Landmænd og investorer har fået en ny mødeplads. Den første præsentation af Den Nationale Økologiske Jordbrugsfond fandt sted i forbindelse med workshoppen om
Økologiske jordbær er en mangelvare, derfor er nye, effektive, økologiske metoder til at dyrke dem velkomne.
Hver femte krone, den danske fødevareeksport steg i 2015, stammer fra økologiske fødevarer, og udlandets interesse for dansk økologi var tydelig på PLMA-messen i Amsterdam.
3. juni 2016 nr. 590
36. årgang
Det går så godt for dansk økologi, at en af de største udfordringer er, at sektoren ikke kan følge med efterspørgslen efter økologiske varer. For at sikre, at producenterne og landmænd kan fylde hylderne op i butikkerne, og at økologierhvervet bliver sikret de bedst mulige markedsvilkår, har miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen nedsat et økologisk erhvervsteam. Erhvervsteamet skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark får en styrket, markedsdrevet økologisektor.
- Det er fantastisk, at økologien i Danmark har det godt. Men jeg tror, at økologien rummer et endnu større potentiale – og måske endda særligt i de egne af Danmark, hvor øget vækst og beskæftigelse er særligt
tiltrængt. Derfor vil regeringen gerne støtte op om økologiens muligheder for at vokse på markedsvilkår. Det økologiske erhvervsteam kan netopkårene, så unødige regler og manglende samarbejde på tværs af den økologiske sektor ikke står i vejen for udvikling af økologien, siger Esben Lunde Larsen.
Erhvervsteamets arbejde startede på et kick-off møde 2. juni, og teamet har en bred repræsentation fra den økologiske sektor. Arbejdet forventes at ligge klar i foråret 2017.
- Jeg er glad for, at lancere Europas første økologiske erhvervsteam, og den endelige sammensætning af erhvervsteamet er rigtigt stærkt. Jeg synes, vi har ramt en bred skare af medlemmer, der på hver sin vis kan spille ind med input til, hvordan vi styrker en markedsdrevet udvikling af økologien, siger Esben Lunde Larsen.
Udover formand for teamet Henrik Biilmann, direktør for Friland, er
blandt andre Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening og Thomas Roland, CSR-chef i Coop udpeget til det økologiske erhvervsteam.
- Vi ser erhvervsteamets arbejde som løftestang for en ny politik, der kan bane vej for både mere og bedre økologi, og for bedre udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd, siger Paul Holmbeck om sine forventninger til erhvervsteamets arbejde. Han fortsætter:
- I Økologisk Landsforening har vi tidligere vist, at vi kan skabe innovativ økologipolitik - uanset hvem der har regeringsmagten. Og vi mærker en klar åbenhed i forhold til nytænkning i erhvervsteamets arbejde.
Paul Holmbeck understreger, at Økologisk Landsforening vil lægge vægt på, at det kræver markante, politiske handlinger at skabe et markant fremskridt for de økologiske landmænd og økologien.
- Det kræver, at vi griber fat i de større tandhjul, som afgør økologi-
ens udviklings- og vækstmuligheder, siger Paul Holmbeck. Han uddyber: - Det handler om adgang til næringsstoffer via recirkulering og innovation. Det handler om konkret omstilling af EU’s landbrugspolitik, så den understøtter en økologisk omstilling. Og det handler om at ligestille økologer - for eksempel at vi fjerner dobbeltregulering, ved at økologiregulering anerkendes som ligeværdig spor i landbruget, og at økologer frigøres fra yderligere miljøregulering.
Paul Holmbeck tilføjer, at Økologisk Landsforening ser et stort potentiale i mobilisering på det kommunale niveau, hvor økologi kan bruges i erhvervspolitik - til gavne for iværksættere, produktudvikling, jobskabelse og økonomisk liv i landområderne.
Også i Coop er forventningerne til, hvor langt arbejdet i det økologiske erhvervsteam kan bringe økologien store:
Bent Graakjær, ejer af Westergaards Hotel
Brian Tholstrup Nybo, adm. direktør, Aurion
Claus Juel Jensen, direktør, Netto
Jørgen Nicolai Nielsen, CEO, Northern Greens Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarers økologisektion
Laurent Ponty, kategoridirektør, Arla Merete Holst, direktør, Meyers Kantiner
Poul Erik Jørgensen, vicedirektør/landbrugsdirektør, Nykredit
Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening Poul Pedersen, direktør, Thise A/S
Simon Clemens, kok og brødmand, Brød & Co. Svend Brodersen, ejer, Gram Slot
Thomas Roland, CSR-chef, Coop
Vivi Kjersgaard, produktchef, Hørkram Foodservice A/S
- Vi synes, det er virkelig positivt, at miljø- og fødevareministeren nedsætter et erhvervsteam, der blandtdringer, der er for salg af økologiske produkter, siger Thomas Roland fra Coop.
Han nævner som eksempler de meget tunge kontrolregler for salg af økologisk brød side om side med ikke økologisk brød fra varehusenes egne bagerier.
- Men der er andre eksempler, og vi vil i erhvervsteamet arbejde for at hele værdikæden bliver kigget efter i sømmene. Hvis der er områder, hvor vi sælger for lidt økologi, skal det afdækkes, om det er regler, der står i vejen for et udvidet salg, siger Thomas Roland.
Det var en god mandag. Nyhedsbrevet Mandag Morgen kunne fortælle en historie om, hvad et bredt udsnit af meningsdannere og fagfolk mener, vores land skal satse på for at skabe forandring, udvikling og vækst. Næsten 4000 personer havde svaret på deres spørgsmål, og naturligvis var der mange meninger, og alligevel kom økologisk landbrug op på en førsteplads.
Man kan glæde sig over, at vi er så tydelige i vores resultater og tilbud til samfundet. Og vi kan være stolte over, at forventningerne til os er skyhøje. Samtidig er det et utroligt positivt og vitaminrigt udspil til landbruget som helhed. Jeg fortolker det sådan, at landbruget spiller en kolossal rolle i vores nationale bevidsthed, og at det er en sag af overordentlig stor betydning for os alle, at vi kan se på landbrugsudviklingen med fornyet energi.
her og i udlandet, og viljen til at lægge om er i smuk samklang med markedsudviklingen. Men selv med et ringe kendskab til områdets historie og betingelser må det stå klart, at det er en udvikling, som ikke er kommet af sig selv. Kombinationen af visionære landmænd og virksomheder på den ene side og på den anden side alliancen mellem detailhandlen og forbrugerne, er det, der tilsammen har skabt grundlaget for udviklingen. Oveni har skiftende regeringer på hver deres måde taget
Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
dirigentstokken, sat en kurs og skabt nogle hjælpemidler, der har intensiveret udviklingen.
Vi er verdens mest opdyrkede land, og vi er samtidig det land i verden, der har størst forbrug af økologi. Vi er måske – og det er mit gæt – dermed også det land i verden, der bekymrer sig mest om vores landskab, drikke-
nes ve og vel og dermed landbrugets forhold.
Og selvom landbruget spiller en meget vigtig rolle i samfundsøkonomien, så kan den også overdrives, som det sker i dele af det politiske spektrum og interessevaretagelse. Til gengæld underdrives de muligheder, som økologien tilbyder til udviklingen i landbruget, i lokalsamfundet, i eksporten og i vores samlede billede af et fremtidigt landbrug i de samme kredse.
Det er ikke mange år siden, landbruget var dybt afhængig af, at arealer og husdyr var i balance. Flere dyrearter integreret på samme bedrift og med et alsidigt sædskifte. Dårligere eller sårbare jorder indgik med deres plads til dyrene i en rationel og produktiv udnyttelse og beskyttelse af vores landskab. By og land hang sammen lokalt både i forhold til fødevareforsyning, recirkulering og rent socialt som grundlag for den lokale økonomi. Med indførslen af kemien og den voldsomme mekanisering, er der sket en afkobling i forhold til, hvordan de nære rammer er begrænsende. Ejendomsstrukturen er fragmenteret, jorder ligger her og der, og der køres som aldrig
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
Næsten 4000 personer havde svaret på Mandag Morgens spørgsmål, om hvad der skal skabe udvikling og vækst i Danmark. Naturligvis var der mange meninger, men økologisk landbrug kom op på en førsteplads.
Vi er måske –og det er mit gæt – dermed også det land i verden, der bekymrer sig mest om vores landskab, drikkevand, dyrenes ve og vel og der-
før kilometervis på kryds og tværs. Fladerne bliver større og større og mere og mere jord marginaliseres eller inddrages i bysamfundets og det moderne samfunds umættelige behov for bebyggelser, veje osv.
I det lys er økologien både meget udfordret og samtidig det tilbud, som kan genskabe balance og muligheder for at genoprette de lokale spilleregler for fornuftigt landmandskab,
Journalist
Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk
ressourceudnyttelse og –beskyttelse. Og det er blandt andet dét, som gør, at økologien kommer op på en førsteplads.
Skal økologien udvikle sig for alvor, så skal landbrugspolitikken tænkes om. Ejendomsstrukturerne skal repareres, og jorder skal samles. Dyrene skal igen være en integreret del af de lokale systemer over hele landet for at reducere deres belastning, sikre deres adgang til det fri og udnytte alle deres positive effekter i det enkelte landbrug. Fødevareforsyningen skal igen på en naturlig måde være en del af den lokale samfundsforsyning, økonomi og kredsløb. Øko-
bliver det svært – som gør, at landmænd som noget naturligt ligesom alle andre i samfundet kan pensioneres, uden at de skal være en del af en spekulation i prisudviklingen. Og sidst men ikke mindst så er det
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
uholdbart, at EU-budgettet bruges til at lønne bønder for principielt at sikre lavere forbrugerpriser. Betaling
at betale for de samfundsgoder, som landbruget kan og skal levere.
Skal økologien løfte sig for alvor oglitikerne have modet til at udfordre både den nationale landbrugspolitik og den fælles landbrugspolitik i EU. Det er en meget stor mundfuld, men der er heldigvis et udbredt og internationalt ønske om en markant forandring af landbruget. Vi har en dansk førerstilling, og selvom vi har nogle meget store udfordringer, så har vi samtidig mulighederne og ressourcerne til at skabe en tydelig og troværdig kursændring. Der er ingen grund til at vente. Økologien er meget mere end en sektor, den er et budskab om en dybtgående, sund forandring i landbruget.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Tryk Skive Folkeblad
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Hvor kommer pengene fra?
Crowdfunding, folkeaktier og jordbrugsfond – der er alternativer til de
4 Ny mødeplads for investorer og landmænd
Den første præsentation af Den Nationale Økologiske Jordbrugsfondnyttige landbrug.
5 Mad på anparter
Egholm Folkefarm er lidt af et kinderæg: Ambitionen er en bred og multifunktionel fødevareproduktion, og at dele glæden ved at være selvforsynende gennem salg af anparter i gårdens drift, samtidig med at gården kan tilbyde jobtræning til arbejdsløse.
5 Husk morgendagen
Vent ikke for længe, hvis du ønsker et bæredygtigt generationsskifte.
6 Økologiske fødevarer er vitale
Mister vi afgørende information, når vi prøver at indfange fødevarers sundhedsværdi med tabeller over proteiner, kulhydrater og mineraler?
8 Økologiske jorbær kan dyrkes i render Økologiske jordbær er en mangelvare, derfor er nye, effektive, økologiske metoder til at dyrke dem velkomne.
9 Crowdfunding til udvikling af Weed Fighter
10 Dansk produceret protein i 2030 Nu skal forskerne have engageret erhvervet, virksomhederne og omverdenen, hvis det skal lykkes at realisere en bæredygtig produktion af foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser i Danmark.
11 Vælg tørstofprocent med omhu - og ram den Ensilage eller høsilage? For tør ensilage koster på holdbarheden, men mangler man AAT, kan der være fordele ved en lidt tørrere ensilage end de anbefalede 30-35 procent.
12 Foderautomater til smågrise på friland
Hvis man vil fravænne smågrise på friland er gode, holdbare og funktionelle foderautomater vigtige. Også mens grisene stadig går hos soen, får man positiv effekt af, at grisene fodres som supplement til at die hos soen, siger erfaringer.
12 Nyt fra ICROFS:
Nye miljøvenlige desinfektionsmidler til økologiske dambrug
14 Jørn Ussing Larsen, Aurion:
- Boghvede bliver det nye sort.
14 Aarstiderne napper to nethandelspriser
Det økologiske kassesalg modtog både årets E-Handelsprisen Guld og blev vinder af specialprisen, som i år var ’Fødevarer direkte til døren’.
15 Økologien er eksportens nye trækdyr
Hver femte kroner den danske fødevareeksport steg i 2015 stammer fra økologien.
15 Fremgang og stor optimisme hos Summerbird
Indtjeningen hos den økologiske chokoladefabrik gik frem i 2015, og ejerne forventer yderligere fremgang i år.
16 Aldi alene i verden
Ifølge brancheblad har bondesympati udløst et paradigmeskift i dagligvarekædernes holdning til at bruge lave mælkepriser til at lokke kunder i butikken.
