4
Økologirådgivning Danmark hedder et nyt selskab, som Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning har etableret for at opruste rådgivningsindsatsen til de økologiske landmænd. Selskabet har 21 rådgivere, der udelukkende arbejder med økologi.
Kan man både producere mælk og lade kalvene gå sam-dersen i Brønderslev kan. Selv sparer han tid, og kalvene er sundere end gennemsnittet.
Mens det nordsjællandske mejeri Øllingegaard for tredje år i træk har røde tal i regnskabet og sidste år oplevede et fald i omsætningen, melder sønderjyske Naturmælk om vækst og nye byggeplaner.
Torsdag inden jul spiste børnene i daginstitutionen Skovhuset i Østbirk julefrokost. Maden er 100 pct. økologisk, og lederen af daginstitutionens køkken, Anita Romby Kruse, kan ikke forestille sig, at det skulle være anderledes. Mød hende i portrætartiklen side 5
Til sommer er det slut med Frilands monopolagtige status på det hjemlige marked for økolgisk okse- og svinekød
Selskabets tidligere direktør, Karsten Deibjerg Kristensen, får en central
rolle i to nye alliancer, som skal sikre økologisk kød til Coops 1200 butikker.
borg fra Økologisk Landsforening er de nye alliancer på kødmarkedet en naturlig konsekvens af den markante underforsyning, der dominerer markedet for stort set alle kategorier af økologisk kød.
- I den situation er det naturligt, at der kommer nye spillere, som forsøger at fylde hullerne. Det vil give et større og bredere udbud af kød. Vi vil se helt nye koncepter og produkter, som formentlig kan være med til at -
jb@okologi.dk
Side 14-15
8. januar 2016 nr. 580 36. årgang
Regeringens landbrugspakke lever ikke op til sine egne løfter
POLITIK AF IRENE BRANDT
gens landbrugspakke værdien af, at den samlede økologiske fødevareeksport er steget markant siden 2007.
’Det er en styrke, som skal videreudvikles og den markedsdrevne udvikling af økologi i Danmark skal understøttes i endnu højere grad,’ skriver regeringen på side to i aftalen om fødevare- og landbrugspakken –men derefter er det slut med støtten til den økologiske produktion.
- Markedet er ikke i tvivl, der handles mere og mere økologi, og Regeringen ønsker sig vækst og bedre miljø. Økologien tilbyder begge dele. 30 procents højere biodiversitet, giftfrit grundvand og vækstrater på hjemme- og eksportmarkeder, som det konventionelle landbrug ikke har set i mands minde. Det er som om, regeringen er blevet både miljø- ogmand for Økologisk Landsforening i en kommentar til aftalen.
Sparsomme visioner
af omlægningsstøtten til de rekordmange konventionelle landmænd, der i øjeblikket går økovejen.
- Det gør det trods alt muligt for os at arbejde videre med markedet for at sikre udvidelse af det økologiske areal. Men så er det desværre også slut med de sparsomme visioner i -
sætter:
- Der er lavet en landbrugspakke med et meget stort budget til det konventionelle landbrug uden mål om udvikling. Regeringen går efter et landbrug, der skal fortsætte ad samme spor som i dag bare endnu
mere intensivt. Og så beslaglægges der store summer til at betale dem for at lade være med at forurene, når de gøder mere. Det er svært at se gevinster for miljø og landbrug i det.
Genopliver Dan J’s idé
samlet 16,3 mio. kr. til udvikling af konkurrencedygtig økologi og økologisk biavl via rammen for fødevare- og landbrugsinitiativer og inden for ministeriets ramme, som tilsammen har over 450 mio. kr. i samme periode. Beløbet til udviklingen af økologien kan end ikke matche det beløb på 17 mio. kr., regeringen har afsat til udvikling af et nyt dyrevelfærdsmærke, som bortset fra små forbedringer på krav om transporttid og plads, blot handler om, at grisenes produceres efter de krav, som allerede er gældende i den konventionelle produktion.
- Det er forsøgt tidligere. Dan Jørgensen havde den samme idé, men der blev bredt i branchen arbejdet meget intenst for at forhindre et nyt mærke, for der er udbredt enighed
velfærdmærke vil tvinge økologerne
bekostning af den konventionelle produktion.
- Det kan være nødvendigt at bruge ressourcer på at informere om, hvad forbrugerne får ved at vælge økologiske produkter fremfor blot dyrevelfærdsprodukter og sætte mere fokus på, hvad vi forstår ved dyrevelfærd. Overordnet kan man sige, det mellem det konventionelle landbrug og økologien, som vi ellers ikke dyrker, da vi i dag ikke siger noget om den konventionelle produktion, men det kan mærket tvinge os til at gøre,
Johannes Nebel, økologisk landmand, døde søndag den 13. decemvar med til at formulere det første forslag til en folketingsbeslutning om økologisk landbrugsproduktion i Danmark.
Hans organisatoriske udgangspunkt var De danske Husmandsforeninger, senere Landbrug & Fødevarer, og ikke mindst SF.
Vores samarbejde - og hermed utallige og indimellem også højrøstede diskussioner - indledtes sidst i halvfemserne, hvor vi begyndte en forhandling om en sammenlægning af Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) og Økologisk Landscenter (ØLC). Den største hurdle var givetvis, at mælkeproducenterne i ØLC havde lidt penge, i LØJ har vi Økologisk Landsforening.
Vores samarbejde omfattede også møderne i Det Økologiske Fødevareråd samt møder i EU kommissionens rådgivende udvalg for økologi, hvor Johannes i en periode sad som formand. Ud over de mange formelle møder, vi var udpeget til at deltage i, traf vi hinanden i mange andre sammenhænge. Selv om vi havde mange diskussioner, havde jeg altid indtryk af, at vi befandt os godt i hinandens selskab.
Man kunne være uenig med Johannes, det var jeg faktisk tit, men man kom virkelig på arbejde, når man var det. Johannes var formidabel til at argumentere, og han havde hukommelse som en elefant. Når diskussionen drejede sig om økologiregler - ikke bare i Danmark - var hans viden kolossal omfangsrig og detaljeret.
Han var en god politisk taktiker og meget vedholdende – her i mit hjørne af landet kalder vi det stædig. Jeg oplevede det, i den mere muntre ende af skalaen en gang, hvor vi havde planlagt at følges fra København til Bruxelles. Johannes kom for sent, tjek in var lukket, men der sad stadig en sagesløs ung dame i ’buret’. Hun blev nu vidne til et foredrag om DSB’s forsinkelser samt om service-niavuet i
det ville have for en masse mennesker, der var afhængige af, at han
den økologiske produktionsform er ikke mere.
Æret være Johannes Nebels minde
Knud Erik Sørensen
Tidligere formand for Økologisk Landsforening
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Landbrugspakken er nu en realitet men ikke en genialitet. Godt med de tanker om målrettet regulering, som åbner op for en ny måde at skabe
lokale og individuelle betingelser. Når det så er sagt, så må det undre, at en borgerlig regering ikke forstår i højere grad at tage imod økologiens momentum med kyshånd. Nok er det borgerlige mantra, at det er markedet, der skal skabe udviklingen af økologien, men hvad der dermed menes, står ikke klart.
Det er åbenlyst, at landbruget som erhverv i den grad er på støtten, og dermed på ingen måde kan siges alene at være reguleret af markedet. Landbruget er afhængig af støtten, og der er meget lidt lyst til at ændre på dette faktum. Hvad der - set med økologiens øjne - ville være det eneste rigtige, ville være at udnytte de enorme summer, som det offentlige bruger på landbruget, til at betale for de samfundsgoder, som skal leveres i form af især beskyttelse af de fælles naturressourcer.
Landbrugsproduktionen kan over en generation omstilles med stor akkuratesse til en landbrugsform, hvor produktionen fuldt ud tager højde for og indbygger de krav, der skal opfyldes for at drikkevand, havvand, naturværdier, biodiversitet, dyrevelfærd (anstændighed), sundhed og endelig den sociale dimension i landdistrikterne var topprioriteter.
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28
Hvad der - set med økologiens øjne - ville være det eneste rigtige, ville være at udnytte de enorme summer, som det offentlige bruger på landbruget, til at betale for de samfundsgoder, som skal leveres i form af især beskyttelse af de fælles naturressourcer.
Økologien leverer et bud på at imødekomme disse krav på frivillig basis. Landmænd og virksomheder underlægger sig et sæt af betingelser, der skal imødekomme de almene krav. Og forbrugerne betaler i et omfang, som markedet er modent til. Og den nuværende udvikling med 8-9 procent økologi og en verdensrekord i markedet er ikke kommet af ingenting. Staten har ydet sit bidrag i form af forskning, information, udvikling, innovation, tilskud osv. Selvom en del af dette fortsat eksisterer også med landbrugspakken, så er dampen gået af regeringens kedler og dermed omfanget og karakteren af statens indsats for økologien.
Markedet for fødevarer er ikke et spørgsmål om et enten eller med hensyn til at anvende offentlige midler men et spørgsmål om, hvordan midlerne ønskes anvendt. Der er ikke er tale om en rationel økonomisk prioritering af offentlige midler men om et politisk ønske om at fremme én landbrugsform frem for en anden.
Nuvel, markedet skal være der, og her er det afgørende, at staten spiller med og prioriterer sine ressourcer til det arbejde, som organisationer og virksomheder udfører for at sikre markedsudviklingen. Fyr det mantra, og se at få staten tilbage i sin naturlige rolle som en af de spillere, som skal være på banen for at fremtidens danske landbrug kan komme til at blomstre. Lad økologien få sin del og gerne mere for at sikre, at det ikke mindst er her udviklingen sker. Fremtidens danske landbrug er i stigende grad et landbrug som det økologiske, hvor miljøbeskyttelse, velfærdskrav og sikkerhed i stigende grad indbygges i selve systemet, og hvor den omfattende og komplicerede styring
Her er landbrugspakken ikke et skridt fremad men en lappeløsning, som måske på kort sigt gør nogle landmænd tilfredse, men som på længere sigt ikke tilgodeser de langt større udfordringer vi står med i forhold til klima, natur, fødevareproduktion og social stabilitet. Der er brug for anderledes kraftfulde visioner.
Og her er det igen med stor undren, at der er så brede kredse i landbruget, der har det vanskeligt med økologiens succes. Hvordan kan man have noget imod, at der er en solid kreds i landbruget, der er optaget af at møde forbrugerne, dér hvor de er, og dermed udvikle markedet og levere på økologi? Økologien er en uomgængelig og særdeles konstruktiv bane, som alle i landbruget kan spille med på. Det er en åben vej, som samfundet har en bred interesse i forfølges, og som, den enkelte landmand med rimelig succes kan forvente, skaber en bedre virksomhed for ham selv.
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). hmo@okologi.dk
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Tryk Skive Folkeblad
INDHOLD:
4 Nyt rådgivningsselskab for økologer
Økologirådgivning Danmark hedder et nyt selskab, som Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning har etableret for at opruste rådgivningsindsatsen til de økologiske landmænd. Selskabet har 21 rådgivere, der udelukkende arbejder med økologi.
4 Nyt aktieselskab på Samsø: Køb øko-aktier og befri Samsøjord for sprøjtegifte.
5 Anita mætter alle børnenes sanser
Anita Romby Kruses udgangspunkt er teoretisk; men i dag er det den praktiske madlavning, der fylder hendes arbejdsliv som kostfagligt eneansvarlig for to daginstitutioner i Østbirk.
5 Økologi giver arbejdsglæde
Et nyt studie viser, at køkkenpersonalet ofte oplever større arbejdsmotivation i forbindelse med omlægningen til økologisk produktion.
