I Norge er det en politisk målsætning, at både det økologiske landbrugsareal og det økologiske salg i butikkerne inden 2020 skal nå 15 procent; men intet tyder på, at dette mål er inden for rækkevidde.
Kalvedødeligheden falderSkål for økologien
Ser man på landsstatistikken, har kalvedødeligheden aldrig været lavere hos de økologiske besætninger end nu. Konkurrencen ØkoKalvekampen bidrager positivt til statistikken. Her ligger dødelighed under landsgennemsnittet.
6
2015 blev det det store gennembrudsår for økologisk øl, da bryggerigiganterne Carlsberg og Royal Unibrew hoppede med på den økologiske ølvogn, og der blev lanceret rekordmange økologiske specialøl.
20
ERHVERV ØKOLOGI
4. marts 2016 nr. 584
36. årgang
Tema: Foodexpo Minister ønsker miljøfrihed
Den nye miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, får blandet modtagelse
er for økologi, så der ikke vil ske tilbagegang i arealet som følge af pakken.
”Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske ven-
mark, landbruget og miljøet,” sådan skrev Esben Lunde Larsen på sin facebook-side da landbrugspakken blev vedtaget. Da var han stadig var uddannelses- og forskningsminister.
Fire dage senere var han ny miljø- og fødevareminister.
Tirsdag den 1. marts var han i morgenradioen på DR P1, hvor han fulgte op på facebook-opslaget:
- Miljøfrihed kommer til at indgå i mit ordforråd fremover. Frihed til den enkelte landmand, sagde Esben Lunde Larsen og forsikrede, at dér, hvor han kommer fra, passer man på miljøet:
- Vi planter vildtremiser til vildtet og beskytter bierne, når vi sprøjter.
Afventer
Modtagelsen af den nye minister er blandet.
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL, siger:
- Vi forventer, der er mange borgerlige vælgere, der lægger vægt på, at de får bedre adgang til økologiske produkter. Og samtidig er økologisk landbrug svaret på meget af det, regeringen gerne vil gøre for landbruget: Forbedre indtjeningen og forbedre miljøet. Økologisk landbrug kan med stor effekt anvendes som et strategisk redskab til begge dele i en tillægsaftale. Markedet er der, og landmænd står i kø for at blive økologer, siger Per Kølster.
DN håber
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, siger til dr.dk:
- Jeg siger velkommen til den nye miljø- og fødevareminister, og jeg håber, det bliver en minister, som ikke kun vil lytte til landbruget, selvom han kommer fra landbrugskredse, men også vil inddrage de grønne organisationer – især Danmarks Naturfredningsforening. Han har tidligere vist, at han er landbrugets mand, og han taler ikke varmt for naturen – men han kan jo have ændret holdning siden.
Kommer fra landet
De økologiske produkter på Foodexpo fylder nu så meget, at de økologiske udstillere har fået en hal kun med økologi.
Økologihallen danner rammen om oplevelser på messen, som på mange punkter adskiller sig fra resten af Foodexpo, for alle har lagt sig i selen
for at give messens økologiinteresserede gæster en underholdende og mindeværdig oplevelse med hjem. Økologi & Erhverv har fulgt forberedelserne, og vi giver dig en forsmag på alt det spændende, der venter gæsterne i Økologihallen.
Side 13-29
- Vi er afventende; men også grebet af en form for optimisme. Vi håber, Esben Lunde Larsen er god til at lytte, og at han interesserer sig for økologi. Vi vil i hvert fald så hurtigt som muligt bede om et møde med Esben Lunde Larsen, hvor vi kan få lejlighed til at drøfte forslag til udviklingen af det økologiske landbrug.
ØL håber, regeringen og støttepartierne i en tillægsaftale til landbrugspakken vil rette lidt op på den konkurrenceforvridning, som pakken
Politiske kommentatorer fremhæver, at Esben Lunde Larsen kommer fra Vestjylland, når de skal nævne, hvorfor de mener, han har fået den nye ministerpost.
Af hans cv fremgår det, at han fra 2013-15 var medlem af Folketingets Miljøudvalg og fra 2011-15 var medlem af Folketingets Udvalg for føde-
Han er cand. theol. fra KU 2008 og erhvervsPhD fra KU og Grundtvigsk Forum i 2013.
NY MINISTER
AF IRENE BRANDT
MENNESKER & MENINGER
Generalforsamlingen står for døren!
Vi har modtaget: Det samfundsnyttige landbrug
Per Kølster har skrevet for nylig en ganske god leder om det samfundsnyttige landbrug. I den forbindelse tillader jeg mig at komme med nogle kommentarer. Per skriver i artiklen,”vores
hvor det visionære kan gå hånd i hånd med det samlende. Vi skal arbejde for et samfundsnyttigt landbrug, hvor der skal tænkes i lige dele landmænd, marked, økologi, samfund og mennesker.”
Jeg kan ikke være mere enig. Hvis vi tager de sidste ord i artiklen - samfund og mennesker -, er mit spørgsmål til Per og andre økologer: kan Ø-mærket komme til at rumme den danske model og de arbejdsmiljøregler, der gælder på området – så vi hele vejen rundt kan komme helt i mål? Og hvis økologerne ligeledes vil være villige til at påtage sig det samme ansvar overfor sine egne leverandører – så økologien kan fremstå RIGTIG STÆRK?
Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være med til at øge indtjeningen for økologerne ganske betragtelig, hvis Ø- mærket kan signalere samfundsnyttighed. Forbrugerne er jo også vidende om de ret store støttebeløb, der tilgår økologerne.
Mit indlæg til debatten skal ikke ses som en nedgørelse af økologiske producenter, tværtimod vil økologerne stå meget stærkere og sende et klart signal til forbruger og samfund om, at støtter man økologien støtter man også den danske velfærdsmodel.
EBBE HANSEN, HOLMSTEDVEJ 4, 3660 STENLØSE. ØKOLOG.
Det er en begivenhed, når vi mødes meget snart til generalforsamlingen. Og det er som med nytåret, at der skues tilbage og ses på resultater, og der skal ses frem på vores mål og aktiviteter.
Foreningen står centralt i udviklingen af landbruget som helhed og naturligvis økologien i særdeleshed. Vi er med i Landbrugspakken, selvom vi skal være fremme i skoene for få et endnu bedre aftryk på den førte politik. Markedet råber på mere økologi, men der skal mere til. For det er jo ikke så enkelt med landbrug, at bare fordi der er en efterspørgsel, så vil der også være en produktion. Mange forhold skal være på plads, og ikke mindst den sikkerhed, som mange frygter for med udsigt til en ukendt fremtid. Noget andet er så, at det jo på ingen måde er mere sikkert at forblive konventionel. Man kunne kalde det omlægningens paradoks. Hvorfor blive ved det kendte, hvis det ukendte er mindre usikkert…
Det er derfor vi har brug for en offensiv politisk indsats for at fremme økologien. For at skabe tillid blandt bedre systemer, som imødekommertet i datoerne for at kunne ansøge om omlægning. Og så skal der satses yderligere på uddannelses-, udviklings- og demonstrationsakti-
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
“Økologisk Landsforenings betydning ligger i vores evner til at sætte retning for samfundsudviklingen og forene de forskellige interesser. Mere og bedre økologi, højere værdi for alle i kæden, betaling af den reelle og fair pris er det plussum-spil, hvor vi går efter at være vindere.
viteter, øko-forskning og indsatser som fremmer afsætning, produktudvikling og markedet som helhed. Kendte virkemidler, netop fordi de virker. Mere end 25 års økologipolitik har vist vejen til en strategi, hvor ’push and pull’ konstant skal gå hånd i hånd.
Med udsigten til en Landbrugspakke, som ensidigt har fokuseret på mere – og mindre - kvælstof, så kan vi desværre forvente, at landbrugets store udfordringer med sin konkurrenceevne og miljøvenlighed ikke indfris. Der vil komme nye diskussioner og vi kan imødese vanskelige udfordringer omkring, hvordan den meget anpriste målrettede miljøregulering skal blive til virkelighed.
Med denne usikkerhed in mente er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan, for at fastholde økologiens momentum og samtidig arbejder for, at vi får en ligestilling både i forhold til vores konkurrenceevne sammenlignet med konventionel produktion og i forhold til at være et attraktivt alternativ.
Og så skal vi se endnu længere frem. Pakkens perspektiv er ikke
Journalist
Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 28 44 62 79
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist
Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk
langt i forhold til alle de øvrige udfordringer, vi står med i vores nære verden og på globalt plan. Alt fra sundhed, sikkerhed, forsyning og til klima og miljøforenelighed. Vi har en historisk rolle som organisation, hvor vi ikke alene skal sikre vores medlemmers interesser men også varetage mere visionære og dermed langsigtede interesser på samfundet vegne.
Vi står ved en skillevej. Både med et konventionelt landbrug, som har meget vanskelige udsigter til for al-
med et økologisk landbrug, som nok har fået solidt tag i markedet nationalt og international, men som samtidig også skal løfte sig for at møde morgendagens krav og forventninger. Vi skal være bedre til at sikre jordens muld, til at recirkulere og undgå miljøbelastende tab, vi skal udvikle en selvstændighed i forhold til avlsmaterialer og tilpassede plantematerialer, vi skal løfte fødevarekvaliteten yderligere og være forrest i at være nytænkende på produktsiden, vi skal tænke endnu mere i, hvordan vi får vores
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
unge med på vognen, ikke alene som lønarbejdere i store landbrugsselskaber, men også med muligheder for at realisere drømme om selvstændighed. Ikke et enten eller men et både og. Vi skal tænke ny dimensioner ind i landbruget omkring det sociale ansvar, og vi skal blive endnu bedre til at skabe mere natur, mangfoldighed og herlighed og dermed oplevelsesmuligheder og sikkerhed for at møde fremtidens krav.
Vi har ikke som organisation et ensidigt erhvervsmæssigt sigte. Vi skal forene de landbrugs- og virksomhedsmæssige interesser med de borgerdrevne ønsker. Med markedet som med- og mellemspiller men med fokus på de demokratiske strukturer. Vi er alle mere borgere i vores land, end vi er noget andet. Det er i det krydsfelt mellem de civile og de økonomiske interesser landbrugets verden skal hænge sammen. Økologisk Landsforenings betydning ligger i vores evner til at sætte retning for samfundsudviklingen og forene de forskellige interesser. Mere og bedre økologi, højere værdi for alle i kæden, betaling af den reelle og fair pris er det plussum-spil, hvor vi går efter at være vindere.
Når foreningen mødes skal vi snakke om alt dette og meget mere. Vi skal sætte retning og fart på udviklingen. Kom og vær med, stil op til udvalg og bestyrelse. Der er plads til og brug for alle! Vi ses.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Tryk Skive Folkeblad
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Økologisk Landsforening stiller en række forslag til en grønnere landbrugspakke.
5 Omlægning er gået i stå i Norge I Norge er det en politisk målsætning, at både det økologiske landbrugsareal og det økologiske salg i butikkerne inden 2020 skal nå 15 procent; men intet tyder på, at dette mål er inden for rækkevidde.
6 Konkurrence knækker dødeligheden
Ser man på landsstatistikken, har kalvedødeligheden aldrig været lavere hos de økologiske besætninger end nu.
7 Toves kalve overlever
8 Produktionssystemer til slagtekyllingerproduktion eller udvidelse af den eksisterende produktion.
9 Flere afsætningsmuligheder
Inden man kaster sig ud i at producere økologiske slagtekyllinger, er det vigtigt at have afsætningen på plads.
9 Salget af økologiske kyllinger stormer frem
10 Medlemsbaseret landbrug inddrager bæredygtighedling til bedriftens grad af bæredygtighed.
11 Kan bæredygtighed sælges?
Den faglige og politiske aften på Hellevad Mølle bød både på gode råd på en god snak om landbrugspolitik.
13 Økologihallen er et sjovt sted at være
14 Eventes i Økohallen - Program for scenerne
16 Mad, der kan mærkes
De økologiske spisemærker har udviklet sig til et vigtigt redskab for de mange køkkener, som er i færd med at omlægge driften til økologi.
18 Økologien vinder terræn
Kantiner og storkøkkener forventer at bruger mere økologi i fremtiden.
21 Økologi er bedre forhold for dyr
22 Økologi er elevernes naturlige valg
24 Alle jagter noget unikt
Efter det hakkede kød er det stadig de klassiske udskæringer, som fylder mest i Frilands økologiske oksekødssortiment, men produktudvikler
24 Friland lancerer grønne bøffer
29 Landmanden fortæller de bedste historier
Medlemsbaseret landbrug inddrager bæredygtighed
inddrage medlemmerne til at tage stilling til bedriftens grad af bæredygtighed.
MCH-køkkenchef: Vi er ikke blege for
Gammel vedtagelse
På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening ønsker bestyrelsen at ændre en beslutning fra generalforsamlingen i 2010, som står i vejen for, at foreningen kan fågen af økologisk frugt-
GENERALFORSAMLING: ”Frugtavlen giver særlige udfordringer for den økologiske produktion, da vi ikke har det forebyggende sædskifte. Derfor forpligtiger foreningen sig i særlig grad til aktivt at forholde sig til forskning, udvikling og regelsætning vedrørende rammerne for frugtavlen samt være kritisk deltager i debatten.” Sådan beskriver bestyrelsen i Økologisk Landsforening formålet med det forslag, bestyrelsen ønsker generalforsamlingens stillingtagen til.
Baggrunden for forslaget er, at bestyrelsen ønsker, at Økologisk Landsforening kan bidrage aktivt til udvikling af økologisk frugtavl.
”En indsats, der både omfatter aktiv stillingtagen til mulige plantebeskyttelsesmidler og fremme af forsøg og forskning, der skal gøre det muligt at drive økologisk frugtavl uden brug af plantebeskyttelsesmidler eller så vidt muligt begrænse sig til at anvende lavrisiko- og basisstoffer,” skriver bestyrelsen i sit forslag.
Blokerer for deltagelse
På foreningens generalforsamling i 2010 blev der vedtaget et forslag med følgende ordlyd: ”Økologisk
ning med bekæmpelsesmidler er en del af den økologiske tankegang.
frugt med bekæmpelsesmidler, og
Konsekvensen af beslutningen fra 2010 er, at myndigheder, andre
holder sig til spørgsmål om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til frugtavlen uden foreningens aktive deltagelse.
”Bestyrelsen anser denne situation for problematisk, da det også betyder, at foreningen ikke kan medvirke til at fremme alternative midler til de nuværende anvendte midler herunder særligt lavrisikostoffer og basisstoffer,” skriver bestyrelsen og fortsætter:
”Økologisk Landsforening betragsom en meget central og vigtig aktør,pestoffer i økologisk frugtproduktion.fordringer til at indgå aktivt i drøftelserne om plantebeskyttelsesmidler i relation til økologisk frugtavl.
En deltagelse, som også kan placere foreningen som vagthund i Danmark og EU i forhold til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Når foreningen ikke medvirker, fordi den alene fokuserer på udfasning og alternativer, så lægger foreningen ansvaret fra sig, når dagsordenen for drøftelserne er godkendelse og vurdering af konkrete midler.
En vedtagelse af forslaget er samtidig en garanti til eksisterende avlere samt nyomlæggere, for at deres forening er en aktiv og fuldgyldig aktør i forhold til betingelserne for deres
For så vidt angår midler, der i dag er tilladt til økologi på økologiforordningen, så bør vedtagelsen af det fremsatte forslag principielt ikke gøre nogen forskel, idet det kun er kvassia, svovlkalk og amicarb/bagepulver, som reelt er på tale. Kommer der en ansøgning om markedsføringstilladelse, så er det en ren myndighedsbehandling at vurdere ansøgningen, det er ikke noget landbrugets organisationer skal høres om. Landbrugets organisationer høres kun, hvis der skal laves ændringer i forhold til økologiforordningen. ib@okologi.dk
GENERALFORSAMLING: Hvis generalforsamlingen godkender det, skal bestyrelsen og fagudvalg i Økologisk Landsforening de næste to år undersøge og analysere, om der er forhold, der gør at brug af konventionelle input problematiske i forhold til foreningens værdigrundlag. Forslaget er stillet af planteavler Anders Lund, Brædstrup. Han ønsker belyst, om ny viden fra forskningens verden omkring skadelige stoffer og det konventionelle landbrugs ændrede forbrugsmønster af GMO-afgrøder til foder, glyphosat, penicillin, zink, kobber m.m. forure-
ventionel husdyrgødning på økologiske marker, og via konventionel halm til strøelse i økologiske stalde, samt via 5 procent konventionel fodring af økologiske enmavede dyr.
”Forslaget er, at bestyrelsen på generalforsamlingen i 2018 skal fremlægge status på området.
Såfremt der viser sig at være problematiske forhold, vil det helt klart være i økologiens interesse, at vi i Økologisk Landsforening er på forkant og iværksætter tiltag, der kan bringe eventuel problematiske inputs til ophør,” skriver Anders Lund i sin indstilling til generalforsamlingen. ib@okologi.dk
Med økologiens fremgang både i salg, eksport og i antallet af landmænd, der lægger om til økologi i øjeblikket, så må man konkludere, at det noget at have en målsætning, mener Økologisk Landsforening.
Konkrete forslag
Økologisk Landsforening foreslår bl.a., at der arbejdes på: i gang med økologi at fordoblingsmålsætningen genindføres og suppleres af midler til faglig udvikling og kompetenceløft og et ekstra år med midler til Fonden for Økologisk Landbrug for at fastholde en markedsdrevet udvikling. at økologisk landbrug bliver et endnu stærkere N-virkemiddel ved at introducere et kulstofbindingskrav i økologibekendtgørelsen. Det vil også være godt for klima og biodiversitet. en indsats for at hjælpe jordfordeling på vej kunne skabe nye muligheder for at få mere økologi, tage lavbundsjord ud af drift og skabe ny natur.
