Økologi & Erhverv nr. 585 18-03-16

Største overskud nogensinde Vi

2014 bød på er rekordstort underskud i Økologisk Landsforening. Sidste år lykkedes det til gengæld at skabe det største overskud i foreningens historie.

skal have mere liv i jordenØkologisk fest på Foodexpo

Ved at øge humuslaget og bakteriers og svampes aktivitet i jorden vil jordens ydeevne forbedres. Det giver højere udbytter, bedre kvalitet og en mindre indsats fra landmandens side.

Satsningen med at reservere en hel hal til økologiske produkter på Foodexpo i Herning blev en stor succes, som Messecenter Herning håber, at Økologisk Landsforening vil gentage, når messen vender tilbage til heden i 2018.

14-15

ERHVERV ØKOLOGI

Debatten bar livlig, da generalforsamlingen tog fat på diskussionen om Økologisk Landsforening virke i fremtiden. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen.

Fra strategipapir til praksis

GENERALFORSAMLING 2016: I forbindelse med foreningens generalforsamling kickstartede Økologisk Landsforening med en workshop en proces, der skal sætte fokus på foreningens fremtid, udvikling og organisation.

Da foreningens næstformand, Mads Helm, fremlagde bestyrelsens beretning, sagde han:

”Processens resultat er naturligvis ikke givet, men skal klæde os på til at møde en fremtid, hvor der udfordringer for økologien. Foreningen har - set over sine første 30 år - været både bæredygtig og haft storlogiske landbrug, marked og forbrug. Men i takt med, at økologien vokser,

skal vi også turde spørge os selv, om Økologisk Landsforenings nuværende setup er bæredygtigt nok til de næste 25 år? Er vi brede nok? Eller favner vi for vidt? Er vi dybe nok? Er vi innovative nok? Er vi modige nok? Hvad er det rette spor vi skal forfølge for at møde fremtidens behov?” ib@okologi.dk

18. marts 2016 nr. 585

36. årgang

Økologi skal være klimavenlig

Forbrugerne forventer, at økologi er klimavenligt, og økologerne ønsker klima indarbejdet i økologiforordningen. Men I EU er der ikke lydhørhed for de danske ønsker, og Coop advarer nu om, at økologien risikerer at tabe terræn til lokale varer

ØKOLOGI OG KLIMA

AF JAKOB BRANDT OG IRENE BRANDT

Det er farligt for økologien, hvis den ikke fortsat formår at udvikle sig i takt med, at forbrugerne stiller øgede krav til mere bæredygtige og klimavenlige varer. Det mener Signe Freese, CSR-chef i Coop. På et temamøde om lokal afsætning på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening, ØL, advarede hun i sidste weekend om, at økologerne risikerer at blive overhalet indenom, hvis ikke de i højere grad formår at udvikle økologien, så produkterne matcher de krav, forbrugerne stiller. Hun oplever økologien som en meget statisk mærkningsordning, der hele tiden bliver udfordret ude på butikshylderne, hvor de konventionelle varer lige så stille æder sig ind på nogle af de parametre, som økologien tidligere havde patent på.

Det er efter hendes opfattelse en udvikling, som økologerne er nødt til at tage alvorligt. Det samme gælder den voksende konkurrencen fra de lokale varer.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at forbrugerne oftest vil vælge en lokal vare frem for en økologisk. Derfor er det også utrolig vigtigt, at der ikke er stilstand i økologi-verdenen, men at vi hele tiden bliver ved med at udfordre os selv. Hvad kan vi gøre i forhold til klima? Hvad kan vi gøre i forhold til dyrevelfærd osv., sagde Signe Freese.

Hun opfordrer især økologernelinger de kan fortælle om økologi og klima

EU bremser udviklingen

Advarslen mod den manglende udvikling af økologien er ikke ny viden for branchen, som oplever EU som en bremseklods for udviklingen af økologireglerne.

Sammen med Landbrug & Fødevarer fremlagde ØL sidste år et forslag til klimakrav i økologibekendtgørelsen. Det fremgik af bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i ØL sidste weekend.

- Vi efterlyste blandt andet, at naturinitiativer og et minimum af kulstofbinding i sædskifter skal indgå i økologiforordningen. EU-Kommissionen tog det ikke med i sit forslag til en revideret økologiforordning. Det gjorde nogle af parlamentsmedlemmerne til gengæld i deres forslag, men det blev stemt ud af landbrugskomiteens rapport om økologiforordningen. Derfor er det nu op til Danmark at tage et nationalt initiativ, der kan danne forbillede for resten af EU og sikre klimaudvikling i økologien. I mark, stald og drivhus klimatiltag, og de første klimaneu-lerede. Det er på tide, at Ø-mærket følger og spiller med, sagde ØL’s næstformand, Mads Helms, på foreningens generalforsamling sidste weekend.

MENNESKER & MENINGER

Fordoblingsmåletet politisk vrøvlemål

Seks år holdt et politisk vrøvlemål om en fordobling af det økologiske areal i 2020. Sørgeligt at det skulle være en reaktionær Venstre-regering, som først kunne erkende det og ikke ØL.

Dansk landbrugs succes de sidste hundrede år har aldrig gået på at øge sit areal, men i stedet at øge sin produktivitet. Dvs.: at opnå højere udbytte i forhold til indsatsfaktorerne jord, dyr, teknologi og arbejde.

Med fremkomsten af det økologiske jordbrug sættes der grænser for hvordan produktivitetsstigninger i landbruget bør foregå. Det sker bl.a. via regler for antal dyr pr. arealenhed i stald og på mark samt forbud mod miljøskadelige indsatsfaktorer. Samtidigt opnås et samarbejde og forståelse med det omgivende samfund at dette kan lykkes ved en kombination af markedsdrevet vækst og dertil hørende fornuftige merpriser.

indsatsfaktoren jord er derfor ligeså reaktionært og forvrøvlet, som når det borgerlige Danmark ønsker mere forurening på samme arealenhed for at øge den økonomiske produktivitet. Tilsvarende skaber et politisk mål om en areal fordobling automatisk en skævvridning i, hvilke økologiske sektorer som skal fremmes og dermed også i valg af forskningsindsatserne. Det kan ikke være anderledes.

forståelsen for produktivitetsbegrebet og tale om den økologiske produktivitet. Det vil sige, hvordan skabes der relativt højere udbytter i landbruget med færre ressourcer og minimal negativ miljøpåvirkning. Hvilke forskningsindsatser og prioriteringer skal der eksempelvis til for at fordoble den økologiske produktivitet i 2020? Lykkes det, så vil dansk landbrug automatisk blive 100% økologisk.

Paul Rye Kledal, jordbrugsøkonom, direktør. www.igff.dk

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Økologien, fortællingen, foreningen og – bæredygtigheden!

LEDER

Økologien er i bevægelse, den fylder mere og mere. Den udfordres af sin egen succes og af omverdenen. Det gælder også Økologisk Landsforening.

Der var engang, hvor vi virkelig var nogle særlinge i omverdenens øjne, det er vi ikke mere. Ø-mærket er på alle bæreposer, den er snart en ubetinget selvfølge, når der snakkes mad. Den omfattende spisemærkning af køkkener og restauranter fortæller en historie om fremtiden. I landbruget vil vi se en stigende grad af differentiering med ’den store skala’, specialisering, selskaber og en - kan man vel godt kalde det - industrialiseret økologi, på den ene side. Og på den anden side en mangfoldig udvikling af nære, lokale, direkte, alsidige og håndværksorienterede bedrifter.

I madens verden vil vi se en klart stigende tendens i retning af økologisk convenience, fastfood, og ude-måltider, det vil sige de nemme løsninger. Og samtidig ser vi en optagethed af at gøre det selv, at sylte, syrne, osv. På tallerkenen er scenen sat for ikke bare det gode liv, men også for kampen for klodens trivsel. Tallerkenen er omdrejningspunktet for ensomhed eller det modsattenemlig for fællesskab og glæde.

Med en økologi, som vi må forvente vokser sig større og større, står vi også samtidig med ønsker om, at vi kan komme med svar, og at den

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Redigerende/annoncer

ab@okologi.dk 4190 2006

”Vi har brug for en stærk fortælling. Det skal foreningen arbejde med de kommende måneder støttet af et hold stærke konsulenter,” skriver Per Kølster i sin leder og første skridt blev taget på generalforsamlingen, hvor deltagerne startede rejsen. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen.

skal vokse sig bedre og bedre. Vi rækker måske efter stjernerne, men har kun nået skyerne. Ting tager tid og skal tage tid. Samfundet skal være der, det skal masseres, og det skal involveres. Det er demokratiet, det er markedet og det er vores fælleskaber og entreprenørskab, der driver værket.

Sidste år lancerede ØL en fornyet strategi i denne ånd. I vores vision rakte vi efter ’en verden, der tænker og handler økologisk’. Smukt men konkret nok? I det forløbne år har vi brugt mange kræfter på at formidler budskabet om at sikre økologiens

omsvøb, at selvfølgelig skal landbruget være 100% økologisk. Vi er afhængige af, at vi kan præstere et klart budskab – en fortælling, som er den, vi som forening arbejder for. Vi har brug for en stærk fortælling.

Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 4190 2015

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

Det skal foreningen arbejde med de kommende måneder støttet af et hold stærke konsulenter.

I vores bagland har vi hver for sig mange forskelligartede begrundelser, motiver og endda følelser omkring hver vores ejerskab til økologien. Vi har brug for at være enige. Det gør os tydelige og stærke.

Vi skal være modige. Vi skal i mindre grad fastholde os selv i vores historie, og i højere grad turde læse i krystalkuglen. Vi skal fastholde vores sans for det pragmatiske, men det er i vores mod og vildskab, at vi kan røre ved verden.

Vi skal være tydelige, vi skal være til at skelne, vi skal gøre en forskel. Vi skal også turde spørge os selv, om Økologisk Landsforenings nuværende set-up er bæredygtigt nok til de næste 25 år? Er vi brede nok?

Abonnement Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Favner vi for vidt? Er vi dybe nok? Er vi innovative nok? Er vi modige nok? Hvad er det rette spor vi skal forfølge for at møde fremtidens behov?

Vi skal favne. Vi er en særegen helhedsorganisation, som forener borgenes og samfundets interesser med de kommercielle. Så hvem er vores medlemmer i fremtiden. Hvem er det, vi for alvor repræsenterer og dermed også, hvem er det der spytter i bøssen?

dygtighedsfortælling’ om dansk landbrug og den såkaldte fødevareklynge på vej i snart tre år som udløber af Vækstteam Fødevarer. Med al respekt, men jeg tvivler på, at vi er enige, at den er modig, tydelig og favner. Landbruget, borgerne og samfundet fortjener, at vi har vores egen. Hvor er vi ellers som forening?

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Tryk Skive Folkeblad

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

moderniseringsordningen.

gens historie.

også i fremtiden skal afhænge af både forskere, forædlere og avlere i

har elever ansat.

en mindre indsats fra landmandens side.

blive.

I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 11.

Jeg er 34 år - gift med Martin - og vi Jeg har været personligt medlem af Økologisk Landsforening siden 2006.

Mine uddannelser:

demi, færdig i 2007.

Helle Huus Bjerge - nyt bestyrelsesesmedlem i Økologisk Landsforening.

kasserer og sekretær i foreningen af

Jeg vil rigtig gerne fremme økologien

velkommen med både ord og mad.

handlede ernæringsmæssig og sensorisk karakterisering af tre-

2013.

handlede om maskering af bitter-var en del af det store forsknings-ren 2015.

Økologiske Landsforening videre -

Jeg er pt. ansat som videnskabelig siddende i Årslev ved Odense, hvor

af nogle af de forskningsbestillinger,

afdækning af de danske ældres 65+onsevne.

og er stadig involveret i frivilligt ar-

vet og været et link til det akademiske og forskningen. Min passion er

ser frem til spændende opgaver oggisk Landsforenings næstformand,ter genvalgt til formandsposten i foreningen.

logisk Landsforening valgte Kristen Degn at trække sig fra posten på generalforsamlingen. Det gav plads

interne revisor sammen med Mads

fortsætter sit virke i Økologisk Landsib@okologi.dk

Største overskud i foreningens historie

2014 bød på er rekordstort underskud i Økologisk Landsforening.

Sidste år lykkedes det til gengæld at skabe det største overskud i foreningens historie

GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT

I 2014 viste regnskabet i Økologisk Landsforening et underskud på 1,4 mio. kr. og foreningens egenkapital var skrumpet til få hundredetusinde kroner.

Dengang sagde foreningens næstformand, Mads Helms, på generalforsamlingen:

- Det er helt sikkert, at det primære fokus nu ligger på opbygning af egenkapitalen, og det kommer I til at se, når vi bliver præsenteret for bud-

gettet for 2015. Vi kommer ikke her til næste år uden et overskud - for så er vi her jo ikke.

Regnskabet for 2015 var derfor ventet med spænding, men generalforsamlingen kunne ånde lettet op: Foreningens største underskud var på ét år vendt til foreningens største overskud: fra minus 1,4 mio. kr. i 2014 til plus 1,38 mio. kr. i 2015.

