Mange kokke fordærver som bekendt maden – noget tilsvarende kan man sige om det digitale grundlag for indberetningerne i Fællesskemaerne.
Der kan være både god økologi og god økonomi i at lade fravænningsgrise blive på marken nogle uger ekstra.
Ungt par har med succes omplantet Søbogaard fra Midtsjælland til den jyske hede, hvor selskabet i år kan fejre sin 40 års fødselsdag.
Med en rundborgssamtale i sidste uge, hvor repræsentanter fra det økologiske erhverv mødtes for at drøfte udviklingen af markedsdrevet økologi blev første skridt taget i retning af etablering af Økologisk Erhvervsteam
LANDBRUGSPAKKEN
dette arbejde startede i sidste uge, hvor repræsentanter fra det økologiske erhverv mødtes. Til at lede arbejdet har miljø- og fødevareministeren udnævnt direktør i Friland, Henrik Biilmann, til formand for erhvervsteamet. Og i løbet af næste uge vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udpege teamets øvrige medlemmer.
forbindelse skal vi også se på, hvordan myndighederne kan bistå denne udvikling, siger Henrik Biilmann.
Bred opgave
Arbejdet i det økologiske erhvervsteam skal stå på det næste års tid.
6. maj 2016 nr. 588
36. årgang
AF IRENE BRANDT Første
Som et led i regeringens fødevareog landbrugspakken skal et Økologisk Erhvervsteam etableres, og
- Overskriften for teamets arbejde er markedsdrevet økologi. Og vi kommer til at arbejde i mindst to spor: Dels skal vi afdække de bremser, der er i systemet, som gør det svært for det økologiske erhverv at ragere i markedet. Dels skal vi diskutere, hvor det økologiske marked skal bevæge sig hen, og hvordan det økologiske marked kan udvikles. I denne
- Opgaven er bredt de neret, så teamet kan selv være med til at udvikle arbejdet i teamet, siger Henrik Biilmann og tilføjer:
- Jeg har en klar forventning om, at teamets arbejde kommer til at gøre en forskel, og at vi kommer til at pege på løsninger, der er mere håndterlige for erhvervet.
Bedste betingelser
Henrik Biilmanns forventninger un-
derstøttes af Esben Lunde Larsens forventninger til teamet. Ministeren har meldt ud, at det økologiske erhvervsteam skal sikre de bedst mulige betingelser for, at økologien kan leve op til den store efterspørgsel. Og at teamet skal komme med konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisektor. - Selvom økologien har gode dage i Danmark, og salget brager derudad, skal vi ikke hvile på laurbærrene. Derfor nedsætter jeg et økologisk erhvervsteam til at se på, hvordan økologierhvervet kan blive bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og afsætningen inden for rammerne af en markedsdrevet udvikling af økologien, siger Esben Lunde Larsen.
Samsø Økojord købte i forrige uge sin første gård. Dermed er det første mål nået for jordbrugsfonden SamsØkologisk
- Vores første mål er nået, og vi har købt Yduns Have, som vi fortsætter med at forpagte ud til Johannes Find Loed, fortæller Bent Degn, der er formand i jordbrugfonden SamsØkologisk og aktieselskabet Samsø Økojord, som i forrige uge kunne sætte det første ueben på sin to do-liste, da selskabet købte sin første ejendom.
- Nu skal vi udvikle ejendommen sammen med Johannes, så gården kan blive samlingspunkt for øens økologiske fællesskab, siger Bent Degn.
Foreningen Økologisk Samsø er allerede yttet ind, så også på denne front sker der noget på øen.
- Vi skal også konsolidere Samsø Økojord, så vi kan købe endnu mere jord og omlægge jorden til økologisk drift, siger Bent Degn.
Målet er 400 ha, som skal give mad på bordet til 6-10 unge landmandsfamilier, der i et driftsfællesskab skal genskabe et alsidigt og mangfoldigt landbrug på Samsø. - Vi arbejder også med at etablere et slagteri og et mejeri, så råvarerne kan forarbejdes her på øen. Vores mål er udover at skabe uddannelsesog arbejdspladser til de unge landmænd også at skabe beskæftigelse i forbindelse med forædlingen af råvarerene, siger Bent Degn.
Anna-Christa Bjerg er ny reporter hos Økologi & Erhverv. Hun vikarierer for Kaj lund Sørensen i perioden maj-august. Anna-Christa har gennem mange år arbejdet med faglig formidling som redaktør af undervisningsmaterialer og fagbøger hos SEGES Forlag, og de seneste 4½ år som selvstændig i virksomheden ACB – læring og kommunikation, hvor hun også skriver artikler og arbejder med digital kommunikation. AnnaChrista er agronom og landmand suppleret med en master i IKT og læring i 2012 (Informationsog KommunikationsTeknologi).
Anna-Christa glæder sig til at opleve og formidle, hvad der sker indenfor økologisk landbrug både hos landmændene, rådgiverne og forskere.
Journalist på Økologi
Erhverv hædret
IFAJ FAO Prize er blevet uddelt. Emnet var i anledning af FAO’s International Year of Soils - soil. To af de fagjournalister, der skrev om jordens frugtbarhed er udråbt til vinder af årets IFAJ FAO Prize. Kaj Lund Sørensen fra Økologi & Erhverv besatte andenpladsen for artiklen: Forbedrer sandjorden, der blev bragt i Ø&E 11. september 2015.
Lars Frederik Thalbitzer fra Landbrugsmedierne k førstepladsen for sin artikel med overskriften: Pløjefri dyrkning vil være en gevinst på én mio. hektar.
Udgiver
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Med en stor motor kan der køres hurtigere op af bakke. Med en mindre, skal der skiftes gear, det går lidt langsommere, men det skal nok lykkes at nå bakketoppen. Hvordan tilrettelægger vi vores fremtid, så der er plads til mange modeller for et landbrug, som skal være rummeligt. Det skal være et godt sted for mennesker, som kan tjene penge, og som kan nde sin rette hylde i det landbrugsland, som er så attraktivt for mange. Det skal levere varen, hvad enten den er standardiseret og rettet mod de store kæder og eksport, eller den er rettet mod den nære, direkte afsætning, hvor der er plads til udsving og til gengæld mulighed for det friske, det originale og det eksperimenterende.
I takt med at landbrugene bliver større og større bliver det endnu mere påtrængende at nde løsninger, der kan rumme hele spektret. Forleden havde jeg ved selvsyn
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006
“Uanset rigtigt og forkert, så har vi ikke brug for modbilleder, hverken mellem det store og det små eller det konventionelle og det økologiske. Vi har brug for at vi accepterer, at vi lever i en verden, der rummer forskelligheder og modsætninger.
inklusive et lille slagteri, Hallegaard, der kan imødekomme behovet for en alsidig produktion til gavn for øens egne borgere, det offentlige køkkener, restauranter og turisterne om sommeren. En voldsom kontrast mellem den store topstyrede industriskala og den lille dogmatiske produktion, som kompromisløst forfølger dyreetiske og økologiske principper.
mulighed for at opleve de fuldkomne modsætninger på Bornholm. Et ø-samfund, som i sig selv rummer ønsket om både at kunne tilfredsstille den store skala, som kan holde DC’s traditionelle svineslagteri i Rønne i live, og som på den anden side gerne vil skabe et lokalt drive
Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 8732 2700
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk
Jeg besøgte øen sammen med en overvejende gruppe konventionelle landmænd, som benyttede anledning til at skose økologien og endda give udtryk for, at økologerne gør det svært for det konventionelle landbrug. Paradoksalt nok var det mig, der ustandseligt under besøget måtte lægge ører til utallige ikke bare muntre drillerier om økologien og småbruget men også gentagne, urigtige påstande om økologiens fortræffeligheder.
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Vi har brug for at, vi kan stå op for det valg, vi har truffet, og at vi har tillid til, at det kan rummes af vores kritikere. Det, der kan forklares, kan forsvares. Vi har brug for at alle gransker deres holdninger og retter ryggen, og åbent ser ind i den fremtid, som ingen af os kender, men som vi alle har drømme om. Vi må alle kunne tåle kritik og vi skal ikke være blinde for, at vi skal kunne leve op til vores egne ord. Og vi skal kunne tåle drillerier. Ellers bliver det for kedeligt.
Uanset rigtigt og forkert, så har vi ikke brug for modbilleder, hverken mellem det store og det små eller det konventionelle og det økologiske. Vi har brug for at vi accepterer, at vi lever i en verden, der rummer forskelligheder og modsætninger. Vi har ikke valgt samme model. Vi bevæger os med forskellig motorkraft. Og hvem kender fremtidens gear?
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Tryk Skive Folkeblad
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Fællesskema giver trængsler
Mange kokke fordærver som bekendt maden – noget tilsvarende kan man sige om det digitale grundlag for indberetningerne i Fællesskemaerne.
5 Jeg er fødselshjælper
Henriette Winther fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening kender markedet for økologiske varer som sin egen bukselomme.
6 1,8 mia. kr. til naturen 252 nye naturplaner skal sikre mere pleje af Danmarks vigtigste natur.
6 Græsrøddernes folkemøde
Den økologiske kommune Lejre lagde jord til folketræffet Det Fælles Bedste, hvor otte økologiske græsrodsorganisationer brugte bededagsferien til at udvikle nye samarbejder på kryds og tværs.
7 Mere biogas på vej i Sydjylland
Omfattende biogasanlæg er lige på trapperne. Inden for to måneder vil aftalen om at bygge et biogasanlæg ved Korskroen, med både en konventionel og økologisk linje, være helt på plads.
8 Trykker du marken?
Terranimo viser risikoen for overbelastning af jordens bæreevne ved forskellige maskiner og arbejdsopgaver afhængig af vejrforholdene.
8 Bælter på bugen
RollMax kan monteres under bugen på de tunge markredskaber, så trykket fordeles over et større areal.
9 Ny forbedret gulrustvarsling
Rustcentret ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, har opnået markante landvindinger i varslingen mod gulrust.
11 Fravænning på friland sparer penge
Der kan være både god økologi og god økonomi i at lade fravænningsgrise blive på marken nogle uger ekstra
11 Friland vil have lere grise
Der er stor efterspørgsel på økologisk svinekød, og Friland har indtil videre ikke kunnet opfylde efterspørgslen. Derfor giver de en kontant gulerod til de landmænd, der vil udvide produktionen eller starte en ny produktion op
12 Holland er næste mål for dansk eksport
Organic Denmark har fået godt ti mio. kr. til at intensivere eksportindsatsen til de nære markeder og nu skal hollænderne til at spise dansk økologi.
13 Sheik går på indkøb i Danmark
14 Mia vil slippe husdyrene fri
Som ung dyreaktivist var Mia Sommer med til at demonstrere mod pelsindustrien og det industrielle landbrug. I hendes verden omfatter det også de økologiske bedrifter, og hvis økologerne vil geare sig til en mere bæredygtig fremtid, opfordrer hun dem til at droppe den animalske produktion og satse på en ren vegetabilsk produktion.
16 Søbogaard holder fast i den gode smag
Ungt par har med succes omplantet Søbogaard fra Midtsjælland til den jyske hede, hvor selskabet i år kan fejre sin 40 års fødselsdag.
17 Få ryddet op på dit lager
Spotmarket.dk er en effektiv salgskanal for restpartier og indehaveren efterlyser ere økologiske varer.
17 Udenlandsk fond køber en bid af Naturfrisk
Den udenlandske Triodos Organic Growth Fund har købt en mindre andel af Rømer-familiens økologiske virksomheder, som omfatter Naturfrisk, Ørbæk Bryggeri og det nyetablerede Nyborg Distillery i Nyborg.
Økologiske landmænd er gode til at oprette praktikpladser. To ud af fem med ansat medhjælp er praktikværter, viser en spørgeundersøgelse. Men der er brug for endnu lere, mener Økologisk Landsforening, der står bag undersøgelsen.
Byg dit eget varmeværk
En stor bunke træ is, rionet og en meget lang slange er hovedingredienserne i et kompost-varmeværk – en såkaldt biomile. Teknikken er enkel, og en ny vejledning fra Økologisk Landsforening guider gennem opsætning og konstruktion
Ældreplejen i Randers får eget øko-bageri
Randers Kommune har åbnet landet første kommunale, øko-certi cerede engrosbageri. Andre kan gøre det samme.
To ud af fem landmænd med ansatte har elever, men mange oplever også barrierer og har fravalgt det. Det er for dyrt, og bedriften er ikke godkendt, lyder de to hyppigste forklaringer i en spørgeundersøgelse, som Økologisk Landsforening har gennemført blandt knap 500 økologiske landmænd.
- Det er positivt, at så mange økologer tager ansvar for at uddanne næste generation, men vi kan se, der er et endnu større potentiale, og det skal vi aktivere, siger projektleder i Økologisk Landsforening, Peder Bligaard, som står bag spørgeundersøgelsen.
Brug for unge
Baggrunden for undersøgelsen er, at mange økologiske landbrug skal generationsskiftes de kommende år. Derfor gør Økologisk Landsforening i øjeblikket en særlig indsats for, at der er veluddannede unge landmænd til at overtage og drive de økologiske gårde videre.
- Når økologiske landbrug sælges, er det den letteste sag i verden
at lægge dem tilbage til konventionel drift. Det svære er at nde købere, der vil opretholde den økologiske drift. Hvis vi skal spore unge ind på den økologiske tankegang, er praktikpladser et godt sted at motivere, siger Peder Bligaard.
Det er mælkeproducent og næstformand i Økologisk Landsforening, Mads Helms, enig i. Han har aktuelt otte praktikelever ansat, og det er en helt bevidst strategi, selv om det koster lidt på bundlinjen.
- Vi har alle en interesse i at uddanne næste generation. Vi bliver jo ikke yngre, og det kan kun gå for langsomt med at få unge til at interessere sig for økologi, siger han.
UDDANNELSE AF KAREN MUNK NIELSEN Tabellerne herunder viser resultater af undersøgelsen blandt bedrifter med ansat medhjælp.
Økologisk Landsforenings indsats omfatter bl.a. støtte til undervisning i økologi i landmandsuddannelsen og aktiviteter, der kan bane vej for ere økologiske praktikpladser. I år arrangerer foreningen besøg på økologiske landbrug for landbrugsskoleelever, inden de skal vælge praktikpladser, og informationsmøder for landmænd, der overvejer at blive praktikværter. Omkostningerne ved at have praktikanter er vanskeligere at gøre noget ved.
