Økologi & Erhverv nr. 596 23-09-16

Coop: Vi vil videre

Irma er med til at synliggøre arbejdet for bæredygtighed på de økologiske gårde. Og kædens ansvarlighedschef, Signe Frese, spår, at kæden sammen med kunderne bliver bærere af udviklingen af økologien.

Jordens frugtbarhed øgesØkologi buldrer videre

En velbesøgt temadag om jordfrugtbarhed og faste kørespor hos Skiftekær Økologi på Tåsinge bød på talrige indtryk til de mere end 100 deltagere.

I første halvår af 2016 er det hjemlige detailsalg af økologiske fødevarer vokset med næsten 18 procent i forhold til samme periode sidste år. 5

6

ØKOLOGI

12

ERHVERV

København skifter madhus

Københavns Kommune overdrager ansvaret for at højne kvaliteten af de kommunale måltider fra Københavns Madhus til Meyers Madhus

RÅDGIVNING AF JAKOB BRANDT

Efter næsten ti års samarbejde med Københavns Madhus har Københavns Kommune valgt at satse på en ny samarbejdspartner til at rådgive de kommunale køkkener om økologi og kulinarisk kvalitet.

Fra 1. oktober skal Meyers Mad-

hus rådgive kommunen i forhold til økologi og måltidernes kvalitet. Beslutningen er en alvorlig mavepuster for Københavns Madhus, hvor direktør Anne-Birgitte Agger ærgrer sig over udsigten til, at Københavns Madhus skal lægge låg på mange års inspirerende samarbejde med de kommunale køkkener.

Meyers har ingen kommentar

Meyers Madhus ønsker ikke at kommentere den nye aftale eller løfte sløret for, hvilke nye tilbud de har i ovnen til de københavnske køkkener, før der er lavet en endelig kontrakt, når den såkaldte stand stillperiode udløber mandag. Meyers driver i forvejen kantinen

på Københavns Rådhus, men ifølge Københavns Kommune er der ingen juridiske problemer i den dobbeltrolle, da opgaverne ikke relaterer til kommunens udbud af kantinedrift. Opgaverne er udformet som en som har været sendt i EU-udbud. Tilbuddene er blevet vurderet ud fra faglige kriterier, som skal sikre, at kommunen får mest kvalitet for pengene, oplyser Københavns Ejendomme og Indkøb.

Mister 11 mio. kr om året

Københavns Madhus mister med ét slag en årlig bevilling på ca. 8-11 mio. kr. årligt, når de ansatte ikke længere har ansvaret for omlægningsprojek-

tet ØKOLØFT 90% og indsatsen for at fastholde økologiresultaterne i hovedstadens 900 kommunale køkkener.

- Jeg er virkelig ked af det, indleder Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus, en større facebookopdatering, efter at hun modtog den triste besked.

Hun ved endnu ikke hvilke personalemæssige konsekvenser, det får for Madhusets ansatte.

Men direktøren er ikke typen, som kaster viskestykket i ringen, og hun oplyser, at Madhuset stadig har mange aktiviteter i og uden for København. De omfatter EAT-skolemaden, Børnenes Madhus, AMUkurser og opgaver med økologiomlægning i andre danske byer.

23. september 2016 nr. 596

36. årgang

Med en vækst på 18 procent i dagligvarehandlens økologisalg forsvarer Danmark den økologiske førertrøje, men svenskerne bider os i haserne

DETAILHANDEL

Sidste år forudsagde svenske Ekoweb, at økologisalget i Sverige i 2016 ville nå op på siden af det danske, og med en vækst på 23 procent i første halvår af 2016 så det ud til, at de svenske forudsigelser ville holde stik.

Men de danske forbrugere ville det anderledes. Nye tal fra Nielsen viser, at den hjemlige økologiomsætning fortsætter med at overraske. Af tallene fremgår det, at salget af økologi i dansk dagligvarehandlen steg med cirka 18 procent i første halvår af 2016.

Størst målt i værdi Fortsætter den vækst året ud, vil der ifølge Helle Bossen, specialkonsulent i Økologisk Landsforening blive tale om den hidtil største fremgang for dansk økologi målt i værdi.

Aktuelt ligger økologiandelen i Danmark på ti procent, mens Ekoweb opgør økologiprocenten på den anden side af Øresund til ni.

Dermed bevarer Danmark den økologiske førertrøje, og Helle Bossen er positivt overrasket over den store danske vækst, som er næsten dobbelt så høj, som ØLs prognose, der anslog en vækst på 10 pct i indeværende år. Læs mere side 12 og14

MENINGER MENNESKER

Vi har modtaget:

Økologiske kalve

og deres start på livet

For nylig havde jeg en rigtig trist og tankevækkende oplevelse.

Min datter har sammen med nogle bekendte været på besøg på godset Svanholm for at se, hvordan dette sted fungerer.

De så blandt andet økologiske malkekøer og deres kalve i hver deres fold. Kalvene stod i den ene side af deres fold og brølede af længsel over mod deres mødre. De gik ved siden af deres ”mødre”, som gik i en anden fold lige ved siden af. Min datter oplevede, at kalvene stod i

at vide, at sådan var det hver dag. De stod der hver dag – den ene dag efter den anden. Min datter syntes, at det var både hjerteskærende og ubærligt at høre og se.

Oplevelsen har gjort et dybt indtryk på min datter. Og nu er hun holdt op med at drikke mælk og spise mælkeprodukter. Det er jeg selvfølgelig betænkelig ved og ked af. Jeg sendte en mail til Økologisk Landsforening, og jeg blev henvist til hjemmesiden, hvor jeg kunne se, at økologiske malkekøer skal gå mindst 24 timer med deres kalv efter fødslen. Konventionelle køer og kalve skal gå mindst 12 timer sammen.

Jeg har tænkt meget på det, som min datter har oplevet og fortalt om. Det er baggrunden for at jeg henvender mig til Dem. Mit spørgsmål er: Kender Økologisk Landsforening til andre, der har erfaret det samme som min datter? Man har sat en grænse på 24 timer, hvor koen skal gå sammen med sin kalv. Hvad er begrundelsen for at sætte grænsen her?

Bodil Kruse, lektor

Norgesvej 22

2800 Lyngby

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

At tænke nyt

LEDER AF PER KØLSTER

Hvis landbruget blev opfundet i dag, hvordan ville det så blive designet? Sjov tanke.

Ingen tvivl om at der ville være store uenigheder, og der ville være en vældig palaver om at vælge retningen. Men mon ikke kloge hoveder ville sige, at landbruget skulle være klimaneutralt; at det skulle fungere i optimalt samspil med den

at det smarte design skal bygge på at gennemskue og anvende de naturprocesser, som vi ved allerede har fungeret i årmillioner. Processer som handler om, hvordan jordens kulstofkredsløb og opbygningen af humus fungerer, om den naturlige regulering og samspillet med den omgivende natur; om de kredsløb, som skal tage hensyn til alt fra recirkulering til beskyttelse af grundvand og farvandenes miljø; om hvordan dyr trives bedst, når deres naturlige adfærd respekteres osv osv.

Og så er der ingen tvivl om, at enhver sund sjæl ville elske kun at tilberede eller få serveret det ypperligste, det mest velsmagende, det der er i sæson, den utrolig biologiske og gastronomiske mangfoldighed, som kan trylles op af vores egen afkrog af verden. Og så fremdeles.

Vi ville ikke stå med absurde indpakninger af uigenkendeligt indhold, som er afskåret fra omtanke, når det blot skal åbnes og have nogle sekunder i mikrobølger. Nej, trods vores iboende dovenskab og hang til

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre

ab@okologi.dk 4190 2006

Livet, måltidet og hinanden er ikke noget der skal overstås. Det er meningen!

“

Løsningen er ikke store lagre af tørvarer og frost. Løsningen er et decentralt fødevaresystem.

convenience, så vil den overskygges af, at vi også som mennesker elsker det fælles måltid og den opløftede stemning, der kommer af ikke bare at få tilfredsstillet den basale sult, men af at vi er nydelsessyge, legende væsner med en udpræget hang til vellyst og skønhed. Hvad er livets ædle formål, hvis ikke det handler om glæden, fællesskabet og kærligheden til hinanden og den omverden, som vi er en uløseligt forbundet del af. Livet, måltidet og hinanden er ikke noget der skal overstås. Det er meningen!

Lyder det overdrevet og vulgært? Har vi alle en snert af den gamle livsfornægtende nordvesteuropæiske pietistisme? Eller kan vi fremkalde vores ældre latinske aner og tillade os at hengive os til den luksus at elske livet og det, som marker og hav kan frembringe?

Journalist

Anna-Christa Bjerg

acb@okologi.dk 6197 4914

Journalist

Jakob Brandt

jb@okologi.dk 2889 9868

Vores ærinde er at få økologien til at fremstå i et visionært og livsbekræftende lys, og at fremelske tilliden til, at der er noget på den anden side af den industrielle massekultur, der har trukket skønheden ud af hele kæden fra jord til bord. Er det romantik at forestille sig at måltidet

nære omegn? At import og eksport er den undtagelse, der kan berige egen og andres liv, men ikke den hovedfærdselsåre, der trækker mulighederne ud af et mangfoldigt og nærværende landbrug?

Det kan virke voldsomt naivt og verdensfjernt i tider, hvor motorvejen er befærdet af endnu mere blind tillid til global frihandel og konkurrenceudsættelse på betingelser, som hverken kloden eller vore sociale systemer kan bære. Mantraet om at varer skal produceres, der hvor det er billigst, har overlevet sig selv, fordi regnestykket ikke indeholder de reelle omkostninger. Det gik dengang for 200 år siden, hvor liberalismens vise fædre ikke tog naturen, klimaet og den moderne verdens befolkningstæthed til indtægt for deres økonomiske teorier.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Derfor er der i den grad brug for den luksus at fremkalde et billede af en helt anden vision for vores fremtidige landbrug og måltidskultur. En frodig kultur hvor nærhed, mangfoldighed, egenart og fællesskaber overtrumfer den golde globalisering.

Hvis verden for alvor gik af lave –Gud forbyde det – så var der ingen vej uden om en helt anden model. Vores samfund er ekstremt sårbare, når det ikke er muligt at opretholde en normal fødevareforsyning uden at den fordrer en omfattende transport og udenrigshandel. Løsningen er ikke store lagre af tørvarer og frost. Løsningen er et decentralt fødevaresystem. Verdens store byer og endda lande begynder nu at tænke i forsyningssikkerhed og resiliens - det vil sige, i hvordan der kan skabes en robusthed omkring mere lokal forsyning i krisetilfælde.

Noget tyder på, at vi har et særdeles velbegrundet behov for at skabe en helt ny model for vores fødevaresystem. Det kan og skal økologien være den bærende vision for, og det passer som hånd i handske.

Økologi & Erhverv

Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 Bæredygtigt er sund fornuftmenteret bæredygtige.

5 Økologer producerer bæredygtigt 160 økologiske landmænd vil inden udgangen af 2016 have fået en bæredygtighedsanalyse af deres landbrug.

5 Coop: Vi vil videre Irma er med til at synliggøre arbejdet for bæredygtighed på de økologiske gårde. Og kædens ansvarlighedschef, Signe Frese, spår, at kæden sammen med kunderne bliver bærere af udviklingen af økologien.

20 Fra brunalge til højværdiprodukt

Organic Seaweed har fået godkendt to tanganlæg, hvorfra der kan høstes økologisk tang.

SKREVET OM ØKOLOGI …

Prøver igen

” Vi tager det første spæde skridt for at tilbyde danskerne økologiske produkter fra Tjele Gods. Jeg er sikker på at forbrugerne for alvor har fået øjnene op for kvaliteten af økologisk producerede fødevarer. Vi prøvede for 20 år siden, men dengang var markedet ikke modent. Det er det i dag. Vi glæder os derfor til at forædle egne økologiske produkter til de mange kvalitetsbevidste forbrugere.

DITLEV VON LÜTTICHAU, GODSEJER TJELE GODS. FØDEVAREWATCH 20. SEPTEMBER 2016.

To aktører

6 Jordens frugtbarhed øges

En velbesøgt temadag om jordfrugtbarhed og faste kørespor hos Skiftekær Økologi på Tåsinge bød på talrige indtryk til de mere end 100 deltagere.

