Økologi & Erhverv nr. 599 11-11-16

4

Ny miljøregulering på vej

Miljøreguleringen skal revideres og Økologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsæt i økologireglerne.

6

Slætgræsmarker mangler svovlØko-deller fra Hanstholm

Kløvergræs er en af de grovfoderafgrøder, der kræver relativt størst mængder svovl. Det kan derfor være en god ide at tilføre svovl til kløvergræsmarkerne.

skerne på havnen til at vænne sig til duften af økologiske vegetarfrikadeller fra Delle Kompagniet, som er startet af to thyboere.

14

ERHVERV ØKOLOGI

Per Guldbrandt fra B’Gum står i spidsen for en af de mange danske iværksættervirksomheder, som i øjeblikket er mål for professionelle investorer. En investor skal hjælpe hans rawsnack ud over rampen. Side 15

Dansk økologi går nye veje

Økologisk Landsforening vil udvikle et nyt mærke, Dansk Økologi, der bygger oven på Ø-mærket

ØKOLOGI I UDVIKLING

af Økologisk Landsforening travlt, for foreningen har taget et skelsættende initiativ, der kan få betydning for alle økologiske landmænd og fødevareproducenter. Et nyt mærke skal løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed, og

udvikling af mærket. - Vi vil videre med økologi. Og vi

deler vores høje ambitioner for øko-

logi, og ønsker at udviklingen skal gå endnu hurtigere på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, - Når vores elskede Ø-mærke er nået grænsen for, hvad EU vil tillade af udvikling af økologi, lancerer vi økologer selv et supplerende mærke, som bygger på Ø-mærket, og samtidig garanterer dansk oprindelse.

Offensiv strategi

er der i dag tre dyrevelfærdsmærker ud over Ø-mærket, Liberal Alliance

efterlyser et klimamærke, og animalske produkter der er medicin- og gmo-fri dukker op i butikkerne; et bæredygtighedsmærke overvejes, og økologi får en del kritik på klimafronten.

- Man kan derfor betragte ’Dansk Økologi’ som en ny offensiv strategi, hvor vi som økologer imødegår de udfordringer, vi har, udvikler økologi, og positionerer økologi stærkt på markedet, siger Per Kølster

Økologen får igen ansvaret

talte fælles krav i deres forening, er

delse på den rejse. Samtidig er der træghed i EU og med Ø-mærket.

-Vi vil revitalisere dialogen hos økologer, de økologiske virksomheder og forbrugerne om, hvor vi rykker frem sammen. Og frem for mange nye regler, laves få vigtige regler, og ellers bygger mærket på innovative redskaber som klimahandlingsplaner og bæredygtighedsvurderinger som RISE, hvor der kommer mål på, men landmanden vælger selv, hvilke effektive handlinger han bruger for at leve op til bæredygtighedsmålene. Det handler om ejerskab og Kølster.

Læs mere side 2 & 5

Økologisk biogas i stor skala

Energiselskabet Nature

Energy og Axel Månsson a/s har taget første spadestik til et økologisk biogasanlæg med gas til naturgasnettet

BIOGAS & GØDNING

Allerede fra juli 2017 bliver den økologiske gas sendt ud fra selskabet Nature Energy Månsson, NEM. Gassen vil blive produceret af grønmasse fra økologisk kløvergræs, grønsagsrester og 150.000 tons husdyrgødning. Anlægget opføres tæt ved Axel Månsseks mio. kubikmeter gas om året, svarende til behovet for opvarmning af op mod 3.600 boliger, og værdifuld gødning til økologiske marker.

Næringsstoffer til øko-marker Økologiske planteavlere kan levere grønmasse, f.eks. kløvergræs, til NEM og få biogasgylle retur.

- Alle kan blive leverandører til det nye anlæg, men det er formentlig mest relevant, hvis ens bedrift lig-

man ønsker at blive leverandør til biogasanlægget, kan man kontakte leverandørforeningen, fortæller for-

Selve kontrakten om levering af biomasse skal indgås med Nature Energy Månsson. Produktionen af biogas er planlagt til start i juli næste år, og næringsrig gødning til økologiske marker kan forventes tilgængelig derefter.

- Der bliver et vist overskud af næringsstoffer til andre end leverandørerne, men vi ved ikke konkret i hvilket omfang, fortæller Michael

Nyt mærke: Vær med til at skabe fremtidens økologi

LEDER

hvilke af de effektive handlinger, de

bedrift. Denne tankegang om invol-

til Ø-mærket. Det er dog værd at

nye mærke.

meget vi kan ændre ved Ø-mærket,

Med 26 år på bagen kan Ø-mærket se frem til at få selskab af et nyt mærke: Dansk Økologi, som skal være med til at sikre udviklingen i den økologiske produktion.

“

Lanceringen af det nye mærke, Dansk Økologi, kan ikke gennemføres uden at det vil blive opfattet som en kritik af Ø-mærket og endda en kritik, der kommer fra os selv. Men, det er det ikke. Vi har kæmpet i 26 år for at skabe tillid til Ø-mærket, og det er dette solide fundament, vi bygger videre på.

markedet. Det er forhold, der ikke

en kritik af Ø-mærket, endda en

bygger på. Vi har bare nået græn-

Udgiver

Udkommer

Oplag 4.000

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

ib@okologi.dk

Redigerende/annoncer

ab@okologi.dk

4190 2006

Nye mærker og koncepter

ter, der bygger på enkelte elementer

Journalist

Journalist 2889 9868

for klimaet eller bæredygtighed på

Konkurrence om nærhed

Abonnement hmo@okologi.dk

Tryk

Økologi udsættes for kritik

området. Og kritikkerne får for frit

Muligheder for at handle Ø-mærket kan levere af dynamik

Økologi & Erhverv

Udebliver avisen,

Debatindlæg:

INDHOLD:

4 Selvforsyning med foder skal erstatte dobbeltregulering

Miljøreguleringen skal revideres og Økologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsæt i økologireglerne.

5 Nyt mærke skal positionere økologi for fremtiden Økologiske landmænd og fødevareproducenter skal udvikle et nyt mærke for fremtidens økologi, der skal løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed. Mærket skal hedde Dansk Økologi.

5 Økologisektionen vil af med konventionel gylle

På Årsmødet i Økologisektionen under Landbrug og Fødevarer opfordrede sektionens formand, Hans Erik Jørgensen, sine kollegaer til at smøge ærmerne op.

Mød din nye øko-partner

Det Samfundsnyttige Landbrug præsenterer ’Mødestedet’ på Økologisk Landsforenings stand på Agromek, hvor målet er at parre økologiske landmænd og producenter for at etablere nye, frugtbare samarbejder, generationsskifte eller investeringer

AGROMEK: Hele ugen er der på øko-standen åbent for registrering i Mødestedets database, og onsdag, torsdag og fredag er der speed dating mellem unge og erfarne økolandmænd.

’Mødestedet’, som dels er en datasamarbejdspartner, en praktikant/ praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfællesskab eller nogen at inddrage i et generationsskifte. Dels vil der onsdag, torsdag og fredag være sessioner med speed dating, hvor unge og erfarne landmænd får mulighed for at møde hinanden på tværs af generationsskel. Målet er at kickstarte nye samarbejder.

6 Fagligt talt:

Det er blevet tid at lave markplanen for 2017

6 Slætgræsmarker mangler ofte svovl Kløvergræs er en af de grovfoderafgrøder, der kræver relativt størst mængder svovl. Det kan derfor være en god ide, at tilføre svovl til kløvergræsmarkerne for at øge proteinhold og udbytte.

8 Afgrøder skal producere mere deres potentiale for produktion af biomasse og med tre forskellige

økologiske afgrøder og planteavlssystemer, der har en høj produktion af biomasse pr. arealenhed.

9 Praktikere bidrager med faglig viden

Otte økologiske landmand hørte på oplæg, så på afgrødeforsøg og gav indspark til forskerne i projekt MultiPlant på en workshop i oktober.

10 Maskiner udfordrer faste kørespor

Det kan være en længere proces at få maskinerne ændret, så de passer til at køre i faste kørespor, men det har givet bedre arbejdsgange,

10 Færre slæt tilgodeser bestøvende insekter

Flerårige blandinger med urter og bælgplanter, som udvikles til produktion af biogas og foderprotein, kan understøtte bestøvende insek-

12 På markedet: Klar til at indtage Sverige

12 Halkær satser på slankesupper

Lanceringen af 24 nye slankesupper og en veganerkasse styrker fundamentet under Halkær Ådal Økologisk.

13 Økologisk gør-det-selv drik

hvor de forskellige smagsvarianter sælges som koncentrater i bunden af et marmeladeglas, så kunden selv mixer den færdige drik i glasset.

14 Iværksættere skifter ål ud med øko-deller

havnen til at vænne sig til duften af økologiske vegetarfrikadeller.

15 B’Gum er klar til næste step

Iværksætteren Per Guldbrandtsen har gennem et år investeret alle -

mod nye kundegrupper.

17 Hallegaard skal bruge 500 øko-svin om året

I første omgang kan det nye gårdslagteri kun håndtere køer, svin, får og geder, men Jørgen Christensen håber senere at få plads til fjerkræ.

Efterafgrøder skal give økonomisk gevinst

Det var budskabet på et markkantsmøde hos planteavler Henning Jørgensen, der var vært for et forsøg med forskellige efterafgrøder og behandlinger udført i samarbejde med Økologisk Landsforening og Djurslands Landboforening. Markens

dannede ramme om forsøget.

Kvægbonde går efter det japanske guld

Hver dag kører 9.000 biler forbi indkørslen til Jakob Friis Jensens gård, og ingen af dem kan være i tvivl om, at den østjyske landmand har et produkt, som han er stolt af.

På Økologisk Landsforenings stand (3356 i Hal D) til Agromek kan du blive klogere på nye typer af samarbejder, ejerformer og borgerinddragelse i landbruget. Her kan du møde nogle af landmændene fra de 12 landbrugscases, der indgår i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug, og høre om deres resultater og erfaringer.

- Det er i høj grad nye samarbejder på kryds og tværs af landmænd, borgere, myndigheder og virksomheder, som kan tilføre bedrifterne merværdi både økonomisk, fagligt og socialt. Nye samarbejder skaber løsninger på udfordringer både for erhvervet og samfundet. Socioøkonomiske landbrug, pleje af naturfølsomme områder og delelandbrug er eksempler på nogle af de nye samarbejder, vi har set herhjemme, og via Mødestedet vil vi gerne facilitere kommende, nye samarbejder, siger Lone Andreasen, der er projektleder for Det Samfundsnyttige Landbrug. ib@okologi.dk

Fut under gryderne

For at understøtte de frivillige kræfter, følge de nuværende aktiviteter bedre til dørs, og for at søsætte et nyt initiativ om et Økologisk Madhus i Halkær, er Peter Søndergaard ansat som koordinator i Halkær fra den 1. november.

MADHUS:

Stillingen som koordinator på Halkær Kro er en deltidsstilling. Peter Søndergaard fortsætter derfor på deltid i Økologisk Landsforening, hvor han er ansat som konsulent.

- Til næste efterår har Halkær Kro lavet økologisk mad til Nordjyderne i 25 år, nu vil vi også gerne lave mad sammen med Nordjyderne, sådan lyder det fra Halkær Kros formand, Kitty Dencker.

Og derfor er noget af det første

i Halkær

koordinatoren skal tage fat på, at udvikle, organisere og markedsføre kursusaktiviteter og formidling om det gode køkkenhåndværk. Det bliver alt fra bageri, syltning, ostefremstilling, ølbrygning, fermentering, mad fra naturen og meget andet, der kommer i kursusgryden.

Og som det har været fra starten, så er det lokale økologiske råvarer, der er omdrejningspunktet.

Halkær ligger midt i et stort spisekammer - både fordi der er mange lokale økologiske producenter, men der er også både Limfjord, sø og å og de omliggende naturområder, der byder sig til med spændende råvarer. Målgruppen for kurserne bliver almindeligt madglade nordjyder, der vil lære noget godt håndværk, det bliver børn der vil møde bønder og se, hvilken mad dét kan blive til, og det må også meget gerne blive til et mødested og eksperimentarium for professionelle madfolk.

ib@okologi.dk

Selvforsyning med foder skal erstatte dobbeltregulering

Miljøreguleringen skal revideres og Økologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsæt i økologireglerne

MILJØREGULERING

- Dette forslag skal modvirke dobbeltregulering af økologer og skabe en form for ligestilling mellem økologi og konventionelt landbrug. Der er ikke ligestilling mellem de to systemer, hvis økologien reguleres med udgangspunkt i, hvordan den konventionelle produktion er indrettet, og hvad der konventionel bedrift. Ligestilling kræ-

Vælger landmanden det frivillige økologispor, forpligter han sig til en selvforsyningsgrad med foder på 90 pct. hvis det er en besætning med drøvtyggere, og 70 pct., hvis det er en besætning med enmavede dyr.

Foto: Irene Brandt

længere og længere væk fra disse

Foreningen har i et høringssvar til en ny lov om miljøgodkendelser

økologispor i reglerne for miljøgodkendelse.

Lovforslaget lægger op til, at reguleringen sker efter stipladsmodellen,

der giver dyrene mere plads og dermed den økologiske, animalske pro-

dens miljøgodkendelse med denne model indeholder en tilladelse til et antal kvadratmeter og en vis ammoniakemission i stedet for et antal dyr.

i lukkede stalde, hvor alle udledninger kan opsamles. Men den rammer de landmænd, der vil give dyrene mere plads, og der tages i det foreliggende forslag ikke højde for, at der ikke nødvendigvis er lige meget dratmeter for eksempel i verandaen hos fjerkræ eller mere lejeareal hos

rede, økologiske landmænd. Vælger landmanden dette økologispor, forpligter han sig til en selvforsyningser en besætning med drøvtyggere, med enmavede dyr.

