Økologi & Erhverv nr. 581 22-01-16

6

Økologisk Frontløber 2016

Nu starter præsentationen af de 12 nominerede til Økologisk Frontløber 2016. De første tre nominerede i kategorien Samarbejde præsenteres i denne avis.

Havre er ikke bare havreGrøn Fokus kigger mod vest

Havre giver mange muligheder som foder, men dyrkningen og efterbehandlingen skal planlægges i forhold til anvendelsen af havren.

10

Den økologiske grossist Grøn Fokus fra Slagelse er blevet overtaget af FoodService Danmark, og retter nu blikket mod nye kunder i Vestdanmark.

16

ERHVERV ØKOLOGI

Efter en omfattende renovering af DSBs gamle værksted i Nyborg er Ørbæk Bryggeri til foråret klar til at åbne landets største økologiske destilleri. Fire store gæringskar er netop ankommet fra Portugal, og snart følger brygværket fra Italien.

Læs mere side 17

Skiftedag på Thise Mejeri

Peder G. Jessen bliver salgs- og marketingdirektør på Thise Mejeri, Poulsen, som efter 40 år med køer, mejeriprodukter og økologi har valgt at trappe ned

MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Den 1. april er der skiftedag pågens Poulsen, som med egne ord er

glad for at kunne trappe ned hos et mejeri, der efter nogle vanskelige år er tilbage i topform.

delshøjskolen og har tidligere været ansat på blandt andet Dandy/Stimorol.

Senest kommer han fra en stilling som kommersiel direktør hos Systemfrugt A/S, men i den økologiske branche er Peder G. Jessen især kendt for sit 10-årige virke som salgsog marketingdirektør hos Urtekram A/S, og han glæder sig til at vende tilbage til økologien på fuld tid:

- Jeg kender Thise Mejeri udefra og periodisk også indefra, og jeg synes grundlæggende, at mejeriet sty-

res af nogle fantastisk dedikerede personer med stor passion. Det ser jeg frem til at blive en del af. Den snart 69-årige Mogens Poulsen bevarer sin tilknytning til Thise Mejeri som en vigtig ’kulturbærer og ambassadør’ og vil også fremadrettet løse forskellige opgaver for mejeriet.

- Jeg ser frem til at få en seniorordning, hvor jeg kommer ned på 70 timer og slipper for at få 200 mails om dagen, siger Mogens Poulsen, mens mejerichef Poul Pedersen er yderst tilfreds med at Thise har funansøgerfelt.

- Jeg glæder mig til at komme til at arbejde på Thise Mejeri, og jeg føler, at det er det perfekte valg for mig. Jeg har en passion for økologi og kvalitet og i særdeleshed udvikling af produkter, koncepter og løsninger, siger Peder Jessen.

22. januar 2016 nr. 581

36. årgang

Fuld fart

på gassen

Der er stor interesse fra økologiske landmænd omkring mulighederne for at etablere et gårdbiogasanlæg

BIOGAS AF MAJBRIT TERKELSEN

Michael Tersbøl, faglig udviklingschef og biogasrådgiver, Økologisk Landsforening, beretter om 15 landmænd, der i øjeblikket får gratis økonomi beregning angående etablering af gårdbiogasanlæg gennem projektet Bioenergy Farm.

- Økonomien i gårdbiogas er bedre end forventet tilbage i 2012, da energiforliget blev vedtaget. Dengang forventede vi, at prisen ville være omkring 1 krone per kWh elektricitet anlægget producerede, men i 2016 er prisen fastsat til 1,23 kroner, fortæller Michael Tersbøl.

De to nyetablerede anlæg i Danmark, et i Åbenrå- og et i Ølgodområdet, har vist rigtig gode resultater. Der vil også i 2016 være muligheder for, at komme ud og se anlæggene til åben hus-arrangementer.

Søg tilskud

Michael Tersbøl kan sagtens se per-

etablerer gårdbiogasanlæg. - Ud over en høj pris for strømmen, er der stadig muligheder for at søge tilskuddet til energibesparelser med vedvarende energi hos energiselskaberne. Der er i øjeblikket lavet en kontrakt på 42 millioner kroner til energibesparelser ved oprettelse af økologiske biogasanlæg, fordelt på 7 forskellige anlæg – forudsat at de oprettes inden udgangen af 2017, fortæller Michael Tersbøl, og tilføjer: - Hvor realistisk det er for landmændene, at få opført deres anlæg inden for tidsrammen, afhænger primært af behandlingstiden hos de lokale myndigheder, og graden af opbakningen fra borgerne i lokalområdet.

MENNESKER & MENINGER

Majbrit Terkelsen skal skrive landbrugsartikler til Økologi & Erhverv de næste par måneder.

Ny medarbejder på Økologi & Erhverv

Frem til 18. marts har Økologi & Erhverv oprustet redaktionen med en ny journalist, som skal dække det landbrugsfaglige stof.

Det er Majbrit Terkelsen, 26 år og nyuddannet inden for cand. scient.agrobiologi ved Aarhus Universitet.

Majbrit Terkelsen er vokset op på en kvæggård i det nordjyske, og har beskæftiget sig med landbrug gennem hele sin uddannelse. Det har hovedsageligt været med vægt på husdyr, særdeles kvæg, men som uddannelsen skred frem blev hendes interesse for landbruget bredere.

- Mit speciale sendte mig til Tanzania for at studere malkegeders rolle hos lokale landmandsfamilier, og siddeløbende med uddannelsen har jeg beskæftiget mig med, at gøre landbrug til et attraktivt valg for de unge, fortæller Majbrit Terkelsen og fortsætter:

- I mit vikariat hos Økologi og de historier, der er med til at udvikle økologisk landbrug i alle afskygninger. Jeg kan godt lide emner, men det skal gerne være i sammenhæng med et større perspektiv på udviklingen af økologisk landbrug.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Det samfundsnyttige landbrug

LEDER AF PER KØLSTER

Det er meget vanskeligt at forstå det visionære i regeringens landbrugspakke. Regeringen disponerer store summer til landbruget for at rette op på de skader, de forårsager ved at lempe miljøreglerne. Samtidig bremser regeringen op for det landbrug, der forsøger at gå en ny vej i dansk landbrug. Det er vanskeligt at forstå, at dét er ansvarlig forvaltning.

Der er behov for en grundlæggende kursændring, der gør op med forestillingen om, at bare vi kan producere mere, så skal det nok gå. Der er absolut ingen garanti for, at

denne vej. Og når det så samtidig sker uden en målrettet strategi for erhvervsudvikling i landdistrikterne, så virker det som regulær strudsepolitik. Strategien bør tage udgangspunkt i de mange mål, der tilsammen kan skabe udvikling, tiltrækningskraft og en sund økonomi for lokalsamfundet og for samfundet som helhed.

Nu har landbrugets egne interne og højtråbende kritikere fået dét, de bad om. Det regeringsbærende parti har gjort knæfald for en kortsynet politik, der er alt det modsatte af det, vi kender fra historiebøgerne. Med udskiftningen og landboreformerne for 200 år siden handlede det om at frigøre økonomien og gøre landbruget markedsorienteret. Med andelsbevægelsen for 100 år siden handlede det om at sætte system i landbruget og eksporten med udvikling af samarbejde og teknologi.

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk

87 32 27 23

“

Det regeringsbærende parti har gjort knæfald for en kortsynet politik, der er alt det modsatte af det, vi kender fra historiebøgerne.

I dag burde den store dagsorden være, at landbrugspolitikken indrettes efter, at den skal sikre mindst tre bundlinjer samtidig, nemlig den økonomiske, naturens og samfundets.

Og det er ikke tilnærmelsesvis gjort med at liberalisere forbruget i staldene. Det kræver en helt anderledes model, hvor der tænkes i miljøskånsomme og naturforenelige – økologiske – driftsformer, i nye økonomier, hvor landmanden sættes i fokus og med udvikling af nye

Journalist

Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 28 44 62 79

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist

Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

produkter og markedsformer, og endelig i helt anderledes samarbejdsog ejerformer, der løfter landbruget ud af sin evindelige økonomiske trædemølle. Liberaliseringen af landbrugsloven skaber muligheder, men er ingen garanti for noget som helst, selvom den potentielt skaber basis for ’nye penge’

Vi skal blive dygtigere til at sætte de parter, som kan se, hvilken vej vinden skal blæse. Der må være stærke kredse i erhvervslivet, i organisationerne, i fagbevægelsen, i dagligvarehandlen og mange, mange andre steder, som også tørster efter en omformulering af det politiske landbrugsprojekt. Borgerne er der. Og hvis vi som samfund ikke gør det godt nok, så sander vi til i middelmådig angst for fremtiden.

mel, hvor det visionære kan gå hånd i hånd med det samlende.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Landboreformerne og andelsbevægelsen var ikke for alle, der var store modstandere, selvom historien i bakspejlet fremstilles rosenrød. Så uanset intensionen om at skabe fælles fodslag, så består udfordrinkan gøre en forskel. Og her er det nye i dag, at der er rigtig mange interesser i og omkring landbruget for eksempel i lokalsamfundet som vil en forskel. Landbruget skal være en åben del af samfundet og forstå sin rolle positivt i denne dynamik. og i nye konstellationer.

Vi skal arbejde for, at økologien bliver det nye hovedspor i landbruget med ligestillet regulering og betingelser. Vi skal arbejde for et samfundsnyttigt landbrug, hvor der tænkes i lige dele landmænd og marked, natur og økologi og endelig samfund og mennesker.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Tryk Skive Folkeblad

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 Fremtidens landbrug: Er det big business eller er der alternativer?

6 Frontløber 2016

Mange snakker – men der er få, der gør noget ved det Forbrugernes og landmandens bindeled Et lille - men stærkt lysende fyrtårn Godt samarbejde inspirerer andre til at samarbejde

8 Masseprotest i Berlins gader mod industrielt landbrug

Tyskere i tusindtal demonstrerede for sjette år i træk mod ’agrarindustrien’ og for økologi.

9 Radrensning styrker kontrollen af ukrudt

Radrensning kan ikke stå alene i ukrudtbekæmpelsen, og der skal være et betydeligt ukrudtstryk før det kan ses i form af merudbytte.

10 Havre er ikke bare havre

Havre giver mange muligheder som foder, men dyrkningen og efterbehandlingen skal planlægges i forhold til anvendelsen af havren.

10 Flere muligheder for afskalning af havre

Men prisen for at få havren afskallet er afgørende for, om det kan betale sig at fodre med havre.

12 Oregano skal sænke køers metanudslip

Danske, økologiske køer skal gøres mere klimavenlige. Det kommer til at foregå ved, at fodre køerne med oregano, dyrket på landmandens egne marker.

13 Mersalg ved øget information og vinetiket-tricket

14 Landmænd: Vi skal udfordres

Økologiske landmænd har brug for et værktøj, der med familien og værdierne i centrum kan udstikke retningen for udvikling, viser interviewundersøgelse.

15 Dansk genkomst på Grüne Woche

Mange økologiske produkter på ny dansk fællesstand på Berlins store fødevaremesse.

Rollerne bliver vendt på hovedet, når Grøn Fokus fortsætter som selvstændigt specialistselskab under FoodService Danmark med CH Interfrugt som underafdeling.

17 Det begynder at dufte af whisky

Efter fem års forberedelser er familien Rømer til foråret klar til at åbne dørene til landets største økologiske destilleri i rustikke rammer i DSBs gamle værksted i Nyborg.

19 De indsatte dyrker deres egen mad

Siden Kriminalforsorgens køkkener i 2014 begyndte at omlægge til økologi, har de sparet syv kroner i døgnet på råvareindkøbene.

20 Kick off til BioFach

Marlene Aaris fra Bio aus Dänemark og Helene Birk, Organic Denmark, stod for den sidste peptalk til de danske udstillere på BioFach ved et kick-off møde, som blev holdt på Ørbæk Bryggeri.

21 Fejø Cider er bedst i Europa

Jeppe Gents har bevist, at det er muligt for danske producenter at matche de bedste ciderproducenter fra Sydeuropa og England.

12 nominerede til Økologisk Frontløber 2016

som præsenteres i dette og de næste tre udgaver af Økologi & Erhverv

Når Økologisk Landsforening holder generalforsamling 11. marts åbnes en spændende afstemning, for ud over at deltagerne skal tage stilling til foreningens aktiviteter og økonomi får de også mulighed for at stemme på deres favoritkandidater, når Økologisk Frontløber 2016 skal vælges. Afstemningen foregår hele dagen og lukkes præcis klok-

Nye tiltag til bekæmpelse af skurv i æbler og pærer

skytte æbler og pærer mod svampesygdomme

Økologien vokser bag tremmerne i Aarhus

Køkkenet i Aarhus Arrest går foran i arbejdet med at omlægge Kriminalforsorgens køkkener, som i voksende omfang benytter økologiske grøntsager og oksekød, som bliver produceret af indsatte i landets åbne fængsler.

Samarbejde

ken 18.15. Derefter tælles stemmerne sammen, og under festmiddagen offentliggøres det, hvem af -

På side 6-7 præsenteres de første tre kandidater, som alle er nominerede i kategorien Samarbejde.

Innovativt samarbejde i produktion lokalt

Innovativt samarbejde langs produktionskæden

Samarbejde med lokalsamfundet

Den gode ambassadør: Åbenhed og dialog med borgerne og samfundet

Nominerede:

Hegnsholt v/Johanne Schimming

Mikkel Hesselager, Økokok og ildsjæl indenfor bæredygtighed, dyrevelfærd og økologi

Økogårdene Skjern enge v/Søren Christensen og Erling Bonde.

Næste generation

Innovativt generationsskifte og ejerformer

Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej

Godt uddannelsessted/praktikværter eller samarbejde med landbrugsskoler

Nominerede:

Bundgaard sharemilkere v/ Patrick Brosze Bertelsen, Tobias Flensted og Per Bundgaard Hansen

Siebe Gorter

Innovativ produktion

Styrkelse af jordens frugtbarhed

Nye løsninger, der fremmer recirkulering af næringsstoffer til økologisk landbrug

Bidrag til biodiversitet

Diversitet i sorter og dyreracer

Klima

Dyrevelfærd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv

Sundere råvarer

Nominerede:

Bertel Hestbjerg, Hestbjerg Friland

Anders Borgen, Agrologica

Snders Lund, Aastrupgaard

Værdiskabelse og lønsomhed

Nye veje til lønsom direkte afsætning

Nye råvarekvaliteter

Gårdbaseret forarbejdning og salg

Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi.

Nominerede:

Stengården v/Jens Otto og Elisabeth Rasmussen

Aarstiderne v/ Thomas Harttung, Søren Ejlersen og Anette Hartvig

Larsen

Varde Ådal Lam v/Torben Kousgaard

Fremtidens landbrug:

Er det big business eller er der alternativer?

LANDBRUGSPOLITIK

AF IRENE BRANDT

- Udviklingen inden for landbruget behøver ikke at være ens overalt. Der er regionale forhold, som betyder, at der er landbrugsformer, som er mulige i en landsdel, men som ikke kan lade sig gøre andre steder. Regeringens nye mere frie rammer for tilpasning af landbrugets produktion kræver mere viden om, hvordan landbruget

behov – og samtidig fortsat leve op til den generelle regulering af landbruget, siger Tommy Dalgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.

Tommy Dalgaard præsenterede sine synspunkter på Plantekongres 2016, hvor han sammen med Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet var oplægsholder på sessionen På sporet af fremtidens landbrug, som var et af de mest populære sessioner på kongressen.

Strukturudvikling

Hver for sig er de to forskere talsmænd for forskellige scenarier for fremtidens landbrug.

