optimeres, og at vi fra kløvergræs på bæredygtig måde udvinder protein til grise og fjerkræ samtidig med, at den berrige rest fortsat anvendes som grovfoder til kvæg.

Projektet MultiPlant er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Hybrid rug i foderblandinger til svin

Hybridrug bør i højere grad indgå i foderblandinger til svin, da den høje fytase-aktivitet giver bedre næringsoptag og dermed en mindre udledning af fosfor til miljøet

Hybridrug har store fordele i økologisk svineproduktion, og specielt hjemmeblandere vil opnå disse fordele, fordi de ikke varmebehandler deres foder. En varmebehandling af foderblandinger, hvori korn indgår, begrænser den naturlige fytase-aktivitet, der er i korn og i særdeleshed i rug. Hvor meget, varmebehandlingen i fabriksfremstillet foder påvirker fytase-aktiviteten, vides ikke præcist, men det sikkert, at varmebehandlingen påvirker negativt. I det konventionelle foder kan man efter varmebehandling tilsætte syntetisk fytase – det må man ikke i den økologiske foderproduktion.

Kraftig skuddannelse

Hybridrug har naturligt en meget stor fytase-aktivitet i kernen, og det er blandt andet derfor, at rugen, når den sås i efteråret, er ekstremt hurtig til at spire og gro. Hybridrug er netop kendetegnet ved en særdeles kraftig skuddannelse, der bl.a. er med til, at hybridrugen kan udsås med lav udsædsmængde. Dette er en følge af den meget høje enzymaktivitet af enzymet fytase i hybridrugen. Som det ses nedenfor i tabellen har hybridrug tre til seks gange højere naturligt fytaseindhold end hvede.

Forbedret næringsoptag

Når hjemmeproduceret foder af rug bliver udfodret til økologiske grise, vil den naturlige fytase-aktivitet i rugens kerner sikre, at fosfor, jern, zink og calcium bliver gjort tilgængeligt for grisene, der så har lettere ved at optage disse næringsstoffer fra rugen. Disse næringsstoffer er for alle enmavede dyr og mennesker svært tilgængelige, da enmavede dyr ikke har enzymet fytase til rådighed. Det skal således tilsættes foderet som syntetisk fytase, eller det skal ndes naturligt i foderingredienserne, således at plantebundet fosfor, jern, zink og calcium kan omdannes til en form der kan optages i grisenes fordøjelsessystem.

Viden om hybridrugens høje naturlige fytase-aktivitet er kendt stof inden for humanernæring, og den viden er en af grundene til, at vi i Norden tillægger rugen mange ernæringsmæssige fordele i humanernæ-

ring. Nyere forskning i humanernæring peger også på rugens indhold af bre, specielt arabinoxylanerne der ved omdannelse i tyktarmen af bakterier på enmavede dyr og mennesker bliver til kortkædede aminosyrer, der omdannes til smørsyre og acetat. Smørsyre og acatat bliver først brugt af grisen som energi for cellerne i tyktarmen, og når der er overskud, bliver syrerne optaget i blodet på grisen. Disse syrer ’arbejder’ som probiotikum og tiltænkes mange helbredende effekter i mavetarmsystemet på enmavede dyr og mennesker. Her er det specielt mavesår, tyktarmsslimhinden og blødende tyktarm, der er fokus på. Syrerne sikrer også et lavt pH i mavetarmsystemet til gavn for bi do- og lactobacilli-bakterierne.

Mindre udledning af fosfor Den store fytase-aktivitet i hybridrug og brugen af rug i foder til økologiske grise vil føre til en mindre udledning af fosfor til miljøet, idet det plantetilgængelige fosfor optages af grisen i modsætning til økologisk svinefoder baseret på hvede, byg eller havre, hvor det plantebundne fosfor ikke er let tilgængelig for grisen, grundet en lavere fytase-aktivitet i de kornarter. Syntetisk fytase må ikke tilsættes, derfor vil meget af det plantebundne fosfor ende i gyllen og presse miljøet.

Vær opmærksom på meldrøjer I rug til foder til slagtesvin skal meldrøjer helst udgås, og i rug til foder til søer må meldrøjer ikke forekomme. Måden, det bedst kan sikres på, er at anvende sorter af hybridrug mærket PollenPlus® fra KWS. Disse

Der er betydelig årsvariation.

sorter af hybridrug har det laveste indhold af meldrøjer, når de bliver dyrket på de danske marker. Hvis alle dyrkningstekniske anbefalinger i øvrigt bliver fulgt i forbindelse med dyrkning af hybridrug, reduceres risikoen for meldrøjer i afgrøden til et absolut minimum ved valg af en PollenPlus®-sort.

Rugarealet i Danmark er gennem de seneste ni år øget fra ca. 35.000 ha i 2008 til 125.000 ha i 2016. Forøgelsen skyldes primært svineproducenter, der anvender rug i deres foderblandinger. De dyrker rugen, fordi den er billigere at producere end hvede, og på mange jorder i Danmark giver et væsentligt højere udbytte samt fordi det højere berindhold også giver fordele i stalden. Fordelene i stalden er især en højere

kødprocent med en højere afregning til følge.

Hybridrugen er også attraktiv i den økologiske produktion grundet et højt udbytte, fantastisk god konkurrenceevne over for ukrudt og en god mulighed for at dyrke vintersæd i det økologiske dyrkningssystem.

Er du ny producent af hybridrug, så kontakt din planterådgiver. Det er vigtigt, at du ikke kommer til at lave dyrkningstekniske fejl, der senere på vækstsæsonen påvirker udbytte og kvalitet.

Jacob Winther Nyman er ansat som Project Manager ved KWS Cereals i Wohlde, Tyskland.