16 Gartneri har sået de første frø til ØKOurt
Krydderurterne fortrænger blomster og buske, når PGU Hornslet omlægger sit gartneri til økologi for at etablerer en socialøkonomisk virksomhed.
I EU forhandles der nu på 4. år om en ny økologiforordning. Forhandlinger er nået til de såkaldte trilogforhandlinger, hvor parlamentets, kommissionens og ministerrådet anbefalinger skal samarbejdes til ét færdigt udspil, men IFOAM EU, der repræsenterer 160 økologiske organisationer i 28 EU-lande synes, forhandlingerne går for langsomt.
- Parlamentets og Rådets udtalelser er ikke så langt fra hinanden, så det er ikke klart, hvorfor processen tager så lang tid. Desuden er de dybest set er enige om de mest kritiske punkter: begge institutioner afviste klart en tærskel for ikke-tilladte stoffer i økologisk produkter, og begge er enige om at holde økologikontrollen -
te kontrollen til fødevarekontrollen, siger Christopher Stopes, formand for IFOAM EU. Han fortsætter:
Vinterraps fra lottokupon til stabil afgrøde Økologisk vinterraps er en givtig afgrøde, når den lykkes. Projektet Stabile udbytter i vinterraps skal sikre,
nu kan du komme til markvandring og få del i erfaringerne.
København er næsten i mål Københavns Kommune fejrer, at hovedstadens køkkener har nået rekordhøje 88 pct. økologi.
nere, er der stadig usikkerhed om de regler, som snart skal træde i kraft, hvilket bringer investeringer i fare. I stedet for at støtte den europæiske, økologiske sektor, er evalueringsprocessen nu ved at underminere sektoren.
IFOAM EU’s næstformand, Jan Plagge, supplerer:
- Når vi nu er tæt på en aftale, bør Kommissionen udfylde sin rolle af brobygger. Processen blev startet med det erklærede formål at udvikle -
- Økologiske landmænd arbejder hårdt på at sameksistere med deres konventionelle naboer, og samtidig beskytte deres afgrøder mod forurening fra stoffer, der er tilladt i 95 pct. af den europæiske landbrugsproduktion. De bør ikke straffes for forurening fra konventionelle landbrugs brug af sprøjtegift, som er uden for deres kontrol. Forslaget om at indføre grænseværdier for forurening fra omgivelserne i økologiske produkter vil ikke blot uretmæssigt straffe økologiske landmænd for forurening forårsaget af naboer og generel miljøforurening, de vil også underminere sameksistensen af forskellige typer af landmænd.
ib@okologi.dk
ØkologiRådgivning Danmark søger ny planterådgiver
Visionen for ØkologiRådgivning Danmark er, at vi vil være et økologisk fyrtårn for dansk landbrug. Kan du se dig selv som en del af et fagligt stærkt hold, der lyser så kraftigt, at vi i fællesskab viser vejen for vores økologiske landmænd? Så er det måske her, du hører hjemme.
Som rådgiver hos ØRD får du følgende muligheder:
100 % økologi: ØRD arbejder kun med økologi eller landmænd på vej til økologi
Specialisering: Vores planteteam består af 11 planterådgivere, og vi arbejder med specialisering inden for planteområdet
Vi rådgiver i hele kæden – tværfaglig rådgivning som spænder fra økonomi til markedet.
Det skal være sjovt og udviklende at være ansat i ØkologiRådgivning Danmark. Vi sætter pris på en uformel og humoristisk omgangstone og giver gode muligheder for efteruddannelse inden for prioriterede områder.
• Højt fagligt niveau inden for planteavl
• En proaktiv tilgang til at være rådgiver
• Interesse og forståelse for økologi og det økologiske værdisæt
• Empatisk og udadvendt
• Dygtig til at samarbejde
Vi forventer, du får arbejdsplads i Økologiens Hus i Aarhus, og at dit hovedfokusområde bliver nord for Aarhus. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til plantechef Claus Østergaard (2045 7465) eller til direktør Ole Engellyst (2133 2702). Der er ansøgningsfrist d. 17/6 kl 12.00. For yderligere information og link til ansøgningsskema henvises til WWW.ØRD.DK
Det bedste fra 2 systemer – om ØkologiRådgivning Danmark ØkologiRådgivning Danmark er Danmarks største økologiske rådgivningsvirksomhed. Vi rådgiver omkring 775 økologiske landmænd og er 18 medarbejdere. Derudover er der yderligere ca. 17 medarbejdere, der er ansat i Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning, der arbejder for at understøtte de økologiske landmænd. Så vi er et stærkt hold på ca. 35 medarbejdere, der arbejder med økologiske landbrug.
Crowdfunding, folkeaktier og jordbrugsfond – der er alternativer tilringsmuligheder, hvis man arbejder med økologisk landbrug
SAMFUNDSNYTTE
Det Samfundsnyttige Landbrug var i midten af maj vært ved en velbesøgt workshop på Gothenborg i Them, stifte bekendtskab med den række -
også lejlighed til at komme med input til National Økologisk Jordfond,
Muligheder -
ler var dog også repræsenteret på
SparNord og Henrik Roed Hansen fra Deloitte kunne fra deres traditionelle ståsted se en række muligheder:
- Der er brug for at tænke anderle-
udebliver, og hos de unge står selvejet stadig meget stærkt, konstate-
De unge afskærer sig derfor også fra at komme ind i landbruget ad alternative veje – for eksempel ved at
- Vi får jævnligt henvendelser fra investorer, der ønsker at investere i landbrug, så der er brug for en anden tilgang til ejerforholdene hos de
fortsatte:
- Samtidig oplever vi, at når der så er unge, der for eksempel gerne vil i gang som share milkere, så er det
Har man først købt gården eller lejet sig ind, så skal man ikke nødvendigvis endnu en tur i banken for
Henrik Roed Hansen fra Deloitte kastede lys over denne mulighed:
- Leaser man redskaber og inventar har man fuld brugsret og adgang til de nyeste modeller, man kender omkostningerne, får likviditet i sit regnskab og mulighed for at sæsonbetaling af leasingafgiften, sagde Henrik Roed Hansen og gennemgik de forskellige leasingkonstruktioner, der angiveligt rummer mange fordele og kun har én ulempe: Det er svært at komme ud af
Nye muligheder
Især de mindre, økologiske landbrug
sieringskanaler: crowdfunding, folkeaktier og jordfonde skyder op, og
de spås en stor fremtid, fordi de ikke -
ring til landbrugsproduktionen, sammen med pengene får landmanden kontakt til dedikerede forbrugere/ investorer, som er langt mere interesseret i at blive en del af en bæredygtig og sund, økologisk fødevareproduktion, end i at hente afkast i
Deltagerne blev introduceret til crowdfunding af Michael Eis fra Booomerang, der er Danmarks største reward-baserede crowdfunding–platform, hvor iværksættere kan rejse penge til at realisere idéer og projekter gennem økonomisk støtte fra enkeltpersoner – i egne og nye
- Egentlig er crowdfunding ikke
Internettet har dog fornyet deniværksætter lynhurtigt og næsten
gratis kan komme i kontakt med et netværk, der rækker langt ud over iværksætterens egen omgangs-
- Derudover har det vist sig, at merværdien ved crowdfunding ligger
Donationsbaseret crowdfunding:
Netværket donerer (ofte
Indsamlingen skal foregå via
eneste godkendte indsam-
deres idéer; men spørger man dem-
Gennem crowdfundingkonceptet får iværksætterne valideret deres
vestorer, er det sandsynligvis heller
- De, der har doneret penge bliver samtidig til salgspersonale i virksomheden, for de fortæller deres netværk om det spændende projekt, gerne være med, så de kommer med input og gode forslag, der forbedrer
Den første præsentation af Den Nationale Økologiske Jordbrugsfond fandt sted i forbindelsenansiering af samfundsnyttige landbrug
SAMFUNDSNYTTE
Det Samfundsnyttige Landbrug er på vej med Den Nationale Økologiske Jordbrugsfond, som skal skabe
retningsmodellen præsenteret af arbejdsgruppen bag jordfonden, og
derefter blev det videre arbejde i fon-
Jordbrugsfond, NØJ, er at sikre og udvide driften af økologiske landbrug ikøb af landbrugsejendomme, der derefter videreudlejes på langtids-
ter købe ejendommene og leje dem ud til økologiske landmænd, fortalte der er medlem af arbejdsgruppen, som har lavet forarbejdet til etable-
helt almindelige danskere, vil være blandt investorerne til aktierne, som
forventes at give et årligt afkast på
- Målet er en aktiekapital på 40
giver et samlet investeringsbeløb påter vi at kunne købe 500 ha jord med bygninger – hvilket nok svarer til fem
Medlemmer tilbydes aktier
Både Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Økologisk Landsforening, ØL, er repræsenteret i arbejdsgruppen, og de to foreningersdelskasse er de første, der får tilbudt -
duktion følger ikke med efterspørgslen, det vil vi gerne gøre noget ved, fordi den økologiske produktion er med til at beskytte naturen, sagde -
satte:
- Ved at investere i aktier, der skalmark kan vores medlemmer gøre noget mere aktionsagtigt, og det tror vi
Efter folketingsvalget sidste år medlemmer, som efterlyste fonde eller lignende til gavn for den økologiske vækst, de kunne støtte, som modtræk til udmeldingerne fra den
- Når prospektet er klart, laver vi en medlemsundersøgelse, som skal skabe synlighed om NØJ og vise os,
Reward-baseret crowdfunding:
Netværket donerer beløb til iværksættere mod til gengæld at modtage en ydelse – enten i form af en konkret
Indsamlingen skal foregå via
Danmark er kan rewardbaseret crowdfunding etableres
pog Kickstarter er udenlandske reward crowdfundingportaler, som også bruges i
Lånebaseret crowdfunding:
Ved lånebaseret crowdfunding kan private og professionelle investorer låne direkte til virksomheder - altså uden om
’garanter’ for, at låntagerne er kreditværdige, inden de bliver
Aktiebaseret crowdfunding:sterer direkte i din virksomhed mod at få andele af virksomheden
Ved aktiebaseret crowdfunding kan private og professionelle investorer investere
Reguleringsmæssigt, er aktiebaseret crowdfunding den mest komplekse type, både for virksomheder, platforme og
KILDE: STARTVAEKST VIRK DK
hvor stor interessen er, sagde Su-
Klar til efteråret
Hvis alt går efter planen er arbejdsgruppen klar til at offentliggøre et Inden da skal der udvikles en forret-
Når prospektet er offentliggjort vil det blive markedsført og hen over -
Samtidig vil der i løbet af sommeren blive etableret en mødeplads på dk, hvor landmænd og investorer kan arbejde afsluttes med en matchma-
Projektdeltager Christian Schrøder, landmand Thomas Gellert Larsen
pause i såarbejdet, da Økologi & Erhverv kom forbi Limfjordsøen.
Egholm Folkefarm er lidt af et kinderæg: Ambitionen er en bred og multifunktionel fødevareproduktion, og at dele glæden ved at være selvforsynende gennem salg af anparter i gårdens drift, samtidig med at gården kan tilbyde jobtræning til arbejdsløse
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Midt i Limfjorden - lige uden for Ålborg - ligger øen Egholm, 500 ha landbrugsjord, som parret Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansen har store planer for. - Vi har købt en ejendom på 32 ha og derudover har vi forpagtet 20 ha, og sammen med Daghøjskolen Fokus har vi etableret produktionsselskabet Egholm Folkefarm, fortæller Thomas Gellert Larsen i en pause fra markarbejdet en dejlig forårsdag i sidste uge. Sammen med Peter Storm, der er projektleder på Fokus Agro, og projektdeltager Christian Schrøder er Thomas Gellert Larsen i fuld gang med at så 3 ha af jorden til i lange plantebede. I dag er det gulerodsfrø, der skal i jorden, og alle er spændte på om såmaskinen kan skal både måles og regnes, inden der kan drikkes kaffe.
Jobtræning
Egholm Folkefarm ejes for 55 procents vedkommende af Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansen. De sidste 45 procent ejes af Daghøjskolen Fokus, som derfor har oprettet en agro-linje. Egholm Folkefarm forpagter jorden og maskinerne af Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansen.
- Daghøjskolen Fokus er gået ind i dette samarbejde, fordi vi på Egholm Folkefarm får mulighed for at tilbyde jobtræning i reelle omgivelser. Vores erfaring er, at projektdeltagerne får mere ud af træningen, hvis de arbejder med produkter, som skal sælges, fortæller Peter Storm og fortsætter:
- Derudover er landbrug et godt træningstilbud, for ud over at arbejdsindsatsen giver hurtige, synlige resultater, ved vi også fra forskningen, at det har en sundhedsfremmende effekt at arbejde i naturen.
Samtidig giver et alsidigt landbrug som Egholm Folkefarm os mulighed for gennemuddannelse at give vores projektdeltagere mange forskellige kompetencer inden for landbrug.
Daghøjskolen Fokus driver også Kaffé Fair i Ålborg, som bliver en af de helt store aftagere af høsten på gården.
