5
Vedtægtsændring skal bane vej for ny ledelsesstruktur i Økologisk Landsforenings sekretariat.
Naturpleje i stor skala på Læsø er med til at bevare Læsøs enestående natur. Det kan danne forbillede for pleje af andre naturarealer med økonomisk gevinst.
Med 54 udstillere på den hidtil største danske fællesstand på BioFach stod dansk økologi stærkt i billedet på verdens største økologimesse i Nürnberg.
Er det høj dyrevelfærd, som giver dig smil på læben og glæde over økologisk landbrug? - eller er det jordfrugtbarhed, socialt engagement eller økologi håndværk på foreningens generalforsamling 10. marts. I Økologi & Erhverv er vi nået til tredje og sidste runde i præsentationen af de tolv kandidater. side 6-9
Insekter har tidligere været fremhævet som en alternativ proteinkilde
forskningsprojekter begyndt at rette blikket mod det blå protein, blåmuslinger, tang og søstjerner, som nye proteinkilder i dyrefoder
af 2017, vil behovet for økologisk protein stige. Det har fået en række forskere til at undersøge potentialet i dyrkning af proteinkilder i havet.
Foderproduktionen af blåmuslinger og tang har længe været godkendt, men som noget nyt blev anvendelsen af søstjerner i foder til svin og fjerkræ godkendt i efteråret 2016, og her ved nytår er produktionen af søstjerner til foder netop blevet godkendt.
Gevinst for miljøet
Når dispensationen fra EU om fem pct. ikke-økologisk proteinfoder til svin og fjerkræ udløber i udgangen
Som sidegevinst til foderproduktionen, kan optagningen af blåmuslinger, tang, søstjerner og anden biomasse fra havet være med til at forbedre vandmiljøet i de danske
kystområder, hvor vi på nuværende tidspunkt ikke opfylder kravene til en god miljøtilstand.
- Udledningen af kvælstof var i 2015 oppe på 61.000 ton, hvilket ligger væsentligt over målet på 42.000 ton. Udledningen har været stigende de seneste år, og samtidig må vi gå ud fra, at den bliver endnu større med den nye landbrugspakke, fortæller professor ved Institut for Bioscience, Stiig Markager. Han ser særligt et potentiale i kompensationsopdræt af blåmuslinger og mener, at det kan være med til at fjerne næringsstoffer og bidrage til en bedre miljøtilstand i de mest næringsholdige fjorde såsom Mariager og Skive fjord.
Udfordring
Stiig Markager ser opdrættet af blåt protein som et muligt virkemiddel til at forbedre miljøtilstanden i nogle fjorde, men ser også problemer med plads og naturværdier. Desuden mener Stiig Markager, at vi bør overveje, om fjordene skal inddrages som en ny form for landbrug, hvor vi ’dyrker’ protein.
- Hvis det bliver brugt som et næringsstoffer fra land eller nye havhvor vores fjorde bliver lavet om til rensningsanlæg. Det er et naturpolitisk spørgsmål, om det er en udvikling, vi ønsker, siger Stiig Markager.
Læs mere på side 12
Biogasanlæg støvsuger Fyn for gylle
GØDNING AF IRENE BRANDT
Nature Energy har allerede etableretmen producerer 45 mio. kbm. biogas - nok til at opvarme 30.000 parcelhuse af 250.000 ton affald og gylle. Succesen for de fynske anlæg giver dog problemer for de økologiske landmænd.
- Det er en kendt sag, at der er meget få økologiske dyr på Fyn. De økologiske planteavlere er derfor afhængige af, at de kan bruge konventionel gylle i deres produktion; den er bare ikke længere tilgængelig, siger Richard de Visser, der er økologikonsulent hos Gartnerirådgivningen.
GMO er problemet
Har gyllen først været en tur forbi biogasanlægget, er den blandet op med mange andre input, som skal sætte gang i forgasningen i anlægget - blandt andet glycerin. Hvis restproduktet fra anlægget skal spredes som gødning på økologiske marker, skal tilsætningsstofferne være garanteret gmo-fri. Det er dog ikke muligt at få en GMO-fri-erklæring på glycerinen, som udgør 2,24 pct. af den biomasse, der indgår i gasproduktionen.
- Nature Energy vil gerne lave biogas, som kan bruges på økologiske marker, men det kræver en dispensation for kravet om gmo-erklæringen på glycerin. Hvis denne dispensation ikke gives, er der udsigt til panik blandt de økologiske landmænd på Fyn. Om en lille måned, skal de gøde deres marker; men selvom de i forvejen ikke importerer meget gylle, så har de, som det ser ud i dag, end ikke adgang til den gylle, de har brug for, siger Richard de Visser.
Når man kan sit kram og lidt mere til, så er det vel rigtigt godt håndværk. I år skal vi igen kåre et udvalg af økologer, som går forrest med gode økologiske håndværk. Med god grund. Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke kigger andre over skulderen, nogen gange endda med stor beundring, fordi de har fundet på noget nyt, eller bare er sådan rigtigt dygtige til deres arbejde. Måske fordi de har fundet på noget, der sætter en ny norm for det gode håndværk. Måske fordi de har taget initiativ til at sætte handling bag ord og visioner, og skabt løsninger på områder, vi ellers ikke rigtigt er gået ind i.
Vi ved det. Alle kan blive bedre og at blive dygtigere og for at indvinde nyt land for økologiens formåen. Med årets dyst på den snarlige generalforsamling om at blive kåret som repræsentant for det bedste økologiske håndværk, ønsker vi at markere betydningen af at ville, at være nysgerrig, at ville lære og vise det gode eksempel. Jeg plejer at sige, at så længe jeg lærer, lever jeg!
tre nominerede i hver. I den første kategori, Økologi i balance, sættes fokus på recirkulering, anvendelse af alternative gødningskilder og på selvforsyning med foder. Kredsløbet er økologiens alfa og omega, ligesom fornemmelsen for jordens frugtbarhed.
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
I næste kategori kobles Øget jordfrugtbarhed med klimatænkning. Sjovt nok er det jo muligt at at fokusere på klimaet og jorden på én gang gennem opbygning af kulstof eller humus i jorden. Jo mere organisk stof i jorden, jo bedre evne til frigivelse af næringsstoffer. Og der holde hus med vandet gennem mindre erosion og i tilgift får man nemmere jordbearbejdning. Elementær økologi, som vi ikke kan fokusere nok på.
Og så er der kategorien Socialt engagement. Gården er og bliver mere end en produktion. Den er et socialt system, der ligesom jorden kan øge sin kapital og blive mere og mere værd. Gården er et lærested, et værested, et værksted og meget andet med mulighed for at skabe rammer for oplevelser, arbejde, læring, fællesskab og meget andet. Gjort rigtigt kan gården skabe langt større værdier, end de, der er målelige i en traditionel forstand, uden at dette overhoved behøver være i modsætning til en sund økonomi. Måske nærmest tværtimod.
rier er der den Ekstraordinære dyrevelfærd. Igen, det er altid muligt at gå videre end reglernes minimumskrav. Hvad er mere interessant end at skabe den selvsundhed, som for eksempel også giver dyrene en længere levetid. Her går respekten for dyrenes adfærd og velfærd hånd
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
ØKOLOGI I BALANCE
ØGET JORDFRUGTBARHED OG KLIMATÆNKNING
SOCIALT ENGAGEMENT
EKSTRAORDINÆR DYREVELFÆRD
i hånd med den robusthed, som i sidste ende også kan give en bedre økonomi.
der er en mulighed for, at økologi og økonomi kan gå hånd i hånd. Der er tale om alt fra justeringer til radikalt nye måder at udøve godt håndværk på. Fra for eksempel 95 til 100 pct. øko-fodring. Det lyder måske ikke af meget, men er den marginal, der skiller i konkurrencen. Men gjort rigtigt kvitterer hønsene, og med de rette relationer i kornpriser, er der også bedre økonomi. Et andet eksempel er den mindre kvægbesætning med synkroniseret kælvning, holistisk afgræsning,
Journalist
Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
kalve hos ammekøer og malkning i marken i sommerhalvåret. Et system med potentialer, der både tilgodeser jorden, klimaet, velfærden, kredsløbet og meget andet godt, der gør det vanskeligt at placere i en af kategorierne. Og sådan giver de tolv nominerede hver deres eksempler til inspiration og forfølgelse.
Læs mere om dem, og mød dem på generalforsamlingen, og vær med til at stemme. For sådan er verden jo. Vi elsker vindere. Måske er du selv en af dem, selvom du måske arbejder i et køkken, privat eller professionelt eller i en virksomhed og løfter økologien til skyerne. Her har vi fokus på gårdenes og bøndernes
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Med årets dyst på den snarlige generalforsamling om at blive kåret som repræsentant for det bedste økologiske håndværk, ønsker vi at markere betydningen af at ville, at være nysgerrig, at ville lære og vise det gode eksempel. Jeg plejer at sige, at så længe jeg lærer, lever jeg!
håndværk, en anden gang kan vi sætte luppen på dem, der går forrest i virksomhederne. Eller i køkkenerne, som for resten har mulighed for at få medaljer i bronze, sølv og guld i form af spisemærket. Måske skal vi til at tænke denne ide videre og uddele medaljer til gårdene og virksomhederne?
Det kommer vi tilbage til også på generalforsamlingen. Et nyt mærke eller ej. Nu først til det gode håndværk. Kom og vær med!
Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL
På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 10. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fem genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Seks kandidater har taget imod dette tilbud.
5 Fra to til én øverste leder
Vedtægtsændring skal bane vej for ny ledelsesstruktur i ØL’s sekretariat.
Forslag skal styrke forbindelsen mellem de faglige udvalg og bestyrelsen.
5 Gældssanering er vejen til rent grundvand med krav om omlægning til økologisk drift.
GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK
6 Til gengæld er det spændende Niels Jørgen Vinge rasmussen, Kathrinesminde
Martin Beck, Almende
10 Høns æder gerne kløverprotein
8 Fordi I fortjener det Morten Jensen, Syrengården
9 Dyrevelfærd betaler sig Hestbjerg Økologi
resultatet af de nyeste forsøg viser, at dyrene gerne vil æde foderet.
Naturpleje i stor skala på Læsø er med til at bevare Læsøs enestående natur.
13 Skal havet være landbrugets rensningsanlæg?
14 Løsningen ligger under vores fødder Josef Appell fortæller om sine erfaringer med reduceret jordbearbejdning.
14 Nyt fra ICROFS
Norsk genetik viser gode takter i faremarken.
Foder fra havet Muslinger, søstjerner og tang - det såkaldte blå protein - kan være potentielle fodermidler i den økologiske fjerkræ- og svineproduktion.
Den tid, det tager
” Vi prøver at komme med udspil, hvor vi hører landmænd, virksomheder og forbrugere ad. Og det må tage den tid, det tager at nå frem til et en anden løsning.
Vi ønsker at se regeldannelse på en ny måde. På nuværende tidspunkt
klimatiltag, skal vi kigge på de enkeltes behov.
PAUL HOLMBECK, DIREKTØR ØKOLOGISK LANDSFORENING EFFEKTIVT LANDBRUG, 14. FEBRUAR 2017.
Kanon god debat ” Jeg synes, at debatten Økologisk Landsforening starter, er kanon god. Vi har altid diskuteret med hinanden, og det skal vi blive ved med, for dét er det, som udvikler økologien.
Men deres mærker er jeg lodret imod, og bekymret for konsekvenserne af. Forbrugerne bliver skrup forvirrede, og de vil med et nyt mærke tro, at det gamle som de kender, pludselig er dårligere. Det smitter af på forbrugerne.
UFFE BIE, ØKOLOGISK LANDMAND. EFFEKTIVT LANDBRUG, 14. FEBRUAR 2017.
Vi har modtaget:
Det bliver nok svært at nå til enighed på lokalt plan. Lokale økologer avler jo helt forskelligt, så brancherne klarer det måske bedre.
og rodfrugter ikke må vaskes af hensyn til smag og holdbarhed, er selvfølgelig urealistisk. Men hvad med indpakningen? Den bør der efter min menig stilles krav til. Supermarkeder - som jeg har leveret til i 20 år - vil gerne have -
der. De ligger pænt på hylderne og kan stables på lidt plads. Dér siger jeg stop. Det medfører en
Vi har modtaget:
masse emballagespild og er også fordyrende.
Selv leverer jeg i plastpose med stregkode, og har forsøgt mig med
men det er svært at have med at gøre. Papirposer med plastvindue er en mulighed. De kunne lukkes og påsættes stregkoden, men de koster helt vildt meget. Mit tilbageværende krav til -
bakker ikke må anvendes til øko+ frugt og grønt.
Nils Mørch - Brunmose
Superfoods, convenience-produkter og pulver med sundhedsfremmende effekter var nogle af de tydeligste globale tendenser på BioFach.
Ny svensk strategi sigter mod at 30 procent af det svenske landbrug skal være økologisk i 2030, mens 60 procent af den offentlige bespisning skal bestå af økologiske råvarer.
17 Minister ser gerne at økologien vokser Mens den svenske regering netop har vedtaget nye ambitiøse økologimål, har den nuværende borgerlige regering i Danmark ingen aktuelle planer om at indføre konkrete mål for den hjemlige omlægning til økologi.
20 Kunderne er glade for LØS Market i Saxogade
Det er nu godt to uger siden, at Dansk And indgav sin konkursbegæring, og ifølge kurator og advokat Niels Skovgård Larsen bliver der arbejdet
Trods en større om- og udbygning af Aarstidernes pakkeri i Barrit har de nogensinde tidligere.
Krav udstikker selv kursen Alternativet til eller overbygningen på Ø-mærket kunne være et privat mærke som svenske Krav, som har en stærk position på det svenske marked.
Kravene kan blive for høje Urtekram har fjernet Krav-mærket er alt for dyrt at leve op til den svenomkring producenternes sociale forhold.
Økologisk Landsforening argumenterer pt. landet rundt for udvikling af økologien. Jeg har indtryk af, at der på møderne har været en god debat, dels om økologiens fortrin og ikke mindst de punkter, hvor vi bliver udfordret af andre mærker, der slår sig op på enkeltsager som fx dyrevelfærd og lign. Debat er godt, og diskussion blandt økologer er i den grad det, der har udviklet økologien i Danmark.
Der argumenteres dog for, at der måske skal være et øko-plus mærke, som kan honorere dem, der vil gå lidt videre end reglerne tilsiger i dag. Jeg vil kraftigt advare mod et sådan øko-plus mærke! Det vil uden nogen tvivl overhovedet rejse det spørgsmål, om Ø mærket ikke længere er godt nok! Dermed vil det mærke, som 98-100 % af alle danskere kender, blive devalueret på stedet. De første journalister har allerede stillet netop det spørgsmål! Hvorfor gør vi som økologer ikke bare mere for at leve op til det, vi
er udfordret på under det nuværende røde Ø mærke? Tag nu for eksempel bæredygtighed - Lad os nu få nogle seriøse økologiske planteforsøg, så vi kan få udbytterne i vejret. Det burde nemt kunne kombineres med en vinkel på klimaet. Jeg ved det kræver penge, men så må vi lave en ordning, hvor vi spytter i en fælles kasse. Det kunne måske animere fonde og sågar staten til at bidrage yderligere.
På dyrevelfærdsområdet har der kørt en kalvekampagne landet over, som har vist, at det kan lade sig gøre at sænke dødeligheden via en faglig indsats. Jeg er overbevist om, at det samme kan lade sig gøre på andre områder. Og der er ingen vej uden om - vi skal forbedre os.
