Økologi & Erhverv nr. 607 24-03-17

Forandringen kommer

Debatten om udvikling af økologien, som startede i januar, fortsatte i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling 10. marts.

Sunde kalve på græsBehov for bedre mad

Ti års datamateriale viser, at det er en belastning, når økologiske kalve skal på græs. Fokus og tilstrækkeligt med foder skal afhjælpe denne tendens.

Vi kan ikke spise mere mad, men vi kan spise bedre mad. Det skal de økolgiske fødevareproducenter forstå at udnytte, når de udvikler og sælger deres produkter, mener detailhandelsekspert Flemming Birch.

20

ERHVERV ØKOLOGI

24. marts 2017 nr. 607

37. årgang

Feberredning

I sidste øjeblik gav Kontaktudvalget for Jordbrugsproduktion dispensation for brugduktionen. Dispensation

- Det er vigtigt for de økologiske landmænd, der har regnet med at bruge afgasset gylle på deres marker, at de i hvert fald i år ikke er blevet slået hjem i ludo, siger Michael Tersbøl, plante- og biogasrådgiver i ØRD. For en måneds tid siden blev hansomme på, at der var problemer, fordi den glycerin, der tilsættes gyllen for at give en økonomisk rentabel som gmo-fri, hvis den afgassede gylle skal anvendes på økologiske marker. Det har imidlertid vist sig umuligtrinen kommer fra mange forskellige steder.

- Nu håber jeg, at det i løbet af ining, siger Michael Tersbøl. ib@okologi.dk

Økologi skal være tema i kommunalvalget

Økologisk Landsforening

Kost- og Ernæringsforbundet for at gøre økologi til et tema i den kommunale valgkamp op til valget 21. november

eningen har sammen med Kost- og Ernæringsforbundet taget initiativ til Økovalg 2017, som skal sikre, at alle, der ønsker at bære økologien ind i det kommende kommunalvalg, har adgang til saglig information om emnet.

Paul Holmbeck fremhæver, at økologi er en schweizerkniv, som har redskaber til at håndtere mange udfordringer i kommunerne.

stolthed og motivation ude i køkkenerne. Alle de erfaringer skal udbredes, siger Paul Holmbeck.

Mere økologi i kommunerne

Til kandidater og medlemmer

Foreningen reagerer på et behov hos både kommuner og medlemmerne.

- Penge er der ikke mange af i de kommunale budgetter. Derfor er der behov for løsninger, som rammer behov på samme tid. Og det kan økologi, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. For-

- Overalt i landet har økologi sikret rent drikkevand, større biodiversitet samt vækst og job i landområderne.

jord under neglene. Og kommunale køkkener omlægges til mere økologi og mere klimavenlig og sundere mad med mindre kød, mere grønt og mindre spild i køkkenerne. Det giver

For at få mere økologi i kommunerne har Økologisk Landsforening udarbejdet grydeklare politiske forslag til, hvordan økologi kan hjælpe kommuner til rent drikkevand, rigere ny hjemmeside, www.okologi.dk/ oekovalg-2017, kan kandidaterne til kommunalbestyrelserne og borgere, der ønsker at fremme den økologiske omlægning i deres kommune, som skal hjælpe økologien ind på dagsordenen til de kommende vælgermøder forud for valget.

- Vi oplever henvendelser fra både kandidater og vores medlemmer om hjælp til at fremme økologi hjemme i deres egne kommuner. Derfor har vi samlet konkrete politiske forslag og solide argumenter og fakta, så både kandidater og vores medlemmer er vel klædt på til at komme i gang og sætte en dagsorden lokalt, siger Paul Holmbeck og fortsætter:

- Vi ønsker at støtte lokalt samarbejde om mere økologi, fordi

virksomheder, i professionelle køkkener og lokalsamfund. Nogle vil gå i dialog med kandidaterne eller deltage i vælgermøder, mens andre selv stiller op.

Det skal være let at være med. - Der skal nogle gange ikke så meget til at hæve niveauet i den politiske debat og klæde politikere på. Samog borgere har om økologi. I stedet fremhæver vi alt det, økologi kan lokalt. Når det er lokalt, er der ikke kun tale om rent drikkevand men om vores drikkevand. Det gør en forskel, siger Paul Holmbeck.

Læs om Økovalg-2017 side 4 KOMMUNALVALG 2017

et enormt potentiale i vores medlemmers muligheder for at påvirke holdninger og politik lokalt. De har benene plantet i den lokale muld, i

MENINGER MENNESKER

Vi har modtaget: Spændende generalforsamling i Økologisk Landsforening, men …

Flot, at bestyrelsen to år i træk har planlagt gruppearbejde om foreningens udvikling. Det er tydeligt, at alle medlemmer synes godt om at blive involveret og deltage i diskussioner om foreningens udvikling og mål. Det har vi manglet i adskillige år.

Desværre er der begge år blevet meget lidt tid til arbejdet. Sidste

ledede arbejdet, og de anvendte det meste af den afsatte tid til egen præsentation. Dermed blev der ikke skabt basis for den væsentlige debat i grupperne. Et gruppearbejde kræver, at vi først taler os ind på hinanden, og derefter kan den egentlige drøftelse etableres. Er der afsat for lidt tid, bliver resultatet et notat om emner, der blev foreslået - men ikke drøftet.

Ved generalforsamling i år blev det samme resultat: Tre oplæg, som

møder afholdt lokalt. De varede det meste af den afsatte tid. Vi forstår godt, at foreningen gerne vil forklare emnet grundigt, fordi det både er følsomt, men også en særdeles vigtig sag for foreningen. At der på dirigentens forslag blev en fælles debat inden gruppearbejdet, gjorde ikke sagen bedre.

I de temamøder, der lægger op til gruppearbejde efter oplægget, er det samme problematik.

Så kære bestyrelse, når I planlægger gruppearbejde i store forsamlinger, så husk at afsætte tid til at emnerne bliver drøftet i grupperne, således at de mange synspunkter og idéer kommer på bordet.

Det er tydeligt, at rigtig mange medlemmer i vores forening meget gerne vi være aktivt involveret i foreningens fremtidige strategier og udvikling. Og det skal udnyttes.

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Økologi med mere

LEDER AF PER KØLSTER

endnu en omgang økologisk næring på generalforsamlingen, hvor synspunkterne var mange. Blandt andet sluttede Knud-Erik Sørensen sin ordstyrerrolle med at sige meget klart, at han ikke går ind for et nyt mærke, og at det er på tide, at vi konsekvent afskaffer den konventionelle gylle – kort og godt! Udsagn der er til at tage og føle på, men som vi har brug for at tænke lidt nærmere over.

Selvom det står enhver frit for at afskaffe gyllen, har det en anderledes effekt, hvis generalforsamlingen beslutter det. Men mon vi kan blive

større eller mindre, men enighed? Nej vel? Og sporene skræmmer.

Udfasning har været besluttet uden den ønskede effekt. Og mere uenighed er ikke befordrende, hverken indadtil eller udadtil.

Vi forestiller os derimod, at vi kan blive enige om, at vi vil sætte ’pris’ på dem, der gør det, og at vi gør det attraktivt. Biodynamikerne gør det med deres klare regler for demetermærket om selvforsyning, uafhængighed og gården som enhed. Som økologer står vi med det problem, at avlere og virksomheder alene er underlagt de regler, som gælder for statens røde Ø-mærke og koblingen til EU’s grønne blad. Regler vi ikke kan ændre. Og alle og enhver kan få Ø-mærket deres varer uanset, hvad vi beslutter os til. EU-bladet og Ø-mærket har frataget os initiativet til for alvor at udvide det økologiske

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

“

Vi forestiller os derimod, at vi kan blive enige om, at vi vil sætte ’pris’ på dem, der gør det, og at vi gør det attraktivt.

sociale aspekter for eksempel, det er et uopdyrket land i forhold til at sætte mål eller stille krav - selvom der er nok af gode eksempler på at der sker noget. For eksempel når vi åbner dørene til omverdenen med økodagen.

territorium, og vi har som økologer ikke noget à la demeter-mærket. Så hvad gør vi? Hvordan løser vi dilemmaet? Demeter-mærket kunne i sig selv være en løsning og er det for en del. Men det omfatter ikke alt det, vi også drømmer om økologien skal rumme. Klimaet for eksempel. Jo humus-opbygning i jorden, men det er upræcist og bygger på hensigter. Og det gælder mange andre tilgange til klimaløsninger. Og de

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Og i vores optik er det ikke forbud men løsninger, der vil drive økologien frem. Vi tror på, at vi skal skabe en ny ramme med klare mål for, hvordan løftet af økologien skal ske. Vel at mærke for den gård, der frivilligt kaster sig ind i løftet, og i en moderne, dynamisk forstand, hvor vi i langt højere grad skræddersyer løsninger til den enkelte. Vi tror på, at vi skal skabe et system, som belønner kreative initiativer og løsninger fremfor at overholde regler, der har karakter af krav og forbud. Den store kunst er at gøre det konkret, og til andet og mere end gyldne løfter og luftige hensigter. Vi

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

snakker ikke om et mærke i klassisk forstand, men om et initiativ, der skal kunne markeres, rammes ind og sættes navn på. Vi kalder det et diplom.

Arbejdet med at analysere og teste mulighederne vil fortsætte på baggrund af den enorme opbakning, vi har oplevet på vores møder over hele landet. Anslået har mere end 1000 økologer af alle afskygninger deltaget i møderne med en klokkeklar støtte til, at der skal ske noget. De kommende måneder vil vi gå til biddet, og kigge nærmere på mulighederne. Og vi vil i den grad også fortsætte med at lytte. Så brug tastaturet og del synspunkter og erfaringer i spalterne. Og så vil vi igen senere på året kalde til møder til en ny snak. Som bekendt: Samtale fremmer forståelsen. Det ligger i vores dna. Vi glæder os på økologiens og klodens vegne.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

8 Få mere biodiversitet

4 Økologisk Landsforening mobiliserer medlemmer

Gode cases og hårde fakta skal klæde lokalpolitikere og borgere på til at bringe økologi ind i valgkampen i forbindelse med kommunalvalget til efteråret.

5 Tre nye bestyrelsesmedlemmer

5 Forandringen kommer

Debatten om udvikling af økologien, som startede i januar, fortsatte i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling 10. marts.

6 Økologi er løsningen - ikke problemet

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening afspejlede foreningens arbejde i det forgangne år, og beretningen var på en gang præget af både optimisme og ærgrelse.

7 Forslaget er spot on To forslag var til debat på Økologisk Landsforenings generalforsamling.

Undersøgelse af biodiversiteten i tre forskellige jordbearbejdningssystemer viser, at artsrigdommen er langt højere, når jorden ikke bearbejdes.

9 Den rette føde til jorden

En forbedret næringsstofhusholdning skal være med til at sikre humusdannelse.

11 Afgræsning – hæv ambitionerne

Køer kan optage over 2.000 kg tørstof på en sommer, hvis du har jord, arrondering og mod til det.

12 Sunde kalve på græs

Ti års datamateriale viser, at det er en belastning, når økologiske kalve skal på græs. Fokus og tilstrækkeligt med foder skal afhjælpe denne tendens.

14 Mere græs til køerneydelsen i store økologiske mælkebesætninger.

15 Integration af skov og dyr

sitet og integreret dyrehold kan være med til at nytænke økologien.

16 Thise har kurs mod to milepæle

og et resultat på 27,9 mio. kr.

17 Har du landets bedste produkt?

Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem går på jagt efter kandidater til Produktprisen 2017, der gives til kvalitetsprodukter med den gode historie.

17 Omlægning mindsker importen

Nye tal fra Sverige viser, at andelen af lokale varer vokser markant, når de offentlige køkkener omlægges til økologi.

18 Flere skridt i den rigtige retning

Dyrenes Beskyttelse har lavet aftaler med både Gråsten Fjerkræ og Rokkedahl Food, som i år er begyndt at sælge fjerkræ, der er mærket med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.

20 Detailhandelsekspert Flemming Birch: - Vi skal ikke spise mere, men bedre.

21 Storkøkkener giver direkte input til markplanen Køkkenerne under Madservice Aalborg er gået i direkte dialog om og planter der kommer i jorden på Limfjordsøen.

Årets Økologiske håndværkere er kåret

Bitre grøntsager er medicin

Et forskningsprojekt har dokumenteret, at et højt dagligt indtag af bitter og stærkt smagende grøntsager har en større sundhedsmæssig effekt på livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes type 2 end samme indtag af milde og søde grøntsager.

Dyrevelfærd i hele kæden

Rokkedahl Koncernen håber, at høj dyrevelfærd og økologiske kyllinger vil bidrage til at gøre et nyt toptunet slagteri til en god forretning.

HÅNDVÆRK: Det gode økologisk håndværk blev fejret i forbindelse med at økologerne i Danmark var til generalforsamling i Økologisk Landsforening 10.-11. marts. 12 kandida-Økologi i balance, Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning, Socialt engagement samt Ekstraordinær dyrevelfærd.

Formålet med at kåre Årets Økohåndværkere er at synliggøre det innovative, økologiske håndværk til inspiration for alle landmænd.

Økologi i balance

I kategorien Økologi i balance blev Niels Jørgen Vinge Rasmussen kåret til Årets Øko-håndværker.

Niels Jørgen Vinge Rasmussen kan med 7.500 kg mælk pr. ko pr. år ikke prale med at være verdensmester i høj mælkeydelse; men omkostninger og indtægter følges ad på Kathrinesminde ved Haderslev, som har været drevet økologisk, siden Niels Rasmussen overtog gården efter sin far i 1997.

- Årene som mælkeproducent har lært mig, at vores problemer ikke kan afhjælpes ved højere mælkeydelse.

Stiger ydelsen, falder prisen. Jeg har i stedet valgt at specialisere min produktion, så vi kan få den bedste pris. Det kombinerer jeg med en low cost tilgang til driften. På denne måde har jeg en spændende hverdag med høj dyrevelfærd, samtidig med at jeg kan have overskud på min produktion, siger Niels Rasmussen.

Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning I kategorien Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning blev Martin Beck fra landbrugsfællesskabet Almende ApS i Sønderjylland kåret som Årets Økohåndværker.

Ifølge Martin Beck er opbygnin-

gen af humus i jorden vejen frem. Det vil give os sundere fødevarer og kan løse mange af de store miljø- og klimaudfordringer, vi står overfor. - Jeg er helt vildt beæret over at få den her pris. Det er utroligt dejligt, at andre værdsætter vores arbejde og kan se nødvendigheden i at gøre noget for jordfrugtbarheden. Det bekræfter mig i, at vi gør en forskel, siger Martin Beck.

Socialt engagement

- Hold da op, det er jeg da helt vildt stolt over. Jeg ved, der er er mange rundt omkring i landet, der laver noget lignende og arbejder for samme sag. Så jeg vil gerne dele æren med alle dem, jeg har ladet mig inspireret af.

Sådan sagde Jens Mølgaard Drejer fra Sølager Værksteder ved Hundested kort efter, han havde modtaget prisen for Årets Øko-håndværker i kategorien Socialt engagement.

Sølager Værksteder er en social institution, hvor det økologiske landbrug aktivt inddrages i at skabe arbejdstilbud til mennesker, der af forpå arbejdsmarkedet. Formålet er at udnytte mulighederne i det økologiske landbrug til at give udsatte medborgere meningsfuld beskæftigelse.

Ekstraordinær dyrevelfærd Hans Henrik Thomsen blev hyldet for det gode økologiske håndværk i kategorien Ekstraordinær dyrevelfærd. Hans Henrik vakte stor opmærksomhed sidste år, da han byggede en svinestald med plads til 150 slagtesvin. Under stalden har han monteret larvefødder, og to gange i døgnet

meter, så der altid er adgang til frisk jord for grisene, der henter 10 pct. af deres foder på marken.

ib@o0kologi.dk

Klima: En stor opgave

KLIMA: Ifølge Klimarådets rapport, Afgifter der forandrer, forventes Danmarks bidrag til 2030-målet for at nedbringe CO2-udledningen at blive en stor opgave, og det vil formentlig kræve markantedrivhusgasreduktioner, der især skal ske i landbrugs- og transportsektoren. Hvad klimarådet egentlig anbefaler landbruget at gøre i denne sammenhæng kan man høre, hvis man 5. april lægger vejen forbi Rebildcentret i Skørping. Som led i Klima Rebild er Agri Nord og Økologisk Landsforening sammen med Rebild Kommune arrangør af klimamødet: Kan landbruget tjene på klimaomstillingen.

Ud over Peter Birch Sørensen fra Klimarådet, der fortæller om rådets anbefalinger er der oplæg fra John Hermansen fra Aarhus Universitet. Han fortæller om den bæredygtige udvikling i agrosystemet.

Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening holder oplæg om Klimaregnskab på bedriftsniveau. Efter kaffen er paneldebat, hvor de tre oplægsholdere sammen med formand Carl Chr. Pedersen og økologichef Thomas Vang Jørgensen - begge fra Agri Nord, drøfter aftenens emne. Det er gratis at deltage, og du kan læse mere om arrangementet i kalenderen side 22.

