4
Kulstof i jorden er helt afgørende for gode udbytter. Uden gødning.
Medicin er til mennesker - ikke dyr, er overskriften på en artikel i Landbrugsavisen søndag den 2. oktober. Det har givet mælkeproducent Esben Møller Xu, som er ophavsmand til udtalelsen, nogle barske kommentarer på avisens hjemmeside.
Jan Algreen fra Søris glæder sig i dag over, at han tog springet og indgik et langvarigt partnerskab med Coop. Salget af grøntsager går nu så godt, at han forventer at
Økoløft Danmark-konferencen i Aarhus viste, at der er masser af momentum i omlægningen af de offentlige køkkener
Mens regeringens planer om at barbere tilskuddene til det økologiske landbrug gav anledning til en del
Økoloft Danmarks konference om omlægning af offentlige køkkener 4. -
side 5
Hvert eneste år gennemfører Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening snesevis af projekter, der skal forbedre den økologiske landbrugsproduktion. Ét af projekterne har til formål at sikre, at den høstede viden ikke går tabt.
Økologisk Landsforening:
Regeringen forslag til en Finanslov for 2017 vidner om de forringelser for det økologiske landbrug, der følger med bl.a. fødevare- og landbrugspakken, som regeringen og dens støttepartier vedtog sidste år.
I alt er der 83,2 mio. kr. mindre til udvikling af økologisk landbrug og markedsvækst i 2017, og frem til udgangen af 2019 er der samlet 174,7 mio. kr. mindre, end Venstreregeringen budgetterede med i Finansloven for 2016.
- Vi har i Danmark vist, at en forholdsvis lille, statslig indsats inden for forskning, eksportfremme og markedsudvikling har givet dansk økologi en global førerposition. Og
vi rejser Verden rundt og fortæller, hvordan vi arbejder med markedet, og hvordan vi i Danmark har udviklet en effektiv økologipolitik, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening. Han tilføjer:
- Som der sker på klimaområdet, oplever vi at regeringen går i bakgear på den økologiske udvikling, netop som Danmark høster anerkendelse for at være frontløber.
Gå i offensiven I løbet af de seneste år er en række tiltag, der har støttet udviklingen af produktionen og markedet for de økologiske produkter ophørt.
- Der er tale om ordninger, der skaber ny viden, nye markeder og nye samarbejder, der fremmer økologi. Vi arbejder derfor på at skabe lydhørhed i Folketinget for nye tiltag,
som alle er målrettet ønsket om, at pengene skal skabe stor effekt for de økologiske landmænd og markedet for økologiske varer, siger Paul Holmbeck.
Forslag til forbedringer fra ønsket om fastholdelse af støtte til afsætnings- og produktudviklingsrådgivning til mindre producenter, over støtte til national afsætningsfremme og forbrugeroplysning samt genetablering af økologisk demonstrations- og videnformidling til landmænd og sidst - men ikke mindster der et forslag om at etablere en erstatningsordning til økologiske producenter, der får deres afgrøder forurenet af prosulfocarb.
Paul Holmbeck siger, at dialogen med politikere går fremad. De Radi-
andre partier i både blå og rød blok støtter alle eller enkelte dele, og Paultinget vil tage sagen op, når Finansloven skal forhandles.
- Vi håber, Folketingets partier - og ikke mindst regeringen - får øjnene op for, at den økologiske sektor skaber vækst i erhvervet og i landdistrikterne, hvilket jeg ved, mange politikere lægger stort vægt på. Finanslovsforslaget undergraver denne succes. Sker det, er det ikke kun erhvervet og landdistrikterne, der taber ved Finansloven 2017. Naturen og grundvandet kommer også til at betale, hvis den økologiske omstilling bremses, siger Paul Holmbeck.
Se Økologisk Landsforenings forslag til Finanslov 2017 side 3.
munale politikere rundt om i landet stadig er klar til at sætte nye mål for den økologiske omlægning.
I Aarhus Kommune er politikerne begyndt at diskutere, om det er på tide at skrue op for den nuværende ambition om 60 procent økologi, som kommunerne næsten er i mål med. Bornholms Kommune ser også et stort potentiale i at opbygge en lokal produktion af økologiske fødevarer. - For mig handler det ikke kun om mad og måltider. For Bornholm handler det også om at udvikle vores fødevareproduktion og skabe nye arbejdspladser, sagde Winni Grosbøll (S), borgmester, Bornholms Regionskommune på konferencen i Aarhus. Hun betragter en mere divers økologisk produktion som en vigtig løftestang for øens fremtidige fødevareproduktion og en mulighed for at eliminere kløften mellem land og by. - Øens landbrug har hidtil været alt for afhængigt af store konventionelle svineproduktioner. Det gør os meget sårbare, sagde borgmesteren med adresse til Danish Crowns tidligere planer om at lukke øens svineslagteri.
Nye ansatte i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening
Annette Vibeke
Vestergaard skal arbejde med økologisk planteproduktion, biogas og recirkulering. Annette Vibeke Vestergaard er 46 år og kommer fra en stilling som specialkonsulent i gødskning og bioenergi i SEGES. Forinden arbejdede hun i 12 år som planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.
Jens Peter Hermansen
skal arbejde med omlægningsindsatsen og være med
Forleden kom der sådan en slags hovsa melding fra Vækstfonden omderligt mix af stats- og pensionsmid-
kommunerne om miljø og klima. Han skal også arbejde for at øge
økologiske landmænd.
Jens Peter Hermansen er 43 år, kommer fra en stilling som underviser på Asmildkloster Landbrugsskole, hvor han siden 2006 har undervist i bl.a. plante-
Mette Kronborg er ansat i projektet Forstærket klimaindsats i det
økologiske landbrug. Mette Kronborg skal i projektet blandt andet evaluere anvendte klimaværktøjer.
Mette Kronborg er 34 år og uddannet biolog. Hun har en Ph.d. i biologi og har arbejdet
naturressourcer i Vestafrika i et DANIDA-projekt.
Udgiver
Silkeborgvej 260
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 6.100
ISSN 1904 - 1586
alle mand af gårde og ikke mindst landets svineproducenter, der med rette talte om unfair konkurrence med meget store bogstaver. Om historien er død ved jeg ikke, men tanken er dødfødt.
Skulle jeg drømme, gik staten forrest sammen med alles pensionsmidler og satsede stort på en grøn omstilling med en fair konkurrence og om at sikre omfattende investeringer i at omlægge til økologisk produktion. Landbruget står med et velkendt
Men landbruget skal også i fremtiog levere ikke alene de fødevarer, vi skal leve af, men også hele den vifte af leverancer, som det moderne samfund har krav på.
Leverancerne eller samfundsgoderne er alt fra sundhed og sikkerhed -sikring, næringsstofhusholdning, sider af samme sag og afgørende for, at vi både sikrer rent vand i haner og hav og samtidig recirkulering og den helt nødvendige økologiske tænkning omkring affaldet. Og så handler det om, at vi har nået en absolut smertegrænse med den natur, som
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
vi er en del af, og som er livsgrundlaget for vores eksistens. Og selvom det ikke nødvendigvis handler om dommedag, så handler det også om de værdier, et sundt og værdigt samfund ønsker at fremme lige fra
til de fødevarer, som i langt højere grad, end tilfældet er i dag, kan og skal komme fra det nærområde, som gør dem til en levende del af vores kultur. Når kiwien fortrænger stikkelsbærret mister vi en del af vores kulturelle sammenhængskraft.
Det landbrug, der kan løfte denne mangfoldige dagsorden, er ikke det landbrug vi kender i dag. Strukturudviklingen har nået en smertegrænse, som gør det nærmest umuligt at
nære kræfter, der kunne drømme om
mokratisk set usundt - i bedste fald - og i værste fald farligt. På verdensplan er der nok af skræmmehistorier
sociale strukturer trues, hvis ikke der er at velfungerende, nært marked
Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
“
Strukturudviklingen har nået en smertegrænse, som gør det nærmest umuligt at komme til fadet for de yngre og visionære kræfter, der kunne drømme om at bidrage med nye veje.
forstå og samtidig tilfredsstille menneskelige behov.
Vi lever i en uvirkeligt privilegeret tidsalder, hvor alene vores store kø-
verden. Af mange årsager forekommer det urealistisk at tro på, at dette fænomen er holdbart - ikke mindst taget i betragtning, at den verden, der skal mættes, formentlig ikke i
vilkår, der gælder for efterspørgslen på verdensmarkedet.
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
nøjeregnende med at sætte vores
vi har været en del af i årtier. Nok er vi privilegerede med et landbrug, der kan levere et stort overskud, men det hænger nøje sammen med en enorm import af såvel råvarer som mad. Danmark er på denne måde et meget sårbart samfund.
Der er med andre ord rigtigt mange gode grunde til at sætte kursen forling, hvor det lokale OGSÅ er i fokus i forhold til at tilfredsstille vores egne behov for mad såvel som alle de andre samfundsgoder, som landbruget skal levere, uden at vi dermed sætter vores ønsker om, at vi fortsat kan leve i en åben verdensøkonomi over
åbenheden. Det giver kun mening at recirkulere lokalt og ikke globalt. Skal skal der skabes harmoni mellem økonomi og økologi. Der er ingen vej uden om, at landbrugets fremtid er -
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
INDHOLD:
4 Dyrk kulstof og få mere ud af din gødning Kulstof i jorden er helt afgørende for gode udbytter. Uden et passende
5 Ny viden om nye løsninger
Hvert eneste år gennemfører Landbrugsafdelingen i Økologisk
Landsforening snesevis af projekter, der skal forbedre den økologiske landbrugsproduktion. Ét af projekterne har til formål at sikre, at den høstede viden ikke går tabt
24 Økologisk Landsforenings Mælkeudvalg: Vi ønsker mere dyrevelfærd i økologisk mælkeproduktion
7 Efterafgrøder skal dyrkes som en afgrøde Efterafgrøder bliver ofte betragtet som sekundære, men hos planteavler Jens Hansen i Jorddrup er efterafgrøder vigtige for at skaffe næringsstoffer og frugtbar jord til salgsafgrøderne.
8 Nyborggaard udvikler Helsekost
9 Generationsskifte gav sig selv I tre år har generationsskiftet været under overvejelse, efter at Søren Jensen kom til at sige højt, at han godt kunne se sig selv, som landmand på Nyborggaard.
10 Yduns Have skal have ny forpagter
Efter tre spændende år har Johannes Loeb valgt at forlade det fællesskabsdrevne landbrug på Samsø for at komme tættere på sin familie.
12 Økologiske svin skal fodres anderledes Økologiske svin og andre udendørs svin overforsynes i dag med protein, fordi de fodres efter de samme fodernormer og fodringsstrategier som indendørs svin.
13 Kompost opvarmer parcelhus
En biomile eller et kompostvarmeanlæg har været kendt siden 70’erne, hvor franskmanden Jean Pain byggede en biomile og afprøvede den. Teknikken har imidlertid ikke nået nogen særlig udbredelse.
14 Dyrevelfærd skal holde mælkeprisen oppe
Køer, der trives, er bedre at arbejde med og giver mere mælk, desuden er mælken lettere at sælge. Sådan nogenlunde er mælkeproducent
Gert Glob Lassens rationale. Han er med i projekt ’Dyrevelfærd i mælketanken’ for at udvikle køernes velfærd på bedriften endnu mere.
16 Omlægning føder nye idéer
Økologi-omlægningen fungerer som driver for både vækst og velfærd, viser erfaringerne fra Albertslund Kommune.
17 Lidl øger øko-salget med 50 procent Øko-salget i dagligvarekæden Lidl voksede med mere end 50 procent i 2015, og fremgangen fortsætter i år.
17 Irma jagter ny rekord
Med en 100 procent økologisk tilbudsavis på 16 sider og ny reklame-
18 Søris og Coop har funder melodien
Partnerskabet mellem Coop og Søris A/S har været en stor omvæltning for pakkeriet, som har sat turbo på produktudviklingen..
19 Samarbejde gør Søris og Skytte stærkere
19 Søris kommer tættere på kunderne
21 Dagligvarehandel har kun plads til de professionelle
Hvis du får opbygget et stærkt brand, har styr på kvalitet og emballage og kan levere til tiden, kan der være gode penge i at sælge lokale sæsonvarer via udvalgte butikker hos de landsdækkende dagligvarekæder.
21 Tyske forbrugere ved intet om dansk økologi
Udmelding om antibiotika provokerer
Medicin er til mennesker – ikke dyr, er overskriften på en artikel i Landbrugsavisen 2. oktober. Det har givet mælkeproducent Esben Møller Xu, som er ophavsmand til udtalelsen, nogle barske kommentarer på avisens hjemmeside.
Nu er der råd til løn Ølandshveden er et af de mest populære produkter fra Samsø Mel, detailmarkedet, da Føtex åbnede sine hylder for melet fra Kattegatøen.
Vi har modtaget:
Det økologiske landbrug skal kunne stå på egne ben. Det er den devise, vi arbejder efter i Økologisk Landsforening.
Siden 2008 har Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening haft en fælles målsætning om at afvikle anvendelsen af konventionel husdyrgødning.
I 2012 blev målsætningen omformuleret. I stedet for at tale om årlige reduktioner frem mod 2021, som vi ikke havde redskaber til at gennemføre, ville foreningerne fokusere på vores indsats for at tilvejebringe alternativer. Dernæst var det vigtigt, at ingen økolog eller spirende økolog skulle være i tvivl om, at der ikke kom indgreb, uden at der var tilvejebragt nye muligheder.
Det var et løfte, som Økologisk Landsforening lagde og lægger stor vægt på.
Derfor kan Økologisk Landsforening ikke bakke op om Landbrug & Fødevarers Økologisektion, når de nu er gået til de danske myndigheder for at få ændret de nuværende muligheder for at bruge konventionel husdyrgødning.
Vi er helt enige med Landbrug & Fødevarers Økologisektion i, hvor vi skal hen. Men vi har lovet vores medlemmer, at vi først handler, når vi har noget at sætte i stedet. Og det har vi trods vores vedholdende fokus endnu ikke.