Så lad os gøre Ø-mærket til det det forventes at være, MEN lad for alt i verden være med at devaluere det med endnu et økologimærke.
Uffe Bie Økologisk landmand, Ejstrupholm.
På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 10. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fem genopstille r. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Seks kandidater har taget imod dette tilbud
Sammen med min kone driver jeg landbruget på Livø - en mindre ø i Limfjorden, men til gengæld økologisk siden
af Naturstyrelsen og bliver årligt besøgt af omkring 20000 turister. Landbruget drives som et forsøgs- og demonstrationslandbrug. På agerjorden dyrkes der - via et fornuftigt
og plejer de forskellige naturtyper, som spænder fra strandeng til hede.
I det daglige vil jeg gerne bevise, at landbrugsarbejde ikke behøver at være ensformigt. Det må nemlig ikke være tilfældet, hvis vi ønsker at næste generation skal fatte interesse
Karsten Kjærgaard, planteavler
af det samme, men forsøger derimod at højne værdien af produkterne gennem øget anvendelse af stedlige ressourcer, forædling og afsætning. På disse områder er der nemlig et utal af muligheder for optimering - både af økonomien, men også i miljøregnskabet.
muligt at sætte streg under den tredobbelte bundlinje; den økonomiske, den miljømæssige og den sociale. Det skal økologien helst være kendetegnet ved.
Interessen for økologi i nærområdet er stigende, og det skal vi, som den landsdækkende forening vi er, bakke op om. Jeg har deltaget i bestyrelsesarbejdet de seneste seks år, og værdsætter højt det repræsentative demokrati.
Lis Roborg
baggrund er 20 års arbejde som praktiserende dyrlæge i Thy. Siden 1994 har jeg sammen med min familie drevet et økologisk landbrug med kvæg. Pleje af Natura2000 arealer indgår aktivt i driften.
I bestyrelsen vil jeg arbejde aktivt for, at den rivende udvikling økologien er inde i, afspejler sig i vores forening. Økologisk Landsforening skal udvikle sig i samme takt, men må ikke miste forbindelsen til de økologiske producenter. Vilkårene for de økologiske producenter er en opgave Økologisk Landsforening stædigt skal varetage politisk.
i stedet for dobbeltregulering, klimaudfordringen for os økologer, naturpleje skal være økologisk, dyrevelfærd og næste generation af unge økologer.
Jeg repræsenterer Økologisk Landsforening i Fonden for Økologisk Landbrug samt i udvalget til Bevarelse af Husdyrgenetiske Ressourcer.
kunne være spændende at påvirke i det demokratiske spil, der er ved betre ejere. Pt. arbejder vi på at bygge et fælles økobiogasanlæg i samarbejde med tre naboer.
sen i den kommende fond DØJ og til sidst som suppleant i Økologisk Landsforening.
Jeg interesserer mig meget for generationsskifte i landbruget.
Klima er efter min mening noget, vi skal have fokus på, og det indebærer så, at vi skal producere så meget foder som muligt i Danmark - vores nærområde. Derfor skal udviklingen af økologien tage hensyn til planteavlerne, som skal indgå i vores selvforsyning og dermed sikre, at importen af foder minimeres.
Dyrevelfærd kan udvikles ved fokus på de bedrifter, der har problemer, og ikke ved at ind-
Seks medlemmer i økologisk Landsforenings bestyrelse er på valg på foreningens generalforsamling.
ILLUSTRATION: KASPER NYMANN/COLOURBOX
Per Kølster
Økologien har været min hjertesag siden ordet klingede i mine ører en varm sommerdag i 1975. Nu buldrer markedet derud af og landmændene leverer varen. Også fordi foreningen har arbejdet på alle fronter både i mark og i stald ved utallige møder og projekter med landmanden i fokus, med virksomhederne, i detailhandlens direktionslokaler og i korridorerne på Christiansborg og i Bruxelles.
Det seneste år har vi arbejdet intenst for at forny foreningen både internt i sekretariatet og i forhold til vores medlemmer og omverden. En proces som langt fra er færdig, og som vi ønsker at bringe så tæt som muligt på vores medlemmer. Samtidig står vi med en stor politisk udfordring både hjemme og i EU med den fælles landbrugspolitik, for at vi kan se en fremtid i møde, hvor der er plads og opbakning til den fortsatte udvikling og udbredelse af økologien. Det er mit store ønske forsat som medlem af bestyrelsen og som formand at kunne motivere og støtte alle de gode kræfter i vores forening, der skal til for at bringe os og økologien ind i tredje generation.
Jævnfør en generel opfordring i ’Økologi & Erhverv’ den 27. januar 2017 til at stille op til bestyrelsen i ØL vil jeg gerne melde mig på banen.
Udover mit engagement for økologi er den simple begrundelse for at stille op til bestyrelsen i ØL, at jeg synes, der mangler en repræsentant/producent for juletræer, frø og planter.
Der er en spirende interesse for produktion af økologiske juletræer, som også fortjener at komme i fokus blandt de mere ’konventionelle’ økologiske afgrøder.
Jeg har siden 1989 produceret skovplanter på Bols Forstplanteskole, der holder til ved Brædstrup. Og jeg er indehaver af det internationale juletræskoncept Fair Trees. Siden 2010 har juletræsfrøene fra Fair Trees haft økomærke.
Per Kølster, formand ØL Marianne Bols, skovplanteproducent.
Jeg genopstiller til bestyrelsen i Økologisk Landsforening, fordi jeg gerne vil være med til at udvikle en af de vigtigste foreninger i Danmark til at være så synlig og relevant for alle engagerede bor-
for at levere lødige bud på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og for at gå i gang med at praktisere disse løsninger i dag, som foregangseksempel for andre og som ledestjerne for både private og
Anya Hultberg, økologirådgiver
Dette ansvar indebærer også, at vi hele tiden skal se, hvor vi kan forbedre os og kalder på en for de engagerede diskussioner, de sidste måneders møder har budt på, og for at være en del af en forening, som inviterer alle branchens forandring og direkte medlemsdemokrati skal vi have endnu mere af i
kener og økologiske fødevareudbud - blandt andet for Københavns
Arne Juel Jensen er på valg i år.
ikke.
Ole Sørensen, mælkeproducent
Seks bestyrelsesmedlemmer i Økologisk Landsforening blev valgt på generalforsamlingen sidste år. De er ikke på valg i år.
Derudover vælger medarbejderne i Økologisk Landsforening et bestyrelsesmedlem hvert år.
Vedtægtsændring skal bane vej for ny ledelsesstruktur i ØL’s sekretariat
ØL GF 2017
En tilsyneladende mindre vedtægtsændring, som skal behandles på generalforsamlingen i Økologiske Landsforening, skal bane vej for, at foreningens administrative struktur
Gennem det meste af 2016 har foreningens sekretariat været igennem en strukturændringsproces, som er resulteret i, at de ansatte i se-
kretariatet nu er organiseret i en ny struktur, der sigter mod større tværfaglighed og en bedre udnyttelse af de ansattes kompetencer på tværs
Ændringen medfører også, at ledelsen af sekretariatet, der i dag varetages af en direktør og en sekretariatsleder, centraliseres under én direktør; men da den hidtidige struktur er beskrevet i foreningens vedtægter, kan en vedtægtsændring,
- Vi ønsker at ændre den admini-
strative ledelse af Økologisk Landsforening, og vi ønsker med den nye ledelsesstruktur at sikre, at ledelsesopgaven i foreningen bliver styrket, siger Per Kølster, formand i Økolo-
Han forventer, at foreningens be-beskrivelsen på en ny kommende direktør i Økologisk Landsforening på tirsdag, og at stillingen bliver slået op i løbet af april måned med forventet -
Forslag skal styrke forbindelsen mellem de faglige udvalg og bestyrelsen
ØL GF 2017
Når medlemmerne af Økologisk Landsforening mødes til generalforsamlingen skal de blandt andet tage stilling til, om bestyrelsen i foreningen fremover skal sammensættes
Det er Per Bundgaard, planteavler fra Vester Halne, der foreslår, at sammensætning og antal ændres, så der fremover er 16 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf formændene for de faglige udvalg er er fødte medlemmer
Mads Helms, mælkeproducent
Christina Udby Hansen, medarbejderrepræsentant
af bestyrelsen, seks vælges på generalforsamlingen og én vælges blandt
Tættere på landmændene
- Der er ikke nogen, der er bedre til at bære de vigtige beslutninger fra de faglige udvalg ind i bestyrelsen end de mennesker, der har behandlet beslutningerne i fagudvalgene, siger
- Som landmandsmedlem er det vigtigt for mig, at bestyrelsen pri-giske Landsforening både kan være garant for den landbrugsfaglige ud-
vikling af økologien og søge politisk -
Mindre afstand
Per Bundgaard understreger, at han ønsker at holde fast i, at den faglige udvikling sker i tæt kontakt med de
- Vi skal holde fast i, at vi er en lille forening, og at afstanden mellem bestyrelsen og medlemmerne er lille; men jeg har oplevet, at tingene kan gå tabt mellem udvalgene og bestyrelsen, og mit forlag skal sikre, at
om omlægning til økologisk drift
ØL GF 2017
”Landbrug, der er forgældede ud i det konkurstruede skal kunne tilbydes en statsstyret gældssanering for til gengæld at fortsætte med en økologisk produktion med en statsstøt-
kan følges op med krav om størrelse og efterfølgende opdeling af ejendommen i mindre enheder i forhold til driftsinventaret og ejerens evne til
Sådan lyder forslaget til et nyt stra-sker fra Gudhjem stiller på generalfor-
Han foreslår også, at overskydende jord kan indgå i et andelsejet selskab, der kan udloddes til yngre førstegangs landmænd i en periode, og senere vil kunne overgå til selveje
”Bonden kan så starte på en frisk -
cippet som en bankpakke for landbruget og skal ses som en samfundsmæssig sund løsning på landbrugets
kreditforeninger kan jo trækkes fra i skat, som jo således er en gæld, som samfundet betaler med glæde for at få rent drikkevand og miljø for kommende generationer,” skriver Jens
”Det kræver politisk vilje, men vigtigt erhverv som landbruget?”
Samarbejde er vejen frem - Verden står over for en kollaps i fødevareproduktionen, hvis vi ikke skifter kurs; men hvordan gør vi det?
- Vi bliver nødt til at arbejde med de folk, der tilsammen skylder 380 tvangsauktion om i ugen inden for hjælp til et trangt erhverv med at der samtidig sættes en stopper for forureningen af grundvandet og miljøet,
de gode priser for økologiske råvarer betyder, at mange landmænd, som ikke tidligere har været interesseret i at producere økologisk i dag gerne
- Men mange er bundet op af gæld i et produktionsapparat, som er skræddersyet til den konventionelle
landmænd, jeg gerne vil imødekomme med mit forslag, siger Jens
Pengene er brugt og tabt Han frygter ikke, at forslaget vil blive modtaget negativt af banker og kre-
landmænd gå konkurs under alle de afskrive tabene og trække dem dermed befolkningen i Danmark, der indirekte ender med at betale det meste af regningen; men det tror jeg, dermed også rent drikkevand, siger
Strategiske indsatsområder er Økologisk Landsforenings generalforsamlings beslutning om, hvilke emner der skal prioriteres højt i foreningens arbejde de næste 1-2 år.
Niels Jørgen Vinge Rasmussen kan med 7.500 kg mælk pr. ko pr. år ikke prale med at være verdensmester i høj mælkeydelse; men omkostninger og indtægter følges ad på Kathrinesminde, som har været drevet økologisk, siden Niels Rasmussen overtog gården efter sin far i 1997
Solen skinner fra en skyfri himmel i Sønderjylland. Det er midt i februar, og minusgraderne er næste tocifrede om natten; men solen får hurtigt rimfrosten til at fordampe på kløvergræsmarken, og Niels Jørgen Vinge Rasmussens køer er søgt ud af stalden og tager forskud på foråret, mens de nipper til kløver, græs og urter. Gårdens yngste køer har horn,den besluttede at gå fra økologisk til biodynamisk produktion.
- Det var en beslutning, jeg traf sammen med en lokal planteavler. Jeg får halm fra hans kornmarker til dybstrøelse i mine stalde, og han får den komposterede dybstrøelse retur til sine marker, fortæller Niels Rasmussen.
- Årene som mælkeproducent har lært mig, at vores problemer ikke kan afhjælpes ved højere mælkeydelse.
Stiger ydelsen, falder prisen. Jeg har i stedet valgt at specialisere min produktion, så vi kan få den bedste pris. Det kombinerer jeg med en low cost tilgang til driften. På denne måde har jeg en spændende hverdag med høj dyrevelfærd, samtidig med at jeg kan have overskud på min produktion, siger Niels Rasmussen.
Skiller sig ud
Da Niels Rasmussen overtog Kathri-
Kathrinesminde:
Kreaturer:
nesminde i 1997 efter sin far, lagde han driften om til økologisk produktion med det samme, og siden 1998 har gården været økologisk.
- Det økologiske regelsæt giver landmændene mulighed for at omlægge produktionen; men vil man være foregangsmand, er man nødt til at have skrappere regler for at skille sig ud. Derfor valgte jeg at blive demeter-godkendt, fortæller Niels Rasmussen.
der inden for mælkeproduktionen:
Køerne sæsonkælver, og kalvene går med en ammetante i ca. tre måneder. Køerne goldes alle i starten af marts, og fra medio april til primo juni kælver de ude på marken. 1/3 af køerne tages fra til ammetanter, som hver får tildelt to-tre kalve, som dier i 12-14 uger, hvorefter kalvene fravænnes. Enkelte senlakterende køer går sammen med to kalve og laver naturpleje på enge. De er langt fra kælvning, og de kan derfor undvære kraftfoder og klarer sig på det græs, de kan æde på engene.
- Det er en stor fordel, at køerne kan hente rigtig meget foder på klø-
Ca. 55 malkekøer af blandet herkomst: Krydsninger af Dansk Holstein, svensk rød malkeko, Flechvieh og malke-simmentaler fra Østrig
Sæsonkælvning i foråret
Kalve går med ammetanter i tre måneder
Mobil malkestald
Holistisk afgræsning af markerne i højsæsonen.
Marker:
Egen jord: 42 ha
Lejet jord: 28 ha - heraf 13 ha eng
Samlet areal i seks-årigt sædskifte: 57 ha
Sædskifte:
Tre år med græs
Fjerde år: majs
Femte år: hestebønner
Sjette år: korn med udlæg af kløvergræs og urter.
Niels Jørgen Vinge Rasmussens køer har fået dannet en god rytme med selv at gå ud i solen, når de vil, og komme ind igen inden malketid.
vergræsmarkerne lige efter kælvningen, når de har allermest brug for at græsse, som er køernes absolut foretrukne foder, siger Niels Rasmussen.
Køerne malkes på marken. En mobil malkestald og en mobil mælketank giver trivsel både til køerne og til Niels Rasmussen, som foretrækker at malke i det fri frem for inde i en malkestald. Om vinteren står det mobile malkeanlæg i den ene ende af kostalden; men om sommeren
erne ikke træder grønsværen op. Lokker i stedet for at jage. Når man står over for et halvt hundrede køer,ker man sig om. Det mærker forfatteren til denne artikel tydeligt, da vi står på marken, og køerne tager os i øjesyn.