Ole B. Engellyst, afdelingsleder 2133 2702
Marie-Louise Simonsen, projektchef 3062 5852
Michael Tersbøl, udviklingschef, biogas 5153 2711
Lone Andreasen, Det samf.nyttige landbrug 2057 8899
Mette Telefoni, Det samf.nyttige landbrug 6197 4905
Bjarne Hansen, recirkulering, samarbejde 2115 8706
Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903
Iben A. Christiansen, kvæg, teknologistøtte 6197 4909
Lars Lambertsen, svin, omlægning 6197 4906
Martin Beck, kompost, biodynamik 2342 4980
Christina Udby Hansen, projektledelse 4092 9950
Peder Bligaard, projektledelse 2042 4574
Jannie Bak Petersen, projektassistent 8732 2749
Louise K. Simonsen, projektassistent 2285 6428
Karen Munk Nielsen, informationskonsulent 8732 2742
6 Værktøj til fair samarbejde
Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening har udviklet en værkstøjskasse, der skal hjælpe landmænd til at udvikle samarbejder, der giver både økonomisk gevinst og bedre sædskifte for begge parter.
8 Et forklaringsproblem
Kan man både producere mælk og lade kalvene gå sammen med kan. Selv sparer han tid, og kalvene er sundere end gennemsnittet.
9 Stor udbyttespredning i hestebønner
Jysk Landbrugsrådgivning har lavet en lille status på, hvordan det i 2015 er gået med den danske sojaproduktion. I økologiske hestebønner varierede udbyttet fra 18 til 49 hkg pr. ha.
10 Halvt så mange halter i kompost
Komposteringsstalde giver køerne god velfærd og sundhed, men celletallet er svært at holde nede, viser resultater fra projektet KOKOM, der har indsamlet data hos økologisk mælkeproducent.
10 Kunst at vedligeholde en kompostmåtte
12 Øllingegaard er presset på prisen
Det nordsjællandske mejeri kæmper fortsat med røde tal på bundlinjen.
13 Fremgang for Naturmælk Omsætningen hos det sønderjyske mejeri fortsætter med at vokse, og mejerichef Leif Friis Jørgensen forventer fortsat vækst i det nye år.
15 Karsten Deibjerg glæder sig til økologisk comeback Tamaco-koncernen med den tidligere Friland-direktør i spidsen får en nøglerolle, når Frilands monopolagtige status for salg af økologisk kød for alvor bliver udfordret i sidste halvår af 2016.
16 Barsk ilddåb for Dansk And havnen i Struer, og 27. december valgte direktør Martin Daasbjerg at tilbagekalde hele produktionen fra december på grund af ’dårlig lugt’.
17 Fremgang tvinger Aarstiderne til at udvide i Barrit
Med kurs mod endnu et rekordregnskab er Aarstiderne vokset ud af -
mune en lokalplan, som sikrer selskabet masser af plads til fremtidig vækst.
18 SpiceYou tilbyder et univers af smag
ske krydderier, som de selv maler, blander og pakker til både butikker, storkøkkener og private.
Bertel Hestbjerg
forlader Friland
Landets suverænt største producent af økologiske slagtesvin forlader Friland for at indgå partnerskab med Coop, som er parat til at betale ekstra for hans økologiske ’wellness-svin’.
Økologirådgivning Danmark (ørd.dk)
Et stærkt hold for fremtidens økologirådgivning:
Ole B. Engellyst, direktør 2133 2702
Erik R. Andersen, kvæg- og økonomichef 2013 2119
Claus Østergaard, plantechef 2045 7465
Planteavl
Anne Eriksen 2334 8514
Carsten Markussen 3062 7215
Erik Kristensen 6197 4911
Henning K. Sørensen 4091 3083
Kjeld Forsom 2557 9889
Lisbeth Tønning 2018 4809
Mads Vinther 3062 9016
Poul Christensen 3062 7545
Tina Bøje Clausen 4029 5885
Kvæg
Hans Lund 2557 9863
Mads Mortensen 6197 4912
Solvejg H. Petersen 2168 4098
Søren Lykke-Jensen 2018 4813
Økonomi
Gry Månsson 2557 9981
Jens Kock Hansen 5130 9819
Søren Elnegaard 2020 3982
På orlov
Birgitte Kjemtrup Høyer
Malene Storm Kræfting
Økologirådgivning Danmark er et samarbejde mellem
Jysk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Fusionen er på plads, og alle er glade. Fra venstre: Torben Jensen, direktør i Jysk Landbrugsrådgivning, Erik Andersen, chef for Jysk Økologi, Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst, leder af Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening og Torben V. Lauridsen, sekretariatschef, Økologisk Landsforening.
Økologirådgivning
Danmark hedder et nyt selskab, som Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning har etableret for at opruste rådgivningsindsatsen til de økologiske landmænd. Selskabet har 21 rådgivere, der udelukkende arbejder med økologi
12 fuldtidsøkologirådgivere fra Jysk Landbrugsrådgivning og ni ditto fra Økologisk Landsforening, ØL, har siden 1. januar arbejdet sammen i et nyt rådgivningsselskab, Økologirådgivning Danmark. - De økologiske landmænd kan vælge fra hele rådgivningspaletten fra jord til bord. Om man har brug for rådgivning i stald eller mark, økonomirådgivning eller markedsrådgivning, så kan Økologirådgivning Danmark levere. Vi kombinerer det bedste fra to systemer og skaber en unik rådgivning på et højt fagligt niveau udtalte Ole Bloch Engellyst i forbindelse med offentliggørelsen af det nye selskab i december sidste år.
Nyt aktieselskab på Samsø:
Ole Bloch Engellyst er leder af Landbrugsafdelingen i ØL, og kommende direktør for det nye selskab. Chefen for Jysk Økologi under Jysk Landbrugsrådgivning, Erik Andersen, kommer også med over i det nye selskab som leder af kvægbrugsrådgivningen og driftsøkonomisk rådgivning. I en pressemeddelelse siger han: - Det økologiske landbrug er i vækst og i en spændende udvikling. Nu skal vi med det nye fælles rådgivningsselskab løfte økologisk landbrug i Danmark til et nyt niveau, siger Erik Andersen Claus Østergaard, ØL, bliver chef for de medarbejdere, der arbejder med planteområdet. Rådgiverne bli-
ver rent fysisk siddende i henholdsvis Økologiens Hus i Århus og hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund
Støtte fra landmænd
Af pressemeddelelsen fremgår det også, at fusionen får støtte fra de økologiske landmænds repræsentant i Jysk Landbrugsrådgivning, Kasper Clausen. Han er glad for, at der i Økologirådgivning Danmark slås bro mellem landbrugsrådgivningsverdenen og Økologisk Landsforening.
- Jeg tror, det er en meget populær beslutning ude blandt mine kolleger, at kræfterne bliver slået sammen. Økologisk Landsforening er en stærk spiller, og fra landbrugsrådgivningen
kommer vi med medarbejdere, som lever økologien i praksis hver dag, siger han.
Også Mads Helms, næstformand i ØL støtter fusionen:
- Det betyder, at de øvrige medarbejdere i vores landbrugsafdeling i Økologisk Landsforening kan koncentrere sig om udviklingsarbejde og projektledelse, mens de, der arbejder med rådgivning, fokuserer på dét. Det er vores mål, at vi på den måde kan bringe ny viden hurtigere og bedre i spil, siger han. Selvstændigt anpartsselskab Økologirådgivning Danmark etableres som et selvstændigt anpartsselskab med eget regnskab og med
CROWDFUNDING
Af JOACHIM PLAETNER KJELDSEN
For hver 10’er, du donerer, købes én kvadratmeter jord på Samsø fri til økologisk dyrkning. Sådan lyder løftet fra en gruppe initiativtagere på Samsø, der har stiftet fond og forening med det formål at opkøbe landbrugsjord på øen for at leje det ud til landmænd, der vil dyrke det økologisk. Nu lancerer Samsøøkologerne aktieselskabet ’Samsø Økojord A/S’, hvorved man kan blive medejer af økologisk jord på Kattegat-øen.
Over 200 danskere har via forskellige former for crowdfunding skudt knap en halv million kroner i udvikling af nye økologiske løsninger på Samsø. Øens landbrugsjord er kun for 2,2, procents vedkommende økologisk i dag, og det har en gruppe økologiske landmænd og øko-interesserede på øen sat sig for at lave
om på. Først stiftede de en foreningen, siden jordbrugsfonden ’SamsØkologisk’ og nu følger et aktieselskab, hvor investorer bliver medejere af et lille stykke Samsø. Formålet at opkøbe landbrugsjord for at leje det ud til yngre landmænd, der vil drive det økologisk.
- Det handler om at gøre Samsø, energisiden, mere økologisk, så også vores landbrug matcher øens grønne brand. Og det handler om at give en ny generation af jordbrugere en mulighed for at etablere sig uden kæmpegæld og i fællesskab udvikle
sig selv i – også som moderne børnefamilie, siger Bent Degn, der er talsmand for SamsØkologisk.
Løsning på generationsskifte
De første tanker opstod hos samsøøkologerne som en løsning på et
trist problem. Grundet dødsfald blev et veldrevet økologisk landbrug på midt-øen sat til salg, men forgæves. Nu forpagtes landbruget - takket være den nye fond - af et ungt par, og produktionen er tilmed udvidet.
’Yduns Have’ dyrker forskellige grøntsager, som 35 Samsøfamilier abonnerer på, og gården er udset til at være aktieselskabets første opkøb. Den skal med kontor- og mødefaciliteter fungere som hovedsæde for fond, aktieselskab og økofællesskabet på øen.
- Om ti år er det måske ti gårde og 500 hektar, som drives økologisk på Samsø. Det vil danne grundlag for nye forædlingsvirksomheder, nye boformer og ideelle sædskifter på tværs af gårde og driftsgrene. I det hele taget, håber vi at få rusket op i hele landbrugsstrukturen. Selveje er
landmænd i dag, siger Bent Degn og fortsætter:
- Vi skal kigge på billigere stalde
og ikke så meget teknik og beton, og så skal vi tænke boliger til unge mennesker ind i det. Det er sjovere at bo i landsbyfællesskaber end med en kilometer eller mere til nærmeste nabo, og alt sammen fordrer det nye måder at tænke landbrug på, siger Bent Degn. Fra 1. januar – 31. marts er der tegningsperiode i aktieselskabet. Aktierne udbydes i 100.000-kroners portioner, men via crowdfunding kan enhver donere et hvilket som helst beløb til SamsØkologisk. For hver 100 kroner, købes ti kvadratmeter jord fri til økologisk dyrkning.
SamsØkologisk er en af ti cases i projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’, som gennemføres af Økologisk Landsforening med støtte fra Villumfonden.
Læs mere om Samsø-økologerne her: samfundsnyttigtlandbrug.dk
Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i ØL.
Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning som ejere. medlemmer bestående af en repræsentant fra formandsskabet og direktionen i de to ejer-organisationer. I pressemeddelelsen fremhæves det, at Jysk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening er helt bevidste om, at der er væsentlig forskel på de to parters værdigrundlag og politisk bagland. ”Det rokker fusionen ikke ved, da den udelukkende omhandler et professionelt samarbejde om at stille den bedste økologirådgivning til rådighed for økolandmænd,” oplyser det nye selskab. ib@okologi.dk
Grønt folketræf i Hvalsø
FOLKETRÆF: Under overskriften: Det fælles bedste, inviterer otte foreninger til folketræf i Hvalsø 22.-24. april 2016. På folketræffet kan man se og mærke grønne løsninger og diskutere, hvordan vi i fællesskab kan nå frem til fælles løsninger, som letter trykket på kloden.
Foreningerne åbner træffet op for alle, der er interesserede i starte dialog og fremdrift i den grønne omstilling, og forventer at have omkring 1000 deltagere i Hvalsø i 2016.
Foreningerne bag folketræffet er: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Landsforeningen for Økosamfund, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Omstilling Nu, Københavns Fødevarefællesskab + mange andre fødevarefællesskaber, Slow Food København/Nordsjælland og Landsforeningen Praktisk Økologi.
Læs mere her: detfaellesbedste.dk
Anita Romby Kruses udgangspunkt er teoretisk; men i dag er det den praktiske madlavning, der fylder hendes arbejdsliv som kostfagligt eneansvarlig for to daginstitutioner i Østbirk
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Klokken 11 den sidste torsdag før jul er der travlhed i køkkenet i børnehaven Skovhuset i Østbirk. Børnene skal spise julefrokost, og nogle har selv været med til at tilberede al den lækre mad, som serveres i børnenes grupperum. De store børn får maden
til fadene med stor appetit. Alt, de spiser, er økologisk, og det kan de takke Anita Romby Kruse for. Hun har stået i spidsen for omlægningen af det store daginstitutionskøkken til 100 pct. økologi, og det økologiske spisemærke i guld hænger synligt i fællesrummet. Så alle kan se det.
