Tre landmænd med rødder i økologisk jordbrug har kastet deres kærlighed på Tanzania. Og i øjeblikket er de på udkig efter investorer til et økologisk landbrug i den centrale del af landet.
Ribbehøst en selektiv metodeGårdbutik gør mig glad
Ribbehøst af kornafgrøder vinder frem blandt økologiske mælkeproducenter. Det er et alternativ til valset og crimpet korn eller kolbemajs. Metoden kan også bruges i opretstående bladafgrøder.
10
For Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård på Sjælland har det været en positiv men travl oplevelse at åbne sin egen gårdbutik med salg af kød og grøntsager fra gården. Nu skal gården have sit eget produktionskøkken.
16
ERHVERV ØKOLOGI
12. august 2016 nr. 593
36. årgang
Flere satser
økologi
DRIKKEVARER: Salget af økologiske drikkevarer vokser i øjeblikket såtere har fået mod på at udvikle nye
De garvede danske iværksættere Jørn Senger og Pandora-stifteren Per Enevoldsen satser nu et tre-cifret millionbeløb på at udbrede den økologiske læskedrik Little Miracles til hele verden.
På den hjemlige arena er en tidligere Carlsberg-ansat, Brian Hougaard, parat til i løbet af de de komaf den økologiske sodavand Fatdane i to landsdækkende dagligvarekæder. - Jeg tror meget på tendenserne i retning af, at de små innovative virksomheder bliver de store. Vi kan ikke tilbyde store tv-kampagner, men vi kan hurtigt opfylde kundernes behov, siger Brian Hougaard.
Naturplejere og natur lades i stikken
Mange landmænd har vist interesse for at lave naturpleje; men de kan få problemer de kommende år, fordi der ikke er midler nok til at landmændene kan få det nødvendige tilskud til at pleje naturen
- Men selvom der de næste år er græs- og naturarealer, så er det et langt mindre beløb end de midler, der tidligere har været i ordningen. I 2015 var der f.eks. afsat 250 mio. kr. Men der var et rekordhøjt antal ansøgere, og der blev søgt for 310 mio. kr. Det betød, at mange landmænd, der gerne ville udføre natur-
afslag i 2015, har fået mulighed for at få tilskud i 2016, siger Heidi Buur Holbeck.
En opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen viser, at mange landmænd gerne vil udføre naturpleje. Det er meget positivt, at der er mange landmænd, der er interesseret i at udføre naturpleje, mener Heidi Buur Holbeck, landskonsulent i Seges.
Lyder godt
Medio juli udsendte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at regeringen har bevilget 136 mio. kr. til pleje af græs- og naturarealer, hvilket er 6 mio. kr. mere, end
der var afsat. 1. januar 2016 var der i alt givet tilskud til pleje af 83.000 ha, med den nye ansøgningsrunde forventer miljø- og fødevareministeriet, at tallet i år når over 90.000 ha.
”Det er vigtigt for regeringen, at alle landmænd, der vil være med til at pleje vores fælles, åbne natur, også har mulighed for det. Derfor har vi sørget for, at alle ansøgere, der lever op til betingelserne, får tilskud, og vi kan nu give støtte til beskyttelsen af nye naturområder, der samlet set er på størrelse med Samsø,” udtaler Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.
- Det lyder da godt! Men hvad så de kommende år? Spørger Heidi Buur Holbeck.
Problem i sigte Selvom der til og med 2019 årligt
år, kommer der til at mange penge. De beløb, der bevilges i de forskellige år, dækker betaling for plejen af de arealer, der gives tilsagn til i en fem-årig periode. I år er der kun gentegnet ca. 3.000 ha. Så selvomre midler til naturpleje er det langtfra nok, da der de kommende tre år er over 48.000 ha, der skal have fornyet tilsagnet.
- Derfor må vi forvente, at der over de næste år vil være mange landmænd, der vil få afslag på deres ansøgninger, selvom de gerne vil pleje gode naturarealer. Det betyder, at en del af de arealer, der bliver plejet nu, ikke vil kunne gentegnes de kommende år, for tilskudet er afgørende for at få god økonomi i naturplejen. Der er derfor stor risiko for, at mange naturarealer vil gro til, hvis ikke der
fremover, vurderer Heidi Buur Holbeck.
- Min vurdering er, at der 2017 og 2018 kun bliver midler til arealer i de særlige natura 2000 områder, samt arealer med en ret høj naturværdi, siger Heidi Buur Holbeck og tilføjer: - Det vil være katastrofalt for de naturplejere, der satser på at vedligeholde eller udbygge naturplejen, hvis der nogle år ikke kan gives tilskud til naturarealerne. Uden kontinuiteten i økonomien hos landmanden, som har gjort en langsigtet investering og satset på opbygning af en besætning, bliver det et økonomisk usikkert arbejde at pleje naturen. Og min vurdering er, at det bliver et stort problem fremover, hvis ikke værdifulde arealer.
Læs mere side 5
Tobias Christensen har valgt at etablere en økologisk mælkeproduktion med 115 malkegeder af den schweiziske race Saanen, som har et roligt
MENINGER MENNESKER
Mindeord
Kaj Lund Sørensen, en af Danmarks bedste landbrugsjournalister, døde tirsdag den 2. august efter lang tids sygdom.
Kaj Lund Sørensen nåede, inden han blev sygemeldt, at arbejde som landbrugsfaglig journalist på Økologi & Erhverv i et halvt års tid, hvor vi ved selvsyn kunne konstatere, at Kajs artikler var fremragende – ikke mindst fordi de var baseret på stor viden, stort engagement og et højt ambitionsniveau.
Kaj var en vellidt og inspirerende kollega. Han bidrog med viden og humor. Han var også et beskedent menneske, som på trods af sin store erfaring og viden om (økologisk) landbrug aldrig doserede for os med mindre indsigt i stoffet.
Siden nytår har Kaj været fuldtidssygemeldt fra redaktionen, og vi har et stykke tid vidst, at han ikke ville komme tilbage til jobbet. Alligevel er det svært at acceptere, at vi aldrig mere skal møde Kaj.
Kaj Lund Sørensen var uddannet som jordbrugsteknolog, voksenunderviser, journalist, master i organic farming og havde gennemført miljøtekniske
arbejdsliv brugte Kaj Lund Sørensen sin store viden på mange felter. Han underviste på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Beder Gartnerskole, Silkeborg Højskole og en landbrugsomgange ved Foulum inden for kvæg og planteavl. Siden 2008 var Kaj Lund Sørensen landbrugsjournalist – først på Effektivt Landbrug og sidst på Økologi & Erhverv.
Som journalist deltog Kaj Lund Sørensen i studieture i hele Verden og han vandt priser for sine artikler. Nu er den sidste artikel fra Kaj Lund Sørensens hånd skrevet. Det sidste
med de emner, han var optaget af. Kaj Lund Sørensen efterlader sig ægtefælle, to voksne døtre og et stort savn hos os, der kendte Kaj. Redaktionen, Økologi & Erhverv
Landet er vådt. Det er frodigt, og det er dejligt. Det er også en tid med spænding. Hvordan bliver det at høste, og hvordan bliver høsten? Vi ved intet, før det er overstået, og høsten er i hus. Det er en dejlig tid, og forhåbentlig overskygger de tidløse udfordringer med høstvejret de andre udfordringer, nemlig økonomien og fremtiden.
Vi har en markedsorientering, der retter sig mindst børnefamilierne. De er virkelig med forrest i det økologiske forbrug. Børn, ja. Vi vil dem det bedste. Forældrene hører om de risici, der er forbundet med sprøjtegifte. Brøndboringer lukkes, giften ender på de forkerte afgrøder og i vores haver, den gemmer sig i vores mad og den kan påvirke vores sundhed og naturens orden. Klart at børnefamilier stopper op og tænker sig om.
udbredt ønske, at vores pensionsmidler kanaliseres over i økologisk produktion. En stor foranstaltet, dokumenterede dette endda på en meget overbevisende måde. Det vil ske, når vi begynder at tænke mere på vores efterkommere end på at maksimere forgyldningen af vores egen alderdom.
Og så har vi hørt, at der også er en meget udbredt interesse for at fremme økologisk landbrug. Adspurgt har næsten 3000 videnpersoner prioriteret økologi højest som middel til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Økologien bakkes således ikke kun op af indkøbskurvene men også af store dele af befolkningen i forhold til løsninger, som baserer sig på de beslutninger, der kan og skal træffes i vores demokrati. Dette understreger
Redaktør (ansv.)
ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk 4190 2006
er regnvejr i høsttiden en tidløs udfordring. Foto John Stick/Colourbox.
Vi skal turde lovgive med den overbevisning, der ligger i, at vi kan se en fremtid for os. Vi skal ikke lade os forlede af modsætningsfyldte og forvirrende budskaber. Det kræver politisk mod at ville tale om andet og mere end væksten og markedet. Der skal noget mere og anderledes markant nyt til, for at vi kan se vores børn i øjnene.
institutioner og vores politiske partier tænker længere end til den hurtige gevinst.
Jyske Lov – som snart har 800 år på bagenindledes med de berømte ord: ’Med lov skal land bygges’. Vi skal turde lovgive med den overbevisning, der ligger i, at vi kan se en fremtid for os. Vi skal ikke lade os forlede af modsætningsfyldte og forvirrende budskaber. Det kræver politisk mod at ville tale om andet og mere end væksten og markedet. Der skal noget mere og anderledes markant nyt til, for at vi kan se vores børn i øjnene.
endnu engang, at økologiens fremtid ikke skal overlades til indkøbskurven. Vi stemmer nok med vores pengepung og indkøbsvaner, men vi er demokratisk sindede mennesker, som kan tænke selv, og som ønsker, at de fælles
Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Økologien er født af denne stræben efter at vise handling for at skabe en nødvendig forandring. Vi er nået et stykke ad vejen, og som en af mine forfædre plejede at sige: ’Godt begyndt er halvt fuldendt’. Vi ser en bevægelse i de politiske rækker, men der skal mere til. Og mens vi arbejder på sagen, så kan vi kun vente på tørvejr, det er forskellen.
Og dermed vil jeg ønske alle en god høst!
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
I modsætning til landbrugets økonomiske udfordringer
INDHOLD:
Invester i udvikling
Tre landmænd med rødder i økologisk jordbrug har kastet deres kærlighed på Tanzania. Og i øjeblikket er de på udkig efter investorer til et økologisk landbrug i den centrale del af landet.
4 Borgere og landmænd samarbejder om naturen og bøffer
Med lidt hjælp fra lokale borgere kan det faktisk lade sig gøre at give den bynære natur en hjælpende hånd, nemlig ved hjælp af kogræsserforeninger
4 Danskerne vil helst investere i økologi
5 Trykket på naturplejen er lettet
Sidste år blev regler for tilskud til naturpleje ændret på en række væsentlige punkter. Det har medført at afgræsning af naturarealer er blevet en mere attraktiv driftsgren for landmændene, men der er stadig både udfordringer og trusler, som kan bremse den positive udvikling.
6 Danske økologer hjælper Bhutan.
6 Gift i uhyre mængder
Prosulfocarb bruges i meget store mængder i det konventionelle landbrug
8 Slagtesvinestald på larvefødder Økolandmand Hans Henrik Thomsen i Nordjylland har fået en fantastisk ide, som han allerede afprøver med 120 økologiske slagtesvin, som tester hans prototype på fremtidens mobile stald til slagtesvin.
9 Samarbejde sikrer udbytterne
10 Ribbehøst - en selektiv høstmetode
Ribbehøst af kornafgrøder vinder frem blandt økologiske mælkeproducenter. Det er et alternativ til valset og crimpet korn eller kolbemajs. Metoden kan også bruges i opretstående bladafgrøder.
11 Tilskud til hegn og rydning i Natura 2000 aktuelt nu!
13 Levende jord - og efterafgrøder på en ny måde fordi mange af organismerne i jorden ødelægges af bearbejdningen
14 Økonomien i økologisk landbrug er god
Seges er kommet med nye analysetal for økonomien i dansk landbrug, specielt nye tal for økologisk svineproduktion har trukket overskrifter i medierne.
15 Børnefamilier driver væksten
17 Længe ønsket vejledning til producenterne
En ny mulighed for at få forhåndsgodkendt indretningen af produktionslokaler samt øget mulighed for vejledning kan bl.a. være en stor hjælp for økologiske landbrug, der ønsker at starte egen forarbejdning af gårdens råvarer.
18 København viser vejen
De kommunale køkkener i København har gennem de seneste års omlægning samlet erfaringer, som omfatter en masse ingredienser og opskrifter på vellykket omlægning til økologi.
18 Vigtigt kun at tage et skridt ad gangen
Ikke færre end 96 procent af råvarerne er økologiske, når Håndværkergårdens Plejecenter i København serverer mad for de 161 beboere.
20 Ny kapital og styrket ledelse hos Dansk And
20 Humor og god smag skal sælge Fatdane
21 Urtekram-ejer i nordisk offensiv
Med nyt opkøb styrker Midsona sin position på det nordiske marked for økologi, og det åbner nye døre for Urtekram.
Det økologiske areal vokser
Efter en decideret tilbagegang i det økologiske areal i 2013 er der for alvor kommet skred i omlægningen
OMLÆGNING: Det økologiske landbrugsareal var i maj 2015 vokset med blot to procent i forhold til samme tid året før, det viser tal fra NaturErhvervstyrelsen. Siden har omlægningen taget fart. I de resterende seks måneder af 2015 startede mere end 350 bedrifter omlægning til økologi, og i år har danske landmænd søgt om økologisk arealtilskud til et rekordstort areal.
- Det er utroligt glædeligt at se, at omlægningen af danske marker til økologi er begyndt at tage fart. Der var en massiv tilgang af økologiske bedrifter i 2015. Og sammenholdt med ansøgning om økologisk arealtilskud til et rekordstort areal på mere end 41.000 hektar i år - svarende til en stigning på ca. 22 procent fra det nuværende niveau - tegner det et tydeligt billede af et landbrug, der lytter til danskernes ønske om mere økologi.
Ung landmand vælger geder
Tobias Christensen har i en alder af 21 år etableret Nørgaards Geder med en besætning på 115 malkegeder.
Man bliver glad af at drive gårdbutik
Gårdbutikken danner rammen om et spændende og varieret arbejdsliv, men man skal ikke regne sin timeløn ud, siger Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård.
Statistikken for 2015 tager således ikke højde for de ekstraordinært mange landmænd, der søgte om økologisk arealtilskud i den udvidede ansøgningsrunde med frist i september sidste år. De omkring 350 landbrug, der har ansøgt om økologisk autorisation efter 31. maj 2015, indgår derfor først i statistikken for 2016.
Per Kølster understreger i en pressemeddelelse fra ØL, at markedet i høj grad kalder på en større produktion af økologiske varer. Salget af økologi i den danske dagligvarehandel er steget i mere end ti år i træk, salget til landets professionelle køkkener er tredoblet siden 2009, og eksporten af danske, økologiske varer er syvdoblet på ti år.
Udviklingen vil fortsætte
Sådan lyder reaktionen fra Per Kølster, der formand for Økologisk Landsforening, ØL, på statistikken.
Statistikken er opgjort den 31. maj 2015, og her var der 2.636 økologiske landbrug Danmark, der tilsammen dækkede over et økologisk areal på 179.808 hektarer – svarende til en stigning på to procent i forhold til året før. Ved udgangen af 2015 var antallet af økologiske landbrug imidlertid vokset til 2.991, og den samlede tilgang af økologiske bedrifter i 2015 var den største i 15 år.
Per Kølster tror på, at den positive udvikling vil fortsætte i de kommende år.
- Virksomheder, detailhandel og eksportmarkeder meddeler samstemmende, at forbrugernes interesse for økologiske fødevarer bliver mere og mere tydelig. Og samtidig mærker vores landbrugskonsulenter en bred og markant stigende interesse for omlægningstjek hos alt fra bærproducenter til svineproducenter. Jeg er overbevidst om, at målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020 er inden for rækkevidde. ib@okologi.dk
Projektleder
Kan du udvikle morgendagens økologiske planteproduktion?
Vil du udfordres fagligt, og har du lyst til at udfolde dine metoder i en projektbaseret organisation i positiv udvikling?
Økologisk Landsforening søger en projektleder, der kan udvikle økologisk planteproduktion og bane vej for endnu mere og endnu bedre økologi. Som projektleder i vores landbrugsafdeling vil du både komme tæt på landmændene og stifte bekendtskab med såvel de landbrugsfaglige som politiske og miljømæssige aspekter af økologisk planteproduktion.
Vi forventer, at du:
Har en uddannelsesmæssig baggrund som agronom, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.
Har minimum 4-5 år erfaring inden for erhvervet.
Har en solid teoretisk og praktisk viden om planteproduktion, gerne økologisk, men det er ikke et krav.
Er udviklingsorienteret og velkendt med projektarbejde.
Evner formidling, der er i øjenhøjde med landmænd.
Er struktureret og resultatorienteret.
Vi tilbyder:
Spændende faglige udfordringer og muligheder for faglig fordybelse. Ansvar for fremdrift, budget og output i projekter.
Et inspirerende og engageret arbejdsmiljø i en forening i vækst
Læs mere om stillingen på http://okologi.dk/om-os/job
Rokkedahl Kylling indgår samarbejde med DB
SAMARBEJDE: Rokkedahl Kylling fra Nibe tænker stort skriver Aars avis den 29. juni. Der er bedre dyrevelfærd på vej til mange danske kyllinger. Dyrenes Beskyttelse har netop indgået en ny samarbejdsaftale med Rokkedahl Kylling fra Nibe, hvor foreningen stiller sin store ekspertise inden for dyrevelfærd til rådighed for en af landets største producenter af kyllinger. Kyllingeproducenten vil udvikle en ny produktion af fritgående og økologiske kyllinger samt investere i et helt nyt fjerkræslagteri.
- Danske forbrugere fokuserer i stigende grad på god kvalitet og at dyrene har haft et godt liv, men vi oplever, at det i dag er svært at få en dansk kylling, der lever op til det. Derfor omlægger vi en stor del af vores nuværende produktion til både økologiske og fritgående kyllinger, hvor kyllingerne dels har mere plads, lever længere og får adgang til udeareal, siger Anders Laursen, adm. direktør i Rokkedahl Kylling.