7 Mølle binder lugt og næringsstoffer -

formalede lerpartikler samt eventuelt noget kul. Den færdige blanding tilsættes f.eks. til gylle, hvor den har den effekt, at gyllen bliver lugtfri, og at næringsstoffer bindes.

10 Nyt fra ICROFS:

Ukrudtsproblemer kræver større sædskifte

10 Nye skimmelresistente sorter på vej

kunne imødegås med nye resistente kartoffelsorter, i hvert fald ser årets værdiafprøvning af sorter til brug i økologisk produktion af spise-

i vårsæd.

11 Del en toaster med din nabo Toastning af hestebønner er en måde at øge AAT i foderrationen til malkekøer og samtidig skrue op for selvforsyningsgraden. Eget toasteranlæg kan gøre toastningen billigere og sikre gennemsigtighed i processen. Flere kan med fordel gå sammen om investeringen i et mobilt toasteranlæg.

12 På Markedet:

Mærkeskov med vokseværk

12 Økologien buldrer videre

I første halvår af 2016 er det hjemlige detailsalg af økologiske fødevarer vokset med næsten 18 procent i forhold til samme periode sidste år.

13 The Food Stallåbner ny café i Magasin Odense. De to fynske iværksættere Morten Carstensen og Bjarke Arndals økologiske madbutik The Food Stall åbner nu den tredje butik.

14 Økologisk paradis i Stockholm

Udbrydere fra den traditionelle dagligvarehandel i Sverige har skabt deres bud på et paradis for storbykunder, der går op i sundhed og økologi, og konceptet er måske på vej til Danmark.

15 Massiv vækst i det svenske økologisalg Med et økologiandel på ni procent bider de svenske forbrugere nu danskerne i haserne.

16 Dansk producenter på spiontogt til Stockholm

17 Her kan kunden få det hele

Korsmedergårds velassorterede gårdbutik holder åbent alle ugens dage og bidrager med næsten en tredjedel af gårdens omsætning.

Dreyers blev heltidslandmænd

I første omgang købte Connie og Peter Dreyer husmandsstedet for at få mere plads omkring sig. Nu har det udviklet sig til en bedrift med mange driftsgrene, hvor de begge arbejder dedikeret med landbrug og afsætning af gårdens produkter.

Inspiration til fremtidens køkken

Ansatte fra køkkener i hele landet var repræsenteret, da Økologisk Landsforening tirsdag holdt det første rigtige temadag for foreningens nye medlemsgruppe, som består ansatte fra de professionelle køkkener.

” Vi regner med, at vi har lavet en fornuftig aftale med Coop, så vi ikke får mindre for kødet end hos Friland, men vi tror også på, at det er godt med to aktører på markedet for økologisk oksekød. Vi har jo set, at det er det samme, der er sket med det økologiske grisekød. Og vi forventer, at der udvikles nye produkter på samme måde, som vi gennem årene har haft stor succes med mejeriprodukterne. Det kan være både græskalve eller naturpleje-kød.

ARNE BISGAARD, FORMAND FOR THISE MEJERI. LANDBRUG NORD, 20. SEPTEMBER 2016.

Usædvanligt samarbejde om MFO

” Med de nuværende regler er det billigere for landmanden at fjerne småbiotoperne fra bedriftens arealer. Det er helt naturligt for os at samarbejde med Økologisk Landsforening, når vi har fælles interesser og det har vi tydeligvis her.

KARIN DINESEN, BESTYRELSESMEDLEM BÆREDYGTIGT LANDBRUG. BAEREDYGTIGTLANDBRUG DK, 20. SEPTEMBER 2016.

Fordi det er sundt

”

Økologi er vigtigt for os, fordi det er sundt, og fordi vi skal passe på vores miljø. Derfor gider jeg ikke støtte dem, der bare kan give den billigste pris.

LOTTE REINHARDT GÆST VED ÅBENT LANDBRUG. INFORMATION, 19. SEPTEMBER 2016.

Regler fremmer naturen

“

Det er vigtigt at huske, at de strenge regler for økologisk jordbrug er udviklet af landmændene selv, og at alle økologiske landmænd frivilligt har valgt at ville følge dem. Reglerne om ikke at bruge kunstgødning og kemiske pesticider fremmer udviklingen af metoder til at sikre gødning, jordens frugtbarhed, forebyggelse af skadegørere osv. Altså metoder til at fremme og vedligeholde naturens egne servicefunktioner, som konventionelle jordbrugsformer i vidt omfang har glemt.

NIELS HALBERG, CENTERLEDER FOR ICROFS. ALTINGET. 16. SEPTEMBER 2016.

Bankes ned

” Så hvad gør Landbrug & Fødevarer egentlig for deres økologer? De lovede os, at de ville tale vores sag ved fusionen mellem Familielandbruget og Landboforeningerne i 2002. Men når vi kommer med forslag, bliver de bare banket ned.

HENRIK KUSKE SCHOU, MEDLEM AF BESTYRELSEN FRIE BØNDER - LEVENDE LAND. INFORMATION, 12. SEPTEMBER 2016.

Moderne bæredygtighed

” Det, jeg er mere spændt på de kommende år, er, om bæredygtighed begynder at blive noget, som vi kan opnå en højere pris for? For i dag er bæredygtighed vel næsten mere moderne end økologien, og nogle begynder så småt at se, at de to ting ikke nødvendigvis er det samme. JACOB THERKILDSEN, MÆLKEPRODUCENT. KVÆG, 12. SEPTEMBER 2016.

Fængselsgrise

FÆNGSELSGRISE: Friland har solgt 12 økologiske fængselsgrise fra Kragskovhede Statsfængsel til Slagteren på Kultorvet i København.

Ifølge fængslets landbrugsmedarbejder, Jacob Nielsen, har opdrættet af grisene været en stor succes. Og grisene har to formål i fængslet. Dels bliver de brugt til at kultivere jorden, når der skal plantes nyt, og dels har en gruppe af de indsatte til opgave at passe grisene.

De indsatte har været engagerede i opgaven som grisepassere.

Både i forhold til at bygge hegn og læskur til grisene og i forhold til det daglige arbejde med at passe dem.

Kragskovhede Statsfængsel leverer sine grise til Friland.

Tillæg på oksekød

OKSEKØD: Mangel på økologisk oksekød, særligt til hakkekødsvarianterne, får Friland til at indføre en ekstraordinær stigning for tillæggene i en begrænset periode på forventeligt to uger i uge 38 og 39.

Som årsag til stigningen for tillæggene peger Frilands direktør Henrik Biilmann på sensommervarmen. Og for at sikre kød til allerede planlagte kampagner er det derfor håbet, at dette tiltag vil skubbe antallet af dyr til slagtning i vejret.

Stigningen gælder for økologiske køer samt Ikke-kvalitetsgodkendte stude og kvier.

Mere liv i haven

FESTIVAL: 29. oktober afholdes Mere Liv i Haven-festival for fjerde år i træk. Den landsdækkende festival besøger hvert år en ny by, og i år er festivalen nået til Århus. Bag festivalen står Landsforeningen Praktisk Økologi, der ønsker at samle danskere om bæredygtig husholdning og økologisk havedyrkning.

- Vi vil sprede viden og inspiration til alle og dermed hjælpe helt almindelige danskere, som drømmer om at blive selvforsynende i den lille villahave, gerne vil begrænse madspild ved at lære mere om bokashi og kompostering, eller som i det hele taget savner inspiration til at leve mere bæredygtigt og økologisk i dagligheden. På festivalen kan man møde ligesindede og suge en masse inspiration og viden til sig, fortæller Trine Krebs, der er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi Festivalen foregår på Aarhus Akademi, kl. 10.00-20.00, Göteborg Allé 2-4, 8200 Århus.

Læs mere om festivalen: www. oekologi.dk/festival

Bæredygtigt er sund fornuft

økologiske og dokumenteret bæredygtige

BÆREDYGTIGHED

AF IRENE BRANDT

- Vores jord ligger ned til Mariager Fjord, og bundvendingen i 1996 blev en øjenåbner for os, som for mange andre, fortæller Niels Foged, der sammen med sin ægtefælle Karin Vilsbøll, driver Falslevgård med tilhørende mølle.

De overtog gården i 1998 efter Niels Fogeds far, og selvfølgelig skulle gården drives økologisk. I dag er der 45 ha med gamle kornsorter på gårdens jorde - dertil kommer 20 ha med skov, og 10 ha er udlagt i vedvarende græs.

Kornet fra gårdens marker males på stenkværn og sælges via Coops butikker og gårdens webbutik.

Bæredygtig økologi

logiske fødevareproducenter, der siden begyndelsen af september er blevet markedsført som økologisk og bæredygtigt, hvilket blandt andet blev markeret med to arrangementer 7. og 15. september i henholdsvis Irma, Axelborg og i Føtex, Guldsmedegade i Århus.

I Irma præsenterede Falslevgård Mølle, Hestbjerg Økologi og Skærtoft Mølle bæredygtige produkter, og i Føtex var det Arla, der solgte emballagefri mælk.

Hele vejen rundt

Marianne Fløe Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi er mødt op i Irma med -

Hestbjerg, og grisene fra parrets økologiske gårde i Vestjylland.

- Når vi arbejder med bæredygtighed, handler det om at komme hele vejen rundt. Medarbejderne skal have det godt, grisene skal have det godt, og vi skal tænke på miljøet, fortæller Marianne Hestbjerg.

Det svageste led velfærdsmæssigt i den økologiske svineproduktion er slagtesvinene. Mange forbrugere tror, at slagtesvinene er ude hele livet.

- I forhold til de økologiske standardkrav har vi opgraderet staldforholdene, og vi forsøger at berige grisenes liv med varieret grovfoder med for eksempel rodfrugter. Et ekstra areal med 50 m2 store bokse med

i – er et særligt tiltag. Og for at styrke smågrisene, er sen fravænning med til at styrke grisenes immunforsvar, siger Marianne Hestbjerg.

I forhold til søerne på faremarkerne har Hestbjerg Økologi plantet skov på 25-30 pct. af arealet på de marker, søerne går på.

- Det skaber skygge på de varme dage og et mere varieret griseliv. Samtidig opsamler træerne næringsstoffer, og vi kan på sigt høste biomasse. Sidegevinsterne ved tiltagende til gavn for grisene er, at det også er godt for det vilde dyreliv og biodiversiteten, der nyder godt af beplantningerne, fortæller Marianne Hestbjerg.

Grisebilleder

Med i bagagen har Marianne Hestbjerg også en stak kort med billeder af poppelgrisene fra Hestbjerg Økologi. Kortene skal uddeles til kunderne i Irma, som kigger forbi standen, hvor resultaterne fra RISE udstilles ved siden af køledisken, hvor kunØkologi.

en spændende måde at kommunikere vores indsats til gavn for bæredygtighed til forbrugerne. At være her er derfor meget vigtigt for os, og jeg håber, at jeg får omdelt rigtig mange grisebilleder til Irmas kunder, samtidig håber jeg på en god samtale med forbrugerne, og at vi får gode ideer og inspiration med hjem, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Videbegærlige kunder

Også på Falslevgård Mølle er man i gang med overvejelser omkring markedsføringen af gårdens indsats for bæredygtigheden.

- For os er et bæredygtigt landbrug sund fornuft. Og vi har for længe siden anskaffet både solfangere, -

ged. Karin Vilsbøll supplerer:

- Vi skal selvfølgelig bruge denne indsats, når vi markedsfører vores produkter; men det skal ikke resultere i et nyt mærke, for der er mærker nok. I stedet vil vi bruge vores hjemmeside og vores nyhedsbreve, som vi seks - syv gange årligt sender ud til næsten 2.400 kunder, som er meget aktive og videbegærlige.

På Falslevgård Mølle er melet økologisk, stenmalet og bæredygtigt. Niels Foged og Karin Vilsbøll fortalte i Irma om arbejdet med RISE. Foto: Irene Brandt

Kort med billeder af Hestbjerg Økologis Poppelgrise, skal hjælpe med at fortælle historien om det gode griseliv til forbrugerne.