Genoptag fordoblingsmålet
Økologisk Landsforening stiller en række forslag til en grønnere landbrugspakke
LANDBRUGSPAKKEN
AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN
- Hvis man vil gøre pakken mere grøn, så er det klogt at tænke i økologi. Økologi er på én og samme gang miljø og erhverv. Vækst i økologien sikrer bedre miljø, og det skaber varer med merværdi for både landmand og samfund. For miljøet er økologi ikke kun et kvælstofreducerende virkemiddel, det betyder også
færre pesticider, mere kulstofbinding i jorden, mere biodiversitet og mere naturpleje, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Foreningen har sendt en række konkrete forslag til forhandlingsparterne omkring en tillægsaftale. Foreningen opfordrer blandt andet til at genoptage det oprindelige mål om en fordobling af det økologiske areal, som VK-regeringen - med Eva Kjer Hansen som fødevareminister - satte som en del af sin Grøn Vækst Strategi i 2009. Et mål hun og V-regering fjernede i 2015.
- Med økologiens fremgang både i salg, eksport og i antallet af landmænd, der lægger om til økologi i
Fremtiden på spil
I pressen har der været kommentatorer, der mener, sagen omkring Landbrugspakken og mistilliden til Eva Kjer Hansen var en storm i et glas vand. Andre mener, sagen er værre end Tamil-sagen, der jo som bekendt endte i den eneste rigsretssag vi har været vidner til i nyere tid.
Såvel pakkens perspektiver som ministerens troværdighed er imidlertid ikke en bagatel. Kompleksiteten i landbrugets forhold og dets betydning i samfundet såvel økonomisk som miljømæssigt stiller særlige krav til det politiske indhold. Og de utallige personlige skæbner taget i betragtning, som er alvorligt påvirkede af landbrugets vanskelige forhold, så har hele forløbet føjet spot til skade. Oplysninger om en lovgivnings beregningsgrundlag skal naturligvis være klart og gennemskueligt. hoved og hale, og personligt må jeg sige, at trods årevis med læsninger af rapporter og udredninger, så har jeg aldrig tidligere været vidne til noget så forvirrende. Og første
tanke er, at det nok er småt med ens begavelse. Det viste sig jo, at sagen handlede om andet og mere end min personlige intelligens, og at dens uklarhed har sendt en hel stand af debattører, kritikere og interesseorganisationer til tælling. Det tog næsten to måneder (!), før debatten begyndte at rase.
Det er ikke godt. Demokrati og tillid er to uadskillelige størrelser. Og der er ikke alene et helt erhverv, der er også et helt samfund, der har krav på at få skabt perspektiv og ro på såvel landbrugets som landets miljø. Landbruget er kun tjent med, at der er et omgivende samfund, som kan nikke anerkendende til den politik, som regulerer dets vilkår. Landbruget er ikke tjent med en kortsigtet tilfredsstillelse af ensidige mål.
Nu har vi fået en ny minister, der skal klinke skårene. Og selvom pakken er vedtaget, så er det sidste ord langt fra sagt. Usikkerheden hersker fortsat om landbrugets og miljøet fremtid. Gælden
øjeblikket, så må man konkludere, at det nytter noget at have en målsætning. Og det betyder også noget for adgang til lånekapital. Vi opfordrer forligsparterne til at genoverveje fordoblingsmålet, for det er til gavn for naturen, vandmiljøet og for erhvervets økonomi, siger Per Kølster.
Økologien er undervurderet Økologisk Landsforening mener, at økologisk landbrug har været et undervurderet virkemiddel i den oprindelige landbrugspakke.
- Økologerne gødsker mindre, end der er regnet med i planen. Dels udnytter økologerne ikke deres kvælstofkvote, dels er der 56.000 ha,
som er tilmeldt en ordning, hvor man kun må gødske op til 60 procent af den i forvejen lavere kvælstofkvote for økologiske arealer. Det er der ikke taget højde for i nogen af beregningerne, siger Per Kølster.
Konkurrenceforvridende pakke Derudover mener han, at den oprindelige pakke skaber unfair konkurrence mellem konventionelle og økologiske fødevarer. Det konventionelle landbrug forventer en indkomststigning som følge af pakken, fordi de må gødske mere. Det er en stigning, som økologerne ikke får en andel af, samtidigt med at vækst i det økologiske areal er én af forudsætningerne
for at lempe kravene til det konventionelle landbrug.
- Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologi og konventionelt landbrug og miljø-gennemskuelighed for forbrugerne, så bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider hektar for hektar. Hver produktionsform og hvert landbrug må svare sine egne omkostninger, og det er ikke tilfældet i Landbrugspakken, siger Per Kølster.
Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
KRONIK
AF PER KØLSTER
forsvinder ikke med et snuptag, blot fordi der kan gødes mere. Og udsigten til forbedringerne i miljøet spærres af, at der er en larmende mangel på konkrete tiltag og ikke mindst, hvordan den nok så besungne målrettede miljøregulering skal udmøntes.
Med andre ord så har regeringen ikke alene forspildt en utrolig chance for at skabe et bredere forlig og dermed sikre ro og stabilitet. Regeringen og den afgående minister har samtidig ikke bare oprenset men også uddybet grøften mellem landet og byen. En mulig tillægspakke som plaster på såret er - som den manglende sikring af oppositionens opbakning til pakkeløsningen - et udtryk for dårligt politisk håndværk.
En meget stor del af det danske samfund har en utrolig positiv velvilje over for det erhverv, som de
bare et par generationer tilbage, men samtidig er der en udbredt mangel på forståelse for, hvorfor landbruget skal have denne besyn-
derlige særbehandling og særstilling i samfundet. Forhåbentlig er mulighederne for at skabe nye visioner med det danske landbrug og dets forenelighed med en bredere samfundsdagsorden stadig til stede. Økologien er en helt naturlig medspiller, og behovet for at komme videre er indiskutabelt. Markedet er der, lysten til at lægge om er der, men de politiske signaler og forståelse skal være langt mere tydelige. Til en dybtgående reform af landbruget hører mulighederne for at sikre tilliden til at investere i den økologiske produktionsform. Det er en nødvendig og krævende men langt fra umulig opgave.
En landbrugspakke, der ensidigt har fokus på højere udbytter og kvælstof er simpelthen umoderne. Derfor håber vi, at vores nye minister er mere lydhør, ikke specielt over for os som lobbyister, men over for det samfund, som i en moderne forstand stiller større og større krav til velfærd for dyr og mennesker, til en rig og ren natur med masser af liv og rige mulighe-
der for gode naturoplevelser, for et vandmiljø, som igen kan boble af liv, og hvor det igen er muligt at hive rent drikkevand op af jorden lige meget, hvor i landet man bor. Hvor giftstoffer er en saga blot, og hvor det er slut med misforstået anvendelse og dermed misbrug af antibiotika, som udsætter omverdenen for en helt igennem unødvendig risiko.
Til en fremtidsrettet forretningsmodel for dansk landbrug hører, at mange mål skal forfølges. Det er dét, økologien er født til, og derfor skal økologien ligestilles og fremmes som et markant mål for at sikre fremtidens sunde fødevareproduktion baseret på en rationel forvaltning af naturens ressourcer og dermed netop det, som vores jord og biologiske systemer kan tilbyde. Det er det bondekunst har handlet om til alle tider.
Vi ser frem til en ny minister med et bankende bondehjerte og en sund sans for fremtidens landbrug.
Omlægning er gået i stå i Norge
I Norge er det en politisk målsætning, at både det økologiske landbrugsareal og det økologiske salg i butikkerne inden 2020 skal nå 15 procent; men intet tyder på, at dette mål er inden for rækkevidde
ØKOLOGI I NORGE
AF IRENE BRANDT
- Både produktionen og forbruget af økologisk mad er så lavt, at det bliver svært at nå Stortingets mål om 15 procent i 2020.
Sådan lyder dommen fra den norske Riksrevisjonen, som har analyseret indsatsen for opfyldelse af målsætningen.
Riksrevisjonen konstaterer, at forbruget er steget en smule, mens produktionen decideret falder.
- Virkemidlerne stimulerer ikke til øgning af salget og produktionen. Det offentlige kan påvirke efterspørgslen ved at øge forbruget af
økologisk mad, siger riksrevisor PerKristian Foss i en pressemeddelelse fra Riksrevisjonen.
Bortfald af tilskud
I 2014 udgjorde salget af økologiske varer i de norske dagligvarebutikker 1,45 procent. Tilsvarende var 4,7 procent af landbrugsarealet og 2,9 procent af husdyrholdet økologisk. Og det er langt fra målet, konstaterer Riksrevisjonen.
- Økologisk landbrug er tiltænkt at være spydspids for arbejdet med at gøre norsk landbrug mere miljøvenligt og bæredygtigt, men nu går produktionen i negativ retning. De offentlige tiltag er ikke gode nok til at øge den økologiske produktion og regelsættet er komplekst og uoverskueligt, siger Per-Kristian Foss.
I sin rapport peger Riksrevisjonen
landbruget er gået i stå: Tilskudet til økologisk grovfoder er faldet markant og omlægningstilskudet blev fjernet helt i 2014. Samtidig er det årlige kontrolgebyr, som landmændene betaler for økologikontrollen, steget. Dertil kommer at det regioner siden 2010 ikke har indgå-
et nye leveringsaftaler, der omfatter merbetaling for økologisk mælk. Riksrevisjonen anbefaler regeringen at opdatere strategien for den økologiske omlægning og iværksætte tiltag, der kan øge produktionen, samt sikre rekruttering og forhindre frafald af økologiske landmænd.
Efterlyser lederskab
Oikos - Økologisk Norge placeret ansvaret for den manglende udvikling i den økologiske produktion hos skiftende regeringer som ikke har taget initiativer eller bevilget penge i et omfang, der gør målet om 15 procent økologi i 2020 opnåeligt.
- Den gode nyhed er, at Riksrevisjonens rapport giver Landbruksog matdepartementet en enestående anledning til at rydde op og vise lederskab. Rapporten er grundig og anbefaler konkrete tiltag for at komme på rette kurs. Nu forventer vi handlekraft, skriver Regine Andersen, der er daglig leder i Oikos - Økologisk Norge, i en kronik.
Fire indsatsområder
Konkret peger Regine Andersen med afsæt i Riksrevisjonens rapport på
arbejde med, hvis udviklingen skal vendes:
1. Omlægningstilskud skal genindføres, tilskud til grovfoderproduktionen skal øges og udviklingsmidlerne, der skal skabe balance mellem produktion og efterspørgsel skal hæves.
2. Der indføres et krav i 2017 om, at maden i offentlige køkkener er 15 procent økologisk - stigende til 60 procent i 2020.
3. Målet om 15 procent i 2020 anmen en opgivelse af målene uden en konkret handleplan for, hvordan økologien så skal udvikles i Norge, anser OikosØkologisk Norge for at være ren
4. Riksrevisjonens rapport viser, at den væsentligste grund til, at nordmændene ikke køber økologiske fødevarer er, at de ikke ved, hvorfor de skal vælge økologiske fødevarer. OikosØkologisk Norge efterlyser derfor øget fokus på generisk markedsføring, der som i Danmark, kan skabe viden i befolkningen om de værdier, der knytter sig til den økologiske produktion.
Giv EU feedback på de grønne krav
FEEDBACK: EU-Kommissionen opfordrer landbrugere og borgere til at give feedback på de grønne krav, som blev hverdag for alle landbrug i EU for et år siden. Feedbacken skal bruges i forhold til den forenkling af regler, der er på vej fra Kommissionen.
- Det her er en rigtig god chance for at give feedback på de nye grønne krav og dermed mulig-
forenklinger, som EU’s landbrugskommissær Phil Hogan arbejder på, siger teamleder Gitte Møller Larsen fra NaturErhvervstyrelsen. Hvis du ønsker at bidrage med dine erfaringer og holdninger kan det ske via et spørgeskema, som
https://ec.europa.eu/eusurvey/
Fristen for at indsende spørgeskemaet er 8. marts.
MARK & STALD
KALVE SKAL IKKE BLOT OVERLEVE – DE SKAL OGSÅ VOKSE
Der er stor fokus på at sænke kalvedødeligheden i de økologiske besætninger. Det er der også rigtig god økonomi i. Jeg er tovholder for en gruppe økologiske mælkeproducenter, der mødes med det formål at sænke kalvedødeligheden. Og det går faktisk rigtig godt! Pt overlever 60 pct.
det alene skyldes, at de mødes i gruppen, skal jeg lade være usagt, men det er sundt at komme rundt og se, hvordan kalve også kan se ud – at få udfordret sin egen standard, så der ikke går ’plejer’ i den.
Holdbarhed og tilvækst hænger sammen
Har du udfordringer i kalveopdrættet, bør og skal det ikke kun være et mål, at kalvene skal overleve.
Det er vel dokumenteret, at håndteringen af kalvene de første døgn (råmælkskvalitet og hygiejne) samt deres tilvækst lige fra dag 0 har afgørende betydning for, hvor mange laktationer de holder, når de bliver til malkekøer.
De skal også vokse! Målet skal være 1,3 kg daglig tilvækst i mælkefodringsperioden! Tænk på kalve/ kvieopdrættet som en investering i fremtidens malkekøer. Det er vel dokumenteret, at håndteringen af kalvene de første døgn (råmælkskvalitet og hygiejne) samt deres tilvækst lige fra dag 0 har afgørende betydning for, hvor mange laktationer de holder, når de bliver til malkekøer. En anden vigtig deltalje er alderen, når de kælver ind i besætningen. Jo bedre tilvækst i kalve/kvieperioden, jo før er de klar til at blive til malkekøer, og jo færre kvier, skal køerne ’betale’ for. Og dét kan mærkes på bundlinjen! Sund fornuft – sund økonomi.
Facts på bordet
En motivationsfaktor er at få facts på bordet. Hvis kalvene bøvler med diarré, så tag gødningsprøver, blodprøver og/ eller mælkeprøver for at få afdækket, hvor problemet gemmer sig. Lav på den baggrund en handlingsplan, der kan løse og forbygge problemerne. Det er en langt bedre og mere motiverende løsning, end at forsøge sig med diverse hokus pokus-midler. Og så skal det suppleres med tilvækstmålinger på kalvene – herved kan især de ansatte blive motiveret af, at deres indsats faktisk giver pote.
bogen: Kalvesignaler, praksisguide til kvieopdræt på www. vjl.dk
Kvægrådgiver Søren Lykke, ØRD, var inviteret til at fortælle om sine erfaringer som teamleder i ØkoKalvekampen. Han var også meget interesseret i Tove Ellegaards metoder til den lave kalvedødelighed.
Konkurrence
Ser man på landsstatistikken, har kalvedødeligheden aldrig været lavere hos de økologiske besætninger end nu. Konkurrencen ØkoKalvekampen bidrager positivt til statistikken. Her ligger dødelighed under landsgennemsnittet
KALVEPRODUKTION
TEKST OG FOTO: MAJBRIT TERKELSEN
ØkoKalveKampen er en del af Segesprojektet ’Sunde køer og kalve dør ikke’. Der konkurreres på, hvor meget det kan lykkes at reducere dødeligheden blandt besætningernes kalve i forhold til samme tid et år tilbage. Konkurrencen slutter ved udgangen af maj 2016. Team Vækstjysk Kalv er det hold, der indtil videre har haft det største fald i dødeligheden. Sidste år var kalvedødeligheden i teamets seks besætninger på 11,6 procent - nu ligger den på 4,6.
Konkurrenceelementet tænder
Konkurrencen har sin egen Facebookside ’ØkoKalvekampen’, og her er der opgivet en foreløbig opgørelse af dødeligheden. Resultatet taler for sig selv. I gennemsnit er dødeligheden faldet fra 11,8 til 6,9 procent. Det er under landsgennemsnittet i økologiske besætninger, som ligger
knækker dødeligheden
på godt 8 procent. Søren Lykke, Økologirådgivning Danmark, er teamleder for Jysk Elite kalv, og han er ikke i tvivl om’ at konceptet virker.
- Gruppedynamikken har haft stor effekt. Min oplevelse er, at når råd kommer fra en anden landmand, virker det rigtig godt på de andre i gruppen. Konkurrenceelementet tænder også uden tvivl noget i nogle af deltagerne - på den positive måde, fortæller han.
Lære af de bedste
Det kan også være et problem, at landmændene skal lære af hinanden, påpeger Jens Peter Schmidt, der er med på det sydjyske hold Syddansk Go’e Økokalve:
- Når 5-6 landmænd, der ikke kan passe kalve, mødes, så kan det jo være svært at blive bedre. Vi er nødt til at lære af nogen, der gør det bedre. Jens Peter Schmidt var af samme grund mødt op til bedriftsbesøg hos Tove Ellegaard, der delte ud af sine erfaringer med kalvepasning i midten af februar.
- Vi har øget fokus på kalvene, og vi gør noget med det samme. Hvis en kalv ikke drikker, så nytter det ikke bare at vente og se ved næste fodring, der skal tages stilling med det samme, så det har stadig haft en effekt at være med i konkurrencen, afslutter Jens Peter Schmidt.
Dødeligheden skal længere ned Generelt har økologiske mælkeproducenter i 2015 præsteret den hidtil laveste kalvedødelighed på 8,1 procent. Men det
stopper ikke der, dødeligheden skal yderligere ned. Opgørelsen fra Økokalvekampen viser, at det er muligt. Tre af de fem hold har en dødelighed under 6 procent. Kigger man på landsstatistikken, er der også grund til optimisme. Opgørelse fra indberetninger fra landets kvægbesætninger til Kvægdatabasen viser, at hos den bedste tiendel af besætningerne dør kun 2,3 procent af kalvene. Målsætningen fra Landbrug & Fødevarer, Kvæg er, at kalvedødeligheden ved 180 dage skal ned på 5,5 procent i 2018.
