Økologi & Erhverv nr. 589 20-05-16

Naturpleje er en investering Melorme og insekter til hønsØkologi i løs vægt

øjvang Økologi satser enhårdt på at supplere mælkeproduktionen på gården med naturpleje. For naturen og kreaturerne er satsningen en succes men økonomisk giver ar ejdet ta

5

ØKOLOGI

6

Økologiske fjerkræproducenter har en udfordring med at nde æred gtige proteinprodukter til foder og samtidig anses insekter for at være en god proteinkilde til økologisk fjerkræ.

åde i arhus og i ø enhavn liver der i øje likket ar ejdet på højtr k for at eta lere utikker som sælger økologi i løs vægt og uden em allage. et skal åde mindske madspild og miljø elastning.

14

ERHVERV

Økologi-salget er tæt på 10 mia. kr.

ligge i udvalget

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at godkende dyrkning af gmoafgrøder

vem skal estemme om der skal d rkes genmodi cerede afgrøder i anmark egeringen mener at miljø- og fødevareministeren skal træffe afgørelsen. nhedslisten mener afgørelsen skal træffes i iljø- og fødevareudvalget i Folketinget.

DAGLIGVARER

F O

I 2015 blev der samlet solgt økologiske fødevarer i Danmark for 9,6 mia. kr. Det svarer til et gennemsnitligt økologisk forbrug på 1.663 kr. pr. dansker et hjemlige økologiske salg er for alvor til age på vækstsporet. et fremgår af Økologisk andsforenings markedsnotat 2016 som opgør det samlede salg til 9 6 mia. kr.

Ø s regnest kke ser således ud 2015 lev der ud over salget via dagligvarehandlen på 7 mia. kr. omsat for 1 6 mia. kr. via grossister catering til offentlige køkkener skoleordninger private kantiner og restauranter. etsalget idrog med 0 6 mia. kr. minimarkeder med 0 2 mia. kr. mens specialhandlen og gård utikker omsatte for et tilsvarende elø allene gger dels på anmarks tatistiks opgørelsen over detailsalget dels på tal fra Gf onsumercan og ifølge elle ossen markedskonsulent i Ø er det stadig en markant tendens at hovedparten af de økologiske fødevarer liver solgt i detailhandlen. andets supermarkedskæder står

således for 44 1 pct. af salget mens discountkæderne er noteret for 43 7 pct. af omsætningen som muligvis allerede i år runder 10 mia. kr.

Netto forsvarer førertrøjen et er stadig etto-kæden som har førertrøjen idet discountkædens over 450 utikker stod for 17 5 procent af den samlede omsætning. På de efterfølgende pladser følger uper rugsen 11 9 pct. ema 1000 10 9 pct. og vickl 9 8 pct. følge elle ossen der har udarejdet markedsnotatet viser salgstallene at økologien i den grad er levet hvermandseje og hun hæfter sig ved at 97 procent af alle husstande har kø t økologiske fødevarer i 2015

ok så interessant er det at over 49 procent af for rugerne mindst stopper økologiske fødevarer i indkø skurven n gang hver uge. - et viser hvor redt funderet økologien er levet og det vidner samtidig om det store potentiale der er for derligere vækst uden at vi skal ud og lave holdnings ear ejdning da vi må gå ud fra at folk der jævnligt kø er økologi har en positiv holdning til Ø-mærkede produkter og gerne vil kø e dem hvis de er tilgængelige siger elle ossen. un opl ser at det stadig er prisen som er den afgørende faktor for mange kunder. erfor er det er vigtigt fortsat at s nliggøre hvad de får ekstra for merprisen.

Partiet har derfor stillet et ændringsforslag til loven som skal sikre dette. ”Enhedslisten havde helst set lovforslaget ændret så anmark kunne fastholdes som en GMO-fri Zone i Europa. ermed kunne det sikres at der ikke sker GMO-forurening af den økologiske produktion og den del af det konventionelle land rug der ikke ønsker at d rke GMO-afgrøder. amt forhindre risikoen for skader på naturen og risikoen for højere anvendelse af sprøjtegifte når GMO-afgrøder er modstandsd gtige over for estemte sprøjtegifte ” skriver E i emærkningerne til ændringsforslaget.

Ønsker politisk behandling E eklager at E s arrosodirektiv ikke indeholder hjemmel til at de enkelte medlemslande kan indføre et generelt nationalt for ud mod d rkning af genmodi cerede afgrøder eller at et midlertidigt for ud kan have permanent karakter.

” erfor er løsningen nationalt at sikre at alle n e GMO-ansøgninger får en konkret politisk ehandling og ikke lot overlades til ministeren at sags ehandle ” skriver E et fremgår af et ministersvar at der årligt forventes 2-4 ansøgninger om GMO-d rkning i E

ib@okologi.dk

Kjell Klemmensen t.v. modtog skulderklap fra Økokøds formand Frode Flyvbjerg Kristensen i forbindelse med Økokøds og Fritil Gl. Estrup.

Skulderklap til Kjell Klemmensen

E Økokød valgte i år jell lemmensen som modtager af producentforeningens årlige skulderklap. an modtog hæderen og 5000 kr. som anerkendelse for sin mangeårige indsats for Frilands økologiske leverandører. jell lemmensen lev kødkvægsproducent i 1990 og lagde om til økologi i 1995. en årrække var han formand for Økokød og medlem af Frilands est relse. nder forhandlingerne om salget af Friland i 1999 gjorde han en stor indsats for at sikre økologernes interesser og fortsatte inddelse i det n e datterselska under anish ro n.

12,5%

... af den svenske mælkeproduktion er i dag økologisk anmark er 10 procent af mælken økologisk. Finland og orge udgør øko-mælken kun 3 5 og 3 procent.

KILDE SGES ØKOLOGI

Billig mælk er dyr

Måske er det gået hen over hovedet på de este heldigvis. Men ldi har forsøgt at starte en n mælkekrig og nedsat prisen åde på konventionel og økologisk mælk med en krone. Prisen på mælk er i forvejen snart så lav så supermarkederne ligeså godt kan forære den væk for at lokke kunder i utikken. ngen tjener alligevel på den slet ikke landmanden. Og natur og d r skal også stille op til det evindelige pres på produktiviteten.

et er en negativ spiral en endeløs trædemølle som kun kan ende i det a surde. år det først en gang er l kkedes at industrialisere og rationalisere sig til de uh rlige lave priser så er det vanskeligt at vende s stemet om og ska e en positiv spiral hvor en stigende pris er udtr k for at alle vinder. å hvad er logikken ag dette vanvid virkeligheden er den såre simpel nemlig den at falder verdensmarkedsprisen så smitter det af hele vejen igennem til den lokale produktion. Markedet er forundet og falder prisen er det logik at det også ender med at komme for rugerne til gode. Og i anmark har mælk den es nderlige rolle at den er det produkt som lokker folk i utikken ja helt om agerst. å derfor jo illigere mælk jo edre. Og ldi har ingen pro lemer med at tte t sk mælk til anmark ja endda dansk mælk til t ske mejerier og til age til deres danske kølemontrer.

Prisen på den konventionelle mælk faldt i en kom ination af at det

russiske og det kinesiske marked forsvandt samtidig med at produktionen er steget på grund af kvotes stemets afskaffelse. en økologiske mælk har næsten fastholdt prisen fordi økotillægget hos rla er steget fra 55 til 130 ører og fordi det svenske og t ske marked efterspørger mere økologi samtidig med at nogle økologer lagde til age til konventionelt og produktionen dermed faldt. amtidig er markedet for mælk generelt udfordret af at for ruget af mælk er faldende og af at ere efterspørger vegeta ilske erstatningsprodukter.

Efter ophævelsen af kvotes stemet er det kun ud ud og efterspørgsel der estemmer prisen. ermed er vinderne dem der kan producere mælken til den illigste pris eller alternativt dem for eksempel økologerne der kan få en højere pris ved at producere kvalitet.

den konventionelle produktion hersker troen stadig på konceptet

om at vi kan producere mere for mindre. Og selvom vi som økologer ikke mener det er en klog vej liver vi alligevel presset når prisspændet liver for stort og dermed gør den økologiske mælk sværere at sælge.

kredsen af mælkeproducenter tales om udtr kket en fair pris som vel et der at landmanden kan få en pris for mælken som kan sikre et rimeligt anstændig liv for folk og fæ. u er verden jo sådan ska t at vi er meget forskellige og nogen kan eller vil ar ejde mere for den samme løn og andre er are så d gtige at de kan og vil producere mere og mere. Modsat ønsker vi vel heller ikke totalitære s stemer hvor alt liver kontrolleret ovenfra.

et er svært at se hvordan det ideelle marked ør se ud. i tror der stadig åde vil være et rimeligt prisfølsomt verdensmarked hvor danske producenter har en plads i kraft af troværdighed spor arhed og kvalitet og samtidig et lokalt

marked der er mindre prisfølsomt og op gget omkring å enhed genkendelighed og lo alitet. Og uanset hvad er der konstant ehov for at være i offensiven i tæt dialog mellem producenter og for rugere for at sikre et reelt valg og klar viden om valgets konsekvenser.

et skal ikke være store supermarkeders indkø ere der estemmer og kontrollerer markedet. lt t der på at ldi har misforstået markedet. anset det helt forståelige i at prisnedsættelsen følger af verdensmarkedssænkningen så har vi nået et punkt hvor det kan være nok. Markedet har en moralsk dimension. e andre detailhandelskæder har klogelig holdt sig i skindet selvom de sikkert sidder og vogter på hinanden. i hå er at vi med Økologisk andsforenings kampagne ” ldis illige mælk er d r” har fået sat en stopper for krigen endda med meget fredelige midler.

Udgiver Økologisk andsforening ilke orgvej 260 8230 høj lf. 87 32 27 00 .økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000 1904 - 1586

Redaktør (ansv.) rene randt i okologi.dk 4190 2007

Journalist nna- hrista jerg ac okologi.dk 6197 4914

Tryk kive Folke lad ERHVERV ØKOLOGI

Journalist ako randt j okologi.dk 2889 9868

Journalist aj und ørensen

Abonnement visen koster 34 95 i løssalg. Et årsa onnement koster 710 kr. ekskl. moms estil på mail hmo okologi.dk

Økologi & Erhverv edigeres uafhængigt af politiske økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: edaktionen modtager gerne de atindlæg fra vores læsere. end dit indlæg til i okologi.dk Omfang Ma 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 25 år i økologiens tjeneste

Mette Vaarst har som dyrlæge et klart billede af, hvornår dyrevelfærden er i top, og i 25 år har hun med udgangspunkt fra Aarhus Universitets afdeling i Foulum og med afstikkere til antropologi og Afrika arbejdet til gavn for dyrene, det sociale fællesskab eller økologien – eller helst det hele! Og arbejdet fortsætter, for målet er ikke nået endnu.

5 Naturpleje er en investering

Højvang Økologi satser benhårdt på at supplere mælkeproduktionen på gården med naturpleje. For naturen og kreaturerne er satsningen en succes, men økonomisk giver arbejdet tab.

6 Fagligt talt: Hvordan gik det med majssåningen

6 Melorme og insekter til høns Økologiske fjerkræproducenter har en udfordring med at nde bæredygtige proteinprodukter til foder, og samtidig anses insekter for at være en god proteinkilde til økologisk fjerkræ.

8 Farrehytter og trivsel

På årets første sommerdag var ca. 30-40 landmænd, rådgivere og forskere mødt op ved Holstebro hos økologisk svineproducent Torben Langer for at høre om og deltage i diskussionen om de foreløbige resultater i en række projekter, der skal sammenligne forskellige typer af farehytter, kortlægge hvordan so og grise bruger hytterne og se på pattegrisenes dødelighed.

10 Fra ICROFS: Hygiejnestyring i svineproduktionen

10 Grise laver naturpleje

To økologiske svineproducenter, Bertel Hestbjerg og Carsten Romsøe Rohde, har gennem tre år lagt grise og areal til et naturplejeprojekt.

11 Nyttige skovsvin

Holstebro Kommune, Natur & Miljø har med foreløbigt godt resultat sammen med to lokale landmænd afprøvet grise som naturplejere. Resultaterne er beskrevet i en foreløbig rapport.

11 Omlægning der kan mærkes

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 90 procent af de offentlige køkkener opfyldte kravene til at få et økologisk spisemærke efter halvandet års omlægning.

11 Der er penge i mindre spild

Reduktion af madspildet er dog næppe nok til at dække de øgede råvareudgifter til at omlægge en kantine til 100 pct. økologi, vurderer forskerne bag DTU-rapport.

12 Lækker mad på rejsen

The Food Stalls anden butik er nu sat på skinner på Banegården i Vejle, og ambitionerne for de fynske iværksættere bag det økologiske convenience-koncept stopper ikke her.

13 Ung studerende åbner emballagefri minibutik

I næste uge åbner Janne Wohlfeil butikken ’Rå Varer’ i Aarhus, som i første omgang udelukkende sælger økologiske, emballagefri tørvarer.

13 Salg i løs vægt er fremtiden

For initiativtagerne bag LØS Market er bæredygtighed vigtigere end tallene på bundlinjen.

16 Aldi kritiseres for at sænke mælkeprisen Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at boykotte billigmælken fra Aldi-kæden, som i sidste uge uden held forsøgte at skyde en ny mælkekrig i gang.

Coop lancerer mærke for rigtig dyrevelfærd

”Kunderne i Coop får nu et mærke, der skaber reel bedre dyrevelfærd.

Resten af Danmark får et nyt velfærdsmærke, der hverken er til gavn for dyr eller forbrugere. Bag det står Fødevareministeren sammen med Danish Crown, Dansk Supermarked og Doso.” Sådan lød beskeden fra Coop i sidste uge, da Coop i protest mod miljø- og fødevareministerens nye stjernemærke lancerede sit eget velfærdsmærke på svinekød i kædens butikker.

Coop er ikke tilfreds med, at miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen har valgt at sidde råd fra Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Økologisk Landsforening og Coop fuldstændig overhørig.

Få mere ud af græsmarken

Man kan hente 10-20 procent merudbytte i slætmarken, hvis man bruger faste kørespor til høst og gylleudlægning. Det er ganske enkelt, lyder det fra både ekspert og landmand.

Dansk knowhow løfter Nairobis økologisalg

Nyt projekt skal bygge videre på udviklingen af et lokalt økologisk fødevaremarked i Østafrika.

- Vi er helt enige med ministeren ii, at det er en god idé at få en mærkningsordning, der fremmer dyrevelfærd. Men dét, der er fremlagt, er alt for svagt. Det giver ikke mere reel velfærd for dyrene, og konsekvensen bliver desværre, at forbrugerne føres bag lyset, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop. Han fortsætter:

- Et mærke kan kun fungere, hvis det er bygget på bred tillid og skaber sikkerhed. Ministerens nye mærke gør ingen af delene.

