6
På det økologiske råds konference om fremtidens landbrug glædede landbruget - repræsenteret ved Martin Merrild –sig over landbrugspakken, mens oppositionspolitikeren – repræsenteret ved Maja Panduro, miljøordfører i Socialdemokratiet, ærgrede sig.
AKTUELT
Til marts starter et landsdækkende netværk for økologiske mælkeproducenter, der har til formål at udvikle moderne ledere inden for landbruget
Magasinet Forbrugerrådet Tænk har lavet pristjek, som viser, at priserne på økologisk frugt og grønt er faldet med 4 procent på et år. Forskellen på den billigste og den dyreste kæde er 58 procent.
Økologisk Landsforening:
Der er fremgang at spore
varer risikerer at brem se den positive udvikling
Mens nye tal fra Fibl og IFOAMs årlige statistik viser, at det globale marked
for økologi er vokset med 11 procent, kunne 49 danske producenter i sidste uge drage hjem fra et af de hidtil største eksportfremstød for dansk økologi med mange nye interessante kontakter i bagagen.
Begge dele peger i retning af, at den danske eksportsucces vil fortsætte i de kommende år.
Også på den hjemlige arena melder dagligvarehandlen om et støt voksende salg af økologiske fødevarer. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at forbrugerne gennem de seneste år er blevet mindre prisfokuserede, og
at de tillægger økologi og høj dyrevelfærd større betydning, når de vælger, hvilke produkter de hiver ned fra hylderne i landets supermarkeder.
De mange positive meldinger fra markedet efterlader kun Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, med én stor bekymring, som kan sammenfattes i ordet ’råvaremangel’.
Han tolker ændringerne i danskernes forbrugeradfærd og de positive tendenserne på det globale marked som et bevis på, at forbrugerne i højere grad end tidligere har adopteret værdierne bag økologien. Når
det gælder dyrevelfærd, er det hans vurdering, at vi kun har set starten af en bevægelse væk fra burhøns og industrisvin.
Han tror derfor, at økologien kan udvikle sig til en redningsplanke for mange af de konventionelle landmænd, som er i stand til at svømme hen til den.
- Økologien vokser, uanset hvor langt vi kigger frem, og hvor vi kigger hen. Der er ingen tvivl om, at vores største udfordring bliver at skaffe nok økologiske råvarer, siger han.
Det gælder både i mejerisektoren, på kødsiden og for frugt og grønt.
Det er ikke fair, at den kvælstof, de økologiske landmænd ikke udleder, bruges til at pynte på det dårlige kvælstofregnskab, som Eva Kjer Hansens landbrugspakke resulterer i. Sådan lyder meldingen fra Per Kølster, der er formand i Økologisk Landsforening.
Miljø- og fødevareministeren har bedt Aarhus Universitet revurdere udvaskningseffekten i rodzonen som følge af landbrugspakken, der fjerner kravet om efterafgrøder, fjerner randzoner og tillader gødskning på udvalgte arealer til det økonomisk optimale i det konventionelle landbrug. Resultatet er negativt, og for at kompensere for merudledningen fratrækkes resultatet af andre tiltag - blandt andet vækst i det økologiske areal.
- Dermed bliver det økologiske landbrug lige pludselig en del af løsningen på det konventionelle landbrugs selvskabte problemer med den alt for høje N-udledning til vores sårbare vandmiljø, uden at vi - som de konventionelle landbrug på de sårbare jorde - bliver kompenseret for det, og det synes vi faktisk ikke er rimeligt, siger Per Kølster.
I stedet efterlyser han en helt ny landbrugspakke, hvor der både tages hensyn til naturen, miljøet og landbrugets indtjeningsmuligheder.
- En ny pakke kunne for eksempel give landmændene bedre adgang til at lægge produktionen om til økologi, for den økologiske produktion er absolut en del af løsningen, fordi produktionen af højværdiprodukterne i den økologiske produktion både gavner landbrugets økonomi og miljøet, siger Per Kølster og tilføjer:
- Og hvis ministeren mangler en interesseorganisation, der kan komme med input til en ny pakke, så stiller vi os hjertens gerne til rådighed. ib@okologi.dk
LEDER
AF PER KØLSTER
Vi tager Landbrugspakken en gang til. Og med god grund. Efter en lang, mærkværdig, politisk tavshed vågnede medier, forskere, organisationer og oppositionspolitikerne op. Endelig! - vil jeg tilføje. Men hvorfor har det taget så lang tid? Hvorfor rejste der sig ikke allerede en markant debat i dagene op til jul, da ministeren stolt fremlagde sin julepakke? Måske netop på grund af julen. Men mon dog? Sandheden er formentlig den, at planen er uhyre vanskelig at gennemskue. Fagligt og politisk. Hvad handler den egentlig om? Reduktionsmål. Baseline. Målrettet miljøregulering. Begreber som dækker over komplekse beregninger og reguleringsprincipper.
For at starte med det sidste, så blev begrebet om den målrettede miljøregulering født i Natur- og Landbrugskommissionen for tre år siden. Det handler om at regulere ud fra tab og dermed skabe muligheder for at gøde mere på nogle arealer og mindre på andre. Så langt så godt; men der er stadig ingen, der ved eller kan forklare, hvordan dette skal udføres i praksis. Begrebet er ligeså luftigt som i Kejserens nye klæder. Det er en drøm om retfærdighed, som samtidig er et mareridt, for hvor skal der skæres, hvem vil det gå ud over, og hvordan skal der kompenseres? Hvem ved det?
Og så er der den såkaldte ’baseline’ og reduktionsmål. Den handler om, at det danske havmiljø kan
Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
acceptere at modtage 44.500 t N for at sikre en tilstrækkelig sund tilstand. Og problemet er, at der udledes 57.000 t N eller 12.500 t N for meget, som dermed skal fjernes. Pakken foreskriver, at den ene halvdel eller 6.300 ton skal leveres de kommende år, mens den anden halvdel udskydes til efter 2021.
Interessant nok er ét af Pakkens vigtige midler til at opnå reduktionsmålet udviklingen i det økologiske areal de kommende år. I fremskrivningen forventes øko-omlægningen at bidrage med helt op til 1000 t N i
andel af det, der skal opnås samlet set med Pakken. Med andre ord så bliver økologien på denne måde en direkte anledning til, at landbruget kan gøde mere og dermed tabe 1000 t N mere end uden omlægning til økologi. Hvilket naturligvis falder mange for brystet og er et misbrug af intensionerne med økologien.
Det eneste rimelige er, at økologien trækkes ud af regnestykkets første pulje og lægges os over i den anden pulje. Så resultatet af mere og mere økologi vil være, at datoen for det sunde havmiljø rykker tættere på i stedet for at bidrage til ministerens forhaling. Landbrugets konventionelle kollegaer
med de samme 1000 t N. Mere græs,grøder osv. På denne måde vil det stå klart for alle og enhver, at jo mere vi kan omlægge og producere økologisk, jo bedre er det for landet som helhed, og desto hurtigere når vi reduktionsmålet. Og samtidig vil det sikre en ligestilling af økologien i billedet af det samlede landbrug.
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk
87 32 27 23
Det eneste rimelige er, at økologien trækkes ud af regnestykkets første pulje og lægges os over i den anden pulje. Så resultatet af mere og mere økologi vil være, at datoen for det sunde havmiljø rykker tættere på i stedet for at bidrage til ministerens forhaling.
alt muligt kriller og yngel og duvende friske havplanter og tang. Vandet
kæmpede om de piskende stimer af
der ud over ålegræsset ingen rigtige referencer til et sundt dansk hav før i tiden. Hukommelse er måske ikke videnskab - men lige så reel.
regulere og lovgive og regne den ud og udskyde. Der er ingen vej uden om: Flere kløvergræsmarker, selvforsyning og recirkulering, en effektiv fordeling af husdyrene og stop for opdyrkning af lavbundsjorder. Der mangler hverken viden eller teknologi, men viljen til at ville.
I min barndom var de danske strande - uanset hvor i landet - fulde af liv, om det så var i Smålandsfarvandet, de østjyske fjorde, Kattegat dog måske lige med undtagelse af Øresund. Ude i vandets soppedybde myldrede det med utallige arter af
Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 28 44 62 79
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk
Og forskellen til slutningen af 1950erne er entydig, hvor kredsløbet i husdyrbruget med dets alsidige sædskifter og meget høje grad af selvforsyning i dag er blevet erstattet af en driftsform, hvor sædskifter og husdyrproduktionen er afkoblet, og landbruget i stedet er baseret på en massiv import af næringsstoffer (foder og kunstgødning). Med mindre vi sadler om og får genskabt et landbrug, som tager sit udgangspunkt i ressourcernes naturhistorie og i den økologiske model, så ender det hele i absurde forsøg på at
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Økologistøtten gives i dag ikke for at forbedre vandmiljøet, men for at økologien ikke belaster miljøet med pesticider! For at sikre ligestillingen skal økologien kompenseres på lige fod med de tilskud, som det konventionelle landbrug modtager for at leve op til reduktionsmålene i Pakken. En fair landbrugspakke sikrer en retfærdig fordeling af samfundets betaling for at levere offentlige goder. Og så er økologien betydeligt enklere at administrere, merprisen vil falde, og det bliver endnu mere attraktivt at lægge om. Det er svært at få øje på, hvem der skulle være taberne. Frisk vand i karret!
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Tryk Skive Folkeblad
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Mandag den 1. februar 2016 mistede Søren Moeslund Larsen livet blevet sagt i telefonen.
Tre unge gartnere er kommet i gang som selvstændige landbrugere gennem et velplanlagt generationsskifte
- For mig er det helt klart en fordel, at jeg som 25-årig kan komme i gang som selvstændig, og oven i købet trin for trin at kunne overtage en veletableret virksomhed, siger Siebe Gorter, der sammen med Bjarke Andersen og Adrian Kuron er gået sammen om at overtage Skyttes Gartneri på Fyn. Lars Skytte etablerede gartneriet i 1982.
- Jeg startede i det små uden viden om ret meget andet end om, hvordan jeg skal dyrke grøntsager. Hele virksomhedsdelen har jeg måttet lære hen ad vejen. Det har kostet lidt, for jeg har da begået fejl; men i dag er der styr på den del også, siger Lars Skytte, som nu har taget de tre unge gartnere i ’lære’, så de også kan lære denne del af erhvervet.
Skyttes Gartneri sælger det meste af sin produktion direkte til sine kunder. En mindre mængde til food service-sektoren sælges gennem Søris. Derudover har gartneriet en mindre produktion af små purløgsplanter til Økologihaven.
- Vi får en andel i et velfungerende
vi har et godt grundlag for at udvikle virksomheden herfra, siger Bjarke Andersen.
Anparter
Siden 1. april 2013 har Skyttes Gartneri været et anpartsselskab, hvor de tre unge gartnere fra start tilsammen ejede 50 pct. af anparterne, og efter tre år vil de helt have overtaget alle anparter.
Lars Skytte ejer fortsat jorden, som dyrkes i et sædskifte med to økologiske kvæggårde, og gartneriet lejer jord og bygninger efter behov.
- Vi kendte alle hinanden i forvejen, for både Adrian, Siebe og Bjarke arbejdede eller havde arbejdet på gartneriet, da vi begyndte at snakke om at etablere anpartsselskabet, fortæller Lars Skytte.
Men selvom de kender hinanden godt, er de alle enige om, at det er vigtigt at få aftalerne beskrevet, så alle kender betingelserne.
givningen og fra Seges, som hjalp os med de juridiske detaljer, siger Lars Skytte og fortsætter:
- Aftalen beskriver forløbet og fordelingen af ansvarsområder, som -
der vejs. For mit eget vedkommende har jeg måttet lære, at det er i orden, at der nu er andre, der kommer ind og er medbestemmende i Skyttes Gartneri. Det er jo en personlig ting at drive et landbrug. Som regel er man alene om driften, og man bor på jorden sammen med sin familie. Bare tanken om, at der kommer nogen ind over, som gør tingene på en anden måde, kan give søvnløse nætter. Derfor er kompromisser, forståelse og tolerance nøgleord, der kan være med til at sikre, at et generationsskifte - som vores - kan blive en
succes.
Muligheder - Vi stod alle i den situation, at vi ikke bare kunne købe en gård og starte for os selv. Derfor har denne form for generationsskifte, vi har aftalt med Lars, givet os gode muligheder for dels at komme i gang, fordi vi træder direkte ind i en veletableret virksomhed, hvor der er faste kunder og gode samarbejdsaftaler, som vi kan bygge videre på. Dels sker overtagelsen i en glidende overgang, hvor Lars lærer os at klare tingene hen ad
Patrick Brosze Bertelsen og Tobias Flensted havde så godt som opgivet drømmen om at eje deres eget landbrug, da de hørte om muligheden for at blive sharemilkere hos Per Bundgaard i Vadum
- I dag har jeg mit eget landbrug og mine egne køer, og vi lægger ikke mærke til, at det er i lejet stald, siger Patrick Brosze Bertelsen, og på den anden side af bordet sidder Tobias Flensted og nikker: Det er også sådan han oplever det, og han protesterer slet ikke over, at Patrick Brosze Bertelsen siger ’mit’ og ’mine’, selvom han rettelig burde have sagt ’vort’ og ’vore’.
De to unge landmænd på 23 lånte sidste år i fællesskab 2,5 mio. kr., som de investerede i 150 jerseykvier. Kvierne blev installeret i Per Bundgaards dybstrøelsesstald, som er lejet til formålet, og siden slutningen af september, hvor de første kvier kælvede, er der blevet malket økologisk mælk i den nye mobile malkestald.
Meget mere end et lejemål Men samarbejdet mellem de to unge landmænd og Per Bundgaard handler om meget mere end at leje
en stald. Per Bundgaard er planteavler og med i aftalen indgår adgang til græsningsarealer, som indgår i gårdens omdrift, og halmen fra kornmarkerne er en tur forbi dybstrøelsesstalden inden den igen i næringsberiget form kommer tilbage på Per Bundgaards marker, ligesom grovfoderet til køerne handles til en aftalt pris mellem parterne.
- Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fundet de rette til at indgå som sharemilkere på Bundgaard, da jeg traf Patrick og Tobias første gang sidste år, siger Per Bundgaard og fortsætter:
- De var allerede små entreprenører, og de kendte hinanden og havde allerede et samarbejde om et fritidslandbrug – og så er det en stor fordel, at de er to om arbejdet. De har hver deres stærke sider, og de supplerer hinanden godt. Og så er det altid sjovere at gå efter sit mål sammen med andre end alene – og ikke mindst har de jo mulighed for både at holde fri på skift i weekenderne og tage på ferie.