Case i DSL
Egholm Folkefarm har siden 2015 været en case i Det Samfundsnyttige Landbrug, som hjælper gode, økologiske og samfundsnyttige idéer på vej. Efter et længere forarbejde er Egholm Folkefarm nu klar til at sælge anparter à 5000 kroner, og målgruppen er primært ålborgensiske børnefamilier med interesse for sunde fødevarer og autentiske oplevelser i nærområdet.
Salget af anparter startede i sidste uge via gårdens hjemmeside, hvor besøgende bydes velkomne med teksten:
”Forestil dig, at du har adgang til helt friske økologiske råvarer fra en lokal bondegård, som du kender ud og ind. Egholm Folkefarm er et familievenligt kollektivt landbrug, hvor du er medejer og altid velkommen.”
- Vi er nu startet med at sælge anparter på hjemmesiden og vores facebook-side, hvor vi allerede har en større følgeskare, og så ser vi, hvad der sker, siger Thomas Gellert Larsen.
Og der er ikke startet større ud, end konceptet kan bære.
- Jeg tror, det var Thomas Hartung fra Barritskov, jeg engang hørte sige, at to familier kan leve af dét, der kan dyrkes på 1 ha. Vi har godt og vel 50 ha – så det vil være realistisk at kunne sælge 100 anparter, siger Thomas Gellert Larsen, som ikke et sekund er i tvivl om, at det kan lade sig gøre at drive et landbrug med højværdiproduktion på øen i Limfjorden.
Når de 3 ha er tilsået, kan Egholm Folkefarm hen over sommeren høste
Vent ikke for længe, hvis du ønsker et bæredygtigt generationsskifte
en lang række afgrøder, som er udvalgt i samarbejde med Kaffé Fair. Dertil kommer marker, som er tilsået med havre/ærter til foder og kløvergræs.
Kunderne bestemmer
- Køber man en anpart i Egholm Fol-
delse og rabat på gårdens afgrøder, ligesom man vil blive inviteret til høstfest og selvfølgelig altid er velkommen på Egholm Folkefarm, fortæller Thomas Gellert Larsen.
-
ges til at komme med ønsker til de afgrøder, Egholm Folkefarm dyrker.
Dyrehold
På gården er der allerede får og kreaturer; men der stopper drømmene ikke:
- Vi vil gerne udvide den animalske produktion med æg, kyllinger, gæs, ænder og svineopdræt, så vores anpartshavere på sigt reelt kan få dækket deres behov for fødevarer gennem Egholm Folkefarm, siger Thomas Gellert Larsen.
Frugttræer, bærbuske og konsumkorn står derfor også på fremtidens to do-liste på Egholm.
- Egholm rummer 500 ha landbrugsjord, og jeg ser intet til hindring for, at vi samarbejder med øens gårde om at udvikle idéen om Egholm som Ålborgs økologiske spisekammer. Egholm Folkefarm kan forpagte mere jord, hvis det er muligt – og på sigt kan Egholm Folkefarm måske også udvikle sig til at være jordejere, hvis der er jord, der sættes til salg, siger Thomas Gellert Larsen og fortsætter:
- Hvis det virkelig skulle ske, at hele Egholm en dag drives af Egholm Folkefarm, så har vi 500 ha økologisk landbrug, som burde kunne brødføde 1000 familier. Så er det 100 ha grøntsager, 100 ha frugt og bær, 100 ha konsumkorn og 200 ha til dyrene.
GENERATIONSSKIFTE: - Det er min klare anbefaling, at man bør indse og prioritere den rettidige omhu til gavn for arvingerne. Det giver entydige fordele og giver blandt andet mulighed for at planlægge og tilrettelægge overgangen glidende. Det er nemlig ikke nødvendigvis således, at hele gården skal overdrages på én gang, siger advokat Thomas Schioldan Sørensen fra Rödstenen. Thomas Schioldan Sørensen samarbejder med Det Samfundsnyttige Landbrug om blandt andet rådgivning i forbindelse med generationsskifte. Det er hans erfaring, at generationsskifte er et tema, der kan være vanskeligt at tage hul på, men udfordringerne bliver ikke mindre ved at vente. Der kan være mange penge at spare til blandt andet skat og afgifter til både den ældre og yngre generation, såfremt man udviser rettidig omhu.
“
Det anbefales, at familien drøfter de juridiske og økonomiske aspekter, idet et vellykket generationsskifte bedst gennemføres ved klare og åbne drøftelser mellem søskende og mellem børn og forældre.
ejer. Man kan med fordel inddrage sin landbrugskonsulent og advokat i disse overvejelser. Derudover anbefales, at familien drøfter de juridiske og økonomiske aspekter, idet et vellykket generationsskifte bedst gennemføres ved klare og åbne drøftelser mellem søskende og mellem børn og forældre. Det kan derfor anbefales ligeledes at inddrage de arvinger, som ikke skal overtage bedriften. Disse kan tilgodeses ved et testamente, siger Thomas Schioldan Sørensen og fortsætter:
- Spørgsmålene er mange. Vil sønnen/datteren overtage bedriften? Vil driftslederen? Eller skal bedriften sælges til en udenforstående tredjemand? Og skal bedriften sælges samlet eller i mindre dele? Det er de klassiske spørgsmål, man som landmand af den ældre generation bør stille sig selv. Vanskelige spørgsmål, der ikke helt sjældent bliver udskudt til det sidste - og måske ovenikøbet for sent til, at et generationsskifte kan struktureres juridisk og økonomisk bedst muligt, siger Thomas Schioldan Sørensen.
Palet
palet af værktøjer til at gennemføre et glidende generationsskifte. Hvilken model, man bør vælge, afhænger af de konkrete forhold, herunder; bedriftens økonomi og gældsforhold samt den nye generations økonomiske situation. Thomas Schioldan Sørensen fremhæver dog en række generelle anbefalinger til et smidigt og hensigtsmæssigt generationsskifte - Inden generationsskiftet bør det vurderes og tages stilling til, om virksomheden skal overgå til selskabsform (for eksempel ApS eller A/S), om produktionen skal omlægges, om gældsposter skal reduceres, om dele af bedriften skal frasælges, og om likvide midler skal udbetales til nuværende
- Selve generationsskiftet kan eksempelvis ske ved, at man opdeler bedriftens aktier i A og B aktier (A/B modellen), hvorved den ældre generation - forenklet udtrykt - afgiver det formelle generation, samtidig med at den ældre generation har fortrinsret til udbytte op til et fastsat beløb. Denne model forudsætter, at landbruget drives i selskabsform - om nødvendigt ved en omdannelse forud for selve generationsskifte. Her kommer den rettidige omhu blandt andet til gavn. Ved brug af A/B modellen kan den yngre generation opnå ejerskabet billigere, idet ejerskabet sker gennem køb af aktier uden udbytte. Den ældre generations hjælper dermed denring, mens den ældre fremadrettet tilgodeses ved et forholdsmæssigt større udbytte. En anden løsningsmodel, foreslå han, kan være overdragelse gennem skattemæssig succession. Ved skattemæssig succession indtræder den næste generation i den ældre generations skattemæssige stilling, hvorved den ældre generation undgår at blive avancebeskattet ved overdragelsen. Avancebeskatningen udskydes herefter til næste generation. - Efter generationsskiftets gennemførelse kan der forekomme likviditetskrævende omkostninger for den yngre generation i form af skatter og afgifter. Det er vigtigt, at disse omkostninger er bekendte og forudsete. Med et tidligt generationsskifte kan man bedst muligt undgå eller reducere disse omkostninger. Her kommer den rettidige omhu ligeledes den yngre generation til gavn, siger Thomas Schioldan Sørensen. ib@okologi.dk
Fredag i sidste uge fortalte JensOtto Andersen om sine nye bog, ’Vitalitet – fra muld til mave’, ved en reception i Økologiens Hus i Åbyhøj.
Foto: Irene Brandt.
Mister vi afgørende information, når vi prøver at indfange fødevarers sundhedsværdi med tabeller over proteiner, kulhydrater og mineraler?
VITALITET
Har vi et alternativ til de næringsstof-
Hvad viser billederne herunder? En
“
Vi har forædlet vilde planter til moderne afgrøder, og vi har erstattet arbejdshesten med traktorer og maskiner. Det er ikke nemt at afgøre, hvornår forædlingen eller industrialiseringen har taget overhånd. Men vi kan konstatere, at det moderne, konventionelle landbrug bygger på en industriel og markedsorienteret tænkning, der reducerer jord, afgrøder, dyr og medarbejdere til produktionsenheder, der er revet ud af en kontekst.
Grøntsager der giver vitalitet
Symptomfri, sund eller selvsund
sundhed? Her har vi brug for begre-
Osteklokke
Sundhedskæden
Farven på en kornmark
tionsenheder, der er revet ud af en
Jens-Otto Andersen er uddannet som landmand 1985, og agronom med PhD-grad fra Landbohøjskolen 2001. Har siden arbejdet som forskningskoordinator i Biodynamisk Forskningsforening, med fokus på udvikling af vitalitets-tests som biokrystallisations-metoden, og på undersøgelser af konventionelle, økologiske og biodynamiske fødevarer. Har netop udgivet bogen ’Vitalitet – fra muld til mave’. Se mere her:
AF LISBETH FRANK HANSEN, CHEFKONSULENT ØKOLOGISK RÅDGIVNING
Sverige er betesmarkernes land. Åkerbete, naturbete og skogsbete. I 2015 er det økologiske areal i Sverige vokset til 520.000 ha, hvilket svarer til 17 % af landets landbrugsareal. Sådan Sverige. Heraf er de 400.000 ha i omdrift. En stor del af det økologiske omdriftsarealet ligger også i græs, og samlet set drives 60 % af Sveriges økoareal med en eller anden form for græs.
For at blive klogere på optimering af udbytte og udnyttelse af græsmarkerne, havde Jordbruksverket i Sverige (svarer lidt til SEGES), inviteret den engleske græsekspert og private rådgiver Charlie Morgan til en dag med fokus på græsmarken. Potentialet for vækst og produktion i en kløvergræsmark er meget stort også under økologiske forhold. Det er noget, rigtig -
produktion i alle dine græsmarker? Får du registreret udbyttet i dine græsmarker på markniveau? Hvis ikke, hvordan ved du så, om de producerer optimalt? Har du fået tjekket markens reaktionstal, forfor- og kalital for nylig? Mangler afgrøden svovl? Er marken gødet optimalt, og er der de planter der skal være?
Hvis ovenstående forhold er i orden, og græsset ikke vokser optimalt, kan det være, at der er strukturskader i græsmarken. Charlie Morgan havde ud over en kløverbedømmelses-freesbee også fundet spaden frem. Prøv at grave en klods på 30 X 30 cm og 40 cm i dybden op i græsmarken. Hvor mange regnorme
orme i sådan en klods. Hvis ikke der er orme, bliver det organiske materiale ikke trukket ned i jorden og nedbrudt. Tegn på strukturskader er:
• Kompakte lag i jorden, der opstår i forskellige dybder afhængig af, hvad der har forårsaget skaden
• Rustrøde pletter i jorden over det kompakte lag, hvor vand ikke har kunnet komme væk.
• Uomsat gødning og andet organisk materiale typisk under det kompakte lag
• Grålige og ildelugtende områder
• Græsrødder der ikke kan vokse ned gennem jorden og derfor vokser vandret
Strukturskader skal og kan der rettes op på, så forholdene i jorden bringes tilbage til en normal tilstand, hvor ilt, liv og
kan under optimale forhold vokse ned i mindst 1 m's dybde. Hvis strukturskader forhindrer rødder i at komme længere end 10-15 cm ned i jorden udnytter du måske kun 50 % af potentialet i marken. Tag en tur i marken med en spade og lav et græsmarkstjek gerne sammen med din økologikonsulent, som kan sparre med dig om, hvad du kan gøre for at rette op på evt. problemer.
Fortsat god græshøst.
Økologisk vinterraps er en givtig afgrøde, når den lykkes. Projektet Stabile udbytter i vinterraps skal sikre, at -
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Dyrkning af økologisk vinterraps er en udfordring og kan falde meget forskelligt ud. Det skal projekt Stabile udbytter i vinterraps gøre noget ved. Projektet skal undersøge metoder til at øge udbyttestabilitet og dyrkningssikkerhed i økologisk vinterraps med henblik på at sikre og fremme den danske produktion af økologisk protein og fedt/olie.
Erfaringerne deles på en markvandring, som afholdes af Økologisk Landsforening, DLG Økologi og SEGES Økologi.
Efterspørgslen er stor
Markedet efterspørger økologisk fedt og olie. Priserne for økologisk raps er høje lige nu og har været det i en længere periode, og der er ikke tegn på, at
det vil ændre sig foreløbig. Der er opnået priser på kontrakt på op til 7,10 kr./kg i sæson 2016 ifølge plantechef i Økologirådgivning Danmark og projektleder Claus Østergaard. Priserne kan komme de økologiske planteavlere til gode, hvis det lykkes at øge dyrkningssikkerhed og udbyttestabilitet i økologisk vinterraps. Hvis det derudover kan lykkes at fremme den danske forsyning med økologisk protein og fedt/olie er det også en gevinst.