- Det er ikke kommet helt af sig selv. Det er kommet i trods. Vi har taget vores kampe, og vist sparsommelighed, tænkt nyt og fundet andre veje, og så har der også været lidt held med i spillet, sagde sekretariatsleder Torben V. Lauridsen, da han fremlagde resultatet for 2015.

Vækst

Han glædede sig over, at det ikke kun er på foreningens bundlinje, der er sket vækst det forgangne år: - Salget af økologi i detailhandlen er steget med 12 pct. Eksporten af økologiske varer er også steget med

12 pct., I foodservice-sektoren er økologien vokset med 33 pct. og det økologiske landbrugsareal er i løbet af 2015 vokset med 21.000 ha, sagde Torben Lauridsen.

Omsætningen er vokset

Regnskabet viser, at omsætningen i 2015 er vokset med 10 mio. kr. i forhold til 2014. Det er primært aktivitetstilskuddet (øget med ca. 8 mio. kr.) og foreningens salgsindtægter (øget med ca. 2 mio. kr.) der er resulteret i omsætningsfremgangen.

Nye kilder

Støtte fra NaturErhvervstyrelsen til projekter i Økologisk Landsforening er faldet markant – fra næsten 20 mio. kr. i 2014 til små 15 mio. kr. i 2015. Men nedgangen modsvares rigeligt af, at Fonden for økologisk landbrug og Villum Fonden til gengæld har øget deres aktivitetstilskud fra 2014 til 2015 med henholdsvis godt 9 mio. kr. og 3,3 mio. kr. Samlet er aktivitetstil-

Optimisme overskygges af truslen fra sprøjtegift

Frugt-, bær- og grøntudvalgets temamøde blev præget af angsten hos producenterne for at få ødelagt deres afgrøder af sprøjtegift fra det konventionelle landbrug

ÅRSMØDE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det går rigtig godt for vores produktområde. Alene inden for frugt oplevede vi en vækst på 56 pct. takket være en langt bedre frugtsætning i ’15 end i ’14. Og salget af økologisk frugt og grønt stiger også markant.

økoavlere, hvis vi skal imødekomme efterspørgslen, sagde formanden for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening, Poul Rytter Larsen, på udvalgets Årsmøde i Vingsted sidste weekend.

Han glædede sig over, at foreningens Markedsafdeling har stort fokus på afsætning af frugt og grønt – både inden for eksport, detailsalg og foodservice.

Coop-aftalen, hvor coop tager an-

varer og har sænket avanceprocenet ord med på vejen i Poul Rytter Larsens beretning: - Salget af økologiske varer er styrket i alle kædens 1200 butikker, og det sikrer stabil afsætning for producenterne. De erfaringer vi har med

aftalen er overvejende positive, og vi vil fortsat holde øje med, at aftalen ikke resulterer i, at der sker et pres på producenternes priser. Vi har ikke oplevet det; men til gengæld har vi oplevet et pres på kvaliteten. Og de andre kæder har haft svært ved at skaffe danske økologisk frugt, bær og grønt produkter til deres økologisatsninger, sagde Poul Rytter Larsen.

CMS

Tidligere har udvalget efterspurgt en mærkning i frødatabasen, så producenten selv kunne vælge cms fra eller til.

- Vi har nu ændret tilgangen: Fremover vil vi arbejde for udfasningen af de cms-produkter i EU, hvor frøet er ændret ved hjælp af cellefusion, så vi i stedet fremover kun satser på de krydsninger, der ville kunne ske naturligt, sagde Poul Rytter Larsen. Han oplyste, at salget af cms-frø ikke er ret stort i Danmark.

- Vi vil gerne vide mere om, hvordan andre økologiske producenter forholder sig til cms – blandt er der tyske organisationer, der ikke vil bruge csm – men hvordan forholder de sig til importerede småplanter fra for eksempel Holland, der kommer fra cms-frø.

Prosulfocarb

Det store emne på Årsmødet blev dog prosulfocarb: - For 3. år i træk blev afgrøder i 2015 forurenet med prosulfocarb. Det seneste fund er fra januar, men det er ’hemmeligt’. Jeg har hørt, det

skudene øget med 7,5 mio. kr. Aktivitetstilskudene er blandt ændret, fordi de faglige aktiviteter i foreningen har skiftet karakter.

I 2014 lagde omlægning, samarbejde og udvikling for eksempel beslag 43% af de faglige aktiviteter i Landbrugsafdelingen. I 2015 lagde disse aktiviteter beslag på 64 pct. af aktiviteterne i afdelingen.

Tilsvarende er aktiviteterne i Markedsafdelingen også blevet ændret fr a 2014 til 2015.

I 2014 lagde eksportaktiviteterne for eksempel beslag på 12 pct. af aktiviteterne i Markedsafdelingen, og i 2015 var aktivitetsniveauet inden for eksport steget til 22 pct.

Egenkapitalen er genoprettet Torben Lauridsen beskrev årsagerne

eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med projektgennemførsel. Derudover har vi gjort brug af kon-

sekvent styring af overhead – også i forbindelse med NaturErhvervstyrelsen, hvor dette tidligere har givet problemer. Vi har i starten af 2015 revurderet igangværende arbejde, og vi har gennemført besparelser og været meget omkostningsbevidste. Vi har reduceret risiciene i forbindelse med projekter i NaturErhvervstyrelsen, og erstatningssagerne i forbindelse med rådgivningen er afsluttet. Sidst men ikke mindst er sygefraværet i foreningen faldet fra 4,5 til 2,8%, sagde Torben Lauridsen. Resultatet af denne indsats er, at foreningens egenkapital nu er tilbage på 2013-niveau på 1,6 mio. kr. ved udgangen af 2015.

Budget med overskud Økologisk Landsforening planlægger ikke at gentage succesen fra 2015. Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et budget for indeværende år, og målet er et overskud på 872.493 kr.

er en konventionel avler fra Fyn, som har fået forurenet et parti Elstar-æbler. Jeg frygter, at der gives erstatning under bordet mod at producenten til Rytter Larsen. Han fortsatte:

- Den frivillige handleplan sikrer ikke mod forurening af vores produkter. Og et ministersamråd for nylig var nedslående. Ministeren mente, at handleplanen virker, fordi der i 13 blevet fundet 12 forureninger og i 15

tal, for man har målt forskelligt. Og vi forurenet frugt-grønt. Hun henviste til Landbrug & Fødevarer, hvis der skulle udbetales erstatning, men organisationen har over for Økologi & Erhverv afvist, at de ville gøre det igen. De vil ikke være bundet af at skulle betale erstatning til landmænd, der får kasseret deres afgrøder, fordi de er forurenet med sprøjtegift. Det er en uholdbar situation. Angsten for at miste hele eller dele af sin høst er stor, og frygten påvirker negativt lysten til at udvikle erhvervet.

Poul Rytter Larsen oplyste, at Økologisk Landsforening nu vil kræve prosulfocarb forbudt.

- På samrådet foreslog ministeren, at landmænd, der led tab, kunne lave et civilt søgsmål; men hvem skal vi sagsøge? Vi aner ikke fra hvilke marker afdriften stammer, og vi ved ikke, hvem der har det konkrete ansvar for stoffet, som kan købes fra Larsen.

Rådvildheden over for truslen fra

Det seneste fund af prosdulfocarb på frugt er fra januar, ”Men det er ’hemmeligt’. Jeg frygter, at der gives erstatning under bordet mod at producenten

prosulfocarb kunne også spores i kommentarerne fra deltagerne på mødet:

- Kan vi komme med et konkret forslag til en løsning, kan vi måske foreslå, hvis vi ikke kan få et forbud, spurgte Mads Helms.

- En sikkerhed for erstatning vil give en tryghed, så vi i det mindste er økonomisk sikret som producenter. Alternativt er det et forbud, hvis de ikke kan holde det hjemme ved sig selv, svarede Poul Rytter Larsen. Mette Meldgaard supplerede:

- Det er vigtigt for avlerne, at der kan gives en erstatning. Men vi skal gå efter et forbud. Jeg kan ikke forstå, at der ikke har været mere debat om, at vi har pesticidtåger over hele landet. Kan det være rigtigt, at én del af erhvervet, har lov til at forurene andres avleres afgrøder?

- En erstatningsmulighed er ikke nok. Det er uoverkommeligt. Det er et forbud, der skal til - især hvis det

i virkeligheden viser sig, at det er et problem hos os alle sammen. Og jeg tror, at sagen er meget større end som så.

Nye midler

På generalforsamlingen om fredagen havde foreningen besluttet, at en vedtagelse fra en tidligere generalforsamlingen, som blokerede for at Økologisk Landsforening kunne deltage, når for eksempel godkendelse af plantemidler i frugtavlen er til debat, hvilket reelt har sat forenin- Vi skal være med i debatten, når økologien inden for vores område udvikles. Jeg vil gøre mit yderste til, at vi igen kan få en bred og saglig debat, der kan udvikle den økologiske frugt/grøntproduktion, lovede Poul Rytter Larsen.

Valg

Klaus Søgaard, Siebe Gorter og Axel Månsson blev alle genvalgt til udvalget. Ole Nørby blev valgt til suppleant.

Økologi vokser og vokser – på marken, i butikkerne og i køkkenerne

Når formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, skal forestille sig, hvor økologien er henne om 25 år, drømmer han stort: Måske er 50 procent af dansk landbrug økologisk; men der er en del kampe, der skal vindes, hvis drømmen skal gå i opfyldelse

GENERALFORSAMLING

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Siden VK-regeringen i 2009 satte sit mål om en markedsdrevet fordobling af det økologiske landbrug er lokal og direkte økologisk salg vokset markant, og samlet set udgjorde de økologiske landmænds markeder en værdi på 11 milliarder kroner i 2015. Det svarer til en vækst på 52 pct. Og Økologisk Landsforening forventer, at det økologiske marked vil vokse til en værdi på 19 milliarder kroner i 2020. Det fremgik af bestyrelsen beretning på foreningens generalforsamling sidste weekend.

Foreningens formand, Per Kølster var sygdomsramt, og i hans sted blev

det næstformand Mads Helms, der fremlagde beretningen.

- Gennem hele året har vi hørt ogre økologiske landmænd. Markedet trækker, alt hvad det kan, og I 2015 måtte NaturErvervstyrelsen åbne for en ekstra ansøgningsrunde for omlægning for at imødekomme efterspørgslen fra landmænd. Værdien af den økologiske foodservicesektor er tredoblet over få år, eksporten mangedoblet og detailmarkedet har øget sin vækst med 12 procent i 2015. Vores egen fødevarerådgivning har gennem årene været med til at udvikle og sende mere end 300 nye højkvalitets økovarer på markedet, og dansk økologi hyldes af internationale indkøbere for sin høje kvalitet, troværdighed og design, sagde Mads Helms og fortsatte:

- Hvorfor Venstreregeringen droppede fordoblingsmålet og tydeligvis ikke ønsker at høste frugten af, at nå sin egen målsætning, må guderne og Lars Løkke vide. Markedsudvikling, afregningspriser, driftsresultater og omlægningsinteressen peger alt sammen i samme retning. Det kan betale sig at parkere marksprøjten. Både for landmanden og for samfundet. Men udviklingen er ikke et passivt resultat men skyldes en meget aktiv politik. Markedet er, uanset hvordan man vender og dre-

Mads Helms, næstformand for Økologisk Landsforening måtte en bestyrelsens beretning. En opgave, der normalt påhviler foreningens formand, Per Kølster; men formanden var sygdomsramt, da Økologisk Landsforening holdt generalforsamling i Vingsted i sidste weekend.

jer det ikke en naturlov, slet ikke når det drejer sig om at dreje kursen på landbrugets supertanker.

Økologisk Landsforening opfordrer på det kraftigste regeringen til at genoptage fordoblingsmålet.

- Og vi arbejder netop nu for at smidiggøre tilskudsordningen til økologisk arealstøtte, så de likviditetsudfordringer, der i dag nogen gange er forbundet med at lægge om, ikke skal være en barriere for, at landbruget kan følge med øko-efterspørgslen, sagde Mads Helms.

I den forgangne uge har Økologisk Landsforening for eksempel sendt et forslag til NaturErhvervstyrelsen, hvori foreningen foreslår, at tilskudsordningen til økologisk arealstøtte smidiggøres, så landmænd, der går i gang med økologi, altid kan få to års omlægningstilskud, uanset hvornår de beslutter at gå i gang med økologien. Baggrunden for forslaget er, at det nuværende datotyrani giver en træghed i omlægningen - til ulempe for miljøet, forbrugerne og markedet.

Ord uden handling I beretningen undrer bestyrelsen sig over at på trods af, at Landbrugspakken siger, at økologi er godt for kvælstofreduktion, drikkevandsbeskyttelse, øget dyrevelfærd og kan fremme vækst og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne, så har regeringens

interesse for økologi især været fokuseret på eksportfremme i stedet for også at se økologi som et bud på en fremtid for det danske landbrug.

- Spørgsmålet er, om det ændrer sig, med den nu femte fødevareminister på tre år? Vi kan naturligvis ikke være begejstrede for, at vores beskedne kvælstofforbrug og fravær af pesticider kan bruges til at øge forbruget andre steder. Det er ikke en holdbar måde at tilrettelægge landbrugspolitikken på, sagde Mads Helms.