- Det er dyrere at have en landbrugselev end en tømrerlærling, men sådan er overenskomsten. Det, vi kan gøre her og nu, er at arbejde for et mere eksibelt system og påpege, hvor man kan forenkle og forbedre det. Landmændene oplever barrierer, og dem skal vi nedbryde, hvor vi kan, konstaterer Peder Bligaard.
Karen Munk Nielsen er informationsmedarbejder i Landbrugsafdelingen, Økologisk Landsforening.
ikke
Luftfoto fra Miljøportalen, hvor laget med markblokken og laget med beskyttet natur vises samtidig. Mosen er registreret langt ind på marken, hvilket er forkert. Selv på de ældste
marken den nuværende markblok. Foto: Cowi.
Mange kokke fordærver som bekendt maden – noget tilsvarende kan man sige om det digitale grundlag for indberetningerne i Fællesskemaerne
BUREAUKRATI
AF IRENE BRANDT
1. februar frigav NaturErhvervstyrelsen årets Fællesskema, som derefter var tilgængelig i Tast-selv-service. 21. april var sidste frist for at indsende det udfyldte skema. Det lyder enkelt; men landbrugskonsulenterne i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, kan berette om tilbagevendende problemer, der dels giver ærgrelser over spildt arbejde og ikke mindst medfører ekstraregninger til de landmænd, der køber sig til at få udfyldt Fællesskemaet hos en landbrugsrådgiver. De økologiske landmænd oplever også mange ærgrelser over fejllæsninger af luftfoto og systemnedbrud.
- Problemet har rod i, at vi er afhængige af tilskud fra EU. Om du er landmand eller kontanthjælpsmodtager er et fedt, for skal du have økonomisk hjælp fra det offentlige, så er du underlagt et u eksibelt system, siger landmand Torsten Ployart Wetche fra Farsø, der er én af de mange landmænd, der har oplevet systemets langsommelighed.
- Vi er underlagt et petitesserytteri, som ofte hensætter mig i afmagt og overvejelser om, hvorvidt jeg orker at tage kampen op, siger Torsten Wetche.
Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod de medarbejdere i kommuner og styrelser, der skal administrere de elektroniske kort og tilhørende it-systemer, som skal styre grundlaget for indberetninger i Fællesskemaet.
- Men det er dyrt, når små systemfejl på én mark resulterer i, at jeg for eksempel stadigvæk ikke har fået de 3-400.000 kr. i støtte, jeg skulle have haft i efteråret 2015. Derudover har jeg også ekstraudgifter til konsulenten, som dels skal bruge tid
på at nde fejlene og klage over dem – og dels generelt bruger uforholdsmæssig lang tid på at indberette i Fællesskemaet, fordi systemet kører langsomt og er fejlbehæftet, siger Torsten Wetche.
Konsulentens mareridt
Poul Christensen er konsulent i ØRD, og han bekræfter, at fejl i systemet betyder, at det tager længere tid end nødvendigt at indberette i Fællesskemaet.
- Vi oplever for eksempel, at systemet pludselig går ned og arbejdet er tabt – og det kan for en stor gårds vedkommende godt være tre timers arbejde, der dermed er tabt på gulvet, siger Poul Christensen og fortsætter:
- Derudover oplever vi, at systemet er helt nede eller er meget langsomt. Andre gange får vi uforklarlige fejlmeldinger, som kræver, at vi skal lave ændringsforslag, inden vi kan indsende Fællesskemaet. Det er alt sammen med til at fordyre ansøgningsprocessen for landmanden.
Kortlag kon likter
Kortmaterialet, som benyttes i Fællesskemaet, er baseret på et nationalt GIS-baseret kortmateriale, som benyttes af mange forskellige myndigheder. For eksempel er det naturmedarbejderne i kommunernes naturafdelinger, der sørger for at den §3 natur er registreret i kortmaterialet; mens det er medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen, der indtegner markblokkene på kortene.
- Vi har haft sager, hvor den §3 natur og markblokkene overlapper hinanden med få kvadratmeter, hvilket i første omgang resulterede i, at landmanden ikke kan få kvælstoftillægget til hele marken. Andre gange kan NaturErhvervstyrelsen ikke se forskel på mose og eng, og hver gang
“
- Hvis der for eksempel er marker, hvor der er overlap med §3 natur, kan landmanden kontakte kommunens naturafdeling og få rettet registreringen, så den er i overensstemmelse med markkortene. Dermed kan i hvert fald en del af de tidskrævende arbejdsopgaver i forbindelse med udfyldningen af Fællesskemaet spares.
POUL CHRISTENSEN ER KONSULENT I ØRD,
skal vi bruge tid på at klage, siger Poul Christensen.
Dyre ændringer
Marblokkene, der afgrænser de støtteberettigede arealer, er ikke stationære; men efter konsulentens mening yttes der lidt for meget rundt på blokkene.
- Det økologiske arealtilskud og MVJ-tilskudene gives i femårige tilsagn, og støtten i hele perioden baseres på det aktuelle areal, det år ansøgningen imødekommes. Hvis
Landbrugsrådgiver Poul Christensen opfordrer alle landmænd til selv at gå ind på Miljøportalen for at sammenligne kortlagene. Er der forkerte oplysninger, kan kommunens naturafdeling rette kortene.
NaturErhvervstyrelsen derefter går ind og ytter på markblokkene, så arealet bliver mindre, skal landmanden tilbagebetale støtten - ikke alene fra det år, hvor markblokken reduceres, men også for tidligere år. Og det er jo helt urimeligt, siger Poul Christensen.
Fra konsulenternes liste over mærkelige kortdata nder man også eksempler på møddingsplads og bygninger, der er registreret som §3 natur.
- Hønsegårde og grisemarker med
Landmand Torsten Ployart Wetche synes ikke om at være underlagt det petitesserytteri, som følger med landbrugsstøtten.
beplantning er et kapitel for sig, og reglerne for disse arealer er så meget ude af trit med virkeligheden, at nogle landmænd slet ikke gider at søge om grundbetaling og basistilskud til markerne, som er etableret med træer af hensyn til dyrevelfærden og miljøet, siger Poul Christensen.
One si e don t it all Fællesskemaet er udviklet til det konventionelle landbrug, som på mange områder adskiller sig fra det økologiske landbrug, som derfor er omfattet af en del bureaukrati, når de specielle forhold, der gælder for de økologiske gårde skal indarbejdes i Fællesskemaet.
- Økologisk Landsforening har foreslået, at grundbetalingen og basistilskudet pr. ha sættes ned til de økologiske gårde, som til gengæld får støtte til hele gårdens areal. Det vil betyde, at betalingen til den enkelte landmand vil være den samme i sidste ende, men til gengæld slipper vi for at skulle tegne enkelttræer i hønsegårdene, naturstriber på markerne og læhegn ud af markblokkene. Dermed kan ansøgningen i Fællesskemaet blive overskuelig og langt mindre tidskrævende, siger Poul Christensen.
Da dette ønske nok ikke bliver opfyldt i den nærmeste fremtid, opfordrer Poul Christensen alle landmænd til selv at gå ind på Miljøportalen for at sammenligne kortlagene. - Hvis der for eksempel er marker, hvor der er overlap med §3 natur, kan landmanden kontakte kommunens naturafdeling og få rettet registreringen, så den er i overensstemmelse med markkortene. Dermed kan i hvert fald en del af de tidskrævende arbejdsopgaver i forbindelse med udfyldningen af Fællesskemaet spares, siger Poul Christensen.
Henriette Winther fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening kender markedet for økologiske varer som sin egen bukselomme
FØDEVARERÅDGIVNING
AF IRENE BRANDT
Regeringsskiftet sidste sommer blev dyr for Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening, som havde været en del af aftalen mellem den tidligere regering og enhedslisten, om udmøntning af grønne, erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område. Fødevarerådgivningen havde fået tildelt 5 mio. kroner årligt i perioden 2014-2016 til at understøtte økologiske iværksættere; men da den nye regering tiltrådte, forsvandt nansieringen af Fødevarerådgivningen i 2016.
- Det er ærgerligt for de små og nystartede virksomheder, der nu ikke længere har adgang til gratis rådgivning, som de har så hårdt brug for, siger Henriette Winther, der stadig er fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening. Rådgivningen fortsætter trods den manglende nansiering fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Nu skal virksomhederne, der benytter sig af rådgivningen, selv betale for den hjælp, rådgivningen tilbyder.
- Vi kan hjælpe virksomhederne med at målrette deres indsats til markedets behov, så de får mere succes med deres forretning. For de små og nye virksomheders vedkommende kan man sige, at jeg er en fødselshjælper. Jeg kan hjælpe dem til at komme godt i gang; men det er deres egen drivkraft, der derefter skal holde virksomheden kørende, siger Henriette Winther. Sammen med sine kollegaer i Fødevarerådgivningen har Henriette Winther de seneste par år hjulpet mange virksomheder i gang, og hun beklager dybt, at denne mulighed formentlig ikke længere er økonomisk realistisk for de små og nystartede virksomheder, når de selv skal betale for rådgivningen.
- Vi har set, hvordan de små, nye virksomheder har bidraget til både at udvikle økologien og øge mangfoldigheden af økologiske varer i butikkerne. Det er ærgerligt, hvis dette nu bremses, siger Henriette Winther.
Økologi er et tilvalg
Mens de små virksomheder sandsynligvis vil benytte Fødevarerådgivningen i mindre omfang end tidligere, forventer Henriette Winther,
at de store virksomheder fortsat vil trække på Fødevarerådgivningens store viden om markedet for økologiske varer.
- De store kan og vil betale for rådgivningen. Og vi har et tilbud til både de store virksomheder, der allerede arbejder med økologiske varer, og virksomheder, som hidtil har udviklet konventionelle produkter, men som gerne vil have en økologisk varegruppe ind i sortimentet, siger Henriette Winther og fortsætter:
- Især den sidste gruppe benytter ofte vores rådgivning. De har brug for helt ny viden om forbrugeradfærd, når de vil til at sælge til forbrugere i det økologiske segment. For den økologiske forbruger handler det om tilvalg. Det betyder, at man skal bruge andre markedsføringsstrategier over for denne kundegruppe, og disse strategier kender vi rigtig godt.
Åben for alle Henriette Winther understreger, at Fødevarerådgivningen er et tilbud til alle fødevareproducenter.
- Alle, der vil med på vognen, er velkomne her; men har man hidtil kun arbejdet med konventionel fødevareproduktion, skal man være
parat til at se på sine produkter med helt nye øjne – og man skal kunne sit håndværk, for der er ingen genveje, når man kun arbejder med den rene råvare. Til gengæld er det min erfaring, at når skridtet er taget, så er det en stor tilfredsstillelse, siger Henriette Winther.
Politikernes øjne
Samtidig med at Henriette Winther er optaget af at tilpasse Fødevarerådgivningen til den nye situation, er hendes fokus også rettet mod politikerne, for hun vil meget gerne åbne deres øjne for at den økologiske fødevareproduktion rummer et stort udviklingspotentiale.
- Som politiker skal man ikke være blind overfor, hvilke områder der rummer et udviklingspotentiale. Og hvis man ønsker at bruge offentlige midler til at støtte udviklingen af erhvervslivet; så skal pengene selvfølgelig bruges de steder, som nyder godt af forbrugernes opmærksomhed. Det giver valuta for investeringen. Og lige for tiden er det inden for den økologiske fødevareproduktion, vi ser den aller største vækst, siger Henriette Winther.
FORMIDLING: Nyt om Får udkom for første gang i slutningen af april måned. Det er et fagligt magasin, som henvender sig bredt til fåreavlere, der søger inspiration til arbejdet med får og tekniske løsninger på dagligdagens udfordringer. Artiklerne er skrevet af rådgivere og dyrlæger, som er i daglig kontakt med fåreavlere. Magasinet er på 16 sider og udkommer 4 gange i 2016. Det overvejes at øge det antal i 2017 og beslutningen herom afhænger af de reaktioner, som kommer fra læserne i løbet af dette år. Undersøgelse af læsernes vurderinger af det nye magasin indgår nemlig som en større aktivitet i et projekt, støttet af Fåreafgiftsfonden, som udgiverne af magasinet - Team Fårerådgivning - gennemfører i 2016.
Du kan nu omlægge kaniner til økologisk husdyrproduktion
KANINAVL: 1. april trådte retningslinjer for økologiske kaniner i kraft. NaturErhvervstyrelsen har derfor udsendt retningslinjerne for økologiske kaniner. Retningslinjerne beskriver, hvordan man producerer økologiske kaniner.
Retningslinjerne indeholder: omlægningsperiode foder staldforhold udeforhold belægningsgrad arealkrav.
Ved næste opdatering af Økologivejledningen vil retningslinjer for økologiske kaniner indgå.
1,8 mia.
252 nye naturplaner
skal sikre mere pleje af Danmarks vigtigste natur. Planerne sikrer bedre vilkår for truede arter som sommerfugle og orkideer
I dag plejes 60.000 hektar sårbare naturområder med blandt andet højmoser, rigkær og strandenge, men fremover skal yderligere 30.000 hektar natur holdes våd, græsses og ryddes for krat, så truede arter som sommerfugle, orkideer, frøer og sjældne engfugle får bedre levevilkår. Det skal Miljø- og Fødevareministeroets 252 naturplaner sikre.
Naturplaner beskytter og plejer samlet set otte procent af naturen på landjorden. Derudover beskyttes 18 procent af Danmarks mest værdifulde havområder med sårbare fjordområder, boblerev og stenrev.
Fortsat beskyttelse
Naturplanerne giver en fortsat beskyttelse af omkring 60 forskellige naturtyper og mere end 150 arter i Natura 2000-områderne. Der vil blive foretaget vigtig vedligeholdelse af EU-LIFE-projekter, der allerede er gennemført, og mindst re nye EU-LIFE-projekter er på tegnebrættet med projekter ved Stavns Fjord ved Samsø, syv ådale i Midt- og Nordjylland, etablering af et stenrev ud for Gilleleje og et forsøgsprojekt med kvælstoffjernelse ved etablering af et stenrev i Limfjorden.