I projektet er der i 2015 og 2016 indsamlet erfaringer fra ti bedrifter, der avler økologisk vinterraps. Der er desuden etableret forsøg på to lokaliteter med fokus på at udvikle et dyrkningskoncept, der kan mindske angreb af rapsjordlopper. Nu høster man erfaringerne i de etablerede forsøg, og erfaringerne formidles bl.a. på en markvandring, hvor landmænd kan få del i den opnåede viden. I løbet af efteråret 2016 vil der komme
yderligere resultater fra projektet. Der vil også være resultater af radrensning i økologisk vårsæd på markvandringen.
Tid og sted: Stenalt Land- og Skovbrug lægger sammen med en anden forsøgsvært i 2016 marker til forsøg i projekt Stabile udbytter i vinterraps. Bliv opdateret på den nyeste viden om dyrkning af økologisk vinterraps:
Torsdag den 16. juni kl. 13.00 -16.00 på Stenaltvej 8, 8950 Ørsted
Se program og tilmeld dig på: www okologi.dk/rapsmark
Projektet Stabile udbytter i økologisk vinterraps støttes af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Basisnotering (70,0-94,9) uge 22: 9,70 kr.
Friland A/S giver i uge 22 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 22: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 22: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.070,12 kr. (+11,45).
Kg-regulering: 12-25 kg: 16,99 kr. 25-30 kg: 16,21 kr. 30-40 kg: 17,49 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 22: Kalve u/12 mdr.: 4,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,75 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg.
Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Vue langs renden med jordbær. I baggrunden ses de blå beholdere med
Foto: Anna-Christa Bjerg
FLYDENDE GØDNING AF ANNA-CHRISTA BJERG
Økologiske jordbær er en mangelvare, derfor er nye, effektive, økologiske metoder til at dyrke dem velkomne Ukrudt og skadedyr i jordbær dyrket i render i væksthus er ikke et problem, fordi ukrudtet slet ikke er der, skadedyrene kan bekæmpes biologisk og væksthuset kan give en delvis skærmning mod svampesygdomme som gråskimmel. Så mangler bare en brugbar økologisk gød-
økologiske jordbær i drivhus. Forskere fra Aarhus Universitet, Årslev afprøver i samarbejde med GartneriRådgivningen to gødningsstrategier til jordbær dyrket i render i væksthus. En udfordring ved at dyrke jordbær i render, hvor jordvolumen er begrænset, er gødningen. Forsøget afprøver økologisk gødevanding til jordbær i render med to forskellige slags gødningsvand sammenlignet med konventionelt gødningsvand: Gødningsvand baseret på komposteret hønsegødning Gødningsvand baseret på udtræk af rødkløver med tilsætning af N-vand. N-vand er ikke godkendt til økologisk dyrkning endnu, så denne metode er pt. ikke økologisk godkendt.
Forsøgsvært er Peter Jensen fra Skovhavegaard syd for Odense. Skovhavegaard er et specialiseret jordbærgartneri, der dyrker jordbær i render med konventionel gødning.
- Hvis en håndterbar og effektiv metode til dyrkning af økologiske jordbær i render udvikles, vil jeg overveje dyrke økologiske jordbær, siger Peter Jensen fra Skovhavegaard jordbærgartneri.
Forsøget blev præsenteret ved et åbent hus-arrangement efter de 10 første plukninger af bær på 10 forskellige dage i perioden 1. til 25. maj.
Styret efter ledningstal I starten blev gødningsvandet styret efter at produktionsrækkerne skulle
have samme mængde NH4 + NO3N. Men, da de organiske gødninger indeholder en del andre næringsstoffer i overskud (se tabel), bl.a. Na, Cl og K gav det sig udslag i lidt høje ledningstal (2,4 mS cm-1) i de økologiske rækker end i den konventionelle (1.7 mS cm-1). Da frugtudbyttet i jordbær er meget følsomt over for højt ledningstal, blev de økologiske gødninger ændret, så der blev styret efter ledningstal. Det betød, at de mindre kvælstof end den konventionelle række. Den konventionelle produktionsrække så en næsten umærkelig nuance mere grøn ud end de to økologiske produktionsrækker. Karakteristisk for de økologiske gødninger er, at størstedelen af det
A++ planter af sorten Elsanta blev plantet i en specialspagnum fra Pindstrup iblandet 20 kg komposteret hønsegødning (2-1-2) fra FarmerGødning pr. m³. Der er plantet 12 planter pr. trug, i alt 17 trug pr. række eller produktionslinje.
Gødevanding med tre forskellige gødninger startede midt i marts: Række 1 – Værnerække, ikke er en del af forsøget, skærmer blot mod arbejdsbygning mod vest
Række 2 – Rødkløvergødning + N-vand
Række 3 – Udtræk af komposteret hønsegødning
Række 4 – Konventionel uorganisk gødning
Jordbærrenes kvalitet undersøges ved Institut for Fødevarer for fasthed, syreindhold, Brix, tørstof og størrelsesfordeling. Brix er et udtryk for bærrenes sukkerindhold. Når man smager et jordbær er det i høj grad forholdet mellem sukker og syre, man oplever. Et jordbær (eller anden from for frugt) med et højt forhold mellem sukker og syre opleves som sødt.
Bl.a. har man været bange for, at det større indhold af ammonium i de økologiske gødninger kunne give bløde bær, men det har man indtil videre ikke konstateret.
Bedømt på erfaringerne indtil nu, kan man sagtens producere en god økologisk jordbærafgrøde på denne måde. Eneste minus er, at man selv skal producere gødningsopløsningen, fordi ingen producenter leverer en færdiggiske hønsemøg kræver lidt håndarbejde, men det er ikke en uoverskuelig opgave.
1. maj blev de første bær høstet, herefter høstes de hver 2. eller 3. dag
Økogødning på baggrund af rødkløver: Til 1 m³ gødningsopløsning bruges 50 l økologisk rødkløvergødning fra GreenF + 120 L N-vand og 830 L boringsvand. N-vand er produktet Green acid fra Green F tilsat ammoniak. Green acid kan pga. sit lave pH binde forholdsvis store mængder af ammoniak. Der er brugt N-vand, hvor ammoniakken ikke er fremstillet økologisk, men det kan lade sig gøre f.eks. i forbindelse med fremstillingen af kompost til økologisk champignon dyrkning.
Økogødning på baggrund af komposteret hønsegødning: Til 1 m³ gødningsopløsning bruges 100 kg komposteret økologisk hønsegødning (3-1-2) fra farmergødning som sættes i blød 24 timer i
umiddelbart tilgængelige N er NH4, mens man i den konventionelle gødning tilstræber ca. 10 pct. NH4-N. Den konventionelle produktionslinje gav i de første tre uger et lidt højere udbytte end de to økologisk gødevandede produktionslinjer. Gødningsvand lavet af komposteret hønsegødning gav det næststørste udbytte (91,4%) og gødningvand lavet med rødkløvergødning har indtil videre givet det laveste udbytte (83%).
For megen skygge
Der var lidt tvivl om forsøget var placeret optimalt i drivhuset, fordi de økologiske produktionslinjer var tættest på arbejdsbygningen, som mu-
ligvis har skygget først på sæsonen, selv om der var en værnerække som grænse og afskærmning af forsøget mod bygningen.
Jordbærkonsulent Nauja Lisa Jensen sagde, at hun 14 dage efter plantning bemærkede, at planterne havde aftagende størrelse ud mod arbejdsrummet, og målinger af temperaturen i dyrkningsmediet, havde vist faldende temperaturer ud mod arbejdsrummet, noget som kunne tyde på en skyggevirkning. Seniorforsker Karen Koefoed Petersen var enig i, at den lidt uheldige placering kan være en del af forklaringen på de lidt mindre udbytter i de økologiske behandlinger. ”Hvor meget pla-
ceringen har betydet, vil vi vide, når de endelige udbytter er gjort op om ca. 14 dage, da det primært vil give en lille forskydning i plukkeperioden” sagde hun.
Det udstationerede forsøg er en del af et større projekt ’Gødevanding – en udfordring i produktionen af økologiske fødevarer’, som støttes af GUDP og GAU. Ud over Peter Jensen, GartneriRådgivningen og Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, deltager også GreenF, Økologihaven, Økogaarden og Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab.
AF
Virksomheden Fremtidens miljø
udviklingen af deres første prototyper til en Weed Figther ved salg af B-aktier på deres hjemmeside, se også side 4.
Det nye og epokegørende ved
kæmpe ukrudt ved hjælp af mikrobølger. Crowdfunding med aktier er nyt i Danmark. Via foredrag om projektet, hjemmeside og facebookside er det lykkedes at nå ud til så mange mennesker, at mere end 340 mennesker har valgt at købe aktier for tilsammen 460.000 kr.
Første mål: prototyper Når prototyperne er færdige, for-
siere den fortsatte udvikling med yderligere crowdfunding, måske ved yderligere salg af aktier, evt. også med crowdfunding på den internationale crowdfunding platform Kickstarter og via Markedsmodningsfonden. Begge steder kræver det en prototype at kunne søge
Økologisk produktion er en spændende faglig udfordring, som skal være økonomisk bæredygtig.
Har du en økologisk bedrift, eller overvejer du at skifte fra konventionelt landbrug, så kan sparring med LMO som professionel samarbejdspartner være med til at gøre plusset på bundlinjen større.
Man får et aktiebevis som kvittering ved køb af b-aktier à 100 kr. på Fremtidens miljøs hjemmeside.
støtte, og det er det, Fremtidens miljø er gået i gang med at udvikle med hjælp fra de mange nye B-aktionærer.
At crowdf12undingen bygger på B-aktier er et strategisk valg fra bestyrelsen i Fremtidens miljø, på den måde sikrer de sig mod utilsigtet fjendtlig overtagelse. Forventningen er, at de nye maskiner til ukrudtsbekæmpelse kan leveres til brug hos private og kommuner i løbet af to år og efter yderligere et år regner Fremtidens miljø med også at kunne levere en maskine til ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder i landbrug og gartneri. Se mere og tegn evt. aktier på http://www. fremtidens-miljo.dk/
Kontakt LMO Økologi og få benchmark’et din bedrift mod andre økologer. Vi giver dig konstruktiv sparring og uvildig rådgivning inden for alle produktionsgrene, så du kan udnytte potentialet i din bedrift
Et godt tilbud til dig der overvejer økologi. Få gratis omlægningsrådgivning af erfarne økologirådgivere.
KONTAKT
LMO 7015 4000
Find www.facebook. com/lmookologi og bliv opdateret med kommende ØKO arrangementer:
Vi hjælper dig med at tjene penge Læs meget mere lmo.dk 30.06.2016
Nu skal forskerne have engageret erhvervet, virksomhederne og omverdenen, hvis det skal lykkes at realisere en bæredygtig produktion af foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser i Danmark
PROTEIN
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Økologiske svine- og ægproducenter, studerende, virksomhedsrepræsentanter og industrifolk samt folk fra interesseorganisationer, rådgivning og forskning var mødt frem til en innovationsworkshop på forskningscenter Foulum for at høre om og deltage i diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan realisere visionen om bæredygtigt foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser. Workshoppen var arrangeret af Pro-
Perspektiver
- Markedet for økologi i USA og i de Europæiske lande er stigende, og dertil er der en stærk stigning i efterspørgslen af GMO-fri varer i USA, så der er ikke tvivl om, at der vil være en stigende efterspørgsel på bæredygtig foderprotein, fortalte Karen Hamann fra Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel udvikling,dekomme efterspørgslen på protein, viste Karen Hamann med økologiske æglæggende høner som eksempel. F.eks. kan alternativer som europæisk dyrket soja med nye sorter, alternative proteinfodermidler som muslingemel, hamp, alger, insekter eller alternative fodringsstrategier med mere afgræsning vise sig at give mere tilgængeligt økologisk protein og muligvis også være mere økonomisk attraktive.
Hendes budskab var, at man ikke skal være forblændet af mulighederne, men være klar over, at der er alternativer til bæredygtigt foderprotein fra lokalt produceret grøn biomasse. Karen Hamann anslog forbruget af non-GMO soja i EU vil stige til 10 mio. tons i 2020. Prisen i EU varier mellem 600 og 975 USD, hvor den billigste pris er økologisk soja fra Kina og den dyreste er økologisk soja fra Italien. To hollandske projekter, HarvestaGG.nl og Grassa. nl, arbejder også med bearbejdning af grøn biomasse til ren energi og andre produkter til foder og fødevarer. I USA arbejdes der med at dyrke og forarbejde andemad, og det ser ud til at kunne give 4-5 gange så højt et proteinudbytte som soja og med en høj biologisk værdi af proteinet. Med
økologisk proteinfoder.