Det konventionelle landbrug forventer en indkomststigning som følge af Landbrugspakken, fordi de må gødske mere.

- Det er en stigning, som økologerne ikke får en andel i, samtidigt med at væksten i det økologiske areal er én af forudsætningerne for at lempe kravene til det konventionelle landbrug. Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologi og konventionelt landbrug og lade økologien være markedsdreven, så bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider hektar for hektar. Hver produktionsform og hvert landbrug må svare sine egne omkostninger, sagde Mads Helms og deltagerne på generalforsamlingen kvitterede med klapsalver.

Selvstændig miljøregulering - Mens det øvrige landbrug ser frem til mere gødning, så arbejder Økologisk Landsforening for, at Landbrugspakken kan bruges til at skabe væsentlige regelforenklinger, fjerne chikaneregler og give bedre muligheder for vækst i det økologiske areal i husdyrfattige områder samt bedre adgang til også at drive stalddørssalg og små fødevarevirksomheder, sagde Mads Helms. Han fortsatte:

- Vi arbejder for at økologiske landmænd kan få deres egne miljøregulering med direkte afsæt i det økologiske regelsæt, og at økologiske landmænd også skal opleve, atlation til EU’s landbrugsstøtte.

- Vi arbejder målrettet på, at økobedrifter kan medregne hele deres areal, når gødningsloftet kontrolleres, og at hele arealet kan tælle med i grundbetaling og økologisk areal-

støtte. Det vil være forenkling, der kan mærkes.

En tikkende bombe

Mads Helms konstaterede, at den målrettede regulering i Landbrugspakken efterhånden mere og mere ligner kejserens nye klæder, og at reguleringen i værste fald er en tikkende bombe under dansk miljø og landbrugspolitik.

- Hvis regeringen får ret i sine forventninger til, at en målrettet regulering er på plads om tre år, så kommer den til den tid siddende regering til at gå ud til alle landmænd med sårbare jorde og fratage dem de gødningsrettigheder, de nu har fået med Landbrugspakken, sagde Mads Helms.

Hvem skal betale?

Mads Helms understregede, at den intensive landbrugsproduktion ikke indregner en stor del af de omkostninger, som er forbundet med produktionen og konsekvenserne af den.

- Det er langt fra den reelle pris, som forbrugeren betaler for den bilubetalte regninger sendes videre til borgerne via skattebilletten. Det er konkurrenceforvridende og langt fra ligestilling, Det er en udfordring, sagde Mads Helms.

Helt galt er det gået i forbindelse med det konventionelle landbrugs udbredte brug af sprøjtegiften prosulfocarb, som det kniber gevaldigt med at styre spredningen af.

- Vi går nu ind i den fjerde dyrkningssæson, hvor omkostningerne ved prosulfocarb-forurening hænger på landmænd, der intet har med brugen af giften at gøre. Hele risikoen for forureningen hviler på frugt- og grøntavlernes skuldre, og ingen aner, om deres æbler, grønkål, persille eller pærer fra næste høst ender med at må kasseres uden erstatning. Det strider mod enhver retsfølelse, og det strider stik imod forurener betaler-princippet. Hvis prosulfocarb ikke kan styres, så er kun et forbud en reel løsning. Flere stemmer i landbruget siger, at man ikke kan undvære prosulfocarb … Jeg kan da se de første par hundrede landmænd sagde Mads Helms.

AF SØREN ELNEGAARD, ØKONOMIKONSULENT

I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

UDVIS PROFESSIONALISME

“

Brug de gode tider til at konsolidere regnskabet. Det vil kun vække anerkenverdenen. Enhver investering, som planlægges, skal kunne positiv rentabilitetsberegning.

Regnskabsresultaterne vælter frem nu, og det er spændende at konstatere, hvor godt den enkelte bedrift har klaret sig. Den økologiske produktion og afsætning er i en positiv udvikling og det giver sig udtryk i en pæn økonomisk afreg-ningspriser og heraf følgende dækningsbidrag. Det er naturligvis skønt, men afregningspriser kommer og går, og før eller siden komme der en periode, hvor afregningspriserne ikke længere er så fordelagtige. Derfor gælder det om ikke at lade sig forblinde af høje dækningsbidrag men i stedet fokusere på fremstillingsprisen. Den er udtryk for kostprisen af et givent produkt inkl. fasteringsudgifter og kan måles på alle produkter. Ved at fokusere på dette nøgletal vendes fokus mod hvilken pris, du skal opnå, før du genererer overskud på produktet.

Det er et mere sigende nøgletal end DB, og det er muligt at sætte fokus på systematisk at reduce-re fremstillingsprisen. Herved bringer du din bedrift i position til også at være rentabel i tider, hvor de økologiske afsætningspriser måske er knap så positive. Brug de gode tider til at konsolidere regnskabet. Det vil investering, som planlægges, skal kunne underbygges af en positiv rentabilitets-beregning. Historisk set er for mange investeringer blevet foretaget på et for tyndt grundlag, og det skal vi alle lære af!

Et sidste budskab skal være en klar opfordring til at skrive de opnåede resultater og beskriver fremtidige tiltag. I en god ledelsesbe-retning skal man skrive, hvad der gik godt og mindre godt, og hvad man fremefter har af planer og hvilken læring, det gamle år har givet.

Den professionelle virksomhedsejer adskiller sig fra de øvrige ved at:

Kende niveauet for fremstillingsprisen

Vide hvornår tiderne kræver konsolidering Enhver planlagt investering er underbygget af en positiv rentabilitetsberegning

Skrive sin egen ledelsesberetning til sit regnskab

Der kan søges tilskud til nybygning, tilbygning og renovering af staldanlæg for producenter med malkekøer, kviehoteller eller slagtekalve. Arkivfoto: Toke Bailie.

Støtte til modernisering

Fra 7. april kan du søge tilskud til modernisering af kvægbrug gennem moderniseringsordningen. Ordningen har til formål at udvikle landdistrikterne, og økologerne har gode chancer for at få tilskud. Men der skal samles point sammen for at komme i betragtning

KVÆGPRODUKTION

AF MAJBRIT TERKELSEN

Der kan søges tilskud til nybygning, tilbygning og renovering af staldanlæg for producenter med malkekøer, kviehoteller eller slagtekalve. Ansøgningen skal indsendes mellem 7. april og 24. maj og minimumsinvesteringen er på 300.000 kr. Hos Jysk Landbrugsrådgivning, jlbr, harske producenter, der vil søge puljen.

- Det er hovedsageligt dyrevelfærdstiltag og konkrete tilbygninger, der bliver søgt tilskud til. Dybstrøelse til opstartshold og sygebokse er nogle af de generelle tiltag, der søges til, fortæller Maria Eugster Klug, driftsøkonom i jlbr, som står for deres kunders tilskudsansøgninger.

Bedre øko-chancer I vejledningen til ordningen står der om formålet:

”Det skal styrke bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.”

Peter Fredslund Jensen, fuldmægtig, Projektdesign ved NaturErhvervstyrelsen fortæller:

- Der er afsat 108 mio. kr. til modernisering af kvægstalde i 2016, heraf er

Der er afsat 108 mio. kr. til modernisering af kvægstalde i 2016, heraf er 15 mio. kr. øremærket til økologiske bedrifter. Hvis der er overansøgning ud over de 15 mio. kr., der er øremær-ningerne fra økologiske producenter over i den generelle pulje på 93 mio. kr.

PETER FREDSLUND JENSEN, FULDMÆGTIG, PROJEKTDESIGN VED NATURERHVERVSTYRELSEN

15 mio. kr. øremærket til økologiske bedrifter. Hvis der er overansøgning ud over de 15 mio. kr., der er øremærket til økoloproducenter over i den generelle pulje på 93 mio. kr., hvor de økologiske ansøgere konkurrerer på lige vilkår med konventionelle producenter.

Økologerne har altså en bedre chance end de konventionelle for at få moderniseringstilskuddet, der er på 20 procent af den samlede investering, der søges til.

Saml på point

For at stå bedre til at få tilskud fra ordningen skal der samles point ind. Maria Eug-

ansøgere, end der er penge, så benytter ordningen sig af en prioriteringsliste, hvor at komme i betragtning.

og kræves der miljøgodkendelse og/eller byggetilladelse til projektet, giver det hver især et point, hvis de er søgt. Er der allerede givet disse tilladelser, så vægter de hver især to point, forklarer hun.

I øvrigt anbefaler hun at kontakte det lokale rådgivningscenter og få en snak med konsulenten, der står for tilskudsansøgninger. Både for at få afklaret hvorvidt ens projekt kan komme i betragtning til tilskud, men lige så meget for at holde styr på hvor mange, der ansøger.

Succesfuld afgræsning

Køer skal æde så meget græs som muligt ved afgræsning, da det er billigt foder. Det kan lykkes ved at have øget fokus på området og investere den ekstra tid det tager. Erfaringer fra to afgræsningsprojekter blev delt rundhåndet ud til åbent hus arrangementet i

Aulum

KVÆGPRODUKTION

AF MAJBRIT TERKELSEN

På en halvkølig dag i starten af marts, blev der afholdt åbent hus, eller rettere åben mark, hos Alfred Kloster ved Aulum, arrangeret af Økologiske Landsforening i samarbejde med konsulenter fra Økologirådgivning Danmark, ØRD. Dagen stod i afgræsningens tegn, og selvom der stadig er en god måneds tid til køerne kommer på græs, så gik de fremmødte kollegaer sammen med Alfred, en tur rundt for at se på græsmarkerne.

Projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’ som Økologisk Landsforening står bag, er et af de tiltag, der i øjeblikket beskæftiger sig med afgræsning. Erfaringer fra dette projekt blev delt på åbent hus-arrangementet sammen med erfaringer fra sidste års Eliteafgræsningsgrupper, som det daværende Jysk Økologi stod bag.

10 kg ts hentet i marken Efter en runde i stalden og på markerne samlede alle sig i bedriftens frokoststue, hvor forskellige konsulenter fra ØRD tog fat på den mere teoretiske side af afgræsningen. Alfred Kloster var en af deltagerne i sidste års Eliteafgræsningsgrupper, og hans resultater blev præsenteret sammen med de generelle resultater fra projektet. I gennemsnit havde Alfreds køer hentet 6,4 kg ts per ko per dag i sidste års afgræsningssæson. I Eliteafgræsning var det lykkedes nogle deltagende besætninger at komme helt op på 10,4 kg ts per ko per dag.

- Fordi udbyttet i marken falder meget hen i slutningen af sæsonen, er det vigtigt at starte ambitiøst ud først på sæsonen for at holde et højt gennemsnit af afgræsningssæsonen, fortæller Hans Lund, kvægkonsulent i ØRD og leder af Eliteafgræsningsgrupperne igen i år.

Han har tre hovedbudskaber til succesfuld afgræsning: Græssets længden må ikke komme under 5-6 centimeter, køerne skal på nyt græs hver dag, og så skal foderbordet i stalden være tomt, når køerne skal afgræsse.

Friskt græs til alle

Projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’ beskæftiger sig med de store besætninger, fordi de ofte er udfordret på afgræsningsarealer. Flemming Birkkjær Christensen, Mogenstrup, har 200 SDM-køer og er en af de to værter i projektet. Han var også til åbent hus-arrangementet for at hente inspiration til dette års afgræsning.

- Vi har robotter, og jeg tror, vi skal prøve den to-holds-rotation, som Alfred praktiserer. Vi er meget begrænset af afgræsningsareal, og vi kæmper en del med at have friskt græs sidst på sæsonen. Ved at dele køerne i to hold, når de går ud efter malkning, så vil der også være friskt græs til de sidste køer, fortæller Flemming Birkkjær Christensen.

Køer elsker rug

Til åbent hus-arrangementet blev rug et af de store samtaleemner. Alfred Kloster planlægger at have 24 hektar forårssået vinterrug klar til afgræsning sidst i maj til hans 260 køer. Flere af de andre deltagere har også gjort sig erfaringer med rugen. Konklusionen blev, at køerne er vilde med rugen, men at man skal være over den hyppigt, for at sikre den ikke løber løbsk.

- Det skal afgræsses første gang, når rugen er 10-12 cm høj, og så skal der max gå fem dage mellem afgræsning, eller risikere man, at den virkelig får fat og går i skridning, fortæller Hans Lund.

Flemming Birkkjær Christensen har også rug i afgræsningsmarkerne, og hos ham er køerne så vilde med rugen, at de bryder gennem hegn for at komme derind.

- Når først køerne har fået smag for rugen, så er de slet ikke interesseret i kløvergræsset, så vi skal have lavet noget bedre hegn i år, fortæller han.

Ekstra arbejde

Iben Alber Christiansen, projektleder på projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’, lægger ikke skjul på, at forbedringer ved afgræsning kræver et andet mindset og ekstra arbejde fra landmandens side.

- Projektet er jo netop en mulig-

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

De fremmødte til åbent hus-arrangementet gik en tur ud for at se på afgræsningssystemet hos Alfred

en del af Eliteafgræsningsgruppen sidste år.

hed for at se, hvor megen ekstra tid, der skal bruges i forhold til, hvad forbedringerne kan give i mælketanken og på bundlinjen. I år har de to værter hver deres indsatsområder -

tere hegnssætning og planlægning er nogle af de generelle områder, fortæller hun.

