Økologi & Erhverv nr. 604 10-02-17

4

Generationsskifte på Samsø

Jordbrugsfonden på Samsø arbejder for at give unge økologer en chance for at skabe deres eget økologiske landbrug.

Roden til højt udbytteFlere små slagtehuse

Afgrødernes rodudvikling har en stor indvirkning på høstudbyttet. Tidlig såning, de rette sorter samt et godt sædskifte er vigtige virkemidler, der kan forbedre rodvæksten.

10

Efter mange år, hvor antallet af små slagtehuse er faldet, er udviklingen vendt. Ros Slagtehus er en af dem, og sammen med Gris Lam & Co vil ejerne sætte nye standarder for slagtning og salg af økologisk kød.

21

ERHVERV ØKOLOGI

Godt økologisk håndværk

Er det høj dyrevelfærd, som giver dig smil på læben og glæde over økologisk landbrug? - eller er det jordfrugtbarhed, socialt engagement eller økologi side 6-9

Råvareværdi sættes fri

Indtil nu har Arlas økologiske mælkepris bestået af den konventionelle råvareværdi samt et økotillæg. Fra 1. marts 2017 bliver dette ændret

keproducent Finn Tang fra Års, der leverer sin økologiske mælk til Arla. Ændringen træder i kraft 1. marts, men Finn Tang forventer ikke, at afregningsprisen reguleres hverken op eller ned som følge af ændringerne.

drag og tillæg bliver større for den enkelte mælkeproducent.

- Det er positivt og øger motivationen hos den enkelte landmand til at gøre noget ved for eksempel høje kimtal i mælken, siger Finn Tang.

GLOBALT AF JAKOB BRANDT

Efterspørgslen på økovarer stiger ikke bare i Danmark. På globalt plan blev der i 2015 solgt økologiske varer til en værdi af 565 mia. kronergår af årsrapporten fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation IFOAM, som blev offentliggjort torsdag i denne uge.

Af rapporten fremgår det, at det økologiske salg voksede med 13,4 mia. kr. Udviklingen bliver ikke mindst drevet af en vækst på 11 procent på verdens største økologimarked i USA, som forrige år omsatte for 267 mia. kr.

- Det er dejligt, at prisen på økologisk mælk fremover adskilles fra prisen på den konventionelle mælk, så det fremover er kvaliteten og markedsprisen på den økologiske mælk, der danner grundlag for den pris, Arla betaler for vores mælk, siger mæl-

- Det økologiske tillæg har hidtil været baseret på den merværdi, den økologiske mælk kunne opnå på markedet. Mælkens råvareværdi er uændret, så jeg forventer ikke store ændringer i afregningen efter 1. marts, siger Finn Tang.

Motiverende

Kvalitetsfradrag og tillæg beregnes fortsat som en procentdel af råvareværdien. Med en højere råvareværdi er der derfor udsigt til, at både fra-

Kæmpet længe Ifølge Arla er en særlig råvareværdi for økomælk blevet diskuteret i det globale øko-udvalg som en måde at få en tydeligere kommunikation af Arlas økologiske mælkepris, da markedet for økologisk mælk er uafhængigt af det konventionelle marked.

- Vi har kæmpet længe for at få råvareprisen på økologisk mælk sat fri af råvareprisen på den konventionelle mælk, og jeg tror, dette er en optimal løsning, siger Finn Tang, derlogisk Landsforening. Han tilføjer: - Jeg håber, at adskillelsen af den konventionelle og den økologiske råvarepris kan bidrage til, at stemningen mellem de konventionelle og de økologiske Arla-leverandører bliver mere afslappet.

Antallet af økologiske producenter er også vokset og rundede i 2015 2,4 mio. landmænd, som tilsammen dyrker næsten 51 mio. ha. Dermed er de økologiske landbrugsarealer på et år vokset med rekordhøje 6,5 mio. ha.

I Storbritannien og Sverige mangler Arla fortsat økologisk mælk; men i Danmark vokser den økologiske mælkemængde, og produktionen ventes at dække behovet de kommende år. Derfor vil Arla ikke aktivt rekruttere nye økologer i Danmark, men forretningen har fået mandat til at tage begrænsede mængder økologisk mælk ind. Det vil ske ud fra en individuel, strategisk vurdering - for

Rapporten viser desuden, at Danmark stadig er verdens førende økologination - med en økologisk andel af det samlede fødevaresalg på 8,4 procent. På henholdsvis andenog tredjepladsen ligger Schweiz og Luxembourg med en økologisk markedsandel på henholdsvis 7,7 og 7,5 procent.

- Det er en global førsteplads, vi kan være utroligt stolte af. Samtidig er vores økologiske førsteplads et klart signal til eksportmarkeder i hele verden om, at danske øko-virksomheder producerer spændende kvalitetsfødevarer, der er populære

Per Kølster.

Stort ønske om at udvikle økologien i fællesskab

Økologisk Landsforening er kommet med forslag om et nyt, frivilligt økologimærke. En af begrundelserne er, at vi skal videreudvikle økologien. Som formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer ønsker jeg i den grad også at videreudvikle økologien og sikre, at vi både får mere og bedre økologi i Danmark. Økologisektionen mener dog, at forbrugerne og svække det røde Ø - et mærke, som vi i mere end 25 år har arbejdet for at bygge op som et stærkt kendetegn for den økologiske produktion. Enkelt men effektfuldt. Et ekstra økologimærke på markedet vil risikere at devaluere Ø-mærket og skabe et A- og et B-hold af økologiske varer. Det vil være uheldigt.

I forhold til videreudvikling mener vi, der er andre veje at gå, og der sker faktisk mange gode ting i økologien lige nu. Seges har lanceret bæredygtighedsredskabet RISE, hvor man kan måle bedriftens bæredygtighed og få bud på, hvordan man kan forbedre den. Indtil nu har 150 er på vej.

Økologisektionen arbejder i Økologisk Erhvervsteam for, at der stilles natur- og klimakrav på økologiske bedrifter. Og vi har foreslået NaturErhvervstyrelsen, at tage fat på en gradvis udfasning af konventionel husdyrgødning. Disse ting kan vi gøre i Danmark under det røde Ø, hvis vi vil. Vi er også i gang med at sætte nye mål via brancheaftaler. Ude på bedrifterne er der fokus på det økologiske håndværk og at løfte vores resultater på alle fronter. Aldrig har vi haft en bedre økologirådgivning, end vi har nu. Det skal

Så lad os stå sammen om det røde Ø - Et mærke, som næsten 100 pct. af befolkningen kender og har tillid til.

Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Betaling frem for støtte

LEDER

AF PER KØLSTER

Uanset hvilken regering, der har siddet ved roret de seneste snart 30 år, så har der været både interesse for og vilje til at medvirke til økologiens udvikling. Det er sket med lovgivningen og Ø-mærket, med projekttilskudsordninger, fondsstøtte og med muligheder for særlige tilskud til omlægning og den økologise arealstøtte. Det rationelle argument har primært været, at det sparer det danske miljø for den uønskede virkning af pesticiderne, og at det dermed kan betale sig.

Nu er der mange andre grunde, som uanset, hvor sikre eller usikre de er, har en bred appel i befolkningen. Og også derfor har skiftende regeringer set deres interesse i at medvirke til både udviklingen og udbredelsen af økologien. Vi står imidlertid over for en situation, hvor der i stigende grad hersker usikkerhed omkring, hvordan og i hvilken grad vi kan forvente den konstruktive opbakning. De ministerielle kilder synes at tørre ud, og senest har vi set, hvordan anvendelsen af EU’s landdistriktsprogram til at understøtte den meget progressive omstilling til økologi i de offentlige køkkener er stoppet – af EU først og siden af regeringen.

Når udviklingen har været støttet af også det faktum, at der er mange gode kræfter, som trods de meget kritiske røster alligevel har presset

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

10-PUNKTSPLAN FOR EN LANDBRUGS-GRØNNERE OG

FØDEVAREPOLITIK– og meget mere økologi

Vores agt er

ØKOLOGISK LANDSFORENING / 2016

på og ønsket at medvirke til at fremme økologien. Det er alt fra private fonde, offentligt kendte personer og forskere og så den brede gruppe af borgere, som sætter deres kryds ved økologien, når de trods al markedslogik køber den dyrere økologiske vare. Det er noget, det politiske system kan forstå, og uden den folkelige og tydelige stemme i offentligheden, så ville det gå skidt for økologien.

Vi har fra bestyrelsens side offentliggjort et politisk 10-punktsprogram, som skal fremme økologien. Vi er så langt fremme i vores tidstænkning, at vi lægger hovedvægten på, hvordan EU’s fælles landbrugspolitik skal udformes fra år 2021, således at det er den, der i sig selv vil fremme omstillingen til et grønt landbrug til bredere gavn for samfundet. Det centrale argument handler om, at fremtidens

Journalist

Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

landmand alene skal betales for det, som han eller hun leverer til samfundet. En logik der bygger på det simple faktum, at rigtigt mange af landmandens ydelser ikke kan værdi-sættes af markedsprisen, med mindre man som økologisk forbruger vælger at betale merprisen – netop for samfundsgoderne. Og det er klart uholdbart. Skal økologien vokse udover de nuværende cirka 10 pct. af produktion, areal og forbrug, så skal der skabes en anden afvejning, som afspejler sig i den naturlige prisdannelse.

Og set fra månen, når man kigger ned på vores lille sårbare klode, så burde der være en indlysende winwin situation for alle parter nemlig landbruget selv, for hele erhvervssiden, for markedet og borgernes anvendelse af deres skattebetalinger, for naturen og dyrene og dermed for samfundet som helhed. Forslaget vil utvivlsomt støde ind i traditioner og særinteresser og

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

dermed kalde på modstand. Indtil videre er reaktionerne fredsommelige, som Landbrug & Fødevarers udtalelse i Landbrugsavisen den 6. februar, hvor organisationen citeres for manende at sige: ”Pas på med drastisk reform af landbrugsstøtten”. Nej, den skal ikke være drastisk, men det er klart vores opfattelse, at med mindre landbruget selv har visionerne, så kan der være nok af andre politiske kræfter, der har vanskeligt ved at acceptere tingenes tilstand.

Og hvis ikke det er os selv, der forstår at tænke i en grøn, økologisk reformering af den fælles europæiske landbrugspolitik, så ved jeg ikke hvem. Find 10-punktsforslaget på okologi.dk og læs det. Lad være med at misforstå teksten, som Danske Svineproducenters formand gjorde for nylig og i sin beretning påstod, at vi ønskede at fratage konventionelle landmænd hektarstøtten og bruge pengene på økologien. Det er ikke, det vi ønsker eller foreslår. Vi foreslår at bruge de mange EU-milliarder mere målrettet til at betale landbruget for at levere andet og mere end billige fødevarer tilbage til samfundet.

der sikrer såvel landmændenes – alle vel at mærke – fremtid og samtidig at beskytte borgernes, naturens og dermed samfundets fælles interesser. Det er i den ånd økologien arbejder med politikerne, og gør det fortsat.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

INDHOLD:

AKTUELT

AKTUELT

MARK & STALD

10 Faglit talt

Nyt om vanding i kløvergræs

10 Roden til et højt udbytte

4 Jordbrugsfonden på Samsø fremmer generationsskiftet

Jordbrugsfonden på Samsø arbejder for at give unge økologer en chance for at skabe deres eget økologiske landbrug.

5 Enighed om behov for udvikling

AgriNord havde inviteret til møde på Halkær Kro, hvor deltagerne kunne høre om Økologisk Landsforenings ønske om at udvikle øko-

enige om behovet for udvikling af den økologiske produktion.

Afgrødernes rodudvikling har en stor indvirkning på høstudbyttet. Tidlig såning, de rette sorter samt et godt sædskifte er vigtige virkemidler, der kan forbedre rodvæksten.

12 Viden skal bevare glemte sorter

Svend Erik Nielsen forsker i og indsamler beskrivelser af de gamle danske grønsagssorter for at sikre, at vi har en tilstrækkelig viden om sorter, som vi kan få brug for i fremtiden.

14 Bitre grønsager skal forbedre sundheden

Det nye forskningsprojekt Bitter-Sund skal fremme dyrkning og indtag af bitre grønsager til gavn for forbrugernes sundhed.

15 Nyt fra ICROFS

Viden om mælkens fedtsyreindhold giver nye muligheder.

MAD & MARKED

16 Netto forsvarer førertrøjen

Direktør i Netto Brian Seemann Broe vurderer, at det er realistisk at fordoble økologiens andel af det danske detailsalg til 20 procent i løbet af ti år.

17 Økologien tog et nyt hop i Sverige

Svenskernes forbrug af økologi voksede med 18 procent i 2016 og Ekoweb forventer at salget bliver fordoblet i løbet af ti år.

18 Udvikling er nødvendig

Der er enighed i branchen om at økologien har behov for at udvikle sig, men planerne om et nyt øko-mærke får en blandet modtagelse blandt medlemsvirksomhederne i Økologisk Landsforening.

19 Aarstiderne må sno sig

Abonnementssalgets kreative kokke og stærke bånd til de sydeuropæiske leverandører sikrer tilstrækkelige forsyninger til at fylde kasserne med økologiske grøntsager.

20 Pers Griseri sadler om

Lillevang på frokostbuffeten i en privat sjællandsk kantine, som dermed bliver prøveklud for et nyt lokalt gårdbaseret kødkoncept.

20 Flere små slagtehuse

Efter mange år, hvor antallet af små slagtehuse var for nedadgående, oplyser Kødkontrollen, at udviklingen nu er vendt, og et kig rundt på landets nyetablerede slagtehuse viser, at den positive udvikling ikke

GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK

Én skal gå forrest

Salg af økologisk kød fra navngivne gårde er omdrejningspunktet for virksomheden Gris Lam & Co, som i efteråret åbnede sit eget slagteri i Hedehusene. 4 19 9 8 7 6

Sølager Værksteder i Halsnæs Kommune tilbyder uddannelse og arbejde til mennesker, der står uden for det etablerede arbejdsmarked. Økologisk gartneri og dyrehold er to af stedets tilbud.

Malkekøer er som topatleter

Sølager Værksteder i Halsnæs Kommune tilbyder uddannelse og arbejde til mennesker, der står uden for det etablerede arbejdsmarked. Økologisk gartneri og dyrehold er to af stedets tilbud.

Maden fører os sammen

For Trine Bech er det sociale engagement det, der skal til for at løfte vores samfund. Hendes ønske er, at den mad hun producerer, skal være med til give folk et bedre liv. Både fordi det er sundt, og fordi det kan danne rammen om et fællesskab, der kan løfte vores samfund.

Hvad kan man få for en kasse øl

… og hvor mange mennesker kan man brødføde med 11 ha? Man kommer uundgåeligt vidt omkring, når det handler om regenerative landbrug.

Jordbrugsfonden på Samsø fremmer generationsskiftet

Jordbrugsfonden på

Samsø arbejder for at give unge økologer en chance for at skabe deres eget økologiske landbrug

SAMFUNDSNYTTE

- Etableringen af jordbrugsfonden har vakt opsigt, og vi har fortalt historien om fonden rigtig mange gange, siger Bent Degn, formand for fonden og én af fondens initiativagere. Ved hans side sidder fondens næstformand, Thorkild Ljørring Pedersen. Han nikker samtykkende.

Men tiden, der er gået med at blive interviewet, er ikke spildt, for omtalen i medierne har båret frugt og end de havde turdet håbe på.

- Vi kunne sidste år etablere aktieselskabet Samsø Økojord, som i alt 25 aktionærer hver har indskudt mindst 100.000 kr. i. Dermed var vi også i stand til at købe fondens første ejendom på Samsø, fortæller Bent Degn.

Samfundsnytte

At opkøbe landbrugsjord og forpagte den ud til (unge) økologiske landmænd er ifølge projektet ’Det

Samfundsnyttige Landbrug, DSL’ en samfundsnyttig aktivitet. Projektet drives af Økologisk Landsforening og

- Vi ser det som en mulighed for at hjælpe unge landmænd ind i erhvervet. De har det svært i dag, fordi ejendommene efterhånden er blevet meget store og meget dyre, siger Lone Andreasen, der er projektleder i DSL. Projektet samarbejder med en række ’cases’, som alle på den ene eller anden måde arbejder med økologisk landbrug suppleret med én el-

- Vi kan bistå økologiske landmænd rundt om i landet med at udvikle nye måder at organisere og drive landbrug på, herunder hjælpsiere nogle af startomkostningerne, fortæller Lone Andreasen.

