2016 blev endnu et godt økonomisk år for Økologisk Landsforening, som nu har en egenkapital på godt 3,1 mio. kr.
AKTUELT
En ny og forbedret version af Klimakataloget skal hjælpe
I denne uge åbnede landets anden madsamling, og snartgerne fra Madsamling i Vordingborg.
Københavnske Gasolin Grill og jyske Green Vibe Burger viser, at der er et spirende marked for økologisk fastfood
Hidtil har der været langt mellem danske burgerbarer med det økologiske spisemærke, men meget tyder på, at økologien er ved at erobre nyt terræn.
Green Vibe Burger i Odder har allerede fået sølvmærket, mens Gasolin Grill, der er kåret som et af verdens bedste burgerbarer, snart åbner butik nummer to og har kurs mod guldmærket.
Side 18-19
I januar og februar har Økologisk Landsforening enten været vært for eller været oplægsholdere på møder, hvor foreningens udspil ’Udvikling af økologien - Så det kan mærkes’ er blevet drøftet. På generalforsamlingen 10. marts får foreningens medlemmer mulighed for at høre, hvad der er blevet sagt, og hvor økologien i Danmark nu er på vej hen
vi har mærket en meget stor lyst til at snakke om udvikling af økologien. Undervejs har der været mange bud på, hvor det er mest presserende at udvikle økologisk produktion; men fremhævet på møderne: klimaet,-
ventionel inputs, siger Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, ØL, og én af de repræsentanter fra foreningen, som har rejst landet tyndt i årets to første måneder for at tage debatten med de økologiske landmænd, virksomheder, storkøkkener og forbrugere.
Bom stærkt Ø-mærke
- Vores udspil til udvikling af økologien er blevet drøftet på 29 møder, og
- Undervejs er det igen og igen blevet sat spørgsmålstegn ved, om et nyt supplerende mærke vil undermiønsker at gøre. Vi har selv kæmpet for Ø-mærket i over 25 år, og det vil
vi selvfølgelig fortsat gøre. Udfor-
bundet til EU’s regelsæt, og det har vist sig stort set umuligt at skrive for eksempel krav om klima eller naturtiltag ind i EU’s regelsæt, siger Per Kølster og fortsætter: -
åbner for mange, at EU lægger loft over, hvad vi kan med Ø-mærket. Og at EU’s standarder stort set ikke udvikler sig. Selv klimaområdet bliver ikke tilgodeset i EU’s økologi-forordning. Ø-mærket er bomstærkt, og vi er stolte af det, men det kan desværre ikke sikre det næste løft inden for den økologiske produktion. Selv om vi kunne ønske det sådan.
Kan det mærkes?
Overskriften for de ti offentlige møder om udspillet, som ØL selv har arrangeret, har været: ’Udvikling af økologien - Så det kan mærkes’.
- Meninger om et nyt ’+mærke’
er delte. På møderne har deltagerne givet udtryk for bekymring over, at et nyt mærke vil skabe forvirring hos forbrugerne; men samtidig er der en lyst til at synliggøre og kommunikere om den merværdi, der er, når vi løfter den økologiske produktion. Og den diskussion er vi slet ikke færdige med endnu, siger Per Kølster.
Fra starten har udspillet kredset om muligheden for at udvikle et nyt mærke, som kan supplere Ø-mærket; men undervejs i møderækken er der opstået nye forslag.
kreative i snakken om mulig mærkning. Og med inspiration fra de regionale møder er der fremkommet et forslag om en form for diplom, der kan være en anerkendelse for det systematiske arbejde med at udvikle efter klare mål for bæredygtighed, som vi lægger op til med individuelle indsatser på den enkelte gård og gårdudviklingsgrupper suppleret
med er der tale om en platform for kommunikation om bæredygtighedsindsatsen, en idé vi arbejder videre med, siger Per Kølster.
Der er nok regler Én ting har dog ligget fast gennem supplerende mærkning - men ikke for et supplerende regelsæt i sin traditionelle form. Og dette forslag har der overalt været stor opbakning til, for der er regler nok, siger Per Kølster. Han tilføjer: - Vi har netop omorganiseret ØL’s sekretariat, så vi bedre kan bakke de lokale samarbejder op, som, vi ønsker, skal drive udviklingen af den økologiske produktion. Også dette punkt er blevet bakket op på møderne, for folk ønsker, at det næste økologi-løft sker med større frihed og meget mere samarbejde. Læs mere side 5
Lunde Larsen fra ØL
JUBILÆUM: Internetavisen FødevareWatch har bedt forskellige aktører give miljø- og fødevareministeren karakter på baggrund af ministerens første år på posten. På vegne af Økologisk Landsforening, ØL, gav direktør Paul Holmbeck Esben Lunde Larsen karakteren 7. Paul Holmbeck uddybede karakteren ved blandt andet at sige følgende: ”Vi oplever en ægte interesse for vores område økologi. Måske mest ud fra en interesse om vækst i landdistrikterne, men en naturlig interesse. Vi håber, det at vil udmønte sig i noget offensivt politik på området. Han er rimelig hurtigt startet op med et 12-tals opbakning til vores økologisk eksport fremstød og erhvervsteamet inden for økologi, og det håber vi, at der kommer et positivt politisk resultat af.
(...)
Da vi først præsenterede ham for vores forslag til, hvordan økologi kan løftes på klima og biodiversitet, var han ikke positiv. Han opfattede det som en overimplementering. Men vi oplever, at han efterhånden godt kan se, at konstant udvikling og et højt ambitionsniveau er helt basalt inden for økologi.
(...)
Det er nødvendigt at lave nogle kompenserende tiltag i forhold til landbrugspakken, som havde en væsentlig klimamæssigt og naturmæssigt slagside. Den kommende landbrugsreform skal forhandles, og det er absolut muligt at forhandle en mere grøn drejning hjem.”
KILDE: FØDEVAREWATCH
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER AF PER KØLSTER
Så er det tid til årets generalforsamling. To dejlige dage, hvor vi har anledning til at mødes på kryds og tværs af medlemsgrupper og geo-
Det er et landsmøde, som med sin meget spændende bredde netop samler på tværs af den mangfoldighed, som er økologiens dna. Nok er vi en klar interesseorganisation,
mellem kommercielle interesser og almene samfundsinteresser, mellem brancher og virksomheders interesser og forbrugernes ønsker og krav.
Vi står ved et bord med mange sider. Måske er det bare rundt. Og generalforsamlingen og årsmøderne er en fantastisk mulighed for en ordentlig rundbordssamtale.
Når vi ser tilbage på året, der gik, er der næsten ingen ende på, hvor meget der er sket for os og for økologien. Udadtil ses det i det markante boom i omlægning og den fortsatte stigning i markedet både i detailhandlen, i foodservice og i eksporten.
Indadtil har vi knoklet med vores organisering og dermed med at geare vores forening til at møde fremtiden.
Den udvikling, vi ser i vores omverden, vil stille nye og større krav til os. Vi skal ikke halse efter udviklingen.
Nej, vi skal tage den, og vi skal være den. Vi skal være klædt på til at sætte dagsordenen for de kommende årtiers udvikling. Vi er sagen!
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
Derfor er vejen frem at vende tilbage til vores rødder og sætte gang i den debat, som tager sit udgangspunkt i det nære og lokale. I det grundlæggende demokrati og de samarbejdsmuligheder, som trives bedst i lokalmiljøet.
Nok er vi som forening et serviceorgan, der skal hjælpe vores medlemmer i deres dagligdag med økologien, men vi er i lige så høj grad det fællesskab, der skal sætte kursen, og tage de initiativer, der sikrer, at vi ikke bare udbreder men også udvikler økologien. Vi er kommet en god bid med de ca. 10 pct. af arealet, og spørgsmålet er, hvad der skal til for, at vi når de næste 10 pct. og
Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014
Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
eller krystalkugle, der giver svaret. Men vi ved, at vi skal videre. Vi ved, vi skal udfordre vores ømme tæer, og at vi skal inddrage nye områder i økologien, for at den lever op til vores egne visioner, de internationalt ved-mål, som også FN skilter med. Det er en kæmpe udfordring at ville vokse både i kvalitet og i omfang.
Derfor er vejen frem at vende tilbage til vores rødder og sætte gang i den debat, som tager sit udgangspunkt i det nære og lokale. I det grundlæggende demokrati og de samarbejdsmuligheder, som trives bedst i lokalmiljøet. Vi kan og skal række efter stjernerne, og vi skal gå efter at reformere EU’s fælles landbrugspolitik. Ingen vej udenom, hvis fremtiden skal blive mere bæredygtig og økologisk.
Men det er i det nære, vi for alvor gør
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
og har gjort en forskel. Det er på den enkelte gård og i samarbejdet imellem dem og med virksomhederne og køkkenerne, at der for alvor sker noget. Det er igennem praksis og vores evne til at vise konkrete resultater, at vi er nået til der, hvor vi er i dag med vores 10 pct. Konkrete resultater på spisebordet, i marken, i stalden, i køkkenet, i virksomheden, i dagligvarehandlen, i forskning og forsøg og i de politiske korridorer. Nede på jorden, skridt for skridt.
Det skal vi fortsætte med, samtidig med at vi skal blive endnu bedre til at rykke tæt på hinanden og arbejde sammen lokalt. Med vores diskussioner om et løft til økologien med solidt fokus på samarbejde, og med et diplom, eller hvor vi nu ender, så er der lagt i ovnen til næste skridt. Et skridt, som rækker langt ind i fremtiden, og som til fulde lever op til de forventninger, vi skal have til os selv. Nemlig, at vi vil videre!
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
3 Aktier for fremtiden
3 Egenekapitaen er (næsten) fordoblet 2016 blev endnu et godt økonomisk år for Økologisk Landsforening, som nu har en egenkapital på godt 3,1 mio. kr.
5 ØL laver klimasamarbejde med kommuner
Siden medio januar har Økologisk Landsforening turneret landet rundt under overskriften ’Udvikling af økologi - Så det kan mærkes’.
6 Fremskridt for Ugandas småbønder Højere udbytter. God vidensdeling i grupperne. Fælles afsætning. Men også klimatrusler. Det var nøgleord, da Per Rasmussen fra Ulandssekretariatet først i februar tog temperaturen på ØLs projekt ECOSAF2.
7 Agroøkologiske metoder giver mere mad på bordet
På Salsbjerggaard praktiseres sæsonkælvning med stor succes. Gården har Danmarks højest ydende Jerseybesætning, og samtidig er besætningens økonomiske resultat et af de bedste i landet.
9 Uenighed om Conservation Agricultures klimaeffekt
Der er uenighed om, hvor stor effekt Conservation Agriculture har på løsningen af landbrugets klimaudfordringer.
Indtil for nylig har det været ulovligt at producere og sælge Ølandshvede som såsæd, da Ølandshvede ikke er optaget på EU’s sortsliste over godkendte sorter. Det er der nu lavet om på, da Per Grupe har fået Ølandshveden optaget på den danske bevaringsliste under navnet Kornby Øland.
11 Økologer tænker på klimaet
En ny og forbedret version af Klimakataloget skal hjælpe økologerne
økologiske avlere
På GartneriRådgivningens temadag om bær var der særligt fokus på nye kulturer og sorter med unikke egenskaber. Dette skal være med til at udvikle nye bærbaserede højværdiprodukter, således at bærbranchen kan overleve.
Økologisk Landsforening gennemfører i år ensering skal ruste foreningen til at fortsætte økologiens fremmarch i markedet, udvikle økologisk landbrug og støtte medlemmerne i deres arbejde
Salget af økologi vokser nu hurtigere i landområderne end i de store byer, oplyser både Coop og Dansk Supermarked.
16 Bliv vært for din egen lokale madsamling
Madsamlinger efter fransk forbillede ligner en oplagt salgskanal for økologiske småproducenter.
18 Verdensklasse på Gasoline Grill
Med afsæt i kåringen som en af verdens bedste burgerbarer åbner Klaus Wittrup fra Gasolin Grill snart sin anden økologiske burgerbar i København.
Norske økologer opfordrer landets regering til at rette blikket mod Sverige.
20 Er økologerne presset af svin uden medicin?
Frygten for resistente bakterier har skabt en ny niche for medicinfri svin, men ifølge Tamaco-direktør Karsten Dejbjerg er økologerne på en række punkter så langt foran, at de ikke behøver at frygte konkurrencen.
21 Super år for Merkur Andelskasseskud på godt 20 mio. kroner.
burger-koncept
Kvickly i Odder investerede 2,5 mio. kr. i burgerrestauranten Green Vibedede bistro.
- Vi har en stærk vækst i den økologiske branche, og det buldrer derudaf med innovation. Mange økologer er klar til at løfte økologien til nye højder, og nye økologiske landmænd kommer til som aldrig før. Vi gearer foreningen til at skabe det næste økologiske tigerspring, både i marken og i markedet. Nye partnerskaber skal sikre opbakning fra hele samfundet til den økologiske omstilling, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. Han fortsætter:
- Vi har også lavet en omorganisering for at komme tættere på vores medlemmer og i endnu højere grad støtte dem i deres arbejde med økologi, også lokalt. Vi vil sætte en ny standard for medlemsinvolvering, og vi er kommet godt fra start i årets første to måneder - med 29 møder i alle landsdele, hvor økologiens udvikling er blevet sat til debat. Omorganiseringen i foreningen skal sikre økologer og økologiens fremtid, siger Per Kølster.
Markant omorganisering
Foreningens sekretariat er nu organiseret i to tæt samarbejdende hovedafdelinger; hhv. en tværfaglig afdeling for ’Markeds- og Landbrugsudvikling’, som skaber ny viden, ny afsætning og nye veje indenfor økologi, og en afdeling for ’Involvering og Strategi’, hvor partnerskaber, politik, forretningsudvikling, medlemsinvolvering og kommunikation drives frem.
- Vi vil fortsat sætte dagsordenen for at udvikle økologien i en forening med ét ben solidt plantet i markedet og ét i den danske muld. Vi vil udbygge vores unikke samspil mellem økologiske landmænd, virksomheder, madprofessionelle og forbrugere. Et samspil, der skaber både innovation og motivation hos alle, der arbejder med økologi, siger Per Kølster.
Udviklingsarbejdet understøttes af et stærkt samarbejde mellem sekretariatet og foreningens fagudvalg for de seks produktionsgrene indenfor økologisk landbrug, for virksomheder, ulandsarbejde og gårdbutikker/lokalt salg, samt udvalgene for unge økologer, eksport og -foodservice-sektoren.
- Vores medlemmer sætter dagsordenen for udviklingsarbejdet i foreningen, og vi mærker på de mange lokale møder en stor lystråder som klima, natur, socialt ansvar og lokal involvering, siger Per Kølster.
Skal understøtte strategi Foreningen styrker også direktionen.
- Tempoet er allerede højt for økologiarbejdet. Med vores nye mål for udvikling af økologien og vores forening skal vi samtidig styrke vores direktion, siger Per Kølster.
Direktionen, som i dag består af direktør Paul Holmbeck og sekretariatschef Torben Lauridsen, udvides med en ny administrerende direktør.
- Vi søger en dygtig og motiverende leder, der kan udvikle foreningens medarbejdere og vores arbejde for at udbygge Danmarks position som verdens førende økologination. Vi søger en stærk organisationsudvikler med blikket rettet mod medlemmerne og det at skabe en involverende forening, der styrker medlemmerne i deres arbejde med økologi, siger Per Kølster.
Direktion bakker op
1995, var vi kun syv ansatte. Vi var 20, da Torben kom til i 2001. Nu er vi 65 og har yderligere 20 rådgivere i vores fælles rådgivningsselskab, ØRD. Alene i år blev der omlagt et areal til økologi, der er dobbelt så stort, som hele det økologisk areal var i Danmark, dengang jeg startede. Og når økologi skal udvikles videre, skal vores forening og direktion også, siger Paul Holmbeck og fortsætter:
- Oprustningen skal sikre, at vi både kan udvikle økologi og vores organisation, bringe mere værdi til vores medlemmer og fortsat styrke foreningens offensive udadvendt rolle i markedet og politik, siger Paul Holmbeck, direktør. Omorganiseringen medfører ingen afskedigelser, men en konskaber luft til, at foreningen kan nå de nye mål for økologi og medlemmerne. Direktørstillingen forventes opslået primo april.
Line Skouboe er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.
Aktier for fremtiden
INVESTERING: Landbrugserhvervet er tynget af en kæmpe gæld, og naturen er under pres. Det vil Danmarks Økologiske Jordbrugsfond ændre - sammen med danskerne.
Det er Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening der står bag ideen i tæt samarbejde med Merkur Andelskasse. En væsentlig del af arbejdet med etableringen af fonden er sket i regi af Det Samfundsnyttige Landbrug, som er et projekt, der er etableret i regi af Økologisk Landsforening på en bevilling fra Villum Fonden.
Investering i fremtiden
Danmarks Økologiske Jordbrugsfond vil gennem aktietegning give alle danskere også virksomheder,
muligheden for at bidrage til en ændret landbrugsproduktion. En produktion, hvor investeringen er til glæde for de unge landmænd og til glæde for fremtidens landbrug samt naturen og miljøet. Formålet med jordbrugsfonden er at bidrage til mere natur, bedre miljø og til generationsskifte i landbruget i Danmark ved at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark. Gennem erhvervelse af jorde og gårde, herunder installationer tilhørende ejendommene, skal selskabet medvirke til, at disse målsætninger opfyldes.
Afventer godkendelse
Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet 3. februar 2017, da Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening tilsammen indbetalte 400.000 kr. til stiftelsen.