Øko-producent mangler
slagtesvin
OPFEDNING: Lindy Sørensen står med en nyligt ombygget stald til økologiske slagtesvin - men ingen grise at komme i den til trods for, at markedet mangler økologiske grise.
Efterspørgslen efter økologisk svinekød er stigende, og vi var på et seminar, hvor Friland efterlyste
han om baggrunden for at lægge om til økologi. Alligevel kan han ikke få fyldt stalden op og lave de 475 slagtesvin om året, han har kapacitet til. Årsagen er at -
dere selv feder deres slagtesvin færdige.
- Der er 580 kroner i dækningsbidrag på et økologisk slagtesvin lige nu, og siden der er mere pasning ved økologiske søer, så er det klart, at de også gerne vil have de sidste kroner med fra slagtesvinene, siger han. Det er et generelt problem, at det er -
tesvin, og det er endnu sværere
oplyser markedschef Henrik Hindborg, ØL.
Kilde: Landbrug Nord
Randers Naturpleje- og Kogræsserforening har siden 2009 haft Sort bæltet Galloway gående på et grønt område. For nogle år tilbage stor der pludselig en lille kalv på marken. En af kvierne, de havde gående, var ved en fejl drægtig, da hun ankom. Foreningens medlemmer besluttede at beholde og ejes dyrene af kødkvægsproducent Rasmus Skau, Fuglsøgaard.
Borgere og landmænd samarbejder om naturen og bøffer
Stadig meget natur gror til på grund af manglende afgræsning. Det er især de mindre bynære arealer, der gror til i brandenælder og krat. Landmænd kan ofte ikke få økonomi i at afgræsse disse arealer, da det kræver meget arbejde at have få dyr på mange arealer spredt over store afstande. Med lidt hjælp fra lokale borgere kan det faktisk lade sig gøre at give den bynære natur en hjælpende hånd, nemlig ved hjælp af kogræsserforeninger
NATURPLEJE
AF MAJBRIT TERKELSEN
En kogræsserforening, ko-klapperforening, naturplejeforening eller et græsningslaug, listen er lang over navne på foreninger, der alle har det til fælles at engagere sig i at passe på den lokale natur, og samtidig få adgang til lokalproduceret kød med god samvittighed.
over hele landet, og det støtter Økologisk Landsforening op om gennem et etårigt projekt, støttet af Fonden for Økologisk Landbrug - Grønne ildsjæle for lokal afsætning. Projektet har til formål at få beskrevet og udbredt de gode erfaringer fra især Vejle Kommune, da de har haft stor succes med at få oprettet rigtig mange velfungerende græsningsforeninger, og den vej igennem få genskabt små naturperler, som ellers var blevet kvalt i brændenælder og krat. - Det specielle ved Vejle Kommune er de gode samarbejder og
fællesskaber, der er opstået mellem borgere, landmænd og kommunens dedikerede medarbejdere om et større fælles naturprojekt, fortæller projektleder Iben Alber Christiansen.
Kød med god samvittighed Kogræsserforeninger består af borgere og landmænd, der arbejder sammen om at opnå en ønsket natur. Men det er ikke nødvendigvis ønsket om en mere forskelligartet og seværdig natur der tiltrækker borgere til græsningsforeninger. Det kan også være ønsket om at købe kød af god kvalitet med god samvittighed, der trækker.
- I hele Danmark vil det være muligt at producere et ugentligt måltid med oksekød til samtlige danskere alene ved at få afgræsset de mange små arealer af eng, overdrev og hede, som i de senere år er groet til i brændenælder og buskadser. Samtidig giver vi naturen en hånd, fordi denne afgræsning er helt afgørende for, at vi bevarer og udvikler antal og forskellighed af planter og alle de levende væsner, der knytter sig til disse vilde arter, fortæller tovholder
for kogræsserprojektet i Vejle Kommune, Britta Edelberg
Landmanden ejer dyrene
Det koncept, Vejle Kommune kører efter, er meget klart: Kommunen
græsning med kvæg, kontakter en af de lokale landmænd, som har vist interesse for at være med i projektet – også kaldet et dyreholdernetværk, og inviterer derefter de lokale borgere på en kop kaffe i området med henblik på at engagere dem til at stifte en kogræsserforening.
Landmanden ejer dyrene frem til slagt, og foreningens medlemmer køber alle de slagtede dyr - typisk delt i fjerde- eller ottendedele. Foreningen har ansvaret for det daglige tilsyn med dyrene hen over græsningssæsonen, samt mindre vedligehold af hegnet. Foreningerne har ofte en række sociale tiltag, de afholder i løbet af sæsonen - for eksempel den dag, hvor køerne kommer ud på græs, afholdelse af le-slåningskursus, eller at have besøg af en naturvejleder, som fortæller om det store plante- og insektliv, der opstår på
baggrund af foreningens arbejde. Det er ofte de fælles oplevelser med dyrene og naturen, der får medlemmer til at blive i foreningen i mange år.
Kom og mød erfarne dyreholdere På Søndertorv i Vejle kan du lørdag d. 20. august 2016 komme og høre meget mere om projektet, om at starte kogræsserforeninger op, og om dyreholdernes erfaringer med at have dyr i kogræsserforeninger. Økologisk kødkvægsproducent Eskild Ladegård stiller op med en af sine køer med tilhørende kalv til alle klappe-lystne forbipasserende. Natur- og miljømedarbejder i Vejle Kommune, Bo Levesen, vil fortælle om de spændende planter, der vokser frem, når kreaturerne græsser, og elever fra Center for fødevareuddannelserne i Vejle vil stå og stege lækre smagsprøver på naturplejekød.
Mere information om projektet græsningslaug
Majbrit Terkelsen er Økologikonsulent ved Økologisk Landsforening.
Danskerne vil helst investere i økologi
Skal danskerne investere i dansk landbrug, som regeringen ønsker
at det bliver på de økologiske gårde i stedet for konventionelle landbrug.
Det viser en ny Gallup-undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), skriver Ritzau. Fire gange så mange danskere ønsker, at deres opsparede pensionspenge skal støtte økologien i stedet for det konventionelle landbrug.
Ifølge den nye Gallup-undersøgel-
se fra DN så foretrækker 44 procent af danskerne, at pensionsselskaberne investerer i økologisk landbrug, mens blot ni procent svarer, at de vil investere i konventionelt landbrug. 33 procent ønsker at investere i begge, mens 14 procent er uafklarede.
Økologi er bedre økonomi
- Danskerne ønsker tydeligvis ikke at sætte deres pensionspenge på spil i det konventionelle landbrug og dets enorme gæld, siger politisk senior-
rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbet Ogstrup til Ritzau.
- Både i Danmark og udlandet efterspørger forbrugerne økologiske fødevarer. Samtidig er der i øjeblikket bedre økonomi i økologien end i de konventionelle landbrug, siger hun.
Salget af økologi i den danske dagligvarehandel er steget i mere end ti år i træk, øko-salget til landets professionelle køkkener er tredoblet siden 2009, og eksporten af danske
økologiske varer er syvdoblet på ti år. Undersøgelsen fra Gallup viser også, at der blandt vælgere fra allelogi frem for konventionelt. For eksempel ønsker 25 procent af regeringspartiet Venstres egne vælgere, at hvis der skal investeres pensionspenge i dansk landbrug, så skal det være i økologi. Blot 13 procent af Venstres vælgere vil sætte pengene i konventionelt. ib@okologi.dk
Trykket på naturplejen er lettet
Sidste år blev regler for tilskud til naturpleje
ændret på en række væsentlige punkter. Det har medført at afgræsning af naturarealer er blevet en mere attraktiv driftsgren for landmændene, men der er stadig både udfordringer og trusler, som kan bremse den positive udvikling
NATURPLEJE
I 2015 blev reglerne for tilskud til naturpleje ændret bl.a. med det resultat, at der i dag sker en prioritering af tilskudet ud fra arealernes naturværdi, når tilskudene til naturplejen fordeles. Arealer inden for de særlige udpegede områder i Natura 2000 kommer i første række, og derefter tildeles tilskudene til de arealer, der har så god en naturværdi, at arealet scorer mindst 5 på HNV-skalaen. HNV scoren er et udtryk for arealernes naturværdi, vurderet på en skala fra 1 – 13.
- Det er et stort fremskridt i retning af at målrette tilskudet til pleje af de arealer, der har den højeste naturværdi, siger biolog Heidi Buur Holbeck, der er landskonsulent i Seges. Hun fortsætter:
- Den nye ordning motiverer landsærlige dyre- og plantearter de har på deres arealer. Landmændene bør sikre sig, at de sjældne planter og dyr registreres af kommunerne. Plantearter kan kun tælle med i HNVscoren, hvis kommunerne har indberettet deres planteregistreringer, hvorimod fund af sjældne dyr som f.eks. en række dagsommerfugle og padder kan registreres af alle på fugleognatur.dk.
De landmænd, der får tilskud til naturpleje ved afgræsning modtager 1.650 kr. pr. ha pr. år på de arealer der også får Grundbetaling. Bliver der ikke søgt grundbetaling på arealet, er betalingen 2.600 kr. pr. ha. pr. år.
- Mange landmænd vil gerne lave naturpleje på deres bedrifter; men tilskudene til pleje af græs- og naturarealer er uundværlige for at få en fornuftig økonomi i naturplejen. Gennem interview af en række naturplejere kan vi høre, at ca. 50 pct. af landmandens indtægt på naturpleje stammer fra tilskudene. Den anden halvdel kommer i hus gennem salg af kødet fra de dyr, der har stået for afgræsningen eller via salg af levende dyr, siger Heidi Buur Holbeck.
EU spænder ben
Tilskudene til pleje af græs- og na-
Landdistriktsprogram, hvilket ifølge Heidi Buur Holbeck giver nogle udfordringer.
kontrol af ordningerne. For eksempel er kontrollen af naturarealerne baseret på krav om afgræsning, som måles helt ned på en arealstørrelse à 100 kvm, hvilket er helt urimeligt og gør det utrolig svært at pleje naturarealer godt nok ud fra reglerne.
viser også, at 45 pct. af de fejl, der registreres i forbindelse med kontrol af naturplejen, er på arealer, der er mindre end 500 kvm., siger Heidi Buur Holbeck.
Landmanden kan vælge enten at blive kontrolleret på, om arealet fremstår synligt afgræsset, eller på baggrund af, at der har gået et fast antal dyr på arealet i sommermånederne. Men kontrolkravene er ikke altid hensigtsmæssige i forhold til, hvad der egentlig er det mest optimale for pleje af de enkelte lokaliteter.
- Der er lokaliteter, hvor plejekravene ikke harmonere godt med de sårbare dyre- eller plantearter, der er på arealet. Derfor havde jeg gerne set, at regeringen i Naturpakken havde afsat nationale midler, som kunne bruges til en mere målrettet pleje på naturarealer med helt særlige arter, hvor plejen ikke passer til kontrolkravene. De generelle krav kolliderer alt for ofte med behovet
er målrettet den enkelte lokalitet, siger Heidi Buur Holbeck.
Afgræsning er bedst afgræsning at foretrække frem for slæt.
- Ved græsning skabes der en større variation på arealet, og ikke mindst en række af de sjældne planter og insekterne nyder godt af naturpleje foretaget af dyr fremfor ved slæt, siger Heidi Buur Holbeck. Hun glæder sig derfor også over, at de administrative rammer for tilskud til naturpleje er blevet forbedret.
- De sanktionerne der følger, hvis re så restriktive som tidligere, hvor landmanden risikerede at skulle be-
sent i tilsagnsperioden blev påpeget fejl. I dag er sanktionerne afstemt efter forseelsens alvor, omfang og varighed. Desuden er det væsentligt, at landmændene er opmærksomme på, at de skal huske enten at søge dispensation eller trække et areal ud af tilskudsordningen, hvis det viser sig, at man et år ikke kan leve op til kontrolkravene, siger Heidi Buur Holbeck. For at skærpe fokus på, hvilke krav der skal overholdes, når man får
en lang række temadage og informationsmøder om tilskud til naturpleje. Tid og sted for disse arrangementer kan ses på Landbrugsinfo.dk
Usikker fremtid
- Hvis en landmand ønsker at gøre naturpleje til en driftsgren, anbefaler jeg, at han tager kontakt til naturafdelingen i sin kommune, hvor han kan få oplysninger om arealernes naturstatus og evt. få registreret
planter, som kan være med til at hæve HNV-scoren. Kommunen har måske også mulighed for at støtte på forskellig måde - for eksempel med hjælp til indhegning af arealet, siger Heidi Buur Holbeck.
Derudover kan man med fordel kontakte naturkonsulenterne i den lokale landbrugsrådgivning, som kan vise vej gennem regel- og tilogså hjælp at hente på hjemmesiden: www.plejegræs.dk
- Den største udfordring her og nu er, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med penge i Landdistriktsprogrammet de kommende år til at imødekomme regeringens egne målsætninger, hvilket kan blive problematisk for landmændene. For er der ikke penge nok, kan det betyde, at aftaler ikke kan gentegnes, når den fem-årige periode udløber, siger Heidi Buur Holbeck.
Resultatet kan blive, at der mangler kontinuitet i økonomien hos landmanden, som har gjort en langsigtet investering og satset på opbygning af en besætning.
Heidi Buur Holbeck understreger derfor behovet for, at der kan planlægges langsigtet, når det handler om naturpleje.
- Som landmand er det meget afgørende, at man kan regne med, at der er afsat midler til en langsigtet indsats. De landmænd, der ønsker at gøre en ekstra indsats for at pleje naturen, skal kunne gå ind i arbejdet med en forventning om, at der løbende er afsat tilstrækkelige midler til arbejdet, siger Heidi Buur Holbeck.
Heidi Buur Holbeck er biolog og landskonsulent i Seges, hvorfra hun arbejder for at forbedre forholdene for de landmænd, der ønsker at gøre naturpleje til en driftsgren.
HNV - High Nature Value
Når der søges tilskud under plejegræsordningen, priori-
arealer uden for de særlige Natura 2000 områder med de højeste HNV-score højest. Det er tilstrækkeligt at have et sammenhængende areal på 0,1 ha med en HNV-score for at søge til hele marken ud fra denne score. Dvs. har man HNV-scoren 11 på minimum 0,1 ha af marken, så prioriteres denne mark ud fra scoren 11. Man kan kun søge Pleje af græs- og naturarealer til arealer, der har en HNV-værdi på 5 eller derover.
Natura 2000
De særlige udpegede Natura 2000 områder, er betegnelsen for et netværk af prioriterede skal bevares og de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som områderne er udpeget på grund af, skal bevares og fremmes, da de er sjældne, truede eller karakteristiske for
DK’s største øko-rådgivning godt fra start
RÅDGIVNING: Ved indgangen til 2016 lancerede Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning det fælles rådgivningsselskab ØkologiRådgivning Danmark, der med 800 kunder og 18 fuldtidsrådgivere er kommet godt fra start, som Danmarks største økologiske rådgivningsvirksomhed, skriver Agrologisk.dk.
Der er 18 konsulenter i ØkologiRådgivning Danmark, og derudover kan der trækkes på rådgivningskompetencerne i Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning, så der i alt er 35 landbrugsrådgivere, der arbejder med økologirådgivningen.
- Det betyder, at de økologiske landmænd kan vælge fra hele rådgivningspaletten fra jord til bord uanset, om man har brug for rådgivning i stald eller mark, økonomirådgivning eller markedsrådgivning, siger Ole Bloch Engellyst, direktør for ØkologiRådgivning Danmark
- Det er unikt, at vi har samlet så mange folk, som kun arbejder med økologi. Det betyder, at vi kan hjælpe landmænd med alt fra planteavl til kvæg, økonomi og virksomhedsudvikling. Især er vi glade for, at vi kan tilbyde økonomirådgivning af konsulenter, der er knivskarpe på de økologiske rammevilkår og markedsforhold, siger Ole Bloch Engellyst til Agrologisk.dk
Danske økologer hjælper Bhutan med at nå målet: 100 procent økologisk landbrug
I den lille bjergstat Bhutan i Himalaya har man en national målsætning om at opnå 100 procent økologisk landbrug. Økologisk Landsforening i Danmark og Bhutans svar på Danmarks Naturfredningsforening, Royal Society for the Protection of Nature (RSPN), har netop fået støtte af CISU (Civilssamfund i Udvikling) til i samarbejde at udvikle økologisk landbrug og fødevaresystemer i Bhutan
I Himalaya ligger den lille bjergstat Bhutan med godt 750.000 indbyggere, hvor landets nationalregnskab ikke kun opgøres i penge, men også i bæredygtighed og folkets lykke. 80 procent af befolkningen er beskæftiget i landbruget, mens kun tre procent af landets areal er opdyrket. Der er behov for at øge bøndernes udbytter og indtjening for at opnå selvforsyning og forbedrede levevilkår. Samtidig ønsker Bhutan at landbruget bliver økologisk, og en del af strategien handler om at øge bøndernes viden om ressourceudnyttelse og bæredygtig dyrkning af jorden.
CISU støtter udviklingsprojekt
Husk autorisation, hvis du søger Økologisk Arealtilskud
TILSKUD: Der har været overvældende interesse for at søge Økologisk Arealtilskud, men der er mange landmænd, der endnu ikke har søgt økologisk autorisation. De risikerer et afslag til Økologisk Arealtilskud. NaturErhvervstyrelsen har fået ca. 1030 ansøgninger til Økologisk Arealtilskud, men ca. 25 procent af ansøgerne har på nuværende tidspunkt endnu ikke fået søgt autorisation til økologisk jordbrug. Det er et krav for at få det 5-årige tilsagn om Økologisk Arealtilskud fra 1. september 2016, at du har søgt økologisk autorisation senest denne dato. Hvis du alligevel ikke ønsker et 5-årigt tilsagn til Økologisk Arealtilskud, må du gerne give os besked.
