Økologisk Landsforening har taget hul på en lang møderække, hvor alle, der interesserer sig for udvikling af økologien, er inviteret til at deltage og bidrage til debatten.
Kulstof øger jordens frugtbarhedBilka-elever i øko-lære
Det levende liv i jorden bør være omdrejningspunktet, når jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterådgiver Michael Tersbøl.
Produktion af en økologisk frokostbuffet på Gothenborg og et besøg på Troldgården er vigtige ingredienser i uddannelsen af fremtidens salgsassistenter i Dansk
Supermarked.
18
ØKOLOGI
ERHVERV
Godt økologisk håndværk
Er det høj dyrevelfærd, som giver dig smil på læben og glæde over økologisk landbrug? - eller er det jordfrugtbarhed, socialt engagement eller økologi håndværk på foreningens generalforsamling 10. marts. I Økologi & Erhverv præsenterer vi i dette og de næste to udgaver de tolv kandidater. side 12-15
Ønske om udvikling møder modstand
Mens Økologisk Landsforening rejser Danmark rundt og snakker udvikling af økologi, der kan mærkes og honoreres, trækker Landbrug & Fødevarer i bremsen
ØKOLOGI I UDVIKLING
AF IRENE BRANDT
- EU’s Økologiforordning er statisk og ikke længere præget af foreningens ånd: at udviklingen aldrig må stoppe. Som økologer er vi sat i verden for at sikre, at der er liv - også i landbrugs-
landet, sagde Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, ØL, på et af de møder, foreningen i disse måneder holder over hele landet for at debatterer udvikling af økologien og et nyt mærke, der kan supplere det røde Ø-mærke.
A- og B-økologi
Men i Landbrug & Fødevarer, LF, er man ikke begejstrede for ØL’s initiativ:
- Jeg bryder mig ikke om, at mærket er knyttet til én bestemt organisation. Vi skal være fælles om at udvikle økologien, siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen under LF.
Han understreger, at han frygter, et nyt mærke vil degradere det røde Ø-mærke.
- Jeg er bange for, at vi ender med at stå med en A- og en B-økologi. For et nyt mærke vil rejse en usikkerhed overfor, hvad det gamle mærke står for, siger Hans Erik Jørgensen. Udviklingen af de økologiske landbrug skal ifølge sektionsformanden i stedet drives af virksomhedskrav til producenterne, brancheaftaler eller produktudvikling på den enkelte gård.
Trætte af at vente på EU
I ØL havde bestyrelsen også helst set, at nye landvindinger inden for
økologien kunne indarbejdes i Økologiforordningen, men intet tyder på, at økologernes ønsker kan imødekommes ad denne vej.
- Der er i dag få ting, vi kan gøre inden for de rammer, vi har; men for det første dækker de ikke alle de ønsker, vi har til udvikling, og for det andet honoreres disse tiltag ikke. De landmænd, der yder mere, skal honoreres for deres indsats. Det bliver de ikke i dag; men et nyt mærke, der supplerer Ø-mærket, kan synliggøre den merværdi, der berettiger en merpris, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening.
Læs mere side 2 og 4
27. januar 2017 nr. 603
37. årgang
I december satte Fødevarekontrollen en stopper for et samarbejde mellem Hegnsholt Hønseri og syv restauranter i København
REGELTYRANNI
AF IRENE BRANDT
”Det er af høj prioritet for regeringen, at fødevareproducenter kan udnytte ressourcerne bedre, og det er derfor vigtigt, at der ikke opstilles unødvendige barrierer for virksomheder, der ønsker at fremme cirkulær økonomi. Jeg vil derfor se på, hvordan de nuværende regler rent praktisk kan håndteres for at imødekomme virksomhederne,” sådan lød svaret fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, da han besvarede et spørgsmål fra Ida Auken i Miljø- og fødevareudvalget.
Ida Auken havde bedt ministeren forholde sig til, at Fødevarekontrollen i december satte en stopper for, at Hegnsholt Hønseri ved Lejre samarbejder med restauranter i København, hvor hønseriet har aftaget biprodukter fra madproduktionen (f.eks. gulerodstoppe) og leveret æg til restauranterne.
I følge Tina Unger, der er programleder i Lejre Kommune, er det Fødevarestyrelsen, der fejlfortolker reglerne.
Al fodring af husdyr med køkkenaffald blev stoppet i EU efter et udbrud af mund- og klovsyge i 2001. Men Tina Unger fremhæver, at det foder, Hegnholt Hønseri har fået retur fra restauranterne, aldrig har været i nærheden af animalske produkter og derfor ikke er affald men grønt- og brødrester.
MENINGER MENNESKER
Oikos søger direktør
LEDIGT JOB: Økologisk Landsforenings søsterorganisation Oikos - Økologisk Norge søger en ny direktør - eller daglig leder - som det hedder oppe i fjeldene.
Den nye direktør skal lede organisationens arbejde for at styrke økologisk produktion og forbrug. Direktøren får ansvaret for at videreudvikle Oikos – Økologisk Norge som en slagkraftig demokratisk medlemsorganisation med aktive afdelinger over hele landet.
Samtidig skal direktøren være organisationens ansigt udadtil og stå for organisationens lobbyarbejde. Indimellem skal direktørensationens sekretariat og skaffenens arbejde.
Hvis du tænker: Det er lige mig, så er det fra 2. maj, du skal være klar til at drage nordpå.
Andersen stået i spidsen for Oikos som daglig leder, men hun har nu besluttet at søge tilbage til sin forskerstilling ved Fridtjof Nansens Institutt.
Læs mere om stillingen på Oikos’ hjemmeside: www.oikos.no
I bogstaveligste forstand, så kan det mærkes, når vi mødes et sted i landet for at snakke økologiens udvikling. Vi har mødtes i Nordjylland, i Vestjylland, i Østjylland, og snart kommer turen også til Fyn og Sjælland og det sønderjyske. Flere har også inviteret os til årsmøderne rundt omkring og interessen er stor.
Vi står ikke stille, landbruget er i bevægelse og økologien er ingen undtagelse. Nytænkning i selve produktionen og med nye produkter, der sker noget hele vejen rundt. Og alligevel hævder vi, at der skal ske noget nyt og endnu mere. Hvad er det der mangler, og hvor er det skoen trykker?
De ømme tæer er en historie for sig. Det er der, hvor vi og vores omverden har et kritisk blik på, at vi ikke lever op til det, vi lover rent principielt, for ekproducerede varer og bedre klimaperformance. Intet af dette er i modstrid med love og regler, men vi har store udfordringer med at løfte os.
Ø-mærket er bundet direkte til EU’s blad som statsmærke. Og vores muligheder har trods ihærdig og årelang indsats ikke vist sig at have den ringeste klangbund stillet overfor EU’s beslutningssystem af 28 lande, kommissionen, parlamentet og ministerrådet. Her forhandles om principper, som indtil nu trods snart tre års forhandlinger, ikke har ført til et eneste løft af økologien. Vi skal tage skeen i egen hånd, hvis der
Over hele landet er der i øjeblikket møder, hvor Økologisk Landsforenings ønske om etablering af et supplerende økologisk regelsæt er til debat. Billedet er taget i Fødevarepark Skjern Enge 19. januar, hvor ca. 40 var mødt op for at tage del i debatten. Foto: Irene Brandt
“
Vi står ikke stille, landbruget er i bevægelse og økologien er ingen undtagelse. Nytænkning i selve produktionen og med nye produkter, der sker noget hele vejen rundt. Og alligevel hævder vi, at der skal ske noget nyt og endnu mere. Hvad er det der mangler, og hvor er det skoen trykker?
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk 4190 2006
forskel. Vi skal ikke på nogen måde kaste vrag på 25 års indsats med Ø-plement, som sikrer, at vi ikke står i stampe og overhales indenom af alle mulige, der kan pille enkelte dele ud af økologien og markedsføre sig på dem som ’bedre end’.
Der er ingen vej uden om, at vi skal muligt for vores omverden og markedet at forstå det, vi vil med fremtiden og udviklingen. Vi ser det mere og
Journalist Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
mere som en løsning, der peger på få, simple og nye fælles kriterier og derudover, at der skal satses massivt på gårdudviklingsplaner og samarbejder omkring udvikling mellem gårdene.
Præsenteret for disse tanker får vi nogle særdeles frugtbare og konstruktive diskussioner. Og skal vi have forbrugerne med, og skal vi fasholde mulighederne for at opnå en ærlig pris, der afspejler anstrengelserne, så peger det på en mærkningsløsning. Om end en simpel en af slagsen.
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Med andre ord så har vi sat gang i en proces med den klare idé, at vi skal løfte økologien, og svaret former sig mere og mere undervejs. Du har med din deltagelse rigtigt gode muligheder for at spille med. Og gør du det, får du nok den samme oplevelse, som mange andre, nemlig at foreningen rykker tættere på sine medlemmer og vice versa, og samglæde, der ligger i at få ejerskab til vores fælles projekt, nemlig ’økologien’!
Vi skal ikke blot tilfredsstille et kommercielt marked med sine her-og-nu interesser, nej, vi er også fælles om at skabe løsninger, der peger generationer frem i tiden - både for landmændene, virksomhederne, køkkenerne, forbrugerne og samfundet. Det er den diskussion, det handler om, og det kan mærkes!
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Regine Andersen
INDHOLD:
AKTUELT
4 Forening udfordrer landmændene Økologisk Landsforening har taget hul på en lang møderække, hvor alle, der interesserer sig for udvikling af økologien er inviteret til at deltage og bidrage til debatten.
Stiller du op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening?
6 Kulstof øger jordens frugtbarhed
Det levende liv i jorden bør være omdrejningspunktet, når jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterådgiver Michael Tersbøl.
7 Erstatter proteinafgrøder din bøf?
Københavns Universitet har det seneste år været en del af det verdensomspændende projekt Protein2Food, der vil udvikle proteinholdige superafgrøder til de europæiske landmænd.
8 Fem regler skal holde ukrudtet i ave
9 Tør ikke undvære ploven
ukrudtet på sin bedrift. Men økonomi og regler er oftest det, der afgør sædskiftet, på trods af at sædskiftet er omdrejningspunktet i en god ukrudtsbekæmpelse.
10 Svovlnøgle skal øge udbytterne Økologisk Landsforening, ØL, har nu udviklet en økologisk svovlnøgle, der skal være med til at optimere udbytterne i de økologiske grovfodersædskifter og derved sikre en bedre økonomi for de økologiske mælkeproducenter,
GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK
12 Frugtbar sandkasse
Jorden omkring Brande er kendt for at være sandet, og de 34 ha, Karl Henning Mikkelsen overtog i midten af 90’erne, var ingen undtagelse. I dag er jorden frugtbar, og grøntsagerne trives i gartneriet Højbo.
13 Fodermester på savannen
Hans Henrik Thomsen vakte stor opmærksomhed sidste år, da han byggede en svinestald med plads til 150
ca. 30 meter, så der altid er adgang til frisk jord at fouragere på for grisene, der henter 10 pct. af deres foder på marken.
14 Nærvær og samarbejde
Det lille landbrug Bakkedalen eksisterer i kraft af sit tætte samarbejde med kunderne, som ud over at aftage afgrøderne fra markerne også kommer og giver en hånd med, når der skal sås, luges og høstes. Andre kommer via gården videre i (arbejds)livet efter for eksempel sygdom.
15 Ægproducent går fem procent længere
MARK & STALD MAD & MARKED
Jakob Kjær er en af de få ægproducenter, der fodrer sine høns med 100 pct. økologisk foder på trods af, at økologireglerne blot kræver, at 95 pct. af foderet skal være økologisk. Den høje pris for økologisk foder kan dog få ham til at droppe tiltaget.
17 Supersygehus får superkøkken
KPC skal skræddersy et økologisk køkken til en samlet pris på ca. 90 mio. kr. til Det Nye Universitetshospital i Aarhus.
18 Bilka-elever smager på økologien
Produktionen af en økologisk middag og et besøg på Troldgården er vigtige ingredienser i uddannelsen af Dansk Supermarkeds elever.
19 Føtex holder fast i ØKO+
Antallet af faste medlemmer af den nye rabatordning i Føtex vokser uge for uge.
20 Ivrig debat om kravene til nyt ØKO+-mærke
Klimaet og muligheden for at skabe en klar kommunikation til forbrugerne, stod højt på dagsordenen ved det første debatmøde om Dansk Økologi. Mødet viste, at der er behov for yderligere dialog, før der bliver enighed om udformning af reglerne bag et nyt øko-mærke.
21 Topkærgaard åbner butik
Der står tre generationer bag disken i det nyetablerede, økologiske gårdsupermarked på Topkærgaard i Kasted otte km nord for Rådhuspladsen i Aarhus.
10. marts er der generalforsamling i Økologisk Landsforening, og der er valg til seks bestyrelsesposter i foreningen. Alle personlige medlemmer eller erhvervsmedlemmer (landmandsmedlemmer, virksomhedsmedlemmer, professionelle køkkener, tilknyttet erhverv) er valgbare
Bliv synlig I Økologi & Erhverv nr. 605, der udkommer 24. februar, vil vi gerne præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen.
Hvis du stiller op eller genopstiller til bestyrelsen og gerne vil med i præsentationen, sender du et digi-
talt foto i høj opløsning og en skriftlig præsentation (max 1.000 anslag inkl. mellemrum) til ib@okologi.dk senest fredag den 17. februar kl. 8.00.
På valg i 2017:
Per Kølster
Lis Roborg
Karsten Kjærgaard
Anya Hultberg
Arne Juel Jensen
Nelly Riegelsen
Suppleanter: Anders Lund
Preben Lauridsen.
GENERALFORSAMLING: Fra fredag den 10. marts til lørdag den 11. marts er der i Vingsted udsigt til en mindre invasion af engagerede mennesker med særlig interesse for økologi. Det er nemlig i disse dage Økologisk Landsforening holder generalforsamling og års- og temamøder.
Generalforsamlingen er første punkt på dagsordenen fredag. I år er der særligt fokus på bestyrelsens ønske om at udvikle et supplerende regelsæt til den økologiske produktion.
Bestyrelsen vil under dette punkt informere om udspillet til en ny mærkning, om lokalt engagement og status på de input, bestyrelsen har fået fra de mange involverende parter i branchen.
Ni udvalg
Ni udvalg - ni Årsmøder. Så kort kan programmet for lørdagen næsten beskrives. Men udover de obligatoriske årsmøder i ØL’s faglige udvalg er der også programsat ti temamøder.
Fra jorden til Jorden
Temamøderne byder på et bredt spektrum af aktuel videndeling og debat om udfordringer i den økologiske produktion, og emnerne spænder fra det meget håndgribelige og jordnære til det ambitiøse og perspektiverende.
Lørdag formiddag starter Blok A med tre temamøder: Ét møde handler om, hvordan samarbejde kan
Et andet møde deler erfaringer fra mobile stalde, og et 3. møde giver inspiration til at gøre mindre og tjene mere - ved groft sagt at lade regnormene og husdyrene gøre arbejdet ude i marken.
Inden frokost er der endnu tre temamøder i Blok B: På ét møde er der fokus på det nye potentiale for grove og bittert smagende grøntsager for både avler og forbruger. Aarhus Univerisitet har forsket i dette emne, og tre medarbejdere fra uni-
ØKOLOGISK LANDSFORENING GENERALFORSAMLING
Er du medlem af Økologisk Landsforening, har du sammen med denne avis fået tilsendt dette program for generalforsamlæingen i Økologisk Landsforening.
versitetet fortæller sammen med Svend Daverkosen fra Årstiderne om projektet.
Der er kommunalvalg til efteråret. ØL er derfor i fuld gang med at klæde sine medlemmer på til at skaffe sig -
det: Få mere økologi i din kommune, hjælper medlemmerne på vej med gode råd. Endelig kommer Flemming Birch og fortæller om de strømninger blandt forbrugerne, som har betydning for de økologiske producenter. Blok C byder efter frokosten på
møde om, hvordan man får sunde køer. Et andet møde lover højere udbytter i den økologiske planteavl. På det 3. møde bliver frugterne af udviklingsarbejdet i Det Samfundsnyttige Landbrug høstet under overskriften: Udvikling af nye land-ringsformer
Sidst men ikke mindst bliver det hele sat i perspektiv, når Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet besvarer spørgsmålet: Hvordan skal økologien bidrage til FNs verdensmål for bæredygtig udvikling?
ib@okologi.dk
Forening udfordrer landmændene
Økologisk Landsforening har taget hul på en lang møderække, hvor alle, der interesserer sig for udvikling af økologien er inviteret til at deltage og bidrage til debatten
ØKOLOGI I UDVIKLING
AF
JAKOB
BRANDT & IRENE BRANDT
Siden Økologisk Landsforening (ØL) i november lancerede planerne om at etablere et nyt økologimærke, har der internt i branchen været en livlig diskussion om fordele og ulemper ved at etablere et ’øko+ mærke’, der er tænkt som en frivillig overbygning på det røde Ø.
Nu har foreningen indledt året med en landsomfattende mødeturné, hvor økologer, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlen og andre med interesse for økologi er inviteret til dialog om planerne.
De første møder tiltrak i sidste uge mange engagerede mennesker.
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, præsenterede baggrunden for det opsigtsvækkende initiativ:
- Hvis økologien skal udvikle sig, kan vi ikke sætte vores lid til, at EU skal trække læsset, sagde Per Kølster på møderne.
Dermed henviste han til den yderst langsommelige beslutningsproces i EU, som gør det til en fodslæbende proces at udvikle og styrke det regelsæt, som danner grundlag for både EU-logoet og Ø-mærket.
Søger fælles fodslag
Hvis Danmark ønsker at holde fast i det stærke, statskontrolleret Ømærke, er det ikke juridisk muligt
at skærpe kravene bag det røde Ø, Bruxelles.
Alternativt kan branchen indgå aftaler, som kun holder, så længe alle i branchen bakker op om det, og hvor det er svært at for den enkelte landmand at få betaling for den ekstra indsats.
fælles fodslag for et mere dynamisk mærke, der passer til et økologisk landbrug, som er i konstant udvikling. I øjeblikket er det tanken, at en ’mærkebestyrelse’ i samarbejde med branchen får mulighed for løbende at tilpasse reglerne til nye forbrugerkrav.
En mulighed for at komme videre Men inden en eventuel mærkebestyrelse kan begynde at arbejde, skal et nyt, supplerende regelsæt udvikles. Møderne bliver fundamentet i dette arbejde.
- Det røde Ø er ikke en øde ø. Vi skal fortsætte udviklingen af det, vi har skabt de sidste mange år, sagde Per Kølster.
På mødet i Fødevarepark Skjern
Enge i Troldhede deltog landmand
Bjarne Larsen, som slog den gode tone, der prægede aftenen, i gang med denne kommentar:
- I skal have cadeau for at starte denne debat. Det er størkt, at I lægger op til, at det skal være frivilligt at benytte mærket, så ikke alle men kun de landmænd, der ønsker det, der skal overholde et nyt regelsæt.
Behov for klar kommunikation til forbrugerne
MERVÆRDI: Pakkeriejer Mogens Hansen fra Marienlyst er enig i, at der er behov for at lægge mere værdi ind under økologibegrebet.
- Vi er nødt til at gøre noget, ellers risikerer vi at blive overhalet af andre og mere interessante koncepter, men udfordringen bliver at få mærket solgt til kæderne, siger den jyske økolog.
Han betragter især forbrugernes øgede krav om en fødevareproøkologien skal blive bedre til at tackle, men i udgangspunktet har han vanskeligt ved at se, hvordan man kan skrue et mærke sammen med nogle krav, som det er nemt at kommunikere til forbrugerne.
Den vurdering er Kristen Degn enig i. Han driver en økologisk planteavlsbedrift ved Hundslund sammen med Rikke Friderichsen.
- Et nyt mærke skal rumme nogle klart kommunikerbare krav og mål. Det kunne være, hvor meget kvælstof man binder i jorden, graden af selvforsyning med vedvarende energi eller at man ikke bruger konventionel svinegylle, siger parret.
Økologisk Landsforening har startet en landsdækkende møderække, hvor deltagerne diskuterer, om der er
Jeg ser dette som en mulighed for at få gang i økologien igen.
Trængsel i junglen af mærker Ifølge ØL-direktør Paul Holmbeck viser de seneste 33 måneders forhandling om en ny EU-forordning for økologi, at det bliver særdeles vanskeligt at blive enige om at stramme reglerne på mange af de punkter, hvor de danske økologer i disse år bliver udfordret af nye forbrugerønsker, som giver næring til fremspiringen af en uoverskuelig underskov af mærkningsordninger og nye kommercielle fødevarekoncepter.
Han betegner det foreløbige forhandlingsresultat fra EU som lidt af en falliterklæring men glæder sig over, at mange i den økologiske branche deler ØL’s grundlæggende ambition om at udvikle regelsættet bag økologien i et højere tempo.
Samtidig måtte værterne lægge øre til en del advarsler mod at udfordre det statskontrollerede røde Ø-mærke, som gennem mere end 25 år har fungeret som en effektiv løftestang for det økologiske salg i Danmark, der med en markedsandel på 10 procent ligger på det højeste niveau i verden.
Lone Landmand, der deltog på det første møde, der foregik i Økologiens Hus i Århus, skrev dagen efter
Foto: Jakob Brandt
Tidsplan
Økologiske Landsforening har planlagt en række debatmøder, hvor folk fra branchen og forbrugere kan komme med input til indholdet af et supplerende økologisk regelsæt. Tidsplanen for processen er:
Januar-februar 2017: Opsamling på møder arrangeret af ØL og diverse landbrugsforeninger.
10. marts 2017: Drøftelse på ØL’s generalforsamling. Foråret 2017: Konkretisering af udspil og fastlæggelse af processen.
Resten af året og frem til generalforsamling i ØL i 2018: Fortsat dialog i branchen. Efter forventet godkendelse på generalforsamlingen, kan arbejdet med implementering af det nye regelsæt og mærke starte.
”Det er umådelig vigtigt at fastholde både værdien af det nuværende økologi-mærke og pladsen til forbedring. Det er en gave at kunne forbedre noget. Der er hårdt brug for det hele.
Så budskabet er, at køb af mad med det røde Ø-mærke er et sikkert valg, blandt andet når det handler om at undgå spredning af sprøjtegifte – i din krop, i naturen, i grundvandet o.s.v. Og det holder alle fast i.” Hun lægger sig dermed tæt op ad ØL’s bestyrelse, som fastholder, at Ømærket er kommet for at blive. Eller som foreningens direktør formulerede det på møderne:
løsning, der viser, at et nyt regelsæt er et supplement til Ø-mærket. Det er ikke dette initiativ, der er den største fare for Ø-mærket. I stedet devalueres Ø-mærket for alvor af stilstand.
Indsatsen skal kunne mærkes Paul Holmbeck skitserede et regelsæt, som kan rumme fremtidige krav om klimatiltag, bæredygtighed og socialt ansvar, øget biodiversitet og lokal produktion.
- Får vi ikke et nyt fælles mærke, vil det splitte branchen endnu mere, da der vil opstå et uoverskueligt hav af nye private koncepter, som bliver solgt på ’bedre end økologi’, sagdedirektøren.
På mødet i Troldhede var næste generation godt repræsenteret. Foto: Irene Brandt.
brug for et supplerende økologisk regelsæt.
Udvikling af økologi
Økologien er en succes, og vi elsker vores røde Ø-mærke.
Vi har nået grænsen for, hvor meget EU vil tillade, at Ø-mærket kan udvikle sig. Men vi vil videre med økologi. Ligesom samfundet og forbrugerne stiller nye krav.
ØKOLOGISK LANDSFORENINGS BESTYRELSE INVITERER ALLE INTERESSEREDE TIL EN SAMTALE OM EN NY OG FRIVILLIG ØKOLOGI-MÆRKNING.
Målet er at udvikle økologi, også der hvor vi udfordres af nye mærker og koncepter. Det kunne f.eks. være inden for dyrevelfærd, biodiversitet, sociale forhold, bæredygtighed, klima eller et ønske om lokal eller dansk oprindelse.
Vi vil debattere, hvor vi sammen kan løfte økologi. Er det med lokalt samarbejde? Eller med nye klima- og bæredygtighedsredskaber? Og kan en ny mærkning synliggøre denne merværdi over for forbrugerne, og samtidig skabe udvikling på gårdene og i fødevaresystemet?
•Velkomst ved lokalt medlem af foreningen
•Hvem er vi - Alle deltagere fortæller kort, hvem de er
•Hvorfor økologien skal flytte sig v/ formand Per Kølster, Økologisk Landsforening
•Nyt økologi-mærke –et udspil på en ny platform for udvikling, involvering og markedsvækst v/direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening
•Diskussion: Vil et nyt økologi-mærke kunne give udvikling på gårdene og værdi på markedet?
•Diskussion: Bedre økologi der kan mærkes – Hvor skal vi løfte økologi sammen?
Kan lokalt samarbejde om bæredygtighed danne basis for mærkning?
•Mulighederne i lokalt samarbejde – afsætning, produktion, nye ejerformer, kommunalt engagement v/formand Per Kølster, Økologisk Landsforening
•Kort evaluering, og hvad så nu?
Fredericia - 30. jan Marias Køkken og kursusværksted
Rødekro - 31. jan Hellevad Vandmølle
Stokkemarke - 2. feb Knuthenlund
Hvalsø - 6. feb Drejergården
Odense - 7. feb Gartnerirådgivningen
Birkerød - 8. feb Stengården
Nibe - 27. feb Halkær Kro og Kulturhus
På www.okologi.dk/mærke
Tilmelding kan også ske på tlf: 87 32 27 00
Tilmelding skal ske senest 3 dage før arrangementet.
Økologisk Landsforening sørger for en kop aftenkaffe og kage.
AF KAREN MUNK NIELSEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
VIKKE UDVIDER PROTEIN-MENUEN
Fodervikke til modenhed kan blive en af fremtidens ny proteinkilder til drøvtyggere.
Herhjemme dyrker vi i dag primært vintervikke som grøngødning og fodervikke til grøntfoder, men ikke langt syd for den danske grænse eksperimenterer tyske forskere med fodervikke til modenhed - og med ret lovende resultater.
Herwart Böhm fra det økologiske Tühn-Instituttet i Trenthorst fortalte på Plantekongressen i sidste uge om nogle af resultaterne fra disse forsøg, der også omfatter forskellige sorter af fodervikke i samdyrkning med korn. Böhms indlæg handlede om samdyrkning af korn og bælgsæd, og vikke skal dyrkes i blanding med korn pga. dens store biomasse. Der skal simpelthen noget langstrået korn til at holde den oppe. Af den grund har man i Tyskland valgt samdyrkning med havre.
Havre har tillige den fordel, at den modner relativt sent, hvilket passer med vikken. Under de nordtyske forhold er der høstet i første halvdel af september.
“Kan vi dyrke vikke til modenhed, udvider vi paletten af valgmuligheder i det økologiske sædskifte og mindsker dermed risikoen for at løbe ind i sædskiftesygdomme.
Vikkefrø indeholder meget protein – i de tyske forsøg omkring 31-34 procent. Udbyttet er derimod svingende, men kan man skaffe passende sorter, er der basis for et interessant proteinudbytte. I de tyske forsøg var det sorten Slovena, der gav det største proteinudbytte pr. ha. og også større end hestebønnerne i forsøget.
Kan vi dyrke vikke til modenhed, udvider vi paletten af valgmuligheder i det økologiske sædskifte og mindsker dermed risikoen for at løbe ind i sædskiftesygdomme. Vikke deler ganske vist sygdomme med ærter og rødkløver, men skifter man mellem bælgsædsarterne ved hver rotation, vurderer i hvert fald Herwart Böhm, at man er på rette vej i forhold til at forebygge rodsygdomme.
Udsædsmængden i en vikke/havre-blanding bør være 60 vikkefrø og 150-170 havrekerner pr. m2. Det er relativt meget havre, men det er nødvendigt for at støtte vikkeplanterne. Forsøg med forskellig strålængde i havre viser, at høj havre hæver høsthøjden en smule.
Man kan ifølge Herwart Böhm fodre med op til tre kg vikkefrø pr. dag til malkekøer.
Ifølge Michael Tersbøl er det organiske materiale altafgørende for jordens frugtbarhed.
Kulstof øger jordens frugtbarhed
FRUGTBARHED
TEKST OG FOTO: MAJA ELINE PETERSEN
Det levende liv i jorden bør være omdrejningspunktet, når jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterådgiver Michael Tersbøldens frugtbarhed. Den mest gængse devækstmedie og forsyne planter med næringsstoffer. Men ifølge Michael Tersbøl bør man have mere fokus på det levende liv i jorden. Det fortalte han til fagdagen Next Step på din Økologiske Vej, der blev afholdt af ØkologiRådgivning Danmark. - I jorden er der op til 16 ton levende organismer pr. ha. Det svarer rundt regnet til 15-20 dyreenheder, der arbejder
Tersbøl.
Ifølge ham er det et billede, landmændene godt må have med sig, når de går ude på marken for på den måde at have større fokus på, hvordan det levende liv i jorden skal passes og fodres. Her er tilførslen af organisk materiale altafgørende, da det giver energi til jordlagets liv. Desuden er det organiske materiale strukturfremmende, hvilket øger jordens evne til at bære de tunge maskiner, samt funktionsfremmende, hvormed jordens
evne til at lede vandet i jorden øges. Det organiske stof er derfor altafgørende for, at jorden er frugtbar.
Mere kulstof i jorden
Oplæggets hovedbudskab var at fortælle, hvordan landmændene kan få mere kulstof i jorden til at fremme jordens frugtbarhed. I den forbindelse er det vigtigere, hvordan der dyrkes, end hvad der tilføres, mener Michael Tersbøl. Græsmarker i sædskiftet er et af de absolut vigtigste instrumenter til at bygge kulstofpuljen op. I en græsmark vil kulstofpuljen årligt opbygges med op til halvanden ton pr. ha i de øverste 50 cm. Efterafgrøder er et andet tiltag, der er afgørende for at få mere kulstof i jorden.
- Et af de punkter, hvor jeg ser, at vi som landmænd kan gøre mere, er ved at blive bedre til at anvende efterafgrøder. Jeg mener, de er afgørende for, at vi kan få mere kulstof ind, end hvad vi formår ved nuværende praksis. Noget af det, vi skal have undersøgt, er, om vi kan få en hurtigere etablering. Desuden skal vi se, kraftige efterafgrøder, forklarer Michael Tersbøl.
Tilførslen af organisk materiale er også et vigtigt bidrag til at øge kulstofpuljen. Her er det oftest halm og husdyrgødning, der tilføres, men ifølge Michael Tersbøl skal landmændene til at tænke mere i hvilke kulstofholdige materialer, der kan tilføres udefra.
kulstof, der kan inddrages på bedrifterne. Haveparkaffald, naturgræs, tang og biochar er bare nogle eksempler på recirkulerede produkter, der kan være med til at skabe en sundere og mere frugtbar jord i markerne.
Reduceret jordbearbejdning er også en dyrkningsmetode Michael Tersbøl ser et potentiale i for økologer. Men for at det skal lykkes, skal der være nogle kraftige efterafgrøder til rådighed for at kunne udkonkurrere kvik, når ploven ikke indgår i driften.
holdet, for at vide om ens driftspraksis hidtil har fremmet jordens frugtbarhed. Desværre er det de færreste landmænd, der gør det, til trods for at en jordprøve, er dyr. Budskabet fra Michael Tersbøl er derfor: - Få tjekket din praksis for kulstofbalance med et kulstoftjek, hvor vi fra rådgivningen beregner din kulstofbalance og via jordprøver tjekker for indhold af kulstof. Så har du udgangspunktet for din jords tilstand, og du kan derfra få en idé om, om din jord er på vej i den rigtige retning.
pct., er det lavt, mens jorden er mættet ved 3 pct., forklarer Michael Tersbøl.
Erstatter proteinafgrøder din bøf?
Københavns Universitet har det seneste år været en del af det verdensomspændende projekt Protein2Food, der vil udvikle proteinholdige superafgrøder til de europæiske landmænd
PROTEINAFGRØDER
AF MAJA ELINE PETERSEN
Produktionen af kød er klimamæssigt en af de helt store syndere. Forskerne vil derfor udvikle nogle attraktive vegetabilske proteinholdige produkter baseret på en række udvalgte afgrøder. Afgrøderne har de valgt ud efter to præmisser: en række afgrøder, der har et højt proteinindhold, og en gruppe afgrøder, der har en høj proteinkvalitet. Den agronomistuderende Natalie Hoidal har det seneste års tid arbejdet på projektet som en del af sit speciale. Om projektet fortæller hun:
- Vi undersøger ni forskellige afgrøder, og for hver afgrøde har vi 5-15 forskellige sorter. Afgrøderne stammer fra alle dele af verden. Nogle er lokalt tilpasset i Danmark, såsom forskellige ærter og bønner, men er gået i glemmebogen på grund af ændrede kostvaner. Andre
Protein2Food arbejder med:
At udvikle innovative, omkostnings- og ressourceeffektive afgrøder, der har et højt proteinindhold med en positiv indvirkning på den humane sundhed, miljøet og biodiversiteten
At øge kvaliteten og kvantiteten af proteiner fra udvalgte frøafgrøder (quinoa, amarant og boghvede) og bælgfrugter (lupin, hestebønne, kikært og linser)
Målet med Protein2Foods er:
At forøge proteinproduktionen med 25 pct. gennem nye effektive forædlingsteknikker og optimeret afgrøde-management
At forøge Europas landbrugsareal beregnet til proteinafgrødeproduktion med 10 pct.
At accelerere overgangen fra indtag af animalsk-baseret protein til vegetabilskproduceret protein
At øge Europas biodiversitet i landbruget ved at introducere nye højværdiafgrøder
afgrøder er tilpasset klimaer, der ligger langt fra det danske - for eksempel amarant, der er hentet ind fra Mellemamerika. Vi arbejder primært med, hvordan afgrøder kan tilpasses det danske klima, da mange af de afgrøder, vi arbejder med, har udviklet sig under helt andre forhold end dem, vi har i Danmark. Vi undersøger derfor, hvilke dyrkningsforhold der kan maksimere udbytterne og screener for de bedste sorter.
Amarant til specialsalg - Vi har haft stor succes med at dyrke amarant. Problemet er dog, at amaranten først modner så sent på året, at det er for vådt til at høste med maskine. Vi har derfor været nødsaget til at håndhøste, forklarer Natalie Hoidal og fortsætter:
- Før vi har fundet nogle amarantsorter, der har de kvaliteter, vi ønsker - som eksempelvis tidlig modenhedmå vi nok forvente, at der går 15 års tid, da vi først lige er gået i gang med at arbejde med amarant, og planteforædling med udvælgelse og krydsning er en langsommelig proces.
Storskalaproduktionen af amarant ligger derfor ikke lige rundt om hjørnet, men Natalie mener dog, at små gårde godt kan dyrke amarant til specialsalg. Som eksempel nævner hun, at en dansk amarantdyrker afsætter amarantblade til den populære restaurant 108, lillebroren til NOMA.
Kommerciel dyrkning af quinoa
Quinoa har der derimod været arbejdet med i godt 20 år, hvor lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Sven-Erik Jacobsen i samarbejde med landmænd og andre forskere har arbejdet på at tilpasse afgrøden til det danske klima.
I starten var den sene modning af quinoaen også en af de helt store udfordringer, hvor de måtte høste den så sent som ved juletid. I dag har de udviklet en quinoa, der kan høstes i september, og landmændene er så småt begyndt at dyrke quinoa kommercielt med en produktion på 15 hektar i 2016, et areal der forventes at forøges i 2017.
Gamle danske afgrøder
Natalie Hoidal ser også et comeback for de mere traditionelt dyrkede proteinafgrøder som ærter og bønner: - Jeg tror, at bevægelsen for lokale fødevarer og Ny Nordisk madlavning kommer til at sætte fokus på disse traditionelle afgrøder. Hestebønner er de danske landmænd allerede begyndt at dyrke, men det er en afgrøde, der bliver set på som foder til dyr og ikke menneskeføde. Det kræver derfor lidt at få ændret folks tankegang, hvis det skal have succes som fødevare. Hestebønner har dog også et stort potentiale som svinefoder, da det kan være et modsvar til importen af soja.
Afgrøderne skal smage godt En ting er afgrødernes dyrkningsegenskaber, en anden lige så vigtig ting er at få folk til at spise disse ukendte afgrøder. I samarbejde med Aarstiderne vil forskerne i januar smagsteste de afgrøder, der er dyrket i år, hvorefter kokkene skal i gang med at udvikle, hvordan de kan bruges i Aarstidernes måltidskasser.
- Hos Aarstiderne mener vi at der skal være dyr til. Vi har brug for dyrene som en del af den harmoni vi skal skabe i landbruget, forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.
Men samtidig går udviklingen mod en større efterspørgsel på vegetabilsk protein. Hvis man samtidig ønsker en lokal produktion, kan dette være et dilemma.
- Til de grønne kasser kan det være en risiko, at der bliver købt for meget soja, der er dyrket langt væk og i områder, hvor der burde være regnskov. Derfor bliver interessen for lokalt dyrkede bønner, ærter, kikærter, linser, gråærter, quinoa og amarant også større, siger Svend Daverkosen.
Projektet Protein2Food vil køre frem til 2020, og forskerne har dermed eller de superafgrøder, der er bedst egnede til klimaet i det nordvestlige Europa.
ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG
Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse på økologisk landbrugsjord. Øgro er baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb.
Øgro er næring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til justering efter en tidlig grundgødskning på stressede planter. Øgro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvælstofkilde, der stimulerer plantevæksten og øger jordens frugtbarhed.
Øgro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgræs, frugttræer, juletræer, græsplæner, blomster og nyttehaver.
Øgro fås i følgende varianter:
• Øgro 10-3-1
• Øgro 9-3-4-2S
• Øgro N15
• Øgro Granulat
Noteringen
Svin
Basisnotering (74,0-95,9) uge 4: 10,00 kr.
Friland A/S giver i uge 4 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,90 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,90 kr. Søer Øko-tillæg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Fem regler skal holde ukrudtet i ave
Mangfoldighed, kvælafgrøder, plads til mekanisk bekæmpelse af kvik, renholdte rækkeafgrøder og opmærksomhed på afgrødernes konkurrenceevne er de fem grundregler, der skal til for at undgå opformering af ukrudt. Det er ifølge Bo Melander, lektor ved Institut for Agroøkologi, konklusionen på langvarige sædskifteforsøg på tre forskellige lokationer i Danmark
UKRUDT AF MAJA ELINE PETERSEN
- Når man stopper med at give ukrudt de samme forhold hele tiden, reduceres ukrudtstrykket. Derfor bør man bryde ukrudtsarternes livscyklus, ved at dyrke afgrøder med forskellige årstider for etablering og forskellige såtidspunkter, forklarer Bo Melander og fortsætter:
modvirkes ved at øge andelen af forårssåede afgrøder.
ges jævnligt, er et vigtigt værktøj i ukrudtsbekæmpelsen, forklarer Bo Melander.
Ifølge ham bør sædskiftet inde-der såsom kløvergræs eller lucerne.
- Jo længere tid disse afgrøder får lov at ligge, jo mere vil jordens pulje af ukrudtsfrø blive udtømt. Med en af enårige ukrudtsarter markant, og tilførslen af nye frø til frøbanken bliver derfor meget begrænset. Samtidig vil tidsperioden og dermed det almindelige henfald af ukrudtsfrø,
gøre det af med mange ukrudtsfrø, forklarer Bo Melander.
Det er ikke kun de enårige ukrudtsarter der påvirkes. Kløvergræs og lucerne, der afhugges
vækstsæsonen, vil i høj grad også hæmme rodukrudtsarterne agertidsel og agersvinemælk.
Kampagne mod kvik
- En af ulemperne ved kløvergræs er, at det kan bidrage til en opformering af kvik. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hæmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Derfor er det nødvendigt, at sædskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, forklarer Bo Melander og fortsætter:
- En tidlig høst giver mulighed for en længere periode med gentagen mekanisk bekæmpelse i sensommer- og efterårsperioden. Minisommerbrak er særlig effektiv i kampen mod kvik, og forsøg har vist, at minisommerbrak kan bidrage til en nedgang af kvikbestanden på 62 pct. Det er også effektivt i bekæmpelsen af andre rodukrudtsarter, hvorimod traditionel efterårsbekæmpelse af kvik kan have meget varierende effekter på både agertidsel og agersvinemælk.
Bælgsæd og vårhvede kan ifølge Bo Melander være store syndere til at opformere kvik. Derfor bør en bekæmpelseskampagne mod kvik altid placeres før dyrkningen af disse afgrøder.
så meget, at det kan spores i op til
Styrk konkurrenceevnen
- Kunne der bare dyrkes konkurrencestærke afgrøder hele tiden, var meget klaret, men sådan er virkeligheden ikke. Sædskiftet skal også kunne give plads til mindre konkurrencedygtige afgrøder, da de kan være økonomisk interessante, og de giver variation i dyrkningen, forklarer Bo Melander og fortsætter:
- Vinterrug har en god konkurrenceevne mod ukrudt, da den har en hurtig tilvækst i foråret og bliver høj. Havre har en god bladfylde igennem det meste af vækstsæsonen og giver som rug en kraftig hæmning af
vi vårhvede, som på grund af sin ringe buskning og relativ åbne vækstform, giver ukrudtet god plads. Ligeledes har rækkeafgrøderne generelt en dårlig konkurrenceevne. Især kan rækkeafgrøder med en lang vækstsæson, som majs og roer, medføre en meget stor opformering af kvik. I majs kan udløbermængden forøges op til 50 gange.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
- Jo mere mangfoldig rækkefølgen af afgrøder kan blive, desto bedre kan det forhindres, at ukrudtsarter opformeres i stort antal. Problemer med enårige ukrudtsarter, der overvejende spirer i det tidlige forår, dæmpes ved at øge andelen af efterårssåede afgrøder. Tilsvarende vil ukrudtsarter tilpasset efterårssåede afgrøder kunne
afgrøder har mange fordele. De tilfører kvælstof til sædskiftet og øger jordens generelle frugtbarhed, som alt i alt giver mere livskraftige og konkurrencestærke afgrøder. Der kan dog være en udfordring med økonomien, især i planteavlsbrug, der kan have sværere ved at få en direkte indtægt fra kløvergræs. På længere sigt kan det dog godt betale sig i form af bedre udbytter og mindre ukrudt, fastslår han.
Hold rækkeafgrøderne rene
- Hvis ikke rækkeafgrøder som majs, roer og grønsager holdes rene igennem hele deres vækstsæson, kan de være en alvor kilde til opformering af ukrudt. Her kommer det engelske ordsprog ’one year’s seeding means seven year’s weeding’ til sin ret, fortæller Bo Melander.
En renholdelse af rækkeafgrøder vil derimod medføre en mærkbar nedgang af både frø- og rodukrudt –
- Bælgsædsarterne lupin, hestebønner og ærter kan først på sommeren fremvise en god, konkurrencestærk bladfylde, men senere i vækstsæsonen bliver de mere åbne og giver dermed god plads til især rodukrudtet. Desuden sikrer bælgsæden rodukrudtet en god kvælstofforsyning, hvis rodukrudtets vækst ikke afbrydes efter høst. Derfor skal man huske at være opmærksom på ukrudtsbekæmpelsen i disse afgrøder, forklarer Bo Melander.
Frøukrudt skal ikke have fred ret længe, før det tager overhånd. Her er det hvidmelet gåsefod, der er udfordringen. Foto: Økologisk Landsforening
Tør ikke undvære ploven
Jesper Hansen spiller
han skal have bugt med ukrudtet på sin bedrift. Men økonomi og regler er oftest det, der afgør sædskiftet, på trods af at sædskiftet er omdrejningspunktet i en god ukrudtsbekæmpelse
UKRUDT
- Et solidt sædskifte indeholder en kløvergræsmark, og jo kortere tid der er imellem jo bedre, fortæller Jesper Hansen om, hvordan han holder ukrudtet nede på sin bedrift. Han driver en 124 ha økologisk planteavlsbedrift med hovedvægt på salgsafgrøder i form af korn, hestebønner, raps, kløverfrø, græsfrø, sukkermajs samt hokkaido græskar.
- Af frøukrudt døjer jeg mest med agersennep, kamille, fuglegræs og hvidmelet gåsefod på mine marker. Kvik og tidsler er det største problem, når det kommer til rodukrudt, fortæller han.
På trods af at sædskiftet er nøglen til at holde ukrudtstrykket nede, er det ofte økonomi og regler, der afgør hvordan sædskiftet ser ud hos Jesper Hansen.
- Jeg har ingen fast afgrøderotation. Hvis jeg får en god kontrakt for noget, så slår jeg til. Mit sædskifte
påvirkes også af de begrænsninger, der er i økologireglerne for at kunne supplere med ekstra ikke-økologisk gødning. De regler er jeg nødt til at udnytte, hvis jeg vil have kvælstof nok til at dyrke kvælstofkrævende afgrøder såsom vinterraps. Derfor skalserende hovedafgrøder i sædskiftet samt en række efterafgrøder, fortæller Jesper Hansen.
Etableringen er vigtig
- Såtidspunktet udskyder jeg så længe som muligt for at undgå ukrudt. Jeg er gået over til rækkedyrkning, da jeg ikke følte, at jeg havde styr nok på frøukrudtet. Ofte går jeg til den gode side, når det kommer til mængden af udsæd. Når afgrøderne står tæt i rækkerne, har de en bedre konkurrenceevne over for ukrudt.
- Kornafgrøderne blindstrigles, og
Milde vintre giver pletfrie æbler
De seneste to år har niveauet af æbleskurv ligget lavt. Som frugtavler er det guld værd, når skurven udebliver, men som forsker i æbleskurv må man søge efter årsagen
Siden 2012 har jeg fulgt æbleskurven tæt i mit arbejde med udvikling af metoden ”strategisk vanding” mod æbleskurv i projekterne ProtecFruit og FruitGrowth. Jeg har brugt det populære skurvvarslingsprogram Rimpro/Fruitweb og samtidig målt udslyngningen af æbleskurvens ascosporer. Jeg har også vurderet det faktiske angreb af æbleskurv gennem årene, og det har givet overraskende oplevelser.
I 2015 forudsagde varslingsprogrammet 6 seriøse angreb af skurv af æblesorterne alligevel fri for skurvpletter, og selv i den skurvføl-
somme sort ’Elstar’ blev kun 22 % frasorteret pga. skurv. I 2016 blev der varslet 2 seriøse angreb af skurv i foråret, men der kom stort set ikke skurv i nogen sorter. I alle årene har den robuste sort ’Rød Aroma’ stort set været skurvfri, og forsøgene udføres i helt usprøjtede æbletræer.
Skurvsvampen har brug for regn Skurvpletter på æbler skyldes svampesygdommen æbleskurv (Venturia inaequalis). Svampen overvintrer lige nu på de gamle, visne æbleblade på jorden. I de visne blades skurvpletter er der sporesække med ascosporer. De modner med tiden og bliver klar til at smitte de nye blade under løvspringet.
Når der kommer kraftig regn slynges de sporer, som er modne, ca. 3 mm ud af sporesækken, hvorefter vinden fører dem videre til de nyudsprungne æbleblade. Det sker i Danmark fra sidst i marts, indtil sporepuljen er udtømt sidst i juni.
unge blade, udvikles de såkaldte konidiesporer, der smitter videre til nye blade og til frugterne. Denne
hele sommeren, blot der er fugtigt nok.
Forklaring på de lave niveau af skurvangreb på Sjælland En afgørende faktor for årets skurvniveau er mængden af smitstof i foråret. En mild vinter er guld værd for en frugtavler, fordi mikroorganismer og regnorme nedbryder de gamle blade i det milde vejr. En meget mild vinter, som vi bl.a. havde i 13/14, efterlader ikke meget løv tilbage på jorden. En mild vinter visker så at sige tavlen ren, og året begynder med en meget lav risiko for skurv. Vintrene 14/15 og 15/16 var også ret milde, hvilket giver en god forklaring på det lave skurvniveau de seneste år.
Sommeren 2016 var også usædvanlig og ikke særlig gunstig for den sekundære spredning af
Økologien blev forsømt
PLANTEKONGRES: På trods af at økologien er hastigt voksende, blev det økologiske landbrug kun nævnt i ganske korte vendinger til plantekongressens årsmøde. Generelt viste de seneste års
hvis forholdene er til det, så strigler jeg også gerne, når korn går fra et til to bladstadiet, fortæller Jakob Hansen og fortsætter:
- På min bedrift forårspløjer jeg det hele, da jorden bedst egner sig til dette. Jeg har ofte tænkt, at det kunne være rart, hvis ploven kunne undværes, men jeg tør simpelthen ikke, da jeg frygter, at rodukrudtet tager overhånd.
fremgang for den økologiske produktion i Danmark. Især har økonomien for den økologiske svineproduktion haft en stærk positiv udvikling de seneste år. Dermed har den økologiske svineproduktion langt overhalet den konventionelle hvad angår driftsresultatet, hvor de lave afregningspriser har presset økonomien for de konventionelle svineproducenter og medført negative driftsindtjeninger. Den økologiske mælkeproduktion klarer sig også langt bedre end den konventionelle, der har oplevet en kraftig nedgang siden 2014. Derimod halter den økologiske planteproduktion stadig en anelse efter den konventionelle. Ifølge Ivar Ravn, Seges, er de økologiske planteproducenter presset af konkurrencen fra billigere importerede produkter, men den voksende mangel på danskproduceret økologisk proteinfoder og foderkorn kan være en mulighed for en øget indtjening.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af akademisk medarbejder Maren Korsgaard, Københavns Universitet, Afdeling for Afgrødevidenskab
skurv. I 2016 var der 10 perioder, som kunne give sekundære skurvinfektioner, men ingen af perioderne var meget gunstige for infektion. Var smitten sket i foråret, ville den ikke blive opformeret i særligt stort omfang i sommeren 16. Næsten samme situation havde vi i 2014 og 2015, hvor der i Taastrup kun var 3 perioder i hver sommer, som var meget gunstige for den sekundære smitte af skurv. I årene før var der 6-7 gunstige perioder for sekundær smitte, så de seneste 3 somre har været dårlige set fra skurvens synspunkt.
Lige nu har vi en vinter, der indtil
videre har været meget mild, så det lover godt for nedbrydningen af løvet og skurvsmitten. Det giver en god chance for endnu et år med lavt skurvniveau.
Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Ukrudtsbekæmpelsen er en vigtig del af arbejdet på Jesper Hansens økologiske planteavlsbedrift. Foto: Majbrit Terkelsen
Svovlindholdet er alt for ofte kritisk lavt i de økologiske kløvergræsmarker.
Estimeret svovltilførsler kg pr. ha Atmosfærisknedfald5(5)Kgsvovl(GennemsnitforDanmark) Vand10(10)Kgsvovlfra66,7mmvandingpr.ha(10mmvand=1,5kgsvovl) Gylle35(5)Kuneftervirkning,(5,5)medgylletilførseldetpågæ ldendeår Korsblomstret510(5)Virkningpåsandjord,(10)virkningpålerjord
Svovlnøglen er et beslutningsværktøj udviklet af Økologisk Landsforening. Den giver et overblik over forventet tilgængeligt svovl, kg S/ha for den pågældende afgrøde afhængig af JB-type, vanding, gylletilførsel og valg af efterafgrøde.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Forventet tilgængeligt svovl, kg S/ha
Svovlnøgle skal
Økologisk Landsforening, ØL, har nu udviklet en økologisk svovlnøgle, der skal være med til at optimere udbytterne i de økologiske grovfodersædskifter og derved sikre en bedre økonomi for de økologiske mælkeproducenter
GROVFODER AF MAJA ELINE PETERSEN Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Kort inden jul færdigudviklede Økologisk Landsforening, i samarbejde med Aarhus Universitet, en svovlnøgle, der skal understøtte konsulentens beslutning, når der laves gødningsplan for landmanden. Selve nøglen giver et overblik over, hvor meget svovl der forventes at være tilgængeligt i diverse afgrøder, afhængig af JB-type, om der tilføres gylle, vandes, og om der er efterafgrøder. Værktøjet skal dermed give et bedre grundlag for at afklare, hvilke afgrøder der skal gødes med svovl.
- Det er et genialt rådgivningsværktøj, da det giver et hurtigt overblik over, hvor der er risiko for svovlmangel, fortæller Annette Vibeke Vestergaard om svovlnøglen. Til dagligt arbejder hun som chefkonsulent for planteavl i ØL og har arbejdet med projektet: Optimering af grovfoderudbytte, som indeholder udviklingen af svovlnøglen. Med 12 års erfaring som planteavlskonsulent i bagagen ved hun, at værktøjet kan forbedre konsulenternes beslutning om, hvornår der kan være merudbytte for at supplere med svovl.
Øget behov for svovl
- Hovedsageligt interesserer man sig for kvælstof og kalium til slætgræs, men mineralstofanalyser viser, at indholdet af svovl alt for ofte er kritisk lavt i økologisk dyrket græs, forklarer Annette Vestergaard og fortsætter:
- Svovl er vigtig for dannelsen af aminosyrerne methionin og cystein og har betydning for udbyttet. Svovlmangel viser sig ved lysegrønne planter, og er svovlindholdet i planten under den kritiske grænse på 0,16 pct., er der stor risiko for, at udbyttet påvirkes negativt. Det er
Foto: Anna-Christa Bjerg
øge udbytterne
første slæt, som indeholder mindst svovl. Her er udbyttet stort, hvilket giver en betydelig fortynding af den tilgængelige svovl.
Tidligere var svovlmangel overvejende et fokusområde i raps, mens andre økologiske afgrøder med
af husdyrgødning og ovenfra, da kulkraftværkerne bidrog til et større atmosfærisk svovlnedfald. I dag er nedfaldet betragteligt lavere, og dermed er behovet for tilførsel af svovl til markerne steget.
Indholdet og tilgængeligheden af svovl i husdyrgødningen er ikke særligt højt, derfor understreger Annette Vestergaard vigtigheden af at tilføre svovl fra andre kilder end blot husdyrgødningen.
Viser en mineralstofanalyse af første slæt fra 2016 et indhold på 0,15-0,2 pct. svovl (i tørstof), bør der sættes ekstra svovl i gødningsplanen til dette års første slæt. Der kan suppleres med kieserit – eller hvis der er behov for mere kalium, kan kalivinasse bruges. Hvis der er lave kalital, kan patentkali anvendes, hvorved marken også får magnesium. Behov for og forventet tilgængelig svovlmængde kan ses i svovlnøglen.
Øget grovfoderudbytte
Udviklingen af svovlnøglen har været en del af et større projekt om optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter. Her er det desuden forsøgt at udvikle
kløvertræthed i marken. Desværre er det ikke lykkedes at udvikle en tilfredsstillende metode, og der er derfor fortsat behov for at lede efter virksomme metoder.
Derimod er der udviklet dyrkningsvejledninger for gødskning af kløvergræs og helsæd ved anvendelse af kvæggylle, dybstrøelse og afgasset gylle, hvormed gødningsstrategierne kan optimeres og udbytterne øges.
Vejledninger og forsøgsresultater for de forskellige delprojekter kan hjemmeside.
Frugtbar sandkasse
Jorden omkring Brande er kendt for at være sandet, og de 34 ha, Karl Henning Mikkelsen overtog i midten af 90’erne, var ingen undtagelse. I dag er jorden frugtbar, og grøntsagerne trives i gartneriet Højbo
en havremark ikke behøvede gylle, hvis den blev sået i en nedpløjet kløvergræsmark. Og det gav mig mod
Med en baggrund som ingeniør var Karl Henning Mikkelsen ikke fagligt klædt på til opgaven, da han for 20 år siden købte gården Højbo ved Brande med et jordtilliggende på 34 ha, hvor han var fast besluttet på, at han ville dyrke grøntsager.
- Jeg startede som økologisk landmand i 1997, men jeg havde ikke adgang til vanding, så mine grøntsager blev ikke nogen succes, fortæller Karl Henning Mikkelsen og tilføjer:
- Konsulenterne syntes, jeg skulle glemme alt om at realisere min drøm; men i stedet skruede jeg ned for ambitionerne og prøvede mig frem.
I dag dyrker Karl Henning Mikkelsen sine grøntsager - stadig uden vanding - men til gengæld med stor succes.
Taget ved lære Skridt for skridt har Karl Henning Mikkelsen prøvet sig frem, og undervejs har han ladet sig inspirere af især biodynamiske landmænd, der viste sig at være dygtige til at forvandle sten og sand til frugtbare marker.
- Jeg fandt jo ret hurtigt ud af, at
Henning Mikkelsen.
I 2006 begyndte han med det biodynamiske og demetergodkendelse af de første marker.
- Det gik lidt trægt med at sælge mine økologiske gulerødder. Havde de været biodynamiske, var der kunder. Så jeg besluttede at blive biodynamiker, omend med store overvejelser omkring gødning, hvor jeg nu ikke længere kunne importere gylle fra den nærliggende konventionelle mælkeproducent, fortæller Karl Henning Mikkelsen.
For at lære faget besøgte Karl Henning Mikkelsen Maria Thuns gård i Tyskland.
- Det var en øjenåbner at se hendes tilgang til at dyrke jorden. Og jeg tænkte, at når hun kunne dyrke grøntsager på en klippeskrænt, så kunne jeg også i sandjorden hjemme i Brande, fortæller Karl Henning Mikkelsen. Han fortsætter:
disse gårde var, at det er vores ansvar som landmænd at producerer de bedste råvarer til vores kunder. Og at kvaliteten af råvarerne har betydning for vores sundhed, når vi spi-
ser dem. Det gav rigtig god mening for mig - og vores ansvar stopper ikke ved forbrugerne. Det omfatter også jorden, vi som landmænd administrerer.
I Australien har Karl Henning Mikkelsen besøgt Alex Podolinski, der har været drivkraften bag omlægningen af over en halv million ha i hundrede ha vanskelig stiv jord.
- Også i denne skala kan de ved hjælp af biodynamiske metoder dyrke landbrug og frugtplantager med enestående høj kvalitet. Og det kan mærkes og ses, at jorden bliver drevet med hjertet.
Et åbent sind
Det glæder Karl Henning Mikkelsen,der med rotationsafgræsning, kompost og reduceret jordbearbejdning. Metoder, han selv har stor succes med, og som hver sæson sikrer hamne for længst havde opgivet.
Højbo
34 ha fordelt på:
- 2 ha med grøntsager
- 12 ha med korn
- 14 ha med græs
18 simmentaler-kreaturer med opdræt Al gødning fra kreaturerne komposteres
Gødning fra kreaturerne suppleres med hestegødning fra en rideskole.
Gårdens grøntsager sælges til Solhjulet, institutioner, til Kvickly og en café i Brande samt i mindre udstrækning ved stalddørssalg direkte fra gården.
Kød fra gårdens simmentaler-kvæg sælges direkte til private.
Rotationsafgræsning, kompost og reduceret jordbearbejdning sikrer hver sæson Karl Henning
- Jeg har fulgt min intuition og lyttet til naturen, konstaterer Karl Henning Mikkelsen.
Det åbne sind har givet ham modet til at tage ved lære af indsigtsfulde mennesker, han har opsøgt, og til at afprøve nye dyrkningsmetoder.
- Mit mål er en jord i 100 pct. balance, hvor ukrudtstrykket minimeres, og hvor muldlaget er ensartet - om det er på sandbanken eller i de lavereliggende områder med mårjord. Jeg tilstræber pløjefri dyrkning til gavn for humuslaget og mikrolivet i jorden, siger Karl Henning Mikkelsen. Udover en sundere jord ses og mærkes resultatet ved høst af afgrøder med blandt andet mere smag og duft samt bedre holdbarhed.
Levende jord
Maria Thuns Såkalender er et vigtigt arbejdsredskab på Højbo.
- Ved at lytte til jorden får jeg en oplevelse af, at jeg spiller sammen med noget, der er større end mig selv. Jorden er jo levende, og som
Frugtbar jord
alt andet levende påvirkes den af kræfterne i universet og energien i solsystemet. Disse kræfter samarbejder jeg med intuitivt, ligesom jeg er bevidst om min egen tilgang til jorden, planterne og dyrene. Glæde, taknemmelighed og en vis ydmyghed er et godt udgangspunkt for et sådant samarbejde. Og det er en rigtig god fornemmelse, når mere og mere forskning dokumenterer, at det, vi gør, rent faktisk er det, der skal til for at skabe en levende jord og sunde stærke planter, siger Karl Henning Mikkelsen og tilføjer: - Jeg havde ikke meget indsigt da jeg startede, men den er udvidet i arbejdet med jorden, og jeg kan kun opfordre til at andre følger denne vej, hvis man mærker en kalden eller blot savner mere dybde og dimension i det at arbejde med jorden og naturen. Eller om man blot ønsker at benytte dyrkningsmetoder, der er til absolut gavn for miljø og mennesker.
Karl Henning Mikkelsen kombinerer et godt sædskifte med kløvergræs, kvæg der afgræsser, omhyggelig pleje af græsmarken, de biodynamiske præparater til marker og ikke mindst et grundigt arbejde med komposten.
Planterne på gården får mulighed for at vokse en naturlig vækst, hvor planternes rødder ikke tvinges til at optage vand og næring samtidig. Dermed er planterne mere tørkeresistente, og deres optag af næringsstoffer er behovsstyret.
Planterne samarbejder med jordens mikroorganismer omkring næringsstofferne, som er bundet til jordkolloiderne, der bidrager til en god krummestruktur i jorden. Samtidig binder kolloiderne næringsstofferne i jorden, så disse ikke udvaskes til grundvandet. Krummestrukturen beskytter også jorden mod erosion ved kraftige regnskyl.
Godt økologisk håndværk - Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske produktions succes. En robust jord udpines ikke, og næringsstofferne er tilgængelige for planterne, når jorden er fuld af liv. Sædskifte, (græs)markpleje, kompost og livgivende præparater har forvandlet Karl Henning Mikkelsens sandede jord til frugtbare marker.
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Fodermester på savannen
Hans Henrik Thomsen vakte stor opmærksomhed sidste år, da han byggede en svinestald med plads til 150 slagtesvin. Under stalden har han monteret indhegning ca. 30 meter, så der altid er adgang til frisk jord at fouragere på for grisene, der henter 10 pct. af deres foder på marken
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Når mine slagtesvin går ude på marken, er det som at have dyr på savannen. Dér søger dyrene selv derhen, hvor græsningen er bedst. Hér sørger jeg for at placere stalden og stien dér, hvor der er noget at hente for grisene. Man kan sige, jeg er fodermester på savannen, siger Hans Henrik Thomsen.
Han er uddannet landbrugsarkitekt; men for to år siden blev han fuldtids-landmand på gården Hallundbjerg ved Brønderslev, som har et jordtilliggende på 100 ha.
- Vi har fokus på planteavl; men havde et ønske om selv at producere økologisk gødning, hvilket slagtesvin er gode til, siger Hans Henrik Thomsen.
Kedelig udsigt
- Jeg var ikke interesseret i en investering, jeg skulle være ’gift’ med de næste 30 år. Jeg ville have muligheden for at sadle om, hvis jeg om ti år vil lave noget helt andet. Derudover ville en normstald nemt kunne øde-
ejendommen. Et besøg ved Magnus Nyman på Källunda Gård i Sverige gav den sidste inspiration til at blive mobil slagtesvineproducent, og det blev starten på Purplefarm, siger Hans Henrik Thomsen.
Stalden har siden 1. januar kørt på en mark, der var bygmark i sommer, og hvor der blev sået en efterafgrøde af olieræddike. Denne stald er
en prototype, og i løbet af 2017 får Hans Henrik Thomsen to nye stalde. Og hvis andre har lyst til at arbejde med mobile grisestalde, kan stalden nu købes gennem Purplefarm.
Mere tid og mere luft
Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange så megen tid på sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville kræve.
- Når vi har alle tre huse i gang til sommer, forventer jeg dagligt at bruge i gennemsnit to-tre timer på at passe grisene, hvilket svarer til en udgift på 2 kr. pr. kg slagtet kød, konstaterer Hans Henrik Thomsen og tilføjer.
- Til gengæld arbejder jeg ude i den friske luft og ikke inde i en stald. Mine grise har høj dyrevelfærd og meget lav sygdomsfrekvens, og det gør arbejdet noget sjovere.
Havregrød
En del af forklaringen på de sunde grise er det gode liv på marken, en anden grund er den 32 grader varme havregrød med rodfrugter, Hans Henrik Thomsen serverer for de små pattegrise, når de kommer til gården syv uger gamle.
- De skal vokse fra 12 kg til 110 kg og have en god tilvækst. De skal
maven, så de ikke får diarre, når de fravænnes, siger Hans Henrik Thomsen. Han er ikke bange for at tage utraditionelle metoder i brug, og har blandt andet brugt hestevisker og ernæringskonsulent til mennesker i arbejdet med sine dyr.
To gange
Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange så megen tid på sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville kræve.
Ustressede dyr
Når Hans Henrik Thomsen spænder
indhegningen ca. 30 meter længere grisene, der bor i stalden, med.
- De er vant til, at der sker noget, og derfor bliver de ikke stressede, når de skal læsses på en lastbil og køres til slagteriet. Jeg tror derfor ikke, at jeg behøver slagte mine dyr på marken for at undgå at stresse dem, forklarer Hans Henrik Thomsen.
Sandhedens time
Til sommer vil Hans Henrik Thomsen få fotograferet de marker, grisene har gået på, med en drone.
senes gødning er nogenlunde jævnt fordelt på markerne. Det er jo ikke så hensigtsmæssigt, hvis kornet ender med at vokse ujævnt, fordi gødningen fra grisene ikke er fordelt godt nok på marken, siger Hans Henrik Thomsen.
- Det er en del af udfordringen ved denne form for svineopdræt; men jeg synes også, vi skylder at bevise, at vi faktisk kan have en rentabel produktion i disse rammer, samtidig med at en frugtbar jord får noget at leve af, siger Hans Henrik Thomsen.
Hallundbjergs frilandsslagtesvin
Når produktionen til sommer er fuldt udbygget med tre mobile stalde, forventer Hans Henrik Thomsen, at han kan opfede 1.300 slagtesvin fra 12 kg til 100 kg om året med 150 slagtesvin pr. stald i 18 ugers rotation.
Svinene henter ca. 10 pct. af foderet på marken i form af bladgrønt, rødder og regnorme. Det giver Hans Henrik Thomsen en besparelse på 80 kr. pr. slagtesvin.
25 pct. af gårdens gødningsbehov til 100 ha planteavl dækkes af slagtesvinene.
regnorme, forventer Hans Henrik Thomsen, at han kan erstatte det berigede svinefoder med eget korn.
Godt økologisk håndværk - Ekstraordinær dyrevelfærd
Økologiske slagtesvin skal ifølge økologireglerne have adgang til både udearealer er af miljøhensyn dækket med beton, så dyrenes gødning opsamles. Det er derfor ekstraordinær dyrevelfærd, når slagtesvin kan jorden og uden afbræk kan fortsætte den rodeadfærd i jorden, de har praktiseret som pattegrise.
Affald kan snart gøde markerne
GØDNING: Mejeriudvalget har åbnet op for, at afgasset kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) snart kan udbringes på marker, hvor der produceres kvægfoder. Reglerne er endnu ikke faldet endelig på plads, men vil formentlig indebære krav til sporbarhed samt renhed af biomasse og pulp. Udfasning af konventionel gødning til økologiske marker, gør afgasset biomasse særlig interessant for økologer. KOD vil kunne indgå i økologiske anlæg sammen med eksempelvis økologisk kløvergræs og græs fra permanente græsarealer samt dybstrøelse. Studier af gødningseffekten indikerer, at afgasset KOD har et højt indhold af plantetilgængeligt N, P og K, og at det forbedrer jordens struktur og evne til at tilbageholde vand.
Kom ud af starthullerne
KLØVERGRÆS: Ifølge kvægchef i ØRD, Erik Andersen, kommer økologerne for sent ud for at tage slæt af deres kløvergræsmark. De vil have mere med i deres skår, men det går ud over kvaliteten, da fordøjeligheden bliver for lav. Fordøjelighed af det organiske stof er den vigtigste parameter i kvægfodringen, og her halter økologerne bagefter. Erik Andersen råder derfor økologerne til at komme tidligere ud for at tage slæt af marken. Hvis der ikke er nok til femte slæt, anbefaler han, at man nøjes med ken stå vinteren over. Det giver et bedre første slæt det følgende år.
Økosvin får stadig langt mindre antibiotika
SVIN: En redegørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion i 2015 stadig lå langt under forbruget i den konventionelle svineproduktion. Forskellen var størst blandt fravænningsgrisene, hvor de så meget antibiotika som fravænningsgrisene fra de økologiske besætninger. Konventionelle
så meget antibiotika som de økologiske, mens forskellen i antibiotikaforbruget var mindst blandt slagtesvinene, hvor de meget som de økologiske.
i døgnet får svinene ny, frisk jord at rode i. Her går de på en høstet bygmark, hvor der er sået olieræddike som efterafgrøde.
Nærvær og samarbejde
Det lille landbrug Bakkedalen eksisterer i kraft af sit tætte samarbejde med kunderne, som ud over at aftage afgrøderne fra markerne også kommer og giver en hånd med, når der skal sås, luges og høstes. Andre kommer via gården videre i (arbejds)livet efter for eksempel sygdom
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
I det sydvestlige hjørne af Fyn lige inden Fyn bliver til det Fynske Øhav, ligger halvøen Horneland, et smukt, kuperet landskab, hvor moderne markredskaber ikke kan gøre megen gavn. Og midt mellem de smukkeste bakker putter gården Bakkedalen sig. På gården bor Per Uglebjerg og Birgit Madsen. De købte gården i
enge og 14 tdl. dyrket jord. Siden er der kommet høns og køer til.
- Vi har dyrket jorden biodynamisk lige siden, fortæller Per Uglebjerg.
Det meste af arbejdet på gården foregår som på et landbrug i 70’erne - det vil sige en hel del håndarbejde.
- For eksempel er det manuelt arbejde at radrense og grave rodfrugter op her på gården, siger Per Uglebjerg, og Birgit Madsen kommenterer med et smil:
- Det er hårdt arbejde; men så må man jo tage en pause, når man ikke kan mere.
Men Per Uglebjerg er alvorlig:
købe vores grøntsager, men som syntes, at biodynamiske grøntsager var for dyre. Så lavede vi en aftale med dem om, at hvis de hjalp os med at dyrke afgrøderne, gav vi 25 pct. rabat på de grøntsager, de købte - og sådan fungerer det mere eller mindre stadigvæk.
Støtteforeningen forsøger at tage en lille del af byrden ved at samle
kedalen og ellers udtænke muligheder for at realisere Bakkedalens
Kulturbærere
Rundt om bordet er Christian Connie kommet til. Christian Connie er pianist og sommelier med speciale i biodynamiske, franske vine. Han har tidligere arbejdet frivilligt på Bakkedalen, men er nu vendt tilbage som logerende for at fordybe sig i sin musik - samtidig med at han stadig arbejder som sommelier tre dage om ugen i København.
“
- Ligesom økologerne, der ønsker at løfte den økologiske produktion med et ’økologi-plus’-mærke, drømmer jeg om et ’Demeter by hand’mærke, som kan bane vej for mere landmænd. I dag er der næsten ikke en mellemting mellem et havebrug og industriproduktionen i den biodynamiske produktion.
Kulturbærere
Birgit Madsen og Per Uglebjerg er taknemlige for al den opbakning og hjælp, de har fået gennem årene. I øjeblikket er det tre frivillige fra Bakkedalens Støtteforening, som bygger en sal til foreningens mødeaktiviteter på Bakkedalen - blandt andet den årlige generalforsamling,
med ønsket om at etablere et levende landbrug i samspil med gårdens lokalområde. Et hurtigt kig i listen over støtteforeningens medlemmer viser, at for en gård som Bakkedalen er et lokalområde et vidt begreb. Ud over et medlem fra Horne er der medlemmer fra Viborg, Ans, Børkop, Millinge og København.
Når man besøger Per og Birgit, besøger man ikke bare et landbrug. De er en institution inden for det biodynamiske landbrug, og de er kulturbærere for en kultur, der rækker langt ud over dette sted. Og folk kommer her, fordi de hér både kan få og give.
CHRISTIAN CONNIE
- Når man besøger Per og Birgit, besøger man ikke bare et landbrug.
Den dag, Økologi & Erhverv besøger Bakkedalen, er der hektisk aktivitet på gården. Medlemmer af gårdens støtteforening er i fuld gange med at bygge en ekstra etage på en tilbygning til gårdens stuehus. Når byggeriet er færdigt, er der en mødesal for foreningen i den nye etage.
- Støtteforeningen blev etableret i
var der 80. I dag er der 50, siger Birgit Madsen. Per Uglebjerg tilføjer:
- Det startede med, at vi ofte traf folk i nærområdet, som gerne ville
De er en institution inden for det biodynamiske landbrug, og de er kulturbærere for en kultur, der rækker langt ud over dette sted. Og folk kommer her, fordi de hér både kan få og give, fortæller Christian Connie, der som alle andre af gårdens gæster er gledet ind i familien. Han tilføjer:
- Her mødes man med stor tillid.
Per og Birgit er erfarne menneskekendere, og de har evnen til at møde folk, som de er. Jeg tror, at alle, der kommer her, har den samme indre oplevelse af stedet, selvom vi alle er meget forskellige.
Langt ude
ude. Til gengæld har gårdens ejere placeret sig og deres jord midt i livet
- Vi vil gerne have folk til gården, og vi er meget imponerede af hvor mange,
Nogle kommer for at hjælpe i markerne. Andre kommer, fordi vi også tilbyder et forløb, hvis man efter for eksempel sygdom skal tilbage til arbejdsmarkedet. Og så kommer børnene fra børnehaver fra nær og fjern to gange om året og ser, hvordan man såede og høstede i gamle dage, mens de synger forårs- og høstsange. På denne måde lærer børnene tidligt, hvordan en landmand arbejder, siger Birgit Madsen.
Selv arbejder hun som pædagog i en steinerbørnehave for at supplere familiens indtægt, og hun lægger ikke skjul på, at hjælpen fra Støtteforeningen, praktikanterne og wwoof’erne er vigtige for gården.
- Selvfølgelig har vi brug for dem, ikke mindst socialt, men det er gensidigt. Vores gæster får dækket et behov, samtidig med at de udfylder en rolle.
Bakkedalen
som er årets højdepunkt, med spisning, foredrag og socialt samvær. Fra venstre i bageste række: Peter Kim, Jørgens Hansen og Kurt Christensen Fra venstre forreste række: Christian Connie, Birgit Madsen og Per Uglebjerg.
10 ha opdyrket med op til 40 forskellige afgrøder på friland og i drivhus, bær, frugter + græs og korn.
10 jerseykøer.
Æglæggere. 30 stk.
8 får.
”Jorden skal gavne både dyr og mennesker. Udviklingen af mennesket og et levende landbrug indadtil og udadtil er centrale udgangspunkter
neskets sundhed, spirituelle liv.
(…)
- og jordspekulation, for at kunne garantere biodynamisk dyrket jord til næste generation. På nuværende tidspunkt er gården gældfri, gennem en strategi anlagt midt i 1990 erne.
(…)
Bakkedalen er et sted, hvor der foregår praktisk undervisning for skolebørn, ligesom også voksne kan komme og arbejde i kortere eller længere perioder på Bakkedalen bl.a. også Wwoof’ere.”
Socialt engagement
Der er mange måder at udvise socialt engagement; men fælles for alle er, at det sociale engagement på denne ene eller anden måde giver gården mulighed for at give et ekstra bidrag til samfundet. De sunde, økologiske produkter fra gården er en basisydelse; men tager man derudover ansvar over for sine medborgere i lokalsamfundet, så er det et engagement ud over det forventelige.
På Bakkedalen er dørene åbne, og alle glider ind i familiens hverdagsliv, nogle gengælder gæstfriheden med arbejde, andre regenererer efter sygdom.
