De seks landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening
Det giver noget at få andre til at se på ens produktion franen.
fungere som en overbygning på det statskontrollerede 5
IVÆRKSÆTTERI
styrelse om, at der etableres en erstatningsordning, og at det hurtigst muligt kommunikeres ud til de små for at slå deres dyr ned eller for op-
direkte af påbuddet. Der er tale omver en meget hurtig indsats. Der er
tyde, at de går konkurs med deres virksomhed, siger Sybille Kyed, land-
konsekvenser for intensive staldpro-
lere, der må se sine dyr lide på grund ud.
opsat pavilloner og sat net op under husene, men det er bare slet, slet
kan komme ud. Derfor forhandler
den konventionelle eksport, siger Sybille Kyed.
på plads, så hun har slagtet nogle lade for at give dem mere plads.
kede verandaer og store huse, hvor ser ud til at have bedre mulighed for - Verandaen er fyldt hele tiden. Vi med halm og grovfoder. Desuden er
de har heldigvis indtil videre ikke vist
Forrige tirsdag var der en pose
og måske også en pose penge.
Ny journalist på Økologi & Erhverv
ØKOLOGI & ERHVERV: 1. december
starter Maja Eline Petersen i et vikariat som landbrugsfaglig journalist på Økologi & Erhverv.
Maja Eline Petersen er uddannet agrobiolog ved Aarhus Universitet, hvor hun har arbejdet med samspillet mellem landbrug, natur, miljø og klima. Efter endt uddannelse har hun arbejdet som videnskabelig assistent ved Institut for Fødevarer med optimering af den økologiske bærproduktion i Danmark. Hun er passioneret tilhænger af økologi og glæder sig til at afdække hvad der sker inden for det økologiske landbrug og forhåbentlig bidrage til en positiv udvikling af den økologiske sektor.
UDVALG: Ole Sørensen har trukket sig som formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening. Udvalget har valgt Fiinn Tang til ny formand.
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER AF PER KØLSTER
Økologisk Landsforening har foreslået et nyt mærke, som skal sætte fokus på økologiens dynamik. Tankerne om mærket er ikke i opposition til Ø-mærket men et supplement, som skal medvirke til, at økologien kan fortsætte med at udvikle sig med den drivkraft, som vi som forening tiltror os selv. Vores historie er knyttet til en konstant stræben efter at vise vejen med en økologi, der har nogle grundlæggende principper, som vi tager alvorligt.
Med det buldrende marked, vi er en del af, er der gode grunde til både at være begejstrede og samtidig at turde stoppe op et øjeblik og tænke lidt over, hvor vi er på vej hen. Vi ved, vi er kommet et godt stykke ad vejen men også, at der er områder, hvor vi bliver nødt til at tænke nyt og større.
FN har søsat 17 verdensmål for bæredygtighed, som er markante og ambitiøse. Vi mener noget med bæredygtighed, som ikke ligger langt væk fra ambitionsniveauet i verdens forenede nationer. Men med den enighed, det kræver i EU, er det vanskeligt at få hævet økologiens ambitionsniveau.
Så hvordan gør vi? Hvordan tager vi nogle væsentlige skridt uden at lægge afstand til Ø-mærket og uden at undergrave vores egen eksistens i markedet? Det er naturligvis en kunst, og der er utvivlsomt mange meninger om denne sag.
For foreningens ve og vel er det afgørende, at vi tør tage debatten, som inddrager os selv - det vil sige: vores medlemmer bredt i foreningen.
Vi skal ikke være blinde for, at selvom foreningens medlemmer repræsenterer hele værdikæ-
mulige og det betalelige, er et fælles anliggende mellem landmænd, virksomheder, handelsleddet og forbrugerne i bred forstand. Og samtidig kan vi lune os ved, at det er vores fælles drivkraft, at vi
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
ab@okologi.dk 4190 2006
Journalist
acb@okologi.dk 6197 4914
Journalist
jb@okologi.dk 2889 9868
“
Så hvordan gør vi? Hvordan tager vi nogle væsentlige skridt uden at lægge afstand til Ø-mærket og uden at undergrave vores egen eksistens i markedet? Det er naturligvis en kunst, og der er utvivlsomt mange meninger om denne sag. For foreningens ve og vel er det afgørende, at vi tør tage debatten, som inddrager os selv - det vil sige: vores medlemmer bredt i foreningen.
udfordrer os selv og sætter idealerne foran mindste fællesnævner, og at vi derfor i dag har den sunde alliance hele vejen fra jord til bord.
Gennem de mørke vintermåneder arrangerer vi en møderække lokalt, hvor vi ønsker at involvere medlemmerne i samtalen om, hvordan vi fremover skal arbejde, hvordan vi skaber en endnu tydeligere sag med bred appel i befolkningen, og hvordan vi kan trække den udvikling, der sætter økologien forrest i målene for det danske landbrugs fremtid. Det afgørende vigtige er, at de nye mål har rod i den enkelte landmand, virksomhed og borger, kun derved sikres troværdigheden. Det er ambitiøse drømme, som fortjener en grundig diskussion, ligesom forestillingerne om et nyt mærke, der kan løfte økologien ind i en ny generation, også er en ambitiøs og udfordrende opgave, vi stiller os selv.
Jeg ser frem til at få planlagt og annonceret møderne. Jeg forestiller mig, vi holder dem me-
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
get lavpraktisk som dagligstue-møder. Og er vi interessen overstiger pladsen. Så løser vi den udfordring, som trods alt er noget mindre, end den landbruget og samfundet står med.
Jeg ville gerne have skrevet noget om fuglenesder på en langt mere grundlæggende diskussion om vores fødevaresystemers lovlige indretning endnu engang en påmindelse om, at der må og skal andre boller på suppen i det perspektiv og de løsninger, vi skal ville og turde som økologer. Vi er ikke bare en justering af et forfejlet system. Nej, vi skal være den løsning, der favner over den hverdag, vi kender nu, med et sundt men lille marked på små ti pct. og frem imod tider, hvor økologien er blevet reglen, det normale, og hvor det normale tør løfte sig endnu et hak fremad. Vel mødt og hold øje med annonceringen.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Projektudvikling er en
4 Kødudvalget, Økologisk Landsforening:
6 Samarbejde løfter naturplejen
Vejle Kommune har man udviklet et samarbejde mellem landmændene, kommunens naturafdeling og borgerne, som sikrer, at selv små naturarealer nu bliver plejet
7 Hvad er godt økologisk håndværk?
Kan du selv, eller kender du én, der kan sit økologiske håndværk? Så er det nu, du skal til tasterne, for det gode økologiske håndværk skal synliggøres og formidles til inspiration for alle os andre.
7 Tabt viden genopfriskes
til sig, kniber det med at dække efterspørgslen med dansk producerede økologiske råvarer
Høns og andre fugle i fangenskab er kommet bag hegn og under tag for besætninger efter et påbud fra Fødevarestyrelsen 15. november.
10 Gevinst ved små ændringer arbejdsgangene i produktionen.
11 Dyrevelfærden i økologien skal videre på det langsigtede niveau af dyrevelfærd.
12 Slagtesvin trives på roemark
I to måneder har Rud Bruun ved Holsted haft to mobile svinefolde på sin roemark. Grisene og foldene blev vist frem i midten af november.
14 Lav forekomst af MRSA i økologiske svin prøver for MRSA i seks frilandsbesætninger - heraf fem økologiske. Fundene af MRSA er meget begrænsede blandt andet fordi, de økologiske dyr renser sig selv for smitte.
Styrket dansk image kan fremme tysk øko-eksport
Kvier trives med rationsafgræsning
På Karensminde I/S er 10 kviers stribeafgræsning sammenlignet med 11 kviers afgræsning i storfold i
Rationsafgræsning med kvier i efteren god tilvækst.
Rasmus Vestergaard Madsen.
Vi
har modtaget:
Dansk Økologi er også danske løn- og arbejdsvilkår
Økologien bygger grundlæggende på et helhedssyn, hvor der konstant tages afvejninger og søges efter den mest optimale løsning for mennesker, dyr og natur. Vi økologer forsøger konstant at gøre det lidt bedre i dag, end vi gjorde i går. Vi er drevet af den holistiske tankegang kombineret med en stærk innovativ bevidsthed, som ligger dybt i vores økologiske sjæl.
Vi har altid taget problemer med åbne øjne, og vi har altid forsøgtger som kan sikre en fremtidig bæredygtig fødevareproduktion, med ordentlig dyrevelfærd. Når det konventionelle landbrug fralægger sig ansvaret og giver alle andre skylden, så tager vi skeen i den antror jeg, er en stor del af fortællingen om, hvorfor det økologiske brand er så stærkt.
Et gammelt ordsprog siger, at stilstand er tilbagegang, og jeg har derfor i spænding fuldt med i -
et udpræget fænomen. Ifølge 3F er det kun 15 procent af de danske gårde, som har en overenskomst. Her er økologerne hverken værre eller bedre.
sat krav for dyrenes velfærd, men INTET om den velfærd medarbejderne ude på bedrifterne har.
Jeg har selv arbejdet sammen med dem - de østeuropæere, der render rundt til 60 kr i timen, som fast lav timeløn, på skæve tidspunkter, uden overarbejdsbetaling og uden bekendt! Her har vi altså et forklaringsproblem venner!
europæere er andenrangsborgere, som kan spises af med elendige løn- og arbejdsforhold, skal vi selvfølgelig tage klart afstand fra.
gastronomi og nydelse som omdrejningspunkt for udviklingen af fremtidens fødevarer.
Som vinder af danmarkshistoriens hidtil største fødevareudbud, der mere økologi i sortimentet hos den landsdækkende totalgrossist, men det får ikke alle i branchen til at klappe i hænderne.
19 Travle dage på øko-messe i Malmø
Food Fair udvekslede visitkort med potentielle kunder fra mange lande.
20 Kvinderne fra Halkær tæmmede løverne
Iværksætterne Edith Agerboe og Kate Bryrup kunne forlade Løvernes Hule med en pose penge, ny tro på fremtiden og en stor buket roser fra de garvede investorer.
21 Mange sælger deres virksomhed for billigt
Iværksættere har ofte vanskeligt ved at prissætte deres virksomhed eller ide, når de søger risikovillig kapital, og de risikerer på den konto at afgive for stor en del af deres ejerandel til investorerne, mener serieiværksætter.
Kæderne forstår ønsket om dansk kvalitetsmærke
Både hos Coop og Netto-kæden er der forståelse for økologernes ønske om et nyt privat økologimærke, som skal fungere som en overbygning på det statskontrollerede Ø-mærke.
logi’-mærke, fordi jeg også længe har ment, at vi skal et spadestik dybere. Biodynamikerne har altid arbejdet med et socialt element, endelig er det nu også nået til økologien! Selvfølgelig skal vi tage et socialt ansvar, og selvfølgelig skal vi sikre den næste generation af økologiske landmænd gennem andet helt centralt element, som også bør være en naturlig del af det nye mærke: Løn og arbejdsforhold har altid været en akilleshæl i landbruget, og social dumping er desværre stadig
Rettelse:
I Økologi & Erhverv nr. 598 side 8 i artiklen Køerne slipper for sprøjten, skrev vi, at mælkeproducent Paul Pedersen kun har brugt anti-
skal vi som økologer ikke være en del af. Vi har før været med til at hæve barren for dyrevelfærd, naturbeskyttelse og sunde fødevamærke skal vi til det igen, og her må forholdene for medarbejdernestiske helhedssyn må gælde hele altså også danske løn- og arbejdsvilkår.
Rasmus Vestergaard Madsen
Medlem af Ungerådet i Økologisk Landsforening
Medlem af Uddannelsesrådet på Kalø Økologiske Landbrugsskole
Ansat på Jordbrugets Uddannelsescenter
at mælkeproducent Paul Pedersen kun har brugt antibiotika til tre af sine kalve og en kvie siden 1989. Vi beklager fejlen.
Dyrevelfærd skal på skoleskemaet
DYREVELFÆRD: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil gøre det nemmere for lærere at sætte dyrevelfærd og dyreetik på skoleskemaet. Det skal sikre, at fremtidens forbrugere er i stand til at træffe informerede valg om fødevarer. Når folkeskolerne slår dørene op til et nyt skoleår i sensommeren 2017, kan der meget vel være nye temaer på skoleskemaerne.
Hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal fremtidens forbrugere nemlig allerede i folkeskolen blive undervist i dyrevelfærd og dyreetik.
Fremtidens forbrugere
devareministeren sit ønske om at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolens elever.
- Danske børn skal så tidligt som muligt have indsigt i, hvilke vilkårskesteg, de sætter tænderne i, eller den skolemælk, de drikker. Som fremtidens forbrugere er de nøglen til, at det også fremover kan betale sig at behandle vores dyr ordentligt. Derfor vil jeg i det kommende år sætte særligt fokus på at formidle viden om dyrevelfærd til vores folkeskoleelever, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Østrig og Finland inspirerer Miljø- og fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsens at gå sammen med de relevante samarbejdsparter om at skabe engagerende og oplysende undervisningsmateriale om dyrevelfærd til eleverne i 4. til 9. klasse. I lande som Østrig og Finland er dyrevelfærd allerede sat på skoleskemaet.
- For mig at se giver dyrevelfærd mening både for moralen, for økonomien og for kvaliteten af vores mad. Samtidig har vi en moralsk forpligtigelse til at gøre, hvad vi kan, for at vores dyr har gode betingelser og for at højne børns viden om dyrevelfærd, så de bl.a. kan træffe fornuftige forbrugervalg i supermarkedet, siger Esben Lunde Larsen. ib@okologi.dk
Kødudvalget, Økologisk Landsforening:
KØDUDVALGET
AF IRENE BRANDT
Kødudvalget i Økologisk Landsforening har udpeget fem emner, som udvalget foreslår indarbejdet i den
gisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer.
- Dermed foreslår vi også, at vores -
ger den aktivt i markedsføringen af dansk kød, skriver Kødudvalget i sit seneste Nyhedsbrev.
- Vi har lagt vægt på, at tiltagene skal give faglig mening, de skal kunne gennemføres inden for en rimelig økonomisk investering og dermed være realistiske for alle, skriver udvalget til sine medlemmer og efterlyser samtidig medlemmernes reaktioner på de konkrete forslag.
Reaktionerne får blandt andet betydning for, om udvalget går videre med sine idéer over for slagterier, mejerier og Landbrug og Fødevarer samt markedsaktører.
Fire punkter
Forslaget til styrket garanti for dyrevelfærd på økologiske bedrifter med produktion af økologisk oksekød, rummer fem punkter:
Fravænning
Fravænning af kalve fra ammekobesætninger gennemføres ved en såkaldt to-trins fravænning (gradvis fravænning) fra dyrene er fem til syv måneder. Ved senere fravænning stilles der ikke krav om to-trins fravænning.
Der skelnes her på anvendelse af ammetanter på mælkebedrifter, hvor kalvene kan fravænnes, fra de er tre måneder.
