Issuu

Landmanden har problemet

Robotter er ingen hindring

Dansk succes i Stockholm

At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; men det gælder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten.

Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at få masser af græs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen.

Den danske kok Rune Kalf-Hansen og sønnen Fabian Kalf-Hansen har skabt et økologisk fastfood-koncept i Stockholm, som de håber at kunne eksportere til andre lande.

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

MAD & MARKED

ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598 36. årgang

Jysk gods skal bruge mere hamp Interessen for økologiske fødevarer med hamp har vist sig at være så stor, at Møllerup Gods næste år forventer at femdoble arealet med økologisk hamp HAMP AF JAKOB BRANDT

En markvandring i Himmerland startede på en genbrugsplads i Løgstør. Emnet for turen var have-parkaffald. Side 4-5

Forsker:

Vil I bare være traktorførere? DANSK LANDBRUG AF IRENE BRANDT - Jeg håber, min Ph.d.-afhandling vil blive læst bredt - og ikke mindst i landmandskredse, for afhandlingen indeholder en opsang til erhvervet, for det er på tide, landmændene seriøst forholder sig til, om de ønsker en fremtid, hvor de bare er traktorførere for udenlandsk kapital, siger etnolog Rasmus Blædel Larsen fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet. 2. november forsvarer han sin Ph.d.-afhandling med titlen Vilkår, virkeligheder og vanskeligheder i dansk landbrug - en etnologisk undersøgelse. Rasmus Blædel Larsen har analyseret de politiske, de økonomiske og

de sociale og kulturelle rammevilkår for dansk landbrug, analyserne er suppleret med syv cases fra danske landbrug. ”Konkluderende kan man konstatere, at rammevilkårene meget ensidigt understøtter en ekspansiv, produktivistisk udvikling af dansk fødevareproduktion ... Da jord er en begrænset ressource, sker dette på bekostning af selvejet, den enkle vareproduktion og andre samfundsmæssige prioriteter,” skriver Rasmus Blædel Larsen i afhandlingen, hvori han også konkluderer, at: ”Det problematiske består i, at SURGXNWLYLVPHQ GHÀQHUHV VRP GHQ eneste rentable udvikling for erhvervet, og at erhvervets talsmænd og institutioner ensretter respektivt marginaliserer andre udviklingsspor og

i det hele taget politisk, økonomisk og kulturelt blindt afviser al kritik og selvkritik.” Økologer er åbne for at prøve nyt Rasmus Blædel Larsen har ikke fundet indikatorer for, at de seneste ændringer i landbrugsloven, som har åbnet op for nye ejerformer, kommer landbruget til gavn. Han stiller spørgsmålstegn ved rimeligheden i at tale om et samlet landbrug, når GHU ÀQGHV PDQJH IRUVNHOOLJH JUHQH inden for erhvervet, som indbyrdes har divergerende interesser. Og han efterlyser rammevilkår, der målrettes samfundsprioriteter. Fem ud af de syv landmænd, Rasmus Blædel Larsen bruger som cases i sin afhandling, er økologiske landmænd.

- Det er min vurdering, at økologer er åbne over for at prøve nyt, fordi de allerede, da de blev økologer, traf et bevidst valg om gøre noget andet HQG ÁHUWDOOHW 'H V\Y FDVHV HU YDOJW fordi de på hver sin måde, driver et landbrug med en ekstra dimension, siger Rasmus Blædel Larsen. Og i afhandlingen konkluderer han: ”Der vil formodentlig i en overskuelig fremtid eksistere alternative produktionsformer og forretningsmodeller i marginen af de dominerende animalske bedrifter, og så længe alternative visioner formuleres og implementeres, vil dansk landbrug også skulle rumme disse fortællinger. Det er et åbent spørgsmålet, om de kan få plads til at berige erhvervets kultur.”

, nU ÀN 0¡OOHUXS *RGV SURGXFHUHW 200 ha økologisk hamp hos fem østjyske økologer. Hampen skal bruges til produktion af en ny fødevareserie, og interessen for hampprodukterne er så stor, at det jyske gods forventer at få behov for at høste op mod det femdobbelte areal i 2017. 'HW NU YHU DW ÁHUH ¡NRORJHU skal dyrke den olieholdige plante på deres marker i 2017. Ifølge HenULN 5HQGE¡OO GLUHNW¡U IRU 0¡OOHUXS Brands A/S, prioriterer godset at samarbejde med økologer, som de kender i forvejen, og godset har en liste over nye potentielle hampdyrkere. Håber på jysk hampeventyr *RGVHMHUIDPLOLHQ *DPERUJ VRP HU NHQGW IUD '5 WY VHULHQ *RGVHMHUQH producerede sidste år isoleringsmaterialer og vækstmåtter af industrihamp. Den produktion udnytter ikke hele hampplanten, og det jyske gods har fået støtte fra Future Food Innovation (FFI) til at udvikle fødevarer af restprodukterne. Indtil videre er det blevet til 30 SURGXNWHU PHG KDPS RJ ÁHUH HU Sn vej, så ifølge Henrik Rendbøll kan det udvikle sig til et jysk hampeventyr. - Det kommer an på, i hvor høj grad det lykkes for os at få hamp integreret i alle dele af måltidet, siger han.

Side 21

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

MENINGER

MENNESKER Agronom skal sælge gødning for Daka

Næringsstoffer recirkuleres Daka Denmark ønsker at øge salget af gødningsprodukter produceret af kødbenmel fra det danske landbrug og sikre, at organiske næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor på transparent og sikker vis recirkuleres i deres oprindelige kredsløb. Samtidig ønsker Daka at imødekomme de udfordringer, økologien i dag oplever i forhold til manglende næringsstoffer kombineret med en generelt stigende efterspørgsel på økologiske produkter fra forbrugerne. Derfor mener Daka, det er oplagt at udnytte, de store mængder af kødbenmel, som allerede er tilgængelig i Danmark i dag. Daka Denmark ODQFHUHU RIÀFLHOW JUR Sn $JURPHN L slutningen af november.

FOTO: MORTEN TELLING

Daka Denmark satser på at øge sin markedsandel på det danske marked for recirkulerede gødningsprodukter. Derfor er Peter Dammegaard blevet ansat til at sætte fokus på salg og udvikling af Øgro, en produktserie af organiske gødninger, der primært henvender sig til økologiske planteavlere. Peter er uddannet agronom, og har mange års erfaring fra grovvarebranchen og konsulentvæsnet specielt med kompetencer inden for planteavl og driftsøkonomi. Peter kommer fra en stilling som salgskonsulent i DLG. - Daka Denmark vil gerne tilbyde stærke løsninger til økologiske planteavlere og bidrage til at øge væksten i Danmarks økologiske produktion. Derfor er det Peters opgave at være i kontakt med de økologiske planteavlere, og udbrede kendskabet til de produkter Daka Denmark tilbyder, siger Bjarne Foged Larsen, der er product manager for Øgro i Daka Denmark A/S

Økologiens hus – fremtidens hus LEDER AF PER KØLSTER OG MADS HELMS

Som formandskab er det et privilegium at være tæt på vores forenings medarbejdere. Og med den forandringsproces vi har haft kørende siden sidste generalforsamling, bliver det endnu mere tydeligt, hvilken uvurderlige ressource vi råder over i huset i Åbyhøj. Engang styrede kommunalrødderne denne del af Århus, i dag styrer økorødderne en forandringsproces, som rækker langt ud over de lokale villahaver, og som vel i bund og grund for alvor har sat skovlen under en uomgængelig forandring af det danske landbrug og vores fødevaresystem. I starten var det mest landmændeQH 'H JLN VDPPHQ RJ ÀN VDW V\VWHP i økologien med mål og regler. Og i takt med, at markedet udviklede sig, og økologien for alvor begyndte at brede sig i indkøbene, kom virksomhederne med og satte deres præg på foreningen, som med fusionerne mellem brancher og forening er det, vi kender i dag. Landbrugsafdelingen og Markedsafdelingen har været de faste leverandører af nytænkning og drivkraft for at bidrage til at løfte, til at udvikle, til at udbrede og til at begejstre. En udvikling som kun har været mulig, fordi der har været ført en særdeles veltilrettelagt og professionel lobbyvirksomhed for mere og bedre økologi, når der skulle skrives Finanslov, lægges planer for Landdistriktsprogrammet og sættes rammer for landbrugets fonde. Et

“

Hvis ikke vi udfordrer os selv, gør andre det!

stort og omfattende maskineri, som kræver en virtuositet at håndtere i det landpolitiske magtspil, hvor økologiens hæl engang var mere populær end tåen. Vores succes har betydet, at økologien er vokset, så den i dag har rundet ti pct. af detailhandlen - en succes skabt igennem en kompetent og entusiastisk medarbejderstab, der tydeligt har hjertet med i det, de gør. Samtidig har der også været øget EHKRY IRU DW VNDIIH ÀQDQVLHULQJ WLO

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 6.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

de mange opgaver, også her har vi formået at skaffe midler, som andre misunder os. Når vi snakker med folk, der har forstand på organisationer og kender til vores hus, så bliver vi mødt med en beundring for det, vi har skabt, og ikke mindst for, at vi har et personale, der forener idealismens engagement med dygtighed. Og ingen kan da heller være i tvivl om, at den udvikling, som vi er og har været vidner til med vores landbrugsudvikling de sidste generationer, har krævet folk gjort af et særligt stof for at arbejde i modfase. Spørgsmålet er jo så, om vi kan og skal fortsætte som hidtil. Det ved ingen. Vi kender ikke morgendagens ÀQDQVLHULQJ RJ HQWXVLDVPH 2J ingen tvivl om at enhver organisation står over for at risikere sin egen succes. Hvis ikke vi udfordrer os selv, gør andre det! I vores dna har vi en dyb trang til for alvor at gøre en forskel. Vi ved, at selvom vi er nået langt med økologien, så er vi også udfordrede

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

af vanskelighederne med at tage det næste skridt, for eksempel hvis vi skal fjerne afhængigheden af konventionel svinegylle og virkelig få gang i recirkuleringen af samfundets ressourcer. Noget tyder på, at vi har behov for at tænke nyt, og at vi med vores medarbejdere har kampklare tropper, der netop forstår at tænke nyt. I tillid til at vi har dna’et, dygtigheden og entusiasmen på plads, og at vi har en stor skare af medlemmer, som også vil bidrage, så må det være et spørgsmål om at få sået nogle nye frø. I nær fremtid skal bestyrelse, folkevalgte i øvrigt og medarbejdere mødes for at drøfte nye tanker om vores fremtid som organisation med økologien som vores fælles mål. Vi skal ikke løfte sløret nu, men vel vidende, at vi har sådan en solid bygning fyldt med gejst stående i Åbyhøj, og at vi har en verden, der nærmest overbyder og skriger på mere økologi, så er der plads til at tænke nyt. Vi er klar! Og vi glæder os.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

28. oktober 2016 nr. 598

AKTUELT 4 På jagt efter næringsstoffer Komposteret have-park-affald kan forbedre markjorden.

4 Kulstof i jorden Det er ikke til at se det, men Kim Buus’ marker får op til 30 ton kompost pr. ha.

5 Landmanden har problemet At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; men det gælder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten.

24 Hønsegården skal leve op til dyrenes behov Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening underkender regeringens beslutning om, at forkorte tomgangsperioden i økologiske hønsegårde til tre uger.

MARK & STALD 6 Faglig talt – Lagrene bugner af grovfoder 6 Stabile udbytter i vinterraps Med udgangspunkt i rapsmarken den 22. september hos planteavler Erling Fisher Madsen gives et rids over rapssæson 2016.

͹ ϐ $ÁXNNHUQH PHG O\QJÁLV L +HVWEMHUJ NRORJLV VODJWHVYLQHVWDOG HU DOWLG IXOGH DI VYLQ GHU Q UPHVW VWnU L N¡ IRU DW NRPPH QHG RJ URGH L O\QJÁLVHQ

10 Te af kompost vitaliserer jord og planter Kompost-te er en iltet opformering af bakterier og svampe fra en kompost. Den kan opformere de gode bakterier på gården, stimulere omsætningen i jord, udkonkurrere patogene processer og vitalisere planter.

12 Robotter er ingen hindring Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at få masser af græs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen.

13 Rentabel rådgivning 0DQJH ÁHUH NXQQH J¡UH (OLWHDIJU VVHUQH NXQVWHQ HIWHU

14 Flodkrebs – en undersøisk nicheproduktion Økologiske landmænd med en sø eller et vandhul på marken kan nu RSGU WWH ¡NRORJLVN FHUWLÀFHUHGH ÁRGNUHEV

15 Nyt fra ICROFS: Overdækning giver sunde æbler og pærer EOHU RJ S UHU VRP G\UNHV XQGHU SODVWLNWDJ HOOHU SODVWLNPDUNLVHU angribes relativt sjældent af skurv og råd.

8 Køerne slipper for sprøjten Mælkeproducenter kan håndtere deres mælkeproduktion med et lille forbrug af medicin og et endnu mindre forbrug af antibiotika. Det er en måde at imødegå truslen om antibiotikaresistens og effekter af antibiotika i miljøet, og så slipper køerne for unødvendige behandlinger er holdningen.

MAD & MARKED 16 Jyde puster nyt liv i Nykers $QWDOOHW DI PHGDUEHMGHUH L GHW ¡NRORJLVNH EDJHUL 1\NHUV $ 6 Sn %RUQholm er fordoblet på et år og omfatter nu otte ansatte.

17 Ikeas kaffe bliver økologisk Den verdensomspændende Ikea-koncern forventer at servere 100 mio. kopper økologisk kaffe om året.

18 Fremgang for økologi i Finland (W VW¡UUH XGYDOJ RJ ODYHUH SULVHU KDU GHW VHQHVWH nU InHW ÀQQHUQH WLO DW købe 12 procent mere økologi end året før.

18 Flere eksportfremstød for dansk økologi 'DQVNH SURGXFHQWHU PDUNHGVI¡UHU GHUHV SURGXNWHU Sn ÁHUH XGHQODQGske markeder.

19 Føtex lancerer fast rabat på økologi )¡WH[ ODQFHUHU HW Q\W UDEDW NRQFHSW KYRU DOOH IRU NURQHU RP XJHQ kan få minimum 20 procent i rabat på alle.

20 Far og søn vil sælge fastfood til hele verden 5XQH RJ )DELDQ .DOI +DQVHQ KnEHU DW GHUHV WR IDVWIRRG UHVWDXUDQWHU L 6WRFNKROP YLO YRNVH WLO PDQJH ÁHUH RJ GH KDU NLN Sn .¡EHQKDYQ

Økologi på tværs i kommunerne

INDHOLD:

4-5

ØKOLOGI & ERHVERV

Rift om fødevarer med økologisk hamp Møllerup Gods er på vej med et bredt sortiment af økologiske fødevarer med dansk hamp.

Kommunerne kan gøre meget for at fremme omlægningen af landbruget til økologisk produktion TEMADAG: På en tværfaglig temaGDJ QRYHPEHU L NRORJLHQV +XV L cE\K¡M RSIRUGUHU NRORJLVN /DQGVforening kommunerne til at bruge økologien som et tværfagligt samlingspunkt i kommunen. - Vi håber at kunne hjælpe komPXQHUQH WLO EHGUH DW O\NNHV PHG samarbejde med deres landmænd i kommunen. Det er en af de udfordringer, vi hører, ofte står i vejen for at udbrede græsningslaug-koncepWHW 6DPWLGLJ KnEHU YL RJVn DW GH konkrete erfaringer fra især Vejle Kommune kan være med til at give andre kommuner mod på at inddrage landmænd og borgere i pleje at kommunale arealer. De vil opdage at konceptet, der i høj grad er drevet af frivillige kræfter, har utrolig stor værdi for kommunen med en forholdsvis lille indsats fra medarbejdernes side. Det vigtigste er, at kommunen er helt klar på, hvad deres rolle er i konceptet, siger projektleder Iben Alber Christensen fra Økologisk Landsforening. Foreningen har inviteret medar-

bejdere fra de kommunale naturafdelinger og de kommunale køkkener til temadagen. Græsningslaug En del natur, som burde plejes, bliver det ikke. Blandt andet fordi især de små arealer kræver for landmanden en stor arbejdsindsats i IRUP DI WLOV\Q +YLV NRPPXQHUQH agerer bindeled mellem landmændene og borgerne kan et kogræsVHUODXJ RYHUWDJH WLOV\QHW PHG G\rene. Det er en kinderægløsning, hvor borgerne er glade: De kommer ud i naturen og kan købe kød fra G\U GH VHOY KDU Y UHW PHG WLO DW passe. Kommunen får plejet naturen, og landmanden får græsning og afsætning. Arbejdet med kogræsserlaug er velafprøvet i Vejle Kommune, og det er medarbejdere fra kommunens teknik og miljø-forvaltning, der sammen med økologisk landmand Michael Kjerkegaar deler erfaringerne med deltagerne. Temadagen giver også deltagerne gode idéer til, hvordan omlægning - af landbrug og offentlige køkkener - kan organiseres og hjælpes på vej. Det er gratis at deltage på temadagen og man kan tilmelde sig via: okologi.dk/landbrug/kalender

Vi har modtaget:

Svar på ”Økologiske kalve og deres start på livet” I Økologi & Erhverv nr. 596 spurgte Bodil Kruse, hvad begrundelsen er for, at en økologisk kalv kun går sammen med sin mor de første 24 timer. Jeg kan godt forstå, at det gør LQGWU\N Sn %RGLO .UXVHV GDWWHU QnU hun hører en kalv, der kalder på VLQ PRU 'HW J¡U RJVn LQGWU\N Sn mig som landmand. Det er ikke lige netop det, der gør det sjovt at være landmand. Men hvorfor gør vi det så? Vi gør det, fordi koens mælk er tiltænkt mennesker, når hun lever på en gård, der producerer mælk. Kunne vi så ikke bare vente lidt med at tage kalven fra moderen? +YLV YL VNDO XQGJn DW RSOHYH at ko og kalv kalder på hinanden, skal vi vente til kalven er otte måneder, hvor den naturligt vænner sig selv fra moderen. Det er imidlertid ikke muligt, hvis vi skal bruge koen til at producere mælk til os. 'HW EHW\GHU GRJ LNNH DW YL LNNH JHUQH YLO ÀQGH HQ DQGHQ O¡VQLQJ Lige nu har vi et forslag i høring blandt os økologiske mælkeproducenter, der både indeholder, at

kalven bliver lidt længere tid hos sin mor, da det kan være en fordel for den at få råmælk i længere WLG RJ DW ÁHUH EHJ\QGHU DW EUXJH ammetanter. En ammetante er en adoptivkomor, som kan passe op til tre kalve. Det er ikke en løsning, som vi fra den ene dag til den anden kan bede alle om at bruge, men GHW HU HQ O¡VQLQJ VRP EHW\GHU DW kalven bliver længere tid sammen med en voksen ko, hvor den kan drikke mælk. Der er andre, der arbejder med løsninger, hvor kalvene er hos moderen om natten, så landmanden kan få mælken om dagen. De deler så at sige mælken med kalven. Uanset hvilken løsning vi vælger, så kommer der dog en dag, hvor kalven skal vænnes fra, og dér kalder ko og kalv på hinanden. Og mon ikke det er det, de har PHQW Sn 6YDQKROP '\UHQH VWnU ikke hver dag og kalder, men det sker hver gang, når der er kalve, der skal vænnes fra. Ole Sørensen Formand i mælkeudvalget, Økologisk Landsforening

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

28. oktober 2016 nr. 598

På jagt efter næringsstoffer Komposteret have-parkaffald kan forbedre markjorden RECIRKULERING 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

9L VNDO KDYH IXQGHW ÁHUH Q ULQJVVWRIIHU WLO GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG IRU GHUHV XGE\WWHU NDQ ¡JHV KYLV GH InU DGJDQJ WLO ÁHUH Q ULQJVVWRIIHU VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG VSHFLDONRQVXOHQW L 6HJHV NRORJL GD 6HJHV NRORJL L VDPDUEHMGH PHG NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ YDU Y UW YHG HW EHV¡J Sn 5HQRYHVW D V L /¡JVW¡U RJ HQ PDUNYDQGULQJ KRV .LP %XXV YHG 1LEH .LP %XXV InU NRPSRVWHUHW KDYH SDUNDIIDOG IUD 5HQRYHVW 0DUJUHWKH $VNHJDDUG KDU JHQQHP HQ nUU NNH DUEHMGHW PHG UHFLUNXOHULQJ DI Q ULQJVVWRIIHU L SURMHNWHW ·1 ULQJVVWRIIHU UHWXU WLO PDUNHUQH· RJ KXQ HU LNNH L WYLYO RP DW ODQGEUXJVNRPSRVWHQ IUD 5HQRYHVW HU HW JRGW WLOEXG WLO GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG , nUHYLV KDU YL L 'DQPDUN ODQJW KHQ DG YHMHQ DIEU QGW YRUHV DIIDOG PHG GHW UHVXOWDW DW IRVIRU HU IRUVYXQGHW L DVNHEXQNHUQH 5HVVRXUFHSODQHQ IUD VLNUHU DW SFW DI KXVKROGQLQJVDIIDOGHW VNDO JHQDQYHQGHV L 'HW HU YLJWLJW DW GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG NDQ DIWDJH GHW NLOGHVRUWHUHGH RUJDQLVNH GDJUHQRYDWLRQ .2' 'H NRQYHQWLRQHOOH ODQGP QG J¡U GHW DOOHUHGH PHQ L ¡MHEOLNNHW NDQ GHU Y UH UHVWSURGXNWHU L .2' VRP VWnU L YHMHQ IRU DW .2' NDQ DQYHQGHV L GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ 'HU HU RJVn EUDQFKHDIWDOHU VRP VWnU L YHMHQ RJ Vn NDQ VHOYH NYDOLWHWHQ DI .2' Y UH HW SUREOHP VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG +DYH SDUNDIIDOGHW HU PHUH WLOJ QJHOLJW IRU GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG 1 ULQJVVWRIIHUQH L KDYH SDUNDIIDOGHW HU EXQGQH RJ IULJLYHV ODQJ-

VRPW VDPWLGLJ JLYHU KDYH SDUNDIIDOGHW HQ JRG NXOVWRIELQGLQJ L MRUGHQ VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG Se dig for NRORJLNRQVXOHQW %MDUQH +DQVHQ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ GHOWDJHU RJVn L SURMHNWHW 0LQ UROOH HU DW IRUPLGOH NRQWDNWHQ PHOOHP UHQRYDWLRQVVHOVNDEHW RJ ODQGP QGHQH 8PLGGHOEDUW NDQ GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG EUXJH KDYH SDUNDIIDOG GD GHW HU RSI¡UW VRP MRUGIRUEHGULQJVPLGGHO Sn %LODJ , PHQ L SUDNVLV HU GHW LNNH DOWLG Vn OLJHWLO IRU YL KDU VHW KDYH SDUNDIIDOG VRP HU IRUXUHQHW PHG I\VLVNH XUHQKHGHU IRUGL DOW PXOLJW NDQ KDYQH L EXQNHUQH PHG KDYH SDUNDIIDOG LQGHQ PDWHULDOHW NRPSRVWHUHV 6n YL ÀQGHU SODVWLN RJ JODVVNnU L NRPSRVWHQ /DQGPDQGHQ HU RJVn LQWHUHVVHUHW L DW YLGH RP GHU NDQ Y UH VSLUHG\JWLJW XNUXGWVIU¡ L NRPSRVWHQ RJ LNNH PLQGVW KYDG GHW NRVWHU DW In KDYH SDUNDIIDOGHW OHYHUHW VDJGH %MDUQH +DQVHQ +DQ URVWH 5HQRYHVW 'HW UHQHVWH KDYH SDUNDIIDOG MHJ KDU VHW HU KHUIUD VDJGH %MDUQH +DQVHQ Biprodukt +HLQH 0XQN HU GLUHNW¡U YHG 5HQRYHVW +DQ IRUWDOWH RP YLUNVRPKHGHQV V\Q Sn KDYH SDUNDIIDOG 6DQGKHGHQ HU DW GHW YL KDU XGYLNOHW Sn HU DW ODYH EU QGVHO WLO YDUPHY UNHUQH RJ KDYHNRPSRVW WLO ERUJHUQHV SULYDWH KDYHU /DQGPDQGVNRPSRVWHQ HU NRPPHW WLO VRP HW ELSURGXNW PHQ VHOYRP YL LNNH KDU DUEHMGHW PnOUHWWHW PHG ODQGPDQGVNRPSRVWHQ KDU YL L GDJ DOOLJHYHO HW JRGW SURGXNW IRUWDOWH +HLQH 0XQN /DQGPDQGVNRPSRVWHQ IUHPVWLOOHV L cUV RJ /¡JVW¡U KYRU KDYH SDUNDIIDOGHW RSODJUHV $IIDOGHW SDNNHV IDVW L WDNW PHG DW GHU N¡UHV Q\W PDWHULDOH Sn EXQNHQ .RPSRVWHULQJVSURFHVVHQ HU GHUIRU DOOHUHGH L JDQJ QnU PDWHULDOHW NQXVHV

(IWHU NQXVQLQJ N¡UHU YL PDWHULDOHW LJHQQHP HW VROG 'H VW¡UVWH VW\NNHU VLHV IUD WLO IRUEU QGLQJ 'HQQH IUDNWLRQ XGJ¡U FD SFW 5HVWHQ HU NRPSRVW +HUDI WDJHU YL GHQ GHO GHU VNDO PLOHNRPSRVWHUHV RJ XGOHYHUHV WLO ERUJHUQH YLD JHQEUXJVSODGVHUQH 'HQQH IUDNWLRQ YHQGHU YL QnU WHPSHUDWXUHQ L VWDNNHQ QnU JUDGHU Vn XNUXGWVIU¡ L VWDNNHQ InU ¡GHODJW GHUHV VSLUHHYQH 5HVWHQ EOLYHU WLO ODQGPDQGVNRPSRVW RJ GHQQH IUDNWLRQ J¡U YL LNNH UHW PHJHW PHUH YHG 8GRYHU DW YL ODGHU GHW OLJJH HQ UXP WLG RJ KROGHU ¡MH PHG GHQ PHQ YL YHQGHU GHQ LNNH GD GHW LNNH JLYHU HQ HIIHNW IRU ODQGPDQGHQ IRUWDOWH +HLQH 0XQN Ren råvare +RV 5HQRYHVW O JJHV GHU Y JW Sn DW UnYDUHQ WLO NRPSRVWHQ IUD VWDUWHQ HU IUL IRU I\VLVNH XUHQKHGHU j OD KXVKROGQLQJVDIIDOG JODV RJ VWRUH VWHQ 9L KDU ULJHOLJH P QJGHU DI ODQGPDQGVNRPSRVWHQ RJ GHUIRU HU NRPSRVWHQ JUDWLV IRU ODQGPDQGHQ 1RJOH JDQJH KDU YL RJVn EHWDOW IRU WUDQVSRUWHQ QnU YL KDU IRU PHJHW OLJJHQGH Sn RSODJVSODGVHQ VDJGH +HLQH 0XQN 3n P¡GHW GLVNXWHUHGH GHOWDJHUQH KYRUQnU GHW HU PHVW RSWLPDOW IRU ODQGPDQGHQ DW DIWDJH ODQGPDQGVNRPSRVWHQ 'H ÁHVWH ODQGP QG YLO KHOVW KDYH KDYH SDUNDIIDOGHW OHYHUHW Vn VQDUW GHW HU NQXVW 6n NDQ GH VHOY NRPSRVWHUH PDWHULDOHW RJ GH KDU GHW Sn JnUGHQ QnU GHW HU WLG IRU DW N¡UH GHW Sn PDUNHQ 6n YHG ODQGPDQGHQ RJVn KYRU PHJHW KDQ KDU QnU KDQ VNDO ODYH VLW J¡GQLQJVUHJQVNDE VDJGH %MDUQH +DQVHQ 2J GHQQH XGPHOGLQJ EOHY WDJHW JRGW LPRG DI +HLQH 0XQN VRP KHOVW YLO DI PHG KDYH SDUNDIIDOGHW Vn VQDUW GHW HU NQXVW

Kulstof til jorden Det er ikke til at se det, men Kim Buus’ marker får op til 30 ton kompost pr. ha RECIRKULERING 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

6\G IRU 1LEH KROGHU ¡NRORJLVN InUHDYOHU .LP %XXV WLO , nU KDU KDQ InHW WRQ ODQGPDQGVNRPSRVW IUD 5HQRYHVW VRP HU EOHYHW IRUGHOW PHG WRQ SU KD Sn JnUGHQV MRUGH 6HOYRP GHW PnVNH O\GHU DI PHJHW Vn V\QHU GHW DI LQJHQWLQJ RJ GHW HU XPXOLJW DW VH Sn PDUNHQ DW GHQ QHWRS HU EOHYHW WLOI¡UW GHQ VWRUH P QJGH NRPSRVW PHQ PDQ VNDO LNNH ODGH VLJ QDUUH 6HOYRP GHW LNNH VHU XG DI PHJHW Vn HU YLUNQLQJHQ NRQNUHW RJ NDQ PnOHV L MRUGHQ .RPSRVWHQ IRUEHGUHU MRUGHQ Sn HMHQGRPPHQ RJ VDPWLGLJ WLOI¡UHV PDUNHUQH NJ 3 SU KD VRP .LP %XXV VNXOOH KDYH VNDIIHW VLJ DG DQ-

Kim Buus’ gård:

Målinger i landmandskomposten fra Løgstør april 2016:

ɻ KD ɻ PRGHUInU ɻ NURQKMRUWH ɻ VWUXGVH

Forventet udnyttelsesgrad % 1 WRWDO NJ WRQ 3 WRWDO NJ WRQ WV . WRWDO NJ WRQ WV Margrethe Askegaard.

Heine Munk.

GUH YHMH KYLV KDQ LNNH KDYGH DGJDQJ WLO ODQGPDQGVNRPSRVWHQ IUD 5HQRYHVW L /¡JVW¡U RJ cUV .RPSRVWHQ WLOI¡UHU MRUGHQ HQ GHO NXOVWRI VRP ¡JHU RPV WQLQJHQ DI DQGUH Q ULQJVVWRIIHU L MRUGHQ 2J LV U Sn VDQGMRUG HU NRPSRVWHQ HW VXSHUJRGW VXSSOHPHQW VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG VSHFLDONRQVXOHQW L 6HJHV NRORJL L IRUELQGHOVH PHG PDUNYDQGULQJHQ PHG IRNXV Sn PXOLJKHGHUQH IRU DW In UHFLUNXOHUHGH Q ULQJVVWRIIHU UHWXU WLO GH ¡NRORJLVNH PDUNHU L IRUP DI KDYH SDUNDIIDOG 3n GH WXQJH MRUGH J¡U NRPSRVWHQ RJVn Q\WWH IRUGL GHW NRPSRVWHUHGH KDYH SDUNDIIDOG IRUHE\JJHU MRUGSDNQLQJ QnU GHW VSUHGHV Sn PDUNHUQH 'HUPHG OHWWHV MRUGEHDUEHMGQLQJHQ RJ EU QGVWRIIRUEUXJHW UHGXFHUHV VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG NRORJLNRQVXOHQW %MDUQH +DQVHQ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ VRP KDU IRUPLGOHW NRQWDNWHQ PHOOHP ODQGP QGHQH RJ 5HQRYHVW VXSSOHUHGH %UXJHU PDQ NXQ J\OOH VRP J¡GQLQJ Sn VLQ MRUG RSQnU PDQ LNNH GHQ MRUGIRUEHGUHQGH HIIHNW VRP NRP-

Dyrker: ɻ VSHOW WLO $XULRQ ɻ UXJ ɻ E\J KDYUH Kim Buus.

AKTUELT

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

Landmanden har problemet At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; men det gælder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten

Landmandskomposten fremstilles i Års og Løgstør, hvor have-parkaffaldet oplagres. Affaldet pakkes fast i takt med, at der køres nyt materiale på bunken. Komposteringsprocessen er derfor allerede i gang, når materialet knuses.

posten tilfører, ligesom gyllen heller ikke i samme omfang gavner det mikrobielle liv i jorden. Men indsatsen skal være kontinuerlig. Det første år vil nedbrydningen af det organiske materiale forbruge mere N, end komposten tilfører marken. Efter en kort årrække vender billedet og N frigives på marken. Skal leveres Kim Buus har i år delt udgiften til levering af komposten med Renovest. - Det koster 20 kr. pr. ton, og vi har selv betalt halvdelen; men det er for dyrt for os, fordi vi derefter også har udgifter til at håndtere og sprede komposten på markerne. Derfor skal vi helst have komposten leveret gratis, hvis det skal være attraktivt for os, fortalte Kim Buus. Men han erkendte, at komposten

er værdifuld for gården. - Vi har meget let jord, og der er brug for kompostens jordforbedrende virkning, sagde Kim Buus og tilføjede: - Fik vi ikke forfor og kali gennem komposten, skulle vi også ud at købe disse næringsstoffer. Ud med fremmedlegemer Selvom landmandskomposten fra Renovest går for at være noget af GHQ UHQHVWH NRPSRVW L 'DQPDUN ÀQder Kim Buus alligevel ting i komposten., som han absolut ikke ønsker spredt på sine marker. - Vi bliver nødt til at opdrage mere Sn GHP GHU DÁHYHUHU KDYH SDUNDIIDOdet på genbrugsstationerne. Jeg kan ikke bruge komposten på kløvermarkerne, fordi de fysiske urenheder går i min snitter, fortalte Kim Buus.

- I det økologiske landbrug arbejder vi meget med at sætte fokus på recirkulering af næringsstofferne, og komposteret have-parkaffald er et rigtigt godt tilskud til den økologiske mark, siger chefkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, der arbejder med økologisk planteproduktion, biogas og recirkulering i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening. Annette Vibeke Vestergaard deltog også på markvandringen hos Kim Buus og mødet hos Renovest i Løgstør. - Jeg blev opmærksom på, at de fysiske urenheder i komposten, kan mindske brugen af komposteret have-parkaffald på de økologiske gårde. Der er brug IRU DW ERUJHUQH InU DW YLGH DW QnU GH DÁHYHUHU GHUHV haveaffald på genbrugsstationen, så er det faktisk ret vigtigt, at de har sorteret alt fra, som ikke har noget at gøre i en kompostbunke. Vi så jo på genbrugspladsen i Løgstør, at der sammen med haveaffaldet lå både store sten og plastikpotter fra planteskolerne. Sorteres de ikke fra, ødelægger de komposten, så landmanden ikke kan bruge det på markerne, siger Annette Vibeke Vestergaard. Hun er ikke i tvivl om, at (ren) kompost er en gevinst for jorden. - Det er et spændende produkt, som giver landmanden øget dyrkningssikkerhed, fordi kompost opbygger kulstof og indeholder næringsstoffer, som kun frigøres langsomt, i takt med at materialet nedbrydes. Jord, som forbedres med kompost, er bedre til at holde på vandet, og så er det samtidig lettere at bearbejde, si-

Annette Vibeke Vestergaard ger Annette Vibeke Vestergaard. Hun tilføjer: - Desværre ved vi også, at kvaliteten af komposten svinger meget. Som landmand skal man derfor ikke tage imod kompost, som man ikke har haft lejlighed til at vurdere kvaliteten af ved selvsyn. Og så må vi i gang med en kampagne, der kan fortælle danskerne om vigtigheden af, at haveaffaldet på genbrugsstationerne ikke blandes med ting, som ikke kan komposteres. Da det er landmanden, der har problemet, er det også landbruget, der må tage initiativet til kampagnen, og jeg vil i hvert fald undersøge mulighederne for at vi i Landbrugsafdelingen kan stå bag kampagnen. ib@okologi.dk

Nye ejerformer i landbruget Netværksmøde med international inspiration 23. november kl. 9.00-15.30 Økologisk Landsforening og Det Samfundsnyttige Landbrug inviterer til et spændende QHWY UNVP¡GH RP DOWHUQDWLY ¿QDQVLHULQJ DI ODQGEUXJVMRUG HWDEOHULQJ DI VRFLDO¡NRQRPLVNH DUEHMGVSODGVHU RJ LQYROYHULQJ DI ERUJHUH L ODQGEUXJHW Pn QHWY UNVP¡GHW NDQ GX RSOHYH RSO JVKROGHUH IUD )UDQNULJ 7\VNODQG ,UODQG (QJODQG 6YHULJH RJ 1RUJH VRP IRUW OOHU RP GHUHV HUIDULQJ PHG VDPIXQGVQ\WWLJW ODQGEUXJ DHVXGHQ YLO GHU Y UH PXOLJKHG IRU DW P¡GH GDQVNH ODQGEUXJVYLUNVRPKHGHU VRP KDU IXQGHW Q\H E UHG\JWLJH PnGHU DW GULYH GHUHV YLUNVRPKHG Sn Sted og tilmelding $GUHVVH +RWHO 6LQDWXU +DUDOGVN U 6NLEHWYHM 9HMOH DHOWDJHOVH HU JUDWLV PHQ NU YHU WLOPHOGLQJ HIWHU I¡UVW WLO P¡OOH SULQFLSSHW 'HU YLO Y UH HW XGHEOLYHOVHVJHE\U Sn '.U 6HQHVWH WLO RJ IUDPHOGLQJVGDWR HU GHQ QRYHPEHU For yderligere informationer og tilmelding NRQWDNW 0HWWH 7HOHIRQL NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ PW#RNRORJL GN

25-30 ton kompost pr. ha lyder af meget, men syner af ingenting, og det er umuligt at se på marken, at den netop er blevet tilført den store mængde kompost - også inden den efterfølgende jordbearbejdning; men man skal ikke lade sig narre: Selvom det ikke ser ud af meget, så er virkningen konkret og kan måles i jorden.

DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF KVÆGCHEF ERIK ANDERSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

LAGRENE BUGNER AF GROVFODER Det sidste grovfoder er høstet og lagt på lager. Mængderne er mange steder ret store, og skulle du mangle lidt, er der helt sikkert ikke langt til en naboøkolog med overskud. Specielt kløvergræsensilage er der meget af, og også i majs er XGE\WWHW KRV ODQJW GH ÁHVWH L WRS 8GIRUGULQJHQ OLJJHU L NYDOLWHWHQ Fordøjeligheden er et stykke fra det ønskelige. Ud fra anaDet økolyserne er vi helt sikre på, at nomisk der er passende kviefoder optimale foderniveau alle steder!

“

er om noget værd at

Værre er det med køerne, have fokus på her i fordi første slæt en del vinter steder er til den tunge side. Første slæt udgør ofte 1/3 til halvdelen af malkekøernes grovfoder, og hvis kvaliteten her falder lidt ved siden af, er det et problem. Der skal derfor OLGW HNVWUD UHJQHNUDIW WLO DW ÀQGH GHQ UHWWH VDPPHQV WQLQJ DI vinterfoderet til køerne. Køerne er dommere Det økonomisk optimale foderniveau er om noget værd at have fokus på her i vinter. Heldigvis er bytteforholdet mellem tilskudsfoder og mælkeprisen fornuftig. Når vi kender tilskudsfoderprisen og kvaliteten af grovfoder, kan vi beregne den rigtige sammensætning til den rigtige pris. Giv køerne to-tre uger til foderskiftet, derefter skal det fungere. Du tjekker det ved en foderkontrol, hvor energiudnyttelsen skal ligge på mindst 97-100 pct. Gør den ikke det, skal fodringen justeres helt på plads. En grovfoderanalyse er vejledende. Det er køerne, som er dommere. Stakkene er mange steder store, og den målte kvalitet i analysen kan sagtens ændre sig efterhånden, som man kommer frem. Lav en månedlig foderkontrol - ikke for rådgiverens men for koens og pengepungens skyld – og suppler med en KMP fuldfoderprøve to-tre gange igennem vinteren. Goldkøer er guldkøer Husk nu goldkøerne – guldet, der går og venter på at vise sit værd i næste laktation. Det gør koen kun, hvis den har fået, hvad en goldko skal have. Det bedste foder, afstemt med de nærringsstoffer, mineraler og vitaminer, som den højdrægtig dame har brug for til den udfordring, det er at kælve og starte mælkeydelsen op uden problemer. Nu mangler vi kun kvierne. Tjek deres huld og juster foderniveauet efter det. Sørg for tilstrækkelig energirigt foder. Det er ikke sikkert, det er nok udelukkende med ensilage. Suppler med korn/kraftfoder om nødvendigt.

Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september hos planteavler Erling Fisher Madsen. Raps af sorten Exclusiv, sået på 25 cm rækkeafstand og renset to gange med en Cameleon, kommenteres af planteavlsrådgiver Poul Christensen. Foto: Claus Østergaard.

Stabile udbytter i vinterraps Med udgangspunkt i rapsmarken 22. september hos planteavler Erling Fisher Madsen gives et rids over rapssæson 2016, og de hidtidige erfaringer med dyrkning af raps i projekt Stabile udbytter i vinterraps PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG - Denne del af marken er sået efter kløvergræs. Det er en god forfrugt, og derfor kunne man have bredsået i stedet for at så på rækker, indledte planteavlsrådgiver Poul Christensen, ØkologiRådgivning Danmark, og tilføjede: - Det ville være en måde at etablere afgrøden meget billigt, og det ville gøre det nemmere at sætte ploven i om foråret, hvis afgrøden ikke kommer godt gennem vinteren. I så fald vil vinterrapsen bare have tjent som efterafgrøde, sagde han. Kvægsædskifte Sædskiftet hos Erling Fisher Madsen, der har kvæg, er grønært udlagt med kløvergræs (år 1), kløvergræs til slæt i tre år (år 2, 3 og 4), vinterraps (år 5), havre (år 6) og vinterrug (år 7). I dette sædskifte er det vigtigt at vente 6-8 uger med jordbehandlingen efter rapsen, for at sikre at eventuelle spildfrø i MRUGRYHUÁDGHQ VSLUHU RJ G¡U - Havre er den bedste afgrøde efter vinterrapsen i forhold til at få en mulighed for at bekæmpe rodukrudt i sædskiftet. Ustabil sæson 2016 I denne sæson er det ikke lykkedes at få stabile udbytter i vinterraps. Der er både et generelt lavere udbytte end de sidste par år og stærkt svingende udbytter mellem marker. Høst 2015 gav gode udbytter

med høstresultater helt op til 25.000 kr./ ha, mens høst 2016 har svinget med høstresultater mellem 0 og 14.000 kr./ha. 1RJOH ÀN LNNH YXUGHUHW GHUHV GnUOLJH marker og pløjet dem om i foråret, så vi har set marker med meget ringe udbytte i år, fortalte Poul Christensen. Omsåning af dårlige marker - Det var nærmest en skandale at se nogle DI GH PDUNHU GHU ÀN ORY DW VWn KHU L Det er vigtigt, at man kommer ud og tæller hvor mange planter, der har overlevet vinteren, og vurderer deres tilstand i slutningen af marts, fortalte Poul Christensen. En afgørende faktor er plantetallet - hvis plantetallet bliver for højt, tvinger planterne hinanden op og bliver for høje inden vinter. Gødning Forfrugten i to tredjedele af marken er vinterbyg, og her er er gødet med 23 ton minkgylle umiddelbart før såning. Den sidste tredjedel af marken har kløvergræs som forfrugt, og den får ikke gødning i løbet af efteråret. Næste år skal der sandsynligvis gives noget vinasse for at få nok svovl og måske også kalium. - Raps er ikke god til at ommøblere gødning, derfor bør man overveje at bringe gødningen ud ad to gange, fortalte Poul Christensen. Skadedyr i vinterraps - Rapsjordlopper er trælse skadedyr, som

vi skal lære at leve med som økologer, fortalte Poul Christensen og tilføjede: - Vi skal have gode kraftige afgrøder, der kan give et godt udbytte på trods af rapsjordlopperne og deres larver. Derudover er det vigtigt, at vi kommer ud og vurderer angrebsgraden i marken midt i april. Hos Erling Fischer Madsen er der 10. VHSWHPEHU VDW ÀUH IDQJEDNNHU XG WLO UDSVjordlopper. Optælling 20. september viste mellem 9 og 18 jordlopper, og den næste optælling 30. september viste mellem 10 og 15 rapsjordlopper. Den vejledende konventionelle bekæmpelsestærskel er en samlet fangst på 25 rapsjordlopper pr. bakke over tre uger, og den tærskel er lige netop overskredet for de tre af bakkernes vedkommende. - Det betyder, at Erling Fisher Madsen skal være omhyggelig med at vurdere angrebsgraden af rapsjordlopper i sine planter midt i april. Hvis der er problemer med snegle, må man gerne som økolog bruge jernfosfat. Ukrudtsproblemer - Hvis man har agerkål, bør man undlade at så vinterraps, fortalte Poul Christensen. Agerkål i vinterraps i efteråret kan udkonkurrere vinterrapsen og medvirke til, at vækstpunktet bliver for højt og dermed medvirke til, at vinterrapsen udvintrer. Amsinkia er også et virkelig agressivt ukrudt i vinterrapsen nogle steder. Om foråret kan kamille og hyrdetaske være svære at konkurrere med for vinterrapsen.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljøog Fødevareministeriet.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

ϐ ϐ ϐ ] ¤ ǡ § ¤ Þǡ ϐ SLAGTESVIN $) $11$ &+5,67$ %-(5* /\QJÁLV HU HW DI ÁHUH HOHPHQWHU VYLQHSURGXFHQW %HUWHO +HVWEMHUJ EUXJHU IRU DW JLYH VLQH VODJWHVYLQ EHGUH PXOLJKHGHU IRU DW XGIROGH VLJ L KYHUGDJHQ +HVWEMHUJ NRORJL HU PHG L SURMHNW /\QJÁLV VRP VWU¡HOVHV RJ URGHPDWHULDOH WLO VYLQ RJ VYLQHQH HU Vn JODGH IRU O\QJÁLVHQ DW +HVWEMHUJ NRORJL UHJQHU PHG DW IRUWV WWH PHG DW EUXJH O\QJÁLV ϐ 6YLQHQH KDU DGJDQJ WLO VWRUH XGHWHUUDVVHU IUD GHQ VWRUH nEQH RPE\JJHGH NY JVWDOG )UD WHUUDVVHUQH KDU VODJWHVYLQHQH IUL DGJDQJ WLO VHOYVW QGLJH DÁXNNHU PHG O\QJÁLV NDOGHW NXPPHU IRUGL GH HU JUDYHW ó PHWHU QHG L MRUGHQ /\QJÁLV HU HW SURGXNW GHU IUHPNRPPHU QnU KHGHUQH SOHMHV /\QJÁLVHQ VNUDOGHV DI IRU DW

KHGHQ LNNH VNDO VSULQJH L VNRY RJ HU HW DOWHUQDWLY WLO DIEU QGLQJ *ULVHQH InU HW PDWHULDOH GH NDQ Jn VPDVNH RJ URGH L 0HQV YL KDU KDIW O\QJÁLV KDU YL LNNH KDIW SUREOHPHU PHG KDOHELG IRUW OOHU %HUWHO +HVWEMHUJ .YDOLWHWHQ DI O\QJÁLVHQ NDQ YDULHUH PHQ YL KDU LNNH RSOHYHW DW GHQ YDU GnUOLJ /\QJÁLVHQ K¡VWHV IRUnU RJ HIWHUnU RJ O JJHV Sn ODJHU LQGHQG¡UV IRU DW XQGJn DW EOLYH DOW IRU YnG VLJHU %HUWHO +HVWEMHUJ RJ WLOI¡MHU )OLVHQ LQGHKROGHU JDPPHOW O\QJ VPnEXVNH NYDV MRUG RJ VDQG IUD GHW ¡YHUVWH MRUGODJ 'HW HU SDVVHQGH YDULHUHW Vn JULVHQH V\QHV GHW HU VMRYW DW URGH L +HVWEMHUJ NRORJL KDU EUXJW /\QJÁLV VRP URGHPDWHULDOH WLO VLQH VODJWHVYLQ L WR nU PHG JRGH HUIDULQJHU RJ UHJQHU PHG DW IRUWV WWH PHG GHW Vn O QJH GHW HU WLO DW EHWDOH +YLV PDQJH EHJ\QGHU DW EUXJH GHW NDQ GHW Y UH DW SULVHQ VWLJHU VLJHU %HUWLO +HVWEMHUJ

*ULVHQH KDU PDQJH IRUVNHOOLJH JXOYRYHUÁDGHU GH NDQ EHY JH VLJ UXQGW PHOOHP Sn +HVWEMHUJ NRORJL '\EVWU¡HOVHQ PLGW L VWDOGHQ EHWRQJXOYH L QRJOH DI JDQJHQH RJ Sn GHQ I¡UVWH GHO DI WHUUDVVHQ VSDOWHU Sn GHQ VLGVWH GHO DI WHUUDVVHQ RJ O\QJÁLV L NXPPHDÁXNNHUQH *ULVHQH EUXJHU PHVW O\QJÁLVHQ VRP HW RSKROGV RJ DNWLYLWHWVRPUnGH L PLQGUH JUDG VRP HW J¡GHRPUnGH GHUIRU KROGHU O\QJÁLVHQ HQ JRG NYDOLWHW O QJH

'H WRPPH NXPPHU I\OGHV RS PHG ÀUH NXELNPHWHU O\QJÁLV PHG JUDE RJ I\OGHV HIWHU PHG PHUH O\QJÁLV KYHU DQGHQ GDJ HIWHU DW YnGH RPUnGHU L O\QJÁLVHQ HU IMHUQHW

+YLV PDQ RYHUYHMHU DW ODYH HW V\VWHP PHG O\QJÁLV VNDO PDQ WMHNNH RP HQV J¡GQLQJVV\VWHP NDQ KnQGWHUH JUHQH RJ U¡GGHU IRUW OOHU ¡NRORJLUnGJLYHU RJ SURMHNWOHGHU /DUV /DPEHUWVHQ

%HUWHO +HVWEMHUJ L HW DI GH DÁXNNHU PHG O\QJÁLV KYRU JULVHQH NDQ NRPPH RJ Jn VRP GH YLO .XPPHUQH KROGHU GHW PHVWH DI O\QJÁLVHQ L DÁXNNHUQH PHQ JULVHQH NDQ ÀQGH Sn DW WU NNH JUHQH RJ U¡GGHU PHG VLJ XG /DUV /DPEHUWVHQ IRUW OOHU DW VDPPHQV WQLQJHQ DI PDWHULDOHW NDQ Y UH PHJHW IRUVNHOOLJDUWHW PHQ GHW HU Q UPHVW HQ NYDOLWHW L IRUKROG WLO JULVHQH GH V\QHV GHW HU PHUH VS QGHQGH MR PHUH IRUVNHOOLJDUWHW PDWHULDOHW HU 3URMHNW /\QJÁLV VRP VWU¡HOVHV RJ URGHPDWHULDOH WLO VYLQ HU VW¡WWHW DI )RQGHQ IRU NRORJLVN /DQGEUXJ RJ DNWLYLWHWHUQH YHG +HVWEMHUJ NRORJL HU VNHW L VDPDUEHMGH PHG SURMHNW S(&26<67(06 6H PHUH LQNOXVLYH ÀOP Sn 2NRORJL GN XQGHU ODQGEUXJ RJ SURMHNWHU IRU VYLQ

/\QJÁLVHQ RSEHYDUHV Sn ODJHU IRU DW KROGH VLJ W¡U

Vi søger en erfaren grøntsagsgartner til Langeland Vi søger dig som kan være med til at etablere, samt selvstændigt drive grøntsagsproduktionen på Tranekær skovlandbrug. Tranekær skovlandbrug er et nyt og meget diverst projekt med fokus på klimavenlige dyrkningsPHWRGHU GLUHNWH DIV WQLQJ RJ Sn DW VNDEH ÀHUH DUEHMGVSODGVHU L ODQGEUXJHW Din kerneopgave er at planlægge, etablere og styre produktionen af grøntsager, samt at holde overblikket og koordinere den nødvendige arbejdskraft.

'HQ VWRUH nEQH RPE\JJHGH NRVWDOG KDU HW W\NW ODJ KDOP L PLGWHQ DI E\JQLQJHQ )UD VWDOGHQ NDQ JULVHQH Jn XG Sn VWRUH XGHQG¡UV WHUDVVHU PHG EnGH IDVW EHWRQJXOY RJ EHWRQVSDOWHU

6/$*7(69,1 'HW VNDO Y UH VMRYHUH DW Y UH VODJWHVYLQ V\QHV %HUWHO +HVWEMHUJ 'HUIRU DUEHMGHU KDQ EHYLGVW PHG DW EHULJH VODJWHVYLQHQHV GDJ 6YLQHQH InU HQVLODJH DI WLGOLJW K¡VWHGH UWHU WLOVDW JXOHU¡GGHU RJ DQGUH URGIUXJWHU IRUGL GHW JLYHU HW YHOVPDJHQGH IRGHU IRUW OOHU KDQ 'HVXGHQ NDQ VYLQHQH OLJJH RJ URGH L PDVVHU DI KDOP FHQWUDOW L VWDOGHQ PHG QRJOH VWRUH KDOPEDO-

OHU SODFHUHW WLO DW OLJJH RS DG 7U UDQJOHU K QJHU QHG IUD ORIWHW Sn WHUUDVVHUQH )RU DW KROGH DUEHMGVLQGVDWVHQ QHGH Sn GH PDQJH WLOWDJ HU GHU JHQQHPI¡UW HQ GHO PHNDQLVHULQJ +DOP VWU¡V DXWRPDWLVN JURYIRGHUHW IRGUHV XG DXWRPDWLVN RJ VYLQHQH JnU JHQQHP HQ Y JW IRU DW NRPPH LQG RJ In NUDIWIRGHU RJ IRUGHOHV DXWRPDWLVN L Y JWNODVVHU Sn GHUHV YHM XG

Du har mulighed for at være med til at påvirke og afprøve en vifte af nye tiltag i landbruget, herunder: • Andelsbaserede virksomhedsejerformer • Kulstofbindende dyrkningsmetoder • Dyrkning i skovlandbrugssystemer (agroforestry - alley-cropping etc.) • At indgå i et fællesskab der arbejder på at udvikle klimavenlige forretningsmodeller i landbruget I 2017 starter vi ud med ca. 3 hektar grøntsagsproduktion og det er planen at udvide produktionen de kommende år. Ideelt set har du erfaring med: • • • • •

Frilandsgartneri i større skala - økologisk Mandskabsledelse Væksthusgartneri Frugtavl Dyrehold

/¡Q IRUKDQGOHV XGIUD NYDOL¿NDWLRQHU RJ HUIDULQJ For mere info og ansøgning kontakt: Tranekær skovlandbrug Johan Fast Tlf. 5190 0332 jf@andelstanken.dk www.andelstanken.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Køerne slipper for sprøjten Mælkeproducenter kan håndtere deres mælkeproduktion med et lille forbrug af medicin og et endnu mindre forbrug af antibiotika. Det er en måde at imødegå truslen om antibiotikaresistens og effekter af antibiotika i miljøet, og så slipper køerne for unødvendige behandlinger MEDICIN $) $11$ &+5,67$ %-(5* Mange økologiske mælkeproducenter arbejder hen mod helt at undlade brugen af antibiotika til køerne eller at minimere det. En af dem er mælkeproducent Paul Pedersen, der kun har brugt antibiotika til sine jerVH\N¡HU ÀUH JDQJH VLGHQ +DQ fortæller: - Vi kom med i helårsforsøgene, hvor vi ved de mindste tegn på yverbetændelse skulle indsende en prøve til analysering. Mere end halvde-

len af prøverne viste ingen bakterier, så køerne havde helbredt sig selv. Det gav inspirationen til at holde op med at bruge antibiotika. Køernes immunforsvar blev bedre relativt hurtigt, efter at vi holdt op med at bruge antibiotika, siger han. Forskerens vinkel Seniorforsker og dyrlæge Mette Vaarst, Aarhus Universitet, har arbejdet med udfasning af antibiotika i en årrække, og hun har i forbindelse med sin forskning også været forbi Paul Pedersens besætning. - Nogle økologer havde et meget ODYW PHGLFLQIRUEUXJ IRU ÁHUH nUWLHU VLden, første gang jeg hørte økologer diskutere udfasning af antibiotika, som et fælles mål, var ved et møde omkring 2000, og diskussionen har kørt lige siden. Der er generel enighed om, at hvis et dyr lider, så skal det behandles, og i Danmark må vi bruge antibiotika i økologien, i modsætning til f.eks. USA. Men det pålægger os også et ansvar for at bruge det med omtanke, og der er mange andre ansvarlige måder at behandle V\JH G\U Sn +HOW JUXQGO JJHQGH skal antibiotika udfases gennem udfasning af sygdom, og man kan

komme langt! Diskussionen er meget relevant både i Danmark og globalt, siger hun. Antibiotika-resistens betragtes nu som en af vores mest alvorlige globale trusler. Der er EU-handleplaner, RJ JOREDOH ·DNWLRQV SODQHU· IUD :+2 )$2 2,( RJ ÁHUH DQGUH VWRUH RUJDQLsationer med fokus på at minimere anvendelsen, og man søger blandt andet at reservere nogle typer antibiotika til human brug, og sådan har det været i mange år. Selv om vi i Danmark har meget kontrol med, hvad der bruges, har vi absolut potentiale til forbedring af praksis omkring anvendelsen af antibiotika, PHQHU 0HWWH 9DDUVW , UHJL DI $DUKXV 8QLYHUVLWHW KDU KXQ GHOWDJHW L ÁHUH projekter om udfasning af antibiotika i samarbejde med økologiske landmænd. Mange af landmændene kunne nå ned på et meget minimalt forbrug, gennem forbedring af dyrenes vilkår. - Vi skal huske på, at dyr langtfra optager al antibiotikaen, resten fordeler sig ud i miljøet, hvor man ikke har styr på dets virkning. Antibiotikaresistens og miljøeffekter berettiger, at man er ekstremt restriktiv med antibiotika, siger hun.

Anders Overgaard Jensen har bygget en velfærdstald, hvor goldkøer, kælvekvier og syge dyr kan komme hen for at få fred, ro og ekstra opmærksomhed. Foto: Anna-Christa Bjerg.

Medicin er til mennesker Mælkeproducent Esben Møller Xu tager det bogstaveligt, at medicin er til mennesker, og han bruger slet ikke antibiotika til sine voksne køer, mens han bruger antibiotika, hvis det er nødvendigt til sine kalve Sunde dyr har været og er stadig Esben Møller Xus vigtigste målsætning, først derefter kommer ydelsen, fordi han mener, at det er lige så vigtigt, for at få en bæredygtig bedrift, hvor både dyr og mennesker trives og økonomien hænger sammen. 9L KDU HQ \GHOVH Sn NJ EKM (energikorrigeret mælk) og er med i kvægnøglen. Vi bliver benchmarket godt på mange parametre, RJ KDU HW JHQQHPVQLWOLJW '% VLJHU Esben Møller Xu. Mod mindre medicin Fra start begyndte Esben Møller Xu at reducere medicinforbruget og efter kort tid, havde han halveret det. Da hans krydsningsarbejde begyndte at slå igennem, og han begyndte

at fodre efter selvforsyning og uden kraftfoder, kunne han reducere brugen af antibiotika yderligere til det QXY UHQGH QLYHDX , VWHGHW KDU KDQ meget høj fokus på dyrene og prøver at tage problemer i opløbet. - For eksempel får ko og kalv ekstrem meget fokus under kælvning og lige efter. Foder og lunkent vand bliver båret helt hen til koen, så den LNNH VNDO Á\WWH VLJ IRU DW VSLVH IRUW Oler han. Køerne har fået græs, ensilage og valset korn i mange år, men nu er de blevet delt op i to hold, så de højtydende kan få en ration med ekstra roer og hestebønner, der giver en JRG $$7 Pleje af syge køer - For eksempel ved en yverbetændelse malker vi koen fra og smører kirtlen med pebermynteolie. De ÁHVWH N¡HU NRPPHU VLJ L O¡EHW DI HW par uger. Koen er ikke påvirket af det, har ikke feber og æder normalt. +RV SFW HU GHWWH LNNH QRN 6n golder vi dem af på den syge patte. Ved de få meget slemme infektioner smertelindrer vi koen og klipper den LQÀFHUHGH SDWWH DI IRUW OOHU (VEHQ Møller Xu.

Når køerne viser tegn på ikke at have det så godt, tages de ud og Á\WWHV WLO HQ YHOI UGVDIGHOLQJ KYRU der bliver holdt ekstra øje med dem. 2JVn N OYHNYLHU GHU KDU EUXJ IRU OLGW UR RJ RSIHGQLQJ Á\WWHV WLO YHOI UGVafdelingen. - Vi prøver at tænke på, hvad der kan gavne dyrenes velfærd på langt sigt. Vi handler i lige så høj grad som andre for at passe vores dyr godt, vi handler bare på en anden måde, siger Esben Møller Xu. Kalvene driller +HOGLJYLV KDU YL Y UHW IUL IRU OXQJHRUP L PHQ GHU HU DOOLJHYHO SURblemer med alt for mange kalve, der dør på grund af en kombination af 5RWD &XURQD RJ FU\SWRVSRULGLHU 1X er vi begyndt at vaccinere køerne for 5RWD &XURQD Vn NDOYHQH LPPXQLVHUHV PHG UnP ONHQ -HJ KDU I¡U EUXJW +DOXNXU PRG 5RWD &XURQD PHQ GHU var ikke god nok effekt, og det var hårdt ved deres maver. Nu prøver jeg at få kalvene ud og væk fra smittepresset og giver dem dialyt, fortæller Esben Møller Xu. Ekstra arbejde Noget medicin, der ikke bruges, kon-

verteres til ekstra arbejde. For eksempel behandles en ko med klovbrandbylder med varmt vand med sæbe to gange dagligt til koen er rask. Det tager typisk en uge. - Koen kan godt prøve at sparke spanden væk første gang man kommer, men allerede anden gang har den fundet ud af, at det lindrer, og tredje gang står den stille, fortæller Esben Møller Xu. - Medarbejderne skal lige lære at W QNH Sn HQ DQGHQ PnGH , VWDUWHQ kan de godt synes, det er lidt underligt. Men de fortæller mig også, at det er et kedeligt job at føre medicinregnskab, og at det kan de godt undvære, siger Esben Møller Xu. Dyrlægens vinkel Dyrlæge Klaus Snede Pedersen, 5LEH (JQHQV '\UO JHU NRPPHU Sn velfærdsbesøg i Esben Møller Xus besætning to gange om året. 2YHURUGQHW VHW OLJJHU EHV WQLQgen i den bedre ende, det er en dyrevelfærdsmæssigt robust besætning med en meget lav kodødelighed på 2,2 pct. og et meget lavt medicinforbrug, fortæller Klaus Snede Pedersen. +DQ IRUVWnU GRJ LNNH KHOW KYRUIRU Esben Møller Xu skelner så skarpt

mellem voksne køer og kalve i forhold til at bruge antibiotika, eksempelvis ved klovbrandbylder hos køerne. - Esben Møller Xu har kun 4-5 klovbrandbylder om året, fordi han har så stor fokus på forebyggelse, bl.a. har han lavet fantastiske drivveje med gummimåtter, der skåner køernes klove. Så han kunne godt vælge at bruge antibiotika til de få klovbrandbylder, han har, siger Klaus Snede Pedersen og tilføjer: - Det vil give en hurtigere helbredelse, og koens immunrespons bliver ikke ringere. Ellers synes han, at Esben Møller Xus forebyggende tiltag og behandling af køerne fungerer rigtig godt. - Kalvedødeligheden har det seneste år været en udfordring. Nu er Esben begyndt at vaccinere køerne PHG 5RWDYHF &RURQD YDFFLQH Vn kalvene får antistoffer i råmælken, en bedring på dette område vil forhåbentlig hjælpe så meget, at de cryptosporidier, kalvene også generes af, NDQ KnQGWHUHV 2P YDFFLQDWLRQHQ virker evalueres efter vinterhalvåret, men foreløbig ser effekten lovende ud, fortæller han. acb@okologi.dk

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

Der er mange alternativer til medicin Anders Overgaard Jensen bruger ikke antibiotika og heller ikke medicin af betydning til sine køer - Køerne trives uden, og der er mange alternative måder til at pleje sine dyr, uden at det skal være antibiotika eller medicin, siger Anders Overgaard Jensen, mælkeproducent på Kærsholm-Overgaard. Han blev inspireret til at udfase brugen af antibiotika i forbindelse med et dyrlægebesøg på grund af yverbetændelse. Dyrlægen fortalte, at 70 procent af køer med yverbetændelse kurerer sig selv, 15 procent skyldes kroniske lidelser og kun de sidste 15 procent behøver medicin, for at blive raske. - Jeg havde først en dybstrøelsesstald og det gav store problemer med yverbetændelse, i hvert fald blev yversundheden markant bedre, da jeg byggede om til sengebåse i 2000, fortæller Anders Overgaard Jensen.

Rudholm ɻ Esben Møller Xu har været selvstændig på Rudholm siden 2006, hvor han startede som ’Share milker’ med 100 køer. ɻ I 2010 overtog han Rudholm med 105 ha fra sin far, siden er tilkøbt 70 ha. ɻ Rudholm er drevet økologisk siden 1998. ɻ I dag dyrkes i alt 400 ha jord med kløvergræs, korn til modenhed, hestebønner, lupiner, grønærter til helsæd, raps og foderroer. ɻ Selvforsynende med foder ɻ Besætningen er udvidet til 250 køer med opdræt (rotationskrydset mellem Sortbroget Holstein, Rød Svensk og Montbéliard). ɻ Fire fuldtidsmedarbejdere (driftsleder, fodermester, elev og medhjælper) plus en medarbejder i skånejob. Derudover er der Esben Xu selv og hans far. ɻ Udvalgte tal: Udskiftningsprocent køer 24,7, reduceret opdræt 0,77, kalvedødelighed 18,8 pct. (kraftigt stigning de sidste 12 mdr. i forhold til året før), dyrlægeudgift 207 kr./ko.

Kærsholm-Overgaard ɻ Anders Overgaard Jensen har drevet Kærsholm Overgård siden 1993 ɻ Gården er omlagt til økologi i 1997 ɻ 200 ha dyrkes med 130 ha græs og 70 ha korn. ɻ Selvforsyning er et mål, køerne får rigtig meget græs og kun kraftfoder i malkerobot. ɻ Besætningen består af 150 malkekøer med tilhørende opdræt, krydsningsbesætning med høj andel af Sortbroget Holstein. ɻ En fodermester og en elev arbejder ud over Anders Overgaard Jensen i mælkeproduktionen, ligesom familien også hjælper til i travle perioder som nu, hvor fodermesteren er på barsel. ɻ Udvalgte tal: Udskiftningspct. 40, kodødelighed 5,5 pct., kalvedødelighed 6,7 pct., dyrlægeudgift 187 kr./ko, Mælkeydelse 10.738 kg EKM. Begge landmænd er med i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger.

Besætningens ydelse Anders Overgaard Jensens mål for besætningens ydelse er 11.000 kg EKM, og den er på 10.738 EKM. Han sætter sine mål efter, at køerne både skal have det godt og være sunde samt have en høj ydelse. - Det er dejligt at se, hvor robuste dyrene er, og forbavsende, hvor lidt hjælp de ofte skal have for at komme sig, siger han. Han er meget optaget af, at hver-

dagen fungerer, og at tiden skal bruges konstruktivt. - Jeg synes, fokus skal være på overlevelse, hvis 95 procent af kalvene overlever, vil jeg gerne arbejde på, at 96 pct. overlever fremfor at arbejde på at fem pct. døde bliver til ÀUH SFW VHOY RP GHW HU GHW VDPPH I kvægbruget har vi for meget fokus på negative parametre i statistikkerne, hos for eksempel svineproducenterne måler de på overlevende grise pr. årsso, og hos Arla har de fokus på, hvor mange produkttyper, der når markedet. Oversat til medicindebatten kan et sådant fokus blive til: Styrk dine dyr! Behandling af køerne Yverbetændelse og klovbrandbylder behandler Anders Overgaard Jensen, som beskrevet hos Esben Møller XU. Digital dermatitis behandles med en forbinding med salisylsyre. Han bruger omtrent ingen antibotika til sine voksne dyr, sidste gang var i forbindelse med et kejsersnit for seks år siden. - Over tid har vi sorteret svage køer fra og avlet videre på de stærke, og køerne bliver sjældent syge. Børbetændelse ser vi næsten aldrig. Vi EUXJHU YRUHV WLG Sn DW DÁ VH FHOOHWDO fedtprocent, urea og proteinprocent for at se, om der er tegn på, at vi skal reagere på noget, siger han. Fokus er på reproduktion, og en ko udskiftes hellere med en ny kvie HQG DW EHKDQGOH GHQ L ÁHUH PnQHGHU for derefter at sende den til slagtning. - Hvorfor skal den lide så længe?

spørger Anders Overgaard Jensen. Han har altid et overskud af kvier RJVn ÁHUH HQG QRUPHQ Forebyggelse og fokus Anders Overgaard Jensen har meget teknik, to malkerobotter, to strørobotter og to skraberobotter. - Jeg vil hellere bruge min tid på at gå mellem køerne og holde øje med dem, siger han. Han har bygget en velfærdsstald, og har et stort fokus på dyrenes kondition. Ved det mindste tegn på svaghed, får de en ferie i velfærdsstalden med fred, ro og ekstra opmærksomhed. Kærsholm-Overgaard har egen boks til klovbeskæring, så de kan bekærer klovene løbende efter behov. Køerne har savsmuld blandet med foderkridt i sengebåsene, det har givet ros for sunde klove og ben. Kalvene en udfordring - Det største problem hos kalvene er Rota- og Coronavirus, som vi vaccinerer imod, fortæller Anders Overgaard Jensen. Køerne vaccineres i august, september og oktober samt i februar og marts, som er de måneder, hvor Rota-Corona ses. Vi prøver at styrke kalvenes immunforsvar og bruger kun antibiotika, når det er absolut nødvendigt, som for eksempel ved lungebetændelse. - Det er ikke en religion. Jeg bruger antibiotika, hvis det er nødvendigt. Det er bare meget sjældent nødvendigt, siger Anders Overgaard Jensen. acb@okologi.dk

Økologisk Inspirationsdag 2016 Hvis du vil udvikle og optimere din økologiske bedrift Kom og få den nyeste vinden, og inspiration til din økologiske produktion - Sidste nyt inden for rodudvikling, kvælstofopsamling og anvendelse af arter til grøngødning v) Professor Kristian Thorup Kristensen, KU - Markedsudsigterne for konsumkorn, glutenfri havre, maltbyg og raps v) Underdirektør, Henrik Kløve, DLG - Sidste nyt inden for rækkedyrkning, radrensning og de organiske gødningers værdi v NRORJLNRQVXOHQWHUQH 6WHႇHQ %OXPH RJ 'DUUDQ 7KRPVHQ 5 6YRYOJ¡GQLQJHU (ႇHNW Y UGL RJ DQYHQGHOVH v &KHINRQVXOHQW /LVEHWK )UDQN +DQVHQ 5 - Økologisk svineproduktion v) Jesper Adler, Gelstrupgård Øko, Nykøbing SJ Samt mange andre spændene indlæg Se det fulde program og tilmeld på www.ecoadvice.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Demonstrationsparcel sprøjtet med kompost-te hos Anders Lund. Den palletank, han har monteret med belufter og omrøring til at brygge kompost-te, er her med i marken som lagertank til sprøjten. Foto: Anders Lund.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 43: 10,00 kr. Friland A/S giver i uge 43 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 16,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 43: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.077,49 kr. (-7,46). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,88 kr. 25-30 kg: 16,80 kr. 30-40 kg: 16,02 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 43: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 12,00 kr./kg, kontrakttillæg 1,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Te af kompost vitaliserer jord og planter Kompost-te er en iltet opformering af bakterier og svampe fra en kompost. Den kan opformere de gode bakterier på gården, stimulere omsætningen i jord, udkonkurrere patogene processer og vitalisere planter PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG - Jeg tror, vi skal til at tænke på en helt anden måde med hensyn til at styrke planterne. I klassisk tænkning prøver vi at slå skadegørerne ihjel. Med kompost-te prøver vi i stedet at styrke plantens immunforsvar, så de selv bliver i stand til at modstå angreb, fortæller agronom og udvikler Martin Beck, Almende ApS. Planteavler Anders Lund mener også, at der skal mere fokus på mikroorganismerne. - Vi har alt for lidt fokus på livet under jorden, der er fem gange så meget liv under jorden, som på marken oven over med det tilladte antal dyreenheder. Hvis vi arbejder mere med det, vil det kunne hjælpe os med nogle af de udfordringer, vi har, siger han. Opskriften på te Man tager 5-6 kg god kompost. At der er kommet regnorm i komposten, er en garanti for kvaliteten. Dertil tilsætter man 3 kg melasse og fylder den beholder, man bruger, op med vand. De næste 24 timer står blandingen og arbejder, mens den iltes og luftes. Det er vigtigt, at temperaturen er konstant. - Vi bruger en Vortex Compost Brewer, fortæller Martin Beck. Det er en beholder, der er bygget

til at lave kompost-te og har indbygget beluftningssystem og omrøring. Planteavler Anders Lund har også eksperimenteret med kompost-te de sidste to år. Han har lavet sin egen hjemmebyggede te-brygger af en palletank med beluftning og omrøring påmonteret. Både Martin Beck og planteavler Anders Lund har gjort sig den erfaring, at de skal have kompost-teen EHGUH À OWUHUHW I¡U XGVSU¡MWQLQJ IRU ikke at få for meget tilstopning af rør og dyser. Udsprøjtning i marken - Når kompost-te sprøjtes på de grønne planter, har det en kraftig plantevitaliserende virkning og styrker plantens immunforsvar, siger Martin Beck. Udbringningen sker med en 12 meter Hardisprøjte. Kompost-teen skal sprøjtes ud umiddelbart efter, at den er lavet. - På grønne planter er tre sprøjtninger optimalt, fortæller Martin Beck. Første gang er lige efter fremspiring af kornet, hvor planten er i en særligt skrøbelig fase. Planten overgår fra at få sin næring fra kernen til at få den fra jorden. Næste sprøjtning skal ske, når buskningen afsluttes, og sidste sprøjtning er ved skridning. - Probiotiske bakterier hjælper planten, når den konfronteres med hele det mikrobiologiske liv i jorden RJ Sn RYHUÁ DGHQ VLJHU 0DUWLQ %HFN Andre probiotiske udtræk - Kompost-te kan også kombineres med andre probiotiske udtræk, som te lavet på hø, røllike og brændenælde med mere. Røllike giver et udtræk, der giver nogle gode gærsvampe, og sådan er der mange forskellige probiotiske udtræk, der har deres særlige

karakteristika, fortæller Martin Beck. Udfordringer - Vi ved ikke helt, hvordan det virker. At forstå hvordan det virker, er nok det, vi bryder vores hoveder allermest med, siger Martin Beck og tilføjer: - Vores prototype til fremstilling af teen kan også forbedres, og så er der, det rent logistiske med at få det ind i arbejdsgangene. Det er ikke svært, teen sprøjtes ud med en 12 meter Hardisprøjte eller blandes i gyllen og udbringes med gyllesprederen, hvis det skal på jorden. Det skal bare gøres! Fra forsøgs- til praktisk scala Anders Lund har brygget en kompost-te efter Martin Becks opskrift og sprøjtet den ud på sin mark. Han har lavet nogle forsøgsparceller, som er høstet, men endnu ikke gjort op. Det bliver de i løbet af vinteren, visuelt har han ikke kunnet konstatere nogen forskel. - Der er store perspektiver i kompost-te, andre substrater og forståelse af jordens fauna. Jeg lader mig bl.a. inspirere af forsker og biolog Dr. Elaine Ingham, fortæller Anders Lund. Kompost-te kan være en mulighed for planteavlere, der ikke har adgang til kompost fra anden side, mener Anders Lund. Direktør Günther Lorenzen, Almende ApS, mener også, der er perspektiver i at bruge kompost-te:

- Det er et nyt område, hvor vi slet ikke kender perspektiverne endnu. Der er meget forskning og mange forsøg, der skal gennemføres, før vi ved nok om, hvad der sker, når vi bruger kompost-te, hø-te og andre plantevitaliserende substrater. Men vi forventer, der er store perspektiver i det, siger han.

Beholder til at lave kompost-te i, en Vortex Compost Brewer, som bruges hos Almende.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. ... så sender vi avisen til dig to gange gratis. Du kan også melde dig ind i Økologisk Landsforening ... så sender vi avisen til dig 22 gange om året uden beregning. Meld dig ind her: www.okologi.dk

“

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.

Per Hvitfeldt Grupe planteavler, Lynge

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

ØKOLOGI & ERHVERV

Mælkeprisen stiger med 14,9 øre 1. november MÆLK: Arlas konventionelle og økologiske acontopris stiger 1. oktober med 2 eurocent/kg i Danmark, UK og Sverige, oplyser Arla. I Centraleuropa stiger den konventionelle mælkepris tilsvarende 2 eurocent, mens den økologiske mælkepris kun stiger med 1,0 eurocent. Prisstigningen i Danmark bliver 14,9 øre pr. kg og giver en acontopris i oktober på 225,6 øre pr. kg. For økologer er acontoprisen 345,9 øre pr. kg, mens den samlede økologiske Arlapris for økologer lander på 364 øre pr. kg. Mælkeindvejningen fortsætWHU PHG DW IDOGH Sn ÁHUH PDUNHder, og priserne på de europæiske markeder fortsætter med at styrkes, særligt for konventionelle produkter. Det styrker mælkeprisen i Arla såvel som i den øvrige europæiske mejeribranche. Der er imidlertid en risiko for, at lave oliepriser vil dæmpe priseffekten på nogle af de internationale nøglemarkeder. Udsigten for de kommende måneder er fortsat forsigtigt positiv, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Hjælp økologer ramt af pesticidregn PESTICID: Radikale Venstre har fremsat et økologiforslag til ÀQDQVORYHQ VRP EODQGW DQGHW indeholder en erstatningspulje til økolandmænd, hvis afgrøder bliver ramt af forurening med sprøjtegiften prosulfocarb, der stammer fra konventionel korndyrkning. 'HW HU Sn K¡MH WLG DW GHU ÀQGHV en løsning, som kan hjælpe de økologiske frugtavlere ud af den pesticidtrussel, der hvert år truer deres høst, påpeger Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Foreningen efterlyser samtidig løsninger fra regeringen på det grundliggende problem, at sprøjtegiften prosulfocarb overhovedet spreder sig uden for de marker, hvor den anvendes.

Lovpligtigt kursus om beskyttelse af slagtekyllinger KURSUS: Onsdag den 16. november 2016 kl. 9 – 16 afholdes lovpligtigt kursus om beskyttelse af slagtekyllinger hos SEGES i Århus. Programmet indeholder emner som: Lovgivning, Transport, Adfærd, velfærd og stres, Management generelt, SygdomsIRUKROG RJ DÁLYQLQJVUXWLQHU ,QGfangning, Nødprocedure, tilbud til producenter med syge kyllinger.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Robotter er ingen hindring Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at få masser af græs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen

Gode græsmarker og sultne køer. Det er i kort form den opskrift, Jan Bolding følger, for at få sine 200 malkekøer til at æde maksimalt, når de er på græs. Og så lige en ekstra, meget vigtig ingrediens: - Du skal ville det – ellers opnår du det ikke, siger Jan Bolding om køernes imponerende græsoptag denne sommer på 1.951 kg tørstof pr. ko. Det er ca. dobbelt så meget, som køerne åd for fem år siden, vurderer han.

Ingen servering efter kl. 05 Sultne køer vil gerne æde græs. I afgræsningssæsonen fodrer Jan Bolding derfor ikke i stalden mellem kl. 5 om morgenen og kl. 15 om eftermiddagen - bortset fra kraftfoder i malkerobotten. Kl. 15 kommer der igen foder på foderbordet, og udgangen til græsmarkerne lukker indtil kl. 23. De sidste køer hentes hjem til malkning 17.30. Gode græsmarker er en forudsætning for succesen. - De skal være tætte, have godt med kløver, og så skal der være areal nok til, at der altid er frisk græs. Jeg har 60 ha til de 110 køer herhjemme, forklarer Jan Bolding. Det relativt store areal er nødvendigt for at producere græs nok. Det giver desuden plads til at tage et slæt på alle marker, hvilket er en af forudsætningerne for høj græskvalitet gennem hele sæsonen. På den anden ejendom er græsmarkerne inddelt i syv folde, som

To gårde – to systemer Jan Bolding har sine køer fordelt på to bedrifter; nykælverne hjemme på Bækgård og de senlakterende på en nytilkøbt gård i nabolaget. Hjemme malkes i robot, mens der på den anden gård er malkestald. Denne opdeling giver mulighed for at optimere på robotter, management og arbejdsopgaver i det hele taget. De senlakterende køer får max græs og har fra maj til sidst i august slet ikke fået ensilage. Resultatet er et græsoptag på omkring 2500 kg ts pr. ko. Hjemme har de robotmalkede køer i gennemsnit ædt omkring 1500 kg ts/ko. Antallet af malkninger er i perioden tæt på tre i døgnet. 'HW ÁRWWH UHVXOWDW KDU KDQ EO D opnået ved at deltage i en af ØkologiRådgivning Danmarks Eliteafgræsningsgrupper. Her giver syv mælkeproducenter hinanden ’tæsk’ og kollegial hjælp til at øge græsoptaget, og det virker. Alle i gruppen har knækket koden og har lige som Jan Bolding tomt foderbord, når køerne har adgang til græsmarken.

Jan Bolding, Roust, (th) har været økolog siden 2008 og deltager på andet år i ØkologiRådgivning Danmarks Eliteafgræsning. Kvægrådgiver Hans Lund (tv) er tovholder for gruppen, der tæller syv mælkeproducenter med malkerobotter.

AFGRÆSNING AFKAREN MUNK NIELSEN

Bækgård i tal

Giv den max græs

ɻ 200 DH malkekøer ɻ Gruppe 1: 110 køer i AMSstald indtil de er konstateret drægtige. ɻ Gruppe 2: Senlakterende køer i traditionel malkestald indtil goldning. ɻ Ydelse, ca. 8.800 kg EKM ɻ Græsoptag: 1.951 kg ts/ko ɻ Udbytte i græsmarker: 6.550 kg ts/ha

Skal man øge optaget af afgræsset græs, er her et par gode råd: ɻ Tomt foderbord, når køerne skal æde græs ɻ 0,5 ha græs/ko ɻ Tag mindst ét slæt græs på alle marker ɻ Vurder græssets tilvækst ÁHUH JDQJH RP XJHQ ² EUXJ plademåler og øv dig i at vurdere græshøjde med øjnene ɻ Køer er vanedyr. Lav ikke om på dagsrytmen i robotbesætninger, selv om græsvæksten falder. Ekstra ensilage må ikke gives i køernes ude-periode.

køerne afgræsser på skift en dag ad gangen. Køerne oplever altid at komme på frisk græs og er motiverede for at æde løs hver dag. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Og vinderen er ... ØkologiRådgivning Danmark har gjort resultaterne af Eliteafgræsning op. Årets rekord i afgræsning blev 2.080 kg tørstof pr. ko

Onsdag formiddag kunne kvægkonsulenterne i ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) løfte sløret for årets imponerenGH UHVXOWDWHU L GH ÀUH (OLWHDIJU VQLQJVgrupper, der har kørt i år. Det højeste gennemsnitlige optag stod Kristen Ibsens besætning for med hele 2.080 kg tørstof pr. ko. Det er en besætning med

90 køer, en ydelse på 9.600 kg mælk og AMS. I gennemsnit på tværs af besætninger har køerne ædt 1.301 kg tørstof fordelt på 181 dage, dvs. 7,2 kg tørstof dagligt. Det er højt, ikke mindst i lyset af, at en del af besætninger har AMS.

Nøgletal EKM seneste ydelseskontrol, kg Afgræsning, kg ts/ko Dage på græs Græsoptag, kg ts/dag Græsudbytte, kg ts/ha Græsningsareal, ha/ko Opnået ydelse ift. forventet, %

Maksimum 10.856 2.080 199 10,5 8.035 0,53 105,7

Minimum 7626 870 160 4,9 4.399 0,2 92,3

Gennemsnit 9289 1.301 181 7,2 5.810 0,32 97,9

Eliteafgræsning 2016 Omkring 35 økologiske mælkeproducenter har i år fået tæt sparring omkring afgræsning fra ØkologiRådgivning Danmark, enten individuelt eller i en Eliteafgræsningsgruppe. Bedrifterne har mellem 48 og 724 malkende køer.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

¤ Eliteafgræsning ɻ Højere græsoptag ɻ Højere udbytte i græsmark ɻ Stabil ydelse i afgræsningsperioden ɻ Bedre økonomi ved afgræsning

¤ Øget græsoptag er et tiltag, der hurtigt tjener sig Ǥ ϐ gøre Eliteafgræsserne ǡ ǡ ] ¤

(

AFKAREN MUNK NIELSEN

Det kan være en særdeles god forretning at få tæt sparring fra kolleger og kvægbrugskonsulent omkring DIJU VQLQJ 6RP WRPPHOÀQJHUUHJHO

regner kvægrådgiver Hans Lund, ØRD, med, mælkeproducenter kan hente en gevinst på 150 kr./ko for hvert ekstra kg tørstof græs, en ko optager om dagen. Og det er ikke noget højt mål at sætte. Mange af de deltagere, der hidtil har fulgt grupperådgivningen, har øget optaget markant mere. - Mange økologiske robotbesætninger har et græsoptag på 700-800 NJ W¡UVWRI SU NR 'H ÁHVWH YLOOH XGHQ problemer kunne løfte det til 1.2001.300 kg inden for de rammer, de nu har. Det gælder også højtydende besætninger. Der er ingen modsætning mellem ydelse og græsoptag, understreger Hans Lund på baggrund af

Om Eliteafgræsning

erfaringerne med Eliteafgræsning. 'HQ ¡NRQRPLVNH ÀGXV YHG DIgræsning ligger i en besparelse på ca. 30 procent sammenlignet med omkostningerne til ensileret græs. Men fortjenesten kan hurtigt sættes til, hvis enten mælkeydelsen eller udbyttet i græsmarken falder. Hans Lund pointerer derfor, at målet ikke er et højt græsoptag isoleret set. - Vi måler resultatet i det såkaldte restbeløb, dvs. mælk minus foder. Det nytter ikke, at få meget græs i køerne, hvis vi sætter det til i ydelse. Det nytter heller ikke at øge græsoptaget, hvis udbyttet i afgræsningsmarken falder. Et højt græsop-

tag skal gå hånd i hånd med bedre græsmarkspleje og fokus på at holde mælkeydelsen, forklarer Hans Lund. Det er det, der lykkes i ØkologiRådgivning Danmarks Eliteafgræsningsgrupper. Når det gælder udbytte i græsmarkerne, er der naturligvis forskel bedrifterne imellem, men generelt opnår deltagerne pæne udbytter. - Vi er i stand til at vise, at man godt kan høste 7000 FE/ha ved afgræsning, siger Hans Lund, der håEHU HQGQX ÁHUH YLO PHOGH VLJ WLO (OLWHafgræsning, når det udbydes næste år. - Det er simpelthen en god forretning.

ØkologiRådgivning Danmark har udbudt konceptet i 2015 og 2016, hvor der er oprettet KKY IHP RJ ÀUH JUXSSHU ɻ 5-7 mælkeproducenter pr. gruppe ɻ Grupper sammensættes efter f.eks. malkesystem eller besætningsstørrelse ɻ Deltagerne mødes på skift hos hinanden i afgræsningssæsonen ɻ Ved møderne diskuteres græssets kvalitet og management ɻ Alle medbringer foderkontrol og ydelsestal

Forpagter(e) søges til Samsø Vi søger forpagter til vores økologiske gård Yduns Have i Alstrup Vi tilbyder: - Attraktiv forpagtningsaftale - Gode afsætningsmuligheder, herunder velfungerende gårdbutik og god CSA medlemskreds - Alsidigt økologisk landbrug på 14,5 ha med grøntsagsproduktion - Driftsbygninger med store kølerum - Bolig - Hytter til udlejning (6 hytter, 32 sengepladser) - Tæt samarbejde med fonden - Overtagelse pr. 1. januar 2017

Hvem er du/I? - Du har lyst til at udvikle dig som økologisk fødevareproducent under nye og spændende vilkår - Du vil drive et landbrug med alsidig grøntsagsproduktion - Du har lyst til at samarbejde med lokale aktører og beboere på Samsø - Du er i besiddelse af forskellige kompetencer, så både produktion og salg/forretningsudvikling til gode ses. - Du har erfaring med økologisk landbrug

Samsø økojord A S

Frist for ansøgning er 7. november 2016 (OBS forlænget grundet efterårsferien) Du/I ansøger ved at kontakte enten formand Bent Degn, tlf. 2341 3331, mail: bent@samsoekologisk.dk eller direktør Niels Nørskov, tlf. 3011 6792, mail: niels@samsoe-oekojord.dk.

Jordbrugsfonden SamsØkologisk er en erhvervsdrivende fond der arbejder for mere økologi på Samsø. Fonden køber gård og jorde op, omlægger til økologi, og forpagter ud til unge landmænd. Fonden arbejder for et stærkt socialt og fagligt netværk mellem landmændene, og en frugtbar jord. Samsø Økojord A/S er det datterselskab, som konkret køber gårdene op ved hjælp af eksterne investorer.

ØKOLOGI & ERHVERV

Græs, kløver, kvælstof, kameraer og smartphones TEKNIK: Teknologien er rykket ud på græsmarken – og det kan føre til bedre økonomi og miljø, skriver Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug i sit nyhedsbrev. Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder i et nyt treårigt projekt CloverSense med de private virksomheder AgroIntelli og I-GIS om at udvikle og anvende teknisk udstyr, der ved hjælp af kameraer, sensorer, algoritmer, webplatforme og smartphones kan støtte landmanden i at optimere tilførslen af kvælstof til sine græskløvermarker. Den nye teknologi kan spare landbruget for henved 96 mio. kr. om året og reducere belastningen af miljøet og påvirkningen af klimaet. Der er bevilget 10,9 mio. kr. af Miljøog Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

FOTO: COLOURBOX

Løg skal sladre om sygdomme

Ȃ Þ Økologiske landmænd med en sø eller et vandhul på marken kan nu opdrætte økologisk cer ϐ ϐ NICHEPRODUKTION Når Kim Qvist i løbet af oktober sætter 100 styk små otte-benede brunlige skaldyr med store klosakse ud i en lille sø på Topkærgaards jorde nord for Aarhus, bliver han en af de første økologiske landmænd i Danmark til at gå i gang med den nye QLFKHSURGXNWLRQ NRORJLVN FHUWLÀFHUHGH ÁRGNUHEV )RU \QGHUH DI JRG PDG HU ÁRGkrebs en elsket delikatesse, som mange gerne betaler en pæn pris for. Tilmed kræver det næsten intet arbejde at have dem i et vandhul eller en sø; og medmindre man først skal grave ud til en sø, er de nødvendige investeringer meget beskedne. Større naturkvalitet Kim Qvist ser sin spæde krebseproduktion som endnu en niche i Topkærgaards meget alsidige drift. - Krebsene vil nok ikke komme til at give mere end et lille tilskud til vores samlede produktion. Men jeg synes, det er spændende at have ÁRGNUHEV IRUGL GHW HU HQ QDWXUOLJ DUW L den danske natur, og de passer rigtig godt ind i vores arbejde med at øge biodiversiteten og naturkvaliteten på Topkærgaard, siger han og fortsætter: - Det er også et forsøg på at forbedre vandkvaliteten i den lille sø, hvor de er sat ud. Søen er fuld af næringsstoffer fra drænvand, så der er mange vandplanter. Dem vil krebsene æde af, og på den måde får vi fjernet næringsstoffer med krebsene. - Samtidig er vi med til at bevare og udbrede den hjemmehørende ÁRGNUHEV 'HQ HU HOOHUV PDQJH VWHder ved at blive fortrængt af signalkrebs, som er en invasiv og uønsket art i Danmark, lyder Kim Qvists tankegang.

Begge steder indfanges krebsene med tejner, når krebseavleren vil høste af bestanden, eller når han bare vil holde lidt styr på, hvor mange krebs, der er, deres størrelse og køn. Som opdrætter af sættekrebs indfanger Niels Jørgensen også hunkrebsene, når de er med rogn, for at klække rognen i de indendørs bassiner; JRGW EHVN\WWHW PRG ÀVN RJ IXJOH PHG smag for små forsvarsløse krebs.

økologiske krebs, fortæller Niels Jørgensen. Med et slag på tasken vurderer KDQ DW KDQ KDU RPNULQJ ÁRGkrebs i forskellige størrelser gående i sine fem damme. Desuden har han udklækning af yngel i indendørs bassiner, hvor han kan holde vandets temperatur på de ideelle 18 grader. I ekstensivt krebseopdræt, som på Topkærgaard, lever de små skaldyr udelukkende af vandplanter, og hvad der ellers er af føde i søen; de skal altså ikke fodres, og formeringen klarer de voksne krebs selv. På Herredsbæk Krebsebrug er produktionen derimod mere intensiv, og en del af året fodrer Niels Jørgensen med nogle dages mellemrum ved at kaste økologiske hvedekerner ud i dammene med krebs.

I gang for 4000 kr. Hvis der på en ejendom er en sø eller et vandhul, som er egnet til krebs, er det eneste, der kræves for at gå i gang med krebseavl, et antal sættekrebs, nogle tejner samt eventuelt hegn og overdækkende net til at beskytte mod rovdyr som odder og ÀVNHKHMUH

- Man kan komme i gang for 4.000 – 5.000 kr., siger Niels Jørgensen. Udover investeringen kræves der dog også tilladelse til den konkrete udsætning fra både den lokale kommune og fra Fiskerikontrollen under Fødevareministeriet. Villy Larsen, som er chefkonsulent i Dansk Akvakultur med speciale i økologi, giver gerne gode råd til landmænd og andre lodsejere, som er interesserede i opdræt af økoloJLVNH ÁRGNUHEV +DQ NDQ NRQWDNWHV på mailadressen villy@danskakvakultur.dk. Per Henrik Hansen, på vegne af Dansk Akvakultur

.LP 4YLVW V\QHV GHW HU VS QGHQGH DW KDYH ÁRGNUHEV IRUGL GHW HU HQ QDWXUOLJ DUW L GHQ GDQVNH QDWXU RJ GH SDVVHU ULJWLJ JRGW LQG L YRUHV DUEHMGH PHG DW ¡JH ELRGLYHUVLWHWHQ RJ QDWXUNYDOLWHWHQ Sn 7RSN UJDDUG

FOTO: VILLY LARSEN

Kommunal tilladelse Kim Qvist ville også gerne have sat ÁRGNUHEV XG L HQ DQGHQ OLOOH V¡ Sn ejendommen; men i den er der et rigt liv af sjældne padder og salamandre. Og udsætning af krebs kunne risikere at gå ud over det eksisterende liv i søen, mente kommunens miljøforvaltning. Sættekrebsene – som de små krebs hedder, når de sættes ud i en sø ved en alder af et til to år, køber Kim Qvist købt hos Danmarks første ¡NRORJLVN FHUWLÀFHUHGH DYOHU DI V Wtekrebs, Niels Jørgensen på Herredsbæk Krebsebrug syd for Løgstør. § ʹͲǤͲͲͲ -HJ EOHY FHUWLÀFHUHW NRUW HIWHU GHU for to år siden kom et regelsæt for

1LHOV -¡UJHQVHQ GULYHU +HUUHGVE N .UHEVHEUXJ KYRU KDQ RSGU WWHU RJ V OJHU ¡NRORJLVNH ÁRGNUHEV EnGH VRP yngel og i grydeklar størrelse. Foto: Villy Larsen.

FOTO: JAKOB BRANDT

MADSPILD: Mange ton løg ender hvert år med at blive kasseret, fordi det viser sig, at de er blevet dårlige under lagring. I et stort projekt, Projekt Strategier og teknologier til at begrænse madspild L VSLVHNDUWRÁHU RJ JU¡QVDJHU arbejder forskere og erhverv på at løse problemet. Det kan være svært at vurdere kvaliteten af et løg - også for de danske løgavlere. I dag evalueres kvaliteten ved høst efter, om producenterne forventer, at løgene kan lagres i lang tid – eller om de skal sendes af sted til forbrugeren kort tid efter høst for ikke at gå til spilde. - Men det er utrolig svært at vurdere holdbarheden på lager allerede ved høst, siger lektor Merete Edelenbos fra Institut for Fødevarerog fortsætter: 9L YLO GHUIRU JHUQH ÀQGH IUHP WLO sladrehanke, der kan gøre det muligt at måle kvalitetsændringer, før man kan se dem med det blotte øje. Kilde: Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

Þ Ǧϐ §

] Ǧ ɻ )ORGNUHEV $VWDFXV DVWDFXV HU GHQ HQHVWH DUW DI NUHEV VRP Pn SURGXFHres økologisk i Danmark. )ORGNUHEV K¡UHU QDWXUOLJW WLO i den danske natur. ɻ .XQ RSGU WWHGH ÁRGNUHEV NDQ Y UH ¡NRORJLVNH YLOGWlevende kan ikke. ɻ 5RYÀVN RJ URYG\U VRP PLQN RGGHU RJ ÀVNHKHMUH VNDO KROGHV ERUWH PHG hegn og andre fredelige PLGOHU 'RJ Pn GHU EUXJHV gift mod rotter, som også KROGHU DI ÁRGNUHEV ɻ )ORGNUHEVHQH VNDO KROGHV under naturlignende IRUKROG PHG PLQGVW procent ilt i vandet. ɻ (JHQNRQWURO PHG YDQGHWV kvalitet. ɻ +YLV NUHEVHQH IRGUHV VNDO IRGHUHW Y UH ¡NRORJLVN ɻ Damme og udstyr må kun holdes rene med midler godkendt til økologisk produktion.

Ǧ Þ De var supergode. Smagen havde det her strejf af noget sødt, som gode skaldyr har. De havde en klart højere kvalitet end rejer, og de var mere delikate end hummerhaler, fordi de var mindre. Sådan lyder kok og restauratør Christian F. Puglisis vurdering af GDQVNH ¡NRORJLVNH ÁRGNUHEV HIWHU KDQ ÀN OHYHUHW NJ IUD +HUUHGVE N .UHEVHEUXJ Leverancen gik til hans højt proÀOHUHGH UHVWDXUDQW 0DQIUHGV VRP Christian F. Puglisi driver sammen PHG GHQ 0LFKHOLQ VWMHUQHWLOGHOWH V¡VWHUUHVWDXUDQW 5HO EHJJH ¡NRORJLVNH RJ EHOLJJHQGH Sn 1¡UUHEUR L .¡EHQKDYQ .UHEVHQH EOHY VHUYHUHW KHOW HQkelt og klassisk. Det vil sige kogt og EORW PHG OLGW PD\RQQDLVH RJ FLWURQsaft som garniture. * VWHUQH YDU EHJHMVWUHGH IRUW OOHU &KULVWLDQ ) 3XJOLVL +DQ HU VLNNHU Sn DW GHW LNNH er sidste gang, et parti økologiske ÁRGNUHEV HU JnHW JHQQHP 0DQfreds køkken. Per Henrik Hansen

.2)-(5.5 ,JDQJY UHQGH planer om en stor økologisk VODJWHN\OOLQJH RJ JSURGXNWLRQ YHG ODQGVE\HQ $VVHUEDOOH Q U $XJXVWHQERUJ Sn $OV KDU VNDEW EnGH U¡UH RJ EHN\PULQJ L RJ RPNULQJ E\HQ %RUJHUQH L $VVHUEDOOH In NLORPHWHU IUD $XJXVWHQERUJ Sn $OV KDU LNNH QRJHW LPRG KYHUNHQ Q\H YLUNVRPKHGHU Y NVW HOOHU DUEHMGVSODGVHU $OOLJHYHO KDU SODnerne om en stor produktion af ¡NRORJLVNH VODJWHN\OOLQJHU RJ J L VWRUH VWDOGH SODFHUHW W W RS DG ODQGVE\HUQH $VVHUEDOOH RJ +XQGVOHY EHW\GHW DW ÁHUH ERUJHUH L RPUnGHW HU EHN\PUHGH .LOGH /DQGEUXJ 6\G

Þ Þ §

Christian F. Puglisis gæster var begejstrede , da restaurant Manfreds serYHUHGH ¡NRORJLVNH ÁRGNUHEV

.2 * /LYVPHGHOYHUNHWV 6/9 der svarer til den danske Fødevarestyrelse, har taget prøver, som viser tre gange så meget GLR[LQ RJ 3&% L VYHQVNH ¡NRORJLVNH J VRP L NRQYHQWLRQHOOH %nGH LQGKROGHW DI GLR[LQ RJ 3&% HU GRJ XQGHU GH WLOODGWH JU QVHY UGLHU ,I¡OJH DYLVHQ /DQWEUXN 6NRJVODQG KDU /HYVPHGHOY Uket konstateret, at indholdet af GLR[LQ RJ 3&% L ¡NRORJLVNH J GH VHQHVWH nU HU ¡JHW PHG L JHQnemsnit seks procent om året. %UDQFKHRUJDQLVDWLRQHQ 6YHQVND Ägg har derfor aktiveret sit kriseEHUHGVNDE RJ SHJHU Sn ÀVNHPHO som den mest sandsynlige årsag til det høje indhold af giftstoffer.

§ § § ( § ǡ ǡ § ¤ Ǥ ¤ ǡ Þ ǡ § $UEHMGHW PHG G\UNQLQJ DI IUXJW XQder tag eller markiser har stået på GH VHQHVWH nU YHG ,QVWLWXW IRU )¡GHYDUHU $DUKXV 8QLYHUVLWHW , DOOH årene har effekten mod svampesygGRPPHQ EOHVNXUY Y UHW RYHUEHYLVHQGH EOHVNXUY HU GHQ V\JGRP VRP GHU VSU¡MWHV PHVW PRG L EnGH konventionel og økologisk produkWLRQ 6 VRQHQ IRU VNXUY HU ODQJ RJ GHQ EHJ\QGHU L GHW WLGOLJH IRUnU KYRU

VNXUYVSRUHU IUD RYHUYLQWUHQGH EODGH XGVO\QJHV L IRUELQGHOVH PHG UHJQYHMU RJ ODQGHU Sn Q\H XQJH EODGH (U EODGHQH YnGH L HQ O QJHUH SHriode, vil skurvsporen kunne spire RJ LQÀFHUH EODGHW 6nGDQQH EODGH er mindre produktive, og senere YLO GH NXQQH VPLWWH DQGUH EODGH RJ frugter. På frugterne dannes sorte VNXUYSOHWWHU VRP VN PPHU IUXJWHQ RJ J¡U GHQ XV OJHOLJ WLO NRQVXPfrugt. Selvom et tag eller en regnmarkise LNNH NDQ IRUKLQGUH WU HUQH L DW EOLYH våde i perioder med meget regn og EO VW Vn HU EODGH RJ IUXJWHU W\SLVN våde i kortere tid, hvilket reducerer skurvsvampens mulighed for DW LQÀFHUH 'HW HU LNNH DOWLG QRN WLO DW KLQGUH DQJUHE Sn EODGHQH PHQ IUXJWHUQH HU O QJHUH WLG RP DW EOLYH LQÀFHUHGH 2JVn UnGV\JGRPPH som typisk udvikler sig under lagrinJHQ K PPHV )DNWLVN HU YL HQGQX ikke stødt ind i en svampesygdom,

som ikke kan kontrolleres af et regntag. Dog vides det endnu ikke, om meldug kan. Den store udfordring for at få gang i HQ XVSU¡MWHW RJ RYHUG NNHW SURGXNWLRQ HU KROGEDUKHGHQ DI V\VWHPHW De første regntage var permanente konstruktioner, og plastikken sad oppe hele året, selvom den kun VM OGHQW RYHUOHYHGH YLQWHUHQ , forskningsprojektet ’ProtecFruit’, er vi gået over til at anvende regnmarNLVHU VRP EHVWnU DI Y YHGH SODVWLNEDQHU RSK QJW L HW ZLUHV\VWHP 3ODVWLNNHQ WU NNHV XG YHG V VRQstart og tages ned eller samles over WRSZLUHQ HIWHU K¡VW 'HWWH V\VWHP HU ODQJW PHUH KROGEDUW PHQ GHW HU VWDGLJ XDINODUHW KYRU O QJH SODVWLNNHQ NDQ KROGH RJ GHW KDU VWRU EHW\GQLQJ IRU UHQWDELOLWHWHQ 6DPOHW VHW må der forventes en investering på NU KD WLO HQ UHJQPDUNLVH %HUHJQLQJHU YLVHU DW GHW HU HQ JRG investering ved en levetid på 7 år,

1<7 )5$ ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , .2/2*,6. -25'%58* 2* ) '(9$5(6<67(0(5

Af seniorforsker Marianne Bertelsen, Institut for Fødevarer

en nogenlunde investering ved en nULJ WLGVKRULVRQW PHQ KROGHU SODVWLNNHQ NXQ nU EHJ\QGHU GHW DW EOLYH WYLYOVRPW )RU QXY UHQGH Pn DQEHIDOLQJHQ O\GH DW GHW HU KHQVLJWVP VVLJW DW EHJ\QGH L PLQGUH målestok og gøre sig sine egne erIDULQJHU PHG ORNDOH YLQG RJ O IRUhold. 'DQPDUN RJ )UDQNULJ KDU Y UHW IRUDQ PHG DISU¡YQLQJHQ DI EOHG\UNning under tag, men ideen spreder VLJ L GLVVH nU WLO DOOH EOHGLVWULNWHU L (XURSD EODQGW DQGHW L 6\G7\URO 'HW-

WH VWRUH EOHGLVWULNW EHVWnU DI PDQJH VPn EHGULIWHU KYRU IRNXV HU VDW Sn DW UHGXFHUH VSU¡MWQLQJ $YOHUQH i sydlige frugtdistrikter er i forvejen YDQW WLO DW EHVN\WWH SODQWDJHQ PHG haglnet, og herfra er springet til en regnmarkise heller ikke så stort. Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

28. oktober 2016 nr. 598

MARKED

PÅ MARKEDET AF MARIANNE FLØE HESTBJERG, LANDMANDSKONE OG KOMMUNIKATIONSANSVARLIG, HESTBJERG ØKOLOGI

DEN RELEVANTE OG VÆRDISKABENDE FORTÆLLING &DWDOLQ V WWHU VLJ L XGNDQWHQ DI ÁRNNHQ PHG SROWH /DQJsomt nærmer de nysgerrige grise sig, og snart er de modigVWH KHOW KHQQH YHG KDP &DWDOLQ KDU HQ OLOOH VSUD\ÁDVNH PHG EOHMXLFH L KnQGHQ RJ QnU JULVHQH VWLNNHU WU\QHQ IUHP InU GH HW SXVW PHG EOHMXLFH Jeg er blevet opfordret til at skrive en klumme om, hvordan jeg som kommunikationsmedarbejder arbejder med ’Storytelling’. I dag fylder storytelling rigtig meget, og den lille indledende fortælling er en hverdagsbegivenhed fra Hestbjerg Økologi. Det er vigtigt at formidle de gode fortællinger fra en virksomhed. Vi oplever, at forbrugerne gerne vil høre om vores virksomhed, vores visioner for bæredygtighed og økologi og om os som menneskene bag. Forbrugerne vil vide mere, end hvad tørre tal og grafer kan formidle. Men hvordan sikrer vi, at det, vi formidler, faktisk er relevant, sagligt og nogenlunde objektivt, samtidig med at det er værdiskabende og interessant? Når man står der i gummistøvler på faremarken, og solen skinner ind mellem poplerne, og smågrisene drøner på tværs af foldene, eller når Catalin tæmmer grise med æbOHMXLFH Vn HU GHW KHOH MR VN¡QW RJ IRUW OOLQJHQ NDQ OHW EOLYH lidt for romantisk. Men vil vi vinde forbrugernes anerkendelse, så skal vi være ærlige og sige, at solen ikke altid skinner ude på landet, at GHU HU PDVVHU DI XGIRUGULQJHU L YRUHV 3RSSHO JULVH NRQFHSW og områder, hvor vi kan gøre det bedre, og at der er et formål med, at Catalin tæmmer grisene. Vi skal tage forbrugerne alvorligt, og vi har pligt til at være med til at skabe et reelt indblik i, hvad dyreproduktion er i dag. Der kan være langt fra forbrugerens hverdag til vores grisemarker med poppeltræer i Vestjylland – men vi vil gerne forsøge at være med til at mindske afstanden og skabe større indsigt. 7LOEDJH WLO &DWDOLQ RJ KYRUIRU KDQ W PPHU JULVH" 'H ÁHVWH inden for erhvervet ved det sikkert allerede, men hvad med dem ’udenfor’? Jeg er sikker på, at forbrugerne gerne vil vide hvorfor, og det er storytelling med til at formidle. Catalin tæmmer poltene, fordi det er vigtigt, at vores grise er vant til PHQQHVNHU RJ KHU HU EOHMXLFH HW JOLPUHQGH W PQLQJVPLGdel. Når soen farer i farehytten, kommer vi forbi hver dag for at sikre, at grisene trives. Er soen ikke vant til mennesker, så vil hun springe op og forsvare smågrisene til fare for både medarbejdere og smågrise. Samtidig formidler vi, at det tager tid at passe økologiske grise, og at det er en af grundene til, at poppelgrisen fra Hestbjerg Økologi koster lidt mere.

De økologiske rugbrødskiks fra Nykers bliver bagt med udgangspunkt i brødfabrikkens over 100-årige bagetraditioner.

Jyde puster nyt liv i Nykers Antallet af medarbejdere i det økologiske bageri Nykers A/S på Bornholm er fordoblet på et år og omfatter nu otte ansatte BAGERI AF JAKOB BRANDT Navnet er ændret fra Nyker Brød til Nykers, men inde bag murene i den gamle bornholmske rugbrødsfabrik er det igen de tidligere ejere Vibeke og Peter Hasselby, som holder styr på produktionen af kiks og knækbrød. Parret er i dag ansatte i den tidligere rugbrødfabrik i Nyker, som de selv købte tilbage i 2004. Fire år senere måtte de sande, at tiden var løbet fra rugbrødsproduktionen. I 2008 valgte de derfor at VDGOH RP RJ ÀN VXFFHV PHG DW EDJH ¡NRlogiske kiks og knækbrød under navnet Nyker Brød. Det lykkedes for parret at komme ind KRV ÁHUH ODQGVG NNHQGH GDJOLJYDUHN der, og de skabte en rentabel produktion, men indtjeningen var ikke høj nok til at de kunne forhindre, at gammel gæld tvang selskabet i knæ i 2013. ϐ Selskabet blev opløst efter en konkurs, PHQ GH M\VNH HMHUQH DI % FKV %DJHUL A/S i Hobro kunne se et potentiale i de ERUQKROPVNH NLNV RJ YDOJWH DW Á\WWH GHW moderne jyske bageri-udstyr til Solskins-

Pakkerne med 200 g bornholmske rugbrødskiks er Nykers mest populære produkt i dagligvarehandlen. De økogiske ingredienser består af: Rugmel 52%, rapsolie, solsikkekerner 12%, sesamfrø 6%, havreklid, rørsukker, vand, surdej, mørk malt, havsalt. Pris 32 kr. øen og genoptage produktionen af kiks og knækbrød i Nyker. % FKV %DJHUL WRJ L GHQQH IRUELQGHOVH navneforandring til Nykers A/S, og da den nye ejer spurgte, om Vibeke og Peter Hasselby ville stå for den daglige drift som KHQKROGVYLV GLUHNW¡U RJ VDOJVFKHI EHK¡vede de ikke lang betænkningstid. - Vi havde ikke regnet med, at vi skulle i gang med at bage igen, men for os er der ingen forskel på, om vi selv ejer virksomheden, eller den er ejet af andre, og det er blevet meget nemmere og sjovere at gå på arbejde, siger Vibeke Hasselby. Har fået fast sælger og bedre udstyr Bageriet har rødder, der går helt tilbage til 1901, og efter to års pause var der igen kiks og knækbrød i bageovnene i Nyker i foråret 2015, og allerede det første år kunne det nye selskab præstere et overskud på næsten 143.000 kr.

)RU HW nU VLGHQ YDU GHU NXQ ÀUH PHGDUbejdere. I dag er antallet fordoblet til otte, og bestyrerparret Vibeke og Peter Hasselby forventer, at væksten i omsætningen fortsætter i 2017. ,I¡OJH 9LEHNH +DVVHOE\ HU GHU ÁHUH grunde til, at det nye selskab kom ud af sit første år med sorte tal på bundlinjen. - Dels har vi fået nyt og bedre produktionsudstyr, hvor kiksene bliver stemplet ud, så vi ikke skal skære dem ud manuelt. Det J¡U GHW PXOLJW DW SURGXFHUH GREEHOW Vn PHget med færre ansatte, dels har vi ansat en sælger, som har ansvaret for alle årsaftalerne med kæderne. Det betyder rigtig meget og har været med til at løfte hele virksomheden, siger kikse-direktøren. En god kiks smelter på tungen I det daglige kan hun og Peter Hasselby GHUIRU NRQFHQWUHUH VLJ RP VHOYH SURGXNtionen i det nyrenoverede bageri, hvor et nyt lager er på tegnebrættet. 9L KDU ÁHUH VS QGHQGH SURGXNWHU L støbeskeen, og vi vil også gerne genoptage den spirende eksport, som vi havde med Nyker Brød, siger Vibeke Hasselby. Hun oplyser, at bageriets kiks og knækbrød har fundet vej til kæderne under både Coop og Dansk Supermarked, og som noget nyt er Nykers også begyndt at lave glutenfri kiks til Dansk Supermarked og Rema 1000. Hemmeligheden bag deres kiks bygger på mange års erfaring med at bage brød. - En god kiks er en sprød kiks, der smelter på tungen, siger Vibeke Hasselby.

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Ikeas kaffe bliver økologisk AF JAKOB BRANDT

MÆRKER: Coops Änglamark distancerer ganske klart Dansk Supermarkeds private label brand Princip, når forbrugerne bedømmer de to mærkers kvalitet, skriver Dansk Handelsblad. I en ny undersøgelse foretaget af AIM Create blandt 800 forbrugere vurderer 58 pct., at Änglamark er god kvalitet, mens blot to pct peger på, at private label-brandet signalerer discount. Selv om Dansk Supermarked markedsfører Princip som ’kompromisløs kvalitet’ og ’et luksusprodukt til overkommelig pris’, er det ikke denne opfattelse, der går igen hos forbrugerne. Kun knap 40 pct. af de 800 forbrugere forbinder Princip med god kvalitet, mens cirka 20 pct. mener, Princip-mærket signalerer discount, skriver avisen.

100 mio. kopper kaffe ɵ ’Påstår’ er navnet på

Har du et Ikea Family-kort, kan du fremover få serveret gratis økologisk kaffe, når du besøger et af Ikeas fem danske varehuse. Ud fra visionen om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker samt ønsket om at være en ansvarlig virksomhed har Ikea besluttet at lancere et nyt udvalg af kaffe, som HU EnGH 87= RJ ¡NRORJLVN FHUWLÀFHUHW oplyser den verdensomspændende kæde. - I Ikea har vi besluttet at gå ’all in’ Sn ¡NRORJLVN RJ 87= FHUWLÀFHUHW NDIIH – uden at vores kunder skal betale mere for produktet. Selvom kaffen nu også bliver økologisk, koster den nemlig det samme som før, da den ·EORW· YDU 87= FHUWLÀFHUHW 9L HU VWROWH af at være én af de største opkøbere DI 87= RJ ¡NRORJLVN FHUWLÀFHUHW NDIIH på markedet, og vi håber, at vi kan være med til at påvirke andre virksomheder til også at gå i en mere bæredygtig retning, siger Jonas Engberg, miljøchef hos Ikea Danmark. Økologien skal fylde mere Når Ikea vælger at investere i en JU¡QQHUH SURÀO VNHU GHW PHG DQGUH ord ikke kun for kaffeplukkernes brune øjnes skyld. Jonas Engberg oplyser, at beslutningen om at skifte de konventionelle kaffebønner ud med økologiske sker som led i en global strategi, som handler om at integrere bæredygtighed og ansvarlighed på alle niYHDXHU L ,NHD VRP GH ÁHVWH SULP UW betragter som et varehus med fokus på møbler og boligindretning. Men faktisk omsætter Ikea for ganske store summer mad – både i bistroen

Ikeas nye økologiske og UTZFHUWLÀFHUHGH NDIIHVRUWLPHQW som består af fem forskellige produkter.

ɵ Kaffen kan købes i varehusenes Svenske Madmarkeder, ligesom den bæredygtige og økologiske kaffe også fremover bliver serveret i Ikeas 380 restauranter og bistroer i 48 lande verden over.

Økologiske ildsjæle får Årets Køkkenroser

ɵ Det bliver til 100 mio. kopper kaffe om året.

ɵ UTZ det største bæredygtighedsprogram på kaffeområdet.

og fødevareudsalg, hvor økologien ifølge Jonas Engberg kommer til at fylde mere i fremtiden. Flere lokale varer - Grundlæggende er det den vej, vi vil. Det er ikke fordi, ret mange af vores kunder har henvendt sig med ønsket om mere økologi, men nogen gange er man nødt til at tage nogle aktive valg på forbrugernes vegne, siger miljøchefen, som er overbevist RP DW GH ÁHVWH NXQGHU HU HQLJH L DW det er fornuftigt at dreje ind på en grønnere kurs. - Vi mener, at det er den rigtige måde at drive forretning på, og vi har et mål om at øge andelen af økologiske og lokale varer kraftigt i fremtiden. Aktuelt er vi i færd med at udvikle krav til dyrevelfærd, hvor vi skeler meget til økologien. Det handler om

Den IKEA kaffe, som kunderne køber i bistroen og i de Svenske MadmarkeGHU GHU ÀQGHV ,.($ 2GHQVH $DUKXV $DOERUJ RJ 7DDVWUXS HU IXOGW VSRUEDU .XQGHUQH NDQ QHPW NRQWUROOHUH RSULQGHOVHQ DI GHUHV ,.($ NDIIH RQOLQH Sn ZZZ XW] RUJ ,.($ at gøre den konventionelle produktion mere ansvarlig, men på nogle områder er det muligt, at vi vælger at følge de økologiske regler. Efter hans vurdering kommer indførelsen af økologisk kaffe i logisk forlængelse af Ikeas beslutning om at halvere madspildet frem mod 2020 og af sidste års beslutning om kun at sælge LED-pærer og ASC- elOHU 06& FHUWLÀFHUHGH ÀVN RJ VNDOG\U Vi har det lange lys på Med over 380 restauranter i 48 lande ser IKEA sin globale rækkevidde som en mulighed for at gøre en positiv forskel for mennesker og for kloden.

- Men når vi sælger på så mange markeder, er vi nødt til at benytte globalt anerkendte mærkningsordninger. Det gør Ikea allerede, når det gælder bomuld og træ. - Med den befolkningstilvækst vi har, er der ingen tvivl om, at bomuld og træ risikerer at blive knappe ressource. Vælger vi de kortsigtede løsninger, vil vi være med til at undergrave vores egen fremtid. Derfor vil vi gerne have det lange lys på, og for en stor virksomhed som Ikea er vi nødt til at sikre en mere bæredygtig produktion, hvis vi skal have mulighed for at kunne ekspandere i fremtiden, siger Jonas Engberg.

Rekordsalg skaber optimisme hos Irma-direktør Salget i Coop-kædens øko-uge viste, at det er realistisk at nå målet om 50 pct. økologi i 2025 DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT

Selv om kun en enkelt butik nåede den magiske grænse, hvor over halvdelen af omsætningen kom fra økologiske fødevarer, endte det

gennemsnitlige økologisalg i uge 40 på 36,8 procent. Dermed cementerer Irma sin position som Danmarks økologiske kæde nummer 1 og lægger afstand til konkurrenterne i København, skriver Irma i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at 36,8 procent af alle de dagligvarer, der blev solgt i kæden i uge 40, var økoloJLVNH 'HW HU Q VWHQ ÀUH JDQJH Vn meget, som den hjemlige dagligvareandel sælger i gennemsnit på landsplan. - Vi har en ambition om at nå en

Änglamark slår Princip

Den verdensomspændende Ikea-koncern forventer at servere 100 mio. kopper økologisk kaffe om året FOODSERVICE

ØKOLOGI & ERHVERV

økologiandel på 50 procent i 2025. Resultatet af den seneste uge, viser, at det er realistisk. Kunderne vil gerne have meget mere økologi. Vores opgave er at vedblive med at skaffe nye varer og bakke det op med aktiviteter i butikken og god markedsføring, siger direktør Søren Steffensen, Irma. Rekordomsætningen blev i lighed med tidligere år hjulpet på vej af en ren økologisk tilbudsavis, som yderligere blev bakket op med aktiviteter i butikkerne og premiere på HQ Q\ UHNODPHÀOP

Irmas højdespringere ɻ Irmas salg af økologi i uge 40 var 10 pct. højere end den hidtidige rekord fra sidste år. ɻ Den butik med størst andel er Irma Torvegade på Christianshavn, hvor man nåede op på 53,5 pct. ɻ Den butik med størst stigning er Irma Holbæk, der voksede med 11,9 pct.

PRISER: De Økologiske Køkkenroser uddeles i et samarbejde mellem Kost- og Ernæringsforbundet, FOA, 3F og Landbrug & Fødevarer. I år går de til: Dorthe Dybro, EAT Skolemad, København N., (i kategorien Centralog Hospitalskøkkener). Bente Cordua, Børnehuset Hanen, Roskilde, (daginstitutioner). Vivi Larsen, Solgården, Thisted, (Plejehjem med lokale produktionskøkkener). Maria Riisgaard, Lynghuset, København NV., (Sociale institutioner).

Good Food Group overtager Dalby Mølle HAVREGRYN: Good Food Group køber aktiemajoritet i Dalby Mølle A/S, som gennem mange år har produceret økologiske havregryn til en stribe danske dagligvarekæder. De seneste år har møllen dog i stigende omfang satset på glutenfri havregryn, hvor konkurrencen er mindre og priserne markant højere. Nu kommer mølleriet i familie med Skælskør Frugtplantage og Svansø.

Eataly åbner første butik i Danmark i Illum MARKED: Til november åbner den italienske gourmetkæde Eataly for første gang i Danmark. Eataly er den største håndværksmæssige markedsplads for italiensk mad og vin i verden. Ud over at sælge italienske kvalitetsprodukter og specialiteter såsom vin, olivenolie, ost, håndlavet pasta, kaffe, kød, tomatsauce og pesto, vil Eataly også tilbyde et bredt udvalg af lokale danske råvarer.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Finsk fremgang for økologi Et større udvalg og lavere priser har det se ¤ ¤ ϐ at købe 12 procent mere økologi end året før FINLAND AF JAKOB BRANDT

Mens Ørbæk Bryggeri oplever en vis ’ingefærtræthed’ på det danske marked, oplevede bryggeriet stor interesse for diverse drikkevarer med den smagfulde rodknold på SIAL-messen i Paris. Foto: Lizzie Andersen

Økologer sigter mod hele verden Der var stor interesse for de danske produkter på SIAL-messen i Paris EKSPORT AF JAKOB BRANDT Den danske eksport af økologi til Frankrig er fordoblet på fem år, og i sidste uge arbejdede en gruppe danske virksomheder på at sætte yderligere skub i eksporten, da de udstillede på en dansk fællesstand, arrangeret af Landbrug & Fødevarer, på SIAL-messen i Paris. I 2014 nåede den danske økologieksport til Frankrig op på 118 millioner kroner, og Mette Gammicchia, der er afdelingsleder for Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer, ser lyst på fremtiden for eksporten af dansk økologi til Frankrig: - Eksporten af økologiske fødevarer fra Danmark til Frankrig er tæt på en fordobling på bare fem år – fra 70 millioner kroner i 2009 til 118 millioner kroner i 2014. Tallet for 2015 er ikke klart endnu, men det er vores klare forventning, at de er endnu højere. Derfor vurderer vi, at der er yderligere potentiale for at øge øko-eksporten til Frankrig, som er et af de største eksportmarkeder for dansk økologi, siger Mette Gammicchia. Næste generations-produkter Hun oplevede, at der var meget fokus på sundhed i økologihallen på SIAL, og efter hendes vurdering var de danske udstillere klædt godt på til at matche efterspørgslen fra det europæiske marked. - Mange af de danske produkter

De danske udstillere på SIAL-messen ɻ Coffeebrewer Nordic ɻ Mät ɻ Naturfrisk ɻ House of Originals ɻ Vision Foods Danmark ɻ ZoZozial Coffee ɻ Woodshade Organics

var ’næste generations-produkter’ i form af varer, der er egnede til at tage med på farten, forskellige frø som chia og hamp plus forskellige free-for produkter, siger Mette Gammicchia. Hun når knap at mellemlande i Danmark, før hun igen skal på farten med et hold økologiske virksomheder. Inspiration i Shanghai - Den 6.-9. november tager vi 11 økologiske producenter med på en inspirationstur til Shanghai, hvor vi skal besøge forskellige butikker og får mulighed for at møde nogle af de lokale dagligvarekæder, siger Mette Gammicchia. De danske producenter får også mulighed for at besøge Shanghaimessen FHC, hvor Landbrug & Fødevarer har en stand med konventionelle fødevarer. Men allerede til maj næste år får GH VHOY PXOLJKHG IRU DW YLVH Á DJHW L Kina, når L&F for tredje gang arrangerer en dansk fællesstand på BioFach Kina i Shanghai. Den europæiske udgave af BioFach bliver afholdt i Nürnberg 15.18. februar, hvor Organic Denmark har en stand med ca. 50 udstillere.

(.63257 +YLV Y NVWHQ L À QQHU nes økologiforbrug holder sig på 12 SURFHQW nUHW XG YLO GHW À QVNH VDOJ L 2016 lande på næsten to mia. kr. 'HW HVWLPHUHU GHQ À QVNH SDUD plyorganisation for den økologiske branche, Pro Luomu, på basis af salgsfremgangen i sidste halvår af 2015 og første halvdel af 2016. Væksten udgjorde 12 procent, mens fødevaresalget totalt kun voksede med 0,3 pct. En vækst på 12 procent svarer til en salgsfremgang på 186 mio. kroner, og ifølge Yle, som er Finlands statsejede tv og radio, er det en markant højere vækst, end Finland har oplevet de seneste år. Direktør for Pro Luomu, Marja-Riitta Kottila, er da også yderst tilfreds med den positive markedsudvikling, som hun primært tilskriver to forhold: - På den ene side er forbrugerne blevet mere interesserede i, hvordan fødevareproduktionen påvirker mennesker, dyr og naturen. På den anden side er der blevet lanceret Á HUH ¡NRORJLVNH Q\KHGHU WLO ULPHOLJH priser. Nu er der sammenfald mel-

Kort om Pro Luomu

Mælk topper listen

ɻ Pro Luomu er en sammenslutning af over 50 aktører i Finlands økologiske sektor.

De økologiske produkter som YHMHU WXQJHVW L GH À QVNH VDOJV statistikker er: ɻ Mælk ɻ Bananer ɻ Æg ɻ Æbler

ɻ Grundlagt: Den statsstøttede paraplyorganisation blev grundlagt i foråret 2011 ɻ Formål: at fremme udviklingen og salget af økologiske fødevarer i Finland.

OHP GH WR WLQJ RJ GHW NDQ DÁ VHV L det stigende salg, siger Marja-Riitta Kottila til Yle. Langt efter Danmark og Sverige HuQ WLOVNULYHU VDPWLGLJ GH À QVNH GDJ ligvarekæder en pæn portion af æren for væksten, da de har øget markedsføringen af økologiske produkter. - Købmændenes foranstaltninger KDU VWRU LQGÁ \GHOVH L GH ODQGH KYRU det økologiske forbrug er vokset signiÀ NDQW VRP L 6YHULJH RJ 'DQPDUN 1X ser vi den samme trend i Finland, lyder Marja-Riitta Kottilas analyse. Som i Danmark er der størst interesse for økologiske fødevarer i de større byer og ikke mindst i hovedstaden Helsinki. Finsk to-procent mælk og skummetmælk topper salgslisten og udgør tilsammen 13 procent af Finlands økologiske omsætning, men frugt og grønt-salget vokser markant,

%ODQGW GH À QVNSURGXFHUHGH produkter ser listen således ud: ɻ Mælk ɻ Æg ɻ Hakket kød ɻ Gulerødder

og både bananer, gulerødder og æbler ligger højt på salgslisten. Økologiske æg har en markedsandel på 13 procent, mens babymad kun ligger på 10 procent. Det er væsentlig lavere end i Danmark, og med en samlet markedsandel på kun 1,9 procent, halter det økologiske salg i Finland stadig langt efter de nordiske nabolande Sverige og Danmark, hvor økologiprocenten snart bliver to-cifret. 0HQ GHQ ¡JHGH Y NVW L À QQHUQHV IRUEUXJ NDQ LQGLNUHUH DW GHW À QVNH marked så småt er ved at udvikle sig til et interessant marked for danske øko-producenter med eksportambitioner, vurderer Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening.

Nordiske kæder sætter kurs mod Malmø-messe Nye økologiske produkter lokker mange nordiske indkøbere til Nordic Organic Food Fair i Malmø

Den danske stand

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

I næste måned sætter mange indkøbere fra de nordiske dagligvarekæder kurs mod Malmø Messecenter, som for femte gang danner rammen om Nordens største fagmesse for økologiske fødevarer. Organic Denmark, som er Økologisk Landsforenings eksportafdeling, har i år sit hidtil største antal virksomheder med til Sverige, idet GHW HU O\NNHGHV DW À QGH SODGV WLO 23 udstillere på den danske fællesstand. Den tæller både garvede eksportører som Rynkeby, Valsemøllen og Biogan, mens der i den anden ende

DI VNDODHQ HU Á HUH JDQVNH VPn YLUN somheder, som er ved at tage de første forsigtige skridt ud på eksportmarkedet. Eksportchef Helene Birk glæder sig over den store interesse fra de danske virksomheder, som tilsyneladende har registreret, at der i disse år er grøde i nordisk økologi. - Vi har været i kontakt med mange nordiske dagligvarekæder, og jeg forventer, at der i år ud over de svenske indkøbere kommer en del Á HUH LQGN¡EHUH IUD EnGH 1RUJH RJ Finland, siger Helene Birk.

ɻ Biogan A/S ɻ Christina Hansen Organics ɻ Dansk Akvakultur ɻ Food Solutions ɻ GRØD ɻ Herrens Mark ɻ Biosynergy/Is fra Skarø ɻ Kokken og Køkkenhaven ɻ Kombu Cha ApS ɻ Naturli’ Foods ɻ Nordic Foodie ɻ Nordisk Naturel ɻ Original Chia ɻ Q-Organic ɻ Rynkeby Foods ɻ Skee Ismejeri ɻ Skærtoft Mølle ɻ Økoladen ɻ Sweet Intentions ɻ Tea2You ɻ Them Andelsmejeri ɻ Tvedemose Økologi ɻ Valsemøllen

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

LUKKET FAGMESSE

Afholdes sideløbende med

Ny rabatordning gør det 20 procent billigere at fylde kurven med økologi hos Føtex.

Føtex lancerer fast rabat på økologi Føtex lancerer et nyt rabatkoncept, hvor alle for 20 kroner om ugen kan få minimum 20 procent i rabat på alle økologiske varer DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT I kampen om de attraktive økologiske kunder lancerer Føtex-kæden nu en helt ny rabatordning ØKO+, som skal gøre DS-kæden til det foretrukne supermarked for ikke mindst de mange børnefamilier, som prioriterer fødevarer uden unødvendig kemi. Et abonnement på ØKO+ koster 20 kroner om ugen, 80 kroner om måneden, og giver alle ØKO+-abonnenter 20 procent i rabat på økologiske varer i Føtex. Rabatten bliver automatisk trukket fra, hver gang kunden betaler med sit betalingskort. - Vi kan se, at kunderne virkelig går målrettet efter økologiske varer, især når vi har rabatter på dem. Derfor lancerer vi nu ØKO+, hvor alle altid får minimum 20 procent i rabat. Det giver kunderne friheden til at vælge økologiske varer, som altid kan købes til en rigtig god pris, fortæller Thor Jørgensen, direktør i Føtex i en pressemeddelelse. ] Ϊ ϐ Þ Þ Ǧ Landets 88 Føtex-butikker har gennem længere tid givet 25 procent rabat på økologi den

første lørdag i måneden, men er man tilmeldt ØKO+, gælder rabatten på 20 procent alle ugens dage, så man nu ifølge Føtex ikke længere behøver at tænke over, hvor og hvornår det er billigst at handle økologi og jagte tilbud i forskellige butikker. - Det er tydeligt for os, hvad danskerne prioriterer: Nemlig økologi. Og vi kan være med til at drive økologien frem ved at gøre det lettere og mere attraktivt for kunderne at vælge økologisk, siger Føtex-direktøren. Den nye rabatordning kommer i naturlig forlængelse af en økologiske offensiv, som Føtex proklamerede tidligere på året, da kæden indledte et tættere samarbejde med Økologisk Landsforening og samtidig udbyggede det økologiske sortiment med 200 nye produkter, så sortimentet - ifølge Føtex - er landets største. § Hos Økologisk Landsforening glæder man sig over dagligvarekædernes øgede fokus på at udbrede de økologiske varer. Foreningens direktør, Paul Holmbeck, siger, DW GHW KDQGOHU RP DW In ÁHUH IRUEUXJHUH WLO DW træffe et bevidst økologisk valg og opdage, at der er økologiske varer på stort set alle hylder og inden for alle varegrupper i dag. - Fast rabat vil få forbrugere, som for eksempel køber øko-mælk og øko-grønt i dag, til at opdage de mange andre økologiske varer, der er kommet til. Det er en god nyhed for naturen, dyrelivet og vores økologiske landmænd, siger han.

] Ϊ ɻ ØKO+ giver alle kunder minimum 20 procent i rabat på økologiske varer – bortset fra tøj og modermælkserstatning. ɻ ØKO+ koster 20 kroner om ugen, 80 om måneden. Pengene trækkes automatisk hver måned. ɻ Man bliver ØKO+-kunde på økoplus.føtex.dk. Her opretter man sig – og eventuelt sin samlever. Herefter fratrækkes rabatten helt automatisk, når man betaler med sit betalingskort. ɻ På bonen kan man se, hvad man har sparet på de enkelte varer og ens samlede rabat med ØKO+. ɻ Hvis man tilmelder sig ØKO+ senest den 6. november, får man den første måned til en krone.

Afholdes Sideløbende med Natural Products Scandinavia The Nordic Organic Food Fair er en vigtig branchemesse for indkøbere, der er på udkig efter de bedste økologiske føde- og drikkevarer. Kom på forkant med de nyeste trends og mød branchens bedste leverandører fra både Skandinavien, internationale brands og fra spændende nystartede virksomheder. The Nordic Organic Food Fair afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, og messerne vil tilsammen huse 375 udstillende virksomheder samt agere udstillingsvindue for tusindvis af naturlige og økologiske produkter. Er du indkøber, detailhandler eller foodserviceprofessionel har du nu chancen for at finde I Danmark din næste salgssucces blandt tusindvis udgjorde salget af nyskabende produkter samlet af økologiske under ét tag. fødevarer 8,5% af 4500 det samlede fødevaresalg besøgende i 2015 deltagere på messen

GRATIS konferencer & seminarer

Flere end 3200 køkkener på det nordiske marked har økologicertifikat

Det nordiske marked for økologiske fødevarer omsætter for mere end 4 milliarder euro

375 udstillende virksomheder

93% af svenskerne siger, at de er villige til at betale mere for økologiske produkter

I Sverige steg salget af økologiske produkter med 39% i 2015

Book din GRATIS entrebillet allerede i dag på

www.nordicorganicfoodfair.com Og indtast fordelskoden: NFDK740

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Far og søn vil sælge nordisk fastfood til hele verden Rune og Fabian Kalf-Hansen håber at deres to fastfood-restauranter i Stockholm vil vokse til mange ϐ ǡ ¤ Þ FASTFOOD AF JAKOB BRANDT

Der er kø foran disken i Kalf & Hansens populære restaurant på Södermalm i Stockholm, hvor den danske kok Rune Kalf-Hansen sammen med sønnen Fabian har fået succes med et nyt kompromisløst fastfoodkoncept, hvor bæredygtighed er tænkt ind på alle niveauer. 100 procent nordisk økologisk ’snabbmat’, står der på ruderne til butikken. Bag glasset har de ansatte WUDYOW PHG DW DQUHWWH N¡G À VNH RJ vegetarfrikadeller og diverse tilbehør Sn VROLGH À UNDQWHGH WDOOHUNHQHU Fra bordene ude på fortovet har kunderne udsigt til springvandet på Mariatorget, hvor en stor statue af guden Thor kæmper mod Midgårdsormen og en masse vand… Hidtil har det dog ikke været nødvendigt med hjælp fra de højere magter for at hjælpe det nye nordiske fastfoodkoncept på vej. Valnøddekage med allehånde - Vi har etableret os for egne midler, og det har løbet rundt fra begyndelsen, men det er ikke noget, vi bliver

rige af. Det, der driver mig, er interessen for at skabe en stor forretning, siger Rune Kalf-Hansen fra et af cafébordene, da avisens udsendte besøger det yngste skud på Kalf & Hansen-kæden, som nu omfatter to restauranter. Den nye restaurant ligger i Hammarby Allé tæt ved Sickla Kanal i en mere mondæn del af Stockholm, hvor den danske kok byder på kaffe og valnøddekage med allehånde, mens sønnen Fabian og de øvrige ansatte har travlt med at gøre klar til dagens rykind. 7UH VNU OOHU RJ VQLWWHU NDUWRÁ HU løg, courgetter og salat. En former og steger frikadeller. Alle har travlt, da de også skal forberede en del råvarer til restauranten på Södermalm, hvor køkkenet er meget småt. Mødte kærligheden i Paris I det daglige arbejder far og søn tæt sammen. De er fælles om alle beslutninger, som bliver taget med afsæt i Runes erfaringer, Fabians ideer og tilbagemeldingerne fra kunderne. - Vi satser på høj kvalitet, stor volumen og lave priser. Vi lærer af hinanden, men jeg er mest manden bagved, som tager sig af de administrative ting, mens Fabian er mere i front, siger 54-årige Rune Kalf-Han-

Både stockholmerne og turisterne i den svenske hovedstad har taget godt imod det nye nordiske fastfoodkoncept, som er udviklet af den danske kok Rune Kalf-Hansen og sønnen sen, som oprindeligt blev uddannet kok i Danmark. Her nåede han bl.a. at arbejde under Søren Gericke på Søllerød Kro, inden han som ung kok rejste til Paris for at søge nye faglige udfordringer. I Europas kulinariske hovedstad mødte han en svensk kvinde. Hun er nUVDJHQ WLO DW KDQ L Á \WWHGH WLO 6WRFNKROP KYRU SDUUHW EOHY JLIW RJ À N to sønner, inden forholdt gik i stykker. § ϐ Kærligheden til maden var dog intakt, og ud over at skrive en håndfuld bøger om mad, har Rune KalfHansen i fem år drevet en populær À VNHEXWLN L *DPOD 6WDQ Inden han blev konsulent for den kommunale skolemad, hvor ambitionen er 25 procent økologi, drev han og ekskonen gennem godt ti år restauranten Backstugan, hvor både interiør og menuer skiftede efter årstiderne. I dag investerer han og sønnen alle deres kræfter i Kalf & Hansens to butikker, men ambitionerne rækker langt ud over Stockholms bygrænse.

- Hvis vi skal udfordre de store og udbrede økologien i samfundet, er vi Q¡GW WLO DW W QNH VRP VWRUH À UPDHU som Aarstiderne, siger den danske kok, som drømmer om at opbygge en N GH PHG UHVWDXUDQWHU L Á HUH ODQGH Han nævner konkret København som en oplagt destination for en K&H-restaurant, men først skal han have etableret en stærk hjemmebase. - Vi vil gerne lave noget, der er meget enkelt, og vores ide går ud på, at vi på basis af de samme råvarer er i stand til at lave mange forskellige retter. Vi skal kunne konkurrere med McDonald’s, uden at vi presser priserne hos producenterne, siger den danske kok. Satser på lokale varer K&H køber mange af råvarerne direkte hos svenske økologer. - Vi får bedre priser, når vi springer et led over og købe årstidens råvarer direkte fra gårdene. $OHQH Sn NDUWRÁ HU VSDUHU KDQ Sn den konto dagligt 350 kr., og menuNRUWHW HU Vn Á HNVLEHOW DW KDQ KHOH WL den er i stand til at justere retterne ind efter lokale tilbud på friske råvarer.

Rune skriver om mad MADBØGER: Ved siden af arbejdet som kok har Rune KalfHansen brugt tid på at skrive fem bøger, hvis ide alle tager afsæt i hans passion for gode fødevarer. Hans seneste titel udkom i 2014 og hedder ’Det vilda köket’. Bogen tager udgangspunkt i de mange råvarer, som svenskerne kan hente i naturen.

Der er deller ϐ menuer FASTFOOD: Hovedkonceptet bag Kalf & Hansen er enkelt. Til alle hovedmenuerne kan kunderne vælge mellem forskellige slags frikadeller, som serveres med sæsonens råvarer. Måneds råvarer fremgår af tavler på væggen, hvor også alle navnene på de ansatte er anført. De anretter tallerkenerne, mens kunderne kigger på.

Menuer opkaldt efter nordiske hovedstæder ɻ Flere af menuerne hos Kalf & Hansen er navngivet efter de nordiske hovedstæder. ɻ Stockholm: Sæsonens varme grøntsager med enten kødbolOHU À VNH HOOHU YHJHWDUIULNDGHO ler og brød. ɻ I Oslo- og København-menuen

er de varme grøntsager skiftet ud med henholdsvis sæsonens salat og smørebrød. ɻ Det er desuden muligt at købe VXSSH RJ Á HUH PLQGUH DQUHWQLQ ger. ɻ Priserne for et måltid svinger fra 75-115 kr.

Selv om der er 30 års aldersforskel på far og søn, er 24-årige Fabian og Rune Kalf-Hansen enige om kursen for deres økologiske fastfood-koncept, som de gerne vil eksportere til København og andre større byer.

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

Rift om fødevarer med øko-hamp Møllerup Gods er på vej med et bredt sortiment af økologiske fødevarer med dansk hamp

Hidtil er hampen blevet afskallet og forarbejdet i Tyskland. For at få bedre greb om værdikæden er Møllerup Gods i færd med at etablere et procesanlæg i Grenaa i samarbejde med Nordisk Tang, som kommer til at stå for driften af anlægget.

HAMP $) -$.2% %5$1'7

NRORJLVNH KDPSHIU¡ L ÁHUH IRUNO GQLQJHU KDU NXUV PRG GH GDQVNH PLGGDJVERUGH RJ GHQ GDQVNH KDPS NDQ XGYLNOH VLJ WLO HQ DOYRUOLJ NRQNXUUHQW WLO K¡MW SURÀOHUHGH LPSRUWHUHGH UnYDrer som quinoa- og chia-frø 'HW HU YXUGHULQJHQ KRV +HQULN 5HQGE¡OO VRP GHW VHQHVWH KDOYDQGHW nU KDU VWnHW L VSLGVHQ IRU DUEHMGHW PHG DW XGYLNOH HQ VHULH I¡GHYDUHU PHG KDPS IRU 0¡OOHUXS *RGV +DQ NXQQH SU VHQWHUH GH I¡UVWH NRQYHQWLRQHOOH EDVLVI¡GHYDUHU L IRUP DI ROLH IU¡ RJ PHO Sn )RRGH[SR L +HUQLQJ L PDUWV L nU ,QWHUHVVHQ IRU SURGXNWHUQH YDU PHJHW VWRU RJ YL HU VLGHQ EOHYHW NRQWDNWHW DI PDQJH VRP ¡QVNHU DW EHQ\WWH KDPS L GHUHV SURGXNWHU $QGUH SURGXFHQWHU KDU YL VHOY NRQWDNWHW , QRJOH WLOI OGH OHYHUHU YL EDUH KDPSHQ WLO SURGXFHQWHU GHU ODYHU YDUHU L HJHW QDYQ DQGUH YDUHU EOLYHU VROJW PHG YRUHV ORJR RJ GHU HU YLUNHOLJ QRJHW DW DUEHMGH YLGHUH PHG VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO 3n EDJJUXQG DI GHQ VWRUH LQWHUHVVH IRUYHQWHU KDQ DW KDPSHIU¡HQH NDQ XGYLNOH VLJ WLO HQ VHUL¡V NRQNXUUHQW WLO LPSRUWHUHGH TXLQRD RJ FKLD IU¡ Bæredygtighed i højsædet 6LGHQ GHQ I¡UVWH SU VHQWDWLRQ L +HUQLQJ HU VRUWLPHQWHW XGE\JJHW PHG EO D ¡O KXPPXV SHVWR EDJHEODQGLQJHU RJ HQ VSHJHS¡OVH ² WRWDOW LQGJnU KDPS L IRUVNHOOLJH IRUDUEHMGQLQJVJUDGHU L SURGXNWHU

'HQ Q\H KDPS VHULH HU HW UHVXOWDW DI JRGVHMHUSDUUHW $QQH 6RSKLH *DPERUJ RJ 6WLJ *DPERUJ ¡QVNH RP DW VNDEH HW HNVWUD EHQ XQGHU JRGVHWV GULIW 'H YLO XGQ\WWH GH IRUGHOH GHW JLYHU DW 0¡OOHUXS *RGV HU EOHYHW NHQGW YLD '5 WY VHULHQ *RGVHMHUQH 0HQ GHW NU YHU DW YL KDU HW SURGXNW DW V OJH VLJHU $QQH 6RSKLH *DPERUJ VRP RSULQGHOLJ HU XGGDQQHW ¡NRORJLVN ODQGPDQG IUD .DO¡ NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH Henrik har nøglen til hylderne $I IU\JW IRU DW XGSLQH JRGVHWV WXQJH MRUGH HU GULIWHQ DOGULJ EOHYHW RPODJW WLO ¡NRORJL PHQ KXQ IRUNODUHU DW E UHG\JWLJKHG DOWLG KDU Y UHW HW IDVW SHMOHP UNH IRU JRGVHWV GULIW RJ HIWHU KHQGHV YXUGHULQJ HU KDPS RJ ¡NRORJL DI ÁHUH nUVDJHU HW JRGW PDWFK QnU PDQ ODYHU I¡GHYDUHU .RQYHQWLRQHOW ODQGEUXJ KDU LNNH HW VSHFLHOW JRGW U\ RJ YL VNDO XG RJ

V OJH QRJOH KHOW Q\H I¡GHYDUHU RJ GH NXQGHU VRP HU RSWDJHW DI GHQ W\SH SURGXNWHU HU RIWH RJVn RSWDJHW DI ¡NRORJL VLJHU KXQ PHG DGUHVVH WLO GH VnNDOGWH ÀUVWPRYHUH $QQH 6RSKLH *DPERUJ O JJHU GRJ LNNH VNMXO Sn DW SDUUHW DOGULJ KDYGH WXUGH NDVWH VLJ XG L HW I¡GHYDUHHYHQW\U XGHQ DW KDYH WLONQ\WWHW HQ EUDQFKHNHQGW PDQG VRP +HQULN 5HQGE¡OO +DQ NHQGHU VDOJVNDQDOHUQH RJ YHG KYDG GHU VNDO WLO IRU DW NRPPH LQG Sn GDJOLJYDUHKDQGOHQV EXWLNVK\OGHU VLJHU KXQ

0HQ GD JRGVHW KYHUNHQ KDU HQ DQLPDOVN SURGXNWLRQ HOOHU HQ SURGXNWLRQ DI PHUH VSHFLHOOH DIJU¡GHU VSRUHGH GH VLJ KXUWLJW LQG Sn KDPSH YHMHQ 'HQ On OLJH WLO K¡MUHEHQHW GD 0¡OOHUXS *RGV VLGVWH nU G\UNHGH KD NRQYHQWLRQHO KDPS 'HQ ÀEHUULJH SODQWH VNXOOH SULP UW EHQ\WWHV WLO HQ WHVWSURGXNWLRQ DI LVROHULQJVPnWWHU L GHQ SURWRW\SH Sn HW VDOJVNODUW IDEULNVDQO J VRP XGJ¡U HW DQGHW EHQ L JRGVHWV PDQJH IRUVNHOOLJH IRUUHWQLQJVDNWLYLWHWHU

Hampen lå til højrebenet 'D +HQULN 5HQGE¡OO IRU KDOYDQGHW nU VLGHQ EOHY DQVDW L GDWWHUVHOVNDEHW 0¡OOHUXS %UDQGV IRU DW KM OSH JRGVHMHUSDUUHW $QQH 6RSKLH *DPERUJ RJ 6WLJ *DPERUJ PHG DW XGYLNOH HQ VHULH I¡GHYDUHU YDU GHW L I¡UVWH RPJDQJ LNNH WDQNHQ DW KDPS VNXOOH Y UH GHW I OOHV RPGUHMQLQJVSXQNW

Stor høst skrumpede +DPSODQWHQV K¡MH LQGKROG DI RPHJD RJ IHGWV\UHU HVVHQWLHOOH DPLQRV\UHU ÀEUH RJ SURWHLQ J¡U SODQWHW XWUROLJ LQWHUHVVDQW L IRUKROG WLO DW SURGXFHUH I¡GHYDUHU VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO , I¡UVWH RPJDQJ EOLYHU I¡GHYDUHUQH GRJ ODYHW Sn EDVLV DI GHQ

Eksportpotentialet for hamp er stort Møllerup Brands har booket sig ind på de første eksportmesser

6HOY RP KDPSHSURGXNWHUQH IUD 0¡OOHUXS *RGV I¡UVW HU YHG DW HWDEOHUH IRGI VWH L GHQ KMHPOLJH GDJOLJYDUHKDQGHO KDU +HQULN 5HQGE¡OO GLUHNW¡U IRU 0¡OOHUXS %UDQGV DOOHUHGH UHWWHW EOLNNHW PRG SRWHQWLHOOH NXQGHU L XGODQGHW RJ KDQ HU QHWRS YHQGW KMHP IUD I¡GHYDUHPHVVHQ 6LDO L 3DULV )RU DW DUEHMGH YLGHUH PHG HNVSRUWPDUNHGHW KDU 0¡OOHUXS %UDQGV ERRNHW HQ SODGV Sn GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG QnU YHUGHQV VW¡UVWH ¡NRORJLPHVVH %LR)DFK EOLYHU DIKROGW L 1 UQEHUJ L IHEUXDU Q VWH nU +HU YLO KDQ IRUV¡JH DW RPV WWH

'DQPDUNV JRGH U\ VRP I¡GHYDUHSURGXFHQW WLO NRQNUHWH RUGUHU , GDJ EOLYHU KRYHGSDUWHQ DI KDPSHIU¡HQH Sn GHW HXURS LVNH PDUNHG SURGXFHUHW L .LQD VLJHU GLUHNW¡UHQ VRP LNNH ¡QVNHU DW NULWLVHUH GH NLQHVLVNH SURGXNWHU 0HQ MHJ YXUGHUHU DW PDQJH IRUEUXJHUH KDU VW¡UUH WLOOLG WLO GHQ GDQVNH I¡GHYDUHVLNNHUKHG RJ WURY UGLJKHGHQ EDJ GH GDQVNH SURGXNWHU HU PHJHW K¡M L XGODQGHW Vn MHJ WURU DW HNVSRUWSRWHQWLDOHW HU N PSH VWRUW VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO Hamp er guf for veganere 'HW HU JRGVHMHU $QQH 6RSKLH *DPERUJ HQLJ L 0HQ YL NDQ LNNH NRQNXUUHUH PHG .LQD Vn MHJ KnEHU DW PDUNHGHW HU YLOOLJW WLO DW EHWDOH HQ K¡MHUH SULV $W G¡PPH HIWHU GHQ KLGWLGLJH LQ-

NRQYHQWLRQHOOH KDPS VRP 0¡OOHUXS *RGV VHOY SURGXFHUHU PHQ +HQULN 5HQGE¡OO HU HQLJ PHG JRGVHMHUSDUUHW L DW GHU HU HW VWRUW SRWHQWLDOH IRU DW DUEHMGH PHG ¡NRORJL RJ Sn EDVLV DI GHQ VWRUH LQWHUHVVH YDOJWH JRGVHW L IRUnUHW DW LQGOHGH HW VDPDUEHMGH PHG IHP ¡VWM\VNH ¡NRORJHU cUHWV K¡VW IUD GHUHV PDUNHU OLJJHU QX UXQGW RP L VLORHU RJ YHQWHU Sn DW EOLYH UHQVHW RSO\VHU +HQULN 5HQGE¡OO VRP KDYGH YDQVNHOLJW YHG DW In DUPHQH QHG GD KDQ K¡UWH RP nUHWV K¡VWXGE\WWHU 'HW YDU OLJH Vn K¡MW VRP Sn GH NRQYHQWLRQHOOH PDUNHU PHQ GD YL UHQVHGH GHW EOHY SURFHQW VRUWHUHW IUD VLJHU GLUHNW¡UHQ VRP IRUYHQWHU DW NRPPH QHG Sn HQ IUDVRUWHULQJ Sn SURFHQW 1 VWH VWHS EOLYHU DW XGY OJH KYLONH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU RJ SURGXNWHU 0¡OOHUXS %UDQGV VNDO VDWVH Sn -HJ YLO KHOVW LNNH nEQH VDOJVNDQDOHU VRP MHJ LNNH NDQ VHUYLFHUH PHG YDUHU VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO VRP KDU KnQGIXOG KDPSSURGXNWHU L VRUWLPHQW KRV (OOHYHQ +DPSHQ KDU RJVn IXQGHW YHM WLO )¡WH[ RJ /DQGPDG RJ GHW HU NXQ HW VS¡UJVPnO RP WLG I¡U 0¡OOHUXS %UDQGV NDQ RIIHQWOLJ¡UH QDYQHW Sn ÁHUH ODQGVG NNHQGH NXQGHU

Du bliver ikke høj eller skæv af industrihamp +$03 +DPS SODQWHQ KDU JHQQHP nUKXQGUHGHU Y UHW EUXJW WLO PDQJH IRUPnO

Hampfrø har mange positive egenskaber, og kan indgå i mange fødevarer.

WHUHVVH IUD EnGH GHWDLOKDQGHO RJ IRGHUVWRIÀUPDHU WURU +HQULN 5HQGE¡OO DW PLVVLRQHQ HU PXOLJ 'HUPHG VLJWHU KDQ EODQGW DQGHW WLO GHW YRNVHQGH DQWDO YHJDQVNH IRUEUXJHUH NRQVWDQW HU Sn MDJW HIWHU Q\H VS QGHQGH SURWHLQNLOGHU , I¡UVWH RPJDQJ YLO MHJ VSHFLHOW NRQFHQWUHUH PLJ RP 1RUGW\VNODQG RJ 6\GVYHULJH ME#RNRORJL GN

'D YLNLQJHUQH UHMVWH UXQGW YDU KDPS GHW I¡UVWH GH VnHGH IRU DW VLNUH SURGXNWLRQHQ DI UHE WLO GHUHV YLGHUH I UG PHQ L GDJ EOLYHU GH PDQJH IRUVNHOOLJH KDPSVRUWHU EUXJW WLO EnGH E\JJHPDWHULDOHU UHE W¡M RJ I¡GHYDUHU 0DQJH IRUELQGHU KDPS PHG UXVPLGGHOHW WHWUDK\GURFDQQDELQR 7+& PHQ GH VRUWHU DI VnNDOGW LQGXVWULKDPS VRP HU JRGNHQGW WLO SURGXNWLRQ DI ÀEUH RJ I¡GHYDUHU LQGHKROGHU XQGHU SURFHQW 7+& 0¡OOHUXS *RGV EUXJHU VRUWHQ )LQROD VRP EOHY XGYLNOHW L )LQODQG L

·HUQH RJ LI¡OJH JRGVHW VNDO PDQ U\JH FD NJ DI SODQWHQ VRP SDVVHU JRGW WLO GHW GDQVNH NOLPD )LQROD KDU HW K¡MW ROLHLQGKROG KYLONHW J¡U GHQ YHOHJQHW WLO I¡GHYDUHSURGXNWLRQ RJ LI¡OJH $QQH 6RSKLH *DPERUJ HU KDPS HQ PHJHW Q¡MVRP SODQWH VRP HU YHOHJQHW WLO DW G\UNH XGHQ EUXJ DI NHPL GD GH NUDIWLJH SODQWHU NY OHU XNUXGWHW RJ KDU HW QDWXUOLJW IRUVYDU PRG VYDPSH RJ VNDGHG\U

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

ɻ ANNONCER

TID & STED November 5.-6. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot. 6. november kl. 10-15. MælkesyreJ¥ULQJ RJ EDJQLQJ PHG NHƩUVYDPpen. Iben Vestertjele vil fortælle om fermenteringens historie, det biokemiske og sundhedsmæssige aspekt, og herefter vil vi fremstille mælkesyregærede grøntsager og meget andet. Skolekøkkenet på Tirsdalens Skole, Rasmus Hougaardsvej 50. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073. Pris: 450 kr. (medl. 425 kr.) Arr: Byøkologisk Forum.

23. november. Workshop med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. '³Q NL CQHESRE¡KKDRRJ@ADQ ƥM@Msiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere. Netværksmøde afholdes på Hotel Sinatur Haraldskær ved Vejle fra klokken 9.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug.

12.-13. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

23. november kl. 13-17. Fra ord til handling: Hvordan løser vi klimaknuden? Konference. Bethesda, Rømersgade 17, København K. Nærmere oplysninger på www.ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd.

19.-20. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

26. november. Julemarked på Rohavegård. Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.

26. november - 4. december kl. 10-16. Julemarked på Fuglebjerggaard. Hemmingstrupvej 8, 3200 Gribskov. Det store julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse. Vi pynter hele gården med den skøreste og stemningsfulde julepynt. Masser af aktiviteter og inspiration, og vi har gæster, som sælger deres egne produkter, økologiske juletræer og andet godt. Lørdag den 3. december er der åbent til kl. 18, hvor der er julemiddag i det store drivhus. Arr: Camilla Plum. 29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Gratis omlægningstjek til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift. Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift. Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@ biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHR¿OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU på www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Fem regionale inspirationsaftener Der afholdes fem regionale inspirationsaftener, der sætter fokus på afsætningsstrategier, forbrugerforventninger, faglig udvikling af økologien og samarbejde mellem økologiske landmænd. Tid og sted: • 2. november: Halkær kro og kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe • 7. november: Høkildegaard Landhandel, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge • 15. november: Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro • 5. december: Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø • 6. december: Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

ØKOLOGI

ERHVERV

Tilmeld dig senest 2 dage før på okologi.dk/inspirationsaften. Succes med omlægning: godt fra start Der afholdes fem regionale Godt fra start-møder for nye økologer og økologer, der de to seneste år har omlagt mere jord. På møderne får du input til faglige og praktiske udfordringer, inspiration til udvikling af din bedrift og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer. Tid og sted: • 1. november: Drejergården, Roskildevej 38, 4330 Hvalsø • 8. november: Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them • 22. november: Høkildegaard, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge • 30. november: Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager • 2. december: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram Tilmeld dig senest 2 dage før nederst på siden okologi.dk/nyeokologer. Konference: Nye ejerformer i landbruget Kom og hør en række af Nordeuropas pionerer i samfundsnyttigt landbrug fortælle om erfaringer med driftsfællesskaber, finansiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere. Tid: 23. november kl. 9.00 – 15.30 Sted: Hotel Sinatur Haraldskær Agromek stand nr. D3356 Kom forbi Økologisk Landsforenings stand nr. D3356 på Agromek 2016 og få en snak om blandt andet omlægning, samfundsnyttigt landbrug og økologiske løsninger. Tid: 29. november – 2. december Sted: Messecenter Herning

Har du styr på det hele har du, hvad du behøver, eller har du for meget? Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV ﬁnder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, ﬁnder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information

Samarbejde - Udlejning

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Generationsskifte . . . Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

$1121&(5 ɽ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

pladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Generalforsamling i Økokød Tirsdag den 8. november 2016 kl. 18.30 i Jysk Landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund Der startes med økologisk middag. Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER for dig og for naturen

Efter generalforsamling vil der være et aktuelt indlæg omkring økologi. For nærmere besked, se med på Økokøds hjemmeside www.okokod.dk.

Hø sælges: Minibig a 200 kr. plus moms. Økologisk, 2. slet. Henvendelse Bue Kristiansen 3066 1342, Øko-aut.nr. 1103839. Sort havre sælges. Holger Jessen, Gl. Ullitsvej 60, 9640 Farsø. Tlf. 2192 0072. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 2. november til Nicolaj Pedersen på Nicolaj@okogris.dk eller tlf. 2014 4751.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

KENDT FRØMAND TRÆFFES IGEN I DIT OMRÅDE Seminar om solenergi 3. november kl. 10:50-12:20 Se mere på buildinggreen.eu

Vagn Kristensen er nu ansat i Nielsen & Smith A/S

De næste numre

Sikkerhed for...

Kontakt ham på 23 24 90 73 eller send ham en mail på vagn@nskorn.dk

• &HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW • Sunde, robuste sorter med stort udbytte • Rettidig levering • Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Få glæde af Vagn’s store viden på frøblandinger, majsfrø, såsæd og korn.

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Læs mere: Link til Den Europæiske Hav- og ﬁskerifond: http://ec.europa.eu/ﬁsheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okoﬁsk.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Vagn Kristensen 23 24 90 73 vagn@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

telefon + 45 43 29 88 88

Udkommer 11. nov. 25. nov. 9. dec.

Annoncedeadline 1. nov. 15. nov. 29. nov.

Nr. 599 600 601

13. jan. 27. jan.

3. jan. 17. jan.

602 603

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

www.nskorn.dk

&Ɔ

͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

͘Ě Ŭ

<ĂůǀĞŚǇƚƚĞ ů

<ĂůǀĞ ǆƉƌĞƐƐ

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚǇƚƚĞ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af ﬁsk og muslinger.

ERHVERV

ØKOLOGI

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI

ERHVERV

Þ ¤ ( Ǧ ϐ § ] ǡ Þ Þ ¤ ( AF IRENE BRANDT

Regeringen har truffet beslutning om, at der kun behøver at være en tomgangsperiode på tre uger i en økologisk hønsegård. Det er en beslutning, som er truffet af EU’s implementeringsudvalg. Men i Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening er der ikke tilfredshed med lempelsen. Det fremgår af udvalgets nyhedsbrev. ”Vi mener i Æg og fjerkræudvalget, at regeringen har tilsidesat væsentlige vurderinger og anbefalinger fra Århus Universitet og EGTOP (Ekspertgruppe på økologi, der rådgiver

EU-Kommissionen). Herfra lyder det, at den attraktive hønsegård skal have en varieret vegetation bestående af en blanding af træer, buske og bunddække, at det ikke er muligt at opretholde bunddække uden tomgangsperiode, og at hønsene skal kunne fouragere i hønsegården, samt at belægningsgraden skal reduceres eller tomgangsperioden forlænges, hvis hønsegården overgræsses,” skriver udvalgets formand, Lars Bredahl, i nyhedsbrevet. Þ Æg- og fjerkræudvalget har udarbejdet et forslag til fremtidige krav til indretning af hønsegården, som kan indgå i bekendtgørelsen. Formålet med forslaget er at reducere den negative virkning af de nye regler i forhold til velfærden i hønsegårdene. ”De bagvedliggende principper for udvalgets forslag er, at det vigtigste er, at hønsegården lever op til G\UHQHV EHKRY 'HU VNDO Y UH Á \YHU skjul, adgang til at søge føde og til at sandbade og rode i jorden. Samtidigt skal vi forebygge problemer med næ-

ringsstoftab fra hønsegården,” skriver Lars Bredahl.

Þ ¤ ¤ ϐ ǤȀ Þ ǣ Minimum 70 pct. vegetationsdække bestående af en blanding af træer, buske og bunddække inden for en afstand på max 20 meter fra udgangshullerne i huset. Træerne skal tjene til at opsamle næringsstoffer og skabe korridorer, så hønsene bevæger sig ud i hønsegården. Etableret vegetation skal repræsentere mindst fem plantearter og tre plantefamilier. Der skal indgå frugttræer og stedsegrønne træer i beplantningen. Alle plantearter og familier skal forekomme i et antal, så de har en praktisk funktion for hønsegårdens værdi for hønsene. Træer og buske skal placeres, så de medvirker til at trække hønsene ud i hele hønsegården. Der må højest være en afstand på 20 meter mellem WU HU GHU VNDO WLOE\GH Á \YHUVNMXO Der skal være åbninger mellem træerne jævnt fordelt ud i hele høn-

segården, der giver mulighed for bunddækkevegetation. Det er tilladt at lade de sidste 40 meter af hønsegården være uden træer og buske, så der er plads til at så forskellige køkkenurter/grøntsager mm. og billebanker, som hønsene kan spise på. I forbindelse med etablering af hønsegården, skal der tilbydes kunstigt skjul, indtil træer og buske er vokset op. Der skal etableres opsamling af næringsstoffer på arealet inden for ti meter fra udgangshullerne i huset. Hønsegården må i hele hønsegårdens længde ikke være smallere end den samlede bredde af udgangshuller. Þ ¤ ¤ ǤȀ Þ ǣ Der stilles samme krav til beplantning af hønsegården på et areal svarende WLO SFW DI PLQLPXPVDUHDOHW Sn À UH kvm./høne. Det vil sige, at der ikke HU VSHFLÀ NNH NUDY WLO GH NYDGUDWPHWHU GHU JnU XG RYHU À UH NYP K¡QH Det er tilladt at skærme eller frahegne dele af beplantningen i forbin-

delse med høst eller fornyelse af vegetationen, såfremt dyrene altid har DGJDQJ WLO PLQGVW À UH NYP Har man afsat seks kvm./høne, skal man ikke opsamle næringsstoffer. ǣ 'HU HU LNNH VSHFLÀ NNH NUDY WLO EH plantningen, hvis der anvendes moELOH KXVH GHU Á \WWHV KYHU PnQHG Ved kontrollen skal det være synligt, at hønsene bruger de udearealer, VRP KXVHQH Á \WWHV WLO Þ ¤ Þ ǣ Beplantningskravene til hønsegårde til slagtekyllinger og hønniker gøres gældende på et areal svarede til en kvm./kylling eller hønnike, dvs. 70 pct. af arealet skal have vegetation og følge de samme krav til beplantning som ved hold af æglæggende høner. Det er tilladt at forebygge problemer med rov- og kragefugle i valg af vegetationen - for eksempel ved at prioritere lave træer i det omfang, der forekommer træer.

INSPIRATIONSAFTENER

KOM TÆTTERE PÅ AT OPFYLDE DINE KUNDERS FORVENTNINGER KOM OG HØR

DELTAGELSE ER GRATIS

• Hvad de økologiske forbrugere forventer af dig som økologisk landmand • Hvor skal vi sætte ind fagligt, så vi udvikler økologien og møder forbrugerforventningerne positivt • Få inspiration til nye afsætningsstrategier • Hør om hvordan samarbejde mellem landmænd betaler sig

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG Onsdag d. 2. november kl. 19 - 21 Halkær kro og kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe Mandag d. 7. november kl. 19 - 21 Høkildegård Landhandel, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge Tirsdag d. 15. november kl. 19 - 21 Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro Mandag d. 5. december kl. 19 - 21 Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø Tirsdag d. 6. december kl. 19 - 21 Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig senest 2 dage før inden kl. 12.00 på okologi.dk/inspirationsaften