Konkret har DSL bidraget med at crowdfunde midler direkte til jordbrugsfonden SamsØkologisk. DSL har også udviklet en model til samarbejde mellem borgere, der vil investere i økologisk landbrug på Samsø og jordbrugsfonden SamsØkologisk.

Endelig har DSL understøttet SamsØkologisk i dens virke - for eksempel vedrørende det første køb, forpagtere, forpagtningsaftale etc.

Kun 300 ha af Samsøs 8000 ha landbrugsjord dyrkes økologisk. Dermed ligger andelen af økologisk jord på Samsø under landsgennemsnit-

Økologisk Samsø

Økologisk Samsø arbejder for at udbrede økologien på Samsø gennem viden og oplysning. Samtidig arbejder foreningen for at styrke samarbejdet mellem landmand og forbruger samt for at tiltrække nye producenter og forbrugere.

Derudover er det foreningens målsætning, at den økologiske produktion på øen skal øges. Det skal blandt andet ske ved hjælp af nye - gerne lokale - afsætningsmuligheder for producenterne. Endelig arbejder Økologisk Samsø for økologi i bred forstand forstået som sund mad, renere drikkevand, mere natur, fællesskaber og dyrevelfærd.

tet. Det er der borgere på øen, der ønsker at ændre. Samtidig var der et økologisk frilandsgartneri til salg -

dende ikke var købere til.

- Vi bliver jo alle ældre, og der var behov for et generationsskifte, og det blev sådan set starten på det hele, siger Bent Degn, og Thorkild Ljørring Pedersen tilføjer:

- Vi blev ved med at hidse hinanden op over det her, og til sidst dannede vi en forening, for det er dét, vi plejer at gøre, når der er noget, der skal æn-

dannet og kan i dag mønstre over 200 medlemmer.

gik straks i gang og etablerede senere Jordbrugsfonden SamsØkologisk, der arbejder for at omlægge eksiste-

rende landbrug til økologi én gård ad gangen. Jordbrugsfonden samler investeringer via et aktieselskab, der opkøber de gårde, der efterfølgende bortforpagtes til økologiske landmænd.

nye og unge økologiske landmænd, der ellers ikke ville kunne komme til at føre deres idéer ud i livet. Landmændene er således ikke ejere men forpagtere af landbrugene, og kan derfor fokusere på at skabe de bedste mulige rammer for deres landbrug, siger Thorkild Ljørring Pedersen og understreger betydningen af den folkelige opbakning til fonden og aktieselskabet:

- Det folkelige bagland har en be-

ske i fonden. Nogle af aktionærerne i aktieselskabet er lokale, andre er fri-

tidssamsinger, og resten kommer fra hele landet og er bare glade for, af jordbrugsfonden og aktieselskabet giver helt almindelige mennesker mulighed for at hjælpe landbruget i en anden retning.

Investering i jord Ud af jordbrugsfonden er Samsø Økojord a/s udsprunget. Selskabet tilbyder aktier i landbrug på Samsø, som bortforpagtes til unge økologer. I første omgang har fonden investeret i frilandsgartneriet, som det hele er udsprunget af: Yduns Have, der ligger i Alstrup og råder over 14 ha. Gartneriet får nyt forpagterpar til næste januar, når to unge økologer, der i dag er elever på Kalø Økologisk Landbrugsskole, overtager driften efter endt uddannelse.

- De vil fortsætte det gode arbejde, som den sidste forpagter, Johanind om et års tid, drives Yduns Have af to forpagtere, forklarer Thorkild Ljørring Pedersen. Frugtbarhed skal måles - I modsætning til mange andre investeringer er investering i jord en ret sikker investering. Og selvom vi ikke lokker med et stort afkast, så har

aktier i Samsø Økojord, for der er en del, der ud over at købe økologiske produkter også godt vil bidrage til, at mere jord kan dyrkes økologisk, siger Bent Degn.

Afkastet påvirkes af forpagtningsafgiften; men en del af opgaven i frem til, hvad en forpagtningsaftale skal indeholde, og hvordan værdien af forpagtningen beregnes.

- Vi har for eksempel skrevet ind i forpagtningsaftalen, at forpagteren ikke må forringe jordens frugtbarhed i lejeperioden. Det er der da nogen, der ryster på hovedet ad, for det kan man ikke måle i dag. Men vi ønsker at udvikle metoder, der kan måle jordfrugtbarheden, fordi det er det parameter, vi ønsker at stille krav om, når jorden forpagtes ud, siger Thorkild Ljørring Pedersen.

Nye mål

Med Yduns Have afsat er formanden og næstformanden på udkig efter nye udfordringer, og der kigges på et par gårde eller tre på øen; men visionen for fondens arbejde handler ud over produktionsledet også om forarbejdnings- og afsætningsleddene i den kæde, der en dag skal ende med at gøre Samsø til Danmarks grønneste ø. - Vi har et mejeri klar, den dag en landmand ønsker at producere økologisk mælk, og i øjeblikket er vi i fuld gang med opstarten af et nyt slagtehus på Samsø, siger Bent Degn.

Repræsentanter fra Økologisk Landsforening har siden nytår rejst hele landet rundt for at sætte gang i debatten om, hvordan de økologiske landmænd frivilligt kan starte samarbejder med henblik på at udvikle det økologiske landbrug på områder som for eksempel klima, socialt ansvar, biodiversitet og lokal produktion. Møderne er arrangeret af Økologisk Landsforening, men derudover har en række lokale landbrugsforeninger bedt ØL om at holde oplæg på deres økologimøder.

På billedet er det ØL’s direktør, Paul Holmbeck, der fremlægger ØL’s visioner på Halkær Kro, som var rammen om AgriNords økologimøde i begyndelsen af februar.

Foto: Maja Eline Petersen.

Enighed om behov for udvikling

AgriNord havde inviteret til møde på Halkær Kro, hvor deltagerne kunne høre om Økologisk Landsforenings ønske om at udvikle økologien gennem et nyt mærke.

fremmødte var enige om behovet for udvikling af den økologiske produktion

ØKOLOGI I UDVIKLING

AF MAJA ELINE PETERSEN

I kølvandet på Økologisk Landsforeningens udspil om et nyt mærke inviterede AgriNord sine kunder til en debat på Halkær Kro om, hvordan fremtidens økologi skal se ud. Invitation, der var udsendt af AgriNord, lagde tonen an. Her var illustreret et stort rødt Ø-mærk, der bliver kløvet af en økse. Dette blev også straks kommenteret af aftenens første taler, Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

- At vi vil sætte en økse igennem det mærke, vi har arbejdet så hårdt for, passer slet ikke. Det røde Ø er nok det stærkeste økologimærke, der er i verden, og der er stor tillid til det. Hvorfor skal vi pille ved det? Det korte svar er, at det skal vi ikke. Vi skal fastholde Ø-mærket. Men vi, der er i frontlinjen, ser nogle udfordringer, fortalte Paul Holmbeck og tilføjede:

- Økologien møder kritik på blandt andet bæredygtighed, dyrevelfærd og særligt på klima-performance. Når man møder nye forbrugerinteresser og kritik, skal man handle. Men der er få muligheder for at ændre

tilstrækkeligt inden for Ø-mærket, da det er statsdrevet, og vi derfor skal følge reglerne på EU-niveau.

Ifølge Paul Holmbeck begrænses udviklingen på grund af en ekstrem træghed i EU-systemet:

- Plantereglerne fra 1991 har stort set ikke ændret sig siden. På husdyrområdet er det stort set det samme, hvor reglerne ikke har ændret sig siden 1999. Det er lang tid, hvor der ikke er tilført mere værdi til produktionen. I EU har de arbejdet 33 måneder for en ny økologiforordning. Selv efter 33 måneders arbejde indeholder forordningen ikke et eneste tiltag, der tilfører mere værdi for forbrugeren. Økologiforbrugeren er meget optaget af klima, og så laver EU en ny grundlov, der ikke løfter klimaindsatsen på noget område. Det er for dårligt.

Langt, sejt træk Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarers Økologisektion, gav Paul Holmbeck ret i, at arbejdet i EU er et langt, sejt træk, men hun er ikke enig i, at arbejdet med økologien ikke kan ske gennem EU-reglerne.

- Arbejdet inden for EU kræver tålmodighed, men når man bliver enige om noget, har det en stor betydning, der gælder for et kæmpe marked, fortalte Kirsten Lund Jensen og tilføjede:

- Det passer ikke, at der ikke er sket noget inden for økologireglerne i EU. Der er igen og igen strammet op på ting i økologireglerne. Man kan selvfølgelig godt ønske sig, at der skete mere, men med den nye forordning, der gerne skulle falde på plads i 2017, bliver der yderligere strammet op på en række områder. Når forordningen er faldet på plads, bliver der også rum til at tale om an-

“

Der skal ikke

PAUL HOLMBECK, DIREKTØR, ØKOLOGISK LANDSFORENING

dre ting. Det er ikke sådan, at det altid skal tage en evighed med nye krav i EU. Hvis EU-landene er enige, går det stærkt. Jeg er enig med Paul Holmbeck i, at vi skal rykke os på klimaområdet. Der kommer formentlig lovgivning fra EU, som skal gælde for alle landmænd, og vi skal passe på, at vi ikke sætter dobbeltkrav for økologerne.

Enighed om målet - ikke om vejen Formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, Hans Erik Jørgensen, deltog også på mødet:

- Vi vil gerne holde fast i det røde Ø-mærke. Der er godt kendskab til økologi, og vi er bange for, at det nye mærke vil degradere Ø-mærket. Vi bryder os desuden ikke om, at det er en forening, der står med mærket for en hel sektor. Vi mener godt, at vi kan videreudvikle økologi under det statslige Ø-mærke, sagde Hans Erik Jørgensen.

Ifølge Kirsten Lund Jensen skal denne udvikling ske via klima- og miljøkrav.

- Vi er i dialog med NaturEr-

hvervstyrelsen om naturtiltag og CO2-bindingskrav. Vi mærker, at der nogle af de områder, hvor der er et spillerum. Der er derfor muligheder for at gøre noget under det mærke, vi har i dag. Desuden kan vi udvikle økologien gennem brancheaftaler, fortalte hun.

Paul Holmbeck var enig i, at brancheaftaler skal være med til at udvikle økologien, men enigheden gik ikke meget længere.

- Vi har nået grænsen for, hvad vi kan inden for Ø-mærket. Og vi har nået grænsen for, hvad vi kan med regler. Ensartede regler holder ikke længere, vi skal derimod videre med lokalt samarbejde og nytænkning.

ØL foreslår, at økologien videreudvikles gennem brancheaftaler. Desuden skal der nyt fokus på den enkelte bedetailregler til, men derimod en større frihed til at nå målene med handlinger, der giver mening på egen gård. Desuden skal vi samarbejde. Vi skal have den kollektive visdom ind for at sikre, at den enkelte landmand når målene. Desuden skal vi synliggøre den merværdi, der skabes. Til afregningen sagde Kirsten Lund Jensen:

- Afregning handler om at bevare den betalingsvillighed, der er ved det røde Ø-mærke. Ved at komme med et nyt mærke risikerer vi, at de, der ’kun’ har det røde økomærke, ikke kan få en merpris. Vi peger på, at vi skal videreudvikle økologien med de redskaber, vi har i dag. Vi mærker, at økologerne stadig udvikler sig. Mange sælger selv ud fra det ekstra, de gør, de har ikke brug for et ekstra mærke og en mærkejagt.

Den første af de fremmødte, der

tog del i debatten, udtrykte tilfredshed med, at der bliver snakket om udviklingen af økologi. Til udspillet om det nye økologimærke udtrykte han bekymring for, hvordan det skal

svarede Paul Holmbeck:

- Vi har forsøgt at være nytænkende og tænkt i involverende garantisystemer. Ved at lade gårdudviklingsgrupper stå for kontrol hos hinanden kan vi sikre mere værdi, uden det bliver for dyrt. I Danmark har vi generelt en høj tillid, og tilliden til økologer er særlig høj. Tænk, hvis det bliver tolket som en merværdi, at det ikke er statskontrol men kontrolleret af engagerede økologer.

Trappeeffekt

Den øgede konkurrence om forbrugernes opmærksomhed er én af grundene til, at ØL ser en nødvendighed i et nyt mærke. Der er inden for kort tid lanceret nye dyrevelfærdsog miljømærker samt nye koncepter, der markedsfører sig på delelementer som GMO- eller medicinfri, og politikere i Folketinget efterspørger klima-mærker.

En af de fremmødte landmænd mente ikke, at økologerne skulle frygte de nye mærker som eksempelvis GMO-frie produkter. Derimod mente han, at disse produkter i stedet kanre forbrugere til at vælge økologi. Til dette sagde Paul Holmbeck: - Der er en trappeeffekt, men den går både op og ned. Vi ser det som en sejr, at andre kommer med, men vi skal være opmærksomme på, at jo

økologi, jo større er faren for, at der sker en kannibalisering af økologien. Og undersøgelser viser allerede, at de nye mærker tager andele fra økovarer.

Én skal gå forrest

Sølager Værksteder i Halsnæs Kommune tilbyder uddannelse og arbejde til mennesker, der står uden for det etablerede arbejdsmarked. Økologisk gartneri og dyrehold er to af stedets tilbud

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Ved første øjekast ser vagtskemaet imponerende ud. Mindst tyve medarbejdere er noteret med fornavn på listen; men ved nærmere eftersyn viser det sig, at nok er der mange, men

alle er på arbejde hver dag. Stedet er personalestuen i tilknytning til Sølager Værksteders landbrug. Der er kaffe på kanden, og her er lunt og hyggeligt efter en rundvisning i det kolde vejr udenfor.

Jens Mølgaard Drejer er tovholder på værkstedernes landbrug og den, der sørger for at alle - uanset om de er stu-elever, egu-elever, praktikanter fra jobcentret eller udviklingshæmmede - har en beskæftigelse i landbruget.

- Her kræver det, at man går forrest og selv laver det hårde arbejde, så de andre kan lære, hvordan det skal udføres, siger Jens Drejer, der er uddannet landmand og agrarøkonom.

Lokalt samarbejde

De daglige opgaver for medarbejderne omfatter fodring og pleje af dyrene i landbruget. De suppleres med forskellige opgaver, som årstiderne byder på: Om foråret bearbejdes og tilsås markerne, køerne kælver, og

holdes afgrøderne fri for ukrudt, der laves hø og grovfoder til dyrene. Senere høstes korn og halm, som køres hjem i laden. Om efteråret tager

klar til vinteren. I løbet af vinteren muges kostalden, og der køres møg ud på markerne.

Ud over de praktiske gøremål i landbruget er medarbejderne også involveret i en række samarbejder i lokalsamfundet.

Jens Drejer er godt tilfreds med de muligheder, arbejdet giver for at afprøve de mange idéer, han udtænker.

- Vi vil meget gerne være åbne over for lokalsamfundet, derfor bruger vi også en del tid på samarbejder med andre landbrugere i kommunen. Det er for eksempel resulteret i samarbejdet Spisekammer Halsnæs og i Torup Marked samt høst- og julemarkeder, forklarer Jens Drejer.

Skaber arbejdspladser

Halsnæs Kommune tilskynder værkstederne i Sølager til at samarbejde, men - understreger Jens Drejer - det er ikke kun for kommunens skyld, at han personligt investerer både arbejdstid og fritid i aktiviteterne.

- Det er oplagt for et sted som Sølager Værkstederne er være med til at understøtte den lokale fødevareproduktion i vores kommune. Og så håber vi selvfølgelig, at øget aktivitet på de forskellige gårde i kommunen også kan betyde, at der opstår et

behov for den arbejdskraft, vi uddanner her på værkstederne, siger Jens Drejer.

Skolehaver

I løbet af det kommende forår rykker 16 klasser fra Enghave Skolen i Frederiksværk en del af deres undervisning til Sølager Værkstederne, hvor hver klasse får tre haver, som de skal tilså, passe og høste hen over sommeren.

- Det glæder vi os til. Skoleeleverne vil bringe endnu mere liv ind på Sølager Værksteder, og samtidig vil vores ansatte og elever få opgaver i relation til skolehaverne, så vi har -

opgaver til vore medarbejdere, siger Jens Drejer.

Heste, grise, køer og får Sølagers Landbrug drives økologisk. På 38 ha dyrkes foder til dyreholdet, og landbruget er stort set selvforsynende.