Realiseres i et samarbejde
Naturplanerne skal realiseres i et samarbejde mellem lodsejere, kommuner og staten. Regeringen har budgetteret indsatsen til 1,8 milliarder kroner, hvor 1,5 milliarder kommer fra EU’s landdistriktsprogram, knapt 60 millioner er fra EU LIFE-med nansiering, mens godt et kvart milliard er kommunale midler.
Nye indsatser
Planerne rummer helt nye tiltag som for eksempel mulighed for kompensation til lodsejer ved etablering af mere sammenhængende natur og tilskud til facilitering af blandt andet græsningslaug.
Planerne rummer også tiltag som for eksempel et stort LIFEprojekt i Himmerland med fokus på sikring af rigkær og heder gennem dialog og fokus på landmanden som naturforvalter, og et pilotprojekt ved Stavns Fjord på Samsø, som skal høste erfaringer med at sikre strandenge og de fugle, der lever der mod klimaændringer og øget vandstand.
Den økologiske kommune Lejre lagde jord til folketræffet Det Fælles Bedste, hvor otte økologiske græsrodsorganisationer brugte bededagsferien til at udvikle nye samarbejder på kryds og tværs
AF IRENE BRANDT
- Ring hjem til svigermor og sig, at det med bæredygtighed, økologi og omstilling bliver til noget!
Sådan lød beskeden til deltagerne på Det Fælles Bedste fra Trine Krebs, da hun åbnede folketræffet store bededag i Hvalsø.
Hun er formand for Landsforeningen Praktsik Økologi og koordinator for det store, økologiske folketræf, der fandt sted for anden gang. Første gang var på Samsø for to år siden, og efter en stor succes besluttede de otte foreninger, der står bag arrangementet, at gentage succesen.
Folkemødet blev i år placeret i den økologiske kommune Lejre, og kommunens bormester, Mette Touborg, var også på scenen for at byde deltagerne velkomne til Hvalsø.
- Her ser vi frugten af en bevægelse, der rækker langt ud over den enkelte. En bevægelse, der vil ’det fælles bedste’, sagde Mette Touborg.
Hun fortsatte:
- Det er en lille smule Brundtlandsk, når vi mødes her i Lejre Kommune, for folkemødet her handler om at tænke globalt og handle lokalt; men jeg vil gerne understrege, at vi er her ikke, fordi vi har dårlig samvittighed. Vi er her, fordi vi har en samvittighed. Og vi er i gang med at skabe Verden en fremtid.
2200 kom forbi
Da arrangementet lukkede søndag havde i omegnen af 2.200 mennesker deltaget.
Der var markedsboder, workshops og sang og musik - både ude i det fri og inde i Hvalsø Hallerne. I boderne blev der vist, hvordan man tækker et hus, hvordan man laver fetaost, hvordan man laver frøbomber og selv kan samle frø og dele med andre frøsamlere - og meget mere..
De udenbys deltagere var inkvarteret hos private borgere på hele Midtsjælland, hvor ca. 150 værtsfamilier have slået telte op og redt op i gæsteværelserne, så gæsterne kunne få sig en ordentlig nattesøvn.
Klar til kommunalvalget
Det Fælles Bedste sluttede søndag med gruppearbejde, hvor folk satte sig sammen med deltagere fra deres egen kommunen. Målet med dette arbejde er at koordinere indsatsen lokalt, så alle er klar, når der i 2017 skal være kommunalvalg
I Hvalsø Hallerne var der ingen ende på de økologiske og bæredygtige tilbud. Og uden for hallerne varmede Trine Krebs publikum op til fællessang. Foto: Søren Mikael Møller og Irene Brandt.
AF PLANTEAVLSRÅDGIVER BIRGITTE POPP ANDERSEN, LANDBOSYD, SYDDANSK ØKOLOGI
Et drilsk forår har betydet, at ikke alle marker har været tjenlige til at få vårsæden i jorden på det optimale tidspunkt. Såtidsforsøgene taler deres eget tydelige sprog. Når det er sagt, har jeg haft fortvivlede landmænd i røret, som ikke har kunnet komme i marken og NEJ, hvis man gør mere skade end gavn, er det vigtigt at holde sig fra marken, indtil jorden er tjenlig.
Såning – det der kan vente
I det sønderjyske har konventionelle landmænd så småt påbegyndt såningen af majs. Men når selv mine konventionelle kollegaer forsøger at holde kunderne fra såmaskinen, så er der ingen tvivl om meldingen til økologerne!
Der er købt en byggegrund ved Korskro, miljøgodkendelsen er gældende frem til november i år
Hvis man gør mere skade end gavn, er det vigtigt at holde sig fra marken, indtil jorden er tjenlig
Jordtemperaturen i Rødekroområdet var kort oppe at vende de 9oC den 14. april, for efterfølgende at falde til under 6oC den 25. april. Men vi nærmer os maj måned, så tjek løbende jordtemperaturen og husk, den skal op på 10oC, inden majssåningen påbegyndes. Forsøg har vist, at der ved såning i perioden 15. maj til 5. juni opnås et merudbytte på 100 FEN pr. ha pr. dag uanset geogra sk placering.
Ændringer til Fællesskemaet
Vi har i skrivende stund netop passeret den 24. april, som blev datoen for sidste frist for nye tilføjelser til de femårige økologitilsagn. Det er dog vigtigt at huske på, at vi indtil den 17. maj har mulighed for at komme med mange rettelser i forhold til den allerede indsendte ansøgning. Det være sig arealer, der skal gøres større, betalingsrettigheder, der ikke er faldet på plads, meddelelser omkring producentskiftede tilsagn m.m., som ikke var faldet på plads, da fællesskemaet i første omgang blev indsendt. Så husk at kontakte plante/økologirådgiveren, hvis der dukker ting op. Efter den 17.maj kan vi kun nedskrive arealerne!
Nyomlæggere
Som så mange andre steder i landet har vi i Sønderjylland også mærket en øget interesse for økologi. Siden januar har vi været på 65 omlægningsbesøg syd for Kongeåen. Det er ved at være mange år siden, vi oplevede tilsvarende. Dejligt! Jeg kan kun opfordre eksisterende økologer til at tage godt imod nye kollegaer. Men også opfordre nye økologer til at få gang i ERFA-grupper og i at efterspørge omlægningskurser. Det kan ikke undgås, at der dukker rigtig mange spørgsmål op, i forhold til denne helt nye måde at drive landbrug på. Jeg er sikker på, at jeg taler på vegne af alle mine økologirådgiver, når jeg tilbyder hjælp til diverse koordineringer og omlægningskurser.
Omfattende biogasanlæg er lige på trapperne. Inden for to måneder vil aftalen om at bygge et biogasanlæg ved Korskroen, med både en konventionel og økologisk linje, være helt på plads
BIOGAS AF MAJBRIT TERKELSEN
Der var optimisme at spore hos de knap 90 fremmødte til, hvad Sydvestjysk Biogas a.m.b.a. selv beskriver som den vigtigste generalforsamling i foreningens historie. Det er til trods for, at det danske landbrug i øjeblikket er økonomisk ekstremt presset. På generalforsamlingen skulle det blandt andet besluttes, hvor vidt projektet om at oprette et biogasanlæg med en kapacitet på 800.000 tons ved Korskroen skulle fortsætte.
- Ud af de 67, der stemte, var det kun tre, der stemte nej til at videreføre projektet. Så det må siges, at projektet fortsat har stor opbakning, fortæller formand for leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas, Henning Ølgaard Bloch.
Ydre faktorer på plads
Projektet er blevet stablet på benene i samarbejde med energiselskabet NGF
NatureEnergy, tidligere Naturgas Fyn.
Der er købt en byggegrund ved Korskro, miljøgodkendelsen er gældende frem til november i år, og entreprenørerne giver inden for de næste uger et bindende bud på opførelsen af anlægget, for byggeriet er nødt til at gå i gang senest til oktober. De ydre faktorer for at komme i gang med byggeriet er altså efterhånden på plads.
- Når vi får underskrevet leverandørkontrakten mellem Sydvestjysk Biogas og selskabet NGF Nature Energy Korskro A/S så har de 140 landmænd noget konkret at gå i banken med, forklarer Henning Ølgaard Bloch.
De 140 landmænd formanden henviser til, er de landmænd, der er blevet skrevet op som interesserede medlemmer og leverandører af gylle til anlægget.
De interesserede landmænd har allerede betalt et depositum til selskabet, og nu kommer der overblik over det endelige indskud, som landmændene skal lægge i projektet for at være med.
På sigt en god forretning
Det meget omfattende biogasanlæg har en kapacitet svarende til knap 40 procent af, hvad alle nuværende biogasfællesanlæg i Danmark behandler. Ud over gylle vil det nye anlæg modtage en del industriaffald bestående af organisk affald fra fødevareindustrien. Den økologiske linje vil fylde 25 pct. af den totale kapacitet, og den økologiske gylle vil blive holdt helt adskilt fra den konventionelle. Økonomien for medlemmerne ser fordelagtig ud i regnestykket.
- Bliver man medejer af biogasanlægget vil det på sigt være en god forretning. Vores foreløbige beregninger siger ti pct. i afkastet de først ti år, derefter 17 pct. de næste fem år, og det vil stige yderligere på sigt, fortæller Henning Ølgaard Bloch. Anlægget skal gerne står klar til at modtage gylle i starten af 2018.
- Vi tror rigtig meget på projektet og er sikre på, det kommer til at lykkes. De næste måneder får vi travlt med at få alle kontrakter på plads. Vi er optimistiske, og det var rigtig godt at mærke opbakningen fra de mange fremmødte til generalforsamlingen, afslutter formanden.
- Vi har lavet tre indskudsmodeller, som landmændene kan benytte sig af. Det har vi gjort af nød set i forhold til den meget pressede økonomiske situation, mange står i for tiden. Model A og B er fuldgyldige medlemmer i leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas a.m.b.a, som dermed får del i overskuddet. Model C er et mindre indskudsbeløb, som kun giver mulighed for at levere og modtage gylle, og ikke stemmeret eller del i overskuddet i selskabet, fortæller Henning Ølgaard Bloch.
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 18: 8,70 kr.
Friland A/S giver i uge 18 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 18: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 18: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30 kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 18: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,50 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg.
*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Terranimo viser risikoen for overbelastning af jordens bæreevne ved forskellige maskiner og arbejdsopgaver a hængig af vejrforholdene
AF MAJBRIT TERKELSEN
Er det nu en god ide at køre den 25 ton tunge gyllevogn hen over græsmarken i dag? Det kan det nyudviklede program Terranimo give dig et bud på. Aarhus Universitet har i samarbejde med forskere fra Schweiz udarbejdet et gratis softwaresystem, som helt ned på markniveau kan fortælle dig om risikoen for at lave trykskader i jorden.
- Programmet kan ud fra de indtastede data på maskine, hjullast, dæktryk, jordtype og vandforhold
udregne en risikovurdering for, om tryk fra hjulene vil overskride jordens mekaniske styrke, fortæller seniorforsker Per Schjønning, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Det er i forbindelse med det europæiske forskningsprojekt RECARE, at Terranimo blev udviklet.
- Jordpakning er blot en af de ti trusler mod den dyrkede jord, som projektet beskæftiger sig med, fortæller Per Schjønning.
Hele landet som case Trykskader, eller jordpakning, som resultat af tung tra k i markerne er udbredt i hele Danmark, derfor bru-
ges hele Danmark som case for jordpaknings-truslen i RECARE-projektet.
- Danmark er et af de lande, der gør brug af de største og tungeste maskiner i Europa. Vi er yderst økonomisk effektive i marken, hvilket har resulteret i brug af meget store maskiner på størstedelen af den danske dyrkningsjord, forklarer Per Schjønning, og tilføjer:
- Problemet med de store maskiner er i mellemtiden, at de er blevet så tunge, der er risiko for permanente trykskader i jorden.
Det overordnede formål med RECARE-projektet er at nde innovative løsninger til sikring mod jord-
forringelse ved inddragelse af både videnskabelig og lokal viden. Den lokale viden kommer i kraft af involvering af forskellige interessenter i processen med at mindske jordpakningen ude på de danske marker. I starten af maj blev der i samme forbindelse afholdt en offentlig demonstration på forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet af forskellige innovative løsninger til at mindske jordpakning. Der blev både testet en vogn med såkaldt krabbestyring, og den nye danske bælteløsning RollMax k en tur hen over de nedgravede sensorer, som giver gra sk visuelle udslag i Terranimo systemet.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
RollMax kan monteres under bugen på de tunge markredskaber, så trykket fordeles over et større areal
JORDPAKNING AF MAJBRIT TERKELSEN
- En gyllevogn har typisk et dækareal på 1,8 kvm., som trykker jorden. Rollmax med re bælter tilføjer yderligere 1 kvm. at fordele vægten ud på, forklarer Michael Toftmann Schmidt, indehaver af rmaet RollMax. Ved at fordele maskinens vægt ud over en større ade vil det totale tryk i dybden være lavere.
RollMax er et sæt bælter, der monteres på ’bugen’ af en gyllevogn, mejetærsker eller anden tung maskine som bruges i marken. Via et hydrauliksystem kan bælterne køres ned, når maskinen er kørt i marken, og a aste jorden for de mange ton, som hjulene ellers ville fordele ned gennem jorden. Bælterne kan hejses op, når der køres på vejen. - Vi begyndte sidste år at sælge
RollMax kommercielt, og indtil videre har vi solgt tre i Tyskland og en enkelt i Danmark, fortæller Michael Toftmann Schmidt. Det lille rma har til huse hos Skodborg Dæk Service A/S ved Rødding, hvor direktør, Felix Ratgen samtidig er idemageren bag teknologien. RollMax har allerede fået gode erfaringer med bælterne i udlandet.