De fem teams
Jysk Elite Kalv – Jysk Økologi, ØRD
Hedekalvene – Heden og fjorden
Syddansk Go’e Økokalve – Syddansk Økologi
Bomstærke Økokalve NordAgriNord
Vækstjysk Kalv – Vestjysk Landboforening
Fem rådgivningsvirksomheder i Jylland har hver oprettet et hold med fem til seks bedrifter på hvert hold. De fem hold kæmper mod hinanden om at reducere kalvedødeligheden mest muligt.
AF ANNA-SOFIE KJÆRSGAARD, VESTJYSK LANDBOFORENING
Toves kalve overlever
Tove har kalvene helt tæt på, hver gang hun skal i stalden, går hun forbi de mindste kalve. Rettidig omhu er nøgleordet til den gentagende lave kalvedødelighed på Ellegaard nord for Varde
KALVEPRODUKTION
AF MAJBRIT TERKELSEN
Der er i 2015 set den laveste kalvedødelighed hos økologiske malkebedrifter. En af de bedrifter, der har gjort sig bemærket med lav dødelighed gennem mange år, er Ellegaard, hvor Tove Ellegaard har hovedansva-
Ellegaarden
115 årskøer
Sengebåsestald 11.691 Kg EKM/årsko
Kalvedødelighed:
Kalve døde 1-180 dage (2014): 2,6 pct.
Kalve døde 1-180 dageseneste 12 mdr.: 0,7 pct.
Kælvning:
Første kælvning omkring 24 måneder
Foregår altid i kælvningsboks
Går alene op til kælvning
Muge ud efter hver kælvning
Sand i bunden, godt med halm ovenpå
Høj fokus på hygiejne omkring udmalkning af råmælk
De mindste kalve:
Minimum 4 l råmælk per fodring – 8 l pr. dag
Mælken pasteuriseres ikke
Eddike til syrning af mælken
FIR HUMIC CLAY (afhjælper cryptosporidier)
Mælk til de er 3 mdr.gamle
Går med dækken om vinteren
Kommer på græs når de er godt 4 uger gamle (om sommeren)
Hytter vaskes efter hver gasbrænder
Fremtidens indsatsområder:
ret for bedriftens kalve. De gode takter, bedriften har vist i mange år, er også blevet bemærket af Økologisk Landsforening, der har brugt Toves
Stor interesse for Toves kalve - Tilbage i 2004 var Tove Ellegaard med i et case studie om god velfærd hos kalve, og hun er en af dem, vi hele tiden vender tilbage til, fordi hun har gjort det rigtig godt med kalvene i mange år, fortæller Iben Alber Christiansen, kvægbrugskonsulent og projektleder hos Økologisk Landsforening. ’Flere levende kalve’ er et indsatsområde i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, lanceret af Økologisk Landsforening. Som led i projektet blev der midt i februar afholdt bedriftsbesøg hos Tove og hendes mand Torben Ellegaard,
hvor tæt på 40 kollegaer var mødt op for at suge til sig af Toves store viden om kalvepasning.
Gør noget med det samme - En død kalv er én for meget! konstaterer Torben Ellegaard, som har ansvaret for køerne på bedriften. Han er ikke i tvivl om, at Toves indstilling til kalvenes overlevelse har direkte link til den lave dødelighed. Det betyder samtidig også, at Tove nok bruaf kollegaerne.
- Jo, hun bruger nok mere tid end andre, der passer kalve. Men det er ikke altid mængden af tid, der er afgørende, det handler mest om at vide, hvad man skal se efter hos kalvene, og så at gøre noget med det samme hvis en kalv ikke reagerer normalt, fortæller Torben Ellegaard om hans kones arbejde med kalvene.
Gode erfaringer De fremmødte kollegaer spørger
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
forskellige tiltag inden for kalvepasning. De er især interesseret i at høre mere til hendes erfaringer med syrning af mælk med eddike, hun køber hos købmanden, og FIR HUMIC CLAY, et blandingsproduktet tilsat kaolinler. Tilsammen udgør det Toves behandling mod cryptosporidier hos de mindste kalve. Når kalvene
diarré forårsaget af bakterien cryptosporidie.
- De går lidt ned i mælkemængde et par dage, men det accepterer jeg, for jeg ved, de kommer sig igen efter få dage, svarer Tove Ellegaard. Hun giver altså ikke kalvene yderligere væske, end hvad de har lyst til at drikke, i de to dage det ofte tager at komme ovenpå efter en omgang cryptosporidier.
Masser af mælk
Det vigtigste værn mod enhver sygdom er dog stadig god råmælk. Tove Ellegaard fodrer kalvene med otte liter mælk om dagen fra starten, og hun ved godt, at det måske er lidt i overkanten af, hvad de behøver. Men hun er ikke i tvivl om, at god råmælk er kilden til stærke og modstandsdygtige kalve.
- Behandling med FIR og eddike kan ikke måle sig med god råmælk, konstaterer Tove Ellegaard i diskussionen om, hvordan man bedst behandler sygdomme hos småkalve.
Kalvedødelighed i ØkoKalvekampen: Diagram over dødeligheden hos de fem hold, før de startede konkurrencen, og otte måneder inde i forløbet.
At få nok råmælk – lave en bedre råmælksbank Cryptosporidier – Nedbringe forekomsten Tove Ellegaard
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 09: 8,40 kr.
Friland A/S giver i uge 09 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 09: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 9,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 09: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.035,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 15,97 kr. 30-40 kg: 17,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 09: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,50 kr./ kg.
*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
for at
om
var
i starten af februar. - Det er helt overvældende at se så stor en interesse for økologisk slagtekyllingeproduktion. Det har vi aldrig oplevet
Landmændene har
gælder opstart af kyl-
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
hvad der bedst kan svare sig
SLAGTEKYLLINGER AF MAJBRIT TERKELSEN
For at kunne følge med den stigende efterspørgsel, der i øjeblikket ses på kyllingekød, skal der producestalde, klar til levering samtidig. Det stod klart, efter der i februar blev afholdt en stor temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion, arrangeret af Seges og Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL. Overordnet set kan landmanden vælge et af to økologiske produktionssystemer, enten at ombygge en eksisterende stald el-
ler bygge en ny, for at imødekomme efterspørgslen.
- Jeg vil ikke fremhæve en type produktion frem for en anden, det er op til landmanden selv at vurdere, hvad der kan betale sig. Sådan startede Palle Vinstrup, landskonsulent, fjerkræ KHL, sit oplæg om staldforhold på temadagen.
Byg nyt
Den overordnede konklusion på temadagen var, at erfaringer indtil nu har vist, at det ikke kan betale sig at renovere gamle stalde, der ikke er bygget til slagtekyllinger, men at der skal bygges nye stalde.
Landmand Mads Nielsen, Skovgård Økokylling ApS, fortalte om sine erfaringer med slagtekyllinger. Han har både ombygget en tidligere kvægstald og bygget en ny stald, og hans konklusion var klar:
- Byg en ny stald. Kyllingerne har
men der er så meget ekstra arbejde ved den, og det er altid dyrere end forventet at renovere.
Staldens placering er afgørende
Inger Knude Aagaard, miljø- og projektkonsulent, fjerkræ, KHL, peger på områder, som landmænd skal være opmærksomme på ved nybyggeri:
- Hvor vidt det kan lade sig gøre at bygge ny stald afhænger af lokaliteten. Kommunen skal godkende placeringen af stalden, og naboer kan gøre indsigelser mod nybyggeriet.
For at få miljøgodkendelse har staldens placering også en betydning, den skal nemlig være i sammenhæng med eksisterende bygninger på bedriften, fortæller Inger Kunde Aagaard, og tilføjer:
- Man skal nok forvente, at det tager et halvt år at få alle tilladelser og godkendelser på plads. Det er muligt at søge tilskud til investeringer, men mulighederne svinger fra år til år.
Ombygning
Ombygning af konventionelle kyllingestalde og ladebygninger er bud på eksisterende bygninger, der sandsynligvis kan bygges om uden de helt store omkostninger, vurderer Inger Knude Aagaard.
- Det vigtigste er, at stalden er rengøringsvenlig, for der skal vaskes mange gange om året. Man kan jo forestille sig, at man har tendens til ikke at være grundig nok, hvis det er meget besværligt at vaske, fortæller hun.
En stald må maksimalt have 1600 m2 produktionsareal, og derfor kan der maksimalt gå tre hold kyllinger i stalden ad gangen, så fremt man benytter sig af alt ind – alt ud-systemet. Ved start- og voksestald kan der indsættes kyllinger oftere, men det kræver mere plads. Stalden vil kunne deles i to sektioner, der hver har en der regnet på investeringsomkostningerne ved nybyggeri fordelt på de to produktionssystemer.
Alle kyllinger sendes til slagt samtidig
Indsættes kyllinger hver 12. uge
Let overholdelse af 21 dages tomgangsperiode på udearealet
Én stald kan deles i tre sektionen a 4.800 kyllinger
Start- og voksestald
Kyllinger sendes til slagt løbende
Indsættes kyllinger hver 6. uge
Sparer på energien. Det er kun startstalden, der varmes meget op Høje krav til hygiejne
Pres på afsætning
Én stald kan deles i 2 sektioner a 4.800 kyllinger
at producere økologiske slagtekyllinger, er detgen på pladsetablerede slagterier, HK Scan, Vinderup og Sødam Øko Fjerkræslag-
Raunsmedens mobile slagteri, Løkken, som kommer rundt i landet og slagter. I den sydlige del af landet kan slagteriet i Flensborg også være en mulighed.
Gårdbutik
Man kan vælge at afsætte alle kyllingerne til slagteriet, der sørger for den videre handel med detailkæderne, men det er også en mulighed at sælge kyllingerne i egen eller lokale gårdbutikker. Vibeke Kragsig Mortensen driver sammen med sin mand Kim en mindre gårdbutik, Kongeå Kylling ved Vejen, hvor de sælger en mindre del af deres egne kyllinger. Vibeke Kragsig Mortensen betegner
selv deres kyllingeproduktion som et minilandbrug. De producerer 9.600
a 2.400 kyllinger.
- Da vi købte ejendommen, stod en stor ladebygning tom, og vi kunne godt tænke os at have dyr på gården. Især i forhold til vores to drenge syntes vi, det kunne være rigtig godt for dem at få forståelsen for, hvad det vil sige at passe dyr, fortæller Vibeke Kragsig Mortensen.
Gårdbutikken har åben en dag om ugen, og alle kyllingerne bliver solgt fra frost. Ud over at sælge i deres egen gårdbutik, og gennem slagteriet, har Kongeå Kylling også aftalerkale gårdbutikker, hvor de sælger familiens kyllinger.
- Det er bare en rigtig god oplevelse at producere vores egne kyllinger og sælge dem i vores egen gårdbutik. Forbrugerne kan komme ud og se, hvordan kyllingerne har det, og vi producerer noget, som forbrugerne rigtig gerne vil købe, fortæller Vibeke Kragsig Mortensen.
De to store slagterier, HK Scan, tid-
Salget af økologiske kyllinger stormer frem
Der er en stigende efterspørgsel verden over på
danske produktion af økologiske slagtekyllinger, der ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at stige til 1,2 millioner kylfor kyllingeproduktion
- Vi har aldrig set noget lignende. Det er helt overvældende at se så stor en interesse for økologisk slagtekyllingeproduktion. Det har vi aldrig oplevet før, fortæller Jette Søholm Petersen.
Produktionen af øko-kyllinger i Danmark tog først for alvor fat i 2010, og det er først de seneste år, der er set massive investeringer i stalde til større produktioner.
- Der har været produceret slagtekyllinger økologisk i nogen år, men vi har først de seneste år set, at nye
ligere Rose Poultry, og Sødam Øko Fjerkræslagteri, er begge placeret i Jylland. Et nyt slagteri på Sjælland er dog ved at se dagens lys. Håbet -
mænd til at producere slagtekyllinger i den østlige del af landet. Kyllingeslagteriet er en del af en større udvikling af det nordsjællandske gods Grønnessegaard. Ditlev Hasselbalch, ejer af det traditionsrige gods, har store planer med øko-
logisk kyllingeproduktion og eget slagteri.
- I næste måned begynder vi at bygge slagteriet, der kan tage 1.000 kyllinger i timen, herefter bygger vi også egen stald med plads til tre gange 4.800 kyllinger.
Ud over godsets egne kyllinger kan slagteriet også aftage andre producenters kyllinger, både konventionelle og økologiske. Det er ikke Ditlev Hasselbalchs intention hverken at
gå i priskrig med de to andre store slagterier eller at stjæle deres kunder. Han mener, at hans placering i Nordsjælland vil tiltrække andre producenter.
- Jeg har allerede en aftale med én samarbejdspartner, men jeg vil gerne i dialog med landmænd inden for en realistisk afstand, som kunne være interesserede i at levere kyllinger til os, oplyser Ditlev Hasselbalch.
I starten af februar blev der på baggrund af stor efterspørgsel fra landmændene holdt temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion. Det hele foregik på Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, og var arrangeret i samarbejde med Seges. Der var mødt omkring 60 deltagere op, hvoraf godt en tredjedel har potentiale for enten at omlægge eller starte ny produktion, skønner Jette Søholm Petersen, chefkonsulent, fjerkræ, Seges Økologi, der var overrasket over den massive interesse på dagen.
ikke en færdig skabelon for, hvordan produktionen skal foregå, men vi arbejder på at udarbejde en konkret vejledning om god praksis for økologisk slagtekyllingeproduktion, fortæller Jette Søholm Petersen. Hun oplyser, at der i dag er 15 større producenter samt en del mindre producenter, der sælger fra egen gårdbutik.
- Det er ret imponerende at følge de landmænd, der satser fuldt ud på slagtekyllinger. De har virkelig gang i nogle interessante projekter, og vi på Seges og ude på rådgivningscentrene kæmper for at følge med dem, afslutter Jette Søholm Petersen.
• Bedste fordøjelighed og smag
• Større foderoptagelse
• Mest mælk i tanken
® Vælg en frøblanding med AberDart
Vibeke Kragsig Mortensen ejer sammen med sin mand gårdbutikken Kongeå Kylling. Her sælger de kyllinger fra deres eget minilandbrug. De sælger også kyllinger til lokale restauranter og andre lokale gårdbutikker.
Janus Sølvsten driver Blakgården, hvor dele af produktionen indgår i kunde-bondefælleskabet. Fællesskabets medlemmer henter friske grøntsager og æg direkte hos landmanden, og har samtidig indsigt i, hvordan produktionen foregår. Foto: Privat
Medlemsbaseret landbrug inddrager bæredygtighed
RISE-analysen er et værktøj til at inddrage medlemmerne til at tage stilling til bedriftens grad af bæredygtighed, og på den måde er aftagerne med til at sætte pris på bæredygtighed
BÆREDYGTIGHED
AF MAJBRIT TERKELSEN
Janus Sølvsten overtog i 2014 Blakgården ved Sminge Sø i nærheden af Silkeborg efter sin mor, der har drevet gården siden 1990. Gården har været drevet økologisk siden 1996, og produktionen består i dag af både æglæggende høns og plante- og grøntsagsproduktion. Lige inden geen RISE-bæredygtighedsanalyse, som led i et bæredygtighedsforløb, søsat af Seges i samarbejde med DLBR-konsulenter. Siden da har Ja-
Blakgården
Produktionen:
30 ha planteproduktion
0,5 ha grøntsager
6000 æglæggende høns
Kunde-bondefællesskab:
nus fået udarbejdet en handlingsplan med fokus på de bæredygtighedsparametre, gården ikke scorede så højt på i analysen, og som det gav mening for Janus at ændre. I slutningen af 2016 skal der laves en ny RISE-analyse for at vurdere, hvorvidt forløbet har forbedret bæredygtigheden på bedriften.
Driver selv jorden
Inden Janus overtog gården, var jorden forpagtet ud, og det var udelukkende æg, der blev produceret på gården. Det gjorde næringsstofbalancen skæv, og det var et af de svage bæredygtighedspunkter, analysen kom ud med. Siden Janus kom til, har han selv drevet jorden og har et maskinsamarbejde med en nabobedrift. Det helt springende punkt for gården kom, da Janus i 2015 tog en halv hektar ud af det traditionelle sædskifte for at dyrke grøntsager i et kunde-bondefællesskab.
I korte træk er kunde-bonde-konceptet bygget på tanken om et solidarisk
2015: 42 betalende støttemedlemmer
2016: Forventer 100 støttemedlemmer
KundeBonde-dage, medlemmer kan deltage i arbejdet på gården
Kunderne aftager: Grøntsager
Æg
Se mere om Blakgården og muligheder for at være med i kunde-bondefællesskabet på blakgaarden.dk
landbrug, hvor der bliver skabt et fællesskab omkring et landbrug.
- Støttemedlemmer er almindelige forbrugere, der ønsker større
produkter kommer fra, forklarer Janus Sølvsten. Forbrugerne eller kunde-bondemedlemmerne, som Janus kalder dem, giver et årligt indskud, inden sæsonen går i gang, og kan til gengæld hente friske grøntsager fra gården resten af sæsonen. Variationen af grøntsager er stor for at strække sæsonen så langt som muligt.
Pris på bæredygtighed
RISE-analysen ser Janus Sølvsten som et værktøj, der gør bæredygtighed til noget håndgribeligt i produktionen.