Hvis NaturErhvervstyrelsen ikke har modtaget din ansøgning om autorisation senest 1. september 2016, giver styrelsen afslag på din ansøgning til Økologisk Arealtilskud.
har Økologisk Landsforening, ØL, sammen med Bhutans naturfredningsforening, RSPN, søgt CISU (Civilssamfund i Udvikling) om støtte til et udviklingsprojekt i Himalayastaten – og netop fået bevillingen, skriver ØL i en pressemeddelelse.
Fra Afrika til Bhutan - Bhutan er verdens første land med en national målsætning om at blive 100 procent økologisk. I Danmark har vi en masse øko-know how og ekspertise i at facilitere vidensopbygning og vidensdeling blandt bønder, virksomheder og organisationer, som fører til øget produktion, handel og indtjening både til den enkelte bonde, men også til familien og de-
res lokalsamfund. Det har vi blandt andet set i vores mangeårige udviklingsarbejde i Afrika. Det er nogle af de ting, vi nu skal udvikle i Bhutan sammen med RSPN, og vi er glade for, at CISU har valgt at støtte projektet, siger Per Rasmussen, International konsulent i ØL.
Gensidig inspiration Jesper Saxgreen, der er næstformand i Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening, håber på, at samarbejdet vil give gensidig inspiration.
- Det bliver utroligt spændende at skulle medvirke til at gennemføre et helt lands ambition om at blive 100 procent økologisk. Styrken i dette partnerskab er, at vi ser et samar-
bejde mellem vore to organisationer som en mulighed for at arbejde med udviklingen af økologisk landbrug ud fra en bredere agro-økologisk og mere holistisk tilgang, siger Jesper Saxgreen og forklarer, at RSPN’s viden om den natur og de lokale landskaber, som landbrugene er indlejret i, vil indgå og komplementere den viden og de erfaringer, som ØL har med udvikling og implementering af økologisk jordbrug på den enkelte bedrift.
Projektet skydes i gang med besøg af repræsentanter fra RSPN i Danmark i august.
ib@okologi.dk
Med afsæt i erfaringer fra en række udviklingsprojekter i Østafrika med uddannelse af farmere gennem videndeling efter det såkaldte Family Farmer Learning Groups-koncept,
Gift i uhyre mængder
Prosulfocarb bruges i meget store mængder i det konventionelle landbrug
Hjemmesiden gylle.dk dokumenterer, hvor og i hvilke mængder den omdiskuterede sprøjtegift prosulfocarb anvendes af danske landmænd. I ti kommuner anvendes sprøjtegiften overhovedet ikke, mens landets øvrige 88 kommuner belastes årligt med tilsammen 809.768 liter af giften. Odder kommune er den mest belastede med sprøjtning af 42,69 pct. af landbrugsarealet.
Oplysningerne er baseret på en analyse af landbrugets lovpligtige sprøjteregnskaber, der er udleveret gennem aktindsigt efter miljødataloven hos Miljøstyrelsen. Data er fra 2014, som er de senest tilgængelige sprøjteregnskaber. Analysen er udar-
bejdet af cand.scient.mat/stat.Klaus Flemløse.
Den udbredte brug får formand for Økologisk Landsforening Per Kølster til at foreslå et forbud mod brugen af sprøjtegiften på offentlige arealer.
- Et forbud mod at bruge prosulfocarb på offentlige arealer løser ikke problemet, men det er et sted at starte, siger Per Kølster til Ritzau.
Jørn Pedersen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL, peger på, at nogle kommuner allerede stiller krav om, at forpagtere ikke må anvende sprøjtemidler. Det gælder eksempelvis hans egen kommune, Kolding.
Jørn Pedersen opfordrer frugtavlere til at henvende sig til deres kommuner, hvis de mener, at et sprøjteforbud på offentlige arealer kan løse problemet.
Afvisende minister
Til gengæld skal frugtavlerne ikke regne med at få hjælp fra regeringen.
For selvom miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udmærket forstår den bekymring, frugtavlerne står med, når deres høst risikerer at blive ødelagt af sprøjtemidlet prosulfocarb, vil ministeren ikke gå med tilske avlere kræver.
- Prosulfocarb er et vigtigt værktøj for rigtig mange konventionelle landmænd. Midlet er godkendt af Miljøstyrelsen, da det ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø, og på den baggrund kan stoffet ikke forbydes, skriver ministeren i en mail til Ritzau.
Esben Lunde Larsen nøjes i stedet med at sætte en undersøgelse i værk:
- Jeg har bedt Miljøstyrelsen undersøge konsekvenserne ved ændringer af reglerne for sprøjtedyser, så vi begrænser, at prosulfocarb rammer naboens marker, lyder det fra ministeren.
Enhedslisten støtter økologer
Enhedslisten støtter et forbud mod sprøjtegiften prosulfocarb på offentlige arealer, sådan som Økologisk Landsforening ønsker. Partiets miljøog landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding er endda klar til at gå et skridt videre:
- Jeg er fuldstændig enig i, at prosulfocarb skal forbydes, og jeg mener ikke, vi bør nøjes med de offentlige arealer. Det bør forbydes totalt, siger hun.
ib@okologi.dk
Bhutan er verdens første land med en national målsætning om at blive 100 procent økologisk.
Nu kan du investere i landbrug, turisme og udvikling i Tanzania
Tre landmænd med rødder i økologisk jordbrug har kastet deres kærlighed på Tanzania. Og i øjeblikket er de på udkig efter investorer til et økologisk landbrug i den centrale del af landet
INVESTERING
Tre økologiske landmænd, Jens Krogh, Gert Holst Hansen og Bjarne
veje til udvikling af landområderne i Tanzania. Og de vil meget gerne have
farm på 570 ha i det centrale Tanzania. Et informationsmøde, som fandt sted lige inden sommerferien tiltrak så mange interesserede investorer,
startet for alvor. Samtidig er de tre initiativtagere, som i mange år har
- Man kan godt sige, at vi vil lave ulandsudvikling på en anden måde end den gængse. Donationer har de-ge, men vores erfaring siger os, at det er helt nødvendigt at have en forretningsmæssig tilgang til projekter,
Vi vil gennem investeringer i farmen
pladser, knowhow, og adgang til farmens faciliteter, siger Jens Krogh.
Dyrkes økologisk Målet for investeringen, som udover
dække de nødvendige investeringer på farmen, er et stort multifunk-
ske principper. Farmen skal først og
gødning til gårdens marker.
regner med at starte med 40-50
til vi har nået 100, fortæller Bjarne Larsen.
Farmen ligger i Tanzanias kornkammer 1400 meter over havet. Om -
Om Kikongoma-farm:
afgræsning.
måde, at i Tanzania er al jord ejet staten.
Det tre initiativtagere har kontakt til enmulig kommende manager fra Tanzania, som lever op til -
Initiativtagerne forventer at kunne overtage farmen med op-
Der følger vandingsrettigheog ca. 30 ha kan overrisles via alm kanaler, men initiativtagerne
grøntsager m.m.
der, der er regntid, ca. 600 mm regn. Derudover kan farmen supplere med
ha, der afgrænser farmen mod nord.
per passer rigtig godt til jorden i Tanzania, som er meget fattig på orga-
for erosion, fortæller Bjarne Larsen. Gert Holst Hansen tilføjer: - Vi vil gerne vise de lokale landmænd, de fordele de kan opnå, gen-
cipper. Farmen skal også fungere
i Økologisk Landsforenings ulandsar-
Lokalområdet
Farmen ligger centralt i forhold til regionshovedstaden Iringa, som har lufthavn med daglige afgange til Dar es Salaam. Og 50 km vest for farmen
og afsætte deres afgrøder, så de kanne Larsen. Han fortsætter: -
på turisme, for Kikongoma-farm ligger helt fantastisk til dette formål. Investorerne skal selvfølgelig have
rister, der ønsker at opleve den afrikanske kultur og naturparken.
Halvvejs
på 8 mio. kr., og målet var i første omgang at skaffe halvdelen som anpartskapital, og derefter låne de sidste 4 mio.kr.
Efter det første investormøde har 18 investorer tilsammen givet tilsagn om 4 mio. kr. til projektet. På investor-
ner, soja, grøntsager, tropiske frugter mm. Initiativtagerne forventer at have malkekvæg, fedekvæg, får og høns.
Der er gode muligheder for at udvikle aktiv natur-turisme, medning eller som aktiv deltager på Initiativtagerne regner med at i alt 20 – 30 gæster. Turistsæsonen vil være i perio-
til april. I årets første måneder vil det i perioder være for vådt til at færdes i nationalparken.
at det ville være ønskværdigt, hvis egenkapital frem for lånekapital. – Man står stærkere med større egenkapital. Kan vi ikke få investorer lån til de sidste investeringer; men visen. Jens Krogh supplerer: - Målet er otte mio. kr.; men i førsteningsretten til jorden. 2/3 af jorden men de seneste år har jorden ikke
Anparter i Kikongoma-farm sælges frie pensionsmidler eller likvide midafrikansk farm.
Vil du vide mere om dine muligheder som investor i Kikongoma-farm kan du skrive til initiativtagerne.
Jens Krogh: kroghsminde@mail.dk
Gert Holst Hansen: gert.hansen.dl@mail.dk
Fra venstre: Gert Holst Hansen, Bjarne Larsen og Jens Krogh, der ejer Tropical Organic Invest, TOI, som er i færd med
STALD MARK
FAGLIGT TALT
LUPINS FORTRÆFFELIGHEDER
I MARK OG
STALD
”Lupinafgrøden er den mest proteinrige af samtlige bælgsædsarter, og vil måske i fremtiden få betydning.” Således stod der skrevet i min farfars landbrugsskolebog fra 1931. Fremtiden må være nu; men lupinafgrøden er ikke en stor afgrøde i Danmark. Årsagen er lupinens lave udbyttepotentiale, som typisk ligger på 20 hkg/ha, svag konkurrenceevne mod ukrudt og sen høst. Jeg vil hermed slå et slag for lupinens fortræffeligheder hos den økologiske mælkeproducent.
Lupinens fordele i marken
Lupin skal ses som et alternativ til hestebønne og ært, da lupin på mange måder er en anderledes bælgplante end de to førnævnte, her nævnes en række af lupinens fortræffeligheder i marken:
• Lupin er mere tørketolerant end hestebønne og ært, og kan dyrkes på uvandet sandjord
har rullet rundt på hans marker de sidste tre uger.
Slagtesvinestald på larvefødder
Lupin skal ses som et alternativ til hestebønne og ært, da lupin på mange måder er en anderledes bælgplante end de to førnævnte
• Lupin er rigtig god til at udnytte bundet fosfor i jorden
• Lupin er et godt alternativ i sædskiftet, idet sygdoms- og skadedyrsangreb er meget begrænset. Hvorimod ærter og hestebønner er beslægtede og derfor også deler nogle af de samme sædskiftesygdomme.
Lupinens fordele i stalden
Hos økologiske mælkeproducenter er der ofte fokus på høj selvforsyningsgrad, og lupinen kan bestemt bidrage til avlen af eget tilskudsfoder:
• Lupin har et lavt indhold af stivelse men højt pektinindhold, som indeholder mere fedt. Lupiner indeholder 4-5 % fedt, hvor hestebønner og ært indeholder 2 %. Fedt er en væsentlig faktor, hvis man både ønsker høj selvforsyningsgrad og høj mælkeydelse
• Lupin indeholder 34 % protein, hvor ært og hestebønner henholdsvis ligger på 24 og 27 %
• AAT i hestebønne ligger på 113 g/kg TS og lupin ligger den kun på 98, men efter toasting, så når lupinen op 171 g/kg TS AAT og hestebønne når 143.
Fremtidens afgrøde
Lupinens svagheder er som tidligere nævnt lavt udbytte, dårlig konkurrenceevne og sen høst, og formentlig årsag til manglende udbredelse. Blandsæd med korn og lupin er min erfaring den bedste løsning på disse udfordringer. Endvidere kan valg af en uforgrenet lupinsort være med til at sikre en tidligere høst, det kræver dog, at man øger udsædsmængden med 20 %. Derudover skal man ikke glemme, at det lavere udbytte i lupin kompenseres af et højere indhold af fedt og protein.
Økolandmand Hans Henrik Thomsen i Nordjylland har fået en fantastisk ide, som han allerede afprøver med 120 økologiske slagtesvin, som tester hans prototype på fremtidens mobile stald til slagtesvin på friland – en
SLAGTESVIN
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Hans Henrik Thomsen har arbejdet med at udvikle et koncept for mobile slagtesvinestalde i tre år, og nu er han så langt, at han kan begynde at teste ideen i praksis. En prototype af slagtesvinestalden på larvefødder har kørt rundt på hans marker i tre uger.
- Min motivation er at få adgang til mere økologisk gødning i min planteavl og at tilføre ejendommen og selvfølgelig grisene merværdi, siger Hans Henrik Thomsen.
Han har planteavl som sin hovedproduktionsgren, og har ikke tidligere haft grise. Det med dyr er dog ikke fremmed for ham, idet han allerede har ammekøer.
Spreder gødningen
Det almindelige er, at frilandsgrise ved med adgang til udeareal og grovfoder. I stalden kan man opsamle gødning fra slagtesvinene, mens det er mere problematisk og indebærer risiko for punktforurening at have slagtesvin på åbne mar-
ker; den mobile stald skal imødegå dette
styres til at gøde jævnt over hele arealet, løses problemet. Det vil samtidig også give store adfærdsmæssige forbedringer for slagtesvinene, at de får mere adgang til det fri.
- Allerede nu kan jeg se, at grisene er glade for de forhold, vi byder dem, og de kvitterer med god trivsel, fortæller Hansger eller zoner, en ’spisesal’, en ’sovesal’, et rode- og aktivitetsområde samt et gødeområde, de to første områder er inde i stalden, og de to sidste er udendørs. Gri-
stalden med traktor tre gange om dagen. Det ligger i svinets natur at gøde bagerst,ligt” giver dette et sundt miljø, hvor ingen dyr træder i gødning, hvilket bliver meget spændende at følge, siger Hans Henrik Thomsen.
Lav gødningsbelastning -
over markerne, og vi kan udnytte deres rodeinstinkt til jordbearbejdning og rodukrudtsbekæmpelse, siger Hans Henrik Thomsen.
Hans Henrik Thomsen har taget. Han går efter, at gødningen fordeles svarende til ca. en halv gødningsnorm eller ca. 25 grise pr. ha, på den måde bliver gødningsbelastningen ikke så stor. Det er forudsat, at en mobil slagtesvinestald kan dække et areal på 20 ha. – Den mobile slagtesvinestald har allerede været ude at køre på
et bakket stykke, og det kunne den mod forventning også klare, fortæller Hans Henrik Thomsen.
Perspektiver og udfordringer
Målet for det videre arbejde med prototype-stalden er at udvikle færdige koncepter for rullende fravænnings- og slagtesvinestalde med plads til 150 grise i hver stald. Der skal udvikles to forskellige modeller, en til fravænnede grise og en til slutfedning af slagtesvinene.
Perspektiverne i projektet er, at det bliver muligt at integrere slagtesvineproduktion og markdrift, at man ikke vil være bundet af en stationær stald, samt at slagtesvinene får bedre velfærd og mere tid ude. Desuden er målet også at opnå en bedre gødningsfordeling og en jordforbedrende effekt som følge af slagtesvinenes fourageren. Men der er masser af praktiske udfordringer, før man er så langt. F.eks. skal stalden og de tilhørende funktioner tilrettes, så stalden kan klare skiftende vejr og fodersituationer.
- Det bliver aldrig et system, der egner sig til 20.000 slagtesvin om året, siger Hans Henrik Thomsen.
Med den belægningsgrad, som han har valgt, vil han kunne få dækket omkring 25 pct. af sit gødningsbehov fra de mobile grise. Ved at gå op i belægning kan man måske nå op i nærheden af at dække det halve af planteavlens gødningsbehov. Så langt ønsker Hans Henrik Thomsen ikke at gå.
- Hvis man går så højt op, kan man risikere at genere planteavlen, det står endnu tilbage at se, hvad det gør ved marken på længere sigt, siger Hans Henrik Thomsen.
Hans Henrik Thomsen blandt grisene i sin mobile slagtesvinestald, der
Samarbejde sikrer udbytterne
Planteavler Søren Bilstrup dyrker 18 forskellige afgrøder og vedvarende græs på mere end 50 forskellige marker. Uden et samarbejde med
ville det være svært at få næringsstoffer til de mange afgrøder.
SAMARBEJDE
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Den økologiske planteavl på Lundholm er mulig på grund af det gode samarbejde med tre malkekvægproducenter, det fortalte gårdens ejer, Søren Bilstrup, i forbindelse med en markvandring på gården i juni.
Mælkeproducent Stig Andersen og Søren Bilstrup har arbejdet sammen i mange år og kender hinanden rigtig godt. De samarbejder både om maskiner, arbejde og foderproduktion til Stig Andersens køer, som veksles til gødning og et godt sædskifte hos Søren Bilstrup.
Mælkeproducent Arne Bisgård har Søren Bilstrup samarbejdet med siden 2002, og i løbet af de sidste to år er Søren Bilstrup også begyndt at samarbejde med hans søn, Michael Bisgård, som også er selvstændig mælkeproducent. Michael Bisgård er ung og relativt nyetableret med en besætning på 200 jerseykøer.
- Det er dejligt at få inspiration og ideer fra en yngre landmand, der kan udfordre indgroede vaner, sagde Søren Bilstrup. En ny samarbejdside er, at Søren Bilstrup leverer blandinger af foderkorn til mælkeproducenterne. Det giver en arbejds- og
logistikbesparelse til Søren Bilstrup, fordi han ikke behøver, at holde de forskellige kornsorter og -arter adskilt, men kan blande dem sammen i den lufttætte silo.
- Det er dejligt med en lufttæt silo, hvis man bare ikke havde så mange afgrøder, der skal holdes adskilt, men på denne måde, betyder det ikke noget, fortalte Søren Bilstrup. Mælkeproducenterne får til gengæld et værdifuldt foder. Det har ikke be-
sorter er blandet sammen. Det har heller ikke så stor betydning, hvis der er lidt urenheder. Søren Bilstrup kan så reservere sin rensekapacitet til fremavlshavren, hvor høj renhed er essentiel.
