Økologi & Erhverv nr 576 30-10-15

En mio. økologiske juletræer

Fair Seed i Midtjylland har omlagt sin juletræs- og pyntegrøntproduktion til økologi, og de første økologiske juletræer er spiret i såbedene på planteskolen.

Efterafgrøder er ren businesGod høst for Samsø Mel

Med korn og bælgsæd på rækker får Anders Lund, Brædstrup, stærkere efterafgrøder, mindre ukrudt og bedre jordstruktur. Nu forsøger den eksperimenterende planteavler sig også med direkte såning.

Samsø Mel har eksisteret i to år og har efterhånden høstet så mange kunder, at parret bag gårdmølleriet, Ida og Morten Kristensen, tror på en fremtid for virksomheden, men likviditeten er stadig en udfordring.

20-21

ERHVERV ØKOLOGI

Dansk And i Struer

Side 18-19

I forslaget til Finanslotil ’Grøn omstillingsfond’

Økologisk Landsforenings succesfulde føde-

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har fjernet støtten til

Grøn omstillingsfond på Finansloven 2016. Men det står hen i det uvisse, hvorfor ministeren har truffet denne beslutning, som blandt andet kommer til at ramme den meget roste økologiske fødevarerådgivning, som Økologisk Landsforening står for.

Økologi & Erhverv har spurgt ministeren om, hvorfor regeringen sløjfer Grøn omstillingsfond. Der er tale om 5 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. til administration i ministeriet. Ministeren har ikke besvaret spørsmålet.

I Økologisk Landsforening undrer man sig over beslutningen - ikke mindst fordi Den økologiske Føde-

varerådgivning er blevet fremhævet af både Vækstteam Fødevarer samt Natur- og Landbrugskommissionen, som et effektivt redskab for produktinnovation og afsætning i mindre, økologiske virksomheder. Begge anbefalede en støtte til Økologisk Fødevarerådgivning, ligesom VK-regeringens ØkologiVision idenvæsentlig vej til lønsomhed i økologisk produktion.

-Vi har gennemgået oplægget til FL2016. Og vi er meget kede af, at

regeringen sløjfer de midler, der er afsat til Økologisk Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening. Vi mangler ét af de år, der var afsat midler til. Ikke nok med, at det saboterer et sundt erhvervspolitisk vækstinitiativ, det stritter også direkte imod regeringens egen politik om at sikre beskæftigelse og vækst i landkommunerne, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

I følge foreningen har Økologisk Fødevarerådgivning givet mindre virksomheder let adgang til konkrete råd om produktudvikling, og tilknytter gastronomiske, emballerings- og

hedernes produktinnovation. -Initiativet har sikret udvikling af et stort antal nye produkter for rela-ter til nye varer fra mikro- og småmøller, bagere, mejerier, og frugt- og medvirker til en øget værditilvækst og jobskabelse i økologisk landbrug

siger Per Kølster.

Regeringen taler med to tunger om økologi

FL2016: Dagbladet Information har set nærmere på misforholdet mellem, hvad miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen siger, og hvad hun gør. I anden udgave

om økologi har ministeren skrevet forordet, hvori man blandt andet kan læse følgende:

»Supermarkedernes hylder med økologisk mælk, æg og grønt bliver tømt hurtigere, end landmændene kan nå at fylde dem op. Derfor er der plads til landmænd.«

Målsætning forsvandt

Forordet blev publiceret to dage efter at Eva Kjer Hansen valgte at droppe målet om at fordoble det økologisk dyrkede areal i 2020. Og det sender nogle blandede signaler, mener formand for Økologisk Landsforening Per Kølster:

- Man siger med den ene hånd, at man gerne vil fremme økologien, men med den anden hånd vælger man ikke at fastholde målet om at fordoble arealet. Det er modstridende, siger Per Kølster til Information. Han tilføjer:

- Vi har brug for, at regeringen klart siger: Det er dén vej, vi skal med dansk landbrug. Det går jo

økologi. Så det er det helt forkerte tidspunkt at sende blandede signaler og skabe usikkerhed.«

Christensen, der er landbrugsordfører i regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti:

- Førhen har det stået meget tydeligt, hvad vi ville med økologien. Nu dropper man målsætningen om at fordoble arealet, men hvorfor dog ikke have sådan en målsætning?« spørger han.

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Med Lov Skal Land Bygges

Er der nogen i landbruget og fødevarevirksomhederne, der kender til love og regler, så er det os økologer. Ganske og aldeles frivilligt underlægger vi os et ’plus-sæt’ af reguleringer, som vi fastholder for at sikre økologiens troværdighed og budskaber. Og var verden, som man kunne drømme om, så ville vores økologiske regler erstatte i hobevis af andre regelkomplekser, som er skabt for at få styr på uheldige virkninger af gældende landbrugspraksis.

Eksemplerne er utallige. Miljøregulering burde eksempelvis være fremme enkle, miljørigtige og sunde metoder. Og så skal de være til at administrere både for den, der er underlagt reglerne, og for den, der være enkle, logiske og gennemskuelige, så risikoen for at overtræde dem alene kan skyldes fortsæt. Men sådan er det ikke i almindelighed i landbruget og i særdeleshed ikke i økologien. Guderne skal vide, der er meget, der kan gøres nemmere og bedre uden at slække på sikkerhed og principper.

Det er derfor med kyshånd at vi kan tage imod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens nærmest guddommelige felttog mod overimplementering. Vi har stribevis af forslag parat – for eksempel til hvordan vi kan skabe regler, der sikrer mere natur, nemmere tilskudsadministration og smidige miljøgodkendelser, og om hvordan vi nemmere kan håndtere vores dyr, hvordan vi kan

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

slippe for at kassere store mængder Det er derfor med kyshånd at vi kan tage imod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens nærmest guddommelige felttog mod overimplementering. medicin og meget, meget andet.

Nogle af disse forslag er nye og en logisk følge af de diskussioner og vedtagelser, som parterne i arbejdet med den tidligere regerings handlingsplan kom frem til. Nemlig det, der handlede om, at skal man for alvor rykke for økologien, skal dens forvaltning tænkes ud af boksen og på tværs af siloer.

Andre forslag er gamle og handler om at gøre livet nemmere ved mindre justeringer af eksisterende regler. Vi har sager, som vi har rendt ministerier og styrelser på dørene med i årevis, sager som kan få embedsmænd fra top til bund til at vende det hvide ud af øjnene, fordi vi udfordrer gældende normer.