Økonomi
Konsulent Niels Tvedegaard fra IFRO præsenterede et beregningseksempel på økonomien i produktion af grønt protein. Forudsætningerne var 3 lokale saftpressestationer, der hver dækker et areal på 1000 ha og leverer den pressede saft videre til etlæg, som dækker det samlede areal på 3000 ha. Beregningen gav et overskud på 3170 kr./ha til landman-
aktiviteter var forrentet og afskrevet, men der var ikke plads til at give dem et overskud sagde Niels Tvedegaard. For at forbedre økonomien blev det foreslået, at man huske at medtænke mulige højværdiprodukter af biomassen i og uden for landbrugsproduktionen. Birgit Bonefeld fra tekstilbiologi.dk nævnte muligheden
tilindustri og Karen Hamann nævnte det stigende marked for protein- og vegetabilske produkter til mennesker, som eksempler.
Afsluttende debat
- Det er vigtigt at få politisk opmærksomhed om de potentielle muligheder i en dansk produktion af protein fra grønmasse, mente afdelingsleder Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer.
- Vi kan foreslå en national handlingsplan for dansk produceret protein 2030, replicerede Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Forsamlingen havde mange både detaljerede og overordnede forslag til at løse udfordringer med logistik og proces. Helt centralt var dog anmodningen om at sætte en række forskellige demonstrationsprojekter i gang og ikke gøre det for stort fra starten
man ikke for tidligt må låse sig fast på en bestemt løsning. Det giver risiko for at måtte afslutte projektet uden at have afprøvet tilstrækkeligt mange muligheder. Mogens Kjeld, Danske maskinstationer og Entreprenører, opfordrede til, at man trækker på erfaringer fra tørrecentralerne og konservesærteindustrien. Det blev desuden foreslået, at der i området omkring pilotanlægget blev oprettet en ”legeplads”, hvor interesserede virksomheder kan sætte deres egne små pilotanlæg op, så der bliver mulighed for demonstration og sparring. Erik Fog opfordrede alle med bare en smule interesse til at melde sig til den interressegruppe, man løbende vil holde orienteret samt endelig dele med projektgruppen, de ideer man har. De er interesseret i en så bred involvering som muligt.
kvægfoder eller til biogas og afgasset gødning. Det er af de mange forskellige stoffer presseresten stadig inde-
Postdoc Morten Ambye-Jensen og seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Aarhus Universitet viste et pilotanlæg til produktion af grøn energi frem. Dermed er man rykket fra laboratorieforsøg i lille skala op i en mere industriel skala, hvor næste skridt skal være demonstrationsanlæg ude i virkeligheden hos producenter, sammenslutninger af producenter eller virksomheder.
En af dagens to værter, Erik Fog, ridsede de økologiske perspektiver ved at producere protein af grøn biomasse op:
Opnå 100 procent økologisk fodring En større del af foderet kan produceres lokalt Bedre sædskifter og større udbytter Mindre miljøbelastning
Styrkelse af økologiens troværdighed
Lettere at lægge om fra konventionel produktion
Styrke den aktuelle vækst i økologien
Derudover vil produktion af dansk foderprotein generelt fremme landbrugets selvforsyning
Uanset hvilken tørstofprocent man ønsker i sin ensilage/høsilage, er det vigtigt at ramme den så præcist som muligt. Det er svært alene ud fra fornemmelser og erfaring, men til at træffe de rigtige beslutninger, bl.a. Seges Fortørringsprognose. Når man indtaster postnummer, græsblanding, tidspunkt for skårlægning og forventet udbytte, beregner modellen hvornår man skal ud at rive.
terede statistik fra SEGES over antal
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling.
Artiklen er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Hvis man vil fravænne smågrise på friland er gode, holdbare og funktionelle foderautomater vigtige. Også mens grisene stadig går hos soen, får man positiv effekt af, at grisene fodres som supplement til at die hos soen, siger erfaringer
På en demonstrationsdag hos Øko-
ger for nylig blev en prototype til en foderautomat til fravænning af grise på friland præsenteret. Prototypen er udviklet, som et resultat af projekt Miljøsikker produktion af ungsvin
husdyr på friland har gennemført. For grise er det vigtigt at: foderet holdes tørt de står i læ og er godt beskyttede (søerne må ikke kunne komme til, når grisene spiser) foderautomaten står lettilgængeligt, nær søernes foderautomat, vandforsyning og aktivitetsområde.
produktion, Erfaring nr. 1508:
Et andet eksempel på en foderautomat til grise på friland er økologisk
ner ikke sine grise på friland, men lader grisene gå hos søerne indtil de er 9 uger gamle, og giver dem supplerende foder i deres egen foderautomat.
af de to automater ligner hinanden meget. Den første model er imidler-
tid stor og kan rumme mange grise på samme tid. Prototypen fra Spøttrup hytten er skræddersyet efter
husdyr på friland. Den anden model er relativ simpel at bygge selv med to gamle sobøjler monteret på I-jern, malede douglasplader, og en foder-
Spøttrup automaten
Øverst til venstre: Rikke Thomsen fra Udviklingscenter for husdyrproduktion på friland viser prototypen på en stor foderautomat fra Spøttrup hytten frem. Den kan løftes i to kroge, foderbeholderen sidder i midten og foderet udfodres til fodertrug til to sider (både for og bag), så rigtig mange grise kan æde på en gang.
Nederst til venstre: Kig ned i foderbeholderen i midten af automaten, som fodrer ud til to sider.
Foto: Anna-Christa Bjerg
Her gik nogen måske og troede, at al kemi var bandlyst ved produktion af økologiske ørreder. Det er heller ikke meget galt, men dambrugerne må dog anvende brintoverilte og pereddikesyre. Begge stoffer er letnedbrydelige og kræver en ny praktisk tilgang, som udvikles i forskningsprojektet ROBUSTFISH
Som ved enhver anden animalsk -
dræt også forbundet med økonomiske driftstab som følge af sygdom og dødelighed. Det kan ikke forhindres, men sygdommene kan begrænses ved sikring af god vandkvalitet. Fiskeopdræt er kenopholder sig i de samme omgivel-
ser, hvor de æder og skider. Det indebærer, at vandkvaliteten kan blive forringet, og uønskede mikroorganismer blomstrer op, hvis vandudskiftningen og partikelfjernelsen er utilstrækkelig. Situationen kan sammenlignes med et offentligt svømmebad, hvor vanddesinfektion kommer ind i billedet, og hvor tilsætning af desin-
mester og livredder) eller vandmiljøet.
Formalin har længe været det foretrukne, sikre valg til anvendelse på traditionelle anlæg, men produktet må ikke anvendes til økologisk godkun tilladt, at anvende de to letned-
ter brintoverilte og pereddikesyre. Begge stoffer har en dokumenteret effektiv virkning mod forskelligeskeparasitter og svamp. Produkter-
i perioder med dårlig vandkvalitet.
og vandmiljøet
Den første forudsætning ved brugen af de nye hjælpestoffer er, at den ønskede virksomme effekt ind-
lagt ved laboratorieforsøg og derefter overført til praktisk brug.
mildere og kan håndteres på en væsentlig mere sikker måde end formalin. Da begge produkter nedbrydes hurtigt, omsættes en stor del af den tilsatte mængde direkte i dammene. Ved nedbrydningen frigives ilt fra brintoverilte, mens pereddikesyre nedbrydes til vand og kuldioxid. Der udledes således mindre mængder af de to stoffer til vandløbet, og da de effektive behandlingsmiljøpåvirkningen minimal.
Preben Drastrups automat Økologisk svineproducent Preben Drastrup med sin hjemmebyggede foderautomat. Den er placeret tæt ved søernes foderautomat, så grisene bliver lokket derhen og samtidig ikke føler sig fristet til at gå i søernes foderautomat. Sobøjlerne danner rækværk og beskyttelse, så kun grisene kan gå ind.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Lars-Flemming Pedersen, SeniorforskerDTU Aqua, Sektionen for Akvakultur, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals
Ny viden overføres i praksis Forskellige former for vandbehandling er blevet afprøvet og udviklet i projektet RobustFish. På nogle anlæg tilsættes desinfektionsmidlet som stød-dosering i de enkelte damme, andre benytter drypvis tilsætning af desinfektionsmidlet over et par timer, mens kontinuerlig dosering over længere perioder også har vist sig velegnet.
Generelt er det vigtig at få indkørt lette og praktiske rutiner, der kan udføres i hverdagen uden væsentlig ekstra tidsforbrug. I forbindelse med desinfektionsmidlerne ved brug på anlæggene. Forskerne undersøger på de forskellige doseringsformer, så dyrevelfærdsaspektet også tænkes ind i udviklingen af endnu bedre driftsrutiner.
Projektet ROBUSTFISH er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
AF HELENE BIRK, EKSPORTCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING / ORGANIC DENMARK
Netop hjemvendt fra endnu et eksportfremstød med danske øko-virksomheder bliver jeg igen imponeret over den stadigt voksende opmærksomhed, som dansk økologi tiltrækker sig i udlandet. På den internationale messe, PLMA i Amster-
ske indkøbere på Organic Denmark standen, end vi hidtil har oplevet. Langt over 100 kæder og grossister viste deres interesse for de danske øko-produkter.
’Næsten som en myre, der kan løfte syv gange sin egen vægt, trækker den økologiske fødevareproduktion en uforholdsmæssig stor del af væksten i den danske fødevareeksport.’
Sådan indledte onlinenyhedsmediet FødevareWatch for nyligt en artikel om, at økologiske fødevarer bidrog med hele 20 procent af den samlede vækst i fødevareeksporten i 2015 på trods af, at økologi indtil videre udgør under to procent af den samlede eksport af danske fødevarer.
Eksportindsatsen intensiveres således markant
i år end nogensinde tidligere.
Ordensmagten kiggede forbi, da Københavns Kommune forleden havde plastret Rådhuspladsen til med 900 urtepotter. Eventen markerede, at omlægningen af hovedstadens 900 kommunale køkkener er millimeter fra at været nået i mål. Betjenten ville tjekke, om Københavns Madhus havde tilladelserne til at fylde pladsen med krukker. Det havde de, så Ayo Rossing fra Københavns Madhus kunne sende ordensmagten afsted igen – med en urtepotte, folder om ’Dyrk Maden’ og en pose økologiske tallerkensmækkerfrø! Foto: Brian Berg, København Madhus
Københavns Kommune fejrer, at hovedstadens køkkener har nået rekordhøje 88 pct. økologi
OMLÆGNING
AF JAKOB BRANDT
Det momentum forstår Økologisk Landsforening og de økologiske virksomheder at udnytte. Eksportindsatsen intensi-gensinde tidligere.
Der er godt i gang i seminarer under Organic Export Academy, som allerede har haft 120 deltagere. Vi fortsætter derudover med at holde møder med indkøbere i bl.a. Tyskland, Holland, Sverige og Dubai. Foreløbig er det blevet til møder med 19 kæder og grossister – og interessen for at mødes med danske øko-virksomheder er markant større end de foregående år.
Til efteråret venter desuden endnu en eksportfremme-messe, Nordic Organic Food fair i Malmø.
Af en netop gennemført brugeranalyse kan vi se, at foreningens eksportfremmeindsats har betydning for virksomhedsmedlemmerne. Over 70 procent af medlemmerne tilkendegiver således, at de kobler sig på vores eksportfremmeindsatser. Det er 65 procent mere end i 2013.
Vi ser frem til fortsat at bane vej for dansk øko-eksport.
Da Anne-Birgitte Agger og Camilla Plum for 25 år siden tog rundt og besøgte de københavnske daginstitutioner for at få dem med på at handle økologisk, sagde havde noget andet og vigtigere for. Rådhusets dør var også lukket.
Siden har tonen blandt politikerne ændret sig, og ved den seneste økologimåling var de kommunale køkkener sølle to pct. fra den ambitiøse målsætning om 90 pct., som efter planen skulle indfries i 2015.
Det mål blev fastsat af en enig Borgerrepræsentation i 2007, da kommunens samlede økologiandel lå på 51 pct. Forleden kunne kommunen og de 1.750 ansatte i køkkenerne fejre en økologiprocent på 88. Det gør København til verdens førende økologiske hovedstad.
Det var derfor en stolt og tilfreds overborgmester Frank Jensen (S), som hyldede køkkenmedarbejderne for det store kvalitetsløft, som omlægningen har givet kommunens mad:
- For mig er det helt basal kernevelfærd, at vi kan servere sund og velsma-
gende mad på byens skoler, plejehjem, bosteder og daginstitutioner. Det fortjener medarbejderne, der har gennemført denne revolution i tallerkenhøjde, stor anerkendelse for, sagde han.
En sand madrevolution
Københavns Madhus har bistået kommunen med at gennemføre omlægningen, og direktør Anne-Birgitte Agger kalder øko-løftet ’en sand madrevolution’.
- I de offentlige køkkener i København er økologisk mad ved at være hverdag, og så glemmer man måske, hvilken stor indsats der ligger bag ude i de mange køkkener. Jeg er stolt over, at vores offentlige gryder har slået alle sete økologiske rekorder.
Hun mener, at København har sat nye standarder:
- At have politikere, der har mod til at sætte en målsætning om 90 pct. økologi, er uhørt andre steder i verden – og samtidigt have 1.750 medarbejdere, der har mod på at realisere en så ambitiøs målsætning, er også unikt. Økologisk mad en del af en madrevolution og handler om, at vi som byboere tager et ansvar for den mad, landbruget producerer.