- Søren Bilstrup skal jo så bare fylde noget i, der er attraktivt for en mælkeproducent, understregede Michael Bisgård.
Før det bliver til et godt foder, skal kornet valses. Kornet leveres til valsning hos Michael Bisgaards far, Arne Bisgård, og afregnes tønde for tønde. Der spares en masse omkostninger ved denne metode, for eksempel omkostninger til rensning og tørring.
Den ene sår, den anden høster En central del af samarbejdet er græsfoderproduktionen, som drøftes i kløvergræsmarken. Kløvergræsset er udlagt i ærter til helsæd, som mælkeproducent Stig Andersen tager i wrapballer, desuden blev der høstet to efterfølgende slæt efter helsæden. I år har kløvergræsmarken fået 25 tons svinegylle primo maj, og det er planlagt, at marken skal have gylle en gang mere.
- Det er vigtigt med to tilfredse parter, hvis samarbejdet skal fungere, for mælkeproducenten er det vigtigt, at der er et ordentligt udbytte i foderenheder. Det er vigtigt at til-
føre svovl, og at sikre at der gives nok gylle senere på året. Man skal forventningsafstemme, om der skal gives en eller to gange gylle, sagde planteavlsrådgiver Poul Christensen fra Økologirådgivning Danmark.
- Jeg prioriterer, at der bliver givet gylle, så der bliver et ordentligt udbytte og betaler 1 kr. pr. høstet FE, fortalte Stig Andersen og fortsatte:
- På den måde betaler jeg, for det jeg får. Arbejdet og udgifterne er fordelt sådan, at planteavler Søren Bilstrup lægger marken ud og nedfælder gyllen, mens mælkekvægproducent Stig Andersen tager slætomkostningerne.
- Vi har aldrig reguleret de 1 kr. pr. FE, nogen gange er det en fordel for mig og nogle gange for Stig, sagde Søren Bilstrup. For ham er det en stor fordel at få kløvergræsmarkerne ind i sædskiftet.
kornsorter på kontrakt til Aurion. Desuden dyrker han havre til fremavl og vårhvede til brød. Derudover dyrker han en usædvanlig bred palette af specialafgrøder såsom quinoa, karse til frø og boghvede. Han har på denne måde mange højværdiafgrøder.
Ud over at Søren Bilstrup har mange forskellige afgrøder, har han også mange forskellige jordtyper, og det giver mange udfordringer.
- Jeg har alle udfordringer her, det er svært at købe maskiner til så mange jordtyper, og de mange forskellige afgrøder kræver også forskelligt udstyr, sagde Søren Bilstrup. Der er desuden udfordringer med ujævn modning hen over nogle marker eller at hele marken ikke er tjenlig til samme tid på nogle marker med forskellige jordtyper. Han har
både JB1, JB3, rigtig tung ler og humusjord.
Søren Bilstrup har valgt at have så mange forskellige afgrøder for at sprede sin risiko.
Grundlæggende tillid
De tre tilstedeværende samarbejdspartnere pointerede samstemmende, at et godt samarbejde bygger på grundlæggende tillid. Søren Bilstrup og Stig Andersen har altid kendt hinanden og startede samarbejdet i forbindelse med at de blev selvstændige. Deres samarbejde er veletableret og fungerer uden mere papirarbejde end nødvendigt. De ringer ofte sammen og spørger hinanden til råds, og de deler nogle af deres maskiner.
- Store værkstedsregninger på maskineri deler vi, og vi har en pris på de foderenheder, Søren Bilstrup producere til mig, men ellers hjælper vi bare hinanden og regner med, at det går op i sidste ende, sagde Stig Andersen.
De har for eksempel høstet for en nabo i 30 år, Søren Bilstrup høster og Stig Andersen presser halmen. I det nyere samarbejde med Michael Bisgaard er der mere afregning ved kasse et, men stadig ville det ikke komme i stand og fungere uden en grundlæggende tillid, man kan ikke betale sig fra alt.
- Hvordan gør I op, at der er en rimelig fordeling mellem jer?, spurgte Poul Christensen.
- Sund fornuft, det skal jo fungere for alle parter, hvis vi avler for meget, aftage det, svarede Søren Bilstrup.
- Vi anbefaler, at man en gang om året trækker en streg i sandet og gør samarbejdet op, supplerede Poul Christensen.
Søren Bilstrup fortalte på markvandringen om sin markdrift og samarbejdet med tre mælkeproducenter.
Jord og afgrøder på Lundholm
Der hører 140 ha agerjord til Lunholm + skov og sø, dertil drives 300 ha forpagtet jord. Der dyrkes 18 forskellige afgrøder + vedvarende græs, f.eks.: Gamle kornsorter til Aurion, f.eks. enkorn, vinterspelt, vårspelt
Kornsorter: vårhvede til brød, vårbyg, vårtriticale og vinterrug Havre til fremavl
Vårbyg + ært til modenhed Hestebønner til foder (afsættes til malkekvægproducent)
Frøgræs, ikke det beste, men det har over de sidste 16-17 år været det bærende
5 1/2 ha med hvidkløver, reddede planteavlen sidste år
Slætgræs
Ærter har været elendigt de sidste par år, arealet er sat ned
Specialafgrøder, f.eks. Quinoa, boghvede, karse til frø
Vedvarende græs
En værktøjskasse til samarbejde
Hos Økologisk Landsforening kan man rekvirere en værktøjskasse med skabeloner til samarbejdsaftaler og vejledning, lavet på baggrund af projekterne ”Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter” støttet af promilleafgiftsfonden og et tidligere projekt SAMBA fra SEGES.
Om Lundholm
Søren Bilstrup er oprindelig vognmand og havde ikke forventet at blive planteavler, men det har han nu været siden 1990, hvor han gik i kompagniskab med sin far, og siden i 1994 forpagtede faderens del frem til, at han fuldt og helt overtog gården i 2004. ’Det er vanvittigt, at ville dyrke økologisk planteavl. Det kan du godt glemme, det kommer aldrig til at ske,’ mente Bilstrup senior. Ikke desto mindre har Søren Bilstrup drevet økologisk planteavl siden 2004. Det har kunnet lade sig gøre bl.a. på grund af gode samarbejder med mælkeproducenter, der gør kløvergræs og andre foderafgrøder til en værdifuld del af planteavlssædskiftet på Lundholm.
Planteavler
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 32: 10,40 kr.
Friland A/S giver i uge 32 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 32: 14,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 32: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.116,24 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,93 kr. 25-30 kg: 16,45 kr. 30-40 kg: 17,87 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 32: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 12,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 1,50 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Ribbehøst - en selektiv høstmetode
Rose aftaler med Kurt Pedersen fra Bounum Maskinstation, hvordan resten af de 50 ha byg skal høstes.
Ribbehøst af kornafgrøder vinder frem blandt økologiske mælkeproducenter. Det er et alternativ til valset og crimpet korn eller kolbemajs. Metoden kan også bruges i opretstående bladafgrøder til at skille blade og det grove stængelmateriale fra hinanden
FODER
AF ANNA-CHRISTA BJERG
De økologiske mælkeproducenter
Michael Rose og Kasper Clausen er to af de mælkeproducenter, der har valgt at ribbehøste en del af deres kornafgrøder i år. Kasper Clausen fortæller, at han ribbehøster for første gang for at få et letfordøjeligt foder, mens det et tredje år, Michael Rose ribbehøster korn.
- Min konsulent foreslog mig at prøve det for tre år siden, siger Michael Rose. Siden har han hvert år øget arealet med korn til ribbehøst. I år er han nået op på 50 ha korn, der skal ribbehøstes. Samtidig afprøves ribbehøst forsøgsmæssigt på grønne opretstående planter, bl.a. grønmasse.
Fordele ved ribbehøst
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
- Udgiften til ribbehøstning er halvt så stor som ved høst af kornet med efterfølgende valsning og crimpning; det er en nem og billig måde at opbevare korn på, siger Michael Rose. Høstmetoden betyder også, at han
selv kan opbevare sit korn som ensilage, frem for at betale for at få opbevaret, valset og crimpet kornet til foder.
- En god ting er også, at det ribbehøstede korn får malkekøernes grovfoderprocent op, tilføjer han.
ribbehøstning, man bliver mindre afhængig af vejret og kan sprede sin høst ud over en større periode, både fordi ribbehøsten ligger tidligere end almindelig høst, og fordi ribbehøst ikke er så følsom over for regnvejr, som almindelig høst.
- Der må gerne være lidt regn, det kan ligefrem være en fordel med lidt fugt, fordi det gør en bedre sammenkørsel af ensilagen mulig, fortæller traktorføreren fra Bounum Maskinstation. Han fortsætter:
- Når det er rigtig varmt, kan kornet næsten nå at blive helt tørt, når det blæses fra snitteren og ned i vognen.
Ribbehøst har været kendt i 15 år Ifølge Mogens Kjelddal fra Danske Maskinstationer er metoden udviklet i England, og den er udbredt i Australien og USA, hvor bl.a. lucerne høstes på denne måde.
- Den blev første gang udforsket i Danmark for 10-15 år siden med henblik på at udvikle et svinefoder med lidt mere struktur, fortæller Mogens Kjelddal.
Metoden blev imidlertid ikke udbredt i første omgang. De sidste 3-4 år er den kommet igen, nu primært som metode til at producere kvægfoder, og den afprøves også i forbindelse med høst af biomasse til
har arbejdet med metoden i mange
år, fortæller, at metoden kan bruges til at: ribbe kerner og noget af fanebladet og de øverste blade i korn høste bladene fra grønne afgrøder og lade de grove stængler stå
- Begge dele er interessante i relation til at producere koncentreret energifoder og/eller at optimere proteinindholdet i foderrationen, fordi den ribbehøstede afgrøde kan mikses med den tilbageværende grove del af afgrøden og/eller et andet fodermiddel for at opnå et bestemt proteinhold, fortæller Pauli Kiel.
Høst af grønmasse I dag arbejdes der med ribbehøst af grønmasse til forskellige formål, f.eks.
mere. Formålet her er også at adskille den værdifulde grønmasse med de ønskede indholdsstoffer fra de grove stængler. Metoden kendes bl.a. fra USA, hvor den bruges til lucerne. - Ved at undgå de grove dele af planten i grønmassen, kan man nøjes med at transportere mindre mængder, og der er også mindre mængder, der skal gennem hele forarbejdningsprocessen, samtidig med at man opnår nogenlunde det samme udbytte, siger Pauli Kiel og tilføjer:
– Nybro Tørreri har for nyligt kørt 400 ton grønmasse fra græs gennem en skruepresse i forbindelse med et Når man taler om så store mængder materiale, betyder det meget, om man arbejder med afgrødens totale
Ribbehøst af kornafgrøde til foder
Tidspunkt: Der ribbehøstes, når kernernes vandprocent er på 35-38, hvilket er 4-5 uger efter begyndende skridning.
Maskineri:
teren er der monteret en corn cracker, så kernerne klemmes.
Tilsætning: Der kan tilsættes ensileringsmiddel.
Opbevaring og bearbejdning: Ribbehøsten indlægges oftest til ensilering i silo og bruges som foder til kvæg, det kan dog også bruges som foder til andre dyr, f.eks. fjerkræ.
Afgrødens fordeling: Ved ribbehøst er det kun kerner, aksstilk, avner og lidt af halmstrået, som høstes. Den tilbageblevne halm står på roden i 2-3 uger, hvorefter den skårlægges og presses.
Udbytte: Ved ribbehøst øges udbyttet i forhold til mejetærskning med 10 – 15 pct., dels fordi udbyttet af kernerne er størst 4–5 uger efter skridning, og dels fordi der næsten intet spild er ved ribbehøst.
Den første bygmark er høstet færdig med ribbehøsteren, og mælkeproducent Michael
grønmasse eller den reducerede ribbehøstede grønmasse.
Udstyret er tilgængeligt
- Vi anskaffede en ribbehøster og
år siden foranlediget af, at en stor kunde efterspurgte det, fortæller Michael Eskildsen fra Bounum Maskinstation, der har været en af de eneste maskinstationer med ekspertisen og maskineriet. Han fortsætter:
- Det er vigtigt, at afgrøden står op, men ud over det, kræver det ikke noget særligt for at ribbehøste en afgrøde. Bounum Maskinstation harste år, hvor de var oppe på at høste 1000 ha, nu har det stabiliseret sig,
andre maskinstationer med ribbehøstere rundt omkring i Jylland. Det er
primært malkekvægproducenter, der efterspørger ribbehøst af korn hos Bounum Maskinstation, men en enkelt fjerkræproducent har også fået ribbehøstet korn til sine høns.
Håndtering af afgrøden
Den ribbehøstede afgrøde ensileres eller videreforarbejdes. – Det er svært at køre ribbehøstet korn så godt sammen som helsæds- eller græsensilage, fortæller mælkeproducent Michael Rose.
- Derfor lægger jeg altid et lag helsæd eller græs øverst i ensilagestakken for at holde den ribbehøstede afgrøde nede, klemme stakken bedre sammen og lukke den af, fortsætter han. Om sommeren er det græsensilage, han lægger øverst for at forhindre varmedannelse, og senere på året er det helsæd. Korn ribbehøstes
hvor det er bladene, der ribbes af stænglerne. Foto: Pauli Kiel, Biotest APS
Tilskud
til hegn og rydning i Natura 2000 aktuelt nu!
5. august åbnede ordningen, hvor man kan søge tilskud til at rydde og hegne tilgroede arealer samt til at genetablere vådområder. Hvis man har et sådant område, er det derfor nu, man skal i gang med overvejelser og planlægning, for at nå det, inden denne ansøgningsrunde slutter den 20. september 2016.
Har du jord i Natura 2000, som du kunne tænke dig at inddrage til græsning og naturpleje, kan der være hjælp at hente i tilskudsordningen. Hvis arealet er prioriteret til det, kan man få betalt rydningen af arealet og den efterfølgende hegning - det, der i tilskudssprog hedder ’forberedelse til afgræsning’.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen, der står bag ordningen, er der 10.000 ha i Natura 2000, som trænger til rydning og pleje gennem afgræsning. Når det gælder genetablering af vådområder på afvandet jord, som man også kan søge penge til, er målet 22.000 ha.
Ordningen giver 100 pct. tilskud til rydning af de omfattede arealer og til oprettelse af hegnsfaciliteter.
- Det omfatter selvfølgelig pæle og hegn, men det er også sådan noget
14 – 21 dage før almindelig høst. – Den tilbageværende afgrøde slås til halm et par uger efter ribbehøst, fortæller Michael Rose.
Afgrøde og foderværdi
Når man ribbehøster kornet 2-3 uger før det almindelige høsttidspunkt, får man først og fremmest kernerne med, derudover er der lidt avner, noget af fanebladet og de øverste blade. På grund det tidligere høsttidspunkt, og at de grovere dele af planten ikke er med, får man et foder med en høj fordøjelighed. Det er et foder, der er en mellemting mellem grovfoder og kraftfoder. Den nøjagtige foderværdi afhænger også af, hvor højt man sætter skærebordet i afgrøden, og hvor mange grove stængelstykker man dermed får med.
Sammenligning af foderværdi: Foderværdi af ensileret ribbehøstet vårbyg sammenlignet med den tilsvarende helsædsensilage og korn høstet på traditionel vis. Kilde: KvægInfo nr. – 2417, SEGES
som fangefolde og drikkevand. Man kan også få tilskud til at forny gamle hegn, hvor der tidligere har været afgræsning, forklarer Jesper Tofft fra Ravnhøj Consult, som samarbejder med Økologisk Landsforening om at planlægge, søge og gennemføre projekterne.
Ordningen ’Naturlige vandstandsforhold’ har til formål at genskabe vådområder på afvandet jord.
- Det er typisk moser, der er blevet afvandet og dyrket en periode, og som på et tidspunkt er sunket så meget, at de ikke længere er dyrkningsegnede. Her kan ordningen måske være en interessant løsning, og man kan få tilskud både til forundersøgelse og til en egentlig gennemførelse, siger Jesper Tofft.
Fælles for ordningerne er, at op til halvdelen af det areal, man søger til, kan ligge uden for Natura 2000.
Ordninger i ansøgningsrunden:
Rydning og forberedelse til afgræsning
Forundersøgelse af Naturlige vandstandsforhold
Etablering af Naturlige vandstandsforhold
Ekstra ansøgningsrunde for økologer
Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Økologisk Arealtilskud er åben. Økologer kan frem til 1. september 2016 søge om tilsagn til nye arealer.
Hvis du er økolog, kan du søge nyt 5-årigt tilsagn om Økologisk Arealtilskud til arealer, der er tilgået din bedrift i perioden 22. april 2016 til og med 1. september 2016. Du kan kun søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde, hvis du var autoriseret økolog, eller du havde søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2016.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2016.
Erhvervstyrelsens hjemmeside under Økologisk Arealtilskud. Her kan du også læse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.
Yderligere oplysninger
Center for Landbrug, tlf. 3395 8000
E-mail: landbrug@naturerhverv.dk
De to fraktioner efter ribbehøst af en grønafgrøde (lucerne),
Ribbehøst af byg. Meget af stænglen står tilbage og slås til halm senere.
Ung landmand vælger geder
Tobias Christensen har i en alder af 21 år etableret Nørgaards Geder med en besætning på 115 malkegeder
MÆLKEPRODUKTION
- Det er sjovt at arbejde med sit eget. Man kan godt mærke, at man går op i det på en anden måde. Hvis en ged er syg, er man jo lige ved at gå op i limningen og prøver på alle mulige
selvstændig i år ved at etablere en
prenør.
etableret med Nørgaards Geder de
kan begynde at levere mælken til Tebstrup Gedeosteri. Gederne er blevet malket i den nybyggede malkestald de seneste 14 dage, men
økologiske status er opnået. Malke-
rede 20 gedekid, men de blev solgt
Inspiration fra et praktikophold
med køer.