Landbruget har 15 Hereford ammekvæg med opdræt, søer med smågrise og produktion af slagte-

svin, seks heste, får, geder og forskellige andre smådyr.

Både gartneriet og landbruget sælger kød og grønt til lokalsamfundet.

Stolte medarbejdere

Mads, Henrik og Chris var hurtige til at slå følge, da Jens Drejer viste rundt på gården.

Henrik er dækket af hvidt støv.

Han var ved at blande foder til slagtesvinene, der går på stald ved siden af hestene. Inde i kostalden har herefordkøerne søgt ly for den bi-

De drægtige søer går på en anden mark. Langs vejen er hegnet væltet, hvilket undrer og giver anledning til mange spørgsmål - og til at hegnet

Sølager Værksteder

til sidst rejses igen. En medarbejder har sat sig for at køre én af stedets traktorer, men traktoren er ikke just samarbejdsvillig. Så Jens Drejer beder Chris køre traktoren på plads. Det gør han med stolthed, glæde og stor snilde.

Vi kommer forbi det lune drivhus, hvor en brændeovn holder kulden væk, og arealet, hvor eleverne fra Enghave Skolen snart skal i gang med at dyrke økologiske grøntsager. Rundvisningen slutter i den lille gårdbutik, hvor man kan købe gårdens grøntsager, og i det trange rum er Mads ved at revne af stolthed over i kasserne:

siger han, lige inden vi går ind til kaffen, der venter på kanden.

Sølager Værksteder træner funktionsnedsatte i at arbejde efter ydeevne. På de beskyttede værksteder tages der udgangspunkt i medarbejdernes individuelle ressourcer, praksisfællesskaber og at sikre alle et positivt arbejdsmiljø. Der er fokus på læring, træning og udførelse af arbejdsopgaver. Værkstederne arbejder for åbenhed og samarbejde i forhold til lokalsamfundet.

STU

Siden august 2012 har Sølager Værksteder tilbudt en tre-årig STUlinje. Der er plads til ti STU-elever.

STU er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsen er et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse på normale vilkår. Uddannelsen varer tre år og består af undervisning, praktisk træning og mesterlære på værkstederne og uddannelsespraktik i virksomheder eller på institutioner.

Godt økologisk håndværk - Socialt engagement

Sølager Værksteder er en social institution, hvor det økologiske landbrug aktivt inddrages i at skabe arbejdstilbud til mennesker, der af måde er værkstederne anderledes end de andre kandidater i denne kategori, hvor det økologiske landbrug har åbnet dørene og påtaget sig et socialt ansvar. Rammerne er forskellige; men formålet er det samme: at udnytte mulighederne i det økologiske landbrug til at give udsatte medborgere meningsfuld beskæftigelse.

Gert Lassens goldkøer og opdræt får masser af halm til dybstrøelse. Dermed holdes strøelsen tør, så det der vindes på komfort ikke mistes på dårlig hygiejne. Foto: Maja Eline Petersen.

Malkekøer er som topatleter

For mælkeproducent Gert Glob Lassen er malkekøernes velfærd det vigtigste. For at opnå dette, er det altafgørende med en god bemanding og luft i programmet til at tage sig af problemerne, når de opstår

Sunde køer holder længe

- Malkekøer er som topatleter, der skal præstere hver dag, og det skal vi sætte rammerne for, at de kan. De rammer prøver jeg at sætte så vidt muligt efter køernes præmisser, fortæller mælkeproducent Gert Glob Lassen, der driver gården Ellinglund ved Silkeborg.

- Det, der efter min mening giver en høj dyrevelfærd hos os, er, at virede folk, der gør en god indsat. Den gode bemanding, godt håndværk og god tid er altafgørende for at få dyrevelfærden i top. Hvis hverdagen er så stram, at man ikke med det samme kan hjælpe en ko, der kælver, er syg eller kommet til skade, så er det, at det går galt. Det er i disse situationer, man får sin bedste timeløn. Det er derfor vigtigt, at der er folk nok, og at der er luft i programmet til uforudsigeligheder. Det kræver også, at man må prioritere benhårdt. Vi har fornylig droppet opfedningen af tyrekalve for at få fuldt fokus på mælkeproduktionen. Vi kunne sikkert også godt feje lidt mere, men pasningen af vores køer er det, der kommer først, fortæller Gert Lassen.

- Vi har to mål for køerne; en høj mælkeydelse på 12.000 kg EKM og en lav udskiftningsprocent. Det er simple overordnede mål, vi har, men der er mange ting, der skal gå godt for at det lykkes. Derfor er vi også altid i udvikling. Målet er en udskiftning på 20-25 pct., og nu er den helt nede på 19 pct. Det, at mine køer kan holde til at producere mælk i så lang tid, må være en indikator for god dyrevelfærd, mener Gert Lassen og fortsætter:

- Dyrelægeregningen kan være en stor udgift, så det er et økonomisk incitament for at gøre alt, hvad man selv kan for at undgå, at køerne bliver syge eller kommer til skade. Efter min mening når man langt med god pleje, sæbevand og pebermyntecreme. Hvis køerne går hen og bliver syge, snakker vi om, hvorfor det er sket, og hvordan vi kan forhindre, at det sker igen.

Senere fravænning

- Ko og kalv er sammen et døgn til halvandet. Jeg interesserer mig meget for, om den periode kan blive længere, da forsøg har vist, at rå-

effekt på kalvens sundhed. Nogle af mine kolleger har prøvet at holde ko og kalv sammen i længere tid, men

jo længere tid de får lov at gå sammen, jo mere når de at binde sig til hinanden, forklarer Gert Lassen. I naturen fravænner koen kviekalve, når de er omkring ni måneder og tyrekalve når de er 11 måneder. Hvis kalven tages fra koen efter ét døgn, når de ikke at udvikle stærke bånd. Senere fravænning giver derimod afsavn og kan medføre en stor stressbelastning.

kan gå sammen i længere tid uden at gå på kompromis med deres vel-

Det vil dog kræve mere med et sådant system, da man skal være opmærksom på, om kalven får nok mælk og tilbyde supplerende mælk, hvis det ikke er tilfældet. Hvis det gør en positiv forskel for køerne, vil vi gerne gøre en ekstra indsats, men det skal give mening for dem, fortæller Gert Lassen.

- Vores kvægpasser vil formentlig ikke synes, det er en god idé med senere fravænning, da vi allerede har en meget lav kalvedødelighed. Hvis først kalven er født levende, har vi kun mistet en til to det seneste år. Det vil derfor nok kræve lidt overtalelse, hvis han skal med på idéen om senere fravænning, fortæller Gert Lassen med et smil.

Malkekøerne har fået en udendørs terrasse, der giver dem bedre plads, når de er opstaldet i vinterperioden. Om det har en målbar effekt på deres velbeMaja Eline Petersen.

Ellinglund

Ellinglunds vigtigste økonomiske aktivitet er mælkeproduktion. Mælken bliver lavet til økologisk ost på Them andelsmejeri. I 2006 overtog Gert Lassen gården af sin far, der havde drevet den siden 1976. Gården blev omlagt til økologi i 1996 af Gert Lassens far.

Gården har tre fastansatte og syv deltidsansatte.

Besætningen består af 325 malkekøer med opdræt.

Køerne er rotationskrydsninger mellem racerne Sortbroget Holstein, Rød Dansk Malkerace og den franske malkerace Montbéliard. Køerne malkes i malkekarrusel i tre hold tre gange om dagen.

Jordtilliggende er 500 ha, hvoraf der er 250 ha græs, 50 ha naturgræs ved Bøllingsø, 100 ha rug og 100 ha havre.

Desuden drives en hestepension på den nyindkøbte nabogård.

Godt økologisk håndværk - Ekstraordinær dyrevelfærd

Det giver ekstraordinær dyrevelfærd, når bemandingen er høj nok til at håndtere uforudsete hændelser, og det er den på Gert Glob Lassens gård. Han har også bygget et afsnit til kostalden - og har dermed til køerne. Her kan de få sol og frisk luft, når de ikke er på græs, og de har bedre plads til at udføre brunstadfærd. Køerne er stærke og holder længe, selvom de også har en høj ydelse. Kalvedødeligheden er rekordlav, og kalvene har en rigtig god tilvækst.

Spirelyst

1,1 ha

10 ha kløvergræsmarker i Øster Hornum.

Forpagter 8 ha engareal i Halkær af kommunen, der afgræsses. 22 moderfår af racen Spelsau. 80 høns og 300 kyllinger. 8 køer, 2 tyre og 8 kalve. 400 ænder.

Planlægger højbede foran gårdbutikken og overvejer at få grise.

Socialt engagement

Trine Bech afholder en lang række sociale arrangementer, hvor bl.a. skoler og børnehaver kan komme ud på gården, se dyrene og lave

arrangementer på den lokale kro. På nuværende tidspunkt er hun i gang med at planlægge fællesspisningsarrangementer på sin egen gård i samarbejde med en aftensskole.

Om sommeren afgræsser

Trine Bechs kvæg engene ved Halkær. Det er et samarbejde om naturpleje mellem Aalborg Kommune og otte lodsejere. Afgræsningen sikrer biodiversitet i området, desuden er det godt for kvæget, som spiser varieret og får brugt deres krop. Det giver kød med struktur og kraft.Foto: Maja Eline Petersen

Maden fører os sammen

For Trine Bech er det sociale engagement det, der skal til for at løfte vores samfund. Hendes ønske er, at den mad hun producerer, skal være med til give folk et bedre liv. Både fordi det er sundt, og fordi det kan danne rammen om et fællesskab, der kan løfte vores samfund - Det sociale engagement er det, der driver mig, og det der øger min livskvalitet. Vores moderne samfund er styret af vækst, og det roterende hamsterhjul tager kreativiteten fra folk. Jeg vil gerne vise folk, at der er andre måder, hvorpå man kan leve

sit liv. En måde hvor vi gør noget for hinanden og gør noget sammen. Det er sådan vi får skabt et godt samfund. Dette fortæller landmanden

Trine Bech, der driver gården Spirelyst ved Bislev i Himmerland.

Trine Bech er oprindelig uddannet landmand, men uddannede sig efterfølgende til socialpædagog. Ef-

arbejde som socialpædagog, gik hun i 2011 ned med stress. Da var det, at hun tog beslutningen om at stå af ræset og gå en anden vej. Hun købte en nedlagt planteskole og gik i gang med at omlægge stedet til et økologisk landbrug med kvæg, får, høns og ænder og gårdbutik, hvorfra produkterne kunne sælges. I hjertet af med køkken-ø og god spisebordsplads, da køkkenet er omdrejningspunktet for Trine Bech. Det er her, rammerne skabes for et godt fællesskab, hvorfra hun kan udbrede forståelsen for princippet ’fra jord til bord’.

Fårene er af racen Spelsauer. Fårene er stærke og hårdføre,

– de skal bruges, ikke smides ud. På sigt vil skind og uld kunne købes i Trine Bechs gårdbutik.

- Der ligger så mange kerneværdier gemt i det at være fælles om at tilberede et måltid. Jeg vil gerne styrke bevidstheden om, hvad gode og naturlige råvarer betyder for smagen og genoplive glæden ved at være fælles om et måltid, fortæller Trine Bech.

Fælles slagtedag

ved mange lejligheder åbnet op for folk udefra og delt glæden ved det fælles måltid. I oktober 2016 blev dørene åbnet for ni asylansøgere, der blev inviteret til at komme ud og slagte høns.

- Vi havde 60 æglæggende høns, der ikke længere lagde nok æg og derfor skulle slagtes. Normalt destruerer vi de udtjente høns, da det ikke kan svare sig at sende dem til slagteri, da suppehønsene er svære at afsætte, fortæller Trine Bech. For at hønsene skulle komme nogen til gavn, lavede Trine Bech og hendes søster en aftale med Hanstholm Asylcenter. Det resulterede i, at ni asylansøgere en efterårsdag kom på besøg hos Trine Bech.

- Vi havde kaffe, the og kage klar. Jeg startede med at fortælle lidt om mig selv og om, hvordan vi plejer at slagte hønsene, og så gik de ellers i gang. Nogle slagtede, mens andre plukkede og rensede, så hønsene blev klar til at blive taget med tilbage til asylcentret.

Dagen sluttede af med fællesspisning, hvor maden, der bestod af Trine Bechs oksekødssuppe og en suppe asylansøgerne havde medbragt, blev indtaget under høj stemning.

- De var befriende at være sammen med, da de var glade, sang og lavede sjov. Samtidig gav dagen mig

ny inspiration. De brugte en anden slagtemetode end den jeg var vant til. Det gjorde, at slagtningen foregik mere stille og roligt og på en mere human måde. Den slagteteknik har jeg nu taget til mig, og det viser bare, hvor meget vi kan lære af hinandens forskellige kulturer, fortæller Trine Bech.

Ekstra gevinster

Trine Bech elsker at prøve noget nyt, for som hun siger, skal vi rystes lidt, så vi bliver bedre rustede til at stå imod hårde tider. Derfor er hendes gård også tilmeldt Wwoof, en international økologisk bevægelse, hvor folk fra hele verden kan komme og arbejde på gården til gengæld for kost og logi.

- Sidste år havde vi hele ti Wwof’ere. Det kan være en udfordring at invitere folk ind i sit liv, men hvis tingene ikke går helt som planlægt, lærer vi også noget af det. Jeg har lært, at det, der er vigtigt for at det bliver en succes, er, at jeg kommunikerer mine tanker ud, så dem der kommer, ved hvad jeg tænker, fortæller Trine Bech.

Når man åbner dørene op, kan der komme mange gode ting ud af

det. Eksempelvis er en af de tidligere Wwwof’ere nu blevet Trine Bechs svigerdatter.

Hjælper folk på vej Trine Bech vil gerne være med til at skabe arbejdspladser. Desværre er omsætningen endnu ikke til, at hun kan ansætte folk med løn. Alligevel vil hun gerne tage folk ind på gården, for hun føler at hendes uddannelser som socialpædagog og landmand, gør hende i stand til at hjælpe folk på vej.

- Jeg har haft en pige til at hjælpe på gården, der havde svært ved at liv. Jeg kunne se, at det gav hende til at vokse og gro og gav hende mod på at søge ind på en uddannelse, fortæller Trine Bech og tilføjer:

- For mig er det vigtigt at huske på, at hvis du udviser respekt for andre, får du respekt igen. Den tillid bruger jeg også i min gårdbutik. Hvis folk ikke har penge på sig til at betale varerne, kan de få lov til at betale senere. Jeg kan mærke, at det gør noget ved folk, når de bliver mødt på den måde. Det er det, der får det til at fungere, ikke smålighed.

Godt økologisk håndværk - Socialt engagement

Der er mange måder at udvise socialt engagement; men fælles for alle er, at det sociale engagement på denne ene eller anden måde giver gården mulighed for at give et ekstra bidrag til samfundet. De sunde, økologiske produkter fra gården er en basisydelse; men tager man derudover ansvar over for sine medborgere i lokalsamfundet, så er det et engagement ud over det forventelige.

På Spirelyst er det sociale engagement kommet til udtryk på mange måder, og Triner Bech udnytter begge sine uddannelser - socialpædagog og landmand - til at hjælpe folk på vej.

Hvad kan man få for en kasse øl

… og hvor mange mennesker kan man brødføde med 11 ha? Man kommer uundgåeligt vidt omkring, når det handler om regenerative landbrug

Køkkenhaven på Birkegården er laboratorium for det regenerative landbrug, som Steen Nørhede ønsker at etablere på hele gården. Bedene, hvor urterne vokser, betrædes ikke, og jorden bearbejdes ikke.

Hvis du lader regnormene klare jordbehandlingen, og hvis du samtidig har et integreret dyrehold bestående af kvæg, får og fjerkræ, der kan gøde jorden, vil jordens humusindhold forøges. Og det er ifølge blandt andre økologikonsulent og landmand

Steen Nørhede fra Birkegården ved Bårup vejen til at gøre mindre og tjene mere.

Den iskolde februarvind stryger hen over Birkegårdens hvedemark, som i løbet af det kommende år vil skifte karakter fra klassisk mark til et regenerativt landbrug.

Marken vil blive omkranset af læhegn. Og frugttræer og nøddebuske plantes i bløde buer med stor rækkeafstand på marken. Mellem rækkerne af frugttræer skal dyrene: først kvæget i to dage, så fårene i to dage og til sidst hønsene i to dage - og så forfra: kvæg, får, høns …foldafgræsse marken, der er tilsået med lucerne, kløver, fodergræsser og urter, så ædelysten hos dyrene optimeres. Den gødning, markens græsser og urter ikke kan opsamle, vil blive optaget af træerne mellem markerne.