Ingen vej tilbage Fremover handler det om at fastholde og udvikle økologien yderligere, og direktøren mener, at de foreløbige resultater taler for sig selv. Hun er overbevist om, at økologien er kommet for at blive i Københavns kommunale køkkener.
- De økologiske resultater fastholdes, fordi det er blevet hverdag og noget naturligt. Men også ved at politikerne freder Ved at alle køkkener i de kommende år spisemærkes, og ved at nye dagsordener sættes om lokal mad, om mere maddannelse, om højere kvalitet. Tror faktisk ikke der er nogen vej tilbage, siger direktøren.
To områder halter
Mens langt hovedparten af køkkenerne er i mål, så er der ifølge Anne-Birgitte Agger især to områder, som kræver ekstra fokus.
- Københavns Madservice a la Carte, der laver maden til de hjemmeboende pensionister, er på 60 pct. De har omlagt, så langt de kunne, og har som det eneste køkken brug for et øget driftstilskud. Håber, politikerne bevilger det. Et andet hængeparti er sportscafeer og halmaden.
- De er også alt for langt fra målet. Både med hensyn til økologi og madkvalitet. Her skal bygges køkkener og tages en beslutning om nye madstandarder. Først og fremmest skal fastfood og pomfritstanken ud, siger direktøren, og retter blikket mod udlandet.
- I sidste uge blev økologien udråbt som Danmarks nye vindmøller. Det er her, der ligger håb for erhverv og fremtid. De siger, det er banebrydende. Måske vi kan stå for systemeksport og inspiration? Vi er jo foran.
GLUTENFRI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Det er med boghvede, som det er med unge kvinder, de kan tage skade på en enkelt nat, sagde kornavler Karsten Kjærgaard fra Livø, med reference til ældre faglitteratur, da han sammen med Aurion og repræsentanter fra Naturstyrelsen deltog i et arrangement om glutenfri kornprodukter på Michelin-restauranten Substans i Aarhus.
arbejde og mange dyrkningsforsøgder var parterne bag projekt ’Glutenfri Økologi - fra muld til mund’ klar til at præsentere de foreløbige resultater ved et middagsarrangement i sidste uge.
Projektet omfatter afgrøder som amarant, quinua, sojabønner, hirse, hestebønner, ærter, linser og lupin, men både dyrkningsmæssigt og smagsmæssigt er der forskellige udfordringer med mange af afgrøderne, og selv om boghvedehøsten ifølge de gamle dyrkningsanvisninger kan slå fejl efter blot en enkelt nats frost, og derfor tidligst bør sås i maj, er Jørn Ussing Larsen, produktionsdirektør hos Aurion, brændt varm på planten med de små trekantede ’korn’.
Starten på nyt spelt-eventyr - Jeg tror, at boghvede bliver det nye sort. Den er især velegnet til grød og er den lettest dyrkede glutenfri afgrøde efter havre, sagde han under præsentationen i Aarhus.
Han håber på en gentagelse af spelt-eventyret, men indtil videre råder Aurion kun over ca. 10 ton dansk
boghvede, så der er et stykke vej til de 700 ton spelt, Aurion sælger årligt.
Men Aurions bageri mærker en konstant voksende efterspørgsel efter glutenfri produkter.
- På bare 3-4 måneder er vores ugenlige salg af glutenfri boller fordoblet fra 2.500 til 5.000. Det lover godt for fremtiden, så vi arbejder videre, sagde Jørn Ussing Larsen.
Flere globale perspektiver Forinden havde projektleder Karen Poulsen fra Naturstyrelsen forklaret om den lange vej fra tilsåningen af de første testmarker til de første kerner bliver pakket i poser, men trods interessante, globale perspektiver i en øget dansk produktion af glutenfri afgrøder.
- Klimaforandringerne gør det nu
normalt primært ser på mere sydlige destinationer, sagde hun.
På den måde kan danske økologer efter hendes vurdering være med til at mindske importen og øge selvforsyningen af glutenfri råvarer til det voksende marked i Danmark.
Hård konkurrence fra Kina Boghveden blev formentlig indført fra Kina, og ifølge landmand Karsten Kjærgaard er den en meget behandlingskrævende plante.
Han har drevet Naturstyrelsens økologiske landbrug på Livø i 11 år. På Limfjordsøen dyrker han godt en snes forskellige kornsorter til Aurion, hvoraf ca. halvdelen er glutenfri.
meter lang testmark med mange forskellige jordtyper, og på grund af øens barske klima er Karsten Kjær-
Boghvedegrød a la René Mammen blev serveret med skovkylling fra Gothenborg, tynde skiver af fennikel og samt hvide og grønne asparges.
gaard ikke i tvivl.
- Hvis afgrøder lykkes på Livø, er der en stor chance for, at de også kan dyrkes mange andre steder i landet.
Men med et relativt lavt udbytte vil en hjemlig produktion næppe kunne konkurrere prismæssigt med den økologiske boghvede, som Aurion i øjeblikket importerer i afskallet udgave fra Kina til kun 10 kr. per kg. Dansk uskallet koster ca. 15 kr.
- Men vi får masser af henvendelser fra kunder, som efterspørger boghvede, der ikke kommer fra Kina, hvor de er bange for forureningen.
jeg tror sagtens, at dansk boghvede kan bære en merpris på 50 procent, sagde Jørn Ussing Larsen.
Flere udfordringer
Aurion har netop taget sit nyindrettede glutenfri pakkeri i brug, og emballagen til den danske boghvede er netop blevet trykt. Serien omfatter glutenfri boghvede, økologisk quinua
Det økologiske kassesalg modtog både årets
E-Handelsprisen Guld og blev vinder af specialprisen, som i år var ’Fødevarer direkte til døren’.
Prisen blev uddelt af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), og der skulle næsten målfoto til, før ehandelsveteranerne fra Aarstiderne, i skarp konkurrence med de nystiftede Too good to go og pionererne fra Irma.dk, kunne juble over 1. pladsen.
Jublen blev ikke mindre, da Aarstiderne også vandt den ultimative pris: E-handelsprisen Guld 2016. Dermed er virksomheden den bedste blandt de bedste, forklarer juryen og giver
vinderen følgende beskrivelse:
- Årets guldvinder formår at holde fast i deres oprindelige opskrift på succes og krydrer det samtidig med innovation. De har styr på deres forsyningskæde, de mestrer logistikken og er stærke på brugerinvolvering. Den forretningsmodel inspirerer mange andre virksomheder – både online og
brugernes appetit, som man tydeligt af kunder og omsætning.
Mere hæder i Barcelona Hos den dobbelte prisvinder glæder det naturligvis Philip Thestrup, direktør for kunderelationer, at branceforeningen beskriver Aarstiderne som ’den bedste blandt de bedste’:
- Det er først og fremmest et dejligt skulderklap, som vi både er glade for og stolte af. Det understreger, at har skabt en virksomhed, der formår at udbrede økologien på mange måder, siger Philip Thestrup. Han glæder sig samtidig over, at de to nethandelspriser formentlig vil gøre det endnu nemmere for Aars-bejdskraft.
I denne uge kan der vente mere hæder til den økologiske abonnementsordning, som er med i konkurrencen om de europæiske nethandelspriser, der uddeles af Ecommerce Europe ved en konference i Barcelona.
jb@okologi.dk
Almindelig boghvede Fagopyrum esculentum
Boghvede hører til pileurtfamilien. Den kom formentlig til Danmark fra Kina i 1300-tallet og blev især dyrket på de dårligere jorde frem til midt i 1800-tallet, hvor den bl.a. blev
Boghvede er egentlig ikke er en kornart. Dens frugt er en trekantet nød, men den ligner korn meget i sin sammensætning og betragtes normalt som en kornart.
Den blomstrer hele tiden, og planten har således både modne frø, umodne frø og blomster, når den høstes. Derfor er det normalt at skårlægge den og tørre den på marken i et par uger, inden den bringes hjem og tærskes.
og biodynamisk havre, foruden tre melblandinger til glutenfri brød og boller. Totalt ca. 15 produkter.
Jørn Ussing Larsen får i år dyrket ca. 30 ha boghvede, og efter hans vurdering bliver den største udfordring at undgå forurening med andre kornsorter og få etableret en effektiv afskalning og rensning på mølleriets ombyggede kinesiske specialmaskiner.
- Vi er oppe på 30 procent knækkede og 60 procent hele kerner, og det er sådan set godt nok, men jeg er nødt til at investere i en farveadskiller, som kan frasortere umodne og ikke afskallede kerner. Den koster en mio. kr., sagde Aurions grundlægger
Søger penge til nyt projekt
Projektleder Karen Poulsen fra Naturstyrelsen Himmerland oplyser, at partnerne bag GUDP-udviklings- og demonstrationsprojektet: ’Glutenfri Økologi - fra muld til mund’, som udnye samarbejdspartnere har søgt
I forbindelse med projektet er boghvede blevet dyrket hos tre landmænd i Nordjylland samt på Københavns Universitets forsøgsgård Højbakkegård. Høstudbytter varierede fra 0 til over 1t/ha.
om syv mio. kr. hos Veluxfonden til at fortsætte arbejdet med de mest lovende glutenfri sorter.
- Vi sigter mod et projekt, der løber i 4-5 år, hvor vi også vil dyrke nogle helt nye sorter og bl.a. arbejde mere med den proteinrige olieplante sæddodder, siger Karen Poulsen. Åbent mølleri på Dansk Mølledag Man kan besøge mølleriet i Hjørring til Dansk Mølledag den 19. juni, hvor der er åbent hus kl. 10-15.
Det er desuden muligt at opleve økologisk boghvede på marken denne sommer, hos landmændene Karsten Kjærgaard på Livø og Øjvind Ottesen i Ingstrup ved Løkken. De afholder begge markvandringer i juli. Så glade var
Hver femte krone, den danske fødevareeksport steg i 2015, stammer fra økologien
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
Mens den økologiske eksport udgør under to procent af den samlede danske fødevareeksport, udgjorde øko-eksportvæksten hele 20 procent af den samlede eksportfremgang i 2015.
Det fremgår af beregninger, Økologisk Landsforening har lavet på basis af en opgørelse over eksportudviklingen af danske fødevarer, som Danske Bank har udarbejdet for FødevareWatch.
Beregningerne viser, at økologien har udviklet sig til en vital eksportgazelle. Cirka hver femte af de 900 mio. eksportkroner, som de danske fødevareproducenter hentede ekstra til landet i 2015, var således betaling for økologiske fødevarer.
Selvom den økologiske eksport fortsat kun udgør knap to procent af Danmarks samlede fødevareeksport, og økologernes produktion udgør under 10 procent af den samlede danske fødevareproduktion, har økologien dermed udviklet sig til et vigtigt lokomotiv for væksten i den samlede eksport af danske fødevarer.
Stor dansk eksportiver
Ifølge Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, viser tallene, at de penge, som de seneste år er investeret i eksportfremstød for dansk økologi, nu for alvor begynder at kaste ordrer af sig.
Det er en tendens, som ser ud til at fortsætte i indeværende år. Hun er netop vendt hjem fra private
label-messen PLMA i Amsterdam, hvor hun stod i spidsen for en fællesstand med 10 danske producenter, og hun oplevede stor interesse for de danske varer. Standen havde således besøg af indkøberne fra alle de største kæder på de vigtigste nærmarkeder.
- Mens den samlede danske fødevare-eksport stiger beskedent i øjeblikket, boomer den danske økologi-eksport. Der er en stigende efterspørgsel på danske øko-varer på vores eksportmarkeder og en stor eksport-iver i den økologiske branche. Vi forventer, at øko-eksporten vil fortsætte med at stige minimum 10 procent hvert år de kommende år og således nå minimum tre milliarder i 2020, siger hun.
Ifølge en opgørelse fra Danske Bank er den danske fødevareeksport steget fra 103,6 mia. kr. i 2014 til 104,5 mia. kr. i 2015.
Det er en stigning på 900 mio. kroner eller knap en pct.
I samme periode er den økologiske eksport ifølge Økologisk Landsforenings fremskrivning steget fra 1,7 mia. kroner til minimum 1,8 mia. kroner.
Det svarer til en stigning på minimum 172 mio. kr.
Indkøberne fra mange af de største dagligvarekæder på de vigtigste danske nærmarkeder lagde vejen forbi den danske stand på PLMA i Amsterdam.
mia. kr.
Danskerne foretrækker mælk, kød og grøntsager, der er produceret i Danmark, oplyser analysevirksomheden Nielsen
LOKALE VARER: Nielsen har lavet en undersøgelse med 16.051 respondenter fra 32 lande, heraf ca. 500 danskere, som blevet spurgt om deres præferencer i forhold til, om deres varer er produceret globalt eller lokalt.