- RISE-analysen giver mig en troværdig mulighed for at vise medlemmerne, hvor bedriften kunne bruge et bæredygtighedsløft, og samtidig give et bud på, hvad det vil koste for fællesskabet. På den måde er medlemmerne med til at tage stilling til, i hvilken retning produktionen skal gå,
fortæller Janus Sølvsten, der i øvrigt synes, at kløften mellem landmand og forbruger generelt er blevet for stor:
har svært ved at overskue og forstå de store landbrugsproduktioner, hvad enten de er konventionelle eller økologiske. De opgiver måske at sætte sig ind i, hvad der er muligt i landbruget, og på den måde ender producenter og forbrugere med at stå uforstående over for hinanden. Netop denne problemstilling, mener han, at kunde-bondefælleskabet kan bidrage positivt til.
Grøntsager i traileren
Støttemedlemmerne forpligtiger sig til at aftage avlerens produkter, og på den måde opnås en direkte kontakt mellem landmanden og forbrugerne. Grøntsagerne bliver sorteret, kommer i kasser og opbevares i en køletrailer på Blakgården. Medlemmerne kan komme på gården og hente grøntsager, men traileren bliver også kørt ind til Silkeborg to gange om ugen.
- Det er jo ikke rigtig bæredygtigt, at alle medlemmer skal kører ud på gården, hver gang de skal hente grøntsager og æg, derfor kommer traileren til Silkeborg.
Janus har planer om at få kvæg ind på bedriften som led i at gøre produktionen mere alsidig og øge biodiversiteten, som også vil tilgodese bæredygtigheden. Forslaget skal vedtages i fællesskabet, hvis det skal indgå i kunde-bonde-konceptet på gården.
Foran huset står den ulåste køletrailer, hvor medlemmerne til enhver tid kan hente grøntsager. Traileren bliver kørt til Silkeborg to gange om ugen, for at give medlemmerne lettere adgang til grøntsagerne i hverdagen. Foto: Majbrit Terkelsen.
Kan bæredygtighed sælges?
Bæredygtighed fylder mere og mere i folks bevidsthed, i virksomheders strategier og især i den globale klimadebat
BÆREDYGTIGHED AF MAJBRIT TERKELSEN
Det er blevet en udfordring, at alt pludselig skal til at være bæredygtigt. Hvordan vedholdes troværdigheden om, at noget rent faktisk er bæredygtigt? Kan man sige enten/eller, og hvordan kan landmanden bruge det på bedriften? Det var nogle af de spørgsmål, der midt i februar blev forsøgt besvaret på inspirationsdagen, der handlede om at gøre bæredygtighed til forretning, arrangeret af Seges.
Link det til andet
Ser man på, hvad forbrugeren vælger sine varer ud fra, så er bæredygtighed som udvælgelseskriterie ikke på deres læber. De vælger i højere grad fødevarer ud fra danskhed, økologi og dyrevelfærd.
- Spørger man yderligere ind til, hvad forbrugeren forstår ved bæredygtighed, er det netop danskhed, økologi, dyrevelfærd og klimavenlighed, de peger på. Det vil altså sige, at bæredygtighed med fordel vil kunne kobles til nogle af de ’drivere’, som forbrugerne allerede vælger produkter ud fra, forklarer Nina Preus, seniorkonsulent, L&F, på mødet.
Bæredygtighed iscenesættes
Leif Friis Jørgensen, administrerende direktør ved Naturmælk, var også oplægsholder til mødet, og han er helt klar over, at bæredygtighed er dét,
En analyse munder ud i en baggrundsrapport til landmanden, et ti-kantet
fremtidens forbrugere vil efterspørge.
- Tilbyder vi ikke selv de bæredygtige produkter, så risikerer vi at miste kunder. Vi vil blive ramt af kundernes ønsker til produktionen og produk-
andetsteds, fortæller han.
Ved Naturmælk bliver bæredygtighed iscenesat ved, at der bag på mælkekartonerne bliver fortalt små historier ude fra andelshaverne.
- Det handler om at fortælle om rejsen hen mod mere bæredygtighed, og om at kunne fejre de små sejre på vejen, fortæller Leif Friis Jørgensen.
Relation til landmanden
Til inspirationsdagen fortalte Tenna Holdorff Christiansen, konsulent ved
vers inden for fødevarer fokuserer på nu. De efterspørger sæson, selvfor-
syning, ressourceudnyttelse, næring, så lidt emballage som muligt, samt en relation til landmanden.
- First movers vil have gennemsigtighed og vide, hvordan produktionen foregår. De køber deres varer ved landmænd, hvor de ved, produktionen er i orden efter deres mening, fortæller Tenne Holdorff Christiansen, der også nævner fælleskab som en vigtig faktor.
- De er ivrige efter at indgå i fødevarefælleskaber eller andre fællesskaber, hvor man deler passion for god kvalitet og holdninger til produktionsformen.
Idealisten vil købe Udfordringen er at skabe interessante produkter, som forbrugerne vil købe, og som giver mening for landmanden. Bæredygtighed er noget, der i fremtiden vil blive mere tone-
angivende for forbrugernes valg af fødevarer, men for at sætte processen i gang, skal man henvende sig til den forbrugerskare, der allerede nu er mest tilbøjelig til at betale prisen for sådanne varer.
- Deler man forbrugerne op i grupper efter, hvor meget de går op i madlavning, og hvor meget de går op i kvalitet, så er 22 pct. idealister. De går både op i madlavning og kvalitet. Denne forbrugergruppe nævner oftere bæredygtighed i forbindelse med valget af produkter, og kan betegnes som ’de lavthængende frugter’ i forhold til at være aftagere af fødevarer, der er markedsført på bæredygtighed, fortæller Nina Preus på baggrund af en forbrugerundersøgelse, L&F netop har lavet.
ØKOLOGISKE MARKER
Forstå RISE-analysen
BÆREDYGTIGHED AF MAJBRIT TERKELSEN
Påpasselig effektivitet er en meget rammende beskrivelse af bæredygtighed på bedriftsniveau. RISE er et internationalt anerkendt værktøj, til at analysere bæredygtighed på landbrugsproduktioner, og Seges Økologi har i samarbejde med konsulenter fra DLBR udviklet en dansk version. Analysen rummer alle de forskellige faktorer, der hører ind under bære-
Mere præcist rummer analysen ti temaer med hver en håndfuld indikatorer, hvor igennem bæredygtigheden vurderes.
Skaber robusthed
En bæredygtig produktionen skal ikke kun tage hensyn til miljøet og klimaet, men også til økonomi, produk-
tivitet, arbejdsforhold, driftsledelse, dyrevelfærd med mere.
- Klima er kun én vinkel på bæredygtighed. Det giver en robusthed at arbejde med en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed på ens landbrug. For når man kender ens styrker og svagheder, så ved man, hvor man skal sætte ind, forklarer konsulent Anke Stubsgaard, Seges Økologi.
Flere analyser
lande, og ifølge Anke Stubsgaard er analysen medvirkende til en fælles forståelsen for bæredygtighedsbegrebet.
- Der er midler til at lave 100 bæredygtighedstjek på økologiske bedrifter i 2016, tilføjer Anke Stubsgaard.
Kartoffelmelsfabrikken ”Sønderjylland” (AKS) i Toftlund fremstiller og sælger protamylasse til økologiske indhold af frugtsaft, der er et biprodukt ved produktionen af kartoffelmel. Frugtsaften opvarmes til ca. pumpbar, og det kan opblandes med gylle.
Kvælstof (N) 15-18 kg/ton
Svovl (S) 5-7 kg/ton
Fosfor (P) 3-4 kg/ton
Vægtfylde 1,2 ton/m3
Kalium (K) 45-48 kg/ton
Magnesium (Mg) 2-4 kg/ton
Tørstof 32 %
– Der er ingen betydende fordampning efter udbringning og intet krav om nedfældning af protamylasse.
– Allerede umiddelbart efter udbringning af kartoffelprotamylasse kan køerne afgræsse arealerne.
– Undgå smitterisiko fra importeret gylle.
– Produktet overholder alle grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
–Protamylasse kan leveres med tankvogn til egen gyllebeholder eller udbringes direkte på marken med AKS’ specialbyggede spredevogn.
AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland
– Hvis du har spørgsmål om protamylasse eller ønsker et tilbud på køb (og evt. udbringning)
Munk Nielsen.
Hørt på Møllen
Den faglige og politiske aften på Hellevad Mølle bød både på gode råd til
hvordan man tjener penge på afgræsning, og på en god snak om landbrugspolitik
DEBAT
AF MAJBRIT TERKELSEN
På Hellevad Mølle vest for Rødekro havde Økologirådgivning Danmark, ØRD, og Økologisk Landsforening, ØL, sidst i februar inviteret til en informations- og debataften. Rådgiverne fra ØRD havde medbragt deres stærkeste budskaber inden for hver sit felt, og formanden for ØL, Per Kølster, lagde efterfølgende op til en politisk debat hen over aftenskaffen. Efterafgrøder
Claus Østergaard, plantechef, ØRD, lagde ud med at fortælle om jordfrugtbarhed, og hans helt klare budskab var: ’Dyrk et mix af kløver og bælgplanter som efterafgrøder, og forhold jer eller fuldstændig i ro i marken’.
Han henviste til, at efterafgrøder medvirker til opbygning af kulstoflagret i jorden, og at hver gang man roder i jorden, forsvinder en del af den dyrebare kulstof. Humuslaget i jorden, hvor i kulstoffet er lagret, er
afgørende for udbyttet i marken. Jo lavere humusniveauet er i jorden, jo lavere udbytter vil der opnås i afgrøden - selv ved tilførsel af ekstra kvælstof.
Øget græsoptag
Hans Lund, kvægrådgiver i ØRD, havde en økonomisk gulerod til mælkeproducenterne, hvis altså de kan øge græsoptaget hos køerne om sommeren.
- Jeg vil mene, at der er 100 kr. pr. ko at hente hos alle landmænd, for hver ekstra kg ts, de kan få koen til at æde ude på marken.
Hans Lunds vurdering baserer sig på beregninger fra projektet Jysk Eliteafgræsning, som Jysk Økologi kørte i 2015.
- Der var 33 bedrifter med i projektet, og stort set alle bedrifter formåede at øge græsoptaget pr ko med den rette strategi, fortalte Hans Lund der også foreslår, at køerne skal have en ny fold at gå på hver dag, og at der tages slæt på alle folde mindst en gang per sæson, for at få det til at lykkes.
Jeg vil mene, at der er 100 kr. pr. ko at hente hos alle landmænd, for hver ekstra kg ts, de kan få koen til at æde ude på marken.
Politik til kaffen
Efter en masse faglige indspark, blev aftenkaffen serveret i de tilstødende lokaler. Det overdådige kagebord blev skyllet ned med kaffe og en omgang landbrugspolitik. Per Kølster gjorde status på hele situationen omkring landbrugspakken. Landbrugspakken er blevet vedtaget, men der bliver forhandlet videre om en tillægspakke.
- Vi har foreslået at fordoblingsmålet skal tilbage, fortalte Per Kølster. Han erkendte dog også, at det har været svært at få politikerne til at lytte til økologien.
- Det virker til at forhandlingerne om tillægspakken udelukkende går på naturtiltag, tilføjede Per Kølster.
Den perfekte øko-so forudsætter
Det kræver et stort uafhængigt avlsarbejde at finde arveanlæggene til den perfekte økologiske so, for de nødvendige egenskaber kan ikke umiddelbart findes i den konventionelle avl
De økologiske landmænd ønsker sig en so, som er bedre tilpasset de produktionsvilkår, den skal fungere under, men det er ikke så lige til at avle sig frem til den perfekte økologiske so. Den avlsfremgang, der opnås i den konventionelle avl, kan kun bruges til en vis grad. Det skyldes, at retningen i det konventionelle avlsarbejde er en lidt anden end den, som ønskes af den økologiske svineproducent.
Dansk svineavl er effektiv
Der er især to faktorer, som spiller ind. For det første er der opbygget et system til intensiv registrering af vigtige egenskaber. For det andet foretages der en konsekvent udvælgelse af de bedste dyr ifølge det gældende avlsmål.
De økologiske svineproducenter har altid kunnet drage nytte af den avlsfremgang, der skabes i det konventionelle system. Men det er nu blevet endnu nemmere med muligheden for at købe renracet sæd af de hvide racer udvalgt på basis af et økologisk indeks, der passer bedre til økologernes ønsker til den perfekte so.
Konsekvensen er, at man bruger sæd fra orner, der er lidt bedre for tilvækst og knapt så overlegne med hensyn til kuldstørrelse.
Ulemper ved konventionelle orner
Ulempen ved at hænge på det kon-
ventionelle avlsarbejde er imidlertid, at det konventionelle avlsmål udstikker retningen, så den genetiske udvikling blandt de orner, økologerne udvælger fra, ikke stemmer overens med det økologiske avlsmål. Fædrene til næste årgang af tilgængelige konventionelle orner er nemlig udvalgt efter det konventionelle avlsmål.
orner, der er mere egnet til økologisk produktion end andre. Men den overordnede udvikling for ornerne på KS-stationerne er en lidt anden end den økologiske. Derfor er det ikke særligt effektivt at hænge på det konventionelle avlsarbejde, hvis man egentlig ønsker en anden so end den konventionelle.
Fælles øko-so til Nordeuropa Hvis økologerne etablerer et selvstændigt avlsarbejde, vil man hurtigere kunne nærme sig den perfekte
Der var mødt et pænt antal interesserede landmænd op på Hellevad Mølle for at høre lidt om, hvad Økologirådgivning Danmark kan tilbyde, og for at høre, hvor Økologisk Landsforening står rent politisk. Foto: Majbrit Terkelsen.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Christian Sørensen, seniorforsker, AU Foulum
so. I det selvstændige avlsarbejde er det for det første nødvendigt at registrere vigtige egenskaber intensivt i de økologiske besætninger. For det andet skal man udvælge sine ’egne’ avlsorner til produktion af sopolte og næste generation af ornegrise. På den måde har man fuld råderet til at følge sin egen retning. Det vil kunne give mindst 12 pct. større økonomisk avlsfremgang. Denne avlsfremgang skyldes en meget større avlsfremgang for tilvækst og en lidt mindre avlsfremgang for kuldstørrelse. Da et sådant systematisk avlsarbejde er omkostningstungt, er det vigtigt, at produktet kan sælges til en stor kundekreds. Derfor er det i virkelighedens verden nok kun muligt i fællesskab i det nordlige Europa, hvor økologiske produktionsforhold ligner hinanden nogenlunde.
Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer): Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. under Miljø- og Fødevareministeriet.
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, orienterede om den landbrugspolitiske situationen hen over aftenskaffen på Hellevad Mølle, Rødekro. Foto: Majbrit Terkelsen.
TEMA: FOODEXPO
Økologihallen er et sjovt sted at være
ÅBNING FOODEXPO AF IRENE BRANDT
- Økologi fylder efterhånden så meget på danskernes tallerkner og i storkøkkenernes gryder, at det er på rette tid at dedikere en hel hal til økologien på Foodexpo. Hallen vil være samlingspunkt for hele den økologiske branche og rumme alle vinkler på det økologiske måltid – fra land til by, siger Torben Blok, foodservice markedschef i Økologisk Landsforening.
Foreningen har spillet en markant rolle i arbejdet med at etablere den økologiske hal i forbindelse med Foodexpo, og forventningerne til den spektakulære hal er tårnhøje.
Alle sejl er sat til for at præsentere gæsterne for den økologiske produktion fra jord til bord.
I halen er deri mindre end tre scener, hvorfra viden om økologisk jordbrug og fødevarer formidles, og hallens hovedscene danner rammen
søndag den 6. marts klokken 10.
Økologi er sjovt
Blandt talerne er Selina Juul fra Stop spild af mad og formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster.
- Den økologiske hal har en - i dobbelt betydning - central placering på messen, og der er lagt store kræfter i at gøre hallen til et sjovt sted at være,
fordi hallen også skal vise, at det er sjovt at være økolog og at være med i en udvikling, hvor man mødes med begejstring og tillid, siger Per Kølster, da vi beder ham om at løfte sløret for, hvad han vil nævne i sin tale.
Mad med mening
Selina Juul kommer med et budskab, som handler om mad med respekt.
- Vi skal vise råvarerne, dyrene og landmanden respekt ved at tage os tid til at lave bedre mad, fordi vi så også automatisk vil smide mindre mad ud, siger Selina Juul.
I Frankrig er det ved lov forbudt at smide mad ud, men selvom Selina Juul er en indædt forkæmper for at standse madspild, mener hun ikke, et forbud er vejen i Danmark.
- Det er slet ikke nødvendigt. På fem år har vi allerede reduceret madspildet med 25 procent, fortæller hun.
Samtidig ser hun den voksende interesse for økologi, som et godt våben i kampen:
- Reduktion af madspild er blevet
lægningen til økologisk mad i offentlige køkkener, restauranter og kantiner, og det er næsten dagligt, jeg hører om kantiner, som takket være mindre madspild har kunnet få råd til at bruge økologiske varer og dermed også har gjort sig fortjent til et økologisk spisemærke, siger Selina Juul.
Mad der kan mærkes
De økologiske spisemærker har udviklet sig til et vigtigt redskab for de mange køkkener, som er i færd med at omlægge driften til økologi. side 16
Økologi er elevernes naturlige valg
Østershatte dyrket på kaffegrums og et minilandbrug er to
spore Hotel- og Restaurantskolens eleverne ind på den bæredygtige tankegang, som gennemsyrer hele undervisningen af fremtidens køkkenmedarbejdere Side 22
Vi skal selv sælge vores produkter
Når landmænd er i direkte kontakt med forbrugerne skabes der et solidt anker, som gavner produktionen. Side 29
Økologerne får meget travlt
Det er ikke kun de ca. 75 økologiske fødevareproducenter, som udstiller på Foodexpo i Herning, der kan se frem til nogle hektiske dage
VÆKST
TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT
Hvis det økologiske fødevareforbrug fortsætter med at vokse med den nuværende hastighed, skal de økologiske landmænd ruste sig til mange travle dage i mark og stalde i de kommende år, hvis de skal dække efterspørgslen.