Bindestalde er ikke tilladte
Det er ikke tilladt at anvende bindestalde i ammekobesætninger og ved hold af stude og kalveopdræt, uanset husdyrholdets størrelse.
Krav om udeareal
Dyr, der slutfedes på stald i afgræsningsperiode, skal have adgang til et græsareal på mindst 0,1 ha/dyr.
Hudpleje
Der skal være adgang til børster i alle staldafsnit, hvor dyrene kan foretage hudpleje med én børste pr. 50 individer. På udeareal skal der være adgang til børster, træer eller andet, som dyrene kan gnubbe sig op ad.
Arealkrav i besætninger med horn
Der skal fastsættes mindstearealkrav ved besætninger med horn.
Under overvejelse
Følgende punkter blev endvidere
drøftet i Kødudvalget og er evt. fortsat under overvejelse
Krav om anvendelse af velfærdsvurderinger, der som minimum forholder sig til udvalgte parametre
Krav om adgang til rent drikkevand på udeareal fra trug, der er
Sikring af områder omkring etablerede vandingssteder og foderhække mod optrædning og mudder
Vintermotionsareal i tilknytning til spaltestalde
Kommentarer kan sendes pr. mail til Peder Bligaard på pb@okologi.dk
Danmarks Statistik har netop offentliggjort ’Regnskabsstatistik for jordbrug 2015’. Statistikken viser, at de økologiske bedrifter med malkekvæg og svin opnåede driftsresultater på rekordniveau.
På landsplan var der i Danmark sammenlagt 30.229 bedrifter, hvoraf 1.387 bedrifter var omlagte økologiske landbrug, 1.030 var gartnerier, og resten var konventionelt drevne landbrug.
Færre økologiske landbrug
Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Antallet af økologiske bedrifter faldt med 67 til 1.387 bedrifter i 2015. Det var overvejende et fald for økologiske deltidsbedrifter, da de 613 heltidsbedrifter kun var fem færre end i 2014. For heltids-
Fordeling af bruttoudbytte i de økologiske bedrifter. 2015
Andet,7pct. Landbrug,3pct.
Planteskole,11pct.
Frugtog bær,7 pct.
Frilandsgrøntsager 17 pct.
For økologiske landbrug steg bruttoudbyttet i gennemsnit med 57.000 kr. til 2,6 mio. kr. Samtidig faldt driftsomkostningerne med 26.000 kr. til 2,1 mio. kr. Det er igen kvæg og grovfoder hertil, der dominerer i bruttoudbyttet.
Kilde: Danmarks Statistik.
Potteplanter mv. 40 pct.
Større bedrifter
Der indgår 190 regnskaber i den samlede stikprøve for økologiske bedrifter, hvoraf 12 er fra bedrifter, som er drevet som interessentskab eller i anden selskabsform.
Bedrifterne dyrkede i gennemsnit syv ha mere i 2015 end året før, hvilket navnlig kan henføres til ophør af deltidsbedrifter, som nævnt oven for.
Det gennemsnitlige antal dyreenheder (DE) udgjorde 81.
Væksthusgrøntsager,16pct.
Både målt på arealbenyttelse og DE er de økologiske bedrifter i gennemsnit lidt større end de konventionelle bedrifter.
Ser man kun på økologiske heltidsbedrifter, dyrkede de i gennemsnit 183 ha og havde 176 DE, mens deltidslandbrug med økologisk produktion dyrkede gennemsnitligt 42 ha og havde 6 DE.
Større bruttoudbytte
For økologiske landbrug steg bruttoudbyttet i gennemsnit med 57.000 kr. til 2,6 mio. kr. Samtidig faldt driftsomkostningerne med 26.000 kr. til 2,1 mio. kr. Det er igen kvæg og grovfoder hertil, der dominerer i brut-
bruttoudbyttet nu på størrelse med den økologiske fjerkræproduktion -
ger kan især tilskrives lavere omkostninger til energi (-21.000 kr.) og foderstoffer (-50.000 kr.), mens der
var højere omkostninger til forskellige tjenesteydelser (heraf maskinstation +14.000 kr.) og afskrivninger (+4.000 kr.).
Større driftsresultat De nævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger bevirkede en stigning i resultatet af primær drift på 83.000 til 453.000 kr. Finansieringsomkostningerne steg med 8.000 kr. til 461.000 kr., mens generelle tilskud faldt med 11.000 kr. til 268.000 kr. pr. bedrift. Resultatet var herefter en stigning i driftsresultat på 64.000 kr. pr. bedrift til 260.000 kr. i 2015. Hermed afveg økologisk landbrug fra konventionelt landbrug, hvilket skyldes, at resultatet for økologisk malkekvæg og svin afveg betydeligt fra den konventionelle produktion i 2015.
på 273.000 kr., hvorefter driftsre-
minus 13.000 kr., altså negativt
som i de foregående år. Det dækker dog over et positivt driftsresultat ef-
økologiske heltidsbedrifter, mens økologiske deltidsbedrifter havde et
-174.000 kr.
Investeringer i jordbrugsaktiver var på 359.000 kr. sammenlignet med 252.000 kr. året før. Ændringen skyldes både ejendomserhvervelse og større investeringer i stalde og inventar. Der blev investeret 216.000 kr. i aktiver uden for landbruget. Af de samlede investeringer blev 94
Aktivernes værdi ved udgangen af 2015 var på 24,4 mio. kr., mens gælden var 11,8 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 5 mio. kr. og soliditetsgraden
KILDE: DANMARKS STATISTIK ib@okologi.dk
De seks landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening har mindst én gang om året idéudvikling til projekter på dagsordenen. Økologi & Erhverv var med, da Mælkeudvalget i begyndelsen af november slap kreativiteten løs
IDÉUDVIKLING
Der er stille rundt om bordet, hvor de otte landmænd i Mælkeudvalget er nået til punktet: Idéudvikling på dagsordenen. De sidder hver med en blok foran sig og noterer de ønsker, de har til kommende projekter i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening. Indimellem brydes tavsheden, når et forslag vendes med sidemanden, inden det nedfældes på blokken.
Ovenstående er et øjebliksbillede af en lang proces, der en dag resulterer i konkrete projekter. Stedet er Økologiens Hus en eftermiddag i november, da der var idéudvikling på Mælkeudvalgets dagsorden.
- Jeg efterlyser et projekt, der kan give os et overblik over, hvilke elekpå markedet, som kan hjælpe landmænd med store besætninger til at få overblik over dyrene, og som for eksempel kan måle og vise, hvornår en ko går i kælvning, foreslog Mælkeudvalgets formand, Finn Tang. Hans forslag får opbakning fra Preben Lauridsen, som også mener, at overvågningsteknologien - hvis
den kombineres med gps-sendere - kan være en stor hjælp for landmænd, der har dyr, som laver naturpleje.
Det viser sig senere, da alle forslagene skal prioriteres, at forslaget nyder stor opbakning i udvalget.
Næste generation
Flere af udvalgets medlemmer har ønsker til projekter, som på den ene eller anden måde kan bane vej for næste generation af landmænd. Erfaringerne i udvalget er, at de unge i dag ikke er så robuste som tidligere, og mange er ikke vokset op på en gård og mangler basal viden om de mange praktiske gøremål på en bedrift. Og når de er uddannet, er det svært for de unge at komme ind i erhvervet, hvis de ønsker at være selvstændig landmand.
- Der er behov for at udvikle en model for, hvordan helt almindelige landmænd kan indgå i forløb på landbrugsskolerne, så de unge kan få et reelt indblik i, hvad vi arbejder med. Det fungerer allerede på nogle
bør tilbyde denne undervisning, sagde Svend Otto Søgaard. Idéen følges op af Preben Lauridsen:
- Vi skal også udvikle nye former for generationsskifte. Sharemilkerne i Nordjylland er en god idé, og vi skal
tionsskifte og arbejde med glidende overgange. I andre erhverv skifter man aldrig ejer fra tirsdag til onsdag. Frode Hjort Gregersen foreslog, at der udvikles modeller for mere alsidige landbrug.
- Den skarpe opdeling på skolerne er ikke attraktiv for alle de unge, der søger ind i erhvervet. Flere efterlyser en uddannelse, der klæder dem på
gang, sagde han.
Da alle forslagene er blevet prioriteret, sammenfattes disse forslag til ét forslag, som skal sikre udvikling af mere glidende generationsskifte med fokus på en mere alsidig produktion og en produktion, som ikke er dyr at etablere, men som kan skaffe landmanden et tilfredsstillende indtægtsgrundlag. Der vil også blive arbejdet
mindre kostbare staldløsninger.
Godt immunforsvar
i Mælkeudvalget, blev formuleret af Niels J. V. Rasmussen:
- Der er brug for gennem avlsarbejdet af udvikle stærkere og mere robuste køer med et sundt immunforsvar, så vi kan lave en antibiotikafri mælkeproduktion. Samtidig vil vi få køer, der kan leve længere og
Forslaget bliver diskuteret, og der er enighed om, at man ikke skal antibiotika-behandle køer, der selv kan nedkæmpe en infektion, at laktationskurven af hensyn til køernes trivsel bør være mindre stejl, at der er behov for at vide, hvordan antibiotika påvirker råmælkens kvalitet, og sidst men ikke mindst ønsker udvalget et større kendskab til fordele og ulemper ved vaccinationsprogrammer og alternative behandlingsformer.
Flere idéer
potentiale til at blive til udviklingsprojekter i Landbrugsafdelingen.
- Vi har gennem projekter efterhånden fået godt styr på kalvene; men der er brug for mere viden om, hvordan vi kan skabe de bedste be-
Mælkeudvalgets medlemmer fremlægger idéerne til kommende projekter for hinanden. Her er det Laust Krejbjerg, der efterlyser metoder, der kan gøre overskudsPeder Bligaard, der er konsulent i Landbrugsafdelingen, Preben Niels Rasmussen.
tingelser for kvierne, foreslog Mikkel Juhl Nielsen.
Bjarne Nebel ønsker at blive bedre til at producere sit eget foder. Samtidig efterlyste han viden om, hvornår de sidste kilo mælk er for dyre at producere.
- Jeg spekulerer jo ofte over, hvor meget mælk jeg egentlig skal produ-
af grovfoder. Vi skal have mere fokus på bundlinjen. Hvorfor skal mine køer malke 10.000 kg, hvis jeg har den samme eller en bedre bundlinje ved 8.000 kg? siger Bjarne Nebel.
At den økologiske dyregødning er
anledning til en udviklingsidé:toder, som gør overskudsgødning og restprodukterne fra biogasanlægge-
Løbegårde
Der er seks landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening:
Mælkeudvalget
Svineudvalget Planteavlsudvalget Æg- og fjerkræudvalget Frugt-, bær- og grøntudvalget.
Mælkeudvalget har tidligere anbefalet, af lakterende køer har adgang til uoverdækkede løbegårde uden for græsningssæsonen.
- Men vi har brug for viden om, hvordan man bedst indretter og placerer disse arealer, så det både giver god økonomi for landmanden og et frirum for køerne, sagde Frode Hjort Gregersen.
Finn Tang var ophavsmand til mødets sidste forslag:
- Vi har også brug for at udvikle en metode, så vi kan måle humusindlejringen i jorden, sagde han.
Grundlaget for projekter Alle seks landbrugsfaglige udvalg i Økologisk Landsforening har en lignende proces, som tilsammen danner grundlaget for, hvilke projekter Landbrugsafdelingen kommer til at arbejde med. Efter idéudviklingsmøomskrevet til konkrete projektansøgprojektets gennemførelse - om få år vil tilvejebringe svar og løsninger på de udfordringer de økologiske landmænd dagligt tumler med.
Der er stille rundt om bordet, mens idéerne nedfældes på blokkene.
Økologisk landmand Michael Kierkegaard fra Vejle nyder godt af samarbejdet med græsningslaugene, der tilser hans dyr og dermed letter arbejdet for dyreholderen. På mødet i Økologiens Hus fortalte han om sine erfaringer. Britta Edelberg fra Vejle Kommune supplerede med sine erfaringer med etablering af græsninglaugene-
Den gode, bevaringsværdige natur gemmer sig ofte på små svært tilgængelige lokaliteter, hvor dyreholderne, der skal stå for naturplejen, ikke kan få økonomien til at hænge sammen. I Vejle Kommune har man udviklet et samarbejde mellem landmændene, kommunens naturafdeling og borgerne, som sikrer, at selv små naturarealer nu bliver plejet
KOGRÆSSERLAUG
- I kommunernes naturafdeling har vi en udfordring: Det er ofte de små naturarealer, der rummer den bedste natur, men fordi, de er små, er der kan stå for naturplejen på disse arealer, sagde Bo Levesen, der er medarbejder i afdelingen for Natur og friluftsliv i Vejle Kommune, da han holdt oplæg på temamødet om Økologi på tværs i kommunen i Økologi-
Men netop i Vejle Kommune har landmændene, kommunen og borgerne i fællesskab udviklet en løsning som er et rent kinderæg: landmanden får økonomi i naturplejen, naturen bliver plejet, og borgerne får frisk luft, gode oplevelser i naturen og adgang til at købe oksekød,
som har haft et godt liv - de har nemlig selv stået for en stor del af arbej-
- I praksis handler det om, at vi inde på forvaltningen har lavet en top 100-liste over den mest værdiful-
kommunerne, som vi samler i erfagrupper, hvor vi kan dele viden om de probelemer, man støder på som
Borgerne gør udslaget
Men hverken listen over natur eller
naturplejen bliver gennemført dér,
Den største udfordring for landmændene er at skabe en sund øko-
Den bedste økonomi får landmanden dér, hvor han kan sætte mange
de areal, som ligger tæt på store veje
- Det er bare sjældent dér, den
manden dagligt køre rundt mellem naturarealer for at tilse en lille håndfuld kreaturer hvert sted, så kan det ikke give overskud til landmandens
I Vejle har man derfor fra kommuborgere, som vil påtage sig opgaven
græsserlaug og høslætlaug, som af borgere, men som begge giver en hånd med for at passe på naturen,
Landmanden ejer dyret
Britta Edelberg fra Grønt Forum i Vejle Kommune sørger for at etablere kontakten mellem borgerne i
kan medlemmerne af kogræsserlau-
hver dag og sikrer at de har vand, og at hegnet er intakt, fortalte Britta Edelberg, som efter etableringen af
de første samarbejder udarbejdede et sæt standardvedtægter for samarbejdet mellem landmanden og lauget med det resultat, at en samarbejde nu kan komme i stand på en
Nyt fællesskab
interesserer sig for naturen, vil gerne kombinere muligheden for friluftsaktiviteter med en hjælpende hånd til
Michael Kierkegaard fra Vejle er én af de landmænd, der får en hjæl-
Han var også med som oplægshol-
der på temadagen, hvor han blandt andet nævnte mindst én god grund til, at han som landmand skal samarbejde med kogræsserlaugene:
- For det første er det et krav i det
jeg selv rundt hver dag, er det en tur -
Hans erfaring er, at de lokale kogræsserlaug også er gode ambassastår for naturplejen i lokalområdet, hvor man godt kan støde på borgere,
Fordele ved at indgå i græsningslaug
indgå i et græsningslaug, herunder:
ningslauget
afsætning
rådet
På hjemmesiden er der tre guides til naturpleje med kreaturer: én til landmanden, én til borgerne og én til
Økologiske græsnigslaug
der af den ene eller anden grund
- Vi lærer kogræsselaugenes medog er der brug for at berolige urolige
godt, sagde Michael Kierkegaard og tilføjede:
- Til gengæld for den hjælp lau-
vigtigt, at jeg husker at fortælle dem, hvor meget jeg værdsætter deres
Kan du selv, eller kender du én, der kan sit økologiske håndværk? Så er det nu, du skal til tasterne, for det gode økologiske håndværk skal synliggøres og formidles til inspiration for alle os andre
GODT HÅNDVÆRK AF IRENE
BRANDT
Har du knækket koden og udviklet metoder på dit økologiske landbrug, som løfter dine dyrs velfærd eller din jords frugtbarhed? Udviser du et socialt engagement i dit lokalsamfundeller har du taget initiativer, der reducerer klimabelastningen på din gård eller begrænser brugen af konventionel gylle, halm etc? Så er det nu, du skal fortælle os din gode historie.