Frugtbar køkkenhave Mens marken er fremtid på gården, har arbejdet med det regenerative gårdens store køkkenhave og kartoffelbedet.

- Her dyrker jeg planter hele året og holder jorden grøn. Rødderne fodrer jordens mikroorganismer med sukkerstoffer og tilfører jorden organisk materiale, som er føde for

jordens mikroorganismer, der både sørger for at dræne jorden og holde den porøs, siger Steen Nørhede og roder i jorden under de nedvisnede planter, som komposteres direkte oven på jorden i urtebedet. Jorden har en god struktur.

- Planternes rødder skaber den krummestruktur, der holder på vandet, og samtidig opbygger de jordens

Han ser frem til, at jorden under hvedemarken en dag er lige så frugtbar som jorden i køkkenhaven.

- Marken er blevet dyrket i mange år med salgsafgrøder, det har bety-

ken. Og det er en ond cirkel, hvor jordbehandlingen mod ukrudtet resulterer i endnu mere kulstoftab fra jorden, siger Steen Nørhede.

Selvforsyning

Samspillet mellem Birkegårdens dyr og afgrøder skal på sigt resultere i en selvforsynende drift, hvor dyrene kan hente alt foderet i marken, og gårdens næringsstofbehov til gen-

gæld dækkes af dyrene. Derudover skal gården også forsyne Steen Nørhede med både mad og produkter til salg fra gården.

- På Svanholm er et permakulturlandsby under opbygning. Her er der tildelt 15.000 kvm. pr. familie, og dette areal skal dække 90 pct. af familiernes behov for mad, foder og brændsel. Og det er jo ret fantastisk, hvis det er sandt, siger Steen Nørhede.

Udover at have fokus på at være selvforsynende med foder og mad har Steen Nørhede en lidenskab for teknik og maskiner, som er resulteret i, at hustanden for en lille investering og en stor arbejdsindsats i dag er selvforsynende med energi.

- I 1990 købte jeg min første solfanger for en kasse øl, fortæller Steen Nørhede.

I dag er solfangeren suppleret

som begge fodres med træ fra egen skov.

- Vi kan i masseovnen varme hele huset op med seks rummeter brænde om året, fortæller Steen Nørhede.

solcelleanlægget, fortæller Steen Nørhede.

El-nettet i huset er forberedt til 24 V jævnstrøm, som kan give strøm til LED-pærer.

Når solen ikke skinner

Hvis solen ikke skinner, vinden ikke blæser og batterierne er tappet for strøm, er Steen Nørhede helgarderet med en traktordreven nødgenerator, som også er leveringsdygtig i stærkstrøm til svejseapparatet og

kompressoren i hans veludstyrede

brugte energikilder sammen til velfungerende apparater.

- Jeg vil gerne vise, at det er mu-

ud af at genbruge andres affald - for en investering på max 50.000 kr. at blive selvforsynende med el. Med et normalt el-forbrug er denne investering tjent ind på tre år, siger Steen Nørhede.

Grønt genbrug

Turen rundt i køkkenhaven viser, at Steen Nørhedes tekniske snilde også er resulteret i andre smarte, grønne løsninger. Han har for eksempel lavet et meget billigt, mobilt hønsehus ved hjælp af stellet fra en udrangeret camp-let og et legehus, naboens børn var vokset fra. Steen Nørhedes hustru, Pia, står ikke tilbage for ægtefællen. Hendes bidrag er en mobil hønsefræser, der som alt andet på gården er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Det sidste stop er kartoffelbedet, hvor Steen Nørhede i foråret lagde

meter tykt lag komposteret staldgødning, og oven på gødningen et 15-20

satte top, skulle hverken luges eller hyppes, og i februar kan Steen Nør-

grønne, andre har fået lidt musegnav; men resten er lige til gryden.

landbrug: degenerative, generative og regenerative. Kun permakultur landbrug krediteres som regenerative - og først når etablering er gennemført.

Fra starten handler det om at genetablerer og genopbygge et landbrugs produktivitet og bærerdygtighed. Det kan kun ske ved at genetablerer naturens biologiske kredsløb og især jordbundens biologiske fødekæde.

ledes i produktive søer og damme, hvorfra vandet senere kan anvendes til vanding.

Når solen skinner

Nørhede meget billigt, hvis han selv pillede det ned. Og fordi han selv har monteret det, kan han ikke sælge overskydende strøm til el-værket. Så når solen skinner over Midtsjælland, har Steen Nørhede travlt med at tænde for vaskemaskinen og andre strømslugere i familiens husholdning.

- Men nu har jeg fået fat i to 300

billigt. Jeg betalte kun bly-prisen.) De skal gemme den strøm, vi producerer på solcellerne, men som vi ikke selv kan følge med til at bruge. Og så har jeg også lige købt en lille 3 kWh husstandsvindmølle, som henover sommeren skal kobles sammen med

Der skal plantes så mange fødevareproduktive hegn og skove som muligt, for at udnytte hegns- og skoveffekterne på markerne. Naturlige dyr, planter, insekter, mikroorganismer skal kunne leve så uforstyrret som muligt.

Der anvendes plantedyrkningsteknikker, som fremmer mycorrhizanetværket i jorden sammen med andre svampe, bakterier, protozoer, nematoder, regnorm osv.

KILDE: PERMACULTUREFARMERS DK

Godt økologisk håndværk - Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning

Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske produktions succes. En robust jord udpines ikke, og næringsstofferne er tilgængelige for planterne, når jorden er fuld af liv. Steen Nørhede eksperimenterer på livet løs. Den frugtbare jord skal kompensere for arealets begrænsede størrelse, og samtidig udvikler han løsninger, der gør ham uafhængig af energi baseret på fossilt input.

STALD MARK

AF LISBETH KNUDSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

NYT OM VANDING I KLØVERGRÆS

I nogle udtørringsforsøg på Foulum har man gennem to-tre år kigget på det samlede udbytte i bl.a. to kløvergræsblandinger ved forskellig grad af udtørring. Med i forsøget var blanding 22 med hvidkløver og blanding 45 med rødkløver. Forsøgsparcellerne kunne overdækkes, så der var fuldstændigt styr på den mængde vand, kløvergræsset havde til rådighed. Der blev gødet med 230-350 kg N. Mest til blanding 22, fordi kløverprocenten var lav.

Kløvergræs kompenserer for tidlig tørke Udtørring i første slæt gav kun et lille merudbytte for vanding, når der blevet vandet fuldt op i de efterfølgende slæt. Det skyldes, at efter en mindre vækst i en tørkeperiode kommer der ofte en større vækst efterfølgende, der udligner det samlede udbytte. Det kaldes for kompensatorisk vækst, og overraskende nok var det hvidkløverblandingen, der var mindst påvirket af udtørring. Men i begge blandinger faldt kløverprocenten ved udtørring. I disse forsøg var der ikke mangel på kvælstof, og effekten af kløver træder derfor ikke tydeligt frem.

Set med økologens briller

Kløveren er særlig vigtig i de økologiske marker, og derfor skal vi passe særligt godt på kløveren. Erfaringen er, at hvidkløver er mere følsom for udtørring end rødkløver, fordi den rodnet mod rødkløverens dybere pælerod.

Kløveren er særlig vigtig i de økologiske marker, og derfor skal vi passe særligt godt på kløveren. Erfaringen er, at hvidkløver er mere følsom for udtørring end rødkløver, fordi den har et og optræder der tørke i økologiske marker, kan konsekvensen være mere alvorlig end i konventionelle.

I diskussionen efter oplægget blev det fremført, at disse forsøg ikke skal få os til at skrotte de vandingsvejledninger og -råd, vi har fulgt hidtil. Som økolog er det helt afgørende med en god kløverprocent i græsmarkerne, for der er ikke mulighed for at tilføre 120 kg N ekstra pr. ha, når kløverprocenten falder.

Prioriter vandet til afgræsning

I afgræsningsmarkerne er det vigtigt, at produktionen holdes oppe, så marken leverer, når dyrene er der. Afgræsningsmarkerne skal forsat prioriteres højt ved vandmangel. Skal du prioritere mellem slætmarker, så vand de marker, der også skal ligge året efter. Er det sidste høstår, kan vi bedre leve med, at kløverprocenten falder, og glæde os over at der kan være en kompensatorisk vækst hen over sæsonen.

Planters rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Det kan dog være svært at måle på rødderne, da de er skjult i jorden. Rodvæksten kan undersøges ved at fotografere rødderne gennem transparente rør, såkaldtesten, som den foregår i naturlige omgivelser. Foto Anna-Christa Bjerg

Roden til et højt udbytte

Afgrødernes rodudvikling har en stor indvirkning på høstudbyttet. Tidlig såning, de rette sorter samt et godt sædskifte er vigtige virkemidler, der kan forbedre rodvæksten

RØDDER

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Effekter på skuddet kan ses og måles direkte, mens rødderne er skjult i jorden. Vi ved derfor meget mindre om, hvad der sker under jorden. Men der er et stort potentiale for at opnå et langt højere udbytte, hvis vi kan få endnu mere jord inddraget i rodzonen til opsamling af kvælstof og vand. Derfor skal vi øge effektiviteten i dybden, fortæller Kristian Thorup-Kristensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Ifølge Kristian Thorup-Kristensen er fremme rodudviklingen.

- Vi ved fra praksis, at det går hårdt ud over udbyttet, hvis rodvæksten skades af dårlig jordstruktur, jordbårne sygdomme, nematoder eller for meget vand i jorden, og vi ved allerede meget om, hvordan vi kan løse de problemer, fortæller Kristian Thorup-Kristensen.

Men ifølge Kristian Thorup-Kristensen metoder i brug for at forbedre rodvæksten.

Planternes rødder optager vand og mikro- og makronnæringsstoffer fra jorden til vækst og frøsætning. Foto Colourbox.

Tidlig såning

- En god etablering af afgrøden er med til at sikre en god rodvækst og dermed et godt udbytte. Desuden har vi i forsøg vist, at tidlig såning har stor betydning for rodvæksten, hvor en tidlig såning giver klart dybere rodvækst og øget udbyttepotentiale. Forsøg har vist, at såning af hvede 5. september giver cirka 50 cm større roddybde end såning 10. oktober. Forskellen blev etableret allerede i efteråret og holdt helt frem til høst, fortæller Kristian Thorup-Kristensen.

Sortsforskelle

Det er velkendt, at forskellige afgrøders rodsystemer varierer meget i rodudbredelse og roddybde. Men rodsystemet varierer desuden inden for forskellige sorter, hvor der er forskel i både tidlig rodudbredelse roddybde sorter imellem.

- Vi har slet ikke tal for rodvækst af alle sorter, men forsøg viser, at der er en betydelig genetisk variation i sorternes evne til at udvikle dybe rødder. Forskellen mellem sorter er noget, vi kan arbejde mere med og udnytte bedre. Det kan eksempelvis være en mulighed at forædle sorter med dybere rodvækst, fortæller Kristian Thorup-Kristensen.

Sædskifte

Resultater fra sædskifteforsøg viser desuden, at sædskiftet har en særlig stor effekt på afgrødernes udvikling af rodsystemet.

- Forsøg har vist, at hvede dyrket i god forfrugtsposition kan opsamle cirka 50 mm mere vand fra jorden. Den dybere rodvækst bidrager især med ekstra vand under kernefyldningen og kan derfor have en ekstra stor værdi for udbyttet, forklarer Kristian Thorup-Kristensen og fortsætter:

- Under danske forhold kan ti cm ekstra roddybde forventes at give imellem fem og 15 mm ekstra tilgængeligt vand, mens ti cm ekstra roddybde typisk kunne give i hvert fald fem kg ekstra kvælstof til afgrøden.

Ifølge Kristian Thorup-Kristensen kan en ekstra roddybde på op til 50 cm være mulig at opnå over en årrække, hvis forædling kombineres med god dyrkningspraksis. Samtidig understreger han, at vi med et godt sædskifte allerede kan opnå effekter i den størrelsesorden.

mellem økologiske landmænd SAMARBEJDE

Skal du i gang?

Eller er du i gang? -og skal have helt styr på aftalerne og økonomiberegningerne?

Der er hjælp at hente i værktøjskassen.

Du kan finde værktøjer til:

• Afklaring af, hvad der skal opnås med samarbejde – målformulering

• Mødestruktur

• Samarbejdsaftaler på skrift – både den simple aftale og egentlige vedtægter til en forening

• Økonomiberegner – skab det fulde økonomiske overblik.

Der er regneark for: æglæggende høns, slagtekyllinger, søer og svin, får og lam, grøntsagsproduktion for udvalgte afgrøder

• Aftale om overførsel af husdyrgødning og hjælp til beregning af gødningsværdi

• Maskinsamarbejde og maskinregnskab

• Aftale om handel med foder

• Salg af grovfoder

• Pasningsaftale: opdræt af kvier

• Beregning af pris pr foderdag på kviehotel

• Græsningsaftale

Hent det hele her: www.okologi.dk/samarbejde

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 6: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 6 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,40 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,40 kr. Søer Øko-tillæg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 6: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Viden skal bevare glemte sorter

Svend Erik Nielsen forsker i og indsamler beskrivelser af de gamle danske grønsagssorter for at sikre, at vi har en tilstrækkelig viden om sorter, som vi kan få brug for i fremtiden. Det skal sikre et mere varieret udbud af fødevarer og en større genpulje, der kan bruges i forædlingsarbejdet

GRØNSAGER

AF MAJA ELINE PETERSEN

Der er ifølge Svend Erik Nielsen mange gode grunde til at interessere sig for gamle sorter.

- Klimaændringerne gør, at vi inden længe kan få brug for afgrøder med andre egenskaber end de sorter, vi dyrker nu. Men forædlingsprocesser er langsommelige, så vi skal hele tiden være på forkant for at have plantemateriale, der passer til de udfordringer, vi kommer til at møde, fortæller Svend Erik Nielsen og fortsætter:

- Ved at tilbagebringe et større genetisk udvalg fra de gamle sorter,de sorter med forskellige modningstidspunkter. Tidligere brugte man nemlig sortsudvalget som grundlag for at kunne producere friske grønsager næsten året rundt i Danmark.

- De gamle sorter vil måske også kunne have en effekt på vores sundhed. Førhen var basismaden en del af vores ’medicin’. Desværre er der et bredt sortiment af forskellige planteindholdsstoffer, som vi har for-

ædlet os væk fra. Det kunne være spændende, hvis vi igen kunne få en større diversitet af grønsager, der vil gavne vores sundhed, fortæller Svend Erik Nielsen.

Tab af mangfoldighed

Desværre er en stor del af den plantegenetiske mangfoldighed gået tabt, og ifølge en rapport fra FAO er der på verdensplan forsvundet mere end 90 pct. afgrødesorter fra landmændenes

- Jeg blev ramt af noget, man kan kalde en ’pandaeffekt’. Det skræmte mig, at afgrødemangfoldigheden var under et så stort pres, forklarer Svend Erik Nielsen.

det vil jeg gerne lave om på, fortæller Svend Erik Nielsen, der vil donere beskrivelserne til Nordisk Genbank, når projektet er afsluttet i 2019.

Dansk eksportsucces

I løbet af første halvdel af forrige århundrede kom Danmark til at ligge i front hvad angår forædlingen af grønsager. Der var da

var enorm i forhold til landets størrelse. I dag er fast-

og viden om dem.

SVEND ERIK NIELSEN

marker siden 1900-tallet. Det skyldes, at landmænd verden over har forladt deres mange lokale sorter til fordel for genetisk ensartede, højtydende sorter. Da Svend Erik Nielsen blev bevidst om denne udvikling, blev det starten på en lang rejse for bevarelse af de gamle danske grønsagssorter.

Henri Fabré (1823-1915): ”Historien hylder slagmarkerne, hvorpå vi møder vores død, men undlader at tale om markerne, som vi lever af. Historien kender til navnene på kongernes uægte børn, men husker ikke navnene på de planter, som sikrer os livet. Dette er den menneskelige dårskabs veje.”

Siden 2012 har han derfor arbejdet intenst på at indsamle viden om og beskrivelser af gamle grønsagssorter fra al gammel have- og gartnerlitteratur, tidsskrifter samt frøkataloger fra alle de største samlinger i Skandinavien og England. Projektet er afgrænset til at dække en række grønsagsarter for at kunne arbejde tilstrækkeligt i dybden. Til trods for afgrænsningen er han allerede oppe over 1500 sider med udførlige beskrivelser af de gamle sorter.

- Det skal ende op med en rapport, der er offentligt tilgængelig og dermed til gavn for alle. På nuværende tidspunkt er det utroligt svært

- I løbet af første halvdel af forrige århundrede kom Danmark til at ligge i front hvad angår forædlingen af grønsager. Der var damaer i Danmark, og eksporten af frø til USA, Canada,europæiske lande var enorm i forhold til landets størrelse. I dag er fast berammede statslige og private afprøvninger af grønsags-maer er kraftigt reduceret. Det har medført et kæmpe tab af sorter og viden om dem, fortæller Svend Erik Nielsen.

- På grund af vores tidligere eksmange af de danske sorter i andre lande. Eksempelvis sælges frø af Amager Hvidkål under navnet Danish Ballhead i stor stil i USA. Det kunne være interessant at hente de danske sorter hjem og se, om de har egenskaber, vi kan bruge i den danske produktion. Sammen med det materiale, der er til rådighed i

genbankerne, håber jeg, vi kan få en del af genpuljen genetableret, siger Svend Erik Nielsen.

Sorterne skal have de rette vilkår - I mit arbejde undersøger jeg, hvilke sorter der har været størst interesse for i gamle dage. Det kan være med til at give et hint om, hvilke sorter der kan være potentiale i at gendyrke, fortæller Svend Erik Nielsen og fortsætter:

- Når jeg er færdig med det her den om sorterne. Hvis vi skal lave nye sortsafprøvninger, er det vigtigt at have beskrivelser af den rette dyrkningspraksis for de enkelte sorter.

Derfor noterer Svend Erik Nielsen om sorternes udseende, modningstidspunkt samt de dyrkningsmæssige egenskaber.

Projektafgrænsning

- Hvis man ikke har kendskab til en sort, og den derved bliver fravalgt under sortsforsøgene, fordi den ikke har fået de rette dyrkningsforhold, kan vi potentielt overse nogle meget værdifulde grønsager. Nogle sorter falder igennem med de forsøgsmæssige standarder, vi har i dag. Vi bliver derfor nødt til at kende historien om de enkelte sorter, så de kan indgå på retfærdige vilkår i sortstest, fortæller Svend Erik Nielsen. Han har allerede bidraget med værende forskningsprojektet Bittersund, hvor forskere vil undersøge forskellige sorter af sunde og bitre kål og rodfrugter. De udvalgte sorter er fra Nordisk Genbank og mangler sortsbeskrivelser, da de ikke længere dyrkes kommercielt.

Sorterne, der undersøges, er alle fra før 1950 for at undgå F1 hybrider. Desuden er de udvalgte grønsager afgrænset til at dække følgende arter:

Korsblomstfamilien: Blomkål, hvidkål, rødkål, spidskål, savoykål, radise

Skærmplantefamilien: Gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, bladpersille

Løgfamilien: Løg, porre

Amarantfamilien: Rødbede, spinat

Kurveblomstfamilien: Hovedsalat, romainesalat, icebergsalat

Ærteblomstfamilien: Skalært, marvært

Svend Erik Nielsen er uddannet klassisk musiker og arbejder til dagligt som organist ved Alderslyst Kirke. Arbejdet med planter har derfor været nyt for ham, men han er gået til projektet med en videnskabelig og systematisk tilgang. Projektet startede som et selvbetalt hobbyprojekt, men sidenhen har interessen fra omverdenen været

Erhvervstyrelsens bevaringsudvalg til betaling af udgifterne i en afgrænset projektperiode fra 2016 til 2018. Foto: Maja Eline Petersen

Man @ Machine

- perfekte til ujævne arealer - uanset tandens højde forbliver trykket det samme - enestående til økologisk landbrug og gartneri

Se mere om de forskellige markredskaber på www.manatmachine.com

info@manatmachine.com

Kom til temadag om bær

BÆR: Tirsdag den 28. februar

inviterer GartneriRådgivning

A/S til temadag for bæravlere. Temadagen vil fokusere på nye veje i bærproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen. Desuden vil der være fokus på værdiforøgelse ved produktudvikling, og hvordan anvendelighed tænkes ind helt ned på sortsniveau. Dagen er henvendt til etablerede såvel som nye bæravlere. Tilmelding skal ske senest den 20. februar på www.gartnershop. dk

SVIN: Den 21. maj kl. 10-14 inviterer de økologiske landmænd forbrugerne ud på deres svinebedrifter til Sofari. Her kan forbrugerne opleve det økologiske griseliv helt tæt på og få sig en sludder med landmanden. Sofari arrangeres af Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening. Har du lyst til at vise din svinebedrift frem, kan du, hvis du skynder dig, nå at blive Sofari-vært. Tilmeldingsfrist er den 10. februar 2017 til Sofarivært og formand for FØKS Randi Vinfeldt, tlf 40 17 78 41.

Undgå skader på gylletanken

GYLLE: Topdanmark ser en stor stigning i skader på gylletanke, hvor bunden presses op af trykket fra grundvand, der står højere end gylletankens bund. Derfor anbefaler de, at landmænd lader noget gylle blive i tanken, indtil de har kontrolleret grundvandstanden. De seneste fem år er skader, hvor grundvandet presser bunden af gylletanke op, steget med 500 pct. Oftest sker skaderne, fordi bunden ikke har kunnet modstå trykket fra grundvandet og derfor revnede i forbindelse med tømningen. De anbefaler, at man kigger i pejlebrønden, før gylletanken tømmes, for undgå skader. Står grundvandet væsentligt højere end det niveau, som angiver bunden af gylletanken, bør man enten undlade at tømme tanken helt eller sænke grundvandet ved at pumpe vand væk.

Kål og rodfrugter danner fundamentet i den økologiske køkkenomlægning. Et større sortiment af kål og rodfrugter med ny smag og højt indhold af sundhedsgavnlige stoffer, kan derfor have en positiv effekt på omlægning til økologi i køkkener. Foto: Colourboxw

Bitre grønsager skal forbedre sundheden

Det nye forskningsprojekt Bitter-Sund skal fremme dyrkning og indtag af bitre grønsager til gavn for forbrugernes sundhed

GRØNSAGER AF MAJA ELINE PETERSEN

Forskningsprojektet MaxVeg, der afsluttedes i 2015, viste, at et højt indtag af grove grønsager havde markant virkning på vægttab og livstilsrelaterede sygdomme, særligt type II diabetes. For grønsager med et højt indhold af stærke og bitre smagsstoffer var der en yderligeremetre, især vedrørende type II diabetes.

Derfor arbejder Økologisk Landsforenings og Aarhus Universitet, i samarbejde med Aarstiderne, Randers Regionshospital, Axel Månsson og

Københavns Universitet, på at udvikle sortimentet af grønsager med bitter og stærk smag for at forbedre sundheden og for at få et mere spændende sortiment af forskelligt smagende grønsager.

Udvalg af sorter De bitre og stærktsmagende grønsa-

ædlingen har haft fokus på søde og mildtsmagende grønsager med et højt udbytte. Derfor startede projektet BitterSund i 2016 med at afprøve og teste en række kål- og rodfrugtsorter, dels nye og dels ældre fra Nordisk Genbank, for dyrkningsegenskaber og smag. Ud fra disse forsøg er de nu i gang med at udvælge de mest interessante sorter, der senere skal testes for sunde indholdsstoffer og bitterhed ved dyrkning på tre jordtyper og årsklima. Desuden skal det undersøges, hvordan de produceres effektivt, så der kan opnås en tilstrækkelig indtjening.

Til Økologisk Landsforenings generalforsamling den 11. marts vil Aarstiderne og forskere fra Aarhus Universitet fortælle om resultater og udvikling af forsøget på temamødet ”Nyt potentiale for grove og bittert smagende grøntsager for både avler og forbruger”.

Ændrede kostvaner

De producerede grønsager skal afprøves hos private, raske forbrugere og i den offentlige foodservicesektor til bespisning af syge med ønsket om at udvikle grønsagskoncepter, der kan øge spisningen af bitre og sunde grønsager. Aarstiderne skal udbrede grønsagerne til forbrugerne via grønsagskasser i abonnementsordninger, mens Randers Regionshospital undersøger, hvordan grønsagerne kan forarbejdes og puttes i retterne til kantine og til patienterne. For at udbrede grønsagskoncepterne, skal brugernes opfattelse og smagsmæssige stimulering af de udviklede grønsagskoncepter efterfølgende testes. Desuden vil forskerne under-

søge de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved at ændre kosten til en kost baseret på bitre grønsager.

Projektet løber frem til juni 2019 og har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

æg beholder øko-status

Staldpligten, der følger med myndighedernes fugle-

landsæg ændrer status til skrabeæg, da hønsene har været inde i mere end 12 uger. De økologiske høns, kyllinger og æg beholder derimod deres økostatus

FUGLEINFLUENZA

restyrelsen påbud om, at fritgående fjerkræ (undtagen ænder og gæs) skulle holdes under tag på grund af fra vilde fugle. Natten mellem 6. og 7. februar havde staldpligten været gældende i 12 uger, og derfor måtte konventionelle frilandsæg ikke længere sælges som frilandsæg, men skal sælges som skrabeæg i stedet for. Økologisk æg og fjerkræ mistede dog ikke status som økologisk på grund af staldpligten.

- Som økologer giver vi under normale omstændigheder alle vores dyr adgang til udearealer under åben himmel. Desværre er vi i øjeblikket pålagt at holde dem inde, men det betyder ikke, at dyrene mister økostatus. Økologisk fjerkræ er andet og mere end udeliv. Økologisk fjer-

kræ har mere plads i staldene end andet fjerkræ, der er krav om dagslys i staldene, støvbadningsarealer og grovfoder, som er godt for deres velfærd samt ingen gmo og kunstige aminosyrer i deres foder, siger Lars Bredahl, der er økologisk ægproducent og formand for Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.

risikoen snart blæser over, så hønsene igen kan komme ud.

de dyrene i stalden, uden at dyrene lider stor overlast. Men det kræver en ekstra indsats fra producenten,

dog til efterretning, at myndighederne fortsat vurderer, at der er for stor hvis dyrene lukkes ud, siger Lars Bredahl.

de dyrene i stalden primært taget for

at beskytte eksporten af dansk fjerkræ al den stund, at ingen hønsefugle – heller ikke vilde – indtil videre er blevet smittet med de verserende

sene og for økologien, at myndighederne ophæver staldpligten så snart, det anses for forsvarligt over for det øvrige erhverv, siger Lars Bredahl.

sene ikke må komme ud i øjeblikket, og de tab det medfører hos nogle producenter. Økologisk Landsforening har anmodet miljø- og fødevareministeren om, at der etableres en erstatningsordning til de producenter, der lider tab som følge af myndighedernes påbud om staldpligt. Det har ministeren imidlertid afvist.

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG

Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse på økologisk landbrugsjord. Øgro er baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb.

Øgro er næring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til justering efter en tidlig grundgødskning på stressede planter. Øgro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvælstofkilde, der stimulerer plantevæksten og øger jordens frugtbarhed.

Øgro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgræs, frugttræer, juletræer, græsplæner, blomster og nyttehaver.

Øgro fås i følgende varianter:

• Øgro 10-3-1

• Øgro 9-3-4-2S

• Øgro N15

• Øgro Granulat

Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tel: 5156 4729

Viden om mælkens fedtsyreindhold giver nye muligheder

Dataanalyser af godt 3,5 millioner mælkeprøver fra ydelseskontrollen viser, at det er muligt at påvirke sammensætning af mælkefedtet gennem avl. Det giver nye muligheder for at skabe merværdi på mejeriprodukter

Det vil være oplagt at ændre genetikken i gunstig retning og samtidigt udnytte de fodringsmæssige muligheder for at producere mælk med en særlig sundhedsfremmende en græsbaseret fodring, som især praktiseres af de økologiske besætninger i sommerhalvåret, en gunstig

Dataanalyserne er lavet i projektet SOBcows, hvor der i samarbejde med RYK gennem 16 måneder i 2015/16 er analyseret for indholdet af 11 fedtsyrer/fedtsyregrupper i kontrolmælken fra alle ydelseskontrollerede køer i Danmark.

En foreløbig beregning af arvbarheden hen over laktationen viser, at alle fedtsyrekategorier har en genetisk variation, og enkeltfedtsyrerne har arvbarheder på højde med den samlede fedtydelse, som indgår i avlsmålet i dag.

En anden interessant observation er, at døtre af de fem Holstein-tyre

avlsmålet.

Potentialet er der - hvis markedet efterspørger

kontrollerede køer giver således mulighed for at ændre det avlsmæssige niveau i forhold til at få en

forsigtigt skøn er, at fedtsyremålingerne vil kunne gøres for 2-5 kroner per ko om året, hvis der laves fedtsyremålinger ved hver kontrollering på alle ydelseskontrollerede køer i Danmark. Det svarer til en omkostning på et sted mellem 350 og 875 kroner per år i gennemsnit per besætning.

Perspektiverne i at avle efter æn-

ger naturligvis af, om mejerierne og markedet i fremtiden vil afregne mælken for de enkelte fedtsyrefraktioner frem for betaling for den samlede fedtfraktion som i dag.

I Storbritannien bliver der solgt ”særlig” mælk med et lavere indhold af mættet fedt end normal mælk. Landmændene, som leverer den ”særlige” mælk, bliver afregnet med en højere pris, når andelen af mættede fedtsyrer er under et vist niveau af totalfedt over en længere periode.

Produktionsstyringsværdi for landmanden Kendskab til mælkens fedtsyreprostyringsværdi for landmanden. Det gælder for eksempel overvågning af vægttab og sur vom.

kunne klarlægge, om der er et po-

lerne som indikatorer for udvalgte produktionsparametre. Generelt gælder, at mælkedata fra ydelseskontrollen er bedst egnede til at

INTERNATIONALT CENTER

ØKOLOGISK JORDBRUG

Af konsulent Arne Munk, SEGES, seniorforsker Albert Johannes Buitenhuis, Aarhus Universitet og seniorrådgiver/specialkonsulent Morten Kargo, Aarhus Universitet/SEGES

overvåge grupper af køer, da der kun er månedlige målinger.

Samlet kan det konkluderes, at der er et betydeligt potentiale for at sundhedsfremmende retning, og hvis der, som i Storbritannien, kommer et dansk marked for mælkeprodukter med særlige egenskaber, vil det være oplagt at ændre genetikken i gunstig retning og samtidigt udnytte de fodringsmæssige muligheder for at producere mælk med en sundhedsfremmende fedtsyremælkeprøver i ydelseskontrollen giver en unik position i forhold til det.

Aarhus Universitet har udgivet

mælk fra malkekøer: http://web. agrsci.dk/djfpublikation/index. asp?action=show&id=1227

Rapportens resultater fremlægges også på Kvægkongressen i Herning d. 28-2 kl 10.30 i en session med titlen: ”Muligheder i differentierede mælkeprodukter”. Udover at projektleder Morten Kargo fremlægger disse resultater vil næstformand i Naturmælk Heino Mølholm fortælle om Naturmælks syn på differentie-

Birch fra Birch & Birch consumer trends vil fortælle om forbruger trends.

Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARKED MAD

REKORDTILSLUTNING MATCHER POTENTIALET

Ikke blot i Danmark men i hele verden interesserer forbrugerne sig i stigende grad for økologiske fødevarer, fastslår en ny international rapport. Det understreger endnu engang, at der også uden for Danmarks grænser er et voksende marked for økologiske produkter fra danske virksomheder.

Salget af øko-varer verden over voksede således til 81,6 milliarder dollars i 2015 – svarende til cirka 565 mia. danske kroner. Dermed er den globale øko-omsætning mere end fordoblet på knap ti år.

Det eksportpotentiale, denne globale udvikling bringer med sig, er ikke gået de danske øko-virksomheders næser forbi.

den rekordhøje tilslutning til eksportfremstødet på

Nürnberg næste uge.

“

Den høje tilslutning til den danske økologiske fællesstand igen i år er med til at bekræfte mig i, at den danske øko-eksport vil fortsætte sin vækst de kommende år.

I alt 54 danske økovirksomheder drager afsted for at udforske de voksende eksportmuligheder, og i alt 12 af disse er med for første gang. Når BioFach slår dørene op den 15. februar, vil den danske økologiske fællesstand således byde på en spændende mangfoldighed af økologiske produkter fra Danmark - repræsenteret af både store og små såvel som nye og erfarne danske øko-virksomheder.