Henning Otte Hansen baserer sin fremtidsvision på en fremskrivning af udviklingen inden for landbruget set over en meget lang periode – ikke kun i Danmark men i hele den industrialiserede verden.

Ifølge Henning Otte Hansen er det en både forudsigelig og næsten retlinjet udvikling, som kun fører os til ét sted: Bedrifter, der vokser år for år. ’Landbrugspolitik bliver gradvist udfaset og bliver en del af en generel erhvervspolitik. Handels-, miljø-, energi- og regionspolitik får større betydning på bekostning af landbrugspolitikken, og det viser, at også i den politiske sfære bliver landbruget en mere integreret del af det øvrige erhvervsliv,’ forudsiger Henning Otte Hansen i en artikel om emnet.

Han forventer en opkoncentrering i landbruget, hvor færre men større landbrug drives som big business, og ligne erhvervsvirksomheder.

Kan dansk landbrug kun udvikle sig i en retning, eller er der plads i fremtiden til alternative produktionsformer?

for miljømæssige rammer – på samme måde som det øvrige erhvervsliv.

Selvom der bliver fælles rammer via en fælles erhvervspolitik, er det ikke sikkert, at landbrugets miljøvilkår ændres i forhold til i dag. Fremover vil der blot være fælles miljøbestemmelser for alle erhverv, og her vil et miljørammevilkår være afhængig af, hvor meget man belaster miljøet – uanset hvilken erhvervssektor man tilhører,’ hævder Henning Otte Hansen.

Andre scenarier

hvordan fremtidens landbrug kan udvikle sig. Han har taget aktiv del i projektet ’Fremtidens landbrug’ som Det Økologiske Råd offentliggjorde for godt og vel et års tid siden.

udviklingsveje for dansk landbrug, som ikke alene baserer sig på fremskrivninger af de seneste årtiers udvikling, og det er scenarierne herfra, Tommy Dalgaard tager afsæt i.

den økologiske landbrugsproduktion. Ét af scenarierne, Det biobaserede samfund, tager afsæt i et landbrug, hvor teknologien tages i brug for at

nedbringe miljø- og klimabelastningen. Samtidig kan man imødegå et af landbrugets store udfordringer: adgang til højværdiproteiner, siger Tommy Dalgaard.

I det biobaserede samfund står landbruget for en høj produktion af energiafgrøder og råvarer til industrien, en effektiv og højteknologisk udnyttelse af biomasse og en maksimal recirkulation af næringsstoffer.

- Det biobaserede samfund kan for kvægbrug, for økologerne er allerede gode til græs. Og græsproduktionen kan give et bedre afkast ved hjælp af

fremhæver Tommy Dalgaard.

Synergier

- Fordi de økologiske landbrug er mere ekstensive end de konventionelle landbrug, løser den økologiske produktion en del af udfordringerne med tærskelværdierne. De kan med andre ord producere fødevarer uden at overbelaste miljøet. Satser økologerne samtidig på lokalproduceret foder kan de få den cirkulære økonomi til at stemme, siger Tommy Dalgaard. Han fortsætter:

øer. Alternativt kan landmændene i et område med stort potentiale gå sameller Arla kan kombinere mejeridrifopnå synergier på for eksempel transportområdet, siger Tommy Dalgaard.

Kombinationernarier som et enten eller. Tværtimod.

- Som udgangspunkt vil man kunne fremme økologisk landbrug i alle scenarier; men det er absolut også en mulighed at vælge kombinationer af

forskellig landsdelene imellem. Dette kan bane vej for, at man for eksempel i nogle landsdele satser på scenarie 2, mens resten af landet tager udgangspunkt i scenarie 3, fortæller Tommy Dalgaard.

Han forsker i øjeblikket i, hvilken

betydning det vil få for landbrugets udvikling, hvis forbrugernes ønsker mere og mere går i retning af for eksempel meget mere økologi, og en efterspørgsel på mindre, men bedre kød og højkvalitetsprodukter på alle hylder.

- Ændringer i forbrugernes efterspørgsel kan drive en omlægning ititet til kvalitet, og hvor en mindre produktion af højværdiprodukter kan afløse den nuværende dagsorden, som for store dele af landbruget handler om at producere mere for mindre, siger Tommy Dalgaard. Han tilføjer: - Man kan også gå skridtet videre og lege med tanken om, hvad der vil ske i landbruget, hvis forbrugerne fårstemmer, at afgifterne på kunstgødning og sprøjtegift skal stige markant.

Effektiv håndtering af næringsstoffer fra landbruget

Reduktion i udledningen af drivhusgasser fra landbruget

Reduktion i brugen af pesticider.

Regeringens nye mere frie rammer for tilpasning af landbrugets produktion kræver mere viden om, hvordan landbruget selv kan

– og samtidig fortsat leve op til den generelle regulering af landbruget, siger Tommy Dalgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.

- Det er selvfølgelig ikke et formål i sig selv på de økologiske landbrug at få lave udbytter. I stedet er der fokus på en bæredygtig produktion, hvor forsyningen med foder, energi og næringsstoffer kan rummes inden for den cirkulære økonomi.

Tommy Dalgaard forventer dog ikke, at det er helt problemfrit at omstille landbrugsproduktionen til det biobaserede samfund.

- Den store udfordring er transporten. Vi tager for eksempel afsæt i, at i Jylland og én på hver af de to store

By og land

Øget fokus på bynære behov: natur, fødevarer rekreation mm.

Øget lokal produktion, forarbejdning og afsætning af fødevarer. Fremme af økologiske metoder for at sikre miljø og klima.

Det biobaserede samfund

Høj produktion af energiafgrøder og råvarer til industrien

Effektiv og højteknologisk udnyttelse af biomasse

Maksimal recirkulation af næringsstoffer.

En rig natur

Øge biodiversiteten i det åbne land

Øge arealet med lysåben natur

Skabe sammenhæng og mangfoldighed i naturen.

ØkologiRådgivning Danmark

Mere end 200 års økologisk ekspertise samlet i ét selskab

20 økologi-specialister er klar til at yde rådgivning, sparring og service til økologiske landmænd over hele landet. Sammen bringer vi økologien videre.

Du får adgang til:

• Flere kompetencer

• Den nyeste viden

• Skarpere økologisk rådgivning

Find din rådgiver på www.oerd.dk

Mange snakker – men der er få, der gør noget ved det

Økogårdene Skjern Enge arbejder på at få landbrug, natur, vind og turisme til at gå op i en højere enhed

- Jeg tror, det er vores held, at interessen for lokale varer og økologi for tiden er meget stor. Var vi begyndt for otte år siden, er jeg ikke sikker på, at det var gået lige så godt, fortæller Søren Christensen. Han er landmand på Aanumgård, der ligger smukt med udsigt over Skjern Å-dalen, hvor hans kreaturer græsser. De er sammen med kollegaens, Erling Bondes, dyr grundstammen i virksomheden Økogårdene Skjern Enge. Virksomheden er nomineret til Frontløber 2016 i kategorien ’Samarbejde’, men Søren Christensen taler på begges vegne, for Erling Bonde er pt ude at rejse. - Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil producere oksekød på arealer, som ikke kan bruges til landbrugsdrift i traditionel forstand. Men det skal være kød af høj kvalitet, derfor samarbejder vi med slagter Sørensen og Bent Graakjær fra Westergaards Hotel i Videbæk. Vi skal have de bedste krydsninger og den rigtige fodersammensætning, så kødet får den aller bedste kvalitet, fortæller Søren Christensen.

Økogårdene har erfaret, at etableringsfasen er svær, men i takt med, at de har etableret et samarbejde med andre virksomheder, er dørene blevet åbnet for gårdenes produkter.

Og har man først etableret ét samarbejde, så kommer der mere til. Virksomheden har for eksempel indledt et samarbejde med det lokale gros-

økologiske fødevare til helsebutikker og dagligvarehandlen, og som nu også har specialiseret sig i lokalproducerede landbrugsprodukter fra Vestjylland.

- Vi leverer havre, der er dyrket på marker, der er helt fri for rester af andre kornafgrøder, så havren er helt glutenfri. Havren bruges til en økologisk müesli, som Funkis Food

sælger i sit sortiment, fortæller Søren Christensen.

Med hele vejen

Søren Christensen glæder sig over, at han kan følge sine dyr hele vejen fra engen til forbrugeren.

til et slagteri. Vi følger det hele vejen – også efter slagtningen, for vi sælger selv kødet til restauranter og en slagter i Torvehallerne i København. Resten sælger vi gennem vores webbutik, hvor vi klart mærker en stigende efterspørgsel efter egnsbestemte

Forbrugernes og landmandens bindeled

Takket være Mikkel Hesselager er det faktisk muligt for københavnerne at købe sig til en rigtig god smag i munden

Hver uge modtager Mikkel Hesselagers slagterforretning, Spis Min

kreaturer og 20 grise, som derefter parteres, forarbejdes og sælges til hovedstadens restauranter og forbrugere med præferencer for god kvalitet og høj dyrevelfærd. Udskæringerne kommer ikke fra et hvilket som helst dyr. De er et resultat af et meget tæt samarbejde mellem Spis Min Gris på den ene side og de økologiske og biodynamiske landmænd, som leverer dyr til forretningen, på den anden side.

- Vi samarbejder med en række

Mikkel Hesselager er født og opvokset i Esbjerg

Han er uddannet kok.

Han ejer slagterbutikken Spis Min Gris på Østerbro i København.

Han har 7 ansatte og samarbejder fast med 8 landmænd

Mikkel Hesselager er bestyrelsesmedlem i foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark.

landmænd. Nogle har fjerkræ – andre har lam. Nogle har grise af gammel dansk landrace. Andre køber kalve, der ellers ville gå til spilde i mælkeproduktionen. Samtidig arbejder vi sammen med landmændene for at opnå det aller bedste kød gennem den rette sammensætning af race, foder, ude- og indetid, fortæller Mikkel Hesselager. Sammen med Spis Min Gris-teamet arbejder han aktivt for at fremme dyrevelfærd og respekt for det enkelte dyr. At mindske madspild er også vigtigt for forretningens koncept, ligesom al produktudvikling foregår med biodiversitet for øje og Mikkel holder nøje øje med den nyeste forskning inden for biodiversitet, sundhed og økologi.

- Alle kan gøre en forskel og være med til at sikre, at liv ikke spildes. Derfor kan vores kunder også risikere, at vi blander os i, hvad de køber. Hvis de gentagne gange køber den samme udskæring, så foreslår vi dem at prøve noget nyt, for de har også ansvaret for, at alle udskæringer bruges, så intet går til spilde, siger Mikkel Hesselager. Det skræmmer tilsyneladende ikke kunderne væk. Tværtimod.

- Vi kan sælge ti gange så meget, som vi gør i øjeblikket. Vi går derfor

fødevare, hvortil der er knyttet en autentisk historie.

De ting vi ikke selv er så gode til, får vi hjælp til af fagfolk. Dem kan vi også sparre med, og de giver os et godt modspil til de skæve idéer, vi somme tider kommer op med, siger Søren Christensen.

Kort vej

særlig er ét kendetegn ved Økogårdene Skjern Enge: - Vi handler, når vi har en idé. Vi prøver idéen af, og ser om det kan lade sig gøre.

Nyeste skud på idé-stammen blev offentliggjort kort efter nytår, da medierne kunne fortælle, at Økogårdene Skjern Enge – sammen med to andre lokale fødevarevirksomheder - har købt Velux’ 10.000 kvm. produktionslokaler i Troldhede, som stod tomme.

- På sigt håber vi, at vi i de nye lokaler kan indrette en fødevarepark for lokale, vestjyske råvarer. Ved at samle det hele på ét sted kan turister, lokale forbrugere og ikke mindst de lokale restauranter købe alle de lokalt producerede råvarer på ét sted, så de ikke skal køre fra gårdbutik til gårdbutik, fortæller Søren Christensen og tilføjer:

- Ikke at der er noget galt med

gårdbutikkerne, men de henvender sig til en meget lokal kundekreds. Med fødevareparken har vi ambitioner om også at kunne markedsføre de vestjyske råvarer uden for regionen, og gerne sælge og distribuerer til både private og det professionelle marked.

På sigt ønsker vi også at tilbyde arbejdspladser til de mennesker, som på den ene eller anden måde det ordinære arbejdsmarked.

I samspil med naturen Ambitionerne bag Økogårdene Skjern Enge er store, og Søren Christensen er ikke bange for at indrømme, at der er mange bolde i luften, og at han ikke er helt klar over, hvordan de alle skal bringes i spil.

- Men der er så mange, der snakker og snakker om alt det, man kan gøre. Vi snakker, og vi gør noget. Vi ønsker at styrke Vestjylland uden for regionen. Her skal vi leve af landbrug, natur, vind og turister, så vi er ene ikke spærrer for det andet. Vi kan mærke, at der er stor sympati for vores produkter. Folk kan lide tanken om, at det kød, de køber, også er en vigtig del af den naturpleje, som sikrer, at naturen i Skjern Enge bevares, fortæller Søren Christensen.

i nærmeste fremtid i gang med at udvide butikken, siger Mikkel Hesselager.

Velfærdsslagtet

Alle dyr, der ender på disken i Spis

- Dermed undgår vi levende dyretransport, der stresser dyret og giver ringere kød, siger Mikkel Hesselager. Dyrene slagtes på gården af en dyrlæge og transporteres så til slagteriet, hvor de gøres klar til levering til Spis Min Gris.

Mikkel Hesselager er ikke tilbageholdende, når han stiller krav – hverken til landmanden eller sine kunder.

- Økologi er den laveste fællesnævner for det kød, vi sælger; men langt det meste er mere end økologisk, for vi stiller krav. For eksempel må søerne ikke have næsering, og dyrene skal have haft et formål med livet; og et godt liv. Til gengæld betaler vi også en bedre pris, når landmændene leverer kød, der er bedre end gennemsnittet, siger Mikkel Hesselager. Og meget tyder på, at landmændene gerne tager udfordringerne op og tilpasser deres produktion til den kvalitetsbevidste aftager.

- Jeg ser for eksempel gerne, at de ænder, vi sælger, ud over at være økologiske også er udruget af æg fra økologiske moderdyr, og at de er fra racer, der kan tåle at være ude hele året. Også her er vi i samarbejde med landmændene i gang med at sikre, at dette bliver muligt, for det er det desværre ikke i dag, fortæller Mikkel Hesselager.

Formidler samarbejde Udover at være bindeledet mellem landmanden og forbrugerne er Mik-

kel Hesselager også med til at etablere samarbejder mellem de landmænd, som leverer til Spis Min Gris. - Vi har for eksempel formidlet et samarbejde mellem to landmænd, der leverer henholdsvis studekød og lammekød til Spis Min Gris. De bor tæt på hinanden og kan lade deres dyr græsse på de samme arealer og på denne måde opnå en række fordele – for eksempel i forhold til forebyggelse af parasitangreb, siger Mikkel Hesselager.

FRONTLØBER 2016

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

LÆS MERE OM FRONTLØBER 2016

PÅ SIDE 3

Godt samarbejde inspirerer andre til at

samarbejde

I gode samarbejder kan 1+1 være lig med 3

BAGGRUND: Hans Bach-Lauritsen er forretningsudvikler i Økologisk Landsforening, og redaktionen har spurgt ham, hvad han forstår ved et godt samarbejde:

- Noget af det første, der falder mig ind, er, at det at samar-

De landmænd, der samarbejder, reetablerer andelstanken. De tænker, der er for små til selv at udvikle deres idéer, men sammen med andre kan de realisere deres drømme. Det interessante er også, at de samarbejder om alt muligt fra maskiner over logistiske løsninger til afsætning, hvilket alle tre nominerede kandidater - blandt mange velfungerende samarbejder - er gode eksempler på, siger Hans Bach-Lauritsen.