- I starten af græssæsonen hegner jeg ca. 14 folde og kører fold-skif-
til nyt areal efter 3. slæt, og typisk ikke gider hegne så meget sidst på sæsonen, går køerne i storfold, men kommer stadig selv til malkning. Dette kan lade sig gøre, fordi jeg har
vendt malkestalden om, så jeg kan starte med at malke de første, der altid kommer drønende, når de hører, jeg starter op, og lade dem gå ud på en opsamlingsplads bagefter. Her får de så lidt majsensilage eller wrappet helsæd. En time senere er det meste af kogruppen samlet, fortæller Niels Rasmussen og fortsætter:
- I stedet for at jage med køerne tager jeg udgangspunkt i deres naturlige adfærd. I biodynamikken taler ’gruppe-jeg’, og at de derfor helst vil være samlet. Det kan man samarbejde med, når det handler om at få dem hen til malkestalden eller ind for natten.
Ploven står (næsten) stille. For at beskytte mikrolivet i markerne er Niels Rasmussen stort set stoppet med at pløje.
- Undtagelsen er, når kløvergræsmarkerne skal lægges om. Jeg har forsøgt blot at harve dem, inden jeg såede havre; men det endte med at være en græsmark! Så ploven kommer stadig i aktion, når græsmarkerne skal omlægges, siger Niels Rasmussen.
Kompost giver humus til jorden
Dybstrøelsen fra Niels Rasmussens stalde ligger mindst et år i kompoststak på marken, inden det køres ud på markerne, hvor det tilfører jorden næring og sikrer en god humusopbygning i jorden. Niels Rasmussen præparerer dybstrøelsen inde i stalden, så komposteringsprocessen starter, inden strøelsen køres ud i kompostbunken. Bunken er dækket
de øverste lag i kompostbunken.
God bundlinje: Som nævnt i indledningen af denne artikel har Niels Rasmussens køer en forholdsmæssig lav ydelse på 7.500 kg mælk om året pr. ko.
- Til gengæld er det spændende at kigge på bundlinjen, for vi bruger ikke mere, end vi tjener, siger Niels Rasmussen.
Gøder jorden
Niels Rasmussen er medlem af Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.
- I udvalget er ét af de store diskussionspunkter udfasning af konventionel gylle. Personligt mener jeg godt, at det økologiske landbrug kan undvære gyllen fra de konventionelle landmænd; men det kræver, at vi ændrer opfattelse af, hvad det er, vi skal gøde. Hvis landmandens fokus kun er på planternes gødningsbehov, så kræves der rigtig meget kvælstof til marken. I stedet kan man rette sin opmærksomhed mod at gøde jorden. Hvis man styrker det mikrobiologiske liv i jorden, er det slet ikke nødvendigt at gøde så meget, fordi mikroorganismerne gør næringsstofferne i jorden tilgængelige for planterne, siger Niels Rasmussen.
Han kører selv med en meget lav gødningstilførsel, som ligger under 50 kg. anvendt N pr. ha.
- Men jeg tror ikke, mine marker mangler noget. Jeg har godt nok ikke målt næringsindholdet i min jord; men jeg kan hvert eneste år ved selvsyn se, at afgrøderne står godt, siger Niels Rasmussen.
For Martin Beck er køerne helt centrale i humusopbygningen. Hver ko omsætter cirka fem ton tørstof pr. år. Når en ko æder græs, bliver græsset podet med mikroorganismer. Dette gør koen særlig værdifuld. Foto: Simon Fischel.
Almende:
Almende ApS er et biodynamisk landbrugsfælleskab i det sydvestlige Sønderjylland.
Der dyrkes 720 ha jord, hvoraf 160 ha dyrkes pløjefrit (hele
Der holdes 360 biodynamiske køer. mineraler.
havre.
Mælken leveres til Naturmælk.
Ifølge Martin Beck er opbygningen af humus i landbrugsjordene vejen frem. Det vil give os sundere fødevarer og kan løse mange af de store miljø- og klimaudfordringer, vi står overfor
Løsningen på klimaudfordringen - Hovedprioriteringen i mit arbejde er at producere sundere fødevarer, der kan ernære mennesker tilstrækkeligt, og det kræver en frugtbar jord.
De fødevarer, landbruget producerer i dag, ernærer os ikke godt nok.
hvordan vi har det. Uden den rette ernæring, er det første, vi mister evnen til, at tænke, groft sagt. Vi skal derfor være bedre til at ernære krop, sjæl
mus i jorden, fortæller Martin Beck.
- Hvis indholdet af varig humus øges fra to til fem pct. i pløjelaget, vil der kunne bindes 125 ton kuldioxid pr. ha. Dermed vil der lagres betydelige mængder kulstof samtidig med, at jordfrugtbarheden øges betragteligt. Dette fortæller Martin Beck, der er erfaring som økologisk- og biodynamisk landbrugskonsulent. Han er driftsplanlægningen i marken, kompostering og fremstilling af præparater til markerne hos landbrugsfællesskabet Almende ApS i Sønderjylland.
humusindhold er mange. Gødningsbehovet i det økologiske jordbrug vil mindskes, og sundheden af vores fødevarer vil øges. Ved at være med til at lave mere humus, vil landbruget
Den højere jordfrugtbarhed vil give en højere artsdiversitet i jorden og dermed skabe en større diversitet over jorden. Næringsstofferne vil bindes bedre i jorden, hvormed hele udvaskningsproblematikken kan løses. Desuden vil den effektive binding af kulstof gøre, at vi kan løse klimaforandringerne, fortæller Martin Beck.
ver er allermest effektiv til humusopbygningen. Stofskiftet hos drøvtyggerne, med en fermenterende proces i vommen og iltning via drøvtygningen, er optimeret med henblik
køerne hos Almende helt centrale i opbygningen af humus.
- Det er en fejltagelse, at vi siger, at koen er klimaskadelig. Hvis de fodres
mere grovfoder og styret græsning, og vi dermed udnytter deres evne til at lave huminstoffer, er de samlet set med til at reducere klimaforandringerne, fortæller Martin Beck.
Hos Almende fodres køerne derfor med hø. Det er med til at give bedre gødningskvalitet og mælkekvalitet.
Samtidig praktiserer de holistisk afgræsning, hvilket binder en større mængde kulstof i jorden.
Kompost
Kompostering er anden central pro-mende. Med kompostering er det hensigten at konservere kulstof til
ikke længere er udsat for at blive omsat yderligere. Dermed beskyttes
det imod at tabes fra jorden i form af kuldioxid. Som udgangspunkt kan al organisk stof komposteres, men for
vigtigt at have en stor mængde lignin i udgangsmaterialet. Derfor modtager de hos Almende haveparkaffald fra kommunen, som de blander med dybstrøelse og gylle i deres kompost. -
- Udformningen af komposten er meget vigtig. Komposten opsætter vi i en trapez-formet mile, hvormed
særligt vigtigt, at toppen er glat og
bedst muligt. I starten kan stakken dampe lidt, men ved at give den et af næringsstoffer. En vellykket kompostering giver stabilt kulstof. Hvis man kommer ubehandlet dybstrø-
sker der derimod en fuldstændig nedbrydning, hvormed kulstoffet kan tabes til atmosfæren, fortæller Martin Beck.
Fladekompostering
Et af de nyeste værktøjer til opbyg-
dekompostering. Ifølge Martin Beck er det en endnu mere effektiv humusdannende proces end den ovennævnte komposteringsmetode, men proces, der sker i køerne. Udgangser en levende grøn afgrøde, da der er brug for en energikilde i form af sukkerstoffer samt planteproteiner og lignin. Den grønne mark gendybde, og et mikrobielt præparat ud-
- Vi sprøjter mælkesyrebakterier ud, som vi selv har brygget ud af høte. Herefter lader vi marken være i
rekte i jorden, fortæller Martin Beck. Ofte afholdes økologer fra den pløjefri dyrkning af frygt for problemer med ukrudt. Men det er ifølge Martin Beck helt forkert.
- Jo mere vi bekæmper ukrudtet ved at vende jorden, jo værre bliver problemet. Ved pløjning ødelægges svampenes habitat. Svampene er meget længere om at genetablere sig end bakterierne, hvilket skaber et bakteriedomineret jordliv for vores kulturplanter. Det forskubbede svampe-bakterie-forhold skaber gode vækstbetingelser for ukrudtet. Det er derfor vigtigt med et afbalanceret svampe-bakterie-forhold, for at holde ukrudtet nede. Desuden er svampene vigtige for at give jorden
En pct. mere humus i de øverste 25 cm af jorden svarer til binding af: 25 ton kulstof per ha 2,5 ton kvælstof per ha 350 kg svovl per ha
en god struktur og en god bæreevne, fortæller Martin Beck og fortsætter: - Vi har lavet et forsøg, hvor vi har -
kan være en effektiv bekæmpelsesstrategi.
Far og datter, Morten og Martha Jensen, fra Syrengården er ikke i tvivl: Man kan ikke byde sin krop hvad som helst, så derfor spiser man selvfølgelig økologisk mad, for det fortjener vi
ge. I stedet bruger vi organisk affald, som vi får fra mange kilder - blandt andet har vi aftaler med drivhusgartnere om at få planter og muld fra deres drivhuse, og vi får frugt og grønt, der bliver kasseret i dagligvarebutikkerne; men de økologiske grøntsager og frugter bruger vi til hønsefoder, så det kommer først på komposten sammen med gødningen fra hønsene, fortæller Morten Jensen, som i løbet af et år producerer 5-6.000 ton kompost.
Hypper sine kål
I 1983 overtog Morten Jensen sin fædrene gård, Syrengården, nordøst for Odense, omlagde gården til økologi og gik i gang som frilandsgartner, og gennem årene har han især
er meget tidlige og klar til salg allerede i slutningen af maj/begyndelsen af juni.
god placering. Her er let sandjord og kystklima; og dertil kommer, at vi med en placering øst for Odense får varmen fra den store by blæst med vestenvinden hen over vores marker. Vandet i fjorden er også altid er lidt varmere, fordi Fynsværket lukker kølevand ud i Odense Fjord. Disse faktorer tilsammen giver os mulighed
sæsonen, siger Morten Jensen. Han har et godt øje for, hvordan varme - ikke bare fra byen, havet og fjorden - kan gøre gavn på gården. I gårdens ene drivhus ligger kartoflerne allerede til spiring. Hvis det er meget koldt om natten sørger en varfrost; men drivhuset er indrettet med stenfaskiner i gulvet, som opsamler varmen fra solskinstimerne om dagen. Om natten sørger den naturlige ventilation i rummet for, at varmen fra faskinerne frigives til rummet.
- Mit næste projekt handler om at udnytte overskudsvarmen fra komposten til opvarmning af det nye hus, vi skal til at bygge. Jeg vil lægge slanger, som kan optage varmen ind i væggene i den køresilo, hvor jeg skal opbevare komposten og på denne måde lave en bioreaktor, hvor vi ikke skal have det store arbejde med at lægge slangerne ind i kompostdyngen, forklarer Morten Jensen.
Lokale ressourcer
Langt størstedelen af materialet til komposten henter Morten Jensen i nærområdet.
- Vi skal have næringsstofferne, vi eksporterer til byerne i form af fødevarer, tilbage til markerne. Slam fra rensningsanlæggene må vi ikke bru-
På markerne står der midt i februar stadig grøn- og savojkål, som dyrkes på kamme, der ligger med 3/4 meters mellemrum i hele markens længde.
- Vi er begyndt at hyppe alle grønsager, her på gården. Vi har selvfølge-
prøvede vi at bruge hyppe-maskinen i de andre afgrøder, og så blev gulerødder og kål også hyppet. Det gav et godt resultat. Så det er vi fortsat med at gøre, fortæller Morten Jensen, da vi passerer kålene på vej hen til den ene kompoststak, som snart vil blive spredt ud over gårdens marker.
- Vi skal til at gøre jorden klar til på marken - og gylle, og så skal vi en tur hen over den med stenstrenglæggeren. I uge 10 forventer vi at kunne
Morten Jensen.
Derefter skal han i 12-13 uger holde markerne rene med striglen ogpes, og omkring 1. juni er de første klar til salg.
Ornegylle
Morten Jensen kan dog ikke klare sig 100 pct. uden et konventionelt input.
- Vi køber gylle fra den lokale ornestation, som dækker ca. 15 pct. af gårdens samlede gødningsbehov. Flydelaget fra gyllebeholderen komposterer vi. Selve gyllen kører vi ud på markerne; men det er en meget tynd gylle - dels fordi den er blandet op med vand, som de bruger på stationen til at holde stierne rene med, og dels fordi dyrene jo ikke skal opfedes, og derfor ikke får ret mange proteiner i foderet, siger Morten Jensen.
Hans datter, Martha Jensen, som er ansat på Syrengården, er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og i gang med at videreuddanne sig til phytoterapeut (specialist i lægeurter), tilføjer:
- Men vi er jo ikke i nærheden af den tilladte grænse for brug af konventionel gylle, og vi får tillæg
til grundbetalingen, fordi vi er under den tilladte mængde anvendt N pr. ha. Udviklingsplaner Både far og datter er optimistiske, for de ser fremgang for den økologiske produktion overalt.
- Vi oplever en stigende interesse for både lokale og økologiske varer, så vi bor godt her tæt på en stor by som Odense, hvor især restauranterne er meget interesserede i at købe vores æg og grøntsager, fortæller Morten Jensen. Han tilføjer:
- Danskerne er dog stadig blandt de befolkninger, der bruger mindst andel af deres indtægt på mad. Det undrer mig, for jeg synes jo, man skal give sig selv og sin familie det bedste. På en måde er dårlig og billig mad jo udtryk for en form for lavt selvværd.
Martha Jensen supplerer:
- Du skal ikke byde din krop hvad som helst, så derfor bør du og alle andre selvfølgelig spise økologisk mad, for det fortjener vi.
Stor hønsefræser
De nye regler for stalddørssalg er blevet taget godt imod på Syrengården.
- De giver os helt nye muligheder for at sælge direkte fra gården. I dag har vi stalddørssalg, hvor kunderne betjener sig selv; men i vores udviklingsplaner indgår en ny gårdbutik. Vi har investeret i et ægpakkeri, og vi kan sælge hjemmeslagtet fjerkræ direkte fra gården, siger Morten Jensen og med et glimt i øjet tilføjer han: - og vildt, vi selv har nedlagt!
Det lover ikke godt for rådyrene, der jævnligt ser deres snit til at fouragere på gårdens marker.
Det er i år 34 år siden Morten Jensen overtog Syrengården; men intet tyder på, at han er ved at drosle ned. Tværtimod. Der skal bygges nyt stuehus og en lade, hvor det nuværende hus ligger. Der er netop blevet bestilt et mobilt hønsehus med plads til 300 høns, og går alt efter planen, skal der endnu et mobilt hønsehus til senere.
- Med de mobile huse bliver det nemmere at sikre frisk græs til hønhøstede grønsagsmarker, og hønsene kan rydde op i resterne, mens de gøder markerne, siger Morten Jensen.
Kompoststakken er klar til at blive vendt en sidste gang, inden komposten skal spredes ud på Syrengårdens marker.
150 ha I 2017 fordelt som:
30-40 ha med vinterhvede
3 ha med blandede grønsager
3 ha med jordskokker Havre fylder hullerne i markplanerne ud
Syrengården beskæftiger ud over Morten og Martha Jensen endnu ekstra mandskab på.
Marianne og Bertel Hestbjerg er ikke kommet gratis til den merpris, de i dag får for deres økologiske svinekød. Dels er der indsatsen i produktionen, og dels - og ikke mindst - er det arbejdet med at markedsføre den høje dyrevelfærd. Her er det direkte samarbejde med Coop af stor værdi.
