Økologi & Erhverv nr. 586 08-04-16

4

Økologi 3.0 er på trapperne

Økologi opstod som en græsrodsbevægelse og er indtil videre endt med at være en gennemreguleret landbrugsform. Nu efterlysere Ifoam Organics International en ny vision for den økologiske produktion.

Bæredygtighed er forretning

Fem fødevarevirksomheder vil i et nyt projekt undersøge, hvorvidt der er forretning i at markedsføre produkter baseret på, at både virksomhed og landmænd arbejder med bæredygtighed.

10

Med sin hidtil største nationale kampagne vil Friland befæste sin position som landets største producent af økologisk kød.

14

ERHVERV ØKOLOGI

Fra park til mark

8. april 2016 nr. 586

36. årgang

Økodag slår alle

rekorder

80 mælkeproducenter inviterer danskerne til at deltage, når de økologiske køer sættes på græs

I år er det landmændene, køerne og danskerne, der er i fokus, når stalddørene 17. april slås op på vid gab, så de økologiske køer kan komme på græs.

Otte mejerier deltager

rekord. Blandt andet er der i år 80 landmænd, der deltager, hvilket er -

gere bag de deltagende landmænd.

Solid fremgang hos de store

Både Urtekram, Aarstiderne og Thise Mejeri har præsenteret

2015, der viser, at økologen har udviklet sig til en lukrativ forretning

REGNSKABER

Læs mere side 8

Komtek Miljø har specialiseret sig i at sortere have-parkaffald til henholdsvis biobrændsel og landbrugskompost, som landmænd frit kan hente på pladsen i Holsted og sprede ud på markerne for at forbedre jordens frugtbarhed. Foto:

Thise, har selvfølgelig leverandører, der deltager på Økodag; men derudover deltager leverandører til Them Mejeri, Hansens Mejeri, Øllingegaard, Løgismose og Gläserne Molke-

af 2015 med et samlet overskud på godt 85 mio. kr.

Økologien er med andre ord blevet en lukrativ forretning.

Samtidig er de tre sværvægtere i den hjemlige økologiske fødevarebranche ved at vokse til en størrelse,

Thise Mejeri i år at runde en mia.

bundlinjen hævet for femte år i streg, og resultatet er næsten tredoblet på to år, og som Mariager-virksomheden

Urtekram har selskabet kurs mod en omsætningen på en halv mia. kr.

Væksten giver dem større muskelkraft til at udvikle nye produkter, som gør dem attraktive for kunderne.

Årsomsætningen vokser støt fra 2011-2015

20112012201320142015

AarstiderneUrtekram

Men hun erkender samtidig, at det i takt med, at selskabet er vokset, er blevet lidt nemmere at agere

Thise Mejeri

på et hjemligt fødevaremarked, som er domineret af langt større aktører.

Læs mere side 15

gang i år, og Gläserne Molkerei ligger syd for grænsen og køber den danske, økologiske mælk gennem Vest Mælk, fortæller Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening, ØL. Hun er projektleder på Økodag.

Fodaftryk

går hos Laust Stenger fra Harreby i Sønderjylland. Formand for ØL, Per Kølster, kommer forbi sammen med to omlæggere og markerer åbningen. - Økologiske landmænd sætter deres gode fodaftryk på Verden, og det vil vi lave en happening omkring på dagen, og vi har valgt at invitere omlæggerne, fordi de har truffet en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hædre dem for, siger Birgitte Nygaard.

Læs mere: www.økodag.dk

ib@okologi.dk

MENNESKER & MENINGER

Recirkulering forebygger kredsløbsforstyrrelser

LEDER

AF PER KØLSTER

Siden kunstgødningens indtog har vi stigende grad mistet fornemmelsen for, at det er og bliver jordens frugtbarhed, som er det egentlige grundlag for landbrugets avl. Og frugtbarheden er en kompleks størrelse, hvor alt fra jordtype til sæd-

handling og tilførslen af organiske materialer tilsammen gør, om jorden har et højere eller lavere dyrkningspotentiale. Gennem årtusinder har jorden udviklet sig fra en fattigere skovbund til en rigere dyrkningsværdig muld, hvor også rydning af sten, hegning, læ, dræning har spillet afgørende med. Med ikke mindst kunstgødningen, kemikalierne og den nærmest endeløse maskinkraft har landbruget ophævet den helt en og den gammeldags bondekunst.

Økologiens fremtid udfordrer vores dygtighed til at forstå frugtbarheden og muldens magi, som det fundament vi bygger vores berettigelse og menneskehedens eksistens på. ’Den levende jord’ har vi prædiket igen og igen. Og vi kan ikke gøre det nok. Livet i jorden afhænger af, at den fodres, og dermed maksimal recirkulering af det, som allerede har groet på marken. Hvad enten det drejer sig om bondens og dyrenes egne ’biprodukter’ eller det drejer sig om det omgivende samfunds tilbageførsel af alt, hvad der stammer fra den biologiske sfære.

I sin yderste konsekvens kan vi på ingen måde tillade os at afbrænde vores køkkenaffald, fødevarevirksomhedernes og industriens affald, halm og endda slam. ALT

Udgiver

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

skal igen spille en rolle i det

“

Der er grund til optimisme. Jorden er - om man så må sige - gødet.

skal tilbage til jorden. Af jorden er det kommet, til jord skal det blive! Det er nærmest skamløst, at vi har diskuteret affaldssortering i mere end en generation, og at vi er ikke nået ret meget længere. Recirkuleringen handler om at undgå kredsløbsforstyrrelser, det handler om at sikre frugtbarheden og så handler det ikke mindst om at betragte mulden, som den mest nærliggende og åbenlyse mulighed for at sikre kulstofbinding og dermed klimasikre landbruget.

Vi skal afvikle vores utrolige afhæn-

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

gighed af fossiler, og vi skal udvikle helt anderledes og nye veje til at blive ikke bare selvforsynende, men også forsynende med det som landbruget kan levere: energi ved sin udnyttelse af fotosyntesen. Nul-energihuse, vind-el-dreven transport, CO2 neutrale byer osv. Hvor er vi, og hvor vil vi være som økologer om 1020-30 år? Jeg er overbevist om at dette er en udvikling, som kommer til at revolutionere landbruget som helhed. Dermed er det vores kunst at integrere kulstofudfordringen med at forstå, hvordan vi får jordens frugtbarhed og at hele kredsløbet –både kulstof- og næringsstofkredsløbet - til at hænge sammen.

Vi skal udvikle os hen i retning af et nyt fødevaresystem, hvor det er byen og landet, der hænger sammen på en ny måde. Recirkulering foregår ikke over store afstande, Kredsløbstanken har et nærheds-

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 6197 4910

princip, som også på så mange andre måder kan berige det samfund, som har utroligt meget brug for at genskabe en ligeværdig kontakt mellem by og land og omvendt. Der er grund til optimisme. Jorden er - om man så må sige - gødet. Vi ved rigtigt meget i dag om de risici, der er forbundet med at køre videre, som om intet var galt. Vi ved rigtig meget – men ikke nok – om, hvordan vi skal indrette os teknologisk, forretningsmæssigt og i de fællesskaber, som skal forvalte de nye bæredygtige modeller. Her har vi en særdeles vigtig rolle at spille som økologer. Vi ser rigtigt mange spæde skridt til, at vi ikke bare snakker men at der handles. Med foreningens store satsning støttet af Villumfonden, arbejder systematisk på at give ’Det Samfundsnyttige landbrug’ kød og blod, og sætte de mange og dejligt mangfoldige initiativer til at tænke nyt i system.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Det er økologiens kendetegn, at den forholder sig til det komplekse. For at få helbredelsen af kredsløbsforstyrrelserne til at lykkes, skal sundhedsarbejdet angribes fra mange sider – samtidigt. Vi skal arbejde med mulden, frugtbarheden og den levende jord samtidig med, at vi arbejder med, hvordan vi skaber et nyt fødevaresystem, som levner rum for recirkuleringen og nye samarbejder. Ligesom byen og landet skal integreres på en sund måde, så skal husdyrene igen spille en rolle i det

veje til at udnytte planternes muligheder til at understøtte det bæredygtige samfund. Det hele til gavn og glæde for den jord og alle os, der kun kan fungere ordenligt, når der er harmoni mellem yde- og nydeevne. Det er svært og samtidig sjovt at forestille sig konsekvenserne, og der er ingen vej udenom.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

3.0

4 Nu diskuterer vi Økologi 3.0

Økologi opstod som en græsrodsbevægelse og er indtil videre endt med at være en gennemreguleret landbrugsform. Nu efterlysere Ifoam Organics International en ny vision for den økologiske produktion.

5 Benspænd for økologisk frugtproduktion

Forbrugerne elsker danske, økologiske æbler, og detailhandlen gør, hvad den kan, for at imødekomme forbrugernes ønsker. Alligevel står den økologiske æbleproduktion i Danmark i stampe, for de danske afgiftsregler truer erhvervet.

Det bobler blandt de unge i Århus. De er miljøbevidste og sociale på én

SKREVET OM ØKOLOGI …

Ros til detailhandlen

” Danske mejerier får kun det halve af den mælk ind fra landmændene, som de har brug for. Hvis man vil have økologiske produkter frem til butikkerne, bliver man nødt til at fastholde de nuværende danske forbrugerpriser.

Detailhandlen fortjener derfor ros for ikke at tage en voldsomt høj avance på økologi. Det giver fair forbrugerpriser, så vi undgår en mangelsituation i butikkerne i Danmark.

OLE SØRENSEN, FORMAND FOR MÆLKEUDVALGET I ØKOLOGISK LANDSFORENING. BERLINGSKE 4. APRIL 2016.

Nye ejerformer

7 Forskning udsultes

Økologisk landbrugs succes og løbende behov for udvikling af produktionen anerkendes ikke af regeringen, som har nedprioriteret de økonomiske bevillinger til forskningen i økologisk landbrug

8 Landbrugskompost gør især sandjord mere frugtbar

Hensigten med kompostering er at konservere kulstof til varig humus. Fordi kompost består af en høj andel varig humus, vil det fungere som et jordforbedringsmiddel, der holder på både vand og næringsstoffer.

10 Er biodynamisk det nye økologi?

10 Bæredygtighed bliver til forretning

Fem fødevarevirksomheder vil i et nyt projekt undersøge, hvorvidt der er forretning i at markedsføre produkter baseret på at både virksomhed og landmænd arbejder med bæredygtighed

11 Pas godt på koens bedste venner Mikroberne i vommen på koen er vigtige i forhold til energiudnyttelsen. Stabilitet i blanding og udfodring af fuldfoderet er med til at hjælpe mikroberne godt på vej og dermed øge energiudnyttelsen i vommen.

12 Der skal bare vand i foderet

Rådgivningsforløbet Jysk Energiboost har gjort at der nu kommer vand i fuldfoderblandingen hos Sønder Højgaard I/S, det giver en mere homogen ration, som køerne ikke kan sortere i.

13 På markedet: Der er insekter i maden

13 Coop tager forskud på fremtiden

Sidste år voksede det dansk detailsalg af økologiske fødevarer med næsten 12 procent til knap syv mia. kr. Coops kæder stod alene for næsten halvdelen af salget, og netop i disse uger søsætter Coop to store initiativer, der skal sætte yderligere spot på koncernens økologiske sortiment.

15 Solide bundlinjer hos de største øko-virksomheder

skaber for 2015, der viser, at økologen har udviklet sig til en lukrativ forretning.

16 Kim vil hjælpe veteraner til et bedre liv

Den tidligere Kalø-forstander Kim Qvist samler summen af et helt liv i arbejdet med at indrette et multifunktionelt landbrug med socialøkonomiske arbejdspladser, som primært bliver målrettet de mange danske krigsveteraner, som har taget posttraumatisk stress med hjem fra slagmarken.

17 Flere køer på slottet

Gram Slot er parat til at investere op mod 30 mio. kr. i at etablere en ny økologisk avlsgård med 300 malkekøer i Vedsted ved Vojens.

17 Lidl-kæden lancerer seks grønne manifester

Kampen om den bæredygtige førertrøje i dansk detailhandel fortsætter.

Selvforsyning med protein Hensynet til miljøet, ønske om garanteret GMO-frit foder og lokal produktion inklusive 100 procent sporbarhed er nogle af nøgleordene fra fremtidens forbrugere til, hvorfor landmænd skal dyrke eget protein til husdyrene frem for at importere det.

Friland slipper kreativiteten løs

Selskabets hidtil største nationale kampagne for økologi skal cementere Frilands position som landets væsentligste producent af økologisk kød.

” Vi skal skabe grobund for en ny, lokalt forankret andelsbevægelse gennem nye ejerformer og tilskyndelser til, at lokalsamfund går sammen om at investere i og drive landbrug.

En af modellerne kunne være en forkøbsret til ledige landbrug for lokalt forankrede andelsbevægelser, der forpligter sig på økologi og på at forarbejde fødevarerne lokalt. En anden model kunne være en offentligt ejet jordbrugerfond, der overtager konkursramte landbrug og forpagter dem ud til landmænd, som vil producere økologisk og fremme lokal forarbejdning.

Formålet er at give spirende lokale andelsbevægelser en fordel frem for eksempelvis de udenlandske storinvestorer, der lige nu køber sig ind i dansk landbrug.

MARIA REUMERT GJERDING, MF OG LANDBRUGSORDFØRER FOR ENHEDSLISTEN. POLITIKEN. 4. APRIL 2016.

Satser på stor volumen

” Vi får højkvalitetsvarer ud til forbrugerne til en meget konkurrencedygtig pris. Gram Slot leverer basisvarer med en stor volumen i stedet for at bruge rigtigt mange penge på hver eneste måned at udvikle et nyt produkt.

Frem for at få en meget høj pris for en lille mængde produkter, vil vi hellere nøjes med en lidt mindre pris og fortjeneste på en stor volumen.

SVEND BRODERSEN DIREKTØR OG LANDMAND GRAM SLOT, BERLINGSKE. 4. APRIL 2016.

Passer på miljøet

” Den økologiomlægning, vi har været gennem i Århus Kommune, er en måde at tænke grøn omstilling på. Men vi skal også sikre, at de økologiske varer, vi køber ind, kommer i fuldstændig kemikaliefri emballage, og vi skal tænke over, hvordan vi bortskaffer emballagen, så vi passer på miljøet og vores omgivelser i øvrigt.