Efterspørg løsningen
- Vores kunde i Tyskland, en maskistation, har altid en RollMax monteret under den ene gyllevogn, og så kan landmanden selv bestemme, hvor vidt han vil betale en mindre ekstraomkostning ved brugen af RollMax. Det er resulteret i, at landmændene tydeligt har kunnet se forskellen. Naboen har måske ikke de samme udbyttereducerende gule streger i gyl-
levognssporet, fordi han har sagt ja tak til brugen af RollMax. Her i januar bestilte de faktisk endnu et sæt RollMax bælter, fordi efterspørgslen hos landmændene var steget, fortæller Michael Toftmann Schmidt. Han mener, det er landmanden, der skal have fokus på at undgå trykskader i marken, og dermed efterspørge løsninger der reducere jordpakningsrisikoen hos sin maskinstation.
- Man kunne jo forestille sig, at landmænd i fremtiden stiller et krav til, hvor meget maskinstationens udstyr må trykke marken, og så er det op til maskinstationen at løse den opgave bedst muligt, fortæller RollMax indehaveren. Han kommer i øvrigt med en opfordring til at gøre brug af Terranimo programmet, både til landmænd og maskinstation.
- I Terranimo kan landmanden jo få et overblik over risikoen for trykskader i sine marker, og maskinstationen kan bruge programmet som dokumentation for ikke at have lavet jordpakning i kundens mark. En anden måde at reducere trykskaderne i marken er ved at reducere dæktrykket, når de tunge maskiner kører i marken. Udfordringen har indtil videre været, at når maskinen skal køre på vejen, er det langt fra optimalt at køre med lavt dæktryk. Den udfordring har eksempelvis Fendt forsøgt at komme til livs. De har udviklet et integreret luftreguleringssystem, VarioGrip, som meget let kan regulere trykket i alle re hjul på traktoren. Denne teknologi afhjælper dog kun jordpakningsrisikoen fra traktoren, og altså ikke fra tunge gyllevogne.
Rustcentret ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, har opnået markante landvindinger i varslingen mod gulrust
Gulrustsvampens evne til at ændre sig, har de senere år givet planteavlerne hovedpine. Ikke mindst de økologiske kornavlere har været plaget af endog meget kraftige angreb af gulrust. Det skyldes i første række, at nye racer af gulrustsvampen er spredt med vinden fra Mellemøsten og Asien til Europa. De nye racer har fuldstændigt vendt op og ned på sorternes modtagelighed, og ikke mindst vintertriticalen har været udsat. Ud over de nye racer har lunt efterårsvejr og milde vintre været særdeles gunstige for etablering og udvikling af gulrust.
Hvede- og triticalesorternes modtagelighed over for gulrust har således fået meget stor betydning for korndyrkernes økonomiske bundlinje. Derfor er en hurtig og effektiv varsling af nye racer af gulrust, og deres forventede effekt på de sorter, der tilbydes til bl.a. økologisk dyrkning, af afgørende betydning.
Situationen forår 2016
Den milde vinter har givet gode overvintringsmuligheder for gulrustsvampen, der kun kan overleve på levende planter. Gulrusten har kunnet sprede sig i løbet af vinteren, og allerede fra sidst i februar kunne Rustcentret ved Flakkebjerg konstatere, at der var ’aktiv’ gulrust i modtagelige sorter af både hvede og triticale i mange sortsforsøg og marker i øvrigt. Resultaterne fra indsamlede, smittede blade viste ved hjælp af en ny DNAtest, at de generelt havde en DNApro l svarende til allerede kendte racer fra Danmark.
DNA-testen er udviklet af Rustcenteret ved Flakkebjerg i samarbejde med udenlandske forskere og laves direkte fra indsamlede blade med rust. Tidligere tog det 1-2 måneder at få et resultat, hvorimod DNAtesten kan give svar i løbet af 2-3 uger. DNA-pro len giver et detaljeret svar på slægtsskab, og ved sammenligning med data fra et stort antal kendte racer bliver racerne bestemt. For at være 100 procent sikker i forhold til race skal DNA-testen følges op af en traditionel racetest.
Ny hurtig metode
Tid er en afgørende faktor i det nye
Ring og hør nærmere på tlf. 72 15 80 00
Eller læs mere på www.danishagro.dk
varslingssystem for gulrust. Når en ny race detekteres, skal dens effekt over for de dyrkede sorter undersøges så hurtig som mulig, så den økologiske planteavler kan foretage sit sortsvalg på bedst mulige grundlag. Heldigvis går der som regel 1-2 år, fra en race først opdages, til den får stor udbredelse. Det giver et kort ’vindue’ til at fremskaffe den nødvendige dokumentation for sorternes modtagelighed over for den nye race. Det nye testsystem i ’karantænehus’ i Flakkebjerg giver mulighed for en fremskudt vækstsæson efterår/vinter, i modsætning til
tidligere, hvor effekten af nye racer blev testet i smitteforsøg i marken i det efterfølgende år. Det nye system har desuden den fordel, at man kan undersøge racer, som endnu ikke er fundet i Danmark, i de sporetætte kabiner i væksthus. Kapaciteten på nuværende tidspunkt rækker dog kun til sorter af vinterhvede og vintertriticale, der har relevans for økologisk dyrkning.
Resultaterne fra væksthusforsøgene vinteren 2015/16 med tre nye gulrustracer viser, at ingen af triticaleracerne har en effektiv resistens mod gulrust, og det samme gælder
de økologiske sorter af vårhvede –så hold øje!
Artiklen er skrevet af professor Mogens Støvring Hovmøller og Annemarie Fejer Justesen, Aarhus Universitet.
Planteprøver til bestemmelse af gulrustracer
Rustcentret ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, modtager gerne bladprøver med gulrust fra hvede og triticale til kortlægningen af gulrustracer i Danmark. Yderligere information på Landbrugsinfo. dk, hvor der søges på planteprøver og gulrust eller mail til leo@seges.dk. Desuden kan der fås overblik over udvikling af gulrustracer i både Europa og resten af verden på hjemmesiden for Det Globale Rustcenter ved AU-Flakkebjerg (http://wheatrust.org/yellowrust-tools-maps-and-charts/ race-frequency-map/)
• Din garanti for sikkerhed og kvalitet
Danish Agro har produceret økologisk foder siden 1995. Alt vores foder produceres på vores økologiske foderfabrik i Janderup, hvor vi har stor fokus på råvaresikkerhed.
• Alsidigt sammensatte blandinger
Uanset hvordan din foderplan er sammensat, har vi blandinger, der kan afstemme rationen.
• Kundetilpassede blandinger
Vi har mulighed for at tilpasse blandinger til dine forhold.
Kontakt vores produktspecialister inden for økologi på tlf. 72 15 80 00 eller få et tilbud via www.danishagro.dk/øko-kvægfoder-tilbud
En stor bunke træ lis, rionet og en meget lang slange er hovedingredienserne i et kompostvarmeværk – en såkaldt biomile. Teknikken er enkel, og en ny vejledning fra Økologisk Landsforening guider gennem opsætning og konstruktion
KOMPOST AF
En rigtigt opsat kompostbunke udvikler varme, når mikroorganismerne går i gang med at omsætte og formulde planteresterne. Denne varme kan man med lidt snilde udvinde og bruge til opvarmning af beboelse, udhuse, stald eller andet. Ideen er ikke ny, men nu har Økologisk Landsforening produceret en kort video og udgivet en vejledning i, hvordan man bygger en såkaldt biomile af træ is. Det er så enkelt, at alle kan være med, og kræ-
ver blot lidt råstyrke - eller en frontlæsser alt efter størrelsen på milen.
- Det er en fordel med et rimeligt stort volumen, for den yderste del af milen fungerer som isolering for komposteringen længere inde i bunken, forklarer konsulent Martin Beck, Almende Aps, som sammen med Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening, har skrevet ’Vejledning i bygning af biomile/kompostvarme-anlæg’.
Træ is, tagrør, halm, buskads, parkaffald, pil og poppel er velegnede materialer til en biomile. Desuden bør man tilsætte op til ca. en tredjedel frisk græs eller lignende grønt materiale, der er lettere at gå til for mikroorganismerne, og som kan sætte varmeproduktionen i gang. Når materialerne er blandet godt, bygges milen op som en lagkage med vandslange mellem lagene. Vandet i slangerne varmes op
Økologiske mælkeproducenterne ønsker større avlsfremgang for de egenskaber, der giver størst problemer i besætningen, og som dermed har størst potentiale for forbedring
Forskningsprojektet SOBcows spurgte sidste år i samarbejde med raceforeningerne alle økologiske mælkeproducenter, hvordan de ønsker, egenskaberne i et fremtidigt, økologisk avlsmål for malkekøer skal vægtes. Svarene viser, at producenterne lægger størst vægt på at forbedre de egenskaber, der skaber størst problemer i deres egne besætninger.
Formålet med undersøgelsen var at nde frem til, hvordan økologiske mælkeproducenter ønsker, de enkelte egenskaber skal vægtes i et kommende økologisk avlsmål. Resultaterne skal bruges til at kortlægge mulighederne for at fremavle
køer, der er tilpasset økologiske produktionsforhold.
Forskelle racerne imellem
Vores undersøgelse viser, at mælkeproducenterne vægter egenskaberne forskelligt, men at nogle svar ligner hinanden så meget, at de kan grupperes. Grupperne er navngivet efter de egenskaber, som mælkeproducenterne i den pågældende gruppe ønsker mere vægt på. Grupperne for den røde race og Jersey er baseret på besvarelser fra både konventionelle og økologiske mælkeproducenter, fordi det er nødvendigt med et vist antal besvarelser, for at analyserne kan gennemføres.
Prioritering hos producenter med røde køer:
A. Produktion og sundhed
B. Produktion og frugtbarhed
C. Robusthed
Besvarelserne fra de økologiske mælkeproducenter med røde køer udgør 24, 50 og 17 pct. af hhv. gruppe A, B og C.
Prioritering hos producenter med Jersey:
A. Produktion og robusthed
B. Produktion og frugtbarhed
C. Overlevelse
Besvarelserne fra de økologiske jerseyproducenter udgør 19, 44 og 43 pct. af hhv. gruppe A, B og C.
Prioritering hos producenter med HF-køer:
A. Produktion og yversundhed
B. Produktion og frugtbarhed
C. Robusthed
De forskellige prioriteringer kan til dels forklares med forskelle i produktionssystem og managementforhold. Jerseyproducenter med høj dødelighed i besætningen vægter eksempelvis ’overlevelse’ højere end de øvrige landmænd med Jersey. Desuden prioriterede producenterne med røde køer i gruppen ’robusthed’ ydelsesegenskaberne meget lavt og yversundhed meget højt. Dette skyldes, at besætningerne i denne gruppe har en højere mælkeydelse pr. årsko og en højere
- Humus er grundlaget for en frugtbar jord, og træ is er interessant, fordi det er rigt på lignin. Det nedbrydes langsomt og er dermed velegnet til humusopbygning. Samtidig indeholder det også en del svovl, som vi mangler i mange økologiske marker, forklarer Martin Beck.
Se det på video I det sønderjyske gårdfællesskab Almende ApS bliver der i år sat to store miler på tilsammen 150 kubikmeter op - én med og én uden varmeslanger. Det er 25 år gamle ammetræer fra et læhegn, som ises til formålet. Opsætningen er blevet lmet i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ og kan ses på Økologisk Landsforenings hjemmeside og youtube.
af komposten og ledes hen, hvor varmen skal anvendes.
Svovl til trængende marker Vejledningen er udgivet i Økologisk Landsforenings projekt Jordforbedring med kompost fra ere kilder, og Martin Becks faglige fokus er da også rettet mod, hvordan og i hvilken grad komposten kan bidrage til opbygning af humus og forbedre jordens struktur og frugtbarhed.
Joachim Kjeldsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af postdoc Line Hjortø, AU Foulum
forekomst af yversygdomme end besætningerne i de andre grupper med røde køer. Disse resultater viser, at mælkeproducenterne ønsker større avlsfremgang for de egenskaber, der har størst potentiale for forbedring i deres besætning.
Avlsmål tilpasset forholdene Egenskaberne i det nordiske avlsmål, NTM, er i dag vægtet ud fra produktionsforholdene i en gennemsnitlig malkekvægbesætning.
I NTM er der lagt vægt på, at det skal være et robust indeks, og det giver i dag avlsmæssig fremgang for alle egenskaber i avlsmålet. Jo tættere produktionsforholdene i den enkelte besætning er på pro-
duktionsforholdene i gennemsnitsbesætningen, jo større økonomisk gevinst vil mælkeproducenten opnå ved at bruge NTM. Da alle økologiske besætninger i større eller mindre grad afviger fra en gennemsnitlig malkekvægbesætning, vil nogle besætninger kunne opnå en større gevinst, hvis de brugte et avlsmål, der er tilpasset deres speci kke økologiske produktionsforhold.
Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet.
Fravænning på friland sparer mange omkostninger og højner samtidig sundhed og velfærd hos grisene.
Der kan være både god økologi og god økonomi i at lade fravænningsgrise blive på marken nogle uger ekstra
SVINEPRODUKTION
AF KAREN MUNK NIELSEN
Der er mangel på økologisk svinekød, og nye producenter er på vej ind i branchen. For dem, såvel som for nuværende, der udvider produktionen, er det værd at overveje, om man skal spare fravænningsstalden og i stedet fravænne på friland. Det kan der være ere fordele ved. Den økonomiske er oplagt. Man kan spare en stald eller et staldafsnit, hvis man fravænner alle eller dele af grisene på friland. Begge modeller er kendt fra praksis. Udviklingscenter for Husdyr på Friland har i 2013 belyst metoden og beregnet, at der med daværende prisforudsætninger var ca. 400 kr. at spare pr. gris. Det kostede 534 kr. pr. gris fra 14 til 30 kg i fravænningsstald, mens fravænning på marken kostede 133 kr. pr. gris fra 13 til 40 kg –altså 10 kg tungere. Hertil kommer stykomkostninger, men de var stort set ens: 230 kr. pr. gris.
Et sundt valg
For grisene er fordelen, at de udsættes for færre stressende omvæltninger, og det giver i praksis færre sundhedsproblemer. Selv om økologiske grise tidligst fravænnes syv uger
Artikel og demonstration er led i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
gamle, og dermed er ret robuste, kan de stadig få diarré, når de tages fra soen og samtidig yttes på stald til nyt foder, mindre plads og nye stifæller. Ved at tage soen fra grisene og lade disse blive på marken, mindsker man denne stressbelastning.