Fem konkrete tiltag, som forbedrer dyrevelfærden på Hestbjerg Økologi, har sikret virksomheden en kontrakt med Coop, der honorerer indsatsen
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
”Poppelgris fra Hestbjerg Smag forskellen. Poppelgris koteletter har smag og struktur, der giver et saftigt og lækkert måltid. Hos Hestbjerg går grisene frit på masser af plads i poplernes skygge. Det gode dyreliv gør forskellen.”
Ovenstående tekst kan læses på forsiden af emballagen, når man køber for eksempel økologiske ’Poppelgris fra Hestbjerg’-koteletter i én af Coops butikker. På bagsiden uddybes fortællingen om de vestjyske grise, der tilbringer de første 10 leveuger på marker med skov.
- Markedet for salg af økologisk kød udvikler sig hele tiden, og for ti år siden var det ikke sikkert, at vi kunne sælge vores kød, som vi gør
nu, siger Marianne Fløe Hestbjerg, der har ansvaret for kommunikation og HR i Hestbjerg Økologi.
Hendes mand, Bertel Hestbjerg, overtog gården St. Hestbjerg i 1995 efter sin far. Han startede med at producere frilandsgrise, men i 2005 omlagde han produktionen til økologi.
Dynamisk proces - Ideen med de tiltag, der skulle øge grisenes velfærd, handlede primært om en faglig udfordring og et samspil med forbrugerne, der skulle afklare, om markedet var klart til et sådant produkt. Sekundært har det selvfølgelig også været intentionen, at de ekstra produktionsomkostninger skulle dækkes ind via en højere afregningspris, siger Bertel Hestbjerg. Han understreger, at man ikke skal forvente at få dækket merudgifterne i udviklingsfasen. Den er for egen regning.
Mærker fortæller ikke alt, der skal også en fortælling til, og Hestbjerg Økologi tager emballagen i brug
- Mit udgangspunkt har været, at vores tiltag ikke må fordyre produktet med mere end højst 10 pct. Vi kan sagtens indføre tiltag, som løfter dyrevelfærden yderligere, men som jeg ser det, handler det om en dynamisk proces, hvor vi sammen med vores der tilfredsstiller både grisene og forbrugerne, siger Bertel Hestbjerg.
Han forventer, at markedet for økologisk kød med ekstra dyrevelfærd vil fortsætte med at udvikle sig.
- Om et par år kan vi udvide paletten af velfærdstiltag på vores gårde i takt med, at det bliver muligt at få dækket omkostningerne til investeringerne, siger Bertel Hestbjerg.
Nicheproduktion
Tidligere solgte Hestbjerg Økologi sin produktion gennem Friland a/s. I dag sker det gennem selskabet Organic Pork, som Hestbjerg Økologi er medejer af.
- Friland ønskede ikke at markedsføre vores produktion som et specialprodukt. De holdt fast i, at de kun leverer én kvalitet inden for den økologiske svinekødproduktion, fortæller Bertel Hestbjerg.
- Vi har en volumen i vores produktion, så vi kunne gå solo, men mindre producenter kan også være etablere samarbejder omkring et fælles løft af deres produktion, siger Bertel Hestbjerg.
Han så gerne, at organisationer som for eksempel Økologisk Landsforening gik ind som fødselshjælpere i dette arbejde.
- Foreningen kunne se det som sin opgave at hjælpe de landmænd, der gør noget ekstra. For eksempel med at få synliggjort den ekstraordinære indsats, så den kan belønnes på prisen. Det bliver på gårdniveau, og uden at landmændene skal forholde sig til endnu et regelsæt, siger Bertel Hestbjerg.
Hestbjerg Økologi har selv løftet denne opgave og høster i dag frugterne af en stor indsats både i produktionen og omkring markedsføringen af virksomhedens produkter.
- I dag prioriterer vi at investere i højere velfærd. Alternativt kunne vi have øget produktionen inden for det økologiske regelsæt; men den dag, afregningsprisen for økologisk svinekød falder til et lavere leje, fordi produktionen er på vej op, da tror jeg, at vi med vores produkt bedre kan holde prisen, siger Bertel Hestbjerg.
Troværdighed
Den overordnede målsætning på Hestbjerg Økologi handler om stadig mere dyrevelfærd og en bæredygtig produktion.
- Troværdighed er vigtig, når man etablerer sig med et brand, der er baseret på høje målsætninger. Den historie, vi fortæller, skal være i overensstemmelse med virkeligheden.
Vi fortæller derfor den reelle historie - og skjuler ikke, at vi også har udfordringer i vores produktion, siger Marianne Fløe Hestbjerg.
- Vi bruger blandt andet facebook og vores hjemmeside til at fortælle om arbejdet i virksomheden, og jeg kan se, at der hver eneste dag er nye, der kigger forbi vores side, siger Marianne Fløe Hestbjerg.
Én af de udfordringer, Bertel Hestbjerg er åben om, er pattegrisedødeligheden i produktionen, som han synes er for høj.
- Vi er som alle økologiske svineproducenter udfordret af, at avlsmaterialet er udviklet til den konventionelle produktion med et stort fokus
på at få antallet af grise pr. kuld øget. I den økologiske produktion har vi svært ved at håndtere, at soen får
die, siger Bertel Hestbjerg, der vanen tro ikke sidder og venter på, at andre løser dette problem.
I samarbejde med en ung, nyetableret landmand arbejder Hestbjerg Økologi i øjeblikket på at starte et økologisk avlsarbejde.
- Målsætningen er, at vi om et par år kan udskifte vores nuværende genetik med søer, der på en række parametre er bedre tilpasset de rammer, som økologisk svineproduktion er underlagt. Det er et sats, for det egnet so. Kvaliteten af det færdige produkt – svinekødet – skal som minimum kunne matche det nuværende. Uanset at man kan være uenig i prioriteringen af avlsmålene i den konventionelle svineproduktion, har avlsarbejdet i dansk svineproduktion på en række områder – herunder lavt fedtindhold i kødet – været en succes, siger Bertel Hestbjerg.
De arealer, der er beplantet på grisemarkerne, kan Hestbjerg Økologi ikke få grundbetaling fra EU til. Da der er tilplantet i alt 45 hektar, giver det en betydelig årlig reduktion i EU-betalingerne.
Hestbjerg Økologi
Hestbjerg Økologi producerer 40.000 grise baseret på 1.950 søer. Halvdelen af grisene opfedes af Hestbjerg Økologi. Resten sælges til økologiske kollegaer.
Grisene afsættes gennem afsætningsselskabet Organic Pork, som Hestbjerg Økologi ejer 1/3 af. Selskabet sælger kødet fra Hestbjerg Økologi som henholdsvis Poppelgrise fra Hestbjerg (aftages af Coop) og Bertels Organic, som sælges til catering og food service. Ud over Marianne og Bertel Hestbjerg er der ansat 26 medarbejdere i Hestbjerg Økologi. Medarbejderne er fra Danmark og Rumænien, og alle er ansat på danske overenskomster.
Dyrevelfærd på Hestbjerg Økologi:
På Hestbjerg Økologi arbejdes der ud fra mottoet: ”Hvis du genfødes som gris, vil du ønske, at du havner hos os i Hestbjerg Økologi.”
På toppen af det økologiske produktionsprincip har Hestbjerg Økologi etableret fem tiltag, der giver dyrene yderligere velfærd.
Drægtige søer har adgang til et bælte med popler og gran, og i vinterhalvåret kan de fouragere på et areal med jordskokker eller andre rodfrugter.
På faremarkerne er der plantet gran, popler, æbler, mirabelle, surbær og nøddebuske.
Grisene fravænnes først efter ti uger.
Slagtesvinene får to gange dagligt grovfoder, som er iblandet friske rodfrugter.
Slagtesvinene har adgang til en ’wellness’-afdeling hvor grisene har mulighed for at stimulere deres rodeadfærd. Gulvet i denne afdeling er dækket af afskrab fra lokale heder.
Drægtige søer fouragerer i vinterhalvåret på et areal med jordskokker eller andre rodfrugter.
Bertel Hestbjerg har vækket slagtesvinene fra deres middagslur i halmen.
AF ERIK ANDERSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Her i begyndelsen af 2017 har vi set stigende priser på specielt kornprodukter. Stigninger på 20-30 pct. er noteret, og priser, der tilbydes i høst tyder på, at prislejet holder det næste halvandet års tid. Som husdyrproducent vil det alt andet lige blive dyrere at fodre sine økologiske dyr. Hvordan handler du på det?
“
De økologer, som bliver udfordret, er dem, der ikke har for stor en selvforsyning.
Nu skal vi jo huske, at ’der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen’, og her gælder det selvfølgelig planteavlerne. Gode priser er dem vel undt. De økologer, som bliver udfordret, er dem, der ikke har for stor en selvforsyning. Prisen er én ting, det afgørende er hvor meget indkøbt foder, man skal bruge til sine husdyr. Det har ikke den store betydning for et kvægbrug, at 1.000 FEN stiger med 40 øre/FEN. Det er værre for den, som skal købe 2.500 FEN til pr. årsko.
Det er nok de færreste, der regner med, at afsætningspriserne vil modsvare prisstigningen på korn. Kød- og mælkepriser har det sidste halvandet år været fornuftige, hvilket vi skal glæde os over, men nu gælder det om at se indad i produktionen og gøre sine tiltag her. Her er nogle forslag til indsatser, du kan gå i gang med, hvis du ikke allerede har gjort det.
• Har du nogen at samarbejde med eller købe korn hos direkte i høst?
• Juster markplanen til lidt mere korn og mindre grovfoder, hvis du har rigeligt med grovfoder på lager fra 2016.
• Optimer kvalitet og mængde af årets grovfoder, så du ikke skal købe mere energi ind end højst nødvendigt.
• Spring de store eksperimenter over i marken i år, vælg sikre afgrøder ud fra udbytte og kvalitet.
• Afgræsning er om noget en vigtig faktor i billig fodring.
• Energiudnyttelsen skal være i top hos dyrene - det mod satte kan blive voldsom dyrt.
Dit grovfoders FK af organisk stof er i gennemsnit 72 pct. Hæves den til 74 pct., kan den økologiske malkeko æde 0,45 kg ts. mere pr. dag. Samlet set giver det en effekt på 90-110.000 kr. for en vinterfodring.
Ovenstående er blot nogle af de forhold, som gør sig gældende, når bytteforholdet mellem afsætningspriser og indkøbspriser bliver forringet. Nogle vil sige, det er jo det samme, som vi har hørt før. Det er korrekt, men den negative effekt af ikke at gøre noget, bliver bare større i den kommende tid.
Den økologisk svine- og fjerkræproduktion er i kraftig vækst, og det er svært at skaffe tilstrækkeligt økologisk proteinfoder med og fjerkræ. Foto: Lisbeth Tønning
Der er et stort potentiale i -
foderet
ORGANOFINERY
AF MAJA ELINE PETERSEN
- Det virker som om, der er potentiale i at anvende grønt protein i fjerkræfoderet, fortæller seniorforsker Sanna Steenfeldt om et netop færdigafsluttet forsøg i Foulum. Her har de undersøgt fodring med til æglæggende høner, hvor et afstemt økologisk fjerkræfoder indeholdt henholdsvis 0, 4, 8 eller 12 pct. grønt protein. Under forsøget blev hønernes tilvækst, foderets fordøjelighed, gødningens konsistens, hønernes adfærd, antal æg, æggenes størrelse og vægt samt blommefarve registreret. De har stadig ikke analyseret de indsamlede data, så de endelige resultater må vi vente på. Om de umiddelbare oplevelser under forsøget kan Sanna Steenfeldt fortælle:
koncentrationerne. Dødeligheden har været lav, og der har ikke været noget problem med fjerpilning i forsøget. Desuden kan det ses, at grønt protein påvirker blommefarven, hvor blommefarven er kraftigere jo mere grønt protein, der er i foderet.
Fodringsforsøget er en vigtig del af projektet OrganoFinery, hvor en række forskere er i gang med at udvikle en kløvergræs til proteinfoder til enmavede dyr, samt biogas og gødning. Det skal være med til at løse de centrale, økologiske udfordringer: forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sædskifter i områder med få kreaturer og bedre udnyttelse af næringsstofferne, højere udbytter
en saft af nyhøstet kløvergræs, hvorved plantemassen skilles i to fraktioner; en saft. Proteinerne i saften trækkes ud ved at tilsætte mælkesyrebakterier, hvorved der sker en fermentering og proteinerne tørres ned og kan derefter sælges som proteinfoder. Resultater fra projektet viser, at der potentielt kan udvindes omkring 760 - 1200 kg råprotein pr. ha af en kvalitet, der er sammenlignelig med soja. proteinindhold, hvor proteinet udgør omfærdige produkt.
En af de nuværende udfordringer i proteinforsyningen til økologiske fjerkræ er en tilstrækkelig forsyning med methionin, hvor proteinet i foderet ofte overdoseres for at få methionin nok. Ifølge Nanna Karkov Ytting, der er postdoc ved Institut
for Plante- og Miljøvidenskab, er indholdet af methionin højere i proteinfoderet hestebønner.
Restsaften kan sammen med presseresten bruges til produktion af biogas. Desuden kan restproduktet fra biogasgødning på andre afgrøder.
- Udover foderproteinet kan der produceres omkring 980 – 1550 kbm. biogas/ ha samt gødning svarende til omkring 147 – 230 kg N/ha, forklarer Nanna Karkov Ytting om processen, hvor alle dele af det høstede kløvergræs recirkuleres.
Ifølge Nanna Karkov Ytting påvirker slætstrategien proteinudbyttet i saften. Både saftudbyttet og proteinindholdet i saften er størst for afgrøder i vegetativ vækst. Tages første slæt, når afgrøden er vegetativ, kan der derfor udvindes omkring 11 pct. af det høstede tørstof til proteinfoder, hvorimod der kun udvindes 6 pct., hvis første slæt tages ved begyndende blomstring. Derfor vil hyppige slæt give størst mulighed for at udvinde proteinerne.
Artsvalget er også afgørende for atringsprocessen. Rødkløver har både enhold, og det er derfor at foretrække frem for hvidkløver-rajgræs blandinger.
Naturpleje i stor skala på Læsø er med til at bevare Læsøs enestående natur og skabe nye arbejdspladser på øen. Naturarealernes fragmenterede ejerskab giver udfordringer med driften, men et større projekt har vist, hvordan det kan blive en succes. Dette kan danne forbillede for naturpleje af store sammenhængende naturarealer med økonomisk gevinst
NATURPLEJE
AF MAJA ELINE PETERSEN
- Hvis vi vil have de store sammenhængende naturarealer, skal ejerne af naturarealer have et økonomisk incitament for at gøre noget. Naturplejen skal ikke bestå af brandslukning fra kommunernes side.
Det fortæller skovrider ved Naturstyrelsen, Jesper Blom-Hansen. Ifølge ham kan naturpleje godt være økonomisk bæredygtigt, men det kræver stordrift, og stordrift kræver bl.a. store enheder at arbejde med. Han taler af erfaring, efter de seneste år at have arbejdet intenst på et projekt, der skal naturgenoprette og bevare de lysåbne naturtyper på Læsø, samtidig med at grundlaget for fremtidig drift af arealerne sikres. Projektet, der er et partnerskab mellem Naturstyrelsen og Læsø Kommune, vil gøre op med den ’evige udgiftsmølle’, der er forbundet med naturplejen af de opdelte naturarealer. I stedet er de mange små arealenheder samlet i store rationelle driftsenheder. Dette er lykkedes ved at danne foreningen Læsø Natura 2000 Lodsejerforening.