ANETTE JUHL WINTHER, INDKØBS- OG UDBUDSCHEF, AARHUS KOMMUNE. JP AARHUS. 3. APRIL 2016.

Selvfed branche

” Det kan godt være, det lyder lidt skørt, men vi har været for selvfede i branchen ved at tro, at vi producerer en vare, og forbrugerne skal bare æde den. Men de bestemmer jo selv, hvad de vil købe. Vi skal have lavet nogle kvalitetsprodukter, som vi kan få merpris for. Det kan være mange ting, men jeg tror på økologi.

Ikke fordi jeg er specielt grøn, slet ikke. Men jeg kan se, at det marked vokser og vokser, og det skal vi danske landmænd, som er verdens dygtigste, samle op.

BENDT HVIDKJÆR. KONVENTIONEL SVINEPRODUCENT ÅRRE. INFORMATION. 2. APRIL 2016.

Der er udfordringer at arbejde med ” Skal økologien være tro mod sin mission, nemlig at skabe et bæredygtigt landbrug, bør den også arbejde kontinuerligt med, hvordan den kan være relevant i forhold til de grønne samfundsudfordringer, vi står men.

med. Klimaproblemstillingen er et område, hvor økologerne endnu ikke har skabt en klar fortælling. Hensyn til dyrevelfærd og naturpleje er også temaer, der kan overhale økologien indenom, hvis udviklingen i de økologiske kriteriesæt går i stå. Bæredygtig emballering af varer optager forbrugerne og bør også tænkes ind fremadrettet.

SIGNE D. FRESE ER MILJØCHEF I COOP. INFORMATION, 23. MARTS 2016.

ORGANIC 3.0 for truly sustainable farming & consumption

Nu diskuterer vi Økologi

3.0

Økologi opstod som en græsrodsbevægelse og er indtil videre endt med at være en gennemreguleret landbrugsform. Nu efterlysere Ifoam Organics International en ny vision for den økologiske produktion

ØKOLOGI 3.0

Økologi 1.0 blev startet af pionerer, der observerede problemer med den retning, landbruget tog i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. De så behovet for en radikal ændring.

Økologi 2.0 startede i 1970’erne, hvor skrifter og landbrugssystemerret i standarder og senere i juridiske reguleringssystemer.

Økologi 3.0 handler om at bringe ind i mainstream og om at positionere økologiske systemer som en del for at løse de enorme udfordringer, vores planet og vores arter står overfor.”

Med ovenstående tekst præsenterer

stainable Farming & Consumption. Og læg mærke til ordet ’truly’ (virkelig), for det er ikke et tilfældigt valg.

Markus Arbenz præsenterede debatoplægget på et temamøde i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts.

- Økologi handler om mere end at tilfredsstille efterspørgslen på markedet. I bruger i Danmark en del

delen, men imens glemmer I måske formålet, sagde Markus Arbenz og fortsatte:

- Er økologibevægelsen en livsstil, eller handler det om bæredygtighed?

Vi har arbejdet med begrebet ’virkelig bæredygtighed’, og vi er nået frem til, at det kan formuleres enkelt: Bæredygtighed er at give den næste generation mindst de samme muligheder, som vi selv har haft.

Markus Arbenz understregede, at over at arbejde for mere og bedre hele det globale landbrug i en mere bæredygtig retning.

- Det kan ske ved at indarbejde

tionelle landbrug, samtidig med at de økologiske landbrug selv udvikler sig yderligere, sagde Markus Arbenz.

Økologi og klima

er gennem samarbejde og vidensdeling at skabe et ægte bæredygtigt landbrug på globalt plan.

- Klimaændringer er et eksempel,

“Debatoplægget er en opfordring til handling for landbrugere og forarbejdningsvirksomheder, for regeringer og forbrugere; men vigtigst af alt, det er en opfordring til handling i den økologiske sektor. Økologi 3.0 er en dristig vision, der udfordrer grundlaget for den nuværende økologiske bevægelse og dens succes er på ingen måde garanteret. Men dette papir er et afgørende skridt i starter denne vigtige samtale: Det siger til os: vi er kommet for langt til at blive, hvor vi er. Der er mere, der skal gøres.

ORGANICS 3.0 – IFOAM ORGANICS INTERNATIONAL

på et område, vi skal arbejde med i det økologiske landbrug. Derfor benyttede vi COP21-mødet i Paris til at argumentere for bæredygtig, økologisk produktion. Klimapåvirkningen

den samlede påvirkning af klimaet; men tager man hele fødevaresektoren med, er det op mod halvdelen af klimapåvirkningen, der stammer herfra. Halvdelen af drivhuseffekten har altså rod i landbruget, og dermed er landbruget en væsentlig aktør i klimadebatten. Økologisk landbrug udleder færre drivhusgasser, bruger ingen kunstgødning, udleder mindre kvælstof og binder CO2 i jorden, sagde Markus Arbenz.

Økologi 3.0

På trods af, at den økologiske bevægelse de seneste 100 år har opnået betydelige resultater og i dag anerkendes globalt, så er virkeligheden

økologiske.

I debatoplægget efterlyser IFOAM forslag til, hvordan den økologiske bevægelse kan dele sine erfaringer og viden med en bredere base af landmænd og forbrugere.

”Landbruget er en af de førende faktorer i globale spørgsmål som sult, ulighed, energiforbrug, forurening, klimaændringer, tab af biodiversitet og nedbrydning af

et virkeligt bæredygtigt landbrug kan af vores verdens store problemer,” skriver IFOAM i debatoplægget og fortsætter:

”Hvis det konventionelle landbrug fortsætter med at optage økologiske

2.0 ophøre med at eksistere. Endnu er det ikke tilfældet. De økologiske i den konventionelle produktion i et omfang, der kan løse de globale klimaproblemer.”

Ifølge debatoplægget et det over-

liggøre en udbredt optagelse af ægte bæredygtige landbrugssystemer og markeder baseret på økologiske

adressere udfordringerne i forbindelse med at udvikle økologi til et moderne, innovativt system, der sætter resultater og virkninger af landbruget i front. Diverse prioriteter og udfordringer - som for eksempel klimaændringer, modstandsdygtighed og tilpasning, adgang til kapital og tilstrækkelig indkomst, dyrevelfærd, tilgængelighed til jord, vand, frø, sunde kostvaner, og undgåelse af affald i fødevare- og landbrugssystemer - kan sandsynligvis ikke indpasses i det stadigt voksende sæt standarder og regler, der i dak regulerer den økologiske produktion. Der er derfor brug for en mere holistisk og dynamisk model,” konstaterer IFOAM i debatoplægget.

Benspænd for økologisk frugtproduktion

Forbrugerne elsker danske, økologiske æbler, og detailhandlen gør, hvad den kan, for at imødekomme forbrugernes ønsker. Alligevel står den økologiske æbleproduktion i Danmark i stampe, for de danske afgiftsregler truer erhvervet

ÆBELPRODUKTION

- Når den danske sæson er på sit højeste fra oktober til februar, udgør de danske, økologiske æbler 20 procent af det samlede æblesalg i vores butikker. Når vi ikke længere kan få danske æbler, falder salget af de økologiske æbler til 10 procent, fortæller Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

Detailkæden er konstant på udkig efter leverandører, for hvis der på markedet, ville de kunne sælges. Men det kan have lange udsigter. De økologiske frugtavlere ønsker adgang til at bruge stoffer som kaolin, natriumbikarbonat og kaliumbikarbonat i produktionen, men danske afgiftsregler - som stik mod hensigten gør de mindst giftige bekæmpelsesmidler dyrest i anvendelse - står i vejen for produktionen af økologisk frugt i Danmark.

Store tab

- Sidste år havde vi store tab i produktionen på grund af skurv. Og derfor har vi i denne tid meget travlt i plantagerne, får vi ikke fjernet i tide, får vi ekstra problemer med skurv igen i år, fortæller frugtavler Poul Rytter Larsen fra Harndrup Skov Frugtplantage på Fyn.

Når den første forårsregn falder, begynder svampen, der giver æblerne skurv, at sprede sine sporer, og er alt smittemateriale ikke blevet fjernet fra plantagerne, ligger de som en tikkende bombe under produktionen.

- Vi kan behandle frugttræerne med en vandopløsning med natriumbikarbonat og kaliumbikarbonat, som ødelægger svampesporerne, siger Poul Rytter Larsen

Men det er nemmere sagt end gjort. Natriumbikarbonat er ikke godkendt til økologisk æbleproduktion. Der skal derfor en dispensation til, hvis økologiske frugtavlere skal bruge natriumbikarbonat. Kaliumbikarbonat er derimod blevet godkendt som et bekæmpelsesmiddel i den økologiske produktion. Handelsnavnet er Armicarb 85 SP. Importøren, der har rettighederne til at markedsføre midlet i Danmark, udnytter ikke

denne mulighed, da importøren ikke forventer, at der kan sælges ret meget af midlet i Danmark. Alle bekæmpelsesmidler er nemlig belagt med pesticidafgifter.

Stik mod hensigten

Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside er afgiften på sprøjtemidler baseret på midlernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, så de mest miljø- og sundhedsbelastende sprøjtemidler pålægges den højeste afgift, mens de mindst miljø- og sundhedsbelastende sprøjtemidler pålægges en relativt lavere afgift. Den differentierede afgift skal sikre, at jordbrugerne i højere grad får et økonomisk incitament til at anvende de sprøjtemidler, der belaster miljø- og/eller sundheden mindst.

I virkeligheden virker afgiftsreglerne stik mod hensigten, fordi en del af afgiften beregnes pr. kilo aktivt stof i produktet, og jo mindre giftigt et aktivt stof er, des større andel af produktet er aktivt stof. Kaliumbikarbonat – alias Armicarb - er dermed blevet så dyr, at det slet ikke kan sælges i Danmark.

- Vi kan slet ikke få dækket vores omkostninger til brug af Armicarb i produktionen. Og det er ærgerligt, fordi kaliumbikarbonat ligesom natriumbikarbonat, der ikke er godkendt til økologisk frugtavl, kan erstatte en væsentlig del af den svovl, vi ellers bruger i den økologiske frugtavl, siger Poul Rytter Larsen.

Da EU i 2008 godkendte kaliumbikarbonat til økologisk planteproduktion, var et af argumenterne derfor

med en meget lav miljøeffekt, kunne

reducere anvendelsen af svovl i den økologiske frugtavl.

Afgiftsregler evalueres

Lea Frimann Hansen er kontorchef i Miljøministeriets afdeling for pesticider og genteknologi. Hun siger:

- Der arbejdes i øjeblikket i EU med at give en tilladelse af natron, så stoffet kan godkendes som et basisstof i den økologiske produktion.

Dispensationen forventes at være forhandlet igennem i EU inden årets udgang, og lykkes det at få natriumbikarbonat godkendt som basisstof, er det godt nyt for frugtavlerne, da basisstoffer ikke er omfattet af pesticidafgiften. Med hensyn til pesticidafgifternes utilsigtede virkning, siger

Lea Frimann Hansen:

- Da pesticidafgiften blev vedtaget, blev det samtidig besluttet, at afgiften skal evalueres i 2017. Vi er opmærksomme på, at der er forhold, som gartneribranchen oplever som uhensigtsmæssige, og disse synspunkter vil selvfølgelig indgå i evalueringen af pesticidafgiften.

Endnu et eksempel

Men kaliumbicarbonat er ikke det eneste middel, som ikke kan sælges i Danmark på grund af pesticidafgiften på 107 kr. pr. kg. aktivt stof. Aluminiumsilikat også kaldet kaolin – blev godkendt i 2014 til at komme på Bilag 2 i Vejledningen om økologiske jordbrugsproduktion. Stofferne i dette bilag er godkendt i den økologiske planteproduktion, men listen varierer fra land til land. I Danmark er kobber for eksempel ikke tilladt, og stoffet fremgår derfor heller ikke af det danske Bilag 2. Tilsvarende

er kaolin heller ikke på den danske liste, af den simple grund, at ingen har bedt om at få stoffet godkendt til markedsføring i Danmark. I betragtning af, at brugsanvisningen til produktet anbefaler 50 kg. pr. ha, til behandling af for eksempel æblehveps, og at behandlingen ofte gentages tre gange, er dette forståeligt, men også ærgerligt for de økologiske frugtavlere. Kaolin er et 100 procent ugiftigt, mineralsk produkt, som i forsøg på Forsøgscenter Årslev har vist god effekt mod angreb af æblehveps. Kaolin er dermed endnu et eksempel på, at strukturen i pesticidafgiften virker stik mod afgiftens hensigt.

Det er hårdt

Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra Gartnerirådgivningen rådgiver frugtavlere, og hun håber, evalueringen af pesticidafgiften i 2017 vil bringe afgiften i overensstemmelse med formålet med pesticidafgiften.

- De økologiske frugtavlere synes, det er hårdt lige for tiden. De ved ikke, hvornår de får midler som natriumbikarbonat og kaolin til brug i deres produktion. Og kaliumbikarbonat, som er godkendt, har de ikke råd til at bruge - selv med de gode priser, de får for deres produkter i dag, er der ikke råd til at betale den høje afgift på Armicarb, konstaterer Hanne Lindhard Pedersen.

Grotesk

Der er kun 12-15 økologiske æbleplantager i Danmark, som har en størrelse, der giver adgang til de store detailkæder.

- Ud af denne lille gruppe har jeg

kendskab til to producenter, som overvejer at stoppe som økologiske frugtavlere på grund af pesticidreglerne, siger Hanne Lindhard Pedersen og fortsætter:

- Jeg tør som rådgiver ikke anbefale frugtavlerne at omlægge deres produktion til økologi, fordi de økonomiske udsigter for den økologiske frugtavl i dag ikke er gode. Prisen de får for frugten er ok, og afsætningen er også, men driftsomkostningerne i forhold til udbyttet giver en meget følsom økonomi - specielt når der skal konkurreres med prisen på økologisk frugt importeret fra især Tyskland.