Ægproducent går fem procent længere
Jakob Kjær er en af de få ægproducenter, der fodrer sine høns med 100 pct. økologisk foder på trods af, at økologireglerne blot kræver, at 95 pct. af foderet skal være økologisk. Den høje pris for økologisk foder kan dog få ham til at droppe tiltaget
tildeler vi grovfoder året rundt, også om sommeren, hvor der ellers er tilplantet med lucerne og cikorie i hønsegården.
Gaardbo-produktion
Frigørelsen fra det konventionelle foder skete i forbindelse med at koncernen Hedegaard, der aftager Jakob Kjærs æg, lancerede et nyt mærke, der skulle hæve sig over minimumskravene til økologiske æg. Som tillæg til økologireglerne skulle
Økologi i balance
Kan økologiske landbrug klare sig uden input fra det konventionelle landbrug? Ja, siger ØL. Måske, siger andre. Men forbrugernes holdning er ikke til at tage fejl af: De ønsker ikke at købe økologiske produkter, der er frembragt ved brug af konventionel gylle, halm etc. Økologireglerne sætter i dag krav om, at økologiske høns får 95 pct. økologisk foder. Dette krav gælder frem til slutningen af 2017, hvor målet er, at foderet skal være 100 pct. økologisk.
Økologisk Landsforening ønsker at synliggøre de løsninger, der gør det økologiske landbrug uafhængigt af det konventionelle input.
Frilandssvin udfordrer
- Mine høns har fået 100 pct. økologisk foder siden efteråret 2012. Vi frygtede, at det ville gå ud over blommefarven, at vi fjernede det konventionelle majsgluten fra foderet, men vi har ingen reklamationer fået på det, fortæller den økologiske landmand Jakob Kjær. Han driver gården Overgaard, der ligger 5 km syd for Hammerum ved Herning. Her holder han 9.000 høns af racen Lohmann brun, hvis æg sælges til Rema1000. På gårdens marker dyrkes bælgsæd, kløvergræs og forskellige kornarter som eksempelvis byg, der fodres til hønsene som helsædsensilage.
- Tildelingen af grovfoder til hønsene er dagens højdepunkt. Grovfoderet giver hønsene beskæftigelse, så de ikke bliver stressede og fjerpilningen holdes nede. Ensilagen af byghelsæd virker rigtig godt på min bedrift, da hønsene spiser kernerne, og samtidig bliver der strøet. Hønsene er nogle vanedyr, og derfor
Gaardbo-producenterne leve op til yderligere krav om fodring med 100 pct. økologisk foder, en høj andel af foder dyrket på egne marker og en særlig attraktiv hønsegård, hvilket udløste en merpris for de producerede æg. Konceptet var tilsyneladende ikke en succes, da Hedegaard tilbage i foråret trak kravene til foderet tilbage og dermed også den merpris, producenterne tidligere havde modtaget.
- Konceptet er efter min mening blevet fuldstændig udvandet. Kravene til foderet var dét, der gjorde den største forskel for kvaliteten af produktet. Det eneste, der er tilbage nu, er, at produktionen er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, hvilket giver os en merpris på en øre, fortæller Jakob Kjær.
Svære udfordringer
Fjernelsen af merprisen for tildeling af 100 pct. økologisk foder har også fået Jakob Kjær til at overveje, om han skal gå tilbage til at anvende fem pct. konventionelt foder, når han starter næste hønsehold op til maj.
- Prisen for det økologiske foder er den største hurdle. Som det eneste
landbrugsprodukt bliver noteringen på æg ikke påvirket af efterspørgslen. Det, der afgør økonomien, er derfor prisen på foder, og lige nu er prisen for indkøbt økologisk foder for høj til, at det kan svare sig for mig at fortsætte med at fodre med 100 pct. økologisk foder, fortæller Jakob Kjær og fortsætter:
- Da kravene til 100 pct. økologisk foder blev fjernet i foråret, var hønsene 30 uger gamle. Det er et meget risikabelt tidspunkt at eksperimentere med fodringen, da hønsene i den alder er meget følsomme over for ændringer i foderet. Vi forsøgte derfor at lave en blød overgang, hvor vi gradvis gik tilbage til fodring med 95 pct. økologisk foder. Men foderforbruget steg med 10 gram pr. høne, og det blev derved dyrere end da al foderet var økologisk. Da hønsene foretrak det økologiske foder, gik vi tilbage til at fodre 100 pct. økologisk, selvom
- Det ville være rart, hvis vi kan få en hønserace, der er tilpasset den økologiske produktion og dermed er mere hårdfør, når det kommer til fod-
ringen. Hønsene, vi har til rådighed i dag i den økologiske produktion, er i bund og grund burhøns, der er fremavlet til den konventionelle produktion. Der skal ikke meget til at slå dem ud af kurs, siger Jakob Kjær.
Afventer debat
Da han byggede sit hønsehus til 9.000 høns tilbage i 2014, var det på den tid en stor bedrift. Udviklingen er siden da gået stærk, og bedriften hører nu til en af de mindre blandt ægproducenterne.
- For at følge med kan det være, at vi er nødt til udvide bedriften. Lige nu går jeg lidt og afventer, hvad det nye økologimærke vil indebære, fortæller Jakob Kjær.
Økologisk Landsforening arbejder for et supplerende økologi-mærke, der skal løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed, hvilket vil kunne udløse en merpris for produkter som opfylder de højere krav.
- Hvis jeg kan få en merpris for at gøre noget andet og mere end bare at opfylde bundkravene for Ø-mærket, kan det være vejen frem for min bedrift, siger Jakob Kjær.
Fremtidsdrømme
På nuværende tidspunkt er Jakob Kjær i gang med at forhandle en aftale om at afsætte kløvergræs til et biogasanlæg 20 km fra bedriften.
- Kløvergræs er en nødvendighed i det økologiske sædskifte. Jeg kan desværre ikke inkorporere det i mit foder, da det er for tungt til fodermaskinen. Det er svært at afsætte, hvis man ikke har en kontakt til en økologisk kvægbedrift, og sidste år måtte jeg sælge det til en lav pris til en konventionel landmand. Jeg håber derfor, at min aftale med biogasanlægget kommer i stand, så vi kan have et robust sædskifte med en stor andel kløvergræs og få gylle tilbage, der kan give et merudbytte i marken, forklarer Jakob Kjær. Om markdriften går han også med andre tanker: - Det at være selvforsynende er ville være, hvis man kunne have en samdyrkning af foderafgrøder til ensilage, hvor kvaliteten er optimal til fodring af hønsene. Men det kræver mange overvejelser, før man kan gå i gang med et sådant projekt, afslutter Jakob Kjær.
SVIN: Forskere fra Institut for Agroøkologi har undersøgt, hvordan grisene, miljøet og klimaet påvirkes hvis slagtesvin opdrættes udendørs. De fandt, at der er gode muligheder for, at slagtesvin kan opdrættes udendørs, men at der også er nogle udfordringer, der skal adresseres, heriblandt det store input af næringsstoffer fra et højt foderforbrug. I forsøg har de derfor undersøgt, om det er muligt at få slagtesvin til at skaffe mere af deres energi og næringsstoffer ved fouragering. Forsøget viste, at grisene hentede op til halvdelen af deres daglige indtag af protein og energi ved fouragering på marken. Deres arbejde for føden reducerede derved produktionens klimaaftryk, da der kunne spares på det indkøbte svinefoder. Dog vil et produktionssystem bestående af marker med fouragerende slagtesvin udlede mere kvælstof til miljøet via udvaskning, og grisene vil vokse langsommere end i et system med slagtesvin på stald.
Koens gener påvirker fedtsyrer i mælken
MÆLK: Ny forskning fra Aarhus Universitet og Seges viser, at koens stamtræ i stor udstrækning er med til at afgøre mælkens indhold af forskellige fedtsyrer. Analysen viser ikke overraskende, at køernes foder og miljø har betydning for indholdet i mælken, men også generne afgør i høj grad mælkens indhold. Det giver mulighed for, at bruge avl til at påvirke mælkens fedtsyresammensætning i en sundhedsfremmende retning.
Øgede krav til økologer
KONTROL: Fra 1. februar indfører NaturErhvervstyrelsen et system for indberetning af overtrædelser af KO-krav i forbindelse med økologikontrollen. Ifølge Mads Helms, næstformand i Økologisk Landsforening vil sammenblandingen af økologi- og KOkontrollen påføre de økologiske landmænd en større økonomisk risiko end konventionelle landmænd, da det kun er én procent af de konventionelle landmænd, der får KO-kontrol.
TEKST OG FOTO: MAJA PETERSEN
- Hvis jeg kan få en merpris for at gøre noget andet og mere end bare at opfylde bundkravene for Ø-mærket, kan det være vejen frem for min bedrift, siger Jakob Kjær.
Vi har talt med både nye og gamle økologer, og vi har haft lommeregneren fremme... Vores prognoser viser, at der er behov for mange flere landmænd, der vil producere økologiske grøntsager, frugt, bær, oksekød, brødkorn og foder.
MARKEDET KALDER PÅ ENDNU MERE ØKOLOGI
Der mangler ca. 45.000 tons øko-frugt og mindst 70.000 tons øko-grøntsager om året.
I nedenstående skema kan du se, hvilke produkttyper markedet kommer til at mangle mest i de kommende 2-3 år.
DER MANGLER NYE PRODUCENTER AF
Økologiske grøntsager
Økologisk frugt og bær
Økologisk kødkvæg, stude, ungtyre m.m.
Økologisk brødkorn
Økologisk grynhavre
Økologisk foderkorn
Økologisk bælgsæd og proteinafgrøder
HVOR MEGET EKSTRA ER DER BEHOV FOR?
Der mangler yderligere mindst 70.000 tons grøntsager om året. Det svarer til en fordobling af den nuværende produktion
Behovet er yderligere ca. 45.000 tons frugt om året. Den årlige produktion er i dag på kun ca. 7.000 tons
Behovet er yderligere ca. 1.000 tons færdigvarer pr. år af kødkvæg m.m.
Der mangler yderligere ca. 25.000 tons pr. år
Der mangler yderligere ca. 10.000 tons pr. år
Der mangler yderligere 60.000 tons pr. år til handelsfoder
HVILKE TYPER ER DER BEHOV FOR?
Alle typer af grøntsager fx. kartofler, kål, løg, rodfrugter, salat, væksthusproduktioner samt et bredt sortiment af lettere og finere grøntsager
Der er særlig behov for æbler, men også fx. pærer og blommer. Der mangler desuden en bred variation af bær
Kødkvæg til brug for finere udskæringer. Stude og ungtyre til slagtning i sommer-halvåret
Hvede, rug og en bred vifte af gamle sorter som fx. spelt, emmer, nøgenbyg mm.
DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I DETAILHANDLEN I DANMARK.
DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I FOODSERVICE (KANTINER, STORKØKKENER OG RESTAURANTER).
DEN ØKOLOGISKE EKSPORTOMSÆTNING.
Der mangler yderligere 30.000 tons pr. år til handelsfoder Raps, hestebønner og ærter
Med de nuværende vækstrater på både hjemme- og eksportmarkedet, så kan der meget hurtigt komme til at mangle mange flere produkttyper. Tag en snak med dit mejeri eller slagteri, så du er klar, når de igen efterlyser landmænd, der kan producere økologisk mælk, svin, fjerkræ eller æg.
Kilde: Danmarks statistik og Økologisk Landsforening.
Vil du høre nærmere om, hvad der mangler på markedet? Kontakt Økologikonsulent Jens Peter Hermansen på tlf: 6197 4910 eller mail: jph@okologi.dk
Omlægningstjek gennemføres i et samarbejde mellem ØkologiRådgivning Danmark og Økologisk Landsforening.
MARKED MAD
NÅR DE KALDER VORES BLUFF, SKAL VI HAVE EN STÆRK HÅND
Hånden på hjertet - hvor mange økologiske forbrugere ved eller tror, at den pakke øko-gris, de lige har lagt i kurven, er vokset op i en stald? Og hvor mange regner med, at deres hjemmebagte søndagsboller har fået et skud konventionel gylle? Jeg tror, at det er en forsvindende lille del, men detgruber i det økologiske produktionsapparat, som vi før eller siden bliver konfronteret med. Enten skal vi stå som en
eller også skal vi gøre noget ved det.
til økologisk produktion.
Supersygehus får superkøkken
“
Et nyt mærke må skabe distance, ellers er det ligegyldigt. Det skal hæve sig over mange og trække de
Landbrug i det hele taget udgør en enorm klimabelastning, yderligere får vi gang på gang skudt i skoene, at økologien koster mere for klimaet end konventionel produktion - det kan vi ikke have siddende på os. Det er på tide at rette ryggen og tage førertrøjen. Holder vi os for gode til at sovse vores marker til med konventionel gylle, satser yderligere på sædskifte, mere dyrevelfærd, grøngødning, socialt ansvar og samarbejde, så ender vi med en hånd, der kan tåle at blive kaldt på ethvert tidspunkt.
KPC skal skræddersy et storkøkken til en samlet pris på ca. 70 mio. kr. til Det Nye Universitetshospital i Aarhus
STORKØKKEN
AF JAKOB BRANDT
skal vise verden, at i Danmark tager vi fremtidens fødevaresituation seriøst.
Et nyt mærke med højere ambitioner bliver vores trumfkort, og spiller vi det ikke som forening, så vil idealistiske landmænd som mig selv gå egne veje, og det bliver uden tvivl på bekostning af et fællesskab.
Skal vi bekymre os om, hvorvidt et nyt mærke devaluerer det røde Ø? Ja, det skal vi i høj grad, og det understreger også kun, at de oprindelige ambitioner for det røde Ø så småt er ved at blive overhalet af bevidste forbrugere og af alle os, der vil og gør meget mere. Et nyt mærke må skabe distance, ellers er det ligegyldigt. Det skal hæve sig over
det skal vise verden, at i Danmark tager vi fremtidens fødevaresituation seriøst. Når nogen går forrest, så følger andre med - det er menneskelig natur. Vi er begyndt turen. Vil I med?
På grund af massive budgetoverskridelser overvejede politikerne i Region Midtjylland for få år siden helt at spare køkkenet væk på det nye supersygehus i Skejby (DNU) i den nordlige udkant af Aarhus.
Politikerne vurderede, at det var billigere at få hospitalsmaden produceret uden for det omfangsrige sygehuskompleks, som i disse år skyder op i den jyske hovedstad.
Siden tog politikerne en kovending offentligt-privat partnerskab (OPP).
Nu har Regionen besluttet, at det bliver totalentreprenøren KPC, som skal bygge køkkenet og stå for driften og vedligeholdelse af bygningen i de første 15 år, hvorefter DNU selv overtager køkkenet.
Det oplyser udviklings- og entreprenørkoncernen i en pressemeddelelse.
Den mest optimale løsning - For mig er det kulminationen på mine professionelle drømme om, hvad der skal til for at ernære patienterne mest
optimalt, siger cheføkonoma Bente Sloth,ve, da planerne om at etablere et superaf Region Midtjylland.
Selv om en stram økonomi har barberet lidt af den oprindelige størrelse, betegner hun det som et kæmpe løft, når Nordbyen.
Vi skaber vores eget øko-system
Da Bente Sloth i 2009 søgte stillingen som cheføkonoma på Aarhus Universitetshospital, som i dag producerer mad
lægningen af Regionshospitalet Randers, som i dag har over 90 procent økologi i gryderne.
Hun er ikke sikker på, at det er muligt at presse økologiprocenten helt så højt op i Aarhus, men hvis hun bliver leder af det nybyggede centralkøkken i Skejby, vil hun arbejde for at få økologiske råvarer til at fylde mest muligt i sygehusmenuen.
