Økologi & Erhverv nr. 608 07-04-17

I dag offentliggør Det økologiske erhvervsteam resultatet af et lille års arbejde i teamet. Resultatet af indsatsen er seks fokusområder med tilsammen 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger.

Mælkesyrefermenteret proteinfoder kan nedsætte bakterie- og sygdomspresset i svinebesætninger og dermed nedbringe antibiotika- og zinkforbruget.

Arla Foods søsætter ambitiøs strategi, som skal øge selskabets salg af økologiske mejerivarer på hjemmemarkedet med 50 procent. Det første initiativ er lancering af nye isprodukter. 4

8

12

ERHVERV ØKOLOGI

Danmark er førende på verdensplan, når det handler om økologi, og den position skal bevares og forsvares

ØKOLOGISK VÆKST

AF IRENE BRANDT

Hvis det står til Det økologiske erhvervsteam, som i dag offentliggør resultatet af 11 måneders arbejde, så er det ikke nok, at Danmark i dag er førende på økologi. Positionen skal forsvares.

- Vi har undervejs haft mange gode diskussioner; men fordi vi alle har en fælles ambition om, at Dan-

marks position som førende økologination skal bevares og forsvares, har der aldrig været tale om store uoverensstemmelser i teamet, siger Henrik Biilmann, direktør for Friland a/s og formand for Det økologiske Erhvervsteam.

Formandens favoritter

Arbejdet i Det økologiske Erhvervsteam startede på baggrund af Fødevare- og landbrugspakken fra 2015. Teamets hovedopgave var at udarbejde konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisk sektor inden for rammerne af de økologiske principper. Der var frit valg på alle hylder med den ene begrænsning, at forsla-

gene skal kunne gennemføres, uden at staten skal til lommerne. Set i dette perspektiv, er opgaven lykkedes med præsentationen af de i alt 25 anbefalinger. Er der anbefalinger i kataloget, du er særlig glad for?

- Det er svært at vælge; men blandt mine favoritter er de anbefalinger, hvor teamets holdninger står klarest. For eksempel anbefalingen af, at den erhvervsrettede, økologiske forskningsindsats skal styrkes, siger Henrik Biilmann og tilføjer:

- Anbefalingerne er også meget klare, når det handler om en styrket eksportindsats. Endelig er det også vigtigt at lægge mærke til, at både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer bakker op om an-

befalinger, der stiller større krav til de økologiske landmænd på områder som klima og natur.

Fortsætter i kulissen

har Det økologiske erhvervsteam løst den opgave, de blev stillet for et lille år siden; men teamet fortsætter i kulissen.

- Nogle af anbefalingerne kræver politisk handling, andre er rettet mod initiativer, som erhvervet selv kan tage. Vi vil fortsat mødes i teamet på eget initiativ og følge, hvordan bolden, vi har lagt til rette, bliver spillet, siger Henrik Biilmann. Læs mere side 4-5

7. april 2017 nr. 608 37. årgang

Private kan investere i fremtidens fødevarer

Coop åbner døren til crowdfunding af fødevarevirksomheder for dagligvarekoncernens 1,7 mio. medlemmer

I et forsøg på at skabe tættere bånd til kunderne lancerer Coop nu en online investeringsplatform, hvor medlemmerne får mulighed for at støtte udvalgte fødevarevirksomheder,

Coop giver forbrugerne mulighed for at give direkte støtte med beløb helt ned til nogle få hundrede kroner, eller yde lån til en forrentning, som er højere end den, kunderne får, hvis de lader deres penge stå i banken. Da platformen blev offentliggjort i mandags blev 18 crowd fundingprojekter præsenteret. Heraf er 13 projekter økologiske, og allerede det første døgn modtog de tilsagn om lån og støtte for over en halv mio. kr, Økologisk Landsforening, ØL, har også lagt tre crowdfunding-projekter på online investeringsplatformen.

Projektet ’Gi’ en økologisk gartner’ skal hjælpe seks nye, økologiske gartnere i gang med dyrkning af økologiske grøntsager. De får hjælp fra erfarne økologiske gartnere i de første tre dyrkningsår. De unge får også en erfa-gruppe og hjælper andre unge i gang.

Projektet ’Børn som økologiske bønder’ tilbyder undervisning på økologiske gårde og lader børnene opleve, mærke og smage sig frem til ny viden og aha-oplevelser.

Projektet ’Hjælp klimaet via de økologiske landbrug’ skal hjælpe med at distribuere ØL’s Klimakatalog til alle danske, økologiske landmænd. Derudover skal projektet udvikle en individuel klimahandlingsplan hos fem økologiske landmænd. Læs mere side 13

MENINGER MENNESKER

Køerne springer ud!

Vi har modtaget:

Ø-Mærket

Tanker om Ø-mærkets skæbne efter lokale møder og ØL generalforsamling.

Hvor ville det være dejligt, hvis alting bare kunne fortsætte som sædvanligt: Staten kontrollerer alle økologer og ovenikøbet uden at kræve betaling for det. Nu er det bare klart, at det røde Ø bliver overhalet indenom, og vi har stort set ingen mulighed for at stramme op i EU systemet. Et rødt Ø med ekstra mærker, diplomer eller andet vedhæng forøger forvirringen, og hvordan kommunikerer vi, hvad det betyder.

Derfor mener vi, at der kun er en løsning tilbage: Det røde Ø

partnere som Danmarks Natur-

og andre, der er villige til at sikre udvikling af økologien, som det har været planen lige siden etableringen i Danmark.

Ja Ja - vi kan straks høre protesterne: så skal vi til at betale for

der sker nu? Private velfærdsmærker underløber Ø-mærket, og det skal avlerne naturligvis betale for - uanset om det er Dyrenes Beskyttelse, Coop eller andre. Nogle vælger at bliver biodynamiske avlere, og kalder det mere end økologi. Det skal der også betales for.

Så lad os igen være modige og tage udvikling af Ø-mærket under egne vinger!

Inge Lis og Aage Dissing, Brovst

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Vi er vidner til et meget tidligt forår. Smukt er det – som altid. Ventet med længsel og alligevel en overraskelse. Og vi nærmer os årets Økodag, dagen hvor økologiske mælkeproducenter åbner dørene over hele landet for en begivenhed, der samlet tiltrækker sig det største publikum i national skala.

Det er en begivenhed helt ud over det sædvanlige. Krævende for værterne og særdeles givende for deltagerne. Oplevelsen er lige magisk hvert år ved synet af de prægtige dyr, der ligesom speedwaykørere gasser op, før de slippes løs i højspændt forventning. Det er et syn, man aldrig kan blive træt afaltså køerne. Og familien Danmark stiller troligt op. Det ligger i vores dna, at vi har et dybtfølt forhold til vores marker, dyr og landmænd. Mange er rundet af det, selvom afstanden bliver større og større med de generationer, der har forladt landbruget gennem årtier. Så meget desto vigtigere er dagen. Den markerer vores samhørighed mellem land og by, den udstiller vores tillidsfulde samspil mellem producenter og forbrugere, og den skaber en fornemmelse for det vores mad handler om: at den kommer fra jorden, at der står mennesker bag, og at dyrene skal have et velfortjent, godt liv.

Det er en vare, vi kan levere som økologer. Intet at fortie, intet at skjule. Vi deler gerne med vores omverdenen, og vi lever af, at der

“

Økodagen er kommet for at blive, men der er brug for nye kandidater til at løfte opgaven. (...) Så tag ud og deltag, oplev og lur på, hvad der ser ud til at virke, og tænk over at stille op til næste år.

er en omverden, der kan begejstres og mærke forskellen. Det giver en dyb mening, at det ikke alene er en ’ko’dag men en ’ø-ko’dag. Det er ikke en tilfældighed, at det er os som økologer, der har taget teten med vores åbne døre. Det ligger i vores rødder, at vi som økologer ser os selv som en ’forening’ af jordens og bordet muligheder, tilbud og krav. Der skal være fuld tilfredshed rundt om bordet.

Ingen tvivl om at kritikerne ikke holder sig tilbage. Veganerne vil igen mene, at det er uacceptabelt

genklang. Der er grøde i de spørgsmål, vi stiller til os selv, og med de tendenser der er nu til at tage fat om spørgsmålene og løfte økologien, så skal vi glæde os over, at der er lydhørhed i egne rækker. Det er vores krav til os selv, at vi er i bevægelse, konstant mod nye mål.

Vinterens mange møder lokalt rundt omkring i landet har været stærkt medvirkende til at skubbe til udviklingen. Og vi fortsætter arbejdet med at konkretisere mulighederne for yderligere at arbejde med at løfte økologien. Og styrken i arbejdet er, at det skal være synligt gerne både for omsætning, bundlinje og for kommunikation. En stor udfordring, men som er båret af samarbejdet og samspillet med vores omverden.

Økodagen er kommet for at blive,

men der er brug for nye kandidater til at løfte opgaven. Det er en utrolig oplevelse, og sætter det daglige arbejde i et helt nyt perspektiv, når man med stolthed kan vise sit værk frem, og mærke de utallige kommentarer og begejstrede udråb på egen mark. Dem der har været i gang i en årrække kan få brug for at sende stafetten videre. Så tag ud og deltag, oplev og lur på, hvad der ser ud til at virke, og tænk over at stille op til næste år. Fra foreningens side skal der lyde en meget stor tak til alle værterne. Og samtidig en meget stor opfordring til at tage på søndagstur den 23. april hos en kollega eller i nabolaget eller ’langt ude på landet’, alt afhængig af, hvem du er.

Sammen kan vi kommunikere økologien på denne helt enestående måde, som er helt anderledes mærkbar end nok så mange ord. Vi glæder os, og så må vi håbe, det er til at holde køerne inde så længedet tidlige forår taget i betragtning!

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Journalist

Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Tryk Skive Folkeblad ERHVERV ØKOLOGI

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg:

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

4 Alle led i kæden skal følge med I dag offentliggør Det økologiske erhvervsteam resultatet af et lille års arbejde i teamet. Resultatet af indsatsen er seks fokusområder med til sammen 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger.

5 Anbefalinger tager fat på de store tandhjul I Økologisk Landsforening, ØL, er der tilfredshed med resultatet af arbejdet i Det økologiske erhvervsteam.

20 Mads Helms lægger gård til åbning af Økodag sted på Sommerbjerg i Gludsted og er en del af Aarhus Kulturby 2017.

Ambassadør fra Bhutan besøgte Økologiens Hus

6 Opfedning af tyrekalve

Toårigt forsøg med græsopfedning af økologiske tyrekalve viser tilvækst på knap ét kg om dagen , og at kødets særlige kvalitet kan indbringe en merpris. De vigtigste redskaber er gode ammetanter og etablerede aftaler om afsætning.

7 Varde Ådal Lam forsøger sig med kaniner

Det økologiske landbrug Varde Ådal Lam kastede sig sidste år over produktion af kaniner.

8 Fermenteret foder giver sunde grise

Mælkesyrefermenteret proteinfoder kan nedsætte bakterie- og sygdomspresset i svinebesætninger og nedbringe antibiotikaforbruget.

På Sepstrup Vestergaard arbejder Bjarne Nebel målrettet på at højne efter kælvning i stedet for ét. Erfaringerne er indtil videre gode.

10 Det er sidste udkald for svovl til raps

Det er nu sidste frist for tilførsel af svovl til vinterraps, hvis afgrøderne skal have det bedst mulige udgangspunkt til resten af vækstsæsonen.

11 God komfort i sengebåsen

modsvar til sand i sengebåsene har Jyden udviklet en moderne sengemåtte, der skal sikre sunde køer.

13 Coop crowdfunder økologien

Dagligvaregigantens 1,7 mio. medlemmer får adgang til en platform, hvor de kan støtte udvalgte fødevareproducenter.

14 Der bliver igen slagtet ænder i Struer

Martin Daasbjerg har genåbnet fjerkræslagteriet, som fremover skal slagte både ænder og høns.

15 Ny næringsberegner sparer tid for producenterne

Virksomheder får nu et redskab, så de nemmere kan lave næringsdeklarationer til deres varer. Stor tidsbesparelse for især mindre fødevarevirksomheder.

16 Støt en øko-ko

Tre unge studerende i Aarhus har fået en god idé: De vil give alle mulighed for at støtte en økologisk ko og til gengæld få månedlige historier fra koen og viden om økologi .

17 Økologi lokker kunder til Løkken

SuperBrugsen i Løkken mærker så stor efterspørgsel efter økologiske fødevarer, at butikken har indrettet en økologisk shop in shop.

17 Guldmærke til vestjysk badehotel

Samarbejdet med lokale øko-producenter gør det muligt for vestjysk badehotel at forvandle sølv til guld.

Kaniner skal tilbage til landbruget

Frem til 1960’erne var kaniner en integreret del af det danske landbrug og en betydelig eksportvare. Men i dag er produktionen af dansk kaninkød stort set ikke eksisterende. Det vil Landbrug & Fødevarer lave om på med et projekt, der skal fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark.

Coop gav lektion til detailkørekort

Knap et halvt hundrede små fødevareproducenter deltog, da Coop for anden gang var vært for seminaret: ’Detailkørekort til Coop’.