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

87 32 27 28

Store såvel som små tandhjul skal smøres eller udskiftes. Det er økologiens væsen – omlægning og forandring - og en af økologiens gaver til landbrugs- og fødevareverdenen. Og jo mere turbo der kan sættes på en radikal nytænkning af reguleringen, des nemmere bliver det at lægge om, og jo mere attraktivt skulle det gerne blive at komme med i den økologiske verden fra jord til bord.

Selvom ingen kan være i tvivl om, at det nok var lidt dårlig timing, atlingsmål for 2020, så kan det være, at den drivkraft, der ligger i at gøre det nemmere at kaste sig ind i økologiens rækker, kan forstærke den udvikling, vi ser lige nu, og som virker ustoppelig: Eksporten har vækstrater, der er imponerende.

Detailhandlen kan ikke få økologiske varer nok. I de store gryder er økologien nærmest ved at koge over af begejstring. Borgerne elsker at få økologiske måltider ind ad døren.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Markedet er der, og endeligt langt om længe følger landbruget med. Priserne kan overbevise selv den mest skeptiske.

Så meget desto vigtigere er det at følge op. Markedet giver ikke sig selv. Vi ser resultatet af et målrettet og storstilet arbejde gennem mange år. Det skal følges op, og der skal prioriteres i de mange midler, som landbruget modtager i tilskud fra offentlige kasser. Vi ser frem understøtter økologiens vækstpotentiale og dens tilbud om at gøre gavn for samfundet. Vi ser frem til ministerens felttog for en nemmere verden. Heri kan ingen være uenige. OG … vi ser frem til at fordoblingen nås. Det Økologiske Fødevareråd erklærede sig forleden - på nær et medlem - enig i, at anbefale ministeren at fastholde målet. Og det kan jo

Demokratiets mølle maler. Med Lov Skal Land Bygges!

Økologi & Erhverv og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

4 En million økologiske juletræer

Fair Seed i Midtjylland har omlagt sin juletræs- og pyntegrøntproduktion til økologi, og de første økologiske juletræer er spiret i såbedene på planteskolen

5 To vindere er bedre end én taber og én, du ikke kender

Økologiske landmænd samarbejder på kryds og tværs; men dyr og maskiner hitter

6 Naturen er kompromisløs

Den nuværende naturplejeindsats i Danmark har to store udfordringer: Den hviler på et mangelfuldt grundlag, og betalingen for naturplejen er langt fra tilstrækkelig

8 Efterafgrøder er ren busines

Med korn og bælgsæd på rækker får Anders Lund, Brædstrup, stærkere efterafgrøder, mindre ukrudt og bedre jordstruktur. Nu forsøger den eksperimenterende planteavler sig også med direkte såning

9 Rækkeafgrøder på den billige måde Rækkedyrkning har fået en renæssance de seneste år. Mange har investeret i dyre, avancerede radrensere med gps, kameraer, såudstyr etc., men de dyre maskiner er ikke en forudsætning for succes

10 Nyt redskab til fordeling af mobil grøngødning

Udviklingsarbejde viser gode perspektiver i grønsagsdyrkning i faste kørespor uden pløjning, med mobil grøngødning og uden husdyrgødning

12 Etablerer 1050 stipladser i storstier i lejet bygning

Selskab fokuserer kun på svineproduktion og lader andre om planteavl og foderproduktion

13 Sorterer grisene ved hjælp af fototeknik

Vægtsortering med kameraer skal sikre en høj daglig tilvækst, et lavt foderforbrug samt levering tæt på den optimale slagtevægt

13 Få en sø gratis

Økologisk landmand Per Thomsen har gjort brug af Naturstyrelsen tilandre også få, men man skal skynde sig, hvis man vil være med i denne ansøgningsrunde

14 Klar til investeringsstøtte

De næste knap tre måneder kan økologiske landmænd søge tilskud til investeringer i nyttig teknologi. Som noget nyt kan mobile løsninger til fåre- og gedeholdet også komme i betragtning

14 Nyt fra ICROFS

Træer i svinefolden kan være vejen til mindre kvælstoftab

16 Grøntsagsgazellen fra Horsens

Hvis ikke de danske producenter er klar til at skrue op for produktionen, vil andre fylde hullerne på det europæiske marked, vurderer Jørgen Nielsen fra Northern Greens

17 McDonald’s tester økologiske bøffer syd for grænsen

18 Dansk And folder vingerne ud på havnen i Struer Går alt efter planen, bliver de første 12.000 ænder slagtet i denne uge

19 Mineslund sadler om Eirik Vinsand fra Mineslund har lavet aftaler om at levere kød til både nemlig.com, udvalgte Menu Gourmet-butikker og Føtex Food-kæden, mens han forventer at skrue ned for sit eget netsalg

20 Samsø Mel har fået fodfæste på fastlandet

Selv om ’bankens benspænd’ tvang Morten Kristensen til at frasælge en del jord, er han og hustruen ved at gøre Samsø Mel til en god forretning

Hvert andet eller hvert tredje bed?

På Barritskov er der gode erfaringer med løbende at afpudse grønt og lægge materialet ind mellem rækkerne af grøntsager. Nu overvejes det, om det er nødvendigt at have halvdelen af arealet liggende med grøngødning

Ny startkit til fødevarefællesskaberne

Den Gyldne Grundtvig 2015 går til Lone Landmand

Odder Højskoles kulturpris går til forfatteren, debattøren, bloggeren og den økologiske ildsjæl

Lone Vitus, som er mest kendt som Lone Landmand

FORMIDLING

AF JAKOB BRANDT

Fødevareblokker, aktivist og økolog

Lone Vitus kommer i fornemt selskab, når hun 10. november modtager prisen Den gyldne Grundtvig. Prisen er tidligere gået til koryfæer på den danske kunst- og kulturscene som Steffen Brandt, Johannes Møllehave, Benny Andersen, Niels Hausgaard og senest digteren Jens Rosendal.

Lone Landmand er en ivrig debattør om den måde, vi omgås dyr og deres velfærd på.

- Mine kerneværdier er retfærdighed, ordentlighed og omtanke.

De værdier er dem, der vækker de stærkeste følelser – de burde være udgangspunktet for menneskelig omgang med artsfæller, med dyr og med vores omverden. Resultatet er mærkbart, når de tilsidesættes, siger Lone Landmand, som modtager prisen ved et arrangement på Odder Højskole.

