5
Mærker, mærker, mærker ...
Hvor mange mærker kan forbrugerne egentligt overskue?
Den store efterspørgsel på næringsstoffer og økologisk strøelse tilsiger, at man skal bruge alle tilgængelige ressourcer optimalt. Derfor er det oplagt at undersøge, om det græs, der høstes på naturarealer, kan udnyttes bedre.
Københavns Kommune forventer i år at gå fra 88 til mindst 90 procent økologi. Dermed har køkkenerne nået et vigtigt mål. De kommende års store udfordring bliver at sætte nye dagsordner, som kan fastholde den høje økologiprocent.
De professionelle køkkeners forbrug af økologiske føde- og drikkevarer voksede sidste år med 27 procent, og foodservicesektoren har dermed udviklet sig til et vigtigt lokomotiv for omlægningen til økologi
FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT
Sidste år blev der samlet solgt økologiske fødevarer for 1,7 mia. kr. til køkkenerne i den danske foodservicesektor. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik, og efter to år med fremgang på henholdsvis 33 og 27 procent forventer branchen, at de to-cifrede vækstrater fortsætter.
Dermed runder det økologiske foodservicesalg allerede i år to mia. kr., og den hjemlige detailhandel,
som ofte bryster sig af verdens højeste økologiandel, risikerer snart at blive overhalet af økologiandelen i kantiner, restauranter og institutiopct., mens detailhandlen fastholder en kneben føring med en økologiandel på 8,4 pct.
De offentlige køkkener rykker Ikke færre end 31 danske kommune har gennem de seneste år fået støtte til at indføre mere økologi i deres køkkener og kantiner, og i 2015 øgede de offentlige køkkener indkøbet
med ca. 200 mio. kr. De stod dermed skønsmæssigt for 44 pct. af det økologiske marked til foodservice - svarende til 725 mio. kr.
Dermed er de offentlige køkkeners andel vokset fra 40 til 44 pct., og alene de 900 køkkener i Københavns Kommune købte sidste år økologi for over en kvart mia. kr., eller hvad der svarer til langt over en tredjedel af det samlede offentlige forbrug.
Ifølge Anne Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus, viser tallene, at den nationale økologistrategi virker, og at Københavns Kommune
har formået at vise vejen for andre, ved på kun ti år at realisere politikernes ambition om 90 procent økologi.
Det boomende økologisalg skal desuden ses i sammenhæng med en generel vækst for hele foodservicesektoren, som sidste år voksede med ni pct.
gyndt at arbejde med økologiske råvarer, og ifølge Danmarks Statier omlagt, desuden øget andelen af økologiske varer.
Læs mere side 11
9. september 2016 nr. 595
36. årgang
Coop er på vej med et nyt dyrevelfærdsmærke, som udfordrer regeringen
Esben Lunde Larsen har præsenteret sit bud på et mærke, hvor i første omgang svinekød kan opnå op til tre hjerter. Coop, Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet og Økologisk Landsforening, ØL, trak sig fra arbejdet med at udvikle mærket, da det stod klart, at ministeren ønskede at give et hjerte til konventionelle grise, som er produceret efter stort set de krav, som lovgivningen i dag forpligter producenterne til at producere efter. I den anden ende af skalaen var det også galt, da der ikke skelnes mellem frilandsgrise og økologiske grise, der begge kan få tre hjerter. - Det er misvisende at sætte stemplet ’dyrevelfærd’ på produktioner, hvor der er tale om forbedringer, men ikke dyrevelfærd, siger direktør i ØL, Paul Holmbeck.
Det ekstra gode liv Coop vil ikke bruge ministerens mærke i sine butikker. I stedet vil kunderne i løbet af i år kunne købe kød i kædens butikker, som er mærket med
gives for det gode staldliv, to for det gode udeliv, tre for det økologiske liv
- Coop har løftet bunden med stærkere velfærdskrav og meget mere fokus på de høje velfærdsproduktioner. Jeg opfatter deres mærke som mere troværdigt end ministerens mærke, siger Paul Holmbeck.
Men ØL er generelt bekymriet over, at nye dyrevelfærdsmærker vil udfordre de økologiske produkter.
- Jeg frygter, at forbrugerne mister overblikket, og at de vælger billigere produkter, der lover lidt bedre forhold, uden at gør dyrenes liv ret meget bedre. Discountdyrevelfærd kan kannibalisere økologisk salg, og kapre noget af økologernes fremtidige potentiale. Det vil være skidt for dyrevelfærden og vores landmænd, siger Paul Holmbeck.
ib@okologi.dk
Læs mere side 5
LEDER AF PER KØLSTER
’Septembers himmel er så blå’ og årstiden er til prangende farver. Naturen har indrettet det så viseligt, at vi skal igennem høsttidens overdådige festfyrværkeri af modning og forgængelighed før vinterens dvale. En smuk årstid. Og hvad har året bragt indtil nu, hvor det meste af høsten er i hus, i hvert fald når vi snakker korn og foder? Middel er mit indtryk, sådan rundt regnet. Men for økologien som helhed, går det bedre end nogensinde med omlægning og salg. Tallene viser en fremgang, som vi kun kunne have drømt om for bare et eller to år siden. Hvorfor, bliver jeg spurgt og svarer, at det er en kombination af dygtighed i branchen til at møde interessen, og så det udbredte ønske om at tage ansvar for dyrenes, naturens, vandets, klimaet og vores egen ve og vel. Markedet viser sig fra en konstruktiv side, når der hele vejen rundt tages ansvar og handles på en sag, som er større end den, vi normalt prissætter i en vare. Der er virkeligt noget at glæde sig over.
Det skal samtidig ses på baggrund af, at økologien udvikler på trods
ene handler om, at vi står med en ulige konkurrence med det konventionelle, der som bekendt ikke skal indregne sine eksternaliteter i prisen i samme grad. Helt grelt er det, når landbrugspakkens regnskab blandt andet bruger økologiens N-besparelse som løftestang for at bruge mere N. Grotesk. En anden
Udgiver Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
handler om den massive kritik, som såvel Bæredygtigt Landbrug som Bjørn Lomborg ikke holder sig for gode til at lade regne ned over økologien. Om det virker, er noget andet. Og måske er det et omfattende selvmål, fordi der netop er en udbredt forståelse for, at landbruget skal tage et reelt ansvar, og at det netop er det, økologien gør. Men der skal bruges kræfter på at forklare sagens rette sammenhæng, og økologiens budskaber er ikke bare sådan ’at pisse i sne’, som kravet er i moderne kommunikation. Men heldigvis er troværdigheden vores allierede.
Og en tredje front handler om, hvad det egentlig er, vi står over for af udfordringer. Heldigvis er der en modig del af verden, som både kan se, at økologien har en markedsorientering, der burde få alle til at klappe i hænderne, og at økologien udfordrer de sidste hundrede års
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
Vi skal have genrejst en bugnende biodiversitet og den mangfoldighed, som ikke alene handler om efterårets farverigdom, men om den rigdom, som er hele forudsætningen for vores eksistens.
blinde tillid til teknologien – ikke mindst den kemiske – som svaret på alle problemer. Menneskehedens udviklingshistorie bygger på vores dybe naturforståelse og respekt for Moder Jords grænser. Med den stigende befolkningstæthed globalt set er dette mere end nogensinde tvingende nødvendigt at forstå.
Vi har derfor i den grad brug for at række hånden frem og få skabt
Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
alliancer med de klogeste hoveder og sætte en dagsorden for nye løsninger. Økologien er, som vi kender den i dag, et skridt på vejen. Og vi har brug for at træde nye stier de endnu mere fremtidsrettede svar på klimaudfordringer, muldens forvaltning, planternes muligheder, dyrenes velfærd og den forsyning og sundhed, som vi alle har krav på som mennesker. Som økologer skal vi forvalte markedets korte perspektiv og den nære verden, og samtidig er vi i den grad forpligtede af vores egne idealer og principper og dermed forpligtede til også at tænke langt. Vi skal samarbejde, der hvor vi kan, og hvor der er klangbund, og vi skal sige fra, der hvor kritikerne lever i en verden af i går. Fremtidens udfordringer er alt for væsentlige til at gå i små sko.
I går snakkede jeg med Sam, som har bierne her på gården. Jeg
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
spurgte ham om årets resultat, og han fortalte, at der i snit var ca. 35 kg honning pr. bifamilie. Han var tilfreds, selvom udbyttet for et par generationer siden kunne ligge over 100 kg pr. familie. Sam havde opgivet at stille stader i det ’normale’ landbrugslandskab, fordi det ikke var usædvanligt, at det højst var 10 pct. af bierne, der overlevede en sommer. Der er ingen vej uden om, at vi skal have omlagt max arealer for at genrejse den naturlige frodighed, der knytter sig til vores agerland. Vi skal have genrejst en bugnende biodiversitet og den mangfoldighed, som ikke alene handler om efterårets farverigdom, men om den rigdom, som er hele forudsætningen for vores eksistens. Det er bare med at glæde sig over væksten i de økologiske arealer, og så er det bare med at se at komme videre. Der er ingen vej udenom og den er spændende.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Insekthoteller samler byen Hvordan får man beboerne i en landsby til at være sammen på tværs af alder og interesser?
5 At gøre ingenting er ikke en mulighed
EU’s økologiforordning er ved at blive en klods om benet på de økologiske landmænd og virksomheder, der ønsker at kravene skal være dynamiske.
5 Økologien har tabt energien
Er økologien blevet blød om maven? Ja, siger Frederik J. Preisler fra reklamebureauet Mensch
5 Mærker, mærker, mærker ... Hvor mange mærker kan forbrugerne egentligt overskue? Spørgsmå-
20 Bhutanere så på dansk økologi
land i Himalaya når sit ambitiøse mål om at alt landbrug i landet skal dyrkes efter økologiske principper.
6 Fagligt talt: Et foder med fremtid i
6 Den økologiske mælkepris holder
Arla hæver den generelle mælkepris med 9,3 øre pr. kg for september
således at de økologiske producenter fortsat får en acontopris på 315,8 øre pr. kg mælk, hverken mere eller mindre end de har fået
8 Enggræs til strøelse og biogas
Den store efterspørgsel på næringsstoffer og økologisk strøelse tilsiger, at man skal bruge alle tilgængelige ressourcer optimalt. Derfor er det oplagt at undersøge om det græs, der høstes på naturarealer, kan udnyttes bedre
9 Kan det betale sig?
Produktion af dansk økologisk protein er interessant for økologisk -
10 Bliv inspireret på økologisk planteavlstur
11 Turbo på foodservicesalget
13 Nu gælder det om at holde fast Hovedparten af de kommunale køkkener i København har nået målet om 90 procent økologi. Ifølge Københavns Madhus er det nu nødvendigt at sætte nye mål.
14 De små handler med de største kæderly har udviklet sig til interessante salgssteder for Tolstrup Æbler.
15 Der er ikke plads til amatører i detailhandlen Hvis du har styr på kvalitet og emballage og kan levere til tiden, kan der være gode penge i at sælge lokale sæsonvarer via udvalgte butikker hos de landsdækkende dagligvarekæder.
16 Start småt, men tænk stort Hvis du ønsker at starte direkte salg af dine produkter, er det nødven-ved eller er skrevet på glittet papir.
16 Kender du 1,2,3-guiden?
17 Hold fest for et mærke
Fødevarestyrelsen har netop søsat en kampagne, som skal øge kendskabet til det voksende antal spisemærker, som de seneste år er regnet ned over kommunale køkkener, kantiner, caféer og restauranter.
17 Den danske stand fylder mest i Malmø
Pakkeri giver muligheder
Flere mindre ægproducenter har etableret ægpakkeri i løbet af det seneste års tid. Ægpakkerierne giver ægproducenterne nye muligheder for afsætning.
Børnenes køkkenfest
køkkenet i institutionen Havblik, hvor køkkenleder Anna Guy er med til at forme fremtidens bevidste forbrugere.
500 landmænd er i gang med at omlægge til økologisk drift, og de skal godt i gang fagligt. Det mener ØkologiRådgivning Danmark, der tilbyder gratis rådgivning til nye økologer
RÅDGIVNING
AF KAREN MUNK NIELSEN
ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) tilbyder lige nu både individuel og grupperådgivning til nye økologer. Grupperådgivningen er helt gratis, mens individuel rådgivning tilbydes til halv pris.
- Godt begyndt er halvt fuldendt,
omstille produktionen og ændre praksis på så mange områder. Vi vil lægge os i selen, så nye økologer får en positiv oplevelse af økologien, un-lyst, ØkologiRådgivning Danmark, og uddyber:
- Det handler helt konkret om at også om at få den økologiske faglighed med fra starten og en god økonomi allerede i omlægningsperioden. Endelig er det vigtigt at blive del af et fagligt netværk med andre i samme situation. Vores rådgivnings-
Tilmeld dig nu ØkologiRådgivning Danmark er med 21 fuldtidsrådgivere landets største rådgivningsvirksomhed på økologi. Vil man benytte tilbuddet, skal man ikke vente for længe med at tilmelde sig. Der er en pose penge fra Promilleafgiftsfonden til formålet, og de vil blive brugt efter først til mølle-princippet.
Tre tilbud at vælge mellem Ønsker man at deltage i den gratis grupperådgivning, vil ØRD så vidt muligt sammensætte grupperne efter produktionsgren, og der udbydes grupper for såvel deltidslandmænd som fuldtids produktionslandmænd. Individuel rådgivning, 3–10 timer med 50 pct. tilskud Grupperådgivning til produktionslandmænd/driftsansvarlige, tre sessioner i løbet af efteråret - gratis Grupperådgivning til deltidslandmænd, tre sessioner i løbet af efteråret - gratis.
Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening.
Med en samarbejdsaftale vil ØkologiRådgivning Danmark og LHN skabe fælles fodslag om den stærkest mulige rådgivning til økologiske kvægbrugere
AF KAREN MUNK NIELSEN
ØRD dækker økologisk kvægproduktion og grovfoder. LHNs økologiske landmænd kan få rådgivning hos ØRD inden for økologisk mælke- og kødproduktion, hvor der vil være fokus på produktionsoptimering i stald og mark.