Fællesskab

Han lægger vægt på, at et godt samarbejde kan reproduceres.

- Nogle samarbejder fungerer kun i en helt bestemt sammenhæng. Andre er lige til at lade sig inspirere af – og det er dem, jeg allerbedst kan lige, siger Hans Bach-Lauritsen. Han fortsætter:

- Når man går ind i et samarbejde, har man valgt at sige farvel til lidt af sin selvstændighed til fordel for et fællesskab. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Ikke størst men bedst

- Andre bliver måske lidt imponerede, hvis der er stor omsætning eller mange deltagere i et samarbejde. Jeg bliver selv endnu mere imponeret over de samarbejder, hvor deltagerne har evnen og viljen til at gå sammen om realiseringen af en unik idé, og skabe så megen opmærksomhed om idéen, at andre siger ’Hold da op! Det vil vi da også prøve!’ siger Hans Bach-Lauritsen.

som imponerer, er etableret på trods af – eller måske i trods over – den gængse virksomhedsdannelse.

- Det er et andet område, som gør indtryk på mig i disse år, hvor vi ser ret mange nye samarbejder – især inden for den økologiske produktion, hvor udviklingen inden for efterspørgslen af økologiske råvarer, er med til at bane vej for samarbejdende landbrug.

Landmændene kan jo godt se, at hvis de ikke selv er i stand til at dække efterspørgslen, så kan det give plads for importerede varer – og i denne situation kan konkurrenter med fordel konverteres til kollegaer, siger Hans BachLauritsen

Jeg er selv mere imponeret over de samarbejder, hvor deltagerne har evnen og viljen til at gå sammen om realiseringen af en unik idé, og skabe så megen opmærksomhed om idéen, at andre siger ’Hold da kæft! Det vil vi da også prøve!’ siger Hans Bach-Lauritsen, forretningsudvikler i Økologisk Landsforening,.

Et lille - men stærkt lysende fyrtårn

Det gælder om at kunne samarbejde, hvis man vil kaste sig over nye faglige udfordringer

- Da Johanne Schimming satte lånehønseidéen i søen, syntes jeg, det var mærkeligt; men i dag er hendes virksomhed en blomstrende forretning, og der gik ikke ret lang tid, før der var 30 års ventetid på de der høns! Hegnsholt Hønseri er et godt eksempel på, hvad der sker, når vi som politikere tør slippe tøjlerne og lade borgerne få mulighed for at realisere de idéer, de har. Ordene er borgmester Mette Touborgs. Hun sagde dem i efteråret, da hun åbnede Økologikongressen, hvor hun benyttede lejligheden til at fortælle om Lejre – Den økologiske kommune.

- Indsatsen er ikke et fyrtårnsprojekt, i stedet er der 100 mindre, stærkt lysende fyrtårne i kommunen, sagde Mette Touborg. Og ét af disse fyrtårne er altså Johanne Schimming.

Den dag i januar, hvor Økologi & Erhverv besøgte Johanne Schimming ligger tågen tungt over Midtsjælland, og vejret står derfor i skærende kontrast til det ud- og fremsyn, som Johanne Schimming er initiativtager til.

Dyr på andele

En tur i hønsegården, hvor gårdens

dyrene er trygge ved Johanne Schimming, som løfter en høne op, der lader sig nusse til ære for fotografen.

”Når vi går i staldene vil vi se dyr, der trives i miljøer, der spiller sammen med deres naturlige instinkter. Derfor er vi 100 procent økologiske –men vi vil mere end det. Vi kigger på hele dyrets liv, og kan med stolthed sige, at det giver resultater – lavere dødelighed, minimalt medicinforbrug, mindre foderforbrug, (hvilket selv på markerne). Alt sammen markører, der viser, at vores dyr har det godt.” skriver Johanne Schimming på gårdens hjemmeside, hvorfra kunderne også kan bestille andele

i de dyr, der produceres på gården.

- Har man andel i dyrene, kan man komme forbi og besøge gården, og vi tilbyder også at sende et nyhedsbrev ud til vores kunder, så de kan følge dyrenes opvækst, fortæller Johanne Schimming.

Bytter

Inden Johanne Schimming endte på gården i Lejre Kommune arbejdede hun på Novo Nordisk. Herfra har hun stor viden om projektledelse og evnen til at sætte skibe i søen og få luft i sejlene.

- Det er denne evne, der kommer mine kollegaer til gode i de samarbejder, jeg etablerer med andre landmænd, siger Johanne Schimming. Hun fortsætter:

- Jeg er jo ikke uddannet landmand, så jeg har brug for andres hjælp, når der er faglige udfordringer på gården – og heldigvis er de hjælpe, når jeg har brug for viden om sygdomsforebyggelse og ukrudtsbekæmpelse.

Johanne lægger - ud over den høje dyrevelfærd på gården - vægt på, at gården er lokalt forankret.

- Vi samarbejder primært med lokale virksomheder, og vi tager et socialt medansvar gennem ansættelse af medarbejdere i for eksempelgaver på gården, hvilket gør det nemt at oprette en stilling, der er tilpasset den enkelte medarbejders muligheder, siger Johanne Schimming.

Deler

Ud over at bytte viden med sine kollegaer, har Johanne Schimming også taget initiativer, hvor samarbejdspartnerne ved at gå sammen og dele alt fra indkøb af æggebakker til rådgivning og transport kan holde omkostningerne på de små gårde nede. Interessen for disse ini-

tiativer har været så stor, at Johanne Schimming i disse dage er ved at planlægge etableringen af en egentlig forening, der kan være med til at fremme fælles indkøb og vidensdeling blandt områdets mindre gårde med høns og kyllinger.

- Det nyeste initiativ, vi har taget, skal gerne resultere i, at vi en dag har fået etableret et slagteri, fortæller Johanne Schimming – og tilføjer: Tanken er at etablere et mikroslagteri her på gården, som kan servicere områdets mindre gårde. På den måde kan vi forbedre dyrevelfærd i forbindelse med transport og slagtning, forkorte vejen fra jord til bord, og skabe unikke og helt lokale produkter.

Johanne Schimming kalder sig hønsemutter. Hun ejer Hegnsholt Hønseri. Hun tog initiativet til børnehavehøns og lånehøns, som er blevet en stor succes.

Hun sælger æg ved stalddøren

Kunderne kan købe tre kyllinger på anpart eller hele og halve lam

Hegnsholt Hønseri beskæftiger ud over Jomedarbejdere, heraf to i

Ud over de produkter, der afsættes lokalt, leverer Johanne Schimming æg og kød til en række restauranter i København.

Johanne Schimming samarbejder med både restauranter og lokale landmænd.

Masseprotest i Berlins gader mod industrielt landbrug

Tyskere i tusindtal demonstrerede for sjette år i træk mod ’agrarindustrien’ og for økologi

som satser på genteknik og dyrefa-

pingpriser til verdensmarkedet?

økologisk kvalitet og sunde fødeva-

den.

Der er et mylder af mennesker i alle aldre på Potsdamer Platz i hjertet af Berlin denne lørdag i midten af jaskilte der ikke efterlader den mind-

mennesker og natur. Nogle går så

fra den interimistiske scene sig med overskrift for demonstrationen og

store koncerners interesser. Derfor

Samtidig med Grüne Woche

tik lyder i Berlins gader en lørdag i på magthaverniveau. Netop denne lørdag er den tyske

nå frem til demonstrationen. I aften kl. 20 går turen hjem igen på samme måde.

Nej til TTIP aftale

varekoncerner.

Bus til Berlin På Potsdamer Platz er demonstratio-

gelse. Anført af 130 dyttende trakto-

dre.

Landbruget ved skillevej

ne kalder ’agrarindustrien’.

lerkontor.

en TTIP aftale hen over Atlanterhavet regler for fødevarer.

agrologi-studerende fra Bonn.

- Vi siger nej til at få påtvunget

sammen med to venner. Alle tre er

cider.

Invester i økologisk

Antallet af demonstranter er omstridt. Politiet siger omkring 5000; ser den kilometerlange kolonne af traktorer og gående demonstranter.

ver der senere på dagen meldt om hvordan man er nået frem til dette tal.

som fandt sted tidligere på dagen på

Der havde en gruppe konventiokaldt til samling for at forsvare deres produktion.

Uvidende forbrugere

Den uvidenhed udnytter radikale ydergrupper til at markedsføre deres

matiserer enhver moderne familiepå deres hjemmeside wir-macheneuch-satt.de.

Et par dage før demonstrationerne holdt han et møde med arrangø-

kan sige at der var en god stemning. Vi skal have dialog med respekt for enige om at passe på ressourcerne som også deltog i pressekonferencen.

landbrugsjord

Samsø Økojord A/S dannet af jordbrugsfonden SamsØkologisk, udbyder aktier i perioden 1. januar til 1. april, med henblik på opkøb af jord og ejendomme på Samsø til økologisk drift.

Der afholdes tre orienteringsmøder:

• Århus d. 2. februar kl. 18.30, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

• København d. 4. februar kl 19, sted annonceres på vores hjemmeside

• Samsø d. 24 februar kl. 17, Energiakademiet, Strandengen 1, 8305 Samsø

Det er også muligt at få mere viden ved henvendelse til direktør Niels Nørskov på telefon: 3011 6792, på mail info@oekologisksamsoe.dk eller på vores hjemmeside www.samsokologisk.dk

KLØVERGRÆSMARKERNE NU OG I DET TIDLIGE FORÅR

Magnesiumkalk

Rettidig omhu er vigtigt, når man vil avle godt på sine

Radrensning styrker kontrollen af ukrudt

Rettidig omhu er vigtigt, når man vil avle godt på sine kløvergræsmarker. Det kløvergræs.

man kan gøre nu for at forbedre de gamle kløvergræsmarker. Har man græsmarker, som er ældre end 2. brugsår, så kan man her på frosten tildele kalk, for at gøre dem mere appetitlige til foråret. Kalken fremmer omsætningen af gammelt vissent græs og kokasser. Kalk hæver også reaktionstallet, hvilket er godt for kløveren. Ved at køre kalk ud, når jorden er frossen, undgår man spor i marken. Der skal maks tildeles 1,5 til 2 ton magnesiumkalk pr ha, og jorden skal være snefri, for ellers skades græsmarken ved, at man trykker sneen sammen i hjulsporene.

Det lange græs fra det milde efterår

Nu når frosten har sat ind, visner det lange græs fra efteråret. Det visne græs isolerer nok mod vinterens kulde, men vil i foråret isolere mod forårets varme. Så snart vi er i nærheden af foråret, skal det visne græs rives itu med en græsmarksharve eller strigle. Striglen er faktisk god til det, men strigler, hvor tænderne har en knækket form, har en tendens til at rive det visne græs sammen ved foragrene, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Alt for meget vand i efteråret

Der er kommet rigtig meget vand i efteråret 2015. Alt den nedbør har fortrængt ilten fra jorden. Jeg synes, at det er en god ide at lufte jorden, hvor jorden enten er slemmet til af vand, eller er blevet hård af græssende kreaturer eller de hyppige overkørsler med maskiner. Kør derfor marken over med en græsmarkslufter inden der køres gylle, så løber gyllen bedre ned i jorden. Når gyllen trækker bedre i jorden, giver det en bedre udnyttelse af det kvælstof, som er i gyllen.

Rækkefølgen som giver frisk græs på gamle græsmarker Kør kalk ud på barfrosten nu, riv det visne græs itu når frosten er væk, luft græsmarken lige efter og kør herefter gylle ud, når du må og kan.

Radrensning kan ikke stå alene i ukrudtbekæmpelsen, og der skal være et betydeligt ukrudtstryk før det kan ses i form af merudbytte

MARKUKRUDT

TEKST OG FOTO: MAJBRIT TERKELSEN

En langsigtet plan for ukrudtsbekæmpelse, hvor sædskifte, mekanisk bekæmpelse og godt landmandsskab går hånd i hånd, kan øge udbyttet på markerne, fortæller både landmænd, konsulenter og forskere.

- Der er ikke en klar opskrift på, hvordan landmænd bedst muligt får bugt med ukrudtet. Bedriften skal have en vis størrelse, før det kan betale sig at investere i en radrenser, økonomi og passende kapacitet er afgørende, forklarer landmand Jesper Hansen, der også er konsulent ved Økologisk Rådgivning, Sorø, på spørgsmålet om radrensning er et effektivt værktøj til ukrudtsbekæmpelse.

Jesper Hansen gik selv i gang med at radrense for to sæsoner siden, da striglen efter 10-12 års økologisk dyrkning, ikke kunne holde problemer med blandt andet korsblomster nede.

- Radrensning er et godt redskab på hylden, men det løser ikke alle ukrudtsproblemer, så klar er udmeldingen fra Lars Egelund Olesen, Økologikonsulent, SEGES Økologi, der torsdag ved plantekongressen i Herning, fremlage resultater fra sidste års landsforsøg med radrensning. Han understreger, at det ikke er muligt at købe sig til udstyr, der løser alle ens ukrudtsproblemer, det kræver først og fremmest godt landmandsskab.

- Landsforsøgene fra 2015 viser, at

radrensning har en positiv effekt på udbyttet i vårsæd, når ukrudtsdækket, eller ukrudtstrykket, kommer over 20 pct. ved skridning. Ligeledes viste forsøgene, at der skal radrenses minimum to gange, og at blindharvningen ikke kan erstattes, men altid skal udføres, for at skabe dyrkningssikkerhed, fortæller Lars Egeforsøgsresultater angående effekten af radrensning, og det har været svært at dokumentere en konkret effekt af radrensning.

Mange års erfaring med radrensning Nick Ziegler har mange års erfaring med radrensning. Han driver en planteavlsbedrift nær Hedehusene med 340 ha - hovedsageligt med korn og frøafgrøder.

- Jeg startede med at have rigtig mange tidsler og kvikgræs, og de er stort set væk nu. Tidslerne er ikke rigtig væk, jeg skal være over dem for at sikre mig, de ikke komme igen, fortæller Nick Ziegler. Han vurderer hver mark, inden han går i gang med radrensningen og fortæller, at timing er vigtig for at få det maksimale ud af radrensningen. Han forklarer:

- Det er vigtigt, det ikke bliver for sent, før der radrenses første gang, ellers får ukrudtet overtaget. Det er også vigtigt, at den sidste omgang er så sent som muligt.

I vårafgrøderne radrenses der kun en gang, men to gange i vinterafgrøderne på Nick Zieglers bedrift. Radrensning giver et større vindue at bekæmpe ukrudt i, inden afgrøden for alvor tager fat. Afgrødens konkurrenceevne afgør, hvor mange gange der skal køres med radrenseren, forklare Nick Ziegler.

Han overvejer i øjeblikket at nedtrappe mængden af radrensning, og han vil udfase det helt i vinterrugen.

- Jeg har radrenset i mange år, og jeg bliver jo ikke yngre, fortæller Nick Ziegler

med et glimt i øjet. Han mener, at fordi han vedholdent har radrenset i mange år, kan han nedtrappe uden at ukrudtstrykket vil eskalere.

- Det handler om at tænke radrensning ind i sædskiftet, og på en 7-årig sædskifteplan vil der kunne spares to radrensninger, afhængig af tilgængeligheden til såsæd de enkelte år, afslutter Nick Ziegler.