Folkelig, skarp og vedkommende

sin mand, Søren Sørøver alias Søren Kvist, til Brandbygegaard nord for Horsens Fjord. Her dyrker de deres 28 hektar med æbleplantage og vingård og stor omsorg for gårdens får, geder og høns, jord og fødevarer. Den gyldne Grundtvig blev indstiftet i 1999, og ifølge formand for komiteen bag kulturprisen, Bo Klindt

i år faldt på den østjyske økolog og madblogger:

- Lone Vitus, også kendt under sit blogger-navn, Lone Landmand, får prisen for gennem sit vedholdende, engagerede og indsigtsfulde arbejde med at formidle vigtige og aktuelle spørgsmål om bæredygtighed og grøn omstilling på en folkelig, skarp og vedkommende facon at bidrage til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af, siger han om priskomiteens valg.

Du kan følge livet på Brandbygegaard i ord og billeder på Lone Landmands hjemmeside.

Lone Vitus har godt 4000 følgere på facebook - herunder bl.a. ministre og brancheorganisationer, ligesom hendes blog har omtrent 100.000 sidevisninger om måneden.

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

En million økologiske juletræer

En lille million økologiske Nordmannsgraner er siden foråret spiret frem i såbedene i planteskolen. Marianne Bols er særdeles tilfreds med træernes rodudvikling hen over sommeren.

Fair Seed i Midtjylland har omlagt sin juletræs- og pyntegrøntproduktion til økologi, og de første økologiske juletræer er spiret i såbedene på planteskolen

JULETRÆER

sen.

Samarbejde med økologer

Økologiske regler Regler er en hindring

To vindere er bedre end én taber og én, du ikke kender

SAMARBEJDE: Økologiske landmænd samarbejder på kryds og tværs; men dyr og maskiner hitter

- Der er glædelige overraskelser i vores undersøgelse, hvor særligt det udbredte samarbejde om maskiner måske ikke er så forventet som samarbejdet om gødning i bytte for foder, siger Bjarne Hansen, der er projektleder i projektet: Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter, som Økologisk Landsforening gennemfører.

I forbindelse med projektet har Bjarne Hansen indsamlet viden om samarbejdet mellem økologiske landmænd med fokus på kvægbedrifter som omdrejningspunkt for samarbejdet -men også enkelte ægog fjerkræopdrættere.

Undersøgelsen viser, at der samarbejdes næsten lige meget om gødning, foder, pasning af dyr og maskiner.

- Det store samarbejde om dyr og

maskiner viser, at der er et tættere kollegialt samarbejde end forventet.

Det handler ikke kun om køb og salg, men også om kollegial sparring og tillid til kollegaers faglige kompetencer i forhold til dyr og maskiner, siger Bjarne Hansen.

Lokalt forankret

Udgangspunktet for samarbejdet er i 70 pct. af tilfældene lokale netværk - resten er formidlet via konsulenter.

- Det viser det vigtige i at facilitere det lokale netværk som udgangspunkt for det lokale samarbejde. Det er dér,

man kan samarbejde med. Selvfølgelig er det økonomiske aspekt vigtigt, men det fremgår meget klart at kemien skal passe, da det handler meget om tillid til hinandens faglige og personlige kompetencer - der er ikke skrevet meget ned, og et ord er et ord. Mundtlige aftaler overholdes til punkt og prikke. Og man skal ikke gå op i millimeterafregninger men generelt være rummelig i aftaleforholdet, siger Bjarne Hansen.

Lidt bliver til mere

Undersøgelsen viser også, at der er en stor grad af sneboldseffekt. Når først et samarbejde fungerer på en mindre del - så øges samarbejdsmængden til det omfang, det passer parterne.

- Det giver gode økonomiske perspektiver, men som før nævnt også kollegiale relationer. Og en nordjyde formulerede det således: To vindere er bedre end én taber og én, du ikke kender.

- Et andet kendt udtryk er, at ‘hvis ikke man har lyst til at drikke en øl i baren’, så skal man nok heller ikke starte et samarbejde, siger Bjarne Hansen.

Socialt aspekt

Den indsamlede viden viser også, at en sidegevinst ved samarbejdet er et større samarbejde end forventet om hjælp med arbejdskraft, afsætning og events på gårdene, hvor man hjælper hinanden og derved har et socialt aspekt inde i samarbejdet.

- Besvarelserne viser også at

så det bliver en integreret del af bedrifterne, at der er et samarbejde og ofte også som en nødvendig del, for at det økologiske sædskifte og dyrehold kan fungere og optimeres økonomisk - så man er afhængige af hinanden, siger Bjarne Hansen. Han tilføjer:

Mere økologisk synergi

Formål

- Dermed opstår også det store behov for tillid og respekt for samarbejdspartnerens forudsætninger for samarbejdet. Man skal kunne regne med, at der leveres, for ellers kan det betyde økonomisk nedtur for samarbejdspartneren.

ib@okologi.dk

Projektets formål er at øge samarbejdet og synergien mellem de forskellige produktionsgrene i økologisk landbrug, især planteavl og mælke/kødkvægsproduktion i Danmark for derved at styrke den økologiske produktion og omlægning af arealer til økologi.

Forventet effekt

et samarbejde med en kollega og derved opnår bedre udnyttelse af husdyrgødning, sædskifteeffekter, mere mangfoldig planteavlsproduktion og bedre økonomi pga. sparede foderomkostninger og højere udbytter pga. bedre udnyttelse af sædskifte og gødning.

Samarbejde

Noget for dig?

Er du økologisk landmand? Går du med en drøm om at etablere et samarbejde med en anden økologisk landmand? Måske har du allerede en egnet kollega i kikkerten? Økologisk Landsforening kan hjælpe dig i gang.

Udkast til aftaler, regneprogrammer til at regne på økonomi i forskellige samarbejder, gode råd til, hvad der skal tænkes over mv. samles

For at afprøve materialerne tilbyder vi 1-2 hold landmænd, at vi vil rådgive dem gratis i fasen med at etablere samarbejde – eller styrke etableringsfasen, hvis man er startet samarbejde inden for de sidste 6 måneder. Er du interesseret i at være case – så kontakt Bjarne Hansen på tlf: 21 15 87 06 eller mail BH@okologi.dk hurtigst muligt.