Særlig udnyttelse af afgræsning på de økologiske bedrifter er et stort fokusområde. Endvidere bliver udvikling af de økologiske bedrifter igennem ledernetværk en ny mulighed.
- LHNs kunder vil gennem ØkologiRådgivning Danmark møde 21 engagerede rådgivere i økologisk
sætte mål for den økologiske drift og økonomi. Vi glæder os rigtig meget til at møde LHN’s økologiske kvægproducenter, siger Erik Andersen, chef for kvæg i ØkologiRådgivning Danmark.
Mere kraft til rådgivning
LHNs direktør, Tage Hansen, påpeger, at økologien altid har haft en vigtig plads i rådgivningen hos LHN, der har tilgang af økologiske
konventionelle landmænd, der er i
- Vi har allerede et stærkt økoteam med stor erfaring i LHN-huset. Nu udvider vi dette med ØRDs faglige ekspertise inden for kvægproduktion, siger han.
Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening.
Hvordan får man beboerne i en landsby til at være sammen på tværs af alder og interesser?
BIODIVERSITET
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Spørgsmålet i indledningen herover optager mange landsbyråd, borgerforeninger og lignende rundt omkring - og Bjarne Hansen, der var formand for borgerforeningen i Kongens Tisted i tyve år, er ingen undtagelse; men nu har han fundet svaret:
- Insekthoteller har vist sig at kunne engagere folk her i byen. I hvert fald har vi ikke tidligere haft initiativer, der har fået så stor opbakning, siger Bjarne Hansen, der til daglig er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Kunst og bier
Rundt omkring i byen er folk i gang
med at plante buske og træer, som kan sikre, at der er blomster hele sommeren til bierne. På kirkens mark står og ligger hjemmelavede insekthoteller, og i trækronerne langs vejen hænger ’bikuber’ med indlagt summe-lyd, som kunstneren Jens Chr. Jensen er ophavsmand til.
- Det startede egentlig med, at Karin Ejlersdatter Knudsen, der bor her i byen, foreslog, at vi skrev en projektansøgning til Rebild Kommunes Landsbyråd, hvori vi søgte om penge til at gøre noget for de bestøvende insekter, fortæller Bjarne Hansen.
Da ansøgningen var sendt, gik der ikke ret lang tid, før en kulturmedarbejder fra kommunen kontaktede beboerne i Kongens Tisted:
- Hun havde 40 kunstnere på et land art-kursus, som havde brug for at besøge lokaliteter i kommunen, som de kunne tage udgangspunkt i, når de skulle lave forslag til steder, hvor kunst og landskab kunne forenes. Hun havde også hørt, at vi var interesseret i bier, og så kom de
forslag, og vi endte med at købe Jens Chr. Jensens installationer, fortæller Bjarne Hansen.
Herrens mark
Menighedsrådet og præsten ved kirken i Kongens Tisted er også medspiller i projektet.
- Menighedsrådet har stillet marken, hvor insekthotellerne er opført, til rådighed for projektet, og vi er i løbende dialog med menighedsrådet og præsten om, hvad der skal ske med marken. Tidligere blev marken græsset af heste, men de græssede marken alt for hårdt, konstaterer Bjarne Hansen.
I den side af marken, der er nærmest kirken, er der sået en bred blomsterstribe. Resten af marken er præget af senegræs og tidsel.
til at få marken høstet mindst én gang om året, så den bliver lidt mere næringsfattig, siger Bjarne Hansen.
I projektet har marken ved kir-
I trækronerne langs vejen hænger ’bikuber’ med indlagt summe-lyd, som kunstneren Jens Chr. Jensen er ophavsmand til. En medarbejder i Rebild Kommune var så begejstret for projektet i Kongens Tisted, at han bad folk om at donere penge til køb af kunstværkerne i stedet for at give gaver, da kommunen holdt afskedsreception for ham i forbindelse med, at han gik på pension.
Et insekthotel faldt ned fra træet, nu får det lov til at ligge på jorden sammen med andet insektvenligt materiale.
ken fået navnet Herrens mark - og de mange små steder i byen, hvor kunst, insekthoteller og bi-venlige planter skyder op, kaldes Oaser for folk og fæ.
Det muliges kunst På biodiversitet.dk på facebook kan
”Man kunne også bare give plads til dødt ved i store dimensioner, rodkager, erosion og jordforstyrrelser - i stedet for,” skriver Thor Hjarsen.
”Men det skal jo være pænt! Det er jo landsbyens hyggeprojekt ;-),” skriver Kasper Malmberg Debatten gør ikke indtryk på Bjarne Hansen.
- Der er ikke ret mange mennesker, der synes, at frønnede træer og gammelt kvas i uordentlige bunker ser godt ud. Folk her i byen gør meget ud af deres haver, og vi havde aldrig fået opbakning til dette initiativ, hvis vi var kommet med forslag til, at der skulle ligge en masse rod rundt omkring i byen, siger Bjarne Hansen.
Han fortsætter:
- Vi startede med at bygge insekthotellerne. Vi byggede også én, der skulle hænge i et træ, men den faldt ned. Nu ligger den under træet, sammen med andre insektvenlige ting, og det er blevet accepteret. Hvis man bare starter med alle de rigtige meninger, så kommer man ingen vegne.
Bjarne Hansen har med glæde konstateret, at opbakningen til projektet har spredt sig helt hjem i haverne, hvor landsbyens borgere planter de buske og træer, projektet har købt hjem.
- Andre er begyndt at lave insekthoteller hjemme i haven. Så interessen er vakt. Jeg tror, at lidt efter lidt vil folk også blive klogere på, hvad der egentlig skal gøres, hvis vi ønsker at gøre det aller bedste for insekterne og biodiversiteten. Det skal nok komme, siger Bjarne Hansen.
EU’s økologiforordning er ved at blive en klods om benet på de økologiske landmænd og virksomheder, der ønsker at kravene skal være dynamiske
I UDVIKLING
- Ø-mærket er et ekstremt stærkt brand, som er kendt af alle, og som folk har stor tillid til; men jeg taler med mange, som oplever, at Ø-mærket er udfordret, og derfor er vi også
Ø-mærkets og økologiens stærke position, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening, ØL. Han opfordrer til mere dialog, hvor branchen forholder sig til en ny virkelighed, der bunder i at, Ø-mærket som statslig mærke er tæt knyttet til EU-standarder, og dermed svært at udvikle.
- Når vores økologisk standard i Danmark ikke udvikler sig, er vi meget sårbare over for både konkurrence fra nye koncepter og kritik, hvoraf noget er legitimt. Der kommer nye mærkningsordninger for dyrevelfærd fra både staten og Coop, ligesom Dyrenes Beskyttelse tilføjer ekstra krav og markedsfører deres mærke som bedre end økologi. Vi er udsat for kritik på klimaområdet, fra bl.a. Concito, og fra politisk side er der
nye forslag om klimamærkning på fødevarer, siger Paul Holmbeck.
- Vi skal i offensiven. Hvis vi vil fastholde vores stærke brand og frontløber position, skal vi løbende lægge mere værdi i økologi. Det skal naturligvis være i takt med at vores landmænd har den nødvendige viden, mod og overskud til det. Men jeg mærker en stor lyst til, at økologi skal udvikle sig. Og det er også dét, forbrugerne forventer af os. Tilliden til økologi bygger ikke på, at vi har løst alle problemer, men at vi har høje ambitioner, og at vi handler konkret i forhold til dette, siger Paul Holmbeck.
Stagnerer
Ø-mærket er udfordret af, at det er EU’s økologiforordning, der sætter rammerne for, hvilke krav en landmand eller virksomhed skal opfylde for at kunne benytte Ø-mærket.
- Selvom der også herhjemme er mange forskellige holdninger til, hvordan økologien skal udvikle sig, tror jeg, alle kan se, at kravene stagnerer, og at det er en udfordring, som vi er nødt til at tackle sammen, alle økologer, alle virksomheder, siger Paul Holmbeck.
ØL arbejder for styrket fælles regler på EU-niveau. Det kræver, siger Paul Holmbeck, at regeringen presser på i EU med henblik på at få udvidet kravene, der er indbygget i EU’s økologiforordning, så områder som natur, klima, emballage og endnu bedre dyrevelfærd kan blive en del af den fælles europæiske økologi.
På nationalt plan, har Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab fremsendt forslag til enkelte billige tiltage, som vil styrke økologiens bidrag til klimaet og naturen.
Brancheaftaler hjælper
- Vi har allerede et par stærke brancheaftaler på svine og kvæg området, som blandt andet sikrer kortere transporttid, og at alle økologiske grise i Danmark fødes på friland, ligesom fravænningsperioden er længere end EU’s økologiforordning kræver. Når EU- og Ø-mærket er så
styrke dynamikken og forbrugertilliden. Her er det en samlet økologisk
veje til fastholdelse og udvikling af
Det er jo det, der hidtil har udviklet økologien, siger Paul Holmbeck. Han tilføjer:
- I den økologiske branche er vi alle glade for den høje tillid til Ømærket; men der er ingen garantier for, at tilliden altid vil være der. Tilliden er basis for, at forbrugerne er villige til at betale en merpris, som vores landmænd kan leve af. Kommer der først tvivl hos forbrugerne om, at økologi er et godt klimavalg, et godt dyrevelfærdsvalg etc. Så vi skal lægge os i selen for fortsat at sikre økologiens position på markedet. For at gøre ingenting er ikke en mulighed.
Er økologien blevet blød om maven? Ja, siger Frederik J. Preisler fra reklamebureauet Mensch
ØKOLOGI I UDVIKLING
AF IRENE BRANDT
I TV2 reklameblokke kan man i disse uger høre, at danske landmændogså de økologiske - svarer ’ja’ på en række spørgsmål. Bag reklamerne står Landbrug & Fødevarer, LF, og LFs reklamebureau Mensch.
Andre steder kan man læse om Bjørn Lomborgs nyeste korstog, som denne gang er rettet mod det økologiske landbrug. I følge Økologisk Landsforening er hans argumenter misvisende eller decideret forkerte.
Er der en sammenhæng mellem, at økologerne nu er blevet så mange, at LF ikke kan komme udenom dem, når de laver feel good-reklamer om dansk landbrug, og at typer som Bjørn Lomborg udråber det økologiske landbrug som mål for sit næste
korstog? Det spurgte Økologi & Erhverv Frederik J. Preisler, der er partner i Mensch, om.
Økologi har tabt mening
- Succes er farlig, for har man rigeligt af den, får man fjender. Det er et helt grundlæggende menneskeligt vilkår, at der altid er indbygget en lille smule misundelse i succes … men jeg tror egentlig ikke, at det er dét, der sker for økologien, svarer Frederik J. Preisler.
I stedet handler det om, at økologien har tabt energien, mener han.
- Det ser ud som om, økologi vokser; men grundlæggende er der ikke
varer. Det er de samme, som hele tiden har gjort det; men i takt med, at økologi er blevet billigere og mere tilgængeligt, køber de, der altid har købt økologiske varer, mere, siger Frederik J. Preisler og tilføjer:
- Men selvfølgelig er der også noget om snakken: De, der ikke er så stærke, er også nemme at slå på.
Det kender vi fra skolegården, hvor man sjældent går i kødet på den sto-
Hvor mange mærker kan forbrugerne egentligt overskue? Spørgsmålet er relevant, for der er
ØKOLOGI I UDVIKLING
AF IRENE BRANDT
Nøglehullet, Fuldkornsmærket, Ø-mærket, EU’s økologimærke, MSC-mærket, Anbefalet af dyrenes beskyttelse, Fairtrade-mærket - der er mærker nok at tage stilling til, når man køber mad i danske butikker, og nu kommer
Stjerner til grise
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har med Landbrugspakken banet vej for et nyt mærkningssystem, som har til formål at gradbøje dyrevelfærd.
Regeringen meddelte 1. august, at én stjerne skulle gives til grise fra en produktion med fritgående søer og uden brug af halekupering (som allerede er forbudt at udføre rutinemæssigt), tildeling af halm og lidt mere plads.
To stjerner gives til grise, der både kan få én stjerne og som har lidt mere lidt mere plads.
Tre stjerner gives til de grise, der opfylder kravene til to stjerner og som samtidig har adgang til udearealer.
Der skelnes ikke mellem frilands- og økologisk produktion.
re, stærke dreng … så man kan sige, tret og stramme op på sin fortælling - måske er økologien ved at blive lidt blød om livet og nemmere at slå på.
Ny energi
Hvordan skal man imødegå kritikken?
- Man kan jo altid prøve at imødegå kritikken … men det ender som regel med at være en diskussion blandt de særligt interesserede, hvor resultatet er, at de trofaste bliver og ignorerer kritikken, mens tvivlerne hører kritikken, men sjældent orker at læse de lange svar, der forklarer, hvorfor kritikkerne ikke har ret. … og så er vi tilbage, hvor vi startede: Det er helt grundlæggende, at så de får ny energi ind i historien om den økologiske produktion. I øjeblikket ser det ud som om økologien er ved at sejre sig ihjel i kedsommelig hverdag. Det er gået økologien, som det er gået med Christiania: Det hele er blevet normaliseret, siger Frederik J. Preisler.
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup For Animals er ikke imponeret over regeringens nye mærke. På Altinget.dk har hun blandt andet skrevet:
”Jeg kan være bekymret for, at man i det statslige mærke har tilgodeset, hvad der er nemt at ændre for svineproducenterne, og hvad der kan produceres inden for en acceptabel merpris for det færdige svineprodukt i køledisken i stedet for at tilgodese, hvad der reelt er godt for dyrene.”
Oprindelig var der tale om, at grisene skulle mærkes med stjerner; men Fødevarestyrelsen meddelte 22. august, at det ikke bliver stjerner men hjerter, der skal tildeles de danske grise - måske ønsker regeringen, at den visuelle forskel mellem regeringsmærket og Coops kommende dyrevelfærdsmærke, som netop tildeler lille som mulig.
Dyrevelfærdshjertet Coop bakker ikke op om regeringens nye velfærdsmærke, som
kæden opfatter som vildledende markedsføring. I stedet lancerer Coop sit eget Dyrevelfærdshjerte, som forsyner kødet i kædens kølediske med ingen eller fra én til
Coop ønsker endnu ikke at frigive detaljerede oplysninger om, hvad
men navnene på kategorierne gi-
Et hjerte = Det gode staldliv
To hjerter = Det gode udeliv
Tre hjerter = Det økologiske liv Fire hjerter = Det ekstra gode liv.