Fælles initiativ

Klima Rebild er et fælles initiativ, hvor Rebild Kommune, frivillige ildsjæle og en lang række institutioner, virksomheder og interesseorganisationer sætter klima- og miljøforhold på dagsordenen. To uger om året sættes der ekstra spot på emnet via arrangementer i hele kommunen. Klima Rebild 2017 løber af stablen i uge 13 og 14.

Bred diskussion

Klima Rebild er udsprunget på baggrund af drøftelser i Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune. Det Grønne Råd har gennem en årrække været forum for en bred diskussion af klimaforholdene set fra de forskellige repræsentanters ofte vidt forskellige synspunkter. Det Grønne Råds mål har derfor ikke været at skabe enighed om, hvad man kan gøre for at imødegå klimaforandringerne, men at igangsætte diskussioner, aktiviteter og handlinger ud fra den hverdagssituation, vi hver

I år er det fjerde gang Klima Rebild afvikles.

Læs mere: rebild.dk/borger/ miljoe-klima-og-natur/klimarebild-2017

Økologisk Landsforening mobiliserer medlemmer inden kommunalvalget

Gode cases og hårde fakta skal klæde lokalpolitikere og borgere på til at bringe økologi ind i valgkampen i forbindelse med kommunalvalget til efteråret

KOMMUNALVALG 2017

AF IRENE BRANDT

- Kommunerne er helt centrale i forhold til den økologiske omstilling. De har ansvaret for en meget stor del af den offentlige bespisning. Og de sidder på de næringsstoffer, vi gerne vil have tilbage til de økologiske landbrug, sagde Paul Holmbeck, der er direktør i Økologiske Landsforening, ØL, da han holdt oplæg på temamødet ’Få mere økologi i din kommune’. Mødet fandt sted i forbindelse med ØL’s generalforsamling 10.-11. marts.

Professionschef Kristine Bælum fra Kost- og Ernæringsforbundet var også repræsenteret. ØL er nemlig gået sammen med Kost- og Ernæringsforbundet om at bringe økologi ind i kommunalvalget til efteråret.

- Vi er med i dette initiativ, fordi vi ønsker at undgå tilbagerulningen i de offentlige køkkener, og for at sikre en voksende økologiprocent i køkkenerne, sagde Kristine Bælum. Hun understregede, at forbundet har fokus på, at den økologiske omlægning har genskabt stoltheden omkring håndværket og fagligheden i de professionelle køkkener. - De offentlige køkkener er inde i en lyst og glæde ved alt dét, økologien bringer med sig. Med økologien kommer ikke kun bevidsthed om råvarernes oprindelse, men også om håndværket. Og om vigtigheden i også at efterspørge lokale og danske råvarer, sagde Kristine Bælum.

Sejre skal konsolideres

råder, hvor økologi kan spille en rolle i den kommunale verden:

- Kommunerne har ansvar for at beskytte drikkevand og natur samt sikre erhvervsudviklingen. Også på disse områder kan øget kommunal fokus på økologi bidrage til, at kommunerne kan løfte dette ansvar, sagde Paul Holmbeck.

ØL har en lang tradition for at arbejde politisk på nationalt og internationalt niveau; men det er nyt, at foreningen satser på kommnalvalget.

- Vi har gode cases, der viser, hvordan økologi kan understøtte den kommunale dagsorden. Og nu er vi gået i samarbejde med Kost- og Ernæringsforbundet om at synliggøre

disse erfaringer, sagde Paul Holmbeck. Han fortsatte:

- Det er også første gang, vi aktivt går ind og mobiliserer vores medlemmer, så de kan hjælpe kandidaterne i kommunerne med at tage økologiske initiativer op på valgmøder, i presseindlæg og så videre. Vi vil nemlig meget gerne konsolidere vores sejre. Så de steder, hvor der er økologisk bespisning, ikke bliver sparet væk.

Vi vil klæde kandidaterne på og hæve videns- og debatniveauet.

Grydeklar

Kandidater og borgere, som vil løfte debatten om økologien i kommunerne op til kommunalvalget, kan hente inspiration i en helt ny hjemmeside - okologi.dk/oekovalg-2017

- hvor Økologisk Landsforening har oprettet en værktøjskasse, som stiller cases og fakta til rådighed for debatten.

- På hjemmesiden kan man ogsårialer. Vi gør det dermed let for politikerne, sagde Paul Holmbeck og tilføjede:

- Endelig tilbyder Økologisk Landsforening en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan foreningen kan hjælpe kommunerne til at arbejde med økologi på de udvalgte områder.

Syv fokusområder

Økologisk Landsforening beskriver i sin værktøjskasse syv områder, hvor økologi spiller positivt sammen med de kommunale opgaver:

Økologi bevarer en rig og ren natur - og er et godt udgangspunkt for naturpleje og borgerinddragelse. Værktøjskassen er fuld af gode cases Økologi beskytter kommunens drikkevand - også for fremtiden. ØL foreslår, at kommunerne kortlægger de områder, hvor der er mest behov for at beskytte grundvandet. ØL tilbyder omlægningstjek i de områder, hvor der er særlige drikkevandsinteresser. Foreningen er allerede i gang i 24 kommuner Økologi sikrer mad uden rester af sprøjtegift. Sunde og velsmagende råvarer baner vej for omlægning til økologi i offentlige køkkener Økologi kan brande en hel region - og skabe vækst i kommunerne i tilgift. Rigtig mange landkommuner skriger efter løsninger, der kan styrke vækstlaget af mindre erhvervsvirksomheder. ØL’s værktøjskasse synliggør, hvordan økologi kan hjælpe kommunerne på vej Økologi skaber en bæredygtig produktion

Økologer har fokus på klimavenlig produktion. Landbrugsarealerne bliver i nærmeste fremtid omfattet af klimakrav. ØL samarbejder med kommuner om at udarbejde klimahandleplaner og etablere klimaskoler

Økologi gør børn bevidste om natur og mad - de økologiske landmænd samarbejder med skolerne om skolehaver og projekter, hvor børnene kommer med ud på marken og i stalden.

På hjemmesiden okologi.dk/oekovalg-2017 kan man blandt andet dykke ned i en række værktøjskasser og blive klædt på til at gøre økologi til et vigtigt emne i den kommende valgkamp forud for kommunalvalget 21. november i år. Der er også links til spændende cases om naturpleje og offentlig bespisning..

Økologisk Landsforenings bestyrelse fra venstre: Phillip Dam Hansen, økologisk landmand, Karsten Kjærgaard, forvalter, Livø Avlsgård, Christina Udby Hansen, medarbejderrepræsentant, Per Kølster, ølbrygger (formand), Birte Brorson, økologisk omlægningskonsulent, Lis Roborg, dyrlæge og økologisk kødproducent, Helle Huus Bjerge, videnskabelig assistent, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet, Kim Qvist, økologisk landmand, Tina Unger, klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune, Mads Helms, økologisk mælkeproducent, Preben Lauridsen, økologisk mælkeproducent, Ole Sørensen, personligt medlem, Kenneth Højgaard, kok og kvalitetschef i Københavns Madhus.

Forandringen kommer

Debatten om udvikling af økologien, som startede i januar, fortsatte i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling 10. marts

ØKOLOGI I UDVIKLING

AF IRENE BRANDT

- Efter bred evaluering mærker vi, at udvikling af økologien er det vigtigste. Vi har nu sat dagsordenen for udviklingen, og ét er sikkert: Forandringen kommer, lovede Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, inden deltagerne på debatmødet om udvikling af økologi, så det kan forbindelse med foreningens generalforsamling i Vingsted 10. marts.

Knud Erik Sørensen fra Snedsted var første mand ved mikrofonen:

- Da jeg læste om det nye mærke første gang, tænkte jeg: Det er fuldstændigt åndssvagt.

Vi har kæmpet for Ø-mærket, men vi må også erkende, at det er svært at lægge mere ind i mærket.

Jeg var i sin tid med til at nedlægge LØJ-mærket, selvom det på et par områder kunne mere end Ø-mærket.

Men jeg er stadig modstander af et nyt mærke. Dog synes jeg også, at de, der gør mere, skal have en blomst i knaphullet. Og så glæder jeg mig over, at jo mere den konventionelle landbrugsproduktion nærmer sig den økologiske, jo bedre er vores arbejde lykkedes, sagde Knud Erik Sørensen.

Hvor skal kommaet stå?

devarers Økologisektion gav deres besyv med:

- Det er en kanon god debat, I har sat i gang. Men jeg synes også, det virker som om, I er bange for, at vi bliver overhalet af andre mærker.

Men hvorfor fortæller vi ikke, hvad vi

på gårdene, så vi kan blive endnu bedre? Sådan lød opfordringen fra Uffe Bie, tidligere formand for Økologisektionen. Han fortsatte:

- Har vi mistet troen på, hvad Ø-

ne-mærket. Lad os sammen udvikle økologien, så det ikke er en enkelt part, der skal bestemme, hvor kommaet skal stå.

Hans Erik Jørgensen, nuværende formand for Økologisektionen, supplerede:

- I har sat gang i en god debat. I

og I er blevet rigtig gode til at forklare jeres idé. Knud Erik Sørensens forslag om en blomst i knaphullet er da en god idé; men derudover mener jeg, at brancheaftalerne er vejen frem. Vi er bare ikke klar til at sætte

ikke have.

Uffe Worm, Svanholm, var heller ikke begejstret:

- Et nyt mærke er vejen til splittelse og ikke til samling. Gennem

vi stoppet gmo i økologi. I stedet for at konkurrere med de andre mærker, synes jeg, vi skal samarbejde med de andre mærker.

Støtte til udvikling

var mere positive.

Carsten Sørensen, Gredstedbro:

- I mange, mange år (22 år som økolog) har jeg ønsket, at jeg kunne synliggøre, at jeg er stoppet med at

Tre nye bestyrelsesmedlemmer

GF 2017: Der var kamp om pladserne i bestyrelsen, da Økologisk Landsforening holdt generalforsamling 10. marts.

Seks bestyrelsesmedlemmer var på valg. Tre blev genvalgt; men der blev også plads til tre nye medlemmer, da Anya Hultberg, Nelly Frees Rigelsen og Arne Juel Jensen valgte ikke at genopstille.

Per Kølster, Karsten Kjærgaard og Lis Roborg blev alle genvalgt. Preben Lauridsen, økologisk mælkeproducent, Kenneth Højgaard, kok og kvalitetschef ved Københavns Madhus samt Tina Unger, klima- og bæredygtighedskoordinator i Lejre Kommune, er nye i bestyrelsen.

Derudover blev der valgt to nye suppleanter: Leon Poulsen, direktør i DanOrganic og Birgitte Escherich, grundlægger af Kostkompagniet. Efterfølgende blev Per Kølster genvalgt til formand i Økologisk Landsforening uden modkandidater. ib@okologi.dk

pløje, og at jeg kun fodrer med græs. Min oplevelse er, at jeg har mistet ejerskabet til økologien; men endelig kommer der nogen, som snakker om, at vi skal udvikle økologien - og måske endda sikre os en merbetaling for en ekstra indsats. Jeg er glad for Ø-mærket, og jeg er glad for denne diskussion.

Frode Lehmann, Naturmælk, Tinglev:

- Den største sejr er allerede nået i kraft af den debat, der er startet. For komma i brancheaftalen - men meget tyder på, at det nu kan ske. Han fortsatte:

- Når vi eksporterer, bliver vi mødt med undren over, at det er tilladt at bruge konventionel gylle på økologiske gårde i Danmark. I Tyskland er de også længere fremme med frivillige dyrevelfærdstiltag, som de deltagende gårde kontrolleres for årligt. Skal vi sælge på eksportmarkederne på en troværdig måde, skal vi op på hesten og sætte et mærke på de økologiske produkter. Et mærke, som kan markedsføre, hvad der ligger bag. Vi skal ikke have en masse mærker, men det har vi! Og vi har det, fordi det virker over for forbrugerne.

Bjarne Larsen, Forum: Jeg går ind for et nyt mærke. Selvfølgelig skal vi arbejde for at gøre det synligt, at nogen gør det bedre. En privat mærkningsordning kan markedsføres og vise vejen frem. Det er nok de små og innovative, der går forrest; men når først de har skabt en kommerciel interesse for et nyt mærke, så kommer de store med. Jeg tror, en frivillig mærkningsord-

ning vil starte udviklingen af økologien. Det er løsningen.

Alternative muligheder Undervejs i debatten om udviklingen

i spil. Det, som startede med et forslag til et nyt mærke, der kunne synliggøre en frivillig, ekstra indsats, og dermed også sikre landmændene en merbetaling for indsatsen, har på debatmøderne udviklet sig i retning af gårdsamarbejder, og det er blevet foreslået, at et mærke kan være et diplom, som landmanden får. Også disse forslag blev kommenteret på debatmødet:

Bertel Hestbjerg, Nr. Felding: - Jeg synes, vi skal bygge fra bunden og gøre det som en pendant til Ø-mærket. De, der vil være vilde, kan vi lade være vilde og foreningen kan hjælpe dem med at sælge deres produkter. Gårdudviklingssamarbejdet kan blive rigtig godt.

Dorte Hougaard, Ålborg: - Det står stille. Det er op ad bakke. Men vi har brug for udvikling. Et samarbejde på tværs mellem landmændene er utroligt positivt. Det kan da umuligt genere nogen, at vi laver udvikling på gårdniveau i stedet for at blive siddende og vente

Flere møder på vej

Kim Qvist fra Økologisk Landsfor-

- I løbet af foråret banker vi på igen med en ny møderække, hvor vi følger op på de input, vi får fra jer i dag. Vi har endnu ikke vedtaget noget; men én ting er sikker: Vi bliver ved. Vi vil udvikle økologien.

Økologi er løsningen - ikke problemet

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening afspejlede foreningens arbejde i det forgangne år, og beretningen var på en gang præget af både optimisme og ærgrelse

AF IRENE BRANDT

- Jeg er stærkt bekymret for, at det kommende mærke, vi har haft debat om de seneste måneder, vil skade Ø-mærket. Kobling mellem mærke og udvikling er direkte forkert. Og det er vigtigt for mig at understrege, at ingen afviser, at vi skal udvikle os. Men jeg er uenig i, at et mærke er vejen. Afstemningen og Godt økologiske håndværk vidner om, at der sker udvikling - også uden mærket. Og nu snakkes der om et diplombetyder det, at vi ikke længere snakker mærker?

Spørgsmålet blev stillet af Henrik Biilmann, der er direktør i Friland a/s. Han havde sammen med ca.

Citat fra beretningen:

Generationsskifte:

” Generationsskiftet presser sig på. I foreningen har vi nu et ungeråd, som tages med på råd. Vi har udviklet en økologisk undervisningspakke til landbrugsskolerne, og med ’Mødestedet’ har vi udviklet en platform, hvor de gråhårede, og de med hårfarven i behold, en partner til generationsskifte eller andet samarbejde.

360 deltagere på Økologisk Landsforenings generalforsamling netop hørt foreningens formand, Per Køl-ning, som nu var sat til debat i salen. Per Kølster svarede:

- Da vi startede debatten i efteråret, handlede det meget om et mærke, men vi kan mærke på møderne, at der er brug for at nuancere denne diskussion. Et rigtigt mærke er der nogen, der er tilhængere af. Andre er det ikke - især ikke de eksportorienterede erhverv. Vi tænker mere og mere over, hvordan den

så vi kan lave en fællesnævner for det - for eksempel et diplom - en blåstempling og ikke et mærke - med alt, hvad dette indebærer.

- Tror vi, det går ud over Ø-mærket, når vi udvikler økologien? Eller går det ud over Ø-mærket, hvis vi ikke gør noget? Vi stopper i hvert fald ikke diskussionen, fordi der er nogen, der mener, det er en dårlig idé.

Ordvekslingen afspejler den tråd, der løb gennem beretningen, hvor Per Kølster igen og igen vendte tilbage til emnet:

- Vi vil ikke være tilskuere til EU’s træghed på økologi-området. Vi vil arbejde videre for forbedringer. Når vi tager skeen i egen hånd, tager vi ejerskabet og ansvar for dynamikken tilbage. Det er, når vi udvikler i toppen, at vi også løfter økologien fra bunden. Vi kan mærke en stor energi og lyst til at komme videre. Folk er klar. Vi skal videre - sammen, sagde Per Kølster.

Noget for noget

også ord med på vejen i beretningen.

- EU’s landbrug har mange nepå naturen, klimaet og vandmiljøet er stærkt stigende, samtidig med at landbrugets potentiale i landdistriktsudvikling slet ikke realiseres, sagde Per Kølster og fortsatte:

- Der er pres på EU’s samlede budget, og vi står over for en meget central beslutning, om hvorvidt landbrugsbudgettet fortsat fortrinsvis skal gå til passiv arealbetinget støtte eller til aktiv støtte til de landbrug, der producerer fælles samfundsgoder. Noget for noget! Det noget, som markedet ikke kan prissætte. En ny pagt mellem landbruget og borgerne. En pagt der kan fremtidssikre en investering i landbruget. En pagt, der skal være et gode for alle landmænd, og som også skal sikre, at nye, unge kan komme til fadet.