Ingentingsregering

FL2016: - Økologi er mere bæredygtigt end konventionelt landbrug, fødevarerne er sundere og har en højere kvalitet, og dyrevelfærden er bedre. Ikke nok med det er der også forretningsmæssige fordele ved at producere økologiske fødevare, siger Radikale Venstres fødevareordfører Andreas Steenberg, som er dybt utilfreds med, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil opgive målsætningen om at fordoble det økologiske landbrug i Danmark frem mod 2020.

- Det viser, at regeringen ingen ambitioner har på området. Det er en ingentingsregering. De svigter både landmændene og en udvikling af vores landbrugserhverv, de svigter forbrugerne, som i større og større grad efterspørger økologi, og de svigter miljøet. Det er derfor både klima- og miljøpolitisk og erhvervspolitisk en virkelig dårlig idé at opgive målet om en fordobling af økologiske landbrug i 2020, siger han og tilføjer:

- Der er rigtig mange landmænd, der er i gang med at konvertere fra konventionelt landbrug til økokæmpet for en større omlægning til økologisk landbrug. Og nu når vi begynder at kunne se en positiv udvikling, giver Venstre op. Radikale Venstre vil drøfte målsætningen for økologi med Venstre, når landbrugspakken skal forhandles, forsikrer Andreas Steenberg.

Naturen er kompromisløs

Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Århus, Morten D. D. Hansen kritiserer, at naturplejen i Danmark afspejler et landskabssyn mere end et natursyn.

Landbruget gå i retten

DRIKKEVAND: Landbruget vil trække Aarhus Kommune i retten, fordi Aarhus af hensyn til borgernes drikkevand vil forbyde sprøjtegift på marker i sårbare områder.

Sagen handler om en gruppe landmænd syd for Aarhus. Men den anses af Landbrug & Fødevarer for principiel og af betydning for landmænd i hele landet. Der er i Århus som mange andre steder pres på grundvandet. Kommunens grundvandsressourcer er stort set udnyttet. Et stigende indbyggertal kræver således endnu mere rent drikkevand de kommende år.

Derfor har beskyttelsen af grundvandet mod sprøjtegift de sidste ti år haft høj prioritet i kommunen, hvor der er fundet sprøjtegift i hver tredje boring.

Kommunen har vedtaget en særlig indsatsplan for Beder, Malling og Mårslet. Det betyder begrænsninger på kvælstof og sprøjtegift i områder, hvor stofferne kan sive til grundvandet.

Den nuværende naturplejeindsats i Danmark har to store udfordringer: Den hviler på et mangelfuldt grundlag, og betalingen for naturplejen er langt fra tilstrækkelig

NATURPLEJE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Jeg synes, det er paradoksalt, at Danmarks mest artsrige sommerfuglearealer er lufthavnsarealer, som kun bliver slået sjældent. På Djursland ved Tirstrup Lufthavn kan man stå på et areal, hvor der laves naturpleje, men hvor der hverken er blomster eller insekter, og kigge ind gennem hegnet på blomsterhavet på lufthavnens arealer.

Det er Morten D. D. Hansen, der her ærgrer sig over, at alle de gode intentioner om naturpleje resulterer i alt for lidt natur. Han er cand. scient. og arbejder som naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Århus. Derudover har han ansvaret for naturplejen på Mols Laboratoriet, som er en del af museet.

- Vi har Galloway-kvæg til at afgræsse den del af Mols Laboratoriets 150 hektarer, der er hede, eng og overdrev. Det koster museet 200.000 kr. om året, fordi vi skal hegne alle arealerne ind, og dyrene skal tilses dagligt. Det kan slet ikke løbe rundt for os, siger Morten D. D. Hansen.

Planen er derfor at indhegne hele området med ét hegn, og så lukke Przewalski-heste ind på arealet, og lade dem stå for naturplejen.

- De små vildheste er ikke husdyr, så vi er ikke forpligtet til at tilse dem hver dag. Vi kan derfor lade dem gå frit omkring på hele arealet, siger Morten D. D. Hansen.

Ensidigt fokus

At naturpleje ikke er en god forretning, kommer næppe bag på

nok også være bekendt med, at de gældende regler, hvor tilskudene til naturplejen tager afsæt i EU’s land-

brugsstøtte, ofte kritiseres af naturmedarbejderne i kommunerne for at

højde for om den natur, der plejes, også er den natur, der har den højeste naturværdi.

Morten D. D. Hansen går så vidt, som til at mene, at en hel del af den naturpleje, der i dag gives tilskud til, resulterer i mindre og ikke mere natur.

- Det er vigtigt ikke at forveksle landskab med natur. I den nuværende politik for naturplejen er der et ensidigt fokus på landskabstyper: lysåben natur, skov, agerjord etc. Men en eng uden blomster, har ingen naturværdi, siger Morten D. D. Hansen.

Dyretryk

Han peger på, at dyretrykket på naturarealerne er alt for højt, hvilket blandt andet er en følge af kravet om, at arealerne skal nedgræsses til et vist niveau på bestemte tidspunkter af året, en anden årsag til det høje dyretryk er, at tilskudet til naturplejen er så lille, at landmanden også skal have en indtægt fra salget af kødet fra de dyr, der har afgræsset arealerne.

- Den ideelle naturpleje skal selvfølgelig ligne naturen mest muligt, og i naturen er der lige præcist så mange dyr på et areal, som der er foder til i vinterperioden og i det tidlige forår. Når foråret starter er alt, der kan spises, spist, men hen over foråret og sommeren genvinder stauder og de et- og to-årige urter terræn, og de afgræssede arealer eksploderer i blomster, som tiltrækker en masse insekter, der igen tiltrækker insektædende fugle. Dyrene vil græsse på arealet, men de er ikke nok til at æde det hele. Den gødning, de græssende dyr året rundt efterlader på arealet, vil også tiltrække

alle de insekter, der lever på dyrenes lort, siger Morten D. D. Hansen og fortsætter:

- Den naturpleje, der foretages i Danmark, er meget langt fra dette ideal. Dyrene kommer for sent på græs, hvilket betyder, at de insekter, der er afhængige at dyrenes gødning, ikke har noget at leve af. Derudover er der om sommeren alt for mange dyr på arealerne, og de spiser op på et tidspunkt, hvor de ikke må spise alt, der gror på arealet. Græsser, stauder og urter når ikke at sætte hverken blomst eller frø. Resultatet er, at de insekter, der lever af blomsterne, udebliver fra arealet - og det samme gør fuglene, der lever af insekterne!