I modsætning til regeringen mener Coop altså, at der er forskel på konventionel frilandsproduktion og økologisk produktion. Coop går endda så vidt, at de vælger et endnu højere dyrevelfærdsniveau end det, Ø-mærket er garant for. Til FødevareWatch har Signe Frese, der er csr-chef i Coop forklaret, at kæden har særligt fokus på Det ekstra gode dyreliv: Vi har skabt et mærke, hvor det laveste niveau, som er et hjerte, ligger over, hvad dansk
hjerter belønner vi de producenter, der går den ekstra mil, for at dyrene får det ekstra godt – og dermed inspirerer hele branchen til at løfte standarden, siger Signe Freese.
Ifølge FødevareWatch vil Dyrevelfærdshjertet til at startet med være på 50-100 varer i alle Coops 1200 butikker i kæderne Kvickly, Superbrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma. Tallet forventes at blive mangedoblet i løbet af 2017.
Klimaet tæller også Mens dyrevelfærden tilsyneladende ikke nyder stor opmærksomhed i Liberal Alliance, LA, som står bag regeringens dyrevelfærdsmærke, er partiet optaget af klimaet.
”Vi har en international forpligtelse til at reducere CO2-udslippet, og vi får nye krav fra EU - enten vi kan lide det eller ej, ” siger Carsten Bach som er klimaordfører for LA.
Han foreslår derfor, at der introduceres et klimamærke, som kan bruges på fødevarer, så forbrugerne får et signal om, hvor megen CO2 deres fødevarer producerer.
AF SØREN LYKKE-JENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Hestebønner er kommet for at blive som et godt alternativt til andre gængse proteinafgrøder i det økologiske sædskifte. Hestebønner har rystet det lidt blakkede ry af sig som noget, man høster i november, og som man kan risikere gå i ’brokkassen’.
Der er sket store fremskridt inden for forædlingsarbejdet hen mod tidlige sorter med højt udbytte. I skrivende stund her i begyndelsen af september er langt hovedparten af årets hestebønner høstet.
Hestebønner er også kommet for at blive i den økologiske malkekos foderration. Hestebønner er med til at skubbe f.eks. sojabønner helt eller delvist ud af koens foderplan.
Ud over at hestebønner er en god afgrøde at have i sædskiftet, vil den også kunne sikre en øget selvforsyning på den økologiske malkekvægsbedrift. For at få fuld effekt af hestebønner er det nødvendigt at varmebehandle dem – en såkaldt toastning.
God økonomi i hestebønner
Hestebønner er kommet for at blive som et godt alternativt til andre gængse proteinafgrøder i det økologiske sædskifte
Der har i 2014 været gennemført nogle afprøvninger af rationer med hestebønner, hvor sojakager blev udfaset. Resultatet var besparelser på 1,00 til 2,50 kr. pr. ko pr. dag. Desuden viste erfaringerne herfra, at fedtprocenten steg, og at EKM-ydelsen var uændret. Det er vigtigt at understrege, at du bør få lavet en beregning, der gælder netop din situation på din bedrift. Men som udgangspunkt er der god økonomi i at anvende hestebønner – det viser erfaringer blandt mælkeproducenter, der har anvendt hestebønner i en årrække.
Hestebønnernes fremtid
Som før nævnt er der sket en stor udvikling i forædlingsarbejdet. Forædlerne arbejder hen imod mere robuste sorter, der er godt rustet til sygdomsangreb. Andelen af hestebønner til økologiske malkekøer bør kunne øges fremover, - og der er i
Vidste du for øvrigt, at afskallede, ristede og saltede hestebønner smager bedre end peanuts?
Økologiske køer er stadig en god forretning for Arlas leverandører, selvom økologitillægget er reduceret. Den generelle pris er nemlig steget lige så meget som økologitillægget er faldet. Foto: Karen Munk Nielsen.
Arla hæver den generelle mælkepris med 9,3 øre pr. kg fra september måned, samtidig sænker mejeriselskabet økologitillægget tilsvarende, således at de økologiske producenter fortsat får en acontopris på 315,8 øre pr. kg mælk, hverken mere eller mindre end de har fået siden juni
MÆLKEPRODUKTION
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Så kom der endelig en stigning i den generelle mælkepris fra mejeriselskabet Arla i september, noget alle mælkeproducenter har ventet på længe, ikke mindst de stærkt pressede konventionelle mælkeproducenter. Acontoprisen til de konventionelle mælkeproducenter steg fra 193,8 øre pr. kg til 203,1, mens den økologiske acontopris er på 315,8 øre pr. kg.
- Økotillægget fra Arla er faldet 9,3 øre, og med den samtidige stigning for konventionel mælk er prisen for en liter økologisk mælk uændret. Jeg forventer, at prisen for en liter økologisk mælk fortsat vil ligge i spændet mellem 310 og 340 øre i de kommende måneder, siger Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Økologiafdelingen, Landbrug & Fødevarer. Han tilføjer:
- Prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk er indsnævret lidt
med de seneste prisændringer. Jeg forventer en fortsat stigning i afregningsprisen på økologisk mælk, fordi salget af økomælk fortsat stiger, men stigningen vil være lille. Den økologiske mælk har holdt prisen bedre end den konventionelle mælk det seneste år. Derfor er det ikke overraskende, at der sker en vis udjævning af prisen i forhold til den konventionelle mælk.
En positiv tendens I Arla konstateres det, at der er tale om en positiv tendens i anden halvdel af 2016 med aftagende mælkeproduktion i Europa og stigende priser.
- Dette vil være en kærkommen udvikling for Arla og for vores andelshavere. Vi har allerede annonceret den første stigning i acontoprisen til vores landmænd med virkning fra september, og vi forventer en bedring i markedssituationen hen imod slutningen af året, siger Peder Tuborgh i en pressemeddelelse fra Arla i forbindelse med offentliggørelse af Arlas halvårsregnskab.
Halvårsregnskabet viser, at Arlas indvejning af økologisk mælk er faldet lidt, men at deres økologiandel fortsat er seks procent af den indvejede mælk. Selv om Arla forventer, at der først og fremmest er prisstigninger i vente til de konventionelle producenter, forventer de en fortsat høj pris på økologisk mælk.
Theis Brøgger, der er direktør for Presse og PR hos Arla, uddyber:
- Der er stadig fremgang i afsætningen af økologiske produkter, og det er en stærk langsigtet trend mod økologi, så vi
forventer, at den høje økologiske pris holder, så langt frem vi kan se lige nu.
Prisforskellen mindskes
- Igennem to år har der været en modsatrettet tendens mellem den økologiske og den konventionelle pris. I perioden har den konventionelle pris ligget på et ekstremt lavt niveau, siger Theis Brøgger, og tilføjer:
- Vi skal sikre, at den samlede pris ender der, hvor vi kan holde til det. Prisstigningen er et udtryk for den prisstigning, der har været på markedet for konventionel mælk. Det væsentlige er jo, at økologerne holder prisen. Den konventionelle pris forventes at stige yderligere over de kommende måneder, mens vi forventer, at den økologiske pris holder sig på det høje stabile niveau.
Fair pris er vigtig
De økologiske landmænd stoler på, at den høje pris for den økologiske mælk kan bevares
- Vi håber, vi kan opretholde den fornuftige merpris på økologisk mælk, der har været det sidste års tid. Det er først og fremmest den konventionelle pris, der har været ufattelig lav, siger Ole Sørensen, formand for Økologisk Landsforenings Mælkeudvalg, og tilføjer: - Som primærproducenter er vi optaget af at få en fair pris for vores produkter, og for at fastholde den fornuftige merpris skal vi hele tiden udvikle og forbedre økologien - for eksempel ved at mælken skal være endnu sundere, eller at vores dyrevelfærd skal være endnu bedre.
ÆGPRODUKTION
AF ANNA-CHRISTA BJERG
En af dem er landmand Carsten Sørensen fra Thy, der har indrettet ægpakkeri i en kølekontainer på 5 kvm. for at kunne afsætte æggene fra 500 røde høns under brandet Vibens Fryd - økologi fra bonden i Thy til butikker og restauranter.
- Foreløbig forsøger jeg med lokal afsætning fra de 500 høns, men jeg vil gerne op på 2500-3000 høns, det er imidlertid ikke nok for at kunne få æggene pakket på de store ægpakkerier. De forlanger en holdstørrelse påsker jeg ikke, siger Carsten Sørensen.
Det nye ægpakkeri giver Carsten Sørensen mulighed for at afsætte til butikker og restauranter, noget som han ikke ville kunne uden ægpakkeri.
- Thy er et populært brand, som jeg kan bruge til at komme ud over rampen i butikker og restauranter. Foreløbig er Vibens Fryd repræsenteret i Menu i Hurup, tre Sparbutikker i Thy heraf en i Klitmøller, Superbrugsen i Thisted, to specialbutikker og to hoteller, fortæller Carsten Sørensen. En af udfordringerne er at få en jævn afsætning over året. Spar i Klit-
re æg i løbet af sommeren, mens det er svært at sælge æggene i januar.
- Da hønsene lægger æg hele året, skal man være indstillet på, at der er perioder, hvor man må smide æg ud. Omvendt skal du hele tiden kunne levere til dine kunder, så du må ikke tage alt for mange kunder ind, så du ikke kan levere til dine faste kunder, det er en balance, siger Carsten Sørensen.
april og gik i gang med at etablere og få godkendt ægpakkeriet, det tog godt to måneder, at få det godkendt. hvor og hvordan, registreringerne skal foregå. Du skal have registreret dit hønsehold, registreres til salmonellakontrol og så skal ægpakkeriet registreres og godkendes hos Fødevaredirektoratet. Desuden skal du lave et egenkontrolprogam og et økologiregnskab, fortæller Carsten Sørensen.
- Der er ikke særligt mange oplys-ning af ægpakkerier fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, og der står
det i lovgivningen, bekræfter Tine Fallesen fra Comida Fødevarerådgivning og tilføjer:
- Et ægpakkeri kræver lokaler, der er indrettet efter reglerne i hygiejneforordningerne, og det er i sig
nøjagtigt indebærer. Desuden skal der etableres faciliteter til gennemlysning af æggene (usynlige revner, normal fordeling af blomme og hvide i ægget m.m.), sortering i størrelse og vægtklasser samt stempling og mærkning, dette har ægproducenterne som regel styr på, men så kommer papirarbejdet, og det kan kræve udfordringer.
Vibens Fryd har fået systematiseret mange ting på skema, så det er let at få lavet de nødvendige registreringer.
- Du skal sørge for at registrere f.eks. temperatur mv. hver dag i egenkontrolprogrammet. Jeg registrerer hver eftermiddag, hvor mange æg der går ind og ud af kølerummet i økologiregnskabet. Nogen enkle følgesedler til kunderne har også været praktiske, når systemet først er på plads, er det ikke så vanskeligt, siger Carsten Sørensen.
Derudover kan det godt betale sig, at indrette pakkeriet så praktisk så muligt, så alting er let at overskue og let at komme til - for eksempel at hver dags produktion får sin egen hyldeplads.
Carsten Sørensen er meget glad for den rådgivning, han har fået, og mener det har været afgørende for, hvor hurtigt han har kunnet afklare papirarbejdet og det administrative.
- Det er de bedste penge jeg har givet ud til rådgivning i min karriere, siger han.
Da pakkeriet var indrettet, varede det lang tid før kontrolmyndighederne kom og foretog kontrol, men da de kom, gav de også en udmærket rådgivning om indretning med mere. Investeringen ville med et nyt kølerum, en ny sorteringsmaskine med gennemlysning, rådgivning og materialer til pakkeriet ligge på lige under 75.000 kr. plus eget arbejde.
Carsten Sørensen har imidlertid kunnet skaffe både kølerum og sorteringsmaskine brugt, derfor er hans investering noget mindre.
- Der er omkostninger til salmonellaprøver, som skal tages og sendes ind hver 14. dag, desuden skal der tages prøver til analyse for henholdsvis tre gange om året. Hvis jeg lægger prøveomkostningerne og omkostningerne til æggebakker sammen, koster det omkring 45-50 øre pr. æg, fortæller Carsten Sørensen. Han bakkes op af Else Torp Christensen, Projektudvikling & projekt-
En risikoanalyse af produktion og pakkeri
Et egenkontrolprogram
Et økologisk egenkontrolprogram inkl. et økologisk regnskab
Et lukket rum
Temperaturregulering
Mulighed for håndvask*
Maskine til gennemlysning og sortering af æggene.
*Ved ansatte skal der være mulighed for toilet.
De nye bekendtgørelser med betydning for direkte salg af æg er på trapperne og forventes at træde i kraft i løbet af efteråret, derfor kan man forvente, at nogle regler ændres.
service i Økologisk Landsforening, der også gør opmærksom på, at en strategi for holdstørrelser og indsætningsintervaller er vigtig for økonomien.
- Det er ikke etableringen af et ægpakkeri, der skal forhindre en i at etablere en lille ægproduktion, siger hun og understreger:
- Det er vigtigt, at man sætter sig
ind i kravene til antallet af lovpligtige analyser og optimerer antal hold og besætningsstørrelse derefter. Da analyserne tages for hvert hold, kan det have stor betydning for omkostningen til sygdomsanalyser, hvordan man tilrettelægger sine hold.
INSPIRATIONSDAG
FAGLIG ØKO-TUR
- Har man afsætningskanalerne, skal man ikke lade sig skræmme af det administrative og opstartsindsatsen, der er rigtig god rådgivning at få, og det er rigtig sjovt at være tæt på kunderne, slutter Carsten Sørensen.
Tag med på faglig øko-bustur med oplæg og inspirerende demoer af efterafgrøder, rapsdyrkning, dræning, såmaskine-test i hybridrug og nye rækkedyrkningssystemer. Vi har tre stop undervejs, og der bliver masser af mulighed for at sparre med kollegaer og konsulenter.