Ønsket går igen i den 10-punktplan, Økologisk Landsforening offentliggjorde i slutningen af året. Heri foreslår foreningen, at passiv produktionsstøtte til landmænduanset om man er økolog eller konventionel - gradvist afvikles og erstattes af en egentlig betaling for at levere på de offentlige goder.

- 10-punktsplanen sigter også mod at styrke kapitalgrundlaget for det økologiske landbrug og hjælpe nye ejerformer, unge landmænd og grøn omstilling på vej. Hvis vi skal bære økologien videre, så skal der Kølster.

Ærgrelse

Det var med slet skjult ærgrelse, at

Citat fra beretningen:

” Og vi skal også kigge indad for at komme videre. Vi skal tage vores egne nælder ved roden. Vi skal for eksempel have lukket

mellem land og by. Udfasning kræver indfasning. Vi arbejder for, at recirkuleret, organisk husholdningsaføkologisk.

Citat fra beretningen: Om sult:

” Jeg synes i øvrigt, at de, der dyrker myten om økologi skaber sult, skulle tage ned og besøge Deo Senzoga. Han er landmand i landsbyen Nyakasozi i det vestlige Uganda og formand for en Family Farmer Learning Group, som Økologisk Landsforening har været med til at starte. Tag ned og besøg ham og gruppens 30 familier, der gennem økologiske landbrugsmetoder og FFLG-modellen har løftet sig fra desperat fattigdom til et liv med tre måltider om dagen og råd til at sende deres børn i skole. Og spørg dem så, om økologi er en vestlig luksus, der vil koste dem og deres familier sultedøden. Spørg de 50.000 af deres landsmænd, som via Økologisk Landsforenings udviklingsprojekter har taget FFLG-modellen til sig, om det samme. Jeg tror, de får svært

Per Kølster konstaterede, at Venstre skrottede 2020-målet om et fordoblet økologiareal på et tidspunkt, hvor målet er inden for rækkevidde:

- I 2016 har konsulenterne i Økologisk Landsforening og ØRD lavet omlægningstjek hos mere end 300 konventionelle landmænd. Vi ser lige nu den største omlægningsbølge i mange år, og der bliver brug for yderligere 60.000 hektar økologisk landbrugsjord for at møde efterspørgslen inden for de kommende år. Det gamle Grøn Vækst-mål fra 2007 om en fordobling af økologien i 2020 er pludselig særdeles inden for rækkevidde, sagde Per Kølster og fortsatte:

- Paradoksalt er det, at Venstre valgte at droppe denne målsætning. Et forvarsel om en politik, der ikke i samme grad som hidtil har vision for økologi og ikke ser noget selvstændigt behov for at prioritere økologien. Hvis der er efterspørgsel

i det økologiske areal og forbrug. Men man ser ingen større behov for at investere eller politisk prioritere et mere samfundsnyttigt, økologisk landbrug med dertil knyttede samfundsgoder.

Økologi er sundere I beretningen fortalte Per Kølster om en rapport fra EU, der blev offentliggjort kort før jul sidste år. Rapporten konkluderer blandt andet, at:

Der er stærke indicier for, at børn af mødre, som spiser økologisk, har lavere risiko for at udvikle allergi og eksem.

Pesticidrester i mad har negativ effekt på børns hjerneudvikling. Økologiske forbrugere har en sundere kostsammensætning med mere frugt og grønt, mere fuldkorn og mindre kød, hvilket også er positivt for miljø og klima. Det lave forbrug af antibiotika i økologisk husdyrbrug minimerer risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier.

Hovedforfatteren til rapporten udtalte, at politikerne bør støtte anvendelsen af økologisk praksis og sikre, at økologisk landbrug fortsætter med at fungere som et laboratorium for udvikling af fremtidige, sunde fødevaresystemer.

kere og kritikere af økologien også læser rapporten, sagde Per Kølster.

Citat fra beretningen: Ren madglæde

Henrik Biilmann, der er direktør i Friland a/s, gav ikke udtryk for begejstring ved udsigten til et nyt mærke. Til gengæld var han interesseret i at høre mere om et eventuelt diplom. Foto: Jakob Brandt

” Til efteråret skyder vi den hidtil største afsætningskampagne for økologi i gang. Tre års kampagne, som vi laver sammen med engelske Organic Trade Board, med et samlet budget i Danmark på 25 millioner kroner. ’Ren madglæde’ kommer kampagnen til at hedde herhjemme. Den er rettet mod danskere, som er positivt stemte over for økologien, men som kun en gang i mellem vælger økologiske varer.

Citat fra beretningen: EU’s Økologiforordning:

” Da Ø-mærket alene garanterer EU’s regler, mangler der totalt det dynamiske element af udvikling, så længe EU ikke

sket nogen udvikling af betydning på regelområdet i mere end 20 år, og løft af økologien er fraværende i det forordningsforslag, der nu er blevet forhandlet af syv formandskaber i EU og trukket i langdrag i mere

Rummelig

At der er langt fra forskernes anbefalinger til den politiske praksis i Danmark vidnede sidste del af bestyrelsens beretning om.

- De økologiske høns – nu på femte måned i staldene - og deres ejere forsøger at udvise rummelighed. De betaler en høj pris for at beskytte eksportinteresser for et samlet erhverv. Hvor er rummeligheden den anden vej? Vi har forsøgt at sikre en erstatningsordning for de hårdest ramte besætninger. Det var der ikke politisk rummelighed for, sagde Per Kølster.

Han savner også rummelighed, når det handler om frilandsgartnere og frugtavlere, som får deres afgrøder forurenet med sprøjtegift fra den konventionelle produktion.

- Frugtavlere, grossister og bu-meren for, at der ikke kommer tilbagetrækningssager på grund

Deltagerne på Økologisk Landsforenings generalforsamling 10. have stemmekortene frem. Her er det beretningen, der stemmes om. Beretningen blev godkendt. Foto: Jakob Brandt.

af forurening med prosulfocarb. Vi forslag til Finansloven i 2017 om en erstatningsordning. Det var der ikke politisk rummelighed til, sagde Per Kølster og fortsatte:

- Ikke engang en lovhjemmel bag de anbefalinger og vejledninger til landmænd, som landbruget og kemiproducenten selv har formuleret i en frivillig handlingsplan, har der været politisk rummelighed til. Frugtavlerne bærer risikoen for den godkendte sprøjtegifts veldokumenterede, store spredningsevne. Hvor er rummeligheden den anden vej?

Forureningen med MRSA af det økologiske svinekød i forarbejd-

jen:

- Der er kun seks pct. af de økologiske svinebedrifter, der har MRSA-bakterien mod 88 procent af de konventionelle. Det kræver rummelighed hos de økologiske producenter, forbrugere og butikker at se på, at MRSA hos seks procent af besætningerne bliver til mere end 30 procent i kødet. Hvor er rummeligheden til politiske, kloge løsninger, som det økologiske landbrug kan leve med? Hvorfor står der ikke noget om økologi i nationale MRSAhandlingsplaner? Spurgte Per Kølster og tilføjede:

- Den økologiske gris viser løsninger for vores griseelskende lands trælse MRSA-udfordring. Ligesom den økologiske høne er løsningen - ikke problemet. Den økologiske frugtavl er løsningen - ikke problemet. Hvor er økologisk landbrug i pesticidhandlingsplanerne? Vi har løsningerne. Hvor er rummeligheden?

Næstformand:

Forslaget er spot on

To forslag var til debat på Økologisk Landsforenings generalforsamling

GF 2017 AF IRENE BRANDT

Skal bestyrelsen sammensættes på en ny måde? Det spørgsmål skulle deltagerne på Økologisk Landsforenings generalforsamling tage stilling til.

Det var Per Bundgaard, planteavler fra Vester Halne, der stod bag forslaget om, at sammensætning og antal ændres, så der fremover er 16 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf formændene for de faglige udvalg er fødte medlemmer af bestyrelsen, seks vælges på generalforsamlingen, og én vælges blandt foreningens medarbejdere.

Tættere på landmændene

- Der er ikke nogen, der er bedre til at bære de vigtige beslutninger fra de faglige udvalg ind i bestyrelsen end de mennesker, der har behandlet beslutningerne i fagudvalgene, mener Per Bundgaard.

han det vigtigt, at bestyrelsen primært er landbrugsfaglig. Så Økologiske Landsforening både kan være garant for den landbrugsfaglige udvikling af økologien og søge politisk

- Vi skal holde fast i, at vi er en

lille forening, og at afstanden mellem bestyrelsen og medlemmerne er lille; men jeg har oplevet, at tingene kan gå tabt mellem udvalgene og bestyrelsen, og mit forlag skal sikre, at dette ikke sker, sagde Per Bundgaard.

Tages op næste år

Mads Helms, næstformand i Økologisk Landsforening, kommenterede forslaget på bestyrelsens vegne:

- Det er lige spot on på de udfordringer, vi har i bestyrelsen. Vi vil gerne have debat nu, men bestyrelsen vil gerne have mulighed for at behandle spørgsmålet det næste år, så vi ser gerne, at afstemningen udsættes til næste generalforsamling, sagde han.

Også Anders Lund, gav sin støtte til forslaget:

- Forslaget er værd at overveje.

Jeg har tidligere været i Planteavlsudvalget og savnede en direkte forbindelse til bestyrelsen. Så jeg bakker op om forslaget.

Søren Bilstrup støttede også forslaget. Han tilføjede:

- Hvis forslaget falder, opfordrestiv.

For krævende

Lotte Ravn Lei var bekymret for arbejdspresset:

- Jeg forstår godt forslaget, men det har en demokratisk bagdel, for det kan afholde folk fra at blive udvalgsformand, da det kan blive meget tidskrævende.

Vibeke Munk var bekymret for de hvis forslaget blev vedtaget:

- De personlige medlemmer bliver helt væk, hvis der ikke bliver oprettet en gruppe til dem.

Både Per Kølster og Kim Qvist gentog løftet om at tage forslaget op igen på næste generalforsamling, og forslaget endte med ikke at blive vedtaget.

En administrerende direktør Et andet forslag, som blev behandlet endte til gengæld med at blive vedtaget.

Bestyrelsen havde ønsket en vedtægtsændring, som kunne bane vej for ønsket om at ansætte en administrerende direktør i Økologisk Landsforening. Dette forslag blev vedtaget.

Mads Helms lovede på bestyrelsens vegne, at forslaget om bestyrelsens sammensætning skal drøftes på GF 2018.

STALD MARK

AF HANS LUND, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

FÅ SUCCES MED AFGRÆSNING

OG ROBOTTER

Der er gode muligheder for at kombinere robotmalkning og afgræsning med succes. Tre ting er vigtige: Tilvænning, tilvænning og tilvænning.

En periode på to-tre uger er nødvendig for, at nye køer kan lære den nye rytme inden, det rigtigt går løs med afgræsningen. Ikke mindst for nye økologer, der måske skal have køer på græs for første gang i mange år, er dette vigtigt. Indhegn et mindre areal lige uden for stalden, som køerne får adgang til i nogle timer dagligt. Hvis der er separationslåger, kan de stå helt åbne de første dage. Herefter aktiveres de, så kun køer uden malketilladelse kan komme ud.

Afgræsning og robotter kan blive en god oplevelse, hvis man ikke ser det at hente køer i marken som noget negativt. Et besøg i græsmarken har desuden mange sidegevinster.

Afgræsning og robotter kan blive en god oplevelse, hvis man ikke ser det at hente køer i marken som noget negativt. Et besøg i græsmarken har desuden mange sidegevinster. Du følger græsvæksten, ser køer, der kan være i brunst, får øje på køer, der er dårligt gående. Listen kan blive meget længere. Skal køerne græsse i mange timer, er det nødvendigt at have af køerne er kommet ud. De, der er kommet ud først, kan så hentes hjem, når stalden er ved at være tom. Den ideelle situation er, at koen går ud for at græsse, lægger sig på græsmarken, tygger drøv og drømmer om robotten, hvorefter den lister hjem for at få en belønning i robotten og samtidig bliver malket.

Fjern forhindringerne

Snævre passager og fysiske barrierer er alt sammen forhindrin-

Det kan være uundgåeligt at have énvejslåger og intelligente låger, der styrer køernes færdsel, men sørg for, at der er god plads omkring disse forhindringer, så den svage ko altid har mulighed for at vige for den stærke. Drivvejen er en anden og ofte mere udfordrende forhindring. Gør noget ved den.

Tomt foderbord

For at afgræsningen kan lykkes, skal foderbordet være tomt den del af dagen, du ønsker, køerne græsser. Det er især vigtigt i sidste halvdel af sommeren. Tro på, at køerne og græs-

ligge stråfoder på foderbordet.

ikke af sig selv.

Få mere biodiversitet

Undersøgelse af biodiversiteten i tre forskellige jordbearbejdningssystemer viser, at artsrigdommen er langt højere, når jorden ikke bearbejdes

PLØJEFRI DYRKNING

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Hvis man gerne vil have en naturlig biologisk bekæmpelse, skal man lægge om til pløjefri dyrkning, da jord, der ikke forstyrres, indeholder en højere densitet af insekter og edderkopper. Det fortalte Tina Houlborg, specialestuderende i biologi ved Aarhus Universitet, til Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK’s fagdag om pløjefri dyrkning. Hun har det foregående år undersøgt, om reduceret jordbehandling i marker kan føre til en højere tæthed af nyttedyr og dermed en naturlig regulering af skadedyr. Det har hun gjort ved at undersøge for nyttedyr og skadedyr i konventionelle vårbygmarker med konventionel jordbehandling, reduceret jordbearbejdning,

hvor der kun harves, og i systemer uden jordbearbejdning.

- I systemet uden jordbearbejdning fandt jeg rigtig mange arter, og det var tydeligt, at artsrigdommen faldt, jo mere jorden blev bearbejdet, fortalte Tina Houlborg.

Edderkopper særligt påvirket Af nyttedyr har Tina Houlborg undersøgt for edderkopper, løbebiller og springhaler. For springhalerne fandt hun ingen forskel mellem dyrkningsmetoderne ift. det totale antal. Derimod påvirkede jordbearbejdningen antallet af både edderkopper og løbebiller.

- I systemet uden jordbearbejdning var edderkopper end i systemet med reduceret jordbearbejdning og konventionel jordbehandling. Den gennemsnitlige fordeling af løbebiller pr. kvm. var henholdsvis 1,7 og 2,2 gange større i systemet uden jordbearbejdning end i vårbygmarkerne med reduceret jorbearbejdning og konventionel jordbehandling, fortalte Tina Houlborg og fortsatte: - Når insekter og edderkopper forstyrres ved jordbearbejdning, skal de indvandre til markerne igen fra læhegn, randzoner, veje og vandløbszoner, og det tager tid.

Prædatorer bekæmper skadedyr Af skadedyr undersøgte Tina Houlborg for de tre bladlusarter havrebladlus, kornbladlus og græsbladlus.

- Ud fra en simuleringsmodel ser det

systemerne, hvor jorden ikke bearbejdes. Men kigger man på udbyttet for vårbyggen, har den været ens for de tre systemer. Desuden har jeg spurgt landmændene i systemerne uden jordbearbejdning, om de har haft problemer med bladlus, hvilket de ikke har haft. Det ser jeg som et udtryk for, at andelen af prædatorer i disse systemer har været højere, hvilket har holdt antallet af bladlusene nede, fortalte Tina Houlborg og fortsatte: - I systemer uden jordbearbejdning vilbiller pr. kvm. end i systemer, hvor jorden bearbejdes. Det giver mange tusindeniveau, og det vil have en effekt på den biologiske bekæmpelse af skadevoldere i marken. Ud over de leddyr, der indgik i mit projekt, fandt jeg generelt væsentligt markerne uden jordbearbejdning end i særligt de pløjede marker.

En forbedret nærings-

JORDFRUGTBARHED

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Klimaforandringerne kræver fokus på dyrkningsstabilitet, og derfor skal humusdannelsen i dyrkningsjorden øges. Det fortalte Henrik HauggaardNielsen, professor i klima og energiomstilling ved Roskilde Universitet til Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK’s fagmøde om pløjefri dyrkning i starten af marts.

Samlet set er der sket et fald i jordens indhold af kulstof i Danmark i løbet af de sidste årtier, især i jorde på Sjælland og Lolland Falster, hvor landbruget har været domineret af planteavl. Men ifølge Henrik Hauggaard-Nielsen kan en forbedret næringsstofhusholdning - hjulpet godt på vej af øget brug af efterafgrødeblandinger og muligvis yderligere tilsætning af enkelte næringsstoffer - være med til at ændre på det.

- Under jorden sker der utroligt meget. Her arbejder jordens nedbrydersamfund benhårdt og lynhurtigt med at omdanne tilført organiske materiale til blandt andet humus. Humus er den stabile kulstoffraktion, der er

vigtig for en stor del af jordens ydelser. Det er en fraktion, vi har haft for lidt fokus på i vores nuværende dyrk-

ud af, hvad vi kan gøre anderledes for at få humusdannelsen forøget, fortalte Henrik Hauggaard-Nielsen og fortsatte:

- Banebrydende forskning fra Australien peger på, at vi skal have meget større fokus på tilgængeligheat optimere humusdannelsen.