Udfordringen på Læsø
- På Læsø er man begunstiget medeller belemret med alt efter udgangs-
punkt - mange naturarealer. En tredjedel af øen består af en mosaik af hede og strandeng. Disse arealer har andet end en naturmæssig værdi. De kan bruges til landbrug, jagt og give kulturel og turistmæssig værdi som
ringen af områderne har dermed også en stor samfundsmæssig værdi, fortæller Jesper Blom-Hansen. På Læsø har der været tradition for afgræsning af naturarealerne. Men ligesom i resten af landet var den ekstensive afgræsningsdrift på Læsø stort set stoppet. Den lysåbne natur på Læsø, der er helt enestående både i dansk og international sammenhæng, var derfor truet af tilgroning af birk og skovfyr.
Samdrift er løsningen
- Naturarealerne på Læsø er opdelt i rigtig mange matrikler ejet af Natursmå private lodsejere. Den største grund til, at naturplejen var stoppet, var, at der ikke var et økonomisk incitament for lodsejerne til at gøre noget, fortæller Jesper Blom-Hansen og tilføjer:
- Den logiske løsning på udfordringen med det fragmenterede ejerskab var at samdrifte arealerne og tænke stordrift. Når der skabes store enheder, kan der også blive skabt noget økonomi. For at indhegne en ha, skal der 400 m hegn til. Skal der derimod indhegnes et område på 100 ha, kræver det 4000 m hegn. Der er stor forskel på, om man har en udgift til 400 m hegn pr. ha eller 40 m hegn pr. ha.
Med det i tankerne gik Naturstyrelsen i samarbejde med Læsø Kommune i gang med at få oprettet en lodsejerforening på Læsø til fælles drift af naturarealerne. Efter mange møder, og mange kopper kaffe, blev Læsø Natura 2000 Lodsejerforening dannet i 2012, hvor de enkelte lodsejere nu bortforpagter deres arealer til foreningen, som så puljes til store driftsenheder. Foreningen råder selv over en større dyrebesætning, men meldt sig på banen.
I Danmark har vi ca. 350.000 ha lysåben natur såsom enge, heder og overdrev. Det kræver naturpleje i form af afgræsning eller slæt for at forhindre tilgroning. De seneste 50 års udvikling i landbruget har betydet, at de lysåbne arealer har mistet deres betydning i landbrugsdriften. De ligger derfor hen, hvormed vi mister både værdifuld natur og en potentiel samfundsressource.
Det kan betale sig Foreningen råder i dag over ca. 2000 ha, og der er skabt grundlag for, at egentlige afgræsningsentreprenører kan få en god forretning. Foreningen
af Naturstyrelsen og Læsø Kommune med støtte fra EU’s Natura-program til opstarten. Nu er navlestren-
gen kappet, og foreningen har ansat deres egen driftsleder.
- Foreningen søger diverse tilskud til arealdriften og sælger dyr til slagtning. Der er blevet skabt et setup, som er økonomisk bæredygtigt, fortæller Jesper Blom-Hansen om foreningen, der i 2015 opnåede et overskud på 393.942 kr.
Naturplejen er derfor blevet til en egentlig driftsgren både for lodsejere og dyreholdere, og man kan igen opleve det afgræsningsregime, der i sin tid skabte de store sammenhængende naturarealer.
Ekstra gevinst
Den nye fællesafgræsning på Læsø har, udover at pleje den unikke natur, været med til skabe arbejdspladser på øen. Det drejer sig i første omgang om folk, der skal tilse dyrene om sommeren og passe dem på stalde om vinteren. Samtidig er der nu så mange dyr, der afgræsser, at der på sigt er basis for at genetablere et slagteri på øen.
- perfekt til jordbearbejdning uden opblanding - 100 % fuld gennemskæring i præcis dybde - kan også anvendes frontophængt
Se mere om de forskellige markredskaber på www.manatmachine.com
Svin
Basisnotering (74,0-95,9) uge 8: 10,00 kr.
Friland A/S giver i uge 8 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,40 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,40 kr. Søer Øko-tillæg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 8: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.022,59 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,46 kr. 25-30 kg: 16,20 kr. 30-40 kg: 15,54 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 8: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Muslinger, søstjerner og tang - det såkaldte blå protein - kan være potentielle fodermidler
og svineproduktion
AF MAJA ELINE PETERSEN
Den 31. december 2017 udløber dispensationen fra EU om fem pct. ikke-økologisk proteinfoder til svin
og fjerkræ. Dette kan, sammen med den igangværende udvidelse af den animalske produktion, give udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt proteinfoder af økologisk oprindelse.
Ifølge Jan Værum Nørgaard lektor fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet kan dyrkning af proteinkilder på arealer, som ikke konkurrerer med anden landbrugsmæssig produktion, være en mulighed. De arealer, han taler om, er vores sø-territorie, hvor han ser et potentiale i at dyrke muslinger, søstjerner og tang til fodermidler.
I forskningsprojektet om kompensationsopdræt af muslinger er det vist, at en muslingefarm på 18 hektar i Skive Fjord producerede 1.100 ton friske muslinger på et år. Hermed blev der årligt fjernet 600-900 kg kvælstof og 30-40 kg fosfor pr. ha. Foto: Colourbox
I dag produceres årligt 2000 ton muslinger til human konsum, men
Jan Værum Nørgaard, lektor fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, ser også et stort potentiale for kompensationsopdræt af muslinger til foder, hvor det samtidig fungerer som et virkemiddel til fjernelse af næringsstoffer.
Foderværdi
Kvaliteten er afgørende for valg af foder til svine- og fjerkræproduktion.
Jan Værum Nørgaard er derfor, sammen med en række andre forskere fra Institut for Husdyrvidenskab i Foulum, i gang med at undersøge de kompensationsopdrættede muslingers foderværdi.
- Muslingerne høstes fra liner, afskalles ved kogning, tørres og formales, hvormed man får et produkt,
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
melet indeholder mange gode næringsstoffer og har et proteinindhold på 57 pct., hvilket ligger lidt under
over proteinindholdet i sojaskråfoder. Fedtindhold på 17 pct. består af mange gode umættede fedtsyrer, og det har det rette indhold af omega-3 fedtsyrer, hvilket gør det interessant til foder, fortæller Jan Værum Nørgaard og tilføjer:
- Hvis der produceres muslingemel med skaller, kan det endvidere tænkes, at hønsene kan få dækket deres kalciumbehov.
Kan løse miljøudfordringer Tilførsel af næringssalte er det største miljøproblem i fjordene og de kystnære farvande. Kompensations opdræt af muslinger kan, ifølge Jan Værum Nørgaard, være med til at løse nogle af disse miljøproblematikker i de kystnære områder.
- Muslinger binder næringssaltene
hvormed næringsstoffer fjernes fra vandmiljøet, når muslingerne høstes og bringes i land, forklarer Jan Værum Nørgaard.
været plaget af de enorme mængder farvande Søstjernen er et grådigt rovdyr, der især lever af blåmuslinger. delse til at fange søstjerner i Limfjorden. Jan Værum Nørgaard deltager i et projekt, der undersøger anvendelsen af disse søstjerner med henblik på at fremstille en 100 pct. økologisk foderingrediens til husdyrproduktion.
Foderværdi Søstjernerne, der bliver fanget i Limfjorden, bliver først tørret og derefter knust og formalet til pulver.
- Der er kæmpe forskel i råproteinindholdet afhængigt af, hvornår på sæsonen søstjernerne høstes. Om foråret er søstjernerne med rogn og har dermed et stort indhold af råprotein. Når de senere på sæsonen smider deres æg, er proteinindholdet væsentligt lavere. I vores forsøg indeholdt søstjerner fanget i maj 70 pct. råprotein, mens søstjerner fan-
get i november kun havde et råproteinindhold på 38 pct. Hvornår de er fanget afgør derfor deres foderværdi, forklarer Jan Værum Nørgaard.
Produktionen er i gang
- Efter noget rod i EU-lovgivningen blev anvendelsen af søstjerner i foder til svin og fjerkræ godkendt i efteråret 2016, og her ved nytår er produktionen netop blevet godkendt, sigerJan Værum Nørgaard. Produktion af søstjernemel er i gang hos FF Skagen, og hos Svinerådgivningen i Herning har de for nyligt afsluttet et forsøg med fodring af smågrise under kommercielle forhold. De afventer stadig de endelige testresultater, men foderrådgiver Pia Sørensen ser et stort potentiale i at supplere søstjernemel til de eksisterende proteinkilder.
Ifølge Jan Værum Nørgaard er der aktuelle planer om produktion af 3.000 ton søstjernemel per år, og det forventes, at søstjernemel kan
Man skelner mellem to former for opdræt af muslinger; opdræt til konsum og opdræt som et miljøvirkemiddel for at fjerne næringsstoffer i havet, kaldet kompensationsopdræt. Kompensationsopdræt er optimeret efter maksimal fjernelse af biomasse og ikke efter muslinger i optimal størrelse. Kompensationsopdrættede muslinger er derfor ofte små og tyndskallede og har ikke den optimale størrelse til human konsum. Derimod kan de anvendes som foder til dyr, jordforbedring eller andre lavværdi anvendelser
Sukkertang dyrkes få steder i Danmark i industriel skala til human konsum. I modsætning til muslingeproduktion kræver linedyrkning af tang vand uden for mange alger til at skærme for sollyset.
- Erfaringer viser, at Limfjorden og Horsens Fjord ikke er optimale for tangdyrkning, mens der er større potentiale i farvande ud for Grenå og i Aarhus Bugt, forklarer Jan Værum Nørgaard.
Foderværdi
Tangmel produceres ved en simpel tørring og formaling af dyrket tang. Der er ifølge Jan Værum Nørgaard meget stor forskel på indholdet af næringsstoffer afhængigt af tangarten.
- Sukkertang har et proteinindhold, der varierer mellem 5 og 18 pct. og et askeindhold mellem 20 og 35 pct. samt et meget lille fedtindhold i det tørre produkt. Den reste-
lighed, siger Jan Værum Nørgaard
PROTEINFODER: Ifølge professor ved Institut for Bioscience, Stiig Markager, er kompensationsopdræt af blåmuslinger et muligt supplerede virkemiddel til at fjerne næringsstoffer. Det virker dog bedst i lukkede fjorde, og potentialet er begrænset af plads og egnede områder.
- For at få en effektiv dyrkning af blåmuslinger til kompensationsopdræt, skal der være mange alger i vandet. De høje koncentrationer af alger
fjorde. Her kan det være et problem at have kompensationsopdræt, da det skal konkurrere om pladsen til bl.a.
rekreative formål. Desuden kan der komme problemer med lokalt øget iltforbrug under brugene, da der kan ske en opkoncentrering af afføring fra blåmuslingerne. Der er derfor grænser for, hvor store anlæg man kan have,
klarer Stiig Markager og fortsætter:
- Det er store mængder næringsstoffer, som skal fjernes. For eksempel modtager Skive Fjord 3300 ton kvælstof om året, og det skal nedbringes med 1800 ton. Det vil kræve 2500 ha med kompensationsopdræt, hvilket svarer til cirka halvdelen af Skive Fjords areal. Samtidig er der
krav til vanddybde og ikke for meget vindeksponering, så det kan kun blive et supplement til en indsats på land. Stiig Markager ser et mindre potentiale i at drive kompensationsopdræt inde i de mest lukkede fjorde, som et supplerede virkemiddel i en overgangssituation, hvor havmiljøet også kæmper med store puljer af næring i bundene fra tidligere udledninger. Han ser det dog ikke som en reel landbrugsproduktion, da det vil kræve en fortsat stor udledning af næringsstoffer, og dermed et dårligt havmiljø, for at opretholde produktionen. mep@okologi.dk
Har du styr på rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets værste fjende: CMN kvik-killer med eller uden såmaskine. CMN kvik-killer fås i størrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve.
Skal frøukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ”Flex-weeder”, uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller højt har ingen betydning for CMN Flex-weeder.
CMN Flex-weeder fås i 3–20 m arbejdsbredde.
Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.
eller kamerastyring.
ikke så imponerende sammenlignet har sundhedsfremmende egenskaber, der er interessante forklarer han.
Omkostningsfuld produktion - Optimering af produktionsformen er altafgørende, da den nuværende dyrkning af tang under danske forhold er alt for arbejdskrævende til, at det er rentabelt, forklarer Jan Værum Nørgaard.
Men der arbejdes på at producere tang til omkostninger, som muliggør anvendelse til dyrefoder
• Bedste fordøjelighed og smag
• Større foderoptagelse
• Mest mælk i tanken
® Vælg en frøblanding med AberDart
Josef Appell har i mange år arbejdet med reduceret jordbearbejdning i Sverige. Her har han erfaret, at sædskifte, jorddække og minimale forstyrrelser af jorden er de helt afgørende parametre for at opnå de bedste resultater
PLØJEFRI DYRKNING
- Den holdbare vej frem for landbruget er reduceret jordbearbejdat både landmand og samfundet støttes og opmuntres til at holde markerne grønne året rundt. Det årets plantekongres. Han driver -
duceret jordbearbejdning. Inden konsulentjobbet arbejdede han ti år som driftsleder på den delvist økologiske bedrift Gårdstånga Nyudviklede han et koncept med faste såning og mellemafgrøder.
og fortsatte:
- Én af disse ressourcer er energien fra solen. Derfor skal vi spørge
mere fotosyntesen. Det kommer
ken er grøn. Grønne marker hele
det i jorden er af stor betydning. Hele 99 pct. af funktionerne i marken har behov for kulstof. Desuden er bindingen af kulstof i jorden også en løsning på verdens klimaproblemer.
Følg tre hovedprincipper
Efter de mange år som driftsleder
han udviklet et koncept for en vellykket dyrkning med reduceret jordbearbejdning.
- Når jeg arbejder med reducehovedprincipper: et varieret sædskifte til at maksimere den biologirundt samt minimale forstyrrelser af jorden. Direkte såning uden at følge disse principper er efter min mening ikke reduceret jordbear-
Udnyt de gratis ressourcerunder vores fødder. Det handler i
og dermed fotosyntesen i højere
dette er mellemafgrøder vigtige. Desuden er mellemafgrøderne med til at øge den biologiske mangfoldighed og holde på næringsstofferne. Vikke med olieræddike er efter min -
talte han og tilføjede:
have jorddække året rundt. Det giver mikroorganismerne et tag over kan udføre deres arbejde. Desuden mindsker et konstant jorddække problemer med frost og tørke i marover hele året.
Regnormene gør arbejdet - En god måde til at komme i gang med reduceret jordbearbejdning er
Efter min mening er os landmænd vigtige som planetbeskyttere, og derfor skal vi lade marken være grøn året rundt, fortalte Josef Appell. Foto: Maja Eline Petersen
men så meget som nødvendigt for at sikre en god etablering af den
tilpasse jordbearbejdningen til de
- Når man stopper helt med jordforøgelse af regnormene i jorden. Når du sidder og får din søndagsat regnormene arbejder for dig ude et smil.
Praktiske erfaringer fra danske faremarker tyder på, at indkrydsning af norsk genetik kan være interessant i økologisk svineproduktion.
Tre danske økologer har importeret sæd fra Topigs Norsvins landrace og brugt det til produktion af avlspolte. De norske krydsningssøer havde en lavere dødelighed i deres kuld end søer med ren dansk genetik.