Udover en høj selvforsyningsgrad med foder fra egen ejendom eller et samarbejdende landbrug, forpligter til at overholde afstandskrav mellem henholdsvis anlæg og ammoniakfølbeboelse.

at BAT-elementer, der er forenelige med det økologiske regelsæt, gøres landmænd, der vælger miljøregule-

To inspirerende foredragsholdere

Tre ØKOLOGISKE faglige indlæg

Kom og vær med 23. november kl. 8.30 - 16.15 på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg

Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig nu på lmo.dk/fagland - vi har et begrænset antal pladser.

i gennemsnit, samt at der beregnes

er kravene i den frivillige model, der afgør, hvor stor bedriften kan blive fremfor et godkendt produktionsareal og en tilladt ammoniakemission.

Dansk praksis

I økologiforordningen er der en nøje sammenhæng mellem husdyrproduktion og arealerne: Husdyrgødningen er afgørende for næringsstofforsyningen, foderet skal komme fra den samme bedrift eller nærliggende bedrifter, dyrene skal have ad-

optrampes eller overgræsses. Det vil sige, det tilknyttede jordtilliggende er styrende for, hvor stor husdyrproduktionen kan blive.

- I praksis har det økologiske landbrug i Danmark dog udviklet sig

hvor stor en del af foderet, de selv sætter:

- Denne variation er vi i Danmark

ser gerne, at der tilvejebringes en de mere intensivt drevne økologiske systemer og de økologiske systemer, som lægger sig tættere op ad de økoat reglerne forudser begge situationer, og at den it-platform der udvikles i tilknytning til denne lovgivning rummer denne variation ved at tilbyde et frivilligt særligt spor gennem systemet til de økologer, der forsøger at indrette sig efter de økologiske

danske miljø, udviklingen af dansk fødevareproduktion og udviklingen af økologien. De generelle regler skal ikke spænde ben for et sporskifte i dansk landbrug.

FAGLAND 6

LMO byder for tredje år i træk velkommen til LMO FagLand og som en NYHED i år kan du følge økologi hele dagen.

God økonomi i mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimal sædskifte v/ kvægbrugskonsulent Anders Bisgaard Møller og planteavlskonsulent Jens Peter Rasmussen

Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi v/ teknisk rådgiver Søren Trads Møller og økologichef Peter Mejnertsen

”Speed-dating” med dine økologirådgivere Få tips og vejledning om: Samarbejde mellem planteavler og husdyrbruger, maskiner og maskinøkonomi, bæredygtighed og strategi, grovfoder og råd om afsætning af dine afgrøder v/ økologichef Peter Mejnertsen og LMO Økologi

Læs hele programmet på lmo.dk

I LMO Økologi vil vi hjælpe dig til at tjene flere penge. Bæredygtig økonomi er hjørnestenen i vores arbejde for at fremme din produktion og dermed også din bundlinje. Det betyder, at hvad enten du allerede i dag har en velfungerende økologisk bedrift, eller om du overvejer at skifte fra konventionelt brug, så kan sparring og økologirådgivning være dét, der gør forskellen for dig.

Nyt mærke skal positionere økologi for fremtiden

Økologiske landmænd og fødevareproducenter skal udvikle et nyt mærke for fremtidens økologi, der skal løfte økologi på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed. Mærket skal hedde Dansk Økologi

ØKOLOGI I UDVIKLING

AF IRENE BRANDT

Økologisk Landsforening har været kritiske over for de mange nye mærker, der er kommet eller er på vej på fødevarer. Og foreningens direktør, Paul Holmbeck, erkender, at der er tale om et kursskifte, når foreningen nu selv kommer med et nyt mærke, Dansk Økologi.

- Vi er udfordret af en stribe nye mærkninger, nye forbrugerkrav og kritik på områder som klima og bæredygtighed. Samtidig vil mange af vores medlemmer videre med økologi. Vi ville ønske, at vi kunne bygge de nye elementer ind i Ø-mærket, men når vi ikke kan for EU, er to mærker bedre end ti, siger Paul Holmbeck.

- Vi tror, det nye mærke, Dansk Økologi, vil sikre økologernes position på markedet, og dæmme op koncepter som popper op for tiden. Ø-mærket har i mange år givet forbrugerne mulighed for at købe varer der dækker en række værdier, som miljø, dyrevelfærd og mad uden uønsket kemi. Og økologien skal kunne fastholde denne mulighed for forbrugerne, siger Paul Holmbeck.

Udfordringerne kommer fra to kanter: Dels fra bunden, hvor nogle mærker som GMO-fri mælk og medi-

cinfrit kød bygger på enkelte elementer i økologien, og fra toppen, hvor for eksempel Dyrenes Beskyttelse og Coop laver mærker, hvor økologiske varer ikke som udgangspunkt automatisk opnår den bedste karakter. - Det er naturligt, at nogen vil endda som ’bedre end økologi’. Ligesom saglig kritik om vores klimaperformance er velkommen. Det er prisen for økologernes succes. Men hvis vi vil fastholde tillid og interesse for økologi, skal vi handle konkret og offensivt i forhold til både konkurrence, kritik og nye forbrugerkrav. Det, at økologer handler konkret i forhold til deres værdier, er netop basis for den tårnhøje tillid til økologi, siger Paul Holmbeck.

Involvering

Foreningens bestyrelse har brugt efteråret til at diskutere og udvikle forslaget til det nye mærke, som nu skal drøftes på en række lokale møder med foreningens medlemmer

landbrugs- miljø-, dyreværns- og forbrugerorganisationer blive inviteret til også at diskutere det nye mærke. Målet er at præsentere en samlet plan for mærket i forbindelse med foreningens generalforsamling næste år.

- Oprindelig var det de økologiske landmænd, der selv formulerede det økologiske regelsæt. Med Dansk Økologi ønsker vi at give regelsættet tilbage til økologerne. Derfor er det vores medlemmer, der er involveret i processen, som vi forventer resulterer i et nyt, økologi-mærke, som bliver et supplement til Ø-mærket, og som drives frem af økologerne selv, siger Paul Holmbeck.

Statisk økologiforordning

Gennem årene er Økologisk Lands-

Økologisektionen

På Årsmødet i Økologisektionen under Landbrug og Fødevarer opfordrede sektionens formand, Hans Erik Jørgensen, sine kollegaer til at smøge ærmerne op

ÅRSMØDE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Selv om det går godt, er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler os og bliver bedre. Så vi skal smøge ærmerne op og se at komme ud over stepperne. Det er mange ting at tage fat på, sagde Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen på sektionens årsmøde på Bygholm Landbrugsskole i slutningen af oktober.

Hans Erik Jørgensen slog blandt

forening gang på gang løbet panden mod EU-systemet, som er meget trægt at skabe forbedringer af regelsættet igennem.

- Vi har derfor svært ved at lægge mere værdi i Ø-mærket, udvikle økologi, og handle konkret i forhold til kritik og nye forbrugerkrav, siger Paul Holmbeck og fortsætter:

- EU’s regler for planteavl har stort set ikke udviklet sig siden 1991, og lavet i 1999. Gennem brancheaftaler imødekommer vi allerede nogle dyrevelfærdskrav; men det er ikke synligt for forbrugerne, og disse tiltag belønnes derfor ikke af markedet, siger Paul Holmbeck.

Foreningen vil gå langt for at undgå at devaluere Ø-mærket, som foreningen selv har stået i spidsen for at opbygge og oplyse om.

- Økologi skal udvikles eller bliver devalueret. Og vi er de eneste, der kan bygge videre på Ø-mærket med stor loyalitet over for Ø-mærket. Det er ikke sådan, at man elsker sin kone mindre, når man får et barn. Tværtimod! Og det er en god historie, at økologer vil videre, og har høje ambitioner for økologi. Det skaber tillid, siger Paul Holmbeck.

Fem indsatsområder

Bestyrelsen vil løfte økologi på fem områder, der samlet indgår under bæredygtighedsparaplyen. Og sammen med nogle få faste krav, vil netop bæredygtighedsredskaber som RISE blive taget i anvendelse - suppleret med krav om, at producenten handler konkrete på områder som klima og socialt ansvar.

- Bestyrelsen lægger meget storse på udviklingen af eget bedrift, når de producerer under Dansk Økologimærket, siger Paul Holmbeck.

vil af med konventionel gylle

andet fast, at økologerne skal i gang med at dyrke meget mere protein til deres husdyr. det skal blandt andet ske gennem en øgning af arealet med hestebønner; men derudover forventer Hans Erik Jørgensen et grønne afgrøder bliver en realitet.

100 pct. dansk?

- Jeg kan heller ikke lade være med at lege med tanken om at det kunne principper hvis vi havde en ambition om, at alt foder skulle være 100 pct. dansk. Men det jo nok noget der ligger lidt ude i fremtiden, sagde Hans Erik Jørgensen. Til gengæld forventer han en snarlig udfasning af den konventionelle gylle.

- I Økologisektionen mener vi, at tiden er moden til at tage et skridt videre i den sag. Derfor har vi foreslået NaturErhvervstyrelsen at man

Mærket må kun bruges af medlemmer af ØL, ligesom mindst 50 pct. af leverandørerne til forarbejdningsvirksomheder skal være medlem af foreningen.der budt ind med, hvordan forarbejdningsleddet kan bidrag til klimaindsatsen, socialt ansvar eller sundhed, hvor antallet af e-numre nok skal længere ned. Mærket Dansk Økologi skal også understøtte et samlet koncept for mærkning af lokale økologiske varer, idet mærket kan suppleres med en lokalitet - for eksempel ’Dansk Økologi fra Lolland’, siger Paul Holmbeck.

Statskontrolleret

Det statskontrollerede Ø-mærke nyder stor tillid blandt forbrugerne - ikke mindst fordi mærket netop er statskontrolleret.

- Vi forventer at købe kontrol hos staten, det vil sige Miljø- og Fødevareministeriet, som vi gør med branchekravene i dag. Selve mærket ejes af foreningen, men det får sin egen selvstændige bestyrelse, siger Paul Holmbeck.

Positivt marked Paul Holmbeck har også haft følere ude ved virksomhedsmedlemmer og detailkæder, som generelt har taget rigtig godt imod intentionerne bag Dansk Økologi.

- Blandt forbrugerne er der en voksende interesse for økologi; men mange af de mest økologikøbende forbruger ønsker at klimaindsatsen skal styrkes, ligesom mange interesserer sig for danske og lokale varer. Det er disse områder, vi blandt andet inddrager i Dansk Økologi, og det tager detailhandlen godt imod, siger Paul Holmbeck. Han fortsætter:

- Samtidig imødekommer vi for-

De fem indsatsområder i bestyrelsens udspil er:

Klima - landmænd laver klimahandlingsplaner og gennemfører konkrete tiltage der binder kulstof og reducerer udledning af klimagasser

Dyrevelfærd - ordningen vil medtage branchekrav, og som for eksempel forbud mod

Socialt ansvar - krav om uddannelse af medarbejdere i virksomheden, mens landmænd kan vælge imellem aktiv engagement i næste generation (via praktik- og læringsmuligheder for unge økologer; eller faste aftaler om skolebesøg) eller samfundets svageste, for eksempel i form af arbejdsmuligheder for folk med handikap.

Øvrige bæredygtigheds krav - ekstra naturtiltag - for eksempel læhegn, markskel og vådområder, der sikrer større biodiversitet; og ingen brug af konventionel gylle.

Dansk oprindelse - Råvarerne skal være 100 pct. dansk (evt. 95 pct.), ligesom der bliver krav til, at en meget høj procentandel af foderet er dansk, eller fra nærområdet.

brugernes ønsker. De har allerede en stor tillid til, at de økologiske landmænd handler ansvarligt i forhold til natur, sundhed og dyrevelfærd. Vi kan fastholde og styrke denne tillid, hvis vi handler konkrete og offensivt på områder som klima, socialt ansvar og bæredygtighed.

sænker den mængde ikke-økologisk gødning, som vi som økologer automatisk må bruge fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N, sagde Hans Erik Jørgensen. Han fortsatte:

- Vores anbefaling er ikke taget ud af det blå. Den tager udgangspunkt i de anbefalinger, som er kommet fra en faglig arbejdsgruppe, som har set på mulige tiltag og justeringer. Hvis man kan dokumentere, at man har behov for mere end 40 kg udnyttet N, så skal det fortsat være muligt at få dispensation til at bruge konventionel gylle. Til gengæld skal man overholde nogle sædskiftekrav, der er i tråd med de økologiske principper. Hans Erik Jørgensen forventer at dette tiltag vil føre til bedre økologiske sædskifter på en række bedrifter. Samtidig forventer han, at behovet for ikke-økologisk husdyrgødning bliver mindre, når man opnår nærringsstofmæssige gevinster fra de forbedrede sædskifter.

Bestyrelsen i Økologisektionen er: fra venstre: Esben Møller Xu, Per Bundgaard, Jette Jørgensen, Thomas Helle, Rud Bruun, Hans Erik Jørgensen, Otto Kjærgaard, Torkil Brandt-Petersen og Ole Olsen.

