Collective Impact ’Det åbne land som dobbelt ressource’ har fokus på, hvordan natur og landbrug kan gå hånd i hånd på samme arealer. Midlet kan være jordfordeling og mere intelligent landbrugsstøtte.
AKTUELT
Når hveden er sået én gang, kan der i årevis bare høstes uden at indkøbe ny udsæd eller bruge energi til dyrkningen. Det er perspektivet i forædlingsarbejde, hvorvinsterne.
Selv om fagmessen Nordic Organic Food Fair satte rekord med næsten 4.000 gæster, oplevede mange udstillere, at der var lidt for langt mellem de interessante indkøbere.
11
ERHVERV
Det giver mening
... at kombinere en planteskole med et socialt ansvar. I hvert fald for Bettina Westergaard fra Westergaards Planteskole på Fyn. Her tager hun en tørn med at fjerne haserne fra hasselnødderne sammen med Marcel Hermes, der er praktikant på planteskolen. Læs mere side 6
Med den forestående er Landmad.dk nu en
Den 27. november åbner Landmad.dk sin fjerde butik. Den ligger i Helsingør, og de kommende butiksejere kan
hente masser af inspiration i kædens hidtil største butik, som netop er åbnet i Roskilde. Der er tale om en butik med to café-afsnit og et stort udvalg af lokale og økologiske varer.
- Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er et forretningsgrundlag for den type butik, siger Torsten Bo Jørgensen, som har arbejdet med byudvikling for Cowi i over ti år. Tidligere forsøg på at etablere
rene økologiske kæder som Jacob Dan Nielsens Gårdbutikken.dk og Jesper Schimmings Egefeld har lidt skibbrud, men konceptet bag Landmad virker mere gennemarbejdet, og grundlæggeren Louise Dolmer oplyser, at der er yderligere ni nye konkrete butikker på tegnebrættet i 2009. Målet er 50 butikker i 2020.
Danske fåreoste markedet i USA -
Økologiske, animalske produkter fra EU kan ikke umiddelbart sælges som økologiske varer i USA. De amerikanske økologiregler tillader nemlig ikke, at økologiske produkter kommer fra dyr, der er blevet behandlet med anitbiotika.
- Den amerikanske fødevarekæde Whole Food Market har vist interessevarehuse. Derfor er vi sammen med NaturErhvervsstyrelsen i gang medre, så danske myndigheder gennem kontrollen kan garantere, at den produktion, vi sælger til USA, kommer fra får, der ikke er blevet behandlet med antibiotika, siger Jesper Hovmand-Simonsen, der er mejerichef på Knuthenlund.
på plads, vil Knuthenlund kunne placere USDA’s ’100 percent organic’label ved siden af EU’s øko-mærke og Ø-mærket på deres fåreost.
Starter med ost Nordic Food Export forhandler på Knuthenlunds vegne med Whole Food Market, og går alt efter planen, er den første palle med danske, økologiske fåreoste fra Knuthenlund på vej med skib til USA i januar eller februar næste år.
- Ostene er kun begyndelsen. Vi forventer også, der er et marked for
salg på det amerikanske marked, og vi vil, hvis salget af ostene går
Hvordan kan det være attraktivt for Knuthenlund at bruge så mange ressourcer på at sælge én palle ost? - Vi har ikke så mange andre muligheder. Det danske - og for den sags skyld også det tyske marked - er meget præget af lavprisprodukter. Og de færreste danskere og tyskere er villige til at betale prisen for er godt håndværksprodukt. Vi sælger derfor vores produkter i Belgien og Italien, og så langt væk som Japan - og nu forhåbentlig også i USA, hvor der er en vilje til at betale for kvalitetsprodukter, siger Jesper Hovmand-Simon-
danske kokke, som er i gang med at etablere sig med restauranter i New York også vil tage Knuthenlunds produkter med over Atlanten.
den animalske produktion, så den er klar til salg i USA, er Knuthenlund også klar med den gode fortælling om det selvforsynende landbrug, der skal hjælpe med at få de lollandske delikatesser ned i de amerikanske indkøbsvogne.
- Whole Food Market er interesseret i en ’Knuthenlund-pakke’, hvor vi kan levere alt økologisk fra mel fra egen mølle til mejeri- og kødprodukter. Vores produkter har stor sporbarhed, fordi alt, vi sælger, er af egen produktion, siger Jesper HovmandSimonsen.
AF IRENE BRANDT
MENNESKER & MENINGER
Genvalg til øko-formand - ny næstformand
Hans Erik Jørgensen, der blev valgt som formand for L&F’s økologisektion i 2014, blev genvalgt til posten på Økologisektionens årsmøde. Som næstformand valgtes mælkeproducenten Thomas Helle, Sønderjylland. Til bestyrelsen blev desuden valgt Otto Kjærgaard, Jette Jørgensen, Per Bundgaard Hansen, Torkild B. Pedersen og Hans Chr. Hansen, suppleant. KILDE LANDBRUGSAVISEN
Nelly Riggelsen - nyt bestyrelsesmedlem i Madkulturen
Nelly Riggelsen er blandt de fem nye bestyrelsesmedlemmer, som fødevareministeren har udpeget til Madkulturen. Nelly Riggelsen siger til Jyske Vestkysten, at hun går ind i arbejdet med skepsis, og det er faktisk derfor, at hun har sat ja tak til at være bestyrelsesmedlem i Madkulturen.
mig over, hvad den har bidraget med. Hvor mange danskere kender til institutionen? Den har mest været aktiv i københavnsområdet, men efter min mening skal dens initiativer komme hele landet til gode, siger Nelly Riggelsen til Jyske Vestkysten. Hun er til daglig salgs-og marketingchef hos Naturmælk, formand for Sønderjyske Fristelser og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening.
Én af de første opgaver for det nye bestyrelsesmedlem bliver at være med til at udforme Madkulturens strategi for 2016-2019.
Nelly Riggelsen store forventninger til sin nye bestyrelsespost.
- Jeg kommer ind med skepsis, men ser frem til måske at få forståelse for deres arbejde. Samtidig får jeg adgang til et nyt bredt netværk, da der i denne bestyrelse sidder 11 mand med gode idéer og viden, som jeg sikkert også kan bruge, siger Nelly Riggelsen.
KILDE: JYSKE VESTKYSTEN
SKREVET OM ØKOLOGI …
Udbud og efterspørgsel
” Der er nogle forbrugere, der gerne vil give mere for tingene. Men økologi er kun løsningen for ganske få producenter. For hvis for mange omlægger til økologi, vil det ødelægge udbud og efterspørgsel for det økologiske marked. KARSTEN DEIBJERG DIREKTØR I TAMACO. SJÆLLANDSKE, 5. NOVEMBER 2015.
Godt for sundhed, miljø og klima ” I vores optik består en stor del af løsningen i, at man begynder at omlægge mere af landbruget til økologi og vegetabilsk produktion for eksempel ved at øremærke en større del af landbrugsstøtten til økologi, hvis vi absolut skal have den.
mindre, bæredygtige landbrug med nye organiseringsmuligheder og produktionsfællesskaber, der gør det muligt for nye landmænd at etablere sig. CHRISTIAN POLL. MILJØORDFØRER FOR ALTERNATIVET. ALTINGET DK, 5. NOVEMBER 2015.
Slet ikke umuligt
” Lad mig slå fast, at ingen bør fravælge økologien, fordi de er usikre på adgangen til næringsstoffer. Det er klart, at der skal optimeres på en anden måde, end man er vant til, når man omlægger til økologi. Der skal arbejdes med sædeskifter, men det er slet ikke umuligt.
HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND L & F’S ØKOLOGISEKTION. AARS AVIS, 4. NOVEMBER 2015.
Mere rugbrød
” Der er huller i sortimentet. For eksempel kan man få 30-40 forskellige slags rugbrød, men kun et par stykker er økologiske, og de passer ikke en gang ned i en madkasse.
SIGNE FRESE, KOMMERCIEL CSR-CHEF HOS COOP. LANDBRUGSAVISEN, 30. OKTOBER 2015.
’Det er svært at spå, især om fremtiden’, som en munter person sagde. I stedet for at spå kan man sætte et mål for fremtiden og formulere en vision at sigte efter. Og som i alle idrætsdiscipliner, så sættes målet højere, jo dygtigere man er som udøver. Og omvendt: jo højere mål, jo større indsats for at nå det. Det handler om at ville og turde tro.
Sådan er det også med økologien. Vi er blevet rigtigt dygtige til økologi her i dette land, fordi vi har arbejdet målrettet på sagen, og fordi vi har sat os ambitiøse mål. Vi er nu udfordret af, at ministeren vil afskaffe 2020 målet om areal-fordobling, fordi det forpligter, og ikke fordi det er for ambitiøst til sektorens dygtighed. Hvad gør vi så?
Lad os se på de kommende års udvikling på centrale parametre med en økologi-prognose: Fordobling af økologisalget i Danmark fra otte mia. kr. i 2014 til 16 mia. kr. i 2020, fordobling af eksporten fra 1,5 mia. kr. i 2015 til tre mia. kr. i 2020 og en seksdobling af storkøkkener og spisesteder med øko-spisemærke fra 1.000 i 2014 til 6.000 i 2020.
Prognosen bygger på, at markedet er der, at der er lagt så mange spor ud, der peger i samme retning, at staten spiller med, og at der i lande-
Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28
Anskuer vi udviklingen i jordbruget og i fødevareverdenen ’oppefra’, så skal den fremover i langt højere grad skabe samfundsnytte i bredeste forstand. Så hvorfor en uklar og valen målsætning af økologien, når den kan levere, og når markedet er der? Hvad står i vejen for, at der skabes en massiv politisk vilje til at sikre langt mere ambitiøse mål og visioner?
ne omkring os er en ligeså massivt vækst i økologien. En udvikling som er uafvendelig, og hvor en central udfordring er at følge med.
Tilbage til målet.
Oversættes prognosen til udviklingen i landets øko-areal, så svarer den meget godt til og forudsætter, at målet om fordobling til 15 procent kan nås omkring 2020. Det kræver med andre ord ikke det store politiske mod at fastholde og forfølge 2020 fordoblingsmålet i al sin dejlige enkelhed. Men et mål skal jo være mere visionært end en simpel fremskrivning af udviklingen, for at det virkeligt tiltrækker og fremmer de mest ambitiøse og dygtige kræfter og skaber forandring.
Anskuer vi udviklingen i jordbruget og i fødevareverdenen ’oppefra’, så skal den fremover i langt højere grad skabe samfundsnytte i bredeste forstand. Så hvorfor en uklar og valen målsætning af økologien, når den kan levere, og når markedet er der? Hvad står i vejen for, at der skabes en massiv politisk vilje til at sikre langt mere ambitiøse mål og visioner?
Et kig i retning af min 2030 krystalkugle siger i brede vendinger,
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
systematisk arbejdes henimod, at økologisk og konventionelt landbrug kan sidestilles fuldt ud. Landbrugsog fødevarepolitikken skal tilrettelægges efter en harmonisk men massiv gradvis grøn omstilling, hvor økologi-sektorens muligheder ses som en visionær gave til at løse brede dagsordener.
Som alle ved, lever vi i et land, som i global målestok er totalt domineret af, at vores jord er under plov. Vi har et regnestykke omkring landbrugets påvirkning på miljø, klima og sundhed, hvor der er gjort regning uden vært. For at landbruget kan møde fremtiden, kræver det en økologisk omstilling, fuldt ud på lige fod med det vi ser i energisektoren.
Lad os gøre det i en ånd, hvor det er ligeværdigheden, der er styrende. Man er ikke en provokatør, fordi man lægger om, og man er ikke en taber, fordi man udvikler sig i det konventionelle spor. Taberne bliver dem, der står stille. Økologi er ikke en ideologisk krigserklæring, men en mulighed til at forfølge en vision med klare mål i det samlede billede af landbrugets forandring og fremtid. Målene skal hænge sammen, og
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD: Fordobling er mulig: Økologi for 19 mia.
4 Natur og landbrug hånd i hånd Collective Impact ’Det åbne land som dobbelt ressource’ har fokus på, hvordan natur og landbrug kan gå hånd i hånd på samme arealer. Midlet kan være jordfordeling og mere intelligent landbrugsstøtte.
5 Vejen til det amerikanske marked
En god historie kan åbne det store amerikanske marked for danske, økologiske varer; men der er forhindringer, der skal overvindes inden historien kan fortælles.