Brug for nytænkning Økologiske søer har typisk samme genetik som søer i konventionelle
kuld med mange små grise kan håndteres ved intensivt manageog opvækst skal foregå naturligt og vej. En tidligere undersøgelse viste en gennemsnitlig dødelighed i faremarkerne på 30 pct. (inklusive dødfødte). Det er et godt stykke fra kan præstere. Den logiske løsning god pasningsevne. Norsk landrace er et interessant alternativ i økoloså mange grise som Danavl-søer.
Flere patter - bedre overlevelse Tre besætninger deltog over en periode på 2-3 år med data fra faremarken. I alt 788 danske søer og 430 halvt norske/ halvt danske søer var med i sammenligningen - hver so
patter end de danske søer. De halvt norske søer havde i gennemsnit
havde færre end 14. Hele 33 pct. af de danske søer havde færre end
norske gener fødte omtrent én gris mindre pr kuld end de rent danske
Grisene blev af praktiske årsaet praktisk mål for robustheden af de fødte grise brugte besætningerne en målestok på 21 cm. Grise under denne længde blev betragtet som små. Kun 2 pct. af kuldene fra mens det gjaldt for 7 pct. af de danske søers kuld.
færre små grise ved fødsel peger
Ingen jordbearbejdning er den bedste strategi mod frøukrudt minimal jordbearbejdning efter høst er derfor mest effektivt til at re-
af reduceret spiring.
genetik kan bidrage positivt til den økologiske produktion.
fordi de tre besætninger ikke overaktivt hjalp til med bl.a. til- eller fraNår vi fulgte de enkelte søers
de norske søer dog generelt færre grise end de danske. Der var væi besætningen med den bedste ef-
med norske fædre ca. en gris mere pr. kuld end søerne med ren dansk genetik.
Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internatonalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
AF EJVIND PEDERSEN, CHEFKONSULENT I ØKOLOGIAFDELINGEN HOS LANDBRUG & FØDEVARER
Mejerivarer har hidtil udgjort godt halvdelen af den økologiske eksport. Det har formentlig også været tilfældet i 2016, hvor vi i L&F anslår et samlet økosalg til udlandet på 2,2 mia. kr. Dvs. at der blev eksporteret økologisk mælk, smør, ost og modermælkserstatning for ca. 1,2 mia. kr. Tyskland er fortsat det klart vigtigste eksportmarked med Kina på anden pladsen.
Med en markant stigende produktion af økomælk kan der forventes en endnu større mejerieksport i de kommende år, da det er udlandet, der skal aftage hovedparten af den øgede mælkemængde. I 2016 blev der produceret 499 mio. kg økomælk. En stigning på 6 pct. fra 2015 og en ny rekord.
“
Det er vigtigt, at mejerierne skærper fokus på yderligere eksport til nærmarkeder og i endnu højere grad til 3.-landsmarkeder som Kina, øvrige Asien og Mellemøsten.
I 2017 forventer vi, at mælkeproduktionen stiger til 580-600 mio. kg. Det skyldes, at en stor andel af de mælkeproducenter - som er i færd med at lægge om til økologi - vil kunne sælge deres mælk som økologisk fra først på sommeren, samtidig med at de nuværende producenter også øger deres produktion. I 2018 anslås produktionen at stige til ca. 675 mio. kg, da økologiomlægningen nu vil være tilendebragt for alle.
Det er derfor vigtigt, at mejerierne skærper fokus på yderligere eksport til nærmarkeder og i endnu højere grad til 3.-landsmarkeder som Kina, øvrige Asien og Mellemøsten. Deltagelse på messer som BioFach i Tyskland og Kina samt Anuga er et led heri.
Forventes der ikke øget salg af økomejerivarer på hjemmemarked, vil nogen spørge?
Jo, forhåbentlig vil salget også stige til både foodservice og detailhandel. Men økomælken udgør allerede omkring en tredjedel af det solgte drikkemælk, så her er man nok tæt på mætningspunktet.
Til gengæld bør mejerierne og detailhandlen i fællesskab kunne øge salget markant af økologisk ost fra en nuværende markedsandel på kun fem procent, ligesom salget af smør og yoghurt også forventes at stige fremover.
De 54 øko-udstillere på den danske fællesstand på BioFach kunne tage hjem med en solid høst af nye kontakter til potentielle kunder
Det var en meget glad eksportchef Helene Birk, som for få dage siden landede i Økologiens Hus efter en hektisk BioFachuge i Nürnberg.
hed i år, og vi har fået meget positive melsiger Helene Birk. af de danske virksomheder spot on på mange af de fremherskende tendenser, som dominerer det globale økologimarked i disse år.
- Det er en af årsagerne til, at dansk økologi er så populær i udlandet, siger eksportchefen, som arrangerede messen i samarbejde med eksportnetværket Bio Aus Dänemark.
- Samtidig er det meget tydeligt på messen, at de virksomheder, der har helt styr på historien bag deres produkt og de
råvarer, produktet bygger på, er de klart mest interessante. Og det er de danske øko-virksomheder rigtig gode til, siger Helene Birk. Hun fremhæver bl.a. virksomhederne GRØD og Aurion, der laver instant-grød i mange forskellige smagsvarianter. Raw Snacks og Raw Bite, der producerer sunde øko-snacks til at tage med på farten eller i træningscentret. Og Naturfrisk, der har lanceret en stribe japansk-inspirerede alkoholfrie alternativer til vin, som gode eksponenter for danske produkter, som har et stort potentiale i udlandet.
- I år var Tyskland årets land, og det betød, at der kom lidt færre tyske indkøbere, og det var nok op mod 80 procent af gæsterne på den danske stand, som kom fra andre lande end værtsnationen, siger Helene Birk, som planlægger et trendseminar i marts måned.
Tjek markedet uden for EU Det er stadig de danske mejerivarer, som trækker læsset på eksportmarkedet, hvor det ifølge chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug & Fødevarer er det værd at bemærke, at Tyskland alene i 2016 importerede danske mejerivarer til en værdi, der svarer til en indvejning på 180 mio. kg økologisk mælk. Det er 40 mio. kg mere end de østrigske mejerier, som også fylder godt i de tyske kølediske.
Danmark er med andre ord meget afhængig af eksporten til den store nabo i
syd, og Ejvind Pedersen advarer om, at det er farligt at binde sig for meget til et enkelt marked.
- På BioFach deltog jeg i et møde om udviklingen på det tyske økologimarked, hvor det blev oplyst, at man i Tyskland forventer at øge indvejningen fra 725 mio. kg øko-mælk i 2016 til tæt på en mia. kg i 2018, så det er vigtigt, at vi i højere grad begynder at eksportere vores produkter til lande uden for EU, siger Ejvind Pedersen.
Thise med for 20. gang Han nævner både Mellemøsten, Asien og i særdeleshed Kina, som interessante destinationer for dansk økologi.
- I år havde Kina en kæmpe stand,
store stande. Det viser, at økologien for alvor er blevet worldwide og når ud i alle kroge af verden. Det er godt at se med økologiske øjne, siger Ejvind Pedersen. Den lektie har man lært hos Thise Mejeri, som i år er til stede på BioFach for 20. år i træk, og ifølge mejeriets udviklingschef, Mogens Poulsen, betyder den årlige tur til Nürnberg rigtig meget for mejeriets eksport.
- Også logistisk set er BioFach super effektiv. Vi kan sætte en række møder op med nuværende og nye kunder lige efter hinanden det samme sted, så vi slipper for at køre rundt i Europa for at møde dem, siger Mogens Poulsen.
Superfoods, convenience-produkter og pulver med sundhedsfremmende effekter var nogle af de tydeligste globale tendenser på BioFach
Økologiske varer, som markedsføres på sundhed, og en tydelig bevægelse væk fra kød er to af de altoverskyggende tendenser på årets BioFachmesse i Nürnberg, lyder vurderingen fra chefkonsulent Henriette Winther fra Økologisk Landsforening og fremtidsforsker Birte Linddal, som begge har spottet tendenser på verdens største øko-messe, BioFach, der slutter i weekenden.
Superfoods, convenience-produkter og alternativer til alkoholske drikkevarer er blandt de hotteste globale øko-tendenser for tiden, og ifølge Birthe Linddal træder én overordnet tendens tydeligt frem: ’Økologi og sundhed er to sider af samme sag.’ - Øko-forbrugere er generelt meget sundhedsfokuserede, og langt dag er økologiske. Hvis man går op i sin sundhed, ønsker man typisk også at undgå rester af sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. Derfor er det i den økologiske fødevarebranche, manvationer. Og det kommer tydeligt til udtryk i udstillerhallerne på BioFach, siger Birte Linddal.
Oceaner af pulver Hun peger bl.a. på, at der efter-
hånden er et kæmpe udvalg af sundhedsfremmende økologiske superfoods i pulverform, hvor især kosttilskud som spirulina, chlorella og moringa dominerede på årets BioFach.
Eller som Henriette Winther udtrykker det:
- Vi skal drikke voldsomt mange smoothies, hvis vi skal absorbere alt det pulver, der var på BioFach.
Chefkonsulenten stillede bl.a. tørsten i en mælkebar med 8-10 økologiske ’mælkedrikke’, som aldrig har været i nærheden af en ko.
- Drikkene var produceret af korn, nødder og hampefrø, siger Henriette Winther, som oplever, at segmenter-
Efter hendes vurdering kan de mange nye veganske og mere sundhedsorienterede produkter være med til at tiltrække nye typer af kunder til det økologiske marked.
Stærk antikød-bevægelse
Henriette Winther hæfter sig desuden ved en anden tydelig tendens. Den viser, at producenterne bevæger sig fra det, hun betegner som ’Old food’, som er mere basisprodukter som mælk, korn og grøntsager, til ’New food’.
- Overskriften er i ekstrem grad antikød. Det er en tydelig bevægelse i retning af meget mere vegansk mad, der er lavet af frugt, grøntsager og nødder, siger chefkonsulenten, som efterlyser producenter, der er klar til at tage det næste skridt.
På BioFach spottede hun mange veganske produkter, som i realiteten er kopier af kødprodukter, og det er ikke altid, at den type kopiprodukter falder heldigt ud rent smagsmæssigt, lød dommen fra den danske trendspotter.
Set gennem en klima- og sund-
hedsbrille er hun dog ikke i tvivl om, at der i de kommende år vil være masser af medvind for produkter, der ikke er baseret på animalske råvarer.
- Når mange vælger at kopiere eksisterende produkter, er det formentlig for at få varerne solgt i en overgangsfase, mens forbrugerne vænner sig til, at en middag ikke behøves at være bygget op omkring -
riette Winther.
Basis for nyt køkkenparadigme Hun beskriver den veganske bølge som en særdeles stærk tendens, der formentlig kan danne grundlag for at udvikle et helt nyt køkkenparadigme, der er baseret på fødevarer, som
bliver lavet på basis af vegetabilske råvarer som korn, frø, nødder og lignende klimavenlige ingredienser.
- Men der er vi ikke endnu, siger Henriette Winther, som set over et ti-årigt spænd beskriver en tydelig udvikling fra en fødevareproduktion, hvor mange økologiske produkter udsprang fra et landbrug til en nutid, hvor en større andel af varerne bygger på koncepter, der er udtænkt af innovative producenter ved et skrivebord.
- De er ofte drevet af selvoplevede behov om eksempelvis at ville undgå mælk eller forskellige allergener, siger Henriette Winther.
Ingen alkohol og nem øko-mad Noget, der også er en klart voksende tendens, er ifølge Birte Linddal, ud-
bredelsen af økologiske drikkevarer, der fungerer som et alternativ til alkohol.
- Især mange yngre mennesker har en lav tolerance over for alkohol, fordi de ønsker at være sunde og
nydes som et alternativ til vin eller øl i forbindelse med et måltid, siger hun og fortsætter:
- Samtidig vinder sunde, økologiske convenience-produkter i stigende grad frem og gør det således let og overskueligt at tage hensyn til miljø og dyrevelfærd i en travl hverdag. Alt fra det lille, lette mellemmåltid og den sunde snack til brød- og grødblandinger samt færdiglavede retter.
Ny svensk strategi sigter mod at 30 procent af det svenske landbrug skal være økologisk i 2030, mens 60 procent af den offentlige bespisning skal bestå af økologiske råvarer
SVERIGE
AF JAKOB BRANDT
Som en del af en fremtidige fødevarestrategi har den svenske regering netop vedtaget en ny ambitiøs økologisk målsætning. Den sigter mod, at 60 procent af bespisningen i de offentlige køkkener skal være øko-
logisk i 2030. Samme år skal 30 procent af landbrugsarealet være omlagt til økologi.
Ifølge Ekoweb har både landmænd, forædlingsleddet og de svenske dagligvarekæder længe efterlyst et tydeligt signal fra regeringen om, hvad den ville og fremfor alt nogle konkrete målbare mål, og hos Krav glæder adm. direktør Kjell Sjödahl sig over de skærpede krav.
- Krav synes, at det er meget positivt, da økologisk produktion bidra-
velfærd og biologisk mangfoldighed, siger han i en kommentar til den svenske regerings nye økologiambition.
De seneste mål for den økologiske fødevareproduktion i Sverige udløb i 2010. På det tidspunkt havde den svenske stat en ambition om 25
procent økologisk mad i den offentlige bespisning og et landbrugsareal, hvor 20 procent blev dyrket efter økologiske principper.
Økologi er nøglen til bedre miljø Det første mål er indfriet, da økologiprocenten i de offentlige køkkener i 2016 voksede til 32 procent, og ifølge Ekoweb er det også realistisk, at landbrugt i 2016 med nogle års forsinkelse opfyldte det gamle mål om en økologisk andel på 20 procent. Den præcise andel bliver offentliggjort af Jordbruksverkets statistik i maj. Af de nuværende tal fremgår det, at 17 procent af svensk landbrug i 2015 blev drevet økologisk.
- Den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på, er utrolig vigtig. Det er afgørende for, om vi fremover kan nå vores miljømål. Der er en vilje
til at betale for økologiske produkter, det bør komme svenske producenter til gavn. Nu udpeger vi den økologiske produktion som en nøgle til at løse problemet, siger miljøminister Carolina Forest.
Mens den svenske regering netop har vedtaget nye ambitiøse økologimål, har den nuværende borgerlige regering i Danmark ingen aktuelle planer om at indføre konkrete mål for den hjemlige omlægning til økologi
ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT
en rolle som foregangsland, når det gælder forbruget af økologiske føde-gynder at true den danske position, ser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ingen grund til at fastsætte konkrete mål for den økologiske omlægning.
- Jeg er rigtig glad for, at Danmark har en førerposition på økologiområdet, hvor forbruget af økologiske produkter i 2015 lå på 8,4 pct. i forhold til det samlede fødevaresalg i detailhandlen. Det er det højeste i verden. Danskerne efterspørger i den grad økologiske produkter, og det er jo den allerbedste ’driver’ for at få sat yderligere gang i den økologiske produktion og til at få en endnu større andel af økologiske fødevarer i indkøbskurven og i foodservice-sektoren. For mig er det markedet og dermed forbrugerne, der bestemmer, hvor hurtigt økologien skal udvikle sig i Danmark. Ud fra det udgangspunkt bekymrer det mig ikke, at vi ikke har en konkret kvantitativ målsætning, siger Esben Lunde Larsen. Ministeren hæfter sig i den forbindelse ved, at økologi jo ikke
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (yderst t.h.) åbnede den danske fællesstand på BioFach i Nürnberg, hvor han udtrykte stor begejstring for Danmarks økologiske førerposition, men begejstringen rækker ikke til at sætte konkrete mål, som kan bidrage til, at Danmark bliver i stand til at forsvare den grønne førertrøje i de kommende år.
“
Jeg ser gerne økologien vokse yderligere både i forhold til produktionen i Danmark, og når det kommer til forbruget af økologiske fødevarer.