Økologisektionen har fremsat et forslag for de danske myndigheder om at reducere adgangen til at indkøbe ikke økologisk gødning. Men for ikke at skabe problemer for de økologiske bedrifter, så har de indsat en mulighed for, at bedrifter alligevel kan købe mere, hvis blot de lever op til nogle krav til deres sædskifte. Dermed er der reelt skabt en mulighed for, at der købes mere ind, end det vi ser i dag. Hvis vi følger dette forslag, frygter vi, at resultatet er, at vi blot vil se et endnu større indkøb af ikke økologisk gødning hos endnuner udhulet. Det har vi også tillid til, at de danske myndigheder kan se.
Det betyder ikke, at vi læner os tilbage. Økologisk Landsforening skal styrke næringsstofforsyningen. Det handler både om at optimere sædskifter via ny viden og styrket rådgivning samt om tilvejebringelse af alternative næringsstofkilder. Vi lægger aktuelt mange kræfter i at fremlægge meget konkrete forslag til Miljø- og Fødevareministeriet til, hvordan de skal hjælpe os medfer til de økologiske bedrifter, som skal erstatte den konventionelle husdyrgødning. Hvis det går, som vi arbejder for, står vi måske snart i en ny situation, hvor de økologiske
restprodukter, som kommer fra landbrugets egne forarbejdningsvirksomheder og byerne, sådan at vi kan stå på egne ben, som vi siger, vi vil.
Økologisk Landsforening arbejder også med krav om kulstofbinding i sædskiftet. Det vil være godt for det
men det vil også medvirke til en bedre næringsstofforsyning via sædskiftet og dermed bringe os tættere på målet om mindre konventionel husdyrgødning i det økologiske landbrug, uden at skulle lave undtagelser og huller i reglerne, som det Økologisektionen foreslår. Vi skal have klare regler, der er nemme at kommunikere, fremfor regler med undtagelser.
Det er i øvrigt glædeligt og interessant, at tankerne om at arbejde med recirkulering som en del af et bæredygtigt landbrug nu har givet anledning til, at EU Kommissionen har igangsat et arbejde, der generelt skal øge anvendelsen af restprodukter fra det omkringliggende samfund, der kan bruges som gødning. Det kan vise sig at blive en stor hjælp, når vi vil afvikle anvendelsen af konventionel husdyrgødning i det økologiske landbrug.
Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef Økologisk Landsforening
Som beskrevet i artiklen på forsiden: Regeringen undergraver succes har Økologisk Landsforening fem forslag til Finansloven 2017:
Økologisk fødevarerådgivning (rådgivning til landmænd og vækstlaget af mindre virksomheder i produktdudvikling og afsætning, herunder direkte salg) 5 mio. kr. om året
Økologisk afsætningsfremme via Fonden for Økologisk Landbrug. 10 mio. kr. om året
Erstatningsordning for økologiske producenter, hvis afgrøder er forurenet med prosulfocarb fra konventionelle landbrug. 2 mio. kr. årligt
Genetablering af støtte til økologisk demonstration og vidensspredning under Erhvervsstøtteordningen. 10 mio. kr. årligt
Nyt økologi forskningsprogram, der leverer viden til økologer. 100 mio. kr. over tre år.
Seges Økologi vil sikre nye økologer hurtig gevinst
Nyt projekt skal hjælpe nye økologer godt i gang, -
for landmanden som overhovedet muligt
Kulstof i jorden er helt afgørende for gode udbytter. Uden et passende
man for lidt ud af sin gødning
PLANTEAVL
De færreste landmænd kender kul-
Veje til mere kulstof
Konsulenterne Bjarne Hansen og Michael Tersbøl (th) diskuterer frugtbarhed og jordkvalitet med deltagerne i seminaret. Foto: Karen Munk Nielsen
Ny video om kulstof
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening
Barren skal op
Artiklen er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Næring eller tæring i sædskiftet
Halm
Hvert eneste år gennemfører Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening snesevis af projekter, der skal forbedre den økologiske landbrugsproduktion.
Ét af projekterne har til formål at sikre, at den høstede viden ikke går tabt
VIDENSDELING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Forbrugerne forventer, at de økologiske landmænd også forholder sig til klimaproblematikken. Derfor er det også en god idé at få lavet en klimahandlingsplan for gården, sagde økologikonsulent Majbrit Terkelsen, da hun på seminaret om økologiske løsninger til stald og mark, fortalte om erfaringerne fra projektet: Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug.
På seminaret blev deltagerne også præsenteret for resultatersuppleret med nyeste viden - fra projekter om kulstof-sædskiftet, selvforsyning og samarbejde, natur på landbrugsbedriften, smart grej til afgræsning samt viden om jordkvalitet.
En del af projekterne er for længst afsluttet; men resultaterne skal leve videre. Karen Munk Nielsen er pro-
jektleder på det projekt, som skal sikre, at den viden og erfaringsindsamling, der tilvejebringes i projekterne ikke går i glemmebogen, og hun var vært ved seminaret, der foregik i Hinge Osteri hos Erene og Evald Vestergaard.
Flere arrangementer - I løbet af efteråret vil vi invitere til
formidler viden fra projekterne, og vi deltager også på AgroMek, hvor vi har materialer om projekterne med, så landmændene kan få et indblik i, hvor mange emner, vi egentlig ligger inde med ny, spændende viden om, siger Karen Munk Nielsen. Ud over den viden, der formidles via hjemmesiden og faktaark om projekterne, kan man også via ØLs hjemmeside se korte videoindslag med gode råd fra mark og stald, som kan hjælpe den økologiske landmand i hverdagen.
Tre skarpe
Hvert projekt blev præsenteret af en konsulent fra Økologisk Landsforening, ØL, eller fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, og sammen med de tre skarpe om Kød, klima og natur fra Majbrit Terkelsen: Klima og økonomi går ofte hånd i hånd
Den ekstensive produktion er nødvendig for naturen Forbrugerne vil have det hele inkluderet i økologi
Økologikonsulent Bjarne Hansen indviede deltagerne i, hvad jorden kan fortælle os.
med hjem fra de øvrige fem projekter, der blev præsenteret i løbet af eftermiddagen.
Holder liv i viden
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
- Dette projekt, hvor vi samler, opdaterer og formidler viden fra afsluttede projekter er vigtigt fordi, den viden som Landbrugsafdelingen, landmændene og eksperter har brugt tid og ressourcer på at indsamle og udvikle, skal ud og arbejde i staldene og på markerne hos de økologiske landmænd. Gennem projektet kan vi sikre, at økologiske landmænd og samfundet får gavn af resultaterne i de afsluttede projekter, siger Karen Munk Nielsen.
Vil du vide mere: okologi.dk – søg: Demonstration af nye økologiske løsninger okologi.dk/landbrug/nyheder – omtale af kommende arrangementer okologi.dk/kalender - tilmelding til kommende arrangementer.
Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis
Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.
Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.
Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge
ØKOLOGI & ERHVERV • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK ERHVERV ØKOLOGI
AF JANNE AALBORG NIELSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING
En god jordstruktur er vigtig for at opnå et optimalt udbytte i marken. Men hvad er en god jordstruktur og hvordan opnår du den?
Per Schjønning, AU, beskriver jordstruktur i relation til plantedyrkning således:
’Ordet jordstruktur dækker over det forhold, at jordens enkeltpartikler bindes sammen af organisk stof, mikroorganismer og planterødder til krummer, der har mange små porer. Disse kan tilbageholde plantetilgængeligt vand samt give gode levebetingelser for mikroorganismer. Imellem krummerne dannes et netværk af større porer, der har betydning for luftskifte og bortledning af overskudsnedbør.’
En god jordstruktur opnås, når der er en balance mellem de fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden.
Organisk stof spiller en vigtig rolle i forhold til den gode jordstruktur, idet organisk stof har en positiv effekt på jordstrukturen. Hvor meget organisk stof, der skal til for at opnå en god jordstruktur, afhænger af lerindholdet i jorden.
“En god jordstruktur opnås, når der er en balance mellem de fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden. Organisk stof spiller en vigtig rolle i forhold til den gode jordstruktur, idet organisk stof har en positiv effekt på jordstrukturen
Man anvender den såkaldte Dexter-værdi, som angiver forholdet mellem pløjelagets indhold af ler og organisk stof. En Dexterværdi større end 10 indikerer, at der kan være problemer med jordstrukturen på grund af lavt indhold af organisk stof. Det lave indhold af organisk stof kan bl.a. føre til en øget risiko for, at jordens lermineraler frigøres under våde forhold, og en øget risiko for, at der dannes skorper af ler under tørre forhold.
I praksis har det betydning for, om du kan etablere et vellykket såbed og opnå en tilfredsstillende fremspiring, og for om luftskiftet i jorden understøtter plantevæksten gennem sæsonen. Alle er faktorer, som er af stor betydning for, hvilket udbytte du kan opnå på marken.
Sørg derfor for en god jordstruktur i marken.
Her følger gode råd til at opnå denne:
• Undgå jordpakning
• Variér sædskiftet, inkludér gerne efterafgrøder med forskellig dybde/forskelligt rodsystem/ forskellige egenskaber
• Nedmuld halmen og/eller tilfør andet organisk stof
• Optimér afvandingen
• Optimér gødskningen
• Reducér intensiteten af jordbearbejdningen
Medicin er til menneskerikke dyr, er overskriften på en artikel i Landbrugsavisen søndag den 2. oktober. Det har givet mælkeproducent Esben Møller Xu, som er ophavsmand til udtalelsen, nogle barske kommentarer på avisens hjemmeside
ANTIBIOTIKA
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Udmeldingen, der har givet Esben Møller Xu en dels knubs, men også nogle støttekommentarer, kommer, fordi han for syv år siden valgte at udfase antibiotika fra sin mælkeproduktion og siden har arbejdet seriøst med at udvikle en driftsform, der kan fungere uden brug af antibiotika. Hans arbejde med at udfase antibiotika er ikke enestående, andre økologer arbejder også med det. Emnet bliver beskrevet i næste nummer af Økologi & Erhverv.
Debatten er målet Er reaktionerne kommet bag på dig?
- Ja lidt, men jeg synes, det er godt. Det er debatten, der er interessant. Uden debat sker der jo ikke noget, og vi bevæger os ikke nogen steder. Jeg vil jo opnå noget og bevise, at der er nye veje. Nogen er nødt til at falde udenfor og prøve at gøre tingene anderledes, ellers rykker det ikke, siger Esben Møller Xu. Ville du have formuleret dig anderledes, med den viden du har nu?
vidste godt nok ikke, hvor den ville blive bragt. Men ikke kun som økolog, også som landmand, vil jeg gerne se, om det virkelig kan passe, at vi ikke kan producere uden antibiotika som en integreret del af produktionen. Reaktionerne spænder fra ’føj’ over personangreb til ’fortsæt det super kommentarer, men diskussionen er fort-
ser mellem de kritiske udsagn. Debatten viser også, at der er stor begrebsforvirring, f.eks. bliver udtrykket ’naturen må gå sin gang’ af de kritiske opfattet, som at koen er dødssyg og bare får lov at dø uden behandling, mens de positive opfatter det, som at koens eget immunsystem får lov at klare infektionen, evt. med andre former for lindring. Der er også andre udtryk, der er forvirring om, ud over at debatten viser meget forskellige holdninger til brugen af antibiotika.
Klar udmelding uden nuancer
På spørgsmålet om, hvorfor han har valgt at sige, at han slet ikke bruger antibiotika til voksne dyr, siger Esben Møller Xu:
- Det er fordi, det er rigtigt. Jeg mener ikke, det er nødvendigt at bruge antibiotika. Jo mindre antibiotika, vi bruger i husdyrbrugsproduktionen, jo mere effektivt bliver det ved med at være, så antibiotika kan blive ved med at virke, når det virkelig gælder.
Kan det ikke give bagslag, så du kommer til at promovere noget, der landmandsmæssigt ikke er helt godt?
- Jo, det er rigtig nok, jeg kunne måske godt gøre det bedre. Jeg kunne måske
producere 10 procent mere. Men hvis jeg skal bevæge mig, så kan jeg ikke hele tiden gå og diskutere med mig selv, om jeg nu skal bruge antibiotika. Hvis man vil bevæge sig mod et mål, kræver det klare retningslinjer, forklarer Esben Møller Xu. En integreret del eller ej
- Jeg vil gerne bevise, at man kan lave en rentabel produktion uden antibiotika, med færre dyr ,der lider, ved i stedet ikke at presse dem så hårdt, siger Esben Møller Xu og tilføjer:
- Det er vigtigt, at vi bevarer muligheden for at bruge antibiotika. Det er tankevækkende, at vi er endt et sted, hvor man falder så meget udenfor, når man ikke bruger medicin. Dengang man opfandt antibiotika, var det en revolution. Man syntes, det var fantastisk, at man kunne redde liv.
Esben Møller Xu vurderer ikke, at hangaer, der bruger antibiotika, så han synes, det giver mening for ham at prøve at udvikle sin produktion i en antibiotikafri retning.
- Jeg har jo ikke den endelige opskrift på det gode landmandskab. Jeg blev bare opmærksom på resistensproblematikken for syv år siden og valgte at arbejde mod en udfasning af antibiotika, siger han. Hvis en af hans 260 malkekøer bliver syg, giver han den ikke antibiotika. I stedet får sygdommen lov til at gå naturens gang, så koen opbygger sit immunforsvar og er bedre rustet, næste gang den bliver syg. Hans kviekalve får en sjælden gang behandling med antibiotika, hvis de har lungebetændelse. Han bruger smertelindring og andre alternative behandlingsformer.
Jens Hansens egen blanding er sammensat af et bredt udvalg af arter med tilsvarende forskelligartede egenskaber. Hvis man skal købe alle de forskellige slags udsæd, får man den ret dyre pris, som står på skiltet. Jens Hansen har købt fodervikke til en ha sidste år og selv opformeret fodervikke og andre arter. Derfor er hans udgift lavere end de 1.555 kr./ha, der står på skiltet.