Konventionel interesse kan styrke teknologien

Der er en stigende interesse for alternativer til sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt hos det konventionelle landbrug. Ifølge professor Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, er der

- EU lovgivningen strammer reglerne omkring brug af sprøjtemidler, der er midler vil i femtiden blive udfaset. Samtidig opleves der verden over, en stigende resistens hos ukrudtsarter over for sprøjtemidler. Derfor er der ingen vej udenom at tænke på alternativer til sprøjtemidler i det konventionelle jordbrug, fastslår Per Kudsk.

Sidste år færdiggjorde han, sammen med en række kollegaer forskningsprojektet Integreret Ukrudtsbekæmpelse i Landbrugsafgrøder, der kommer i kølvandet på EU’s ønske om øget fokus på IPM (integreted Pest Management). Per Kudsk forklare:

- Det vil alt andet end lige, være en fordel for økologerne, at de konventionelle landmænd viser interesse for radrensning. Det vil øge udviklingen af teknologien, og den samlede pulje af erfaringer med radrensning vil vokse betydeligt. Han mener, at både økologer og konventionelle landmænd vil have fordel af, at arbejde tættere sammen omkring erfaringer med blandt andet ukrudtsbekæmpelse.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-89,9) uge 03: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 03 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 03: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 8,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 03: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.035,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 15,97 kr. 30-40 kg: 17,20 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 03: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 5,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 3,00 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Havre er ikke bare havre

Havre giver mange muligheder som foder, men dyrkningen og efterbehandlingen skal planlægges i forhold til anvendelsen af havren

HAVRE AF MAJBRIT TERKELSEN

For at få det maksimale ud af havredyrkning til brug som foder kan man vælge en havresort med højt fedt- og proteinindhold, eller fjerne

På den netop afsluttet plantekongres i Herning fortalte Darran Andrew Thomsen, planteavlskonsulent, SEGES Økologi, om perspektiverne i at dyrke havre. Faktorer som husdyrhold, jordtype og selvforsyningsgrad er essentielle at få afklaret for at få det maksimale ud af at dyrke havre.

Havre både til høns og kvæg Havre er en populær afgrøde hos økologiske landmænd på grund af dens evne til effektivt at optage næringsstoffer fra jorden og til at skabe et godt plantedække, der gør det svært for ukrudt at etablere sig i marken. Ifølge Darran Andrew Thomsen er der gode perspektiver i at øge brugen af havre i foderrationen, både til malkekvæg og æglægger høns.

- For æglæggere er havre relevant, fordi det er vanskeligt at dyrke økologisk hvede med et fornuftigt udbytte, fortæller han og fortsætter:

- Fodring med havre kan også øge selvforsyningsgraden ved at erstatte indkøbte proteinkilder. Det er dog kun aktuelt ved afskalning af havren.

- Det er vigtigt at se på den enkelte bedrift, fodring med afskallet havre er ikke for alle, siger Darran Andrew Thomsen.

Ved malkekvæg kan havren være en væsentlig kilde til fedt i foderrationen, men hvis en bedrift kun lige har jord nok til at dyrke grovfoder, vil det ikke være så relevant at dyrke havre. Men er der tilstrækkeligt med jord, vil det være en oplagt mulighed. Både for at forbedre sædskiftet og for at øge selvforsyningsgraden og erstatte noget af fedtet i rationen fra indkøbt kraftfoder.

Det vil være relevant for de mælkebønder, der i forvejen har en tilfredsstillende ydelse men for eksempel

har planer om at udfase soja eller generelt vil øge selvforsyningsgraden. Soja tilfører både protein og fedt til rationen og kan erstattes af eksempelvis hestebønner, der giver protein, og havren kan bidrage med fedtet.

Nye havresorter

Landmanden kan benytte forskellige strategier ved dyrkning af havre, afhængig af formålet med havren. Skal den som udgangspunkt sælges som grynhavre, skal sorten vælges med fokus på høj rumvægt. Skal havren derimod hovedsageligt bruges som fodermiddel, skal der vælges efter foderværdi eller råfedtindhold. Det er også vigtigt at afgøre, hvor vidt man vil afskalle eller ej. Hvis man vælger ikke at afskalle, vil foderværdien falde. Derfor er det vigtigt at vælge den sort med det højeste rå-

fedtindhold for at holde et tilfredsstillende energiniveau, forklare Darran Andrew Thomsen. Med hensyn til valg af sorter er udvalget i den økologiske frødatabase begrænset, og sorten Dominik er den mest brugte. Ifølge landsforsøg fra 2015 klarer Dominik sig

gode ende, både når det gælder udbytte og råfedtindhold. Dette gælder for den afskallede version af sorten. Landsforsøget har medtaget 16 forskellige sorter, hvoraf kun Dominik kan købes økologisk i Danmark i øjeblikket. Sorten Fatima viste rigtig gode resultater og havde den højeste foderværdi til fjerkræ. Den havde også suverænt højest råfedtindhold på 15,1 pct., hvor Dominik lå på 10,5 pct. afskallet. Ifølge Darran Andrew Thomsen vil Fatima være en rigtig interessant sort at få ind i det økologiske sortiment. Ud over den høje foderværdi til fjerkræ gør det høje råfedtindhold, at sorten også vil være attraktiv uden afskalning til malkekvæg. I øjeblikket er sorten tilgængelig i Sverige, dog ikke økologisk. - Det kan være en mulighed at søge dispensation for at afprøve sorten på grund af det særligt høje fedtindhold, uden at vide om man får lov, tilføjer Darran Andrew Thomsen.

Proteinindhold svinger Ifølge resultater fra landsdækkende forsøg kunne Darran Andrew Thomsen til plantekongressen 2016 konstatere, at råfedtindholdet i havresorter ikke variere hen over landet, men at proteinindholdet derimod variere i forhold til hvorhenne i landet, det er dyrket. De højeste niveauer af protein blev i 2015 opnået i forsøget på Sjælland og de laveste i Vestjylland. Gødningsniveauet er den primære årsag til disse forskelle, siger Darran Andrew Thomsen og forklarer:

- For at få højt proteinniveau skal der også i havre gødes efter det. Man kan derfor vælge at prioritere sin gødskning af havre i forhold til, hvorvidt et højt proteinindhold er vigtigt.

Flere muligheder for afskalning af havre

Men prisen for at få havren afskallet er afgørende for, om det kan betale sig at fodre med havre

Afskalning af havre kan give gode besparelser på foderet til æglæggende høns, men har også gode perspektiver til fodring af malkekvæg. Afskalning af havren er en forudsætning for at få det fulde udbytte af havrens

til afskalningsprocessen.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Det afgørende for, hvorvidt afskalning af havre bliver en attraktiv løsning for landmanden, er, hvad det vil koste at afskalle havren. Et eksempel fra praksis viser, at brugen af afskallet havre har sparet landmand Jan Volmar, fjerkræsproducent nær Brande med æglæggende høner,

for knap 20 kr. pr. 100 kg foder i ægstart-fasen og for 8,50 kr. efterfølgende. Udregningerne er lavet af SEGES i forbindelse med et landsdækkende forsøg med havresorter i 2015.

Tre muligheder

- Der er gode perspektiver i at fodre med mere havre, forudsat den har et højt tilgængeligt indhold af fedt. Det kræver dog, at det bliver almindeligt at afskalle havren, da det er forhindringen for tilgængeligheden til fedtet, udtaler Erik Kristensen, planteavlsrådgiver i Økologirådgivning Danmark. Der er forskellige muligheder for at få afskallet havren, og Darran Andrew Thomsen, planteavlskonsulent, SEGES Økologi, kommer med tre muligheder for afskalning. Enten at anskaffe sig sit eget afskal-

ningsudstyr, at sende havren på en havremølle eller med en transportabel maskine, der kommer rundt på gårdene og afskaller.

- Det kræver lidt teknisk snilde at installere sit eget afskalningsudstyr, og det kræver selvfølgelig også, at der bliver kørt en vis mængde havre igennem, før det kan betale sig. Løsningen med at køre havren til havremøllen vil nok være den dyreste, både i transport og udgifter. Ideen med at have en transportabel maskine, der kommer ud til landmanden og afskaller havren, vil være et godt alternativ, hvis man ikke har mod på at etablere sit eget. Det vil dog afhænge af prisen og efterspørgslen for, hvorvidt denne løsning kan lade sige gøre, vurderer Darran Andrew Thomsen om de tre muligheder for afskalning af havre.

Afskalningsmetoder

Investering i eget afskalningsudstyr

- Kræver en høj engangsinvestering

- Hjemmeblander (fjerkræ)

- Kan afskalle efter behov

Lønafskalning havremølle

- Eventuelle krav om minimumsmængder

- Opmærksom på holdbarheden efter afskalning (ca. seks måneder ved god opbevaring)

Transportabel maskine

- Kommer ud på gården og afskaller.

HOST økologisk MARKED

TILMELD

DIG SOM VÆRT VED ØKOLOGISK HØSTMARKED

DEN 3. OG 4. SEPTEMBER 2016

Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles, nationale forbrugerevent, hvor målet er at sætte fokus på kvaliteten og smagen af økologisk mad. Derfor søger vi værter der, via oplevelser på de økologiske gårde, har lyst til at formidle de værdier, der ligger bag den økologiske produktionsform.

Du kan afholde Høstmarked på din egen gård, eller du kan gå sammen med andre økologiske landmænd fra dit lokalområde. Det er helt op til dig, om du vil holde åbent begge dage eller blot lørdag eller søndag, og du bestemmer selv indholdet af dit Høstmarked. Det kan være alt fra tilbud om markvandringer, foredragstelte, fællesspisning mod betaling, samarbejde med lokale kokke eller andre interessenter, der arbejder for at fremme økologien, gæt en grøntsag eller noget helt andet.

Har du lyst til at være vært så tilmeld dig på www.høstmarked.dk, hvor du også kan læse mere om Økologisk Høstmarked. Deadline for tilmelding onsdag den 17. februar.

Det er Økologisk Landsforening, der afholder Økologisk Høstmarked, og vi står klar med sparring og rådgivning.

Med venlig hilsen

Birgitte Nygaard – mobil 30 32 87 33

Sofie Andersen – mobil 61 97 49 13

Teamet bag Økologisk Høstmarked

Oregano skal sænke køers metanudslip

Danske, økologiske køer

skal gøres mere klimavenlige. Det kommer til at foregå ved, at fodre køerne med oregano, dyrket på landmandens egne marker

FORSKNING

undersøge oreganos effekt på malkekøers metanproduktion i vommen. Der forventes en reduktion på op til 25 procent af koens metanudslip

måles udslippet ved at sætte koen i et specialudviklet metankammer, -

kan reducere udslip af metan fra malkekøer med op til 25 procent ved at tilsætte oregano til fodret, forkla-forsker ved Institut for Fødevare, Aar-

Klimavenlige køer

Projektet er sat til at forløbe over en 4-årig periode startende i januar 2016. Først og fremmest skal det testes, hvorvidt oregano har en effekt i foderet, og hvordan køerne reagerer på forskellige mængder af oregano -

næst skal det testes i praksis hos en

Kan foder tilsat oregano forbedre klimaregnskabet hos økologiske mælkeproducenter. Et nyt projekt skal besvare spørgsmålet.

række økologiske kvægproducenter, der er tilknyttet Naturmælk.

undersøges, hvordan oregano dyrkes optimalt, hvor der både er fokus på højt udbytte, og på et højt indhold af æteriske olier, der er grundlaget for reduktion i metanproduktionen i

også en økologisk urteproducent tilknyttet projektet. Han lægger marker og tørringsanlæg til, for at udvikle og forædle sorter med højt indhold af æteriske olier.

Klimamælk i køledisken Projektet har primært fokus på miljøgevinsten ved tildeling af oregano til foderet, men det vil også kunne

tanproduktionen i koens vom er en energikrævende proces, og derfor vil energitabet blive reduceret, ved at mindske produktionen af metan. Tidligere undersøgelser indikerer, at oregano kan give en forbedret fedtsyresammensætning i mælken. Dette aspekt undersøges ligeledes i projektet, sammen med mælkens mulige smagsudvikling. Det er håbet at kunne lancere en række produkter

Rækkedyrkning af korn med efterafgrøde tegner lovende

Økologiske planteavlere kan med fordel så korn med større rækkeafstand sammen med efterafgrøder, der binder kvælstof, hindrer udvaskning, sikrer højere udbytter og giver mulighed for god tidselkontrol

Nye forsøg tyder på, at rækkedyrkning af korn i kombination med efterafgrøder giver mange fordele. Det viser sig, at man kan mindske risikoen for nitratudvaskning kraftigt i forhold til marker, hvor der foretages almindelig mekanisk bekæmpelse af rodukrudt igennem efteråret, og det er muligt at sikre en lige så god tidselkontrol, som der hvor jorden holdes sort om efteråret.

Forsøgene er en del af forsknings-

projektet RowCrop, hvor vi har dyrket korn som rækkeafgrøde med en rækkeafstand på f.eks. 25 cm, så det er muligt at radrense en eller

vi efterafgrøder, der kan udvikle sig godt i den mere åbne afgrøde. Baggrunden for forsøgene er det faktum, at efterafgrøder med bælgplanter har stor værdi specielt i økologisk planteproduktion. De kan skaffe kvælstof til den næste afgrøde og mindske udvaskningen samt øge jordens frugtbarhed, humusindholdet og biodiversiteten i marken.

Der mangler imidlertid dyrkningsmetoder, som gør det muligt at udnytte fordelene, fordi behovet for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt i efteråret tit gør dyrkning af efterafgrøder umulig. Det er den en løsning på.

Flere afgrøder testet Vi har derfor lavet forsøg med en

række arter af efterafgrøder, og sået dem enten samtidig med byg, efter en eller efter to radrensninger. Senere såning giver efterafgrøden kortere tid at udvikle sig i, så det kan kræve efterafgrøder med kraftigere vækst. Til gengæld giver det også mindre risiko for, at efterafgrøden udvikler sig for kraftigt. Vi har indtil nu lavet forsøg med efterafgrøder udsået i 2014 og 2015, og målt på eftervirkningen af de efterafgrøder, der blev sået i 2014.

I udlægsåret fandt vi ikke nogen særlig virkning på byggen, og radrensning viste ikke nogen effekt på mængden af ukrudt ved høst, mens udlæg af efterafgrøde sænkede ukrudtsmængden i november. Blandinger med rødkløver eller hvidkløver fungerede godt som efterafgrøder, men også andre arter, der er egnede til senere såning, var lovende. Når såning af efterafgrøden blev udsat for at give tid til to

med fokus på klimavenlighed målrettet de miljøbevidste forbrugere. -Vi ved, at markedet for mejeriprodukter er præget af en stigende villighed til at betale mere for mælk med sætlige kvaliteter eller værdier projektet kan få en god nuanceret dialog med forbrugere om klima og

Projektet forløber frem til slutningen af 2019, og resultaterne vil løbende bliver offentliggjort på Økologisk

FAKTA:

fondene og er et samarbejdsprojekt mellem Institut for

Institut for Husdyrvidenskab,

mælkeproducenterne Frode

Projektet ledes af seniorfori samarbejde med seniorfor-

Af Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

radrensninger, blev bælgplanterne i efterafgrøden svækket.

I det ene år, vi indtil nu har målt, havde hverken rækkeafstand eller radrensning nogen indvirkning på udbyttet i det følgende års bygafgrøde.

Bedre udnyttelse af kvælstof Alle efterafgrøder sænkede nitratindholdet i jorden i efteråret med 50-60 kg N per hektar. Næste forår var indholdet af kvælstof igen øget i de øverste jordlag, hvor der havde været efterafgrøder.