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER ESBEN LUNDE LARSEN (V)
alene handler om selve størrelsen af det økologiske areal. Det handler også om værdien af produktionen. Som eksempel nævner han de vig-
tige produktioner af frugt og bær og væksthus-grøntsager, som Danmark ønsker at fremme, men som ikke fylder meget arealmæssigt.
Erhvervsteam laver pejlemærker Økologi & Erhverv har også spurgt ministeren om, hvilke ambitioner han har i forhold til at fastholde det nuværende momentum i omlægningen til økologi.
- Jeg ser gerne økologien vokse yderligere både i forhold til produktionen i Danmark, og når det kommer til forbruget af økologiske fødevarer. Og vi ser også en øget interesse for omlægning til økologisk produktion i øjeblikket. Der er i de sidste to år
MÅLTIDSLØSNINGER: Skagenfood og Halkær Ådal (foto), som begge sender måltidskasser til det ganske land, har indledt et samarbejde under navnet Heat & Cook.
Heat & Cook er Skagenfoods nye måltidskasse til den travle familie, der sætter pris på god, sund og varieret mad. Kassen er lavet i samarbejde med den lille nordjyske virksomhed, Halkær Ådal Økologisk, som laver færdiglavet mad. Skagenfood leverer også måltidskasser, men her er der blot tale om ingredienser til måltider, som du selv laver. Nu skal de to typer måltidskasser forenes.
VIN: Fagmessen Vinexpo i Bordeau har også opdaget, at markedet for økologisk vin er inde i en positiv udvikling, og den anerkendte vinmesse dedikerer for første gang et helt område til økologiske og biodynamiske vine. Området, som har fået navnet WOW (World of Organic Wines). Det tæller 200 producenter, som appellerer til de fagfolk, der søger vine fra små familieejede vingårde med fokus på det gode håndværk.
De mange stande krydres med workshops om økologisk vin, og maden i øko-områdets restauranter er økologisk under messen, der er åben fra 18.–21. juni.
blevet ansøgt om tilskud til cirka 60.000 nye økologiske hektar. Det vil være med til styrke vores egen økologiske fødevare- og foderforsyningssituation, siger ministeren. Han fremhæver desuden det Økologiske Spisemærke som en storsesteder i hele Danmark. - Det understøttes af, at vi har til-projekter i både offentlige og private storkøkkener. Jeg har nedsat et økologisk erhvervsteam, som jeg glæder mig til at se anbefalinger fra i første halvår af 2017. Det vil være med til at give pejlemærker for, hvordan økologien bliver endnu stærkere.
SVIN: Danmarks største producent af økologisk grise, Bertel Hestbjerg, har opnået et overskud på 26,2 mio. kr. i sine tre selskaber. Det skriver Finans.dk. Det er en markant forbedring hos Hestbjerg Økologi, Vestergaard Økologi og Gråstensminde Økologi, som sidste år havde et samlet resultat før skat på 20,5 millioner kroner.
logisk grise, og det er jo dejligt. Så er det ikke til at vide, hvad der sker fremover, siger Bertel Hestbjerg til Landbrugsavisen.dk. efter et år med rekordhøje priser på økologisk svinekød.
Alternativet til eller overbygningen på Ømærket kunne være et privat mærke som svenske Krav, som har en stærk position på det svenske marked
MÆRKER
AF JAKOB BRANDT
Mens de danske økologer i øjeblikket deltager i en livlig diskussion om, hvordan branchen kan sætte nye standarder for økologien og samtidig holde fast i den statslige kontrol bag Ø-mærket, har de Krav-mærkede økologer i Sverige helt andre muligheder for selv at fastsætte kursen.
Som medlemmer af en privat og uafhængig mærkningsordning er Sveriges økologer i høj grad med til at sætte pejlemærkerne for, hvilken kurs økologien skal følge for at blive en endnu mere bæredygtig produktionsform end EU-forordningen lægger op til.
Gennem de seneste uger har der herhjemme været en intens debat om behovet for at sætte yderligere turbo på udviklingen af et økologisk regelsæt, som er stivnet i langsommelige EU-processer. Økologisk Landsforening har i den forbindelse luftet tanken om at etablere en form for overbygning på Ø-mærket, som skal sikre, at økologien også i fremtiden kan levere de rigtige svar i forhold til klima og miljø.
På den anden side af Øresund har Krav siden 2008 fungeret som en overbygning på økologireglerne, og ifølge Johan Cejie, salgschef hos Krav, giver det mange fordele men også en del udfordringer at operere som et uafhængigt mærke.
- Vi er helt uafhængige af staten, og det er derfor helt op til os selv at bestemme, hvor vi ønsker at øge kravene, siger Johan Cejie, som forklarer, at Krav gennem en del år primært byggede på økologireglerne og dermed kørte parløb med Ø-mærket.
Løfter økologi til højere niveau
- Men tilbage i 2006 gik den danske og den svenske økologibevægelse hver sin vej, da Krav tog en strategisk beslutning om, at vi skulle være bedre end økologi, forklarer Johan Cejie. Beslutningen blev taget, da der er
Krav ikke er tilfredse med, og gennem årene har en tilbagevendende diskussion gået på, om Krav helt skulle frigøre sig fra økologi-reglerne.
- Men hver gang er vi endt med at beslutte, at Krav fortsat skal tage udgangspunkt i det økologiske regelsæt fra EU, siger Johan Cejie.
Efter hans vurdering spiller Krav en vigtig rolle som en frontløberorganisation, der kan være med til lægge sporene til den fremtidige udvikling.
- Ved at stramme vores regler, kan vi vise, at det er muligt at løfte økologien til et højere niveau, og så kan vi håbe på, at vores erfaringer senere kan blive indarbejdet i EU-reglerne.
Efter hans vurdering er der temmelig stor forskel på organiseringen af dansk og svensk landbrug, og han er derfor forsigtigtig med at overføre de svenske erfaringer direkte til danske forhold, hvor staten historisk har spillet en meget mere aktiv rolle i forhold til at støtte fødevarevareproduktionen end den svenske stat.
- I Sverige har staten fokuseret mere på industriproduktionen, skovbrug og papirproduktion, mens fødevareproduktionen er domineret af
det naturligt, at Krav ikke er knyttet til staten, siger Johan Cejie.
Kravs markedsandel falder Tidligere var 80 procent af det totale økologisalg i Sverige Krav-mær-
Ekowebs vurdering taber Krav i øjeblikket markedsandele i både detailhandel og foodservice.
ceringerne er først og fremmest sket i varekategorierne tørvarer og frugt og grønt og er især tydelig i dagligvarekædernes egne mærkevareserier’, skriver Ekoweb i sin seneste markedsrapport.
Heraf fremgår det, at Coop med en Krav-andel på næsten 76 procent er
gen tal fra de to andre store aktører på det svenske dagligvaremarked, ICA og Axfood, men ifølge Ekoweb er deres Krav-andel betydeligt lavere.
Faldet i andele sker dog på en positiv baggrund, idet den ifølge Johan
Cejie primært skyldes de seneste års markante vækst i det svenske forbrug af økologi.
Via alliancer med dagligvarehandlen har Krav sikret, at hovedparten af de økologiske mejeriprodukter i svensk detailhandel bærer Krav-mærket, som de svenske forbrugere især tillægger stor værdi, når det gælder øget dyrevelfærd.
Johan Cejie og Krav bruger mange ressourcer på at kommunikere hvad de svenske forbrugere får mere, når de køber Krav-mærket økologi.
- Udfordringen er meget tydeligt i forhold til Coops Änglamark-serie, som gerne vil have Krav-mærket, men da salget vokser så hurtigt, at importørerne ikke når at få Krav-
hylderne end tomme hylder. Så må vi efterfølgende, siger Johan Cejie.
En farlig fordel Krav-mærket betragtes i dag af mange svenske forbrugere som både økologisk og svenskproduceret, hvilket ifølge Ekoweb giver mærket dobbelt styrke i handlen.
Men i Kravs hovedkontor i Uppsala betegner Johan Cejie den position som ’en farlig fordel’, da det kan give bagslag, når forbrugerne opdager, at Krav ikke er garant for, at produkterne er svenske.
- Hos Krav handler det om, hvordan varerne er produceret, ikke hvor de er produceret. For os er det ligegyldigt, om varerne kommer fra Sjælland eller Skåne, siger han.
Når det er sagt, erkender Johan
To ud af tre Krav-produkter blev sidste år solgt af de svenske dagligvarekæder.
Kilde: Ekoweb
Her ligger Krav over svensk økologi
Dyrevelfærd: Svin skal kunne græsse, og der er regler for, hvordan dyrenes skal slagtes.
Miljø: For eksempel skal landmænd bruger energi mere effektivt, ved hjælp af vedvarende energi og uddannelse i miljøvenlig kørsel. Social ansvarlighed: Krav forlanger, at de ansatte skal have mulighed for at organisere sig. Krav har også lavet særlige regler for bærplukkeres arbejdsvilkår.
Cejie, at det kræver en stor kommunikationsindsats at markedsføre Krav-produkterne, da mange forbrugere også sætter lighedstegn mellem Krav og økologi og derfor ikke automatisk forstår, hvorfor det kan være nødvendigt at betale ekstra for Krav-produkter.
- Vi står for fuld transparens, og vi er nødt til at overbevise forbrugerne om, at Krav bygger på højere standarder, ellers kan vi ikke få en merpris. I øjeblikket har vi iværksat en stor kampagne ’For et himmelsk liv’, som går ud på at forklare forskellen på økologi og Krav, og i den forbindelse er det en udfordring, at vi ikke ønsker at kritisere økologimærket.
- For os handler det om at få forbrugerne til at associere Krav-mærket med gastronomi, bedre miljø og sundhed.
For at opnå sine resultater laver Krav alliancer med mange af
markedets største aktører, og når det gælder animalske produkter, er dagligvarekæderne blevet enige om at prioritere Krav-mærket, som signalerer høj svensk dyrevelfærd plus de øvrige fordele, der er ved Kravmærket økologi, og en stor andel af de økologiske æg, kyllinger, kød og mejerivarer, som er produceret i Sverige, bærer også Krav-mærket. - Vi har arbejdet i over 30 år, og svenskerne kendte Krav, før de hørte om økologi, og danskerne skal vide, at det ikke er nogen lille udfordring at søsætte et nyt mærke, men vi hjælper gerne med råd og vejledning. Prisen varierer afhængigt af den type produktion, som skal Krav-mær-
landmanden vælger. Et priseksempel på en gård med planteavl (250 ha) viser, at den årlige omkostning vil være 7.330 dk. kr. for både Krav- og
Krav forlanger økologi plus noget mere
sation. Den er organiseret som en erhvervssammenslutning, hvis medlemsskare både omfatter store selskaber som Arla, Scan og ICA, forskellige grønne foreninger og økologiske landmænd.
Hovedkontor: Uppsala
Ansatte: 30
Vision: Det er KRAVS vision at arbejde for at alle fødevarer er økonomisk, økologisk og socialt bæredygtige og tilgodeser dagens behov uden at true kommende generationers muligheder for at tilgodese sine behov.
Dynamiske regler: Krav arbejder for at sikre en større biologiske mangfoldighed og øget dyrevelfærd ved løbende at stramme reglerne bag den Krav-mærkede produktion, hvor det er ambitionen hele tiden at ligge på et højere niveau end de økologi-regler, som EU-landene kan blive enige om, når det gælder:
Klima
Dyrevelfærd
Socialt ansvar
Sundhed
Mål: At 20 procent af fødevarerne i dagligvarehandlen og foodservicebranchen er KRAV-mærkede i 2020.
Krav-produkter: med ca. 300 og ligger aktuelt på 8.300 produkter, og over halvdelen af produkterne er importerede.
Hvem kan få Krav-mærket: Både primærproducenter, forædlingsvirksomheder, butikker og restauranter kan blive Krav-mærket.
Indtægter: Krav lever primært lever af licensindtægter fra producenterne.
Licensindtægter: ca. 35 mio. dk.kr.
Medlemmer:
Landmænd: ca. 3800 landmænd
Forarbejdningsvirksomheder ca. 600
Butikker: ca. 700
Restauranter: 1200
Det er ikke krav, som kontrollerer, at reglerne bliver fulgt. Den opgave godkendt af Krav:
ControlCert Scandinavia AB, Sverige Debio, Norge
Kiwa Sverige AB
SMAK AB, Sverige Valiguard AB, Sverige
Alle virksomheder, der bruger KRAV-mærket betaler et årligt ceringsorgan, de benytter.
produkter i Sverige, da det er alt for dyrt at leve op til den svenske certi-
omkring producenternes sociale forhold
MÆRKNING AF JAKOB BRANDT
For hele tiden at matche nye krav fra markedet justerer svenske Krav lø-
ret til at benytte det private mærke. En af de danske virksomheder, som gennem mange år har prioriteret at benytte Krav-mærket, er Urtekram, som primært sælger sine fødevareog snackprodukter i Norden. Firmaet, som i 2015 blev en del for fulgt en strategi om at forsyner hovedparten af sine produkter med tekster på både norsk, svensk og dansk. Emballagerne er desuden forsynet med de vigtigste økologimærker på de nordiske markeder,
men nu har Krav strammet skruen så meget for produkter, der er produceret i såkaldt tredjelande uden for EU, at Krav-mærket er blevet fjernet
Det oplyser Lene Iversen, innovation & quality manager i Urtekram. Fra basen i Mariager forsøger hun at holde sig opdateret på de forskellige mærkningsordninger, og for hende er det en konstant udfordring, at eksempelvis kravene bag den svenske Krav-
Omkostningstung dokumentation
- Krav strammer løbende kravene, og hvis der er tale om varer fra tredjelande, forlanger de nu et særligt dokument, der skal dokumentere, at der er styr på forholdene omkring social ansvarlighed og børnearbejde hos alle de økologiske leverandører. Det er især et problem i forhold til blandingsprodukter som müsli, hvor der indgår mange ingredienser fra
Det er ikke længere nok, at alle men da de dokumenter, som Krav har formuleret, ikke er oversat til de relevante sprog, vil det være meget
omkostningstungt og i praksis nærmest umuligt for Urtekram at garantere, at alle de mange økologiske bønder rundt om i Afrika eller Asien lever op til Kravs ekstra regelsæt. Konkret har Urtekram derfor fjernet Krav-mærket fra eksempelvis rosiner, kakao og nødder, og det ser ikke ud til at være gået ud over salget. - Vi har ikke været i stand til at registrere et fald i salget af de produkter, hvor vi har fjernet Krav-mærket, siger Lene Iversen.
Usikkerhed om reglerne gan KIWA, som står for kontrollen, forskellige konsulenter ikke altid enige om, hvordan reglerne skal forsåledes besked om, at Krav-mærket skulle sidde på forsiden af produkterne. Siden lød meldingen fra Sverige, at mærket godt måtte sidde på bagsiden.
- På den måde har kontrollen et meget subjektivt præg, og hvis der er usikkerhed om reglerne, vælger vi at pille det af, siger Lene Iversen.
- Måske var statskontrollen en fejl
Mens folk i den økologiske branche i øjeblikket nærmest kappes om at udtale sig mest positivt om de mange styrker ved Ø-mærket og statskontrollen af den økologiske dyrkningsform, anlægger Leon Poulsen fra DanOrganic i Sønder Felding en lidt anden synsvinkel på den igangværende debat om behovet for udvikling og mærkning af økologi.