Da maden er serveret, rydder Anita Romby Kruse op i køkkenet, mens kollegaen Anette Buhl Larsen går i gang med at forme boller til eftermiddagsmåltidet.
Overskydende grønt, stilke fra krydderurter og andet spiseligt gemmes til suppegryden, for madspild er no go, når råvarerne er økologiske, erkender Anita Kruse.
- Jeg synes, det er vigtigt, at børnene får en god gedigen kost, der er lavet af gode råvarer. Så ved både vi og forældrene, hvad der er i maden, for vi fortæller det på børnehavens intranet. Nogle forældre bruger endda disse oplysninger som en slags opskrift, så de for eksempel kan lave den æggesalat derhjemme, deres barn gerne vil spise i børnehaven, fortæller Anita Kruse.
Fra teori til praksis Anita Kruse har en professions bachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring.
- Jeg er derfor uddannet til at arbejde med forebyggelse gennem ernæring; men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg nogensinde skulle komme til at stå i et køkken og lave mad, fortæller Anita Kruse og tilføjer:
- Men i takt med at jeg ad omveje alligevel er endt i et køkken, så synes jeg, det er fantastisk.
- Nu arbejder jeg med det teoretiske, jeg planlægger, og vi diskuterer kostpolitik i kostudvalget – og kronen på værket er det praktiske arbejde i køkkenet, hvor alle planerne realise-
res. Og børn er jo ikke bare børn. De er vores fremtid, og for mig er de restaurantgæster, som har krav på at få det bedste af det bedste.
Graviditet banede vej for økologi
Anita Kruse er mor til to drenge, og det var da hun ventede den ældste, at hun blev opmærksom på fordelene ved økologisk kost.
- Jeg har altid været meget interesseret i kost og motion. De to ting er uadskillelige, og i begyndelsen havde jeg stor fokus på, om der var
spiste; men med graviditeten blev jeg opmærksom på, at der også er kost – for eksempel rester af sprøjtegift, fortæller Anita Kruse.
Kostformidler
- Min opgave er at formidle maden til det pædagogiske personale, så de kan formidle maden til børnene. Hvordan formidler man mad?
- Først og fremmest gennem åbenhed og dernæst gennem fælles retningslinjer, børn er meget opmærksomme på, hvordan andre reagerer på den mad, de får serveret, og derfor er det en del af kostpolitikken i Skovhuset, at personalet spiser det samme mad som børnene får serveret, fortæller Anita Kruse.
Hun tilføjer:
- Er der børn der har allergi, eller som ikke må få for eksempel svinekød, så laver vi diæter til disse børn. En hel daginstitution skal ikke kon-
gredienser, for vi lægger stort vægt på, at servere traditionel mad for børnene. Hvert kvartal udforsker vi så andre landes køkkener og har en uge, hvor vi serverer mad fra for eksempel Grækenland eller Afrika etc.
Et måltid skal være rart og hyggeligt, understreger hun, inden hun fortsætter:
- For mig er sundhed mere end fraværet af sygdom. Sundhed handler også om sociale relationer og mulighederne for at prøve nyt. I forbindelse med kosten i Skovhuset arbejder vi bevidst med madens struktur, smag, form, farver og konsistens; for mad er ikke bare noget, vi spiser for at overleve. Maden skal mætte alle børnenes sanser, siger Anita Kruse og tilføjer:
- Pædagogerne bruger også de mange sanseoplevelser, maden giver børnene, til at udvikle børnenes ordforråd. Mens de spiser, taler de om, hvordan maden ser ud, smager, dufter samt strukturen og konsistensen i maden.
På valg
I køkkenet i Skovhuset bliver der lavet mad til to daginstitutioner i byen. Det er de respektive forældrebestyrelser, der afgør, om børnene skal have madpakke med eller om insti-
dagens måltider. I Skovhuset sørger køkkenet for alle måltider fra morgenmaden til eftermiddagsmåltidet.
- Man kan sige, at mit job er på valg hvert andet år, når forældrebestyrelsen skal drøfte, om de vil holde fast ved madordningen eller tilbage til madpakkerne, fortæller Anita Kruse.
Der er intet i hendes tonefald, der antyder, at hun er nervøs for, at madpakkerne igen vil blive stemt ind i Skovhuset. Det økologiske guldmærke er også kommet for at blive.
- Det er et landdistrikt, og nogle af børnene bor på konventionelle landbrug. Jeg oplyser om forskellen på de to produktionsformer – men uden -
fredse med madordningen, fortæller Anita Kruse.
De sidste procenter Omlægningskonsulent Lise Faurschou Hastrup fra Øko++, som har hjulpet institutionerne i Horsens Kommune med at øge økologiprocenten i de kommunale køkkener, hjalp Anita Kruse med at komme hele vejen til 100 procent.
- Da vi havde nået 88 pct., syntes jeg, alle muligheder var udtømområder, der stod i vejen for målet.
øjnene op for det. Det handlede for eksempel om at udfase Havrefras
mindst handlede det om konsekventdambrug, fortæller Anita Kruse.
første bord
Et nyt studie viser, at køkkenpersonalet ofte oplever større arbejdsmotivation i forbindelse med omlægningen til økologisk produktion
Research Christina Bisgaard Tekst Irene Brandt
Et studie gennemført af forskere fra blandt andet DTU, er blevet offentliggjort i European Journal of Public Health. Studiet har undersøgt fysisk og psykisk trivsel på køkkenarbejdspladser, der er omlagt til økologisk produktion. Forskerne har også undersøgt køkkenmedarbejdernes overbevisning og holdninger før og efter at køkkenmedarbejderne deltog i uddannelsesprogrammer med henblik på konvertering til økologisk køkkendrift.
Ved opfølgningen mener 50 pct., at omlægningen har haft en positiv eller meget positiv effekt på deres tilfredshed på jobbet. 54 pct. havde også oplevet en positiv eller meget positiv effekt i forhold til arbejdsglæde og motivation.
Samtidig angav 24 pct. en positiv eller meget positiv effekt i forhold til arbejdsbyrden.
Endelig viste opfølgningen en øget oplevelse af fødevarekvalitet,
motivation for at arbejde med økologi og anvendelse af ernæringsmæssige retningslinjer i fødevareproduktionen.
De ændrede arbejdsgange i forbindelse med omkostningsneutral omlægning til økologisk køkkendrift kunne forventes at give udfordringer i form af fysik og psykisk belastning for de involverede medarbejdere. Og der blev derfor lagt stor vægt på at uddanne personalet inden for planlægning af menuer baseret på lokale, økologiske fødevarer i sæson med fokus på bælgfrugter og mindre mængder kød, mindre madspild, optimering af køkkenets processer, skabe mere fokus på måltidskvaliteten, herunder frugt og grønt, samt reduktion af brugen af færdigvarer. Det tyder på at have båret frugt, da undersøgelsen viser, at det er muligt at undgå negativ effekt inden for fysisk og psykisk trivsel hos medarbejdere uanset niveau ved omlægning til økologi gennem uddannelse.
AF
SANDIE
HOLM, ØKOLOGIKONSULENT, ØKOLOGISK RÅDGIVNING
VÅRSÆD 2016
Sortsvalg er en vigtig parameter for økologer, for at øge dyrkningssikkerhed og udbyttepotentiale. Med det begrænsede sortsudvalg og små partistørrelser er det vigtigt at bestille såsæden i god tid.
Vårbyg: Evergreen er den helt store vårbygsort i år, fordi den i de økologiske sortsforsøg viser fornuftige udbytter og god strålængde sammen med en god resistens mod sygdomme. Malterierne efterspørger Evergreen, så man vil ofte støde på denne sort, hvis man tegner maltbygkontrakt. Propino og Invictus kan efter analyse også afsættes som maltbyg. Laurikka, Coloumbus og Sanette samt en økologisk.
Havre: Udvalget af økologiske havresorter består i år af Dominik, Symphony, Poseidon og Gry. Dominik er den eneste sort med havrenematoderesitens. De øvrige sorter er kun afprøvet i årets konventionelle forsøg. Symphony klarer sig bedst på udbytte, hektolitervægt og strålængde, men følges tæt af Poseidon.
Vårhvede: I år fås sorterne Sonett, KWS Bittern, Dafne og Dacke. I de konventionelle sortsforsøg klarer KWS Bittern sig godt på udbytte, strålængde, gulrustdækning og proteinindhold. Sonett har et markant højere proteinindhold, men også et lavere udbytte. Dacke er en gammel sort, som er kendt for et højt proteinindhold, men et lavt udbytteniveau. Vårtriticale: Sortsudvalget i vårtriticale er i år Dublet, Amarillo og Mazur. Der er ikke lavet sortsforsøg med vårtriticale siden 2012, og heri indgik kun Dublet og Amarillo. Begge sorter havde i 2012 en lav dækning af gulrust, men Amarillo var bedre på både gulrustdækning, udbytte og strålængde.
Ærter: Til modenhed fås sorterne Ingrid, Equip og Mythic. Ingrid er den højeste sort i årets konventionelle sortsforsøg og har også et højt udbytte. Mythic har samme udbytteniveau som Ingrid, men er en lavere sort. Til helsæd fås sorten Javlo.
Hestebønner: Der er i 2015 lavet omfattende økologiske sortsforsøg i hestebønner. I år forhandles økologisk såsæd af sorterne Fuego, Fanfare, Taifun, Divine og Boxer. Taifun er tanninfattig, og egner sig derfor til fodring af enmavede dyr. Divine er vicin- og convicinfattig, og egner sig derfor godt til fodring af fjerkræ. Fanfare har den mindste kernestørrelse, hvilket kan være en fordel i forhold til udgift til såsæd og tørring. Fuego har det største udbyttepotentiale, mens Divine og Taifun har de laveste udbyttepotentialer. Sortsvalget bør afgøres af afgrødens anvendelse. Sortsudvalget stammer fra Danish Agro, DLG, Nielsen & Smith og Vestjyllands Andel. Andre forhandlere tilbyder muligvis andre sorter.
Forsøgsresultater stammer fra Landsforsøgene.
Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening har udviklet en værkstøjskasse, der skal hjælpe landmænd til at udvikle samarbejder, der giver både økonomisk gevinst og bedre sædskifte for begge parter
AF IRENE BRANDT
- Da vi for nylig præsenterede samarbejdsværktøjet for 25 landmænd på
Sjælland, var de allerede i gang med at handle med hinanden, inden mødet var slut, fortæller kvægbrugskonsulent Mads Ebdrup Mortensen fra Økologisk Landsforening.
På foreningen hjemmeside kan andre landmænd, som også er interesseret i et fair samarbejde med kollegaer, nu hente de samarbejdsaftaler og beregningsskemaer, der blev præsenteret på mødet.
Der kan i alt hentes fem udkast til samarbejdsaftaler, som dækker: Maskinsamarbejde
Aftale om handel med foder Kviepasningsaftale
Græsningsaftale
Aftale om overførsel af husdyrgødning.
- Når landmændene samarbejder får de ud over de økonomiske fordele også en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og et bedre sædskifte. Det giver mindre udsving i udbytterne på marken, og er et rigtig godt alternativ til at købe mere jord, siger Mads Mortensen.
Værkstøjet er udviklet til brug i den økologiske landbrugsproduktion; men landmænd, der overvejer at omlægge til økologisk produktion, kan også få glæde af samarbejder med landmænd, der allerede har lagt om.
dyr end dét, der er optimalt i forhold til gårdens jordtilliggende, eller hvis arealet er for lille til optimale sædskifter, så kan et samarbejde måske afhjælpe disse problemer, siger Mads Mortensen og tilføjer:
- Tilsvarende kan et samarbejde være vejen, hvis du ønsker at omlægge til økologisk planteavl, og du mangler husdyrgødning på din egen gård.