6 Fordi det giver rigtig meget mening
Lars og Bettina Westergaard driver en lille, højt specialiseret økologisk planteskole på Østfyn; men det er ikke kun planter, der trives i parrets planteskole.
Økologisk Landsforening vurderer, at ikke alene målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020, men også en fordobling af det økologiske hjemmemarked til 16 mia. kr. og eksporten til tre mia. kr. er inden for rækkevidde.
Det svarer til en samlet vækst på 52 procent over de seneste fem år. - Afsætningen af dansk økologi vokser med tocifrede vækstrater inden for både detailhandel, foodservice og eksport. Og væksten er robust. Faktisk har det økologiske marked i Danmark ikke oplevet tilbagegang i de 25 år, Ø-mærket har oplevede vi vækst, siger Per Kølster.
7 Fagligt talt:
Holistisk afgræsning er rotationsafgræsning
8 Canadiske økologer udvikler no-till Med udbytter i økologisk no-till hvede, der er på højde med konventionelle hvedeudbytter, kan systemet ifølge professor godt konkurrere økonomisk set.
Når hveden er sået én gang, kan der i årevis bare høstes uden at indkøbe ny udsæd eller bruge energi til dyrkningen. Det er perspektivet blandt sidegevinsterne.
10 Langvarigt sædskifteforsøg i Canada
Efter 24 år giver hveden i det økologiske system omkring 30 pct. lavere udbytter end i det konventionelle system. I hør er udbytterne lidt mere end 30 pct. lavere i det økologiske sædskifte.
10 Nyt fra ICROFS:
Atten landmænd har kortlagt bedriften fra bierne synsvinkel
11 Lovemade erobrer Sverige
Flere års målrettet salgsarbejde og beslutningen om at droppe frostprodukter har givet medvind for Silvia Wulffs babymad.
12 Kakaonibs - messens mest unikke produkt
Danske Q Organic vinder prisen ’Most Unique Product 2015’ for deres helt nye økologiske rå kakao-nibs..
12 Paradiset var på udkig efter dansk økologi
To ud af tre gæster på fagmessen Nordic Organic Food Fair kom fra Norden. En af dem havde taget turen helt fra Paradiset.
14 Økologien fylder godt i Landmads butik i Roskilde
27. november åbner Landmad.dk sin fjerde butik. Den ligger i Helsingør.
15 Hos Bager Sofus har alle råd til økologi
Den tidligere ejer af Skamstrup Brødfabrik har nu betalt det sidste afdrag på gælden, og den økologiske bager tør sætte nye mål.
16 Store regionale udsving i æblehøsten er i år noget bredere end efter sidste års historisk ringe høst.
16 Østerbro-par har købt Ritts æbler
Det er aldrig for sent at skifte spor.
17 Endeligt punktum for Nordisk Brødhus
Nordisk Brødhus efterlader et uoverskueligt kaos af ubetalte regninger. Boet rummer intet af værdi, og kurator indstiller Lennart René Ribers til konkurskarantæne.
Mere øko-biogas på vej Ny type gårdbiogasanlæg får sin debut i Danmark.
Hos Landmad vinder det lokale over økologien
I modsætning til konceptet bag
Præstø Madmarked er Landmad ikke et rent økologisk koncept. Produkterne må meget gerne være økologiske, men det er vigtigere, at de kommer fra lokale, navngivne producenter med en god historie.
Markedet for økologiske fødevarer har været i konstant vækst i mere end ti år. Den økologiske eksport er seksdoblet i samme periode, og for nylig har et rekordstort antal landmænd omlagt til økologi. Med afsæt i de senere års udvikling i landbruget og markedet nationalt og globalt, vurderer Økologisk Landsforening, at der er vækstpotentiale nok i økologien til at nå den fordobling af arealet i 2020. Et mål som skiftende regeringer har arbejdet for siden 2009, og som den nuværende regeringen vil droppe.
- Vores fremskrivning viser, at vi kan fordoble økologien i både mark og marked inden 2020, og det er vores klokkeklare målsætning at gøre, hvad vi kan, for at det sker. Den danske økologipolitik har et relativt lavt støtteniveau i europæisk målestok, men med et historisk fokus på markedsfremme. Det virker og det har skabt vækst i højværdiproduktionen i dansk landbrug til glæde for landmænd, virksomheder, forbrugerne og samfundet. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre regeringen til at følge Natur- og Landbrugskommissionens og Vækstteam Fødevarers anbefalinger om økologi som strategi for vækst i landbruget i arbejdetbrugspakken, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse fra foreningen.
Tocifrede vækstrater i alle sektorer Økologisk Landsforenings prognose for omsætningen i 2015 i det samlede økologiske marked for dansk økologi (detail, foodservice, eksport og direkte salg via gårdbutikker mv.) viser et facit på 11 milliarder kroner.
inden
2020
Økologisk Landsforening har som mål at fordoble økologien inden
Fordobling af salg af økologi i Danmark (fra otte mia. kr. i 2014 til 16 mia. kr. i 2020)
Fordobling af eksporten (fra 1,5 mia. kr. i 2015 til tre mia. kr. i 2020)
Seksdobling af storkøkkener og spisesteder med øko-spisemærke (fra 1.000 i 2014 til 6.000 i 2020)
Fordobling af det økologisk dyrkede areal til at udgøre 15 procent af landbruget i 2020.
- Dansk landbrug har med den politik, der har været ført nu i mange år, et velunderbygget økologisk markedspotentiale, hvor vi vil nå 19 mia. kroner i 2020. Det er en vækst, der er værd at gå efter, og derfor ser vi også nu, at rigtig mange landmænd gerne vil lægge om til økologi, siger - Men for at landbruget kan møde den stigende økoefterspørgsel, er det afgørende vigtigt, at regeringen sender nogle klare signaler om, at regeringen prioriterer økologien og fortsat vil styrke markedet for økologiske produkter. Der er ingen logik i at sænke ambitionerne for økologi, der er en så åbenlys vækstvej for dansk landbrug. Der er brug for, at regeringen med miljø- og fødevareministeren i spidsen sender et tydeligt signal til landmændene om, at man fortsat vil økologien og fastholder målet om fordobling. Et mål ministeren selv indførte i 2009. ib@okologi.dk
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MARK OG STALD
Natur og landbrug hånd i hånd
Collective Impact ’Det åbne land som dobbelt ressource’ har fokus på, hvordan natur og landbrug kan gå hånd i hånd på samme arealer. Midlet kan være jordfordeling og mere intelligent landbrugsstøtte
tallet af landbrug er faldet fra ca. 200.000 i 1920 til 42.000 landbrug i 2010, og gennem intensivering og effektivisering produceres der langt end tidligere.
Ministerens pointe
- Parterne i ’Det åbne land som dobbelt ressource’ arbejder sammen om, at arealanvendelsesinteresserne håndteres på nye og fremsynede måder, hvor forskellige anvendelser af arealerne understøtter hinanden frem for at begrænse hinanden, fortæller Helga Grønnegaard, der er sekretariatsleder for arbejdet.
Udgangspunktet for arbejdet er, at der skal være plads til udvikling af landbrugserhvervet, en rig natur, et rent vandmiljø og rekreative muligheder. Målet er et varieret kulturlandskab, der samtidig understøtter attraktive bosætnings- og besøgsmuligheder i det åbne land.
Siden 1920 er den lysåbne natur blevet reduceret fra 25 pct. af Danmarks areal til ni pct. Og i samme takt er biodiversiteten faldet med det resultat, at alene i perioden 2003-2010 er 1.526 dyre-, planteog svampearter blevet opført på den nationale rødliste over akut truede, sårbare eller sjældne planter.
Landbrugsarealet er i samme tidsrum stort set uændret; men an-
Økologi & Erhverv bragte i nr. 574, der udkom 25. september, en artikel, der handlede om en henvendelse til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Collective Impact ‘Det åbne land som dobbelt ressource’, hvori netop ønsket om at bruge de positive incitamenter i EU’s landbrugspolitik bedre fremsættes.
Eva Kjer Hansen har besvaret denne henvendelse. Hun skriver blandt andet:
”En eventuel udvidelse af listen over miljøfokusområder, MFO, vil ikke nødvendigvis bidrage til mere natur, da det samlede MFO-krav om fem pct. er uændret. En udvidelse af listen ville for eksempel kunne betyde, at en bedrift ville mindske efterafgrødearealet for i stedet at anmelde et eksisterende læhegn som MFO. Det vil ikke nødvendigvis forbedre den samlede miljøeffekt.”
I stedet foreslår Eva Kjer Hansen følgende:
”Hvis der skal ske en reel beskyttelse af småbiotoperne, kan det ske ved, at de bliver omfattet af krydsoverensstemmelsesreglerne i form af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Dermed bliver småbiotoperne både beskyttede og støtteberettigede under grundbetalingsordningen og vil samtidig kunne anvendes til MFO. Men det vil samtidig betyde, at landmændene ikke frit kan disponere, om
de af hensyn til den landbrugsmæssige drift vil fjerne landskabselementer eller bevare dem.”
- Eva Kjer Hansen har en pointe; men vi kan konstatere, at der ikke er fælles tilslutning blandt parterne i ‘Det åbne land som dobbelt ressource’ til at lade småbiotoperne omfatte af GLM, siger Helga Grønnegaard.
Fokus på næste CAP-periode I stedet retter projektet sin opmærksomhed mod, hvad der kan opnås enighed i styregruppen om inden for de nuværende regler. For Collective Impact-konceptet indebærer, at der kun arbejdes med udvikling af løsninger, som alle er enige om.
- Men vi har også fokus på den næste CAP-periode, der starter i 2021. Økologisk Landsforening er repræsenteret i Collective Impactarbejdet, og vi vil afprøve om foreningens forslag om at øge moduleringen fra Søjle 1 til Søjle 2 kan inspirere til fælles løsninger blandt parterne, siger Helga Grønnegaard.
En sådan modulering ville omfatte, at landmænd i mindre omfang ville modtage landbrugsstøtte, blot fordi vedkommende ejer jord, men til gengæld i højere grad ville blive betalt for at levere fælles goder så som rent drikkevand og natur- og landskabsværdier. Den landmand, der vil engagere sig i leverancer af fælles goder, har dermed mulighed for at modtage lige så mange EU midler, som de modtager med det nuværende system. Det handler i høj grad om at indrette udbetalingen af landbrugsstøtten på en måde, som i højere grad end i dag indebærer positive lodsejerincitamenter til at
Rougsø syd for Randers Fjord indgår i jordfordelingsprojektet i Norddjurs Kommune. Kortet viser de ti største bedrifter/ejendomme i området. Illustration: Norddjurs Kommune.
“
- Tidligere jordfordelingsprojekter har taget udgangspunkt i landbrugsbedrifternes behov for en bedre arrondering og dermed forbedret bedriftsøkonomi. Men kun meget få jordforde-
samme tid, altså både en bedre arrondering, bedre natur og renere vandmiljø i et og samme greb. Alle de aspekter sammen med rekreative værdier og landdistriktsudvikling vil vi gerne inddrage fra start i jordfordeling. Ellers går vi glip af uudnyttede gevinster for vores samfund.
HELGA GRØNNEGAARD
brugslandet.
- I denne forbindelse er det værd at bemærke, at en opgørelse fra EU Kommissionen viser, at Danmarks andel af landbrugsstøtten til Søjle 1 (88 pct.) er 20 pct. højere end gennemsnittet bland 27 EU-medlemsstater (68 pct.), siger Helga Grønnegaard.
Jordfordeling
- Collective Impact er udviklet i USA, hvor arbejdsformen har ført til store samfundsforandringer, som ingen part ville kunne løfte alene; men arbejdsformen er også vanskelig at overføre til ’Det åbne land som
dobbelt ressource’, fordi der ikke på forhånd er enighed om, hvordan det åbne land skal anvendes, siger Helga Grønnegaard.
Men Collective Impact-parterne har enstemmigt peget på jordfordeling som et velkendt redskab, der gennem fremsynet brug kan håndtere arealanvendelsen på nye måder. Flere af parterne har hver for sig efterlyst mere brug af jordfordeling – det gælder også Natur- og Landbrugskommissionen.
Styregruppen for projektet er derfor nået frem til, at der er brug for en ny og mere jordfordeling for at opfylde de mangfoldige interesser i det åbne land.
FAKTA: ’Det åbne land som dobbelt ressource’ støttes økonomisk af Realdania, der også er en af de mange parter i Collective Impact ‘Det åbne land som dobbelt ressource’. De øvrige parter i gruppen er: Økologisk Landsforening
KL
Friluftsrådet
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Skovforening
DGI
Danmarks Jægerforbund
Landbrug og Fødevarer Bæredygtigt Landbrug
Dansk Ornitologisk Forening
Jørn Jespersen er formand for ‘Det åbne land som dobbelt ressource’.
