5
Økologisk Landsforening efterlyser et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik.
På Krogerup Avlsgaard har Aarstiderne siden 2013 haft stor succes med en milekomposteringspraksis til omsætning og udnyttelse af gårdens organiske biprodukter.
Producenten af økologisk pålæg, pølser og færdigretter oplever så meget medvind, at selskabets produktion af Hanegal Convenience A/S.
Økologisk Landsforening søsætter den hidtil største kampagne for økologi med et samlet budget på 25 mio. kr.
i spidsen for den største danske økokampagne nogensinde.
Kampagnens hovedindsatser vil foregå i de danske dagligvarebutikker, landsdækkende medier og på de sociale medier.
13. januar 2017 nr. 602
37. årgang
ØL:
På ti møder fordelt over hele landet inviterer Økologisk Landsforening, ØL, alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologi-mærkning.
Efter mange års udvikling støttet af EU’s harmonisering af økologien, vurderer ØL, at vi har nået en formel grænse for, hvad økologien kan opnå med politik og jura. I lederen i denne avis understreger foreningens formand, Per Kølster, at det ikke handler om at lægge luft til Ø-mærket, men om at økologernes ambitioner om udvikling.
EU har netop bevilget 25 mio. kr. til forbrugerrettet kampagne, der i løbet af de kommende tre år skal bidrage til at fastholde væksten i salget af økologiske fødevarer i Danmark. Kampagnen gennemføres over de næste tre år af Økologisk Landsforening, som dermed kommer til at stå
Fælles dansk-engelsk projekt Pengene er søgt hjem i samarbejde med den engelske organisation Organic Trade Board, som har fået 54 mio. til at gennemføre en lignende kampagne på det engelske marked hvor økologiandelen kun er på 1,8 pct. mod den danske andel på ca. 10 pct.
kordmange danske landmænd til at omlægge til økologi. Den nye, store øko-kampagne skal være med til at fortsætte den positive udvikling i de kommende år, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening og projektleder på den danske del af kampagnen.
Den har kick-off i uge 36-37 og vil være rettet mod den store gruppe af danskere, som grundlæggende er positive over for økologi, men kun køber økologiske varer af og til.
Salget skal øges med 50 pct.
ind i butikken. Halvdelen af danskerne køber økologiske varer hver uge, og over de næste tre år intensiverer vi indsatsen for at normalisere det økologiske valg. Vores målsætning er at øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019, siger Helle Bossen, som ser frem til samarbejdet med sine engelske kolleger.
- Denne fælles kampagne mellem England og Danmark giver os mulighed for at dele de allerbedste indsigter og praktiske erfaringer, siger Paul Moore, direktør i Organic Trade Board. KAMPAGNE
- Indsatsen skal bidrage til at fastholde det stærke momentum, vi oplever i det økologiske salg i Danmark netop nu, og som har fået re-
- I løbet af de næste tre år vil vi udstyre danskerne med så stor viden om fordelene ved at vælge økologi,
øko-valget, allerede inden de er gået
Øko-salget voksede med 5,6 pct. i England i 2016. Til sammenligning estimerer Økologisk Landsforening, at det danske økologi-salg sidste år voksede med 18 procent.
Landmænd skal handle - Det vigtigste for Økologisk Landsforening er, at udviklingen af økologien igen skal tilbage i hænderne på de økologiske landmænd. Det er ikke embedsmænd i hverken København eller Bruxelles, der skal bestemme, hvor langt økologien skal udvikle sig, siger Per Kølster. Han tilføjer: - Vi ved, at forbrugerne har forventninger til, at økologien udvikler sig. Disse forventninger skal de økologiske landmænd møde med handling, og jeg håber, de kommende møder ud over hele landet bliver stedet, hvor økologerne tager ansvaret for økologiens udvikling tilbage.
De ti møder starter 16. januar i Økologisk Landsforenings lokaler i Åbyhøj og slutter på Halkær Kro og Kulturhus 27. februar. Per Kølster er til stede ved alle møderne. Du kan tilmelde dig og læse mere på hjemmesiden www.okologi.dk/mærke.
Læs også lederen side 2 og se møderækkens program side 24.
Mens vi venter på forår, er det tid til at mødes. Det inviterer vi til de kommende uger og måneder. På møderne skal vi sætte fokus på økologiens udvikling og på muligheder med en ny mærkning. Vi inviterer alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer, til at være med til at give deres besyv med.
Ø-mærkets succes er hævet over enhver tvivl, og økologien buldrer derudaf, ikke bare her i landet men også i vores omverden og dermed til gavn for vores eksport. Nu er vi imidlertid nået til et punkt, hvor der skal ske noget, der rækker videre ud til den fremtid, som uomgængeligt stiller anderledes og nye krav til os. I slipstrømmen på mange års udvikling støttet af EU’s harmonisering af økologien, er der samtidig en formel grænse for, hvad vi kan opnå med politik og jura. Vi er nødt til at tage skeen i egen hånd. Det handler ikke så meget om at tage stilling til de ømme tæer. Og det handler på ingen måde om at lægge luft til Ø-mærket. Nej, det handler om vores ambitioner om udvikling.
Da økologien i sin tid så dagens lys for alvor, var der fokus på sundhed, dyrevelfærd og miljø. Nu er turen også kommet til at løfte på klima, ejerforhold, generationsskifte, det nære, lokale og livet på landet. Økologien skal handle om hele vejen rundt, om den helhed, som vores landbrug er en del af og om det samlede føde-
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
varesystem. Når vi er optaget af det lokale, er det Ikke af ’nationalistiske’ årsager, og ikke fordi vi kun skal spise lokale fødevarer. Nej, det er fordi, det er lokalt, vi med størst styrke kan samarbejde om at udvikle produktionen, ejerforhold, jordfordeling, naturpleje og landskab, recirkulering, forsyning af offentlige institutioner, skabe oplevelser og events og styrke den lokale deltagelse, bosætning, turisme og meget, meget andet.
Vi skal med andre ord sætte spotlys på de muligheder, der ligger i, at vi styrker økologiens udvikling med udgangspunkt i at give landmændene og forbrugerne initiativretten og ejerskabet tilbage til økologien. Det skal ske i en stemning af åbenhed og samtale lokalt, dér hvor det er nemt at mødes. Det er vores drøm, at vi herigennem også kan styrke en aktiv involvering til gavn for alt og alle.
I julen læste jeg bogen ’Summen over engen’, der er skrevet af de engelske insektforsker Dave Goulson.
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk 4190 2006
Vi skal med andre ord sætte spotlys på de muligheder, der ligger i, at vi styrker økologiens udvikling med udgangspunkt i at give landmændene og forbrugerne initiativretten og ejerskabet tilbage til økologien. Det skal ske i en stemning af åbenhed og samtale lokalt, dér hvor det er nemt at mødes. Det er vores drøm, at vi herigennem også kan styrke en aktiv involvering til gavn for alt og alle.
Bogen handler om insekternes tilstand og betydning. Han er en mand, som er kendt for sin kamp for humlebiernes fremtid. Det er de store linjer set gennem de små organismer. Og jeg var rystet efter endt læsning. Den mindede mig endnu engang om, at økologien bygger på en alvorlig baggrund. Goulson gennemgår blandt andet den mystiske og komplicerede bidød, som han mener, især kan tilskrives landbrugets anvendelse af de insektgifte, der kaldes neonicotider. Det er kendt viden. Men hvad jeg ikke vidste var, at disse stoffer opho-
Journalist
Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
bes i jorden, at de spredes med støv og i vandmiljøet, at de har en giftvirkning ved ekstremt lave koncentrationer, og at giften langt fra kun rammer bierne. Goulson bruger det billede, at piller man nitterne ud af
– i luften. Vi kan ikke undvære livets krillerbasser.
Hvorfor denne tilføjelse til det i øvrigt herlige budskab om at mødes og snakke om økologiens udvikling? Jo,
Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Per Kølster mener, at det er lokalt, vi med størst styrke kan samarbejde om at udvikle produktionen, ejerforhold, jordfordeling, naturpleje og landskab, recirkulering, forsyning af offentlige institutioner, skabe oplevelser og events og styrke den lokale deltagelse, bosætning, turisme og meget, meget andet.
fordi denne historie endnu engang får mine øjne op for, at der er en baggrund, som gør det ekstremt tydeligt, at økologien er kommet for at blive – til mere. Og også fordi vi ofte mødes med en usaglig, harsk og uhørt personlig kritik. En kritik for, at vi for eksempel bruger konventionel gylle, halm og pyrethrum mod insekter i frugtavlen. Det er en kritik, som hvor berettiget eller uberettiget den end er, på ingen måde står mål med de udfordringer, landbruget står med, mod den bæredygtighed, der skal sikre fremtidens generationer og klodens sundhed.
Vi skal nitte! Der hvor vi kan gøre en indsats i det nære i et stærkt lokalt samarbejde. Det skal mærkes med det løft, som et mærke kan bidrage til at kommunikere. Et løfte om et løft i retning af den fremtid, som har så hårdt brug for vores helhedssyn, som ikke har fortabt sig i en diskussion om detaljer. Vi har ikke svaret og løsninger på alt, men vi er fulde afder sig rundt omkring i den samlede kapital af den støt stigende gruppe af økologer, landmænd såvel som virksomheder og borgere, som vil denne forandring. Så kom og vær med til at sætte dit præg på det, der skal og vil ske! Kom og vær med til at løfte og drøfte! Se annonceringen her i bladet og meld dig til.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Uenighed satte stopper for Fåreafgiftsfonden Uden enighed ingen produktionsafgiftsfonde - sådan er reglerne og de står ikke til at ændre. Fåreavlernes afgiftsfond blev lukket 1. januar, fordi producenterne ikke i enighed kunne indstille en ny bestyrelse.
5 Fra støtte til betaling Økologisk Landsforening efterlyser et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik.
5 Ny økologibekendtgørelse på vej
6 Gamle sorter forsøges dyrket kommercielt
Teknologisk Institut vil i samarbejde med økologiske bedrifter genoplive gamle danske bælgplanter og undersøge, om de kan sættes i produktion, så de igen kan indgå i danskernes madvaner.
7 Gamle sorter er afprøvet og beskrevet
I et 4½ årigt projekt har Frøsamlerne afprøvet, opformeret og beskrevet 28 gamle sorter af bønner og ærter.
8 Hold hus med næringsstofferne
På Krogerup Avlsgaard har Aarstiderne siden 2013 haft stor succes med en milekomposteringspraksis til omsætning og udnyttelse af gårdens organiske biprodukter.
9 Eng er agers moder
11 Biogas med og uden omrøring
To nøglefærdige biogasanlæg, der kan fungere med høj tørstofandel, var målet for en studietur i december.
12 Tolv æblesorter anbefales til økologisk dyrkning
På en temadag i december blev viden og erfaringer fra test af nye potentielle sorter af æbler til økologisk produktion formidlet videre.
12 Til kamp mod råd i æbler
13 Nyt fra ICROFS:
Frugtavlere kan målrette tiltrækning af vilde bier.
15 Gårdbutikkernes salg stagnerer
rekædernes voksende sortiment af økologske varer.
16 Naturmælk overtager driften af Øllingegaard
To tidligere konkurrenter indgår fornuftsægteskab. Deres beregninger viser, at de kan høste en stribe fordele ved at lade deres aktiviteter smelte sammen i et fælles selskab.
17 Hanegal bliver delt i to
19 Markant vækst i importen
mod balance i udenrigshandlen, men en del af importen kan sagtens produceres af danske økologer.
20 Sund fornuft – klog energi
ner, to caféer, bageri og deli.
21 Spisemærkeret får et nyt servicetjek
Det skal være nemmere for de professionelle køkkener at skilte med økologien.
21 Mænd har fået mere smag for økologi
Undersøgelse viser, at mandlige forbrugere i markant grad har ændret indkøbsvaner og nu stort set køber økologiske fødevarer lige så ofte som kvinder.
Selvom der allerede er 60.000 ha under omlægning til økologi, mangler der stadig 60.000 ha ny, økologisk landbrugsjord, hvis efterspøgslen på økologi skal imødekomme forbrugernes efterspørgsel på dansk-producerede økologiske varer
OMLÆGNING
AF IRENE BRANDT
til reduktion af skurv, virker lovende.
Ny strategi skal sælge chokolade i udlandet
Chokoladefabrikken Woodshade
satser benhårdt på fremgang på eksportmarkedet.
Når markedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening, ØL, snakker om den prognose for udviklingen af efterspørgslen på danske, økologiske varer, han lagde sidste hånd på lige inden jul, er det store tal, det handler om: 60.000 ha, 70.000 ton grøntsager og 45.000 ton frugt.
- Der er behov for en fordobling af den nuværende produktion af økologiske grøntsager - inden for alt fra væksthusvarer og et bredt sortimenttidig er der behov for meget mere økologisk frugt. I dag er den årlige produktion kun på ca. 7.000 ton, og der er behov for yderligere 45.000 ton økologisk frugt om året. Det gælder særligt æbler, men også for eksempel pærer og blommer samt en bred variation af bær, siger Henrik Hindborg.
Derforuden er der behov for yderligere cirka 1.000 ton oksekød, 25.000 ton økologisk brødkorn, og cirka 10.000 ton økologisk grynhavre pr. år.
- I løbet af de næste to år vil der samlet set være ekstra ca. to millioner økologiske dyr, der kommer ud under åben himmel. Derfor et der også et meget stort behov for en større produktion af økologisk foder til den øgede husdyrproduktion. Helt konkret er der behov for yderligere cirka 80.000 ton foderkorn og bælg-giske planteavlere går kronede dage i møde, forudser Henrik Hindborg.
Realistisk prognose
For at nå frem til prognosens resultat har Henrik Hindborg været begravetover er 625 nyomlagte økologer blevet kontaktet, ligesom eksisterende økologer, der har søgt større tilskud end tidligere, også er blevet ringet op. Landmændene har fortalt, hvad de forventer at dyrke på de omlagte arealer. Disse oplysninger er blevet lagt sammen med oplysninger fra statistikken over, hvad der allerede produceres på de økologiske landbrug i Danmark.
- Ved at sammenligne tallene over den forventede produktion med fremskrivninger af det faktiske forbrug af danske, økologiske råvarer i
Jens Peter Hermansen hjælper landmænd til at udvide den økologiske produktion.
dag, når vi frem til prognosen. Og jeg står inde for, at prognosen er realistisk, siger Henrik Hindborg.
Eksporten stigerkedsafdelingen i ØL dokumenterer
økologiske varer til det danske hjemmemarked, viser tal fra Danmarks
økologiske varer også er vokset markant; men importen er steget endnu mere.
- Det skal selvfølgelig være de danske landmænd, der leverer de økologiske varer, og som dermed også får glæde af merværdien. Derfor håber vi, at mange økologiske landmænd - eksisterende eller nye - vil kontakte os og høre mere om hvilke økologiske råvarer, der efterspørges, siger Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Foreningen har indrykket annon-bud om omlægningsbesøg. Denne indsats har allerede båret frugt:
- Annoncer inden jul resulterede i, at to større planteproducenter har henvendt sig for et møde omkring produktion af grøntsager i større stil. I denne uge har jeg besøgt en måske kommende producent af hindbær, og i sidste uge var jeg på Djursland for at tale med at par, som ønsker at etablere en mindre æbleplantage, fortæller Jens Peter Hermansen og tilføjer:
- Derudover har vi kontakt til avlere, som har det komplette set-up til håndtering, pakning og afsætning, og som søger dygtige underleveranfor at få vurderet om for eksempel grøntsagsproduktion vil passe ind i jeres nuværende drift.
Uden enighed ingen produktionsafgiftsfonde - sådan er reglerne og de står ikke til at ændre. Fåreavlernes afgiftsfond blev lukket 1. januar, fordi producenterne ikke i enighed kunne indstille en ny bestyrelse
FÅREAFGIFTSFONDEN
AF IRENE BRANDT
I begyndelsen af december sidste år meddelte NaturErhvervstyrelsen gennem Lovtidende, at bekendtgørelsen om produktionsafgift ved slagtning og eksport af får ophæves med virkning fra 1. januar 2017. I praksis betyder dette, at Fåreafgiftsfonden er lukket.