Økologisk Landsforening, ØL, og Økologi & Erhverv samarbejder i lø-
det gode økologiske håndværk. Og i forbindelse med foreningens generalforsamling 10. marts, vil vi fejre de bedste fortællinger.
Fire kategorier
For overskuelighedens skyld efterly-
kategorier: Socialt engagement Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning Økologi i balance (frigørelse fra konventionel input) og Ekstraordinær dyrevelfærd
- Dette er ikke en konkurrence om at være ’den bedste’. Her handler det om at synliggøre det innovative, økologiske håndværk til inspiration for alle landmænd. Vi ved, at der rundt omkring er mange smarte løsninger, som let kan anvendes andre steder, hvis blot kendskabet øges til de gode løsninger, siger Christina Udby Hansen, der er projektleder på Godt økologisk håndværk.
Økologi i balance (frigørelse fra konventionel input)
Kan økologiske landbrug klare sig uden input fra det konventionelle landbrug? Ja, siger ØL. Måske, siger andre. Men forbrugernes holdning er ikke til at tage fejl af: De ønsker ikke at købe økologiske produkter, der er frembragt ved brug af konventionel gylle, halm etc. Økologisk Landsforening ønsker at synliggøre de løsninger, der gør det økologiske landbrug uafhængigt af det konventionelle input.
I første omgang handler det om, at indsamle alle de gode eksempler. Det vil ske via foreningens hjemmeside i perioden 25. november til 5. december. På baggrund af de indkomne forslag nominerer ØL’s bestykategorier.
- Frem til generalforsamlingen vil det nominerede gode, økologiske håndværk blive præsenteret i Økologi & Erhverv. Alle præsentationerne samles i et magasin og hele indsatsen kulminerer med en stor afstemning i forbindelse med ØL’s generalforsamling i begyndelsen af marts, hvor det bedste håndværk i hver kategori kåres, siger Christina Udby Hansen og tilføjer:
- Og er det ikke dig selv, der ligger inde med en fantastisk løsning, så kender du sikkert én, der gør. Derfor må man også gerne indstille andre via hjemmesiden.
Kom med forslag her: okologi.dk/håndværk
Ekstraordinær dyrevelfærd
Socialt engagement
Der er mange måder, at udvise socialt engagement; men fælles for alle er, at det sociale engagement på denne ene eller anden måde giver gården mulighed for at give et ekstra bidrag til samfundet. De sunde, økologiske produkter fra gården er en basisydelse; men tager man derudover ansvar over for sine medborgere i lokalsamfundet, så er det et engagement ud over det forventelige.
Økologisk Landsforening ønsker at synliggøre initiativer inden for eksempelvis: uddannelse af landbrugselever, beskæftigelsestilbud til mennesker, der har mistet kontakten til arbejdsmarkedet, samarbejde med folkeskoler og sociale institutioner eller gode arbejdsforhold for de ansatte.
Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning
Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske landbrugsproduktions succes. En robust jord udpines ikke, og næringsstofferne er tilgængelige for planterne, når jorden er fuld af liv. Dertil kommer, at den robuste jord med høj kulstofbinding gavner klimaindsatsen, som ikke ubegrundet nyder stor bevågenhed. Økologiske landbrug har her et fortrin, som skal udvikles endnu mere. Økologisk Landsforening ønsker at synliggøre det håndværk, der fremmer denne udvikling.
Kan kalven blive sammen med koen i længere tid?
Kan svinene opfedes på friland? Kan fjerkræ og svin leve livet i en ’skov’? Kan dyrene slagtes på marken - eller kan transporttiden til slagteriet reduceres markant? Økologireglerne rummer en række krav til dyrevelfærden på de økologiske gårde. Disse krav
de økologiske fødevarer til sig, kniber det med at dække efterspørgslen med dansk producerede økologiske råvarer
GRØNTSAGSDYRKNING
AF IRENE BRANDT
- Konkurrencen om de danske, økologiske råvarer er stor, og vi oplever, at de store producenter foretrækker at levere til detailhandlen, fordi de store kæder aftager store mængder, siger Jan Kristensen fra Dansk Cater, der som grossist leverer fødevarer til storkøkkener og restauranter.
Han understreger, at selvom de danske økologiske råvarer ikke altid kan opdrives, så lykkes det som udgangspunkt altid at skaffe de varer økologerne efterspørger; men er der ikke danske varer, der kan dække efterspørgslen, så siger det sig selv, at kunderne i stedet får varer, der er importeret.
- Der er brug for et bedre samarbejde i erhvervet - fra landmand til køkken. Så landmanden har en sikkerhed for at kunne afsætte sine varer, inden han går i banken, og så køkkenerne har en sikkerhed for, at de kan få de økologiske råvarer, de efterspørger, siger Jan Kristensen.
Fordel med kooperativer Han peger på, at der er mange udfordringer - for eksempel opererer regionerne med udbud, hvor prisen på
ud i fremtiden; men han peger også på uudnyttede muligheder, som kan sættes i værk, så samarbejdet forbedres:
- Alle skal kunne leve af det her.
Derfor ønsker vi en dialog med landmændene. De små producenter kan med fordel etablere kooperativer, hvor de aftaler, hvem der producerer hvad, og samarbejder om afsætningen, siger Jan Kristensen.
Det er hans erfaring, at køkkenerne foretrækker danske råvarer frem for importerede, men i dag udgør de importerede økologiske varer i storkøkken- og restaurantsektoren mellem 60 og 70 pct.
Viden er gået tabt
Samtidig med at food service-sektoren leder vidt og bredt efter danske, økologiske råvarer, oplever omlægningskonsulent Peter Søndergaard fra Økologisk Landsforening, at land-
Kurserne foregår på Kalø Økologisk Landbrugsskole, de starter i slutningen af januar og er delt op i to moduler à 2x2 dage. Under kurset kommer deltagerne til at arbejde med jord, vand og næringsstoffer. Forskellige dyrkningsmetoder, valg af afgrøder, plantning, høstning, kompost og generel planlægning. Udover de rent landbrugsfaglige emner ses der på kurset ligeledes på økonomi, netværk, markedsvilkår mm. Undervisningen er opbygget og planlagt som en vekselvirkning imellem teori og praktisk undervisning i skolens drivhuse og på markerne.
er minimumskrav, og mange økologiske landmænd i hele landet tilbyder deres dyr bedre velfærd, end regelsættet kræver.
Økologisk Landsforening ønsker at synliggøre mangfoldigheden inden for tiltag, som gavner dyrevelfærden på de økologiske gårde.
mændene efterlyser viden om grøntsagsdyrkning.
- I løbet af de senetse to år har jeg gennemført knap 100 omlægningstjek. Og rigtig mange af de landmænd, jeg besøgte, spurgte ind til mulighederne for at producerer økologiske grøntsager. De var interesserede i denne produktion, men de erkendte også, at de manglede viden om, hvordan man dyrker økologiske grøntsager, fortæller Peter Søndergaard.
Det endte med et kursus Det er ikke kun nyomlæggerne, der mangler viden om, hvordan økologiske grøntsager skal dyrkes. Uddannelsen som økologisk frilandsgartner eksisterer ikke længere, og på landbrugsskolerne er grøntsagsdyrkning ikke en del af skolernes pensum.
- Vi er med andre ord ved at miste værdifuld viden om, hvordan denne driftsgren skal løftes, siger Peter Søndergaard, som heldigvis også har været i stand til sammen med gode samarbejdspartnere at tage initiativ til at gøre noget ved problemet.
- Sammen med Gartnerirådgivningen og Kalø Økologisk Landbrugsskole har Økologisk Landsforening
hjælpe de økologiske landmænd i gang med grøntsagsproduktionen, siger Peter Søndergaard.
To af kurserne henvender sig til den professionelle småavler, som allerede har gang i grøntsagsproduktionen, og de to sidste kurser er målrettet økologiske landmænd, som gerne vil i gang med at dyrke økologiske grøntsager.
Det er Richard de Visser, konsulent i Gartnerirådgivningen, og Helge Bülow, faglærer og selvstændig gartner, der står for undervisningen. Alle aspekter ved produktionen og afsætningen af grøntsagerne tages under behandling på kurserne.
- Vi har valgt, at hvert kursusforløb skal strække sig over to sammenhængende dage, og det er helt bevidst fordi vi gerne vil give deltagerne en mulighed for også at skabe sig et netværk blandt kollegaerne, siger Peter Søndergaard og fortsætter: - De tre parter i dette samarbejde har allerede snakket sammen om at udbygge paletten af kortere kurser således, at man i fremtiden forhåbentlig kan se frem til både økologiske husdyrkurser og økologiske madlavningskurser.
AF ØKOLOGIKONSULENT
LARS LAMBERTSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING
HUSK LYSET
Vi er nu midt i november måned, solen står sent op og går tidligt ned. Det er ikke kun cyklister, der skal have styr på lyset. Også for soholderen er lyset også vigtigt. Især i løbeafdelingen skal du have lys på.
Hos svin er brunsten styret af blandt andet lysintensitet. Derfor kan man ofte se manglende eller dårlig brunst hos søer eller polte, der skal løbes, hvis de er opstaldet i stalde med for lidt lys, eller hvis de går udenfor om efteråret eller vinteren. Anbefalingen er, at en so/polt skal have en lyspåvirkning på 100 lux i 16 timer dagligt. Mindre kan gøre det, men hvis du oplevertet og antal timer med lys et rigtig godt sted at begynde at skrue. Især her i de mørke måneder, er det naturlige lys ikke nok til at nå anbefalingen om dagligt 16 timer, og samtidig er lysmængden ofte også for lav.
Derfor er det de kommende måneder nødvendigt med kunstigt lys. Du bør samtidig sikre, at det ikke kun er i fodermesterens hovedhøjde, at der er lys nok, men også i soens hovedhøjde. Investering i en lux-måler vil her ofte være givet godt ud. De kan fås fra ca. 500 kr. og opefter.
Kontroller løbende lux i løbeafdelingen. Det er en billig investering set i forhold til prisen på spildfoderdage.
Hos svin er brunsten styret af blandt andet lysintensitet. Derfor kan man ofte se manglende eller dårlig brunst hos søer eller polte, der skal løbes, hvis de er opstaldet i stalde med for lidt lys, eller hvis de går udenfor om efteråret eller vinteren.
efterhånden som de bliver ældre. Derfor bør man årligt skifte lysstofrør i løbeafdelingen. De brugte rør kan så genbruges andre steder på bedriften, hvor du ikke har brug for lys i samme omfang. Sæt eventuelt en timer på lyset. Vask vinduerne
Fej spindelvæv væk fra vinduer og lysstofrør. Vask og kalk stalden. Det er ikke kun godt for lys til soen men også for hygiejnen. Det er dog vigtigt, du er opmærksom på, at stalden er tør, før du indsætter næste hold søer/polte.
Placer lysstofrørene klogt – lyskilder i stalden bør være placeret over soens opholdsområde og ikke kun over gangarealer.
Husk også disse anbefalinger forår og sommer, selv om problemet med manglede lys afhjælpes af solen. Løbestalden kan stadig være for mørk.
Ænder og vandfugle er normalt mere modstandsdygtige over kalkuner, men man er alarmeret
ramt ænder.
www.landbrugs-
info.dk/Oekologi/Fjerkrae/Sider/ Guide_hoener_holdes_inde.aspx kan du læse Seges’ anbefalinger til
De økologiske fjerkræproducenter er omfattet af Fødevarestyrelsens påbud, og det får ikke konsekvenser for den økologiske status, at dyrene holdes inde i en begrænset periode, men det giver praktiske og velfærdsmæssige udfordringer. Påbuddet gælder året ud, var første melding fra Fødevarestyrelsen. Desværre kan denne periode blive forlænget yderligere, efter at der 21. november er
H5N8 i en dansk hobbyfjerkræbesætning ved Ålsgårde i Nordsjælland. Det udløser, at alle besætninger i en radius på tre km omkring Ålsårde skal holde deres fjerkræ helt inden døre. Det betyder desuden, at mange lande uden for EU nu rutinemæssigt lukker for deres import af dansk fjerkrækød. Eksporten forbliver lukket, indtil der er gået 30 dage fra rengøringen efter det til enhver tid seneste fund er afsluttet, fortæller sektorchef Jørgen Nyberg Larsen fra Dansk Fjerkræråd. Hos Fødevarestyrelsen henstiller
- Vores muligheder for at begrænse skaderne og hurtigt komme tilbage til en normalsituation er meget afhængig af, at
både hobbyfjerkræavlere og de professionelle fjerkræproducenter nøje følger Fødevarestyrelsens anvisninger.
Fjerkræ skal alle steder i landet holdes enten inden døre eller under hegn og med fast tag. Dog er ænder, gæs og fjervildt undtaget, hvis de fodres og vandes indendørs eller under fast tag, som kan sikre at større, vilde fugle ikke kan komme i kontakt med foder og vand, som er tiltænkt det pågældende fjerkræ eller andre fugle i fangeskab. Man må dog ifølge Fødevarestyrelsen godt fodre ænder, gæs og fjerkrævildt med friskt grønt under åben himmel.
Producenter skal især tænke smittebeskyttelse, når de skal ind i hønsegårde. Al direkte kontakt med vildfugle skal undgås, og skift eller rengøring af fodtøj er vigtigt. Man kan for eksempel have trådt i en fugleklat.
- En stram dansk fødevarelovgivning beskytter os nu, hvor vi har indarbejdede vaner med at vaske hænder, skifte fodtøj og opererer med procedurer mellem
overgang fra gårdsplads til pakkerum, siger Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings Æg- og fjerkræudvalg.