Der var også et betydeligt merudbytte efter nogle af efterafgrøderne.

I det første år viste især blanding af rødkløver og hundegræs gode resultater i form af gode udbytter i byggen.

I forsøgene det første år var forekomsten af tidsler lav, uanset om blandingen var sået tidligt efter en radrensning eller senere efter to ikke nok til at konkludere, hvad der virker bedst, men første års resultater er lovende.

Projektet RowCrop er et Organic RDD 2-projekt, som støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, og koordineres af ICROFS.

Usprøjtet Rubens under tag. Foto: Irene Brandt.

Ved temadagen om økologisk æbleog pæredyrkning medio januar hos Gartnerirådgivningen i Odense blev

ellers så hæmmende svampesygdom skurv med nye tiltag kan bekæmpes - både i usprøjtede æbler godkendt til økologisk frugtavl.

I usprøjtede æble- og pæreplantager kan skurv bekæmpes ved at holde frugten tør med markiser og lave strategisk vanding. Ved sprøjtning det nedsætter arbejdsbyrden og er lige så effektiv som tågesprøjten.

versiteterne i Århus og København. De nyeste resultater blev præsenteforsøg med markiseoverdækning af usprøjtede æbler og pærer stor

tag hen over rækkerne med æble- el-

effekten på skurvangreb på frugten været stigende.

- Der er opnået gode resultater på

fortæller Marianne Bertelsen ved præsentation af de seneste resultater i projektet Protectfruit.

- Markiserne reducerer ikke alene forekomsten af skurv på frugten ved -

viklingen af lagerskurv bliver mindre. Samtidig har markiserne vist meget positive resultater i forhold til udvik-

Marianne Bertelsen.

markiserne.

bliver mindre våde eller er våde i

dingen provokerer skurvsporerne til at springe op på de nye blade. Van-

sætter sporerne sig forgæves på

Korsgaard og tilføjer:

den har gode muligheder til at smitte. Resultaterne har indtil nu vist en

svamp i familie med æbleskurv.

at der er muligheder for at forbedre med strategisk vanding.

Skurv kan også bekæmpes ved biosprøjtning med svovl og kaliumbicar-

var meget lille til at starte med.

solen. Men udbyttet var højere end under tag og på linje med sprøjtede med et smil på læben.

Et andet forsøg på at komme skurv til

kræver et godt kenskab til hvordan skurvsporerne opfører sig og deres

akademisk medarbejder ved Institut -

bag strategisk vanding.

at timingen er helt rigtig. Til gengæld holdes nede.

hvorfor der på Forsøgscenter Årslev har været forsøg med at sprøjte ved hjælp af sprinklere fastmonteret i -

ning med sprinklere var sammenlignelig med forsøg med almindelig tågesprøjtning.

- En udfordringen ved sprinklerne

og så mangler der stadig en praktisk afprøvning af sprinklerne ude hos av-

Sådan lyder den klare udmelding fra -

mange forskellige arter af naturlige fjender til stede i frugtplantager.

Gennem projektet Protecfruit er der lavet forsøg omhandlende naturlige fjenders effekt på skadedyr i æbleplantager. De nyeste resultater inden for området blev præsenteret på GartneriRådgivningens første temadag om dyrkning af økologiske

mange forskelige naturlige fjender til stede i æbleplantagen. De kan sup-

der fortalte om forsøgsresultater opnået i projektet Protecfruit.

Blomsterstriber er områder melskal fremme aktiviteten af de naturlige fjender og på denne måde reducere bestanden af skadedyr. - Generelt øges aktiviteten af naturlige fjender i og omkring blom-dyr og deres æg vil være reduceret Sigsgaard.

Blomsterstriber skal være robu-

erne tages ud af brug igen. De skal der tåler at blive slået ned - og til en hvis grad at blive kørt i med traktor. gruppen bag forsøget omkring naturæblevikler samt en reduceret mæng-striber til stede mellem rækkerne. mat@okologi.dk

Forbrugere og indkøbere har ikke en større holdningsanalyse foretaget Danske Økologiske Erhvervsfrugtavder efterspørges mere information -

æbler skiller sig ud fra mængden og en øget tilgængelighed. Til temadagen om æble-pæredyrkning hos GartneriRådgivningen

forklarer Dorte Rübner. - Man kan også fortælle om sorRübner. vil kunne bidrage til en mersalg.for en tilstrækkelig leverance. Der skal være æbler til mange af kæ-

fravælger økologiske æbler. På baggrund af holdningsanaly-

avlerne kan imødekomme forbrugernes og indkøbernes forventninger og ønsker for at skabe mersalg.

forklarer Dorte Rübner og fortsætter: - Eksempelvis kan det være enner sorteringen. mat@okologi.dk

Landmænd: Vi skal udfordres

STRATEGISK UDVIKLING: Økologiske landmænd har brug for et værktøj, der med familien og værdierne i centrum kan udstikke retningen for udvikling, viser interviewundersøgelse

MANAGEMENT

AF KAREN MUNK NIELSEN

Holistisk Management er et godt bud på et redskab, der kan bidrage til udviklingen på økologiske bedrifter. Det mener rådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark (ØRD), som har samlet resultaterne fra en test af værktøjet i 2015 på to bedrifter samt interview med landmænd, der for 12-13 år siden gennemførte en såkaldt BUP, en Bedriftsudviklingsplan, som Økologisk Landsforening havde udviklet konceptet for.

- Vi har vurderet tre forskellige redskaber, bl.a. RISE, men valgte at teste Holistisk Management som strategisk værktøj til økologer. Det udmærker sig ved, at det både er solidt forankret i jorden og stedets ressourcer og ser bedriften i helhed fra helikopter-højde, siger Erik Kristensen.

- Interviewene med de ’gamle’ BUP-landmænd viser, at de dels var glade for processen omkring udviklingsplanen, at bedrifterne har udviklet sig kraftigt siden, og at de stadig ser behov for at blive udfordret strategisk ud fra et helhedssyn, tilføjer Erik Kristensen.

Tredobbelt bundlinje

Holistisk Management kendes herhjemme primært i forbindelse med natur- og klimavenlig afgræsning, men det er et samlet koncept, der kan anvendes til at sætte mål for alle dele af bedriften, forklarer Car-

sten Markussen, rådgiver i ØRD og uddannet i Holistisk Management. Konceptet arbejder med en tredobbelt bundlinje: en bæredygtig, en økonomisk og en social.

- Første kortlægger man alle gårdens ressourcer, dvs. jord, dyr maskiner, natur, mennesker og økonomi. Dernæst ser man på de menneskelige værdier og ambitioner knyttet til familien og gården. Det sker med spørgsmål om, hvad man værdsætter ved livet på gården, hvad der giver energi at arbejde med, hvad man ønsker, gården skal bidrage med til omverdenen, hvilke relationer man ønsker til andre, og hvilken økonomisk ambition, man har for bedriften. Ud fra dette sætter man sig sine mål. Det kan for eksempel være at blive gældfri, komme nærmere de økologiske målsætninger eller tjene penge, forklarer han.

Vane eller værdi

Værdier og mål skrives sammen til en plan, og landmanden/familien kan herefter konsultere planen, når de skal træffe konkrete, større beslutninger.

- Det er vigtigt løbende at teste sine beslutninger i forhold til planen. Arbejder de i retning mod målet eller væk fra det? Sagt på en anden måde: Er det, man har gang i, en værdi eller blot en vane. Det spørgsmål har vi vist alle godt af at stille os selv ind imellem, siger Carsten Markussen.

Han understreger, at Holistisk Management er et rådgiverværktøj,

Projekt skal nedsætte dødeligheden hos pattegrise

SVINEPRODUKTION: En optælling i projektet VIPiglets af dødsårsager ved obduktioner af 3.298 økologiske pattegrise viser stor variation. Den største dødsårsag er, at de bliver lagt ihjel.

Nye resultater viser, at der i gennemsnit, blandt de 7 besætninger der var med i optællingen, var 43 pct. af pattegrisene der blev klemt ihjel. Variationen blandt besætninger variere dog meget, fra 22-54 pct. Den næst mest hyppige dødsårsag var dødfødsel, hvor gennemsnittet lå på 25 pct., og med en endnu større variation mellem besætninger, nemlig fra 9-39 pct. Projektet VIPiglets er igangsat for at føre til mere robuste og tungere pattegrise og reducerer pattegrisedødeligheden til 20 pct.

Holistisk Management er indtil videre mest kendt for sit bud på en anderledes måde at praktisere afgræsning på. Men det kan meget mere, vurderer Økologisk Landsforening, som har testet metoden som strategisk værktøj på økologiske bedrifter.

men at det ikke kommer med færdige løsninger. Det er landmanden/ familien der er i centrum, og som selv skal sætte deres mål.

- Alle kan have gavn af det, men det giver nok det største udbytte påslutningstagere – ægtefælle og/eller medarbejdere - end på enmandsbedrifter, vurderer Carsten Markussen.

Vil man kaste sig ud i en holistisk fremtidsplan, skal man regne med at bruge 8-10 konsulenttimer, men herefter har man et værktøj, man selv kan arbejde videre med i mange år.

Interview og afprøvningen af værktøjet er et led i Økologisk Landsforenings projekt ’Økologisk udviklingstjek’, som blev gennemført i 2015 med støtte fra FØL.

Karen Munk Nielsen er Informationskonsulent i Økologisk Landsforening

Fagforbund vil rette særligt fokus mod større landbrug

LØNFORHOLD: De ansatte hos danske mælkeproducenter skal have overenskomster, der sikrer løn, pension og arbejdsvilkår. Det mener fagforbundet 3F, oplyser DR Syd. 3F har indgået en hovedaftale med Landbrug & Fødevarer og har forhandlingsretten til at tegne overenskomster i landbruget. Lige nu har 3F øje på 25-30 store mælkeproducenter i især Nord- og Midtjylland. Formanden for Landsforeningen Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen fra Outrup ved Varde, frygter udsigten til 3F’s krav om overenskomster. - Vi er i forvejen pressede og har ikke råd til at give mere

Kjartan Poulsen til DR Syd.

Økologisk Udviklingstjek

Økologisk Landsforening har gennemført projektet Økologisk Udviklingstjek (ØUT), der evaluerer et tidligere anvendt strategisk værktøj og peger frem mod brugen af et nyt.

Formål:

Et økologisk udviklingstjek (ØUT) skal medvirke til, at erfarne økologiske landbrugere får deres strategiske overvejelser om udvikling af økologien på deres gård sat i en systematisk sammenhæng baseret på økologiske værdier.

Aktiviteter:

Evaluering af BUP gennem interview med 10 landmænd Uddannelse af konsulenter i strategisk rådgivning vha. konceptet Holistisk Management Test og tilpasning af rådgivningsværktøjet i praksis

BUP’en 10 år efter

Økologiske landmænd har for længst overhalet den Bedrift-Udviklings-Plan (BUP), de lavede for 12-13 år siden

Interview med ti økologiske land-bejdet en udviklingsplan, viser, at bedrifterne har udviklet sig markant over en bred front i løbet af perioden. De ti landmænd er genbesøgt som led i en evaluering af strategiske værktøjer til udvikling af økologiske bedrifter. BUP blev etableret som tilbud til landmænd i forbindelse med, at staten overtog håndteringen af det økologiske regelsæt. Målet var at sikre en fortsat udvikling af økologien i overensstemmelse med de økologiske værdier.

Evalueringen viser, at Landmændene satte pris på den strategiske proces, på at stoppe op og sætte ord på deres mål og på at blive udfordret/ provokeret af en faglig facilitator

Landmændene mener, der fortsat er behov for et værdibaseret strategisk værktøj Landmændene har på mange fronter udviklet deres bedrifter i mere økologisk retning siden

BUP’en: større selvforsyning, reduceret N-forbrug, humusopbygning, afsætning af velfærdskød, specialmælk etc., få sygdomme og lavt medicinforbrug, vedvarende energiløsninger, naturplaner. Det er blevet en sport at være økolog Mange peger på generationsskifte som en nærværende udfordring

MAD & MARKED

AF ANYA HULTBERG, MEDLEM AF BESTYRELSEN I ØKOLOGISK LANDSFORENINIG

VI HAR BRUG FOR ILDSJÆLENE

FoodService Danmark (FSD), som blandt andet ejer grossistvirksomheden Catering Engros, har netop købt den økologiske leverandør Grøn Fokus. Ifølge pressemeddelelsen sker købet som et led i målsætningen om at have den skarpeste kompetencer, som er opbygget i Grøn Fokus, utvivlsomt vil bidrage til.

Det er glædeligt, at økologien på ganske få år er blevet en fremtrædende konkurrenceparameter inden for foodservice. Det er en udvikling, vi kun har set begyndelsen af, og afgjort værd at fejre. Isoleret set er dette en gevinst for FSD og en cadeau til Grøn Fokus. Men som generel tendens giver det anledning til en lille panderynke hos mig.

“

Det kan synes uretfærdigt, når man har fulgt de ildsjæle, som har lagt sine kræfter i at etablere en sti, som sidenhen bliver udvidet til en motorvej af langt større virksomheder

af de mindre, økologiske leverandører blevet opkøbt eller har måttet opgive i den tiltagende konkurrence. Det kan synes uretfærdigt, når man har fulgt de ildsjæle, som har lagt deres kræfter i at etablere en sti, som sidenhen bliver udvidet til en motorvej af langt større virksomheder, men det er vistnok et grundvilkår i den globale markedsøkonomi, vi lever i.

I min krystalkugle står det ganske klart, at konkurrencen på det danske foodservice-marked skærper til i fremtiden, godt hjulpet på vej af store fødevareudbud som det der i øjeblikket er undervejs fra SKI. Aktørerne på markedet bliver færre og større. I min bog er der afgjort fordele ved den effektivisering og professionelle logistik, som de større virksomheder står for. Men der er også risici.

Man kan frygte, at koncentrationen af markedsandele på færre og færre hænder, den tiltagende priskonkurrence på marginalerne og tabet af ildsjælene, som har insisteret på diversitet og mindre producenter, også når det ikke gav mening i den strengt økonomiske forstand, alt sammen vil være med til at give os mere og billigere økologi – men vil den også blive bedre? Markedets store spillere må melde sig på banen og i højere grad være med til at udvikle økologien, og private aktører og kommuner må, i lighed med Københavns kommune, følge loven og aktivt sikre små og mellemstore virksomheder adgang til udbud, så der også fremtiden kan være pionerer til at trampe stien for os andre.

tiltrækker i stigende grad også grossister og indkøbere.

Dansk genkomst på Grüne Woche

Mange økologiske produkter på ny dansk fællesstand på Berlins store fødevaremesse

GRÜNE WOCHE

TEKST OG FOTO: PER HENRIK HANSEN

Der var engang, hvor Danmark var stort på Grüne Woche, og Grüne Woche var stor i Danmark. Det var dengang Karolinepiger, oste, pølser, øl, svinekød og andre gode sager fra det lille hyggelige kongerige i nord kunne fylde en hel hal i Berlins gigantiske messecenter, som hvert år i januar tiltrækker berlinere og andet godtfolk i hundredtusindvis til fødevaremessen med det grønne navn.

De glade grønne uger i Berlin vakte også genklang herhjemme, hvor alle medier i 1960’erne og 70’erne ivrigt berettede om det danske svinekøds og vore fortræffelige mejeriprodukters succes hos det købestærke tyske publikum.

Dansk fællesstand tur/retur

Men engang i slutningen af forrige århundrede besluttede de førende danske fødevareeksportører, at de ikke længere ville prioritere en messe, der var baseret på at få almindelige tyske forbrugere gennem døren. Nu skulle der kun satses på fagmesser med helt professionelle gæster.