- Det her er første skridt fremad. Men vi skal længere. Derfor arbejder vi også løbende på,ringsstoffer tilgængelige. Vi vil gerne prioritere at bruge husholdningsaffald

frem for ikke-økologisk husdyrgødning. Men det er faktisk ikke muligt ifølge økologireglerne i dag. Så det skal der gøres noget ved, sagde Hans Erik Jørgensen.

STALD MARK

AF MICHAEL TERSBØL, PLANTE- OG BIOGASRÅDGIVER I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

DET ER BLEVET TID AT LAVE MARKPLANEN FOR 2017

Markplanerne for 2017 er så småt ved at tage form, og det er en god idé at få fastlagt markplanen tidligt, da man så har det største udvalg af sorter af vårsæd til rådighed. Venter man til foråret med markplanlægning og bestilling af udsæd, så risikerer man, at valgmulighederne er skrumpet markant ind, og evt. at de bedste sorter er udsolgte. Så book din konsulent til markplanlægning snarest muligt.

Slætgræsmarker mangler ofte svovl

Husk at få kløvergræsset med i sædskiftet på planteavlsbrug

Husk at få kløvergræsset med i sædskiftet på planteavlsbrug. Vi ved, at kløvergræs i sædskiftet er afgørende for stabile udbytter i de øvrige afgrøder i sædskiftet, og at kløvergræs er en effektiv måde at tilføre jorden kulstof på, - op til 1,5 ton kulstof pr. år i 0-50 cm’s dybde. Derfor er kløvergræs i sædskiftet helt afgørende for at holde jordens frugtbarhed – udbytterne - på et højt niveau.

En lige så vigtig faktor er næringsstofbalancen, og hvad mon 2017 kommer til at byde på her og hvad sker der fremover? Vi møder usikkerheden herom hos økologer og omlæggere, så man kunne ønske, at der blev skabt noget afklaring snart. Der har været talt om at udfase lidt konventionel husdyrgødning ved at nedsætte den mængde, man kan importere uden sædskiftekrav. Men der kommer nok ikke til at ske noget i praksis på dette punkt i en rum tid fremover.

Forudsætningen for, at en udfasning af konventionel gylle bredt kan accepteres, er, at de andre restprodukter, som man ønsker at bruge i stedet, kan bruges i øget omfang end i dag. Altså at ikke-økologisk kvælstof i disse produkter kan få samme status som økologisk N. Det giver mening, da recirkulering er den arkeøkologiske model for vores samfunds næringsstofstrømme. Men at få denne markante ændring af strukturen ind i EU-reglerne er en stor og langtrukken opgave, formoder jeg. En rapport fra for økologer’ har været undervejs i et år men er pt udskudt på ubestemt tid. Måske er der svar på, hvordan vi kommer videre, i den rapport.

Det gærer stadig lidt i den økologiske biogasbranche, da der netop er indledt et byggeri af et meget stort økologisk anlæg hos Månsson i Brande. Her bliver der mulighed for at levere grønmasse, f.eks. kløvergræs, på omtrent samme vilkår som ved levering til mælkeproducenter. Altså en mulighed for at bytte økogræs for øko-gylle og derved få optimeret sædskifte, udbytter og økonomi. Det bliver spændende hvor mange planteavlere, der byder ind med kløvergræs, og om nogle omlæggere kan se det som en mulighed for at komme i gang som økologisk planteavler.

Kløvergræs er en af de grovfoderafgrøder, der kræver relativt størst mængder svovl. Det kan derfor være en god ide, at tilføre svovl til kløvergræsmarkerne

PLANTEAVL

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Både grovfoderets udbytte og kvalitet bliver påvirket af svovlforsyningen.

- Især kløvergræs til slæt har et stort behov for svovl, mens behovet er en smule mindre i marker til afgræsning, fortæller økologirådgiver Jonas Høeg, Økologirådgivning Danmark.

Kilder til svovl i grovfodermarken er vandingsvand, svovlnedfald fra atmosfæren, gylle og efterafgrøder.

– I afgrøder, hvor blot en af disse kilder mangler, er der risiko for svovlmangel, fortæller Jonas Høeg.

Svovl i gylle er kun i en meget lav grad plantetilgængeligt. Udnyttelsen er nede på omkring fem procent. Effekten af svinegylle og afgasset gylle vurderes ifølge svovl pr. ha om året, mens det for kvæggylle vurderes at være omkring seks kg svovl pr. ha om året.

- Vandingsvand indeholder typisk 15 kg svovl ved 100 mm vanding, derfor kan det være et godt svovlmiddel, specielt hvis der vandes tidligt på sæsonen, fortæller Jonas Høeg.

Effekt af svovlmangel

Når kløvergræsset mangler svovl bliver udbyttet dårligere, fordi udnyttelsen af

kvælstof påvirkes negativt af svovlmangel. Næringsstofferne svovl og kvælstof påvirker hinanden gensidigt, så hvis der omvendt er for lidt kvælstof, vil man heller ikke få fuldt udbytte af en tilførsel af svovl.

Konstatering af svovlmangel

- Ved at få taget mineralanalyser af grovfoderet kan man få en god idé om svovlbehovet på ejendommen, siger Jonas Høeg.

Planteavlsrådgiver Lisbeth Tønning, Økologirådgivning Danmark har over de sidste to år registreret svovltallene i mineralanalyserne fra kløvergræsmarkerne hos alle sine kunder.

- Mineralanalyserne af første slæt viser entydigt lave tal for svovl, et normalt svovlindhold svarer til et svovltal på 2.0, men analyserne viser typisk 1,2-1,3, fortæller Lisbeth Tønning.

Det er typisk ved første slæt, man ser svovlmangel, fordi svovl først frigives langsomt fra gylle. Ved de senere slæt øges svovlindholdet, viser Lisbeth Tønnings observationer.

- Vi har nogle klare forventninger om, at kvægbrugerne kan få både højere udbytter i deres kløvergræsmarker og et højere indhold af protein, siger Lisbeth Tønning.

Derfor anbefaler hun også, at man får taget mineralanalyser af sit grovfoder, el-

ler at man tjekker de analyser, man allerede har fået taget for svovlindhold.

Gødskning med svovl

- Hvis man har konstateret lavt indhold af svovl i første slæt kløvergræs, bør man have gødskning med svovl med som en del af sin gødskningsstrategi for sæson 2017, siger Lisbeth Tønning.

ger i bilag 1. til Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion, som kan anvendes. Nogle af disse gødningstyper indeholder også for eksempel kvælstof, kalium eller magnesium sammen med svovl. - Svovlbehovet skal vurderes individuelt på bedriftsniveau. Nogle steder får kløvergræsset rigeligt med kalium i første slæt, og her er tilførsel af svovl med kalivinassepulver ikke en god ide, siger Lisbeth Tønning.

Calciumsulfat(gips) og frit svovl er de eneste gødningstyper, som kun indeholder svovl. Måske er det gødningstyper, som oftere bør indgå i gødningsplanerne, mener både Lisbeth Tønning og Jonas Høeg.

Projekt optimering af grovfoderudbytter er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Efterafgrøder skal give økonomisk gevinst

Det var budskabet på et markkantsmøde hos planteavler Henning Jørgensen, der er vært for et forsøg med forskellige efterafgrøder og behandlinger udført i samarbejde med Økologisk Landsforening og Djurslands Landboforening. Mar-

af gul sennep dannede ramme om forsøget

Deltagere ved et grøftekantsmøde den 28. oktober hos planteavler Henning Jørgensen blev præsenteret for forsøg med forskellige efterafgrøde-løsninger, der varierede fra godt 200 kr./ha i udsæd for gul sennep i monokultur til 540 kr./ha for den billigste efterafgrødeblanding og op til 1700 kr./ha for den dyreste blanding. Foto: Anna-Christa Bjerg. PLANTEAVL

BJERG

Der er et stort potentiale for at forbedre økologisk planteavl ved at mindske N-tabet fra marken og øge udbytterne i de efterfølgende afgrøder. Den store udfordring er at få efterafgrøderne etableret tidligt og sikkert, så de får en høj fremspiring og en lang vækstperiode.

N-kvote til rådighed - Hvis ikke I som økologer etablerer de lovpligtige efterafgrøder, så trækkes der i den N-kvote, I må gødske efter, sagde planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen, Djursland Landboforening.

De N-opsamlende efterafgrøder som korn, græsser, honningurt, cikorie og korsblomstrede må anvendes til lovpligtige efterafgrøder. Ved iblanding af bælgsæd opnås en kvælstofproduktion i efterafgrøden udover opsamling af det kvælstof, der allerede er i jorden. Bælgsæd må dog ikke indgå i lovpligtige efterafgrøder, som reglerne er i dag, så de kan kun anvendes i frivillige efterafgrøder.

- Korn, græsser, honningurt, bælgplanter og andre efterafgrøder kan man så frivilligt, og det er godt for at fastholde og skabe et større

Henrik Østergaard Nielsen.

Ukrudt i efterafgrøder

En veletableret efterafgrøde, der dækker jorden, konkurrerer effektivt mod ukrudt. Derfor er en god og hurtig etablering vigtig.

- Når I sår en efterafgrøde, skal det gøres ordentligt, så den ikke bliver fuld af ukrudt. Det er svært at rydde op efter en dårlig efterafgrøde, og en dårlig efterafgrøde kan være værre end ingen efterafgrøde, fortalte økologirådgiver Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark.

Henrik Østergaard Nielsen supplerede:

- Man kan også bruge efterafgrøden aktivt som en del af ukrudtsbekæmpelsen, f.eks. kan man bekæmpe tidsler ved at pløje efter tidlig høst, for derefter at så en hurtigt voksende efterafgrøde og pløje igen om foråret før såning.

Sæson 2016

- Forsøget er ikke helt vellykket, fordi det ikke var muligt at så efterafgrøderne tre uger før normal høst i parceller med skårlagt dæksæd. Desuden blev både de forårs- og de efterårssåede efterafgrøder ikke sået under helt optimale forhold, og derfor står de nu meget uens, fortalte Henrik Østergaard Nielsen. Dermed blev der ikke den forventede

Forsøg – fokus og behandling

Forsøget afprøver seks forskellige efterafgrøder eller efterafgrødeblandinger kombineret med forskellig udlægsmetode. Tre efterafgrøder er eftersået om foråret tre uger efter såning af vårbyg, mens tre efterafgrøder er sået efter høst 16. august. Desuden skulle virkning af tidlig høst ved skårlægning sammenlignet med almindelig høst tre uger senere være afprøvet, desværre måtte denne del af forsøget udgå.

Forsøgsled er:

1. Ingen efterafgrøde

2. Undersået forår - udlæg af hvidkløver

3. Undersået forår - udlæg af hvidkløver og alm. rajgræs

4. Undersået forår - udlæg af rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver

5. Sået efter høst - vintervikke

6. Sået efter høst- olieræddike, vintervikke og vinterrug

7. Sået efter høst- purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver

forskel at se ved at høste vårbyggen tidligt ved skårlægning i forhold til almindelig høst. Der var dog enighed om, at det er lige i overkanten at høste tre uger før fuldmodenhed, og det havde da også givet et udbyttetab på fem hkg/ha.

Noget af vårbyggen blev skårlagt den 27.-28. juli, mens resten af marken blev høstet den 16. august.

- Høst efter skårlægning gik nemmere end almindelig høst, fortalte Henrik Østergaard Nielsen.

Der er forskellige årsager til, at der ikke kan laves gode endegyldige konklusioner efter forsøget i 2016.

- Det ser ud til, at der har været afblanding af frøene ved såning, så de forskellige arter ikke er sået helt jævnt. Det har også været en meget konkurrencedygtig dæksæd, der har skygget for efterafgrøden og taget lys og næring, fortæller Anne Eriksen.

Værdisætning

- Et merudbytte på grund af mere kvælstof er til at få øje på, men værdien af en bedre afdrænet jord og en jord, der er lettere at arbejde med, er det sværere at sætte tal på, konstaterede Anne Eriksen.

Hun foreslår, at man ser på, hvor man har brug for kvælstof eller mere luft i jorden, når man skal afgøre, på

I forsøget vinder olieræddiken konkurrencen om den højeste topvækst. Foto: Anna-Christa Bjerg.

hvilke marker efterafgrøderne skal sås, og hvilke blandinger, der skal benyttes.

- I et efterafgrødeforsøg på Sjælland har man målt, at en efterafgrøde, bestående af boghvede, ærter, honningurt, alexandrinerkløver, serradella og cikorie, havde optaget 120 kg N, 25 kg P og 150 kg K pr. ha i topvæksten, og her skal man huske på, at 70 procent af produktionen ligger under jorden, fortalte chefkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, Økologisk Landsforening.

Marken omkring forsøget

Sennepsafgrøden omkring forsøget er sået efter en stubharvning i begyndelsen af august. Det har været en nem, hurtig og billig måde for Henning Jørgensen at etablere en efterafgrøde.

- Den gule sennep har kostet 30 kr. pr. kg, og der er sået otte kg pr. ha, fortæller Henning Jørgensen. Han fortæller også, at han kunne ensartet spiret efterafgrøde ved at tromle marken efter såning.

- Man kan se, at sennepsplanterne står bedst de steder i marken, hvor jorden er hård, det tyder på, at en tromling ville have været godt, siger Henning Jørgensen.

Forskellige arter

Arterne i forsøget er sammensat efter, hvilke arter der var tilgængelige og kunne forventes at blive til en god efterafgrøde i løbet af efteråret. Man kan forestille sig mange andre gode efterafgrødeblandinger, mente Anne Eriksen. Lupin blev nævnt som en art, der kunne være sjov at afprøve som efterafgrøde. Bekymring over at have sandvikke og andre bælgsædsarter

i det samme sædskifte, mente de forsamlede eksperter ikke vil føre til større problemer med rodsygdomme.