Fra venstre på billedet ses: første sekretær Jigme Tenzin, Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck, international konsulent i Økologisk Landsforening Per Rasmussen, Bhutans ambassadør i Europa Pema Choden, anden sekretær Dorji Khandu og ambassadørens mand Tokey. Foto: Maja Eline Petersen.

GÆSTER: Bhutans ambassadør i Europa Pema Choden, der til dagligt sidder i Bruxelles, besøgte i starten af april Danmark. I den forbindelse besøgte delegationen Økologisk Landsforening, for at høre om økologien i Danmark, med fokus på udviklingen af økologien, markedet og eksporten af økologiske varer. I en årrække har Økologisk Landsforening samarbejdet med Royal Society for Protection of Nature i Bhutan, for at styrke udviklingen af agro-økologiske landbrug- og fødevaresystemer i Bhutan. I Bhutan er 69 pct. af de 750.000 indbyggere direkte afhængige af landbruget, og den nationale målsætning er 100 pct. økologisk landbrug. mep@okologi.dk

Nye brancheaftaler på vej

To økologiske brancher, kvæg og svineproduktion, er i gang med at revidere de eksisterende brancheaftaler

AFTALER: - Økologisk Landsforenings debat om udvikling af Ø-mærket har skabt ny energi. Det er ikke kun i Økologisk Landsforening, der nu er fokus på, hvordan økologien kan blive endnu bedre, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, ØL. På foreningens vegne sidder hun med ved bordet i de forhandlinger, der er startet i både kvægbranchen og svinebranchen.

- Som reaktion på Coops lancering af dyrevelfærdshjerter, tog ØL initiativ til, en proces hvor foreningens husdyrudvalg skulle udpege forslag til, hvordan garantien for dyrevelfærd kan blive endnu bedre i økologien.

siger Sybille Kyed og fortsætter. ØL’s forslag har nu været drøftet i de to aftalekredse for brancheaftaler på kvæg og svin. Hvor det tidligere var ser det anderledes ud nu.

Bredere fokus - Der er mange forslag på bordet. Nogen handler om dyrevelfærd andre har et mere bredt fokus., siger Sybille Kyed.

Den nye brancheaftale for svin er lige på trapperne, mens den nye kvæg-brancheaftale først ventes færdig til efteråret. ib@okologi.dk

Landmænd får nu naturændringer direkte i indbakken

DIGITALT: Nu får landmænd hurtig besked, når kommunen foretager ændringer i registreringen af § 3-beskyttet natur. Hvor landmændene før selv skulle logge på Miljøportalen og holde øje med evt. ændringer, så kommer ændringerne nu direkte i indbakken.

’Din Natur’ er blevet udviklet som en del af udmøntningen af Naturpakke-initiativet ’Særligt beskyttet natur - naturbeskyttelseslovens § 3’. Her blev det besluttet at styrke informationen til lodsejere om § 3-beskyttet natur, herunder at gøre oplysninger om ændringer i registreringen af § 3-natur lettere tilgængelige og styrke kommunikationen mellem myndigheder og landmænd.

Den nye tjeneste ’Din Natur’ består af en hjemmeside www.dinnatur.dk, hvor landmanden kan indtegne de arealer, som han ønsker at få besked om, når kommunen foretager en ændring i § 3-registreringen.

uden generel information om naturbeskyttelseslovens § 3, herunder om den vejledende § 3-registrering. Tjenesten vil i 2017 blive videreviklet med øget funktionalitet, bl.a. ift. forbedret muligheder for visualisering af ændringer i § 3-registreringen og lettere abonnementsoprettelse vha. eksisterende markkort.

Udvalg stiller skarpt på erhverv i landdistrikter

LANDDISTRIKTER: På Landdistrikternes Fællesråds årsmøde blev et nyt tiltag i kampen for at skabe et Danmark i bedre balance lanceret. Et nyt udvalg, der skal komme med konkrete anbefalinger til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

Udvalgets fokus vil være på småog mellemstore virksomheder i landdistrikterne inden for de erhverv, der fylder meget uden for de største byer, landbrugsproduktion, produktion - herunder Det Blå Danmark og industrisamt turisme.

Udvalgets medlemmer skal kortlægge vækstpontentialet for de tre landdistriktserhverv, herunder hvilke muligheder og udfordringer, der gør sig gældende for så vidt angår konkurrenceevne og udvikling af landdistrikter. Resultaterne af udvalgets arbejde samles i en redegørelse, som præsenteres i slutningen af 2017 og forelægges Erhvervsstyrelsen.

54 udstillere stod klar til at møde indkøbere fra hele verden, da miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen 15. februar åbnede den danske stand på BioFach i Nürnberg.

Nu har erhvervet formuleret en række anbefalinger, der skal styrke dansk økologis førerposition på verdensmarkedet.

Alle led i kæden skal følge med

ØKOLOGISK VÆKST

AF IRENE BRANDT

I dag offentliggør Det økologiske erhvervsteam resultatet af et lille års arbejde i teamet. Resultatet af indsatsen er seks fokusområder med til sammen 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger ”Evner vi ikke at fortsætte den udvikling, som har været drevet i mere end 25 år, er der andre lande, som står på spring til at overtage den førerposition, som vi i dag betragter som vores. Samtidig er det vigtigt, at der er en vis balance i udviklingen af den økologiske sektor, således at alle led i kæden kan følge med. En balanceret økologisk vækst er til gavn for hele sektoren,” sådan skriver Det økologiske erhvervsteams formand, Henrik Biilmann, i forordet til teamets anbefalinger: Økologi i Danmark - Vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Anbefalingerne bliver offentliggjort i dag ved et arrangement i Fødevarepark Skjern Enge. Det økologiske erhvervsteam blev nedsat på baggrund af Fødevare- og landbrugspakken fra 2015. Teamets hovedopgave har været at udarbejde konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisk sektor inden for rammerne af de økologiske principper.

Af kommissoriet fra maj sidste år fremgår det, at det økologiske erhvervsteam skal give anbefalinger til, hvordan det samlede økologierhverv og det offentlige i fællesskab kan være med til at udvikle økologien, så det sikres, at primærsektoren får de bedste betingelser for, at økologien kan leve op til den store efterspørgsel, og at økologierhvervet

“Nogle anbefalinger kræver politisk handling, andre er rettet mod initiativer, som erhvervet selv kan tage. Vi vil fortsat mødes i teamet på eget initiativ og følge, hvordan bolden, vi har lagt til rette, bliver spillet.

udnytter det stærke danske økologibrand til at skabe øget vækst og beskæftigelse. Teamet er sammensat af i alt 16 repræsentanter fra den del af erhvervslivet, der er forankret i økologien.

- Jeg er stolt over, at den brede skare, teamet er sammensat af, er lykkedes med at trække anbefalingerne i den rigtige retning. Et resultat, vi kun har nået, fordi alle har været enige om, at vi ikke alene skal udvikle økologiens markedsposition, vi skal også forsvare Danmarks førerrolle på verdensmarkedet inden for økologi, siger Henrik Biilmann, der til daglig er direktør i Friland a/s.

Følger udviklingen

Henrik Biilmann understreger, at ansvaret for, at anbefalingerne føres ud i livet, ikke kun er et politisk ansvar.

- Nogle anbefalinger kræver politisk handling, andre er rettet mod initiativer, som erhvervet selv kan tage. Vi vil fortsat mødes i teamet på eget initiativ og følge, hvordan bolden, vi har lagt til rette, bliver spillet, siger Henrik Biilmann.

-

ger, som erhvervet kan handle direkte på uden at afvente politiske initiativer:

- En række af teamets anbefalinger kan indarbejdes i brancheaftalerne - for eksempel anbefalingerne om en øget indsats til gavn for natur og klima på gårdniveau. Andre anbe-

Henrik Biilmann, direktør for Friland a/s og formand for Det økologsike erhvervsteam.

Det økologiske erhvervsteams kommissorium:

Tre fokusområder danner rammen for arbejdet i Det økologiske erhvervsteam:

Udvikling af primærsektoren, herunder øget råvasamt nye samarbejds- og ejerformer. Økologisk salg og markedsudvikling, herunder national afsætning, eksport og nye markeder. Videreudvikling af økologien og kompetenceudvikling, herunder fremtidens forbrugerkrav, økologi som erhvervsstrategi, forskning og uddannelse.

25 anbefalinger

- seks fokusområder

Arbejdet i Det økologiske erhvervsteam er resulteret i 25 anbefalinger med tilhørende 79 forslag til konkrete handlinger, der tilsammen skal bidrage til at styrke en markedsdrevet udvikling af den økologiske sektor i Danmark. Anbefalingerne fordeler sig inden for følgende seks fokusområder:

Øget salg og markedsudvikling

På forkant med udviklingen Økologien som eksperimentarium for udvikling af den cirkulære bioøkonomi Mere enkle regler og tilskud

falinger - som for eksempel anbefalingerne om at bruge økologien til at skabe lokal og regional vækst, eller anbefalingen om at bruge økologien til at tiltrække turister - er et indspil til for eksempel kommunernes erhvervsudviklingsarbejde, siger Henrik Biilmann.

Dygtige økologer, der tjener penge og samarbejder på nye måder Økologi som fundament for vækst og udvikling i Danmark.

Anbefalingerne tager fat på de store tandhjul

I Økologisk Landsforening, ØL, er der tilfredshed med resultatet af arbejdet i Det økologiske erhvervsteam

ØKOLOGISK VÆKST

AF IRENE BRANDT

- Vi synes jo ikke, vi er i mål med udvikling af økologi endnu. Derfor er vi særligt glade for de anbefalinger, der reducerer økologers klimapåvirkning, øger naturen på de økologiske landbrug, og dermed også giver mere værdi for forbrugeren, siger direktør Paul Holmbeck, der repræsenterede ØL i Det økologiske erhvervsteam. Han tilføjer:

- Det har hele tiden været vores ønske, at den danske regering ændrer sin fortolkning af det økologiske regelsæt, så natur- og klimatiltag indarbejdes i regelsættet. Takket være erhvervsteamet er det nu lykkedes at skabe enighed om dette i erhvervet, og det er vi meget tilfredse med.

Vi kan levere ØL er også meget tilfreds med, at rap-

porten indeholder en række anbefalinger til nye indsatser rettet mod de helt store udfordringer for økologer. Blandt andet anbefaler teamet, at EU’s landbrugsstøtte i højere grad rettes mod samfundsgoder som natur, vandmiljøet og dyrevelfærd. Det skal også undgås, at landbrugets generelle regulering står i vejen for økologi, lyder én anbefaling. Og en stribe af samfundets næringsstoffer bliver recirkuleret på økologiske landbrug. Det økologiske erhvervsteam foreslår ligeledes mere forskning inden for økologisk produktion og bedre markedsmuligheder. Samtidig bliver det lettere for økologer at skabe afgrøder som deres pligtige efterafgrøder; og få afmålt mængder af medicin, så store mængder af medicin ikke bliver spildt. Samtidig skal den økologiske arealstøtte og plejegræsstøtte komme til tiden, og det høje kontrolgebyr for producenter med

- Gennemføres alle 25 anbefalingerne, bliver det lettere, sjovere og mere lønsomt at være økologisk landmand i Danmark, konstaterer Paul Holmbeck og fortsætter: - Da vi gik ind i arbejdet, lagde

vi vægt på, at vi skulle have fat i de store tandhjul, der afgør, hvor meget økologi vi får i Danmark, og hvor meget økologi kan udvikle sig. Det er lykkedes. Særligt de anbefalinger om næringsstoffer, og drejning af EU’s landbrugspolitik i retning af støtte til natur, vandkvalitet, miljø og landdistriktsudvikling, vil dreje landbruget i retning af mere økologi, fordi vi kan levere på disse ting.

Økologi brander Danmark Det 6. og sidste fokusområde i rapporten handler om, at økologi skal være fundament for vækst og udvikling i Danmark. Også denne anbefaling får smilet frem hos Paul Holmbeck:

- Jeg har ikke tal på, hvor mange aktionsplaner jeg har været med til at lave for økologi i Fødevareministeriets regi; men aldrig før har vi så klart italesat økologiens potentiale for at bidrage til udviklingen af landområderne, som motor for økonomi og jobs, siger Paul Holmbeck.

Han ser også store muligheder i rapportens aller sidste anbefaling: Danmark skal være kendt som verdens økologination. Og verden efterspørger vores know how.

- Erhvervsteamet peger på, at vi

skaber en stærk platform for økologisk eksport, når vi deler vores know how om udvikling af det økologiske marked og politik, med andre lande. Det er branding med kommerciel

gevinst for vores virksomheder, når foreningen er derude. Men samtidig bidrager vi til en grønnere politik- og markedsudvikling i resten af verden, siger Paul Holmbeck.