Marianne Hestbjerg fortalte om Hestbjerg Økologis arbejde med bæredygtighedsanalyser. Foto: Irene Brandt

Økologer producerer bæredygtigt

160 økologiske landmænd vil inden udgangen af 2016 have fået en bæredygtighedsanalyse af deres landbrug. Og i samarbejde med en forbrugersociolog afdækker Seges, der laver bæredygtighedsanalyserne, hvordan landmændenes arbejde med bæredygtighed kan kommunikeres til forbrugerne

BÆREDYGTIGHED

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det startede 7. september med et arrangement i Irma, Axelborg, hvor tre økologiske landmænd fortalte om deres arbejde med at gøre bæredygtighed til en fast del af deres landbrug. Efterfølgende har de tre landmænd udstillet i forretningen på skift i et par dage, hvor de havde lejlighed til at møde butikkens kunder og fortælle om deres produkter. I Føtex i Guldsmedegade i Århus kunne kunderne 15. september købe emballagefri mælk fra Arla. Mælk - der vel at mærke - er produceret på RISE-

- I forbindelse med aktiviteterne har en forbrugersociolog interviewet kunder i butikkerne. Vi vil gerne i dialog med forbrugerne om bæredygtighed for at blive klogere på, hvordan landmændenes arbejde med bæredygtighed kan kommunikeres klart til forbrugerne. Altså hvordan får vi gennemsigtighed mellem landbruget og forbrugerne, siger Randi Friis Hansen, der er seniorkonsulent i Seges.

60 er analyseret

Seges vurderer, at udover de 60 økologiske, danske landmænd, som har brugt det internationalt anerkendt

analyseredskab, RISE, til at måle, hvor bæredygtige deres landbrug er, vil yderligere 100 landmænd få en bæredygtighedsanalyse, inden året er omme.

Seges har siden 2014 arbejdet med bæredygtighedsmodellen RISE, der er udviklet af forskere fra Schweiz og allerede bruges i 47 lande, hvor i alt 2.300 landmænd har fået en bæredygtighedsanalyse. Nu er modellen også udbredt i Danmark, hvor der lige nu er efterspørgsel blandt landmændene på at få udarbejdet en bæredygtighedsvurdering.

- Fælles for de økologiske landmænd, der har fået vurderingen, er,

at de ønsker at arbejde mere målrettet med bæredygtighed på en konkret og systematisk måde. Ved hjælp af RISE-modellen kan de stille skarpt på de bæredygtighedsudfordringer, der skal håndteres. De bliver målt på blandt andet natur, klima, dyrevelfærd og arbejdsforhold, fortæller Randi Friis Hansen.

Emballagefri er populær I Føtex i Århus blev kunderne præsenteret for emballagefri mælk fra Naturmælk.

- Det blev omtalt på blandt andet I Love Økos facebookside, hvor det -

Coop: Vi vil videre

Irma er med til at synliggøre arbejdet for bæredygtighed på de økologiske gårde. Og kædens ansvarlighedschef, Signe Frese, spår, at kæden sammen med kunderne bliver bærere af udviklingen af økologien

ØKOLOGI 2.0

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Vores kunder går op i økologi, derfor sælger vi økologiske varer; men selvom vi vel nærmest er verdensmestre i økologi vil vi videre. Vi vil gøre mere for klima, dyrevelfærd og bæredygtighed.

RISE er en mulighed, som vi glæder os til at se betydningen af i vores butikker, sagde Signe Frese, der er ansvarlighedschef i Irma, ved RISE-arrangementet i Irma 7. september.

Økologi & Erhverv bad efterfølgende Signe Frese forklare, hvordan Irmas kunder skal kunne se, at en vare er produceret bæredygtigt.

Ansvarlighedschef Signe Frese fra Irma er klar til at sammen med Irmas kunder at udvikle økologien.

gen er samtidig at få kommunikeret, at den emballagefri mælk, også er produceret på økologiske gårde, hvor der er fokus på bæredygtighed, siger Randi Friis Hansen.

Aktiviteterne i Irma og Føtex har fået overskriften: Vil du økologi - og mere til? Og når forbrugersociologens interviews er blevet bearbejdet, vil resultaterne blive præsenteret på en konference på Seges 22. november. Formålet med projektet er at undersøge, om bæredygtighedsvurderinger også kan gøres til forretning.

RISE måler bæredygtighed på ti områder: Jord Dyrehold Næringsstoffer Vand Energi og Klima Biodiversitet Arbejdsforhold Livskvalitet Økonomi Driftsledelse

- Det bliver i hvert fald ikke ved hjælp af et mærke, slår Signe Frese fast.

Starten på Økologi 2.0

- Producenterne kommer selv til at spille en vigtig rolle, når denne opgave skal løses. Det er en formidlingsopgave, som skal løses, og det er en meget spændende opgave, der venter forude, siger Signe Frese.

Hun lægger vægt på, at RISE er et effektivt værktøj, der måler gårdens og/eller virksomhedens bæredygtighed på en række parametre. Man kan sætte sig et mål,

og med tiden måle, om det lykkes at nå det.

- Vi skal videre med økologien,terspørge økologi, som også kan levere inden for områder som klima, biodiversitet og endnu mere dyrevelfærd. Og måske er dét, vi ser nu, starten på Økologi 2.0. Sigen Frese har ikke store forventninger til, at økologien vil blive udviklet i EU-regi.

- Det bliver kunderne og supermarkederne, der sammen kommer til at sætte gang i den udvikling, siger hun.

STALD MARK

FAGLIGT TALT

AF CARSTEN MARKUSSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

VELKOMMEN TIL 500

NYE KOLLEGER

Vi oplever i år et kæmpe boom inden for økologien, som vist ikke er set siden 1990’erne. Flere end 500 landmænd har valgt at lægge om til økologisk produktion og uanset, om man er drevet af ideologiens hellige ild eller økonomien, er det dejligt. Også erfarne økologer har næsten alle engang været konventionelle landmænd, der blev inspireret til at lægge om af økonomi eller økologi.

Over 500 nye økologer betyder en masse nye ideer og et kæmpestort boost af energi til økologien i Danmark. Økologien er blevet grå i toppen - mon ikke de 500 nye bringer aldersgennemsnittet ned med en del år? Det ville være velkomment.

Og så begynder arbejdet.

“Lad os alle hjælpe og støtte nye økologer med det faglige, i erfagrupper, hen over markskellet, til møder i landboforeningen, mejeriet, som mentorer eller som sparringspartnere.

De bedste økologer er dem, der brænder for deres håndværk, for sagen, for kunderne, og som synes, det er spændende at være økolog. Sammen skal vi gøre det sjovt og interessant for vores

snævrere rammer, som de økologiske regler giver. Vi konsulenter skal hjælpe dem godt i gang, men det er fantastisk vigtigt, at også erfarne økologer tager godt imod de nye kolleger. I kommer i fællesskab til at tegne økologien som fag og som produktionsmåde over for samfundet og forbrugerne.

Så lad os alle hjælpe og støtte nye økologer med det faglige, i erfagrupper, hen over markskellet, til møder i landboforeningen, mejeriet, som mentorer eller som sparringspartnere. Det kan foregå ansigt til ansigt eller via telefon og andre moderne kommunikationsmidler. Vi bliver nødt til at bruge tid på hinanden, nu hvor økologien er i færd med at tage så stort et spring. Det bliver til gavn for alle parter.

være økologer. En måde at gøre det på er at se sig omkring i lokalområdet efter nye samarbejdspartnere. Dem, som I kan udveksle gødning med, som kan hjælpe med at stabilisere jeres foderforsyning og jeres sædskifte. Dem, I kan dele maskiner med, så I får både en bedre maskinpark og lavere kapacitetsomkostninger.

Vi skal ud i vores faglige netværk og spotte de dygtige landmænd, som måske mangler nye udfordringer og endnu ikke

Det er en spændende tid, vi lever i, lige NU.

Slåmaskine i bedstørrelse til af slå efterafgrøder før øverlig indarbejdning af plantematerialet i jorden. Hensigten er at opbygge jordens frugtbarhed ved at indarbejde organisk materiale i det øverste jordlag, og dermed opbygge indholdet af humus over tid.

Jordens frugtbarhed øges

En velbesøgt temadag om jordfrugtbarhed og faste kørespor hos Skiftekær Økologi på Tåsinge bød på talrige indtryk til de mere end 100 deltagere. Der var oplæg fra forskere, praktikere og demonstration af forsøg og maskiner samt et oplæg om erfaringer fra Holland

JORDFRUGTBARHED

TEKST OG FOTO: ANNA-CHRISTA BJERG

De første forsøg på Skiftekær Økologi med faste kørespor, pløjefri dyrkning og grøngødning blev anlagt i 2012. Formålet med forsøgene er at opnå bedre vækstbetingelser og forbedret omsætning af næringsstoffer. I begyndelsen af september var der temadag på gartneriet, hvor økologikonsulent i GartneriRådgivningen

Richard de Visser og Peter Bay Knudsen, direktør hos Skiftekær Økologi, bød deltagerne velkommen i forsøgsmarken på Skiftekær Økologi.

- Vi har ikke kørt i bedene siden 2012, men kun i sporene efter GPS-styring, fortalte Peter Bay Knudsen.

Målet er, at reducere behovet for tilførte næringsstoffer og øge afgrødernes kvalitet. Skiftekær Økologi er en ud af seks økologiske producenter, der har lagt

areal og arbejde til de mange forskellige forsøg i Projekt Økologi i Sporet, som er denne artikels fokus. Projekt Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement og projekt SoilVeg var også repræsenteret på temadagen.

Fladekompostering giver mere humus Agronom og udvikler Martin Beck fra Almende fortalte om at øge mængden af organisk stof i jorden ved at indarbejde efterafgrøder i det øverste jordlag og kun i det øverste jordlag, fordi det er her, plantematerialet omsættes bedst. I princippet kan man lade plantematerialet ligge ovenpå jorden, men ved at indarbejde det i det øverste jordlag, speeder man den mikrobielle omsætning op. Peter Bay Knudsen bekræftede, at den virkning ses i praksis:

- Omsætningen af plantematerialet går markant hurtigere, når det bare er blandet en lille smule op med jord.

- Kulstof har enorm betydning for jor-

kompostering af efterafgrøder er, at få en mere levende og frugtbar jord, der kan producere en større biomasse, sagde Martin Beck og tilføjede:

- Jo mere kulstof, der er i jorden i form af humus, jo mere stabil er kvælstofforsyningen til planterne.

Mindre kørsel giver større frugtbarhed

- Jordpakning er den væsentligste årsag til variation i udbytterne. Derfor giver det

mest mening, at man først får styr på sin jordpakning, og først derefter begynder at optimere på de øvrige parametre til forbedring af udbyttet, sagde postdoc og Phd Hans Henrik Pedersen fra AU i sit oplæg. Som eksempel på merudbytter ved brug af faste kørespor, nævnte han Sejersbøl I/S i Thy, en af de andre deltagende forsøgsværter. Her er målt 16 procent højere udbytter i græs med kon-

Forsøgene viser mange lovende resultater med bedre frugtbarhed og højere udbytter, det var det gennemgående budskab fra oplægsholderne, men der opstår også nye udfordringer og resultaterne er isempel nye problemer med frøukrudt eller løs jord og manganproblemer enkelte steder. Peter Bay Knudsen rundede af: - Jeg tror, der vil være nogen af jer, der går hjem og arbejder videre med faste kørespor, pløjefri dyrkning og grøngødning. Det er værd at arbejde med, og det er vildt spændende. Resultater vil blive offentliggjort løbende efterhånden som de gøres op i løbet af efteråret 2016.

Projekt Økologi i Sporet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet’.

Mølle binder lugt og næringsstoffer

Humusmøllen blander og formaler en blandingformalede lerpartikler samt eventuelt noget kul. Den færdige blanding tilsættes f.eks. til gylle, hvor den har den effekt, at gyllen bliver lugtfri, og at næringsstoffer bindes

JORDFORBEDRING

God kompost er udgangspunktet

Fordele og udfordringer

Perspektiver med humusmøllen

Blanding med unikke egenskaber

Brug af humus-ler blanding

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 38: 10,80 kr.

Friland A/S giver i uge 38 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 38: 12,80 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 38: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.087,22 kr. (-0,72). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,49 kr. 25-30 kg: 16,19 kr. 30-40 kg: 17,55 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 38: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 12,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 11,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 11,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 6,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Connie og Peter Dreyer foran Dreyers Gårdbutik, der afsætter stort set alle produkterne fra deres gård. Foto: Anna-Christa Bjerg.