-
talte til fonden, fordi en stor del af pengene gik til administration af fonden, og derudover var rammerne for, hvilke aktiviteter fonden må støtte, alt for restriktive, siger Per Ploug, Fåreafgiftsfondens sidste formand og formand for Brancheforeningen Får og Geder og Danske Lammeproducenter, der repræsenterer 50 avlere.
Derudover er han generelt utilfreds med sammensætningen af de organisationer, der i enighed skal udpege en ny bestyrelse.
- For eksempel er Økologisk
hvem der skal være i bestyrelsen, selvom der ikke er ret mange økologiske lamme- og fåreproducenter, siger Per Ploug. Han understreger, at han ikke er imod den udvikling, Fåreafgiftsfonden har støttet.
- Vi kommer i brancheforeningen -
tiativer, erhvervet har brug for. Det har vi hele tiden gjort, men nu er det os selv, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges, siger Per Ploug.
Lang uenighed
Christian Svendsen er formand for Fællesorganisationen Får, som repræsenterer 750 fåreavlere. Organisationen er utilfreds med beslutningen om at nedlægge Fåreafgiftsfonden, og af samme grund har Christian Svendsen sendt en indsigelse til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I indsigelsen opfordrer Christian Svendsen ministeren til at annullere beslutningen om at lukke Fåreafgiftsfonden.
- Vi har endnu ikke fået svar fra ministeren på vores henvendelse,der mellem få producenter nu fører
til, at Fåreafgiftsfonden nedlægges, siger Christian Svendsen.
Fællesorganisationen Får er en ny organisation og opnåede i sommeren 2016 efter ansøgning at få udtaleret til Fåreafgiftsfondens bestyrelse; men Christian Svendsen nåede kun at deltage i ét møde, som foregik 11. oktober. På mødet enedes deltagerne om hurtigst muligt at mødes igen med det formål at drøfte Fåreafgiftsfondens fremtid og muligheden for at differentiere afgiften. Mødet blev aldrig gennemført, fordi Per Ploug, der skulle indkalde til mødet, sammen med bestyrelsen for Danske Lammeproducenter besluttede, at Fåreafgiftsfonden skulle nedlægges. De saboterede derfor den enighed, som er en forudsætning, for at branchen kan udpege bestyrelsesmedlemmer for en ny
- Det er mange års uenigheder, som vi ikke har andel i, der nu er resulteret i, at fonden er nedlagt, konstaterer en ærgerlig Christian Svendsen.
De små taber Økologisk fåreavler Uffe Worm fra Svanholm ærgrer sig også - ikke mindst på de små fåreavlere og avlsarbejdets vegne - over, at Fåreafgiftsfonden nu er nedlagt.
for eksempel den gratis telefonrådgivning fra dyrlægerne til avlerne. Det har i hvert fald været en stor hjælp - ikke mindst for de nye avlere, siger Uffe Worm. Han vil glæde sig over det, hvis Brancheforeningen Får
og Geder får etableret en udviklingsfond; men han tvivler på, at der kan skabes enighed i branchen om dette tiltag.
- Nogen har haft meget ondt af, at de blev opkrævet 10 kr. pr. slagtet dyr i afgift til Fåreafgiftsfonden. De penge sparer de nu - måske. Det kan også være, slagteren bare sætter prisen op. Og under alle omstændigheder vil en frivillig ordning være frivillig, og så vil det være de få, der betaler for en udvikling, som kommer hele branchen til gavn, siger Uffe Worm.
Han kritiserer også, at både Landbrug & Fødevarer og NaturErhvervstyrelsen var meget hurtige til at tage til efterretning, at der var uenighed, og at dette måtte betyde, at Fåreafgiftsfonden skulle lukke.
- Danske Lammeproducenter udsender et brev om, at de synes, Fåreafgiftsfonden skal nedlægges - og straks retter både Landbrug & Fødevarer, som administrerer fonden, og NaturErhvervstyrelsen ind. Hvorfor gør de det? spørger Uffe Worm og tilføjer:
- Som minimum burde NaturErhvervstyrelsen have undersøgt Danske Lammeproducenters legitimitet. Kravet til en forening, der ansøger om at opnå udtaleret til Fåreafgiftsfonden, er, at man repræsenterer en anseelig mængde af slagtningernefor eksempel 20 pct.
Hertil siger kontorchef Lars Kolze fra NaturErhvervstyrelsen:
- Danske Lammeproducenter er en repræsentativ organisation med udtaleret til fondens bestyrelse. Det
Forløb
NaturErhvervstyrelsen beder i løbet af sommeren 2016 de organisationer, der i enighed skal udpege nye bestyrelsesmedlemmer til produktionsafgiftsfondene, om at vælge nye medlemmer til bestyrelserne
11. oktober 2016 er der møde i fårebranchen vedr. Fåreafgiftsfonden. Der besluttes, at Fåreafgiftsfondens formand snarest skal indkalde til et nyt møde, hvor der skal diskuteres en strategi for Fåreafgiftsfonden og fastsættes et nyt afgiftsniveau med mulighed for differentierede afgiftssatser.
23. oktober er der bestyrelsesmøde i Danske Lammeproducenter. Bestyrelsen besluttede i enighed, at den ikke ser nogen realistiske, holdbare og acceptable løsninger for det videre arbejde i Fåreafgiftsfonden, og at Danske Lammeproducenter ønsker fonden nedlagt. Dette meddelere formanden, Per Ploug, derefter til de øvrige organisationer, som deltog på mødet 11. oktober 2016.
22. november 2016 sender en medarbejder fra Landbrug & Fødevarer, der administrerer produktionsafgiftsfondene, er brev til de organisationer, der deltog på mødet 11. oktober og til den afgående bestyrelse for Fåreafgiftsfonden. Her konstaterer L&F, at ”da det ikke med udgangen af 2016”.
7. december 2016 meddeler NaturErhvervstyrelsen via Lovtidende, at Fåreafgiftsfonden opløses med virkning fra 1. januar 2017.
20. december sender Fællesorganisationen Får en indsigelse til miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen. I indsigelsen opfordrer organisationens formand, Christian Svendsen, ministeren til at annullere beslutningen om at lukke Fåreafgiftsfonden.
har i forløbet omkring ophævelse af Fåreafgiftsfonden været fremme, at foreningen fortsat har i omegnen af 20 pct. af slagtningerne. NaturEr-
hvervstyrelsen har ikke haft grund til at betvivle, at dette er tilfældet.
I 2017 havde Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling fået støtte til projektet ’Økonomisk rentabel naturpleje med får’. Dette projekt, som skulle hjælpe fåreavlerne til at beregne den konkrete naturarealer, bliver efter lukning af Fåreafgiftsfonden ikke gennemført.
Her og nu ønsker Økologisk Landsforening, at grundbetalingen udbetales til hele bedriftens matrikulerede areal. Det vil fjerne presset på naturelementer og fjerne bureaukrati. Naturelementer skal ikke tegnes ud, og landmanden risikerer ikke træk i støtten, når naturen får plads på ejendommen.
Økologisk Landsforening efterlyser et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik
LANDBRUGSSTØTTE
AF IRENE BRANDT
EU’s fælles landbrugspolitik blev i sin tid etableret med det formål at sikre fødevareforsyningen. Dette mål er for længst nået, og i 90’erne blev prisstøtte til producentstøtte. I 2000 blev Landdistriktsprogrammet introduceret, og linket mellem produktion og ha. Men hvad er resultatet af 55 års fælleseuropæisk landbrugspolitik?
- Vi har fået et rigeligt udbud af fødevarer til lave priser. Samtidig er landbruget blev mekaniseret, og landdistrikterne affolkes. Europæiske landbrug er i dag intensive, effektive og specialiserede. Til gengæld er jordpriserne kunstigt høje, og presset på økosystemet og biodiversiteten er højt, sagde Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, ØL, på
WTO’s grønne boks
WTO-landbrugsaftalens grønne boks omfatter foranstaltninger, der ikke, eller kun i minimalt omfang, har produktions- eller handelsforstyrrende effekter. Sådanne foranstaltninger kan anvendes af de enkelte WTO-lande uden begrænsninger.
konferencen: Kampen om EU-støtten - rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?, som Det Økologiske Råd arrangerede i samarbejde med ØL med støtte fra Europanævnet.
På vegne af ØL efterlyste Sybille Kyed et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik, som skal komme alle landmænd, der bidrager med fælles samfundsgoder, til gavn.
- EU-Kommissionen har evalueret effekten af miljøfokusområderne, som blev en del af EU’s støtte til landbruget i 2014. Evalueringen viste, at ordningerne bruges mere til økonomisk optimering end til gavn for miljø og natur. Grønningselementerne blev introduceret ud fra en god hensigt, men resultatet er omgåelse af reglerne og øget administration. Derfor foreslår vi, at grønningselementerne erstattes med betaling for samfundsgoder, og at hele landbrugsbudgettet i EU disponeres efter dette princip, sagde Sybille Kyed.
WTO’s grønne boks
der som goder, alle har adgang til, uden at goderne derved bliver mindre tilgængelige for andre.
- Over for de fælles goder står landbrugets direkte produkter, som kan sættes på markedet, og som har en markedspris. De er goder, der kan privatiseres, sagde Sybille Kyed.
Det er dog ikke kun Folketinget og EU’s parlament, ministerråd og kommission, der skal overbevises, hvis EU’s støtte til landbrugsproduktion skal omlægges til betaling for fælles goder.
- Vi kommer også til at udfordre kriterierne i WTO’s Grønne boks, så betaling for samfundsgoder ikke vil blive vurderet at have produktionseller handelsforstyrrende effekt, sagde Sybille Kyed.
Reform
Konkret foreslår ØL, at EU’s Landbrugsstøtte i perioden 2021-2034 reformeres.
- Vi ønsker en gradvis afvikling af det nuværende system henimod et budget, hvor 80 pct. af landbrugsbudgettet er afsat til betaling for samfundsgoder, og 20 pct. afsættes til ledsageforanstaltninger som rådgivning, markedsfremme og udvikling, sagde Sybille Kyed. Hun fortsatte:
Naturelementer, biodiversitet - forekomst, beskyttelse, pleje
Adgang til landskabet
Reduceret N-tildeling sammenholdt med gødningsregler
N-tabs-reducerende indsatser ud over regler
Reduceret adgang til pesticider
Ekstensive husdyrsystemer
Jordfrugtbarhedsbevarende driftspraksis
Indsatser der håndterer klimaforandringer
- ØL ønsker selvfølgelig en endnu
fra den direkte støtte til Søjle II og Landdistriktsprogrammet; men med det politiske landskab herhjemme pt tror vi ikke, det har sin gang på jorden.
I værste fald frygter Sybille Kyed, at landbrugsstøtten vil blive endnu mere nationaliseret, end tilfældet er i dag, hvor der allerede er store forskelle på, hvordan de enkelte lande bruger pengene i Landdistriktsprogrammet.
Minimumskrav
Selvom Sybille Kyed og ØL venter på nye muligheder i det politiske landskab, har de ikke lagt sig hen i hængekøjen.
Sybille Kyed:
- Vi foreslår, at EU som minimum fra 2020 ændrer Landbrugsstøtten
Udbetal grundbetaling til hele bedriftens matrikulerede areal. Det vil fjerne presset på naturelementer og fjerne bureaukrati.
Naturelementer skal ikke tegnes ud, og landmanden risikerer ikke træk i støtten, når naturen får plads på ejendommen.
i stedet de 30 pct., der er afsat til grønningselementer, over til
10 pct. - svarende til MFO-kravet - til Søjle II. Oprethold at det er 100 pct. EU-
Overvej at skelne på sats til naturelementer alt efter, om de må nedlægges, og om der aftales aktiv plejeindsats.
HØRING: På mandag er det sidste frist for indlevering af bemærkninger til en ny bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion. NaturErhvervstyrelsen har samlet de fem bekendtgørelser med produktionsregler på økologiområdet, som styrelsen er ansvarlig for, til én enkelt bekendtgørelse. Samtidig indeholder bekendtgørelsesudkastet en række forslag til ændringer. De omfatter blandt andet nye regler, der vil åbne op for mere økologisk honning, samt nye regler for tomgangsperioder i fjerkræbesætninger.
For at honning efter gældende regler kan kaldes økologisk, må der i en radius af tre km fra bistadet kun være økologiske arealer eller naturarealer og arealer, der ikke sprøjtes. Med de nye regler ses der bort fra sprøjtede arealer, der ikke indeholder føde til bierne.
Tomgang i hønsegårde Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, hvor konklusionen er, at det er muligt at opretholde vegetation bestående af buske og træer med to-tre ugers tomgang. Men det fremgår også af rapporten, at bundvegetationen ikke kan klare så korte tomgangsperioder.
NaturErhvervstyrelsen foreslår, at tomgangsperioden skal fastsættes til tre uger og stiller samtidigt krav om, at 70 pct. af udearealet skal være beplantet, heraf 50 pct. med træer/buske. Samtidig vil der være krav om, at mindst 20 pct. af det beplantede areal har et bunddække. For slagtekyllinger indføres der tilsvarende vegetationskrav og tomgangsperioden reduceres fra tre til to uger mellem hvert hold fjerkræ.
Grovfoder i hønsegården - Økologisk Landsforening forudser, at det bliver svært at sikre en god beplantning til dyrene, når tomgangstiden er så kort. Det vil være svært at have nogen form for bunddække, hvis dyrene bruger arealerne som tilsigtet. Og forskning og erfaringer viser, at det er den alsidige beplantning med en blanding af bunddække, buske og træer samt områder med bar jord, der giver den største udnyttelse af hønsegården, siger landbrugspolitisk chef, Sybille Kyed. Hun fortsætter:
- Vi er glade for, at der er et krav til bunddække i udkastet; men det er meget lidt, hvis der er tale om 20 pct. af de 70 pct., og vi har svært ved at se, at det kan være nok til at sikre, at dyrene har adgang til grovfoder via den føde, de kan hente i hønsegården. Hun understreger, at ØL i øvrigt er kede af, at producenterne nu stilles
hvilket er en direkte konsekvens af, at nogen har presset på for at ophæve kravet til tomgangsperiode. ib@okologi.dk
BIRGITTE KJEMTRUP HØYER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
KULDEN SOM VEN
OG SOM FJENDE
Vi er nu nået ind i de kolde vintermåneder, og historisk set er det nu, mange har problemer med kalvesundheden. De helt unge kalve fryser og bruger derfor energi på at holde varmen, de holder op med at vokse, og i nogle tilfælde får de et svækket immunforsvar, så de bliver syge og i trælse tilfælde dør.
Kalvens optimale ude-temperatur ligger mellem 10 og 20 grader. For hver 5 grader, temperaturen falder herunder, skal kalven tildeles en halv liter mælk ekstra om dagen for at have energi nok både til varmeproduktion, men også til opretholdelse af tilvækst og immunforsvar. Ydermere kan kalvene hjælpes med kalvedækner og strøelse. Strøelsen skal være tør og i rigelige mængder; kalven skal kunne putte sig, og man skal som minimum ikke kunne se dens ben, når den ligger ned.
Har man styr på dette, er det nu, man kan udnytte kulden og komme til bunds i smittetrykket. Udnyt at der er meget lille eller slet ingen opformering af bakterier eller parasitter, når temperaturen kommer under 5 grader, og få taget et ordentligt hug med rengøringen.