Ifølge Coop er forbrugerne heller ikke tilfredse med ministerens dyrevelfærdsmærke. En ny analyse fra VoxMeter viser, at hele 75 pct. af den danske befolkning mener, at mærket ikke er ambitiøst nok.

Coop kommer i stedet med et mærke, der:

1. Sætter en højere standard for dyrevelfærden

2. Som også omfatter forarbejdet kød, f.eks. pålæg

3. Som ikke underminerer eksisterende mærkningsordninger som økologi og Friland.

4. Som anerkendte forskere og toneangivende NGO´er bakker op om

- Vi havde helst været med i en fælles ordning. Men når ministeren ensidigt vælger at lytte til industrien, og sidder forbrugerne, dyrene og toneangivende NGO´er overhørig, så er vi nødt til at reagere, som vi gør, siger Jens Visholm.

De første varer med det nye mærke ventes at være i butikkerne fra 4. kvartal 2016.

BEDRIFTSBESØG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Tag med i marken og se, hvordan man fravænner grise på friland, og hør sidste nyt om udviklingen af farehytter

30. maj kan du trække i gummistøvlerne og være med til at fravænne grise, når svineproducent Randi Vinfeldt og Økologisk Landsforening inviterer til åbent hus i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Randi er formand for svineproducenternes udvalg i Økologisk Landsforening og har etableret en økologisk smågriseproduktion med 80 søer i Ugerløse på Sjælland. vor de este producenter ytter fravænningsgrise på stald til opfedning, vælger Randi at fravænne dem på friland, dvs. at hun ytter smågrisene til en fravænningsfold,

hvor de går, indtil de sælges videre til slagtesvineproducenten. Det er der en række fordele ved, bl.a. sundheds- og velfærdsmæssigt, men der er også rigtig mange penge at spare, hvis man kan bortrationalisere fravænningsstierne. Randi vil fortælle hvorfor, hun gør det, og vise hvordan, hun gør i praksis.

Lene Thomsen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF) kommer og stiller sin store viden om udstyr og økonomi til rådighed. Konsulent Lars Lambertsen Økologisk Landsforening, binder det hele sammen og holder styr på programmet.

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig arrangementet på tilmeld@okologi.dk.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Økomusik

UNDERHOLDNING: 1. weekend i juni er det igen Halkær Festival med musikere og musik fra hele verden. For at få al den underholdning til at glide ned, har arrangørerne lagt små økologiske lækkerier ind i programmet. Blandt andet kan man møde to økologiske landmænd: Peter Bay Knudsen og Lars Skytte, som fortæller om, hvad økologien kan i Danmark og i resten af verden. Man kan også komme på markog naturvandring

Derudover er der økologisk mad til festivalgæsterne- arrangørerne lokker med en festmenu, som indeholder både økologisk havørred og creme brulé om fredagen og helstegt økologisk gris og limemousse om lørdagen. Musikken kan du læse om på halkaer.dk

Sprøjtemiddelrester og sædkvalitet

SÆDKVALITET: En amerikansk undersøgelse tyder på sammenhæng mellem indtagelse af sprøjtemiddelrester i kosten og mænds sædkvalitet

Hidtil har man vidst, at direkte udsættelse for sprøjtemidler kan påvirke fertiliteten, men den indirekte påvirkning gennem maden af sprøjtemiddelrester i små doser og forskellige ’cocktails’ ved man fortsat ikke meget om. Nu peger en amerikansk undersøgelse på, at der kan være en sammenhæng, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Der er tale om en undersøgelse af 189 unge mænd fra New York, hvor forskerne har sammenholdt deres indtag af frugt og grønt med sædkvaliteten. De har opdelt deltagerne efter, om de spiste meget eller lidt grønt, og om det grønt, de spiste, var lavt eller højt belastet med pesticidrester ud fra generelt kendskab til fødevarers indhold af pesticidrester.

Gruppen af mænd, der spiste mest grønt med et lavt til moderat indhold af pesticidrester, havde 169 pct. ere sædceller og 173 pct. højere sædkoncentration end mænd, der spiste mindst af denne type grønt. En tilsvarende sammenhæng kunne forskerne ikke nde for mænd, der spiste frugt og grønt med højt indhold af pesticidrester. Her betød det intet for sædkvaliteten, om de spiste lidt eller meget. Forskerne konkluderer på den baggrund, at den positive effekt på sædkvaliteten af at spise frugt og grønt kan modvirkes, hvis der er sprøjtemiddelrester i produkterne.

Resultaterne er publiceret i Journal of Nutrition i april.

25 år i økologiens tjeneste

Mette Vaarst har som dyrlæge et klart billede af, hvornår dyrevelfærden er i top, og i 25 år har hun med udgangspunkt fra Aarhus Universitets afdeling i Foulum og med afstikkere til antropologi og Afrika arbejdet til gavn for dyrene, det sociale fællesskab eller økologien – eller helst det hele! Og arbejdet fortsætter, for målet er ikke nået endnu

JUBILÆUM

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Allerede som barn drømte Mette Vaarst om at blive dyrlæge. Den britiske adfærdsbiolog Jane Goodall’s arbejde med chimpanserne var hendes store inspiration og havde holdt hende fast foran tv-skærmen. Økologien kom første gang ind i Mette Vaarsts liv via biodynamikken og Rudolf Steiner, som hun læste i gymnasietiden. I løbet af studietiden på Landbohøjskolen bed hun sig meget tidligt på studiet fast i homøopati og alternativ veterinær-medicin, og via de netværk, kom økologien ind i billedet. På den måde k Mette Vaarst kombineret sine store interesser.

- Jeg kan godt lide den helhedsorienterede tankegang i økologien, der på mange måder minder mig om tankesættet i homøopatien, hvor udgangspunktet er systemet og organismetankegangen. Det virker bare rigtigt, siger Mette Vaarst.

PhD om øko-kvæg

- Som barn drømte jeg om at blive dyrekirurg – og tanken om at blive

forsker lå meget langt væk. At jeg så alligevel endte i en forskerstilling skyldes udelukkende, at der pludselig i 1991 dukkede en mulighed op for et PhD-studium med fokus på økologiske husdyr. At jeg bliver her er i høj grad fordi at jeg som forsker her i Foulum har gode muligheder for at arbejde både med dyrevelfærd, sundhed, samspil mellem mennesker i og omkring landbruget, og økologi. Og siden 1. maj 1991 har jeg haft gode muligheder for at udvikle mit fag, fortæller Mette Vaarst, der i 1995 skrev sin PhD ’Sundhed og sygdomshåndtering i danske økologiske malkekvægsbesætninger’.

- Noget af det virkeligt interessante ved økologi er jo, at der er store mål om god sundhed og velfærd. Man forstår velfærd langt hen ad vejen som ’naturlighed’ kombineret med, at man selvfølgelig skal gribe ind og drage omsorg, hvis dyrene bliver syge. De økologiske principper er virkeligt vidtgående, men desværre ikke nogen garanti. I den måde vores landbrug bliver industrialiseret på, er der stor fare for, at man overser dyrene som de dyr, de er. Og det er også en fare i økologien. Det er bekymrende, for jeg synes, jeg ser ere og ere landmænd og besætninger under pres, siger Mette Vaarst og fortsætter: - Køer er en vigtig del af det økologiske system, for de leverer gødning og spiser kløvergræs; men de er også dyr. På den anden side skal vi heller ikke have en disney- cering af dyrene. Det er ikke synd for en ko, at den skal være ude i regnvejr. Hvis kvæg har mulighed for at søge læ og ly, klarer de både regn og blæst. De er jo designet til det; men køer har instinkter og behov – for eksempel for at være sammen med deres unger. Disse behov skal dækkes i den økologiske produktion, for ellers industrialiserer vi kvæget, siger Mette Vaarst.

Om Mette Vaarsts forskning

Mette Vaarst har forsket inden for dansk, europæisk og global økologi/agro-økologi med fokus på husdyrholdet (især malkekvægbruget), diversitet i landbruget, udfordringer i forhold til regeludvikling og forskellige tilgange til de økologiske principper og værdier. I forbindelse hermed deltagelse i ere EU netværk og samarbejde med internationale forskergrupper og organisationer Aktionsforskning og kvalitativ forskning vedrørende rådgivning, daglige pasningsrutiner, samt landmænds og landbrugstilknyttede aktørers valg og opfattelse af dyrevelfærd, rolle i landbruget, driftsledelse, udvikling, lovgivning og sammenhænge mellem forskellige aspekter af husdyrbruget og økologien. Udvikling af landmandsgrupper i form af f.eks. Staldskoler og Farmer Field Schools, med fokus på situeret og transformativ læring, empowerment og legitim perifer deltagelse i en fælles udvikling inklusiv udvikling af det omkringliggende lokalsamfund har blandt andet skrevet en masterafhandling om emnet i Sundhedsantropologi. Kilde: au.dk

At tale om valg Mette Vaarst har været aktiv i Dyrenes Beskyttelse, hvor sloganet ’Et liv som er værd at leve’, nt dækkede Mette Vaarsts ønske for dyrene i landbrugsproduktionen.

- I min forskning har jeg mødt mange landmænd – konventionelle og økologiske, og selvfølgelig synes jeg, at de skal respektere dyrenes krav på at blive behandlet ordentlig, hvis de ville arbejde med dyr; men på den anden side kan jeg også se, hvor hårde vilkår, de arbejder under, siger Mette Vaarst og fortsætter:

- Jeg manglede redskaber til at arbejde med menneskene i landbruget, og derfor begyndte jeg ved siden af mit arbejde at læse en master i sundhedsantropologi i 1996. I 2007 kunne jeg afslutte dette studie, som har givet mig indsigt i, hvordan jeg på videnskabeligt grundlag kan arbejde med menneskers valg og samarbejder.

Fødevaresuverænitet

Der er især to begreber, som efter-

hånden næsten er blevet synonyme med Mette Vaarst: Social capital og fødevaresuverænitet.

- Det er enormt vigtigt og handler om, at arbejde sammen, og at have kontrollen over sin produktion. Den er landmænd i hele verden ved at miste, og vi skal arbejde for, at de kan tage kontrollen tilbage, og at der er fri adgang til jord, vand og såsæd. Dét som man kan sige er ’menneskenes arv’ ikke skal patenteres, og vi skal forvalte det sammen, siger Mette Vaarst.

En aktiv indsats for dette er blandt andet foregået i Uganda, hvor Mette Vaarst har været tilknyttet såkaldte Farmer Field Schools for landmænd, som lærte sammen.

- Det virkede rigtig godt, og siden har vi sammen med Økologisk Landsforening og Thise udviklet staldskoler, som har været en lige så stor succes i Danmark, som i Uganda, fortæller Mette Vaarst. Derefter foreslog jeg sammen med Aage og Inge Lis Dissing i begyndelsen af 2008 et projekt i Økologisk Landsforening, som i dag har udviklet sig til Farmer Family Learning Groups, som er blevet en virksom måde for landmænd at arbejdede sammen på.

De næste 25 år Jubilaren er ikke i tvivl om, at de næste 25 år også kommer til at handle om dyr – på mange måder.

- Vilkårene for landbrugsdyrene rutsjer langt hen ad vejen i den forkerte retning. Danmark er et udviklingsland på dette område, og det kommer jeg også til at arbejde med fremover – og så håber jeg også at jeg kan bidrage til at skabe ere fællesskaber og mere suverænitet i landbruget. Vi kan jo passende starte i vores eget land, hvor meget står på spil, for heldigvis skyder det jo også op med initiativer som skovhaver, byhaver og samarbejde mellem land og by derude, siger Mette Vaarst.

RDM-studene er fredelige dyr og dygtige naturplejere. På Stanghede i Dollerup Bakker løser de en vigtig, samfundsnyttig opgave.

Naturpleje er en investering

Højvang Økologi satser benhårdt på at supplere mælkeproduktionen på gården med naturpleje. For naturen og kreaturerne er satsningen en succes, men økonomisk giver arbejdet tab

SAMFUNDSNYTTE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

120 ha hede i Dollerup Bakker og 56 stude – hvor mon de gemmer dig? Heldigvis kender Ole Sørensen sine dyr rigtig godt, og efter et par ture op og ned ad bakkerne på Stanghede nder vi studene på toppen af en bakke, hvor vinden sørger for at et

ophold i solen er behageligt. På vej til bakken har vi set tydelige tegn på dyrenes færden: Klovene har skrabet huller i plantedækket, hvor frø fra lyng og urter kan spire, græsset mellem lyngen er nedgræsset, opvækst i egelundene er der intet af, og den hær af birk og pil, som længes efter at erobre det åbne landskab, er effektivt nedkæmpet.

Dyrene kommer fra Ole Sørensens gård i Rødkærsbro, Højvang Økologi. Kernen i gården er 100 malkekøer, der malker mælk; men derudover sørger kalve, kvier, stude, goldkøer, ammetanter og slagtekøer for, at en række naturarealer bevares i god tilstand, for Ole Sørensen har specialiseret sig i at nyttiggøre sin malkebesætning optimalt. Til gengæld får dyrene høj velfærd, og 170 ha artsrig - men sårbar - natur i

Ole Sørensen er stolt af den naturpleje,

Dollerup Bakker og i engene omkring Tange Å får en hjælpende klov.

Ren tilsæt

- Naturplejedelen er et kæmpe minus hjemme i gårdens regnskaber, konstaterer Ole Sørensen og tilføjer: - Men jeg tror, det kan blive bedre med tiden, hvis det lykkes at få anerkendt naturpleje som en driftsgren, så dyreholderne sikres et betaling for det entreprenørarbejde, dyrene står for i naturen.

Den natur, dyrene fra Højvang Økologi i dag plejer, får Ole Sørensen ikke betaling for. Naturstyrelsen har sendt opgaven i udbud, og vinderen af dette udbud får tilskudene, mod at han til gengæld lever op til kravene i plejeplanerne for de enkelte arealer. Landmanden, der vandt udbudet, får tilskudene til naturpleje, og han har givet Ole Sørensen ’lov’ til at lade hans dyr græsse arealerne; uden at Ole Sørensen af denne grund får del i tilskudene.

- En stud er på græs i 3-3½ år, tilsynet med dyrene på arealerne koster 1.500 kr. pr. dyr pr. sommer. Dertil kommer vinterfodring og forrentning af vinterstaldene. Der er ere udgifter end indtægter i det regnestykke, konstaterer Ole Sørensen.

Case i DSL

At naturpleje med malkekvæg er en samfundsnyttig beskæftigelse understreges af, at Højvang Økologi indgår som case i Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL, der er et ambitiøst projekt ledet af Økologisk Landsforening og med økonomisk støtte fra Villum Fonden. DSL udvik-

ler sammen med økologiske landbrug produktioner, som også har en samfundsnyttig værdi.