Barnedrømmen
Tobias Flensteds far kørte for en maskinstation, og allerede som 6-årig begyndte Tobias at gå til hånde med pasningen af kalvene på nabogården.
- Jeg havde krudt i røven og kunne ikke sidde stille, men jeg elskede at være ude i den fri luft og at passe kalvene, og så lærte jeg allerede
vejen, og hvor vi i løbet af de fem år, overdragelsen sker, hele tiden kan trække på Lars’ erfaring, siger Siebe Gorter. Bjarke Andersen supplerer: - Vi er ’kun’ uddannet gartnere; men nu er vi alle gået i lære hos Lars, så vi også kan lære at drive en virksomhed.
Og begge de unge gartnere er enige om, at det er meget godt, at de har andre at drøfte deres idéer med. - Det er godt nok en gang imellem lige at blive bremset, inden man kaster sig over noget nyt. Når de andre stiller spørgsmål til ens planer, så er
som ti-årig at pløje, fortæller Tobias Flensted, som aldrig var i tvivl om, hvor hans fremtid lå.
Patrick Brosze Bertelsen er vokset op på et økologisk fritidslandbrug med heste og geder, men det var bedstefaderens køer, der var de mest interessante, og fra helt lille vidste han, at han skulle være landmand og arbejde med økologiske køer. Hans karriere startede for al-job på en kvæggård. Begge startede de i 2009 på Nordjyllands Landbrugsskole, og de afsluttede uddannelsen i 2013. Patrick Brosze Bertelsen blev derefter fodermester på en kvæggård, og To-
bias Flensted blev medhjælper på en gård med 500 malkekøer.
- På gården var der et tomt stuehus, som jeg lejede sammen med Patrick, og så fedede vi kvæg op og holdt får. Overskuddet af alt, hvad vi tjente, investerede vi i fritidslandbruget, fortæller Tobias Flensted og fortsætter:
-Jeg havde på det tidspunkt opgivet at få mit eget, og havde i stedet besluttet mig for at arbejde og så supplere med et hobbylandbrug ved siden af.
Patrick Brosze Bertelsen tilføjer:
- Mit mål har altid været i en tidlig alder at få mit eget, men efter landbrugsskolen havde jeg opgivet
drømmen. Jeg overvejede at blive fåreavler – selvom det er de økologiske malkekøer, der interesserer mig mest.
De store, dyre gårde og bankernes manglende vilje til at låne til unge landmænd, havde sendt de to unges drømme til tælling; men så traf de Per Bundgaard på en studietur.
Bedre end eget
Per Bundgaard lægger ikke skjul på, at selvom mange synes, at sharemilkerkonceptet er en god idé, så har vejen fra idé til virkeliggørelse været noget bumpet.
- Kun fordi vi alle tre har været fast besluttet på, at gennemføre pro-
man nødt til at kunne redegøre for dem, hvis de skal gennemføres, siger Siebe Gorter.
Fremtiden
På sigt ønsker Lars Skytte også at sælge sin jord. Om det bliver til gartneriet eller til en tredje part, er ikke afgjort i dag; men Adrian Kuron, der ikke deltager i interviewet, fordi han benytter januar til at holde en velfortjent ferie, ønsker ifølge Lars Skytte at købe jorden.
- Men hvor vi som virksomhed er om ti år, er der ingen, der ved, siger Siebe Gorter. Bjarke Andersen supplerer:
- En mulighed er, at vi hver især specialiserer os inden for et område i gartneriet og derefter driver tre selvstændige virksomheder under en paraplyvirksomheden Skyttes Gartneri.
Lars Skytte får det sidste ord:
- De er tre individualister, der vil selv – og det ville jeg jo også, da jeg var på deres alder. Deler de sig, er det positivt, for det her handler om, at de både skal tage et ansvar og have mulighed for at få afprøvet deres idéer; men bortset fra det, så håber jeg egentlig, at enmandsvirksomheder er passé, for det er alt for hårdt at stå alene med det hele.
ib@okologi.dk
Det er to år siden Yduns Have blev etableret på Samsø på et nedlagt, økologisk gartneri i Alstrup. Jorden er lejet og står til at blive den første gård jordbrugsfonden SamsØkologisk overtager
- Jeg hørte første gang om muligheden for at leje jord på Samsø, da jeg var produktionslederstuderende på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Bent Degn kom forbi skolen og fortalte om Økologisk Samsø, deres drømme om at bruge landbruget som platform for mødet mellem mennesker, og deres planer om at etablere en jordbrugsfond, som vil opkøbe jord på Samsø og stille den til rådighed for unge, økologiske landmænd. Da Samsø er et skønt sted, var vi et par stykker, der godt kunne tænke os at prøve kræfter med at overtage det nedlagte gartneri og etablere Yduns Have, siger Johannes Find Loeb, der sammen med en sæsonansat gartner og frivillige i dag driver gartneriet, som 1. januar 2014 blev lejet for en femårig periode.
Den sidste tid på produktionslederuddannelsen blev brugt til at arbejde med cases, der tog afsæt i Yduns Have, og et halvt år efter endt uddannelse var Johannes Find Loeb og en kammerat fra landbrugsskolen klar til 1. sæson i Yduns Have.
jektet, er vi kommet igang. Og langt hen ad vejen har vi taget chancer og er gået igang, inden alle aftaler var helt på plads, fordi det var det her, vi ville. Jeg håber, at vores erfaringer kan komme de næste sharemilkerprojekter til gavn, så de får det lidt lettere. Vi har gjort os mange erfaringer under vejs, og vi har vist, at det her kan lade sig gøre.
små jerseykøer og ser mere end almindeligt veltilpasse ud, og hver anden dag kommer mælkebilen fra Thise og henter 4000 liter mælk fra de 116 køer, der dagligt malkes, så Tobias Flensted og Patrick Brosze Bertelsen ser også ret tilfredse ud, for den økologiske mælkepris er høj og giver en god indtjening.
Og at det i hvert fald de næste 4 ½ år er under lejet bord, at de to unge landmænd kan plante fødderne, er måske endda bedre, end hvis det havde være under eget bord.
- Jeg ser det som en stor fordel, at vi ikke har bundet os for resten af livet til en gård. Vores økonomiske frihed er større end hos landmanden, der har købt sin egen gård, hvilket gi-
Brosze Bertelsen. Tobias Flensted supplerer:
- Og når Per klarer alt arbejdet i marken, så har vi bedre tid til at tage os af det, der virkelig interesserer os: køernes sundhed og trivsel.
ib@okologi.dk
til København. Men mens de var her, havde vi et utroligt godt samarbejde, og Fredrik er en væsentlig årsag til, at Yduns Have er, hvad det er i dag.
CSA-landbrug
Community Supported Agriculturing, CSA – eller på dansk: fællesskabsstøttet landbrug, var blandt andet ét af de initiativer, der blev udviklet i det frugtbare samarbejde mellem Fredrik Sahlin og Johannes Find Loeb. Idéen bag et fællesskabsstøttet landbrug er, at kunderne på forhånd køber en andel i gårdens produktion.
- Hvert forår skal vi bruge en del midler til at købe frø, og vi skal arbejde længe i marken, inden der er afgrøder at høste. Ved at sælge en del af høsten, allerede inden vi lægger frøene i jorden, skal vi ikke trække så meget på en kassekredit, fortæller Johannes Find Loeb. Han fortsætter:
Hjælp fra frivillige
- Det er hårdt arbejde at etablere et gartneri helt fra bunden, og for min kammerat blev det svært at forene arbejdet i gartneriet med familielivet, så vores veje er skiltes. I stedet kom jeg i kontakt med kaospiloten Fredrik Sahlin, som sammen med sin kæreste Ea etablerede sig her i et års tid, indtil de tog tilbage
- De, der køber et medlemskab, bliver inviteret til at være med i et fællesskab og til at deltage i arrangementer i løbet af sæsonen på gården, og dyrke den kommende sæson. Idéen er, at vi deler risikoen og gevinsten. Samtidig slipper vi for at bruge tid til at afsætte den del af høsten og kan i stedet fokusere på at opbygge vores relation til forbrugeren og koncentrere os om at dyrke grøntsagerne. Hver torsdag henter medlemmerne deres andel af friske grøntsager på gården. Der er mulighed for at få noget varmt at drikke, snakke med folkene på gården og nyde stemningen af fællesskabet.
- Jeg føler at mit arbejde er enormt meningsfyldt, når jeg møder de mange lokale og følger grøntsagerne helt til døren. De siger deres ærlige mening, og senere tager jeg det med i marken, fortæller Johannes Find Loeb.
Johannes Find Loeb får i dag hjælp til arbejdet på gården fra en sæsonarbejder, René Malarik, og to frivillige, Anne og Katrine.
- Fra foråret kommer der frivillige fra hele verden, som arbejder og bor med os. Vi vil gerne dele landbrugslivet, skabe liv på gården og vise, hvordan grøntsager af høj gastronomisk værdi produceres. Ligesom vi gerne vil inspirere unge til, at man kan leve et anderledes liv end det i byerne og ikke mindst potentielle landmænd til at komme i gang – og tage aktiv del i generationsskiftet i dansk Landbrug. Over 30 frivillige kommer i løbet af sæsonen i minimum tre uger, siger Johannes Find Loeb.
Han ser Yduns Have som et alternativ til de store industrialiserede landbrug:
- Jeg tror ikke så meget på den private ejendomsret og især ikke inden for landbruget. I realiteten er det jo altid en bank, der ejer bedriften –man betaler bare renter og afdrag på et stort lån, som man aldrig bli-
ver færdig med, siger Johannes Find Loeb og tilføjer:
- Jeg ved ikke, om jeg vil være her om 30 år. Jeg kan meget bedre lide tanken om at få lov at låne et stykke jord og passe på det, så længe jeg kan gøre det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre bygger videre på det gode økologiske fundament, vi har været med til at udvikle. De værdier, jeg tror på, får lov at leve videre. Visionen for Yduns Have er blandt andet, at inspirere næste generation af unge landmænd, ved at vise at det er muligt at have et rentabelt landbrug som i stedet for at producere kvantitet fokuserer på relation og madglæde:
- Vi tror at vejen til et meningsfuldt liv som landmand kommer af at have møde med forbrugeren. Vi tilstræber frisættelse fra tidligere dogmer og vil afprøve nye ejerskabsformer, der kan gøre dette muligt. ib@okologi.dk
Økonomien udfordrer generationsskiftet i dansk landbrug
Høje ejendoms- og jordpriser gør det svært for unge landmænd at etablere sig på egen gård, men alternative generationsskifter kan bane vej for de unge
- Det er økonomien, der er den største udfordring, når unge landmænd ønsker at starte for sig selv. Især når de ønsker at gå den traditionelle vej og købe en gård eller overtage forældrenes gård i et generationsskifte, siger Peder Bligaard, der er konsulent i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening.
Landbrugsejendommene er store og dyre, så der skal spares meget store summer op, inden banker og kreditforeninger viser interesse for de unge.
- Men vi kan se, at det ikke al-
tid handler om, hvor meget de kan
kigger aller mest på, om man hidtil har kunnet og villet lægge penge til side, siger Peder Bligaard.
Ønsket om frihed
Gennem arbejdet med Det økologiske ungdomsråd er Peder Bligaard i kontakt med en del unge, økologiske landmænd, og på denne baggrund konstaterer han, at der også er sket et holdningsskift blandt de unge i landbruget.
- Tidligere var det vigtigt for de egen gård, og selvejet havde stor betydning. I dag derimod er mange af de unge bange for at binde sig for resten af livet. På den ene side vil de gerne være selvstændige, på den anden side vil de også gerne have muligheden for at komme ud af det igen, hvis de efter en årræk-
lave noget helt andet, siger Peder Bligaard.
Nye løsninger
I Frontløberkategorien Næste generation er der tre eksempler på unge, der har fundet en alternativ vej ind i landbruget. Og rundt omkring i landet er der andre gode eksempler,der de unge også en vej.
- De eksempler, vi har set til dato, er gode løsninger, som giver de unge adgang til erhvervet, siger
Peder Bligaard.
Peder Bligaard og fortsætter:
- De unge landmænd vil stadig gerne være selvstændige; men selvejet er slet ikke så vigtigt, som det har været. De unge vil gerne starte på lejet jord eller i lejede bygninger, og eksemplerne viser, at det giver de unge en fantastisk mulighed for at komme i gang som landmænd.
Men selv på lejet jord er der brug for startkapital – om end der er tale om betydeligt mindre beløb end, når der skal købes ejendom.
- De unge er kommet i klemme i landbrugets gældsproblemer; men overveje, om kravene til de unge er rimelige. Har de ikke jord at stille i sikkerhed for et lån, så bør en god afsætningsaftale også give pengeinstitutterne en sikkerhed for, at et lån kan afdrages, siger Peder Bligaard.
ib@okologi.dk
Landbrugspakken er et tilbageskridt, mener
Det økologiske råd, og professor Stiig Markager bakker rådet op. Aftalen bliver dyr for Danmark på lang sigt, konstaterede han på konferencen om fremtidens landbrug
LANDBRUGSPAKKEN
BRANDT
AF
Det økologiske råd har med debathæftet: På vej mod et bæredygtigt landbrug rejst en hård kritik af regeringens landbrugspakke.
”Landbrugspakken er et tilbageskridt,” hedder det sidste kapitel i hæftet og heri får landbrugspakken hårde ord med på vejen.
Det økologiske råd lægger sig tæt op ad konklusionerne i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Det var kommissionen, der bragte forslaget om en målrettet regulering af landbruget på bane; men anbefalingen blev ledsaget af et krav om, at den eksisterende regulering ikke må afvikles før ny regulering er udviklet og klar til implementering.
”Fordi regeringen lemper de tidligere regler, før implementeringen af en ny målrettet regulering er i gang, vil vores natur og miljø blive udsat for en øget forurening gennem en årrække,” konstaterer Det økologiske råd.
Lovsjusk Det økologiske råd slutter af med
denne melding: ”I vores øjne er pakken forbundet med både lovsjusk og klare brud på EU’s vandramme- og nitratdirektiver. Regeringen udskyder vigtige målsætninger uden at give stærke faglige begrundelser og har strikket en pakke sammen, som i en årrække vil ramme vores miljø og natur hårdt.”
Vi kommer ikke i mål
Havbiolog og professor ved Institut for bioscience ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, fortalte på Det økologiske råds konference om Fremtidens landbrug – set i lyset af landbrugspakken om, hvorfor han mener, landbrugspakken får en rigvandmiljø.
- Det er uden for enhver tvivl, at det er udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, der bestemmer vandkvaliteten i havmiljøet, sagde Stiig Markager.