- Vi forsøger, at holde luften over andegården fri for vilde fugle mellem solopgang og solnedgang med gaskanoner og vagter i de lyse timer, siger Martin Daasbjerg, Dansk And.
Han er bekymret over de mange fund af døde, vilde fugle i naturen, og de mange nye udbrud i andre EU-lande. Det tyder
fuglene, mens den heldigvis ikke ser ud til at være farlig for mennesker.
hullerne på den tid, hvor de plejer at blive lukket ud, kan de komme til at klemme hinanden ihjel eller den manglende adgang til det fri kan medføre stress og dårlig velfærd med fjerpilning og kannibalisme.
- Heldigvis er det ikke den værste tid på året, dagene er i forvejen korte, samtidig med at sne og rusk dæmper iveren for at komme ud, siger Lars Bredal og
- Der hvor vi kan komme til at se problemer er ved de unge hønniker om to-tre måneder, hvis påbuddet kommer til at vare længe, vil de ikke være vant til at gå ud som ungdyr, og måske også blive inde som voksne høns, simpelthen fordi de ikke er vant til andet, siger Lars Bredahl.
erfaringer for, hvad de økologiske ægproducenter kan gøre for at lette hønernes tilværelse i den tid, hvor de ufrivilligt skal blive i hønsehuset. I korte træk kan man sige, at den adspredelse, hønerne nor-sehuset.
- Man skal give godt med strøelse og strø hele kerner ud i halmen, og så skal de selvfølgelig også have deres grovfoder inde, siger fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, SEGES.
Lys og luft inden døre bliver endnu mere vigtige parametre, når høns og andet fjerkræ holdes inde hele tiden.
- Jeg vil ikke generelt anbefale, at man dæmper lyset, men man skal være meget opmærksom, og bliver der problemer, er det en mulighed, siger Niels Finn Johansen. En følgevirkning af de lukkede udgangshuller kan også være, at luftskiftet i stalden bliver ringere, og at ventilationen derfor skal justeres.
På Karensminde I/S er ti kviers stribeafgræsning blevet sammenlignet med 11 kviers afgræsning i storfold i efteråret 2016. Det er et led i projekt Rationsafgræsning med kvier i efteråret. Rationsafgræsningen har fungeret godt og givet en god tilvækst.
KALVE OG UNGDYR
AF ANNA-CHRISTA BJERG
hegnene hver fjerde dag er ikke så slem, det har taget ca. en halv time hver gang, fortæller mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen.
Forberedelserne før kvierne kunne lukkes ud på marken med stribeafgræsning var lidt mere omfattende og har taget tid, også fordi forsøget er en del af et projekt, hvor der skal foretages vurderinger og dokumentation.
Efteråret er gået godt 21 kvier i alderen et til to år blev lukket ud på marken 16. september. Ti
hver anden dag på den ene halvdel af marken, mens 11 kvier afgræssede i storfold på den anden halvdel af marken som kontrolgruppe. Begge grupper kom på stald 2. november.
har haft en tilvækst på ca. 100 gram ekstra om dagen i forhold til kontrolgruppen. Det er jo godt, når man nogen år er glad, hvis kvierne bare holder vægten, siger Mikkel Juhl Nielsen.
-
vækst på 100 gram om dagen om ef-sende kvier i gennemsnit var to mdr.
Ebdrup Mortensen, som på vegne af Økologisk Landsforening vurderer og bearbejder dataene i projektet. Det græs, kvierne er blevet præsenteret for, var bedre end det, de
markerne efter malkekøerne. Marken havde fået lov at stå fem uger uden afgræsning, før kvierne blev lukket ud på den. Normalt har malkekøerne førsteretten til græsmarkerne på Karensmine I/S, og så får kvierne lov at græsse efter køerne
græs.
- Jeg tror, at den væsentligste grund til den bedre tilvækst ved rationsgræsning er, at kvierne hele tiden får friskt græs på alle vækststadier, og at de græsser det hele, mens
kun derefter, det mere grove, siger Mikkel Juhl Nielsen.
Praktisk håndtering
an fra start, så det bliver nemt at håndtere gennem efteråret, herunder at vælge et egnet areal, så man kan gøre det så let for sig selv som muligt. Vælg en mark, der egner sig til stribeafgræsning, den må gerne være lidt lang, siger Mikkel Juhl Nielsen.
Det tog lidt tid sammen med kvægrådgiver Mads Ebdrup Mortengræs, der skulle til at holde kvierne
med foder den 1,5-2 måneders tid, kvierne forventes at græsse ude i efteråret. Arealet skal holde hele perioden, kvierne skal være på græs.
automatisk hegnåbner stillet til at dage, så man kun skulle ud og åbne op manuelt hver fjerde dag, for at minimere det ekstra arbejde med at
- Vi kunne godt have stillet hegnsgange, men da vi jo alligevel skulle ud at se til kvierne regelmæssigt,sende, siger Mikkel Juhl Nielsen.
fjerde dag, har rotationsafgræsningen ikke krævet ekstra arbejde eller særlige ændringer i det daglige, da man jo uanset afgræsningsmetode
er især den indledende planlægning, hegning og organisering af marken, samt det, at kvierne skal prioriteres på niveau med malkekøerne i planlægningen, der kræver lidt mere tid og arbejde. Man skal også lige indar-
weekender, eller hvis man skal hjemmefra nogle dage.
Vurdering af resultater - Forsøget har ikke kunnet fortælle så meget om effekten af rationsafgræsning på parasitter, fordi vi var nødt til at behandle alle kvierne for lungeorm umiddelbart før forsøget, det var lidt uheldigt, fortæller Michael Juhl Nielsen og tilføjer:
- Kvierne så godt ud og trivedes.
Det, at de får friskt græs hver anden dag, gør dem mere interesserede. græs, når man kommer. Faktisk vil jeg sige, at de bliver mere omgængelige på grund af det.
Ifølge teorien burde kvierne også have fået tildelt lidt stråfoder. Mikkel Juhl Nielsen mener imidlertid ikke, det har været nødvendigt, fordi græsvæksten har været så kontrol-
været nogenlunde balanceret i forhold til struktur og indhold.
Parametre, der bliv dokumenteret og vurderet i forsøget, er blandt andet tilvækst, arbejdsforbrug, sundhed, gødningsprøver og græsvækst.
Mere fokus på kvierne
Mikkel Juhl Nielsen vil gerne anvende rationsgræsning til kvierne igen.
- Jeg vil i hvert fald have det som et
Mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsens kvier er kommet ind fra græsmarken den 2. november, der var marken blevet for blød og græssets vækst for ringe. Foto: Anna-Christa Bjerg
Ejes af Mikkel og Karl Juhl Nielsen.
med opdræt.ning med tre malkerobotter. Jord: I alt 180 ha drives med grovfoder, græs, ærtehelsæd, korn og lidt hestebønner.
Medarbejdere: En produktionsleder og en praktikant.
værktøj. I år var i virkeligheden et dårligt år at starte med rationsgræsning til kvier i efteråret. Det var et stort areal at tage ud, i forhold til at græsset var savnet hos køerne på grund af tørke, siger han.
der også, at der er et stort behov for at have mere fokus på kvierne.
- Det er meget relevant, og der er god økonomi i at arbejde med kviernes afgræsning, så de ikke bare bliver efterladt ude på en gammel græsmark efter køerne, hvor de kan passe sig selv og blive udsat for et
- Man ikke skal glemme at have fokus på kvierne. Der er ikke så mange projekter og forskning om den periode af køernes liv. Det vil også være godt, hvis forsøget bliver udbredt til for et mere normalt år uden tørke i efteråret, slutter Mikkel Juhl Nielsen.
Projekt Rationsafgræsning med kvier er støttet af Mælkeafgiftsfonden. Resultaterne vil blive offentliggjort omkring årsskiftet på okologi. dk/landbrug/projekter/kvaeg/kalveog-ungdyr
og planlægningen af markerne til afgræsning er vigtigt. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.
Svin
Basisnotering (68,0-90,9) uge 47: 10,20 kr.
Friland A/S giver i uge 47 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 16,30 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.
Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 47: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.065,96 kr. (+7,81).
Kg-regulering: 12-25 kg: 16,71 kr. 25-30 kg: 16,70 kr. 30-40 kg: 15,92 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 47: Kalve u/12 mdr.: 4,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,50 kr./kg, kontrakttillæg 1,75 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Det giver noget at få andre til at se på ens produktion fra en ny vinkel -
ter erfaret. De har fået gevinst af ændringer i arbejdsgangene i produktionen.
DYREVELFÆRD
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Mælkeproducenterne Bjarne Nebel, Niels Hedegaard Nielsen og Mads Helms er sammen med Gert Glob Lassen (beskrevet i Økologi & Erhverv nr. 597) økologiske leverandører til Them Andelsmejeri, og de har i samråd med hinanden og mejeriet valgt at deltage i projekt Dyrevelfærd i mælketanken for at udvikle deres dyrevelfærd og fremtidssikre deres økologiske mælkeproduktion.
Gruppens værdi
mælkeproducenter, at det at drøfte udfordringer og arbejdsgange med hinanden på møder og driftsbesøg hos hinanden er en af de ting, de alle tillægger værdi som deltagere i projektet, ligesom de forskellige eksperter også har bidraget med nye synsvinkler.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
- Vi er en lille homogen gruppe, der alle i forvejen gerne ville gøre det lidt bedre. Møder, bedriftsbesøg og øjne ude fra på bedrifterne har været sundt, og har givet os nye synsvinkler på vores produktion, siger Bjarne Nebel og forsætter:
- At gå i gang med noget nyt kræver, at man er åben for nye måder at gribe arbejdet an. Det, at andre kigger med, har givet mig nye input og synsvinkler på min praksis, der har synliggjort små uhensigtsmæssigheder, som jeg kan arbejde med.
- Det har været interessant at komme rundt og se, hvad vi gør hver for sig, og hvilke fokusområder man vælger hvert sted. Måske kan man nå frem til noget helt tredje, vi kan gøre sammen, siger Mads Helms.
Kalvedødelig nedbragt
næsten halveret sin kalvedødelighed, som var det fokusområde, han gerne ville forbedre, ved at arbejde med at forbedre hygiejnen og procedurer i kalvestalden. Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, Økologirådgivning Danmark, foreslog på bedriftsbesøget, at Bjarne Nebel skulle vaske mælkeskålene til kalvene oftere for at få en bedre hygiejne ved kalvene og give kalvene mælk tre gange om dagen i stedet for to, for at få dem til at vokse bedre. Det var konkrete tiltag, der var lette at gå til.vene med, blev reelt kun fyldt til tre
troede, og var reelt i underskud af energi. Nu får kalvene 2,5 liter tre gange om dagen, og vi vasker skålene efter hver mælkefodring, fortæller Bjarne Nebel.
Han har en medarbejder som er meget velmotiveret og omhyggelig hos kalvene.
- Det er jo meget motiverende, at kalvene overlever, i stedet for at
“Vi er en lille homogen gruppe, der alle i forvejen gerne ville gøre det lidt bedre. Møder, bedriftsbesøg og øjne ude fra på bedrifterne har været sundt, og har givet os nye synsvinkler på vores produktion
kølingssystem for at sikre en bedre mælkekvalitet til kalvene, men nu har vi i stedet valgt at syrne mælken,tabelt kølingssystem, der passer til vores bedrift, siger Niels Hedegaard Nielsen.
Den syrnede mælk har givet mindre diarre.
- Jamen sådan et skub giver jo altid noget, og der er mange ideer, vi kan bruge, siger han.
vi skal håndtere døde kalve, siger Bjarne Nebel.
Kalvesundhed og kælvningsalder
- Vi har taget mælkeprøver, fra mælken bliver malket ud fra koen, og til kalven drikker det, for at tjekke mælkens kvalitet, siger Niels Hedegaard Nielsen.
Hans fokusområde er at få kalvene til at vokse bedre, eliminere deres tendens til at få diarre på 5.-7. dagen og få en relativ høj kælvningsalder i besætningen bragt ned.
Problemerne med diarre gav nogle af kalvene et knæk, så de voksede langsomt og let blev syge i lang tid efter, og i de værste tilfælde, blev de ved med at være mærket af det.
- Først var det meningen, at der skulle etableres et bedre mælke-
Ko og kalv omkring kælvning Mads Helms fokuserer på ko og kalv i perioden omkring kælvning. Han har øget mængden af mælk og fuldfoder til kalvene, for at de skal vokse bedre, og så har han eksperimenteret med at lade ko og kalv gå lidt længere sammen. Det er noget, han har prøvet før og opgivet, men nu er det aktualiseret af, at han planlægger at bygge en ny kælvningsafdeling.
- Jeg vil også gerne kunne give den kælvende ko bedre plads, så hun selv kan vælge, hvor hun vil kælve ligesom ude på marken. Det kræver imidlertid meget god plads, noget jeg ikke har haft. Men på grund af det kommende byggeri eksperimenterer jeg nu med nogle få køer i de nuværende rammer, for at se om det kan give gode ideer til den kommende kælvningsafdeling, siger han.
Fortsat udvikling
at forbedre kalvenes overlevelse undervejs.
- Jeg skal have skaffet mere lys og luft inde i kalvestalden, som er en gammel staldt, siger han.
Desuden fokuserer han på at udvikle mælkekvaliteten til kalvene endnu mere og få kimtallet længere ned. Som det er nu, bliver mælken til kalvene kølet af drikkevand, og det er ikke koldt nok om sommeren, i stedet skal han have koblet isvand på til køling.
Tilsvarende har de øvrige også nye tiltag at arbejde med lige så snart, de nuværende indsatser er indarbejdet som rutiner.
Den menneskelige faktor
- Når man fokuserer på en ting, kan har dyrlægen og jeg også talt om tidligere, men deltagelsen i projektet og udvælgelsen af fokusområde har betydet, at jeg har fået gjort noget ved det, siger Bjarne Nebel.
Niels Hedegaard Nielsen understreger også, at han helst fokuserer på en ting ad gangen for at kunne se, hvad der virker. Han har været imponeret af den opfølgning, der har været i projektet.
projektet er god, der er en enorm bevidsthed i samfundet om dyrevelfærd lige nu, og det er et højaktuelt emne.
- Det er jo de menneskelige faktorer, som har stor betydning for at ændre på arbejdsgange, derfor er det typisk, at ændringer tager tid, siger han.
Det vil være et vedvarende projekt over tid at arbejde med dyrenes velfærd.
Det er i de små daglige opgaver og opmærksom-
på det langsigtede niveau af dyrevelfærd.
- Arbejdet med projekt Dyrevelfærd i mælketanken i Them er en del af en målsætning om at blive bedre til at vurdere og arbejde med dyrevelhvad det rent praktisk betyder, ude hos de økologiske mælkeproducenter, fortæller projektleder Iben Alber Christiansen.