Næsten uanset, hvor man kigger hen, vokser salget af økologiske
Branchens forventning til økologiandelen 2011-2015 Alle typer af køkkener forvnter at økologiandelen vil stige, viser analyserne fra 4B Research.
2011 2015 Kilde: Food Service Indeks 4B Research
fødevarer. Der er tale om to-cifret vækst inden for både detailhandel, eksport og foodservice, og lige nu ligner råvaremangel den væsentligste forhindring for fortsat vækst.
En analyse fra 4B Reseach viser,
at alle de professionelle køkkener i landet forventer at skulle bruge mere økologi i fremtiden, og samtidig melder både mejerier, slagterier og bryggerierne om knaphed på økologiske råvarer. Side 20 og 24
AF TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENINIG
ØKOLOGI TIL ALLE MÅLTIDERSAMMEN GØR VI EN FORSKEL
Fra de private hjem til kantiner, børnehaver, cafeer og restauranter. Ja, rigtig mange steder møder man efterhånden det økologiske måltid. Og netop derfor er det det helt rigtige tidspunkt at tage på inspirationstur til Nordens vigtigste fagmesse, Foodexpo, der fra den 6. til 8. marts for første gang slår dørene op til en hel hal kun med økologi.
Hallen vil være samlingspunkt for hele den økologiske branche og rumme alle vinkler på det økologiske måltid fra land til by.
Det bliver her, du kan møde din økologiske landmand, som producerer de økologiske råvarer og grossisterne, der søger for, at øko-varerne når ud til butikkerne og køkkenerne. Du kan møde et væld af virksomheder, der alle er klar til at vise deres bedste økologiske varer frem samt indkøbere fra dagligvarehandlen og foodservice-branchen.
Slut af med at gå i det Økologiske Spisehus for at opleve, hvordan det endelige økologiske måltid ser ud i enten hospitalssengen eller på en michelinrestaurant.
“
Den økologiske omlægningsbølge ruller ind over landet - til gavn for vores miljø, grundvand og dyrenes velfærd. Den udvikling er først og fremmest drevet af, at nogen tør tage springet. At nogen tør træffe beslutning om at gå nye veje, sætte nye dagsordener og få det til at lykkes.
Jeg håber, at alle vil bruge chancen til at hilse på deres eksisterende samarbejdspartnere, men også give sig tid til at gå på opdagelse i nye produkter og udstillere. Lad os brugen messen til at få ny viden og se nye muligheder for anvendelsen af de økologiske råvarer. Og lad os samarbejde på tværs af branchen om at løse de udfordringer, I møder i hverdagen.
Den økologiske omlægningsbølge ruller ind over landet - til gavn for vores miljø, grundvand og dyrenes velfærd. Den udvikling er først og fremmest drevet af, at nogen tør tage springet. At nogen tør træffe beslutning om at gå nye veje, sætte nye dagsordener og få det til at lykkes. Det skal vi
I Økologisk Landsforening har vi oprettet en ny medlemsgruppe for professionelle køkkener. Her er byder vi alle velkomne, som vil være en del af et fællesskab, der arbejder for en verden, som tænker og handler økologisk.
Besøg os på messen til en øko-snak. Vær med fra starten og lad din stemme blive hørt. Sammen gør vi en forskel.
Events i Økohallen
På Hovedscenen og de to tagterrasser er der et stort udbud af spændende oplæg og event. Se programmet herunder.
Hovedscenens program
Søndag
10.00 Messeåbning - åbningstalen
15.00-15.45 Bage event
Marie-Louise Risgaard, Skærtoft Mølle
16.30-17.00 Madspild- rester- guldøko rundt om Holm Claus Holm
Mandag
10.15-10.25 Velkommen til Odense
Kommune - Vejen mod bronze
Gitte Breum, chef for mad & måltider Læs om Odense Kommune side 26
10.30-11.00 Hvad planter og gode bakterier kan gøre ved dig og for dig Umahro Cadogan og Søren Ejlersen.
11.30-12.15 Fermentering - der er noget i gære Søren Ejlersen, Årstiderne
13.00-13.45 Gastronomisk indlæg v. Nicolai Kirk
AB Catering - BC Catering - Dansk Cater Inviterer til et anderledes gastronomisk indlæg.
14.00-14.20Overrækkelse af sølv og bronze - spisemærkerne v./ Per Kølster, formand for Økologiske Landsforening.
Læs om spisemærkerne side 16-17
Tirsdag
10.15-11.00Velkommen til Odense
Kommune - Vejen mod bronze
Gitte Breum, chef for mad & måltider. Læs om Odense Kommune side 26
10.30-11.00 Hvad tænder næste generation på?
Mette Toftegaard, specialkonsulent i sundhed, økologi og bæredygtighed, Hotel-og Restaurantskolen, HRS, København.
Læs mere om HRS side 22
Tagterrasse BTagterrasse A
Hovedscenen
12.00-12.30Værtsskab
Charlotte Konradsen Ayd, Værtsskabet
13.45-14.15 Hvad tænder næste generation på?
Mette Toftegaard, Specialkonsulent i sundhed, økologi og bæredygtighed, Hotel-og Restaurantskolen, HRS, København
Læs mere om HRS side 22
15.15-16.00 Bageevent
Marie-Louise Risgaard, Skærtoft Mølle
12.00-12.50 Kødsmagning Ole Sørensen, Foreningen ”smag på Landskabet”
13.00-13.50 Issmagning
Anders Eibye, Hansens Flødeis og Vivi Kjersgaard, Hørkram Foodservice
15.00-16.00 Nyt og bæredygtigt drikkekoncept Murat Aksoy, fmcf.dk
Program - Tagterrasse A
Søndag:
13.00-13.50 De Økologiske Spisemærker
Helle Søballe Nybo, Fødevarestyrelsen
Læs om spisemærkerne side 16-17
15.00-15.50 Tesmagning Hans Siegfredsen, Te To You
Mandag:
10.10-11.00 Bliv klog på GMO Biolog Klaus Sall
11.10-12.00Store Smagedag - nyt år, nyt tema og nyt set-up Sonja Poulsen, Store Smagedag
12.10-13.00 Økologisk grøntsager i stor skala Axel Månsson
13.10- 14.00 Næste generation Siebe Johannes Gorter, Skyttes gartneri
14.30-15.30 Biodynamisk smagning Klaus Løhr, Biodynamisk Forening
Danmark er fyldt med økologi, og nu kan du nemt finde de lokale økologiske gårdbutikker, spisesteder og hoteller i nærheden af dig. Find vej på www.lokaløkologi.dk
lokaløkologi.dk
Mad der kan mærkes
De økologiske spisemærker har udviklet sig til et vigtigt redskab for de mange køkkener, som er i færd med at omlægge driften til økologi
SPISEMÆRKET
Fastholder kursen
Stolte medarbejdere
Surpriserestauranten i økohallen
Fire gange om dagen åbner Spisehuset i Økologihallen på Foodexpo og 40 gæster får hver gang adgang til den spektakulære restaurant. Gæsterne ved ikke på forhånd, om de skal spise på en Michelin restaurant eller i en hospitalsseng, og de
de ankommer til Spisehuset
SPISEHUSET
pct. økologi
I køkkenet på Regionshospitalet i Randers laves alt fra bunden af -
Roskilde Festival og Northside (foto) er gået forrest med brugen af de midlertidige sp
semærker til at promovere økologisk fastfood.
Spisemærket får et serviceeftersyn
En serviceeftersyn skal gøre reglerne bag de økologiske spisemærker tydeligere, mere smidige og lettere at håndtere for køkkenerne
SPISEMÆRKET
TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT
Fødevarestyrelsen lægger op til at give de økologise spisemærker et mindre serviceeftersyn i 2016. Det skal føre til små justeringer, som skal gøre det endnu nemmere for køkkenerne at skilte med de populære mærker.
- Det handler om sund fornuft, siger fuldmægtig Robert Lind om de ændringer, som formentlig allerede i år bliver integreret i reglerne for de økologiske spisemærker.
Han oplyser, at der rundt om i køkkenerne hersker en del tvivl om, hvorvidt det skal regnes med i økologiregnskabet, hvis forældrene tager kage med i daginstitutionen, eller hvis børnene har en pose æbler med hjemme fra haven. Andre er i tvivl
om, hvordan de skal håndtere mødeforplejning og enkeltstående events.
Kanterne er mere runde
- Vi vil gøre nogle ting nemmere, men det handler også meget om at gøre det mere klart, hvordan reglerne skal fortolkes. Det kan være vanskeligt at forstå, at vi er meget strikse over for producenter, som skal have det røde Ø-mærke på deres produkter, mens vi er mere lempelige over for køkkener med spisemærket. Vi vil gerne skabe forståelse for, at kanterne på spisemærkerne er mere runde end på det røde Ø-mærke, siger Robert Lind.
Mens Ø-mærket er en garanti for, at et produkt er 100 procent økologisk, betegner han mere spisemærket som en retningspil for det økologiske engagement i det enkelte køkken, men dokumentationen skal naturligvis være i orden.
Nemmere at opnå guld
Robert Lind peger på, at der især har været noget usikkerhed omkring guldmærket, som er kundernes garanti for, at mindst 90 procent af råvarerne er økologiske.
- Så længe man overholder økologiprocenten, bør der ikke være et krav om, at køkkenet altid skal vælge
Antal spisemærker 2009-2016
Fortsætter den nuværende vækst i antallet af økologiske spisemærker, vil der i 2020 være tæt på 4.000 køkkener, som skilter mederes økologiprocent.
Der kan være tale om specielle produkter med en unik smag eller økologiske råvarer, som er ekstremt dyre eller vanskelige at håndtere for det pågældende køkken.
Hele branchen bliver derfor i løbet af foråret inviteret til at bidrage med forslag til forbedringer, som vil gøre det mere attraktivt at skilte med spisemærket.
- Vi inviterer alle, som har noget på hjertet, til at komme med input, siger Robert Lind, som forventer at indkalde branchen til en diskussion
*) Antal ved udgangen af februar Kilde: Fødevarestyrelsen
om den endelige udformning af de kommende regelændringer i løbet af andet halvår af 2016.
Gratis ’Kom i gang pakker’ Du kan møde Fødevarestyrelsen i øko-hallen på stand 4011, hvor medarbejdere og frivillige fra øko-teamet vil stå klar til at hjælpe dig i gang med Det Økologiske Spisemærke. På standen vil øko-teamet også uddele gratis ’Kom i gang pakker’ til de køkkener, der er interesserede i at erhverve et spisemærke.
Fokus på grønne nyheder
GROSSIST: Foodexpo, som afholdes hvert andet år, er Nordens største fagmesse. Den henvender sig til alle, der lever for og arbejder professionelt med mad, og med ca. 75 udstillere i den økologiske hal E, bliver der masser af inspiration at hente for de køkkener, som er under omlægning til økologi.
Slagelse-grossisten Grøn Fokus lancerer en eksklusiv økologiske melserie fra Knuthenlund (øverst), som både går efter catering- og detailmarkedet, mens en ny bag-in-box med 10 l tomatpure fra tyske Byodo er målrettet storkøkkener, som er trætte af at bakse med dåseåbneren.
26
Michelin-stjerner til danske restauranter
STJERNESKUD: Det kulinariske topniveau hos de bedste restauranter er højt.
I sidste uge blev der uddelt 26 stjerner til 22 danske restauranter, og Geranium med topkokken den første danske restaurant nogensinde tildelt tre stjerner i Michelin-guiden.
Spisemærket vigtigere end Michelin-stjernen
SPISEMÆRKER: Kokken Christian Puglisi driver tre restauranter, som alle har det økologiske spisemærke i guld. En af dem har desuden en Michelin-stjerne, men guldmærket betyder mest for den danske stjernekok.
- Guldmærket har vi magt over. Det har jeg en konkret målsætning om at bevare, og hvis vi mister guldet, så ville jeg vide det. Michelin-stjernen er en lidt mystisk størrelse og det fortoner sig lidt, hvilke kriterier stjerne gives efter, siger han i en stor portrætartikel i magasinet ’Økologi i store gryder’, som udkommer i weekenden.
Økologien vinder terræn
Kantiner og storkøkkener forventer at bruger mere økologi i fremtiden
FOODSERVICE
TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT
Både professionelle storkøkkener i privat og offentligt regi og landets grossister forventer et øget forbrug af økologiske fødevarer.
Det fremgår af analyser fra 4B Research, som siden 2011 har udarbejdet det såkaldte Food Service Indeks.
Det bygger på kvartalsvise besvarelser fra i alt 1200 professionelle indkøbere i storkøkkener, kantiner, restauranter, fastfood-udbydere og hoteller og kursuscentre m.m.
Når køkkenerne bliver spurgt om, hvordan de forventer, at deres økologiandel vil udvikle sig tre måneder frem, tegner der sig en meget entydig tendens i retning af et øget forbrug.
Offentlige køkkener viser vejen Totalt for hele foodservicebranchen er forventningen til andelen af økologi vokset fra 10 pct. i 2011 til 17 pct. i 2015.
Det er de offentlige køkkener,
Økologiske varer vinder frem i dansk foodservice
Med 38 % er mejerivarer stadig den største kategori, mens kød, fjerkræ og fisk kun udgør 3 % af de økologiske foodservicemarked.
Frugt og grønt 19 %
Alle frostvarer 7 % Kød, fjerkræ, fisk 3 %
der står for den mest iøjnefaldende udvikling. I 2011 lå de nederst i statistikken med en forventning om, at økologiandelen ville vokse til 9 pct. I de seneste besvarelser fra 2015 er det tal mere end fordoblet til 22 procent.
Dermed topper de offentlige køkkener listen, og ifølge Dennis Blome, adm. direktør i 4B Research, er den udvikling ikke så overraskende:
- Det bygger på en politisk beslutning, at de offentlige køkkener skal bruge mere økologi, og samtidig er der nok også sket det, at der er blesortiment via udbuddene, så køkkenerne har fået adgang til et større
Solhjulet gearer op
Der er rift om det voksende salg af økologi til landets storkøkkener og kantiner
FOODSERVICE
TEKST OPG FOTO: JAKOB BRANDT
Landets storkøkkener kan se frem til kan hjælpe dem med omstillingen til økologi.
Mens landets største totalgrossister af fødevarer løbende har udvidet deres sortiment af økologiske fødevarer, opruster de rene økologiske grossister som Grøn Fokus og Solhjulet nu med fagfolk, som kan bistå køkkenerne med faglig sparring under omlægningen til økologi. Senest har Solhjulet ansat kokken Mette Iermiin som salgs- og markedschef. Hun har mange års erfaring i branchen, og forlader et job som projektleder for Økoløft Aarhus under Københavns Madhus, hvor hun siden efteråret 2013 har stået i spidsen for omlægningen af de kommunale køkkener i Smilets By til 54 procent økologi.
Dermed mangler Aarhus Kommune kun seks procent for at nå sit 2020 mål, og de kommende år kommer til at handle om at støtte, udvikle og fastholde økologien i de kommunale gryder.
- Det har været en fantastisk rejse at være med til at motivere køkkenerne til at omlægge til økologi, siger Mette Iermiin, som ser frem til at vende tilbage til Solhjulet, hvor hun tidligere har arbejdet som salgskonsulent i fem år.
Fokus på foodservice Hos Solhjulet kommer hun til at stå i spidsen for salget af et sortiment, som består af 100 procent økologi, og hendes ankomst markerer samtidig et mindre kursskift hos Solhjulet.
marked, hvor de store spillere tilsyneladende er begyndt at tage økologien mere alvorligt.
Siden HCH-gruppen overtog den jyske øko-pionér i 2013, har selskabet i nogle år fokuseret mere på detailhandlen.
Solhjulet vil fortsat servicere specialhandlen med økologiske specialiteter i eget brand, men ifølge Mette Iermiin bliver storkøkkener og
De offentlige institutioner står for 30 pct. af det økologiske foodservicemarked, mens 25 pct. af de økologiske varer havner i private kantiner.
Offentlige institutioner 30 %
Private kantine 25 %
udvalg af økologiske varer, siger Dennis Blome.
Private køkkener følger efter At dømme efter tallene i Food Service Indekset har den offentlige omlægning en afsmittende effekt på køkkenerne i den private sektor. Kantinernes andel er løftet fra 11 til 16 procent, mens forventningerne til økoandelen hos landets restauranter er øget fra 10 til 14 pct.
Ifølge Rikke Grønning, foodservicekoordinator i Økologisk Landsforening, er det yderst positive signaler, der kommer fra branchen i øjeblikket.
- Det økologiske grundsortiment er ved at være på plads. Der er sta-
Take-away, dinertransportable 11 %
Hotel, restaurant, café 24 %
Offenlige kantiner 10 %
dig lidt udfordringer i forhold til friske krydderurter og kødet, men den næste store udfordring bliver at få en større diversitet i de enkelte kategorier.
Den udvikling er allerede i fuld gang, lyder det fra de største grossister.
- Lige nu sker der rigtig meget på det ferske område med nye kødudskæringer og nye pålægsprodukter, men vi har også fået nye spændende frostvarer som sveskeblommer og rabarber fra Frigodan. De kan benyttes til både tærter, grød og marmelade, siger Vivi Kjærsgaard, som er økologiansvarlig hos Hørkram Foodservice.
Som ny salgs- og markedschef for Solhjulet skal Mette Iermiin fokusere mere på at opdyrke det økologiske foodservicemarkedet, som oplever stor vækst.
restauranter rykket op på Solhjulets menukort.
- Detailhandlen tænker næsten kun på pris, så vi vil igen til at fokusere mere på foodservice, og vi satser primært på de kunder, som vil lave mad fra bunden af de rå råvarer, siger hun.