Han understregede, at der ikke er tale om overimplementering i forhold til EU’s direktiver, når grænserne for brug af kvælstof og fosfor varierer fra medlemsland til medlemsland.
- Vandrammedirektivet siger, at der skal være lige vilkår for naturen i alle EU-lande – ikke for landbruget.
Danmark må derfor have stramme vilkår, fordi Danmark er et intensivt dyrket landskab med korte afstande fra markerne til havet, sagde Stiig Markager.
Han understregede, at der er lavet beregninger for, hvordan den gode økologiske tilstand skal opnås.
- Men der går 20-30 år, før vi ser virkningen, fordi der ligger store
Danmark er et intensivt dyrket landskab med korte afstande fra markerne til havet.
næringsstofreserver på bunden af Kattegat og i Bælthavet. Og når vi udleder færre næringsstoffer, vil der være færre næringsstoffer i de øverste lag af vandet. I stedet frigives de fra bunden, med det resultat, at alårtier. Og først derefter kan ålegræsset igen begynde at brede sig, sagde Stiig Markager.
Det danske vandmiljø er ikke i en god økologisk tilstand, ergo overimplementerer Danmark ikke vandrammedirektivet, konkluderede Stiig Markager. Han tilføjede:
- Og Danmark kommer ikke til at opfylde vandrammedirektivets mål. i 2027.
Aftale forværrer tilstanden
Stiig Markager konstaterede, at de 119 vandområder tilsammen kan tåle 42.000 ton kvælstof, men vi udledte 57.000 ton pr. år, da vi tog hul på den sidste vandmiljøplan. Der var med andre ord brug for en reduktion på 31 pct., hvoraf vi til dato har nået 10-15 pct. – der mangler altså 1621 pct.
- Med landbrugspakken bliver det bedste scenarie en årlig N-udledning på: 49.000 ton N – i det værste scenarie: 65.000 ton N. Med vandmiljøplanerne har vi altså indtil videre sænket N-udledningen, men effekten er endnu ikke realiseret i vandmiljøet, og landbrugspakken forvær-
På det økologiske råds konference om fremtidens landbrug glædede landbruget - repræsenteret ved Martin Merrild –sig over landbrugspakken, mens oppositionspolitikeren – repræsenteret ved Maja Panduro, miljøordfører i Socialdemokratiet, ærgrede sig
AF IRENE BRANDT
- De målrettede virkemidler er ikke klar før om to-tre år. Alligevel har regeringen valgt at iværksætte lempelserne i miljøreguleringen, inden virkemidlerne er klar, konstaterede sekretariatsleder Christian Ege fra Det økologiske råd på rådets konference om fremtidens landbrug, før han gav ordet til konferencens to første oplægsholdere: Martin Merrild, Landbrug & Fødevarer og Maja
Panduro, miljøordfører for Socialdemokratiet.
Martin Merrild var første taler:
- Det er en fantastisk global udfordring at skaffe tilstrækkeligt med fødevarer til at brødføde hele verden. Verdens middelklasse vokser – og den efterspørger mad af god kvalitet og med stor fødevaresikkerhed, sagde Martin Merrild og fortsatte:
- Vi kan øge produktionen i Danmark med 48 pct. Og overalt, hvor vi kommer, rejses spørgsmålet: Hvordan producerer vi mere med mindre?, sagde Martin Merrild. Han fortsatte:
- Det økologiske brand er vigtig og med stort eksportpotentiale, men vigtigt for Landbrug & Fødevarer er, at udviklingen sker på markedsvilkår, så de økologiske landmænd ikke pludselig rammes af et overfyldt marked. I øjeblikket importerer viterer, så der er potentiale for at øge produktionen.
- Jeg kan glæde mig over, at et parameter som dyrevelfærd vokser, så vi kan sikre dyrene i produktionen bedre forhold.
- Og når vi kan sælge drikkemælk i Kina for 30 kr. pr. liter, er det fordi, vi har høj sporbarhed og dokumentation.
Martin Merrild lagde stor vægt på, at fremtidens landbrugsproduktion også i Danmark skal foregå på bæredygtige vilkår; men han sluttede sit oplæg med denne trussel:
- Vi ligger som et af de lande, hvor ammoniakemissionen er aller lavest pr. produceret liter mælk. Presser vi kravet om mindre ammoniakudledning reducerer vi bare produktionen hvor landbruget må udlede mere ammoniak.
Ærgerlig politiker
Da Maja Panduro overtog mikrofonen kom der endnu mere fokus på bæredygtig landbrugsproduktion.
- Jeg er ærgerlig over, at den nye regering ikke ser ud til at ville fortsætte ad den vej, Natur- og landbrugskommissionen pegede på: Så måske skulle I have kaldt konferencen: Fremtiden landbrug - i skyggen af landbrugsaftalen i stedet for i lyset af landbrugsaftalen, sagde Maja
bag Landbrugspakken er så lille som overhovedet muligt netop af denne grund.
- For Socialdemokratiet er det en mærkesag at skaffe arbejdspladser og vækst i hele landet, og det er vores ønske at landbruget bidrager til væksten. Til gengæld skal vi som politikere sørge for, at landbruget har plads til vækst. Vi vil, at dansk landbrug er i front – også når det gælder miljø og bæredygtighed, sagde Maja Panduro og fortsatte:
- Vi skal tænke nyt, tænke smart og være det mest moderne landbrug i verden. Det er i sig selv et eksportmulighed.
Jeg er enig i, at landbruget skal have plads til at vokse, men det skal ikke ske på bekostning af miljøet men sammen med naturen. Det kræver, at vi sammentænker miljøog fødevarepolitikken. Og det er i høj grad skadeligt, at vi skiftevis lemper og strammer på de to områder i stedet for at have en fælles, stabil kurs. Det er jo også det, landbruget efterspørger: stabile rammer.
rer igen havmiljøet. Resultatet er, at indsatsmålet i 2020 skal helt ned på 35.000 ton N pr. år, sagde Stiig Markager og tilføjede:
- Det paradoksale for dansk landbrug er, at hvis de blot lod tiden og vandmiljøplanerne arbejde, uden at øge kvælstofudledningen før målet er nået, så vil vandmiljøet med stor sandsynlighed kunne klare, at kvælstofudledningen øges med mellem 20-30.000 ton mere om året, uden at forrykke balancen i den gode økologiske tilstand. Men landbrugspakken fører os længere væk fra god økologisk tilstand – og på sigt bliver det meget dyrt for landbruget.
Forkert timingken en julegave til landbruget betalt af miljø og natur; men aftalen er ikke kun til gavn for landbruget.
- Dels er det en meget smal aftale. Dels er det en aftale, der presser vores forpligtelser i forhold til EU til det yderste, sagde Maja Panduro og fortsatte:
- Selv om man ikke er optaget af at nå målene, så har vi forpligtet os, og får vi en sag på nakken, fordi vi ikke overholder vores direktivforpligtelser, så er der ikke andet at gøre end at rydde op i en vældig fart, hvis Eva Kjer Hansen har overskredet brugen af kvælstof. En uklog gambling – især hvis man ønsker stabile rammevilkår for landbruget.
- Alle inden for politik går ind for målrettet regulering, men timingen er forkert. Randzonerne afskaffes nu, men reguleringen starter først i 2019. Kan man tillade sig at kalde det målrettet regulering, når man starter med at lave generelle lempelser og først om et par år sætter reguleringen i gang?
AF CLAUS ØSTERGAARD, PLANTECHEF, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
MERUDBYTTE VED TIDLIG SÅNING AF VÅRSÆD – MEN PAS PÅ!
Forsøg viser, at vårsæd giver merudbytte ved at komme tidligt i jorden, men efter en mild og nedbørsrig vinter tørrer jorden ovenfra, og tidlig såning kan blive dyrt.
Forårsarbejdet i de økologiske marker nærmer sig med hastige skridt, og organiseringen bør være i fuld gang.
For at få en god start på året gælder det om, at timingen er rigtig i forhold til afgrødevalg, maskiner og jordens fugtighed. Det er nu, du lægger fundamentet for en succesfuld vækstsæson og høst.
Størst gevinst ved tidlig såning af havre
Casper Worm, Ribe, har tilmeldt sig det landsdækkende ledernetværk for økologiske mælkeproducenter. Han har i øjeblikket to sine ansatte. Foto: Lilli Snekkemose.
Forsøg viser, at udbyttet falder 50 kg pr. ha for hver dag, såningen udsættes efter den 20. marts.
Det kan betale sig at være tidligt ude med såningen af vårsæd. Især havre, der i 2014 udgjorde knap 30 procent af arealet med økologisk vårsæd, giver et højt merudbytte for tidlig såning. Forsøg viser, at udbyttet falder 50 kg pr. ha for hver dag, såningen udsættes efter den 20. marts. Ved tidlig såning kan man samtidig spare lidt af den dyre økologiske såsæd, fordi rodudvikling og buskning bliver bedre. De øvrige kornarter og bælgsæd som ærter og hestebønner betaler også godt for at få forlænget vækstsæsonen ved en tidlig såning. Hvis vejrliget betyder, at man er tvunget til at udskyde såningen til sidst i april eller første halvdel af maj, er det bedst at vælge byg, som har den korteste vækstsæson af vårsædsarterne.
Tidlig såning kan koste dyrt
Selvom 20. marts ifølge kalenderen er det mest optimale tidspunkt at så vårsæd, så kan vejr- og jordbundsforhold diktere et senere såtidspunkt.
Hvis jorden ikke er klar og er for våd, pakker den ved kørsel, og det koster mere i udbytte end gevinsten ved at så tidligt. Vi så i både 2014 og 2015, at nogle kom for tidligt ud. Jorden var godt nok tør i de øverste lag men våd længere nede og blev derfor pakket dér. Kornet kom ganske
lag, gik de i stå, og det resulterede i gule marker ved Skt. Hans.
Det er særligt på lerjord, at man skal være tålmodig og omhyggelig med ikke at gå i gang med forårsarbejdet for tidligt.
Til marts starter et landsdækkende netværk for økologiske mælkeproducenter, der har til formål at udvikle moderne ledere inden for landbruget
VIRKSOMHEDSLEDELSE
AF MAJBRIT TERKELSEN
- Det handler om ledelse, og om at landmanden former sin egen udvikling i løbet af de to år, netværket forløber, forklarer Solvejg Horst Petersen, netværksleder for det nye netværk for større økologiske mælkeproducenter, om hovedformålet med netværket. Til dagligt er hun kvægog strategirådgiver ved det nye rådgivningssamarbejde ØRD.
Netværket kan godt forveksles med endnu en erfa-gruppe, men det afviser Solvejg Horst Petersen. Hun mener, for-
viden udefra i netværket, og at forløbet afsluttes efter to år.
- Der kommer ekstern underviser ved hvert andet møde. Den første underviser er bestemt på forhånd, det bliver chefkonsulent for udvikling, Torben Wiborg, LMO, der fortæller om, hvilke forventninger omverden har til en leder af en større virksomhed. Hvad resten af møderne skal handle om, afhænger af gruppens behov og ønsker, fortæller Solvejg Horst Petersen.
Høje ambitioner
Der vil i alt være planlagt otte møder. Til de møder, hvor der ikke er ekstern under-
viser på, er det deltagerne selv og deres bedrift, der er i fokus. Der stilles krav til, at de kommer forberedt til møderne og bidrager til den fælles pulje af erfaringer.
- Til de møder, hvor der ikke kommer input udefra, har deltagerne mulighed for at gå i dybden med deres egen udvikling som leder, og der vil være hjemmearbejde efter hvert møde. Det, der gør, at deltagerne lærer noget, er, at de imellem møderne arbejder med det, de har lært, fortæller Solvejg Horst Petersen.
Det høje ambitionsniveau passer godt til en af de landmænd, der allerede har tilmeldt sig netværket, Casper Worm, Ribe. Han har 220 køer og to ansatte.
Han forklarer:
- Det passer godt til mit temperament, at der bliver stillet høje krav. Vi kan lige så godt indstille os på de høje krav - de bliver også stillet af banken.
Kræver forberedelse
Inden landmændene møder op den første gang, er der også en forventning om, at de har forberedt sig. De skal have tænk over, hvilke mål de har for virksomheden de kommende to år, og hvordan de ønsker at udvikle sig som ledere. Casper Worm har allerede gjort sig nogle tanker om forløbet, og han har også forventninger til netværket.
- Jeg vil gerne blive en moderne leder, der er god til at give ansvaret fra sig. De ansatte betyder meget for ens succes som leder. Det faglige synes jeg, jeg har godt styr på. Det er mere formidling af min faglighed ud til de ansatte, der er en udfordring. Det gælder om at få det optimale ud af sine ansatte. Og de bedste bedrifter er kendetegnet ved at have en
god leder, der tør gå forrest og overlade arbejdet til sine ansatte.
Erfaringer fra tidligere
Det er ikke første gang, Solvejg Horst Petersen faciliterer et netværksforløb for økologiske mælkeproducenter. Det gjorde hun også fra 2013 til 2015.
- Det opstod på baggrund af en spe-
ønskede at kunne snakke ledelse med kollegaer, der havde en produktion, der mindede om deres egen, fortæller Solvejg Horst Petersen. Dengang meldte syv økologiske mælkeproducenter sig til netværket, og gruppen bestod af både meget erfarne virksomhedsledere og af nye ledere, der netop var indtrådt i et I/S eksempelvis. Der faldt dog to landmænd fra hen ad vejen. Gruppen fokuserede meget på strategi for virksomheden, og deres egne evner til at formidle strategien videre til deres ansatte, deres kreditorer og øvrige interessenter. En af de tidligere deltagere, Dan Jepsen, Rødekro, har haft stor glæde af netværksforløbet efterfølgende.
- Jeg blev tvunget til at tænke på, hvad jeg vil med min bedrift i fremtiden, og lave analyser, jeg ikke før har lavet. Jeg har selvfølgelig haft nogle ideer, men netværket hjalp mig med at gøre det mere konkret. De andre deltagere hjalp mig med at se potentialer i bedriften, som jeg ikke selv var klar over, jeg kunne udnytte. Det har jeg stadig glæde af i dag, fortæller han og tilføjer:
- Fordi det ikke var naboen, jeg snakkede med, kunne jeg lettere gå i dybden med et personligt område som regnskab. Selvom vi ikke mødtes ofte, var vi hurtigt trygge ved at fremlægge for hinanden.
Basisnotering (70,0-94,9) uge 07: 8,70 kr.
Friland A/S giver i uge 07 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 07: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 8,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 07: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.035,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 15,97 kr. 30-40 kg: 17,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 07: Kalve u/12 mdr.: 2,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,50 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,25 kr./ kg.