Efterafgrøder bliver ofte betragtet som sekundære, men hos planteavler
Jens Hansen i Jordrup er efterafgrøder vigtige for at skaffe næringsstoffer og frugtbar jord til salgsafgrøderne
PLANTEAVL
AF ANNA-CHRISTA BJERG
- Jeg arbejder med efterafgrøder for at kunne klare kvælstofbehovet til planteavlen. I 2017 tager jeg imod tilskuddet på 500 kr. pr. ha for at nøjes med højest at tilføre 60 kg udnyttet kvælstof pr. ha, fortæller planteavler Jens Hansen.
ne ordning er konverteret økologitil-
Økologisk Landsforening og Seges Økologi var arrangør af inspirationsdagen hos Jens Hansen, hvor han viste sin mark med efterafgrøforskellige efterafgrøder sået efter høst den 8. august frem. Han har drevet økologisk planteavl på de 80
ha, siden han omlagde sin ejendom i 2007. Tidligere har han haft køer, men nu driver han ren planteavl
Kvælstof til planteavlen
Jens Hansen har en varieret jord, det påvirker markplanen. Sædskiftet
bælgsæd som består af byg/ærter og hestebønner. De resterende 55
består af vårhvede til brød, vårbyg eller havre til fremavl, samt rug. Målsætningen er et bruttoudbytte på minimum 10.000 kr. pr. ha.
Efterafgrøderne er en vigtig del af strategien for at skaffe nok kvælstof til afgrøderne. Jens Hansen nedmulder halm og husdyrgødning på sine marker, ud over den aktive brug af efterafgrøder, for at opbygge kulstoflageret i jorden. Det koster noget men giver også en større afgrødesikkerhed over tid.
Gyllekørsel giver trykskader
Indtil nu har han givet tynd kvæggylle, det er hammerdyrt at få det udbragt, samtidig med at gyllekørslen giver trykskader.
- Det giver ikke helt mening, når jeg samtidig er meget omhyggelig med at holde et lavt dæktryk, når jeg
Ærterne i blandingen er der, siger konsulent Darran Thomsen, Seges Økologi, mens specialkonsulent Sven Hermansen, Seges Økologi, fortæller om denne blanding af ærter, gul sennep og italiensk rajgræs’ særlige egenskaber: Den er billig, 593 kr. pr. ha. Ærterne samler kvælstof, det italienske rajgræs overvintrer, mens den gule sennep vokser kraftigt og skygger for ukrudt.
sår og pløjer. Derfor vil jeg gerne væk fra at køre med gyllevognen på mine marker siger, Jens Hansen.
Næste år aftager han dybstrøelse fra en økologisk slagtesvineprodu-
økologisk gødning fremover.
Såning i en travl periode
At så efterafgrøder efter høst er enjen travl periode, så det skal lige læres. Hvis man laver noget af sin udsæd selv, som Jens Hansen gør for at holde udgiften nede, er det vigtigt, at man kan rense det, så man ikke sår en masse ukrudt sammen med udsæden.
- Når efterafgrøden som her er veletableret konkurrerer den godt med ukrudtet, pløjningen før efterafgrøden og før den næste hovedafgrøde har også vist god effekt mod
Sven Hermansen, Seges Økologi.
Forskellige egenskaber
De otte forskellige blandinger har hver især deres formål og styrker.
- Da jeg har sandet jord, er bælgsæd vigtigt for at få nok kvælstof. Jeg bruger de efterafgrødearter, der
tilrådes, ofte har jeg bælgsæd med i blandingerne og tager hensyn til, om efterafgrøden skal overvintre eller ej, siger Jens Hansen.
- En blanding af vintervikke og vinterrug vil give en tæt efterafgrøde, der vokser længe og når at blive stor, mens vinterraps kan stå hele vinteren levende og grøn, og har et lavt kulstof-kvælstof forhold, fortæller
Sven Hermansen og fortsætter:
- Gul sennep vokser hurtigt og er en brutal blandingspartner, til gengæld udvintrer den ved den første frost.
Nogle arter går i dybden
Repræsenteret i forsøgene er nogle arter, som går dybt i jorden. Med dem i blandingerne er alle pladser i jordlaget taget. Det er bl.a. olieræddike og en ny sort radise, Deep Till, som går særligt dybt i jorden, men det kan også være lupiner.
Olieræddiken tåler lidt frost, så det er en art, der kan nå at produ-
- Generelt er de korsblomstrede gode til at gå i dybden og derfor gode til at opsamle kvælstof i de dybere jordlag, fortæller planteavlsrådgiver Poul Christensen, ØkologiRådgivning Danmark.
Parcellen med den mest varierede blanding indeholder både foderært, fodervikke, blå lupin, serradel, olieræddike, Radise Dipp Till, nigerfrø, sandhavre, alexandrinerkløver, solsikke, oliehør og persisk kløver. Med den meget brede sammensætning er der planter, hvis rodsystem går i alle dybder af jorden, planter i mange højder og planter, der vokser længe om efteråret.
Efterafgrødens plads - Vi kan se, der er et stort potentiale,terafgrøde, når vi ser på denne mark, men det er også et godt år, hvor vi har haft et langt og varmt efterår, siger Poul Christensen. Man skal vurdere sin jord, sit sædskifte og sit område og så vælge en blanding, der passer til det. Efterafgrøder skal betragtes som en afgrøde og behandles som en afgrøde, ethvert formål og til alle områder i Danmark, siger Henning Sørensen, planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Efterafgrøderne giver mangening i planteavlen, hvis de får ordentlige vækstbetingelser.
Forsøget med efterafgrøder hos Jens Hansen er en del af projekt National strategi for højere udbytter i økologiske afgrøder. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og projektpartnerne er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Seges Økologi.
Henning Sørensen fortæller, at reaktionstal, dræning og organisk indhold i jorden er i orden ned til ca. 30 cm’s dybde. Der er et godt tykt muldlag, nederst kan man dog også se et rodstandsende lag, så der er stadig noget at arbejde med.
LOVHØRING: Miljø- og fødevareministeren har sendt en nye husdyrgodkendelseslov i høring den 26. september. Et af målene
arealer og en regulering efter miljøbelastning i stedet for produktionslofter. Fra august 2017 skal husdyrproducenter ifølge den nye lov reguleres efter udledninger til miljøet. Derudover er det også hensigten, at godkendelserne af
for bureaukrati. Høringsmaterialetministeriets hjemmeside samt via Landbrug og fødevares hjemmeside. Lovforslaget er i høring frem til 24. oktober 2016.
Nye krav til kødprocent
FEDTPROCENT: 1. oktober stiger Frilands krav til kødprocent fra 56,0 frilandsgrise og økologiske grise. For at forenkle kvalitetskravene til grisene fjernes samtidig kravet om en kødprocent på minimum 59,0 i midterstykket, mens kravet om, at tykt og højst 21 mm tykt, blev fjernet i juni, skriver Friland i deres nyhedsbrev den 30. september.
Temadag om jordfrugtbarhed
TEMADAG: Jordens struktur og frugtbarhed er fundamentet forproduktion. Derfor er det vigtigt at have jorden med i tankerne, dyrkningsmetoder, så man sikrer, at der opbygges en frugtbar og bekvem jord, og at belastningen af jorden ved kørsel og jordbearbejdning minimeres mest muligt. Emnet tages op på en temadag på Foulum onsdag den 12. oktober.
Økologiske vårbygudbytter 2016
UDBYTTER: Vårbygsorterne Thermus, Laurikka og Flair samt en blanding af forskellige vårbygsorter, har givet det højeste udbytte i
på tal fra sorter i Økologiske landsforsøg 2016. Vårbyg er den første økologiske afgrøde, der er blevet gjort op. I denneter og blandingen af forskellige vårbygsorter alle givet et udbytte på godt 57 hkg/ha. Alle disse vårbygafgrøder får forholdstal 100 og har dermed nogenlunde ens udbytte. Lige efter ligger sorterne Crossway og Invictus, begge med forholdstal 96 og et udbytte på henholdsvis 55,5 og 55,1 hkg/ha.
Udviklingen af kvalitetsolier og proteinprodukter til helsekost på Nyborggaard vil fortsætte med Søren Jensen ved roret
PRODUKTUDVIKLING
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Produktudvikling er en stor del af virksomheden Nyborggaard. Det er Søren Jensen godt rustet til som mejeriingeniør med syv års erfaring fra fødevareindustrien, bl.a. tre år hos Arla Foods Ingredients med
devarevirksomhed.
Samarbejder om produktudvikling
Produktudviklingen foregår bl.a. i samarbejde med helsekostgrossisten Helsam, som aftager en stor del af Nyborggaards produkter. Derudover samarbejder de for tiden med Syddansk Universitet om et projekt om udnyttelse af hamp.
- Vi dyrker forskellige sorter hamp og høster dem på forskellige
Der produceres både frøolie og proteinpulver af hampen.
- Ud over at dyrke en god råvare, skal hampen forarbejdes så skån-
somt som muligt, og det skal smage godt, for at vi får et godt proteinproHampeproteinet bruges som pro-dre med en lille appetit.
- Det kan også bruges som en drik før måltidet, hvis man har for
Jensen.
Nyborggaards udvikling
Nyborggaard startede som en traditionel gård med både køer og grise,
etablerede sig med i 1975. Frem til 1998 arbejdede Johannes Jensen desuden som økonomikonsulent.
- I 1999 omlagde vi først Nyborggaard til økologi, og derefter gik vi i
siger Johannes Jensen. I forvejen brugte de meget lidt
sprøjte kom naturligt. Olieproduktionen på gården startede i 90’erne.
og når vi så købte rapskager til vores dyr, hvor olien var presset ud, skulle vi give 1.35 kr. for et kg. Det
købte en oliepresse og byggede en traktor om til at køre på rapsolie. Inspireret af Flemming Leth, som selv program’ i de år, pressede jeghannes Jensen.
Omhyggelig produktionsproces
- Vi presser olie 200 liter ad gangen ikke ilt til stede under presningen, Mens frøene løber til oliepressenten ud af frøene, hermed er den første risiko for harskning af olien und-
- Hørfrøolien har hele 60 procentfulde omega 3 fedtsyre efter denne Jensen.
Ud over oliepressen består fabrikslinjen også af en tappemaski-
i timen og en bag-in-box-maskine. En bag-in-box er en papkassebeholder til olien, der sørger for, at olien ikke får lys under opbevaring. Maskinerne i produktionen er købt i Sverige og Italien.
- Det har taget en del tid at ud-dører. Her i Danmark vil maskinmed sådan noget småtteri. I Italien og Frankrig har man mere tradition for produktion af små maskiner og
Johannes Jensen.
Løbende produktudvikling
bedste investering, siger Johannes Jensen.
om til human konsum. Derudover var det indgangen til, at familien lagde deres kost om og begyndte at leve på en ny og sundere måde.
og andre inden for helsekostbranchen, som de har nydt godt af og udvidet lige siden.
Den pressede rest fra hørfrøene vil Søren og Johannes Jensen gerne udvikle til human konsum, men foreløbig bliver hørfrøkagen brugt som foder til kalve og heste. Under presseprocessen kan der ske en udvikling af blåsyre, som kan fjernes med en varmebehandling.
- Hvis vi kan få helt styr på den proces, indeholder hørfrøkager -
Sikring af kvalitetsråvare Indtil videre dyrker Nyborggård alle deres råvarer selv på deres egne 80 ha samt lidt hør ude hos andre økologer. Her leverer de hørfrøene og høster selv afgrøden, for at have helt styr på tørring og nedkøling, som er afgørende for kvaliteten af råvaren. I 2016 har de haft 40 ha med hør og 8 ha med hamp.
- Planteavlen er en udfordring, dels fordi det er et nyt område for
Kunsten at markedsføre
I tre år har generationsskiftet været under overvejelse, efter at Søren Jensen kom til at sige højt, at han godt kunne se sig selv, som landmand på Nyborggaard
siger Søren Jensen.
Planerne for fremtiden
GENERATIONSSKIFTE: De seriøse overvejelser har været i gang i små to år. Søren Jensen er en af Johannes
Søren Jensen og fortsætter:
Vi tilbyder:
- Attraktiv forpagtningsaftale
Finansiering og overvejelser
Johannes Jensen.
Sørens Jensens bagage
ger Søren Jensen.
veje.
Finder sig til rette
- Gode afsætningsmuligheder, herunder velfungerende gårdbutik og god CSA medlemskreds
- Alsidigt økologisk landbrug på 14,5 ha med grøntsagsproduktion
- Driftsbygninger med store kølerum
- Bolig
- Hytter til udlejning (6 hytter, 32 sengepladser)
- Tæt samarbejde med fonden
- Overtagelse pr. 1. januar 2017
Frist for ansøgning er 27. oktober 2016
acb@okologi.dk
Hvem er du/I?
- Du har lyst til at udvikle dig som økologisk fødevareproducent under nye og spændende vilkår
- Du vil drive et landbrug med alsidig grøntsagsproduktion
- Du har lyst til at samarbejde med lokale aktører og beboere på Samsø
- Du er i besiddelse af forskellige kompetencer, så både produktion og salg/forretningsudvikling til gode ses.
- Du har erfaring med økologisk landbrug
Du/I ansøger ved at kontakte enten formand Bent Degn, tlf. 2341 3331, mail: bent@samsoekologisk.dk eller direktør Niels Nørskov, tlf. 3011 6792, mail: niels@samsoe-oekojord.dk.
Jordbrugsfonden SamsØkologisk er en erhvervsdrivende fond der arbejder for mere økologi på Samsø. Fonden køber gård og jorde op, omlægger til økologi, og forpagter ud til unge landmænd. Fonden arbejder for et stærkt socialt og fagligt netværk mellem landmændene, og en frugtbar jord. Samsø Økojord A/S er det datterselskab, som konkret køber gårdene op ved hjælp af eksterne investorer.
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 40: 10,60 kr.
Friland A/S giver i uge 40 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 40: 12,80 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 40: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.078,99 kr. (-7,84). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,39 kr. 25-30 kg: 16,14 kr. 30-40 kg: 17,48 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 40: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 12,00 kr./kg, kontrakttillæg 1,75 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Efter tre spændende år har Johannes Loeb valgt at forlade det fællesskabsdrevne landbrug på Samsø for at komme tættere på sin familie, men han håber, at nye friske kræfter er klar til at tage over
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Johannes Loeb lægger ikke skjul på, at det har krævet en del overvejelser, før han tog beslutningen om at forlade det økologiske frilandsgartneri på Samsø for at komme tættere på kæresten, som studerer i Jylland.