Kompromiser dur ikke

Morten D. D. Hansen peger på, at når denne ’naturpleje’ gentages år efter år, så er det fuglene, insekterne og de en- og toårige urter, der betaler prisen, og til sidst forsvinder de helt fra arealet.

- Det gør ondt at se, at det, vi kalder naturpleje, ikke plejer naturen. Mange tror, at storken er forsvundet fra Danmark, fordi vi har drænet vådområderne; men sandheden er, at storken er væk, fordi den primært lever af de dyr, der lever på de blomstrende enge og overdrev. Når naturen ikke blomstrer, forsvinder insekterne og de fugle, der lever af dem. Storken er ikke den eneste insektædende fugl, der er på retur eller helt forsvundet. Det samme gælder for viben, stærene, sort terne, pirol, gøgen, svalerne, hvepsevågen og lærkefalken, siger Morten D. D. Hansen.

Han fremhæver den svenske naturpleje, hvor der er stort fokus på naturnær pleje og artsrigdom, hvilket en hvilken som helst svensk grøf-

tekant er et strålende bevis på. Den svenske tilgang er ikke kun bedre end den danske i sit udgangspunkt, betalingen for naturplejen på 5.000 kr. pr. ha, er også langt bedre end

- Herhjemme har vi desværre fået italesat hele vores landskab som et naturlandskab, hvor der er mere fokus på landskabet end på artsrigdommen, og så tror vi, at hvis vi bare er gode på et par parametre, så klarer naturen nok selv resten; men sådan fungerer det ikke! Naturen er kompromisløs, og man kan ikke forhandle sig til god natur ud fra devisen: hvis du får lidt mere af det ene, så må du undvære lidt af noget andet. Enten er alle de betingelser, der skal være til stede for de enkelte arter, opfyldt - eller også forsvinder de. Sådan er det!

Morten D. D. Hansen efterlyser større bevidsthed - fra den enkelte borger til EU - om, at man kun skal støtte naturpleje, som tager afsæt i biodiversitetsmål, og ikke som i dag, hvor afsættet er landskabspleje.

Bønder og biologer

- Det kan aldrig blive en god forretning for en landmand, at lave naturpleje. Det kniber allerede i dag. Flere dyrt. Og hvis plejen også skal tage hensyn til biodiversiteten, bliver det helt umuligt, uden højere tilskud end i dag, siger Morten D. D. Hansen. Han fortsætter:

- Der er brug for at landbruget og biologerne går sammen om at beskrive den opgave, der skal løses, og så skal det beregnes, hvad det koster at lave en god pleje baseret på bevarelsen af en høj biodiversitet, for i sin nuværende form bliver naturpleje aldrig en rentabel driftsgren i landbruget.

ØKOLOGI & ERHVERV ER MIN FORETRUKNE KILDE

Få tilsendt avisen

Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Selvfølgelig er jeg mest opmærksom på nyheder inden for mit eget fagområde, men jeg læser alligevel hele avisen, da den kommer godt rundt og dækker økologien bredt.

Mogens Hansen, gartner, Harlev

ØKOLOGI

ERHVERV

MARK & STALD

STYRKET KONKURRENCEEVNE

I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION

For tiden afregnes økologisk mælk med en betydelig merpris i procent i forhold til tidligere. Merprisen har været betydelig lavere, og det kan sikkert ske igen.

I Vestjysk Landboforening har vi (kvæg-, drifts- og plantekonsulent) sammen med fem andre foreninger tjekket op på økologiske mælkeproducenters konkurrenceevne. Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond, Fonden for økologisk landbrug samt Mælkeafgiftsfonden.

Hvad kendetegner økologiske kvægbedrifter med god konkurrenceevne?

Mulighederne

og størrelserne på de enkelte bedrifter er meget forskellige – og godt for det, for de ydre rammer er ikke ens.

Vi har fokuseret på lokale bedrifter og sammenlignet med det samlede talmateriale, der dækker ca. 150 økologiske kvægbedrifter i Danmark.

Vores tese er:

• Enkelthed

• Setuppet passer sammen.

- Antal køer er tilpasset staldens reelle kapacitet

- Et stort afgræsningsareal – min. 0,5 ha muligt/ko

- Et godt sædskifte – og til jordtypen

• Udnyt i stedet for at udfylde rammerne

Mulighederne og størrelserne på de enkelte bedrifter er meget forskellige – og godt for det, for de ydre rammer er ikke ens. Udbytterne i marken og ydelsen fra køerne i EKM var meget forskellige, og de er også udslagsgivende.

Vigtigst er hele måden, bedriften er bygget op. Strukturudviklingen i hele samfundet inkl. landbruget har betydet til stadighed større bedrifter. I denne forbindelse er det en udfordring – og i større grad for økologien – at fastfolde enkeltheden og at hele ’setuppet’ passer sammen.

I tilknytning hertil kommer, hvordan rammerne – antal pladser i stalden – udfyldes eller udnyttes på. Her vil ’bankmanden’ meget nemt komme op i os alle. Jeg ganger et allerede opnået dækningsbidrag/ko med antal mulige pladser i stalden. Der kan være steder, hvor samlet dækningsbidrag bliver større med færre køer i stalden.

Efterafgrøder er ren business

Med korn og bælgsæd på rækker får Anders Lund, Brædstrup, stærkere efterafgrøder, mindre ukrudt og bedre jordstruktur. Nu forsøger den eksperimenterende planteavler sig også med direkte såning

EFTERAFGRØDER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Hestebønnerne er endelig høstet, og rester af stub og stængler ligger vissenbrune tilbage på marken. Det blev sent i år, men Anders Lund har ikke haft ekstra travlt med at så vinterrug af den grund. Den såede han nemlig allerede i maj, da han var færdig med at radrense hestebønnerne. Nu står de snorlige, grønne rækker af rug klar til at overtage marken uden nogen form for jordbearbejdning og dermed også uden nyspiret ukrudt.

36 cm mellem rækkerne

Anders Lund driver 70 ha planteavl på Åstrupgård i Østjylland, og han har systematisk gennem de seneste 10-15 år udløsninger, der får sædskifte, efterafgrøder og jordbehandling til at gå op i en højere enhed. Pløjefri etablering er blot det seneste skud på denne stamme. Foruden den undersåede vinterrug i hestebønnemarken prøver han i år at etablere vinter-

rug i stubharvet jord efter vårtriticale. En helt afgørende forudsætning for disse og andre af hans tiltag er, at alle afgrøder dyrkes på 36 cm’s rækkeafstand. Tidligere på måneden demonstrerede han systemet og fortalte om sine erfaringer ved en markvandring arrangeret af Økologisk Landsforening.