Erfaringerne fra Udviklingscentrets undersøgelse viser tendens til bedre foderudnyttelse og lavere dødelighed. Det er da også ofte sundhedsaspekterne, der får producenter til at gribe til frilandsfravænning.
Nogle vælger for eksempel at lade de mindste og mest udsatte grise blive på marken ved fravænning, mens de tager de største på stald. En af de producenter, der fravænner alle sine grise på friland, er Randi Vinfeldt, Ugerløse. Hun etablerede sin økologiske soproduktion i 2012 og valgte primært metoden af økonomiske grunde. I dag er hun også glad for de positive effekter, det har på de fravænnede grise.
- Det er ikke så stressende for grisene, og smittepresset er mindre. Færre får diarré, end jeg husker det fra indendørs fravænning. Til gengæld er de lidt sværere at fange derude, siger hun.
Se det i praksis
Randi Vinfeldt har 85 økologiske søer og sælger grisene til viderefed-
ning ved 30 kg. 30. maj inviterer hun og Økologisk Landsforening til en demonstration af metoden på gården i Ugerløse i projektet ’Demonstration af nye økologiske løsninger’. Det endelige program er knap helt færdigt, men Randi vil bl.a. vise, hvordan hun i praksis skiller søer og grise ad, og fortælle om sine erfaringer om hegning, foderforbrug og velfærd.
Undgå udvaskning
Den store udfordring ved fravænning på friland er at undgå tab af kvælstof, når grisene roder græsset op. Man skal sætte foldskifterne i system og lægge en plan for, hvordan man vil etablere efterafgrøder efter brug af de enkelte folde. Det er i sagens natur forskelligt, hvad man kan gøre på forskellige tidspunkter af året, og muligheder og anbefalinger er beskrevet i Udviklingscenterets rapport ’Fravænning på friland – et godt alternativ’. Man kan læse hele rapporten på Udviklingscenterets hjemmeside.
Der er stor efterspørgsel på økologisk svinekød, og Friland har indtil videre ikke kunnet opfylde efterspørgslen. Derfor giver de en kontant gulerod til de landmænd, der vil udvide produktionen eller starte en ny produktion op
Friland har den seneste måned afholdt en række informationsmøder henvendt til nye og allerede etablerede frilands- og økologiske svineproducenter.
- Omsætningen på økologisk kød er steget med syv procent i 2015 set i forhold til 2013/14-regnskabet, men den omsætning kunne være større, hvis vi havde haft tilstrækkeligt med råvarer. Vi mangler simpelthen økologisk kød, lød udmeldingen fra direktør i Friland, Henrik Biilmann, til det sidste af informationsmøderne. Mødet startede med et bedriftsbesøg hos frilandsproducent Bo Bejer ved Løgumkloster, efterfulgt af et møde ved Syddansk Svinerådgivning i Vojens. Til trods for at bedriftsbesøget blev afholdt hos en frilandsproducent, var der ikke den store tvivl om, at det er det økologiske kød, Friland efterspørger.
- Over 80 procent af Frilands markedsandel er på det økologiske marked. Det er både svine- og oksekødet, der er i vækst, og vi tror på, det fortsætter i fremtiden. Konkret satser vi på en fordobling af det økologiske marked, som i 2015 fyldte tre procent af det totale kødmarked, fortalte Henrik Biilmann.
Tilskud til lere grise Friland er også klar med en økonomisk gulerod til de producenter, der ønsker at udvide deres so-hold og til nye landmænd, der vil starte en produktion op.
Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
- Vi giver 1000 kroner i tilskud pr. so, når der udvides med minimum 25 søer, fortalte Jens Peter Nannerup, Friland. Ud over en kontant gevinst tilbyder Friland gennem Danish Crown gratis rådgivning på slagtesvineområdet.
- Producerer du under 2000 slagtesvin om året, så tilbyder vi gratis rådgivning, producerer du ere, så koster det 1 krone pr. gris at få rådgivning, fortalte Mette Dahlmann Christensen, konsulent ved Danish Crown.
Ud over et kontant tilskud og tilbud om rådgivning har landmænd også mulighed for nansiering af smågrise og af avlsdyr gennem Danish Crown Ejerservice.
Øget konkurrence
Henrik Biilmann lagde ikke skjul på, at Friland for tiden oplever en øget konkurrence på det økologiske kødmarked. Især tabet af den største svineleverandør har sat gang i den øgede indsats for at dække det hul, der vil komme, når kontrakten snart ophører.
- Vores hidtil største leverandør af økologiske svin, Bertel Hestbjerg, har opsagt kontrakten med Friland og vil til august ikke levere ere grise til os, orienterede direktøren. Bertel Hestbjerg er gået i et samarbejde med Coop, og de vil i fremtiden stå for afsætningen af alle hans slagtesvin. På oksekødsmarkedet oplever Friland ligeledes en øget konkurrence i form af Thises nye kødsatsning Thise og Ko, som sikrer Thises andelshavere en afsætning af deres slagtekreaturer gennem en samhandelsaftale med Coop Danmark.
Dansk protein
Et af de emner, der blev diskuteret til mødet blandt de fremmødte, var, hvor vidt det er muligt at fodre de økologiske grise udelukkende på danskproduceret protein.
- Som det ser ud nu, ophører tilladelsen til at bruge fem procent konventionelt foder i 2017, hvis der er fundet et andet alternativ, oplyste Birgitte Rolskov Mikkelsen, svinebrugskonsulent i Syddansk Økologi. Dansk produceret protein vil være et oplagt alternativ, men udfordringen er at nde proteinafgrøder, der er dyrkningsvenlige og samtidig kan bidrage med den korrekte proteinsammensætning.
- I øjeblikket kan danskproduceret protein ikke erstatte soja ud fra de muligheder, vi har i dag. Lupin er en af de afgrøder, der kommer tættest på at erstatte soja, men der er nogle dyrkningsmæssige udfordringer, der gør, at udbytterne er for lave, forklarede Birgitte Rolskov Mikkelsen.
AF TORBEN BLOK, FOODSERVICE-MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
De seneste fem år har landets professionelle køkkener tredoblet deres forbrug af økologiske varer. Det er en udvikling, som har direkte effekt på antallet af danske marker, der bliver dyrket uden brug af sprøjtegifte, og antallet af dyr, der kommer ud under åben himmel. Landets restauranter, caféer, plejehjem, daginstitutioner, kantiner mv. går således hånd i hånd med landbruget i retning mod et mere økologisk Danmark.
Nu er det på rette tid at styrke sammenhængskraften i økovarernes rejse fra jord til bord gennem stærkere dialog mellem landmanden og køkkenmedarbejderen. Det er på rette tid at anerkende køkkenernes betydningsfulde økologi-indsats ved at knytte dem tættere til Økologisk Landsforenings arbejde.
“Nu er det på rette tid at styrke sammenhængskraften i øko-varernes rejse fra jord til bord gennem stærkere dialog mellem landmanden og køkkenmedarbejderen.
Derfor har vi i foreningen oprettet en ny medlemsgruppe for professionelle køkkener, som skal være med til at udvikle økologiens retning og udbredelse i Danmark og bidrage til at bane vej for mere og bedre økologi. Gruppen vil favne køkkener fra hele landet, store som små, med al deres forskellighed. Fra børnehave-køkkenet til michelinstjerne-restauranten.
Gruppen vil aktivt bidrage til bestyrelsens arbejde og have ind ydelse på, hvilke signaler foreningen skal sende til landets politikere. Der er tale om et forum, hvor kolleger på tværs af branchen kan dele udfordringer med hinanden. Og ikke mindst et forum, som kan bane vejen for et meget tættere samarbejdet med de økologiske landmænd, og en større dialog om hvilke råvarer, der er brug for. Sammen skal vi nde nye løsninger.
Med de første 30 medlemmer er fundamentet skabt, og arbejdet går nu for alvor i gang. Vi ser frem til den næste temadag den 20. september med meget stor spænding. Det er i det første år af medlemsgruppens levetid, du kan være med til at skabe rammerne for, hvordan gruppen skal arbejde. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre alle køkkenprofessionelle, som ønsker at sætte deres aftryk på økologiens udvikling, til at skynde sig at blive en del af fællesskabet.
Lad din stemme blive hørt.
Organic Denmark har fået godt ti mio. kr. til at intensivere eksportindsatsen til de nære markeder, hvor Holland ligner et interessant mål for dansk økologi
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
Strømmen af lastbiler med økologiske, danskproducerede fødevarer, som krydser den danske grænse, vokser år for år, og nu skal en stribe nye initiativer sætte yderligere turbo på eksporten.
Organic Denmark, som står for Økologisk Landsforenings eksportindsats, har samlet fået godt 10 mio. kr. til at styrke eksportindsatsen, og den øgede aktivitet betyder, at eksportchef Helene Birk og hendes nærmeste medarbejdere i Økologiens Hus skal løbe ekstra stærkt i 2016. - Det bliver et meget hektisk år, erkender eksportchefen, som netop er vendt hjem fra en forretningsrejser til både Dubai og Holland, der i år bliver mål for nye eksportfremstød, som både omfatter detail- og foodserviceprodukter.
Spirende markeder
Mandag i denne uge var hun vært for årets sjette eksportseminar under Organic Export Academy. Det blev afholdt i Økologiens Hus i Aarhus, hvor der blev stillet skarpt på det spirende hollandske
og belgiske økologimarked. De er endnu ikke så udviklede som det danske, men der begynder at ske noget på økologifronten.
Det fortalte eksportrådgiver Michael Nørgaard fra den danske ambassade i Haag i Holland. Han tegnede et optimistisk billede af potentialet for dansk økologieksport til Holland, hvor han har boet i 20 år og arbejdet med eksport af fødevarer siden 2008.
- Efter fem-seks år med en usund økonomi er Holland ved at komme godt op at køre med vækst i både BNP og importen på et par procent, sagde Michael Nørgaard.
Indgang til Nordvesteuropa Nederlandene er Danmarks sjettevigtigste eksportmarked lige foran Kina, og ifølge Michael Nørgaard er det værd at bemærke, at det er forbundet med væsentlig lavere udgifter for producenten at komme ind på det hollandske marked end at prikke hul på Kina.
Fire dagligvarekæder står tilsammen for 79 procent af detailsalget af økologi i Holland:
- Holland er et multietnisk samfund med over 200 nationaliteter, og det er med til at gøre landet til den største indgang til Nordvest Europa, siger Michael Nørgaard.
Samtidig viser de hollandske og belgiske markedsstatistikker, at det økologiske salg vokser 15-18 procent om året, hvilket er markant mere end den generelle vækst i fødevaresalget, og alt tyder på at væksten fortsætter. Af samme grund vurderer Michael Nørgaard, at det er fornuftig for danske producenter at køre sig i stilling til at etablere eller udbygge den nuværende eksport til især Holland.
Hollænderne rykker hurtigt
- Når hollænderne rykker, så rykker de, og den udvikling, som i Danmark tog 30 år for økologien, den tror jeg, Holland kan tage på 5-8 år, sagde Michael Nørgaard. Han oplyser, at specialhandlen er gået lidt i stå, og han forventer derfor, at det primært bliver de konventionelle kæder, som kommer til at stå for de kommende års stigning i økologisalget. Men onlinesalget af fødevarer vokser også, så hvis produkterne er velegnede til den salgskanal, er det et ekstra plus.
- Borgerne har øget fokus på bæredygtighed, sundhed, kvalitet og transparens, og der er forventninger om vækst i økologisalget i både 2016 og 2017.
- Og vi skal have vores del af salget, siger Helene Birk, som skal bruge de kommende måneder på at etablere tætte kontakter til de hollandske kæder og grossister.
Sheik El Accad Nils har hovednøglen til det spirende økologimarked i Dubai, og han åbner døren på vid gab for dansk økologi
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Det er formentlig de færreste danske producenter af økologiske fødevarer, som havde de ni mio. indbyggere i de syv Forenede Arabiske Emirater (UAE) i tankerne, da de lagde deres eksportstrategi.
Men måske skulle de give Dubai og Abu Dhabi en chance. Det mener Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening. I slutningen af sidste måned var hun inviteret til Dubai af sheik El Accad Nils, som driver ni økologiske butikker og en økologisk grossistvirksomhed, der leverer varer til de største supermarkedskæder og til foodservice i de to største emirater Dubai og Abu Dhabi.
- Turen har bekræftet mig i, at han er en attraktiv spiller for danske producenter, siger Helene Birk.
Siden de første oliefund i starten af 1950’erne satte skub i udviklingen af området på den arabiske halvø, som tidligere var domineret af nomader og skere, udgør mange veluddannede udlændinge og en voksende mellemklasse en købestærk kundegruppe, som er hoppet med på den grønne bølge.
Danæg, marmelade-producenten Scandic Food, Raw Snack og Thise Mejeri er blandt de danske producenter, som allerede er begyndt at eksportere til Dubai, og ere er på vej.
Sundhed med europæisk touch - Økologien udgør kun en procent af markedet, og ifølge de indkøbere, vi talte med i Dubai, er El Accad Nils den helt rigtige mand at gå til, hvis man vil source økologi. De vurderer, at han står for ca. 60 procent af økologisalget, siger Helene Birk.
Lukrative skatteforhold har lokket ere store danske rmaer til emiraterne, men i den seneste eksportstatistik fra 2014 udgør den danske eksport af økologiske fødevarer til De Forenede Emirater under en mio. kr., men det tal vil formentlig vokse markant i de kommende år, vurderer Helene Birk.
Nogle ville måske vente med at lave et eksportfremstød, til markedet bliver mere modent. Omvendt vurderer Helene Birk, at det er en fordel at komme tidligt på banen.
Selv om det økologisk dyrkede areal i UAE er vokset markant de se seneste år, bliver hovedparten af de økologiske fødevarer importeret, og økologisalget vokser 10-15 procent årligt.
Sheik El Accad Nils t.v. og salgschef Jan Pretorius ved et parti dansk uht-mælk fra Thise Mejeri, som bliver solgt under sheikens eget økologibrand ’Organic Larder’, som både bliver markedsført i hans egne butikker og i dominerende supermarkedskæder i Dubai.
Organic Denmark planlægger et eksportseminar om Dubai den 30. august.
Seminaret giver en større indsigt i eksport til Dubai og beskriver salgskanaler og varekategorier med eksportpotentiale.