- Far satte køerne ud, da jeg var ni
er kommet dyr på gården igen.
i praktik i en uge i Nordjylland, tre dage ved en landmand med geder og tre dage ved en anden landmand
te med malkegederne.
Fem års erfaring
stille, det går lige længe nok til at betale regningerne, smiler Tobias.
det er kun gederne, der skulle læg-
ger økologisk gedemælk.
- Desuden er det mest etisk, at dy-
Drømmen blev mulig
ner. Endelig er der lagt mange timer i at bygge staldanlæg, malkestald
med egen og kammeraters arbejds-
Tobias Christensen i den ombyggede maskinhal, der er blevet til stald for malkegederne. Maskinhallen rummer også malkestald og malkerum med tank.
Nørgaard Geder
Arbejdsdag og drift
Økologi eller ej
ventionel produktion, siger Tobias
kæreste, Lærke Mærsk Lisbygd,
gangen.
økolog. Hans tidligere arbejdsgiver
dels ved overskud ensileres
og malkestald med 2 x 12 malkepladser.
vænne sig til omgivelserne og arbejdsgangen, varer det 40 minutarbejde mellem kl. 17 og 18.
Malkegederne
rament.
ged) er også taget ind i besætninsom nye malkegeder, de resterende sælges.
Afsætning af mælken
tage gedemælken til sin osteproduktion. Han skal selv levere mælken to gange om ugen, vognen står allerede ude på gårdspladsen. På et tidspunkt
klar til at tænke på. Foreløbig skal
selvstændig, men nu må jeg se, detsen.
Jordbearbejdning har en væsentlig negativ ind-
fordi mange af organismerne i jorden ødelægges af jordbearbejdningen
FRUGTBARHED
AF JANNE AALBORG NIELSEN
Den 11. juli 2016 arrangerede Bæredygtigt Landbrug og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning en temadag om livet i jorden og intelligent brug af efterafgrøder på Bramstrup, Fyn. Der var besøg af forsker Jill Clapperton fra USA, som har en stor viden om livet i jorden og betydningen af dette for jordens sundhed og produktionspotentiale.
Jill Clapperton gav et spændende indblik i den enorme kompleksitet, der er i livet under jorden. Hun fortalte blandt andet, at jordbearbejdning på livet i jorden, fordi mange af organismerne i jorden ødelægges af jordbearbejdningen. Jill Clapperton fremhævede regnorme som en rigtig god indikator for, om der er balance og liv i jorden. Regnormene er afhængige af, at det øvrige mikobiologiske liv i jorden er velfungerende. Meget af det øvrige liv i jorden er så småt, at vi ikke kan se det uden mikroskop. Men regnormene kan vi se, og hvis de er tilstede i relativt stort antal, så er der sandsynligvis tale om en sund jord.
Jordens liv kan opbygges og plejes ved bl.a. at minimere jordbearbejdningen og bruge efterafgrødeblandinger med arter, der har egenskaber, som kan hjælpe de naturlige processer, som for eksempel opbygning af aggregatstabilitet på vej. Efterafgrøderne kan også bruges til at bekæmpe ukrudt. I økologisk landbrug er det yderst relevant, at bruge efterafgrøderne til at minimere forekomsten af ukrudt, som ellers skal holdes nede med jordbearbejdning.
Dagen bød også på diskussion og tips til sammensætning af efterafgrødeblandinger, men opskriften på den geniale ’all-round nordic mixture’ af efterafgrøder havde Jill Clapperton dog ikke. Hun anbefalede at sætte sig et mål for, hvad blandingen skal kunne, herefter sammensætte en blanding med minimum tre arter og så prøve og gøre sig egne erfaringer.
til at sammensætte blandinger af eksempel: Green cover seed - smartmix calculator - https://greencoverseed.com/ smartmix
Janne Aalborg Nielsen, er chefkonsulent i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling.
Bud Davis og Jill Clapperton fortæller om jordstruktur i marken på Bramstrup. Foto: Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening
Sund jord
Ifølge Jill Clapperton har en sund jord følgende karakteristika:
God jordstruktur
Et stort antal fungerende ”soil services”, herunder: minimal jorderosion tilgængelighed og recirkulering af næringsstoffer god vandholdende evne bionedbrydning af toxiske forbindelser
Diversitet i jordens organismer
Sunde næringsrige afgrøder
Jill Clapperton’s kollega, Bud Davis, illustrerede god og dårlig jordstruktur med forskellige metoder. Billedet ovenfor viser en relativ dårlig jordstruktur (tv), hvor aggregaterne nemt eroderer i vand og en god jordstruktur (th), hvor aggregaterne er langt mere stabile. Foto: Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening
et lille
som nemt tilsluttes pc’en og forstørrer en lille jordprøve, så det bliver synligt for det menneskelige øje, at der er masser af liv! Foto: Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening
Mobil grøngødningen
GØDNING: Grøngødning er en at recirkulere næringsstoffer på. Om efteråret eller foråret pløjer man bælgplanterne ned i jorden med det primære formål, at lade dem virke som gødning for en efterfølgende hovedafgrøde. Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har vist, at man i stedet for at pløje bælgplanterne ned i jorden, kan høste dem og bruge dem på en anden mark, hvor der eksempelvis dyrkes blomkål
gange og få bedre gødning ud af det. Den store fordel ved mobil grøngødning er, at man kan høste gentagende gange og få forskellige kvaliteter af gødning. Kvaliteten afhænger af forholdet mellem indholdet af kulstof og kvælstof. Hvis der er for meget kulstof i forhold til kvælstof i planten, vil det tage længere tid, før gødningen virker. Hvis der omvendt er meget kvælstof i forhold til kulstof, sker der en hurtig frigivelse af næringsstoffer.
Ifølge Jørn Nygaard Sørensen er det afgørende, når man dyrker grøntsager, at gødningen virker hurtigt. Derfor giver det god mening at høste grøngødningen på et tidligt udviklingsstadie, der netop har et højt indhold af kvælstof i forhold til kulstof. Med mobil grøngødning kan man
få bedre gødning. Jørn Nygaard Sørensen pointerer, at der fortsat skal forskes i, hvordan grøngødning kan produceres mest hensigtsmæssigt.
Livet under jorden
MIKROBIOM: Der sker forunderlige ting under jorden. Der er både kampe og samarbejde mellem planternes rødder, nærmiljøet og de omkringliggende mikrober (mikrobiomet). Mikrobiomet i og omkring plantens rødder har en meget stor biodiversitet. Nogle af mikroberne – patogenerne –kan fremkalde sygdomme hos planterne. De mere venligsindede mikrober beskytter planterne mod patogener, hjælper planterne med at skaffe næringsstoffer, producerer plantevæksthormoner og øger modstanden mod andre former for stress, for eksempel kulde eller tørke. Planterne er til en vis grad selv i stand til at kæmpe imod patogenerne ved at påvirke sammensætningen af deres eget mikrobiom. Forskere arbejder på at gøre det muligt at udnytte denne evne hos planterne til at øge udbyttet og nedsætte forbruget af pesticider i landbruget. Kilde: Forskningscenter Foulums nyhedsbrev Fødevarer og Jordbrug.
Jill Clapperton medbragte bl.a.
mikroskop,
Økonomien i økologisk landbrug er god
Seges er kommet med nye analysetal for økonomien i dansk landbrug, specielt nye tal for økologisk svineproduktion har trukket overskrifter i medierne
BJERG
Bedrifter med økologiske svin
De foreløbige tal for 2015 viser et overskud på 3.415.990 kr. for økologisk svineproduktion. Det er et imponerende overskud, om det holder hele vejen, må vi afvente de endelige tal for at afgøre. Hvis man ser på det gennemsnitlige overskud over de sidste 5 år, falder overskuddet i økologisk svineproduktion til 924.000 kr., det er meget mindre men stadig pænt, så det er korrekt at sige, det går godt for økologisk svineproduktion.
højt og gør, at afregningsprisen for økologisk svinekød på 30,50 kr./kg er markant bedre end den konventionelle pris på 10,40 kr. pr. kg, alle tallene er fra uge 32 og priserne er ekskl. efterbetaling. Det afspejler, at markedet for økologisk svinekød lige nu er større end produktionen, og atneproducenter. Hvor mange, der er plads til, er mere usikkert, men da ca. 2/3 af det økologiske svinekød eksporteres, kan der være plads til en del producenter.
I et par uger har der i medierne været historier om, hvor god økonomien er i økologisk svineproduktion og andre nicheproduktioner i en tid, hvor det generelt er hårde økonomiske tider for landbruget. Seges er kommet ud med nye analysetal, der også indeholder foreløbige tal for 2015, som ganske rigtigt ser godt ud for økologisk svineproduktion i 2015. - Tallene for 2015 er foreløbige, og de kan nå at ændre sig inden 2015 bliver gjort endeligt op, understreger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, SegesØkonomi & Virksomhedsledelse, som har lavet analysen. Han tilføjer, at man skal vurdere tallene over en længere periode for at kunne bedømme en driftsgrens økonomi. Driftsresultatet er indkomsten førindsats og før forrentning af dennes egenkapital, hvilket er vigtigt at holde sig for øje i forbindelse med vurderingen af tallene.
- Når man ser på de svinebedrifter, der ligger til grund for tallene, viser de, at de 15 største bedrifter med økologiske sohold står for ca. 70 pct. af den danske smågriseproduktion, mens de 15 største producenter med slagtesvin står for ca. 50 pct. af svinene. Ca. otte af disse bedrifter har både søer og slagtesvin og er derfor med i begge statistikker. Når man samler tallene, betyder det, at 22 bedrifter står for 70 pct. af de økologiske søer og 50 pct. af de økologiske slagtesvin. Resten af produktionen ligger på mindre bedrifter, der ikke indgår i statistikken, fortæller specialkonsulent William Schaar Andersen, Seges Økonomi & Virksomhedsledelse. Resultatet for de økologiske svineproducenter har svinget i løbet af de sidste fem år, med 2012 som det bedste år med lige knap en million i overskud og et underskud på 321.054 kr. i 2013. Det nuværende markedstillæg på 14 kr. pr. kg til økologisk svinekød er ekstremt
Økologisk planteavl
Økologisk planteavl er ikke en lige så givtig forretning som økologisk svineproduktion, her viser de foreløbige tal fra 2015 et overskud på 241.000 kr., og over de sidste fem år er det niveauet for overskuddet i planteproduktionen. Det bedste år i perioden er 2013, hvor overskuddet var 343.264 kr. Tallene for de konventionelle planteavlere er opdelt på
afgrøder, hvor f.eks. kartoffelavl har givet et foreløbigt overskud i 2015 på 930.000 kr. og er højdespringer på niveau med slagtesvineproducenterne, mens kornavl har givet et foreløbigt driftsresultat på 403.000 kr. Man kan ikke umiddelbart sammenligne økologisk og konventionel planteavl ud fra disse tal, da de konventionelle tal her er udvalgte højindkomstafgrøder. Et nyt udtræk af det foreløbige gennemsnitstal for konventionel planteavl for 2015 fra Seges viser et gennemsnitligt driftsresultat på 341.840 kr., fortæller William Schaar Andersen. Hvis dette holder, har konventionel planteavl et gennemsnitligt bedre økonomisk resultat end de økologiske planteproducenter i 2015.
Økologisk mælk
foreløbige driftsresultat viser, at driftsresultatet i 2015 kommer til at ligge omkring 789.516 kr., som er et godt resultat og markant bedre end de konventionelle mælkeproducenter, der kommer ud med et gennemsnitligt underskud på -14.510 kr. altså tæt på et rundt nul. Specielt de sidste to år har de økologiske mælkeproducenters resultat været markant bedre end deres konventionelle kollegers.
Vinduet for nytegninger til økologisk mælk, som Arla havde åbent tidligere på året, er imidlertid lukket, de har fået tilstrækkeligt med nye økologiske mælkeproducenter, og vurderer at markedet for økologisk mælk kan dækkes med den nuværende produktion. ØKONOMI
De økologiske mælkeproducenter klarer sig bedre end planteavlerne - men ikke helt så godt som de økologiske svineproducenter. Det
- Specielt i 2013 var økonomien bedre i konventionel mælkeproduktion, ellers har økologiske mælk haft den bedste økonomi alle andre år de seneste ti år, fortæller William Schaar Andersen.
Driftsresultat20112012201320142015*Gns.
* De foreløbige tal for 2015 er behæftet med stor usikkerhed.
KILDE: SEGES, ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE
Genomisk selektion giver mulighed for økologiske avlslinjer inden for malkekvæg
Vi hører ofte om forskellen på den konventionelle og økologiske mælkeproduktion. Køer på økologiske landbrug får særligt foder, skal gå på græs store dele af året og lever generelt under andre forhold end køer på konventionelle bedrifter. Men der er ikke genetisk forskel på de dyr, der indgår i de to produktionsformer
Den økologiske landmand vælger avlsmateriale fra den samme gruppe tyre som sin konventionelle nabo. I GUDP-projektet SOBcows undersøger vi, om det er muligt at udvikle særlige avlslinjer, der er tilpasset økologisk mælkepro-
duktion. Vi har en forventning om,riale vil være optimalt for de økologiske kvægbrugere, da køer i denne type produktion f.eks. bør have bedre sygdomsresistens og lettere kælvninger end køer i den konventionelle mælkeproduktion. Med genomisk selektion har vi nu mulighed for at udvikle linjer med disse særlige egenskaber.
En spørgeundersøgelse blandt både konventionelle og økologiske kvægbrugere har imidlertid vist, at de økologiske malkekvægsproducenter på kort sigt ikke ønsker et væsentlig anderledes avlsmål end de konventionelle kvægbrugere. Kvægbrugerne kendte dog ikke til de langsigtede konsekvenser af deres valg, da de svarede. Derfor er vi i gang med at beregne de langsigtede konsekvenser herunder den forventede avlsfremgang for de enkelte egenskaber i avlsmålet.
Undersøgelsen viste dog, at der blandt økologerne er grupperinger, som lægger stor vægt på egenskaber, der har betydning for sundhed og velfærd. Havde de økologiske kvægbrugere kendt de langsigtede konsekvenser af deres valg, havde udfaldet muligvis set anderledes ud. Derfor er kvægbrugernes svar mere egnede til at udarbejde et gårdindeks for det enkelte kvægbrug, end det er til fastsættelse af avlsmålet på race/populationsniveau. Årsagen er, at tidshorisonten for fastsættelsen af et avlsmål på populationsniveau er væsentlig længere, end det er ved fastsættelse af et gårdindeks.
Desuden er der mulighed for, at det faktisk ikke er de samme gener, der styrer den ”samme” egenskab i de to produktionssystemer. Det er f.eks. ikke sikkert, at det er helt de samme gener, der har betydning for koens evne til at blive drægtig i et økologisk og i et konventionelt
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Morten Kargo, AU Foulum og SEGES
system. Fænomenet kaldes avlsmiljø vekselvirkning. Vigtigheden af dette fænomen er aktuelt ved at blive undersøgt, og jo større effekten af dette er, des mere relevant er en opdeling af racer i en økologisk og en konventionel linje.
Vi mener - trods svarene fra de økologiske mælkeproducenter- at det giver mening med en opdeling af racer i en økologisk og en konventionel avlslinje. Værdien af en sådan opdeling afhænger dog af 1) om de aktuelle ”fælles” avlsmål allerede nu opfylder de økologiske principper for avlsfremgang, 2)
graden af avls-miljø vekselvirkning, 3) værdien af at kunne satse på 4) værdien af at kunne differentiere sig med det avlsmateriale, som anvendes.
Spørgsmålet er, om omkostningerne til at opdele racerne er mindre end de gevinster, der kan opnås. Det vil SOBcows have svar på om to år, når projektet slutter.
Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Miljøog Fødevareministeriet.
MARKED MAD
AF ANNE BIRGITTE AGGER, DIREKTØR FOR KØBENHAVNS MADHUS
BYENS KILO OG LANDETS HEKTARER
I 2015 satte Københavns Kommune en verdensrekord. Den gode mad, serveret via de mange daglige, offentlige måltider i Københavns 900 køkkener, er samlet set 88 pct. økologisk. Denne rekord er skabt på grundlag af en klar opskrift: politiske beslutninger bakket op af institutionernes personale, som med stor faglighed, gåpåmod og stædighed - koblet med en prioriteret investering i omlægning - har skabt resultatet. Alt sammen inden for de eksisterende madbudgetter.
Københavnermodellen, som man kan kalde velfærdsinnovation 1:1, bliver med succes også anvendt uden for hovedstaden igennem Økoløft Danmark, som indtil nu har involveret 558 køkkener i bl.a. Aarhus Kommune, Lejre Kommune, Bornholms Regionskommune, Hvidovre Kommune, Region Midtjylland og Kriminalforsorgen. De
logi - til gavn for miljøet, medarbejderne og de spisende. Så både i de offentlige køkkener og i landbruget buldrer økologien frem.
Men selvom økologien er i fremgang i dansk landbrug, er der stadig tale om en håbløs og for stor monokultur. Kun 10 pct. af vores landbrug dyrker fødevarer, der er ikke-animalske. Det vil sige, at en stor del af de økologiske varer i vores køkkener stadig kommer fra udlandet. Det er OK, når det gælder citroner, kaffe og andet, vi ikke selv kan dyrke, eller hvis et andet land laver noget særligt lækkert. Men det er ikke OK, når det drejer sig om æbler og det, vi kan få fra vores egen region. Skal det ændres, kan byernes økologiske forbrug spille en afgørende rolle. Og her tænker vi ikke kun på de offentlige køkkener.
I et nyetableret Madfællesskab mellem Lejre, Bornholm og Københavns Kommuner samt Region H, vil vi bygge bro mellem land og by, så vi kan få befriet hektarerne og få diversiteten tilbage i køkkenerne og på marken. Når I dyrker og fremstiller maden, og når vi køber og spiser den, så er vi forbundet via et fødevaresystem. Derfor er fødevareforbruget i byerne med til at bestemme, hvordan landbruget ser ud og omvendt. Madfællesskabet vil i praksis skabe det bæredygtige fødevaresystem mellem land og by. I København og omegn alene spiser vi 900.000 ton mad om året. De kilo skal blive til landbrugets hektarer. Og med vores erfaringer fra de offentlige køkkener er vi klar til at udvide radius, så forandringerne og handleansvaret også gælder de private forbrugere og det private marked.