Projektet er toårigt og løber frem til udgangen af 2016. Til sommer vil der være en markvandring hos

de to værter i projektet, hvor der vil komme de første sammenligningsresultater fra de to år og fra inden projektet.

• Bedste fordøjelighed og smag

• Større foderoptagelse

• Mest mælk i tanken

® Vælg en frøblanding med AberDart

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 11: 8,40 kr.

Friland A/S giver i uge 11 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 11: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 10,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 11: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.022,99 kr. (-12,03).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,46 kr. 25-30 kg: 15,88 kr. 30-40 kg: 17,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 11: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,50 kr./ kg.

*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Sortsudvikling – hvor skal vi hen?

En workshop sidst i februar gjorde det klart, at økologisk sortsudvikling også i fremtiden skal -

re, forædlere og avlere i stærke samarbejder. Avlerne ønsker et bredere udvalg af sorter, som er bedre tilpasset den økologiske produktion

PLANTEAVL

AF MAJBRIT TERKELSEN

Økologisk sortsudvikling har indtil nu ikke haft kraft til at drive eget marked, men i fremtiden er der grundlag for en reel markedsdrevet forædling. Et stigende antal økologiske landmænds ønske om at udvikle sorter, der er bedre egnet til deres produktion, har trukket forsvarsparaderne op hos forædlerne. De er nemlig bekymrede over, at landmændene selv vil påbegynde forædlingsarbejdet.

Rum til forståelse

Bekymringen over - så vel som interessen for - hvor sortsudviklingen er på vej hen, var omdrejningspunktet for en workshop sidst i februar, arrangeret af Økologiske Landsforening som led i projektet Økologisk

Sortsudvikling – nye samarbejder og produkter.

- Workshoppen skabte et rum, hvor forædlere og avlere fandt fælles fodslag og sammen kunne blive enige om nogle fælles ønsker om fremtiden for økologisk sortsudvikling, fortæller projektchef Marie-Louise Simonsen.

Ønske om samarbejde

På workshoppen blev det meget tidligt gjort klart, at planteavlerne ikke er interesseret i at være forædlere, men de ønsker at supplere forædlingen ved afprøvninger og deling af eksempelvis ølandshvede.

- Det var som om, at både avlere og forædlere var mere lydhøre over for hinanden, efter at det tidligt på dagen stod klart, at der fra begge sider var et ønske om samarbejde, fortæller Marie-Louise Simonsen. To af de klareste budskaber, der kom ud af workshoppen, var, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af avlere, forædlere og forskere, indtil der er et fast marked for sorter udvalgt på baggrund af økologiske egenska-

men at forædlingen skal tage højde for det økologiske udgangspunkt, frem for det konventionelle.

Udvælgelseskriterier

Ved udvælgelse af sorter og videre forædling, kom det på dagen frem,

Landmænd, forædlere og forskere fandt konkrete forslag til fremtidens sortsudvikling ved en workshop om økologisk planteforædling arrangeret af Økologisk Landsforening. Foto: Majbrit Terkelsen.

at der skal tages udgangspunkt i at økologerne har mindre gødning til rådighed. Derfor skal udnyttelsen af næringsstoffer og god rodudvikling være en del af udvælgelseskriterierne. Sorters konkurrenceegenskaber og resistens mod sygdomme samt glutenindhold er også vigtige parameter ved den fremtidige forædling. Igennem gruppearbejde skulle deltagerne komme med konkrete forslag

Projektet Økologisk Sortsudvikling har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet”

til fremtidens sortsudvikling. At udvide mængden af sorter, der udvælges til sortsafprøvning, var et forlag, der mødte opbakning. Et konkret forslag var at 15 sorter med gode egenskaber, inden for de ovenstående udvælgelseskriterier, udvælges til sortsafprøvning.

Videre arbejde Projektet, som er støttet af GUDP, forløber frem til udgangen af 2017, og resultater fra workshoppen indgår i det videre arbejde i projektet. – Vi har udvalgt fem udtræk fra workshoppen, som vi arbejder videre med, og generelt synes jeg, at workshoppen lagde bund for et forbedret samarbejde mellem forskere, forædlere og avlere, afslutter Marie-Louise Simonsen.

For få landbrug har elever ansat

En undersøgelse har vist, at kun 15 procent af de adspurgte landmænd har elever ansat

PRAKTIKPLADSER AF MAJBRIT TERKELSEN

Tilbage på Økologisk Landsforenings generalforsamlingen i 2015 blev det vedtaget at ’næste generation af økologiske landmænd’ skulle være et af foreningens fremtidige strategiområder. Til dette års generalforsamling blev der holdt temamøde omkring den optimale praktikplads, som er en del af denne strategiindsats. Som baggrund for mødet var en undersøgelse af 400 landmænds ’brug’ af praktikanter.

- Undersøgelsen viste, at kun 15 procent af de adspurgte landmænd havde praktikanter på deres bedrift. Blandt dem, der har praktikanter, har de i gennemsnit mere end 1 elev ansat, fortæller konsulent Peder Bligaard, Økologisk Landsforening.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

For meget i løn

Til temamødet stod det klart, at land-

mændene især mener, lønniveauet for elever er for højt.

- Landmænd ser jo på alternativet til elever og sammenligner i forhold til lønudgifterne. Regnes alle omkostninger ved en elev sammen, så ryger timeprisen op mellem 120 og 150 kr., og så er man måske mere tilbøjelig til at ansatte en færdiguddannet, fortæller Peder Bligaard, og tilføjer:

- Det bider jo lidt sig selv i halen kun at ansætte færdiguddannede, for hvis ingen ansætter eleverne, så kan de ikke blive færdige.

Vil udfordre barriererne

Landmændenes største bekymringer ud over lønner er, hvor vidt eleverne er arbejdsklar, når de kommer i praktik, og at reglerne omkring praktikforløbene er meget stive. Men der skal bruges mere tid på at gå i dybden med undersøgelsen, for atder mest hos landmændene.

- Vi vil udfordre alle de barriere, vi har fået gjort klare gennem undersø-det, fortæller Peder Bligaard, men han medgiver også, at det er en stor

udfordring, da mange af udfordringerne er overenskomstforhandlet, som eksempelvis lønnen.

- Vi ved jo først, når vi har prøvet, om det kan lade sig gøre at ændre, fortæller han og tilføjer:

- Der ligger også en hel del formidlingsarbejde foran os, for det er også kommet frem, at landmændene generelt mangler viden på området. Blandt andet omkring de nye regler for godkendelse, som praktikplads og mulighederne for at samarbejde med kollegaer om elever.

Mulighed for mere viden De input, der er kommet gennem undersøgelsen, samt de input, landmænd er kommet med til temamødet, danner grundlag for den videre udvikling af strategiindsatsen.

- Som led i formidlingen til landmændene gives der mulighed for, at erfagrupper kan få besøg af en ungdomskonsulent og få mere viden om reglerne og mulighederne ved at have elever, afslutter Peder Bligaard.

Kun få landmænd ansætter elever.

Foto: Kaj Lund Sørensen.

Vi skal have mere liv i jorden

Ved at øge humuslaget og bakteriers og svampes aktivitet i jorden vil jordens ydeevne forbedres. Det giver højere udbytter, bedre kvalitet og en mindre indsats fra landmandens side

PLANTEAVL

AF MAJBRIT TERKELSEN

Din mark består ikke kun af jord, planter og næringsstoffer. Hver hektar jord har en besætning af regnorme, der svare til 17 DE, og over 30 DE af både bakterier og svampe. Alt det liv skal fodres, passes og plejes, og så vil det til gengæld kvittere med en sund jord og frodig plantevækst.

Det er budskabet fra den netop udkommet vejledning i projektet

re kilder’, styret af Økologisk Landsforening. Vejledningen handler ikke kun om at lave kompost men lige så meget om at forstå, hvad der foregår i jorden, og gevinsten ved at opbygge et stabilt humuslag i jorden.

Spaden i jorden

Til et temamøde ved Økologisk Landsforenings generalforsamling i weekenden fortalte planteavlskonsulent Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark, og Martin Beck, økologirådgiver Økologisk Landsforening, om deres erfaringer med jordfrugtbarhed.

- Groft sagt går det ud på at gå fra at dyrke jorden konventionelt uden pesticider og handelsgødning, til en økologisk og økonomisk bæredygtig

dyrkning med fokus på høj biologisk aktivitet, stod der skrevet om oplægget.

- Vi skal have spaden med ud i marken. Grav et hul, og brug så dine

sker i jorden, virker den levende eller død, fortæller Erik Kristensen.

Hvad er den ideelle jord?

Det spørgsmål melder sig ret hurtigt i hele den her udvikling, hvor der skal fokuseres mere på jorden end på afgrøderne. Ifølge Martin Beck består den ideelle jord af 25 pct. luft, 25 pct. vand, 45 pct. mineralsk og 5 pct. humus. En typisk dansk jord indeholder i dag mellem 1,8 og 2,5 pct. humus. I en humusfattig jord vil forholdet mellem svampe og bakterier være klart i bakteriernes favør.

- Hver gang vi roder i jorden, fjerner vi svampene og starter ved nulpunktet, fortæller Erik Kristensen. Ifølge vejledningen skal humusandelen gerne op over 3 pct., for så er der hvilket også betyder mindre ukrudt i jorden. Bakterierne er dog stadig vigtige, da de sikrer, at næringsstoffer er tilgængelige for planterne.

Humusopbyggende dyrkning 1 pct. humus i pløjelaget svarer til 25 ton kulstof, og derfor er der også en klimainteresse for opbygning af humus. Der vil kunne bindes 125 ton CO2 pr. hektar, hvis humusandelen øges fra 2 til 5 pct., står der i vejledningen. Martin Beck præsenterede fem trin, som skal forbedre jordens frugtbarhed og opbygge humus i jorden - se faktaboks. Han understreger, at de fem tiltag bygger på hinanden, og at punkt fem ikke giver mening, hvis ikke der er styr på de andre punkter. I forhold til balancen

mellem svampe og bakterier er det især plantedækket (trin 2), der har en effekt.

- Ved at ændre dyrkningsformen hen

5 skridt til en frugtbar jord

ler efterafgrøder, således at der er konstant plantedække, går vi mod at

1) Gødskning: En eventuel næringsstofmæssig ubalance i jorden skal udlignes. Der skal være ligevægt mellem kationerne. Få et overblik ved at foretage en Albrecht basemætningsanalyse

2) Plantedække: Konstant plantedække. Intensiv brug af udlæg, efterafgrøder og blandingskulturer

3) Fladekompostering: En kompostering af foregående afgrøde/ efterafgrøde der skaber såbeddet for den kommende afgrøde

4) Mikrobiel processtyring: Styring af trin 3 ved udsprøjtning af mikroorganismer, kompost-te, præparater o. lign.

5) Stimulere afgrøden og holde den sund: Observere plantebestanden og stimuler evt. med huminstoffer eller lign.

på okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl.

GRØNSAGSPRODUKTION: Den stærke lugt af løg forhindrer til værtsplanter, som gulerødder, til æglægning. Ifølge Gartner Tidende bliver løgolie allerede brugt i vid udstrækning i Holland

i Danmark er det stadig kun på forsøgsbasis. I 2015 blev to typer af løgolie afprøvet i Danmark gennem projektet Varslingsværktøjer til Frugt og Grønt, og i 2016 bliver forsøgene gentaget.

Køer til mærkeordning

KVÆG: Friland efterlyser økomalkekøer godkendt af Dyrenes Beskyttelse, skriver de på deres hjemmeside. Mælkeproducenter, der er interesseret i at være med under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, skal henvende sig til deres mejeri eller Dyrenes Beskyttelse.

ØKOLOGISKE MARKER

Kartoffelmelsfabrikken ”Sønderjylland” (AKS) i Toftlund fremstiller og sælger protamylasse til økologiske

indhold af frugtsaft, der er et biprodukt ved produktionen af kartoffelmel. Frugtsaften opvarmes til ca. pumpbar, og det kan opblandes med gylle.

Kvælstof (N) 15-18 kg/ton

Svovl (S) 5-7 kg/ton

Fosfor (P) 3-4 kg/ton

Vægtfylde 1,2 ton/m3

Kalium (K) 45-48 kg/ton

Magnesium (Mg) 2-4 kg/ton

Tørstof 32 %

– Der er ingen betydende fordampning efter udbringning og intet krav om nedfældning af protamylasse.

– Allerede umiddelbart efter udbringning af kartoffelprotamylasse kan køerne afgræsse arealerne.

– Undgå smitterisiko fra importeret gylle.

– Produktet overholder alle grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

–Protamylasse kan leveres med tankvogn til egen gyllebeholder eller udbringes direkte på marken med AKS’ specialbyggede spredevogn.

AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland

Tøndervej 3 || 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 1343 || Fax: 7483 0322 || e-mail: post@a-k-s.dk

– Hvis du har spørgsmål om protamylasse eller ønsker et tilbud på køb (og evt. udbringning)

De tre stald på stribe udgør tilsammen én traditionel stald med tre sektioner. Reduktion af smittefare mellem sektionerne og det visuelle udtryk gjorde, at staldenes ejer, Asger Petersen, valgte den dyrere tre-staldsløsning.