*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
De kunstige kyllingemødre er praktisk talt bare nogle opvarmede plader, der hænger rundt om i stalden, hvor kyllingerne kan kravle ind under, når de har brug for varme. Fidusen ligger så i, at rumtemperaturen i stalden sænkes, mens der er varmt under kyllingemødrene, sådan at kyllingerne kan termoregulere ligesom i naturen. Foto: Anja Brinck Riber.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Kunstige kyllingemødre efterligner natulig ad-
ning, kannibalisme og frygtsomhed blandt kyllingerne, selv efter kyl-
KYLLINGEOPDRÆT AF MAJBRIT TERKELSEN
Fra naturens side vil en kylling kravle ind under sin mor for at holde varmen og for at hvile. Når den har fået varmen, smutter den ud igen for at lede efter føde og vand. Denne naturlige adfærd kommer ikke til udtryk i den traditionelle kyllingeproduktion. Kyllingerne er meget sårbare de første par døgn og kræver ekstra varme, så hele stalden er typisk varmet op
- hvilket også er en meget energikrævende løsning.
- Kyllinger er ekstremt dygtige til at termoregulere deres krop, og i 80 procent af tilfældene vil kyllingerne selv bevæge sig væk fra moderen, når de har fået varmen - ved de sidste 20 procent sker det ved, at hønen rejser sig, forklarer Anja Brinch Riber, der er forsker i adfærdsbiologi ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
Hun har de seneste tre år arbejdet
på projektet Grøn vækst ved opdræt af levekyllinger med brug af kunstige kyllingemødre, og i starten af februar blev der holdt et informationsmøde om fjerkræsvelfærd og effekten af kunstige kyllingemødre hos staldinarrangeret i samarbejde med Seges.
Gode erfaringer
Den engelske fjerkræsproducent Rachel Rivers var inviteret til at dele ud af sine gode erfaringer med kunstige kyllingemødre, eller dark brooders, som de kaldes på engelsk, på sin økologiske gård i den sydvestlige del af England. De kunstige kyllingemødre er praktisk talt bare nogle opvarmede plader, der hænger rundt om i stalden, hvor kyllingerne kan kravle ind under, når de har brug for varme. Fidusen ligger så i, at rumtemperaturen i stalden sænkes, mens der er varmt under kyllingemødrene, sådan at kyllingerne kan termoregulere ligesom i naturen.
- I virkeligheden benytter vi samme strategi, som man gjorde i helt gamle dage ved opdræt af kyllinger, fortæller Niels Finn Johansen, fjerkrækonsulent ved Seges Økologi, som også har bidraget til projektet. Rumtemperaturen i stalden blev i forsøget sænket til 22 grader, og temperaturen under de kunstige kyllingemødre startede ved 34 grader og blev gradvist sænket.
Forsøget, der blev udført på Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet, viste en reduktion i fjerpilning, kannibalisme og dødelighed, samt
at dyrene var mindre frygtsomme og mere rolige i forhold til en kontrolgruppe, der ikke havde kyllingemødre.
- Der var ikke nogen forskel på væksten af kyllingerne med kyllingemødre og kyllingerne i kontrolgruppen, og generelt fandt vi ikke nogle ulemper ved kyllingemødrene. Det mest interessante var, at forskellen på resultaterne fortsatte, efter kyllingemødrene var fjernet efter fem uger, fortæller Anja Brinch Riber.
Fjerkræsproducent Patrick Blenner, Løgumkloster, synes, at resultaterne virker interessante.
- Det giver god mening at have kyllingemødre, hvis det kan mindske fjerpilning. Hvis kyllingerne fjerpiller fra helt små, vil de tage det med videre, når vi producenter får dem. Det kan sammenlignes lidt med børn, der har haft en dårlig opvækst, de har også tendens til at viderefører det til deres voksenliv, forklare Patrick Blenner og fortsætter:
- De producenter, vi har i Danmark, er dog utroligt gode til deres håndværk, så kyllingemødrene vil ikke løse et akut problem i produktionen. Men på sigt vil man helt klart kunne få både bedre velfærd og få nogle kyllinger, der er sjovere at arbejde med. Hvis resultaterne i forsøsynes jeg helt klart, at opdrætterne i fremtiden skal medtænke kyllingemødre, når de bygger nye stalde. Hardy Eskildsen ejer Top Æg, som bland andet opdrætter en mindre
kan godt være interesseret i, at afprøve de nye kyllingemødre i sin produktion.
- Det er stadig meget nye forsøgsresultater, og jeg mangler at indsamle mere vidne om, hvordan kyllingemøderne fungerer, men det er absolut et interessant emne.
Niels Finn Johansen har regnet på prisen ved brug af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden, og er kommet frem til en merpris på en krone per hønnike. Den afhænger dog meget af, hvor mange mandetimer, der går på dem i praksis - hvilket endnu ikke er afklaret, fordi der ikke er lavet forsøg ude hos opdrættere. Niels Finn Johansen har lært noget om temperaturen af besøget af den engelske kyllingeproducent.
- Det er nok slet ikke nødvendigt at sætte temperaturen så højt, som vi gjorde, og den samlede energibesparelse vil i realiteten være større end først antaget, da rumtemperaturen vil kunne sænkes yderligere. Rachels oplysninger om deres temperaturer i stalden har givet os nogle praktiske erfaringer, som vi i høj grad har brug for til at videreudvikle teknologien, fortæller Niel Finn Johansen, der afslutter:
- For at komme videre med kyllingemødre skal vi have en erhvervsmæssig opdrætter til at installere dem. Når det så viser sig, at hønnikerne herfra er ’bedre’, så skal derlingemødre.
Kunstige kyllingemødre er kommet for at blive hos den økologiske kyllingeproducent Rachel Rivers i England. Det giver stærkere hønniker helt uden tendens til en meget lav dødelighed
KYLLINGEOPDRÆT
AF MAJBRIT TERKELSEN
Seges arrangerede i starten af februar et informationsmøde om fjerkrævelfærd og effekten af kunstige kyl-
Jyden Bur A/S i Vemb. Her var Rachel Rivers inviteret til at fortælle om sin brug af kunstige kyllingemødre i opdræt af hønniker, og hun er ikke i tvivl om, at de kunstige kyllingemødre har en positiv effekt på kyllingerne. Hun var med i et projekt fra Bristol University i England tilbage i 2010, hvor de kunstige kyllingemødre blev afprøvet, og de er ikke kommet ned siden.
1 pund dyrere
I Wiltshire i den sydvestlige del af
Storbritannien driver Rachel Rivers sammen med sin mand et økologisk landbrug med blandt andet opdræt af 8.000 hønniker årligt. Hun beholder selv 4.000 af hønnikerne til egen ægproduktion – 2.000 høner
a 2.000 kyllinger hvert år til to faste kunder.
- De var ikke tilfredse med deres tidligere leverandør, hvor de generelt oplevede høj dødelighed, fjerpilning og kannibalisme, fortæller Rachel Rivers til spørgsmålet om, hvorfor de to kunder har valgt at få hønniker fra hende. Hun sælger hønnikerne et pund dyrere end de andre leverandører.
I følge Rachel Rivers behøver temperaturen under varmepladen ikke være så høj som i det danske projektet Grøn vækst ved opdræt af levekyllinger med brug af kunstige kyllingemødre. På hendes gård holder de en temperatur mellem 28 og max 31 grader under deres kyllingemødre, imod de 34 grader i det danske forsøg. Ud af de 4.000 kyllinger, hun opdrætter på samme tid, var der sidste år kun 38 døde dyr fra uge 0 til 16. På hendes egne 2.000 æglæggende høner blev der lavet en fjerdragtssco-
re cirka midt i æglægningsperioden på over 300 høner, og der blev ikke fundet en eneste høne, der ikke have intakt fjerdragt.
Hønsene kommer ud, fra de er 10 uger gamle, og lågerne bliver de første uger åbnet hen på formiddagen. Efter et par ugers tilvænning er der hver dag åbent til udearealet fra kl. 7 om morgenen, og frem til det bliver mørkt. Hønsene går ude i al slags vejr, og kontrollen med økologiske høns er meget kontant på dette område i England.
- Hvis der kommer kontrol, og mine høns ikke er ude, så mister jeg min autorisation, lige meget hvordan vejret er, fortæller Rachel Rivers.
Rachel Rivers er økologisk
der til gengæld kvittere med lav dødelighed og ingen fjerpilning
Ledige dyrkningsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2016 – 2021, med krav om økologisk drift:
1. Klippevej 7 ..........................8,20 ha .............. 7,91 ha ......... 6,21 ha
4. Østparken 129 ................... 1,30 ha
5. Nørrebjergvej .................. 16,83 ha
6. C.F. Tietgens Boulevard .... 4,11 ha
7. Svendborgvej 265 ..............13,20 ha
8. Nørrebjergvej 64B ............ 3,05 ha
Udbudsmaterialet kan hentes på kommunens hjemmeside: www.odense.dk/erhverv/udbud/aktuelle-udbud
Udbudsmaterialet kan også rekvireres hos Odense Kommune, Stine Bergholdt Boel, tlf. 5146 4168. Kontakt kan også ske pr. e-mail: stbb@odense.dk
Tilbudsformularer skal være Ejendomsudvikling og Salg, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C i hænde senest mandag den 29. februar 2016, kl. 9.00
Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, eventuelt helt at forkaste disse.
Byudvikling - Ejendomsudvikling og Salg www.odense.dk
• Bedste fordøjelighed og smag
• Større foderoptagelse
• Mest mælk i tanken
® Vælg en frøblanding med AberDart
Økonomien i malkekvægsbedrifter er i høj
prisen. Den gennemsnitlige mælkepris hos Arla var 65 øre lavere pr. kg. mælk i 2015 sammenlignet med året før. Til gengæld har økologitillægget været stigende, men hvor vidt prisen vil holde sig på nuværende niveau i 2016, hersker der tvivl om
MÆLKEPRIS AF MAJBRIT TERKELSEN
Til trods for et fald i mælkeprisen det seneste år, steg det økologiske tillæg fra Arla. Stigningen har været tilskrevet et for lille udbud i forhold til efterspørgslen. Ifølge Seges forventes det høje tillæg dog ikke at fortsætte i 2016, og det hænger sammen med markedssituationen i Europa.
-Markedet er generelt meget presset i Europa. Det har resulteret i, at Arla har sænket mælkeprisen, og det rammer også økologerne, udtaler Susanne Clausen, chefkonsulent ved Seges, og fortsætter:
-Derfor har vi været nødt til at korrigere prognosen i nedadgående retning. Økologerne vil ikke helt kunne opnå samme resultat som først forudsagt, men de vil stadig kunne opnå et pænt driftsresultat på 700.000 kr. i gennemsnit i 2016, hvis vores prognoser holder.
Øko-tillæg falder til 80 øre Den forudsagte økonomiske gevinst, Susanne Clausen henviser til, stammer fra den indkomstprognose for mælkeproducenter, Seges udgav i januar 2016. Arlas mælkepris faldt til 2,03 kroner pr. kg. mælk 1. februar, men øko-tillægget forbliver på 1,22 kroner. Seneste korrigering af Seges’
Kartoffelmelsfabrikken ”Sønderjylland” (AKS) i Toftlund fremstiller og sælger protamylasse til økologiske indhold af frugtsaft, der er et biprodukt ved produktionen af kartoffelmel. Frugtsaften opvarmes til ca. pumpbar, og det kan opblandes med gylle.
Kvælstof (N) 15-18 kg/ton
Svovl (S) 5-7 kg/ton
Fosfor (P) 3-4 kg/ton
Vægtfylde 1,2 ton/m3
Kalium (K) 45-48 kg/ton
Magnesium (Mg) 2-4 kg/ton
Tørstof 32 %
– Der er ingen betydende fordampning efter udbringning og intet krav om nedfældning af protamylasse.
– Allerede umiddelbart efter udbringning af kartoffelprotamylasse kan køerne afgræsse arealerne.
– Undgå smitterisiko fra importeret gylle.
– Produktet overholder alle grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
–Protamylasse kan leveres med tankvogn til egen gyllebeholder eller udbringes direkte på marken med AKS’ specialbyggede spredevogn.
AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland
Tøndervej 3 || 6520 Toftlund || Tlf.: 7483 1343 || Fax: 7483 0322 || e-mail: post@a-k-s.dk
– Hvis du har spørgsmål om protamylasse eller ønsker et tilbud på køb (og evt. udbringning)
Læs mere om protamylasse på www.a-k-s.dk AKS || Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Tøndervej 3 || 6520 Toftlund
Figur 1 Mælkeprisen baseret på Arlas priser frem til nu, samt SEGES’ prognose
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Kr. pr. kg mælk
Gns. 2014Gns. 201501.02.201601.07.101601.10.20162017* Mælkepris 2,772,142,032,132,222,5 Økologitillæg 0,550,921,221,141,060,8 Samlet pris 3,323,063,253,273,283,3
* ET KONSERVATIVT SKØN PÅ MÆLKEPRISEN indkomstprognose spår dog, at tillægget vil falde støt gennem året, og på sigt vil nå under 1 krone.
- På lang sigt forventer vi, at tillægget falder ned til omkring 80 øre pr. kg. mælk, men det er stadig væsentligt højere end de 55 øre tilbage i 2014. Faldet i økologitillægget skyldes en forventning om, at efterspørgslen på økologisk mælk vil falde, fordi prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk i detailhandlen vil være for stor, og at det vil få nogle af forbrugerne til at fravælge økologisk mælk, siger Susanne Clausen.
Efterspørgslen stiger
Ole Sørensen, formand i mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, stiller sig uforstående over for prognosen om et fald i økologitillægget i 2016, og mener den nuværende pris skal fastholdes over tid, hvis udbuddet skal nå efterspørgslen:
- Det er underligt, hvis tillægget til økologisk mælk skulle falde, da det jo skal afspejle markedet, og det viser en højere efterspørgsel, end vi kan levere til; og han tilføjer:
logi, så vil vi ikke kunne nå et udbud, der matcher efterspørgslen de nædet går rigtig godt for økologien, men faktisk er det kun de seneste par måneder, det er gået fremad for økologiske mælkeproducenter, og vi vil gøre meget for at fastholde den pris, vi har nu. Det er langt fra, at alle de, der ønsker at omlægge til økologi, kan få lov af banken på grund af de økonomiske usikkerheder, der har været for økologien de seneste år.
Ole Sørensen er kun villig til at acceptere et fald i økologitillægget, hvis grundprisen stiger tilsvarende:
- Det er klart, at hvis det globale mælkemarked retter sig, og prisen på mælk generelt stiger, så hjælper det jo et lavere tillæg, siger Ole Sørensen. Susanne Clausen understreger, at forventningerne til at fald i økologitillægget er et konservativt skøn fra deres Seges’ side:
- Landmændene skal i deres budgetter ikke regne med, at økologitillægget forbliver på det niveau, som det er nu. Hvis det gør, så skal det ses som en ekstra gevinst.