Det, der har vist sig som en udfordring, er at skifte fra at lave velfærdsvurdering til praktiske handlinger i det daglige – og tilbage igen. Indsatsområderne skal helst have et element, som både landmanden og det omgivende samfund kan se værdien af. Projektet viser indtil nu, at det er i de små daglige opgaver og opmærklangsigtede niveau af dyrevelfærd.
Projekt Dyrevelfærd i Mælketanken er støttet af Den Europæiske Fond for Udvikling af Lanwddistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Alber Christiansen.
- Det faktum, at landmændene i Them har lyst til at arbejde med nogle af de store udfordringer, man kan have som økolog - for eksempel med kalve og med kælvningsforhold - viser, at det drive og den lyst til at udvikle sig, de har i Them, er den indstilling, som skal være med til at sikre dyrevelfærden i økologien fremover, siger Iben Alber Christiansen.
-For dyrevelfærd er ikke nødvendigvis sikret med køer, der springer rundt på marken om sommeren eller en kalv, der får lov at blive sammen med sin mor 12 timer længere. Det er måske dét, forbrugerne ser som bedre dyrevelfærd, men for den enkelte landmand, som har ansvaret for dyrene i det daglige, er det jo mindst lige så basalt at arbejde med at sikre dyrenes sundhed og trivsel og samtidig ind i mellem at få sat spørgsmålstegn ved rammerne om dyrenes dagligdag og se på deres adfærd. Gøres dette bevidst og velovervejet ud fra en systematisk velfærdsvurdering, så bliver det med ændringerne muligt for dyrene at få udtrykt deres naturlige adfærd. Pro-
klare sammenlignelige udfordringer på, men alle har samme målsætning: at blive bedre til det der med dyrevelfærd i økologien, siger Iben Alber Christiansen.
Projektet fortsætter i 2017. acb@okologi.dk
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
TILSKUD: NaturErhvervstyrelsen er nu næsten færdig med at sende afslag og tilsagn ud på Økologisk Investeringsstøtte 2015. Styrelsen har modtaget 387 ansøgninger til en pulje på 40 mio. kr. Der er samlet søgt om tilskud til investeringer for 100 mio. kr., og derfor vil der være mange projekter, der ikke kan få tilskud i denne omgang.
NaturErhvervstyrelsen har prioriteret ansøgningerne og fordelt pengene på baggrund af projekternes omkostningseffektivitet, der er beregnet som summen af de point, de ansøgte teknologier er tildelt i teknologilisten, bedriftens størrelse samt det samlede tilskudsberettigede beløb. Natur-Erhvervstyrelsen har foretaget en prioritering af projekterne og fastlagt et minimumsniveau for omkostningseffektiviteten på de forskellige indsatsområder. NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort minimumsniveauet for omkostningseffektivitet i de projekter, der har fået tilsagn om støtte i 2015 på sin hjemmeside. Hvis du ikke har opnået støtte i denne runde, så er der mulighed for at søge igen. Ordningen for 2016 er netop åbnet 1. november, og der er ansøgningsfrist den 17. januar 2017.
Agromek 2016: Succes med økologi
AGROMEK: På Økologisk Landsforenings stand på Agromek 2016 er der en Spørg’ Bar, hvor du kan spørge om alt mellem himmel og jord, Speed-dating med erfaringsudveksling, om-
løsninger i landbruget og meget mere. Nedenfor smagsprøve på programmet, et programpunkt va-
Tirsdag den 29 november
11.00: For dig, der søger en samarbejdspartner, en praktikant/praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfællesskab eller nogle at inddrage i et generationsskifte. Hør om Mødestedet og modeller
Projektleder Lone Andreasen, Det
Onsdag den 30. november 14.00 – 14.15: Hør om Per Bundgaards samarbejde med to unge landmænd i virksomheden Sharemilker I/S. Per Bundgaard, Bundgaard Sharemilker I/S.
Torsdag den 1. december
13.00: Faste kørespor i økologisk planteproduktion har mange fordele. Men hvad gør man i praksis, hvordan kommer man i gang, og hvilke maskiner og tekniske løsninger har man brug for? Hør
Knudsen, Skiftekær Økologi.
15.00 - 15.15: Kom i gang med økologisk fjerkræproduktion: v/Lars Bredahl, formand i Ægog fjerkræudvalget, Økologisk Landsforening.
Fredag den 2. december
12.00 – 12.15: Flere levende kalve. Få skovlen under dødeligheden og sæt turbo på dine kalve lige fra starten. Kom og hør
og tag de bedste staldtips med hjem. V/ kvægrådgiver Birgittening Danmark.
13.00 – 13.15: Samarbejde mellem økologiske bedrifter - vi har værktøjerne v/ økologikonsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening.
15.00 - 15.15: Svin, energiafgrøder og pleje af heden. Kom og hør om projektet pECOSYSTEMS og få svar på, hvordan produktion af energiafgrøder kan passe sammen med økologisk sohold og hvordan pleje af en hede kan gøre en slagtesvinestald mere spændene. v/ Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening.
Se hele programmet på www. okologi.dk under kalenderen
I to måneder har Rud Bruun ved Holdsted haft to mobile svinefolde på sin roemark. Grisene og foldene blev vist frem i midten af november
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Det er dejligt, at grisene kan gå ude og rode efter roerne i jorden, konstaterede Merete Studnitz fra Seges, da der var åbent hus på marken nord
for Holdsted, hvor erfaringerne fra projektet Marksvin blev præsenteret. I projektet har svinene gået i mobile svinefolde på en roemark.
Yding Smedje. Og markens og slaghver dag de to folde ved hjælp af-
den er på 20 kvm., som indeholder ca. 100 roer fordelt på tre forskellige sorter. Ti roer svarer til en FE. grisene med at æde alle roetoppene.
Det tager 20 minutter. Derefter be-erne, fortalte Merete Studnitz.går produktionen den store punktbeer en af de helt store udfordringer i forbindelse med at holde slagtesvin på friland.
På baggrund af forsøget i Holdsted konstaterer holdet bag projektet, at en af hovedårsagerne til, at grisene trives så godt, er, at de har masser at beskæftige sig med. Grise har nemlig en naturlig rodeadfærd, som de skal have tilfredsstillet for at have det godt. Det får de gjort på en
roerne op af jorden.
- Vi vurderer grisene velfærd ud fra forskellige faktorer, for eksempel om de bider hinanden i halerne og ørene eller kommer op at slås. Det er
beskæftige sig med. Derudover kigger vi på, om de har en sund mave,ret helt i orden med de her grise, så de trives rigtig godt i de mobile svinefolde, fortalte Merete Studnitz og fortsatte:
- Det her projekt har vist, at grisene stortrives i de mobile svinefolde
Slagtesvinene starter dagen med at æde roetoppene, og først når toppen er ædt, roder de roeknoldene op af jorden. Hvert slagtesvin æder i gennemsnit ti roer hver dag.
ne stortrives i de mobile svinefolde og har mange fordele ved dem. Så nu mangler vi bare at videreudvikle systemet, så det også bliver nemt at håndtere for landmanden i hverdagen.
Kolde hytter
De mobile svinefolde blev sat ud på marken i begyndelsen af september, og midt i november, da foldene blev vist frem, var svinene på vej til at skulle slagtes.
- I starten havde grisene svært stille op med roerne; men da først et svin havde fundet ud af at sætte et forben op rå roen, så den blev liggende, når den gnavede af den, fulgte de andre hurtigt med, fortalte Rud Bruun.
Han har lagt mark og grise til forsøget og er gennemgående tilfreds med resultatet; men han ser også udfordringer ved mobile svinefolde:
- Hvis hytterne også skal bruges om vinteren, skal de isoleres. Og bliver de større, skal de udvikles, så de kan køre selv.
Roerne er plantet
Frank Oudshoorn fra Seges har i forsøget haft ansvaret for valget af roer.
- På marken, der er ½ ha, er der plantet 90.000 roer, fortalte Frank Oudshoorn og fortsatte:
- Vi valgte at plante roerne frem for at så dem, så roerne havde et forspring for ukrudtet på marken. Area-
let blev tilplantet med en Robocrop, det tog 1½ time. Marken er derefter blevet luget én gang med Robocop’en og radrenset to gange.
Midt i november er de roer, der endnu ikke er blevet ædt, store planter, og der er ikke megen ukrudt mellem planterne.
- Vi kan på denne mark høste 8.000 FE pr. ha; men jeg tror, der er potentiale for at kunne høste 1213.000 FE pr. ha, sagde Frank Oudshoorn.
Forskning viser gode resultater
På Aarhus Universitet - DCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug
har en række forskere netop udgivet rapporten: Slagtesvin på friland. Det er blandt andre Anne Grete Kongsted, som har forfattet rapporten. Hun deltog også på Åbent hus-arrangementet.
- Vi gennemførte seks forsøg med slagtesvin på friland med det formål at undersøge, om vi ved at fodre restriktivt med kraftfoder kunne få grisene til at indtage mere føde ved fouragering, fortalte Anne Grete Kongsted.
Resultatet af forskningen er, at restriktiv fodring med kraftfoder er nødvendig, hvis slagtesvinene skal
marken. Grisene i forsøget fouragerede på henholdsvis kløvermarker, lucernemarker, marvkål og jordskokker.
Det skønnes i rapporten fra forsøgene, at slagtesvin kan hente 60 pct. af dagligt energiindtag, hvis de tilbydes rodfrugter, og op til 50 pct. af dagligt proteinindtag, hvis de tilbydes græsmarksafgrøder af god kvalitet via direkte fouragering.
KARTOFFELPRODUKTION: Der
storkøkkener klager over, at de ikke kan få nok danske økologifor at blive klogere på dyrkningen og økonomien i at producere
om, det er en produktion for dig. Inspirationsaften om Økonomien i økologisk kartoffelproduktion foregår den 1. december kl. 18:00 og arrangeres af Økologirådgivning Danmark, Billund.
I projekt Marksvin valgte projektlederne, at plante roer i stedet for at så roer.
Seges endte med at sende roefrøene til Holland, hvor de blev sået og passet frem til de skulle plantes nord for Holsted.
I november var roerne af sorten Bardot kraftigst og mest populære hos slagtesvinene.
De tre sorter i forsøget er:
Bangor - gul rod med 17-18 pct TS - Fodertype - Rodhøjde over jord: 9-10 cm.
Enermax - hvid rod med 19-20 pct. TS - Fodertype - Rodhøjde over jord: 8 cm.
Bardot - hvid rod med 22 pct. TS - Sukkerroe - Rodhøjde over jord: 6 cm.
FRUGT: Åbent hus: Robuste sorter af æbler og pærer til økologisk dyrkning. Nye potentielle sorter af æbler til økologisk produktion er testet i Årslev. På en temadag den 6. december formidles viden og erfaringer.
I mange år har vi satset på de såkaldte skurvresistente æblesorter. Dette kan vi ikke længere, fordi nye racer af æbleskurv er udviklet og udbredt. Disse racer har nedbrudt skurvresistensen. Derfor er vi nødt til at se efter nye robuste sorter, står der i programmet. Er du interesseret, kan du møde op på AU Årslev den 6. december kl. 13-16.
Mød Økologisk Landsforening og projektet pECOSYSTEMS i Hal D stand 3356
Tirsdag, onsdag og fredag kl. 15 kan du høre kort oplæg om:
Svin, energiafgrøder og pleje af heden.
Hvordan kan produktion af energiafgrøder passe sammen med økologisk sohold?
Hvordan kan pleje af en hede gøre en slagtesvinestald mere spændende?
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet er
DTU Veterinærinstituttet har i samarbejde med Seruminstituttet taget prøver for MRSA i seks frilandsbesætningerheraf fem økologiske. Fundene af MRSA er meget begrænsede blandt andet fordi, de økologiske dyr renser sig selv for smitte
SVINEPRODUKTION
AF ANNA-CHRISTA BJERG
MRSA forekommer i størstedelen af alle konventionelle svinebesætninger i 2016, men hvordan ser det ud i økologiske og udendørs besætninger? Det spørgsmål syntes Fødevarestyrelsen, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut, det kunne være spændende at få svar på. Derfor har de sammen igangsat et lille screeningprojekt, hvor de med regelmæssige mellemrum tager prøver i fem økologiske og en frilandsbesætning, der har sagt ja til at være med i projektet.
- Det var svært at få landmændene til at åbne deres besætning for vores prøvetagning, men det lykkedes efter noget arbejde og med hjælp fra
Økologisk Landsforening og Danish Crown, fortæller professor Karl Pedersen, DTU Veterinærinstituttet.
Imidlertid ser det ud til, at økologiske og udendørs svin har en god historie at fortælle, selv om man skal tage forbehold for, at screeningen kun har kørt i kort tid.
Renser sig selv
Praktisk taget alle konventionelle
MRSA hos de avlsdyr, som økologer og frilandsbesætningen køber ind. Hos de producenter, der regelmæssigt køber dyr ind, er der derfor også
besætningen - for eksempel hver 3. måned, eller hvor tit der nu købes avlsdyr. Når vi tager prøver på dyrene igen en måneds tid senere, ser det dog ud, som om de har renset sig og ikke længere har MRSA, fortæller Karl Pedersen.
Han understreger dog, at det endnu er et spinkelt grundlag på seks besætninger, og at screeningen kun har kørt i september, oktober og november 2016.
MRSA’s veje kendes ikke
Der kan kun i få prøver påvises MRSA, som ikke direkte kan henføres til indkøb af dyr. Det lave antal positive prøver gælder tilsyneladende også for de personer, der passer dyrene.
- Endnu har vi ikke en forklaring på, hvorfor og hvordan de økologiske dyr tilsyneladende kan rense sig for MRSA bakterier. Vores foreløbige gæt er, at støvet i luften i indendørs besætninger hele tiden udsætter svinene og medarbejderne for ny smitte. Det, at økologiske og frilandsvin går ude, gør tilsyneladende, at de
Tyskland er det vigtigste eksportmarked for danske økologiske producenter, men tyske forbrugere kender stort set ikke til dansk økologi. Øget fokus på fortællingen om dansk økologi og Danmark skal styrke den danske eksportstrategi på det tyske marked
Når tyske forbrugere ikke forbinder Danmark med produktion af økologiske fødevarer, er det svært for danske eksportører af økologiske fødevarer at konkurrere mod for eksempel hollandske og østrigske. Der er således potentiale for øget eksport, hvis Danmarks økologiske ’image’ bliver styrket.
Økologi og oprindelse spiller sammen
Projektet SOMDwIT har til formål
at undersøge, hvad ’Made in Denmark’ betyder sammenlignet med for eksempel ’Made in Austria’ for importerede økologiske gulerødder, svinekød og mejeriprodukter i bl.a. Tyskland.