- Vi er frygtelig stolte af at være økologer. Og vi arbejder målrettet for at optimere vores produktion på en række vigtige områder, fortæller Ole Sørensen.

Produktionen på Højvang Økologi tilgodeser klimaet, dyrevelfærden og naturen – ud over naturplejen har Ole Sørensen også udfaset brugen af konventionel N og han kører med nedsat N på sin jord.

- Alle vores dyr bliver slagtet på et lille slagteri i området, og vi sælger kødet gennem direkte salg til private, storkøkkener og restauranter. På sigt håber jeg, at vi kan få god økonomi i denne del af driften også. Vi har i hvert fald en god historie at fortælle, siger Ole Sørensen.

Køb en kasse Historien kan læses på gårdens hjemmeside. Den handler om den nyttige indsats i naturen og det sunde, velhængte kød, som græsfodrede kreaturer leverer. Selv en udsætterko kan efter en sommer på græs levere kvalitetskød.

- Vi sælger kødet i kasser, hvor kødet er nparteret pakket, fortæller Ole Sørensen.

Det betyder mindre madspild og en lav kilopris, fordi alle udskæringer benyttes.

29. april havde Højvang Økologi inviteret sine kunder til middag og informationsmøde om produktionen.

Kokken Simon Milwertz Philipsen tilberedte tre retter med oksebov fra Højvang Økologi, så deltagerne k

Hele

besætningen plejer natur

Højvang Økologi har 100 malkekøer. Alle kælver samtidig i maj måned. Kalvene fravænnes først efter den første sommer på græs. Hvert år insemineres 1/5 del af malkekøerne med sæd fra Simmentaler, kalvene fra disse køer giver kødfulde dyr. Besætningen af malkekøer fornys løbende med kvier af egen avl.

Alle tyrekalvene studes. Når ydelsen hos en ko falder, tages hun ud af malkestalden og bliver sat på græs som ammetante for kalvene. Nogle ammetanter kommer tilbage i malkebesætningen, hvis de efter en sommer som ammetante igen har en høj ydelse. Andre får lov at gå som naturplejere, hvor de får en kraftig tilvækst og opbygger en god kødkvalitet.

øjnene op for muligheden for at anvende ét stykke kød over ere dage. Og deltagernes feed back på mødet viser stor tilfredshed. Både informationen om dyreholdet, naturplejen og udnyttelsen af kødet k ne anmeldelser efter mødet.

Kokken Simon Milwertz Philipsen tilberedte tre retter med oksebov fra Højvang Økologi, så deltagerne k øjnene op for muligheden for at anvende ét stykke kød over ere dage. Og deltagernes feed back på mødet viser stor tilfredshed. Både informationen om dyreholdet, naturplejen og udnyttelsen af kødet k ne anmeldelser efter mødet.

AF PLANTEAVLSKONSULENT ANNE ERIKSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

HVORDAN GIK DET MED MAJSSÅNINGEN

Når du læser dette, er du formentlig færdig med at så majs, og måske har du tjekket fremspiringen. Vi ønsker mindst syv og max 10 planter pr. m2. Jo mere moden, majsen skal være ved høst, og jo koldere klimaområde, des færre planter skal der være. Fem planter pr. m2 sidst i maj anses for at være grænsen for ompløjning. Hvis fremspiringen ikke er tilfredsstillende, så prøv at nde forklaringen. Løb denne tjekliste igennem og se, om du kan svare JA hele vejen igennem:

• Var frøene store nok? 50.000 frø bør ikke veje under 15-16 kg

• Var de koldtestede?

• Var de af ny høst?

• Var jordtemperaturen over 10 grader?

• Var sådybden OK? (5-6 cm, dybere ved rågefare)

• Var jorden pakket tilpas omkring majsfrøene?

• Var sårillerne tilpas over adiske, så der har stået vand eller fygesand i dem?

• Var majsen højst spiret 1 cm ud af kernen, da du blindharvede?

• Brugte du sporløsnere?

• Var der ingen – absolut ingen - synlige majskerner på jordover aden, der kunne lokke sultne råger til

Hvis man kan håndtere det, er der desuden gode erfaringer med iblødsætning af majsfrøene inden såning. Kernerne lægges i blød i seks timer et døgns tid før såning. Derefter tørrer de 18 timer på tørreriste, så de ikke er fugtige ved såningen.

Sen såning af majs giver mulighed for et falsk såbed, hvor man kan massakrere det fremspirede ukrudt lige inden såning.

Dyb såning giver desuden mulighed for to blindstriglinger. Uanset hvad du har valgt, så skal du eller maskinstationen afsted ere gange igen. Ukrudtet er og bliver majsens mest trofaste fjende. Her er tre tjekpunkter til radrensningen:

• Der er selvfølgelig sået pinligt lige og i helt jævn dybde, så der kan renses helt tæt på rækken og i højst 5 cm’s dybde

• Der skal lægges jord ind i rækken, så ukrudt men ikke majsbladene dækkes

• Der er udsigt til fem timers tørvejr efter rensning

Først når majsen er blevet for stor til rensning, kan du ’slappe af’, indtil den måske skal have en sjat vand ved blomstringen. Det bliver i år forhåbentlig i begyndelsen af august.

Melorme produceret på tørre, organiske, formalede spildprodukter. Det gør dels materialet lettilgængeligt for melormene og letter den efterfølgende høst af melormene, når de skal skilles fra restfoderet. Foto: Teknologisk Institut

Melorme og insekter til høns

PROTEIN

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Derfor har Teknologisk Institut og Agrotech i samarbejde med SEGES Økologi prøvedyrket melorme på forskellige biomasser hos seks landmænd og analyseret melormenes ernæringsværdi. INBIOM bobleprojektet om udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme følger op på et tidligere forsøg, hvor høns blev fodret med uelarver dyrket på hønsegødning, offentliggjort i 2015.

Siden 2010 har det kun været tilladt at bruge op til 5 pct. ikke økologisk protein i foder, og denne grænse forventes sænket yderligere i 2017. Derfor er det relevant at undersøge insekter som mulige nye kilder til animalsk økologisk protein i foder.

Lovgivningen udgør en udfordring for udbredelsen af insekter som foder. Derfor

er det ud over proteinkvaliteten essentielt, at lovgivningen åbnes op for muligheden for at bruge animalsk protein fra insekter i foder til fjerkræ, før det kan blive en realitet. EU-Kommissionen arbejder på at revidere gældende foderlovgivning, så anvendelsen af insekter som foder til sk og fjerkræ vil kunne realiseres inden for få år. Her og nu er der dog lovmæssig mulighed for at anvende levende insekter til fritgående dyr.

I dette projekt undersøges proteinkvaliteten og forudsætningerne for at producere melorme som til foder i fjerkræ. Melormene er valgt som proteinkilde i forsøget, fordi melorme har en høj udnyttelse af fodermaterialet og et højt proteinindhold, som er sammenligneligt med skemel. I projektet er der sket en indledende kortlægning af, hvilke danske rest- og spildprodukter som kunne være relevante for melorme. Tørre spildprodukter fra kornproducenter, møllerier og fødevareproducenter blev fundet mest egnet. Derudover er forskellige foderblandinger testet, og det er demonstreret, hvordan en produktion af melorme kan foregå ved at seks projektpartnere gennemførte en prøvedyrkning af larverne i tre uger. Prøvedyrkningerne viser blandt andet, at produktionsresultaterne varierer med temperaturen. Melorme er som andre insekter afhængige af temperaturen i om-

givelserne, og de vokser hurtigere i den høje ende af deres temperaturområde på mellem 20 og 35 °C. Melormenes indhold af protein, energi samt aminosyre- og fedtsyresammensætning blev målt. Analyserne viste, at melorme har et meget højt energi- og proteinindhold, men at indholdet af essentielle aminosyrer for høns, herunder især indholdet af methionin var forholdsvist lavt. Fedtsyrefordelingen var meget gunstig, hvor for eksempel andelen af erumættede fedtsyrer udgør op mod 22 pct., hovedsageligt linolensyre C18-2.

Perspektiverne ved at kunne bruge animalsk protein fra insekter er ere. Det kan afhjælpe manglen på økologisk protein til foder, det kan forbedre udnyttelsen af restprodukter fra industrien, det kan åbne op for en ny type landbrug og måske føre til en mere ressourceeffektiv produktion af protein.

Et andet perspektiv er også, at høns’ naturlige adfærd forventes styrket, når de fodres med levende insekter og orm. Denne antagelse er dog ikke afprøvet i dette forsøg, men vil kræve yderligere afprøvninger.

Den fulde rapport ventes fra de tre projektpartnere i løbet af kort tid, og formentlig er det et af mange projekter om insekter til foder i de kommende år.

Få mere ud af græsmarken

Man kan hente 10-20 procent merudbytte i slætmarken, hvis man bruger faste kørespor til høst og gylleudlægning.

Det er ganske enkelt, lyder det fra både ekspert og landmand

FASTE KØRESPOR

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvem kunne ikke tænke sig at høste 15 procent mere uden den store indsats? I økologiske kløvergræsmarker til slæt er det faktisk muligt. Følger man de samme spor i marken sæsonen igennem, peger alle undersøgelser og praktiske erfaringer på, at man kan øge udbyttet i denne størrelsesorden.

Når det er særligt enkelt i græs,

skyldes det, at græsset etableres som normalt med den såmaskine, man nu råder over. Sporene etableres ved første slæt. Sporlægning med gps øger selvfølgelig præcisionen og gør det muligt at gen nde samme spor næste år, men den helt lavpraktiske metode er blot at gennde sporene fra første slæt med det blotte øje. Det er ofte muligt.

Særlig stor effekt for økologer Økologer har særlig stor gevinst af metoden, forklarer ekspert i kontrolleret tra k, Hans Henrik Pedersen, CTF Europe:

- I robuste arter som rajgræs og med kunstgødning ser man ikke stor effekt, men lige så snart, der er kløver i blandingerne, giver det udslag.

Kløver er meget følsom for færdsel, og økologerne er helt afhængige af en god kløverbestand.

Hans Henrik Pedersen forklarer,

Det er især snitter og gyllevogn, der udgør problemet i græsmarkerne.

Vandet trækker bedre fra

Mælkeproducent Jørgen Sønderby, Bjerringbro, er en af de mest erfarne økologer med hensyn til faste kørespor i græs. I samarbejde med en nabo har han investeret i det nødvendige udstyr, det vil sige gps på traktorerne samt snitter og vogne, der kører i samme spor. Der er tale om et 12 meter system, der omfatter alle kørsler undtagen tromling og pløjning.

- Min vurdering er, at vi høster mellem 10 og 20 procent ekstra. Gevinsten er størst der, hvor vi ellers ville gøre størst skade på jorden, for eksempel ved et slæt lige efter regn. Der har vi en stor fordel med de faste spor, forklarer han.

- Og et år som i år med meget nedbør, synes jeg, jeg kan se, at vandet trækker bedre væk de steder, vi ikke har kørt.

Ud over højere udbytter har omlægningen til faste spor også givet græsmarkerne længere liv.

- Vi har ere marker, der ligger i re år, hvor vi tidligere typisk lagde dem om efter tre. Det er der også økonomi i, siger Jørgen Sønderby.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

at der er mindst effekt af metoden i første slæt. Den kommer i de efterfølgende slæt og skyldes naturligt nok den forudgående færdsel. Følger man faste spor, ødelægger man mindre af kløveren og høster dermed mere og bedre kvalitet i de senere slæt.

Du kan stadig nå det Selv om vi er tæt på første slæt, er det ikke for sent at beslutte sig for faste kørespor i år.

- I praksis foregår det ved, at man har gps på riven, så man får lagt græsset sammen de rigtige steder, for eksempel med 12 meters afstand. En del maskinstationer har efterhånden snitte- og opsamlingsudstyr til faste kørespor. Det samme gælder gyllevogne, siger Hans Henrik Pedersen, som dog også oplever maskinstationer, der ikke for alvor har fået hul på opgaven.

Han opfordrer derfor landmændene til at efterspørge ydelsen i højere grad.

- Det er landmandens marker, så det er landmanden, der bestemmer, hvad der skal ske i dem, konstaterer han.

Udfører man græshøst med egne maskiner kræver det ofte tilpasninger eller ombygning. Den rigtig tunge og dermed skadelige tra k foregår ved snitning og frakørsel af græs. Her er udfordringen at få opsamlervognene ind i sporet bag snitteren, med mindre man benytter en snittevogn.

Standard i Varde Varde Maskinstation er blandt dem, der har løst dette problem. Her er græshøst i faste kørespor en standardydelse. Vognene er efterspændt snitteren og kan let kobles til og fra snitteren og de traktorer, der kører

græsset hjem, fortæller driftsleder Anker Vestergaard.

- Vi skifter vogne i forageren. Passer det dårligt, kører traktoren ud til snitteren og forlader kun sporet et kort stykke, når den kører uden om. Ifølge Anker Vestergaard behøver det ikke blive dyrere at høste i faste kørespor end uden.

- Det tager lidt længere tid i første slæt, men til gengæld går det hurtigere i andet og tredje slæt, siger han.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Artiklerne er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Rodens Dag

- gå i dybden med rødderne

Fredag d. 3. juni

Højbakkegård Alle 30 2630 Taastrup

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Hvad foregår der i de dybe jordlag? Vi ved en del om, hvordan jord og planter interagerer i 0-1 meters dybde. Men foregår der noget længere nede? Kan planter hente vand og næring nede i fem meters dybde? Og kan vi udnytte planter med dybe rødder i jordbruget? Alt det kan du blive klogere på fredag d. 3. juni, når projektet DeepFrontier byder velkommen til Rodens Dag.

Program:

Kl. 10: Første rundvisning

Kl. 12: Frokostseminar om projektet og perspektiverne i rodforskning (inkl. sandwich) Kl. 13.30: Anden rundvisning

Se bl.a.:

Fire meter høje rodtårne, hvor rodvæksten af forskellige afgrøder kan følges hele vejen ned DeepRootLab - markparceller, hvor rodvæksten bla. bliver fulgt gennem 6 meter lange, gennemsigtige rør

RadiMax – et nyt stort rodscreeningsanlæg, hvor man via kameraer og en vandstressgradient følger røddernes udvikling. Markforsøg med rodvækst af sorter af byg og vinterhvede og deres respons på gødskning og grundvandsstand

Tilmelding nødvendig - senest 30. maj.

Tilmelding via: deepfrontier.org

Arrangementet er gratis.