I de australske forsøg har forskere isoleret humusfraktionen i op mod 600 forskellige jorde, indsamlet for at undersøge humusfraktionens næringsstofsammensætningen nærmere. Her fandt de, at der er en lineær sammenhæng mellem kulstof, kvælstof, fosfor og svovl i alle jorde, hvilket betyder, at humusfraktionen har en konstant ratio af de nævnte næringsstoffer.

- Det viser os, at vi ikke kun skal fokusere på, hvor meget kulstof vi kan tilføre jorden, hvis vi vil optimere humusdannelse, men også på næringsstoffordelingen som nedbryderne får stillet til rådighed. Vi kan forestille os kulstof som mursten i jorden. Murstenene kan sagtens stables, men hvis de ikke hænger godt sammen, vil muren vælte og kulstof-

2 i stedet for at blive nede i jorden. For at få murstenene til at hænge sammen, har vi derfor brug for mørtel i form af kvælstof, svovl og fosfor i

det rette forhold, forklarede Henrik Hauggaard-Nielsen.

kan overføres til Danmark, garanterer Henrik Hauggaard-Nielsen ikke, men ifølge ham viser det, at der skal være større fokus på andre næringsstoffer end blot kulstof, hvis mere af det tilførte organiske materiale skal lagres i stabile humusfraktioner. Her er det vigtigt at kende sin mark og vide, hvilke næringsstoffer der er tilgængelige for nedbrydersamfundet, og hvilke der er begrænsende.

- Planters vækst bliver altid hæmmet af den begrænsende faktor. Derfor vil tilførsel af en vækstfak-

kelig mængde, ikke fremkalde øget vækst. På samme måde er mikroorganismernes humusdannelse styret af den begrænsende ressource i henhold til deres egne behov. Derfor skal vi sikre den rette næringsstofsammensætning under den mikrobielle omsætning i marken, fortalte Henrik Hauggaard-Nielsen.

Få diversiteten ind Ifølge Henrik Hauggaard-Nielsen kan det rette næringsstofforhold opnås ved at få en højere grad af afgrødediversitet ind i systemet.

- Vi skal have optimeret forskelligheden både over og under jorden, for at få nogle mere robuste systemer.

Det skal vi tænke ind i vores sædskifte og i valget af efterafgrø-

De australske forsøg peger på et ret præcist forhold mellem kulstof, kvælstof, fosfor og svovl.

Ifølge disse forsøg kræver dannelsen af et ton kulstof i humus/ha i de australske jorde 92 kg kvælstof, 20 kg fosfor og 14 kg svovl.

der. Ved samdyrkning af forskellige afgrøder og brug af efterafgrøder med forskellige funktioner udnyttes lys, vand og næringsstoffer bedre. Som det ser ud nu, udnytter vi slet ikke den fotosyntetiske aktive lysindstråling godt nok. Derfor skal vi have opsamle næringsstoffer i de måneder, hvor risikoen for udvaskning er størst. Til dette er efterafgrødeblandinger effektive. De kan være med til at løfte vigtige næringsstoffer op ibrydersamfundets fødebehov. Det er med til at øge humusdannelse, forklarede Henrik Hauggaard-Nielsen og tilføjede:ringsstoffer kan også være påkrævet for at få en mere styret nedbrydning af halm og øvrige afgrøderester.

vådområder

MILJØ: Staten planlægger at afsætte i alt 1,6 mia. kroner de næste fem år til at genskabe vådområder, der kan reducere tilførsel af kvælstof og fosfor til vores fjorde og søer. Kommunerne og Naturstyrelsen skal udmønte indsatsen, der bliver den største for vådområder i Danmark. I alt forventes ca. 13.000 hektar nye vådområder, der vil ton fosfor. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Vådområderne skal etableres gennem frivillige aftaler med landmænd, som kan lade deres jord indgå i projekter mod kompensation - eller ved aftaler om jordfordeling, hvor der kan sælges og byttes jord.

-

PLANTEVÆRN: Pilotstudie fra Aarhus Universitet viser, at det

æbleplantager, hvor myrerne tilpasser sig deres nye omgivelser og begynder at æde træernes skadedyr. I projektet på Djursland fangede myrerne bl.a. frostmåler-

dele af plantagen. Al data er endnu ikke færdiganalyseret, med det tyder på, at skovmyrer kan blive et nyt bæredygtigt værktøj i bekæmpelsen af skadedyr i økologiske plantager, ikke kun i æbleplantager men også i andre typer af frugt-, bær- eller juletræsproduktion.

BIAVL: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen offentliggør nu et vejledende kort over de områder, som forventes at kunne godkendes til økologisk biavl i 2017. Kortet er baseret på de nye regler for økologisk biavl, som trådte i kraft 1. marts 2017. På kortet kan biavleren få vist koordinater, for den ønskede placering af den enkelte økologiske bigård. Samlet forventes der mulighed for økologisk biavl på mindst 174.000 ha i 2017. Mulighederne er altså væsentligt udvidet fra de ca. 8.000 ha, der tidligere var godkendt til økologisk biavl.

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 12: 10,20 kr.

Friland A/S giver i uge 12 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,40 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,60 kr. Søer Danish Crown notering 7,60 kr./ kg. Øko-tillæg 12,80 kr./kg. Samlet afregning 20,40 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 12: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.030,77 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,56 kr. 25-30 kg: 16,26 kr. 30-40 kg: 15,60 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 12: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.694 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.594 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Kål indeholder en lang række bitterstoffer. Forskningsprojektet MaxVeg viste, at bitre grøntsager har en stor sundhedsgavnlig effekt. Foto: Colourbox.

Bitre grøntsager som medicin

Et forskningsprojekt har dokumenteret, at et højt dagligt indtag af bitter og stærkt smagende grøntsager har en større sundhedsmæssig effekt på livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes type 2 end samme indtag af milde og søde grøntsager

GRØNTSAGER

AF MAJA ELINE PETERSEN

Imponerende resultater

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Diabetes er en hyppigt forekommende sygdom i Danmark. Problemet er stigende, og det forventes at 600.000 danskere vil være diagnosticeret med sygdommen i 2025. Det har længe været kendt, at kosten kan være medvirkende til, om en person udvikler type 2 diabetes, men et forsøg har nu vist, at særligt indtaget af bitre grøntsager, kan være med til at forebygge og afhjælpe en række livstilssygdomme, heriblandt diabetes. Det fortalte Per Bendix Jeppesen, lektor ved institut for klinisk medicin, til et temamøde om bitre grøntsager på Økologisk Landsforenings generalforsamling. Han har sammen med en række forskere undersøgt de sundhedsfremmende effekter af søde og milde samt bitre og stærke grøntsager på personer med type 2 diabetes i forskningsprojektet MaxVeg.

En del af projektet bestod af et tre måneders interventionsstudie, hvor effekten af indtagelse af grøntsager blev undersøgt hos en gruppe overvægtige nordjyder med type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Forsøgspersonerne blev opdelt i tre grupper; en gruppe der dagligt skulle indtage mindst 500 g bitre grøntsager, en gruppe der dagligt skulle indtage mindst 500 g milde og søde grøntsager og sidst en kontrolgruppe der skulle spise deres sædvanlige kost med et lavt indhold af grøntsager. Formålet var at undersøge, hvordan mængden af grøntsager og bitterheden af grøntsagerne påvirkede bl.a. blodtryk, blodsukkerniveau, vægt og fedtprocent. -Vi havde ikke kæmpe forventnin-

meget overraskede. Jeg har aldrig haft et forskningsprojekt med så tydelige resultater, fortalte Per Bendix Jeppesen om projektet og uddybede:

- Som udgangspunkt havde patienterne i de tre grupper omtrent lige svært ved at optage glukose inden forsøgets start. Efter tre måneder havde patienterne med det lave indtag af grøntsager ingen nævneværdige ændringer, mens de patienter, der dagligt havde spist 500 g grøntsager, optog deres blodsukker betydeligt hurtigere end før. De patienter, der spiste bitre grøntsager, havde den største forbedring i blodsukkeroptaget. Målinger af glukoseindholdet i blodet viste desuden, at gruppen, der havde spist de bitre

grøntsager, havde en næsten dobbelt så stor reduktion som dem, der spiste de milde grøntsager.

Fald i fedtindhold

- Kolesterolindholdet for forsøgspersonerne med et højt indtag af grøntsager ændrede sig også markant, og igen var ændringen størst hos den gruppe, der spiste de bitre og stærke grøntsager. Det kan tyde på, at et højt indtag af de bitre grøntsager kan føre til en bedre resistens mod hjertekarsygdomme. Efter de tre måneder havde begge grupper med et højt indtag af grøntsager opnået et pænt vægttab, men faldet i det totale fedtindhold var markant større hos dem,

overraskende resultat, og vi er i gang med at undersøge, hvad der gør de bitre grøntsager så effektive til at reducere fedtprocenten, fortalte Per Bendix Jeppesen.

Genoplivning af de bitre sorter

En stor del af de grøntsagssorter der indgik i MaxVeg-projektet, har forskerne fået som frø fra den nordiske genbank og efterfølgende dyrket på forsøgsstationen i Årslev. Sorterne er gamle sorter, der ikke længere dyrkes kommercielt, men også nye sorter indgik. Grunden til, at forskerne har valgt at bruge en stor del gamle sorter, skyldes, at mange af de tidligere dyrkede grøntsager havde en kraftigere og mere bitter smag. Men da forædlingen har haft fokus på søde og mildtsmagende grøntsager med et højt udbytte, er de bitre og

stærktsmagende grøntsager svært tilgængelige i dag.

- Udfordringen er at få de bitre grøntsager ud på butikshylderne og ned i forbrugernes maver, fortalte Hanne Lakkenborg Kristensen, lektor ved institut for fødevarer, på temamødet.

Hun var ansvarlig for dyrkningen af grøntsagerne til MaxVeg-projektet og er nu i fuld gang med et nyt projekt om bitre grøntsager, kaldet BitterSund. Projektet, der er et samarbejde mellem Økologisk Landsforenings, Aarhus universitet, Københavns Universitet, Randers Regionshospital, Aarstiderne og Axel Månsson, skal udvikle sortimentet af grøntsager med bitter og stærk smag, for at forbedre sundheden og for at få et mere spændende sortiment af forskelligt smagende grøntsager. En række forskellige kål- og rodfrugts sorter fra bl.a. Nordisk Genbank er i 2016 afprøvet og testet for dyrkningsegenskaber og sensorik. Ud fra disse forsøg er de nu i gang med at udvælge de mest interessante sorter, der skal dyrkes på Årslev forsøgsstation samt hos Aarstiderne i Barrit og Axel Månsson ved Brande, for at testes for variation i sunde indholdsstoffer og bitterhed i forhold til jordtyper og årsklima.

Er du interesseret i at høre mere om de bitre grøntsager, kan du komme til ekskursion den 11. september 2017 hos Aarstiderne og Axel Månsson. Yderligere information annonceres senere på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Afgræsning – hæv ambitionerne

Køer kan optage over 2.000 kg tørstof på en sommer, hvis du har jord, arrondering og mod til det

AFGRÆSNING AF SOLVEJG HORST PEDERSEN

Når forudsætningerne er optimale, kan malkekøer optage 2.000 kg tørstof på en sommer svarende til 10.5 kg tørstof i gennemsnit pr. dag i 190 dage.

Afgræsningsmarker kan producere op til 8.000 kg tørstof/ha på en sommer. Det forudsætter, at de etableres og passes optimalt og at du har areal nok til at tage slæt ind imellem afgræsningen. Spørgsmålet er, hvor højt du vil satse i din besætning.

Hold ydelsen hele sommeren Malkekøer kan producere meget mælk på meget græs, når forudsætningerne er til stede. Besætninger, der har deltaget i Eliteafgræsning, har vist, at de kan have en høj græsoptagelse samtidig med, de opretholder den forventede ydelse i forhold til Prognose for produktionen. Det kræver løbende tilretning af fodermængde og foderration igennem sommeren.

Det er meget tydeligt vist i Eliteafgræsning i 2015 og 2016. Rekorden i enkelte besætninger er over 2.000 kg ts/ko frisk græs afgræsset. Det svarer til over 10 kg ts/ko/dag i 190 dage.

Sulten men ikke sultet

Forudsætningen for at nå sådanne resultater er, at der er græs nok til rådighed, men køerne behøver derimod ikke være på græs i mange tiat køer kan optage 12-14 kg tørstof

på seks-otte timer, uden at produktionen falder. Forudsætningerne er ’godt bid’ og en sulten ko. Det er vigtigt, at koen har en god appetit, når hun lukkes på græs. Det nytter ikke noget, at hun er fyldt op med fuldfoder på stald, før hun lukkes ud. Foderbordet skal være tomt, så hun er sulten, men ikke sultet, for så koster det ydelse.

Ny fold hver dag

For at produktionen kan være høj, skal der være en vis bladmasse. Jo længere græs og større bladmasse, jo større produktion. Derfor må græsset ikke kommer under seks cm ved storfoldsafgræsning, og den optimale græshøjde er syv-otte cm. Størst vil produktionen være, hvis der fold-

Om Eliteafgræsning

afgræsses med en større bladmasse inden afgræsning. Mange folde, 7-15 og en ny fold hver dag, vil give det største udbytte. Det er ikke antallet af folde der er afgørende, bare køerne får en ny fold hver dag.

Tag udfordringen op Vil du udfordres på afgræsningen og optimere både græsoptagelse og udbytte i afgræsningsmarken, tilbyder ØkologiRådgivning Danmark også i år rådgivningsforløbet Eliteafgræsning til økologiske mælkeproducenter.

Solvejg Horst Pedersen er virksomhedsrådgiver og Hans Lund kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Eliteafgræsning er kendetegnet ved, at fokus både er på ydelse, restbeløb, græsoptag og græsudbytte. Man kan vælge individuelle forløb med løbende opfølgning fra rådgiver hver 2.-3. uge eller gruppeforløb med månedsvis opfølgning. Grupperne sammensættes, så deltagerne har sammenlignelig produktion:

Besætninger med > 300 køer

Besætninger med 150 -300 køer

Besætninger med < 150 køer

Besætninger med malkerobot

Nyomlæggere

Individuelt forløb

Græskvalitet over sæsonen

Først på sommeren:

Er græsset attraktivt

Er sukkerindholdet højt

Har græsset god smagbarhed

Midt på sommeren og fremefter:

Er græsset ikke er nær så attraktivt

Er græsset forurenet med gødning (buskgræs)

Er proteinindholdet højt

kg ts/ko i gennem-

DELTAG I SPECIALISEREDE & INSPIRERENDE ERFA-GRUPPER

Din mulighed for at udveksle erfaringer med andre økologiske landmænd og få den nyeste viden. Møderne er korte og effektive

Vi tilbyder følgende grupper:

KØDPRODUKTION

1. Ammekøer

2. Stude

FODERPRODUKTION TIL KVÆG

3. Grovfoderproduktion og selvforsyning

4. Holistisk afgræsning

SALGSAFGRØDER

5. Korn, vinterraps og frø

6. Kartofler

GENEREL PLANTEPRODUKTION

7. Pløjefri økologisk dyrkning

8. Efterafgrøder og grøngødning

9. Jordfrugtbarhed

10. Ukrudt, gødskning og sædskifte

NYE ØKOLOGER

11. Omlægning til økologisk produktion

FRUGT, BÆR OG GRØNSAGSPRODUKTION

12. Frugt, bær og grønt**

FJERKRÆ

13. Slagtekyllinger

14. Ægproduktion

SVINEPRODUKTION

15. Smågrise og slagtesvin*

* I Samarbejde med Økologisk Landsforening og SvineRådgivningen

** I samarbejde med Økologisk Landsforening og GartneriRådgivningen

TILMELDING – SENEST 1. APRIL

Send navn, adresse, mobil og ERFAgruppe nr. til info@oerd.dk eller på 76 60 23 34.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER

Claus Østergaard, Plantechef på 20457465 eller Ole Engellyst, Direktør på 21332702.

Sunde kalve på græs

Ti års datamateriale viser, at det er en belastning, når økologiske kalve skal på græs. Fokus og tilstrækkeligt med fotendens

Holistisk afgræsning

Rigeligt med foder

Køer foretrækker smagen af rug frem for andre kornarter, når de får lov at vælge.

Vinterrug til afgræsning har vakt opmærksomhed blandt norske økologer. Kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, har været i Norge for at give gode råd og danske erfaringer videre

AFGRÆSNING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det er de senere år blevet almindelig praksis blandt økologiske mælkeproducenter at så vinterrug om foråret sædskifter og bidrager med velsmagende foder.

Konceptet er udviklet i ØkologiRådgivning Danmark (tidligere Jysk Økologi), og i januar var kvægrådgiver Hans Lund inviteret til Norge for at dele ud af de danske erfaringer og give gode råd om dyrkningen til norske økologiske mælkeproducenter.

- I Norge har man ikke de samme store problemer med kløvertræthed, som vi har herhjemme, men de kan sagtens bruge ideen alligevel, siger Hans Lund efter konferencen.

Det er rugens evne til hurtig etablering og kraftig vækst, der gør den interessant for de norske mælkeproducenter, og de første er da også i gang med at gøre sig erfaringer med dyrkning og anvendelse af rug som

grønfoder. Men som med alt andet nyt skal man lige lære metoden at kende, for at få succes.