Kina på banen Seges’ indkomstprognose understreger, at mælkeprisen i øjeblikket ’ligger markant under et normalt niveau’, og derfor forventes det, at prisen på mælk stiger gennem hele året. -Det kræver en bedring i balancen mellem udbud og efterspørgsel for at se en stigning i prisen. Vi forventer, at der vil være et faldende udbud på grund af den ekstremt lave mælkepris, vi har set de seneste måneder. Samtidig forventer vi, at Kina på et tidspunkt vil komme på banen igen, måske ikke med samme styrke som vi så tilbage i 2013-2014, men at de dog vil aftage noget, forklarer Susanne Clausen.
Global pessimisme
I følge Dairy Industry Newsletter har den tyske konsulentvirksomhed IFE endnu en gang sænket den estimerede råmælksværdi i EU, baseret på de aktuelle priser af skummemælkspulver og smør i Tyskland, Holland og Frankrig. Denne gang er den sænket med 0,3 eurocent (2,24 øre) pr. kg til 21,76 eurocent pr. kg (162,39 øre). Tendensen til, at bunden måske endnu ikke er nået på mælkeprisen, bekræftes også andre steder fra: Kevin Bellamy fra Rabobanks Global Strategi Dairy, har skrevet en artikel baseret på oplysninger fra den årlige konference IDFA Dairy Forum for amerikanske og globale mejerivirksomheder. I følge Kevin Bellamy er der ikke udsigter til, at mælkemarkedet vil se bedre tider i 2016. EU’s mælkeproducenter producerer mere mælk end forventet, og den udvikling vil fortsætte vinteren igennem. Artiklen konkluderer: ’at 2016 sandsynligvis vil være et langt vanskeligere år end oprindeligt forventet for mælkeproducenter verden rundt’. Udsigterne til bedre mælkepriser er fra Rabobanks side nu udskudt til tredje kvartal i 2016, og Susanne Clausen vil også gerne indrømme, at deres prognoser kan være lidt for optimistiske:
-Det kan ikke afvises, at stigningen i mælkeprisen bliver udskudt igen, og måske først kommer i slutningen af året. Vores første prognoser har været for optimistiske, og derfor kom vi også med en nedjustering, men det er utrolig svært at
Mælkeproducenterne
står sig bedst ved at udnytte den gunstige situation til at afdrage på banklånene
MÆLKEPRIS
MAJBRIT TERKELSEN
Spørger man økonomirådgiverne om, hvad mælkeproducenterne står sig bedst ved at gøre i 2016, er de helt klare i mælet:
-Udnyt den gunstige situation til at afdrage på banklånene, siger både Jens Kock Hansen og Søren Elnegaard, der begge er driftsøkonomirådgivere i Økologirådgivning Danmark.
Jens Kock Hansen ser ingen grund til, hvorfor økologitillæget skulle falde på kort sigt.
-Den samlede pris på økologisk mælk, vi i øjeblikket ser fra Arla, er ikke urealistisk. Udsigterne for økologerne de næste halvandet til to år ser rimelige ud. Der er stort pres fra både Tyskland og danske mejerier for at få produceret mere økologisk mælk, og det vil holde prisen oppe, forklarer han.
Så frem prisen på det økologiske mælk fortsætter på det niveau, vi har set de seneste måneder, så har landmændene en unik mulighed for at få høvlet nogle bankgæld af, mener Jens Kock Hansen. Der er to
løsninger man kan gøre brug af, som prisen er nu: enten at afdrage på banklån eller lave nogle investeringer, der giver et højere afkast end de nuværende investeringer gør, eller som generelt sænker den samlede fremstillingspris på mælken.
-Den bankgæld, man afdrager nu, skal man jo ikke afvikle igen senere, siger Jens Kock Hansen. Og hans kollega Søren Elnegaard tilføjer:
-For at bruge et gammelt udtryk så skal landmanden konsolidere sig. Det er nu, man har muligheden for at opbygge det, der gør, at man står stærkere i dårligere tider.
De bedste
Hvis man sætter de bedste bedrifter under lup rent økonomisk, så er en af de store forskelle mellem de bedste og gennemsnittet graden af selvforsyning.
-Vores erfaringer viser, at det er et spørgsmål om sammenhæng mellem antal dyr og hektar jord. Landmanden skal selv producere græs og
“
en del korn til foder, og de skal være rigtig gode til det, for at sikre sig en god økonomi, siger Søren Elnegaard. Ifølge prognoseresultater fra Seges’ indkomstprognose for mælkeproducenter, havde de bedste økologiske mælkebedrifter i 2014 en indtjening på over 1,5 millioner kroner, hvor gennemsnittet for alle
Udsigterne for økologerne de næste halvandet til to år ser rimelige ud. Der er stort pres fra både Tyskland og danske mejerier for at få produceret mere økologisk mælk, og det vil holde prisen oppe.
JENS KOCK HANSEN,
DRIFTSØKONOMIRÅDGIVERE
Planter med antibakteriel virkning skal undersøges som middel til at reducere forbruget af antibiotika, zink og kobber til forebyggelse af diarre hos økologiske smågrise
Planter med en dokumenteret virkning mod bakterier kan måske fremover bruges til forebyggelse eller behandling af diarre hos smågrise i økologiske svinebesætninger. Forskere fra Aarhus Universitet har netop fået bevilget to millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, til forskningsprojektet MAFFRA til at undersøge mulighederne.
Mave-tarminfektioner hos grise reducerer dyrenes velfærd og øger dødeligheden og er et alvorligt problem både i økologiske og konven-
tionelle besætninger. Der anvendes store mængder af antibiotika, zink og kobber til behandling og forebyggelse. Det drejer sig om 91 ton årligt (2013), og denne anvendelse af antibiotika kan medføre øget forekomst af resistente bakterier.
Den økologiske svineproduktion er lille og underlagt strammere medicinregler end den konventionelle sektor, men anvender også antibiotika. Både økologer og konventionelle landmænd bruger desuden foder, som er tilsat tungmetallerne kobber og zink for at forebygge diarre hos smågrise. Overskuddet af tungmetallerne bliver spredt med gyllen, ophobes i landbrugsjorden og udgør i stigende grad et miljøproblem. De eksisterende metoder er derfor alle under pres.
Forskellige stoffer –en samlet effekt
Projektpartnerne i MAFFRA har tidligere dokumenteret, at en række
plantearter kan hæmme både E. coli, Salmonella, og Listeria-bakterier. I et tidligere projekt har vi således undersøgt naturlige konserveringsmidler til økologiske kødprodukter. Her fandt vi, at nogle arter er særligt interessante pga. af deres kraftige antibakterielle virkning, bl.a. ramsløg, peberrod, tyttebær, ribs, sommersar og salvie. I
plantearter, der hæmmer bl.a. Campylobacter.
De antibakterielle stoffer er bl.a. fenoler, æteriske olier, syrer, isothiocyanat og allicin. Vi vil dyrke de arter og sorter, der sikrer den højeste koncentration af disse stoffer. Planterne vil blive testet enkeltvis og i forskellige blandinger og koncentrationer.
Et blandingsprodukt med forskellige antibakterielle virkningsmekanismer forventes at kunne give en ’antibakteriel cocktaileffekt,’ der gør det sværere for bakterierne at
Varmt vand forhindrer råd
ÆBLEPRODUKTION: Hos Poul Rytter, Harndrup Skov Frugtplantage har den nyudviklede æblevaskemaskine – der bader æblerne i 54 grader varmt vand i 30 sekunder – netop vasket 120 ton økologiske æbler. Det er Carsten Sørensen, Innotheqe, der har udviklet anlægget, og han er tilfreds med første prøvekørsel ude i praksis, fortæller han til Fyns Stiftstidende. Der skal ske nogle tekniske forbedringer, som dog er til at overskue, og hvis alt går godt, så har Innotheqe et anlæg klar til salg ved næste æblesæson.
økologiske bedrifterne med 100-200 køer var lige knap 800.000 kroner. Prognosen peger på, at større udbytte kombineret med lavere omkostninger gør udslaget for, hvor godt man klare sig.
Skindet på næsen I modsætningen til de konventionelle mælkeproducenter, har økologerne formået næsten at opretholde resultatet fra 2014 i 2015. Ifølge en opgørelse af en del af de regnskaber, der allerede er blevet opgjort for 2015 ved LandboNord, LMO og LandboSyd, holder økologerne i genpå 600.000 kroner. Og herfra forventes et lige så fornuftigt 2016.
FJERKRÆAVL: Opgørelse af videnskabelige studier viser ifølge Foodculture.dk, at æglæggende høns i Nordeuropa i større eller mindre omfang brækker brystbenet. Forekomsten hos danske høns er dog i den lave ende. Studie foretaget af forsker Anja Brinch Riber, Aarhus Universitet, viser, at 12 procent af hønsene i etagesystem og 5 procent i systemer uden etager har brud på brystbenet. Der er ikke forskel på konventionel eller økologisk produktion. Flemming Hougaard, formand for æg- og fjerkræudvalget, ØL, er bekendt med problemet, og det bliver drøftet på næste udvalgsmøde.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Martin Jensen og Nuria Canibe, seniorforskere, Aarhus Universitet
udvikle resistens og samtidig opnå en stærk antibakteriel effekt ved relativt lavere koncentrationer af de enkelte plantearter.
Praksisnær testmodel Blandingerne testes i laboratoriet i grisemave-tarmindhold udtaget fra grise, og testresultaterne har derfor stor sandsynlighed for at virke i levende grise også. Det vurderes, om de tilførte planteprodukter kan hæmme de sygdomsfremkaldende tarmbakterier. Målet er ikke nødvendigvis at dræbe bakterierne, men at hæmme deres vækst og
en. En reduceret sygdomsfrekvens og mindre brug af antibiotika, zink og kobber er interessant for både svineproducenter og for samfundet. Er resultater lovende, skal de senere testes i et nyt projekt med levende grise.
Projektet MAFFRA er en del af Organic RDD 2.2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Igennem de sidste år er det danske økomarked vokset
det igen voksede næsten lige så hurtigt som dengang i 90’erne, hvor priserne blev sat ned og varerne gjort
måske et mønster: Nogle år med kraftig vækst efterfulgt af en periode med stigende priser, fordi udbudssiden reagererbrugerne fokuserer på prisen og dagligvarehandlen mister
Lige nu går det godt med salget, og der er optimisme, uanset hvem jeg taler med i landbruget, industrien eler også nu, vi skal lære af de to forrige gange, sektoren blev ’ramt’ af tocifrede
Det gælder om at lægge langsigtede planer og fortsætte kapacitetsudviklin-
Men under forventning om at priserne skal kunne tåle at falde lidt igen – ikke mindst på kød og mælk,
“Lige nu går det godt med salget, og der er optimisme, uanset hvem jeg taler med i landbruget, industrien eller detailhandlen.
Dernæst gælder det om at forstå forbrugerne og deres
I Coop har vi længe talt om den økologiske trappe – at forbrugerne starter med basisvarer og efterhånden vælger mere og mere økologisk også i kategorier, hvor prisforskel-
Den positive nyhed er, at trappen ser ud til at være en øko-interesserede kunder opad mod en større andel afrier, som længe har været store (mælk, grove grøntsager, -
og lidt dyrere varer er kolossal: Brød, frugt, salatgrøntsager, pålæg, ost, kød, snacks, øl, vin og alt, der gør madlavnin-
Så det er mit andet ønske til sektoren for at undgå en ny stagnation: fortsæt produktudviklingen og føj hele tiden
Rekordmange gæster besøgte årets udgave af verdens største økologimesse i Nürnberg
AF JAKOB BRANDT
Det hidtil største eksportfremstød for dansk økologi sluttede i weekenden, da 49 danske øko-virksomheder vendte repå den danske fællesstand på verdens
Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, glæder sig over en vellykket messe og de mange positive
fællesstand med besøg af mange interesserede indkøbere fra både nære og hollandske indkøbere har vist stor inte-
ter, de nu skal hjem og følge op på, og
Både hun og projektleder Malene Aaris fra eksportnetværket Bio Aus Dänemark tog derfor tilfredse hjem fra den tyske messe, hvor de i år var arkitekterne
- Igen i år levede messen op til forvent-
menter, både de store landsdækkende tyske supermarkedskæder, de regionale, Og selvfølgelig også fra mange andre lan-
Døren på klem til 2000 butikker Den Aarhus-baserede virksomhed Raw Snacks deltog på BioFach for anden
Eksempelvis er vi nu meget tæt på at lande en aftale med den tyske kæde, Rewe, hvilket i første omgang vil åbne døren til 220 butikker i Nordtyskland – og på sigt har gjort det værd at deltage på messen,
Rewe var en af de 35 internationale kæder og grossister, som Helene Birk på forhånd havde lavet en aftale med om en
- Det har uvurderlig værdi at være med -
Samtidig er der altid en virkelig god sparring virksomhederne imellem på fælles-
Råvaremangel er en udfordring Gennem mange år har det været mejerierne, som har fungeret som lokomotiver for udviklingen af det økologiske marked,
På BioFach deltog de danske mejerier Thise, Naturmælk og Them, gedeosteriet Tebstrup samt handelsvirksomheden
I et indlæg i Mejeri peger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Ejvind Pedersen på, at råvareforsyningen i øjeblikket
- Eksporten kunne faktisk stige endnu mere, hvis der blev produceret mere øko-
Stor stand med for få varer
Det samme kan man ifølge Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening sige om en lang række andre produkter, hvor underforsyning er en på-
Den vurdering kender man kun alt for godt hos Friland, som havde den største stand blandt de danske udstillere i Nürnmed underforsyning af økologisk kød, var selskabets direktør Henrik Biilmann ikke taget på messe med en ambition om at få
- For os handlede messen mest om relationspleje, og vi kunne heldigvis fortælle kunderne, at vi forventer at få mere kød, så vi fremover kan forsyne markedet bedre end det var tilfældet i 2015, siger
TRENDS AF JAKOB BRANDT
De danske producenter er på forkant med de hotteste tendenser på verdens største økomesse - Ingefær hitter som årets øko-grøntsag, sundhedsbølgen dominerer i udbuddet af øko-varer, mens økologi er blevet cool og for alle. Sådan lyder nogle af overskrifterne fra fremtidsforsker Birthe Linddal og chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Helle Bossen, som har spottet globale øko-tendenser på verdens største øko-messe i Nürnberg.