- Og det er ærgerligt, for der er stor interesse for at lægge om, men de trækker sig, når de opdager, at de godkendte hjælpestoffer ikke er tilgængelige i Danmark. Resultatet er, at udviklingen i den økologiske frugtproduktion nu er gået i stå. Og denne udvikling ærgrer Thomas Roland fra Coop: - Vi synes, afgiftsstrukturen på bekæmpelsesmidler bliver en problematisk handelshindring for økologerne, når de vil eksperimentere med harmløse midler som for eksempel kaolin og bagepulver og derfor skal bruge en del kilo. I den sammenhæng virker det jo helt grotesk, at de er pålagt afgifter, der er tiltænkt de konventionelle og giftigere pesticider. Det kommer til at virke konkurrenceforvridende, og gør det meget vanskeligt for økologerne at eksperimentere sig frem til kreative og ugiftige løsninger – som ellers har kendetegnet det økologiske landbrug - og som en afgiftsstruktur, der slet ikke er udformet med økologien for øje, nu blokerer for.

22.000 ha omlagt i 2015

OMLÆGNING: Den store omlægningsbølge sidste år har båret frugt. Både inden for den økologiske mælke-, svine- og ægproduktion er der kommet nye landmænd til. Ialt er der 450 end i 2014, og til sammen har de omlagt ca. 22.000 ha. Det er især mælkeproducenter, oplyser Landbrugsinfo, som er blevet omlagt. 50 mio. kg. økologisk mælk er kommet til i 2015 og der forventes en yderligere tilgang på 30 mio. kg. -

ske grise på markerne, og i 2018 forventer Friland, at der produceres 150.000 økologiske grise om året i Danmark. Tilsvarende er der vækst i produktionen af økologiske æg, som i 2018 forventes at nå op på 900.000 æglæggere.

LANDBRUGSPAKKEN: Nu er

det statsminister Lars Løkke Rasmussens tur til at stå skoleret i sagen om landbrugspakken. Det mener Enhedslisten, der kalder Løkke i samråd på baggrund af omtale i Berlæingske, der beskriver, hvordan regeringstoppen angiveligt pressede embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet til at favorisere landbruget mest muligt.

- Vi vil gerne have statsministeren i samråd for at høre, hvor meget han har vidst i den her sag. Hvis det viser sig, at denne vildledning kommer fra partitoppen og Lars Løkke Rasmussen, har vi svært ved at se, at man stadig kan have tillid til statsministeren, siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, til FødevareWatch.

Berlingske skriver, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareblev indkaldt til en række møder hans topembedsmænd. Ifølge centrale kilder pressede Venstre embedsmændene for at slække på pakkens miljøvenlige tiltag.

folkene embedsmændene for vedvarende skeptiske spørgsmål om, hvorfor man ikke bare kunne gennemføre 16-punktsplanen uden at kompensere med andre miljøvenlige indsatser, lyder det fra en anonym kilde til avisen.

Begejstring og positiv dialog

Det bobler blandt de unge i Århus. De er miljøbevidste og sociale på én gang – og midt i

Olwen Bloch Robinson

PORTRÆT

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

En gang var Århus smilets by, så fandt byrådet på et nyt slogan, som gruppe unge, som brænder for bæredygtighed, økologi og sundhed er nu i fuld gang med at brande Århus som en grøn og social by.

- 15. marts holdt vi det første møde i lokaler, jeg lånte her i Økologiens Hus, fortæller Siri Olwen Bloch Robinson. Hun læser Global Nutrition & Health på Via i Skejby, og i forbindelse med sin uddannelse har hun været i praktik i Foodservice i Økologisk Landsforening. Til mødet, hun arrangerede i Økologiens Hus, mødte 24 unge fra byens grønne undergrund op, og da mødet var slut, havde de formuleret 87 forslag til tiltag inden for bæredygtighed, sundhed og økologi.

- Det er ikke alle ideer, der bliver til noget, men alle ideerne sætter tanmen mødets vigtigste resultat er, at vi nu har fået sat ansigter på de mennesker, der står bag projekterne, for der er allerede rigtig mange projekter i Århus med et grønt islæt, men vi var i isolerede grupper, som ikke samarbejdede og med mødet blev afstanden mellem projekterne lige gjort lidt på hver persons grønne drømme og visioner. Nu kan vi fortsætte arbejdet for et grønnere Århus i fællesskab. Og det er meget sjovere, fortæller Siri Robinson. Hun har oprettet den lukkede Facebook-gruppe: NETVÆRKEn Fælleskabende Grøn Fremtid, hvor netværksdannelsen kan fortsætte.

- På min uddannelse har jeg specialiseret mig inden for Public Health & Food Policy, hvor vi arbejder bredt

Siri Olwen Bloch Robinson er 23 år og i fuld gang med at uddanne sig inden for kost og sundhed. I denne forbindelse har hun været i praktik i Foodservice i Økologisk Landsforening, og i 2015 var hun Økologisk Food Fighter. Nu drømmer hun om at arbejde med bæredygtighed, økologi og sundhed.

med ernæring, fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Og på denne baggrund er det umuligt ikke at forholde sig til Verdens store dilemma: at nogen overforbruger, mens andre sulter, siger Siri Robinson. Hun er fascineret af de muligheder, mennesker får i fællesskaber som for eksempel madmarkeder og fødevarefællesskaber, og hun drømmer om efter endt uddannelse at kaste sig over projektarbejde med fokus på de tre værdier, der betyder mest for hende: økologi, bæredygtighed og sundhed.

- Men måske ender jeg som lobbyist! I hvert fald blinker mine tre værdier kraftigt, hver gang jeg hører om virksomheder, der tror, at de ved hjælp af gmo og sprøjtegift kan afskaffe sult i Verden, siger Siri Robinson.

Men uanset, hvor hun kommer til at arbejde, kommer hendes handlinger til at tage afsæt i en positiv tilgang til opgaven, for hun tror mere på guleroden end på pisken.

ter folk. Sundhedskommunikation, didaktik og sociologi indgår i vores pensum, og jeg tror, det har langt større effekt at rose folk for det gode, de gør. I stedet for at irettesætte dem, når de handler uhensigtsmæssigt, siger Siri Robinson.

I forbindelse med praktikken i Foodservice var Siri Robinson dybt involveret i afviklingen af den økologisk hal i forbindelse med Foodexpo i begyndelsen af marts.

- På Foodexpo var jeg værtinde i

mad fra restaurant Substans eller hospitalskøkkenet fra regionshospitalet i Randers. Der er meget hype omkring at spise mad fra en restau-

sonligt har jeg virkelig fået endnu mere respekt for de medarbejdere i hospitalskøkkenerne, som tager udfordringen op og omlægger til øko-

-

logiske produktion. En hospitalsseng koster 4.000 kroner pr. døgn, men det er kun 100 kr. af dette beløb, der bruges på forplejningen. Så køkkenerne på sygehusene er nødt til at tænke meget kreativt for at få pengene til at slå til, når de omlægger til økologi, siger Siri Robinson.

Siri Robinson har dansk mor og engelsk far, og hun har tilbragt en del af sin skoletid på engelske skoler.

Jamie Oliver startede, mens jeg gik i skole i England, sin kamp for sund mad i skolekøkkenerne, og i takt med, at skolemaden gradvist blev sundere, oplevede jeg på egen krop, hvad sund kost betyder for vores indlæringsevne, og jeg er stadig meget inspireret af Jamie Oliver, som har gjort et helt fantastisk indsats til gavn for de engelske skolebørn, siger Siri Olwen Bloch Robinson.

MARK & STALD

AF INGVARD KRISTENSEN, PLANTERÅDGIVER, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING

KLØVERGRÆSMARKERNE

Er den grundlæggende faktor i økologisk markbrug, både som kvælstofmotor og som humusdanner.

Lige nu er det på høje tid at komme ud og vurdere den enkelte kløvergræsmark: A) Er den tæt nok, B) Er det den rigtige mark, jeg har planlagt at pløje om? C) Er andelen af kløverplanter mellem 30-50 %? D) Er nogle af græsserne forsvundet i løbet af vinteren? E) Er der behov for at tromle marken i forhold til spor/opfrysninger/muldvarpeskud?, F) Er der for meget ukrudt i marken. G) Har marken fået det svovl og kalium, der har brug for? H) Hvor meget kan jeg øge udbyttet i min slætmarker med, hvis jeg får etableret faste kørespor?

A) Generelt ønskes der 500 græsmarksplanter pr. kvadratmeter, svarende til mere end 50 planter pr. meter række. Men optællingen er vanskelig pga. græssernes buskning i jordover-

B) Nogle gange er det 3. års marken, der kommer bedre igennem vinteren, og er kommet i bedre vækst end 2. års marken. Så nogle gange kan det være en god ide, at lave lidt om i planerne.

C) Hvis kløver procenten er for lav, under 15 kløverplanter pr. rækkemeter, bør man så ekstra kløverfrø i marken f.eks. 2 kg rødkløver og 2 kg hvidkløver pr. ha.

D) Heroppe i det nordlige Vestjylland har vi her i midten af marts set et par marker, hvor en del græsserne af uforklarlige årsager er forsvundet, og hvis marken skal ligge 2017 med, vil der være en god økonomi i straks at så f.eks. 4 kg alm. Rajgræs og 4 kg ital. rajgræs. Hvis marken kun skal ligge i 2016 med, vil det være forskelligt om det vil være en god økonomi i isåning. Det afhænger både af marken udbyttepotentiale samt sammensætningen af det resterende kløvergræs: En stor rødkløverandel og en stor andel af rajsvingel eller strandsvindel mindsker behovet.

E) Tromling af græsmarkerne kan være en god ting, både for at undgå iblanding af jord i ensilagen, men også for at holde en ensartet skårlægningshøjde og dermed sikre en bedre genvækst af kløvergræsset efter slæt.

F) Hvis der er synlig andel af ukrudt i nogle af kløvergræsmarkerne på nuværende tidspunkt, bør man gå i tænkeboks og overveje, hvad man har gjort forkert i den pågældende mark.

G) En kløvergræsmark har brug for ca. 250 kg kalium i løbet af en vækstsæson. Men man kan ikke give hele mængden i marts måned, da kløvergræsset har en luksusoptagelse. Derfor skal tildelingen af kalium til slætmarkerne fordeles over 3 gange, f. eks.: I marts måned, lige efter 1. slæt samt efter 2. slæt. En kløvergræsmark har brug for ca. 60 kg svovl i løbet af vækstsæsonen. En stor del frigives fra jordens indhold af humus. Men i april/maj er jordtemperaturen ofte så lav, at frigivelsen af svovl bliver for langsom. Derfor bør man tilføre f.eks. 30 kg svovl f.eks. form af kaliumvinasse eller lignende.

H) Merudbyttet ved faste spor i kløvergræsmarkerne er ca. 15 % Dvs. hvis normal udbyttet for marken er 7.000 FEN/ha, vil man ca. kunne høst 1000 FEN/ha. pr. år i slætmarkerne.

Økologerne skal holde sig foran de andre ved at se på alternativer til den aktuelle næringsstoftilførsel. I projektet MultiPlant arbejdes der med at fremtidssikre de økologiske landbrug ved at fokusere på alternativer til konventionel gylle og samtidig bidrage med proteinfoder. Foto Kaj Lund Sørensen.

Forskning udsultes

Økologisk landbrugs succes og løbende behov for udvikling af produktionen anerkendes ikke af regeringen, som har nedprioriteret de økonomiske bevillinger til forskningen i økologisk landbrug

FREMTIDENS PRODUKTION

AF MAJBRIT TERKELSEN

I seneste udgave af Økologi og Erhverv efterlyste CSR-chef i Coop, Signe Frese at økologerne udviklede sig, da det er det, fremtidens forbruger ønsker.

- Udfasning af konventionel gylle er en vigtig del af udviklingen af økologien. Det er især forbrugernes stigende krav til mere bæredygtige og klimavenlige varer, som bør få økologerne til fortsat at udfordre sig selv, udtalte Signe Frese. Udfasning af konventionel gylle er noget, der er til stor debat blandt økologerne, især fordi alternativerne ikke synes tilstrækkelig udviklet i nogle landmænds øjne. Men udviklingen er nødvendig for at kanter.

Formand for brugergruppen Økologi ved Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening, Kasper Clausen hilste til årsmødet ved Jysk Økologi i midten af marts udfasningen velkommen.

- Vi bakker op om den rullende udfasning af konventionel gylle. Nogle gange skal vi presses ud i tingene, før der sker noget. Sådan ser vi det med udfasningen af konventionel gylle. Det er en nødvendighed for at fremtidssikre produktionen, fortalte Kasper Clausen.

Fokus på alternativerne I Økologisk Landsforening, ØL, er alternativerne til ikke-økologiske gødninger en del af foreningens strategi frem mod 2020. Strategiområdet ’en levende oglingselementer og udfasningen af konventionel gylle er en af dem. Strategien undersøger og videreudvikler alternative næringsstofkilder, og tiltag som frugtbar jord, efterafgrøder, optimalt sædskifte og grøngødning indgår, ifølge ØLs egen beskrivelse, i arbejdet.

Projektet MultiPlant er et af de projekter ØL faciliterer, som arbejder målrettet

der til især planteavlerne, og samtidig bidrage med proteinfoder til husdyrene.

Udfasningen af konventionel gylle er ét af de områder, hvor både ØL og Seges arbejder målrettet på at løse fremtidens udfordringer i den økologiske primærproduktion, og det bliver gjort i tæt samarbejde med førende forskere på området.

via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, som blandt andet skalning af samfundsmæssige udfordringer

blandt andet ved at sikre et godt miljø, bæredygtigt forbrug og recirkulering af ressourcer.

Slet ikke nok GUDP’s nyeste forskningsprogram er nummer tre i rækken og koordineres lige som de foregående af Danmarks internationale økologiske forskningscenter, ICROFS under navnet Organic RDD 3. ICROFS har tidligere vurderet i et notat, at der er brug for 60 mio. kr. til Organic RDD 3; men regeringen har i år kun bevilget 20 mio. kr. til øko-projekter, som ifølge Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kan være med til at drive udviklingen af økologiske produktionsformer. Pengene vil ofte gå til projekter oprettet af ØL, Seges eller Landbrug & Fødevarer i samarbejde med universiteterne.

Uudnyttet øko-potentialer

Denne udvikling er ikke noget, ØL er begejstret for. Afdelingsleder for Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst, bakker op om behovet

- Der er et stort uudnyttet potentiale, hvis vi kan udvikle den økologiske produktion yderligere, og det kan vi kun komme til at udnytte, hvis vi vil investere i fremtiden. Det er ærgerligt, at man reducerer forskningsindsatsen i økologisk landbrug, når det er en af hovedudviklingsvejene for dansk landbrug, forklare han.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 14: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 14 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 14: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 12,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 14: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30 kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 14: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 1,50 kr./kg.

*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Der kommer mellem 30 og 40.000 ton have-parkaffald ind hvert år hos Komtek Miljø, og halvdelen af det bliver til landbrugskompost. 4 kommuners haveparkaffald bliver i øjeblikket samlet på pladsen ved Komtek Miljø, hvor det knuses af den mobile knuser.

Landbrugskompost gør især sandjord mere frugtbar

Hensigten med kompostering er at konservere kulstof til varig humus. Fordi kompost består af en høj andel varig humus, vil det fungere som et jordforbedringsmiddel, der holder på både vand og næringsstoffer

JORDFORBEDRING

AF MAJBRIT TERKELSEN

Hos Komtek Miljø A/S i Holsted får de landbrugskompost ud som et restprodukt i deres produktion af biobrændsel til kraftvarmeværker. På genbrugspladser afhenter de store mængder af kommuners have-parkaffald, som først knuses og derefter køres gennem en sorteringsmaskine. Sten, jern, plastik og andet uønsket sorteres fra, og godt halvdelen af alt det have-parkaffald, der sorteres, ender som landbrugskompost.

Jordforbedringsmiddel -

delte blade, grene og muld, og komposten er afhentningsklar så snart det er blevet sorteret. Spredes det direkte ud på marken efter afhentning, er det ikke fuldt komposteret men kan bruges som et jordforbedringsmiddel, der på sigt forbedre jordens frugtbarhed.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

- Landmanden kan jo bare lade komposten ligge i en markstak 4-6 måneder, hvis der er et ønske om en

mere fuldendt kompostering, vi er bare nødt til at få det væk fra pladsen, da der hele tiden kommer nyt til, fortæller salgskonsulent hos Komtek Miljø, Hans Peter Fyhn.

Regnorme hjælper til Da landbrugskomposten består af

grove materialer, skal man regne med, at en fuld kompostering tager minimum seks måneder.

Ifølge vejledningen ’Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost’ vil moden kompost have krummestruktur, ikke længere tage varme, lugte jord-agtig, og der skal gerne være regnorme i.

Der kan eventuelt tages en huminstof-analyse af komposten, for at få et praj om hvor meget humus der er dannet. Omdannelsen af komposten fortsætter desuden nede i jorden, hvor mikroorganismer og regnorme nedbryder den organiske materiale. Det både ilter jorden og danner humus og næringsstoffer.

Godt til sandjord

Erling Christensen, landbrugsleder ved Sdr. Omme Statsfængsels landbrug, er en af de store aftagere af landbrugskompost fra Komtek Miljø.

- På vores jb1 jord er der rigtig stort behov for et jordforbedrende middel som kompost. I år har vi fået 3000 ton, og næste år aftager vi 4000 ton. Det er også en form for grundgødning, som både indeholder fosfor og kali, og kompostens effekt er lagt ind i vores fremtidige strategi om et gødningsniveau, der

Her henter en lastbil have-parkaffald fra kommunernes genbrugspladser hjem til pladsen, hvor det knuses og sorteres i biobrændsel og landbrugskompost. Landbrugskomposten kan afhentes på pladsen efter aftale.

ligger under 60 kg N pr ha, fortæller Erling Christensen. På de godt 100 ha jord, der får kompost, spredes der 40-50 ton pr ha. Hos planteavler Christian Thomsen, Billund, benyttes landbrugskomposten også, her spredes der 30 ton pr ha.

- Det virker virkelig. Vi har sandjord, og kompostens jordforbedringsevne har helt sikkert gjort en forskel for afgrøderne. Det er ikke noget, man ser lige med det samme, men over tid har det virkelig

en effekt. Jeg kan kun anbefale at bruge det, fortæller Christian Thomsen.

Betal transport og det er dit Landmænd kan efter aftale afhente landbrugskompost, men de skal selv betale for transport og spredning. Komtek Miljø giver i øjeblikket 10 kr. pr ton i tilskud til transport, primært for at være sikker på afsætning. - Vi kan afsætte al den landbrugskompost, vi producerer i øjeblikket, afslutter Hans Peter Fyhn.

Selvforsyning med protein

Hensynet til miljøet, ønske om garanteret GMO-frit foder og lokal produktion inklusive 100 procent sporbarhed er nogle af nøgleordene fra fremtidens forbrugere til, hvorfor landmænd skal dyrke eget protein til husdyrene frem for at importere det

PROTEINFODER AF MAJBRIT TERKELSEN

En håndfuld forskellige bælgplanter har potentiale til helt eller delvist at erstatte den importerede protein i foderet til både malkekvæg, grise og fjerkræ.

Seges har på baggrund af projektet Økoprotein udarbejdet inspirationshæftet ’Økologiske hestebønner i mark og stald’, der primært beskæftiger sig med hestebønner som proteinfoder, da afgrøden har vist sig som meget succesfuld både i sædskiftet og som foder.

Erstatter soja

Hestebønner er en af de bælgplanter, der gavner både i mark og stald. Den kan sikre en tilstrækkelig kvælstofforsyning på marken, da den producerer et højt udbytte af kvælstof pr. ha, og samtidig har forsøg vist, at

den kan erstatte importeret protein i foder til forskellige husdyr.

Ifølge inspirationshæftet vil hestebønner kunne erstatte sojakager til kvæg, hvis de suppleres med havre som fedtkilde, da hestebønner har et lavt fedtindhold. Til drøvtyggere kan det være en fordel at varmebehandle hestebønnerne for at øge AAT-indholdet. Svin kan fodres med 10 procent hestebønner i hele tilvækstperioden og fjerkræ med 12 procent uden negative effekter på produktivitet og dyrevelfærd. Hvor vidt det kan betale sig at fodre med hestebønner afhænger meget af prisen på de alternative råvare.

Pas på kvælstoffet

Nogle generelle tips til dyrkningen af tet.

”Hestebønner skal planlægges i sædskiftet, da det høje niveau af kvælstof, som afgrøden producerer, skal holdes i jorden ved hjælp af efterafgrøder, hvis der ønskes vårsæd efterfølgende. Det er ligeledes vigtigt at respektere sædskiftesygdomme og kun have hestebønner hver 5. år på samme mark,” lyder anbefalingen i hæftet. I øvrigt skal det bemærkes, at hestebønner er fremmedbestøvere, så udbyttet vil øges ved bestøvning fra eksempelvis humlebier.

Dyrk hinandens afgrøder Samarbejde mellem planteavlere, der generelt er i underskud af kvælstof, og husdyrproducenter med en

N&S ØKOLOGI

Sortsrepræsentant

Vi udvikler sammen med vore samarbejdspartnere nye kornsorter, som er velegnet til økologisk dyrkning.

Meyers Food Kontraktdyrkning af økologisk brødkorn – bliv en del af værdikæden.

Økologisk såsæd og frøblandinger

NS Økologi har et bredt udvalg og vi leverer fragtfrit i hele DK.

Hestebønner. Foto: Kaj Lund Sørensen

Omdriftsareal med vildtpleje

VILDTPLEJE: Der er mulighed for at lave vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer uden at få nedsat grundbetalingen. Insektvolde, vildtstriber og lærkepletter er nogle af de muligheder, som ikke går ud over grundbetalingen, skriver NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse. Det er også muligt at udlægge en mark til blomsterbrak. Tilså da marken med en blanding af frø- og nektarproducerende planter senest 30. april.

stabil pulje af kvælstoftilførsel kan være med til at løse næringsstofproblematikken i fremtiden. Selvforsyning med protein kan altså med fordel bredes ud til at være inden for landets grænser, og ikke forbeholdt den enkelte bedrift.

Kvægproducenter vil ofte have store mængder kløvergræs i sædskiftet, og yderligere dyrkning af kvælstofproducerende afgrøder kan lede til en ophobning af kvælstof og øge risikoen for udvaskning. Derfor vil det give god mening, at planteavlere dyrker foderprotein og sælger det til husdyrproducenterne.

Flere alternativer Ud over hestebønner har lupin vist gode dyrkningsresultater på uvan-

det sandjord, og vil ifølge dyrkningsvejledningen især være attraktiv til malkekøer, da lupin indeholder mere fedt end hestebønner og i stedet for stivelse indeholder pektiner.

Vinterraps er en afgrøde, der fra

Den anses som en proteinafgrøde, der kan opnå resultater på linje med hestebønnerne, og som både kan bruges til foder og som salgsafgrøde, da der er høj efterspørgsel på økologisk rapsolie. Økologisk Landsforening har i øjeblikket projektet ’Stabile udbytter i økologisk vinterraps’ kørende. Den 16. juni vil der være markvandring på Stenalt Gods, hvor det er muligt at høre mere om dyrkning af vinterraps.

Økologerne klarer sig bedst

ØKONOMI: En foreløbig regnskabsanalyse foretaget af Seges viser, at økologiske mælkeproducenter i gennemsnit kom ud af 2015 med et overskud på 1.600 kr. pr. årsko. Alene baseret på mælkeproduktionen.

Det står i skærende kontrast til konventionel mælkeproduktions underskud på 1.200. kr. pr. årsko, skriver Økologisk Landsforening på deres hjemmeside. Tages alle aktiviteter på bedrifterne i betragtning, forventer Seges, at forskellen bliver omkring 935.000 kr. i økologernes favør.

Analyser selv dit kød

FØDEVAREPRODUKTION: Et nyt samarbejde mellem DTU, Dianova, Danish Crown og Dansk And vil gennem et treårigt projekt introducere et analyseredskab, der skal gøre det muligt for en fødevareproducent selv at teste fødevarerne for eksempelvis salmonella, og derved slippe for at sende analyser til et laboratorie. Testen vil kunne udføres på produktionsvirksomheden, og det vil kun tage en halv time at lave testen, oplyser Dianova til Landbrugsavisen.

Øko-kanin på bedriften

KØDPRODUKTION: Pilotprojektet ’Økologisk Kaninavl’ skal afdække mulighederne for dansk økologisk kaninproduktion til salg af højkvalitets-spiseprodukter til restauranter. Landbrug & Fødevarer udfører i samarbejde med Restaurant Relæ og Hotel og Restaurantskolen det toårige pilotprojekt.

Grisene får også støtte

SVINEPRODUKTION: Fra 17. maj kan også svineproducenterne søge om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde. Der er afsat 15 mio. kr. til investeringer i enten nybyggeri eller renovering af økologiske slagtesvinestalde. Den 11., 12. og 13. april holder NaturErhvervstyrelsen møde omkring ordningen i henholdsvis Aalborg, Herning og København. Se mere om møderne og moderniseringsordningen på naturerhverv.dk

Bakterier æder

desinfektionen

KVÆG: En Farmtest lavet af Seges om rengøring og desinfektion i kvægstalde viser, at tilstrækkelig rengøring i vand og sæbe inden kan ende i den rene bakteriebombe, da gødnings- og foderrester ødelægger virkningen af desinfektionsmidlet. Vand og sæbe fjerner 90 % af smitten, og først herefter kan desinfektionsmidlet effektivt fjerne de resterende bakterier.

Til årsmøde i det tidligere Jysk Økologi fortalte Klaus LoehrPetersen de fremmødte landmænd om fordele og muligheder ved biodynamisk dyrkning og afsætning.

Er biodynamisk det nye økologi?

Klaus Loehr-Petersen fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug fremlagde forskellene mellem økologisk og biodynamisk dyrkning, og fortalte nogle af de gode historier fra biodynamikken

BIODYNAMIK

AF MAJBRIT TERKELSEN

Til årsmøde i det nu tidligere Jysk Økologi i midten af marts bød det eksterne faglige oplæg i år på biodynamisk dyrkning. Forhenværende chef for Jysk Økologi, Erik Andersen, lagde op til oplægget om biodynamisk dyrkning og fortalte, hvorfor netop dette emne var valgt: - Nu har jeg fortalt om alle de konventionelle, der for tiden lægger om til økologi; måske det næste spring biodynamisk produktion for at skabe yderligere merværdi.

Landbrug som en organisme Klaus Loehr-Petersen lagde ud med at forklare, hvordan biodynamikere anskuer landbruget og produktionen:

- Vi har et holistisk syn på liv, landbrug og natur. Vi ser et landbrug som en organisme, en levende helhed af mange elementer, der også indebærer regulerende midler som biodynamiske præparater. Derudover har vi nogle skrappere regler, de internationale Demeter-regler, end økologerne.

Superliga-vin

De skrappere regler går blandt andet ud på, at der ikke må benyttes konventionel gylle, færre tilsætningsstoffer er tilladte, og så skal der indgå drøvtyggere på bedriften.

- Det er faktisk meget fedt som biodynamiker at møde folk, der, når de skal kritisere økologi, hæfter sig ved, at økologerne må bruge konventionel gylle, og så kan jeg sige, at det er ikke os, det har vi for længst udfaset, fortæller Klaus Loehr-Petersen.

En anden god historie, biodynamikerne kan glæde sig over, er, at deres vin for alvor har taget fart i den

gastronomiske superliga, som Klaus Loehr-Petersen beskriver det.

- Vi må bare konstatere, at vores metoder og omtanke for jorden har en betydning og har givet biodynamisk vin en rigtig god status, fortalte han.

Den paradoksale undersøgelse

Han omtalte også en omfattende europæisk dyrkningsundersøgelse lavet i Schweiz gennem over 30 år (det såkaldte DOK-forsøg), der dokumenterer, at biodynamisk produktion på rigtig mange parametre klarer sig bedre end både økologisk og konventionel produktion i form af bæredygtig produktion.

- Det paradoksale er egentlig, at undersøgelsen var bestilt af de konventionelle, der én gang for alle ville bevise, at biodynamisk og økologisk produktion ikke er så godt, som de selv siger, men det viste sig jo at være lige omvendt, fortalte Klaus Loehr-Petersen.