Landbruget består af:

I alt drives 130 ha, heraf

70 ha med naturpleje og 60 ha i omdrift.

70 Herefordkreaturer inkl. kalve

Tre søer af Gammel Dansk Sortbroget Landrace og en orne med indkrydsning af Duroc.

30 moderfår af racerne

Texel og Sånefår Ænder af den kødfulde race Mullard

Gæs af almindelig hvid Landgås Kyllinger

Dreyers blev heltidslandmænd

I første omgang købte

Connie og Peter Dreyer husmandsstedet for at få mere plads omkring sig. Nu har det udviklet sig til en bedrift med mange driftsgrene, hvor de begge arbejder dedikeret med landbrug og afsætning af gårdens produkter

ETABLERING

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Connie og Peter Dreyer er uddannet henholdsvis pædagog og socialpædagog, og de har begge arbejdet som sådan i mange år, og gør det for så vidt stadig som bibeskæftigelse, ved at de i perioder har plejebørn. De kommer begge fra store familier, Peter Dreyer er ud af en konventionel landmandsfamilie fra Fyn, mensfamilie fra Sjælland.

- Det med at forsyne sig selv, at arbejde sammen i familien, det er nok en del af vores sociale arv. Jeg

børn, to piger og to drenge i aldersspændet mellem 24 og 37 år.

Fritidsbrug greb om sig Familien Dreyer købte husmandsste-

det med ti tønder land i Bellinge på

familien bare et par ænder og nogen høns og anlagde en køkkenhave, langsomt blev det til mere.

Peter ville gerne have mere jord. Connie var i første omgang ikke begejstret. Hvis de skulle købe mere mere arbejde, og børnene skulle de forpagtede mere jord, for det var nødvendigt for at få lov til at udvide at blive godkendt til 45 dyreenheder.

Økologi og samarbejde Landbruget blev omlagt til økologi i 1992.

- Vores vand blev kontrolleret, og det viste sig, at der var for meget nitrat i det, så jeg måtte ikke lave babymad med det. Derfor var vi nødt til at gå over til vandværksvand, og det satte gang i tankerne, siger Connie Dreyer.

Selvforsyning og ressourcebevidsthed var dog allerede en del af deres indstilling. Samarbejde er også en del af deres DNA, og de er glade for samarbejdet mellem økologerne på Fyn.

- Det er godt, vi økologer er så forskellige her på Fyn, vi har hver vores niche og generer ikke hinanden, siger Connie Dreyer.

Peter Dreyer supplerer:

- Vi danner netværk og hjælper hinanden.

Derudover har de begge to engageret sig i foreningsarbejde, Peter Dreyer er med i bestyrelsen for Fynsk Familielandbrug, og Connie Dreyer er sekretær i bestyrelsen for Fynske fåreavlere.

Plejefamilie på en gård Ideen om at skabe en arbejdsplads hjemme på gården opstod, da Connie Dreyer sagde sit job op og blev arbejdsløs. De søgte og blev godkendt til at være plejefamilie, men Connie glad for, så i første omgang blev det ikke til noget. I stedet blev det Peter Dreyer i 2002, som blev heltidslandmand og plejefar på gården. En gård er et godt sted at have plejebørn, for der er mange gode muligheder for pædagogiske aktivi-

bejdsplads hjem. At have plejebørn det er sammen med landbrugets nuværende størrelse en medvirkende årsag til, at de har fået en medarbejder.

Klar arbejdsdeling efter talent

Peter Dreyer står overvejende for landbruget og maskinerne, Connie Dreyer hjælper dog til og står for avlen hos de 30 moderfår. Peter Dreyer kan lide teknik og maskiner, han driver i alt 130 ha og kører lidt maskinstation for andre med hjælp fra den fastansatte medarbejder.

De er rigtig glade for deres nu-

værende medarbejder, han elsker at arbejde med maskiner og teknik,

arbejde med de mange forskellige slags opgaver, der er på et så mangestrenget landbrug. Det er ikke alle medarbejdere, der er parate til at være så alsidige.

Connie står for gårdbutikken, bestiller varer hjem, betjener kunderne, taler med kontrollører og laver regnskab og administration, fordi det passer bedre til hendes end Peter Dreyers temperament.

Derudover får de hjælp fra børn og venner til events og særlige opgaver.

- Vi har mange planer. I mange år har jeg ønsket mig, at vi havde en lille hyggelig café på gården, siger Connie.

- Vi kunne også få Bed and Breakfast, vi skal nok også tænke på alderen, men det gør vi ikke, smiler Connie Dreyer.

De er på udkig efter lidt mere jord, selv om det er svært i deres område.

- Det er dyrt at købe jord, men det er nødvendigt at have jord for at få en sammenhængende produktion, siger Peter Dreyer.

Generationsskifte er ikke planlagt, og det er ikke sikkert, at den unge generation er interesseret. Summa summarum: Connie og Peter Dreyer forventer at blive ved med at udvikle gården mange år frem.

Husdyr og teknik er Peters univers

ARBEJDSDELING: Der er adskillige unikke løsninger på praktiske udfordringer i bedriften - for eksempel har Peter Dreyer konstrueret sit eget renseri, som han kører det høstede korn igennem for at rense det for ukrudtsfrø og få en god kvalitet til økomøllen. Med hjælp af sin medarbejder udfører han også maskinstationsarbejde for andre, bl.a. høster de for en anden økolog, slår græs og laver wrapballer. Han laver også mange reparationer selv.

- Reparationer kan være meget bekostelige, og ved at lave så mange som muligt selv, kan jeg styre udgifterne, siger Peter Dreyer.

30 ha af jorden ligger omkring gården, mens resten ligger langt

dyr og maskiner.

Krydser grise

- Vi kan godt lide tanken om, at vi kender vores dyr, siger Peter Dreyer og fortsætter:

- Vi startede op med grise af Gammel Dansk Sortbroget Landrace, men fandt ud af, at de skulle krydses med Duroc for at få en bedre kødkvalitet, den rene landrace er meget fed, og det er der kun få kunder, der synes om.

Hereford-køerne og fårene plejer naturarealer rundt omkring i Odense Kommune, men er hjemme på gården fra 1. november til 1. maj. Dels for at overholde lovgivningen, dels fordi det er det mest betryggende, så kan man holde øje med dem løbende.

Strategien blev lagt

Peter og Connie Dreyer har lagt den strategi, at de ikke vil have mere gæld, end de kan styre. De er blandt andet blevet påvirket af en konsulent sidste i 1990’erne, der sagde: - I skal ikke investere mere i denne ejendom, end I kan sælge ude ved vejen.

Det princip har de fulgt!

Ved at købe en naboejendom, der kom til salg, er de kommet op på ti ha jord, men der er ikke umiddelbart udsigt til nye muligheder for udvidelse i deres område.

acb@okologi.dk

Connie sælger gårdens produkter

Værditilvæksten ved forarbejdningen og salg af produkterne fra gården skaber den ene heltidsarbejdsplads

Markedsføring af produkterne er en af Connie Dreyers hovedaktiviteter.

Det gøres via mund til mund, hjemmeside, annoncer om salg af kal-

menter om året:

Fårets dag Påskelørdag sammen med de fynske fåreavlere

Økologisk høstmarked først i september i samarbejde med Økologisk Landsforening

Åbent Landbrug også i september i samarbejde med Landbrug & Fødevarer

Eget julemarked sidst i november

Egne produkter er det centrale - Vi sælger stort set alle vore produkter via gårdbutikken. De øvrige produkter er der kun for at give kunderne et bredere udvalg og en større oplevelse, når de kigger forbi, det er ikke de produkter, der bidrager særligt til bundlinjen, fortæller Connie Dreyer.

Der produceres ænder og gæs til jul efter bestilling, og så kommer kunderne selv og henter dem. I år produceres desuden 200 ekstra ænder til en kunde, der sælger dem videre.

- Vi tager bestillinger i navn og antal, og så plejer det at passe, siger Connie Dreyer.

Produktsortimentet i kød er bredt med både okse-, svine- og lammekød i alle slags udskæringer og med rullepølser, spegepølser og grillpølser af egen produktion.

Dialogen med kunderne

- Kunderne kan f.eks. stå ved køleboksen og diskutere hvor mange mørbrader, de skal bruge. Det kommer bag på nogen, når jeg fortæller, at der kun er to mørbrader på en gris. Det er lidt sjovt, siger Connie Dreyer. Vi sætter pris på, at der ikke er noget enggrosled mellem os og kunderne.

- Til høstmarked hører vi engang imellem en kunde sige, det var ikke så dyrt, som jeg regnede med, når de er på vej ud, fortæller hun.

Udvikling af produkter Nye produkter udvikles hele tiden. Det nyeste produkt er en færdig brødblanding udviklet i samarbejde med økomølleriet og en søn, der er køkkenleder på Højskolerne i Oure. Ideen er at få en bedre pris for kornet, end den lave pris på foderkorn.

De 70 kreaturer fedes op på græs for at få de rigtige omega 3-fedtsyrer i kødet, og sådan tænkes der hele tiden i at indarbejde så høj værdi som muligt i produkterne.

acb@okologi.dk

I kødfryseren er der mange forskellige udskæringer af okse- og kalvekød, lam, får, svin, and og gæs samt pålæg og grillpølser. Foto: Anna-Christa Bjerg.

Nye produkter udvikles hele tiden: En færdig melblanding, der blandes med vand, æltes og bages, beregnet på den travle og kvalitetsbevidste familie, er nyeste skud på produktlinjen. Foto: Anna-Christa Bjerg.

FREMTIDENS ØKO-LANDMAND

ÅRSMØDE FOR ØKOLOGER

Torsdag den 27. oktober 2016 på Bygholm Landbrugsskole

Markedet for økologiske fødevarer vokser. Samtidig står generationsskifte for døren mange steder. Hvordan får vi flere unge til at gå økologiens vej?

Debat om, hvordan vi ruster fremtidens landmænd til at gribe mulighederne på det økologiske marked.

ALLE ER VELKOMNE

Tilmelding: På lf.dk/tilmelding senest den 20. oktober 2016 Se program på lf.dk

DLF overtager Frøsalget

ØKOLOGISK FRØ: Frøsalget

AmbA, som siden 1913 har leveret frø og udsæd til landbruget, har på en ekstraordinær generalforsamling mandag den 19. september besluttet at sælge forretningen til DLF og derefter opløse Frøsalget AmbA. DLF overtager Frøsalgets virksomhed med virkning fra 1. oktober 2016.Sidste år omsatte Frøsalget for 15 millioner kroner på især økologiske græsfrø til mindre bedrifter, skriver Landbrugsavisen.

Foderpriser stiger

FODERPRISER: Prisen for økologisk foderkorn er blevet en tand højere end tidligere. Prisen på økologisk korn ligger lidt over 10 kr. pr. hkg højere end sidste år. En af grundende kan være det stigende antal af økologiske husdyrproducenter, mener økologirådgiver Peter Mejnertsen fra LMO Økologi. Det skriver Landbrugsavisen. Økologisk foderkorn handles i en vis udstrækning direkte mellem landmændene, men det er grovvareselskaberne, der sætter prisen, da de omsætter størstedelen af kornet. Generelt er grovvareselskaberne gode til at importere det foderkorn, der mangler, fra Østeuropa, hvilket sikrer en fornuftig forsyningssituation, men også at kornpriserne ikke stiger alt for meget, pointerer Peter Mejnertsen.

Nye skimmelresistente kartoffelsorter på vej

Den værste svampesygdom i økologiske spi-

kunne imødegås med nye, resistente kartoffelsorter, i hvert fald ser årets værdiafprøvning af sorter til brug i økologisk produktion af spise-

KARTOFLER AF ANNA-CHRISTA BJERG

På en nyligt afholdt temadag på Skiftekær Økologi trak direktør Peter Bay Knudsen de omkring hundrede deltagere med ud på et lille sidespor. Han havde spottet nogle kartoffelnørder, som han selv, i forsamlingen, og han ville derfor vise en ny og spændende kartoffelsort ved navn Alouette frem.