TID Torsdag den 22. september 2016 kl. 9.30-17.00
STED Vi kører i bus fra P-plads, Kokholm 2, 6000 Kolding
PRIS 400 kr. inkl. økologisk forplejning
TILMELDING Senest tirsdag den 20. september kl. 12.00 på okologi.dk/mark
For detaljeret program og tilmelding: okologi.dk/mark
KONTAKT
Jannie Bak Pedersen, tlf. 4190 2011, jbp@okologi.dk
Basisnotering (70,0-94,9) uge 36: 10,60 kr.
Friland A/S giver i uge 36 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 36: 13,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 36: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.087,53 kr. (+7,44).
Kg-regulering: 12-25 kg: 17,38 kr. 25-30 kg: 16,13 kr. 30-40 kg: 17,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 36: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 12,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Den store efterspørgsel på næringsstoffer og økologisk strøelse tilsiger, at man skal bruge alle tilgængelige ressourcer optimalt. Derfor er det oplagt at undersøge, om det græs, der høstes på naturarealer, kan udnyttes bedre
NATURAREALER
AF ANNA-CHRISTA BJERG
- Der bliver slået og fjernet store mængder græs fra naturarealer, som en del af strategien for naturpleje. Den organiske masse indeholder en del næringsstoffer, og samtidig er der mangel på både næringsstoffer og økologisk halm til strøelse. Det er oplagt at optimere brugen af denne ressource, siger Bjarne Hansen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Kunderådgiver Peter Zilmer, Ågaard Fourage, Maskinstation a/s er enig og siger det på denne måde:
- Alternativet er, at det bliver slået med en brakpudser og bliver liggende ubenyttet; det sker mange steder i dag. Det har vi for eksempel valgt
i år, fordi det så ud til et lidt magert udbytte, og der var engbrandbæger på arealet, så det ville ikke kunne betale transporten.
Det kræver ressourcer
Landmand Per Bundgaard plejer mange naturarealer. Han siger:
- Vi er interesseret i at få noget gødning hjem til vores marker, samtidig har ådale, engarealer, vandindvindingsområder og hedearealer oftest et behov for, at næringsindholdet nedbringes for at undgå udvaskning og for at få en rig fauna. Han fortsætter:
- Vi påtænker, at bjærge tørt enggræs til strøelse. I dybstrøelsen vil der ske en kompostering af gødningsmåtten, hvor cellulosen i eng-
græsset nedbrydes, så det bliver et bedre materiale til biogasanlægget.
- Det koster penge at håndtere græsset fra disse arealer, så vi vil gerne have analyser af indholdet i græsset for at få tal på, hvad det er værd, og hvad det kan bruges til.
Biogas
Erfaringerne med anvendelse af enggræs til biogas stammer især fra forskningsprojektet BIOM, der har udforsket mulighederne for storskalaproduktion af biomasse fra miljøfølsomme områder. Projektet byggede på enggræs høstet i Nørreådalen. Økologiske planteavlere og frilandsgartnere omkring Nørre Å mellem Randers og Viborg høster i dag fortsat græs i engene, sælger det til biogasanlægget og køber den afgassede gylle tilbage som gødning.
- Græs af enggræs, der er gået i stængel og har en høj tørstofprocent, har vi ikke mange erfaringer med til biogasproduktion, siger Michael
Tersbøl, planteavlsrådgiver i Økologirådgivning Danmark, han fortsætter:
- Der arbejdes med at optimere processerne. Halm og tørt græs er hydrofobt og blander sig ikke med vand. I biogasanlægget på Forskningscenter Foulum bliver den tørre grønmasse forbehandlet i en extruder, der sikrer god kontakt mellem substrat og bakterier, før massen går ind i selve bioreaktoren.
Sådan et anlæg har man ikke i de øvrige danske biogasanlæg. Derfor er en del udvikling stadig påkrævet, før man frit kan bruge tørt græs i biogasanlæggene.
Strøelse før biogas I Holland anvender man græsset fra naturarealer som dybstrøelse i kvægstalde, før det anvendes i biogasanlæg og derefter går retur til de dyrkede marker som gødning.
- Det har inspireret os og skal efterprøves i Danmark også, mener Bjarne Hansen og fortsætter:
- Man kan køre grønmassen direkte i biogasanlæg, men de Hollandske erfaringer viser, at tør enggræshalm er et udmærket strømiddel i dybstrøelsesstalde.
- Det vil være interessant at se, hvordan enggræs, der har været anvendt til strøelse og dermed er bearbejdet mere og beriget med gødning, vil opføre sig som substrat til biogas. Det giver mulighed for at tilføre biogasanlæggene mere tørstof, og det vil booste gasproduktionen og økonomien i anlæggene, hvilket også er nødvendigt, fortæller Michael Tersbøl.
Han fortæller også, at man kan biogasgylle og få en række værdisom strøelse i kompost, som dyrk-
ningsmedie med mere. Produkter, der har været gennem bioreaktoren, er meget hygiejniske, og man har udvundet fra biogasgylle som strøelse til køer.
Prisen på enggræs Per Bundgård har i samarbejde med Peter Zilmer regnet på prisen pr. kg græshalm, der kan anvendes som dybstrøelse leveret hos slutbruger. Prisen er meget lig prisen pr. kg almindelig halm. Ifølge Peter Zilmer er den billigste og bedste løsning baller i størrelsen 90-120-240 cm, som er lette at transportere. Prisen varierer i forhold til mængde, hele vognlæs og afstand. Der kan opnås en leveringspris til slutbruger på ca. 65 øre pr. kg. Denne pris er konkurrencedygtig i forhold til konventionel halm.
- Hver gang du øger afstanden, forringer du også værdien af din vare. Transporten er en stor del af omkostningen, lige nu høster vi lidt i blinde uden at vide, om vi kan komme af med afgrøden til en fornuftig pris, fortæller Peter Zilmer.
Maskiner og udstyr
På mange engarealer kan man høste med almindeligt udstyr, og selv på våde arealer kan man høste med almindelige græsslåmaskiner, hvis man vælger de letteste typer maskiner. På meget våde arealer med blødbundsgræs kræves specialmaskiner.
- Det er dyrt og betyder derfor, at der skal høstes store arealer for at få økonomien til at hænge sammen, fortæller Michael Vismar Birch, Natur & Biomasse Aps, der er i gang med at udvikle specialudstyr.
- Vi har et unikt udstyr til at høste græs, der kører med et ekstremt lavt
marktryk og derfor kan høste på arealer, hvor andre maskiner ikke kan komme, eller hvor man ikke vil bruge andre maskiner, for ikke at skade ekstremt følsomme naturområder, siger han og fortsætter:
- Høst på disse utilgængelige eller følsomme områder fylder noget i vores virksomhed, fordi vi har investeringer bundet i det. Det har taget en del år at få opmærksomhed om potentialet og få nok opgaver.
- Der er et potentiale på mindst 100.000 ha, der kan udnyttes på denne måde, anslår Michael Vismar Birch.
Særligt enggræs på vådenge
- Vi høster græsset friskt. Når man er ude på disse våde enge, er det ikke noget med at slå og vende eller tørre afgrøden. Arbejdet skal gøres færdigt på en gang, vi kommer med maskinen på en blokvogn, høster afgrøden og kører derfra med begge dele, fortæller Michael Vismar Birch.
Det høstede bliver enten brugt til biogas eller evt. komposteret og brugt som grøngødning på markerne eller enkelte steder brugt som grøngødning direkte på marken.
- Hvis man skal bruge det som strøelse, før det går i biogasanlægget, skal det tørres først, og det har vi ikke faciliteter til, fortæller han.
Afsætning, afsætning og afsætning Hvis der skal komme gang i recirkuleringen af enggræs til strøelse, biogas og i sidste ende gødning på de dyrkede marker, er det vitalt, at der kommer afsætningsmuligheder for enggræsset.
- Det er dyrt grej, og hvis der kom-
Tabellen viser, hvad der kan høstes på 1 ha enggræs til biogas. Høst og transport koster 2.067 kr./ha (eller 0,53 kr./kg tørstof).
Græs/biomasse 3,9 t ts/ha
Biomasse/energi 7400 Kwh
Fjernet kvælstof 63-151 kg
Fjernet fosfor 4-23 kg
Fjernet kalium 11-43 kg
KILDE: LMO, AARHUS UNIVERSITET OG NATUR & LANDBRUG
Kulturenge – enge i omdrift og hvor jorden indgår i harmoniarealet.
Naturenge – enge i markplanen, men hvor landmanden ikke må gøde, ikke kan få økotilskud og arealet ikke indgår i harmoniarealet.
Vådenge – enge, hvor vandstanden er hævet for at få anaerobe forhold for at beskytte vores vandmiljø. Der er meget få naturlige eller oprindelige vådenge i Danmark.
Naturpleje-arealer – oftest naturarealer, der aldrig har været dyrket, og som skal forblive udyrkede.
mer gang i afsætningen, vil det løfte alt det andet. I princippet er der ikke nogen tekniske udfordringer, der ikke kan løses, men de bliver først løst, når afsætningen er der, så begynder man også at investere i udvikling, siger Michael Vismar Birch.
- Hele fødekæden skal være på plads, vi har nogle lastvognstræk, vi kan levere med det samme, hvis nogen vil aftage dem, siger Peter Zilmer og fortsætter:
- På værnengene ved Nymindegab har vi i år høstet hø af en meget
fem lag folie for at sikre ,at det kunne usikkert, hvor vi kunne afsætte det.
Friland mangler økologisk oksekød og tilbyder, i samarbejde med Økokød, andelshavere gratis og individuel rådgivning om produktion af økologiske ungtyre.
Kontakt: Mads E. Mortensen, mem@oerd.dk, tlf. 6197 4912. Læs mere på www.friland.dk
Produktion af dansk økologisk græsprotein: Kan det betale sig?
Produktion af dansk økologisk protein fra græsmarksblandinger er interessant for økologisk planteavl, hvor det er fordelagtigt at få flere græsmarker ind i sædskiftet. Projektet MultiPlant skal give ny viden om de økonomiske og miljømæssige effekter
Den danske økologiske produktion er stadig afhængig af importeret økologisk soja og konventionel gylle. Men hvad nu, hvis vi forestiller os, at de økologiske planteavlere kunne producere protein af samme kvalitet som soja, og til og med på marker med en stor biodiversitet, der øger jordens frugtbarhed -
årigt ukrudt, og hvor der kan produceres foder eller biogas med en
tilbageførsel af næringsstofferne til de økologiske kornmarker? Det er aspekter, som projektet MultiPlant netop er i gang med at belyse. Desuden vil projektet undersøge den overordnede effekt, og hvordan det ser ud miljømæssigt og økonomisk, hvis man introducerer et sådant system i den økologiske planteavl.
Analyserne er en del af projektet MultiPlant, hvor der arbejdes på at udvikle systemer, som producerer store mængder biomasse og protein til enmavede dyr, og som er robuste i relation til frugtbarhed og rodukrudt. MultiPlant tager udgangspunkt i meget forskelligartede græsmarksblandinger, der enten er optimeret til 1) at producere store mængder af protein med mange bælgplanter i, 2) at producere høje udbytter til biogas, eller 3) at skabe blandinger, der er til gavn for bestøverne og biodiversiteten i øvrigt.
Græsmarker er gode for biodiversiteten og er kendt for at øge jordens frugtbarhed og modvirke
økologiske kvægsædskifter nyder gavn af disse fordele, hvorimod de økologiske planteavlssædskifter mindre jordfrugtbarhed. Det kan derfor være fordelagtigt for økolo-
marker ind i deres sædskifter, men hvordan griber man det an?
Den økologiske planteavler kan f.eks. have 25 % af arealet dyrket med græs. En mulighed er, at planteavleren har et samarbejde med en kvægbedrift, hvor græsset udnyttes som foder, og der returneres næringsstoffer via gylle. Et andet alternativ er, at afgrøden afsættes til et biogasanlæg, hvor næringsstofferne tilbageføres til markerne. En tredje interessant mulighed er, at en del af proteinet presses ud af biomassen, hvorefter den ud-
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af forsker Marie Trydeman Knudsen, AU Foulum
fældes, evt. tørres og bruges som svine- eller fjerkræfoder (der kan erstatte importeret soja). Resten af biomassen kan enten bruges som kvægfoder eller afsættes til et biogasanlæg, hvor næringsstofferne tilbageføres til marken.
Transporten er en vigtig parameter i analysen og afhænger af, om disse processer foregår på gården på decentrale eller på centrale anlæg. Disse mulige alternativer kan sammenlignes med en praksis, hvor planteavleren importerer gylle og ikke har græsmarker i sædskiftet. Spørgsmålet er, hvilken løsning
der er bedst miljømæssigt og økonomisk.
De miljømæssige aspekter i relation til klima, biodiversitet mv. undersøges via livscyklusvurderinger, og de økonomiske aspekter relateres til landmandens økonomi.
Projektet MultiPlant er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Bussen tager dig på tur til markvandring hos tre økologiske planteavlere i Jylland. Turen byder på spændende og aktuelle økologiske forsøg krydret med oplæg om nogle af de hotte emner inden for økologisk planteavl lige nu
PLANTEAVL
AF
22. september er der fokus på aktuelle emner inden for økologisk planteavl, når Økologisk Landsforening og Seges inviterer landmænd og andre interesserede på tur, hvor landmænd fra tre økologiske gårde
sammen med deres rådgivere deler ud af erfaringerne.
Planteavlsrådgiver Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark, fortæller på turen om jordfrugtbarhed og rodvækst og gør status over frugtbarheden i jorden, og hvordan den påvirkes af landbrugsdriften.
- De velkendte parametre som sådybde, såmængde og såtid vil blive stærkt udfordret af nye parametre
intelligente efterafgrøder. Det sker, fordi jordfrugtbarhed skal i fokus som tilpasning til bæredygtig planteavl, fortæller Henning Sørensen.
Andre emner, der belyses på turen, er f.eks. efterafgrøder, dræ-
dyrkningssystemer og såteknikker. Se det fulde program på okologi.dk/ mark.
Planteavlsturen bringer deltagerne rundt til tre forskellige landbrug, hvor der arbejdes målrettet med jordens frugtbarhed.