Fonden vil via sit datterselskab Dansk Økojord udstede aktier, så der kan tilvejebringes kapital til at efterleve formålet og hensigterne. Muligheden for at kunne udstede aktier er afhængigt af, at Finanstilsynet vil tilvejebringe en godkendelse af det prospekt, som er grundlaget for udstedelse. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond afventer således p.t. tilsynets godkendelse.
Krav om økologisk drift
Fonden skal ved køb og ejerskab af landbrugsbedrifter i form af fast ejendom og videreudlejning af disse på langtidskontrakter til landmænd med krav om drift af bedriften efter de gældende økologiske principper. Dette sker ved direkte ejerskab eller køb via datterselskaber.
En aktie kommer til at koste 25.000 kr. Og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond håber på en tegningsperiode fra 1. april 2017 til 30. juni 2017. ib@okologi.dk
Læs mere: jorbrugsfond.dk
2016 blev endnu et godt økonomisk år for Økologisk Landsforening, som nu har en egenkapital på godt 3,1 mio. kr.
GENERALFORSAMLING ’17 AF IRENE BRANDT
- Jeg glæder mig til at fremlægge regnskabet på generalforsamlingen
10. marts, for 2016 har været et rigtig godt år for foreningen, siger Torben V. Lauridsen, sekretariatschef i Økologisk Landsforening, ØL.
- Foreningens medlemmer er engagerede og vil den det bedste, og så er det træls at have en dårlig økonomi. Det har ØL ikke, og derfor er det mit håb, at medlemmerne kan rette deres opmærksomhed mod, hvad foreningen skal arbejde med fremover, siger Torben V. Lauridsen.
Smult vande
Det gode resultat for 2016, som er mere end 300.000 kr. bedre end resultatet fra 2015, er et resultat af
- ØL har været i smult vande sid-
ste år. Dels er medlemsbidragene til foreningen steget. Dels havde foreningen gode sponsoraftaler i forbindelse med generalforsamlingen i 2016. Men derudover er porteføljen og styringen af ØL’s projekter forbedret, og NaturErhvervstyrelsen har ikke ændret reglerne for projekterne med tilbagevirkende kraft, hvilket tidligere har givet foreningen problemer, når udgifter, som oprindelig var godkendt og derfor også afholdt, med tilbagevirkende kraft blev afvist, siger Torben V. Lauridsen.
Etableringen af ØkologiRådgivning Danmark har regnskabsteknisk også givet plusser i ØL’s regnskab, og sidst men ikke mindst nævner Torben V. Lauridsen foreningens forbedrede likviditet som en markant årsag til, at 2016 er faldet ud - ikke bare som forventet i budgettet men bedre. - I 2015 betalte ØL 768.000 kr. i renter. Sidste år var renteudgiften reduceret til 81.000 kr.
Investerer i fond Ønsket i ØL’s bestyrelse og ØL’s bankforbindelse, Merkur Andelskasse, er, at egenkapitalen på sigt skal vokse til 4-5 mio. kr.
- Jeg forventer, at foreningen når
Økonomien i ØL de sidste fem regnskabsår
kr. Kilde: Økologisk Landsforenings årsregnskab 2016
Resultat Egenkapital
Sekretariatschef Torben V. Lauridsen ser frem til af fremlægge årsregnskabet for 2016 for generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.
dette med regnskabet i 2018. Med en forbedret egenkapital følger bedre likviditet og dermed også mere frihed i foreningen til at handle. Samtidig bliver ØL mindre afhængig af projektmidlerne, og tilsammen giver dette ro i det daglige arbejde i foreningen, siger Torben V. Lauridsen.
Resultatet for 2016 beløber sig til 1,7 mio. kr.; men bestyrelsen har vedtaget, at 200.000 kr. skal investeres i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Egenkapitalen øges derfor med 1,5 mio. kr., hvilket er næsten en fordobling af egenkapitalen, som 31. december 2015 var på 1,6 mio. kr.
Overskud i 2017 På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen et budget, som viser et forventet overskud på 700.000 kr. Det er 1 mio. kr. mindre end resultatet for 2016, hvad er årsagen til denne nedgang?
- To store projekter, Økologisk Fødevarerådgivning, som udløb sidste år, og Det samfundsnyttige Landbrug, som ophører til sommer, har været begunstiget med en god projektøkonomi og en god overhead. I 2017 har vi omvendt et meget stort EU-projekt, som skal informere om økologi til forbrugere. Her er projektøkonomien væsentlig strammere. Derudover har foreningen været
ØL laver klima-samarbejde med
KLIMASAMARBEJDE: Økologiske landmænd i Vejle Kommune og Vesthimmerlands Kommune får de kommende måneder tilbud om at få udarbejdet en klimahandlingsplan eller bæredygtighedsanalyse for bedriften samt deltage i ’Klimaskoler’ efterfølgende.
I alt kan 40 landbrug deltage i projektet, der ledes af Økologisk Lands-ske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Fonden for Økologisk Landbrug.
Projektet er sat i søen for at udvikle og teste modeller for, hvordan land-
mænd konkret og praktisk kan gøre deres landbrug mere klimavenlige. - Vi er meget glade for samarbejdet med Vejle og Vesthimmerland og håber, projektet på denne måde også kan inspirere andre kommuner, der konkret arbejder med klimastrategier på landbrugsområdet, siger projektleder Mette Kronborg, Økologisk Landsforening.
På forkant med udviklingen I Vesthimmerland Kommune ser Niels Krebs Hansen, der er formand for Teknik & Miljø, samarbejdet som en mulighed for at komme på forkant med udviklingen. Vejle Kommune
igennem en omorganisering af sekretariatet, som betyder, at der skal være mere fokus på forretningsudvikling. Det giver ikke indtægter fra dag ét. Tværtimod er medarbejdere, der tidligere var lønnet gennem projekter, nu overgået til arbejdet med forretningsudvikling, og dette arbej-
Torben V. Lauridsen. Han tilføjer: - For ØL’s medlemmer betyder den nye organisering, at der fremover vil være mere fokus på udvikling af lokale aktiviteter, crowdfunding og forretningsudvikling, som selvfølgelig projektmidler. Til gengæld forventer foreningen, at dette arbejde vil gavne alle foreningens medlemmer. Lært lektien
De færreste, som deltog på ØL’s generalforsamling i 2015, har glemt de rystelser, der gik gennem foreningen, da regnskaberne viste et underskud på 1.450.000 kr., og egenkapitalen blev reduceret til 224.000 kr.
- Det, der skete i 2014, var et sam-digheder. Dels mistede ØL et stort beløb, fordi NaturErhvervstyrelsen ændrede de økonomiske rammer for projekterne med tilbagevirkende kraft. Dels resulterede fejl i landbrugsrådgivningen i store erstatninger til de landmænd, der blev ramt, og endelig var sekretariatet ekstraordinært ramt af længerevarende sygdom, siger Torben V. Lauridsen. Han understreger, at foreningen i dag har lært af de dyrekøbte erfaringer fra 2014.
- NaturErhvervstyrelsen har ikke ret mange tilskudsordninger mere –udover de landmandsrettede, og i de projekter, som er i gang, sker der ikke ændringer. Rådgivningen er i dag en opgave, som varetages af ØkologiRådgivning Danmark, og kun i meget begrænset omfang i ØL. Risikoen for erstatningskrav er derfor minimeret. Og endelig kalkulerer ØL nu med, at de ansatte i sekretariatet faktisk kan blive ramt af sygdom. Der er derfor afsat penge i budgettet til at dække denne udgift, hvis det bliver nødvendigt, siger Torben V. Lauridsen.
betragter samarbejdet med ØL, som et konkret indspil til kommunens klima- og miljøpolitik.
Frivilligt og gratis
Det er frivilligt og gratis for landmændene at deltage. Vælger man at deltage, får man beregnet bedriftens nuværende klimaaftryk og præsenteres for tiltag, der kan nedbringe dette. I en dialog mellem landmand og klimakonsulent vælger landmanden tre-fem tiltag, som vedkommende vil gennemføre.
- Mange økologiske landmænd bekymrer sig om klimaet og vil gerne tage ansvar på egen bedrift, men det
hvad man kan gøre og hvor meget, det batter. Ikke mindst på kvægbrug, der har en betydelig basisudledning af metan pga. drøvtyggernes biologi, forklarer Mette Kronborg, der netop har lagt sidste hånd på ét af redskaberne i projektet – Økologisk Landsforenings Klimakatalog.
- Nogle gange skal man investere for at opnå en gevinst, men ofte kan indsatsen samtidig være en god forretning, fordi man simpelthen holder bedre hus med ressourcerne, tilføjer hun.
ib@okologi.dk
Jan Pedersen (tv) beskrev sin gode erfaringer med staldskolerne, som efter hans mening kan danne skole for udviklingen af gårdsamarbejdsgrupperne i ØL’s forslag. Anders Norre lytter til forslaget fra kollegaen.
Siden medio januar har Økologisk Landsforening turneret landet rundt under overskriften ’Udvikling af økologi - Så det kan mærkes’. Mandag i sidste uge foregik det sidste møde i denne omgang på Halkær Kro, hvor næsten 70 fremmødte slog deltagerrekord
ØKOLOGI I UDVIKLING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Da jeg første gang læste om Økologisk Landsforenings udspil, syntes jeg, at det var dumt, og at vi var ved at smide et stort arbejde for det røde mig om, så kunne jeg godt se idéen i udspillet. For selvfølgelig skal økologien udvikle sig.
Sådan sagde den nyomlagte biavler, Lars Bo Christensen fra Åbybro, -
dedeltagere, som tilsammen dannede Gruppe 6, diskuterede udspillet fra Økologiske Landsforening, ØL, til udvikling af økologien på vinterens sidste møde under overskriften: ’Udvikling af økologi - Så det kan mærkes’.
Jan Pedersen, økologisk mælkeproducent siden 1998 fra Års supplerede:
- Sådan tænkte jeg også. For der er kommet for mange kompromisser ind i Ø-mærket, og det er ikke tilfredsstillende.
Han tilføjede et spørgsmål:
- Men skal det være et diplom?
Og spørgsmålet afspejler den
udvikling, ØL’s forslag er undergået fra det første til det sidste møde.
Det startede med en diskussion om, hvorvidt et nyt økologi-mærke vil kunne give udvikling på gårdene og værdi på markedet. Og på det sidste møde åbnede ØL’s næstformand, Mads Helms, op for, at løsningen måske kunne være et diplom i stedet for et supplerende mærke.
Bordet rundt var der enighed om, at et diplom er svært at omsætte til en merbetaling for den ekstra indsats. Enigheden omfattede derfor også et ’ja’ til spørgsmålet: Vil et supplerende mærke til Ø-mærket kunne løfte værdien og bidrage til udvikling af økologien.
Forbrugerens ansvar
Grupperne var også blevet bedt om at nævne tre områder, hvor de synes, det er mest presserende, at udvikle økologien. Gruppen enedes om, at de tre vigtigste områder er: forbrugerinvolvering, netværk på bedriftsniveau samt en bæredygtig produktion.
- Vi skal udfordre forbrugerne og for eksempel bede dem om aktivt at tage del i recirkuleringen af næringsstoffer. Vi har i det økologiske landbrug problemer, fordi vi eksporterer næringsstofferne til byerne; men vi får dem ikke retur. Forbrugerne skal tage ansvar for, at dette bliver muligt, sagde Gustaf Højriis Bock, der er konsulent i Seges og planteavler på Randersegnen.
À la staldskoler
Det næste spørgsmål, gruppen skul-peg om, hvorvidt foreningen er på rette spor, når større fokus på gårdudvikling og gårdsamarbejdsgrupper anbefales frem for et udvidet regelsæt. ”Vil det medføre udvikling?” lød spørgsmålet.
- Jeg har i seks - syv år været med i staldskoler. Det er en spændende måde at arbejde med udvikling af produktionen på, og jeg tror sagtens, at samme model ville kunne danne skole for de gårdudviklingsgrupper, som ØL foreslår, skal stå for udvik-
“
Jeg har i seks - syv år været med i staldskoler. Det er en spændende måde at arbejde med udvikling af produktionen på, og jeg tror sagtens, at samme model ville kunne danne skole for de gårdudviklingsgrupper, som ØL foreslår, skal stå for udviklingen af økologien; men vi kan ikke stå alene med det på gårdene. Vi skal have en ekstern facilitator med.
JAN PEDERSEN, ÅRS
lingen af økologien; men vi kan ikke stå alene med det på gårdene. Vi skal have en ekstern facilitator med, sagde Jan Pedersen.
Gustaf Højriis Bock var dog tvivlende:
- Hvordan får vi en kommerciel effekt ud af gårdsamarbejderne? spurgte han.
- Det tror jeg godt, vi kan, for der er stor viden om økologi blandt forbrugerne, sagde Jan Pedersen. Mads Josephsen repræsenterede som elev fra Kalø Økologisk Landbrugsskole den næste generation i gruppen. Han noterede gruppens svar på den udleverede tavle, og på et tidspunkt lod han en bemærkning falde:
- For mig er det ikke så vigtigt, hvad I vælger at gøre inden for økologien, for jeg er meget mere interesseret i de biodynamiske landbrugsmetoder.
Men Mads Josephsen var dog enig med resten af gruppen i, at ikke at gøre noget, ikke er en løsning for økologien:
- De store trendsættere - som for eksempel Susanne Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund Gods, der er på vej til at blive biodynamiker - vil jo videre, end de kan komme som økologer, konstaterede Anders Norre, der på 35. år er økologisk planteavler på sin gård ved Års, hvor han også har ammekøer gående.
Lars Bo Christensen mente også, at gårdsamarbejderne kan medføre udvikling af økologien.
- Men hvordan får vi alle de andre med? Grossisterne, forarbejdningsvirksomhederne, detailhandlen og forbrugerne. Hele fødekæden skal involveres i arbejdet med at udvikle økologien, sagde han, og gruppen samtykkede.
Lokalt samarbejde
I udspillet ’Udvikling af økologien - Så det kan mærkes’, lægger ØL op til, at udviklingen også skal foregå lokalt. Midlet er indsatser på den givne gård, rammerne er gårdudviklingsgrupper.
Landmanden vælger selv sine mål på baggrund af fælles vedtagne mål for at gøre gården mere bæredygtig.
Gårdudviklingsgrupper er nye samarbejder, som hjælper den enkelt landmand til at nå i mål med bæredygtighed.
På møderne i januar og februar er det blevet diskuteret, på hvilke områder den økologiske produktion først og fremmest bør løftes. Efter 29 møder samler interessen sig især om disse områder:
Klima: Positiv klimapåvirkning og bedre frugtbarhed
Biodiversitet: Markant øget biologisk mangfoldighed og naturindhold
Ressourcer: Lokal recirkulering og uafhængig næringsstofforsyning
Socialt: Socialt ansvar i arbejdet og medspil i lokalsamfund
Dyrevelfærd
Økologiske Landsforening har afviklet en række debatmøder, hvor folk fra branchen og forbrugere kunne komme med input til indholdet af et supplerende økologisk mærke. Tidsplanen for processen er:
Januar-februar 2017: Opsamling på møder arrangeret af ØL og diverse landbrugsforeninger.
10. marts 2017: Drøftelse på ØL’s generalforsamling. Foråret 2017: Konkretisering af udspil og fastlæggelse af processen. Resten af året og frem til generalforsamling i ØL i 2018: Fortsat dialog i branchen. Efter forventet godkendelse på generalforsamlingen, kan arbejdet med implementering af det nye mærke starte.
Vil du vide mere: okologi.dk/ mærke
Højere udbytter. God vidensdeling i grupperne. Fælles afsætning. Men også klimatrusler. Det var nøgleord, da Per Rasmussen fra Ulandssekretariatet først i februar tog temperaturen på ØLs projekt ECOSAF2
UDVIKLINGSARBEJDE
TEKST/FOTO: PETER N. ANDERSEN
En ældre mand med en gul hat over sit sorte ansigt tager ordet. Mens en lun tropevind skubber til bananplanternes blade med en lys raslen, fortæller han om sin fremgang, efter han blev en del af landsbyen Bukungwes Family Farmer Learning Group. Han har blandt andet tredoblet sin høst af bananer.
Flere andre i gruppen, der tæller 18 kvinder og fem mænd, og som hver repræsenterer én familie, vil også gerne dele gode nyheder. De
økologiske metoder fået større indtægter, og så har gruppen sparet op og købt et lille stykke jord sammen.
en, som de har tegnet på et stort stykke papir, og som de stolte holder frem. I midten ses et stort, fælles hus, hvor de afsætter deres varer.
Per Rasmussen sidder også mellem bananplanterne, der har et gulv af jorddække. Det er lavet af gamle planterester og er en af de økologiske metoder, som adskiller øko-bondens mark fra naboernes. Per Rasmussen lytter og nikker, mens hans kuglepen skribler positive stikord hen over notesblokkens linjer.
Gruppemodel er projektmotor
Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening, først i februar var på feltbesøg i det vestlige Uganda. Her skulle han møde en
fører projektet ECOSAF2 ud i livet: Organisationen URDT, der holder til i Kibale-distriktet i Vestuganda.
Grupperne skabt efter modellen Family Farmer Lerarning Group, og de er den helt centrale motor i projektet. Tanken er, at man løfter og læ-
af 20-30 medlemmer, som altså repræsenterer én familie. Omkring 75 procent af medlemmerne er kvinder.
Hver gruppe har en ekstern facilitator, der støtter og underviser gruppen i at bruge de økologiske metoder. For eksempel i at lave jorddække af gamle planterester, der kan modstå tropesolens stråler, som udtørrer jorden mindst tre gange så kraftigt som på en dansk sommerdag. Det kan også være at bruge bælgplanter, der
vende kompost af planterester og/ eller husdyrgødning.