Nye beregninger viser større udledning fra landbruget

KLIMAGASSER: Ifølge en pressemeddelelse fra NOAH, står landbrugssektoren nu for ca. 33 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser, hvis man medregner tabet af jordens kulstof og udledning i forbindelse med landbrugets energiforbrug, fratrukket den bioenergi, der bliver produceret med biomasse fra danske landbrug. Det er betydeligt mere, end hvad der typisk bliver sagt. Landbruget har tidligere været foran andre sektorer med hensyn til at opnå udledningsreduktioner af klimagasser, men sådan er det ikke længere.

Mød de økologiske grise

SOFARI: Den 21. maj kl. 10-14 åbner 13 økologiske svineproducenter dørene op for deres bedrifter. Her kan du få et indblik i dyrevelfærden og de mange andre kvaliteter, der ligger i den økologiske svineproduktion. Besøgsgårdene kan du nde på Sofari.dk.

F OTO C OLOURBOX

Økologiske Jersey har mindre mælkefeber om sommeren

KVÆG: Jersey har mere mælkefeber end køer af stor race, og jo ældre køerne bliver jo større er problemet. Nye data viser imidlertid, at problemet med mælkefeber hos ældre økologisk Jerseykøer falder om sommeren, når de har været på græs i goldperioden, skriver Seges. Mulige forklaringer kan være mere motion, lavere huld eller at køerne har mere naturligt D3-vitamin i blodet på grund af sollys.

Arla sænker mælkepris

MÆLK: Den 1. maj 2017 sænkes acontoprisen for økologisk mælk med en eurocent i Danmark og Sverige. Det samme gælder for acontoprisen for konventionel mælk. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 249,4 øre og for økomælk 343,6 øre.

MARKED MAD

DER ER GRUND TIL AT KIPPE MED FLAGET, MEN...

I 2012 landede den daværende regerings 2020-plan på bordet med en hensigtserklæring om 60 procent økologi i de offentlige køkkener. Tak for kaffe.

Det k mange køkkener til at gispe, for det var nødvendigt at tænke kreativt, ambitiøst og professionelt for at lykkes, når omlægning til økologi skulle løses inden for de eksisterende budgetter.

Når jeg nu fem år efter ser ud over landkortet og de offentlige køkkener, må jeg både kippe med aget og samtidig sætte en bekymret mine op.

For på den ene side har opgaven med økologiomlægning løftet stoltheden i vores fag.

“Hvis vi skal undgå en tilbagerulning, må politikere i regioner og kommuner komme ind i kampen og støtte op om økologi i de måltider, som dagligt serveres overalt til byens borgere

Mange har vendt hårnettet, tænkt helt nye tanker, lavet mad fra bunden, brugt sæsonens grøntsager og på alle måder fantasifuldt udnyttet hver en fødevare - uden at gå på kompromis med smag og ernæringsrigtig sammensætning.

På den anden side er jeg bekymret for, at der nu sker en økologisk tilbagerulning i de offentlige køkkener, for hvem dribler videre med ambitionerne fra 2020-planen?

Hvis vi skal undgå en tilbagerulning, må politikere i regioner og kommuner komme ind i kampen og støtte op om økologi i de måltider, som dagligt serveres overalt til byens borgere på for eksempel hospitaler, i daginstitutioner og på plejehjem. Det kræver, at nogen snart tager teten, sætter ord på en ny vision og handle derefter.

De gode eksempler viser vi gerne frem, så vi kan dele viden og blive endnu bedre. Derfor inviterer jeg hermed regionsog kommunalpolitikerne til at besøge køkkenerne og stille spørgsmål, hvor der er tvivl eller behov for mere viden. Vi vil så gerne høre jeres ambitioner for både økologi og for os som ’drivere’ i den offentlige sektor. Hvor skal vi hen, og hvad kan vi hjælpe med?

Valgbolden er hermed givet op i håbet om et klogt og indsigtsfuldt regions- og kommunalvalg 2017, hvor Danmark stadig fastholder en plads i den økologiske superliga.

Fynske Bodebjerg Charcuteri er i forvejen kendt for sin produktion af økologiske pølser og bacon, som bl.a. bliver leveret til en stribe specialbutikker. Nu sikrer et nyt samarbejde med Slagter Lund langt bedre rammer for produktionen, som rykker til nye lokaler i Marslev.

Ny partner til fynsk

Bodebjerg Charcuteri og Slagter Lund i København etablerer et nyt fælles selskab, der skal producere økologiske charcuteri-varer i nyindrettede lokaler i Marslev på Fyn

CHARCUTERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med bruddet på Frilands monopolagtige status har ere små aktører fået mod på at arbejde med forædling af økolgiske kødprodukter.

Det seneste skud på stammen er Bodebjerg Charcuteri ApS. Det er et nyt selskab, som er etableret af københavnske Slagter Lund og Bodebjerg Charcuteri, som i mange år har arbejdet med økologisk charcuteri i nogle meget trange rammer tæt på landsbyen Glamsbjerg på Fyn. Via det nye fælles driftsselskab bliver der råd til at ytte produktionen til nye og større lokaler, som samtidig bliver udstyret med nye maskiner.

- I det nuværende set-up kan Morten ikke servicere alle de nuværende kunder. Det kommer han til i de nye lokaler, så allerede dér er der grobund for en forretning, og så lægger vi vores butik til, så forventer vi, at det bliver rentabelt, siger Jan Lund.

Når Slagter Lund ikke for længst selv har indført økologi i butikkerne, handler det primært om bøvlet ved at adskille kon-

charcuteri

Det nye makkerpar Jan Lund t.v. og Morten Klit har etableret det fælles selskab Bodebjerg Charcuteri ApS, som skal producere to økologiske serier af charcuterivarer: Bodebjerg Charcuteri og Slagter Lund Øko. Det skal sikre, at Slagter Lund i fremtiden kan tilbyde kunderne i Slagter Lunds tre butikker i København hjemmelavede, økologiske kvalitetsvarer i form af forskellige typer pølser, røget bacon og skinker, men ambitionerne stopper ikke her.

ventionelle og økologiske råvarer. Ved at købe sig ind i Bodebjerg Charcuteri, bliver den udfordring effektivt løst, og det er på høje tid.