Strategi for øgede udbytter Inspirationsdagen afholdes som en del af projektet National strategi for øgede udbytter, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet har fokus på, hvilke metoder der kan bidrage til at øge udbytterne i økologisk markbrug, så en bedre økonomi og en lavere miljøbelastning i fremtidens produktion sikres. Der er særligt fokus på at sikre bedre
udnyttelse af de tilførte næringsstoffer, større selvforsyning med kvælstof via sædskifte og efterafgrøder vere behov for bekæmpelse af især rodukrudt samt forbedret afgrødekvalitet.
Der vil være rig lejlighed til at udveksle viden og praktik med de andre deltagere undervejs på turen.
Praktiske oplysninger
Der er afgang i bus fra mødestedet, P-plads Kokholm 2, Kolding. Du behøver ikke at tage madpakke med, der er sørget for formiddagskaffe, økologisk frokost og kage til eftermiddagskaffen. Prisen for deltagelse er 400 kr., og der kræves tilmelding via okologi.dk/landmand senest tirsdag den 20. september.
- perfekte til ujævne arealer - uanset tandens højde forbliver trykket det samme - enestående til økologisk landbrug og gartneri
Se mere om de forskellige markredskaber på www.manatmachine.com
MANDAG D. 19. SEPTEMBER
Hos Ingeborg og Brian Holm
Ulvehøjvej, 1 Lindknud, 6650 Brørup
PROGRAM
• 13.45 Ankomst
• 14.00 Velkomst med projekt oplæg
• 14.15 Hvorfor rodekasser ved Brian Holm
• 14.30 Ud og se
• 15.15 Kaffe
• 15.30 Kan vi udnytte grisens adfærd ved indretning af stalde? ved Heidi Mai-Lis Andersen, forsker AU
• 15.45 Spørgsmål og afslutning
Følgende projekter deltager: Pig production in eco-efficient organic systems (pECOSYSTEMS), Bedre stalde til økologiske slagtesvin og Lyngflis som strøelse og rodemateriale til svin
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest torsdag den 15. september på mail: tilmeld@okologi.dk Ved spørgsmål kontakt Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening, på mail: ll@okologi.dk eller tlf 6197 4906.
Projektet pECOsystems har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet” Projektet Bedre stalde til økologiske slagtesvin og Lyngflis som strøelse og rodemateriale til svin er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug
I Økologisk Landsforenings foodserviceteam har vi hænderne over hovedet i disse dage! For økologien har aldrig fyldt mere i gryderne og på tallerknerne ude i landets professionelle køkkener. Hele 27 procent steg salget af økologi til storkøkkenerne fra 2014 til 2015, ifølge en ny opgørelse for Danmarks Statistik.
Der er efterhånden rigtig mange best-practice-eksempler fra køkkener, der har knækket koden til, hvordan de får økologi på menuen uden at skrue op for budgettet. Og de nye salgstal viser, at erfaringerne bliver brugt.
“Nu skal vi for alvor have køkkenerne i landområderne på banen.
Omlægningsprincipperne
lægger op til grønnere
sæsonens grøntsager. Det kommer til udtryk i de nye tal ved, at salget af økologisk frugt og grønt steg med hele 38 procent i 2015. Køkkenerne starter oftest med kolonial- og mejerivarer samt de ’tunge’ grøntsager, når de går i gang med øko-omlægningen. Og når jagten på højere økologiøkologisk frugt og grønt.
De økologiske spisemærker har også vist deres berettigelse som motivationsfaktor for køkkenerne. Ønsket om at opnå et bronzemærke, at gå fra bronze til sølv eller fra sølv til guld er en vigtig løftestang i øko-omlægningen. Knap 1.800 spisesteder kan nu bryste sig af mærket - mod 1.250 ved samme tid sidste år.
København og de større byer er imidlertid stadig dominerende på danmarkskortet over øko-spisemærker. Nu skal vi for alvor have køkkenerne i landområderne på banen. Vi har en opgave i at få formidlet det store potentiale, som ligger i synliggørelsen af køkkenets øko-indsats med det økologiske spisemærke. Derudover står vi også over for en vigtig indsats for at få landets restauranter og caféer til for alvor at komme med på øko-bølgen.
Vi er kommet rigtig langt. Øko-salget til storkøkkenerne er mere end tredoblet på fem år, og vi forventer, at det stiger med yderligere 25 procent i år. Samtidig er vejen mod målet om 6.000 spisemærker i 2020 lagt. Sammen når vi i mål.
Landets professionelle køkkener øgede sidste år forbruget af økologiske føde- og drikkevarer til næsten 1,7 mia. kr., og branchen forventer at væksten fortsætter i de kommende år
FOODSERVICE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
tineledere er begyndt at lave mad af økologiske råvarer. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik, som viste, at salget i 2015 voksede med 27 pct. eller 357 mio. kr. til 1.661 mio. kr. Øko-salget til storkøkkener er dermed mere end tredoblet på fem år, ifølge opgørelser fra Økologisk Landsforening.
Fortsætter væksten i samme tempo som i de seneste år, vil foodservicesektorens forbrug af økologi allerede i år runde to mia. kr., og den markante vækst glæder Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.
- Den politiske målsætning om 60 procent økologi i landets offentlige køkkener slår nu for alvor igennem i statistikken, og de offentlige køkkener står således for den største del af øko-væksten i 2015. Det er lykkedes at knække koden til, hvordan køkkenerne får meget mere
økologi på menuen uden at skrue op for budgettet, siger Torben Blok.
Væksten fortsætter
Både han og Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarevarer, er overbevist om, at væksten fortsætter.
- Vi havde forventet en stigning, men at salget er steget med 27 pct. kommer som en glædelig overraskelse. Det er mere, end vi forventede, men samtidig er det en stigning, der giver god mening. For der er godt gang i omlægningen til økologi i mange af landets kommuner, og efterspørgslen til de private køkkener er stadig stigende, siger Andreas B. Jensen.
Samtidig oplyser landets største foodservicegrossister, at de økologiske køkkener
- Køkkenernes voksende øko-efterspørgsel er derfor en vigtig motor for den tiltagende økologiske omlægning i landbruget. Sammen med en massiv efterspørgsel på økologiske varer fra både de danske og udenlandske forbrugere, udgør den økologiske køkkenomlægning i det offentlige et stærkt incitament for konventionelle landmænd til at omlægge til økologi – hvilket rekordmange gør i øjeblikket, siger Torben Blok.
Mere frisk frugt og grønt Af tallene fremgår det, at det især er frugt og grønt-kategorien, som går frem, idet salget er vokset med 38 pct. eller 93 mio.
Økologisk foodservice 2015
Fordelt efter varer
8 pct. Kolonial 34 pct.
Kød, fjerkræ og fisk 3 pct. Mejeri 36 pct.
Frugt og grønt 20 pct.
Fordelt efter kundegruppe:
Hoteller, restauranter, caféer o.l. 23 pct
Diner transportable, take-away m.m. 6 pct. Offentlige institutioner 32 pct. Kantiner på offentlige arbejdspladser 12 pct. Kantiner på private arbejdspladser 28 pct.
Kilde: Danmarks Statistik
Det er dog stadig mejerivarerne, som fylder mest i statistikken med en omsætning på 599 mio. kr., men trods en vækst på 102 mio. kr. udgør mejeriprodukterne nu kun 36 pct. mod 38 pct. året før.
Børnene står i kø for at hjælpe i køkkenet i institutionen Havblik, hvor køkkenleder Anna Guy er med til at forme fremtidens bevidste forbrugere
BØRNEMAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Se! Dén her er så stor som et monmens han triumferende løfter en broccolibuket op foran ansigtet.
Sammen med den et år ældre Marvin er han på madholdet i Havbliks køkken, hvor de fra toppen af hver deres taburet hjælper med at knække broccoli i mindre stykker til dagens salat.
Ingen kan være i tvivl om, at maden, børnene og økologien er i centrum, når man besøger køkkenet i den integrerede daginstitution Havblik på Amager. Væggene i den lille entré foran køkkenet er tapetseret
grøntsager og rører i gryderne.
’Juni økologi 98,6 %’ står der med fede typer på et A4-print fra den seneste økologimåling. Det hænger til venstre for døren til køkkenet, hvor lyse barnestemmer denne formiddag blander sig med køkkenleder Anna Guys rolige stemme.
Røre, mærke, se og smage Selv om pladsen er trang, glider arbejdet let og naturligt. Per på fem år står på en lille skammel, mens
økologisk blomkålshoved i mindre, mundrette buketter.
Sammen med Karsten Andreassen, som netop er begyndt i arbejdsprøvning, skal han lave pickles.
“Det er vores børn og børnebørns fremtid, det handler om. Det er sindssygt vigtigt.
ANNA GUY, KØKKENLEDER HAVBLIK
bejdere’, som i dag både får lov til at arbejde med skarpe grøntsagsknive og den hidsige blender.
- Jeg synes, at det er sjovt at lære børnene om maden og lade dem røre, mærke, se og smage på råvarerne, siger Anna Guy, som denne dag serverer rødspætter i fad med en salat af hvedekerner, broccoli, spinat, ristede portobellosvampe, masser af persille og en friskblendet urtecreme.
Vi holder lidt af en fest Anna Guy er uddannet ernæringsassistent og har det seneste halvandet år haft det daglige ansvar for maden til Havbliks 80 børn i alderen 0-6 år plus det personale, som passer dem. Havblik består af tre vuggestuer og to børnehavestuer, og af og til vælger Anna Guy at tage to-tre børn med i køkkenet, hvor de hjælper med at lave dagens menu.
- Jeg prøver at fortælle dem om alt det, vi laver, og vi snakker også meget om økologi. Så plejer vi at høre høj musik og danser rundt i køkkenet. Vi har lidt af en fest. Det er skide sjovt, siger køkkenlederen, mens hun får Marvin og Elliot til at sprede frosne bønner i bunden af 17
ovenpå.
ger Elliot, mens Marvin tager en bid af de frosne bønner.
Det er sindsygt vigtigt
- Nu bliver det klamt, fastslår Marvin, da Anna Guy hælder ristede portobello-svampe op i plastikbeholderen med salat.
Men forældrene roser inddragelsen af børnene, og Anna Guy bliver jævnligt spurgt, om ikke snart deres barn må få en tur i køkkenet, og hun forstår dem godt. Hun er selv bidt af madlavning, og ser det som sit store mål at få de sidste 1,4 procent af råvarerne omlagt til økologi.
- Det er vores børn og børnebørns fremtid, det handler om. Det er sindssygt vigtigt, siger Anna Guy, som holder en karsebakke i hver hånd, mens Marvin og Elliot med varierende succes forsøger at klippe de grønne spirer ned i salaten.
Ugemenuen på Havblik
Mandag: Grød
Tirsdag: Kød/vegetarret
Onsdag: Madsalat
Torsdag: Fisk
Fredag: Smørrebrød
frosne til det friske og fra det færdigproducerede til det hjemmelavede.
I har dermed gennemgået en ekstraordinær positiv udvikling, som er mærkbar for alle borgere, der bor på Hermann Koch Gården.’
I kølvandet på diplomet og arbejdet med at hæve økologiprocenten fra ca. 40 til over 90 procent steg Anna Guys faglige stolthed en del grader, og med diplomet som afsæt søgte hun jobbet som køkkenleder i Havblik, hvor hun både laver kødpålille udendørs grill.
- Jeg har også gået på et ostekursus, og det er mit mål, at når jeg om nogle måneder kigger ind i køleskabet, kan jeg sige, at jeg selv har lavet alle tingene.
Anna Guy kan ikke forestille sig at lave mad på den konventionelle
tilbage til begrebet: ’det gode håndværk’ som det centrale element i den glæde, hun oplever ved at arbejde med økologiske råvarer og lave mad helt fra bunden, og hun vil aldrig vende tilbage til det konventionelle køkken.
- Det var nok lidt nemmere, men også meget uinspirerende og kedeligt, og da jeg begyndte at lave mad fra bunden, fandt jeg ud af, hvor lidt jeg havde lært på min lærerplads.
Kursus gav hende gnisten
Anna Guy blev udlært i en privat kantine, hvor økologi var et ukendt begreb, og det var først, da hun efter en kort periode som arbejdsløs blev tilbudt et fem ugers økologikursus i Københavns Madhus, at hun blev tændt af tanken om at lave maden fra bunden.
Den 28-årige køkkenleder Anna Guy, som selv er mor til tre og har et naturligt tag på både potter og pander og køkkenets yngste ’medar-
Højdespring i køkkenet Før Anna Guy blev ansat på Havblik, arbejdede hun i køkkenet på Hermann Koch Gården, som er et bosted for psykisk handicappede. Her var hun i 2014 med det til at modtage diplom for højdespringermåltidet ved den årlige diplomfest på Københavns Rådhus, hvor det i begrundelsen bl.a. hed:
’I er på meget kort tid gået fra det
I disse uger er hun igen tilbage på skolebænken, idet Havblik er blevet udvalgt til at deltage i Københavns Madhus’ projekt ’Køkkenløftet 2016 – 2017’, hvor hun kan vælge at deltage i forskellige faglige inspirationskurser, som skal bidrage til at højne kvaliteten af maden, måltidet og værtsrollen.
- Jeg får ti kursusdage i løbet af et år, og de giver masser af inspiration, siger Anna Guy, som i næste uge skal på bagekursus.
Køkkentjansen er populær blandt børnene i Havblik. Her hjælper Marvin og Elliot køkkenleder Anna Guy med at fordele ’megakolde’ rødspætter på en bund af bønner i 17 fade til institutionens 80 børn.
FASTHOLDELSE: Køkkenløftet er et to-årigt udviklingsforløb og en invitation til de kommunale køkkener i København om at deltage i en fælles indsats, hvor ledelsen tager ansvar, hvor køkkenet sætter en ære i at tilberede kulinarisk, velsmagende og ernæringsrigtig mad, som personalet omkring måltidet skaber de bedst mulige rammer for.
benhavns Kommune for at løfte kvaliteten af de offentlige måltider.
Køkkenløftet er en del af den samlede fastholdelsesstrategi, som skal være med til at sikre, at økologiandelen ikke daler under 90 procent, og mange af madhusets ansatte arbejder med forskellige dele af de fem ben, som tilsammen udgør fundamentet under Køkkenløftet:
Kulinarisk kvalitet
Råvarekvalitet
Respekt for måltidet
Ernæringsmæssig kvalitet
Arbejdsglæde
Hovedparten af de kommunale køkkener i København har nået målet om 90 pct. økologi. Ifølge Københavns Madhus er det nu nødvendigt at sætte nye mål
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ingen andre byer i verden kan præstere en økologiandel på 90 procent, så det er forståeligt, at politikerne i Københavns Kommune er stolte af den rejse, som i løbet af de senestenelle fødevarer.