Tre på stribe

Pilegården ved Tønder er klar til storproduktion af økologiske kyllinger

KYLLINGEPRODUKTION

Startstald reducerer energiforbrug

Proteinselvforsyning

Tre stalde

Styr på teknikken

Pilegården

Stordrift lig med høj dyrevelfærd

Klimavenlig kylling

Flere gårdbiogasanlæg

Til temamøde i weekenden blev der delt ud af praktiske erfaringer fra en gårdbiogasejer, og det blev gjort klart, at biogas er kommet for at blive

BIOGAS

Til weekendens generalforsamling i Økologisk Landsforening blev der holdt temamøde om biogassens vind i sejlene hos økologerne. Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, brancheforeningen for biogas, var en af oplægsholderne, og han gjorde det klart, at biogas er kommet for at blive.

om at levere til samme anlæg. Mælkeproducent Jens Krogh, Ølgod, er en af de landmænd, der har opført en biogasanlæg. Han var inviteret til temadagen for at fortælle om de erfaringer, han har gjort sig, efter at anlægget har været kørende et halvt års tid. Grunden til, han begyndte at lege med tanken om et biogasanlæg, var udnyttelsesgraden af hans gødning fra dybstrøelse.

- Vi har malkekøer og stude, de går alle i dybstrøelse, men jeg synes, på marken.

Naboer fylder også i anlægget Hans anlæg har så stor en kapacitet, at tre af nabogårdene også levere til det.

AF MAJBRIT TERKELSEN -

- Biogasanlæg producerer en fjerdedel af, hvad Danmarks vindmøller gør, og det er jo især, når det ikke blæser, at biogassen kan supplere med energi. Derfor giver det rigtig god mening at kombinere de to energiformer, fortæller Bruno Sander Nielsen.

Bedre udnyttelse af gødning -

rettet i Danmark, producerer strøm, der sælges til et energiselskab, men det er også muligt at koble anlægget direkte på gasnettet. Typisk har et enkelt landbrug ikke nok at ’fodre’ et gårdanlæg med, og det er nødven-

- To mælkeproducenter og en fjerkræsproducent leverer gødning til anlægget. De får den samme mængde N tilbage, som de levere ind, fortæller Jens Krogh. Biogasanlægget producerer strøm via en generator, samt en masse overskudsvarme, som han lige nu overvejer hvordan bedst kan udnyttes på gården.

- Den metode med at køre en motor ind til at producere strøm er helt ideel for os. Økonomien har været ganske fornuftig, og lige nu regner vi med en tilbagebetalingstid på 5-7 år.

Inddrag lokalsamfundet I og med biogas stadig er forholds-

vis nyt i Danmark, har kommunerne endnu ikke faste procedurer for, hvordan de håndterer ansøgninger om nye anlæg. Det har Jens Krogh også måttet erfare. Det har blandtklagenævnet. Han har derfor et råd til alle landmænd, der overvejer at bygge et gårdbiogasanlæg:

Markise over æbler øger udbytte, kvalitet og overskud

Æbler dyrket under markiser har i forsøg givet et overskud på ca. 50.000 kr. per år. Der er dog stadig usikkerhed bl.a. om, hvor længe markiser af plastik kan holde

Forsøg i æbler har vist, at markiseoverdækning øger udbyttet og reducerer skader efter svampesygdomme. Markisen beskytter mod vejrlig, hagl og solskold og reducerer skader og skrub på frugterne. Den indre frugtkvalitet - det vil sige fasthed, sukker, syre - påvirkes ikke af overdækningen.

Forskningsprojektet ProtectFruit har undersøgt effekten af overdækning, og i vores forsøg gav usprøjtede, overdækkede æbler af sorten Elshof i gennemsnit over tre år et ud-

bytte på 25,5 ton. Usprøjtede Elshof gav til sammenligning et udbytte på frugter, mens frugt sprøjtet med økologiske midler (svovl og kaliumbicarboibnat) gav 21 ton per ha.

Usikkerheder og ulemper En overdækning medfører ekstra omkostninger til stativ og plastik samt ekstra arbejdsindsats til opsætning og nedtagning. For at plastikken skal holde i længere tid, skal den efter høst enten rulles sammen i toppen eller tages af. Overdækningen skal være oppe fra skurvsæsonen starter i marts og til efter høst.

Desuden er systemet så nyt, at det stadig er usikket. Om det virker i meget våde år, og en række andre spørgsmål er også uafklarede: Hvordan går det med indholdsstofferne i frugterne og med insekterne på længere sigt? Hvor mange år kan stativ og plastik holde, og hvordan

med det kosmetiske? Hvordan ser det ud i landskabet? Nogle af disse spørgsmål arbejder vi videre med i ProtectFruit.

50.000 kr. i overskud pr. ha De ekstra udgifter til dyrkning med markiser er 300.000 kr. per ha til materialer i opsætnings-såret samt 400 arbejdstimer til opsætning. Dernæst 270 timer til op- og nedtagning af markisen hvert år. I år otte vurderer vi, at der skal nyt plastik på. Det er en ekstra udgift på 150.000 kr. Det store spørgsmål i denne produktion er derfor, om plastikken kan holde i otte år eller ej. Med et udbytte på 25,5 ton, hvoraf 20 pct. er frasorteret til most til en lavere pris og en pris pr. 1 kg konsumæbler på 9,00 kr., beregnes overskuddet til ca. 50.000 kr. per ha per år. Dette er et gennemsnit over plantagens levetid, som er sat til 15 år. Hvis plastikken skal skiftes en gang mere, reduceres overskud-

- Inviter naboer og lokalsamfund ud for at høre om projektet, sæt derefter dem alle sammen i en bus, og

de ud af, at det ikke er så farligt og hverken lugter eller larmer. Det er en bitter erfaring, vi har gjort os, og det skulle vi have gjort allerede tilbage i 2012.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og AU, Institut for Fødevarer, Årslev.

det til ca. 40.000 kr. per ha per år. Af dette beløb skal beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner samt forrentning og afskrivninger.

Muligheder med markiser

Udbyttet hos økologiske avlere med intensive dyrkningssystemer, hvor der ikke bliver sprøjtet, vurderes at være 13 ton per ha som gennemsnit over sorter og år. Heraf vurderes det, at 55 pct. af udbyttet er konsumfrugt og 45 pct. går til most. Med disse udbytter og samme priser som i eksemplet herover beregnes der et overskud på ca. 3.000 kr.

per ha per år som gennemsnit over 15 år.

Hos økologiske avlere, som bruger de tilladte hjælpestoffer, er der opnået et udbytte på 19 ton per ha i sorten Elstar. I dette scenarie bliver overskuddet per ha per år i 15 år på ca. 40.000 kr. Af de her nævnte overskud skal der beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner samt forrentning og afskrivninger.

ProtecFruit er et Organic RDD 2 pro-

MAD & MARKED

SVEN JENSEN, LOCAL & GLOBAL OG MEDLEM AF VIRKSOMHEDSUDVALGET I ØL

HAR VI IKKE ALLEREDE VUNDET SLAGET?

For 40 år siden var man mærkelig, hvis man troede på økologien. I dag er det næsten omvendt. Og andelen af økoprodukter vokser. Argumenterne er jo også i orden – dem kender vi alle. Men andre faktorer kommer også til: smagen -

lig dyrkning kan give god smag? Kombinerer man øko med godt håndværk, så kan det kun blive endnu bedre.

Økologien er båret af ildsjæle, og så opstår der nogle gange nye koncepter, hvor gode ideer bliver kombineret med økologien. Et godt eksempel er Aarstidernes måltidskasser, der har stor succes, ikke kun på grund af økologien, men også på grund af ideen.

“

Hvis vi vil endnu mere frem i markedet, er prisen vigtig. Men det skal ikke være på bekostning af avlere, der bliver trykket i pris, men ved reducering af udgifterne, ved større mængder, bedre logistik og lokalt salg.

Irma sætter kun økologiske citroner til salg - logisk: større indkøb, bedre logistik, mindre svind = god pris, uden det går ud over avlerens afregning. Hvis vi vil endnu mere frem i markedet, er prisen vigtig. Men det skal ikke være på bekostning af avlere, der bliver trykket i pris, men ved reducering af udgifterne, ved større mængder, bedre logistik og lokalt salg. Økologi er ikke kun mad – så lad os se masse nye nonfoodprodukter.

Men de økologiske principper skal holdes, og vil man sælge økologisk, skal man også selv agere økologisk, så troværdigheden bevares.

Markedet kan bedst styres af forbruget. Men nogle gange kunne man måske også ønske lidt hjælp fra lovgivningen. I dag er der i Europa en stram lovgivning vedr. fødevarer. Alt inkl. mulige allergener skal deklareres. Men hvorfor skal sprøjtemidler, kunstgødning osv., der er brugt, ikke deklareres.

Men alligevel er vi på vej, når vi hører en kok i fjernsynet fremhæve et økologisk produkt. For du hører aldrig nogen sige eller ser en annonce for fødevarer, der fortæller, at et produkt er godt, fordi der er brugt kunstgødning og sprøjtemidler.

Har vi egentlig ikke allerede vundet slaget- selvom vi bestemt ikke er i mål endnu?

Væksten i det økologiske salg i England er størst inden for foodservice, og hvis engelsk detailhandel har ambitioner om at nå det danske niveau, er kæderne nødt til at sadle om, vurderer markedschef Henrik Hindborg, ØL.

England er tilbage på sporet

ENGLAND

AF JAKOB BRANDT

Unge miljøbevidste forbrugere drejer det engelske økologimarked i en ny fremgang ligger økologiandelen stadig under to procent salg oplever det engelske marked igen en stabil vækst i omsætningen. Sidste år købte englænderne økologi for 18,4 mia. kr. Det fremgår af den årlige markedsrapport fra Soil Association, som blev offentliggjort i slutningen af februar. Den opgør væksten til 4,9 procent, men selv om det er fjerde år i træk med fremgang, er der stadig et stykke vej op til rekordåret 2008, hvor de engelske forbrugere tyggede og drak sig gennem økologiske føde- og drikkevarer for 20,4 mia. kr. Ifølge de engelske økologers brancheorganisation Soil Association er det især en voksende gruppe af socialt- og miljøbevidste unge, som er født i perioden 1980-2000, som nu er med til at løfte salget, men hos Soil Association kigger man stadig med misundelse mod Dan-

så høj.

Behov for ændret tankegang

For at lade sig inspirere af handelstalentet hos efterkommerne af de vikinger, som for godt tusind år siden hærgede de engelske kyster, havde Organic Trade Board, som sammen med Soil Association modsvarer Økologisk Landsforening, inviteret Henrik Hindborg til London for at høre hans mere fredelige bud på, hvad de kan lære af den danske succes.

Som markedschef i ØL lægger han ikke skjul på, at der er behov for en ændring af den engelske tænkemåde i forhold til økologi, hvis salget skal op at måle sig med det danske niveau.

- Det lave salg i England er i høj grad en konsekvens af, at detailmarkedet fortsat betragter økologi som en lille niche, hvor de kan tillade sig at tage en høj pris for økologiske basisvarer. Derfor har de aldrig fået hul på markedet, siger Henrik Hindborg.

Net-salget vokser

Det er først og fremmest væksten i online-salget, som skaber ny optimisme på den anden side af den Engelske Kanal, hvor Martin Sawyer, administrerende diglæder sig over udviklingen:

- Dette er en meget spændende tid for den økologiske sektor, hvor markedet har kurs mod at krydse to milliarder £ i 2016 og nå niveauet før recessionen. Takket være væksten i online, er det nu muligt for detailhandlere at forbinde forbrugerne med det bredeste udvalg af økologiske produkter, siger han.

På produktsiden er fremgangen drevet af innovative produkter inden for kategorierne: marmelade og smørbare produkter (+ 28,1 %), olier og eddiker (+ 17,5 %) og te (+ 12,8 %).

Størst fremgang for foodservice Et andet lyspunkt på det engelske øko-

service, hvor salget i 2015 voksede med hele 15 pct. til 620 mio. kr. Fremgangen kan blandt andet tilskrives Soil Associations Food for Life Catering Mark-ordning, som omsatte for 87 mio. kr., samt en øget salg af mælk i de engelske ’high street chains’.

Hvis den brede detailhandel vil have en øget andel af salget, er brancheorganisationerne nødt til at tænke i nye baner, lød budskabet fra Henrik Hindborg.

- De skal gøre det nemt for detailhandlen at få succes ved at formulere klare strategier for økologien og etablere platforme, som gør det muligt at differentiere sig fra konkurrenterne.

Vokseværk hos Skærtoft Mølle

Efter en større ombygning får det økologiske mølleri til maj en langt mere strømlinet produktion, når antallet af kværne øges fra en til tre

TEKST

Pladsen har længe været for trang på det lille økologiske mølleri på Als, hvor de ansatte i perioder har arbejdet i både to- og tre-holdsskift for at følge med efterspørgslen. Med 350.000 LAG-kroner i ryggen er Skærtoft Mølle snart færdig med en større ombygning.