- Landets klassiske gammeldags slagterforretninger har det generelt svært. Bare se på hvor mange slagterforretninger der lukker, i forhold til hvor få der åbner. Jeg tror, man i stedet for at kigge på, hvad man altid har gjort, er nødt til at fokusere mere på, hvad man kommer til at gøre i fremtiden, og i København er der ere og ere, der går op i økologi, siger Jan Lund.

Familievirksomheden Slagter Lund blev grundlagt i 1952 på Peter Bangs Vej 123 på Frederiksberg. Jan Lund er fjerde

generation af Lund-familien, som sørger for at holde de gamle håndværkertraditionerne i hævd. Han oplever, at et voksende antal kunder spørger efter økologi.

- Men lige så snart du har sagt nej, vender en større og større del af kunderne om på hælen, siger Jan Lund.

Derfor glæder han sig til, at de første produkter begynder at yde fra de nye produktionslokaler efter sommerferien.

Et supergodt match

Det samme gør Morten Klit, som styrer produktionen.

- Det pibler frem med nye spillere på markedet for økologisk kød, men jeg tror, at der er plads endnu, siger Morten Klit, som for to år siden droppede et job som folkeskolelærer for helt at hellige sig passionen for at arbejde med charcuterivarer, hvis ry hurtigt nåede til hovedstaden.

- Morten er rigtig dygtig til at producere økologi, og han kunne godt tænke sig, at hans forretning blev lidt større og mere rentabel, og vi kunne godt tænke os at få den knowhow, som Morten har, ind i vores forretning, så det er et supergodt match, fastslår Jan Lund.

Den vurdering er Morten Klit enig i.

- Det bliver en større produktion end nu, men ikke nogen kæmpe fabrik, men vi får meget mere plads og et bedre ow, så der skal meget mere ud over rampen. Vi vil gerne servicere nogle af småkæderne eller små supermarkedskoncepter, siger Morten Klit.

Han har arbejdet med kød siden 2010, og mange af produkterne er hidtil blevet solgt via familiens egen butik Gaardbutikken.dk eller direkte til specialbutikker og foodservicegrossister.

Al mad bliver økologisk

Musik-festivalen NorthSide i Aarhus bliver 100 procent økologisk

FASTFOOD

AF JAKOB BRANDT

Der bliver ikke kun skruet op for musikken, når Radio Head, The Prodigy og Mø sammen med 30 andre danske og udenlandske kunstnere indtager scenen på Northside Festivalen i Aarhus.

I år skruer arrangørerne også helt op for øko-ambitionerne. Målet er, at al maden på festivalpladsen og mindst 85 procent af drikkevarerne bliver økologisk, og om det er maden eller musikken, der trækker, skal være usagt, men det er en kendsgerning, at billetterne til den jyske ’luksus-festival’ blev udsolgt på rekordtid.

Med 40.000 daglige gæster i tre dage bliver festivalen dermed en interessant salgskanal for de 42 madboder, og NorthSide er et synligt bevis på, at den hjemlige foodservicebranche er rustet til at servicere selv de allerstørste arrangementer med økologiske råvarer.

Gæsterne prioriterer økologi - Arbejdet med økologi afspejler de personlige værdier hos folkene bag festivalen, og derfor har det været naturligt fra starten at sætte en målsætning om at blive landets første 100 procent økologiske festival. Det kunne ikke lade sig gøre i festivalens første år, men nu er vi efterhånden så langt fremme med økologi i Danmark, at det er fuldstændigt naturligt for både gæster og samarbejdspartnere, at økologi er noget, der bliver prioriteret, siger John Fogde, der er festivalens talsmand.

Han oplyser, at det kun er ønsket om at kunne tilbyde kunderne Coca Cola og Grøn Tuborg, som er årsagen til, at drikkevarerne ikke kommer op på 100 procent.

- Selv om vi sælger langt mest af

Deltagerne på NorthSide slukkede sidste år tørsten i øl, vin og sprut med en gennemsnitlig økologiprocent på 74. I år skal den op på 85 pct., mens maden bliver 100 pct. økologisk, og det falder i god smag hos festivalens gæster.

den økologiske Rå Turborg, forlanger bryggeriet, som er vores hovedsponsor, at vi også har Grøn Tuborg, og så ndes der endnu ikke en økologisk cola, som har den rigtige kvalitet, siger John Fogde.

Går ikke på kompromis

Han erkender, at det ikke er helt uden udfordringer at nå 100 procent økologi i samtlige måltider på festivalen, men at det lykkes gennem en ihærdig indsats fra samarbejdspartnerne.

- Kvalitet kontra pris er en stor udfordring, da vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, og samtidig heller ikke vil sætte et urimeligt højt prisniveau. Men vi bliver hjulpet rigtig meget af gode og engagerede restauratører, der gerne vil bakke op om arbejdet med økologi. Samtidig kan vi se, at vores gæster er meget glade for, at vi tager økologi seriøst.

Derfor er det en kæmpe sejr nu at kunne sikre, at de ikke skal gå på jagt efter økologi men er sikret økologisk mad overalt på hele festivalen, siger John Fogde.

Gør en vigtig forskel I foodserviceafdelingen hos Økologisk Landsforening glæder markedschef Torben Blok sig over festivalens ambitiøse økologimål:

- Det er en meget imponerende og ambitiøs økologisk rejse, NorthSide har været på og nu tager hele vejen i mål på madfronten. Respekt for det! De høje øko-procenter er et klart signal til festivalgæsterne om, at NorthSide går foran og tager ansvar. Festivalen involverer samtlige gæster og føde- og drikkevareleverandører i at gøre en vigtig forskel, som forhåbentlig vil inspirere dem til også at vælge mere økologi efter de tre dage med festivalstemning, fed musik, lækker

øko-mad og kolde økologiske fadøl, siger Torben Blok.

Guld til 20 boder

For to år siden stillede NorthSide krav om, at madboderne skiltede med det særlige midlertidige økologiske spisemærke, som kan anvendes til enkeltstående arrangementer, men ifølge John Fogde gav det så meget administrativt bøvl at skaffe den nødvendige dokumentation, at festivalen sidste år droppede mærkekravet.