Mere kød på bordet
Også sortimentet af øko-kød får et løft, idet Solhjulet netop har lavet en aftale om at føre et større udvalg af pålæg, pølser, fersk kød og frostva-
rer fra Slagtergården fra Holbæk. Som led i den nye satsning ansætter Solhjulet yderligere en sælger, som får ansvar for Sjælland og Skåne, og det er samtidig planen, at Mette Iermiin skal være med til at give selskabets øvrige sælgere et fagligt brush-up, så de bliver endnu bedre klædt på til at møde køkkenerne. - Min rolle bliver at være med til at holde værdisættet på plads, siger Mette Iermiin, som glæder sig til at møde de nye kunder og kolleger på Foodexpo.
Kolonial 33 %
Mejeri 38 %
Kilde: Danmarks Statistik fra sept. 2015, som bygger på tal fra året før.
Økologi er holdninger, overbevisninger, muligheder og udfordringer. Uanset din indgangsvinkel til økologi, ser vi det som en fornem opgave, at følge dig på din økologiske rejse og står klar med viden, indsigt og et bredt sortiment af økologiske fristelser til din hverdag i køkkenet.
Bryggerierne skruer op for den økologiske hane
2015 blev det det store gennembrudsår for økologisk øl, da bryggerigiganterne Carlsberg og Royal Unibrew hoppede med på den økologiske
nye øko-pilsnere
Det syder og bobler som aldrig før i de økologiske gærtanke på de danske bryggerier.
Det er kun 20 år siden, at Thisted Bryghus lancerede Økologisk Thy Pilsner, som var Danmarks første øko-øl. Siden er antallet af danske bryggerier vokset eksplosivt fra ca. 20 i 2000 til ca. 120 i dag. Næsten halvdelen af dem har økologiske øl i sortimentet, og udvalget af økologiske specialøl på supermarkedernes hylder har aldrig været større end nu. Så selv om det totale danske ølmarked de seneste år har oplevet en svagt vigende salg, blev der sidste år introduceret rekordmange nye økologiske øl.
Ifølge hjemmesiden Beerticker, som beskriver udviklingen på det danske ølmarked, kunne danskerne knappe 89 nye økologiske øl op fra
18 bryggerier i 2015. Året før lå antallet af øko-nyheder på 66, mens der i 2013 kun blev lanceret 44 økologiske øl. Antallet af nyheder er dermed fordoblet i løbet af to år.
Det er ifølge Rikke Grønning, specialkonsulent i foodserviceteamet i Økologisk Landsforening, en positiv udvikling, som gør økologien mere attraktiv for landets restauranter og caféer, som står på spring for at indføre mere økologisk øl i hanerne.
- Med et større udbud af økologisk øl bliver det også nemmere for dem at opnå de økologiske spisemærker, siger hun.
Kølster fører an Kølster Malt & Øl kom med suverænt
31. Baggrunden for de mange nye øl fra Kølster er åbningen af ølbaren Kølster’s Tolv Haner på Nørrebro i København.
Ørbæk Bryggeri på Fyn havde også gang i innovationen og sendte 13 nye øl på markedet. Den voksende interesse for økologisk øl vækkede sidste år landets to største øl-giganter, som nu ønsker at få en større tår af det økologiske marked.
Royal Unibrew lancerede sidste forår Royal Økologisk Pilsner, som har solgt så godt, at landets næststørste bryggeri i sidste måned barslede med Royal Økologisk Classic.
- Vi har fulgt markedet løbende og vurderede sidste år, at det var det rigtige tidspunkt at gå ind på, si-
ger senior brand manager Christian Lund-Martorell, Royal Beer, som med tilfredshed kunne notere, at Royal Økologisk Classic blev en af årets mest solgte økologiske øl i 2015.
Rå øl fra Tuborg Storebror Carlsberg sigter også mod
forbrugere. Lokkemaden består af Extra Pilsner fra Husbryggeriet Ja-
cobsen samt Tuborg Rå, der kom i handlen i efteråret. Sidstnævnte
seneste år kun har været tilgængelig for gæsterne på landets største musikfestivaler, hvor den ifølge Kasper Elbjørn, presseansvarlig hos Carlsberg, er en stor succes, som ser ud til at gentage sig i detailhandlen.
- Salgstallene viser, at Tuborg Rå efter kun fem måneder på markedet
har solgt for 7,8 mio. kr., og ifølge
Nielsen Dagligvare Indeks udgør det samlet 24 pct. af det totale økologiske øl i de første fem måneder, siger han.
Der er rift om humlen
Den voksende produktion af økologisk øl i både USA og Europa har skabt rift om økologisk humle. Efter et dårligt høstår kan produktionen af den vigtige smagsgiver ikke følge med efterspørgslen, og det risikerer mikrobryggerier, som melder om fordobling af priserne på de mest populære humletyper.
Per Kølster, som ud over hvervet som formand for Økologisk Landsforening driver mikrobryggeriet Kølster
Malt & Øl på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, erkender, at nogle bryggerier kan blive tvunget til at droppe de mest humlekrævende øltyper, og selv om det isoleret set er negativt, kan det i sidste ende være med til at sætte ekstra skub i udviklet af nye spændende ølvarianter, hvor humlen bliver erstattet af andre urter og planter som smagsgivere.
Branchen venter fortsat vækst Alle de bryggerier, som avisen har talt med, forventer, at fremgangen for økologien vil fortsætte.
- Når de store bryggerier går ind i det, er det fordi, de tror på det, siger Per Sten Nielsen, kommunikationschef hos Bryggeriforeningen.
som sparringspartner
Foodservicekunderne er vigtige sparrings-
økologiske mejerier, som henter ca. halvdelen af omsætningen i de professionelle køkkener
MEJERI
AF JAKOB BRANDT
Både Naturmælk og Øllingegaard lukrerer begge på, at mange køkkener gerne vil skille sig lidt ud fra mængden, og selv et lille produkt kan have en stor effekt.
- Vi er et lille gårdmejeri, og mange vil gerne have noget specielt at
tilbyde kunderne, siger Steen Jespersen, mejerichef på Øllingegaard Mejeri i Nordsjælland.
Af samme grund har mejeriet investeret i en ny pakkelinje, så det bliver muligt at lave små pakker med kuvertsmør.
- Det er en god måde for os at skilte med vores mejeri, siger Steen Jespersen.
I løbet af de seneste fem-seks år er mejereits salg til foodservice vokset fra kun at udgøre nogle få procent til at bidrage med tæt på halvdelen af omsætningen i det fondsejede mejeri.
God feedback fra kokkene
Det sønderjyske mejeri Naturmælk har nærmest gjort det til en bevidst strategi at arbejde tæt sammen med landets økologiske kokke, som på
Mejerierne bruger kokkene
den måde kommer til at fungere som kulinariske sparingspartnere.
- Vi har ikke selv et stort foodlab, så de professionelle køkkener er et interessant segment at arbejde sammen med, fordi vi får masser af feedback fra kokkene, siger Nelly Frees Riggelsen, salgs- og marketingchef hos Naturmælk.
Hun oplever ofte, at kokke kontakter mejeriet, når de har en udfordring, de ikke selv kan løse, og den slags henvendelser kan blive startskuddet til udvikling af ny produkter.
Det blev også tilfældet, da Region Sjælland for over ti år siden henvendte sig for at få løst en udfordring, der handlede om, at de sjællandske hospitalskøkkener smed for meget
smør ud, samtidig med at mange pa-
Efter at have gumlet på den udfordring i et par år, begyndte Naturmælk at producere kuvertsmør, og selv om
ikke er udtryk for epokegørende innovation, skulle det vise sig at være et godt initiativ, som mange blev glade for - også mejeriet.
- Smørret har givet os et visitkort, som i dag ligger ude hos en lang række kunder, siger Nelly Frees Riggelsen.
på, at produkter som først er blevet et hit i storkøkkenerne siden med succes er blevet konverteret til detailprodukter.
ØL
JAKOB BRANDT
Økologi er bedre forhold for dyr
Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevæge sig på, de får økologisk grovfoder og har adgang til udearealer, når årstiden tillader det.
DYREVELFÆRD
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Reglerne for dyrevelfærd på økologiske landbrug er meget præcise. Dyrevelfærden i den økologiske produktion sikres ved, at: dyrene skal have god plads at bevæge sig på dyrene skal have økologisk foder dyrene skal have grovfoder, som og forebygger sygdomme dyrene kan gå ud under åben himmel, når årstiden tillader det at dyrene i det hele taget skal have forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov at alle køer har udeliv at alle køer er på græs om sommeren mindst seks timer om dagen fra 15. april til 1. november, medmindre vejret er for dårligt.
Køer på græs lever længere En undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer, at køer, der kommer på græs om sommeren, har mindre risiko for at dø, end køer der er inde i en stald året rundt. Mere præcist viser undersøgelsen, at når køerne kommer på græs, er deres dødelighed mindst 25 procent lavere, end hvis de aldrig kommer ud af stalden. Hvis køerne på græs malkes med automatisk malkesystem
(malkerobotter), er dødeligheden hele 54 procent lavere end hos ikkegræssende køer.
Svin har ret til at rode
En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når hun føder sine unger. På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder, på naturlig grise-
svin lever hele livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er tre eller
adskillelsen tidligst, når grisene er syv uger. Så kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegård. Økologiske grise får aldrig klippet deres haler.
Næsten en tredjedel af de ikke-
økologiske slagtesvin i danske stalde har mavesår i mild eller svær grad. Økologiske svin slipper for den ofte smertefulde sygdom, fordi de får grovfoder.
Kyllinger med naturlig vækst Økologiske kyllinger vokser i et mere naturligt og væsentligt langsommere tempo end de ikke-økologiske. Helt præcist tager de økologiske kyllinger i gennemsnit 35 gram på per dag, mens de ikke-økologiske kyllinger vokser med 55 gram. Derfor har de økologiske kyllinger ikke så stor risiko for at få problemer med benene, når de bliver store.
Ikke-økologiske kyllinger lever i en hal uden dagslys hele livet. Derimod har de økologisk kyllinger vinduer i stalden, og de kan gå ud, fra de er
cirka fem uger gamle, og vejret tillader det.
Økologiske høns og kyllinger har mere plads end de ikke-økologiske.
Pr. kvadratmeter må der være seks økologiske høns. Skrabehøns og fritgående høns må være ni pr. kvadratmeter. Burhønsene har mindst plads. Her er der 13 høns pr. kvadratmeter.
Udendørs har de økologiske høns og kyllinger endnu mere plads. Her går der 25 høns pr 100 kvadratmeter. Det samme gælder for de fritgående, der også er heldige at komme ud under åben himmel. Skrabehøns og burhøns kommer ikke ud.
KILDE: OKOLOGI DK
Meyers skal lave mad til Det Kongelige Teater
CATERING: Meyers har vundet et udbud, der sikrer, at selskabet fra sommer skal varetage driften af alle Det Kongelige Teaters restauranter, barer og caféer både i Operaen, Skuespilhuset og på Gamle Scene. Det skriver Meyers Contract Catering i en meddelelse.
- Vi er stolte over, at Det Kongelige Teater har valgt os til denne unikke og spændende opgave. Vi glæder os meget til samarbejdet og til at servicere teatrets mange gæster og medarbejdere, siger Claus Meyer, grundlægger af Meyers og Merete Holst, adm. direktør i Meyers Contract Catering i en fælles udtalelse.
Flere sunde fedtstoffer i økologisk mælk
SUNDHED: Ny forskning fra Newcastle University viser tydelig ernæringsmæssig forskel på økologisk og ikke-økologisk mælk og kød. Økologisk mælk indeholder
omega-3 fedtsyrer end almindelig mælk. Det viser en helt ny undersøgelse, som i dag 16. februar er of-fentliggjort i British Journal of Nutrition. Det samme gør sig gældende for økologiske ost og yoghurt. Undersøgelsen er den største og mest systematiske af sin art, og den er gennemført af et forskerhold på Newcastle University i samarbejde med et internationalt team af eksperter.
Økologiske grise fødes på farremarken og får i mindst syv uger lov at blive derude.
Hotel- og Restaurantskolen i Valby har etableret sit eget økologiske bylandbrug, hvor eleverne får jord under neglene og kan dufte og smage på de råvarer, de skal lære at bruge under uddannelsen til bl.a. kokke og ernæringsassistenter. Det giver dem mulighed for at udnytte plantetoppe og blomster, som de
Økologi er elevernes naturlige valg
Østershatte dyrket på kaffegrums og et miniland-
Hotel- og Restaurantskolens eleverne ind på den undervisningen af fremtidens køkkenmedarbejdere
UDDANNELSE AF JAKOB BRANDT
Eleverne fra Hotel- og Restaurantskolen (HRS) i Valby stiller sjældent spørgsmålstegn ved økologien. For dem er den bæredygtige tankegang indarbejdet som en naturlig del af madlavningen.
Kommer de i tvivl om, hvad det handler om, kan de besøge skolens bylandbrug eller de to gamle Maerskcontainere, hvor skolen netop har etableret en produktion af østershatte. De velsmagende svampe bliver dyrket i lange perforerede plastikposer, der er fyldt med en blanding af kaffegrums, tørrede kaffeskaller, svampemyselium og et skvat kalk.
På Foodexpo håber skolens specialkonsulent Mette Toftegaard Rasmussen at kunne præsentere de første svampe fra skole nye svampefarm, som fremover vil indgå i undervisningen på mange niveauer.
Østershattene er det seneste skud på den gennemgribende forandringsproces, der skal være med til at realisere skolens strategi, om at gøre sundhed, økologi og bæredygtighed til en integreret del af fagligheden hos både elever og skolens 170 ansatte.
Fra affald til ressource
- Vi er på en rejse, hvor vi skal bruge mindre kød, og svampene har umami-
retter. Samtidig er de med til at gøre kaffegrums, som er et affaldsprodukt, til en nyttig ressource. Upcycling er det nye sort inden for bæredygtighed, hvor man tilfører mere værdi til noget, der ellers ville blive smidt ud, pointerer Mette Toftegaard Rasmussen.
Som en ekstra bonus ender kaffegrumset, der dagligt bliver indsamlet fra skolens køkkener, som en nærende kompost, der kan benyttes i skolens nyetablerede undervisningslandbrug, som er under omlægning til økologi.
Sidste år høstede eleverne ca. 1.000 kg grøntsager, kål og urter i det lille landbrug, og ifølge Mette Toftegaard Rasmussen er det fantastisk at opleve, hvordan eleverne går på opdagelse i bedene.
- Det er en kæmpe gevinst. Det skaber begejstring blandt eleverne, der laver innovation med alle de dele af råvarerne, som de normalt aldrig ser, og vi har aldrig haft så mange spiselige blomster som pynt på maden.
Dine valg har konsekvenser
Ifølge Mette Toftegaard Rasmussen er bylandbruget og svampene med til at give eleverne en større forståelse for, hvor fødevarerne kommer fra og for det kredsløb, de indgår i.
Det er efter hendes vurdering en nødvendig viden for at uddanne de beviste og ansvarlige køkkenmedar-
Kort om skolen
Hotel og Restaurantskolen tilbyder en bred vifte af grund- og hovedforløb under erhvervsuddannelsernes fællesindgang: ’Fødevarer og jordbrug’.
Årselever: Ca. 3.000
Skolen igangsatte i 2014 en omlægning af både undervisningskøkkener og skolens kantiner, som tilsammen hver måned køber 40.000 kg råvarer.
bejdere, som i fremtiden skal være med til at sikre, at der på globalt plan bliver mad nok til alle.
- Der bliver brug for faglige personer, der tænker over konsekvenserne af deres valg. De skal vide, hvad de vil, og hvordan de gør det, så de kan indarbejde sundhed og bæredygtighed i deres madlavning.
Set gennem hendes optik er det derfor nødvendigt, at fremtidens madhåndværkere tilegner sig nogle kompetencer, så de kan lægge strategier for at mindske fødevareproduktionens negative konsekvenser for naturen og klimaet.
- De skal blive dygtigere til at kommunikere, og til at fortælle hvorfor den økologiske tallerken ser ud, som den gør.
ernæringsassist i køkkenet hos Bethlehems Sogns Menigshedsbørnehave på Indre Nørrebro:
- Jeg har lavet mad I børnehaver I 15 år, og økologien har altid stået I toppen af dagsordenen. Det er ikke noget jeg tænker på – for mig er det naturligt. Bæredygtighed og økologi har altid været en selvfølge for mig, siden jeg begyndte at lave mad. Det er supervigtigt, fordi det er sundt for både mennesker og naturen.
Eleverne støtter den grønne kurs havnske skole er økologien ikke det store tema i hverdagen.
- Jeg oplever, at eleverne er rimelig grønne. For dem er det naturligt at tænke bæredygtighed, madspild og økologi ind i madlavningen, siger Mette Toftegaard Rasmussen, som oplever at hovedparten af eleverne er på bølgelænge med skolens grønne visioner.
- Det bekræfter os i, at vi er på rette kurs, og at vi bare kan give den fuld gas med den grønne linje.
- Jeg har altid arbejdet i offentlige køkkener, så jeg er vant til at arbejde med økologi, og for mig er de en selvfølge, og sådan tror jeg også, at det er for alle de andre i klassen. Jeg synes, at det er et fedt ryk at tage, at alle offentlige kantiner skal være økologiske, og når jeg bliver færdig på skolen, vil jeg gerne ud og arbejde med udsatte unge og hjælpe de gode vaner omkring madspild og økologi ind fra en tidlig alder.
Dér, hvor hun oplever den største udfordringer, er, når eleverne skal ud i praktik og risikerer at havne i køkkener, hvor økologien endnu ikke har gjort sit indtog. En udfordring som HRS tackler ved at tilbyde en bred vifte af efteruddannelseskurser. Men hun erkender samtidig, at eleverne på den københavnske skole er privilegerede ved at bo i en kommune, hvor de offentlige køkkener har vist vejen og i gennemsnit ligger på en økologiprocent på næsten 90.
normalt aldrig ser, fordi grøntsagerne kommer vaskede fra pakkeriet.