Men ifølge Københavns Madhus er der ikke tid til at hvile på de økologiske laurbær. Erfaringerne viser, at det kræver en vedholdende indsats at fastholde det høje økologiniveau i alle køkkenerne.
Af samme grund har Københavns Madhus arbejdet på at udvikle forskellige fastholdelsesstrategier, som skal forankre økologien i de enkelte køkkener og forhindre, at fremtidige sparekrav eller udskiftning i medarbejderstaben får økologiprocenten til at dale.
Kvaliteter i Køkkenløftet
- Det handler om at sætte nye dagsordner og mål for at fastholde inspirationen til at arbejde med økologi ude i køkkenerne, siger projektmedarbejder Nina Sindballe fra Økologiteamet, som arbejder med fasthol-
Kursusaktiviteterne under Køkkenløftet har udviklet sig til et centralt element i en fastholdelsesstra-
tegi for de kommunale køkkener i København.
- Det er et tilbud til køkkenerne om at gøre mad og økologi til en mere integreret del af hele institutionen, siger Nina Sindballe. Selv om hovedfokus i Køkkenløftet ikke er på økologien, er hun overbevist om, at udviklingsforløbet over to år i kraft af et målrettet fokus på høj kvalitet i forhold til både råvarer, forarbejdning, ernæring og servering vil være med til at fastholde bevidstheden om, at økologien er en vital del af fremtidens bæredygtige køkken.
Opfordringen til at køkkenerne skal have det økologiske spisemærke i guld skubber i samme retning, da de færreste ønsker at vinke farvel til den prestige, der ligger i det gyldne mærke.
Økologi på skoleskemaet
Men det kan ikke stå alene, og når kommunen ansætter nyt personale i køkkenerne, fremgår det i dag tydeligt af jobopslaget, at de skal være indstillet på den økologiske tankegang.
I forhold til rekruttering af nyt personale fremhæver Nina Sindballe desuden det tætte samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor økologien er blevet integreret i undervisningen.
- Det betyder, at de nye ernæringsassistenter og andre studerende har økologi på skoleskemaet, siger hun.
Vigtigt med tætte relationer
- Noget af det vigtigste er, at vi har skabt personlige relationer mellem de ansatte i køkkenerne og konsulenterne i Københavns Madhus, og det er vigtigt hele tiden at vise, at vi
er der for køkkenerne. Det kan være nok bare at ringe til dem, siger programleder Pia Rasmussen fra Københavns Madhus.
Løbende anerkendelse af medarbejdernes indsats er vigtig, men selv om omlægningen af de kommunale
støder hun stadig på enkelte køkkener, hvor økologien ikke står øverst på dagsordenen, og så bliver der reageret.
- Når vi ser nogle køkkener, som begynder at falde i økologiprocent, kontakter vi først køkkenerne og ofte også forvaltningen, især når det gælder store køkkener. Et godt samarbejde mellem alle parter er vigtig for fastholdelsen, siger Pia Rasmussen.
Hurtig gevinst koster dyrt
Det har bl.a. været tilfældet for enkelte sociale institutioner, hvor personalet gik mere op i, at beboerne
råvarerne var økologiske, og så er det op til kommunen af få køkkenet tilbage på det økologiske spor, som politikerne har fastlagt.
Ifølge Pia Rasmussen kan det især være en udfordring, hvis der er
besparelser og har et meget presset budget. Men selv om køkkenet kan høste en hurtig gevinst ved at erstatte økologiske råvarer med billigere konventionelle varer, advarer Nina Sindballe om, at det i sidste ende kan blive en dårlig forretning.
- Man kan godt spare penge ved at købe konventionelt, men så mister de ansatte typisk motivationen og den faglige stolthed, som er årsagen til, at de hver dag yder den ekstra indsats, det kræver at lave maden fra bunden, siger hun.
den proces.
Østjyske dagligvarebutikker fra Coop-kæderne
SuperBrugsen og Kvickly har udviklet sig til interessante salgssteder for Tolstrup Æbler
Fra den danske æblesæson begynder august-september og helt frem til årsskiftet pakker Lis Andersen og Holger Hansen hver uge et større
set æblemost, som de leverer til seks lokale SuperBrugsen-butikker og en enkelt Kvickly i Østjylland.
Da parret i 2008 plantede de første 10.000 frugttræer på deres lille landbrug nord for Horsens, var det tanken at afsætte æblerne via Gasa.
De havde tidligere drevet en større planteavlsbedrift, hvor de afsatte kornet til DLG og andre grovvareselskaber.
- Når du laver bulkvarer, møder du aldrig kunderne, og vi ville gerne tættere på forbrugerne, og havde bedre kontrol over hele værdikæden, siger Holger Hansen.
Via et længere rådgivningsforløb hos fødevarerådgivningen i Økolo-
op for potentialet i lokalt salg via dagligvarekæderne og egen gårdbutik, og de lærte, hvad der skal til for at gøre sig fortjent til den merpris, som er nødvendig for at gøre en håndholdt produktion rentabel.
Landbruget råder over 35 ha
18.000 træer med både æbler, pærer og blommer
Den største fortjeneste ligger i salget via gårdbutikken, hvor Tolstrup Æbler har snor i hele værdikæden, men kundestrømmen er langt større i de lokale Coop-butikker, som hver kan sælge op til 2-300 kg på en uge.
Salget til diverse grossister er nemmere at håndtere, men giver en lavere afregning.
et led over, kunne de få en væsentlig bedre afregning, og det er nødvendigt i en udfordret frugtbranche, som konkurrerer med billige, udenlandske æbler.
Rådgivning åbnede øjnene
- Man skal holde sine aftaler og levere til tiden, og det er en god ide at få professionel hjælp til at udvikle en
Sidste år havde Tolstrup Æbler en ringe høst. I år landede høsten formentlig på knap 100 ton, men det er en arbejdskrævende opgave at detailpakke æblerne. Til gengæld betaler de lokale butikker en højere pris.
forretningsstrategi og etablere nogle rammer omkring sit eget brand med skilte og emballage. Konsulenterne havde overblik og hjalp os med de rigtige kontakter, siger Holger Hansen.
Rådgivningen sikrede, at parret kunne præsentere et færdigt brand
den bankede på døren i den lokale SuperBrugsen i Gedved, hvor brugsuddeler Mikael Steiniche gennem producenter.
- De giver os en fordel i forhold til vores konkurrenter, og mange kunder synes godt om, at æblerne er både lokale og økologiske, siger han.
Æblerne kommer i forreste række Af samme grund er både han og den håndfuld andre butikker, som er kommet med i kundekredsen siden, villige til at betale en højere pris for
æblerne, som tilmed ofte bliver placeret på de mest attraktive placeringer i butikkernes frugt- og grøntafdelinger.
På den måde er butikkerne både med til at sikre en bedre bundlinje hos Tolstrup Æbler og bidrager til at brande den enkelte butik og plantagens position som lokal producent.
- Coop har generelt gjort et kæmpe arbejde for at promovere økologien. Det smitter af, og de butikker, vi handler med, gør et stort arbejde for at få vores varer frem i forreste række, siger Lis Andersen.
Hun er uddannet sygeplejerske, og uden for æblesæsonen er hun tilmeldt et vikarbureau for at skaffe supplerende indtægter til landbruget.
- Men jeg har sagt, at jeg ikke skal
Store spring fra år til år Sammen med Holger har hun bereg-
Arbejdet med at sortere og pakke de nyhøstede discovery-æbler i etkilo-poser i det lille gårdpakkeri hos Tolstrup Æbler er et tidkrævende håndarbejde.
Lis Andersen har fat i hvert enkelte æble for at vurdere, om kvaliteten er i orden. Kun de bedste ender i plastikposerne med æbleplantagens karakteristiske emballage, som helt bevidst er holdt i ’feminine’ brunlige og rosarøde nuancer, som skal appellere mest muligt til de kvindelige kunder.
De største og mindste æbler blev allerede sorteret fra under selve hø-
sten og ender i bedriftens lille mosteri, så de kan sælges som most sammen med æblerne.
Da først Tolstrup Æbler var etableret som et stærkt brand, blev det nemmere at få sideprodukter med, og i sæsonen leverer gården både blommer, pærer og bær til butikkerne.
Tidligere kørte Lis Andersen og Holger Hansen selv ud til de østjyske butikker med æbler og most, men i år, hvor Tolstrup Æbler forventer at høste op mod 100 ton æbler, har parret hyret en chauffør til denne opgave. Selv har de nok at gøre med at få æblerne i hus, pakket eller mostet.
net en fast pris, som butikkerne skal betale for æblerne.
- Der ligger mange penge i pakkeridelen, så vi forsøger at sælge mest muligt gennem butikkerne og vores gårdbutik, men vi skal have logistik og lagerplads til at hænge sammen. Så en del ryger til Gasa eller andre grossister, siger Holger Hansen. Ved prissætningen er de desuden nødt til at tage højde for, at der er stor variation i æblehøsten fra år til år. Derfor er det også nødvendigt at få en god pris i de år, hvor der er en stor høst, så der er lidt tilovers til de dårlige år.
- Vi leverer en kvalitetsvare og er nødt til at tage os godt betalt. Det er de tyske æbler, der sætter prisen på markedet. Dem kan vi ikke konkurrere med, fastslår Holger Hansen, som er meget bevidst om, at kunderne vil se landmanden, så parret laver en del demoer ude i butikkerne, hvor kiloprisen typisk ligger på 29,95 kr.
Tolstrup Æbler skal konkurerer med øko-æbler fra både ind- og udland, og erfaringerne viser, at en pris på 29,95 kr. giver den bedste forretning. Bliver prisen højere, står for mange af kunderne af.
Flere lokale Coop-butikker er villige til at betale lidt ekstra for at at kunne tilbyde deres kunder lokale øko-æbler, og for Lis Andersen og Holger Hansen handler det nu om at få høstarbejde, pakning og logistik til at gå op i en højere helhed.
“Vi leverer en kvalitetsvare og er nødt til at tage os godt betalt.
HOLGER HANSEN, TOLSTRUP ÆBLER
Hvis du får opbygget et stærkt brand, har styr på kvalitet og emballage og kan levere til tiden, kan der være gode penge i at sælge lokale sæsonvarer via udvalgte butikker hos de landsdækkende dagligvarekæder
DIREKTE DETAILSALG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Lokale varer har de seneste år været det store mantra for den hjemlige detailhandel, og økologernes hidtidige favntag med lokalt salg via detailbutikkerne viser, at der kan være god økonomi i at levere direkte til et mindre antal lokale kædebutikker.
På den måde går landmanden uden om de etablerede pakkerier og grossister, som for det meste tager sig godt betalt.
- Jeg oplever, at det er blevet klart nemmere at komme ind på hylderne, end det var for bare fem år siden, men samtidig er kravene fra detailhandlen blevet skrappere, siger økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening.
Den økonomiske gulerod er dog ofte så stor, at der er god grund til at gå efter en plads på de lokale butikkers hylder. Gennem årene har han rådgivet både gårdmøllerier, mosterier og primærproducenter af bær, frugt og grønt, som med succes leverer direkte til udvalget butikker, hvor de fungerer som et attraktivt supplement til kædens faste sortiment.
En voksende tendens
På den måde navigerer producen-
Kædernes interesse for lokale varer er en langsigtet investering
Som økologisk fødevareproducent behøver du ikke længere at kunne forsyne en hel dagligvarekæde med dine produkter for at komme ind i varmen. Tværtimod er lokale varer kommet i så høj kurs, at både Coop og Dansk Supermarked kappes omkale produkter med den helt rigtige historie.
- Vi er oppe på ca. 200 lokale produkter og har omkring 150, som fungerer rigtig godt, siger Christian
Christensen, der er chef for lokale varer hos Coop.
Han erkender samtidig, at Coop i lighed med kæderne under Dansk Supermarked endnu ikke er i stand til at håndtere kød og ferske varer samt frugt og grøntsager fra lokale producenter, hvis varerne skal distribueres via kædernes centrallagre.
Varer ’Her fra egnen’ I øjeblikket gennemfører Coop en test af varer ’Her fra egnen’ i en stribe fynske butikker, og det er tanken, at konceptet med egnsvarer skal bredes ud til butikker i hele landet.
- Alene i løbet af de seneste 12 måneder har vi haft en vækst i salget
Det skal du have styr på:
Historien bag produktet
Sortiment
Høj kvalitet
Forsyningssikkerhed
Emballage
Logistik
Lagerplads/kølerum
Overhold alle aftaler
terne uden om kædernes centrale indkøbsafdelinger, og selv om der
Hansen ikke i tvivl om, at det er en tendens, som vil vokse sig endnu stærkere i de kommende år, i takt med at kæderne bliver bedre til at håndtere de lokale varer.
- Men det kræver både talent, de rigtige fysiske rammer og stor professionalisme at få succes med direkte salg til lokale kædebutikker, siger han.
Købmandstalent og kundekontakt
Den væsentligste fordel for landmanden er, at han får en merværdi, som gør det muligt at generere sin egen løn, men man skal arbejde for det,
“Jeg oplever, at det er blevet klart nemmere at komme ind på hylderne, end det var for bare fem år siden, men samtidig er kravene fra detailhandlen blevet skrappere.
Økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening har mange års erfaring med at rådgive produ-
slå sig sammen om fælles regionale brands.
forklarer Bjarne Hansen.
Det ved han bl.a. fra sin rolle som konsulent for Korsmedergård ved Randers, som både sælger egne grøntsager og æg fra sin egen gårdbutik, via fødevarefællesskaber, detailbutikker, restauranter og grossister.
- Det er lidt af en livsstil, hvor man skal have hele familien med, og det er nødvendigt med et vist købmandstalent og lysten til at håndtere en tættere kundekontakt, siger den garvede konsulent.