Merprisen er lønnen

Det er muligt at omlægge fra økologisk til biodynamisk produktion og blive godkendt efter Demeter-reg-

lerne i løbet af et års tid, hvis man opfylder en række krav, blandt andet at have min. 0,2 dyreenheder pr. ha, og min. 0,1 dyreenhed drøvtyggere pr. ha på bedriften, ophøre med at afhorne kalve og begynder at bruge de biodynamiske præparater. På et spørgsmål, om der er et marked for biodynamiske produkter, fortalte Klaus Loehr-Petersen, at der er en stigende interesse for de biodynamiske kvaliteter, og at virksomheder som Naturmælk, Aurion og Solhjulet betaler en ekstra pris for Demeter-produkter. Men han gjorde også klart, at man ikke skal lægge om for pengenes skyld.

- Man skal lægge om, fordi man gerne vil arbejde mere helhedsorienteret med sin bedrift. Der er mere arbejde forbundet med biodynamiske dyrkning, og merprisen skal mere ses som en løn for det, end som en ’bundlinjeløsning’, forklarede han.

På foreningens hjemmeside www. biodynamisk.dk kan du se mere om, hvad der skal til for at blive Demetergodkendt. Foreningen tilbyder ligeledes et gratis omlægningstjek.

Bæredygtighed bliver til forretning

Fem fødevarevirksomheder vil i et nyt projekt undersøge, hvorvidt der er forretning i at markedsføre produkter baseret på, at både virksomhed og landmænd arbejder med bæredygtighed

MARKEDSFØRING: Seges udfører i løbet af 2016 et pilotprojekt, hvor fem fødevarevirksomheder vil markedsføre udvalgte produkter på bæredygtighed.

- Det, vi gerne vil have ud af miniundersøgelsen, er erfaringer om, hvordan vi kommunikerer bæredygtighed ud til forbrugerne på en interessant

måde. Hvad er det, forbrugerne tænder på, og hvad kan så gøres fremadrettet for at gøre bæredygtighed til et markedsføringsparameter, fortæller seniorkonsulent Randi Friis Hansen, Seges, som er tovholder på projektet.

Projektet fungerer som et netværk mellem fem virksomheder, der erfaringsudveksler og arbejder målrettet med at iscenesætte bæredygtighed i markedsføringen af produkter. Det er ikke virksomhedens bæredygtig-

dens, der sættes fokus på.

- Projektet tager udgangspunkt i bæredygtighedsmodellen RISE, som bliver foretaget ude på bedrifterne. Analysen dokumenterer bedrifternes

bæredygtighedsstatus og giver forbrugerne mulighed for at følge med i, hvordan landmændene arbejder med bæredygtighed. Denne analysemodel er samtidig med til at give et helhedsbillede af bæredygtighed, da den ikke kun fokuserer på klima eksempelvis, fortæller Randi Friis Hansen.

RISE-analysen inkluderer både miljø, klima, økonomi og sociale forhold i vurderingen af bedriften. Der gives en vurdering af 55 parametre fordelt på ti områder.

Ud i butikkerne

- Planen er, at til efteråret lancerer alle fem virksomheder nogle produkter, markedsført på bæredygtighed, i IRMA ved Axelborg, og så bliver det spændende at se, hvordan forbrugerne reagerer

på det, fortæller Randi Friis Hansen. Projektet er stadig i sin udviklingsfase, og det konkrete forløb er stadig under udarbejdning. Åbenhed vil dog være et fast holdepunkt gennem hele projektet, oplyser Randi Friis Hansen.

- Vi opfordrer landmænd til at lægge deres RISE-analyser åbent frem. Vi ved godt, at denne metode ikke er fyldestgørende som mål for en samlet bæredygtighedsvurdering af et produkt, men vi skal starte et sted og arbejde videre derfra, afslutter Randi Friis Hansen.

De fem virksomheder er: Hestbjerg Økologi, Skærtoft Mølle, Dueholm, Naturmælk og Falslevgaard. mat@okologi.dk

Pas godt på koens bedste venner!

Mikroberne i vommen på koen er vigtige i forhold til energiudnyttelsen. Stabilitet i blanding og udfodring af fuldfoderet er med til at hjælpe mikroberne godt på vej og dermed øge energiudnyttelsen i vommen

KVÆGFODRING

AF MAJBRIT TERKELSEN

- Der er milliarder af mikrober i vommen, det er koens bedste venner, sådan lød et af budskaberne fra Finn Strudsholm, specialkonsulent, Seges Økologi, til det afsluttende evalueringsmøde sidst i marts i rådgivningsforløbet Jysk Energiboost. De seks deltagende bedrifter, der har gennemført forløbet, udvekslede erfaringer til evalueringsmødet og fortalte, hvad de hver især har lavet af ændringer på bedriften som følge af deltagelse i forløbet.

Alle har forbedret sig Til mødet blev bedrifternes tal angående energiudnyttelse, ydelse og restbeløb pr. ko pr. dag før og efter forløbet gennemgået og sammenlignet, så de hver især kunne se ændringerne og se, hvor de ligger i forhold til hinanden.

Generelt set var der positive ændringer hos alle bedrifter, enten i form af forbedret energiudnyttelse, højere ydelse eller restbeløb pr. ko. Alle bedrifter formåede at øge ydelsen med udtagelse af en enkelt bedrift, der er forblevet på samme ydelsesniveau.

70 kr. i restbeløb

- Det er vigtigt at have fokus på restbeløbet, da det er det, vi skal leve af, fortalte deltager Uffe Bie. Han er den absolutte højdespringer, når det gælder forbedring af restbeløbet. Han startede ud med et restbeløb på 55 kr. pr. ko pr. dag. Efter tre måneders fokus på energiudnyttelse og fodring er restbeløbet nu steget til 70 kr., hvilket er det højeste blandt alle deltagerne.

- Før lavede vi kun én fuldfoderblanding om dagen og supplerede op om eftermiddagen. Nu laver vi to helt ens blandinger om dagen, og det har virkelig gjort en forskel. Det er utroligt, som køerne kvitterer med højere ydelse med det samme, når der kommer mere stabilitet i fodringen, fortæller Uffe Bie.

Foderkontrol er et af de redskaber, der virkelig har hjulpet Uffe Bie med at holde styr på fodringen.

- Jeg har ikke haft tid til at sætte mig ind i Foderkontrol i DMS endnu, så jeg har fået hjælp til dem. Men de konsulenttimer er godt givet ud, når det resulterer i et øget restbeløb.

Uffe Bie har forbedret sit restbeløb pr. ko pr. dag med 15 kr. som resultat af deltagelse i rådgivningsforløbet Jysk Energiboost. Det er især stabilitet i fodringen, der har gjort en forskel. I dag blandes der to ens blandinger hver dag hos Uffe Bie. Arkivfoto

Uffe Bie har 260 køer, og med en stigning på 15 kr. i restbeløb pr. ko hiver han nu yderligere 3.900 kr. hjem hver dag.

Mikroberne elsker stabilitet Jysk Energiboost er et rådgivningsforløb, der har bestået af både et fælles startmøde og fælles evalueringsmøde samt individuelle besøg af kvægrådgiver Jacob Thorstensen. Finn Strudsholm har stået for den teoretiske tilgang og lavet specielle opgørelser på besætningernes mælkedata. Hovedfokus har været at spotte brist i besætningerne, som kan påvirke koens energiudnyttelse, og om hvor i produktionen der kan justeres for at øge energiudnyttelsen.

- Det handler om at give mikroberne gode forhold. Kan køerne sortere i foderet, risikerer koen at få sur vom, og er der ikke nok kvælstof tilgængeligt for mikroberne, så nedsættes udnyttelsen. Generelt trives mikrober bedst i et stabilt miljø, så blandenøjagtighed og stabil fodring er vigtigt for en optimal energiudnyttelse, fortæller Finn Strudsholm.

Find tabt energi Ud over at lave hyppige foderkontroller er KMP-fuldfoder et værktøj, der kan kaste lys over tab af energi i fodringsprocessen, som måske ikke bliver spottet i foderkontrollen.

- KMP-fuldfoder er et analyseværktøj, der bygger på analyse af det foder, der ligger på foderbordet, og sammenholder med data fra DMS/NorFor og Kvægdatabasen. Analysen sendes ind samtidig med

ydelseskontrollen, og de kan på den måde også sammenholdes, fortalte tovholder på Jysk Energiboost, Solvejg Horst Petersen, som afsluttende bemærkning til deltagerne.

KMP-fuldfoder udbydes af Seges Kvæg, og mere information og bestil-brugsinfo.dk under kvæg – foder.

Planter mod diarre

SVIN: En antibakteriel plantecocktail kan måske i fremtiden erstatte antibiotika, zink og kobber som middel mod mavetarminfektioner hos smågrise. Aarhus Universitet har netop fået bevilget 2 millioner kroner til projektet MAFFRA, som skal undersøge, hvorvidt et plantemiks af eksempelvis ramsløg, peberrod og tyttebær, kan hæmme virkningen af de uønskede bakterier, der giver diarre hos smågrise. Planteblandingerne bliver i første omgang laboratorietestet i en grisemave-tarm-model.

Tilskud til natur

TILSKUDSORDNINGER: Der skal vælges mellem at søge økologitilskud eller tilskud til pleje af græsog naturarealer.

Du kan kun søge én af ordningerne i Fællesskemaet. Økologisk arealtilskud gives kun til § 3-arealer, der i henhold til naturbeskyttelsesloven forud for areal, der må sprøjtes. Tilskud til pleje af græs- og naturarealer er ikke begrænset til § 3-arealer med der kan kun søges tilsagn, hvis (i prioriteret rækkefælge): 1. Natura 2000 særligt udpegede arealer, 2. Areal med høj HNV-værdi, 3. Gentegning af Natura 2000-område 4. Areal omfattet af et vådområdeprojekt.

Friland A/S og den lokale DLBR rådgivning inviterer til info møder om fordelene ved at være leverandør af frilands- og økologiske grise. Kom og hør om:

• Tilskud på 1.000 kr. pr økologisk so

• Finansiering af søer og smågrise

• Afregning og tillæg til slagtesvin og søer

• Produktionsrådgivning og meget mere…

Onsdag d. 30. marts kl 12-15 start med frokost, Landbonord, Brønderslev

Tirsdag d. 12. april kl 10-12 + frokost, Gefion, Sorø

Tirsdag d. 19. april kl 10-12 + frokost, Svinerådgivningen, Herning

Tirsdag d. 19. april kl 18-20 start med aftensmad, LMO, Søften

Torsdag d. 28. april kl 10-15 start med bedriftsbesøg hos frilandsproducent Bo Bejer, Krusåvej 11, 6240 Løgumkloster. Herefter frokost og møde hos Syddansk Svinerådgivning i Vojens.

yderligere info kontakt Henriette Guldager

Der skal bare

vand i foderet

Rådgivningsforløbet Jysk Energiboost er resulteret i, at der nu kommer vand i fuldfoderblandingen hos Sønder Højgaard I/S. Det giver en mere homogen ration, som køerne ikke kan sortere i

FULDFODER AF MAJBRIT TERKELSEN

- Det kan virke utroligt, at der skal et tre-måneders rådgivningsforløb til, før vi begynder at komme vand i vores fuldfoderblanding, men ikke desto mindre er det stort set det eneste, vi har gjort i løbet af processen, fortæller Michael Lauridsen, som er medejer af Sønder Højgaard I/S, Outrup.

Michael Lauridsen har deltaget i det netop afsluttede rådgivningsfor-

løb Jysk Energiboost, som han selv beskriver som meget givende, og som et forløb de virkelig har fået noget ud af på bedriften.

- Vi har kun forbedret restbeløbet pr. ko med to kroner, men til gengæld har der været en masse gode sideeffekter, og vi har opnået det, vi satte som ønsket ændring i starten af forløbet, nemlig en mere homogen fuldfoderblanding, fortæller Michael Lauridsen.

Kortere tid ved foderbord Før forløbet brugte køerne megen tid ved foderbordet på at sortere i foderet, og der var en del uro blandt køerne. Efter at have kørt med vand i blandingen noget tid, har Michael Lauridsen set en klar forbedring i stalden.

- Nu æder køerne og går derefter ned og lægger sig, de bliver ikke hængene ved foderbordet. Det har gjort en stor forskel på køernes adfærd, at blandingen er blevet mere homogen, og at det er ens foder, der

ligger på foderbordet hele tiden, fortæller Michael.

Erstatter soja

Kraftfoderet klæber bedre til ensilagen, når der blandes vand i rationen,. Det bevirker, at blandingen bliver mere ens, og der er større sandsynlighed for, at alle køer får

Nyt redskab på vej til radrensning i efterafgrøder med stubrester

AGROINTELLI og Aarhus

Universitet er ved at udvikle et nyt redskab til radrensning i efterafgrøder, som kan løse problemet med stubrester fra hovedafgrøden og bane vejen for nye dyrkningssystemer med plantevækst på jorden året rundt

I forskningsprojektet RowCrop er forskere fra Aarhus Universitet sammen med virksomheden AGRONINTELLI i gang med at udvikle redskaber til et nyt dyrkningssystem med plantevækst på marken året rundt. Sådan et system har mange fordele, men stiller også nye krav til dyrkningsteknik og markredskaber,

hvis det skal kunne bruges af økologer, som ikke har mulighed for at benytte sig af ukrudtssprøjtning.

Plantedække året rundt kan først og fremmest forebygge udvaskning af næringsstoffer og erosion og sikre en bedre jordstruktur, men et sådant dyrkningssystem kræver, at man etablerer en efterafgrøde i forbindelse med rækkerensning i hovedafgrøden. Den metode er velkendt, men mekanisk rensning af efterafgrøden i hovedafgrødens stub er en udfordring.

Eksisterende metoder utilstrækkelige

Som det ser ud i dag, er pløjning oftest som den primære metode til jordbearbejdning i økologisk planterproduktion. Pløjning sikrer, at rester af afgrøde og stub bliver effektivt indarbejdet i jorden, før en ny afgrøde skal etableres, og skaber

desuden gode forudsætninger for en ensartet øvre jord, som gør mekanisk ukrudtsbekæmpelse lettere. I dyrkningssystemer med betydelige mængder afgrøderester i den øvre jord, f.eks. ved reduceret jordbearbejdning, kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse til gengæld være noget mere besværlig, fordi afgrøderester let kan sætte sig fast omkring stilkene på tænderne og

skæret. Dermed begynder skæret/ stilken at skubbe jord, og når det sker i forbindelse med rækkerensning i smalle rækkeafgrøder, bliver afgrøden meget nemt beskadiget.