Det økologiske erhvervsteam:

Udover Henrik Biilmann, direktør for Friland A/S, der er formand for teamet, består det økologiske erhvervsteam af følgende 15 medlemmer:

Bent Graakjær, ejer af Westergaards Hotel og formand for Regional Madkultur Vestjylland

Brian Tholstrup Nybo, administrerende direktør for bageriet Aurion A/S

Claus Juel Jensen, tidligere administrerende direktør for Netto Jørgen Nicolai Nielsen, CEO i Northern Greens

Jytte Tandrup, underdirektør i De Samvirkende Købmænd

Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer

Laurent Ponty, kategoridirektør i Arla Danmark

Merete Holst, administrerende direktør i Meyers Contract Catering

Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening

Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit

Poul Pedersen, direktør andelsmejeriet Thise A/S

Simon Clemens, kok og brødmand Brød & Co

Svend Brodersen, ejer af Gram Slot

Thomas Roland, CSR-chef i Coop

Vivi Kjersgaard, produktchef i Hørkram Foodservice A/S

Kom og fejr 20 års økologiforskning

Invitation til jubilæum den 4. maj kl. 13-17 i Fællessalen på Christiansborg

Den økologiske sektor vækster. Danskerne har verdens højeste økoforbrug, og store dele af landbruget er interesseret i at lægge om til økologisk produktion. Et vigtigt skridt til, hvor vi er i dag, blev taget for tyve år siden, hvor Fødevareministeriet igangsatte det første nationale, koordinerede forskningsprogram i økologisk jordbrug og fødevareproduktion.

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) er vært, når ICROFS markerer 20 års økologiforskning og de resultater, som forskningen har været med til at skabe. Dagen byder bl.a. på debat om, hvordan forskningen kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer, herunder hvordan forskning og udvikling kan understøtte økologiens vækst og fortsatte troværdighed. OBS! Tilmelding nødvendig, se program og detaljer på www.icrofs.dk

STALD MARK

over tid gennem forædling af græsarter, sammensætning af

man ikke klage over, men

ømme fødder.

Hvorfor ømme klove?

sænker pH i vommen, fordi forgæringsmønstret

“Græsset, der bliver tilbudt i dag, er langt bedre på næringsstofsammensætning og fordøjelighed end det græs, koen blev tilbudt ’i gamle dage’.

I dag er det kun omkring 1/4 af de økologiske tyrekalve, som opfedes inden i økologiske produktion. Hovedparten af de økologiske

Opfedning af tyrekalve

Sådan ser sur vom ud

kendt ved dyr, der fodres med store mængder kraftfoder.

Hvad kan du gøre

dine forholdsregler og læg en god plan for afgræsningssæso-

Toårigt forsøg med græsopfedning af økologiske tyrekalve viser tilvækst på knap ét kg om dagen, og at kødets særlige kvalitet kan indbringe en merpris. De vigtigste redskaber er gode ammetanter og etablerede aftaler om afsætning

TYREKALVE

Kød fra økologiske tyrekalve er ikke det,

ske. Tyrekalvene fra de økologiske malkekøer sælges typisk videre til konventionel

derfor er lettere at få økonomi i en kød-

Med projektet ’Økologisk Græskalv’ satte Økologisk Landsforening og to øko-

litetsoksekød fra økologiske tyrekalve.

rede malkekøer som ammetanter.

Nyt græs hver dag

og deres ammetanter afgræsset efter hofold med frisk græs hver dag. Landmæn-

viste projektet, at græsopfedning og kø- Økonomien har vist sig at være gan-

kvalitet, kødet har, og som kan aftage halve eller hele dyrekroppe og selv for-

Økologisk Landsforening.

Efterårshold havde størst tilvækst i to hold. Et forårshold og et efterårshold.

i efteråret, der havde den højeste, dagat efterårskalvene gik sammen med ammetanten i længere tid (seks mdr.) end

Højere omega-3 indhold

kant højere indhold af mættet fedt, samt omega 6 sammenlignet med oksekød

som også havde et højere indhold af fyt-

svaret.

tyrekalve opfedet på græs, der følger kalvene henover årstiderne i projektet og hvor landmændene fortæller om deres overvejelser og erfaringer.

Økologisk Græskalv er støttet af Kvæg-

Kaniner skal tilbage til landbruget

Frem til 1960’erne var kaniner en integreret del af det danske landbrug og en betydelig eksportvare. Men i dag er produktionen af dansk kaninkød stort set ikke eksisterende. Det vil Landbrug & Fødevarer lave om på med et projekt, der skal fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark

KANINER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Der er en stor opmærksom rettet mod kaninproduktionen, og restauranterne står i kø for at aftage kaninkødet. Sådan indledte chefkonsulent og projektleder Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer introduktionsmødet om økologisk kaninavl, der blev afholdt hos Varde Ådal Lam i slutningen af marts. Formålet med mødet var at samle personer interesseret i at producere økologiske kaniner, så der kan skabes en produktion af danske, økologiske kaniner til konsum. Med en årlig import på omkring 30 ton kaninkød, primært fra Frankrig, ser Landbrug & Fødevarer et marked for dansk, økologisk kaninkød.

Erfaringer skal indsamles I år udfører Landbrug & Fødevarer, i samarbejde med økologiske landmænd og Danmarks Kaninavlerforening, derfor et projekt, der skal fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark. Projektet bygger videre på erfaringerne fra Landbrug & Fødevarers pilotprojekt fra 2016, hvor tre avlere testede racerne Hvid Land, California, Hollænder og Fransk Vædder i økologiske pro-

duktionssystemer med forskellige fodringsstrategier. Kaninernes spisekvalitet blev vurderet af Hotel- og Restaurantskolen og københavnske restauranter.

pilotprojektet, men desværre ikke så mange som vi havde håbet på,

forventet. Men der kom en masse opmærksomhed ud af projektet, og vi kan mærke at efterspørgslen er

erfaringer, og for at det skal lykkes, skal vi have nogle til at producere kaninerne. Derfor går en del af projektmidlerne til konsulentbistand og ERFA-grupper, fortalte dyrlæge Susanne Kabell fra SEGES, der skal fungere som konsulent på de kommende ERFA-møder, og tilføjede:

- I pilotprojektet blev produktiviteten forholdsvis lav. Det er ikke nemt at opstarte en kaninproduktion, hvis man ikke har et solidt kendskab til denne slags produktion. Med ERFAgrupperne håber vi, at vi kan formidle de gode rutiner effektivt og forebygge, at der sker fejl i produktionen.

Inspiration fra Frankrig I Frankrig har de en lang tradition for kaninproduktion. Derfor besøgteske producenter i Bretagne for at lære af deres erfaringer og høre deres bud på, hvordan en økologisk kaninproduktion kan fungere i praksis.

Jørgen Larsen fra Danmarks Kaninavlerforening var med på denne tur. Med 59 års erfaring som kaninopdrætter og baggrund som dyrlæge, deltager han som faglig konsulent i ERFA-grupperne.

- I den økologiske kaninproduktion er det vigtigt at have styr på sædskiftet, for at reducere sygdomspresset. Hos Pascal Orain, der har avlet økologiske kaniner i Frankrig i 16 år, kan vi hente meget inspiration. Her

gang dagligt. Slagtedyrene holdes i

store folde med ekstra plads, og efter hvert hold er der mindst to måneders kaninpause på arealet. Mellem kaninholdene afgræsses arealet af får og kvæg. Denne vekselvirkning holder sygdomspresset nede og minimerer coccidiosetrykket, fortalte Jørgen Larsen og tilføjede:

- Udformningen af husene er vigtig at tænke på, da det har stor betydning for arbejdsbyrden, når husene skal passe på med at bruge for mange og for tunge materialer.

I sidste års pilotprojekt døde mange unger, fordi de faldt ud på det kolde græs. Turen til Frankrig gav også inspiration til, hvordan dette kan undgås.

- I Bretagne så vi hvordan kaninavleren Ludmilla Coubard havde indrettet kaninhuset smart ved at opstille en skillevæg mellem unger og moder med et hul, der sidder så højt, at

ungerne ikke kan hoppe ud af det, men hunnen kan godt hoppe ind og give ungerne mælk. Når ungerne er omkring tre uger, vendes pladen, så hullet sidder så langt nede, at ungerne kan komme ud på græs. På den måde undgås det, at ungerne kommer ud på græs på et uønsket tidligt tidspunkt, fortalte Jørgen Larsen.

Videoerne fra de franske kaninavlere hvor anbefalinger til den økologiske

Er du økologisk kaninavler, kan du få mere viden og sparre med andre økologiske kaninavlere på facebooksiden Økologiske kaniner i landbruget.

Konklusioner fra pilotprojektet

De mellemstore kaninracer som Hvid Land og California er umiddelbart de mest attraktive i forhold til afsætning.

Grovfoder ad libitum og kraftfodersupplering med op til 40 pct. af kaninernes daglige foderindtag giver god tilvækst og god velfærd. Hø og grovfoder kan bidrage til smag i kødet.

Optimering af kaninernes opstaldningssystemer er afgørende for at reducere den daglige håndtering af kaninerne. 20 producerede slagtekaniner om året per moderdyr er en realistisk produktionsmæssig målsætning.

Det økologiske landbrug Varde Ådal Lam kastede sig sidste år over produktion af kaniner

KANINER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Jeg ved, at det økologiske kaninkød kan afsættes, så jeg er ikke nervøs for at sætte en produktion i gang. Det, der er spændende, er, om markedet også er der om tre år, fortalte Torben Housgaard fra Varde Ådal Lam, da han i slutningen af marts var vært for Landbrug & Fødevarers

introduktionsmøde for eksisterende og nye økologiske kaninavlere. På det familiedrevne landbrug er de ikke bange for at kaste sig ud i nye projekter. Foruden de nytilkomne kaniner tæller gården både får, høns, sortbrogede grise, grøntsagsproduktion, gårdbutik og slagteri.

De 20 moderdyr er af den danske kaninrace Hvid Land, der tilhører gruppen af bevaringsværdige gamle danske husdyrracer. Moderdyrene krydses med racen Fransk Vædder, for at give robuste unger med en høj kødkvalitet.

Kaniner på græs

Det foregående år, har kaninerne

været opdrættet som velfærdskaniner, i en tidligere kostald med god plads og masser af halm at rode i. Her i foråret skal kaninerne på græs, for at opfylde kravene for økologisk kaninproduktion.

- Jeg er spændt på at gå over til økologisk produktion, for det vil kræve væsentligt mere arbejde at have kaninerne ude på græs, i og med at -

ben Kousgaard.

Han har sammen med familien udviklet og bygget de kaninbure, der skal afprøves inden længe.

- Der mangler et standardbur på markedet, man ved holder. Det kunne hjælpe den økologiske produktion

i gang. Nu er jeg er spændt på, at få prøvet vores bure af, fortalte han.

Fersk kød skal give merværdi Hos Varde Ådal Lam har de deres eget slagteri. De kan derfor lave aftaler med restauranter, så de dagen efter slagtning kan modtage det ferske kød. Og det er det ferske kød, han mener kan få restauranterne til at vælge de danskproducerede kaniner frem for kaniner fra de sydeuropæiske producenter.

- Der skal være en grund til at restauranterne skal give en merpris for de danske kaniner. Der tror jeg kan lykkes, hvis vi sælger kødet fersk, fortalte Torben Kousgaard.

På slagteriet hos Varde Ådal Lam aflives kaninerne med kølle. De synesmant, da det giver mange fejlskud.

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 14: 10,70 kr.

Friland A/S giver i uge 14 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,10 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,80 kr. Søer Danish Crown notering 7,90 kr./ kg. Øko-tillæg 12,10 kr./kg. Samlet afregning 20,00 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 14: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.039,05 kr. (0,1). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,66 kr. 25-30 kg: 16,33 kr. 30-40 kg: 15,67 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 14: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,50 kr./kg., kontrakttillæg: 2,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.694 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.594 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Fermenteret foder giver sunde grise

Mælkesyrefermenteret proteinfoder kan nedsætte bakterie- og sygdomspresset i svinebesætninger og dermed nedbringe antibiotika og zinkforbruget

SVINEFODER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Når vi fermenterer foderproteinet, produceres en række forskellige stoffer afhængigt af foderets sammensætning og fermenteringsmetoden. Vi har udviklet en fermenteringsmetode, der giver et proteinfoder med indholdsstoffer, der nedbryder de patogene bakterier i dyrenes tarme. Det giver en forbedret tarmsundhed hos dyrene, fortæller Jens Legarth, der driver virksomheden European Protein.

Som en af de første virksomheder i verden har de udviklet et tørret, mælkesyrefermenteret proteinfoder. Normalt bliver alle mikroorganismer nedbrudt i en tørrings- eller pelleteringsproces, men European Protein har udviklet en metode, hvor alle de sunde aktive mikroorganismer bibeholdes i det tørre foderprodukt. I deres tørrede, fermenterede proteder fra 50 mio. mælkesyrebakterier og op efter pr. gram protein.

Udfasning af antibiotika

- Forsøg med vores fermenterede rapsprodukt har vist, at det kan nedbryde de gram-negative bakterier som E. Coli og Salmonella. Vi har nu også fundet ud af, at fermenteret tang kan slå de patogene gram-positive bakterier som stafylokokker ned.

Vi kan derfor nå begge bakteriegrupper, og det kan være med til at reducere antibiotika- og zinkforbruget væsentligt, fortæller Jens Legarth. Hos European Protein kører de i samarbejde med Dansk Supermarked, Tican og Tamaco A/S et projekt, der skal nedbringe antibiotikaforbruget i udvalgte svinestalde og dermed sikre forbrugerne kød uden brug af antibiotika og medicinsk zink.