Alouettes lovende egenskaber

indre, siger Peter Bay Knudsen og fortæller:

kendte sort Raja, der også har rødt skind og gult indre, men Alouette har

ser Alouette ud til at være resistent mod kartoffelskimmel i toppen, mens det endnu er usikkert, om den

også er resistent i rødderne. Indtil videre har vi ikke set tegn på skimmel hverken i top eller rødder her på Skiftekær.

Skimmelresistensen gør, at kar-

inden optagning. - Sorten vil formentlig også være egnet til chips og andre former for forædling, siger Peter Bay Knudsen.

Resultater på vej Værdiafprøvning af sorter til brug i

Ukrudtsproblemer kræver større sædskifteforskelle

Sædskifterne på jyske planteavls- og kvægbrugsbedrifter er overvejende så ens, at sædskiftet ikke for alvor kan forklare sammensætningen af ukrudts-

Sædskifterne på økologiske planteavls- og kvægbrug er i virkeligheden ikke særlig forskellige for brugstyperne. Det er svært at påvise, om sædskiftet faktisk har den store be-

mellem marker på planteavlsbrug, mellem marker på kvægbrug, og sågar også mellem brugstyper.

Vi undersøgte 40 jyske marker i 2015 med henblik på at blive klogere på ukrudtsforekomsterne i vårsæd (byg, triticale og hvede).

Undersøgelsen var et led i projektet PRODIVA under CORE Organic Plus samt et speciale på Aarhus Universitet.

Begrænset forskel mellem sædskifter

I undersøgelsen blev markerne opdelt efter, om sædskiftet i en 5-årig periode før undersøgelsen kunne beskrives som varieret (høj diversitet) eller ikke varieret (lav diversitet).

Det viste sig at være ganske svært især på kvægbrugene. Markerne fra planeavlsbrugene blev opdelt efter, om der i 2 år ud af de seneste 5 år blev dyrket en anden afgrøde (eks. bælgsæd, grøntsager, frøafgrøder) end korn (høj diversitet), eller om sædskiftet indeholdt korn i 4-5 år (lav diversitet).

På kvægbrugene skete opdelingen efter, om der var kløvergræs i 1-2 år og 3-4 år med minimum én anden afgrøde end korn (høj diversitet), mens lav diversitet blev karakteriseret ved 2-3 års kløvergræs og 2-3 år med vårsæd eller anden afgrøde.

Markante sædskifteændringer er nødvendige

Hovedparten af ukrudtsarterne

kunne hverken forklares ud fra brugstype, sædskiftets diversitet eller jordtypen. Det kan bl.a. skyldes undersøgelsens begrænsede antal marker og bedrifter, få forekomster af de pågældende arter samt for lille forskel mellem sædskiftetyperne høj og lav diversitet. Der var eksempelvis ingen sammenhænge i forhold til problemarterne de ’gule korsblomstrede’ (ager-sennep, ager-kål og kiddike).

Disse arter har frø med stor holdbarhed i jorden og kan derfor vedblive at være et problem, selvom der i perioder dyrkes afgrøder, hvor de ikke vokser.

Overraskende var det, at høj sædskiftediversitet ikke entydigt førte til

Forekomsten af enkelte ukrudtsarter kunne dog forklares med brugstype, sædskifte og jordtype. Agertidsel var hyppigst forekommende på planteavlsbrug i sædskifter domineret af vårsæd (lav diversi-

kløvergræsmarker generelt havde færre tidsler uanset sædskiftet –

økologisk produktion af spisekartofler er et projekt, der har kørt siden 2014, og som bygger videre på et andet projekt med afprøvning af 34 forskellige sorter af spisekartoffel i 2012 og 2013. Afprøvningen foregår i år hos Skiftekær økologi.

Bødker fra Seges, fortæller, at værdiafprøvningen af sorter til brug i øko-

og at resultaterne bliver opgjort i løbet af efteråret og offentliggøres i

Oversigt over Landsforsøgene 2016 samt andre udvalgte medier i slutningen af året.sorter, der viser gode resultater for resistens mod kartoffelskimmel end Alouette. Der er bl.a. også en anden ny sort ved navn Anouk, der tegner lovende, ligesom en række nye kartoffelkrydsninger er på vej, fortæller Lars Bødker.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af lektor Bo Melander, Aarhus Universitet og økologikonsulent Malene Theilgaard, AgriNord

afhugning af kløvergræs hæmmer tidsler.

En anden vigtig rodukrudtsart, almindelig kvik, var derimod hyppigst i sædskifter med høj diversitet; primært på sandjord på kvægbrug og på lerjord på planteavlsbrug. Et lidt uventet resultat, men det kan skyldes, at konkurrencesvage afgrøder og/eller afgrøder med dårlige muligheder for kvikbekæmpelse har indgået i sædskifterne med høj diversitet.

Rodukrudt omtales ofte som det helt store problem i økologisk jordbrug, men i vores undersøgelse var kun ager-tidsel blandt de 15 mest hyppigt forekommende ukrudtsarter på begge brugstyper; fjerde hyppigst på planteavlsbrug og fem-

tende hyppigst på kvægbrug. Skal sædskiftet bruges aktivt til at forhindre eller hæmme et bestemt ukrudtsproblem, er det nødvendigt med markante ændringer. Effekterne af mindre ændringer drukner nemt i andre faktorer som f.eks. driftsledelse, metoder til ukrudtsbekæmpelse, vejrlig og sortsvalg. Faktorer, som der ikke blev taget højde for i undersøgelsen.

Projektet PRODIVA er en del af CORE Organic Plus, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). For at læse mere om projektet, besøg http:// coreorganicplus.org/research-projects/prodiva/

anlæg i fællesskab.

Del en toaster med din nabo

Toastning af hestebønner er en måde at øge AAT i foderrationen til malkekøer og samtidig skrue op for selvforsyningsgraden. Eget toasteranlæg kan gøre toastningen billigere og sikre gennemsigtighed i processen. Flere kan med fordel gå sammen om investeringen i et mobilt toasteranlæg

ceret i lokalområdet frem for at blive importeret. Det vigtigste er selvfølgelig, at det også viser sig, at toastede danske proteinafgrøder kan konkurrere økonomisk med sojakager, fortæller Mads Ebdrup Mortensen.

Ifølge kvægrådgiveren er der en besparelse på 125.460 kroner pr. vintersæson at hente for en gennemsnitlig økologiske malkekvægsbesætning med 170 køer ved at benytte toastede hestebønner frem for sojakager. Besparelsen er endnu større hvis det kan lykkes at dyrke og toaste lupin, her er besparelsen

155.040 kroner pr. vintersæson for en gennemsnitlig besætning.

Både ejes og udlejes

I en lade i det himmerlandske er godt 20 landmænd og andre interesserede dukket op for at høre om perspektiverne i at toaste proteinafgrøder, og ikke mindst om muligheden for at eje en mobil toaster i fællesskab.

Spar op til 155.000 kroner

Det er ikke tilfældigt, at dette uformelle ’halmballemøde’ netop er kommet i stand i Himmerland hos mælkeproducent Laust Krejbjerg. Kvægrådgiver Mads Ebdrup Mortensen, ØkologiRådgivning Danmark, har oplevet en del efterspørgsel på toastning af især hestebønner i området, og det er der en god grund til ifølge kvægrådgiveren:

Helge Laursen, Bulldog Agri, står for den tekniske præsentation af 450.000 kroner, og dertil kommer forbrug af strøm samt varmekilde.

- Investeringen kan med fordel

der så har fælles råderet over anlægget. Hvis en af landmændene er specielt ferm til maskinvedligehold, kan anlægget have base hos ham, og de øvrige kan betale ham en timeløn for vedligehold. Hvis landmændene kan blive enige om det, kan anlægget også lejes ud for at få fuld udnyttelse af det, fortæller Helge Laursen.

Fakta om Mobil Bulldog Agri Toaster

Pris:

450.000 kr.

Kapacitet:

2 ton hestebønner i timen (20 % vand)

3 ton hestebønner i timen (<15 % vand)

Forbrug:

2 liter olie per 100 kg bønner

Kernetemperatur ved

varmebehandling:

Hestebønner: 130 grader

Korn: 120 grader

Transport:

Spændes efter traktor

Udlejning: Ca. 20 kr. pr. 100 kg

foderkilder. Omkostningerne på foderet skal ikke stige ved at benytte hestebønner, siger Laust Krejbjerg efter Helge Laursens præsentation af Bulldog Agris mobile toaster.

Luft i sædskiftet Mads Ebdrup Mortensen er enig med kvægproducenten i, at det selvfølge-

lig skal passe ind i bedriftens mål og ambitioner, og gør det klart, at det er nødvendigt med en individuel vurdering af bedriften og foderplanen for at få klarhed over, om investering i fælles toaster giver økonomisk mening.

til overvejelse. Det giver mening at dyrke hestebønner, hvis der er lidt ekstra plads i sædskiftet, og der i foderplanen er behov for mere AAT. Endnu bedre vil det være, hvis man har en naboplanteavler, som har lyst til at kaste sig ud i dyrkning af hestelokale samarbejder, fortæller Mads Ebdrup Mortensen, der også åbner for andre alternativer: - Ud over hestebønner egner lupin sig rigtig godt som erstatning for soja. Det er dog svært på nuværende tidspunkt at få gode udbytter, og derfor kan det være en fordel at dyrke den som blandsæd sammen med eksempelvis hvede. Det er begge afgrøder med højt proteinindhold, men også afgrøder der stiller store krav til dyrkningsforhold.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne SELVFORSYNING AF MAJBRIT TERKELSEN

- Der er potentiale for at hæve sin selvforsyningsgrad i mælkeproduktionen, hvilket jo er et af de økologiske grundprincipper. Det giver god mening, at mere foder bliver produ-

Det er ikke det økonomiske, der afholder værten Laust Krejbjerg i at investere i toasteren, men derimod usikkerheden omkring foderværdien af toastede hestebønner.

- For mig er det vigtigst at få klarhed over, hvad toastede hestebønner kan bidrage med i foderblandingen, og så holde det op imod alternative

Majbrit Terkelsen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Topmøde på slottet om klodens fremtid

BÆREDYGTIGHED: Det handler om verdens fremtid, når der lørdag den 15. oktober er økologisk topmøde på Gram Slot. Topmødet bliver holdt i forbindelse med Økologisk Fødevare-og Livsstilsfestival, som også afholdes på Gram Slot.

Professor Steen Hildebrandt er blandt paneldeltagerne til topmødet, og han er netop bogaktuel med bogen ’Bæredygtig Global Udvikling’ Om FN’s 17 verdensmål.

Topmødet er arrangeret af Gram Slot i samarbejde med Økologisk Landsforening, Destination Sønderjylland, Sønderjyske Fristelser, Haderslev Erhvervsråd, Syddansk fødevareklynge og JyskeVestkysten.

Flere økologiske svineavlere

i Nordjylland

SVINEPRODUKTION: - Lige nu er der en fantastisk interesse for økologisk svineproduktion, fortæller svinerådgiver hos Agri Nord Anders Christensen til Nordjyske Stiftstidende.

Han får for tiden mange henvendelser fra konventionelle svineproducenter, der overvejer at omlægge til økologi.

tidslandmænd med økologisk svineproduktion, men snart er der måske dobbelt så mange. - Vi har fået i hvert fald tre seriøse henvendelser fra konventionelle landmænd, fortæller Anders Christensen.

Det lyder måske ikke af så meget, men bare en enkelt so fører til, at der produceres to ton slagtesvin om året, siger svinerådgiveren.

På landsplan steg salget af økologisk svinekød fra 2014 til 2015 med 26 procent, mens eksporten steg med 12 procent, og den samlede omsætning nåede op på næsten 300 millioner kr.

Er du innovativ?