Det videre forløb og anbefalinger - Olieræddike er den art, der kan give størst topvækst og gror godt i dybden ved rettidig såning, derudover er det den korsblomstrede art, der er mindst modtagelig for kålbrok, derfor er det en populær efterafgrøde, fortalte Henrik Østergaard Nielsen. - Cikorie er også en god efterafgrøde, der gerne vil arbejde og gro i dybden. Desværre er der kun en art af cikorie, der kan indføres i Danmark, nævnte Anne Eriksen.

Om foråret skal man passe på, at efterafgrøden ikke går i gang med at gro inden nedmuldning, for så får man bundet næringsstofferne igen. Især olieræddike kan gå i gang tidligt allerede ved -3 til -5 grader.

- Den mest brugte kvælstofproducerende efterafgrøde i vårsæd på Djursland er tre kg hvidkløver i blanding med tre kg alm. rajgræs. I vintersæd kan man bruge rødkløver i stedet, den er god til at producere kvælstof, men kan blive for stor og give høstbesvær, fortalte Henrik Østergård Nielsen.

Forsøget fortsætter i 2017 og vil blive målt på parametre som forekomst af rodukrudt og frøukrudt, tørstofproduktion, N-optagelse, N-min i jorden efterår og forår, afgrødens generelle tilstand, udbytte og proteinindhold samt økonomikalkuler.

Projekt Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Projektleder Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet fortæller om årets høst i de forskellige afgrøder i projekt Multiplant, der bliver målt på produktion af biomasse pr. arealenhed. Foto: Michael Tersbøl

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-92,9) uge 45: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 45 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 16,30 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.

Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 45: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.058,15 kr. (-19,34).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 16,63 kr. 30-40 kg: 15,85 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 45: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Afgrøder skal producere mere

En lang række afgrøder afprøves på tre lokaliteter

biomasse og med tre forskellige strategier for slæt. økologiske afgrøder og planteavlssystemer, der har en høj produktion af biomasse pr. arealenhed

PLANTEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG

Ud over at nå frem til en høj udnyttelse af indsatsen på det dyrkede areal, er det også et mål at nå frem til, at den høstede biomasse kan udnyttes multifunktionelt og som højværdiafgrøde, blandt andet ved at producere protein af afgrøden.

Udfordringer i økologien

- Vi har tre udfordringer i økologien: lav frugtbarhed og ukrudt, afhængighed og behov for udfasning af konventionel gylle samt en lav biodiversitet, fortalte projektleder Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet, og tilføjede: - Det tror vi kan imødegås ved at -

med mange arter med en høj værdi i form af protein, energi og kvalitetsgrovfoder i kombination med forskellige strategier for slæt.

Nye dyrkningsstrategier I tabellen ses de arter, der afprøves alene eller i blandinger med andre. Arter og blandinger er sammensat efter, om de primært producerer protein til husdyrproduktion, energi til biogas eller skal give gode forhold for bestøvere. Samlet set giver det rigtig mange kombinationer og parceller at høste og vurdere på de tre lokaliteter, hvor parcellerne er udlagt i 2014 med byg som dæksæd og høstet forsøgsmæssigt i 2015 og 2016. Med denne sæson og næste år bliver den

Arter og blandinger, der afprøves i projekt multiplant:

at måle på udbytte, analyseres der på andre parametre såsom proteinkvalitet, frugtbarhed og forhold for bestøvere, og der laves en overordnet systemanalyse af de forskellige dyrkningssystemer.

Strategier for slæt

Tre strategier afprøves med henEfterfølgende vurderes den totale produktion af biomasse og protein, kvalitet og værdi af afgrøden for bestøvere.

- Ét slæt har vist sig at være svær at håndtere i praksis og giver høstproblemer. Det er også tvivlsomt, om bestøverne får maksimalt nytte af det, fordi blomsterne er blomstret af sidst på året, og specielt rødkløver bliver alt for voldsom. Ud fra en prak-

tisk vinkel afskaffer vi derfor kun at tage et slæt i forsøget fremover, fortæller Jørgen Eriksen.

giver næsten det samme udbytte, højest ved to slæt i bestøverblan-

øvrige blandinger undtagen i en af energiblandingerne.

- Det er meget perspektivrigt, at der er højt udbytte i blomsterblandingerne ved to slæt. I 2015 var der højest udbytte ved to slæt, som jo til bierne. Bestøverblandingerne er ikke sammensat og optimeret til højt udbytte, og alligevel har de givet et højt udbytte, siger Jørgen Eriksen.

Kvalitet af biomassen Kvaliteten af biomassen bedømmes

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Den procentvise sammensætning af blandinger, der afprøves i projekt Multiplant. Blandingerne er sammensat efter formål proteinproducerende blandinger, energiproducerende blandinger samt blandinger, der er sammensat for at give gode betingelser for bestøvere. Kilde: Jørgen Eriksen.

også - blandt andet proteinmængde og kvalitet samt kg tørstof produceret pr. ha. Generelt set er det sådan, at proteinkvaliteten bliver mindre, jo længere planterne står før slæt, mens mængden af tørstof produceret pr. ha er større, jo længere planterne får lov at vokse.

- Resultatet bliver formentlig, at afgrødevalg og dyrkningsstrategi skal afvejes efter formålet med afgrøden, siger Jørgen Eriksen.

For proteinkvaliteten er status, at den afhænger af art og vækststadie og variere meget mellem plantens dele, mens potentialet for biogas er højt for urter, og der er ikke store forskelle afhængigt af, om man tager to

Praktikere bidrager med faglig viden

Otte økologiske landmand hørte på oplæg, så på afgrødeforsøg og gav indspark til forskerne i projekt MultiPlant på en workshop i oktober

PLANTEPRODUKTION

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Workshoppen indeholdt oplæg om afgrødeblandinger, høststrategier og udbytter til produktion af mest muligt biomasse pr. ha, biogas og ken, eksempler på økonomien ved produktion af grønt protein og et gruppearbejde om, hvordan en produktion af biomasse kan realiseres.

- Det var i det hele taget spændende at være med til workshoppen om produktion af biomasse til protein og energi på Foulum. Jeg var overrasket over, hvor meget vi praktikere kunne bidrage med fagligt til forskerne, siger planteavler Hans Roostgaard Andersen.

Realisme og begejstring Gruppen af økologiske landmænd syntes generelt, perspektiverne om produktion af biomasse til protein og energi er spændende, selv om der var divergerende meninger om, hvor realistisk gennemførslen af nye dyrkningssystemer og udnyttelser af afgrøderne var.

- Jamen det er da spændende,

hvis man selv kan dyrke sit protein og ikke er afhængig af importeret protein. Desuden synes jeg, markforsøgene med de forskellige græsblandingers produktion er meget spændende, siger Kristen Ibsen.

Mange var på linje med ham, men der kom også tvivl til udtryk om det realiserbare i projektet.

- Workshoppen var meget fokuseret på produktionen af græsprotein. Det vil kræve så meget at få den lille mængde protein ud af græsset, at jeg er tvivlende overfor, om det er realistisk. Måske burde man undersøge andre og lettere måder at producere protein på. Jeg kan ikke se, at det er så forskelligt fra, når jeg allerede nu leverer græs til grønmel hos Nybro. Der kan proteinprocenten komme op på 26, og så vidt jeg ved, er forbruget af grønmel dalende, fortæller plante- og fjerkræavler Mads Volmar.

Økonomien er afgørende Flere betonede, at økonomien er afgørende, og de ca. 50 øre pr. kg tørstof for græsset, der blev præsenteret i den teoretisk beregning for økonomien, er meget lidt og ikke nok, i hvert fald ikke for alle. En planteavler eller en svineproducent kan måske acceptere de 50 øre, fordi de henholdsvis har brug for gødning og kulstofopbygning i jorden og protein til dyrene, men det er for lidt var holdningen.

- Man bør også se på andre højværdi-anvendelser, f.eks. proteindrik til mennesker, så man kan hæve pri-

WORKSHOP OPTIMEK

HØR OM DE NYESTE RESULTATER INDENFOR MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE

TORSDAG 15. DECEMBER 2016 KL. 9.30-15.00

STED LMO

Trigevej 20, Søften

8382 Hinnerup

sen på den høstede biomasse hos landmanden.

Teknologien

gen af protein, og hvad det kan bruges til, men hvad angår maskinerne i marken, regner de på gammel teknologi. Vi skal væk fra tunge maskiner, der kører rundt på vores marker mange gange i løbet af sæsonen. Vi skal til at tænke meget mere på, hvordan vi behandler vores jord. På det område kommer der til at ske en stor udvikling over de næste ti år. Forskerne er nødt til at komme op med nogen løsninger, der behandler jorden godt, og det kommer de også til, siger planteavler Knud Ross og tilføjer:

- Der kan være mange anvendelsesmuligheder for biomassen, det er ikke sikkert, den skal bruges til biobrændsel, måske skal den meget hellere bruges til kvægfoder, saften med sukker, og mælkesyrebakterier, der er tilbage efter fjernelse af proteinet, skal måske sprøjtes ud på jorden som jordforbedring.

Thomas Kjærsgaard supplerer:

ren med en maskine, der kan presse græsset med det samme, så vi ikke skal køre rundt med de store mængder vand. Hvis vi så også kunne udvinde proteinet med det samme, ved at sætte mælkesyregæringen i gang, så begynder det at ligne noget. Men maskinomkostningerne bliver svære at knække, det er virkelig dyrt at udvikle nye maskiner.

Projekt MultiPlant har fået tilskud af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS.

Flere kaninavlere

KANINER: Kaninavler Jens Jørgen Nørgaard er ikke ene om ville producere slagtekaniner. Andre har vist interesse, efter at lovgivningen faldt på plads, så kaniner kan opfattes som et produktionsdyr, der kan avles økologisk, skriver Nordjyske Stifttidende. De første økologiske kaniner blev slagtet i sensommeren, men i løbet af næste år kommer der 10-15 avlere mere til, og så stiger udbudet af spisekaniner, forventer chefkonsulent Lars Holdensen fra Landbrug og Fødevarer, som står bag et toårigt pilotprojekt for at fremme produktionen af kaninkød.

Nye ejerformer

NETVÆRKSMØDE: Interessen for at drive samfundsnyttigt landbrug er stigende. Du kan høre en række af nordeuropas pionerer inden for feltet dele ud af deres erfarinsiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere på et netværksmøde onsdag den 23. november, Sinatur Haraldskær, Skibetvej 140, Vejle.

Frugt under tag

FRUGTPRODUKTION: Æbler og pærer, som dyrkes under plastiktag eller plastikmarkiser, angribes relativt sjældent af skurv og råd. Faktisk er resultaterne så overbevisende, at en rentabel produktion af usprøjtet frugt til en acceptabel pris er inden for rækkevidde, skriver IICROFS i sit nyhedsbrev. Arbejdet med dyrkning af frugt under tag eller markiser har stået på de seneste fem år. I alle årene har effekten mod svampesygdommen æbleskurv været overbevisende.

TILMELDING

Senest 8. december på seges.dk/akademi eller kontakt: Marianne Borg E mab@seges.dk T 45 8740 5502

MÅLGRUPPE

Økologirådgivere, planteavlskonsulenter, maskinfabrikanter og forhandlere, landmænd, forskere og andre med interesse i mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

PROGRAM

09.30 - 12.30 Projektets resultater fremlægges ved partnerne

13.00 - 15.00 Få en snak med projektets partnere og andre med interesse og erfaringer indenfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse

PROJEKTETS PARTNERE

Maskiner udfordrer faste kørespor

Det kan være en længere proces at få maskinerne ændret, så de passer til at køre i faste kørespor, men det har givet bedre arbejdsgange, og gevinster at hente ved at udvikle systemet

- Vi kan ikke påstå, vi dyrker pløjefrit på Vostrup Øko - langt fra, men vi er på vej. Faste kørespor kan være med til at løse det problem, vi har i økologisk planteavl, med at bearbejde jorden alt for meget, siger planteavler

Vostrup Øko har været med i projekt Økologi i sporet siden 2013 og har udviklet deres dyrkningspraksis, så de nu kører med samme sporbredde på alle deres maskiner tilgere har haft forskellige sporbredder på forskellige maskiner og bredden af bedene er også blevet ensrettet.

- Vi har brugt rigtig mange kræfter og penge på at ombygge maskinerne til vores kartoffel- og gulerodsproduktion, så de alle nu kører med en bredde på 2,20 meter, fortæller

gaard i Vadum har der været fokus på at tilpasse maskinerne. Her har afgrøderne været vårhavre (2013), sommerbrak efterfulgt af vintervikke og rug (2014), Ølandshvede (2015) og ærtehelsæd med udlæg (2016).

- Det er et spørgsmål om at få maskinerne til at passe med kørsel i faste kørespor, siger han.

Maskinerne udfordrer

- Det har krævet maskiner, der går op med en arbejdsbredde på otte meter, og at hjulene på traktorer, høstmaskiner og maskiner kører med identisk sporvidde. Vi har købt en ny otte-meters såmaskine, der passer til opgaven, ellers har vi klaret os med de maskiner, vi havde, og ombygget lidt. Desuden har vi købt

der fortæller forsker Michael Nører mange udfordringer, hvis man vil køre med faste kørespor, fordi sporvidden på traktor, mejetærsker og eksempelvis gyllevogn og diverse redskaber er forskellige. Man kan bruge smalle bælter på mejetærskelangs sporene i stedet for på tværs, skubbe traktorens sporvidde ud i den maksimale bredde og køre uden tvillinghjul. Men gyllevognen er svær at justere på, samtidig med at den er en af de tunge maskiner.