I forlængelse af seminaret er der mulighed for at tilmelde sig et markedsbesøg i Dubai til november.
- De købestærke forbrugere har fokus på sundhed med et europæisk touch.
Sheiken driver eget øko-brand Hun mødte første gang den økologiglade sheik på BioFach i 2014. På det tidspunkt havde han handlet med økologi i mere end ti år og var på udkig efter et alternativ til de østrigske producenter, som han handlede
med på daværende tidspunkt men ikke var helt tilfreds med.
- Han ville i stedet for source varer fra Danmark, som han betragter som en af økologiens foregangslande, og han k vareprøver fra ti producenter, siger Helene Birk, der siden holdt ere møder med sheiken, som i 2015 besøgte ere producenter i Danmark.
I år har Organic Denmark fået en halv mio. kr. i støtte til eksportaktiviteter, som er rettet mod markedet i Dubai, og hun vurderer, at de penge er godt givet ud.
- El Accad Nils har lavet sit eget øko-brand Organic Larder, og hans grossistvirksomhed leverer hovedparten af de økologiske varer til de tre største dagligvarekæder, som er Carrefour/Waitrose, Spinney’s og Geant, der tilsammen står for 50 pct. af fødevaresalget i Dubai.
Go to market-model
I mange af butikkerne er hans varer samlet i fem-seks fag, så det er nemt for kunderne at lokalisere de økologiske varer.
El Accad Nils forlanger, at alle varerne mindst skal have en holdbarhed
Alternativet foreslår krav om økologisk isk
FISK: Kommuner, regioner og stat skal kun købe sk fra bæredygtige og økologisk opdræt, foreslår Alternativet.
Helt konkret foreslår partiet, at den offentlige indkøbsstrategi revideres, så kommuner, regioner og stat senest i 2020 udelukkende indkøber sk fra naturskånsomme skerier eller økologisk opdræt.
- Det er vigtigt, fordi skeri belaster vores havmiljø voldsomt og ved at stille krav til, at det offentlige køber bæredygtig sk, får vi fokus på de løsninger, som er den gode måde at drive skeri på, siger Christian Poll til FødevareWatch.
FARMLAB: På et landbrug i sjællandske Lejre vil kokken Christian Puglisi, der har startet restauranterne Relæ, Manfreds og Bæst i København, lave egne økologiske råvarer, skriver Børsen. Med støtte fra Realdania, Økologisk Landsforening og Lejre Kommune kommer landbruget også til at virke under navnet FarmLab. Det skal være et sted, hvor mindre producenter og iværksættere kan forsøge sig.
- Hvis nu der er én, som brænder for at dyrke stikkelsbær, men mangler rammerne, så kan vi hjælpe. Dels med et stykke jord til dyrkningen, men også med afsætningen, siger Christian Puglisi til avisen.
på et halvt år, når de lander i Dubai, og ifølge Helene Birk vil det være oplagt for ere producenter at etablere fælles transport fra Danmark.
- Han er meget interesseret i drikkevarer, kolonialvarer og babymad, men der er også stor interesse for varer til de lokale hotellers morgenbuffeter, siger eksportchefen, hvis næste opgave bliver at lave en såkaldt go to market-model.
De Forenede Arabiske Emirater er stærkt afhængige af import og er verdens 15. største importør af fødevarer. Samtidig forventes det, at importen af fødevarer til emiraterne stiger fra 100 mia. dollars i 2014 til 400 mia. dollars i de kommende 10 år.
FAIRTRADE: Fairtrade afholder fra 13. – 15. maj en international konkurrence, Verdens Største Kaffepause, hvor over 20 lande deltager. Målet er at drikke over 100 millioner kopper Fairtradekaffe i løbet af tre dage i maj. De små kaffebønder i nogle af verdens fattigste lande står overfor store udfordringer på grund af klimaforandringer og kan hverken producere samme kvalitet eller mænge kaffe som før. Det betyder, at bønderne kæmper med at tjene nok til, at de og deres familier kan klare sig. Kaffepausens formål er at bakke op om Fairtrade bøndernes kamp.
Som ung dyreaktivist var Mia Sommer med til at demonstrere mod pelsindustrien og det industrielle landbrug. I hendes verden omfatter det også de økologiske bedrifter, og hvis økologerne vil geare sig til en mere bæredygtig fremtid, opfordrer hun dem til at droppe den animalske produktion og satse på en ren vegetabilsk produktion
- Produktionsforholdene er bedre for de økologiske dyr. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke godt nok, siger den 28-årige jurastuderende københavner, som i dag er mor til tre børn og ivrig vegansk kogebogsforfatter og madblogger med næsten 800 følgere på bloggen og over 2.000 på facebook.
Hun blev veganer for 11 år siden, fordi hun fandt ud af, at det ikke kun er den sundeste men også den mest bæredygtige og den bedst etisk forsvarlige måde at leve på.
- Jeg har en grundlæggende holdning om ikke at udnytte dyr. Dyrene skal leve for deres egen skyld – ikke for vores. Vi har et valg. Det har løven ikke. Den kan ikke vælge at spise noget andet. Det kan vi, siger Mia Sommer.
Hun er både medlem af dyreværnsforeningerne Anima og Go Vegan. Sidstnævnte benyttede igen i år Øko-dag til at gøre opmærksom på deres budskaber om at det både etisk og miljømæssigt er forkert at opdrætte husdyr med det ene formål at slagte og spise dem.
- Jeg bakker op om aktionen, men jeg kunne ikke selv deltage. Det er lidt svært med tre børn.
Mia Sommer mener, at den lands-
dækkende event hvor ca. en kvart mio. forbrugere i år så økologerne lukke køerne på græs er med til at markedsføre ’mejeriindustrien’ og tegne et lidt for lysegrønt billede af virkeligheden.
- De glemmer at vise bagsiden af medaljen, og det får gæsterne til at gå hjem og købe mejeriprodukter med god samvittighed.
Man har lov til at blive klogere
Hun beskriver kursen mod en mere kødfattig kost som en naturlig rejse for den bevidste forbruger. Det giver både store miljømæssige og etiske gevinster at droppe bøffen, og hun kigger tilbage i historien for at nde paralleller, hvor mennesket er blevet klogere og har ændret adfærd.
- På et tidspunkt holdt vi også slaver og undertrykte forskellige andre minoriteter, som siden har fået de samme rettigheder som andre mennesker. I dag er dyrene den største undertrykte gruppe, siger madbloggeren, som altid har holdt meget af dyr.
Hun erkender, at det kan lyde som et noget provokerende budskab for et landbrug, som har holdt husdyr i ere tusinde år, men bare fordi man har fulgt et bestemt spor i mange år, er det ingen garanti for, at retningen er rigtig, lyder hendes budskab.
’Jeg har i løbet af min barndom haft forskellige kæledyr, som jeg knyttede mig meget til. Da jeg var
omkring de 12 år, gik det op for mig, at der nok ikke var så stor forskel på de dyr, jeg puttede i munden, og dem jeg kælede med’, forklarer hun på sin blog.
Vegetar som 12-årig
Siden så hun på tv, hvordan produktionsdyrene lever, og da hun ikke var i stand til at distancere sig følelsesmæssigt fra det, hun så, udfasede hun gradvist kødet fra kosten og siden hun blev 17 år, har hun udelukkende spist plantebaserede fødevarer og er blevet en del af det veganske netværk.
- Det er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv! Det er en beslutning, der har medført masser af gode oplevelser, glæde, nye venner, passion for mad og følelsen af at gøre en forskel.
Hun mødte også sin mand i den
kødløse verden og deres fælles børn har aldrig smagt kød.
Absurd at voksne drikker mælk Beskrivelsen af, hvordan køer og kalve efter deres adskillelse i dagvis skriger efter hinanden, går lige i hjertet på hende, og hun mener at det er udtryk for en uacceptabel artsdiskrimination, når mennesker opdrætter dyr for at spise dem - Om kalvene bliver taget fra koen efter 12 timer, som hos de konventionelle eller efter 24 timer som hos økologerne gør ikke den store forskel. Som mor kan jeg sagtens forstille mig, hvordan det er at blive skilt fra sit afkom.
Mia Sommer forstår ikke, hvorfor voksne mennesker skal drikke mælk.
- Det virker helt absurd, at så mange dyr skal lide i deres alt for
“
’ Vi arbejder ikke for forbedringer af dyrenes velfærd i industrien, men udelukkende for total afskaffelse, da brug af dyr som menneskelige produktionsmidler altid vil indebære overgreb og undertrykkelse - økologisk eller ej.’
CITAT FRA GO VEGAN MANIFEST
Mia Sommer er eksponent for det voksende antal af forbrugere, som sætter handling bag deres kritik af landbruget og jerner bøf og mejeriprodukter fra kostplanen
Både i udlandet og herhjemme vokser antallet af veganere og vegetarer, og især gruppen af såkaldte exitarer, som prioriterer en eller ere kødløse dage i løbet af ugen, ser ud til at blive større, så måske
er der alligevel god grund til, at de økologiske producenter bliver mere opmærksomme på behovet for nye vegetabilske produkter til den gruppe borgere.
- Folk bliver mere bevidste. Jeg tror, at det er en trend, som vil vokse i takt med, at befolkningen får større viden om dyrenes forhold i landbruget, siger Mia Sommer, som netop har udgivet kogebogen Vegansk Velvære. Den vurdering bakkes op af Dansk Vegetarforening.
- Vi kan klart mærke, at der sker en masse lige nu. Vores medlemstal vokser ret stærkt, og vi er nu oppe
på 1500 medlemmer, siger foreningens næstformand og redaktør på medlemsbladet Vegetaren.
Der nde dog ingen aktuelle opgørelser over antallet af vegetarer, men foreningen anslår, at ca. én procent af befolkningen helt har droppet kødet. Den voksende interesse for et kødløst liv kan ikke mindst a æses på de sociale medier, og antallet af følgere på den populære facebookpro l Vegansk Mad er på få år vokset fra 5.000 til næsten 18.000.
- Samtidig kommer der også løbende ere veganske varer af soya og hvede i supermarkederne, så for
korte liv, for at vi kan få mælk. Det er kulturelt betinget og et resultat af mejeriindustriens massive markedsføring, siger hun.
Skriver speciale om dyrevelfærd I øjeblikket er hun ved at skrive speciale på jurastudiet, og det kommer næppe bag på mange i hendes omgangskreds, at hun har valgt at skrive om, hvordan reglerne i Dyreværnsloven bliver efterlevet i praksis i landbruget. Hun er ikke imponeret.
- Intentionerne i loven er, at dyrene skal kunne udleve en naturlig adfærd. Det kan de ikke i praksis. Noget af det værste er søer, der bliver kseret. Grise der bliver kastreret uden bedøvelse og forholdene for slagtekyllinger og burhøns.
Mia Sommer nærer dog ingen illusioner om, at hun her og nu får held til at slippe dyrene fri.
- Der er alt for store økonomiske interesser på spil, og det vi koste sindssygt meget at give dyrene bedre forhold.
mig er det ikke nogen speciel udfordring at leve som veganer, siger Mia Sommer, som stort set laver al familiens mad fra bunden af råvarer fra favoritindkøbsstederne Irma og Netto.
Vuggestuens køkken laver vegansk mad til hendes yngste datter, mens de to ældre børn får madpakke med i børnehave og skole. Hun oplever, at det især er den yngre generation, som vælger at droppe kødet, og hun er ikke i tvivl om, at det primært er relativt veluddannede borgere, der følger det veganske spor.
jb@okologi.dk
Randers Kommune har åbnet landet første kommunale, øko-certi icerede engrosbageri
Klokken er 08.15. Bagermester Henrik Madsen mødte ind for over fem timer siden og har netop hevet endnu en plade med 54 gyldne og dampende hveder ud af ovnen i landets første kommunale økologicerti cerede bageri.
Det har Randers Kommune indrettet i et storkøkken i Øster Tørslev, som kommunen arvede ved den seneste kommunesammenlægning. Køkkenet hører under Ældreområde Nord, og Dorthe Niss, ernærings- og projektleder, så etableringen af et fællesbageri og omlægning til økologi som en fantastisk mulighed for at give personalet et tiltrængt fagligt løft.
- Det er en super god måde at få fagligheden tilbage hos de ansatte, siger Dorthe Niss, som i 2014 k tilsagn om støtte til omlægningen via projektet Øko++, så den dermed stort set er gratis for kommunen.
Sparer tid og penge
Tidligere bagte de enkelte caféer selv deres brød og kager, og ifølge Dorthe Niss var kvaliteten meget varierende, men siden 1. april er bagningen samlet i det nye bageri. Med en udlært bager ved dejtruget er borgerne sikret en højere og mere ensartet kvalitet, som lever op til de ernæringsmæssige krav til maden til småtspisende.
- Det frigør samtidig en masser tid ude i de enkelte køkkener, som de ansatte kan bruge til andre af de
ting, vi har lært under omlægningsprocessen, siger Dorthe Niss.
Hun forklarer, at trimningen af indkøbsfunktionen og ansættelsen af en koordinator har været en helt afgørende forudsætning for at nå det første mål, som hedder 30 pct. økologi og økologiske spisemærker ude i de syv caféer, som i gennemsnit sørger for forplejning til tre boenheder.
Røde streger på gulvet
Indretningen af det økologiske bageri er et eksempel på, at det på kort tid er muligt at etablere en Ø-mærket brødproduktion i et storkøkken uden at lave en fysisk adskillelse.
- Vi tog beslutningen om at etablere bageriet i december, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Fødevareregionen.
I stedet for skillevægge markere røde streger på gulvet grænsen mellem det delvist økologiske køkken og det 100 procent økologiske ba-
geri, og ifølge de ansatte fungerer det nt.
Nu gælder det kagerne
- Jeg tror, at det økologiske bageri bliver mere omfattende end vi i vores vildeste fantasi havde håbet på. Alle synes, det er en god ide, siger Dorthe Niss, som ikke bliver overrasket, hvis den 27-årige bagermester Henrik Madsen snart får andre dele af kommunen som kunder.
I løbet af de første uger har han fundet frem til en velfungerende opskrift på både et godt franskbrød og et godt rugbrød.