Omgivet af mølleriets mange forskellige korn- og melprodukter kunne Marie-Louise Risgaard fra sin stand på Foodexpo fortælle om arbejdet med at indrettet en meget mere effektiv produktion, som både bliver mere lønsom og sikrer de ansatte bedre arbejdsvilkår.

Ved at opgradere fra én til tre kværne kan Skærtoft Mølle vende tilbage til mere almindelige arbejdstider, hvor det ikke længere bliver for at følge med.

- Vi får en helt ny pakkemaskine til et-kilo poser. Den pakker 25 poser i minuttet, så den skal have noget at æde, siger Marie-Louise Risgaard, mens hun ælter dej til smagsprøver.

Når ombygningen er færdig til maj, er der indrettet for-siloer og en sigte på loftet over selve mølleriet. Det gør

- Det betyder, at vi kan få større fokus på vores forskellige specialprodukter af rug og byg, siger Marie-Louise Risgaard, som driver mølleriet sammen med sine forældre Hanne

Marie-Louise Risgaard fra Skærtoft Mølle og de øvrige ansatte på det økologiske mølleri får snart en langt mere effektiv arbejdsplads, når to nye kværne bliver taget i brug på Als.

Risgaard og Jørgen Bonde, som for at levere mel til Irma. Hver fredag er der åbent i stalddørssalget, hvor kunderne kan købe mel, brød og kager og en kop kaffe.

Men det meste mel havner hos Irma.

Irma sælger kun den rene vare I oktober sidste år valgte Irma-ledelsen at udfase konventionelt mel i alle kædens 83 butikker.

Med undtagelse af nogle enkelte glutenfri specialprodukter har Irma dermed solgt de sidste poser med konventionel mel. Det oplyser varechef Max Schellenbauer fra Irma. Han var i efteråret med til at effek-

tuere beslutningen om kun at sælge økologisk mel, og i dag indtager poserne med mel fra Skærtoft Mølle hovedparten af pladsen på Coopkædens melhylder, som tæller ca. 40 produkter.

Beslutningen om helt at udfase de konventionelle melposer har ikke medført en nedgang i melsalget, men det er helt klart den noget billigere basismel i serien ’Irmas Økologiske Hverdag’, der fylder mest i Irma-kundernes indkøbsvogne, oplyser varechefen.

Den billige mel bliver produceret på en af landets store effektive valsemøller. Det er forklaringen på, at Irmas kunder kun skal betale otte kr. for et kg hvedemel, mens prisen for

den billigste melposer fra Skærtoft ligger på ca. 20 kr.

Mel og kerner i løs vægt Max Schellenbauer oplyser, at der aktuelt ikke er konkrete planer om at lancere nye melprodukter.

- Men vi vil måske kigge på andre måder at præsentere produkterne på i forhold til nye emballageløsninger og iscenesættelse af vores mel melsortiment, som skal være med til at inspirere vores kunder til at bage mere, siger han.

Den 100 procent økologiske melsatsning er et skridt på vejen i Irmas målsætning om, at 50 procent af omsætningen skal være økologisk i 2025.

Irma skal på jagt efter en ny direktør

år på posten som kædedirektør for Irma har Jesper Uggerhøj valgt at forlade Irma.

1. april tiltræder han som administrerende direktør for Kopenhagen Fur, hvor han skal stå i spisen for salget af skindene fra de mange millioner mink, der opdrættes i bure hos danske avlere.

– Irma er efter min mening Danmarks absolut bedste dagligvarekæde. Det har været en stor fornøjelse at udvikle Irma sammen med dygtige og engagerede medarbejdere, siger Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse.

– Det er ærgerligt, at Jesper forlader Irma og Coop midt i denne spændende periode, men man kan og skal ikke holde dygtige ledere fra at indfri og udvikle deres potentiale og drømme. Jeg ønsker Jesper stort tillykke med hans nye udfordringer og takker for nogle gode år sammen, siger administrerende direktør Peter Høgsted, som endnu ikke kan sætte navn på, hvem der skal

Coop dropper buræg i alle butikker

ÆG: Detailkoncernen giver det røde kort til de omstridte æg, og senest i 2020 har Coop-kæderne solgt det sidste buræg. For mere end 20 år siden stoppede Irma salget af buræg. Kvickly fulgte efter og sagde stop i august 2013. Nu er det resten af Coops kæders tur, hvilket omfatter SuperBrugsen, Dagli’og LokalBrugsen og Fakta, der vil stoppe salget af buræg over en periode på fem år. Det oplyser Coop A/S i en pressemeddelelse.

Mange elever fra landets fødevareuddannelser benyttede Foodexpo til at få et kig ind i økologiens vernden

Ved et stort bord i et hjørne af Økolo-nelsescenter Holstebro i færd med at stoppe grillmedister i tarm, stege pølser og uddele smagsprøver på den særligt udviklede Foodexpo-pølse, hvor en stor del af fedtet er erstattet med hvide bønner.

- Vi arbejder med at få økonomien med. Økologisk kød er stadig markant dyrere end konventionelt kød,

og ved at erstatte en del af kødet med bønner har vi fået fedtindholdet helt ned på 7,3 procent, så pølserne kan få nøglehulsmærket, siger uddannelsesleder Jan Jensen. Skolen har ca. 2200 årselever, og den bruger ca. 10 kreaturer og 30 svin om ugen, og de er ikke økologiske.

- Så skulle vi have en ekstrabevilling, men vi arbejder hele tiden på at blive mere økologiske, siger Dan Jensen.

ske kurser i støbeskeen, men hidtil har eleverne mest stiftet bekendtskab med økologien på det teoretiske plan, erkender den jyske uddannelsesleder.

Uddannelsesleder Jan Jensen t.v. fra Uddannelsescenter Holstebro har udviklet en nøglehulsmærket øko-medister, som et hold elever gav smagsprøver på i et hjørne af Økologihallen under Foodexpo.

Medvind for øko-ægget

Det var en meget optimistisk Flemming Haugaard, som forlader formandsposten i Æg- og fjerkræudvalget på udvalgets årsmøde, hvor han med afsæt i Coops varslede udfasning af buræg forventer, at 40 pct. af alle detailæg vil være økologiske om fem år.

Økologien optog en hel hal

Stor optimisme og spændende nyheder dominerede standene i den økologiske hal under Foodexpo 2016

MESSE

TEKST OG FOTO JAKOB BRANDT

- Her er vist lidt for økologisk, blev et par Foodexpo-gæster enige om på vej ud af hal E i messecenter Herning.

Hvis man er allergisk over for økologi, var det en særdeles dårlig ide at bevæge sig ind i hal E, som dannede rammen om det hidtil største enkeltstående fremstød for økologiske fødevarer til foodservice og detailhandel på dansk grund.

Det var første gang, at økologerne havde sat sig på en hel hal ved Skandinaviens største foodservicemesse.

“for økologiens formåen netop nu.

Tigerrejer fra Sverige I hallen kunne de blandt andet besø-

bragt et mindre parti frosne, økologiske tigerrejer fra Sverige. På standen kunne salgschef Bjørn Zastrow for-

de første økologiske tigerrejer kan leveres til de restauranter, som har fravalgt de konventionelle kæmperejer fra Asien, som ofte bliver produceret med store omkostninger for det lokale miljø.

De gode råvarer og den sunde mad var i fokus i den økologiske hal under Foodexpo. Her er Michelin-kok René Mammen fra Substans i færd med at anrette en hovedret til gæsterne i ’Spisehuset’, hvor halvdelen af gæsterne endte i den århusianske gourmetrestaurant, mens de den anden halvdel endte i en sengeafdeling med forplejning fra det økologisk ekøkken på Regionshospitalet Randers, og begge egge køkkener

Mange af gæsterne hæftede sig ved den særlige nærmest markedsagtige stemning, der dominerede i hallen, som især blev besøgt af ansatte fra landets mange professionelle køkkener, men det store opbud af økologiske varer havde også største detailkæder til den jyske hede.

Klar til næste skridt

Man kan kun blive optimistisk, når man går rundt her i hallen. Der er sket rigtig meget, og alle har fået interesse for det grønne. Økologien er kommet så langt, at den ikke kan rulles tilbage.

RITT BJERREGAARD

Dansk Supermarked stillede med ikke færre end en snes indkøbere og kategoriansvarlige anført af sortiments- og projektchef Tore Nederland fra Føtex.

Ud over at spotte nye produkter brugte de messen til at holde et strategimøde med repræsentanter fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

- Overskriften var, hvordan vi tager det næste skridt, så vi sikrer os, at morgendagens økologiske forbrugere også kan få alt, hvad de skal bruge om to-tre år, siger Tore Nederland.

Han beskriver turen til Herning som et led i en grundig kategorigennemgang, som skal sikre, at DSkædernes bliver ved med at have et skarpt økologiske sortiment, og efter en mellemlanding i Spisehuset gik de på opdagelse blandt hallens 75 udstillere, og han kunne næppe

De svenske artsfæller er opvokset i et specialdambrug, hvor vandet bliver opvarmet med overskydende varme fra virksomhedens fabrik i Bjuv, og selv om de endnu er for små til at blive solgt, er der mange gæster, som i løbet af messen skriver sig på listen over interesserede kunder.

- Vi regner med, at prisen bliver ca. 200 kr. per kg, og vi forventer at nå en årlig produktion på 70-100 ton, som primært vil blive solgt til kunder i Norden, siger Bjørn Zastrow.

Gris Lam og Co

Også på kødsiden var der nyheder at hente i Herning. Firmaet Gris Lam og Co, der ligger i Hedehusene ved Roskilde, benyttede Foodexpo til at lancere et nyudviklet sortiment af økologiske pølser, som selskabets direktør Jacob Jensen har store forventninger til.

Pølserne bliver snart lanceret under Irmas økologiske private label, og han håber, at detailsalget vil skabe synergi i forhold til foodservicebranchen, hvor Gris Lam & Co gerne vil

pølser til deres brunch-buffet.

- Vi har fået mange interessante kontakter her på messen, og lige nu er vi presset på råvarer, sagde han.

Ritt tilbage på banen

Blandt boderne møder avisens udsendte Ritt Bjerregaard, som både

Naturmælks marketingchef Nelly Riggelsen skal lige sikre sig, at jakken hos mejerichef Leif Friis Jørgensen t.v. sidder korrekt, da standen får besøg af sortiments- og projektchef Tore Nederland fra Dansk Supermarked, som er mejeriets største kunde.

Gris Lam & Co var taget til Herning med et helt nyt sortiment af pølser.

er tidligere økologisk æbleavler og en af de socialdemokratiske koryfæer, som tilbage i 90’erne var med til at gøde jorden for den økologiske omlægning.

- Man kan kun blive optimistisk, når man går rundt her i hallen. Der er sket rigtig meget gennem de seneste år, og alle har fået interesse for det grønne. Økologien er kommet så langt, at den ikke kan rulles tilbage, fastslog Ritt Bjerregaard.

Den tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard er både imponeret og stolt over, hvordan økologien har udviklet sig gennem de seneste årtier.

deres økologiske hospitalsmad.

Sæt kryds ved Malmø Også den britiske messearrangør økologisk fremgang.

Firmaet, som står bag den unge nordiske økologimesse Nordic Organic Food Fair, havde også en stand i Herning, hvor eventdirektør Anne Seeberg forsøgte at kapre udstillere til Malmø-messen.

De første år henvendte den sig primært til detailhandlen, men den

har udviklet sig til også at favne foodservicemarkedet.

- Vi vokser lidt hvert år, og jeg forventer, at der kommer 175-200 økologiske udstillere i år. Nu skal vi bare have gæsterne med. Derfor er vi her også for at snakke med indkøberne fra detailhandlen og foodservice, sagde Anne Seeberg, som håber, at NOFF med årene vil udvikle sig til den vigtigste platform for samhandel med økologi fra Norden.

Odense Økopris

Økologisk Landsforening belønner Odense Kommune med Årets Økopris

arbejde med at omlægge kommunens køkkener til økologi

ØKOPRIS 2016

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Hver dag serverer ’Byens Køkken’ i Odense 2.500 måltider til ældre og handicappede borgere i byen. Aktuelt er 38 procent af råvarerne økologiske, og på Foodexpo modtog det kommunale storkøkken det økologiske spisemærke i bronze som bevis på, at måltiderne nu ligger i intervallet 30-60 procent økologi.

Ambitionen er at nå 60 procent økologi i 2020, og selv om andre køkkener er nået længere i omlægningen end Odense Kommune, blev det den fynske kommune, som blev tildelt Årets Økopris 2016.

Selve prisen blev overrakt af Økologisk Landsforenings formand Per Kølster ved et stort Økotræf på Foodexpo i Herning.

- Odense Kommune modtager Årets Økopris 2016, fordi økologi og bæredygtighed betragtes som en helt naturlig del af det at servere 2.500 måltider om dagen. De har sat fokus på uddannelse og involvering af alle medarbejder i rejsen frem mod 60 procent økologi. Og nye løsninger og vise ansvarlighed både i forhold til indkøb, madlavning,

Guldkonfetti og rosende ord regnede ned over de ansatte fra Odense Kommune, som modtog Årets Økopris 2016. Til venstre Per Kølster, fmd. i Økologisk Landsforening, ældre-og handicaprådmand Brian Skov Nielsen (EL), og Gitte Breum, der er chef for Mad & Måltid i Odense Kommune.

menuplanlægning og madspild, samt den sociale ansvarlige - ja hele vejen rundt, sagde han i begrundelsen for at sende prisen til Fyn. Hos Økologisk Landsforening er det håbet, at andre vil lade sig inspirere af den fynske kommune.

- Den økologiske omlægningsbølge ruller stærkt ind over landets storkøkkener. Det er en udvikling, som først og fremmest er drevet af, at nogen tør at tage springet. At nogen tør træffe beslutning om at gå nye veje, sætte nye dagsordener og få det til at lykkedes. Det er et mod, der skal hyldes, sagde Per Kølster.

Prisen blev modtaget på scenen af Ældre- og Handicaprådmand Brian Skov Nielsen (EL) og Gitte Breum, Chef for Mad & Måltid i Odense Kommune.

- Den her pris betyder rigtig meget for os. Det er en anerkendelse af, at vi er på rette vej med vores satsning på økologi, bæredygtighed og lokale råvarer. Vi viser, at man som kommune sagtens både kan levere lækker og sund mad til borgerene samtidig

økologi vokser

ligt at slukke tørsten i et utal af økologiske drik-

Koldbrygget kaffe med tredobbelt koffeinindhold fra Zo Zozial Cofee og koldbrygget te fra Tea2You var blandt de nye varer på Foodexpo.

Hullerne i det økologiske drikkesortiment bliver færre og færre, og messen bød på mange varianter af juice og shoots med ingefærd og andre potente ingredienser.

Er man til alkoholske drikke og går efter nye smagsvaianter, tilbød Spice You krydderiblandinger til diverse former for brændevin. En af de mere specielle nyheder var den sødlige læskedrik kombucha fra Aarstiderne. Det er en fermenteret te, hvor bakterie- og gærkulturer har omdannet den tilsatte sukker i tevandet til alkoholer, organiske syrer og andre næringsstoffer, som både giver kombucha sin perlende fornemmelse og smag og den probiotiske effekt, som ifølge producenhos brugerne.

Rekordbesøg og ros til Økolhallen

MESSE: Med næsten 26.000 gæster slog årets udgave af Foodexpo besøgsrekorden fra 2014 med godt 1.000 gæster, som i år kunne besøge 498 udstillere, hvoraf ca. en femtedel havde økologiske produkter i sortimentet.

Langt hovedparten af dem var samlet i Økologisk Landsforenings økologiske hal E, hvis mange aktiviteter blev bemærket af Georg Sørensen, adm. direktør i MCH Messecenter Herning:

bredt op, gjort sig umage og overgået sig selv. Georg Sørensen havde en særlig buket roser til økologerne, som efter hans vurdering i særlig grad var med til at sætte hele scenen for den begejstring, som kunderne opleverede i år, og han håber, at de vender tilbage med et tilsvarende set-up om to år, når der igen er Foodexpo i Herning.

med, at man passer på miljøet. Jeg er super stolt over den her pris. Ikke mindst på vegne af de dygtige medarbejdere og ledere i Byens Køkken, som virkelig har knoklet for at omsætte de vilde ambitioner til virkelighed, sagde Brian Skov Nilsen.

Ifølge Torben Blok, foodservicechef i Økologisk Landsforening er der rig-

tig mange professionelle køkkener rundt omkring i landet, der allerede lever op til kriterierne for at få spisemærket.

- De gør allerede indsatsen – men de høster ikke den fulde fortjeneste. De mangler at tage det sidste, lille skridt, som skal til, før deres indsats bliver synlig over for de mange økologi-hungrende kunder.

Hansen Is presser Frisko ud af Tivoli

IS: Tivoli i København har efter mange års samarbejde med isgiganten Frisko i stedet indgået et partnerskab med Hansens Is fra Lyngerup ved Jægerspris, skriver Sjællandske Medier.

Ifølge René Kristensen, der er chef for Tivolis spisesteder, passer Hansens Is perfekt ind i Tivolis bestræbelser på at fokusere mere på bæredygtighed og økologi, og at skulle levere is til gæsterne i den gamle forlystelsespark er for Hansens Is en drøm, der går i opfyldelse: - Det er ren magi og noget, vi har ønsket i mange år. Tivoli har en klar vision, hvor de også fokuserer på gastronomien. Så det er vi megastolte over, siger salgsdirektør i Hansens Is Anders Eibye til Sjællandske Medier.

Orkla køber dansk økologisk saftbrand

SAFT: Den norske koncern Orkla overtog i sidste måned den danske saftevandsproducent O. Kavli, som står bag brands som Fun og Grønnegården. O. Kavli, skal ifølge Orkla Foods Danmarkdirektøren Tino Bendix overvejer som kan bringe Orkla Foods Danmark tættere på børnene og familierne, ligesom koncernen også vil gøre nytte af, at man har fået Grønnegårdens økologiske erfaringer ind under paraplyen, skriver FødevareWatch. - Partnerskaberne kan være med en lang række oplagte fødevarevirksomheder, men det kan også tænkes, at vi etablerer et samarbejde, der handler om distributionen eller om, at vi får bedre adgang til viden om produktionen af en type økologiske produkter. Det kan man på mange måder sige, er det, som er sket med O. Kavli-opkøbet. De har en økologisk serie under brandet Grønnegaarden, og derigennem kan vi lære noget om den del, siger han.

Har du en god forretningside?

FORRETNINGSUDVIKLING: ’Veje til vækst’ er en række aktiviteter, der giver landmænd mulighed for at komme frem med forretningsideer, der kan øge konkurrenceevnen i deres virksomhed. Forløbet er arrangeret af Seges og støttet af Landdistriktsmidlerne.

Forløbet startede sidst i februar og slutter til november. For mere information, se Seges’ hjemmeside – Innovation og Udvikling.

Samspil mellem økologi og lokale varer

Nyt forskningsprojekt skal klarlægge, om det vil være en fordel for økologiske landmænd og fødevareproducenter at markedsføre deres produkter som både økologiske og lokale

FORSKNING

AF ULLA SKOVSBØL,

ICROFS

De økologiske producenter kan muligvis øge deres salg og markedsandel, hvis de brander deres produkter som lokalt producerede, og nogle forbrugere er måske villige til at betale en højere pris for økologiske varer, hvis de er lokale.

Derfor vil forskere ved Køben-

Kan økologi øge borgernes sundhed?

Forskningsprojektet

OrgHealth vil undersøge, om et øget forbrug af øko-varer generelt kan skubbe befolkningens spisevaner i en sundere retning og dermed være med til at forbedre folkesundheden

SUNDHED: Måske kan et større øko-

dermed bidrage til at forbedre folkesundheden generelt.

Det kan der være grund til at tro, vurderer en gruppe forskere fra Københavns Universitet, som netop har fået bevilliget midler fra Grønt Udviklings og Demonstrationssprogram til forskningsprojektet OrgHealth.

Baggrunden er, at både danske og internationale undersøgelser har vist, at forbrugere, som køber mange økologiske varer, også er mere tilbøend andre forbrugere. De økologiske forbrugere har altså en sundere kost end andre, uanset om de økologiske fødevarer i sig selv er sundere eller ej. Men hvorfor det forholder sig sådan, ved man endnu ikke meget om.

- Sammenhængen mellem økologisk forbrugsmønster og sundhed har hidtil været stærkt underbelyst, så vi håber, at vores forskningsprojekt kan bringe ny viden frem, siger projektlederen professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet. US, ICROFS

havns Universitet nu undersøge, om man kan styrke den økologiske sektor og øge salget ved hjælp af lokal branding, sådan som Arla f.eks. forsøger med den økologiske Lejremælk, og REMA1000 gør det med økologiske produkter fra Gram Slot. - Nogle producenter differentierer sig fra de øvrige aktører på markedet andre benytter et lokalt brand. Vi vil

to ting kan spille sammen, siger professor Jørgen Dejgaard Jensen fra Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering ved Københavns Universitet.

Han skal lede det nye forskningsprojekt, LOCO, som netop har fået en bevilling på 1,6 mio. kr. fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram.

Markedets kortlægges

Arlas økologiske Lejre-mælk er et godt eksempel på et produkt, der kombinerer økologi og lokale varer, -

re økologer med fordel kan satse på

- De økologiske aktører på markedet gøre det med succes. Vores undersø-

KU-forskere tester potentialet i lokale varer

Forskningsprojektet LOCO vil i løbet af de kommende to år undersøge forbrugernes oplevelse af forskellige typer lokale fødevarekæder og deres betalingsvillighed og tilbøjelighed til at vælge lokale varer, når de køber økologisk.

Undersøgelserne falder i tre dele: Kortlægning af hvilke fødevarer det er, som markedsføres under et lokalt brand, og hvad det lokale består i.

Det andet ben i projektet er fokusgruppe-interviews med forbrugerne - kvalitative interviews, hvor forskerne undersøger, hvad de pågældende forstår ved lokale produkter, hvad de forstår ved økologiske.

Endelig er projektets tredje ben en undersøgelse af, hvor meget forbrugerne vil betale ekstra for, at varen både er lokal og økologisk.

gelser kan forhåbentlig hjælpe dem ikke bliver udnyttet i dag, siger Jørgen Dejgaard Jensen.

Penge til syv projekter

FORSKNING: I en særudgave af ICROFS Nyt fortæller det økologiske forskningscenter om, hvordan det vil anvende de sidste GUDP-midler fra en samlet pulje på 90 mio. kr., som blev afsat til forskning og innovation inden for økologisk produktion tilbage i 2013.

Restbeløbet på 12,4 mio. kr. er fordelt på syv nye forskningsprojekter under Organic RDD 2.2-programmet, som alle har særligt fokus på økologiens bidrag til fælles samfundsgoder som f.eks. dyrevelfærd, miljø, sundhed og biodiversitet.

Læs mere på icrofs.dk

Et nyt forskningsprojekt skal afdække holdningerne til dansk økologi hos borgerne i Tyskland, Frankrig, Kina og Thailand.

Forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge, hvad økologiske forbrugere i Tyskland, Frankrig, Kina og Thailand mener om danske øko-produkter. Målet er skabe et bedre grundlag for den økologiske sektors eksportstrategi

EKSPORT: I marts måned kan kinesiske husmødre på shopping i eksklusive supermarkeder risikere at blive stoppet af unge studerende og spurgt ud om deres holdninger til økologiske produkter fra Danmark. De unge vil være MBA studerende udsendt af deres gæstelærer John Thøgersen, der til daglig er professor ved Institut

for virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Thøgersen står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, SOMDOWIT, som netop har fået to millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til at undersøge, hvad økologiske forbrugere på nogle væsentlige eksportmarkeder tænker om Danmark.

det gør en positiv forskel for forbrugere i andre lande, at en bestemt importeret økologisk vare er dansk.

Det er væsentligt at vide, hvis den økologiske sektor skal have succes med sin eksportstrategi, forklarer John Thøgersen. Den økologiske sektor har en målsætning om, at eksporten af økologiske varer i gennemsnit skal vokse med 10 pct. om året fra 2012 til 2020, og det er den målsætning, Thøgersen og hans team vil hjælpe

nemlig ingen undersøgelser af forbrugernes holdninger til Danmark

som brand for økologiske varer på eksportmarkederne, og derfor er det svært at målrette markedsføringen.