“Kalvens optimale ude-temperatur ligger mellem 10 og 20 grader. For hver 5 grader, temperaturen falder herunder, skal kalven tildeles en halv liter mælk ekstra om dagen for at have energi nok både til varmeproduktion, men også til opretholdelse af tilvækst og immunforsvar. Ydermere kan kalvene hjælpes med kalvedækner og strøelse.
midler, der virker mod skadevoldere, men grundigt arbejde og gamle dyder er mindst lige så effektive. Boksene skylles med lunkent vand, dvs. ikke over 35 grader. Er vandet var-
Sæb derefter boksene i den alkaliske sæbe, som der også bruges til malkeanlægget. Lad stå i 15 min. Herefter skylles af med vand, der er minimum 70 grader varmt, og til sidst dvs. kalk der smøres på med en kost eller en sprøjtepumpe. Der skal laget være kridhvidt, når det er tørt. Kan man se igennem til boksvæggen indenunder, skal der gives en tur mere. Sprøjtepumpen giver et bedre resultat end kosten, da den kommer ind i alle revner og sprækker.
BÆLGPLANTER
AF MAJA ELINE PETERSEN
Teknologisk Institut vil i samarbejde med økologiske bedrifter genoplive gamle danske bælgplanter og undersøge, om de kan sættes i produktion, så de igen kan indgå i danskernes madvaner Kan gamle ærte- og bønnesorter bidrage til løsningen af fremtidens proteinbehov? Det spørgsmål forsøges besvaret med projektet ’Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud’, hvor gamle bønne- og ærtesorter undersøges. Projektet bygger videre på resultater og erfaringer fra Frøsamlernes projekt om genopdagelse af gamle danske bælgfrugter, hvorfra de bedst egnede sorter er udvalgt. I samarbejde med de økologiske bedrifter Aarstiderne, Knuthenlund og Svanholm, vil Teknologisk Institut undersøge mulighederne for at dyrke nogle af sorterne i større stil. Projektet har endnu kun kørt over to dyrkningssæsoner for Knuthenlund og Aarstiderne og en dyrkningssæson for Svanholm. Foreløbigt er
“
Det er endnu for tidligt at fremhæve enkelte sorter, men overordnet kan det siges, at gråærter er velegnede til almindelig markdyrkning. De høje ærter, der skal bindes op, er mere egnede til hobbybrug eller til specialdyrkning, hvor der kæles for de specielle smage.
CHRIS RUSSELL, AARSTIDERNE
der primært arbejdet med opformering af udgangsmaterialet, da udsædsmængden af de gamle sorter, de overtog fra Frøsamlerne, var meget lille.
- Udgangsmaterialet for en af de sorter, vi modtog, var helt nede på 15 gram. Opformeringsprocessen er derfor en stor del af arbejdet, da vi gerne skal helt op på 80-100 kilo, før vi kan lave smagstest af afgrøderne, fortæller Chris Russell, der til daglig er gartner på Aarstidernes gård i Barrit.
Dyrkningsegenskaber
Hos Aarstiderne afprøver de systematisk alle sorterne, der er med i projektet. Hos sorterne registrerer de forskellige dyrkningsegenskaber såsom sygdomme, høstudbytte og højde.
- Det er endnu for tidligt at fremhæve enkelte sorter, men overordnet kan det siges, at gråærter er velegnede til almindelig markdyrkning. De høje ærter, der skal bindes op, er mere egnede til hobbybrug eller til specialdyrkning, hvor der kæles for de specielle smage. Bønneudvalget har været svagt, så vi vil tage andre sorter ind til den videre forsøgsdyrkning, fortæller Chris Russell.
På Knuthenlund har de koncentreret sig om dyrkningen af tre sorter af gråærter: Brun ært fra Nakskov, Errindlev ært og Lollandske rosiner. Alle sorter har tidligere været dyrket på Lolland og er doneret fra personer i lokalområdet til Frøsamlernes frøbeholdning. De Lollandske Rosiner dyrkede de allerede i lille skala på Knuthenlund inden de blev deltager i projektet.
- Der er en del udfordringer med dyrkningen af gråærterne, og vi er endnu ikkepraksisser. Oprindeligt tænkte vi, at ærterne skulle dyrkes i rækker, så vi kunne radrense mellem rækkerne. Men nu vil vi i stedet forsøge med samdyrkning med
tæller Jørgen Kloster, driftsleder på Knuthenlund. Om en anden erfaring de har gjort sig, fortæller Jørgen Kloster:
bælgene op, inden de er modne.
som tørret ært. Det er noget af det, vi
materialet var så lavt, at de endnu
ud af om bønnerne er bedst som tør-
lemting, fortæller Mar van der List, der er gartner på Svanholm Gods
Hvilke retter skal de indgå i hvordan ærterne og bønnerne bedst
I et 4½ årigt projekt har Frøsamlerne afprøvet, opformeret og beskrevet 28 gamle sorter af bønner og ærter, da de mener, at disse gamle sorter har gode dyrkningsegenskaber, god smag og næringsværdi, der gør dem egnede til nutidens og fremtidens mad. De vil bevare mangfoldighed, smagsoplevelser og gener, der ellers kan gå tabt
BÆLGPLANTER
AF MAJA ELINE PETERSEN
Frøsamlerne af en familie eller en en bønne igennem mange år. Krite-
som man har dyr-
fandtes i handelen, aldrig har været på
Ernæring
sorter med god plantesundhed og smag, en lang
ningshistorie, mulighed for
man få råd og tips i bogen ’Ærter og
rede prøvesmagt nogle af ærterne og bønnerne. Chris Russell var overnerelt smagte, og hvor god umamismagen var.
- En ting er at genopdage de her afgrøder, noget andet er at anvise, efterhånden en meget populær ret i med gråærterne, og det er gået rigtig
Afsætning
Kloster er dog spændt på, om den menlignet med billigere, importerede
Chris Russell fra Aarstiderne og Mar van der List fra Svanholm me-
som afslutning på Frøsamlernes ær-
lige netop ærter og bønner, da disse bælgplanter frem til 1900-tallet var en vigtig del af landbruget og mad-
næringsrige på protein.
stor alsidighed
Frøsamlerne endvidere fået foretaget undersøgelser af de ernæringsmæs-
Resultaterne var positive, med høj ernæringsmæs-
Projektet om kommerciel dyrkning af gamle bønne- og ærtesorter løber frem til slutningen af 2018.
spisevaner og ændret landbrugsdrift port. Med muligheden for at opbevaog langtidsholdbar mad, og med den drøvtyggerne.
Landracer
Udvalgte sorter:
Stangbønne: Kjems Pea Bean
Mariager
Gråært: Errindlev gråært,
Lav ært: Brudager ært
af stangbønner altid vil være højere høstes over lang tid, vil smagen af
Bogen Ærter og Bønner kan købes på Frøsamlernes hjemmeside www.froesamlerne.dk
smag for mange af de udvalgte ærter og bønner. Frøsamleren Vivi Lo-
taterne:
”Når vi sammenligner ærter og
Kæmpe ært og Brudager, der samti-
ges mere på end spiseærterne, var
Frøsamlerne
Frøsamlerne er en landsfor-
fra en bønne.
Der er en grund til, at de har mere end 100 år på bagen, og ernæringsmæssigt er de på højde med eller bedre end de gennemsnitlige herhjemme, da den eftermodner og
sart over for efterårsregn. Den ligger gennemsnitlig på indholdsstoffer og meget højt på smag. Gråærterne ligger ernæringsmæssigt tæt på eller en del over gule
SVIN: Nye resultater fra pilotstudie, der ledes af Aarhus Universitet, viser at en gradvis fravænning giver en mere robust tarm,
end en abrupt fravænning ved endvidere, at fravænningssituationen har større betydning for
end grisenes alder.
FUGLEINFLUENZA: Den alvorlige fortsat i Europa og har henover julen ramt nye lande. Fødevarestyrelsen opretholder derfor de forholdsregler, der har holdt sygbesætninger. På nuværende tids-
hobbybesætning, der blev ramt i slutningen af november. Da danhar været ramt af sygdommen, er
Vanding af kløvergræs
KLØVERGRÆS: undersøgelse foretaget på AU
sigt er de i en helt anden boldgade
gen ud til gråærternes fordel med la-
planter af gamle eller sjældne sorter. Frøsamlerne arbejder
brug og landbrug.
Egnetheden til moderne økologisk produktion er nu ved at blive undersøgt af Teknologisk Institut i samarbejde med Aarstiderne, Svanholm Gods, INCO og Knuthenlund Gods.
fuldstændig var i stand til at udligne det foregående tab i udbytte visnegrænsen.
fra jorden i efterfølgende slæt. stigende udtørring.
Svin
Basisnotering (74,0-95,9) uge 2: 10,00 kr.
Friland A/S giver i uge 2 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,90 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,90 kr. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) Øko-tillæg 12,80 kr./ kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 2: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (-0,87). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 2: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Kompostmilen vendes med traktortrukken kompostvender.
Foto: Aarstiderne
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
KOMPOST AF MAJA ELINE PETERSEN
På Krogerup Avlsgaard har Aarstiderne siden 2013 haft stor succes med en milekomposteringspraksis til omsætning og udnyttelse af gårdens organiske biprodukter - Komposten tilføres markerne som jordforbedring og grundgødning. Vi mindsker derved anvendelsen af indkøbt organisk gødning. Desuden bidrager den færdige kompost med mikroorganismer og virker som buffer for pH og fugtighed, forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.
I 2013 blev en milekomposteringspraksis etableret på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk med udgangspunkt i de organiske materialer, der -
sagsaffald fra deres gårdbutik og køkken, restprodukter fra malteri og bryggeri samt markens overskudsmaterialer fra grøntsags-, æble- og kornproduktion.
Vegetabilsk alternativ - Ved milekomposteringen laver vi en varm og iltrig omsætning, der er fuldt aktiv under hele forløbet. Vi går derved fra rå plantemateriale til færdig pottemuld på 10-12 uger, fortæller Svend Daverkosen.
Komposteringen sker i lange, smalle bunker, kaldet miler. Råmaterialet består af en blanding af kulstofrige materialer såsom halm og kvælstofrige materialer såsom kløvergræs. C:N-forholdet skal ligge omkring 30:1 for at sikre optimale forhold for mikroorganismerne og dermed den bedste omsætning. Desuden er kvaliteten af råmaterialet, iltforsyningen og fugtigheden vigtige parametre, der skal tages hensyn til under komposteringen.
- Når man først har sat sig ind i processen, er det ikke svært at sammensætte materialerne, og man kan sætte bunkerne op med det materiale, man har til rådighed på det givne
tidspunkt. Det er en løbende proces, hvor man altid har gødning i nærheden til at lave småplanter og etablere bede, forklarer han og fortsætter:
- Kompostblandingen, vi er nået frem til, indeholder ikke husdyrgødning. Vi har forsøgt at tilføre husdyrgødning til komposten et par gange, men det har vi ikke haft held med, da det dæmper processen.
Den udviklede kompostblanding er dermed et vegetabilsk alternativ til tilførsel af næringsstoffer fra husdyrgødningen. Det passer til bedriften på Krogerup, hvor der ikke er husdyr, og husdyrgødning dermed ikke er let at skaffe.
Arbejdsintensiv proces
Milekomposteringen er en relativt arbejdsintensiv metode, idet komposten i perioder skal bearbejdes dagligt. I alt vendes komposten mellem 15-20 gange med en traktortrukken kompostvender. Til gengæld er komposteringsprocessen overstået efter 10-12 uger, og når arbejdsrutinerne er etableret, er det let at arbejde med. - En af udfordringerne ved milekomposteringen har vi i vinterhalvåret, hvor temperaturen er for lav til en omsætning. Når temperaturen når højere op i foråret, er det desuden en udfordring at få materiale til at sætte fut i komposteringsprocessen, da vi skal vente på, at vi kan tage slæt af vores græsmarker. Grøntsagsaffald kan eventuelt anvendes i de første komposteringsbunker i foråret, så komposteringsprocessen kan komme i gang, forklarer Svend Daverkosen.
Erstatning af spagnum
- Komposten har været fantastisk til vores grøntsagsdyrkning, da det giver et godt såbed. Vi køber stort set ikke
Min. 30 pct. kulstofholdigt strukturmateriale
Min. 30 pct. kvælstofholdigt acceleratormateriale
Maks. 10 pct. organisk restmateriale
Maks. 15 pct. lerjord
Maks. 15 pct. færdig kompost
længere spagnum til vores forspiring og produktion af småplanter til udplantning. Komposten kan erstatte 90-95 pct. af det spagnum, vi plejede at bruge, men det er stadig nødvendigt med en lille andel af spagnum for at opnå en god sammenhængskraft. Komposten, tilsat en smule spagnum, giver et medie som fuldt ud lever op til kravet om en rodudvikling, der kan klare maskinel udplantning, fortæller Svend Daverkosen. En nedsættelse af brugen af spagnum ligger Aarstiderne meget
Danmark, diskuteres det, om man er ved at udrydde højmoserne, hvorfra spagnum udgraves, hvilket indebærer et tab af en sjælden biotop. Desuden frigives der store mængder CO2 ved udgravningen. Komposten er derfor oplagt som erstatning.
Guld der ikke skal forgå - Prisen for en kompostvender ligger på omkring 250.000 kr. og desuden er det dyrt at indkøbe de lange kompostduge. Derfor er komposteringen ikke nødvendigvis rentabelt for alle brug, men hvis man i forvejen har noget organisk affald, man skal af med, giver det mening. Hos landbrug, der
Fremgangsmåde:
har forarbejdning eller gårdbutik og dermed selv skaber organiske restprodukter, er der et stort potentiale i at anvende komposteringen, fortæller Svend Daverkosen og fortsætter: - På gartneriet Sannmann i Hamburg er milekomposteringen så stor en succes, at de har en fuldtidsansat medarbejder til at arbejde med komposteringen. Alt affald fra deres grøntsagsproduktion anvendes, hvilket også vil sige deres planterester med alskens dårligdomme, som svampesygdomme og ukrudtsfrø. - Sygdomme og ukrudtsfrø tilintetgøres pga. varmeudviklingen ved komposteringsprocessen, og slutproduktet bidrager til en væsentlig jordforbedring. Det er et rigtig godt billede på recirkulering. I Holland er der et eksempel på en landmand, der tager afklip fra grøfter og kanter, når han alligevel skal køre frem og tilbage mellem markerne. Komposteringen kan bruges i mange sammenhænge, det handler bare om at se mulighederne.
En samlet rapport om Aarstidernes hjemmeside.
Milerne placeres på et tørt underlag, gerne syd-nord i længderetningen, så temperaturen på de to sider af bunken lettest holdes ens. Materialerne tilføres lagvis, så sammensætningen af materialer er ens langs hele milen, med strukturmaterialet nederst. Når materialerne er blan-
Hygiejniseringsfasen:
Temperaturen stiger hurtigt og holdes på 55-65 °C i ca. 3-4 dage for at destruere skadelige svampesporer, insektlarver og ukrudtsfrø. Temperaturen bør ikke overskride 65 °C, da nyttige mikroorganismer derved også vil blive slået ihjel. I denne fase vendes kompostmilen hyppigt
Nedbrydningsfasen:
Efter nogle dage begynder temperaturen at falde, og nedbrydning af de mere sejlivede kulstofstrukturer går i gang. Aktiviteten falder, og det er derfor kun nødvendigt at vende milen et par gange om ugen.
Modningsfasen:
Når temperaturen efter 4-8 uger når ned på den omgivende lufttemperatur, er det organiske materiale nedbrudt, og processerne, der opbygger humus, er herefter dominerende. Denne del kræver kun meget lidt pasning. Den færdige kompost skal tilses og evt. vendes hver 4. eller 8. uge, så gennemgroning af ukrudt, våde områder ved huller i dugen eller tilsvarende undgås.