Radrenser med skær eller kniv

ler teknikker, som kan løse det problem optimalt. Derfor udvikler og afprøver vi som led i RowCrop nye redskabstekniske løsninger, der

samme ration uanset, hvornår de kommer til foderbordet.

- Vi har kunnet tage nogle dyre foderkomponenter - som eksempelvis soja - ud af rationen, fordi udnyttelsen af de resterende komponenter simpelthen er blevet bedre og mere ligeligt fordelt mellem køerne, forklarer Michael Lauridsen.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Nu er der ikke lang tid til, at køerne skal på græs, og så kommer der fokus på afgræsningen, men til næste vinter vil der igen komme fokus på at optimere energiudnyttelsen, og der vil fortsat komme vand i fuldfoderblandingen til køerne på Sønder Højgaard I/S, fordi det betaler sig.

Af direktør Ole Green og udviklingsingeniør Liubava Znova, AGORINTELLI, ledende jordbrugstekniker Erling E. Nielsen, AU Foulum.

muliggør mekanisk rækkerensning i stub eller i jord med betydelige mængder afgrøderester.

Der er taler om en radrenser med en forskærerfunktion, som kan skære stubresterne over, og ind til videre har vi udviklet to koncepter:

Dels et rulleskær, dels en kniv, der skærer afgrøderesterne over lige foran stilken, så dette plantemateriale ikke kan hænge fast på stilken og blive slæbt med. Vi har nu udviklet prototyper på en sådan løsning, som vi forventer at kunne fremvise på Agromek i november 2016. Et sådant redskab, som effek-

tivt kan rense mekanisk i stubrester og samtidig arbejde på smalle rækkeafstande, vil ikke alene være interessant for økologer, man også for konventionelle kornproducenter, der arbejder med reduceret jordbearbejdning. Der er således store perspektiver i udviklingsarbejdet.

Ole Green og Liubava Znova arbejder for AGROINTELLI, der udspringer af den strategiske udviklingsafdeling i Kongskilde Industries. RowCrop er et Organic RDD 2 projekt støttet af GUDP og koordineret af ICROFS

MAD & MARKED

AF CAMILLA BIRCH, BIRCH & BIRCH

DER ER INSEKTER I MADEN

Normalt er det noget, vi prøver at undgå, men meget tyder på, at vi skal til at vende os til seksbenede dyr på tallerkenen.

Det er især græshopper, tørret og malet til proteinholdigt mel, der er på vej ind på ingredienslisterne. Græshoppemelet bliver bl.a. brugt i proteinbarer og proteinpasta, og det er netop insekternes protetinindhold, der lige nu får investorerne til at sværme for insektiværksætterne i USA.

Klodens voksende befolkningstal kombineret med bekymring for miljø, klima og dyrevelfærd ventes at få efterspørgslen på alternative proteinkilder til at stige.

“

Hvis insekterne slår an, vil det ikke være første gang, vi tager en asiatisk fødevare til os, selvom den i første omgang forekommer os udelikat.

Det hjælper også på investeringslysten, at insekt-landbrug langt fra er så ny og risikabel en branche, som det lyder med vestlige ører.

På det østasiatiske marked er der rig tradition for at indtage insekter i mange forskellige former. Det betyder, at der al-ning af insekter i en størrelsesorden, der er kommercielt interessant.

Det hjælper selvfølgelig ikke noget, hvis forbrugerne ikke vil spise det. Men der er faktisk en del, der tyder på, at de er åbne over for insekter på menuen.

En markedsundersøgelse i Storbritannien viste, at 35 procent af de adspurgte er villige til at prøve ’processed insect food’, og hele 46 procent vil gerne smage en proteinbar baseret på insektprotein. I en lignende nordamerikansk undersøgelse siger næsten en tredjedel af forbrugerne, at de sandsynligvis vil købe et insektbaseret produkt.

Hvis insekterne slår an, vil det ikke være første gang, vi tager en asiatisk fødevare til os, selvom den i første omgang forekommer os udelikat. For 10-15 år siden var sushi en eksotisk delikatesse for de modige – nu fås det i enhver proat stemple sig selv som bondeknold.

TV-kokken Klaus Holm er blot en af de mange kulinariske kendisser, som giver gæsterne på ’Coop Mad dage LIVE’ inspirerende peptalks om, hvordan de kan være med til at hæve madkulturen i Danmark.

Coop tager hul på fremtiden

Sidste år voksede det dansk detailsalg af økologiske fødevarer med næsten 12 procent til knap syv mia. kr. Coops kæder stod alene for næsten halvdelen af salget, og netop i disse uger søsætter Coop to store initiativer, der skal sætte yderligere spot på koncernens økologiske sortiment

ØKOLOGI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I denne og næste uge kaster alle 1200 butikker i Coops fem kæder sig ud i sit hidtil største økologi-eksperiment. Ifølge Coop har hver enkelt kæde udviklet aktiviteter og tilbud til kunderne i et omfang, der skal bidrage til at fordoble økologisalget i de to uger.

- I Coop har vi en ambition om at fordoble økologisalget inden 2020 og i de næste 14 dage prøver vi at tage forskud på en fremtid, hvor vi sælger langt mere økologi end i dag. Vi glæder os enormt til at se, hvordan kunderne tager imod initiativerne, siger ansvarlighedschef i Coop, Thomas Roland.

Debut for rejsende madfestival

Han var også med, da Coop i weekenden gennemførte den første udgave af en ambitiøs omrejsende madfestival ’Coop Mad dage LIVE’, som skal bidrage til at sætte

økologi og bæredygtighed højere på forbrugernes dagsorden.

Lørdag og søndag besøgte godt 3.000 østjyder de mange boder og workshops, som Coop havde indrettet i den store bygning, der tidligere husede Metro i Aarhusforstaden Tranbjerg.

Også her spillede økologien førsteviolin. Allerede ved indgangen blev tonen slået an af ’Plantebevægelsen’ fra NaturliFoods, kødløse færdigretter på basis af de soja-

del, som klimavenlig erstatning for kød.

Levendegørelse af Madmanifestet Inde i butikken kunne gæsterne ud over 70 fødevareproducenter bl.a. møde kokkene Thomas Rode, Gorm Wisveh og Claus Holm, udfordreren Chili Klaus,

deltagere fra Den Store Bagedyst. Sammen med sundhedsrealisten Christian Bitz sørgede de for, at der var masser af inspirerende oplæg.

- Vi ønsker at levendegøre vores mad-

manifest og vores vision om det gode måltid og en mere spændende madkultur, siger Thomas Roland, da en travl weekend lakker mod enden.

Mandag var reserveret til Coops egne folk, som brugte dagen til at møde producenterne bag mange af de varer, som

Coop-kæderne, eller som kommer det i nær fremtid.

Coop Mad dage LIVE bliver gentaget i Odense Congress Center 17. april og i Bella Center i København 24. april, og da det giver mulighed for en anderledes tæt dialog med kunderne, end den Coop normalt får ude i butikkerne, overvejer Coop at gøre live-dagene til en fast tradition.

- Men det kan vi først sige noget om, når vi har fået evalueret arrangementerne, siger Thomas Roland.

Danske øko-tomater året rundt En af udstillerne i den gamle Metro-bygning kom fra gartneriet Alfred Pedersen & Søn ApS fra Bellinge på Fyn, som sælger tomater under mærket Katrine & Alfred. Her kunne sælgeren komme med godt nyt til kædernes frugt- og grøntansvarlige, idet det fynske gartneri til efteråret bygget et helt nyt væksthus på 17.000 kvadratmeter, som skal bruges til økologisk produktion. I 2017 er det tanken at udstyre det nye væksthus med kunstigt lys, så det bliver muligt at dyrke danske økotomater året rundt.

- Det er sundt med mere konkurrence

KAMPAGNE: Frode Flyvbjerg Kristensen er en af pionéerne, som har leveret kød til Friland siden grundlæggelsen i 1992. På en af Friland-kampagnens plakater optræder han med en få uger gammel kalv og budskabet: ’Vores køer græsser på marker, der er FRI for sprøjtemidler’.

- Hvis Friland kan acceptere at bruge et billede af mig, så kan jeg også, og så må vi håbe at det kan bidrage til, at vi kan sælge mere kød, siger Frode Flyvbjerg Kristensen. Efter hans vurdering er det sundt for branchen, at Friland får lidt mere konkurrence på hjemmemarkedet.

Aktuelt bliver ca. halvdelen af Frilands øko-kød solgt via dagligvarekædernes egne mærker, mens resten bliver solgt med Frilands nye etiketter med en mere tydelig afsender og mærket: Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Fint at friland bliver lidt skarpere

KAMPAGNE: Økolog Brian Holm, der årligt producerer 5.000 slagtesvin på et landbrug mellem Grindsted og Holsted, har altid ment, at Friland har talt med lidt for meget ’uld i mund’, når sel-

Derfor ser han frem til at blive en del af den nye kampagne. glæder jeg mig over, så længe vores budskaber ikke kritiserer mine konventionelle kolleger, siger Brian Holm, der bliver en af ambassadørerne i Frilands kampagne.

som er i færd med at overtage en naboejendom.

- Det betyder at jeg kan fordoble min produktion og gå fra 250 til 500 søer næste år.

Grundlæggende er han modstander af den nuværende strukturudvikling i retning af færre men større landbrug, men da han og hustruen Ingeborg også har en del æglæggende høns, har han behov for mere jord og dermed en udvidelse af bedriften.

Friland slipper kreativiteten FRI

Selskabets hidtil største nationale kampagne for økologi skal cementere Frilands position som landets væsentligste producent af økologisk kød

KØDKAMPAGNE AF JAKOB BRANDT

Frilands leverandører bliver spydspids, når selskabet i næste uge iværksætter sin hidtil største og mest ambitiøse kampagne for økologisk kød. I den forbindelse bliver selskabets økologiske landmænd afsendere af en stribe budskaber, med nøgleordet ’fri’, som Friland har en ambition om at tage ejerskab af.

- Vi står stærkt på markedet, men midt på året udfordres vores position af nye konkurrenter som Thise&Ko samt Dane Pork. Den udfordring skal vi være forberedt på og klar til tage op. FRI-kampagnen er en del af den strategi, forklarer Frilands direktør Henrik Biilmann.

Svar på Coops partnerskaber Kampagnen er også en reaktion på Coops aftaler om at udvide samarbejdet med Thise Mejeri til også at

omfatte alt oksekødet fra mejeriets andelshavere samt partnerskabet med den snart forhenværende Frilandsleverandør af øko-svin Bertel Hestbjerg. Begge dele udfordrer Frilands monopolagtige status.

Coop forsøgte allerede i 2012 at udfordre Friland, da dagligvaregiganten i en periode droppede det danske kød og købte økologisk kød i udlandet. Det skulle skærpe konkurrencen og sætte mere skub i udviklingen af det økologiske kødsortiment.

Men kunderne brød sig ikke om til køledisken i Coop-kæderne.

Der vil selskabet gerne blive. I næste uge bliver københavnske metrostationer, supermarkeder, indfaldsveje og busstoppesteder rundt om i landets større byer derfor forsynet med store plakater med billeder af og budskaber fra de økologiske mælke- og svineproducenter, som bidrager med hovedparten af Frilands råvaregrundlag.

Tager patent på ’fri’

Opgaven med at udvikle kampagnen er lagt i hænderne på Aarhus-kontoret i det internationale kommunikationsbureau Agency Spring, og det kreative omdrejningspunkt for kampagnen bliver ifølge Henrik Biilmann en leg med ordet ’fri’.

De tre bogstaver kommer til at indgå i en stribe kreative kroge, som skal sende positive signaler om det selskab, som siden 1992 har stået i spidsen for udviklingen af den økologiske kødkategori. ’Vi er FRI til at dyrke vores passion for dyrevelfærd’. ’Vores køer græsser på marker, der er FRI for sprøjtemidler’. ’Vores grise bliver født i det FRI på danske marker’. ’Slip madglæden fri’. Sådan lyder nogle af de budskaber, som kunderne kan se, høre og læse fra 11. april.

Hidtil største skala - Ved at lade landmændene kommunikere om ’vores grise’ og ’vores -

ser ildsjælene bag virksomheden. Samtidig slår vi på, at vi har været med hele vejen siden 1992 og på den måde har stået i spidsen for udviklingen af den økologiske kødkategori, siger Henrik Biilmann.

Efter hans mening, er det især vigtigt at fortælle kunderne om det stærke fællesskab og den dybe passion, som binder andelshaverne sammen.

- Nogle har været med helt fra starten og brænder for økologi og dyrevelfærd. Det nye er, at vi bruger landmændene som talerør. Kampagnen skal især appellere

til børnefamilien med små børn samt til den modne kvinde på 55+, som i forvejen køber miljørigtige og økologiske varer.

Køber en bred pakke I forbindelse med kampagnen bliver Friland både markedsført via de elektroniske medier i form af radiospots, bannerreklamer og videoer samt annoncer i diverse ugeblade. Der er desuden planer om at alliere sig med madbloggere, som på forskellig vis kan promovere Frilands kød. - Der er tale om en forholdsvis bred pakke af annoncemedier. Vi har aldrig tidligere markeret os i den skala, siger Henrik Biilmann. Han erkender, at det kan virke en smule underligt at lave en så markant markedsføring af økologisk kød på et tidspunkt, hvor der gennem længere tid har været mangel på råvarer.

På jagt efter mere kød Henrik Biilmann lægger da heller ikke skjul på, at kampagnen meget gerne må spille sammen med selskabets hvervekampagne, hvor Friland i samarbejde med lokale afdelinger af DLBR inviterer nuværende og potentielle producenter af økologiske svin til info-møder fem steder i landet.

- Der er ingen tvivl om, at der hos

leverandørerne er en forventning om, at vi i den nuværende markedssituation ikke bare kører videre med ’business as usual’, siger Henrik

indarbejde udgifterne til kampagnen i budgettet.