- Jeg mødte to landmænd, der har afprøvet konceptet. Den ene var ganske tilfreds, den anden havde ikke haft samme held med dyrkningen, fortæller Hans Lund.

Tjek spireevne før såning Selv om metoden er udbredt herhjemme, er der stadig for mange dårligt etablerede marker. Hans Lunds vigtigste råd er da også at sørge for vital udsæd.

- Det er helt afgørende for succes, at plantetallet er højt nok. Derfor skal man kræve en frisk spireprocent af leverandøren. Rug mister hurtigt spireevne, og forhandlernes garanti fra efteråret gælder ikke et halvt år senere, understreger Hans Lund.

Man skal sigte efter et plantetal på 200/m2. Er spireevnen i orden, svarer det ca. til 100 kg/ha.

- Her skal man ikke spare. 60-70 kg/ha er for lidt, tilføjer han.

Rugen sås i 2-4 cm’s dybde i marts-april, når jorden er bekvem at arbejde med. Rug er følsom for kulde og våd jord og ligner på dette punkt vårbyg. Den skal derfor sås på ca. samme tidspunkt, som man ville så vårbyg. Etableres udlæg af italiensk rajgræs i rugen, må sådybden ikke overstige 2-3 cm.

Klar til afgræsning i maj

Allerede midt i maj er rugen klar til afgræsning. Den kan afgræsses, når

den har 6-8 sideskud, dvs. en højde på 10-15 cm. Rug skal afgræsses med højst fem dages mellemrum

og jævnligt afpudses. På den måde forebygger man svampeangreb og holder ædelysten intakt.

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening

• Bedste fordøjelighed og smag

• Større foderoptagelse

• Mest mælk i tanken

® Vælg en frøblanding med AberDart

Mere græs

Opdeling af græsmar--

AFGRÆSNING

AF MAJA ELINE PETERSEN

Økologisk Landsforening har de seneste to år arbejdet med at øge græsoptagelse og mælkeydelse for køer i store økologiske besætninger, ved at udvikle et system med stribeafgræsning. Stribeafgræsningen, hvor græsmarkerne deles op i mange små folde, som kun græsses en enkelt eller to dage, er med til at sikre en ensartet og effektiv afgræsning i hele sæsonen. To økologiske mælkeproducenter fra Skive-egnen har afprøvet systemet i de to forrige afgræsningssæsoner, med gode resultater.

- Værterne har i projektet opnået et bedre overblik samt en bedre udnyttelse af græsmarkerne. Det har resulteret i et øget græsoptag og en øget mælkeydelse blandt andet på grund af en mere ensartet fodring med mere græs af god kvalitet, fortæller projektleder og kvægkonsulent Iben Alber Christiansen.

På mælkebedriften Nygaard ved Stoholm syd for Skive, har de har været glade for at deltage i projektet og vil fortsat bruge stribeafgræsning til deres 450 Jerseykøer. Køerne er her delt op i tre afgræsningshold; de højtydende, de lavtydende samt førstekalvskøerne. På bedriften fort-

sætter de med samme opdeling af folde som under projektet, hvor hvert hold får i denne sæson ni folde, hvormed markerne bliver opdelt i 27 folde først i sæsonen.

- Det bedste ved projektet har været, at vi tidligt har fået udarbejdet en detaljeret plan for sommerens afgræsning. Det er virkelig noget, vi har taget til os, så allerede nu har vi styr på, hvordan forløbet skal være i år, selvom projektet er afsluttet. Hvordan hegnet skal være og hvordan marken skal deles op i folde, var førhen en snak, vi først tog, når vi kørte ud med hegnet. Men planlægningen giver et langt bedre overblik, så vi kan være på forkant. Hvis vi kommer bagud, bliver græsset for groft og optaget af foderenheder bliver for lavt, så det er utrolig vigtigt at være på forkant. Det fortæller Thomas Søgaard, som styrer afgræsningen på bedriften Stoholm.

På begge bedrifter, der har været med i projektet, er mælkeproduktionen steget efter ændring fra storfoldsafgræsning til stribeafgræsning.

Hos Flemming Birkjær Christensen i Mogenstrup er mælkeproduktionen steget med 1,4 kg EKM/ko/dag, hvilket er ni pct. mere end året før projektstart. De 40 ha marker, blev her delt op til 15-16 folde, til de 210 malkekøer af racen Dansk-Holstein.

På mælkebedriften Nygaard er mælkeproduktionen i projektperioden steget med 2,5 kg EKM/ko/dag, hvilket er en stigning på fem pct. ift. året inden projektstart.

Med en bedre udnyttelse af græsmarkerne falder foderomkostningerne pr. kg produceret mælk, og det kan være med til at fastholde mælkeproducenter med mange køer i den økologiske driftsform. Foto: Iben Alber Christiansen

Den første betingelse for et godt græsoptag er, at køerne kan komme ud på marken. Sørg derfor for at etablere drivveje i foråret og vedligeholde dem henover sommeren.

Sand kombineret med ensilagenet til drivveje er billigt og funktionelt.

Forårssået vinterrug fungerer godt på de nære afgræsningsmarkers.

- Vi har kun 80 ha, som vores 450 køer kan afgræsse, så det er vigtigt, at vi får det optimale ud af græsmarkerne. Vi har i projektet fået taget frisk græs analyser hver 14. dag. Det har været en øjenåbner for os at se, hvor meget græsset ændrer sig over sæsonen. Vi har indkøbt den samme mængde tilskudsfoder, som inden vi deltog i projektet, men græsanalyserne har gjort, at vi har kunnet optimere foderrationen for de forskellige hold af køer. Det har, sammen med det mere stabile græsoptag, haft en positiv indvirkning på mælkeydelsen, fortæller Thomas Søgaard fra Nygaard.

Det tåler let hyppig afgræsning fra medio maj/primo juni og har en hurtig genvækst samt et højt udbytte.

Har man opdelt sine køer i ydelseshold, kan man med fordel lade de lavtydende køer rydde op efter de andre hold, men vær stadig sikker

Etabler faste opdelinger af markerne, så der kan opsættes vandtrug

Planlægning gør det sjovere, lettere og mere overskueligt at forberede de næste folde til køerne

- Det er vigtigt med gode drivveje. På min bedrift har jeg lavet drivveje ved dække jorden med en forhøjning af sand, der fastholdes af et ensilagenet. Over Ensilagenettet kommer endnu et lag sand på 15-20 cm. Det er vigtigt at der er en forhøjning, så vandet kan løbe af. Det fortæller Flemming Birkjær Christensen. Foto: Iben Alber Christensen

rundt, gør ikke den store forskel, fortæller Thomas Søgaard.

Flemming Birkjær Sørensen mener derimod, at der skal meget styring til, før det lykkes. Derfor vil han i denne sæson gå over til lidt større folde

- Hvis man ikke kommer ud i rette tid, bliver græsset for groft. Hvis man skal gå ind i det her, skal køerne have en ny fold pr. dag og det kræver hård styring. Men hvis der afsættes

- Der er mange, der holder sig fra stribeafgræsning, fordi de tænker, at det er for bøvlet. Men det eneste, der tager ekstra tid, er når hegnet skal sættes op. Ellers er arbejdsbyrden minimal. Man skal alligevel lukke køerne ud på græs og have dem ind

lidt tid til det, kan det lade sig gøre, fortæller Flemming Birkjær Christensen.

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

SKOVLANDBRUG

-- Med skovlandbrug kan vi få en -

grøder starter tidligere på sæsonen og slutter senere på sæsonen, så dermed udnytter de ressourcer som sol vand og gødning bedre. Samtidig bevirker den permanente jorddække og rodstruktur en mindre udvaskning

med til at fodre mikroorganismerne i jorden, så der opbygges humus og kulstof lagres. Det fortalte Karoline Nolsø Aaen til temamødet på Økologisk Landsforenings generalforsamling med titlen hvordan kan du gøre mindre og tjene mere.

Karoline Nolsø Aaen har en baggrund som biolog med speciale i økologi og jordprocesser og ejer nu

udbyder kurser og foredrag om selvforsyning, permakultur design og bæredygtig livsstil. Sammen med sin kæreste har hun netop forpagtet 4 ha. jord, som de sammen er ved at

forvandle til skovlandbruget Myrrhis’ Skovlandbrug.

Myrrhis’ Skovlandbrug vil integrere dyrkningen af bær, nødde- og frugttræer, grøntsager og dyr tilpasset danske forhold. Dyrkningsformen kræver minimal jordbearbejdning og afgrøder vil kunne høstes året rundt ved at udnytte det økologiske kredsløb intelligent. - Rækkerne har vi anlagt for at få det optimale lysindfald. Desuden aroptimal vandhøst, fortalte Karoline Nolsø Aaen og fortsatte:

vi dyrker, er sorter og arter vi tidligere dyrkede i Danmark, men som blev udfaset efter landbrugets industrialisering, fordi de ikke kunne holde til at blive transporteret til markedet

årige afgrøder giver mange fordele i dyrkningen.

- I vores skovlandbrug arbejder vi med succession, hvilket vil sige, at vi arbejder med hvordan landskabet gradvist ændrer sig. I frugtplantagen vil vi sammen med frugttræerne kunne dyrke enårige grøntsager i de første 50 år. De nøddetræer, vi har etableret, får en større krone end frugttræerne, så i nøddeplantagerne

regner vi ikke med, at vi kan dyrke enårige afgrøder særlig længe. Derimod vil vi kunne have skyggetolerante afgrøder som ramsløg, svampe og strudsvinge her, fortalte Karoline Nolsø Aaen.

Jorden har Karoline Nolsø Aaen og hendes kæreste forpagtet de næste 30 år, men de håber, at de på sigt kan købe stedet.

- Skovlandbruget er en langtidsinvestering. Jeg er 34 år, og da der går mange år, før træerne giver frugt og nødder, ser jeg det som min pensionsordning, fortalte hun og tilføjede:

- Hvis man skal ud og investere i

podede nøddetræer, er etableringsomkostningerne høje. Derfor har vi valgt selv at lave træerne.

Men Karoline Nolsø Aaen pointerede, at investeringen kun er en gang, og på sigt regner hun med at skovlandbruget bliver en god forretning. Især de ægte kastanjer har hun høje forventninger til.

- 12-15 år efter den ægte kastanje er plantet, kan vi årligt høste omkring 15-25 kg kastanjer pr. træ. Lige nu koster et kilo spisekastanjer cirka 100 kr. i de engelske butikker. Vi kan ikke forvente, at vi kan sælge kastanjerne til den pris, men med op til 100 træer pr. ha, kan fortjenesten være god, fortalte hun.

F OTO : C

KANINER: Landbrug & Fødevarer vil sætte skub i den økologiske produktion af kaniner. Derfor tilbyder de ERFA-grupper og konsulentbistand. I 2017 etableres der en ERFA-gruppe øst for Storebælt og ERFA-grupper vest for Storebælt med 6-8 medlemmer pr. gruppe. ERFA-grupperne samles som udgangspunkt en gang i kvartalet. ERFA-møderne vil fokusere på optimeret management gennem praktiske opstaldningssystemer, fodersammensætning og sygdomsforebyggelse, der er afgørende for en rentabel opstartsmøde er der rundvisning i en økologisk kaninproduktion, og der vil blive fortalt om Landbrug & Fødevarers kaninprojekt, erfaringer fra den økologiske kaninavl i 2016 og erfaringer fra den franske økologiske kaninproduktion. Se Tid og sted på side 22 i avisen.

tion og gødning. En forudsætning for en rentabel produktion er store proteinudbytter og lave produktionsomkostninger.

Der kan udvindes protein af høj kvalitet fra saft presset af kløvergræsblade. Et højt proteinudbytte kræver, at planterne er saftige, har stor produktivitet og et højt proteinindhold. Derfor er det bedst at høste hyppigt i afgrøder med bælgplanter som f.eks. rødkløver.

Efter høst af kløvergræsset presses saft af den friske biomasse. Denne saft indeholder proteiner af høj kvaudfælde proteinerne i saften og efterfølgende opkoncentrere dem ved centrifugering. I projektet OrganoFinery fældes proteinerne ved syrning af saften med mælkesyrebakterier. Restsaften bruges til biogasproduk-

Forsøg fra projektet OrganoFinery viser, at både saftudbyttet og proteinindholdet i saften er størst for afgrøder i den vegetative vækstfase.

Foreløbige resultater fra ren rødkløver viser for eksempel, at hvis første slæt tages, når afgrøden er vegetativ, udvindes omkring 65 procent af proteinet i saften. Hvis første slæt derimod tages ved begyndende blomstring, falder dette til omkring 50 pct. Hyppige slæt resulterer derfor i, at den største del af proteinerne på marken udvindes. Valget af slætstrategi skal baseres på en afvejning mellem proteinudbytter og høstomkostninger.

Der er stor forskel mellem de for-

skellige arter med hensyn til, hvor stor en del af proteinet i den friske biomasse der kan udvindes. Foreløbige resultater fra forsøgene viser,rende planter (f.eks. kløver) skiller sig positivt ud. Disse planter har både et højt proteinindhold, og en stor procentdel af det kan udvindes i saften. Således blev omkring 6065 pct. af proteinet udvundet i saften i både rødkløver, hvidkløver og vintervikke.

Til sammenligning lå græsserne meget lavere med ca. 37 pct. for hundegræs og 45 pct. for rajgræs. Vi undersøgte også potentialet i en række urter. Her blev mellem 33 pct. og 57 pct. af proteinet udvundet i saften. Det laveste proteinhøjeste med cikorie.

Kløvergræs i sædskiftet giver typisk øget frugtbarhed i jorden og mindre ukrudt. Derfor er mere

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af postdoc Nanna Karkov Ytting, KU, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Taastrup

kløvergræs i sædskiftet et ønske

uden kreaturer er det dog ikke altid rentabelt at bruge kløvergræs. Kan man producere protein fra kløvergræsset, vil det både understøtte den økologiske svine- og fjerkræproducent ved at skaffe mere økologisk protein til markedet, og planteavleren ved at give en indtægt fra kløvermarken. Det er dog ikke de eneste positive aspekter ved produktionsformen; kløvergræs binder nemlig også kulstof i jorden, og i kombination med produktion af bioenergi vil dette bidrage positivt til klima-

Kløvergræs giver desuden øget biodiversitet på marken og gode levesteder for de gavnlige insekter.

Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARKED MAD

AF BIRGITTE JØRGENSEN, CHEFMARKEDSKONSULENT ØKOLOGISK LANDSFORENING

SMAGEN SIDDER I OPLEVELSEN

46 procent af danskerne mener, det er vigtigt at vide, hvor råvarerne kommer fra. Det viser Madkulturens Madindex 2016, der for nyligt blev offentliggjort. Det rummer potentiale for de økologiske landmænd, der sælger deres varer direkte til forbrugerne eksempelvis via gårdbutikker eller stalddørssalg.

Dem er der heldigvis allerede mange af. Og vi får ofte henvendelser fra landmænd, der ønsker hjælp til at starte direkte afsætning fra gården.

Hvis man vil i gang med at sælge direkte fra sin gård kræver det - ud over indsigt i love og regler - bl.a. at man sætter sig ind i sine kunders forventninger og ønsker.

Danskerne har nemlig store forventninger til lokale fødevarer. De forventer eksempelvis i høj grad, at de lokale varer har højere kvalitet, større friskhed og bedre smag, viser Madindexet. Til gengæld forventer kunderne i mindre grad, at fødevarerne er økologiske.

Vi skal som økologer arbejde med at få danskerne til at forstå, at kvalitet, god smag og friskhed netop er det, de får, når de vælger lokal økologi.

Der ligger altså en vigtig opgave i at få positioneret økologien i forhold til lokale fødevarer. Vi skal som økologer arbejde med at få danskerne til at forstå, at kvalitet, god smag og friskhed netop er det, de får, når de vælger lokal økologi. Det kan I som økologiske landmænd og gårdbutiksejere være ambassadører for og være med til at sikre.

Når danskerne vælger at tage turen ud på landet for at købe deres mad, forventer de mere end bare at være en kunde i gårdbutikken. De forventer at være gæst på gården – at kunne gå rundt og med egne øjne se gulerodstoppene og kornet på marken eller grisene og køerne ude i det fri. Allerhelst vil de også møde landmanden selv. Smagen sidder i oplevelsen.

I 2017 er der søgt og bevilliget midler af Fonden fra Økologisk Landbrug til at etablere et gårdbutiksakademi, som i løbet af året vil lave otte-ti workshops på øko-gårde rundt omkring i landet. Her vil deltagerne netop kunne få indsigt i regler for direkte salg, kundeforståelse, viden om hvordan man benytter sociale medier til at booste salget fra gården, netværkssamarbejder og meget andet. Hvis du har ønsker, så sig endelig til. Workshops vil løbende blive annonceret på Økologisk Landsforenings kalender og på Facebook – så hold øje.

Råvaregrundlaget er på plads, så Thise Mejeri kan følge et 2016-regnskab op med nye produkter til de vigtigste markeder.

Thise har kurs mod to milepæle

Det jyske mejeri kom ud af 2016 med en omsætning på 973 mio. kr. og et resultat på 27,9 mio. kr.

MEJERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med en blanding af stram styring af økonomien og vækst i salget har Thise Mejeri for andet år i træk opnået et tilfredsstillende resultat, som sikrer de 70 andelshavere en konkurrencedygtig afregning. Omsætningen voksede med 57 mio. kr. og landede på 973 mio. kr.

Tallet på bundlinjen er 27,9 mio. kr.

Det er højere end budgetteret men kun en anelse lavere end 2015-resultatet. Derfor var det også positive toner, der prægede mejeriets generalforsamling, der havde trukket 53 andelshavere til Thise Forsamlingshus.

Konkurrencedygtig afregning

Mejeriets indtjening for 2016 blev på 372 øre pr kg standardmælk mod en indtjening på 378 øre pr kg i 2015, men trods den lidt lavere indtjening i 2016 sikrede mejeriet en klar konkurrencedygtighed, når det gælder afregningen til andelshaverne i et for mejeriindustrien generelt meget svært 2016.

Ifølge mejeriets formand Arne Bis-

gaard er der meget at glæde sig over i årsregnskabet 2016, men han vælger at anlægge en lidt længere perspektiv, når han skal tage temperaturen på Thises aktuelle situation.

- Set over de seneste fem år har mejeriet næsten fordoblet omsætningen, og via stram økonomistyring har vi i samme periode nedbragt gælden betragteligt.

Efter nogle hårde år for andelshaverne i 2012, 2013 og 2014 er den medicin ifølge formanden den væsentligste årsag til, at Thises leverandører de seneste to år har kunnet hævne en afregning, der matcher Arlas.

Thise har udlignet

- Jeg vil sige, at vi har udlignet til de øvrige økologiske mejerier, og vi ligger nu dér, hvor vi gerne vil ligge, siger Arne Bisgaard efter et år, hvor Thise investerede 22 mio. kr. i tre nye tappemaskiner og 15 mio. kr. i at udbygge lagerpladsen til Vesterhavsosten i Bovbjerg.

Trods mejeriets løbende investeringer hæfter han sig ved, at omkostningerne til mælk på fem år. Det er en medvirkende årsag til at Thise Mejeri nu igen har fået økonomiske muskler og overskud til at lave den produktudvikling, som kunderne ifølge formanden forventer af et mejeri som Thise.

- Man kan bestemt ikke sige, at Thise står stille. Der er hele tiden behov for investeringer for at sikre den nødvendige udvikling.

Thise Mejeri -

regnskab

2016 2015

Omsætning*: 973 916

Resultat*: 27,9 27,6

Andelshavere: 70 68

Ansatte: 215 208

* mio. kr.

Mejeriet runder milliarden

Med udsigt til en stor tilgang af økologisk mælk hos nordeuropæiske mejerier forventer Thise Mejeri en øget konkurrence i 2017, men alligevel er forventningerne til fremtiden positive i Thise, som i år ifølge Arne Bisgaard har udsigt til at runde to markante milepæle.

- Jeg tror både, vi runder en omsætning på en mia. kroner og en indvejning på 100 mio. kg, siger formanden. Alene Thise & Ko-kødkonceptet bidrog med 19 mio. kr. til årsregnskabet 2016 efter et halvt års drift. Næste år bliver det tal fordoblet.

Han peger desuden på, at Thise har forventninger om en markant vækst i eksporten, hvor både de nære markeder og Kina er interessante mål for det jyske mejeri.

Thise Mejeri vedtog i 2013 et mål om 40 procent kvindelige medlemmer i bestyrelsen i 2017. Den nuværende status er 14 procent, så mens det økonomiske regnskab er tilfredsstillende, halter det stadig lidt på ligestillingsfronten.

Har du landets bedste produkt?

Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem går på jagt efter kandidater til Produktprisen 2017, der gives til kvalitetsprodukter med den gode historie

PRODUKTPRIS

AF JAKOB BRANDT

Marmelade, bacon, lakrids, øl, chokolade og snaps. Nye spændende produkter spirer hele tiden frem fra underskoven af små innovative fødevareproducenter, og landets største dagligvarekæder kappes i øjeblikket om at sætte kløerne i de mest interessante produkter, og de må meget gerne være økologiske.

I år har SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem således lavet fra små producenter, som med en god historie, en særlig råvare og unik oprindelse kan give forbrugerne nye og spændende smagsoplevelser.

- Med Produktprisen 2017 vil Coop-kæderne og landets største kokkekonkurrence hylde danske produkter, der fortjener at komme frem i lyset og ud på hylderne i landets butikker, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Det lokale skal frem i lyset Heraf fremgår det, at formålet med Produktprisen 2017 er at påskønne innovative løsninger i udviklingen af lokale produkter inden for kategorierne mad, drikke og konfekture.

- Produktprisen er for os en mulighed for at opdage nye, lokale produk-

ter, som måske har levet en skjult tilværelse, men som i høj grad fortjener at komme frem i rampelyset. Det vælter frem med højkvalitetsprodukter i alle egne af landet, og vi vil gerne i samarbejde med landets største kokkekonkurrence sætte fokus på denne udvikling. Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder nye, lokale produkter – for det efterspørges i høj grad, siger Martin Dalsgaard, der er marketingchef for SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen.

Ide og fremtidsperspektiv Sidste år gennemførte Coop en lignende konkurrence i samarbejde med Madkulturen. Den resulterede i ca. 100 produkter, men i år har de nye samarbejdspartnere intensiveret jagten på lokale fødevarer, og Martin Dalsgaard forventer, at anstrengelserne resulterer i op mod 300 priskandidater, og han opfordrer de økologiske producenter til at komme på banen.

- Vi kigger især på ideen bag og fremtidsperspektiverne for produktet. Der bliver tale om en samlet vurdering, men når vi ser på økologiens fremmarch, er det klart, at økologi er en vigtig parameter, som får betydning for vurderingen, siger Martin Dalsgaard.

Derimod er det ikke afgørende, om producenterne kan præsentere en salgsklar emballage.

- Der kan sagtens være tale om producenter, som har lavet en fantastisk marmelade hjemme i garagen, som de sender ind i deres eget syltetøjsglas.

Chefkonsulent og fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening ved, at de økolo-

økologiske specialiteter på hylderne i Coops dagligvarekæder, og nu skal en ny produktpris være med til at

Foto: Morten Telling

Vind Produktpris 2017 under Sol over Gudhjem

kurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm den 24. juni 2017. Produktprisen gives til en lokalt-forankret producent, der har skabt et nyt innovativt produkt eller tænkt i nye baner i forhold til afsætningsmuligheder.

Et ekspertpanel bestående af topkokke og erfarne produktudviklere vil smage, teste og vurdere hvert produkt. Herefter udvælges tre produk-

Mad

Drikke

Konfekture

Alle producenter får en skriftlig tilbagemelding om deres produkt, mens vinderne ud over en masse omtale får en kontant præmie på 5.000 kroner, møde med Coop om fremadrettet samarbejde og mulighed for Tilmelding skal ske online senest den 5. maj 2017 på http://www. solovergudhjemkonkurrence.dk

giske producenter har udviklet mange spændende produkter, som bare venter på at blive opdaget, og efter hendes vurdering kan Produktprisen 2017 måske blive en genvej til, at nogen får succes på markedet. -

center, som her får mulighed for at få masser af opmærksomhed, når der

Omlægning mindsker importen

Nye tal fra Sverige viser, at andelen af lokale varer vokser markant, når de offentlige køkkener omlægges til økologi

OMLÆGNING

AF JAKOB BRANDT

En ny undersøgelse af det offentlige indkøb af fødevarer viser, at der er en betydelig højere andel af svenske råvarer i de økologiske produkter end i de konventionelle.

Dermed punkterer Ekomatcentrum en udbredt antagelse om, at importandelen vokser, når et køkken lægger om til økologi. Deres undersøgelse viser, at ca. 60 procent

af maden i de økologiske køkkener er af svensk oprindelse. Det svarer til gennemsnittet for det samlede svenske fødevareindkøb.

- Det må anses som bemærkelsesværdigt, da de største økologiske produkter i den offentlige sektor er kaffe og bananer, som ikke kan produceres i Sverige. Det betyder, at andelen af svenske produkter i den gruppe fødevarer, som det er muligt at dyrke i Sverige, må formodes at være højere end hos de konventionelle fødevarer, siger Eva Fröman, leder for Ekomatcentrum.

I undersøgelsen beregnes varer, der er produceret eller forædlet i Sverige som svenske. Det betyder, at en del importerede varer bliver betragtet som svenske, hvis de er blevet forarbejdet på svensk jord. - Men da de økologiske indkøb

Økologi i Sveriges offentlige sektor

Totalt er 32 procent af råvarerne økologiske i de offentlige køkkener i Sverige Vellinge Kommune i Skåne har den højeste øko-andel med 72 pct.

Den svenske stat har sat et mål om 60 pct. økologi i de offentlige køkkener i 2030

omfatter færre forarbejdede produkter end de konventionelle, må det antages, at øko-kategorien i højere grad består af svenske produkter i ordets egentlige betydning, hvis vi kigger på råvarerne.

Irma bejler igen til de jyske forbrugere

DAGLIGVARER: Trods et par mislykkedes forsøg på at etablere fysiske Irma-butikker i Jylland, har Coop-kæden ikke helt opgivet at sælge fødevarer til jyderne. Ifølge magasinet Butikslederen tester Coop for øjeblikket salget af 52 af kædens mest populære varer vest for Storebælt under konceptet ’Smag på Irma’.

metode til, hvordan vi kan sælge Irma-varer vest for Storebælt uden at have fysiske butikker, siger Bjarne Bach, markedsdirektør i SuperBrugsen Region Nord, til Butikslederen. Han koordinerer arbejdet mellem projektgruppen og testbutikkerne, og forklarer videre, at testen løber frem til sommer i seks østjyske butikker.

The Food Stall åbner sin tredje café på ti måneder

CAFE: En fem meter lang økologisk salatbar er hjertet i de fynske iværksætteres fjerde butik, som ligger i hjertet af Odense. Da de odenseanske venner, Morten Carstensen og Bjarke Arndal, i 2014 åbnede The Food Stall i Odense Banegård Center, luftede de allerede en ambition

bliver sendt live-tv fra Gudhjem, siger Henriette Winther. Efter hendes vurdering kan Produktprisen 2017 dermed ikke kun vise sig at åbne døren til Coops hylder. Prisuddelingen kan også åbne døren til de mere kræsne kunder i horeca-branchen, som efterspørge unikke produkter med den helt rigtige historie.

Målt i volumen er forskellen endnu større. Da er 73 pct. af de økologiske indkøb svenske mod 59 pct. af de konventionelle, oplyser Ekomatcentrum, hvis beregninger bygger på tal fra DKAB Service AB.

nu nået til fjerde kapitel i deres økologiske iværksætterføljeton. I foråret 2016 åbnede de butik på banegården i Vejle. The Food Stall blev dog først til en kæde i september med åbningen af den tredje butik, som ligger i Magasin Odense.

Alle butikkerne sælger kaffe og sund, økologisk fastfood til folk på farten, men med etableringen af en butik i Vintapperstræde i hjertet af Odense kan de nu sætte hak ved en gammel drøm om at drive en butik i det odenseansk gågademiljø. - Odenseanerne har taget virkelig godt imod den. Den er lidt mere café-agtig, hvor folk sidder lidt længere tid, siger Bjarke Arndal.

Økologiske børnetøj i Bilka og Føtex

Det er ikke kun de økologiske fødevarer, som vinder nyt terræn på supermarkedernes hylder. Gennem de seneste år er der også sket en positiv udvikling i salget af økologiske tøj, og i både Bilka og Føtex er alt bomulds-babytøj lavet af økologisk bomuld, oplyser Dansk Supermarked, der driver kæderne.

Indkøbsdirektør for tekstil i Dansk Supermarked, Jette Christiansen oplyser til Handels-bladet, at næste step bliver at erstatte en større del af tøjet til de lidt større børn med økologiske varianter.

Flere skridt i den rigtige retning

Dyrenes Beskyttelse har lavet aftaler med både Gråsten Fjerkræ og Rokkedahl Food, som i år er begyndt at sælge

med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’

DYREVELFÆRD

AF JAKOB BRANDT

Når man ønsker at drive udviklingen i retning af bedre dyrevelfærd, har det stor betydning, at innovative producenter har modet til at gå foran og vise vej, og det begynder at gå den rigtige vej i den hjemlige fjerkræbranche, vurderer Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse (DB).

Alene den seneste måned har to danske fjerkræproducenter barsletmænd, der har indrettet produktionen på en måde, så de kan mærkes med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.

Gråsten Fjerkræs planlagte lanceringen af de første økologiske kyllinger og kalkuner med DB-mærket er -

enza, mens økologiske Himmerland Kyllinger og Limfjords Kyllinger fra Rokkedahl Food allerede er landet i henholdsvis Meny og Netto.

Allerede sidste sommer indgik Rokkedahl og Dyrenes Beskyttelse en femårig samarbejdsaftale, som skal være med til at sætte nye standarder for kyllingeproduktion i Danmark. Sammen formulerede de i den forbindelse de dyrevelfærdsmæssige rammer for en ny produktion af både fritgående og økologiske kyllinger, som i modsætning til deres konventionelle kusiner og fætre er garanteret mere plads, et længere liv og adgang til udearealer.

i retning af øget dyrevelfærd, og jeg håber, at Rokkedahl er et eksempel, som kan inspirere andre til at følge i deres fodspor, siger Britta Riis. Hun oplyser, at Dyrenes Beskyttelse er parat med dyrefaglig rådgivning til de producenter, som ønsker at øge dyrevelfærden.

Mere skånsom proces

Etableringen af det nyåbnede slagteri hos Rokkedahl Food giver et stort løft i dyrevelfærden i området, da det nye slagteri sikrer, at de levende kyllinger højst skal transporteres 25 minutter, inden de bliver slagtet. Slagteriet har samtidig droppet den traditionelle bedøvelsesform, hvor slagterierne normalt anvender strøm. Ved den metode bliver kyllin-

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beinitiativer, som er med til at højne dyrevelfærden i den danske fjerkræproduktion.

gerne hængt levende på kroge, og med hovedet nedad bliver de ført gennem et strømførende vandbad. På slagteriet ved Nibe anvendes en langt mere skånsom proces, hvor kyllingerne sænkes ned i en stor grav med CO2, mens de opholder sig i de kasser xxxx.

Set gennem dyrevelfærdsbrillerne er det samlet med til at sætte barren meget højere på dyrevelfærdsområdet, og Britta Riis glæder sig over etableringen af det nye kyllingeslagteri:

- Vi vil gerne være med til at løfte dyrevelfærden. I den forbindelse er transport et stort issue, og jeg tror, at slagtehuse i de kommende år, menterier, er det svært at spå om, siger Britta Riis.

Stadig lang vej til målet

Siden efteråret 2015 har Dyrenes Beskyttelse via kampagnen ’Tilbage til den gode kylling’ arbejdet for at dyrevelfærd ud i køledisken, og Britta Riis oplyser, at forbrugernes fokus på dyrevelfærd er hastigt stigende.

I 2012 vægtede 60 procent af de indkøbsansvarlige danskere dyrevelfærd højt, når de købte ind. I 2017 er det tæt ved 70 procent af de indkøbsansvarlige, som vægter dyrevelfærd højt, og DB forventer, at denne udvikling vil fortsætte i årene frem, men der er stadig lang vej til målet, påpeger direktøren for den danske dyrevelfærdsforening.

Hvert år opdrættes 112 mio. kyllinger i Danmark. Ifølge Dyrenes Beskyttelse har det hidtil været under en procent af disse kyllinger, som har adgang til det fri. Resten er industrikyllinger, som opdrættes uden grundlæggende hensyn til dyrenes velfærd.

Rokkedahl Food sikrer

Rokkedahl Koncernen håber, at høj dyrevelfærd og økologiske kyllinger vil bidrage til at gøre et nyt toptunet slagteri til en god forretning

SLAGTERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Danmark har fået et nyt økologisk kyllingeslagteri, som kun skal slagte velfærds-, fritgående- og øko-kyllinger fra Rokkedahl Landbrugs egne stalde.

Selv om det er et par uger siden, at de første partier med økologiske kyllinger fra Rokkedahl Food landede i køledisken hos både Netto og Meny, var det først i sidste uge, at det nyindrettede kyllingeslagteri blev

Det skete ved en stor reception, hvor Dannebrog vejrede fra en lang

festteltet foran det nybyggede slagteri, hvor den mest prominente gæst var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Efter en rundvisning i slagteriet benyttede han lejligheden til at rose

Rokkedahl Koncernen står på tre ben

Moderselskabet Rokkedahl Holding A/S driver tre virksomheder: Rokkedahl Landbrug A/S – kyllinger og markdrift (ca. 1000 ha)

Rokkedahl Energi ApS, som sælge, installere og vedligeholde varmeanlæg, primært til kyllingeproducenter

Rokkedahl Food, som driver slagteri og står for salget til foodservice og detailhandlen

Koncernresultat i 2015: 4,9 mio. kr.

familien Rokkedahl for deres modige initiativ med at indrettet et helt nyt fjerkræslagteri på en bar mark med udsigt til nogle af de marker og de stalde, hvor Rokkedahl-familien gennem tre generationer har dyrket landbrug.