Få hjælp
Beregningsskemaerne er udviklet med henblik på, at skabe et gennemsigtigt aftalegrundlag mellem de samarbejdende landmænd.
- Vi ved, at mange er tilbageholdende med at indgå i et samarbejde, fordi de har svært ved at vurdere, hvad den rigtige pris er. Beregningsskemaerne hjælforklarer Mads Mortensen.
- Man kan ringe til os i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling. Så kan vi enten - som vi gjorde på Sjællandlave et arrangement, hvortil vi inviterer de økologiske landmænd i dit område, eller vi mener, det måske kan være interessant for dig at samarbejde med, siger Mads Mortensen og fortsætter:
- Det handler jo om, at skabe vindere, uden at der er tabere. Hvis der er brug for det, kan økologirådgiverne derfor også træde til og hjælpe med at beregne den helt rigtige pris på gødning og foder. Under alle omstændigheder vil vi meget samarbejder mellem de økologiske landmænd - ligesom vi også gerne vil være med til at udvikle disse, når de er etableret.
Fra 2008 - 2015 har Økologisk Landsforening lavet omlægningstjek hos over 1100 landmænd
20 procent af dem har lagt om til økologisk produktion
Kan man både producere mælk og lade kalvene gå
Henrik Pedersen i Brønderslev kan. Selv sparer han tid, og kalvene er sundere end gennemsnittet
SEN FRAVÆNNING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Man kan godt tale om, at vi har et forklaringsproblem i den økologiske mælkeproduktion, når vi allerede 24 timer efter kælvningen skiller kalven fra koen. Det er i hvert fald ét af de spørgsmål, der vender tilbage igen og igen i forbindelse med øko-dag, når folk kommer ud på gårdene og ser de små kalve gå for sig selv i en boks, sagde Thorkild Nissen, der i sin tid som kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening arbejdede med projektet ’Sen fravænning af kalve’. Han sagde det i begyndelsen af december i forbindelse med et bedriftsbesøg på gården Lille Svanholm i Brønderslev. Hér har Henrik Pedersen siden begyndelsen af 90’erne haft økologisk mælkeproduktion, og gennem alle årene har han ladet måneder efter kælvningen. Thorkild Nissen fortsatte:
at de tager kalven fra koen, fordi de laver mælk. Hvis dette svar ikke stiller spørgerne tilfreds, så fortæller man om faren for sygdomssmitte, om alt det ekstra arbejde, det kræver at
lade kalvene gå sammen med koen, og de økonomiske udgifter, det medfører, for slet ikke at tale om de nye, dyre stalde, man skal bygge, hvis det skal kunne lade sig gøre ... Når vi er færdige i dag, kan vi jo snakke om, hvor mange af disse argumenter, der egentlig holder.
Sæsonkælvning
Bedriftsbesøget starter i kostaldene, som bestemt ikke er nye. Tværtimod.
- Men mine køer trives i disse stalde, og jeg frygter, at hvis vi bygger nyt, så skal vi til at slås med alle mulige sygdomme, som vi ikke har i dag, siger Henrik Pedersen.
Han har 50 årskøer, der alle kælver i månederne august-september, så der er mange køer og kalve i dybstrøelsesstalden, hvor køerne og kalvene går sammen i dagtimerne. Om aftenen skilles kalvene fra køerne, og de bliver først ført sammen igen efter malkningen næste morgen. På denne måde deler kalvene og Henrik Pedersen køernes mælk. I gennemsnit kan han malke 6.000 kg mælk fra hver ko om året. Fedtprocenten er 4,7, og proteinindholdet ligger på 3,9 pct.
Mindre sygdom
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Henrik Pedersens produktionsmetode. Først og fremmest er dødeligheden ekstremt lav, og kalvene trives godt.
- Kalvene vokser hurtigt og bliver til rolige kvier, som allerede er klar til at kælve første gang, når de er 24 måneder gamle, fortæller Henrik Pedersen og fortsætter:
- Vi er også fri for salmonella, bstreptokokker og paratuberkulose. Dyrene klarer selv disse sygdomme, fordi koen og kalven går sammen. Når kalven dier, står den med bagenden op mod koens forende, så koen kan slikke den bagi. Dermed danner koen antistoffer mod eventuelle patogener, som kalven derefter får ind gennem mælken, forklarer Henrik Pedersen. Han fortsætter:
- Køerne kommer ud hver dag –
med mindre der er hård frost eller stiv kuling. Vi har derfor ingen problemer med køernes klove – og heller ikke udgifter til klovbeskæring. I 2014 endte vi med at bruge 3.100 kroner til dyrlægen – inklusive afhorning af kalvene. Det svarer til 60 kr. pr. ko på et år. Sidste år blev det lidt dyrere, fordi vi havde en ko, der skulle behandles for lungebetændelse. Ender vi med at bruge mellem 100 og 200 kr. pr. ko på et år, så er det
Mindre arbejde
Når kalven dier ved koen, sparer Henrik Pedersen tid, for han skal hverken varme mælk eller vaske skåle.
I kælvningssæsonen er der travlt, for alle køerne kælver ude, men når
kalven kan gå selv, kommer koen og kalven i kælvningsboksen, hvor de går sammen indtil den næste ko boks med plads til ti køer med kalve.ven inde; men koen kan komme ud med det samme.
- Det fascinerer ikke mig at have mange køer. Jeg vil gerne kende mine køer, og jeg kan lugte, hvis en ko har paratuberkulose, fortæller Henrik Pedersen, som i 2014 havde et dækningsbidrag på 430.000 kroner.
- Efter skat er det 270.000 kroner, og det kan jeg godt leve for. Og jeg har – bortset fra 2008 – haft overskud hvert eneste år. Og i 2015 kom vi på den sjove side af den halve million, siger Henrik Pedersen.
Jysk Landbrugsrådgivning har lavet en lille status på, hvordan det i 2015 er gået med den danske sojaproduktion. I økologiske hestebønner varierede udbyttet fra 18 til 49 hkg pr. ha
Økologirådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning Anne Eriksen har udarbejdet en lille statistik over lokale planteavleres hestebønneudbytter. Resultaterne ligger på selskabets hjemmeside, hvor hun gør opmærksom på, at datagrundlaget ikke er stort.
Statistikken dækker således kun godt 60 ha blandede økologiske og konventionelle arealer, hvor der er høstet fra 30 til 50 hkg pr. ha med 17 til 30 pct. vand.
De økologiske forsøg er ikke endelig opgjort endnu, men et hurtigt gennemsyn viser en variation fra 18 til 49 hkg pr. ha i forskellige parceller, og en vandprocent fra 18 til 26. I de konventionelle landsforsøg med hestebønner er der høstet fra 50-60 hkg pr. ha beregnet med 15 pct. vand og 27,3-29,2 pct. råprotein.
Spredning i modningstidspunkt Der har været store forskelle i modningstidspunkt. Nogle hestebønner
blev således først høstet hen ad november.
Sådato og sygdomsangreb har ifølge Anne Eriksen betydet meget, men lokale nedbørs-/eller vandingsforhold, jordtype og gammel strøm i jorden har måske også påvirket resultatet.
- Nogle steder var det tæt på at være en fordel, at chokoladepletten afbrød væksten, vurderer økologirådgiveren.
Vær obs på rodsygdom Anne Eriksen har også modtaget meldinger om udfordringer med nedknækning. Hun vurderer endvidere, at 2015 også viser, at man ikke skal placere hestebønner i en
mark, hvor der forventes kvikproblemer.
Den vestjyske økologikonsulent har også i en enkelt mark observeret symptomer på rodsygdom, der ikke kunne henføres til dårligt sædskifte, hvilket hun og kollegaerne fremover vil holde skarpt øje med.
Nyt værktøj til samhandel Et nyt regneark på Landbrugsinfo kan være en god hjælp, når økologiske hestebønner handles mellem planteavler og mælkeproducent.
- Så du kan fastlægge den rette pris for økologiske hestebønner. Der skal tages højde for eventuelle udgifter til transport, tørring, frarensning med videre. Og kender man prote-
inindholdet, er det også rimeligt at korrigere for det, opfordrer Anne Eriksen.
Typisk vil sælger og køber se på forskellen mellem den pris, planteavleren kan sælge hestebønnerne til, og den pris, mælkeproducenten kan købe hestebønnerne til hos foder-
kan der i stedet beregnes hestebønnernes værdi i foderrationen. Her er der mulighed for at tage højde for ydelsesniveau, og om hestebønnerne skal fodres ubehandlede eller varmebehandlede. Dertil vil værdien variere med prisen på de alternative fodermidler – typisk prisen på korn og sojakage.
kls@okologi.dk
Frisk græs giver velsmagende
farve.
Praktisk, rengøringsvenlig og solid konstruktion
Græsægsproduktion giver markant bedre pris
Velegnet til landbrug, boligforeninger, institutioner, gårdbutikker mv.
Modeller med plads til op mod 250 høns
www.newnordica.dkwww.græsæg.dkwww.ægaktier.dk
Det Mobile Hønsehus fra NewNordica leverer en økologisk og velfungerende løsning til større og mindre ægproducenter. De første huse er i produktion – følg vores rejse mod en bedre og mere økologisk ægproduktion. Kontakt os for at høre mere.
Svin
Komposteringsstalde
giver køerne god velfærd og sundhed, men celletallet er svært at holde nede, viser resultater fra projektet KOKOM, der har indsamlet data hos økologisk mælkeproducent
MALKEKVÆG
En håndfuld mælkeproducenter har de senere år eksperimenteret med
Smågrise
På et afsluttende seminar i de-
er udfordret.
Godt for lemmer og klove
Kvæg
Tyrekalve
Dyrere end halm
Velfærd og sundhed
Komp.stald Sengebåse
Halthed, %
Hævede haser, %
Hårafslid o.l., %
Digital dermatitis, %
Yversundhed
Celletal
Yverbehandlinger
Bakterier
Klebsiella
Om KOKOM
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Projektleder Ilka Klaas, KU.
Kompostmåtten skal vedligeholdes, og daglig op-
kan være et problem
etableret med luftkanaler i bunden
Den schweiziske kompostvender, der nu forhandles af Yding Smedie, kan justeres
den i forbindelse med arbejdet, så komposten hele tiden bliver angrebet optimalt af valsen.
Kompostvender skal forbedre kvaliteten af kompost
To norske landmænd er gået ind i kompostproduktion for at skabe en mere frugtbar jord ved at tilføre organisk materiale. Begge laver kompost af husdyrgødning, restaffald fra grønsagsproduktion og pakkerier. Til formålet bruger de kompostvendere udviklet af den schweiziske producent Gujer Innotec AG, der har mange års erfaring i produktion af kompostvendere.
Det oplyser Yding Smedie i en pressemeddelelse. Yding Smedie,
som har en samarbejdsaftale med schweiziske producent, leverede i foråret de to første kompostvendere til Norge fra producenten i alpelandet.
Det var to ens maskiner af typen TG301, der har en arbejdsbredde på tre meter. Det er en bugseret model, og selve vendevalsen er drevet af traktorens PTO. Der er påbygget udstyr, således der er mulighed for at tilføre vand i samme arbejdsgang som komposten vendes rundt. Ma-
skinen kan justeres hydraulisk både sidevers og i højden i forbindelse med arbejdet, så komposten hele tiden bliver angrebet optimalt af den kraftige valse. Denne model kompostvender har et trækkraft behov på 70-120 HK.
modeltyper – fra små maskiner, der kan monteres på minilæssere op til selvkørende anlæg.
økologisk regnbueørred
Danmark er Europas største producent af økologiske regnbueørreder med en samlet produktion i 2014 på 1.080 ton. Produktionen -
dobbelt de næste år
Danske producenter af økologisk ørred topper ranglisten for europæiske producenter, når det gælder indtjening. De har nu bedre økonomisk indtjening per produceret enhed end lignende konventionelle producenter – en overskudsgrad på 8 pct. Det er kun de meget specialiserede og meget store bekostelige anlæg til konventionelle ørreder, der kan fremvise lige så gode resultater.