- Hvor mange penge er i parat til at investere?

- Det er et pænt stort beløb. Tættere kommer Friland-direktøren ikke på, hvor mange penge selskabet er parat til at bruge for at gøre Friland til et endnu mere kendt brand.

Kendskab skal fordobles

Mens Ø-mærket i dag er kendt af alle, er det i øjeblikket kun 29 procent af forbrugerne, som kender Friland.

- Det er ambitionen, at kendskabsgraden skal være dobbelt så høj i 2018, og i princippet stopper kampagnen aldrig. Det er tanken at den skal udvikle sig over tid, og hvis vi har skruet den rigtigt sammen, vil det være en markedsføringsplatform, som vi kan arbejde videre på i mange år, siger direktøren.

Friland er datterselskab af Danish Crown med hovedsæde i Randers.

Thise Mejeri tæt på milliarden

Omsætningen hos Thise Mejeri voksede i 2015årsregnskabet, at mejeklar til nye eventyr

I 2015 omsatte Thise Mejeri for rekordhøje 916 mio. kr. mod 864 mio. kr. året før, og fortsætter den nuværende vækst, vil det jyske mejeri snart krydse milliarden.

- Jeg tror, det måske allerede vil ske i år, men det er ikke noget, vi går efter, siger mejerichef Poul Pedersen.

Han glæder sig derimod over, at indtjeningen er vokset med otte mio. kr., og at årets resultat på 29,5 mio.

Øget eksport bag

Urtekrams vækst

Urtekrams nye svenske ejere kan glæde sig over

sætningen hos Mariagervirksomheden, som i

Sommerens salg af Urtekram til den svenske koncern Midsona er udtryk for god timing. Det mener Lars Børresen, adm. direktør i Urtekram, som er overbevist om, at de nye ejerforhold i de kommende år vil bidrage til at booste Urtekrams salg yderligere på især det det svenske marked, hvor det økologiske fødevaresalg netop nu oplever markant fremgang.

- Det er klart, at de nye ejere også giver nogle større muskler. Det betyder, at vi står stærkere over for de

store dagligvarekæder i både Sverige, Finland og Norge, siger direktøren. Midsona har også sat et solidt aftryk i det netop offentliggjorte regnskab, idet 15 mio. kr. af årets resultat på 18 mio. kr. stammer fra en engangsindtægt ved frasalget af Urtekrams salgskontorer i de øvrige nordiske lande.

Lars Børresen forventer, at salget fortsætter med at vokse, og det tvinger selskabet til at kigge på kapaciteten.

Udbygger lager ved Onsild

Den store salgsfremgang har skabt trængsel på det færdigvarelager, som Urtrekram byggede for syv-otte år siden ved motorvejstilkørslen til Onsild lidt syd for Hobro, og Lars Børresen oplyser, at en udvidelse på 30-40 procent vil stå færdig inden udgangen af året.

Den er nødvendig, hvis Urtekram skal være i stand til at følge med den nuværende vækstkurve, hvor Lars Børresen forventer, at salget i især Sverige vil vokse markant i de kommende to-tre år.

kr. ligger behageligt langt over det budgetterede overskud på 20 mio. kr. Samtidig er egenkapitalen vokset fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Runder 100 mio. kg mælk ’Den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en øget forædlingsgrad og effektivisering i produktion’, hedder det i årsregnskabet.

- Jeg er mest glad for resultatet totalt set. Det gør det muligt at sikre en konkurrencemæssig afregning til landmanden, så både vores andels-

havere og mejeriet har det godt. Det gør os klar til nye eventyr, siger Poul Pedersen.

Efter hans vurdering bliver 2016 også året, hvor mejeriets indvejning af økologisk mælk formentlig krydser 100 mio. kg mælk. Tilgangen af fem nye andelshavere bidrager til den øgede mælkemængde og optimismen hos Sallingmejeriet, som snart begynder at sælge kød til Coop.

råvarer at arbejde med, siger mejerichefen.

marked dropper lange kredittider

Der er godt nyt til mangecenter, som handler medbesluttet at koncernens lange kredittider på op til 120 dage ikke skal gælde

Fremover kan de mindste producenter forvente en kredittid på helt ned til 15 dage, oplyser DS.

Det er ellers kun to år siden, at dagligvarekoncernen øgede kredittiden fra 30 til 90 dage, men da krevrid til 120 dage, udløse det massiv kritik fra både dagligvareleverandørernes brancheorganisation DLF og fra Økologisk Landsforening.

De anførte, at det ville ramme de små producenter urimelig hårdt, hvis betaling for deres varer.

Presseansvarlig Mads Hvitved Grand fra DS oplyser, at koncernen har lyttet til kritikken.

- Vi har fundet en model med to ben, hvor vi differentierer imellem de små og store virksomheder, som leverer til Dansk Supermarked, og den får vi positive tilbagemeldinger på fra leverandørerne, siger han til FødevareWatch.

Den melding glæder Henrik Hindborg, markedschef i ØL. Han forventer at en stor andel af foreningens 180 virksomhedsmedlemmer vil nyde godt af ændringerne.

- Det ver en win-win for alle parter, penge til at udvikle de nye produkter, som skal være med til at drive den fremtidige vækst, siger Henrik Hindborg.

sikrer Aarstiderne et rekordresultat på 37,7 mio. kr.

Selv om Aarstiderne, der blev grundlagt i 1999, reelt stadig er en teenager, vidner tallene i årsregnskabet fra 2015 om et selskab, der står særdeles godt rustet til at klare sig i de voksnes rækker på et nordisk fødevaremarked, som er domineret af mange langt større aktører.

Hos Aarstiderne er det stadig net-

salget af måltidskasser og forskellige mix af frugt og grønt til private kunder, som er kerneforretningen, men ifølge Annette Hartvig Larsen, adm. direktør for Aarstiderne, bidraomsætningsfremgang på 23 procent og en solid bundlinje på 37,4 mio. kr. - Måltidskasserne fortsætter med at vokse, og efter ti år begynder vores svenske forretning (Aarstiderna. se, red) også at bidrage positivt til regnskabet. Samtidig er vi begyndt at sælge mere til erhvervskunder og kantiner.

Vi har nået et vigtigt mål

Da Annette Hartvig Larsen overtog tøjlerne i 2004, var der tale om et

ungt men fremgangsrigt koncept, som hun skulle være med til at gøre til en levedygtig forretning. Efter 12 år ved roret har hun nu et såkaldt ebitda-resultat på 10 procent vurderer direktøren, at selska-ger på et levedygtigt koncept.

- Vi har hele tiden sagt, at vi ville op på 10 procent. Der er vi nu, men det har taget os 12 år med både opog nedture at gøre Aarstiderne til en sund forretning.

Direktøren betragter derfor 2015-regnskabet som lidt af en milepæl, og selv om hun hellere vil tale bæredygtighed og kvalitet end volumen og vækst, kan hun og de ca. 160 øv-

rige ansatte glæde sig over, at omsætningen sidste år voksede med 85 mio. kr. og dermed rundede 452 mio. kr.

Vi skal bevare balancen Til sommer bliver en større ombygning af pakkeri- og lagerfaciliteterne i Barrit færdig. Den løber op i 40 mio. kr. og er med til at sikre, at Aarstiderne kan følge med den voksende efterspørgsel, men samtidig pointerer direktøren, at det er vigtigt at holde fast i de værdier, som alle årene har kendetegnet aktiviteterne i Barrit og administrationen på Krogerup i Humlebæk.

- Vi skal bevare kreativiteten og viljen til at ville bevæge noget og udvikle nye ting inden for økologien.

Det handler om at holde en god balance mellem økologi, økonomi og idealer, siger Annette Hartvig Larsen. I den forbindelse beskriver hun det som en væsentlig opgave at bruge nogle af selskabets nye kræfter på at styrke og udbygge det tætte samarbejde med de mange leverandører, som hver uge er med til at fylde Aarstidernes kasser med friske råvarer.

Ifølge direktøren er væksten i Aarstiderne også kommet efter, at man har fået medvind i områder lidt uden for kerneforretningen. Blandt andet er den svenske lillebror Aarstiderna.se begyndt at kaste resultater af sig.

- Jorden er helt død. Ejeren gav den et ordentlig skud Round-up sidste efterår, siger Kim Qvist, mens han graver rundt i jorden med hænderne mellem stubbene fra vinterhveden på en af Topkærgaards marker, som han nu omlægger til ’socialøkologisk drift.

Kim vil hjælpe krigsveteraner til et bedre liv

Den tidligere Kalø-forstander Kim Qvist samler summen af et helt liv i arbejdet med at indrette et multifunktionelt landbrug med socialøkonomiske arbejdspladser, som primært bliver målrettet de mange danske krigsveteraner, som har taget posttraumatisk stress med hjem fra slagmarken

SOCIALØKONOMI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Økologisk Landbrugsskole er Kim Qvist klar til at skifte spor og bliver selvstændig. Den 52-årige sønderjyde har lejet landbruget Topkærgård på 46 ha, som ligger i udkanten af landsbyen Kasted syv-otte km nord for Rådhuspladsen i Aarhus.

Her er han i gang med at indrette et multifunktionelt landbrug, hvor han i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og Huset Venture vil etablere et større antal socialøkonomiske arbejdspladser.

steder i landet og har specialiseret sig i at tilbyde arbejdspladser til borgere, som af forskellige årsager midlertidigt eller varigt er ude af stand til at arbejde på fuld tid.

På Topkærgaard er det tanken, at veteranerne skal hjælpe i marken, samle og rengøre æg, bakse med traktorer og maskiner og passe gårdbutikken m.m.

Naturen er en god medicin

Der er ca. 30.000 krigsveteraner i Danmark, og undersøgelser viser, at knap 10 procent af dem lider af posttramatisk stress. Det er dem, Kim Qvist vil være med til at hjælpe til et liv, hvor de bliver bedre til at håndtere krigens oplevelser.

- Vi vil give krigsveteranerne et kvalitativt tilbud, siger den tidligere Kalø-forstander, som er overbevist om, at kontakten med naturen og landbruget er en god medicin for de traumatiserede veteraner.

Rammerne for det nye projekt er en lille tre-længet gård, fra hvis marker der både er udsigt til en del af det konventionelle landbrugs jyske højborg i form af Agrifood Park samt Østjyllands nye supersygehus, som i disse år skyder op i Skejby, der bliver hjemsted for landets største økologiske hospitalskøkken.

Via driftsselskabet Topkær Økologi har Kim Qvist i første omgang lejet ejendommen med forkøbsret i 18 måneder, og nogle af de vigtigsteringen af gårdkøbet og omlægningen af landbruget til økologi.

En smeltedigel af mit liv Beslutningen om at blive selvstændig landmand og institutionsejer har længe ligget og ulmet hos Kim Qvist, som føler sig særdeles godt klædt på til opgaven.

- Hele projektet er en smeltedigel af mit liv, som altid har handlet om landbrug, socialt arbejde og politik. Jeg har arbejdet i 20 år inden for det sociale felt og har være forstander for to sociale institutioner. Jeg kender alle problematikkerne og er uddannet familieterapeut, siger han fra havemøblerne på gårdpladsen, hvor forårssolen for første gang i år presser termometeret op på to-cifrede varmegrader.

Planerne er mange, og Kim Qvist beskriver det som at stå under en stor tragt fyldt med ideer.

- Nu handler det om, at de bliver gennemført i den rigtige rækkefølge.

Kim dropper landspolitikken

- Min største udfordring lige nu er, at døgnet kun har 24 timer.

Kim Qvist har taget konsekvensen af det faktum ved at meddele sin so-

cialdemokratiske vælgerforening, at han ikke agter at genopstille til næste folketingsvalg. Han har brug for at fokusere alle kræfter på de mange praktiske opgaver på Topkærgaard. -

bet, ombygningen, inventar og etablering af landbruget. Det kan både ske i form af aktier, noget fondseje eller noget helt tredje, siger Kim Qvist, som lader alle døre stå åbne.

Til gengæld er han stålsat på at fastholde visionerne bag Topkærgaard, så eventuelt nye samarbejdspartnere skal gå ind for konceptet. Det gør man i den grad hos samarbejdspartneren i Huset Venture.

Topkærgaard er toppenre henvendelser fra virksomheder og projekter, som tilbyder socialøkonomiske arbejdspladser, men få er lige så perspektivrige som Topkærgaard.

- Det ligger helt i toppen af de ideer, vi er blevet præsenteret for gennem de seneste år, siger Kjeld Søndergaard, udviklingschef hos Venture.

Han henviser til udenlandske erfaringer, som dokumenterer, at netop det fysiske arbejde med dyrene og jorden på et landbrug er ideelt for mange af de hjemvendte krigsveteraner, som lider af posttraumatisk stress.

Efter hans vurdering er der i det hele taget god overensstemmelser mellem de grundværdier, som både Huset Venture og økologien bygger på, og han håber i fremtiden at få mulignende økologiske landbrug, hvor

Kort om Topkærgaard

Topkær Økologi er en case i Det Samfundsnyttige Landbrug Jord: 46 ha Planlagt dyrehold: Høns og slagtekyllinger, får og svin

Afgrøder: Korn, frugt, grøntsager og bær

end på de konventionelle bedrifter.

I første omgang forventer Kjeld

Søndergaard, at Topkærgaard bliver arbejdsplads for 10-14 ansatte, som arbejder fra 2-6 timer dagligt.

Gårdbutik i gildesalen

Efter planen skal de første veteraner allerede begynde at arbejde på gården i løbet af april, hvor de kan hjælpe med at indrette nye lokaler.

Indtjeningen skal komme fra landbruget, rollen som mentor og salget i gårdbutikken.

Kim Qvist har desuden allerede indrettet en afdeling af staldbygningerne, hvor hustruen skal drive en klinik for muskelmassage.

Nogle af veteranerne skal arbejde i gårdbutikken, som Kim Qvist snart begynder at indrette i et lokale, som tidligere har fungeret som gildesal.

- Her skal vi indrette butik med direkte adgang til grøntsagsrum, siger Kim Qvist, mens han viser rundt på gården, hvor der også skal indrettes et ægpakkeri.

Han har tidligere både drevet først en økologisk gårdbutik og siden

et øko-supermarked, så han ved, hvad der skal til.