Man kan læse mere om parternes fælles arbejde her: http://collectiveimpact.dk/det-aabne-land
Hvad er Collective Impact?
Arbejdsformen ’Collective Impact’ er forholdsvist ny i Danmark. Real-rer Collective Impact således:
Collective Impact handler grundlæggende om at løse problemer i sektorer går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fælles agenda, hvor alle arbejder mod det samme mål, er en stor udfordring, når det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengæld unikke muligheder for at løse opgaver på en måde, som slår rod på mange niveauer i samfundet på én gang.
- Tidligere jordfordelingsprojekter har taget udgangspunkt i landbrugsbedrifternes behov for en bedre arrondering og dermed forbedret bedriftsøkonomi. Flere store og velkendte naturgenopretningsprojekter er blevet realiseret med jordfordeling. Det gælder for eksempel Skjern Å og Filsø. I øjeblikket er det muligt at få tilskud til at realisere vådområdeprojekter med jordfordeling. Men kun meget få jordfordelingsprojekter har
på samme tid, altså både en bedre arrondering, bedre natur og renere vandmiljø i et og samme greb. Alle de aspekter sammen med rekreative værdier og landdistriktsudvikling vil vi gerne inddrage fra start i jordfordeling. Ellers går vi glip af uudnyttede gevinster for vores samfund, siger Helga Grønnegaard.
Projekter i kommunerne
- I Collective Impact er parterne gået sammen om at dokumentere de samfundsmæssige gevinster, som fremsynet jordfordeling kan indfri i konkrete lokalområder. Ambitionen er at inspirere til multifunktionel jordfordeling i hele landet, fortæller Helga Grønnegaard.
Projekterne forberedes i øjeblikket i fem kommuner: Skive, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Vejle og Norddjurs kommuner.
I projekterne vil de deltagende kommuner sammen med forskere, der er tilknyttet projekterne, arbejde med jordfordeling på en ny måde, hvor hensigten er at åbne op forråde, end selve det at skifte ejerskab til arealer umiddelbart ville bringe med sig.
I en pressemeddelelse beskrives forventningerne til projekterne således:
‘Det gavner både landbruget, naturen, vandmiljøet og de rekreative muligheder, fordi der bliver bedre mulighed for at færdes og få naturoplevelser. Resultatet er attraktiveværdier og mindre transport på vejene med tunge landbrugsmaskiner.’
- Kommunerne er i øjeblikket i af, om der er velvilje for projekterne, hvilket er forudsætningen for, at det over hovedet kan lade sige gøre, siger Helga Grønnegaard. Hun tilføjer:
- Vi håber, at alle kommunerne får skabt interesse og engagement fra både lodsejere og øvrige lokale aktører i planlægningsfasen sådan, at der som grundlag for konkret gennemførelse af jordfordeling med start fra foråret 2016 er et lokalt ‘ja, det er vi med på at arbejde videre med’. På den ene side skal der ‘luft under vingerne’, på den anden side er salg, køb og bytte af landbrugsarealer noget meget konkret og jordnært, som skal opfylde lodsejeres individuelle behov. Vi har umiddelbart midler til -
sulterer kommunernes planlægning i fem fantastisk spændende projekter,de midler til at gennemføre dem alle.
I USA må økologisk kød og mælkeprodukter ikke komme fra dyr, der er blevet behandlet med antibiotika, hvilket fremgår meget tydeligt af dette billede fra den stor kædebutik Whole Food Market. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.
Vejen til det amerikanske marked
En god historie kan åbne det store amerikanske marked for danske, økologiske varer; men der er forhindringer, der skal overvindes inden historien kan fortælles
EKSPORT AF IRENE BRANDT
- Vi besøgte store landmænd, som var alt andet end begejstrede for økologisk produktion. De kunne hele remsen om, at vi kun med hjælp fra gift, gmo og kunstgødning kan brødføde verdens voksende befolkning. Vi besøgte også store mejerier, som ikke fandt økologisk produktion relevant, fordi de ikke gad at stoppe produktionsanlægget en time hver dag for at skylle anlægget igennem, når de skulle skifte fra konventionel til økologisk produktion, fortæller Mads Ebdrup Mortensen, der i september var på studitur for unge landmænd i USA. Til daglig er Mads Ebdrup Mortensen kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening. Han fortsætter: - Men vi fornemmede også en bevægelse mod noget andet. Der begynder at være modstand mod brugen af vækstfremmere i den animalske produktion, og vi besøgte store supermarkeder, hvor der var masser af økologiske produkter til salg. Og i enkelte stater arbejdes der for at udfase gmo.
Mads Ebdrup Mortensen konstaterer, at de amerikanske landmænd sammenlignet med deres europæiske kollegaer har frit valg på alle hylder - i hvert fald i forhold til myndighederne, som stort set ikke har opstillet regler for noget som helst, der kan regulere landbruget.
- I stedet er det de store butikskæder, der tager ansvar og træffer
beslutninger på forbrugernes vegne og for eksempel stiller krav om gmofrie produkter, siger Mads Ebdrup Mortensen. Han tilføjer:
- Andre - for eksempel fast foodkæden Chipotle - er udfordret af, at landmændene ikke er parat til at lægge om for at imødekomme efterspørgslen på økologiske råvarer, hvilket er resulteret i, at Chipotle importerer økologisk kød fra England til deres restauranter.
Selvforsyning
Planteavlskonsulent Erik Kristensen fra Økologisk Landsforening har også været i USA, hvor han boede i Colombia County i staten New York fra august 2014 til august 2015. Han bekræfter Mads Ebdrup Mortensens oplevelse af de nye økologske vinde i USA.
- Colombia County har USA-rekord i økologi. Det var slet ikke usædvanligt at små byer med under 2.000 indbyggere havde to dagligvarebutikker, der kun solgte økologiske varer, fortæller Erik Kristensen, som sammen med sin familie boede i det social-økonomiske kollektiv Camphill Village i Copake.
- Vi oplevede også, at der en helt ny selvforsyningsbevægelse i landområderne. De helt unge etablerer sig i stigende tal på små landbrug, hvor de producerer varer, som de sælger på markedet, og en meget stor del af disse unge landmænd er også økologer, siger Erik Kristensen.
Forskellige regler
Mens Mads Ebdrup Mortensen turnerede Midvesten rundt for at se på landbrug var Økologisk Landsforenings eksportchef Helene Birk også i USA, hvor hun sammen med en dansk delegation, der blandt andre bestod af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skulle bane vej for danske produkter til det amerikanske marked.
Computerspil og ØkoWizzer skal lokke unge til økologikongres
- For vegetabilske produkter er der en gensidig anerkendelse mellem EU og USA på hinandens økologiregler; men dette er ikke tilfældet for den animalske produktion, hvor antibiotikabehandling for eksempel slet ikke er tilladt i den økologiske produktion i USA, forklarer Helene Birk.
Hun håber, at et initiativ fra Knuthenlund hvor godset er ved at udvikle et egenkontrolprogram, somringsprogram som NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen er ved at udvikle. Programmet kan på sigt komme til at bane vej for animalske, økologiske produkter fra Danmark på det amerikanske marked.
- Alle skal ikke nødvendigvis eksportere til USA; men for de virksomheder, der gerne vil, er vi klar til at støtte med viden om, hvad det kræver for at komme ind på det amerikanske marked, siger Helene Birk.
Det er især den gode historie, der kan sælge produkter på det amerikanske marked, understreger Helene Birk:
- Det amerikanske marked er domineret af mærkevarer, og et brand bæres frem af historien bag brandet, og er den god, så har man også en chance på det amerikanske marked.
Et hit i USA
Hun understreger, at det amerikanske marked er meget stort og meget uhomogent med store forskelle fra stat til stat.
- Økologi er efterspurgt i kyststaterne og i enkelte enklaver inde midt i landet - for eksempel Chicago. Men økologitanken er et hit i USA, og vi forventer en stejlt stigende kurve for salget af økologiske produkter i USA, og vi kan allerede nu se, hvordan for eksempel restauranterne bruger økologi som en værdiløfter ved at synliggøre, hvilke råvarer i deres køkken der er økologiske, fortæller Helene Birk.
KONGRES: Økologi-Kongres 2015 er den første faglige kongres, som har et samarbejde med LandboUngdom om at få landbrugsskoleelever og unge landmænd på kongressen. Målet er at give morgendagens landmænd til at overveje at blive økologer. Computerspil og bezzerwizzer er en del af et særligt ungevenligt program, som skal lokke unge fra landbrugsskolerne til ØkologiKongres 2015. Programmet er udviklet i et unikt samarbejde mellem arrangørerne af kongressen og LandboUngdom. Programmet skal sikre at de unge får en bredere viden om økologisk produktion. Det inkluderer derfor blandt andet Økologi Værksteder, hvor deltagere kan vælge enten at spille Fremtidens Landbrug på computer eller brætspillet Øko-wizzer. Meningen er, at de unge gennem spil opnår et øget kendskabet til landbrugets vilkår og især økologisk landbrugsproduktion.
Men der vil også være oplæg og debat, hvor de unge kan møde yngre økologiske landmænd, der fortæller om deres produktion, og der vil være rig mulighed for at gå i dybden med de forskellige produktionsformer inden for økologisk landbrug.
Rift om pladserne til udstillingen på Økologi-Kongres 2015
KONGRES: Alle standpladserne til udstillingen på Økologi-Kongres 2015 er udsolgt på rekordtid. Både små og store virksomheder og organisationer er blandt udstillerne - og deltagerne på kongressen får blandt andet mulighed for at smage hestebønne-snacks, deltage i konkurrencer og besøge den udendørs maskinudstilling. Blandt udstillerne er der velkendte organisationer inden for økologi-området, som f.eks. Yding Smedie, Økologisk Landsforening og SEGES Økologi, men der er også nogle, som skiller sig ud. En af dem er Organic by Nørskov, som har udviklet nyheden ’Det Mobile Hønsehus’, der er særligt tilpasset de danske forhold.
Inden for økologisk fødevarefremstilling informerer Dansk Akvakultur, der repræsenterer det danske opdrætserhverv, om dansk øko-
Aarstiderne viser spændvidden i det stærkt voksende Måltidskasse-sortiment, mens Kølster Malt & Beer kommer med eksempler på, hvilke – med Kølsters egne ord – vidunderlige drikke, der kan skabes ud af vores egen muld.
Lars og Bettina Westergaard har sat sig i den stressfrie zone, som er et af planteskolen haveterapeutiske tilbud til praktikanterne, der nyder godt af det gode arbejdsklima og de regenererende grønne omgivelser på Westergaards Planteskole.
Fordi det giver rigtig meget mening
Lars og Bettina Westergaard driver en lille, højt specialiseret økologisk planteskole på Østfyn; men det er ikke kun planter, der trives i parrets planteskole
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Vi vil gerne være med til at tage et socialt ansvar, og fordi det giver rigtig meget mening for os, har vi de sidste tre år været virksomhedscenter for Kerteminde Kommune. Det betyder, at op til fem borgere ad gangen efter langvarig sygefravær kan være i praktik på vores planteskole, siger Bettina Westergaard, som ejer planteskolen, Westergaards Planteskole, sammen med ægtefællen Lars Westergaard.
Parret købte ejendommen på 2,7 ha i 2003, og startede med at bygge en ny bolig til familien. Samtidig startede Lars Westergaard, der er uddannet hortonom, en planteskole på hobby-niveau; men i 2009 sagde han farvel til livet som lønmodtager og har siden brugt al sin tid på planteskolen. Bettina Westergaard er uddannet pædagog. I takt med at planteskolen er vokset, er hun gået mere og mere ind i arbejdet på ejendommen, og de seneste fem år har hun også arbejdet fuld tid på planteskolen.
- Vi har det bedst med at tingene udvikler sig stille og roligt, fortæller Lars Westergaard - hvilket blandt andet har betydet, at parret ikke er startet egen virksomhed med stor gæld. Virksomheden har udviklet sig i takt med, at økonomien har kunnet bære nye tiltag. Økonomisk bæredygtighed og frihed har stor betydning.
Stressfri zone
Inderst i det ene tunneldrivhus på planteskolen står en gammel zinkbalje med et lille springvand. Gulvet
erne står stole og en bænk. En drømmeseng står lidt afsides, hvis der er brug for slappe af under lidt mere private forhold.