Over halvdelen af danskerne angiver, at de foretrækker deres friske fødevarer fra lokale leverandører, og undersøgelsen viser, at det især er vigtigt for danskerne, at deres friske fødevarer kommer fra de lokale producenter. Ikke færre end 65 pct. foretrækker dansk mælk, mens det tilsvarende tal for både grøntsager og kød ligger på 60 pct. Når det gælder frugt, foretrækker 56 pct. danske afgrøder, mens halvdelen af danskerne prioriterer yoghurt fra et dansk mejeri.
Tendensen er stort set den samme for vores nordiske nabolande, men hvad frugt angår, har vi danskere førertrøjen på og er dem, som går mest op i, at frugten er lokalt avlet. Her differentierer vi os fra Norge med 10 procentpoint, Sverige med 8 point og Finland med hele 27 point.
- Resultaterne i Nielsens undersøgelse afspejler den tendens og fokus, der er på økologi og hele jord-til-bordbevægelsen, vi ser i Danmark i øjeblikket. Her spiller netop de lokale og friske råvarer en stor rolle, og meget tyder på, at danskerne har taget dette til sig. I hvert fald foretrækker et stort
20112012201320142015*
Kilde: Danmarks Statistik *) Anslået værdi ØL
rer, siger Rasmus H. Sarauw-Nielsen, som er Retail Analytics Nordic Leader hos Nielsen. jb@okologi.dk
Indtjeningen hos den økologiske chokoladefabrik gik frem i 2015, og ejerne forventer yderligere fremgang i år
Dansk Supermarked produkter
Bilka, Føtex og Netto inviterer nuværende og potentielle leverandører af kød, pålæg, æg og mejeriprodukter til konference om dyrevelfærd Med afsæt i det samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, som Dansk Su-
De økologiske chokolademagere i
Assens-virksomheden Summerbird kom ud af 2015 med et overskud på 4,3 mio. kr. Det er en pæn fremgang efter 2014-regnskabet, hvor indtjeningen blev halveret til 3,6 mio. kr.
Af årsregnskabet for 2015 fremgår det, at bundlinjen var kraftigt påvirket af omlægningen til økologi og
permarked (DS) lancerede tidligere på foråret, intensiverer dagligvaregiganten nu jagten på animalske velfærdsprodukter, som meget gerne må være økologiske.
Det sker ifølge DS som en naturlig følge af den voksende interesse for animalske fødevarer, som er produceret med omtanke for dyrenes velfærd. I hovedsædet oplyser Karsten Føgh, indkøbschef for meat & poul-
investeringerne i et nyt kakaoristeri på 1.000 kvm.
Samlet har Summerbird investeret 8,7 mio. kr. i en udvidelse af fabrikken og yderligere 4,2 mio. kr. i risteri og maskiner til chokoladefremstilling.
For at få en bid af det voksende marked for økologiske raw-barer har
try, at Dansk Supermarked Group har en ambition om at øge salget af velfærdsprodukter med en halv mia. kr. frem mod 2020.
dukter på vores hylder, men vi vil gerhedder det i den åbne invitation til landets producenter. Invitationen fra DS giver nye muligheder for de økologiske producen-
Summerbird desuden i 2015 etableret virksomheden Rawbite Organic Factory, som gav et lille underskud.
Positive forventninger
Andre offensive tiltag omfatter etableringen af butik nummer to i Norge og entréen på det japanske chokolademarked, hvor Summerbird ejer halv-
ter, som på konferencen kan høre mere om Dansk Supermarkeds planer og ambitioner, behovet for nye producenter og det nye samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
En repræsentant fra Landbrug & Fødevarer supplerer med de seneste trends på det nationale og internationale marked for økologi og velfærd, mens Vallø Slotsæg bliver præsenteret som et eksempel på en leveran-
delen af selskabet Summerbird KK. Set i lyset af de mange omstillinger og investeringer betegner ledelsen resultatet som forventet uden at være tilfredsstillende.
- Der forventes vækst i både topog bundlinje for det kommende år, hedder det i ledelsesberetningen. jb@okologi.dk
dør, der med fordel har lagt om til en mere dyrevenlig produktion. Via en aftale med Dansk Supermarked Group har den tidligere leverandør af skrabeæg til Nettos 462 butikker haft succes med at omlægge produktionen til økologi. jb@okologi.dk i konferencesalen i Storcenter Nord i Aarhus.
selv kan lave den...
Ifølge Dansk Handelsblad har bondesympati udløst et paradigmeskift i dagligvarekædernes holdning til at bruge lave mælkepriser til at lokke kunder i butikken
MÆLK
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I en analyse af det danske mælkemarked sammenligner Dansk Handelsblad den ændrede situation med et paradigmeskifte, som er udløst af ’bondesympati’.
’Det kan blive interessant at følge, om Aldi rent faktisk vinder terræn i markedet på at være billigere på en signalvare som mælk. Hvis den effekt på nogen måde kan isoleres. Den gennemsnitlige Aldi-kunde er næppe en, der straffer kæden for at prioritere prisfald over støtte-markeringer, selv om eksempelvis organisationer som Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse fører kampagne mod at gøre mælken så billig’, skriver bladet.
Behov for politiske løsninger Hos Aldi erkender Thomas Bang Vicedirektør indkøb hos Aldi, at det i landbrugets nuværende situation kan være kontroversielt at sænke prisen på netop mælk, men over for Økologi & Erhverv pointerer han, at Aldis prissætning på drikkemælk iso-
på afregningspriserne til mælkebønderne.
- Jeg er ligeledes af den opfattelse, at detailhandlen ikke kan løse mælkebøndernes problem. Situationen på mælkemarkedet skal stabiliseres med løsninger på politisk niveau. Vi har et princip om, at når vi får lavere indkøbspriser, så giver vi det videre til vores kunder, i stedet for at stikke pengene i egen lomme. Omvendt har vi tidligere ligeledes været nogle af de første til at sætte priserne op, når markedsudviklingen har krævet det. På den måde er vi meget konsekvente i vores prissætning. Når andre interessenter udtaler, at vores prissætning på konventionel drikkemælk, skader den danske landmand, er det et udtryk for, at de ikke har forstået markedet, siger Thomas Bang.
Ikke behov for kunstige priser
Han har meget stor forståelse for den vanskelige situation, mange mælkebønder står i, og i erkendelse af, at mælkepriserne er et meget sensibelt tema, har Aldi bevidst fravalgt at markedsføre prisnedsættelsen.
- Havde vi fastholdt priserne på mælk, ville vi kunstigt have holdt priserne oppe. Dertil kan man sige, at hvis vi havde holdt priserne oppe, havde det ingen effekt haft på den situation mælkebønderne står i, siger Thomas Bang.
Aldi har selv behov for medvind, idet kæden netop har offentliggjort et underskud på 297 mio. kr. for 2015 mod et minus på 265 mio. året før.
Krydderurterne fortrænger blomster og buske, når PGU Hornslet omlægger sit gartneri til økologi for at etablerer en socialøkonomisk virksomhed
GARTNERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Fingrene lukker sig forsigtigt om den tynde stængel på den nyafklippede oregano-stikling. Forsigtigt bliver den skrøbelige stængel presset ned i jorden i en af de små urtepotter på bordet, hvor den i løbet af få uger skal vokse til et salgsklar plante.
- Det er lidt træls, når stænglen er for blød, så er den ikke til at få ned i jorden, siger Louise Eskildsen, mens hun griber ud efter en ny stikling, som gartner-faglærer Merete T. Pedersen klipper fra en større moderplante.
Selv om hovedparten af de unge PGU-gartneriet følger et tre-årigt såkaldt særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, har den 22 årige pige hun håber, at hun bliver en af de PGU efter planen om kort tid smider trosserne til den socialøkonomiske virksomhed ØKOurt.
- Jeg kan godt lide at prikle og se planterne vokse og være med til at sælge dem til kunderne, siger Louise Eskildsen, som bor i et udslusningsafsnit i et af PGUs otte bofællesskaber, hvor beboerne får vejledning hver anden dag.
Stor interesse for testsalg Etableringen af ØKOurt er en ide som er skabt via et samarbejde mellem PGU, Norddjurs kommune og Virksomhedsleder Gitte Busck, og PGU´s forstander Thomas Søndberg forklarer, at der er stor interesse for gartneriets økologiske produkter.
- I øjeblikket har vi krydderurterne ude i testsalg hos lokale kantiner og restauranter. Hvis det bliver en succes, er vi klar til at eskalere produkjord på friland i Norddjurs Kommune, som er med i ØKOurt, siger Thomas Søndberg.
Ud over at signalere, at PGU gerne vil arbejde for mere bæredygtigomlægge produktionen.
- Vi er en uddannelsesinstitution, og når vi producerer økologisk, skal
vi ikke længere sprøjte planterne, og arbejdsopgaver med biologisk bekæmpelse.
Endelig viser erfaringerne, at hovedparten af de unge aldrig bliver i
male arbejdsmarked, og ØKOurt kan forhåbentlig skaffe dem et job med nogle tilpassede udfordringer, som de kan klare.
Rart at skrotte giftsprøjten Da Økologi & Erhverv er på besøg i gartneriet, er det faglærer Merete t. Pedersen, som klipper stiklingerne.
Sammen med gartneriets to øvrige faglærer spiller hun en central rolle i den praktiske omlægning til økologi, som PGU netop har gennemført, og hun har det rigtigt godt med giftsprøjter.
- Da Thomas sidste år spurgte, om gartneriet kunne omlægges til økologi, sagde jeg: Selvfølgelig kan det lade sig gøre, og klappede i mine små hænder.
Merete Pedersen er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i væksthusteknik, og hun synes, det er fedt at arbejde med krydderurterne, som bliver gødet med hønsemøg fra Farmergødning, mens den gamle gødningsblander, hvor hun tidligere nu er gået i hi.
- Det har været rigtig rart at slippe for giften, og rent gartnerteknisk er det meget sjovere at arbejde med økologi, siger Merete Pedersen, som har beholdt en enkelt af gartneriets
bruger til at vande med nematoder.
Andre udfordringer klares med en mere præcis klimastyring og en mindre hær af forskellige nyttedyr.
Ideelt arbejde for de unge PGUs kerneopgave er at afklare de unge menneskers arbejdsduelighed og udvikle deres evne til at kunne begå sig i et arbejdsliv og i et privatliv - med de styrker og begrænsninger de har, og de ansatte faglærere og pædagoger arbejder med de unge men alle er gode til noget!
Merete Pedersen beskriver det noget rutineprægede gartneriarbejde som ideelt til den type unge, som typisk bliver visiteret til PGU.
- Det er vigtigt, at alt arbejdet er meget struktureret. De unge kan ikke rumme, hvis de ikke ved, hvad der skal ske.
Af samme grund starter de unge dagen med morgenmad i gartneriet, hvor de får en kort gennemgang af dagens produktion.
- Vores unge er meget autoritetstro. Hvis vi siger, at økologien styrer, så tror de på det, men vi vil gerne have dem til at forstå tankerne bag.
Mange går samme vej
Gartneriet har været helt oppe på 17 elever, men normalt ligger antallet på 6-7 stykker, som bliver visiteret fra en håndfuld østjyske kommuner.
- Jeg tror, at det betyder noget for en del af de unge, at gartneriet er en produktionsvirksomhed frem for at være i et almindeligt beskæftigelsesprojekt, siger Merete Pedersen, mens hun viser rundt på gartneriet, hvor mange af sommerblomsterne kan se frem til at blive udskiftet med krydderurter.
Det er økologikonsulent Peter Søndergaard fra Økologisk Landsforening enig i.
Han har bistået PGU med omlægningen, og han oplyser, at modellen med at oprette en socialøkonomisk virksomhed bliver benyttet af mange
Louise Eskildsen t.v. nyder arbejdet med de grønne planter og håber at blive en af de første fastansatte i den nyetablerede socialøkonomiske virksomhed ØKOurt, hvor gartner-faglærer Merete T. Pedersen er gået foran med omlægningen til økologi.
økologer med gode resultater rundt om i hele landet.
Urterne presser blomsterne ud Hvor det tidligere var muligt at vælge planter fra alle hylder, er gartneriet nu nødt til at prioritere sorter, som er velegnede til dyrkning uden brug af sprøjtemidler.
- Der er mange blomster, som vi ikke længere kan dyrke, fordi der bliver brugt stråforkorter, og vi kommer
til at øge krydderurte-produktionen betydeligt for at få mere gang i den socialøkonomiske virksomhed, siger Merete T. Pedersen. Krydderurterne kræver mere håndtering men bliver til gengæld klar til salg langt hurtigere end gartneriets tidligere produktion af langsomtvoksende buske og træer, som typisk er to-tre år undervejs. Det gør -
dre sårbar over for sygdomsangreb.
Ressourceforløb i PGU-gartneriet
Praktisk Grund-Uddannelse Rosenholm (PGU) blev etableret i 1992. Via bofællesskaber og værksteder tilbyder PGU forskellige uddannelses og erhvervsafklaringsforløb for mennesker, der har brug forcere deres chancer for at kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet. PGU laver individuelt tilrettelagte forløb i form af særlig tilrettelagt undervisning. Under forløbene er der især fokus på udvikling af kompetencer og evt. afklaring inden for socialområdet, jobdelen, sundhedsområder og uddannelsesområdet. Kommunerne betaler knap 30.000 kr. om måneden pr. elev.