De sidste tre år har Aarstiderne afprøvet egnetheden af forskellige naturplejematerialer i deres milekomposteringspraksis på Krogerup Avlsgaard
KOMPOST
Den samlede konklusion med milekomposteringen af naturplejematerialerne er, at metoden gør det muligt at bringe næringsstofferne fra naturarealerne tilbage til land-
Dermed kan naturplejen forbedres samtidig med at mulighederne for næringsstoffer forbedres.
kulering som noget, der skal gøres
ne afkoblet fra landbruget. I stedet
plantemateriale fra disse naturarea-
omkringliggende naturarealer. Kro-
næringsstoffer, er det oplagt at gen-
Egnet til kompost
Naturmaterialerne indgik som komponenter i den etablerede milekom-
komponenter, ler, grøntsagsaffald og forhold som i den normale kompost-
naturmaterialerne kunne komposteres med gode resultater.
- Tagrør fungerer primært som strukturmateriale og er god til en jordforbedrende kompost, da det
der er bedst til jordforbedring i marken fremfor til brug som pottemuld.
Lokal recirkulering Komposteringsprojektet startede
den og Fredensborg Kommunes afdeling for Vand og Natur, der begge
komposteres sammen med struktur- er ikke et problem.
Brænder du for dyrevelfærd? Kan du arbejde selvstændigt, og vil du gerne være med til at skabe en økologisk bedrift med fokus på kvalitet? Så er du måske den rette fodermester for os.
Lolland Økologi ApS vil producere økologiske pattegrise af høj kvalitet. Lolland Økologi er forankret i at skabe ordnede forhold for dyrene, og brænder for at levere et bæredygtigt produkt.
Vi søger en fodermester til en nystartet virksomhed, som vil opbygge en bedrift med ca. 200 økologiske søer. Du vil være med fra starten og indgå i tæt dialog med ejerne. Vi søger en person med gå-på-mod og en iver for at skabe et godt resultat.
Vi tilbyder:
• Selvstændigt arbejde under ordnede forhold
• Mulighed for medarbejderbolig
Ansvarsområde:
• Daglig pasning af dyrene, herunder vurdere foderkvalitet, planlægge og forestå fodringen
• Udarbejdelse af avlsplan
• Handle hensigtsmæssigt i forebyggelse af og behandling af evt. sygedomme
• Opdræt og salg af 30 kg grise
• Myndighedshåndtering, herunder miljøgodkendelse evt. i samarbejde med konsulenter
Vi forventer:
• At du tager ansvar for egne og medarbejderes arbejdsopgaver
• Erfaring fra lignende job
• God ordenssans
• At du kan bevare overblikket
• Gode samarbejdsevner
Ansøgningsfrist: Onsdag den 18. januar 2017
Start: Snarest muligt
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Christian Vang på 3071 0080 eller Arne Hansen på 6174 3675
Ansøgning vedlagt CV sendes pr. e-mail til: arne@ahentreprise.dk
VÆR MED TIL AT UDVIKLE BÆREDYGTIGHEDSTJEK RISE
SEGES INDBYDER TIL MØDE OM RISE-VÆRKTØJET
”Din bedrift er økologisk, er den også bæredygtig?” Hør på mødet om erfaringerne med RISE-værktøjet på økologiske landbrugsbedrifter, og deltag i diskussionen om fremtidens bæredygtighedsmålinger.
PROGRAM
RISE-vurderingen, tal og fakta fra 3 års erfaring v. Frank Oudshoorn
RISE og markedsføring v. Gustaf Bock
Eksempler: Hvordan kan bæredygtighedsanalyser bruges til strategisk udvikling v. Solvejg Petersen
Diskussion om RISE fremover. Spørgsmål der bl.a. diskuteres er:
• Kan RISE-værktøjet bruges til konkrete forbedringer på bedriften?
• Kan RISE-værktøjet bruges som optakt til strategisk udvikling?
• Hvad må analysen koste, hvis den laves hvert 4. år?
• Vil det være muligt at lave en delt finansiering med aftagervirksomheder?
• Kan RISE-værktøjet bruges som kundeoplysning?
TID Mandag den 16. januar 2016 kl. 13-16
STED Koldkærgård, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N
PRIS OG TILMELDING Gratis, men tilmelding nødvendig til Birgit Beierholm, bib@seges.dk
SEGES søsatte i 2014 RISE-værktøjet, som er et internationalt redskab til vurdering af bæredygtighed. Siden er der foretaget ca. 140 analyser.
Driftsledelse
LÆS MERE om RISE på bæredygtighedstjek.dk
I 2016 udførte Økologisk Landsforening omlægningstjek hos flere end 260 landmænd over hele landet. Mange hektar overgik til økologisk drift, men forbrugere og butikker har mod på endnu mere økologi.
VI MANGLER FLERE DYGTIGE LANDMÆND TIL AT PRODUCERE FREMTIDENS ØKOLOGISKE MAD. HJÆLP OS MED AT FINDE DEM!
BOOK ET OMLÆGNINGSTJEK
Jens Peter Hermansen: 6197 4910
Mød os på NutriFair i Fredericia 18.-19. januar
Fortæl dine gode, konventionelle kolleger om muligheden for at få et gratis omlægningsbesøg i 2017.
To nøglefærdige biogasanlæg, der kan fungere med høj tørstofandel, var målet for en studietur i december
BIOGAS
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Kan det overhovedet lade sig gøre at lave et økologiske biogasanlæg?
Passer de gængse anlæg til den økologiske produktion? Er der forskelle - og er der fordele, man skal kende, hvis man gerne vil producere økologisk biogas? Kan det betale sig?
Det er de spørgsmål, de økologiske landmænd med interesse for biogasproduktion søger svar på.
Hans Martin Westergaard fra Kliplev er én af de økologiske landmænd, som er kommet tidligt fra start med produktion af biogas på et økologisk biogasanlæg. Han har et anlæg på gården, som blev besøgt i forbindelse med en studietur arrangeret af Økologisk Landsforening. Derudover besøgte deltagerne et biogasanlæg i
ovenstående spørgsmål besvaret.
Fik junior hjem
- Jeg begyndte med biogas, fordi jeg gerne ville have junior hjem på gården; men vi kan ikke gå to mand og passe 100 køer, og 200 køer var ikke aktuelt, fortalte Hans Martin Westergaard. Siden 15. august 2016 har anlægget kørt på gården.
- Det økonomiske udbytte ved anlægget er okay, selvom jeg i efteråret måtte købe majs for 700.000 kr. til anlægget. Derudover er fragten til og fra anlægget en stor omkostning. Jeg samarbejder med to økologiske land-
mænd, som får lige så meget afgasset gylle retur, som de leverer målt i N, fortalte Hans Martin Westergaard.
To-kammer-anlæg
På Hans Martin Westergaards gård består anlægget af to reaktorer og en opbevaringstank. 80 pct. af gassen udvindes i den 1. reaktor (forgasningstanken), og i den 2. reaktor (eftergæringstanken) skulle de sidste 20 pct. udvindes.
- Men jeg har fortrudt, at den 3. tank ikke er gastæt, for jeg tror, vi kunne opsamle en del gas dér, sagde Hans Martin Westergaard.
Gassen sendes til en 250 kW generator, der producerer strøm til elnettet. Derudover producerer anlægget en del varme.
- Vi kunne i princippet varme ti parcelhuse op med overskudsvarmen fra anlægget, men vi har valgt kun at forsyne vores egen husstand med varme fra det, fortalte Hans Martin Westergaard og tilføjede:
- Hvis anlægget går ned, er det kun min egen kone, jeg skal diskutere med, når det varme vand pludselig forsvinder.
Mekaniske dele kan gå itu I Süderdorf i Nordtyskland besøgte delegationen den konventionelle mælkeproducent Lars Brüggmann, som har et Sauter Biogasanlæg, der kan håndtere et endnu højere tør-
- Mit Sauter-anlæg adskiller sig fra et AgriKomp-anlæg derved, at biomassen i mine tanke ikke omrøres. Biomassen i mine tanke lagdeler sig, så væsken er nederst, og de ovenpå. På tankene er der monteret en udvendig pumpe, som pumper væsken fra bunden af tanken ud. Væsken sprøjtes derefter ud over
AgriKomp anlæg med to reaktortanke med paddelgigant røreværker, som omrører biomassen i tankene.
Biomassen indføres automatisk i forgasningstanken af et Vielfrassanlæg.
Anlægget fungerer på en tørstofandel på 15 pct.
Hver dag fodres anlægget med 40 t biomasse:
4 t majs
2 t økologisk helsæd
1½ t økologisk hønsegylle
2 t kløvergræsensilage
300 kg korn
22 ton gylle
8,2 t dybstrøelse.
Tilsvarende fjernes 40 t. afgasset biomasse dagligt. Gennemsnitlig opholdstid i tanken: 60 dage.
Anlægget producerer 6.000 kWh i døgnet. Afregningspris for el: 1.21 kr. pr. kWh.
Værdi af årlig el-produktion: ca. 2.650.000 kr.
Anlægsudgifter: 10 mio. kr. i 2015.
Tilskud på 30 pct. af anlægsudgifterne fra Landdistriktsprogrammet. 1 mio. kr. i energibesparelser på gården.
cirkulerer væsken igennem det ma-
ker til at nedbryde det, fortalte Lars Brüggmann, som har valgt Sauteranlægget af samme grund.
- Der er ikke noget mekanisk inden i mine tanke, som kan gå i stykker. Det betragter jeg som en stor fordel, sagde Lars Brüggmann.
Hvis indholdet af tørstof i den biomasse, der indføres i anlægget, er lavt, bliver massen i tankene mere homogent og ikke så lagdelt, men anlægget vil stadig kunne producere gas.
Gyllepulver
Lars Brüggmann har fået støtte via de tyske landdistriktsmidler til at etablere et gylletørreanlæg, hvor udstødningsgassen fra den 380 kW generator, der omdanner gassen til elektricitet, bruges til at inddampe den afgassede gylle til et pulver, der
let kan transporteres. Også dette anlæg nød stor interesse hos turens deltagere.
- Men jeg er nødt til at tilsætte gyllen svovlsyre, for at undgå at kvælstoffet forsvinder i fordampningsprocessen, forklarede Lars Brügmann.
Den tilsatte svovlsyre betyder, at produktet ikke må anvendes i den økologiske produktion.
Vil du vide mere: www.bioenergyfarm.eu/da
Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse på økologisk landbrugsjord. Øgro er baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb.
Øgro er næring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til justering efter en tidlig grundgødskning på stressede planter.
Øgro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvælstofkilde, der stimulerer plantevæksten og øger jordens frugtbarhed.
Øgro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgræs, frugttræer, juletræer, græsplæner, blomster og nyttehaver.
Øgro fås i følgende varianter:
• Øgro 10-3-1
• Øgro 9-3-4-2S
• Øgro N15
Øgro Granulat
SUKKERROER: Siden Nordic Sugar for nogle uger siden efterspurgte uforpligtende interessetilkendegivelser fra landmænd, der ønsker at levere økologiske sukkerroer, har de fået omkring 20 henvendelser. Henvendelserne er både fra landmænd, der allerede er økologer og konventionelle som overvejer omlægning. Nordic Sugar er foreløbig ganske godt tilfreds med intereressen for at levere økologiske roer.
KILDE: LOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE
KLØVERGRÆS: Urter i kløvergræsmarker kan bidrage positivt
ressourceudnyttelse og udbytte, hvis der er en god styring af andelen af urter. Dette konkluderer en gruppe forskere fra Institut for Agroøkologi, efter at have under-
ner af urter og gødningsstrategier i kløvergræsmarker. Blandinger med vejbred øgede kant, mens inklusion af kommen og vejbred forøgede kløvergræsblandingernes rodbiomasse. Hvis den samlede andel af græs og urter bliver for stor, går det ud over kløverandelen og dermed
Nyt Fødevarefællesskab på Fyn
FØDEVAREFÆLLESSKAB:
Landmand Henrik Kildegaard fra Ringe vil igangsætte Fødevarefællesskab Midtfyn, hvor landmænd, forbrugere og supermarkedet i lokalområdet skal knyttes tættere sammen. Ønsket er at fødevarefællesskabet kommer op at køre i 2017.
På en temadag i december blev viden og erfaringer fra test af nye potentielle æblesorter til økologisk produktion formidlet videre. Sorten
Sansa blev særligt fremhævet
ÆBLER
AF MAJA ELINE PETERSEN
- Hvis vi skal anbefale en ny sort med stort potentiale i den økologiske dyrkning, må det være sorten
Sansa, fortæller Marianne Bertelsen fra Institut for Fødevarer. Sorten er en krydsning mellem new zealandske Gala og japanske Akane. Sansa ligner Gala i udseende og smag men modner langt tidligere. Fra Akane har Sansa arvet en stor robusthed mod sygdomme, hvilket gør den særlig interessant til økologisk dyrkning. Desuden er den frugtbar og jævntbærende med tendens til mange og ligeværdige frugtgrene.
- Vores kvalitetsanalyser viste, at æblesorten har en god sukker/ syre balance, og spisekvaliteten er høj sammenlignet med andre tidlige sorter. Desuden har Sansa et langt hyldeliv i den første tid efter høst, og så passer den ind i hullet mellem Discovery og Aroma, forklarer Marianne Bertelsen.
Anbefalede sorter
- Vi har brug for højtydende sorter af en god frugtkvalitet, som har en ge-
nerel robusthed mod skadevoldere.
Desuden mangler vi sene sorter og lagersorter, fortæller Hanne Lindhard Pedersen, specialkonsulent ved GartneriRådgivningen, om, hvad de skal have fokus på i det fremtidige sortsarbejde.
På baggrund af sortsforsøg hos Institut for Fødevarer og indsamling af avlernes erfaringer med deres æblesorter, anbefales på nuværende tidspunkt 12 sorter til økologisk dyrkning. Se faktaboks.
Da sorten er afgørende for æblernes smag, udbytte, økonomi, kvalitet og robusthed, er man i gang med at afprøve nye sorter i Årslev. Sorterne med de bedste kvaliteter, såsom resistens, egnethed til dyrkning i dansk klima, højt udbytte, langt hyldeliv og god smag, arbejdes der
sorter til de økologiske frugtavlere. Sortbeskrivelser på disse nye sorter er derfor i gang med at blive udarbejdet og vil fortsat blive udbygget de kommende år.
Avlernes favoritter
I projektet om robuste sorter til økologisk dyrkning var de økologiske frugtavleres egne erfaringer også indsamlet. Maren Korsgaard, økologisk konsulent i Økologisk Rådgivning og Birgitte Pedersen fra Gasa Nordgrønt, har indsamlet disse erfaringer hos avlerne samt registreret robusthed for de enkelte sorter. Maren Korsgaard opsummerede de foreløbige resultater:
- De mest populære sorter er Discovery, Rød Aroma, Holsteiner Cox, Alkmene og Topaz. Af gamle
Forskere ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har fundet en metode til at reducere lagerråd med varmvandsbehandling
ÆBLER AF MAJA ELINE PETERSEN
- Det er vigtigt at undgå at æbler rådner efter høst, så vi kan reducere mængden af kernefrugt, der må smides ud, forklarer lektor ved Institut for Fødevarer Merete Edelenbos. Under langtidslagring sker der nemlig et stort spild af æbler pga. rådsvampe. Et spild der gerne skal reduceres. Som en metode til dette har man hos Institut for Fødevarer arbejdet med varmvandsbehandling, hvor æblerne kortvarigt dyppes i varmt vand inden lagring. Metoden er udviklet for
mange år siden, men kemikaliernes indtog gjorde, at metoden gik i glemmebogen. Merete Edelenbos mener dog, at varmvandsmetoden har et stort potentiale til økologisk kernefrugt, der skal langtidsslagres. Behandlingen har vist sig at være effektiv til at beskytte æbler mod lagerråd, men den er ikke uproblematisk, da æblerne kan tage skade af det varme vand. Den generelle anbefaling for alle sorter er dypning i tre minutter ved 52 grader, men æblerne har forskellig følsomhed over for det varme vand og kan derfor udvikle skader på frugtskindet. De fysiologiske ska-
uger efter behandlingen, hvorfor det er svært at vide, hvor sart frugten er. Man har derfor behov for en metode til at forudsige, hvor sart frugten er inden varmvandsbehandling.