Et interessant værktøj Eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk glæder sig over udsigten til ny viden - ikke mindst når det gælder de fjerne eksportmarkeder. - Danmark er nok mest kendt for kvalitet, innovation og høj fødevaresikkerhed, og jeg håber at den nye viden, som forskerne indsamler, kan være med til at sætte endnu mere skub i eksporten af økologiske fødevarer, siger Helene Birk. US, ICROFS/jb@okologi.dk

Det er et år siden, at ØL etablerede et fagudvalg for gårdbutikker og lokalt salg, og det første år har arbejdet med at

indspark til regeringens stalddørspakken krævet

slagtekyllinger og har beregnet, at salmonellakontrollen per kylling koster 20-50 kroner, mens udgifter per dele gør det ifølge Johanne Schim-

Behov for forenklinger

ter er indarbejdet i de høringssvar, som Økologisk Landsforening har lavet i forbindelse med høringsfasen

ØL mener, at der er behov for yderligere forenklinger og lempelser i forhold til mindre besætninger med -

De ekstremt høje udgifter til fødevarekontrol ved stalddørssalg af æg og kyllinger gør det vanskeligt at få økonomi i produktionen for mange af landets små producenter, lød kritikken på årsmøderne i forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foto: Colourbox

On-line værktøj til næringsdeklaration

Udvalget har især haft fokus på at ændre reglerne for stalddørssalg af slagtekyllinger og æg, og det var på vejen under årsmødet i det nye udvalg, hvor mange medlemmer udtrykte bekymring for de høje udgifter til salmonella- og den kommende

Et af de bekymrede medlemmer er Johanne Schimming fra Hegnsholt

vurdering er reglerne blevet overimplementeret på en måde, som rammer de små producenter urime-

bedrifter med højest 500 høns eller

ikke rimeligt at forlange, at så små producenter skal indrette et decideret pakkeri, hvis de vil sælge lidt æg i den lokale brugs eller til områdets restauranter, da det pålægger producenterne ekstra omkostninger, som ikke står mål med mængden af æg,

ducenter, hvor det er muligt at lave en meget mere systematiseret kon-

Vi vil jer gerne

sende et fantastisk signal, som også er med til at markedsføre de store

Men i en situation, hvor de økoaf det danske marked, advarer han mod at gå på kompromis med fødevaresikkerheden, så set fra hans hønsehus bliver hovedopgaven at arbejde for lavere laboratoriepriser frem for at lempe kontrollen hos de

MÆRKNING: Siden Økologisk Landsforening for et år siden valgte ’lokal afsætning’ som et af fem strategiske indsatsområder, har foreningen i samarbejde med Comida Fødevarerådgivning lanceret hjemmesiden ’Praktisk guide til lokal

Her kan økologer, som ønsker at sælge egene varer direkte fra gården, hente en masse nyttige

Siden hjemmesiden åbnede lige før årsskiftet, har 391 brugere besøgt

Af dem har 293 brugt hjemmesiden til at lave en guide, som er målret-

ifølge Else Torp, forretnings- og projektudvikler hos ØL, at der har været et stort behov for den form for

Hun producerer nogle få hundrede

Køkkenerne bør have deres egen landmand Kontrollen er et hårdt æg at pille

De professionelle køkkener er en ny medlemsgruppe i Økologisk Landsforening. I forbindelse med foreningens generalforsamling blev de budt velkommen med både ord og mad

Konkrete beregninger viser desuden, at udgifterne til salmonellakontrol kan koste op til syv gange så meget for de små producenter, som ikke kan opnå de samme mængderabatter som de økologiske storpro-

- Tallene skriger til himlen, og jeg kan godt forstå jeres frustrationer over stalddørspakken, for den rammer jer hårdt, sagde Flemming Haugaard, afgående formand for Æg- og fjerudvalget, som tilbyder at hjælpe de små producenter med at få nogle

Efter hans vurdering har landets store kyllinge- og ægproducenter god - Vi vil jer gerne, og I er med til at

Nyt mærknings-værktøj På et temamøde om lokal afsætning på Vingsted Hotel & Konferencecenter fortalte hun, at ØL og Comida er på vej med yderligere hjælp i form af et nyt online-værktøj, som skal gøre det nemmere for de små producenter at leve op til kravene til den obligatoriske næringsdeklaration,

Den omfatter krav om angivelse af fødevarens indhold af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, suk-

- Vi vil lave et system, hvor producenterne selv kan printe en simpel etiket, siger Else Torp, som efterlyser producenter, der vil være testkaniner under udviklingen af det STALDDØRSSALG

- Hvis vi kan få puljet prøvernr fra de små producenter, så tror jeg på, få nogle gode priser, sagde Flem-

- Det, at være forbrugermedlem i ØL, køkkener har en anden rolle, og vi

tænke de professionelle forbrugere ind som selvstændig gruppe, for vi er underlagt andre kriterier end privatforbrugerne, når vi køber ind, sagde Anya Hultberg på temamødet for de professionelle køkkener i forbindelse med Økologisk Landsforenings gene-

Anya Hultberg er bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, ØL,

og hun har rødder i de professionelle

Hun understregede, at den nye faggruppe i ØL skal være med til at sikre, at det er de rigtige ting, der

- Det er absurd, at vi har en struktur, der tvinger os til at gøre

fra de kanariske øer end fra Lammefjorden, sagde Anya Hultberg og tilføjede:

- Vi kommer aldrig tilbage til det, der var en gang, men vi skal tænke over, hvordan vi i lokale samarbejdersionelle køkkener har en vigtig rolle at spille, for der er et hul, som vi har mulighed for at fylde omkringmescenariet er, at hvert køkken har foreningen, vi har chancen for at møde en landmand, man kan indgå

Hvor vi skal hen?

Øko++ har taget det lange træk i ØLs

bestyrelse, som sidste år førte til en generalforsamlingsbeslutning om at etablere et fagudvalg i foreningen for

- Jeg har haft visionen om denne

vision er, at mens jeg skriver min madplan, så sidder landmanden ved

der og smage – sammen lukke hullet

- Når man er medlem af en forening yder man noget, og man får

komme med input til, hvad I synes, vi skal have ud af foreningen, hvordan skal det gøres? Hvordan skal vi kommunikere med hinanden, hvilken vej skal vi?

Der er brug for viden

Deltagerne satte ord på de forventninger, de har til arbejdet i fagudvalget:

Viden via internettet, men også gennem videndeling med andre køkkener i nærområdet à la staldskolerviden om økologi, madspild, råvarerbejdernes holdninger, konkluderede

deltagerne og efterlyste også hjælp

Liv under jordengyndte allerede på temamødet, hvor fra ØL’s Landbrugsafdelingen, for- Det handler rigtig meget om,fentlige køkkener kan man få hvad som helst, når som helst; men skal det maden være lokal og økologisk, er I nødt til at lave mad af de råvarer, Hansen og fortsatte:

Grundlaget er, at vi fodrer livet under jorden med de rigtige afgrøder, for regnormene skal fodres som griseneste opgaver på kort sig - ud over at lave økologisk mad - er at samle alt jeres madaffald, så det kan recirkuleres, for vi skal have kali og fosfor tilog må for guds skyld ikke brændes!

20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@ hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.

April

9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.

17. april 10-14. Økodag 2016. Øko-køer landet over danser ud på græs den 17. april, når de øko-

logiske landmænd åbner dørene for dem ud til det fri - og inviterer alle interesserede til at komme og nyde synet.

22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ files/gruene-bruecke/pdf/Program_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

Maj

29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.

besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød. Juni

16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Folketræf for økologi, bæredygtighed og omstilling

22. til 24. april i Hvalsø

Det kommer til at summe af liv med masser af værksteder, aktiviteter og boder

Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres støtte til generalforsamlingen

Aamanns smørrebrød. Adam Aamann. 232 s. 250 kr. Politikens Forlag.

Et indbydende klassisk dansk frokostbord, det er vel med smørrebrød. Godt (rug)brød med smør – og så et eller andet lækkert ovenpå. Politikens anmelder har udråbt Adam Aamann til Kongen af smørrebrød, og de 70 meget varierede opskrifter, der er samlet i denne bog, viser, at det meget vel kan være velbegrundet. Og så kan man lære at lave en god rullepølse. Der er også fx opskrifter på syltede sager og nogle få på godt brød, så grundlaget er i orden.

Økokød giver skulderklap

Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2016 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens

Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til:

Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

ERHVERV ØKOLOGI

Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med noget spændende nyt, så send os et par ord om det til ab@okologi.dk, for vi vil gerne levere den bedst mulige avis.

Økologiske

læggekartofler

sælges stikløg og

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www

Peter Bay Knudsen

c/o Bioselect DK

Søren Svendborg 5700

Tåsinge 2, Vej Lolks

email: bestilling@bioselect.dk

Tilskud fra Økokød

portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2016.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2016 når udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside, www.okokod.dk

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

E-mail:

Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Skal frø ukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale

om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller høj, har ingen betydning for CMN

CMN Flex-weeder fås i 3 – 20 m.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nordmannsgran sælges

Planterne er 5 år. De er omplantet og rodbeskåret efter det 3. år. De er 30 - 40 cm høje.

Planterne er under tilsyn af Naturstyrelsen vedr. økologiskog herkomstkontrol.

Aut. nr. 21397.

De kan danne grundlag for en produktion af økologiske juletræer/pyntegrønt.

Rabat ved køb af større mængder.

Henvendelse til Poul Pedersen, Skårupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Tlf. 2462 5799. Email: klejtrup@icloud.com

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Foråret nærmer sig. Den milde vinter har givet gode betingelser for rod ukrudt. Hvis ikke du har kvikkens værste fjende så kontakt os for et uforpligtende tilbud af vores kvik-killer.

CMN Radrenser til alle rækkeafgrøder fra 20-75 cm. Vandret gennemskæring, stor frihøjde. Kan leveres med eller uden såmaskine, front montering, eller kamerastyring.

Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge din udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostninger nede.

ØKOLOGISK SÅSÆD & FRØ BLANDINGER

Vårbyg: Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding

Vårhvede: Dacke, Sonett og KWS Bittern

Vårtriticale: Amarillo, Dublet og Mazur

Havre: Dominik og Gry

Ærter: Javlo og Ingrid

Hestebønner: Fuego

Vårraps: Mosaik

Markfrø: Alle typer økologisk frø tilbydes

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Vores økologiske paradis gennem mere end 35 år i det skønne Odsherred skal sælges. 4 ha. Ring: 5965 1393.

Hø: 60 minibig af god kvalitet samt 2 hereford kviekalve - 9 mdr. pollede sælges. Økologisk status. Henning, tlf. 2099 2399.

Sælges: Økologisk hø i minibigballer og 1. slæt græsensilage i wraprundballer. H.O. Jakobsen, tlf. 8669 9393, Økoaut.nr. 21019.

Samarbejde/produktion? Vi har lidt økologisk jord, arbejdskraft og hal-plads, hvor vi kan lave noget for dig? grøntsags/pakke/ husdyr-erfaringer, m.m. Bodil B, 4291 2122 ka.bb@adr.dk

Vores paradis er blevet for stort! 19 km syd for Århus. 10 ha, med vid udsigt, skov, vandhul, mark og 7000 kvm have/ park. Økologisk drevet i 15 år. Bolig på ca. 200 m2, ingen udbygninger. Tlf 2197 7411 eller olebn@outlook.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Sikkerhed for...

• • Sunde, robuste sorter med stort udbytte • Rettidig levering • Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk

8.

BAG OM ØKOLOGIEN ...

Hella Joof i spidsen,ges udstilling under Foodexpo i Herning Kongrescenter ved en-Møderne her i økologihallen og aftenens fest giver mig tilliden til og troen på værdien af det, vi arbejder med. Med 100 udstillere og utallige gæster og kunder, så borger det for omsætningen og for fremtiden, lød det festtalen fra formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster.

Læs reportage fra Foodexpo på side 16-17

Med skuespilleren

Hvis du føler dig svigtet af dit sædvanlige parti, så start et nyt –med fokus på økologi.

Han blev bakket op af festens konferencier Hella Joof, der havde skrevet et øko-digt til lejligheden: Hvis din nabo er til death metal og klokken er langt over ti, så er der én ting, der hjælper: det’ økologi. Når du vågner om morgenen, og er helt u’ å’ ski, så er der en ting at ty til: det’ økologi. Hvis din kæreste er skredet eller draget i krig, så er der én ting at gøre: vælg økologi.

Joof tog kegler på heden

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

weekenden kåret til årets ’Økologiske Front-giske kolleger på Økologisk Landsforenings -

Sidste weekend var over 300 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere samlet til Økologisk Landsforenings årlige generalforsamlingen. De mange deltagere kunne samtidig stemme på deres favorit til at modtage åretstegorier. ’Innovativ produktion’, ’Næste generation’, ’Samarbejde’ samt ’Værdiskabelse og lønsomhed’. I kategorien ’Næste generation’ blev Bundgaard Sharemilker kåret til årets frontløber. Som den første her-

hjemme har Per Bundgaard sammen med to unge landmænd, Patrick Brosze Bertelsen og Tobias Flensted, stablet et sharemilker-koncept på benene. De to unge landmænd har investeret i 150 jerseykvier, som sidste år blev installeret i Per Bundgaards ubrugte stald, som de lejer af ham, og siden er der malket økomælk i en ny, mobil malkestald.

- Nu er jeg jo nordjyde, så jeg er normalt beskeden, men jeg brænder for økologien og vil gerne udvikle den. Så det at andre økologer sætter pris på mit arbejde, gør mig utrolig glad, sagde Per Bundgaard efterfølgende.

Innovativ produktion

Her blev Anders Borgen kåret sommaet Agrologica på sin økologiske gård på sydsiden af Mariager Fjord.bejde med forædling af og forskning i kornsorter til sine økologiske kollegaer.

- Da Johanne Schimming satte lånehønseidéen i søen, syntes jeg, det var mærkeligt, men i dag er hendes virksomhed en blomstrende forret-

ning, og der gik ikke lang tid, før der var 30 år ventetid på de der høns. Sådan beskrev Lejres Borgmester, Mette Touborg, Hegnsholt Hønseri, da hun i efteråret åbnede Økologikongressen. Johanne Schimmings arbejde med hønsene og ikke mindst hendes indsats og succes med at skabe stærke samarbejder mellem de mindre gårde i området

og forkorte vejen fra jord til bord, er noget, der er blevet lagt mærke til blandt hendes økologiske kolleger,

Stengården i Bregnerød blev året frontløber i kategorien ’Værdiskabelse og løndsomhed’ Jens Otto og Elisabeth Rasmus-

sen købte Stengården i 1997. De arbejdede på det tidspunkt begge som kemiingeniører, og det første år lød årsomsætningen fra gårdens 100 høns, ni køer og 17 hektar jord på 28.000 kroner. Sidste år rundede Stengårdens omsætning syv millioner kroner. De 100 høns er blevet til 3.000, gårdbutik og café, og Stengården har i dag 2.500 stamkunder.