Målgruppe:
PGU’s målgruppe er mennesker i alderen 18-30 år med særlige behov, der gør, at de ikke umiddelbart kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Deres særlige behov kan være begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. Mange har diagnoserne ADHD, asperger, autisme og/eller generelle udviklingsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder.
Om Gartneriet:
PGUs væksthus-, frilands- og anlægsgartneri har 1300 kvm glasdrivhuse, ca. 500 kvm plastdrivhus, knap en ha, en maskinhal, en overdækket selvbetjeningsbutik og en bemandet butik, og danner ramme om produktionen af fortrinsvis forårs- og sommerblomster, stedsegrønne planter, krydderurter og planteskoleplanter.
Mange forskellige former for økologiske landbrug har tilknyttet eller bliver drevet som socialøkonomiske virksomheder:
Landbrug:
Grantoftegård
Greenesminde
Råd og Dåd Østagergård
Socialøkonomisk Virksomhed Knivholt
Hertha
Gården i Byen – Egholm
Westergaards Planteskole
Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage
Thy Naturkraft
Glad Madgartner
Poppelgården, Ærø
Nr. Vesterskov, Dybvad
Kommunale:
Guldborgsund socialøkonomiske virksomhed
Agerholm Økologisk Landbrug
Fremstilling: Bornholms Mosteri
Coops kunder kigger ikke kun på prisen
Siden Coop i foråret 2015 valgte at sænke priserne på en række udvalgte økologiske varer, er salget af økologi øget markant, men salgsfremgangen omfatter ikke kun de nedsatte varer. Morten Brix-Christiansen, daglig leder af frugt og grønt-indkøb i Coop, fortæller til Gartner Tidende, at det tilsyneladende er gået op for kunderne, at økologiske varer slet ikke er så dyre, som mange af dem troede, og den høje efterspørgsel er fortsat, selv om den massive markedsføring stoppede sidste år.
Smukfest skylles ned med 180.000 l øko-øl
FESTIVAL: I år vil Smukfest udelukkende sælge økologisk fadøl.
- Det kommer til at give en dyrere øl, men bedre smag, siger festiva-
En kold fadøl står ofte højt på ønskelisten hos landets mange festivalgæster, og Smukfest i Skanderborg er ingen undtagelse. Sidste år blev der således hældt mere end 180.000 liter fadøl i gæsternes glas i løbet af festivalen.
Men når hanerne bliver åbnet til årets fest i bøgeskoven, kommer der til at være én afgørende forskel i forhold til i fjor.
Arrangørerne har nemlig besluttet sig for udelukkende at skænke økologisk fadøl.
- Det er meget simpelt. Vi vil gerne give det bedste til gæsterne, og synes den er bedre. Folk vil gerne have økologi, og nu har vi så fået muligheden for dette her også, siger Flemming Dybbøl, kommerciel chef hos Smukfest til
Grus i fusionen mellem Løgismose og Meyers
LEDELSESFLUGT: Under to år efter sammenlægningen af Løgismose og Meyers er det nye selskab ramt af interne kampe og uenigheder. Det oplyser Berlingske. Det er knap to år siden, at kapitalfonden IK Investment Partners pungede ud med ca. 800 mio. kr. og samlede de to fødevareselskaber i selskabet Løgismose Meyers. Nu er der grus i samarbejdet. Berlingske skriver således, at samarbejdet er ’ramt af kaos,
interne spændinger. På et år har virksomheden således sagt farvel til en stribe nøglemedarbejdere. Samtidig er der ifølge avisens oplysninger interne magtkampe mellem de medarbejdere, der kommer fra henholdsvis Løgismose- og Meyers-siden.
ANNONCER
Juni
7. juni kl. 13 til ca. 17.30. LMO ØkoPlantetræf - få inspiration til afgrøder, bekæmpelse af rodukrudt, etablering af efterafgrøder og mange andre ting. Niærvej 20, 8450 Hammel. Se nærmere i kalenderen på www.lmo.dk/. Arr: LMO.
11. juni 2016 kl. 10–13. Beskæringskursus hos Kysøko. Lær hvordan man ved hjælp af beskæring
sygdomme. Medbring gerne egen saks og skarp kniv. Gratis for medlemmer af Praktisk Økologi, andre 50 kr. Ny-Søgård, Kyse Overdrevsvej 37, 4700 Næstved. Læs mere om arrangementet på Merelivihaven.dk. Arr: Mere Liv i Haven Næstved.
12. juni kl. 11-14. Frokost og rundvisning - Sammen med daglig leder Birtha Toft indsamles krydderurter såvel vilde som tæmmede, salater og spiselige blomster til en dejlig salat og pesto. Undervejs fortæller Birtha om planternes mange anvendelsesmuligheder. Endvidere
bages brød i stenovn. Sammen nyder vi frokosten i haven eller under tag i udekøkkenet. Forundringens Have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Tilmelding: senest dagen før til Birtha Toft, tlf. 2344 9594, Email: oeko@vestjyllandshojskole. dk. Pris: 50,- (børn gratis). Arr: Forundringens Have.
13. juni kl. 10-14. Demonstration af markforsøg med biochar. Askov Forsøgsstation, Vejenvej 55, 6600 Vejen. Tilmeldingsfrist onsdag 8. juni - se https://inbiom.nemtilmeld.dk/23/. Arr: Innovationsnet-
Markvandring: Mere græs til køer i store besætninger
Tid: Tirsdag 14. juni kl. 13–15
Sted: Flemming Birkjær Christensen, Åvænget 6, 7800 Skive
Kontakt: Iben Christiansen 6197 4909
Hør om muligheder for at øge græsoptagelsen hos køer i store økologiske kvægbesætninger og undgå fald i mælkeydelsen i løbet af græsningssæsonen.
Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 11. juni med en mail til tilmeld@okologi.dkskriv "Mere græs" i emnefeltet, samt navn, telefonnummer og antal deltagere i e-mailen.
Markvandring: Økologisk vinterraps og radrensning af vårsæd
Tid: Torsdag 16. juni kl. 13–16
Sted: Stenaltvej 8, 8950 Ørsted
Kontakt: Marie-Louise Simonsen, mls@okologi.dk
Bliv opdateret på nyeste viden om dyrkning af økologisk vinterraps. Se forsøgsmarken og hør om metoder til at mindske angreb af rapsjordlopper. Se også forsøg med radrensning i vårbyg, vårhvede og hestebønner samt såning af efterafgrøde.
Markvandringen afholdes af Økologisk Landsforening, DLG Økologi og SEGES Økologi.
Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning på okologi.dk/rapsmark.
Mød os på Hjørring Dyrskue
Tid: Fredag 17. juni kl. 8.30 – lørdag 18. juni kl. 16.00
Sted: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring Besøg Økologisk Landsforenings stand på Hjørring Dyrskue 17. og 18. juni og få en snak om økologi, muligheder ved omlægning, jordfrugtbarhed, samarbejde mellem økologiske husdyrproducenter og planteavlsbrug - og meget mere.
Bedriftsbesøg: Økologisk græskalv – fra restprodukt til kvalitetsprodukt
Tid: Tirsdag 21. juni kl. 10-12
Sted: Michael Kjerkegaard, Tofthøj Møllevej 50, 7321 Gadbjerg
Kontakt: Iben Christiansen, 6197 4909
Se dyrene og hør om erfaringerne med at ophøje økologiske tyrekalve af malkerace til et rentabelt økologisk kvalitetsprodukt.
Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 18. juni med en mail til tilmeld@okologi.dkskriv "Økologisk Græskalv" i emnefeltet, samt navn, telefonnummer og antal deltagere i e-mailen.
Økologiske markforsøg – sorter af byg, hvede og havre
Tid: Torsdag 23. juni kl. 13–15.30
Sted: I marken i nærheden af Hydevadvej 56, 6230 Rødekro
Arrangør: Seges Økologi og Syddansk Økologi
Se og hør om sortsforsøgene, herunder fedt og protein i havre samt forsøg med fem sortsblandinger af byg m.h.p. ukrudtskonkurrence og næringsstofforsyning. Foruden arrangørerne er der indlæg fra Nordic Seed og Københavns Universitet.
Se programmet i ØLs kalender: okologi.dk/kalender
Markvandring: Grøntsager på Korsmedergaard
Tid: Onsdag 29. juni kl. 19-21
Sted: Korsmedergaard, Gl. Viborgvej 210, 8920 Randers NV Kontakt Peter Søndergaard, 6197 4903
Se og hør om økologisk grøntsagsdyrkning og hønsehold. Korsmedergaard dyrker 35 ha med 55 forskellige kulturer på friland og i nybyggede tunneller samt æbler, kirsebær og blommer. 14.000 høns leverer gødning til grøntsagerne.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest mandag 27. juni kl. 12 med en mail til tilmeld@ okologi.dk. Skriv "Grøntsags-markvandring på Korsmedergaard" i emnefeltet samt navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere i mailen.
Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender
værket for Biomasse (INBIOM)
23. juni kl. 17-22. Skt. Hans Aften med mad & drikke, musik, bål og hygge. Kl. 18: Rundvisning v/ Jens Thejsen. Entré 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
23. juni kl. 18.30-22.00. Sankt Hans aften kloge koner Forundringens Have på Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Først bydes der på en fortryllende urtesuppe kogt på midsommerens krydderurter samt pandekager med rabarberkompot. Oplysnin-
ger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Pris: 60,- (børn gratis). Arr: Forundringens Have.
Juli
5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. Foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernæring og meget andet. Et sandt paradis for kornnørder! Vittrup Center, Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken. Detaljer om sekulturplanter.dk. Arr: Nordisk Kornseminar.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?
Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.
Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/
Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning:
Michael Tersbøl, mit@okologi.dk
Mobil: 5153 2711.
Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.
/økologikonsulenterne.dk
kød fra glade køer!
– økologisk og fra dyr, der har græsset på naturarealer
Vi kan levere til både private og storkøkkener!
Kvaliteten af kødet er høj:
• Fantastisk mørhed – krogmodnet i 4 uger
• Mere intens kødsmag og saftighed – blandt andet på grund af græsset og urterne koen spiser.
Alle dyr er født og opvokset på gården, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.
Se mere på hojvang-okologi.dk
Ole Sørensen – Højvang Økologi
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen
på Kalø Kontakt
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Ejendom søges til forpagtning/ køb i det midt/vestjyske, jorden
ning. Tlf. 2040 5589.
Økologiske hestebønner købes. Flydende gødning, kompost + kompostorm sælges. www.greenf.dk Henvendelse tlf. 5152 3774.
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologiens
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
HØST 2016
Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland. Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Du sidder nu med avisen, det ikke er til at komme udenom, hvis man vil følge med i, hvad der foregår på den økologiske scene - fra marken over forædling og salg til spisebordet, politikken bag og hvad økologi betyder for fødevarerne, naturen ..... og meget meget mere. Kender dine kolleger den også?
Vi er købere af maltbyg høst 2016. Ring og hør for priser og betingelser.
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 17. juni 7. juni 591 1. juli 21. juni 592
12. aug. 2. aug. 593
26. aug. 16. aug. 594
Bliv en del værdikæden på økologisk brødhvede til Meyer Food til høsten 2017 Ring og hør for priser og betingelser.
15. nov. 600
9. dec. 29. nov. 601
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge
Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.
“
Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet.så sender vi avisen til dig.
Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse.
tilsendt avisen Økologi
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
ERHVERV ØKOLOGI
Nyudnævnt ’Minister of Happiness’ for De Forenede Arabiske Emirater besøgte i denne uge Danmark for bl.a. at blive inspireret af Danmarks økologi-succes.
MINISTERBESØG
AF JAKOB BRANDT
Hvordan er det lykkedes at få så stor en del af den danske befolkning til at interessere sig for økologi og sund kost? Det er en af de ting, som den nyudnævnte kvindelige ’Minister of Happiness’ i De Forenede Arabiske Emirater, H.E. Ohood Al Roumi, var taget til Danmark for at få indblik i. Mandag spiste hun frokost i Københavns Madhus, som har bistået med
omlægningen af hovedstadens kommunale køkkener til 88 pct. økologi.
- Danmark er førende på økologi, og ministeren vil gerne høre, hvordan økologi og generel sundhedsbevidsthed er blevet så udbredt blandt danskerne. Et af de store problemer i emiraterne er diabetes, fordi indbyggerne spiser dårligt og bevæger sig for lidt, siger generalkonsul i Dubai, Morten Siem Lynge, der arrangerer ministerens besøg sammen med Københavns Kommune.
mulighed for at møde eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk, som i sidste måned var i Dubai i forbindelse med et eksportfremstød for dansk økologi.
- Ministeren ville høre, hvordan Økologisk Landsforening baner vej for økologisk markedsudvikling i Danmark og på eksportmarkederne, og hvordan dansk økologipolitik har understøttet udviklingen, siger Helene Birk.
3. juni 2016 nr. 590
i Dubai