- Her er vores stressfri zone. Én gang om ugen sætter jeg mig her med praktikanterne, og så laver vi mindfulness og aktiviteter inspireret af principperne fra haveterapi, fortæller Bettina Westergaard. Parret lægger vægt på, at praktikanterne ud over at få afprøvet deres arbejdsevne også får redskaber med fra Westergaards Planteskole, som kan forebygge, at de får tilbagefald.
- For mange praktikanter gælder det, at de på deres arbejde i årevis har givet sig selv 100 pct.; men de glemte under vejs at passe på sig selv, siger Bettina Westergaard, og Lars Westergaard supplerer:
- Her kan vi hjælpe dem med at
kan gøre, så de forebygger, at de igen bliver ramt af stress.
teskolen i 13 ugers forløb, men opholdet kan forlænges, hvis der er brug for det.
Ligesom det er vigtigt for Bettina og Lars Westergaard, at de mennesker, der kommer i praktik på planteskolen, kommer videre i en positiv retning, når praktikken er slut, er det også vigtigt for parret, at det samfundsnyttige arbejde sker i et samarbejde med andre. De er derfor begge meget begejstrede for, at Westergaards Planteskole nu er en del af Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL, som er et projekt, Økologisk Landsforening har fået penge fra Villum Fonden til at gennemføre.
- I DSL kan vi dele vores viden og erfaringer og sprede budskabet om, at det både er godt for samfundet og for virksomheden, når den løfter et
socialt ansvar, siger Lars Westergaard.
Et skridt ad gangen
Som planteskolen har udviklet sig skridt for skridt, er også virksomheden vej mod status som socialøkonomisk virksomhed udviklet gennem årene.
- Egentlig startede det med, at vi for fem år siden blev kontaktet af en lokal integrationsgruppe, som ville høre, om vi ikke havde lyst til at tilby-
lære dansk. Det blev en succes, og lidt efter lidt begyndte Kerteminde Kommune at bruge os som praktiksted for borgere, der havde brug for et jobtræningsforløb, fortæller Bettina Westergaard, som siden har fået honorar for at være mentor for praktikanterne, og pengene er givet godt ud, for i omegnen af 95 pct. af de borgere, der har været i praktik på Westergaards Planteskole er kommet videre enten på arbejdsmarke-
efter praktikperioden.
- Vi stiller ikke krav om, at praktikanterne skal kunne noget specielt, når de starter her; men de skal selv ville det og de skal selv kunne se idéen i, at de er her. Og det har hidtil fungeret rigtig godt. Så nu vil vi gerne tage næste skridt, siger Bettina Westergaard.
Visionen
- Vi ønsker at udvide med en ny bygning, så vi har faciliteter, der passer til det, arbejde vi gør, og vi vil meget gerne udvide kapaciteten, fortæller Bettina Westergaard.
- Hér har vi planer om at bygge 120 kvm., hvor der bliver plads til et grupperum, et køkken samt bad og toilet til vores praktikanter, fortæller
Bettina og Lars Westergaard, da de viser rundt på planteskolen. Og ’her’ er i forlængelse af en eksisterende bygning. Arealet er tilplantet med træer og buske, som Lars Westergaard tager podekviste fra. Træerne og
klar til at bygge; men først skal der
- Vi kan ved at tage et lån selv betale halvdelen af udgiften, som vi anslår vil være ca. 1 mio. kr. Resten
søge midler i forskellige fonde, siger Bettina Westergaard. Den nye bygning er en forudsæt-
kan få glæde af et tilbud på Westergaards Planteskole. I dag er det pladsen omkring spisebordet i køkkenet i parrets privatbolig, der sætter grænsen for, hvor mange der er plads til. - Samtidig undersøger vi muligheden for at blive godkendt som en social-økonomisk virksomhed. Vores drøm er på sigt at få mulighed for at
kontoret eller i andre opgaver, så vi kan få frigivet tid til at lave endnu -
vide vores tilbud om mindfulness og haveterapi med yoga og coaching, fortæller Bettina Westergaard.
Hvad er social-økonomisk virksomhed
I Danmark er der enighed om, at en socialøkonomisk virksomhed kan
Et socialt sigte - skal gøre godt for individer eller samfund
Salg af produkter eller ydelser - ikke et projekt, der kun får støtte
Geninvestering af overskud i virksomhed - aktionærer skal ikke have udbytte
Opretter et CVR nummer - det skal være en virksomhed, ikke et projekt eller del af det offentlige
Demokrati og borgerinddragelse - legitimitet i forhold til omgivelserne
(KILDE: UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDERS RAPPORT)
Derudover sælger planteskolen i beskedent omfang nødder fra planteskolens forsøgsplantage.
MARK & STALD
HOLISTISK AFGRÆSNING ER ROTATIONSAFGRÆSNING
hvileperioder. Først på sæsonen går der ca. 25 dage mellem hver afgræsning. I løbet af sæsonen forlænges rotationen, så der kan gå op til 35-40 dage mellem afgræsninger af en fold. Dyrene skal højst gå én dag i hver fold, så de hele tiden får frisk græs, og græsset får ro. Det indebærer, at man laver mange folde med vand til dyrene, men det er kun én gang, det skal gøres. Store folde kan underinddeles og evt. stribeafgræsses. Flytningen af dyr tager lidt tid, men
de bliver mere tamme og rolige.
Planlægning forud for afgræsningssæsonen er vigtig, så der er vand og græs til dyrene hver dag, og der ligger 25-35 folde foran dyrene. Man bør have et skema til planlægning og registrering, hvor den enkelte fold har sin ’kasse’ for hver dag i afgræsningssæsonen.
Man bør have et skema til planlægning og registrering, hvor den enkelte fold har sin ’kasse’ for hver dag i afgræsningssæsonen.
Opbygning af kulstof og organisk materiale i en græsmark er langt større, når planterne over og under jorden får lov at blive store.
Når der afgræsses med forholdsvis mange dyr på et lille areal med langt græs, trampes der noget græs ned, dette går straks i omsætning og bidrager med en spillevende og frugtbar overgang mellem jord og plantedække, hvor der indbygges MEGET kulstof, jordens frugtbarhed øges, og udbytterne stabiliseres på et højt niveau over årene. Fotosyntesen går i gang, samme dag køerne forlader folden, fordi der stadigvæk er meget stængel og blad tilbage.
Holistisk afgræsning bruges over hele verden til både kødkvæg og malkekøer, på såvel agerjord som enge og overdrev. Herhjemme begyndte Søgård AMBA ved Sdr. Felding at græsse efter holistiske principper i 2014. De 160 jerseykøer har hurtigt vænnet sig til den nye form for afgræsning, der jo adskiller sig meget fra traditionel storfoldsafgræsning. Ejere, erfagruppe og konsulenter har haft brug for at tygge drøv på og diskutere konceptet, men alle er enige om, at såvel køer, marker, klima som natur kvitterer for den nye måde at styre afgræsningen på. Det er fremtidens system på Søgård og måske på andre gårde i Danmark.
Mere øko-biogas på vej
Ny type gårdbiogasanlæg får sin debut i Danmark
BIOGAS
TEKST OG FOTO: MICHAEL TERSBØL
Hos økologisk mælkeproducent Hans Martin Westergaard ved Kliplev, Aabenraa, har der siden maj måned i år været heftig byggeaktivitet. I begyndelsen af august blev gasmotoren i et nybygget biogasanlæg startet, og den er nu oppe på fuld produktion. Over 150 gæster fra nær og fjern deltog 30. oktober i indvielsen af anlægget, der er af en helt ny type i Danmark.
Biogas fremtidssikrer bedriften
På ejendommen er det ikke muligt at udvide kvægholdet, da det ligger i et Natura 2000-område og N-udledningerne ikke må øges. Med et generationsskifte på vej skulle alternativer overvejes. Med biogasanlæg bliver bedriften mere alsidig,
bliver løsningen på at fastholde ejendommen som et fuldtidslandbrug i fremtiden, med eller uden køer. Hans Martins søn Kim har allerede overtaget den daglige fodring af biogasanlægget, hvilket tager omkring en halv time hver morgen. Kim
indvielsen, hvor både naboer, familie og landbrugsskolekammerater blev indviet i anlæggets teknik og potentiale.
Anlæg til fast biomasse
Anlægget er udviklet i Tyskland, hvor man i mange år har haft teknik til at afgasse -
de masse i biogasreaktoren. I Danmark er erfaringerne med dette få og oftest
det økologiske biogasanlæg i Bording, der blev indviet i 2009, ikke kom godt fra start, og det var netop mødet mellem dansk biogasteknologi og tørstofrig biomasse, som her endte katastrofalt. Med introduktionen af den tyske anlægsmodel, som kan håndtere dybstrøelse og kløvergræsensilage, er der håbbentlig velfungerende - biogasanlæg på økologiske landbrug. Det er vigtigt, fordi afgasning af gylle giver 20-40 pct. mindre udledning af drivhusgassen metan. Desuden udnyttes kvælstoffet i husdyrgødning - og grøngødning for den sags skyld - væsentligt bedre. Det giver mindre udvaskning af kvælstof og højere udbytter i afgrøderne. Endelig bidrager det naturlig-
Fakta om anlæg
Reaktortank 1200 m3
Eftergæringstank 1520 m3
Overdækket lagertank til afgasset gylle 2800 m3
Gasmotorgenerator 250 kW
Plansilo
Jordarbejde, transformator og elnet-tilslutning m.v.
Samlet budget, ansøgt ca. 9 mio. kr.
Tilskud 2,7 mio. kr.
Økonomi Økonomien i anlægget, som den er budgetteret som gennemsnit over de første fem år:
Produktion: ca. 2.000.000 kWh elektricitet, à 1,20 kr.
Indtægt: ca. 2,5 mio. kr.
Driftsomkostninger: ca. 1 mio. kr.
Renter og afskrivninger: ca. 500.000 kr.
Overskud: ca. 1 mio. kr.
vis til den grønne omstilling med øget produktion af vedvarende energi. Et særligt aspekt er, at biogasanlæg kan medvirke til, at det bliver nemmere at omlægge planteavlsbrug til økologiske drift, da biogasanlæggene kan levere økologisk gylle produceret ud fra grøn biomasse, recirkuleret husholdningsaffald m.v.
Interessant økonomi
Anlægget, der har fået tilskud fra EU og Miljø- og Fødevareministeriets Landdistriktspulje, har en tilbagebetalingstid på under fem år. Det er med andre ord en rigtig god forretning, hvis budgetterne holder. Men selv uden tilskud vil tilbagebetalingstiden stadig kun være mellem seks og syv år og er derfor stadig en forretning, der er værd at overveje. Netop nu er det muligt at få en gratis beregning af økonomien i et biogasanlæg, idet Økologisk Landsforening i samarbejde med AgroTech tilbyder at regne på biomassepotentialerne og økonomien hos økologiske og konventionelle landmænd, der overvejer at etablere biogasproduktion. Det sker i regi af EU-projektet BioEnergyFarm2. Ti økologiske landmænd har pt. henvendt sig, og det vidner om, at de har øje for, at biogas kan være et vigtigt værktøj til at udvikle bedriften og udbrede økologien. Læs mere om mulighederne for beregning af økonomi i biogas på hjemmesiden: http://www.bioenergyfarm.eu/da/
Michael Tersbøl er faglig udviklingschef og biogasrådgiver i Økologisk Landsforening.
Du kan komme til indvielse af endnu et biogasanlæg. Denne gang på Kroghsminde, Tarpvej 15, Strellev, 6870 Ølgod fredag den 20. november i tidsrummet kl 13.30 – 17.00.
AF CARSTEN MARKUSSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Søn og far, Kim Westergaard og Hans Martin Westergaard har indviet en ny type gårdbiogasanlæg.
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-89,9) uge 46: 9,20 kr.
Friland A/S giver i uge 46 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 46: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 46: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.063,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,05 kr. 25-30 kg: 16,24 kr. 30-40 kg: 17,54 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 46: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,00 kr./kg, kontrakttillæg 1,50 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
For at opnå en god ukrudtskontrol vil professor Martin Entz vil gerne op på ni ton biomasse-tørstof pr. ha i grøngødning. Han erkender, at der endnu ikke er udviklet et teknik med permanent no-till i økologi Foto: Kaj Lund Sørensen.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Med udbytter i økologisk no-till hvede, der er på højde med konventionelle hvedeudbytter, kan systemet ifølge professor godt konkurrere økonomisk set
Canadiske økologer udvikler no-till
PLØJEFRI DYRKNING AF KAJ LUND SØRENSEN
I den sydlige del af de midt-vestlige prærieprovinser i Canada - Manitoba, Saskatchewan og Alberta - har vinderosion historisk været et større problem end vanderosion. Af samme grund er det omkring 60-70 år siden, man ophørte med at bruge plov på prærien.