Ud over at lære om de økologiske metoder – der kan give et langt større udbytte end de u-systematiske og tilfældige metoder, der ellers ofte bruges i Ugandas smålandbrug – er målet blandt andet, at grupperne skal arbejde med fælles afsætning og virke som små sparekasser. Og måske endda en dag blive egentlige
cering og mulighed for at eksportere deres øko-varer til Danmark, andre velhavende lande eller hjemmemarkedet for økologi, der langsomt er ved at spire frem i Uganda.
Modellen spreder sig I URDT’s område skal der i løbet af det treårige projekt, der slutter i 2018, etableres i alt 36 velfungerende FFLG’ere, som arbejder med økologien og fælles afsætning. Det mål er for længst nået. I hvert fald, hvad antallet af grupper angår. Der er nemlig etableret 64 FFLG’er. Det viser Per Rasmussen, at den
lokalt forankrede organisation har taget gruppemodellen til sig.
- Det er virkelig den ultimative indikation på succes i den her type udviklingsprojekter. At organisationerne tager FFLG-modellen til sig viser, at det er et værdifuldt bidrag, de kan arbejde videre med og som kan sprede sig, når projektet er slut, understreger Per Rasmussen.
Selv om han godt er klar over, at han under et feltbesøg som i URDTs område nok får de bedst fungerende grupper at se, så er han meget imponeret over, hvad han så hos de i alt seks grupper, han besøgte.
- Flere af dem er langt foran, når jeg ser på projektets mål. Hvis de andre grupper i URDT’s område bare er halvt så langt, så er det også rigtig godt. Vi skal huske, at det primære mål for projektet er, at medlemsfamilierne får nok at spise hver dag. Og på det område, så har vi altså nogle
tid, siger Per Rasmussen.
Tørke giver udfordringer
Rasmussen kørt de syv timer til hovedstaden Kampala, hvor han er nerorganisationer fra tre forskellige regioner af landet.
Mønsteret er det samme som under feltbesøget. Det går godt. Gruppemodellen spreder sig ud over det antal, der er lovet i projektet.
Men en meget konkret trussel er på alles læber. Tørke. Især i den nordøstlige del af Uganda kom der slet ikke noget regn under sidste regntid. En mand fortæller, at de aldrig har oplevet noget lignende. Nogle marker er totalt udtørrede. Ingen høst. Sult er på vej.
Bukungwes Family Farmer for fremtiden. Dem har de helt konkret tegnet på et lærred, som de stolte holder frem. Midt på deres tegning er et stort, fælles i fællesskab.
Godt nok afværger de økologiske metoder de værste følger af tørken, når man sammenligner med de traditionelle metoder. Blandt andet fordi jorddækket hjælper med at holde på fugten. Men fortsætter tørken, så vil selv den mest veldrevne økologiske mark også tørre ud, erkender Per Rasmussen.
- Men her og nu hører vi ofte i projektet, at naboerne kopierer de økologiske landbrug, fordi de kan se, at majsen står grøn med kolber på - til forskel fra deres egne visne planter. På den måde spredes de økologiske metoder af sig selv i landsbyerne. For de 30.000 landboere, som projektet direkte involverer, giver økologien større dyrknings- og fødevaresikkerhed – på trods af udsving i nedbøren. Det er et vigtigt resultat, fastslår Per Rasmussen.
Musa Muwanga er direktør i NOGAMU – og i den grad fortaler for den gruppemodel, hans forening har udviklet sammen med Økologisk Landsforening.
- FFLG-modellen taler til bøndernes niveau. Den gør dem stærkere som gruppe – og som enkelt individ. Den lader småbønderne tage kontrollen over deres egne beslutninger, siger Musa Muwanga og forklarer, at modellen arbejder langt ud over den konventionelle rådgivning, og at NUGAMO derfor meget gerne vil opskalere den.
- Selv om vores regering lige nu har valgt en konventionel vej, så har jeg en følelse af, at når den ser og hører om vores gode resultater, så åbner den mere op for vores tilgang. Jeg tror på en løbende opskalering. Potentialet er enormt.
ECOSAF2 har fået 4.997.413 kroner i støtte fra Civilsamfundspuljen, som Civilsamfund i Udvikling (CISU) administrerer for Danida. Det udfoldes i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening (ØL) og NOGAMU, der er Ugandas paraplyorganisation for økologisk landbrug. Det nuværende projekt er en forlængelse af et andet treårigt projekt, som havde så gode resultater, at CISU valgte at tildele midler til en forlængelse
Medlemmerne af Bukungwes Family Farmer Learning Group møder Per Rasmussen fra Økologisk Landsforening i en lille lund mellem bananplanterne hos en øko-bonde.
ØL har både et ulandsnetværk og et ulandsudvalg med en folkevalgt bestyrelse, hvor engagerede danskere frivilligt arbejder for at udbrede øko-metoderne i verdens fattigste lande. Ud over to projekter i Uganda kører ØL projekter i Tanzania, på Zanzibar og i Bhutan med støtte via Civilsamfundspuljen, og hvor man også bruger Family Farmer Learning Group-modellen. I alt når ØLs ulandsprojekter mere end 55.000 personer i Uganda og Tanzania med et samlet budget på ca. 10,5 mio. kr.
Skolepenge og murstenshus
”I min FFLG-gruppe har vi trænet i at dyrke i en større skala, og vi har fået viden om skovlandbrug. Sammen med min mand planlagde jeg at dyrke afgrøder som
sojabønner og jordnødder på vores egen jord. På formandens jord har vi lavet såsæd til chili i fællesskab, som vi har taget med til vores egne farme. Det afsætter vi fælles i gruppen, og vi sparer pengene op. Jeg har også lært at dyrke planter som tomater og løg i runde højbede, og afgrøderne giver vores husstand en indkomst. Indtægterne har gjort, at vi kan
sende vores seks børn i skole. Vi har også bygget et permanent hus af mursten, og gruppen har hjulpet os med at bygge taget og et badeværelse”.
Kasse med tre nøgler giver tillid
”Her i Kabambas FFLG er vi 25 medlemmer. 15 kvinder og 10 mænd. Vi mødes hver tirsdag, og vi skiftes mellem medlemmernes gårde, hvor vi laver fælles arbejde. I fællesskab har vi plantet kaffe og lavet et bed til at dyrke svampe i. Vi har dog især kastet os over at dyrke chili, som vi afsætter sammen. Derfor kan vi spare penge op. I gruppen har vi tre nøgler, så hver gang vi sætter penge i sparekassen eller vil yde et mikrolån til et medlem, så kræver det, at de tre personer mødes. Det system giver os en sikkerhed for, at en enkelt person ikke fristes til at stikke af med pengene.
Venerandah Turihamwe er en af de småbønder, der har løftet sig fra desperat fattigdom med et måltid om dagen til et bedre liv med tre daglige måltider. Det skyldes, at hun nu anvender de agroøkologiske metoder systematisk
De kalder hende ’Organic Champion’. Venerandah Turihamwe har vundet stor respekt i den vestugandiske landsby, hvor hun er med i en Family Farmer Learning Group som en del af projektet ECOSAF2.
Den ældre dame er et levende eksempel på, hvordan viden og gruppearbejde om de økologiske metoder kan løfte Ugandas småbønder fra helt håbløs fattigdom med et måltid om dagen til en mere tålelig tilværelse med tre måltider – og realistiske drømme om en bedre fremtid.
Vi møder Venerandah Turihamwe i omgivelser, der ellers er lidt dystre. Hun sidder på en bænk under et halvtarveligt halvtag ved et beskidt hus lige ud til en befærdet hovedvej. Ganske vist er kineserne ved at udbygge og asfaltere vejen, men endnu ikke her. Fra den 15 meter brede
støvskyer op, når overlæssede lastbiler rumler forbi. Smagen af støv i munden blander sig med den krasse
husstande dagligt koger mad over.
Anledningen til, at Venerandah Turihamwe sidder her er, at Per Rasmussen fra Økologisk Landsforenings Ulandssekretariat er på feltbesøg sammen med to kollegaer fra Ugandas økologi-organisation NOGAMU. I dag besøger de den Familiy Farmer Learning Group, den ældre
Kamambas landbrugsgruppe
Vores fælles fremtidsvision er, at hvert medlem får bygget et murstenshus med solceller, vandtank, badeværelse og køkken. Og at vores svampeprojekt giver en indtægt”.
dame i en ny, farvestrålende kjole deltager i.
Stærke resultater - på trods Per Rasmussen er egentlig ikke overvældet. Blot 7-8 medlemmer er mødt op fra gruppen, der ellers tæller omkring 20 repræsentanter fra forskellige familier. Han får at vide, at formanden er syg og ikke kan komme.
Men trods et fremmøde, der sender et dårligt signal, så har gruppen alligevel formået at tage del i det regulære chili-boom, distriktet er vidne til. De har taget de økologiske metoder til sig, og de i fællesskab dyrker og afsætter de chilien, forklarer de. Netop nærheden til hovedvejen er en klar fordel for gruppen sammenlignet med andre landsbyer i området. At nå ud til landsbyerne her fra hovedvejen kræver op til en times langsom, bumlende bilkørsel på ujævne, brunrøde grusveje, som som mountainbike-spor. Sporene går stejlt op og ned i det småkuperede bjergterræn med små vandløb i dalbundene. Spor, der bliver fedtede og helt ufremkommelige, så snart bare en kort regnbyge har sat ind.
- Selv om den her gruppe har en lille mobilisering i forhold til andre grupper, jeg har mødt, så får jeg alligevel det indtryk, at vidensdelingen i gruppen har løftet dem til et niveau, de ikke har været på før. Det viser mig, at modellen med Family Farmer Learning Groups fungerer – selv når en del af medlemmerne ikke altid deltager meget aktivt, siger Per Rasmussen.
Økologien får os til at gro Hans humør bliver endnu bedre, da Venerandah Turihamwe beder om at få ordet, da mødet er ved at slutte.
- Før vi startede gruppen, var vi sultne. Vi sov meget, og vi vidste ikke, hvad der skete i vores liv. Vi kunne ikke se nogen retning, siger hun og forklarer, at de ofte kun spiste et enkelt, dårligt måltid om dagen.
Den buttede dame sidder med albuerne på knæene og hænderne foran sig. Hun læner sig fremover og gemmer et nej-rystende ansigt i de kraftige hænder, der hver eneste dag har været brugt i mange timer i marken under den ubarmhjertelige sol. Og efter arbejdet i marken har hendes hænder været brugt til at koge bananer, grøntsager, lave sauce og anden mad til hele familien. Ligesom det forventes af alle andre kvinder i Uganda. Et land, hvor kvinderne per tradition tager sig af både mark, husholdning og de mange børn, som hver kvinde i gennemsnit får seks af. Uganda har en af verdens højeste fødselsrater, som er hovedårsag til, at befolkningen er øget fra ca. 12,6 mio. i 1980 til over 40 mio. i dag. Venerandah Turihamwe fjerner ansigtet fra hænderne og retter sig op igen.
- Da vi blev trænet i de økologiske metoder, kunne vi se en retning. Vi kunne selv lave gødning og biobekæmpelse. Udgifterne var lavere end før, hvor vi købte pesticider. Og indtægterne steg, fordi vores bananer stod bedre. Jeg tjener nu selv syv gange mere på mine kogebananer, fordi høsten er større, og fordi jeg sælger dem som varm mos. Vi spiser mere og sundere mad i min familie, og der er råd til at sende børnene i skole. Se på mig – se, hvor tyk, jeg er blevet! Nu kan vi selv gro og få et større liv, siger Venerandah Turihamwe.
FN: Større udbytter med økologi Den beretning står langtfra alene. En række FN-rapporter fortæller samme historie i langt større skala. Når u-landenes fattige småbønder bevæger sig fra at bruge de traditionelle, u-systematiske landbrugsmetoder, der udpiner jorden, hen mod systematisk at bruge metoder somrende bælgplanter samt intercropping, der er en blanding af mange forskellige slags afgrøder. Ja, så fører det højere udbytter med sig. For eksempel konkluderer FN’s særlige rapportør for retten til mad, Olivier de Schutter, i en rapport om økologi i udviklingslande fra 2011, at økologisk landbrug kan - hvis det bliver drevet rigtigt - inden for 10 år fordoble produktionen af fødevarer i hele regioner, samtidig med at de økologiske metoder dæmper klimaforandringerne og formindsker fattigdom i landområderne.
”Vi spiser mere og sundere mad i min familie, og der er råd til at sende børnene i skole. Nu kan vi selv gro og få et større liv”, siger Venerandah Turihamwe, der her hilser på Per Rasmussen fra ØLs Ulandssekretariat.
AF ANNETTE V. VESTERGAARD, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Forårssolen er begyndt at skinne, fuglene synger, og før vi ved af det, er afgrøderne i fuld vækst. Ikke mindst som økolog, skal du have stort fokus på at udnytte næringsstofferne optimalt, da det er en værdifuld og begrænset ressource, som er med til at sikre gode udbytter.
Kend indholdet af din husdyrgødning
Indholdet af næringsstoffer er beregnet ud fra normtal, og praksis viser en enorm variation mellem gylleanalyser! For at opnå høje udbytter er det derfor vigtigt at kende den faktiske næringsstoftilførsel i forhold til, hvad marken forventes at supplere med.
Er indholdet væsentligt lavere end normtallene, bør du overveje at supplere med anden gødning – se
recirkulerede næringsstoffer i Gødningskataloget på okologi.dk eller godkendte ikke-økologiske gødninger i Bilag 1 i Økologivejledningen.
“Forskellen mellem optimal og dårlig udnyttelse af næringsstoffer er meget stor. I forsøg er der opnået en kvælstofeffekt af husdyrgødning på alt fra 0 til 100 pct. af effekten i mineralsk gødning.
Er indholdet i din husdyrgødning over normen, kan doseringen reduceres og gødningen udnyttes bedre i andre marker. Så få nu analyseret din gødning.
Sådan opnår du størst effekt
Forskellen mellem optimal og dårlig udnyttelse af næringsstoffer er meget stor. I forsøg er der opnået en kvælstofeffekt af husdyrgødning på alt fra 0 til 100 pct. af effekten i mineralsk gødning. En optimal effekt kræver, at ammoniakfordampningen minimeres, og at næringsstofferne er tilgængelige, når planter-
regler for en høj udnyttelse gengivet:
• Nedfæld så meget gylle som muligt, inden du sår vårafgrøder i tjenlig jord. Hellere udskyde udbringningen og eventuelt såningen, end at ælte rundt i våd jord. Ved at nedfælde gyllen opnår du en placeringseffekt, som styrker afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt.
• Jo længere tid, der er grønne afgrøder på marken, desto større er udnyttelsen af næringsstofferne
• Jo mere tørstof i husdyrgødningen, jo tidligere skal du bringe den ud for at mest muligt mineraliseres til plantetilgængelige næringsstoffer til afgrøden.
• Ved slangeudlægning i voksende afgrøder opnår du den største udnyttelse ved at udbringe i stille, køligt vejr. Overvej udbringning sidst på dagen eller først på natten.
• Jo tykkere gylle og jo højere pH-værdi i gyllen, desto vigtigere er optimale vejrforhold.
Ved sæsonkælvning er der skarpt fokus på de koncentrerede perioder fra kælvning til goldning, da det ikke foregår jævnt over hele året. Ifølge Søren Madsen er fordelen ved sæsonkælvning størst i de mindre besætninger. Foto: Søren Madsen.
På Salsbjerggaard praktiseres sæsonkælvning med stor succes. Gården har Danmarks højest ydende Jerseybesætning, og samtidig er besætningens økonomiske resultat et af de bedste i landet
SÆSONKÆLVNING
AF MAJA ELINE PETERSEN
- Sæsonkælvning og den plan, jeg har udviklet til det, er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det fortalte Søren Madsen på Kvægkongressen i slutningen af februar. Han ejer gården Salsbjerggaard, der startede omlægning til økologi i maj 2016. Gården ligger i det sydvestlige Sjælland godt 10 km nord for Vordingborg.
han efter et års praktikophold i New Zealand tilbage i 1993, hvor han oplevede malkebesætningernes enkle styreform, der var tilpasset årstiderne.
- Praktikopholdet var det, der satte mine tanker i gang. Jeg kom ned til et optimistisk erhverv med et meget effektivt system, fortalte Søren Madsen. Sæsonkælvning er en enkel og struktureret styreform, hvor bestemte opgaver er fast fordelt hen over kalenderåret. På Salsbjerggaard insemineres køerne fast i september, og goldningen starter den 1. maj. Den 15. juni begynder kælvningen, og i sommermånederne har de over 20 kælvninger per dag.
- En af ulemperne ved sæsonkælvning er spidsbelastningen. Vi er altid en eller
to ekstra i sommerperioden, og her har jeg ofte mange overarbejdstimer. I de perioder kræver det fokus, fokus og mere fokus, fortalte Søren Madsen og supplerede:
- Men vi har nogle effektive systemer, og der er rigtig mange fordele. Eksempelvis er alle køerne i samme fase, og vi kan derfor fodre alle køer med det samme foder. Opdelingen af opgaver hen over året giver os også et større overblik.
Kræver struktur og planlægning Overblikket over opgaverne betyder meget for Søren Madsen, og derfor har han også indført SOP i planlægningen af arbejdet. SOP står for Standard Operating Procedure og er korte arbejdsbeskrivelser for opgaverne på bedriften.