Mange af landets forældrer er selv vokset op med økologisk mad. For dem er det naturligt at vælge Ø-mærkede produkter, når de går på indkøb, og en ny analyse fra GFK viser, at børnefamilierne stort set står for hele væksten i det danske øko-salg.
Børnefamilier driver væksten
Børnefamilierne lagde 30 procent mere økologi i indkøbskurvene i 2015 og står således stort set for hele den aktuelle vækst i det danske øko-salg
For de hjemlige producenter af økologi er det formentlig en god ide at rette produktudviklingen mod varer, som henvender sig til børnefamilierne.
Børnefamiliernes indkøb af økologiske varer voksede med hele 30 procent fra 2014 til 2015. I samme periode voksede øko-salget til husstande uden børn med to procent. Det viser en ny analyse baseret på GFK’s husstandspanel, som er lavet for ØL.
Ifølge en pressemeddelelse fra foreningen er det især forældrenes ønske om at skåne deres børn for rester af sprøjtegifte, som får børnefamilierne til at ’gå amok i økologi’.
Stærkt udgangspunkt
Det er således de 780.000 børnefamilier i Danmark, der er den altdominerende
drivkraft for væksten i salget af økologi, og det faktum kommer ikke bag på ØLformand Per Kølster.
- Mange af de unge, der nu bliver forældre, er selv vokset op med et basisniveau af økologi. De går nu all in på økomad og giver det videre til deres børn. Det er et utroligt stærkt udgangspunkt for økologiens udvikling i både markedet og marken – nu og i fremtiden. Børnefamiliernes valg af økologiske varer får i øjeblikket rigtig mange landmænd til at parkere giftsprøjten og lægge deres marker om til økologi. Med andre ord er børnefamilierne i gang med at forandre dansk landbrug i et tempo, vi ikke har set før, siger Per Kølster i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.
Forældre vil være på den sikre side Af Økologisk Landsforenings markedsnotat fra 2015 fremgår det, at 14,8 procent af dagligvareindkøbene hos danske børnefamilier med børn i alderen 0-6 år er økologiske.
Det er markant højere end landsgennemsnittet, som ligger på 8,4 procent.
kategorier, men stigningen i det økologiske salg skyldes først og fremmest, at økologisk frugt og grønt er gået markant frem.
ØL’s nye analyse harmonerer dermed
i økologisalget 2014-2015
uden børn Kilde: GFKs husstandspanel
med børn
at det er ønsket om at undgå rester af sprøjtegifte, som er den vigtigste årsag til, at børnefamilierne vælger økologi. Det er især tydeligt i indkøbsmønstrene hos småbørnsfamilierne, og en anden højdespringer i økologisalget er økologisk babymad, som steg med hele 71 procent fra 2014 til 2015.
- Især når man har helt små børn, er man som forældre meget påpasselige med ikke at udsætte dem for skadelige stoffer. Derfor eksploderer nybagte forældres køb af økologiske varer. De handler ud fra et forsigtighedsprincip om, at det er bedre helt at undgå disse potentielt skadelige stoffer end at satse på, at de er ufarlige. Og når de vælger økologi, kan de være sikre på, at det er rene fødevarer, de serverer for deres børn, siger Per Kølster.
For Kirsten Sivertsen er det vigtigt, at det bliver en oplevelse for kunderne at handle på Stensbølgård, og gårdbutikkens kunder kan besøge både køer, høns og grøntsagsmarkerne, når de handler.
Man bliver glad af at drive gårdbutik
Gårdbutikken danner rammen om et spændende og varieret arbejdsliv, men man skal ikke regne sin timeløn ud, siger Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård
GÅRDBUTIK
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Man bliver glad af det. Det er en meget stor del af det, siger Kirsten Sivertsen, som sidste år åbnede en stor gårdbutik, hvor en stribe kummefrysere med gårdens egne kødprodukter fylder godt.
I forbindelse med gårdbutikken driver Stensbølgård også et stalddørssalg med et righoldigt udvalg af årstidens salater og grøntsager, som Kirsten Sivertsen høster tidligt hver morgen.
- Man skal ikke regne sin timeløn ud, når man selv dyrker alle grøntsagerne, griner hun i skyggen af det over 100 år gamle lindetræ, hvor gårdbutikkens gæster tit tager en slapper ved havebordet med den rød- og hvidternede dug.
Lindetræet troner smukt over gårdspladsen mellem længerne på Stensbølgård, der ligger i det bakkede sjællandske landskab ved landsbyen Kyndeløse mellem Isefjord og Roskilde Fjord.
Det giver en del faste kunder. Vi kører kun med egne grøntsager, og mange kunder har lært at køre herned først og købe det, jeg har, og så køre i Brugsen bagefter.
Holder mange arrangementer
Med en intens summen af tusindvis -
tæppe fortæller Kisten Sivertsen om glæderne og udfordringerne ved at drive egen gårdbutik.
Hun har tidligere arbejdet i offentlige køkkener i Region Sjælland og er autodidakt landmand. I modsætning
til at indsamle nektar, inden lindetræets korte blomstringsperiode er slut, driver hun og hendes mand, Johan Frederiksen, et så alsidigt landbrug, at der hver dag er rigeligt med gøremål at stå op til. De nyder det liv, som gårdbutikken skaber, og i højsæsonen er det sjældent, at de kan gå i seng med bierne.
Mens Johan står for det store landbrug, er det Kirsten, som passer grøntsagerne og hønsene. De sidste holder til i et mobilt hønsehus.
Arbejdet med lugning og høst til butikken stjæler mange timer, men Kirsten Sivertsen har aldrig fortrudt, at hun åbnede butikken, som ud over egne produkter også har et udvalg af svin, lam og fjerkræ fra andre producenter, isprodukter fra Hansen Is, samt honning og drikkevarer m.m. fra lokale økologer.
Landbruget bag gårdbutikken på Stensbølgård
Familien er fjerde generation på gården Bedriften blev omlagt til økologi i 1998 Landbruget driver 160 ha, hvoraf halvdelen er lejet jord Grøntsager optager tre ha 120 malkekøer af racen Rød dansk malkerace levere hver dag ca. 3.000 l mælk til isfabrikken Hansen Is.
Gårdbutikken er indrettet i en nyrenoveret længe på 160 kvm, hvor der også er plads til stalddørssalg af grøntsager og æg fra gårdens 220 høns.
Næste step bliver at åbne eget produktionskøkken.
- Vi er ikke konkurrenter. Der er kunder nok, så vi kan lige så godt hjælpe hinanden.
Kødet fylder mest
Hovedårsagen til, at familien etablerede en butik, bunder i ønsket om at skabe en salgskanal for både kød, æg og grøntsager, men det er kødet, som bidrager med ca. halvdelen af omsætningen.
sine-krydsninger, som vi laver vores produkter af. Det er ungdyr, som virkelig bliver forkælet, det er lige før de faktisk får lov at sove i vores seng, skriver Kirsten Sivertsen på gårdens velillustrerede hjemmeside.
- Avancen er størst i butikken, så det handler om at få mest muligt solgt ad den vej. I efterårssæsonen har vi selvpluk af sukkermajs og ærter, og vi holder mange arrangemen-
ter, hvor vi fortæller, at vi er her. På den måde er vi med til at mindske skellet mellem land og by, og vi har mange kunder, som kommer fra København, siger Kirsten Sivertsen.
hun vil gerne give dem en oplevelse og samtidig vise dem, hvor de friske råvarer kommer fra.
- Når man driver en gårdbutik skal man være åben og være indstillet på at bruge tid på kunderne, siger Kirsten Sivertsen, som lukrerer på, at der kommer rigtig mange turister i området.
Kommer tættere på familien Hun brænder for god mad, og når hun gør regnebrættet op, indtaster hun mange positive værdier, som ikke kan gøres op i kroner.
- Det er dejligt altid at være hjemme. Det betyder, at jeg og min mand
altid kan spise sammen. På den måde hænger familie og arbejdsliv bedre sammen.
til hovedstaden, men sønnen Morten arbejder på deltid på gården, og Kirsten Sivertsen håber, at etableringen af gårdbutikken vil gøre det mere attraktivt for sønnen, som er uddannet overtage landbruget.
Hun betragter det desuden som et stort plus, at hun via butikken kommer i tæt kontakt med de mange trofaste kunder, som giver tilbagemeldinger på gårdens produkter.
Man stempler ikke ud kl. 16
Når man åbner en gårdbutik, giver man sig selv en travl arbejdsdag.
- Man stempler ikke ud kl. 16. Der er altid noget at lave, siger Kirsten Sivertsen, som har det godt med det aktive liv.
Skulle der være en ledig stund, kan hun investere tiden i gårdens næste projekt, som går ud på at åbne et gårdkøkken.
- Vi mangler faktisk kun den endelige godkendelse af køkkenet. Når det åbner, kan vi nedbringe spildet, og det er planen, at vi vil forarbejde egne varer og lave færdigretter, som vi kan sælge i gårdbutikken.
Stensbølgård har meget passende i sommer ansat to landbrugselever fra Kalø, som begge har arbejdet som kokke, og de er begge varme på jord til bord-konceptet.
VEJLEDNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Mange økologer oplever det som lidt gennem fødevarereglerne, når de ønsker at etablere egen forarbejdning af fødevarer. Økologisk Landsforening roser derfor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for før sommerferien at imødekomme et gammelt ønske fra fødevarebranchen i form af et nyt tilbud om, at producenter kan få forhåndsgodkendt indretningen af deres produktionslokaler, inden de investerer i klinker og stålborde.
Gennem årene har mange økologer, som ønskede at etablere forarbejdning af egne råvarer på gården, i mere eller mindre diplomatiske vendinger givet udtryk for deres dybe frustration over, at det ikke var muligt at få en forhåndsgodkendelse af indretningen af lokalerne.
Nu har den liberale minister lyttet til kritikken, og samtidig åbner han en mulighed for, at producenter mod betaling kan rekvirere vejledning på alle de områder, som bliver reguleret via fødevareloven.
Henriette Winther, chefkonsulent i Økologisk Landsforenings Fødevarerådgivning, roser de to nye initiativer: - I vores rådgivningsforløb med økologiske virksomheder møder vi ofte frustration over, at man ikke har kunnet få en klar anvisning om korrekt indretning af virksomheden. Med muligheden for en forhåndsgodkendelse kan virksomhederne spare både tid og penge, fordi de er sikre på at ramme rigtigt i første omgang og således ikke risikerer at skulle bygge om, siger hun til foreningens hjemmeside.
Virksomheder kan mod betaling benytte den frivillige ordning til bl.a. at bestille vejledning om følgende emner:
Risikoanalyse
Egenkontrol
Indretning og drift
Autorisation og registrering
Emballage
Tilsætningsstoffer mv.
Kosttilskud
Mærkning
Import/eksport
Ernærings- og sundhedsanprisninger
Muligheden for at få forhåndsgodkendt indretningen af produktionslokaler
TOPMØDE: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er 26. august vært ved det internationale mad-topmøde ’Better Food for More People’ på Christiansborg med deltagelse af politikere, CEO’s og frontløbere fra hele internationale topfolk inden for politik, forretning, gastronomi og medier udvikle ideer til, hvordannesker.
uge, som Copenhagen Cooking and Food Festival løber af stablen i København, hvor tusinder af mad-glade rejsende gæster byen.
Efter hendes vurdering er der et stort behov for det nye tilbud, der i første omgang er indført som et pilotprojekt, der skal evalueres efter et år. - Vi ser et stort vækstpotentiale og en stærk iværksætterånd i den økologiske fødevarebranche. Bl.a. hos økologiske landbrug, der ønsker at starte egen forarbejdning af gårdens råvarer. Det kan eksempelvis være en økologisk kødproducent, der ønsker at etablere eget pølsemageri, eller en økologisk frugtplantage, der vil starte eget mosteri. Det nye tiltag fra Miljø- og Fødevareministeriet understøtter vækstpotentialet og er en kærkommen håndsrækning til disse producenter, siger Henriette Winther.
Fødevarestyrelsens nye vejledning omfatter mange områder, og producenterne kan bl.a. rekvirere vejledning, hvis de fx gerne vil begynde at sælge varer til udlandet, eller de er tvivl om kravene ved udvidelse af sortimentet.
NaturErhvervstyrelsen har benyttet sommerferien til at udsende en ny opdateret økologivejledning, som trådte i kraft 22. juli. Vejledningen beskriver økologireglerne for danske virksomheder, som er autoriseret til økologi.
Den nye vejledning bliver løbende opdateret, og gider du ikke bøvlet med selv at printe den ud, er det muligt at bestille en papirversion via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Ifølge Ivan Kjær, Miljø & Biodiversitet i NaturErhvevstyrelsen, er det dog en fordel at bruge den elektroniske version, som har en god søgefunktion og indbyggede links. Samtidig er du sikker på, at du bruger den sidst opdaterede vejledning.
- Hovedårsagen, til at vi udsender en ny vejledning, er, at plakatkravet siger Ivan Kjær.
“
Med muligheden for en forhåndsgodkendelse kan virksomhederne spare både tid og penge, fordi de er sikre på at ramme rigtigt i første omgang og således ikke risikerer at skulle bygge om.
- Med muligheden for at rekvirere vejledning, bliver vejledningen tilpasset virksomhedens ønsker og sker, når virksomheden har tid. Det er min forventning, at de to tiltag udover at gøre det lettere at være fødevarevirksomhed også vil styrke dialogen og tilliden mellem de erhvervsdrivende og fødevarekontrollen, sagde Esben Lunde Larsen i forbindelse med offentliggørelsen af de nye muligheder. Begge ordninger er frivillige for virksomhederne og mod betaling.
chef i FødevareKøbenhavn, oplyser, løbet af juli – enten for at få vejledning, få forhåndsgodkendt lokaler eller begge dele.
I første omgang omfatter det nye tilbud om vejledning ikke økologien.
- Den er reguleret via Økologiloven, så vi har ikke hjemmel til at tilbyde rekvireret vejledning om økologi, men hvis det viser sig, at mange ønsker at få økologien med i vejledningen, kan det blive relevant at ændre økologiloven, men det bliver i givet fald en politisk beslutning, siger Jakob Munkhøj Nielsen. Han minder dog om, at økologer som hidtil har mulighed for at stillening om økologi via mail og telefonisk kontakt til Fødevarestyrelsens Kunderådgivning og i forbindelse med de årlige kontrolbesøg.
DRIKKEVARER: Den garvede iværksætter Jørn Senger og Pandora-stifteren Per Enevoldsen satser et tre-cifret milli-onbeløb på at udbrede den økologiske læskedrik Little Miracles til hele verden. Det skriver Børsen. Little Miracles, der er baseret på te, sælges i forvejen i store mængder i 27 lande. Men ekspansionen har kostet dyrt, og selskabet bag har de seneste to år tabt omkring 43 millioner kroner, men ifølge Jørn Senger er der tale om en bevidst satsning. - Det er en yderst bevidst satsning, og vi regner bestemt med at tjene mere, end vi investerer, siger Jørn Senger til Børsen og tilføjer, at selskabet ville tjene penge, hvis det stoppede med at investere i morgen.
ØL: En gruppe hollandske iværksættere har ifølge The Guardian lanceret en øl, som er baseret på regnvand. Ideen er en reaktion på klimaændringerne, som har medført en større regnmængde i Holland. Den omsætter De Praelbryggeriet i Amsterdam nu til en forretningside i form af øllen ’Himmelvand’.
Jakob Munkhøj Nielsen, fødevare-
København viser vej
De kommunale køkkener i København har gennem de seneste års omlægning samlet erfaringer, som omfatter en masse ingredienser og opskrifter på vellykket omlægning til økologi
OMLÆGNING
AF JAKOB BRANDT
Da de kommunale køkkener i Københavns Kommune ved årsskiftet nåede op på en samlet økologiprocent på 88, markerede det samtidig kulminationen på en omlægningsrejse, som tog sin begyndelse tilbage i 2001, da de københavnske lokalpolitikere udlagde sporene for landets største omlægningsprojekt.
Det er Københavns Madhus, som har stået i spidsen for omlægningsprocessen, og under mottoet ’alle har ret til et godt måltid mad’ har Økoløft København sørget for den nødvendige faglige opgradering af de kommunale køkkenmedarbejdere.
I takt med, at økologiprocenten er vokset år efter år, har de 1750
Konference i Aarhus
Den 4. og 5. oktober inviterer Økoløft Danmark til konference om udfordringerne, løsningerne og ikke mindst fremtidsperspektiverne for økologi i offentlige køkkener.
Hvad er effekten af de 560 offentlige køkkener, som de seneste år fået et økoløft for at opnå målet om 60% økologi i de offentlige gryder.
Sted: Vejlby Skole
ansatte i kommunens ca. 900 køkkener i samarbejde mellem kommunens forvaltninger, institutioner og eksterne samarbejdspartnere høstet masser af erfaringer, som tilsammen rummer stof til en tyk kogebog i omlægning, som andre af landets mange offentlige og private køkkener med fordel kan lade sig inspirere af, når de udskifter konventionelle råvarer med økologiske.
Københavnermetoden
Med mange års indsats i form af pilotforsøg og omlægningstilbud er Københavns Madhus arkitekten bag det omlægningskoncept, der i dag bliver kaldt Københavnermetoden.
Vigtige ingredienser i udviklingen af den metode har været en blanding af iværksætteri og udviklingsprojekter. I denne og de to kommende aviser bringer Økologi & Erhverv historier fra nogle af de københavnske køkkener, som er gået foran i omlægningen, og som på hver deres måde kan bidrage med succesrige opskrifter på de elementer, som tilsammen giver en vellykket omlægning.
Vi begynder med maden til de ældre og borgere, som af andre årsager har behov for at få serveret mad på de kommunale plejehjem.
I den forbindelse har avisen besøgt plejehjemmet Bryggergården og Håndværkerforeningens Plejecenter.