- Jeg er vokset op på en farm og har aldrig set en plov i marken, siger
Keith Bamford, der er lidt over 60 år. Han arbejder som forskningsassistent ved Manitobas landbrugsuniversitet i Winnipeg.
Ud over risikoen for især vinderosion peger han også på, at det ville kræve alt for meget tid og brændstof at pløje de udstrakte landbrugsarealer.
Mangler ’Roundup-øjeblik’
Keith Bamford har i nogle år arbejdet med reduceret eller ingen jordbearbejdning i økologisk planteavl ved universitetets forsøgsstation i Carmen sydvest for Winnipeg. Men han er noget skeptisk i forhold til at få succes med et økologisk dyrkningssystem uden jordbearbejdning.
- I økologien har vi endnu ikke haft vores ’Roundup-øjeblik’. Det er et værktøj som Roundup, vi mangler, i økologisk planteavl, siger han.
Den erfarne forskningsassistent mener, at det er Roundup, der er årsag til, at det hos konventionelle fungerer godt med no-till, hvor jorden ikke forstyrres af mekanisk bearbejdning, og hvor der altid ligger et
- Det er Roundup, der forklarer
den store succes med at styre ukrudtet uden mekanisk jordbearbejdning, pointerer han.
På prærien anvendes ingen eller næsten ingen jordbearbejdning, men det kræver ifølge Keith Bamford udstrakt brug af Roundup, hvis man kun skal køre over marken én gang med en såmaskine.
Bruger 65 pct. mindre energi På forsøgsstationen i Carmen, der ligger midt i den 800 km lange og -
ver Valley, er der fra 2004 til 2012 arbejdet med økologisk no-till i forskellige afgrødekombinationer. I tabellen ses et eksempel på et seks års sædskifte, hvor der er mulighed for en salgsafgrøde i fem ud af de seks år.
Det er Martin Entz, professor ved Manitobas landbrugsuniversitet i Winnipeg, som står for det økologiske markforsøg, og han er mere tilfreds med resultaterne end sin forskningsassistent.
I det økologiske no-till system bruges der 65 procent mindre brændstof end ved konventionel jordbehandling med en harve. Næste mål er at reducere det med 85 pct.
- I økologisk no-till hvede opnår vi udbytter, der er lige så gode som konventionelle. Hvis man kan avle 3,5 t/ ha i hvede, kan systemet godt konkurrere, fastslår professoren.
I sojabønner ligger udbytteniveauet på 2,5 t/ha, mens det i hørfrø er 2 t/ha. Jordtypen i Carmen er sandet med silt og et lerlag længere nede. Med disse udbytter er systemet men selv om det ikke er alle farmere,
som kan nå disse udbytter, vurderer han dog, at metoden vil blive brugt af en del landmænd.
- Hvis man har husdyr, der kan udnytte grøngødningen, vil det være mere økonomisk bæredygtigt, tilføjer han.
I forsøget er grøngødningen enten bearbejdet eller alternativt er der sået direkte i materialet med en notill skiveskærssåmaskine.
Vikke/havre er bedst I begyndelsen af juli måned er der i nogle parceller ikke nok planterester til at undertrykke ukrudtet. Som grøngødning er vikke/havre eller vikke/byg tydeligvis bedst til formålet. Martin Entz vil gerne op på ni ton biomasse-tørstof pr. ha i grøngødning. Det er nok til en god ukrudtskontrol.
Tidsler efter fem år med no-till - Vi har endnu ikke fundet en måde med permanent no-till i økologi, siger professoren. Hans bedste erfaringer med no-till er i de første to år efter vikke/byg.
- Vi har prøvet fem år uden jordbearbejdning, men så kom der for mange tidsler, erkender han.
Seks-års-rotation
År Afgrøde
te majs til modenhed sået i forskellige grøngødninger. Mindst ukrudt er der efter havre/ærter. Der er sået tre rækker vikke mellem majsrækkerne
Få køber konventionel gødning Import af konventionel husdyrgødning forekommer sjældent hos canadiske planteavlere. Ifølge Martin Entz er det muligt for økologer at anvende konventionel husdyrgødning, hvis den komposteres før brug.
Vårhvede er det sikreste I forsøget anvendes vårhvede, men man kan godt dyrke vinterhvede og vinterrug i Manitoba. I konventionelle systemer tilstræber man at lade stubben af den foregående afgrøde stå til at fange sne, der kan beskytte vinterhveden mod frost. Når hvede udvintrer, skyldes det ifølge Martin Entz oftest, at der ikke er fanget nok sne i stubben, men det kan også skyldes ekstremt kolde vintre eller hård frost i foråret.
1. byg/ært eller havre/ært der evt. afgræsses
2. vårhvede sået i stubben
3. sojabønner
4. vikke/byg som grøngødning
5. hør sås i vikke/byg, som tromles ned i foråret
6. havre
Tabellen viser eksempel på en seks-års-rotation ved University of Manitoba i Winnipeg, hvor der er mulighed for en salgsafgrøde i fem ud af seks år.
Når hveden er sået én gang, kan der i årevis bare høstes uden at indkøbe ny udsæd eller bruge energi til dyrkningen. Det er perspektivet i forædlingsarbejde, erosionsforebyggelse er blandt sidegevinsterne
LANDBRUGSREVOLUTION
Sne til midt i maj
Kommer fra Kansas
Har høstet tre år i træk
Biologisk ukrudtsbekæmpelse
Bruger får mod ukrudtet
Afprøves i hele verden
Tusindkornsvægten er 10
Giver fem t/ha
Canadisk vinter udfordrer
Minder om almindelig hvede
Har meget dybt rodnet
Langvarigt sædskifteforsøg i Canada
Efter 24 år giver hveden i det økologiske system omkring 30 pct. lavere udbytter end i det konventionelle system. I hør er udbytterne lidt mere end 30 pct. lavere i det økologiske sædskifte
SÆDSKIFTE
AF KAJ LUND SØRENSEN
I Glenlea i det sydlige Manitoba i Canada har provinsens landbrugsuniversitet i Winnipeg gennem 24 år haft et langvarigt sædskifteforsøg liggende.
Det mest produktive system er det konventionelle system, hvor der er to år med korn og to år med grøngødning eller grovfoder/græsmarksafgrøder. Det næstmest produktive system er det økologiske system med samme sædskifte.
I forsøget er der to afgrøder - hvede og hør - i hvert sædskifte, som umiddelbart kan sammenlignes.
I det økologiske system giver hveden omkring 30 pct. lavere udbytter end i det konventionelle system. I hør er udbytterne lidt mere end 30 pct. lavere i det økologiske sædskifte.
Det koster relativt meget energi at dyrke korn. I det konventionelle system fodres halvdelen af kornet til
dyr, og dette faktum gør ifølge Martin Entz, professor ved landbrugsuniversitetet i Winnipeg, det konventionelle system meget mindre effektivt.
- Når vi også dyrker græsmarksafgrøder til dyr i sædskiftet, kommer
kalorier til human ernæring ud af det økologiske system, pointerer han.
Martin Entz måler udbyttet i både grovfoder og korn i form af kalorieraltså den mængde energi og fødevarer, der kan udnyttes af mennesker.
- Når vi sammenligner det økologiske system, der har to års grøntfoderafgrøder, med det konventionelle sædskifte, som udelukkende har korn, kommer der samme totale mængde kalorier til human ernæring ud af begge systemer. Og det er et spændende resultat, understreger den canadiske professor.
Øger andelen med grøngødning Forsøget i Glenlea, hvor der er to gentagelser af alle behandlinger, ligger på tidligere ’græsland’. En region, hvor der var græsjord, før europæerne koloniserede landet.
Der er et økologisk og et konven-
skifte.
Dels en rotation med enårige afgrøder: Hvede, hør, havre og sojabønner. I det økologiske system produceres der for lidt kvælstof, og derfor er afgrøderne små. Af samme grund er der for to år siden ændret på systemet med grøngødning, således at der dyrkes mere kvælstof.
- Nu bruger vi vikke/byg i halvdelen af parcellerne, fortæller Martin Entz, som vurderer, at det er nødvendigt at have en grøngødningsafgrøde et år ud af tre for at holde udbytterne på et tilfredsstillende niveau.
indgår to år med lucerne eller rødkløver/timothe. Dertil kommer to år med enårige afgrøder som hvede og hør. Al grøngødning slås af, og materialet efterlades i parcellerne. For at få bedre sædskifter med lucerne og græsafgrøder, som kan bruges til
Atten landmænd har kortlagt bedriften fra bierne synsvinkel
Ni frøavlere og lige så mange frugtavlere har i løbet af sommeren vandret deres bedrifter tynde for at registrere blomster og kortlægge redepladser for de vilde bier. Deres registreringer skal bruges til at udvikle et nyt redskab, der kan bruges til at skabe bedre leveforhold for bierne
Der er almindelig enighed om, at de vilde bier har det svært i det intensivt dyrkede danske landbrugslandskab. Selv på økologiske bedrifter, hvor de ikke er udsat for pesticider, kan de mangle føde- og redesteder, og kun den enkelte landmand eller frugtavler kan ændre på situationen.
Derfor har vi i forskningsprojek-
tet BEEFARM sat os for at udvikle et værktøj, som landmanden kan bruge til at vurdere leveforholdene for vilde bier på bedriften. Ni økologiske kløverfrøavlere i Jylland og ni økologiske frugtavlere på Sjælland deltager, og de har i denne sommer afprøvet første version af værktøjet med stor entusiasme.
Gåtur til bedriftens naturpletter -
leveret en mappe med et luftfoto af deres bedrift, hvorpå der er indtegnet en rute, man kan gå på under halvanden time.
Ruten er lagt, så den ’besøger’
f.eks hegn, vejkanter eller skovbryn, inden for 500 m fra frugtplantagen eller kløverfrømarken.
De har nu alle gået ruten tre gange: I foråret, midt på sommeren og i eftersommeren, for at vurdere, om der var blomster hele sæsonen, eller der var tidspunkter med
fødemangel. I alle udyrkede områder har de registreret mængden af blomster på et skema, der viser planter af værdi for bierne.
Da man skal kunne gennemføre registreringen uden at have botanisk kendskab, er der kun skelnet mellem træer, buske og urter i forskellige farver, og mængderne er angivet i store klasser: Mange/en del eller få/ingen.
Denne grove optællingsmåde skal afspejle, hvordan man som vild bi ’oplever’ mængden og kvaliteten af ressourcer i området, dvs. forskellen mellem få eller ingen blomster er mindre interessant end forskellen mellem få og mange.
Et skridt nærmere målet
Det skal være overkommeligt for landmanden at gå den indtegnede rute og registrere blomster i de 1015 hegn, skovbryn eller vejkanter, vi har indtegnet.
Derfor undersøger vi, om denne grove registrering kan opfange de
foder, arbejder forskeren på at integrere husdyrhold i økologien - såvel i forsøget som i praksis hos de økologiske planteavlere på den canadiske prærie.
Flerårige giver kulstof jordlag klarer de økologiske systemer sig meget bedre end de konventionelle. I forsøget måles kulstof ned i 120 cm dybde.
årige afgrøder akkumulerede omkring 30 pct. mere kulstof end de
øvrige sædskifter i både 60 og 100 cm dybde, siger Martin Entz. Selv i systemet uden husdyrgødning men med lucerne var der samme billede med højere kulstof-holdet i det økologiske system uden grøngødning og uden tilførsel af husdyrgødning.
- Det er bekymrende, fastslår forskeren.
- Med hensyn til kornsædsskiftet er vi nødt til at forbedre det økologiske system, så vi øger indholdet af
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Vibeke Langer, Københavns Universitet
ressourcer, som de vilde bier har adgang til.
Forskergruppen bag BEEFARM har selv gået ruten og lavet en detaljeret registrering, både i de udyrkede områder, som landmændene har besøgt, og i eventuelle andre områder, der ikke var medtaget på ture, og når sommerens resultater er analyseret, har vi et billede af, om den grove landmandsopgørelse giver et retvisende billede af situationen på bedriften.