Resultatet var, at Danmarks deltagelse på Grüne Woche snævrede ind til et

par ganske små boder med salg af hotdogs, softice og en hane med standardfadøl. Und das war alles.

Men nu er Dannebrog igen ved at blive mere synlig på messen. På årets Grüne Woche, der slutter søndag 24. januar, kan man i en af de internationale haller

fællesstand. Omgivet af en dominikansk strandbar med sjove drinks og høj musik, en mongolsk jurte i børnestørrelse og en stand fra Sierra Leones turistministerium skiller en let konstruktion i lyst træ sig ud med sit stilrene enkle design. New Nordica, står der med store bogstaver.

Det med det nordiske skal dog tages med et gran salt, for på de 100 kvadratmeter er der kun salg af danske varer, især fra mindre producenter. Deraf en god del økologiske: Energi-barer fra Naturfrisk, chokolade fra Woodshade, speltspaghetti med mere fra Biogan, saft og most fra Bornholm, for at nævne nogle.

Op på rekordtid

Bag den danske genkomst på Grüne Woche står Niels Nørskov. Som et datter-

skov har han etableret New Nordica, og med støtte fra Danmarks Eksportråd og hjælp fra den danske ambassade i Berlin blev New Nordica-standen organiseret på noget nær rekordtid.

Kun en måned før Grüne Woche åb-

om, at han ville få den støtte fra eksportrådet, som gjorde projektet realistisk.

Og så gik det ellers hurtigt med at få aftaler med de 15 danske producenter,

der har leveret varer til New Nordica. Desuden har Niels Nørskov lavet et samarbejde med folkene bag de seneste års sparsomme danske deltagelse i messen. Det betyder, at man lige ved siden af de økologiske delikatesser fortsat kan købe Dänisches Hotdog und Dänisches SoftEis, ligesom man ganske gratis kan erhverve sig et katalog med Ferienhäuser in ganz Djursland.

Femårsplan for vækst Niels Nørskovs planer rækker videre. - Vi har en femårsplan for at udvikle vores tilstedeværelse her. I løbet af den tid vil vi godt op på en stor dansk fællesstand på 300 – 500 kvadratmeter, hvor vi kan vise danske fødevarer i al deres diversitet og kvalitet, fortæller han. Ifølge Niels Nørskov er det interessante ved Grüne Woche ikke kun salget til de omkring 400.000 gæster, der kommer i løbet af de 10 dage en grøn uge varer. For de deltagende producenter er det også et godt sted at teste nye varer, ligesom der blandt gæsterne er et stigende antal professionelle indkøbere. Ifølge messens hjemmeside var der i 2015 hele 84.985 gæster med et professionelt ærinde, mange af dem grossister og indkøbere. En større dansk tilstedeværelse på Grüne Woche er ikke det eneste formål med oprettelsen af New Nordica.nisere stande på andre internationale messer, hvor der ikke i forvejen er dansk deltagelse. Det gælder både fødevare- og andre messer, forklarer Niels Nørskov. Måske nye eventyr venter forude.

De store

Nye ejere giver Grøn Fokus -

AF JAKOB BRANDT

Effektiv distributionen er en af hovednøglerne til succes i den hjemlige foodservicebranche, og ifølge Stefan Jespersen, direktør for CH Interfrugt og Grøn Fokus, ligner salget af 70 procent af aktierne til FoodService Danmark den bedst mulige fremtidssikring af virksomheden.

- Der ligger et væld af kunder hos vores nye ejere i form af alle deres store kundeaftaler, som vi nu får mulighed for at levere til, siger Stefan Jespersen, der beholder direktørstolen.

Via den nye ejer får Slagelse-grossisten adgang til et vidtforgrenet distributionsnet og mange nye potentielle kunder, og Stefan Jespersen forventer på den baggrund, at omsætningen på knap 150 mio. kr. vil blive for-

ikke i tvivl om, at det bliver økologien, som kommer til at bidrage mest. Hvor CH Interfrugt og Grøn Fokus i dag råder over syv kølebiler, har FoodService Danmark 130 kølebiler, som kører kongeriget tyndt.

- Hvis ikke du får distribueret dine varer via en stor distributionsplatform, er det meget svært at arbejde i foodservicebranchen i dag, siger Stefan Jespersen.

Efter hans vurdering viser de seneste års udvikling på det danske foodservicemarked med al tydelighed, at det er vanskeligt at være en lille selvstændig grossist på et meget konkurrencepræget marked, hvor det for det meste er en af de tre store spillere, Hørkram, Dansk Cater eller FoodService Danmark, som løber med alle de store lukrative indkøbsaftaler. Så kan de små selskaber kæmpe om krummerne eller overleve som underleverandører til de store.

Direktør Stefan Jespersen og afdelingsleder Mogens Jensen forventer begge at den nye ejer vil være med til at sikre solid vækst for Grøn Fokus.

Det er kun knap fem år siden, at ejerne af frugtgrossisten CH Interfrugt, Stefan Jespersen og Kenneth Christensen, overtog Grøn Fokus og

rende fælles adresse i Slagelse. Grøn Fokus blev etableret i Jyderup i 1999, men i kølvandet på

skud balancerede selskabet i 2011 på randen af konkurs. De nye ejere

sætningen på ni mio. kr. er siden mangedoblet og lå sidste år tæt på 60 mio. kr.

- Jeg tror, at historien vil gentage

sig med de nye ejere, siger Mogens Jensen, afdelingsleder i Grøn Fokus.

Han er uddannet økologisk landmand, og efter en periode som omlægningskonsulent var han i 1999 med til at etablere Grøn Fokus i en lade på 200 kvm. Sammen med yderligere et par af de oprindelige medarbejdere fra Jyderup-tiden har han været garant for at holde fast i de oprindelige værdier, og ifølge Stefan Jespersen er det en af forklaringerne på selskabets succes.

- Vi har formået at bevare selskabets oprindelige DNA og forene det med CH Interfrugts købmandsskab.

Det er ikke kun landbruget, som oplever en konstant udvikling i retning af færre men større aktører. Landets fødevaregrossister er udsat for den samme strukturudvikling, og hvor de økologiske fødevarer i pionérårene var noget, køkkenerne bestilte hos små dedikerede grossister, der betragtede sig selv som et alternativ til de store konventionelle aktører, er de økologiske grossister i dag enten ejet af eller arbejder tæt sammen med branchens sværvægtere. Senest er Grøn Fokus blevet overtaget af Dagrofas foodservicedivision Foodservice Danmark, som formentlig snart bliver solgt til en endnu større spiller. Det stod klart sidste efterår, da Dagrofa meldte ud, at selskabet ønsker at frasælge sin foodservice-forretning for at koncentrere kræfterne om udviklingen i dagligvarekæderne Kiwi og Meny.

Feltet af potentielle købere med en tilstrækkelig velpolstret pengepung er formentlig ikke særlig stort, og ifølge Fødevarewatch, som har spurgt to af landets detailkenderne, kan FSD meget vel blive solgt til en af de kapitalfonde, som også var på banen, da tyske Citti Group i 2008 købte Hørkram-koncernen for næsen af dem.

Citti eller Euro Cater, der opererer i Danmark og Sverige, er andre oplagte kandidater til at komme med et købstilbud på de nye ejere af Grøn Fokus.

AF JAKOB BRANDT

De nye ejere af CH Interfrugt og Grøn Fokus lægger ikke skjul på, at det primært er det store økologiske sortiment, som gør den sjællandske grossist-virksomhed til en lækkerbisken.

Via købet bliver FoodService Danmark bedre i stand til at sætte dagsordenen, når det gælder økologiske fødevarer, som der er en voksende efterspørgsel på.

- Det er vores målsætning at have den stærkeste og skarpeste økologi-

marked. Det opnår vi med købet af Grøn Fokus, som bliver specialistselskab for økologi og vores produkt- og vidensmæssige platform for økologi, siger Henrik Clausen, adm. direktør for FoodService Danmark, som overtager 70 procent af aktierne i CH Interfrugt og Grøn Fokus, mens de tidligere ejere, Stefan Jespersen og Kenneth Christensen, beholder resten.

Grøn Fokus tager teten

At økologien står øverst på agendaen hos den nye ejer understreges af, at det nye medlem af FSD-familien bliver etableret som et økologisk specialistselskab med navnet Grøn Fokus, som får CH Interfrugt som en underafdeling med udsigt til et tæt samarbejde med FoodService Danmarks datterselskab Prima Frugt.

- Vi har de seneste år set en markant vækst i afsætningen af økologiske varer. Vi forventer, at den vækst fortsætter i de kommende år, sam-

tidig med at vores kunder efterspørger et bredere økologisk sortiment og stærkere sparring omkring økologi, begrunder Henrik Clausen den nye investering.

Hidtil har Dagrofa-koncernen, som ejer FoodService Danmark, haft en aftale med øko-grossisten Solhjulet fra Silkeborg, men det ophører 1. februar, og det åbner døren til nye kunder for Grøn Fokus.

- Hidtil har vi haft hovedfokus på hovedstadsområdet, men der er et stort vækstpotentiale i Jylland, og det vil vi gerne have en del af, siger Stefan Jespersen, der fortsætter som direktør for Grøn Fokus.

Derfor opruster selskabet på vest-

penborg. Efter 12 år forlader hun foodservice-afdelingen hos Økologisk Landsforening for at tiltræde i en nyoprettet stilling som kunde- og om-

Dorthe Kloppenborg skifter 1. februar rollen som chefkonsulent i foodservice-afdelingen hos Økologisk Landsforening ud med jobbet som kunde- og omlægningskonsulent hos Grøn Fokus, hvor hun får ansvaret for Fyn og Jylland

lægningskonsulent hos Grøn Fokus. Som ansat i foodserviceteamet har hun gennem de seneste seks år

Via Dagrofa S-Engros råder selskabet over 30 cash & carry engrosbutikker over hele landet, mens Catering Engros tilbyder landsdækkende levering af varer til professionelle køkkener i hele landet.

Omsætning: 4,5 mia. kr. Ansatte: ca. 1.100 ansatte

FSD er desuden hel eller delvis ejer af HKI Ost, KødGrossisten og Prima Frugt

været drivkraften bag Det Økologiske Spisemærke. Nu skal hun bruge sine erfaringer med undervisning og omlægning til at styrke grossistens position i Vestdanmark.

Der bliver arbejdet både inde og ude i de gamle værkstedshaller, som danner rammen om Rømer-familiens nye store satsning. På billedet diskuterer Niels Rømer, brygmester Allan Poulsen og Nicolaj Rømer den endelige placering af de to syv meter høje destillationsapparater og selve bryganlægget, som bliver hjertet i Nyborgs kommende whiskydestilleri. I baggrunden er portugiske specialister

Det begynder at dufte af whisky på Fyn

Efter fem års forberedelser er familien Rømer til foråret klar til at åbne dørene til landets største økologiske destilleri i rustikke rammer i DSBs gamle værksted i Nyborg

Restaurant med 150 pladser

er bedre end stål

Økologien vokser bag tremmerne i Aarhus

Køkkenet i Aarhus Arrest går foran i arbejdet med at omlægge Kriminalforsorgens køkkener, som i voksende omfang benytter økologiske grøntsager og oksekød, som bliver produceret af indsatte i landets åbne fængsler

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Ummm, vi skal have deller.

Klokken er 11.40. En indsat i Aarhus Arrest er netop blevet låst ud af cellen på 2. sal og er gået hen til rullebordet, hvor køkkenassistent Susanne Roesdahl serverer frikadeller beder. En rimelig populær ret.

Samme scenarie udspiller sig samtidig på arrestens tre øvrige etager, hvor hovedparten af beboerne i de 66 celler ifølge køkkenleder Hanne Rasmussen for det meste er godt tilfredse med maden, som personalet kan servere med det økologiske spisemærke i sølv, da over 60 procent af råvarerne er økologiske. Dermed er Aarhus Arrest i Christiansgade en af de første blandt landets 36 arresthuse, som allerede har indfriet statens mål om 60 procent økologi. Men mens et stødt voksende antal kantiner og restauranter skilter kunder til, er det ikke den økologiske menu, som er årsagen til en belægningsprocent tæt på 100 i den århusianske arrest.

Maden er dagens højdepunkt Mens de ansatte i køkkenet vejer de økologisk ingredienser, for at leve op til kostregulativet, som hænger på en krog på væggen, venter hovedparten af de indsatte på at komme i retten for at blive vejet på den juridiske vægt i sager, der spænder fra

økonomisk kriminalitet over færdselsforseelser til røveri og mord. Andre afsoner kortere domme.

er et af dagens ubetingede højdepunkter i en ofte noget ensformig hverdag, og det giver visse udfordringer for arrestkøkkenet, som blandt andet må påregne et vist spild, da de indsatte kun har mulighed for at tanke mad ved rullebordet én gang, inden celledøren bliver låst. Derfor bliver tallerknerne ofte fyldt lidt ekstra op, og nogen gange bliver maven som bekendt mæt før øjnene.

Kød og brun sovs er i høj kurs I landets øvrige arresthuse er det fængselsbetjentene, som fordeler maden til de indsatte, men i Aarhus varetager køkkenet den tjans. Det betragter Hanne Rasmussen som en fordel, da køkkenet på den måde får en masser af feedback, som de kan arbejde videre med.

- Vi giver dem en varieret kost, men de vil gerne have noget mere brun sovs, siger en af køkkenets ansatte, mens hun vender frikadellerne

- Generelt er de indsatte glade for kød, men ca. en tredjedel af dem spiser ikke svinekød, så vi laver to slags frikadeller. En med svinekød og en med oksekød. Det er dobbeltarbejde, siger Hanne Rasmussen, som gennem syv år har haft ansvaret for en menuplan, som skal mætte folk med mange nationaliteter og smagspræferencer.

Økologien er udfordret af kostcirkulære

Menuen i Kriminalforsorgens køkkener bliver reguleret af Cirkulære krav til portionsstørrelser og mængden af kød i forskellige retter. Reglerne blev i sin tid udarbejdet for at sikre en lødig kost, da fængslerne gik fra ’vand og brød’ til en mere almindelig kostplan, og kravene giver i visse tilfælde ekstra udfordringer, da køkkenerne ikke bare kan erstatte kødet med andre og billigere proteinkilder. - Vi er bundet af de mængder, de skal have. Hvis vi kommer ekstra større, og så får vi en ekstraudgift, siger køkkenleder Hanne Rasmussen, køkkenleder i Aarhus Arrest.

Arrestkøkkenet

Aarhus Arrest har 66 ind satte, som er på fuld kost. Råvarebudget: Knap 40 kr. i døgnet

Ansatte: 5 på deltid Årligt råvarebudget: 900.000 kr.

Bedre end ældremaden

Det er med andre ord en meget sammensat gruppe af personer, som køkkenets fem deltidsansatte medarbejdere hver dag laver mad til, og blandt køkkenpersonalet var der ikke udelt begejstring, da de blev præsenteret for statens økologiske omlægningsmål om 60 procent økologi.

- Den første reaktion var nok: Hvorfor skal vi ofre det på dem. Der

ville få bedre mad, end dét man tilbyder landets ældre borgere, siger Hanne Rasmussen.

Et omlægningskursus hos Københavns Madhus sporede sidste forår de ansatte ind på tankegangen bag

rørt rundt i de stivnede rutiner og er blandt andet begyndt at lave kødpålæg og bager både rugbrød og franskbrød.

