Sommerfugle er truede i det danske agerland, og 43 arter er opført på den danske rødliste; men hvad skal man egentlig gøre, hvis man ønsker at passe på de sommerfugle, der lever på ens jorde?
Flere folde mere græsWoodshade vil ud i verden
Mælkeproducent Flemming Birkkjær Christensen er gået fra 19 folde sidste år til 33 folde i år til sine 235 malkekøer.
10
Chokoladefabrikken Woodshade Organincs har fået støtte til at udvikle en nordisk inspireret chokolade-serie, som er målrettet kunder i udlandet.
13
ERHVERV ØKOLOGI
dringer i staldørspakken, og det er dermed uvist, hvornår de nye regler bliver vedtaget
Danmark har fået en frist frem til 19. september til at reagere på de indsigelser, som EU-Kommissionen har mod indholdet i stalddørspakken. Det betyder, at landmænd, som ønsker at etablere egen forarbejdning på gården, risikerer at vente i måneder, før de ved, hvilke lempelser og krav der bliver stillet til de helt små produktioner.
NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse om direkte støtte 2017 i offentlig høring. Den nye bekendtgørelse imødekommer et stort ønske fra de økolo-
GRUNDBETALING
AF IRENE BRANDT
producenter - I udkastet til en ny bekendtgørelse for grundbetalingsordningen er der sket en lille, men væsentlig ændring, som får stor positiv betydning for dyrevelfærden, miljøet og svine- og
kyllingeproducenternes økonomi, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, som i en længere årrække har arbejdet for at ændre reglerne, så landmænd ikke mister grundbetaling til de grisemarker og hønsegårde, som beplantes med træer.
- I den nye bekendtgørelse er kravet til plantetætheden i lavskov reduceret fra 2.000 træer pr. ha til 1.000 træer pr. ha. Og det er godt, for selvom det ikke er optimalt, er dette det bedste vi kan opnå her og nu, siger Sybille Kyed.
EU skal også rykke
I dag er der ikke deciderede regler for grisemarker og hønsegårde i bekendtgørelsen. Det betyder, at det i stedet er reglerne for permanente af-
grøder, som tages i anvendelse, når landmændene for at tilgodese dyrenes velfærd og begrænse N-udledningen fra markerne planter træer på grisemarker og i hønsegårde. - Det er som sagt ikke optimalt; men vi er i den situation, at EU’s regler ikke forholder sig til at svin og fjerkræ kommer ud på markerne. Derfor er der i EU regelsættet heller ikke taget højde for, at det sker. Det skal vi have ændret, siger Sybille Kyed. Men indtil dette sker er hun tilfreds med at den kommende danske bekendtgørelse imødekommer de økologiske landmænd på dette område.
Kun poppel
Lavskov forstås i bekendtgørelsen som en blandet skov af op til ti for-
skellige godkendte arter til formålet. Planter man lavskov er der et krav om 8.000 træer pr. ha. Til gengæld kan landmanden i stedet plante poppel. I så fald kan antallet begrænses til 1.000 træer pr. ha.
- Derudover er det et krav, at træerne skal stævnes mindst hver 10. år. Dette krav forstår vi sådan, at landmanden gerne må høste på træerne forskudt. Så der hele tiden vil være træer i vækst på arealet - blot hvert træ nedskæres mindst hvert 10. år, siger Sybille Kyed. Høringsfristen er 25. juli, og Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2017.
I mangel på bedre er dette en god ændring, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening om udkastet til en ny
Højsæson: Jordbærproducent Ib Borup Pedersen fra Hvidsten har bygget sin egen jordbærvaskemaskine, som han har installeret i en container, men
MENNESKER & MENINGER
Exit eller entrance
Harmonisering og samarbejde, fælles rammer og stor udveksling af alt fra varer til mennesker, det kan vi vel kun være enige om at hylde i en moderne, åben verden? Men tendenserne peger på, at det knager i fællesskabets fuger. Måske er nogen mere fælles end andre. Måske er det system, der er skabt som et fælles projekt, ude af trit med de befolkninger, som tager demokratiet alvorligt. Nok er det ikke mange år siden rent historisk, at totalitære systemer har svunget deres dødelige pisk over store dele af de europæiske folkeslag. Men selve det moderne demokrati, som vi kender det, udspringer af den franske revolution, den liberale økonomiske tænkning og oplysningstidens frihedsidealer. Det er selve nerven i den europæiske samfundsorden.
Og nok har markedstænkningen spillet en enorm rolle gennem århundrederne, men det ligger i demokratiets ånd, at alt ikke handler om penge. Og som økologer er vi vel om nogen styret af, at den vej vi ønsker at skabe for fremtidens fødevare- og landbrugssystemer, den er bestemt af vores komplekse billede af verden, og af de grænser vi ønsker at sætte ud fra en solid portion sund fornuft parret med gedigen viden.
Måske nogen husker, at der i foreningens oprindelige avlsgrundlag fra 1982 stod, at ”I det daglige arbejde må midlerne tilnærmes disse idealer under hensyntagen til økonomiske og praktiske muligheder. Foreningens formål er at styrke hinanden i kampen. I basisarbejdet – mellem medlemmerne – må en livlig diskussion af metode og kompromisser være med til at trække grænserne op med hensyn til, hvor kompromiserne hører op i respekt for målene”.
drede, nemlig at vi skal begå os i en verden, hvor økonomien spiller en altdominerende rolle, men hvor økologien presser sig så uendeligt meget mere på end nogensinde.
Det ligger i foreningens DNA, at nok vil vi sikre rene, sunde fødevarer for den enkelte, men det gælder i særdeleshed om at sætte en ny kurs væk fra en trist udsigt og til en virkeliggjort grøn omstilling. Her er der mere end nogensinde brug for økologiens praksis og budskaber.
Og så nytter det ikke noget, at vi fastlåses af spilleregler, som mere er bestemt af at tænke i et harmoniseret marked end i at skabe en reel forandring.
Vi skal som forening slås for at gå på to ben. Vi kan være stolte over, at vi har fået skabt verdens mest
fat i samfundets bredde. En professionel og velorganiseret, kommerciel økoverden, som ikke er for de få men for alle. Og samtidig står vi med massive udfordringer med at massere det samfundssystem, som ikke har den nødvendige kreativitet og forandringskraft, som mange af os drømmer om. Det gælder nationalt men ikke mindst på EU-niveau.
Med andre ord: vi skal turde tænke nyt. Stående på det ene ben skal vi evne at favne bredden. Og stående
“Vi skal som forening slås for at gå på to ben. Vi kan være stolte over, at vi har fået skabt verdens i samfundets bredde. En professionel og veler for de få men for alle. Og samtidig står vi med massive udfordringer med at massere det kreativitet og forandringskraft, som mange ikke mindst på EU-niveau
frække, visionære veje, der ikke fastlåser os i det politiske og bureaukratiske system. Og med de to
ben, har vi et solidt grundlag for at møde ønsket om forandring. Det er nok for meget sagt, at Brexit
og andre udbryderkræfter i EU er båret af en grøn vision. Men det er ikke for meget sagt, at det er båret af en solid blanding afmagt og trang til at genvinde den nære, demokratiske magt.
med vores ønsker om forandring.
bruge markedet på den ene side og på den anden side udfordre vores økologiske projekt i dets balanceakt mellem økonomi og økologi.
Lidt tåget måske. Men med en fornemmelse af, at der ud af det ret støjende nutidsbillede kan komme nye melodier med en retning, som må og skal handle mere om værdier end om tegnebogens tyranni. Et demokratisk, grønt ’entrance’-projekt. Det handler om mere end penge.
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Det nytter ikke noget, at vi fastlåses af spilleregler, som mere er bestemt af at tænke i et harmoniseret marked end i at skabe en reel forandring.
INDHOLD:
4 Biogas er svaret på mange spørgsmål
Biogasanlægget på Kroghsminde ved Ølgod har været længe under vejs; men nu står det der, og det kører.
5 Undgå de økologiske fælder
Sommerfugle er truede i det danske agerland, og 43 arter er opført på den danske rødliste; men hvad skal man egentlig gøre, hvis man ønsker at passe på de sommerfugle, der lever på ens jorde?
6 Fagligt talt – Insekterne har glade dage
6 Radrensning i vårbyg
To års landsforsøg med radrensning i vårbyg har resulteret i nogle generelle anbefalinger om valg af ukrudtsstrategi.
7 Græskalvene er blevet til kvalitetskød
Det har indtil nu været svært at få økonomi i at opfede tyrekalve fra malkeproduktionen økologisk. To østjyske landmænd har sammen med Økologisk Landsforening forsøgt at ændre på dette.
8 Få styr på jordlopperne
Rapsjordlopper er det værste skadedyr i økologisk vinterraps og en af de vigtige ting man skal have styr på for at få et ordentligt udbytte.
9 Efterspørgslen efter økologisk raps fortsætter Efterspørgslen på økologisk raps er fordoblet de sidste ti år, og det vil fortsætte, vurderer Henrik Kløve, Økologichef i DLG i forbindelse med en markvandring på Stenalt Gods.
11 Enggræs gøder korn og gulerødder Økologiske planteavlere omkring Nørre Å høster økologiske næringsstoffer i engene og bruger dem på de dyrkede marker. Se og hør hvordan på markvandring 4. juli.
dørspakke, og Danmark har nu fået en frist frem til 19. september til at reagere på EU kommissionens kritik
14 Forarbejdning af egne råvarer giver troværdighed bundlinjen, men det er sjældent en genvej til mere fritid
15 Det kræver mange kompetencer at indrette produktion på gården
Mens størstedelen af landbruget stadig satser på bulkproduktion, er der et voksende antal landmænd, som med succes har vendt ryggen til volumenlandbruget og i stedet satser på at få mere værdi ud af deres afgrøder og dyr ved at forarbejde dem på gården.
16 Økologien slog alle rekorder på NorthSide Der var styr på både madhygiejne og økologi, da ca. 30.000 gæster blev bespist med økologisk mad på musikfestivalen NorthSide i Aarhus
17 Kig indad hvis du vil ud produkts dna, hvis man skal have succes med at omplante danske fødevarer til et liv på udenlandske butikshylder
41.000 hektar ny
økologisk jord i 2016
1.028 landmænd har i år søgt om støtte til at omlægge til økologi eller udvide den økologiske produktion. 513 ansøgere er nye økologer, der omlægger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion
OMLÆGNING
AF IRENE BRANDT
Flere folde mere græs
Mælkeproducent Flemming Birkjær Christensen er gået fra 19 folde sidste år til 33 folde i år til sine 235 malkekøer.
Den største omlægning til økologi siden slutningen af 1990’erne er på vej blandt danske landmænd, der lige nu udviser stor interesse for at producere økologisk.
1.028 landmænd har i år søgt om støtte til at omlægge til økologi eller udvide deres økologiske areal. Heraf er 513 ansøgere nye økologer, der omlægger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion. Tilgangen af nye økologer har i bedrifter årligt, ind til den tog fart i 2015.
- Det er opløftende at se, hvor stor interessen er for økologi blandt landmændene. Regeringen mener, at økologien i Danmark skal drives frem på markedsvilkår. Man må sige, at det er tilfældet i disse år, hvor dergiske varer på hylderne i supermarkederne. De danske landmænd er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan styrke Danmarks førerposition på økologiområdet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Finansieringen er på plads
Den seneste opgørelse af det økologiske areal er fra 2014, og her udgjorde arealet ca. 176.000 hektar. Sidste år blev der søgt om omlægningstilskud til 22.000 ha. I år er der hidtil ansøgt om tilskud til cirka 41.000 hektar, hvoraf 38.000 hek-
Tag en bid af Danmark
Woodshade Organics er tilbage på sporet og lancerer chokolade-serie, som er målrettet eksportmarkedet
tar er nye økologiske arealer. Samlet svarer det til, at der er søgt økologisk arealtilskud for 310 mio. kroner. Det samlede økologiske areal i Danmark er derfor sandsynligvis ca. 230.000 ha. Det faktiske tal kendes ikke, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort de faktiske tal for 2015.
