Hvorfor er det jordejeren og ikke dyreholderen, der får betalingen for naturplejen? Og hvorfor tager regelsættet, der regulerer naturplejen, ikke afsæt i, hvordan man bedst fremmer biodiversiteten?
AKTUELT
Er det en god idé at lære de studerende på landbrugsskolerne at vurdere, om en bedrift med fordel kan omlægges til økologi?
Lars Borch Nielsens ønske om at udvikle et sundt alternativ til slik til sin søn, ser ud til at udvikle sig til en gylden forretning for den sjællandske iværksætter, som nu er klar til at erobre hele Verden med sin engangs-chokoladefondue.
Side 24-25
Sprøjtegiften prosulfocarb har forurenet pærer fra en lollandsk frugtavler. Landbrugets frivillige handlingsplan har fejlet, og Økologisk Landsforening kræver ministeren ind i sagen
En økologisk frugtavler på Lolland har fået en del af sin pærehøst forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Det viser en egenkontrol foretaget hos grossisten GASA Nordgrønt af pærerne, som blev høstet i oktober. Det er tredje år i træk, at dansk frugtavl bliver ramt af denne
forurening. Landbruget og Syngenta iværksatte for to år siden en frivillig handlingsplan med bl.a. nye sprøjteanvisninger, der skulle stoppe spredning af giften. Økologisk Landsforening, ØL, har tidligere advaret om, at planen ikke kan sikre frugtavlerne.
Efter det seneste fund har ØL ingen tiltro til handlingsplanen og kræver, at ministeren tager hånd om sagen.
Landbrug & Fødevarer valgte som en engangsforestilling at betale erstatning til de avlere, som led tab på grund af prosulfocarb-forurening i 2013. Men der er ingen afklaring på, hvor erstatningsansvaret nu hvi-
på, understreger Økologisk Landsforening.
Økologi & Erhverv har kontaktet miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, men det har ikke været muligt, at få en kommentar til kravet fra ØL.
Seges beklager Til gengæld har Seges en kommentar:
- Det er meget beklageligt, at der er fundet spor af stoffet prosulfocarb på et parti økologiske pærer. Vi vil nu sætte et grundigt analysearbejde
Ravn, direktør for Seges Planter & Miljø.
ib@okologi.dk
27. november 2015 nr. 578 35. årgang
sulent Rikke Thorøe Grønning fra Økologisk Landsforening
UDBUD
AF IRENE BRANDT
- I stedet for at Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, SKI, bruger en masse ressourcer på lave de kommunale storkøkkener, vil det være meget mere meningsfyldt, hvis SKI i stedet hjalp kommunerne med at udarbejde værktøjer, som kommunerne kan bruge, hvis de ønsker at lave udbud lokalt, siger Rikke Thorøe Grønning, der er chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Hun fortsætter:
- Hvis målet med de offentlige udbud er, at kommunerne skal spare penge, tror jeg, at besparelserne ville være større, hvis kommunerne selv kunne gennemføre udbud, der er skræddersyet til den enkelte kommunes behov.
Samtidig ville de små, lokale producenter og grossister også kunne deltage i udbudene.
- Som det ser ud nu, er der intet, der tyder på, at mindre leverandører og grossister har mulighed for at byde ind på 90.50 Fødevarer. Resultatet er, at dette tiltag fra Moderniseringsstyrelsen direkte modarbejder initiativet Kloge Fødevareindkøb fra Fødevarestyrelsen, som skal fremme lokale og økologiske indkøb i de offentlige køkkener, siger Rikke Thorøe Grønning.
Hun frygter, at en succes for SKI’s nye udbud for fødevarer kan betyde døden for mange små leverandører, som kan miste indtægter fra de kommunale køkkener, når disse er bundet til at købe deres råvarer ét sted.
- Konkurrence er godt; men kun konstaterer Rikke Thorøe Grønning.
Aftale binder
I løbet af januar sendes forarbejdet til udbudet i høring, og allerede i februar måned forventer SKI, at kom-
munerne skal tilslutte sig den forpligtende aftale.
- En tredjedel af kommunerne er godt i gang med at omlægge deres køkkener til økologisk produktion. Men det betyder også, at to tredjedele ikke er i gang. Vi frygter, at disse kommuner når at indgå bindendesværliggør en omlægning af kommunernes køkkener, hvilket jo heller ikke er i tråd med den dagsorden, Fødevarestyrelsen arbejder for, siger Rikke Thorøe Grønning.
Bedre end frygtet
Rikke Thorøe Grønning tilføjer:
- Vi synes ikke, at hverken de kommunale køkkener eller producenterne og grossisterne kan være tjent med dette udbud, for intet tyder på, at kommunerne rent faktisk ender med at få billigere fødevarer på grund af bindende udbud. Men trods dette er det foreliggende resultat bedre, end vi havde frygtet, for kommunerne har mulighed for at tilvælge, hvilke varegrupper de ønsker at binde sig for.
Rikke Thorøe Grønning vurderer, at de kommuner, der allerede har et ønske om at købe fødevarer lokalt, dermed fortsat kan gøre dette.
- Men alt andet lige, så burde SKI - hvis de absolut skal lave udbud på et område, der er så komplekst - have ventet med at designe dette udbud til Kloge Fødevareindkøb er færdige med den opgave, de er sat til at løse. Det kunne danne grundlag for udbud, der bedre imødekommer kommunernes behov inden for fødevarer til storkøkkener, for der er en verden til forskel på at lave et bindende udbud for printere eller vejsalt og så fødevarer, siger Rikke Thorøe Grønning.
Læs mere om SKI’s udbud for fødevarer på side 6
Bjarne Møller takker af hos Friland
Efter mange år som bestyrelsesformand for Friland A/S oplyste Bjarne Møller på Selskabets årsmøde, at han fratræder til februar, hvor Danish Crown udpe-
- Hvad angår fremtiden kan jeg fortælle, at det bliver uden mig som kaptajn, sagde Bjarne Møller, som har været medlem af bestyrelsen siden selskabets blev stiftet 1. januar 1992, og har siddet i formandsstolen siden foråret 1996.
- I har altid været lydhøre, og I har altid arbejdet efter løsninger. Det vil jeg gerne takke jer for. Det har været en fornøjelse. Pas godt på selskabet og pas godt på den selvstændighed, som Friland har i Danish Crown, sagde Bjarne Møller, som selv får mange roser med på vejen.
og stor indsats i udviklingen af Friland. Bjarne har været visionær, og han har været hovedarki-
Friland herunder også sammensmeltningen med Danish Crown. Med Bjarne ved roret har Friland taget mange rigtige beslutninger, siger bestyrelsesformand i Danish Crown Erik Bredholt. jb@okologi.dk
Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.500
ISSN 1904 - 1586
LEDER AF PER KØLSTER
I skrivende stund er vi på vej til øko-kongres, og i læsende er den forhåbentlig vel overstået. En kongres, som med viden i hånden, skal lede økologien ind i en fremtid, som utvivlsomt vil udfordre os endnu mere end i vores hidtidige historie.
Og hvad er så de store udfordringer? Her og nu er det at holde snor i at sikre, at der er balance mellem udviklingen i omlægningen og væksten i markedet. Det skal følges nogenlunde ad, for at avlerne, butikkerne, køkkenerne, forbrugerne og eksportmulighederne ikke lades i stikken. I takt med at nye avlere kommer til, skal det være en positiv oplevelse at møde det marked, der VIL økologien.
Og det samme omvendt: Når initiativerne buldrer derudad i butikker og køkkener, så virker det tosset, når noget så grundlæggende som kartofler og hakkekød ikke kan skaffes.
Men udfordringerne handler om meget mere og andet. Vi skal leve op til vores egne målsætninger og omverdenens forventninger om at levere kvalitet og de goder, som samfundet nyder godt af - nemlig vopå vandmiljøet og drikkevandskvaliteten, på dyrenes velfærd og endelig på naturen og på biodiversiteten i det landskab, vi forvalter. Og kigger vi langt, så står vi med rigtigt store udfordringer med et landbrug, som må og skal tænke nyt for at møde kravene og levere goderne.
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
“Selvom vi kan rykke os på mange områder med dygtighed og stadig producere til en overkommelig merpris, så er vi i sidste ende begrænset af de konkurrenceforhold - danske såvel som globale, som bestemmes af landbrugets generelle vilkår. For at vi kan bevæge os mere og mere mod vores mål, er der ingen vej uden om, at vi også skal se på den ’store’ politiske dagsorden.
’I gamle dage’, dengang i 80-erne da ØL var en baby som hed LØJ, da stod der i indledningen til avlsreglerne, at økologien er et kompromis med økonomien. Netop. Det gælder stadig. Selvom vi kan rykke os på mange områder med dygtighed og stadig producere til en overkommelig merpris, så er vi i sidste ende begrænset af de konkurrenceforhold - danske såvel som globale, som bestemmes af landbrugets generelle vilkår. For at vi kan bevæge os mere og mere mod vores mål, er der ingen vej uden om, at vi også skal se på den ’store’ politiske dagsorden.
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28
Regeringens 16-punktsplan er bekymrende, da det ikke er en politik, der forfølger de økologiske mål. Nok er landbruget i knæ, men det virker som en særdeles kortsigtet strategi at forfølge et mål om ’at producere mere for mindre’. Langt ind i landbrugets rækker er der en resignation, som bunder i, at det er svært at få øje på fremtidens marked, og som ikke ændres af 16-punktsplanen. Uanset om blokaden ophæves, så bliver Rusland om få år ikke bare selvforsynede men også eksportør. Mange husker, da dansk tekstilindustri og møbelindustri forsvandt. Dansk landbrug er ingen naturlov, men en håndtering af naturen der er
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
meget langsigtet, hvilket ofte kræver meget langsigtede investeringer.
Så meget desto vigtigere er det, at der tænkes nyt. Se på markedet. Hvad vil forbrugerne? Måske er det ligesom med bilindustrien, at det er muligt i langt højere grad at prisdifferentiere efter kvaliteter, og dermed at landbrugets produkter ikke er gode, bare fordi de er billige. Det åbner enorme muligheder for erhvervet, hvis den onde cirkel kan brydes og politikerne tager ansvaret for at lave nogle langsigtede valg.
Og EU skal i spil. Vi skal have sat en ny kurs for, hvordan offentlige penge bruges i retning af, at sikre de samfundsmæssige goder fremfor at sende en blankocheck til EU’s bønder. Den går ikke længere.
Økologien leverer kvaliteter og goder, det er en sund retning for det danske landbrugs- og fødevareerhverv. Potentialet er enormt, men det forudsætter at enten-eller eller for-og-imod billedet forlades. Se Ø-mærket som en drift i en retning af at levere på alle fronter i forhold til såvel landmand, som forbruger og samfund. Det er det vi vil, og det vi tilbyder. Det er et Danmark med fremtid. Baseret på solid viden og sund fornuft.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Naturplejen er nedsmeltet
Hvorfor er det jordejeren og ikke dyreholderen, der får betalingen for naturplejen? Og hvorfor tager regelsættet, der regulerer naturplejen, ikke afsæt i, hvordan man bedst fremmer biodiversiteten?
5 Regler spænder ben for alternative ejerformer Hvorfor skal teknologistøtten til økologiske landmænd først og fremmest komme jordejere og gårde med store besætninger til gavn?
6 50.90 Fødevarer på vej i høring
ØKOLOGI-KONGRES 2015 8-11
Arbejdet i SKI med den omdiskuterede forpligtende, kommunale, fødev12 Fagligt
12 Recirkulering kræver nye komponenter
Industri og affaldsselskaber har produkter, der kan blive til gødning i det økologiske landbrug, og økologerne mangler dem. Udfordringen er at gøre op med gamle vaner, skabe nye kontakter og balancere gødningernes næringsstoffer, så de bliver anvendelige i praksis.
15 Økologi er jo bare et regelsæt
Er det en god idé at lære de studerende på landbrugsskolerne at vurdere om en bedrift med fordel kan omlægges til økologi?.
16 Nyt råd for unge økologer
Der kan være langt mellem de unge økologer på landbrugsskolerne.
Derfor har Økologisk Landsforening nedsat Det økologiske ungdomsråd i daglig tale kaldet Ungerådet, hvor unge, nyetablerede landmænd og landmænd under uddannelse kan mødes og drøfte økologisk produktion.
17 Økologisk Inspirationsdag 2015dende oplægsholdere og møde kollegaer og nye samarbejdspartnere.
18 Hvem tænker på fælles farehytter til søer på friland?
I Vestjylland står der lige nu tre nye bud på hytter til farende og diegivende søer på friland.
19 Nyt fra ICROFS:
Sammenhæng mellem smågrises død og hytteklima kortlægges
21 Gyldent rekordår for Frilands økologer
Tillæggene for økologisk kød satte adskillige nye rekorder i det seneste regnskabsår, men Friland forventer, at afregningen stabiliserer sig på et mere naturligt leje i de kommende år.
22 Søde drømme i smeltet chokolade
Lars Borch Nielsens ønske om at udvikle et sundt alternativ til slik til sin søn, ser ud til at udvikle sig til en gylden forretning for den sjællandske iværksætter, som nu er klar til at erobre hele Verden med sin engangschokoladefondue.
23 1,2,3 - klik dig til en guide
Er du ved at blive kvalt i regler er der inspiration at hente i ny praktisk guide, som skal give små producenter hjælp til at etablere mere direkte afsætning.
24 Stor vækst hos århusiansk grøntgrossist meget plads.
24 Økologi til Folket er klar til en ny start Knas med kvaliteten får netbutikken til at skifte leverandør.
25 Netsalget vinder terræn
Nemlig.com udfordrer nu de traditionelle supermarkeder og de øvrige onlinebutikker ved at lancere Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt.
Hvornår er det en fordel at omlægge gården?
Økologisk Landsforening tilbyder omlægningsbesøg på landbrugsskolerne. De studerednde på Virksomhedslederholdet på Asmildkloster Landbrugsskole har prøvet konceptet.
Økologien
Med en stigning i salget af økologiske dagligvarer på 23 procent i Dagli’Brugsen og LokalBrugsen har økologien i år fået et afgørende gennembrud uden for de større byer i Danmark.
FINANSLOV
Økologer til regeringen: - Følg op på succesen
Økologisk Landsforening, ØL, noterer i en pressemeddelelse, at økologi er nævnt som noget af det første i om en ramme til fødevare- og landbugsinitiativer.
Økologisk Landsforening forventer, at økologi må stå helt centralt i udmøntningen af midler til fødevareog landbrugsinitiativer. Herunder forenkling af regler. Det er helt naturligt, når ministeren i samme uge, som Finansloven blev offentliggjort, har meldt ud, at hun sætter fuldt blus under omlægningen til økologi, mener ØL.
I sidste uge gik miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ud med en meddelelse om, at hun vil sætte ’fuldt blus’ under omlægningen til økologi, og den netop offentliggjorte
millioner til en ramme for fødevareog landbrugsinitiativer.
Økologisk Landsforening lægger vægt på, at midlerne bruges til at styrke den indsats, der har gjort Danmark til verdensmester i økologi.
- Dansk økologisk succes skyldes et unikt samarbejde mellem landmænd, virksomheder, deres organisationer, detailhandlen og staten. Sammen har vi udviklet verdens mest mangfoldige marked for økofødevarer ved at satse på afsætningsfremme, både på det hjemlige detailmarked, på eksportmarkeder og i køkkenomlægning. I øjeblikket ser vi rigtig mange landmænd lægge om til økologi, og det er vigtigt, at der afsættes midler til økologisk markedsfremme til at bakke denne omlægning op, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
ØL forventer handling fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Landbrugspakke skal forenkle regler
Økologisk Landsforening hæfter sig derudover ved, at aftaleteksten forring og balance i miljøreguleringen af landbruget.
- Det lægger godt op til, at vi kan få en fødevare- og landbrugspakke, der omfatter udvikling af en miljøregulering til økologer med direkte afsæt i det økologiske regelsæt, og at vi i øvrigt kan få ryddet op i regler, der ikke giver mening, eller ligefrem spænder ben for mere natur eller endnu bedre dyrevelfærd, siger Per Kølster.
Økologisk Landsforenings forslag til regeringens landbrugspakke anbefaler at skrotte dobbeltreguleringen af økologiske landmænd.
- I dag reguleres økolandbrug ud fra en miljøregulering, der tager udgangspunkt i miljøpåvirkningen ved konventionel drift. Men økolandbrug er i den fælleseuropæisketion”. Derfor foreslår vi en forenklet miljøregulering af økologiske landbrug, der anerkender reglerne bag Ø-mærket som udgangspunkt for en reguleringspakke til økologer, siger Per Kølster.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Hvorfor er det jordejeren og ikke dyreholderen, der får betalingen for naturplejen? Og hvorfor tager regelsættet, der regulerer naturplejen, ikke afsæt i, hvordan man bedst fremmer biodiversiteten?
Nu har Danmark mindst natur i EU
FAKTA:
Elendig økonomi
Aktionsplan
KILDER:
Bedre i Sverige
Hvis man ikke er jordejer eller har en meget stor dyrebesætning skal man ikke regne med, at kunne søge om teknologistøtte til økologiske landmænd. Illustration: Colourbox.
KULSTOF: Mere kulstof i jorden gavner både klimaet, miljøet og landmandens økonomi Verden over er der alvorlige trusler mod jordens dyrkningskvalitet.
sædskifter, hvor der kun tilbageføres en ringe mængde organisk stof til jorden. Ifølge FIB nyhedsbrev viser rsultaterne fra et stort EU-projekt, at der er alt mulig grund til at øge jordens indhold af kulstof. Det giver en mere frugtbar jord – til gavn for både klimaet, miljøet og landmandens pengepung.
Hvorfor skal teknologistøtten til økologiske landmænd først og fremmest komme jordejere og gårde med store besætninger til gavn?
SKÆVE REGLER
AF IRENE BRANDT
- I takt med at arbejdet i Det samfundsnyttige landbrug skrider frem,mænd og bedrifter, vi etablerer et samarbejde med, af offentlige myndigheder ikke betragtes som landmænd I den forstand, at de ikke kan søge visse tilskudsordninger, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det samfundsnyttige landbrug, DSL. Hun er gået sammen med økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening for at få skabt synlighed omkring de regler, der volder problemer for især de unge landmænd.