- Måske var det en fejl, da vi i sin tid besluttede at lave et statsligt
mærke. Jeg synes, at vi er låst på hænder og fødder på grund af den statslige kontrol, sagde han på et af Økologisk Landsforenings dialogmøder om behovet for udvikling af økologien.
Hvis det var muligt, så han helst, at Ø-mærket blev overtaget af branchen i form af et privat kvalitetsmærke, hvor økologerne selv kan bestemme på hvilke punkter, de ønsker at stille skrappere krav end de, som er formuleret i EU-reglerne.
På den måde kan økologerne både udnytte forbrugernes store kendskabsgrad til Ø-mærket og samtidig opnå kontrol over et dynamisk mærke, som kan udvikle sig i takt
med nye krav fra markedet, mener Leon Poulsen.
- Jeg har selv mærket, hvad et privat mærke som Soil Association kan, da vi i en periode eksporterede 1200 ton gulerødder til England om året. Så lavede Soil en køb engelskkampagne. Det ødelagde den del af min forretning. Den mulighed for at markedsføre danske produkter, har vi ikke med Ø-mærket, siger han. Han peger desuden på, at private mærker har mulighed for at indarunder samme hat. Når Dan Organic pakken, som ellers koster 60.000 kr.
Frédéric Hamburger t.h. vil gerne supplere salget ti private med salg til skoler og restauranter og leverer allerede til ungdomskirken ukirke i Dannebrogsgade, Café Sonja og nogle af byens foodtrucks.
God start for landets første emballagefri supermarked
EMBALLAGEFRI MAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Det er landets bedste valnødder.
Kunden Katinka Wissing er ikke i tvivl, mens hun tapper de store krøllede nødder fra en af Løs Markets mange dispensere. Hun er en af de faste kunder i Vesterbro-butikken.
Valnødder har butiksindehaver
Frédéric Hamburger hentet i sin franske fødeby Grenoble, og efter både hans og kundens vurdering fås de ikke bedre andre steder i landet.
Siden LØS Market åbnede i september sidste år har miljøbeviste kunder hver dag besøgt butikken med stofnet med tomme plastik-
med tørvarer som ris, nødder og krydderier eller olie og vin m.m.
Det er over middag, og Frédéric Hamburger har ikke mange pauser bag disken, hvor han stiller et solidt træfad på vægten og vejer hver enkelt grøntsagstype. Da han har indtaster vægten af tre rødbeder på kasseskærmen, nulstiller han vægten. Placerer to gulerødder oven på rødbederne, og taster vægten ind. Sådan fortsætter han med alle grøntsagerne, indtil skålen har top på.
Indkøb kræver planlægning I forhold til en kasseekspedition i et almindeligt supermarked med bip’ende stregkoder tager det lidt længere tid at ekspedere kunderne, når alle varer skal vejes, inden de bliver pakket i kundernes medbragte kurve, kasser og net, men så er der tid til at snakke lidt om råvarerne un-
LØS Market godt lide.
Mens verdenshaverne langsomt bliver fyldt op med plastikaffald, tilhører de en voksende andel af forbrugerne, som aktivt forsøger at nedbringe deres emballageforbrug.
- Jeg vil gerne støtte økologien, men det clasher lidt med plasticemballagen på frugt og grønt, så det er skønt med en butik, hvor jeg kan købe grøntsager i løs vægt, siger Katinka Wissing, som læser idræt på Københavns Universitet.
Hun har ikke råd til at gøre alle sine køb i LØS Market, men besøger typisk butikken en gang om ugen.
- Den er lidt dyr, når man er studerende, og det kræver lidt planlægning, når man selv skal have emballagen med, siger hun, inden hun trasker ud i Saxogade med en kasse med både frugt og grønt, tørvarer og sæbe og rengøringsmiddel for i alt over 400 kr.
10.000 kunder på fem måneder
Inden kunderne kommer i LØS Market, kan de tjekke det aktuelle vareudvalg på butikkens hjemmeside. Her kan de se en udførlig liste over de mange produkter, som bliver solgt i løs vægt. Der er anført både pris og oprindelsesland eller producent ved alle produkter.
Netop transparens er en af grundpillerne under butikken, som ud over den økonomiske bundlinje også måler sin succes i form af evnen til at nedbringe emballageforbrug og madspild til et minimum.
Forud for åbningen sidste sommer havde Frédéric Hamburger stor succes med at skaffe penge til etableringen via et crowdfundingsforløb, som samlede 362.000 kr.
Sammen med et lån på en halv
Grundlæggeren af Løs Market arbejder på at hjælpe andre med at åbne butikker i både København og Aarhus
I øjeblikket har Frédéric Hamburger rigeligt at gøre med at drive LØS Market i Saxogade i København. Det er landets første større, emballagefri butik, men sideløbende med de mange timer bag disken, har han alligevel haft tid til at plante ideen om at åbne tilsvarende butikker hos
- Vi kigger lidt på franchise-model-ter. Tre i København og et i Aarhus, hvor vi har kontakt med folk, som gerne vil åbne deres egen emballagefri butikker. Det kunne blive som en franchise-model, men det er endnu meget tidligt i processen, til at jeg kan siger meget mere om det, siger Frédéric Hamburger, som håber at butikkerne kan hjælpe hinanden.
Katinka Wissing handler for det meste hos de københavnske fødevarefællesskaber, Irma, Aarstiderne og ’de gode Netto’er’, men som økologisk forbruger er LØS Market et ideelt indkøbssted, hvor hun kan kombinere god kvalitet og økologi med emballagefri varer.
den franskfødte købmand, som stadig er i en pionérfase.
mio. kr. i Merkur bank var det nok til, at LØS Market kunne købe varer og inventar og åbne døren for kunderne i Saxogade, og selv om omsætningen ikke helt følger budgettet, er Frédéric Hamburger godt tilfreds med de første fem måneders drift.
- Vi har haft 10.000 kunder på fem måneder, og vi har lige rundet en mio. kr. i omsætning, men vores investering er ikke hjemme endnu, smiler Frédéric Hamburger, der har franske Biocoop 21 som forbillede.
- Vores kunder bruger meget de sociale medier, og via crowdfundingen har vi oparbejdet et godt netværk. Alle, som indbetalte mindst 150 kroner, får 10 procent rabat på alle deres indkøb i butikken i et helt år.
Derfor foregår den meste kontakt til kunderne via de sociale medier.
- Det handler om, hvordan vi får -
delse er det en stor udfordring, at kunderne ikke spontant kan komme og handle. Det kræver planlægning, fordi de skal have deres egen emballage med, siger Frédéric Hamburger.
Mange køber stort ind
Frédéric Hamburger havde ikke mange erfaringer med at stå bag disken, før han åbnede butikken, og han får god hjælp af butikkens eneste an-
timer bag disken fem dage om ugen. De kan hver uge glæde sig over købe for 600-1.000 kr., men der er - Omsætningen er ikke så langt under det, vi forventede, så jeg er tilfreds. Vi har positive forventninger, kunderne er glade, og vi har ikke fået negativ feedback.
Fælles lager og vaskeri I forhold til København har allerede kig på lokaler i København, der kan fungere som fælles lager og vaskeri -
“Vi kigger lidt på franchisemodellen. Lige -
ter. Tre i København og et i Aarhus, hvor vi har kontakt med folk, som gerne vil åbne deres egen emballagefri butikker. FRÉDÉRIC HAMBURGER
dende hånd- og husholdningssæbe.
- Så kunne vi lave transport mellem butikkerne med el-cykel, siger
Det gælder også i forhold til håndteringen af leverancerne fra grossi-
sække eller store dunke. I butikken bliver mest muligt hældt på dispenserne som rummer fra 8-13 liter og fungerer som en slags lager.
Vi skal skabe vores egen vej et regnskab, der dokumenterer at konceptet ikke kun er bæredygtigt i miljømæssig forstand, men også kan løbe rundt rent økonomisk, kan det
nye emballagefri butikker.
- Vi skal skabe vores egen vej, Frédéric Hamburger.
Men han håber, at Merkur vil være med. Alternativt har han selv bevist, at crowdfunding er et effektivt værktøj til at rejse startkapital.
Frédéric Hamburger, grundlægger & direktør af LØS Market: ”Jeg ønsker virkelig, at vi sammen kan være med til at minimere emballagehelvedet og det store madspild, og at LØS-konceptet kan være med til at værne om vores fælles klode og natur. LØS market er bare et lille skridt fremad, men jeg håber inderligt, at der kommer mange lignende købmandsbutikker i Danmark”. Sådan præsenterer Frédéric Hamburger sig selv på butikkens hjemmeside.
Det er nu godt to uger siden, at Dansk And indgav sin konkursbegæring, og ifølge kurator og advokat Niels Skovgård Larsen bliver der arbejdet intenst på at
SLAGTERI
Forgæves jagt efter kapital
Behov for langsigtet investering
Optimistisk producent er på vej med nyt hold ænder
Peter Nielsen er på vej med et nyt hold ænder, og han håber, at der snart igen kommer liv i slagteriet på Struer Havn, så ænderne slipper for lang køretur til et udenlandsk slagteri
Struer Havn eller udlandet
Håber at slagteriet genåbner
Trods en større om- og udbygning af Aarstidernes pakkeri i Barrit har de ansatte i 2016 formå-
re- og måltidskasser end nogensinde tidligere
jb@okologi.dk
25. februar kl. 10–14. En Frø Popup. Frøbytte (medbring gerne frø), stande og foredrag. Den store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Arr: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.
28. februar kl. 9.–16. Temadag for bæravlere. Mulige nye veje i bærproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen samt værdiforøgelse ved produktudvikling og anvendelighed helt ned på sortsniveau. GartneriRådgivningen A/S, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Tilmelding senest 20. februar på www.gartnershop.dk. Arr: GartneriRådgivningen.
Marts
10.-11. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Arr: Økologisk Landsforening.
18. marts kl. 12-17 og 19. marts
kl. 10-16. Økologisk og klimavenlig havebrug - selvforsyning til husbehov. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. kage). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
21. marts kl. 19-22. Pindsvin i haven. Hvad er en pindsvinevenlig have. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV
Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
25.-26. marts kl. 11–16 Biodynamisk havekursus. Om kompost, biodynamiske præparater, sædskifte, beskæring af frugttræer såkalenderen og andre emner. Kombination af teori og praksis. Underviser: Lars Mikkelsen. Sted: Kullerup Kurser ved Nyborg. Se http://www.kullerup.dk/ Arr. Biodynamisk Forbrugersammenslutning.
26. marts kl. 10-16.30. Inspiration til grøn mad med kostvejleder, homøopat og forfatter Helle Kofoed. Tirsdalens Skole, Rasmus Hougårdsvej 50, Randers (skolekøkkenet). Pris: 400 kr. (inkl. øko mad og opskrifter). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
4. april kl. 18.30 – 21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.) Materialepris: 220 kr. (1 x 250 ml shampoo, 2x50 ml ansigtscreme og 1 x 250 ml bodylotion). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Udvikling af økologi - så det kan mærkes! Økologisk Landsforenings bestyrelse inviterer alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologimærkning. Møderne holdes i hele landet - kom og vær med i debatten.
Tilmelding skal ske senest 3 dage før på tlf: 87 32 27 00 eller på okologi.dk/kalender.
• Halkær Kro og Kulturhus, Nibe d. 27. februar
Årsmøde i Økologi i det tidligere Jysk Økologi Kom og gør din mening til en del af diskussionen om økologiens udvikling! Årsmødet holdes under tidligere Brugergruppe Økologi, dækkende foreningerne SydvestJysk Landboforening og Jysk Landbrug. Se program på ørd.dk eller okologi.dk/kalender.
Tilmelding senest fredag d. 24. januar til Lene Gripping, mail lgr@sagro.dk eller tlf. 7660 2390.
Tid: 1. marts 18:30 - 21:00
Sted: SAGRO, Majsmarken 1, Billund
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Økologi – Landbrug, mad og bæredygtighed. Trine Krebs og Karen Munk Nielsen (red.). 272 s. 350 kr. Munksgaard. Bogen præsenterer og diskuterer økologien som begreb og som faglig praksis, og den primære målgruppe er professionelle madaktører, men alle, der ønsker at blive klogere på begrebet, kan med fordel læse bogen. De mange forfattere er udvalgt efter deres faglige kunnen til at fortælle om lige præcis det, de
læse bogen fra ende til anden; men man kan også ved hjælp af stikordsregistret bruge den som opslagsbog, når man lige vil tjekke noget.
Med inspiration fra hele verden har Kirsten Skaarup kreeret mere end 70 opskrifter på supper tilpasset danske smagsløg. Sunde vegetariske supper med masser af smag og lavet på økologiske råvarer – og desuden særdeles indbydende at se på.
Der er supper til alle dagens måltider, og der er opskrifter på spændende tilbehør. Kirsten Skaarup understreger, at det er vigtigt at smage suppen til. Det er ofte kun en lille smule fx citronsaft, der gør forskellen og hæver hele smagsoplevelsen op på et højere niveau.
Louisas madplan. 30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner. Louisa Lorang. 168 s, 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Nemt, sundt, billigt – og lækkert (og med masser af grøntsager). Tidsforbruget holdes blandt andet nede ved hjælp af god planlægning, og hvis man følger bogen, er der allerede planlagt for 30 dage. Så skal man bare huske at købe ind. Ved at skrue op for grøntsageralle retterne nede på et energiniveau, hvor man kan holde vægten uden at lide afsagn. AB
Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk
/økologikonsulenterne.dk
praktikpladser søges.
Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.
For mere information:
Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140
Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Ca. 15 ton mostæbler/industriæbler, Rød Topaz, god kvalitet.
Brugt espalie-materiel for kernefrugt til 1 ha, betonstolper, 40 endestolper 9 x 9 cm.
295 mellemstolper 7x7 cm. 2600 opbindingsstokke af robinietræ, 4500 m stålwire, 2232 m drypslange, samt tilhørende hjælpematerialer.
3 leds smuldreharve/ukrudtsharve, Doublet Record svær model, liftophængt, ca. 3 m bred, tænder kan justeres op/ned. Radrenser, Einbøck Chopstar, enkelt-række, kan udbygges, med gåsefødder og støtteben. Brugt meget lidt.
Erik Hansen 6536 1188 lystgaarden@hansen.mail.dk
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Gård med 35 ha på Nordfyn (Hårslev) sælges. Vandingstilladelse på 12.000 m3 til grønsager. Pris 4.500.000,- kr.
Erik Christensen Tlf. 2177 1412 - erikvenevad@gmail.com
Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?
Vores Nordmannsgranplanter er produceret
frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk
Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.
Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43
Økologiske læggekartofler og stikløg sælges
Nyhed:
Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Biodynamisk set:
‘D hvor landmænd fortæller om deres motivation for at dyrke biokompostering, dyrehold, sociale aktiviteter og andre emner.
på www.biodynamisk.dk og youtube – søg efter Biodynamisk Forening.
Filmene er lavet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: 8 so-polte af Dansk sortbroget landrace, pris 6000 kr. pr. stk. Henv. på 2443 6334.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 10. mar. 28. feb. 606 24. mar. 14. mar. 607 7. apr. 28. mar. 608
28. apr 18. apr. 609 12. maj 2. maj 610 26. maj 16. maj 611 9. juni 30. maj 612
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude
Send en mail mærket ’prøveabonnement’ til hmo@okologi.dk - så sender vi avisen til dig.
Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Selvfølgelig er jeg mest opmærksom på nyheder inden for mit eget fagområde, men jeg læser alligevel hele avisen, da den kommer godt rundt og dækker økologien bredt.
Mogens Hansen, gartner, Harlev