Mød Det Økologiske Spisemærke
på stand 4011 i hal E
Du beskytter natur og grundvand
Du får færre tilsætningsstoffer
Du støtter øget dyrevelfærd
Du sparer dig selv for sprøjtemidler
Godt for dig Godt for dyrene Godt for miljøet
Køerne fra Thise & Ko skal slagtes i Hadsund
KØD: Til juli kan forbrugerne købe kød under brandet Thise & Ko i Coops butikker. Ifølge Fødevaremagasinet ligger det nu fast, at det bliver Hadsund-slagteriet Nordic Beef, som skal slagte køerne fra Thises andelshavere.
Den tidligere Friland-direktør, Karsten Deibjerg bliver krumtappen i det nye partnerskab fra hans position som medejer af Tamaco.
- Nordic Beer og Thise er et godt match for Thise & Ko. Virksomheden har den rigtige størrelse til at løfte opgaven, og kan samtidig levere tillitet, vi har brug for, siger Karsten Deibjerg til Fødevaremagasinet.
Økologien er blevet vigtigere for danskerne
FORBRUG: Otte ud af ti danskere køber økologiske varer, og næsten hver anden indkøbskurv indeholder økologiske produkter ofte eller hver gang, turen går til supermarkedet. Tendensen er især båret af børnefamilier og kvinder. Og for tre ud af ti danskerne, der køber økologisk, er det vigtigere i dag, end det var for tre år siden. Det viser en ny befolkningsundersøgelse som Epinion har lavet for Buko.
Har restauranterne styr på trendy urter?
URTER: Skovsyre, strandkål, ramsløg og sødskærm er - sammen med andre urter fra den danske natur - kommet på menukortene i mange af landets restauranter. Til maj iværksætter Fødevarestyrelsen en urtekampagne, som skal undersøge, om restauranterne har styr på urterne, skriver dr.dk.
- Det er blevet rigtig trendy at bruge urter fra den danske natur, så vi vil gerne se, hvad restauranterne bruger, og om de er bevidste om, hvad det er, de bruger - for det er ikke alle typer urter, der egner sig til at blive spist, siger tilsynsførende Helle Tind fra Fødevarestyrelsen til DR. forvekslet de giftige liljekonvaller med ramsløg.
Produktudvikler Pia Mejl fra Danish Crown Beef har konstant antennerne ude for at fange ideer til nye økologiske kødprodukter til Frilands sortiment.
Alle jagter noget unikt
Efter det hakkede kød er det stadig de klassiske udskæringer, som fylder mest i Frilands økologiske oksekødssortiment, men produktudvikler Pia Mejl er altid på jagt efter ny inspiration
OKSEKØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Da Pia Mejl i 2009 blev ansat som produktudvikler hos DC Beef i Sdr. Felding, der udskærer alt det økologiske oksekød fra søstervirksomheden Friland, fyldte økologien ikke ret meget. Det har ændret sig markant siden. Alle vil have økologi, og det kniber alvorligt med at følge med efterspørgslen.
- Pris er altid et emne, men de, der vil have økologi, vil gerne betale for det, så lige nu er råvareforsynin-
gen den største udfordring. Derfor er vi nødt til at prioritere vores eksisterende kunder, siger hun, mens hun viser rundt i opskæringen hos DC Beef i Sdr. Felding, som hver morgen starter dagen med at skære det økologiske kød.
Klokken er 06.15, og en slagteriarbejder fodrer den grådige kødcutter med økologisk højreb. På få minutter spytter den 200 kg højreb ud i ensartede entrecote-bøffer, som er klar til at blive pakket til Rema 1000, Netto, Føtex og Bilka.
Hurtigt og effektivt. Tidspresset er stort, da de friske udskæringer skal leveres til butikkerne samme dag.
Kokkene foretrækker rene råvarer Normalt går meget af Pia Mejls tid med at udvikle nye produktserier og emballagetypedesign til detailhandlen. Her konkurrerer kæderne om kunderne med nye kødkoncepter, der omfatter specielle racer eller kød fra produktioner, som er godkendt af Dyrenes Beskyttelse.
Men der er en del merudgifter forbundet med at håndtere og pakke de mange specialkoncepter, og hun
Friland lancerer grønne bøffer
Friland har netop udviklet en ny økologisk burgerbøf, som i første omgang er målrettet foodservicemarkedet
Frosne økologiske gulerødder, blomkål og broccoli bliver hakket med ind i farsen til de nye burgerbøffer, som Friland lancerer i tre vægtklasser på Foodexpo i Herning.
- Grøntsagerne giver en god konsistens og en mere saftig bøf, og på
den måde kan vi lave et produkt med en høj spisekvalitet til en god pris, siger produktudvikler Pia Mejl fra DC Beef.
Grøntsagerne udgør 25 pct. af farsen, hvilket reducerer fedtprocenten i bøffen fra 18 til 14 pct. Dermed harmonerer de nye bøffer godt med de nye kostråd og klimadebatten.
Friland har derfor store forventninger til salget af de nye burgerbøffer.
- De må være guf for fastfoodbranchen og kantiner, som gerne vil
nævner Irmas årlige salg af økologisk Angus-kød fra Livø som et eksempel på de mindste mængder, DC Beef kan håndtere på rentabel vis. Det omfatter 25-30 dyr, som slagtes på samme tid. Når kødet er modnet, bliver det pakket i kasser med 7,5 kg. Pia Mejl lægger ikke skjul på, at arbejdet med det økologiske kød giver visse udfordringer, da de økologiske råvarer og især krydderierne er væsentligt dyrere end de konventionelle.
- Jeg ser det dog ikke som et stort problem, da kokkene i de økologiske køkkener helst vil arbejde med den rene råvare, konstaterer Pia Mejl.
11 ton øko på én uge
Ugen inden Økologi & Erhverv besøger Danish Crowns opskæringsvirksomhed i Sdr. Felding, opskar og pakkede virksomheden 11 ton økologisk oksekød til detailkunder og foodservice. Det svarer ifølge fabrikschef Kim Smed til otte procent af ugens samlede produktion.
- Vi forventer, at det økologiske kød kommer til at fylde endnu mere i
have det økologiske spisemærke, siger Pia Mejl.
Strækker kødet og sæsonen
De grønne bøffer indfryses individuelt og sælges på frost, og de er dermed med til at løse udfordringen med de store sæsonudsving i leverancerne af oksekød.
Bøfkødet er i stort omfang et bi-
landmænd får omlagt til økologi, siger Kim Smed. Pia Mejl lægger ikke skjul på, den aktuelle råvareforsyning lægger en dæmper på innovationen.
Derfor glæder hun sig over, at Frilands direktør, Henrik Biilmann, harmen med kødet fra op mod et halvt hundrede mælkebedrifter, der er under omlægning, skal de bidrage til at sikre selskabet større tilgang af økokød, så Pia Mejl igen kan skrue op for innovationen.
Små pakninger til Aarstiderne På oksekødsiden er hakket kød stadig markant det vigtigste produkt, men Frilands foodservicekunder kan vælge mellem knap et halvt hundrede forskellige udskæringer og stege. - For os handler det om at tilføre mere værdi til det kød, som ender i hak. Det gælder især kødet fra den forreste del af oksen, siger Pia Mejl, som i et tæt samarbejde med Aarstiderne har udviklet pakninger med ferske kødudskæringer på helt ned til 100 g til abonnementordningens populære måltidsklasser.
produkt fra mælkeproduktionen, og i sommerhalvåret, når køerne er på græs, kommer der relativt få dyr til slagtning.
- Vi kan producere bøfferne, når På den måde kan vi tilbyde et sundt, økologisk produkt til vores kunder gennem hele året, siger Pia Mejl. jb@okologi.dk
Frilands grønne bøffer levers i tre vægtklasser: 50 g, 110 g og 180 g.
HVEM VIL DU ANSÆTTE NÆSTE GANG?
Food Careers er et karriereunivers, som er sat i verden for at styrke rekruttering til den danske fødevarebranche. På foodcareers.dk samles et univers af uddannelsesmuligheder med relation til fødevarebranchen, så dygtige og engagerede unge kan få overblik over karriereveje inden for mad og fødevarer.
Mød Food Careers på Foodexpo 2016 og få viden om hvordan unge ser på uddannelse, job og karriere. Kom og få en snak om fødevarebranchens rekrutteringsbehov. Food Careers, Foodexpo: Økohallen (Hal E), stand 4010 foodcareers.dk
Madkulturen har opbygget Food Careers med massiv støtte fra centrale organisationer i fødevarebranchen: 3F, Fødevareforbundet NNF, HORESTA, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Slagtermestre, Dansk Erhverv, Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne, Rektorkollegiet for Danske Erhvervsakademier, Rektorkollegiet for Danske Universiteter og Danske Erhvervsskoler.
Irma inviterer til messe
MESSE: Mad & Glæde hedder den madmesse i Øksnehallen, som Irma er vært ved 12. og 13 marts.
På messen vil gæsterne blandt andet kunne møde producenter og kendisser inden for gastronomi.
- Vores kunder er meget optagede af, hvor deres varer kommer fra og interesserede i at høre historien bag. Det er baggrunden for, at vi sidste år for første gang forsøgte os med Mad & Glæde. Det blev en kæmpe succes, hvor vi nærmest blev løbet over ende, siger kædedirektør for Irma, Jesper Uggerhøj, til Dansk Handelsblad
Programmet rummer oplæg med blandt andet James Price, Claus Holm, Thomas Herman og Thomas Rode, og der vil være smagsprøver ved 100 forskellige stande.
En dansk husstand køber økologi for 3.200
FORBRUG: En gennemsnitlig dansk husstand har et årligt økologisk forbrug på 3.200 kr. pr. husstand ud af det samlede gennemsnitlige forbrug af fødeog drikkevarer på 41.200 kr. Det svarer til at 7,7 pct. af befolkningens forbrug af føde- og drikkevarer er økologisk.
Det fremgår af Danmarks Sta-
gerundersøgelse af forskellige befolkningsgruppers forbrug af økologiske føde- og drikkevarer. Tallene blev offentliggjort i februar.
Restauranter laver mest mad fra bunden
MADHÅNDVÆRK: Det er næppe den store overraskelse, at landets restauranter er den køkkentype, som laver mest mad helt fra bunden uden brug af færdiglavede produkter. Ifølge en analyse fra 4B Research producerer restauranterne i gennemsnit 82 pct. af maden fra bunden, mens det samme kun gælder for 38 pct. af maden hos udbyderne af fast-food, som ligger i bunden af listen. Offentlige storkøkkener, hotel- og konferencecentre samt landets kantiner laver 63-73 pct. af måltiderne fra bunden.
Storkøkken med plads til alle
med andre former og størrelser end standar-
kale leverandører samt fokus på at udskifte dyre råvarer med billigere og med samme velsmag. De tiltag har løftet økologiprocenten opad hos Byens Køkken i Odense
OMLÆGNING
AF PETER NORDHOLM ANDERSEN
Jette Eggers og Helle Absalonsen står i grøntsagsrummet, hvor en skarp duft af frisksnittet peberrod prikker i næsen.
De nye maskiner og arbejdsgange her i rummet er eksempler på, hvordan Byens Køkken får mere og mere økologi ind i maden. Vel at mærke for samme budget.
Tidligere købte storkøkkenet varer i standardstørrelser fra grossisterne, men nu kan personalet håndtere rodfrugter og andet grønt af ukurante størrelser, som landmændene ellers ikke kan afsætte til detailhandlen.
- For os er størrelsen og formen på en kartoffel eller gulerod ligegyldig. Vi har investeret i maskiner, der kan skylle, skrælle, snitte og slynge med et lille spild. Når vi kan aftage den slags ukurante varer, så kan vi få dem til en bedre pris. Tidligere købte vi også meget snittet grønt, nu forarbejder vi mere selv, siger Jette Eggers, leder af Byens Køkken. Storkøkkenet leverer mad til cirka 2.500 borgere i Odense Kommuneisær ældre.
Byens Køkkens overordnede mål er, at økologiprocenten når op på 60 procent i 2020. For to år siden var her stort set ingen varer med Ø-mærket i storkøkkenet, som beskæftiger cirka 35 personer plus fagpersonale ude i institutioner med egne køkkener.
Men især det seneste halve år er der arbejdet intenst med økologien, og en opgørelse i december 2015 viste 38 procents økologi.
Jette Eggers og Helle Absalonsenninger løber side om side med køkkenets stigende økologiprocent.
Et eksempel er fra en af de workshops, der er holdt for de ansatte. Her arbejdede køkkenets fagfolk med smørrebrødets udseende.
Det blev tidligere pyntet med krølsalat, men det er dyrt at købe økologisk. Derfor så de på, hvordan det i stedet kan pyntes med sæsongrønt. De forsøgte sig med pynt baseret på blandt andet stokken fra broccoli, ristede rugbrødsrester og skræller fra gulerødder.
- Da vi serverede smørrebrødet med det nye pynt for de ældre, var der ikke én, der spurgte efter krølsalat. På længere sigt agter vi derfor at tage krølsalaten ud af menuplanerne. Det er et sted, hvor vi kan spare, uden at vores brugere savner noget, siger Helle Absalonsen, en af køkkenets mad- og måltidsmentorer. Og forklarer, at de på samme måde vil gennemgå alle arbejdsprocesser og
økologi.
En lignende strategi bruges i dialogen med leverandørerne. Den er mere proaktiv end før og har fokus på alternativer. For eksempel er den
I takt med at økologiprocenten er vokset i Byens Køkken, der leverer mad til de ældre og handicappede i Odense Kommune, er kreativiteten i køkkenet vokset, konstaterer Jette Eggers, leder af Byens Køkken (tv) og Helle Absalonsen, mad- og måltidsmentor i Byens Køkken. Foto: Peter Nordholm Andersen
“
Bronzemærket er et bevis på, at vi arbejder seriøst med økologien. Det kan også være med til at forklare over for vores medarbejdere, hvorfor vi ændrer på vores rutiner.
HELLE ABSALONSEN, MAD- OG MÅLTIDSMENTOR. BYENS KØKKEN
størrelser
dyre øko-knoldselleri skiftet ud med et rodfrugtmiks med samme smagsnuancer.
Travetur i kartoffelmarkerne
Ud over køkkenets øko-mål har Odense Kommune en miljøpolitik, der vil fremme klimavenlig mad. Da kommunen pt. ikke er bundet af indkøbsaftaler, opsøger Byens Køkken derfor øko-producenter fra regionen.
Så Jette Eggers og Helle Absalonsen har trukket i gummistøvlerne og travet rundt ude i de fynske kartoffelmarker.
- Det har været en fantastisk oplevelse at tale med landmanden.
Det giver en anden relation, og dialogen er vigtig, når vi skal geare vores menuplaner til, hvad de kan levere. Samtidig er de lokale produkter ofte mere bæredygtige på grund af den kortere transport, og så holder man også gang i det lokale erhvervsliv, påpeger Helle Absalonsen. Køkkenets overvejende ældre målgruppe er glade for netop kar-
været svære at skaffe økologiske i de mængder og til en god pris. Der er rift om dem, der er på markedet. Dog leverer en lokal økolog nu anden lokal leverandør ca. 4.500 hver måned.
Lokalt øko-mel svigtede
Jette Eggers og Helle Absalonsen er gået ud i bageriet. To travle medarbejdere forklarer, at kuvertbrødene, der står til hævning, er helt økologiske - bortset fra gæren.
lokal møller, men bagekvaliteten på melet svingende.
- Melet var forskelligt fra gang til gang, og det var enormt svært at arbejde med. Vi leverer en del gærdej, som plejecentrene selv bager, og den svingende bagekvalitet var svær at styre derude. Dertil kommer, at vores brugere ikke kunne forstå, hvorfor brødet skulle være grovere end tidligere. Det var de ikke klar til. Så selv om vi gerne vil det lokale, så får vi nu mel fra en større leverandør. Det er stadig økologisk, men ikke lokalt, siger Helle Absalonsen. Hun tilføjer, at de måske kan tage den lokale leverandør ind igen, når bageriet er gearet til at arbejde med melet og lave stabile produkter, der skal behandles ens hver gang.
Udfordringerne med det lokale økomel ændrer ikke på, at Byens Køkken er oppe på 38 procents økologi. Derfor har køkkenet nu ansøgt Fødevarestyrelsen om at få det økologiske spisemærke i bronze. - Jeg tænker bronzemærket som et skulderklap. En gevinst for den enorme indsats, vi og personalet har lagt i arbejdet, siger Jette Eggers. Helle Absalonsen supplerer:
- For et år siden troede jeg ikke, at vi ville være nået så langt, som vi rent faktisk er nu. Bronzemærket er et bevis på, at vi arbejder seriøst med økologien. Det kan også være med til at forklare over for vores medarbejdere, hvorfor vi ændrer på vores rutiner. Forløbet har rykket ved medarbejderne, jeg selv inklusiv. Ude i personalestuen bliver der tænkt tanker i pauserne. For eksempel at økologien skåner grundvandet for mødet med pesticidrester. Og en del har fortalt, at de selv køber mere økologi privat.
BEER&WHISKY FESTIVAL
FORUM COPENHAGEN
25 – 27 AUGUST — 2016
Bliv en del af Copenhagen Beer & Whisky Festival - Københavns nye øl- og whiskyfestival. Fokus er på kvalitetsprodukter inden for øl, whisky og rom komplementeret af lækre delikatesser i stemningsfulde omgivelser.
Festivalen byder bl.a. på spændende nyheder og læring, der udfordrer kendskabet til øl, whisky og rom.
Har du lyst til at blive en del af Copenhagen Beer & Whisky Festival, kan du booke en stand allerede nu. Se mere på www.cphbeerandwhisky.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen som udstiller.