Vigtigt kun at tage et skridt ad gangen
Ikke færre end 96 procent af råvarerne er økologiske, når Håndværkergårdens Plejecenter i København serverer mad for de 161 beboere
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I foråret deltog køkkenleder Helle Karin Conradsen i fagmessen Foodexpo i Herning.
Hun har stået i spidsen for omlægningen af plejecenteret, og på messen modtog hun det økologiske spisemærke i guld som det synlige bevis på den faglige rejse, som på få år har løftet økologiprocenten til 96 pct.
Da Helle Karin Conradsen blev ansat i 2012, kom hun fra et konventionelt sygehuskøkken – en ’madfabrik’ hvor kosten primært blev stykket sammen af hel og halvfabrikata.
- Jeg troede, at aspargessuppe kom ud af en gul pose, der stod Knorr på, smiler den erfarne køkkenleder, som i dag laver al mad fra bunden.
Det var netop lysten til at lave rigtig mad af friske råvarer, som var år-
sagen til, at hun skiftede job, og hendes entré indvarslede begyndelsen på en mindre madrevolution i plejecenteret. Den omfattede rygeforbud og et opgør med mange rutiner.
- Der er sparet så meget på køkkenerne, at de ansatte har glemt, hvordan man laver mad, siger hun.
Tag kun et skridt ad gangen
- Tidligere røg hele personalet, og de gik hjem kl. 14.30. Så blev aftensmaden holdt varm i ovnen og serveret af personalet ude på afdelingerne. Det kunne jeg ikke leve med, forklarer Helle Karin Conradsen.
I dag arbejder et røgfrit personale i morgen- og et aftenskift, så der altid er køkkenfagligt personale til at sikre, at maden bliver serveret på den rigtige måde ude på de 10 afdelinger.
Som led i omlægningen blev køk-
Økologi er vigtig, men først og fremmest handler succes om at skabe velsmagende, mættende og attraktive måltider til de ældre.
ØKOLOGIREDEGØRELSE 2015, KBH MADHUS
kenets grøntsagsrum genåbnet. Der blev indkøbt en kartoffelskræller og grøntsagssnitter, så de vakuum-
grøntsager blev sendt på pension.
- Vi begyndte at sylte og lave chutney og anderledes pynt til pålæg. Udseendet er vigtigt, og mange beboere synes, at det økologiske pålæg er lidt farveløst, så det kræver meget pynt, siger Helle Karin Conradsen, som selv blev overrasket over at opdage, hvor god mad kan blive.
- Alle kan gøre det samme, men det kan være hårdt for personalet, så man skal tage det step by step, siger køkkenlederen.
Indførte mad-smiley
Før omlægningen var beboerne ikke særligt tilfredse med maden. For at måle tilfredsheden indførte plejecentret sidste år en smiley-ordning, hvor beboerne bliver opfordret til at vurderer kvaliteten af maden og om mængden er tilpas, og hidtil er det kun blevet til en enkelt rød smiley.
- Det er noget af det bedste, jeg har fundet på. Det betyder meget at lytte til dem, der spiser maden, og hvis vi får en gul eller rød smiley, går vi op på afdelingen og spøger, hvad der var årsagen, siger Helle Karin Conradsen, som har erfaret, at beboerne vil have den mad, de har kendt hele livet.
Københavns ældremad
Københavns Kommune råder over:
30 plejehjem med produktionskøkken.
14 plejehjem med modtagerkøkkener, hvor en stor del af maden kommer udefra.
Tilsammen står de for næsten en tredjedel af kommunens årlige økologiske råvareindkøb på anslået 320 mio. kr.
Fortæl om maden
Ifølge Kristina Lyngevig, som er udviklingskonsulent for ældremad i Københavns Madhus, ligger der en lang madfaglig rejse bag omlægningen af hvert enkelt køkken.
Hun har selv tidligere arbejdet
ved, at det er nødvendigt at tackle særligt interesserede i økologi.
- De vil have farmor-mad, men når vi fortæller, at økologisk mad bliver lavet fra bunden, så forstår de det. Så det er vigtigt, at personalet taler
med beboerne om maden, siger hun. Ved at fortælle om, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan køkkenet arbejdet med dem, er det muligt at skabe større interesse for måltiderne, og for at lette overgangen til økologisk mad benytter plejecenteret enhver lejlighed til at informere beboerne om maden. Menuplanen er fast inventar på midtersiden i husavisen Bindeleddet.
Vigtig med støtte ude og hjemme Kristina Lyngevig fungerer som sparringspartner for køkkenerne, og hun tillægger det stor betydning, at man ude på de enkelte institutioner og plejecentre har tilknyttet en såkaldt ernæringskoordinator, som medvirker til at skabe en madlinje og koordinere menuer og indkøb.
- Det er vigtigt, at der er nogen til at kickstarte omlægningen, siger Kristina Lyngevig.
Endelig er det helt afgørende, at ledelsen ude på den enkelte institution bakker op om omlægningen, og det er der styr på i Håndværkerforeningens Plejecenter, oplyser Helle Karin Conradsen.
- Det, der betyder mest, er, at vi har en forstander, der synes, at køkkenet er det vigtigste på plejehjemmet. Han bakker os op på alle områder, siger hun.
Kristina Lyngevig t.v. vurderer, at mange plejehjemskøkkener kan kopiere den økologiske omlægning, som Håndværkerforeningens Plejecenter har gennemført med køkkenleder Helle Karin Conradsen ved roret.
Det er vigtigt med en dygtig indkøber, som altid kigger på, hvad køkkenet kan få billigt lige nu, og så laver vi menuplanen ud fra det. I Håndværkerforeningens Plejecenter har Ann Skovbo Petersen den gryderet, så bliver der ramaskrig blandt beboerne.
Der er meget guld at hente på tallerkenen
MADSPILD: - Madspild er en af kæphestene. Der ligger rigtig meget guld gemt i tallerkenspild, siger Kristina Lyngevig fra Københavns Madhus. Hun beskriver det som en stor udfordring, at de mange småtspisende ældre har behov for en meget proteinrig kost, og at de samtidig ofte har en forkærlighed for mere traditionelle danske middagsretter med meget kød. Det kan hurtigt slå bunden ud af køkkenbudgettet, så det er vigtigt at arbejde med andre proteinkilder og strækker det hakkede kød med grøntsager.
På Håndværkerforeningens Plejecenter har køkkenet desuden knækket koden ved at veje kødet af til den enkelte portion og ved at servere halve og kvarte smørrebrød, så tallerkenspildet bliver minimalt.
- At få råd til omlægningen handler rigtig meget om at få styr på portionsstørrelserne, og der er mange penge at hente på kødet, siger køkkenleder Helle Karin Conradsen.
Sidste år lavede køkkenet et større spildanalyse.
- Det var en kæmpe øjenåbner, at se, hvor meget vi smed ud.
Økologi kræver stram styring
Bryggergården er et af fyrtårnene i omlægningen af Københavns ældremad
ÆLDREMAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Hver morgen vågner beboerne på demenscenteret Bryggergården op til duften af friskbage boller.
De er bagt af dej, som køkkenpersonalet satte til hævning aftenen før, og duften stimulerer ikke kun beboerne lyst til mad, beslutningen om at bage sit eget brød er også med til at spare mange penge, som ellers skulle gå til indkøb af langt dyrere bakeoff produkter fra køkkenets grossist.
I 2012 var demenscenteret Bryggergården det første plejehjem i landet, som modtog det økologiske spisemærke i guld, og økologiandelen ligger i dag på 94 procent, og det bliver ofte fremhævet som et af fyrtårnene i den københavnske ældremad, hvor plejehjem med eget produktionskøkken i gennemsnit har en økologiprocent på 82, mens plejehjem, som får hovedparten af maden bragt udefra ligger på 80 procent.
I dag har yderligere syv københavnske plejehjem krydset den magiske grænse på 90 procent, og Bryggergårdens køkkenleder, Jytte Jensen, opfordrer andre køkkener til at gå i deres fodspor.
- Andre kan gøre det samme, men det kræver, at man vil…
Efter hendes vurdering giver omlægningen af køkkenet ikke kun bedre mad. Hele processen med at lave maden fra bunden af friske råvarer har givet mange sidegevinster. Dels i form af øget arbejdsglæde og faglighed hos de ansatte, dels i form af større interesse for maden fra de 40 beboere.
- Når vi går fra hal- og helfabrika-
ta, oplever beboerne, at maden smager bedre. Nu kan de smage, hvad der er i retterne, siger Jytte Jensen.
Uddannelse og opbakning
For at omlægningen af et køkken skal blive en succes, er der efter hen-
være i plads.
- For det første skal man have et køkkenpersonale, som har taget deres uddannelse, fordi de har lyst til at arbejde med mad. For det andet skal man have en engageret ledelse, som bakker op om hele processen, siger Jytte Jensen.
Hun har begge dele, idet både køkkenpersonalet og ledelsen har taget et tydeligt ejerskab til økologien. Omlægningen til økologi er derfor ikke kun båret af en enkelt person men er blevet en del af kulturen i hele huset.
Endelig fremhæver Jytte Jensen vigtigheden af at have en inspirerende samarbejdspartner som Københavns Madhus, der kan råbe politikerne op og løbende bistår de kommunale køkkener med faglig sparing.
“
I den situation er det vigtigt med videndeling og udveksling af erfaringer på tværs af køkkenerne, så tvivlerne kan lader sig inspirere af frontløberne, som allerede har vist, at det er muligt at gå hele vejen uden at øge bevillingen til køkkenet, hvis man sørger for at købe ind i sæson, har styr på spildet og laver alt fra bunden.
Økologi kræver planlægning Som en af frontløberne var Bryggergården nødt til at eksperimentere sig frem til egne løsninger, men grundkonceptet er enkelt. Ved selv at bage brød, henkoge og sylte og lave alt fra bunden, sparer køkkenet penge, som gør det muligt at omlægge den næste varekategori.
- Men det er vigtigt kun at implementere én ting ad gangen, så man får rutinerne på plads, pointerer Jytte Jensen.
Hellere én god ret af høj kvalitet end valgfrihed
KRISTINA LYNGEVIG, KØBENHAVNS MADHUS
Del viden og erfaringer
Som led i økologiomlægningen har Madhuset hjulpet alle køkkenerne med at lave spildundersøgelser og råvareanalyser og fristet med tilbud om længerevarende efteruddannelseskurser.
Udviklingskonsulent for ældremad i Københavns Madhus, Kristina Lyngevig opfordrer desuden køkkenerne til at danne netværk og dele deres erfaringer.
- Når køkkenerne når 60 procent økologi, begynder de ofte at få udfordringer, og nogle tænker, nu kan vi ikke nå længere, siger hun.
Til sidst manglede hun kun at få kødet med, og det viste sig, at der var mange penge at spare ved at erstatte Holbæk Slagterens økologiske kødpålæg med hjemmelavede produkter. I dag laver Bryggergårdens kok både saltet og koldrøget bacon og hamburgerryg m.m. af kødet fra de halve svinekroppe, som Jytte Jensen bestiller. Det koster typisk 80 kr. kiloet at købe varerne, men køkkenet kan lave det samme for 49 kr. per kg.
- At omlægge et køkken uden at få ekstra penge, kræver både megen planlægning og stram styring af økonomien, så jeg bruger noget mindre tid i køkkenet, end jeg gjorde, da vi
For at få hænder nok til at skrælle og snitte grøntsager, vaske op m.m. benytter Bryggergården borgere i samfundstjeneste.
YES! Økonoma Jytte Jensen står i spidsen for Bryggergården i København, der som landets første plejecenter nåede 90 procent økologi allerede i 2012. En af nøglerne til succesen er en stor egenproduktion af kødpålæg.
Ny kapital og styrket
ledelse hos Dansk And
Andeslagteriet i Struer har fået tilført 23,6 mio. kr. og har samtidig hen-
FJERKRÆSLAGTERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
i ledelsenfolk i ledelsen står Dansk And godt rustet til fremtiden. Det oplyserbulent start. På grund af for langsom nedkøling af specielt indmaden i ænderne blev det nyetablerede andeslagteri på havnen i Struer nødt til at tilbagekalde et større parti ænder i julen 2015.
Siden har slagteriet strammet op på hele slagteprocessen og kvalitetsstyringen, så en lignende fejl aldrig
skal gentage sig. Men den uheldige
kr. eller hovedparten af underskuddet på godt fem mio. kr. i slagteriets første regnskab.
Derfor har grundlæggeren af slagteriet, Martin Daasbjerg, arbejdet intenst på at skaffe ny kapital, og i begyndelsen af juli måned oplyste Dansk And på sin hjemmeside, at selskabet havde fået tilført 23,6 mio. kr.
Knap halvdelen af pengene kommer fra Merkur Andelskasse, mens resten er rejst af private investorer og ansatte, som ser spændende perspektiver i selskabets nye vækststrategi.
Mange nye ansigter
Martin Daasbjerg er fortsat den største aktionær med en andel på 30 procent. Han skal i fremtiden arbejde med udviklingsopgaver og
varetage tæt kontakt til producenter og leverandører af bl.a. økologiske ænder og kyllinger. Kjeld Kronborg Danielsen er udnævnt til ny formand for bestyrelsen. Han ejer godt 20 pct. af aktierne og har tidligere været medejer af den danske virksomhed SFK, der bl.a. leverer krydderiblandinger m.v. til fødevareindustrien. Per V. Møller er tiltrådt som ny administrerende direktør, og Christian M. Nielsen er tiltrådt som ny salgsdirektør. De har begge haft en lang karriere i fødevareindustrien og har senest været ansat som hhv. administrerende direktør og salgsdirektør i Jensens Køkken.
Efterspørgslen eksploderer
Den nye ledelse har indskudt kapital svarende til 15 pct. af aktierne i Dansk And, og den resterende af den nye kapital kommer fra en kreds af mindre investorer.
Tidligere Carlsberg-ansat lancerer uhøjtidelig sodavandsserie, hvor økologien er en selvfølge
SODAVAND AF JAKOB BRANDT
- Med Fatdane vil vi bevise, at økologi sagtens kan serveres i form af en cool hund på en cykel. Det er et uhøjtideligt brand bygget på økologi, naturlige ingredienser og en ordentlig omgang sjov og ballade, skrev Bri-
an Hougaard i en pressemeddelelse, da han i foråret lancerede en ny sodavandsserie, som på nuværende
Gennem 13 år var han med til at sælge og markedsføre drikkevarer for Carlsberg, og efter en kort afstikker som salgsdirektør for Sony i Norden er han nu tilbage i drikkevarebranchen som grundlægger af landets første mikrobryggeri, der er specialiseret i sodavand.
Efter mange år i branchen tror han på, at der er et marked for kvalitetssodavand med lavt sukkerindhold, lavet af rigtige råvarer og markedsført med underspillet økologi.
- Vores navn udstråler ikke øko-
Dansk Ands nye direktør føler, at selskabet nu står godt rustet til at opfylde efterspørgslen på et boomende marked:
- Analyser viser, at efterspørgslen på økologiske fødevarer nærmest vil eksplodere over de kommende år. Dansk And skal udnytte sin position til bl.a. at satse på udskæringer og andre former for forædling af det helt unikke basis-produkt, der er skabt gennem en stor og utrættelig pioner-indsats fra Martin Daasbjerg og de foreløbig 55 medarbejdere her på virksomheden, siger Per V. Møller.
logi. Hos Fatdane er økologien en selvfølge, og det er økologien, som åbner for, at Fatdane kan komme ind på markedet, siger den 40-årige iværksætter, som i første omgang sigter mod de lidt yngre forbrugere.
Kort vej fra ide til produkt Han betragter det som en af Fatdanes helt store styrker, at mikrobryggeriet kan agere lynhurtigt på nye signaler fra markedet. Der behøver kun at gå få uger fra en ide er und-
står ude i butikken.
- Jeg tror meget på tendenserne i retning af, at de små innovative virksomheder bliver de store. Vi kan
Lysere
tider i sigte for økomejerierne
MEJERI: Efter et fald i de danske økologers produktion af mælk i 2015, viser den hjemlige mejeristatistik, at produktionen har været kraftigt stigende siden årsskiftet. Det fremgår af det seneste nummer af Mejeritidende, hvor et øget salg af økologiske mejeriprodukter til foodservicebrancen beskrives som en del af årsagen til den positive udvikling.
Sidste år faldt dagligvaresalget af øko-mælk i 2015, men et øget salg af ost, smør og yoghurt sikrede, at det økologiske mejerisalg samlet endte med et beskedent plus på 1,7 procent, mens salget af andre økologiske fødevarer voksede langt hurtigere.
Stigende afregningspriser, og en støt voksende eksport til et underforsynet tysk økologimarked, bidrog desuden til de lidt bredere smil blandt de økologiske mælkeproducenter.
Ifølge Ejvind Pedersen, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer producerer de tyske økologier kun nok til at dække 75 procent af det tyske behov. - Samtidig ser man ikke den samme interesse blandt de konventionelle tyske mælkeproducenter for at lægge om til økologisk produktion, som vi oplever i Danmark. Så alt andet lige vil der være et solidt eksportmarked for danske økomejerier i årene fremover, siger han til Mejeri Magasinet.
Naturmælk og Føtex i tættere samarbejde
MEJERI: Detailkæden Føtex er gået sammen med mælkeproducenten Naturmælk om at udvikle nye, økologiske mejeriprodukter, fortæller Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.
ikke tilbyde store tv-kampagner, men vi kan hurtigt opfylde kundernes behov, siger Brian Hougaard. Samtidig peger han på, at Fatdane er et navn, som også kan gå i udlandet, og dermed antyder han også, at han på længere sigt har eksportambitioner.
Men i første omgang gælder det om at kroge de danske kunder, og Brian Hougaard vil hellere lave et produkt med kant end kopiere produkter fra et dansk drikkevaremarked, som i høj grad er domineret af store internationale varemærker og tilsætningsstoffer end ægte råvarer.