- Det kræver en enorm indsats at opbygge et landbrug som vores helt fra bunden, og det er lidt surt at stoppe nu, hvor vi skal til at høste frugterne af vores arbejde, siger Johannes Loeb.
Dermed sigter han både til de mange faglige erfaringer og det kunde-netværk, Yduns Have har opbygget gennem de seneste tre år.
- Jeg elsker det, jeg laver. Vi sælger en masse grøntsager og har fået styr på økonomien, så det er lidt underligt at stoppe nu. Der sker sindsygt meget spændende i jord-
Lokale borgere, som i starten af sæsonen har givet et indskud til det fællesskabsdrevne landbrug Yduns Have, aftager ca. 10 procent og bidrager til at holde trækket på kassekreditten i ro.
Knapt dobbelt så meget bliver solgt i gårdbutikken. Andre grøntsager kommer en tur med færgen til fastlandet, hvor de ender hos Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, i østjyske restauranter og specialbutikker, mens Aarstiderne er den største enkeltkunde på grossistsiden.
brugsfonden, som ejer gården, og jeg kommer helt sikkert til at savne jorden, Samsø og alle de mennesker, jeg har mødt herovre, men min kæreste skal læse de næste tre år i Randers, siger Johannes Loeb.
Han er nået frem til en erkendelse af, at det kræver 100 procent engagement, hvis man vil dyrke et fællesskabsdrevet gartneri som Yduns Have, og så er det ikke holdbart, hvis tankerne for ofte vandrer til kærestens bopæl i Jylland.
Selv om Niels Nørskov, direktør
Johannes Loeb er ikke i tvivl om, at han kommer til at savne Yduns Have og de mange mennesker, han har lært at kende i løbet af tre år som økologisk landmand på Samsø, men savnet af kæresten, som har tre år tilbage af sin uddannelse i Randers, blev så stort, at han har valgt at overlade tøjlerne til andre, som han gerne vil hjælpe på vej med råd og vejledning.
for Samsø ØkoJord A/S, helst havde set, at Johannes Loeb havde fortsat arbejdet i Yduns Have, betegner han det som helt udramatisk, at selskaøkologiske gård.
- Jordbrugsfondens formål er netop, at unge landmænd kommer til Samsø og gør sig nogle værdifulde erfaringer i trygge rammer, hedder det i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at folkene bag fonden
samme dedikation og engagement som Johannes Loeb.
- Johannes er en visionær og dygtig landmand, og det ideelle vil må-
at drive Yduns Have, siger Niels Nørskov.
Han præciserer, at den eller de kommende forpagtere skal være indstillet på at drive et fællesskabsdrevet landbrug, som skal indgå i et tæt samarbejde om produktion og forarbejdning af højproduktionsprodukter med de to økologiske landbrug, som fonden planlægger at opkøbe og bortpagte i 2017.
- Vores næste køb bliver en kvægbedrift, så det bliver muligt at lave maskinfællesskab og udveksle gødning, siger Niels Nørskov.
Yduns Have er en af spydspidserne i DSL, Det Samfundsnyttige Landbrug.
En af landets unge, innovative landmænd, Johannes Loeb, tog i 2014 til Samsø, hvor han har været en af hovedkræfterne bag etableringen af det fællesskabsdrevne landbrug Yduns Have
I Yduns Have lever Johannes Loeb og et par ansatte af at dyrke og sælge 120 forskellige grøntsager fra et fondsejet landbrug med 10 ha dyrket
svarende landbrug spire frem rundt om i landet.
- Men man skal gøre sig meget klart, hvad ens motivation er, og være bevidst om, at det er en livsstil, hvor glæden ved at arbejde med landbruget er en del af lønnen, siger Johannes Loeb, der etablerede sig på Kattegat-øen som nyuddannet landmand og produktionsleder fra Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Det kunne lade sig gøre uden en stor opsparing, fordi han kunne leje gården, der siden er blevet overtaget
af jordbrugsfonden SamsØkologisk, som har ambitioner om at opkøbe
på Samsø.
- Jeg har haft det godt med bevidstheden om, at jeg ikke har bundet mig for hele livet, og jeg kender ikke nogen af mine venner, som siger, at de har lyst til at arbejde det samme sted i 40 år, siger Johannes
til fastlandet til nytår med en masse nyttige erfaringer i rygsækken.
Møde mellem landmand og kunde
- Jeg vil mærke, se og røre de produkter, jeg laver. Det handler i bund og grund om at skabe madglæde, og det er i mødet mellem kunden og landmanden, man skaber den største madglæde, lyder hans erfaringer efter tre travle år med hænderne i Samsøs muld.
På Samsø har han både haft ansvaret for produktion og salg, og han vurderer, at han bruger godt tre fjerdedele af arbejdsdagen i mark og pakkeri, mens den sidste fjerdedel bliver brugt med computer og telefon.
Johannes Loeb vil gerne inspirere andre unge til at arbejde med alternativer til de store industrialiserede landbrug, og personligt går han ikke så meget op i størrelsen på gårdens traktor. Bare den kan løse de opgaver, der er i marken.
Derimod tillægger han det stor værdi, at mange frivillige fra ind- og udland hver sommer kommer og hjælper på gården.
Spred din risikoen
Johannes Loeb er samtidig meget
I sidste uge sendte Johannes Loeb 15 paller friskhøstede grøntsager til Aarstiderne, og han ærgrer sig over at skulle vinke farvel til Yduns Have på et tidspunkt, hvor han for alvor er klar til at nyde frugten af de seneste års arbejde, men savnet af kæresten, som studerer i Randers, blev for stort. Nu håber han, at andre er klar til at fortsætte arbejdet med den alsidige produktion af økologiske grøntsager på det lille fondsejede landbrug på Samsø.
bevidst om det risikable ved at blive afhængig af et enkelt produkt eller en enkelt kunde, og han advarer sin komat gå efter en kortsigtet gevinst ved at satse på en enkelt afgrøde, selv om en kunde lokker med en god pris. For at sprede risikoen satser Yduns Have tværtimod på et stort katalog af afgrøder, som er udvalgt mere efter smag end høstudbyttet,skellige salgskanaler.
jb@okologi.dk
Er du ny økolog eller har du omlagt nye arealer inden for de seneste to år?
Vil du styrke din økologifaglighed og være en del af et stærkt økologisk netværk?
Så ta’ med til fagligt godt-fra-start-møde og få succes med omlægning
GRATIS DELTAGELSE
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Find dit møde og tilmeld dig på okologi.dk/kalender
SJÆLLAND > 1. november kl. 9-15
Drejergården, Roskildevej 38, 4330 Hvalsø
Tilmelding senest 25. oktober klokken 12.00
MIDTJYLLAND > 8. november kl. 9-15
Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them
Tilmelding senest 1. november klokken 12.00
FYN > 22. november kl. 9-15
Høkildegaard, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge
Tilmelding senest 15. november klokken 12.00
NORDJYLLAND > 30. november kl. 9-15
Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager
Tilmelding senest 23. november klokken 12.00
SØNDERJYLLAND > 2. december kl. 9-15
Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram
Tilmelding senest 25. november klokken 12.00
Du får redskaber og løsninger til hverdagens faglige og praktiske udfordringer – også ved møde med kontrol og regler -inspiration til udvikling af din bedrift, og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer. SUCCES
•Velkomst ved Per Kølster -formand i Økologisk Landsforening
•De fire økologiprincipper: -Sundhed, Økologi, Retfærdighed og Forsigtighed
•De økologiske regler og tilskud -typiske faldgruber og 5 vigtige pointer
•Kontrolbesøg -hvad er de hyppigste overtrædelser?
•Dagens vært viser rundt og deler sine erfaringer
•Det økologiske marked -kundernes forventninger
•Inspiration og værktøjer -til samarbejde mellem økologiske bedrifter
•Introduktion til værdiskabende netværk og faglige aktiviteter for økologer
okologi.dk/nyeøkologer
Økologiske og andre udendørs svin overforsynes i dag med protein, fordi de fodres efter de samme fodernormer og fodringsstrategier som indendørs svin. Det skal et nyt projekt om effektiv ressourceudnyttelse i økologisk svineproduktion lave om på
SVINEPRODUKTION
- I dag overforsynes økologiske svin med visse næringsstoffer, især protein, det ved vi teoretisk. I dette
get protein de økologiske grise reelt
tet.
Den ene halvdel af grisene fodres med en foderblanding, der følger de nuværende fodernormer, og den anden halvdel fodres med en foderblanding, som har et mindre proteinindhold.
samme, selv om det først og fremmest er energi, grisene brænder af
Fodernormerne skal udvikles
nogle teoretiske beregninger af den
- Dette projekt skal skaffe den nødvendige viden om dyrenes aktivi-
foderstrategier og skræddersyede
skal stå for de efterfølgende praktiske forsøg med de nye foderstrategilandmænd i 2018.
Forventninger i projektet
indendørs svin, det vil påvirke deres økologiske grise store mængder af
gen af det er, ved man ikke.
- Hypotesen er, at dyrene på friland bliver overforsynet med protein,
græs, de æder på marken, og det
gen for de drægtige søers vedkom-
Det forventes også, at der bliver forskel på sommer- og vinterfodringen.
jere fodertildeling om vinteren, for-
Mange interessenter
Projektet er et samarbejde mellem mange interessenter for at sikre en solid forankring af de nye foderstrategier for økologiske svin, som ventes at være klar med de første
denskab over det kommende år.
landmænd, denne del af forsøgene
følge søerne tæt efter faring, for at moderegenskaber.
samme måde, så antallet af forsøgsdyr kommer op på i alt 40 gylte, der
dre grise med forskellige mængder græs (0, 2, 4 og 6 kg), samtidig med
dyrenes optagelse af græs i marken.
De økologiske svin følges tæt I projektet måles grisenes optagelse af foder og græs (både drægtige og diegivende søer samt slagtesvin)
sommer og vinter kortlægges og
på friland med i projektet. Der er tilknyttet et advisory board med reCrown.
Design af de indledende forsøg
Halvdelen af dem er almindelige
del er Toppigs Nordsvin. Det skyldes, at forsøget gennemføres som et samarbejde mellem to projekter.
søer og slagtesvin, som er bedre til-
økonomiske og miljømæssige effekter af at implementere de nye foderstrategier blive bedømt.
Udfordringer skal klares at tage blodprøver af søerne i mar-prøver, som et led i at måle deres
prøver, der skal tages i diegivnings-
gelse med en radioaktiv isotop og derefter får de taget en blodprøve tre timer efter og igen et døgn efter.
går omkring.
tror indtil videre, at det bedste nok
Lavere miljøbelastning De nye foderstrategier og –fodernormer forventes at betyde markante foderbesparelser, og lavere miljøbelastning på markerne og i slagte-
telse, der giver mindre miljø- og klimabelastning, vil der være plads -
- Protein er en mangelvare, så en fodring med mindre protein, og en
vidst nok om.
Han forventer også, at forsøgene vil vise, at der skal mindre kløver i græsmarkerne til svin, fordi svinene samlet set får mere protein, end de
grise-markerne.
En biomile eller et kompostvarmeanlæg har været kendt siden 70’erne, hvor franskmanden Jean Pain byggede en biomile og afprøvede den. Teknikken har imidlertid ikke nået nogen særlig udbredelse
KOMPOSTVARME
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Ud over at plantemateriale komposteres i et kompostvarmeanlæg, giver det også varme f.eks. til at opvarme et parcelhus. Det afprøves på Almende ApS i år som et led i projekt
kilder. I 2015 har der været bygget et andet og mindre kompostvarmeanlæg til at opvarme en grisehytte til to smågrise på Langagergaard på Djursland, også som en del af et projekt, der arbejder med mange forskellige tiltag til at opnå jordforbedring.
- At vi ud over at få kompost kan vinde varme er enormt spændende. Hvis vi kan det, uden at det går ud over kvaliteten af komposten, er det endnu mere spændende, siger agronom og udvikler på Almende ApS, Martin Beck, som viser projektets kompostvarmeanlæg 2016 frem.
Skal bygges på en dag Kompostvarmeanlægget blev etableret den 20. marts i år. For at få en god kompostering er det vigtigt, at man bruger friskt materiale. Det er for at have både god fugtighed og høj biologisk aktivitet i materialet. Man er mest sikker på at få en god komposteringsproces, hvis materialet ikke får lov til at ligge og blive tørt og gammelt.
På Almende har man brugt grovvarmeanlægget, fordi det var de råvarer, der var til rådighed. Optimalt ville Martin Beck hellere have brugt -
ideel, fordi den ikke er kvælstofholdig nok til en optimal kompostering, men det prøver man så at opveje med dybstrøelsen, selv om den også har et indhold af halm og derfor er mindre kvælstofrig end gylle.
Opbygning af anlægget
Kompostvarmeanlægget har tre lag slanger (ca. 300 m i alt) inde i kompostbunken, som agerer varmeveksler. Slangerne er spændt op på rioenet, for at have styr på dem. Slangerne er koblet på et hovedrør, der er koblet på oliefyrets returløb i et parcelhus på Almende. Koldt vand fra fyret går gennem de tre varmevekslerlag og kommer opvarmet tilbage til fyret. Hvis vandet er varmt nok, går fyret ikke i gang, og ellers varmer fyret vandet op til 60 °C. De første to måneder efter etab-
lering var temperaturen 50-60 °C varmt og fyret blev slet ikke tændt.
- Kompostvarmeanlægget giver stadig varme, vandet er ca. 48 °C varmt nu 5-6 måneder efter etablering, fortæller Martin Beck. Slangerne indeholder mange hundrede liter vand og er også en slags buffertank til fyret.
- Det ville være godt at montere en varmepumpe, men vi har ikke fundet en, der passer til dette system endnu, siger Martin Beck.