- Vi har nok en gammeldags tankegang i vores arbejde med systemer, men opfølgning og opbygning af systemet og beherskelse af detaljen er det, der giver det gode resultat. Det er meget vigtigt, at vi snakker alle procedurer igennem. Når
Salsbjerggaard
600 ha jord der er i omlægning til økologi
628 årskøer
Ydelse pr. ko: 9430 kg mælk
(908 kg fedt+protein)
Livsydelse i alt pr ko: 42.054
kg EKM
Pct. døde køer: 2,8
Pct. dødfødte kalve: 2,0
Pct. døde kalve 1-180 dage: 0,5
Dækningsbidrag pr. 30.06.16: 15.271 kr.
vi skal i gang med kælvningen, er det et helt år siden sidst, så det er vigtigt, at vi får det genopfrisket. Køer er meget følsomme over for selv små ændringer, så derfor er det også vigtigt, at alle gør tingene ens, forklarede Søren Madsen. Hans kvægrådgiver, Lone Andersen, er enig i, at planlægningen er med til at give Salsbjerggaard succes.
- Det, der går igen ved Søren, er, at han har en plan, og han følger den. Derfor har og priser. Desuden har han formået at fortælle sine medarbejdere, at det er vigtigt med holdbare køer, forklarede hun til kvægkongressen.
Søren Madsen fremhævede også selv medarbejderne:
- Gode medarbejdere er altafgørende for et godt resultat, derfor er det vigtigt at være god ved de ansatte. Det er ikke kun køerne, der skal have det godt, det er også vigtigt, at vi har det godt. Derfor sørger vi for at lave arrangementer, der kan skabe holdånd.
Græsning er det vigtigste
Sidste maj valgte Søren Madsen at starte omlægningen til økologi. Det, der gjorde udslaget, var vigtigheden af græsning i produktionen.
- Vi stod ved en skillevej. Hvis vi skulle hæve mælkeydelsen yderligere, ville vi blive nødt til at stoppe med at lade køerne gå på græs, da det er hvile, der giver en højere ydelse. Græsningen er i bund og grund det, der gav mig lysten til at arbejde med køer. Vi har også dygtiggjort os inden for græsning, så det ville vi ikke droppe. Derfor valgte vi at lægge om til økologi for at få en merpris på denne måde, forklarede Søren Madsen.
Der er uenighed om, hvor stor effekt Conservation Agriculture har på løsningen af landbrugets klimaudfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen ser det ikke som en løsning. Chefkonsulent ved Økologisk Landsforening, Janne A. Nielsen, forventer derimod at det kan bidrage til en reduktion af klimaudfordringerne
PLØJEFRI DYRKNING
AF MAJA ELINE PETERSEN
- Conservation Agriculture er kun en lille del af løsningen på klimaudfordringen. Det kan bidrage, men det batter for lidt, da det ikke løser de væsentligste dele i landbrugets klimapåvirkning. Det fortalte professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen på fagdagen om pløjefri dyrkning arrangeret af Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).
Denne konklusion byggede han overvejende på en analyse af 43 forsøg, hvor den relative ændring i såning er undersøgt i forhold til pløjning.
- Det, det viser, når vi kigger på delen for de to systemer er forskellig, men at der ikke ophobes mere kulstof ved reduceret jordbearbejdning. Ved den direkte såning er der merening, men går vi længere ned i jord-når vi kommer ned under det gamle pløjelag, er der mindre kulstof i systemet med direkte såning end i det pløjede system, forklarede Jørgen E. Olesen.
Mere end direkte såning Chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Janne A. Nielsen er enig i, at der er mange undersøgelser, dervi anvender reduceret jordbearbejdning. Men hun pointerer, at det er vigtigt at huske på, at Conservation Agriculture indebærer meget mere end blot reduceret jordbearbejdning: - Ved direkte såning sker der typisk en omfordeling, således at mængden af kulstof opkoncentreres i det øverste jordlag. Det er godt for jordens struktur, den bliver nemmere at bearbejde, og hermed kan dieselforbruget til jordbearbejdning nedbringes. Men en større gavnlig effekt på kulstofopbygning og herigennem klimaudfordringen kan formodentlig opnås med Conservation parametre i spil end ved reduceret jordbearbejdning, og hvor vi får en hel anden fodring af mikroorganismerne i jorden gennem rod- og planterester. Vi forventer, at det kan bidrage positivt til mange facetter af jordens frugtbarhed og herigennem skabe effekter, som kan måles i forhold til klima- og miljøudfordringer.
Det er noget, vi virkelig trænger til at få undersøgt nærmere, siger Janne A. Nielsen.
Effekt kan ikke måles
Jørgen E. Olesen påpegede dog også, at Conservation Agriculture indeholder andre elementer, der kan have en positiv indvirkning på klimaudfordringen, men han fastholdt, at disse elementer ikke er nok til at løse klimaudfordringerne.
- De elementer, der indgår i Conservation Agriculture, har forskellige effekter på dyrkningsjorden.
Den ændrede jordstruktur og den øgede porøsitet sammen med det, at der ikke nedmuldes kvælstof- og kulstofholdigt plantemateriale, kan være med til at reducere lattergasemissionen. Men dannelsen af lat-
Ved pløjning i 22 cm dybde forbruges 17,7 liter brændstof pr. ha, og for hver liter diesel udledes 2,7 kg CO2 Hver gang pløjning undlades, spares dermed 47,8 kg CO2 til atmosfæren.
KILDE: ØL’S KLIMAKATALOG
er ikke noget, vi kan inkludere i de nationale opgørelser, forklarede han og supplerede:
- Tilbageførsel af planterester til jorden og anvendelsen af efterafgrøder kan være med til at øge jordens
især godt, fordi de har et forholdsvist stort rodnet, og græsmarker har en endnu større effekt pga. en stor afsætning af rødder.
Men ifølge Jørgen E. Olesen er det
i fokus, når vi skal opfylde EU’s klimamålsætninger. Ud af de 39 pct., Danmark skal reducere fra de ikkekvotebelagte sektorer, vil kulstofbindingen kun udgøre en lille del.
- Vi har begrænsning på, hvor stor en del af reduktionen der må udgø-
cent af drivhusgasudledningen kan modregnes med optag af drivhusgas fra jord og skove. Det er ikke meget, og derfor er det hovedsageligt metan og lattergas, vi skal kigge på, forklarede Jørgen E. Olesen og fortsatte: - I stedet for at fokusere på Conservation Agriculture i løsningen af klimaudfordringen skal der fokuseres på nye stald- og husdyrgødningssystemer, der minimerer metanudledninger. Det kan ske ved en hurtig udslusning af gylle fra stald, forsuring i gylletank eller biogas og tilsætningsstoffer til kvægfoder, der kan reducere metanudledninger.
tionshæmmer til handelsgødning og husdyrgødning have en effekt.
Jørgen E. Olesen ser de teknologiske udviklinger som vejen til at løse klimapåvirkningerne fra landbruget, hvis vi fortsat skal producere, som vi gør. Janne Aalborg Nielsen mener også, at økologerne skal gøre brug af den teknologiske udvikling, f.eks. robotter, men det skal gøres i samspil med de levende processer under jorden.
- Den teknologiske udvikling er en vej, der skal følges, gerne kombineret med hjælpen fra jordens mikrobiologiske liv. Derfor skal vi lære at forstå, hvordan vi skal udnytte det mikrobiologiske liv i jorden, forklarede Janne A. Nielsen.
Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU skal reducere den interne udledning af drivhusgasser med mindst 40 pct. i forhold til
de ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker over udledninger fra især landbrug, transport, bygninger og affald, hvor landene får tildelt nationale reduktionsmål ud fra deres velstandsniveau (BNP pr. indbygger).
Det Europæiske Råd har vedtaget, at EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 skal reduceres med 30 pct. ift. 2005, og at medlemslandenes reduktionsmål skal ligge inden for intervallet 0-40 pct. Kommissionen lægger op til, at Danmark i 2030 skal reducere udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer med 39 pct. i forhold til sektorens udledninger i 2005.
NATUR: Honningbier spiller en helt central rolle som bestøver af både landbrugsafgrøder og vilde planter. Men den brune bi, som er den oprindelige birace i Nordeuropa, er presset. I Danmark lever den brune bi på et beskyttet område af Læsø, samt på en renavlsstation på Endelave, men de danske populationer af brune bier er så små, at de næppe er levedygtige på lang sigt, og den danske population viser tegn på indavl. I NordGen undersøger man netop nu populationen af brune bier i Danmark, Norge, Sverige og Finland med henblik på at få skabt et samarbejde om udveksling af genmateriale.
Kilde: DCA.
HUSDYR: Siden oktober 2016 har der været tolv formodede ulomkring Holstebro. Derfor åbner Miljø- og fødevareministeren nu for tilskudsordning til ulvehegn i området. Dermed kan husdyrholdere med får og lignende søge om tilskud til at forbedre hegnet, så ulvene ikke kan komme ind til dyrene. Der udbetales allerede erstatning for mistede husdyr i hele landet, men tilskudsordningen til hegn er særligt for dette går fra Holstebro vestpå til Vemb sydpå til Tim og østpå til Grønbjerg og tilbage til Holstebro.
3. Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk. F OTO : M AJA E LINE P ETERSEN
Jørgen E. Olesen holdt på FRDKs fagdag et oplæg om hvorvidt pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture kan bruges til at reducere klimaeffekt og kvælstoftab.
1. Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning
2. At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester (halm m.m.)
NATURPLEJE: Som et tiltag i Naturpakken 2016, skal danske landbrugsstuderende fremover uddannes i naturpleje som en obligatorisk del af landbrugsuddannelsen. De kommende landmænd skal blandt andet undervises i, hvordan afgræsning af naturarealer kan sikre, at områder ikke gror til. På den måde kan man nemlig holde arealerne lysåbne til glæde for de dyr og planter, der trives bedst i disse omgivelser. Samtidig fortsættes efteruddannelsesindsatsen i naturpleje for landmænd, hvor landmænd de kommende år kan få gratis kurser og undervisning i naturpleje og udveksle gode råd og erfaringer.
Noteringen
Indtil for nylig har det været ulovligt at producere og sælge Ølandshvede som såsæd, da Ølandshvede ikke er optaget på EU’s sortsliste over godkendte sorter. Det er der nu lavet om på, da Per Grupe har fået Ølandshveden optaget på den danske bevaringsliste under navnet Kornby Øland
KORN
På Mørdrupgård har Per Grupe sit eget kornforædlingsprogram. Efter
i dag, ikke gode nok. Derfor søger han bestandigt efter de bedste kornsorter, der kan producere det bedste mel. Foto: Kornby.
Vedligeholdelse kræver økonomi
Skal sikre diversiteten
Lange aftener
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
På trods af, at det har været ulovligt at sælge såsæd af Ølandshveden, da materialet ikke har været sortslistet og godkendt til handel, så har det i praksis været gjort alligevel. Ifølge Per Grupe har kontrollen dog
det lovligt for Per Grupe at sælge den forædlede Ølandshvede, Kornby Øland. Foto: Kornby.
KØD OG FJERKRÆ 14 kg CO2/kg oksekød 5,5 kg CO2/kg kylling
KORNPRODUKTER 1 kg CO2/kg korn
FRUGT OG GRØNT 0,1 kg CO2/kg frugt 0,5 kg CO2/kg grønt
En ny og forbedret version af Klimakataloget skal hjælpe økologerne med at forbedre
KLIMA AF MAJA ELINE PETERSEN
- Det, vi overordnet vil, er at vise, at det økologiske landbrug tænker på klimaet. Vi får hele tiden at vide, at vi ikke klarer os godt nok på dette område, og 20 pct. af Danmarks drivhusgasudledning kommer fra landbruget. Det erkender vi, og derfor skal vi gøre noget ved det. Det fortæller Mette Kronborg, der er økologikonsulent med speciale i klima ved Økologisk Landsforening.
Hun arbejder på et projekt, der skal forstærke indsatsen i det økologiske landbrug, hvor formålet er at få fornyet fokus på en forbedring ved hjælp af et klimakatalog, der netop er fær-
digredigeret. Kataloget er en opdateret version af klimakataloget fra 2010 og indeholder 40 tiltag, der skal nedsætte energiforbruget, øge produktionen af vedvarende energi, sænke udledningen af drivhusgasser og øge kulstofbindingen i dyrkningsjorden.
Vi må ikke sidde på hænderne.
- Vi arbejder for et CO2-neutralt økologisk landbrug. Detarbejder mange landmænd allerede hen imod, men der er kræfter og potentiale til at gøre endnu mere – den udfordring skal vi gribe. Vi vil stå i spidsen for en reduktion af drivhusgasser fra landbruget, og det vil vi gøre ved at tænke helhedsorienteret med klimatiltag, der også omhandler vedvarende energi, jordfrugtbarhed og dyrevelfærd. Det er det, der giver mening for klimaet og for den enkelte økologisk landmand, forklarer Mette Kronborg.
I kataloget er der sat tal på hvert enkelt tiltags bidrag til at mindske udledningen af drivhusgasser. Desuden er der sat tal på, hvor stor investering det kræver, og hvor lang tilbagebetalingstiden er, så landmanden har en idé om,
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
De vigtigste drivhusgasser i landbruget er CO2, metan og lattergas. CO2 udledes primært ved brug af fossile brændstoffer og ved dyrkning af jorden, metan primært ved drøvtyggeres fordøjelse og fra gødning, og lattergas primært ved omsætning af gødning og planterester og ved dræning og opdyrkning af jorden. Metan og lattergas er kraftigere gasser end CO2, både mht. opvarmningseffekt og opholdstid i atmosfæren. Det er beregnet, at effekten af 1 kg metan svarer til 25 kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2. CO2ækv angiver effekten af for eksempel metan og lattergas ved omregning til CO2-enheder.
hvordan det hænger sammen økonomisk. Tallene er estimater, da der i mange af udregningerne er brugt normtal fra IPCC, eftersom der stadig mangler forskningsresultater på mange af områderne i dansk regi.
- For størstedelen af klimatiltagene i det reviderede Klimakatalog gælder det, at de er veldokumenterede i forhold til at reducere klimabelastningen fra landbruget. Vi har også inkluderet klimatiltag, hvor der endnu mangler danske forskningsresultater, men hvor klimaeffekten er vist positiv andre steder, og hvor tiltaget harmonerer rigtig godt med det at være økologisk landmand. Den manglende nøjagtighed i udregning af drivhusgasudledning på bedriftsniveau gør en regulering på området særdeles problematisk på nuværende tidspunkt. Men vi kan ikke bare sidde på hænderne og vente, ind til mere præcise tal foreligger, fortæller Mette Kronborg og fortsætter:
- EU-Kommissionen lægger op til, at de ikkekvotebelagte sektorer som landbrug, transport og boliger i 2030 skal reducere udledningerne med 39 pct. i forhold til sektorens udledninger
i 2005. Derfor er det forventeligt, at der på sigt kommer en regulering for disse sektorer. Derfor kan klimatiltagene også være med til at gøre de økologiske landmænd omstillingsparate med tiltag, der samtidig harmonerer med de økologiske principper.
Indsatsen skal ske på bedriftsniveau Ifølge Mette Kronborg er vejen til at nedbringe drivhusgasudledning fra landbruget en målrettet indsats på den enkelte bedrift. Bedriften skal derfor have overblik over de konkrete klimaudfordringer og reduktionsmuligheder, der er på bedriften, og indblik i de handlemuligheder og tiltag, der er nødvendige for at nedsætte klimabelastningen. Klimakataloget skal derfor bruges, når Økologisk Landsforening, som en del af projektet, skal gennemføre en klimaoptimering, og udarbejde en klimahandlingsplan på bedriftsniveau hos 40 økologiske landmænd i Vejle og Vesthimmerlands kommuner. Desuden vil der udbydes erfa-grupper, såkaldte klimaskoler, til disse økologiske landmænd, med udgangspunkt i deres klimahandlingsplaner.
På nuværende tidspunkt er klimaoptimeringsværktøjet kun lavet til kvægbedrifter, men på sigt håber Mette Kronborg at det kan dække alle driftsgrene.
Klimakataloget ligger som elektronisk udgave på Økologisk Landsforenings hjemmeside.
Projektet kører frem til årsskiftet og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Udbytteoptimering og vedvarende energi
Udbytteoptimering skal være et vedvarende fokuspunkt på bedriften for at nedbringe klimabelastningen pr. produceret enhed. Derfor er det afgørende for eksempel at sikre god kvælstofmanagement, vælge de mest konkurrencestærke sorter, vise omhu i sædskifte og markarbejde samt fokusere på ydelsesoptimering i dyreholdet. Derudover er brug af vedvarende energi, herunder biogas, et omdrejningspunkt, der i endnu højere grad skal i fokus på bedriften for at kunne fortrænge brug af fossile brændstoffer i fremtiden.
KILDE: ØKOLOGISK LANDSFORENING
På GartneriRådgivningens temadag om bær var der særligt fokus på nye kulturer og sorter med unikke egenskaber. Dette skal være med til at udvikle nye bærbaserede højværdiprodukter, således at bærbranchen kan overleve
Begejstring for canadiske bær
Ole Pedersen tog primært til Canada for at se deres buskkirsebær, da de kan høstes med de samme plukmaskiner, som vi bruger i dag. På verdensmarkedet er der en overproduktion af surkirsebær, men hvis buskkirsebærrene kan dyrkes økologisk, ser Ole Pedersen her et stort potentiale. Men det var ikke det eneste, der fangede Ole Pedersens interesse på turen. Hascap, der også kendes som storfrugtet gedeblad, og Saskatoon, også kaldet bærmispel, vækkede stor begejstring hos den erfarne gartner.