Mobile hønsehuse

Det er også tanken, at landbrugselever fra Kalø skal kunne benytte erfaringerne fra Topkærgaard, og nogle af markerne skal udlægges som forsøgsmarker og økologiske byhaver. En aftale med Niels Nørskov fra Organic by Nørskov sikrer desuden, at gården får et mobilt hønsehus.

- Jeg har aftalt med Niels, at han sætter sin første prototype af det mobile hønsehus med plads til 100 høns op her på gården. Sammen har vi planer om at udvikle og bygge større hønsehuse, der får plads til 6-800 høns, siger Kim Qvist.

Hvis der kommer gang i salget af hønsehuse, vil det give nogle gode arbejdsopgaver til krigsveteranerne.

Kim skal bo i svinestalden

- Stalden her skal jeg bygge om, så jeg og min hustru kan bo her. Stuehuset får min gravide datter Sille og min svingersøn. Hun arbejder med multimedier og skal hjælpe til i gårdbutikken og med hjemmeside. Han er socialpædagog, og det er tanken, at de begge på sigt skal indgå i driften, siger Kim Qvist, som dermed allerede har forberedt et kommende generationsskifte.

Han kan lige nå en hurtig bid frokost inden dagens næste møde. Det er med økologikonsulent Lars Lambertsen fra Økologisk Landsforening. Han kommer for at hjælpe med at strikke en mark- og omlægningsplan sammen, og går alt efter planen, kan Kim sælge de første økologiske afgrøder af egen avl i 2018.

Flere køer på slottet

Gram Slot er parat til at investere op mod 30 mio. kr. i at etablere en ny økologisk avlsgård med 300 malkekøer i Vedsted ved Vojens

UDVIDELSE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

drive 1870 ha landbrugsjord, og når

- Vi udvider, fordi vi har lyst, og fordi det er nødvendigt for at sikre, at vi har råvarer nok til at dække

at vokse hvert år, og vi er nødt til at geare op, hvis vi skal kunne følge Brodersen.

stykke tid har været på udkig efter økologisk drift. Han glæder sig derfor over, at den nu er fundet knap 30

For at få jordkabalen til at gå op

Placeringen er ideel

kører bedst, er de gårde, der har rige-

og gødningsbalance sigter han efter 3-4 ha per ko inklusive opdræt, og

driver landbrug i.

Råvarer til nye produkter

- Nu skal vi have driften til at køre.

ber. produkter.

selv. Svend Brodersen oplyser, at det

- Nu kan vi begynde at overveje, hvilke nye produkter vi skal produ-

produkter, siger Anders Jensen fra

og havde en to-cifret vækst i salget

Alle led skal kunne følge med

åbner for produktion af spændende nye produkter. Vi lavede sidste år en vellykket test af økologiske rodfrugter, og jeg håber, at vi i år kan produ-

Friland tilfører So-pulje to millioner kr.

SVIN: Den fortsat store efterspørgsel efter økologisk svinekød øger Frilands behov for dels at leverandører, dels at tiltrække nye leverandører. Derfor har Frilands bestyrelse besluttet at udvide den eksisterende so-

fortsat er penge til nye økologiske søer. Udvidelsen af puljen til sofastslår Frilands direktør, Henrik

Veganervirksomhed er på vej med plantebøf

lave den perfekte plantebaserede og CO2-rigtige bøf. Og opstartsskriver Ingeniøren.

af præcist, hvad det består af. Derefter har vi fundet planter, der indeholder præcis de proteiner -

bruge dyr, siger Lance Ignon, Ingeniøren.

- Før vi er helt på plads, skal vi nok

vil vokse til 70-80 fuldtidsstillinger.

veksle erfaringer på kryds og tværs.

Otte nye arbejdspladser

I sidste uge havde Sved og Sanne Brodersen inviteret lokalbefolknin-

gæsterne blandt andet høre, at etab-

lig vil skabe otte lokale arbejdspladser, og det faldt i god jord.

- Generelt synes jeg, at vi er ble-

tikker. Lige nu har vi 274, og vi regner

rende år, siger Anders Jensen. På den korte bane ser han der-

vil være råvarer nok til at fylde de butikker.

økologisk kød den største udfordring er ejet af norske Reitangruppen, har ifølge Anders Jensen ingen konkrete

at køre det nye landbrug ind. Det erJensen.

Det strømmer ind med penge til Samsø-fond

OMLÆGNING: - Det er gået over al forventning. Aktietegningen er gået helt forrygende, så vi har -

Østjylland.

Planen er at købe 400 hektar landbrugsjord til økologisk dyrk-

Lidl-kæden lancerer seks grønne manifester

Kampen om den bæredygtige førertrøje i dansk detailhandel fortsætter

er kæden parat til at tage de næste

lider unødig overlast, når Lidls leverandører producerer fødevarer til kædens 99 danske butikker.

- Vi oplever stigende interesse fra forbrugerne for produkter, der

at handle bæredygtigt og skabe op-

Sender tydelige signaler

bæredygtigt landbrug, produktion og fangst ikke et nyt initiativ. Det nye europæiske butikker, nu aktivt går

til forbrugerne i hele Europa.

ne i Lidl bliver præsenteret for en regn af nye økologiske varer. Men

Tina Kaysen, sender de nogle tydeønsker at gå.

- Målet er, at alle ferske og frosne -

og skaldyr fra akvakulturer udelukøkologiske inden 2018, siger Tina Kaysen.

Når det gælder te, kaffe og kakao,

’Kalve, pattegrise og lignende bør før tidduktion. Opvæksten skal i bredest muligt omfang den naturlige adfærd.’ Og:

Tina Kaysen erkender, at kravenerige varekategorier.

økologisk kød fra danske producenter, og her overstiger efterspørgslen pt. udbuddet. jb@okologi.dk

TID & STED

9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus. Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.

17. april 10-14. Økodag 2016. Øko-køer landet over danser ud på græs den 17. april, når de økologiske landmænd åbner dørene for dem ud til det fri - og inviterer alle interesserede til at komme og nyde synet.

17. april kl. 15. Søndagsfortællinger i Orangeriet. Bent Hykkelbjerg og Frede Nygaard vil fortælle om det at forlade deres trygge hjemstavn for at sejle ud på de 7 verdenshave. Ida Nielsen fortæller et lille japansk eventyr og vi skal synog kage kan købes for en 20’er. Vestjyllands Højskole - Forundringens have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se mere på www.forundringenshave.dk. Arr: Forundringens have.

18. april kl. 19–22. Krydderurter. Anemette Olesen vil fortælle om krydderurternes medicinske historie, hvordan de kan anvendes i maden, som duftmiddel og i gamle husråd. Hvordan de dyrkes og høstes bliver også omtalt. Hun tager de levende urter med, så vi kan dufte og smage dem bl.a. i kryddersnaps og urtete. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 29110073.

22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ files/gruene-bruecke/pdf/Program_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

30. april kl. 10-15. Mælkesyregæ-

pen. Iben Vestertjele vil fortælle om fermenteringens historie, det biokemiske og sundhedsmæssige aspekt, og herefter vil vi fremstille mælkesyregæret grøntsager, smage på fermenteret mad. Du får også glas med mælkesyret grønt-

hjem. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

Maj

29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.

besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.

Juni

16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Byboere og andet godtfolk må gerne mindes om, at det er muligt at komme på landet og se, hvordan de økologiske dyr har det, når der er

Sofari

Se mere under TID & STED herover

Folketræf for økologi, bæredygtighed og omstilling 22. til 24. april i Hvalsø

Det kommer til at summe af liv med masser af værksteder, aktiviteter og boder

Græsmarkspleje og Albrecht jordanalyser

Få præcise værktøjer til din jords behov med en Albrecht analyse, eller vejledning til den korrekte græsmarkspleje. Kontakt os for rådgivning

Sund appetit – Saft, kraft og masser af grønt. Christian Bitz og Claus Holm. 214 s. 270 kr. Politikens Forlag. Makkerparet Bitz og Holm har kreeret 79 opskrifter med fokus på smag, sæson og sundhed. Der er hurtige retter til travle hverdage og simremad til weekenden. Rigt varierede smagsoplevelser og så vidt muligt uden lange og indviklede indkøbssedler.

I stedet for at slutte med desserter, er der en afdeling med opskrifter med rester, og det er ikke meningen, at opskrifterne skal følges slavisk. De er beregnet på at inspirere.

Det bedste fra mit eget køkken. Caroline Fleming. 178 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Opskrifter til alle dagens måltider – og når der er tre børn, skal det både være sundt, lækkert og enkelt. At det så også er muligt at glædes over

Græsmarksgrubere fra 2-7 tænder

Græsluftere fra 3-9 meters bredde

at tilberede og servere maden for familie og venner er kun et ekstra plus.

Gryderet. Peter Arklint. App til iPhone og iPad. 8 kr. https:// itunes.apple.com/us/app/ id1091253946

Vil du have en opskrift ud fra det, du har i køleskabet? Se, hvad du har, tryk på knapperne og få opskriften på vegetarisk gryderet/ suppe til 1-10 personer! Vælg proteiner, grøntsager og friske krydderurter på billede 1, yderligere krydring og evt. fedtstof på billede 2 - og så er opskriften parat. Denne enkle app er velegnet til iPhone 5 og op - men dur ikke på iPhone 4.

Anders Schønnemann (foto). 256 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Mikkel Karstads store kærlighed

retter baseret på, hvad man Danmark eller i en af landets

perfekte er selvfølgelig at fange dem selv.

Retterne er generelt sammensat meget enkelt, nogle kan endda laves over bål, og der er opskrifter til lidt sødt at slutte af på. Da der er stor forskel på, hvornår de enkelte arter er i sæson eller evt. fredet, er der en god oversigt herover bag i bogen. AB Bog-nyt

Grønærteensilage sælges

Ca. 500.000 f.e. Fra 2015. Gram, 3070 5402

ERHVERV ØKOLOGI

Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med noget spændende nyt, så send os et par ord om det til ab@okologi.dk, for vi vil gerne levere den bedst mulige avis.

NATURPERLE

Med egne søer ved Bjergsted, Jyderup, økologisk gennem 26 år. Stor grønsags- og blomsterhave samt marker – 10 ha. Kan indrettes til to familier. Pris 1.795.000,- kr., evt. kun 5 ha – 1.5 millioner kr. Ideelt for håndværker.

Henvendelse vedr. salgsopstilling m.v. til Hans Nebel, tlf. 59 27 14 16 eller hansnebel@privat.dk

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen

Eleverne på Kalø

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Juletræsejendom, 1o tdr. biodynamisk/økologisk siden 1978, sælges. 30 min kørsel fra Århus i naturskønt område Skanderborg/Ry juletræer/pyntegrønt kundekreds en gros og hjemmesalg. 900 m til skole/ pasning. Evt. mageskifte. Bolig i Århus 120 m2. Lilleheden4@ gmail.com

Sælges: Halmsnitter til småbal-

Tågesprøjte. Enkornssåmaskine. Tromle. Tlf.: 7568 4888.

Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland. Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.

ØKOLOGISK SÅSÆD & FRØ BLANDINGER

Vårbyg: Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding

Vårhvede: Dacke, Sonett og KWS Bittern

Vårtriticale: Amarillo, Dublet og Mazur

Havre: Dominik og Gry

Ærter: Javlo og Ingrid

Hestebønner: Fuego

Vårraps: Mosaik

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Markfrø: Alle typer økologisk frø tilbydes

Sikkerhed for...

• Sunde, robuste sorter med stort udbytte • Rettidig levering

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 De næste numre AnnonceUdkommer deadline Nr.

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen. Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

“

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet.så sender vi avisen til dig.

Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

8. april 2016 nr. 586

Kontanter til Kornets Hus

Viden om kornets rejse fra spire til brød bliver den røde tråd i et nyt nationalt videns- og inspirationscenter om korn og madkultur, som åbner i slutningen af 2017

KORN AF JAKOB BRANDT

Det er efterhånden mange år siden at den økologiske brød- og melproducent Jørn Ussing Larsen fra Aurion slog den første dej op til Kornets Hus. Under Foodexpo midt i marts stod

Kornets Hus

af huset var på plads, og det var en meget utålmodig Aurion-direktør Brian Nybo, som slog en klo i avisens udsendte og fortalte, at Kornets Hus nu bliver en realitet, men at vi først

Bag projektet står Foreningen Kornets Hus i partnerskab med blandt andre Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegård Fon den, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania.

Projektets budget er på 22,4 millioner kroner, som omfatter byggeri af et hus på 680 kvadratmeter ved siden af Aurion samt udvikling af formidlingsaktiviteter.

Ud over kursuslokaler skal huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, produktionskøkken og café med butik.

Efter planen skal huset stå færdigt i slutningen af 2017.

måtte skrive om det, når alle samarbejdspartnerne bag det nye center havde godkendt pressematerialet. Det skete godt en uge senere og idémandenJørn Ussing Larsen, kan ikke skjule sin begejstring.

- Jeg har ønsket, at Kornets Hus skulle blive en realitet i over 10 år. Derfor er det næsten uvirkeligt, at denne drøm nu kan blive en realitet med opbakning fra de forskellige fonde, siger Jørn Ussing Larsen. Han er en af pionererne inden for produktion og forædling af økologisk

og biodynamisk korn, især gamle sorter som spelt og emmer, og han ser frem til at kornet får sit eget hus.

Kornets fascinerende historie

Sammen med andre nordjyske ildsjæle stiftede Jørn Ussing Larsen tilbage i 2009 Foreningen Kornets Hus. Foreningens formål er at udbrede kendskab til og viden om korn som råvare i sund ernæring – og fortælle den fascinerende historie om korns betydning for vores civilisation. - Kornet er meget centralt i hele

menneskets udvikling, men efter en 10.000 år lang historie med kornet, kørte vi af sporet for 100 år siden, da vi begyndte at lave hvidt mel. Vi skal lære igen at håndtere kornet, så vi får det optimale brød ud af det, siger Jørn Ussing Larsen. Initiativtagerne bag Kornets Hus håber, at Kornets Hus vil udvikle sig til en ny nordjysk attraktion, som både skal henvende sig til turister og foreninger, samt til uddannelsesinstitutioner og kulinariske fagfolk som kokke, bagere og kantineledere.