KONKURRENCE: Går du rundt med en god forretningsidé med rødder i det biobaserede samfund, og kunne du tænke dig at sparre med de førende kræfter på området og tilmed få 50.000 kr. oveni? Så fat pennen, skriv din ide ned og deltage i Agro Business Parks Innovationskonkurrence 2016. For at deltage i Innovationskonkurrencen kræves det, at der endnu ikke er registreret salg på forretningsidéen. Indsend dit forslag til Anna Grethe Jacobsen, Agro Business Park, AGJ@agropark.dk, senest 14. oktober 2016. Mrk. ”Innovationskonkurrence 2016”. Du

Artiklen er udarbejdet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

http://www.agropark.dk/konkurrence

MARKED MAD

AF ANJA PHILIP, FORMAND, FORBRUGERRÅDET TÆNK

MÆRKESKOV MED VOKSEVÆRK

Når jeg står i mit supermarked og kigger ned i køledisken med kød, bliver jeg mødt af en hel skov af mærker. Grambogård, Antonius, Bornholmergrisen, Den Go’e Gris, et dansk og et europæisk økologimærke og Friland fra Dyrenes Beskyttelse - for blot at nævne nogle. Det er ikke mærkeligt, hvis vi forbrugere synes, at det kan være svært at navigere i mærkejunglen, når vi handler fødevarer. Det kan være svært og tidskrævende at gennemskue, hvad mærkerne egentlig dækker. Og skoven af mærker vokser.

Vi mener, at forbrugerne er dækket ind med Økologimærket og mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det nye mærke, der er foreslået, vil øge risikoen for vildledning af forbrugerne.

Senest har miljø- og fødevareministeren foreslået et nyt stjerne-mærke for dyrevelfærd baseret på 3 niveauer af dyrevelfærd. Vi mener ikke i Forbrugerrådet Tænk, at der er behov for et nyt dyrevelfærdsmærke, hvilket har været vores holdning, lige siden ideen blev lanceret i 2014. Vi mener, at forbrugerne er dækket ind med Økologimærket og mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det nye mærke, der er foreslået, vil øge risikoen for vildledning af forbrugerne, der vil tro de med køb af ’stjerne-produkter’ betaler for en væsentlig bedre dyrevelfærd, selvom det ikke er tilfældet. Dette vil også udhule de eksisterende mærkningsordninger og fjerne noget af incitamentet for at arbejde for at hæve mindstekravene i lovgivningen for den konventionelle produktion.

Troværdige og uafhængige mærkningsordninger er et vigtigt redskab for den engagerede forbruger. Og de kan sætte udviklingen af fødevareproduktionen i en retning, der tager mere hensyn til miljø, mennesker og dyr. Men mærker kan ikke løse alle fødevareproduktionens udfordringer. Det er helt afgørende, at politikere og producenter tager ansvar for at hæve minimumsniveauet i lovgivning og via frivillige tiltag.

Hvis mærker skal virke som et effektivt redskab for driver af udviklingen, skal vi begrænse os til få gode mærker. De skal til gengæld være ambitiøse, troværdige, uafhængige og kontrollerede, og de skal dække over en reel forskel for det forhold, de mærker for. Vi skal undgå en skov af mærker, som er med til at øge forvirringen og stikke forbrugerne blår i øjnene.

Økologisalget buldrer videre

I første halvår af 2016 er det hjemlige detailsalg af økologiske fødevarer vokset med næsten 18 procent i forhold til samme periode sidste år

DETAILSALG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

kasseapparaterne hos kæderne under Coop, Dansk Supermarked og de øvrige aktører på det danske dagligvaremarked. Samlet er salget i årets første seks måneder vokset med 18 procent. Det fremgår af de seneste tal fra analysebureauet Nielsen, hvis analyser er baseret på det faktiske salg i de danske dagligvarekæder.

Ifølge Rasmus Sarauw-Nielsen, der er analyseleder for Norden hos Nielsen er der tale om en selvforstærkende proces: - Økologi er nu blevet så udbredt blandt danskerne, at det er blevet et konkurrenceparameter for supermarkederne og discountbutikkerne. Dette har medført en øget markedsføring af det økologiske sortiment på tværs af detailhandlen, hvilket igen har været med til at accelerere det økologiske forbrug. Så der er på mange måder tale om en forstærkende økologisk spiral, siger Rasmus SarauwNielsen.

Økologiens top 5

Nielsen har opgjort økologiens hurtigst voksende varegrupper målt i kroner i første halvår af 2016 sammenlignet med samme periode sidste år.

1. Grøntsager +170 mio. kr. 2. Frugt +107 mio. kr.

3. Æg + 35 mio. kr.

4. Mælkeprodukter + 34 mio. kr. 5. Juice + 30 mio. kr.

Nielsen Øko Trends rapport bliver benyttet som et vigtigt redskab hos mange af landets største dagligvarekæder og større producenter. Rapporten indeholder data om ca. 300 produktkategorier økologiandel.

Vækst over en bred kam

Væksten er størst i de tunge kategorier som grøntsager, frugt og æg, der i forvejen fylder meget i salgsstatikkerne, men ansvarlighedschef i Coop, Thomas Roland, påpeger dog, at også varer som slik, nødder, øl og vin har markant vækst.

- Det er et udtryk for, at mange af de danskere, der længe har haft et økologisk basisforbrug, nu udvider deres forbrug til nye typer af øko-varer. Den udvikling slår især igennem i landområderne, hvor ud-

valget af økologiske varer er blevet væsentligt bedre de senere år. Alle Coops kæder har stigende øko-salg, men Fakta og Dagli’Brugsen – som ligger udenfor de store byer – har de største vækstrater, forklarer Thomas Roland, som vurderer, at den positive udvikling fortsætter.

Økologien vokser hos Føtex Hos Føtex, der er en del af Dansk Supermarked, deler man optimismen.

- Vi oplever en stor vækst i øko-salget i alle egne af Danmark. Det er især salget af økologisk frugt og grønt, brød, kager og drikkevarer, der stiger. Derudover kan vi se, at vi har stor vækst i børnefamilier, som også køber ekstra meget økologi. Derfor ønsker vi at gøre det endnu mere interessant at handle økologi i Føtex, og vi udvider hele tiden vores sortiment, så vi er den landsdækkende kæde i Dansiger direktør i Føtex, Thor Jørgensen.

Landbruget bakker op Økologernes formand Per Kølster glæder sig over udviklingen:

- Dagligvarehandlen har gjort det både lettere og mere interessant for danskerne at vælge økologi, når de handler – med et bredere udvalg af øko-varer og lavere priser. Og landbruget bakker op. Rekordmange landmænd tager i øjeblikket springet og lægger om til økologi. Det er en solid og meget glædelige udvikling, vi oplever i øjeblikket, siger han.

The Food Stall åbner ny café i Magasin Odense

De to fynske iværksættere

Morten Carstensen og Bjarke Arndals økologiske madbutik

The Food Stall åbner nu den tredje butik

CONVENINCE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mens de to første butikker begge ligger på banegårde, åbnede den nye butik i weekenden som en shop-in-shop model på knap 100 kvadratmeter i et hjørne af Magasin Odenses fødevarebutik Mad & Vin

Dermed er butikken klar til at tilbyde kunderne et sundt alternativ, når de skal tanke frisk energi på shoppeturen.

Et af de største hit i The Food Stall er den friskpressede juice med ingredienser som æble, rødbede, gulerod, ingefær, appelsin og citron og de små ingefærshots.

Som noget nyt introducerer The Food Stall nu et delvist økologisk bland-selv nødde/ snacks koncept, hvor Magasins kunder kan komme ind og sammensætte deres egen blanding af mere end 30 forskellige varianter af nødder og tørret frugt, oplyser ejerne af The Food Stall, som har specialiseret sig i at give folk på farten et frisk og sundt alternativ til den mere traditionelle fastfood.

Intet er overladt til tilfældighederne Ud over en kærlighed til økologi er bæredygtighed en af grundpillerne i konceptet bag The Food Stall.

Intet er overladt til tilfældighederne, og den nye butik i Magasin Odense er bygget af genbrugsmaterialer. For at begrænse madspild donerer butikken alt overskudsmad til hjemløse i Odense via et samarbejde med Kirkens Korshær.

Hos Magasin Odense ser butikschef Johnny Buchgraitz spændende muligheder i det nye samarbejde:

- Vi er super stolte over at kunne tilbyde vores kunder en ny madbutik, der både giver pluspoint på samvittigheden og madoplevelsen. Morten og Bjarkes koncept er gennemført og passer rigtig godt ind i, hvad vi kan mærke,

Rule 8 ApS

Selskabet bag The Food Stall hedder Rule 8 ApS. Det er opkaldt efter Sam Walton, den legendariske grundlægger af verdens største supermarkedskæde Walmart.

Han byggede sin succes på ti regler, og hans ottende regel gik ud på at give kunderne en bedre oplevelse, end de forventede.

En vision som grundlæggerne af The Food Stall forsøger at efterleve.

vores kunder efterspørger, siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med åbningen af butikken.

Købestærkt publikum

For Food Stall ligner Magasin en ideel placering, da der dagligt kommer et købestærkt publikum til fødevarebutikken Vin & Mad.

- Vi solgte i forvejen juice til Magasin i København, og det var via det gode samarbejde, at vi blev tilbudt at etablere en butik i Magasin Odense, som i forvejen har en afdeling af Joe & The Juice. Med deres høje musik henvender de sig til et lidt yngre publikum, siger Bjarke Arndal.

Fynboerne har taget godt imod

- Odense har taget rigtig godt i mod os, siden vi slog dørene op for vores første butik på Banegården i 2014. Da vi åbnede i april i år i Vejle, var det den første 100 % økologiske madbutik med sund fastfood, og med vores nye afdeling i Magasin forsætter vi denne udvikling og vil derfor have et sortiment fyldt med økologi, siger Bjarke Arndal.

I Vejle kæmper de fynske madentreprenører stadig lidt med at overbevise vejlenserne om fordelene ved at spise og handle økologisk.

- Man kan ikke forvente at få succes fra dag et, når man åbner et nyt koncept. Det tager tid at bygge fundamentet op, men vi er nødt til at prøve noget af og tage nogle chancer, hvis vi vil ud over stepperne, siger Bjarke Arndal.

LUKKET FAGMESSE

Afholdes ideløbende med Natural Products Scandinavia

The Nordic Organic Food Fair er en vigtig branchemesse for indkøbere, der er på udkig efter de bedste økologiske føde- og drikkevarer. Kom på forkant med de nyeste trends og mød branchens bedste leverandører fra både Skandinavien, internationale brands og fra spændende nystartede virksomheder. The Nordic Organic Food Fair afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, og messerne vil tilsammen huse 375 udstillende virksomheder samt agere udstillingsvindue for tusindvis af naturlige og økologiske produkter. Er du indkøber, detailhandler eller foodservice-

I Danmark udgjorde salget af økologiske fødevarer 8,5% af det samlede fødevaresalg i 2015

professionel har du nu chancen for at finde din næste salgssucces blandt tusindvis af nyskabende produkter samlet

GRATIS konferencer & seminarer 4500 besøgende deltagere på messen

Flere end 3200 køkkener på det nordiske marked har økologicertifikat

Det nordiske marked for økologiske fødevarer omsætter for mere end 4 milliarder euro

375 udstillende virksomheder

93% af svenskerne siger, at de er villige til at betale mere for økologiske produkter

I Sverige steg salget af økologiske produkter med 39% i 2015

Økologisk paradis i Stockholm

Udbrydere fra den traditionelle dagligvarehandel i Sverige har skabt deres bud på et paradis for storbykunder, der går op i sundhed og økologi, og konceptet er måske på vej til Danmark

DETAILHANDEL

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

’Jeg er paradiset’, står der på Johannes Cullbergs sorte T-shirt. Han er grundlægger af Paradiset og sidder og arbejder ved sin Apple-computer ved et af de høje café-borde i Paradisets nyeste butik i Regeringsgatan i hjertet af Stockholm.

Rundt om i det store butikslokale er de ansatte i færd med at anrette frugt og grønt, som sælges i løs vægt ved indgangen til butikken. Bag en lang glasdisk fylder to ansatte fadene med færdiglavede salater og forskellige frokostretter, og kun de mest tungnemme kunder kan være i tvivl om, at de har bevæget sig ind i en butik med et meget højt ambitionsniveau.

Tonen bliver allerede slået an ved indgangen, hvor de bliver mødt af et stort skilt med teksten: ’Sveriges bedste madmarked’.

Skandinaviens største øko-butik Skiltet indkapsler meget godt ambitionen hos Johannes Cullberg og de øvrige folk bag Paradiset, som har udviklet et konceptet bag Skandinaviens største øko-butik, der er tænkt som et bæredygtigt modsvar til dagligvarehandlens anonyme volumenproduktion.