- De seneste år har det dyrkede areal og afregningsprisen for bær været nedadgående. Det vil vi gerne have vendt, og det er det, der ligger til grund for dette arrangement, fortalte Helle Mathiasen, konsulent i GartneriRådgivningen, til bærtemadagen, der blev afholdt den sidste dag i februar.
Danmark har en mangeårig tradition for produktion af bær til forarbejdning i Danmark, men konkurrencen er blevet hårdere, og prisen på industribær har derfor ligget væsentligt under de danske produktionsomkostninger de seneste år. Derfor havde GartneriRådgivningen inviteret forskere, rådgivere og forretningsfolk fra bærbranchen til at fortælle om nye veje i bærproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen.
Hop på toget
- I vores erhverv har vi ikke rigtig nået at hoppe på toget og følge med udviklingen, men vi kan nå det endnu. Det sagde Ole Pedersen, der har drevet Vester Skovgaard Planteskole i 30 år. Planteskolen producerer og sælger frugttræer og -buske til professionelle frugtavlere i Skandinavien.
- De seneste mange år har det næsten udelukkede drejet sig om volumen, men nu står vi bl.a. med en overproduktion af solbær, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre med, da vi ikke kan få en tilstrækkelig betaling for dem, fortalte han og fortsatte:
- I Polen har de al den teknologi, som vi har brugt 50 år på at bygge op. Vi er blevet udkonkurreret, fordi vi troede, at vi bare skulle fortsætte i samme spor. Som jeg ser det, bliver vi nødt til at lave nogle specialprodukter, for vi kan ikke konkurrere på pris. Danskerne vil gerne betale for at få en speciel smag. Vi skal derfor have mange forskellige kulturer og sorter, så vi kan lave mange forskellige produkter.
Derfor tog han sidste år på inspirationstur til University of Saskatoon i Canada, hvor der de seneste 100 år har kørt et krydsningsprogram med Canadas naturligt forekommende planter.
- Jeg ser enorme muligheder for dyrkning af Hascap, og jeg tror, Hascapbærrene vil overtage industrimarkedet for blåbær over de næste ti år. De er nemme at dyrke og lette at høste, da de let slipper busken. Der er en enorm forskel på smag og form af bærrene sorterne imellem, så der er mulighed for at lave et stort udvalg af produkter. Desværre har de meget blødt og tyndt skind, så det kræver, at de håndplukkes, men udviklingen af sorter med hårdere bær, der ikke bløder, når de slipper, er i gang, fortalte Ole Pedersen og supplerede:
- Saskatoon, der er opkaldt efter området, jeg besøgte i Canada, er også en spændende plante. Det er, ligesom Hascap, en kultur, vi slet ikke har kendt til i Europa.
Både buskkirsebær, Hascap og Saskatoon har et meget højt indhold af gavnlige stoffer, der gør dem yderst interessante, og Ole Pedersen
kulturer, som han sælger på sin planteskole.
Årslev undersøger potentialet Da de nye kulturer ikke er kendt i Europa, kræver det, at deres potentiale til industriproduktion undersøges. Det er de i gang med på Aarhus Universitets forsøgsstation i Årslev, -
skellige bærarter er plantet ud i forskal deres trivsel i det danske klima, behov for gødskning, følsomhed for sygdomme og skadedyr, samt høstbarhed fastlægges. Forsøget er et led i det større projekt Danbær, hvor formålet er at øge den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i produktionen af danske bær til forarbejdning og dermed skabe grundlag for en større økologisk produktion.
Ifølge Martin Jensen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, kan nye arter af bær være med til at sikre en mere differentieret produktion med mindre international konkurrence.
- Hvis vi fortsat skal være med på bulk-markedet, kræver det en enorm høj produktivitet. Jeg er usikker på, om det er den vej, vi skal gå. En differentiering i sortsvalg og en større diversitet af produkter kan være med
Buskkirsebærret bliver 1-2 meter højt afhængig af sort, sætter mange rodskud og er meget hårdfør. Bærrene er på størrelse med surkirsebær og har omtrent samme smag, syrlighed og BRIX-værdi. Foto: Planteskolen Vester Skovgaard.
Saskatoonbærret har en meget kraftig farve og en sød smag. Bærrene kan maskinhøstes, og udbyttet er forholdsvis højt på 6-12 ton pr. ha. Foto: Planteskolen Vester Skovgaard.
Hascap vokser vildt i skovene i Canada. Busken kan dyrkes i al slags jord. Bærrene har en dyb blå farve og et højt indhold af gavnlige stoffer. Foto: Planteskolen Vester Skovgaard.
til at sænke konkurrencen, så vi ikke er så følsomme over for de internationale priser, forklarede han. - Ligesom vi ikke kan lave en bil-
lig bulk-produktion, skal vi heller ikke lave discountprodukter. I stedet skal vi bruge de bedste råvarer og lave højværdiprodukter. Vi skal øge kva-
litet af det enkelte produkt og øge diversiteten af produkter, fastslog Martin Jensen.
kan skabe problemer for frugtavlerne
BÆR
AF MAJA ELINE PETERSEN
for første gang i Danmark i 2014.
af verden. Den er indført passivt til Europa og USA med frugter og har de seneste år udgjort et stort problem i
er dens skarpe æglægningsbrod. Det gør hunnen i stand til at lægge æg i de bær, der er ved at modne, forklarede Helle Mathiasen, konsulent i GartneriRådgivningen, til deres temadag om bær.
300 æg i sin levetid og da æggene fordeles med få æg pr. frugt, kan der hurtigt opstå skader. Æggene udvikler sig til larver, som enten forpupper sig i eller udenfor frugten.
- Den tidlige skade er svær at få øje på, men efterhånden vil de angrebne frugter rådne, forklarede Helle Mathiasen.
Mange værter
af værter inden for bærkulturerne.
Særligt brombær, hindbær, hyld, blåbær, kirsebær er i risiko for angreb, forklarede Helle Mathiasen og fort-
satte:
- Desuden har studier vist, at derringskilder, heriblandt hæg, pilekornel, gedeblad, taks og alm. tørst. Det vil sige, at der er værter til stede hele
lægge æg, hvis forholdene er til det, og det kan være et stort problem. Fluen er tilmed enorm tilvænningsparat, så der kan formentlig også
Modforanstaltninger
- Jeg tror man skal sætte ind med alle de muligheder man har, men punkt nummer et er at rydde op, fortalte Helle Mathiasen og tilføjede:
Afprøvning af nye bærkulturer til maskinhøst
På Årslev forsøgsstation testes disse nye arter af bær til maskinhøst (sortsnavn i parentes).
Blåbær (Draper)
Buskkirsebær (Carmine Jewel, Nordia)
Gojibær (Big Lifeberry, Sweet Lifeberry, Lysium Barbarum)
Goumibær (Marzhane, Red Cascade, Sweet’n tart, Newgate, Ruby)
Kirsebærkornel (Kasanlager, Jolico)
Haskap (Tundra, Kamtscatika)
Saskatoon (Northline, Martin)
Hvide ribs (Zitavia, Hvid Hollandsk)
Grønne solbær (Verti, Venny)
Jostabær (Solstik)
Stikkelsbær (Tatjana, Larell)
- Renholdelse lige fra starten er det jeg tror virker bedst. Desuden er det vigtigt at høste rettidigt og høste alt, så der ikke er noget tilbage, der kan bruges til opformering.
- Massefangst, med fælder indeholdende et lokkemiddel, er en strategi, der særligt kan anvendes inden bærrene er modne. Netdækning vil kunne reducere æglægning, men kræver at dækningen sker in-
økologiske og konventionelle frugtanvende bekæmpelsesmidlet Conserve (Spinosad) i en lang række bærkulturer. Denne dispensation genansøges i 2017. Det er på nuværende tidspunkt de muligheder vi har for bekæmpelse, og det er vigtigt, at vi sætter ind med en kombineret strategi, forklarede Helle Mathiasen og fastslog samtidig, at overvågning over hele sæsonen er en vigtig del,
for at vide hvornår der skal sættes ind med de forskellige tiltag.
Overvågning
ningen kørt et større projekt omkring overvågning og håndtering af pletvin-
Fra den hidtidige overvågning, tyder det på at kirsebær kan være den eller en af de første opformeringskilde.
AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN
HØNSEGÅRDE: Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet pågiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, ØL, som undrer sig over ministeriets linje.
Miljø- og Fødevareministeriet har i dag offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde samt økologisk hold af bier, hjorte og kaniner. Økologiske hønsegårde skal
vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/ eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører.
- Attraktive hønsegårde har hele tiden været en del af økologireglerne og praksis ude hos de økologiske landmænd. Træer, urter og buske
har arbejdet for, at det fortsat skulle være en rummelig vurdering af hønsegårdene fra kontrollens side, i forhold til om den enkelte bedrift og landmand levede op til reglernes hensigt. I stedet indfører man nu nidkære ”centimeterregler”, som en na-
turlig konsekvens af at bekendtgørelsen også byder på mindre arealkrav til hønsegårdene, siger Lars Bredahl, formand for Æg & Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.
Dyrene har hele tiden skullet have hønsegård pr. dyr, men derudover skulle der afsættes areal til at lave et foldskifte, så vegetationen kunne få fred til at vokse op og for at lette smittetrykket på udearealerne. Med den nye bekendtgørelse bortfalder kravet om tomgangsperiode i praksis, sådan at hønsegårdene kan være i permanent brug.
- Landbrug & Fødevarer har arbejdet på at kunne få en permanent brug af hønsegården, så der ikke skal afsættes lige så meget jord til hønsegårde, og resultater ser vi nu. Økolandmænd og kontrollører skal til at rende rundt med målebånd og lommeregner for at se, om der er procentvis nok træer, buske og urter, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.
- Det undrer os, at ministeriet vil
derimplementere arealkrav i hønse-
mestoksregler, og vi får ikke bedre forhold for dyrene med de nye regler, tilføjer hun.
Joachim Plaetner Kjeldsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.
BIAVL: Nye regler for økologisk biavl får blandet modtagelse. Danmarks Biavlerforening anser de nye regler for økologisk biavl som et skridt i retning af mere rimelige bestemmelser, mens Økologisk Landsforening er godt tilfreds med de nye regler. På grund af de tidligere danske producenter af økologisk honning i Danmark. De nye regler, som trådte i kraft 1. marts, er stadig strammere, end det forslag Danmarks Biavlerforening har fremlagt i samarbejde med Landbrug & Fødevares Økologisektion, men det åbner dog for nye muligheder, mener Danmarks Biavlerforening. - Forslaget er et skridt i den rigtige retning, men vi havde håbet på et større skridt. Vi er i gang med en meget langvarig og vigtig proces, hvor vi både udfordrer de danske bestemmelser og EU-forordningen. Samtidig skal det selvfølgelig ske i respekt for de grundlæggende økologiske principper, siger Knud Graaskov, formand for Danmarks Biavlerforening. Han fortsætter:
- Vi vil nu se, om de nye regler får en reel effekt. Samtidig vil vi følge tæt, om de kan administreres på fornuftig måde, og uden for meget besvær for biavlerne. Vi er blevet stillet i udsigt, at reglerne evalueres i løbet af efteråret 2017, og vi vil gøre vores til at få reglerne landet på en god måde.
For Danmarks Biavlerforening
har tre parametre især været vigtige, og dette er nu ændret:
Økologiske biavl har hidtil skullet drives i træbistader. Dette giver både en uhensigtsmæssig risiko for spredning af sygdomme hos bierne, ligesom det giver mange tunge løft for biavleren. Fremover skal bistadet bestå af minimum 50 pct. naturmaterialer (opgjort ved vægt).
Det er ikke længere en hindring at drive økologisk biavl, selvom der i nærheden af bigården
hvis blot disse arealer ikke giver pollen og nektar til bierne. I de nye regler fokuseres i stedet på, om der er økologiske nektar- og pollenkilder i nærheden af bigården.
Med de nye regler øges arealet, hvor det er muligt at drive økologisk biavl fra ca. 8000 ha til ca. 200.000 ha. Ifølge oplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen omfatter dette naturarealer og 300 økologiske landbrugsbedrifter.
Det har blandt andet været vigtigt for Danmarks Biavlerforening at skabe mulighed for at drive økologisk biavl på nogle økologiske landbrug. Her har bierne adgang til et varieret fødegrundlag, og de økologiske landbrug kan nyde godt af biernes bestøvning.
Økologisk Landsforening er godt tilfreds med bekendtgørelsens nye regler for økologiske bier.
- Der er fundet en god løsning, som vi håber og forventer vil kunne give grundlag for mere dansk, økologisk honning, samtidig med at vi sikrer en fortsat høj tillid til økologi, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i foreningen.
Fra Miljø- og fødevareministeriet lyder meldingen, at økologiske bigårde skal placeres, så bierne har adgang til at trække på 95 procent godkendte nektar- og pollenkilder inden for en radius af tre km.
Ministeriet gør samtidig opmærksom på, at landmæn og biavlere der ønsker at omlægge bigårde senest 10. april skal foretage indberetning af økologisk biavl til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Denne frist ligger før ansøgningsfristen for fællesskemaet af hensyn til, at der skal foretages en manuel behandling af hver ansøgning. Ansøgere skal ved indberetningen angive placeringen af bistaderne med koordinater, som skal godkendes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. ib@okologi.dk
giske slagtekyllinger, fordi det har en høj proteinkvalitet og et højt proteinindhold, når det bliver afskallet. Havre er endvidere interessant at dyrke for økologiske landmænd, da det er en meget robust afgrøde med et højt udbytte og en god ukrudtskonkurrenceevne.
Der blev udført et boksforsøg hos
økokyllingeproducent Asger Petersen, Tønder. Forsøget omfattede 12 bokse i hhv. start og voksestald. I hver boks blev der indsat 55 hanekyllinger.
Forsøget viste en klar tendens til, at kyllingerne voksede lidt langsom-
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Innovation
specialfoder, hvilket er en fordel i forhold til at undgå for hurtig vækst. Som det ses i tabellen, gjaldt dette både på dag 28, 44 og ved forsøgets afslutning, da kyllingerne var 60 dage gamle. Foderforbruget per
Produktionsresultater Afsk. Havre + Afsk. Havre + Vårhvede + Specialfoder Standardfoder Standardfoder p-værdi Antal bokse 4 4 4
Vægt dg 7, g/kyll.
For at øge den økologiske kyllings lokale forankring, bæredygtighed og differentiering i forhold til konventionelle slagtekyllinger, er det vigtigt at øge foderets andel af lokalt producerede rådvarer. Havre er interessant som foderkorn til økolo-
andel hel hvede dag 60, pct.
og specialfoder. De kyllinger, der standardfoder, opnåede den højeste slutvægt og det laveste foderforbrug. Dødeligheden var lidt lavere hos de
specialfoder. Der var ingen forskel på kyllingernes trædepuder (tabel 1.). Det blev
observeret, at kyllingernes fjerdragt var ekstra blød og mindre affedtende at håndtere, når de blev fodret med afskallet havre.
Projekt MultiChick er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet samt Promilleafgiftsfonden.
Er økologi og fastfood foreneligt? Mange ser sikkert økologi og fastfood som to polariserede yderpoler, og sådan har det da også været tidligere – men det er ved at ændre sig.
Økologi er en livsstil. Det er anden måde at spise på, det er kost, som baserer sig mere på grøntsager og mindre på kød og specielt rødt kød – Det er også den tilgang, der gør, at man kan få god økonomi i at spise 100 procent økologisk.
Økologi er også blevet mainstream, og derfor bør økologi med største selvfølgelighed også blive en stadigt større del af et voksende fastfood- og take-away-marked. Den stadigt større kerne af økologiske forbrugere efterspørger og forbruger også fastfood. Derfor vil der komme større og større efterspørgsel efter økologiske alternativer. Og det er her, at grillkyllingen, pizzaen, burgeren og andre klassikere har deres berettigelse.
København kan prale af økologisk pizza hos Bæst, økologisk grillkylling hos Chicks by Chicks og en burgerbar med fokus på økologi hos det koncept, jeg selv repræsenterer. Juicebarer og salatbarer er oplagte in-
Leverandører og producenter taler tit om, at kunderne ikke vil betale for kvalitet, og derfor kan de ikke tilbyde det. Min erfaring er, at mange forbrugere gerne vil.
udbyggede koncepter inden for disse områder, som satser på økologi – det kan undre.
Man kunne ønske, at det var endnu nemmere at tilbyde økologiske alternativer. Hos Gasoline Grill har vi eksempelvis -
frit. Det har jeg meget svært ved at forstå. Jeg ville ønske, at leverandørerne kom mere ind i kampen og turde satse på fremtiden.
Leverandører og producenter taler tit om, at kunderne ikke vil betale for kvalitet, og derfor kan de ikke tilbyde det. Min erfaring er, at mange forbrugere gerne vil. At økologi i fremtiden også vil dominere god fastfood er en fuldstændigt logisk udvikling. Fastfood behøver ikke være underlødige måltider, de er jo blot måltider på farten, og selv de usunde alternativer fortjener gode råvarer.
Sønderjyderne er økologiske højdespringere
Målt i kroner voksede forbruget per indbygger i 2016 med:
Sønderjyden: + 500 kr
Østjyden: + 430 kr.
Nordjyden: +250 kr.
Vestjyden: + 230 kr.
Københavneren: + 140 kr.
Sjællænderen: + 300 kr.
Fynboen + 50 kr.