Vores antagelse er, at gode levevilkår giver høj forekomst af vilde bier og god frø- og frugtsætning i kløver og æbler. Vi har i sommerens løb fanget vilde bier i fælder rundt om frømarken og frugtplantagen, og fældefangsterne er under sortering nu. De foreløbige resultater viser, at der er store forskelle mellem bedrifterne, men også i hvor på bedriften, der fanges mange vilde bier. Opgaven er nu at diskutere resultater og erfaringer. Vi skal vurdere, om fældefangsterne giver mening, om ruten var passende og skemaerne brugbare. Evalueringen bliver grundlag for næste runde i projektet, som skal bringe os endnu et skridt nærmere et brugbart redskab, der hjælper landmænd til at skabe bedre levevilkår for bierne.
Hvis man medregner de dyrkede græsmarksafgrøder til foder i sædskiftet, kommer der ifølge Martin Entz, professorske system. Foto: Kaj Lund Sørensen.
MAD & MARKED
MARKEDET
AF BIRGITTE ESCHERICH, FØDEVAREIDEOLOG, MADSELSKABET
DEN INDERLIGT FØLTE ETIK
naturen på den ene side og mennesket, som forbruger af naturen, på den anden. Vi er ikke tilpasset økosystemet og har ikke forstået vores biologiske niche. Økologi/ikke-økologi er et valg, et valg mellem balance og ikke balance i økosystemet. Det er en krænkelse af naturens rettighed. Hvor rodfæster krænkelsen sig?
I P1 ‘Stedsans’ udtalte Poul Nyrup Rasmussen, at ‘Universets lim er kærlighed’. Jeg er betinget af sandhedsaf kærlighed etik? Hvis jeg har kærlighed til alt liv, vil jeg opretholde det, alene i glæden over den glæde jeg oplever.
Vi behøver slet ikke højhastighedskyllinger. Vi kommer til at æde os ihjel i dem. Vi er faret vild, og nu er vi i chokfasen: Hvor skal vi mon hen?
sede en kylling i 2014 fem gange hurtigere end i 1957. Trods forskning i dette, afviser fmd. for DK’s Fjerkræråd, at der er dyrevelfærdsmæssige problemer. Det er også svært at få øje på, når man er midt i højhastighedscentrifugen. Så, må kærligheden tilfalde alle dem, der er kommet væk fra sig selv.
Vi behøver slet ikke højhastighedskyllinger. Vi kommer til at æde os ihjel i dem. Vi er faret vild, og nu er vi i chokfasen: Hvor skal vi mon hen? Vi ved det ikke, så vi gør mere af det, vi plejer: Mere fart på. Og her mistes etikken. Vi bør kigge på os selv og spørge, hvor er vi på vej hen? Eks.: Producenten bør spørge sig selv, om den måde vi ‘fremelsker’ føde på et OK.
Supermarkederne skal spørge sig selv, om de bør/vil sælge det. Forbrugere skal undre sig over, at en kylling kan koste 33 kr. Politikere skal rustes til, at etik lønner sig i længden. I generationer er der råbt vagt i gevær over, hvad vi har gang i, men der er et stykke vej til Ghandis: ‘First they ignore you, glæder mig til at etikken vinder.
Lovemade erobrer Sverige
Flere års målrettet salgsarbejde og beslutningen om at droppe frostprodukter har givet medvind for Silvia Wulffs babymad
MESSE
AF JAKOB BRANDT
- Hejsan…
Forklædt som svensker forsøger børindkøbernes interesse på økologimesse Nordic Organic Food Fair, for selv om adresse, er hendes fokus i øjeblikket rettet mod Sverige, hvor babymaden netop er blevet centralt listet hos ICA.
- Sverige er mit nye hjemmemarked, fastslår den danske iværksætter, som dog på længere sigt håber at komme bredt ud i Norden.
Men lige nu skal hun erobre smagsløgene hos de svenske babyer, og som den eneste danske udstiller på Malmø-messen havde hun derfor valgt at have sin
Fem år undervejs
Lovemade blev grundlagt af iværksætte-
over halvdelen af virksomheden, der har kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg som medejere.
De har det kulinariske ansvar for de opskrifter, som danner grundlag for de indtil videre otte forskellige varianter af babymad, som udgør Lovemads nye sortiment.
Med Kirk og Maarbjerg som kulinariske garanter var der allerede fra begyn-cept, og investeringsselskabet Capnova har gennem årene investeret 3,5 mio. kr.
ICA skabte ny optimisme for babymaden fra Lovemade, som blev lanceret på frost, og da Coop på grund af svigtende salg fravalgte bægrene med
levere til Superbest-kæden og børneafdelingen på Rigshospitalet.
store svenske dagligvareaktør ICA i efteråret 2014 tog produkterne ind i enkelte testbutikker, men selv om salget af babymad i Sverige er ti gange større end i Danmark, nagede tvivlen stadig.
- Jeg var bange for, at jeg i Sverige ville komme til at stå i præcis den samme situation, hvor jeg skulle bruge alt mange kræfter på at forklare kunderne, at Lovemade-produkterne lå i fryseren og ikke stod sammen med de øvrige børnemads-
For at få mere synlighed i butikkerne tog hun derfor en drastisk beslutning.
Hun droppede frostserien og udviklede helt nye produkter, som ikke behøver at blive opbevaret på frost.
Aftale med Orkla i Sverige I den forbindelse opsagde hun samar-
produktionen til Orkla Foods i Sverige. Her er man i stand til at varmebehandle babymaden, så den får en lang holdbarsalget fra sit kontor i København, er produkterne svenske.
Det giver Lovemade en fordel på et hastigt voksende svensk øko-marked, hvor hovedparten af kunderne foretrækker lokale produkter, og hovedparten af de konkurrende børnemadsprodukter bliver produceret i udlandet.
Tilgængelig for 1400 butikker Lovemade er nu centralt listet hos ICA’smarkedet, som samlet råder over ca. 1400 butikker, der i første halvår af 2015 kunne melde om en samlet vækst i økologisalget på 58 pct.
Det er normalt god latin, at et godt hjemmemarked er den bedste forudsætning for at få succes på eksportmarkedet, sin egen konsekvens af det forhold, idet hun gør Sverige til sit hjemmemarked, mens det danske marked er lagt på is.
- Vi har skabt et rent produkt, som stadig smager bedre og er af en bedre kvalitet end de andre produkter på hylden. Babymaden består udelukkende af økologiske råvarer, som du kunne have hjemme
De prisvindende kakao-nibs er lavet af knuste peruvianske Criollo kakaobønner som er sødet med sirup, der udvundet af Yacon-roden, der i århundreder har været benyttet som sødemiddel i Peru. Foto: Arne Bjerre
Kakaonibs fra Peru kåret som messens mest unikke produkt
Danske Q Organic vinder prisen ’Most Unique Product 2015’ for deres helt nye økologiske, rå kakao-nibs
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
Umiddelbart er det poserne med lilla majschips, som først fanger øjet, når man besøger Q Organics stand på Nordic Organic Food Fair i Malmø, men i løbet af messen var det en mindre iøjnefaldende produktnyhed, som løb med hovedparten af opmærksomheden.
Blandt alle de tilmeldte produktnyheder på messen blev poserne med kakao-nibs kåret som det mest unikke produkt.
- Det er en utrolig stor ære at vinde prisen for det mest unikke produkt på en messe, hvor der er så fantastisk mange spændende økologiske varer, siger Marisol Gamarra, der er indehaver af Q Organic.
Nu håber hun, at prisen vil være med til at skabe øget opmærksomhed om hendes produkter og lette adgangen til hyldeplads i svenske specialbutikker og caféer.
- Det er virkeligt dejligt at få den anerkendelse og en pejling af, at vi har ramt rigtigt. Vi har arbejdet rigtigt hårdt på udviklingen af produktet og er meget stolte over det, siger Marisol Gamarra.
Økologisk kvalitet fra Peru
Hun etablerede virksomheden sammen med sin danske mand i begyndelsen af 2011, og de har siden satset på import af økologiske produkter af høj kvalitet, som primært er baseret på råvarer fra Marisols hjemland, Peru.
- Ret hurtigt gik det op for mig, at kvalitet og økologi hænger tæt sammen. Jeg rejste rundt og besøgte
verandører, og her kom det til at stå meget klart for mig, at kvaliteten allerede starter der – det handler om, hvordan bønderne behandler råvarerne. Som mor betyder det samtidig
også meget for mig, at vi laver rene varer, som er fri for rester af sprøjtegift, forklarer Marisol Gamarra.
De prisbelønnede kakaonibs er således lavet af Criollo kakaobønner og Yacon-sirup fra Peru.
Stort svensk potentiale Hun tror selv på, at de økologiske kakao-nibs har potentiale på det svenske marked på grund af produktetssesmuligheder.
- Ud over at være fri for rester af sprøjtegifte, er produktet også rig på antioxidanter, fordi vores varmebehandling er meget skånsom, siger hun og peger på, at kakao-nibsen bl.a. kan bruges i müsli, i eller som drys på kager og som snack.
Den vurdering af potentialet på det svenske marked bakker Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, op omkring.
- Der er et stærkt sundhedsfokus blandt de svenske forbrugere i øjeblikket, og det er en af de væsentligste årsager til, at det svenske økologi-marked boomer i øjeblikket og er vokset med hele 50 procent i første halvår af 2015. Svenskerne interesserer sig i stigende grad for, hvor fødevarerne kommer fra, og at de er produceret uden brug af sprøjtegift. Derfor rammer Q Organics sundere snack-alternativer plet, siger Helene Birk.
Paradiset var på
To ud af tre gæster på fagmessen Nordic Organic Food Fair kom fra Norden. En af dem havde taget turen helt fra Paradiset
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Den tredje udgave af Malmø-messen havde både besøg af danske og svenske kædeindkøbere, men der var også kunder til udstillere, som var på jagt efter mindre kunder.
Til den kategori hører svenske Johannes Cullberg. Han er direktør for det hotte nyåbnede madmarked i Stockholm, Paradiset, som sælger et mix af eksklusive økologiske og ’naturlige produkter’.
- Ca. en fjerdedel af vores 2500 varer er økologiske, og vi har samtidig blacklistet over 240 E-numre, som vi ikke vil have i vores varer, siger Johannes Cullberg.
Marisol Gamarra fra Q Organic var et stort smil efter modtagelsen af prisen ’Most Unique Product 2015’, som blev overrakt af det svenske magasin Mattrender. Foto: Line Skouboe
Paradisets første butik er på 1600 kvm. fordelt over to etager, og de svenske kunder har taget så godt imod, at Johannes Cullberg planlægger at åbne yderligere tre butikker i 2016.
Som kulinarisk frontløber oplever han, at de store svenske dagligvarekæder lader sig inspirere lidt for
meget af varesortimentet i Paradiset. Derfor er han hele tiden på jagt efter nye produkter, som passer ind i sortimentet, så han kan bevare sit forspring.
- Vi går mest efter skandinaviske produkter med en god historie, men i øjeblikket har vi 200 forskellige leverandører, og det antal forsøger vi at skære ned, siger Johannes Cullberg.
Han opfordrer derfor danske producenter til at benytte de samme salgskanaler, når de vil ind på det svenske marked.
Han forlod den danske stand med vareprøver fra både Valsemøllen og børnemadsproducenten Smily Rainbow.
Smil under regnbuenhed på messen med den nyudviklede gluten- og mælkefri grødserie Woodland Wonders, som er målrettet de 1-3 årige.
største grossister, og jeg håber at lande en aftale med en af dem, siger Christina Bonde Hansen fra iværksættervirksomheden Smily Rainbow. Hendes grødserie bliver solgt mednivers på emballagen. En emballagetrend som var ret synlig ved et stort antal varer rundt om på messen, mens diverse former for protein- og snackbarer nok var den varegruppe,
Johannes Cullberg fra det økologiske highend supermarked Paradis i Stockholm var meget intereseret i børnemaden fra Smiley Rainbow, og han opfordrer de danske producenter til at samle sig hos en eller to svenske grossister. I midten eksportchef Helene Birk, ØL.
Eksportchef efterlyser
Selv om fagmessen
Nordic Organic Food Fair satte ny rekord med
var der lidt for langt mellem de interessante
udkig efter dansk økologi
Danske spirer står på spring
Thise har udryddet sygdom
Som den eneste danske udstiller har Anders Kok fra Biogan deltaget tre gansvensk distributør.
Familien Poulsen, som har åbnet Landmad i Roskilde, består af Kirsten, der er direktør for forretningen, tvillingesønnerne Jakob og Morten samt Henrik, som alle er engageret i driften af den store butik, der primært handler med kvalitetsfødevarer fra danske og meget gerne lokale og økologiske producenter.
Økologien fylder godt i Landmads butik i Roskilde
Landmad har åbnet sin hidtil største butik i Roskilde, og det ambitiøse kædekoncept ligner en attraktiv salgskanal for lokale, økologiske specialiteter
- Det ser superhyggeligt ud. Der skal vi ind en dag…
To unge piger fælder en hurtig dom, da de trasker forbi facaden på Landmad-butik nummer tre, som netop er åbnet i Skomagergade 4244 for enden af strøget i Roskilde.
Det er familien Poulsen, som har valgt at investere i det jyske franchisekoncept, der bedst kan beskrives som en blanding af en gårdbutik, landhandel, købmand, café og webshop.
Landmad.dk er grundlagt af Louise Dolmer, der åbnede Landmads første butik i Grenaa for to år siden. For tre uger siden tog Ladmad.dk det første skridt i retning mod at blive enlesøster i hjertet af Silkeborg og bunovember.
Moderne udgave af Morten Korch Vurderet ud fra kundernes foreløbige dom, ser det ud til, at Landmads koncept rammer et stort behov.
- Vi vil gerne lave en stemning, der oser af landet. Lidt som Morten Korch i en moderne udgave, forklarer Louise Dolmer, som har lavet stramme regler for konceptet.
For at skabe en feelgood-stemning er inventaret holdt i afdæmpede naturfarver, og overalt i butikken hænger små sorte tavler med oplysninger om caféens menu og om producenterne af butikkens fødevarer.
- Når man har en rar følelse, og man har mulighed for at sætte sig ned og få en kop kaffe, giver man sig også bedre tid til at handle, siger Louise Dolmer.
Inde bag de hvide mure i den ny-
åbnede Roskilde-butik ser det ud til,gerer, og alle de kunder, som Økologi & Erhverv snakker med, roser konceptet.
siger en kvindelig kunde, inden hun forlader butikken med tre brune papirde nonfood-produkter, som udgør en del af det faste sortiment.
Solgte kartoffelskrælleri til DLG yderst tilfreds med familiens nye bu-vet landbrug på Lammefjorden, hvor han senere stiftede Lammefjordens Kartoffelskrælleri. I 2011 indgik han et partnerskab med DLG Food, som sidste år overtog hele skrælleriet.
- Vi havde lyst til at prøve noget
Da familien besøgte Landmad i Grenaa i foråret, så de et koncept, hvor der er plads til, at hele familien kan være med, og så var kursen sat.
- Vi vidste, at det var helt afgørende at få en god beliggenhed, hvor der i forvejen kommer mange strøgkunder.
Den fandt familien i de gamle byhuse, som tidligere husede natklubben Club 42, som er kendt af de -
ligvarebutikkerne Menu og Irma er blandt butikkens nærmeste naboer, en fordel, da de trækker kunder til området.
Økologien er ingen begrænsning Ca. en tredjedel af varesortimentet er økologisk, og på spørgsmålet om, hvorfor butikken ikke er et rent økologisk koncept, svarer han:
- For os handler det mere om lokal kvalitetsmad og bæredygtighed, og det er vigtigt, at vi ikke lader os begrænse af økologien.
Men sortimentet er endnu ikke helt på plads.
- Lige nu har vi mange nationale varer fra Landmads grundsortiment.
rigtige lokale leverandører. Vi kigger blandt andet efter æg, frilandsgrise, som sælger øko-kød fra Mineslund.
Bag Landmads hyggelige facade har familien Poulsen skabt en landlig hygge, og mange kunder vælger et pitstop ved et af cafebordene, hvor ’bondens tappas’ til 125 kr er et populært valg.
Butik i tre størrelser
Gården Grenaa
Godset Roskilde
Sortiment:
Egne produkter 25 pct.
Nationale varer 40 pct.
Lokale varer 30 pct . Nonfood 5 pct.
Når han udvælger varer til sortimentet, kigger han meget på menneskerne bag produktet.
- Vi bliver kontaktet af mange hobbyproducenter, og jeg har en lang liste med potentielle leverandører, men der er grænser for, hvor meget vi kan tage ind. Vi skal have nogle leverandører, der brænder for deres produkter. For mig handler det om, hvad de vil med deres produkt.
Målet er 50 butikker i 2020 Ved de ca. 40 caféborde i butikken
forventer, at café-delen kommer til at bidrage med ca. halvdelen af omsætningen.
- Lige nu er den største udforend vi havde forventet.
Det giver især ekstra travlhed i køkkenet, hvor alle er nødt til at give et nap med. Medejer og direktør for
Mange gode detaljer
Projektleder Torsten Bo Jørgensen fra rådgivningsvirksomheden COWI roser indretningen af Land-udvikling og detailhandel, og han besøgte den nyåbnede butik i forbindelse med udarbejdelsen af en detailhandelsanalyse for Roskilde Kommune.
- Der er en stemning, som emmer af noget autentisk. En god hjemlig bondegårdsstil med mange gode detaljer, siger han.
den af butikken er med til at skabe en hyggelig stemning, som er meget forskellig fra den, kunderne møder i et normalt supermarked. Efter hans vurdering er der tale om et meget helstøbt koncept, som uden tvivl henvender sig til den kvalitetsbevidste forbruger, som har råd til at betale lidt mere for varerne.
- Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er et forretningsgrundlag for den type butik, siger Torsten Bo Jørgensen, som har arbejdet med byudvikling i over ti år.
Landmad.dk, Louise Dolmer glæder sig over, at der nu er kommet gang i etableringen af butikker, og ambitionsniveauet er højt.
- Vi åbner ni butikker i 2016, og Landmad skal have 50 butikker i 2020, siger hun.
Landmad i tre størrelser De tre første Landmad-butikker repræsenterer de tre forskellige butiksstørrelser, som kæden opererer med, og direktøren oplyser, at det generelt kun har været nødvendigt
med mindre justeringer af det store set-up, som bliver styret centralt fra Grenaa, hvor en kok løbende udvikler nye opskrifter.
Det er dog ikke mindst det omfattende arbejde med at registrere producenterne, som koster mange ressourcer i den nuværende fase, og Landmad.dk har netop ansat en person, som får ansvaret for den opgave samt arbejdet med at forberede producenterne til et eventuelt cateringsalg via Landmads samarbejde med Dansk Cater.
Det grønne er fra Rønnely
Landmad i Roskilde har valgt at bruge det økologiske frilandsgartneri Rønnely som hovedleverandør af lokale grøntsager
Alle de friske grøntsager hos Landmad Roskilde bliver leveret af Rønnely, som dyrker 50 ha med økologi-
mefjorden.
Ifølge Erling Olsen, som har dre-
til, at Rønnely blev valgt som leverandør til Landmad i Roskilde.
Dels kender de hinanden fra de
allerede i 1972 blev omlagt til bio-
en bil, der kører til Grønttorvet i Køforbi Roskilde, siger Erling Olsen. jb@okologi.dk
Landmad Roskilde får friske grøntsager fra Rønnely, som har dyrket økologiske grøntsager på Lammefjorden siden 1972.
Det lokale slår økologien
Landmad ikke et rent økologisk kon-
er vigtigere, at de kommer fra lokale, historie.
Flaskerne med Snoremark
Hos Bager Sofus har alle
råd
til økologisk bagværk
Den tidligere ejer af Skamstrup Brødfabrik har nu betalt det sidste afdrag på gælden efter konkursen, og det giver luft til, at den økologiske bager tør sætte nye mål
Rystet over standarden
til kransekage. Alt bliver bagt fra
holm. smager ens.
gratis kaffe til de morgenfriske fra kl. 05-09.
tigere end økologien.
Thomas Bredholt. om historien.
gentolkning af den nordiske mjød, kommer fra lokale konventionelle avlere.
af de lokale specialiteter, som fylder reolerne hos Landmad i Roskilde.
rende i den nedslidte brødfabrik.
gisk bager, er man nødt til hele tiden
bageri i Ugerløse.
I dag har han genskabt et solidt
rød og Sorø til København. Bageriet i større lokaler i Undløse 20 km fra
tiner, Tivoli, Nykredit og Lejre Kom-
Alle skal have råd til brødet
Det giver lidt luft
det sidste afdrag betalt.
novative bager, som efter det dyre
35 kr. eller fem stykker morgenbrød -
De anede reelt ikke, hvad der var i
som konventionel bager, men hvis
Bager økologiske bagels egen begejstring, men i dag kan han realiserer nye ideer.
bende og nysgerrig.
BRØD
Store regionale udsving i æblehøsten
dets største producenter i år noget bredere end
ringe høst, men udbyttet
egn
ligger på lur
På landsplan er der høstet markant
Østerbro-
par har
æbler
parret Michael Schrøder og Margrethe Lyngs
Mortensen et godt
Købet af Ritt Bjerregaards æbleplantage har åbnet ægteparret Michael Schrøder og Margrethe Lyngs Mortensens øjne for et univers af smags-nuancer i æbleriget.
Det er et helt nyt liv
Vi har meget at lære
Svampene
ningen overstiger ovnens værdi, og aktiverne i selskabet er opgjort til et rundt 0, så ifølge bobestyreren bliver der ingen penge til kreditorerne.
beløb langt fra nok til at forfølge alle løse ender i sagen.
men det forbliver gisninger, siger Janne Yde Sjørslev.
Det ligger nu helt fast, at der ikke bliver en eneste krone til de kreditorer og tidligere ansatte, som sammen med SKAT har over 1,5 mio. kr. til gode i konkursboet efter Nordisk Brødhus, der blev erklæret konkurs 6. august i år.
- Der er ingen aktiver, fastslår LETT-advokat Janne Yde Sjørslev, der er indsat som bobestyrer.
Hun oplyser, at driften af Nordisk Brødhus efter hendes vurdering har været præget af en mangelfuld økonomistyring, og at der siden åbningen i 2012 er oparbejdet en betydelig gæld.
Der er dog stor usikkerhed om gældens faktiske størrelse, da derler lister over de tidligere ansatte. Grundlæggeren og direktøren for Nordisk Brødhus har oplyst til boet,-
bro, hvor han både drev et populært bageri med tilhørende café samt en økologisk dagligvarebutik.
Kurator har derfor kun haft de 30.000 kr. til bobehandlingen, som staten stiller som sikkerhed, når der er tale om tvangsopløste selskaber eller konkurser, der er begæret af ansatte.
Ifølge Janne Yde Sjørslev er det
Hun har stor erfaring med konkurssager, og hun betegner boet efter Nordisk Brødhus som en ’usædvanlig rodebutik’, hvor det har været umuligt at danne et præcist billede af, hvad der skete bag kulissen, da Nørrebro-bageren gik fra at være madbloggernes darling, til Nordisk Brødhus blev kvalt under et bjerg af ubetalte regninger fra leverandører af økologiske fødevarer.
Det er historien om en ung voldssucces på stenbroen. Men det er også historien om en mand, som til-
det handlede om at skaffe penge til driften, og i dag er Lennart Ribers som sunket i jorden. Det har hverken været muligt for bobestyreren eller Økologi & Erhverv at få hans version af forløbet.
- Det eneste, jeg har haft at gå ud fra, er kontoudtogene fra banken, siger Janne Yde Sjørslev.
Mange hævninger er af privat karakter og tegner et billede af et tilsyneladende ikke var klart adskilt fra virksomhedens, men da Lennart Ribers aldrig mødte op til møderne i skifterettet, og det trods utallige forsøg ikke har været muligt for kurator at få ham i tale ad andre kanaler, efterlader bobehandlingen mange uklarheder, som der formentlig aldrig bliver kastet lys over.
- Jeg tror, at han kan have haft de bedste intentioner. Måske var han bare en mand, der engagerede sig i mere, end han kunne gabe over,
Også andelshaverne og de ansatte står tilbage med ubesvarede spørgsmål.
- Jeg ved ikke, om det er gået så af, hvad han skulle gøre. Om han tænkte, ’lad det sejle det hele, så må jeg komme ud af det’, eller om han bare ikke kan styre det. Jeg ved det simpelthen ikke, sagde andelshaver Rasmus Boysen Schmidt til Avisen.dk. Boet har modtaget henvendelser
andelshavere, som valgte at skyde 10.000 kr. i Nordisk Brødhus.
Konkursen blev begæret af tre ansatte, som ikke havde fået deres løn, men det har været særdeles vanskeligt for kurator at skabe et overblik over, hvor mange det reelt drejer
lønsedler.
Janne Yde Sjørslev vurderer, at
202 har karantæne
Reglerne om konkurskarantæne blev indført 1. januar 2014. Reglerne gør det muligt for skifteretten at give konkurskarantæne til personer på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, når visse nærmere betingelser er opfyldt. Personer som får konkurskarantæne kan få forbud mod at drive visse former for erhvervsvirksomhed i normalt tre år. Kun SKAT, skifteretterne og politiet har adgang til oplysningerne i registret.
Aktuelt tæller listen 202 navne.
der er tale om en groft uforsvarlig forretningsførelse, og Sø- og Handelsretten har fulgt hendes indstilling om at indlede en sag, som kan give Lennart Ribers konkurskarantæne.
God forretning for Coop at sænke priserne
DETAILHANDEL: Det har været en god forretning for Coop at sætte prisen på økologiske varer ned.
Det sagde Signe Frese, kommerciel CSR-chef hos Coop, ifølge Landbrugsavisen til tilhørerne på Landbrug & Fødevarers økologisektions årsmøde.
Siden Coop satte priserne ned på økologiske varer for et års tid siden, er omsætningen steget. I dag er det samlede økosalg 10 procent større end for et år siden set over en bred kam. På frugt og grønt ligger det 40 procent højere, sagde hun.
bæredygtighed
DETAILHANDEL: Antallet af for-
for bæredygtige produkter, stiger, men danskerne går stadig efter at få mest værdi for pengene, skriver Dansk Handelsblad. Ikke færre end 42 pct. af danskerne vil gerne betale mere for bæredygtige varer.
Det fremgår af en Nielsen Sustainability Report 2015.
Det er en stigning på 14 pct. siden sidste år.
Men 62 pct. mener, at det er vigtigst, at varen giver god værdi for pengene.
PÅLÆG: Guldmedalje for den økologiske spegepølse med fennikel, sølv til både økologisk spegepølse med chili og økologisk spegepølse med krydderurter og endelig bronze til ’den milde’ økologiske spegepølse og ’den med hvidløg’. Det var den fornemme høst, som Højer Pølser havde med hjem fra den tyske Süffa-messe. Det er en tysk specialmesse for slagtere
1000 internationale produkter blev bedømt.
- Vi er stolte over, at vi endnu engang får international anerkendelse af dét, vi går og laver hver dag – nemlig gode spegepølser. Her i Højer har vi altid lavet gode spegepølser ved hjælp af godt håndværk og de bedste råvarer. Vores økologiske serie er en helt naturlig videreudvikling af vores produktsortiment, og når danskerne er dem, der bærer den økologiske fane højest på verdensplan, er vi glade for, at vores pølser også anerkendes i den sammenhæng, siger Jan Müller hos Højer Pølser.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
TID & STED
20. november kl. 12 - 16. Åbent hus på nyt økologisk biogasanlæg. Tarpvej 15, Strellev, 6870 Ølgod. Arr: JH BioEnergi ApS og Økologisk Landsforening.
25.-26. november. Økologi-Kongres 2015 - Succes og udfordringer. Vingsted hotel & konferencecenter ved Vejle. Kongressen byder på et bredt fagligt program med nyeste viden, stof til eftertanke, spændende oplægsholdere, visionære debatter samt en levende udstilling. Deltagerne repræsenterer foruden landbruget alle dele af økologien, så det er unik mulighed for at få skærpet dit personlige netværk fra nær og fjern. Find oplysninger på www.okologi-kongres.dk. Arr: Seges, Landbrug & Fødevarer og Øko-
27. og 28. november. Julemarked på Rohavegård - et økologisk landbrug drevet af mennesker med nedsat funktionsevne. Kom og oplev et rigtigt julemarked på landet. Rohavegård, Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se meget mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.
28. og 29. november kl. 10-16. Julemarked på Gl. Estrup med unikke, kreative og spændende salgsboder, smagen af julen – såvel nutidens som fortidens og ikke mindst, pynt, dekorationer og arbejdende håndværksstande. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning. Læs mere på www.gl-estrup.dk. Arr: Dansk Landbrugsmuseum.
28. november - 6. december. Økologisk julemarked hos Camilla Plum. En herlig blanding af den traditionelle nissejul med gamle nisser i alle kroge, det vildeste sammensurium af arabisk souk, indisk tempel, Bethlehem, virkelig dårlig smag, stedvis god smag og den skønneste overdådighed. Fuglebjerggård, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Se nærmere oplysninger på www.fuglebjerggaard. dk. Arr: Camilla Plum.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr.
27. nov. 17. nov. 578
11. dec. 1. dec. 579
8. jan. 15. dec. 580
22. jan. 12. jan 581
5. feb. 26. jan. 582
Se oplysninger om annoncering på www.økologiogerhverv.dk også for 2016
ERHVERV ØKOLOGI
Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Hvad savner du at læse mere om?
Send en mail til ab@okologi.dk
Rådgivning med mening
Mød din konsulent på Økologi-Kongres 2015
Besøg vores stande og få en uformel snak med økologirådgiverne
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069
Carsten Markussen, planteavl 3062 7215
Claus Østergaard, planteavl 2045 7465
Erik Kristensen, planteavl 6197 4911
Poul Christensen, planteavl 3062 7545
Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016
Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072
Martin Beck, planteavl 2342 4980
Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852
Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706
Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104
Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909
Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912
Michael Tersbøl, biogas 5153 2711
Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906
Bog-nyt
Webers Vintergrill. Jamie Purviance. 200 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. På med hue, halstørklæde og grillvanter – og så ud i kulden, for det er der, maden skal laves. Forberedelserne må gerne foregå indendørs, men selve tilberedningen foregår på/i grillen udenfor, og som oftest af far selv.
Jamie Purviance har samlet mere end 100 opskrifter på alt fra burgere og juleand til kager og gløgg. Nybegyndere kan starte med at læse de indledende grundregler, mens mere øvede kan springe direkte ind til de indbydende opskrifter.
vejen har styr på. Man behøver ikke kopiere, bare man lader sig inspirere. Men det ville nu være sjovt, hvis man kunne.
Danskernes småkager. Bettina Buhl. 128 s. 199,95 kr. Nyt Nordisk Forlag.
GartneriRådgivningen og Økologisk Landsforening afholder Temadag om jordfrugtbarhed og kompost i grønsagsproduktion
Den 2. december kl. 10.00 – 16.00 på Majsmarken 1, 7190 Billund
Dagen er delt op i et tema om kompost om formiddagen, og et tema om jordfrugtbarhed om eftermiddagen.
Målet med dagen er at give et dybdegående indblik i: - produktion og brug af kompost - at forbedre jordfrugtbarhed gennem sædskifte, grøngødning, kompost, jordbearbejdning m.m.
Der vil være oplæg fra Martin Beck, Økologisk Landsforening Dietmar Näser, Grüne Brücke, ing. agrokemi fra Tyskland, Svend Daverkosen, Aarstiderne, De udenlandske oplæg er på engelsk.
Der forbeholdes retten til ændringer i programmet. tilmeld@okologi.dk –postnr., by, mobilnummer samt antal deltagere. Pris inkl. forplejning 850 kr.+ moms pr. pers.
Den store bagedyst. DR. 216 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Nu er det muligt at prøve opskrifter (og evner) derhjemmeste og mest imponerende kaaf Den store bagedyst. Også Livs vinderkage Den islandske hest!
Alle, der har fulgt med i udsendelserne, ved, at det er en krævende opgave, man kaster sig ud i, hvis man vil gøre dem kunsten efter, men alle kagerne er så fulde af fantasi, at man kan starte med en del eller to kombineret med noget, man i for-
Madhistoriker Bettina Buhl har samlet en række gamle småkageopskrifter og tilpasset dem nutidens bagning i et småkageleksikon, som indledes med kapitlet ’En småkages historie’. For hver af bogens opskrifter er anført, hvor opskriften stammer fra (fx Gåsehalse fra En HøyFornemme Madams Kaagebog fra 1703) samt beskrivelse af kagen med mere. Når man læser opskrifterne, kan man hurtigt se, at der ikke er noget støvet over dem, og at en god småkage er og bliver en god småkage.
Rosas spionkagebog – 22 opskrifter fra Rouladegade. Rosa
DR Carlsen.
Så skal børnene og fantasien til ovnen, sammen med en voksen medhjælper og en masse marcipan, fondant og andre søde sager og kulør. Hvis man ikke ved, hvem Rosa fra Rouladegade er, så spørg et barn, der ser Ramasjang i tv. Det må helt klart være den voksne medhjælper, der får overdraget det meste af renløs. AB
Mødet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavl og gartneribruget
Rådgivningschef Ole Engellyst obe@okologi.dk Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
www.økologiogerhverv.dk
Økologiens Have
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
ØKOLOGI
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Nyt fra mark og stald på
Landbrugsbloggen
Økologisk wrap-hø fra 1. slet, 100 minibig og 50 rundballer, sælges. Vestjylland, tlf. 2163 7007.
Økologisk landbrug 30 på ha, velegnet til fedekvæg eller frilandsgrise, Vestjylland, sælges. Også god jagt- og fritidsejendom, Sdr. Felding, 2163 7007.
ERHVERV
Er du klar til den forestående vinter - har du, hvad du behøver, eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Har du styr på kvikken?
Nu skal olieræddikerne i hus
Indvielse af økologisk biogasanlæg
Tjek plantetallet i rapsmarken
Skræpper bør tages alvorligt
Læs om det på www.okologi.dk/okoblog
Sælges billigt: Frøgræshalm, rughalm og kødkvæg. Tlf. 3013 1447 (Herning).
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Dyrevelfærd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv
Klima
Diversitet i sorter og dyreracer
Bidrag til biodiversitet
Styrkelse af jordens frugtbarhed Nye løsninger, der fremmer recirkulering af næringsstoffer til økologisk landbrug
Innovativ produktion
ib@okologi.dk
nomineret i, til:
Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes
Godt uddannelsessted/praktik- værter eller samarbejde med landbrugsskoler
Innovativt generationsskifte og ejerformer Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej
Næste generation
2013. Kåringen skal foregå i forbindelse med generalforsamlingen foreningen 11. marts 2016, men inden Frontløber 2016 kan kåres, skal vi have nomineret og det skal du hjælpe os med. Kåring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytænkning hos de økologiske landmænd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede økologiske frontløbere, som går i front med nye typer samarbejde og løsninger, der udvikler og udbreder økologi.
Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi
Gårdbaseret forarbejdning og salg
Værdiskabelse og lønsomhed Nye veje til lønsom direkte afsætning Nye råvarekvaliteter
Den gode ambassadør: Åbenhed og dialog med borgerne og samfundet
Samarbejde med lokalsamfundet
Innovativt samarbejde langs produktionskæden
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har besluttet at genoplive kåringen af økologiske frontløbere, som fandt sted
Samarbejde Innovativt samarbejde i produktion lokalt
inden for økologi, så er det nu, du skal sende en mail
Er du selveller er din nabo, gode ven, onkel, niece eller andre, du kenderen frontløber, som træder nye stier
til Det Økologiske Spisemærke og de 1.350 spisesteder, der har sat spisemærket på menuen. En målrettet kampagne og efterspørge økologi
Mens næsten alle danske forbrugere kender det røde statskontrollerede Ø-mærke, så kender langt færre til Det Økologiske Spisemærke, som 1.350 restauranter, kantiner og daginstitutioner i dag kan bryste sig af. En undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, viser, at under en femtedel af forbrugerne kender til Det Økologiske Spisemærke. Derfor bliver der sat gang i en kampagne for at udbrede kendskabet til mærket.
I dag er der omkring 70 kroer, cafeer, cafeteriaer og restauranter med spisemærket, mens resten af de 1.350 med spisemærket er kantiner, plejehjem og daginstitutioner, som
må markedsføre sig på, at økologiandelen af de fødevarer de serverer, rækker til et økologisk spisemærke i enten guld, sølv eller bronze.
- Det Økologiske Spisemærke skal løfte den økologiske omsætning til nye højder. Og kan vi få forbrugere, daginstitutioner og kantiners appetit på økologi til at slå endnu kraftigere igennem, vil det sætte yderligere skub i udviklingen og efterspørgslen af varer, der har både natur, miljø og dyrevelfærd i fokus, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.
Miljø- og Fødevareministeriet har derfor sat gang i en kampagne for Det Økologiske Spisemærke. Kampagnen ruller i uge 46 og 47 medde aviser, på Facebook og med gratis postkort på cafeer og restauranter. ib@okologi.dk