Detektion af fysiologiske skader En sådan metode arbejdes der på
sorter har Rød Ananas en dejlig mandelaroma, som giver særlig smag, når man laver most af den. Guldborg er en god bestøver, der modner over lang tid, så man skal helst plukke den ad
Louise har udseendet imod sig, men den er robust og har god smag. Lundbytorp er høj på sødme, har en kraftig smag og aroma. Ananas Reinet er lille og ikke så robust, men har en hel usædvanlig aroma og ananassmag. Den er særligt god til æblevin. Høve Reinet er et godt og robust madæble, der egner sig til most uden så meget farve. Coulun er et alternativ til Belle de Boskoop, da den er mere robust.
Angreb af skadegørere
Æblesorten Sansa har været med i økologiforsøgene og er den sort, forskerne fra Institut for Fødevarer i Årslev vil anbefale til æbleavlerne.
Det er en tidlig efterårssort, der er frugtbar og har mange og ligeværdige frugtgrene. Foto: Hanne Lindhard Pedersen, GartneriRådgivningen
Siden 1999 er den ene skurvresistente sort efter den anden blevet modtagelig for æbleskurv. Udbyttet i produktionen af økologiske æbler ligger nu under en tredjedel af det, man opnår i den konventionelle produktion, hvilket primært skyldes svampesygdomme. Det på trods af, at der hyppigt sprøjtes med naturlige pesticider.
- I mange år har vi satset på de såkaldte skurvresistente æblesorter. Dette kan vi ikke længere, da nye racer af æbleskurv er udviklet og udbredt. Disse racer har nedbrudt skurvresistensen, og vi er derfor nødt til at se efter nye robuste sorter, fortæller Hanne Lindhard Pedersen og fortsætter:
- I 2016 har æblespindemøl des-
ved Institut for Fødevarer i Årslev. Her har man fundet ud af, at æbler udskiller forskellige koncentrationer af aromastoffer, afhængig af om de har fået den rette varmvandsbehandling eller om de har fået for meget og på sigt vil udvikle fysiologiske skader.
- Æbler er levende, og som alt andet levende plantemateriale pronår de får skader, forklarer Merete Edelenbos. Mange forhold, heriblandt temperatur og tid ved varmvandsbehandling, vil derfor påvirke
fer for at undersøge, hvordan varmvandsbehandlingen påvirker æblerne, for dermed at kunne optimere behandlingen.
- Måske kan aromastofmetoden også bruges til at sige noget om, hvor syge æblerne er på lager, så æblerne kan afsættes før de går til,
uden været et stort problem med nogle æbletræer fuldstændig sat til i spind. For at det ikke tager overhånd, er det vigtigt, at frugtavlerne fjerner de begyndende spind fra plantagen.
Anbefalede sorter til økologisk dyrkning:
Tidlige sorter: Nanna, Discovery og Collina
Mellem sorter: Rød Aroma, Alkmene og Filippa
Sene sorter: Holsteiner
Cox, Topas, Rød Belle de Boskoop
Nye sorter: Sansa, Maribelle, Fredrik
men det er vi først lige gået i gang med at undersøge, fortæller Merete Edelenbos.
Udfordringer
- Aromastofmetoden er med til at give os en større forståelse for æblet, og hvordan det påvirkes af forskellige temperaturer og tider, forklarer Merete Edelenbos og tilføjer: - Desværre er metoden dyr og vanskelig, da man skal anvende
udvikle en billigere og nemmere metode, der kan bruges ude på lagrene hos avlerne, så varmvandsmetoden kan blive mere udbredt og vi kan få mindsket spildet af æbler.
Projektet er en del af Protecfruit under Organic RDD2, som har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
AF MAJA ELINE PETERSEN
De seneste fem års forsøg med markise over æble hos Institut for Fødevarer har vist en gunstig effekt på forekomsten af skurv og råd. Dette har fået forskerne til at undersøge, om det kan have lignende effekt ved dyrkning af pæresorten Clara Frijs, da denne sorts modtagelighed for skurv er tiltagende. Desuden har pæresorten Conference været med i forsøget, da de står som bestøvertræer i plantagen.
Forsøget med dyrkning af pærer under markise har ligeledes vist en lavere forekomst af skurv på frugterne ved anvendelse af markiser. Forskellen på skurvangrebet på pærer under markiser og pærer under åben himmel har dog ikke været så markant som i det tidligere forsøg med
æbler, da smittetrykket har været lavt siden forsøget startede i 2015. Forsøget fortsætter de næste år, hvor forskerne håber at se en større forskel mellem pærer under markise og kontrollen under åben himmel.
Brugen af markiser over pærerne reducerer ikke blot frugtskurv. Forekomsten af lagerskurv efter hyldeliv var også væsentligt lavere på pærer dyrket under markise. Desuden var pærer dyrket under markise stort set fri for både skrub, sodplet og øjenplet.
Da forsøget stadig er i sin spæde start, vides det endnu ikke, om markiseoverdækning i pærer er rentabelt. Opførelsen af markiser kræver en vis startinvestering på omkring 300.000 kr. pr hektar alt efter ma-
resultater for at undersøge, hvordan pæreudbyttet påvirkes af markiserne, samt hvor lang levetid de opsatte markiser kan have.
SVIN: De større stier, som følge af
med fordel opdeles i zoner med forskellige funktioner for svinene. Forskere fra Aarhus Universitet anbefaler i projektet pECOSYSTEM, at de ekstra kvadratmeter udnyttes på en måde, der bedre tilgodeser svinenes behov, med bl.a. rode-, hvile-, hudpleje- og foderområder.
NATURPLEJE: Ifølge en rapport udarbejdet af Seges, er det muligt at tjene penge på at pleje naturarealer med kvæg. Rapporten konkluderer, at der ikke er en bestemt måde at gøre det på. Det er dog vigtigt at have en klar idé om, det er salget af kød eller plejen af naturarealerne, der skal generere indtjeningen.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Enlige bier, humle- og honningbier deltager alle i bestøvningen af æbler, og tilsammen er de altafgørende for en god frugtsætning.
For at få et retvisende billede af bier og fordelingen af dem blev undersøgelserne i ni æbleplantager intensiveret i 2016.
I løbet af to uger, omkring æblernes blomstring, gik der i alt 29 arter fordelt på syv slægter i fem fælder opsat i æbleplantagerne i
forskningsprojektet BeeFarm. Langt
frem i det tidlige forår, hvor de anlægger deres reder, og de er i fuld aktivitet under æbleblomstringen.
Humlebierne er effektive bestøvere af æbleblomster, men i maj, hvor æblerne blomstrer, er de endnu ikke så talrige som senere på året. De overvintrede humlebidronninger er i færd med at anlægge og opbygge nye reder, og der er endnu ikke kommet så mange af de mere talrige arbejdere.
Det kan forklare den lille mængde humlebier i plantagerne under blomstringen. Det stemmer også overens med resultaterne fra 2015, hvor der var færrest humlebier på bedriftsniveau om foråret, sammenlignet med sommer og sensommer. Flere af de enlige bier, som f.eks. jordbier og vejbier, overvintrer som fuldt udviklede bier. De kommer
bier, der blev fanget i æbleplantagerne, bygger deres selvgravede rei eksisterende huller over jorden.
jordboende bier bliver tiltrukket af æbleplantager, men det kan også være et udtryk for, at der mangler redepladser til de arter, der bygger i eksisterende huller over jorden. Uanset hvad, er det et område, hvor frugtavleren har mulighed for at forbedre forholdene for begge typer bier. Jordområder med sparsom vegetation, gerne sandede og solbeskinnede, samt områder med
enlige bier mulighed for at bygge reder i nærheden af æbletræerne.
Af postdoc Lise Hansted og forskningstekniker Henning Bang Madsen, Københavns Universitet
kun ganske kort, så jo kortere afstanden er fra deres redepladser til træerne, jo bedre er muligheden for, at de kan deltage i bestøvningen.
En af de jordboende bier, Andrena haemorrhoa, var mere udbredt end de andre arter. Den fandtes som den eneste i samtlige fælder opsat i æbletræernes krone, og den var den talrigeste vilde bi i alle plantagerne (24-
Det ser også ud til, at der var A. haemorrhoa i fælderne, opsat i æblekronerne, sammenlignet med andre fælder, der var opsat udenfor plantagerne, henholdsvis 100 og 250 meter fra
centrum af æbleplantagerne. Måske er A. haemorrhoa en bi, som lettere kan tiltrækkes under æbletræernes bestøvning end andre vilde bier.
Der var udsat honningbier ved alle plantagerne. De vilde bier er blot en ’gratis’ ressource, og der kan gøres meget for at forbedre deres forhold.
Projektet Beefarm er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Vi har talt med både nye og gamle økologer, og vi har haft lommeregneren fremme... Vores prognoser viser, at der er behov for mange flere landmænd, der vil producere økologiske grøntsager, frugt, bær, oksekød, brødkorn og foder.
Der mangler ca. 45.000 tons øko-frugt og mindst 70.000 tons øko-grøntsager om året.
I nedenstående skema kan du se, hvilke produkttyper markedet kommer til at mangle mest i de kommende 2-3 år.
DER MANGLER NYE PRODUCENTER AF
Økologiske grøntsager
Økologisk frugt og bær
Økologisk kødkvæg, stude, ungtyre m.m.
Økologisk brødkorn
HVOR MEGET EKSTRA ER DER BEHOV FOR?
Der mangler yderligere mindst 70.000 tons grøntsager om året. Det svarer til en fordobling af den nuværende produktion
Behovet er yderligere ca. 45.000 tons frugt om året. Den årlige produktion er i dag på kun ca. 7.000 tons
Behovet er yderligere ca. 1.000 tons færdigvarer pr. år af kødkvæg m.m.
Der mangler yderligere ca. 25.000 tons pr. år
Økologisk grynhavre Der mangler yderligere ca. 10.000 tons pr. år
Økologisk foderkorn Der mangler yderligere 60.000 tons pr. år til handelsfoder
HVILKE TYPER ER DER BEHOV FOR?
Alle typer af grøntsager fx. kartofler, kål, løg, rodfrugter, salat, væksthusproduktioner samt et bredt sortiment af lettere og finere grøntsager
Der er særlig behov for æbler, men også fx. pærer og blommer. Der mangler desuden en bred variation af bær
Kødkvæg til brug for finere udskæringer. Stude og ungtyre til slagtning i sommer-halvåret
Hvede, rug og en bred vifte af gamle sorter som fx. spelt, emmer, nøgenbyg mm.
DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I DETAILHANDLEN I DANMARK.
DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I FOODSERVICE (KANTINER, STORKØKKENER OG RESTAURANTER).
DEN ØKOLOGISKE EKSPORTOMSÆTNING
Økologisk bælgsæd og proteinafgrøder Der mangler yderligere 30.000 tons pr. år til handelsfoder Raps, hestebønner og ærter
Med de nuværende vækstrater på både hjemme- og eksportmarkedet, så kan der meget hurtigt komme til at mangle mange flere produkttyper. Tag en snak med dit mejeri eller slagteri, så du er klar, når de igen efterlyser landmænd, der kan producere økologisk mælk, svin, fjerkræ eller æg.
Kilde: Danmarks statistik og Økologisk Landsforening.
Vil du høre nærmere om, hvad der mangler på markedet?
Kontakt Økologikonsulent Jens Peter Hermansen på tlf: 6197 4910 eller mail: jph@okologi.dk
Omlægningstjek gennemføres i et samarbejde mellem ØkologiRådgivning Danmark og Økologisk Landsforening.
AF HELLE BOSSEN, CHEFKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Nu, hvor vi tager hul på et nyt kalenderår, tager vi samtidig hul på en ny og utroligt spændende indsats for at udvikle det økologiske salg i Danmark. Med en bevilling fra EU i hånden vil Økologisk Landsforening over de næste tre år gennemføre den hidtil største danske øko-kampagne.
Med et budget for den danske del af kampagnen på hele 25 millioner kroner giver indsatsen os helt nye muligheder for at nå ud til de danske forbrugere med budskaber om økologiens merværdi.
Kampagnens formål er at få ’light’ og ’medium’ øko-forbrugere til at købe økologi mere konsekventgrupper.
“
Vi håber, at alle i branchen vil bakke op om den hidtil største indsats for mere økologi i Danmark og være med til at sprede budskabet.
Disse forbrugere udgør tilsammen 64 procent af befolkningen og har i dag en økologi-andel på henholdsvis 1-6 procent og 6-12 procent – og vi ser et stort potentiale for at få dem til at udvide deres økologiske indkøbskurv. Deres indstilling til økologi er allerede for at vælge økologi og budskaber, der sikrer en emotionel de står ved butikshylderne.
Kampagnens budskaber vil blive spredt både i butikkerne, i bybilledet og ikke mindst på de sociale medier. Vores målsætning er at øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019, hvilket betyder, at danskernes gennemsnitsforbrug af økologiske fødevarer vil stige fra 2.000 kroner til 3.000 kroner om året.
Kampagnebudgettet på 25 mio. kroner forudsætter dog, skal rejses i samarbejde med den økologiske branche. På nuværende tidspunkt har vi allerede fået tilsagn fra seks økologiske virksomheder, som støtter op om kampagnen. Vi håber, at alle i branchen vil bakke op om den hidtil største indsats for mere økologi i Danmark og være med til at sprede budskabet.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Overordnet set går det rigtig godt for salget af økologiske fødevarer i Danmark, men trods fremgangen er salget af økologi hos landets gårdbutikker stagneret.
Ifølge Niels Ebbe, der er formand for Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg i Økologisk Landsforening, ligner det en generel tendens, at gårdbutikkerne op-
med vækst, men han er ikke i stand til at sætte konkrete tal på udviklingen.
- Vi har ikke en samlet overblik over, hvordan det ser ud, siger Niels Ebbe.
Økologi & Erhverv har talt med en håndfuld af landets større og mest veletablerede gårdbutikker, og de fortæller samstemmende, at det især er blevet vanskeligere at videresælge kolonialvarer, som er indkøbt hos andre producenter.
- Det går stadig godt, men lige nu holder vi vejret, siger Elisabeth Rasmussen
fra Stengaarden ved Birkerød på Sjælland.
Efter otte års drift oplever hun, at alle de mange basisvarer, som kunderne i brugs, får lov til at ligge lidt længere på gårdbutikkens hylder.
- Vi oplever et kolossalt prispres, og salget af indkøbte varer er stagneret. Vi er derfor meget bevidste om, at vi skal hente vores øgede omsætning fra vores egne, unikke produkter, siger Elisabeth Rasmussen.
Kunderne går efter det lokale
Samme melding lyder fra Lone Hedegaard fra Gothenborg ved Them, hvor især en stor produktion af økologisk fjerkræ sætter positive aftryk på bundlinjen.
- Julesalget er gået enormt godt, men det er ikke længere gårdbutikken, der bærer, og det kan bestemt mærkes, atvarer og grøntsager i supermarkederne. Men de varer, som er produceret på gården, vil folk stadig gerne købe, siger Lone Hedegaard.
Meldingen fra gårdbutikkerne er, at fremtiden bedst sikres ved at øge fokus på egne produkter og de gode historier, som knytter sig til dem.
- Vi skal satse på at sælge bedre kvalitet og friskere grøntsager, som er høstet samme dag, som de bliver solgt, og så skal det være en positiv oplevelse for kunden at komme i en lille butik, hvor de har mulighed for at besøge dyrene og gå
på markerne, siger Elisabeth Rasmussen.
Butikkerne rykker til byen Det er langt fra kun gårdbutikkerne, som er udfordret. Mere og mere af fødevare-re byer. I landsbyer med under 2000 indbyggere er antallet af butikker de seneste ti år reduceret med hele 37 procentpoint, mens antallet af butikker i byer med mere end 2000 indbyggere enten er stagneret eller gået frem. I byer med over 100.000 indbyggere viser tal fra Retail Institute Scandinavia, at fremgangen er på hele 21 procentpoint.