Efterafgrøder er ren business

Der er 36 cm mellem rækkerne – ikke fordi det er optimalt sådan teoretisk set, men fordi det var, hvad gårdens maskiner kunne ombygges til. Den store afstand giver fantastisk gode muligheder for at etablere efterafgrøder mellem rækkerne. Normalt er det rødkløver. Den er driftssikker og kraftig og passer i sædskiftet med rødkløver til frø. Anders Lund er dog klar til at udfordre rødkløveren. - Jeg har hidtil været meget kvælstof-

i husdyrgødning. Der er rødkløver utrolig god, men kvælstof er ikke nok. Efterafgrøden skal også give noget biomasse og noget mere diversitet. Jeg drømmer

passer optimalt til undersåning og rækkedyrkning, siger han og tilføjer: - Nogen tror, jeg er idealistisk, fordi jeg går så meget op i efterafgrøder. Det er jeg måske nogle gange, men det er også business. Efterafgrøder er ren business.

Strukturen er i orden

Anders Lund er stærkt optaget af jordens struktur, liv og frugtbarhed. Med det valgte sædskifte er jorden stort set altid bevokset, og al halm og stub nedmuldes. Ambitionen er nu at udfordre ploven og eksperimentere med reduceret jordbehandling.

At dyrkningssystemet er godt for jorden, afslørede spade og jordspyd, som var med på turen gennem markerne. Med var også Lars Munkholm, der forsker i bl.a. jordstruktur ved Aarhus Universitet og gav deltagerne indblik i, hvad man kan læse ud af jordens udseende og lugt. Lars Munkholm kunne konstatere, at det eneste sted, jorden var kompakt og trykket, var i forageren.

Rækkeafgrøder på

den billige måde

Rækkedyrkning har fået en renæssance de seneste år. Mange har investeret i dyre, avancerede radrensere med gps, kameraer, såudstyr etc., men de dyre maskiner er ikke en forudsætning for succes

EFTERAFGRØDER

AF KAREN MUNK NIELSEN

Når man siger rækkedyrkning og radrensning af korn, vil nogle helt naturligt tænke kamerastyring, gps og intelligente radrensere til mange hundrede tusinde kroner. Men man kan sagtens klare sig med meget mindre. Det gør Anders Lund, Brædstrup. Hans maskinpark består af et -

maskiner og en radrenser, han selv har ombygget.

- Alt, hvad jeg har, er gammelt. Jeg mener, de gamle maskiner kan gøre arbejdet lige så godt, som de nye, smarte kan. Man skal blot kende sine maskiner og køre ordentlig med dem, pointerer han og tilføjer:

- Men de nye kan gøre det hurtigere!

Gammelt og billigt

Anders Lunds radrenser er frontmonteret, og ved anden rensning i maj spænder han såmaskinen i bagliften og sår efterafgrøde - eller næste ho-

Vinterrug er sået for et par dage siden i stubharvet mark.

vedafgrøde - direkte i den løsnede jord.

Ifølge Anders Lund er stubharven med vingeskær dog et lige så vigtigt redskab som radrenseren. De to tilsammen med kraftige efterafgrøder holder rodukrudtet i skak.

ger kunne klare sig med en god stubharve, en såmaskine og en radrenser, funderer han. Han fremhæver dog også brakpudseren, som han benytter efter høst. Med rødkløver som gennemgående og kraftig efterafgrøde er han nærmest nødt til at sætte en høj stub. Den og rødkløveren får efterfølgende en omgang tæsk med brakpudseren, der er forsynet med inden nedmulding.

Den billige maskinpark er en væsentlig grund til, at Anders Lund kan skabe økonomisk overskud af 70 ha økologisk planteavl med udbytter på 35-40 hkg/ha.

- Der var en gang, jeg brugte meget tid på at regne maskinomkostninger og DB2 ud. Det er jeg holdt op

Vinterrug i stub efter hestebønner. Rugen blev sået ved anden radrensning i maj.

Åstrupgårds dyrkningssystem

Anders Lund har drevet økologisk planteavl på gården siden 1999.

70 ha JB 3-5

Sædskifte: Rødkløverfrø – Vårtriticale – Vinterrug m. kløver – Hestebønner – Vinterrug m. kløver – Vårtriticale m. rødkløverudlæg 36 cm’s rækkeafstand

Radrensning - ingen strigling

Altid stubharvning før pløjning

Konventionel husdyrgødning: 42 kg N/ha

Anders Lund har været økologisk planteavler siden 1999 og har siden udviklet dyrkningssystemet, så han gennem et sammenhængende sædskifte håndterer næringsstofforsyning, ukrudtsregulering og opbygning af en god jordstruktur.

med. Maskinomkostningerne er meget lave. Og ja, jeg betaler skat. Ikke topskat, men dog skat.

Jordstrukturen er løs og god.

Fotos: Karen Munk Nielsen

Følg med næste år

Maskinpark

To gamle 4 m Nordsten såmaskiner

Kverneland stubharve m. vingeskær

Kverneland plov 4 m radrenser

Brakpudser

Såbedsharve Tromle

Den beregnede notering for økologiske smågrise er ændret

SMÅGRISE: Der er fortsat fantastisk god økonomi i økologisk svineproduktion. Med uændret markedstillæg er der et resultat per gris på 621 kr./gris i uge 44, 2015. Det oplyser Videncentret for Svineproduktion.

Nu øger soholder sin andel af overskuddet per gris fra 35,6 pct. i det gamle grundlag til 41,2 pct. i det nye grundlag, hvilket alt andet lige øger smågriseprisen ved 30 kg med 35 kr./kg. Den samlede justering i smågriseprisen bliver endnu større. Ved 30 kg stiger smågriseprisen med 65,6 kr./30 smågrise, fordi soholdet har mindre effektivitetsfremgang end slagtesvineholdet i det nye grundlag.

På www.aastrupgaard.eu kan man læse mere om Anders Lunds dyrkningssystem og se billeder af maskiner mm.