Yderligere info, kontakt: camilla.mathiesen@icrofs.org

Se mere om projektet her: http://deepfrontier.org/

Projektpartnere: Københavns

Universitet og Aarhus Universitet.

Projektet koordineres af ICROFS og er finansieret af VILLUM FONDEN.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 20: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 20 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 20: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 20: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.051,85 kr. (+7,63). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,88 kr. 25-30 kg: 16,14 kr. 30-40 kg: 17,41 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 20: Kalve u/12 mdr.: 4,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,75 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg.

*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Farehytter og trivsel – demonstrationsdag

På årets første sommerdag var ca. 30-40 landmænd, rådgivere og forskere mødt op ved Holstebro hos økologisk svineproducent Torben Langer for at høre om og deltage i diskussionen om de foreløbige resultater i en række projekter, der skal sammenligne forskellige typer af farehytter, kortlægge hvordan so og grise bruger hytterne og se på pattegrisenes dødelighed

SVINEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG

Dagen startede med en tur i faremarken, hvor vi så og hørte om den praktiske testning af farehytter til søer, forsøg vedrørende faringsforløb, pattegrisedødelighed og hytteklima. Et omfattende registreringsarbejde, hos Torben Langer og re andre besætninger, skal i projekt Vipiglet identi cere, hvornår pattegrisene dør, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Hos Torben Langer videoovervåges 20 farehytter til enkeltsøer døgnet rundt, så man kan følge søernes og pattegrisenes bevægelser og specielt faringen detaljeret. Derudover måles temperatur og relativ luftfugtighed i hytterne og i foldene kontinuerligt, så man får en konkret viden om temperaturen i hytterne hen over året.

Faringsforløb, pattegrisedødelighed og klima Registreringerne vil kunne sige noget om sammenhængene mellem faringslængde og soens opførsel og trivsel efter faring, antallet af dødfødte grise, årsager til smågrisedødelighed, og hvad et godt klima i hytterne for både so og grise er. Registreringerne indeholder ek-

sempelvis fødselstidspunktet for hver gris, om soen lægger sig i bugleje eller sideleje, hvornår og hvor længe soen forlader hytten, og om soen lægger sig forsigtigt eller bare lader sig falde.

Demonstrationsdagen gav et indblik i forsøgsmetoderne samt erfaringer og foreløbige resultater. Resultaterne forventes offentliggjort i løbet af 2016 efterhånden, som de gøres op.

Scoringssystem til hytter Som et resultat af dette arbejde og andre erfaringer med hytter er et scoringssystem til hytter under udarbejdelse. Hytterne inddeles i A-hytter, rundbuehytter, pyramidestubhytter, fælleshytter og andre hytter, et katalog med beskrivelse af hytterne kan downloades fra Udviklingscenter for husdyr på frilands hjemmeside.

Den optimale hytte har passende temperatur på alle årstider, beskytter pattegrisene, sikrer god so-adfærd og giver mulighed for god pasning.

Et ordentligt sammenligningsgrundlag er vigtigt for svineproducen-

terne, og samtidig kan bedømmelserne have kommerciel betydning for hytteproducenterne. Derfor er det vigtigt, at scoringssystemet bliver både nmasket og retvisende. Derfor indgår der rigtig mange faktorer i bedømmelsen.

Hytterne bedømmes på seks kvalitetsparametre: Klima vinter Klima sommer

Soens trivsel

Beskyttelse af pattegrise

Tilsyn og overvågning

Arbejdsmiljø

For hver parameter måles 4-7 forskellige egenskaber ved hytten

Sommerklimaet vil eksempelvis blive bedømt på:

Ventilation (antal åbninger, størrelse af åbning, placering, justeringsmulighed)

Gitterlåge

Isolering

Hytterumfang

Mulighed for at placere hytten efter vejr og vind

De øvrige parametre bedømmes på tilsvarende vis.

Rundbuehytten er god Under afrundingen i marken om formiddagen blev Torben Langer spurgt, hvilken type hytte han ville investere i, hvis han skulle investere i dag. Hertil svarede han, at han nok ikke endnu var parat til at investere i en fælleshytte, dertil er problemerne med at holde orden på grisene for store. Sandsynligvis vil han investere i en model af en enkel rundbuehytte med luger i begge ender. En sådan model havde givet ham de bedste resultater, den er varm om vinteren, har god plads til soen, og den ytbare dobbeltluge kan på barske vinterdage yttes, så åbningen hele tiden vender væk fra vinden. Hvis han skulle overveje en fælleshytte, blev det nok hytten til to søer, bl.a. fordi det er den, hvor det er nemmest at holde orden på grisene.

Scoringssystemet til hytter forventes tilgængeligt i november-december 2016.

Dødeligheden hos økologiske pattegrise analyseres

DØDELIGHED: Ph.d-studerende

Lena Rangstrup-Christensen fra Aarhus Universitet er ved at lave en omfattende kortlægning af dødeligheden hos økologiske pattegrise. 5705 faringer i ni forskellige økologiske besætninger er registreret og indgår i analyserne, som viser, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er 15,95 grise med en variation mellem besætningerne på 13,60 og 17,20.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Til brug for fastlæggelse af dødsårsag og -tidspunkt er en stikprøve på 3298 døde grise obduceret og vurderet. For at det har kunnet lade sig gøre, har de ni bedrifter indvilget

i at indsamle, opmærke og nedfryse de døde pattegrise.

Senere vil Lena Rangstrup-Christensen kortlægge dødeligheden i perioden fra 1. inspektion til kastrering, fra kastrering til fjernelse af forgården og endelig fra fjernelse af forgården til fravænning.

De foreløbige resultater viser indtil videre:

Der er stor variation mellem besætninger

Gennemsnitlig kuldstørrelse er 15,96

Gennemsnitlig antal levende pat-

Tabel over gennemsnitlig antal levendefødte og dødfødte grise pr. kuld. Variationen mellem besætninger er vist i parentes.

Levendefødte pattegrise

Dødfødte Døde inden 1. inspektion 14,84 (variation 12,85-15,56) 1,1 (variation 0,67-1,91) 0,78 (variation 0,40-1,33)

tegrise ved 1. inspektion er 14,06

Gennemsnitlig kuldstørrelse stiger fra 1. læg til 4. læg

Der var gennemsnitligt 7 pct. dødfødte

Der var gennemsnitlig 5 pct. tidlig dødelighed (døde mellem faring

og 1. inspektion beregnet på levende fødte)

Tidlig dødelighed stiger med stigende kuld

Dødfødsler stiger med stigende læg.

Vi kan økologi - og vi vil din økonomi

Økologisk produktion er en spændende faglig udfordring, som skal være økonomisk bæredygtig.

Har du en økologisk bedrift, eller overvejer du at skifte fra konventionelt landbrug, så kan sparring med LMO som professionel samarbejdspartner være med til at gøre plusset på bundlinjen større.

Kontakt LMO Økologi og få benchmark’et din bedrift mod andre økologer. Vi giver dig konstruktiv sparring og uvildig rådgivning inden for alle produktionsgrene, så du kan udnytte potentialet i din bedrift

Vi hjælper dig med at tjene penge

Omlægningtjek

Et godt tilbud til dig der overvejer økologi. Få gratis omlægningsrådgivning af erfarne økologirådgivere.

KONTAKT

LMO 7015 4000

Find www.facebook. com/lmookologi og bliv opdateret med kommende ØKO arrangementer: Økologi skal kunne betale sig ØKO

Læs meget mere lmo.dk 30.06.2016

Grise laver naturpleje

To økologiske svineproducenter, Bertel Hestbjerg og

Carsten Romsøe Rohde, har gennem tre år lagt grise og areal til et naturplejeprojekt

NATURPLEJE

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Svineproducenterne Bertel Hestbjerg og Carsten Romsøe Rohde har deltagei i et spændende naturplejeprojekt; men hvis de skulle have grise på naturplejearealer på mere permanent basis, vil det dog være vigtigt for dem at få vurderet både grisenes evne til at optage foder i naturen og få lavet en produktionsøkonomisk kalkule, der holder.

Sopolte bedst

Grisene blev fodret ved siden af deres naturgræsning i dette projekt, og det kan jo tænkes at have påvirket deres græsning og villighed til at rode i jorden.

- Det ville være spændende at se, om grisene indtager mere græs og rødder uden den supplerende fodring eller med en meget restriktiv fodring. Man kunne for eksempel nøjes med at fodre grisene hver torsdag eller slet ikke og så se, om de blev mere aktive for at skaffe sig selv foder fra naturen, siger Bertel Hestbjerg og tilføjer,

Kølezoner

I den økologiske produktion har grise ekstra plads, men det er ikke altid, at de kvitterer for den ekstra plads med den ønskede adfærd. Det giver ofte problemer med hygiejnen i stien. Da grise er renlige dyr, tyder det på, at der er nogle koder, som endnu ikke er knækket

Det stiller store krav, når landmænd ønsker at indrette stier til økologiske grise optimalt.

Forskningsprojektet pECOSYSTEM ønsker at skabe en større forståelse for grisenes valg eller fravalg af gødeområder og bruge denne viden til at få en bedre stifunktion - til gavn for både dyr, medarbejdere og miljøet. På en workshop i pECOSYSTEM kom det frem, at de to største udfordringer er tilpasning af udearealet og termore-

at det ville kræve en dispensation for at sikre, at man som landmand ikke kommer i fedtefadet for ikke at passe sine dyr ordentligt.

Carsten Romsøe Rohde er ikke helt enig med Bertel Hestbjerg

- Jeg går ind for fodring efter ædelyst, de skal nok grave noget op, selv om de bliver fodret. Specielt søerne, mener han ikke, kan undvære foderet. De var ikke så aktive og kom ikke så meget rundt som sopoltene. Jeg kunne se, de havde det bedst på kløvergræsset i nærheden af, hvor de blev fodret. Og som adfærdsundersøgelsen også viste, var det tydeligt, at de ikke gik så meget rundt, som sopoltene, siger han. Begge landmænd er enige om, at de unge grise er bedre egnede til naturafgræsning end søerne.

Tager tid

En ting, der overrasker Carsten Romsøe Rohde er tidsforbruget:

- Jeg var overrasket over, hvor meget tid projektet alligevel tog, der skulle fodres og ses til grisene hver dag. Med vejning og alt har jeg brugt en del tid på projektet.

Bertel Hestbjerg er til gengæld

overrasket over, at grisene ikke rodede mere op i jorden hos ham, end de gjorde.

- Men de kunne godt tage ved, når de ville, siger han og tilføjer:

- Et gammelt mørt hegn blev blandt andet totalt pulveriseret af grisene.

Både Carsten Romsøe Rohde og Bertel Hestbjerg understreger, at det er vigtigt, at afsætte ressourcer i fremtidige projekter, til at undersøge grisenes foderoptagelse, så det ikke kommer til at koste, at deltage i sådanne projekter, det gælder både landmandens egen tid og de øvrige udgifter, der måtte være, som for eksempel hegning.

Med eller uden hytte

- Grisene er effektive til at bekæmpe senegræs, de går dog ikke systematisk til sagen og går især efter

de unge rødder, så den perfekte bekæmpelse fås ved at kombinere grisenes aktivitet med mekanisk bekæmpelse, men det måtte man ikke i projektet. Senegræs blev dog synligt reduceret, fortæller Carsten Romsøe Rohde.

En anden positiv erfaring var, at en enkelt so klarede at fare ude. Den k ti raske grise, som den gik med ude i det fri og holdt til med under et træ indtil det efter en periode begyndte at regne. Så fandt den hjem til hytten, når det regnede ville den ikke længere være ude i naturen.

Bertel Hestbjerg mener ikke grisene behøver at have hytter, det er Carsten Romsøe Rohde dog ikke helt enig i.

Fremtidsperspektiver

Både Carsten Romsøe Rohde og Bertel Hestbjerg mener, det vil være

spændende og relevant at udforske mulighederne for grise som naturplejere yderligere. Både som naturplejere og som specialproduktion mener de, der kan der være potentiale i natursvin. Hvis landmænd skal engageres varigt i naturpleje med grise, er de dog enige om, at naturgrise skal give økonomisk mening. Betingelserne for at have naturgrise skal være håndterbare og det skal være en gris, der kan brandes og sælges til en specialpris.

- Det er vigtigt, at nogen hjælper os med bureaukratiet, hvis vi skal involvere os, siger Bertel Hestbjerg. Carsten Romsøe Rohde er enig: - Hvis landmænd skal deltage i sådanne forsøg, er det vigtigt, at de nødvendige tilladelses- og dispensationsmuligheder ndes, så landmændene ikke ender i fedtefadet, siger han.

gulering, og derfor ser projektet nærmere på netop disse aspekter.

Begrænsning af gødeområder på udearealer

Tidligere forsøg har vist, at over 75 pct. af gødningen afsættes i udearealet. Det stemmer overens med, at grisen fravælger at gøde i nærheden af foder, vand og liggeområde, som er placeret indendørs. Desværre fungerer store dele af udearealet ofte som et stort gødnings-hotspot, selvom landmanden indretter stien med ét areal tiltænkt gødeadfærden. Dette areal er normalt placeret i udearealet længst væk fra indendørsarealet.

På friland har grisene ere gødeområder, hvoraf det ene er placeret i området mellem hytte og foder/vand.

Spørgsmålet er, om det er, hvor langt grisen vil gå for at gøde, som afgør, hvor gødeområdet placeres - eller om det er områder i stien, der ikke umiddelbart har en værdi for grisen, der vælges som gødeområde.

I pECOSYSTEM undersøger forskerne blandt andet, om berigelse

af udearealet med rodeområder kan øge arealets værdi for grisene, så de undlader at bruge området som gødeareal.

Termoregulering og kølezoner til grise

Når temperaturen stiger, vælger grise at ligge i området, som egentligt er beregnet til gødeadfærd, fordi området med dets åbne stiadskillelser og fugtige gulve er det køligste område i stien. Valget af gødeområde begrundes ofte med grisens behov for sølebadningen. Når grisene har valgt gødearealet som liggeområde, fravælger de at gøde der og begynder at gøde andre steder i stien, hvilket medfører dårlig stihygiejne.

Det tyder således på, at det er termiske forhold, som f.eks. øget lufthastighed i gødearealet, der medfører, at det i første omgang vælges som liggeområde og efterfølgende fravælges som gødeområde - og ikke på grund af ønsket om at søle i egen gødning. For at give grisen et attraktivt alternativt liggeområde, som ikke er gøde-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Heidi Mai-Lis Andersen, akademisk medarbejder, Institut for Agroøkologi, AU Foulum

arealet, skal der oprettes ’kølezoner’ andre steder i udearealet ved hjælp af skygge eller øget lufthastighed. Ved høje temperaturer er det nødvendigt med systemer, der gør grisenes overade våd, da grise ikke kan svede. Udfordringen ved overbrusning i storstier er at sikre, at grisene er til stede i de få minutter, det kører ad gangen. Spørgsmålet er, om det er muligt at varsle grisene inden start af overbrusning, eller om et sølebad kunne være en bedre mulighed. På baggrund af viden fra pECOSYSTEM, er projektet Bedre Stalde til Økologiske Slagtesvin startet, hvor planen er at afprøve effekten af kø-

letiltag i løbet af sommeren.