- Det glæder mig særligt, når der bliver skabt lokale arbejdspladser af lokale. Det skaber ny vækst på landet, og det er noget af det, vi har brug for, sagde Esben Lunde Larsen. Totalt får Rokkedahl Food for-tionen kommer helt op i gear. Her i indkøringsfasen har det været en udfordring, at vægten på de forskellige kyllingeracer varierer enring af det nye slagteriisenkram fra Simco i Trige, som oplyser, at vægten

gram, når båndet kører. I øjeblikket bliver der slagtet 2000 kyllinger i timen, men når slagteriet er kørt helt ind, kan det klare det dobbelte antal.

Satser på tre koncepter På spørgsmålet om, hvorfor slagteriet får succes, mangler han ikke argumenter: - Vi kan se, at efterspørgslen stiger på lokalt producerede varer, og forbrugerne har fokus på dyrevelfærd og økologi, og der kommer vi til at spille med på alle parametre, siger direktøren, som har en fortid hos både Arla, Tulip og senest har

Hos Rokkedahl Food står han i spidsen for en ’lukket produktion’, hvor Rokkedahl-familien har snor i

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var æresgæsåbnede et højt automatiseret kyllingeslagteri i Kølby ved Nibe, sine evner som kyllingepakker.

udstyr, som årligt skal slagte og detailpakke op mod to mio. kyllinger.

høj dyrevelfærd i hele kæden

Rundt om slagteriet

Det nye slagteri dækker næsten 4.000 kvadratmeter.

Kapacitet: ca. 4.000 kyllinger i timen.

Forventet årlig produktion: 1,5-2 mio. kyllinger

hele processen fra jord til butik. Rokkedahl Landbrug producerer foder på et 1300 ha stort landbrug, hvoraf 300 ha er omlagt til økologi. Alle kyllinger bliver produceret i egne stalde tæt på det nye slagteri. Som led i den nye satsning bliver den hidtidige årlige produktion af konventionelle kyllinger barberet ned fra ca. ti til fem mio. for at få plads til et par mio. kyllinger i kategorierne: velfærdskyllinger, fritgående og økologiske, som sælges til kilopriser der spænder fra ca. 70-140 kr.

- De fem mio. konventionelle kyllinger får vi fortsat slagtet hos HK Scan, mens vi selv slagter de andre, der bliver solgt under koncepterne Rokkedahl Kylling, Himmerland Kylling og Limfjords Kylling, siger Anders Laursen.

Fokus på dyrevelfærd

Han er især stolt af den høje dyrevelfærd, som omkranser den nye produktion.

- Kyllingerne bliver maksimalt transporteret 25 km for at nå til slagteriet, og her bliver de bedøvet, mens de stadig er i transportkasserne, som bliver sænket ned i en grav, hvor der gradvist skrues op for CO2-indholdet. På den måde undgår kyllingerne en masse stress, siger Anders Laursen.

Han fremhæver også slagteriets kølesystem, som en forbedring i for-

- Normalt køler man med vand, men vi bruger luftkøling. På den måde får vi et mere tørt produkt, og kunderne undgår, at der ligger vand i bunden af bakkerne. Til gengæld svinder kyllingerne lidt i vægt under nedkølingen.

Mens direktøren gerne snakker om slagteriets mange kvaliteter, er han mere tilknappet, når det gælder prisen på slagteriet.

- Du kan skrive, at vi har investeret et betydeligt to-cifret millionbeløb.

400.000 øko-kyllinger i år

Fra administrationsgangen på 1. sal kan de ansatte følge aktiviteterne i slagteriet, som ifølge direktør Anders Laursen formentlig kommer til at

Når anlægget er kørt ind, kan det slagte 4.000 kyllinger i timen.

slagte ca. 400.000 økologiske kyllinger i indeværende år.

- Vi er mega stolte over, at vi på halvandet år er gået fra de første tegninger til et færdigt slagteri, der allerede har leveret de første kyllinger til dagligvarehandlen, sagde Anders Laursen ved åbningen. Nu venter han på forbrugernes

Nyt mærke til spisesteder med sund mad

MÆRKE: Fødevarestyrelsens har lanceret ’Måltidsmærket’, som er et nyt kvalitetsmærke for sund mad på skoler, ungdomsuddannelser, arbejdspladser og daginstitutioner. Det nye mærke markerer samtidig et farvel til nøglehulsmærket for spisesteder. Det har eksisteret siden 2012 men aldrig blev den succes, som det var tiltænkt.

Måltidsmærkets principper er

og omsat til den hverdag, som madprofessionelle arbejder i. For at give det nye mærke en god start, tilbydes alle madprofessionelle på spisestederne et gratis introduktions-seminar til mærket.

Dansk

And kæmpede til det sidste

ANDESLAGTERI: Onsdag lige efter avisens deadline blev det afgjort, om andeslagteriet Dansk And i Struer kører videre. Efter en konkurs har kurator Niels Skovgård Larsen i en potentielle købere, men senest samlede interessen sig om en enkelt unavngiven køber. Mere kunne kurator ikke oplyse før det afgørende møde onsdag.

Aldi lancerer mælk fra gmo-fri

produktion

MÆLK: Siden begyndelsen af marts 2017 har alt mælk i discountkæden Aldis kølediske med mærket Mælkebøtte været fra køer, der har fået foder, som ikke

dom over Rokkedahls nye kyllingeprodukter, som både omfatter hele kyllinger og forskellige udskæringer, som skal være med til at sikre, at slagteriet får udnyttet kødet bedst muligt.

- Det afgørende er, hvordan kunderne tager imod dem, og om de laver genkøb.

- Vi mærker en stigende bevidsthed fra vores kunder om, hvad der er i de produkter, som de spiser og drikker. Derfor er vi overbeviste om, at det er rigtigt at ændre sortimentet, så mælk i Aldi altid er fra køer, der har fået GMO-fri foder, siger vicedirektør Thomas Bang i en pressemeddelelse.

Vi skal ikke spise mere, men bedre...

Øget fokus på lokale varer og dyrevelfærd er nøglen til øget vækst hos økologerne, vurderer detailhandelsekspert Flemming Birch

FORBRUGERTENDENSER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vi kan ikke spise mere, men vi kan spise bedre.

Sådan lyder hovedanalysen fra detailhandelsekspert Flemming Birch fra konsulentvirksomheden Birch & Birch. På et temamøde på Vingsted Centret dagen efter generalforsamlingen i Økologisk Landsforening gav han sit bud på, hvordan de økologiske fødevareproducenter kan fortsætte deres nuværende salgsfremgang, selv om det ikke er muligt at stoppe mere mad i munden på danskerne.

- Hvis vi skal øge salget til den enkelte kunde, vil det ikke ske på volumen. Vi kan ikke presse mere mad ned i vommen på forbrugerne, kridtede Flemming Birch banen op.

vide, hvordan de er fremstillet, og hvis det er muligt, vil vi også meget gerne vide, hvem der har fremstillet dem.

Hans pointe er, at jo mere gennemsigtig fødevarebranchen bliver som helhed, jo mere fokus bliver der helt naturligt på dyrevelfærd, og her har økologerne en fordel i forhold til de

McDonald’s viser vej

Hvis vi skal øge salget til den enkelte kunde, vil det ikke ske på volumen. Vi kan ikke presse mere mad ned i vommen på forbrugerne.

Men som ekspert i forbrugertendenser og detailhandel vurderer han, at de økologiske producenter har gode kort på hånden i spillet om kundernes gunst.

- Hele den lokale bølge er et internationalt fænomen, og det er vanvittigt spændende, når vi taler dyrevelfærd. For den lokale bølge hænger meget sammen med gennemsigtighed. Vi vil vide, hvor vores fødevarer kommer fra. Vi vil

- Ingen råvare er så god, at jeg ikke kan blanchere den i smadder, snitte den til mos og krydre den ind i helvede. Den gode råvare er ikke længere nok, vi vil have mere ud af den, og noget af det mere kommer fra dyrevelfærd. Ifølge Flemming Birch behøver man blot at kigge på, hvad der sker på ægge-fronten, for at få en indikation på hvor højt dyrevelfærd står på dagsordenen, idet 2016 blev året, hvor samtlige danske dagligvarekæder fjernede buræg fra hylderne. Det samme er ifølge Flemming Birch sket hos 160 af verdens største fødevareproducenter. Eksempelvis vil McDonald’s udfase to mia. buræg, og det sætter fokus på dyrevelfærden, som er et af økologiens stærkeste trumfkort.

- Det kræver store in-

kan kun gå ud og forsvare investeringen ved at fortælle, at hønsene har behov for mere plads. Det kan komme til at trække hele udviklingen, siger Flemming Birch.

Lokale varer bygger på romantisk drøm

- Drømmen om den lokale varer bliver efter min mening en væsentlig driver for dyrevelfærden

i de kommende år. Netop fordi det ikke er enger Flemming Birch.

Efter hans vurdering er det helt legitimt for forbrugerne, at de har en romantisk forestilling om, hvordan de lokale varer bliver produceret,heden godt ved, at det nok ikke er sådan, det foregår.

Som fødevareproducent er man derfor nødt til at tage drømmen alvorligt.

- Hvis vi ser på supermarkedernes kriterier for, hvad der er en lokal vare, så er et af kriterierne, at den skal stamme fra en mindre producent – hele vejen.

“

Hele den lokale bølge er et internationalt fænomen, og det er vanvittigt spændende, når vi taler dyrevelfærd.

Ifølge Flemming Birch giver det ikke megen mening, at man har kødkvæg til at græsse i smukke engarealer og vælger at få dem slagtet hos Danish Crown.

- Tanken er, at hvis der står DC på pakkerne, så lever varerne ikke længere op til vores forestillinger om romantikken ved de lokale varer, siger han.

Fællesskabet er en stærk trend

- Vi er gået fra dåsemad til at handle i Torvehaller for at få de gode råvarer. Det er godt for økologien, når vi tænker fremad, men jeg vil samtidig mene, at vi stadig som forbrugere er noget forblændede af råvarerne, og det, tror jeg ikke, varer ved i al evighed. Jeg tror ikke, at vi bliver ved med at falde i svime over råvaren i sig selv. Det er noget andet, der skal give råandre tendenser, vi ser i samfundet – i noget vi ikke kan købe for penge.

Som eksempel anfører Flemming Birch, at alle i dag kan tage et kvik-lån og købe en Prada taske. Derfor er der ikke længere meget status ved at gå op og ned ad strøget med den. - En af de nye trends er fællesskabet. Vi vil gerne være en del af noget. Vi vil gerne vise, at vi er en del af noget. Der er status ved at vise, at vi er en del af et fællesskab. Rundt om i detailhandlen er det så småt ved at gå op for kæderne, at forbrugerne ikke går op i ting, men kæderne gør ikke noget ved det. De sidder og venter på, at folk igen begynder at bruge penge og tingene bliver, som de var før Finanskrisen. Imens går folk sammen i små økologiske fødevarefællesskaber, mens butikkerne lukker.

Fælles om det gode dyreliv - Vi bevæger os fra at sælge det gode måltid til at sælge det gode liv. Men vi skal forstå, at dyrevelfærd kun er en af mange måder at engagere sig på. Det kommer ikke af sig selv. Vi skal huske at tage forbrugerne med på rejsen, og så skal vi give dagligvarebutikkerne mulighed for at bruge det gode dyreliv til at samle folk i butikken lokalt. Vi er på et marked, hvor mange forbrugere gerne vil føle sig som en del af noget. Vi vil gerne være sammen med andre med udgangspunkt i mad, og så er det da fuldkommen oplagt at være sammen om det gode dyreliv. Der er så mange muligheder for at engagere folk omkring det gode dyreliv – ikke mindst blandt børnefamilier.

- Slaget i de kommende år kommer til at handle om, hvad vi mener, når vi siger bedre.

nordiske køkken

-

ste i det nordiske køkken

Prisen skal være med til at styrke den fælles nordiske madidentitet og kultur samt øge interessen for nordisk mad uden for Norden, hedder det i en pressemeddelelse om den nye pris.

Det er seks nordiske landbrugsorganisationer, som står bag lanceringen af den første fælles nordiske fødevarepris, Embla, som er støttet af Nordisk Ministerråd.

Prisen uddeles på tværs af alle de nordiske lande og sætter fokus på råvarer, fødevarer, produktionsmetoder samt de professionelle, der står bag det hele.

Andreas Buchhave, der er chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer og projektleder på den nye nordiske madpris, Embla, siger:

- Vi har så meget godt i Norden. Smagfulde råvarer og rigtig meget innovation blandt madprofessionelle. Og når vi deler de gode historier, får vi allesammen endnu mere af det gode. Prisen er også udtryk for, at vi i dag har en nordisk madkultur, som vi kan være stolte af.

Mads Frederik Fischer-Møller, der er seniorrådgiver hos Nordisk Ministerråd, siger:

- Det er en stor styrke for Embla, prisens identitet og dens formål, at den er styret af organisationer, der

bredt repræsenterer nordiske fødevarer. Målet er, at prisen bliver lige så anerkendt som den nordiske litteraturpris.

Embla uddeles hvert andet år

Første uddeling sker i august 2017 i København. Prisuddelingen i Køben-

Miljø- og Fødevareministeriets topmøde ’Better Food for More People’ under Copenhagen Cooking.

Embla indeholder syv priser, hvor hvert af de nordiske lande selv sør-

kategori. Der er blevet nedsat en national jury i hvert land, og der vil også være en fælles nordisk jury, som afgør, hvem af de nominerede, der skal vinde Embla-priserne.

De syv kategorier til Embla-prisen:

Årets madhåndværker

Årets råvareproducent

Årets mad til mange Årets madkommunikatør

Årets maddestination

Årets madiværksætter

Årets mad til børn og unge

Det er muligt at indstille til Embla fra 14. marts til 17. april 2017. Indstillingsblanketterne for de syv -

ward.com, hvor interesserede også kan læse mere om den nye nordiske madpris, Embla.

kvinde i nordisk mytologi.

Repræsentanter fra 12 professionelle køkkener deltog i generalforsamlingen hos Økologisk Landsforening, som henvender sig til køkkener i alle størrelser.

Et dusin køkkener i Vingsted

FOODSERVICE: Den nye medlemsgruppe af professionelle køkkener deltog i år for første gang i generalforsamlingen Økologisk Landsforening.

Selv om gruppen nærmer sig et medlemstal på 100 medlemmer, er det stadig uklart, præcis hvordan køkkenerne bliver organiseret i ØL. Ifølge formand Per Kølster er det noget, der blive taget stilling til i forbindelse med den igangværende forandringsproces, som omfatter hele organiseringen af Økologisk Landsforening.

Både han og Birte Brorson, om-

Madservice Aalborgs

lægningskonsulent og bestyrelsesmedlem i ØL, glæder sig over den store interesse fra køkkenerne, som fremover kan give et godt modspil til foreningens mange fødevareproducenter.

- Det er vigtigt, at de økologiske køkkener får en fælles stemme. Nu skal vi have organiseret dem som en homogen gruppe, og så skal vi bruge

hvordan de bedst får en stemmebåde udadtil og indad, siger Birte Brorson.

fra Økologiens Hus.

Storkøkkener giver direkte input til markplanen

Køkkenerne under Madservice Aalborg er gået i direkte dialog om markplanen med Egholm Folkefarm, for at få

FOODSERVICE

AF JAKOB BRANDT

og planter der kommer i Madservice Aalborg serverer hver uge tusindvis af måltider til ældre i Aalborg Kommune, og en del af råvarerne kommer fra den lokale producent Egholm Folkefarm. For at sikre en større andel af lo-

under Madservice Aalborg begyndt at komme med direkte ønsker til, hvad markplanen på Egholm skal indeholde.

- I år har vi bedt om at få økologiske spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål, løg og rødbeder. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at vi benytter os af de lokale øko-producenter, vi har lige i baghaven. Det giver os en faglig stolthed, at det er lokalt dyrkede økologiske råvarer, der kommer i vores gryder, og det er spændende at have den direkte dialog med producenten, siger Hanne Meldgaard Juul, der er leder af Aalborg Madservice.

under Madservice Aalborg for krea-

tionen af 2.500 varme måltider til ældre i Aalborg Kommune, og i øjeblikket er 43 procent af maden økologisk.

Spændende perspektiver Hidtil har den lokale grossist Frugt Karl leveret hovedparten af de økologiske grøntsager til de nordjyske storkøkkener, men Hanne Meldgaard Juul beskriver det lokale samarbejde med en lokal producent som en central del af køkkenernes økologiske omlægningsrejse.

Hun ser spændende perspektiver i det tætte forsøgssamarbejde, som de kommunale køkkener sidste forår indledte med Egholm Folkefarm, som på det tidspunkt var under omlægning til økologi.

Nu er markerne færdigomlagt, og hun har en klar forventning om, at samarbejdet vil bidrage til at øge økologiprocenten yderligere, så køkkenerne når målet om 60 procent i 2020 med en høj andel af lokale varer.

Win-win-samarbejde

Hos Egholm Folkefarm vækker samarbejdet med Madservice Aalborg også begejstring, som giver et ekstra ben under produktionen.