Salget af økologi vokser nu hurtigere i landområderne end i de store byer, oplyser både Coop og Dansk Supermarked
FORBRUG: Jyderne har fået smag for økologi. Gennemsnitligt steg salget af økologiske varer i Jylland med hele 38 procent eller ca. én mia. kr. i 2016, viser en ny opgørelse fra Økologisk Landsforening.
Hidtil har københavnerne og århusianerne siddet solidt på tronen som landets største forbrugere af økologiske varer. Men nu begynder storbyboerne for alvor at få konkurrence fra provinsen.
Mest markant var udviklingen i Sydjylland, hvor det økologiske salg steg med 53 procent. I gennemsnit voksede jydernes økologiske indkøbskurve 38 procent i 2016, viser opgørelsen, som er baseret på nye tal fra GfK.
Økologi er blevet for alle
- Interessen for økologiske fødevarer har aldrig tidligere været så solidt og bredt funderet i Danmark. Alle fordomme om, at økologi er til for de få, står nu for alvor for fald; Økologi er blevet for alle. Uanset om man bor inde midt på stenbroen eller helt ude på landet i Syddanmark vækker fordelene ved at vælge økologi genlyd, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
Total Økologiandele 2015-2016
Sydjylland
Vestjylland
Nordjylland
Østjylland
Øvrige Sjælland Fyn
Hovedstaden
024681012 %
2016 2015 Kilde: Gfk
Økologi bliver efterspurgt overalt Ændringerne i forbrugsmønstrene er tydelige hos dagligvaregiganterne Dansk Supermarked og Coop, som begge meddeler, at væksten i salget af økologi i øjeblikket er mest markant uden for de store byer.
- Procentmæssigt vokser salget fra Dagli’Brugsen og Fakta, som hovedsageligt ligger i de mindre byer og landområderne, mest markant lige nu. Det er stadig i de store byer, der bliver solgt mest økologi, men udviklingen på det seneste viser meget tydeligt, at forskellen mellem land og by bliver mindre, siger Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, som vurderer, at det i høj grad handler om øget tilgængelighed.
- Butikkerne er blevet bedre til at få de økologiske varer ud alle vegne og ikke kun i byerne, hvor vi ved, der kan sælges
meget økologi - og det viser sig så, at der faktisk har været et uopfyldt ønske om økologiske varer i de områder, siger han.
Økologi er et naturligt pejlemærke Også hos Føtex, der er en kæde under Dansk Supermarked, mærker man, at efterspørgslen på økologi har bredt sig. - Vi oplever en markant vækst i salget af økologiske varer over hele landet. For mange er økologien blevet et helt naturligt pejlemærke, når de køber ind, og det er med til at løfte økologien i stor stil. Og vi kan se, at udviklingen gør sig gældende over hele landet, siger Tore Nederland, sortimentschef i Føtex. På landsplan blev der i 2016 solgt for 9,5 mia. kr. økologi i detailhandlen. Dermed er økologisalget vokset med 18 pct. fra 2015 til 2016. jb@okologi.dk
Madsamlinger efter fransk forbillede ligner en oplagt salgskanal for økologiske småproducenter
MADSAMLING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I denne uge åbnede landets anden madsamling i Hørsholm, hvor 23 lokale producenter havde tilmeldt 250 produkter, og går det, som den danske gren af det internationale netværk af fødevareproducenter håber, åbner lokale ildsjæle rundt om i hele landet i løbet af 2017 20-25 lignende salgssteder for lokale fødevarer.
Siden den første madsamling blev etableret i Grenoble i 2011, har ideen spredt sig videre til Belgien, Tyskland, England, Spanien, Holland og Italien. Der er tæt på 1000 madsamlinger rundt om i Europa, hvor kunderne bestiller og betaler over nettet, og nu har to sjællandske iværksættere bragt konceptet (The Food Assembly) til Danmark, hvor navnet er oversat til Madsamling. I modsætning til de mange økologiske fødevarefællesskaber, som er poppet op rundt om i Danmark i løbet af det seneste årti, er madsamlingerne en del af et internationalt og mere kommercielt koncept, som giver medlemmerne mulighed for at plukke fra et væsentligt bredere sortiment af forskellige varekategorier. Vel at mærke uden at de selv skal hjælpe med det praktiske arbejde, som det er kutyme hos fødevarefællesskaberne.
Flere penge til producenterne Landechefen for den danske gren af det internationale netværk er iværksætteren Søren Kielgast fra Hørsholm, som forklarer, at ambitionen bag Madsamling er at gøre det nem-
de lokale kvalitetsprodukter, uden at de selv behøver at bruge tid på at opsøge hver enkelt producent. For producenterne rummer kon-
Søren Kielgast.
- Vi giver producenterne adgang til en fælles online-platform, som ligger oppe i skyen. Systemet bliver løbende vedligeholdt og udbygget. Det er et omkostningslet og overskueligt sy-
penge til producenterne, siger landechefen, som har brugt en del tid til at oversætte alle tekster og manualer til dansk.
Vigtigt at være med fra starten
Markedskonsulent Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening ser spændende perspektiver i det nye koncept, og hun pointerer, at det er vigtigt, at de økologiske producenter er opmærksomme, hver gang der opstår nye typer af salgskanaler.
- Vi kan hjælpe hinanden, og det er vigtigt, at økologerne er med fra starten, så vi kan leve op til forbrugeres forventning om, at lokale varer og økologi hænger sammen, siger Birgitte Jørgensen.
Efter hendes vurdering bygger
Madsamling på en transparent forretningsmodel, som er skræddersyet til små producenter, der kan trække på et særdeles velgennemprøvet koncept med en velfungerende ITplatform. Hun opfordrer derfor både potentielle værter og leverandører til at kontakte Madsamling.
Har eneret i Danmark
Madsamling bliver drevet via anpartsselskabet Gemba Food ApS, hvor Søren Kielgast er direktør.
- Jeg stødte tilfældigt på de franske madselskaber for et par år siden, da jeg googlede på nettet efter noget andet. De så meget spændende ud, siger Søren Kielgast, som arbejder på at så frø til nye madsamlinger fra et kontor i Forskerparken Scion DTU Hørsholm, hvor han sammen med vennen og den mangeårige kompag-
virksomheder.
De to iværksættere rejste sidste år til Frankrig, hvor de så, hvordan konceptet fungerer i praksis, og de blev så varme på madsamlingstanken, at de har skrevet under på en eksklusiv franchiseaftale med de franske grundlæggere, som sikrer dem eneret på at drive konceptet i Danmark.
- Vi har nu brugt et års tid på at få hele set-up’et på plads, siger Søren Kielgast.
Økologiske madsamlinger
I udgangspunktet er madsamlingerne åbne for alle kategorier af lokale fødevarer, og der er ingen krav om, at produkterne skal være økologiske, men ifølge Søren Kielgast er der intet til hinder for, at en lokal vært i et område med mange økologiske producenter vælger at etablere en ren økologisk madsamling.
-
gisk madsamling, så længe man kan sikre, at der er et bredt sortiment med forskellige typer kød, ost, æg, kolonial- og kornprodukter, brød, frugt og grønt, saft og marmelade m.m.
I modsætning til landets økologiske fødevarefælleskaber er det helt gratis og uden forpligtelser at handle via madsamlingerne, og ifølge Søren Kielgast, er der ingen krav om, at kunderne skal handle hver uge eller købe for et bestemt beløb.
- Vi vil supergerne samarbejde med andre, og i Vejle er det for eksempel formanden for det økologiske fødevarevarefællesskab, som madsamling.
Sigter mod 50 madsamlinger Det er næppe tilfældigt, at den nye nu. Interessen for lokale fødevarer har aldrig været større end i øjeblikket, hvor man nærmest kan få det indtryk, at alt kan sælges, bare det er produceret i lokalområdet.
Men med mindre man selv har tid til at opsøge de lokale gårdbutikker eller webbutikker, kan det dog i praksis stadig være en tidkrævende udtil den lokale mad.
Det vil Madsamling råde bod på med en webbaseret indkøbsportal, hvor betalingen foregår over nettet, inden medlemmerne henter varerne hos en fast, lokal vært.
- Det altafgørende for os er at fødevarer, og som har mulighed for at afsætte 10-15 timer om ugen. Vi håber, at vi kan etablere 25 Madselskaber alene i år og så yderligere 25 i løbet af de næste par år, og hvis alle performer som i Vordingborg, så bliver det stort, siger Søren Kielgast.
Landets første madsamling i Vordingborg skal bane fødevarer rundt om i hele landet
MADSAMLING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Så lukker vi porten. Er alle inde… Den seneste halve time er lokale fødevareproducenter strømmet til Jonsholm Gårdbutik på Bakkebøllevej et par kilometer uden for Vordingborg. Her har værtsparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard fra Vordingborg Madsamling lånt en dobbeltgarage.
I de ydmyge lokaler har en lille snes lokale producenter taget opstilling med deres varer bag lange borde med rød- og hvidternede voksduge.
Kl. er 16, og da alle producenterne er på plads og garageporten lukket, kunder, som allerede har samlet sig på parkeringspladsen udenfor.
Kort efter bliver garagen fyldt med livlig snak, mens kunderne går rundt og henter de forudbetalte varer hos de enkelte producenter. På mobiltelefonerne kan de se hvilke varer, de har betalt for, og når de oplyser deres ’kundenummer’, haler producenterne deres færdigpakkede varer frem.
Blandt producenterne er der ingen tvivl. Madsamlingen rummer mange fordele:
- Alle varerne er solgt på forhånd.
- Madsamlingen er med til at markedsføre vores egen butik.
- Den skaber netværk, hvor vi pro ducenter hjælper hinanden og
Fejø Cider Hønseriget Tokkeruplund Islingen Lammehave økologi Tokkerupgård Urtopia Frilandsurter
handler indbyrdes.
- Alt med betaling er klaret på forhånd over nettet, så der er god tid til at snakke om produkterne med kunderne.
Listen over fordele ved at sælge varer via landets første udgave af det franske koncept Madsamling er lang, når man spørger de producenter, som deltog i den femte madsamling i Vordingborg, som første gang åbnede døren for kunderne 20. januar.
Yderst tilfredse værter Ifølge producenterne, som både tilbyder konventionelle og økologiske varer, er den nye salgskanal med til at styrke glæden ved at sælge lokale fødevarer.
Fødevarenetværk, som hjælper hinanden, så vi ikke alle behøver at tage afsted hver gang, siger økologen Pia Frøslev Frederiksen fra Urtopia Frilandsurter.
- Det er en sjov måde at handle
Madsamlingerne begyndte med en lille idé i Frankrig (La Ruche qui dit Oui) i 2011, men i løbet af kun seks år er den vokset og har udviklet sig til et internationalt team med over 120 medarbejdere i byer som London, Paris, Madrid, Berlin, Bruxelles, Barcelona, Torino og nu også København, som tilsammen koordinerer og styrer ca. 1.000 madsamlinger i syv europæiske lande.
Hver enkelt madsamling er en selvstændig enhed, som bliver drevet af lokale ildsjæle/værter, som samtidig er en del af et større netværk, som hele tiden vokser og udvikler sig.
Fælles for alle madsamlingerne er den fælles web-platform, som gør det muligt for producenterne at præsentere sig selv og de produkter, som kunderne kan forudbestille og afhenter hos den lokale vært på en fast ugedag.
Hver Madsamling har sin egen hjemmeside, som styres af værten.
Producenten beholder selv 80 procent af varens pris. Værten får 10 procent af omsætningen, mens de sidste 10 procent går til organisationen bag Madsamling, som nu har fået en dansk afdeling.
på, hvor vi har tid til at netværke og snakke med kunderne og hinanden.
Den vurdering er værtsparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard enig i:
- Det er gået over al forventning. Vi kan slet ikke få armene ned, siger værtsparret, som efterhånden er blevet så effektive, at de kan nøjes med at bruge 6-8 timer på at arrangere og afholde den ugentlige madsamling.
Med 112 kunder på den første åbningsdag slog parret både rekoromsætning på en åbningsdag i hele Europa.
Siden er salget dalet en smule, men de er overbevist om, at salget vil
Der er en livlig snak, når garagen på et landbrug i Bakkebølle ved Vordingborg hver fredag eftermiddag bliver omdannet til et lokalt fødevaremarked, og ifølge producenterne er det et stort plus, at betalingen er klaret på forhånd over nettet.
løfte sig i løbet af foråret, når det bliver sæson for dansk frugt og grønt.
- Vi er startet på det værst tænkelige tidspunkt af sæsonen, siger Jesper Brinkløv.
Både han og hustruen er udannede kokke, og de er begge ansat til at undervise i madlavning på skoler for unge med særlige udfordringer.
Parret brugte det meste af sommerferien 2016 til at opspore lokale producenter, men nu oplever de, at de kommer helt af sig selv.
- Den seneste, der har kontaktet
som kommer med næste gang, siger Birgitte Baunegaard.
- Madsamling er et godt supplement
Mette Dyhr går efter de lokale fødevarer:
- Jeg vi hellere have lokale gulerødder end italienske, og jeg har været her hver fredag, siden de åbnede. Madsamlingen er et godt supplement til vores normale indkøb, og vi vil fortsætte med at handle på den her måde, men jeg håber, at udvalget bliver lidt større.
- Vi har fundet noget, vi skal have næste gang
Det er første men ikke sidste gang, at Tina og datteren Andrea Holm Thomsen fra Vordingborg køber ind via Madsamlingen i Vordingborg: - Der er noget hyggeligt over at støtte de lokale producenter, og vi fandt
købe næste gang, så jeg tror, at Madsamling er noget, vi kommer til at bruge jævnligt, siger Tina Thomsen.
Værtsparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard er glade for den fantastiske modtagelse, som Madsamling Vordingborg har fået hos både producenter og kunder, og de vurderer, at der bør være plads til mange lignende madsamlinger rundt om i landet.
CONVENIENCE: Blot to måneder efter, at superiværksætteren Jakob Jønck og hans partner Thomas Ambus, lancerede en digital kogebogsapp Simple Feast, er duoen klar til at udvide forretningen, med forskningsbaserede, økologiske middagsretter leveret lige til døren, skriver Berlingske.
Ifølge Jakob Jønck er der tale om et stort set uopdyrket forretningsom-
mellem klassisk takeway og måltidskasser, som dem Aarstiderne eller den lokale slagter leverer, nemlig færdigretter, som er lynhurtige at få på bordet, men samtidig er økologiske og lever op til den nyeste forskningsmæssige viden om, hvad der er sundt, skriver avisen.
EMBALLAGEFRI BUTIK: Ophørsudsalg med 50 procent rabat , står der på den emballagefri butik Rå Vares facebookside.
Efter et års drift af den lille minibutik på Godsbanen i Aarhus er grundlæggeren Janne Wohlfeil nu snart færdig med sin uddannelse, og derfor lukker hun butikken, som havde karakter af et pilotprojekt.
- Jeg giver bolden videre til LØS Market fra København, som overtager at etbalere en emballaefri butik i Aarhus, siger Janne Wohlfeil i en video, hvor hun siger farvel til kunderne.
FORURENING: Mindst otte millioner ton plastik siver hvert år ud i verdenshavene, skriver DR.dk, som oplyser at mængden af plast på den arktiske havbund på 12 år er vokset med mere end 50 procent. Millioner af ton plastik siver hvert år ude i havet til skade for miljø og dyreliv. Ifølge DR svarer mængden af plastik, der havner i havet til, at en skraldebil hvert minut dumper sit indhold, og det anslås, at mere end 90 procent af alle havfugle har plastik i maven, så der er god grund til at satse mere på embalagefri butikker.
de vælger primært at basere deres varer.
Letz Sushi vil give kunderne en bedre smag i munden
SUSHI: Med social ansvarlighed,
Kødet, alle grøntsager og den fede ceddarost er økologisk, og når en økologisk bager snart begynder at levere burgerboller efter Klaus Wittrups opskrift, er Gasolin Grill klar til at blive landets første burgerbar med det økologiske guld-spisemærke.
Med afsæt i kåringen som en af verdens bedste burgerbarer åbner Klaus Wittrup fra Gasolin Grill snart sit andet udsalgssted i København lin Grill.
ver kæden i en pressemeddelelse. scene.
Men historien ender ikke her.
det skal være med økologi, social an en klar sammenhæng mellem kæ
lage:
meget travl hverdag men samtidig et ønske om kvalitet, smag og gode øko dét ønske, vi gerne vil imødekomme
FASTFOOD
anerkendte amerikanske erhvervs
“Jeg synes ikke, at man skal prøve at gøre en burger sund. Min ledetråd er smag og kvalitet. Der er slet ikke tænkt sundhed ind i mit koncept.
KLAUS WITTRUP, GASOLIN GRILL
På vej med ny burgerbar
Tyskland, Holland og Polen. Vi vil pro marked, siger han. jb@okologi.dk
Ved frokosttid er køen foran Gasolin Grill næsten altid lang. Til gengæld er smilene brede, når de økologiske burgere, der er kåret til nogle af verdens bedste, endelig bliver langet ud gennem en rude til de ventende kunder.
skabte hype om Gasolin Grill, gik middagen.
Alle elementer er optimeret præcis det, han søgte. indholdet. ikke plads til en brødovn, men han er tro mod sit koncept, som handler synes, der er noget nostalgi ved ind i mit koncept.
lidt til de store kæder.
Green Vibe Burger satser på økologi og mad lavet fra bunden af lokale råvarer
Tre jyske kokke har udviklet deres eget bæredygtige burger-koncept, Green Vibe Burger, og selv om kødet ikke er Ø-mærket, er over 60 procent af restaurantens råvarer økologiske.