- Kagerne er det næste, vi tager fat på, siger bageren, som nyder at blive stillet foran nye faglige udfordringer.
- De største er at lære at bage uden de tilsætningsstoffer, som jeg er vant til at bruge i mit tidligere job, og som gjorde det muligt at fryse dejen ned. Nu skal jeg lave frisk dej hver dag, siger Henrik Madsen.
Projektkoordinator Gitte Pedersen t.v. og ernæringsleder Dorthe Niss fra Randers Kommune er godt tilfreds med kvaliteten af brødet i det kronjyske øko-bageri, som skal være med til at sikre spisemærker til en stribe caféer i ældreplejen.
Omlægningskonsulent: - Andre kommuner kan gøre det samme
OMLÆGNING: Melet fra dagens produktion af hveder er fejet væk og bordpladen tørret af for at gøre plads til æbler og pærer, som omlægningskonsulent Jens Kristensen fra Øko++ halverer og skærer ud i tynde skiver. - Vi skal til at eksperimentere med at lave skærekager og marmelade til kager. Købemarmelade er ofte både dyr og dårlig, siger den kokkeuddannede sjællænder, som gennem de seneste tre år har arbejdet som omlægningskonsulent på fuld tid.
I dag er hans første besøg i Ran-
ders Kommunes nyindrettede økologiske bageri i Øster Tørslev, hvor han skal hjælpe den nyansatte bagermester Henrik Madsen med gode råd og f om, hvordan man får det bedste resultat, når man udskifter de konventionelle råvarer med økologiske.
Finder penge til omlægning - Jeg kan godt lide at arbejde med køkkener med mange ansatte, så jeg har specialiseret mig i at omlægge storkøkkener, siger Jens Kristensen. Han beskriver det som en af sine
vigtigste opgaver at nde penge til omlægningen ved at inspirere til at mindske spildet og udnytte alle brødog dejrester.
Efter hans vurdering er der interessante perspektiver i at indrette fællesbagerier efter Randers-modellen.
Udnyt de tomme køkkener - Det er et megafedt projekt, som har mange a edte effekter. Det er godt set af Randers kommune. Jeg har set beregninger, der viser, at det rent faktisk godt kan betale sig at have
Omlægningskonsulent
Jens
Kristensen t.v. og bagermester Henrik Madsen bagte 700 hveder til beboerne i kommunens ældreboliger. Snart følger kagerne efter.
Der er lere bump på vejen mod det økologiske brød
Omlægningen i den randrusianske ældrepleje gør det nødvendigt at lave mere mad fra bunden, og da der ikke er luft i budgettet til at købe økologisk maltsirup til brødbagning, har kokken Svend Boldsen eksperimenteret med at lave sin egen maltsirup på basis af mørk øl fra Bryggeriet Frejdahl, sirup og rørsukker. På den måde slipper bageriet med at betale en tredjedel af råvareprisen på færdig maltsirup, og så er det lidt sjovere at arbejde med hjemmelavede ingredienser, oplyser projektkoordinator Gitte Pedersen, som er ansvarlig for indkøb og bestillinger af økologi til køkken og bageri. Omlægningen giver ere faglige udfordringer, men det er kun med til at øge fagligheden.
- Der er bump på vejen, og vi asfalterer efterhånden, som vi når frem, forklarer projektleder Dorthe Niss, som glæder sig over, at arbejdet med de økologiske råvarer er med til at øge fagligheden hos de ansatte.
- I starten var der ere ansatte, som spurgte: Hvad har du gang i? Nogle er faldet fra. Men de, der er tilbage, har løftet sig rigtig meget. Det er fantastisk at se, hvordan det har løftet deres faglige stolthed, siger Dorthe Niss.
en bager ansat. Så nu får de både billigere og bedre brød, siger omlægningskonsulenten, som mange gange i løbet af en måned krydser Storebæltsbroen for at nå frem til de mange køkkener i de jyske og fynske kommuner, som i øjeblikket er under omlægning.
- Bageriet bør kunne inspirere andre kommuner. Mange kommuner har tomme køkkener stående, som ikke bliver brugt til noget, så de kunne sagtens gøre det samme, siger Jens Kristensen.
Kokken Svend Boldsen kan reducere råvareprisen til brødingrediensen maltsirup til en tredjedel i forhold til at købe et færdiglavet produkt ved selv at lave den af mørk øl, sirup og rørsukker, som koges ind.
Søbygaards gårdtapperi er i dag
Vi arbejder kun med den rene vare. Hos os smager produkterne af det, der er i.
ELLEN
NIELSEN, SØBOGAARD
Ungt par har med succes omplantet Søbogaard fra Midtsjælland til den jyske hede, hvor selskabet i år kan fejre sin 40 års fødselsdag
JUBILÆUM
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
En sødlig duft af solbær og sommer blander sig med en li ig klirren fra de grønne asker, som danser hen ad båndet i tappeanlægget på Store Voldsgård ved Studsgård lidt uden for Herning.
Avisen kigger forbi en af økologiens ældste pionérer på en dag, hvor der er travlhed i tapperiet, som i løbet af året håndterer 35 slags marmelade og tæt på et halvt hundrede smagsvarianter af økologisk saft.
Fyldt med varm frisktappet solbær bliver askerne kapslet og forsynet med en af Søbogaards ikoniske håndtegnede etiketter, som sammen med de pinke plastikkasser er et af kendetegnene for rmaet, der i sin tid præsenterede sig som ’leverandør til Dyndet-Kimmerslev og allernærmeste omegns Æseldriverforening’.
Ansat som likørudvikler
Siden 2013 har Ellen Nielsen stået i spidsen for produktionen med titel som direktør og majoritetsejer, mens hendes mand, Niels Jensen, arbejder i produktionen. Men bortset fra, at de har yttet rmaet til deres gård i Jylland, har de hverken ændret ved loso en bag produktionen eller kravene til den høje kulinariske kvalitet,
I 2015 blev der solgt økologiske drikkevarer for 186 mio. kr. i dansk detailhandel. Især de alkoholholdige produkter oplevede en stor salgsfremgang sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Samlet gik salget frem med 88 mio. kr.
som Søbogaard er blevet kendt for, siden grundlæggeren Poul Hansen for 40 år siden begyndte at sælge honning fra to bifamilier på fødegården Søbogaard ved Borup på Sjælland.
Ellen Nielsen mødte første gang Poul Hansen, da hun i 2005 kom i praktik som produktudvikler på Søbogaard for at udvikle en likørserie.
- Jeg kendte ikke meget til økologi, og jeg troede, at jeg skulle arbejde med aromaer og smagsstoffer.
Men hun blev hurtigt omvendt, og da hun svingede rigtig godt med Poul, sagde hun ja tak til et fast job.
Tilbagelænet start
Lige fra begyndelsen havde Poul Hansen en meget tilbagelænet tilgang til rollen som producent, og da han grundlagde rmaet, havde han ingen anelse om, at det re årtier senere ville være omplantet til Jylland og have dedikerede kunder i hele landet.
- Det var først, da Ellen kom ind i rmaet, at jeg hørte om budgetter og kalkulationer, siger Poul Hansen, som stadig ejer 20 procent af rmaet, og hver uge kører den 67-årige grundlægger vareture til de sjællandske kunder fra Søbogaard, hvor de nye ejere har bibeholdt et lager,
mens hele produktionen i dag er yttet til Jylland.
I de første år udviklede sortimentet sig lige så stille, og da økologien blev moderne, var Søbogaard i fuld gang med at producere most, saft og marmelade af økologiske frugter og bær fra nogle af de lokale avlere, som stadig er leverandører til Søbogaard.
- Vi har aldrig været ude i store investeringer og har aldrig taget store chancer, som kunne gå galt. Filosoen var at udnytte de muligheder, der bød sig, siger Poul Hansen.
Tre- ire nye produkter årligt På et tidspunkt lejede han en mose og etablerede en plantage med hyld, og siden har hyldeblomstdrik udviklet sig til det mest solgte produkt. Salget tog for alvor fart, da Århuscaféen Casablanca k smag for produkterne, som siden spredte sig til caféer og restauranter i resten af landet.
Gennem de seneste år er ere konkurrerende mærker skyllet ind over markedet, men Søbogaard har formået at bevare en særlig status blandt de mange trofaste kunder, ved stædigt at holde fast i konceptet. Totalt har virksomheden i dag ca.
Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologiske drikkevarer inde i en særdeles positiv udvikling. Det har de seneste år lokket ere nye producenter på banen, men på grund af den høje vækst har den øgede konkurrence ikke formået at gøre indhug i omsætningen hos Søbogaard, som til juni debuterer som leverandør af økologisk alkohol til den århusianske festival NorthSide.
- Vi får vores helt egen bar og skal også levere gin og vodka til de andre barer, og jeg håber, at vi kan være med til at give gæsterne en god festival, siger Ellen Nielsen fra Søbogaard.
I 2014 havde Tuborg succes med at lancere den økologiske øl Tuborg Rå på festivalen. Den er efterfølgende blevet et landsdækkende hit og er nu tilgængelig i både detailhandlen og på barer og spillesteder. Sammen med Ørbæk Bryggeri og Vinoble har festivalen desuden de sidste to år arbejdet hårdt for at sikre, at der var et udvalg økologisk af vin, champagne og alkohol af høj kvalitet i barerne.
Søbogaard samt andre nye samarbejdspartnere skal i år hjælpe til med at ytte NorthSide fra ca. 65 pct. til minimum 75 pct. økologiske drikkevarer på tværs af alle udskænkningssteder på festivalen. - Vi har en målsætning om i år at kunne servere ere økologiske drikkevarer på NorthSide end nogensinde før, og det sker ikke uden gode samarbejdspartnere. Derfor er vi rigtig glade for, at Søbogaard både vil hjælpe os med at få udvidet sortimentet og samtidig også står bag deres helt egen bar, blandt andet med White Russians lavet med deres egen økologiske kaffelikør. Så på den måde er de med til at sætte deres unikke præg på festivalen, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.
NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni.
140 produkter i sortimentet. Det vil sige, at der i gennemsnit årligt er udviklet tre- re nye produkter, siden Poul Hansen i 1976 begyndte at slynge honning.
Kunderne betaler for kvalitet - Vi arbejder kun med den rene vare. Hos os smager produkterne af det, der er i, siger Ellen Nielsen. Kunderne til den type produkter, som Søbogaard tapper, ved, hvad de
vil have, forklarer Ellen Nielsen, og de er villige til at betale for kvalitet. Derfor har hun ikke travlt med at komme bredt ud i dagligvarehandlen, hvor der er meget mere fokus på pris. - Vi kommer aldrig til at konkurrere med Ribena eller Rynkeby, men vi er gode til hele tiden at nde på nye ting. Vi er derimod ikke så gode til at lade ting udgå, så vi har en del nichevarer, som vi ikke sælger ret meget af.
Spotmarket.dk er en effektiv salgskanal for restpartier og indehaveren efterlyser lere økologiske varer
SPOTVARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Har du skiftet emballage på dine varer og har et lille restlager med gamle etiketter, eller er du brændt inde med et produkt med begrænset holdbarhed, kan det være en nem løsning at sælge varerne via Spotmarket.
Det er en nyetableret handelskanal, der har specialiseret sig i at formidle kontakt mellem producenter og indkøbere fra detailkæderne.
Ifølge markedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening ligner Spotmarket det ideelle sted at komme af med eksempelvis et parti syltetøj, som nærmer sig sidste salgsdato, eller et lille restparti af en varer, som står og samler støv i et hjørne af lageret.
- Den type varer er der ingen af detailkæderne, der vil have ind over centrallageret, så Spotmarket er en n platform, hvis du skal have ryddet op på lageret, siger Henrik Hindborg.
Det tager kun tre minutter Det vurdering er indehaveren af Spotmarket, Michael Svendsen, ikke helt overraskende enig i. Han oplyser, at det kun tager tre minutter at oprette en vare, og mens det er gratis for køberne at handle på Spotmarket, skal sælgerne betale en
afgift på 4-5 procent af salget- hvis varerne bliver solgt- llers koster det ikke noget.
Spotmarket.dk åbnede i 2014. Det har en stribe store supermarkeder som nogle af de ittigste kunder, og Michael Svendsen efterlyser ere økologiske varer – gerne fra mindre producenter.
- Kolonialvarer er den største kategori, men jeg har også solgt ferskvarer med kort holdbarhed. Lige nu er der ca. 700 oprettede brugere, men tallet vokser hele tiden, siger Michael Svendsen.
Hans handelsplatform har ere lighedspunkter med et datingsite, hvor producenter kan oprette en pro l med billede og fakta om det produkt, som han gerne vil nde en køber til.
- Det er gratis for leverandørerne at oprette varer på Spotmarket. For indkøberne giver det et et hurtigt overblik over de aktuelle tilbud, og stort set alle de danske dagligvarekæder er med, siger Michael Svendsen.
Kunderne elsker spotvarer Kvickly i Åbyhøj er en af de danske butikker, som har størst succes med at sælge partivarer, og ifølge souschef Bjarne Sørensen tiltrækker spotvarerne mange kunder.
- Det gør kunderne nysgerrige, og mange kommer for at se, om der er kommet nye spændende varer på hylderne, siger Bjarne Sørensen.
For at sikre sig faste leverancer af partivarer har butikken derfor lavet faste aftaler med store producenter som Arla, Thise og Urtekram, som jævnligt brænder inde med varer,
Grundlæggeren af Spotmarket, Michael Svendsen t.v., har formidlet salg af mange restpartier til Kvickly i Århus-forstaden Åbyhøj, og både han og butikkens souschef Bjarne Sørensen har gode erfaringer med at sælge spotvarer.
Nye produkter skal en anden vej
Mens Spotmarket ligner en ideel salgskanal for partivarer og oprydningssalg, er det næppe det bedste sted at introducere helt nye produkter, lyder vurderingen fra Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
- Hvis man har udviklet et nyt produkt, skal man hellere starte i den ’gode ende’ og banke på døren hos f.eks. Irma eller andre af de mere velassorterede supermarkedskæder, siger Henrik Hindborg. Andre veje ind på markedet kan gå over alternative afsætningskanaler som Aartidernes måltidskasser eller online-portaler som eks. Amazon. com eller specialbutikker, mener markedschefen. Han nævner også foodservicegrossisterne som et oplagt sted at introducere nye produkter og koncepter.
som nærmer sig sidste salgsdato.