Projektet Bedre Stalde til Økologiske Slagtesvin er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og ledet af Udviklingscentret for Husdyr på Friland.

Projektet pECOSYSTEM er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer), og det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere om projektet på: http:// agro.au.dk/forskning/projekter/ pecosystem/

Nyttige skovsvin

Holstebro Kommune, Natur & Miljø har med foreløbigt godt resultat sammen med to lokale landmænd afprøvet grise som naturplejere. Resultaterne er beskrevet i en foreløbig rapport

DOKUMENTATION: Behovet for naturpleje i form af let afgræsning af heder, enge og overdrev er stort. Traditionelt gennemføres naturpleje med afgræssende drøvtyggere, men hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre med svin, når dets forfader, vildsvinet, er et i Danmark naturligt hjemmehørende dyr. Ydermere er drøvtyggere som får og kvæg relativt følsomme over for det høje parasittryk, der kendetegner vådområder som f.eks. marsk og eng, mens grise måske, som vildsvinet, er robuste og trives godt i skov og overdrev i nærheden af vandhuller. På den baggrund blev et pilotprojekt med det formål at fremskaffe viden om frilandsgrises effekt på vegetationen i forskellige naturtyper gennemført. Antagelserne i projektet var, at: svin med deres rode- og græsningsadfærd kan tilføre Danmarks natur en dynamik, som ikke er til stede i dag.

der i Danmark generelt mangler græssende dyr i naturplejen –grise græsser i perioder af året meget gerne. grise bedre end kreaturer og får tåler parasitter i vådbundsområder.

frilandsgrise under visse omstændigheder kan øge biodiversiteten i plantesamfund, som nogen udenlandske forsøg viser.

Dynamik og artsrigdom

Der har i løbet af tre år været udsat 15-30 dyr på et område på 4 ha, det har været både drægtige søer og ungdyr fra omkring 30 kilo. Området omfatter både en højtliggende græsmark, en skrænt og et større lavtliggende område med mange forskellige naturtyper ved Storåen.

I et andet område på 0,7 ha har der været udsat ungdyr til opfodring i to år og søer i et år, og antallet har været lavt – 4-5 dyr. Det skyldes dels arealets ringe størrelse og dels at det hovedsagelig består af næringsfattigt blåtop/pors mose.

Dyrene var af racerne LY og LYD.

Dyrene har gået på arealet i perioden fra først i maj – først i juni, og indtil området ved åen blev for vådt hen på efteråret.

Ifølge Bo Boysen, biolog Holstebro Kommune, blev områderne valgt, fordi de repræsenterede mange forskellige naturtyper, og projektet var spændende, fordi det ville give mulighed for at undersøge, om der kunne skabes noget mere dynamik og artsrigdom i naturen.

At afrapportering er foreløbig skyldes, at områderne skal overvåges igen i 2017 eller 2018 for at projektet kan lave en endelig vurdering af grisenes afgræsning og fourageren,

Læs mere på lr.dk/oko-detsker

SOMMERTRÆF I ROER OG MAJS

Nordic Beet Research og SEGES inviterer til fagligt sommertræf i NBR’s forsøgsmark på Sofiehøj, Byhavevej 10, 4970 Rødby (Lolland)

onsdag den 8. juni kl. 12.30-15.00

OPLEV DEMO OG FORSØG:

• Optimalt vokserum i majs og roer (Optimek)

• Udplantning af roer

• In-row radrensning / lugerobotter (Optimek)

• Jordbearbejdning og ukrudt

• Radrensning med hypning

DER ARRANGERES GRATIS BUSTRANSPORT

OG FORPLEJNING FRA:

08:30 Middelfart fælles-P, Skovsvinget 29, 5500 Middelfart (afk. 58b)

09:40 Trafikcentret Slagelse, Trafikcenter Allé 4, 4200 Slagelse (afk. 39)

TILMELDING SENEST 5. JUNI

• Uden bus: info@nordicbeet.nu / tlf. 5469 1440

• Med bus fra Middelfart eller Slagelse: akm@seges.dk

Projektet udføres i et samarbejde mellem SEGES, Aarhus

efter at de forskellige naturtyper har haft tid til at stabilisere sig efter behandlingen.

I de to områder blev der kortlagt i alt 12 forskellige naturtyper, og det viste sig, at nogle naturtyper blev kraftigt påvirket af grisenes aktivitet, mens andre kun blev lidt påvirket. Eksempelvis blev naturtypen overdrev kraftig påvirket af grisene, der var:

en betydelig stigning i ’Arealandel uden vegetationsdække’, som skyldes at grise rodede op i alle tre prøvefelter en stigning i det gennemsnitlige antal arter i de tre prøvefelter, som især afspejler en stigning i det gennemsnitlige antal enårige urter fra en til seks, samt et fald i dækningen af bølget bunke i alle prøvefelter – i to af felterne til gengæld en stigning i dækningen af krybende hestegræs.

Naturtypen bjørneklo udgik af undersøgelsen. Til trods for at man havde bekæmpet før udsættelse af søer, så skød de igen en grad, så søerne tog skade og en gentagen bekæmpelse måtte iværksættes.

Selv om grisene en stor del af tiden opholder sig nær fodringssted og hytter viser registreringerne en øget artsrigdom på ere parametre, der må tilskrives grisenes aktivitet (fouragering, søling, stier mv.). For adskillige af de meget ensartede plantesamfund sås en stigning i

antallet af plantearter. Ud af ni undersøgte naturtyper var artsantallet stigende i de syv. Der blev ikke konstateret skade på sjældne arter eller generelt på naturkvaliteten i området.

Potentiale for naturpleje I forbindelse med naturplejeprojektet blev sopoltenes adfærd registreret i et delprojekt.

- Vi ved, at tamgrise har bibeholdt mange af de samme fourageringsevner som vildsvinet, men det var alligevel overraskende, at vi fandt, at grisene havde fourageret på 27 forskellige plantearter. Dette indikerer potentialet af grise, som naturplejere.

Sådan lyder en af konklusionerne i den foreløbige rapport fra pilotforsøget med grisegræsning i forskellige naturtyper, som Holstebro Kommune, Natur & Miljø har gennemført sammen med to lokale svineproducenter.

Grisene afgræssede især Kvikgræs, kamille, andet græs, hyrdetaske, kløver og rajgræs. Observationerne viste også, at sopoltene anvendte størstedelen af tiden på at græsse og rode, og at der var sæsonvariation, således at de græssede forholdsvis mere om sommeren, mens de rodede forholdsvis mere om efteråret.

Gode ben I rapporten konkluderes det også, at

BEDRE STYR PÅ UKRUDTET

der ikke var tegn på benproblemer eller andre synlige skader og sygdomme hos sopoltene i projektet: - På den baggrund ser vi et potentiale i, at især sopolte, som skal vokse langsomt og have gode ben, kan sættes ud på naturarealer, lyder konklusionen.

Mangler data

I projektet var der ikke ressourcer til at følge de indledende vejninger af grisene op med yderligere registreringer og beregninger. Derfor var det ikke muligt at lave en vurdering af foderforbruget.

I rapporten efterlyses disse data: - Vi har en forventning om, at grisene kan indtage en betragtelig mængde fødeemner, også under jordover aden, hvilket betyder, at deres foderforbrug sandsynligvis kan reduceres, men vi mangler data for at kunne be- eller afkræfte dette.

Adfærdsundersøgelsens mål var, at: undersøge grisenes gødeadfærd, fourageringsadfærd og fødepræferencer på et meget forskelligartet naturområde med et meget varieret fødeudbud.

undersøge den svineernæringsmæssige værdi af fouragering på et meget forskelligartet naturområde.

acb@okologi.dk

Rapporterne kan ses på Naturdok.dk - klik på Holstebro.

Rækkedyrkning, radrensning og sortsblandinger i økologisk planteavl

MARKVANDRING

Onsdag den 25. maj kl. 19-21 på AU Flakkebjerg, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse

Du kan se:

• forsøg med radrensning i vårbyg og vårhvede sået på 12,5-15-20-25-30 cm rækkeafstand

• demonstration af nye typer skær til radrensning i korn

• forøget ukrudtskonkurrenceevne i vårbyg og havre med sortsblandinger

• høre om projektet RowCrop som forener effektiv ukrudtskontrol med sikker etablering af efterafgrøder.

Alle interesserede er velkomne, tilmelding ikke nødvendig.

KONTAKT

Inger Bertelsen, SEGES tlf. 4034 2171 eller Bo Melander, AU tlf. 2228 3393

ARRANGEMENTET ER EN DEL AF PROJEKTET ROWCROP

MAD & MARKED

Omlægning der kan mærkes

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 90 procent af de offentlige køkkener opfyldte kravene til at få et økologisk spisemærke efter halvandet års omlægning

OMLÆGNING

AF JAKOB BRANDT

Den statsstøttede omlægning af de offentlige køkkener er et effektivt redskab til at øge økologiprocenten i køkkenerne. Blandt mere end 600 deltagende køkkener opfylder 9 ud af 10 køkkener efter halvandet års omlægning kravene for Det Økologiske Spisemærke, viser en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har lavet på baggrund af Nina N. Sørensens Ph.d-opgave.

Der har hidtil kun været begrænset viden om virkningen af den økologisk omstilling af offentlige køkkener under Økologisk Handlingsplan 2020.

Nu dokumenterer DTU-rapporten, Økologisk omstilling af offentlige køkkener under Økologisk Handlingsplan 2020, at køkkenernes gennemsnitlige økologiandel er steget med 25 procentpoint på halvandet år. Det har bevirket, at 90 pct. af køkkenerne ved slutningen af undersøgelsesperioden lever op til kravene for Det Økologiske Spisemærke i enten bronze, sølv eller guld.

Mange køkkener opnåede at gå ’et trin op’ i forhold til intervallerne i Det Økologiske Spisemærke.

Større tilfredshed

Hovedparten af medarbejderne angiver, at de som følge af omlægningen har fået større glæde og motivation

DTU-undersøgelse

De 622 offentlige køkkener, som indgår i DTU Fødevareinstituttets nye undersøgelse, omfatter følgende otte køkkentyper, som har fået støtte til omlægningen via Økologifremmeordningen:

Børneinstitutioner 349 Kantiner 91

Ældreområdet 64 Døgninstitutioner 44 Skoler 41

18

ved arbejdet. Der bør dog være opmærksomhed på, om omlægningerne giver anledning til større fysisk belastning.

Halvdelen af de deltagende køkkenmedarbejdere mente, at økologiomlægningen havde haft en positiv/ meget positiv indvirkning på deres arbejdstilfredshed, mens 44 procent mente, den ikke havde gjort nogen forskel.

Lignende resultater gjorde sig gældende for arbejdsglæde og motivation med henholdsvis 53 pct. og 54 pct., der rapporterede positiv/ meget positiv indvirkning, og henholdsvis 41 pct. og 36 pct. der ikke oplevede nogen forskel.

Ændring i økologiprocenten efter omlægning

Efter halvandet års omlægning var den gennemsnitlige økologiprocent i de 622 offentlige køkkener vokset fra 39 til 64 pct. efter halvandet års omlægning. Det betød at langt flere køkkener kunne få et økologisk spisemærke i en bronze (30-60%), sølv (60-90%) eller guld (90-100%).

Reduktion af madspildet betaler de øgede udgifter til økologiske råvarer i to sjællandske rådhuskantiner.

Der er penge i mindre spild

Reduktion af madspildet er dog næppe nok til at dække de øgede råvareudgifter til at omlægge en kantine til 100 pct. økologi, vurderer forskerne bag DTU-rapport

OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT

Omkostninger til de økologiske råvarer steg med henholdsvis 22 og 12 procent, da to sjællandske rådhuskantiner blev omlagt fra henholdsvis 8-48 pct. og 28-35 pct. økologi. I samme periode halverede kantinerne deres madspild, og selv om der er en del forbehold i beregningerne, konkluderer forskerne, at reduktionen af madspildet stort set har nansieret de øgede udgifter til de økologiske råvareindkøb i de to rådhuskantiner.

Guldet bliver næppe gratis Men ifølge forskerne bag rapporten er det næppe ensbetydende med, at bedre udnyttelse af råvarerne kan betale hele merprisen til råvarer ved en total omlægning til økologi.

Økologi på rådhuset

Rapporten Omlægning til økologi – hvad koster det?, er lavet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Københavns Universitet og er delvist baseret på målinger fra instituttets 2014-rapport ’Madspild i forbindelse med økologiomlægning i offentlige køkkener’-, som belyser, hvor meget madspildet blev reduceret i den kommunale rådhuskantine i henholdsvis Roskilde og Fredensborg i omlægningsperioden fra 2013 til 2014.

Den viden er sammenholdt med nyindsamlede data om stigningen i de to kantiners råvarerindkøb i perioden august-oktober 2013 til august-oktober 2014.

Under arbejdet med rapporten har forskerne været nødt til at fortage forskellige skøn, da dele af datagrundlaget har været mangelfuldt.

Tværtimod skriver de i diskussionen til rapporten: ’Af de økonomiske beregninger fremgår, at besparelsen ved reduceret madspild kan opveje meromkostningen som følge af merpriser på økologiske råvarer for de omlægningsniveauer, som har været præsteret af de to kantiner, og som svarer til lidt mere end bronzemærket. Det vil næppe være muligt at reducere madspildet særlig meget mere, så en opgradering af økologi-niveauet til det økologiske spisemærke i sølv

eller guld vil således næppe også kunne nansieres ved at reducere madspildet.’

Ikke to køkkener er ens Det er dog vanskeligt at overføre resultaterne direkte til andre køkkener. - En omlægningsproces skal altid tilpasses den enkelte arbejdsplads, ikke to arbejdspladser er ens, og det er derfor vigtigt, at omlægningskonsulenten tager udgangspunkt i den enkelte case, hedder det i rapportens konklusion.

Lækker mad på rejsen

The Food Stalls anden butik er nu sat på skinner på Banegården i Vejle, og ambitionerne for de fynske iværksættere bag det økologiske convenience-koncept stopper ikke her

CONVENIENCE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Lækkert, lækkert, lækkert.

Superlativerne nærmest snubler ud over perronen hos de mange kunder, som via de sociale medier har anmeldt The Food Stalls første butik siden åbningen på Odense Banegård i foråret 2014.