Derfor er noget af det første, gæsterne møder i den stilfulde restaurant, et stort økologisk sølvspisemærke, som står på espressomaskinen og pryder menukortet med et klart signal om, at kokkene i køkkenet er meget bevidste om, hvor og hvordan de råvarer, der indgår i de forskellige fastfood-menuer, bliver produceret.
- Vores koncept er nok lidt nørdet, men vi vil gerne vise, at fastfood sagtens kan være god mad, og lige fra starten har det været vores mål at få spisemærket, så vi kan vise, hvad vi står for, siger kokken Jacob Sørensen.
Sammen med to andre kokke, som han har kendt fra deres fælles fortid i Odder-restauranten Madhimlen, har han brugt det seneste års tid bag Green Vibe Burger, som åbnede i et stort nyindrettet lokale i indgangspartiet til Kvickly i Odder i oktober 2016.
- Økologi og bæredygtighed er meget vigtigt for os, og det skulle afspejles i konceptet, som passer fuld-
stændig ind i Coops ånd, siger Jacob Sørensen.
Udvalgte lokale råvarer
hverken Heinz Ketchup eller færdigkøbt milkshake-mix.
- Vi laver vores egen ketchup, dip og aioli. Vi koger selv siruppen til vores milkshake, og den økologiske is kommer fra Nylundgaard Ismejeri, fortæller kokkene.
For dem har det stor betydning, at stort set alt, hvad de serverer, er produceret fra bunden af lokale og økologiske råvarer fra udvalgte producenter, som de selv har fundet.
- Alle vores drikkevarer er økologiske, og vi laver selv vores egne krydderiblandinger af grøntsager, som
Kvickly investerede 2,5 mio. kr. i burgerrestauforældet bistro
De tre kokke bag Green Vibe Buretablering, da Kvickly i Odder sidste år besluttede at lukke sin bistro af den type, som gennem årtier var fast inventar i mange af landets største supermarkeder.
og persillesovs er ved at være uddødt, og driften kunne ikke længere hænge sammen, siger Arne Sørensen, der er direktør for den selvstændige Kvickly, der med en årlig omsætning på 220 mio. kr. er kædens største butik.
Med 20.000 ugentlige ekspeditioner er der en kæmpe gennemstrømning af kunder i butikken, og han så straks spændende perspektiver i det bæredygtige burgerkoncept
investere 2,5 mio. kr. i at indrette en restaurant, som har plads til 100 gæster fordelt på to etager, der er forbundet via en vindeltrappe.
Skræddersyet til større byer
- Det er tre kokke, som brænder for det, de laver, og jeg kunne se, at de kunne bidrage med noget, som vi ikke selv kunne løfte, og jeg håber, at det bliver en stor succes, og at de får held med at etablere sig andre steder, siger Arne Sørensen. Efter hans vurdering er Green
vi river, tørrer og knuser og blander med salt. Vi laver al vores mayonnaise selv, og dejen til burgerbollerne er tre dage undervejs og bagt af økologisk mel fra Samsø Mel, siger Jacob Sørensen, som kan glæde sig over, at 45 af 50 anmeldere på facebook
ner.
I øjeblikker er det vanskeligt at skaffe økologiske grøntsager fra Danmark, men i sæsonen er det ambitionen at hente mest muligt hos lokale østjyske avlere.
For at holde prisen for en burger nede på 75 kroner, har GVB dog indtil videre fravalgt at benytte økologisk kød.
- I stedet for har vi fundet noget fantastisk kød fra Nordjysk Natur-
kød, hvor dyrene afgræsser heder og fredede arealer, siger Jacob Sørensen.
Planker fra danske færgelejer
Selve restauranten er indrettet med sans for detaljen og bæredygtighed
Vibe-konceptet især skræddersyet til landets større byer, men han roser de tre iværksættere for at lytte til kunderne og løbende justere sortimentet, så det passer til de noget, vanetænkende kunder i en by som Odder, der kun har 12.000 indbyggere, har lyst til.
- Vi har prøvet at tilpasse menuen til bistro-trenden uden at gå på kom-
De tre kokke bag burgerrestauranten Green Vibe Burger i Odder er Jesper Østergaard, Jesper Dahl Ottosen og Jacob Sørensen, som har fået spisemærket i sølv og nu drømmer om at rulle deres bæredygtige
Foto: Green Vibe Burger
promis med vores kvalitetskrav, siger GVB-kokken Jacob Sørensen.
Nytænkningen af Kvickly-kundernes gamle favoritter omfatter bl.a Fish ´n´ chips ’GVB Style’ som er en nyfortolkning af stjerneskuddet, mens et brunch-menu, der er bygget op omkring en burger, er en anden nyskabelse, som kræver en smule tilvænning hos kunderne.
og er inspireret af indretningen af nogle af de burgerbarer, som de tre jyske kokke besøgte, da de udviklede deres koncept. De tykke planker på bardisken er produceret af Thordesign af rustikke planker fra gamle danske færgelejer, møblerne er også af dansk design, og væggene er malet i en mintgrøn farve, som harmonerer med navnet – Green Vibe.
- Vi prøver at tænke bæredygtighed ind i hele konceptet, og alt inventaret er lavet af noget kram, som holder i mange år, siger Jacob Sørensen.
Ca. halvdelen af omsætningen stammer fra take away-salg, som bliver solgt i komposterbar emballage.
De ambitiøse iværksættere fra Green Vibe Burger er i gang med at kigge efter attraktive placeringer andre steder i landet. Målet er, at de inden for de næste fem år vil have mindst fem lignende restauranter rundt i Danmark.
- Den største udfordring bliver at kommer nok mennesker, men det første, der kommer til at ske, er, at vi får lavet vores egen foodtruck, så vi kan komme ud til festivaler og andre arrangementer.
Green Vibe Burgers særlige weekendtilbud består af en ’burger brunch’ (foto), som er bygget op omkring en saftig weekendburger med grillet okse-krydderpølse fra Pølsemageren i Silkeborg, Grambogaard bacon, spejlet øko-æg, hjemmelavet chunky tomatsalsa, frisk spinat med vinaigrette og klassisk hvidløgsmayo.
med køkkenets udvalgte dip plus sæsonens salat med sylterier, knas og vinaigrette.
Sæsonens dessert samt øko kaffe og te-buffet. Prisen er 98 kroner per person. Alt kan købes som take-away.
Frygten for resistente bakterier har skabt en ny niche for medicinfri svin, men ifølge Tamacodirektør Karsten Dejbjerg er økologerne på en række punkter så langt foran, at de ikke behøver at frygte konkurrencen for de nye antibiotikafri koncepter
SVINEKØD AF JAKOB BRANDT
Mange forbrugere verden over er bekymrede over, at brugen af antibiotika i den intensive industrielle husdyrproduktion øger risikoen for at udvikle resistente bakterier, som bliver overført til mennesker. Det har skabt en ny niche for kød fra antibiotikafri svin, og siden Dansk Supermarked som den første danske dagligvarekoncern sidste sommer introducerede kødet, har salget af den nye konventionelle variant overhalet salget af økologisk svinekød hos Bilka.
Også Føtex forhandler det såkaldt medicinfri svinekød, som hidtil er blevet leveret af Tamaco. Efter årsskiftet kom Lidl også med på den medicinfri vogn, da discountkæden lancerede kød fra danske landmænd under Wiking Meat Systems, hvor svinene desuden får gmo-frit foder og har 20 procent mere plads i stien
end mindstekravene i den konventionelle svineproduktion.
Selv om de økologiske svineproducenter i gennemsnit bruger væsentligt mindre antibiotika end deres konventionelle kolleger, og selv om de nye antibiotikafri koncepter langt fra kan sammenlignes med økologi, og skrappe regler, som især sigter mod en højere dyrevelfærd, har markedsudviklingen givet anledning til visse overvejelser blandt de økologiske producenter – heriblandt Randi Vinfeldt, der er formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening: - Vi har haft de medicinfri svin oppe at vende i Svineudvalget, men vi er ikke nået frem til en konklusion.
at differentiere os fra det konventionelle landbrug. Nu er der en parameter mere, som vi skal forholde os til, og det er en udfordring, siger Randi Vinfeldt.
Set fra hendes stalddør er de antibiotikafri koncepter noget misvisende, da forbrugerne nemt får det indtryk, at hele besætningen er antibiotikafri, mens realiteten er, at en del af svinene bliver behandlet med antibiotika. De bliver sorteret fra og bliver solgt som almindeligt svinekød uden den medicinfri merpris på ca. to kr. pr kg kød.
Samtidig peger hun på, at antibiotikaforbruget i de økologiske besætninger i forvejen er så lavt, at det måske blot handler om at blive bedre til at oplyse forbrugerne om den realitet og de mange andre fordele ved økologien.
Ingen grund til bekymring
Den vurdering er den tidligere Friland-direktør Karsten Dejbjerg Kristensen enig i. Som medejer og
var han i juni sidste år med til at levere de første antibiotikafri svin til Dansk Supermarked, og selv om det fremover bliver slagterikoncernen Tican, som overtager de leverancer, glæder han sig over, at det konven-tiv retning.
- Det er utroligt vigtigt, at det konventionelle landbrug er i stand til at udvikle sig, men jeg synes ikke, at de medicinfri svin er noget, som økologerne behøver at bekymre sig om. De forbrugere, der køber de medicinfri svin, køber i forvejen konventionelt kød, og salget har ikke medført,
at det økologiske salg er faldet, siger Karsten Dejbjerg Kristensen. Efter hans vurdering spiller økologerne i en helt anden division. - Økologisk kød bygger på en helhedstankegang, som omfatter både foder, dyrevelfærd og miljø, og det er både økologernes og min tilgang, at man skal behandle de dyr, som er syge, og de økologiske svineproducenter, jeg kender, har et lavere antibiotikaforbrug end producenterne af medicinfri svin, siger Tamacodirektøren.
Kurs mod et mættet marked Gennem en snes år stod han i spidsen for Danish Crown-selskabet Friland, hvor han var med til at lægge grunden til hele den hjemlige produktion af økologiske svin, og gennem årene
Norske økologer opfordrer landets regering til at rette blikket mod Sverige
Mens den svenske regering netop har vedtaget nye ambitiøse mål for omlægningen til økologi, overvejer den norske regering at gå i Danmarks fodspor og helt droppe en national målsætning.
Ifølge Oikos vil det få alvorlige konsekvenser for norsk landbrugs omlægning til økologi, hvis Stortinget
beslutter at droppe de nuværende mål om, at 15 procent af det norske landbrug og forbrug skal være økologisk i 2020.
I en kronik i Nationen forklarer Regine Andersen, daglig leder af Oikos, at det er et paradoks, at regeringen vil skrotte målene netop på et tidspunkt, hvor de norske forbrugere ef-
fødevarer.
Stor vækst i salget I øjeblikket er der en stor vækst i salget af økologiske fødevarer på det norske marked.
Ifølge Oikos voksede det økologiske salg med 22 procent i første halvår af 2016. Enkelte kæder melder om vækst på op mod 70 procent, men selv om pilen i øjeblikket kun pe-
De norske økologers paraplyorganisation Oikos blev dannet i 2000 ved en sammenlægning af de tre organisationer:
Norsk Økologisk Landbrukslag (NØLL), Norsk Økologisk Urtelag (NØU) og Økoprodusentane felles.
ger én vej, er der ifølge Oikos stadig så store udsving i efterspørgslen på forskellige varekategorier, at det vil være forbundet med for stor usikkerhed for en del landmænd at omlægge produktionen til økologi, med mindre staten er med til at drive væksten.
Ifølge Oikos-lederen giver det ikke megen mening, at den norske regering planlægger at lave en økologisk strategi/handlingsplan, hvis politikerne samtidig fjerner målene, som det er sket i Danmark i Lars Løkke Rasmussens (V) regeringstid.
- Hvis man mener det alvorligt, med at landbruget skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning, er det nødvendigt at sætte klare politiske mål for udviklingen, skriver Regine Andersen i Nationen.
Sverige viser vejen Organisationen beskriver det som en fejlslåen politik udelukkende at overlade det til markedskræfterne at styre omlægningen til økologi: ”Bønderne har behov for et langsigtet perspektiv og forudsigelighed
på det internationale marked. Hans mavefornemmelse siger, at priserne på økologisk svinekød snart begynder at falde til et mere naturligt niveau, og sammen med voksende foderpriser bliver det formentlig den største udfordring for branchen i de kommende år, når en markant omlægningsbølge vil pumpe mere økokød ud på markedet.
- Jeg er stolt over, at økologien har fået den størrelse, den har, og jeg tror, at vi er på vej mod noget, der bliver endnu større. Men jeg kan godt få lidt ondt i maven, når jeg ser, hvor meget kød der er på vej i Tyskland, Holland og Danmark. Det vil kræve, at forbrugerne skal spise voldsomt meget mere, end de gør i dag, siger Karsten Dejbjerg Kristensen.
for at investere i økologisk drift, og klare politiske mål er en forudsætning for dette. Når Stortinget forpligter sig i forhold til klare mål, har de også en forpligtelse til at sikre de nødvendige virkemidler, og det giver vigtige signaler og rammer for politikken. Det vil gøre det trygt at satse på økologisk drift”, skriver Regine Andersen og opfordrer politikerne til at rette blikket mod Sverige.
”Den svenske regering præsenterede for nylig sin handlingsplan for at nå målene i landets madstrategi. Inden 2030 skal 30 procent af al dyrket landbrugsjord være økologisk, og andelen af økologisk mad i den offentlige sektor skal være oppe på 60 procent. Der er meget at lære af den svenske satsning.”
2016 blev det hidtil bedste år for Merkur
overskud på godt 20 mio. kroner
PENGE AF JAKOB BRANDT
2016 blev lidt af et gennembrudsår for Merkur Andelskasse, der arbejder for en bæredygtig fremtid for mennesker og natur, vurderer adm. direktør Lars Pehrson, som har stået i spidsen for den grønne bankvirksomhed, siden den blev grundlagt i 1982.
Resultatet for 2016 blev et overskud på 20,2 mio. kr. mod sidste års 7,8 mio. kr. Samtidig vokser udlånet
kordstor tilgang af ny andelskapital på 47,4 mio.kr. Det tal har aldrig været højere, og ifølge Merkur udtrykker tallene tillid og opbakning til det kundeejede pengeinstitut, hvis 88 fuldtidsansatte kan glæde sig over en positiv udvikling i alle de vigtigste nøgletal.
Den øgede aktivitet gav dem 12 nye kolleger i 2016. De skulle bl.a. hjælpe med at håndtere Merkurs samlede udlånsvækst på 245 mio. kr. Alene udlån og garantier til økologisk og biodynamisk landbrug steg i 2016 med 33 pct. eller ca. 60 mio. kr.
Økologien på fremmarch
’Økologien er på hastig fremmarch, og det kniber endda nogle steder at følge med efterspørgslen. I Merkur er
Lars Pehrson og Merkur kan se tilbage på et stærkt 2016 regnskab og forventer i indeværende år yderligere fremgang.
vi derfor glade for at vi kan bidrage økologi eller til udvidelse af den økologiske produktion’, skriver Merkur i sin årsrapport.
Heri roser andelskassen de økologiske og biodynamiske landmænd for at drive deres landbrug på basis af bæredygtige forretningsmodeller, der sikrer dem gode driftsresultater, der distancerer indtjeningen i den industrielle landbrugsproduktion.
Opråb til politikerne
’Den uholdbare forretningsmodel er det konventionelle landbrugs grundlæggende problem – ikke som påstået urimelige miljøkrav i sammenligning med andre lande. Det er derfor ærgerligt, at man ikke politisk tager fat i forretningsmodellen, så meget desto mere fordi det økologiske landbrug repræsenterer en succes, som der kan bygges videre på. Samtidig
kunne alvorlige miljøproblemer og forurening af grundvandet undgås’, skriver Merkur.
Flere kunder og andelshavere
Sidste forår investerede Villum Fonden 20 mio. kr. i andele i Merkur Andelskasse, og ifølge Lars Pehrson muliggør det et fremtidigt merudlån fra Merkur på godt 120 mio. kr.
- Villum Fondens investering bringer os et stort skridt videre i vores ambitioner om at kunne omsætte det meget store indlånsoverskud, som vores kunder har betroet os, i
fornuftige og samfundsgavnlige udlån, siger han. Med 587 nye andelshavere nåede Merkur op på 6.067 andelshavere, der næsten alle er kunder i andelskassen, og direktøren kunne desuden glæde sig over, at han sidste år kunne byde 3.543 nye kunder velkommen. Dermed nåede antallet af kunder ved årets udgang op på 28.464. Det er en vækst på 8,3 pct fra 2015.
Merkurs årsrapport skal godkendes på andelskassens generalforsamling 1. april på Axelborg.
Landbrug & Fødevarer efterlyser kandidater til at modtage Kantineprisen og De Økologiske Køkkenroser
PRISER
JAKOB BRANDT
Landets mange økologiske kantiner bør have gode kort på hånden i forhold til at sikre, at det igen bliver en grøn kantine, som modtager Kantineprisen.
Det vurderer Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.
- Når man ved, hvor stor opmærksomhed der er omkring økologien, bør de stå forrest i køen, så jeg håber, at alle, der kender innovative, økologiske kantiner, der benytter sæsonens råvarer og har styr på
kvaliteten, husker at indstille dem til Kantineprisen, siger Torben Blok. Udover Kantineprisen uddeler Landbrug & Fødevarer også en håndfuld Økologiske Køkkenroser. De går til køkkenmedarbejdere, som er fokuseret på at lave mad fra bunden af sæsones råvarer og udviser en høj faglig stolthed, der smitter af på deres kolleger, på deres arbejdsplads og i andre køkkener.