- Det er nyt, at NaturErhvervstyrelsen tildeler støttemidler på baggrund af størrelsen på de landbrug,
der gives støtte til. Resultatet er, at for eksempel grøntsagsgartnere ikke kan få del i teknologistøtte til økologisk landbrug, hvis de lejer sig ind i sædskiftet på en økologisk gård – og derfor hverken ejer eller forpagter jord, siger Bjarne Hansen.
På NaturErhvervstyrelsens hjemmeside fremgår det af vejledningen til ’Tilskud til investeringer i teknologier på økologiske bedrifter’, at tre krav skal være opfyldt, hvis man ønsker at få del i teknologistøtten.
Først og fremmest skal der være et arbejdskraftsbehov på minimum 830 timer om året. Derudover skal ansøgeren enten eje en dyrebesætning eller eje/forpagte jord.
Uhensigtsmæssig indretning
- Vi oplever dette nytiltag fra NaturErhvervstyrelsens side - i det omfang det tilsidesætter nye landbrugsvirksomheder uden jordeje eller lejesom en uhensigtsmæssig indretning af ordningerne, der forhåbentlig ikke får lov til at brede sig til andre støtteordninger, siger Lone Andreasen.
Hun fortsætter: - I DSL arbejder vi blandt andet for at udvikle nye veje for unge landmænd ind i det økologiske landbrug.
Mange gårde er i dag så store, at de stort set er uden for økonomisk rækkevide for en nyuddannet landmand. Vi udvikler derfor i samarbejde med landbruget nye ejerformer, som kan sikre, at de unge fortsat kan komme til at arbejde inden for landbruget med egen landbrugsvirksomhed uden nødvendigvis at eje en gård. Men dette arbejde bremses, hvis støttemulighederne fremover forbeholdes jordejere eller –forpagtere.
uheldigt, at det er lige nu, hvor Landbrugsloven er blevet ændret, så landejendomme i dag kan handles frit, at det gøres til et krav, at man skal eje eller forpagte jord, for at komme i betragtning til at modtage støtte fra teknologiordningen.
- I stedet burde NaturErhvervstyrelsen tage initiativer, der fremmer, at unge landmænd kan etablere nye landbrugsvirksomheder og i hvert fald ikke stiller dem ringere i forhold til traditionelle landbrugsvirksomheder, siger Lone Andreasen.
Dialogforum
Lone Andreasen lægger ikke skjul på, at hun som projektleder i DSL
kunne være med til at udvikle samfundsnyttige landbrug, ikke kan realiseres, fordi der er regler i love og bekendtgørelser, som ikke giver plads til nytænkning.
- Der mangler måske et dialogforum, hvor organisationer, landmænd og embedsmænd kan sætte sig sam-ser reglerne efter udviklingen, siger Lone Andreasen.
Fordeling af støtteler, end der er til rådighed i ’Tilskud til investeringer i teknologier på økologiske bedrifter’, tildeles støtten efter følgende kriterier: NaturErhvervstyrelsen har fastsat et prioriteringssystem, hvor det er omkostningseffektiviteten (OE), der ligger til grund for prioriteringen af ansøgningerne. Beregningen af OE sker for hver ansøgning (ikke teknologi), og der indgår de tre faktorer:
1. Teknologiernes Økologiske UdviklingsIndeks (ØUV)
2. Bedriftens størrelse, areal/besætning
3. Det tilskudsberettigede beløb
NATURPLEJE: Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten har bedt miljøog fødevareminister Eva Kjer Hansen besvare spørgsmål om naturpleje. Spørgsmålet blev stillet på et samråd, og Maria Reumert Gjerding ønskede blandt andet svar på, hvordan ministeren vil sikre, at naturtilstanden i de § 3-beskyttede områder forbedres i de kommende år?
Eva Kjer Hansen svarede, at hun fremadrettet vil se på, hvordan den rette balance mellem naturhensynene og hensynene til landbrugserhvervet kan sikres.
- Jeg har jo bebudet et serviceeftersyn af den tidligere regerings Naturplan Danmark, og jeg vil lancere en naturpakke i det nye år, hvor jeg bl.a. vil se på om der kan skabes
at pleje naturen og dermed skabe bedre natur, svarede Eva Kjer Hansen. Hun tilføjede: - Som lovgivningen er skruet sammen nu, er der risiko for, at landmænd skræmmes væk fra at lave natur, og det synes jeg er rigtigt ærgerligt, fordi de i virkeligheden er blandt de bedste til at pleje og frem-
me vores natur. Jeg ønsker at sørge for, at landbruget får mulighed for at pleje naturen, uden at det betyder, at de ikke også kan drive landbrug fremadrettet.
OMLÆGNING: Der var oprindeligt afsat seks mio. kroner til omlægningstjek i 2015, men interessen for at søge midler har været langt højere. Fonden for Økologisk Landbrug har modtaget ansøgninger for omkring 11 mio. kroner. For at imødekomme den store interesse afsætter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen derfor nu yderligere fem mio. kroner, så der i alt kommer 11 mio. kroner i puljen.
Mange lægger om efter tjek Erfaringen viser, at 60-70 procent af de landmænd, der får et omlægningstjek, efterfølgende lægger om til økologi. Alene i 2015 er der foreløbigt ansøgt om omlægning af 22.000 nye økologiske hektar, hvilket er tredoblet i forhold til sidste år.
Derfor forventes en markant fremgang i det samlede økologiske areal, som ellers er faldet lidt i 2013 og 2014. Samtidig er efterspørgslen fortsat steget, hvorfor butikkerne i øjeblikket har svært med at følge med efterspørgslen. Omlægningen er derfor vigtig, for at detailhandlen kan imødekomme danskernes stigende efterspørgsel på økologiske varer.
Bæredygtighedstjek
De fem mio. kroner vil indgå som del af den eksisterende ansøgningsrunde, som Fonden for Økologisk Landbrug administrerer. Eksisterende økologer kan også søge midler fra ordningen. De kan få et fastholdelsestjek, hvis de overvejer omlægning tilbage til konventionel produktion, ligesom pakken også byder på et bæredygtighedstjek til økologiske landmænd, der gerne vil øge bæredygtigheden på deres gård.
Læs mere om tilskudsmuligheden på www.oekologifonden.dk.
Arbejdet i SKI med den omdiskuterede forpligtende, kommunale, fødevareaftale for storkøkkener, 50.90 Fødevarer, nærmer sig sin afslutning
Den kommunale projektgruppe og SKI er ved at lægge sidste hånd på den kommende kommunalt forpligtende fødevareaftale til storkøkkener, 50.90 Fødevarer, og SKI forventer, at udbudsmaterialet sendes i høring i løbet af januar måned. Går alt efter planen er udbudet klar i løbet af efteråret 2016.
Aftalen er rettet mod de kommunale køkkener, der kan betegnes som storkøkkener, det vil sige køkkener, hvor minimumsordren pr. levering er over 1000 kr.
SKI hævder, at 50.90 Fødevarer udformes, så kommunerne kan tilslutte sig aftalen og samtidig indfri kommunes strategier på området. For at opnå de skarpeste priser har den kommunale projektgruppe besluttet, at der som en del af udbudsmaterialet skal indgå en liste over data på de køkkener, der vil anvende aftalen. Disse kommune-giverne får det bedst mulige overblik over opgaven og derved kan optimere deres tilbud. Tilslutning til aftalen forudsætter derfor, at kommunerne kortlægger de køkkener i kommunen, som skal købe ind på aftalen. SKI vurderer, at det kan være tidskrævende at få indsamlet de nødvendige informationer, og opfordrer derfor kommunerne til allerede nu
hvis de overvejer at tilslutte kommunen til aftalen.
- Aftalen er udviklet i tæt samarbejde med repræsentanter fra en række kommuner og kommunale indkøbsfællesskaber. Det er SKI’s opgave at sikre, at de kan købe de fødevarer, som de ønsker på gode vilkår og til favorable priser, siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI. Han fortsætter:
lidt større køkkener i kommunerne. Med aftalen kan kommunerne
fødevarer, som de ikke ønsker at købe på aftalen. Hvis en kommune eksempelvis ønsker at lave sin egen aftale på mel, frugt eller grønt, så kan de gøre det, imens de stadig gør brug af aftalen på de øvrige varer.
De kommunale køkkener skal tænke sig grundigt om, inden de binder sig til 50.90 Fødevarer, der er betegnelsen for SKI’s kommende bindende indkøbsaftalæer for de store, kommunale køkkener. Er aftalen først indgået, er kom-
- Aftalen vil både indeholde et fuldt konventionelt og et fuldt økologisk sortiment. Stor interesse
interesse for indkøb af fødevarer hos kommunerne, og at de områder, der især optager projektgruppen i forbindelse med udbudsdesignet, er økologi, leverandører (små/mellemstore/ringsværktøjer.
Ifølge SKI har de kommunale deltagere i projektgruppen haft fokus på, at sortimentet på aftalen består af et bredt grundsortiment, der indeholder både konventionelle og økologiske varer inden for følgende (foreløbige) kategorier:
Brød og kager
Kød og pålæg
Fisk (frost)
Frugt (frisk)
Grønt (frisk)
Frugt og grønt (snittet)
Frugt og grønt (frost)
Kolonial
Mejeri
50.90 Fødevarer kommer til at omfatte et obligatorisk og frivilligt sortiment. Det obligatoriske sortiment er grundsortimentet, der indeholder ca. 4000 varer inden for ovenstående -
per i forskellige størrelser, med forskellige holdbarheder og forskellige kvalitetsniveauer. Det er disse varer,
små/mellemstore virksomheder. Derfor kan kommunerne undtage sig forpligtelsen for ovenstående, så det gælder for hele kommunen eller for det enkelte storkøkken i kommunen. Det kan gøres på følgende måde: Hele kommunen. Alle storkøkkener – der kan anvende aftalen – undtages på de samme produktkategorier/varelinjer. Det gælder for alle storkøkkener i hele kommunen.
De enkelte køkkener. Det enkelte storkøkken undtager sig på forskellige produktkategorier/varelinjer. Derved varierer forpligtelsen fra storkøkken til storkøkken i kommunen.
- Kommunerne ønsker, at de lidt større køkkener skal kunne klare indkøbet ved at henvende sig ét sted. Dermed undgår medarbejderne atder, afvente leveringer på forskellige tidspunkter, og håndtere og afstem-
forskellige betalingskrav mv., siger Christian Lunding. Han tilføjer:den skal leverandørerne på aftalen have en vis soliditet. Vi skal hermed usikkerhed om kommunernes service til borgere, eksempelvis ved at leverandører må dreje nøglen om og pludselig må indstille leveringerne med kort varsel.
- Selv om aftalen er stor og får stor opmærksomhed er det vigtigt at holde sig for øje, at vi forventer, at den kun vil udgøre et par procent af det samlede offentlige indkøb af food-service.
Følgende kommuner er repræsenteret i den kommunale:
Køge Kommune, Odsherred Kommune, Slagelse Kommune, Vordingborg Kommune (FUS: Fællesudbud Sjælland)
leverandørerne skal prissætte i forbindelse med udbudet.
Hensyn til egen strategi at det i forbindelse med tilslutningen til aftalen vil være muligt for den enkelte kommune at undtage sig forpligtelsen på en del af sortimentet. Kommunerne kan undtage sig forpligtelsen på to niveauer: Produktkategori Varelinje
Af hjemmesiden fremgår det, at det ligeledes er vigtigt for projektgrupkommunernes egne strategier – for eksempel deres relation til lokale/
Gladsaxe Kommune (Spar 5)
Odense Kommune (KomUdbud)
Helsingør Kommune, Frederikssund Kommune (IN: Indkøbsfællesskab Nordsjælland)
Vejen Kommune, Ringkø-muneindkøb)
Albertslund Kommune, Hvidovre Kommune (Vestegnens Indkøbsforum)
Norddjurs Kommune
Københavns Kommune
Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet, så sender vi avisen til dig.
Som økolog synes jeg, at det er et must at holde Økologi og Erhverv. Det er jo vores fagblad og stedet, hvor vi får den nyeste økologiske viden og de seneste nyheder. Avisen giver dig en god idé om, hvad der rører sig i den økologiske ’familie’, og man kan også læse om folk, man potentielt kan samarbejde med.
Edith Agerbo, madleverandør v. Halkær Ådal, Løgstør
Økologien leverer ikke kun gode fødevarer, men bidrager også til de fælles samfundsgoder som f.eks. drikkevand uden pesticider og nitrat, bedre dyrevelfærd og større biologisk mangfoldighed. Men der er stadig plads til forbedring. Det viser Vidensyntesen: Økologiens betydning for samfundsgoderne, som ICROFS offentliggør i forbindelse med Økologi-Kongres 2015
SAMFUNDSGODER
I 2015 har 75 danske forskere og eksperter kortlagt den eksisterende viden om økologiens samfundsmæssige værdi. Resultatet er vidensyntesen: Økologiens betydning for
samfundsgoderne, der udkommer som bog op til Økologikongressen.
Udgangspunktet for vidensyntesen er, at der i de kommende år er der behov for at se nærmere på de økologiske principper, som sætter rammerne for, hvad den økologiske produktion kan bidrage med i forhold til de fælles samfundsgoder. I vidensyntesen beskrives udfordringerne såden: ”Nogle af de økologiske principper er slet ingen direkte krav vedrørende energiforbrug, udledning af drivhusgasser eller kulstofbinnogen direkte krav til naturpleje, mens foranstaltninger, der fremmer biodiversitet, dyrevelfærd og miljø er væsentligt mere regulerede.
effekter af den økologiske dyrkningsmetode. Hvis økologisk landbrug fortsat udvikler sig i overensstemmelse med de økologiske principper, er der et stort potentiale for at forbedre bidragene til nogle af de samfundsgoder, hvor økologien i dag enten ikke har nogen positiv effekt, eller hvor effekten kan forbedres yder-
og miljø samt inden for energi- og ressourceeffremme erhvervs- og landdistriktsudviklingen via økologilovgivning, men her kan andre incitamenter anvendes, f.eks. landdistriktsstøtte, miljøstøtteordninger og lignende.”
Centerleder for ICROFS Niels Halberg siger til Økologi & Erhverv:
vælge, hvordan der skal reageres på den viden, vi har indsamlet i ICROFS; men jeg tror bestemt ikke, det vil skade bevægelsen, hvis krav om for eksempel klima-, miljø- og naturtiltag bliver indarbejdet i det økologiske regelsæt. Økologien præsterer jo ikke specielt godt på hverken miljø- eller klima, og der er brug for at blive tydeligere, når det handler om naturtiltag. Men om forbedringerne skal ske gennem ændrede økologiregler eller bedre støtteordninger, vil jeg ikke blande mig i.
Motivation
I rapporten fremhæves det, at principperne og motiverer de økologiske landmænd til at gå foran og eksperimentere med nye løsninger,
der både kan levere økologiske produkter af god kvalitet og bidrage til samfundsgoderne. Som eksempler på dette nævnes robotter til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mere dyreog miljøvenlige hønsegårde og sofolde, økologiske fødevarekasseordninger og fødevarefællesskaber, udvikling af nye mejeriprodukter, mere miljøvenlige forarbejdningsmetoder og emballager, gårdbutikker, øko-turisme mv.
bestemmelser i EU’s rammer for Grundbetalingen, som lægger hindringer for, at økologien og på so-marker bør det være muligt at plante træer, som både kan bremse udvaskningen af N og P til vandmiljøet og samtidig forbedre dyrevelfærden på markerne, siger Niels Halberg. Han fortsætter:
- Vores håb er nu, at sektoren selv tager fat i de ømme punkter. Og det er jeg overbevist om, den gør, for det interessante ved at arbejde med økologerne er, at man altid er pa-
som bør forbedres. Når først de innovative landmænd og forskerne går sammen, så viser erfaringen, at der sker noget; men det kræver
Projekter forbedrer økologien
Hvis økologisk landbrug fortsat udvikler sig i overensstemmelse med de økologiske principper, er der et stort potentiale for at forbedre bidragene til nogle af de samfundsgoder, hvor økologien i dag enten ikke har nogen positiv effekt, eller hvor effekten kan forbedres yderligere. Det gælder f.eks. inden for dyrevelfærd og miljø samt inden for energi- og ressourceeffektivitet.
ØKOLOGIENS
Schweitzerkniv
FAKTA:
Store eller små?
Din specialist i mekanisk ukrudtsbekæmpelse
TEMADAG mekanisk ukrudtsbekæmpelse torsdag 3. december kl 11-17
Stor maskinudstilling til alle typer rækkeafgrøder
Økologisk Landsforening er på Økologi-Kongressen 2015 med
Økologisk Landsforenings fællesstand:
Økonomiske strategier for økologiske mælkeproducenter
ØKONOMI: I projektet arbejder vi for at forbedre mulighederne for, at økonomisk udsatte økologiske mælkeproducenter kan fortsætte og udvikle deres produktion inden for økologiens rammer ved at analysere og beskrive alternative økologiske udviklingsveje, som er økonomisk attraktive.
til
KOMPOST: Projektets formål er at afklare, indsamle og formidle erfaringer med at bruge kompost som middel til jordforbedring og som gødningskilde i økologisk frugt- og grønsagsproduktion.
FODER: I projektet undersøger vi forskellige strategier for selvforsyning med foder til økologiske malkekøer med henblik på at vise, hvornår øget selvforsyning med foder er økonomisk fordelagtigt. Vi demonstrerer desuden et udvalg af strategierne på en økologisk malkekvægsbedrift.
GROVFODER: Projektets formål at skabe bedre muligheder for, at økologiske mælkeproducenter kan øge udbytterne i deres grovfodersædskifter. Vi udarbejder en økologisk svovlnøgle og udvikler metoder til at minimere kløvertræthed ved brug af spiretest og forbedre gødningsstrategien for kløvergræs ved tilførsel af hhv. gylle, biogasgylle og dybstrøelse.
OMLÆGNING: I projekter arbejder vi for at fremme økologisk omlægning og fastholde nuværende økologiske producenter via et målrettet samarbejde med kommuner, mejerier og Friland. Samtidig arbejder vi for at fjerne begrænsninger i næringsstofforsyning som potentiel barriere for omlægning.
VINTERRAPS: I projektet vil vi øge dyrkningssikkerheden i økologisk vinterraps og øge den danske produktion af økologisk protein og fedt/olie. Vi samler og formidler strategier, metoder og viden herom fra en række markforsøg og indsamlede erfaringer fra økologiske planteavlere.
Økologisk græsfrøavl
I projektet arbejder vi for at øge kvaliteten af den økologiske græsfrøavl ved at sætte fokus på to helt centrale udfordringer i dyrkningen: ukrudtsfrø i afgrøden og kvælstofforsyning. Vi indsamler viden og erfaringer, som formidles i bl.a. dyrkningshæftet Økologisk Græsfrøavl.
Projektets formål er at øge samarbejdet og synergien mellem de forskellige produktionsgrene i økologisk landbrug med henblik på at styrke den økologiske produktion. Projektet er særligt målrettede planteavls- og mælke/kødkvægsproduktioner.
samarbejde med en kollega og derved opnår bedre udnyttelse af husdyrgødning, positive sædskifteeffekter, mere mangfoldig planteavlsproduktion og bedre økonomi pga. sparede foderomkostninger. Samtidig kan der opnås højere udbytter pga. bedre udnyttelse af sædskifte og gødning.
I projektet indsamler vi erfaringer fra etablerede samarbejder mellem økologer og belyser fordele, ulemper og potentialer. Vi udarbejder tjeklister og skabeloner til aftalemodeller for samarbejde og etablerer en webside, hvor alt materialet er samlet og hvor landmænd
samarbejde kan skabe til en bredere målgruppe og holder inspirationsaftner for samarbejdsinteresserede økologiske landmænd. Vi håber på den måde at opnå at erfaringer og værktøjer udbredes og udnyttes i praksis.
Projektet ledes af Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening.
Projektets formål er at skabe et grundlag for, at restprodukter og affald fra industrien og samfundet i fremtiden bliver udnyttet som gødningskilder i økologisk landbrug. Først og
Det er afgørende for, at det økologiske areal fortsat kan vokse fremadrettet, og at brug af konventionel husdyrgødning kan udfases.
SEGES leder projektet, og Økologisk Landsforening deltager i projektarbejdet sammen med oplysning og implementering af varige strukturer, der skal sikre, at recirkulering til økologisk jordbrug bliver en succes.
Projektets formål er at fremme brug af bæredygtige afgrøder til biogas og skabe mere robuste sædskifter og øget biodiversitet. Vi har i samarbejde med Institut for Agroøkologi (AGRO), Aarhus Universitet, anlagt parceller til forsøgsdyrkning på Foulum og Jyndevad forsøgsstationer for at afprøve bæredygtige energiafgrøder, herunder:
Blandinger af rajsvingel og rødkløver
Blandinger af urter, stauder og enårige blomstrende arter, som er udviklet i Tyskland under navnet ”Biogas 1”
forsøg har givet høje udbytter og vist et positivt biogaspotentiale
Blandinger af vikke/triticale med udlæg af italiensk rajgræs
I forsøgene måler vi udbyttet i tons tørstof pr ha af den høstede afgrøde fra hver parcel. Vi vurderer også afgrødens potentiale i biogasproduktion og analyserer gasproduktionen. Forsøgene vises frem ved markvandringer, hvor vi vil synliggøre de afprøvede afgrøder, deres potentiale som bioforgasningsmedie og deres naturværdi. Vi formidler også projektet i artikler og i faktaark, som beskriver de bæredygtige alternative energiafgrøder og delreanlæg, leverer eller aftager materialer til biogasanlæg, bliver mere motiverede for at dyrke energiafgrøder, som fremmer bedre sædskifter, bedre biodiversitet og bedre kulstofbinding i jorden. Det vil have stor klimamæssig betydning, hvis majs til biogas kan erstattes af afgrøder, som er mere bæredygtige og som samtidig har et stort biogasproduktionspotentiale.
Projektet ledes af Michael Tersbøl, faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening.
Økologi i sporet - Projektets formål er at udvikle nye fuldt automatiserede økologiske dyrkningssystemer til produktion af grøntsager, grovfoder og konsumafgrøder.
Økospor/ Innovative økologiske dyrkningssystemer
Projektets formål er at udvikle nye fuldt automatiserede økologiske dyrkningssystemer til produktion af grøntsager, grovfoder og konsumafgrøder. Systemerne er baserede på Dyrkning i bede, hvor der er sået hjælpeafgrøder i rækker mellem afgrøderne for at optimere næringsstofkredsløbet.
Pløjefri dyrkning. Ukrudtstrykket reduceres ved brug af hjælpeafgrøder, teknik og management.
Nye redskaber og digitale teknologier, f.eks. til varsling af rettidige behandlinger.
Vi forventer, at projektet vil føre til, at producenter får større viden om brug af faste kørespor i markarbejdet og ved implementering af systemerne kan opnå højere høstudbytter og mere effektive arbejdsgange i produktionen. Samtidig vil dyrkningssystemerne kunne reducere produktionens negative klimaeffekter, bl.a. pga. nedsat næringsstofudvaskning fra de faste bede, hvor der også dyrkes hjælpeafgrøder.
I 2016 har vi bl.a. fokus på at vurdere økonomien i systemerne, analysere konkrete resultater resultater og afholde Åbent Hus.
Projektet ledes af Michael Tersbøl, faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening. Ud over medarbejdere i Økologisk Landsforening er projektets styregruppe: Hanne L. Kristensen, AU
Michael Nørremark, AU
Leif Jensen, Yding Smedie
Landbrugene/grønsagsproducenterne: Kristian Sejersbøl, Per Bundgård, Peter Bay Knudsen, Svend Daverkosen samt Niels Christian Nielsen, Vostrup Økologi.
Som ekstern konsulent inddrages ph.d. og specialist i faste kørespor Hans Henrik Pedersen, CTF Europe, hvor der er behov for specialviden f.eks. fra udenlandske forsknings- og udviklingsforsøg.
under Fødevareministeriet.
Projektets formål er at udvikle en produktion af økologiske, glutenfri nye afgrøder og tilhørende fødevarer.
Alle led fra mark til færdig fødevare er integreret. Der ses et stigende marked for glutenfri produkter af alternative råvarer, som potentielt kan dyrkes i Danmark som følge af forædling og klimaændringer.
se, linse, boghvede, quinoa. Og personalet på standen skriver gerne folk op, hvis de har lyst til at prøve deres faglige kompetencer af og kræfter med dyrkning af en af afgrøderne. Der vil på standen være mulighed for at tale med landmænd der har prøvet at dyrke afgrøderne.
Projektet udvikler et helt glutenfrit sædskifte som sikrer, at grænseværdier for gluten holdes. De afgrøder, der skal indgå, er quinoa, hirse, amaranth, linser og kikært dyrket til fødevarekvalitet. Afgrøderme dyrkes normalt under sydligere himmelstrøg, men forsøg i Danmark viser indtil videre positive resultater. Vi inddrager også tidligere danske afgrøder med stort dyrkningspotentiale som boghvede og hestebønner, desuden ærter og havre.
linie i Skandinavien på mølleri. På bageri udvikles nye glutenfri produkter med forbedret ernærings- og smagsmæssig kvalitet. Som noget nyt spires udvalgte råvarer for at øge mineraltilgængeligheden inden de anvendes i f.eks. brød. Den ernæringsmæssige værdi af produkterne dokumenteres og forventes overlegen på grund af højt indhold af protein og tilgængelige mineraler. Den potentielle omsætning til slutforbruger vurderes til 50-200 mill. kr alene på de nære markeder.
Økologisk Landsforening er partner i projektet, som ledes af Naturstyrelsen. Vores opgaver
føre demonstrations- og udviklingsaktiviteter og formidle aktiviteter og resultater. Kontaktperson i Økologisk Landsforening er projektchef Marie-Louise Simonsen.
brug. Den 2. oktober, da jeg endelig fandt én, der ikke havde sat mejetærskeren ind for vinteren. Efter 5 dages ’tørvejr’ og med 27 % vand, men let at høste.
skal egentlig kun såes, strigles og så høstes. Den ser ikke ud af meget i starten, men så i juli pludselig 1,5 m høj og
strende. Men pludselig smider den de sidste blomster og begynder at modne af, for så i september at ligne noget der er tilbage efter en skovbrand.
Kom bare i gang med både dyrkning og fodring.
PS der er 40 pct. tilskud til mobiltoaster – ansøgning kan nås endnu.
Jeg har en aftale med en mælkeproducent, som vil købe dem. Han har selv en mobil toaster sammen med en nabo. Han har i 3 år stort set kun hestebønner og korn som tilskudsfoder. og ydelsen ligger pænt over 10.000 kg mælk pr. ko.
Beregninger viser, at toastede hestebønner er 3,85 kr./ kg værd for køerne, og sætter vi toastningen til 0,50 kr./ kg, må mælkeproducenten betale op til 3,35 kr./kg for råvaren. Jeg bliver tilbudt 2,75 på foderstoffen, efter svind og tørring og rensning, hvilket i mit tilfælde nok ville have give 2,75 kr./kg, men vil bare have korrigeret for vand og frarensning.
Tørringen bliver foretaget i forbindelse med toastningen, så det skulle jeg ikke betale ret meget for. Med et udbytte på 3500 kg/ha (korr til 15 % vand), har jeg en fremstillingspris på ca. 2 kr./kg. Derfor er det, som jeg ser det, en win-win for både planteavler og mælkeproducenter.
Så bare kom i gang med både dyrkning og fodring. PS nås endnu.
Det private affaldshåndteringsselskab KomTek Miljø i Holsted kildesorterer affald på deres Ecogi-maskin. Billedet viser det frasorterede materiale, som ikke indgår i den pulp, der sendes til biogasanlæggene. Foto: Erik Fog.
Industri og affaldsselskaber har produkter, der kan blive til gødning i det økologiske landbrug, og økologerne mangler dem. Udfordringen er at gøre op med gamle vaner, skabe nye kontakter og balancere gødningernes næringsstoffer, så de bliver anvendelige i praksis
AF BJARNE HANSEN
Vi skal øge det økologiske landbrugsareal, og vi vil gerne udfase den konventionelle husdyrgødning. Hvis begge dele skal lykkes, skal vi have recirkuleret næringsstofferne fra de kilder, som i dag behandler eller forbruger de varer, det økologiske jordbrug producerer.
Recirkulerede næringsstoffer er alt det, der er tilgængeligt nu men også det, der måtte komme på kortere og længere sigt og i tilstrækkelige mængder til, at det kan blive en økonomisk forretning at udnytte dem. Det kan være have/parkaffald, kildesorteret husholdningsaffald, industriaffald, struvit, biogasgylle m.m.
En liste over tilgængelige produkter i Landsforenings elektroniske gødnings-
katalog. Her kan man se hvilke recirkulerede gødninger, der er til rådighed i hver kommune og en kort beskrivelse af det enkelte produkt.
Vi skal åbne døre
Men det er ikke nok, at disse alternativedelspartnere, vi ikke plejer at handle med, gødningsprodukter, vi ikke er vant til at håndtere, og indhold af næringsstoffer, vi ikke på rygraden kender værdien af. Det er mange kontante udfordringer på en gang, og de løser ikke sig selv.
De første landmænd er i gang med at bruge og høste erfaringer med recirku-
håbentlig følge trop i takt med, at disse erfaringer deles landmand til landmand. I projektet ’Næringsstofferne tilbage til marken’ vil vi det kommende år arrangere markvandringer og bedriftsbesøg, hvor
Prisen på gødningerne spiller en afgørende rolle, og projektet leverer et beregningsværktøj, der kan fastlægge, hvad prisen må være for de recirkulerede næringsstoffer kørt ud på marken. Værktøjetsen i november.
kring indkøb, prissætning og leveringssikkerhed. Der skal simpelthen skabes
Det primære formål med projektet er at skabe grundlag for, at restprodukter og affald fra industrien og samfundet fremadrettet bliver anvendt som gødningskilder i økologisk landbrug.
restprodukter og affald fra industri og samfund kan anvendes som gødningskilder i økologisk landbrug igennem følgende Indsatser:
Forvaltning af regler Dialog med kommuner og virksomheder
Næringsstoffer på den lange bane Landmandscases
SEGES gennemfører projektet Næringsstofferne retur til markerne i 2015 og 2016 med bidrag fra Økologisk Landsforening.
nye partnerskaber med folk uden for landbrugserhvervet. De kender ikke os, og vi kender ikke dem, og måske taler vi hver vores sprog. Vi skal åbne døre, overvinde barrierer og gøre en indsats for at gøre os interessante, så næringsstofferne ikke bliver solgt til anden side.
Kend din gødning
En særlig udfordring ligger i den praktiske håndtering af gødningerne og kendskabet til deres indhold. Vi skal have dokumentation for ønskede og uønskede stoffer i gødningerne.
Sammensætningen er anderledes, end vi er vant til – ofte er der ikke meget kvælstof i. Skal de anvendes i praksis, skal de afbalanceres i forhold til planternes behov. Det kan ske på forskellige måder, som er mere eller mindre nemme at gå til.
Den økologiske planteavler kan selv eller sammen med andre indkøbe og blande forskellige gødninger, så de bedre matcher afgrødernes behov. Sædskifte og afgrødevalg skal måske justeres i forhold til en langsommere frigivelse af næringsstoffer fra gødningen.
Biogasanlæg er en anden måde at samle og blande sig til en mere ensartet gødning på. Den konventionelle gylle giver relativ hurtig udnyttelse af kvælstof som er afgørende
for mange landmænd. Biogasgylle med mange slags recirkuleret biomasse vil kunne give samme ’hurtige’ N-virkning og derved lægge sig op af den nuværende måde at gødske på.
Endelig kunne forarbejdningen af recirkulerede produkter være et selvstændigt forretningsområde for driftige landmænd eller andre iværksættere. Spørgsmålet er dog, om markedet er tilstrækkeligt interessant til, at aktører udefra vil investere, så længe der ikke er en dato for udfasning af den konventionelle husdyrgødning.
Arbejdet fortsætter
Her i 2015 har vi afviklet møderækker med økologiske landmænd om recirkulering. Der er stor interesse lering er helt afgørende for deres fremtid som økologiske landmænd. Derfor ligger der et vigtigt arbejde i
udveje og praktiske løsninger, så de næringsstoffer, som pt. forlader de økologiske ejendomme, kan komme tilbage og reelt erstatte den konventionelle gylle. Det arbejde fortsætter vi i 2016.
Bjarne Hansen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening
Øverst: Pulpen, som er tilbage, når alt det ikke-komposterbar materiale ved hjælp af vand er frasorteret affaldet.
Nederste: Ecogi-maskinen hos KomTek Miljø klarer arbejdet med at sortere affaldet. Fotos: Erik Fog.
Værktøjer til landmanden:
Økologisk Landsforening har udarbejdet et kommuneopdelt katalog over produkter, der kan tilbageføres til landbruget.
Se det på www.okologi.dk/landbrug/viden/goedningskataloget
TEKNOLOGI: Nye undersøgelser fra ForceTechnology viser, at det naturlige produkt Active NS reducerer lugtgener fra gylle med op mod 38 procent. Produktet har dernæst vist sig at højne gødningsværdien som følge af en øget binding af ammoniakken på hele 45 procent.
Flere danske landmænd har fået øjnene op for Active NS. En af dem er Landmand Harald Skov fra
Tørring. Han producerer 15.000 slagtesvin om året, og hos ham er produktet kommet for at blive: Årsagen til den velkendte gyllelugt
dette kvælstof, som Active NS binder til gyllen, og dermed reduceres lugten. Pulveret, som er et 100 pct. naturprodukt bestående af tre typer forarbejdede lermineraler, der blandes op med vand og fordeles
i stalden, når denne er tømt for gylle. Hos producenten FCSI, der har base i Silkeborg, er man begejstret for nu også at have forskningen i ryggen. Virksomheden, der er vokset med 100 pct. siden starten i 2011, hævder i en pressemeddelelse, at de har bragt Active NS frem til i dag at være et af de mest sælgende gylleadditiver i Europa.
Siden d. 22. oktober er det mulig at søge Økologisk investeringsstøtte for alle økologiske produktioner i Danmark. Du kan søge om tilskud til investeringer i nye teknologier som er optaget på teknologilisten.
JH Staldservice kan hjælpe med at få tilskud til en lang række produkter som vi sælger, servicere og har en stor specialviden omkring. Herunder er et udpluk af, hvad vi kan være behjælpelig med i forhold til søgning af øko. investeringsstøtte:
Automatisk fodervogn
Foderblandeanlæg
Havre-afskaller
Fasefodring/to-strenget foderanlæg
Crimpning af korn
Silo og opbevaringsanlæg
Automatisk foderanlæg til grovfoder
Strøanlæg
Strøning af dybstrøelse
Kompostanlæg
Kompostvender
Gårdbiogasanlæg
Forbehandlingsanlæg for plantebiomasse til biogas
Udmugning
Gødningsvandingsudstyr
Udsprinklingsanlæg
Overbrusningsanlæg
JH Staldservice tilbyder at hjælpe dig med at opnå tilskud og løbende besparelser på din been årrække, hvis du ønsker det.
støtte. Firmaet Ascending. Ascending tilbyder at lave ansøgningsarbejde for dig og koordinerer med JH Staldservice omkring strategien for ansøgning og de nødvendige priser på udstyret.
Erik Poulstrup Projektleder og indehaver Ascending ApS www.ascending.dk
Basisnotering (70,0-89,9) uge 48: 9,20 kr.
Friland A/S giver i uge 48 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 48: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 48: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.064,21 kr. (+0,40).
Kg-regulering: 12-25 kg: 17,04 kr. 25-30 kg: 16,24 kr. 30-40 kg: 17,53 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 48: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 1,50 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 5,50 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Søren Brogård Christensen (længst til højre) lagde gård til omlægningstjek-kurset, som Økologisk Landsforening holdt for de studerende på virksomhedslederholdet fra Amildkloster Landbrugsskole.
Økologisk Landsforening tilbyder omlægningsbesøg på landbrugsskolerne. De studerednde på Virksomhedslederholdet på Asmildkloster Landbrugsskole har prøvet konceptet
NÆSTE GENERATION
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Hvad er de største udfordringer for en landmand, der vil omlægge sin bedrift til økologisk produktion?
Det er det spørgsmål konsulenterne Lars Lambertsen og Mads Ebdrup Mortensen fra Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling lægger ud med, da de mandag eftermiddag står over for 14 studerende i virksomhedslederklassen på Asmildkloster Landbrugsskole. De studerende kan se mange udfordringer:
- Kløvergræs, siger én.
- Arrondering, siger en anden.
- Ukrudstkontrol, sygdomskontrol, kvælstof, svarene vælter frem og til sidst er der et vittigt hoved, som siger:
- Det er svært at lægge mink om!
Da latteren har lagt sig, byder Lars Lambertsen ind:
- Når man er økolog, bliver efterafgrøder mere end blot et lovkrav.
- Det burde det være for alle landmænd. Alle kan med fordel udnytte mulighederne i efterafgrøder, supplerer en af de studernede på virksomhedslederholdet.
Dyrevelfærd
Mads Ebdrup Mortensen understreger, at formålet med besøget på Asmildkloster Landbrugsskole er, at de studerende på virksomhedslederholdet skal kunne gå ud på en hvilken som helst gård og vurdere, om det kan være en fordel økonomisk at omlægge bedriften til økologi.
Men inden turen går på gårdbesøg på et konventionelt malkekvægslandbrug, er der holdninger, som skal drøftes:
- Jeg synes, det er dyrplageri, når økologerne ikke halekuperer deres grise, mener en af de studerende.
- Og hvad sker der med dyrene, når man kun må behandle dem med penicillin få gange i løbet af et år. Bliver dyrene så ikke behandlet, når de er syge? spørger en anden.
En tredje studerende er træt af, at økologerne markedsfører deres produktion på en måde, han synes, stiller det konventionelle landbrug i et dårligt lys.
Lars Lambertsen reder trådene ud:
- Økologireglerne tillader ikke halekupering. I stedet har de økologiske svineproducenter udviklet et
produktionssystem, der er tilpasset til grisenes behov - i stedet for at tilpasse grisene til produktionssystemet. Dermed ikke være sagt, at halebid ikke kan forekomme, men sker det, isolerer man den gris, der bider, siger Lars Lambertsen og fortsætter:
- Og med hensyn til, hvordan økologerne markedsfører deres produktion, kan jeg kun sige, at I må selv forklare jeres produktion, men de økologiske landmænd skal ikke af hensyn til de konventionelle landmænd lade være med at fortælle, hvad de gør i staldene og på markerne.
Mads Ebdrup Mortensen supplerer:
- Reglerne for medicinering af økologiske dyr er ikke så stramme, at de står i vejen for dyrevelfærden. Jeg har ikke kendskab til mælkeprodu-
“
Jeg har ingen tanker om at blive økolog, men jeg lever af at producere mælk, og hvis markedet vil have økologisk mælk, så tilpasser jeg min produktion til markedet.
SØREN BROGÅRD CHRISTENSEN, MÆLKEPRODUCENT
center, der har haft problemer med at overholde reglerne – blandt andet fordi en genbehandling ikke tæller som en selvstændig behandling.
Gårdbesøg
Opvarmningen til gårdbesøget afsluttes med, at de studerende får stillet en opgave. De får udleveret markkort for ejendommen, som er case i opgaven, og et ark med spørgsmål, som skal besvares og fremlægges, når konsulenterne igen kommer forbi skolen torsdag eftermiddag.
Det er Søren Brogård Christensen, der lægger gårde til omlæg-
den vestlige del af Viborgs opland, og de studerende besøger to af gårdene.
Søren Brogård Christensen har skiftet sin sortbrogede besætning ud med jerseykøer, og han er begejstret for de små, nysgerrige køer, som han præsenterer for de studerende på virksomhedslederholdet. Der bliver snakket ydelse, staldindretning, arrondering og foder, oplysningerne skal indgå i de beregninger, de studerende skal hjem og lave i tomandsgrupper.
- Jeg har ingen tanker om at blive økolog, men jeg lever af at producere mælk, og hvis markedet vil have økologisk mælk, så tilpasser jeg min produktion til markedet, siger Søren Brogård Christensen.
Er det en god idé at lære de studerende på landbrugsskolerne at vurdere, om en bedrift med fordel kan omlægges til økologi?
NÆSTE GENERATION
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
I sidste uge var 14 studerende på virksomhedslederholdet fra Asmildkloster Landbrugsskole på kursus, for at lære, hvordan de kan vurdere, om driften af en ejendom med fordel kan omlægges til økologi. Kurset forløb over to dage: Én dag med introduktion og gårdbesøg, og én dag med fremlæggelse og drøftelse af resultaterne. Økologi & Erhverv var med på den første dag, og efterfølgende har vi bedt konsulenten, studievejlederen og to studerende vurdere forløbet.
Studerende: God idé Jens Riis er én af tre studerende på holdet, der er uddannet inden for mink.
- Havde holdet været større end de 14 studerende, der er i klassen, kunne man med fordel have delt os op efter kvæg-, svine- og planteavl, så havde jeg nok fået mere ud af det, siger Jens Riis og tilføjer:
- Men det var sjovt nok at se, hvordan man laver et omlægningsbesøg, for selvom vi har god indsigt i driften af ejendomme, så har vi ikke ret meget viden om økologi.
Det forløb, I har været igennem, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?
- Konsulenterne kunne godt have fortalt lidt mere om, hvad de kigger efter, når de laver et omlægningstjek.
Søren Troelsen har ligesom syv andre studerende i klassen en kvæguddannelse.
forløb. Og det er helt sikkert en god idé at vise os den økologiske produktion fra en anden vinkel, end den vi ser til daglig. Vi er så vant til at tænke, at det er dyremishandling, når økologerne ikke halekuperer deres grise, for der er ikke nogen til at fortælle os, at det slet ikke er nødvendigt i den økologiske svineproduktion. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at undervisning i økologi skal indgå tidligere i uddannelsen –for eksempel i 2. hovedforløb. Jeg er i hvert fald selv blevet mere åben over for, at økologi kan være en mulighed, siger Søren Troelsen.
Det forløb, I har været igennem, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?
- Vi havde en eksamen om fredagen, så der var ikke megen tid til at arbejde med opgaven tirsdag og onsdag. Jeg ville gerne have haft mere tid til at lave beregningerne; men på jo frem til det samme resultat, selvom tiden var knap.
Studievejlederen:
Det skal de kunne
Elin Maagaard er studievejleder på Asmildkloster Landbrugsskole og hun fulgte klassen i forløbet.
- Det har været et godt forløb, og
meget ud af forløbet. Så vi vil gerne gentage kurset i at vurdere, om en ejendom med fordel kan omlægges til økologiske produktion, siger Elin Maagaard. Hun fortsætter:
- Det er jo sådan Verden er! Økologi er absolut en mulighed, og de studerende i denne klasse skal en dag ud og være virksomhedsledere, og så skal de overveje mulighederne ved økologisk produktion på lige fod
“
Økologi er absolut en mulighed, og de studerende i denne klasse skal en dag ud og være virksomhedsledere, og så skal de overveje mulighederne ved økologisk produktion på lige fod med alle de andre muligheder, der er i landbruget.
ELIN MAAGAARD STUDIEVEJLEDER PÅ ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE
med alle de andre muligheder, der er i landbruget.
Det forløb, de studerende har været igennem, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?
- Jeg har kun ros til Mads Ebdrup Mortensen og Lars Lambertsen. Men her på skolen skal vi nok tænke lidt mere over, hvornår vi placerer kurset, så det ikke, som i dette tilfælde, bliver presset af en eksamen, som også lægger beslag på de studerendes tid.
Konsulenten:
Vi viser mulighederne
- I kurset lægger vi vægt på, at de unge får kendskab til de muligheder, de har. Så de altid har det med i baghovedet, når de skal købe en gård, om gården med fordel kan omlægges til økologisk produktion. Derudover vil vi også gerne vise de unge på landbrugsskolerne, at økologer ikke kun er gamle hippier i hønsestrik, siger Lars Lambertsen, der med sin baggrund i hæren i hvert fald personligt er meget langt fra at være en gammel hippie. Han tilføjer: - Jeg kan godt undre mig over, at
der er kommende virksomhedsledere, som har så svært ved at lægge deres fordomme til side, at de faktisk skygger for deres evne til at se de –ikke mindst økonomiske – muligheder, der er i den økologiske produktion i dag. Men økologi er jo bare et regelsæt, som landmanden underlægger sig for at opnå en god pris for sin produktion. Hvis en svineproducent vil skifte til englandsproduktion eller lave Antoniusgrise, skal de jo også følge et regelsæt, der er tilpasset disse produktionskoncepter.
Lars Lambertsen noterede sig også, at de studerende på virksomhedslederholdet havde meget fokus på afregningspriserne.
- Men ingen kan garantere en mi-
kan man kun i en planøkonomi, og jeg tror ikke, det er dét, dansk landbrug ønsker. På kurset siger vi ikke, at alle bare skal lægge om, men hvis det er optimalt for deres produktion, synes vi, de skal overveje det. Det kunne jo være, at de synes, det er sjovere at tjene 200.000 kr. mere om året – eller at opnå en uændret indtjening med færre dyr.
Det forløb, I netop har afsluttet, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?
- Næste gang vil vi bruge lidt mere tid på at fortælle de studerende, hvad vi kigger på, når vi laver omlægningstjek; men på den anden side synes jeg også, at man kan forvente, at en virksomhedsleder selv skal kunne sammenligne gårdens produktion med økologireglerne og derudfra vurdere, om en omlægning faktisk kan betale sig. Hvad endte omlægningstjekket egentlig med?
- Resultaterne var lidt forskellige; men konklusionen må være, at Søren Brogård Christensen med økonomisk fordel vil kunne omlægge sin bedrift.
en god idé at vise os den økologiske produktion fra en anden vinkel, end den vi ser til
DYRVELFÆRD: Økologiske og frilandsgrise i Danmark har generelt et højt niveau af sundhed. Det er en af konklusionerne fra en workshop som Seges Økologi og Udviklingscenter for Husdyr på Friland holdt for nylig.
sundhedstilstand i besætningerne, så afslørede workshoppen dog også en række punkter, der kan være problematiske og som kræver særlig opmærksomhed. Det gælder blandt andet halebid og luftvejsinfektioner, der optræder med meget stor variation mellem besætningerne. Vejen til bedst at sikre grisenes helbred går ifølge Merete Studnitz, specialkonsulent ved Seges Økologi, gennem god management.
Få bedre overblik over dine grises sundhed
STATISTIK: Når økologer og frilandsproducenter i fremtiden vil sammenligne deres bemærkningsstatistik med andre producenter, bliver billedet mere retvisende. En ny løsning giver sammenligning med andre, der leverer til samme koncept. - Der er forskel i produktionerne inden for Danish Crown, og derfor er det også forsimplet at sammenligne bredt, hvilke bemærkninger grisene får på slagteriet. Med den nye løsning kan øko- og frilandsproducenter se, hvordan de klarer sig sammenlignet med andre øko- og frilandsproducenter, siger Henriette Guldager, der er Business Supporter i Friland. - Når øko- og frilandsproducenterne sammenligner sig med hinanden, kan de også se, på hvilke områder de klarer sig godt, og hvor de har forbedringsmuligheder. Dermed håber jeg også, at det er motiverende med de nye muligheder for at sammenligne sig med andre producenter, der har samme forudsætninger som en selv, siger hun.
FODER: En undersøgelse af kløvergræsblandingens betydning for foderoptagelse og mælkeydel-ger af forskellige kløvergræsblandinger klarede sig lige godt i en test i forhold til foderoptagelse, mælkeydelse og -sammensætning. Valg af blanding handler i høj grad om at lave den rigtige mængde med den rigtige fordøjelighed, skriver Ny Kvægforskning.
Der kan være langt mellem de unge økologer på landbrugsskolerne. Derfor har Økologisk Landsforening nedsat Det økologiske ungdomsråd i daglig tale kaldet Ungerådet, hvor unge, nyetablerede landmænd og landmænd under uddannelse kan mødes og drøfte økologisk produktion
NÆSTE GENERATION AF IRENE BRANDT
- Der er to formål med Det økologiske ungdomsråd: Dels skal det give de unge, økologiinteresserede landmænd mulighed for at mødes og drøfte de emner, de er optaget af.
Dels skal de forslag de har til emner som generationsskifte, praktik, uddannelse og ejerformer formidles videre til det etablerede system, så de folkevalgte udvalg i for eksempel Økologisk Landsforening kan tage afsæt i de unges forslag, når de behandler disse emner. Der er jo ikke ret mange unge repræsenteret i udvalgene i dag, siger Peder Bligaard, der er konsulent i Økologisk Landsforening, ØL.
Han er sammen med kvægbrugskonsulent Mads Ebdrup Mortensen tovholder på det nye ungdomsråd i projektet, der har etableret rådet. Mads Ebdrup Mortensen er også medlem af landsledelsen i LandboUngdom.
Spørgsmål skal besvares Det første møde i Det økologiske ungdomsråd blev holdt i begyndelsen af november i Århus.
- Praktiksituationen fyldte en del på mødet, fordi det er svært at få en praktikplads hos en økologisk land-
mand. Siden praktiktilskudet faldt praktikpladser, fordi landmanden er bundet af en praktikaftale i lang tid.
landmænd kunne gå sammen om én elev, fortæller Peder Bligaard.
som presser på og kalder på svar: - Vi vil meget gerne drøfte med Ungdomsrådet, hvilke forslag de har til indholdet i landbrugsuddannelserne, så uddannelserne bedre kan imødekomme det uddannelsesbehov, de økologiinteresserede unge har. Når vi trækker på deres egne erfaringer, får vi konkrete bud på løsninger, som ØL’s fagudvalg og bestyrelse kan arbejde videre med, siger Peder Bligaard.
Peder Bligaard lægger ikke skjul på, at ØL ikke udelukkende har taget initiativ til at etablere Det økologiske
FAKTA:
Det økologiske ungdomsråd kører som et forsøg i 2015 og 2016 i regi af projektet: Styrket fundament for unge økologer, som er støttet af Promilleafgiftsfonden. Det er et håb, at Ungerådet på sigt kan blive en fast bestanddel af foreningens udvalgsstruktur.
Fem emner fra ØL’s strategi for næste generation blev drøftet på mødet i Ungerådet:
Screening af den nuværende praktikpladssituation på økologiske landbrug
Etablering af et velfungerende og rummeligt økologisk praktikprogram, som tiltrækker studerende og praktikværter
Mere økologi i uddannelsen
Vi styrker lærernes vidensniveau om økologi
Etablering af økologisk netværk (landmænd) for landbrugsskolerne
NÆSTE GENERATION: På mødet i Det økologiske ungdomsråd i begyndelsen af november deltog otte unge økologer. Én af deltagerne var Lasse Nørgaard. Han er uddannet på Kalø Økologisk Landrugsskole og arbejder i dag som driftsleder på Steensgaard Gods på Fyn.
- Da Mads Ebdrup Mortensen ringede til mig og spurgte, om jeg ville være med, syntes jeg, det lød spændende, så jeg tog med til mødet. Jeg vil gerne mødes med andre unge og tale om økologi, og så er det godt, hvis vi også kan blive hørt. Måske kan vi i ungdomsrådet være med til at skubbe til udviklingen, fortæller Lasse Nørgaard.
Gennem deltagelsen i ungdomsrådets arbejde forventer Lasse Nørgaard dels gennem snak med andre unge økologer, at blive klogere på økologiske for emner som praktik, skoleophold etc.
- Det er hyggeligt at mødes med andre unge økologer; men jeg kommer ikke kun for at drikke kaffe. Helt konkret vil jeg i hvert fald gerne arbejde for, at økologi indgår i basisdelen på alle landbrugsskoler, siger Lasse Nørgaard.valg, kunne det have din interesse?
- Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Jeg vil gerne have både politisk og
ungdomsråd for de unges egen skyld. - Det er utroligt vigtigt for ØL, at de unge knyttes til foreningen. En række af de emner, der drøftes i foreningens fagudvalg, vil vi også tage op i ungdomsrådet, så vi kan få de unge i tale, for vi skylder dem at lytte til deres synspunkter. På sigt vil det landmænd ind i foreningen fagudvalg, siger Peder Bligaard. Derfor indgår det også i projektet,nikere med de unge på. Ungdomsrådet er én løsning, Facebook-gruppen ’Unge økologer’ er en anden. til de unge, og vi skal i løbet af proBligaard.
Flere spørgsmål
domsrådet skal hjælpe med at besvare: - Hvordan ser de for eksempel på
de faglige udfordringer i etableringsfasen? De har med garanti andre svar, end den etablerede landmand i 60 års alderen på dette spørgsmål. Vi skal snakke ejerformer med de unge. Hvilke ønsker har de? Og hvad står i vejen for, at de kan realisere deres drømme? Vi kan godt i ØL have en mening om, at de unge bare kan etablere sig ved hjælp af eksterne midler, hvis de ikke selv kan komme i gang på egen gård; men er det i virkeligheden også det, de unge ønsker? siger Peder Bligaard og tilføjer: - Især når det handler om generationsskifte er det vigtigt, at vi i ØL lytter til de unge. De har ganske vist ikke så megen erfaring endnu; men til gengæld ved de meget, de er velbegavede og veltalende. Så vi skylder at lytte til dem.
NÆSTE GENERATION: Kvægbrugskonsulent Mads Ebdrup Mortensen brugte for nylig sin Facebook-side til at efterlyse unge, økologiske landmænd, som brænder for økologi, og som gerne ville være med til at udvikle økologi. Søren Bonde Møller fra Skærbæk var én af de unge, der læste med og tog imod invitationen til det første møde i Det økologiske ungdomsråd, som opslaget på fb handlede om.
- I øjeblikket læser jeg til virksomhedsleder på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus, og til februar skal jeg begynde som agrarøkonom. Derefter er jeg klar til en dag at overtage mine forældres økologiske gård i Skærbæk, den er på 180 ha og vi har 150 økologisk malkekøer, fortæller Søren Bonde Møller.
- Det er os, rådgiverne om få år skal servicere, og jeg synes, det er spændende, at vi kan være med til at udvikle den økologiske rådgivning, siger Søren Bonde Møller og fortsætter:
- For eksempel synes jeg, at der skal mere økologi ind på landbrugsuddannelsernes basisuddannelser. Det skal ikke være som en selvstændig linje, for der er en barriere over for økologi hos en del studerende på landbrugsskolerne. Hvis ikke de får mere viden om økologi, så opdager de aldrig, hvor meget vi kan lære af hinanden.
Hvad kan du bidrage med i Ungerådet?
ØL har sammensat en gruppe, der er god og bred. Når jeg til sommer er færdiguddannet og begynder at arbejde med økologisk kvægbrug, kan jeg bidrage med noget virkelighedsnært og erfaringer fra både min uddannelse og mit arbejde … og så vil jeg meget gerne deltage i foreningsarbejde. Især når jeg – som det er tilfældet med Ungerådet – har en opfattelse af, at der rent faktisk bliver lyttet til, hvad vi har at sige.
Søren Kjeldsen-Kragh gennemhullede tankegangen om stordriftsfordele ved at vise, at gennemsnitsdriftsresultater er ringere, jo større landbrugene er.
Økokød mangler ansøgere til støttekroner
ØKOKØD: Bankerne sover, og vil ikke låne penge ud. Derfor har unge landmænd svært ved at starte egen bedrift. Det var et af budskaberne, da formanden Frode Flyvbjergralforsamling i Økokød. Samtidig fremhævede formanden dog, at det går godt for de etablerede økologiske kødproducenter. Priserne på køer er høje, og salget af både svine- og oksekød har aldrig været større. Den største risiko for branchen er mangel på kød.
Godt 100 deltagere havde fundet vej til Sorø, da der 10. november
Inspirationsdag med 19 spændende oplægsholdere og mulighed for at møde kollegaer og nye samarbejdspartnere
INSPIRATIONSDAG
AF SANDIE HOLM
Søren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus fra KU evaluerede på landbrugets udvikling fra husmandsbrug til industrilandbrug gav et bud på fremtiden for landbruget. Her gennemhullede han tankegangen om stordriftsfordele ved at vise, at gennemsnitsdriftsresultater er ringere, jo større landbrugene er. Storlandbrugene giver store udfordringer ved generationsskifte på grund af høje kapitalkrav, som unge landmænd ikke kan leve op til.
Hvis landbruget skal kunne tilbyde attraktive arbejdspladser for de unge med blandt andet gode lønninger, skal fremtidens landbrug i Danmark producere kvalitetsprodukter, der ikke kun konkurrerer på pris. Samarbejdsformer er et redskab til at reducere de enorme investeringskrav, som spænder ben for de unges adgang til landbruget. Kjeldsen-Kragh påpeger, at økologien giver mulighed for at tillægge produkter en kvalitet, som forbrugerne efterspørger. Nøglen til succes ligger i produktforædling og en konstant udvikling i den økologiske tankegang for at kunne tilbyde højkvalitetsprodukter.
Alternative driftsgrene
Resten af dagen var delt op i temaer om kødproduktion, planteavl og frugt
samt bær og grønsager. Louise Køster fra Køster & Co fortalte om sin
arbejdspladser og de mange driftsgrene, der skabte omsætning til at holde liv i bedriften. Louise og hendes mand har baggrund som hen-
og kok, og har formået at skabe et liv med blandt andet undervisning, restauranter, catering, butik og rådgivning – alt sammen med afsæt -
anvendelsesmuligheder for de små bedrifter, der kan skabe omsætning
Hanne Gundersen fra Svanholm fortalte om grønsagsproduktionen, som havde fået et afsætningsmæssigt løft af et samarbejde med bl.a. Søris. Svanholm pakkede tidligere på eget pakkeri, men det stod for en udskiftning. I stedet for at investere i nyt pakkeri valgte man at samarbejde med Søris, som nu modtager og pakker især rodfrugter fra Svanholm på deres nye pakkeri. Kølefaciliteterne på Svanholm benyttes af Søris, og de to bedrifter låner maskiner af hinanden efter behov. Svanholm producerer mange forskellige grønsager til bl.a. Fødevarefællesskaber og catering. Det blev påpeget, at Svanholm har valgt at satse på primærproduktionen og al forarbejdning er udliciteret til samarbejdspartnere. Svanholm køber en del af de forarbejdede produkter tilbage for at sælge i egen forretning.
God økonomi i økologisk kød Henriette Guldager fra Friland forklarede sammenhængen mellem udbud/efterspørgsel og økologitillægget på kød. Den aktuelle situation er, at efterspørgslen er større end udbuddet, og derfor er økologitillægget højt: 8 kr./kg på stude og kvier og 20,5 kr./kg på slagtesvin. Det for-
ventes dog at falde inden for de næste 12 måneder. Frilands andelshavervilkår blev efterfølgende drøftet, og der blev opfordret til at kontakte Friland, hvis man var interesseret i at levere økologisk kød fra kvæg eller svin.
Marianne Tesdorpf fra Økologisk Rådgivning fortalte om økonomien ved at lave krydsningskalve. Beregningerne viser, at der er en merværdi på 1200 kr. pr. kalv sammenlignet med renracede Dansk Holstein. Fordelene ved krydsningskalvene knytter sig især til tilvækst og foderudnyttelse.
Økologisk frøavl
Avlsdirektør Anders Mondrup fra DLF tegnede et billede af mulighederne for de økologiske frøavlere lige nu og i fremtiden. Den udenlandske efterspørgsel var spået til at stige, hvilket den ikke gjorde. DLF ligger derfor inde med et lager, som skal nedbringes for at skabe balance i markedssituationen. Den manglende efterspørgsel skyldes ifølge Mondrup forskellige nationale fortolkninger af EU’s økologilovgivning, som har givet plads til anvendelse af store mængder af konventionelle græs- og kløverfrø på de økologiske marker. På den positive side noterede hun, at Danmark er verdensmester i økologisk græs- og kløverfrøproduktion til eksport. Landmændene blev desuden opfordret til at kunne tilbyde skræppefri arealer til kløverproduktion, da det var en efterspurgt vare. Jesper Hansen fra Økologisk Rådgivning gav forskellige bud på alternative højværdiafgrøder, når det ikke var muligt at få frøavlskontrakter. Der blev bl.a. nævnt hamp, glutenfri havre og forskellige proteinafgrøder. Deltagerne blev opfordret til at være kreative og eventuelt overveje samarbejde med konventionelle grønsagsproducenter.
Ud over de nævnte oplæg, kunne deltagerne opleve: Droner i økologisk planteavl v/ lektor Jesper Rasmussen, KU Faste kørespor i økologisk planteavl v/ rådgiver Hans Henrik Petersen, CTF Europe Forsøg med radrensning v/ konsulent Lars Egelund Olsen, SEGES
Erfaringer og nye trends v/ økologikonsulent Steffen Blume, ØR
Direkte afsætning af økologisk kød v/ driftsbestyrer Rune Sørensen, Fonden Grantoftegård Kløvertræthed og svovl v/ chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen, ØR
Erfaringer med økologisk dyrkning af vin v/ vinbonde og landmand Niels Esbjerg, Hvidlykkegård Fra æbler til mjød v/ Danmarksmester i mjødbrygning Karin Sloth, Snoremark
Høstandele: Hvordan sælger du høsten på forhånd v/ økologikonsulent Henning Hervik, ØR Nyt fra forskning og forsøg i økologisk frugt- og bæravl v/ økologikonsulent Maren Korsgaard, ØR. Det svenske økoeventyr v/ seniorrådgiver økologi, Niels Andresen, Jordbruksverket
Se eller gense alle oplæggene på www.ecoadvice.dk
Sandie Holm er økologikonsulent i Økologisk Rådgivning
Mens bankerne holder på pengene, har Økokød til gengæld mangel på interesserede modtagere af foreningens penge. Økokød har et mål om årligt at støtte økologiske kød-initiativer med 380.000 kr., men foreningen kom i år kun af med godt halvdelen af beløbet, på grund afninger.
For at øge interessen planlægdet nye år, hvor også potentielle ansøgere inviteres til at deltage, så nye idéer kan diskuteres og modnes.
Økokøds årlige hæder til økologiske ildsjæle – det såkaldte ’Skulderklap’ – gik i år til Barbara og Verner Sønderby fra Øselund Gedeosteri.
Brug hestebønner i stedet for soja
PROTEIN: Hestebønner har et højt indhold af både protein og stivelse, og sammen med lupin og lidt kraftfoder kan det erstatte sojaen.
I Tirslund ved Brørup har Peter Juel de sidste tre år brugt hestebønner, som den primære proteinkilde i foderet til sine 165 malkekøer, og for nylig er han også skiftet fra sojakage til hestebønner for goldkøerne. Han er derfor stort set selvforsynende med foder og skal ikke længere bekymre sig om svingende priser på soja. Det oplyser Seges Økologi på Landbrugsinfo. Hestebønner indeholder, afhængigt af sorten, varierende mængder af tannin. Et højt indhold af tannin kan reducere foderoptagelsen hos drøvtyggere, men de nuværende sorter har et relativt lavt indhold af tannin. Der er derfor ingen begrænsning i fodring af voksne dyr med hestebønner.
I Vestjylland står der lige nu tre nye bud på hytter til farende og diegivende søer på friland. Hytterne har stået på markerne siden påske, og tre udendørs svineproducenter er i fuld gang med at teste, hvad sådan nogle hytter kan. Udviklingscenter for Husdyr på Friland står for at indsamle data i projektet, Storhytter- forbedring og afprøvning, med støtte fra Svineafgiftsfonden.
SVINEPRODUKTION
Økologisk svineproducent Torben Langer, Holstebro er en af afprøvningsværterne i projektet. Spørger man ind til Torbens motiver for at være med til at afprøve fælles-farehytter, er svaret meget klart:
- Der er ikke rigtig sket noget inden for udvikling af farehytter siden begyndelsen af 90’erne, og det må simpelthen kunne gøres bedre. Vi ved, at søerne er blevet større og i takt med en øget produktivitet rent genetisk, er en øget kuldstørrelse også noget, man skal forholde sig til, siger Torben Langer
Han mener, der er et behov for større hytter og tilføjer:
- Og så kunne det jo samtidig søer i samme hytte kunne effektivisere arbejdsgangen i faremarken.
Slider på knæ og ryg
Høj pattegrisedødelighed i økologi og på friland er på alles læber, og det er noget, Torben Langer håber, nytænkning af farehytter kan være med til at forbedre, men det skal være i en form, der er til at håndtere i praksis.
Torben Langer kan mærke, at arbejdsrutinerne med de farende og diegivende søer slider på knæ og ryg.
Og arbejdsmiljø og helbred er blandt de emner, som jævnligt tages op med kollegerne i branchen. Derfor er adgangsforholdene ind i hytten vigtige, så man undgår sammenkrøbne arbejdsstillinger på knæ.
Torben Langer er godt klar over, at der er nogle dilemmaer ved at øge hyttestørrelsen.
- Soen får sværere ved at varme hytten op om vinteren og halmforbruget stiger. Men vi bliver nødt til at acceptere, at der skal tænkes ud af boksen, siger Torben Langer.
Afprøvning – vi er halvvejs Udviklingscenteret har opsat videoovervågning i de tre hyttetyper.
- Så har vi mulighed for at se, hvordan so og pattegrise bruger hytterne.
Vi koncentrerer os især omkring de første tre dage efter faring, da det er
Simme Eriksen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland.
For at følge op på, om der er en effekt af foranstaltningerne til at sikre en øget pattegriseoverlevelse i de nye hytter, bliver der indsamlet kuldresultater. Derudover laves der tidsregistreringer af arbejdsrutiner
kastration og fravænning. Ved projektets afslutning, med udgangen af 2016, bliver resultaterne sammenholdt med kontrolhytter (enkelthytter).
- Til den tid har vi et grundlag for at udtale os om, om der er en effek-
pattegrise og vigtigst: om hytter til
mening kommer til at vinde indpas, siger Simme Eriksen.
Få syn for sagen
I forsommeren 2016 bliver der mulighed for, at komme ud og se de nye hytter på markerne.
Hytterne i projektet
Hytterne: Frilandshytten, fra Fink Byg ApS, So-Hotel fra Vito Plus ApS og Storhytten fra Udviklingscenter for Husdyr på Friland/Preben Hald er vidt forskellige af udseende og størrelse, men fælles for dem alle er, at de er indrettet med adskilte stiinddelinger til hver enkelt so. Der er tænkt på beskyttelse af pattegrisene og en forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til nedslidning og sikkerhed.
Frilandshytten
Bag Frilandshytten er Christian Kjærsgaard som til dagligt studere til maskinmester, fhv. økologisk svineproducent Thomas Kjærsgaard og tømmermester Jakob Fink. Spørgerde på en ny hyttetype til frilandsproduktionen, er svaret: effektivisering af arbejdsgange og et forbedret arbejdsmiljø. Frilandshytten er indrettet til to søer og Christian Kjærsgaard fortæller, at der siden de tre begyndte at tænke i fælles-farehytter, er der -
størrelse af hytte er droppet.
- Vores vurdering er, at så store hytter simpelthen bliver for uhåndterbare for landmændene, det skal året rundt, og bliver det meget merekelthytte, så står landmændene af, fortæller Christian Kjærsgaard.
Halvering af arbejdsgang
De tre hytteudvikler har en forventning om at kunne opnå en halvering af arbejdsgangene når man, om man smæk, når det gælder opstrøning, Christian Kjærsgaard mener, det er forholdsvist ukompliceret at hegne til
enkeltfolde, når der kun er to søer i hytten, hvorimod hegningsarbejdet bliver noget mere kompliceret, når
- Det har også været en overvejelse, at søerne skulle forstyrre hinanden mindst muligt, men vi ville rigtig grene have den synergi, det gieksempel opmuntrer søerne hinanden til at lægge mælk ned, men vi for meget uro, to er passende, fortæller Christian Kjærsgaard.
Der har de seneste år været stor fokus på pattegriseoverlevelse, og når man spørger, hvordan det er tænkt ind i hyttens design, er svaret, at det er et kompromis i forhold til håndtering og beskyttelse.
- Vi har lavet en overdækning, som går rundt på tre af stiernes en friholderbøjle, der samtidig giver pattegrisene et lunere og mere trækfrit nærmiljø, siger Christian Kjærsgaard.
Frilandshyttens tag skråner og der er højt til loftet - 185 cm på det højeste sted. Dyrene har ikke brug for denne loftshøjde, men det har der selvfølgelig været et formål med:
- Hyttens højde gør, at man for det første ikke skal kravle på knæ ind, og for det andet sikrer det, at man ikke kommer til at møde en aggressiv so i øjenhøjde, fortæller Christian Kjærsgaard og tilføjer:
- Højden giver også søer og grise en bedre mulighed for at søge skygge uden for hytten i sommerperioden.
So-Hotel
Fhv. svineproducent Erik Jensen,
Vito Plus ApS er i samarbejde med CN AGRO A/S manden bag So-Hotel. Erik Jensen håber, at hans hytte kan være med til at rationalisere den økologiske svineproduktion.
- Jeg tror på, at det er nødvendigt at økologien skifter gear, hvis man
center de næste tre til fem år.
Spørger man indtil Erik Jensens baggrunden for hans hyttedesign, er det også arbejdsmiljø, pattegrisenes forhold og en effektivisering af produktionsformen, der er de første tre problemstillinger.
- Det er ikke nødvendigt at kravle på sine knæ rundt i hytten, og man kan på sikker vis håndtere mange dyr på samme sted, og det er vel at mærke i ly for vejerliget, fortæller Erik Jensen.
Modellen som nu er i afprøvning er en grundmodel, som Erik Jensen regner med er ca. 70 pct. færdig.
- Vi har integreret fodring og vand i hytten for at optimere foderforbruget så spild og fuglefodring undgås, siger Erik Jensen.
Men han håber, at det på længere sigt vil være muligt, også at fodre pattegrisene i hytten.
- Jeg tror, at underernæring er en af de store syndere, hvad angår dødligheden blandt pattegrise på friland. Derfor har jeg tænkt mig at afprøve om mælkefodring, med pasteuriseret økologisk komælk, kan lade sig gøre, siger Erik Jensen.
Spørger man, om han tror, at landmændene vil tage så avancerede metoder i brug er svaret helt kort:
- Hvis man vil effektivisere og have en bedre styring, kan det ikke være simpelt, og det tror jeg også landmændene er parat til om nogle år.
Hytten har åbninger til to sider, og man skulle tro, at det ville give problemer med gennemtræk.
- For at styre klimaet har vi lavet klapper, som afskærmer stierne fra den brede midtergang, og på denne måde bremses vinden gennem hytten, siger Erik Jensen. Den centrale midtergang mellem
skal lette arbejdsgangene ved fravænning. Tanken er, at der kun skal bakkes til en gang for at tømme alle otte stier for pattegrise og søer.
Storhytten er en endnu ikke færdig prototype, men den har allerede været med i tre projekter, hvoraf det første gik ud på at designe og udvikle en fælles-farehytte, dernæst har den været i afprøvning i knap et år, hvorefter den blev evalueret, og nu er den atter - efter udbedring af nogle af børnesygdommene - sat i afprøvning.
- Vi ved, at hytten ikke er optimal med hensyn til størrelse og indretning, men den har nogle kvaliteter, der er værd at drage erfaringer af. Derfor har vi valgt at arbejde vider med den, for at få afprøvet effekten af de tiltag, der er gjort for at optimere især udfordringer med klimaregulering af hytten, siger centerleder Simme Eriksen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland.
Lene Thomsen er projektmedarber hos Udviklingscenter for Husdyr på Friland.
D-VITAMIN: Kunstigt sollys i form af UVB-stråler i kostalden øger indholdet af D-vitamin i både mælk og blod hos malkekøer. Det viser en undersøgelse udført af ScanResearch, Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
BÆREDYGTIGHED: Seges og Aarhus Universitet har afprøvet og udviklet på to værktøjer, til analyse af bæredygtighed i den danske mælkeproduktion. Arbejdet er udført i to projekter, ’Autograssmilk’ og ’Kompetenceudvikling til økologisk bæredygtighed’ og har indtil videre resulteret i en række målinger af bæredygtighed på danske bedrifter. Dette er et stort skridt henimod at få færdigudviklet et analyseværktøj til brug i praksis på den enkelte bedrift, fremgår det af Ny Kvægforskning
FORSØG: Malkekøer søger isolation, når de skal kælve. Køer, der skal kælve
forsøg udført ved Danmarks Kvægforskningscenter, Aarhus Universitet.
DISPENSATION: Det er muligt at holde økologisk kvæg i bindestald indtil den 1. juli 2022, hvis bedriften er mindre end 70 opbundne dyr og stalden er taget i brug før den 1. juli 2010. Ordningen gælder ikke kun eksisterende økologer, men vil også kunne bruges af nye bedrifter, som lægger om til økologi.
NaturErhvervstyrelsen kan give tilladelse til at opstalde økologiske kvæg i bindestald, hvis en række forudsætninger er til stede. Det gælder bl.a. at dyrene skal have adgang til afgræsning i græsningssæsonen, og uden for græsningssæsonen skal dyrene have adgang til daglig motion på passende motionsarealer.
Er folk på landet og i byen mon enige om, hvad der betyder mest for god dyrevelfærd? Det satte Videncenter for Dyrevelfærd sig for at undersøge på årets svinekongres i Herning og på Kulturnatten i København den 9. oktober.
Begge steder var der stor enighed om top-3 for at opnå god dyrevelfærd nemlig ’Nok godt foder og rent vand’, ’God plads og rent miljø’ og ’Frihed for sygdom og skader’.
Landmænd og storbyfolk, var ikke helt ligeså enige om 4. og 5. pladsen, hvor ’Kontakt til artsfæller’ var oppe imod ’Mulighed for at komme udenfor’. Det oplyser Nyhedsbrev fra Videncenter for Dyrevelfærd.
Forskerne bag projektet
Hver tredje pattegris på friland dør – uanset om den er økologisk eller konventionel.
Pattegrise-dødeligheden i danske økologiske og konventionelle frilandsbesætninger har været stigende i de senere år og ligger i dag på omtrent 33 pct. af de totalfødte grise.
Ligesom i den indendørs produktion er dødeligheden på friland højest de første dage efter faring.
Tidligere i VIPiglets-projektet er den hyppigste dødsårsag hos pattegrise fastlagt til at skyldes ihjellægning, men også temperaturen påvirker dødeligheden og kan i mange tilfælde være den primære årsag til, at grisene dør - også selv om grisene kategoriseres som lagt eller sultet ihjel.
Eftersom søer og grise er mere udsatte for temperaturudsving, når de holdes udendørs, vil den omgivende temperatur have en mere udtalt effekt i dette miljø end i indendørsproduktionen.
Mange landmænd gør allerede en indsats for at minimere temperaturudsvings negative effekt på søer og grise.
For eksempel er det almindeligt at anvende isolerede farehytter og at variere mængden og typen af strøelse afhængigt af temperatur og nedbør. Etablering af sølebade er et krav, når temperaturen overstiger 15 grader.
Men på trods af disse tiltag tyderser på, at pattegrise oplever kuldestress om vinteren, og at søerne får varmestress om sommeren. Begge tilstande er kritiske og vil bevirke en øget pattegrisedødelighed.
Der er således behov for at få klarlagt, hvad temperaturen og luftfugtigheden er i farehytter under danved hvilke temperaturer og tempe-
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Sarah-Lina Aagaard Schild, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
raturudsving den øgede pattegrisedødelighed forekommer. Dette er et af målene i forskningsprojektet VIPiglets. Fire økologiske svinebesætninger deltager i forsøget. Temperatur og luftfugtighed måles i traditionelle A-hytter og udenfor på marken. Foruden disse data noterer hver besætning informationer om hver enkelt sos produktionsresultater og om de grise, der dør før fravænning.
Formålet er at klarlægge, hvornår og hvorfor pattegrisene dør. Er det f.eks. på grund af kulde om vinteren? Eller er det af indirekte årsager, når soen får varmestress om sommeren?
På baggrund af disse undersøgelser udarbejder forskerne bag VIPiglets forslag til forbedrede rutiner for driftsledelse, der kan forebygge et dårligt indeklima i farehytterne.
AF EJVIND PEDERSEN, CHEFKONSULENT, LANDBRUG & FØDEVARER
Det går godt med eksporten af økologiske fødevarer. Der er således sket en tredobling fra 2007 til 2013, hvor den landede på 1,5 mia. kr. efter en stigning på 31 pct. Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort tal for 2014, men L & F forventer, at eksporten her tegner sig for en stigning til godt 1,6 mia. kr. Med andre ord så går det super godt for danske virksomheder med at afsætte øko-fødevarer – primært på de nære markeder, men i stigende grad også til fjernere lande som bl.a. Kina.
Er der ingen grænse for vækst i øko-eksporten? Kan virksomhederne fortsætte med at sende store mængder af især mejerivarer og svinekød, men også andre fødevarer, ud af landet?
Som det ser ud i øjeblikket, vil der også i de kommende år være en markant stigende efterspørgsel på det europæiske marked, som gør danske produkter attraktive. Derfor skal dansk økologi også være synlig på store messer som BioFach og Anuga i Tyskland og SIAL i Frankrig.
“Markedsmæssigt ser vi ingen grænser for økoeksporten! En udfordring kan dog blive, at vi kan komme til at mangle råvarer, hvis vi skal udnytte det fulde potentiale.
Også i Asien er der grøde i efterspørgslen af sunde fødevarer, der er produceret miljøvenligt – som de økologiske. Derfor går L&F i 2016 i gang med at afdække markedsadgang og forventet udvikling for salget af økovarer frem mod 2020 på nye markeder som Malaysia, Indonesien, Singapore og Japan. Vi fortsætter også de igangsatte aktiviteter i Kina, bl.a. via fælles national stand på BioFach i Shanghai.
Så nej – markedsmæssigt ser vi ingen grænser for økoeksporten! En udfordring kan dog blive, at vi kan komme til at mangle råvarer, hvis vi skal udnytte det fulde potentiale. Derfor er det også rigtig vigtigt, at vi i god tid får vækket interessen for omlægning hos nye landmænd, da det jo tager et par år, før varen kan sælges økologisk. Det er også vigtigt, at myndighederne fortsætter med at afsætte de nødvendige ressourcer til at hjælpe virksomhe-
som man fortsat skal understøtte eksportfremstød, både på nære og fjerne markeder.
Som et led i et langsigtet strategi om at løfte økologisalget lancerer Dagli’Brugsen og LokalBrugsen i uge 48 en ren økologisk tilbudsavis, som skal fastholde butikkerne på en vækst, der ligger på den rigtige side af 20 procent.
Med en stigning i salget af økologiske dagligvarer på 23 procent i Dagli’Brugsen og LokalBrugsen har økologien i år fået et afgørende gennembrud uden for de større byer i Danmark
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Kunderne uden for landets største byer er ved at få øjnene op for Ø-mærkede fødevarer, men Dagli’-/LokalBrugsen vil gerne øge kendskabet til det økologiske sortiment.
I denne uge har kæden derfor for første gang strikket en tilbudsavis sammen, der udelukkende består af økologiske varer, herunder vin, øl og kød - varer som det tidligere har været vanskeligt at sælge i landbutikkerne.
- Økologi er ikke længere et storbyfænomen, og derfor begynder vi nu at bruge
vores butikker og i vores markedsføring, siger kædedirektør Jesper K. Andersen i en pressemeddelelse fra Coop.
Flere og bedre placerede varer Hidtil har de mindre byer haltet efter udviklingen i især København og Aarhus, men i år har Dagli’-/LokalBrugsen, der
To hovedårsager til væksten Efter Jesper Kjeldsens vurdering er der to hovedårsager til væksten. Det er lavere priser og et større udvalg.
Men han er påpasselig med at sikre, at implementeringen af Coops madagenda, som sigter mod en fordobling af økologien i 2020, bliver realiseret i et tempo, hvor kunderne kan følge med.
Den økologiske tilbudsavis er et led i en langvarig Coopstrategi , som skal fordoble økologien i 2020.
mindre byer over hele Danmark, oplevet sin største vækst i økologi-salget nogensinde. Og det er Tidligere var det kun de allermest solgte varegrupper som mælk og grøntsager, der blev solgt i de mindste Coop-butikker, oplyser kædernes kommercielle direktør, Jesper Kjeldsen.
bedre placering i butikkerne, og i uge 48 tager vi varer ind, som kun er der i den uge, siger han.
- Ellers risikerer vi, at varerne bliver liggende på hylderne, og så ender det med, at de bliver meldt ud af sortimentet, siger Jesper Kjeldsen, som også er helt på det rene med, at en ren økologisk tilbudsavis langt fra vil skabe det samme mersalg som en normal avis. Men det er en pris, som Coop er villig til at betale.
- For mig er det en succes, hvis vi sælger halvdelen af, hvad vi plejer at sælge på en tilbudsavis. Det viser, hvor seriøst vi vil det her.
Selvforstærkende proces
Gitte Hvoldal, markedskonsulent i Økologisk Landsforening, glæder sig over Coops strategiske valg om at fylde mere økologi på hylderne i landbutikkerne. Efter hendes vurdering kan det blive en selvforstærkende proces, hvis Dagli’Brugsen bliver bannerfører for økologi og dermed bliver i stand til at tiltrække nye interessante kunder.
- De økologiske kunder er købestærke pointerer hun.
Dagli’Brugsens første økologiske tilbudsavis gælder fra 26. november.
Tillæggene for økologisk kød satte adskillige nye rekorder i det seneste regnskabsår, men Friland forventer, at afregningen stabiliserer sig på et mere naturligt leje i de kommende år
KØD AF JAKOB BRANDT
Flere danske og europæiske forbrugere er villige til at betale ekstra for at få økologisk kød på tallerkenen.bet hos Friland, der i løbet af det se-
Det svarer til en vækst på 7 pct. i forhold til året før, og gentagne gange satte Friland rekorder for afregningen til leverandører af økologiske grise og kreaturer.
Leverandørerne til alle Frilands kødkoncepter kan derfor glæde sig over den største løbende udbetaling kr. inkl. resttillæg. Den gunstige udvikling er især kommet de økologiske kødproducenter til gode, og ifølge Friland skyldes det primært en kombination af bedre priser på et sultent marked samt en bedre udnyttelse af alle dele af de økologiske dyr, men Friland-direktør Henrik Biilmann advarer producenterne mod at indrette deres økonomi efter afregningen i det forgangne år, som har været helt unikt.
Færre dyr men bedre priser For selv om antallet af slagtede svin og kreaturer det seneste år faldt
er Frilands samlede salg af økologisk
- Når det gælder økologi, har vi oplevet en fortsat stigning i efterspørgslen på et niveau, som vi aldrig har set før, skriver Friland-direktør Henrik Biilmann i årsberetningen.
Friland kunne nemt have solgt endnu mere, men generelt har omsætningen været begrænset af, at tilførslen af økologiske dyr ikke kunne imødekomme efterspørgslen. Det gælder både på det danske marked og på eksportmarkederne, fremgår det af Frilands årsberetning, der blev offentliggjort under årsmødet i Bil-
rer og ansatte fra Friland deltog.
Historisk store tillæg
kød oven i Danish Crowns basisnotering. Det er næsten fem kr. mere end året før, og opvejer rigeligt faldet i basisnoteringen. Leverandører af
ekstra per kg.
- Friland er ejet af leverandørerne, og derfor er vores mål selvfølgelig også at skaffe dem så høj en pris for deres produkter som muligt. Derfor er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at vi igen har været i stand til at betale et rekordhøjt tillæg til vores leverandører, siger Henrik Biilmann.
Udsigt til mere kødmer sig dog en større udfordring, som også bliver et nærværende tema i de kommende år. Det
handler om, at der ganske enkelt er langt større efterspørgsel end udbud, når det gælder økologisk kød. For at ændre det har Friland i løbet af året taget en række initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for landmænd at omlægge til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske produktion.
år. Men den kunne nemt have været endnu højere, for vi har hver eneste uge måttet sige nej til kunderne, fordi vi ganske enkelt ikke har haft kød nok. Derfor har vi taget en række initiativer for at skaffe mere økologisk kød, og vi kan se, at det er begyndt at slå igennem nu, siger Henrik Biilmann.
I løbet af efteråret er tilgagen af øko-svin således øget uge for uge, men han forventer dog, at Friland nej til kunder, fordi der ikke er nok økologisk kød til rådighed.
Eksporten blev klemt
omsætningen på eksportmarkedet, men også her kunne omsætningen være blevet væsentlig større, hvis Friland havde haft mulighed for at få
Frilands tyske datterselskab Friland
J. Hansen har haft et travlt år, hvor økologiske svin fra tyske avlere bidrog med langt hovedparten af om-
Afskaffelsen af mælkekvoterne barberede en stor luns af Frilands økologiske oksekød
økologiske kreaturer formåede Friland det seneste år at øge omsæt-
Frilands direktør Henrik Biilmann kunne have været endnu større, hvis mængden af tilgængelige råvarer havde matchet efterspørgslen.
skyldes især, at antallet af slagtede
Dette markante fald er hovedårsagen til, at Friland ikke kunne imødekomme efterspørgslen på hakketningen.
- Faldet skyldes primært ophævelsen af mælkekvoterne, som medfører, at færre køer er blevet sendt til slagtning, siger Henrik Biilmann. Friland måtte således skuffe mange kunder i denne periode ved ikke at kunne levere i fuldt omfang.
- Vi valgte derfor at prioritere hjemmemarkedet hen over året. Det betyder, at eksportomsætningen er pct. sidste år.
Siger farvel til Thises dyr Trods nye initiativer, som skal øge tilgangen af økologiske tyrekalve, er
KØD AF JAKOB BRANDT
Salget af øko-svinekød er det seneste år vokset med 18 procent, og det bidrager med 48 pct. af Frilands samlede omsætninggiske svineproducenter, benyttede Henrik Biilmann, direktør for Friland, årsmødet til at advare producenterne mod at budgettere efter, at afregningen fortsætter på det samme rekordhøje niveau i de kommende år.
- Den nuværende top har varet
længere end normalt, men den varer ikke evigt. Tillæggene vil komme ned på et mere normalt leje, men jeg forventer, at de vil blive på et niveau, hvor der fortsat er god økonomi i driften, siger Friland-direktøren.
I Danmark voksede Frilands salg
året før.
’For at fastholde vores momentum er det helt afgørende, at vi kan følge med væksten og efterspørgslen. Kan vi ikke det, vil andre overtage markedet, eller vores kunder vil bruge deres kræfter på projekter, hvor der
Året i tal
Slagtninger
Tillæg inkl. restbetaling
ikke er mangel på råvarer, som det har været tilfældet med økologisk kød det seneste år. Det er en udfordring, vi vil løse’, hedder det i årsberetningen.
Derfor har Friland i årets løb søsatden af økologiske slagtesvin og dermed sikrer råvaregrundlaget for fortsat vækst. Den indsats bærer nu frugt, og prognosen over antallet af slagtesvin viser, at selskabet i løbet af indeværende regnskabsår løbende får øget tilgang af økologiske slagtesvin.
- Det er tiltrængt både på det danske marked og på vores eksportmarkeder, og jeg har en klar forventning om, at vi trods et øget antal grise fortsat vil kunne levere en god afregning til vores leverandører, siger Henrik Biilmann. Ambitionen er i første omgang at øge antallet af slagtninger med ca.
hvor Friland kan blive udfordret på mængderne af økologisk oksekød. Under alle omstændigheder kan selskabet se frem til at miste kødet fra Thises mælkeproducenter, som via Thise&Ko-initiativet har valgt at afsætte deres kød direkte til Coop. - Der skal ikke herske tvivl om, at jeg var og er meget ærgerlig over, at leverandører vælger at træde ud af Friland. Ikke mindst i en situation, hvor vi mangler økologisk kød, siger Henrik Biilmann, som kan se frem til at skulle konkurrere med sin forgænger Karsten Deibjerg Kristensen, som via selskabet Tamaco skal koordinere salget af kød fra Thises mælkeproducenter.
Højere tillæg om sommeren Biilmann pointerer dog samtidig, at det ikke ændrer noget ved den danske markedsbalance.
kedet. Der er blot tale om, at nogle dyr skifter fra et slagteri til et andet. Min opgave bliver at geare Friland til en øget konkurrence, så vi sikrer, at vi fortsat er det førende slagteri, når det gælder økologi.
Det er især i sommermånederne, at Friland mangler oksekød, og for at imødegå det, lokker Friland igen til næste år med særligt høje sommertillæg, som skal sikre en mere jævn forsyning af kreaturer hen over året. jb@okologi.dk
Borch Nielsen i sidste måned deltog på Verdens største fødevaremesse, Anuga i Køln.
’Lars og Oliver’ er navnet på en dansk-udviklet engangs-chokoladefondue, der blev kåret som et af de mest innovative produkter på verdens største fødevaremesse. Det er også navnet på en nordsjællandsk mand og hans søn, som ved lidt af en tilfældighed kom på sporet af en nem og hurtig chokoladedessert.
Med fonduesættet fra Lars & Oliver kræver det kun en kop kogende vand og lidt frisk frugt at lave et sundt alternativ til den obligatoriske fredagsslik i børnefamilien Danmark.
Det tog til gengæld tre år for Lars Borch Nielsen at udvikle det økologiske fonduesæt, som har været i handlen i udvalgte Menu- og Sparbutikker i et lille års tid, hvor salget ifølge producenten har udviklet sig positivt.
- Forbrugerne skal lige forstå, hvordan det fungerer, men salget går fremad, og jeg er meget tilfreds med salget, siger Lars Borch Nielsen.
Efter hans vurdering henvender Lars & Oliver sig til en meget bred målgruppe, der spænder fra unge forbrugere over børnefamilier til cafégæster, som vil have lidt sødt til kaffen.
Inspireret af den hjemlige succes valgte Lars Borch Nielsen at præsentere produktet for udenlandske kunder, og tiltroen til potentialet i fon-
På den tyske messe blev Lars & Oliver-fonduen kåret som et af de ti mest innovative produkter blandt varerne fra messens 7.000 udstillere fra 98 lande. Men det var ikke den eneste grund til, at det var en meget optimistisk fondue-producent, som rejste hjem til Danmark.
ciderede ordrer på selve messen, og siden vi kom hjem, har telefonen kimet hver dag.
Det er både store dagligvarekæ-
“
Vi blev blæst
deciderede
ordrer på selve messen, og siden vi kom hjem, har telefonen kimet hver dag.
LARS BORCH NIELSEN EFTER LARS & OLIVERS
DEBUT PÅ ANUGA-MESSEN I KØLN
der og grossister inden for cateringområdet, som er interesserede i at få Lars & Oliver i deres sortiment. Den udenlandske interesse for konceptet er så stor, at Lars Borch Nielsen forventer, at bægrene med chokoladeknapper allerede til næste år bliver solgt til mange lande – både i og uden for Europa.
- Vi har udviklet verdens smarteste måde at servere ægte smeltet chokolade på, og min ambition er
at blive nummer et i Verden, når det gælder minifondue.
Økologien kommer i klemme
Selv om Lars Borch Nielsen forsøger at holde benene på jorden, har han vanskeligt ved at skjule sin tro på, at han har fundet et hul i markedet, men han erkender samtidig, at
formentlig bliver nødt til at sælge en konventionel udgave for at bringe prisen ned på et niveau, som de vil betale. Det ærgrer ham, da han helst vil sælge et produkt, som er så bæredygtigt som muligt.
- Det handler om, om jeg kan møde dem på prisen. Jeg vil helst benytte økologisk chokolade, men råvareprisen er dobbelt så høj som konventionel chokolade, og i udlandet er de ikke lige så langt fremme med økologi, som vi er herhjemme, siger Lars Borch Nielsen.
Han vil derfor sælge en billig konventionel udgave og reservere økologien til nogle lidt større og mere eksklusive gaveæsker, hvor fonduen sælges med forskellige former for ekstra tilbehør.
Lars Borch Nielsen har været selvstændig siden 1988, men det er først de seneste år, at han er begyndt at arbejde med fødevarer på professionelt plan. I begyndelsen af 1990’erne var han med helt i front i udviklingen af computeranimation til tv og reklamer, og det er også som freelancer i tv-branchen, at han har tjent til huslejen i de tre år, hvor han
chokoladefondue
sideløbende arbejdede med at udvikle produkterne og konceptet bag
Lars & Oliver.
Hidtil har han været i stand til at løfte opgaven økonomisk uden at skulle involvere bankerne eller have hjælp fra investorer, og det har han det godt med.
- Jeg vil helst ikke have investorer ind over, men det er muligt, at jeg får -
siering, når de første store eksportordrer lander i Hørsholm.
Selvsikkerhed og optimisme er to vigtige grundstoffer hos en iværksætter, og han siger helt bevidst ’når’ og ikke ’hvis’.
Selve produktionen af fonduesættene er nem at automatisere, og ifølge Lars Borch Nielsen kan de to danske pakkerier, som han benytter, tilsammen producere 200 bægre i minuttet, så Lars & Oliver er klar til at møde hele verden.
Ideen til chokoladefonduen opstod, da Lars Borch Nielsens dengang
Kuren bestod af penicillin, men sønnen kunne ikke sluge pillerne og de knuste piller smagte rædselsfuldt. I et forsøg på at få de bakteriedræbende piller til at smage bedre arbejdede Lars Borch Nielsen bl.a. med smeltet chokolade, og da Oliver en dag bad om at få smeltet chokolade til at dyppe jordbær i, opstod
ideen til en chokoladefondue, som kan serveres alle steder, hvor der er adgang til en kop kogende vand. - Udfordringen var at gøre det nemt for forbrugerne at smelte chokoladen.
Ud fra eksisterende engangsvandbade brugte Lars Borch Nielsen de næste tre år på at udvikle den patil chokoladetyper med den bedste smag og det rigtige smeltepunkt. Chokoladen importerer han fra Belgien, men emballagen er dansk, og pakningen foregår i Danmark. jb@okologi.dk
Er du ved at blive kvalt i regler er der inspiration at hente i ny praktisk guide, som skal give små producenter hjælp til at etablere mere direkte afsætning
NETHANDEL AF JAKOB BRANDT
’1-2-3- klik, kryds af og få en målrettet guide.´
Sådan lyder det enkle budskab på forsiden af den nye hjemmeside ’Praktisk guide til lokal afsætning’. Den skal være med til at udbrede de økologiske fødevarer ved at forhindre, at små, innovative fødevareproducenter kører fast i den uoverskuelige jungle af vejledninger, bekendtgørelser og opgaver, som skal forceres, hvis man vil forarbejde og videresælger egne råvarer direkte fra gården.
Guiden tager udgangspunkt i producentens egne råvarer, og ved at krydse af hvilke varer, du ønsker at sælge, og hvem du vil sælge dem til, kan brugerne gratis printe sin egen guide.
I en tid, hvor lokale varer har udviklet sig til det store mantra i dagligvarehandlen, er der ifølge forretningsudvikler Else Torp Christensen fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening opstået et stort behov for at hjælpe de små producenter, som ofte selv har vanskeligt
Behovet er stort
I modsætning til de lidt større forarbejdningsvirksomheder, er der ofte
eller ganske få ansatte. De har ofte nok at gøre med selve produktionen, og de råder ikke over en kvalitetsafdeling, som kan sætte sig ind i de ofte ret komplekse regler og krav, som gælder for fødevareproducenter.
Ved at samle de vigtigste informationer på en hjemmeside, håber Else Torp Christensen, at livet bliver lidt lettere for de små fødevareproducenter.
- Da vi ikke selv har alle de rigtige kompetencer i huset, har vi allieret os med Comida Fødevarerådgivning, som har stået for udviklingen af hjemmesiden, siger hun.
Tine Fallesen fra Comida Fødevarerådgivning A/S har i mere end 10 år arbejdet med lovgivning, hygiejne, fødevaresikkerhed, egenkontrol og HACCP, der er en systematisk frem-
re og styre de risikofaktorer, der kan skade forbrugeren.
På basis af hendes egne erfaringer og erfaringerne fra Øl’s medlemsvirksomheder vurderer hun, at der først og fremmest er behov for en guide, som på den ene side kan lille producent står foran og på den anden side ansporer folk til at gå i gang.
Hjemmesiden er klar til nytår
- Grundlæggende handler det om atkanaler og øge deres muligheder for at komme bredt ud med deres produkter, siger Tine Fallesen.
Frem for at bruge meget krudt på at beskrive, hvad fødevareproducenterne ikke må, fokuserer hjemmesiden mere på, hvad der er tilladt, og ifølge Tine Fallesen er guiden helt
En praktisk guide i form af en ny hjemmeside skal hjælpe primærproducenter med at realisere ambitionen om at udvikle egne produkter og sælge dem gennem nye salgskanaler.
bevidst ikke soveset ind i links til lovgivningen.
- Udfordringen har været at komme hele vejen rundt og samtidig lave en naturlig begrænsning, så guiden ikke bliver uoverskuelig og dermed ubrugelig, siger hun.
Hjemmesiden er stadig under udvikling, og skal efter planen være klar til brug ved årsskiftet, oplyser Tine Fallesen.
Økologisk Landsforening og Comida Fødevarerådgivning A/S har fået 275.000 kr. i støtte til projektet via puljen for ’Grønne ildsjæle for lokal afsætning’ under Fonden for økologisk landbrug.
Smagsgiveriet tilbyder lokale specialiteter og et stort sortiment af vin og spiritus
Et stort udvalg af lokale og økologiske kvalitetsfødevarer skal lokker kunderne til Smagsgiveriet og Vin & Vin på Marselis Boulevard i Aarhus. Det er sidst på eftermiddagen, men der er god plads på parkeringspladserne foran to-i-en-butikken Vin & Vin og Smagsgiveriet, som meget bevist er placeret ved en af udfaldsvejene fra Aarhus, så det skal være
nemt for kunderne at slå et smut forbi og fylde bilen med varer. Det er godt et år siden, at Lars Christensen åbnede Vin & Vin sammen med tre lokale kokke, som han i foråret købte ud af butikken. Da nabolokalerne siden blev ledige, realiserede han i sommer ambitionen om at supplere vinbutikken med salg af lokale fødevarer.
- Da vi åbnede Smagsgiveriet, satsede vi på 8-10 lokale producenter. Nu er vi oppe på 33, siger Lars Christensen, som har sagt nej til mange, som efter hans vurdering ikke passede ind i butikken, ikke havde den rigtige historie eller som tilbød varer, der i forvejen var i sortimentet.
Men det er ikke en århusiansk udgave af Torvehallerne fra København, pointerer Lars Christensen, som tidligere stod i spidsen for SuperBrugsen i Hasselager med 45 ansatte og en årsomsætning på 60 mio. I dag er tallene noget mindre. - De lokale produkter skal være med til at give butikken x-faktor, men nu skal vi lige have løbet det i gang.
Smagsgiveriets økologiske leverandører tæller bl.a.: Gartneriet Marienlyst, Sommergrønt, Sorring Bær, Gothenborg Fjerkræ, Grauballe Bryghus, Engmark Is, Lille Raneladegaard og Troldgården. jb@okologi.dk
USA giver grønt lys til GMO-laks
GMO-laks er på vej til de amerikanske spiseborde, efter at myndighederne har godkendt en ansøgning fra AquaBounty Technologies. Det er første gang nogensinde, at et genmodiceret dyr godkendes til at kunne spises af mennesker, skriver Fødevarewatch.dk.
Ifølge Reuters er der tale om en særlig lakseart fra virksomheden AquaBounty Technologies, der den vokser hurtigere end andre opdrættede laks.
på pris eller værdier
Hos mange forbrugere er økologi og bæredygtighed efterhånden blevet en selvfølge, og ifølge Edward Boëthius, trendanalytiker hos svenske United Minds, er økologerne nødt til at tænke i nye baner:
Den ny guide til lokal afsætning bliver præsenteret på økologikongressen i næste uge under temaet ’Fra bonde til bord –guide til direkte afsætning og fødevarefællesskaber’.
Ud over en guide som er målrettet netop dine behov, rummer hjemmesiden nyttige oplysninger om:
Godkendelser Indretning Egenkontrol Mærkning Emballage Økologi
- Når alle bliver økologiske, må man konkurrere på noget andet. Det kunne være pris, værdier eller måske hvem der har de mest vegetariske tiltag, siger han til Handelsbladet.
Han fremhæver bl.a. det københavnske spisehus Rub og Stub, der laver mad af overskydende fødevarer fra butikkerne. Eller de veganske ’slagtere’, der især er populære i Holland.
BRØD: Som svar på Lagkagehusets ekspansionsplaner vil bagerog cafékæden Emmerys åbne op til 30 nye butikker i de kommende år, og de kommer ifølge direktøren til primært at få plads i provinsen. Allerede i august sagde direktøren i den økologiske bager- og cafékæde til Finans.dk, som bor i storbyerne, skal kunne købe brød fra Emmerys.
I starten var Jens Graversen alene på skansen, men i takt med atkreds, har han fået råd til at ansætte
arbejdere til de større pakketjanser.
som tidligere
Alt er nymalet og renoveret. Nu mangler Jens Graversen kun at få hængt lidt på væggene i Økolagerets nye domicil i Århus-forstaden Tilst, før han for alvor er klar til at fortsætte den positive vækstkurve.
Fra vinduet har han direkte udsigt til frugt og grønt-grossisten Frugt Karl, som han havde været indkøber for i fem år, da han besluttede at blive selvstændig. Den største nabo er Systemfrugt, og området er domineret af frugt- og grøntpakkerier.
ner Jens Graversen fra sit nye kontor, hvor alt er holdt i sort og hvidt.
Det er nu tre år siden, at han spottede et hul i markedet for en dedikeret, økologisk grøntgrossist. Han gik solo og opbyggede sin egen virksomhed, og udviklingen har vist, at han havde set rigtigt.
- Det er gået, som jeg håbede. Vi udvikler os lige så stille i et tempo, hvor jeg kan følge med.
- Vi er ved at få rigtig godt fat. Vores styrke er, at vi kender kunderne og er
selig kun har bestilt to kg, ved vi, at det formentlig er en fejl, siger Jens Graversen.
Efter hans vurdering er det især den tætte kontakt til kunden og en kompromisløs holdning til kvalitet, som er nøglen til Økolagerets fremgang.
- Jeg tror efterhånden, at vi leverer
Økolageret har bl.a. stjålet en del kunder fra Solhjulet, og ifølge Jens Graversen skyldes det især tre forhold:
- Vi er bedre, billigere og mere
80 procent af vores danske økologi kommer fra lokale avlere, og vi er kommet ind hos nogle restauranter, som prioriterer lokale varer højere end økologi.
-byen må Jens Graversen til gengæld vinke farvel til en del private kunder,
var ikke her, den store omsætning lå,
og når telefonen ringer, er der oftest professionelle kunder i røret.
- Firmaet må gerne blive større, så længe jeg bare har føling med det hele.
Salget af grøntkasser vokser
Det voksende salg og de øgede pakkeaktiviteter gjorde pladsen særdeles trang på den tidligere adresse, og det er ifølge Jens Graversen et -
ten af november blev omplantet fra 170 m2 til 700 m2 i den lagerbygning, som tidligere husede konkursramte
Schumacher Frugt og Grønt Engros. Den øgede plads er især en fordel, når han pakker større ordrer, men også kontorfaciliteterne har fået et stort løft, og så er der blevet plads til en frokoststue.
Økolagerets eget salg og
Firmafrugt bidrager godt til omsætningen, og Jens Graversen pakkede i sidste uge den første ordre på 250
- Det vigtigste for en god grønthand-
ler er at købe de rigtige varer til de rigtige priser, siger Jens Graversen. Efter en del år i branchen har han fået en ganske god fornemmelse for, hvordan priserne vil udvikle sig, men der kan være store udsving, når man handler med økologiske varer. På tre uger er en kasse blomkål gået fra 170 kr. kassen til 60 kr. - Den slags udsving er der ikke på konventionelle grøntsager, siger Jens Graversen, som i øjeblikket intensiverer salgsarbejdet mere mod nye kunder i Silkeborg-området.
ung netbutik til at skifte leverandør
Når kunderne rundt om i hele landet i denne uge modtager deres kasse med økologisk frugt og grønt fra netbutikken Økologi til Folket (ØTF), er det for første gang Øko-lageret i Tilst, som har pakket kasserne.
Tidligere var den opgave lagt i hænderne på en grossistvirksomhed ved Grindsted, men Tue Holdensen, som åbnede ØTF for et år siden, har ikke været helt tilfreds med alle leverancerne.
- Kvaliteten er den helt store udfordring, når vi taler postleverede grøntsager. Kvaliteten skal være helt i top, og det var ikke altid tilfældet hos vores tidligere leverandør. Hvis der ligger en klase med brune ba-
naner øverst i kassen, er der en stor risiko for, at kunden aldrig bestiller igen.
Tue Holdensen tør ikke spå om hvor mange kunder, det har kostet i butikkens første leveår. Firmaet har i dag ca. 1500 registrerede brugere, men kun ca. 200 er aktive. Han betegner det derfor som lidt af en ny start, når han nu skifter til Øko-lageret, som efter hans vurdering ligner den helt rigtige samarbejdspartner, som gør det muligt for ham at komme endnu tættere på kunderne.
- Nu skal vi ud at genopbygge vores omdømme. Jens Graversen fra Økolageret har et fantastisk momentum i øjeblikket, og det virker nærmest som om, jeg har fået mit helt eget pakkeri, siger Tue Holdensen. I praksis sammensætter han selv indholdet af de p.t. fem forskellige kasser i ØTF’s sortiment. Det sker på basis af den aktuelle prisliste over det sortiment, som Øko-lageret tilbyder i den pågældende uge.
I den første tid vil Tue Holdensen selv være til stede i pakkeriet i Tilst om torsdagen, når kasserne bliver pakket.
- På den måde får jeg mere hands on, siger netkøbmanden. Det blev der brug for ved debuten, hvor to ting drillede. Dels ville en nyindkøbt labelprinter ikke printer adressesedlerne ud, dels fyldt grøntsagerne fra Økolageret så meget, at de knap kunne være i kasserne.
Bare i løbet af det seneste år er konkurrencen blevet skærpet, idet og netbutikker som Nemlig.com og Osuma.dk har skruet op for ambitionsniveauet på det økologiske område.
Han nåede tidligere op på at levere ca. 500 ugentlige kasser, da han blev nødt til at bremse op for at koncentrere kræfterne om at videreudvikle hjemmesiden, så kunderne blev i stand til at betale med Dankort, men nu er han klar til at give den gas.
- Det er David mod Goliat, siger Tue Holdensen.
- På grund af deres store indkøbsvolumen kan de lokke kunder til ved at gå ud og tilbyde økologiske gulerødder til under min indkøbspris, siger Tue Holdensen, der betegner sig selv som mere idealist end forretningsmand.
Han betragter dog stadig Aarstiderne som sin største konkurrent, men han har stor respekt for Aarstidernes arbejde med at lære danskerne at lave god mad af økologiske råvarer.
Fragt koster ned til 9 kr.
- Når de har lært dem det, kan folk komme og købe råvarerne billigere
hos mig. Her skal de ikke betaler for unødvendige ting som opskrifter, der aldrig bliver brugt, siger Tue Holdensen, som har forsøgt at minimere udgifterne til et absolut minimum.
Han er således den eneste ansatte og har ingen faste udgifter til lager og logistik. Via netbutikken er han bindeleddet mellem kunde og pakkeri, mens Post Danmark står for transporten.