Den første undersøgelse af forbrugernes præferencer og holdninger til økologiske fødevarer fra forskellige lande, udført i tre forskellige tyske byer, viser, at forbrugere i München (syd) foretrækker importerede økologiske produkter fra Østrig, mens forbrugere i Münster (vest) foretrækker hollandske produkter. At oprinhar altså stor betydning – bare ikke helt så meget i Danmarks tilfælde. I Hamburg (nord) har forbrugerne ikke en stærk præference for danske økologiske produkter – om end den dog er stærkere end længere sydpå. Undersøgelsen viser, at tyske forbrugere bruger informationer om oprindelsesland sammen med bl.a. økologimærkning, når de skal bedømme et produkts kvalitet og sikkerhed – tilsammen udgør det produktets såkaldte ’økologi-
ske image’. Jo stærkere økologisk image et importland har, desto mere positivt bliver økologiske produkter herfra vurderet af tyske forbrugere, når de skal vælge blandt økologiske produkter med forskellig oprindelse.
Den danske eksportstrategi kan styrkes
Som eksportør udsat for stærk konkurrence er det afgørende at vide, hvad der påvirker forbrugere, når de skal vælge mellem økologiske produkter fra forskellige lande. Her har projektet blandt andet slået fast, at transportafstanden spiller en stor rolle. Når tyske forbrugere køber importerede økologiske varer, vil de markeder.
Tyskland aftager næsten halvdelen af dansk eksport af økologiske varer, men resultaterne af undersøgelsen tyder på, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale for eksport af dansk økologi til Tyskland. Flere tyske forbrugere ville utvivlsomt vælge at købe et større antal
ikke er så udsat for at smitte hinanden, hverken direkte eller gennem luften, siger Karl Pedersen.
Fortsat screening I det nuværende screeningprojekt er det intentionen, at komme ud og tage prøver i hver af de seks besætninger fem på hinanden følgende
gange. Hvis en besætning har haft en overvejelse om det er nødvendigt, idet det er et ret ressourcekrævende arbejde. Med karantæneregler og efterfølgende laboratoriearbejde er 1-2 besøg om ugen, det maksimalt mulige, og med transporten oveni er det meget ressourcekrævende.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Susanne Pedersen, adjunkt ved MAPP Centret, Aarhus BSS ved Aarhus Universitet
danske økologiske fødevarer, hvis de kendte mere til dansk økologi. Det bekræftes af Helene Birk, international marketingschef i Økologisk Landsforening, som er medlem af projektets styregruppe. Hun vurderer, at indkøbere og grossister godt ved, at Danmark er førende inden for økologi. ”De kender til vores lange traditioner for økologi og har kendskab til den stærke økologikontrol, der er i Danmark. De ved også godt, at danske økologiske virksomheder er innovative og producerer økologiske varer af høj kvalitet. Men det er et problem, at den viden ikke er nået ud til tyske forbrugere, og det skal vi gøre en indsats for i nærmeste fremtid.”
Projektet anbefaler derfor, at danske eksportører skaber mere positiv opmærksomhed omkring danske økologiske produkter i de tyske buud af, at danske økologiske landmænd producerer fødevarer af høj kvalitet efter solide og velfunderede økologiske standarder, som man kan stole på.
Projektet er en del af Organic RDD 2.2-programmet, koordineret af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
I et debatindlæg i netmediet Altinget går Christian Poll fra Alternativet i rette med Etisk Råd
GMO: ”10 ud af 17 medlemmer af Etisk Råd anser GMO-afgrøder som en mulighed for at løse fødevare- og klimakrisen. Naturen udvælger selv hver dag, men i den målrettede form, brugt af de store biotech-virksomheder, er der bare for store usikkerheder ved at lukke produkterne ud i naturen. Jeg tvivler stærkt på, at GMO kan afhjælpe hverken fødevare- eller klimakrise, ” skriver Christian Poll i debatindlægget.
Risiko for ubalance i naturen Han understreger, at der i Danmarkbruget.
”Det handler ikke om at protestere imod Monsanto eller andre store biotech-koncerner. Det handler om forsigtighed. Det handler om, at vi ikke kan vide, hvad der vil ske, hvis man sætter de målrettet designedering af organismers DNA i princippet er en naturlig proces, der har skabt hele den mangfoldighed, naturen er beriget af i dag, så er det noget heltskaber målrettet ind i frø, så de for for kålsommerfugle,” skriver Christian Poll. Han fortsætter:
”For hvis man spreder de egenskaber på en mark, så spredes de også til den omgivende natur, og hvis der i denne natur er andre sommerfugle, der også påvirkes af de ændrede gener, så forskubbes balancen i naturen, og det vil altid skabe en dominoeffekt, som vi umuligt kan gennemskue. Derfor skal vi udvise forsigtighed og rettidig omhu. Derfor metoder, vi kender til og kender konsekvenserne af.”
Acceptabel i industrien
set er enige i Etisk Råds udmeldingtabel proces at arbejde med indu-
strielt, men derfra til at sprede de
meget langt. Der er en reel fare for, at mange vigtige arter, som har en
som insekter, sommerfugle og bier, uddør:
stem i verden, som vi endnu ikke er i stand til at forstå omfanget af. At -
sen af det, vi gør forkert; at prøve at kontrollere naturen i stedet for at tilpasse os på dens præmisser.”
Overser problemer
Christian Poll fremhæver, at Etisk Råd slet ikke forholder sig til det problem, at store GMO-virksomheder, som Monsanto, har patent på GMOat uafhængige forskere ikke får mulighed for at undersøge risikoen ved lov. Fri forskning i GMO-afgrøder er derfor meget sjælden, fordi den er kontrolleret af industrien bag. Meget af den forskning, der ligger, er manu-
Fokus på økologi og madspild ”I en tid med befolkningstilvækst, klimaforandringer og miljømæssige forringelser har vi brug for landbrugs-
logisk landbrug er en af de sundeste og stærkeste sektorer i dagens globale landbrug og vil fortsætte med at vokse og spille en stadigt større rolle i at brødføde verden. Det giver til at forene menneskelig sundhed, miljø og socioøkonomiske mål end konventionelt landbrug,” skriver Christian Poll og tilføjer:
”Ifølge FN producerede vi i 2009 allerede nok mad til de 10 milliarder mennesker, vi forventer, bor på kloden i 2050. FN mener, at vi i dag sagtens kunne brødfød op mod 14 milliarder mennesker, hvis vi kom den enorme madspild til livs (cirka 30 til 40 procent på globalt plan). Derfor er imod GMO i landbruget, som nu har eksisteret i godt et år, og håber, det varer ved.”
ib@okologi.dk
Høns, der altid går på græs, har det godt og lægger græsæg af en høj kvalitet med en utroligt lækker smag. Det er kvaliteter, der er med til at øge salget lokalt. Samtidig er det dejligt at kunne vise de glade høns frem i smukke omgivelser.
Vi er de eneste, der overholder de danske lovkrav.
Der er uden tvivl gået lange forberedelser forud for sidste uges store økonyhed: At ØL arbejder på at skabe et nyt mærke, Dansk Økologi, med skærpede krav på en række af de områder, hvor det statskontrollerede og EU-underlagte regelsæt bag vores elskede røde Ø synes at stå stille: klima- og naturhensyn, dyrevelfærd, praktikpladser til næste generation, osv.
Men lad det være sagt med det samme: Ingen forbruom et mærke mere. Markedet efterspørger det simpelthen ikke!
Så jeg er splittet. På den ene side forstår jeg godt, at økologerne trykker på knappen. Trætte af at vente på regeringen og på EU, der nu er stopklodser for videreudvikling. Økologerne vil have autonomien tilbage og selv træffe beslutninger om deres produktion.
Økologiens succes hviler på forbrugernes tillid, der er høj, netop fordi producenterne er guidet af idealer om en bedre produktion frem for bare et højere afkast.
indkøbsdirektør Jeppe
for den danske fødevareproduktion.
Det røde Ø er et superbrand med næsten 100 pct. kendskabsgrad. Og hvorfor reparere noget, som ikke er i stykker?
Det kan tale for, at økologien skal udvikles før markedet efterspørger det, og at denne udvikling skal initieres af producenterne selv. Det fastholder tilliden på lang sigt. Men på den anden side går det jo forrygende for økologien lige nu! Der er vækst. Forbrugere, som har taget økologien til sig, giver nødigt slip på den igen. SupermarkeØ er et superbrand med næsten 100 pct. kendskabsgrad. Og hvorfor reparere noget, som ikke er i stykker?
I Coop vil vi ikke stå i vejen for udvikling af økologien. Men det bedste ville være, hvis den skete inden for Ømærkets rammer. Vel er der konkurrerende bud på ansvarlige produktioner, der med konkrete mærkesager prøver at stjæle kunder fra økologerne: GMO-fri mælk, medicinfri grise, osv. Men hånden på hjertet, vil forbrugerne så ikke i længden savne den mere holistiske ansvarlighed, der ikke kun optimerer ét forhold ad gangen? Her står økologien, som vi allerede kender den, fortsat bomstærkt.
reducere Ø-mærket til ’andenrangs-økologi’. For når man skal retfærdiggøre et nyt niveau og forklare, hvorfor det er bedre, siger man jo samtidig også, at det, der var før, ikke længere er godt nok.
På den korte bane vil Ø-mærket stadig være forbrugernes bedste guide til et økologisk valg. Tiden vil vise, om der på den lange bane er plads til endnu et Ø-mærke i kundernes bevidsthed og indkøbskurve.
KONFERENCE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I august var fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vært for det internationale madtopmøde Better Food for More People, og med afsæt i konklusionerne fra dette møde benyttede han Børsens Fødevarekonference til at komme med sit bud på, hvilken kurs de danske fødevareproducenter bør følge.
- Alt for meget fra vores ministerium handler om, hvad I bør gøre.
Ministeren mener, at det er tid til at
- Jeg vil hellere satse på at bruge gastronomi og nydelse som omdrejningspunkt for at udvikle bedre fødevare til
Han mener, at danskerne er ved at drukne i informationer om den mad, de spiser.
- Vi skal have fokus på fakta frem for følelser.
Den betragtning kunne de færreste være uenige i. Det samme gjaldt direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerups opfordring til at tænke den danske fødevareproduktion ind i de nye globale tendenser.
I sit indlæg gennemgik hun otte af de vigtigste trends, som bl.a. handlede om ’free from’ og ’ren og ægte mad’, og som fødevareministeren kunne hun forlade talerstolen uden en eneste gang at tage ordet ’økologi’ i munden. Først over middag kom økologien på bordet, da to oplægsholdere fra Økologisk Landsforening (ØL) overtog mikrofonen.
ØL-direktør Paul Holmbeck pegede på, at fødevarebranchen aktuelt har alt for meget fokus på pris.
- Jeg tror, vi bliver nødt til at vende tænkningen om og sige, at vi bliver rigere
Han opfordrer derfor til at udfordre danskernes sparsommelige stolthed hvor mange forbinder et godt madkøb med et billigt madkøb.
Judith Kyst, direktør for Madkulturen, advarede i denne forbindelse mod risikoen for, at økologien udvikler sig til et luksusbrand, som kun eliten har råd til.
- Det er en vigtig diskussion, hvordan vi får bredden med, sagde Judith Kyst,
som selv er fortaler for at lave maden fra bunden af lokale kvalitetsråvarer.
Men hun peger på, at det er lidt op ad bakke, når undersøgelser viser, at 43 procent af danskerne ikke er i stand til at partere en kylling.
- Jeg gør mig ingen illusioner om, at alle danskere skal lave mad fra bunden af rene råvarer, sagde hun.
I modsætning til Judith Kyst og Esben Lunde Larsen betragter Paul Holmbeck derimod økologien som det mest robuste trækdyr for en udvikling i retning af en mere bæredygtig fødevareproduktion, og han peger på, at mange private husholdninger med fordel kan lytte til erfaringerne fra de mange offentlige storkøkkener, som allerede har taget økologien til sig.
Fødevarerådgiver Henriette Winther fra ØL pegede desuden på, at der er mange veje til at skabe yderligere vækst for økologien og gøre den mere bredt forankret hos danskerne, hvor ca. 20 procent af forbrugerne i dag tegner sig for over halvdelen af økologiforbruget.
- Skab større innovation i små kategorier eller skab helt nye kategorier, som det var tilfældet med grød, lød et par af de strategier, som hun foreslog de ca. 80 fødevareproducenter, som deltog i konferencen.
Både hos Coop og Netto-kæden er der forståelse for økologernes ønske om et nyt privat økologimærke, der skal fungere som en overbygning på det statskontrollerede Ø-mærke
KVALITETSMÆRKE AF JAKOB BRANDT
Selv om Økologisk Landsforenings ambition om et nyt kvalitetsmærke
’Dansk Økologi’ blev mødt med visse forbehold fra dele af dagligvarehandlen, er der blandt de største aktører forståelse for behovet for atvikle et mærke, der ud over at leve op til EU’s økologiregler også garanterer en stærk klima-indsats, socialt ansvar, og at varerne kommer fra nærområdet.
Ifølge Claus Juel-Jensen, adm. direktør i Netto, har det hjemlige økologiske marked fået en størrelse, hvor det er naturligt at bygge et ekstra lag på reglerne bag Ø-mærket.
- Det er altid spændende, når nogen ønsker at øge interessen for økologi. Jeg kan godt forstå, at økologerne føler sig udfordret af andre ’respektmærker’, så jeg har forståelse for, at de prøver at komme videre på deres rejse, siger han.
Claus Juel-Jensen mener, at det økologiske salg har fået en volumen, hvor det giver mening at differentiere
fra hans købmandsdisk er der dog næppe tvivl om, at et nyt mærke på den korte bane kan skabe en vis forvirring blandt forbrugerne.
“Økologisk
Landsforening har en stor del af æren for, at økologien har nået sit nuværende niveau, og jeg kan godt forstå, at de forsøger at bevare momentum og ønsker at bruge dynamikken i branchen til at drive økologien videre.
CLAUS JUEL-JENSEN, ADM DIREKTØR NETTO
- Vores hovedfokus vil derfor fortsat være på Ø-mærket, som forbrugerne kender så godt, men når økologien vokset så meget, som den gør i øjeblikket, er der behov for nye tilgange og nye måder at bearbejde markedet på, siger Netto-direktøren.
Han mener derfor, at det er rigtigt
set af Økologisk Landsforening, der har indledt en offensiv, som går ud
det planlagte mærke, Dansk Økologi, som bliver en slag over- eller tilbygning til Ø-mærket.
- Økologisk Landsforening har en stor del af æren for, at økologien har nået sit nuværende niveau, og jeg kan godt forstå, at de forsøger at bevare momentum og ønsker at bruge dynamikken i branchen til at drive økologien videre, siger Claus JuelJensen.
Coop er klar til dialog
Denne holdning deler han med Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, som trods visse forbehold grundlæggende giver udtryk for stor forståelse for, at de økologiske producenter ønsker at vriste sig fri af EU-systemets spændetrøje, hvor medlemslandenes mange modstridende interesser har gjort det til en noget fodslæbende proces at videreudvikle det økologiske regelsæt.
- Det er positivt, at der er lagt op til en åben proces, og når de økologiske producenter ønsker at gå foran og videreudvikle økologien, kan vi ikke gå ud og modarbejde dette. Vi ønsker dog at sikre, at vi ikke ødelægger det, vi allerede har opbygget, siger Thomas Roland.
Dermed sigter han til det røde Ømærkes unikke position, som er udset til at spille en central rolle i realiseringen af Coops ambitioner om at fordoble det økologiske salg frem mod 2020.
Troværdigheden er ikke truet Økologernes udfordring aktualiseres ifølge Thomas Roland af de seneste enkeltstående producenter eller salgskanaler er begyndt at etablere egne mærker, hvor de tager et enkelt element ud og slår det stort op i stedet for at forholde sig til hele økologipaletten.
- Vi har selv lanceret et dyrevelfærdsmærke. Andre laver gmomærkning, nævner han som eksempler.
De nye mærker udfordrer økologien, og Coop hilser det velkomment, at ØL lægger op til en inkluderende proces omkring udformningen af det nye mærke.
- Jeg synes ikke, vi er nået til et punkt, hvor økologiens troværdighed er udfordret. Og vi ser aller helst, at økologien udvikler sig inden for ram-
For Coop og Netto er det vigtigt at et nyt økologimærke ikke svækker tilliden til det nuværende røde Ø-mærke, som har en stærk .
“
Jeg synes ikke, vi er nået til et punkt, hvor økologiens troværdighed er udfordret. Og vi ser aller helst, at økologien udviklersig inden for rammerne af Ø-mærket.
THOMAS ROLAND, CSR-CHEF, COOP
merne af Ø-mærket. Vi oplever ikke et pres fra forbrugere, som mener, at økologiens position er truet. Jeg fornemmer mere, at presset for at udvikle økologien kommer inde fra branchen, siger Thomas Roland.
Øget fokus på de ømme tæer
På den anden side tror han på, at forbrugerne vil sætte pris en mærkning af dansk økologi, så producenterne måske kan opnå lidt højere priser. Samtidig påpeger han, at et nyt, privat mærke også kan få negative konsekvenser for salget ved at rette fokus mod nogle af økologiens ømme tæer, som blandt andet er brug af konventionel gylle og import af foder.
- Det er vigtigt, at økologerne går
SMAGSTEST: Fire ud af 11 priser gik til økologiske produkter, da Børsens Smagspris blev uddelt på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn.
Et dommerpanel af topkokke har blindsmagt over 100 supermar-
bedste. Kun 11 blev godkendt, diplom af fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) på Børsens Fødevarekonferene i sidste uge. Fire priser gik til økologiske produkter. Ud over en italiensk olivenolie, var der priser til økologiske tapaspølser fra Pølsekompagniet.
I kategorien kyllingebryst var der diplom til Rose Poultry, mens Thises gårdmælk fra Gyrup i Thy, blev tildelt et diplom som landets bedste sødmælk.
foran, men markedet leder altid efter forskelle, og markedet er med til at forstørre forskellene, pointerer Thomas Roland.
På denne baggrund frygter han, at et nyt privat mærke vil være med til at svække Ø-mærkets suveræne position i dansk dagligvarehandel.
- Det kan betyde, at det bliver vanskeligt at få nye forbrugere til at tage de første trin på økologistigen, siger CSR-chefen.
Vigtigt arbejde med seriøse emner
Det rokker dog ikke ved, at Thomas Roland har stor respekt for, at økologerne med det nye mærke signaler, at foreningen ønsker at arbejde seriøst med vigtige emner som klima, dyrevelfærd og foderimport, mens han i udgangspunktet er mindre lun på et mærke, som kun kan sættes på produkter med danske råvarer.
Det vil efter hans opfattelse have karakter af protektionisme, og mærket kan samtidig være med til at skabe usikkerhed om, hvad der er rigtig økologi.
- Vi vil fortsat holde fast i, at den vigtigste forskel er, om en vare er økologisk – ikke om den lever op til nogle ekstra krav, siger Thomas Roland.
SLAGTERI: Danish Crown lancerede 9. november koncernens nye femårige strategi, som har fokus på forenkling og på at gøre koncernen endnu stærkere.
I den forbindelse bliver Friland organiseret under Tulip Food Company.
Det sker for at styrke Friland og Frilands produkter – især via en tættere integration med en større del af værdikæden.
spørger økologi og dyrevelfærd – herhjemme og i udlandet. Det er en glædelig udvikling, men også en udvikling, der kræver en styrkelse af vores organisering, hvis vi skal fastholde og udvide vores position og få os til at stå som en styrket enhed i markedet, siger Henrik Biilmann, direktør for Friland A/S, som afholdt sit årsmøde efter avisens deadline.
Som vinder af danmarkshistoriens hidtil største fødevareudbud, der omfatter leverancer til 51 af
år, kommer der nu mere økologi i sortimentet hos den landsdækkende totalgrossist, men det får ikke alle i branchen til at klappe i hænderne
INDKØBSAFTALE
AF JAKOB BRANDT
Hørkram Foodservice A/S skal de
Kort om SKI-aftalen
Konkurrencen er i fare
Kommunernes Indkøbsservice (SKI)
Vital aftale for Hørkram
hos Hørkram Foodservice.
De danske udstillere på Nordens største økologimesse, Nordic Organic Food Fair, udvekslede visitkort med potentielle kunder fra mange lande
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Køber ti nye lastbiler
de danske kommuner.
Aftalen har god balance
hun.
Større er ikke altid bedst
kunde, siger en af de danske udstillere, som dog godt kunne spare lidt på salgstalen.
den til at supplere deres teams af indkøbere med et hold af trendspottere, som primært tager til Malmø for være på forkant med de sidste nye trends på det økologiske marked.
Mens dagligvaregiganten Coops indkøbere var taget til Malmø for at en gruppe på fem Coop-ansatte taget trend-brillerne med til Malmø.
- Vores briller er lidt bredere end indkøbernes, og vi kigger mere overordnet på produkterne, siger Berit Grubbe Pfuhl fra Coop Danmark.
Hun er projektkonsulent i afdelingen Udvikling og ansvarlighed, og sammen med Maibrit Glenert, brandmanager for Änglamark, og yderligere tre fra Coop tjekkede hun
Det kan både være emballagen eller en smart funktionalitet, som fanger opmærksomheden hos Berit Grubbe Pfuhl og Maibrit Glenert fra Coop, som bl.a. faldt for en serie økologiske skub-op is fra en engelsk producent.
EKSPOR: Med afsæt i et helt nyt produktions set-up, var det tre meget optimistiske repræsentanter fra
på den danske fællesstand for at sælge forskellige smagsvarianter af deres fermenterede drik. Den bliver markedsført som et sundt alternativ til sodavand og andre mere sukkerholdige læskedrikke.
snart fem år, er det stadig kun muligt at købe den på udvalgte
København, men nu retter de blikket mod udlandet.
denser.
- Vi er her for at blive inspireret og se, hvad der rører sig på markedet, og de varer, vi kigger efter, skal kunne noget mere end bare være økologiske. jb@okologi.dk
produkter med aroniabær og hampefrø, ligger hendes ambitioner et helt andet sted.
- Det er min ambition at sælge et økologisk alternativ til Haribo-poser-
Hendes produkter henvender sig til forbrugere, som har besluttet sig
efter et år på markedet kunne hun i Malmø glæde sig over, at messen tildelte hendes økologiske slik en an-
En tur rundt på den danske fællesstand gav et godt billede af spændvidden i dansk økologi, og der var blandt de danske udstillere. hus.
Firmaet har netop fejret sin fem års fødselsdag, og den 26-årige grød-entusiast er ikke bange for at lufte sine globale ambitioner.
bitionen er, at hele verden skal lære
Det er første gang, han deltager på en messe i udlandet, og i Malmø høstede han mange roser for sine va-
rianter af instant grød, som er beregnet til folk på farten eller andre, som har behov for et sundt og nærende måltid.
- Der er kæmpe interesse for vores grød, som bare skal blandes op med kogende vand.
To møllerier
mel var både præsenteret af Valsemøllen og Skærtoft Mølle. Sidstnævnte har netop installeret
andet taget til Malmø for at styrke netværket.
- Der er efterhånden mange om buddet i Danmark, og på en messe som denne her kan der let opstå nye spontane partnerskaber, og der kommer rigtig mange indkøbere, produktudviklere og bloggere, siger
søg af kunder fra Japan og Kina. Valsemøllens fokus er primært
Sander.
kontakter, at vi er nødt til at vende tilbage i år, siger Bo Sander, som med egne ord adskiller sig fra Skærtoft ved ikke at sælge en god historie.
- Vi sælger en ensartet høj kvalitet, og der har været mange interessante kunder forbi. Hvis bare et par
Casper Vester t.v. fra Raw Snacks laver her en aftale om et besøg i Stockholm, hvor direktør Johannes Cullberg fra Paradiset står i spidsen for tre økologiske supermarkeder. Eksportchef i Organic Denmark, Helene Birk kan glæde sig over endnu en spændende kontakt til dansk økologi, som er ved at udvikle sig til en stærk motor for væksten i dansk fødevareeksport.
af dem bliver til noget, har det været
skabelse, men koldbrygget kaffe er endnu ikke særligt udbredt i de nordiske lande. Det var ægteparret bag ZoZozial Coffee taget til Malmø for at ændre på.
2013 som et kafferisteri, og gennem det seneste år har det udstillet
på en stribe europæiske messer, og den sammen med sin mand Henrik deres koldbryggede kaffe. ny kaffe med lakrids, som de har store forventninger til.
koldbrygget kaffe tilbage i 60’erne, og amerikanerne er nu ved den tredje bølge. Vi er kun i begyndelsen af den
EKSPORT: Danske Frank Kofoed og svenske Håkan Ekelund havde snøren ude efter svenske kunder
- Vi sælger 10-12 ton økologisk kan mærke, at interessen for i Sverige, siger Frank Kofoed, som havde økologisk kaviar fra Spanien med som lokkemad.
drikkemælk på markedet i Storbritannien i eget navn, og mejerikonger til i begyndelsen af 2017.
Iværksætterne Edith Agerbo og Kate Bryrup kunne forlade Løvernes Hule med en pose penge, ny tro på fremtiden og en stor buket roser fra de garvede investorer
IVÆRKSÆTTERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ikke færre end 6.000 potentielle kunder besøgt hjemmesiden med færdigretter fra Halkær Ådal Økologisk, den aften grundlæggerne af virksomheden deltog i iværksætterserien ’Løvens hule’ på DR, hvor de både kunne drage hjem med en investering og høstede stor anerkendelse for deres engagement fra løverne:
- I er superseje iværksættere, sagde serieiværksætter, Tommy Ahlers, der har tjent millioner på at sælge egne virksomheder.
- Jeg har lavet et hjerte til jer, for I er uden tvivl de iværksættere her i programmet, som har brændt mest for de produkter, I laver, og jeg er sikker på, at I får en god forretning, supplerede medløve Jesper Buch.
Superlativerne nærmest væltede ud af munden på de fem professionelle investorer, som udgør rygraden i DR’s iværksætterprogram Løvens Hule, da Edith Agerbo og Kate Bryrup bad løverne om hjælp.
Fire løver sprang fra Det nu et halvt år siden, at Edith Agerboe og Kate Bryrup pakkede smagsprøver, store forventninger og en pæn portion nervøsitet ned i kufferten og drog til København, hvor de bad løverne om 200.000 kr. mod at afgive 10 procent af deres virksomhed.
- Vi er klar til at komme videre. Vi har brug for sparring til at udvikle nye produkter, og vi skal bruge hjælp til at
sagde Kate Bryrup i tv-programmet, som allerede blev optaget i foråret men først sendt forrige tirsdag.
Men selv om de to jyske producenter af økologisk frostmad smeltede hjerterne hos de normalt temmelig kontante løver og modtog masser af verbale roser for deres engagement, var det kun gummistøvledesigneren Ilse Jacobsen, som endte med at investere i Halkær Ådal.
Salget af kasser er seksdoblet De seneste måneders samarbejde med den nye medejer har allerede haft en positiv effekt på omsætningen, og det var to meget optimistiske iværksættere, som - allerede inden udsendelsen blev sendt - ansatte to
Virkeligheden bag kameraet
Det er langt fra altid, at den endelige kontrakt mellem iværksætter og løve ender med det tilbud, som løver giver på TV. Økologi & Erhverv har været i kontakt med tre økologiske producenter, og i ingen af tilfældene blev investeringerne skruet helt sammen, som TV-udsendelsen viste. Det hænger blandt andet sammen med, at løverne ikke har noget
noget kan ændre sig, når partnerne mødes for at forhandle kontrakt efter udsendelsen.
Ilse Jacobsen endte såledens med at betale 300.000 kr. for 25 procent af Halkær Ådal. Det svarer til en værdiansættelse på kun 1,2 mio. kr. Kate Bryrup og Edith Agerbo erkender, at det nok er i den lave ende. - Men vi har fået at vide, at alene reklameværdien ved at være med i Løvernes Hule udgør op mod halvanden mio. kr., og vi tog hjem med en god mavefornemmelse, siger de jyske iværksættere.
Der landede en kontrakt om at levere frikadeller til Jet Time, på et tidspunkt, hvor grundlæggerne af Halkær Ådal var tæt på at smide håndklædet i ringet.
“
Jeg er ikke kok. Det dér ’kokkede’ er ikke mig. Jeg brænder for at lave den mad, som jeg selv spiser. Jeg vil lave almindelig mad til almindelige mennesker.
EDITH AGERBO, HALKÆR ÅDAL
nye medarbejdere for at være gearet til det forventede mersalg, som det giver at blive eksponeret i 12 minutter i primetime på DR1. Det var et klogt træk. - I denne uge skal vi pakke femseks gange så mange kasser, som vi plejer, siger Edith Agerbo, som oplyser, at frysekapaciteten nu er blevet
Fortsætter det, bliver det formentlig nødvendigt at køre varer ud to gange om ugen i stedet for en.
Vi laver almindelig mad
En presset likviditeten har været en ret konstant udfordring for det
- Hvad kan du tilføre os ud over pengene, spurgte Kate Bryrup.
- Jeg kan hjælpe jer med distribution. Jeg er god til at få varerne ud over rampen, svarede Ilse Jacobsen, som på tv accepterer Edith og Kates sidste tilbud om 15 procent ejerskab for 200.000 kr.
Det skabte glæde i køkkenet under plejecenter Bøgely i Løgstør, hvor Halkær Ådal har lejet et køkken med p.t. seks ansatte.
annoncer i Ældre Sagens blad, ikke har haft råd til markedsføring. Umiddelbart så det også lidt sort ud under Halkær Ådals besøg
sprang fra. De så ikke muligheder
skala, hvor de synes, at det er interessant at lege med.