Jurymedlem og ansvarlig for De Økologiske Køkkenroser hos Landbrug & Fødevarer, Andreas Buchhave Jensen pointerer i den forbindelse, at der bliver lagt vægt på, at maden er målrettet de mennesker, der skal spise den.
- I juryen ser vi også på, om medarbejdernes kompetencer er blevet løftet, så de kan håndtere en økologisk produktion. Og så skal kandidaten grundlæggende være en god ambassadør for det økologiske budskab, siger Andreas Buchhave Jensen.
PRISER: Roserne uddeles til de offentlige køkkener i Danmark, der har gjort en særlig indsats for økologien. En indsats, der kan smages i maden og opleves i måltidet. Og for en indsats, der kan være til inspiration for andre.
Uddelingen af De Økologiske Køkkenroser sker i et samarbejde mellem tre faglige organisationer; Kost- og Ernæringsforbundet, FOA og 3F, der organiserer de køkkenprofessionelle, og Landbrug & Fødevarer.
Det er muligt at indstille sig selv eller et andet køkken frem til 27. marts.
Juryen besøger de nominerede køkkener i april og maj. Vinderen vil blive præsenteret på den store branchedag ’Fødevaredagen’, der afholdes 26. september på Hindsgavl Slot på Fyn.
Indstillinger til både Kantineprisen og De Økologiske Køkkenroser sker på www.goderaavarer.dk
Hvordan synes du, EU’s landbrugspolitik skal være?
EU: Du har nu mulighed for at byde ind med din mening om, hvordan EU’s landbrugspolitik skal se ud i fremtiden. EU går nu i gang med at forberede arbejdet med, hvordan EU’s landbrugspolitik skal være i fremtiden. I den forbindelse opfordrer de alle landmænd, borgere og andre interesserede til at bidrage med deres ønsker.
Formålet med høringen er at give EU-Kommissionen et solidt fundament for arbejdet med at forenkle og modernisere EUlandbrugspolitiken.
Netto-kæden lancerer økologisk kylling
FJERKRÆ: Discountkæden Netto nu en ny økologisk kylling, der er opdrættet efter anbefalinger om dyrevelfærd fra Dyrenes Beskyttelse.
De nye Limfjordskyllinger i Netto er en regulær økologisk velfærdskylling, oplyser Brian Seemann, der er landedirektør i Netto. – Hos Netto har vi en klar vision om et mere økologisk Danmark, og at alle skal ha’ råd til økologi. Vores nye Limfjordskyllinger er både danske, økologiske og ikke mindst anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, siger Brian Seemann.
MULTIRESITENS: Økologiske svin, der kan boltre sig i det fri, rammes i langt færre tilfælde af MRSA end konventionelle svinebesætninger. Kun seks procent med MRSA, skriver Organic Today.
Mens svinebakterien MRSA ifølge Fødevarestyrelsen har bredt sig til 88 procent de danske besætninger med slagtesvin, er det kun et fåtal af de økologiske svineavlere, som er ramt af MRSA-bakterien.
Ved den seneste undersøgelse i 2015 var det kun seks procent af ceret med MRSA. Også landets største økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg og hans tusindvis af svin er hidtil sluppet for den frygtede virus.
- Jeg tror, det skyldes, at vi har et lavt antibiotikaforbrug, og så har vi forholdsvis meget luft og rum omkring grisene, siger han til TV Midtvest.
18. marts kl. 12-17 og 19. marts kl. 10-16. Økologisk og klimavenlig havebrug - selvforsyning til husbehov. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. kage). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
21. marts kl. 19-22. Pindsvin i haven. Hvad er en pindsvinevenlig have. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV
Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
25.-26. marts kl. 11–16 Biodynamisk havekursus. Om kompost, biodynamiske præparater, sædskifte, beskæring af frugttræer såkalenderen og andre emner. Kombination af teori og praksis. Underviser: Lars Mikkelsen. Sted: Kullerup Kurser sammenslutning.
26. marts kl. 10-16.30. Inspiration til grøn mad med kostvejleder,
homøopat og forfatter Helle Kofoed. Tirsdalens Skole, Rasmus Hougårdsvej 50, Randers (skolekøkkenet). Pris: 400 kr. (inkl. øko mad og opskrifter). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
28. marts kl. 10-16. Kompostte
Kursus i produktion og anvendelse med Gerhard Weißhäupl fra Østrig. Sted: Frederiksgård, biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
April
4. april kl. 18.30 – 21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.) Materialepris: 220 kr. (1 x 250 ml shampoo, 2x50 ml ansigtscreme og 1 x 250 ml bodylotion). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
5. april kl. 18.30. Landbrugets klimaaftryk. Oplæg ved Peter Birch
Sørensen, Klimarådet, John Hermansen, Aarhus Universitet Foulum, Mette Kronborg, Økologisk Landforening og paneldiskussion. Rebildcentret, Rødemøllevej 4, 9520 Skørping. Arr. Klima Rebild kommune.
9. april kl 10-16. Biodynamisk havekursus. Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding birtheholt@ live.dk eller 3095 4577.
19.–20. april. Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland
analyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs mere på gen for Biodynamisk Jordbrug.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Klimamøde i Rebild: Kan landbruget tjene på klimaomstilling? Kom til klimamøde og hør bl.a. økologikonsulent Mette Kronborg fortælle om klimaoptimering og beregning af klimaregnskab på bedriftsniveau gennem de klimahandlingsplaner og klimaskoler, Økologisk Landsforening gennemfører i 2017.
Program
• Hovedbudskaberne fra Klimarådets rapport ”Afgifter der forandrer” v/ Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet.
• ”Bæredygtig udvikling i agrosystemet” v/ John Hermansen, sektionsleder på Aarhus Universitet, Foulum.
• ”Klimaregnskab på bedriftsniveau” v/ Mette Kronborg, konsulent i Økologisk Landsforening.
• Paneldebat med aftenens tre oplægsholdere samt formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen og økologichef hos Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen. Ordstyrer er formand for Agri Nords Naur & Miljøudvalg, Henrik Dalgaard.
Tid: Onsdag d. 5. april 2017 kl. 18:30 - 21.30.
Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Mad med naturens vilde planter. Anne Mæhlum, Nina Dreyer Hensley og Jim Hensley. 304 s. 300 kr. Politikens Forlag. 54 planter du selv kan samle
og bruge hjemme i køkkenet –og 89 opskrifter de kan bruges
planterne hjemme, hvor de ofte går under fællesbetegnelsen ukrudt. Men det hyggeligste er nu at tage på sanketur i den frie natur – langt væk fra markman er på jagt efter. Start med at læse bogens indledende sider med gode råd og sankekalender. Tjek lige for en sikkerheds skyld, at der er de øvrige ingredienser, der skal bruges, i huset, for har man læst på lektien, skal det gå meget galt, før man kommer tomhændet hjem. AB
Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.
For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
/økologikonsulenterne.dk
Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller
Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?
Vores Nordmannsgranplanter er produceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk
Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.
Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43
Økologiske læggekartofler og stikløg sælges
Nyhed:
Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
0 1 0 0 4 5 3 6 f l T
email: bestilling@bioselect.dk
INVITATION
Tag med ØkologiRådgivning Danmark på studietur i juni og se malkeheste, grøntsager og mælkeproduktion med høfodring og biogas.
Du bliver udfordret på traditionerne og inspireret til at tænke i nye økologiske koncepter.
Vi kører 6. juni med opsamling forskellige steder i Jylland og er hjemme igen lørdag 10. juni.
Se program, pris og tilmelding på www.oerd.dk/studietur-juni
Vi glæder os til en spændende tur.
Levende jord – vitale planter – gode udbytter
Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed
9 kursusdage: i 2017. Næste modul: 19.-20. april
Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk
Undervisere:
Tyskland
agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund
Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug
NIELSEN & SMITH A/S landbrugets N & S SORTSREPRÆSENTANT
Bliv en del af værdikæden på økologisk brødhvede til
Meyers Food til høsten 2017 Ring og hør om priser og betingelser.
HØST 2017
Vi er købere af grynhavre høst 2017. Ring og hør om priser og betingelser.
Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk
Vagn Christensen 23 24 90 73 vagn@nskorn.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: Økologisk 2. slæt græsensilage fra 2016 i wraprundballer og hø fra 2015 i minibigballer. H.O. Jakobsen, Løvel, tlf. 8669 9393.
Bofællesskab i Vejle søger nye beboere. Lev og bo mere bæredygtigt. www.baungaardandelsforening.dk. Nøgleord: Økologi, vedvarende energi, mangfoldighed.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender
ØKOLOGI
AnnonceUdkommer deadline Nr. 24. mar. 14. mar. 607
7. apr. 28. mar. 608 28. apr 18. apr. 609 12. maj 2. maj 610 26. maj 16. maj 611 9. juni 30. maj 612 20. juni 10. juni 613
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk ERHVERV
Økologisk Landsforening vil gerne hjælpe alle, der vil gøre en indsats for mere og bedre natur
NATURSAMARBEJDE
AF
JULIE ROHDE
Økologiske Landsforening har netop skudt projektet Effektivt Natursamarbejde i gang, hvor vi i samarbejde med SEGES, arbejder med de mange muligheder for samarbejde om den opgave det er, at pleje naturen og hjælpe biodiversiteten på vej.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og er første skud på stammen i et større sammenhængende projektforløb, Mere Natur i Agerlandet, hvor vi arbejder intensivt med natur i det økologiske landbrug gennem en række projekter de næste par år. Projekterne vil behandle alle kroge og hjørner af natur og biodiversitet i økologien, og inkludere mange samarbejdspartnere – herunder landmænd, forbrugere og forskere.
Hjælp fra naboen giver natur
Det kan være en stor opgave at integrere naturplejen i den daglige drift af gården. Så går deler opgaverne og sammen høster glæderne ved den blomstrende natur. Det kunne være nabolandmanden, som tager en ekstra tørn med harven, for at lave barjordsstriber, eller naboerne, der nyder dyrelivet i området, og gerne vil give en hånd med, når der skal laves
stenbunker i solen til varmeelskende smådyr
I projekt Effektivt Natursamarbejde udforsker vi de mange muligheder, der er for samarbejde om naturpleje og -tiltag. Projektet udmunder i et katalog med inspiration til samarbejde, og en række værktøjer, der optimerer både indsats og udbytte.
Ny naturplatform
Læs mere om økologi og natur samt projektet Effektivt Natursamarbejde på Økologisk Landsforenings nye naturplatform okologi.dk/landbrug/
Tre ting er vigtige for at komme i gang og fastholde initiativet til at pleje naturen:
1. Viden – det er vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at hjælpe biodiversiteten på vej, og hvorfor.
2. Tid – det kan være svært at afsætte tiden til at lave naturpleje i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden, og så vidt muligt integrerer naturplejen i den daglige drift.
3. Nogen at dele det med – så vi kan motivere og hjælpe hinanden, og sammen nyde resultaterne af vores indsats.
Der er mange små ting, landmanden kan gøre, uden at det er på bekostning af vigtig landbrugsjord. Med en lille indsats, kan der skabes bedre betingelser for de dyr og planter, der lever i agerlandet. Nøgleordet er variation, og de 8 naturråd er et overskueligt sted at starte.
1. Skab overblik og sammenhæng
2. Plej den natur, du har
3. Planlæg den årlige naturpleje
4. Variation skaber liv
5. Giv plads til lys og varme
6. Lad naturen blomstre og rode
7. Giv naturen de skæve hjørner
8. Brug næringsstof og ukrudtsbekæmpelse optimalt
Udledning og optag af drivhusgasser i landbruget sker fra og i jorden, planterne, husdyrene og den energi, der forbruges eller produceres på bedrifterne. Økologisk landbrug er i gang og vi vil fortsætte med at tage ansvar for at:
fra Farmtest nr. 109.
VIRKNING. Nedsat forbrug af fossilt brændstof har direkte indflydelse på udledningen af CO2 til atmosfæren. Mindsker du dybden på jordbehandlingen kan du effektivt begrænse dieselforbruget. Gevinsten vil selvfølgelig være størst, hvis pløjningen udelades helt. For hver liter diesel, der spares, udledes der 2,7 kg CO2 mindre.
I PRAKSIS. Arbejdsdybden spiller en meget stor rolle for forbruget af brændstof. I figuren ses det, at det koster næsten tre gange mere brændstof, hvis harvedybden øges fra 10 til 20 cm. Det koster desuden 2-3 liter ekstra diesel pr. hektar at pløje frem for at harve i samme dybde. For at spare brændstof anbefales det, at jorden ikke bearbejdes mere end nødvendigt og heller ikke dybere end nødvendigt.
FAKTA. Kør med så få motoromdrejninger som muligt og i et så højt gear, som traktoren kan trække redskabet i. Ved pløjning køres med begrænset hastighed, da kast af jorden koster unødig energi. Vedligehold traktoren efter forskrifterne, så motoren forbliver energieffektiv.
ØKONOMI. Ved en pløjedybde på 22 cm frem for 28 cm spares ca. 4,5 l diesel/ha, svarende til 22 kr./ha.
KLIMAEFFEKT: 12 KG CO2/HA KAN SPARES, NÅR PLØJEDYBDEN ÆNDRES FRA 28 CM TIL 22 CM
Reducere brug af fossil energi Øge vedvarende energiproduktion
Effektivisere udnyttelsen af kvælstof
Forbedre jordens frugtbarhed
Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, hvori der er beskrevet 40 klimatiltag. Gennem tiltagene ønsker foreningen at give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. Hensigten er, at økologiske landbrug på sigt skal blive klimaneutralt. I kataloget er hvert enkelt tiltags bidrag til at mindske udledningen af drivhusgasser og økonomien estimeret. Økologiske landmænd, som har implementeret tiltagene har fortalt om deres erfaringer og fortæller, hvordan det kan sættes i værk.
I Økologi & Erhverv vil der fremover blive præsenteret to nye klimatiltag.
artikler fra de mange naturprojekter, som Økologisk Landsforening har gennemført igennem seneste nyt omkring projekt Effektivt natursamarbejde, samt inspirationsvideoer og gode råd til mere biodiversitet på den økologiske gård. I forbindelse med Økologisk Landsforenings naturprojekter vil vi have brug for samarbejdspartnere i form af blandt andet landmandsværter og privatpersoner, der kan komme med input til, hvordan vi samarbejder om mere biodiversitet. På naturplatformen vil vi løbende eftersøge samarbejdspartnere til projekterne.
Biodiversitet i økologien
Økologerne gør meget for biodiversiteten. Alene dét, at der ikke bliver brugt pesticider på økologiske marker gør, at de økologiske landmænd har et forspring i indsatsen for mere biodiversitet. De økologiske gårde har derfor de allerbedste muligheder for at opnå rigtig god biodiversitet med den rette indsats. Rigtig mange er allerede i gang, og over hele landet skyder store og små naturtiltag frem af den økologiske muld. Og det er vigtigt arbejde, landmændene udfører for naturen. Den danske biodiversitet har været på tilbagegang i mere end 100 år, og det skyldes ikke mindst den negative påvirkning fra det stadigt mere intensiverede landbrug. I økologien er der rum til natur og biodiversitet, så lad os omfavne føringen og sammen bruge den til at nå målet om fremgang for den danske biodiversitet.
Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.
Traktor/gyllevognLastbil/gylletrailer FAKTA
Totalvægt, ton 4850 Last, ton 2539
Diesel forbrug, km/liter 1,32,2
Gns. hastighed, km/t 2550
Tonkm pr. l diesel1 32,585,8
Liter diesel pr. tonkm2 0,0310,012
CO 2 Antal kørsler ved 20 t gylle/ha 85
Brændstofforbrug, l/10 ha 6223
CO2-udledning, kg/10 ha 16663
1) Antal km ét ton vare kan flyttes ved brug af 1 l diesel. 2) Brændstofforbruget til at flytte 1 ton gods 1 km.
Brændstofforbrug ved transport af gylle med traktor kontra lastbil med en køreafstand på 5 km og en jordstørrelse på 10 ha. Tal fra Bejstrup Maskinstation.
VIRKNING. Brug af fossile brændstoffer har direkte indflydelse på udledningen af CO2. Energieffektiviteten er 3-5 gange større ved brug af lastbil frem for traktor. Det vil sige, at brændstofforbruget til at flytte ét ton gods én kilometer er 3-5 gange større for en traktor end for en lastbil.
I PRAKSIS. Transport af gylle, der typisk foregår med traktor, kan med fordel foregå med lastbil, når afstanden er mere end 3-5 km. Tallene er baseret på en afstand på fem kilometer fra gylletank til mark, og med et jordareal på 10 ha. Forbruget er kun til transport og ikke til selve udbringning og pumpning. Ved at vælge lastbil frem for gyllevogn spares godt 10 kg CO2/ha, når der bringes 20 ton gylle ud på 10 ha, som vist i tabellen.
FAKTA. For hver liter diesel, der forbrændes i en motor, udledes der 2,7 kg CO2 til atmosfæren. At bruge lastbil frem for traktor mindsker klimabelastningen med 62 % pr. ton gods, der transporteres. Udbuddet af tankvogne til gylletransport hos de forskellige maskinstationer er vokset markant de senere år.
ØKONOMI. Rentabel, hvis transportopgaver under alle omstændigheder udliciteres. Spørg din maskinstation for priser.
KLIMAEFFEKT: 103 KG CO2 ER SPARET NÅR 20 TON GYLLE FLYTTES FEM KM MED LASTBIL I STEDET FOR MED TRAKTOR OG GYLLEVOGN