- Men i år har vi sammen med Økologisk Landsforening søgt om spisemærket i guld (90-100 procent økologi, red) til 20 boder, siger Lise

Damgaard, som for tredje år i træk har ansvaret for boderne, som i år tæller ere interessante nyheder.

NorthSide festival, løber af stablen fra den 9.-11. juni i Ådalen ved Aarhus.

Aarstiderne åbner gårdbutik i København

GÅRDBUTIK: Aarstiderne har indgået en aftale med Slots- og Kulturstyrelsen om at leje Fasangården i Frederiksberg Have. De historiske bygninger skal det kommende år danne rammen om en pop op-gårdbutik, en landhave med fællesspisninger, kurser, foredrag og meget mere.

Bygningerne har været benyttet til beboelse gennem de seneste 100 år, men bliver nu åbnet for byens borgere.

Norsk stjernearkitekt skal tegne Kornets Hus

KORN: Det er 14 år siden, at Jørn Ussing Larsen (foto) fra Aurion k ideen til Korets Hus. Nu ligger det fast, at den norske prisvindende arkitekt Reiulf Ramstad skal slå stregerne til det kommende nationale videns- og inspirationscenter, som bliver bygget syv km syd for Hjørring, hvor det efter planen skal åbne i begyndelsen af 2019.

- Vi er blevet præsenteret for en række meget otte bud på projektet, men vi er ikke i tvivl om, at Reiulf Ramstad Arkitekters skitseforslag på bedste vis harmonerer med de tanker og visioner, som ligger bag etableringen af Kornets Hus, siger Lars Autrup, formand for Bygningsfonden Kornets Hus og projektleder i Realdania.

Ud over kursuslokaler vil huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, bageri, køkken og café med butik.

Efter lidt tekniske indkøringsproblemer fungerer crowdfund-portalen, som den skal

CROWDFUNDING

TEKT OG FOTO: JAKOB BRANDT

Pengene strømmer ind til Coops nye crowdfund-platform, som på godt to uger har indsamlet 3,7 mio. kr. Men det er tydeligt at se, at danskerne er mest villige til at få pengene op af lommen, når der er tale om

låne-crowdfunding, hvor de har stor sikkerhed for at få pengene tilbage plus en rente, som er en del højere end den normale bankrente.

Thises græsmælk-projekt har således allerede fået tilsagn om 1,6 ud af 2 mio. kr. til nyt mejeriudstyr, mens Fejø Frugt på kun otte dage har samlet hele nansieringen på

660.000 kr. til tilpantning af nye æbletræer og har tilsagn om yderligere 700.000 kr. af et samlet beløb på 1.750.000 kr. til nye kølerum til opbevaring af økologiske æbler. Derimod går det lidt langsommere med at samle penge ind til de såkaldte reward-projekter, hvor ind-

Projektdirektør Charlotte Skovgaard fra Coop t.v. og Henriette Winther, Økologisk Landsforening, glæder sig over, at teknikken nu er på plads, så alle der har lyst, har mulighed for at ke projekter hos Coop Crowdfunding.

skyderne får en eller anden form for belønning for deres støtte.

Via et strategisk samarbejde med Coop har Økologisk Landsforening lanceret tre af den type projekter, og i takt med at ØL og Coop får fortalt mere om mulighederne for at støtte de forskellige projekter, forventer Henriette Winter, at ere vil bakke op om initiativerne.

- Der er tale om en ny måde at rejse penge på, og det skal danskerne lige have tid til at vænne sig til, siger Henriette Winther.

Ifølge projektdirektør Charlotte Skovgaard fra Coop er det planen, at Coop Crowdfunding fremover løben-

de vil lancere nye projekter og ideer, som danskerne kan støtte.

- Men det er lidt for tidligt at evaluere resultatet endnu, da vi endnu ikke for alvor er gået i gang med markedsføringen. Men vi er meget tilfredse med presseeksponeringen, som gav 220 unikke omtaler, siger Charlotte Skovgaard.

Det seneste medlem af crowdfund-familien er landstedet Ællingegård ved Saxkøbing på Lolland, hvor Heidi Sommer vil producere økologiske kaniner.

I forbindelse med indretning af løbegårde søger hun penge til kaninbure og hegn.

Gårdbutik blev til café i Ebeltoft

Da kundestrømmen tørrede ind valgte Janne Brændbyge for et år siden at lukke gårdbutiksalg af egne produkter ind til en nyetableret café på havnen i Ebeltoft

DIREKTE SALG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

En af de gårdbutikker, som tydeligt har mærket den øgede konkurrence fra dagligvarekædernes voksende sortiment af økologi, lå på Lille Randeladegaard lidt uden for Ebeltoft. Her indrettede Janne Brændbyge for godt 10 år siden en gårdbutik i en gammel staldbygning. Ud over gårdens egne gedeprodukter havde butikken de første år et bredt sortiment af frugt og grønt og kolonial- og mejerivarer fra Solhjulet, Biogan og Rømer Produkter.

- Men vi blev hurtigt trætte af at spise mejeriprodukter, siger Janne Brændbyge, som havde vanskeligt ved at håndtere varer med kort holdbarhed.

Kundestrømmen tørrede ind År for år måtte hun konstatere, at kundestrømmen tørrede ind, og selv om hun i 2010 indrettede et gårdismejeri med gedeis, var hun nødt til at bruge mange dage på torve- og markedspladser, for at få økonomien til at hænge sammen.

- Jeg ligger lidt for langt ude, og det bliver sværere og sværere at trække kunderne helt ud på gården, når de kunne købe mange af de samme varer i dagligvarebutikkerne, siger Janne Brændbyge, som har fem børn.

De var vant til en menu, som delvist blev dikteret af gårdbutikkens usolgte varer.

- Da vi åbnede, var der tale om

specialvarer. I dag kan du få dem alle steder

I 2010 forsøgte hun at vende udviklingen, da hun indrettede gårdismejeriet Øer Is med speciale i gedeis, men hun var nødt til at bruge mange dage på torve- og markedspladser, for at få økonomien til at hænge fornuftigt sammen.

Kortere åbningstider

Så mens dagligvarekæderne øgede åbningstiden, gik hun den modsatte vej for til sidst kun at åbne efter aftale.

Men Janne Brændbyge er en ghter, som er vant til at nde nye veje, og når kunderne ikke ville komme til gården, besluttede hun for et år siden at ytte sit direkte salg ind til byen i form af Café Lø CroQ, som sammen med køkkenet på Kalø Økologiske Landbrugsskole er det eneste spisested på Djursland, som kan skilte med det økologiske spisemærke i guld.

- Når jeg er på markedet, snakker vi om produkterne. Her bruger jeg dem i den mad, jeg serverer for gæsterne, siger Janne Brændbyge, som sælger kød og mejeriprodukter fra en køledisk i caféen.

Salget er ikke stort, men hun forventer, at det vil stige, når hun bliver bedre til at fortælle kunderne, at det direkte salg er yttet fra gården til havnen i Ebeltoft, hvor kunderne har udsigt til den gamle tra khavn.

Håber på mere sol Ved siden af salget fra caféen prioriterer hun stadig at tage med på udvalgte markeder og et mindre engrossalg bidrager desuden positivt til bundlinjen.

Men efter en påske med lidt for lave temperaturer, håber Janne Brændbyge nu på en varm sommer med isvenlige temartaturer.

- Min største udfordring er vejret. Når det er godt vejr, er der også mange folk i caféen, så jeg håber på en dejlig varm sommer, siger hun.

I café Lø CroQ får Janne Brændbyge t.h. hjælp af datteren Laura, og ud over de drikkevarer og den mad, som kunderne får serveret, har de mulighed for både at købe ost, kød og is med hjem fra familiens økologiske landbrug Lille Randeladegaard.

Optimisme blandt gård

Ny rundspørge viser,

gårdbutikker ser lyst på fremtiden, selv om de bliver udfordrer af billige øko-varer på dagligvarekædernes hylder

GÅRDBUTIKKER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Den aktuelle medvind for det økologiske dagligvaresalg bidrager til optimismen blandt landets økologiske gårdbutikker, som i avisens rundspørge peger på øget konkurrence fra dagligvarekæderne som den største aktuelle udfordring.

Men mange økologer er indstillet på at tage kampen op mod giganterne på det hjemlige dagligvaremarked, og godt hver tredje gårdbutik har planer om at øge sortimentet i indeværende år, mens 28 procent forventer at skrue op for markedsføringen for at lokke ere kunder ud på landet.

Direkte salg er ikke for amatører

Ifølge chefkonsulent Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening er begge dele fornuftige initiativer, da forbrugerne i øjeblikket er udsat for

et voldsomt markedsføringspres fra dagligvarehandlen, som pro lerer sig på billig økologi og lokale varer.

- Det er positivt, at gårdbutikkerne er parate til at gøre sig mere synlige over for kunderne. Det er nødvendigt, hvis de vil lokke ere kunder ud på landet. Direkte salg er ikke for amatører, og hvis man vil have succes, kræver det, at man sætter sig grundigt ind i tingene og skruer et sortiment sammen, som passer til de speci kke kunder, man har i den enkelte gårdbutik. Der er behov for individuelt tilpassede løsninger, siger Birgitte Jørgensen.

Størst synlighed på nettet Hjemmesider er i dag den foretrukne markedsføringskanal for 83 pct. af gårdbutikkerne, mens Facebook indtager en sikker andenplads med 68 pct.

Derimod annoncerer kun 23 pct. i lokale medier, mens mund-til-mund metoden, rundvisninger på gården samt deltagelse i Økodag og høstmarkeder bliver nævnt som gårdbutikkernes mest populære alternative markedsføringsinitiativer.

Birgitte Jørgensen opfordrer gårdbutikkerne til at fokusere mest muligt på egne produkter og skrue nogle koncepter sammen, som tilbyder kunderne nogle oplevelser og varer, som de ikke kan nde i dagligvarehandlen.

“Direkte salg er ikke for amatører, og hvis man vil have succes, kræver det, at man sætter sig grundigt ind i tingene og skruer et sortiment sammen, som passer til de kunder, man har i den enkelte gårdbutik

BIRGITTE JØRGENSEN, CHEFKONSULENT ØKOLOGISK LANDSFORENING

Udfordret af åbningstiderne I modsætning til dagligvarekæderne, som holder åbent alle ugens dage, varierer antallet af åbningsdage langt mere hos gårdbutikkerne, som ikke har mulighed for at matche kædernes lange åbningstider. Landets discountkæder holder ugentligt åbent fra 80 timer (Aldi) - 98 timer (Netto og Kiwi).

Fire ud af fem gårdbutikker holder åbent hele året, mens den sidste femtedel primært holder åbent i grøntsagssæsonen eller i sæsonen for de speci kke afgrøder, de selv dyrker. Det kan være fordi, de kun dyrker æbler eller bær. Gårdbutikkernes åbningstider spænder fra 1-7 dage om ugen. Den største gruppe (39 pct.) holder åbent

butikker

alle ugens dage, mens mere end hver fjerde butik ikke har helt faste åbningstider. Nogle åbner ’efter behov’, eller når en kunde efterspørger det, mens andre indretter åbningstiderne efter helligdage og skoleferiedage, og det kan betyde, at nogle kunder kører forgæves.

- Derfor er det også meget vigtigt, at gårdbutikkerne er meget tydelige med at kommunikere deres åbningstider, siger Birgitte Jørgensen.

Café og netsalg

Det er de færreste økologer, som udelukkende baserer forretningen på handel med kunder, der besøger den fysiske butik. To ud af tre gårdbutikker sælger desuden deres varer til andre butikker, restauranter og fødevarefællesskaber m.m.

Hver femte butik supplerer desuden salget over disken med decideret online-salg, og ikke færre end 13 procent forsøger at øge indtjeningen via cafédrift, som afhængig af butikkens placering kan give omsætningen et godt løft og være med til at gøre det til en hyggeligere oplevelse at handle på gården.

I påsken omsatte gårdbutikken på Knuthenlund på Lolland således for 35.000 kr. på den travleste dag.

Kun tre af de gårdbutikker, som deltog i undersøgelsen, overvejer at ophøre med direkte salg.

Topkærgaard nord Aarhus er en af landets yngste gårdbutikker, og indehaveren Kim Qvist har indset, at kampen om den billigste økologi for længst er tabt til discountkæderne. Gårdbutikkerne skal i stedet satse på friskhed og kvalitet, den gode historie, god service og fuld sporbarhed.

Kort om tallene

Økologi & Erhverv lavede før påske en rundspørge blandt Økologisk Landsforenings 705 landmandsmedlemmer, om de har direkte salg fra gården. Ikke færre end 139 økologer bekræftede, at de arbejder med direkte salg.

Af dem driver 45 en decideret gårdbutik, mens 94 driver stalddørssalg eller andre former for direkte salg fra gården.

Inspiration til direkte salg fra gården

Producentforeningen De Økologiske Gårdbutikker og Økologisk Landsforening er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på indholdet af en stribe uddannelsesdage med inspiration og viden til landets gårdbutikker.

Konceptudvikling Viden om kunderne Markedsføring Det siger reglerne Udnyt netværket

Programmet er færdigt i maj

Gårdbutiksejere: Tiden er med os

DIREKTE SALG AF JAKOB BRANDT

Avisens spørgeundersøgelse viser, at der er mange forskellige motiver bag driften af landets økologiske gårdbutikker.

På landbruget Johannesminde mellem Ry og Skanderborg driver parret Jan og Tine Thybo en gårdbutik, og her er det økonomien, som vægter tungest, da det direkte salg bidrager med halvdelen af gårdens omsætning.

Men selv om salget sidste år for første gang faldt en smule, ser hun stadig optimistisk på muligheden for at sælge en stor del af gårdens svine- og oksekød via direkte salg.

- Vi vil gerne øge omsætningen med ti procent om året.

Da Tine Thybos mor begyndte at sælge kød for 19 år siden, var det mest for sjovt.

- Men jeg skal leve af det, påpeger den jyske økolog.

Hun sælger sit kød fra gårdens svineproduktion, der omfatter 110 søer og 40 limousine kvæg, og hun kan godt mærke, at dagligvarekæderne har opdaget, at de økologiske forbrugere ønsker at spise andet end hakket kød.

Vi skal være mere synlige

- Men jeg tror ikke, at alle de nye økologiske forbrugere er klar over, at de tit kan købe økologisk kød billigere i en gårdbutik end i supermarkedet.

Hun mener derfor, at gårdbutikkerne skal blive bedre til at gøre opmærksom på, at det faktisk er muligt

Rundt om gårdbutikken

Målt i forhold til omsætningen i dagligvarekædernes butikker er omsætningen i de este gårdbutikker meget lav. Kun 18 procent omsætter for mere end en mio. kr. årligt, mens hver tredje har en omsætning, der ligger under 100.000 kr.

Sortiment

Godt halvdelen af gårdbutikkerne har under 50 varenumre, mens hver fjerde har fra 50-100 forskellige varer på hylderne.

Gennemsnitsalderen på gårdbutikerne er 13 år.

De este gårdbutikker har kun få ansatte:

1-2 88 %

3-5 10 %

Over 5 2 %

at købe alle sine varer direkte fra en gård, og at kødet ofte bliver både bedre og billigere, når forbrugerne planlægger deres indkøb i stedet for at købe ind hver dag.

Direkte salg giver 50 pct. mere Edward Hoekmann og Alida Stijkel, som driver Øko Ged & Grønt og Sondrup Gårdmejeri mellem Horsens og Odder, satser også meget på direkte salg.

- Det er nok næsten halvdelen af vores omsætning, der kommer fra direkte salg, og vi vil gerne sælge mest muligt direkte til kunderne, da vores avance er ca. 50 procent højere, siger Edward Hoekmann.

Den største del af parrets direkte salg kommer fra en ugentlig markedsdag i Aarhus.

- Men selv om vi ikke gør ret me-

Derfor åbnede jeg gårdbutik:

For at få direkte kundekontakt

For at markedsføre gårdens produkter

For at få en bedre afregning

Jeg ønsker kun at sælge direkte

For at få liv på gården

get reklame for gårdbutikken, vokser salget også lige så stille der, og de kunder, der kommer ud på gården, køber større ind end kunderne på torvet, siger Edward Hoekmann.

Vi skal tilbyde det ekstraordinære Kim Qvist fra den nyåbnede gårdbutik Topkærgaard nord for Aarhus tror også på, at der fremover er plads til gårdbutikkerne, men han kan godt frygte for eksistensen af de butikker, som ligger for langt fra de større byer. - Vi er et sted, hvor økologien er ved at udvikle sig til et discountprodukt, og vi skal kunne tilbyde noget ekstraordinært for at få fat i de meget prisbevidste forbrugere. Men ti procent af forbrugerne vil stadig køre efter den gode oplevelse, den gode service og kvalitet med fuld sporbarhed, lyder vurderingen fra Kim Qvist.

Gårdbutikkens største udfordringer:

Konkurrence fra dagligvarehandlen/net

For tidkrævende i forhold til indtjening

Andet

Kunderne har mindre tid til indkøb

Gårdens beliggenhed

Ustabilt/svingenede sortiment

TID & STED

Maj

4. maj kl. 10-15. Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion målrettet nye og igangværende producenter af både økologiske slagtekyllinger og frilandskyllinger. Bliv opdateret på den nyeste viden inden for blandt andet indretning af udearealer til økologiske slagtekyllinger og frilandskyllinger. KHL, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding. Pris: kr. 400,pr. deltager. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet på

www.khl.dk/kalender/temadagom-alternativ-kyllingeproduktion. Arr: Seges.

21. maj. Sofari - dagen hvor hele familien kan opleve det økologiske griseliv. Se meget mere på www.sofari.dk/. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Juni

29. juni - 1. juli. Landsskuet i

Herning - med det nyeste fra Økologisk Landsforening.

Juli

11.-13. juli. Nordiskt kornseminar på Gotland Grönt Centrum, Roma. Se nærmere på gutekorn. wordpress.com/

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kom og fejr 20 års økologiforskning

Invitation til jubilæum den 4. maj kl. 13-17 i Fællessalen på Christiansborg

Den økologiske sektor vækster. Danskerne har verdens højeste økoforbrug, og store dele af landbruget er interesseret i at lægge om til økologisk produktion. Et vigtigt skridt til, hvor vi er i dag, blev taget for tyve år siden, hvor Fødevareministeriet igangsatte det første nationale, koordinerede forskningsprogram i økologisk jordbrug og fødevareproduktion.

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) er vært, når ICROFS markerer 20 års økologiforskning og de resultater, som forskningen har været med til at skabe. Dagen byder bl.a. på debat om, hvordan forskningen kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer, herunder hvordan forskning og udvikling kan understøtte økologiens vækst og fortsatte troværdighed.

OBS! Tilmelding nødvendig, se program og detaljer på www.icrofs.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økonomistyring med mening

Kom og hør om økonomistyring som værdifuldt redskab til udvikling af dit landbrug eller din virksomhed. Mødet henvender sig til dig med en økologisk produktion, som har interesse i at bruge økonomistyring i dagligdagen.

Tid: 11. maj kl. 10.00 - 15.00

Sted: Østdansk Landboforening, Center Allè 6, 4683 Rønnede Tilmelding: Senest 8. maj på okologi.dk/kalender eller tlf. 6197 4915

Økologisk Fællesstand på PLMA

Igen i år arrangerer Organic Denmark en 100% økologisk fællesstand på den store PLMA-messe i Amsterdam d. 16. - 17. maj. På standen viser 10 danske økologiske virksomheder mangfoldigheden af økologiske kvalitetsvarer fra Danmark.

Tid: 16. – 17. maj.

Sted: Amsterdam.

Forretningsplaner i landbruget

Forretningsplaner er et værktøj på skrivebordet - ikke et dokument i skuffen! Kom og hør, hvordan forretningsplaner kan bruges effektivt til at drive udviklingen af dit landbrug eller din virksomhed.

Tid: 31. maj kl. 10.00 - 15.00

Sted: Østdansk Landboforening, Center Allè 6, 4683 Rønnede

Tilmelding: Senest 29. maj 2017 på okologi.dk/kalender eller tlf. 6197 4915

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Bog-nyt

Tang – et hav af mad. Anita Dietz og Liselotte Kira Gregers Andersen. 152 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Tang indeholder en lang række

tang tilføje maden ny og dej-

ge den i det daglige. frem.

for

Det kræ-

/økologikonsulenterne.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologiske praktikpladser søges.

hilsen

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Bliv klædt på til at deltage i debatten om

Det økologiske landbrug

Det økologiske køkken

Økologi i samfundsmæssigt perspektiv

272 sider

350 kr.

Forlaget Munksgaard

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret

frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43

Kvier tages på græs

sommeren 2017 - ca. 50 stk.

Stude over 6 mdr. købes - ca. 30-50 stk.

Vinterspelt, 650 hkg, sælges

Kontakt Bjarne Hansen, Skovsgaard Gods, Langeland Tlf. 6257 1415 eller mobil: 2179 9228 (dårlig dækning)

Meget gerne kontakt på mail: danmarksnaturfond@danmarksnaturfond.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Har du styr på det helehar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Samarbejde - Udlejning

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Vandingsmaskiner 4 stk. Prærietrolle. Pumper, brandslanger. Plantmaster 4 rk. Plantemaskine. Grøntsagsvasker/ sorterbord. Rosenkål-høstmaskine/stripper. Sælges; 2081 2071. Kragegaarden@mail.dk

Købes: Tyrekalve 2-4 uger. Jersey og SDM ingen interesse. Kun Status 1. God pris gives. Tlf: 2266 6074.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

ERHVERV ØKOLOGI

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr. 12. maj 2. maj 610 26. maj 16. maj 611 9. juni 30. maj 612 23. juni 13. juni 613 6. juli 27. juni 614 Sommerferie 18. aug. 8. aug. 615 1. sept. 22. aug. 616 15. sept. 5. sept. 617

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

208.000 danskere lukkede køer på græs

Cirka 208.000 danskere var i søndags med til at slippe de økologiske køer på græs til Økodag på i alt 65 gårde landet over

Klokken 12 i søndags åbnede 65 økologiske gårde over hele landet for stalddørene og slap de køerne ud på græs efter en lang vinter i stalden. I alt ca. 208.000 danskere bevidnede begivenheden.

- Man bliver nærmest rørt, når man ser så mange børn og voksne samlet omkring en økologisk græsmark – i spændt forventning om at skulle hilse på en ok meget glade øko-køer. Økodag er blevet en folkefest. Og det er fantastisk glædeligt og bekræftende, at danskerne bakker så massivt op om begivenheden. Det vidner om en stor interesse for økologi og dyrevelfærd og for at opleve, hvor maden kommer fra, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Han deltog i den of cielle åbning

af Økodag på Sommerbjerg i Gludsted i Midtjylland.

Tak til landmænd

Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening, understreger i pressemeddelelsen, at der skal lyde en rigtig stor tak til de økologiske landmænd:

- Det er simpelthen imponerende, at danskerne år for år møder så talstærkt op, når de økologiske landmænd inviterer – selv på en blæsende, kold søndag. Alene på den mest besøgte gård i går, var der 12.000 gæster.

Det var Søbysøgård Statsfængsel, der satte rekorden med 12.000 besøgende, som kom forbi fængslet for at se køerne blive lukket ud.

- Alle landmændene bruger rigtig mange kræfter på at skabe et godt og autentisk arrangement. De løfter en vigtig opgave, ved at give så mange mennesker muligheden for at komme ud og opleve en økologisk gård og komme tæt på fødevareproduktionen. Mange børn i dag har ikke en naturlig tilknytning til

ENERGI TILPAS DÆKTRYKKET TIL OPGAVEN

KØRSEL I MARK OG PÅ VEJ MED VOGNVogn 1Vogn 2

Dæktryk, bar24

Kørsel i mark

Spordybde i marken, cm1116

Relativt dieselforbrug100155

Kørsel på vej

Relativt dieselforbrug10082

TRÆKARBEJDE I MARKENTraktor 1Traktor 2

Dæktryk, bar0,81,7

Relativt dieselforbrug100158

landbruget, og Økodag er med til at forme dem som forbrugere, der senere i livet skal tage stilling til, om deres mælk skal være økologisk og komme fra køer på græs, ustalte Birgitte Nygaard.

ENERGI

Dieselforbrug ved forskellige dæktryk i mark og på vej for vogn og traktor. Tal fra Info Byggeri og Teknik nr. 1510.

VIRKNING Dæktrykket har stor indflydelse på brændstofforbruget. I marken skal dæktrykket være så lavt som muligt, og ved kørsel på vej skal trykket være så højt som muligt.

I PRAKSIS I Tyskland har man undersøgt brændstofforbruget for to identiske traktorer med hver sin identiske tipvogn på 21 ton. De to tipvognes dæktryk var hhv. 2 og 4 bar. Traktoren, der trak vognen med det høje dæktryk, forbrugte 55 % mere diesel pr. hektar. Sporene fra vognen var 16 cm dybe, hvorimod vognen med dæktrykket på 2 bar kun lavede 11 cm dybe spor. Ved kørsel på vej blev der sparet 18 % diesel, når vognens dæktryk blev øget til 4 bar. Der er også diesel at spare ved at justere traktorens dæktryk. Køres der med et dæktryk på 1,7 bar i marken i stedet for 0,8 bar, forbruges der 58% mere brændstof.

FAKTA Dieselforbruget på en gennemsnitlig bedrift ligger på ca. 120 l/ha. Omhu med dæktryk kan anslået spare 12 % af brændstoffet. Det sparer atmosfæren for ca. 39 kg CO2/ha. Besparelserne kræver, at du bruger tid på at tilpasse dæktrykket eller evt. installerer et automatisk system til dæktryksjustering.

ØKONOMI Spar 72 kr./ha i dieselforbrug ved at tilpasse dæktrykket.

I GANG Kontakt din maskinrådgiver. Læs Info Byggeri og Teknik nr. 1510 – Spar op til 58 % på det dyre brændstof ved korrekt dæktryk, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2006.

Hun håber, at ere landmænd vil melde sig som værter til arrangementet næste år. Hun opfordrer bl.a. de mange nyomlagte økologiske mælkeproducenter til at melde sig på banen. For når så mange dan-

STYR PÅ DIN KLIMAPÅVIRKNING

Erling og Britta Bonde har fokus på klima og har fået lavet en klima-handlingsplan. Foto: Thise Mejeri.

skere gerne vil bakke op om Økodag, kræver det også, at et stort antal gårde holder åbent. Økodag er den største nationale fødevare- og landbrugsbegivenhed i Danmark. Eventen fandt sted første gang i 2005 med et besøgstal på 10.000. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og deres mejerier.

Økodag på norsk og engelsk Tager du til Norge, kan du opleve endnu en Økodag - eller Ku-slip, som det hedder i Norge, når 60 køer på Bygdø Kongsgård 7. maj lukkes på græs efter en vinter i stalden. Økodagens succes er nemlig ikke gået upåagtet hen i udlandet, og både engelske og norske landmænd ønsker at følge i sporet efter de danske landmænd og fejre foråret med åbne gårde, hvos forbrugerne kan ved selvsyn kan se køernes udelte begejstring over igen at få græs under klovene.

ib@okologi.dk

VIRKNING. På klimaområdet har landbruget et stort ansvar. Der er i vid udstrækning potentiale for at reducere klimabelastningen, og første vigtige skridt er at kende din bedrifts nuværende klimapåvirkning. Få overblik over, hvilke dele af din produktion og din husholdning, der er kilde til udledning af drivhusgasser ved at få lavet en klimaberegning.

I PRAKSIS. Erling og Britta Bonde fra Store Gåsdal ved Borris har fået lavet et klimatjek og en klimahandlingsplan. Det har i høj grad øget deres fokus på at tænke klimatiltag ind i bedriften. Bedriftens klimaaftryk er blevet mere håndgribeligt, fordi der er blevet sat tal på drivhusgasudledningen fra forskellige områder. På Store Gåsdal er der allerede sat flere klimatiltag i gang: mere græs i sædskiftet, hyppigere udpumpning af gylle, reduktion af kvælstoftildeling og nedsat kælvningsalder. Ydermere har Erling og Britta Bonde både en husstandsmølle og flere læhegn på tegnebrættet.

FAKTA. Følgende bidrager til udledning af drivhusgasser:

→ Kvæghold (metan)

→ Håndtering og brug af husdyrgødning (metan og lattergas)

→ Brug af fossil energi i markbruget (CO2)

→ Ompløjning af vedvarende græs (CO2 og lattergas)

→ Jordbehandling (lattergas og CO2)

→ Elektricitet til pumper, køling mv. (CO2)

→ Opvarmning af stuehus og bygninger (CO2)

ØKONOMI. Udgifter til klimaberegning og iværksættelse af klimatiltag.

I GANG. Kontakt din økologirådgiver. Læs Dansk landbrug og fremtidens klima, AgroTech og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2009.

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også ndes på okologi.dk.