Hvis man som virksomhed ønsker at eksportere sine økologiske produkter, er BioFach i Nürnberg uden tvivl en af de vigtigste messer at være til stede på. Den høje tilslutning til den danske økologiske fællesstand igen i år er med til at bekræfte mig i, at den danske øko-eksport vil fortsætte sin vækst de kommende år.

Også miljø- og fødevareministeren er bevidst om det vækstpotentiale, den danske øko-eksport repræsenterer, og han besøger derfor udstillerne på den danske stand på åbningsdagen. Ministeren er bl.a. interesseret i at høre input til, hvilke indsatser kan løfte øko-eksporten fra Danmark yderligere.

I eksportteamet har vi i samarbejde med Bio aus Dänemark siden september været i gang med de mange forberedelser til den knap 500 kvadratmeter store fællesstand. Vi håber, at udstillerne kan mærke, at vi har forberedt os godt, så vi alle kan koncentrere os om de udenlandske indkøbere.

Verdens førende økologi-nation er igen klar til at indtage verdens største øko-messe.

Det røde Ø indgår som en meget synlig del af emballagedesignet i Netto-serien Øgo, som gør det nemt for discountkædens kunder krone fra økologiske produkter.

Netto forsvarer førertrøjen

Direktør i Netto, Brian Seemann Broe vurderer, at det er realistisk at fordoble økologiens andel af det danske detailsalg til 20 procent i løbet af ti år

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Små røde Ø-mærker stritter ud fra hyldeforkanterne masser af steder, når man besøger en af Nettos 460 danske butikker. Hvis ikke det er nok til at fange kundernes opmærksomhed, bliver blikket let fanget af de store røde Ø’er, som indgår i navnet på kædens økologiserie Øgo, som på kort tid er vokset til at omfatte 135 varenumre.

Økologien har med andre ord aldrig været mere synlig i discountkæden end netop nu, og de Ø-mærkede produkter kommer til at fylde endnu mere i dansk dagligvarehandel i fremtiden, spår kædens direktør, Brian Seemann Broe.

- Jeg tror sagtens, at økologiandelen kan nå op på 20 procent i løbet af 10 år, siger Brian Seemann Broe, som overtog tøjlerne i landets største discountkæde for et par år siden.

Økologi til fair priser

Han overtog dermed ledelsen af den

kæde, som solgte suverænt mest økologi, og den position har han siden kæmpet for at forsvare.

Da han blev direktør, stod Netto ifølge Økologisk Landsforening for 17-18 procent af det samlede detailsalg af økologi, mens SuperBrugsen-kæden lå på andenpladsen med en andel på knap 12 procent.

Siden har Netto arbejdet målrettet på at opbygge sin egen økologiske private label-serie, Øgo. De første varer kom allerede på hylderne for et års tid siden, og i 2017 er kæden klar til for alvor at promovere serien, som Netto forventer vil runde 200 varer inden årets udgang.

- Det er først nu, at serien er blevet så bred, at vi kan tilbyde kunderne en økologisk variant til en fair pris i næsten alle varekategorier, siger Brian Seemann Broe.

Alle skal have råd til Øgo Under udvælgelsen af varer til ØGO-seri-

kvalitetsprodukter, som er tilgængelige i tilstrækkelige mængder og til priser, som gør Netto i stand til at leve om til sit motto: Alle skal have råd til økologi.

Men ifølge Brian Seemann Broe er kædens lave priser ikke ensbetydende med, at Netto går på kompromis med kvaliteten eller presser producenterne for hårdt. Han forklarer, at der er masser af plads i markedet til produkter, som bliver solgt til priser, der ligger væsentligt under

dem, mærkevareproducenterne normalt tager for tilsvarende produkter.

Meget større synlighed

- Øgo kommer også til at omfatte enkelte produkter, hvor der bliver tale om cobranding, men ellers er det en ren private label-serie, og jeg tror, at vi i løbet af de kommende 3-5 år vil opleve et dansk marked, hvor der kommer mange billigere alternativer, og hvor de økologiske priser vil nærme sig de konventionelle.

Ifølge Helle Bossen, chefkonsulent i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, er det stadig Netto, som sælger mest økologi, og med afsæt i den nye økologiserie og det faktum, at Netto har det markant største butiksnet, forventer år.

- Netto har altid været gode til at markedsføre deres økologiske spotvarer, og med den nye Øgo-serie bliver de økologiske basisvarer nu også meget mere synlige i butikkerne. Det er positivt, siger hun. Den vurdering er Brian Seemann Broe enig i.

- Vi har ikke tænkt os at lægge os ned. Vi vil gøre, hvad vi kan for at forsvare vores markedsandel, som efter et lille dyk igen er tæt på en fjerdedel, siger Nettodirektøren, som er stolt over at stå i spidsen for den dagligvarekæde, der sælgerne hvert år.

Økologien tog et nyt hop i Sverige

Svenskernes forbrug af økologi voksede med 18 procent i 2016 og Ekoweb forventer at salget bliver fordoblet i løbet af ti år

SVERIGE

AF JAKOB BRANDT

2016 blev et nyt rekordår for salget af økologiske fødevarer i Sverige. Det samlede salg via detailhandlen, foodservicebranchen og Systembolaget voksede med 18 procent, viser Ekoweb.

Målt i danske kroner voksede salget med 3,1 mia. kr. til 20 mia. kr. Den markante fremgang er beskrevet i den årlige markedsrapport fra Ekoweb, som bygger på tilbagemeldinger fra de svenske kæder og cateringgrossister. Tallene blev præsenteret i sidste uge ved Ekogallan i Stockholm. Det er niende gang, at konsulentformaet Ekoweb laver en opgørelse over det svenske økologimarked, og tallene viser, at økologiandelen på den anden side af Øresund er vokset fra 7,7 pct. i 2015 til 8,7 pct. sidste år, og med afsæt i de nuværende positive tendenser forventer Ekoweb, at de seneste 20 års forbrugsfremgang vil fortsætte i et tempo, så salget bliver fordoblet i løbet af de kommende ti år.

Potentiale for øget dansk eksport

Det svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på to mia. svenske kr. frem mod 2015, og prognosen for de kommende års salg ligner opmuntrende læsning for de mange danske producenter, som allerede har eller arbejder på at etablere øko-eksport over Øresund.

I 2015 eksporterede danske økovirksomheder for knap 400 mio. kroner til Sverige. Det er en fordobling i eksporten på blot tre år og en vækst på 35 procent i forhold til året før, og eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening forventer, at der

på danske producenter på det svenske marked, som ikke kun efterspørger grøntsager.

- Eksporten af mejeriprodukter og æg er næsten fordoblet på to år, og vi kan se, at væksten i den danske eksport nogenlunde følger væksten i det svenske økologiforbrug, siger Helene Birk.

Størst vækst hos Systembolaget

Som i Danmark er det detailhandlen, som fylder mest i salgsstatistikken, og de svenske dagligvarekæder står tilsammen for 75 procent af det totale svenske økologisalg.

ICA tegner sig alene for næsten halvdelen af salget og har femdoblet omsætningen på otte år, men ifølge Ekoweb var det Systembolaget, der sælger øl, vin og spiritus, som i 2016 kunne notere den største fremgang af alle med et plus på 33 procent.

Dermed er 16 procent af drikkevarerne målt i værdi økologiske, og et salg på 4,5 mia. kr. gør samtidig Systembolaget til den næststørste salgskanal for økologi i Sverige, mens Coop må nøjes med tredjepladsen.

Coop er dog stadig den dagligvarekæde med den største økologiprocent (10 procent), men konkurrenterne er på vej.

med en salgsfremgang på 10-30 procent i 2017”, fremgår det af den svenske rapport.

Væksten faldt fra 40 til 13 pct. På trods af de to-cifrede vækstrater markerede 2016 en kraftig nedgearing i vækstmotoren bag dagligvarekædernes salg, som ’kun’ voksede med 13 procent i 2016 mod 40 procent året før.

Coop lå i bunden med en vækst på syv procent. Til sammenligning øgede de største konkurrenter, Ax-

Andele på det svenske økologimarked 2016

rekæderne, hvor ICA sidder på halvdelen af markedet.

ICA tester ny mærkning

GRØNTSAGER: Den svenske dagligvaregigant ICA tester i øjeblikket en helt ny metode til mærkning af økologisk frugt og grønt, oplyser Ekoweb. I stedet for klistermærker og plasticfolie forsyner ICA de økolo-

en laserinskription direkte på skrællen. På den måde kan de påføre producentnavn og oprindelsesland direkte på her enkelt frugt. Det sparer både emballage og gør det stort set umuligt at fuske med økologien. ICA har beregnet, at kæden sparer 200 km plasticfolie om året alene på mærkningen af avokado. Selve mærkningen foregår i Holland.

Øko-boom på landet

DAGLIGVARER: I årets første tre uger har 342 butikker i Coop konkurreret om at øge salget af økologiske varer mest. Med aktiviteter og tilbud i de enkelte butikker er det lykkedes at øge salget med 22 procent, svarende til et øget salg på over 10 millioner kr. i forhold til tilsvarende periode året før.

food og ICA, økologisalget med henholdsvis 20 pct. og 18 pct.

”Vækstrater på over ti procent er bemærkelsesværdigt høje i en så stor kategori, som de økologiske fødevarer udgør i dagligvarehandlen i dag”, vurderer Ekoweb, som anfører, at salget kunne have været endnu større, hvis ikke det svenske marked i perioder havde været underforsynet med varer som mælk, svine- og oksekød, visse grøntsager og æg.

Til gengæld kunne stort set alle svenske producenter glæde sig over, at de sidste år kunne sælge alt, hvad de producerede.

Indkøbskurven vokser

- De svenske forbrugere viser fortsat stor interesse for økologiske fødevarer. Mange aktører rapporter om, at de oplever en adfærd i retning af et voksende forbrugsmønster. De, som måske tidligere kun købte mælk, kaffe og bananer, er begyndt at lægge andre varekategorier i indkøbskurven som kødprodukter, mysli og citroner, som er produktgrupper, hvor salget er vokset meget. Samtidig kommer der helt nye øko-forbrugere, som ofte har fokus på egen og familiens sundhed, siger Cecilia Ryegård, chefanalytiker, Ekoweb.

Egne serier lagde låg på priserne Ekoweb oplyser, at prisniveauet på økologiske varer stort set har ligget

bort fra oksekød, som har været en stor mangelvare. Det betyder, at der

har været tale om en reel vækst i salget målt i volumen og antal solgte produkter. Rapporten peger i den forbindelse på, at stort set alle spillere i detailhandlen har øget deres sortiment af egne mærkevarer på økosiden. Disse varer sælges typisk til priser, som ifølge Ekoweb er ti procent lavere end producenternes egne mærkevarer, og det er en af hovedårsagerne til, at der på trods af råvareknaphed sidste år var tale om minimale prisstigningerne.

Stor fremgang for foodservice

Også svensk foodservice melder om fortsat vækst i forbruget af økologiske råvarer. Væksten var størst i den private sektor med et plus på 20 procent, mens de offentlige storkøkkener og kantiner øgede forbruget med seks procent. Dermed ligger den samlede økologiandel i de offentlige køkkener på 32 procent mod 8 procent i den private sektor.

Johannes Cullberg fra Paradiset i Stockholm var blandt talerne ved Ekogallan, som viste, at økologien oplever stor medvind på det svenske marked. Øvrige 8%

Sveriges største foodservicegrossist er Martin & Servera, som omsatte økologiske fødevarer for næsten 1,2 mia. kr. - Vi oplever en voksende efterspørgsel efter økologiske og miljømærkede varer fra vores kunder, og som en af landet største grossister har vi et ansvar for at bidrage til, at -

ter kan købe bæredygtige produkter, siger Kristina Ossmark, markedsdirektør hos Martin & Servera til Ekoweb.

Størst var væksten i butikkerne, der ligger i lokalsamfund over hele landet. På Top 10 over de butikker, der havde øget salget mest, er de 8 fra Dagli’Brugsen og LokalBrugsen.

Vinderen er Dagli’Brugsen Mogenstrup i Sydsjælland, der mere end 3-doblede salget. Butikkens medarbejdere får dermed førstepræmien, 10.000 kr.

Mejeriet Morgenlys slukker lyset

MIKROMEJERI: Grundlæggeren af Mejeriet Morgenlys, Martin en ny bank og lukker det økologiske mikromejeri i Sørbymagle efter to et halvt års drift. Det var en konkurs hos hans lokale bankforbindelse, Andelskassen JAK, som spændte ben for drømmen om at drive et lokalt økologisk mejeri, og det ærgrer Martin Borre Nielsen.

- Nu har jeg klaret den første, svære del med selve etableringen af virksomheden, fået alle de nødvendige garantier og godkendelser - og så bliver pengekassen pludselig smækket i. Og jeg kan jo ikke komme videre uden kredit fra banken eller en eventuel samarbejdspartner, siger han til SN.dk.

Selv om han erkender, at det enmandsbetjente mejerie ikke var en guldrandet forretning, og at han måtte arbejde ved siden af, undrer det ham, at det ikke var

“Det må tage den tid, der skal til. Involveringen er vigtigere, end hvor det ender henne.

PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

“Jeg taler ikke for, at vi ikke vil udvikling, men i min optik er det et forkert værktøj at bruge et nyt mærke.

HENRIK

BIILMANN, DIREKTØR FOR FRILAND

“

Jeg er i udgangspunktet bange for at røre ved Ø-mærket, men jeg er mere bange for, hvad der sker, hvis vi ikke gør noget.

PEDER JESSEN, SALGS- OG MARKETINGDIREKTØR PÅ THISE MEJERI

Udvikling er nødvendig

Der er enighed i branchen om, at økologien har behov for at udvikle sig, men planerne om et nyt øko-mærke får en blandet modtagelse blandt medlemsvirksomhederne i Økologisk Landsforening

UDVIKLING

AF JAKOB BRANDT

- Godt det ikke er mig, der skal samle op på det her møde, sagde Brian Tholstrup Nybo, direktør for Aurion.

Han var ordstyrer på de to dialogmøder, hvor Økologisk Landsforening havde inviteret forarbejdningsvirksomheder til at debattere, hvordan branchen i fællesskab kan være med til at udvikle økologien, så den også i fremtiden er i stand til at konkurrere med de forskellige nye mærker og koncepter, som i disse år popper op på dagligvaremarkedet.

Økologi & Erhverv deltog i det seneste møde, der havde lokket ca. 25 virksomheder til Økologiens Hus, som dannede rammen om en særdeles livlig debat. Den blev anført af repræsentanter for to af sværvægterne i dansk økologi i form af direktør Henrik Biilmann fra Friland og Peder Jessen, salgs- og marketingdirektør på Thise Mejeri.

De var inviteret til at komme med debatoplæg som henholdsvis skeptiker og tilhænger af planerne om at etablere en ny frivillig mærkningsordning, som skal være med til at bringe ejerskabet af økologien tilbage til økologerne.

Vi kan ikke gøre ingenting

I følge Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, viser det store engagement på de efterhånden mange dialogmøder, han har deltaget i, at der er et stort behov for at udveksle synspunkter om, hvordan branchen sammen kan skabe det bedst mulige fundament for udviklingen af økologien.

I en tid, hvor nye dyrevelfærds- og miljømærker spirer frem, vurderer han, at der er et vok-

sende behov for nye initiativer, der kan imødeog klimahensyn.

- Vi kan ikke gøre ingenting. Så vi er nødt til at tænke nyt, sagde Paul Holmbeck, som stadig ser interessante perspektiver i at udvikle en form for øko+ mærke, der kan leve i et kærligt parforhold med Ø-mærket, men møderne viser,

spørgsmål end svar.

- Så det må tage den tid, der skal til. Involveringen er vigtigere, end hvor det ender henne.

“Han peger desuden på, at det kan blive vanskeligt at få den nødvendige merpris hjem for de ekstra tiltag, som økologerne skal iværksætte for at leve op til kravene bag en ny mærkningsordning samt udgifterne til den nødvendige kontrol.

Vi skal tilbage til en situation, hvor vi selv kan være med til at styre udviklingen. Sådan er det ikke i dag, og det er frustrerende

GRØNTSAGSAVLER LARS SKYTTE, FYN

Og det er der ingen af os, der ved, sagde ØL-direktøren på mødet med virksomhederne.