- Det nye køkken får eget bageri og slagterafdeling, og den største fordel bliver, at det hele bliver samlet på et sted tæt på de ansatte og patienter, som skal spise maden. Vi skaber vores eget lille ’økosystem’, siger Bente Sloth.
Køkkenet bygges i forsyningsbyen -
skellige funktionsområder til både varmog koldproduktion, bageri, opvask med videre. Det vil blive placeret syd for selve
Køkkenet åbner i 2018
Det første spadestik til det nye centralkøkken bliver efter planen taget i sommeren 2017, og køkkenet skal være klar til brug i efteråret 2018.
Når Psykiatrisk Hospital i Aarhus
sammen med de øvrige hospitaler i Aarhus, bliver der tale om en arbejdsplads med 12.000 ansatte og 1130 sengepladser til patienterne.
Hele køkkenbyggeriet omfatter 4.700 kvadratmeter, hvoraf selve køkkenet fylder ca. 2500 kvm.
Køkkenet får ca. 130 ansatte
Når hele sygehuskomplekset
kantiner, og ud over patienterne skal køkkenet dagligt lave mad til 3-4.000 ansatte og pårørende.
hospitalet i den såkaldte ’forsyningsby’ og skal stå klar til brug i slutningen af 2018.
maet i forvejen står for opførelsen af Skejby Psykiatrisk Center, der er en del af det nye supersygehus og et af Danmarks største OPP-projekter.
AF SØREN ’SØRØVER’ KVIST PEDERSEN
Supersygehuset i Skejby får et topmoderne køkken, som er skræddersyet
Bilka-elever smager på økologien
Produktionen af en økologisk middag og et besøg på Troldgården er vigtige ingredienser i uddannelsen af Dansk Supermarkeds elever
UDDANNELSE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Er der nogen, som har set hvidløgspresseren?
Der er hektisk aktivitet i Gothenborgs køkken, hvor 14 butiksassistent-elever er i færd med at producere en større middag af økologiske
kejtet oplevelse at skulle håndtere køkkenredskaberne, kål og rodfrugter, og for stort set alle er det en meget uvant situation at tilberede et måltid, som udelukkende består af økologiske råvarer.
Mange af eleverne tilhører pastakødsovs-segmentet, men de er åbne for at lære nyt, og får ved fælles frokostbuffet med masser af grøntsager og rodfrugter.
- Jeg ville gerne købe mere økologi, men budgettet er ikke så stort, når man er elev, siger Oliver Nedergaard, der er i lære i Bilka i Holstebro.
Sammen med en anden elev har han meldt sig til tjansen med at bage naan-brød.
- Jeg bager en del derhjemme, siger han, mens hans hænder effektivt former dejstykkerne til små boller, som siden skal have en tur med kagerullen og bages i olie på panden.
Det er tydeligt, at han er mere vant til at håndtere bageredskaberne end makkeren, som har fået i den klæbrige naan-dej.
Større respekt for råvarerne - Tynde både… hvor tynde er det, lyder det fra et hjørne af køkkenet. Her er to piger ved at tilberede en kålsalat med æbler, og selv de mindste uklarheder i opskrifterne bliver hurtigt vekslet til spørgsmål til Gotenborgs fastansatte kok Britta Fal-
re eleverne de mest grundlæggende regler for, hvordan man opfører sig mest hensigtsmæssigt i et køkken. En typisk udfordring for de unge elever er, at de i varierende grad mangler den grundlæggende respekt for råvarerne.
- Det betyder, at de ikke udnytter grøntsagerne godt nok. De skærer for meget fra, og der er tit et meget stort spild, siger den økologiske kok, som inden middagen ’går på opdagelse’ i køkkenets grønne affald for at vise eleverne, hvor de har været lidt for ivrige med at smide stængler og skræller væk.
Smykker og neglelak i maden
Britta Falkenberg oplever, at der er ret stor forskel på elevholdene. På det seneste hold med 25 elever var der kun to ikke-rygere, mens det er omvendt i dag, hvor der kun er to rygere blandt de 14 elever. Det kan indikere, at de 18-24-årige elever, som i dag gæster Gothenborg, har mere fokus på sundhed.
- Det er et godt hold, vi har i dag, siger Britta Falkenberg, som dog må bruge lidt krudt på at fortælle om den helt basale køkkenhygiejne, da en elev vil smage humusen til med en ske, han tidligere har haft i munden. Andre bliver venligt belært om, at man ikke skærer løg ud på det
med en
gennemgang,
Alle elever har økologi på skoleskemaet
UDDANNELSE: Uddannelsen som salgsassistent i Salling, Netto, Føtex og Bilka foregår som en vekslen mellem arbejde i butikken og skoleophold på Dansk Supermarked Groups eget kursuscenter, Bøgehøj i Ebeltoft.
Eleverne er på skoleophold i otte uger. Opholdene er fordelt ud over hele uddannelsen, og det modul, der omfatter varekendskab, indeholder en dag, som står helt i økologiens tegn.
Jon Skålerud, HR Senior Manager, Dansk Supermarked Group, er hvert år med til at ansætte 450-550 elever, og han forklarer, at elevernes undervisning i økologi ikke kun begrænser sig til den dag, hvor de kommer i køkkenet på Gothenborg og besøger økologen Philip Dam Hansen på Troldgården.
- Økologien er et vigtigt strategisk indsatsområde, og det er vigtigt, at vi klæder eleverne bedst muligt på til at fortælle kunderne om fordelene ved økologien, siger Jon Skålerud.
Han pointerer, at diverse ekskursioner under skoleopholdene er en vigtig del af elevernes almene dannelse, da et solidt varekendskab og evnen til at rådgive kunderne er vigtige konkurrenceparametre i dagligvarehandlen.
skærebræt, som de tidligere brugte til at pille løgene på, da det øger risikoen for at få jordbakterier i maden.
Men Gothenborgs kok underskylder de unge, som bliver bombarderet med dårlige køkkenvaner i diverse madkonkurrencer på tv, hvor amatørkokke konkurrerer med hinanden.
- I fjernsynet arbejder de med smykker og neglelak, som kan samle
bordene, siger Britta Falkenberg.
Det er chefkonsulent og kursusleder Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening, som har skruet dagens program sammen, og økodagen starter med en teoretisk gennemgang, som skal klæde eleverne på til at kunne svare på de mest almindelige spørgsmål fra kunderne. Eleverne får desuden et indblik i, hvordan det økologiske salg har udviklet sig, og hvorfor de købestærke økologiske forbrugere er så attraktive for kæderne.
Der var masser af drive i eleverne fra Dansk Supermarked, som blev hjulpet på vej af kokkeuddannede Rikke Grønning (i midten) fra Økologisk Landsforening.
- Vi forsøger at give eleverne den grundlæggende forståelse for tankerne bag økologien via en blanding af teori og praksis. Det er vigtigt, at eleverne både ser og oplever økologien og får mulighed for at have de økologiske produkter i hænderne, siger Birgitte Jørgensen.
Vi komme tæt på varerne Et vigtigt budskab til eleverne er, at økologi handler om sund fornuft, og Christina Uhrenholt fra Bilka i Sønderborg trodser opskriften og hælder ekstra vand i gryden med linser for at undgå at de brænder fast i bunden. Hun er en af de relativt få elever, som allerede i en ung alder prioriterer at den økologiske afdeling.
- Jeg vil gerne undgå sprøjtegifte. Det har jeg det bedst med, siger hun og giver linserne en ekstra tur med grydeskeen.
- Jeg synes, at det er spændende at komme tættere på de varer, som vi sælger i butikkerne. Det gør det nemmere for mig at vejlede kunderne, siger Christina Uhrenholt.
Service og viden er vigtig Den melding er sød musik i ørerne på Søren Nicolaisen. Han står på den anden side af det store komfur, som troner midt i køkkenet og er netop færdig med en æblekompot til dagens dessert.
For to år siden blev han ansat som underviser hos Detail Divisionen i Ebeltoft, og han tillægger ekskursionerne ud af huset stor værdi, da eleverne kommer fra hele landet, og især eleverne fra de større byer har ofte et noget sporadisk kendskab til landbruget og primærproduktionen af de fødevarer, de skal være med til at sælge.
- Økologien er vejen frem. Salget vokser hele tiden, og kunderne forventer at kunne få svar på deresjer at sige, at de får rigtig meget ud af økologidagen. Den sætter nogle tanker i gang hos dem, siger Søren Nicolaisen, der har en fortid som kolonialchef i Føtex.
Fra sin egen tid mellem butikshylderne ved han, at service og viden er vigtige ingredienser i jagten på at skabe den største kundetilfredshed, og i dag har 14 elever taget endnu et skridt på rejsen.
Dagens rejse slutter på Troldgården ved Hovedgård hos Phillip Dam Hansen, hvor eleverne får en rundvisning og en snak med en ung og meget entusiastisk økolog.
Føtex holder fast i ØKO+
Antallet af faste medlemmer af den nye rabatordning i Føtex vokser uge for uge
RABAT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Et voksende antal af kunderne i Føtex er blevet glade for kædens nye rabatordning ØKO+.
Det koster 20 kroner om ugen at have et ØKO+ abonnement. Til gengæld er kunderne sikret 20 procent rabat på alle økologiske indkøb.
Lidt hurtig hovedregning viser, at den nye rabatordning, som Føtex lancerede i efteråret, er attraktiv for mange kunder.
Regnestykket er simpelt. Køber du økologiske fødevarer for mere end 100 kr. om ugen, er der penge at spare ved at få et ØKO+-abonnement i Føtex-kæden. Man behøver med andre ord ikke at putte ret mange økologiske varer i indkøbsvognen, før der er penge at spare, og ifølge Tore Nederland, sortimentschef i Føtex, er der tilsyneladende et voksende antal kunder, som er nået frem til den samme konklusion.
Som ØKO+ kunder kan der være
Kort om ØKO+
ØKO+ giver alle kunder minimum 20 procent i rabat på økologiske fødevarer.
ØKO+ koster 20 kroner om ugen, 80 om måneden.
Rabatten fratrækkes automatisk, når kunden betaler med sit betalingskort.
Via ’Min Side’ på nettet kan kunderne løbende følge med i, hvor mange penge, de har sparet.
To personer fra samme husstand kan være tilknyttet samme abonnement.
Der er ingen binding på ØKO+, og kunderne kan framelde sig, når de vil.
- Vi kan se, at medlemstallet stiger, og det er det bedste bevis for, at kunderne er tilfredse, siger Tore Nederland.
En vigtig brik i strategien
Han fremhæver ikke mindst ØKO+ som en optimal ordning for børnefamilier, som køber stort ind og gerne vil spare tid ved at gøre alle deres indkøb i den samme butik.
- Ud over at få varerne til en bedre pris, slipper de for at skulle bruge tid på at tjekke tilbudsaviserne og købe ind to-tre forskellige steder, siger han.
Præcis hvor mange medlemmer ØKO+ har fået, ønsker kæden under Dansk Supermarked ikke at oplyse, men ifølge sortimentschefen udgør
rabat-ordningen en vigtig brik i den fremtidige strategi.
- Den type programmer er langsigtede, og det er helt sikkert noget, som vi fortsætter med. Økologi er en af de kategorier, der vokser mest. Derfor er det vigtigt at være med på vognen, siger Tore Nederland.
Mere aggressiv økologistrategi
Sidste år øgede Føtex sit økologiske sortiment med ca. 200 varenumre, og ifølge Tore Nederland bliver det formentlig nødvendigt at øge sortimentet med samme antal varer i indeværende år.
I den forbindelse glæder han sig over, at Føtex for tre år siden udskiftede sit butiksinventar med højere
og dybere reoler, hvor der er plads til
- Allerede for halvandet år siden, da Føtex planlagde en mere aggressiv økologistrategi, kunne vi se, at økologien var en trend, som ville sprede sig til andre kategorier som vin og morgenmadsprodukter, hvor økologien hidtil ikke har stået så stærkt, siger Tore Nederland.
Levevis-salget er fordoblet - Siden har vi fordoblet omsætningen af vores private label-serie Levevis, hvor langt størstedelen af varerne er økologiske, siger Tore Nederland.
Han tilskriver en væsentlig del af fremgangen, at kæden har haft held med at relancere Levevis-serien på en måde, så kunderne kan se, at de får mere værdi for pengene. - Vi evaluerer løbende ØKO+, og det er positivt at se hvor mange af vores kunder, som får en positiv forretning ud af det, og som vi dermed har hjulpet til billigere økologi, siger han.
Det britiske marked er på kanten af vækstboom
ENGLAND: Storbritannien halter
det kommer til økologi, men det store land med 60 mio. indbyggere står på kanten af stor vækst i økologiforbruget, spår engelske Organic Trade Board.
- Det er stilhed før stormen lige nu. Jeg kan ikke understrege nok, hvor megen energi der er i den britiske økologisektor i øjeblikket, siger Paul Moore, der er direktør for Organic Trade Board, i et interview med FødevareWatch.
Lysegrønne grise i LIDL
SVINEKØD: Kød fra konventionelle grise opdrættet med speciel GMO-fri foder og uden
i køledisken i Lidls 105 butikker landet over.
Dermed får det økologiske svinekød konkurrence af et nyt lysegrønt kødkoncept.
Det er Wiking Meat System fra Vinding, der står bag det nye svinekoncept, som p.t. er baseret på dyr fra syv sønderjyske svineproducenter.
-
ger i dag at kunne købe varer, hvor god dyrevelfærd og bæredygtighed er i højsædet, og vi har
rette samarbejdspartner på dette område, forklarer CSR-ansvarlig i Lidl, Tina Kaysen.
Netto satte ØGO-rekord
I forbindelse med lanceringen af Coops Madmanifest proklamerede dagligvaregiganten tilbage i 2014, at Coop-kæderne samlet ville sænke priserne på økologiske varer med 200 mio. kr. årligt frem mod 2020.
I sidste uge fyldte Økologi & Erhverv en kurv med 20 af de mest al-
mindelige basisvarer hos henholdsvis Føtex i Frederiksgade og Kvickly i Bruuns Galleri, som begge ligger i Aarhus midtby.
Pristjekket viste, at kunderne i Føtex ikke behøver at være tilmeldt kædens rabatordning ØKO+ for at få mest økologi for pengene.
Kurven med mælk, mel, brød, grøntsager og kød m.m. kostede 336,90 kr i Kvickly, mens prisen for tilsvarende produkter hos Føtex udløste en bon på 329,60 kr.
En forskel på godt syv kroner ellerder. Men hvis Føtex-kunderne tilmelder sig ØKO+ bliver der tale om en
markant forskel på ca. 70 kr., og selv om et ØKO+ abonnement koster 20 kr. om ugen, er der tale om en mærkbar besparelse.
DISCOUNT: I Dansk Supermarkedfamilien er det ikke kun Føtex, som er ude med snøren efter de attraktive, købestærke økologikunder. I et forsøg på at fastholde sin position som den danske dagligvarekæde, der sælger mest økologi, er Netto i færd med en større kampagne for sin nye økologiserie ØGO, som nu omfatter 135 varer.
Den kulminerede foreløbigt i forrige uge, da discountkædens godt 460 danske butikker gav 25 procent rabat på alle økologiske varer. Det boostede salget, og Netto oplyser, at kæden aldrig har solgt så mange økologiske fødevarer som i kampagneugen, hvor kædens nye øko-serie, ØGO, blev lanceret. Øko-salget steg med 35 procent.
GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN
Få tilsendt avisen
Økologi & Erhverv to gange gratis.
Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.
“Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.
Per Hvitfeldt Grupe, planteavler Lynge
Topkærgård åbner butik
Der står tre generationer bag disken i det nyetablerede, økologiske gårdsupermarked på Topkærgaard i Kasted otte km nord for Rådhuspladsen i Aarhus
GÅRDBUTIK
TEKST
Lige siden Kim Qvist i slutningen af 2015 forlod posten som forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, har han og resten af familien arbejdet på at indrette et multifunktionelt landbrug med en velassorteret gårdbutik på landbruget Topkærgaard.
Den 14. januar klippede Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard snoren til butikken, som er indrettet i en af gårdens længer, der meget passende tidligere husede en festsal. For åbningsdagen blev lidt af en festdag med masser af kunder og en lang kø ned gennem butikken, som Kim Qvist selv betegner som et økologiske supermarked, hvor det er ambitionen, at kunderne skal kunne købe alt, hvad de behøver til den daglige madlavning.
- Folk bliver meget overrasket over størrelsen på butikken og vores stokunder, som er kommet anden gang, siger hans hustru Lene Qvist.
Satser på stor egenproduktion
Når gårdens 46 ha landbrugsjord bliver færdigomlagt til økologi i 2018,lige grøntsager fra egne marker, men indtil videre er æggene de eneste varer fra Topkærgaards landbrug.
Rundt om på hylderne og i køleskabene er der derimod mange produkter fra andre østjyske producenter. Det gælder ikke mindst kødpålæg og frosne kødvarer, mens det er den sjællandske grossist Grøn Fokus, som leverer hovedparten af kolonial- og mejerivarerne.
Familien har tidligere drevet en økologisk butik på gågaden i Haderslev, men den lukkede de i 2003.
- Vi var lidt for tidligt ude. Dengang var kunderne mere hippieagtige. forbrugere, siger Lene Qvist, som er overbevist om, at der er et marked for Topkærgaards butik, som kun ligger et par kilometer fra hele Agro Food-komplekset, hvor der arbejder mange mennesker.
En af dem er Sonja Poulsen fra Højbjerg, som efter sit første besøg i butikken er overbevist om, at hun vender tilbage.
- Det er en spændende butik, hvor der er samlet megen økologi på et sted. Her er mange grøntsager
og spændende oste, og det betyder meget for mig, når tingene er lokalt produceret, siger Sonja Poulsen.
Butikken omfatter en velassorteret grøntafdeling, og selv om det ikke lige er sæson for den type produkter, er der et bredt udvalg, og i modsætning til de konventionelle supermarkeder kan kunderne købe frugt og grønt i løs vægt.
- Det er helt sikkert noget af det, som vi skal satse på, siger Lene Qvist, som sammen med den 25-årige datter Sille får det daglige hovedansvar for at drive butikken, mens Kim Qvist skal investere hovedparten af sin arbejdsindsats i landbruget og den socialøkonomiske virksomhed, som efter planen skal udvikle sig til en vigtig del af Topkærgaards økonomi.
- Vi supplerer hinanden godt. Kim er meget iderig og god til at kaste en masse bolde op i luften, og så må jeg fortælle ham, at han ikke skal gribe dem alle - kun de rigtige, siger Lene Qvist.
En af de bolde, som Kim har grebet, handler om udlejning af små jordlodder til økologiske byhaver, hvor de første lejere er på plads. I øjeblikket bruger Kim Qvist desuden en del tid på fagligt arbejde som bestyrelses-
SAMARBEJDER: Ideen bag Topkærgaard Økologi er over en årrække at skabe et multifunktionelt landbrug tæt på Aarhus, som kombinerer økologisk landbrugsproduktion og naturpleje med socialøkonomisk virksomhed.
Som bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening og tidligere Kalø-forstander har Kim Qvist et stort netværk, og det udnytter han til
Ud over den fysiske butik planlægger Topkærgaard at åbne en webbutik. Et tredje ben under virksomheden bliver salg af økologiske varer til restauranter og caféer i Aarhus. Det skal ske i samarbejde med butikkens hovedgrossist, Grøn Fokus, som får plads til et lille stødpudelager på Topkærgaard.
- Vi kan rykke ud med kort varsel syv dage om ugen og redde lokale restauranter, som pludselig står og mangler en vare, siger Kim Qvist.
Åbningstider: ma-fre: 11-19
lør-søn: 10-16
medlem i Økologisk Landsforening, mens han tilbringer mange af døgnets øvrige timer i selskab med mukkert og mureske, idet der stadig er en del byggeprojekter på gården.
De to yngste generationer bor i stuehuset, mens Kim og Lene bor i en lejet skurvogn, som er placeret på gårdspladsen. Der skal de bo, indtil Kim får ombygget en gammel svinestald til parrets bolig.
- Vi skal også have bygget en café i forlængelse af butikkens vindfang, siger Lene Qvist, som ser frem til for-
Roundup under lup
FORSKNING: I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 skal seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, stå i spidsen for et nyt stort forskningsprojekt, som bliver støttet med 10 mio. kr. af Villum Fonden og Velux Fonden. Mange forbrugere er bekymrede for om den udbredte brug af Roundup, og det nye forskningsprojekt skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Glyphosat er kendt som det aktive stof i fx Roundup, og konventionelle sojabønner indeholder ofte glyphosatrester.
Naturlige bakterier
BAKTERIER: Der er næppe mange, som forbinder den store ingredienskoncern Chr. Hansen med økologi, men det vil der formentlig blive ændret på i de kommende år. Finansdirektør Søren Westh Lonning fra Chr. Hansen fortæller til FødevareWatch, at såkaldt bakteriel optimering af planteavl kan udvikle sig til et vigtigt forretningsområde for koncernen, som allerede er på markedet med to produkter til biologisk plantebeskyttelse i både Brasilien og USA.
- Det er ikke så stort i dag, men vækstpotentialet anser vi som ganske betydeligt, siger Søren Westh Lonning.
måltidsløsninger
CONVENIENCE: Ny undersøgelse fra Gfk viser, at forbrugerne ofte køber nemme måltider i butikkerne. Det skriver Dansk Handelsblad.
året, når Topkærgaard får indrettet små indhegninger til forskellige klappedyr, som skal gøre det til en større oplevelse at besøge gården.
Hun er uddannet helsekostvejleder, og butikken får snart et udvalg af kosttilskud og økologiske hudplejeprodukter m.m.
- Men vi skal ikke ud og konkurrere med Coop og Dansk Supermarked. Vi skal tjene penge på god service og på at sælge kvalitetsvarer, som supermarkederne ikke har, pointerer Kim Qvist.
GfK har undersøgt markedet for nemme måltidsløsninger og konkluderer, at forbrugerne oftere tager måltider med hjem, som enten kan serveres direkte, blot skal opvarmes eller er nemmere at gå til, fordi måltidet ligger som en samlet pakke.
– Vi kan se, at forbrugerne køber år siden købte man i gennemsnit en måltidsløsning 24 gange i løbet af et år, og nu er vi oppe på 28 gange, siger Natasja Petersen, der er Senior Research Executive i GfK.
OG FOTO: JAKOB BRANDT
TID & STED
Januar
28. januar kl. 10–16. Frøkursus Gratis begynderkursus i at samle frø i samarbejde med Frøsamlerne. I skal selv medbringe madpakke og drikkevarer. Der bliver frøbytte. Medbring gerne frø. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
30. januar kl. 19-21. Landbrugets fremtid – nye forretningsmodeller. Hvordan kan vi sammen skabe fælles fodslag og en fælles vision for fremtiden for landbruget? Dialog med Rasmus Blædel, PhD, KU og Lone Andersen, næstformand i Landbrug og Fødevarer. Se om arrangementet på www. vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.
Februar
5. februar kl. 10–16.30. Inspiration til grøn mad. En sjov og inspirerende dag om kost sammen med kostvejleder, homøopat og forfatter Helle Kofoed.Tirsdalens Skole (skolekøkkenet) Pris: 400 kr. (medl. 350 kr. incl. øko mad og opskrifter). Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
11. februar kl. 11-16. Landbrug for fremtiden - bæredygtighed og sunde fødevarer. Seminar på Christiansborg. Find nærmere oplysninger om oplægsholdere, frokost
og tilmelding under arrangementer på biodynamiskeforbrugere.dk.
Arr: Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Chora Connection og Økologisk Landsforening.
15.-18. februar. Biofach 2017 i Nürnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. Nærmere oplysninger på www.biofach.de/en.
20.-22. februar Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om efterafgrøder, lyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs mere på www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
23. februar kl. 19–22. Podning af de gl. frugttræssorter. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20,
Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.) incl. øko.
træer. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
25. februar kl. 10–14. En Frø Popup. Frøbytte (medbring gerne frø), stande og foredrag. Den store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Arr: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.
Marts
10.-11. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 ’indkomne forslag’, skal være modtaget skriftligt senest den 27. januar på tah@okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
praktikpladser søges.
Udvikling af økologi - så det kan mærkes! Økologisk Landsforenings bestyrelse inviterer alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologimærkning. Møderne holdes i hele landet - kom og vær med i debatten.
Tilmelding skal ske senest 3 dage før på tlf: 87 32 27 00 eller på okologi.dk/kalender.
• Hellevad Vandmølle, Rødekro d. 31. januar
• Knuthenlund, Stokkemarke d. 2. februar
• Drejergården, Hvalsø d. 6. februar
• Gartnerirådgivningen, Odense d. 7. februar
• Stengården, Birkerød d. 8. februar
• Halkær Kro og Kulturhus, Nibe d. 27. februar
Grøntsagskursus - for dig der vil i gang!
Kurset henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gå i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.
Modul 1: 8. februar kl. 09:00 - 9. februar kl. 15:30
Modul 2: 15. februar kl. 09:00 - 16. februar kl. 15:30
Igen i år arrangerer Organic Denmark en dansk økologisk fællesstand på den imponerende BioFach-messe i Nürnberg. Kom og besøg vores fællesstand, hvor mere end 50 økologiske eksportvirksomheder udstiller.
Tid: 15. – 18. februar
Sted: Exhibition Centre Nürnberg
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
/økologikonsulenterne.dk
Søg, og du skal finde - lige her i avisen
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Så kom til vores informationsmøde d. 31. januar i København eller 8. februar i Aarhus og hør, hvordan du kan få tilskud fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram. GUDP har nu åbnet for årets første ansøgningsrunde. Virksomheder, iværksættere og forskningsinstitutioner har mulighed for at søge om at få del i tilskuddet, der skal gå til nytænkende og bæredygtige projekter inden for fødevareerhvervet.
Læs mere om informationsmødet og tilmeld dig på http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/arrangementer/ informationsmoeder/informationsmoeder-2017/
GUDP står for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og bliver administreret af NaturErhvervstyrelsen. Programmet skal skabe større bæredygtighed inden for fødevareerhvervene ved at løse nogle af de klima- og miljømæssige udfordringer, samfundet står over for. Det sker med blik for økonomien, så fødevaresektoren også fremover skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
Plant økologiske juletræer
Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.
For mere information:
Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140
Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk
Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?
Vores Nordmannsgranplanter er produceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.
Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer. Tlf: 75 76 00 43
Mindre landbrug
på 25 ha, der har været drevet økologisk i 7 år, kan købes.
Beliggenhed mellem Skive og Herning.
Gården drives med kødkvæg og naturpleje, hvorfor der er en god økonomi i ejendommen.
Det forventes, at naturplejen kan fortsætte. Besætningen, som overvejende består af Angus, kan medfølge. Maskiner medfølger ikke.
Sælges grundet alder.
Henvendelse 2140 2700
Økokød giver skulderklap
Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.
Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Økokød.
Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens
Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til:
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Bolig/bofællesskab søges: Moden forfatter med bl.a. håndværksmæssig baggrund søger bolig (leje/andel) i naturskønne omgivelser (skov/sø/strand). Deltager gerne i produktion evt. produktionsfællesskab. Kontakt tlf: 6055 7411, E-mail: gunnerholm@gmail.com
Forspiringsstativer til kartofler sælges. Kragegaarden@ mail.dk / tlf 2081 2071. Kristian Andersen, Ringe.
15. stk. velbjærgede rundballer hø (økologisk) fra juni 2016. Henv. Leif Møller (Mors), tlf. 4063 2106.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 10. feb. 31. jan 604 24. feb 14. feb. 605 10. mar. 28. feb. 606 24. mar. 14. mar. 607 7. apr. 28. mar. 608 28. apr 18. apr. 609 12. maj 2. maj 610
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude
ERHVERV ØKOLOGI
- Jeg ønsker, at Marokko får succes og overkommer fattigdom. Jeg ønsker, at landmændene kan få det til at køre rundt, at landbrug bliver populært igen, og at der er færre, en udvikling i landdistrikterne. Dette fortæller Omar Hajji, der driver Marrakesh Organics, om sine håb for Marokkos fremtid. En fremtid som han forsøger at påvirke gennem aktiviteter på sin gård i Marokko.
Her arbejder han, sammen med sin kone, Kenza, og onklen, Karim, på at tackle nogle af nutidens store udfordringer ved at arbejde med miljøets og menneskers sundhed samt skabe rammerne for en større interkulturel forståelse. Gården har været
i familiens eje i tre generationer, og i 2014 overtog Omar Hajji driften.
- Jeg er ikke så optaget af økologiske
handler det mere om en spirituel ansvarlighed. Vores bedrift er heller
sker salget af vores produkter pålogiske organisationer, der opererer her i Marokko, heriblandt det franske
omkring 300 Euro pr. ha, så det er en stor udgift. Det, der er vigtigere
økologiske principper, forklarer Omar Hajji og fortsætter:
- Ved at passe på jordens mikrobiologi og tilføre den vigtige mineraler, organisk materiale, jordforbed-
producerer vi nærende, velsmagen-
de og helbredende fødevarer med kvaliteter, der overgår fødevarer, der er produceret efter de generelle økologiske standarder. Min holdning er, at vi skal tilbage til dengang, hvor vores fødevarer var vores medicin. -
ventræer og gamle hvedesorter, der er købt i nærheden og tilpasset det
ningssæson har Omar Hajji planer
om at gå over til reduceret jordbearbejdning, efter at have brugt lang tid på at undersøge, hvilken metode der passer bedst til gårdens driftsform.
- Når regnen kommer i september, vil vi foretage en grubning i 40den, så vandet kan trænge ned. Det vil være sidste gang, traktoren kører på marken. I marken vil vi så en blanding af 20 forskellige planter, der er nøje udvalgt efter deres egenskaber. Der er planter, der vil fungere som grøngødning, nogle vil dekompakrødder, der kan opsamle vand og næring. I november vil vi sætte får ind, der skal intervalgræsse. De skalgræsser og gøder jævnt. Til maj året efter er planen at så en sommerafgrøde, og i sensommeren kan kornet sås i marken, der er klar til reduceret jordbearbejdning.
og bæredygtighed.
Kompost er en vigtig del af bedriften. Den består af 40 pct. kulstofbaseret materiale (halm eller tørret græsafklip), 30 pct. grønt materiale (lucerne, ukrudt eller køkkenrester), mens det resterende består af husdyrgødning.
Fotos: Simon Fischel
Når afgrøderne er etablerede, stopper ukrudtsbekæmpelsen. Ukrudtet fjernes kun, hvis der mangler foder til dyrene. Når den primære afgrøde er høstet, kommer fårene ind og græsser ukrudtet.