De økologiske producenter driver traditionelt ørredbrug, der ikke kræver store investeringer. Disse
dambrug kan måske bedst sammenlignes med ’husmandsbrug’ uden at forklejne disse. Men den gode indtjening, kombineret med den mindre produktion, giver en alternativ mulighed for fortsat at have beskæftigelse i dambrugserhvervet.
Stabil produktion
En af de største barrierer for at etablere en god, rentabel produktion er at kunne levere, når aftagerne ønsker råvarerne til deres produktion/ salg. Der skal være en vis mængde råvarer til rådighed for at opnå denne ’tærskelværdi.’
I dag er det muligt at levere råvaren kontinuerligt året igennem, og produktkataloget er udvidet betydeligt, da også store regnbueørreder fra et saltvandsdambrug er blevet godkendt som økologiske.
Økologiske spisemærke
LAND FOR LIFE: Sekem startede som et lille biodynamisk landbrug et sted lagt ude i ørkenen nordøst for Kairo for 30 år siden. I dag er det et kraftcenter med dyrkning af en lang række fødevarer og lægeplanter. Det skriver Nyhedsbrev fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Sekem har økologisk/biodynaisk landbrugsrådgivning over hele Egypten. Der er virksomheder, uddannelsesinstitutioner (alt fra børnehave over skole, fagskole og universitet) og ca. 1.200 lokale medarbejdere på Sekem. For syv år siden begyndte Sekem opdyrkning af ca. 2.000 ha ørken øst for Sekem med biodynamiske metoder, og de har i år fået FN’s Land for Life-pris for deres arbejde med at revitatilsere ørkenen med biodynamiske dyrkningsmetoder.
JORDFRUGTBARHED: 21 års forskning viser, at biodynamisk dyrkning giver mere muld, bedre frugtbarhed og mere liv. Forskningsinstituttet FiBL i Schweiz har i tæt samarbejde med landmænd gennemført et forsøg, kaldet DOK, med biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkning. Resultaterne efter de første 21 år viser ifølge Nyhedsbrev fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, at den biodynamiske metode virker bedst på jordens struktur, mulddannelse og organismer.
Forsøget er udgivet i et hæfte på 20 sider med mange illustrationer og korte tekster. Det er godt materiale til alle interesserede, både forbrugere, studerende og landmænd og andre fagfolk. Det kan læses og hentes som pdf på foreningens hjemmeside.
GRØNTSAGSKATALOG: Et nyt on line-katalog, der viser vej til økologiske tilgængeligt på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Det er økologikonsulent Peter Søndergaard, der har samlet de mange adresser, telefonnumre og links til hjemmesider sammen.
- Markedet kalder på økologiske varer – også på frugt og grønt – og den interesse smitter af hos både erfarne og mere uprøvede grøntsagsfolk. Vi møder i den forbindelse ofte de samme spørgsmål, og ved at samle kontaktadresser mv. håber vi at gøre det lidt nemmere at komme videre, siger Peter Søndergaard om kataloget.
Kataloget vil løbende blive opdateret, og Peter Søndergaard opfordrer alle i branchen til at sende konkrete bud på andre og nye leverandører end dem, der lige nu er på listen. Eventuelle forslag kan sendes til petrus@okologi.dk
forædlingsvirksomheder for økolo-ningsmuligheder for primærproducenterne. I Danmark kan økologiske regnbueørred i dag primært købes i supermarkederne og hos et beefter indførelsen af det økologiske spisemærke, forventer man sig meget af foodservice-sektoren: kantiner, restauranter og anden offentlig bespisning.
stadig en undtagelse fra økologiregnskabet. Hvis der anvendes ikkeregnskabet. Det vil sige, at 100 pct. økologiske råvarer i økologiregnskabet kan dække over, at der anvendes 15 pct. ikke-økologiske råvarer inden
Forhåbentlig ændres dette i forbindelse med den igangværende revision af det økologiske spisemærke. Der mangler ikke længere økologiske
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Erling Larsen, DTU Aqua, Max Nielsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU, Villy J. Larsen, Dansk Akvakultur
råvarer, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at anvende økologisk ørred, økologisk laks, økologisk skaldyr eller økologisk tang.
Mærkning og forbrugere En salgsparameter for økologiske regnbueørred kan være mærkning af salgspakkerne. Empiriske resultater inden for lakseområdet viser, at forbrugerne er villige til at betale mellem 24 til 38 pct. mere for et økologisk produkt.
Undersøgelsen af betalingsvillig-
heden er dog forbundet med relativt høj usikkerhed, så den kunne reelt nærme sig den forskel, der er, for
Samlet set indikerer trends og tendenser, at økologisk regnbueørredprodukter har en god chance for at erobre en større markedsandel fra de konventionelle produkter fremover.
RANDI VINFELDT, FORMAND FOR SVINEUDVALGET, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Et nyt år er startet og nye og spændende tider for økologisk svineproduktion.
Vi gik ud af 2015 med afsætningspriser, som gjorde arbejdet sjovt, for efter en krise er det igen løn til producenten for arbejdet med at give vores dyr en værdig opvækst, før de ender på middagsbordet.
Frem til nu har det været sådan, at stort set alle de økologiske grise, som er blevet produceret i Danmark, er blevet slagtet og solgt gennem Friland A/S. Friland har været gode til at få afsat grisene til fornuftige priser på det økologiske svinekødsmarked, men det kan alligevel ikke undgås, at vi som producenter har tænkt på, hvordan markedet ville se ud, hvis Friland A/S ikke var de eneste at afsætte til. Der har selvfølgelig hele tiden været mindre slagtehuse, og producenter som har solgt økologiske grise fra gårdbutikker, og de har oplevet en stor fremgang i salget, og her har man kunnet markedsføre de økologiske grise på en helt anden måde.
Jeg tror, det er godt for udviklingen og afsætning af den økologiske gris, at der
Som økologisk svineproducent har mange været interesseret i at prøve at differentiere grisen eller det endelige slagteprodukt på forskellig vis, hvilket ikke har været helt let, når Friland har skullet levere et ensartet produkt til både hjemme- og eksportmarkedet.
Nu er der kommet et nyt slagteri, DanePork, på banen. Det vil sammen med Danmarks største økologiske svineproducent, Bertel Hestbjerg, lancere en økologisk gris til de danske forbrugere, som har yderligere velfærd ift. normalen.
Jeg tror, det er godt for udviklingen og afsætning af den øko-
Jeg mener, der er så stort et potentiale i markedet for økolotil, at hver enkelt aktør gør sit bedste for at få sit produkt solgt bedst muligt. Dette giver nytænkning, så held og lykke til alle parter omkring at få produceret og solgt en vifte af forskellige økologiske grise til danske og udenlandske forbrugere.
I løbet af de tre seneste regnskabsår har Øllingegaard haft et samlet underskud på over 11 mio. kr., men en ny aftale med Dagrofa, som har åbnet køledisken for den sjællandske øko-mælk skal være med til at vende udviklingen for det fondsejede mejeri.
Det nordsjællandske mejeri kæmper fortsat med røde tal på bundlinjen
AF JAKOB BRANDT
Mens de øvrige økologiske mejerier melder om fremgang, kniber det stadig for det fondsejede Øllingegaard Mejeri at få balance i indtægter og udgifter.
I årsregnskabet for 2014/15, som blev offentliggjort lige efter jul, er resultatet opgjort til et minus på 2,2 mio. kr., mens mejeriet kunne notere et fald i nettoomsætningen på næsten ni mio. kr. Dermed skriver det seneste regnskabsår sig ind i en længere række af tabsgivende år for det nordsjællandske mejeri, der afsluttede regnskabsåret 30. juni. 2015
For anden år i træk er regnskabet desuden afgivet under forudsætning af ’fortsat drift’. Det er et advarselssignal, som normalt indikerer, at selskabet har mere eller mindre akut behov for at få tilført ny kapital, og advokat Knud Foldschack, som er formand for Solhvervsfonden, der ejer Øllingegaard sammen med Fonden Polens Økologiske Farm, har iværksat
økonomien på ret kurs.
Gennem årene har Solhvervsfonden tilført betydelige beløb til det skrantende mejeri, som dog i år kan glæde sig over, at underskuddet er næsten halveret i forhold til året før.
Presset af lave priser
Af årsberetningen fremgår det, at indtjeningen især har været negativt påvirket af de priskrigslignende tilstande i detailhandlens kølediske, hvor lave mælkepriser har kostet Øllingegaards højt prissatte produkter markedsandele til ’mainstream’-økologien. Samtidig er mejeriets salg af koldskål gået kraftigt tilbage på grund af tabet af en private label kunde samt et generelt fald i salget på grund af et meget solfattigt første halvår af 2015.
For at drive mejeriet videre har det derfor været nødvendigt med en garanti fra Øllingegaards primære bankforbindelse, som har tilkendegivet, at den vil opretholde de eksisterende kreditter og lån i yderligere 12 måneder.
I stald hos Dagrofa Siden regnskabet blev afsluttet med en negativ egenkapital på knap en halv mio. kr. er likviditeten blevet forbedret via indbetaling af et tilgodehavende på 4,9 mio. kr. i en tilknyttet virksomhed.
På mejeriets ekstraordinære generalforsamling 17. december blev det desuden besluttet at forhøje kapitalen og
styrke egenkapitalen ved at konvertere en gæld på 2,5 mio. kr.
Men den væsentligste udfordring bliver at skabe overskud på den primære drift, og en aftale med Dagrofa er et skridt i den rigtige retning.
Mejeriet begyndte i efteråret at levere mælk til Dagrofa-kæderne Menu, Kiwi, Spar, og Din Købmand, og ifølge mejeridirektør Steen Jespersen er det en positiv udvikling for mejeriet, som budgetterer med overskud i indeværende år.
og to hos Kiwi, og salgsmæssigt har vi fået en god start, siger Steen Jespersen.
Han glæder sig over den nye åbning hos en af landets tre store aktører på
af Øllingegaards mejeriprodukter på længere sigt kan følge i kølvandet på mælkekartonerne.
- Vi er rigtig glade for, at landsdækkende kæder har fået øjnene op for vores produkter, siger mejeri-direktøren.
Hos Dagrofa indgår to mælkevarianter fra Øllingegaard i køb-dansk-kampagnen ’Du køber, vi gi’r’, som Dagrofa søsatte i september.
Det betyder, at Dagrofa sender 50 øre ekstra til Øllingegaards producenter, hver gang der bliver langet en l mælk over disken i Dagrofa-kæderne.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til regnskabet fra Knud Foldschack.
Naturmælk har købt en naboejendom på 20.000 m2, og spidser nu blyanten for at slå streger til nye udvidelser af lager og osteproduktionen
MEJERI
Omsætningen hos det sønderjyske mejeri fortsætter med at vokse, og mejerichef Leif Friis Jørgensen forventer fortsat vækst i det nye år
MEJERI
Nye andelshavere fra årsskiftet
Udsigt til mere mælk
Store globale udsving
Landets suverænt største producent af økologiske slagtesvin forlader Friland for at indgå partnerskab med Coop, som er parat til at betale ekstra for hans økologiske ’wellness-svin’
SVINEKØD AF JAKOB BRANDT
Voksende efterspørgsel og halvtomme kølediske har gjort 2015 til et gyldent år for de økologiske svinebønder, som har høstet rekordpriser for deres kød.
Det er i de gode tider, at der er råd til at eksperimentere med nye initiativer, og med afsæt i den gunstige markedssituation vurderer Bertel Hestbjerg, at tiden nu er moden til at teste, om der er et bæredygtigt marked for velfærdskonceptet økoplus-grisen, som han har udviklet gennem de seneste år.
Det førte ham i armene på Coop Danmark, som i øjeblikket arbejder intenst på at etablere nye partnerskaber med forskellige økologiske fødevareproducenter med interessante produkter i den rette mængde og med den rigtige historie.
Hos Bertel Hestbjerg kunne Coop den vestjyske økolog ser nu frem til at få sit kød markedsført via Coops 1200 butikker.
Han er selv 13. generation på gården St. Hestbjerg ved Idom nær Holstebro, og i samarbejde med et par kollegaer producerer han økologiske svin på tre vestjyske gårde. Med en samlet årlig produktionen på godt 40.000 smågrise, hvoraf han selv opfeder de 20.000 til slagtning, mens de resterende bliver solgt til andre økologer, er han uden sidestykke landets største producent.
Friland afviste parallelt koncept Som leverandør af næsten hver femte af Frilands øko-svin gik han i første omgang i dialog med det Danish Crown-ejede selskab.
Men de blev ikke enige om et samarbejde om Hestbjergs økopluskoncept, som ifølge den driftige svinebonde kan hæve velfærdsstandarden betragteligt for en beskeden merpris på 10-15 procent via bl.a. senere afvænning, beplantninger med skyggende træer samt jordskokker, som søerne kan rode efter på udearealerne. Dertil kommer en ’wellness afdeling’, hvor slagtesvinene har adgang til at rode i et tykt
- Friland forklarede, at selskabet ikke kunne håndtere at markedsføre et parrallet koncept til det økologiske svinekød, siger Bertel Hestbjerg.
Han troede dog selv så meget på sine wellness-grise, at han gik på
jagt efter en anden kunde, som kunne se et potentiale i konceptet, og for ham handler projektet ikke kun om økonomi.
- Jeg gør det primært af hensyn til fagligheden. Det er altid sjovere at gå den anden vej, men den største fordel er nok, at jeg får et sjove liv.
Mødte DanPork og Deibjerg
- Hvis andelsreglerne tillod det, havde jeg nok foretrukket kun at udmelde de 7.000 svin, jeg regner med at producere efter økoplus-konceptet, men da det ikke var muligt, var jeg -
partner, siger Bertel Hestbjerg.
Den fandt han hos det private slagteri DanePork, hvor direktør Leo Grønvall allerede havde en enkelt økologisk producent og leverede kød til Tamaco, der har Frilands tidligere direktør Karsten Deibjerg Kristensen som ejer og direktør.
- Konceptet ser drøngodt ud. Bertel har nogle spændende ideer. Når vi får fortalt historien om hans koncept, tror jeg på, at vi kan få den merpris, det koster at producere kødet, siger Karsten Deibjerg.
Han var i forvejen involveret i Coops aftale om fra næste sommer at sælge alt oksekødet fra Thises andelshavere via det nye koncept Thise & Ko.
en svineaftale sammen, men Bertel Hestbjerg lægger ikke skjul på, at beslutningen om at forlade de trygge rammer hos Friland formentlig er den største beslutning, han har taget som landmand, siden han for ti år siden valgte at omlægge produktionen på familiegården til økologi.
Dyrevelfærd og nærhed Bertel Hestbjerg ser nu frem til, at hans kød ikke som hidtil ender som et anonymt produkt i danske og udenlandske kølediske.
- Jeg har været i den her branche i mange år, og jeg vil gerne lidt tættere på slutbrugeren. Men det, der tænder mig mest, er dyrevelfærd, og de økologiske regler har ikke udviklet sig ret meget på det punkt i de seneste mange år, siger Bertel Hestbjerg, der er næstformand i svineudvalget i Økologisk Landsforening og faglig aktiv på mange fronter.
I stedet for at blive ved med at øge produktionen, vil han hellere forsøge at forbedre bundlinjen ved at tilføre produkterne større værdi.
Via partnerskabsaftalen med Coop håber han både at blive belønnet
Bedre velfærd er mantraet for Bertel Hestbjerg, som håber, at det kommende partnerskab med Coop vil gøre ham mindre sårbar over for ændringer i markedet, mens de såkaldte økoplus-svin kan se frem til endnu bedre forholdbåde ude og inde , end der er beskrevet i økologireglerne.
Foto: Morten Telling
Wellness-svinet får et bedre liv
Bertel Hestbjergs såkaldte økoplus-koncept omfatter bl.a.:
Grisene fravænnes først efter 10 uger
Træer og buske på 20-30 procent af udearealet
Drægtige søer har adgang til areal med jordskokker om vinteren
for at forbedre velfærden i stalden og opnå en tættere dialog med de forbrugere, som køber hans kød, da det bliver muligt at sætte ansigt på producenten og den bedrift, svinene er produceret på.
Under alle omstændigheder er det Bertel Hestbjergs vurdering, at det vil være en fordel for hele branchen, hvis der fremover kommer
Hverken han eller Karstenske svineproducenter på sigt kan komme til at producere økoplus-svin.
- Men nu skal vi først lige i gang, og vi kan først se, om det kan bære, når vi har været gennem en lav konjunktur, men jeg tror på det. Der er altid nogle, der vil betale lidt ekstra for det ypperligste, og jeg vil gerne lave det ypperste.
I forbindelse med partnerskabsaftale med Coop har Bertel Hestbjerg dannet
selskabet Organic Pork A/S sammen med to samarbejdspartnere, som hver ejer en tredjedel:
Primærproducent: Bertel Hestbjerg
Salg/eksport: Karsten Deibjerg Kristensen, direktør og medejer af Tamaco Gruppen
Slagtning/transport: Leo Grønvall, DanePork
Først valgte Thises andelshavere at forlade Friland. Nu følger landets suverænt største producent af økologiske svin efter. Dermed er der udsigt til et brud på Frilands monopolagtige position på det hjemlige marked for økologisk detailkød
KØD
AF JAKOB BRANDT
De økologiske kødproducenter har netop taget hul på et år, som formentlig vil komme til at markere en milepæl for branchen.
Med den tidligere Friland-direktør Karsten Deibjerg Kristensen som bindeled har dagligvaregiganten Coop Danmark via to nye partnerskaber kridtet banen op til det hidtil mest seriøse brud på Frilands monopolagtige status.
- Markedet for økologisk kød er nu så modnet, at der er nødt til at være
mindst to spillere på banen. Var det ikke blevet os, var der kommet nogle andre, siger Karsten Deibjerg, som i dag er adm. direktør for Tamaco Gruppen.
Slår streger til ny markedsordning Han havde udviklet Friland til Europas største økologiske slagteri, da han i 2013 valgte at forlade selskabet og købte sig ind i Tamaco Gruppen, som han i dag står i spidsen for. Det er fra den position, at han nu er med til at slå stregerne til en ny markedsorden. Via Tamaco får han hovedansvaret for salget af både det økologiske okse- og svinekød, som via de nye partnerskaber ender i køledisken i Coops 1200 butikker.
I den forbindelse har han noteret sig, at Friland trods frafaldet af andelshavere forventer at øge antallet af slagtninger af øko-svin med ca. 10 procent i både 2016 og 2017. Men han tør ikke spå om, hvordan markedet vil reagere på tilgangen af kød.
- Det er ingen hemmelighed, at der i øjeblikket er et europæisk marked, som er underforsynet med kød. At vi kommer på banen, ændrer ikke ved det. Det ændrer kun på, hvem der handler med hvem. Det interessante er, om markedet kan opsuge
de øgede mængder af svinekød, som er på vej i de kommende år, siger Karsten Deibjerg.
Utopi at fastholde monopolstatus Den vurdering er Friland-direktør Henrik Biilmann grundlæggende enig i, og udover at han naturligvis ærgrer sig over at skulle vinke farvel
okse- og svinekød, ønsker han Tamaco og Karsten Deibjerg velkommen på det økologiske kødmarked.
- Jeg er spændt på at se de nye tiltag, som de kommer med, og hvordan de vil sætte sig i markedet, siger Henrik Biilmann.
Med afsæt i den positive salgsudvikling kommer det ikke bag på
ham, at Friland nu får en betydelig konkurrent på hjemmemarkedet, og han oplyser, at Friland er på vej med selskabet til den nye situation.
- Det ville være utopi at tro, at vi kunne blive ved med at beholde markedet alene, siger Henrik Biilmann. Han håber, at nye kødkoncepter og øget konkurrence vil være med til at løfte hele det økologiske kødmarked.
Friland fylder hullet
Hos Friland har direktør Henrik Biilmann stor respekt for tankerne bag Bertel Hestbjergs økoplus-koncept, og når han ikke kunne arbejde videre med det, var det primært fordi, det
Henrik Biilmann og Friland er på vej med nye initiativer, som skal riste selskabet til en fremtid med øget konkurrence.
i hans optik grundlæggende strider mod andelstanken at belønne en enkelt andelshaver.
og få mest muligt ud af alle andelshavernes produktion, siger direktør, som oplyser, at halvdelen af hullet efter Hestbjergs svin bliver fyldt via en øget produktion hos de nuværende andelshavere, mens resten kommer fra nyomlagte svineproducenter.
Tamaco-koncernen med hovedsæde i Hasselager ved Aarhus får en nøglerolle, når Frilands monopolagtige status for salg af økologisk kød for alvor bliver udfordret i sidste halvår af 2016
KØD
AF JAKOB BRANDT
Det bliver en garvet kødkøbmand i skikkelse af den tidligere Frilandsdirektør Karsten Deibjerg Kristensen, som sætter sig i spidsen for salgsarbejdet hos Organic Pork A/S.
Sammen med et privat slagteri og op mod 23.000 slagtesvin fra Bertel Hestbjerg, som er landets største producent af økologiske svin, er han fra efteråret parat til at udfordrer Frilands dominerende position på det danske marked for økologisk svinekød.
Han indtager nogenlunde samme nøglerolle i forbindelse med et andet Coop-partnerskab. Det omfatter alt oksekødet fra andelshaverne hos
Thise Mejeri, der til sommer forlader Friland og dermed fravrister selskabet 10 procent af det økologiske oksekød.
Bertel Hestbjergs exit får endnu
større betydning, idet det medfører, at Friland på én gang må vinke farvel til næstet hver femte af de svin, som bidrog med næsten halvdelen af selskabets omsætning i det seneste regnskabsår, hvor de økologiske svineproducenter red på en gylden bølge af rekordafregninger.
Det er med lidt blandede følelser, at den tidligere Frilands-direktør Karsten Deibjerg Kristensen bevæger sig tilbage på sin gamle hjemmebane, hvor Organic Pork A/S bl.a. vil lancere en ny økologisk wellnessgris.
Andre stod på spring
Karsten Deibjerg er med andre ord i færd med at etablere en betydelig salgskanal på det danske marked for økologisk kød, men han er overbevist om, at markedet nu er er så stort, at -
rer.
- Siden jeg solgte de første økologiske svin for Økokød for 25 år siden, er markedet modnet så meget, at der er plads til mere end én udbyder, siger Tamaco-direktøren.
Set fra hans skrivebord er etableringen af partnerskaber en logisk konsekvens af de seneste års positive udvikling på det danske og det globale kødmarked, og han er overbevist om, at andre aktører stod på spring i kulissen, hvis ikke Tamaco forsøgte at løfte opgaven med at skabe et mere konkurrencepræget
og dermed også mere dynamisk marked.
- Det er klart, at vi skal være dygtige for at matche Friland. Vi er en lille mus i den store sammenhæng, siger den jyske kødkøbmand om Tamaco Gruppen, hvis årsomsætning på knap en halv mia. kr. kun svarer til knap én procent af Danish Crownkoncernens omsætning.
Kunderne er der Der er stadig en del forhold omkring Organic Pork, som ikke er aftalt i detaljer.
- Men der er en klar rollefordeling, og vi gør hver især dét, som vi er bedst til, siger Karsten Deibjerg om samarbejdet mellem Tamaco, Bertel Hestbjerg og direktør Leo Grønvall fra slagteriet DanePork, som får ansvaret for slagtningerne.
Hvor stor en del af Organic Porks kød, som Coop har forpligtet sig til at aftage, ønsker han ikke at oplyse. I udgangspunktet ligger det dog fast, at økoplus-kødet fra Bertel Hestbjergs velfærdsgrise primært skal sælges på hjemmemarkedet, og både Coop og Karsten Deibjerg forventer, at der er kunder til en økologisk velfærdsgris.
Jeg skal sælge alle stumperne
- En gris er ikke bare en gris, og vi kan se inden for andre varekategorier som oksekød og mejeriprodukter, at der er et marked for kvalitetspro-
dukter. Når først vi får fortalt historien om Bertels koncept, tror jeg på, at vi kan opnå en højere pris, siger Tamaco-direktøren.
Men han lægger ikke skjul på, at han skal ud på det globale marked for at få regnestykket til at hænge sammen, og han ved, hvad han taler om. Gennem 22 år var han hovedkraften bag udviklingen af Friland til Europas største økologiske slagteri. Han er stadig stolt over resultaterne i det selskab, som han dog valgte at forlade i 2013 efter en organisationsændring i toppen af Danish Crown-koncernen, som overtog Friland i 1999.
- Økologisk svinekød er et kostbart produkt, og mit hovedfokus bliver at få alle stumperne ud på de markeder, hvor de er mest værd, siger han.
Genskaber den gamle pionérånd Karsten Deibjerg oplyser, at det er lidt af en tilfældighed, at han nu vender tilbage til økologien.
- Da jeg forlod Friland, havde jeg ingen planer havde om at skulle arbejde med økologisk kød, men kunderne blev ved med at spørge til økologi, så vi begyndte lidt i det små. Siden blev jeg kontaktet i forbindelse med Thises partnerskab med Coop, og det er vanskeligt at drive en privat virksomhed, hvis ikke man må handle med det, som markedet efterspørger, siger direktøren.
Få kender markedet for økologisk kød bedre end den tidligere Frilands-direktør, som er spændt på at vende tilbage til den økologiske gren af landbruget, når han som direktør og medejer af Tamaco Gruppen skal stå i spidsen for salget af okse- og svinekød til Coops to nye partnerskaber med udvalgte økologiske kødproducenter.
Han oplyser, at han oplever en stor arbejdsglæde ved at igen at arbejde tæt sammen med en gruppe engagerede landmænd, som brænder for det, de laver. De er med til at genskabe noget af den pionér- og iværksætterånd, som kendetegnede hans første år hos Friland. - Så det er på ingen måde en bitter mand, som nu udfordrer sin gamle arbejdsplads, pointerer Karsten Deibjerg.
Der blev langet mange økologiske ænder over disken i Dansk Ands nyindrettede butik Vestjyske Råvarer, men i slagteriet løb direktør Martin Daasbjerg ind i store udfordringer, da kunderne begyndte at klage over ænderne.
kaotisk opstart på havnen i Struer, og 27. december valgte direktør Martin Daasbjerg at tilbagekalde hele produktionen fra december på grund af ’dårlig lugt’
FJERKRÆ
AF JAKOB BRANDT
Martin Daasbjerg vidste godt, at han påtog sig en stor opgave, da han valgte at etablere det økologiske fjerkræslagteri, som branchen har efterlyst, siden landets sidste større andeslagteri lukkede i 2006, men næppe nogen havde forudset, at han skulle møde så meget modgang, som det blev tilfældet.
I dagene op til og lige efter juleaften blev han og Fødevarestyrelsen
De klagede over, at de havde købt ænder med en meget dårlig lugt.
I første omgang vurderede parterne, at problemet var afgrænset til en enkelt parti, og 23. december greb Fødevarestyrelsen ind og pålagde Dansk And at trække et parti på 1100 ænder tilbage på grund af ’afvigende lugt’. Det drejede sig om ænder pakket 10. december og solgt i 158 butikker rundt om i hele landet.
Men siden viste det sig, at problemet også omfattede ænder, der var slagtet andre dage, og 27. december tilbagekaldte Dansk And alt, hvad der måtte være tilbage af decemberproduktionen.
Det ligner noget nær den værst tænkelige start for slagteriet, og da Økologi & Erhverv kontaktede Dansk And mellem jul og nytår, var Martin Daas-
gelys, hvor han blev anklaget for at
have ødelagt julen for mange familier, ønsker han ikke at udtale sig yderligere til pressen, før han har helt styr på præcis, hvad der gik galt med ænderne, og hvordan han i samarbejde med fødevaremyndighederne kan sikre, at det aldrig gentager sig.
Hans telefonsvarer henviser derfor journalister til selskabets pressemeddelelser, som ligger på hjemmesiden danskand.dk.
- Årsagen til denne tilbagetrækning er det antal kundehenvendelser, der er tilgået både os i Dansk And såvel som hos Fødevarestyrelsen, hedder det i pressemeddelelsen.
Skal genopbygge kundernes tillid
Men der er næppe nogen, som beklager forløbet mere end 64-årige Martin Daasbjerg, som har leveret ænder til hovedparten af landets største dagligvarekæder.
Forude venter nu en kæmpe opgave med at genskabe tilliden til slagteriet efter sagen, som den lokale presse døbte ’Ande-gate’.
Den efterlader Dansk And med en større økonomisk lussing. Forløbet har uden tvivl også tæret på den lokale goodwill-konto, som ellers var særdeles velpolstret, da Økologi & Erhvervs reporter 21. december købte årets juleand i butikken Vestjyske Råvarer, som Dansk And har indrettet i forbindelse med slagteriet.
Der var både trængsel og højt humør blandt kunderne i butikken, mens de sidste ænder måtte lade livet på slagtegangen, hvor det brugte tyske slagteanlæg gennem startfasen bød på en del indkøringsvanske-
Med kurs mod endnu et rekordregnskab er Aarstiderne vokset ud af de nuværende rammer ved Barrit, og før jul vedtog Hedensted Kommune en lokalplan, som sikrer selskabet masser af plads til fremtidig vækst
NETHANDEL
AF JAKOB BRANDT
For Martin Daasbjerg og det nye andeslagteri i Struer udviklede julen sig til et mareridt, som formentlig skyldes en for langsom nedkøling af de nyslagtede ænder.
Fra kunderne var der masser af roser til Martin Daasbjergs slagteri, som skaber nye lokale arbejdspladser i Struer, og som en af de mange kunder sagde, før hun forlod butikken med en friskslagtet and under armen:
- Når en mand satser så meget, så er vi også nødt til at bakke det op.
Kødkontrollen var på plads Fejlen, der betød, at de ferske ænder fra Dansk And nåede at gå i fordærv, inden de blev solgt til kunder landet over, skete, selv om Fødevarestyrelsens kødkontrol var massivt til stede i slagteriets startperiode.
- Vi har været til stede hver eneste dag, når der har været gennemført slagtninger, og vi har indtil videre ikke konstateret forhold, der kunne have betydning for fødevaresikkerheden, sagde kødkontrolchef Jens Dissing fra Fødevarestyrelsen før nytår til Dagbladet Holstebro-Struer. Slagteriet og kødkontrollen har nu god tid til en minutiøs gennemgang af hele slagteprocessen, da slagteriets næste slagtning ligger i slutningen af januar.
Det går strygende for Aarstiderne, og selv om årsregnskabet endnu ikke er offentliggjort, oplyser selskabets direktør Annette Hartvig Larsen, at væksten i 2015 ligger på nogenlunde samme høje niveau som året før, hvor Aarstiderne omsatte for 367 mio. kr.
Det er fortsat især en voksende interesse for måltidskasserne, som -
bet en lille gave fra Hedensted Kommune, som valgte at ændre zonestatus for fem ha landzonejord omkring Barritskov. De blev konverteret til byzone, da et enigt byråd vedtog Lokalplan 1021.
Dermed er vejen banet for mere end en fordobling af Aarstidernes eksisterende lejemål, som omfatter 7.000 kvm.
Laver det, vi er nødt til I lokalplanen er beskrevet en meget ambitiøs byggeplan, som omfatter 8.000 nye kvm, der skal opføres i to etaper, men ifølge Annette Hartvig Larsen har selskabet i første omgang valgt kun at gøre det allermest nødvendige.
I øjeblikket har de ansatte mere end nok at gøre med at følge med efterspørgslen på de populære måltidskasser.
- Men vi vokset ud af vores rammer, og vi er allerede i gang med byggeriet, men det bliver noget mindre omfattende end de planer, vi oprindelig havde planlagt, og kommer til at omfatte ca. 2000 kvm, siger Annette Hartvig Larsen.
Dermed sigter hun til, at de seneste års salgsfremgang har gjort pladsen på lageret og i pakkeriet i Barrit så trang, at virksomheden har været nødt til at benytte store telte for at sikre tilstrækkeligt med overdækket lagerplads.
Indsigelse trukket tilbage I stedet for at bygge helt nyt afhjælper virksomheden den akutte plads-
mangel via om- og tilbygninger til de eksisterende bygninger.
Det område, som oprindeligt var udset til at huse Aarstidernes fremtidige udvidelser, er i Kommuneplan 2013 udpeget som særligt værdifuldt landskab, der som hovedregel ikke udlægges til erhvervsformål.
Da lokalplanen var i høring i begyndelsen af 2015, blev den derfor bremset af en indsigelse fra Naturstyrelsen.
Uden mulighed for at udvide frygtede Thomas Harttung og Søren Ejlersen, der stiftede Aarstiderne i 1999, at selskabet kunne blive
Hedensted Kommune, men nu bliver det ikke aktuelt.
Flytning gav ingen mening Ifølge borgmester Kirsten Terkilsen (V) fra Hedensted Kommune, er det
Aarstidernes aktiviteter til et erhvervsområde et andet sted i kommunen, som er den normale procedure for erhvervsvirksomheder. Derfor er hun yderst tilfreds med, at det var muligt at tilrette lokalplanen, så den blev spiselig for planmyndighederne, som 1. dec. trak indsigelsen tilbage.
- Aarstidernes aktiviteter er så tæt knyttet til godset og jorden, hvor sælger, så det giver ingen mening atmesteren.
Hjælper unge i arbejde Hun glæder sig samtidig over, at et enigt byråd stemte for lokalplanen, og politikerne håber, at udvidelsenpladser og styrke det gode samarbejde, som kommunen allerede har med den økologiske abonnementsordning omkring unge borgere, som skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet.
Ifølge Annette Hartvig Larsen er det en rolle, som Aarstiderne meget gerne påtager sig som en del af virksomhedens sociale ansvar, og hun oplyser, at selskabet alene i 2015 skabte 30 nye stillinger, hvoraf de 20 er på Barritskov.
Dermed har selskabet rekordhøje 150 fuldtidsstillinger, som dog er fordelt på et langt større antal ansatte, da mange arbejder på deltid eller er sæsonansatte.
Også antallet af leverandører vokser, og ifølge direktøren bliver en af de store fremtidige udfordringer at holder fast i den nærhed, som altid har været en vigtig del af selskabets dna.
Claus Pych og Louise Gormsen har fået succes med at sælge økologiske krydderier, som de selv maler, blander og pakker til både butikker, storkøkkener og private
KRYDDERIER
Louise Gormsen på ferie i Hamborg, hvor de tilfældigt dumpede ind i en velduftende og inspirerende butik, som solgte krydderier i løs vægt.
Da de kom hjem til Glumsø, hvor de bor på et nedlagt landbrug, spirede drømmen om at lave en lignende butik i Danmark, hvor kunderne selv har mulighed for at gå på opdagelse i krydderidåserne.
- Men vi indså hurtigt, at det ville være et meget stort arbejde at etablere en fysisk butik. Vores udfordring er, at vi begge har fuldtidsjob. Claus arbejder på Mændenes hjem i København og jeg er assurandør, siger Louise Gormsen.
Derfor opstod ideen om at etablere en netbutik, som de i første omgang kan drive i fritiden.
Parret, som begge er sidst ikendte lokaler med pakkeri og lagerrum i ejendommens lade, og 1. august sidste år åbnede de netbutik-
SpiceYou har indrettet eget pakkeri på et nedlagt landbrug ved Glumsø, hvor Louise Gormsen (foto) og Claus Pych selv blander og pakker de økologiske krydderier.
- Når vi har valgt økologi, er det fordi, vi tror, det er vejen frem.
Kunder kan få egne blandinger
Råvarerne har de fundet frem til efter længere tids udforskning af nettet, og alle krydderierne i sortimentet bliver leveret fra en engelsk grossist.
halvt ton, siger Louise Gormsen, som -
dende krydderier til sortimentet. De bruger familie og venner som til det rette mix af krydderier og -
deriblandinger, som er mere populære end de rene krydderier. pakker krydderierne. De laver deres egne labels, og når en kunde bestiller karry, bliver den friskmalet på en lille kornkværn.
På netshoppen operere SpiceYou med en enhedspris på 35 kr. for krydderierne, og engrospriserne er baseret på, at kunderne kan opnå en fair avance ved at tage den samme pris.
Duft til krydderierne på Foodexpo
sen.
Webbutikken tilbyder over 80 forskellige krydderier i form af færdige blandinger samt hele eller stødte enkeltkrydderier.
ter fra 6.-8. marts.
’Favoritten’ – et kyllingekrydderi
lever helt op til sit navn, men der ryger også en del poser med rodfrugtkrydderiet ’Til rødderne’ og ’Grønt i ovnen’, et krydderi til grøntsager.
- Vi tilbyder desuden, at gårdbuderes helt egne krydderiblandinger, besøgt, har taget imod med kyshånd.
Ingen er for små eller for store På forhånd havde parret ellers en forventning om, at netsalget til private kunder ville blive den vigtigste forretning, men der tog de fejl.
- Vi blev overrasket over at opdage, at det er salget til de fysiske butikker, som omsætter for mest. Vores første større ordre kom fra Den franske vinhandel i Roskilde, som bestilte fem poser af 70 krydderier og krydderiblandinger, siger Louise Gormensen.
Hun betegner krydderier som et
MEJERI: I samarbejde med Naturmælk er Løgismose på vej med en ny økologisk mejeriserie, som bliver markedsført som ’Smagen af Frihed’.
Serien er baseret på mælk fra årsskiftet meldte sig ind i Naturmælk, som også kommer til at stå for tapningen af mælk til serien, mens Løgismose får ansvaret for produktionen af syrnede produkter og forskellige typer hvide oste.
mælk.
OMLÆGNING: Patienter på Herlev og Gentofte Hospital skal have mere økologisk mad. En aftale med Københavns Madhus skal bidrage til at begrænse madspild og forbedre madens kvalitet.
taknemligt produkt, da holdbarhe-ste mennesker bruger i den daglige madlavning.
De økologiske krydderier har også fundet vej til to store SuperBrugsen-
For at opnå det størst mulige salg mindsteordre, og salget vokser lige så stille.
- Der er ingen, der er for små for os, og der er ingen, der er for store, siger Louise Gormsen.
Hun oplyser, at drømmen er, at omsætningen på et tidspunkt når et niveau, så de begge kan leve af butikken.
- Prismæssigt har vi lagt os på niveau med Urtekram, men vi har valgt at sælge med lidt større volumen i poserne, som typisk rummer 47 g.
Debut på Foodexpo
et fritidsprojekt, kniber det med tiden til at tage på landevejen for at opsøge potentielle kunder.
Så da Økologisk Landsforening -
maet ville udstille i økologihallen på Foodexpo i Herning, besluttede tiden er moden til at debutere som messeudstiller.
- Det koster 16.000 kr. at være med. Det er mange penge for os. Parret håber derfor, at messen kan blive en indgang til hele den øko-
De er meget positive, men de køber ikke så meget som detailbutikkerne, hvor der er kortere mellem ordrene, så dem går vi nok mest efter.
- Maden er en del af behandlingen, og derfor skal den være så velsmagende og indbydende som overhovedet muligt. Det kan økologien hjælpe med. Det er en motor for at servere mad af høj kulinarisk kvalitet, fordi vi oplever, at vi med friske økologiat tilberede maden på, siger Herlev og Gentofte Hospital.
går i luften
dre testperiode er Økologisk Landsforenings guide til lokal afsætning gået i luften, og Tine Fallesen fra Comida Fødevarerådgivning, som har lavet hjemmesiden, håber, at mange vil benytte det nye tilbud, som er fyldt med at forarbejde og sælge egne produkter direkte fra gården. - Selv om guiden har været igennem mange testpersoner er der uden tvivl stadig ting, der kan blive endnu bedre. Derfor må I meget gerne melde tilbage til os, hvis I opdager elementer, der mangler, eller hvis I har idéer/forslag til forbedringer, siger hun. Besøg guiden på: http://lokalafsaetning.dk/
16. januar kl. 10–18. Biodynamisk vinterseminar om jordens frugtbarhed i et fysisk, biologisk og kosmisk perspektiv. Oplæg af Verner Andersen, Martin Beck, Søren Ejlersen, Michael Larsen, Erik Frydenlund. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Se program på www. biodynamisk.dk Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.
23. jan. 10-16. Biodynamisk ”Bi Skole” i Odense med Erik Frydenlund. Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 4 lørdage fra jan. til juli. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk
24. januar kl. 10–16. Frøsamlerne afholder begynderkursus inden for frøalv og frøsamling. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Se mere på www.froesamlerne.dk/kalender. Arr: Mere Liv i Haven Silkeborg.
28. januar kl. 13.30. Økokøds vin-
Renbæk. Tilmelding: mail skovvej24@mail.dk eller tlf. 7255 3610. Arr: Producentforeningen Økokød.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Læs om de økologiske spisemærker på oekologisk-spisemaerke.dk
Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges
Tidlige: Solist
Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta
Bestilling senest 15. januar med levering senest 1. marts www.danorganic.com danorganic@danorganic.com
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding
Tlf. 97 19 88 99
Fax 97 19 89 03
Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 11.-12. marts 2016 i på Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 ’indkomne forslag’, skal være modtaget skriftligt på cuh@okologi.dk senest den 29. januar 2016. Programmet for dagene udsendes med Økologi & Erhverv, der udkommer i uge 3.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – vi glæder os til at se dig.
Fuldkornsbrød – Bagning med bageferment. Henning Güldenstein. 132 s. 199,95 kr. www. fuldkorn.dk.
Er sprøjtemidler farlige – og hvordan kan vi mindske brugen af dem?
Tirsdag d. 26. januar kl. 14.30-17.15
Arr: Det Økologiske Råd
Fremtidens landbrug –i lyset af Landbrugspakken
Arr: Det Økologiske Råd www.ecocouncil.dk
Nyt fra mark og stald på Landbrugsbloggen
Investeringsstøtte – har du fået tilbuddene hjem?
Har du en hjemmeside?
Penge ind på kontoen
Tid til jordprøver
Naturfremme i agerlandet
Læs om det på okologi.dk/okoblog
10.-13. februar
Se mere på www.biofach.de
Økologiske sælges stikløg og
læggekartofler
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Søren
Tåsinge 2, Vej Lolks
Svendborg 5700
email: bestilling@bioselect.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling
lørdag d. 30. 1. 2016 kl. 12 på adressen: Hårslev Forsamlingshus, Bogensevej 59, 5471 Søndersø Biodiversitetsgaarde i Danmark
Fremtidens økologer er uddannet produktionsledere
fra Kalø Økologisk
Landbrugsskole
Næste hold starter 1. februar 2016 8410 Rønde · Tel
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: Økologiske kvier - limousine-krydsninger med horn. Har altid gået ude. Odense. Tlf. 2049 3282.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Torsdag d. 28. januar med start kl. 13.30 fra Statsfængslet Renbæk
Turens program:
Renbæks sortbrogede kvægbesætning Oplæg om naturplejeprojekter Rundtur på Rømø Fælles aftensmad på Holms Røgeri
Forventet afslutning kl. 18
Gratis for alle medlemmer
Alle, som overvejer at søge støtte fra Økokød, opfordres til at deltage i turen, som giver mulighed for at drøfte idéer til at fremme af markedsføring og produktion af økologisk kød.
Tilmelding:
Erling Christensen, mail: skovvej24@mail.dk, tlf. 72 55 36 10
Producentforeningen Økokød www.okokod.dk
Miljøservice tilbyder følgende kaliholdige restprodukter
Indeholder i kg/ton: 1,1 N 0,2 P 1,7 K samt Mg og S
leveres omkostningsfrit i gylletank i Varde kommune og nabokommuner skal indgå i gødningsregnskabet som konventionel gødning med max 70 N/ha
Doseres med op til 3,6 t/ha svarende til 54 kg K og 27 kg P/ha
udspredes omkostningsfrit i Favrskov kommune og nabokommuner kan kombineres med husdyrgødning
Miljøservice udfærdiger for begge produkter papirgang i henhold til gældende lovgivning
Efter et længerevarende forarbejde har Miljøog Fødevareministeriet udgivet en ny vejledning til frøsamlere, -virksomheder og hobbyavlere om handel og overdragelse af frø og sædekorn Spelt, emmer, enkorn, ølandshvede og nøgenbyg. Navne på kornsorter, som i de senere år er blevet en del af danskernes ordforråd. Takket være nogle få ildsjæle og ’frønørder’ er de gamle kornsorter blevet genopdaget og udbredt, men faktisk har det været et arbejde på grænsen til det kriminelle på grund af de regler og krav, der gælder for handel med frø og sædekorn i EU. Krav, som har været en bremse for fremavl af eksempelvis kornsorter, der egner sig bedre til dyrkning under økologiske forhold. Derfor har Økologisk Landsforening bidraget aktivt til et arbejdet Dialogforum for EU for sortslovgivning, som nu er mundet ud den ny vejledning ”Frø og sædekorn 2” fra Miljøog Fødevareministeriet. Hidtil har EU’s sortregler ikke tilladt handel og brug af såsæd, som ikke var på sortslisten. En lempelse af reglerne skabte indledningsvis nervøsitet hos såsædsindustrien for, at det ville føre til en underminering af EU’s sortssystem. ib@okologi.dk
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
CISU har bevilget 7,5 mio. kr., som gør det muligt at fortsætte Økologisk Landsforenings udviklingsarbejde i Uganda og på Zanzibar i Tanzania
Mens den danske regering skærer hårdt i ulandsbistanden og har smækket kassen i for videreførelse
er Civilsamfund I Udvikling, CISU, parat med en stor pose penge til en tre-årig videreførelse af Økologisk Landsforenings projekter i Østafrika. Udviklingsorganisationen CISU har netop bevilget 7,5 mio. kr. til igangværende projekter, som skal bidrage til at styrke den økologiske produktion og modne udvalgte markeder i Uganda og på Zanzibar i Tanzania til handel med produkter fra lokale økologer.
- Uden støtten var projekterne stoppet, siger Per Rasmussen, der er international konsulent i ØL. Siden 2013 har han og danske økologer sammen med en håndfuld lokale økologiske landbrugsorganisationer stået i spidsen for landbrugsudviklingsaktiviteter i Uganda og på Zanzibar. Per Rasmussen planlægger nu en rejse til Afrika i marts. Målet er at skabe et agro-økologisk landbrug, der er mere ressourceeffektivt, mere robust over for klimaforandringer og som forbedrer fødevareforsyning, indtjeningen og beskæftigelse for tusindvis af landbofamilier og småbønder i landområderne.
Fokus på lokal afsætning - I Uganda har 5.000 landbofamilier fået øget deres viden om landbrug og ressourceudnyttelse, og i de kommende to år vil projekterne fokusere på markedsudvikling og markedsføring af produkterne samt på at skabe
delsesrig organisering af de økologiske bønder i landene, siger Kristina Due, formand for Ulandsudvalget i ØL. Resultaterne af pilotprojekterne har været så positive, at CISU har valgt ikke bare at støtte en videreførelse af dem, men også at støtte med det dobbelte af de tidligere bevillinger.
Et omdrejningspunkt i udviklings-
arbejdet er etablering af såkaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG), som er faglige fællesskaber, hvor bønderne deler og løser hinandens udfordringer gennem videndeling.
- I Danmark har vi en lignende model i den sundhedsrådgivning, som er et lovkrav i kvægbruget. Her kan landmænd oprette en staldskole, som fungerer efter samme princip,
hvor det er landmændenes fælles viden, frem for en ekspert eller konsulents, der kommer i spil. Det er en model, som har vist sig uhyre effektiv begge steder, siger Per Rasmussen. Næste fase af projekterne fokuZanzibar og på at udvikle de lokale markeder for økologiske fødevarer i Østafrika. jb@okologi.dk