Men Ilse Jacobsen, hvis livsstilsvirksomhed har forgreninger til 25 lande, var solgt efter den jyske salgstale, hvor Edith Agerbo blandt andet forklarede om sin og Kate Bryrups forhold til mad.
- Jeg er ikke kok. Det dér ’kokkede’ er ikke mig. Jeg brænder for at lave den mad, som jeg selv spiser. Jeg vil lave almindelig mad til almindelige mennesker.
Den udmelding tog kegler.
I er pragtfulde!
- Det er skønt med to damer som jer, der brænder for at lave mad. I er pragtfulde og jeres koncept passerper på, men jeg vil have 20 procent for 200.000 kr., sagde Ilse Jacobsen, som måtte forsvare sit bud.
- Vi er super glade for at have været med og ikke mindst for Ilse Jacobsen, som valgte at investere i Halkær Ådal, som er en virksomhed med en meget større kapacitet end vi udnytter i dag, skriver Halkær Ådal i en pressemeddelelse efter udsendelsen, hvor de også lokker nye kunder med 10 procent rabat.
Fra bonde til bord
- Det, at Ilse Jacobsen går ind med sin erfaring, sit netværk og med sin stab af dygtige mennesker kan løfte Halkær Ådal ud over rampen og via en professionalisering omkring markedsføring kan hun hjælpe med at udbrede kendskabet til vores mad og måltidskasserne, lyder vurderingen fra Halkær Ådal.
Den nye investor tror på konceptet med at producere sunde, enkle og velsmagende økologiske middagsretter leveret til døren. Fra bonde til bord.
- Jeg ser et kæmpe potentiale i virksomheden og i de to kvinder bag konceptet.
Min personlige interesse for mad af høj kvalitet har selvfølgelig spillet
ind, og værdierne bag brandet, som handler om meningsfuldhed, lokal forankring, håndværk, kvalitet, velsmag og økologi, er alle kerneværdi-
- I 2014 var vi ved at kaste håndklædet i ringen og lukke butikken. Vi havde endnu ikke fået løn og ville ikkegodt sige, at frikadellerne reddede vores r.., smiler Edith Agerbo, som er uddannet civilingeniør, mens Kate Bryrup som civiløkonom og fjerkræproducent.
På det tidspunkt kneb det lidt med nattesøvnen på grund af en nagende tvivl om, hvorvidt de nogensinde ville komme til at tjene penge på deres mad.
En af deres vigtigste beslutninger var derfor at hyre en revisor til at få styr på økonomien, og samtidig begyndte det at gå bedre med salget af måltidskasser.
Året 2015 endte derfor som et stabiliseringsår, hvor Edith og Kate for første gang kunne hæve løn til sig selv, og hvor de blev bedre til at bruge deres energi de rigtige steder. - Vi følte os klar til at rykke. Det gik godt. Kunderne var glade for vores produkter. Vi havde styr på det hele, men salget gik stadig for langsomt, siger Edith Agerbo.
Derfor rettede de blikket mod Løvens Hule. Det har de ikke fortrudt.
Folkene bag Halkær Ådal blev belønnet for deres store dedikation, og en uge efter at de deltog i Løvens Hule, sælger de seks gange så mange måltidskasser som før iværksætterprogrammet på DR.
Det er snart et halvt år siden, at Ilse Jacobsen (i midten) skød penge i Halkær Ådal Økologisk, og det var med hjælp fra hendes ansatte, at det jyske gæstede Løvens Hule.
Limousinegryden t.v., hvor kødet er marineret i Thy øl, er en af de næsten hundrede økologiske færdigretter i sortimentet hos Halkær Ådal.
Iværksættere har ofte vanskeligt ved at prissætte deres virksomhed eller ide, når de søger risikovillig kapital, og de risikerer på den konto at afgive for stor en del af deres ejerandel til investorerne, mener serieiværksætter
Det mener Toke Kruse, som har arbejdet som iværksætter i 15 år og selv har etableret ti virksomheder.
stændige og små virksomheder.
års hårdt arbejde, kan det være fristende og også ofte helt nødvendigt at lukke en investor ind i ejerkredsen.
Toke Kruse kender mange ekforbindelse har ladet sig friste af en stor ejerandel.
skal man også være klar til at tage sig betalt for det, mener Toke Kruse. en af Danmarks mest læste iværksætter-blogs, hvor han blandt andetstorer.
Topkarakter til Halkær ”Løvens Hule II for iværksættere og fra den tunge erhvervsscene. De har været i gamet i mange år, og for -
lenter kan det hurtigt blive en hård omgang, hvis ikke de møder velfor-
Toke Kruse betragter Løvens Hule
hvordan man ikke skal agere foran
Toke Kruse opfordrer iværksættere til at forberede sig grundigt, før de åbner døren for løverne eller andre investorer.
de mandlige løver kunne han også godt have ønsket sig et mere ambitiøst omsætningsmål end de 10 mio. langsigtede mål.
- Hvis de ville, kunne de sagtens
bare med frosne færdigretter, siger Toke Kruse.
for det, de laver, og for hvem nullernede mål i sig selv.
Et strategisk valg
- Der var tale om en klar strategisk overvejelse fra vores side. For os var -
Det handler ikke kun om penge
men han nævner den samtidig som et mange iværksættere står i, når de
Skru op for ambitionerne efter udsendelsen at barbere vær-
Halkær Ådal.
folk allerede har brugt bunker af tid
- Det er meget mere værd end de
Hvis ikke man har gjort sit hjemmearbejde og lavet den rigtige valuering, risikerer iværksætterne at løvens hule, advarer Toke Kruse
ningsmand, som allerede har et etableret netværk og har
ler du også for. Derfor er det også vigtigt, at du forud for en investering gør dig klart, hvad du søger, og hvad der er værdifuldt for dig. En god investor bidrager
Halkær Ådal.
derfor en mindre rolle, at den gar-800.000 kr. På lang sigt er de sikre -
Noget for noget
Ifølge Toke Kruse er det fair nok, at har et ønske om så høj en ejeran-
andet kan deltagerne blot takke nej til deres til tider lave bud. Men jeg selv i armen over, hvor let løverne stort set uden at tøve takker ja til at hvad iværksættere især skal være investor.
En af Toke Kruses vigtigste grund-
kreative iværksættere, men mindst lige så mange interesserer sig ikke for administration og økonomi. Derhurtigt løbet over, og værdien af -
investor, som kender banen, kan få relativt mange ejerandele for relativt noget begreb om, hvor meget rabat han eller hun egentlig har givet,” skriver den travle serieiværksætter.
ANNONCER
November
26. november. Julemarked på Rohavegård. Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.
26. november - 4. december kl. 10-16. Julemarked på Fuglebjerggaard. Hemmingstrupvej 8, 3200 Gribskov. Det store julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse. Vi pynter hele gården med den skøreste og stemningsfulde julepynt. Masser af aktiviteter og inspiration, og vi har gæster, som sælger deres egne produkter, økologiske juletræer og andet godt. Lørdag den 3. december er der åbent til kl. 18, hvor der er julemiddag i det store drivhus. Arr: Camilla Plum.
28. november kl. 10.00-13.30. Temadag: Brug af droner i landbruget. Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Info og tilmelding (senest 24/11) på 8740 5487 eller cala@seges.dk. Arr: Seges.
29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.
3.-4. december kl. 10-17. Koldinghus Julemarked 2016. Koldinghus 1, 6000 Kolding. Se mere på www.koldinghus.dk. Arr: Museet på Koldinghus.
5. december kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet i Åbyhøj ved Århus. Hvad er der støtte til? Hvad er det fremtidige behov for støtte? Er der penge
luft, sikring af biodiversitet samt opfyldelse af klimamål? Nye kompensationsordninger? Politikere og repræsentanter fra L&F og ØL debatterer med eksperter og embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Gratis adgang – tilmelding påkrævet. Se mere på www.okologi.dk eller www.eco-
council.dk. Arr: Økologisk Landsforening og Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet.
10. & 11. december kl. 11-16. Julemadmarked på Brandbygegaard. Alrøvej 77, 8300 Odder. Stadeholdere med deres håndværksprodukter giver smagsprøver og sælger varer til både julens måltider og til gaver. Tag gummistøvler på og besøg grise, får, geder, høns
lysekroner i træladen med en tallerken fuld af ordentlig mad til rimelige priser. Gratis entré. Arr: Brandbygegaard.
Januar
15. januar kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet på Christiansborg. Se detaljer under 5. december. Arr: Økologisk Landsforening og Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Fem regionale inspirationsaftener
Der afholdes fem regionale inspirationsaftener, der sætter fokus på afsætningsstrategier, forbrugerforventninger, faglig udvikling af økologien og samarbejde mellem økologiske landmænd.
Tid og sted:
• 5. december: Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø
• 6. december: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
Tilmeld dig senest 2 dage før på okologi.dk/inspirationsaften.
Succes med omlægning: godt fra start
Der afholdes fem regionale Godt fra start-møder for nye økologer og økologer, der de to seneste år har omlagt mere jord. På møderne får du input til faglige og praktiske udfordringer, inspiration til udvikling af din bedrift og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer.
Tid og sted:
• 30. november: Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager
• 2. december: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram
Tilmeld dig senest 2 dage før nederst på siden okologi.dk/nyeokologer.
Agromek stand nr. D3356: Succes med økologi!
Temaet på Økologisk Landsforenings stand på Agromek 2016 er Succes med økologi! På standen er der omlægnings-rådgivning, film om nye løsninger i landbruget, faglige oplæg, erfaringsudveksling og Spørg' Bar, hvor du kan spørge om alt mellem himmel og jord. Vi glæder os til at se dig på stand D3356!
Tid: 29. november – 2. december
Sted: Messecenter Herning, stand nr. D3356
Økologiske biogasløsninger i Danmark og Tyskland
Hans Martin Westergaard demonstrerer sit agriKomp-anlæg, der har kørt godt et år. Herfra kører vi i bus til Rendsburg og ser et Sauter-anlæg hos en konventionel mælkeproducent. Begge anlægsleverandører er til stede og fortæller om deres koncept. Vi returnerer til Kiplev sidst på eftermiddagen. Tilmelding nødvendig
Tid: 8. december kl. 9.00 – 16.30
Sted: Holmvej 12, Kliplev, 6200 Aabenraa
Flere Levende kalve Øg velfærden hos dine kalve og sænk dødeligheden - få gode råd fra praksis og nyeste viden om råmælkstildeling fra kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark.
Tid: 8. december kl. 11:00 - 13:00
Sted: Hos Bjarne Nebel, Sepstrupvej 69, 8653 Them
Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Flow Food #1 – Nem økomad på budget. Susana Mei Silverhøj. 199 s. 99 kr. Varius Forlag. Bogen indeholder en lang ræk-
ke meget varierede vegetariske opskrifter, udviklet i samarbejde med studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen i København. Hvis man gerne vil
anvisninger til, hvad der evt. kan passe til den enkelte opskrift. En guide til et sundere og nemmere liv, uden at man behøver bruge al sin tid og penge i køkkenet.
Der er en liste over basisingredienser, der altid gerne skal være i køkkenet. Derudover er der masser af tips, oplysninger, forslag til madplaner (med hverdagen.
AB
12. december kl. 9.30–15.30: Kursus i metoder til opbygning afstering, mikrobiel processtyring, plantevitalisering og nærings-
Frydenlund, Biodynamisk Rådgivning. Sted: Maria Kursusværksted, Randsbuen 107, Rands, 7000 Fredericia. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Info og tilmelding (senest 7/12): Anke Stubsgaard, anke@biodynamisk.dk tlf. 2615 7769. Støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
15. december kl. 10-16: Introduktion til biodynamisk landbrug og gartneri i praksis og teori. Om bl.a. jordkvalitet, præparater, kompostering, dyrehold, Demeter-regler og biodynamiske principper. Biodynamisk Rådgivning, Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Sted: Gartneriet Vidarslund, Vindbyholtvej 6 C, 4640 Fakse. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Info og tilmelding (inden 9/12): Anke Stubsgaard, anke@biodynamisk.dk 2615 7769. Støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Kampen om EU-støtten
Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?
Konferencer i Århus og København: - Åbyhøj 5. december kl. 13-17 - Christiansborg 15. december kl. 13-17
Gratis adgang – tilmelding påkrævet
Program og tilmelding på www.okologi.dk eller www.ecocouncil.dk
Arrangør: Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening
/økologikonsulenterne.dk
Konferencerne er støttet af:
Hvor mange gaver glæder et helt år?
Giv et abonnement på Økologi & Erhverv
Se information på www.okologiogerhverv.dk
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Har du styr på det helehar du, hvad du behøver, eller
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Samarbejde - Udlejning
Generationsskifte . . .
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
ØKOLOGISK VÅRSÆDSSORTIMENT 2017
Byg
Crossway: Spændende nyhed. Potentielt malt
Evergreen: Meget sund, foder/maltbyg
Ovation: Ny foderbyg. Meget sund. Alternativ til Evergreen
Sanette: Maltbyg. Højt udbytte og sund
Havre
Dominik: Eneste havre med dobbelt nematoderesistens
Gry: Store kerner og lav skalprocent. Velegnet til grynproduktion
Vårhvede
Ølandshvede: Højest kvalitets hvede (kun økologi)
Sonett: Brødhvede (A-6) sundeste vårhvede
KWS Bittern: Ny brødhvede, højtydende og sund
Vårtriticale
Amarillo: Højtydende og meget sund
Mazur: Højstydende vårtriticale og sund.
Ærter
Ingrid: Højst ydende markært (modenhed)
Hestebønner
Fuego: Mest stabile sort på markedet.
Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
De næste numre
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude
DELTAGELSE ER GRATIS
KOM OG HØR
• Hvad de økologiske forbrugere forventer af dig som økologisk landmand
• Hvor skal vi sætte ind fagligt, så vi udvikler økologien og møder forbrugerforventningerne positivt
• Få inspiration til nye afsætningsstrategier
• Hør om hvordan samarbejde mellem landmænd betaler sig
PROGRAM
19:00 Velkommen
19:10 Økologiske forbrugere – hvordan ‘ser de ud’, og hvor handler de?
v/fødevarerådgiver Henriette Winther
19:30 Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger – og hvor skal vi sætte ind nu? v/ landbrugspolitisk chef Sybille Kyed
19:50 Kaffe
20:00 Inspiration til nye afsætningsstrategier v/økologikonsulent Bjarne Hansen og fødevarerådgiver Henriette Winther
20:25 Samarbejde mellem landmænd – det betaler sig v/ økologikonsulent Bjarne Hansen
20:50 Afrunding og tak for i aften
OPLÆGSHOLDERE
Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed
Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig senest 2 dage før inden
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG
Mandag d. 5. december kl. 19 - 21
Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø
Tirsdag d. 6. december kl. 19 - 21
Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
Fødevarerådgiver Henriette Winther Økologikonsulent Bjarne Hansen