- Tidligere havde vi en tendens til at bruge mange halvfabrikata som snittede frosne grøntsager.

Med økologiens indtog bliver mere og mere lavet fra bunden.

- Vores største udfordring er vores leverandør, Catering Engros, som for tit har udsolgt af økologi og erstatter vores bestillinger med konventionelle varer.

Mens rammerne for de indsattes liv

ligger fast i form af cellerne på seks kvm., har kostplanen udviklet sig en del gennem de seneste 100 år. Hanne graver en indrammet kostplan frem fra 1918. Af den fremgår det, at byggrynsvælling, øllebrød, de hyppigste retter.

Økologiens indtog og en øget bevidsthed om ernæring og sundhed har markeret et mindre opgør med den meget traditionelle fængselsmad, som tidligere prægede Kriminalforsorgens menuplaner.

- Vi var meget konservative. Nu latepesto, kikærtesalater og humus.

Økologien koster søndagsdesserten Ud over 75.000 kr. til indkøb af en kartoffelskræller, grøntsagssnitter og en pålægsskærer, har køkkenet ikke fået ekstra midler til omlægningen, og Hanne Rasmussen har

- Jeg synes, at det er dejligt, at vi bruger økologi. Jeg kan godt lide tanken om, at vi ikke får alt det skidt i din krop, siger køkkenleder Hanne Rasmussen, som her tager en tørn ved et voksende antal af de tunge grøntsager bliver dyrket på Kriminalforsorgens egne landbrug.

beregnet, at råvareindkøbet voksede med 50.000 kr. i indkøringsåret 2015.

Til gengæld sparer køkkenet penge i kraft af, at indsatte står for kartoffelskrælning og opvask, men for at få enderne til at nå sammen, har hun indført et par vegetardage om måneden, og søndagsdesserten er blevet sløjfet.

- Men vi får meget få klager over maden, og det er faktisk fængselspersonalet, der brokker sig mest over det, siger Hanne Rasmussen, som ikke helt følger den tre-ugers kostplan, som Københavns Madhus har lavet til Kriminalforsorgens køkkener.

- Det bliver for kedeligt i længden – både for de indsatte og mit personale, men vi tager udgangspunkt i de samme råvarer og så laver vi vores egne retter.

De indsatte dyrker deres egen mad

Kriminalforsorgen driver godt 1400 ha med økologisk landbrug, og fremover er det målet at producere mest mulig af de 1.000 tons mad, som hvert år bliver spist bag tremmerne i landets arresthuse og fængsler

OMLÆGNING

AF JAKOB BRANDT

For mange af de indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler bliver opholdet deres første møde med økologien.

Ikke færre end seks af de åbne institutioner driver økologisk landbrug, og siden 2000, hvor landbruget blev omlagt til økologi, har arbejdet med planter og dyr indgået som en popu-

lær del af den daglige beskæftigelse for mange indsatte.

Over 200 indsatte arbejde inden for det grønne fagområde, og ifølge enhedsleder for produktion i Kriminalforsorgen, Peter Larsen, kan arbejdet i landbruget være med til at føre nogle i retning af et liv uden kriminalitet.

- Selv den mest forhærdede kriminelle bløder op, når han kigger ind i øjnene på en kalv. Landbruget giver dem et indblik i, hvad der sker fra jord til bord, og de får nogle kompetencer,

som de kan bruge resten af live.

Men fremover skal de indsatte ikke længere nøjes med kun at dyrke grøntsager og passe malkekøer og kødkvæg.

Det stopper ikke her Mens grøntsager, mælk og kød hidtil er blevet solgt til eksterne kunder, er det fremover ambitionen, at landbruget skal producere mest muligt af råvarerne til den kost, som hver dag bliver serveret for ca. 2.000 indsatte i landets 36 arresthuse og fængsler.

Frem for at købe råvarerne hos landets grossister skal de indsatte nu til at spise den mad, de selv producerer, og ifølge Peter Larsen giver det på alle måder god mening. - Vi synes, det er et spændende og udviklende projekt. Tanken om

at være selvforsynende, også når det gælder råvarer til køkkenerne, er helt i tråd med økologivisionen og giver samtidigt spændende arbejdspladser for både de indsatte og ansatte, siger Peter Larsen. Han oplyser, at landbruget allerede producerer nok til at dække for-

andre tunge grøntsager, men hovedparten er blevet produceret på det åbne fængsel Kærshovedgård ved Ikast, som er ved at blive omdannet til asylcenter.

grøntsager fra Kærshovedgård til Søbysøgård på Fyn, så det er klart til sæsonen, siger Peter Larsen, som også drømmer om at producere sur-varer, marmelade, pesto og kødpålæg.

i takt med at de bliver lagt om til økologi, er

Omlægningen har

Siden Kriminalforsorgens køkkener i 2014 begyndte at omlægge til økologi, har de sparet syv kroner i døgnet på råvareindkøbene

Kriminalforsorgen vedtog i 2013 enlige af de fødevarer, som de indsatte til at være en fornuftig beslutning. Den blev taget forud for gennemførelsen af omlægningsprojektet Victus Bonus, som er gennemført i samarbejde med Københavns Madhus og Aalborg Universitet. Målet er 60 pct. økologi, og som led i omlægningen var køkkenpersonalet på kursus

for at lære at lave mad fra bunden af friske råvarer.

Det skulle hurtigt vise sig, at der er penge at spare ved at erstatte indkøb af frosne snittede grøntsager og andre halvfabrikata med de grøntsager og krydderurter, som de indsatte selv producerer.

- Vi kunne se, hvad vi købte varerne til hos vores grossist, og hvad

bruget. Der var et stort spænd, siger Peter Larsen.

Han har beregnet, at omlægningen i 2015 bed syv kroner af døgnudgiften til råvareindkøb per indsat.

Samtidig kan egenproduktionen være med til at fylde nogle af hullerne i det økologiske sortiment hos Catering Engros, som er hovedleveran-

Kriminalforsorgen vil lave sin egen mad

Visionen: de indsatte meningsfuld beskæftigelse og øgede kompetencer samt sikre en høj grad af selvforsyning, har Kriminalforsorgen i 2014-2015 påbegyndt en omlægning af sine køkkener. I 2017 skal de nå statens mål om 60 procent økologi, og med en gennemsnitlig procent på 43 er de allerede nået et godt stykke af vejen.

Landbruget: Kriminalforsorgens landbrug blev omlagt til økologi i 2000. Det omfatter ca. 2.000 køer og godt 1400 ha, som bliver dyrket af de indsatte i seks åbne fængsler

Produkterne: handelsafgrøder.

Køkkenerne: Kriminalforsorgen tilbereder og leverer måltider til 2.000 personer dagligt - fordelt på ca. 40 adresser i hele landet.

Måltiderne tilberedes i tre store produktionskøkkener (to er dybfrostkøkkener) og i syv mindre arresthuskøkkener. Ca. 70 indsatte arbejder i køkkenerne

dør til Kriminalforsorgens køkkener. En anden sidegevinst ved omlægningen er, at arbejdet med at skrælle

Smag og

sundhed er vigtigere end økologi

MADLAVNING: Kun hver syvende forældre går op i, om maden er økologisk, når de laver mad med deres børn. Det fremgår af en undersøgelse som Karolines Køkken har foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. Den viser at forældrene først og fremmest prioriterer smagen (72 %), at maden er varieret (50 %) og sund (45 %), og så må det gerne være nemt at lave (35 %). Derimod er det kun 14 % som går op i om råvarerne er økologiske.

Aarstiderne modtager lokal erhvervspris

PRIS: Øko-virksomheden Aarstiderne, der leverer kød, grøntsager og frugt direkte til kundernes dør, er blevet hædret på sin hjemmebane i Hedensted Kommune. Kommunen har uddelt sin nyindstiftede erhvervspris til Aarstiderne, der ved overrækkelsen blev fremhævet for at gå nye veje og sætte kommunen på landkortet. - Vi er rigtig glade for prisen, og vi er stolte af anderkendelsen, fordi det kommer fra nogen, der er tæt på os og som har fulgt os gennem mange år. Selv om vi nogen gange måske har set lidt hippie-agtige ud og gjort nogle mærkelige ting, har vi altid kunnet mærke, at Hedensted Kommune vil os, sagde direktør Annette Hartvig Larsen, da hun som den første modtog erhvervsprisen.

Thise udvider ostelager

og snitte grøntsager giver masser af muligheder for at beskæftige de indsatte med meningsfyldt arbejde.

MEJERI: Vesterhavsosten fra Thise Mejeri er blevet så populær, at mejeriet har brug for mere lagerplads til den. Med en investering på otte millioner kroner inklusive inventar vil Thise Mejeri derfor udvide mejeriets ostelager i Bovbjerg med 800 kvadratmeter, skriver Skive Folkeblad.

Virksomhederne strømmer til ØL

Østjysk Vinforsyning, Vision Foods Aps, Spirebakken, Vest Mælk og Bisca er fem meget forskellige virksomheder, men de har en ting tilfælles

VIRKSOMHEDER

TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

De har alle for nylig valgt at melde sig ind i Økologisk Landsforening (ØL),somhedsmedlemmer på 10 år.

Kick off til BioFach

EKSPORT

TEKST

Ikke meget bliver overladt til tilfældighederne, når de danske fødevareproducenter går på jagt efter eksportkunder på BioFach, som i år får besøg af et rekordstort antal danske virksomheder Når sælgere fra 46 økologiske fødevareproducenter fra Danmark i begyndelsen af februar sætter kurs mod Nürnberg og verdens største økologimesse, er det kulminationen på et målrettet arbejde, som allerede blev indledt under messen et år tidligere.

I 2015 havde eksportnetværket Bio aus Dänemark og Organic Denmark, som er Økologisk Landsforenings eksportafdeling, placeret deres stande i forlængelse af hinanden i den internationale hal 5. I år tager de skridtet videre ved at lave en decideret dansk fællesstand med et

- Det er noget, som rigtig mange af udstillerne har ønsket, siger Louise Kaad-Hansen, som er eksportkonsulent hos Organic Denmark.

Hun har brugt megen tid på at løse de små og store, praktiske opgaver, som skal sikre, at de danske udstillere og den danske stand kommer til at fremstå så attraktivt og professionelt som muligt over for de ca. 40-45.000 gæster, som plejer at besøge den tyske fagmesse.

’prepare for a Fair kick off-dag’ I sidste uge var de danske udstillere inviteret til en ’prepare for a Fair kick

off-dag’, som blev holdt på Ørbæk Bryggeri. På mødet blev deltagerne tyske messe, hvor selv en lille fodfejl kan koste en vigtig kunde.

- Over halvdelen af messens gæster kommer fra Tyskland, og de kommer for at se nyheder, betonede Malene Aaris fra Bio aus Dänemark, inden hun gav deltagerne en kort indføring i det forholdsvist komplekse tyske økologimarked. Mange kunder er primært på jagt efter private label-produkter, men der er spændende muligheder for både små og store producenter.

Grundig forberedelser er alfa og omega, og ud over alle de praktiske udfordringer har Marlene Aaris og eksportchef Helene Birk fra Organic Denmark koordineret kontakten til alle de vigtigste indkøbere i Nordeuropa.

Plug-and-play model - Nogle virksomheder inviterer selv indkøbere, men hvis man er et lille

slagskraft, hvis Organic Denmark inviterer, og vi har en kontaktliste

med knap 1000 indkøbere fra hele verden, siger Louise Kaad-Hansen. Inden afgangen til Tyskland sørger hun for, at alle udstillerne bliver forsynet med en såkaldt messemappe, som rummer alle praktiske oplysninger om standen, hotellerne, offentlig transport i Nürnberg m.m.

- For at gøre det så nemt som muligt, arbejder vi ud fra en plug and play-løsning. Det vil sige, at vi gør alt klar, så udstillerne bare skal komme dagen inden, messen åbner, og stille deres varer op.

Nødvendigt med fælles udtryk Siden der blev lagt låg på eksportmessen Nordic Organic Food Fair i Malmø i begyndelsen af november sidste år, har hun arbejdet fulltime med BioFach.

- Når man er en del af en fællesstand, skal man helst have et fælles udtryk. Ellers kan det hurtigt komme til at se rodet ud, siger Louise Hansen, som også har haft ansvaret for at indsamle billeder og virksomhedslogoer til de bannere, som danner bagtæpper for de enkelte stande.

Det indikerer, at det går godt for økologien, og Økologisk Landsforening vurderer på baggrund af indberetninger fra detailkæder og fødevarevirksomheder, at det hjemlige økologisalg sidste år voksede med 1,3 mia kr.

Dermed blev der i 2015 omsat økologi for samlet 11 mia. kr. Målt i kroner er der tale om den største vækst nogensinde, oplyser markedschef Henrik Hindborg.

Han glæder sig både over markedsudviklingen og væksten i medlemskartoteket.

- Da jeg blev ansat i Økologisk Landsforening for ti år siden, havde vi knap et halvt hundrede virksomhedsmedlemmer. Nu har vi lige rundet 180 virksomheder. Dermed er der ingen andre brancheorganisationer indenfor fødevarer, der dækker fødevarevirksomhederne så bredt og dybt, som Økologisk Landsforening, siger Henrik Hindborg, som er overbevist om, at ØL runder medlem nummer 200 inden årets udgang.

Landmændene får baghjul Dermed er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før virksomhederne bidrager med et større samlet kontingent end de ca. 900 landmandsmedlemmer, som på årsplan betaler knap to mio. kroner for deres medlemskab af ØL.

- Vores medlemsanalyser viser,

at det især er aktiviteter inden for foodservice og eksport plus det politiske arbejde og presseindsatsen, som virksomhederne tillægger størst værdi, siger Henrik Hindborg. Han peger desuden på, at de økologiske virksomheder har en lang og stærk tradition for at samarbejde om at udvikle og styrke det økologiske marked.

- Vi formår at få selv konkurrerende virksomheder til at samarbejde tæt om at styrke og udvikle økologi, og det er helt klart en af grundene til, at vi i Danmark er verdensmester i Økologi.

Vest Mælk er ny i folden

Et kig på medlemslisten afslører en stor diversitet. Et af de nyeste medlemmer er handelsselskabet Vest

Mælk fra Bredebro, som gennem otte år har handlet med råmælk, der primært bliver afsat på eksportmarkederne.

Ved årsskiftet begyndte selskabet for første gang at handle med økologisk mælk fra 16 økologer, som har valgt at forlade Arla i håbet om at opnå en bedre afregning syd for grænsen.

Ejeren af selskabet Thorsten K. Simonsen sælger den økologiske mælk på kontrakt til et tysk mejeri, men selv om mælken dermed allerede er afsat, vil han gerne være mdlem af en brancheforening.

- Jeg synes, at Økologisk Landsforening må være det rigtige sted at være medlem som økolog, siger han.

Går efter netværk

er, som senest er landet i medlemskartoteket.

- Vi gør det primært for at få adgang til de fordele der ligger i at blive en del af et netværk, siger

har specialiseret sig i at udvikle og importere fødevarer fra en håndfuld ungarske producenter.Det økologiske sortiment tæller bl.a. cup-nudler, energibarer og popkorn.

Antallet af medlemmer er fordoblet hvert tredje år Virksomhederne strømmer til Økologisk Landsforening. Aktuelt er der 180 virksomhedsmedlemmer, men inden årets udgang forventer markedsafdelingen at nå 200. Det er en firedobling på 12 år.

Cider er normalt gæret på æbler og har en alkoholprocent på 5-6 %. Den

også et voksende antal nordiske producenter og forbrugere har fået øjnene op for potentialet i den gyldne drik, som

på Fejø.