Om projektet

’Demonstration af nye økologiske løsninger’ er et toårigt projekt, hvis mål er at udbrede kendskabet til velfungerende økologiske løsninger i stald og mark. Det sker gennem:

Demonstrationer i praksis

Web-baseret håndbog

Marvandringen hos Anders Lund er et led i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger. Planteavlskonsulent Malene Storm Kræfting, som havde arrangeret markvandringen, inviterer allerede nu til en opfølgende markvandring hos Anders Lund til sommer. Her vil man kunne se eller gense markerne og det pløjefri eksperiment, når afgrøderne er i fuld vækst. - Det er spændende at følge en innovativ økologisk landmand som Anders, der tør prøve nogle af de grænser af, vi ikke så tit ser prøvet af. Det kan vi alle lære meget af, både landmænd og konsulenter, siger Malene Kræfting.

Med uændrede foderpriser var der stort set ingen ændringer i de samlede omkostninger per produceret økologisk svin i Danmark. Grundlaget for økologisk smågrisenotering gælder fra uge 44.

Kvaliteten af økologisk kløvergræsensilage halter

ENSILAGE: Fordøjeligheden af økologisk kløvergræsensilage fra 2. slæt og senere ligger på landsplan under det anbefalede niveau på 75. Det kan gå ud over grovfoderoptagelse hos de økologiske køer, og dermed ydelsen, pointerer Seges Økologi på Landbrugsinfo.

I økologiske rationer er kløvergræsensilage som regel det dominerende grovfoderemne, mens majs og ensilage af rene græsser vægter mindre. For at vurdere grovfoderkvaliteten er det derfor relevant at se tættere på kvaliteten af den økologiske kløvergræsensilage.

Høster 10 t hvede pr. ha

HVEDEHØST: En engelsk økolog nær grænsen til Skotland har opnået 9,9 t/ha i vinterhvede som gennemsnitsudbytte på 9 ha. Planteavleren vurderer ifølge Farmers Weekly at det høje udbytte delvis kan forklares med tilstrækkeligt med sol på de rigtige tidspunkter samt omhyggelig ukrudtskontrol.

Hveden er sået med 220 kg/ha i begyndelsen af oktober 2014. Forfrugten var to år med hvidkløvergræs.

Fødevarepris til øko-svineproducent

FØDEVAREPRIS: Jesper Adler, der producerer økologiske grise på Gelstrupgård ved Egebjerg, har modtaget Odsherred Kommunes

Fødevarepris 2015.

Jesper Adler, som årligt leverer 3.000 slagtesvin til Friland, kunne glæde sig over, at blive beskrevet som et fyrtårn for fødevareproduktion i Odsherred.

Jesper Adler viser gerne sin produktion frem for kommunens borgere.

gange om året, så folk har mulighed for at komme ind og se mine grise og min produktion. Jeg tager også gerne elever ind, og tit er arbejde, som det jeg kan tilbyde, det helt rigtige for unge, der måske er blevet trætte af skolen, siger Jesper Adler.

Søg tilskud til investe-

ring i teknologier

TILSKUD: Du kan nu søge om tilskud til investeringer i nye teknologier på økologiske bedrifter gennem ordningen Økologisk Investeringsstøtte 2015. Som noget nyt er der mulighed for at søge tilskud til får og geder som et sjette indsatsområde. Man kan søge tilskud indtil 12. januar 2016. Puljen er på 40 mio. kr. Ordningen skal bidrage til at udvide det økologiske areal og den økologiske produktion inden for svin, kvæg, frugt, bær og grønt, planteavl, æg og fjerkræ, får og geder.

ICROFS: Fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen roser ICROFS for at have sikret banebrydende forskningsresultater inden for økologien, som gør en forskel både for miljøet og landmandens økonomi. Det skriver hun i forordet til anden udgave af ’Ny viden om økologi,’ som netop er udkommet. Bogen, der giver et lettilgængeligt overblik over resultater fra projekterne i forskningsprogrammerne Organic RDD og Core Organic 2011-2015, kan downloades fra ICROFS hjemmeside.

Nyt redskab til fordeling af mobil grøngødning

Udviklingsarbejde viser gode perspektiver i grønsagsdyrkning i faste kørespor uden pløjning, med mobil grøngødning og uden husdyrgødning

GRØNGØDNING AF KAJ LUND SØRENSEN

Sidst i september var der verdenspremiere på en nyudviklet grøngødningsudlægger på Aarstidernes forsøgsmark ved Barritskov.

I projektet Økologi i Sporet udvikles et system med grønsagsdyrkning i bede med faste kørespor uden pløjning, med mobil grøngødning og uden husdyrgødning. En af aktiviteterne er at udvikle mekaniske løsninger til at udlægge frisk afhugget materiale mellem grønsagsrækker, hvorefter det nedmuldes.

Det er Yding Smedie, som har udviklet grøngødningsudlæggeren i samarbejde med Århus Universitet, Økologisk Landsforening og de øvrige partnere i projektet.

- Vi har bygget en maskine, der

så det kommer ned mellem afgrøderne, forklarer Leif Jensen fra Yding Smedie de cirka 40 fremmødte deltagere i markdemonstrationen.

Grønsagerne dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødre kriterier har været, at vognen skal

have en forholdsvis stor frihøjde, så den kan køre i forskellige kulturer. Vognen må heller ikke være for tung at køre rundt med mellem bedene. Grøngødningsudlæggeren er bygget

servogn. Bagerst sidder en fordelerkasse med to store valser, der rykker materialet fra hinanden og smider det ud på bagpladen, der fordeler grøngødningen ned mellem grønsagsrækkerne i bedet.

Maskinen testes i græs høstet med en traditionel grønthøster, og det giver lidt problemer at håndtere det lange græs.

- Det er lidt vanskeligt at tildele grøngødningen helt jævnt, når det er så vådt som her og når det er høstet med en almindelig grønthøster, konstaterer Leif Jensen, Yding Smedie.

Princippet virker

- Maskinen er lavet til at håndtere

princippet virker. For at der kan laves et godt stykke arbejde, skal græsset snittes kort. Vi har prøvet med

lettere, forklarer han.

- Hvis den arbejder i rent kløver, vil det gå lidt bedre end her, vurderer landbrugs- og miljøchef på Barritskov, Svend Daverkosen.

Skal fræses ned

Efter fordelingen af grøngødningen indarbejdes den i jorden mellem rækkerne med en rækkefræser, og her kan det også give problemer at nedmulde det lange materiale i jorden. Svend Daverkosen pointerer, at

materialet skal have kontakt med jorden, så mikroorganismerne kan komme i gang med arbejdet og kvælstofudnyttelsen kan blive høj.