Tæt på topkarakter hele vejen rundt, og kunderne fremhæver især friskhed, de økologiske råvarer, den gode stemning og venlige betjening som noget af dét, der især adskiller

The Food Stall fra andre mere gængse muligheder for at tanke hurtig mad og drikke på rejsen.

Dermed peger de præcis på nogle af de væsentligste kerneværdier bag det koncept, som de to fynske iværksættere, Morten Carstensen og Bjarke Arndal, har udviklet, og som de i løbet af de kommende år håber at sprede til tra kknudepunkter i andre dele af landet.

Den positive modtagelse fra de fynske kunder har bestyrket de to barndomsvenner i troen på, at konceptet kan begå sig på banegårde og ved andre tra kknudepunkter i ere af landets større byer.

Opgør med 7-Eleven

For tre uger siden åbnede The Food Stall sin anden butik. Den ligger på banegården i Vejle, hvor den konkurrerer om kunderne med en butik fra den multinationale 7-Eleven-kæde.

Bjarke Arndal føler sig dog godt rustet til konkurrencen fra den muskuløse storebror, som på globalt plan driver over 50.000 butikker,

og han ved, hvad han er oppe mod. Gennem re-fem år har han selv drevet tre 7-Eleven-butikker, og han er stadig franchisetager på en enkelt butik i Odense.

- Den er jeg ved at afvikle, og The Food Stall er faktisk mit opgør med 7-Eleven og andre konventionelle convenince-koncepter. Vi vil gerne være kendt for kvalitet og produkter med en historie, siger han.

Kunderne er positive

- Folk er meget positive, og salget vokser lige så stille, siger Bjarke Arndal fra en af de høje café-stole ved det smalle bord, som løber rundt langs glasfacaden til The Food Stall i Vejle.

- Økologien har åbnet mange døre for os, og da vi lavede en kundeundersøgelse i Odense, sagde kunderne, at de handlede hos os, fordi maden er sund og økologisk. Når de forbinder The Food Stall med sundhed og økologi, er vi nødt til at leve op til det.

Bjarke Arndal erkender samtidig, at økologien giver visse begrænsninger på råvaresiden, og det eksempel-

Roule 8 ApS

Selskabet bag The Food Stall hedder Roule 8 ApS. Det er opkaldt efter Sam Walton, den legendariske grundlægger af verdens største supermarkedskæde Walmart. Han byggede sin succes på ti regler, og den ottende regel gik ud på at give kunderne en bedre oplevelse, end de forventede.

vis har været nødvendigt at erstatte den traditionelle kyllingesandwich med en udgave med hønsesalat.

Vender mærkevarerne ryggen

Hvor 7-Eleven primært er proppet med mærkevareprodukter fra inter-

The Food Stall har etableret eget mosteri

Et af de største hit i The Food Stall er den friskpressede juice med ingredienser som æble, rødbede, gulerod, ingefær, appelsin og citron og de små hidsige ingefærshots Little Miss C

MOST: - I Odense-butikken kom vi op på at presse et ton æbler og et ton appelsiner om ugen, så vi var ved at blive kvalt i succes, siger Bjarke Arndal fra The Food Stall.

nationale storproducenter, som er suppleret med enkelte økologiske produkter fra Danmark, tilbyder The Food Stall et langt mindre sortiment, som er domineret af en stor salatbar, hvor kunden selv kan være med til at sammensætte en sund fastfoodmenu i form af frisklavede sandwich, salater, friskpresset juice, kaffe og kager.

- Vi har ingen pengemænd i ryggen, og vi er endnu ikke der, hvor vi er begyndt at tjene penge. Men nu er vi kommet til Jylland, så vi starter helt forfra, og folk skal lære os at kende

Næsten alt i The Food Stall er indrettet af genbrugsmaterialer, og sammen med den afdæmpede musik bidrager det til en hyggelig stemning, som står i skærende kontrast til den marchmusik, som skrattende møder togpassagererne i den renoveringsmodne tunnel under perronerne på Vejle Banegård.

En ærlig oase i ørkenen

- Vi ville gerne vende tingene på hovedet og gøre noget anderledes. Skabe en oase, hvor der er fokus på det lækre og sunde og sælge vores produkter til almindelige mennesker, siger Bjarke Arndal.

For ham er det vigtigt, at kunderne ved, at den mad og den juice, de køber hos The Food Stall, er frisklavet uden brug af konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer.

Han undrer sig i den grad over, at mange mennesker kigger mere på sidste holdbarhedsdato end på indholdet af de tilsætningsstoffer, som er årsagen til, at mange konventionelle fødevarer kan holde sig månedsvis.

Ærlige råvarer uden E-numre

- Den anden grund til, at vi prioriteter økologi, er, at vi godt kan lide tanken om, at frugter og grøntsager ikke er sprøjtet, og at vi ved, at de dyr, som

- Kunderne ville gerne have friskpresset juice, men vi oplevede, at mange kunder havde meget travlt. Det var ikke alle, som havde tid til at vente på juicen. Den udfordring tacklede de to ejere ved at etablere deres eget mosteri. Det åbnede sidste år i Aarup lidt uden for Odense i en bygning, som også huser kafferisteriet The Holy Bean. Det lokale risteri leverer råvarerne til kaffen, som sammen med juicen står for den største del af omsætningen i The Food Stall.

- Vi presser most tre gange om ugen, og da juicen ikke bliver varmebehandlet eller tilsat nogle former for tilsætningsstoffer, bevarer vi råvarernes ne rene smag og vitaminerne. Til gengæld har juicen kun en holdbarhed på fem dage.

Flaskerne med juicen bliver i dag solgt til Magasin i København og til lokale fynske butikker i Meny-kæden.

Mosteriet er endnu ikke økologigodkendt, men det er planen, at certi ceringen skal på plads, så juicerne kan indgå i dokumentationen bag de økologiske spisemærker, som The Food Stall sigter efter.

- Lige nu ligger økologiprocenten i Odense på ca. 50, men i Vejle ligger vi tæt på 90 procent, og vi går efter guldmærket, siger Bjarke Arndal.

Køleskabet er fyldt med hjemmela-

vores kød kommer fra, har haft et anstændigt liv, siger Bjarke Arndal. - Det skal være nogle ærlige fødevarer, og økologien kan hjælpe os til at undgå alle de E-numre, som den konventionelle mad er fyldt med.

Ung studerende åbner emballagefri øko-butik

I næste uge åbner Janne Wohlfeil butikken ’Rå Varer’, som i første omgang udelukkende sælger økologiske, emballagefri tørvarer

EMBALLAGEFRI BUTIK

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem de seneste år er der kommet meget fokus på at begrænse madspild. En disciplin, som indgår som fast inventar i de køkkener, der bliver omlagt til økologi.

Ønsket om at begrænse madspildet står også højt på dagsordenen hos århusianske Janne Wohlfeil, men hun stopper ikke her. For den 24-årige studerende er det ikke nok kun at kigge på selve maden, hvis man vil skabe en mere bæredygtig husholdning.

Derfor har hun indledt sit eget personlige felttog for at reducere mængden af emballage, som strander i hendes køkken, og i næste uge åbner hun en mini-minibutik i den ene ende af skurvognen ’Grøn Vogn’, som hun deler med Aarhus Økologiske Fødevarefælleskab og ere lokale grønne organisationer.

Vognen er opstillet i Institut for (X), der er en platform for unge entreprenører på baneterrænet mellem Scandinavian Congress Center i Aarhus og kulturhuset Godsbanen, hvor der dagligt færdes mange mennesker fra byens mere alternative miljøer.

Ændrer ikke hele verden

Da Janne Wohlfeil begyndte at læse markedsføringsøkonomi på Aarhus

Universitet var hun allerede sporet ind på en bæredygtig løbebane.

- Jeg ville gerne etablere en eller anden form for bæredygtig virksomhed.

I februar 2015 tog hun første skridt, da hun åbnede bloggen Tag Skraldet, som fokuserer på, hvordan almindelige borgere kan reducere deres forbrug af emballage. I lighed med mange andre økologiske forbrugere var Janne Wohlfeil frustreret over det bjerg af plastik og pap, som hun slæbte med hjem, når hun købte økologiske madvarer.

- Det, at jeg åbner en lille butik, ændrer ikke verden, men det er fedt, at jeg kan se, at jeg allerede har været med til at inspirere andre, siger den unge jyde, som har godt 700 følgere på sin blog ’Tag Skraldet’.

Inspiration fra udlandet Inspireret af udenlandske blogs som Zero Waste og udenlandske emballagefri butikskoncepter k Janne Wohlfeil ideen om at lave et pilotprojekt i form af den lille minibutik, som i første omgang kun tilbyder et snævert udvalg af tørvarer.

Men før hun nåede så langt, udfasede hun hjemme gradvist alle de produkter, som hun ikke kunne købe i løs vægt for på den måde at vise, at det er muligt at leve et emballagefrit liv.

- Jeg ville undersøge, om det er nødvendigt med så meget emballage, og jeg startede med frugt og grønt. Det fungerede nt, men det kræver, at man virkelig skal tænke over sine indkøb, hvis man ikke vil risikere at skulle gå i ti forskellige butikker, siger Janne Wohlfeil.

Hun er især inspireret af det emballagefri supermarked Original Un-

verpackt i Berlin, hvor kunderne selv medbringer bøtter, dunke og net.

- I Tyskland lærte jeg, at det vigtigste er at sikre, at kunderne ikke hælder varer tilbage fra deres egen emballage, da det øger smitterisikoen.

Myndighederne sagde nej

Da Janne Wohlfeil første gang henvendte sig til Fødevareregionen for et halvt år siden, var beskeden klar:

- Det kan ikke lade sig gøre at åbne butikken på grund af smitterisiko, og de opfordrede mig til at benytte bionedbrydelig emballage. Men da jeg sendte billeder ind fra emballagefri butikker i andre lande, endte det med, at de blødte lidt op, siger Janne Wohlfeil, som i fredags k endeligt go til at åbne Rå Varer efter et kontrolbesøg.

- De este emballagefri butikker bruger dispensere, men jeg har bare mine varer til at stå i store sække, og her i starten sælger jeg kun tørvarer som ris, pasta, linser og bønner - mest ting som skal koges, og det minimerer smitterisikoen.

Snævert sortiment - stor vision I første omgang omfatter sortimentet kun 10-15 forskellige tørvarer, og butikken holder kun åbent, når fødevarefællesskabet uddeler poser med grøntsager om onsdagen.

- Rå Varer er et pilotprojekt, så vi starter ud med et lille sortiment og store visioner. Butikken skal udvikle sig på basis af, hvordan kunderne modtager det, og med tiden er det tanken at udvide både sortimentet og åbningstiden, siger Janne Wohlfeil, der planlægger at inddrage erfaringerne fra butikken i sit studie.

Næste step bliver formentlig at udvide sortimentet med krydderier.

Salg i løs vægt er

For initiativtagerne bag LØS Market er bæredygtighed vigtigere end tallene på bundlinjen

Økologiske forbrugere i København, som er trætte af at slæbe masser af emballage med hjem fra supermarkedet, får efter sommerferien mulighed for at købe alle de mest almindelige økologiske basisvarer i løs vægt i en nyetableret emballagefri butik i Saxogade på Vesterbro. Idemanden bag landets første større butik, som udelukkende satser på løssalg af økologiske fødevarer, er franskfødte Frederic Hamburger. Han kom til Danmark for 18 år siden, og gennem de sidste re år af en travl erhvervskarriere har han arbejdet med eksport af konventionelle øl og mejeriprodukter for henholdsvis Harboe og Arla Foods.

Nu har han kvittet sit job som eksportmaneger hos Arla for sammen med to herboende landsmænd at realisere drømmen om at etablere en bæredygtig fødevarebutik, hvor alt bliver solgt i løs vægt og uden emballage, og hvor bæredygtighed er vigtigere end bundlinjen.

- Vi har kørt vores karrierer, så for

os handler det her ikke om penge. Men jeg jeg har ikke længere lyst til at sælge mælkepulver til Afrika fra et støttet europæisk landbrug.

Flasket op med økologi

I Frankrig voksede han op som søn af meget miljøbevidste og miljøaktivistiske forældre.

- Jeg blev asket op med økologi. Nu vender jeg tilbage til den verden, siger Frederic Hamburger, som desuden er inspireret af både tyske, franske og amerikanske butikker, som med succes har nedbragt forbruget af emballage.

I stedet for at sovse tørvarer, frugter, grøntsager, vin, olivenolie, honning og ydende hånd- og husholdningssæbe ind i plastikemballage, er det planen, at kunderne i LØS Market skal medbringer deres egen emballage eller købe genbrugsbeholdere/ asker, som er en del af butikkens interne pantsystem.

På den måde kan de præcis købe den ønskede blanding og mængde, de har lyst til – lidt som når børnefamilierne hver fredag står og blander fredagsslik i supermarkedet.

Mindre spild og affald

Ifølge Frederic Hamburger er der ere tungtvejende argumentet for at droppe faste pakningsstørrelser og emballage. En gennemsnitsdansker producerer således årligt 759 kg affald. Det

fremtiden

Idemanden

Idemanden bag LØS Market er 43-årige Frederic Hamburger. Han er født i Frankrig, men for 18 år siden førte kærligheden ham til Danmark, hvor han blev dansk gift og k tre børn.

Udd: Cand merc.

Gennem en 15-årig erhvervskarriere har han blandt andet arbejdet med eksport for store rmaer som bl.a. Harboe og Arla Foods.

Han ejer selv 65 procent af LØS Market ApS.

er en europæisk rekord, som Frederic Hamburger gerne vil gøre op med. - Det er tåbeligt og helt unødven-

Danske produkter i forreste række på hollandsk messe

Tre danske producenter har produkter med i New Product Expo, når dørene i næste uge åbner til private label messen PLMA i Amsterdam

EKSPORT

JAKOB BRANDT

Eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening har en god mavefornemmelse, inden hun i næste uge sætter kurs mod Amsterdam for at deltage i private label-messen PLMA.

- Når vi deltager i PLMA, så er der tre af vores udstillende virksomheder på Organic Denmark-standen, der har fået produkter med i PLMA udstillingen: New Product Expo.

- Det er lidt af et nåleøje at komme igennem, men vi har nogle nyheder, som messen godt kan lide, og det er super ot, at tre af de ni danske udstillere på fællesstanden har fået produkter med. Vi har tidligere deltaget, hvor vi slet ingen produkter havde med blandt nyhederne, siger Helene Birk.

Inspirationstur til Amsterdam

digt at bruge så meget emballage, siger han på basis af erfaringerne fra udenlandske butikskæder som franske Biocoop.

Samtidig vil madspildet automatisk falde, når kunderne kan nøjes med at købe præcis den mængde, de har behov for.