Fejø Cider er bedst i Europa

Jeppe Gents har bevist, at det er muligt for danske producenter at matche de bedste ciderproducenter fra Sydeuropa og England

CIDER

AF JAKOB BRANDT

gjort en stor indsats for at få svenskerne til at sætte pris på og drikke ægte cider. Det sker først og fremmest ved at importere cider fra topproducenter i hele Europa.

Alligevel var det danske Ninstastival for øl, whisky og cider.

Firmaets halvtørre/demi-sec årgang 2014 vandt guld og titlen som festivalens bedste cider, hvilket ifølge producent Jeppe Gents kan Europamesterskab. På andenplad-

sen kom franske Ecusson og på tredjepladsen spanske Mayador.

Håndhøstede æbler vildgærer

Manden bag cideren, Jeppe Gents, tror på, at det er en kompromisløs tilgang til drikken, kombineret med 20 års udviklingsarbejde, der har bragt

pæiske top-producenter.

Den fede lerjord på Smålandshavets øer og det milde klima har også hjulpet godt til.

- Vi dyrker udvalgte, sene cideræblesorter, som håndhøstes og

tapper på eget cideri på Fejø, så der ambitiøse ciderproducent.

Bedst med små intense æbler

Jeppe Gents forklarer, at økologien er vigtig, da små intense æbler med

ste cider.

- Det giver en langsom gæring med fastholdelse af aromaer og enringen. Vi tilsætter ikke sødme, hver-

ken i form af sukker, honning eller most/koncentrat. Hvis man tilsætter sødme, så er der ikke længere tale om cider, men derimod æblevin - og det er et helt andet produkt.

Jeppe Gent plantede de første cidertræer i 2000. Han havde fundet frem til nogle af de traditionelle cideræblesorter fra Normandiet, og hele vejen gennem produktionen lægger han stor vægt på at følge de gamle traditioner.

- I år har været et rigtigt godt år for cideræbler, siger Jeppe Gent, som primært satser på franske og engelske cideræblesorter.

I starten af december mostede han årets høst, som er af høj kvalitet, og netop i disse uger bliver Fejøs cider årgang 2015 tappet på cham-

Foruden eksporten, som udgør lidt over halvdelen af den samlede produktion, sælges Fejø Cider til vin-, øl- og drinksbarer, samt til restauranter og specialbutikker.

Foodexpo sætter madspild på dagsordnen

Nordens største fødevaremesse, Foodexpo, vil gøre gæsterne klogere på madspild, og det overskydende mad fra messen i Herning bliver hver dag indsamlet og leveret videre til restauranten Rub & Stub og FødevareBanken

MESSE AF JAKOB BRANDT

Over 700.000 ton spiselige fødevarer går årligt til spilde i Danmark, mens danskerne bliver dårligere og dårligere til at lave mad. Hvordan vender vi udviklingen? Nogle af svarene på den problematik kan de forventede 25.000 gæ-

gørerne har indrettet et interaktivt område, som fokuser på Madspild møde nogle af landets førende eksperter og få inspiration til at mindske madspildet i deres produktion viakædeBanen.

Gæsterne kan desuden på forhånd booke lokaler til madspild-spillet, som er udviklet af AgroTech.

- Vi ønsker at give de besøgende en masse viden og konkrete ideer som lever af og arbejder med mad,

Rift om dansk øko-mælk

MEJERI: – Forbrugere i det meste af Europa køber økologisk mælk som aldrig før. Derfor er der rift om danske økologiske mælkeproducenter, og det presser mejerigiganten Arla, somter, der vil omstille til økologisk produktion.

Danske økologiske landmænd er ombejlede. Ikke bare af forbrugerne, men også af mindre mejerier i både Danmark og Nordtyskland, skriver Politiken.

Det presser mejerigiganten Arla, som har et mål om at øge produktionen af økolo-gisk mælk med 25 procent senest i 2017 – og derfor har brug for nye økologiske landmænd.

Men en del af Arlas økologiske landmænd er skiftet og leverer i stedet til nordtyske mejerier som Gläserne Molkerei. De kan få en højere mælkepris i Tyskland, hvor der er stor efterspørgsel efter økologisk mælk og mejeriprodukter.

På den konto har Arla siden årsskiftet mistet 37 økologer, som nu leverer til nordtyske mejerier. Dermed mister Arla i alt 61 millioner kg mælk årligt, hvilket svarer til lige under en femtedel af selskabets danske indvejning.

Nyt fødevaremarked åbner i Kolding

MARKED: Metros gamle lokaler i Kolding bliver omdannet til fødevaremarked. Målet for det kommende fødevaremarked i Kolding er at sælge fødevarer,

andre steder i byen, skriver JydskeVestkysten. Bag et nye fødevaremarked står Jens Henrik Lund og Flemming Wullf, der vil udleje det tidligere Metro varehus til mindre købmænd, grønthandlere og spisesteder.

- Alle faciliteter til et fødevaremarked er til stede, og der skal også være plads til en masse boderding Storcenter, siger han.

og mindskning af madspild er relevant for hele branchen, siger pro-

Fra spild til økologi

Selina Juul, grundlægger af organisationen Stop Spild af Mad, går udviklingen i den rigtige retning:

- De sidste fem år har vi i Danmark mindsket madspildet med 25 procent. Men der skal fortsat gøres meget, og det er godt og vigtigt, atet, siger hun og peger på, at mange

kantiner og storkøkkener er i en rigtig god proces lige nu.

- Vi ser, at de får mindsket madspildet, og at mange vælger at bruge de sparede penge på at købe økologiske varer i stedet.

For køkkener, som ønsker inspiration til deres økologiske indkøb, som frister med alle kategorier af økologiske fødevarer til foodservicebranchen.

TID & STED

23. jan. 10-16. Biodynamisk ”Bi Skole” i Odense med Erik Frydenlund. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 4 lørdage fra jan. til juli. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk

24. januar kl. 10–16. Frøsamlerne afholder begynderkursus inden for frøalv og frøsamling. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Se mere på www.froesamlerne.dk/kalender. Arr: Mere Liv i Haven Silkeborg.

26. januar kl. 14.30-17.15. Er sprøjtemidler farlige – og hvordan kan vi mindske brugen af dem?

dragssal, Vestergade 28, København. Se www.ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd

28. januar kl. 13.30. Økokøds vin-

Renbæk. Tilmelding: mail skovvej24@mail.dk eller tlf. 7255 3610.

Februar

3. februar kl. 10.00-15.30 + drinks. Fremtidens landbrug – i lyset af Landbrugspakken. Århus Universitet – Søauditorierne, 8000 Aarhus. Se www.ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd

10.-13. februar. Biofach i Nürnberg. Se mere på www.biofach.de

Marts

6.-8. marts. Foodexpo - Nordens største fagmesse for alle, der lever for og arbejder med mad. Hel hal kun med økologi. MCH Messecenter Herning. Se nærmere på www. foodexpo.dk.

8.-10. marts. Jordfrugtbarhedskursus 2016 starter. Fredriksgaard, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Se http://www.gruenebruecke. gram_Jordfrugtbarhedskursus.pdf

20. marts kl. 10-16. Biodynamisk introduktiondag hos Karl Henning Mikkelsen, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: khmbiogroent@hotmail.dk tlf 4116 4842 eller birtheholt@live.dk Tlf. 3095 4577.

April

9. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økologisk produktionsleder

Fremtidens økologer er uddannet produktionsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole

Næste hold starter 1. februar 2016

Bog-nyt

Torsdag d. 28. januar med start kl. 13.30 fra Statsfængslet Renbæk

Turens program:

Renbæks sortbrogede kvægbesætning Oplæg om naturplejeprojekter Rundtur på Rømø Fælles aftensmad på Holms Røgeri Forventet afslutning kl. 18

Gratis for alle medlemmer

Alle, som overvejer at søge støtte fra Økokød, opfordres til at deltage i turen, som giver mulighed for at drøfte idéer til at fremme af markedsføring og produktion af økologisk kød.

Tilmelding:

Erling Christensen, mail: skovvej24@mail.dk, tlf. 72 55 36 10

Producentforeningen Økokød www.okokod.dk

NIELSEN & SMITH A/S

SORTSREPRÆSENTANT

N&S økologisk såsæd & frøblandinger

Vårbyg: Laurikka, Evergreen, Sanette, Tamtam og Sortsblanding

Vårhvede: Dacke, Sonett og KWS Bittern

Vårtriticale: Amarillo, Dublet og Mazur

Havre: Dominik og Gry

Ærter: Javlo og Ingrid

Hestebønner: Fuego

Vårraps: Mosaik

Markfrø: Alle typer økologisk frø tilbydes

Sikkerhed for:

Sunde, robuste sorter med stort udbytte. Rettidig levering. Leveres i 500 kg. big bags

N&S søger nye avlere til konceptavl af økologisk brødkorn indenfor vores Grupe&Meyer koncept – ring og hør om mulighederne for at blive leverandør til Grupe&Meyer.

Per Grupe Jørgen Blomstrøm 40 21 27 18 26 82 49 30

Ole Geert Olsen Holger Lunden 27 29 65 23 20 20 10 70 ogo@nskorn.dk lunden@nskorn.dk

de hverdagsretter med mere grønt og lidt færre kalorier. Spredt i bogen er også nogle hag, som man ikke skal springe over i jagten på dagens opskrift. Og det er ikke en slankekur, kun en inspiration til at spise lidt

ligheder.

RETTELSE

de lyder som noget, der ikke kan forenes, men til hverdag er det nu muligt, og der er syn for sagn i bogen her, som er fyldt

Der var desværre anført en forkert hjemmesideadresse på bogen Fuldkornsbrød i sidste nummer. Bogen kan købes via www.fuldkornsbroed.dk AB

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Kolding Kommune

ønsker at bortforpagte ca. 28 ha i Dons ved Kolding til økologisk certificeret landbrugsdrift

Forpagtningsperioden vil være fra 1. september 2016 til 31. august 2021. Med mulighed for forlængelse i 3 år. Arealet tildeles efter højest tilbudte pris pr. ha. pr. år.

Det er et forsøg, at Kolding Kommune stiller krav om certifi ceret økologisk drift. Dette for at bortforpagte i overensstemmelse med Green Cities målene. Ét af målene er, at mindst 20% af landbrugsarealerne i kommunen er økologiske ved udgangen af 2025. Arealet i Dons er beliggende på matr.nr. 5 a Dons by, Almind rundt om ejendommen Dons Landevej 98, Dons. Arealet har hidtil været drevet af certifi ceret økolog.

Kortbilag, vilkår og tilbudsblanket kan ses på kommunens hjemmeside på www.kolding.dk/bortforpagtning. Evt. spørgsmål skal rettes til udlejning@kolding.dk.

Tilbudsfristen er den 15. februar 2016 kl. 12.00

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Bestil annonce på 8732 2723 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Økologiske

læggekartofler

sælges stikløg og

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Peter Bay Knudsen

c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700

email: bestilling@bioselect.dk

Økokød giver skulderklap

Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2016 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens

Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til:

Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Nyt fra mark og stald på

Landbrugsbloggen

Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling lørdag d. 30. 1. 2016 kl. 12 på adressen: Hårslev Forsamlingshus, Bogensevej 59, 5471 Søndersø

Biodiversitetsgaarde i Danmark

Tilskud fra Økokød

portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion. Der er ansøgningsfrist 1. april 2016. Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2016 når udgifter og afrapportering har fundet sted. Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside,

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

E-mail:

Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

Tidlige: Solist

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta

Holistisk afgræsning om vinteren

Planlæg grøngødning og efterafgrøder

Bestilling senest 15. januar med levering senest 1. marts www.danorganic.com danorganic@danorganic.com

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding

Tlf. 97 19 88 99

Fax 97 19 89 03

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: Økologiske kvier - limousine-krydsninger med horn. Har altid gået ude. Odense. Tlf. 2049 3282.

Økologisk enghø i minibig. Ca. 60 stk. 200 kr./stk. + moms. Bording. 2388 2091.

Sælges: 20.000 Fe ensilage i

1. slet 2014. 250 wrap ensilage fra 2015. Ove Holm Nielsen, Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev, tlf. 2683 6110. Øko.aut. nr. 780937.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr. 5. feb. 26. jan. 582 19. feb. 9. feb. 583 4. mar. 23. feb. 584 18. mar. 8. mar. 585

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Penge ind på kontoen

Investeringsstøtte – har du fået tilbuddene hjem?

GENNEM SELSKABET TILBYDER JEG MIG SOM LEVERANDØR AF:

• Markfrø

• Sædekorn

• Ærter

• Majs

Naturfremme i agerlandet

Læs om det på okologi.dk/okoblog

m.m. primært til økologiske landmænd.

Rugtoften 102 . Skodborg . 6630 Rødding . Tlf.

ØKOLOGI

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen. Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet.så sender vi avisen til dig.

Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

ERHVERV ØKOLOGI

22. januar 2016 nr. 581

Hotline for øko-interesserede landmænd

Med støtte fra COOP etablerer Økologisk Landsforening nu en hotline for landmænd, der overvejer omlægning til økologi. Der er akut mangel på især økologisk kød, frugt og grønt økologiske landmænd. På den nye hotline kan landmænd få hjælp til er noget for dem og evt. booke et egentligt omlægningstjek.

OMLÆGNING

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Antallet af danske landmænd, der lægger om til økologi, er i øjeblikket rekordstort, og der er stærkt brug for dem. Der er akut mangel på økologisk kød, fjerkræ, mælk, æg, brødkorn, frugt og grønt, og derfor lancerer Økologisk Landsforening i

samarbejde med COOP nu en hotline for konventionelle landmænd, der overvejer at lægge om til økologi. - Danskerne køber økologi som aldrig før, og vi konstaterer nu mangel på særligt økologisk kød, frugt og grønt. Vi har i COOP et mål om at gøre Danmark dobbelt så økologisk

danske landmænd ser udviklingen i markedet og tager den økologiske udfordring op, siger Jens Visholm, direktør i COOP.

Gratis for de første 250 Hos Økologisk Landsforening har man i 2015 udført øko-omlægningstjek for 381 konventionelle landmænd. Det er over dobbelt så mange som året før, og markedschef Henrik

landmænd kigger økologiens vej.

- Jeg ser vækst i økologi, uanset hvor jeg kigger hen, og uanset hvor langt jeg kigger frem. Der er et stort landmænd i de kommende år. Erfa-

ringerne viser, at skiftet til økologi ofte går hånd i hånd med både nye, faglige udfordringer og en stærkere økonomi for landmanden, siger Henrik Hindborg. Øko-interessede landmænd kan ringe til den nye hotline på 61 97 49 07 og få en uforpligtende snak med en økologikonsulent. Herefter kan man booke et egentligt omlægningstjek, hvor konsulenten besøger gården og går den igennem sammen med landmanden for at skabe over-

blik over mulighederne for økologi både rent landbrugsfagligt og afsætningsmæssigt. Omlægningstjekket er gratis for de første 250, der melder sig. Coop har støttet omlægningsaktiviteterne med én million kroner.

Kraftig vækst og gode priser

De seneste tal for den økologiske afsætning viser 10 pct. vækst på hjemmemarkedet, 12 pct. vækst i eksporten og 33 pct. vækst inden for storkøkkener/foodservice-sektoren. Det økologiske marked har vist sin robusthed med vækst i mere end 10

- Der er attraktive afregningspriser på økologi inden for mange produktområder, og vi har udsigt til en længere periode med decideret mangel på økologiske råvarer. Derfor er det oplagt for landmænd at undersøge mulighederne inden for økologien, siger Henrik Hindborg.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.