De peger på, at sundhedsbølgen sætter sit tydelige præg på det voksende globale udbud af økologiske varer. Superfoods som acai-, goji-, aroniabær, hvedegræs og matcha samt rawfood, protein-barer og sukoveralt hos i de store udstillerhaller i Nürnberg.
- Vi ved fra de danske forbrugere, at sundhed er en af de allervigtigste motivationsfaktorer, når forbrugerne vælger øko-varer. Sund livsstil og økologi går meget langt hen ad vejen hånd i hånd – også internationalt. Vi ser generelt, at nye sundhedskoncepter er økologiske. Hvis man har udviklet et produkt, som eksempelvis er spækket med antioxidanter fra
en række superfoods, skal det selvfølgelig også være et rent produkt, som er fri for rester af sprøjtegifte og en masse e-numre. Naturlighed er stort, konkluderer Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, efter besøget på BioFach.
En hot lille knold
Både hun og Birthe Linddal udråber ingefæren som årets hotteste økologiske grøntsag.
Den lille knold, som hyldes for sine mange sundhedsfremmende effekter, indgår i et væld af forskellige produkter fra økologiske virksomheder på tværs af lande. Også på den danske fællesstand, hvor eksempelvis Naturfrisk lancerer en økologisk ingefærshot, og DAVA Foods præsenterer en ny økologiske proteindrik med ingefærsmag.
Mere nem mad
En af de øvrige tendenser fra årets øko-messe er, at økologi er blevet tilgængelig for alle og i høj grad henvender sig til de unge, forklarer fremtidsforsker Birthe Linddal.
Mere ung emballage
- Engang var økologien hellig – og mest for de frelste. Sådan er det tydeligvis ikke længere. Økologien er blevet en del af en fremadstormende og innovativ livsstil. Det er cool at ville redde verden og forbruge med omtanke. Det er cool at ville leve grønt, siger Birthe Linddal og forklarer, at man blandt andet kan se
Engang var økologien hellig – og mest for de frelste. Sådan er det tydeligvis ikke længere. Økologien er blevet en del af en fremadstormende og innovativ livsstil. Det er cool at ville redde verden og forbruge med omtanke. Det er cool at ville leve grønt.
FREMTIDSFORSKER BIRTHE
ske løsninger, som gør det lettere at få en travl hverdag til at hænge sammen med en økologisk livsstil, der tager hensyn til vores miljø, dyrene og vores egen sundhed. For eksemnience-løsninger som eksempelvis kage- og brødblandinger samt færdiglavede retter, siger Birthe Linddal. Både hun og eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk vurderer, at mange af de danske udstillere er på forkant med de nye trends, og de udenlandske indkøbere har fået øjnene op for de danske kvaliteter.
- Både tyske og svenske indkøbere gav udtryk for, at de havde lagt mærke til de danske produkter, som de forbinder med stor innovationsgrad, høj kvalitet og lækkert design, siger Helene Birk.
Hjem med god mavefornemmelse
Tilbage i Danmark puster Helene
Nürnberg med en god mavefornem
melse og en oplevelse af, at mange af udstillerne i år formåede at bygge
år.
Hun fremhæver især tyske Bio Company og svenske Coop, som nogle af de mest interesserede gæster på den danske stand, som generelt blev besøgt af mange indkøbere fra de nære markeder, hvor også Holland begynder at tegne sig som et interessant eksportland.
Selv om messen i år tiltrak rekordmange gæster, erkender hun samtidig, at ikke alle udstillere havde lige mange spændende visitkort
succesrate afhænger i høj grad af deres eget forarbejde.
- Messen i år gjorde det endnu mere klart for mig, hvor vigtigt det er at have relationer, og jeg kan kun opfordrer udstillerne til i endnu højere grad at invitere potentielle kunder til deres stand, næste gang de skal på messe, siger Helene Birk.
MADSPILD: Frankrig har vedtaget en lov, der gør det ulovligt for landets supermarkeder at smide mad ud, så længe den stadig er spiselig, skriver Politiken. I stedet for at kassere tonsvis af usolgt mad bliver supermarkederne nu pålagt at tage ansvaret for, at den overskydende mad enten bliver doneret til velgørende organisationer, lavet til dyrefoder eller komposteret.
EKSPORT: Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil nedsætte et økologisk erhvervsteam, der bl.a. skal komme med forslag til, hvordan den økologiske eksport kan øges. Det meddelte ministeren i forbindelse med åbningen af den danske fællesstand på BioFach i Nürnberg. Teamet skal være klar i løbet af foråret og skal levere konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdreven udvikling af økologien.
DIREKTE SALG: Danskerne skal have bedre mulighed for at købe lokale fødevarer direkte fra småproducenterne. Det mener miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som derfor er på vej med en såkaldt stalddørspakke, der skal give producenterne bedre muligheder for at afsætte varer til lokalområdet. Går alt efter planen, kan forbrugere, supermarkeder og restauranter allerede til sommer købe frisk fjerkræ uden tarme, kråse og hjerte ved stalddøren. Hidtil har småproducenter ikke haft mulighed for at sælge fjerkræ uden indvolde.
Der er også forbedringer for ægproducenter, som får lov til at sælge 100.000 æg fra stalddøren mod de 50.000 æg, der gælder i dag. Ændringen får betydning for knap 1.000 små stalddørssalg rundt om i landet.
Rekord på BioFach
MESSE: Antallet af gæster på BioFach endte på 48.000. Det
rekord. Messen havde 2544 udstillere fra over 70 lande.
Det globale økologimarked voksede i 2014 med 11 procent til 530 mia. kr.
GLOBAL ØKOLOGI
AF JAKOB BRANDT
Fremgangen for økologien er beskrevet af det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM, som sædvanen tro benyttede BioFach til at offentliggøre The world of organic agriculture – statistics & emerging trends’, som i år omfatter data fra 172 lande.
I rapporten på 330 sider opgør Organic Monitor det samlede salg af økologi til 530 mia. kr. Det svarer til en vækst på 11 procent.
Økologi i fremdrift
Det er 17. gang, at de to organisationer gør status over den globale økologi på basis af de enkelte landes opgørelser over produktion og forbrug af økologi.
Europa er den eneste verdensdel, hvor alle lande bidrager med talmateriale, men selv om det statistiske
materiale fra nogle lande er temmelig mangelfuldt, maler de indsamlede data et ret entydigt billede af en produktionsform i fremdrift, og hvis den positive udvikling i de vestlige økonomier fortsætter, forudser Amarjit Sahota fra Organic Monitor fortsat vækst.
Større økologisk areal
Det er ikke kun markedet, som vokser. FiBL og IFOAM opgør det samlede økologiske landbrugsareal til 43,7 mio. ha ved udgangen af 2014.
Det er en vækst på ca. 500.000 ha eller 1,2 pct. i forhold til året før.
Men trods fremgangen dyrker klodens ca. 2,3 mio. økologer stadig kun 0,99 procent af det samlede landbrugsareal, og næsten to tredjedele af arealet bliver brugt til afgræsning.
Med undtagelse af Latinamerika vokser det økologiske areal i alle regioner. Tæt på 40 procent af det økologiske areal ligger i Australien og består for 97 procents vedkommende af ekstensive græsningsarealer. På de mere intensivt dyrkede arealer er korn, ris og grøntfoder de vigtigste afgrøder.
Europæiske økologer dyrker 11,6
Magasinet Forbrugerrådet Tænk har lavet pristjek, som viser, at priserne på økologisk frugt og grønt er faldet med 4 procent på et år
PRISTJEK
AF JAKOB BRANDT
Forbrugere, som vil undgå pesticidrester i deres frugt og grønt, har det seneste år haft råd til at putte lidt
penge op af lommen.
Forbrugerrådet Tænk har i januar tjekket priserne i 10 supermarkedskæder og oplyser, at priserne det permarkeder.
’Lægger man priserne fra alle 10 supermarkedskæder sammen, er priserne på økologisk frugt og grønt i gennemsnit blevet 4 procent billigere’, skriver magasinet.
Det globale marked 1999-2014
mia. kr.
Da Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for fødevarer samtidig viser, at priserne generelt er steget med 0,5 procent i løbet af det seneste år, vurderer formand Anja Philip ,medlemsorganisationen Forbrugerrådet Tænk, at der er tale om en positiv udvikling med markante prisforbrugere muligheden for at købe de økologiske varer.
Rema 1000 er billigst Den offensive netbutik Nemlig.com har det seneste år snittet mest af priserne på økologisk frugt og grønt, som er reduceret med knap 20 pct., mens supermarkedskæden Meny har barberet godt 16 procent af priserne.
Det er de største prisfald, men det er ikke nok til at konkurrere med de tre billigste discountkæder. Er husholdningsbudgettet stramt, er der store besparelser at hente ved at handle i de billigste butikker. Norske Rema1000 er det billigste sted at fylde grøntsagsskuffen. Kiwi og Netto følger på de næste pladser, mens der er et stort hop op til Coop-kæden
Øko-andel af samlet fødevareforbrug
Danmark
Schweiz
Tyskland USA Østrig
Så meget køber borgene økologi for
Schweiz
Luxembourg
Danmark
Sverige
Liechtenstein
mio. ha eller godt en fjerdedel af det samlede øko-areal.
Der er stadig stor forskel på, hvem der producerer de økologiske varer, og hvor de bliver solgt.
Selv om Nordamerika og Europa tilsammen kun lægger jord til ca. en tredjedel af verdens økologiske landbrugsproduktion, står de to regioner for 90 procent af markedet for økologiske føde- og drikkevarer.
Også internt i Europa er der en vis skævvridning, idet de østeuropæiske lande primært fylder i statistikken som råvareproducenter af især korn. Uruguay, Indien og Rusland er de lande, hvor det økologiske areal er vokset mest.
Danmark bevarer førertrøjen
Målt i procent bruger danskerne stadig en større del af fødevarebudgettet på økologi end alle andre. Med en økologisk andel af det samlede fødevaresalg på 7,6 procent bevarer de danske forbrugere den økologiske førertrøje. Det fremgår af den nye rapport fra FiBL og IFOAM. Tallene viser ganske vist, at de schweiziske forbrugere årligt køber økologiske fødevarer for 400 kr. mere end danskerne, som i gennemsnit køber for 1209 kr. men målt i forhold til borgernes gennemsnitlige fødevarebudget halter alpelandet og resten af verdens nationer efter Danmark. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening er ikke i tvivl om årsagen til den danske topplacering. - Danskernes store interesse for - og tillid til - økologi er årsagen til, at vi igen indtager førstepladsen. 99 procent af danskerne kender det statskontrollerede røde Ø-mærke, siger han.
Fakta, hvor kunderne skal betale godt 30 kroner mere for pristjekkets 11 produkter, som koster 133 kr. hos Rema 1000.
Irmas kunder betaler mest Hos Irma, der bryster sig af at være verdensmester i økologi, er begejstringen for Tænks pristjek til at overse hos Steen Haubjerg, der er kategoriansvarlig for frugt og grønt.
Hans kunder skal betale 210 kr. for de 11 varer i pristjekket.
- Der er ikke noget nyt under solen. Vi er dyrest med økologi, men vi er også bedst, siger han og peger på,
at der efter hans vurdering er store kvalitetsforskelle på mange af de varer, som discountkæderne sælger og de varer, som Irma fører.
Samtidig må han erkende, at Irma endnu ikke er helt i mål med det erklærede mål om at sikre faste, lave hverdagspriser med sidste års lancering af serien ’Irmas Øko Hverdag’.
- Vi bruger til gengæld penge på mange økologiske aktiviteter og bedre service, men det er ingen hemmelighed, at vi løbende arbejder på at kunne tilbyde lavere priser, siger Steen Haubjerg. Han mener i øvrigt ikke, at det er
fair at sammenligne discountkædernes priser med priserne hos Irma, hvor tæt på halvdelen af omsætningen i grøntafdelingen stammer fra økologise varer.
tidig har vi en stjerneklar ide om, hvor vi vil ligge i forhold til vores konkurrenter, og vores egne målinger viser, at vi ligger næsten et til et i forhold til de andre supermarkeder.
Lidl og Aldi indgår ikke i pristjekket, fordi ikke alle typer økologisk frugt
De økologiske leverandører bakker nu op om ambitionen om at
med konventionel svinebonde for bordenden
FORMANDSVALG
AF JAKOB BRANDT
Det bliver fremover primært op til de økologiske medlemmer af Frilands bestyrelse og et endnu ikke udpeget eksternt medlem af bestyrelsen at
Det skal ske i tæt samarbejde med Frilands direktør, Henrik Biilmann.
Det står klart efter et møde i sidste uge mellem Frilands bestyrelse og repræsentanter for bestyrelsen hos Danish Crown-koncernen, som ejer Friland.
I første omgang skabte det en del uro på de indre linjer, da Danish Crown i forrige uge udpegede den 48-årige konventionelle svineproducent Peter Fallesen Ravn fra Rødekro som ny formand for Friland A/S, hvor
som har siddet på posten, siden selskabet blev grundlagt i 1992.
Beslutningen kom i den grad bag på Frilands økologiske leverandører, som på forhånd havde frabedt sig at
få en konventionel svineproducent
ville virke demotiverende for leverandørkorpset at have en konventionel landmand som formand for et selskab, som primært og i voksende omfang sælger økologisk kød.
- Det er et underligt signal at sende til Frilands kunder og til selskabets økologiske leverandører, sagde den økologiske svineproducent Arne Juel Jensen inden mødet.
Nåede frem til fælles forståelse
Efter at have diskuteret sagen igennem, er parterne dog nået frem til en fælles forståelse, og bestyrelsesmedlem Arne Juel Jensen, som leverer økologiske svin til Friland, håber, at der dermed er lagt låg på debatten om udpegningen af den nye formand.
Forud for mødet havde han sat ord på økologernes kritik. Den gik på, at DC skabte unødvendig uro om selskabet netop nu, hvor der er en skærpet konkurrencesituation på hjemmemarkedet i form af Tamaco
A/S med den tidligere Friland-direktør Karsten Dejbjerg ved roret. Han pointerede ved den lejlighed, at kritikken på ingen måde er rettet mod Peter Fallesen Ravn som person, men sammen med de øvrige økologer i bestyrelsen satte han spørgsmålstegn ved, om en producent af 20.000 konventionelle svin -
lands kødsortiment som et alternativ til den konventionelle produktion.
- Det svarer lidt til at sætte en ejer
Efter et møde mellem Frilands bestyrelse og repræsentanter fra Danish Crown, er der nu opbakning bag Peter Fallesen Ravn som formand for Friland.
af en kulmine til at stå i spidsen for en vindmøllefabrik, lød kritikken fra Arne Juel Jensen.