- Jeg har brugt 22 år på at promovere Ømærket, og vi skal fortsat styrke Ø-mærket, hvor vi kan, men spørgsmålet er, om vi er nået til grænsen for, hvad vi kan nå via regler, sagde han, inden han overlod ordet til en af kritikerne af et nyt mærke.

Friland er ikke lun på nyt mærke

Henrik Biilmann, direktør for Friland, er enig i, han mener, at markedet er så dynamisk, at der ikke er behov for at skabe en storesøster til Ømærket.

- Jeg anerkender, at udviklingen i EU står stille, men et nyt mærke er ikke min kop te. Jeg er bange for, at det vil udvande Ø-mærkets unikke position, sagde direktøren på mødet. Efter hans vurdering vil det være umuligt at kommunikere værdien bag et nyt mærke uden at tale ned til Ø-mærket, og han advarede modter hans vurdering skaber forvirring om begrebet økologi blandt de tyske forbrugere.

Vi skal værne om gratis kontrol

- Jeg taler ikke for, at vi ikke vil udvikling, men i min optik er det et forkert værktøj at bruge et nyt mærke, sagde direktøren, der frygter, at et øko+ mærke vil splitte de danske økologer i et A og et B-hold.

- Et nyt mærke vil give politikerne et stærkt argument for at fjerne den gratis kontrol, som vi kender i dag, og vi skal passe på med at åbne den dør, sagde Henrik Biilmann.

Samtidig advarede han om, at økologerne risikerer at sætte deres troværdighed over styr, hvis de såkaldte gårdudviklingsråd også skal fungere som kontrolorgan, så økologerne i praksis kontrollerer sig selv.

I stedet for et nyt fællesmærke tror Henrik Biilmann mere på en udvikling, der bliver drevet af markedskræfterne.

- Der er intet i Ø-mærket, der forhindrer, at producenterne går videre, og der er mange ekandre efter, sagde direktøren, som pegede på brancheaftaler som et vigtigt værktøj.

Alternativet er værre

Peder Jessen fra Thise Mejeri ser derimod ingen anden udvej end at arbejde for en ny mærkningsordning, der bygger oven på Ø-mærket, så landets økologer får nye mål at stræbe efter.

- Jeg er i udgangspunktet bange for at røre ved Ømærket, men jeg er mere bange for, hvad der sker, hvis vi ikke gør noget. Et nyt mærke er ikke et ønskescenarie, men alternativet er værre. Vi ser allerede - og kommer til at se

gynder økologien at blive mindre interessant, sagde Peder Jessen.

Hele branchen skal med Hvis reglerne bag økologien bliver ved med at stå i stampe, ser han en fremtid, hvor Ømærket risikerer at ende som et kedeligt gråt andre pegede samtidig på, at kravene bag et evt. nyt mærke skal være klare og let kommunikerbare, hvis et nyt mærke skal have succes.

- Det bliver en vanskelig proces, og hos Thise mener vi ikke, at Økologisk Landsforening skal drive et nyt mærke. Vi vil have hele branchen med, så der bliver en bred opbakning. Det duer ikke at gøre ØL til et nyt Krav (privat svensk cer-

Der er sat gang i en proces Grøntsagsproducent Lars Skytte, som har været med siden de danske økologer formulerede de første økologiregler tilbage i 1982 glædede sig over, at alle er enige om behovet for udvikling.

- Men vi skal tilbage til en situation, hvor vi selv kan være med til at styre udviklingen. Sådan er det ikke i dag, og det er frustrerende, sagde den fynske økolog.

- Al erfaring viser, at det er en fordel at være på forkant med udviklingen, og det er vigtigt, at vi som organisation går ind og hjælper markedskræfterne på vej, sagde Lars Skytte. Ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er det nødvendigt at tænke meget langsigtet, når man diskuterer, hvordan økologien skal udvikle sig, og de første skridt er taget.

Jeg tror, at vi alene i kraft af diskussionen har sat gang i en proces, som vil få noget til at ske.

PER KØLSTER, FMD FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

der er drevet af interesseorganisationer, virksomheder eller privatpersoner. Når alle mulige andre begynder at løbe foran med egne regelsæt, be-

- Jeg tror, at vi alene i kraft af diskussionen har sat gang i en proces, som vil få noget til at ske, sagde formanden.

På Økologisk Landsforenings generalforsamlingen i marts bliver der samlet op på de mange input fra de seneste ugers dialogmøder, og bestyrelsen vil muligvis forsøge at søsætte nogle strømpile for, hvilken vej udviklingen kan gå.

Det kniber i øjeblikket for den hjemlige dagligvarehandel med at fylde hylderne med grøntsager på grund af dårligt vejr i Sydeuropa, og vi har næppe set det værste endnu vurderer

Aarstidernes erfarne indkøber Per Stilling. Foto: Irene Brandt

Vi har endnu ikke set det værste

Aarstidernes kreative team af kokke og stærke bånd til de sydeuropæiske leverandører gør det muligt at fylde kundernes kasser med det rette mix af økologiske grøntsager

FRUGT OG GRØNT

AF JAKOB BRANDT

dagligvarekæder møder kunderne i øjeblikket skilte, hvor butikkerne beklager, at årets usædvanligt dårlige høst på de sydeuropæiske marker i disse uger resulterer i huller i sortimentet af salat og grøntsager.

Aarstiderne, som har specialiseret sig i at producere økologiske grøntsags- og måltidskasser, kan også mærke konsekvenserne af det overraskende kolde vintervejr. Men selv

niveauer, er selskabet godt rustet til at håndtere situationen, og ifølge indkøbschef Per Stilling Andersen kommer kunderne ikke til at mærke me-

get til den aktuelle mangelsituation.

- Vi kan godt mærke, at diversiteten er lidt mindre. Især på friske krydderurter og forskellige typer salat, men vi har nogle meget kreative kokke, som hurtigt kan tilpasse opskrifterne efter de varer, vi kan få, siger Per Stilling Andersen.

Det værste er i vente

- Vi kommer først til at se det værste om seks-syv uger, fordi det ikke har været muligt for producenterne at få småplaneter i jorden til de afgrøder, vi skulle høste i marts og april.

Hver uge får han 16-17 træk grøntsager hjem fra Sydeuropa, og selv om lastbilerne i øjeblikket ikke altid rummer de varer, som han helst vil have, er det hidtil lykkedes for Aarstiderne at få varer nok til at fylde alle selskabets mange forskellige kasser.

den mulighed har vi ikke på grund af haft en strategi om at basere vores handel på langvarige aftaler, og lige nu nyder vi godt af vores tætte bånd til vores faste leverandører, siger han og roser producenterne for en effektiv sortering, så de varer, som når

frem, lever op til Aarstidernes kvalitetskrav.

Hidtil værste januar

- Frugt og grønt er en kategori, hvor man tydeligt mærker udbud og efterspørgsel, men jeg føler ikke, at vi har de samme udfordringer som andre, men vi kan godt mærke, at der skal arbejdes mere for det, siger Per Stilling Andersen.

Han har indkøbt grøntsager til Aarstiderne gennem 16 år, og er vant til at tackle mange uforudsete udfordringer, men vinteren 2017 får formentlig en særlig status.

- Det er altid meget uforudsigeligt, hvad der sker, når man handler med grøntsager. Sidste år i januar sad jeg og sagde, at det nok var den bedste januar, jeg nogensinde havde oplevet. Alt kørte, som det skulle, og

grøntsagerne havde høj kvalitet. I år kan jeg sige, at det nok er den værste januar, jeg har oplevet. Så hurtigt kan det skifte, siger han med adresse til det udsædvanligt våde og kolde vejr i Sydeuropa, som har ødelagt mange afgrøder, der var forudbestemt for det Nordeuropæiske marked.

Glæder sig til foråret - Vi har en mand ansat i Sydspanien, så vi er godt opdateret på, hvad vi kan få, når vi planlægger indholdet i kasserne.

Indholdet planlægges kun få ugersibilitet.

- Der er heldigvis nye udfordringer hele tiden. Det er det, der gør mit arbejde spændende, men jeg glæder mig til foråret, siger Per Stilling Andersen.

Rekordmange danske udstillere på BioFach

Kiwi vinder pristjek

GRØNTSAGER: For tredje år i træk har Forbrugerrådet Tænk tjekket priserne på økologisk frugt og grønt i de største danske dagligvarekæder. Årets prisvinderen blev Kiwi med en samlet pris for de 11 testede produkter på 126,20 kroner, mens Netto, med en samlet pris på 132,20 kroner, rykker op på andenpladsen med sidste års vinder, Rema 1000 lige i hælene, med en pris på 134,80 kroner. Pristjekket viser, at priserne på økologisk frugt og grønt har -

varekæder, mens det er blevet dyrere at handle hos SuperBrugsen, Nemlig.com og Meny. Sidstnævnte var dyrest med en pris, der lå 53 pct. over Kiwi.

Thises Bovbjerg-lager

bliver dobbelt så stort

MEJERI: Mange års drømmerier går endelig i opfyldelse, når Thise Mejeri næste fredag åbner en ny tilbygning til det økologiske mejeris ostelager ved Bovbjerg i Lemvig Kommune - en udvidelse, der gør lageret til den populære Vesterhavsost mere end dobbelt så stort som hidtil.

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Et rekordstort antal danske virksomheder er klar til at udnytte den stigende øko-efterspørgsel på eksportmarkederne, når verdens største økologi-messe, BioFach, åbner i Nürnberg i næste uge Ikke færre end 54 virksomheder er repræsenteret på den danske fællesstand, som arrangeres af Økologisk Landsforening sammen med eksportnetværket Bio Aus Dänemark.

Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, forventer, at de danske udstillere vil få stor opmærksomhed fra et sultent marked.

- Den stigende globale efterspørg-

sel på økologiske varer giver rigtig gode eksportmuligheder for danske øko-virksomheder, og det er de me-

ses på den rekordstore tilslutning til eksportfremstødet i Nürnberg næste uge. Danmark har mangeårige erfa-

ringer med økologisk produktion og dygtige, innovative økologiske virksomheder. Derfor hitter dansk økologi i udlandet – både på vores nære eksportmarkeder som Tyskland og Sverige, men også i Asien og Mellemøsten, siger Helene Birk.

Med 54 udstillerede kan Organic Denmark i år præsentere den hidtil største danske fællesstand på BioFach.

Blandt de 54 udstillere er et dusin debutanter, som vil stå klar til at møde indkøbere fra hele verden, når den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) 15. februar tropper op i Nürnberg for at åbne den danske stand.

Den danske økologi-eksport har sat rekord ti år i træk. Der blev i alt eksporteret danske øko-varer for 1.983 millioner kroner i 2015, hvilket er en stigning på 15 procent på et år. Økologisk Landsforening forventer at øko-eksporten vil nå cirka 3,5 mia. kroner i 2020.

Tyskland er stadig det største eksportmarked for de økologiske fødevareproducenter i Danmark, men i 2015 var der en vækst på 35 procent til Sverige, som er det næstvigtigste marked foran Kina.

Biodynamisk bagværk på hylderne i 7-Eleven

CONVENIENCE: Den landsdækkende convenince-kæde fortsætter med at udbygge sit sortiment med spændende kvalitetsprodukter. De seneste år er mange sunde alternativer til den mere traditionelle to-go mad suppleret med varer som Palæo, Cofoco og senest The Protein Kitchen, og i sidste måned lancerede udvalgte 7-Eleven butikker biodynamisk kvalitetsbagværk fra Frederiks- Økologi og kvalitet er grundstenen i alt, hvad vi bager, og det er derfor en fornøjelse nu at nå meget bredere ud fra vores lille bageri på Frederiksberg. Jeg tror, vi sammen med 7-Eleven har udvalgt lige præcis de produkter, som både kan matche behov for et næringsrigt, lille måltid på farten og det større morgenbord om søndagen, siger Martin

Lars Dietrichsen har drevet restauranter i mange år, og i efteråret han og hustruen Maria Dietrichsen det nye økologiske slagteri Ros Slagtehus, som skal levere kød fra lokale økologer til Gris Lam & Co A/S.

Antallet af små slagtehuse vokser

Efter mange år, hvor antallet af små slagtehuse var for nedadgående, oplyser Kødkontrollen, at udviklingen nu er vendt

Et kig rundt på landets nyetablerede slagtehuse viser, at den positive udvikling ikke mindst skyldes iværkøkologer.

- Det ser ud til, at faldet er stoppet, og antallet af slagtehuse stagnerede med ca. 88 slagtehuse i 2012. Siden har der været en årlig nettotilgang på 1-2 nye slagtehuse, så vi er oppe på 94 i år, siger Nils Marling, kødkontrolchef i Kødkontrollen, der har base i Lystrup ved Aarhus. Han betegner det som en glædelig udvikling, som bliver hjulpet godt på vej af folk, der ønsker at afprøve forskellige nye typer af kødkoncepter, som på forskellige måder kan tilføre produkterne mere værdi.

Øget kontrol og færre landbrugger til, at mange danske slagtehuse tidligere måtte lukke. Han peger på strukturudviklingen i landbruget som en væsentlig faktor, da der ganske enkelt er blevet færre små landbrug og dermed også færre af de landmænd, som typisk benyttede det lokale slagtehus til at slagte dyr til eget

Pers Griseri sadler om

ske svin fra gården Lillevang på frokostbuffeten i en privat sjællandsk kantine, som dermed bliver prøveklud for et nyt lokalt gårdbaseret kødkoncept

SVIN AF JAKOB BRANDT

Siden Per Andersen i 1997 omlagde produktionen af svin til økologi, har han brugt megen tid på at pakke og sælge kødet direkte til kunderne, men hvis en kommende testslagtning forløber godt, bliver det fremover Gris Lam & Co, som står for både slagtning, forarbejdning og salget af hans kød.

Per Andersen driver et lille landbrug på otte ha ved Veksø mellem Roskilde og Hillerød, hvor han årligt producerer 200-250 slagtesvin. Hver mandag plejer den sjællandske økolog at køre 3-5 svin de ca. 12 km til slagteriet Harald Hansens eftf. i Slangerup, som slagtede og parterede dyrene for ham.

- Jeg har to kølerum, og jeg pakkede selv kødet, så kunderne kunne komme her på gården og hente det om onsdagen, siger Per Andersen.

på henholdsvis Nørrebro, Østerbro og i Sydhavnen.

- Så der var ikke megen tid tilovers på en uge, siger Per Andersen, som ser frem til radikale ændringer i gårdens rutiner, når hans svin fremover bliver slagtet hjemme på gården og kørt direkte til Ros Slagtehus og den tilhørende kødforædlingsvirksomhed Gris Lam & Co i Hedehusene.

Jeg roder mig ud af detailsalget Hidtil har Per Andersen ud over sit eget svinekød også solgt økologisk oksekød, lammekød og fjerkræ fra udvalgte økologiske producenter, men det slutter nu, og han kommer ikke til at savne det store arbejde med at holde styr på bestillingerne og pakke kasserne med kød, som blev tilpasset ønskerne hos hver enkelt kunde.

Han kan stort set kun se fordele ved aftalen med Gris Lam & Co, som, hvis en kommende testslagtning forløber tilfredsstillende, skal aftage, slagte og forarbejde alle hans svin, der vil blive solgt videre som kød fra Lillevang til nogle af landets største foodservicegrossister.

Dermed slipper han for en masse salgsarbejde og en årlig udgift på ca. en halv mio. kr. til slagtning, detailopskæring og pakning af kødet.

- Så får jeg lidt mere tid til at spille golf, siger Per Andersen, som samtidig er åben for at udvide produktionen af svin, hvis salget kan bære det.

Vi kan sælge meget mere Maria Stoklund Dietrichsen fra Gris Lam & Co fortæller, at interessen bag det nye gårdbasserede koncept, hvor dyrene bliver slagtet ude på marken, er kæmpe stort.

- Vi kunne sælge meget mere kød fra Lillevang, end vi får nu, siger den sjællandske iværksætter, som snart kan sætte navn på den næste økologiske gård i konceptet.

forbrug og direkte salg fra gården.

- Der var også tidligere en ide om, at det var muligt at afsætte ’dårlige dyr’ til det lokale slagtehus, men siden er kontrollen blevet skærpet markant, så vi kan sikre, at der kun bliver slagtet sunde og raske dyr, siger Nils Marling.

Endelig peger han på, at mange danske forbrugere traditionelt er gået efter det billigste discountkød, men også den tendens er tilsyneladende ved at vende.