Er der balance i tingene
Gennem årene har han rådgivet mange økologer, og han har selv tidligere leveret egne grøntsager til detailbutikkerne. Derfor ved han, hvad der kræves, og at det er nødvendigt at gøre et grundigt hjemmearbejde, før man opsiger kontrakten med den
af nye varer på 25 mio. kr., og målet er, at mindst 600 Coop-butikker skal tilbyde kunderne fag med regionale varer ved udgangen af 2018, siger Christian Christensen.
Han sammenligner lanceringen af lokale varer med Apples lancering af AppStore.
- Der ligger en stor guldgrube, som vi bare skal grave ned i, og de lokale varer er et langsigtet strategisk tiltag
faste grossist og banker på hos den lokale købmand med sit produkt under armen.
- Man skal gøre op med sig selv, om merindtægten står mål med det ekstra arbejde, man har med at skabe og vedligeholde sit brand og pakke og bringe varerne ud til butikkerne, siger Bjarne Hansen.
Udfordringer er der nok af - en af de helt store er efter hans vurdering usikkerheden om produktionens størrelse.
- Nogle afgrøder er mere stabile end andre, men hvis man producerer bær, frugt og grøntsager, kan der være store udsving i produktionen fra år til år, og det gør det vanskeligt for butikkerne at planlægge salget –især hvis alle produkterne kommer fra én enkelt producent, siger Bjarne Hansen.
Gå sammen om fælles brand Mens eksempelvis det lokale fødevarefællesskab ofte har stor forståelse for diverse ændringer og udsving i leverancerne, er det et noget mere stramt set-up, hvis man er leverandør til detailbutikkerne, som sjældent bryder sig om tomme hylder. For at gøre produktionen mindre sårbar råder Bjarne Hansen for det meste producenterne til at etablere et forretningskoncept, der hviler påtyper, da det er for risikabelt at binde sig til en enkelt storkunde.
- Når man leverer til detailbutikker, kræver det desuden høj leveringssikkerhed, så det kan være en god ide,men om et fælles, reginalt brand. Det var jo faktisk den måde, hele andelstanken i sin tid blev født på.
hos Coop, som ikke går væk igen.
Bedre balance i Føtex Også Føtex arbejder målrettet mod -
rektør Bjarne Sidelmann fra Go Local.
- Det er en møjsommelig vej, vi går. Lidt som da økologien blev grundlagt for mange år siden. Vi er
gået et stykke ad vejen, men vi er slet ikke i mål endnu. Men det kommer vi. For alle forbrugertrends peger i den retning, siger han. Aktuelt arbejder han på at skabe den rigtige bredde i sortimentet, og fra uge 41 vil der være en væsentlig bedre balance mellem fødevarer og drikkevarer på de to hyldefag, som p.t. er reserveret til lokale varer i Føtex, som eksempelvis marmelader, mel, pesto og most, som alle har en vis holdbarhed.
- Vi arbejder på at få ændret balancen, og det er målet, at vi skal gå fra ca. 50 til 75 forskellige lokale varer i butikkerne, siger Bjarne Sidelmann. jb@okologi.dk
For mange kan det virke uoverskueligt at skulle sætte sig ind i alle de regler, der skal tages
starter sin egen fødeva-
skab til fødevarebranchen ønsker at kaste sig ud i dette arbejdsområde.
- Formålet med hjemmesiden er at guide de små producenter, der ikke er helt sikre på, om de skal tage skridtet. Ved hjælp af guiden får de
er for eksempel at lave marmelade af sine overskydende bær, siger Tine Fallesen fra Comida Fødevarerådgivning, der sammen med Økologisk Landsforening har udviklet hjemmesiden.
På www. lokalafsaetning.dk er en udførlig guide kun tre klik væk.
Hjemmesiden www.lokalafsaetning.dk er et rigtig godt sted at starte, hvis man er landmand med drømme om at udvikle sin virksomhed i retning af direkte salg fra gården. Her kan man nemlig ved hjælp af tre klik hente en udførlig guide, der besvarer en hel del af de spørgsmål, der melder sig, når man uden forudgående kend-
Overskueligt lokalafsaetning.dk udmærker sig ved at strukturere den viden, der allerede er tilgængelig i vejledninger og guides, som ligger på fødevarestyrelsens hjemmeside.
ønsker at kende reglerne for, og det er en stor hjælp for mange, da det kan være svært at overskue, hvilke vejledninger, der er relevante, og hvilke, der ikke er, siger Tine Fallesen.
Hjælp til deklarationer
Landsforening i fuld gang med at udvikle endnu en service, som også vil blive tilgængelig fra lokalafsaetning. dk, siger Tine Fallesen. Ved hjælp af den nye hjemmeside -
holdet af sine produkter.
til; men man besvarer et spørgsmål ad gangen, og afhængigt af, hvad man har svaret, føres man videre til det næste spørgsmål. Når alle spørgsmål er besvaret, beregner et program på hjemmesiden næ-
Fra og med 13. december i år skalmed få undtagelser - alle fødevarer, der sælges i emballage, indeholde en næringsstofdeklaration.
I løbet af efteråret vil den nye service blive tilgængelig på hjemmesiden. HJÆLP TIL SELVHJÆLP
- Ved hjælp af 1-2-3-guiden får man adgang til den viden, der er relevant for den type virksomhed, man
- Vi er sammen med Økologisk
- Man kan endda afslutte sessionen med at printe en label lige til at sætte på emballagen, fortæller Tine Fallesen. Hun tilføjer:
- Dog kan man denne gang ikke nøjes med tre klik, der skal mange
Hvis du ønsker at starte direkte salg af dine produkter, er det nødvendigt med en forretningsplan - uanset om den kun
eller er skrevet på glittet papir
være krav til fødevaresikkerhed eller kommunens lokalplaner, som kan være en særlig udfordring, når der er tale om, at virksomheden skal ligge i en landzone.
Bortset fra salg af frisk frugt og grønt, er alt direkte salg fra gården underlagt fødevarekontrollen og bestemmelserne i fødevarelovgivningen, siger Else Torp Christensen og fortsætter:
bruge på analyser, egenkontrol og kontrol fra myndighederne - for slet ikke at glemme alle de administrative opgaver.
Hvad ønsker kunderne
- Planlægning er den bedste måde at undgå ubehagelige oplevelser på i forbindelse med start af ny virksomhed, siger Else Torp Christensen, der arbejder med projektudvikling og projektservice i Økologisk Landsforening.
Hun har efterhånden været sparringspartner for mange landmænd, der drømte om at starte direkte salg af gårdens produkter.
- Der er nogle grundlæggende ting, man skal have styr på, inden man begynder at realisere drømmen - for ens egen skyld, men også af hensyn til for eksempel bank, kommune og fødevaremyndigheder, fortæller Else Torp Christensen.
Hun sammenfatter her de forskellige områder, der skal overvejes, til en forretningsplan:
Rammevilkår
Begrebet ’rammevilkår’ dækker overdelse på, men som har betydning for, om planerne kan realiseres. Det kan
- Man skal altså sætte sig ind i, hvilke muligheder, begrænsninger og omkostninger, der er i forhold til fødevarekontrol. Især har omkostninger til for eksempel salmonellakontrol været en overraskelse for mange. Og hvad angår reglerne i fødevarelovgivningen kan man lige så godt acceptere, at de er der og indrette sig derefter. Her kan man i dag få rådgivning fra fødevarestyrelsens konsulenter, inden man går i gang med en produktion, og det er en stor fordel.
Kend dine egne begrænsninger
Når man har styr på rammevilkårene, skal man kende sine egne begrænsninger.
- Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad og i hvor store mængder man vil producere. Døgnet har kun 24 timer, og hvis man baserer sin forretning på, at man skal sælge mere, end man kan følge med til at producere, så skal man ansætte hjælp, siger Else Torp Christensen. Man skal altså have en ret præcis forestilling om, hvor arbejdskrævende produktionen er - i marken/stalden, når produkterne skal håndteres og sælges, hvor megen tid man skal
Sælger man sine produkter til lokale dagligvareforretninger skal man også kende de krav, butikkerne stiller til mængde, emballage, leveringssikkerhed og så videre. I det hele taget skal man være bevidst om, hvilke afsætningskanaler, der passer bedst til den produktion, man ønsker at lave, og hvilke krav de forskellige kanaler stiller til produktionen.
- Man skal vælge den afsætningskanal, der giver det bedste økonomiske resultat, men som også passer bedst til ens eget temperament og til den tid, man har til sin rådighed. Ikke mindst skal man være realistisk omkring, at man kun kan være ét sted ad gangen. Det kan være hyggeligt at stå på et torv, men det er også tidskrævende - og måske taber man indtjening i produktionen og hjemmesalget, når man selv er væk fra gården, siger Else Torp Christensen. Hun tilføjer:
- Og så skal man kende markedet: Hvad efterspørger kunderne, hvilke kunder er man interesseret i, hvem er ens konkurrenter, hvor meget kan man få for sine produkter? Svaret på disse spørgsmål er grundlaget for at vurdere, hvor meget man kan forvente at omsætte for.
Men aller vigtigst er det, at man har fuldstændigt styr på sine omkostninger og afsætningspotentialet i produktionen.
- Har man ikke det, bliver indtje-
ningen måske for lille, konstaterer Else Torp Christensen.
Samarbejde og sparring - Gårdbutiksudvalget I Økologisk Landsforening er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have kendskab til, hvilken udvikling man kan forvente på området, understreger Else Torp Christensen. Hun opfordrer også til, at man iker, der er stærke på relevante områder, hvor man selv er svag.
- Der er brug for mange kompetencer, når man både skal producere, markedsføre, forarbejde, afsætte og forhandle egne produkter, og de færreste kan det hele. Så er
kan sparre sine idéer med, siger Else Torp Christensen. Sparringspartneren kan også være en konsulent eller en anden landmand, der selv har været igennem den proces, man er på vej ind i.
- Med mindre, der er tale om en nabo, som laver præcist det samme, som man selv har planer om at lave, så vil man hurtigt opdage, at man -
ter. Derfor er der også mange landmænd, der arbejder med direkte salg, der udvikler et samarbejde med hinanden omkring produktionen og afsætningen, siger Else Torp Christensen.
Hun understreger, at samarbejder også kræver stillingtagen, inden de startes:
- Man skal gøre sig klart, hvor mange man skal samarbejde med under vejs - og ikke mindst, hvordan
standardværdierne for næringsstofindholdet i de råvarer, der indgår i fødevaren.
et samarbejde påvirker økonomien i ens egen virksomhed.
Start småt
Det sidste råd fra rådgiveren er også det vigtigste:
- Start småt - men tænk stort. Eller med andre ord: Det gør ikke noget, at man drømmer om at være en stor aktør på markedet; men det er tilrådeligt at starte i det små og derefter knopskyde virksomheden til succes. Har man først lånt en frygtelig masse penge til at realisere projektet, så skal der ikke megen tilbagegang til, før det hele vælter. Hvis man i stedet tager udviklingen skridt for skridt i takt med, at man har økonomisk mulighed for at ekspandere, så har man bedre mulighed for selv at vende modgang til en ny succes. Hvis det for eksempel ikke lykkes at skabe en fuldtidssucces med en gårdbutik, såtion og fortsætte på et niveau, hvor der både er elementer af hobby og forretning i virksomheden, siger Else Torp Christensen.
Fødevarestyrelsen har netop søsat en kampagne, som skal øge kendskabet til det voksende antal spisemærker, som de seneste år er regnet ned over kommunale køkkener, kantiner, caféer og restauranter
SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT
Fredag i denne uge er udnævnt som festdag for de økologiske spisemærker og de mange køkkener, som har gjort sig fortjent til mærkerne.
Ved avisens deadline havde ikke færre end 1789 køkkener i Danmark opfyldt betingelserne for at skilte med det økologiske spisemærke i enten bronze, sølv eller guld, som viser, hvor stor en andel af råvarerne, der er økologiske.
Men næsten otte år efter introduktionen er der stadig for få borgere, som kan afkode Ø-mærkets graduerede lillesøstre. Derfor lancerer Fødevarestyrelsen i samarbejde med Økologisk Landsforening og andre samarbejdspartnere en landsdækkende kampagne, hvis vigtigste mål er at øge kendskabet til spisemærket.
Det er Maria Dyrby Nielsen fra Fødevarestyrelsen, som er projektleder på kampagnen. Da hun ikke har fået en stor pose penge til formålet, har hun lavet et set up, hvor grundidéen går ud på, at køkkenerne skal fejre sig selv og sprede budskabet om deres spisemærker og økologien via billeder og små historier på de sociale medier.
Kun halvt så kendt som det røde Ø - Mens alle kender Ø-mærket, er der kun 47 procent, som kender spisemærkerne, og jeg tror, at der mangler noget branding ude i køkkenerne, siger Maria Dyrby Nielsen om baggrunden for kampagnen.
Den omfatter bl.a. to fotokonkur-
af
MEJERI: Arla lancerede i denne uge et nyt økologisk gourmetbrand ESSENS, som udspringer fra Arla Unika-universet, som er mest kendt for sine gourmetoste, der er udviklet til danske topkokke.
ESSENS-serien består af seks
rencer, hvor både ansatte i køkkenerne og de mennesker, der spiser maden fra de spisemærkede restau-
ranter, kantiner og andre spisesteder, kan bidrage med skæve og sjove billeder.
- Køkkenerne skal vise, at de er med på mærkerne og gør noget ved økologien, siger Maria Dyrby Nielsen. Hun opfordrer køkkenerne til at fejre deres økologiske spisemærke sammen med deres brugere og spisende gæster og dele billeder fra dagen med resten af Danmark via Instagram og Facebook.
- Hvis det bliver en succes, håber jeg, at fejringsdagen kan blive til en fast tradition.
Fredag den 9. september bliver en økologisk fejringsdag, for de køkkener og spisesteder, der har det økologiske spisemærke.
Kampagnen for de økologiske spisemærker kører i perioden 5. til 18. september.
Spisemærkerne vil især være synlige på de sociale medier med budskabet: Vi har mærket de økologiske spisesteder for dig - kig efter spisemærket.
Se mere på: www.øko-spisemærket.dk.