Færre slæt tilgodeser bestøvende insekter

Flerårige blandinger med urter og bælgplanter, som udvikles til produktion af biogas og foderprotein, kan understøtte bestøvende insekter. Især hvis de indeholder flere forskellige urter og sjældent slættes

Blomster er ikke ligefrem det, der falder mest i øjnene på intensivt drevne græsmarker, som ofte er ’grønne ørkener’ uden føde for blomsterbesøgende insekter. Der kan synes langt fra disse blomsterfattige græsmarker til en blomstrende eng, som summer af liv. Men selv forholdsvis små tiltag som iblanding af urter og færre slæt kan hjælpe bestøverne. Naturlige bestøvere som vilde

-

- Det kan være rigtig dyrt at få etableret en maskinpark, der passer til at køre med faste kørespor. Derfor er jeg også meget forsigtig med at anbefale faste kørespor og reduceret jordbehandling i økologisk dyrkning, før vi har færdiganalyseret alle data fra specielt det tredje dyrkningsår, hvor vi forventer at kunne se en effekt - ikke alene på udbyttet men også på jordens frugtbarhed, siger Michael Nørremark.

- Det er en lang proces at tilpasse maskinerne og få maskinproducenterne til at indstille sig på andre standarder, end de er vant til. Selv om han arbejder med højværdiafgrøder og derfor har en relativ høj margin at betale merudgiften med, synes han, det er problematisk og rigtig dyrt at afvige fra de kendte standarder.

Sparer dyr maskintidder på Vostrup Øko kræver, at jorden forud for dyrkningssæsonen renses for sten med en stenstrenglægger. Stenstrenglæggeren sier jorden inde i bedet for hårde jordknolde og sten i en dybde af 30 cm og lægger dem ud Vostrup Øko er begyndt at dyrke i faste bede på 2.20 meter både til kar-

trængt i det danske landbrugsland. I et landbrugslandskab domineret af store marker med korn og andre vindbestøvede afgrøder er naturlige områder med vilde blomster ofte småområder og smalle striber med levende hegn og grøftekanter. Derfor er der typisk langt mellem gode blomsterressourcer for bestøvende insekter. Flerårige græsmarker med blomstrende urter og bælgplanter kan hjælpe de vilde bestøvere i et opdyrket landskab. Blomstrende græsmarker kan derfor være en god investering, hvis man har insektbestøvede afgrøder som f.eks. raps, kløver eller frugttræer, da nytteinsekterne leverer en tjenesteydelse, som vurderes til

Flerårige blandinger

I Multiplant projektet undersøger vi potentialet af forskellige blandin-

ger målrettet produktion af biogas, hhv. proteinfoder til enmavede dyr samt to mere artsrige blomsterblandinger til bestøvende insekter. Bestøvervenlige blandinger med

insekter og dækkede en længere blomstringsperiode sammenlignet med protein- og energiblandingerne, som kun indeholdt 1-4 blomstrende arter. Hyppige slæt lægger dog en dæm-ste urter. Ved slæt 4 gange om året kom kun hvidkløver og brunelle hurtigt i blomst. Blomstringen var derimod god for en række arter i en to-slætsstrategi med slæt i juli og oktober, med blomster i størstedelen af vækstsæsonen.

Blomster er ikke bare blomster

med blomstring er vigtig for insekterne, som typisk lever længere

Af seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

end en enkelt plantearts blomstringsperiode. Men nogle blomsterarter er særligt gode for bestemte insektgrupper. Rødkløver og hvidkløver tiltrækker næsten udelukkende humlebier og honningbier, mens lucerne er særligt vellidt af sommerfugle. Andre blomsterarter besøges derimod af en bred vifte af bestøvere. Blåhat, som satte talrige blå-lilla blomsterhoveder gennem det meste af sæsonen, virkede som en magnetningbier, humlebier og andre insekter. Selvom mange forskellige blomster er godt for biodiversite-

ten, kan man derfor godt fremme visse grupper af insekter, f.eks. hvis man har bistader eller sætter pris på de farverige sommerfugle.

Projektet MultiPlant er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

at stenstrenglægge hvert 4. eller 5. år mod hidtil hvert år, fordi GPS-styringen gør, at de kan blive ved med at køre på sten og jordknolde i de samme spor. Bedene kan dermed i fra år til år. Da stenstrenglægning er en dyr proces, som koster 2-3.000 kr. pr. ha pr. gang, er der mange penge sparet her.

Gulerødderne blev før dyrket i bede på 1.60 meter. Ved at gå op på 2.20 meter i beddene er der nu

markens areal bliver udnyttet bedre. - Det betyder også, at vi kan lade vores traktor stå med samme sporvidde hele året, fortæller Niels Christian Nielsen.

Pløjer mindre

- Vi pløjer stadig, men vi kan begynde at springe pløjningen over et par gange. For eksempel springer vi nu pløjningen over, når vi sår byg efter gulerødder, fortæller Niels Christian Nielsen.

Det er en forudsætning for at kunne springe pløjningen over, at der er godt styr på ukrudtet, der må ikke være kvik, skræpper, gråbynke eller tidsler. Men efter gulerødderne har Niels Christian Nielsen konstateret, at det har været muligt at så byggen kun med en dybdeharvning som forudgående jordbehandling. Det skyldes den effektive ukrudtsbehandling

den, samt en god løs jord i bedene.

- I bedene pløjer vi heller ikke, men grubbeløsner inde i bedet, når en løsning af jorden er nødvendig, men det er det oftest ikke, siger Niels Christian Nielsen.

Han forventer, at jordbehandlingen på Vostrup Øko reduceres yderligere over tid.

- Vi vil jo gerne undgå at vende jorden, så vi ikke får nyt ukrudt op, siger han.

Nye arbejdsgange og effekter

- Det er lidt nemmere at køre efter regn med faste kørespor, og det er nemmere at komme i marken med radrenseren; det er, som om jorden bærer lidt bedre oppe. Desuden har jeg en fornemmelse af et lille merudbytte i korn, mens der er et helt tydeligt merudbytte i græsset, fortæller Per Bundgaard og tilføjer:

- Jeg er glad for at køre i faste kørespor. Det har givet en lille brændstofbesparelse, og der er mange små positive effekter, og vi skal jo gerne have det hele med.

Nu har Vostrup Øko fået både en tre-rækket frilægger, hypper og optager samt en lille radrenser, alle med en arbejdsbredde på 2.20 meter. Den lille radrenser kan rense indtil én cm fra rækken og er således

meget præcis og hurtig, fordi både traktoren og radrenseren er udstyret med GPS-styring. Det har givet nogle bedre og mere effektive arbejdsgange i planteavlen, fortæller Niels Christian Nielsen.

Forsøgsresultater

Michael Nørmark er meget forsigtig med at komme med konklusioner, før de store mængder data er gennemanalyseret.

- Der er data for mineralisering og næringsstoffer i jorden, N-indhold i planterne, rodmodstand med mere, der skal give os viden om, hvordan det påvirker jorden, at vi ikke pløjer og kører i faste kørespor i et økologisk sædskifte. Derudover inddrager vi data for brændstofforbrug, trækkraft og tid i hver parcel i en bæredygtighedsanalyse, der ud over analyserer vi på maskinøkonomi og økonomi i det hele taget, fortæller Michael Nørremark.

Han tilføjer, at dét, som typisk ses som resultat af faste kørespor, er, at rodmodstanden bliver markant mindre efter tre sæsoner uden pløjning og med kørsel i faste kørespor.

- Det mest praktisk interessante er, at det faktisk har vist sig, at vi nu gennem tre sæsoner har kunnet gennemføre at dyrke et økologisk sædskifte med reduceret jordbearbejdning på både jb2 og jb4 jorder med samme udbytte, sammenlignet med traditionel pløjning for såbed, siger Michael Nørremark.

Perspektiver

- Et nyt projekt kunne være at udvikle en radrenser på 6,6 m, der kan kører over tre bede på en gang. På den anden side kan det også være, at næste generation af maskiner overhaler os indenom, så vi i stedet skal have små førerløse maskiner, der ikke vejer og koster ret meget, siger Niels Christian Nielsen og tilføjer:

- Måske er det bedre at have tre små førerløse maskiner kørende og en mand, der holder øje med dem i stedet for en traktorfører, der sidder på traktoren hele tiden.

Michael Nørremark ville gerne have forlænget forsøget yderligere tre år, fordi mange af de forventede effekter er langtidseffekter, men det har ikke været muligt. Sammenskriv-

ner gøres færdig i starten af næste år og skal gerne sige noget om betydningen af reduceret jordbehandling for hele økosystemet.

Projekt Økologi i sporet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet og Fonden fra Økologisk Landbrug.

Økologisk investeringsstøtte

STØTTE: Økologiske producenter kan nu søge tilskud til projekter, hvor der investeres i udvikling af teknologi på økologiske bedrifter.

Ansøgningsperioden er åben fra 1.

november 2016 til 17. januar 2017, se mere på naturerhverv.dk

Du kan søge om forskellige teknologier til de seks forskellige indsatsområder:

Svin

Kvæg

Frugt, bær og grønt

Planteavl

Æg og fjærkræ

Får og geder

Man @ Machine introducerer

- Et alternativ til den gamle stenkværn

- Fuldautomatisk og enkel at betjene

- Hygiejnisk, støjfri og støvfri

- Lukket kredsløb, intet spild, selvrensende

Se mere om de forskellige redskaber på www.manatmachine.com

Mødospå standAgromekM9816

Nye ejerformer i landbruget

Netværksmøde med international inspiration 23. november kl. 9.00-16.00

Økologisk Landsforening og Det Samfundsnyttige Landbrug inviterer til et spændende

For yderligere informationer og tilmelding

MARKED MAD

AF HELENE BIRK, MARKEDSCHEF ØKOLOGISK LANDSFORENING

KLAR TIL AT INDTAGE SVERIGE

Alene de seneste to år er eksporten af dansk økologi til Sverige og Norge steget med henholdsvis 50 og 65 procent, og den udvikling har potentiale til at tage yderligere til i fart.

Danmarks position som økologisk foregangsland er fortsat en døråbner på vores eksportmarkeder – ikke mindst i Norden. Det giver de danske virksomheder en klar fordel, og det skal udnyttes i en tid, hvor økologien vokser med rekordfart i både Sverige, Norge og Finland.

Det rummer på den ene side et voksende potentiale for den danske øko-eksport. Og samtidigt stiller det krav til de økologiske virksomheder om at være på tæerne, hvis danske økovarer skal være med til at mætte den voksende økoappetit hos forbrugerne i vores nabolande, hvor der

økologiske producenter på markedet dag for dag.

“

Danmarks position som økologisk foregangsland er fortsat en døråbner på vores eksportmarkeder –ikke mindst i Norden.

Det tyder også meget på, at de danske øko-virksomheder er bevidste om det. I næste uge drager 25 danske virksomheder således til Malmø i et fælles eksportfremstød, arrangeret af Organic Denmark på Nordic Organic Food Fair.

Det er den største tilslutning, der indtil nu har været på den forholdsvis unge messe. Her vil indkøberne blive præsenteis, mel, safte, juice, grødblandinger, supper og chokolade til Kombucha, champignon, vingummi, babygrød, kiks og chiafrø.

De 25 økologiske virksomheder kan drage afsted til Sverige med vished om, at der er lavet et grundigt forarbejde. I det seneste år har Organic Denmark-teamet i alt holdt møder med 13 dagligvarekæder og grossister fra de nordiske markeder og sikret, at indkøberne ved, hvad verdens førende økologi-nation har at byde på. Mange af dem har allerede tilkendegivet, at de lægger vejen forbi den danske fællesstand på messen.

Faktisk er vi slet ikke til at komme udenom. Dansk økologi kommer til at dominere Nordic Organic Food Fair med den største fællesstand i hele messehallen. Vi er klar til at indtage Sverige med dansk økologi!

Blended grøntkålssuppe er en af de 24 supper, som indgår i ’Den sejeste suppekur’, som bliver produceret af Halkær Ådal Økologisk.

Halkær satser på slankesupper

Lanceringen af 24 nye slankesupper og en veganerkasse styrker giver

ben at stå på

FÆRDIGRETTER

AF JAKOB BRANDT

’Den sejeste suppekur’. Sådan præsenterer Coop.dk de 24 slankesupper, som Halkær Ådal Økologisk netop er begyndt at producere for netbutikken.

Supperne er udviklet i samarbejde med Martin og Zennie Bonde Mogensen, som driver behandlingsstedet Kropsinstituttet, og salgschef Kate Bryrup fra Halkær Ådal Økologisk har store forventninger til det nye suppekoncept.

- Det er målrettet danskere, der har lidt for travlt og trænger til at gøre noget godt for sig selv, og supperne giver os endnu et ben at stå på, så vi ikke vælter, hvis et andet ben brækker, siger hun.

Måtte arbejder på højtryk Idefolkene bag suppekuren, Martin og Zennie Bonde Mogensen, henvendte sig først i juni måned til Halkær Ådal Økologisk, da de gerne ville have nogle kompetente mennesker til at testproducere og prøvesmage deres opskrifter.