MØD OS PÅ STAND 4133 I ØKO-HALLEN
CPH BEER AND WHISKY .DK
Nybo – frontløber inden for bæredygtigt
arbejdstøj
SE PÅ FOODEXPO: Nybo Workwear
ønsker ud over at være producent af let arbejdstøj også at være innovativ frontløber inden for bæredygtighed og økologi.
Virksomheden er derfor stolte over at have introduceret sin første bæredygtige kollektion: Nature.
Kollektionen er en overdelsserie fremstillet af genbrugspolyester og økologisk bomuld.
Nature fås i tre behagelige og diskrete farver, som udstråler renhed, friskhed og sundhed og underbygger de gode egenskaber ved den bæredygtige metervare.
Genbrug og øko
Genbrugspolyester laves blandt an-
let i naturen eller på lossepladser.
Til forskel fra produktionen af traditionel polyester bruges ingen olie til fremstilling af genbrugspolyester og
energiforbruget og CO2-udslippet er derfor langt mindre.
Økologisk bomuld skåner miljøet, fordi produktionen foregår uden brug af farlige pesticider. Produktion uden pesticider bidrager naturligvis også til at forbedre arbejds- og livsvilkårene for den enkelte bomuldsbonde.
- Med Nature får brugeren ikke blot et produkt af meget høj kvalitet. Han får også et produkt, som er fremstillet under bæredygtige og ressourcebesparende forhold og brugeren er aktivt med til at bakke op om produktion med god samvittighed og tage ansvar for vores fælles fremtid., og tilføjer:
- Hos Nybo Workwear tror vi på, at bæredygtighed er afgørende i produktionen af fremtidens arbejdstøj og vi har nu taget det første skridt.
Mød Nybo Workwear på Foodexpo Økohallen - Hal E.
FORTÆLLER DU DEN GODE HISTORIE FRA GRYDE TIL GAFFEL?
Køkkenets gode intentioner kan ofte gå galt, hvis ikke du får tænkt samarbejde og værtskab ind i hele processen – fra køkkenet og ud til plejepersonalet.
Hotel- og Restaurantskolen tilbyder en kursuspakke med fokus på værtskab og god måltidsoplevelse for ældre borgere. Formålet med kurset er at optimere det tværfaglige samarbejde, kommunikation, ernæring og livskvalitet, så I derigennem skaber rammerne for den gode måltidsoplevelse.
Kursuspakken varer 13 dage, men er opdelt over fem moduler, der er spredt over et halvt år – så du kan passe job ved siden af.
Som til alle andre store messer i MCH får Anton Hauris Jespersen en del at se til, mens Foodexpo er i gang; men han håber, at han på ét eller andet tidspunkt kan komme væk fra køkkenet og ud i hallerne.
MCH-køkkenchef:
Vi er ikke blege for at prøve nyt
100 pct. økologisk mad i udstillerrestauranten i Økologihallen på Foodexpo
MAD PÅ MESSEN
AF IRENE BRANDT
- Vi skal være ude i god tid, for der skal skaffes mange råvarer til den økologiske udstillerrestaurant i forbindelse med Økologihallen, siger køkkenchef Anton Hauris Jespersen. Han står i spidsen for køkkenet i Messecenter Herning, MCH, hvorfra der laves mad til tusinder af gæster og udstillere, når der er messer i centret.
- Økologiske mejerivarer og grøntsager forventer jeg ikke, der bliver problemer med at skaffe. Men kødet kan blive en udfordring, tilføjer han.
“Grøntsagerne får vi fra en lokal gartner, og efterhånden
sagerne blevet økologiske. Det har jeg det rigtig godt med, og jeg håber, rigtig mange landmænd vil lægge deres produktion om til økologi, for det er godt for både menneskers sundhed og naturen.
vores kunder og levere den vare, de efterspørger. Tendensen lige nu er have økologisk forplejning.
Ses på Foodexpo Maden, der serveres i udstillerrestauranten i Økologihallen på Foodexpo, er 100 pct. økologisk, og for at løse den logistiske opgave i køkkenet, vil retterne til restauranterne i Økologihallen blive lavet i større portioner, end Økologihallens restaurant har brug for.
- Så får de andre restauranter også udvalgte økologiske retter på buffeten, siger Anton Hauris Jespersen.
Vil du vide mere?
Læs mere på hrs.dk/ kurser eller kontakt kursuskonsulent
Mariann Præstegaard på mp@hrs.dk eller 4132 0830.
Hotel- og Restaurantskolen • hrs.dk
Begyndte med smør Økologisk mad er ikke et særsyn i MCH, oplyser Anton Hauris Jespersen.
- Vi er ikke blege for at prøve nyt, og vi startede med at skifte al kuvertsmør ud med en økologisk variant. Derefter blev mælken til kaffen
den blevet økologisk, fortæller Anton Hauris Jespersen og fortsætter:
- Grøntsagerne får vi fra en lokal
ske. Det har jeg det rigtig godt med, og jeg håber, rigtig mange landmænd vil lægge deres produktion om til økologi, for det er godt for både menneskers sundhed og naturen. Samtidig er vi også en servicevirksomhed, som skal yde det bedste for
Som til alle andre store messer i MCH får Anton Hauris Jespersen en del at se til, mens Foodexpo er i gang; men han håber, at han på ét eller andet tidspunkt kan komme væk fra køkkenet og ud i hallerne. For når man er køkkenchef, er Foodexpo jo ikke til at komme uden om.
- Der er mange jeg kender på standene, og jeg glæder mig til at se nyhederne. Så vi ses på messen, siger Anton Hauris Jespersen.
Landmand:
Vi skal selv sælge vores produkter
Når landmænd er i direkte kontakt med forbrugerne skabes der et solidt anker, som gavner produktionen. Forbrugerne får en dybere forståelse for økologien, og vil derfor i højere grad vælge økologien til
LANDZONEN
AF MAJBRIT TERKELSEN
Mælkeproducent Finn Tang, Aars, er en af de landmænd, der har meldt sig til at fortælle om landbrug og økologisk produktion i `Landzonen´ i den økologiske hal. For ham er det en helt naturlig og meget vigtig del af hans arbejde som landmand at komme i direkte dialog med forbrugerne.
- Da jeg omlagde til økologi for snart
skal sælge vores produkter. Det har jeg aldrig glemt. Det kan godt være, mejeriet sælger mælken, men vi landmænd skal selv skabe den gode kontakt til forbrugerne, forklarer Finn Tang og tilføjer:
- Den mellemmenneskelige kontakt og gode forklaring skaber et solidt anker for forbrugerne, som de kan stå ved i deres daglige valg af fødevarer, og de vil på denne måde i højere grad vælge økologien til.
Et menneske bag
Til dagligt driver Finn Tang et landbrug med 120 malkende køer og 260 ha jord. Han har i mange år indgået i samarbejde med de lokale skoler. Det er nemlig vigtigt for Finn at fortælle, at han ikke bare er endnu en andelshaver ved Arla, men
’Finns gård’ bag det hele, som han udtrykker det.
- Børnene skal ud på gården for at forstå det hele. Specielt teenagere er interessante at få besøg af. Der er altid nogen med nogle højtragende meninger, enten positive eller negative, og så gælder det om at inddrage dem ekstra meget i forløbet.
Mælkeproducent Finn Tang, Aars, er en af de landmænd man kan møde i ’Landzonen’ i den økologiske hal. Han ser den direkte kontakt til forbrugerne som en essentiel del af sit arbejde som landmand. Foto: Majbrit Terkelsen.
Det løsner ligesom for stemningen, og jeg ved aldrig helt, hvor det ender, fortæller en storsmilende Finn Tang.
Hvor skal vi hen?
Til FoodExpo har Finn Tang en forventning om at snakken i høj grad kommer til at handle om, hvor vi bevæger os hen med økologien.
- Reglerne har stort set været de samme de tyve år, jeg har været med, så spørgsmålet er, hvor vi vil hen nu. Jeg håber at få en ide om, hvor forbrugerne gerne vil hen med økologien, og at få en god dialog omkring det, fortæller Finn Tang.
Genskabe kontakten
Han har også noteret sig, at landbruget og forbrugeren har bevæget sig
for langt væk fra hinanden. Kontakten til forbrugerne sker i dag gennem tiltag som Øko-dag, hvor køerne bliver lukket på græs og Åben Landbrug, men det er ifølge Finn Tang ikke helt nok.
- Mange forbrugere har ikke et retvisende billede af, hvordan produktionen foregår. De ønsker sig bonderøven-tilstande, og den sammenligning er farlig. Vi er nødt til at have en hvis størrelse for at overleve, men hans nysgerrighed skal vi tage til os. FoodExpo er et godt sted at forklare hvorfor vi gør som vi gør, og møde forbrugerne, der køber vores produkter, siger Finn Tang.
Bindeleddet
I ’Landzonen’ er det ikke kun land-
mænd, der har taget sig tid til at møde forbrugerne på FoodExpo, det har to af Økologisk Landsforenings kvægrådgivere også. Bjarne Hansen og Mads Ebdrup Mortensen er dage. De skal mest af alt fungere som bindeled mellem landmænd og forbrugere.
- Vi skal lytte til, hvad forbrugerne fortæller om landbruget, og hvad deres ønsker til fremtiden er, for at viderebringe det til landmændene gennem vores daglige virke. Omvendt skal vi også formidle landmændenes budskaber videre til forbrugerne, således at de får et mere retvisende billede af, hvordan - og ikke mindst hvorfor - produkter bliver produceret, som de gør, fortæller Bjarne Hansen.
Landmanden fortæller de bedste historier
Landmænd er en vigtig brik til at skabe et økologiske univers i den økologiske hal. De skal fortælle historierne, og er vigtige ambassadører for økologien.
Hallens tema er fra land til by, og det
er derfor oplagt at landmænd repræsenterer landdelen. ’Landzonen’ er den overordnede titel på landbrugsområdet i hallen, bestående af planteriget - den levende jord og dyreriget
- den sunde mælk. Forskellige landmænd har sagt ja til at stå på mål for nysgerrige gæsters spørgsmål, og hovedtemaet bliver, hvorfor koster økologi det, det gør?
- Landmænd fortæller alle de faglige og – for nogen – nørdede historier bedst. De ved, hvad der rører sig i
produktionen, og hvad de økologiske landmænd gør anderledes. Samtidig er de en meget troværdig afsender, fortæller Food Service chefkonsulent Rikke Thorøe Grønning, Økologisk Landsforening. Hun er lederen bag Landzonen, og hun ser landmanden som en vigtig brik i formidlingen af økologi til storkøkken-kunder.
- Det er ikke længere nok at det ’bare’ er økologisk, køkkenerne vil have historien bag med, og det er især vigtigt, at de opnår en grund-
læggende forståelse for deres valg af økologi, så de også holder fast i den, hvis det til tider bliver lidt besværligt og dyrt at skaffe produkterne økologisk, forklarer hun og tilføjer:
- Landmændene, der står på standene, er dem, der fortæller historierne fra landet bedst.
Stor troværdighed
Han er enig med Finn Tang i, at den direkte kontakt mellem landmand og forbruger er utrolig vigtig.
- Landmænd har en enorm troværdighed hos befolkningen, og den skal de være bedre til at udnytte til at sælge deres varer, men samtidig er den også dyrebar og skal passes godt på, fortæller Bjarne Hansen. Han så gerne at mange landmænd tog et smut forbi FoodExpo.
- Her kan landmænd jo se, hvem det egentlig er, der køber deres produkter, og få en ide om, hvor aftagerne bevæger sig hen i fremtiden, afslutter Bjarne Hansen.
10. marts kl. 10:00-12:30. Gi’ den maks græs i 2016. Åbent hus hos Alfred Kloster, Nørreholmvej 3, Hodsager, 7490 Aulum. Se nærmere i okologi.dk/landbrug/kalender. Deltagelse i dagen er gratis. Tilmelding senest 8. marts på mail til Hans Lund hal@oerd.dk eller Mads Mortensen mem@oerd.dk .Arr: Økologirådgivning Danmark og Økologisk Landsforening.
20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@ hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.
April
9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.
17. april 10-14. Økodag 2016. Øko-køer landet over danser ud på græs den 17. april, når de økologiske landmænd åbner dørene for dem ud til det fri - og inviterer alle interesserede til at komme og nyde synet.
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk kan man nde medieinformation om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.
besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.
Juni
16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinterraps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordloppers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Foreningens hukommelse
er afhængig af, at vi får indsamlet så meget historisk materiale som muligt til opbevaring på Rigsarkivet som en del af Danmarks kulturarv. Her kan forskere og andre interesserede så få adgang til det, fra vi har fået det katalogiseret og fremover.
Aviser og magasiner er allerede sikret, men hvis du ligger inde med maskinskrevne og dublikerede nyhedsbreve, fra da vi var LØJ og ØLC, er vi meget interesserede i at få dem. Selvfølgelig også fotografier (med angivelse af hvem, hvad og hvornår).
Det samme gælder dagsordener og referater fra møder, hvis du har været aktiv i foreningen og stadig har dem liggende.
Har du en del af vores kollektive hukommelse i en kasse på loftet eller på en hylde i kælderen, så er det måske nu, du skal frigøre plads.
Kommer du til generalforsamlingen, så tag vores forhistorie med og giv den til sekretæren, når du meddeler, at du er ankommet. Du må også gerne sende det med posten eller tage det med, hvis du alligevel kommer forbi Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.
Byboere og andet godtfolk må gerne mindes om, at det er muligt at komme på landet og se, hvordan de økologiske dyr har det, når der er
Økodag
17. april 10-14 og
Sofari
29. maj kl. 11-15
Se mere under TID & STED til venstre på siden
Overvejer du at dyrke biodynamisk?
Kontakt os og hør, hvad du kan få ud af det, og hvad der skal til – både praktisk, fagligt og personligt.
Læs om principper, metoder og erfaringer på www.biodynamisk.dk
Er du klar til det forår, der snart kommerhar du, hvad du behøver, eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde - SamarbejdspartnereLivsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Økologiske sælges stikløg og
læggekartofler
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Skal frø ukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ex-weeder , uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller høj, har ingen betydning for CMN exweeder.
CMN Flex-weeder fås i 3 – 20
Foråret nærmer sig. Den milde vinter har givet gode betingelser for rod ukrudt. Hvis ikke du har kvikkens værste fjende så kontakt os for et uforpligtende tilbud af vores kvik-killer.
CMN Radrenser til alle rækkeafgrøder fra 20-75 cm. Vandret gennemskæring, stor frihøjde. Kan leveres med eller uden såmaskine, front montering, eller kamerastyring.
Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge din udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostninger nede.
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Økologiske krydsningskvier i alle aldre sælges. Holstein x RDM x Jersey. Evt. først levering ved udbinding. Tlf. 2361 2082 eller 4083 1479.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Du sidder nu med avisen, det ikke er til at komme udenom, hvis man vil følge med i, hvad der foregår på den økologiske scene - fra marken over forædling og salg til spisebordet, politikken bag og hvad økologi betyder for fødevarerne, naturen ..... og meget meget mere. Kender dine kolleger den også?
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
m.
ØKOLOGISK FRONTLØBER 2016 ...
Anders Borgen
Bertel Hestbjerg
Anders Lund
nominerede i den sidste kategori er:
De tre første kategorier er blevet præsenteret her i avisen. Du kan også møde dem og den sidste kategori, Innovativ produktion, i medsendte magasin, Økologisk Frontløber 2016’ . De tre
Vi nærmer os dagen, hvor generalforsamlingenlogiske frontløbere i lige så mange kategorier.
ERHVERV ØKOLOGI
Sammen gør vi en forskel
Økologisk Landsforening har oprettet en medlemsgruppe for professionelle køkkener. Meld dig ind og bliv en del af det økologiske fællesskab
KØKKENNETVÆRK
AF JAKOB BRANDT
Økologien oplever markant fremgang i disse år, og omlagte professionelle køkkener har en stor andel i succesen. Øko-måltiderne har bredt sig til gryder og tallerkner på restauranter, caféer, institutioner og kantiner over hele landet.
Derfor opfordrer Økologisk Landsforening nu alle professionelle køkkener til at blive medlemmer af foreningen og bidrage til at fremme økologien yderligere sammen med producenter, virksomheder og private forbrugere.
Det sker under mottoet: ’Økologi til alle måltider – sammen gør vi en forskel’, oplyser Torben Blok, pro-
Som medlem af Økologisk Landsforening får du:
Et indgående kendskab til Økologisk Landsforenings arbejde
En startpakke med materialer, som efterfølgende kan bestilles
To årlige temadage målrettet professionelle køkkener
Løbende opdatering på nye materialer, analyser mv.
indkøbsaftaler 6-12 årlige nyhedsbreve med de vigtigste nyheder
Avisen Økologi & Erhverv (1 stk. pr. køkken)
Magasinet Økologisk (1 stk. pr. køkken)
Mulighed for deltagelse på foreningens generalforsamling
jektleder for foodservice i Økologisk Landsforening. Han er klar til at tage mod nye medlemmer på foreningens stand på Foodexpo.
- Det er på tide, at de mange mennesker, som hver dag er med til at forarbejde de økologiske råvarer til sunde måltider ude i landets mange professionelle køkkener, bliver inviteret med ind i maskinrummet, hvor de kan være med til at sætte dagsordene for den økologiske rejse, siger han.
Ifølge Torben Blok giver et medlemskab af Økologisk Landsforening adgang til et netværk af ligesindede, der alle brænder for økologien og for at gøre en forskel.
- Der vil være masser af inspiration og sparring, både til køkkener, der har omlagt, og til køkkener, der ønsker at komme i gang med en økologisk omlægning.
Nyt netværk for ansatte i landets professionelle køkkener tilbyder faglig sparring og inspiration til omlægningen.