Men når der er tale om små producenter, som ofte kan stjæle en del tid, beskriver han Spotmarket som et ideelt mødested. Det skyldes ikke
mindst, at indkøberne kan logge sig ind på de tidspunkter af dagen, hvor de har bedst tid og samtidig slipper for at blive kimet ned.
Stor interesse for at få støtte fra Økokød
UDDELING: Der er stigende behov for at udvikle den økologiske kød-sektor, så det krævede skarp udvælgelse, da Økokød i april skulle tage stilling til årets uddelinger. Producentforeningen havde knap en halv million kroner til rådighed, men tilsammen løb ansøgningerne op i næsten 1,6 millioner kroner.
Årets største bevilling - 102.500 kr. - gik til Friland til udvikling af et koncept for tyrekalve. Herudover k Friland 95.000 kroner til andre projekter. Den næststørste modtager blev Seges, som modtog 80.000 kroner til udvikling af proteinfoder på grundlag af kløvergræs.
Herudover støtter Økokød udviklingen af forskellige kødprodukter og aktiviteter som Sofari. Økokøds samlede uddeling blev i år 461.685 kr.
7-Eleven vil have lere økologiske varer
KIOSK: Kioskkæden har stor succes med at sælge mad, og i fremtiden kommer der mere fokus på mærkning og økologi, skriver Jyllands-Posten. 2015 blev året, hvor 7-Eleven Danmark kunne nde den sorte tusch frem og skrive 14,5 mio. kr. ved årets resultat. Det var kædens andet overskud i træk og det blot andet i alt siden indtoget i Danmark i 1993.
- Vi kommer til at have et øget fokus på økologi i fremtiden. Derudover vil vi også fokusere mere på synligheden af kalorier i vores mad, siger direktør Jesper Østergaard.
Den udenlandske Triodos Organic Growth Fund har købt en mindre andel af Rømer-familiens økologiske virksomheder, som omfatter Naturfrisk, Ørbæk Bryggeri og det nyetablerede Nyborg Distillery i Nyborg
Grøn kapital fra Triodos Organic Growth Fund, der er hjemmehørende i Luxemborg, skal gøre det lidt nemmere for Rømer-familien at realisere de ambitiøse vækstplaner for deres økologiske virksomheder.
Fonden har investeret i en mindre ejerandel af det nyoprettede selskab Naturfrisk Group Holding A/S, men grundlæggerne af det fynske brygge-
ri ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge den udenlandske fond har investeret.
- Vi var blandt de første i drikkevareindustrien til at tilbyde et økologisk alternativ til forbrugere, og vi har formået at opbygge en succesfuld forretning ved at være tro mod vores værdier. Nu, hvor dette marked er i vækst og udvider sig, ser vi gode muligheder i både Danmark og internationalt. I Triodos Organic Growth Fund har vi fundet en ligesindet partner med en lang tidshorisont, som kan støtte os i at realisere vores bæredygtige mission og videre udvikling, forklarer Niels Rømer i en pressemeddelelse om samarbejdet med den grønne kapitalfond.
Ingen ændringer i driften
For stifterne er den bæredygtige investeringsfond et perfekt match,
både i forhold til værdigrundlag, strategi og investeringshorisont. Stifterne bevarer uafhængigheden, og der er tale om en langsigtet investering. Parterne er derudover enige om, at investeringen – ud over det nye navn i ejerkredsen – ikke betyder væsentlige ændringer i den hidtidige drift
Det er håbet, at den nye investor vil kunne bidrage til en yderligere professionalisering af virksomheden.
Solidt fundament for vækst Det er ikke første gang, Triodos Organic Growth Fund investerer i en økologisk producent fra Danmark. For to år siden købte fonden sig ind i Aarstiderne, som siden har oplevet en stor fremgang, og Riella Hollander, fondmanager i Triodos Organic Growth Fund, glæder sig over det nye køb.
- Denne investering er en glim-
Triodos Organic Growth Fund blev stiftet i januar 2014.
Det er en grøn fond, som foretager langsigtede investeringer med det formål at opbygge en forskelligartet portefølje af førende, etablerede økologiske og bæredygtige virksomhe i Europa, med fokus på føde- og drikkevarer, naturlige tekstiler og personlig pleje.
rende lejlighed til at støtte yderligere vækst i en førende virksomhed på det danske økologiske marked. Na-
turfrisks iværksætterkultur og autentiske engagement i at levere den bedste økologiske og højeste kvalitet juice og drikkevarer er et solidt fundament for denne vækst. Som en langsigtet investor med samme værdigrundlag ser vi meget frem til at understøtte Naturfrisk-gruppens muligheder for at realisere deres ambitioner, siger Riella Hollander.
Flere år med fremgang Naturfrisk-gruppen har oplevet stor fremgang de senere år, og det er ikke mindst Rømer-familiens seneste investering i at omdanne DSB’s gamle lokomotivværksted i Nyborg til produktion af økologisk alkohol med eget whisky-destilleri og tilhørende restaurant og butik, som har fået Niels og sønnen Nicolai Rømer til at indlemme en ny ejer i familievirksomheden.
26. maj kl. 09:30-15:30. Innovationsworkshop om bæredygtigt foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser. Forskningscenter Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Se okologi.dk/landbrug/kalender. Tilmelding senest den 20. maj via: https://inbiom.nemtilmeld.dk/21.
Arr: ICROFS Organic RDD og Innovationsnetværket for biomasse.
29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.
besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.
30. maj kl. 9-12. Kom til demonstration af fravænning på friland hos Randi Vinfeldt, Fævejen 1, Østrup, 4350 Ugerløse. Nærmere oplysninger på okologi.dk/landbrug/kalender. Kontaktperson:
Lars Lambertsen, tlf. 6197 4906. Arr: Økologisk Landsforening.
Juni
11. juni 2016 kl. 10–13. Beskæringskursus hos Kysøko.Lær hvordan man ved hjælp af beskæring sygdomme. Medbring gerne egen saks og skarp kniv. Gratis for medlemmer af Praktisk Økologi, andre 50 kr. Ny-Søgård, Kyse Overdrevsvej 37, 4700 Næstved. Læs mere om arrangementet på Merelivihaven.dk. Arr: Mere Liv i Haven Næstved.
14. juni kl. 10-12. Markvandring - Mere græs til køer i store besætninger. Nærmere oplysninger på okologi.dk/landbrug/kalender. Kontaktperson: Iben Alber Chistiansen, tlf. 6197 4909. Arr: Økologisk Landsforening.
16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.
23. juni kl. 17-22. Skt. Hans Aften med mad & drikke, musik, bål og hygge. Kl. 18: Rundvisning v/ Jens Thejsen. Entré 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
Juli
5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. Foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernæring og meget andet. Et sandt paradis for kornnørder! Vittrup Center, Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken. Detaljer om seminaret kan
dk. Arr: Nordisk Kornseminar.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Læser du disse sider, er der helt sikkert også mange andre, der kigger dem interesseret igennem, for her gemmer sig ofte oplysninger og annoncer, der kan være til gavn for bedriften.
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?
Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.
Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/
Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning:
Michael Tersbøl, mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711.
Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.
Bog-nyt
Salattøsen – Salater året rundt. Mette Løvbom. 226 s. 250 kr. Politikens Forlag. Med mere end 70 opskrifter og inspiration til nye salater er der variationsmuligheder til hele året – og bogen er inddelt efter råvarer i sæsonen. Hvis man har en ide om, at salater er noget kedeligt grønt stads, bliver man nødt til at revidere fordommene, for der er intet kedeligt her, og der er også opskrifter på marinader, dressinger, pestoer, sylt og urtedrys, knas og knæk. Der er forslag til, hvad den en-
kelte salat passer særligt godt kunne spises alene.
Grill & grønt. Anne Hjernøe. 176 s. 250 kr. Politikens Forlag. Sommertiden med varme og grill på terrassen nærmer sig, og Anne Hjernøe har derfor samlet opskrifterne på sine og andet tilbehør. Opskrifterne er enkle, og de kan bruges uanset om grillen varmer med kul eller gas. At Anne Hjernøe er fortaler for økologi, fremgår desværre ikke af bogen, så det må man selv lægge til. AB
Vi leverer direkte
-uden fordyrende mellemled
Nyttedyr
• Humlebier til bestøvning
• Feromonforvirring
• Dipel mod sommerfugle
• Microbiologiske produkter
• Organiske gødninger
Se også okologi.dk/landbrug/kalender
•
• Fælder til
www.oekologiogerhverv.dk
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug fejrer sit 80 års jubilæum
lørdag den 11. juni på Almende ApS ved Tønder Kl. 10.00 – 17.30
Taler om det biodynamiske jordbrug før, nu og fremover og ved Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse, Niels Stokholm, landmand på Thorshøjgård, Per Kølster, formands for Økologisk Landsforening og Günther Lorenzen, formand for Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Frokost, sang og musik
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.
Rundvisning på Almendes gård Langmose om biodynamisk dyrkning med fokus på jordens frugtbarhed
Pris 100 kr. Åben for alle
Nærmere om program og nødvendig tilmelding – se www.biodynamisk.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland. Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk
• Markedets højestydende vinterraps
• Exceptionel god vinterfasthed
• God resistens mod rodhalsråd
• Liniesort, der sælges i units af 1,5 mill frø
Annonce-
Udkommer deadline Nr. 20. maj 10. maj 589
3. juni 24. maj 590 17. juni 7. juni 591 1. juli 21. juni 592
12. aug. 2. aug. 593
26. aug. 16. aug. 594
9. sep. 30. aug. 595 23. sep. 13. sep. 596
7. okt. 27. sep. 597
28. okt. 11. okt. 598
11. nov. 1. nov. 599
25. nov. 15. nov. 600
9. dec. 29. nov. 601
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Mogens Hansen, Gartner, Harlev
“ Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet.så sender vi avisen til dig.
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
I begyndelsen af februar rejste 26 elever fra den internationale uddannelsen Global Organic Farmer på ire ugers fælles praktikforløb i Tanzania
UDDANNELSE
AF NIKOLAJ M. HOUKJÆR
Eleverne er nu hjemvendt til Danmark og resten af verden, hvor de fortsætter deres uddannelsesforløbidet uddannelsen giver mulighed for at søge praktik i hele verden.
Forberedelserne til opholdet i Tanzania har stået på, siden eleverne i august begyndte den nye uddannelse på skolen. Uddannelsen til Global Organic Farmer er helt ny og grundidéen med forløbet er at uddanne økologiske landmænd, der kan arbejde globalt, internationalt og på tværs af landegrænser. Sammensætningen af klasserne består dels af danske studerende, dels af udenlandske elever, der i stigende tal søger ind på uddannelsen med det resultat, at nationaliteterne tæller over 14 forskellige lande.
Eleverne har i grupper besøgt lokale farmere og indgået i driften af både kaffeplantager, bananproduktion, mango, papaya, avocado og meget mere.
Forløbet i Tanzania er en del af grundstammen i uddannelsen, idet det er med til at forberede eleverne til at stå på egne ben i den store verden. Ikke kun rent faglig og personligt - men også over for det faktum at kulturforskellene er store, og dét at begå sig under et praktikophold i Afrika, Nordamerika, Asien eller Europa for mange kan være grænseoverskridende. I løbet af de re ugers ophold i
Tanzania har eleverne blandt andet arbejdet intensivt med kaffedyrkning. De har i grupper besøgt lokale farmere og indgået i driften af både kaffeplantager, bananproduktion, mango, papaya, avocado og meget mere. De har skullet begå sig på lige fod med lokale tanzanianske medarbejdere, levet under samme vilkår, spist den samme mad, deltaget i kulturelle sammenhænge og generelt skullet omstille sig til en helt anden
verden end den, de kender hjemme fra Europa.
Husdyr & innovation i Tanzania
Eleverne har også arbejdet med husdyrproduktion herunder særligt malkekvæg. Som en del af forløbet i Tanzania satte eleverne sig den opgave at prøve at øge udbyttet af mælkeproduktionen hos lokale malkebønder. Tanzanianske bønder er langt fra så veluddannede, som de elever, vi ser fra eksempelvis Kalø Økologisk Landbrugsskole; men de har både gejst og vilje til hele tiden at lære nyt, særligt i forhold til optimering af deres drift. Derfor var de lokale landmænd også meget lydhøre over for eleverne fra Kaløs innovative og konstruktive ideer. Det lykkedes eksempelvis klassen at ændre foderplaner og tilgangen til dyrevelfærd hos ere lokale malkebønder. Det resulterede straks i en øget produktion, rent faktisk så meget som 20 pct. stigning i mælkeydelse pr. ko. Hvilket i sig selv er en mærkbar forøgelse og samtidig med til at gøre livet som afrikansk malkebonde meget mere attraktivt. Men eleverne fra Kalø stoppede ikke her. Med på turen var en dansk mejerist som lærte eleverne fra Kalø samt de lokale landmænd, at forædle råmælken til blandt andet ost og yoghurt. Endnu et tiltag som har
medført, at indtjeningen hos den lokale bonde er øget markant.
Kulturforskelle
Ud over det rent faglige perspektiv har eleverne også haft mulighed for at diskutere kultur, global opvarmning, fødevaremangel i Afrika, driftsoptimering samt alle de økonomiske forhold der hver eneste dag spiller en stor rolle i Afrikas fødevareproduktion.
Nu er eleverne fra Global Organic farmer uddannelsen spredt for alle vinde idet de har påbegyndt deres individuelle praktikperioder overalt i verden. Der er knyttet mange bånd mellem de europæiske elever fra Global Organic Farmer og de afrikanske landmænd, som de har mødt på deres vej. Rent fagligt har eleverne nu en helt klar opfattelse af både de kulturelle- og de faglige forskelle der ndes imellem europæisk vs. afrikanske dyrkningsmetoder og levevis. Det har ikke kun været en praktikoplevelse af de store, men for mange af eleverne har mødet med den afrikanske kultur rent faktisk været en dannelsesrejse som de vil huske tilbage på også om mange år.
Nikolaj M. Houkjær er Uddannelsesleder på Kalø Økologisk Landbrugsskole.