- I samtlige de svinestalde, der er med i projektet, er over 90 pct. af grisene opdrættet uden antibiotika, og der anvendes ingen medicinsk zink. Det er opnået ved hjælp af fermenteret foder og godt management på gårdene, forklarer Jens Legarth.

Start med soen

- Hvis vi skal påvirke sundheden, er det vigtigt, at fodringen med fermenteret foder allerede starter hos soen, da soens bakteriesammensætning også påvirker sundheden hos de nyfødte smågrise. Det fermenterede foder vil reducere dannelsen af de endotoksiner, der er med til at forårsage blandt andet fødselsdiarré hos smågrisene. En god tarmsundhed hos soen vil desuden have en positiv indvirkning på fostrene og smågrisene, som fødes mere ensartede og stærkere, fortæller Jens Legarth og tilføjer:

- Når sundheden hos soen er i orden, får vi en halv til et helt kilo mere i fravænningsvægten, så det kan virkelig betale sig. Ved at ændre bakte-

vi bakterietrykket i dyrene og stalden generelt. Vi har de sidste årtier forsøgt at slå alt mikrobiologi ned, men nu skal vi i stedet begynde at arbejde med mikroorganismerne.

Det høje forbrug af antibiotika og zink i svineproduktion kan udgøre en risiko for udvikling af antibiotikaresi-

Antibiotikaforbrug

En redegørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion i 2015 stadig lå langt under forbruget i den konventionelle svineproduktion. Forskellen var

16 gange så meget antibiotika, som fravænningsgrisene fra de økologiske besætninger.

Zinkforbrug

Der ordineres mere medicinsk zinkoxid til økologisk producerede smågrise sammenlignet med konventionelt producerede smågrise. I 2014 blev der givet 28 gram zinkoxid pr. økologisk smågris og 17,8 gram zinkoxid pr. konventionel smågris.

Brugen af zink giver risiko for ophobning af tungmetallet i jorden. Ny forskning viser, at zink i jord er endnu værre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er.

EU’s medicinagentur har anbefalet EU-kommissionen at udfase ve-

stente bakterier hos dyrene. Ifølge Jens Legarth kan det fermenterede foder ikke blot reducere forbruget af antibiotika og medicinsk zink, det kan ligeledes hæmme udviklingen af antibiotikaresistens.

- Hver eneste gang, vi prøver at slå nogle bakterier ned, vil de tilpasse sig. Forsøg indikerer, at vores foderprodukt med fermenteret raps kan bremse bakteriers evne til at mutere.

Det kan være med til at sikre, at der ikke opstår nye resistente bakterier hos de grise, der stadig har behov for at blive behandlet med antibiotika, forklarer Jens Legarth.

Protein til økologer

European Protein er autoriseret til økologisk foderproduktion af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, men da økologisk raps er væsentligt dyrere end konventionel raps, produceres det kun efter bestilling. Det er frem til udgangen af året tilladt for økologer

at anvende op til fem procent konventionelt proteinfoder til økologiske grise, og Jens Legarth ser fordele i, at økologerne her vælger at bruge konventionelt fermenteret rapsfoder. - I vores fermenteringsproces af raps får vi proteinerne nedbrudt i peptider. Det gør, at vi med mindre protein får en større effekt, og det er en klar fordel for økologiske landmænd, der ofte har svært ved at skaffe nok økologisk proteinfoder, forklarer han.

Desuden har de hos European Protein mulighed for at fermentere andre økologiske produkter end traditionelle proteinkilder. Her ser Jens Legarth store muligheder i tilsætning af muslinger til foderet.

- Muslinger har en stabil amino-

linger er desuden gode til at gøre havet rent, hvormed vi kan forbedre ressourceudnyttelsen.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

mælkesyre.

På Sepstrup Vestergaard arbejder Bjarne Nebel målrettet på at højne dyrevelfærden. Et nyt tiltag er at lade kalv og ko gå

kælvning i stedet for ét. Erfaringerne er indtil videre gode

KVÆG

KAREN MUNK NIELSEN

Den tidlige adskillelse af ko og kalv efter kælvning falder ofte folk uden for landbruget for brystet. For mange lyder det næsten brutalt, at skille ’mor og barn’ allerede efter et døgn. Men det er nu engang den praksis, der er udviklet i mælkeproduktionen af forskellige hensyn, og på dette punkt adskiller den økologiske sig kun en smule fra den konventionelle. Forskellen måles i timer.

Bjarne Nebel, Them, har det seneste år arbejdet fokuseret på en højere dyrevelfærd for sine kalve. Derfor afprøver han nu, om en senere fravænning kan fungere i besætningen, der tæller 120 DH malkekøer. Ko og kalv går nu sammen i kælvningsboksen

adgang for kalven til at die.

- Vi griber selvfølgelig ind og hjælper, hvis vi kan se, kalven ikke kommer i gang med at drikke, men ellers får de ro til at klare det selv, fortæller Bjarne Nebel.

Han føler sig ikke overbevist om, at landmanden er bedre til at passe kalve end koen.

- Vi ved jo godt allesammen, at i en nyfødt kalv på én gang. Så er der nogen, der bruger sonde, men det synes jeg ikke er tiltalende. Jeg kan godt være i tvivl om, om det er sundt, at en lille kalvemave spiles ud af så meget mælk ad gangen, og

det spyt, der dannes, når en kalv sutter, har måske også en funktion. Når kalven går hos koen, får den al den råmælk, den kan drikke men i små portioner, forklarer Bjarne Nebel sit eksperiment.

Fordele og ulemper

Indtil videre er det faldet godt ud. Han oplever, at kalvene lettere lærer

gamle. Det er også nemmere at malke førstegangskælverne ind, når de er vant til at blive pattet. Bjarne Nebel har malkerobotter. En ulempe

knyttet sig så stærkt til kalven, at adskillelsen bliver ekstra svær.

- Jeg har oplevet ét tilfælde, hvor det tog næsten en uge, men ellers er det overstået i løbet af en dag. Hvis det går godt i 95 procent af tilfældene, skal man da ikke lade de sidste fem procent ødelægge ideen, siger Bjarne Nebel.

Dyrevelfærd i mælketanken

mælkeproducenter, der deltager i Økologisk Landsforenings projekt Dyrevelfærd i mælketanken. Projektet gennemføres i samarbejde med Them Andelsejeri og forskere fra Aarhus Universitet.

Ifølge projektleder Iben Christiansen er projektet med til at kaste lys -

neres og måles i en økologisk sammenhæng.

- Det er ikke helt enkelt, for ser man på de traditionelle markører som dødelighed og sygdom, har økologerne ikke noget unikt forspring. Økologiens stærke kort er, at dyrene

deres adfærdsmæssige behov i naturlige omgivelser - for eksempel på græs, men hvordan måler man værdien af det over for andre former for velfærd? Og er der andre indsatser, som økologerne kan håndtere, så dyrevelfærden bliver endnu bedre. Det

Bjarne Nebels kalve strutter af energi efter omlægningen af rutinerne i kalvestald og kælvebokse. Mere mælk, mere rengøring og længere tid sammen for ko og kalv er blandt tiltagene, som er gennemført i forbindelse med projektet Dyrevelfærd i mælketanken. Foto: Karen Munk Nielsen

Økologisk Rådgivning har skiftet navn

RÅDGIVNING: Økologisk Rådgivning er blevet en del af et nye rådgivningsselskab VKST, som

Landbrug Sydhavsøerne. Ifølge en pressemeddelelse sker navneændringen for at markere skiftet til et selskab med mere fokus på sparring, rådgivning og udvikling, også inden for økologi.

Hønsene kan komme ud inden længe

er noget af det, vi arbejder med i dette projekt, siger Iben Christiansen.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Projektet Dyrevelfærd i mælketankenden, Miljø- og Fødevareministeriet og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

FUGLEINFLUENZA: Flere områder af Tyskland, herunder enkelte kommuner op til den danske grænse, har ophævet den staldpligt, som blev indført på grundrelsen opretholder staldpligten i Danmark, men fortæller i en pressemeddelelse, at vi nærmer os en situation, hvor vi også i Danmark kan lade hønsene komme ud, med mindre der pludseligt og uventet kommer mange nye

SAVNER DU EN SAMARBEJDSPARTNER TIL DIT LANDBRUG?

BESØG MØDESTEDET HVOR DU KAN

• få kontakt til en landmand, hvis du vil etablere et delelandbrug eller et driftsfællesskab

• få kontakt til borgere som vil involveres i en samfundsnyttig landbrugsvirksomhed

• få kontakt til jordfonde, som søger forpagtere

• finde samarbejde om jord, bygninger eller andet, som du har brug for, når du vil drive landbrug

SE DE SPÆNDENDE ANNONCER PÅ MØDESTEDET OG OPRET EN SELV www.samfundsnyttigtlandbrug.dk/moedestedet

Det er sidste udkald for svovl til raps

Det er nu sidste frist for tilførsel af svovl til vinterraps, hvis afgrøderne skal have det bedst mulige udgangspunkt til resten af vækstsæsonen

VINTERRAPS

AF MAJA ELINE PETERSEN

Nu er det lige før, de økologiske vinterrapsmarker skal til at klare sig selv frem til høst. Økologikonsulenterne ved Seges har med stor fornøjelse fået set en del rapsmarker og talt med landmændene i nogle af deres mange faglige projekter. Ifølge konsulenterne er potentialet stort i rapsmarkerne i år, og derfor er det vigtigt, at der er fokus på særligt svovltilførslen for at give rapsplanterne det bedst mulige udgangspunkt til resten af vækstsæsonen.

Fokus på svovl

- For det første er rapsmarkerne generelt meget sunde. Planterne erste steder ikke den store udfordring, og kamille, der er det mest problematiske ukrudt her i foråret, er ikke så dominerende som tidligere. Årsagen til det positive udgangspunkt her i foråret er naturligvis det øgede fokus på raps som en værdifuld af-

grøde, kombineret med et langt og mildt efterår, der gav gode vilkår for rapsen, fortæller Sven Hermansen, specialkonsulent hos Seges Økologi, og fortsætter:

- Vi har også erfaret, at det ikke er alle steder, hvor tildeling af svovl indgår enten i gødningsplanerne eller i landmandens planer. Sidste frist for tilførsel af svovl er lige nu, og det er vores anbefaling, at alle rapsmarker tilføres 20-30 kg plantetilgængelig svovl i foråret. Det er mest oplagt at give det sammen med den øvrige gødning i form af vinasse, eller patentkali, hvis jordprøverne giver anledning til det. Et andet alternativ er

marked under forskellige handelsnavne. Naturgips indeholder 15 pct. svovl, med en god og ret hurtig virkning. Rent svovl er en anden mulighed. Begge svovlprodukter kræver en konsulenterklæring.

Svovlnøgle I Økologisk Landsforening er der også fokus på svovltilførsel og optimering af dyrkningssikkerheden for vinterraps. Sidste år udviklede konsulenter i Økologisk Landsforening i samarbejde med Aarhus Universitet, Svovlnøglen, der viser, hvor meget svovl der forventes at være tilgængeligt i diverse afgrøder, heriblandt vinterraps, afhængig af JB type, om der tilføres gylle, vandes, og om der er efterafgrøder.

- Selvom husdyrgødning, tidligere

ukrudtsmængden

Kløvergræs og lucerne har mange dyrkningsmæssige fordele. En af fordelene er den sanerende effekt på både en-

– kun kvik bliver ikke hæmmet

grøder som kløvergræs og lucerne kan forbedre jordens frugtbarhed og sanere mod jordbårne sygdomme. At de også er gode mod ukrudt, har

det almindeligt kendt blandt planteavlere, at afhugning af kløvergræsmarker kan bekæmpe tidsler. Vi har nu fået nye tal på, hvad det faktisk også gør mod frøukrudt og, som noget nyt, mod ager-svinemælk.

Mere end halverer frøbanken I efteråret 2015 udtog vi jordprøver fra pløjelaget i sædskifteforsøget på

afgrøder og vandingsvand supplerer med svovl, er der stadig behov for tildeling af svovl til vinterrapsen. Det er derfor vigtigt, at der altid er svovl i gødningsplanen for en vinterrapsafgrøde for at sikre et højt udbytte, fortæller Annette Vestergaard, chefkonsulent for planteavl i Økologisk Landsforening.

på Økologisk Landsforenings hjemmeside, kan det ses, at risikoen for svovlmangel især er stor på marker, hvor der ikke vandes.

Hos Økologisk Landsforening har de desuden netop igangsat et projekt, der skal optimere dyrkningssikkerheden i vinterraps. Hensigten

er, at der i efteråret skal ligge et beslutningsstøtteværktøj klar, der skal indeholde en økonomimodel med prisforhold mellem raps og korn. Ud fra det, og en række yderligere parametre, skal værktøjet give beslutningsstøtte til, om vinterrapsen skal sløjfes eller høstes.

Foulum med henblik på at bestemme jordens indhold af spiredygtige ukrudtsfrø – også kaldet frøbanken. Sådan en bestemmelse tager faktisk et helt år, da prøverne spires gentagne gange for at få alle levedygtige frø aktiveret. Tidskrævende, men til gengæld kan opgørelsen fortælle om dyrkningshistoriens påvirkning af frøbanken og dermed ukrudtssituationen i nærmeste fremtid.

I prøverne indsamlet fra parceller, hvor der havde været dyrket kløvergræs eller lucerne i de to forudgående år, indeholdt frøbanken ca. 4.000 ukrudtsfrø per m2 sammenlignet med godt 11.000 frø per m2 i sædskiftet, hvor kløvergræsset/ lucernen var erstattet af en enårig bælgsædsafgrøde. Selv, hvor der var gået 3 år, siden der sidst havde været kløvergræs eller lucerne, var frøbanken stadig 40 pct. mindre.

Kløvergræs blev dyrket i 25 pct.

af tiden i perioden 1996-2010, hvorefter lucerne og nogle gange kløvergræs indgik i 5–marks sædskifter – altså 40 pct. af tiden –indtil udtagningen af jordprøverne. Både kløvergræsset og lucernen blev afhugget 3-4 gange i vækstsæsonen, og hverken ager-tidsel eller ager-svinemælk kunne etablere sig, i modsætning til sædskiftet med enårige bælgsædsafgrøder, hvor begge rodukrudtsarter blev kraftigt opformeret i perioden 2010-2016.

Hjælper ikke mod kvik Desværre løser kløvergræs ikke alle ukrudtsproblemerne, fordi almindelig kvik kan opformeres i løbet af en periode med kløvergræs. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hæmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Dyrk derfor aldrig en periode med kløvergræs i kvikfyldte marker; heller ikke lucerne, skønt den bedre vil kunne hæmme kvikken.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Lektor Bo Melander, Aarhus Universitet

Det er en fordel, at sædskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, således at kvikproblemet reduceres før dyrkning af kløvergræsset. En tidlig høst giver mulighed for en længere periode med gentagen mekanisk bekæmpelse i sensommer- og efterårsperioden. Tilsvarende vil en minisommerbrak kunne nedbringe en kvikbestand effektivt, men så er det ikke muligt at dyrke en afgrøde til modenhed. Minisommerbrak vil -

dukrudtsarter effektivt, hvorimod traditionel efterårsbekæmpelse af kvik kan have meget varierende ef-

fekter på både ager-tidsel og agersvinemælk.

Undersøgelserne er lavet i regi af projektet RowCrop og PRODIVA. RowCrop er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.ret via ERA-nettet CORE Organic Plus, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.

Som modsvar til sand i sengebåsene har Jyden udviklet en moderne sengemåtte. Måtten er bygget op af en såkaldt unicup-måtte nederst + en 45 mm latex-måtte + en 8 mm tyk slidstærk topdug. Unicup-måtten, en æggebakkelignende gummimåtte, giver den samlede måtte ekstra blødhed og elasticitet og dels dæmper den fugtindtrængning i og slitage af latexmåtten, som ligger ovenpå. Ifølge Bjarne Boysen er det realistisk at forvente en levetid for måtten på mindst 15 år. Foto: Jyden.

Sand i sengebåsene har mange fordele, men ogsåsvar til sand i sengebåen moderne sengemåtte,

ligt at have sand i sengebåsene, er det ifølge Bjarne Boysen vigtigt med en god kvalitetsmåtte.

- Hvis man vil have måtter, skal man ikke spare på tingene. Her kan det ikke nytte at gå på kompromis. Ko-komforten har ikke kun betydning for velfærden, men også for ydelsen, fortæller han.

- I rådgivningen og i landbrugspressen fremhæves det ofte, hvor store forbedringer der sker efter et skifte fra måtter eller madrasser til sand i sengebåsene. I sagens natur sker sådanne sammenligninger mellem en nyanlagt sengebås med sand og umoderne, udtjente måtter og madrasser. Det er ikke en helt fair sammenligning, selvom den er sandfærdig nok. Min pointe er, at en nutidig, moderne måtte ikke kan sammenlig-

nes med en gammeldags og udtjent måtte, fortæller Bjarne Boysen og tilføjer:

- I det hele taget efterlyser jeg en fair og uvildig sammenligning mellem sand i sengebåse og en moderne måtte, som jeg påstår er næsten –ikke helt, men næsten – lige så god for køerne og samtidig ikke har sandets øvrige ulemper.

De seneste år har sand i sengebåsene i stedet for strøelse eller sengemåtter vundet frem. Der er mange fordele ved at have sand i sengebåsene, men sand giver også en række udfordringer for landmændene. Derfor er der stadig mange landmænd, der bruger måtter i sengebåsene. Til disse landmænd har det vestjyske sengemåtte, der skal sikre komforten for køerne.

- Der er ingen tvivl om, at sand som liggeunderlag i sengebåse er fantastisk godt set med koens øjne. Det er et stort fremskridt, at diskussionen om sand i sengebåse de senere år har sat fokus på, hvor vigtig ko-komforten er for både mælkeydelse, dyrevelfærd og koens sundhed, samt selvfølgelig landmandens økonomi. Med god grund bliver sand i sengebåsene fremhævet som et stort fremskridt. Men sand er arbejdskrævende og bekosteligt med et enormt slid på grejet både i stald og udendørs gyllehåndtering. Det fortæller Bjarne Boysen, der er produkt- og udviklingschef hos virksom-

Moderne måtter

Til de bedrifter, hvor det ikke er mu-

Sammen med mælkeproducenten Tage Schmidt fra Filskov ved en moderne sengemåtte, der skal sikre sunde køer og en høj ydelse. Måtten består af tre lag; en æggebakkelignende gummimåtte i bunden, 45 mm latexmåtte i midten og afsluttende en 8 mm slidstærk topdug. Tage Schmidt ville helst have sand i sengebåsene til sine malkekøer, men både fordi han bruger malkerobotter, og fordi han leverer kvæggylle til biogas, kunne det ikke lade sig gøre.

- Når vi leverer kvæggylle til biogasanlæg, kræver det, at gyllen pumpes frem og tilbage. Sand har et rigtig stort slid på slanger og pumper, og desuden bundfældes det i tankene og slider på biogasanlægget. Derfor er biogasanlæg ikke begejstrede for at få kvæggylle med betydelige mængder sand, fortæller Tage Schmidt og fortsætter:

- Da vi ikke kan have sand i sengebåsene, måtte vi vælge det næstbedste. Derfor har det været vigtigt for

der er blød for køerne. Måtterne har vi haft siden 2010, og jeg kan se, at de kommer til at holde meget længe.

Uretfærdig sammenligning

Ifølge Bjarne Boysen er de moderne måtter et stort fremskridt, sammenlignet med de tidligere måtter. Dette synes han dog ikke, der tages højde for, når komforten i sengebåsene diskuteres.

forsøg med pilotanlæg viser, at tab af kvælstof til vandmiljøet fra dræn med 45-60 pct. afhængig men der er stadigvæk en række spørgsmål, der skal besvares. Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet bevilget midler til et videngrundlaget for vurdering af kvælstofeffekten og omkostningseffektiviteten for minivådområder F

KVÆGtater fra Aarhus Universitet tydertre kan være et effektivt middel til at reducere udledning af kvælstof fra markdræn til vandmiljøet. at drænvandet ledes igennem et

iltfrie forhold nitrat i drænvandet til frit atmosfærisk kvælstof. Det er den samme proces som den, der foregår i naturlige vådområder, blot med den forskel, at det i

MARKED MAD

MARKEDET

AF BRITTA RIIS, DIREKTØR DYRENES BESKYTTELSE

IKKE ALLE FORTJENER MÆRKET

Dyrevelfærd i køledisken har aldrig fyldt så meget i den offentlige debat og i forbrugernes bevidsthed, som det gør lige nu.

Vi har de seneste år set et reelt gennembrud i forbrugerdrevet dyrevelfærd, hvilket omsættes til markant bedre forhold for dyrene i landbruget. Og hurra for det.

Derfor er det nu også vigtigt at holde fast i principperne om-priser over for forbrugerne.

bejder vi i Dyrenes Beskyttelse ud fra nogle grundprincipper, fx at dyrene skal have adgang til det fri, kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd, ligesom de ikke må lide fysisk eller psykisk overlast.

“Det er vigtigt at holde fast i principperne omkring, hvad

dyrevelfærd, og hvad vi anpriser over for forbrugerne.

Også i det konventionelle landbrug er der nu interesse for at komme med på dyrevelfærdsbølgen. I Dyrenes Beskyttelse hilser vi naturligvis alle tiltag velkommen, der forbedrer dyrevelfærden. Det gælder både i den konventionelle og i den alternative produktion, selv om vi for mange af de konventionelle produktioner ikke mener, de nogensinde kommer op på et niveau, der kan kaldes god dyrevelfærd. Men det er trods alt bedre med lidt mere rodemateriale for grisen i svinestalden, eller en kobørste i kostalden – også selvom vi mener, at dyrene i bund og grund slet ikke skal være i stalden.

Det er dog vigtigt for alle at forstå, at selv om små tiltag, der forbedrer dyrevelfærden, er vigtige og velkomne, så gør det det ikke nødvendigvis til god dyrevelfærd. Og det betyder slet ikke, at det endelige produkt i køledisken fortjener et dyrevelfærdsmærke.

For at gøre sig fortjent til et ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ eller et Ø-mærke, er der langt større krav, der skal opfyldes. Derfor råder vi altid forbrugerne til at se efter disse to mærker i køledisken. De er den bedste garanti for høj dyrevelfærd.

Arla i økologisk storoffensiv

Arla søsætter ambitiøs strategi, som skal øge salget af økologiske mejerivarer på hjemmemarkedet med 50 procent på tre år

MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Står det til Arla, kan de danske forbrugere se frem til et bredere sortiment af økologiske mejeriprodukter i de kommende år. Danske forbrugere har verdensrekord i økologi. Men der er fortsat stort potentiale for at øge mængden af økologiske fødevarer i de danske hjem. Det mener Arla, der er klar med en ny strategi for økologi. Målet er at øge salget af økologiske mejeriprodukter i Danmark med 50 procent inden for de næste tre år.

Salget er stagneret

Historisk set er mejeriprodukter den kategori, som fylder mest, når danskerne fylder Ø-mærkede produkter i indkøbsvognen. Af samme grund er mejerisektoren ofte blevet betegnet som lokomotiv for den hjemlige omlægning til økologi. Men de seneste fem år er dampen gået af kedlerne, og salget af økologiske mejeriproduktet er stagneret. Det står i skærende kontrast til salget af økologisk frugt og grønt, der i samme periode er vokset

markant. Alene fra 2014-2015 lød væksten på hele 28 pct.

I en tid, hvor danske forbrugere efterspørger økologi som aldrig før, får markedsudviklingen nu Arla til at søsætte en ambitiøs strategi, som skal bringe mejerisalget tilbage på vækstsporet og øge omsætningen af økologiske produkter i Danmark med ikke mindre end 50 pct. de næste tre år.

Bredt udvalg og større tilgængelighed

Midlet til målet er at brede økologi bredt ud i hele landet og gennem innovation at sikre et attraktivt, økologisk udvalg på tværs af mejerikategorierne. Dertil kommer en stærkere branding af Arlas økologiske produkter.

- Vores ambition er at demokratisere økologiske mejeriprodukter ved at løfte hele kategorien – altså bidrage til at

Offensiv går på tre ben

Målene i Arlas nye øko-strategi skal opfyldes ved en indsats på tre hovedområder:

Et bredere sortiment

Større tilgængelighed Stærkere branding

at vælge et endnu bredere udvalg af økologiske produkter. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle nye produkter, tilbyde en større tilgængelighed af økologiske produkter i detailhandlen og for at sikre, at vores økologiske produkter er tydeligt differentieret på hylderne i supermarkedet, siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Arla har mælk nok til ny offensiv Trods den offensive melding forventer Arla Foods ikke, at det bliver nødvendigt bane, oplyser Jesper Skovlund, PR manager i Arla Danmark.

- For et år siden tog vi en del omlæggere ind, og det begynder at slå igennem på vores indvejning, så det ligger ikke i

siger Jesper Skovlund. Han oplyser, at Arla bl.a. har store forventninger til salget af økologisk modermælkserstatning og børnemadsserien Baby & Me.

- Men der er grænser for, hvor meget vi kan rykke på de klassiske kategorier, så vi er nødt til at kigge på kategorier, hvor vi hidtil ikke har stået så stærkt, lyder meldingen fra Arlas hovedsæde i Aarhus, hvor produktudviklerne de kommende år kommer til at arbejde mere med økologiske produkter som skæreoste, yoghurt og skyr.

Læs mere side 15

Coop crowdfunder økologien

Dagligvaregigantens 1,7 mio. medlemmer får adgang til en platform, hvor de kan støtte udvalgte fødevareproducenter

CROWDFUNDING

AF JAKOB BRANDT

Coop lancerer i denne uge en platform, hvor nogle af landets fødevareproducenter får mulighed for at søge

i form af lånecrowdfunding eller såkaldt belønningscrowdfunding.

- Under overskriften ’Sammen om bedre mad’ vil vi være bindeleddet mellem vores 1,7 mio. medlemmer og leverandører og landets producenter af fødevarer, og man behøver ikke at være leverandør til Coop for at få adgang til platformen, siger projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop. Hun er tovholder for projektet, der skal hjælpe virksomhederne med at skaffe kapital til at realisere gode ideer, udvikle nye produkter og få mere økologi ud til forbrugerne.

- Man kan søge om at rejse penge til alt, som har med mad at gøre. Det kan være at købe en maskine eller noget udstyr, som man skal bruge til at producere god mad, men det kan også være til f.eks. omlægning af en gård til økologi, uddyber Charlotte Skovgaard. Coops nye platform giver bl.a. mulighed for at støtte græsmælk fra Thise Mejeri, produktion af biologisk nedbrydeligt og økologisk tyggegummi fra Bornholm og tre forskellige initiativer, som skal bidrage til at øge produktionen af økologiske æbler hos Fejø Frugt.

Gå ind i det med hjertet

Forbrugeren kan give producenten et lån på 1.000 kroner eller mere mod til gengæld at få et renteafkast på op

Eller forbrugeren kan vælge at støtte mindre projekter med beløb fra 100 kroner og op efter, mod at få små fordele og belønninger den anden vej i form af vareprøver eller mulighed for besøg hos producenten.

- Men man skal gå ind i det med hjertet. Man skal gøre det for at støtte en god ide, eller fordi man vil støtte økologi eller noget helt tredje. For der er en risiko for, at projektet ikke bliver til noget. Og ved lånecrowdfunding er der også en kreditrisiko. Vi kreditvurderer alle låneprojekter inden de kommer ind på platformen, men i sidste ende er det op til forbrugere om de tror på projektet, siger Charlotte Skovgaard.

Masser af ledig kapital - Andre har allerede gødet jorden for crowdfunding, men Coop bliver den første, der kommer bredt ud med det her koncept. Vi har både salgskanalen og 1,7 mio. medlemmer, som vi kan markedsføre projekterne for. Crowdfunding er i tråd med deleøkonomi. Det er andelsbevægelsen 2.0. Nu giver vi medlemmerne mulighed støtte konkrete projekter, siger projektdirektøren.

Selv om de hidtidige erfaringer med crowdfunding viser, at Coops rente til medlemmerne på 3-10 procent bør være rigeligt til at skaffe masser af risikovillig kapital, er Charlotte Skovgaard spændt på, om danskerne er klar til at bakke op om Coops pilotprojekt.

- Indtil for nylig var jeg direktør for Coop Bank, og dér kunne vi se, at når bare vi tilbød 0,75 eller 1,0 procent i rente, så strømmede det til med pen-

ge, da det i øjeblikket er vanskeligt at få en ordentlig forrentning af penge, der står i bankerne. Jeg håber, at vi kommer til at bevise, at der er et marked for det her, så vi om et par år er et sted, hvor vi lægger nye projekter op på daglig basis, siger Charlotte Skovgaard.

Hun har fået hjælp af fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk

økologiske producenter, som fra mandag blev præsenteret på hjemmesiden crowdfunding.coop.dk.

- De er bl.a. udvalgt, så de kan være med til at fylde nogle af de huller, der er i markedet, siger Henriette Winther.

Efter hendes vurdering kan crowdfunding være en løsning for mange.

- Men man skal have lidt af cirkushest i maven, og være klar til

Coop søsætter crowdfund-pilotprojekt

Coops nye tilbud om crowdfunding er et pilotprojekt, som bliver tilbudt største crowdfunding platform, hvor private og professionelle kan låne direkte til mindre danske virksomheder.

Ved låne-crowdfunding kan en virksomhed eller en privatperson låner risikovillig kapital fra en gruppe af personer gennem en online platform. Et lån er splittet op i mindre andele, som gør det muligt for mange en-

Mens alle kan blive långivere på en crowdfunding-platform, skal låneansøgere gennemgå en kreditvurdering, der afgør, hvorvidt de kan låne og på hvilke vilkår. Hos Lendino bliver renten beregnet på basis af en kreditvurdering af den enkelte fødevareproducent, så renten afspejler

Højeste lån: 5 mio. kr. Coop får mindre gebyr Rente: fra 3-10 procent. Alle låntagere kreditvurderes

den massive eksponering og være indstillet på at besvare spørgsmål fra Coops mange engagerede medlemmer.

Fejø Frugt søger støtte til tre æbleprojekter

Tre crowdfundingprojekter skal samle penge til nye kølerum ogtræer hos Fejø Frugt

CROWDFUNDING

AF JAKOB BRANDT

År efter år er økologiske æbler fra Danmark en mangelvare i landets dagligvarebutikker i en længere periode af året, men det skal tre af Coops crowdfundingsprojekter forsøge at råde bod på.

Det sker ved at samle penge og risikovillig lånekapital til tre projekter hos Fejø Frugt for i alt 2.725.000 kr. Det største beløb er et såkaldt crowd-lån på 1.750.000 kr., som skal gå til projektering og opførelse af et såkaldt ULO-kølerum, som på grund af et lavt iltindhold kan for-

længe æblernes holdbarhed med tre måneder.

- Med et ULO (ultra-lav oxygen) kølerum sænker vi iltniveauet, og dermed går frugten i dvale. Det medfører, at svamp og andre lagersygdomme ikke udvikler sig, mens frugten stadig er velsmagende og frisk, når vi tager den ud af kølerummene, forklarer Fejøs ukronede æblekonge, Laust Jensen fra Fejø Frugt, som normalt kan levere friskplukket frugt fra starten af august.

Han dyrker både blommer, pærer og æbler, og gennem mange år har han år for år tilplantet nye arealer med frugttræer på Fejø, som er en lille ø i Smålandsfarvandet knapt et kvarters sejlads fra Kragenæs på nordsiden af Lolland. Frugttræerne nyder godt af øens særlige klima, som er ideelt til frugtavl. Kombinaend landsgennemsnittet, det milde forår uden sen nattefrost samt lysre-

De tre æble-projekter på Fejø

Fejø Frugt dyrker både æbler, pærer og blommer. Plantagen har eget pakkeri og lager og kan levere friskplukket frugt fra starten af august. Coops tre crowdundingprojekter på Fejø skal øge soretimentet og mængden af økologiske æbler og gøre det muligt at forlænge sæsonen via:

Etablering af nye ULO-kølerum:

Omlægning af syv ha æbleplantage:

hav sikrer sammen med mange års erfaring en frugt af høj kvalitet.

Fra blomst til butik

Fejø Frugt har eget pakkeri og lager og leverer hvert år store partier økologiske æbler til Irma-kæden, hvor kunderne får hele historien fra blomst til butik. Men efterspørgslen er langt større, end Fejø Frugt kan honorere. Derfor søger Laust Jensen også

1.750.000 kr. 660.000 kr. 315.000 kr.

crowdfundinglån til at etablere yderli-

- Vi satser på at nyplante de sorter, som Irmas kunder giver tilbagemelaf. Men plantning af nye plantager er en langsigtet procedure, da de træer, vi planter nu, først er i rigtig bæring om 5-6 år, siger Laust Jensen. Fejø Frugt dækker selv jordbearbejdning, plantning og pasning af træerne, men søger 660.000 kr.

i lånekapital til træer, pæle og opbindingssystem. Endelig håber Fejø Frugt, at danskerne er villige til at dække driftstabet ved omlægning af syv hektar frugtplantage til økologisk drift.

Omlægningsperioden varer tre år, hvor træerne passes efter de økologiske dyrkningsregler, mens frugten stadig sælges som konventionel. Det giver et driftstab på 315.000 kr.

Kæmpe skulderklap fra Coop - Vi bor i et distrikt og arbejder i et erhverv, hvor det kan være vanskeligtter det som et kæmpe skulderklap, at Coop har udvalgt os til at modtage støtte fra deres medlemmer, siger Laust Jensen.

der han sig over den massive eksponering, som det giver Fejø Frugt at deltage i Coops crowdfundingprojekter.

Der bliver igen slagtet ænder i Struer

Der lyder igen positive toner fra havnefronten i Struer, hvor andeproducent Martin Daasbjergslagteriet, som fremover skal slagte både ænder og høns

FJERKRÆ

- Nu har vi slagtet næsten 20.000

Skal slagte ænder og høns Det er planen at slagte 700.000

åbnede andeslagteriet på havnen i

Coop gav lektion til detailkørekort

Knap et halvt hundrede små fødevareproducenter deltog, da Coop for anden gang var vært for seminaret: ’Detailkørekort til Coop’

DETAILHANDEL

Nu gælder det frugt og grønt

Martin Daasbjerg ejer samtlige andele i det nye selskab Dansk Andeudvikling ApS, som har været nødt til at nedjustere afregningsprisen til leverandørerne og skrue lidt på avancen for at skabe et bæredygtigt budget for det genåbnede fjerkræslagteri på havnen i Struer.

Efterlyser andeproducenter

Et plus på 23 blev til minus 15

hun.

Både Coop og Dansk Supermarked holder med mellemrum leverandørtræf.

Is er første skud i Arlas nye strategi

Arlas helt store satsning i 2017 er en stærkere tilstedeværelse på ismarkedet, hvor udvalget af økologisk is i dag kun

samlede marked

I dag kommer 95 pct. af Arlas omsætning af økologiske mejeriprodukter fra mælk og smør. For at nå selskabets målsætning om at øge øko-salget med 50 pct. vil Arla derfor udvide volumen på markedet for økologiske mejeriprodukter gennem introduktion af helt nye produkter.

De senere år har Arla kun være til stede med nicheprodukter i form af Yoggi yoghurtis og Cheasy mælkeis. Ifølge mejeriselskabet er det derfor et naturligt skridt at tilbyde et produkt, der appellerer bredere.

Det sker under det nye brand Arla ØKO Flødeis, der skal imødekomme forbrugernes efterspørgsel og styrke Arlas position på ismarkedet.

- Der er et stort potentiale for at udvide ismarkedet med økologisk is, og vores mål er at gå fra at være nummer syv til at være nummer tre på markedsandele på ismarkedet inden 2020. Lanceringen af Arla ØKO Flødeis er løftestangen til at kunne nå denne målsætning – og bidrage til at øge salget af økologiske mejeriprodukter. Samtidig imødekommer vi forbrugernes efterspørgsel efter et større udvalg af økologisk is til et

prisniveau, hvor alle kan være med, siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Udsigt til øget salg af øko-is Hos Frisko, som sammen med Mejerigaarden er blandt de største producenter af økologisk is på det danske marked, forventer marketing manager Henrik Funder fortsat vækst i salget af økologisk is.

- Fremtidens salg af økologisk is ismærker, som en del af udviklingen inden for fødevarer, vil blive konverteret til økologiske varianter. Det betyder også, at forbrugerne i fremtiden vil se det som en selvfølge, at de is, de køber, kommer fra bæredygtig produktion både økonomisk, socialt og miljømæssigt. I den sammenhæng er det relevant også at se på andre mærkninger som fx Rain Forest Alliance, som vi baserer vores Magnum is på eller Fairtrade, som ingredienserne i Ben & Jerry’s er baseret på, siger Henrik Funder.

Plads til nye smage og oplevelser Efter hans vurdering er der altid plads til at give danskerne mulighed for at spise mere god is.

- Men man skal ikke glemme, at smagen, sammensætningen af ingredienser og oplevelsen ved isen er mindst lige så vigtig som mærkningen. Så hvis det blot er en ny vaniljeis, tror jeg, markedet er mættet, men kommer man med noget nyt i smag og oplevelse, og som derudover er baseret på bæredygtige ingredienser, er jeg ikke i tvivl om, at der er

Ny næringsberegner sparer tid for producenterne

Virksomheder får nu et redskab, så de nemmere kan lave næringsdeklarationer til deres varer. Stor tidsbesparelse for især mindre fødevarevirksomheder

NÆRINGSDEKLARATION

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Et nyt program, som DTU har udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet, gør det nemmere og hurtigere for fødevarevirksomheder at beregne næringsindholdet i deres produkter.

De skal bare indtaste ingredienserne, så beregnes næringsindholdet, som skal angives på næringsdeklarationen. Det hele kan dermed gøres på den halve tid.

Hidtil har virksomhederne selv skullet udregne tallene til næringsdeklarationen på baggrund af de oplysninger, som virksomheden har om de ingredienser, der er i produktet. Nu kan virksomhederne bare indtaste mængderne af de forskellige ingredienser i beregneren, som foretager udregningen for dem og udarbejder næringsdeklarationen.

Det tager kun den halve tid

Det anslås, at især de små virksomheder kan spare cirka halvdelen af den tid, de tidligere har brugt på beregningerne. Programmet er til rådighed på DTU’s hjemmeside.

Siden december har det været obligatorisk at sætte næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer,

Med den nye næringsberegner bliver det nemmere for producenterne at få styr på næringsdeklarationerne.

re oplysninger end før, så man også skal oplyse om det præcise indhold af salt, sukkerarter og mættede fedtsyrer - udover energi, protein, fedt og kulhydrat.

- Vi skal være glade for de nye deklarationer, for nu gør vi det nemme-

Fødevarestyrelsen søger inspiration fra ejere af gårdbutikker og stalddørssælgere, som har problemer med at forstå fødevarereglerne

“Vi søger nye og erfarne ejere af gårdbaserede virksomheder, der kender til udfordringerne med at forstå fødevarereglerne. Kom og del din viden og erfaringer på et af vores møder i april,” skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker som led i bestræbelserne på at hjælpe landmænd med direkte salg, som ofte har problemer med at forstå de noget komplicerede fødevareregler, herunder økologireglerne.

Ambitionen er at gøre det nem-

Tirsdag d. 25. april, kl. 1113 hos Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31, 2600 Glostrup

Onsdag d. 26. april, kl. 1113 hos Fødevarestyrelsen, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup

Tilmeldingsfrist onsdag d. 19. april via Fødevarestyrelsens hjemmeside

mere at sælge fødevarer fra egen gård, f.eks. æg, kød, friskpresset saft og hjemmelavet marmelade.

re for forbrugeren at træffe et oplyst valg i supermarkedet. Og når vi samtidig kan hjælpe virksomhederne med at udarbejde deklarationerne, er det tæt på en perfekt løsning, siger Esben Lunde Larsen.

“Men vi vil meget gerne have idéer til, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede gårdbaserede virksomheder – både de nye og de etablerede. Derfor søger vi både nye ejere og erfarne ildsjæle, der kender til udfordringerne med at få spændende lokale fødevarer på hylderne og glade kunder i butikken,” hedder det i opfordringen fra Fødevarestyrelsen.

Tre studerende fra innovationslinjen på Aarhus Business College har indledt et samarbejde med Økologisk Landsforening om ’Støt En Ko-projektet’, der skal bringe forbrugerne tættere på det økologiske landbrug. I forbindelse med et iværksætterprojekt på studiet har de oprettet hjemmesiden støtenko.dk, som især henvender sig til børnefamilier.

Siden den 1. april har sitet givet familier, børnehaver, skoler og virksomheder mulighed for at støtte dansk økologi og deres helt egen øko-ko.

- Vores projekt skal skabe en bro mellem danskerne og økologiske landbrug. Det er en let og sjov måde at udbrede information om økologi på og vise børn, at mælken ikke bare kommer fra en karton. Vi var fra starten enige om, at vi gerne ville arbejde med en god sag, og derfor valgte vi økologi, fortæller Oliver Frandsen, 20 år, som sammen med Magnus Reher-Langberg og Mark Keblovszki, begge 19 år, har udviklet Støt En Ko.

På hjemmesiden kan man vælge at

støtte Alberte, Ellanor, Clara, Fie eller en af de mange andre navngivne økologiske malkekøer, som alle er grundigt karakteriseret på hjemmesiden med hjælp fra medarbejderne på de to medvirkende gårde. Isabella for eksempel er beskrevet som ’en stor og glad ko. Hendes størrelse gør hende til den mest

tunge til landmanden’.

Støt En Ko tilbyder to forskellige medlemskaber. For 33 kroner om måneden kan du få månedligt brev fra den ko, du har valgt at støtte, oplysninger om økologi og gaver og overraskelser. Hvis du tegner et abonnement for 49 kroner i måneden får du de samme ydelser plus muligheden for at komme ud på

gården og besøge din ko under en besøgsdag.

En mindre del af beløbene går til arbejdet med lave informationsmaterialerne, mens resten går til vedligeholdelse og forbedringer på gården, som kommer malkekøerne til gode.

- Vi er ikke naive og ved godt, at der er tale om små beløb for et landbrug. Det kan måske blive til en ekstra kløbørste til køerne eller andre mindre velfærdsforbedringer. Men det har fra starten været helt tydeligt, at det ikke var økonomien i det, der motiverede de økologiske landmænd. For dem handler det om at kunne formidle værdierne ved økologien, og det synes vi, er meget sympatisk, siger Oliver Frandsen, der forklarer, at der er interesse fra

der gerne vil deltage i projektet.

I første omgang er to gårde tilknyttet Støt En Ko; Havndal Gård nær Randers og Sommerbjerggård nær Silkeborg.

- I dag er der rigtig mange danskere, der ikke har nogen naturlig tilknytning til landbruget. Vi vil gerne vise både børn og voksne, hvor den økologiske mælk i virkeligheden kommer fra, og hvilken forskel de gør, når de vælger økologi. Derfor synes vi, drengenes idé er rigtig god og er glade for at være en del af projektet, siger Mads Helms, der er næstformand i Økologisk Landsforening og ejer Sommerbjerggård.

Drengene har allerede mærket en kæmpe interesse både hos landmænd, børnehaver og private. De har i første omgang valgt at be-

Mark Keblovszki, Oliver Frandsen og Magnus Reher-Langberg har fået en god ide, som i første omgang bliver en kommunikationsplatform for økologi, men på sigt håber de, at Støt En Ko også kan udvikle sig til en forretning for dem selv.

Via projektet ’Øgo-banden, vil Netto i samarbejde med en række danske børnehaver undersøge, hvad en 100 pct. økologisk hverdag i børnehaver indebærer i forhold til økonomi, og hvordan man inden for eksisterende budgetrammer kan få mere økologi ind i måltiderne.

’Vil din børnehave prøve at være 100 procent økologisk i seks uger

på Nettos regning? Vi søger børnehaver, der har lyst til at være med i ØGO-banden’, lyder opfordringen fra Netto.

For at mødet med Øgo-banden ikke skal belaste institutionens budget, garanterer Netto at betale en eventuel økonomisk difference mellem prisen på børnehavens madindkøb i forsøgsperioden og prislejet før forsøget.

- Selv om Netto hylder forbrugernes individualitet og valgfrihed

børnehaver til at få mere økologi ind i madmixet. Projektet skal munde ud i en vurdering af, om det lykkes for institutionerne at blive 100 pct.

økologiske på madfronten, siger landedirektør for Netto Danmark, Brian

Seemann Broe, i en pressemeddelelse.

Mange børnehaver i Københavns Kommune har allerede vist vejen til 100 procent økologisk mad, men hos Økologisk Landsforening glæder markedschef Henrik Hindborg sig over, at landets største discountkæde, som i øvrigt også er den danske dagligvarekæde, der sælger mest økologi, har besluttet at sætte fokus på økologisk bespisning i daginstitutioner.

Sidste frist for tilmelding til ØgoBanden er fredag den 7. april.

mulighed for at spise sig mæt i økologi, mens de er i børnehave.

grænse projektet til region Midtjylland for nemmere at kunne styre det. Men de har blandt andet også fået henvendelser fra gårde nær København.

- Vi har fået rigtig positiv respons, at være med. Vi har valgt at starte ud med to gårde for at sørge for, at vi kan levere et super godt og grundigt gennemarbejdet produkt. Men når vi bliver studenter til sommer, får vi mere tid, og det er vores mål ideen udbredt til andre regioner i landet, siger Oliver Frandsen.

positiv interesse, og et par stykker har allerede skrevet abonnement. Oliver Frandsen, Mark Keblovszki og Magnus Reher-Langberg og gør en særlig indsats for projektet på Økodag søndag 23. april, hvor de økologiske køer bliver lukket på græs. Her deltager de i eventen på Sommerbjerggård, hvor de fortæller gæsterne om deres projekt.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Det er kun få uger siden, at Økologisk Landsforening kunne fortælle, at det økologiske salg i Jylland samlet voksede med en mia. kr. fra 2,6 mia. i 2015 til 3,6 mia. i 2016 – en vækst på 38 pct.

Den øgede interesse for økologi

Vesterhavsbyen Løkken med brede sandstrande og vestenvind, kan kunderne nu i den lokale SuperBrugs mærker effekten af de milde øko-vinde. For at tækkes kundernes øgede efterspørgsel efter økologiske produkter, har brugsuddeler Mogens Knudsen valgt at øge sortimentet med 150 varer og etablere en økologisk shop-in-shop løsning.

- To gange om året spørger vi kunderne, om de har nogle ønsker, og et gennemgående svar har været, at de

vil have mere økologi, begrunder Mogens Knudsen det nye initiativ.

Det endelige spark til at skabe bedre rammer for de økologiske va-

medarbejderen Kenneth Hansen, som tidligere har arbejdet i SuperBrugsener i Aarhus og Silkeborg, hvor butikkerne havde succes med at sælge økologi.

- Han har været motoren bag projektet, hvor vi har samlet alle de økologiske varer, så det bliver nemmere

gens Knudsen.

I forbindelse med den økologiske opgradering har den jyske grossist Biogan fået tildelt seks-syv hyldemeter til diverse tørvarer i butikken, Urtekrams hidtidige fem fag er vokmærker i både vin- og frugt og grøntafdelingen.

I vintermånederne fylder Løkkens 1500 beboere ikke meget mellem hylderne i SuperBrugsen, men om sommeren, når Vesterhavskysten bliver oversvømmet af turister, er der gang i butikken, og mange af gæsterne i områdets mange sommerhuse efterspørger økologiske varer.

- Når resten af Danmark holder fri, får vi travlt, siger Mogens Knudsen, som i januar måned måtte nøjes med 24.000 ekspeditioner i

butikken. Til sammenligning var der 108.000 ekspeditioner i juli sidste år. Det sikrede butikken landets højeste omsætning i hele SuperBrugsen-kæden i den travle sommermåned.

Den jyske brugsuddeler håber, at yderligere gennem hele året.

- Vi kan allerede se, at varerne er

begyndt at gå godt, og som helhed tror jeg, at økologien kan være med til at løfte omsætningen, hvis vi får prædikatet som områdets lokale øko-butik. De økologiske forbrugeres indkøb er ret høje, og hvis vi tager taktstokken i området, vil det give et højere gennemsnitsindkøb, siger Mogens Knudsen.

BÆREDYGTIGHED: Sidste år var Coop nummer et på Sustainable Brand Index, der viser, hvilke brands som danske forbrugere opfatter som mest bæredygtige. Men den danske detailkæmpe må på årets liste se sig slået af elbilerne fra Tesla og de to økologiske selskaber Friland og Urtekram.

sidste års liste, men er altså strøget direkte ind på toppen i år.

- Vi vil da gerne ligge nummer et, men det er trods alt to brands, vi selv har på hylderne, der ligger over os nu, siger Signe D. Frese, CSR-chef hos Coop til Business.dk.

Mølleå Badehotel, Casper Rosendahl, øjnene op for det økologiske spisemærke, der dokumenterer et spisesteds økologi-niveau. Det viste sig, at hotellet allerede dengang levede op til kravene bag øko-spise-

på tanden.

Sidste forår kunne hotellet så hænge øko-sølv på væggen, og i sidste uge

det økologiske spisemærke i guld på Cateringmesse Midt i Herning.

- Det er så fedt, at det er lykkedes

glæder os helt vildt til at blære os med guldmærket. Nu vil vi for alvor

til at sætte fokus på vores økologiske

På landsplan er der i dag mere end 1.900 spisesteder, der har det økologiske spisemærke. Heraf 29 hoteller, hvoraf 11 har guld. Henne Mølleå Badehotel er et eksempel til efterfølgelse, mener markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, Torben Blok.

- Henne Mølleå Badehotel er med til at sætte økologi på landkortet i det vestjyske såvel som i hotelbranchen.

De har knækket koden til, hvordan man kan nå helt op på økologisk guld, uden det behøver at blive dyrere. Jeg håber, andre danske hoteller vil lade sig inspirere af deres ambitiøse økologiske omlægningsproces, siger han.

Casper Rosendahl har forpagtet

Henne Mølleå Badehotel sammen med sin kone Annemette i otte år. Og i køkkenet har basisvarerne som mælk, frugt og mel været økologiske fra starten.

- Jeg er selv vokset op på en lille gård, hvor mine forældre altid har gået meget op i, at vi ikke skulle bru-

ge sprøjtegift. Det skulle være rene råvarer. Den indstilling har hængt ved, og det betyder virkelig noget for kvaliteten af råvarerne. De økologiske grøntsager har en meget mere intens farve og smag, siger Casper Rosendahl.

Siden er de mange andre varer i køkkenet på Henne Mølleå Badehotel også blevet økologiske, og i dag er der sågar 98 forskellige økologiske vine på vinkortet. I den sidste etape fra sølv til guld er kød, øl og oste også kommet med.

- I starten troede jeg faktisk slet ikke, det var muligt for os at nå guld. Dengang synes jeg, det virkede

Henne Mølleå Badehotel i Vestjylland er på to år gået fra 38 til 97 procent økologi. Dermed kan forpagter og køkkenchef Casper Rosendahl nu prale af det økologiske spisemærke i guld.

uoverskueligt for os at få alle de varer, vi skulle bruge i en økologisk variant og i den kvalitet, vi vil have. Men det kan godt lade sig gøre – også uden det bliver dyrere, hvis man bare tænker sig om og er klar til at prøve nye ting af. Vi har eksempelvis -

kale økologiske producenter, forklarer Casper Rosendahl.

Henne Mølleå Badehotel får i dag økologiske grøntsager og kød fra lokale økologiske producenter ved Skjern Enge. - Før brugte vi kun oksemørbradker kød. Nu får vi halve køer fra Økogårdene Skjern Enge og arbejder derfor med nogle nye typer af udskæringer. Det stiller større krav til vores faglighed som kokke, og det er fedt, at vi ikke bare kan hvile på laurbærrene. Det er bl.a. på den måde, og gæsterne har taget rigtig godt imod det, siger Casper Rosendahl.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

CAFÉ: Kaffekulturen blomstrer i verdens storbyer, og nu kommer også Esbjerg på verdenskortet med byens første økologiske kaffebar, skriver Jv.dk. Ifølge nyhedssitet er det en kaffenørd med stort socialt hjerte i skikkelse af Lis Jacobsen, som står bag Esbjergs første kaffebar i Smedegade. Hun vil have Esbjerg til at vågne fra sin lillebysøvn.

Urtekram har barberet

REGNSKAB: Efter koncernsalget til svenske Midsona for to år siden har Urtekram fra årsskiftet

Danmark A/S. Årsregnskabet viser, at selskabet kom ud af 2016 med et overskud på 14

2015-niveauet, men adm. direktør Lars Børresen er dog godt tilfreds.

’Det er svært at sammenligne tallene for 2015 og 2016. Særligt på omsætningen, hvor vi i 2016 regner omsætningen som internt salg til vores søsterselskaber i Norden, mens den i 2015 dækkede over salget ud til slutkunderne. Vi har haft en tocifret vækst, og det ville man kunne se, hvis omsætningen havde været efter samme principper som i 2015, siger han til Fødevarewatch.

Endelig bidrog engangsindtægter fra salget af Urtekram til Midsona-koncernen på 16,5 mio. kr. til 2015-regnskabet.

CROWDFUNDING: Hegnsholt ved Lejre har netop nået de 100.000 kroner i crowdfunding, som var målet for at kunne bygge et minislagteri på det økologiske speciallandbrug, skriver Dagbladet.

TID &

Den 9. april kl 10-16. Biodynamisk havekursus på gartneriet på Hertha Levefælleskab i Herskind ved 8464 Galten. Gartner Birthe Holt fortæller og og viser, hvordan man laver kompost, bruger efterafgrøder, anvender biodynamiske præparater, opbygger jordens frugtbarhed og dyrker grøntsager på friland og i drivhus. Se programmet på www.biodynamisk.dk. Arr. Hertha Levefællesskab.

19.–20. april. Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om efterafgrøder, overfladekompostering, jordanalyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs mere på www. biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

22. april. Biodynamisk havekursus med jordbrugteknolog Erik Frydenlund. Vi vil gennemgå

kompostering, jordbearbejdning, såning, dyrkning af grøntsager og urter, samt brugen af de biodynamiske præparater på en praktisk og overkommelig måde. Kurset er åbent for alle og finder sted i min have på Nr. Lyndelsevej 19, Odense S. Pris: 500 kr. som inkluderer kaffe og brød, medbring selv en madpakke til midt på dagen.Tilmelding på: erikfrydenlund@gmail.com eller www.erikfrydenlund.dk

23. april. Økodag - køernes forårsfest . Se de økologiske køer blive lukket på græs efter en lang vinter i stalden. Læs mere og find en gård nær dig på økodag.dk.

Maj

4. maj kl. 10-15. Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion målrettet nye og igangværende producenter af både økologiske slagtekyllinger og frilandskyllinger. Bliv opdateret på den nyeste viden inden for blandt andet indretning af udearealer til økologiske slagtekyllinger og frilandskyllinger. KHL, Niels Bohrs Vej 2,

6000 Kolding. Pris: kr. 400,- pr. deltager. Tilmelding efter førsttil-mølle-princippet på www. khl.dk/kalender/temadag-omalternativ-kyllingeproduktion. Arr: Seges.

21. maj. Sofari - dagen hvor hele familien kan opleve det økologiske griseliv. Se meget mere på www.sofari.dk/. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Klimamøde i Rebild: Kan landbruget tjene på klimaomstilling? Kom til klimamøde og hør bl.a. økologikonsulent Mette Kronborg fortælle om klimaoptimering og beregning af klimaregnskab på bedriftsniveau gennem de klimahandlingsplaner og klimaskoler, Økologisk Landsforening gennemfører i 2017.

Program

• Hovedbudskaberne fra Klimarådets rapport ”Afgifter der forandrer” v/ Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet.

• ”Bæredygtig udvikling i agrosystemet” v/ John Hermansen, sektionsleder på Aarhus Universitet, Foulum.

• ”Klimaregnskab på bedriftsniveau” v/ Mette Kronborg, konsulent i Økologisk Landsforening.

• Paneldebat med aftenens tre oplægsholdere samt formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen og økologichef hos Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen. Ordstyrer er formand for Agri Nords Naur & Miljøudvalg, Henrik Dalgaard.

Tid: Onsdag d. 5. april 2017 kl. 18:30 - 21.30.

Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Økodag – køernes forårsfest!

Igen i år slår øko-gårde i hele landet dørene op og inviterer til en festlig dag for hele familien. Kom til økodag og nyd køernes dans, når de lukkes på græs første gang efter en lang vinter!

Tid: 23. april 10 – 14. Køernes lukkes ud kl. 12.00. Kom i god tid!

Sted: Hele landet. Find en gård på økodag.dk

Økologisk Fællesstand på PLMA

Igen i år arrangerer Organic Denmark en 100% økologisk fællesstand på den store PLMA-messe i Amsterdam d. 16. - 17. maj. På standen viser 10 danske økologiske virksomheder mangfoldigheden af økologiske kvalitetsvarer fra Danmark.

Tid: 16. – 17. maj.

Sted: Amsterdam.

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Skræl er ikke skrald - Brug hele råvaren og undgå madspild. Michael Folman Jensen. 192 s. 199,95 kr. Muusmann’forlag. Mange af de fødevarer, vi spiser, har dele, vi per automatik smider i skraldespanden som uanvendelige. Det er ofte en helt forkert vane. Med denne bog kan man spare både penge og natur – og oven i købet få lækker og sund mad i stedet.

Det gælder om at lære, hvad der kan bruges til hvad, og når de er økologiske, er der jo ingen grund til at smide fx appelsinskrællerne væk. Læs bogen, lær lidt om planterne og prøv de mange opskrifter.

/økologikonsulenterne.dk

Og så kan det oven i købet betale sig! s. 249,95 kr. Muusmann’Forlag. Naturvin er produceret på håndplukkede økologiske eller biodynamiske druer og med så lidt indblanding som overhovedet muligt i forhold til produktionsmetode og tilsætning. Smagsmæssigt er naturvinen i en genre helt for sig og minder oftest ikke om konventionel vin.

en rejse til restauranter, butikker og producenter af naturvin i Frankrig og Spanien, bliv smittet af begejstringen og få lyst til at tage derned og smage selv. AB

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

praktikpladser søges.

hilsen

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

økologiogerhverv.dk

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret

frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Biodynamisk set:

Derfor er jeg biodynamisk landmand

- Karl Henning Mikkelsen

Fra ‘ren sandkasse’ til frugtbar jord og sunde afgrøder – det er historien om resultatet af Karl Henning Mikkelsens biodynamiske dyrkning gennem ca. 10 år ved Brande. Ved hjælp af kompost fra gårdens kvæg, biodynamiske præparater, efterafgrøder og mere skånsomme jordbearbejdningsmetoder er der sket en forbedring af jorden, der tydeligt kan ses i jorden og i afgrøderne – og som kan smages på grøntsagerne.

S på www.biodynamisk.dk

Filmene er lavet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

Tlf: 75 76 00 43

Mangler du en hjælper til dyrene?

Border Collie hundehvalpe

Border Collie hundehvalpe født den 23. februar 2017 klar til salg den 27. april. 5 hvalpe hvor 3 er hanhunde og 2 er hunhunde (1 hun reserveret). Forældre er begge aktive og arbejder dagligt med køer/ får. De er glade, børnevenlige og elsker udfordringer.

Trefarvet (brun, hvid, sort).

Hvalpene vaccineres, får ormekur og chippes.

Jens Kristiansen, Tønder Mobil 6168 2405

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

De næste numre Annonce-

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Økologisk halm købes

Økologisk halm købes. Alle slags minus byg og havre kan bruges.

Halmen skal være af god kvalitet (skal kunne anvendes til dyr).

Halmen kan evt. byttes for afdrevet champignonkompost, som indeholder N-P-K. Komposten har en høj kulstofindhold.

Købes i minibig og bigballer.

Køb fra hele landet interessant.

Halmen skal anvendes til substrat til økologisk champignonprodu ktion.

Henvendelse til:

Tvedemose Økologi

Tvedemosevej 2, Snesere 4750 Lundby

Jens Chr. Hansen mobil 2980-1515 eller Kirsten 2129-8684

Mail: kirsten@tvedemose.dk www.tvedemose.dk – facebook: Smagen af Tvedemose

ERHVERV ØKOLOGI

23. april er det Økodag.

Gludsted og er en del af

Søndag den 23. april er danskerne inviteret til Økodag på økologiske gårde over hele landet. På den of-

efter en lang vinter i stalden.

- Det er en fantastisk følelse at

hele landet.

Økologisk Landsforening.

VIRKNING

Energibesparelsen ved at lade køerne hente foderet på marken frem for at ensilere og udfodre, kommer klimaet til gode. For hver liter diesel, der spares, udledes der 2,7 kg CO2 mindre til atmosfæren.

I PRAKSIS Mælkeproducent Kristen Ibsen har 100 økologiske krydsningskøer ved Årre og har opnået et imponerende græsoptag på 12,7 FEN pr. ko i græsningssæsonen. Han er 100 % selvforsynende med foder og lader køerne hente så meget foder som muligt på afgræsningsmarkerne, der primært er udlagt i forårssået rug. God arrondering, omhyggelig planlægning og struktureret græsmarksstyring gør det muligt at tilbyde køerne græsmarker med høj foderværdi og pæne udbytter. Køerne er på stald mellem kl. 18 og 23 og tildeles i det tidsrum grovfoder på foderbordet. Korn gives i mælkerobotterne. Resten henter køerne selv på marken.

FAKTA Økologisk kløvergræs er energimæssigt en billig afgrøde, fordi kvælstoffiksering erstatter en stor del af gødningsbehovet. Henter køerne kløvergræsset selv, frem for at det skal ensileres og udfodres, spares der på det direkte energiforbrug. Dieselforbruget til skårlægning, snitning, transport og ensilering af foderet er estimeret til 47,4 l/ha, svarende til 128 kg CO2/ha. Hertil kommer energiforbrug ved læsning, udfodring, rengøring af foderbord mv.

ØKONOMI Samlede omkostninger ved brug af græs til grovfoder er opgjort til gennemsnitligt 1,49 kr./ FEN på foderbordet. Ved afgræsning er prisen 0,86 kr./FEN (tal fra 2017).

KLIMAEFFEKT: 128 KG CO2/HA KAN SPARES PÅ DIESELFORBRUG

VED AT LADE KØERNE HENTE SOMMERFODER PÅ MARKEN

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk. (projekt: Mere græs til køer i store besætninger). Læs Grobund nr. 6 – Dumt at se afgræsning som sur pligt, SAGRO, 2015.

VIRKNING Når der går op til 35 dage mellem afgræsninger, og dyrene ikke æder mere end 60 % af plantemassen, trampes resten ned. Herved dannes et tæppe af organisk materiale, hvoraf en stor del indbygges som kulstof i jorden. Høje planter danner længere rødder end græs til afgræsning, som konstant holdes i 7-8 cm højde. Derved indbygges op til tre gange så meget kulstof i jorden som i reguleret storfold.

Michael Kjerkegaards tyre flyttes hver dag til en ny fold. Foto Carsten Markussen.

I PRAKSIS Michael Kjerkegaard driver Eskelyst ved Vejle og har i tre år praktiseret holistisk afgræsning med et stigende antal Herefordkvæg og får. Tyrekalve i 7-9 måneders alderen afgræsser holistisk på kløvergræs om sommeren med en tilvækst på ca. 1 kg/dag. Ligeledes skal køer, kalve og kvier fremover afgræsse holistisk en stor del af sommeren. Om vinteren får dyrene hø/ensilageballer som tilskud. Det er en meget billig, nem og klimavenlig måde at holde kødkvæg på i følge Michael Kjerkegaard.

FAKTA Allan Savory har udviklet den holistiske afgræsningsmetode med inspiration fra savannens dyr, der er drevet af fødesøgning og rovdyr og kun græsser få timer samme sted. Metoden kopierede Allan Savory til sit kvæghold og observerede, at der derved kunne produceres langt mere græs og kød. Samtidig har forskere i USA påvist, at der bindes væsentligt mere kulstof i jorden ved holistisk afgræsning i forhold til storfoldsafgræsning. Ved holistisk afgræsning skal der etableres 25-35 folde, alle med adgang til vand via drivgang eller flytbare vandtrug. Dagligt tilsyn kan udføres samtidig med flytning, og smartgates kan evt. reducere antallet af besøg.

Det er ikke påvist, at holistisk afgræsning kan hæve udbytterne, men der er mange gode erfaringer.

KLIMAEFFEKT: 376 KG KULSTOF/HA/ÅR OPBYGGES I JORD, HVOR DER PRAKTISERES HOLISTISK AFGRÆSNING – CA. FEM GANGE SÅ MEGET SOM VED STORFOLDSAFGRÆSNING

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Demonstration af nye økologiske løsninger – Holistisk afgræsning – intensiv rotationsafgræsning, Økologisk Landsforening, 2016.

Øge vedvarende energiproduktion