Gør det du er bedst til Men ifølge Niels Ebbe, som er tilknyttet gårdbutikken hos Korsmedergård ved Randers, er det under ingen omstændigheder vejen frem at forsøge at matche priserne hos dagligvarekæderne.
- Hver gårdbutik har sine styrker, og enkelte gårdbutik er særlig god til.
Da kæderne formentlig vil fortsætte varer, er det ifølge Niels Ebbe nødvendigt at reagere og for at hjælpe gårdbutikkerne har ØL etableret en facebookgruppe, hvor medlemmer af foreningen kan dele erfaringer, råd og ideer.
Samtidig planlægger ØL en stribe inspirationsdage i løbet af 2017, hvor gårdbutiksejere mødes hos hinanden for at dele deres erfaringer og få ny viden.
To tidligere konkurrenter indgår fornuftsægte-
stribe fordele ved at lade -
skab
MEJERI
AF JAKOB BRANDT
To dage før årsskiftet udsendte de økologiske mejerier Øllingegaard og Naturmælk en fælles pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at de to selskaber fusionerer under navnet ’De Økologiske Mejerier’. I praksis medfører ’fusionen’, at det nordsjællandske mejeri Øllingegaard fremover bliver drevet af sønderjyske Naturmælk A.M.B.A., som fra årsskiftet overtog både mejeriinventar, maskiner og driftsansvar fra den hidtidige ejer Solhvervsfonden. De to mejerier fortsætter dog som selvstændige enheder med egne produktioner og brands, men med en fælles ledelse, som bliver placeret hos Naturmælk i Tinglev.
- Opgaven for os bliver nu at lave det bedst mulige resultat for andelshaverne, og vi vil arbejde benhårdt på at forbedre driften og lave de justeringer, som er nødvendige for at få succes på markedet, siger Naturmælk-direktør Leif Friis Jørgensen, der også bliver direktør for det nye fælles selskab ’De Økologiske Mejerier’.
- Hidtil er vi mest vokset ved dynamisk vækst, men det kan nogle gange være en god ide at tage et lidt større spring, siger direktøren, som ser spændende perspektiver for samarbejdet mellem to mejerier, som bygger på et fælles værdigrundlag, og som begge er kendt for at producere varer af høj kvalitet.
I første omgang kommer kunderne ikke til at mærke meget til etableringen af den nye mejerikonstellation, der mest af alt har karakter af et fornuftsægteskab mellem to mejerier, som det seneste år har været udfordret på indtjeningen. I stedet for at konkurrerede om de samme kunder, vælger de nu at forene deres kræfter for at skabe en stærkere fælles position på markedet.
På den måde forventer begge
Efter at have regnet på tallene ser det ud til, at -
MEJERI
AF JAKOB BRANDT
Et par af Øllingegaards otte leverandører er stadig i tænkeboks, men ellers ser det ud til, at de øvrige allerede har besluttet sig for at takket ja til tilbuddet om at blive andelshavere hos Naturmælk, som fra årsskiftet overtog driften af det sjællandske øko-mejeri.
Beslutningen om fusionen blevtraordinær generalforsamling hos
måneders forhandlinger med det fondsejede mejeri på Sjælland.
’Fusionen’ indebærer, at de sjællandske mælkeproducenter skal
parter at kunne høste så mange synergieffekter, at De Økologiske Mejerier allerede kan præstere sorte tal på bundlinjen i det første leveår, selv om mejerierne kom ud af det forgangne år med et samlet underskud på 11,2 mio. kr.
Ifølge Leif Friis Jørgensen var 2016 et atypisk og noget turbulent år, hvor mejerierne led under, at afregningspriserne steg væsentligt hurtigere end de priser, som mejeriernes kunder betaler for mælk og ost m.m.
Han tilskriver det stor værdi, at Naturmælk nu får en ny lokal salgskanal med base tæt på landets stør-
ste økologimarked i København, og han ser lyst på fremtiden og glæder
på i form af et større sortiment, som skal være med til at genskabe sorte tal på bundlinjen.
Øllingegaard Mejeri har gennem årene oplevet store udfordringer med at tiltrække nok leverandører, og år efter år har advarselslamperne blinket i årsregnskaberne i form af kronisk røde tal på bundlinjen. Det seneste regnskab havde et minus på 6,6 mio. kr. Det er en tredobling i forhold til
Produktionen af økologisk smør bliver formentlig samlet på et af mejerierne, men både Naturmælk og Øllingegaard vil fortsat fremstå med hver deres identitet og egne produktserier efter fusionen.
acceptere at ændre status fra leverandører til andelshavere, og at deres økonomi dermed bliver afhængig af den afregning, som Naturmælk tilbyder. Det kan være en udfordring for de otte økologer, som var tilknyttet Øllingegaard ved årsskiftet, da mejeriet i et forsøg på at fastholde mælkemængden og lokke nye leverandører til gennem de seneste år har forpligtet sig til at matche Arlas afregning. Da oplysningen om fusionen blev offentliggjort mellem juldører derfor travlt med at regne på tallene og overveje deres fremtidige tilhørsforhold.
Det ligner en god forretning Frode Lehmann, formand for Naturmælk, erkender, at det sønderjyske mejeri i perioder har haft vanskeligt ved at matche Arlas priser – især i opgangstider, og han lægger ikke skjul på, at han havde visse betænkeligheder, da Naturmælk indledte forhandlinger om at overtage driften af et mejeri, som aldrig har været i stand til at tjene penge.
Der vil fortsat blive produceret økologiske mejeriprodukter hos Øllingegaard, som fremover bliver styret fra Naturmælks administration ved Tinglev.
Men efter at have leget lidt med kuglerammen, er han overbevist om, at fusionen vil udvikle sig til en god forretning.
- Vi håber, at de nye andelshavere føler, at de har fået et attraktivt tilbud. Vi har lavet budgetter, som viser, at det er realistisk at gøre det til en god forretning, og hvis ikke vi mente, at det vil blive til gavn for vores andelshavere, var vi aldrig gået ind i det, siger Frode Lehmann.
Set fra hans stalddør giver det ikke megen mening kun at kigge på den aktuelle markedssituation, når man skal vurdere potentialet i det nye samarbejde.
- Man er nødt til at kigge på af-
regningen over en længere periode. Historisk svinger priserne meget. I nogle perioder ligger vi over Arla. I andre ligger vi under, og mens vi typisk har svært ved at følge Arla, når priserne stiger, har vi også svært ved at følge med, når afregningspriserne falder, siger formanden.
Han brugte nogle travle dage mellem jul og nytår til at rejse rundt og besøge Øllingegaards leverandører og fortælle om Naturmælks tilbud til det fremtidige samarbejde.
Han er godt tilfreds med den måde, som det blev modtaget på, og han tror og håber, at de nye andelshavere vil opleve, at det er forbundet med
året før og svarer til et tab på ca. en krone per liter mælk.
På grund af mejeriets anstrengte økonomi har advokat Knud Foldschack, der er formand for både Øllingegaard og Solhvervsfonden,
på låget til fondens pengetank for at tilføre mejeriet ny kapital, og den praksis var naturligvis uholdbar i længden.
Men det er ikke den eneste grund til, at Knud Foldschack beskriver sammenlægningen med Naturmælk som den optimale fremtidssikring for det sjællandske mejeri, som gennem årene har taget mange initiativer i et forsøg på at vende udviklingen.
- Opgaven for en fond er at være innovativ og sætte nye ting i gang. Nu har vi nået vores mission med Øllingegaard, og har været med til at sikre, at det er blevet naturligt for folk at køber økologi. Nu skal fonden lave nye ting, siger Knud Foldschack, som er sikret en plads i Naturmælks bestyrelse i ti år, så han slipper ikke helt kontakten til det mejeri, hvis overlevelse han har kæmpet for gennem årene.
- Men der er ingen grund til at bevare sin selvstændighed, hvis man sammen kan lave noget, der er bedre, siger han.
Grundlagt: 1988
Andelshavere: 32
Indvejning: 36 mio. kg
Øllingegaard
Grundlagt: 1995
Leverandører: 8
Indvejning: 5-6 mio. kg
muskler og et bredt net af kunder. Efter hans vurdering er der ikke kun penge at spare ved at samle administrationen hos Naturmælk. Han -
dele.
- Det vil være oplagt at etablere fælles produktioner og eksempelvis samle smørproduktionen på et af mejerierne, siger Frode Lehmann. Fælles logistik og produktudvikling er andre områder, hvor mejerierne kan hjælpe hinanden. Solhvervsfonden ejer fortsat Øllingegaards bygninger, som Naturmælk har lejet i ti år, og ifølge Frode Leh-dringer bag begge mejeriers mure for at sikre den mest lønsomme drift.
Produktionen af færdignyoprettede selskab
Hanegal Convenience A/S
CONVENIENCE
AF JAKOB BRANDT
Pladsen på Hanegals fabrik i Haderslev er nu ved at være så trang og produktionen så alsidig og kompleks, at det er nødvendigt at udskille produktionen af færdigretter til et nyt selskab under Hanegal Holding. Behovet for mere plads og en opdeling af Hanegals produktion er en direkte konsekvens af selskabets fremgangsrige salg af økologiske færdigretter, og forventninger om et fortsat voksende salg af vegetariske og veganske produkter.
- Vi har investeret voldsomt i udviklingen af færdigretter på køl, og de fylder mere og mere i vores produktion, mens produkter på frost rigtigt er slået igennem, siger selskabets grundlægger og direktør Ulrich Kern-Hansen.
Forhandler med investorer
Han glæder sig over den positive udvikling, og efter hans vurdering har Hanegal behov for at få tilført nye kompetencer, hvis selskabet skal udnytte det store potentiale, der ligger inden for salget af sunde færdigretter.
En enig bestyrelse bakker derfor op om beslutningen om at skille produktionen ud i et selvstændigt selskab, som får navnet Hanegal Convenience A/S, som efter planen
et til to år.
- Jeg har lige udfyldt oprettelsespapirerne og sendt dem til Erhvervsog Selskabsstyrelsen, så indtil videre
Ulrich Kern-Hansen, som forhandler om at udvide ejerkredsen bag det nye selskab, der i løbet af de kom-
Gennem de seneste år har Hanegal udviklet en række vegetariske og veganske færdigretter til detailhandlen, og selskabets bestyrelse ser et så stort vækstpotentiale i den kategori, at produktionen af convenience-produkter nu bliver placeret i et helt nyt selskab.
mende måneder overtager en del af Hanegals maskiner og ansatte.
Potentialet er stort
Selv om det nuværende produktionsfællesskab med Hanegals økologiske kød-, pølse- og pålægsprodukter rummer visse fordele i form af fælles råvarelager og logistik, harmonerer de to ret forskellige produktionsformer ikke specielt godt med hinanden, så ifølge direktøren giver det på
med to produktionsenheder.
- Det giver også mulighed for at etablere partnerskaber med detailhandlen i forhold til færdigretterne, uden at Hanegals øvrige produkter bliver berørt af det, siger Ulrich KernHansen.
Fremadrettet ser han et kæmpe potentiale i salg af convenienceprodukter til kvalitetsbevidste forbrugere, som ønsker sunde madløsninger, der tager hensyn til klimabelastningen.
Tårnhøje forventninger
- Vi har været heldige med timingen, så vi lancerer vores sortiment, samtidig med at Coop satser målrettet på at øge salget af færdigretter på køl i 400 butikker, så vi har tårnhøje for-
En fed fransk fugl
EKSPORT: Deltagelsen i et fransk dokumentarprogram om brugen af nitrit i kødpålæg og pølser kan blive Hanegals dåseåbner til det franske økologimarked.
I udsendelsen fortalte Ulrich Kern-Hansen om Hanegals mangeårige erfaringer med at producere kødprodukter uden brug af nitrit.
- De franske tv-folk brugte i foråret en hel dag på fabrikken i Haderslev, og dagen efter at programmet blev sendt i september, begyndteket de nitritfri produkter fra Danmark.
- En af dem var Carrefour, som sendte to mand plus to mand fra en underleverandør til Danmark for at se vores produktion, og de var meget begejstrede, siger Ulrich Kern-Hansen.
Han har siden modtaget prøver på ti konventionelle kødprodukter, som Hanegal nu skal forsøge at lave i økologiske udgaver, så de tilfredsstiller de franske smagsløg.
- Det kan blive voldsomt stort. Kun Walmart er større end Carrefour, siger direktøren, som håber at kunne køre de første testprodukter i stilling i løbet af et halvt år.
- Frankrig kan blive den berømte appelsin i turbanen, men lige nu er det bare en fed fugl på taget, pointerer han.
ventninger til salget, siger Hanegaldirektøren.
Storkøbenhavn vil være fremtidens madmekka
En lang række arrangementer skal de næste to år være med til at sætte fokus på København og omegn som et kraftcenter for fødevarer. Under navnet ’Greater Copenhagen - Fremtidens Madmekka’ er Region Sjælland og en stribe andre aktører gået sammen om at hjælpe fødevarevirksomheder og tilgrænsende brancher med at udnytte et stort potentiale for forretningsudvikling, skriver Food Supply. Nordisk center for lokale fødevarer og Region Sjælland planlægger i den forbindelse en stribe seminarer, workshops og netværksmøder på ’udvalgte madrelaterede steder’.
Økologierklæringen er nu tilgængelig online
REGISTER: Fra årsskiftet kan du som landmand eller virksomhed få nem adgang til at tjekke produkters økologistatus via den nye online-adgang til økologierklæringer, som ligger på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Som køber af et økologisk produkt får du dermed nem adgang til løbende at tjekke økologistatus på økologiske produkter, ved at slå op i et register som viser producenternes økologierklæringen på både dansk og engelsk.
I første omgang bliver Ulrich KernHansen direktør for begge selskaber, men når Hanegal Convenience kommer op i gear, er det tanken, at selskabets får sin egen direktør.
Han forventer, at markedet for sunde færdigretter vil opleve den samme positive udvikling, som har kendetegnet det samlede salg af økologi, og han er overbevist om, atmende år vil få øjnene op for, at supermarkedernes færdigretter på køl kan have høj kvalitet.
Hanegal havde kurs mod et rekordresultat, men to store tilbagekaldelser
1,1 mio. kr.
Omsætningen hos Hanegal, der producerer økologisk kødpålæg, pølser og færdigretter, voksede i det seneste regnskabsår med 8,5 pct. Det udløste et plus på bundlinjen på godt 2,7 mio. kr. efter skat mod 2,9 mio. kr. året før.
og grundlægger Ulrich Kern-Hansen har god grund til at ærgre sig over, da Hanegal i løbet af året havde kurs mod sit hidtil bedste resultat, indtil
en af fabrikkens pakkemaskiner begyndte at drille.
- Der var problemerm med forseglingen på pakkerne med skiveskåret pålæg, og to store tilbagetrækninger af varer kostede os 1,1 mio. kr., siger Ulrich Kern-Hansen, som valgte at købe en helt ny pakkemaskine.
Kurs mod bedre råvarebalance
Mens råvareknaphed har været en iøjnefaldende udfordring i hele den økologiske kødbranche, fornemmer Ulrich Kern-Hansen, at der i øjeblikket bliver omlagt så mange landbrug, at markedet har kurs mod en sundere balance mellem udbud og efterspørgsel.
- Så må vi håbe, at det vil bringe
priserne ned på et mere almindeligt niveau, siger direktøren.
Han nærer dog ingen illusioner om, at de faldende råvarepriser vil udløse en markant bedre bundlinje, for efter mange år, hvor Hanegal og Aalbæk Specialiteter har været ret alene på hjemmemarkedet, er derter, som forlanger deres bid af markedet.
- Både Skare, Højer Pølser og Holmgaards Deli er ved at få godt fat, og vi har ikke længere den samme beskyttede position, som vi havde tidligere. Så i nogle kategorier er det ikke længere muligt for os at vokse yderligere i Danmark, vurderer Ulrich Kern-Hansen. jb@okologi.dk
- Der tegner sig en fremtid med nogle helt nye muligheder, som vi slet ikke havde fantasi til at se for bare to år siden, siger Ulrich Kern-Hansen.