Den sejeste suppekur

Suppekuren omfatter 24 veganske supper fra Halkær Ådal Økologisk. De er udviklet i samarbejde med Martin og Zennie Bonde Mogensen, som driver behandlingsstedet Kropsinstituttet, der hjælper både elitesportsfolk og private på sporet af en sundere livsstil.

Læs mere på mad.coop.dk

- Vi arbejdede på højtryk for at udvikle de 24 supper, som skulle være klar til, at Martin og Zennie lancerede bogen om deres suppekur. I august spurgte de os, om vi også ville producere supperne, og gange mængden op uden også at justere på opskrifterne, siger Kate Bryrup, som

akkurat nåede i mål til lanceringen 28. oktober.

- Jeg tror, at det kan blive stort, siger Kate Bryrup, som i øjeblikket bruger en del tid på arbejdet med en ny hjemmeside og en ny webshop, som skal gøre det endnu mere attraktivt for forbrugerne at købe de økologiske Halkær-produkter over nettet.

Edith Agerbo dannede Halkær Ådal Økologisk og lejede sig ind i et stort køkken under et plejecenter i Løgstør. Siden har de to partnere udviklet en stribe færdigretter, som er skræddersyet til forskellige kundesegmenter.

Parret har fået masser af ros for det høje kulinariske niveau på deres frostmadskoncept, men salget har ikke levet op til forventningerne.

- Vi er ellers inde med vores produkter hos både Irma og nemlig.com, men sal-

Men der begynder at ske noget. Halkær har lavet en aftale med en ny invefremgår det, at Halkær har ansat kokken Ditte Werner og en ny medarbejder i produktionen, så det lysner i Halkær, som sidste år kom ud med et lille underskud. - Nu glæder jeg mig til selv at starte på en seks dages suppekur, som er med til at give fordøjelsen ro, siger Kate Bryrup.

Økologisk gør det selv-drik

Iværksætter Murat Ak-

sibelt drikkevarekoncept, hvor de forskellige smagsvarianter sælges som koncentrater i bunden af et marmeladeglas, så kunden selv mixer den færdige drik

IVÆRKSÆTTERI

Hvorfor fragte vand rundt i hele landet, når vi har noget af verdens bedste drikkevand i vandhanen?

- Det er vandvittigt, siger Hvidovre-iværksætteren Murat Aksoy med ekstra tryk på ’vand’. Han er idemanden bag et noget utraditionelt drikkemarmeladeglas, hvor hovedparten af indholdet er luft, mens hvert glas kun

- Det gør det meget billigere at tranportere glassene, og så kan kunderne selv bestemme, om de vil mikse det med vand, danskvand, alkohol, øl eller vin, eller hvad de har lyst til. Det her er helt unikt. Det

33-årige iværksætter, som er drevet af en ambition om at blive landets mest innovative udvikler af nye fødevareprodukter.

For at nå det mål har han etableret

sumer Foods, som også har agentur på salg af et vegansk ’frys selv is’-

hverken indeholder gluten, mælk, laktose, nødder eller kunstige sødestoffer og konserveringsmidler.

- Jeg arbejder meget med bæredygtighed og nye trends, og med Ci-

valgmuligheder og samtidig undgå at transportere de store mængder -

ste færdige drikkevarer, siger Murat Aksoy, som har kurdiske rødder.

Mange siger waaooou

Han har tidligere arbejdet som inno-

drikke af marmeladeglas eller andre genbrugsglas.

Han tror derfor, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi ser den samme tendens sprede sig i Danmark.

- Jeg har mødt mange, som siger ’wauw, det må vi prøve!’, siger Murat Aksoy, som har lejet sig ind i et lokale

området.

Hvis det går, som han håber, bliver hans største udfordring at øge produktionen i takt med efterspørgslen.

- I første omgang satser jeg mest

siger Murat Aksoy, men han håber -

haft Cirub-glassene inde hos Føtex

Food og i enkelte Menu-butikker, og på et halvt år har han solgt tæt på 10.000 glas.

Cirup er navet på en serie økologiske drikkevarer, som iværksætter Murat Aksoy sælger i syltetøjsglas, hvor forbrugerne kan tilsætte vand, vin, spiritus eller øl.

Bland en drik efter din egen smag

Cirub er et nyt økologisk og bæresom sælges i marmeladeglas. Det -

landske Murat Aksoy, og han tror på, at der er et marked for Cirubglassene, hvor kunderne får seks forskellige serveringsmuligheder, idet de kan vælge at mikse de -

ten:

Limonade Sodavand

Varm frugtte

ler uden alkohol

Cider

Shandy

De seks smagsvarianter er:

Coops nye velfærdsmærke er landet i butikkerne

Coop klar med de 100 første varer med nyt dyrevelfærdsmærke

har valgt at tilslutte sig det kommende statslige dyrevelfærdsmærke, Coop nu klar med sit eget mærke. - Vi ser det som vores opgave at

tale forbrugernes sag. Derfor kan vi ikke gå med på et mærke, der alene taler industriens og eksporterhvervets sag. Vores mærkningsordning er anderledes og vil i modsætning til ministerens skabe et mærkbart og markant løft i dyrevelfærden, siger

protest mod det nye statslige velfærdsmærke, som ifølge Coop er for

gang udløser kritik fra konkurrenterne.

- Det er lettere at overskue for mærke - frem for at Coop går enegang med sit eget mærke, siger John Wagner, der er administrerende di-

jb@okologi.dk

Støtte til 13 nye idéer der skal mindske madspild

MADSPILD: Miljø- og Fødevareministeriet uddeler 5,6 mio. kroner til 13 nye projekter, der skal være med til at mindske danskernes madspild i alle led fra jord til bord.

Hver dag spilder alene forbrugere og detailhandelen 700.000 tons, eller hvad der svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad. Det er både belastende for miljøet og økonomien. Derfor får 13 nye ideer til at mindske madspildet nu 5,6 mio. kroner i tilskud. - Det er rigtig spændende projekter, og jeg glæder mig til, at de får luft under vingerne, siger miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Fairdig lancerer økologiske færdigretter

CONVENNIENCE: Tre studiekammerater fra RUC har etableret

klimavenlige, økologiske, veganske og glutenfri færdigretter. - Vi er trætte af, at man kun

karry i frysedisken. Derfor har vi lavet vores egne færdigretter, der smager godt, men som også er sunde og klimavenlige, siger Nadia Christensen, direktør og en af de tre medstiftere af virksomheden.

Den første ’Fairdig-ret’ er en indisk-inspireret gryderet med masser af krydderier. Den kan købes i en mild og en stærk

Thise runder 100 mio. kg mælk i år

MEJERI: Stigningen i antallet af økologiske landbrug sætter tydelige spor i mælketanken hos Thise

direktør Poul Johannes Pedersen meget mælk, som mejeriet gør i dag.

Han kan allerede nu konstatere, at mejeriet i år for første gang nogensinde krydser en stor milepæl og når op over 100 mio. kg. mælk, skriver, Nordjyske Stiftstidende.

Den øgede mælkeproduktion kommer fra de 70 andelshavere, der i øjeblikket er tilknyttet Thise Mejeri.

Iværksættere skifter ål ud med øko-deller

Der har altid lugtet lidt vegetarfrikadeller

CONVENNIENCE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Duften kommer fra Delle Kompagniet, som er etableret af iværksætterparret Claus Westergaard-Jensen og Torben Meldgaard.

Gennem 20 år har de to thyboere arbejdet sammen hos Royal Danish Fish som henholdsvis maskintekniker og produktionschef. Firmaet producerede forskellige former for stegte ål, men i takt med at ålebestanden skrumpede, måtte de sno sig i åleindustrien i Hanstholm.

Den 1. august opsagde de to iværksættere deres faste job for at forene kræfterne i deres nye fælles virksomhed, som har lejet sig ind i en tredjedel af deres tidligere arbejdsplads.

Her er de ved at indrette en produktionslinje, hvor de både kan nedkøle og pakke ferske og frosne frikadeller, og ambitionen er klar.

- Vi vil ligge i toppen af kvalitetspyramiden, så vi har fjernet æg og mel, og nu laver vi økologiske vegetarfrikadeller helt uden allergener, gluten og tilsætningsstoffer, så alle kan spise dem, uanset om de er vegetarer eller hvilken religion, de har, siger Claus Westergaard-Jensen.

Indretningen løber op i ca. tre mio. kr., som parret har skaffet fra egen lomme, LAG-midler og lån.

Forinden havde de slagtet sparegrisen og investeret i en brugt stegemaskine til 700.000 kr. Den kan stege knap 4.000 frikadeller i timen. Bliver kapaciteten udnyttet fuldt ud, svarer det til ca. 500 ton deller om året.

I sidste uge så Økologi & Erhverv den seks kvadratmeter store ’stegepande’ i aktion under en testproduk-

relsen til 60 g.

Hvert 12 sekund spytter frikadellestegeren dej ud til 13 nye øko-deller, som sydende i 180 grader varm rapsolie nænsom bliver skubbet videre for at gøre plads til næste hold. Processen kører automatisk, og det tager kun 10 minutter, før de færdigstegte vegetardeller når til enden af stegeren. Midtvejs bliver de vendt om, så de bliver stegt lige længe på begge sider.

SMAGSTEST: Ideen til at producere vegetarfrikadeller opstod ved lidt af en tilfældighed, da ungkarlen Torben Meldgaard for snart to år siden kom hjem til et halvtomt køleskab.

nogle suppegrøntsager. Dem blandede jeg til en fars med æg og mel og stegte dem på panden.

Vegetarfrikadellerne smagte så godt, at han tog et par stykker med på arbejdet dagen efter, hvor vennen Claus Jensen noget modstræbende tog en bid til morgenkaffen.

- Jeg er ikke vant til at spise frikadeller til morgenkaffen, men de

Claus Westergaard-Jensen og Torben Meldgaard brænder for produktionen af de varme deller, hvor 80 procent af indholdet er økologiske grøntsager. Resten er havregryn, hvedestivelse og krydderier.

Det er et stort spring at opsige sit job, og det turde de kun, fordi de i starten af året oplevede en stor interesse for deres koncept på Foodexpo

smagte slet ikke så ringe, endda, siger Claus Jensen. Det er en stor ros fra en thybo, og derfor arbejdede Torben Meldgaard videre med dellerne hjemme i privaten, og da han havde ramt den helt rigtige smag, valgte parret at kontakte nogle af landets mest kritiske smagsdommere.

- Vi tog ned i en lokal børnehave og serverede vores vegetarfrikadeller for børnene, og de spiste op. Ugen efter vendte vi og børnene spiste op igen. Så vidste vi, at vi havde en god ide, siger Torben Meldgaard.

i Herning, hvor de med fem dages varsel stillede op med et campingbord og et stort bjerg frikadeller.

- De tog virkelig kegler, og det gik næsten for godt, siger de to dellefabrikanter, som smilede hele vejen hjem til Hanstholm.

Både detailkunder og cateringgrossister var interesserede i en aftale, men på daværende tidspunkt måtte de to iværksættere skuffe

dem med, at de slet ikke var klar til at levere varen.

Men efter mange år i fødevareindustrien havde de to iværksættere en klar fornemmelse af, at de havde ramt et hul i markedet.

- Vi kunne nok ikke ramme tidens trends meget bredere. Så nu går vi all in, siger de to partnere fra deres lille kontor, hvor mailboksen er blevet bombarderet med henvendelser fra potentielle kunder, siden de blev omtalt i Food Supply.

kunder og regner med at starte med catering, men den største udfordring bliver at få lukket de første aftaler.

For at kunne koncentrere sig mest muligt om produktionen har Delle Kompagniet indgået et samarbejde med Carmo Food i Nørresundby, som skal stå for salg og distributionen til landets grossister, og det var også dem, der drejede Delle Kompagniet ind på det økologiske spor.

- Mange af deres kunder var kun interesserede, hvis frikadellerne var økologiske, og det giver ingen mening at producere noget rødt, hvis kunderne vil have noget grønt, siger Claus Westergaard-Jensen. De to nordjyder ser især et stort potentiale for deres produkter i mange af de offentlige og private køkkener og kantiner, som har de økologiske spisemærker, og hos den voksende andel af befolkningen, som med jævne mellemrum vælger en kødfri dag.

B’Gum er klar til næste step

Iværksætteren Per Guldbrandt har gennem et år in-

et stærkt investorteam i ryggen skal hans rawsnackprodukter nu ud over rampen

FRUGTLÆDER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Duften af havtorn, lakridsrod og søde æbler hilser velkommen, da Økologi & Erhverv besøger rawsnack-producent Per Guldbrandt, som i efteråret 2015 lejede sig ind i et køkken på 1. sal hos GASA i Kolding.

Lokalerne husede tidligere restauranten E 3, men nu har han indrettet dem til produktion af såkaldt frugtlæder, som er en håndlavet frugtslik uden nogen former for tilsætningsstoffer.

Den mest iøjnefaldende ændring i køkkenet er de mange tørreovne, hvor han tørrer frugtmassen.

- Jeg har altid været drevet af selvstændighedens ånd og lysten til at skabe det næste nye, siger Per Guldbrandt, der betegner sig selv som gastronaut.

- Det er en god metafor for, hvad jeg vil.

Både styrke og svaghed

Efter et lille år, hvor han har levet af sin opsparing og lån, mens han har rejst landet tyndt for at præsentere

B’Gums produkter på diverse messer og markeder, stod det klart for ham, at han behøvede mere kapital og nye kompetencer, hvis han skulle tage det næste step.