Nordic Organic Food Fair ligner en perfekt indgang til det hastigt voksende detailmarked for økologi i Sverige, vurderer eksportchef Helene Birk
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
11, 16, 23…
Ovennævnte talrække viser antallet af danske producenter på Organic Denmarks fællesstand på Malmømessen Nordic Organic Food Fair i henholdsvis 2014, 2015 og i indeværende år. Arrangørerne forventer, at de ca. 200 økologiske udstillere vil trækker ca. 4500 indkøbere og andre fagfolk til messecenteret i Malmø i midten af november.
Ifølge eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening illustrerer tallene ganske godt den udvikling, som den unge messer er inde i.
- Det er stadig en ret lille messe, men den vokser hvert år, og den er især velegnet for mindre producenter, som vil ind på det svenske detailmarked for økologi, som sidste år
voksede med 38 procent, og dermed er et af de hurtigst voksende markeder, siger Helene Birk.
Gevinst for alle Hun beskriver messen som en ideel
tage de første skridt ud på eksportmarkedet, og det er et ideelt sted at styrke det nordiske netværk og få en fornemmelse af, hvad der sker i markedet.
Sidste år blev messen besøgt af knap 4.000 gæster, og Helene Birk vurderer, at ca. to ud af tre er svenskere, men der kommer også indkøbere fra resten af Norden og interessante markeder for danske produkter.
- Næsten halvdelen af virksomhederne på fællesstanden har været med hvert år, og via tilbagemeldingerne fra udstillerne ved vi, at alle
Nordens øko-messe
’Dedikeret til økologi – den eneste messe for økologiske drikke- og fødevarer i den nordiske region.’
Sådan præsenterer arrangører af Nordic Organic Food Fair Malmø-messen, som i år bliver afholdt for femte gang.
Udstillere: ca. 200
Gæster: ca. 4500
ske kunder, siger Helene Birk.
Inspirationstur til Stockholm Eksportchefen glæder sig over, at
at deltage i den inspirationstur til Stockholm, som Organic Export Academy har arrangeret i næste uge. På turen får deltagerne på kort tid
Anders Kok fra Biogan er en af de grossister, som har deltaget i Malmømessen hvert år, siden den åbnede, og han er også med på Organic Denmarks fællesstand til november.
indsigt i Stockholms stigende udbud af økologiske fødevarer samt inspiration til, hvordan de kan afsætte deres økologiske produkter på det svenske marked, som er det næstvigtigste eksportmarked for danske øko-produkter.
Programmet er tilrettelagt som en to-dags tur med fokus på inspiration til økologiske fødevarer, nye emballageidéer og designs.
smør, som allerede nu er i handlen i Meny-kædens butikker.
- Med ESSENS fra Arla Unika har vi haft fokus på at skabe en økologisk mejeriserie, som fastholder den store smag fra naturens side. siger brand manager Line Holmen.
DETAILHANDEL: Henover de kommende uger udvider supermarkedskæden føtex sit økologiske udvalg med over 200 nye varer. Udvidelsen skyldes en stærk interesse for økologi blandt kædens kunder og et markant øget øko-salg.
- Økologi er blevet allemandseje, og der er stor vækst i øko-salget i alle egne af Danmark. Vi oplever især, at salget af økologisk frugt og grønt, brød, kager og drikkevarer stiger. Derudover kan vi se, at vi har stor vækst i børnefamilier, som også køber ekstra meget økologi. Allerede her til efteråret når vi den økologiske omsætning, som vi havde forventet at nå om et år. Derfor ønsker vi at gøre det endnu mere interessant at handle økologi i føtex ved at sikre et endnu bredere udvalg af økovarer, siger kædedirektør, Thor Jørgensen.
Sælg rensede ænder direkte fra gården
STALDØRSSALG: Forbrugere, supermarkeder og restauranter kan langt om længe købe friske ænder uden tarme, kråse og hjerter direkte ved stalddøren. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Indtil nu har små andeproducenter ikke haft mulighed for at sælge ænder uden indvolde til de danske middagsborde. Det er der nu lavet om på, hvor første del af miljø- og fødevareministerens stalddørspakke er trådt i kraft.
13. september kl. 19–22. Snapseurter og lægeplanter i den bivenlige have. Anemette Olesen, forfatter til ”De gamle lægeurter” og ”Den lille søde om honning”, vil fortælle med dias, hvordan vi kan indrette haven med urter, der både er til gavn for os og bierne. Der bliver opskrifter og plantelister at tage med hjem. Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 2911 0073. Pris: 135 kr. (medl. kage. Arr: Byøkologisk Forum.
24. sep. kl. 11-15. Lav æblemost.
gå med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, når bare det ikke er råddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.
27. september kl. 9.30–16.00. GMO-konference: Danmark har fået nye regler for godkendelse
af GMO-afgrøder, således at Folketinget nu selv bestemmer, om der må dyrkes GMO-afgrøder i Danmark. Det skete som følge af et EU-regulativ fra oktober 2015, som førte til en ændring af den danske GMO-lovgivning. Er der stadig grund til forsigtighed? Danske og udenlandske forskere giver en aktuel vurdering af de risici, der er knyttet til dyrkning af GMOafgrøder, sprøjtning med ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, samt risici for sundhed for dyr og mennesker. Sted: Landstingssalen, Christiansborg. Forplejning: 100 kr. pr. person (deltagelse gratis). Flere oplysninger samt tilmelding til konferencen (nødvendig) på noah.
Oktober
22. oktober kl. 10-14. Æblernes dag, som er en del af BørneKulturUgen. Det bliver igen på Rådhustoraktiviteter med æbler,, og hvert år
æbler. I kan gratis få presset en bærepose æbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rådhustorvet
foran Det Gamle Rådhus i Randers. Oplysninger på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.
November
23. november 2016: Workshop med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. Dagen vil omhandle
jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.
klokken 09.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug
29. november - 2. december. Agromek 2016.
Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Markvandring Multiplant
Tid: 13. september 15.00 – 17.00
Sted: Blichers Allé 20, 8830 Tjele
Vi starter med en kort introduktion af projektet. Herefter går vi i forsøget og ser urteblandingerne og hører om resultater fra de forskellige delforsøg. Herefter vil der være en fremvisning af bioraffineringsanlægget, som udvinder protein fra grøn biomasse.
Temadag om jordfrugtbarhed og faste kørespor
Tid: 15. september 9.30 - 16.00
Sted: Skiftekær Økologi, Søren Lolks Vej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg
Der inviteres til temadag på Skiftekær med fokus på jordfrugtbarhed. Projekterne Økologi i Sporet og Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter danner rammen om dagen. Dagen vil foregå i marken og indenfor og kombinere teori og praksis om teknik og plantefaglige emner. Der vil være oplæg og deltagelse af danske og udenlandske forskere samt fremvisning af maskiner.
Inspirationsdag Det Samfundsnyttige Landbrug
Tid: 21. september 10.00 – 13.00
Sted: Westergaards Planteskole, Rynkeby Hestehave 42, 5300 Kerteminde
Hør om samfundsnyttigt landbrug, om natur og rehabilitering og om samarbejde mellem kommune og landbrug med henblik på at skabe meningsfuld beskæftigelse.
Seminar om aktuelle emner i mark og stald
Tid: 21. september 13.00 - 16.00
Sted: Hinge Osteri, Tanghusvej 14, 8620 Kjellerup
Seminar om økologiske løsninger i mark og stald, som virker! På seminaret vil der være faglige oplæg og diskussioner om emnerne ”Kvæg, klima og naturpleje”, ”Recirkulering og kulstof i sædskiftet” og ”Sammen om lokal foderproduktion”.
Inspirationsdag om økologisk markdrift
Tid: 22. september 9.30 – 17.00
Mødested: Kokholm 2, 6000 Kolding
Tag med på faglig øko-bustur med oplæg og inspirerende demoer af efterafgrøder, rapsdyrkning, dræning, såmaskine-test i hybridrug og nye rækkedyrkningssystemer. Vi har tre stop undervejs, og der bliver masser af mulighed for at sparre med kollegaer og konsulenter.
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender
Tarme i topform. Irene Brøndum, Majbritt L. Engell og Oluf Borbye Pedersen. 256 s. 269 kr. Politikens Forlag & I Form. ’Spis dig til sundhed, energi og velvære’. Der bor omkring 100 billioner bakterier i tarmen på et helt almindeligt menneske. Nogle er livsnødvendige for os, og andre er mest bare til gene. Ved at spise det, der er godt for de sunde tarmbakterier, bliver
testet med en 14-dages-kur. Læs om forløbet og resultatet og prøv opskrifterne på de 60 retter, der får maven i topform. Og det er sjovt nok en fordel
at undgå gift og andre tilsæt-
Vegetar. Ditte Ingemann. 304 s. 300 kr. Politikens Forlag. Ditte Ingemann er en af de kendte fortalere for økologi, og her har hun samlet 140 grønne hverdagsopskrifter til de kødløse dage – og alle dage kan uden problem være kødløse. Bogen indledes med en kort oversigt over de vegetariske basisvarer, hvoraf en del vil være aldeles ukendte for nybegyndere, og man behøver ikke være bange for proteinmangel, for hvis man følger opskrifterne, får man alt, hvad man behøver – inklusive velsmag. AB
Er du klar til efterårethar du, hvad du behøver,
eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . .
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
/økologikonsulenterne.dk
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Hvor mange gaver glæder et helt år?
Giv et abonnement på Økologi & Erhverv
Se information på www.okologiogerhverv.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 23. sep. 13.
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Har du styr på rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets værste fjende: CMN kvik-killer med eller uden såmaskine.
CMN kvik-killer fås i størrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve.
Skal frøukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ”Flex-weeder”, uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller højt har ingen betydning for CMN Flex-weeder.
CMN Flex-weeder fås i 3–20 m arbejdsbredde.
Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.
CMN Radrenser til alle rækkeafgrøder fra 20-75 cm. Vandret gennemskæring, stor frihøjde. Kan leveres med eller uden såmaskine, frontmontering, eller kamerastyring.
dygtigheds-koordinator
Økologisk Landsforening har indledt et samarbejde med Bhutans naturfredningsforening. Samarbejdet skal bidrage til, at det lille bjergland i Himalaya når sit ambitiøse mål om at alt landbrug i landet skal dyrkes efter økologiske principper
SAMARBEJDE
- Det er kun tre pct. af Bhutan, der er opdyrket, og dette areal kan ikke udvides. Store dele af landbruget drives allerede økologisk og har altid været det. Det er kun de større landbrug tæt ved byerne, hvor man er begyndt at bruge kunstgødning og sprøjtegift, forklarer direktøren fra Bhutans naturfredningsforening,
Royal Society for the Protection of Nature, RSPN, Kinley Tenzin. Sammen med to medarbejdere fra foreningen besøgte Kinley Tenzin i slutningen af august Danmark. Under deres ophold besøgte de økologer i Lejre, Slagelse, Hvalsø og på Fyn. Besøget sluttede med et tredages besøg i Økologiens Hus i Århus. Besøget markerede samtidig indledningen på et fælles udviklingsprojekt støttet af CISU (Civilsamfund i Udvikling).
I Bhutan er der brug for at øge udbytterne på markerne for at opnå selvforsyning, indtjening og forbedrede levevilkår. Samtidig skal landbruget være økologisk og en del af strategien er at øge bøndernes viden om ressourceudnyttelse og bæredygtig dyrkning af jorden.
Den store udfordring for Bhutan er, at op til 80 pct. af landets fødevareforsyning stammer fra import fra Indien, der har overskud af blandt andet ris, som sælges til meget lave priser i Bhutan. Derudover importerer Bhutan kød fra nabolandet i syd.
- Det er i dag ti gange billigere for bhutanerne at købe importerede ris fra Indien end at købe lokale varer. Det ønsker vi at ændre ved at øge produktionen af afgrøder i Bhutan, siger Kinley Tenzin.
De tre pct. svarer til 115.000 ha. Den økologiske omlægning skal sikre fødevareforsyning og beskytte landets drikkevandsforsyning, som stammer fra henholdsvis afsmeltet vand fra Himalaya og kildevæld.
- Det er ikke realistisk, at vi i nærmeste fremtid bliver selvforsynende med fødevarer; men i første omgang er det målet, at de 69 pct. af befolkningen, der bor i landområderne, som minimum kan brødføde sig selv, siger Kinley Tenzin.
Mangel på gødning
hvilket betyder, at dyrehold handler om mælk og æg, for en buddhist slår ikke dyr ihjel.
- Det afholder dog ikke bhutanerne fra at spise kød, som vi importe-
rer. Det er en udvikling, vi ønsker at vende, så det også bliver muligt at producere vores eget kød. Ikke kun på grund af at vi så selv kan producere det kød, vi spiser, men fordi vi samtidig kan få adgang til mere animalske gødning til de økologiske landbrug, som i dag mangler næringsstoffer, siger Kinley Tenzin.
Dansk samarbejde
Delegationen besøgte Johanne Schimming i Lejre, Skyttes Gartneri på Fyn, Krogagergård ved Fjenneslev, grønsagsproducent Erik Holst samt spisehuset i Hvalsø og den økologiske grossistvirksomhed Grøn Fokus i Slagelse. Derudover besøgte Bhutan-delegationen Lejre Kommune, hvor de også mødte Danmarks Naturfredningsforening og hørte om, hvordan de hver især arbejder med økologi.
Økologisk Landsforening og den bhutanske naturfredningsforening indgået et udviklingssamarbejde om at udvikle økologiske landbrug i Bhutan.
- Fra vores mangeårige udviklingsarbejde i navnlig østafrikanske udviklingslande ved vi, hvordan mere viden om økologisk jordbrug og ikke mindst vidensdeling blandt bønder, virksomheder og organisationer, fører til øget produktion, handel og indtjening både til den enkelte bonde, men også til familien og deres lokalsamfund. Det skal vi sammen med Bhutans naturfredningsforening i gang med at rulle ud i Bhutan, siger Jesper Saxgren, der er næstformand i Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening.
Da Bhutan for få år siden lancerede sin bæredygtighedsstrategi, tog Jesper Saxgren selv til landet for at etablere kontakt til folk og organisationer, som arbejder med natur og landbrug. Kontakter, der altså nu, munder ud i det første fælles landbrugsudviklingsprojekt mellem danske økologer og bhutanske bønder.