Omlægning til økologi mindsker sygefraværd
sidegevinster ved at omlægge storkøkkener til økologi. Da Nordsjællands Hospital udskiftede dåsemad og frostvarer med friske økologiske råvarer, var det ikke kun patienterne, der blev gladere. Personalets sygefravær faldt samtidig markant fra 3,5 til 0,8 procent, da køkkenpersonalets arbejdsglæde og faglige
- Det med sygdom har ikke noget at gøre med at have travlt. Det har noget at gøre med, hvor glad man er for at komme på arbejde, og hvordan man har det, når man går hjem. Og her er vi alle sammen super glade, når vi går hjem fra arbejde, fordi vi virkelig har produceret noget, som var godt, siger Pernille Faurschou, køkkenassistent på Nordsjællands Hospital til TV2 Lorry. Hospitalskøkkenet har i det økologiske spisemærke i bronze.
Chokoladefabrikken Woodshade ændrer navn til Mols Organic og satser benhårdt på fremgang på eksportmarkedet
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
’Mols ørganic chocolate – handmade in Denmark’.
Sådan planlægger direktør Aksel Rømer at præsentere en ny eksklusiv serie af produkter fra den økologiske chokoladefabrik i Vrinners på Djursland, som før nytår skiftede navn fra Woodshade Organic til Mols Organic.
Navneændringen er en del af en ny eksportrettet strategi for fabrikkens sortiment, hvor hovedparten af produkterne vil tage afsæt i det smagsunivers og de landskaber, -
tionalpark Mols Bjerge, som grænser op til det tidligere Arla-mejeri.
- Vi skal udnytte, at fabrikken har en god historie, og vi vil opbygge et
univers, hvor vi udnytter, at vi producerer mange forskellige ting, og alt skal have et strejf af Mols, siger Aksel Rømer, som overtog roret fra Lars Fredriksen, da Rømer-familien i 2014 købte en økonomisk trængt fabrik.
Adgang til stort netværk På den måde blev chokoladefabrikken indlemmet i en familiekoncern, som blandt andet omfatter Rømer Produkter, Ørbæk Bryggeri og et stort anlagt whiskydestilleri, som snart åbner i det gamle DSB-værksted i Nyborg.
- Oprindeligt havde vi planer om der er en stor lokal opbakning omkring virksomheden, så nu bliver vi i Vrinners, siger Aksel Rømer, som håber at kunne drage fordel af, at Ørbæk Bryggeri allerede har mange samhandelspartnere i udlandet.
- Det er vigtigt at udnytte vores
Chokoladefabrikkens
nye ejere har brugt mange penge på nye maskiner og produktudvikling
trængt økonomi var det en nedslidt maskinpark, som Rømer-familien i slutningen af 2014 overtog ved købet af Woodshade, og ifølge direktør Aksel Rømer har der været en del omkostninger i forbindelse med at overtage fabrikken, som er indrettet i et nedlagt Arla-mejeri.
- Vi har både investeret i en nyker og en barvalse. Det er ekstremt dyre maskiner, og det koster også mange penge at udvikle et nyt design og udvikle nye produkter, siger Aksel Rømer.
Han har brugt megen tid på at ef-
netværk, og vi køber rigtig mange råvarer via bryggeriet, og nogle stekølvandet på deres sodavand, så jeg tror, at vi hurtigt vil være ude i 7-10 lande.
Frugtbarer med hamp
- Det er stadig hjemmemarkedet, der trækker læsset, og derfor holder vi også fast i nogle Woodshade-produkter. Vi sælger nok ca. 80 procent af vores produktion på hjemmemarkedet, men jeg håber, at eksporten allerede i løbet af et par år er vokset så meget, at vi henter halvdelen af omsætnin-
gen i udlandet, siger Aksel Rømer.
Da avisen besøger Mols Organic er de ansatte bl.a. i færd med at pakke frugtbarer med 20 procent hamp fra Møllerup Gods. De bliver solgt via Landmads og Helsams butikker, og her i starten af det nye år håber Mols af sine produkter ind på hylderne hos Irma.
På banen på Biofach
Men Aksel Rømer lægger ikke skjul på, at hovedfokus nu er rettet mod at udvikle produkter, som kan klare sig på de udenlandske markeder, hvor
Summerbird og Raw Bite de seneste år har oplevet stor succes.
Efter en vellykket første præsentation af Mols Organics mere eksklusive serie af produkter på Sial-messen sidste år, er den jyske producent nu klar til for alvor at erobre verden. - Til februar på Biofach i Nürnberg
Organic, siger Aksel Rømer, som allerede har en meget interessant og interesseret tysk kunde, som er leverandør til 800 specialbutikker. Det lignende kontakt i Sverige.
fektivisere produktionen og udvikle en ny forretningsstrategi, som skal øge indtjeningen.
Da Mols Organic ud over chokolade og diverse barer også producerer forskellige former for smørbar pålæg i form af marmelader og chokoladeog nøddespreads, er det nødvendigt med en alsidig maskinpark, og selskabets første regnskabsår gav et minus på 840.000 kroner, men nu er fabrikken gearet til at tjene penge.
100.000 barer på en måned Et af de nye produkter er en frugtbar med 20 procent hamp fra Møllerup Gods, og Aksel Rømer oplever en stor interesse for diverse former for barer og producerer bl.a. produkter til det fremadstormende mærke Mät, som ejes af iværksætterguruen Christian Stadil.
- Produktionen er vokset fra 10.000 til 100.000 om måneden, og vi har mange nye produkter i pipelinen.
STRATEGI: I arbejdet med at skabe en stærkere identitet bag Mols
Organic har Aksel Rømer allieret sig med det engelske bureau Because Wee KAN.
- Vi havde oprindeligt tænkt os at arbejde med produkter, der relaterer til årstiderne, men ifølge bureauet er der i forvejen mange producenter, som går den vej, så for at differentiere os, har vi i stedet for valgt at tage udgangspunkt i: køkkenhaven, agerbruget, skoven og kysten, siger direktøren for den jyske chokoladefabrik.
- For at være tro mod konceptet, skal vi arbejde med lokale ingredienendnu ikke produceret så mange økologiske producenter på Mols.
EKSPORT: Gentofte-virksomheden Rawbite, der producerer økologiske frugt- og nøddebarer, er nu hovedsageligt på tyske hænder, skriver Børsen.
Af avisen fremgår det, at Morten Fullerton, Nikolaj Lehmann og Rolf Nolsøe Bau, som stiftede Rawbite i 2008, for et hemmeligt millionbeløb har solgt det meste af virksomheden til den store, tyske kageproducent Bahlsen Group.
Stifterne satser på, at det med Bahlsen Group som hovedejer bliver nemmere at banke hul igennem til nye eksportmarkeder.
- Vi har ekstremt store ambitioner med Rawbite, og med Bahlsen Group om bord vil vi få både få stor erfaringdere, siger Rolf Nolsøe Bau til avisen. Rawbite sælger i dag sine varer på over 30 markeder, og de tre stiftere beholder alle en mindre ejerandel. Det samme gør Summerbirds stifter Mikael Grønlykke. jb@okologi.dk
Et løft i importen af økologi på 459 mio. kr.
mod balance i udenrigshandlen, men det åbner samtidig døren til en øget hjemlig produktion
UDENRIGSHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Mens de danske producenter af økologiske fødevarer som ventet fortsætter fremgangen på eksportmarke-
seneste tal for udenrigshandlen med økologi, at importen samme år voksede med hele 24 procent.
mio. kroner, og det bringer den samlede import op på 2,4 mia. kr., mens eksporten indbragte knap 2 mia. kr. til landet.
Dermed udgør den danske import af økologiske varer 3 pct. af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder. Til sammenligning udgør den tilsvarende eksport af økologiske varer kun 1,7 pct. af den samlede eksport.
Kraftig underforsyning
Der er næppe tvivl om, at lanceringen af Coops Madmanifest har haft
importen. Coops økologiske ambitioner spredte sig lynhurtigt som ringe i hele detailhandlen, hvor dagligvarekæder gik fra at have relativt få økologiske varianter i bl.a. frugt og grønt-afdelingerne til et markant bredere sortiment.
En anden forklaring på den økologiske importstigning er formentlig, atster har været nødt til at rette blikket
Voksende gab mellem import og eksport af økologiske fødevarer og foder
Betalingsbalancen er i minus 85 pct. af importen kommer fra Europa
8,9 % Import af fødevarer og foder Eksport af fødevarer og foder
Underskuddet i Danmarks udenrigshandel med økologiske fødevarer voksede sidste år med 197 mio. kr. efter flere års kurs mod balance. Afrika og Oceanien 1,6 % Øvrige Europa 14,6 %
og
%
500 mio. kr.
Kilde: Danmarks Statistik
mod udenlandske producenter for at
Danske økologer skal op i gear
Den store vækst i importen omfatterceres af danske økologer, og den aktuelle underforsyning på hjemmemarkedet har dannet grundlag for Økologisk Landsforenings beregninger. De viser, at der er behov for yderligere at omlægge 60.000 ha for at dække efterspørgslen i de kommende år.
- Der er især behov for mere frugt og grønt, brødkorn og foder, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
Mens der via et målrettede eksportarbejde er mange øjne rettet mod huller på de udenlandske markeder, pointerer Henrik Hindborg, at det er mindst lige så vigtigt at holde øje med efterspørgslen på det danske marked. Han opfordrer i den forbindelse
fra Danmarks Statistik. Væksten får nu Økologisk Landsforening til at opjustere forventningerne til eksportudviklingen de kommende år.
- Øko-eksporten buldrer frem i et højere tempo, end vi regnede med for
2020. Det er en halv milliard mere end vores seneste estimat. Derfor er det skønt at kunne konstatere, at de danske landmænd læser markedet og i øjeblikket omlægger til økologi i rekordfart, siger Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, som håber at løfte eksporten yderligere, når hun til februar har et halvt hundrede virksomheder med til BioFach i Nürnberg.
Tyskland er fortsat det største eksportmarked for danske øko-virksomheder, mens Sverige og Kina følger på de næste pladser.
landets økologer til at kigge importstatistikken efter i sømmene og spotte de varekategorier, som er velegnede til produktion under danske himmelstrøg.
- Det er utrolig vigtigt, at de hjem-
lige producenter er klar til at matche efterspørgslen, når vi oplever vækst i markedet, så økologiske fødevarer også i fremtiden primært bliver produceret lokalt af danske økologer, siger Henrik Hindborg.
Næsten 100 virksomheder har de seneste år skærpet eksportkompetencerne via Økologisk Landsforenings eksportakademi
EKSPORT: De økologiske fødevarerproducenter i Danmark har i den grad fået øjnene op for potentialet på eksportmarkedet. Organic Export Academy har de deltagere på tilmeldingslisterne.
Alene i 2016 har over 400 deltagere fra 92 virksomheder taget del i akademiets aktiviteter, som har givet indsigt i alt fra øko-forbrugernes
kendetegn på eksportmarkederne, det gode kundemøde, international konceptoptimering, globale økotrends til EU-lovgivningens regler om mærkninger og anprisninger, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, der står bag Organic Export Academy, oplyser, at der igen i år har været en rekordstor tilslutning til akademiet, og interessen for at deltage lover efter hendes vurdering godt for de kommende års eksportudvikling.
Nyttig viden gør os skarpere
- Organic Export Academy giver deltagerne viden, værktøjer og inspiration til deres arbejde med eksport af økologiske varer, og det er meget efter-
spurgt blandt virksomhederne, siger Helene Birk.
Hun vurderer, at cirka to tredjedele af landets økologiske virksomheder i dag beskæftiger sig med eksport.
Thyra Nielsen, der koordinerer frugt- og grøntsagseksportør Northern Greens messedeltagelse på det tyske og spanske eksportmarked, har deltaget på seks af akademiets seminarer.
- For en virksomhed som os, der både sælger økologiske og konventionelle varer, er Organic Export Academy en rigtig god mulighed for at blive skarpere på den økologiske del af forretningen. Seminarerne har blandt andet givet en større indsigt i, hvad kunderne i udlandet forventer af de økologiske produkter og hvilke globale øko-trends, der rykker i øjeblik-
Stor interesse for ny københavnsk madmesse
MESSE: Når den nye fagmesse Madværkstedet åbner 21.-22. marts i Lokomotivværkstedet i København, bliver det med solid opbakning fra fødevarebranchen. Fire måneder før er der kun ganske få ledige stande tilbage til en ny og anderledes fagmesse, som ifølge arrangørerne fra MCH Messecenter Herning bliver et levende værksted, som via workshops og viden stiller helt skarpt på føde- og drikkevarer. Madværkstedet vil i fremtiden
TRENDS: Madåret 2017 bliver endnu mere grønt og kødløst. Det skriver Politiken, som har talt med en række eksperter om, hvad der sker på den kulinariske front i det nye år.
Hvis du er træt af politisk korrekt, bæredygtigt madindtag, veganerbølgen og al snakken om kødfri dage, så er det tid til at tage en dyb indånding, skriver avisen. For hvis man skal tro eksperter, iagttagere og trendanalyser fra diverse organisationer, bliver det nogle af overskrifterne i 2017.
ket. Det er meget nyttig viden i vores eksportarbejde, siger Thyra Nielsen.
Relevant og inspirerende Også Fynbo Foods, som primært producerer marmelader, har deltaget af eksportakademiets aktiviteter henover året. Virksomhedens HR- og marketingsansvarlige, Maibritt Groes, deltog i et seminar om konceptoptimering til eksportmarkeder i juni.
- Det var et meget relevant og inspirerende seminar, der satte gang i en masse tanker om, hvad vi gerne vil være kendt for som virksomhed –og at det faktisk kan være forskelligt alt afhængig af, om det drejer sig om det danske eller asiatiske marked, siger Maibritt Groes. jb@okologi.dk
VILDLEDNING: Hver eneste uge griber Fødevarestyrelsens Rejsehold ind mod især ejere af netbutikker, som påstår, at deres kosttilskud, urter, mineraler, pulver og frugter kan lindre eller helbrede kræft, gigt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme m.m.merede danske juice-producent Juicorganic en bøde på 10.000 kr. for på sin hjemmeside at påstå: ’at appelsiner kunne forhindre lungesygdomme, kræft, og knogleskørhed - og at æbler kunne reducere risikoen for hjertekar-sygdomme og sukkersyge’, skriver Ekstra Bladet. Mere opsigtsvækkende påstod Juicorganic, at noget pulver lavet af ferskvandsplanten spirulina kunne ’sænke hiv-virus i at brede sig’, skriver avisen videre. Samlet takserede Fødevarestyrelsen lovbruddet til en bøde på 10.000 kr.
Sund fornuft – klog energi er mottoet bag omlægningen af otte kantiner, to caféer, et bageri og en deli
OMLÆGNING
Studenterhusfonden køber 500 ton råvarer
Det skal være nemmere for de profesionelle køkkener at skilte med økologien
SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT
I forbindelse med det andet servicetjek af spisemærket har den økologiske branche lavet en fælles indstilling med anbefalinger til konkrete forbedringer, som skal gøre administrationen af reglerne bag de populære mærker enklere og mere smidige.
Ambitionen bag servicetjekket er at gøre det endnu nemmere for landets professionelle køkkener at bruge de økologiske spisemærker, og hele den økologiske branche har haft mulighed for at komme med indspark til forbedringer af reglerne bag Ø-mærkets lillesøster, som blev født for otte år siden.
ordninger har der været behov for justeringer, så de bliver nemmere at håndtere og bruge i praksis.
efter det første servicetjek af spisemærket for nogle år siden, og
revision af regelsættet bag spisemærkerne kan blive implementeret i løbet af 2017.
Mere smidige regler
forbedringer blev diskuteret på en workshop i Økologiens Hus lige før jul, og efter mødet har Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i fællesskab udarbejdet en stribe anbefalinger, som Fødevare-
Et af de emner, som optog mest tid på mødet, var behovet for at få
er tilgængelige i mange varianter. De to brancheorganisationer foreslår desuden mere smidige regler for storkøkkener, som har deres
Det kunne være på et hospital eller en kantineoperatør, som driver et bageri, en slagterafdeling eller har en
enhed, som forarbejder grøntsager, og hvor alle retter/ingredienser indgår i den samme slutmenu.
”Det anbefales, at køkkener, der er økonomisk forbundet kan lave et samlet regnskab for alle køkkener, således at spisemærket overrouler
befalingen.
Som det er i dag, skal hver enkelt enhed have sit eget spisemærke, og det gør det vanskeligt at beregne den faktiske økologiprocent, når delemnerne fordeles mellem enhederne.
Kommuner dropper mærket
Chefkonsulent Rikke Grønning fra Økologisk Landsforenings foodserviceafdeling vurderer, at mere smidige regler vil øge antallet af spisemærker.
- Aktuelt har jeg kendskab til tre kommuner, der åbent siger, at de
ikke vil søge spisemærket, hvis reglerne ikke laves om, da det bliver for administrativt tungt, siger hun. Hvis der er tale om køkkener, som ikke er økonomisk forbundet,ver muligt at dokumentere den faktiske økologiprocent på de enkelte produkter, så modtagekøkkenet har mulighed for at få økologiandelen ind i sit regnskab.
Behov for pixibog
Mange køkkener beskriver det desuden som et gennemgåenden problem, at der ofte er stor forskel på,
at der bliver udarbejdet en lille ma-lerne bliver forklaret i et nemt forståeligt sprog, så ingen kan være i tvivl om kravene til dokumentationen.
Antallet af spisemærker 2009-2017
Efter en stille start har spisemærker i bronze, sølv og guld fundet vej til over 1800 professionelle køkkener og kantiner, som kan se en fordel i at skilte med deres økologiprocent.
Branchens ønskeseddel:
Listen over ønsker til ændringer er lang. Her er nogle af de vigtigste:
hele landet.
Mulighed for at få spisemærket fra åbningsdagen.
Fælles økologiregnskab for kantiner med fælles indkøb. 5
Mulighed for at producere og videresælge eksempelvis marmelade eller brød som økologisk, hvis køkkenet via fakturaer kan bevise, atgiske varianter.
Nemmere brug af vilde planter.
Alle drikkevarer skal medregnes i økologiprocenten.
Omlægningskonsulent Birte Broroplever at nogle kontrollører er så fokuserede på, at der sikkert vil blive urimelige beslutninger.
- Dette har gjort det vanskeligt for os, der arbejder med økologisk omlægning i hele landet, at svare, når køkkenerne spørger til reglerne for økologimålingerne.
Vi kan ikke længere være sikre på den vejledning, vi selv har fået fra siden, fordi vi bliver mødt med helt Brorson.
et ønske om en ændring i procentsatserne bag spisemærkerne. Det gælder bl.a. Fru Hansens Kælder og
Undersøgelse viser, at mandlige forbrugere i markant grad har ændret indkøbsvaner og nu stort set køber økologiske fødevarer lige så ofte som kvinder
Landbrug & Fødevarer (L&F) harsøgelse af forbrugernes holdning til og forbrug af økologiske fødevarer. I de første år blotlagde undersømænd og kvinders forbrug af økologi, men den forskel er nu næsten for-
svundet, viser 2016-undersøgelsen.
Af den fremgår det, at mænd forbinder økologi med god kvalitet og god stil. Det afspejler sig i, hvad de stopper i indkøbsvognen.
Sidste år købte 39 pct. af mændene og 42 pct. af kvinderne ofte eller altid økologiske varer, når de var ude
at handle. I årene 2013-2015 var tallene for mænds forbrug af økologiske varer nede på omkring 30 pct., så der er sket et markant økoløft i mænds indkøbsvaner, viser tallene fra L&F.
Mange grunde til at købe økologi Undersøgelsen viser desuden, at ønsket om at undgå sprøjtemidler i maden er den markant væsentligste årsag til, at danskerne køber økologi.
På de næste pladser følger ønsket om at skåne miljø og drikkevand for skadelige stoffer mens ønsket om atger tredjepladsen foran ønsket om sundere mad og bedre kvalitet. Ikke helt overraskende viser undersøgelsen også, at der hvert år har været et fald i antallet af forbrugere, som aldrig køber økologi, og at mange ville købe mere økologi, hvis de Ø-mærkede varer var billigere. jb
Københavns Madhus. De peger beg-eringer af sølvmærket, så det går fra 60-75 pct. og fra 75-90 pct. Deres
kener at nå 75 pct., mens det kræver omlægning af kødet, som er en markant faglig udfordring, hvis et køkken vil tage det sidste skridt op til 90 pct.
To åbninger for ændringer
duer om året, hvor de har mulighed for at ændre på lovgivningen bag spisemærket.
- Når vi får indstillingen fra branhvis det går supergodt, kommer ændringerne allerede med i sommerens vindue, eller bliver de først indarbejdet i regelsættet om et års tid, siger
ANNONCER
Januar
15. januar kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet på Christiansborg. Hvad er der støtte til? Hvad er det fremtidige behov for støtte? Er der penge
sikring af biodiversitet samt opfyldelse af klimamål? Nye kompensationsordninger? Politikere og repræsentanter fra L&F og ØL debatterer med eksperter og embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Se mere på www. okologi.dk eller www.ecocouncil. dk. Konferencen er arrangeret af Økologisk Landsforening og Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet.
16. januar kl. 19-21. Med ryggen mod muren – krisen som mulighed. Hvilke ejerskabsformer kan skabe en vej ud af krisen? Debat for Agroøkologi - Jordbrugssyste-
Jordbrugsfonden på Samsø og
Torben A. Petersen fra Nordea. Se om arrangementet på www.vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.
20.-22. februar Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til
ter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og
mikroorganismer og optimale fordelt over året. Læs mere på www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
30. januar kl. 19-21. Landbrugets fremtid – nye forretningsmodeller. Hvordan kan vi sammen skabe fælles fodslag og en fælles vision for fremtiden for landbru-
formand i Landbrug og Fødevarer. Se om arrangementet på www. vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.
Februar
11. februar kl. 11-16. Landbrug for fremtiden - bæredygtighed og sunde fødevarer. Seminar på Christiansborg. Find nærmere oplysog tilmelding under arrangementer på biodynamiskeforbrugere.dk. Arr: Biodynamisk ForbrugersamØkologisk Landsforening.
15.-18. februar. Biofach 2017 i Nürnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. Nærmere oplysninger på www.biofach.de/en.
10.-11. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferenønskes behandlet under punkt modtaget skriftligt senest den 27. januar på tah@okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Energiboost - hold hus med foder og bundlinje! Økologirådgivning Danmark sætter fuld fokus på optimering af energiudnyttelsen i malkekvægsbesætninger i et intensivt forløb fra januar til marts 2017
Tid: 17/01 kl. 09:30 - 30/03 kl. 12:00
Sted: Se okologi.dk/kalender
Nutrifair 2017, stand A1176
Besøg Økologisk Landsforenings stand på Nutrifair 2017 og få en faglig snak om økologi, omlægning, regler og afsætning.
Tid: 18/01 kl. 09:00 - 17:00
Sted: Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
Økologiske vinderkalve
Kom med på besøg hos Anders Grosen, hvor dyrlæge Line Fruergaard-Roed og kvægkonsulent Birgitte Kjemtrup Høyer går i dybden med pasning af økologiske kalve.
Tid: 19/01 kl. 11:00 - 13:30
Sted: Hulvejen 3, 7441 Bording
Grøntsagskursus for den professionelle småavler
Kurset henvender sig til dig, som er i gang med økologisk grønsagsproduktion. På kurset går vi dybere i essensen af økologisk grønsagsproduktion og arbejder bl.a. med videreudvikling af dyrkningssystemer, sædskifter, værdikæder, økonomi og markedsføring.
Modul 1: 25/01 kl. 09:00 - 26/01 kl. 15:30
Modul 2: 01/02 kl. 09:00 - 02/02 kl. 15:30
Sted: Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde
Grøntsagskursus - for dig der vil i gang!
Kurset henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gå i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.
Modul 1: 08/02 kl. 09:00 - 09/02 kl. 15:30
Modul 2: 15/02 kl. 09:00 - 16/02 kl. 15:30
Sted: Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
MADVÆRKSTEDET 2017 21.-22. marts i Lokomotivværkstedet Her samles fødevarebranchen www.madværkstedet.dk
ønsker at bortforpagte ca. 28 ha i Dons ved Kolding
Arealet skal dyrkes certificeret økologisk, af en virksomhed som er underlagt Fødevarestyrelsens økologikontrol.
Forpagtningsperioden vil være fra 1. april 2017 til 31. augsut 2021. Med mulighed for forlængelse i 3 år. Arealet tildeles efter højest tilbudte pris pr. ha pr. år.
Det er et forsøg, at Kolding Kommune stiller krav om certificeret økologisk drift. Arealet i Dons er beliggende på matr. nr. 5 a Dons by, Almind rundt om ejendommen Dons Landevej 98, Dons. Arealet har hidtil været drevet af certificeret økolog.
Arealet ligger i byzone og kan enten drives som ager eller afgræsses med dyr. Der må ikke være frilandsgrise. Afgræsning i byzone kræver en dispensation til afgræsning af dyrehold i byzone.
Kortbilag, vilkår og tilbudsblanket kan ses på kommunens hjemmeside på www.kolding.dk/bortforpagtning.
Evt. spørgsmål skal rettes til udlejning@kolding.dk.
Tilbudsfristen er den 30. januar 2017.
Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder flg. permanente græsarealer i forpagtning for en 5-årig periode fra d. 1. januar 2017:
•Frøslev Mose, ved Padborg: 12,3 ha
•Revsø Skov ved Sommersted: 9,7 ha
•Skodsbøl Skov ved Egernsund: 5,3 ha
Tilbud på forpagtning af et eller flere arealer skal afgives på særlig tilbudsblanket for hvert areal og sendes i lukket kuvert mærket ”Tilbud forpagtning” og ”navn på areal”
Underskrevne tilbud skal være Naturstyrelsen Sønderjylland i hænde på adressen Felstedvej 14, 6300 Gråsten, senest fredag den 3. februar 2017 kl. 12.00
Nærmere oplysninger og blanketter kan findes på hjemmesiden: http://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/salg-og-udleje/ eller ved henvendelse på tlf. 7254 3579 mellem kl. 9-15.
/økologikonsulenterne.dk
Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.
For mere information:
Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140
Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk
90 stk havrehelsæd m. kl.gr. udlæg af 2015 høst. 130 stk kløvergræs af 2016 høst. Pga. markedssituationen sælges ballerne til dumpingpris kr. 180 – 240.
Jeppe Hyllested, 7700 Thisted
Tlf.5190 7643 - Øko-aut. 99012
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Kontakt os på tel 96 96 66 66 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Kursus i øget jordfrugtbarhed
Levende jord – vitale planter – gode udbytter
Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed
Tid: 9 kursusdage: 20.-22. februar + 19.-20. april + 8.-9. juni + 4.-5. september
Sted: 3 steder i Danmark
Pris: 16.800 for alle 9 kursusdage inkl. forplejning og kursusmaterialer
Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk
Undervisere:
Grüne Brücke i Tyskland, agronom Martin Beck og jordbrugsteknolog Erik Frydenlund
Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Økologiske læggekartofler og stikløg sælges
Nyhed:
Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Vi søger i lidt større skala seriøse avlssamarbejdspartnere omkring bevarelsen af founder-besætningen af svin af "Sortbroget Dansk Landrace".
Lige nu har vi et pænt overskud af økologiske smågrise, men der er også søer og orner samt lidt slagtesvin.
Henvendelse:
Stig Benzon
Oregaard, Oregaardvej 23, 5400 Bogense. Tlf.: 28 25 12 23 stigbenzon@oregaardfyn.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
15. stk. velbjærgede rundballer hø (økologisk) fra juni 2016. Henv. Leif Møller (Mors), tlf. 4063 2106.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
ERHVERV ØKOLOGI
De næste numre
Annonce-
FOR DEN PROFESSIONELLE SMÅAVLER - MODUL 1
25.og 26. januar 2017 henvender sig til dig, som er i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.
FOR DIG DER GERNE VIL I GANG - MODUL 1
8.og 9. februar 2017 henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gå i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.
Begge kurser består af et 2-dags program med overnatning, og følges op af MODUL 2 (1. og 2. februar + 15. og 16. februar). Det er dog ingen forudsætning at gennemføre begge moduler, som kan tages hver for sig.
UndervisereRichard de Visser, konsulent hos GartneriRådgivningen
Helge Bülow, faglærer og selvstændig gartner
Pris pr. modul 3000,- kr. eks. moms, inkl. alle måltider og overnatning på
Kalø Økologisk Landbrugsskole
Sted Kalø Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 3 8410 Rønde
Udkommer deadline Nr. 27. jan. 17. jan. 603 10. feb. 31. jan 604 24. feb 14. feb. 605 10. mar. 28. feb. 606
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
ERHVERV ØKOLOGI
Tilmelding på 87580400 eller hebu@kalo.dk www.kalo.dk
Løsningen på mangt og meget finder du lige her i avisen
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Økologien er en succes, og vi elsker vores røde Ø-mærke.
Vi har nået grænsen for, hvor meget EU vil tillade, at Ø-mærket kan udvikle sig. Men vi vil videre med økologi. Ligesom samfundet og forbrugerne stiller nye krav.
ØKOLOGISK LANDSFORENINGS BESTYRELSE INVITERER ALLE INTERESSEREDE TIL EN SAMTALE OM EN NY OG FRIVILLIG ØKOLOGI-MÆRKNING.
Målet er at udvikle økologi, også der hvor vi udfordres af nye mærker og koncepter. Det kunne f.eks. være inden for dyrevelfærd, biodiversitet, sociale forhold, bæredygtighed, klima eller et ønske om lokal eller dansk oprindelse.
Vi vil debattere, hvor vi sammen kan løfte økologi. Er det med lokalt samarbejde? Eller med nye klima- og bæredygtighedsredskaber? Og kan en ny mærkning synliggøre denne merværdi over for forbrugerne, og samtidig skabe udvikling på gårdene og i fødevaresystemet?
• Velkomst ved lokalt medlem af foreningen
• Hvem er vi - Alle deltagere fortæller kort, hvem de er
• Hvorfor økologien skal flytte sig v/ formand Per Kølster, Økologisk Landsforening
• Nyt økologi-mærke
– et udspil på en ny platform for udvikling, involvering og markedsvækst v/direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening
• Diskussion: Vil et nyt økologi-mærke kunne give udvikling på gårdene og værdi på markedet?
• Diskussion: Bedre økologi der kan mærkes – Hvor skal vi løfte økologi sammen? Kan lokalt samarbejde om bæredygtighed danne basis for mærkning?
• Mulighederne i lokalt samarbejde – afsætning, produktion, nye ejerformer, kommunalt engagement v/formand Per Kølster, Økologisk Landsforening
• Kort evaluering, og hvad så nu?
Åbyhøj - 16. jan Økologisk Landsforening
Tylstrup - 18. jan Tylstrup Kro
Skjern - 19. jan Fødevarepark Skjern Enge
Fredericia - 30. jan Marias Køkken og kursusværksted
Rødekro - 31. jan Hellevad Vandmølle
Stokkemarke - 2. feb Knuthenlund
Hvalsø - 6. feb Drejergården
Odense - 7. feb Gartnerirådgivningen
Birkerød - 8. feb Stengården
Nibe - 27. feb Halkær Kro og Kulturhus
På www.okologi.dk/mærke
Tilmelding kan også ske på tlf: 87 32 27 00
Tilmelding skal ske senest 3 dage før arrangementet.
Økologisk Landsforening sørger for en kop aftenkaffe og kage.