- Generelt har kunderne været meget positive, men der er også udfordringer, når man vil sælge frugt-

læder, som har en anderledes konsistens og en meget kraftig smag, siger Per Guldbrandt, som gerne indrømmer, at han som kok har mere forstand på det kulinariske end købmandsdelen.

- Det er sindssygt udfordrende at lancere en helt ny type produkt, og frugtlæder kolliderer med butikkernes normale kategorier. Det er både en styrke og en svaghed, for hvad er produktet, og hvor skal det stå i butikken, spørger den travle iværksætter.

Han glæder sig derfor over, at han og de nye investore er blevet enig om at ansætte en direktør. Hun får ansvaret for hele den kommercielle side af forretningen, mens han selv kan koncentrere sig om at optimere produktionen og udvikle nye produkter.

- De professionelle investorer har en helt anden tilgang end vi små iværksættere, siger Per Guldbrandt, som tidligere arbejdede ud fra en strategi om primært at sælge sine produkter via specialhandlen.

- For at få mere volumen i salget ønsker vi at sælge den økologiske frugtsnack i poser til dagligvarekæder og samtidig satse på et mere eksklusivt sortiment i æsker til specialhandlen. Det handler om at adskille os på emballagen.

Rådgiver og konsulent

Gennem en lang karriere, der begyndte som kokkeelev under Søren

Sådan bliver æblemost og bær til sund slik

- Økologi har aldrig været et valg. Det var helt naturligt. Det kunne ikke være andet end økologisk, siger Per Guldbrandt, som har skabt en rawfood-produkt, der er helt uden allergener.

B’Gum er hverken vingummi eller lakrids, men en serie håndlavet økologisk frugtslik, som kan minde en smule om gammeldags frugt-

De små frugt-bites bliver lavet af æblemost fra Aroma æblet fra Kys Koen på Sjælland.

De øvrige ingredienser er honning, forskellige bær og frugter m.m. Ingredienserne bliver blendet til en puré, som er helt uden nogen form for tilsætningsstoffer.

Puréen smøres på plader og bliver efterfølgende dehydreret i en tørremaskine.

et døgn i ovnen bliver det bløde frugtlæder rullet til en pølse og klippet i mundrette stykker, og Per Guldbrandt tror, at der er et stort marked for det økologiske frugtslik, som er produceret efter gamle gastronomiske traditioner.

“

Hvis ikke man tør drømme stort, så bliver det heller ikke stort.

PER GULDBRANDT

Gericke på Søllerød Kro, har Per Guldbrandt lavet mad i mange og meget forskellige køkkener i både ind- og udland.

De senere år drejede hans karriere sig mere i retning af rådgivningsog konsulentopgaver, og før han satsede alt på B’Gum, var han ansat på Madværket i Vejle.

- Vi skulle udvikle Trekantsområ-

- Temperaturen kommer aldrig over 42 grader under tørringen, og det er en fast del af vores DNA at bevare alle de sunde næringsstoffer, siger Per Guldbrandt, som har udviklet de fem nuværende smagsvarianter. Efter et døgn rulles det indtørrede frugtlæder til en roulade, som klippes i små bidder. De trilles i økologisk Tapioka, som er stivelsesholdig mel fremstillet af maniok-rodknolde.

Smagsvarianter:

Solbær, ingefær og lakridsrod Jordbær og hyldeblomst Havtorn og hybenrose Aronia og blåbær Grønkål, citron og chiafrø

dets små fødevareproduktioner og få kokke og køkkener til at benyttebrandt.

Inspireret til at gå solo Via sit arbejde kom han i kontaktcenter, og det ansporede ham til selv at gå producentvejen.

- I den forbindelse nørdede jeg en del med frugtlæder frugtlæder, som bygger på gamle danske madtraditioner.

I 2015 troede han så meget på tørreovne, som blev installeret i køkkenet hos Cateringvirksomheden

Nord Gourmet i Kolding, hvor Per Guldbrandt arbejdede om natten,

Som iværksætter med et helt nyt produkt har Per Guldbrandt det seneste år brugt masser af tid på diverse messer. Senest præsenterede han sit økologiske frugtlæder på et madmarked i Ridehuset i Aarhus. Det bliver til nogle lange dage bag disken, og han peger på, at det måske er på tide at overveje, om ikke de store byer har nået et mætningspunkt i forhold til madmarkeder.

weekend, hvor udgifterne var større end indtægterne.

når værterne holdt fri. Siden er han hvor en ny og mere offensiv strategi skal få gang i salget.

Med afsæt i den nye strategi, som også omfatter salg til udlandet, forventer Per Guldbrandt, at der i de kommende måneder og år kommer til at ske store ændringer, og ambitionerne hos den nye medejere fejler ikke noget.

- Vi har sat som mål, at vi i løbet af fem år skal omsætte for 100 mio. kr., siger Per Guldbrandt.

- Den største udfordring lige nu erringsprocessen bliver mere effektiv uden at gå på kompromis med kvaliteten. I øjeblikket klipper jeg rullerne over med en grensaks, så der er tale om en meget håndholdt produktion, siger den innovative kok.

Kigger mod udlandet

Ambitionen er at komme bredt ud – også til udlandet, men Per Guldbrandt vil ikke risikere at lave kontrakter med kunder, hvor han ikke kan følge med deres efterspørgsel.

- Så vi skal have effektiviseret hele produktionen, og så skulle vi gerne have lukket en aftale med en større supermarkedskæde. Lige gode kunder, som vi kan udvikle os sammen med.

Der kan i teorien lige så godt blive tale om udenlandske kunder, og Per Guldbrandt har allerede booket en plads på Organic Denmarks 2017-stand på BioFach i Nürnberg, som er verdens største økologimesse.

- Hvis ikke man tør drømme stort, så bliver det heller ikke stort.

Kvægbonde går efter det japanske guld

Hver dag kører 9.000 biler forbi indkørslen til Jakob Friis Jensens gård, og ingen af dem kan være i tvivl om, at den østjyske landmand har et produkt, som han er stolt af

KØD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

’Øko-wagyu kød sælges’, er der malet med store typer på en mandshøj, kuglerund olietank, som tidligere har ligget i jorden hos en nabo. Nu er den med et traktordæk som fundament placeret som et yderst iøjnefaldende blikfang lige ud til den befærdede landevej mellem Horsens og Silkeborg.

De bilister, som bliver fristet til at besøge gården, giver Jakob Friis Jensen ofte en guidet tur til græsmar-

års intensivt avlsarbejde i form af otte moderdyr med tilhørende afkom. Avisen besøger den 73-årige økolog på en smuk efterårsdag, hvor kastanjetræet midt på gårdspladsen holde fast på efterårets sidste gyldne blade. -

sen høstet hovedparten af sine 24 ha majs. Tre ha står uhøstet tilbage, og sammen med de to-tre ha nysået majs, som rågerne åd tidligere på året, blev udbyttet ikke helt som ventet.

- Marken var for blød til, at vi kunne høste det sidste, men måske kan vi tage det, hvis der kommer frost, siger den jyske landmand, hvis skæbne nærmest var beseglet, da

Som ung landmand brugte han knap en snes år på at skabe en ren stamme af sortbrogede køer på fødegården Katrinedal, som han overtog fra sine forældre i 1968.

Krydser mod målet

Nu forsøger den jyske økolog at krydse sig så tæt som muligt på en ren stamme af den japanske race wagyu, som nok er mest kendt for at lægge gener til det berømte Kobekød. Det stammer oprindeligt fra landbrug omkring byen Kobe, hvor køerne efter sigende fodres med øl og får massage for at sikre den optimale kødkvalitet. I Danmark sælges Kobe-kødet for langt over 2.000 kr. kiloet.

Det lyder som en fristende pris for Jakob Friis Jensen, som var blandt

de første danske landmænd, der investerede i en malkerobot i slutningen af 1990’erne, men i 2004 valgte han at sælge malkekøerne til naboen Mads Helms.

De næste ti år passede han kvier for Mads Helms, som også aftager hovedparten af det kvægfoder, som Jakob Friis Jensen høster på sine marker.

Uhørt høje priser

Interessen for den japanske kvægrace stammer fra de 12 år, hvor han og naboen havde unge japanere på et-årige udvekslingsophold.

- De gjorde mig opmærksomme på wagyu-kødet, og omkring 2000 begyndte vi for sjov at snakke om at få wagyu-kvæg her på gården.

Da Friland-producenten Søren Riis Vester i 2010 solgt Danmarks første konventionelle wagyu stud for imponerende 74.375 kr. til den københavnske restaurant Umami, gav det ekstra blod på tanden for Jakob Friis Jensen, som allerede var godt i gang med krydsningsarbejdet.

- Hvis man kan få den pris for en tre år gammel ko, behøver man ikke ret mange dyr, griner Jakob Friis Jensen og afslører, at han nok vil være tilfreds med en lidt lavere afregning.

Lige nu tager han 125 kr. per kg rent kød fra dyr, som er enten halvt eller kvart wagyu, og som kunderne kan hente som 1/8 dyr på det lokale slagteri i Bjerre mellem Hornsyl og Horsens.

Smagte den ægte vare i Japan Ambitionen om at avle en stamme

skud vitaminer, da Jakob Friis Jensen sammen med naboen i 2006 rejste til Japan, hvor de mødte 56 af de unge, som gennem årene havde boet og arbejdet på deres gårde.

- I Japan spiste vi wagyu-kød to

med en tændstikæske. Det smagte rigtig godt og var dejlig mørt, husker Jakob Friis Jensen.

Han husker også kiloprisen på 300 kr. for slaget, der er noget af det billigste kød på koen.

Han går den lange vej

Som dansk økolog er det hans store udfordring, at han er forhindret i at importere embryoner, og han ønsker ikke at benytte muligheden for at sikre nyt blod ved at købe en befrugtet ko fra en konventionel landmand.

- Jeg er nødt til at gå den lange vej, siger Jakob Friis Jensen, som har købt en spand med 20 portioner wagyu-sæd fra en sædbank i Holland.

Da han solgte sine sortbrogede

på gården.

- Det var den ældste, den mindste, den største og den rareste. Køerne blev holdt til med simmentaler

Ko nummer 1858 er i dag trekvart wagyu, og Jakob Friis Jensen håber, at han i løbet af få år kan sælge sin første ’renracede’ økologiske wagyu stud til kunder, som er villige til at betale for den ypperste kvalitet.

og løbet med wagyu, fortæller Jakob Friis Jensen.

Han har tid nok Han betegner wagyu kvæg som en noget skravlet race, som langt fra er lige så kødfulde som andre kødkvægsracer.

- De har en elendig tilvækst, og de er ikke særligt robuste, så det er vigtigt med opsyn i de første dage af kalvenes liv, ellers risikerer de at gå til, siger den jyske økolog, som et hvoraf den ene døde kort efter fødslen.

- Det er en katastrofe, og så må man vente i ni måneder, men det gør nu ikke så meget, for jeg regner med at blive 100 år, så der er tid nok.

KØDKVÆG: Friland har som det eneste slagteri solgt et lille parti dansk-produceret wagyu-kød siden 2010.

De få dyr blev opdrættet af kvægavler Søren Vester i Finderup ved Viborg, men Frilands direktør, Henrik Biilmann, oplyser, har valgt at fjerne wagyu-kødet fra sortimentet.

- Det var en kombination af, at vi oplevede, at interessen ebbede lidt ud, og at det samtidig ikke var lykkedes at gøre salget særlig stort, siger han.

I takt med at nyhedens interesse havde lagt sig, gav det derfor ikke længere mening at arbejde

med konceptet, som ifølge Henrik Biilmann havde lidt karakter af en event på linje med de forskellige specialgrise, som Friland af og til har i sit sortiment.

- Vi solgte det sidste wagyukød i foråret, og Søren Vester er siden begyndte at omlægge sin kødkvægsproduktion til økologi, siger Henrik Biilmann, som selv er begyndt at tælle ned til den 23. november, hvor Friland holder sit årsmøde.

Forud for mødet har tilgangen af økologiske svin bidraget med en god portion optimisme, men hvad salgstallene gemmer for det forgangne år, holder Henrik Biilmann indtil videre for sig selv.

Wagyu-kvæg er kendetegnet ved en intermuskulær fedtmarmorering og en unik smag, som i høj grad er genetisk bestemt, men som også hænger sammen med foderet og klimaet i Japan. Det mest berømte wagyu-kød stammer fra byen Kobe. Direkte oversat betyder wagyu: japansk ko.

var

som i 2010 solgte den første danskproducerede og renracede wagyu-stud Takuzakura San. Dyret indbragte over 74.000 kr., og kunsten efter, men ifølge den garvede kødkvægsavler, er det ikke muligt at krydse sig til en renracet wagyu med mindre man har adgang til de lukkede wagyu-stambøger.

- Når man krydser med anugus og limousine er det som at krydse æbler og pærer, og der er ingen garanti for at man får den helt særlige fedtmarmorering og fedtsammensætning, som giver kobekødet sin helt unikke smag og struktur, siger den midtjyske landmand, som sidste år påbegyndte omlægningen til økologi.

Hallegård skal bruge 500 bornholmske øko-svin om året

I første omgang kan det nye gårdslagteri kun håndtere køer, svin, får og geder, men Jørgen Christensen håber senere

SLAGTERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det blev heller ikke i 2016, at de et lokalt slagteri, men i begyndelsen af det nye år bliver Hallegårds nye slagtehus klar til at tage imod både økologiske svin og køer, oplyser indehaveren Jørgen Toft Christensen. Han har gennem mange år drømt om at supplere sin slagtebutik og det tilhørende pølsemageri med et lille multifunktionelt slagtehus, som også er et stort ønske hos øens producenter.