- Vi forsøger at skabe noget, som er nyt i dagligvarehandlen, og det er en meget spændende rejse, som vi er på, siger han til en delegation af danske øko-producenter, som delta-

ger i Organic Export Academys inspirationstur til Stockholm.

Konceptet er inspireret af amerikanske kæder som Sprouts, The Fresh Market, Trader Joe’s og Whole Foods samt tyske Denn’s Biomarkt, og det går kort fortalt ud på at tilbyde et totalsortiment af primært økologiske varer til attraktive priser, hvor ikke kun de mørkegrønne og mest ideologiske forbrugere vil være med.

Billigst med basisvarer

- Vi vil være billigst på de mest almindelige basisvarer, og vores gæster skal kunne købe alt, hvad de har brug for hos os, siger Johannes Cullberg, der har en fortid som indkøbsdirektør for Lidl Norge, hvor han var med til at åbne de første 25 butikker, så han ved noget om effektiv butiksdrift.

Et print af et pristjek hænger i indgangen til butikken. Det dokumenterer, at Paradiset er billigst med basisvarerne.

- Det kan vi tillade os, fordi vi måske kun har 15 procent overlap med den øvrige dagligvarehandels økologisortiment. Vores største udfordring er at forklare kunderne, at vores basisvarer er billige, siger Henrik Strinning, som er medejer og hovedansvarlig for Paradisets indkøb.

Ingen cola og Red Bull Mens det er vanskeligt at komme på i Paradiset, er der derimod en lang hylderne.

- Vi sælger hverken Coca Cola, cigaretter eller Red Bull, og vi kommer aldrig til det. Det vigtigste for os er ’de naturlige varer’, siger Johannes Cullberg, som i visse tilfælde hellere vil sælge gode konventionelle produkter end dårlige økologiske, og butikkens svinekød er eksempelvis ikke økologisk men kommer fra seks navngivne landmænd, som Paradiset selv har udvalgt og har tillid til.

Rødt kort til E-numrene

For Johannes Cullberg er det afgørende, at kunderne har tillid til butikken og ikke behøver at have en baggrund som kemiingeniør for at kunne læse varedeklarationerne. Paradiset har derfor udarbejdet en liste med 200 E-numre, som ikke må benyttes i butikkernes varer.

- Vi har en liste med 30 E-numre, som vi tillader, og så har vi en grå liste med tilsætningsstoffer, som vi kun tillader i udvalgte varer, men som vi håber at kunne udfase hen ad vejen, siger Johannes Cullberg.

Paradiset har to adresser i Stockholm

Paradiset er bygget op omkring et moderselskab med 12 ejere, hvoraf mange har dybe rødder i svensk dagligvarehandel. Hver enkelt butik bliver etableret som et selvstændigt selskab.

Butikker:

Södermalm: 1600 kvm. (åbnet juni 2015)

Regeringsgatan: 1200 kvm. (åbnet maj 2016)

Varenumre: over 4.000

Økoandel: Ca. 75 pct.

Kunder: 70 pct. kvinder fra 25-60 år

Markedsføringen sker primært via de sociale medier, men for at hjælpe kunderne har Paradiset netop lanceret et nyhedsbrev. Det skal give dem den nødvendige viden, så de kan træffe de rigtige valg, når de køber mad.

Kigger mod København

Ifølge Johannes Cullberg kan København meget vel blive den næste by, som får en Paradis-butik, men da

næsten 30 procent af varerne er lokale, er det en krævende mission at

- Lige nu er det utrolig vigtigt, at vi ikke vokser for hurtigt.

Hovedfokus er at få driften i balance i de stockholmske butikker. Det skal blandt andet ske via en masse arrangementer, og i sidste weekend deltog den svenske direktør i en yoga-aften i butikken i Södermalm.

for lokale, naturlige og økologiske varer, og sortimentet

før øko-kæden åbner en butik i hjertet på København.

Paradiset forventer at åbne sin tredje butik i Stockholm inden jul, hvor det økologiske koncept med grundlægger Johannes Cullbergs egne ord p.t. er ’the talk of the town’, når det gælder fødevarekoncepter, som arbejder med sundhed, den gode smag og bæredygtighed.

“Vi har en liste med 30 E-numre, som vi tillader, og så har vi en grå liste med tilsætningsstoffer, som vi kun tillader i udvalgte varer, men som vi håber at kunne udfase hen ad vejen.

JOHANNES CULLBERG, PARADISET

Massiv vækst i det svenske økologisalg

Med et økologiandel på ni procent bider de svenske forbrugere nu danskerne i haserne

SVERIGE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Svenskernes ambition om at udfordre Danmark som verdens førende økologination er ikke tomme ord. Med en vækst i detailsalget på 23 procent i første halvår af 2016 er økologiandelen i svensk detailhandel nu oppe på ni procent. Den store vækst er beskrevet i halvårsrapporten fra svenske Ekoweb.

Fortsætter væksten året ud vil svenskerne ifølge Ekowebs beregninger i 2016 købe økologiske føde- og drikkevarer for ikke mindre end 21,7 mia. svenske kroner.

Væksten i salget sker bredt for-

til den store vækst, som blandt andet er et resultat af en stærk sundhedstrend og dagligvarekædernes øgede markedsføring af deres økologiske produkter.

I kølvandet på kædernes økologikampagner, har de lanceret mange nye produkter, og det har gjort tilgængeligheden af de økologiske varer større.

Råvaremangel bremser væksten Ifølge Cecilie Ryegård fra Ekoweb kunne væksten havde været endnu større, hvis der havde været tilstrækkeligt med økologiske råvarer.

Svensk detailhandel har endnu kun i et mindre omfang nydt godt af, at det svenske øko-areal vokser, da omlægge produktionen til økologi.

Nanna Navntoft fra eksportteamet i Økologisk Landsforening fandt enkelte danske produkter hos Systembolaget, som i første halvår af 2016 har øget

Vækst i svensk økologisalg i første halvår 2016

Bergendahls Axfood ICA Coop Lidl

Ekoweb

rekategorier, som for eksempel okseog svinekød og kyllinger, siger hun. Samtidig påpeger hun, at det ser ud til at ikke mindst de animalske produkter fra svenske økologer klaudenlandske importvarer.

- Men i øjeblikket ser det fortsat ud til, at der er stærkt begrænsede muligheder for at udvikle nye økologiske produkter for forarbejdningsvirksomhederne inden for mejeri, æg og kød, da udnyttelsesgraden af råvarerne er tæt på 100 procent, siger Cecilie Ryegård.

Resta Gård sælger frisk mælk i hjertet af Stockholm

køer er specielle. Hos os får kalvene lov til at gå hos moderen - også selv om hun bliver malket.’

Midt i Stockholms gamle bydel Gamla Stan tæt ved det svenske kongeslot er der åbnet en lille gårdbutik med varer fra Resta Gård ved Örsundsbro 90 km nordvest for den svenske hovedstad.

I modsætning til dagligvarebutikkerne i kæderne under Coop, ICA og Axfood har kunderne her mulighed for at komme helt tæt på producenten bag den friske mælk og kødet fra Resta Gårds lam, svin og køer, som bliver solgt i mange udskæringer og forarbejdningsgrader.

Ud over de frosne udskæringer frister køledisken med hjemmelavet spegepølse og røget okse- og lammekød.

Resta Gård arbejder med gamle lavtydende husdyrracer, og kunderne bliver opfordret til at tage på besøg og se, hvordan der bliver arbejdet på et landbrug, hvor dyrevelfærd og hensynet til naturen er i højsædet.

Få et kig ind bag de nye foodservicetal

FOODSERVICE: Med en vækst på 27 procent nåede salget af økologiske varer til foodservice næsten op på 1,7 mia. kr. i 2015. Torsdag 6. oktober har du mulighed for at grave lidt dybere i tallene, når Martin Lundø fra Danmarks Statistik fortæller om de nye tal. Det sker i Økologiens Hus, hvor Fødevarestyrelsen tager temperaturen på det økologiske spisemærke, mens tidligere Kalø-forstander Kim Qvist forsøger at svare på, om det økologiske landbrug er gearet til en fremtid med fortsat vækst.

Mere Øgo-kød i Netto

KØD: Kunderne i Netto får nu et større udvalg af øko-kød. Øgo er kædens nye private labelserie, som går på på tværs af de økologiske varegrupper

serien. Derfor vil der stå både ØGO og Friland Økologi på de nye grønne kødbakker.kølediske.

Coop tilbyder kørekort til dagligvarehandelen

DETAILSALG: Da Coop sidste år lancerede sin ’Sammen om bedre mad’-strategi, lagde man specielt vægt på at få lokale varer ind i koncernens butikker. Nu vil man også - på et praktisk plan - gøre vejen dertil nemmere for de små, lokale producenter. Derfor introducerer Coop nu et såkaldt detailhandelskørekort. Første gang man kan få et sådant, er 6. oktober, hvor Coop inviterer lokale producenter til et heldagsseminar på hovedkontoret i Albertslund.

Deltagerne i Økologisk Landsforenings inspirationsdag blev fragtet i tre kvarter gennem København, da de skulle have stillet sulten. Foto: Line Skouboe

Medlemmer cyklede efter inspiration til fremtidens køkken

Ansatte fra køkkener i hele landet var repræsenteret, da Økologisk Landsforening tirsdag holdt det første rigtige temadag for foreningens nye medlemsgruppe, som består af ansatte fra de professionelle køkkener

FOODSERVICE

AF JAKOB BRANDT

Der var masser af tilråb fra gaden til Økologisk Landsforenings nye medlemmer, da de tirsdag midt på dagen blev fragtet tværs gennem København for at få frokost på restaurant Amass på Refshaleøen. Turen var et led i en inspirationstur, hvor foreningen og den nye medlemsgruppe skulle lære hinanden bedre at kende. Da medlemsgruppen holdt sit første temamøde på den seneste generalforsamling i ØL, deltog kun fem køkkener. I København var dette antal seksdoblet, idet der deltog 50 ansatte fra 30 køkkener, som blandt andet brugte dagen til at komme med indspark til foreningens kommende års arbejde med at udvikle økologisk foodservice, som i disse år er inde i en rivende udvikling.

Vi skal have styr på kødet Et emne, som optager mange køkkener, er derfor forsyningssikkerhed –ikke mindst når det gælder økologisk

På jagt efter hullerne på det svenske marked

Danske producenter har været på spiontogt til Stockholm

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Det var et blandet hold med mange forskellige dagsordner, som valgte at deltage i Organic Export Academys inspirationstur til Stockholm, hvor de brugte to dage med masser af besøg i svenske dagligvarebutikker.

Både Kohberg og Scandic Food har været aktive på det svenske marked i

rundt om på hylderne i de svenske butikker, var der i den anden ende af skaendnu ikke har prøvet kræfter med salg til udlandet.

Logistiske udfordringer

De danske producenter havde godt med vareprøver med til indkøbere hos både Axfood og i Coops hovedkontor i Stockholm, hvor de drømmer om at blive kunder for at få en bid af det hastigt voksende svenske marked.

kød. Det gælder også Rie Stendorf, kantinechef i Syd Energi:

- Vi har for nyligt fået bronzemærket i vores to kantiner i Esbjerg og

Sønderborg, så det giver rigtig god mening for os at være en del af denne medlemsgruppe - både for at kunne drage fordel af netværket og for at støtte foreningen. Jeg synes, programmet i dag er super spæn-

relevante problemstillinger - som for eksempel udfordringen med af skaffe nok dansk, økologisk kød, siger hun under temadagen.

Den startede med et besøg i EATkøkkenet, der hver dag laver 5-7.000 portioner økologisk skolemad til københavnske skoleelever. Efter et oplæg fra Marianne Lange, der laver mad til 180 beboere på Plejecenter Sølund, gik turen i cykeltaxa til restaurant Amass på Refshaleøen.

Står stærkere funderet

Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, glæder sig over engagementet blandt de nye medlemmer:

- Med den nye medlemsgruppe for professionelle køkkener, som vi for første gang samler for alvor i dag, så er Økologisk Landsforening blevet stærkere funderet. Vi får en indsigt, som vi aldrig har haft før, og med både landmænd og køkkenfolk samlet i foreningen har vi nu chancen for at skabe løsninger, som sikrer en bæredygtig udvikling. Vi mærker en rigtig god energi og stor vilje til at adressere vigtige emner blandt medlemmerne allerede i dag, siger han.