Den optimale løsning Efter mødet har han dog forståelse for, at DC ønsker at udpege et medlem af DC-bestyrelsen som formand for Friland, præcis som det er praksis i koncernens øvrige datterselskaber.
- Jeg er fortsat glad for at levere til Friland, og på mødet blev jeg beroliget over at høre, at Danish Crown anderkender Friland som en vigtig del af koncernen, og at ledelsen forventer, at omsætningen vokser i de kommende år, siger Arne Jul Jensen.
Også Danish Crowns bestyrelses-
formand, Erik Bredholt, er tilfreds med udfaldet af mødet, og efter hans vurdering er Peter Fallesen Ravn fortsat den rigtige mand på posten.
- Jeg er overbevist om, at kombinationen af en formand med dyb landbrugsfaglig indsigt og en ny
troværdighed og veneration for økologi og dyrevelfærd, sammen med de dybt engagerede leverandører i Frilands bestyrelse, er den optimale løsning, der kan sikre en endnu -
den, siger Erik Bredholt.
Han mener ikke, at der er noget odiøst i at indsætte en konventionel producent som formand i stedet for en af Frilands leverandører, som er direkte afhængig af de beslutninger, der bliver truffet.
- Tidligere havde vi en advokat som formand, nu har vi fået en landmand.
Jeg er tættere på producenterne
øvrige DC-selskaber kan den nye formand, Peter Fallesen Ravn, desuden fungere som vigtigt bindeled til nogle af Frilands vigtigste samarbejdspartnere, og han glæder sig over den konstruktive tone på mødet.
Efter to år i bestyrelsen for Friland føler sig godt klædt på til opgaven som formand.
- Når man tænker på, at min forgænger slet ikke var landmand, føler jeg mig noget tættere på producenterne, og jeg vil gå ydmygt til opgaven, siger Peter Fallesen Ravn.
Wefood-butik skal mindske madspild
MADSPILD: Danmarks første butik med overskudsmad fra detailhandlen, Wefood, åbner mandag den 22. februar i København. Initiativtager til butikken er Folkekirkens Nødhjælp, som har et dobbelt sigte med Wefood, som dels skal mindske madspild, dels tjene penge til verdens fattige og dermed bidrage til at sikre større global bæredygtighed. Varerne vil blive solgt 30-50 pct. billigere end i almindelige supermarkeder, og varesortimentet bliver bl.a. brød, frugt og grønt, mejeriprodukter og udvalgte kolonialvarer.
Hvis den første butik i Amagerbrogade 151 bliver en succes, planlægger Folkekirkens landet over.
GROSSIST: Solhjulet styrker salgsog marketingafdelingen med nyt ansigt, som vil være kendt af mange i branchen.
Solhjulet har fra 1. marts ansat selskabets tidligere salgskonsulent Mette Wermuth Iermiin som salgs- og markedschef. Hun har en lang erfaring i branchen, og har bl.a. arbejdet for Økologisk Landsforeninig, og hun kommer fra et job som projektleder ved Økoløft Aarhus under Københavns Madhus.
Forbrugerne er blevet
mens faktorer som økologi og lokale varer
når indkøbskurven skal fyldes
FORBRUGERANALYSE AF JAKOB BRANDT
Hver syvende forbruger lægger i dag mest vægt på økologi, når de køber fødevarer. Det fremgår af en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer, som
økologerne og de butikker, der sælger deres varer.
Det er stadig prisen, der er dengere, men mens prisen i 2011 var den vigtigste parameter for 27 procent af forbrugerne, var det samme kun tilfældet for 19 pct. i 2015. Et lignende fald gælder i forhold til friskpct. til 11 pct.
I samme periode er andelen af forbrugere, som vægter økologien højest, næsten fordoblet fra 8 til 14 procent, mens dyrevelfærd har løftet sig fra 3 til 11 pct.
Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, glæder sig over udviklingen, som efter hendes opfattelse er udtryk for en generel tendens, som indikerer, at forbrugerne lægger større vægt på kvaliteten af de fødevarer, de spiser, end på hvad de betaler for dem.
- Det er udtryk for en ny fødevaretendens, hvor forbrugerne interesserer sig mere for det nære. Det ser ud til, at danskerne er villige til at bruge en større del af deres indkomst på fødevarer. Det er positivt for producenterne, at forbrugerne er villige til at betale mere for kvalitet og økologi, og at der er noget, som kan konkurrere med pris, siger økologichefen.
Tydelige regionale forskelle
Analysen fra L&F afslører tydelige regionale forskelle. Hvor borgerne på Sjælland lægger mest vægt på prisen, går nordjyderne mere op i, om fødevarerne er danske, mens
økologien ligger øverst hos københavnerne.
Et andet forhold, som påvirker valget af fødevarer, er størrelsen af forbrugernes indkomst. Det overrasker næppe mange, at borgerne med de laveste indkomster skeler mere til priserne, mens de mere velstillede husholdninger har råd til at prioritere økologi og smag højere end tallet på prisskiltet.
Blandt de mest velstillede husstande med en indkomst over en mio. kr. nævner hver fjerde økologien som den vigtigste parameter.
Kønsforskellene skrumper Hvor der tidligere var en markant overvægt af mænd, som prioriterede prisen højest, er kønsforskellen på det punkt næsten forsvundet. Prisen er dog stadig vigtigst for begge grupper, mens dobbelt så mange mænd (15 pct.) som kvinder giver smagen førsteprioritet.
Kigger man på ønsket om høj dyrevelfærd, er billedet modsat. Her vægter 16 pct. af kvinderne høj dyrevelfærd som det væsentligste købskriterie, mens det samme kun
Producenter af økologiske kvalitetsvarer kan glæde sig over en klar tendens i retning af, at forbrugerne prioriterer økologi og smag højere end tidligere.
gælder for 7 pct. af mændene. Den fordeling kommer ikke bag på Kirsten Lund Poulsen. - Mange mænd har en kok i maven. De vægter lidt mere hardcore
kvalitet. Det skal smage godt, når de laver mad, mens kvinder typisk er mere fokuserede på omsorg – også i forhold til dyrenes velfærd, siger hun.
Arbejdsdagene er lange men smilene brede hos Pia Poulsen, som sidste sommer åbnede Gaardmad for enden af gågaden i Thisted
Ude foran butikken troner en bronzebuste af pastor H. Chr. Sonne på en søjle af granit. Tilbage i 1866 grundlagde han Danmarks første brugsforening i hjørneejendommen, hvor gågaden i Thisted munder ud i Lille Torv. Det er her, Pia Poulsen for et halvt år siden åbnede den økologiske cafébutik Gaardmad. Inde bag de sprossede vinduer er formiddagens to første gæster godt i gang med den økologiske brunch ved et solidt egetræsspisebord af ældre dato.
- Du kan godt skrive, at maden er god, siger Inge Christensen, som er inviteret i byen af en veninde.
Som hovedparten af kunderne denne fredag formiddag tilhører de kategorien af kvinder, som ikke længere har små børn, og de er glade for både mad og indretning.
Ikke to borde er ens. Det eneste fællestræk ved møblementet er, at
rost Pia Poulsen for at have indrettet en butik, som rent stilmæssigt lige så godt kunne ligge i København.
at vi har skabt en storbystemning, og mange kommer mest for hyggen, siger Pia Poulsen, som selv brænder for økologien og lokale fødevarer.
God hverdagsmad til små priser Genbrugsmøblerne bidrager ikke kun til den uhøjtidelige atmosfære.
- De er en del af hele konceptet, og så er de meget billigere end nye cafémøbler, som koster spidsen af en jetjager, siger Pia Poulsen.
Ekstravagance er ikke en af de lokale dyder, og hun høster nu frugten af et velgennemtænkt koncept, som går ud på at sælge god hverdagsmad af lokale, økologiske råvarer til
Displayet på kasseapparatet viser 99 kr. for en øko-brunch med scrambled eggs, diverse pølser, müsli, ost, frugt og hjemmebagt brød m.m., mens kunderne slipper 10 kroner billigere for en Øko-tallerken med én
katessen.
Glad for at stå på egne ben Klirren af skåle og duften af stegte frikadeller spreder sig fra bunden af butikken bag den lange disk, hvor indehaver Pia Rasmussen har tilbragt mange timer, siden hun åbnede Gaardmad i august sidste år.
Bag halvmuren til køkkenet er den faste medhjælper og en praktikant i færd med kalkunsandwich og frikadeller. Gaardmad sælger også mad ud af huset.
- Vi laver både almindelige frikadeller, lamme- og vegetarfrikadeller.
- Når vi er kommet så langt og lykkes med det, vi laver, er der ingen grund til at betale til et franchisekoncept, siger hun.
Det er meget sjovere
Når vi er kommet så langt og lykkes med det, vi laver, er der ingen grund til at betale til et franchise-koncept.
PIA POULSEN, GAARDMAD
Konceptet bag Gaardmad er meget inspireret af tankerne bag Præstø Madmarked, som Pia Poullukkede, men her efter seks måneders drift er hun glad for at stå helt på egne ben uden at skulle indrette sig efter retningslinjer fra et kædekoncept.
- Inden jeg åbnede, havde jeg brugt rigtig meget tid på min forretningsplan, og det går nogenlunde efter planen, siger den vestjyske iværksætter.
Den udmelding dækker over en omsætning, som ligger under budget og en bruttoavance, som er lidt bedre end forventet, men Pia Poulsen er glad for, at hendes mand har et velbetalt job i edb-branchen.
Da hun åbnede Gaardmad sidste år, proklamerede hun, at hun ikke drømte om en høj løn, og at beslutningen om at åbne egen butik primært udsprang fra hendes store interessere for mad og økologi.
Hun har tidligere drevet en butik med børnetøj, men selv om skiftet fra bomuld til fødevarer har udløst en stribe ekstra krav i forhold til hygiejne, egenkontrol og arbejdsdage, som seks dage om ugen sniger sig op på 10 timer, har hun ikke et sekund fortrudt skiftet.
- Der er en verden til forskel, men det her er meget sjovere.
Kunderne vil have lokale varer Hovedparten af varer kommer fra lokale og producenter som Aurion og Thise, mens Kildegården leverer hovedparten af årstidens danske grøntsager, rodfrugter og kål.
- Det betyder rigtig meget. Folk vil gerne handle lokalt. Det er i tidens ånd. Derfor ærgrer Pia Poulsen sig også over, at det ikke længere er muligt at få mel fra Nicolaj Nicolajsen, der driver landbruget Gyrup lidt uden for Thisted. Han har tidligere fået malet korn hos Skærtoft Mølle, men mølleriet på Als har så travlt, at der ikke er tid til at male mel for den vestjyske økolog, som i øjeblikket er på jagt efter et andet mølleri.
Dagen inden avisen kiggede forbi, gennemførte Gaardmad sit første ’Folkekøkken’. Det er et lidt forsamlingshusagtigt aftenarrangement,
chili con carne med friskbagt brød.
- Det var en succes med fuldt hus, (32 gæster, red), så det skal vi helt sikkert gentage, siger Pia Poulsen, som vil gøre arrangementet til en
Alle råvarerne hos Gaardmad er økologiske og butikken får snart det øko-
fast begivenhed den første torsdag i måneden.
Det er salget i caféen, som bidrager mest til omsætningen, og hun vurderer, at seks ud af ti kroner kommer ind ad den vej.
Familien mødes bag disken Pia Poulsen er en af efterhånden mange, som lukrerer på, at der rent madspildsmæssigt er god synergi mellem at drive butik og café og sælge mad ud af huset fra samme adresse.
- Vi fortæller aldrig om vores menu langt ud i fremtiden. Vi laver vores mad ud fra de råvarer, vi har, siger Pia Poulsen og peger på en ca. 50 cm høj, grøn plasticspand i køkkenet.
- Den kan rumme alt vores madaffald for en hel uge.
Som mor til tre børn har hun også fået arbejds- og familielivet til at hænge sammen.
- Min mand kommer tit ned og hjælper i butikken, når han får fri fra sit job, og så har jeg ansat mine to ældste børn, som kommer og hjælper, når de har fri fra skole. På den måde får Pia Poulsen fa-
og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.
En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at både bopæl, indkomst uddannelsesniveau ogdelse på forbruget af økologi
Salget af økologi fortsætter med at vokse i Danmark, men hvem er det, der køber de økologiske varer?
Det spørgsmål har Danmarks Statistik forsøgt at give et mere nuanceret svar på via en analyse af en række befolkningsgruppers køb af føde- og drikkevarer.
Analysen viser, at 7,7 pct. af befolkningens forbrug af føde- og drikkevarer er økologisk. Det svarer til et årligt gennemsnitligt forbrug på 3.200 kr. pr. husstand, men tallene dokumenterer også, at den økologiske andel varierer meget, og at 56 pct. af husstandene sjældent køber Ø-mærkede varer.
Ifølge DS ligger den gennemsnitlige økologiandel i denne gruppe nede på 1 pct. I den modsatte ende af skalaen ligger 10 pct. af de danske husstande, hvor de økologiske fødevarer fylder ca. en tredjedel af indkøbssedlen.
Det er en positiv overraskelse for Henriette Winther, fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening, at de mest idealistiske forbrugeres øko-andel ligger så højt, men ellers bekræfter analysen stort set den velkendte karakteristik af den økologiske forbruger.
De rigeste køber mest økologi
Der er ikke helt overraskende en tydelig sammenhæng mellem indkomst og økologisk forbrug. Husstande, hvor den samlede indkomst er under 300.000 kr. om året, har en gennemsnitlig økologiandel på 5,2 pct. mod 6,8 pct. i indkomstgruppen 300.000-600.000 kr.
I husstande, hvor den samlede indkomst er over 600.000 kr., ligger det økologiske forbrug på 9 pct. Den sidste gruppe udgør 36 pct. af alle husstande, men tegner sig for mere end 60 pct. af det økologiske forbrug, og hvis man går efter hurtig kommerciel succes, er det ifølge Henriette Winter næppe nogen dårlig ide at målrette sine produkter mod den kundegruppe.
Uddannelsen vejer tungest
Analysen viser også en stærk sammenhæng mellem uddannelse og
økologisk forbrug. Jo længere uddannelse, jo højere andel udgør det økologiske forbrug. I husstande, hvor den person med den højeste indkomst har en lang videregående uddannelse, udgør det økologiske forbrug 13,4 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. I gruppen uden videregående uddannelse udgør det kun 5 pct.
Højere uddannelse er typisk forbundet med højere indkomst, men en nøjere granskning af tallene viser, at uddannelse betyder mere end indkomst.
Den tendens gør sig især gældende for de højeste indkomster, mens billedet er mere uklart i husstande med lav indkomst.