- Nu ser vi den modsatte tendens,

bedre råvarer fra frilandsdyr.

Flere gårdslagterier

Flere danske økologer har de seneste år etableret gårdslagterier, hvor kunderne kan følge kødet fra mark til mund. Det gælder blandt andre Stensgaard Gods på Fyn, Varde Ådals

Lam i Sønderjylland og det kommende multislagtehus på Hallegård på Bornholm, hvor høj dyrevelfærd og sporbarhed er i højsædet.

Andre steder bliver udviklingen drevet af iværksættere, som arbejder med nye kødkoncepter, og et par økologiske fjerkræproducenter er på vej med egne slagtefaciliteter.

I efteråret åbnede Gris Lam & Co i Hedehusene ved Roskilde, som slagter under konceptet Velfærdsdelikatesser, der er udviklet af Dyrenes Beskyttelse. jb@okologi.dk

Han drev tidligere den lille butik Pers Griseri med begrænset åbningstid i Jægersborggade i København, men gennem de seneste par år har han ved siden af sit stalddørssalg udelukkende betjent sine mange stamkunder i København via salg fra en stor salgstrailer, som torsdag, fredag og lørdag holdt på faste pladser

- Nu sælger jeg det kød, jeg har på lager, og så er det planen, at jeg roder mig helt ud af detailsalget, siger Per Andersen, som har oplevet, at indtjeningen ikke altid har stået mål med de mange timer, han investerer i salgs- og pakkearbejdet.

Sælges som kød fra Lillevang - Jeg føler måske lidt, at jeg svigter mine kunder, men det nytter ikke noget at få dårlig samvittighed. For mig handler det om at få sorte tal på bundlinjen, siger den 61-årige økolog.

- Vi har kontakt til lokale producenter af både svin, oksekød og lam, siger Maria Dietrichsen.

mange dygtige økologer, som bruger alt for meget tid på at sælge deres kød.

- De er ikke altid så skarpe på selve forretningen, og glemmer måske at medregne udgifter til kørsel og pakning, når de fastsætter prisen på deres kød. Når de leverer til os,, er de desuden sikre på at få afsat hele dyret, siger Maria Stoklund Dietrichsen.

Slagtehus og kødvirksomheden Gris

arbejde og sikrer en fornuftig økonomi.

Gris Lam & Co sætter ny standard

Salg af økologisk kød fra navngivne gårde er omdrejningspunktet for virksomheden Gris

Lam & Co, som i efteråret åbnede sit eget slagteri i Hedehusene

SLAGTERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det er mikrobryggerierne om igen, siger Lars Dietrichsen om de mange små lokale slagtehuse, som i disse år skyder op rundt om i landet.

Han var selv medstifter af Gourmetbryggeriet, og sammen med hustruen Maria Dietrichsen og en investor har han etableret Gris Lam & Co (GL&C) og det tilhørende slagteri Ros Slagtehus, som danner rammen om deres kødkoncept.

Parret har gennem mange år været optaget af god mad, bæredygtighed og økologi, og deres koncept går ud på, at GL&C laver aftaler med lokale økologer om at aftage og forarbejde alt kødet fra bedriften og videresælge det til lokale restauranter og kantiner via foodservicegrossister som Dansk Cater og Inco.

- Jeg tror, at danskerne endegyldigt er ved at tage stilling til, hvad de putter i munden, siger Lars Dietrichsen, som i denne uge lancerer svinekød fra gården Lillevang ved Veksø.

Konceptet er udviklet i samarbejde med Velfærdsdelikatesser fra Dyrenes Beskyttelse, som er garant for, at

i vante omgivelser uden stress, frygt eller smerte.

- Når dyrene undgår stress, giver det meget mere mørt kød og en bedre smag. Især hos kødkvæg, siger Lars Dietrichsen, som råder over et toptunet pølsemageri og slagtehus på tilsammen 1200 kvm, og virksomhedens hidtil største gennembrud kom netop, da de sidste år blev leverandør af pølser til Irma.

Coop-kæden får syv forskellige varianter, og det betragter de sjællandske iværksættere som en blåstempling af kvaliteten.

- Men vi har igen ambitioner om at sælge til andre detailkæder. Vi fokuserer på foodservice, siger Lars Dietrichsen.

Bæredygtighed på alle niveauer

Parret prioriterer bæredygtighed meget højt. Strømmen kommer fra vindmøller. De bruger koldt skyllevand, og affaldet fra slagteriet bliver formuldet, så landmanden kan få det med hjem til at gøde marken.

- Vi har lavet et high-end koncept, og det lokale er rigtig vigtigt for os. Folk vil gerne vide, hvor dyrene kommer fra. Der er tale om et foregangsprojekt, og når vi laver en aftale, tager vi patent på producenternes gårdnavne, siger Maria Dietrichsen, som sidste år satte en passernål i Hedehusene og tegnede en cirkel med en radius på 45 km.

Det er den maksimale afstand, de -

den, og selv om antallet af økologer ikke er overvældende i lokalområdet, er der rigeligt med dyr til GL&C.

endnu ikke prøvet at ringe til en landmand, som ikke vil være med, siger Maria Dietrichsen.

- Det er en meget håndholdt produktion, og vi kan lave portioner på helt ned til 70 kg i et hak, så selv små kunder kan få lavet varer efter deres egene opskrifter, siger Lars Dietrichsen under en rundvisning i Gris Lam & Co og Ros Slagtehus, som er indrettet under samme tag.

På Bornholm er Hallegård på vej med et lignende koncept, og ifølge små slagtehuse i Danmark.

som os, og vi vil gerne hjælpe dem med vores erfaringer.

Fordobler omsætningen i 2017 Kødforædlingsvirksomheden Gris, Lam & Co A/S åbnede i begyndelsen af 2016, da Lars og Maria Dietrichsen overtog pølsefabrikken, som tidligere dannede rammen om Jørn A. Rullepølser, og de producerer stadig en del konventionelle rullepølser.

I dag bidrager den økologiske produktion med ca. halvdelen af omsætningen, men parret lægger ikke skjul på, at de stræber efter at få Ø-mærket på en større andel af produkterne.

I sit første år omsatte Gris Lam & Co for 13-14 mio. kr., men store investeringer maler bundlinjen rød, når selskabet senere på året er klar med sit første årsregnskab.

et at omsætte for 25-30 mio. kr.

- Vi har ingen ambitioner om at blive et nyt Danish Crown, men vi vil -

det, og selv om vi handler med kød, opfordrer vi til, at folk spiser mindre kød men bedre kvalitet, siger Lars Dietrichsen.

Det driftige iværksætterpar Lars og Maria Dietrichsen åbnede i efteråret det økologiske slagteri Ros Slagtehus, som skal levere kød fra lokale økologer til Gris Lam & Co A/S, som vil sætte nye standarder for, hvordan man forarbejder og markedsfører lokalt, økologisk kød.

Stærke kompetencer bag nyt lokalt kødkoncept

IVÆRKSÆTTERI: Det er et yderst driftigt iværksætterpar, Maria og Lars Dietrichsen, som i efteråret åbnede det økologiske slagteri Ros Slagtehus, der skal levere kød fra lokale økologer til deres egen forædlingsvirksomhed Gris Lam og Co A/S, som de etablerede året før.

Som ung drømte Lars Dietrichsen om en karriere som professionel cykelrytter, og i 1992 blev han dansk U23 mester på landevej. Men det blev kun til et enkelt år som kører på et mindre fransk hold, før han vendte hjem til Danmark, hvor han gennem mange år har drevet forskellige restauranter på Sjælland.

Han var også grundlægger af det succesrige mikrobryggeri Gourmetbryggeriet, som han siden solgte til Harboe. Han var desuden med til at redde mikromejeriet Landmejeriet Sinai, mellem Faaborg og Odense.gen Danmark og har haft en afstikker som hotelejer i Frankrig.

Sammen med hustruen Maria Dietrichsen, som har læst kunsthistorie, driver han bl.a. restaurant Snekken i Roskilde, men lige nu investerer de hovedparten af deres tid i Gris Lam & Co.

I forbindelse med lanceringen af det nye kødkoncept er det en stor fordel, at Maria Dietrichsen gennem mange år har arbejdet med kon-gen af emballage og markedsføringsmateriale om de gårde, som bliver tilknyttet det nye koncept fra Gris Lam & Co.

TID & STED

11. februar kl. 11-16. Landbrug for fremtiden - bæredygtighed og sunde fødevarer. Seminar på Christiansborg. Find nærmere oplysninger om oplægsholdere, frokost og tilmelding under arrangementer på biodynamiskeforbrugere.dk. Arr: Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Chora Connection og Økologisk Landsforening.

15.-18. februar. Biofach 2017 i Nürnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. Nærmere oplysninger på www.biofach.de/en.

20.-22. februar Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om stering, jordanalyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs

mere på www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

23. februar kl. 19–22. Podning af de gl. frugttræssorter. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.) incl. øko.

træer. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

25. februar kl. 10–14. En Frø Popup. Frøbytte (medbring gerne frø), stande og foredrag. Den store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Arr: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

28. februar kl. 9.–16. Temadag for bæravlere. Mulige nye veje i bærproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen samt værdiforøgelse ved produktudvikling og anvendelighed helt ned på

sortsniveau. GartneriRådgivningen A/S, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Tilmelding senest 20. februar på www.gartnershop.dk. Arr: GartneriRådgivningen.

Marts

10.-11. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Arr: Økologisk Landsforening.

25.-26. marts kl. 11–16 Biodynamisk havekursus. Om kompost, biodynamiske præparater, sædskifte, beskæring af frugttræer såkalenderen og andre emner. Kombination af teori og praksis. Underviser: Lars Mikkelsen. Sted: Kullerup Kurser ved Nyborg. Se http://www.kullerup.dk/ Arr. Biodynamisk Forbrugersammenslutning.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Grøntsagskursus - for dig der vil i gang!

Kurset henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gå i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.

Modul 2: 15. februar kl. 09:00 - 16. februar kl. 15:30

Sted: Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde

Organic Denmark / Bio aus Dänemark på BioFach

Igen i år arrangerer Organic Denmark en dansk økologisk fællesstand på den imponerende BioFach-messe i Nürnberg. Kom og besøg vores fællesstand, hvor mere end 50 økologiske eksportvirksomheder udstiller.

Tid: 15. – 18. februar

Sted: Exhibition Centre Nürnberg

Naturlig gødning i haven. Tina Råman. 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

En have, man kan dyrke i – det være sig blomster, urter, buske eller træer – er afhængig af, at jorden holdes sund og levende, og måden at gøre det på er at tilføre organisk gødning. Hvis man fjerner noget, må man tilføje noget andet, der er lige så godt.

Når man først ved, hvordan det gøres bedst, bliver det hurtigt rutine, og når man har læst denne bog, kan der næppe være ret mange ubesvarede spørgsmål tilbage, og man skal være meget uheldig, hvis man ikke belønnes med et godt udbytte og en stor tilfredshed. AB

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø Kontakt os på tel 96 96 66 66

Udvikling af økologi - så det kan mærkes! Økologisk Landsforenings bestyrelse inviterer alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologimærkning. Møderne holdes i hele landet - kom og vær med i debatten.

Tilmelding skal ske senest 3 dage før på tlf: 87 32 27 00 eller på okologi.dk/kalender.

• Halkær Kro og Kulturhus, Nibe d. 27. februar

Årsmøde i Økologi i det tidligere Jysk Økologi Kom og gør din mening til en del af diskussionen om økologiens udvikling! Årsmødet holdes under tidligere Brugergruppe Økologi, dækkende foreningerne SydvestJysk Landboforening og Jysk Landbrug. Se program på ørd.dk eller okologi.dk/kalender.

Tilmelding senest fredag d. 24. januar til Lene Gripping, mail lgr@sagro.dk eller tlf. 7660 2390.

Tid: 1. marts 18:30 - 21:00

Sted: SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Søg, og du skal finde - lige her i avisen

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Plant økologiske juletræer

Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.

For mere information:

Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140

Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret

frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43

Tilskud fra Økokød

portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 når udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside,

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

E-mail:

Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Økokød giver skulderklap

Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens

Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til:

Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Nyhed:

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK

Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700

email: bestilling@bioselect.dk

Kursus i øget jordfrugtbarhed

Levende jord – vitale planter – gode udbytter

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed

Tid: 9 kursusdage: 20.-22. februar + 19.-20. april + 8.-9. juni + 4.-5. september

Sted: 3 steder i Danmark

Pris: 16.800 for alle 9 kursusdage inkl. forplejning og kursusmaterialer

Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk

Undervisere:

Grüne Brücke i Tyskland, agronom Martin Beck og jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Land og skovbrug sælges. 25 ha drevet økologisk siden 1990. 2 boliger, gode bygninger beliggende ved Friland i Feldballe. Tlf. 6174 7501, E-mail bentkjeldsen@yahoo.dk

Bolig/bofællesskab søges: Moden forfatter med bl.a. håndværksmæssig baggrund søger bolig (leje/andel) i naturskønne omgivelser (skov/sø/strand). Deltager gerne i produktion evt. produktionsfællesskab. Kontakt tlf: 6055 7411, E-mail: gunnerholm@gmail.com

Forspiringsstativer til kartofler sælges. Kragegaarden@ mail.dk / tlf 2081 2071. Kristian Andersen, Ringe.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

AnnonceUdkommer deadline Nr. 24. feb 14. feb. 605 10. mar. 28. feb. 606 24. mar. 14. mar. 607 7. apr. 28. mar. 608

28. apr 18. apr. 609 12. maj 2. maj 610 26. maj 16. maj 611

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

FASTE KØRESPOR (CTF) I ØKOLOGISKE PLANTEAVL

Med automatisk styring kan maskiner køre meget præcist. Det kan udnyttes til at indføre faste kørespor (CTF), hvor alle maskiner kører i de samme spor år efter år.

I et 4-årigt projekt, Økologi i Sporet, er økologiske dyrkningssystemer med faste kørespor, pløjefri dyrkning og grøngødning afprøvet i grøntsager, grovfoder og almindelige landbrugsafgrøder.

I projektet er forskellige dyrkningsløsninger ved hjælp af GPS-baseret teknologi afprøvet og demonstreret. Det har ført til bedre vækstbetingelser og større jordfrugtbarhed.

Se mere om projektet på www.okospor.dk

KONTAKT

Erik Kristensen ØkologiRådgivningDanmark

T: 61 97 49 11 ekr@oerd.dk

Henning Sørensen ØkologiRådgivningDanmark

T: 40 91 30 83 hso@oerd.dk

Hvis du vil vide mere om jordfrugtbarhed i virkeligheden så kontakt ØRDs jordteam.

DET KAN DU OPNÅ MED FASTE KØRESPOR

• En sundere jord, hvor jordens biologiske processer forstyrres mindre

• En forbedret omsætning af den organiske pulje i jorden og dermed en forbedret tilførsel af næringsstoffer.

• Bedre rodvækst i jord uden pakningsskader. Det forbedrer planternes sundhed og ensartethed.

• Mulighed for øgede udbytter og afgrøder med en forbedret ensartethed og kvalitet. Forventet merudbytte: 5-15%

• Mindre behov for jordbearbejdning og jordløsning. Pløjefri dyrkning passer godt sammen med faste kørespor

• En jord uden pakningsskader med bedre mulighed for mekanisk bekæmpelse af ukrudt.

• Lavere emissioner af drivhusgasser

Michael Tersbøl ØkologiRådgivningDanmark

T: 51 53 27 11 mte@oerd.dk

Projektet Økologi i sporet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug

Richard de Visser Gartnerirådgivningen

T: 30 53 87 16 rdv@seges.dk

Hvis du vil vide mere om faste kørespor (CTF) i økologisk grøntsagsproduktion.

Hans Henrik Pedersen CTF.Europe.dk

T: 21 71 77 37 hanshenrik@ctfeurope.eu

Hvis du vil vide mere om faste kørespor (CFT) og teknik.

Janne Aalborg Nielsen

Økologisk Landsforening T: 40 34 90 51 jan@okologi.dk

Hvis du vil vide mere om projektet og jordens frugtbarhed indenfor økologien.

Deltagere i projektet Økologi i sporet har været: Økologisk Landsforening (projektledelse), Aarhus Universitet – Fødevarer, Aarhus Universitet – Ingeniørvidenskab, Gartnerirådgivningen, Skiftekær Økologi, Vostrup Øko, Aarstiderne, Sejersbøl, Per Bundgård, Yding smedie, GeoTeam, John Deere