- Økologi er vigtig for os. Naturmælk laver højkvalitetsprodukter med god smag, som derfor passer naturligt ind i det, vi gerne vil, siger Føtex’ direktør, Thor Jørgensen. Han proklamerede i sidste uge, at Føtex ønsker at tage kampen op med Irma om at blive nummer et, når det gælder salg af økologiske fødevarer. Det udvidede samarbejde med Naturmælk er en naturlig følge af den ambition. Sammen har de tidligere udviklet produkter som for eksempel laktosefri minimælk og gourmetoste, og der vil komme mange
- Vi glæder os til, at samarbejdet rigtigt tager fart. Vi kan hjælpe hinanden med at følge med tidens tendenser og dermed tilbyde det, som kunderne efterspørger, siger mejerichef i Naturmælk Leif Friis Jørgensen.
Urtekram-ejer i ny offensiv
Med nyt opkøb styrker
Midsona sin position på det nordiske marked for økologi, og det åbner nye døre for Urtekram
OPKØB
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det er kun 13 måneder siden, at den store børsnoterede svenske virksomhed Midsona købte danske Urtekram for 215 mio. kr.
rene i tegnebogen og halede yderligere 635 mio. kr. op til købet af den svenske virksomhed Internatural AB, der råder over økologibrandet Kung Markatta i Sverige og Helios-brandet i Norge.
Ifølge en meddelelse fra Midsona gør købet selskabet til en ledende uafhængig distributør på det økologiske marked for plantebaserede varer og livsstilsprodukter i Sverige og
dele i form af fælles indkøb, logistik og produktion.
Et perfekt match for Urtekram Midsona betegner købet af de førende økologiske mærker Kung Markatta og Helios som et perfekt supplement til koncernens økologiske varemærke Urtekram.
Kung Markatta og Helios er Internaturals egne markedsledende brands i henholdsvis Sverige og Norge, hvor Urtekram spiller andenviolin. Her har de ifølge den nye ejer en pionérstatus, der kan sidestilles med den stærke position, som Urtekram har opbygget på det danske marked via salg af fødevarer og helseprodukter.
Midsona-koncernen
Midsona havde sidste år en omsætning på 1,013 mia. kr. og et ebitda-resultat på 75 mio. kr.
Misona-koncernen startede oprindeligt helt tilbage i 1892, hvor grosserer Wilhelm Sonesson etablerede virksomheden Wilh Sonesson. Siden er en lang række forskellige handelsvirksomheder vokset ud af den oprindelige forretning.
I 1999 blev virksomheden noteret på børsen i Stockholm.
Midsonas hidtil største opkøb Midsona begrunder blandt andet købet med, at der i øjeblikket er en meget kraftig vækst i markedet for økologi og plantebaserede produkter, og da selskabet forventer, at væksten vil fortsætte i de kommende år, er det et meget attraktivt marked.
Arla vil fordoble økologisalget i 2020
Den store mejerivirksomhed sætter for første gang tal på hvor meget, virksomheden vil vokse på økologifronten, der i disse år har medvind både lokalt og globalt
MEJERI: Næsten hver tredje liter mælk, der bliver solgt i dansk dagligvarehandel, kommer fra et økologisk landbrug. Men det er ikke kun
de danske forbrugere, som har fået smag for de hvide øko-dråber. Derfor tør Arla Foods koncerndirektør Tim Ørting Jørgensen nu for første gang at sætte tal på en ambitiøs plan for udviklingen af selskabets økologiske omsætning.
- Vi tror, at vores globale økologiske salg kan blive rigtigt, rigtigt stort. Det er lige fra mælk til syrnede produkter, smør og ost. Vi har en ambition om at fordoble den økologiske omsætning. Og taler vi om de kommende ti år, bliver det
- Denne handel er Midsonas største til dato, og den er med til at accelerere den rejse, som vi i forvejen er på inden for sundhed og velvære i Norden. Efter opkøbet af Urtekram for et år siden, er købet af Internatural et perfekt match for Midsona, og købet udgør et spændende næste skridt i vores udvikling. Ved at kombinere disse to regionale markedsledere ser vi spændende muligheder for at fremme udviklingen af vores produktportefølje, vores brands og vores organisation til gavn for vore kunder, leverandører og forbrugere, siger Peter Åsberg, adm. direktør i Midsona.
Efter hans vurdering får Midsona med købet sikret sig en dominerende position på det nordiske marked for salg af økologiske kolonialvarer.
Nye muligheder for Urtekram Købet rummer i den forbindelse
spændende perspektiver for Urtekram, som formentlig kommer til at producere og ikke mindst pakke en stor del af de varer, som Internatural tidligere har købt hos tredje part. Det fremgår af Midsonas seneste halvårsrapport.
Ifølge Lars Børresen, adm. direktør for Urtekram International, vil det give øget beskæftigelse i den jyske virksomhed, som aktuelt har 150 ansatte og sidste år omsatter for 437 mio. kr. fordelt på 36 lande.
Efter hans vurdering giver opkøbet desuden mulighed for et større salg til det norske marked, hvor Midsona var distributør af Helios-produkter, som hidtil delvist blokerede for Urtekram-varemærket i Norge.
Endelig oplyser han, at opkøbet muligvis vil føre til, at der bliver introduceret et nyt økologisk brand i Danmark.
Flere norske økologer
OMLÆGNING: Siden årsskiftet er 100 nye økologiske producenter blevet registreret hos Debio i Norge, og ifølge projektleder Kjersti Berge i Norsk Landbruksrådgivning er det fornentlig et resultat af norsk landbrugs Økoløft-kampagne.
- Vi mærker en øget efterspørgsel efter omlægningsrådgivning, siger hun til avisen.
Grossist
får grønt lys til køb af Grøn Fokus
GROSSIST: Syv måneder efter Foodservice Danmark meldte ud, at grossistvirksomheden havde overtaget grønt- og frugtgrossisten CH Interfrugt A/S og datterselskabet Grøn Fokus, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagt ok for opkøbet.
- Vi er meget tilfredse med myndighedernes godkendelse og ser nu frem til at komme i gang med integrationen af vores virksomheder, som skal give vores kunder adgang til det stærkeste økologisortiment og de fremmeste kompetencer inden for økologi i det danske foodservice-marked, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark, i en pressemeddelelse.
Buræg får det sidste gok i Danmark
ÆG: I sidste uge fulgte både Rema 1000 og kæderne under Dagrofa i kølvandet på de øvrige dagligvarekæder på det danske marked, da de meddelte, at de agter helt at udfase buræg fra deres sortiment. Dermed tegner det til, at det i 2020 er helt slut med de udskældte buræg i danske butikker.
- For Aldi Danmark er en endelig udfasning realistisk allerede i 2020, udtaler CSR-manager i Aldi Danmark Pia Halldorson i pressemeddelelsen, mens Rema bliver buræg-fri allerede i 2018.
af de store fødevareproducenter at udfase buræg som ingrediens i deres produkter.
måske noget mere, siger han til Berlingske.
Hidtil er det primært de nære eksportmarkeder, som har båret væksten, og Arla-direktøren forventer, at
især eksporten vil vokse så meget, så det er realistisk at øge den nuværende omsætning på en halv mia. euro til en rund mia. i 2020, oplyser han til avisen. jb@okologi.dk
Eksempelvis er salat-, pølse-, dressing- og leverpostejproducenten Stryhns nu også kommet med på listen over fødevareproducenter, der har sagt farvel til buræg.
Samme tendens ses i udlandet, hvor senest dagligvaregiganterne Tesco og Aldi stopper med salg af buræg fra 2025.
TID & STED
21. august kl. 10–16. Sejltur med Lillebjørn til Kanaløen og Udbyhøj. Se nærmere på www.boef21. dk. Mødested: Lystbådehavnen på Toldbodgade. Medbring: Madpakke og drikkevarer. Tilmelding: 2911 0073. Deltagerpris: 375 kr. (medl. 350 kr.). Arrangører: Randers Naturcenter og Byøkologisk Forum.
September
3. og 4. september. Økologisk Høstmarked. Økologiske landmænd i hele Danmark byder velkommen til høstmarked. Vi fejrer, at høsten er i hus og hylder det lokale madlandskab. Her kan du både føle, dufte, høre, mærke og smage på økologien. Find en gård nær dig på okologi. dk/forbruger/oekologisk-hoestmarked. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med værterne.
13. september kl. 19–22. Snapseurter og lægeplanter i den bivenlige have. Anemette Olesen, forfatter til ”De gamle lægeurter” og ”Den lille søde om honning”, vil fortælle med dias, hvordan vi kan indrette haven med urter, der både er til gavn for os og bierne. Der bliver opskrifter og plantelister at tage med hjem. Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 2911 0073. Pris: 135 kr. (medl. kage. Arr: Byøkologisk Forum.
24. sep. kl. 11-15. Lav æblemost. Kom med egne æbler/pærer og
gå med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, når bare det ikke er råddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.
Oktober 22. oktober kl. 10-14. Æblernes dag, som er en del af BørneKulturUgen. Det bliver igen på Rådhustoraktiviteter med æbler,, og hvert år
æbler. I kan gratis få presset en bærepose æbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rådhustorvet foran Det Gamle Rådhus i Randers. Oplysninger på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.
November 29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Overvejer du at dyrke biodynamisk?
Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på hvad det indebærer at dyrke biodynamisk.
Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tlf. 86 19 94 45 biodynamisk-forening@mail.tele.dk
Støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug
AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI
Markvandring/kursus: Opbygning af kulstof i jorden
Tid: 15. september
Sted: Peter Bay Knudsen, Tåsinge
Arrangør: Økologisk Landsforening og Gartnerirådgivningen
4. september kl. 10-17 ØKOLOGISK HØSTMARKED med foredrag ved Inge Lis og Åge Dissing 10-11, pionerer fra 1978 i Økosammenhænge, opstarter af økologi – landbrug, landbrugsskole, økologiprojekter i Uganda.
Markvandring ved Eva Bjerrum kl. 14. Åben cafe, salg og smagsprøver. Eva startede i 1981 Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted se www.drivhuset-eva.dk 9864 5655
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Økologiens Have
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Se forsøgene i projektet ’Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter’. Vi har på opbygning af kulstof i jorden ved fladekompostering af grøngødning samt reduceret/ingen pløjning. Mere information følger senere på okologi.dk/kalender.
Seminar om aktuelle emner i mark og stald
Tid: 21. september
Sted: Hinge Osteri, Tanghusvej 14, 8620 Kjellerup
Seminar om økologiske løsninger i mark og stald, som virker! På seminaret vil der være faglige oplæg og diskussioner om emnerne ”Kvæg, klima og naturpleje”, ”Recirkulering og kulstof i sædskiftet” og ”Sammen om lokal foderproduktion”.
Markinspirationsdag
Tid: 22. september
Sted: Bustur med stop hos økologiske landmænd i Midt- og Sønderjylland. Markinspirationsdagen er en heldags bustur med stop hos flere økologiske landmand. Her vil der være markvandringer, maskindemonstrationer, oplæg og mulighed for at udveksle faglig viden om emner som radrensning, efterafgrøder, vinterraps, etablering af vintersæd, radrensning. Der serveres kaffe undervejs, samt økologisk lækker frokost og kage til eftermiddagskaffen.
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender
/økologikonsulenterne.dk
Godt kød fra glade køer!
– økologisk og fra dyr, der har græsset på naturarealer
Vi kan levere til både private og storkøkkener! Kvaliteten af kødet er høj:
• Fantastisk mørhed – krogmodnet i 4 uger
• Mere intens kødsmag og saftighed – blandt andet på grund af græsset og urterne koen spiser.
Alle dyr er født og opvokset på gården, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.
Se mere på hojvang-okologi.dk
Ole Sørensen – Højvang Økologi
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Er gårdbiogas økonomisk hos dig?
Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?
Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning:
Michael Tersbøl, mit@okologi.dk
Mobil: 5153 2711.
Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.
Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv
Se information på www.okologiogerhverv.dk
Produktionsleder til Svanholm
Vil du spille en aktiv rolle i fremtidens økologi?
Og har du lyst til at bo eller færdes i et levende storkollektiv? Så er du måske den produktionsleder, vi søger til markbruget på Svanholm Gods.
Siden 1978 har vi spillet en aktiv rolle i at etablere økologi i Danmark. Pionerånden lever stadig, så du skal brænde for at udvikle dyrkningsformerne og vores forretningsmodel.
Ansøgningsfrist 1. september. Læs hele opslaget på svanholm.dk
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 26. aug. 16. aug. 594
9. sep. 30. aug.
29. nov. 601
Vinterraps
Quartz: Bedste vinterfasthed, højestydende, velegnet til direkte høst
Vinterbyg
Vinterhvede
KWS Montana:
Bedste 2r vinterbyg
Sund og godkendt brødhvede
Sund og vinterfast. Tysk A-6 kvalitetshvede
Ellvis:
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Brødhvede med unik vinterfasthed
Sund og specielt forædlet til økologisk dyrkning.
Brødhvede kvalitet.
Elixer: Unik sygdomsresistens
Vinterrug
Rubin: Vinterfast og sund med brødkvalitet
Løsningen på mangt og meget finder du lige her i avisen
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Svanholm Gods
ERHVERV ØKOLOGI
Mach mal Pause
Kan man ikke undvære sin økologiske mad på ferien, er der efterhånden gode muligheder for at planlægge en økologisk ferie - både herhjemme og i udlandet
ØKOFERIE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Vi vil gerne lave et hotel for mennesker, som er kvalitetsbevidste, som elsker naturen, og som gør sig tanker om den, fortæller Anja Lindner, der sammen med ægtefællen Wolfgang Gutberlet for 18 måneder siden åbnede det lille biodynamiske bondegårdshotel LindenGut, der ligger syd for provinsbyen Dipperz - på højde med Fulda og tæt på den af danskerne så velkendte tyske motorvej A7. Hotellet råder over ti dobbeltværelser, der er indrettet i stuehuset på gården. Værelserne er indrette med smukke træskærerarbejder, og hvert værelse er knyttet til en lokal træsort, som også er brugt i værelsets indretning. Sengene er metalfri
vævet af økologisk bomuld fra Sekem i Ægypten.
Til næste år åbner ti nye værelser, der skal indrettes i staldbygningerne på den anden side af gårdspladsen, disse værelser vil blive indrettet efter samme principper som de eksisterende værelser, men derudover vil alle de nye værelser også være fri for elektrosmog. Samtidig indrettes et vildtkøkken, hvor de gæster, der kommer for at gå på jagt i hotellets skove, kan partere deres bytte.
Familielandbrug
Gården har været i familiens eje i 30 år. Familien dyrker ca. 60 hato fjerdedele af jorden er udlagt til henholdsvis planteavl og skovbrug. Halvdelen er græsning til gårdens 16 Charolais-kvæg. På 0,4 ha er der grøntsager, bær og frugt, som serveres for hotellets gæster.
- Da familiens yngre generationer
Bio Hotels
var rejst hjemmefra, besluttede vi at bruge det store stuehus som hotel, fortæller Anja Lindner, der har en baggrund fra hotelbranchen
Familien ejede indtil 2013 den sydtyske dagligvarekæde Tegut, som er kendt for blandt andet sit store udvalg af økologiske, lokale og bæredygtige varer. Og alle disse begreber går igen på LindenGut, hvor lokale håndværkere har lavet det udsøgte snedkerarbejde på værelserne, maden og toiletartiklerne er økologiske og alle materialer er bæredygtige. Ud over LindenGut har familien etbrug i Tjekkiet på 5.500 ha, hvoraf 3.900 ha drives efter Demeter-reglerne, mens resten er under omlægning. På den tjekkiske gård er der 3.000 Charolais-kvæg.
- Om halvandet år, når hotellet har tre år på bagen, er det planen, at hoteldriften skal hvile i sig selv, siger Anja Lindner.
LindenGut er medlem af Bio Hotels, som har 50 medlemmer i Tyskland og yderligere 37 medlemmer i Østrig, Italien Schweiz, Slovenien, Grækenland og Spanien. Alle hotellerne er forskellige, men fælles er værdigrundlaget, som blandt andet sikrer gæsterne 100 pct. økologisk forplejning. Otte af de tyske hoteller er - som LindenGut - gårdhoteller. Der er med andre ord ret gode
feriested eller en overnatning på vejen ud/hjem fra ferie, hvor man ikke behøver bekymre sig om, hvad der ligger på tallerkenen.
Hver anden gård er økologisk LindenGut ligger i et område, som hedder Hessichen Rhön, som består af skovklædte, bløde bjerge, hvor gårdene og landsbyerne dukker op, når man har passeret toppen. Og en ting springer i øjnene, når man kom-
mer rundt i landskabet: gårdene er meget velholdte og bygget af gode materialer. Mange ligger stadig inde
samlet, få ligger for sig selv.
- Der er tre grunde til, at gårdene er så velholdte, forklarer Anja Lindner, da hun bliver spurgt om, hvordan det kan være. Hun fortsætter:
- Dels er hver anden gård her på egnen økologisk, og de økologiske landmænd gør meget ud af deresrationer under samme tag. Det giverterne, og dels kan landmændene få støtte til opbygning og vedligeholdelse af landbrugene og produktionsbygningerne.
Oplært af bedstemor Anja Lindner tilføjer, at det dog efter-nerationer bor sammen.
- Da jeg selv var barn, var det min
bedstemor, der lærte mig at bage og passe høns. Den læring fra generation til generation går tabt, hvis vi ikke længere bor sammen på denne måde, siger Anja Lindner og fortsætter:
- Men jeg tror, det vender tilbage. fra samme familie, men som solidariske, kollektivt ejede landbrug, hvor det også vil være lettere for unge landmænd at komme til at drive en gård, og hvor man på gårdene samtidig kan løse socialrelaterede opgaver. Her på LindenGut nyder vi allerede godt af at kunne tilbyde arbejde til unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket fungerer rigtig godt - ikke mindst fordi nøgleordene for dette arbejde er fællesskab og anerkendelse.
16 Charolais-køer leverer det animalske islæt til det biodynamiske hotel, LindenGut i Hessen.
Anja Lindner tilbereder marmelade af de biodynamiske jordbær fra hotellets køkkenhave.
Anja Lindner driver hotellet LindenGut sammen med ægtefællen Wolfgang driften hvile i sig selv.