Det endelige antal ha for 2016 ligger også først fast efter 1. september, da nogle ansøgere hvert år vælger at trække deres ansøgninger tilbage.
Miljø- og fødevareministeren slår plads, så alle landmænd, der opfylder betingelserne, i 2016 kan få deres ansøgning imødekommet. Regeringen fremrykker sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative midler, så alle ansøgninger kan blive imødekommet.
Bred interesse
Det er især mælkeproducenter, der lægger om, men også andre typer landbrug lægger i stigende grad om til økologi. Hos Økologisk Landsforening, ØL, der rådgiver landmænd om øko-omlægning, har man oplevet en markant stigende interesse fra landmænd for at få lavet et såkaldt ’øko-omlægningstjek’ af gården. - Vores konsulenter har i årets første måneder lavet næsten lige så mange omlægningstjek som i hele 2014, og der er en bred interesse for alt fra økologisk hønsehold til bærproduktion. I øjeblikket besøger vi især mange landmænd, der overvejer økologisk svineproduktion, siger Per Kølster, der er formand i ØL, i en pressemeddelelse. Han tilføjer: - Og det er der hårdt brug for. Efterspørgslen på økologisk svinekød er stor både i Danmark og på vores eksportmarkeder - bedst illustreret af, at slagteriet Friland betaler en bonus på 1.000 kroner til landmanden for hver so, der bliver økologisk. 22 af landets kommuner har i de senere år samarbejdet med ØL om målrettede øko-omlægningstjek til landmænd med jord typisk i naturog drikkevandsfølsomme områder.
Rigtig tekst til billede i 591
RETTELSE: Ovenstående billede, som blev bragt i artiklen Rødder skal vinde de næste merudbytter i Økologi & Erhverv, nr. 591, side 14, havde en fejlagtig billedtekst. Den rigtige tekst er: PhD studerende Camilla Ruø Rasmussen og lektor Dorte Bodin Dresbøll fortæller om, hvordan man kan studere rodvækst og rodaktivitet i tårnene. Vi beklager fejlen.
MARK OG STALD
MAD OG MARKED
Plantefaglig Dag på Kroghsminde var velbesøgt.
Kroghsminde
130 malkekøer
Dyrker 450 ha – heraf er 300 ha forpagtet.
50 pct. af jorden bruges til græsning
50 pct. af jorden til planteavl
Gården producerer mælk, kød og planter.
Gården er selvforsynende med foder herunder lupiner og hestebønner. Proteinafgrøderne crimpes på gården.
Gårdens biogasanlæg stod klart i september 2015. Ud over Kroghsminde leverer to mælkproducenter og en kyllingeproducenter (alle økologer) dybstrøelse til biogasanlægget. Leverandørerne får afgasset gylle retur.
agriKomb har leveret biogasanlægget, der er kendetegnet ved robust indfødnings- og omrøringsteknik for faste biomasser som dybstrøelse.
Biogas er svaret på mange spørgsmål
Biogasanlægget på Kroghsminde ved Ølgod har været længe under vejs; men nu står det der, og det kører
BIOGAS
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Økologisk biogasproduktion understøtter mange af de udfordringer de økologiske landmænd står overfor. Biogasproduktionen kan sikre en optimal forsyning af næringsstoffer til de økologiske marker – samtidig med, at klimaet tilgodeses, selvforsyningen øges og landmændene får adgang til endnu en forretningsgren: energiproduktion.
I øjeblikket er cirka 15 økologiske biogasanlæg i planlægningsfasen,rer. Ét af disse anlæg står på gården Kroghsminde ved Ølgod i Vestjylland.
I sidste uge var der Plantefaglig Dag arrangeret af Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, og dagen foregik på Kroghsminde, hvor deltagerne viste stor interesse for biogasanlægget, som siden september sidste år har leveret strøm og afgasset gylle.
Lugtfrit
- Hvis man giver sig i kast med at etablere et økologisk biogasanlæg, skal man ikke undervurdere den proces, der går forud, sagde Jens Krogh, der har drevet landbrug på gården siden 1989. Omlægningen til økologi fandt sted i 1995.
Og processen, der gik forud, bestod af studieture til blandt andet Tyskland, hvor der er gode erfaringer
med drift af biogasanlæg, der kan håndtere faste biomasser. Snak med naboer indgår også i forberedelserne, for der er frygt for støj- og lugtgetil et biogasanlæg på en nabogård.
- Men lugtgenerne kan undgås, ved valg af det rette anlæg. Og I kan jo selv lugte og høre, at både støj- og lugtgener ikke er fulgt med vores anlæg, sagde Jens Krogh.
Samarbejde
Udover dybstrøelse og ensilage fra Kroghsminde leverer yderligere to økologiske mælkeproducenter og en økologisk kyllingeproducent dybstrøelse til biogasanlægget på Kroghsminde. Det kræver en koordinering af leverancerne, da dybstrøelsen skal bruges inden for en kort periode.
- I dag er vi faktisk i den situation, at det mest optimale ville være at bygge endnu en tank, fordi vi faktisk har for meget biomasse. Vi kunne udnytte gasindholdet bedre, med en ekstra afgasningstank, og vi overvejer, om vi allerede nu skal udvide anlægget, siger Jens Krogh.
God forretning
Biogasanlægget på Kroghsminde producerer 340 kWh i timen baseret på 150 kbm biogas. Mængden af biogas vil kunne øges med 20-30 pct., hvis anlægget udvides med en ekstra tank.
- Det er salget af strøm fra anlæg-
som det ser ud i dag, er det ikke en dårlig forretning at producere biogas, fortalte Jens Krogh.
Gødning
De bakterier, der skal omdanne dybstrøelsen og ensilagen til gas, etableres ikke fra den ene dag til den anden. Der kan gå op til to år, før den rigtige bakteriesammensætning er tilstede i tankene. Jens Krogh supplerer derfor dybstrøelsen og ensilagen med konventionel majs, som indtil videre har vist sig at være vigtig for at speede processen op.
- Restproduktet er gødning til vores marker, og vi forventer, at kvaliteten af gødningen bliver bedre end kvaliteten af biomassen inden den blev afgasset. N-indholdet er dog ikke helt så højt, som jeg havde forventet, fortalte Jens Krogh, som i øjeblikket eksperimenterer med at udlægge den afgassede biomasse på sine marker - dels via nedfældning og dels via slangeudlægning.
- Vi kørte gødningen ud i marts, og allerede i maj kunne vi se forskel på
marken. Umiddelbart ser udlægning med slange ud til at give det bedste N-optag på marken, sagde Jens Krogh.
Den store udfordring
Da økologireglerne ikke tillader brug af afgasset biomasse fra konventionelle biogasanlæg er der store udfordring for de økologiske landmænd, at skabe det nødvendige forsyningsgrundlag for et økologisk biogasanlæg.
En konventionel landmand vil typisk tilslutte sig et biogasanlæg med det formål at kunne komme af med en overskudsproduktion af gylle.
Den økologiske landmand derimod vil være interesseret i at få et ud-
til markerne ud af sit biogasanlæg.
Men den store udfordring er, at næringsstofbehovet er størst i de om-
råder af landet, hvor den økologisk produktion først og fremmest er rettet mod planteavl. Samtidig er de økologiske mælkeproducenter koncentreret i andre egne af landet. - Biogas kan blive den løsning, som gør de økologiske planteavlere uafhængige af den konventionelle gylle; men den store udfordring, som vi endnu ikke har fundet svaret på, er derfor, hvordan vi får løst problemet af gyllen og de transportmæssige udfordringer dette medfører, sagde Jens Krogh.
Vil du vide mere om biogas? … så kan du komme på bedriftsbesøg om merudbytte med biogasgylle 4. juli ved Randers. Læs mere om dette arrangement side 11.
Jens Krogh har bygget et økologisk biogasanlæg på sin gård Kroghsminde ved Ølgod. Gassen fra biogasanlægget producerer strøm på anlægget til højre.
Undgå de økologiske fælder
Sommerfugle er truede i det danske landskab, og 33 arter er opført på den danske rødliste; men hvad skal man egentlig gøre, hvis man ønsker at passe på de sommerfugle, der lever på ens jorde?
NATURPLEJE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Konsulterer man den danske rødliste over truede dagsommerfuglearter, får man syn for sagen: Ud af 98 arter er 33 på listen; men af de 98 er 12 arter allerede forsvundet fra de danske landskaber – ti arter levede i skovene, mens to arter – Svalehale og Stor Ildfugl – levede i det åbne land.
- Vi har mistet næsten alle skovarterne i Danmark. De næste i rækken over de mest truede arter lever i det åbne land på næringsfattige habitater, siger naturkonsulent Anne Erland Eskildsen fra Seges. Hun tilføjer:
- De blomster, der typisk indgår i en blomsterstribe, er gode nektarkilder for alle sommerfugle. Problemet er, at larverne ikke lever på hvad som helst. Typisk er hver art knyttet til en eller få planter. Forsvinder disse planter, forsvinder sommerfuglene også, siger Anne Erland Eskildsen og tilføjer:
- Den biodiversitetskrise, vi taler så meget om, er i virkeligheden en formidlingskrise, for der er god viden om, hvilke tiltag der enten gavner eller ligefrem skader de sårbare arter, men ofte formidles den ikke tilstrækkeligt ud til de landmænd, der skal udføre plejen.
Indsamler viden
I England har man faktaark for hver enkelt sommerfugleart, der fortæller, hvilke planter sommerfuglen lever på, og hvordan man skal pleje den natur, arten lever i.
- Sådanne ark har vi desværre ikke herhjemme, så vi eksperimenterer os frem til den nødvendige viden, fortæller Anne Erland Eskildsen.
Ikast-Brande Kommune er én af de kommuner, der arbejder målrettet med forsøg, der skal forbedre truede sommerfugles levesteder.
- Mange landmænd vil gerne give sommerfuglene en håndsrækning, så de planter blomsterstriber. De kan have en god effekt som nektarkilder for sommerfuglene i sommerperioden, men i værste fald kan de komme til at have den stik modsatte virkning så man i den aller bedste mening etableret det, vi kalder en økologisk fælde. Det vil sige et areal, nogle få uger, men til gengæld ikke kan klare sig på sigt. En sommerfugl er kun sommerfugl et par uger af sit liv, forud har sommerfuglen været larve, og det glemmer vi, når vi laver blomsterstriber, som pløjes op året efter de blev etableret.
- Når man ikke ved noget med sikkerhed, må man prøve sig frem,
Denne Streg-bredpande er endnu ikke truet, men den lever på enge, overdrev brakmarker, vejkanter m.v., så pas på den derude.
Disse fem dagsommerfuglearter er kritisk truede:
Aricia artaxerxes - Sortbrun blåfugl
Boloria euphrosyne - Rødlig perlemorsommerfugl
Euphydryas aurinia - Hedepletvinge
Maculinea arion - Sortplettet blåfugl
Pyrgus armoricanus - Fransk bredpande
og det gør de i Ikast-Brande Kommune, hvor de på to forskellige overdrev ved Halle Sø laver forsøg med henholdsvis sen og tidlig slåning. På Linnebjerg Bakkeø har kommunen tilsvarende lavet en plejeindsats til gavn for den sjældne dagsommerfugl Brun Pletvinge, som lever i skovlysninger, skovenge og i overgangen mellem skoven og det åbne land, fortæller Anne Erland Eriksen.
Korridorer er ikke løsningen
Naturkorridorer har vist sig ikke at være et tiltag, der fremmer de sjældne sommerfugles udbredelse.
- I stedet for en række mindre, spredte lokaliteter, har det vist sig, at større sammenhængende arealer, hvor plejen tilgodeser de forskellige arter behov er langt mere effektivt. På Linnebjerg Bakkeø har IkastBrande Kommune succes med at tynde i skoven, så der er kiler igennem skoven, hvor sollyset når ned. Det fremmer spredningen af Brun Pletvinge i området, fordi denne
i lyset, i skygge bliver den inaktiv og sætter sig, fortæller Anne Erland Eskildsen.
Lufthavne er gode
Biologerne har også konstateret, at lufthavnene har vist sig at være rigtig gode levesteder for mange sommerfuglearter.
- I virkeligheden foregår plejen på lufthavnsarealerne med henblik på at holde de store rovfugle væk. Derfor slår de arealerne relativt højt, hvilket fremmer urter og begrænser
græssernes udbredelse på arealerne – og de udpiner jorden ved at fjerne alt afklippet fra arealerne. Denne metode kan vi også praktisere uden for lufthavnene. Det værste man kan gøre er at pløje sit overdrev op for at så blomsterstriber, for på overdrevet var der sandsynligvis allerede de planter, sommerfuglenes larver levede på, siger Anne Erland Eskildsen. Hun tilføjer:
- Nogle landmænd laver også blomsterstriberne, fordi de ønsker at tilgodese vildtet på deres ejendom; men i stedet kan man tage udgangspunkt i, hvilke plejetiltag der gavner de sårbare sommerfuglearter, for disse tiltage vil også være til gavn for vildtet.
Paraplyarter
I det hele taget anbefaler Anne Erland Eskildsen, at landmænd, der har de næringsfattige biotoper på deres ejendom, undersøger, hvilke arter der lever i deres område og tager kontakt til naturkonsulenterne, inden de stikker ploven i jorden, for forsvinder værtsplanterne fra området, så er det også sket med sommerfuglene.
- Man kan med fordel tage afsæt i de arter, der er mest krævende, laver man en målrettet plejeindsats for disse arter, får man også forbedret forholdene for de mindre krævende arter. Vi kalder derfor også de mest krævende arter for paraplyarter, fordi en målrettet plejeindsats til gavnter, siger Anne Erland Eskildsen.
Et godt sted at starte Så længe der ikke er danske faktaark, der beskriver, hvordan man kan fremme de forskellige arter, må landmanden selv tage initiativer, når han ønsker at fremme de sjældne dagsommerfugles udbredelse på sin jord.
- Et godt sted at starte er på Fugle og Naturs hjemmeside. På hjemmesiden kan man se, hvilke arter der lever i det område, man har jorde. Man kan også installere en app på sin telefon, der hedder Naturbasen. Ved hjælp af app’en kan man også på sin jord – man kan for eksempel uploade et billede af en sommerfugl, så får man svar på, hvilken art der er tale om, siger Anne Erland Eskildsen. Hun anbefaler også at man tager kontakt til medarbejderne i den kommunale naturafdeling, hvor der også vil være muligt at få hjælp til at starte en plejeindsats.
- Men lad være med kun at gennemføre ét plejetiltag på hele arealet. Vi har i Nordjylland oplevet et rigtigt skræmmende eksempel, hvor man iværksatte afgræsning på et areal, hvor den sjældne dagsommerfugl Hedepletvinge levede; men afgræsningen blev grebet forkert an med det resultat, at alle sommerfuglelarvens værtsplanter forsvandt, og dermed forsvandt sommerfuglen også. Lav i stedet forskellige tiltag på arealet, og hold øje med hvilke tiltag, der har den bedste effekt, inden du lægger dig fast på, hvilke tiltag, der skal sættes ind med på hele arealet, siger Anne Erland Eskildsen.
Anne Erland Eriksen er naturkonsulent i Seges med speciale i sommerfugle.
Radrensning i vårbyg
To års landsforsøg med radrensning i vårbyg har resulteret nogle generelle anbefalinger om valg af ukrudtsstrategi, som blev præsenteret af Specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olesen, SEGES
PLANTEAVL
Ved det høje ukrudtstryk reduceres
Anbefalinger strykket.
Foto: Anna-Christa Bjerg
Græskalvene er blevet til kvalitetskød
Det har indtil nu været svært at få økonomi i at opfede tyrekalve fra malkeproduktionen økologisk. To østjyske landmænd har sammen med Økologisk Landsforening forsøgt at ændre på dette. Det første kalvekød er blevet solgt til restauranter i København, og tilbagemeldingerne er meget positive. Der er både mere smag, saft og kraft i bøffer fra kalve fodret med græs
KALVEPRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN
Michael Kjerkegaard, Vejle, og Leif Rørbye, Barritskov, er de to landmænd, der siden foråret sidste år, har afprøvet en opfedningsstrategi, hvor kalvene går ude året rundt, og dermed sparer landmanden omkostninger på vinterstald. Kalvene fodres udelukkende med mælk fra koen og græs fra marken. Når kalvene er et år gamle, bliver de slagtet og solgt som kvalitetskød.
- Det billigste foder for kvæg er græs. Når de selv henter det ude på marken, er det endnu bedre, fortæller Iben Alber Christiansen, der er kvægkonsulent og projektleder i Økologisk Landsforening. Projektet er baseret på, at tyrekalvene i grupper af tre går sammen med en ammetante de fravænnet og skal leve af græsset, indtil de bliver slagtet, når de er et år gamle. Tre SDM kalve og en ammetante bliver leveret i et sæt fra mælkeproducenten ud til landmanden, der opfeder tyrekalvene.
Vigtige ammetanter
For tre måneder siden traskede kalvene rundt i sne og åd ensilage og hø, som gjorde det ud for det friske græs. Til en markvanding i juni måned hos Michael Kjerkegaard delte begge værter ud af deres erfaringer med projektet indtil videre.
- Kalvene kan sagtens trives ude hele året, så længe de har mulighed for at komme ind i læ. Men vi har erfaret, at kalvene er utroligt afhængig af de andre dyr, de går sammen med. Vi har haft de fravænnede kalve til at gå sammen med nogle Hereford kalve hen over vinteren. Hereford er mere hårdføre og gik ikke så meget i læ i dårligt vejr, og det betød, at SDMkalvene også blev ude, selvom de nok havde haft bedst af at komme i læ, fortalte Michael Kjerkegaard.
En anden erfaring, projektet har givet landmændene, er, at ammetanter i længere tid er altafgørende for kalvenes trivsel.
– Vi har lært, at ko og kalve bør gå sammen i længere tid end blot
op til. Specielt i vinterperioden sikrer koen tilvækst og ly for kalvene i dårligt vejr, siger Iben Alber Christiansen.
Kok vild med kødet Økonomien er klart den største udfordring ved at opfede kalvene økologisk. Det første kød er blevet afsat gennem slagteriet Mineslund til en kantine og en restaurant i København. Spisekvaliteten og smagen på kød fra dyr opfedet på græs, er også en del af projektet. De første udmeldinger fra kokkene er yderst positive.
- Kødet har en virkelig god smag og konsistens. Det er kalv ja, men kødet er mørkere og mere fyldig i
heden i kødstrukturen er blevet forandret. Ud over den gode smag gør historien bag produktet også indtryk på mig, og det er noget, jeg bruger i forbindelse med serveringen af kødet, fortæller Kenneth Nielsen, kantinekoordinator hos Finansforbundet.
Højere pris for kødet
Spørgsmålet er så, om afregningsprisen er økonomisk bæredygtig for landmanden? Ifølge de to værtslandmænd så skal kiloprisen over 35 kr. og helst op på 38 kr. før de vil fortsætte med at opfede tyrekalve fra mælkeproduktionen. I projektet er der også regnet på den foreløbige økonomi i opfedningen, baseret på en kilopris på 29 kr. som det første kød blev afregnet til, og den går ikke til landmandens fordel, hvis ikke der bliver en bedre pris for kødet. - I første omgang har kokkene lige
ville se produktet an, og smage køler. Men målet er, at det her kød kan markedsføres som et kvalitetsprodukt med en god historie, og dermed indbringe den nødvendige merpris til landmanden, fortæller Iben Alber Christiansen.
Til efteråret analyseres fedtsyresammensætningen i kødet. Tidligere undersøgelser har vist, at kød fra kvæg, der går på græs indtil slagt-
Hos Michael Kjerkegaard trives kalvene, selvom de går ude hele året. Foto: Majbrit Terkelsen.
ning, fremfor at blive opfedet på korn, har en sundere fedtsyresammensætningen i den humane ernæring.
Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
• Bedste fordøjelighed og smag
• Større foderoptagelse
• Mest mælk i tanken
® Vælg en frøblanding med AberDart
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 26: 10,20 kr.
Friland A/S giver i uge 26 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 26: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 24: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.100,53 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,57 kr. 25-30 kg: 16,57 kr. 30-40 kg: 17,93 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 26: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,00 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Få styr på jordlopperne
Rapsjordlopper er det værste skadedyr i økologisk vinterraps og en af de vigtige ting man skal have styr på for at få et ordentligt udbytte
VINTERRAPS
AF ANNA-CHRISTA BJERG
En strategi kan være at følge varslerne for rapsjordlopper tæt og undlade at dyrke raps i år med højt varsel for rapsjordlopper. Erfaringsmæssigt er der højt varsel for rapsjordlopper hvert 6-7 år. Men der er masser at eksempler på, at dyrkning af økologisk vinterraps kan gå godt trods varsel om mange rapsjordlopper. Der er en lang række faktorer, man kan arbejde med, der kan holde rapsjordlopper nede og modvirke deres skadevirkninger, hvis man ønsker at dyrke raps, nu hvor prisen er høj. Foreløbige anbefalinger fra Projekt stabile udbytter i vinterraps blev præsenteret på en markvandring i juni på Stenalt Gods, baggrunden forre forskellige lokaliteter, samt at man har fulgt og indsamlet erfaringer fra ti forskellige bedrifter med marker, der blev sået til med vinterraps i efteråret 2014.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
En central udfordring Diskussionen centrerede sig om rapsjordlopper, som er en af de cen-
trale udfordringer i økologisk dyrkning af vinterraps. Voksne rapsjordlopper hæmmer planternes vækst om efteråret, mens larverne ødelægger stængler og bladstilke i årets første måneder. Store og kraftige planter i god vækst er det vigtigste kriterium for, at en rapsmark kan overleve et angreb af rapsjordlopper og give et godt udbytte.
Derfor er sædskifte, sortsvalg, såtidspunkt, såbed og plantetal, næringsstoftilførsel og ukrudtsbekæmpelse en del af skadedyrsforebyggelsen.
Anbefalinger
Kløvergræs er den bedste forfrugt til vinterraps, mens et fornuftigt sortsvalg kan være linjesorten Quartz, der kan etableres tidligt og er billig i udsæd, eller hybridsorter, f.eks. Carlo og Exclusiv, som har kraftig vækst og kan etableres med lavere udsædsmængde.
Altafgørende er et godt såbed og en rettidig såning senest 10. august alle andre steder end kystnære og varme område som smålandshavet, hvor man kan så lidt senere i august.
I økologisk vinterraps går man højere op i plantetal end ved dyrkning af konventionel raps for at sikre, at afgrøden kan konkurrere med ukrudtet og overskygge det. Diskussionen om det rette plantetal slutter aldrig. Til konventionelt dyrkede raps anbefaler man 36-38 planter/m3, til økologiske raps går man højere op, nogen gange helt op til 50 eller 65 planter, men det høje plantetal giver
mindre planter, som er mere følsomme for angreb af rapsjordlopper. Her vil det være langt bedre med færre og kraftigere planter, fordi de ikke bliver så slemt angrebet af rapsjordlopper, og de påvirkes heller ikke så meget af angrebene. – 20 til 22 gode kraftige planter pr. kvm. er sådan set nok, fortalte planteavlsrådgiver Poul Christensen.
- Hvis man sår på række og radrenser, kan man tillade sig at gå ned i plantetal supplerede specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olsen. Med lavt ukrudtstryk og kløvergræs som forfrugt, kan man vælge en rækkeafstand på 12,5 cm, mens man ved et stort ukrudtstryk kan gå højre op indtil maximalt 50 cm rækkeafstand.
En effektiv pløjning inden etablering og radrensning to-tre gange er den anbefalede behandling mod ukrudt. Hvis man ikke kan prioritere nok gødning til vinterrapsen, bør man dyrke en anden afgrøde, siger erfaringerne.
Andre strategier for bekæmpelse Ud over at sikre store kraftige planter i god vækst, er der i forsøgene afprøvet forskellige andre strategier
for at lokke rapsjordlopperne andre steder hen eller afskrække dem, så de ikke vælger at slå sig ned på rapsplanterne. Det er f.eks. at så majroer sammen med raps for at lokke rapsjordlopperne væk eller lægge bånd af kalk ud tæt ved rapsplanterne, men man har indtil videre ikke fundet frem til nogen strategi med en sikker effekt.
Resolut omsåning ved angreb Når man har valgt at så økologisk vinterraps, skal man tjekke sin økologiske vinterrapsmark for rapsjordlopper sidst i marts eller senest først i april. Det gøres ved at trække 1520 planter op hen over marken, og skære stænglen over med et langt skråt snit og tælle de hvide larver. Store kraftige planter kan klare sig og give et godt udbytte, selv om der er fem larver pr. plante, mens små spinkle planter måske bliver hårdt ramt allerede ved to larver pr. plante. Det er altså en vurdering, om marken er i stand til at give et ordentligt udbytte, og hvis planterne er hårdt angrebet af rapsjordlopper, er det vigtigt, at man tager en hurtig beslutning og sår en anden afgrøde i stedet.
Efterspørgslen efter økologisk raps fortsætter
Efterspørgslen på økologisk raps er fordoblet de sidste ti år, og det vil fortsætte, vurderer Henrik Kløve, Økologichef i DLG i forbindelse med en markvandring på Stenalt Gods
VINTERRAPS
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Forbruget af rapsolie til margarine og blandbart smør er mere end fordoblet over de sidste ti år, og efterspørgslen efter økologisk rapsolie stiger fortsat. Derfor kan prisen på økologisk rapsolie formentlig forventes at forblive høj. Den 16. juni var prisen 7,12 kr. for et kg økologisk raps. DLG forventer fremover at have forskellige afregningspriser på økologisk rapsolie, efterhånden som den
mål i forskellige priskategorier. Indtil nu er det især efterspørgslen af økologisk rapsolie til Økokærgaarden og andre levnedsmidler med økologisk rapsolie tilsat, der har drevet efterspørgslen efter økologisk rapsolie frem. Markedet for Økokærgaarden toppede i 2014, så
nu er opgaven at brande økologisk middelprodukter.
Økologisk rapsolie brandes
DLG arbejder aktivt på at brande økologisk rapsolie som et ’high end’ produkt, som altid skal have en høj pris. Denne brandingindsats kan indeholde elementer som ISOsporbarhed, at olien er økologisk, menter. Hver indsats skal belønnes med en højere pris, ellers er det ikke indsatsen værd. Dette er DLG’s strategi for at sikre en fortsat høj pris på rapsolie til landmanden. Udviklingen
der og i færdiglavede kageprodukter.
Fritureolie det nye marked
Det er især de lette rapsolier, den økologiske raps har været brugt til hidtil, men nu arbejder DLG på at lancere en økologisk fritureolie. Det er et stort marked, der vil kunne sikre en fortsat vækst i efterspørgslen efter økologisk rapsolie. Det vil dog også være et marked, der ikke kan oppebære en helt så høj pris, så den økologiske raps, der sælges til dette marked, vil blive afregnet med en knap så høj pris.
Det er især efterspørgslen på økologisk rapsolie til Øko-Kærgården, der har drevet markedet for økologisk raps frem. Nu skal økologisk rapsolie også sælges til andre konsumprodukter.
Kvalitetsbehandling af frøet
ved høst
At lave kvalitetsolier kræver kvalitetsfrø og i den forbindelse opfordrer Henrik Kløve til at skårlægge rapsen frem for at høste den direkte. Ved direkte tærskning får man mange brændte frø, og det giver afsmag i olien, fortæller han.
For at få en god afregning på sit økologiske frø bør man desuden: Tørre frøet (bedst med 7-8 % vand) Rense frøet (mindst mulig urenheder, især ikke tidsler og gråbynke, som er særlig slemme til at ødelægge smag, gøre olien sur og mindske holdbarheden)
Belufte frøet
Ingen af disse tiltag er et krav fra DLG’s side, men det fremmer muligheden for at opnå en højere pris. En af grundene til, at DLG kan holde en høj pris på den danske økologiske rapsolie er en god kvalitet af frøet. Hvis ikke danske landmænd kan holde en høj kvalitet, vil industrien kunne dække markedets efterspørgsel med billig importeret økologisk rapsolie fra Baltikum og Polen.
Unikke egenskaber kræver mere Indtil nu er rapsen kommet i en stor bunke, men der er kunder, der vil betale en bedre pris for rapsolie, der
for eksempel presset af frø af meget ren kvalitet. På DLG’s fabrik på Lolland koldpresses rapsfrøene, mens anlægget i Nordjylland kan varm-
presse rapsfrøene. Fremover vil, der er skræddersyet til forskellige formål og forskellige kundegrupper.
Ekstra ansøgningsrunde for økologer
Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Økologisk Arealtilskud er åben. Økologer kan frem til 1. september 2016 søge om tilsagn til nye arealer.
Hvis du er økolog, kan du søge nyt 5-årigt tilsagn om Økologisk Arealtilskud til arealer, der er tilgået din bedrift i perioden 22. april 2016 til og med 1. september 2016. Du kan kun søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde, hvis du var autoriseret økolog, eller du havde søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2016.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2016.
Erhvervstyrelsens hjemmeside under Økologisk Arealtilskud. Her kan du også læse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.
Yderligere oplysninger
Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 E-mail: landbrug@naturerhverv.dk
Vi mødes på hjørnet af Ole Rømers Vej og Tørvevej.
• Lektor Jakob Magid viser os rundt i markforsøgene med komposteret madaffald, slam, human urin og Fertigro.
• Lektor Sven-Erik Jacobsen viser os sine markforsøg med proteinafgrøder, herunder også quinoa, boghvede og amarant.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.
Margrethe Askegaard 5181 5588 mga@seges.dk
Bjarne Hansen 2115 8706
bh@okologi.dk
Steffen Blume 6122 0473 stb@ecoadvice.dk
Tirsdag 5. juli kl. 14-17 på Højbakkegaard, Tåstrup
En mark med grønrug og udlagt kløvergræs betragtes. Hovedformålet med marken er at anlægge en god kløvermark, derfor holdes der igen med gødningen. Foto: Anna-Christa Bjerg.
Flere folde mere græs
Mælkeproducent Flemming Birkjær Christensen er gået fra 19 folde sidste år til 33 folde i år til sine 235 malkekøer
AFGRÆSNING
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Mælkeproducent Flemming Birkjær Christensen fra Mogenstrup i Salling er med i projekt Mere græs til køer i store besætninger på andet år og viste sine græsmarker frem på et bedriftsbesøg i juni. Sidste år var første år i projektet og en slags indkøringsår, fortæller projektleder og økologisk kvægkonsulent Iben Alber Christiansen. Ændringerne hos Flemming Birkjær Christensen er for alvor slået igennem i år, hvor antallet af folde til de 235 malkekøer er vokset til 33.
lettere at få køerne ud og hjem, siger Flemming Birkjær Christensen. Hensigten med de mange folde er, at der hver dag er nyt frisk græs til køerne, så de har lyst til at gå ud til foldene, at de æder meget græs og henter relativt mere græs på markerne, og derfor ikke behøver så store mængder foder på stald.
Flemming Birkjær Christensen kan konstatere, at han har fået en bedre styring af græsmarkerne ved hjælp af de mange små folde, selv om det også har givet arbejde, og det
Hvorfor mere græs?
Kvæg er designet til afgræsning
har været en udfordring at få lavet en stabil drivvej.
Drivvej og arrondering
Flemming Birkjær Christensens afgræsningsmarker ligger fra stalden og op til en kilometer væk med en drivvej hele vejen igennem med afgræsningsmarker og -folde på begge sider. Han har derfor en relativ gunstig arrondering, selv om det kan være en udfordring at få køerne til at gå ud til de fjerneste folde.
I 2016 har det været et mål at få forbedret drivvejen, fordi den megen
lagt ensilagenet og sand ud på stykket nærmest stalden, som belastes
stabilisere drivvejen, og det fungerer.
Hos Flemming Birkjær Christensen er der faste vandtrug nær stalden, så køerne kan drikke på vej ud og på vej hjem.
Afgræsning i ny fold hver dag
Målet i år er én ny fold pr. dag, så køer lagt en plan for afgræsningen af de mange folde, som følges nogenforhold, når noget vokser hurtigere eller langsommere end forventet. Planen har holdt rimelig godt i løbet
Forsyning med næringsstoffer af høj kvalitet Forsyning med naturlige mineraler og vitaminer
Motion
Kvæg på græs =dyrevelfærd
Kvæg på græs = image
Og frem for alt – afgræsset foder er billigt foder
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
af foråret, men den skal sandsynligvis vurderes nøjere gennem sommer og efterår.
Køerne opdeles i to hold helt enkelt ved at leddet lukkes og en ny fold åbnes, når ca. halvdelen af køerne er kommet ud fra stalden. Køerne malkes i malkerobot og kommer og går efter behov og lyst. Over tid er der en lille tendens til, at antallet af malkninger falder, men det er ikke et problem, når ydelsen holder.
Besætningen hos Svend Otto og Thomas Søgaard fra Tastum i Salling, som også er med i projektet, deles op i tre grupper køer: Højtydende, lavtydende og 1. gangs køer. Her lukkes køerne ud direkte efter malkning i malkestalden for at få mest mulig foldtid. Også her er målet maximalt en dags græsning pr. fold, og foldens-
gå foderrester på foderbordet. Hos Svend Otto og Thomas Søgaard har og let håndterbart hegningssystem så de lynhurtigt og uden noget sær-
er gået fra 31 folde sidste år til 43 folde i år og har også anskaffet sig nye vandkar, som er placeret i hjørnet mellem folde, så vandet kan nås
mulighed for automatisk åbning og lukning af led via timere. Systemet at tilpasse brugen af foldene løbene.
Græsmarker
af kløvergræs er opnået, hvor det er udlagt i grønærter, der bliver en fantastisk kløvergræsmark ud af det, ligesom grønærten også er rigtig godt foder. Flemming Birkjær Christensen udlægger desuden kløvergræs i grønrug og vårbyg til helsæd.
Rugen med kløvergræsudlæg skal holdes nede, så den bliver ved med at være spæd og lækker. På de marker skal der kun være 6. dages pause i afgræsningen.
– Fantastisk at den kan tåle, hvad vi byder den og komme igen, og at den så kan være rugemor for noget kløvergræs, siger kvægrådgiver Hans Lund fra Økologirådgivning
I projektet tages der græsprøver og foderprøver, og der regnes udbytte på alle græsfoldene, fortæller økologisk kvægkonsulent Iben Alber Christiansen.
Fodring på stald kontra afgræsning
Flemming Birkjær Christensen fodrer køerne med grønpiller, korn og ensi-
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
En frisk kløvergræsmark, i en ny fold parat til dagens græsning. Foto: Anna-Christa Bjerg.
lage på stald mellem kl. 8 og 9. Alle køerne er på stald indtil kl. 9, hvor de lukkes ud, så er de fri til at græsse, som de vil, hele dagen. Kl. 22-23 kører han en tur og henter de sidste hjem.
sion om fodring på stald. Anbefalingen fra konsulenterne er, at man ikke skal fodre mere end højest nødvendig på stald for at motivere køerne for at komme ud og hente mest muligt foder som græs på marken. – Giv den maximalt gas, og sørg for at få så meget græs i køerne som muligt, de er designet til det, og det er et billigt foder, siger økologisk konsulent Hans Lund.
Svend Otto og Thomas Søgaard bemærker:
med ekstra græs, at man kan begynde at købe mindre foder.
Bekæmpelse af skræpper Skræppebekæmpelse kom også op som et emne, der optog mange af deltagerne på dagens bedriftsbesøg, selv om der ikke var specielt mange skræpper at se.
- Skræpper har et kæmpestort rodsystem og skyder fra toppen, derfor er det vigtigt at få noget til at gennemskære roden, så topskiven skæres af i 5-8 centimeters dybde, fortalte planteavlskonsulent Poul Christensen. Han anbefalede en harvning med en tallerkenharve eller en vippeskærsharve i 5-10 centime-ret skræppens rod over, mens den står fast i jorden, så hele topskiven bliver skåret af. Hvis skræpperoden bliver delt på den anden led, kan der i stedet komme to nye skræpper udpudse de skræppeplanter, der alligevel kommer op først på sæsonen, så man får afpudset planterne, før detigt også at tage de planter, der står på stier, diger og i markkanterne. Hvis man lader stå til over mange år, kan det koste 10-20 pct. udbytte.
Enggræs gøder korn og gulerødder
Økologiske planteavlere omkring Nørre Å høster økologiske næringsstoffer i engene og bruger dem på de dyrkede marker. Se og hør hvordan på markvandring 4. juli
logisk kløvergræs og kvæggylle, som enggræsset blandes med i biogasanlægget.
- Returgyllen er 20 procent økokløvergræs lokalt, ville vi kunne få økologiprocenten op på 35-40, men det har endnu ikke været muligt, fortæller Thomas Vang Jørgensen, der er konsulent i LMO, og som har været med til at løbe leverandørforeningen i gang.
Adgangen til gødning er for nogle planteavlere den måske største udfordring ved økologisk drift. Er der ikke køer eller grise på naboejendommene, må man være kreativ for at skaffe gødning til korn og grøntsager.
Kreative - og fremsynede - er netop, hvad en gruppe økologiske planteavlere omkring Nørre Å mellem Randers og Viborg er. De høster græs i engene, sælger det til et biogasanlæg i Foulum og køber den afgassede gylle tilbage. Til at styre det hele har de dannet leverandørselskabet Nørreådalen Biom-AMBA.
20 procent økologisk gylle I øjeblikket høster selskabet græs på 40 ha enge, hvilket giver ca. 4,5 ton kvælstof, 1,9 ton kalium og 475 kg fosfor – alt sammen økologisk. Hertil kommer næringsstoffer fra ikke-øko-
Jo højere økologiprocent i gødningen, jo mere gødning må planteavlerne give til afgrøderne.
Se effekten i marken
Selskabets formand, planteavler Bo Juncher, fortæller 4. juli om erfaringerne med at trylle græsset i engene om til gødning til korn, gulerødder og porrer hos selskabets medlemmer. Det sker, når Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye løsninger’ inviterer til bedriftsbesøg hos Bo Juncher under overskriften ’Merudbytte med biogasgylle’.
- Det er svært at skaffe husdyrgødning her omkring, men enggræsset giver mig 20 procent mere gødning at gøre godt med, og så er det også en god tanke, at vi samtidig er med til at pleje engene, siger Bo Juncher, der driver 160 ha planteavl vest for Randers.
Ved markvandringen hos Bo Juncher vil man kunne se effekten af
biogasgylle demonstreret i havre- og rugparceller med forskellig gødningsmængde. Turen går også til Foulum til en snak med driftslederen på biogasanlægget, og på tilbagevejen lægges vejen forbi engene, hvor hele processen begynder.
Må afvise enggræs I år har Leverandørsammenslutningen måttet sige nej til enggræs, de har fået tilbudt af ådalens lodsejere.
- Vi kunne godt bruge næringsstofferne, men det er simpelt hen ikke muligt at presse mere igennem biogasanlægget, der kun har mulig-
Efterspørgslen på økologiske varer er stigende i Danmark - også når det gælder økologiske slagtekyllinger. Nye systemer, fodringsstrategier og genotyper kan bidrage til en øget vækst i økologisk slagtekyllingeproduktion
TopÆg ved Viborg har etableret Danmarks første økologiske forældredyrsbesætninger, der kan levere genotyper med forskelligt vækstpotentiale, som er tilpasset økologisk slagtekyllingeproduktion.
Flere økologiske slagtekyllingeproducenter efterspørger kyllinger, som vokser langsommere, og som er mere aktive og fødesøgende i det fri. Aktive kyllinger, der udnytter tilgængelige udearealer, signalerer en produktion, der opfylder kyllin-
gerne behov for naturlig adfærd, hvilket forventes at have en yderligere positiv effekt på markedsandelen af økologisk slagtefjerkræ.
Øget aktivitet og fødesøgningsadfærd ved adgang til skov I projektet MultiChick er fokus sat på genotyper og effekten af attraktive udearealer på kyllingers adfærd. I 2015 blev de første aktiviteter gennemført på Gothenborg med introduktion af en ny genotype af sorte kyllinger under brandet ’Label skovkyllinger’. Det har været en succes, som har vakt stor interesse med afsætning til både restauranter og supermarkedskæder, samt til forbrugere, der køber enten i Gothenborgs gård- eller net-butik.
På Gothenborg blev skovkyllingerne over sommeren 2015 placeret på to forskellige typer parceller med mobile huse, enten med adgang til både mark og skov, eller kun med adgang til mark. Ad-
færdsobservationer viste, at kyllinger med adgang til skov generelt udnyttede udearealet mest. Resultaterne peger på, at indretning af udearealer med skov kan påvirke adfærd og aktivitetsniveau positivt for den sorte Label-skovkylling.
undersøgelser med fokus på genotyper. På Gothenborg vil adfærdsmønstret hos Label-skovkyllinger blive sammenlignet med en anden genotype, Color Yield. Begge genotyper er langsomvoksende og har adgang til enten skov og mark eller kun mark. Det vil blive undersøgt, om der er forskel i de to genotypers brug af udearealer og dermed deres aktivitetsniveau. Derudover gennemføres regelmæssige vurderinger af kyllingernes trædepuder og fjerdragtens kvalitet.
Kyllinger og energipil Henover sommeren 2016 gennemføres forsøg på AU-Foulum rettet
En væsentlig post i driftsøkonomien er transporten af græs til biogasanlægget og af returgyllen til landmændene, forklarer Thomas Vang Jørgensen, LMO, der guider deltagerne gennem markvandringens program. Foto: Karen Munk Nielsen
hed for at køre økologisk produktion tre måneder om året, lyder forklaringen fra Thomas Vang Jørgensen. Der er således potentiale for en endnu større økologisk gødningspro-
økologiske biogasanlæg, der kunne modtage græsset.
Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Tid og sted 4. juli kl. 13-16. Mødested: Venning Byvej 6, 8920 Randers NV
Arrangementet er gratis men tilmelding skal ske på tilmeld@ okologi.dk. Skriv ’Merudbytte med biogas’ i emnefeltet og navn, tlf. og antal deltagere i mailen.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Sanna Steenfeldt, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
mod nye systemer, hvor langsomvoksende genotyper integreres i en samproduktion af energipil med forskellige fodringsstrategier (med forskellige protein-niveauer). Målet er at opnå en bedre udnyttelse af udearealet, en reduceret N-udvaskning og en optimal velfærd. Der inddrages to genotyper, hvor Label-skovkyllingen er den gennemgående genotype, mens I657 (Scan Label) repræsenterer en genotype, der er mere langsomvoksende, og som anvendes i den franske Label-Rouge-produktion, hvor kyllingerne ofte når en slagtealder på mellem 90-110 dage.
I657 antages at have en meget høj aktivitet og udnyttelse af udearealet.
Den 18. september 2016 har alle interesserede mulighed for at se kyllingerne på de økologiske arealer i forbindelse med arrangementet Åbent Landbrug på AU-Foulum.
MultiChick er en del af Organic RDD 2-programmet, koordineret af ICROFS. Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljøog Fødevareministeriet.
MAD & MARKED
AF RIKKE THORØE GRØNNING, CHEFKONSULENT INDEN FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING
DET BEDSTE VALG ER DANSK OG ØKOLOGISK
Vi har higet efter det hele vinteren; den der sødmefulde
endelig over os, og de danske marker bugner med frisk og
Men denne sommer-begejstring risikerer ofte at overskygge serverede min egen ellers aldeles økologi-bevidste
tionelle jordbær for mig over at have fundet en bakke med det danske glemt at kigge efter Økøkkener særligt denne tid
intention om at handle bæredygtigt, styrer de efter lokale eller danske
Det giver utrolig god mening at vælge dansk. Men økologiens merværdi træder ikke ud af kraft, fordi der er en stor mangfoldig af råvarer i sæson herhjemme lige nu.
ens merværdi træder ikke ud af kraft, fordi der er en stor
Mange økologer drømmer om egen forarbejdning i stil med Ole Olsen, der sælger stenovnsbagte pizzaer og toast lavet af egne råvarer, men de skal væbne sig med tålmodighed, før de nye regler i stalddørspakken om salg og produktion på gårdene træder i kraft
EU bremser stalddørspakken
længe landmændene skal vente, før de
Den merværdi – for naturen, grundvandet og vores egen man som økologisk avler skal afsætte sine varer direkte
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
i langdrag, og de økologer, som ønsker at udnytte de forbedrede muligheder for at
mandagens møde i Strategisk Interessentudvalg, hvor Fødevarestyrelsen og
Før myndighederne har udarbejdet en vejledning, er det ifølge Jens Christian Weidanz fra Fødevarestyrelsen for tidligt at komme med mere konkrete meldinger
onen er først i denne uge kommet med
i Økologisk Landsforening, deltog i møbliver tid til et tidligere lovet møde, hvor
- Vi ønsker at fremme stalddørssalget
radius, som vi endnu ikke kender, siger
hvor han har registreret en voksende lyst
direkte salg og forarbejdning hjemme fra
sig over, at det formentlig bliver nemmere
duktion, til at afvente den endelige vedklar besked om de begrænsninger, som de skal underlægge sig for at udnytte de
Tag en bid af Danmark
Woodshade har fået støtte til at udviklet en nordisk inspireret chokolade-serie, som er målrettet kunder i udlandet
EKSPORT
TEKST: JAKOB BRANDT
Lars Frederiksen, arbejdet tæt sammen med Rømer-familien, som har høstet mange erfaringer fra udviklingen af nye typer drikkevarer på Ørbæk Bryggeri.
Tålmodig proces
Tag en bid af Danmark lyder opfordringen fra Woodshade-direktør Aksel Rømer, når han i efteråret skal ud i verden og forsøge at sælge en ny serie af marcipanbrød fra Mols Chokoladefabrik.
- Vi ville lave et helt nyt koncept. Noget der både smager godt, og som folk kan forstå, siger Aksel Rømer, direktør for Woodshade.
Resultatet er Chokolade fra Mols, som ifølge chokoladefabrikkens nye ejere både tager udgangspunkt i Nordens natur og kan anvendes som ’årstidschokolade’.
rianter, som alle tager udgangspunkt i forskellige sider af den danske natur, og dermed hver især repræsenterer en bid af Danmark, forklarer Aksel Rømer, som stadig mangler de sidste tilpasninger af smagen og emballagedesignet, før han efter planen er klar til at markedsføre serien over for potentielle kunder. Under udviklingen af de nye produkter har fabrikkens tidligere ejer,
Men selv om Niels og Signe Rømer og sønnerne Aksel og Nicolai har
frem til den helt rigtige smag, er det stadig nødvendigt med en pæn portion tålmodighed, før smagen på de
En bid af Danmark
nye marcipanbrød er helt rigtig.
hade lavet en smagstest med 25 personer fra VIA University College i Aarhus, som havde sammensat et testpanel med overvægt af personer i 30-50 års alderen, som aldersmæssigt er målgruppen for den nye chokoladeserie.
Generelt var testpersonerne positive over for de nyudviklede smagsvarianter, hvor kun varianten ’Skoven’ med sit granstøv måtte nøjes
Woodshade har fået 338.490 kr. i støtte fra LAG til at udvikle den nyerer til en bestemt del af den danske natur.
Agerbruget
Tager udgangspunkt i Danmarks stolte øltraditioner, og marcipanen er smagt til med maltmel og en sirup, som er kogt på en IPA øl fra Ørbæk .
Køkkenhaven
Marcipan tilsat syrlige rabarber og overtrukket med hvid chokolade.
Kysten
Her er den syrlige havtorn den væsentligste smagsgiver for en grov marcipan med mørk chokolade og et drys af havsalt.
Skoven
Tørret og blendet gran giver chokoladen en tydelig smag af gran.
fandt smagen lidt for parfumeret.
Blendet gran slår sirup
- Derfor har vi skåret lidt ned på indholdet af granstøv i de nye testproduktioner, siger Aksel Rømer. Undervejs blev der også arbejdet med en variant med gransirup. Det gav en mørkerød og frugtagtig sirup med en bærlignende smag, men Aksel Rømer vurderer, at varianten med tørrede granskud, som er blendet til granstøv og giver marcipanen smagsløg hos kunderne.
Hovedmålet er Asien
- Det bliver ikke i Danmark, vi kommer til at tjene penge på at sælge store volumener, og i Europa er der også mange om buddet. Så hovedmålet for den nye chokolade er Asien, og vi har allerede testet den i Japan, hvor vi i forvejen har solgt drikkevarer i mange år. Aksel Rømer beskriver Japan som et meget kræsent og krævende marderes opskrifter til myndighederne, før varerne bliver godkendt til import. Til gengæld er det et marked, hvor prisen ikke spiller den helt store rolle, hvis produktet er skruet rigtigt sammen.
Woodshade er tilbage på sporet
Rømer-familien håber, at chokoladefabrikken i
Vrinners giver overskud i 2017
Det er nu ca. halvandet år siden, at Rømer-familien, der bl.a. driver Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri, sprang til og hjalp vennen og chokoladeproducenten Lars Frederiksen ud af en økonomisk knibe.
Efter 15 år som ejer af chokoladefabrikken Woodshade Organics, var den passionerede chokolademager kørt økonomisk fast med den lille virksomhed, som han i
rammer i et tidligere Arla-mejeri i
Vrinners på Djursland, hvor den i dag indgår i en lille økologisk fødevareklynge.
- Salgsmæssigt har vi vendt skuden. Det har vi bl.a. gjort ved at skære meget i sortimentet og satser mere på de produkter, der sælger bedst, siger direktør Aksel Rømer. Efter at havde brugt det første halve år på sidelinjen, havde han fået et så godt indblik i, hvad det vil sige at producere og sælge chokolade, at han for et år siden var klar til at overtage tøjlerne som ny direktør for chokoladefabrikken, og han har været med til at vende udviklingen, men det har kostet en del investeringer.
Stort minus i 2015 Woodshade har netop offentliggjort
sit første regnskab, siden Rømerfamilien tog over. Det omfatter perioden fra overtagelsen i september 2014 og hele 2015, og resultatet på bundlinjen endte på et minus på 840.000 kr. -
sager til de røde tal, og han forventer først at kunne præstere et overskud i 2017-regnskabet, da det er nødvendigt at investere en del penge i maskiner og andet hardware i det gamle mejeri, som ved overtagelsen bar præg af, at der ikke havde været megen luft i budgettet til vedligeholdelse.
Der skal også bruges penge på markedsføring og udvikling af nye emballager.
- Vi var godt klar over, at det ville
Magasin lancerer
Knuthenlund mælk.
GÅRDMEJERI: Magasin på Kgs. Nytorv i København lancerer som den første butik i Danmark mælk fra gamle danske kvægracer. Mælken stammer fra Knuthenlunds besætning af originale Røde Danske Malkekøer. De kendetegnes ved deres gode mælkekvalitet og evnen til at leve næsten udelukkende på ren græs.
Mælken forarbejdes nænsomt i Knuthenlunds eget gårdmejeri og er hverken standardiseret eller homogeniseret.
Find vej til udlandet
EKSPORT: De økologiske fødevareproducenter har i efteråret eksportseminarer. Flere af dem fokuserer på de to vigtigste markeder for dansk økologi, som er Tyskland og Sverige, der tilsammen bidrager med to ud af tre eksportkroner. Allerede 17. august arrangerer Organic Denmark Export Academy et seminar om det svenske marked. Deltagerne kan måneden efter deltage i en inspirationstur til Stockholm, hvor der bl.a. er planlagt besøg hos Coop, Axfood og Paradiset. Den 21. sept. gælder det seminaret ’Økologisk afsætning til Tyskland’ og i december bliver det fulgt op af et seminar om tysk foodservice. Læs mere om kursusaktiviteterne på Organic Denmarks hjemmeside.
Stor underskud
af kød
koste penge at få det her til at køre, siger Aksel Rømer, som forventer at hæve sidste års omsætning på 7,5 mio. kr. til 12-14 mio. kr. i 2016.
Kendt for kvalitet og smag
- Vi har været i stand til at vinde nogle nye stabile kunder, uden at gå på kompromis med prisen, siger Woodshade-direktøren, som alleFrederiksen, som efter planen går på pension til jul.
Inden da er der megen viden, som gerne skulle overleveres, hvis Woodshade skal holde fast i visionen, som Aksel Rømer formulerer med ordene:
- Vi vil være kendt for kvalitet og smag. jb@okologi.dk
KØD: Mens de økologiske køer formentlig nyder at være på græs, er detailhandlen løbet ind i nye problemer med at få nok økologisk kød.
Ifølge Dansk Handelsblad oplyser Coop, at koncernes dagligvarekæder kunne sælge dobbelt så meget økologisk kød, hvis det var tilgængeligt, og at det har været nødvendigt at indføre rationering for at sikre kød til alle butikker. Også Rema 1000 og kæderne under Dagrofa melder om mangel på økologisk kød, som de primært tilskriver sæsonudsving, da antallet af slagtninger altid falder i sommermånederne, når køerne er på græs.
Forarbejdning af egne råvarer giver troværdighed
Egen forarbejdning på gården giver ofte større
EGEN FORARBEJDNINIG
Der er både forbundet med fordele og udfordringer at indrette gården til forarbejdning af frugt, bær og grøntsager fra egne marker eller kød fra egne dyr. Men selv om arbejdsdagene ofte bliver lange, vejer de positive sider ved selv at forædle sine råvarer normalt tungest i vægtskålen hos de økologiske gårdproducenter, som har taget springet.
Mange tillægger det især stor
ved selv at have et fast greb om hele værdikæden. I tilgift får de en ekstra sidegevinst, idet kunderne automatisk har større tillid til fuldt sporbare produkter fra en kort produktionsstreng, som ikke omfatter en tur
“Jeg forsøger at dele aktiviteterne op, så jeg kan se, hvor jeg tjener pengene, og nogle gange er det lidt spændende at se, hvordan det ser ud, når måneden er omme. Men vi har ikke sat os hårdere, end at hvis ikke det kan løbe rundt, så kan vi dreje nøglen uden at gå fra hus og hjem.
BIRGITTE BUSK, BUSK ØKOLOGI
omkring et af de industrielle fabriksanlæg, som producerer hovedparten af de forarbejdede fødevarer på det danske marked.
- Jeg ved ikke, om jeg er lykkeligere, end da jeg havde et lønarbejde, men når jeg producerer mine egne varer, -
2014 et nyindrettet produktionskøkken i brug hjemme på gården ved
Her laver hun forskellige hybenprodukter af bær fra bedriften på 14 ha, som hun driver sammen med sin udearbejdende mand.
Direkte salg af grøntsager og æg bidrager også til økonomien, men det er produktionen af marmelade
Også økologen Torben Kousgaard fremansvaret for hele produktionen som væsentlige fordele ved at forarbejde egne råvarer. Sammen med hustruen Eva driver han et alsidigt landbrug uden for Varde med stalddørssalg af æg og grøntsager, egen gårdbutik og direkte salg af hele lam til restauranter i lokalområdet og København.
Det er nu et år siden, at familien åbnede døren til eget gårdslagteri, som hurtigt har udviklet sig til det helt centrale omdrejningspunkt for livet på gården.
- Hele humlen handler om at sælge til slutbrugerne, så man får mulighed for selv at prissætte sine produkter. Det handler om at skabe unikke produkter og på den måde få merværdi for sine råvarer, siger Torben Kousgaard.
Den model er en af de væsentligste årsager til, at indtjeningen på gården har nået et niveau, hvor det ikke længere er nødvendigt, at parret har deltidsarbejde uden for bedriften, som omfatter 140 ha, hvoraf halvdelen er forpagtede græsarealer.
Så ud over at de nu har mulighed for at følge deres produkter fra marken til slutbrugeren, har slagteriet også skabt større sammenhæng i familiens arbejdsliv.
- Tidligere brugte vi megen tid på landevejen, når vi kørte dyrene til slagtning og skulle hente kødet, siger Torben Kousgaard, som slagter fast hver mandag.
Gårdslagteriet sikrer ikke kun bedre dyrevelfærd, da lammene slipper for en stressende køretur til et større slagteri.
- Vi er også blevet meget mere
bestille varer helt frem til torsdag, hvor vi parterer og pakker kødet.
Gårdslagteriet giver samtidig bedre mulighed for at lave den nødvendige produktudvikling, da Torben og
Eva Kousgaard nemt kan tage nogle få kilo ned af kødkrogen og arbejde med dem.
Hidtil har Varde Ådals Lam fået lavet en del pølser og andet kødpålæg hos økologiske slagtere, men de skal ofte have ret store mængder kød ad
“Hele humlen handler om at sælge til slutbrugerne, så man får mulighed for selv at prissætte sine produkter. Det handler om at skabe unikke produkter og på den måde få merværdi for gårdens råvarer.
TORBEN KOUSGAARD, VARDE ÅDALS LAM
gangen, så Torben Kousgaard drømmer om selv at forædle mere af kødet til forskellige pålægsprodukter og skinker.
- I vinter legede vi med pølser og nogle tørrede skinker, men vi har ikke lige en mio. kr. til at investere i brugbart brugt udstyr.
-
onskøkken med tilhørende maskiner for en opsparing og 73.000 støttekroner fra LAG Nord.
Med tilhørende kølefaciliteter har
kroner, og hun har bevidst undladt at bede banken om en kassekredit.
- For mig virker det uoverskueligt at have et sted, som man kan blive ved med at dykke ned i.
Til gengæld følger hun økonomien tæt.
- Jeg tjener penge, og der er plus på kontoen, men der er ikke nok til, at jeg trækker løn ud til mig selv. Alt
-
for meget bevidst om, hvor hun tje-
lien bag Varde Ådals Lam en langt bedre afregning for kødet, end hvis lammene blev slagtet på traditionel vis. Stort set samme erfaringer lyder fra Ole Olesen, som driver Oles Gård ved Hammel, hvor han bruger hjemmelavede pølser og skinker som fyld på de pizzaer og toast, som danner grundlaget for hans forretning. Efter hans vurdering kan han mindst gange kødprisen med en faktor fem, når han selv forarbejder og sælger kødet via sine catering-aktiviteter.
kant værdiforøgelse, når hun koger marmelade af sine hyben, og ude i butikkerne betaler kunderne typisk 45-48 kr. for et glas med 260 g marmelade.
ner pengene, og hun laver intet uden først at lave grundige beregninger.
- Min største hæmsko er, at jeg får mange ideer, som jeg gerne vil forfølge. Så handler det om at skære noget væk i den anden ende.
I den forbindelse efterlyser hun et forum, hvor små fødevareproducenter kan mødes og lære af hinandens erfaringer.
- Jeg forsøger at dele aktiviteterne op, så jeg kan se, hvor jeg tjener pengene, og nogle gange er det lidt spændende at se, hvordan det ser ud, når måneden er omme. Men vi har ikke sat os hårdere, end at hvis ikke det kan løbe rundt, så kan vi dreje nøglen uden at gå fra hus og hjem, siger den nordjyske hybenproducent.
Torben Kousgaard har tidligere fået hjælp til produktudvikling fra Aalbæk Specialiteter, men han håber selv at etablere et minipølsemageri på gården.
Jordbærproducent Ib Borup Pedersen fra Hvidsten har udviklet og bygget sin egen jordbærvaskemaskine af rustfrit stål. Maskinen har han placeret i en 20 fods container i en lade. Containeren er nem at rengøre, og ifølge Fødevarekontrollen er det en enkel løsning for landmænd, som ønsker at etablere forskellige former for forarbejdning på gården.
Det kræver mange kompetencer at indrette produktion på gården
Mens størstedelen af landbruget stadig satser på bulkproduktion, er der et voksende antal landmænd, som med succes har vendt ryggen til volumenlandbruget og i stedet satser på at få mere værdi ud af deres afgrøder og dyr ved at forarbejde dem på gården.
EGEN FORARBEJDNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Der er efterspørgsel efter ’hjemmelavede’ produkter fra den voksende gruppe af forbrugere som foretrækstatistik over antallet af økologiske landbrug med egen forarbejdning, men fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening
ger i gang, og hun oplever, at et voksende antal landmænd sysler med tanken om egen forarbejdning.
Typiske gårdprodukter er marmelade, pølser, most og mel, men ifølge Henriette Winther er der gode muligheder for at skabe sig en niche med mere specielle produktkategorier, hvor der er mindre konkurrence.
- Hvis vi skal videreudvikle økologien, er der behov for producenter, som tænker i nye og anderledes produkter, siger hun.
Mange nye roller
Inden opsparingen bliver investeret i produktionsudstyr, er der en række overvejelser, som man bør gøre sig.
- Man skal vide, at det kræver meget arbejde og dedikation, så man skal virkelig ville det. Derfor er det vigtigt, at man kender sig selv og gør sig klart, hvor megen energi, man er villig til at investere i projektet, siger Henriette Winther.
som er blevet overrasket over, hvor mange andre kompetencer og hvor megen tid det kræver at skifte fra rollen som primærproducent til plud-
Stor værditilvækst: Indtjeningen for råvarerne bliver ofte mangedoblet, når de bliver forarbejdet lokalt med fuld sporbarhed.
Mindre sårbarhed for bedriften: Slår høsten fejl, kan man forarbejde andres råvarer.
Længere salgsvindue:
gere holdbarhed end de friske råvarer, så du er mindre afhængig af at få solgt alt i en kort sæson.
Flere muligheder for at udvikle gården: Produktion af egne
Før du etablerer egen produktion, skal du:
Undersøge markedet: Hvem er kunderne? Hvilket behov opfylder dit produkt hos kunderne?
Har du selv penge til etabeller en investor, som vil være med?
Lave forretningsplan/budget: Vigtigt redskab når man skal skaffe kapital
Det er vigtigt at få afstemt forventningerne med familien og være klar til at acceptere, at privaten ikke altid ligner et Bo Bedre-hjem i arbejdstiden fra 08-16, selv om man går hjemme, siger hybenproducent Birgitte Busk.
selig også at stå med ansvaret for forædling, markedsføring, salg og distribution.
- Der er tale om mange nye roller, så før man går i gang, skal man have gjort et grundigt hjemmearbejde, siger den garvede fødevarerådgiver, der har base i Økologiens Hus i Aarhus.
Analyse af markedet
- Man skal samtidig være indstillet på en periode med stram økonomi, da der typisk går to-tre år, før der er råd til at trække en løn ud til sig selv. Ud over de mere personlige og familiemæssige overvejelser består det indledende arbejde af udarbejdelse af markedsanalyse, hvor man bliver klog på, om der overhovedet er et marked for ens produkt. Et andet
Få rådgivning og sparring: Undgå fejlinvesteringer i indretning og emballage m.m. ved at søge professionel rådgivning og sparringspartnere, som du kan drøfte dine ideer og planer med.
vigtigt værktøj er forretningsplanen med et realistisk budget, beskrivelse af produkterne, salgskanaler, potentielle kunder m.m.
- En god produktidé hænger nøje sammen med, hvem man vil sælge til.
Når driften stjæler al tiden
sig til kunder, som går mere op i sporbarhed og kvalitet end pris.
- Man skal derfor gøre sig klart, om gården skal være et sted, hvor kunderne kan komme på besøg og se, hvor varerne bliver lavet. I den forbindelse skal man huske, at der hos mange kunder sker en idealisering af, hvad der sker på et økologisk landbrug, siger Henriette Winther.
Derfor er det en god ide at se på gården med friske øjne. Måske er der noget, som trænger til oprydning eller en klat maling. Gården er dit brand, og hvis du vil fremstille og sælge varer til en høj pris, skal gården også signalere det.
En faldgrube, som en del havner i, er at selve driften stjæler meget af arbejdsdagen, så der ikke bliver tid til at videreudvikle virksomheden, dens produkter og markedsføringen af dem. Disse opgaver risikerer at blive trængt i baggrunden, når en maskine bryder ned eller en medarbejder melder sig syg.
Sparring med innovative kokke
- Man kan let glemme, at markedsføring og synliggørelse af varerne næ-
sten er en lige så vigtig disciplin som selve produktionen, siger Henriette Winther.
Hun opfordrer derfor nye gårdproducenter til at reservere en pæn portion tid til salgsrelaterede opgaver og kundepleje. Det samme gælder produktudvikling, og det kan ofte være en god ide at alleiere sig med professionelle rådgivere, når nye ideer skal prøves af.
- Forbrugerne er troløse sjæle, som gerne vil fristes med nye spændende produkter, og de skal være så gode, at de gider at komme igen. Kokke fra innovative restauranter er interesserede i nyheder, og de kan fungere som gode sparringspartnere og ambassadører, når du skal udvikle nye produkter.
Nyheder i sortimentet er med til at gøre producenten attraktiv for de kræsne økologiske kunder, som
Mange glemmer, at markedsføring og synliggørelse af varerne næsten er en lige så vigtig disciplin som selve produktionen.
gerne vil overraskes, og Henriette Winther opfordrer gårdproducenterne til at reserverer op mod en fjerdel af arbejdstiden til at fokusere på, hvad der skal ske i fremtiden for at udvikle virksomheden.
Fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening forudser, at Stalddørspakken vil gøre det at forarbejde og sælge fødevarer direkte fra gården.
Oles Gård havde igen i år forrygende succes med at sælge stenovnsbagte pizzaer med skinke og pølser fra køer og svin som Ole Olesens egen bedrift.
Boderne bugnede af økologi
NorthSide Festival viste i år, at det er muligt at arrangere store musik-
hvor stort set al forplejning er økologisk
FESTIVALMAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Vores næste mål er at gøre maden hundrede procent økologisk, sagde Lise Damgaard på sidstedagen af
Fødevarekontrollør:
en meget hektisk NorthSide Festival, hvor hun var hovedansvarlig for alle pladsens 41 madboder, hvoraf 24 havde det økologiske spisemærket i guld.
Hun havde vanskeligt ved at få armene ned efter tre dage, hvor der blev omsat økologi for mange mio. kr.
- Det hele har været meget nemmere i år. Jeg er stolt over den mad, vi serverer, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra boderne.
For blot at nævne et enkelt tal, havde grossisten Grøn Fokus leveret syv ton
appelsiner til festivalens barer. Også den rent økologiske pizzabamange kg økologi i løbet af festivalen.
- Vi var oppe på at lave 200-250 pizzaer i timen, siger Ole Olesen, som havde 72 frivillige til at hjælpe i sine to boder med henholdsvis pizza og toast.
- Det eneste, jeg kan ærgere mig over, er, at jeg har brugt 15 skinker, så der er snart ved at være udsolgt.
Af samme grund lancerede han en ny pizza ’Den med ko’, hvor han brugte marineret, saltet kød, som det er meget hurtigere at producere.
- En ren fornøjelse at komme her
Der var styr på både madhygiejne og økologi, da ca. 30.000 gæster blev bespist med økologisk mad på musikfestivalen NorthSide i Aarhus.
I forbindelse med arrangementet i den kaliber kan madstederne altid forvente besøg af Fødevarekontrollen.
I år blev den udført af Jens Christian Weidanz, der har været ansat som tilsynsførende dyrlæge i over 35 år.
Gennem årene har han set lidt af hvert, men han har stort set kun roser at uddele til madproducenterne på festivalen.
- Vi nåede at lave stikprøver i ni madboder, hvor vi både tjekkede, om der var styr på økologien, hygiejnen og fødevaresikkerheden, og nu har
festivalen kørt så længe, at de har fået arbejdsgangene kørt helt ind. Så det var en ren fornøjelse at komme her, siger Jens Christian Weidanz.
Helstegt ged skulle dækkes Et enkelt sted manglede en bod en håndvask.
- Den bestilte de med det samme og den blev leveret af festivalarrangørerne og blev sat op, inden vi forlod boden, siger Jens Christian Weidanz.
På sin tur rundt blandt boderne gav han sig tid til at komme med lidt vejledning til enkelte madboder, som var usikre på reglerne. Et sted blev hele geder grillstegt under åben himmel.
- Det går selvfølgelig ikke, når luf-
Økologien slår nye rekorder
Succes for rå Tuborg
ØL: NorthSide festivalens hovedsponsor, kunne i år notere et rekordstort salg af den økolgiske øl Tuborg Rå, som blev lanceret i 2014.
blevet en sællert i detailhandlen, oplyser brandmanager Christian Sveigaard.
- Efter kun 10 måneder på markedet udgør Tuborg Rå samlet 25 pct. af det totale økologisk øl-salg.
Et fantastisk år
MAD: - I år har været helt fantastisk, siger Lise Damgaard, som har hovedansvaret for madboderne på NorthSide. Hun glæder sig over, at alle festivalens madboder i den grad havde taget økologien til sig. - I år havde vi økologien med over hele linjen, og alle er meget positive over den økologiske mad, siger hun.
Hovedparten af festivalgæsterne slukkede tørsten i økologisk Tuborg Rå. Næste mål for NorthSide er at få luget de sidste konventionelle dråber væk.
Peter Gregersen og Helene Hennings, Alken:
ten er fuld af duer og andre fugle, så gederne skulle overdækkes med noget teltdug eller andet.
Godt styr på økologien Med hensyn til økologireglerne var der kun talen et par små smuttere, som drejede sig om mærkning af enkeltretter i de boder, som ikke kunne få det midlertidige økologiske spisemærke i guld, da de havde været nødt til at tilberede nogle af madvarerne hjemmefra i køkkener, som ikke er underlagt økologikontrol.
- En bod solgte ’økologisk coleslaw’, men de brugte en dressing, som ikke var økologisk, og så kan man ikke sælge den som økologisk, siger den garvede kontrollant.
jb@okologi.dk
- Det er fantastisk at være på en festi-val, hvor det hele er så tjekket. Det er et rigtig godt princip, at det hele er økologisk. Det passer godt til os. Her på festivalen drik-
er mere smag i, og så bliver det solgt til en rimelig pris, og hvor kan man gå hen og få økologisk unghanebryst for 75 kroner, som det vi købte her fra Sdr. Bjert Kro?
Jonas Holmris, Aarhus:
- Jeg synes, at det er fedt, at festivalen gør noget for økologien. Jeg gerne købe mere økologi, men her har festivalen taget beslutningenhorn af økologi. Det er fedt...
Kig indad hvis du vil ud
dier og det enkelte produkts dna, hvis man skal have succes med at omplante danske fødevarer til et liv på udenlandske butikshylder
BRANDING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Når I skal markedsføre jeres varer,
kerneværdier og produktets dna, men fordi noget virker i Danmark, er det ikke sikkert, at det fungerer i et udenlandsk supermarked.
Sådan lød et par af hovedpointerne på seminaret ’Konceptudvikling til eksportmarkeder’, som Organic Denmark afholdt på Signatur Hotel Haraldskær vest for Vejle i sidste uge.
Ordene blev leveret af strategisk direktør Kirsten Krejbjerg Jensen, fra bureauet Pi Global, som har mange års erfaring med at hjælpe internationale kunder med at udvikle deres brands, så de fungerer optimalt over landegrænser.
Skab en stærk identitet
- Vi bliver bombarderet med indtryk fra vi står op til vi går i seng. Det gør det vigtigt at have klare budskaber, som forbrugerne nemt kan forstå, sagde hun videre.
Selv om der kan være stor forskel på markederne i de forskellige lande, påpeger Kirsten Krejbjerg Jensen, at der er nogle grundlæggende elementer i effektiv branding, som gælder på tværs af landegrænser.
Ifølge Kirsten Krejbjerg Jensen er en stærk produktidentitet nøglen til nye markeder for dansk økologi.
- Grundlæggende er det super vigtigt, at I får skabt en stærk identitet, da det gør det nemmere at kommunikere med andre markeder, siger Kisten K. Jensen, som er bosat i Paris men arbejder for et globalt bureau med hovedsæde i London.
Think different
Med det afsæt har hun været med til at skabe kommerciel succes for mange fødevareproducenter, og de kan med fordel lære af andre branchers branding, forklarer Kirsten K. Jensen.
Hun fremhæver elektronikgiganten Appel som et ikonisk brand, der har formået at få hele verden til at
Vejen
til et godt brand
Skab følelsesmæssig kontakt til kunderne
Vær bevidst om, hvordan produktdesignet fungerer i kategorien og på butikshylden
Skab en unikt brandunivers omkring dine produkter
Brug visuelle virkemidler, der er så stærke, at varen bliver genkendt uden tekst
computere med værdierne bag sloganet: ’Think different’.
- Det får folk til at købe produkterne, selv om elektronikken i dem måske ikke er den bedste på markedet.
Et æble er nok
- Mange producenter vil have frem-
Når I skal markedsføre jeres varer,
hævet deres navn på produkterne, men det er ikke nødvendigvis den bedste måde at fange forbrugernes opmærksomhed på.
Appel behøver blot et æble, der er taget en bid af.
- Det handler om at skabe en stærk identitet, der kan benyttes på alle berøringspunkter med kunderne. Kunderne bruger kun to-tre sekunder, når de vælger en vare. Derfor skal det visuelle sprog tale hurtigt og være meget simpelt, og det er vigtigt at bruge klare enkle budskaber, når man skal skabe et stærkt brandunivers, siger Kirsten K. Jensen.
Find ind til kernen
Kunderne skal hurtigt kunne afkode, hvilke værdier produktet bygger på, og det handler bl.a. om storytelling og gennemsigtighed, og hun fremhæver det engelske øko-brand Daylesford fra Cloucestershire som et eksempel på en utrolig vellykket branding.
- De benytter en meget simpel stil, som får alle de moderne forbrugere i London til at købe deres varer. Danske øko-producenter kan gøre det samme.
- Ud over bæredygtighed og de andre værdier, som knytter sig økologien, er det vigtigt, at I kommunikerer de ting, der gør jeres mærke til noget særligt. Hvad er jeres særlige dna, så I kan distancere jeg fra det,
Tykt kursuskatalog fra Københavns Madhus
INSPIRATION: ’Dejlige salater og den gode salatbar’, ’Det gode brød’ og ’Grøntsagsfermentering’, lyder tre af titlerne på de madkurser, som Københavns Madhus tilbyder i efteråret.
På Madhusets hjemmeside kan du læse mere om de mange forskellige muligheder for at deltage i AMU-kurser eller inspirationsarrangementer.
Svenskerne kan stadig nå 2020-målet
OMLÆGNING: Den svenske mærkningsordning KRAV vurderer, at det stadig er muligt at nå organisationens erklærede mål om, at 20 procent af det svenske fødevaresalg i detailhandel og foodservice er KRAV-mærket i 2020. -
get i 2014, hvor økologiandelen i Sverige lå på fem procent.
Den svenske økonom Lars Jonasson har regnet lidt på tallene og når frem til samme konklusion: - Det er absolut muligt at nå målet, men det kræver en hurtigbrug allerede nu.
Kom til konference med Økoløft Danmark
OMLÆGNING: Inden for de sidste køkkener fordelt over hele Danmark fået et Økoløft og opnået
90 pct.
supermarked.
KIRSTEN KREJBJERG JENSEN
hovedelementer, som kan bruges på alle markeder, så der kun er behov for små lokale tilretninger.
For at formidle køkkenernes mange erfaringer og sætte yderligere skub i omlægningen holder en konference i Aarhus med fokus på resultater og udfordringer ved de seneste års omlægninger i Danmarks offentlige køkkener. ’På konferencen sætter vi økologien i offentligt regi på dagsordenen og diskuterer resultater, metoder og effekter. Vi zoomer ind på økologien i de mange forskellige typer offentlige institutioner og ser på, hvad omlægningen har betydet for dem, for kommunerne og ikke mindst for udbredelsen af økologien’, hedder det i det omfattende program, som kan ses på Økoløft Danmarks hjemmeside.
Seminaret om branding blev rundet af med en workshop, hvor deltagerne skulle sætte ord og billeder på de værdier, som ligger bag deres egne produkter.
Juli
5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. (se i annoncen lidt længere nede).
13. juli kl. 17.00-20.30. Aftensmad i Forundringens Have. Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Tilmelding senest dagen før til Birtha Toft, tlf. 2344 9594. Pris: Voksne: 75,- børn: 50,- under 3 år: gratis. Se mere på www.forundringenshave.dk. Arr: Forundringens Have.
August
21. august kl. 10–16. Sejltur med Lillebjørn til Kanaløen og Udbyhøj. Se nærmere på www.boef21. dk. Mødested: Lystbådehavnen på Toldbodgade. Medbring: Madpakke og drikkevarer. Tilmelding: 2911 0073. Deltagerpris: 375 kr. (medl. 350 kr.). Arrangører: Randers Naturcenter og Byøkologisk Forum.
November
God sommer
Lær os mer’ økologi
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Økologiens Have
AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI
Markvandring: Merudbytte med biogasgylle
Tid: Mandag 4. juli kl. 13 - 16
Sted: Venning Byvej 6, 9820 Randers NV
Kontakt: Thomas Vang Jørgensen, 4068 8192
Gylle baseret på græs kan være en vej til mere økologisk gødning i planteavlen. Bo Junker Nielsen er én blandt en gruppe landmænd omkring Nørre Å, der udnytter enggræs til produktion af biogas og økologisk gylle. Vi ser demonstrationsparceller i marken og hører om erfaringerne med den lokalt producerede biogasgylle. Vi ser biogasanlægget i Foulum og hører om, hvordan man i praksis håndterer enggræsset i denne sammenhæng.
Økologisk Landsforening er arrangør, og planteavlskonsulent Thomas Vang Jørgensen, LMO, styrer deltagerne igennem programmet.
Det er gratis at deltage, men tilmeld dig senest mandag d 1. juli kl. 12. Send mail til tilmeld@okologi.dk. Skriv ’Merudbytte’ i emnefeltet og navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere i mailen.
Nordisk Kornseminar 2016
Tid: 5.-7. juli
Sted: Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken Foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernæring - et sandt paradis for kornnørder. Hvert år samles korninteresserede fra de nordiske lande til et seminar. I år afholdes seminaret i Danmark på Vittrupcenteret i Børglum. Detaljer om seminaret kan du finde på www.kulturplanter.dk.
Markvandring/kursus: Opbygning af kulstof i jorden
Tid: 15. september
Sted: Peter Bay Knudsen, Tåsinge Arrangør: Økologisk Landsforening og Gartnerirådgivningen
Se forsøgene i projektet ’Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter’. Vi har på opbygning af kulstof i jorden ved fladekompostering af grøngødning samt reduceret/ingen pløjning. Mere information følger senere på okologi.dk/kalender.
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender
Bog-nyt
snacks – 60 inspirerende
madpakkeløsninger. Louisa Lorang. 148 s. 199,95 s. Lindhardt og Ringhof. Det kan være svært at gøre madpakker spændende, men det er muligt. Louisa Lorang har lavet 60 opskrifter på småretter, som passer til madpakker eller den lille, hurtige sult, når man vender hjem efter en lang dag i skole eller på arbejde. At råvarerne så vidt muligt skal være økologiske, er efterhånden blevet så meget en selvfølge, at det må man selv tænke sig til. AB
Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk
Mobil: 5153 2711.
Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.
ØKOLOGI
ERHVERV
Sommerferie
Næste nummer af avisen udkommer 12. august med deadline 2. august
Er du klar til efteråret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du ..........
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, så er det her, man kigger.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Bestil annonce på 4190 2006 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
ØKOLOGISK MALTBYG
HØST 2016
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Vi er købere af maltbyg høst 2016. Ring og hør for priser og betingelser.
De
Bliv en del værdikæden på økologisk brødhvede til Meyer Food til høsten 2017 Ring og hør for priser og betingelser.
Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk
Per Grupe 40 24 64 80 persm@nskorn.dk
Se oplysninger om annoncering på
Vil du gerne vise, at du er medlem af Økologisk Landsforening? Økologisk Landsforening har udviklet et nyt logo, som foreningens medlemmer er velkomne til at bruge på deres hjemmeside, trykte materialer, indpakninger og meget mere.Mange er stolte af at være medlemmer af Økologisk Landsforening, og vi har fået en del henvendelser fra steder, der godt kunne tænke sig at skilte med deres medlemskab. Det vil vi selvfølgelig gerne give mulighed for. Logoet giver samtidig en større synlighed af foreningen og dens brede arbejde sammen med mange dygtige ildsjælebåde landmænd, virksomheder, storkøkkener og forbrugere, siger Nanna Hyldgaard Hansen, der er kommunikationschef i Økologisk Landsforening. Hun understreger, at kun medlemmer af Økologisk Landsforening har ret til at bruge denne udgave af logoet. ib@okologi.dk Se mere her: pressefotos/oekologisk-landsfor- enings-logo-for-medlemmer
Friland ønsker at bevare de ca. 25.000 tyrekalve, der hvert år fødes i de økologiske mælkebesætninger, i den økologiske produktion
I dag er det kun ca. 5.000 af de 25.000 økologiske tyrekalve, der hvert år fødes i Danmark, der forbliver i den økologiske produktion som enten stude eller ungtyre. Resten sælges til opdræt hos konventionelle landmænd.
- Vi har brug for disse ungtyre, fordi der slagtes færre malkekvæg om sommeren. Derfor mangler vi kød til økologisk hakket oksekød i sommermånederne, og vi ser kalvene som en mulighed for at dække efterspørgslen, siger Henriette Guldager fra Friland.
Rådgivning til landmænd
Friland har søgt og fået bevilget lige godt 100.000 kr. hos Økokød, og
pengene skal de kommende måneder bruges til at informere landmænd om de praktiske udfordringer, mulighederne og økonomien i opdræt af økologiske ungtyre. Mads Ebdrup Mortensen, der er kvægrådgiver i Økologirådgivning Danmark, er én af de rådgivere, der skal løfte denne opgave.
- At arbejde med tyrekalve kræver andre forhold end arbejdet med stude og kvier, fordi ungtyrene kan være mere aggressive, og derfor ikke er egnede til afgræsning af naturarealer. I stedet forventer jeg, at en del unge landmænd, der ønsker at etablere sig med en produktion, eller fri-
Han understreger, at opdræt af tyrekalve typisk vil være en specialproduktion for landmænd, der ikke i forvejen har en mælkebesætning.
- Tyrekalvene tæller jo som dyreenheder, så for en mælkeproducent vil tyrekalvene skulle modregnes i mælkebesætningen, siger Mads Ebdrup Mortensen.
Starthjælp Ønsker landmanden ikke selv at
Tyrekalve, der fødes i en økologisk besætning, får nu mulighed at forblive økologiske frem til slagtning. Friland ønsker at supplere det hakkede oksekød med kød fra tyrekalvene.
opkøbe kalvene, kan kalvene opdrættes på kontrakt, hvor Friland køber kalvene og aftager dem fra
landmanden, når kalvene er opfedet. Købsprisen for kalvene modregnes i afregningen i forbindelse