For at minimere udgifterne yderligere opfordrer ØTF kunderne til at gå sammen i leveringsfællesskaber. Hvis minimum seks personer får leveret kasser på samme adresse, skal de kun betale 9 kr. per kasse, mens prisen stiger op til 59 kr., hvis der kun skal droppes én kasse på adressen.
Alle kan oprette et leveringsfællesskab, det kræver ikke andet end en velegnet adresse til levering og en initiativtager, og Tue Holdensen oplyser, at en del mødregrupper udnytter muligheden for billig fragt.
Nemlig.com udfordrer nu de traditionelle supermarkeder og de ved at lancere Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt
Netsalget af fødevarer er i kraftig vækst, og kampen om kunderne nemlig.com, Irma.dk og Osuma.dk ekspanderer i øjeblikket kraftigt, og selv om de alle har vanskeligt ved at tjene penge, forbedrer de løbende deres tilbud til kunderne.
Irma.dk jagter sorte tal på bundlinjen via større volumen, og har lavet en aftale med Post Danmark om levering til det meste af landet, mens Osuma.dk har udvidet sit leveringsområde til at omfatte hele Jylland, Fyn og Sjælland. Den seneste offensiv kommer fra onlinebutikken nemlig.com, som netop har lanceret Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt.
- Indkøb af dagligvarer på nettet er fremtiden, fordi vi kan skabe et bedre liv for danskerne bl.a. gennem et større og mere inspirerende varesortiment. Økologi har aldrig været mere oppe i tiden end nu, og derfor har vi skabt Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt, så vores kunder virkelig har noget at vælge imellem, siger Stefan Plenge, stifter og direktør, nemlig.com.
Siden lanceringen i 2010 har nemlig.com udviklet sig til Danmarks største online supermarked med
egen distribution, og selskabet har netop investeret i et 36.000 kvadratmeter stort lager- og logistikcenter. Den nye plads skal bl.a. bruges til en massiv vareudvidelse inden for økologi.
Nemlig.com lavede i oktober stikprøver i de danske supermarkeder. De viste, at de fysiske butikker slet ikke kan matche det økologiske frugt- og grøntsortiment i onlinehandlen.
- Det bør og skal være nemt for danskerne at vælge økologi, men efter. Her svinger udvalget af økologisk frugt og grønt fra eksempelvis ca. 40 varianter i Nettos discountbutikker til omkring 60 varianter i Menys supermarkeder. I nemlig.com er vores udvalg på over 100 varianter af økologisk frugt og grønt, hvilket gør sortimentet til Danmarks største i forhold til noget andet supermarked
at lave chips, som ligner de konventionelle - både når det gælder smag og udseende.
Kims første økologiske
Chips-giganten Kims har netop lanceret sin første økologiske udgave af den franske kartoffel, og ifølge Anders Hybholt, Kim Munk, adm. direktør i Kims, er der tale om et testsalg, som skal vise, om der er basis for at fast produktion.
- Vi er spændte på, hvordan forbrugerne tager imod de Økologiske mod dem, så vil vi næste år bestillefelavlerne til at lave chips af, siger Kim Munk.
mere sarte og opfører sig anderledesnen, var det en udfordring for Kims
Kims overvejer øko-eksport
- Vi kan se, at markedet for økologi i dagligvarehandlen vokser helt vildt, og vores undersøgelser viser, at
tilbehør til maden. Derfor tør vi godt løbe risikoen, siger Anders Hybholt, produktgruppechef hos Kims.
Han oplyser, at man nok skal
i poserne med øko-chips, som er bredt ude i dagligvarehandlen.
- Vi har kun fået et mindre parti vanskeligt at lancere de økologiske chips hele året. Det skyldes, at vi er nødt til at producere chipsene med det samme for at undgå at kartoflerne rådner eller begynder at spire, siger Anders Hybholt.
Han oplyser, at Kims nuværende
plukker sine varer fra p.t. 23 Kvickly og SuperBrugsener fordelt over det meste af landet.
- Det betyder, at vi slipper for at investere en masse penge i mursten og ikke behøver at tænke på lager og svind. Man kan sige, at de enkelte butikker bare har en meget stor kunde, som hedder Osuma, siger Steen Trier. Osumas måde at gøre tingene på, betyder også, at udvalget af økologi er afhængig af udvalget i den enkelte butik.
grøntsagskonsortium i Lejre
LOKALT SALG: Fire lokale grøntsagsproducenter går sammen om at forkorte afstanden fra jord til bord i Lejre Kommune. Lejre Økologiske Grøntsagskonsortium, skal give grøntsagsproducenter i Lejre Kommune større mulighed for at koordinere produktion og distribution sådan, at de kan sikre sig en bedre økonomi og pris for deres produkter. Samtidig skal initiativet gøre det nemmere for Lejres lokale institutioner at købe lokalt producerede økologiske grøntsager, oplyser Lejre Kommune.
i Danmark – fysisk som online, siger Stefan Plenge.
Der er kunder nok til alle Samtidig peger erfaringerne fra udlandet i retning af et stort vækstpotentiale i det danske netsalg. Hos Osuma.dk føler direktør Steen Trier sig af samme grund ikke voldsomt udfordret af nemlig.coms økologiske oprustning.
- Det seneste år har vi haft en samlet fremgang på 60 procent, og jeg kigger ikke mod de øvrige onlinebutikker, når jeg vurderer konkurrencesituationen. Hvis vi kigger på hele dagligvarehandlen, udgør netsalget kun ca. 1,5 procent, så konkurrenmest mulig af salget fra de fysiske butikker til nettet, siger Steen Trier.
Efter hans vurdering er der kunder nok til de nuværende onlinekoncepter, hvor Osuma adskiller sig fra nemlig.com og Irma.dk ved at
leverandør ikke har været i stand til sorter, som har et tørstof- og sukkerindhold, som gør dem velegnet til chipsproduktion. Derfor er de Ømærkede chips lavet af udenlandske
godt, overvejer den fynske chipsproducent at forsøge sig med eksport af økologiske chips.
jb@okologi.dk
Det går den rigtige vej for Irma.dk Heller ikke Irma.dk frygter at blive kørt agterud af nemlig.coms økologiske satsning, og Jesper Wacherhausen, kommerciel direktør hos Irma. dk, oplyser, at selskabets strategi med on-linesalget primært går ud på at bygge bro mellem de fysiske butikker og salget over nettet.
- Vi tror, at hvis kunderne både handler i de fysiske butikker og over nettet, kan vi skabe mere loyale kunder, og det viser sig faktisk, at de kunder, der handler begge steder,
Irma, siger Jesper Wacherhausen.
Han forventer, at der vil gå tre år, før Irma.dk bliver en overskudsforretning. Efter hans vurdering skal salgsvolumen mindst fordobles, før der bliver sorte tal på bundlinjen, og det går den rigtige vej.
- For et år siden tabte vi penge på hver eneste kunde. I dag tjener vi penge, siger han.
- Når det gælder økologi, har Irma en meget aggressiv ambition, og vi kan se, at kunderne hos Irma.dk i gennemsnit har en økologiandel på 32 pct. Det er en del mere end de fysiske butikker, siger Jesper Wacherhausen.
Flere af de største mærkevareproducenter har set skriften på væggen, og er begyndt at lancere økologiske udgaver af deres produkter. Senest har Kims sendt en økologisk udgave
handlen, mens Karen Wulff har bagt to økologiske udgave af Digestivekiksene.
De færreste forbinder Karen Volf med økologi, men Bisca A/S som står bag produkter har længe været aktiv i den økologiske arena. Tidligere har selskabet lanceret økologiske kammerjunker og en snackbar, og nu sender Bisca to økologiske udgaver af Digestive-kiksen i handlen. Det gælder en helt ny variant med spelt og havtorn og en økologisk version af den klassiske digestive-kiks.
Kampagne spørger: Er du svineøkologisk?
SVINEKØD: Op mod jul skal en landsdækkende kampagne via de sociale medier informere forbrugerne om, at økologiske svin har adgang til udendørsarealer og masser af plads. Ifølge Helle Bossen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening, har fokusgruppesvar fra forbrugerne afsløret en del usikkerhed om, hvorvidt de økologiske svin kommer ud, eller om det kun er et privilegium for frilandssvin at have adgang til udearealer. Derfor har ØL produceret en oplysningsvideo, som fortælle om livet for den økologiske gris, og i forbindelse med kampagnen, der er støttet med 300.000 kr. af Fonden for økologisk landbrug, bliver en kvart mio. detailpakker med øko-svinekød i de kommende uger forsynet med en label, der fortæller, at øko-svin har adgang til frisk luft og masser af plads.
ÆG: Som den første discountkæde i Danmark piller Lidl buræg ud af sortimentet i alle 98 danske butikker. Og ifølge en pressemeddelelse fra Lidl er kæden også gået i gang med at udfase buræg, som indgår i andre fødevarer i Lidls sortiment.
27. og 28. november. Julemarked på Rohavegård - et økologisk landbrug drevet af mennesker med nedsat funktionsevne. Kom og oplev et rigtigt julemarked på landet. Rohavegård, Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se meget mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.
28. og 29. november kl. 10-16. Julemarked på Gl. Estrup med unikke, kreative og spændende salgsboder, smagen af julen – såvel nutidens som fortidens og ikke mindst, pynt, dekorationer og arbejdende håndværksstande. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning. Læs mere på www.gl-estrup.dk. Arr: Dansk Landbrugsmuseum.
28. november - 6. december. Økologisk julemarked hos Camilla Plum. En herlig blanding af den traditionelle nissejul med gamle nisser i alle kroge, det vildeste sammensurium af arabisk souk, indisk tempel, Bethlehem, virkelig dårlig smag, stedvis god smag og den skønneste overdådighed. Fuglebjerggård, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Se nærmere oplysninger på www.fuglebjerggaard. dk. Arr: Camilla Plum.
December
3. december kl. 11-17. Stor maskinudstilling med fokus på mekanisk ukrudtsbekæmpelse med de nyeste teknologier inden for strigler, radrensere, og præcis styring ved hjælp af kamera og RTKprincipper. Ydinggade 39, 8752 Østbirk. Er der spørgsmål, kontakt venligst Leif Jensen på 61614289 eller leif@ydingsmedie.dk. Arr: Yding Smedie A/S
8. december kl. 13. Kom på bedriftsbesøg hos økologisk mælkeproducent Henrik Pedersen og hør, hvordan han organiserer sen fravænning af kalve. Lille Svanholm, Torupvej 80, 9700 Brønderslev. Det er gratis at deltage tilmeld@okologi.dk senest 7/12. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
AnnonceUdkommer deadline Nr. 11. dec. 1. dec. 579
8. jan. 15. dec. 580
22. jan. 12. jan 581
5. feb. 26. jan. 582
19. feb. 9. feb. 583
Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk
også for 2016
Læs om de økologiske spisemærker på
Udnytter du foderet godt nok?
Få afstemt køernes behov for nærings-
Kirstine Lauridsen, kvægbrug
2043 6104
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069
Carsten Markussen, planteavl 3062 7215
Claus Østergaard, planteavl 2045 7465
Erik Kristensen, planteavl 6197 4911
Poul Christensen, planteavl 3062 7545
Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016
Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072
Martin Beck, planteavl 2342 4980
Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852
Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706
Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104
Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909
Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912
Michael Tersbøl, biogas 5153 2711
Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906
Vintermad – Gode retter til hverdag og gæster. Katrine Klinken. 212 s. 150 kr. Politikens Forlag. I den kolde og mørke vintertid er det ekstra vigtigt med god og nærende mad, og det er generelt godt for humøret, når man kan gå og glæde sig til alle dagens spisetider. Begge dele er der taget hensyn til her. Hvis det kniber med inspirationen, kan du hente den hos Katrine Klinken, som har opskrifter til både hverdag og fest – og også til vinterens højtider.
Det er aldrig for sent. Ghita Nørby og Torben Thim. 176 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Stormen Bodil ødelagde hele Ghitas have, hendes fristed. Det var hårdt, men det er aldrig for sent at begynde forfra, så sammen med vennen og rosenelskeren Torben Thim anlagde hun en helt ny have. Dette er nu ikke så meget en vejledning i at anlægge en have, det er meget mere en række samtaler og tankerne
bag og i haven, og hvad en have kan betyde for en.
Rigtige mænd – herrego’ mad. Marianne Albeck. 176 s. 199,95 kr. DR, Lindhardt og Ringhof. Mange husker sikkert de fem håndværkere fra DR’s tvprogram Rigtige mænd, som blandt andet skulle lære at lave sund mad og smide de usunde vaner væk. Det lykkedes faktisk, og salat er ikke længere noget, der kun er egnet til kaniner. Hvorfor og af ved at prøve deres opskrifter.
Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv. Sisse Fisker. 304 s. 199,95 kr. DR, Lindhardt og Ringhof. Sisse Fisker har sat sig for at
dele af verden har en noget højere levealder, end vi har i Danmark. Derfor har hun besøgt fem vidt forskellige områder, hvor rigtig mange bliver over 100 år, og det lader til, at årsagen groft sagt er et liv med lige dele livsglæde og sund kost. AB
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Nyt fra mark og stald på Landbrugsbloggen
Har du styr på kvikken?
Nu skal olieræddikerne i hus
Indvielse af økologisk biogasanlæg
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Opsætningen er ren tekst, hvor første ord er med fed skrift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Konsulenterne Bjarne Hansen og Mads E. Mortensen fra Økologisk Landsforening vil fremlægge erfaringer fra projektet ”Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter” og præsentere værktøjer, der gør det lettere at starte et bedriftssamarbejde op.
Derefter er der mulighed for en dialog om værktøjerne, og om, hvordan økologiske bedrifter kan gøres mere harmoniske ved hjælp af styrket samarbejde.
• Sønderjylland: 1. december. Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro
• Sjælland: 2 december. Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø
• Nordjylland: 7. december. Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe
• Midtjylland: 8. december. Økologiens Hus. Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
• Fyn: 10. december. Højbyhus, Højbyvej 5A, 5260 Odense S. Møderne afholdes kl. 19.00 – 21.00 alle steder. Det er gratis og uforpligtende at deltage - og der er garanti for en god og kyndig dialog.
Tilmelding nødvendig senest 2 dage før mødet på tilmeld@okologi.dk – angiv ”Samarbejde” i emnefeltet og skriv: hvor du vil deltage, navn, adresse, postnr., by, mobilnummer samt antal deltagere
Tid til jordprøver
retur til marken
Læs om det på okologi.dk/okoblog
Når du sætter tænderne en dansk tomat eller et æble fra et dansk æbletræ, risikerer du ofte at få pesticidrester med i biddet. Det dokumenterer årets pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen på basis af godt 2500 stikprøver. Af den fremgår det, at der er pesticidrester i 45 pct. af den danske frugt, mens tallet for det øvrige EU ligger oppe på 73 pct. Det vil sige, at kun hver fjerde udenlandske frugt er fri for sprøjterester. I dansk-producerede grøntsager afslørede kontrollen sprøjterester i 25 pct. af prøverne, mens tallene for grøntsager produceret i EU er 52 pct.
Der er pesticidrester i 68 pct. af den konventionelle frugt og 41 pct. af grøntsagerne i danske butikker
I hver tredje af de udenlandske prøver blev der fundet mere end et pesticid, mens det samme kun var tilfældet hver 12. danske prøve. Det er dog Fødevarestyrelsens i konventionelt frugt og grønt, som ligger under grænseværdien, ikke er et problem for helbredet. Flere forskere er dog bekymrede for ’cocktaileffekten’ af forskellige typer af giftrester i kombinationen med hinanden, og anbefaler af samme grund gravide og ammende at spise økologisk for at minimere indtaget af hormonforstyrrende stoffer. Der er testet 179 økologiske fødevarer, og der er kun fundet pesticidrester i fem af prøverne, svarende til 2,8 pct. Alle fem prøver var udenlandske. Kun ved én af prøverne er det vurderet, at økologireglerne er overtrådt. jb@okologi.dk
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
Alle økologiske gårdbutikker og spisesteder kan nu tilmelde sig Økologisk Landsforenings nye on-line guide
økologiske måltider og lokale øko-varer. Derfor lancerer Økologisk Landsforening den landsdækkende, online vejviser ’Find vej til lokal økologi’, som giver et samlet overblik over økologiske gårdbutikker, spisesteder og hoteller i Danmark. -
kologi.dk, hvor det også er muligt at tilmelde din gårdbutik eller dit spisested. Kravet for at blive plottet ind på kortet er, at du enten driver et øko-
det økologiske spisemærke, oplyser Økologisk Landsforening.
- Danskerne interesserer sig i stigende grad for at komme tæt på fø-
devarerne. Samtidig er efterspørgslen på øko-varer steget i mere end ti år i træk. Den nye online vejviser gør det nemt for danskerne at dække begge ønsker på én gang. Med den frem til lokal økologi - også når man er på farten - med blot et par klik på sin mobil eller tablet, siger Birgitte Jørgensen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.
Forbrugerne søger det nære I øjeblikket indeholder guiden 232 økologiske gårdbutikker og stalddørssalg.
Den voksende interesse for lokale fødevarer kommer bl.a. til udtryk ved, at antallet af gårdbutikker i Danmark vokser. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er der sket en stigning på 50 procent på bare to år. Især hos økologiske landmænd er det populært at sælge sine varer direkte til kunderne. Der er således
en gårdbutik på hver fjerde øko-gård i landet. På lokalokologi.dk kan man og stalddørssalg – og dermed vej til både økologiske varer og oplevelser.
- Der en tendens i tiden til, at vi som forbrugere søger mod det nære, autentiske og rene. Og det går helt naturligt hånd i hånd med interessen for økologi og lokale varer. Det giver en stor tillid til fødevarerne, når man
møder den landmand, der har produceret dem, og måske ser dyrene og afgrøderne på marken, siger Birgitte Jørgensen.
Øko-spisesteder fra øst til vest-
på lokalokologi.dk har alle det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, som dokumenterer køkkenets økologiprocent.
Den største koncentration af omkring de store byer som København, Aarhus og Aalborg. Men helt fra Hvide Sande, til Frederikshavn, Ærø og Præstø kan man få serveret et økologisk måltid. jb@okologi.dk Der bliver brugt store
somheder og hoteller med økologi på tallerkenen via den nye vejviser. De i alt 75 spisesteder og 20 hoteller