Mikrobiel karbonisering
Med denne metode må man ikke overdække komposten, fordi der både skal kunne udveksles luft og komme lys til komposten, for at få den rigtige mikrobielle proces. Ved klassisk kompostering lufter man biomassen for at sikre aerobe forhold, og i processen frigives CO2 til atmosfæren. I kompostvarmeanlæg foregår nedbrydningen af organisk materiale både aerobt og anaerobt.
Der skal tilføres vand til komposten for at skabe de nødvendige forhold for den mikrobielle karbonisering, der opbygger en pulje af stabilt kulstof og dermed øger værdien af komposten som jordforbedring. Det er en mikrobiel forbrænding af det organiske stof og egentligt ikke en kompostering, der sker. Processen skal af med det CO2, der dannes, for at mikroorganismerne ikke bliver forgiftet.
Mikroorganismerne får lidt ilt fra atmosfæren, men i denne proces mest ved spaltning af vand. Enzymet hydrogenase, der kan spalte vand, kan kun produceres af de fotoautotrofe (lyskrævende med fotosyntese) mikroorganismer. Det er også forklaringen på, hvorfor der er mere energi vundet ved at ’kompostere’ det organiske stof i et kompostvarmeanlæg end ved at brænde det af i et fyr. Kompostvarmeanlægget har således brug for sollys og regnvand, og må derfor ikke overdækkes. Det er derfor ikke lovligt at tilføre gødning i opbygningen af biomilen – hvilket ellers vil sikre højere temperatur og højere sandsynlighed for, at processerne forløber som ønsket. Man skal søge om tilladelse til at tilføre gødning, hvis man ønsker at bygge et kompostvarmeanlæg og tilføre husdyrgødning. Yderligere forklaring kan hjemmeside, se link sidst i artiklen.
Værdifulde huminstoffer
Efter omsætningen er der ikke mikrobielt liv, til gengæld er der dannet nogle meget værdifulde huminstof-
saft. Saften, der har plantevitaliserende egenskaber, og som mikroorganismer er helt vilde med, er sort på grund af dens indhold af kulstof.
Huminstofferne er meget værdifulde og bruges fortyndet til at sprøjte ud over jord, kompost eller planter som en katalysator.
bark og bladeandel, for at få et hø-
timal omsætning, siger Martin Beck.
Kompostvarmens udnyttelse - Vi har kun et halvt års erfaring med at bygge kompostvarmeværk, så vi ved ikke, hvor lang tid det kan køre, siger Gunther Lorenzen, direktør i Almende ApS og fortsætter: - Vi må jo også sige, at processen skal videreudvikles, og at der fore-
hvilke materialer der er mest velegnede.
Et nyt kompostanlæg i 2017
Det er hensigten, at kompostvarmeanlægget får lov at ligge vinteren over, selv om det ikke giver så meget varme mere.
- Af andre hensyn er kompostvarmeanlægget etableret i foråret 2016, normalt vil det være mest oplagt at etablere et kompostvarmeværk om efteråret, så man får varmen i løbet af vinteren og den færdige kompost om foråret, siger Martin Beck.
Derfor får kompostvarmeanlægget lov til at ligge vinteren over og pilles først ned til foråret. Et nyt kompostvarmeanlæg forventes etableret i efteråret 2017.
Fordele og udfordringer
- Det er forholdsvis bøvlet at stille et
kompostvarmeværk op og pille det ned igen. Der mangler nogle smarte tekniske løsninger, fortæller Martin Beck.
Det komposterede materiale gror sammen omkring vandrørene, der går gennem bunken, og er spændt op på rionet. Det kan være ret omstændeligt at skille det ad og bygge det op igen.
- Den kommende kompostvarme-
Det er relevant at se på, hvor den producerede varme bedst bruges, da temperaturen ikke er så høj. Derfor er det måske mere relevant at bruge varmen til opvarmning i drivhuse eller i gulvvarmeanlæg i stedet for i
zen.
Vejledning i bygning af Biomile/kompostvarmeanlæg kan hentes på Økologisk Landsforenings hjemmeside ved at følge stien: Landbrug>Proje kter>Planteavl>Jordforbedring med
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
- perfekt til jordbearbejdning uden opblanding - 100 % fuld gennemskæring i præcis dybde - kan også anvendes frontophængt
Se mere om de forskellige markredskaber på www.manatmachine.com info@manatmachine.com
Mælkeproducent Gert Glob Lassen på marken hos det ene af sine to hold malkekøer. Dette hold består af køer i deres 1. laktation og gamle malkekøer i sidste laktation. De går på et hold for sig
Køer, der trives, er bedre at arbejde med og giver mere mælk, desuden er mælken lettere at sælge. Sådan nogenlunde er mælkeproducent Gert Glob Lassens rationale. Han er med i projekt ’Dyrevelfærd i mælketanken’ for at udvikle køernes velfærd på bedriften endnu mere
DYREVELFÆRD
AF ANNA-CHRISTA BJERG
- Vi leder jo alle efter et eller andet, der kan gøre vores produkt mere værdifuldt, siger Gert Lassen, som driver gården Ellinglund ved Silkeborg. Han er som tre af Them Andelsmejeris andre leverandører økologiskske mælkeproducenter har løbende drøftet mulige fælles initiativer med mejeriet, som kunne være gode for køerne og bedrifterne, og som mejeriet kunne bruge i sin markedsføring.
Derfor var projekt Dyrevelfærd i mælketanken et oplagt projekt at gå ind i.
- Dyrevelfærd er svært at måle.
Ofte måler man på antallet af døde dyr, og det er jo en absurd parameter for velfærd, at koen ikke er død, siger Gert Lassen og fortsætter:
- Jeg tror på, at jo bedre mine dyr har det, jo sundere er de produkter, jeg producerer, det er bare svært at anprise og sælge mælk på dyrevelfærd. Dels er det svært at måle dyrevelfærd, og dels er dyrevelfærd svær at synliggøre nede i supermarkedet og få ned på en etiket.
Han fortsætter:
- Forbrugerne vægter naturlighed meget højt i forhold til os producenter, som vægter sundhed højere, og hvis du spørger en dyrlæge, vil han se på bakterier og målbare faktorer.
Projektgruppen har holdt en række møder, hvor de bl.a. har drøftet mulige parametre på velfærd, der kan måles og dokumenteres.
Givende fælles drøftelser - Ud over de indledende møder påkeproducenter været på inspirationstur rundt til hinandens bedrifter. Vi har givet hinanden ideer til, hvad der kan forbedres. Det har været meget givtigt – også for at få fælles fodslag, siger Gert Lassen.
Besøgene har givet en ide om, hvad det er muligt at forbedre i fælleskab, og har også vist at bedrifterne er ret forskellige, og at der også er
individuelle ting, hver landmand skal arbejde med.
En rigtig positiv sideeffekt af pro-met tættere på hinanden og dermed også kan hjælpe hinanden mere, mener Gert Lassen.
Velfærd og robusthed prioriteres
Køerne på Ellinglund er rotations-
krydsninger mellem de tre racer Sortbroget Holstein, Rød Dansk Malkerace og den franske malkerace Montbéliard.
- Med rotationskrydsningen undgår jeg indavl, får krydsningsfrodighed samt holdbare og robuste køer, siger Gert Lassen.
Ønsket om robuste og holdbare dyr er en del af arbejdet med at sikre
Formål
Formålet med projektet er at øge dyrevelfærden og fremtidssikre afsætningen af økologisk mælk ved at udvælge og anvende velfærdspa-
Indhold
Spørgeskema og interviewundersøgelser hos økologiske mælkeproudfordringer i forhold til dyrenes velfærd og vurdering af samme. To fællesdage/workshops med deltagelse af økologiske landmænd, mejeri, forskere og dyrlæger. Formålet er vidensudveksling, dyrevelfærd i økologiske besætninger. Over en periode på to år afprøves velfærdsvurderingsystemer samt der arbejdes med individuelle handlingsplaner på bedrifterne og udviklingen i dyrevelfærdsniveau følges tæt.
Periode
Hele 2016 og 2017.
køernes velfærd og en god økonomi. Bedriftens mål for køernes udskiftningsprocent er 25, og den har faktisk ligget på 17 procent det seneste år.
Køer, der holder længe, må alt andet lige være en indikator for god velfærd. 75 procent af køerne insemineres med sæd fra kødkvæg, for at de kalve, der sælges til opfedning, får en høj kødproduktion. Det sikrer velfærden for de kalve, som ikke indgår i den videre mælkeproduktion.
Løbende udvikling nødvendig - På mange planer arbejder vi jo hele tiden med små justeringer og tilpasninger. Vi bliver aldrig færdige, kravene ændrer sig, både andres og vores egne, og nye muligheder åbner sig, siger Gert Lassen.
Han har også bemærket, at køerne bliver større, så de fylder mere i den stald, der er bygget for 10 år siden. Sådan sker der hele tiden noget, der på sigt kræver nye justeringer.
En af de seneste tiltag er en terrasse eller løbegård, der giver køerne adgang til det fri fra stalden og samtidig giver god plads, når de skal ud og ind.
De første indsatser
mælkeproducenter skulle arbejde med.
- Vi skulle arbejde med at få renere køer og forbedre hygiejnen ved kalvene. Det var noget konkret, som vi lynhurtigt kunne gøre noget ved,
Han forklarer, at køerne nok var lidt beskidte, fordi de har bygget stalden om i sommer, og at køerne i ombygningsperioden lå på dybstrøelse. Det giver automatisk lidt beskidte dyr, og køerne blev hurtigt renere, da ombygningen var færdig. Derudover har indsatserne været at lave holdene på opsamlingspladsen mindre, og at ændre på styringen af kodriveren, så den ikke bare går i stå, hvis der er for meget tumult (modstand).
plads, hvis der er trængsel.
- Omprogrammeringen af kodrive-
ren gav lidt udfordringer, vi blev nødt
Endelig er tiderne for skraberne tilpasset, så de ikke kører ved fodertid.
- Det giver rigtig god mening at arbejde med køernes velfærd sammen med landmændene, vores produktion begynder jo ude på gårdene med råvaren, siger direktør Alette Algreen-Ussing, Them Andelsmejeri. Det ville være fantastisk, hvis
ernes velfærd, en faktuel måde at måle velfærden på, mener hun.
- Der er jo mange måder at dyrke køernes velfærd på, og mindst lige så mange meninger om, hvad dyrevelfærd er, men hvad vil køerne selv have? Hvis du spørger forbrugerne
Besætningen består af 300 malkekøer med opdræt Køerne malkes i malkekarrusel i to hold tre gange om dagen
veje omkring gården kræver, at køerne skal drives frem og tilbage mellem stalden og græsmarkerne.
naboejendom
I forskningsprojektet ROBUSTFISH arbejdes der intenst med forskellige teknikker, der kan øge regnbueørreders robusthed overfor Yngeldødelighedssyndromet (YDS), som er den alvorligste bakterielle sygdom i dansk ørredopdræt. YDS er en sygdom forårsaget af bakterien Flavobacterium psychrophi-
Gert Lassens stolthed, en af hans bedste køer, som også har været udstillet
om velfærd, siger de ofte, at køerne skal på græs. På den anden side har jeg mine landmænd, som fortæller, at om sommeren, når der er mange insekter i luften, så søger køerne ind. Vi kan jo ikke spørge koen, men landmanden kender selvfølgelig sine dyr, siger hun.
Erfaringen er, at jo bedre køerne har det, jo bedre har landmanden
det, og jo bedre en råvare får mejeriet ind.
- Det kan vi også se på det øvrige kvalitetsarbejde hos Them Andelsmejeri. Kvaliteten af råvaren har en stor betydning for mejeristernes arbejde. De kan lave en bedre og mere ensartet ost, når de får en god råvare at arbejde med slutter, Alette Algreen-Ussing
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
-
onen har meddelt, at ubefæstede markveje alligevel er støtteberettigede, hvis de udelukkende fører fra én mark til en anden og er en del af marken. Reglerne for, hvornår en markvej er berettiget til grundbetaling, grøn støtte og Økologisk Arealtilskud, blev strammet forud for ansøgningsrunden 2016. reglerne.
Reglen kommer til at fremgå af vejledningen for 2017, men gælder også for 2016. Ubefæstede veje, som udelukkende fører fra én mark til en anden mark, er derfor støtteberettigede, hvis vejen er en del af den omkringliggende mark, og der forgår en landbrugsaktivitet på den.
Hvis du benytter et plejespor (sprøjtespor), når du kører til en anden mark, er arealet støtteberettiget, også selv om sporet er ekstra opkørt. Der skal dog altid være en årlig landbrugsaktivitet på arealet. 22. september 2016. Hvilke veje, der ikke er støtteberettigede, erstyrelsens hjemmeside.
lum, som typisk rammer regnbueørredens yngel i månederne efter, at de er begyndt at indtage foder. På -
system stadig ikke fuldt udviklet, -
skene imod YDS, og der eksisterer heller ikke en kommerciel tilgængelig YDS-vaccine. Tidligere forskning har vist, at udbrud af YDS kan holdes nede med
forbedret vandkvalitet, men yngel i denne størrelse er stadigvæk meget modtagelige overfor bakterien. Der skal derfor samtidig tænkes i andre baner. Det nye, som projektet ROBUSTFISH skal forske i, er selek-ponenter.
Hos den samme population af dyr vil der altid være en vis biologisk variation. Hos regnbueørredens yngel kommer denne variation bl.a. til
deres næring i blommesækken og søger op i vandmasserne for at indførst svømmer op og søger føde, har fra naturens side allerede fået et forspring i kampen for at overleve. Vi vil gerne se på, om dette forspring også gælder evnen til at modstå YDS. Et sindrigt apparat, hvor ynglen kan gemme sig mellem golfbolde og bliver taget af strømmen, når de første gang svømmer op, er udviklet på
ønskede grupper. Fiskene bliver efter sorteringen transporteret til DTU Veterinærinstituttet, hvor ”svøm-op” gruppernes modstandsdygtighed over for YDS undersøges ved hjælp af en eksperimentel infektion med bakterien. På DTU Aqua bliver der foretaget andre undersøgelser på de samme grupper af ynglen, herunder hvordan de reagerer på stress.