De mest spektakulære butikker, som de danske producenter besøgte, var Paradisets to relativt nyåbnede butikker midt i Stockholm, hvor der både var drikkevarer fra Ørbæk Bryggeri, smør og ost fra Thise og Knuthenlund, dansk øko-marmelade og et imponerende opbud af Urtekram-produkter.

Men for de danske producenter, som ikke allerede har en distributør i Sverige, er Paradiset næppe det mest oplagte sted at kickstarte et eksporteventyr.

- Det er nogle imponerende butikker, men det må være en udfordring for Paradiset at komme ind på et svensk dagligvaremarked, hvor økologien allerede fylder så meget, lød vurderingen fra Erik Rasmussen fra Them Mejeri.

Som producent af ost betragter han det som en stor logistisk udfordring at skulle levere til en kæde med kun 2-3 butikker i Stockholm.

Populære indkøbere

EKSPORT: De svenske indkøbere var populære mål for de danske producenters opmærksomhed under Organic Exort Academyturen til Stockholm. Her er interessen rettet mod Henrik Strinning (i midten). Han er medejer og hovedansvarlig for Paradisets indkøb, og selv om den

Inspiration til emballage

BØRNEMAD: Producenten bag børnemadsserien Woodland Wonders, Christina Hansen, har netop lavet en aftale om et testsalg af sine produkter i Føtex. Men hun arbejder også til at komme til udlandet, og i svenske Maxi Ica fandt hun en favnfuld emballage, som hun kan bruge til inspiration.

ambitiøse kæde endnu ikke har åbnet sin tredje butik, kan den blive en indgang til det attraktive svenske marked.

Her kan kunden få det hele

Korsmedergårds velassorterede gårdbutik holder åbent alle ugens dage og bidrager med næsten en tredjedel af gårdens omsætning

GÅRDBUTIK

Køb alt på ét sted

Kunderne kommer af sig selv

Ansatte bag disken

“

Man skal være med på beatet med de tidlige sæsonvarer, og har du en fornemmelse for, hvad brødrene Price vil bruge til deres mad i det næste program, er det de varer, du skal have i din butik.

BJARNE HANSEN, ØKOLOGIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Hver dag er en ferie

Konsulenten: - Gårdbutikken er dit bedste udstillingsvindue

TID & STED ANNONCER

27. september kl. 9.30–16.00.

GMO-konference: Danmark har fået nye regler for godkendelse af GMOafgrøder, således at Folketinget nu selv bestemmer, om der må dyrkes GMO-afgrøder i Danmark. Det skete som følge af et EU-regulativ fra oktober 2015, som førte til en ændring af den danske GMO-lovgivning. Er der stadig grund til forsigtighed? Danske og udenlandske forskere giver en aktuel vurdering af de risici, der er knyttet til dyrkning af GMOafgrøder, sprøjtning med ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, samt risici for sundhed for dyr og mennesker. Sted: Landstingssalen, Christiansborg. Forplejning: 100 kr. pr. person (deltagelse gratis). Flere oplysninger samt tilmelding til konferencen (nødvendig) på noah.dk/ gmo-konference/. Arr: NOAH.

Oktober

8. okt. kl. 11-15. Lav æblemost. Kom med egne æbler/pærer og gå med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, når bare det ikke er råddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.

10. okt. kl. 17-20. Rundvisning og Vi ser og hører om krydderurter, spiselige blomster, glemte salater, grøntsager og bær, som indgår i forundrings-len. En gastronomisk oplevelse.

kage i haven. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Tilmelding senest 7. okt. til Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have

22. oktober kl. 10-14. Æblernes dag, som er en del af BørneKulturUgen. Det bliver igen på Rådhustoraktiviteter med æbler,, og hvert år

æbler. I kan gratis få presset en bærepose æbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rådhustorvet foran Det Gamle Rådhus i Randers. Oplysninger på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

25. okt. kl. 19.30 – 21.30. Mere liv – biodiversitet. Rasmus Vincents fortæller om biodiversitet. Hvordan kan vi få mere natur, og natur af høj kvalitet og biodiversitet, ind i vores byer, haver og parker? Udover det rent biologiske læg-

ges der også vægt på inddragelse og kommunikation. Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Ingen tilmelding. Pris: 75,-. Kontaktperson: Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.

November

23. november 2016: Workshop med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. Dagen vil omhandle

jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere. Netværksmøde afholdes på Hotel Sinatur Haraldskær ved Vejle fra klokken 09.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug

29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Sunde køer uden medicin

Kom og bliv inspireret af landmænd der i mange år har haft succes med at realisere kunsten at undgå dyrlægeregninger og brugen af medicin.

Tid: 27. september kl. 10:00 - 12:00

Sted: Esben Møller Xu, Rudholmvej 20, 6818 Årre

Tid: 29. september kl. 10:00 - 12:00

Sted: Anders Overgaard Jensen, Skolestien 1, 9280 Storvorde

Recirkulering af haveparkaffald til øko-marker

Tid: 6. oktober 13.00 – 16.00

Mødested: Renovest A/S, Stengårdsvej 33, Oudrup, 9670 Løgstør Hør om mulighederne for recirkulering af næringsstoffer fra haveparkaffald til økologiske marker. Vi begynder hos Renovest og slutter hos landmand Kim Buus, Nibe, der benytter have-parkaffald som gødning.

Succes med omlægning

I efteråret afholder Økologisk Landsforening 5 regionale arrangementer for nye økologer og økologer, der i de seneste to år har omlagt mere jord. Som deltager får du:

• Input til hverdagens faglige og praktiske udfordringer

• Mulighed for at indgå i netværksgrupper og samarbejde med andre økologer

• Opdateret viden om den økologiske produktion, efterspørgsel på markedet og inspiration til udvikling af din bedrift

Tid og sted:

• Sjælland: 1. november på Drejergården

• Midt: 8. november på Gothenborg

• Nord: 30. november på Falslevgård

• Midt: 2. december på Gram Slot

• Fyn: Info følger

Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Bog-nyt

Danmarks ældste kogebog. Gunvor Maria Juul. 160 s. 199 kr. Koustrup & Co. En gastronomisk tidsrejse med opskrifterne, historien og råvarerne fra Danmark omkring år 1616.

Interesserer man sig for mad og historie, er denne bog svær at komme udenom. Opskrifterne stammer fra den første kogebog udgivet på dansk (efter tysk forlæg) og her i en nænsomt moderniseret udgave, og de er omgivet af historiske oplysninger og billeder fra tiden, så det

den del af vores fortid

Der er af gode grunde ikke noget om økologi i registeret - det

ØKOLOGI

blev først nødvendigt mere end 300 år senere.

Meyers salater året rundt. Meyers Madhus. 296 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Bogens 100 nye opskrifter er delt op efter, hvilken af årstiderne de passer til, og med behørigt hensyn til, hvad der er i sæson. Derudover er der generelle oplysninger og gode råd til, hvordan man giver den enkelte salat den bedste smag med krydderier, olier og eddiker – samt hvilke køkkenredskaber det er en fordel at have. Og så er der opskrifter på tilbehør, som kan give måltidet et ekstra pift. AB

ERHVERV

Er du klar til efterårethar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

/økologikonsulenterne.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Lær os mer’ økologi

Ø kologiens Have

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: Klimatelt med diverse tilbehør til grise. Skælskør. Tlf. 6174 6084.

Økologisk gødning sælges

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 Nordens største økologiske

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

NIELSEN & SMITH A/S

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

VINTERSÆDSSORTIMENT 2016

Vinterraps

Quartz: Bedste vinterfasthed, højestydende, velegnet til direkte høst

Vinterbyg

Vinterhvede

KWS Montana:

Bedste 2r vinterbyg

Sund og godkendt brødhvede

Sund og vinterfast. Tysk A-6 kvalitetshvede

Ellvis:

Brødhvede med unik vinterfasthed

Sund og specielt forædlet til økologisk dyrkning. Brødhvede kvalitet.

Elixer: Unik sygdomsresistens

Vinterrug

Rubin: Vinterfast og sund med brødkvalitet

Sikkerhed for...

• • Sunde, robuste sorter med stort udbytte • Rettidig levering • Leveres i

bags eller 50 kg sække

øer)

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr.

7. okt. 27. sep. 597

28. okt. 11. okt. 598

11. nov. 1. nov. 599

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Fra brunalge til højværdiprodukt

Organic Seaweed har fået godkendt to tanganlæg, hvorfra der kan høstes økologisk tang

TANGBONDE

- Det er helt fantastisk, hvor meget tang er godt for. Det har en positiv virkning på klimaet. Når vi høster tangen, fjerner vi nitrat og fosfor og bidrager derved til at bedre C02-regnskabet. Gastronomisk kan det bidrage med umami-smag og som indpakning til sushi. Når vi spiser det, styrker vi vores immunforsvar og gavner vores blodtryk.

Det er Mette Albrechtsen, der giver sin begejstring for tang fuld skrue. Hun er så begejstret for eksempelvis blæretang, at hun har lagt en livslang karriere som arkitekt på hylden for at hellige sig forarbejdning af havets vilde afgrøder.

Fra bunden

Mette Albrechtsens begejstring for tang startede, da hun blev medlem af Havhaven Ebeltoft Vig, hvor medlemmerne dyrker og høster tang og muslinger.

gen og omdanne den til et økologisk højværdiprodukt, fortæller Mette Albrechtsen, som har skitsebogen fuld af planer for, hvor hendes virksomhed, Organic Seaweed, skal udvikle sig hen; men hun er startet med fremstilling af økologiske tangtabletter fremstillet af norsk,

Uden andre forudsætninger end sin store begejstring er Mette Albrechtsen startet helt fra bunden. Og det viste sig at være lettere sagt ingredienser, som kunne indgå som tablethjælpemidler.

- Det tog hundredevis af forsøg og halvandet år, konstaterer hun.

Socialøkonomi

Nour Shaar er en ung, syrisk kvinde, der er

dannet farmaceut og er netop blevet ansat i Organic Seaweed, hvor hun skal stå for tabletfremstillingen.

- Nour Shaar startede med at være i praktik på virksomheden; men jeg har netop fastansat hende, forklarer Mette Albrechtsen. ’Socialøkonomisk virksomhed’ er nemlig også et af punkterne på listen over, hvad en parallel produktion af Organic Seaweed en dag skal udvikle sig til.

Høster i havet På sigt skal den norske, økologiske tang erstattes af egen dansk, økologisk tang.

hvor vi skal høste tangen til egen økologisk produktion. For at blive godkendt stilles der en række krav til lokalitetens afstand til å-udløb,

let med gift. Tilsvarende skal vi hver 3. måned dokumentere, at vi ikke overhøster arealerne, fortæller Mette Albrechtsen.

God rådgivning

Når man uden faglige forudsætninger starter en fødevarevirksomhed, er god rådgivning uundværlig.

- Jeg har fået god sparring fra Henriette Winther fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening. Og selvom det økologiske regelsæt kan være besværligt at arbejde med, har jeg ikke oplevet processen som frustrerende, fordi jeg har fået god rådgivning fra Fødevareenhederne i Vejle og Lystrup – så økologi er helt sikkert besværet værd for mig!

Søger landmænd

Mette Albrechtsen er ikke i tvivl om, at samarbejder er vejen frem, og mens det meste af

Organic Seaweed stadig er streger og ord i hendes notesbog, går hun ufortrødent på jagt efter samarbejdspartnere.

- Aarstiderne, Sticks & Sushi samt Landmad har jeg allerede indgået aftaler med, og det er fantastisk; men jeg vil også gerne i kontakt med økologiske landmænd, som vil indgå i et forsøg med at bruge tang som supplement til foder, siger Mette Albrechtsen. Og næste punkt i skitsebogen, der skal vinkles af, handler om

- Jeg er indtil videre den eneste herhjemme, der kan høste økologisk tang fra egne kystanlæg, og der er så mange uudnyttede potentialer i tang, at jeg håber, det vil tiltrække investorer til min virksomhed, for alene kan jeg ikke udnytte hele potentialet i den økologiske tang, siger Mette Albrechtsen, der netop har sendt to ansøgninger af sted, der hver på sin måde skal udnytte potentialerne i tangen.