’Næsten hver fjerde husstand, hvor hovedpersonen (den person i husstanden med den højeste indkomst, red) har en lang videregående uddannelse, køber ofte økologisk,ge som i gruppen uden videregående uddannelse’, skriver Danmarks Statistik i sin analyse.
Økologi er et byfænomen
Analysen bekræfter samtidig, at økologisk forbrug fortsat er et byfænomen, idet økologiandelen i byerne ligger på 9,4 pct. mod 5 pct. i landog yderkommunerne.
I bykommunerne køber 15 pct. af husstandene ofte økologisk, hvilket er næsten dobbelt så mange som i de øvrige kommuner.
I København er den tendens mest tydelig, og ifølge lektor Egon Noe, AU Foulum, er der ikke noget underligt i det, da indbyggerne i hovedstaden generelt er både veluddannede og tjener godt.
Han peger på, at analysen stort set bekræfter alle de formodninger, som man har om den økologiske forbruger, men han advarer de økologiske producenter mod at fokusere for meget på forbrugernes økonomi.
- Jeg tror mere, det handler om værdier, når forbrugerne vælger økologi. Hvis man vender analysen om, viser den, at der er et potentiale alle steder. Det er klart, at husstande, der tjener under 300.000 kr., køber færre gourmetprodukter, men det er interessant, at 7 pct. af dem ofte køber økologi, idet de dermed bruger en meget større andel af deres indkomst end de mest velstillede forbrugere, hvor 13 pct. ofte køber økologi.
De yngste og ældste køber mindst Husstande, hvor hovedpersonen er 25-44 år, har et økologisk forbrug på 9,2 pct. af alle føde- og drikkevarer. Det er den højeste andel af alle aldersgrupper og næsten dobbelt så meget som husstande i aldersgruppen under 24 år.
(Fig. 1)
Konventionelt forbrug Økologisk forbrug
Husstande efter økologisk andel
Ofte (Mindst 20 %)
Nu og da (3-19 %)
Sjældent (0-2 %)
Kilde: Danmarks Statistik
De husstande med det største forbrug af økologiske varer køber markant flere varer i kategorierne mejeri samt frugt og grønt end de konventionelle husholdninger (Fig. 1) Kun 10 % af de danske husstande køber mindst 20 % økologi (Fig. 2). Aldersgruppen 25-44 år har det største forbrug af økologi med en økologiandel på 9,2 % (fig. 3)
Økologiandel efter alder
kurven, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sådan har det været i mange år, og ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening er der mange gode argumenter for forældrenes valg:
- Det står meget klart, at familier med børn har et særligt fokus på økologi, når de vælger fødevarer. Især når børnene er små, er vi meget forsigtige med at undgå at udsætte dem for potentielt skadelige stoffer. Mange forældre handler derfor efter et forsigtighedsprincip om, at det er bedre helt at undgå disse stoffer end at satse på, de ikke er skadelige, siger Per Kølster.
Han peger på, at den logik understøttes af anbefalinger fra en række danske læger, sundhedsplejersker og forskere, som råder gravide og ammende til at spise økologisk for at minimere indtaget af pesticidrester, der bl.a. kan skade barnets hjerneudvikling.
- Vi ved, at familiens sundhed er det argument, der gennemgående vejer tungest, når børnefamilierne vælger økologi. Og at det især er fraværet af sprøjtegiftrester, medicinrester samt tilsætningsstoffer, der er den vigtigste sundhedsfaktor for familierne, uddyber Per Kølster.
Tallene bag analysen
Analysen af den økologiske forbruger blev offentliggjort af Danmarks Statistik i sidste uge og bygger på en særkørsel af tal fra Forbrugerundersøgelsen 2014.
Talmaterialet bygger på besvarelser fra 2.192 husstande indsamlet i 2013-2014.
I analysen er husstandene inddelt i tre segment efter deres økologiske forbrug målt i procent af deres samlede fødevareforbrug.
Sjældent: 0-2 % økologi Nu og da: 3-19 % økologi Ofte: mindst 20 % øko
Hovedkonklusionerne:
Mere end halvdelen af befolkningen køber sjældent eller aldrig økologiske varer.
Økologi er mest udbredt i byområder, ikke mindst i hovedstadsregionen.
Husstande med to voksne med børn køber mere økologi end de øvrige husstandstyper.
De yngste og ældste aldersgrupper har det laveste økologiske forbrug.
Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og økologisk forbrug.
Husstande med høje indkomster står for en stor del af det samlede økologiske forbrug.
øvrige husstande.
KILDE: DANMARKS STATISTIK
Intensiteten i det økologiske forbrug falder med alderen, og i gruppen 45-69 år ligger forbruget tæt på landsgennemsnittet, mens det falder til 5,5 pct. i gruppen 70 +. Den yngste aldersgruppe ligner således den ældste både mht. det økologiske forbrugs andel, og hvad angår fordelingen på forbrugsgrup-
per. I begge aldersgrupper kan økonomisk prioritering være årsag til det lavere forbrug, lyder vurderingen fra Danmarks Statistik.
Henriette Winther advarer dog mod at forfalde til kun at målrette sin markedsføring mod de økologiglade familier med to børn. - Det er vigtigt ikke kun at gå efter
en kommerciel succes her og nu. Der er også interessante perspektiver i at udvikle spændende varer til nye kundegrupper, og det er vigtigt, at økologerne blive ved med at udvikle varer, som kan og vil noget mere end de konventionelle. Det er med til at holde liv i det økologiske sortiment, siger hun.
20. februar kl. 11: Beskæring af frugttræeer: Villy Moesgaard fra Blomstergården ved Viborg viser os, hvordan vi vinterbeskærer vores frugttræer. Bente Sørensen, Allingvej 15, 8632 Lemming. Pris kr. 75,–. Tilmelding senest den 19. februar 2016 på silkeborg@merelivihaven.dk. Arr: Mere Liv i Haven Silkeborg.
29.-1. marts. Kvægkongres 2016. MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning. Se nærmere på www.kvaegkongres.dk. Arr: SEGES.
Marts
6.-8. marts. Foodexpo - Nordens største fagmesse for alle, der lever for og arbejder med mad. Hel hal kun med økologi. MCH Messecenter Herning. Se nærmere på www. foodexpo.dk.
8.-10. marts. Jordfrugtbarhedskursus 2016 starter. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke. -
gram_Jordfrugtbarhedskursus.pdf
11.-12. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling 2016. Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Arr: Økologisk Landsforening.
20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@ hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.
April
9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.
22.-23. april. Jordfrugtbarhedskursus 2016 2. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke.de/ files/gruene-bruecke/pdf/Program_Jordfrugtbarhedskursus.pdf
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
ERHVERV ØKOLOGI
De næste numre
Annonce-
Udkommer deadline Nr.
4. mar. 23. feb. 584
18. mar. 8. mar. 585
8. apr. 29. mar. 586
22. apr. 12. apr. 587
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Kontakt os og hør, hvad du kan få ud af det, og hvad der skal til – både praktisk, fagligt og personligt.
Læs om principper, metoder og erfaringer på www.biodynamisk.dk
Superfood – Sund mad hver dag. Jamie Oliver. 312 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Med venlig hilsen
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus Silkeborgvej 260, Åbyhøj tlf. 86 19 94 45 biodynamisk-forening@mail.tele.dk
er afhængig af, at vi får indsamlet så meget historisk materiale som muligt til opbevaring på Rigsarkivet som en del af Danmarks kulturarv. Her kan forskere og andre interesserede så få adgang til det, fra vi har fået det katalogiseret og fremover.
Aviser og magasiner er allerede sikret, men hvis du ligger inde med maskinskrevne og dublikerede nyhedsbreve, fra da vi var LØJ og ØLC, er vi meget interesserede i at få dem. Selvfølgelig også fotografier (med angivelse af hvem, hvad og hvornår).
Det samme gælder dagsordener og referater fra møder, hvis du har været aktiv i foreningen og stadig har dem liggende.
Kommer du til generalforsamlingen, så tag vores forhistorie med og giv den til sekretæren, når du meddeler, at du er ankommet.
Du må også gerne sende det med posten eller tage det med, hvis du alligevel kommer forbi Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.
Maden skal ikke bare være sund og nærende, den skal også være farverig, velsmagende og sjov, for hvis den kun er sund, nærende og kedelig, bliver den hurtigt skiftet ud med noget sjovere og knap så sundt.
Jamie Oliver har været på kur, og det har fået ham til at lave en række nye ernæringsrigtige hverdagsopskrifter til morgenmad, frokost og middag – 30 af hver. Sunde, lækre og ikke så indviklede at de er for besværlige på en almindelig, travl arbejdsdag. AB
Er du klar til det forår, der snart kommerhar du, hvad du behøver, eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde - SamarbejdspartnereLivsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Personlige
Kvinde søger mand. Jeg er 58 år, 1,68 m, slank pæn pædagog. Deler vi samme naturlige værdier?
Svar sendes til: Økologi & Erhverv, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj - Mrk. 2015-1
Økologiske sælges stikløg og
læggekartofler
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
& SMITH A/S
Vårbyg: Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding
Vårhvede: Dacke, Sonett og KWS Bittern
Vårtriticale: Amarillo, Dublet og Mazur
Havre: Dominik og Gry
Ærter: Javlo og Ingrid
Hestebønner: Fuego
Vårraps: Mosaik
Markfrø: Alle typer økologisk frø tilbydes
Sikkerhed for...
• • Sunde, robuste sorter med stort udbytte
• Rettidig levering
• Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække
Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:
Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk Ole Geert Olsen 27 29 65 23 ogo@nskorn.dk
Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk
Holger Lunden 20 20 10 70 lunden@nskorn.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Rundballe-wrappet kløvergræshø af superkvalitet sælges. 1.6-1.8kg/FE. Haves også wrappet 3. slæt kløvergræsensilage i minibigballer. Mads Lystbæk tlf. 2942 9731 aut.nr. 21515.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark inviterer til politisk og faglig aften
25/2 kl. 19.30-22.00 på Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro 3/3 kl. 19.30-22.00 på Gasmuseet, Gasværksvej 2, 9500 Hobro
Velkommen. Derfor blev ØkologiRådgivning Danmark til v/ formand Per Kølster Økologisk Landsforening ØkologiRådgivning Danmark en ny, stærk spiller på rådgivningsområdet v/ direktør Ole Bloch Engellyst, ØkologiRådgivning Danmark
Dyrk jordfrugtbarheden – det betaler sig v/ plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark - 25/2 v/ planterådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark - 3/3
Spis græs og tjen penge v/ kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark - 25/2 v/ økonomi og kvægchef Erik Andersen, ØkologiRådgivning Danmark - 3/3
Samarbejde giver nye muligheder – og vi har redskaberne v/ kvægrådgiver Søren Lykke Jensen, ØkologiRådgivning Danmark - 25/2 v/ planterådgiver Mads Vinther, ØkologiRådgivning Danmark - 3/3
Økologien lige nu, politik og marked – kort oplæg og debat v/ formand Per Kølster, Økologisk Landsforening
Tilmelding er nødvendig: til tilmeld@okologi.dk eller tlf. 8732 2700 senest 22/2 hhv. 29/2. Angiv ”Hellevadmøde” eller ”Gasmuseet” i emnefeltet i mail, og husk at skrive fulde navn, adresse, telefonnummer samt antal deltagere.
Læs med på side 4 og 5 i denne udgave af Økologi & Erhverv, hvis du gerne vil stifte bekendtskab med tre økologiske virksomheder, som er nomineret til Økologisk Frontløber. Vi er nu nået til den 3. kategori: Næste generation. På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 11. marts kårer deltagerne en frontløber
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
Det er ikke forbrugerne, der efterspørger en landbrugspakke, der lemper miljøkravene til landbruget
- Det er ikke fra forbrugerne kravet om lempelser i miljøkravene til landbruget kommer. Faktisk mener kun 6 pct. af forbrugerne, at det industrialiserede landbrug er en del af fremtiden, sagde Christian Christensen, der er chef for lokale varer i Coop, i sit oplæg på Det økologiske råds konference om fremtidens landbrug set i lyset af landbrugspakken.
Christian Christensen konstaterede, at sat på spidsen, kan Lolland brødføde os hele landet lige så let som ingen ting – resten behøver vi ikke at dyrke. Men når vi alligevel gør det, genererer vi en frygtelig masse overskydende næringsstoffer, som vi skal gøre noget ved.
- Vi kan altså sagtens brødføde os selv – og samtidig have masser
af natur. Spørgsmålet vi skal stille os selv er: Skal vi fortsætte med at brødføde resten af verden? spurgte
Christian Christensen og fortsatte:
- I Coop vil vi gøre økologi til hvermandseje. Og i dag er der mange, der taler om økologi – men landbruget gør ikke ret meget ved det.
Markedet for lokale varer
- I Coop efterspørger kunderne økologi, økologi og økologi. Og økologiprocenten vokser derude i en fart, så vi har svært ved at opfylde efterspørgslen. De lokale varer efterspørges også – men de er svære at håndtere for os, for vi er gearet til at håndtere store mængder ad gangen; men vi arbejder på at udvikle nye metoder, så vi i år gerne når op på, at 190 Coop-butikker kan tilbyde lokale varer til deres kunder, for pt. ef-
forankring, end vi kan skaffe, sagde Christian Christensen. Han fortsatte:
- Derudover efterspørger kunderne varer, der fortæller den gode historie – om personerne bag varerne, dyrene, tilberedningen, landskabet og selve idéen bag produktet. Vores skøn er, at 75% af den pris forbrugerne betaler for varerne, betaler de for varens historie.
Hvor bevæger markedet for lokale varer sig hen og hvad hitter i fremtiden?
økologi økologiøkologiøkologiøkologiøkologiøkologiøkologiøkolog iøkologiøkologiøkologiøkologiøkologi
Lokale varer
Dyrevelfærd og niche produktioner
Miljø & Bæredygtighed Den gode historie om
-Personerne
-Dyrene
-Tilberedning
-Landskabet
-Ideen bag
Det gode måltid
HighFat -LowCarb(HFLC)
Sundhed (fuldkorn, pesticid fri)
Palæo(Stenalderkost, #rigtigmad)
Et paradoks
- Forbrugerne vil i fremtiden vide, hvad der foregår – og det skal man tage højde for, ellers ender vi med, etablerede landbrug, sagde Christi-
an Christensen og fortsatte:
- Vi synes selvfølgelig, at de små producenter skal have ordentlige vilkår. Det er et paradoks, at vi har en underskov af små up comming ’Thiser’, mens den politik, der fø-
res, overhovedet ikke har til hensigt at støtte de lokale producenter. På et tidspunkt er man nødt til at gentænkte, hvad vi vil med det danske landbrug.