Bortset fra Bornholms store svineproducenter, som får slagtet deres svin på Danish Crown-slagteriet i Rønne, er økologerne i øjeblikket henvist til at sende deres dyr til slagterier uden for øen eller lave hjemmeslagtninger, som forhindrer dem i at videresælge kødet.

Et stort fremskridt

Derfor betegner Jørgen Christensen slagtehuset som et stort fremskridt for både øen og dyrevelfærden og de mange nye småproducenter, som er tilknyttet konceptet Velfærdsdelikatesser, der er udviklet af Dyrenes Beskyttelse.

Traditionen tro er der masser af kunder, som ønsker at købe Hallegårds specialiteter her op mod jul, og den oprindelige plan om at slagte de første dyr allerede i 2016 må nu vige for juletravlheden, oplyser den bornholmske pølsemager og øko-landmand Jørgen Christensen, som selv har en del kødkvæg og nogle få søer.

Fem gange så meget økologi

- Der sker rigtig meget positivt her på øen i øjeblikket, og de bornholmske restauranter vil gerne have kød fra lokale dyr, som er født, opvokset og slagtet på øen, siger Jørgen Christensen.

Hans optimisme får dels næring fra forventningerne om, at øens offentlige køkkener vil aftage mere økologisk kød i fremtiden, dels fra borgmester Winni Grosbølls nyligt offentliggjorte 2025-vision, som går ud på, at langt mere af øens landbrugsjord skal omlægges til økologi.

I dag bliver kun knap fem procent af landbrugsjorden på Bornholm dyrket økologisk. I 2025 ønsker den socialdemokratiske borgmester, at andelen skal være femdoblet til 25

Her op til jul har Jørgen Toft Christensen travlt med at sælge de bornholmske spegepølser fra Hallegård på Bornholm, hvor han i begyndelsen af det nye år åbner et økologigodkendt multislagteri.

procent. Det offentliggjorde hun på et temamøde om økologi hos Bornholms Landbrug.

Har behov for 500 svin Omregnet til fuldtidsstillinger har Hallegård otte ansatte, og selv om gården ligger langt ude på landet, er

mindst i sommermånederne, hvor det ofte er nødvendigt med to-tre personer bag disken.

Resten af året har Jørgen Christensen bedre tid til at deltage i messer og markeder, og hele december er Hallegård på plads i Torvehallerne i København.

Økologi & Erhverv mødte den rejsende i kvalitetsspegepølser, da han i sidste uge udstillede på MAD 2016 i Ridehuset i Aarhus, hvor han satte lidt ord på fremtidsplanerne.

- Jeg regner med, at jeg skal bruge 500 øko-svin om året til både pølser og salg af fersk kød, siger Jørgen Christensen, som også forventer, at han kan aftage hovedparten af køerne fra Bornholms eneste økologiske mælkeproducent, som dermed slipper for at sende dyrene til slagtning på Sjælland.

- Jeg har holdt et møde med Henning

Hallegårds ejer.

Den sjællandske økologikonsulent har allerede kontakt til potentielle svineproducenter.

- Jeg snakker med et par bornholmske økologer, som overvejer, om de vil producere svin til Hallegård, men de kan tidligst begynde at

Hele øen støtter gårdslagteriet på Hallegård

SLAGTERI: Bornholms nye slagteri har fået masser af lokal støtte. Totalt koster det kun godt to mio. kr., og Hallegaard har fået støtte fra en stor gruppe af øens førende

ner, som hver især har investeret i andele, som koster 50.000 kr. Flere af de private investorer er sjællandske sommerhusejere, mens en københavnsk advokat med sommerhus på klippeøen har tilbudt at lave alt papirarbejdet.

Dyrenes Beskyttelse har skudt 100.000 kr. i slagteriet, og sam-

levere i 2. halvår af 2017, siger Henning Hervik. Han oplyser, at det i den forbindelse er en udfordring, at øens mange fede jorder ikke egner sig særlig godt til produktion af økologiske svin, men generelt oplever han, at øens landbrug er blevet mere åbent for den økologiske tankegang.

Fem dyrker 84 pct.

- Jeg har lige deltaget i et rigtigt positivt temamøde om økologi på Born-

tionelle landmænd, og formanden for Bornholms Landbrug (Lars-Ole Hjorth-Larsen, red) vurderede, at der er plads til 6.000 ha økologisk landbrug på Bornholm. Det svarer ifølge Henrik Hervik tilal, som efter hans egen opgørelse udgør 1450 ha.

men med midler fra Bornholms Erhvervsfond, LAG og Promilleafgiftsfonden har det kun været nødvendigt at låne en halv mio. kr. - Der er en utrolig opbakning fra hele øen, siger Jørgen Christensen fra Hallegård, som er yderst taknemmelig for støtten. Den omfatter bl.a. et parti douglasbrædder fra Østerlars Savværk, som gør det muligt at beklæde slagteriet med træ, mens ejerne af Håndværksslagteren i Åkirkeby, som lukkede for få år siden, har doneret et stort læs slagteriudstyr til Hallegård.

Som konsulent for hele øen har han et ganske godt overblik over den økologiske produktion, og Bornholms økologiske areal er fordoblet, siden han lavede sit første omlægningstjek for en del år siden.

I dag dyrker de fem største økologer tilsammen 1225 ha, eller hvad der svarer til 84 procent af det samlede øko-areal. Elleve økologer har landbrug på 10-100 ha, mens de resterende 27 økologiske bedrifter ifølge Herviks egen opgørelse er små bedrifter med under 10 ha.

- Vi vil gerne have en kvægproducent til øen for at få den rigtige balance i det økologiske landbrug, siger Henrik Hervik, som håber, at det nye slagteri kan være med til at hjælpe den bornholmske økologi på vej og sikre kødproducenterne en bedre pris for deres kød.

ANNONCER

TID & STED

November

12.-13. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

19.-20. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

22. november kl. 13-16. Gør bæredygtighed til forretning. Hør om erfaringer fra projektet 'Vi arbejder med bæredygtighed'. Koldkærgård Konferencecenter, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N. Tilmelding senest 18./11. på mab@ seges.dk. Læs mere på seges.dk. Arr: Seges Økologi.

23. november. Workshop med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. Netværksmøde afholdes på Hotel Sinatur Haraldskær ved Vejle fra klokken 9.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug.

23. november kl. 13-17. Fra ord til handling: Hvordan løser vi klimaknuden? Konference. Bethesda, Rømersgade 17, København K. Nærmere oplysninger på www.ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd.

26. november. Julemarked på Rohavegård. Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.

26. november - 4. december kl. 10-16. Julemarked på Fuglebjerggaard. Hemmingstrupvej 8, 3200 Gribskov. Det store julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse. Vi pynter hele gården med den skøreste og stemningsfulde julepynt. Masser af aktiviteter og inspiration, og vi har gæster, som sælger deres egne produkter, økologiske juletræer og andet godt. Lørdag den 3. december er der åbent til kl. 18, hvor der er julemiddag i det store drivhus. Arr: Camilla Plum.

28. november kl. 10.00-13.30. Temadag: Brug af droner i landbruget. Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Info og tilmel-

ding (senest 24/11) på 8740 5487 eller cala@seges.dk. Arr: Seges. 29. november - 2. december.

Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.

December

3.-4. december kl. 10-17. Koldinghus Julemarked 2016. Koldinghus 1, 6000 Kolding. Se mere på www.koldinghus.dk. Arr: Museet på Koldinghus.

10. & 11. december kl. 11-16. Julemadmarked på Brandbygegaard. Alrøvej 77, 8300 Odder. Stadeholdere med deres håndværksprodukter giver smagsprøver og sælger varer til både julens måltider og til gaver. Tag gummistøvler på og besøg grise, får, geder, høns lysekroner i træladen med en tallerken fuld af ordentlig mad til rimelige priser. Gratis entré. Arr: Brandbygegaard.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Fem regionale inspirationsaftener

Der afholdes fem regionale inspirationsaftener, der sætter fokus på afsætningsstrategier, forbrugerforventninger, faglig udvikling af økologien og samarbejde mellem økologiske landmænd.

Tid og sted:

• 15. november: Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro

• 22. november: Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe

• 5. december: Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø

• 6. december: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Tilmeld dig senest 2 dage før på okologi.dk/inspirationsaften.

Succes med omlægning: godt fra start

Der afholdes fem regionale Godt fra start-møder for nye økologer og økologer, der de to seneste år har omlagt mere jord. På møderne får du input til faglige og praktiske udfordringer, inspiration til udvikling af din bedrift og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer.

Tid og sted:

• 22. november: Høkildegaard, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge

• 30. november: Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager

• 2. december: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram

Tilmeld dig senest 2 dage før nederst på siden okologi.dk/nyeokologer.

Netværksmøde: Nye ejerformer i landbruget

Kom og hør en række af Nordeuropas pionerer i samfundsnyttigt landbrug fortælle om erfaringer med driftsfællesskaber, finansiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.

Tid: 23. november kl. 9.00 – 15.30

Sted: Hotel Sinatur Haraldskær, Skibetvej 140, 7100 Vejle

Agromek stand nr. D3356: Succes med økologi!

Temaet på Økologisk Landsforenings stand på Agromek 2016 er Succes med økologi! På standen er der omlægnings-rådgivning, film om nye løsninger i landbruget, faglige oplæg, erfaringsudveksling og Spørg' Bar, hvor du kan spørge om alt mellem himmel og jord. Vi glæder os til at se dig på stand D3356!

Tid: 29. november – 2. december

Sted: Messecenter Herning, stand nr. D3356

Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

AnnonceUdkommer deadline Nr.

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ø kologiens Have

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Har du styr på det helehar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Samarbejde - Udlejning

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

/økologikonsulenterne.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv

Se information på www.okologiogerhverv.dk

Sælges: Jord-, kompost- og gylle-forbedringsmidler

• Kulholdigt lermineral

• Sea.crop, (koncentreret havvand. Kvægmineral)

• Div sorter stenmel

Eifelgold (lavastenmel)

Actimin-BT

Biolith

Zeolith

Derma Hælt powder

Douwe Osinga Tlf. 6134 9102

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Ca. 40 rotationskrydsede økologiske malkekøer eller kælvekvier sælges. Besætningsydel-

se 9600 kg. mælk. Øster Åsted v/ Kristian Therkildsen, 2498 1733.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og

man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Machine introducerer

- perfekt til ujævne arealer - uanset tandens højde forbliver trykket det samme

- enestående til økologisk landbrug og gartneri

Se mere om de forskellige markredskaber på www.manatmachine.com info@manatmachine.com

GÅRDBESØG

2. december fra klokken 13.00 – 15.30

Topkærgaard, Topkærvej 3, 8200 Århus N

Græsæg fra mobile hønsehuse giver mening for forbrugere og høns

Det første danske system testes p.t. på Topkærgaard ved Århus.

Topkærgaard er et socialøkonomisk landbrug, som har fokus på lokal afsætning, borgerinddragelse og ikke mindst masser af fjerkræ.

Går du med tanker om at etablere en økologisk ægproduktion – i særdeleshed i mobile huse, så mød op til dette arrangement. Vi vil på mødet komme omkring følgende emner:

• Krav til huse

• Miljøkrav

• Udearealer

• Fodring

• Økonomi

Bæredygtighed og godt landmandsskab ... kalo.dk facebook.com/Kalo.Okologisk

Yderligere oplysninger:

• Omlægning

• Tilladelser fra myndigheder

Niels Nørskov, Organic by Nørskov, tlf.: 30116792, mail: niels@obyn.dk

Peder Bligaard, Økologisk Landsforening, tlf. 20424574, mail: pb@okologi.dk

Tilmelding på: tilmeld@okologi.dk senest den 30. november klokken 12.00 – deltagelse er gratis.

www.detmobilehoensehus.dk

ERHVERV ØKOLOGI

INSPIRATIONSAFTENER

KOM TÆTTERE PÅ AT OPFYLDE DINE KUNDERS

FORVENTNINGER

DELTAGELSE ER GRATIS

KOM OG HØR

• Hvad de økologiske forbrugere forventer af dig som økologisk landmand

• Hvor skal vi sætte ind fagligt, så vi udvikler økologien og møder forbrugerforventningerne positivt

• Få inspiration til nye afsætningsstrategier

• Hør om hvordan samarbejde mellem landmænd betaler sig

PROGRAM

19:00 Velkommen

19:10 Økologiske forbrugere – hvordan ‘ser de ud’, og hvor handler de?

v/fødevarerådgiver Henriette Winther

19:30 Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger – og hvor skal vi sætte ind nu? v/ landbrugspolitisk chef Sybille Kyed

19:50 Kaffe

20:00 Inspiration til nye afsætningsstrategier v/økologikonsulent Bjarne Hansen og fødevarerådgiver Henriette Winther

20:25 Samarbejde mellem landmænd – det betaler sig v/ økologikonsulent Bjarne Hansen

20:50 Afrunding og tak for i aften

OPLÆGSHOLDERE

Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

Tirsdag d. 15. november kl. 19 - 21

Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro

Tirsdag d. 22. november kl. 19 - 21 (lidt tilpasset program)

Halkær kro og kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe

Mandag d. 5. december kl. 19 - 21

Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø

Tirsdag d. 6. december kl. 19 - 21

Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Fødevarerådgiver Henriette Winther Økologikonsulent Bjarne Hansen

Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig senest 2 dage før inden kl. 12.00 på okologi.dk/inspirationsaften eller tlf: 8732 2700