Frederic Hamburgers beregninger viser desuden, at LØS Market vil være i stand til at sælge økologiske fødevarer til konkurrencedygtige priser, da butikken vil køber varer hjem i 25 kg sække og 10 liters dunke.

Butikken bliver placeret i en bygning, der ejes af Settlementet, som driver et miljø- og beskæftigelsesprojekt i Saxogade, der i dag omfatter re socialøkonomiske virksomheder og væresteder, og det er også tanken, at LØS Market skal være arbejdssted for folk i exjob og aktivering.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg har taget det her skridt. Vi får masser af støtte til det og det giver ny motivation, og der er allerede ere frivillige, som arbejder for os, siger Frederic Hamburger, som forsøger at skaffe penge til etableringen via crowdfunding. Han sigter mod 350.000 kr. P.t. har 246 bidragsydere givet næsten 62.000 kr. som hjælp til at etablere butikken, og hver dag lander der nye bidrag via crowdfund-platformen Booomerang.

Det er femte gang, ØL har en stand på messen, og for eksportchefen er et af de vigtigste succeskriterier, at det lykkes at komme i kontakt med est muligt af de svenske, tyske og

PLMA 2016

Det danske hold på private label-messen PLMA 2016:

Naturfrisk/Ørbæk Bryggeri

Original Chia

Sealand Birk

Them Andelsmejeri

Q-Organic

Vision Foods

ZoZozial Coffee Roasters

Raw Snacks

Aurion

Messen afholdes i Amsterdam i dagene 24. - 25. maj.

hollandske grossister og dagligvarekæder.

I forbindelse med messen inviterer Organic Export Academy på en todags tur til Amsterdam med fokus på inspiration af økologiske fødevarer, emballager og designs.

Inspirationsturen til Holland kombineres, så den indeholder både en tur rundt i en række spændende detailbutikker og fødevaremessen PLMA.

- Det er ikke de samme grossister og kæder, som kommer på BioFach, og selv om det er en private labelmesse, kan man sagtens nde kunder, som vil købe producenternes egne mærker, siger Helene Birk.

Coop tvunget til at ændre navn på brød-serie

BRØD: Da Coop lancerede et nyt bake-off koncept under navnet Brød og Co, havde de overset det delvist økologiske bageri og spisested af samme navn i Vejle. Brødet var lanceret i et halvt hundrede Fakta-butikker, men efter en advokats mellemkomst blev Coop-kæden iIfølge Finans derfor nødt til at fjerne det nye brand fra hylderne og betale Vejle-bageriet en kompensation på 25.000 kr.

Arla Foods satser på GMO-frit foder

MEJERI: Mejerikoncernen vil udnytte, at markedet er villig til at betale en merpris for mælk fra køer, som er fodret med GMO-frit foder, oplyser mejerikoncernen. Beslutningen, om et økonomisk incitament for at få landmænd til at anvende GMO-frit foder er taget af Arlas bestyrelse på baggrund af en ny udvikling i Tyskland. Her efterspørger detailhandlen i stigende grad mælkeprodukter, som er baseret på GMO-frit foder, og de er villige til at betale en merpris. Denne trend vil formentlig sprede sig til andre markeder, og Arla vil gerne gribe denne mulighed for at skabe værdi til landmændenes mælk.

- Vi ejer den største økologiske mælkepulje i verden, hvor foderet, som standard, er GMO-frit. Vores svenske landmænd har altid brugt GMO-frit foder. Dette betyder, at omkring 20 procent af Arlas mælkepulje allerede lever op til markedskravet. Der er et kommercielt potentiale, som vi kan udbygge ved at tiltrække ere landmænd, der er villige til at gå over til GMO-frit foder, siger Arla-formand Åke Hantoft.

Nedtælling til Halkær Folk & Roots Festival

FESTIVAL: Traditionen tro er der lagt op til masser af musik, dans og god mad, når Halkær Kro & Kulturhus i weekenden 3.-5. juni åbner dørene for den årlige festival.

Fredag giver de fynske grøntsagsproducenter Peter Bay Knudsen og Lars Skytte deres bud på, ’Hvad økologien kan i dagens Danmark og i verden’, mens Eskil Romme lørdag fører an på en mark- og naturvandring, på en dag som også byder på musik, børneværksted, skotsk danseworkshop og whiskysmagning.

Se hele menuen for weekenden på halkaer.dk.

Dansk viden løfter Nairobis økologisalg

Nyt projekt skal bygge videre på udviklingen af et lokalt økologisk fødevaremarked i Østafrika

AFRIKA AF JAKOB BRANDT

Dansk viden om økologisk landbrug og opbygning af salgskanaler har bidraget til at opbygge et mere smidigt og effektivt marked for økologiske fødevarer i Østafrika. Helt konkret stod danske økologer i 2014 i spidsen for et projekt, der boostede øko-salget i Kenyas hovedstad Nairobi med 75 procent på bare ét år.

Men ifølge Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening, er potentialet langt større. Med over en halv mio. økologiske bønder spiller økologien en voksende rolle i den afrikanske fødevareproduktion, og det tegner spændende perspektiver for det videre arbejde med at skabe bedre vilkår for den økologiske produktion.

Hovedparten af Afrikas økologiske produktion sker i Østafrika, men ifølge Per Rasmussen har de østafrikanske bønder og deres organisationen behov for yderligere faglig bistand, hvis den økologiske sektor fortsat skal udvikle sig.

- Der er et stort potentiale for en markedsdrevet vækst i økologisk landbrug og fødevarer, som både øger forbrugernes adgang til rene, sunde fødevarer og indtjeningen for bønderne og landbefolkningen i de her udviklingslande. Derfor gør vi alt,

hvad vi kan, for at sikre en fortsættelse at projektet, siger Per Rasmussen.

Fokus på hele værdikæden

Han håber derfor at få del i en ny Danida-pulje, som vil gøre det muligt at etablere et tre-årigt projekt, som skal fortsætte arbejdet med at etablere et stærkt marked ved at skabe bedre sammenhæng i hele værdikæden fra jord til bord og fjerne nogle af de handelshindringer, som besværliggør handlen mellem medlemmerne af det østafrikanske fællesmarked EAC.

- Der ndes en række of cielle som uof cielle handelshindringer, som gør det vanskeligt at ytte varer over grænserne mellem de her lande. I samarbejde med Trade Mark East Africa har vi trænet grossister på tværs af landene i at nde vej igennem hindringerne og har samtidig skabt et netværk mellem dem, siger Per Rasmussen. Han stod i spidsen for et markedsudviklende projekt, som i 2014 involverede 6.000 landmænd samt en række af de største butikskæder og frugt- og grøntgrossister i den østafrikanske region.

Stor interesse for økologi I den forbindelse blev der lavet en repræsentativ undersøgelse, som viste, at en fjerdedel af Nairobis befolkning går op i rene, sunde og sporbare fødevarer, og at hver ottende (svarende til 250.000 personer) er interesseret i at købe mere økologi.

- Der var en overraskende stor interesse for ere økologiske fødevarer

De østafrikanske bønder har behov for yderligere støtte til at udvikle den økologiske sektor. Foto:

blandt forbrugerne i Nairobi. Det blev en stor motivationsfaktor for de landmænd, virksomheder og butikker, som har deltaget i projektet, fortæller Per Rasmussen.

Øko-salget voksede 75 pct. Gennem uddannelse af butikspersonale og grossister samt støtte til synlighed i butikker og PR-indsatser har projektet resulteret i, at salget af økologiske fødevarer i Nairobi steg fra en værdi på 1,2 mio. dollars i 2014 til 2,1 mio. dollars i 2015. Den regionale handel med økologiske fødevarer mellem landmænd, grossister og virksomheder er samtidig femdoblet. Det fremgår af slutrapporten for projektet.

Forklaringen på den voldsomme vækst i den regionale handel skal blandt andet ndes i projektets fokus på at hjælpe grossister og virksomheder med at overkomme handelshindringer mellem Kenya, Tanzania og Uganda.

Pengene forsvandt

ECOMEA (Enhancing Coordination of Organic Products Acces to Market in East Africa) -projektet fra 2014 blev oprindelig støttet af Danida, men i sommeren 2015 fjernede besparelser på ulandsbistanden den ordning, der kunne nansiere en forlængelse.

Økologisk Landsforening har nu søgt om nasiering til en videreførelse og udbredelse af projektets aktiviteter via en ny Danida-pulje.

- Men den største udfordring er at få bønderne til at producere ensartede produkter af høj kvalitet og med regelmæssig levering. De er vant til at sælge deres varer på lokale mar-

keder, og der stilles helt andre krav, når de skal levere via mellemhandlere til supermarkedskæder og grossister, siger Per Rasmussen.

Som 80’ernes danske økomarked - Forbrugerne skal let kunne nde de økologiske varer, så synlighed i butikkerne er også noget, vi har fokuseret på, og 75 ledende medarbejdere fra de største supermarkeder i Nairobi har fået undervisning i økologi under projektet. Ude hos landmanden er udfordringerne at levere tilstrækkelig mængde og kvalitet. Derfor har det været en vigtig indsats at få grossister, butikker, virksomheder og landmænd til at mødes, koordinere og handle indbyrdes, siger Per Rasmussen og fortsætter:

- På mange måder kan den nuværende markedssituation, udfordringerne og potentialet for økologiske fødevarer i Nairobi sammenlignes med situationen for dansk økologi i midten af 80’erne, siger Per Rasmussen.

Partering af svin trak folk til Steensgaard Gods

Mange gæster kunne traske hjem med et stykke gratis kød, en grisehale eller et hjerte fra en økologisk gris, da det sydfynske gods i pinsen viste, hvordan man parterer en gris og forklarede, hvordan de enkelte dele indgår i vores mad

Godsejer Henning Wiesinger er godt tilfredse med fremmødet. Selv om det dryppede lidt fra skyerne, kom der ca. 100 voksne og børn til det udendørs arrangement i Spiseriets have, hvor godsets slager Stephan

Ha isch gav dem en grundig indføring i grisens anatomi.

Selve slagtningen forgik bag lukkede døre i gårdslagteriet men gæsterne k både mulighed for at se og røre ved udskæringerne, de indre organer og indvoldene.

- Hvis man vil spise kød, er man nødt til at slagte dyr, og det er en vigtig historie at fortælle folk, hvor maden kommer fra, siger Henning Wiesinger, som blev inspireret til arrangementet, da han ved en lejlighed oplevede et barn blive dybt forundret over, at der bag et lag af fjer gennem sig en kylling. Efter hans mening, er det et godt billede på den fremmedgjorthed, der præger mange forbrugeres forhold til den mad, de stopper i munden. Af

samme grund arbejder Steensgaard Gods målrettet på at skabe transparens i hele kæden fra dyret går på mark til det ender i køledisken. Han oplyser, at dagen samtidig gav anledning til ere etiske re eksioner blandt gæsterne.

- Hvis vi vil være mere bæredygtige, kan det godt være, at vi skal vænne os til at spise lidt mindre kød, men når vi spiser kød, er det vigtigt, at det kommer fra dyr, som har haft et godt liv, og at vi bruger hele dyret, så vi kan spise kødet med god samvittighed, siger Henning Wiesinger.

Han glæder sig over den respekt, som gæsterne viste grisen, og han forventer at lave ere parteringskurser, når godsets kokkeskole åbner i foråret 2017. jb@okologi.dk

Aldi kritiseres for

Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til

i sidste uge uden held forsøgte at skyde en ny

Den tyske lavpriskæde sænkede onsdag i sidste uge prisen på en l konventionel mælk med 50 øre til 3,95 kr.

Det har Aldi gjort ere gange tidligere, og hver gang er de øvrige dagligvarekæder fulgt efter, da erfaringerne viser, at forbrugerne ofte lader sig lokke af lave mælkepriser.

Krig på konventionelle mælkepriser øger prispresset på den økologiske mælk, som risikerer at blive stående i køledisken, hvis prisspændet bliver for stort, og Aldis initiativ vækker forargelse hos Økologisk Landsforening, der påpeger, at en priskrig på mælk har alvorlige konsekvenser. I en pressemeddelelse og en kort video lm opfordrer foreningens direktør, Paul Holmbeck, derfor danskerne til at købe deres mælk - helst økologisk - et andet sted end Aldi. - Billig mælk er dyr. Dyr for køerne, dyr for naturen og dyr for landmændene. En priskrig på mælk vil tvinge mange ere danske mælkeproducenter fra deres gårde, tvinge ere fritgående køer ind i stalden, og tvinge naturhensyn i knæ. Det er ikke noget godt tilbud fra Aldi. Vi bliver alle fattigere af at købe billig mælk, siger han.

Regningen ender hos landmanden

Noget kunne tyde på, at de øvrige dagligvarekæder er enige i den vurdering, og modsat tidligere har ingen af Aldis konkurrenter hidtil valgt at sænke deres mælkepriser, og Paul Holmbeck takker butikskæderne for ikke at gå med i priskrigen.

- Økologi-mærket er en garanti for, at køerne kommer ud på græs i det fri, som er det mest naturlige for dem. Aldis billigmælk er garanti for køer, som aldrig mærker solens varme, smagen af grønt græs eller duften af frisk luft i det fri. Regningen for prisfald sendes videre til landmanden, køerne og naturen, siger Paul Holmbeck.

Aldi står alene

Det er ikke længe siden, at ere detailkæder valgte at donere et beløb for hver solgte liter mælk til et skrantende korps af danske mælkeproducenter, men Aldi vælger en anden vej.

Hverken Dansk Supermarked eller Coop har tænkt sig at gå ind i en priskrig om mælk, med de konsekvenser det har for landmænd, dyrevelfærd og forbrugerne. Rema 1000 og Lidl meddeler også, at de ikke vil reagere på Aldis prisnedsættelser.

- Dels synes vi, at det er grundlæggende forkert, at et kvalitetsprodukt som frisk dansk mælk skal sælges så billigt, at det koster det halve af en aske vand. Dels mener vi ikke, at det er tyske discountkæder, der sætter prisniveauet for dansk mælk ved at sælge billig udenlandsk mælk i Danmark, lyder det fra Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen. Hos Dansk Supermarked har man samme indstilling.

- Vores priser på dansk mælk er upåvirkede af Aldis tyske mælk. Vi sælger i Netto, Føtex og Bilka udelukkende dansk mælk, fordi det efterspørger vores kunder. Vil man have billig udenlandsk mælk, må man købe den andetsteds, for vi holder fast i konventionel og økologisk dansk mælk fra dansk malkekvæg, siger Dansk Supermarkeds indkøbsdirektør, Jeppe Dahl Jeppesen.