Da udbrud af YDS typisk ses i måne-
Af Nikolaj Gedsted Andersen og Lone Madsen, Veterinærinstituttet, DTU
derne efter første fødeindtagelse, er det oplagt at undersøge om fodertytil at modstå YDS.
get foder er specielt udviklet til deve livsstadier, mens andre er udviklet til brug på bestemte årstider. Forskere og foderstofvirksomheder har til en fodertype, der entydigt afhjælper problemerne med YDS i danske dambrug. I ROBUSTFISH-projektet forskes der bl.a. i ingredienser som essentielle omega-3 fedtsyrer, der skal tilsættes ynglens startfoder. På samme måde som ”svøm-op” grupperne bliver undersøgt for
modstandsdygtighed over for YDS på DTU Veterinærinstituttet, bliver ynglen, der har fået foder indeholdende de nye komponenter, også undersøgt. Viser der sig en øget modstandsdygtighed inden for éntering af yngel og nye foderkomponenter forholdsvis nemt implementeres i dansk økologisk ørredopdræt i fremtiden.
Projektet ROBUSTFISH er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
AF HENRIETTE WINTER, CHEFKONSULENT FOR INNOVATION OG AFSÆTNING I ØKOLOGISK FØDEVARERÅDGIVNING
Salget af økologi har nået nye højder, og udvalget af økovarer i supermarkederne er heldigvis større end nogensinde
sioner af de økologiske varetyper at vælge mellem.
ske varer i en varekategori vokser, er Ø-mærket ikke længere nok til at skille sig ud overfor detailhandlens
vinder den vare, der giver en oplevelse af ’value for money’.
Allerede i marken, i dyrkningsmetoden, i valget af arter og sorter, men også
Når udbuddet af økologiske varer i en varekategori vokser, er Ø-mærket ikke længere nok til at skille sig ud overfor detailhandlens indkøbere og kunderne.
dukthistorie. I alle led af produktionen har du nemlig mulighed for at påvirke dit prodig, din virksomheds særkende og de værdier, som kendemarkedsføring – og til at gøre din produktion og dit produkt
ens varer.
gøre produktets særkende og jeres værdier og holdninger
I Økologisk Fødevarerådgivning hjælper vi økologiske proto år hjulpet 50 forskellige virksomheder med at justere og tilrette produktidéer og markedsføring, så de klarer sig godt i den skønne, voksende mangfoldighed af økologiske varer.
Koch Sloth, direktør, Børn, Sundhed og Velfærd i Albertslund Kommune, har erfaret, at omlægningen til økologi har ført mange andre positive sidegevinster med sig, og hun forventer, at økologien rundt om i landet vil føre til mere urban farming og inspirere til nye madfællesskaber på mange forskellige niveauer.
Økologi-omlægningen fungerer som driver for både vækst og velfærd, viser erfaringerne fra Albertslund Kommune
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Økologien fungerer som en driver for -
direktør, Børn, Sundhed og Velfærd i Al-
toneangivende aktører inden for offentlige måltider, økologi og omlægning først på ugen havde sat hinanden stævne ved
Skole i Aarhus.
deltagere fra kommunale forvaltninger, institutioner og køkkener fra alle egne af Jylland. De kom for at diskutere perspektiverne for økologi i de offentlige køkke-
Aarhus er klar til næste skridt
Kommune, ønskede velkommen med en århusianske køkkenerne har gennemført
Økoløft Danmark
Bag Økoløft Danmark står en række af landets kommuner,
mål for deres offentlige fødeva-
knap 560 offentlige køkkener fordelt over hele Danmark fået et Økoløft og opnået en økologi-
på rekordtid, og hele det løft omlægnin-kulturen i de 300 køkkener, hvis ansatte lære at lave økologisk mad.
sant, da vi hørte, at det kunne ske inden for at omlægge de kommunale køkkener til 60 -
logisk mad om året. Det giver appetit på mere, og vi har allerede startet diskussionen af, hvordan vi kommer videre, sagde
ne, som allerede har taget de næste skridt
En kærlig irritation af systemet målrettet med økologi siden midten af 90’erne.
- Det er tankevækkende, hvor inte-Sloth. Hun er meget optaget af, hvad økolosunde råvarer til de kommunale køkkener, og hun pegede på, at økologien fungerer som en ’kærlig irritation af systemet’, som føder mange nye ideer.
- Økologien fungerer som en driver for vækst og velfærd på mange områder,
Omlægningen er tjent ind på kort tidhavns Madhus, lavede en gennemgang af de senste års omlægning og hæftede sig ved, at erfaringerne viser, at det alt inkr. at omlægge et køkken.
- Det svarer nogenlunde til, hvad det konverterer sine råvarer til økologi, så udsagde hun.
Øko-salget i dagligvarekæden
Lidl voksede med mere end 50
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det er med til at understrege, at økologi har indtaget hylderne i dagligvarehandlen i et hidtil udset omfang, påpeger Økologisk Landsforening.
Salget af økologiske varer i Lidl voksede med mere end 50 procent i 2015 i forhold til året før, og var dermed den varegruppe, der stod for kædens største vækst. Og ifølge Rikke Brandes, der er kommunikationschef i Lidl, stiger øko-salget fortsat i 2016.
- Det er især økologiske mejerivarer, kød, frugt og grønt, vi mærker en stigende efterspørgsel på fra vores kunder. Samtidig oplever vi også, at vi har fået nye kundetyper i butik-
kerne, som efterspørger en bredere palette af økologiske varer og eksempelvis også går efter den økologiske variant af chokolade og snacks, siger Rikke Brandes.
Hun mener, at Lidls skærpede markedsfø-
økologi-interesserede forbrugere til at få øjnene op for Lidl.
- Vores sortiment er gennem årene løbende blevet tilpasset, så det imødekommer de danske forbrugeres efterspørgsel på økologi, og vi vil fortsætte med at udvide udvalget af økovarer, siger hun.
Kædens øko-fokus høster ros fra markedschefen i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.
- Lidl er blevet rigtigt dygtig til økologi, og vi ser, at kæden nu for alvor lykkes med at tiltrække nye og mere økologiorienterede kunder. Særligt hører vi stor ros af Lidls økologiske sortiment indenfor frugt og grønt. De formår at skabe en nærmest torveagtig stemning omkring det, siger Henrik Hindborg til Okologi.dk.
Gennem mange år var Aldi og Lidl de to dagligvarekæder, som havde det mindste økologisortiment, men de har nu begge fået øjnene op for potentialet i det Ø-mærkede salg, og Lidls økologisalg voksede det seneste år med imponerende 50 procent.
Afholdes sideløbende med
The Nordic Organic Food Fair er en vigtig branchemesse for indkøbere, der er på udkig efter de bedste økologiske føde- og drikkevarer. Kom på forkant med de nyeste trends og mød branchens bedste leverandører fra både Skandinavien, internationale brands og fra spændende nystartede virksomheder. The Nordic Organic Food Fair afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, og messerne vil tilsammen huse 375 udstillende virksomheder samt agere udstillingsvindue for tusindvis af naturlige og økologiske produkter. Er du indkøber, detailhandler eller foodservice-
I Danmark udgjorde salget af økologiske fødevarer 8,5% af det samlede fødevaresalg i 2015
professionel har du nu chancen for at finde din næste salgssucces blandt tusindvis af nyskabende produkter samlet
Med en 100 procent økologisk tilbudsavis på 16 sider og ny denne uge at sætte ny rekord i
Målet at passere en økologiandel på 50 procent, skriver dagligvarekæden i en pressemeddelelse.
Initiativet sker som led i den plan, som Irma iværksatte i januar sidste år, der sigter mod at fordoble økologisalget frem mod 2025. Dengang havde kæden en andel på 25 procent mod landsgennemsnit på 8 procent. Aktuelt ligger Irmas andel på 29-30 procent.
masser af aktiviteter i butikkerne og en intern kappedyst, er det vores mål i denne uge at
prøve at komme over 50 procent økologiandel i mindst én butik, siger direktør Søren Steffensen, Irma.
Der er en ged i gården
nyligt en overraskelse, da de vågnede op en lørdag morgen. Deres gård var i nattens løb bygget om til et økologisk landbrug med græs, høns og geder.
I ly af mørket havde Irma opbygget en øko-
havde premiere på irma.dk, Facebook, Instagram og YouTube. Filmen handler om at komme tættere på økologien.
Filmen markerede startskuddet til en økologisk uge i Irma, hvor hele ugens tilbudsavis er helliget økologiske varer. En avis der byder på det hidtil største antal økologiske vine på tilbud og en hel ny miljømærket, økologisk serie til personlig pleje, der kun fås i Irma.
reauet Konstellation & Republica.
GRATIS konferencer & seminarer 4500 besøgende deltagere på messen
Flere end 3200 køkkener på det nordiske marked har økologicertifikat
Det nordiske marked for økologiske fødevarer omsætter for mere end 4 milliarder euro
375 udstillende virksomheder
93% af svenskerne siger, at de er villige til at betale mere for økologiske produkter
I Sverige steg salget af økologiske produkter med 39% i 2015
din GRATIS entrebillet
Partnerskabet mellem
Coop og Søris A/S har været en stor omvæltning for pakkeriet, som har sat turbo på produktudviklingen
PARTNERSKAB
- Det går rigtigt godt.
Jan Algreen glæder sig i dag over, at han tog springet og indgik et langvarigt partnerskab med Coop, og salget går så godt, at han forventer at få
Partnerskab på tre ben
En gulerod er ikke bare en gulerod
Rigtig beslutning at sadle om
Katastrofal høst i 2015
Produktion og pakning af økologiske gulerødder fyldte tidligere rigtig meget hos Søris. Guleroden er stadig et vigtigste produkt, men via partnerskabet med Coop har det sjællandske pakkeri fundet afsætning for mange nye produkter.
Samarbejde mellem to store producenter med eget pakkeri gør dem mere attraktive for foodservicegrossisterne
FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT
Via et tæt samarbejde med det sjællandske pakkeri Søris har Skyttes Gartneri på Fyn fået et ekstra ben under virksomheden i form af et hastigt voksende salg af økologiske sommergrøntsager til foodservicebranchen.
Asparges, rabarber og friske salater. Listen over nyhøstede grøntsager som forlader Skyttes Gartneri i Dømmestrup er lang.
Som altid er det igen i år de tidlige sommergrøntsagerne, som fylder mest på de 65 ha, der danner grundlaget for den engrosforretning, som Lars Skytte gennem mange år har opbygget omkring salg til detailhandlen.
Coop er Skyttes markant største kunde, men den økologiske pionér har altid arbejdet ud fra et princip om, at han helst ikke vil have enkeltkunder, som aftager mere end halvdelen af hans produktion.
Sammen er vi mere attraktive
Det var derfor en kærkommen mulighed, da grøntsagsavler Jan Algreen fra Søris for tre år siden kontaktede ham og spurgte, om gartneriet ville levere varer til landets professionelle køkkener via det sjællandske pakkeri. - Jeg havde kun solgt meget lidt
til foodservice, men vi supplerer hinanden rigtigt godt. Søris har specialiseret sin egen grøntsagsproduktion omkring de lidt tungere grøntsager, kål og rodfrugter, og pakkeriet havde i forvejen en tæt kontakt til landets store foodservicegrossister. På den måde kan man godt sige, at vi var med til at gøre ham lidt mere at-
vil have mest muligt fra den samme leverandør, siger Lars Skytte.
Nye kompetencer på kontoret Den vurdering er Jan Algreen helt enig i. Han betegner foodservicemarkedet som meget vanskeligt. Af samme grund ansatte han i 2013 den tidligere direktør for frugt og grønt hos Inco, Claus Engly, som markedschef hos Søris.
Via samarbejdet med Søris har frilandsgartner Lars Skytte fået en ben indenfor i foodservicebranchen.
kompetencer på kontoret. Det gjorde det nemmere at skrue de rigtige tilbud sammen til landets foodservicegrossister, som blev tiltrukket af den nye bredere produktpalet og den større forsyningssikkerhed, det giver, at Søris henter grøntsager fra en håndfuld underleverandører, som udover Skyttes Gartneri omfatter Svanholm og Nørregård på Fyn, Arnakke og Stubberupholm på Lammefjorden og kartoffelavler Knud Christensen fra Varde, som alle kan lukrere på, at Jan Algreen har snor i salget.
- Vi sætter aldrig noget i produktion, uden at vi først har rygdækning i salgsleddet, siger Jan Algreen.
Samarbejder er vejen frem Hans egne 120 ha landbrugsjord ligger i et område, hvor det er vanskeligt at udvide produktionen på grund
af forskellige restriktioner, og han betragter derfor nye samarbejder og øget produktion hos de nuværende leverandører som den bedste vej til at opfylde vækstambitionerne bag Søris-mærket.
- Jeg har ingen ambition om at blive en stor jordbesidder, så det er naturligt at udvide ved at etablere nye samarbejder, siger han.
Den model er både en fordel for Søris og pakkeriets leverandører.
- På den måde kunne Skyttes Gartneri og de andre leverandører koncentrere sig om at producere er gode til at lave, siger Jan Algreen.
I det første år af samarbejdet pakkede Skyttes Gartneri en del af sine egne foodservice-produkter, men i dag er det Søris, som pakker langt det meste.
Som led i partnerskabet med Coop har Søris åbnet dørene for kunderne
ÅBNE MARKER AF JAKOB BRANDT
Hvor gårdbutikken på Søris tidligereske producenter, er der nu droslet ned for sortimentet, som i dag primært består af egne varer. Samtidig har butikken ændret status, så den i dag har mere karakter af et showroom, hvor gårdens gæster kan sidde og drikke en kop kaffe og se, hvilke produkter der gemmer sig bag Søris-brandet.
Besøgene er sat i system via Oplev Søris, som Søris og Coop har etableret, og som skal bidrage til at
skabe større transparens. Missionen går ud på at formidle de gode historier fra Søris til kunderne i form af spændende oplevelser på landbruget.
Der er ca. plads til et halvt hundrede gæster ad gangen, og selv om de typisk betaler 50-100 kr. hver, er det ikke her, der ligger en stor fortjeneste for Søris.
- Oplevelsesdelen bliver større og større, og vi holder masser af arrangementer i løbet af efteråret. Det er ikke noget, vi tjener penge på, for der går mange timer med det, siger Jan Algreen.
En investering i fremtiden
Han betragter derimod de mange ture med Coop-kunder rundt i markerne som en investering i fremtiden, der skal være med til at sikre mere loyale kunder.
Ifølge Jeff Salter, udviklings- og ansvarlighedsdirektør hos Coop, er det netop den effekt, som dagligvarekoncernen er ude efter.
- Vi er ved at have opbygget et godt univers omkring Søris, der giver os nogle unikke varer, som kunderne ikke kan købe andre steder, siger Jeff Salter.
Han kan sagtens forestille sig, at Coop laver nye partnerskaber i fremtiden, men aktuelt er der ikke nye aftaler i pipelinen, oplyser Jeff Salter.
Binder os tættere til kunderne I forbindelse med partnerskabet har Coop udpeget 40 nordsjællandske og københavnske ambassadørbutikker for Søris-produkter i Coop-kæderne Kvickly og SuperBrugsen.
Der er tale om udvalgte butikker, som i forvejen har et højt økologisalg.
- Tanken er at binde kunderne
Coop og Føtex i kæmper om økologisk førertrøje
DETAILHANDEL: Både Coop og Dansk Supermarked mener, at de har den kæde, hvor der er mest økologi, skriver Dansk Handelsblad.
Det er Kvickly og Føtex, der begge brander sig på et stort udvalg af økologiske varer, som er i centrum for striden.
’Med 200 nye økologiske varer bliver Føtex nu den landsdækkende kæde med mest økologi’, skrev DS-kæden i september. Den udlægning er Kvickly ikke enig i, og nu påstår begge kæder, at de har det største økologiske sortiment.
NETSALG: Nettet bliver en mere og mere interessant salgskanal for fødevarer.
’Hvis antallet af ambitiøse nye initiativer i sig selv var nok til at måle udviklingen på det danske online-dagligvaremarked, var tidspunktet nok kommet for at annoncere det helt store gennembrud’, skriver Dansk Handelsblad.
På ganske få måneder har Coop. dk Mad, leverandørernes Shobrportal og nu senest Rema 1000s Vigo.dk-initiativ fået premiere. Dertil kommer, at det største danske e-supermarked, Nemlig. com, nu er gået i gang med at indtage både jyske og fynske byer. På knap et år er den andel af de danske husstande, som rent faktisk har købt dagligvarer online steget fra 9,4 til 12,1 pct. Det svarer til en vækst på 29.
tættere til os, og det giver os samtidig mulighed for at få feedback fra kunderne, som vi kan udnytte under udviklingen af nye produkter, siger Jan Algreen.
Mulighed for at teste nye varer Forrige weekend besøgte 50 kunder fra Kvickly Stenløse Søris, hvor de var ude at smage på grøntsagerne i marken.
Det kan være helt små bemærkninger om emballagen, som giver Jan Algreen mulighed for at forbedre kundens oplevelse af et produkt fra Søris.
- I ambassadørbutikkerne har vi desuden mulighed for at teste nye produkter, og kunderne fungerer i virkeligheden som en fokusgruppe, og hvis et produkt slår an, bliver det lanceret nationalt, forklarer de to samarbejdspartnere.
ALKOHOL: Den Bornholmske Spritfabrik i Nexø, som laver kryddersnapse, er blevet godkendt til økologisk produktion, skriver Bornholms Tidende.
Direktør Niels Frost Jensen fortæller til avisen, at man allerede har produceret en økologisk li-
Den blev lavet i samarbejde med Bornholms Mosteri i Rønne, men spritfabrikken har endnu ikke løftet sløret for, hvornår de lancerer egne produkter i økologiske udgaver.
Morten Kristensen fra Samsø Mel havde investeret en masse timer og i omegnen af en halv mio. kr., før han i 2013 var klar til at male det første korn, men det er først nu, han har råd til at trække lidt løn ud af mølleriet.
Ølandshveden er et af de mest populære produkter fra Samsø Mel, som fik sit store gennembrud på detailmarkedet, da Føtex åbnede sine hylder for melet fra Kattegat-øen
AFSÆTNING
AF JAKOB BRANDT
Samsø er kendt som hjemsted for en alsidig landbrugsproduktion.
økologisk gårdmel til listen.
Siden 2013 har Ida og Morten Øster Kristensen fra Samsø Mel mastille og roligt har de opbygget en beslutningen om at investere i engynder at ligne en god forretning.
at den største udfordring for gård-kartoteket.
det er ikke gået helt så hurtigt som forventet.
Merkur og møllen redder gården Alligevel er Morten Kristensen meget
troede på hans mølle-ide.
vi ikke haft gården i dag. Mølleriet
Kristensen. Det er en god viden at have i bag-
som stadig lidt for ofte først stopper ved 11-12-tiden om aftenen. Mens han håndpakker poserne
gør landbruget mindre sårbart over økologisk korn. Den pris spiller ikke
eget brand.
- Normalt skal både grovvaresel-
kørt mest muligt af vores eget korn Kristensen.
På hylderne hos Føtex Ud over de lokale kunder på Samsø har Samsø Mel efterhånden fået et
SuperBrugsener og restauranter på kontrakt for det unge mølleri blev
net.
sø Mel selv skal levere de langt mindre partier mel direkte til de enkelte
- Salget vokser hele tiden. Vi tager
OMLÆGNING: Hospitalskøkkenet på Regionshospitalet Randers har nået
spitalet får mulighed for at skilte med
ret og ambitiøst personale sammen kan drive det til. Vi er meget stolte
landets mest økologiske mad til vo-
rationalisere arbejdsgangen i mølleriet for at reducere antallet af løft.
Lokal bager gav det sidste skub Det var mødet med bagermester Ja-
mølle-planerne. Han åbnede bageri i Ballen i 2011 og hans brød imponerede Morten Kristensen.
ten Kristensen. - Vi investerer og effektiviserer i -
male ca. 500 kg mel.
Jonas Dahl.chen: - Regionshospitalet Randers erunderlagt stramme budgetter. Sam-
i foodservice-teamet i Økologisk af landets hospitaler vil gå i de randrusianske fodspor.
Som led i omlægningen har det randrusianske regionshospital indført årlige syltedage. Her gælder det et parti økologiske græskar fra Samsø.
Hvis du får opbygget et stærkt brand, har styr på kvalitet og emballage og kan levere til tiden, kan der være gode penge i at sælge lokale sæsonvarer via udvalgte butikker hos de landsdækkende dagligvarekæder
MARKEDSFØRING AF JAKOB BRANDT
Lokale varer har de seneste år været det store mantra for den hjemlige detailhandel, og økologernes hidtidige favntag med lokalt salg via detailbutikkerne viser, at der kan være god økonomi i at levere direkte til et mindre antal lokale kædebutikker.
På den måde går landmanden uden om de etablerede pakkerier og grossister, som for det meste tager sig godt betalt.
- Jeg oplever, at det er blevet klart nemmere at komme ind på hylderne, end det var for bare fem år siden, men samtidig er kravene fra detailhandlen blevet skrappere, siger økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening.
Gennem årene har han rådgivet både gårdmøllerier, mosterier og primærproducenter af bær, frugt og grønt, som med succes leverer direkte til udvalget butikker, hvor de fungerer som et attraktivt supplement til kædens faste sortiment.
En voksende tendens
På den måde navigerer producenterne uden om kædernes centrale indkøbsafdelinger, og selv om der
Hansen ikke i tvivl om, at det er en tendens, som vil vokse sig endnu stærkere i de kommende år, i takt med at kæderne bliver bedre til at håndtere de lokale varer.
- Men det kræver både talent, de rigtige fysiske rammer og stor professionalisme at få succes med direkte salg til lokale kædebutikker, siger han.
Købmandstalent og kundekontakt
Den væsentligste fordel for landmanden er, at han får en merværdi, som gør det muligt at generere sin egen løn, men man skal arbejde for det, forklarer Bjarne Hansen.
Det ved han bl.a. fra sin rolle som konsulent for Korsmedergård ved Randers, som både sælger egne grøntsager og æg fra sin egen gårdbutik, via fødevarefællesskaber, detailbutikker, restauranter og grossister.
- Det er lidt af en livsstil, hvor man skal have hele familien med, og det er nødvendigt med et vist køb-
Det bør du have styr på, før du banker på købmandens
dør:
Historien bag produktet
Høj kvalitet
Forsyningssikkerhed
Emballage
Logistik
Lagerplads/kølerum
mandstalent og lysten til at håndtere en tættere kundekontakt, siger den garvede konsulent.
Er der balance i tingene Gennem årene har han rådgivet mange økologer, og han har selv tidligere leveret egne grøntsager til detailbutikkerne. Derfor ved han, hvad der kræves, og at det er nødvendigt at gøre et grundigt hjemmearbejde, før man opsiger kontrakten med den faste grossist og banker på hos den lokale købmand med sit produkt under armen.
- Man skal gøre op med sig selv, om merindtægten står mål med det ekstra arbejde, man har med at skabe og vedligeholde sit brand og pakke og bringe varerne ud til butikkerne, siger Bjarne Hansen. Udfordringer er der nok af - en af de helt store er efter hans vurdering usikkerheden om produktionens størrelse.
- Nogle afgrøder er mere stabile end andre, men hvis man producerer bær, frugt og grøntsager, kan der være store udsving i produktionen fra år til år, og det gør det vanskeligt for butikkerne at planlægge salget – især hvis alle produkterne kommer fra én enkelt producent, siger Bjarne Hansen.
Gå sammen om fælles brand Mens eksempelvis det lokale fødevarefællesskab ofte har stor forståelse for diverse ændringer og udsving i leverancerne, er det et noget mere stramt set-up, hvis man er leverandør til detailbutikkerne, som sjældent bryder sig om tomme hylder.
Økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening har mange års erfaring med at rådgive producen-
at slå sig sammen om fælles regionale brands, da det gør det nemmere at matche kravene fra større kunder.
For at gøre produktionen mindre sårbar råder Bjarne Hansen for det meste producenterne til at etablere et forretningskoncept, der hviler påtyper, da det er for risikabelt at binde sig til en enkelt storkunde.
- Når man leverer til detailbutikker, kræver det desuden høj leveringssikkerhed, så det kan
Jeg oplever, at det er blevet klart nemmere at komme ind på hylderne, end det var for bare fem år siden, men samtidig er kravene fra detailhandlen blevet skrappere.
BJARNE HANSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING
producenter går sammen om et fælles, reginalt brand. Det var jo faktisk den måde, at hele andelstanken i sin tid blev født på, siger Bjarne Hansen.
land, der producerer økologiske produkter.
Sådan sagde en tysk forbruger om dansk økologi i en undersøgelse, og vedkommende er desværre ikke alene.
Ny forskning fra MAPP Centret på Aarhus BSS viser, at når tyske forbrugere står i supermarkedet og skal vælge økologiske fødevarer, er det ikke danske produkter, de lægger i indkøbsvognen. Deres kendskab til dansk økologi er nemlig lavt, og de vælger hellere økologiske fødevarer fra nabolandene Holland og Østrig.
Selv om Tyskland aftager næsten halvdelen af Danmarks eksport af økologiske fødevarer, viser ny forskning, at de tyske forbrugeres kendskab til dansk økologi er yderst begrænset
Som alle andre foretrækker den tyske forbruger at sætte tænderne i tysk økologi, men når de tyske økologer ikke kan følge med efterspørgslen, foretrækker forbrugerne i den sydligere del af Tyskland at købe fødevarer fra Østrig, mens de i den vestlige del af landet er mest til hollandske produkter. En tilsvarende tendens er ikke nær så tydelig i Nordtyskland, hvor forbrugerne i Hamborg ikke har en tilsvarende præference for danske fødevarer oplyser professor John Thøgersen fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, som har været med til at undersøge de tyske forbrugeres holdning til udenlandsk økologi.
- Der er ikke mange tyske forbrugere, der foretrækker danske økologiske produkter — selv ikke i det nordlige Tyskland, siger adjunkt
Susanne Pedersen, der er én af forskerne bag undersøgelsen. Forskerne fandt frem til, at det normalt har stor betydning for forbrugerne, at oprindelseslandet erlig høj grad i Danmarks tilfælde. Begrænset kendskab I det hele taget er kendskabet til Danmark som eksportland meget begrænset, og forskerne foreslår derfor, at danske eksportører skal skabe mere positiv opmærksomhed om danske øko-produkter i tyske butikker. Tyske forbrugere skal høre historien om, hvordan danske økologiske landmænd producerer sunde fødevarer efter solide og velfunderede økologiske standarder.
Helene Birk, International Marketingchef i Økologisk Landsforening og medlem af projektets styregruppe, bakker op om forslaget. - Danmark er verdens førende økologi-nation med lange økologiske traditioner, en stærk økologi-kontrol og dygtige, innovative virksomheder, der producerer økologiske varer af høj kvalitet. Det er indkøberne fra de tyske kæder og grossister klar over, og de efterspørger i høj grad dansk økologi, når vi har eksportfremstød på udenlandske messer eller møder med indkøberne. Men de tyske forbrugere bør naturligvis også have den viden, siger Helene Birk.
John Thøgersen, Susanne Pedersen og deres kollega, lektor Jessica Aschemann-Witzel, deltager i det internationale forskningsprojekt ’Sustainable Organic Market Development with International Trade’. Projektet har til formål at undersøge, hvad ’Made in Denmark’ betyder sammenlignet med for eksempel ’Made in Austria’. Forskerne kalder det ’country-of-origin’ effekten og ønsker at undersøge, hvad den betyder i forhold til importerede økologiske gulerødder, svinekød og mejeriprodukter i Tyskland.
Flere faktorer bag økologisk image
Susanne Pedersen fortæller, at tyske forbrugere bruger økologimærkning sammen med informationer om oprindelsesland til at bedømme produktets kvalitet og sikkerhed. Hun taler om et ’økologisk image’. - Tyskernes generelle opfattelse af et land og tiltro til økologiske standarder bliver i mange tilfælde forenet til et ’økologisk image’. Det har betydning, når forbrugerne skal vurdere importerede økologiske produkter. Jo stærkere økologisk image, desto mere positiv bliver vurderingen af importerede produkter, siger Susanne Pedersen.
8. okt. kl. 11-15. Lav æblemost. Kom med egne æbler/pærer og gå med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, når bare det ikke er råddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.
10. okt. kl. 17-20. Rundvisning og Vi ser og hører om krydderurter, spiselige blomster, glemte salater, grøntsager og bær, som indgår i forundringsbuffeten. En gastronomisk oplevelse. kage i haven. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Tilmelding senest 7. okt. til Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.
18.-19. oktober. Biodynamisk studietur til landbrug i Slesvig-Holstenmed oversætter. I bus fra Fredericia. Turen går til landbrug med fokus på mangfoldighed, frugtbar jord, fødevarekvalitet og samarbejde. Kontakt Klaus Loehr-Petersen på biodynamisk-forening@mail.tele.dk eller 8619 9445 og hør nærmere.
22. oktober kl. 10-14. Æblernes
dag, som er en del af BørneKulturUgen. Det bliver igen på Rådhustoraktiviteter med æbler,, og hvert år
æbler. I kan gratis få presset en bærepose æbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rådhustorvet foran Det Gamle Rådhus i Randers. Oplysninger på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.
25. okt. kl. 19.30 – 21.30. Mere liv – biodiversitet. Rasmus Vincents fortæller om biodiversitet. Hvordan kan vi få mere natur, og natur af høj kvalitet og biodiversitet, ind i vores byer, haver og parker? Udover det rent biologiske lægges der også vægt på inddragelse og kommunikation. Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Ingen tilmelding. Pris: 75,-. Kontaktperson: Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole. dk. Arr: Vestjyllands Højskole.
November
6. november kl. 10-15. Mælkesyregæring og bagning med ke. Iben Vestertjele vil fortælle om fermenteringens historie, det biokemiske og sundhedsmæssige aspekt, og herefter vil vi fremstille mælkesyregærede grøntsager, smage på fermenteret
svampen, lave forskellige surdeje med den og få tips og opskrifter med hjem. Skolekøkkenet på Tirsdalens Skole, Rasmus Hougaardsvej 50. Du får glas med grøntsager og surdej med hjem, og her skal de fermenteres færdig. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073. Pris: 450 kr. (medl. 425 kr.) Arr: Byøkologisk Forum.
23. november 2016: med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug.
siering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere. Netværksmøde afholdes på Hotel Sinatur Haraldskær ved Vejle fra klokken 09.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug
29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Succes med omlægning
I efteråret afholder Økologisk Landsforening 5 regionale arrangementer for nye økologer og økologer, der i de seneste to år har omlagt mere jord. Som deltager får du:
• Input til hverdagens faglige og praktiske udfordringer
• Mulighed for at indgå i netværksgrupper og samarbejde med andre økologer
• Opdateret viden om den økologiske produktion, efterspørgsel på markedet og inspiration til udvikling af din bedrift
Tid og sted:
• Sjælland 1. november - Drejergården, Roskildevej 38, 4330 Hvalsø
• Midtjylland 8. november - Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them
• Fyn 22. november - Høkildegaard, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge
• Nordjylland 30. november - Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager
• Sønderjylland 2. december - Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram
Workshop med internationale gæster
Vi har inviteret gæster fra Frankrig, Tyskland, England, Sverige, Irland og Norge, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. Dagens indhold er driftsfællesskaber, finansiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.
Tid: 23. november 09.00 – 15.30
Sted: Hotel Sinatur Haraldskær
Agromek stand nr. D3356
Kom forbi Økologisk Landsforenings stand nr. D3356 på Agromek 2016 og få en snak om omlægning, samfundsnyttigt landbrug, økologiske løsninger og biogas.
Tid: 29. november – 2. december
Sted: Messecenter Herning
Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Bytræer – Økologi, biodiversitet & pleje. Sten Porse og Jens Thejsen. 232 s. 387,50 kr. + porto og ekspedition. Forlaget Grønt Miljø.
Træer skaber liv og glæde i byen, men de har det ikke altid så let. Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige træer til de rigtige steder og vide, hvordan de skal passes og plejes – for der er mange faldgruber med vejsalt, forkert plantning og beskæring, manglende vand og næring etc.
Er man usikker, er der råd og hjælp at hente, for Sten Porse og Jens Thejsen har mange års erfaringer med pleje af træer og har samlet dem i bogen her. Der er eksempler på både solitære træer, alleer og parker, gamle træer samt gode urter og løgvækster til plantning under træerne.
Min egen vej – Inspiration til et sundt liv i balance. Mille Dinesen. 200 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Da skuespiller Mille Dinesensen sclerose, besluttede hun sig for at tage ansvaret for sit eget helbred. Hun besluttede, at hun ville behandle kroppen bedst muligt ved at spise sundt – helst økologisk – og tage en række af naturens kosttilskud. Desuden er det meget vigtigt generelt at være i balance.
Bogen er ikke mindst en beskrivelse af, hvordan Mille Dinesen tacklede at få en så alvorlig diagnose, og hvordan det har indvirket på dagligdagen. Derudover er der hendes sunde yndlingsopskrifter og gode råd. Sclerosen har hun ikke mærket noget til siden 2001, så noget tyder på, at hun har gjort det rigtige.
Grøn Guide Paris. Marie Louise Albers. 197 s. 199 kr. Arkiv for detaljer.
Økologisk (mad)kultur og udendørs oplevelser i byernes by. Med denne handy guide ved hånden, er det nemt at spise lækkert økologisk i hyggelige omgivelser, når man nu alligevel er i Paris.
Hvis man er så heldig tidligere at have besøgt byen, får man lyst til hurtigst muligt at vende tilbage sammen med guiden, og hvis man aldrig har været der, kan man se noget af alt det, man kan glæde sig til. Bon appétit.
AB
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
/økologikonsulenterne.dk
Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
ERHVERV ØKOLOGI
Annonce-
Udkommer deadline Nr.
28. okt. 11. okt. 598
11. nov. 1. nov. 599
De næste numre
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Økologiske praktikpladser søges. kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Seminar om solenergi
3. november kl. 10:50-12:20 - se mere på buildinggreen.eu
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Biodynamisk studietur til landbrug i Slesvig-Holsten - med oversætter den 18. - 19. oktober. I bus fra Fredericia
Turen går til landbrug med fokus på mangfoldighed, frugtbar jord, fødevarekvalitet og samarbejde.
Kontakt Klaus Loehr-Petersen på biodynamiskforening@mail.tele.dk eller 8619 9445 og hør nærmere.
Studieturen er støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden for landbrug
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Inspirationsaften:
Købes: Økologisk brødhvede købes. Gerne mindre partier. Niels Foged, Falslevgård Mølle, 2537 0074.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Tidspunkt: Onsdag den 12. oktober kl. 17.00 - 20.30
Sted: Varde Ådal lam, Toftnæsvej 30, 6800 Varde
Pris: 170 kr. (inkl. forplejning)
Tilmelding: Til Jysk Landbrugsrådgivning tlf. 76 60 21 00 senest mandag den 10. oktober
Yderligere info: Kontakt Solvejg Horst Petersen, virksomhedsrådgiver, tlf. 21 68 40 98
Overvejer du at starte egen gårdbutik? Har du drømmen om at sælge dine egne kvalitetsfødevarer, have direkte kontakt med forbrugeren og selv tjene den sidste 25 øre.
Men hvordan gør man? Hvilke regler skal man overholde?
Arrangementet er for alle – både konventionelle og økologer, der overvejer at starte egen gårdbutik og som gerne vil have et overblik over processen, og hvilke overvejelser der skal gøres for at lykkes med sin egen gårdbutik.
PROGRAM:
Kl. 17.00 Velkomst
Kl. 17.10
Opstart af egen gårdbutik, herunder rundvisning i slagteri og gårdbutik v/Torben Kousgaard, Varde Ådal Lam
Kl. 18.15 Spisning
Kl. 18.45 Gode råd før opstart af gårdbutik og ”Stalddørspakken” v/projektleder Else Torp, Økologisk Landsforening
Kl. 19.15 Guide til vigtige regler:
• Hvilke regler gælder?
• 123-guiden
• Lovpligtig næringsstof-deklaration v/fødevarerådgiver Tine Fallesen, Comida Fødevarerådgivning
Kl. 19.55 Netværksdannelse og spørgsmål v/virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen, Jysk Landbrugsrådgivning
Kl. 20.25 Afrunding
Arrangementet er støttet af Nationalpark Vadehavet
Økologisk Landsforenings Mælkeudvalg:
DYREVELFÆRD
AF IRENE BRANDT
”Dyrevelfærd er i fokus – det ene initiativ overhaler det andet ude i markedet. Det er grundlæggende velkomment hos os økologer. Én af økologiens målsætninger er jo netop at sikre dyrevelfærden hos vores dyr.” Sådan skriver Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening til sine medlemmer i udvalgets seneste nyhedsbrev.
Mælkeudvalget har drøftet de næste skridt, der skal løfte økologisk mælkeproduktion målt på dyrevelfærd.
naturligt at arbejde for, at økologisk mælk bevarer sin position som det bedste valg for den forbruger, der lægger vægt på dyrevelfærd, og vi ser det som en mulighed for at bevare fair priser til landmanden,” skriver Mælkeudvalget.
Seks emner
Mælkeudvalget har udpeget emner emner, som udvalget foreslår indarbejdes i den danske brancheaftale for økologiske mælkeproducenter.
”Dermed foreslår vi også, at vores brancheaftale får nyt liv, hvor vi bruger den aktivt i markedsføringen af dansk økologisk mælk.
Vi har lagt vægt på, at tiltagene skal give faglig mening, de skal kunne gennemføres inden for en rimelig økonomisk investering og dermed være realistiske for alle,” skriver Mælkeudvalget i nyhedsbrevet.
Udvalget efterlyser de økologiske mælkebønders reaktioner på forslagene, inden Mælkeudvalget bringer forslagene videre til deres mejerier, Landbrug & Fødevarer samt markedsaktører.
Afgræsning
Kravet om adgang til afgræsning fra seks til otte timer, men uden krav om, at de ekstra to timer ligesom de første seks timer skal ligge i de lyse timer. Det vil sige, der er ikke krav til, hvo-når på døgnet de to ekstra timer skal ligge.
Derudover indføres der et krav om, at under for årstiden normale vejrforhold skal en fjerdedel af koens sommerfoder (midt maj – 1. september) bestå af friskt græs, som koen selv henter.
“
Vi har lagt vægt på, at tiltagene skal give faglig mening, de skal kunne gennemføres inden for en rimelig økonomisk investering og dermed være realistiske for alle.
Kravet til andelen af græs dokumenteres med foderplanen, og ved, at der er disponeret areal til afgræsning, der indikerer, at det er hensigten at leve op til kravet om en fjerdedel frisk afbidt græs.
Hudpleje
Der skal være adgang til hudpleje i alle staldafsnit. Kravene om opsætning af roterende kobørster fra Lov om Hold af malkekvæg træder i kraft som tidligere forudset, og det vil sige uden den udsættelse, som Miljø- og Fødevareministeriet har kommunikeret i august 2016. I afsnit af stalden, hvor dyrene kun opholder sig i kort tid (insemi-
nings- og kælvningsboks kan der i stedet for roterende børster opsættes simple børster til hudpleje. Hos ungdyrene fra seks mdr. opsættes ligeledes simple børster til hudpleje. Dyrene skal have adgang til kløpind eller træer, som de kan klø sig på, når de opholder sig på græsmarker.
Vintermotionsareal
Mælkeudvalget anbefaler, at der etableres adgang til et uoverdækket vintermotionsareal for lakterende køer uden for afgræsningssæsonen, når vejrforholdene tillader det, enten permanent eller hvis dyrene har adgang til arealet på skift mindst to timer om dagen. Hvis dyrene har permanet adgang til arealet, skal der afsættes en halv kvm. pr.ko. Hvis dyrene har adgang til arealet på skift afsættes fem kvm. pr.ko.
Fra 2026 er det et krav, at der er adgang til vintermotionsareal. Arealet skal holdes rent for gødning ved skraber eller anden opsamling.
Mælkeudvalget anbefaler, at det uoverdækkede areal, når det er muligt, placeres, så der kommer sol på arealet.
Vi vil så gerne arbejde med økologi sammen med dig.
Vintermotionsarealet regnes ikke med til indearealet i opgørelsen over areal, der skal være til rådighed pr. dyr jf. økologiregler og Lov om Hold af kvæg. Dvs. vintermotions-arealet
sammenholdt med bedriftens miljøgodkendelse og regler i øvrigt.
Ko og kalv
Kravet om, at ko og kalv skal gå sammen mindst 24 timer efter kælvning, sættes op til mindst 36 timer efter kælvning. Alternativt kan der anvendes ammetantesystem med op til tre kalve pr. ko.
Mælkefodring
Der er krav om mindst syv liter mælk pr. kalv pr. dag til kalve af stor race og fem liter mælk pr. kalv pr. dag ved kalve af lille race, der ind- og aftrappes ved ind- og udgang af perioden. Der indarbejdes skæringsværdier for klov- og lemmesundhed, udvalgte sygdomme og kalvedødelighed, som udløser krav om handlingsplan, der skal nedbringe forekomsten.
Økologiske landmænd og landmænd under omlægning inviteres til at blive en del af Økologisk Landsforening.
Du får resten af 2016 og hele 2017 til 500 kr. + moms.
Som medlem vil du modtage Avisen Økologi & Erhverv (som den du sidder med nu) hver 14. dag, Magasinet Økologisk hvert kvartal, tilbud om både faglige og afsætningsmæssige møder hele året og gratis deltagelse i Generalforsamlingen med spændende faglige møder og medlemsindflydelse i marts. Ansatte med mange fagligheder og 77 folkevalgte arbejder for medlemmerne hele året.
VIL DU VÆRE MED I FÆLLESKABET?
Bliv medlem på okologi.dk/medlem - se under landmand