- Det tætte samarbejde giver os gode muligheder for at indstille vores produktion efter, hvad de gerne vil have, så vi ikke famler i blinde, når vi lægger markplaner. Det er en stor fordel, siger Thomas Gellert Larsen, direktør hos Egholm Folkefarm, som vurderer, at 10-20 pro-

cent af de grøntsager, der dyrkes på Egholm Folkefarm, går til de ældre i Aalborg.

Egholm Folkefarm bygger på medlemskaber eller borger-anparter, som udbetales i form af rabatter på køb af folkefarmens varer.

- Hvis vi kun skulle dyrke grøntsager til vores medlemmer, ville det være svært at opnå tilpas stor volumen, til at det kunne løbe rundt. Så det giver os en god sikkerhed at samarbejde med Madservice Aalborg, forklarer han.

På sigt er det også tanken, at de ældre i Aalborg skal tilbydes mu-

Egholm Folkefarm og på først hånd opleve, hvor de økologiske grøntsager, deres mad bliver lavet af, bliver hevet op af jorden.

Andre kan gøre det samme Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, glæder sig over det nordjyske samarbejde mellem en producent og

opfordrer andre til at gå samme vej. - Det er skønt, at Madservice Aalborg går foran og viser, at det er mu-

ting, som vi har talt om i mange år. Det er lige præcis det, vi gerne vil se spredt til hele landet, siger han.

Næste skridt i Madservice Aalborgs jagt på en økologiprocent på 60 bliver, at alle de 200.000 konventionelle æg, som køkkenerne bruger årligt, bliver erstattet af æg fra økologiske høns.

TID & STED

28. marts kl. 18.00-20.30. Har du lyst til at producere økologiske kaniner? Hør om kaninavl og nye ERFA-grupper hos Varde Ådal Lam, Toftnæsvej 30, 6800 Varde. Ring eller mail til Susanne Kabell, hvis du har lyst til at deltage i en ERFAgruppe, 2171 7742, ska@seges. dk. Arr: Landbrug & Fødevarer.

29. marts kl. 16.00-18.30. Har du lyst til at producere økologiske kaniner? Hør om kaninavl og nye ERFA-grupper hos Grantoftegaard, Pederstrupvej 69, 2750 Ballerup. Ring eller mail til Susanne Kabell, hvis du har lyst til at deltage i en ERFA-gruppe, 2171 7742, ska@seges.dk. Arr: Landbrug & Fødevarer.

April

2.-8. april & 14.-20. maj. Få del i 30 års praktisk erfaring i omstilling - 2 uger med kurser om Bæredygtighed og omstilling. Nær-

mere oplysninger på www.brenderuphojskole.com/baeredygtigfremtid. Arr: Brenderup Højskole og LØS/Det Fælles Bedste.

4. april kl. 18.30 – 21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.) Materialepris: 220 kr. (1 x 250 ml shampoo, 2x50 ml ansigtscreme og 1 x 250 ml bodylotion). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

5. april kl. 18.30. Landbrugets klimaaftryk. Oplæg ved Peter Birch Sørensen, Klimarådet, John Hermansen, Aarhus Universitet Foulum, Mette Kronborg, Økologisk Landforening og paneldiskussion. Rebildcentret, Rødemøllevej 4, 9520 Skørping. Arr. Klima Rebild 2017/ Det Grønne Råd i Rebild kommune.

9. april kl 10-16. Biodynamisk havekursus. Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding birtheholt@ live.dk eller 3095 4577.

19.–20. april. Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om efterafgrø-

analyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Elitekalve på græs – 4-7 mdr. Vær med i Økologirådgivning Danmarks forløb Elitekalve på græs og sæt fokus på god tilvækst og ingen sygdom ved udbinding. Alt efter ønsker og behov kan forløbet enten være individuelt eller foregå i små grupper, hvor du vil kunne sparre med dine kollegaer.

Tilmelding senest 31. marts til Birgitte Høyer, bmk@oerd.dk eller telefon 7660 2362.

Klimamøde i Rebild: Kan landbruget tjene på klimaomstilling?

Kom til klimamøde og hør bl.a. økologikonsulent Mette Kronborg fortælle om klimaoptimering og beregning af klimaregnskab på bedriftsniveau gennem de klimahandlingsplaner og klimaskoler, Økologisk Landsforening gennemfører i 2017.

Program

• Hovedbudskaberne fra Klimarådets rapport ”Afgifter der forandrer” v/ Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet.

• ”Bæredygtig udvikling i agrosystemet” v/ John Hermansen, sektionsleder på Aarhus Universitet, Foulum.

• ”Klimaregnskab på bedriftsniveau” v/ Mette Kronborg, konsulent i Økologisk Landsforening.

• Paneldebat med aftenens tre oplægsholdere samt formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen og økologichef hos Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen. Ordstyrer er formand for Agri Nords Naur & Miljøudvalg, Henrik Dalgaard.

Tid: Onsdag d. 5. april 2017 kl. 18:30 - 21.30.

Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Økologisk Fællesstand på PLMA

Igen i år arrangerer Organic Denmark en 100% økologisk fællesstand på den store PLMA-messe i Amsterdam d. 16. - 17. maj. På standen viser 10 danske økologiske virksomheder mangfoldigheden af økologiske kvalitetsvarer fra Danmark.

Tid: 16. – 17. maj.

Sted: Amsterdam.

Studietur til Belgien og Holland

Tag med ØkologiRådgivning Danmark på studietur i bus i juni måned og se malkeheste, grøntsager og mælkeproduktion med høfodring og mini-biogasanlæg. Du bliver udfordret på traditionerne og inspireret til at tænke i nye økologiske koncepter. Der er opsamling flere steder i Jylland alt efter, hvor deltagerne kommer fra.

Tid: 6. – 10. juni.

Tilmelding: Senest 29. marts. Se oerd.dk.

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Bog-nyt

Forårsmad – Nem mad hver dag. Trine Hahnemann. 128 s. 99,95 kr. Lindhardt og Ringhof. 91 forårsopskrifter på hverdagsmad, hvor der tages hensyn til årstidens grønt og at undgå madspild, og da det er retter laves på under en halv time. Når man har en madplan, kan man desuden nøjes med at købe ind en enkelt gang om ugen.

Sidst i boger en der opskrifter på brød og dressinger, der bliver anbefalet til de forskellige retter, samt forslag til frugt og grønt, der er velegnet til salatskålen, som selvfølgelig næ-

sten altid er en vigtig del af et godt måltid.

Fermentering 2.0. Søren Ejlersen og Ditte Ingemann. 128 s. 199,95 kr. People’sPress. Efter første bogs introduktion til fermentering med kursus i det basale håndværk og med enkle opskrifter, er det nu tid at komme videre med de lidt mere indviklede, men stadig overkommelige, opskrifter, som kan være med til at tilføje maden endnu mere velsmag. Bogen indledes med kapitler om blandt andet fermenteringens muligheder, råvarer, smagsgivere og konservering. AB

Plant økologiske juletræer

Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.

For mere information:

Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

/økologikonsulenterne.dk

praktikpladser søges.

hilsen

på Kalø

ERHVERV ØKOLOGI

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr.

7. apr. 28. mar. 608

28. apr 18. apr. 609

12. maj 2. maj 610

26. maj 16. maj 611

9. juni 30. maj 612

23. juni 13. juni 613

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Køb Salg Bytte Arbejde

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Nyhed:

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Peter Bay Knudsen

c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700

0

email: bestilling@bioselect.dk

INVITATION

STUDIETUR

TIL BELGIEN & HOLLAND

Tag med ØkologiRådgivning Danmark på studietur i juni og se malkeheste, grøntsager og mælkeproduktion med høfodring og biogas.

Du bliver udfordret på traditionerne og inspireret til at tænke i nye økologiske koncepter.

Vi kører 6. juni med opsamling forskellige steder i Jylland og er hjemme igen lørdag 10. juni.

Se program, pris og tilmelding på www.oerd.dk/studietur-juni

Vi glæder os til en spændende tur.

økologiogerhverv.dk

Økogård på Midtsjælland sælges

54 ha jord drevet økologisk og ikke pløjet siden 1975. Eget gårdmejeri. Drives for tiden med fedekvæg og grøntsager. Ca. 100 stk. fedekvæg kan medfølge. Pris 8 mio. kr.

Smidstrupgård - Tlf. 8161 0362

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: Ditta/Sava, 300 kg jordskokker og 300 kg øko-gulerødder uvaskede. frølundøkologi.dk, 4020 0147.

Sælges: Økologisk 2. slæt græsensilage fra 2016 i wraprundballer og hø fra 2015 i minibigballer. H.O. Jakobsen, Løvel, tlf. 8669 9393.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Væksthusgartner til Garland

Garland er en social virksomhed og en del af Ikast-Brande kommune. Garland tilbyder beskæftigelse på særlige vilkår og en videre afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Stedet består bl.a. af et økologisk gartneri, som producerer blomster og grøntsager af høj kvalitet på markedsvilkår.

Til en stilling i væksthusgartneriet søger vi en innovativ og engageret kollega, der skal være med til at videreudvikle produktion, salg, metoder og rammer i en blanding af borgerinddragede opgaver og praktisk arbejde. Dette skal ske i tæt samarbejde med Garlands øvrige personale.

Arbejdet består af:

At kombinere sin gartnerfaglige uddannelse med pædagogisk arbejde

Planlægning og overblik over produktionen

Organisering og strukturering af dagens opgaver

Udvikle forretningsgrundlaget for Garland Daglig dokumentation i CSC

Kontaktpersonsopgaver

Administrative opgaver

Vi forventer, at du:

Har kendskab til væksthusgartneri og økologi

Kan arbejde anerkendende med varme, men også konfronterende og med konsekvens

Evner og er villig til at deltage i forandringsprocesser

Har et stort engagement, overblik, overskud og et godt humør Kan bruge IT

Vi tilbyder:

Et velkørende væksthusgartneri Inspirerende kollegaer, hvor smil og godt humør vægtes højt

Et miljø, hvor idérigdommen er stor Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Synergi i arbejdet, hvor alle hjælper hinanden mod fælles mål

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2017 eller senere.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår. Løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i ”Ny løn”.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte;

Leder Poul Erik Skov Heunecke tlf. 99 60 45 20 e-mail: poped@ikast-brande.dk

Vejleder Sidsel Marie Nielsen tlf. 21 83 93 54 e-mail: simni@ikast-brande.dk

Alle interesserede er velkommen til et orienteringsmøde på Garland, Grøddevej 35, Ikast; onsdag d. 5. april kl. 14.00.

Mail din ansøgning med relevante bilag til; simni@ikast-brande.dk. Ansøgningen mærkes ”Væksthusgartner til Garland”. Ansøgningsfrist Mandag d. 17. april kl. 23.59.

ERHVERV ØKOLOGI

Udfordring: Hvem bliver årets efterafgrøde-frontløber?

EFTERAFGRØDER

AF ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD

Efterafgrøder har rigtig mange egenskaber, som vi kan drage stor nytte af i økologien: Destof til efterfølgende afgrøde, udkonkurrere ukrudt, sikre en god jordstruktur, øge kulstoflagringen, være levested og spisekammer for vildtet og forlænge sæsonen med blomstrende afgrøder. Vi skal derfor have mere fokus på gode efterafgrøder. Effektive og udbytterige efterafgrøder kræver rettidighed og god etablering, hvad enten de er forårsudlagte eller udsået lige efter høst. Årets efterafgrødefrontløber kåres ved økologikongressen til november, ud fra afstemning i et kompetent dommerpanel. Så hvis du går i tanker om at forårsetablere et godt efterafgrødeudlæg, kan du allerede nu lægge dig i selen for at se, om du kan tage præmien som frontløber. Måske overvejer du nye spændende efterafgrødeblandinger, og kan i god tid planlægge

den perfekte etablering omkring høst. Tanken er, at man i løbet af august og september kan tilmelde efterafgrødemarker til konkurrencen via sin planteavlskonsulent, - mere om dette senere. Efterafgrøden kan vurderes ud fra en række kriterier, som der kan gives point for- for eksempel:

Diversitet: Hvor mange/hvilke arter, der indgår i efterafgrøden

Plantetal og vitalitet

Biomasse over jorden ved en given dato Kvælstofhenter/kvælstofsamler – hvad er formålet i den pågældende mark?

Vurderet konkurrenceevne over for ukrudt

Etableringsmetode og udsædspris

Vurderet rodudvikling og forbedring af jordstrukturen

Tager du udfordringen op?

Annette Vibeke Vestergaard er chefkonsulent i Landbrugs- og markedsudvikling i Økologisk Landsforening.

JORD OG PLANTER ØG KULSTOFBINDINGEN VIA SÆDSKIFTET

SÆDSKIFTE Kulstofbinding kg/ha/år (gns. af år 1-10)

Planteavl 126

40 % kløvergræs 252

Kvæggylle 201

60 % efterafgrøder 192

Halmnedmuldning 171

VIRKNING Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og lang vækstperiode som f.eks. frøgræs og kløvergræs binder kulstof i jorden. Rækkeafgrøder som korn og majs må derimod suppleres med efterafgrøder for at sikre en positiv kulstofbinding. Des mere organisk materiale, der tilføres jorden via rødder og henfald fra afgrøderne, des bedre.

Kulstofbinding i forskellige sædskifter, udregnet vha. C-TOOL. Der er brugt tal fra en gennemsnitlig bedrift og standardtal for halmudbytte og kvæggylle.

I PRAKSIS Hans Larsen driver en planteavlsgård i Midtjylland på JB3-jord uden vanding. Gårdens kornsædskifte drives med 20 % kløvergræs og 30 % efterafgrøder. Halvtreds procent af halmen nedmuldes. Der gødes med svinegylle, 70 kg N/ha, og dybstrøelse, 25 kg N/ha. Beregninger viser, at Hans Larsens kornsædskifte binder 126 kg kulstof/ha/år i kløvergræs, efterafgrøder og dybstrøelse. Øges andelen af kløvergræs fra 20 % til 40 % på bekostning af korn, mens de øvrige faktorer er konstante, stiger kulstofbindingen med hele 100 %. Skiftes svinegyllen ud med kvæggylle øges kulstofbindingen med 60 %. Fordobles andelen af efterafgrøder øges bindingen med 52 %, og nedmuldes al halmen øges bindingen med 36 %. I et kulstof-tjek kan du på den måde få opstillet forskellige scenarier med beregning af den direkte effekt på kulstofbindingen.

FAKTA Cirka 16 % af nedmuldet organisk kulstof og 30 % af kulstofindholdet i husdyrgødning omdannes til stabile humusforbindelser. Via nedadgående transport i dybdegående rodnet lagres kulstoffet i jorden. Virkningen af ændret sædskifte på kulstofbindingen er størst de første år, hvorefter virkningen aftager.

ØKONOMI Afhænger af udgangspunktet og de ændringer, der foretages i sædskiftet. Generelt er det en god investering at sikre høj kulstofbinding, da det øger dyrkningssikkerheden.

Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk (søgeord: kulstofbinding).

ENERGI SPAR BRÆNDSTOF I MARKEN

I PRAKSIS Korrekt indstilling af ploven samt nedsat hastighed ved pløjning fra 7,5 km/t til 6,5 km/t sparer både diesel, slidtage på ploven og tid på efterfølgende harvning og såning. Dieselbesparelsen er 5 % ved reduktion af hastigheden fra 7,5 km/t til 6,5 km/t. Alene en forkert indstilling af ploven kan koste 20-25 % ekstra brændstof. Husk, at pløjedybden også har stor betydning for CO2-udledningen.

→ Indstil trækpunktet til det optimale. Indstil plovens trækgeometri, så der er mindst mulig modstand i jorden.

→ Reducer lufttryk i dækkene. Lavt lufttryk giver bedre trækevne.

→ Optimer indstilling af forplovene. De skal gå så dybt som nødvendigt, men heller ikke mere. → Øg vægten på forhjulene.

FAKTA Kør i så højt gear og med så få motoromdrejninger, som traktoren kan klare opgaven med. Harv kun, når det er nødvendigt og kun i den nødvendige dybde. Det koster ekstra tid, når der pløjes, men der spares tid på efterfølgende harvning og såning. En liter sparet diesel reducerer CO2-udledningen med 2,7 kg.

ØKONOMI Der spares ca. 25 kr./ha i diesel ved blot at indstille ploven rigtigt. Ydermere kan der spares ca. 5 kr./ha ved at nedsætte hastigheden. I alt spares 30 kr./ha.

VIRKNING Brug af fossilt brændstof udleder CO2. Der kan være penge at spare ved tilpasning af maskinparken, så den bliver tilpasset formålet. Traktorer, der kan recirkulere røggasser, kan med fordel kombineres med jordbearbejdningsmaskiner, der ikke overstiger behov. Tilpasset køreteknik, hastighed og indstilling reducerer brændstofforbruget og CO2-udledningen. Derfor, bearbejd ikke jorden mere eller dybere end nødvendigt. Indstil markredskaberne korrekt og kør langsommere for bedste og billigste behandling. Foto Ilse A. Rasmussen. KLIMAEFFEKT:

Bliv klogere på klima

Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion

Effektivisere udnyttelsen af kvælstof Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.