Kunderne bestemmer

Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, glæder sig over, at dagligvarekæderne på den måde giver en håndsrækning til de mange danske mælkebønder, som i øjeblikket balancerer på kanten af konkurs.

- Jeg tror, at Aldis timing er usædvanlig dårlig i forhold til den ekstreme situation, hvor mange landmænd i øjeblikket bliver tvunget til at gå fra gården, og hvor danskerne er blevet meget mere opmærksomme på dyrevelfærd.

Hvis Aldi fastholder den lave pris over en længere periode, er der dog ingen garantier for, at det ikke udvikler sig en decideret mælkekrig, og i sidste ende er det kundernes adfærd, som dikterer udviklingen.

- Jeg håber derfor, at tilstrækkeligt mange kunder følger opfordringen til at købe mælk andre steder, så de lave mælkepriser ikke skaber en øget kundetilstrømning hos Aldi, siger Henrik Hindborg.Fast princip om fair priser

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar til kritikken fra Aldi, men i forbindelse med sidste uges prisnedsættelse på mælken sagde Thomas Hedegaard Bang, vicedirektør i Aldis indkøbsafdeling:

- Vi har et fast princip om fair priser, og når vi betaler mindre for en vare, er det for os helt naturligt, at forbrugernes pris for varen falder tilsvarende. Hvis vi fastholder prisen på mælk, holder vi priserne kunstigt oppe. Derfor falder mælkepriserne fra i dag.

skab på 400 mio. kr.

KØD: Frilands direktør Henrik Biilmann viste sig som en mester i underdrivelse, da han præsenterede Frilands økonomiske status til selskabets halvårsmøde på Gl. Estrup på Djursland tirsdag den 10. maj, skriver det Danish Crown-ejede selskab på sin hjemmeside.

- Det kunne være værre, sagde Henrik Biilmann således og meldte om en rekordstor årsomsætning på 700 mio. kr. sidste år og et forventet halvårsresultat på 400 mio. kr. i 2016.

Frilands økologiske grise og kreaturer står for størstedelen af succesen, som kunne have været endnu større.

- Vi kunne have solgt mere, hvis vi havde haft større forsyninger af økologisk kød, konstaterede Henrik Biilmann og understregede, som så ofte før, at økologerne skal forberede sig på, at de gode tider ikke varer ved.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi er i en ekstrem situation med et underforsynet marked. Vi skal selvfølgelig holde niveauet med høje afregningspriser så længe som muligt, men samtidig skal vi være bevidste om, at markedet på et tidspunkt nder en mere naturlig balance. JB

Prima Frugt er på jagt

GRØNTSAGER: I takt med at de danske supermarkedskæder er begyndt at støvsuge det danske marked for økologiske grøntsager, kniber det for ere grossister med at skaffe nok. En af dem er cateringgrossisten Prima Frugt A/S i Greve, hvor indkøber Rene Hansen efterlyser ere danske producenter.

- Alle går efter den gode historie, og vi oplever virkelig stor efterspørgsel efter dansk økologi. Vi er udfordret af de store dagligvarekæder, som har en større indkøbsvolumen. Derfor kan vi ikke skaffe tilstrækkelig med danske varer og må søge til udlandet, siger Rene Hansen

Han efterlyser både kål, bladselleri, tomater, agurker og andre typer af basisgrønt.

- Alt har interesse, også nicheprodukter fra små producenter, siger Rene Hansen.

Han frygter at der vil gå ere år, før de danske producenter er klar til at matche efterspørgslen.

Guld i sommerlandet

OMLÆGNING: Økologiske måltider breder sig til ere og ere af landets spisesteder – nu også i forlystelsesparkerne. I Fårup Sommerland har nyåbnede ’Skovens økologiske spisested’ netop fået det økologiske spisemærke i guld, som dokumenterer, at 90100 procent økologi.

Godt

kød fra glade køer!

– økologisk og fra dyr, der har græsset på naturarealer

Vi kan levere til både private og storkøkkener!

Kvaliteten af kødet er høj:

• Fantastisk mørhed – krogmodnet i 4 uger

• Mere intens kødsmag og saftighed – blandt andet på grund af græsset og urterne koen spiser.

Alle dyr er født og opvokset på gården, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.

Se mere på hojvang-okologi.dk Ole Sørensen – Højvang Økologi

TID & STED

30. maj kl. 9-12. Kom til demonstration af fravænning på friland hos Randi Vinfeldt, Fævejen 1, Østrup, 4350 Ugerløse. Nærmere oplysninger på okologi.dk/landbrug/kalender. Kontaktperson: Lars Lambertsen, tlf. 6197 4906. Arr: Økologisk Landsforening.

Juni

7. juni kl. 13 til ca. 17.30. LMO ØkoPlantetræf - få inspiration til afgrøder, bekæmpelse af rodukrudt, etablering af efterafgrøder og mange andre ting. Niærvej 20, 8450 Hammel. Se nærmere i kalenderen på www.lmo.dk/. Arr: LMO.

11. juni 2016 kl. 10–13. Beskæringskursus hos Kysøko. Lær hvordan man ved hjælp af beskæring sygdomme. Medbring gerne egen saks og skarp kniv. Gratis for medlemmer af Praktisk Økologi, andre 50 kr. Ny-Søgård, Kyse Overdrevsvej 37, 4700 Næstved. Læs mere om arrangementet på Merelivihaven.dk. Arr: Mere Liv i Haven Næstved.

13. juni kl. 10-14. Demonstration af markforsøg med biochar. Askov Forsøgsstation, Vejenvej 55, 6600 Vejen. Tilmeldingsfrist onsdag 8. juni - se https://inbiom.nemtilmeld.dk/23/. Arr: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM)

14. juni kl. 10-12. Markvandring - Mere græs til køer i store besætninger. Nærmere oplysninger på okologi.dk/landbrug/kalender. Kontaktperson: Iben Alber Chistiansen, tlf. 6197 4909. Arr: Økologisk Landsforening.

16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.

23. juni kl. 17-22. Skt. Hans Aften med mad & drikke, musik, bål og hygge. Kl. 18: Rundvisning v/ Jens Thejsen. Entré 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.

Juli

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Tag på Sofari

29. maj kl. 11-15

og oplev det økologiske griseliv

Se meget mere om Sofari på www.sofari.dk og

Arr:

Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Meyers pølsemageri. Erik LautrupNielsen. 208 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Man kan efterhånden købe en del økologiske pølser – men man kan også lave dem selv. Kokken Erik Lautrup-Nielsen fra Meyers Madhus har samlet 80 opskrifter inspireret af danske og udenlandske traditioner, og han guider læserne igennem fremstillingen fra de første forberedelser over hakning, æltning, stopning, modning og lige til serveringen. Til det sidste er der et afsnit med opskriftil pølser.

Mere af det gode brød. Chad Robertson. 336 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Chad Robertson er blandt andet kendt af økologiske læsere fra bagekurser i Meyers Mad-

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. Foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernæring og meget andet. Et sandt paradis for kornnørder! Vittrup Center, Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken. Detaljer om seminaret kan dk. Arr: Nordisk Kornseminar.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

hus. I denne fortsættelse af Det gode brød (2012) er der fokus på fuldkornsmel af gamle, genfundne kornsorter, som giver kraft og smag til brød og kager – og som han har fundet i økologiske udgaver i Danmark. De mange forskelligt typer mel skal behandles forskelligt for at give det bedste brød, og til nogle brød starter man med at koge en grød. Med bogens 85 opskrifter og udførlige forklaringer på forskellige teknikker er det muligt at smage derhjemme, hvad en af verdens bedste bagere kan frembringe.

Så dine frø og kerner. Holly Farrell. 144 s. 149,95 kr. Samvirke i samarbejde med Haveselskabet.

sjov og bæredygtig måde. Nogle frø og kerner er så små, at vi bare spiser dem, andre spytter vi ud eller fjerner, inden vi putter ’den gode del’ i munden. Men mange af dem, små som store, kan man faktisk få til at spire og gro, så man kan have sjov og glæde af dem længe. Lær via denne bog hvad, det er muligt at få til at gro, hvordan det skal behandles, hvor svært der er at få til at lykkes og (måske ikke mindst) hvor megen tålmodighed, der kræves. AB

Er gårdbiogas økonomisk hos dig?

Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?

Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.

Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/

Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk

Mobil: 5153 2711.

Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.

Se også okologi.dk/landbrug/kalender

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

ØKOLOGI

ERHVERV

Læser du disse sider, er der helt sikkert også mange andre, der kigger dem interesseret igennem, for her gemmer sig ofte oplysninger og annoncer, der kan være til gavn for bedriften.

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

NIELSEN & SMITH A/S

QUARTZ ØKOLOGISK RAPSUDSÆD

• Markedets højestydende vinterraps

• Exceptionel god vinterfasthed

• God resistens mod rodhalsråd

• Liniesort, der sælges i units af 1,5 mill frø

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologiske hestebønner købes. Flydende gødning, kompost + kompostorm sælges. www.greenf.dk Henvendelse tlf. 5152 3774.

Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland. Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Vælg dansk produceret økologisk vinterraps

Spørg efter vores produkter hos din grovvareleverandør, eller direkte hos:

Jørgen Blomstrøm Per Grupe Holger Lunden Lars Jørgen Pedersen 26 82 49 30 40 24 64 80 20 20 10 70 27 63 83 28 jb@nskorn.dk persm@nskorn.dk lunden@nskorn.dk ljp@nskorn.dk

Indbydelse til reception - ny bog om vitalitet af Jens-Otto Andersen Økologiens Hus 27. maj kl 14-17 Vel mødt!

Velkommen til en vidunderlig holistisk sammensætning af ord. En bog skrevet af en forbilledlig nysgerrig person, der utrætteligt opsøger og undersøger viden og sammenhænge for at igangsætte en nødvendig forandring i samfundet … (fra bogens forord af Søren Ejlersen)

www.vitalitet.org

Køb Salg Bytte Arbejde

Løsningen på mangt og meget finder du lige her i avisen

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr.

3. juni 24. maj 590

17. juni 7. juni 591

1. juli 21. juni 592

12. aug. 2. aug. 593

26. aug. 16. aug. 594

9. sep. 30. aug. 595

23. sep. 13. sep. 596

7. okt. 27. sep. 597

28. okt. 11. okt. 598

11. nov. 1. nov. 599

25. nov. 15. nov. 600 9. dec. 29. nov. 601

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

BAG OM ØKOLOGIEN ...

29. maj kan man igen komme på Sofari. Ni økologiske svineproducenter landet over lukker op for besøgende og viser deres dagligdag med grisene frem Det er fascinerende at se grise i det fri. Det ved svineproducenterne, og de vil gerne vise resten af befolkningen, hvordan det er at være økologisk gris, og hvad man får for pengene, når man lægger den økologiske kotelet i indkøbskurven. I år foregår det 29. maj, hvor ni producenter fordelt over hele landet afvikler Sofari. Her får man lejlighed til at se og op-

Find en gård, du kan besøge her: www.sofari.dk

Det er Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS), der står bag SOFARI. FØKS er en gruppe økologiske svineproducenter, der gerne vil slå et slag for den frie, økologiske gris. kmn@okologi.dk

leve det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion.

Sofari på ni gårde

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Kalve kræver kræfter

Alle kalve er efterhånden kommet ud at smage på græsset og få sol på mulen, men husk at lægge en plan for afgræsningssæsonen der kan reducere smittepresset hos de mindste kalve

KALVE AF MAJBRIT TERKELSEN

Det viser sig, at mælkeproducenter har vidt forskellige strategier, når det gælder sommerfodring af kalve, men målet er det samme – at skabe sunde og stærke malkekøer. Parasitter er en væsentlig risiko, når de små re måneders kalve skal ud på græs. Smitterisikoen kan minimeres ved nogle konkrete tiltag: Udbind altid kalvene på rene marker. Det vil sige marker, der ikke har været afgræsset af kvæg året før, alternativt marker hvor der kun i efteråret før har gået andre småkalve. Lav foldskifte i løbet af sæsonen - og som minimum én gang i juli, hvor kalvene gerne skal på en ny, ren mark. Det er typisk en mark, der er taget slæt af og ikke givet kvæggylle. Parasitter opformere sig i løbet af sæsonen, og hen på sommeren sker der en kraftig opformering. Belægningsgraden er en

anden vigtig faktor. Den skal gerne være så lav som muligt og helst ikke overstige 10 kalve pr. ha.

Rigeligt med græs

Ifølge anbefalinger fra SEGES skal kalvene tilskudsfodres på marken, da de ikke kan leve udelukkende af græs, når de er små. Giv mellem 1 og 1,5 kg tørstof pr. dag pr. kalv, og gerne med fri adgang til et fuldfoder. Den anbefaling er Esben Møller Xu dog ikke enig i. Han driver en malkekvægsbesætning på godt 130 køer ved Årre tæt på Varde. Han mener godt, at de små kalve kan klare sig udelukkende på græs, så længe markerne er rene, og der er masser af græs.

- I år er det lykkes at have udelukkende nyomlagte græsmarker til de yngste kalve. Vi har lukket 37 kalve ud, og de yngste i gruppen er 3 ½ måned gammel, fortæller Esben Møller Xu.

Flokken med småkalve har seks hektar at gå på. Den er delt op i to folde, som de skifter mellem en enkelt gang. Til august kommer okken ud på en ny fold på en slætmark.

- Hvis der er græs nok hele tiden, kan vi holde lungeorm væk. Dem får vi kun problemer med, hvis kalvene bider græsset helt i bund, forklarer Esben.

Flokken med kalve er en lukket

ok. Der kommer ikke nye kalv ind. De får deres egen rene mark at starte op på.

Ud over græs får kalvene kun mineraltilskud og lidt hø, hvis græsset ikke er tilstrækkeligt. I græsmarken er der sået urter som cikorie og kommen for at give græsset en alsidig smag, det skal ifølge Esben Møller Xu øge kalvenes lyst til at æde græsset.

De må ikke blive syge

Chefkonsulent Erik Andersen, ØkologiRådgivning Danmark, oplever også, at der er lige så mange strategier for småkalve på græs, som der er landmænd. Han vil ikke gøre sig

til dommer over hvilken strategi, der er bedst. Det vigtigste, er at kalvene ikke bliver syge og dermed risikerer at pådrage sig eksempelvis permanente tarmskader. Det gør dem til dårligere malkekøer senere. - Kalvene må ikke blive syge, for er der sket skader på tarmen, kan det ikke genoprettes. En manglende tilvækst hen over sommerafgræsningen kan derimod godt hentes senere i kalvens liv, fortæller Erik Andersen.

Gode råd

Udbind kalve på rene marker Lav foldskifte i løbet af sommeren

Max 10 kalve pr ha Vær opmærksom på tidlige tegn på sygdom

Majbrit Terkelsen er Økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Artiklen er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne