Økologi & Erhverv nr 579 11-12-15

4

Økologi beriger samfundet

Får politikerne i virkeligheden både i pose og i sæk, når de støtter økologien? Læs om ICROFS’ nye vidensyntese, der blev sat både til afstemning og debat på Økologikongres 2015.

Plantedække hele åretRekordår for Hanegal

Det er hverken bonitet eller areal, men derimod arbejdet med livet i jorden, der er afgørende for, om man har succes som landmand, siger tysk konsulent, som fremhæver betydningen af efter- og mellemafgrøder kombineret med tilpasset gødskning.

10

Med en vækst på 15 procent, et nyt rekordregnskab med en fordobling af bundlinjen og et år med store fremtidsrettede investeringer tegner fremtiden lys for Hanegal.

15

ERHVERV ØKOLOGI

I projektet pECOSYSTEMS måler forskerne, om energiafgrøder kan opsamle overskydende N fra farefoldene på Ulvehøjgård. side 14

Minister beder Miljøstyrelsen handle

For tredje år i træk er dansk frugt blevet forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Nu beder miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen Milløsninger

- Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at drøfte med erhvervet, om der er andre muligheder for at reducere spredningen af prosulfocarb og sam-let om kompensation. Sådan svarer miljø- og fødevareminister Eva Kjer

Hansen i en kommentar til Økologisk Landsforenings krav om et forbud mod sprøjtegiften prosulfocarb, som for tredje år i træk har forurenet dansk frugt.

I sit svar understreger Eva Kjer Hansen, at der i år kun er tale om ét fund, men det er ét fund for meget. Og derfor har NaturErhvervsstyrelsen udført et uanmeldt kontrolbesøg og konstateret, at stoffet er brugt på lovlig vis på de omkringliggende marker.

- Anvisningerne fra erhvervets handlingsplan for prosulfocarb er blevet fulgt. Det kan ikke udelukkes, at fundene skyldes sprøjtning læn-

gere borte eller muligvis regnvand, tilføjer Eva Kjer Hansen. I 2016 og 2017 udfører DCE og DCA detaljerede målinger af spredningen af prosulfocarb, hvilket vil være med til at forbedre videngrundlaget omkring spredning og deposition af prosulfocarb. Projektet udføres for Miljøstyrelsen. Endvidere skal Delprogram for luft under NOVANA revideres i de kommende år, og i forbindelse med denne proces skal det vurderes, hvordan måleprogrammet kan optimeres for at få bedre data til vurdering af årsagerne til depositionen af prosulfocarb i Danmark. ib@okologi.dk

11. december 2015 nr. 579

35. årgang

Den danske eksport af økologiske fødevarer fortsætter med at vokse, og på seks år er der gnavet en halv mia. kr. af underskuddet i udenrigshandlen

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Med en stigning på 12 procent fortsætter den stejle vækstkurve for den danske økologi-eksport, som i 2014 rundede 1,7 mia. kr. Danmark er dermed kommet et stort skridt nærmere balance i udenrigshandlen med økologi. Det fremgår af de nye eksporttal, som Danmarks Statistik offentliggjorde mandag.

På basis af de seneste mange års vækst og aktuelle tilbagemeldinger fra branchen forventer Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, at Danmark vil eksportere økologi for minimum tre mia. kr. i 2020. Hendes optimisme bygger på

Det går kun én vej - Økologi er slået igennem i dagligvarekæder og professionelle køkkener i rigtig mange lande - og udviklingen går kun i én retning: opad! Dansk økologi er eftertragtet i udlandet på grund af vores mangeårige erfaringer med økologisk produktion. Vi er det land i verden, der har den højeste økologiandel i vores fødevaresalg. Det betyder bl.a., at de danske virksomheder kan bidrage med et bredt udvalg af innovative, økologiske produkter, siger Helene Birk. Hun vurderer, at den positive udvikling vil fortsætte, og at der vil være balance i udenrigshandlen

Væksten sker lige over grænsen Kigger man lidt ind bag tallene, er det tydeligt, at det stadigt er kunder på de nære markeder, som bidrager

mest til eksportstatistikken. To ud af tre eksportkroner hentes i Sverige og Tyskland. Sidstnævnte er Europas største økologimarked, og det er også fortsat det markant vigtigste eksportmarked for de danske økoproducenter.

Salget til Tyskland indbragte 820 mio. kr. Det betyder, at 48 procent af den danske eksport går til tyske kunder. Men det svarer kun til en vækst på 2,7 pct. i forhold til året før. Så er der anderledes vækst i eksporten til Sverige, som i 2014 voksede med hele 42,5 pct. Dermed aftager svenskerne 17 procent af den samlede øko-eksport fra Danmark.

Frugt, grønt og mejeri

Godt en tredjedel af eksporten til Sverige består af frugt og grønt, mens mejeriprodukter med en andel på 84 procent er den altdominerende kategori i eksporten til Tyskland. Det er også de to varekategorier, som er mest iøjnefaldende i den samlede eksport, hvor mejeriprodukter vejer tungest og udgør 51 pct. Det er en tidobling siden 2005. Eksporten af økologisk frugt og grønt steg mærkbart fra 120 mio. kroner i 2013 til 210 mio. kroner i 2014. Det svarer til en stigning på 75 procent.

Importen voksede med Også importen af økologi voksede i 2014. Med en vækst på 9 pct. udgør den 1.941 mio. kr.

Det er 220 mio. kr. mere end eksporten, og også på importsiden ligger Tyskland i spidsen med 19 pct. af den samlede værdi. Nederlandene står for 18 pct. og Italien 14 pct.

Læs mere side 18

MENNESKER & MENINGER

Økologisk Landsforening:

Sprøjtemiddelstrategi skal beskytte økologer

En étårig forlængelse af den nationale Sprøjtemiddelstrategi 20132015 har netop været i høring. Økologisk Landsforening understreger i sit høringssvar, at strategien skal tage højde for cocktaileffekten af pesticidrester i fødevarer og sikre, at økologiske og andre sprøjtefri marker ikke rammes af pesticiderne.

Regeringen ønsker at forlænge den nationale Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Økologisk Landsforening, ØL, kvitterer for regeringens ønske om at beskytte danskernes vand, natur og sundhed. I en pressemeddelelse fra foreningen fortæller ØL, at foreningen i sit høringssvar blandt andet fremhæver sundhedsaspektet, og foreningen understreger, at strategien bør forholde sig til cocktaileffekterne af pesticidrester.

- For så vidt angår sundhed, så bør en sprøjtemiddelstrategi, der skal beskytte danskernes sundhed nødvendigvis forholde sig til cocktaileffekterne. Det er ikke tilstrækkeligt at stille sig tilfreds med, at forekomster af sprøjtemiddelrester ligger under grænseværdien, da det ikke er et udtryk for, at det ikke går ud over menneskers sundhed, skriver ØL i sit høringssvar.

Cocktaileffekten betyder, at pesticidrester i kombination med hinanden kan blive giftige, selvom de hver især ligger under den sundhedsmæssige grænseværdi.

Udgiver

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Økologer skal holdes skadesfri Økologiske Landsforening fremhæver også i sit høringssvar, at økologer og andre landmænd, som ikke anvender pesticider, skal sikres mod forurening fra de arealer, hvor der anvendes sprøjtemidler.

- Udkastet mangler et meget væsentligt pejlemærke. Det må være en højt prioriteret målsætning at sikre, at den del af landbrugserhvervet, der anvender pesticider, ikke påvirker den del af landbrugserhvervet, der ikke anvender pesticider, skriver foreningen i sit høringssvar og henviser

der tre år i træk har ramt æbler og senest pærer og som i den seneste pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen også er fundet på dansk producerede gulerødder:

sprøjtemiddel. Der er udarbejdet en handlingsplan, der skal forebygge ri-

i frugt og grønt, men der er fortsat fundet prosulfocarb i frugt. Økologisk Landsforening mener derfor, at tillægget til sprøjtemiddelstrategien nødvendigvis må indeholde en indsats vedrørende godkendelsesgrundlaget, således at sprøjtemidler, der som prosulfocarb har meget høje fordampningsegenskaber, ikke kan godkendes med henvisning til, at det ikke er muligt at sikre, at disse ikke lander på afgrøder og i folks private haver, hvor de ikke er tiltænkt. Det er ikke tilstrækkeligt, at forekomsten holder sig under grænseværdien, da dette ikke er ensbetydende med, at det ikke udgør et sundhedsproblem, eftersom grænseværdien ikke tager højde for cocktail effekterne, skriver ØL i sit høringssvar.

ib@okologi.dk

Når drømme er gjort af fast stof

LEDER AF PER KØLSTER

Danmark er et landskab med vandet som nabo, med søer, moser og vandløb, med fjorde, sundet og havet mod nord. Og så regner det. Det siler ned indimellem, så det på det nærmeste kan virke, som om der ikke er nogen grænser mellem vi mærket fortællingen om klimaforandringerne, når havet har gnavet og oversvømmet. Vandet er livets moder, det er så uendeligt dyrebart, og i den store verden vil der blive kæmpet om det mere og mere. Selv her hos os skal vi tænke os voldsomt om for at få ’regne’stykket til at gå op. For lidt og for meget.

Jorden er vores livsgrundlag, mulden skaber planterne, som er forudsætningen for alt liv på jord. Og vi har en meget rig jord, som kan yde det mest utrolige, når bare vi holder den dyrket, passer på den og ikke plastrer den til med beton.

Det er min store drøm at se det danske landskab og landbrug genrejst som borgernes spisekammer. Og det er min drøm, at vandet igen kan levere den enorme frodighed af havmad, som er dets potentiale. Det er en mulighed, som kræver, at vi tænker os grundigt om. Og vandet er en af koderne. Alt det vand, der forlader byer og marker, skal være rent. Helt rent. Selv den mindste giftrest eller kemikalieforurening forstyrrer naturens balancer og frugtbarhed. Vores kredsløb skal være reguleret, så de bidrager positivt til naturens husholdning.

Alt det vand, der forlader byer og marker, skal være rent. Helt rent. Selv den mindste giftrest eller kemikalieforurening forstyrrer naturens balancer og frugtbarhed. Vores kredsløb skal være reguleret, så de bidrager positivt til naturens husholdning.

Landbruget har mistet taget i den lokale befolkning. Nuvel der er en jordbærmark hist og her, men det er ikke mere end en generation eller to siden, at byernes omegn var plastret til med drivhuse. Amager for eksempel var et stort gartneri, der var frugtplantager, grønthandlerne solgte friske ting fra baghaven, æg fra egnen og røgede sild fra havnen. Ja, og så var der slagterier, mosterier, møllerier, bagerier, bryggerier osv. i de mindre byer. Med andre

sig fra at være egnens muligheder til at være dybt afhængig af, at vi har et globalt marked, der fungerer.

havets økosystemer er brudt sammen og ikke kan levere sit naturlige

stærkt på retur. Byer er er født af sildefangster, som ingen kan forestille sig i dag.

Det er utroligt, at vi som et af verdens ubetinget rigeste lande har sat os selv i en situation, hvor vi har savet den gren af, som vi selv kan

drømme om at få lov til at sidde på igen. Nu kan den gren ikke sættes på igen, men der kan vokse en ny ud. Det kræver en massiv omtanke, og at det er noget, vi vil. Det er min drøm, at kommunerne og borgerne i de lokale områder får øjnene op for det utrolige potentiale, der gemmer sig i vores muligheder for igen at få jorden i spil og få vandet til at levere. Vi skal turde tro på, at der kan blive en fremtid for unge, som kan drømme om at arbejde med naturen på jorden eller på vandet, som kan trylle med at fremskaffe det bedste, vores natur kan præstere. Vi skal som borgere kun stille os tilfredse med det bedste. Tænk, hvis det igen kan blive muligt at mæske sig i den rigdom, som kan dyrkes lige rundt om hjørnet. Tænk, hvis vores vand igen bliver rent. Tænk, hvis vi kan afbøde klimaforandringerne. Og tænk, hvis vi samtidig kan skabe en dynamisk lokaludvikling. Man har en gang sagt: ’Man skal passe på med det man drømmer om, man risikerer at få det!’. I dette tilfælde, vil jeg meget gerne løbe denne risiko.

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad ERHVERV ØKOLOGI

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

87 32 27 28

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

Får politikerne i virkeligheden både i pose og i sæk, når de støtter økologien?

ICROFS benyttede Økologikongressen 2015 til at offentliggøre vidensyntesen: Økologiens bidrag til samfundsgoder

Produktivitet eller bedre dyrevelfærd

Økologer har en central opgave i at øge produktiviteten og på samme tid højne dyrevelfærden

Debat ændrede holdninger til miljøforbedringer

Miljøpåvirkningen af økologisk jordbrug blev diskuteret livligt på Økologikongres 2015

Økologerne vil gerne være lidt grønnere

Det økologiske landbrug skal minimere sit klimaaftryk og skrue ned for energiforbruget

Kan økologi bidrage mere til natur og biodiversitet?

Spørgsmålet var til afstemning og debat på Økologikongres 2015

Samarbejde - to vindere og ingen tabere

7 Biavlere inviterer til samarbejde

Biavlere og økologiske landmænd har fælles interesse i at samarbejde, og samarbejdet blev sat på prøve på seminar i Vingsted.

8 Bier gavner bundlinjen Økologiske landmænd kan have stor nytte af at være vært for en bigård - økologisk eller ej. Det kan betale sig at gøre bedriften mere bivenlig.

10 Jorden skal have plantedække hele året

Det er hverken bonitet eller areal, men derimod arbejdet med livet i jorden, der er afgørende for, om man har succes som landmand, siger tysk konsulent.

12 Kløvergræs kan forvandles til foder til svin og høns

En del af de udfordringer økologisk landbrug står over for kan løses ved hjælp af en nyudviklet metode, som gør proteinet i kløvergræs tilgængelig for enmavede dyr.

12 Godt produkt - hvis hønsene vil spise det

15 Nyt fra ICROFS

Flerårige blandinger med urter øger jordens frugtbarhed

17 Optimistisk prognose for globalt salg af frugt og grønt

Produktudvikling, innovation og forbrugernes øgede fokus på sundhed vil bidrage til en markant vækst i det globale salg af økologisk frugt og grønt, forudser Markets and Markets

18 Eksporten har kurs mod tre mia. kr.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at der er fremgang i eksporten i stort set alle varekategorier

19 Solid fremgang for Hanegal

Med et nyt rekordregnskab med en fordobling af bundlinjen og et år med store fremtidsrettede investeringer tegner fremtiden lys for Hanegal

20 Økoskabet - en ny måde at sælge lokal økologi på fordele for både producent og kunde

Skal det økologiske regelsæt strammes?

tagere:

Icrofs vidensyntese peger på, at det økologiske landbrug ikke scorer særligt godt på hverken klima eller miljø. Naturtiltagene kunne også være bedre. Synes du, at målsætninger for klima, miljø og natur skal indarbejdes i det økologiske regelsæt?

Jens Christian Mathiasen, mælkeproducent, Givskud

Jeg har været økolog i 19 år, og vi har naturplan, levende hegn, stendynger og frøsøer, og det er alt sammen kommet til i en løbende proces. Vi har som Thise-leverandør fået lavet klimaplan, og vi har solceller og varmegenindvinding. Og så skal vi være med i Månssons biogasanlæg; men jeg ville være ked af, hvis det blev indarbejdet i regelsætte, for det er sjovest, når det sker ad frivillighedens vej.

Signe Frese, miljøchef i Coop

Jagten på den optimale løsning

Kan man både tilgodese dyrevelfærden og miljøet i den økologiske svine- og fjerkræproduktion. Spørgsmålet blev debatteret, da projektet pECOSYSTEMS inviterede til Store regnedag i Hovborg.

havns skolemad

skab ofte at foretrække for begge parter frem for kortere kontrakter, viser europæisk forskningsprojekt.

Den københavnske skolemadsordøkologiske spisemærke i guld for en skolemenu, hvor over 90 pct. af råvarerne er økologiske. Senest har EAT-køkkenet åbnet døren for de

Det vil være en god ide at indarbejde klima og miljø, for det er vigtigt, at økologien bliver ved med at udvikle sig og ikke går i stå i forhold til nye udfordringer, når det gælder klima, miljø og

derfor skal økologien også bevæger sig, så det er tydeligt, hvad forbrugerne betaler ekstra for, når de køber økologi. Hvis ikke økologerne hele tiden har fokus på de områder, risikerer de at blive overhalet af andre – det kunne være biodynamikerne.

Karsten Kjærgaard, økologisk planteavler, Livø

Jeg synes, at økologien bør arbejde i den retning. Vi bliver nødt til at få reduceret klimabelastningen. Det er det, der er dagsordenen, og det er en realitet, som vi bør reagere på. Økologien har altid været båret af idealisme, og det ser heldigvis ud til, at det gror fra neden af. Det var også sådan økologien startede, som en reaktion på det der skete i landbruget. Det er en meget spændende og interessant udvikling.

Chriss Hedeager, biodynamisk landmand, Ølgod

Jeg synes helt sikkert, at klima og natur bør indarbejdes i økologireglerne. Når man bliver økolog og biodynamiker, er det netop fordi, vi er optaget af den jord, som vi har lånt af vores børn. Vi er idealister og er grundlæggende bekymret for klodens tilstand. Derfor er det også vigtigt, at vi forholder os til, hvordan landbruget påvirker klimaet og miljøet.

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år

Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Får politikerne i virkeligheden både i pose og i sæk, når de støtter økologien?

ICROFS benyttede Økologikongressen 2015 til at offentliggøre vidensyntesen: Økologiens bidrag til samfundsgoder

VIDENSYNTESE

Det var ICROFS direktør, Niels Halberg, der indledte gennemgangen af resultaterne fra vidensyntesen med at stille spørgsmålet: Får politikerne i virkeligheden både i pose og i sæk, når de støtter økologien?

Og i vidensyntesens forord svarer Mette Wier, der er bestyrelsesformand for ICROFS på spørgsmålet:

”Det enestående ved økologisk produktion er, at de fælles gevinster i meget høj grad betales af forbrugerne og bæres oppe af et velfungerende marked. Hvis ikke økologien gav disse gevinster, skulle man søge at tilvejebringe dem på anden vis, f.eks. gennem strammere regulering af landbruget generelt.”

Niels Halberg understregede, at vidensyntesen er et produkt af forskning:

- Det her bygger på forskning. Vi har rigtig stor respekt for jeres erfaringer, men vores felt er at arbejde med forskning og dét, der er dokumenteret. Sammen med jeres viden og erfaring kan vi bruge forskningen

til at udvikle økologien, så den kan

Seks områder Vidensyntesen koncentrerer sig om seks områder, hvor økologien potentielt set har mulighed for at bidrage væsentligt til samfundsgoderne. Det er natur og biodiversitet, miljø, energi og klima, sundhed og velfærd for mennesker, sundhed og velfærd for dyr samt erhverv og landdistrikter.

På hvert af disse områder er de økologiske principper og reglers betydning for økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoderne blevet kortlagt,

synergier og dilemmaer, hvor der er brug for en fremtidig indsats inden for forskning, udvikling og rådgivning til at forbedre bidragene.

Fem af disse områder blev sat til debat på kongressen:

Dyrevelfærd

Jan Tind Sørensen fra AU introducerede deltagerne til dyrevelfærd.

forbrugernes forventninger. Og økologi har derfor et skud mere i bøssen. Men der er problemområder: For eksempel er der høj dødelighed blandt

workshoppen om de økologiske landmænds

kalve, høns og grise. Derudover har den økologiske produktion på visse områder problemer med parasitter, sagde Jan Tind Sørensen. Han advarede mod at øge produktionen i økologisk jordbrug ved at give mindre udeliv, mindre plads, tidligere fravænning og mere brug af antibiotika.

- Det bør være omvendt, sagde Jan Tind Sørensen.

Miljø

John Hermansen fra AU introducerede deltagerne til miljø.

- De økologiske principper handler om beskyttelse af grundvand, vandmiljø, natur, jordressourcer og ressourceudnyttelsen. Samtidig minimerer økologisk landbrug risikoen for sprøjtegift på marken og nærpå biodiversitet og natur, sagde John Hermansen.

Men han skitserede også tre områder, hvor det økologiske jordbrug kan udvikle sig:

- Kvælstofudvaskningen - der bruges mindre, men udledningen er den

samme. Årsagen er den måde, der fodres på. Det giver tab af næringsstoffer, og det handler derfor også om produktivitet, for kvælstof er en sparsom ressource i økologisk jordbrug, sagde John Hermansen.

Han anbefaler også, at det økologiske jordbrug udvikler metoder, der kan fastholde næringsstoffer i rodzonen.

toder, som løser problemer med punktbelastningen – for eksempel ved at opnå en større forståelse for næringsstofbehovet til fritgående dyr, sagde John Hermansen.

Natur

Vibeke Langer fra KU introducerede deltagerne til natur

- Økologisk jordbrug fremmer biodiversiteten. Og vi kan konstatere, at økologi i hvert fald performer bedre end det konventionelle landbrug, når det handler om naturtiltag, sagde Vibeke Langer.

Det er især tre kendetegn ved økologiske jordbrug, der gavner bio-

Produktivitet eller bedre dyrevelfærd

Økologer har en central opgave i at øge produktiviteten og på samme tid højne dyrevelfærden

Af Karen Munk Nielsen

passe, hønsene piller fjer, og små tyrekalve bliver skudt ved fødslen, fordi der ikke er penge i at fede dem op.

Disse tre eksempler er nogle af økologiens kendte udfordringer, og de var i centrum på Økologikongres 2015’s workshop om dyrevelfærd. Anledningen var ICROFS’ vidensyntese om økologiens bidrag til sam-

fundsgoder, hvor husdyrenes sundhed og velfærd er det ene.

- Økologiske husdyr har oplagte og iøjnefaldende velfærdsfordele: mere plads, et udeliv og mindre behov for medicinering. Men disse bedre vilkår går ud over produktiviteten, konstaterede professor Jan Tind Sørensen, AU, i sit oplæg til den efterfølgende debat. - Økologiske husdyrproducenter er i samme principielle klemme som konventionelle: De skal år for år blive mere og mere produktive og effektive for ikke at miste indtjening. Det sætter økologien i et dilemma mellem dyrevelfærd og produktivitet.

Samtale rykker holdninger Inden debatten, som foregik i grupper, stemte de ca. 90 fremmødte ja/nej til tre udsagn, hvor produktivitet kunne være i modstrid med dyrevelfærd og økologiens principper.

høns, racevalg hos svin og brugen af kønssorteret sæd i kvægbruget. I alle tre tilfælde var stemningen for vidtstrakte hensyn til økologiske principper. Efter debatten var holdningerne modereret til fordel for de produktionsmæssige hensyn i bl.a. svinespørgsmålet.

- Jeg stemte nej. Vi skal have smågrisedødeligheden ned, men ikke ved at bruge ekstensive racer. Det har vi prøvet, og det går ud over

økologien, når vi får dårligere foderudnyttelse og lav kødprocent, forklarede Arne Steffensen, økologisk svineproducent i Holstebro, i en af gruppediskussionerne.

Og argumentet blev hørt i nogen grad. Hvor stemmetallet for ekstensive racer før debatten var 62 pct., var det efter gruppesnakken stemme.

Tre spørgsmål om dyrevelfærd Deltagerne i Økologikongressens workshop om dyrevelfærd stemte ja/nej til disse tre spørgsmål: Skal økologisk svineproduktion reducere pattegrisedødeligheden ved at vælge andre

diversiteten: fraværet af sprøjtegift, organisk gødning samt mere og bedre markukrudt.

- Men vi skal komme ud over, at i stedet arbejde for at beskytte den eksisterende natur – det, der er vådt, tørt eller magert. Og vi skal stadig tillade ukrudt, differentiere slæt på kløvergræs, så der står noget tilbage til bestøverne, efterlade uopjordbehandlingen mere skånsom, sagde Vibeke Langer.

Hun efterlyste bedre dokumentation – for eksempel af, hvad naturen får ud af, at landmanden laver lærkepletter.

- Vi ved ikke, om en lærkeplet er mere værd i en økologisk mark end en konventionel mark. Og vi mangler værktøjer, der kan vise, hvor der er plads til forbedringer.

Klima og energi

Erik Fog fra Seges introducerede deltagerne til klima og energi.

- Bortset fra so-holdet er det kon-

racer med en markant lavere kuldstørrelse, også selv om det medfører et lavere antal fravænnede grise pr. årsso og en forringet slagtekvalitet?

Skal økologiske Jersey-besætninger opfordres til at anvende kønssorteret sæd, selvom det til en vis grad strider imod de økologiske principper om naturlighed?

Skal vi for fremtiden gennem systemudvikling og regelsætning arbejde for væsentligt

det øger omkostningerne pr. produceret æg?

ventionelle landbrug bedre end det økologiske landbrug, når det handler om energiforbruget. De økologiske malkekvægsgårde er også ret godt med, men de konventionelle er bedre, konstaterede Erik Fog. Han fortsatte:

- Når det drejer sig om CO2 ækvivalenter klarer de økologiske landbrug sig bedst på produktionen af mælk, svin og planteavl, når vi måler pr. ha. Men når det gælder pr. produceret enhed klarer den konventionelle produktion sig bedst.

Erik Fog konstaterede dog, at der er en meget stor spredning.

- Der er brug for, at vi sætter hårdt ind på at optimere vores produktionssystemer. Man kan spørge, om det er reglerne, der skal strammes op, for økologi og klima passer godt sammen, men det er ikke indarbejdet i reglerne.

Landdistrikter

Mette Meldgaard, der er økologisk æbleavler, præsenterede forskningen om økologis betydning for erhvervsudviklingen i landdistrikterne.

- Det er meget svært at sammenligne innovationsniveauet i det økologiske landbrug med det konventionelle landbrug, for vi har ingen tal for det, konstaterede Mette Meldgaard.

Men på trods af, at der mangler tal, kommer forventningerne til de

delse i landdistrikterne alligevel tydeligt til udtryk i vidensyntesen:

”Økologi kan indgå som en katalysator for social innovation, ved at bidrage til bedre kontakt mellem land og by, viden om fødevarer og sund kost, generel miljøbevidsthed og socialøkonomiske arbejdspladser. Flere økologiske landbrug kan skabe mere liv på landet, brande lokalområder positivt og gøre landdistrik-

Økologi har et uudnyttet potentiale på dette område, og her er det ikke nødvendigvis store arealer og høj produktion, der er vigtigst. Mange forskellige aktiviteter og lokal tilstedeværelse spiller også en stor rolle.”

Debat ændrede holdninger til miljøforbedringer

Miljøpåvirkningen af økologisk jordbrug blev diskuteret livligt på Økologikongres 2015

Af Joachim Kjeldsen

Godt 40 af kongresgæsterne deltog i sessionen med debat og afstemninger om, hvordan økologien kan gøre det bedre for miljøet. Der blev stillet tre spørgsmål, som deltagerne først tilkendegav deres holdning til ved en elektronisk afstemning, til at diskutere og vægte holdninger og argumenter over for hinanden.

De tre spørgsmål var: Skal der være krav om rækkebekæmpelse af ukrudt og ikke barmarksbekæmpelse? Bør der stilles krav om at for-

pligte sig til bedre aminosyresammensætning i foder til

re for eksempel ammoniakfordampning?

Skal økosektoren arbejde for at få biomasse fra rensningsanlæg tilbage til markerne?

Holdninger ændredes Ved den første afstemning svarede

mål 1 om krav om rækkebekæmpelse af ukrudt, mens 44 svarede ’nej’. 71 pct. svarede ’ja’ til spørgsmål 2 om krav om bedre aminosyresammensætning, mens 29 pct. svarede ’nej’. På det sidste spørgsmål om biomasse fra rensningsanlæg svarede 88 pct. ’ja’, mens ’12’ pct. svarede nej.

I de efterfølgende gruppediskussioner om spørgsmål 1, var der

økologien fast med for mange krav og regler, men i stedet fokusere på frivillighed og faglig udvikling. Mens andre fremhævede, at det er vigtigt med et pres og en målsætning for at få innovationen op i gear. Der blev opfordret til at kigge nærmere på og lære af reduceret jordbearbejdning og et fortsat fokus på tra-

efter debatten igen blev bedt om at stemme, var det tydeligt, at diskus-

hos nogle. Denne gang var det kun 55 pct., som svarede ’ja’, mens 45 pct. svarede ’nej’ til spørgsmålet.

Slam skal på banen Anden runde afstemningsresul-

ikke nævneværdigt fra den første afstemning. Men det skyldes nok

mere, at tiden var for knap til, at nerne grundigt, end at holdningerne ikke var til at påvirke. Der var en lille tendens til, at nej-procenten voksede ved anden afstemning om begge spørgsmål. Blandt deltagerne var der dog en hel klart overvægt af dem, der mener, at spildevandsslam har en afgørende rolle at spille i økologisk jordbrug. Bekymringerne omkring hygiejne, sundhed og sikkerhed blev luftet, men var ikke afgørende

Som udtrykt af en af deltagerne: - Slam repræsenterer en af de allerstørste fosforressourcer, vi har, og det bør være et gyldent mål for den økologiske sektor, at vi kan få det tilbage til markerne. Der er stadig gråzoner i forhold til sikkerhed, men det skal være et langsigtet mål.

Økologerne vil gerne være lidt grønnere

Det økologiske landbrug skal minimere sit klimaaftryk og skrue ned for energiforbruget

Af Jakob Brandt

Økologikongressens workshop om klima og energi havde samlet et halvt hundrede deltagere, og deres svar på tre overordnede spørgsmål efterlader ingen tvivl. De økologiske landmænd er klar over, at det er nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at øge produktiviteten og mindske både klimabelastningen

gav udtryk for, at det skal ske ad frivillighedens vej.

Det var landskonsulent Erik Fog fra Seges, som styrede workshoppen, og selv om han efterlyste mere videnskabelig dokumentation på

området, fremlagde han tal, der ikke efterlader nogen tvivl om, at økoloduktionsgrene, både når det gælder klimaaftryk og energiforbrug.

Deltagerne på workshoppen var enige i, at der absolut er plads til forbedring, og tre ud af fem deltagere i workshoppen svarede ’ja’ til spørgsmålet, om den økologiske produktion bør gøres så effektiv og baseres på så meget vedvarende energi, at den bliver både mere klima- og energivenlig end den konventionelle målt pr. produceret enhed.

Flere store udfordringer Nogenlunde samme antal mente, at krav om en mere klimavenlig produktion med en reduktion i energiforbruget og udledningen af drivhusgasser i det lange perspektiv vil fremme den økologiske produktion.

Derimod var det kun hver tredje tilhører, som gik ind for, at økologireglerne skal udbygges med deciderede krav om, at økologer om 5-10 år skal levere biomasse til biogasproduktion og gøde med biogasgødning.

- I det omfang det er muligt at benytte vedvarende energi, giver det god mening, lød den overordnede holdning, mens klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, pegede på, at det bliver nærmest umuligt at udforme krav, som entydigt kan skubbe landbruget i en mere bæredygtig retning:

- Problemet er, at man godt kan stille krav om, at økologerne skal binde mere kulstof i jorden. Men i nogle produktionsgrene vil det medføre, at produktiviteten går ned.

Under debatten pegede forskeren desuden på, at det reelt

er umuligt at måle udledningen af drivhusgasser fra et landbrug, og p.t. ser han primært øget brug af biogas som den mest farbare vej mod en grønnere økologi.

Mælkeproducent Frederik Djernæs advarede dog mod at lade sig stække af udfordringerne.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden sagde han, inden Michael Tersbøl, faglig udviklingschef hos Økologisk Landsforening, lagde låg på en livlig debat med et forslag om at indføre krav om, at alle økologiske bedrifter skal foretage en energibalancemåling, før de kan få udbetalt økologistøtte.

- Men vi skal have stor respekt for, hvordan vi indfører regler om klima og energi, sagde han.

Kan økologi bidrage mere til natur og biodiversitet?

Spørgsmålet var til afstemning og debat på Økologikongres 2015

Af Irene Brandt

landmænd ser gerne, at natur og biodiversitet indarbejdes i økologireglerne. Det er konklusionen efter en workshop på Økologikongres

svar på spørgsmålet: Hvordan kan økologi bidrage mere til natur og biodiversitet?

Ja eller nej?

Workshoppen tog afsæt i tre delspørgsmål, som indledningsvis blev

sat til afstemning. Det første spørgsmål lød: Skal økologireglerne stille krav om naturarealer på de økologiske bedrifter, selvom dyrkningsarealet derved kan blive mindre.

Andet spørgsmål var: Skal helt eller delvis pløjefri dyrkning være normen for økologiske planteavlsbedrifter om 5-10 år

Og endelig diskuterede deltagerne, om den økologisk sektor aktivt skal satse på at gøre naturpleje til en selvstændig driftsgren for at fremme biodiversiteten.

Det sidste spørgsmål var der især enighed om – både før og efter debatten svarede mere end 80 pct. af deltagerne ’ja’ til dette spørgsmål.

Mere natur

for, at økologireglerne skal stille krav om naturarealer på de økologiske bedrifter, selvom dyrkningsarealet derved kan blive mindre. Men da spørgsmålet blev sat til debat, var der landmænd, der frygte-

mænd ville stå i vejen for lysten til at omlægge produktionen til økologi.

- Jeg synes, det skal være frivilligt, også for at fjerne barrierer for omlægning, sagde grønsagsavler Axel Månsson. Han tilføjede dog, at han selv var blevet tvunget til tiltag gennem økologi-reglerne, som han først fandt mærkelige, men som han i dag er glade for.

- Frivillighed er nummer et, men det er også rigtigt, at reglerne hjæl-

Månsson. Hans kollega Lars Skytte var mere sikker i sin sag:

- Jeg ser gerne, at kravet om natur indgår i det økologiske regelsæt, for landmanden i dag skal ikke bare producerer fødevarer. Vi skal også passe på naturen, sagde han.

50/50

Meningerne var mere delte, da deltagerne skulle stemme om, hvorvidt de økologiske landmænd skal stille ploven én gang for alle og i stedet lave pløjefri dyrkning. Både før og efter debatten, var deltagerne delt i to lige store grupper da de stemte

om spørgsmålet.

- Spørgsmålet afhænger jo fuldstændig af, om der til den tid er en teknologi, der gør det muligt. I dag er det svært at få det til at lykkes med vores klima i Danmark, sagde en deltager.

var positiv indstillet over for pløjefri dyrkning:

- Skal vi opfylde kravene om reduceret kvælstofudledning er vi nødt til at arbejde med pløjefri dyrkning. Biologien er i de øverste 10-15 cm. Og det tager 4-5 år at få dette lag bragt i en naturlig balance. Når man pløjer, slår man det hele ihjel, sagde han.

Hvordan uddanner vi næste generation af økologer?

• Har du ansat elever i landbrugsuddannelsen?

• Hvorfor har du ikke ansat elever?

• Hvad skal der til for at du vil ansætte en elev?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vi have din hjælp med at svare på i en lille spørgeundersøgelse.

Undersøgelsens resultater skal vi bruge i vores arbejde med at sikre næste generation af økologer, og ikke mindst får overblik over, hvor er der behov for ændringer – er det praktikreglerne eller uddannelsen?

Du kan deltage i undersøgelsen ved at gå til hjemmesiden www.datafabrikken.dk, hvor du taster denne kode: TAUH-NHEL-1NCJ

Eller ved at scanne QR koden herunder:

Har du spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen skal du være velkommen til at kontakte Peder Bligaard på tlf. 2042 4574 eller mail: pb@okologi.dk

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG

I Økologisk Landsforening arbejder vi med projektet ”Den optimale platform for unge økologer” og vi vil gerne vide lidt om landbrugsskoleelevers valg af praktikplads.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG

Brug tre minutter på at besvare et lille spørgeskema, så vi kan blive endnu bedre til at hjælpe nye unge økologer godt på vej.

Når du deltager i undersøgelsen, er du samtidigt med i lodtrækningen om 2 x 10 biografbilletter.

Deltag i undersøgelsen ved at scanne QR-koden

Eller gå til hjemmesiden www.datafabrikken.dk hvor du taster denne kode: R87R-GPQ4-951

Undersøgelsens resultater offentliggøres på facebook.com/ungeokologer

Når undersøgelsen er slut, trækkes der blandt deltagerne lod om 10x2 biografbilletter. De 10 vindere får direkte besked.

AF KVÆGKONSULENT

MADS

E. MORTENSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

SAMARBEJDE - TO VINDERE

OG INGEN TABERE

Et samarbejde begynder med, at to parter erkender et behov og ser mulighederne i hinanden. Derefter kræver et robust samarbejde klare aftaler og en afstemning af forventningerne. Denne del af processen vil ofte kræve en facilitator, altså en tredje part uden interesse i indholdet i aftalerne.

Begynd med at overveje, hvor harmonisk din ejendom er. Er der harmoni mellem dyr og jord? Eller harmoni imellem arbejdsbehov i marken og maskinparkens kapacitet? Blot nogle stikord, men et samarbejde mellem bedrifter kan øge harmonien og skabe synergi og gevinst for begge parter på mange områder.

Samarbejde mellem en mælkeproducent og en planteavler er oplagt. Mælkeproduktion kræver et stort areal for at imødekomme behovet for grovfoder, og afgræsningen lægger beslag på nærgård-sædskiftet.

Biavlere inviterer til samarbejde

Der er udviklet en række værktøjer, som kan beregne, hvordan en fordelingsnøgle i et samarbejde kan strikkes sammen.

Planteavleren kan være behjælpelig med at producere grovfoder, korn og proteinafgrøder til mælkeproducenten. Samarbejdet skaber derved et mere alsidigt sædskifte for begge parter og afhjælper problemer som f.eks. kløvertræthed og ukrudtsbekæmpelse, og forbedrer udnyttelsen af husdyrgødningen. Mælkeproducenten har en større forsyningssikkerhed på grovfoder, korn og proteinafgrøder. Planteavleren har en fast aftager på en del af afgrøderne der dyrkes, og kan i visse tilfælde udnytte sin maskinpark bedre og derved forbedre sin maskinøkonomi.

Med andre ord - resultatet er mere synergi mellem økologiske bedrifter og forbedret økonomi. Men hvad koster husdyrgødning, grovfoder eller en dags pløjning? Der er udviklet en række værktøjer, som kan beregne, hvordan en fordelingsnøgle i et samarbejde kan strikkes sammen. Økologisk Landsforening har netop pudset dem af og samlet dem på hjemmesiden okologi.dk/ landbrug. De er enkle at bruge.

Tænk derfor over om du har en mulig samarbejdspartner i nærheden. Byd på en kop kaffe, og få en snak om mulighederne.

Biavlere og økologiske landmænd har fælles interesse i at samarbejde, og samarbejdet blev sat på prøve på seminar om økologisk biavl i Vingsted

ØKOLOGISK BIAVL

TEKST OG FOTO: KAREN MUNK NIELSEN

Bibestøvning kan være mange hundrede tusinde kroner værd på en landbrugsbedrift. Det afhænger selvfølgelig af afgrøderne, men raps, hestebønner, kløverfrø, frugt og bær er nogle af de afgrøder, hvor bibestøvning virkelig giver bonus. I jordbær, kløver og æbler er bibestøvning altafgørende, men også i en afgrøde som hestebønner har bibestøvning værdi –mellem 500 og 3500 kr./ha ifølge ældre undersøgelser.

Vilde bier gør deres, hvis de har gode leveforhold i og omkring markerne, men honningbier er en effektiv måde at få mange bier i sving med bestøvningen.

Praktiske øvelser

Derfor har økologer og biavlere fælles interesser. Det stod klart på seminaret ’Flere bier på økologiske landbrug’ på Økologikongres 2015 i Vingsted.

Her fortalte post doc Lise Hansted, KU, om biernes økonomiske betydning i landbruget og konsulent Asger Søgaard

Jørgensen, Danmarks Biavlerforening, om biavlerens ønsker til fødegrundlag i markerne. Konsulent Darran Thomsen, Seges, skitserede det forslag, der ligger til lempede regler for økologisk biavl, og så blev de fremmødte biavlere og landmænd sat til at samarbejde.

Ud fra luftfotos og markkort skulle de forsøge at placere bigårde på økologiske bedrifter på en måde, så bierne med al sandsynlighed kun ville trække på økologiske afgrøder og naturarealer. Efterfølgende skulle de med udgangspunkt i en markplan vurdere, om der var føde til bierne fra forår til efterår, og foreslå løsninger, der kunne lukke evt. ’huller’.

Brug markvildtlaugene

Seminaret rejste spørgsmålet, hvordan -

der hinanden i et samarbejde. Der er brug for et datingbureau. Marie-Louise

Simonsen, naturkonsulent i Økologisk Landsforening, havde et bud på en løsning.

- En oplagt vej er at bruge de markvildtlaug, som Danmarks Jægerforbund opretter, og som Danmarks Biavlerforening også bakker op om. Økologiske landmænd kan tilslutte sig eksisterende vildtlaug, men Jægerforbundet har også planer om at etablere et par økologiske vildtlaug, oplyser Marie-Louise Simonsen. Blot tre biavlere har pt. økologisk autorisation herhjemme, men nye regtil. SEGES og Danmarks Biavlerforening samarbejder i det kommende år om et økologisk biprojekt.

- Vi håber, det fører til, at vi får rigtig mange bier ud på de økologiske marker i 2017, siger Darran Thomas.

Læs mere om biavl side 8

Forslag til regler for økologisk biavl

Den væsentligste hindring for en større produktion af dansk økologisk honning er reglerne for afstand fra bistade til konventionelle marker. Landbruget og NaturErhvervstyrelsen diskuterer pt. et modereret forslag:

Bistader skal placeres centralt på den økologiske bedrift

Avler skal sandsynliggøre, at der er pollen nok på økologiske og naturarealer

Konventionelle marker forhindrer som udgangspunkt ikke økologisk biavl, dog må der ikke være konventionel raps i en radius af 1.500 meter, medmindre der er en økologisk rapsmark tættere på

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-89,9) uge 50: 8,90 kr.

Friland A/S giver i uge 50 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 50: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 50: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.053,38 kr. (-10,83).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,89 kr. 25-30 kg: 16,14 kr. 30-40 kg: 17,42 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 50: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 5,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Blomstrende efterafgrøder som honningurt, gul sennep og olieræddike er gode kilder til biføde om efteråret, hvis de er sået så tidligt, at de når at

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Bier gavner bundlinjen

Økologiske landmænd

kan have stor nytte af at være vært for en bigård

- økologisk eller ej. Det kan betale sig at gøre bedriften mere bivenlig

ØKOLOGISK BIAVL AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske marker er usprøjtede og har ofte mere varieret plantevækst og kan derfor være attraktive for biavlere at sætte stader ud i. Det forudsætter dog, at der er et bredt fødegrundlag for bierne, det vil sige blomstrende arealer gennem hele sæsonen. Landmanden får til gen-

Biers

bidrag til udbytte

gæld bedre bestøvning og i visse afgrøder også bedre kvalitet.

Raps er en oplagt afgrøde med stort potentiale, men desværre er der pt. kun omkring 1000 ha med økologisk raps i Danmark. Efterafgrøder, naturstriber og brede, blomstrende hegn er andre måder at tilgodese bierne på.

Tjek dit sædskifte

Bier skal bruge ca. 35 kg pollen pr. stade pr. år. I kvægtætte områder giver kløverblomster store mængder pollen fra juni til september, men kvæg-sædskifterne kan mangle blomster på andre tidspunkter. Planteavlssædskifter uden raps og kløverfrø tilbyder ikke meget pollen og nektar. Det samme gælder sædskifter i svineproduktionen. Blomstren-

God bestøvning har stor betydning for udbytte og økonomi i blomstrende landbrugsafgrøder og frugt/bær.

Pris, Udbytte, Biers bidrag Biers bidrag, kr./kg kg/ha procent kr./ha

de efterafgrøder som honningurt, gul sennep og olieræddike kan i nogen grad reparere på dette. De er gode kilder til biføde om efteråret, hvis de er sået så tidligt, at de når at blom-

Mange sædskifter har ’huller’ hen over sæsonen, hvor der ikke er -

des lister over biplanters blomstring, så man kan tjekke sin markplan for biføde.

Højere udbytte, bedre kvalitet God bestøvning kan være rigtig mange penge værd. På Økologikongres 2015 viste postdoc Lise Hansted modelberegninger over værdien af bestøvning i forskellige sædskifter.

I et planteavlssædskifte på 200 ha med 50 ha hestebønne og 30 ha

Biers bidrag til kvalitet

vinterraps løber værdien op i mellem 50.000 og 347.000 kr. Hun påpegede desuden de kvalitative værdier. - Bibestøvning forbedrer kvaliteten af rapsolie. Jordbær bliver mere næringsrige, og æbler bliver mere holdbare. Hertil kommer, at man får en hurtigere afblomstring, mere ensartet afmodning og bedre spireevne i rapsfrø, siger Lise Hansted.

Karen Munk Nielsen er Informationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Læs mere om biavl side 7

Bestøvning har ikke kun betydning for udbyttet målt i kg. Kvaliteten bliver også bedre.

Æble, pære Større, mere velformede frugter Raps Mere olie og bedre sammensætning

Jordbær Størrelse, næringsindhold, sødme, farve og holdbarhed forøges

Agurk, tomat Længere holdbarhed efter høst Raps, hestebønne Hurtigere afblomstring, mere ensartet modning, højere spiringspct.

Kilde: Lise Hansted, KU, oplæg på Økologikongres 2015

JULEGAVEN TIL DIG SELV

Ny håndbog om avl af græsfrø

Bestil før jul og få den tilsendt gratis

Få den nyeste viden samlet ét sted i Økologisk Landsforenings håndbog ØKOLOGISK GRÆSFRØAVL

’Viden og godt håndværk er vejen til at få størst muligt udbytte af din frøgræsmark.’ Planteavlskonsulent Poul Christensen, Økologisk Landsforening

Bestil håndbogen: jbp@okologi.dk eller 8732 2749

Download: okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl/oekologisk-graesfroeavl

Mikroorganismerne har ifølge Dietmar Näser brug for tag over hovedet for at undgå, at de bliver grillet om sommeren eller fryser om vinteren.

Foto: Kaj Lund Sørensen.

Det er hverken bonitet eller areal, men derimod arbejdet med livet i jorden, der er afgørende for, om man har succes som landmand, siger tysk konsulent, som fremhæver betydningen af efter- og mellemafgrøder kombineret med tilpasset gødskning

Jorden skal have plantedække hele året

KULSTOFBINDING

Jorden skal have plantedække hele året rundt. Det fastslår planteavlsrådgiveren Dietmar Näser, som råd-

og peger på, at når markerne altid aktivitet i jorden.

siger Dietmar Näser. Som det essentielle fremhæver han en gennem-

Mikroorganismerne skal fodres for foder til mikroorganismerne, og

digt mikroliv i jorden, hvor forskellige organismer har forskellige opgaver.

som indeholder op til 13 forskelindgår mindst fem forskellige arter i

- Forskellige arter har forskellige effekter i jorden, pointerer Dietmar Näser.

de arter supplerer hinanden godt, og

ser de, forklarer han.

Gødning tilføres i voksende afgrøder

og mikroorganismer.

Skifter til Økologi 2.0

Hjørnestenen i næringsstofkredsløbet

Huminstoffer er en gruppe stabile stoffer med stor evne til at øge jordens evne til at binde næringsstoffer

Dietmar Näser taler om dannelse af huminstoffer, der er en gruppe af sta-

som udvaskning. Dannelse af huminstoffer sker

Må ikke fryse væk Han nævner overvintrende arter

Han nævner også havre og ærter,

slår han.

vinteren og hjælper med at holde jordtemperaturen oppe på mindst fem grader.

række af jordens funktioner så som af organisk materiale og fremmed-

Der er ingen grænse

- Det er meget vigtigt med en vek-ning, omsætning i jorden og aktive-

klarer han.

og vintervikke, og så tilsætter vi lidt lave god jordstruktur.

fastslår han.

kg kvælstof, og det er nok til at avle 30 hkg korn.

Sås en halv time efter høst om der er travlhed i august.

terer Dietmar Näser, som er uddanhar i mere end 20 år rådgivet kon-

den er levende, siger Dietmar Näser.

dekro. Kursusdagen er arrangeret af

forskellige forhold: Ved komposte-

nes sukkerdannelse, ved holistisk afgræsning med kvæg og ved vinterafgræsning af agerjord.

Klæbestof binder jord sammen

kulstof og kvælstof er vigtigt. Når kulstof og kvælstofforholdet er mindre end 30:1 er det ikke godt. Det er her -

sulent et rodeksudat, der udskillesmen. Det dannes af svampe ud frastof.

- Det skal også være sådan, at Dietmar Näser.

kompost fremstillet i kompoststald

aktor, hvorved der udvindes energi.

krummestruktur. Så længe de vokser, udskilles der sukker, fra rodspidkrummestrukturen. Det hele handler -

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

forudsætning for enhver form for fortsætter:

landmanden.

rer i stedet for rådgivere, siger Dietmar Näser.

- Det er vigtigt at opretholde indholdet af organisk stof i jorden, fordi det hjælper med at opretholde en

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Bedre bundlinje i den økologiske mælkeproduktion

Hent inspiration og viden i Økologisk Landsforenings nye katalog, som viser, hvor udfordringerne er i den økologiske mælkeproduktion.

Vigtige parametre for økonomien:

• Selvforsyningsgraden bestemmer afkastet

• Kend udgifterne i produktionen

Det er noget af det, du kan læse om i det nye katalog. Der er mere inspiration atskellen i driftsøkonomi mellem konventionel og økologisk produktion.

Hjemmeside: www.okologi.dk/malkeokonomi

En del af de udfordringer, økologisk landbrug står over for, kan løses ved hjælp af en nyudviklet metode, som gør proteinet i kløvergræs tilgængelig for enmavede dyr

ØKOLOGIKONGRES 2015

AF IRENE BRANDT

- Markedet for økologiske produkter blomstrer; men manglen på økologiske landmænd og økologisk protein kan bremse væksten, sagde landskonsulent Erik Fog fra Seges på sessionen:, som tiltrak mange deltagere på Økologikongressen 2015.

skal resultere i et kvantespring, udvikles i projektet: , og kort fortalt handler metoden om, at kløvergræsset høstes, derefter presses saften ud, saften syrnes med mælksyrebakterier, og dette produkt forarbejdes uden opvarmning til en proteinpasta, der kan forarbejdes til foder.

Projektet startede i 2014 og afsluttes i 2017. Under vejs arbejdes der med lokalisering af den bedste placering af grøntafgrøder i sæd-teknologi, som giver høje proteinudbytter, der samtidig er fordøjelige for høns. Derudover arbejder prorestprodukterne fra produktionen af proteinfoderet. Dette arbejde er

ved at være afsluttet, og de næste skridt forskerne skal tage i projektet kommer til at foregå i en økologisk fjerkræbesætning, som skal fodres med proteinfoderet. Når dette arbejde er til ende, skal forskerne afslutte projektet med en vurdering af produktets markedspotentiale, og dets værdi skal vurderes.

Foreløbige forsøg

sammensætning indgår en række forsøg med forskellige plantearter i projektet. Der afprøves også forskellige tidspunkter for slæt, og endelig eksperimenteres der med tre forskellige niveauer af gødning med svovl.

De foreløbige resultater i projektet viser, at grønkorn + efterslæt giver de bedste udbytter på protein pr. ha.

1 ton frisk biomasse giver 5-10 kg. proteinpasta. Kun 15-20 pct. af råvarens protein udvindes (resten er tilbage i pressekagen og restsaft).

- Forsøgene viser også, at vi kan nå frem til et produkt, hvor aminosyresammensætningen er gunstig for fjerkræ – det vil sige: et methioninindhold, der er på niveau med indholdet i soja, sagde Erik Fog.

I forsøget er der blevet fremstillet proteinpasta med et proteinindhold på op til 45 pct. og et mælkesyreindhold på op til syv pct.

Biogaspotentialet

Når saften er presset ud af den høstede afgrøde, er der stadig et stort biogaspotentiale i restproduktet. Forsøgene viser, at op til 85 pct. af afgrødernes biogaspotentiale er bevaret i restprodukterne.

- Både pressekagen og restvæsken er velegnet til biogasproduktion, og der er stadig næringsstoffer i

pressekagen til at sikre en stabil biogasproces og en høj gødningsværdi efter afgasningen, sagde Erik Fog.

Men restprodukterne kan også anvendes som kvægfoder og som økologisk gødning.

- Økonomien kommer til at afgøre, hvor produktet med størst fordel kan anvendes, sagde Erik Fog.

Kvantespring

- Der er et stigende behov for øko-

logisk protein af høj kvalitet til at imødekomme den stigende efterspørgsel på økologisk fjerkræ- og svinefoder i Danmark og i udlandet, sagde Erik Fog og fortsatte:

det kvantespring, der udfaser den konventionelle protein i den økologiske produktion. Hvis den økologiskeger baseret på lokale afgrøder vil den konventionelle husdyrproduktion føl-

ge med for at nedbringe landbrugets afhængighed af importeret sojaprotein. De sidste to år i projektet skal afklare, om metoden er økonomisk realiserbar, og hvis dette er tilfældet, forventer jeg, at produktet kommer på markedet i løbet af 2018.

Godt produkt – hvis hønerne vil spise det

kræ med protein for at få nok af aminosyren

ØKOLOGIKONGRES 2015

AF IRENE BRANDT

grøntfoder har en aminosyresammensætning, som dækker hønernes behov på en balanceret måde - I dag er det svært at skaffe methionin nok til økologiske høner. Og behovet vil stige, når konventionelt foder udfases efter 2018, hvor alt foder skal være 100 pct. økologisk.

I dag løses problemet ved hjælp af forskellige produkter. For eksempel er en begrænset kilde, og er det bæredygtigt? Andre fodrer med importeret soja, solsikke eller rapsprotein. Andre igen benytter sig af, at op til fem pct. af proteinfoderet indtil udgangen af 2017 må være konventionelt dyrket. De benytter derfor konventionelt dyrket kartoffelprotein og majsgluten til foder, sagde Niels Finn Johansen, konsulent i Seges påspring for økologien på Økologikongressen 2015.

Niels Finn Johansen bidrog med sin viden om fjerkræs proteinbehov. - I dag overdoserer vi proteinet i fjerkræfoderet for at sikre, at hønerne får methionin nok. Derfor er

vi på udkig efter foder, der kan forsyne økologisk fjerkræ med alle de essentielle aminosyrer i et mere balanceret forhold. I projektet OrganoFinery arbejdes der med at udvinde foder til enmavede dyr at grøntafgrøder baseret på kløvergræs, og vi undersøger, om proteinet fra dette produkt kan løse problemet med methionin-manglen i den økologiske fjerkræproduktion, sagde Niels Finn Johansen.

Gode perspektiver

I projektet har Niels Finn Johansen arbejdet med forskellige scenarier, hvor aktuelle fodersammensætninger er blevet erstattet med protein

Begge scenarier, viser, at al konventionel foder kan udfases, samtidig

med at andelen af danske råvarer i foderblandingerne stiger markant. Sidst men ikke mindst viser beregningerne, at i det scenarie, hvor grøntproteinet erstatter solsikkekage, sojabønner og lucernegrønmel er der også tale om en markant reduktion i overskudsproteinet.

- Der er perspektiver i det her! konkluderer Niels Finn Johansen.

Betænkeligheder

På papiret ser grøntproteinet altså lovende ud. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan virker det i praksis? Spørgsmålet skal besvares gennem afprøvning i praksis, som er næste skridt i projektet.

- Vi er opmærksomme på, at et højt indhold af rødkløver kan resulterer i et højt indhold af fytoøstrogener i

grøntproteinet, hvilket vi ikke kender virkningen af i fjerkræbesætninger. Tilsvarende kan et for højt indhold af kalium i grøntfoderet resultere i

er det sandsynligt at æggeblommer vil blive meget mørke, hvis hønerne fodres med grøntprotein – spørgsmålet er, om den ender med at blive mørk? sagde Niels Finn Johansen og tilføjede:

- Men det helt store spørgsmål, som skal besvares i forsøgene i fjer-vedet gider at æde foder baseret på grøntprotein.

De første forsøg gennemføres på Foulum fra efteråret 2016. Og praksisforsøg gennemføres på en besætning i 2017.

Kan man både tilgodese dyrevelfærden og miljøet i den økologiske svine-

Store regnedag i Hovborg

I begyndelsen af december inviterede projektet pECOSYSTEMS til Store regnedag, og dagen startede med et besøg på Brian Holms gård, Ulvehøjgård, ved Lindknud og sluttede med en præsentation af de foreløbige resultater i projektet. Og da det var en ’regnedag’, deltagerne var inviteret til, blev de som afslutning på dagen bedt om at regne på forskellige scenarier - for udover at projektet skal præstere på dyrevelfærd, miljø og

nomisk realistiske løsninger på de udfordringer, økologisk svineproduktion kæmper med.

Brian Holms gård hedder Ulvehøjgård. På gården er der 9.000 høns og 250 søer. Gården passes af Brian Holm og hans kone med bistand fra

- I 2009 begyndte Brian Holm –som én af de aller første i Danmark – at plante energipil i farefoldene. Siden har han også plantet poppel, fortalte Anne Grethe Kongsted fra Aarhus Universitet, AU, da deltagerne blev guidet rundt på Ulvehøjgård. Malene Jakobsen, ph.d. studerende ved AU, arbejder i projektet med registrering af næringsstoftabet på markerne.

- Det er et problem for både miljøet og landmanden, hvis kvælstof og fosfor udvaskes fra farefoldene. Ved at plante energiafgrøder, som har lange rødder, der kan opsamle næringsstofferne, inden de udvaskes, kan vi samtidig forbedre dyrevelfærden for grisene i foldene, fordi træerne giver læ til dyrene og skygge om sommeren, fortalte Malene Jakobsen. Hun har gravet sugeceller ned i 21 farefolde på Ulvehøjgård. Farefoldene er grupperet i tre grupper: Én gruppe, hvor både søerne og grisene kan gå ind mellem træerne; én gruppe hvor kun grisene kan løbe ind imellem træerne, og hvor søerne kun kan komme hen til træerne men ikke ind imellem dem; og endelig en tredje gruppe, hvor hverken grise eller søer har adgang til træerne.

- Udover at indsamle data om tilførslen af næring i form af foder, fjernelsen af næring i form af smågrise, der sendes videre til opfedning og

Jakobsen, ph.d. studerende ved AU, fortalte deltagerne på Store regnedag om sit arbejde i projektet med registrering af næringsstoftabet på faremarkerne på Ulvehøjgård.

måling af N-udvaskningen i farefoldene, så observerer jeg også, hvor søerne og grisene gøder og urinerer, fortalte Malene Jakobsen, som ud fra sine observationer kan konstatere, at grisene ikke har bestemte områder, hvor de gøder; men de har bestemte områder, hvor de ikke gøder: i og tæt på reden samt i hærheden af deres spiseplads og vandressource gøder svin ikke. Hvis de har et sølehul, forurener de heller ikke dette, men er der ikke et sølehul, tvinges svinene til at søle i deres urin, for at blive afkølet om sommeren.

- Min oprindelige plan var, at når et kuld grise var klar til fravænning, skulle både grise og søer ind i staldene sammen, så grisene ikke skulle skifte miljø, fravænnes og miste kontakt til soen på én gang; men jeg måtte ændre denne strategi, fordi det viste sig at søerne slæber for megen salmonella med fra markerne ind i staldene, fortalte Brian Holm. Han bruger varmen fra gyllebeholderen til at varme staldene og beboelsen op. I løbet af foråret vil Brian Holm ændre grisenes udearealer, så de bliver mere attraktive.

John E. Hermansen fra AU understregede, at der er meget at hente på en målrettet forandring af staldene i den økologiske svineproduktion.

- Ammoniakfordampningen er et meget kritisk punkt. Det samme er fodringen af grisene, hvor manglen på essentielle aminosyrer i det økologiske foder resulterer i en overfodring med protein, som igen resulterer i for meget kvælstoftab, sagde John E. Hermansen.

I hønsegården

Også i hønsegårdene på Ulvehøjgård

er der plantet træer. Under træerne er der strøet ensilage – og om det er foderet eller træerne, der lokker hønerne til, skal være usagt; men der er ingen tvivl om, at træerne er populære hos hønerne.

- Høns er som grise et skovkantsdyr. Så det er ikke mindst for hønernes skyld, at vi har plantet træerne; men samtidig har træerne også en effekt på miljøet, fortalte Brian Holm.segårde med et kg æg for hver to kg foder, de får.

På kroen

Efter besøget på Ulvehøjgård kørte deltagerne til Hotel Hovborg Kro. Her i svins naturlige adfærd ledsaget

i farefoldene. John E. Hermansen fortalte om næringsstofhusholdning i økologisk svineproduktion og om perspektiverne ved den høje afregningspris for økologisk svinekød. Derefter blev deltagerne delt op i på udvalgte spørgsmål.

Adfærd

Første spørgsmål handlede om grisenes naturlige adfærd og muligheden for at tilgodese denne i videst mulig omfang i slagtesvinene udearealer uden samtidig at øge ammoniakudledningen.

- Det resulterede i mange gode forslag – for eksempel at fjerne grovfoderet fra spaltearealet, så grisene ikke skal gøde dér, hvor de æder. Andre foreslog at hæve gulvet i det faste udeareal, så man tilgodeser svinenes præference for at kunne overskue omgivelserne. Dette areal kan også overdækkes, så dyrene har læ for regn og skygge for solen; men

forslag til, hvordan det overskydende kvælstof kan udnyttes bedre.

- Et er teori – noget andet er praksis, lød kommentaren til dette forslag fra Brian Holm. Han fortsatte:

- Jeg har JB1 jord, så vårhvede er helt udelukket. I stedet dyrker vi vårbyg til egen foder, og vi har kløvergræs i sædskiftet med korn.

ger – ellers var de nok allerede fundet, sagde Heidi Mai-Lis Andersen postdoc i etologi ved AU, efter fremlæggelsen af gruppernes arbejde.

For at begrænse kvælstofudledningen med 50 pct. kan foderet til grisene reduceres med 10 pct. samtitræer i farefoldene. Det var i hvert fald ét af forslagene fra gruppen, der kiggede på denne problematik. Et andet forslag gik ud på, at dele arealet med farefoldene op og tage efterafgrøder med ind – for eksempel vinterrug i vinterhalvåret.

- Jeg synes, det er spændende at få input fra folk med forstand på planteavl, og jeg har især hæftet mig ved forslagene om senere fravænning af grisene samt forslaget om at tilpasse mængden af foder til årstiderne, sagde Anne Grethe Kongsted.

Lav en tre-årig rotation og tag efterafgrøder ind i form af vinterrug og vårhvede. Det var resultatet af gruppearbejdet, der skulle komme med

Den sidste gruppe havde arbejdet med muligheden for at fordoble produktionen på en gård med 100 økologiske søer.

- Hvis det går så godt for dem (økologiske svineproducenter, red.) så kan de jo bare udvide, lød kommentaren fra én deltager. En anden havde denne kommentar:

- Hvorfor skal man over hovedet udvide, hvis man har det godt med den produktion, man har?

ord:

- Vi havde et stort underskud i 2008, som vi først skal have dækket ind. Vi udvider derfor ikke lige nu, og det er på grund af likviditeten; men når det er sagt, synes jeg, vi skal stå ved, at det går godt økonomisk for de økologiske landmænd – hvis vi ikke tør sige det, tager vi jo helt modet fra de unge, der er på vej ind i erhvervet, sagde Brian Holm og fortsatte:

- Men for mig er det ikke målet at producere mere og mere. Der skal være balance i tingene, og for mig er det vigtigt, at jeg – som jeg skal i morgen – har tid til at tage ned og høre mine børn synge i kirken.

Formålet med projektet pECOSYSTEMS er at mindske klima- og miljøbelastningen samt fremme grisenes velfærd og sundhed i økologiske besætninger ved at lade søer og smågrise gå sammen i længere tid og i træbevoksede arealer frem for på åbne græsmarker. Biomassen fra træerne kan bruges til produktion af energi, som forventes at kunne kompensere for svineproduktionens udledning af drivhusgasser. Projektet er tværfagligt, og den innovative tilgang forventes at give positive effekter, både hvad angår effektivitet og klima-og miljøpåvirkning i økologisk svineproduktion. Der er endnu halvandet år tilbage, inden dette mål skal være nået, men på Brian Holms gård i Lindknud ved Hovborg, arbejdes der i praksis med projektet.

Der er store perspek--

græsmarksblandingen, uden at

Forskningsprojektet MultiPlant undersøger mulighederne for nye -

robustheden af sædskiftet og pro-

Udgangspunktet er græsmarksblandinger med mange arter, som -

fra produktion af biogas.

Hensigten er at inkludere urter i

sammen.

de tre urter, op til 60-80 pct. i ud-

ding eller endda højere.

Ved iblanding af 60 pct. lancet-

øget med 10-20 pct. i forhold til raj-

afgrøder er opbygningen af jordens

I meget stort omfang afhænger

iblanding af urter typisk mindsker

seringen.

højere udbytte og mindre andel

i størrelsesordenen 300 kg pr. ha i den tradtionelle blanding til ca.

I øjeblikket undersøges efter-

omlægges.

Af Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

duktion af biogas, er der yderligere

udnyttes i det økologiske sædskifte. Vi undersøger i øjeblikket for-

og kommen for metanudbytte og materiale.

gennemføres dyrkningsforsøg med tilførsel af det afgassede materiale

MultiPlant er en del af forskningshjemmeside: http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/multiplant/

NU KOMMER DET FØRSTE DANSKE MOBILE HØNSEHUS

Frisk græs giver velsmagende farve.

Praktisk, rengøringsvenlig og solid konstruktion

Græsægsproduktion giver markant bedre pris

Velegnet til landbrug, boligforeninger, institutioner, gårdbutikker mv.

Modeller med plads til op mod 250 høns

www.newnordica.dkwww.græsæg.dkwww.ægaktier.dk

Det Mobile Hønsehus fra NewNordica leverer en økologisk og velfungerende løsning til større og mindre ægproducenter. De første huse er i produktion – følg vores rejse mod en bedre og mere økologisk ægproduktion. Kontakt os for at høre mere.

MAD & MARKED

AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

NU TIPPER LÆSSET TIL ØKOLOGIENS FORDEL

Er økologi niche eller norm? Sådan har vi ofte spurgt hinanden. Svaret danskerne ønsker sig i både køleskabet og i landbruget. Der er så meget momentum i den udvikling, at det snart er den nye virkelighed.

Her på vippen til et nyt friskt år står vi således midt imellem to perioder: En tid, hvor lidt under halvdelen af danskerne jævnligt køber økologiske varer, og en ny tid, hvor mere end halvdelen af danskerne køber øko-varer hver eneste uge året rundt. Det er lige nu, det skifter.

Irma har i år meldt både konventionelle bananer, gulerødder og mel ud af sortiment. Ganske enkelt fordi kædens kunder ikke køber det længere. I Irma er økologiske basisvarer allerede blevet det normale for kunderne, og i resten af Danmark tipper læsset netop nu i præcis samme retning.

Vi er midt i en tid, hvor et gigantisk folkeligt momentum skubber økologien videre med enorm kraft.

Vi har forladt en tid, hvor vi talte for døve ører, når vi søgte efter nye økologer til fremtiden blandt de konventionelle landmænd. Og vi er trådt ind i en ny tid, hvor mange konventionelle landmænd rent faktisk tager skridtet fuldt ud og lægger om til økologi. En stor del af landbruget har fået øjnene op for, at økologi er en fagligt spændende udfordring og også den bedste forretning for mange.

Det går stærkt i øjeblikket. Væksten i øko-markedet er enorm - både i Danmark og i udlandet. Og derfor er det helt naturligt, at ingen rigtigt kan følge med efterspørgslen. I 2016 kommer vi til at mangle økologiske æg, svinekød, oksekød, kyllinger, frugt og grønsager samt visse former for brødkorn.

Det nye år kommer til at byde på helt nye former for samarbejder –landmænd, virksomheder og handlen imellem. Der er ganske enkelt brug for nye løsninger for at enderne til at hænge sammen. Udfordringerne på forsyningssiden er så store, at de ikke bare løser sig selv.

mere imødekommende facon, så de ikke skræmmer små økologiske virksomheder og økologiske landbrug over i andre salgskanaler, hvor transformationen.

Vi er midt i en tid, hvor et gigantisk folkeligt momentum skubber økologien videre med enorm kraft. Og vi står over for et nyt år, hvor økologien får større medvind i marken og i markedet end nogensinde før.

Godt nytår!

Skolemad scorer guld

Den københavnske sko-

mandag overrakt det økologiske spisemærke i guld for en skolemenu, hvor over 90 pct. af råvarerne er økologiske

SKOLEMAD

AF JAKOB BRANDT

EAT-køkkenet i De gamles by i København fremstiller dagligt 5.-7.000 måltider til de københavnske skoleelever, og gennem de seneste tre måneder har økologiprocenten ligget et pænt stykke over 90. Derfor var personalet fra det centrale EAT-køkken og boderne på de 43 EAT-skoler mandag inviteret til Københavns Rådhus, hvor de modtog det økologiske spisemærke i guld.

Dorthe Dybro, kostfaglig leder af EAT-køkkenet, roste ved den lejlighed det store engagement og omstillingsevnen hos personalet.

- Vi er til stor inspiration for mange. EAT gør en forskel i manges hverdag. Det kan vi alle være meget stolte af. Lad os fortsætte succesen – i fællesskab.

Bevis på, at vi tager ansvar Som leder af det københavnske skomålrettet arbejdet på at få skolema-

den til at opfylde Københavns Kommunes målsætning om mindst 90 procent økologi.

Hun betegner det som en stor faglig tilfredsstillelse, at EAT nu kan levere mad uden rester af sprøjtemidler eller tilsætningsstoffer, og hun roser medarbejderne for et stort fagligt engagement under omlægningen:

- Vi er utrolig stolte af at kunne vise det økologiske guldmærke frem, det er natur, miljø og dyrevelfærd, siger Dorthe Dybro.

Siden hun blev ansat i køkkenet for tre år siden, er antallet af daglige portioner vokset med 2500, og EAT leverer i dag mad til 47 boder fordelt på 43 skoler. Efter hendes vurdering vil det være muligt for alle andre at kopiere den københavnske skolemadsmodel.

Ja, faktisk vil det være nemmere for de

- Som Danmarks og formentlig Europas største økologiske skolemadsordning bruger vi hver måned 50 ton råvarer. Men jo mindre køkkener, jo

der er behov for.

Kødet er kommet med Søren Buhl Steinche, der er udviklingskok og kulinarisk ansvarlig i EATkøkkenet, deler den faglige stolthed over kun at arbejde med økologiske råvarer:

vi kan være bekendt over for børnene,

miljøet eller fremtiden, og det gør mig derfor både stolt og glad, at vi nu i Københavns Kommune kan tilbyde skolebørnene et dejligt måltid mad, hvor alle råvarer som udgangspunkt er økologiske.

Han er især glad for, at EAT har vist, at det via et tæt samarbejde med producenter og leverandører er muligt at få økologisk kød, uden at det slår bunden ud af budgettet.

- Når køkkener omlægger til økologi, er kødet ofte det sidste, man ændrer på, og det er lidt paradoksalt, fordi kødet i mange henseender er den største synder i forhold til både dyrevelfærd og etik, smag og klimabelastning, siger han.

Det er stort I dag er det kun specielle krydderier,rer, som EAT-køkkenet ikke køber i økologiske udgaver, og ved overrækkelsen af guldmærkerne roste Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, de mange dedikerede medarbejdere:

- Stort tillykke til EAT-køkkenet og alle medarbejderne i skoleboderne. Jeg ved, at de har arbejdet hårdt og dedikeret for at kunne tilbyde vores skoleelever et sundt og nærende frokostmåltid baseret på ren økologi. Guld i økologi – det er stort.

Eleverne på EAT-skolerne kan hver dag vælge mellem to varme frokostretter og en sandwich.

EAT har

sat økomenuen

Fiske-grossist Jacob Kongsbak-Lassen oplever en voksende interesse for

Tilskud til omlægning af private køkkener

OMLÆGNINGSSTØTTE: Frem til 1. februar 2016 er det muligt at søge tilskud til omstilling af både private og offentlige køkkener til økologi.

Støttemidlerne kommer fra EU’s landdistriktsprogram og går til kompetenceudvikling af køkkenpersonale. På grund af EU-regler om statsstøtte er tilskuddet til projekter målrettet private køkkener kun på 60 procent, mens projekter målrettet of-fentlige køkkener som hidtil kan få 100 procent i støtte.

Støtten til private projekter er betinget af, at de deltagende virksomheder er små og mellemstore virksomheder bosiddende i et landdistrikt.

deltog med en stand på Food Fair i -

Selv om den københavnske skolemadsordning EAT allerede har nået målet om en økologiandel på over 90 procent, prioriterer kokken med det kulinariske ansvar nu at bruge penge på økologske ørreder. BYLINE

Da konventionelle og vildtfangede -

bet, har det hidtil været vanskeligt at få landets storkøkkener til at sætte

Men nu har den københavnske skolemadsordning EAT besluttet atgrossisten Jacob Kongsbak-Lassen.

EAT laver hver dag ca. 7.000 portioner mad til skoleelever på 43 skoler i hovedstaden, og beslutningen om

Larsen fra Dansk Akvakultur endnu et skridt i den rigtige retning.

- Det er fantastisk, at skolemaden i København vælger at købe økologi-kener vil følge deres eksempel, siger

arbejde med økologi opfordrer køkkenerne til at købe vildtfangede eller den begrundelse, at de ikke tæller med i økologiregnskabet.

Laksene er stadig for dyre Det argument preller dog helt af på kok Søren Buhl Steiniche, som er kulinarisk ansvarlig i EAT-køkkenet, som ligger i De gamles by i København.

- I udgangspunktet ønsker jeg, at alle vores råvarer er økologiske, og nu, da vi er nået i mål med kødet, kolonial- og mejerivarer og frugt og grønt, har vi været på udkig efter et økolosiger Søren Buhl Steiniche.

I førte omgang giver budgettet dog kun plads til at købe økologske

som er en af bestsellerne hos skoleeleverne, stadig typisk bliver lavet af vildtfanget, ikke-økologiske torske-

Også laks er en af børnenes favoritter, men dem har Søren Buhl Steiniche valgt helt at fjerne fra menuen.

- Priserne på økologiske laks stikker helt af, siger EAT-kokken, som under ingen omstændigheder ønsker at arbejde med konventionelle havbrugslaks, som efter hans vurdering er en underlødig råvarer.

Så hellere undvære, og håbe på

falde i takt med, at der kommer større volumen i det samlede salg, som

økologiske råvareindkøb fra hovedgrossisten Hørkram Foodservice.

Kongsbak-Lasssen, som i 1992 blev

1000 varenumre desuden bryste sig af at være økologiske leverandør, og

Siden Jacob Kongsbak-Lassen

handlen, og siden er der også kommet gang i cateringsalget, siger Frank Kofoed, der er sælger i den

J. Lassen for mere end 130 år siden.

serne ved bolværket på Gammel Strand, men i dag, hvor 5. generation af familien er aktive i grossistvirksomheden, leverer Jacob KongsbakLassen friskfanget fersk eller frossen

Det handler om holdninger På grund af øgede produktionsomkostninger er det økologiske sortiment ca. 20 procent dyrere end defoed er ikke i tvivl om, at de Ø-mær-

- Der er efterhånden et pænt udbud, og der kommer hele tiden nye produkter på hylden, siger han.

Mange af de økologiske ørreder bliver opdrættet i danske dam/havbrug, mens øko-laksene kommer fra norske og skotske producenter.

- Det er selvfølgelig et holdningsspørgsmål, om man vil købe økologi-

så skånsomt som muligt, og hvis vi skal passe bedre på vores klode og have, tror jeg på en fremtid for de

Foodexpo 2016

Jacob Kongsbak-Lassen deltager med en stand på Foodexpo 2016 med et økologisk detailog cateringsortiment, som omfatter:

Hel Fisk:

Hel Laks

Hel Ørred

Hel Guldforel

Filet:

Skaldyr: Black tiger rejer u/hoved eller med hoved Muslinger

Røgvarer: Indiansk Inspireret Røget

Læs mere om Naturfremmeordningen på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside.

WeFood åbner snart

MADSPILD: Butikken WeFood, der skal sælge overskudsmad, åbner efter nytår på en endnu ukendt adresse i København. Det er Folkekirkens Nødhjælp, som åbner landets første butik, som skal sælge varer, som dagligvarekæderne af den ene eller anden grund kasserer, selv om de ikke fejler noget. Butikken skal drives af frivillige og overskuddet går til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande. Føtex har allerede meldt sig som leverandør, menrandører, oplyser Folkekirkens Nødhjælp.

Topmøde om madspild

MADSPILD: En række nordiske fødevareproducenter, NGO’er og førende eksperter inden for reduktion af madspild mødes i København 15. december for at diskutere nye måder at reducere madspildet på. Stop Spild Af Mad oplyser, at topmødet foregår på DFDS’s Norgesbåd, som ligger ved kaj i Nordhavnen i København.

Optimistisk prognose for globalt salg af frugt og grønt

Produktudvikling, innovation og forbrugernes øgede fokus på sundhed vil bidrage til en markant vækst i det globale salg af økologisk frugt og grønt, forudser Markets and Markets

I 2020 vil der blive omsat økologisk frugt og grønt for næsten 432 mia.

getables Market Global Forecast to 2020’, som er udarbejdet af Markets and Markets (M&M), som er verdens

På basis af en grundig analyse af det globale marked forventer M&M en årlig vækst på 9,4 pct. frem tilsen Nordamerika, Europa, Asien og Sydamerika.

som driver og fastholder salget i de forskellige segmenter af markedet, og ved at kombinere dem med de

aktuelle trends og potentielle vækstmuligheder har de beregnet, hvor meget hele markedet vil vokse. Ifølge Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, viser prognosen, at der er gode muligheder for en øget dansk eksport af især økologiske grøntsager i de kommende år.

Ønske om bedre kvalitet og miljø Prognosen omfatter både frisk, pulveriseret, frossen og puréret frugt og grønt, og den bygger på en forventning om en yderligere udbygning af

distributionskanalerne for økologiske fødevarer og en fortsat høj produktinnovation, som sammen med ny teknologi i fødevareindustrien vil bidrage til at gøre økologisk frugt og grønt mere tilgængelig – både via nye oplagringsmetoder og i form af helt nyudviklede produkter.

De væsentligste årsager til forbrugernes voksende interesse for økologiske fødevarer bunder ifølge M&M i forbrugernes ønske om høj kvalitet, øget sundhed og større miljømæssig bæredygtighed.

- Selv om de økologiske varer er dyrere end de konventionelle, er forbrugerne villige til at betale mere for dem på grund af de sundhedsmæssige fordele, det giver, at produkterne er produceret uden brug af ’synthetic farming processes’ landbrug.

USA er det største enkeltmarked efterfulgt af Europa, hvor der bliver omsat mest økologisk frugt og grønt på det tyske marked. Market and Markets forventer dog, at den største vækst vil ske på de asiatiske markeder.

Eksportchef Helene

Birk:

Stærkt hold til BioFach - Vi skal fastholde momentum

Ikke færre end 46 danske producenter er repræsenteret, når verdens største økologimesse åbner for hallerne i Nürnberg om knap to måneder

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med det største antal udstillere siden Danmark var ’Årets land’ på BioFach i 2009, er der udsigt til et nyt markant dansk eksportfremstød for økologi på den tyske messe i 2016. Som sidste år arrangerer Økologisk Landsforening i samarbejde med eksportnetværket Bio Aus Dänemark en stor fællesstand, som skal vise spændvidden i den økologiske fødevareproduktion i Danmark.

I 2009 foregik eksportarbejdet under sloganet ’Organic Denmarktaste talent and attitute’.

Siden dengang er den danske økologieksport vokset med 131 procent, og med produkter fra 46

februar bliver overskriften ’World leading organic nation’.

Det refererer til, at økologiens andel af det samlede fødevaresalg er højere i Danmark end i noget andet land i verden, og ifølge Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, er mindst 70 procent af de danske øko-virksomheder i dag aktive på eksportmarkedet.

- Tilslutningen til den danske økostand har været overvældende. 46 virksomheder vil være repræsenteret på standen, heraf deltager 12 virksomheder på BioFach for første gang. Antallet af virksomheder er langt større end de foregående år og vidner om en eksport-orienteret sektor, siger hun.

Udenrigshandel med økologi 2008-2014

De danske økologer tog i 2014 endnu et skridt mod balance i udenrigshandlen med økologi, og siden 2008 har de gnavet godt en halv kr. af underskuddet, som nu kun udgør 220 mio. kr.

Aurions instant-grød er et hit i Holland

EKSPORT: En af de danske øko-virksomheder, som har succes med eksport af convenniencevarer, er Aurion A/S.

- For et års tid siden lancerede vi en økologiske instant-grød som eksportvare, og det er gået rigtigt stærkt siden. Produkterne er nu ude i over 1000 butikker i Holland, og vi ser bestemt et potentiale i at udvide eksporten til andre lande. Vi oplever generelt en stor interesse for økologiske convenience-produkter af høj kvalitet. Tendensen peger i retning af, at forbrugerne vil have produkter, som er gode og sunde og samtidig nemme og hurtige at tilberede, siger Brian Tholstrup Nybo, administrerende direktør hos Aurion.

Her på tærsklen til det nye år har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afsat fem mio. kr. ekstra til eksportarbejdet med økologiske fødevarer. Penge som der bliver god brug for.

- Dansk økologi oplever en stor efterspørgsel i udlandet. Men selvom eksporten vokser, oplever de danske virksomheder benhård konkurrence på eksportmarkederne. Derfor afsætter jeg nu yderligere fem mio. kroner til eksportfremstød, markedsundersøgelser og øget messedeltagelse på vores nær- og fjernmarkeder, siger Eva Kjer Hansen, som til februar deltager ved åbningen af den danske fællesstand på BioFach.

Eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening håber, at de ekstra penge vil gøre det muligt at arbejde mere målrettet for at åbne nye salgskanaler og gøre en ekstra indsats for at promovere danske produkter, som henvender sig til foodservicesektoren.

For selv om den danske eksport har oplevet to-cifrede vækstrater

vurdering nødvendigt at arbejde benhårdt for at fastholde det nuværende momentum, som ifølge Hele Birk både kan generere store indtægter og skabe nye danske arbejdspladser.

Som mange andre i branchen betragter hun eksporten som en vigtig motor for de kommende års udvikling af den hjemlige, økologiske fø-

devareproduktion, og hun mener, at de danske virksomheder står godt rustet til konkurrencen på det internationale marked.

- Vi står stærkt i alle kategorier og tager til BioFach med et bredt udvalg af varer, som spænder lige fra popkorn over grøntsager til kød- og mejeriprodukter, siger Helene Birk. Interessen for at deltage på BioFach 2016 har været så stor, at det var nødvendigt at inddrage lidt af fællesarealet for at klemme den sidste virksomhed ind på standen. jb@okologi.dk

d. 10. til 13. februar 2016, hvor arrangørerne venter 2200 udstillere.

Væksten venter i udlandet

Kødforædlingsvirksomheden Hanegal er en afer, som næste år deltager i økologimessen BioFach

På Nürnberg-messen vil direktørment af færdigretter og salamisnack. Hanegal har netop i år investeret 1,5 mio. kr. i et såkaldt koldrøgsanlæg. Det skal være med til at sikre, at Hanegal kan levere varen, hvis en større udenlandsk kunde får smag for snackpølserne, som så småt er ved at slå an i Danmark. Her er de senest kommet i sortiment i discountkæderne Rema 1000 og Lidl. Ulrich Kern-Hansen har gennem som et af de Hanegal-produkter med størst potentiale i udlandet, men efter mange år med tocifrede i mindre grad været rettet mod eksportmarkedet.

Hanegals salamisnack er tiltænkt en stor rolle på eksportmarkederne.

- Hidtil har vi haft nok at gøre med at følge med væksten på hjemmemarkedet, men hvis vi skal fastholde de seneste år vækst, er vi på et tidspunkt nødt til at begynde at eksportere. Det kan blive i 2016 eller i 2017, siger Ulrich Kern-Hansen. For ham er der et dobbeltsigte med at besøge messen, idet det er her, at han holder møder med eksisterende og potentielle leverandører af råvarer til fabrikken hjemme i Haderslev. jb@okologi.dk

Direktør Ulrich Kern-Hansen (t.h.) ser meget positivt på fremtiden hvor uden kød, men efter 35 år ved roret håber han snart at kunne skrue lidt ned for blusset.

Solid fremgang for Hanegal

Med et nyt rekordregnskab med en fordobling af bundlinjen og et år med store fremtidsrettede investeringer tegner fremtiden lys for Hanegal

Hjemme på privatadressen i Voel ved Silkeborg har ejerne af kødforædlingsvirksomheden Hanegal, Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, for -

haner i hønsegården, men de formår ikke at forstyrre den gode nattesøvn.

- Det er nu mest af hensyn til børnebørnene, siger Ulrich Kern-Hansen om hanerne, hvis forfædres tidligere morgensang for 35 år siden gav navn

og nedture gennem de seneste år har oplevet en lang stabil periode med tocifrede vækstrater.

Selskabet kom ud af det seneste regnskabsår med et rekordstort overskud på 2,9 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. for fabrikken, som ligger i Haderslev, fremgår det, at bruttofortjenesten er vokset med knap fem mio. kr. til 24,7 mio. kr., og årets resultat bliver beskrevet som tilfredsstillende i ledelsesberetningen, hvoraf det også fremgår, at Hanegals position på hjemmemarkedet er blevet yderligere styrket i det forgangne år.

Bedre end ambitiøst budget - Sidste år havde vi lavet et meget ambitiøst budget, og vi er kommet i mål en anelse bedre. Det er jeg meget tilfreds med, siger Ulrich KernHansen.

Han er netop blevet færdig med årsforhandlingerne med de største detailkunder, og på basis af de nye kontrakter forventer han yderligere vækst i 2016.

Kortvarigt oplevede selskabet i seneste regnskabsår en øget afsætning efter branden hos konkurrenten Aalbæk Specialiteter, men siden 3-stjernet har overtaget Aalbæk, er markedet stort set faldet tilbage i sine gamle folder.

- Vi lægger stadig arm om, hvem der skal levere den økologiske lever-

postej og pølserne, siger Ulrich KernHansen.

Væksten i det seneste regnskabsår er primært et resultat af enkelte nye produktlanceringer og et generelt voksende økologisalg i dansk detailhandel, hvor Hanegal nyder godt af sin brede tilstedeværelse i kædernes kølediske.

Samtidig ser det ud til, at forbrugerne er ved at få øjnene op for

indsats for at udvikle nye convenience-produkter.

- Færdigretter på køl ligner et nyt forretningsområde, hvor der forventes store muligheder for vækst, hedder det i årsberetningen.

Hanegal skærer ned på kødet Via projektet Future Food Innovation afslutter Hanegal således kort inde i det nye år et udviklingsarbejde, som med 1,6 mio. støttekroner i ryggen

- Det drejer sig især om nye færdigretter med øget sundhed og et reduceret indhold af forskellige allergene stoffer, siger Ulrich Kern-Hansen.

Til næste år i uge 1 lancerer han fem nye færdigretter, som er lavet på basis af klassiske danske retter. To af produkterne er vegetarretter, og og fremmest bliver betragtet som en kødvirksomhed, bliver der arbejdet en del på at reducere kødindholdet

derslev.

- Hele den overordnede udvikling går i retning af, at vi skal spise mindre kød. Kan vi udskifte kødretter med vegetariske, vil det være godt for både miljø og klima, og den udvikling vil vi gerne støtte op om. Ulrich Kern-Hansen forventer der-

for, at Hanegal fremover skal producereceret kødindhold eller helt uden kød.

Vil gerne geare lidt ned

Samlet har Hanegal investeret syv mio. kr. i nyt udstyr i 2015. En del af udgifterne er taget over driften, en portion er lånt hos Merkur, mens

skabt via leasingaftaler, oplyser Ulrich Kern-Hansen.

henvendelser fra potentielle købere, men selv om han har rundet 65 år, trækker en tilværelse som pensionist ikke i ham, og han har ingen aktuelle planer om at forlade sit livsværk.

- Men Fie og jeg kunne godt tænke os at trappe lidt ned og få en normal arbejdstid, men på en måde, hvor vi stadig kan være med til at sætte dagsordenen, pointerer han.

Gennem de seneste par år har ejerne af Hanegal derfor arbejdet målbevidst på at styrke ledelsen –både i form af en professionel bestyrelsen og en udvidelse af fabrikkens ledergruppe.

Nyt anlæg til varmrøgning kører på damp

for kræft. Senest advarer en rapport fra WHO mod at spise for mange af den type kødprodukter, og nu har Hanegal taget konsekvensen og investeret i et moderne varmrøgningsanlæg, som anvender en helt ny røgteknologi, hvor man undgår en forbrænding. Anlægget er udstyret med en ’steam smoke’ røggenerator. - På den måde mindskes produktionen af stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Man har fundet ud af, at de gode stoffer i træet, som giver farve og smag til kødet, kan trækkes ud under højt tryk ved hjælp af 500 grader varmt damp, siger Ulrich Kern-Hansen.

Dagligvaregiganter er uenige om øko-priserne

DAGLIGVARER: Dansk Supermarked stiller spørgsmålstegn ved, om Coop har opfyldt løftet til sine kunder om at sænke priserne på økologi med 200 mio. kr. i 2015. I starten af året søsatte Coop sit Madmanifest, hvoraf det fremgår, at Coop-kæderne på fem år vil reducere økologipriserne med en mia. kr.

- Jeg har læst, at der er nogen som vil investere 200 mio. kr. og nedsætte de økologiske priser, men der er altså ikke investereret mere end en meget lille del af det indtil nu, sagde Dansk Supermarkeds administrerende direktør Per Bank ifølge Dansk Handelsblad under årsmødet hos Retail Institute Scandinavia. Kritikken preller af på informationsdirektør Jens Juul Nielsen. Han fastholder derimod, at Coop har levet helt op til sine løfter og samlet har nedsat priserne på økologi med 200 mio. kr. i løbet af 2015.

“Hele den overordnede udvikling går i retning af, at vi skal spise mindre kød. Kan vi udskifte kødretter med vegetariske, vil det være godt for både miljø og klima, og den udvikling vil vi gerne støtte op om.

ULRICH KERN-HANSEN

- Målet er at gøre ledelsen til en selvkørende enhed, som kan køre fabrikken uden min tilstedeværelse, siger direktør Kern-Hansen, som helst selv vil bruge tiden på salgsarbejde og udvikling af nye produkter.

Endelig håber han at få mere tid til at dyrke en ny tidkrævende hobby. På sine ældre dage er Ulrich Kern-Hansen blevet bidt af langdistanceløb. Han har gennemført tre maratonløb. Hanegal har allerede tilmeldt et hold til næste års udgave af Københavns Maraton, og han køber gerne sammenligningen mellem Hanegals historie og et udmarvende maratonløb.

- Man ved godt, at der kommer vanskelige passager undervejs, man ved bare ikke hvornår, og man kan

gange.

Men med en god blanding af vilje og disciplin har Hanegal hver gang rejst sig, og grundlæggerne drøm-

for at fortsætte som en selvstændig virksomhed, når de engang overlader tøjlerne til yngre kræfter.

Rå Tuborg bliver fast del af Tuborg-familien

ØL: Normalt er der en prøvetid på tre år, men ifølge Børsen har det har kun taget tre måneder for Carlsbergs nye økoøl ’Rå Tuborg’ at blive accepteret som en del af Tuborg-familien.

- Vi vidste dels fra Northside og Roskilde festivalen i 2014, hvor vi lavede live for-brugertest, og dels fra markedsundersøgelser, at der var en stigende efterspørgsel efter økologiske, rene og naturlige råvarer, men vi havde aldrig forestillet os en kendskabsgrad på 34 pct. blandt øldrikkere på mellem 25 og 50 år efter kun 3 må-neder. Det er ret unikt selv her hos Carlsberg, siger Pernille Arnt, senior innovation manager i Carlsberg Danmark, til Børsen.

Lokale varer skaber mere lokal vækst

DAGLIGVARER: - De mindre byer, der vil overleve, er dem, der formår at fasthol-de den lokale handel og forstår at være relevant for forbrugerne. De vil tiltrække shoppere, der vil købe fødevarer ikke fordi de er sultne, men fordi de vil have en op-levelse. De lokale fødevarer og de lokale specialfødevarebutikker er et af de bedste bud på lokal vækst i de kommende år.

Sådan lød budskabet ifølge Handelsbladet fra detailhandelekspert Flemming Birch, da brancheorganisationen FødevareDanmark afholdt en konference om lokal føde-vareproduktion på Christiansborg.

giver Marc og Neel Seerup Hansen og datteren Leise mere tid til at dyrke grøntsagerne i deres nyetablerede Amager-gartneri. Med få klik på mobilen kan de fra marken ændre på indholdet på webshoppen, hvis de er ved at løbe tør for en bestemt varer.

Økoskabet - en ny måde at sælge lokal økologi på

Amager-par har udvikletkoncept, som rummer fordele for både producent og kunde

Der bliver ved med at opstå nye typer af salgs- og afsætningskoncepter for økologiske fødevarer. Senest har et ungt iværksætterpar fra Amager udviklet Øko-skabet, som kombinerer nethandel med ideen bag automatsalg af fødevarer tilsat moderne specielt udviklet låseteknologi.

Økoskabet er udviklet af Marc og Neel Seerup Hansen, som driver det nyetableret gartneri Seerupgaard på syv ha, som er udstykket fra Neels fars gartneri ved St. Magleby på Amager.

Økoskabet er et selvbetjeningsskab, hvor kunder kan hente deres forudbetalte grøntsager på gården på de tidspunkter, der passer kunden. Dermed vil der være en ny, enkel, sikker og tidsbesparende afsætningskanal, som blot kræver samarbejde med ejeren af den lokalitet, hvor skabet sættes op.

I første omgang har de selv testet skabet med et lovende resultat.

- Vi tror, det er en god ide, som vil kunne bidrage med en stor del af vores omsætning, siger Neel.

Hentet til landet af kongen Hun er uddannet ingeniør, mens Marc arbejder som selvstændig i mediebranchen på basis af en ud-

onsteknikker.

Aktuelt arbejder han bl.a. med at lave korte informationsvideoer for Økologisk Landsforening. Da de blev uddannet, havde hverken han eller Neel planer om at skulle arbejde med landbrug, men Neel er efterkommer efter de 160 hollandske gartnere, som kong Christian II hentede til Amager tilbage i 1521 for at producere grøntsager til københavnerne.

- Jeg har arbejdet i marken, siden jeg kunne gå, siger Neel, der også tjente til studierne i sin fars gartneri, og om sommeren har hun ofte passet hans populære ærtebod.

Frilandsgartneri i miniskala

Da hun og Marc for tre år siden blev forældre, var det en nærliggende ide at følge i de hollandske Amagerbønders fodspor, og parret blev hurtigt tændt på ideen om at etablere et miniskala-frilandsgartneri, der skal

producere økologiske grøntsager til lokale kunder.

- I de første år er det tanken, at Marc skal fortsætte med at arbejde

afsætte på lokalt, så jeg kan stå for både afsætning, passe marken og holde fri til normal tid, så jeg kan nå at hente vores datter om eftermiddagen, siger Neel.

Svindet forsvinder i skabet

Men en gårdbutik eller et stalddørssalg på Amager kræver enten bemanding, videoovervågning eller en accept af et vist tab pga. ’glemt betaling’. Det er samtidig vanskeligt at konkurrere med supermarkedernes lange åbningstider.

Det kræver ressourcer, som efter Neel og Marcs vurdering kunne anvendes bedre i marken. Derfor opstod tanken om primært at sælge forudbetalte varer, som bliver høstet samme dag, som kunden henter dem.

I 2016 forventer Marc og Neel Seerup Hansen at bygge et stuehus og et minipakkeri på deres syv ha store gartneri på Amager. Deres webbutik er lukket for i år, og de sidste varer bliver solgt på et julemarked at kede sig i de mørke vintermåneder, frem til de igen kan høste nye salgsklare grøntsager.

med udviklingsarbejdet på Økoskabet skal de bl.a. bruge de kommende måneder til at slå de første streger til et stuehus.

- Vi skal bygge en helt ny gård. Vi starter med stuehuset, og så må vi se, hvor meget arbejdsplads/pakkeri, vi får råd til, siger Neel, som hidtil har pakket meget direkte fra marken.

I det første driftsår dyrkede parret ca. 90 sorter af grøntsager, og på længere sigt er det også planen at producere bær, nødder og æg.

Økoskabet er et selvbetjeningsskab, hvor kunder kan hente deres forudbetalte grøntsager på gården på de tidspunkter, der passer kunden. I praksis foregår det ved, at kunderne ved et køb i netbutikken modtager en unik kode, som de skal taste for at åbne netop deres skab med grøntsager.

Når webshoppen lukker for bestillinger om aftenen, leverer den en høstliste, så Neel ved, hvad hun skal stille vækkeuret på, så hun kan nå at høste og pakke varerne til næste dags skabskunder.

- Vi høster kun det, som vi allerede har solgt. På den måde undgår vi svind, og vi har ingen varer, som ligger og bliver gamle, siger Neel, som ud over salget til private kunder i indeværende år har leveret fast til ØsterGRO efter en såkaldt CSA-model.

Det er et taglandbrug på Østerbro, som ikke havde nok grøntsager, da de udvidede medlemsskaren fra 16 til 40 familier.

Har fået en halv mio. i støtte Selve teknologien bag skabet er udviklet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

- Den første test lavede vi sammen med folk fra vores netværk, og nu har vi fået udryddet de værste børnesygdomme, så webbutikken og låsesystemet funger, siger Neel.

støtte til at udvikle skabet, og Neel mest velegnede materialer til et skab, som kan stå i det fri. Det vil samtidig gøre det muligt at beregne prisen på et skab, som helst skal stå i rimeligt forhold til den forventede omsætning.

- Da vi testede skabet, overvejede vi at fastsætte et minimumskøb, men det viste sig, at det ikke er nødvendigt, siger Neel.

Den hidtil mindste skabsordre lyer på 270 kr.

- I gennemsnit køber kunderne lidt mere, end vi havde regnet med, siger Neel.

Med afsæt i de hidtidige erfaringer mener hun, at Økoskabet med fordel kan anvendes til selvbetje-

interesse for projektet.

Hent børn og mad samme sted

Dermed vil der ifølge Marc og Neel være etableret en ny, enkel, sikker og tidsbesparende afsætningskanal, som blot kræver samarbejde med ejeren af den lokalitet, hvor skabet sættes op.

- Vi har kontakt til en lokal friskole, som overvejer at få et skab stillet op. Så kan forældrene hente børn og mad samtidig.

Et springende punkt bliver, om skab til afsætning. Lykkes den del landmænd mulighed for direkte salg uden fordyrende mellemled, og Økoskabet vil kunne fungere som en form for fødevarefællesskab version 2.

Behov for yderligere test

Den første prototype af Økoskabet har stået på Neels fars gartneri på Amager, men i 2016 er det tanken at placere testskabe et par steder i

I samarbejde med en håndfuld små producenter skal det testes, omvere til de samme skab, og derved i fællesskab øge salget af lokale varer direkte til forbrugerne. I den forbindelse søger Neel og Marc samarbejde med andre producenter, som er interesserede i at følge projektets udvikling og evt. være med til at teste afsætningsformen.

Se video af første prototype på www.seerupgaard.dk

Længerevarende partnerskaber er ofte en fordel for både producenten og den samarbejdspartner, som står for salget. Det er en af konklusionerne fra Core Organic-forskningsprojektet HealthyGrowth, som blev præsenteret på økologikongressen på Vingsted Hotel & Konferencecenter.

På basis af erfaringerne fra 18 partnerskaber fra 10 europæiske lande dokumenterer forskerne, at

med at indgå deciderede partnerskaber på tværs af værdikæden

at satse på traditionelle handelskontrakter mellem kunde og producent.

Ifølge lektor Egon Noe, AU Foulum, er det i den forbindelse vigtigt, at producenterne holder sig for øje, at det er dagligvarekæderne, som er

med til at skabe landbrug og forbrug. Det er ikke udbud og efterspørgsel, som skaberne kæderne. Derfor har det efter hans vurdering stor betydning, hvem producenterne danner partnerskaber med.

Fra den hjemlige arena er Rema 1000’s tætte partnerskab og medejerskab af Gram Slot et godt eksempel på et vellykket partnerskab, og det indgået som en af to danske cases i det europæiske forskningsprojekt.

Ifølge Ph.d.-studerende Klaus Laursen, AU Foulum, handler partnerskaber om gensidig succes.

- For at Gram Slot skal få succes, skal Rema 1000 have succes. Derfor arbejder de med en åben fremtid, der sigter mod et langsigtet samarbejde. I modsætning til en årsaftale er et partnerskab en langsigtet kontinuerlig proces.

Under økologikongressen holdt Svend Brodersen et oplæg om de mange fordele ved partnerskabet, og her lagde han ikke skjul på, at det har været helt afgørende for slottetstailkæde, som bygger på mange af de samme værdier, som Svend og hustruen Sanne Brodersen har bygget som fundament under Gram Slot

- Man skal afgøre med sig selv, om man vil være lille og alene eller ønsker at være en del af noget større, sagde Svend Brodersen, og pointerede:

- Der er ingen tvivl om, at det er samarbejdet, som har sejret i udviklingen af Gram Slot.

Selv om man mister en del af selvbestemmelsen, når man inviterer en stor dagligvarekæde ind i ejerkredsen, har han ikke et sekund fortrudt, beslutningen.

Siden han gav den norske franchisekæde eneret på at forhandle landbrugsprodukterne fra Grams marker og stalde er det gået stærkt, og Rema 1000 sælger dagligt 2530.000 Gram-produkter.

- Vi bruger ingen penge på sælgere. Alle vores varer er solgt på forhånd. Ved at udnytte Remas viden om, hvad forbrugerne vil have, slipper vi samtidig for mange fejlinvesteringer.

Da han og hustruen for otte år siden købte det sønderjyske slot, som havde stået mere eller mindre tomt i 25 år, tog de fat på drømmen om at forvandle den historiske ejendom til et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn med økologi og bærdygtighed som det centrale omdrejningspunkt.

Den største udfordring for Gram Slot er at tilfredsstille Rema 1000’s voksende efterspørgsel efter Gram-produkter uden at gå på kompromis med værdierne bag konceptet. Godset kunne sælge meget mere mælk, hvis der var plads

- Vi tog i banken og spurgte, om vi kunne låne 90 mio. kr. til et slot og 30 mio. kr. til at bygge om for. Det sidste, bankdirektøren sagde til os, var, at hvis det skal lykkes, skal i

Den fandt Gram måske noget overraskende for nogen i discountsektoren.

- Det er vigtigt at overveje, hvilke holdninger der er bag de penge, man låner, og I må aldrig sælge ud af jer selv, advarede Svend Brodersen.

I dag driver han et landbrug på

1300 ha med 15 ansatte, en varieret produktion af korn, grøntsager og rodfrugter samt 350 køer, som leverer råvarerne

den største udfordring at matche efterspørgslen.

- Men det værste, der kan ske for os, er at miste vores faste afsætningskanal og de nære menneskelige relationer til ledelsen i Rema 1000, fastslog Svend Brodersen.

Han har derimod ikke noget klart svar på, hvordan godset i fremtiden kan sikre tilstrækkelige mængder af varer til Rema 1000’s voksende kæde af butikker.

men jeg tror ikke, at der komme til at ske noget i den retning i det kommende år.

TID & STED

12. december kl. 11–15. Levende musik og bålhygge. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Se nærmere på www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.

Januar

16. januar kl. 10–18. Biodynamisk vinterseminar om jordens frugtbarhed i et fysisk, biologisk og kosmisk perspektiv. Oplæg af Verner Andersen, Martin Beck, Søren Ejlersen, Michael Larsen, Erik Frydenlund. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Se program på www. biodynamisk.dk Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Se avisens hjemmeside på www.økologiogerhverv.dk

Her finder du også oplysninger om udgivelser og annoncering

Økologisk produktionsleder

Fremtidens økologer er uddannet produktionsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole

Holdleder søges til Produktionshøjskolen Marienlyst / Cafe en Bid af Himlen

Vi søger en ny medarbejder, der brænder for at arbejde sammen med unge mennesker og udvikling af skolens cafétilbud ”En bid af Himlen”.

Sammen med en deltidsansat kollega og en gruppe 15-25 årige elever skal den nye holdleder fortsætte udbygningen af vores økologiske café i Skive midtby. Opgaverne er alsidige og udfordrende.

Vi tilbyder:

• En dagligdag sammen med glade kunder der værdsætter caféens udbud.

• En gruppe på 15 engagerede kollegaer.

• Gode muligheder for at præge caféens udvikling.

Vi forventer:

• At du har lysten og evnerne til at samle en 8-12 unge i alderen 15-25 år omkring dig og løse opgaverne i fællesskab med dem.

• At du har viden og erfaring fra køkken og restaurationsområdet.

• At du har interesse for økologisk fødevareproduktion og forarbejdning.

• At du kan inspirerer de unge til at give deres viden videre i opgaven med den daglige cafédrift.

• At du kan fremstå som rollemodel i dit arbejde med de unge, og derved inspirere dem til fortsat uddannelse og dygtiggørelse.

• At du har lyst til at dygtiggøre de unge i matematik og dansk igennem integreret undervisning i værkstedet.

Du kan se mere om Produktionshøjskolen Marienlyst på hjemmesiden: skivephs.dk eller på Facebook. Mere om caféen på hjemmesiden: Enbidafhimlen.dk eller Facebook. Ønsker du yderligere oplysninger, bedes du kontakte forstander Sven Irgens-Møller pr. mail på sim@skivephs.dk

Ansøgning fremsendes til skolens mailadresse: ansoegning@skivephs.dk senest den 14. december kl. 12.00.

Læs om de økologiske spisemærker på oekologisk-spisemaerke.dk

Rådgivning med mening

Mangler du svovl?

Tag analyser af mineralindholdet i dit grovfoder og få en indikation af status i jorden

Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069

Carsten Markussen, planteavl 3062 7215

Claus Østergaard, planteavl 2045 7465

Erik Kristensen, planteavl 6197 4911

Poul Christensen, planteavl 3062 7545

Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016

Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072

Martin Beck, planteavl 2342 4980

Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852

Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706

Kirstine Lauridsen, kvægbrug

Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909

Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912

Michael Tersbøl, biogas 5153 2711

Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903

Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906

Nyt fra mark og stald på Landbrugsbloggen

Investeringsstøtte – har du fået tilbuddene hjem?

Har du en hjemmeside?

Har du styr på kvikken?

Tid til jordprøver

retur til marken Læs om det på okologi.dk/okoblog

KORT & GODT

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ØKOLOGI

ERHVERV

AnnonceUdkommer deadline Nr. 8. jan. 15. dec. 580

22. jan. 12. jan 581

5. feb. 26. jan. 582

19. feb. 9. feb. 583

4. mar. 23. feb. 584

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Hvis du savner noget i avisen, så lad os det endeligt vide. Vi vil gerne levere det bedst mulige produkt

(og hvis du får lyst til at reklamere for det, er det helt i orden)

God jul og godt nytår

Agri-kultur i Småland AB

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Vin: Økologisk og biodynamisk kvalitetsvin fra Rhône: besøg www.leregaardenvin.dk. Vi leverer desuden til gårdbutikker og restauranter. Information på 9868 6366.

Sælges: Økologisk hø i minibigballer samt økologisk 1. slæt græsensilage i wraprundballer. H. O. Jakobsen, tlf. 86 69 93 93. Øko-aut.nr.21019.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Hermann Leggedör Eko/VO–Rådgivare

Reinert

agri-kultur

Har du styr på rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets værste fjende: CMN kvik-killer med eller uden såmaskine. CMN kvik-killer fås i størrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve.

Skal frøukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ”Flex-weeder”, uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller højt har ingen betydning for CMN Flex-weeder.

CMN Flex-weeder fås i 3–20 m arbejdsbredde.

Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.

stor frihøjde. Kan leveres med eller uden såmaskine, frontmontering, eller kamerastyring.

ib@okologi.dk

mere mad

jordens befolkning er 7,38 mia. lavere husdyrintensitet og mere eksternt husdyrhold mindre foderproduktion større areal frigjort til dyrkning af vegetabilske fødevarer

ØKOLOGI FOR DUMMIES ...

Potentielt kunne Danmark brødføde: 67,6 mio. mennesker pr. år. + ha), som dag anvendes til dyrkning af den importerede soja. I alt: 86 millioner mennesker. Men dag kødog brødføder dansk landbrug kun 15 mio. mennesker fra 3,3 mio. danske, ville det kunne kødog brødføde 5,8 mia. mennesker. Men

MYTE 2: Hvis vi skal producere den samme mængde mad økologisk, skal vi dyrke større arealer –det vil gå ud over regnskov og andre naturarealer. I 2014 blev der i gennemsnit høstet 6.800 kg korn pr. ha Danmark. Det giver: 6.800 x 3.500 = 23,8 mio. kalorier pr. ha Menneskets kaloriebehov pr. dag = 2.500svarende til 912.500 kalorier pr. år Med andre ord: én hektar korn kan brødføde 26 mennesker i et år.

MYTE 1: Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører mere økologisk landbrug til mindre mad og derfor sult i verden.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

ERHVERV ØKOLOGI

Hvor lang tid skal økologiske kalve have komælk?

Må vildtvoksende svampe, der er samlet i en ikke-økologisk skov sælges som økologiske?

Hvilken farve har økologiske æg?

Otte elever fra Bygholm Landbrugsskole har fordelt sig to og to på ialt

2015 og har meldt sig til det økologiske værksted, hvor de får lov at prøve kræfter med spillet Økowizzer. I lokalet sidder andre studerende fra landbrugsskolerne i ottemandsgrupper. De skal også spille Økowizzer. I spillet får deltagerne testet de-

har den brede basisviden om økologi, som kræves for at kunne svare på spørgsmålene i spillet. Det afholdt dog ikke de studerende fra at more sig.

- Det var sjovt at spille Øko-wizzer; men vi har ikke den viden, der skal til, for at kunne svare på en del af spørgsmålene. Til gengæld tror jeg, at spillet kan være rigtig godt som afslutning på et undertsvisningsforløb om økologireglerne, siger Christian Odgaard Bausø Sørensen efter spillet. Han er studerende på Bygholm Landbrugsskole.

Økologiværkstederne var blot en del af de mange tilbud, der var til de unge på kongressen. I løbet af kongressens anden dag kunne de unge gå fra session til session og høre om økologisk landbrug

Kampgejsten er der ikke noget i vejen med rundt om bordet. Til gengæld kniber det med faktuel viden om økologi.

Claes Svit Hansen og Camilla Schneider Rømhild lod sig dog ikke slå ud af nederlaget.

- Målet er, at de oplever det økologiske alternativ og mangfoldighed, samt at de får ny landbrugsfaglig viden om blandt andet omlægning til økologi. Samtidig vil vi gerne opbygge et nyt netværk inden for sektoren, der sikrer, at økologien overtages og føres videre, udtalte projektleder for kongressen Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfeldt, Seges Økologi, forud for kongressen.

Øko-Wizzer er et quizspil, der dykker ned i alle facetter af økoloemner, der dækker over alt fra økologiske køer til økologiske bier, fra produktion til middagsbord, fra værdier til regler. Spillet er udviklet af Landbrug & Fødevarer.