- En kvælstofudnyttelse på 70-80 pct. er ikke urealistisk, hvis vi gør det godt, siger han.

En anden grund til, at der skal nedmuldes, er, at et tykt lag græs på at radrense i afgrøderne. Svend Daverkosen mener, at grøngødningen skal tilføres på så tidligt et tidspunkt, at der efterfølgende vil være behov for ukrudtsbekæmpelse.

- Hvis vi skal have et system, der virker, er vi nødt til at arbejde med så små mængder, at vi kan radrense i afgrøden bagefter, siger han.

Grønsager gødes løbende

Grønsager har behov for at få tilført gødning løbende i vækstsæsonen, og derfor skal grøngødningen af-

Svend Daverkosens foreløbige konklusion er, at der skal tilføres små mængder ad 2-5 gange.

- Det er tilførsel i løbet af maj, juni, juli og august, der er mest interessant. 2-5 gange i sæsonen er

vurderer han.

I marken omkring ham er der både

Økologi i Sporet

grønkål, spidskål, salat og majs. I Økologi i Sporet arbejdes bl.a. på at grønsagskulturer har kvælstofbehov og hvor meget kvælstof der tilføres med en given mængde grøngødning på forskellige tidspunkter.

Har fokus på kvælstofprisen - I stedet for at bruge tiden på at hente husdyrgødning langt væk, skal vi nok bruge tid på at håndtere grøngødning, mener Barritskovs landbrugschef.

Han er opmærksom på, at der er en risiko for, at omkostningerne til maskiner og håndtering sender prisen pr. kg kvælstof langt i vejret. Men alternativet - import af husdyrgødning - er også dyrt.

- I mange situationer i praksis kommer prisen op på 40-100 kr. pr ton husdyrgødning - det kan være med relativt dårlig tilgængeligt kvælstof i dybstrøelse - og det er situationen for mange, pointerer han.

Svend Daverkosen håber, at en fokuseret indsats med mobil grøngødning kan skaffe kvælstoffet noget billigere.

Udvikling af det pløjefri mobile grøngødningssystem til grøntsager er en del af projektet ’Økologi på sporet’. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

Hvert andet eller hvert tredje bed?

På barritskov er der gode erfaringer med løbende at afpudse grønt og lægge materialet ind mellem rækkerne af grøntsager. Nu overvejes det, om det er nødvendigt at have halvdelen af arealet liggende med grøngødning

GRØNGØDNING

AF KAJ LUND SØRENSEN

I udviklingsarbejdet på Barritskov Gods eksperimenteres med et næringsstofproducerende areal af samme størrelse som arealet med grønsager. Hidtil har der været et system med halvt af hver - altså bede, hvor der er helholdsvis grønsager og grøngødning i hver andet bed. Der er således 2,18 m brede bede til at producere mobil grøngødning til afgrøden ved siden af i et bed af samme bredde.

Hver anden eller hver tredje? - Vi har ikke oplevet kvælstofmangel i grønsagerne, så måske kan vi nøjes med at have grøngødning i hvert tredje bed, fortæller Svend Daverkosen.

Han har gode erfaringer med løbende at afpudse grønt, når det bliver for højt og/eller grønsagerne mangler gødning og derefter lægge materialet ind mellem rækkerne. Det er andet år, projektet kører, og indtil nu har han tilført mobil grøngødning til grønsagerne med håndkraft.

Svend Daverkosen overvejer, om det virkelig er nødvendigt at have halvdelen af arealet liggende med grøngødning.

Måske er det nok med at hvert tredje bed på JB 7-jorden ligger med grøngødning, der bruges til at gøde grønsagerne. Det vil sige et system med to bede med grønsager for hvert bed med grøngødning. Eller sagt på en anden måde: et år med grøngødning og to år med grønsager.

Hurtig effekt

Som grøngødning afprøver han bl.a. en blanding af 4 kg rødkløver og 20 kg rajgræs. Der er også bede med rødkløver, perserkløver, alsikekløver og alm. kløvergræsblanding. Ifølge

Svend Daverkosen skal græsset med i blandingerne for at holde på kvælstoffet i jorden, men også for at sikre, at udlægget, der etableres i september, overlever den første vinter. Målinger i afklippet grøngødning i august og september viser et C/N forhold på 10-15.

Svend Daverkosen er overrasket

over, at C/N ligger så lavt, men vurderer, at det skyldes nok, at græsset pudses af jævnligt, så det slås, når det er 30-40 cm højt.

- Umiddelbart ser det fornuftigt ud. Det vil sige, vi har masser af gødning, der er umiddelbar tilgængelig.

- Ved et C/N forhold under 15 er der en relativ god mulighed for en høj kvælstofudnyttelse. Her burde vi kunne komme op på en kvælstofudnyttelse på over 80 pct., når vi nedmulder den friske grøngødning, vurderer han.

Spadefræser erstatter ploven Med i regnskabet hører naturligvis også forfrugtsværdien. Det vil sige,

at hele gevinsten ikke hentes alene i den afklippede grøngødning i bedet ved siden af, men også fra grøngødningsbedets forfrugtsværdi i sædskiftet til næste års grønsag.

På Barritskov har en spadefræser erstattet ploven. Spadefræseren bruges primært til at nedmulde grøngødningsbedene i foråret inden, der sås eller plantes grøntsager samt i efteråret til at nedmulde afgrøderester, før såning af grøngødning.

Dansk øko-forskning

har meget at lære

TYSKLAND: Tyskland afsætter årligt millioner af euro til økologisk forskning og udvikling på 14 forskningscentre rundt om i delstaterne. Et af dem arbejder udelukkende med økologisk forskning.

- Vi burde kigge syd på og lade os inspirere af den tyske forskning, for der er virkelig meget at hente, siger Ilse A. Rasmussen, der er koordinator for det danske Organic RDD program og som netop har besøgt instituttet i Trenthorst mellem Kiel og Lybeck til ICROFS nyt.

6-39 t grønmasse pr. ha 12-20 % ts 3-5 % N

45-200 kg N/ha

42-45 % C C/N på 10-15

Foreløbige data fra Økologi i Sporet. Indhold i afklippet grøngødning på Barritskov, målt i august og september. Kilde: Landbrugs-og miljøchef hos Aarstiderne, Svend Daverkosen.

Økologi-Kongres åben for tilmelding

Hvis den friske grønmasse indarbejdes i jorden, er en kvælstofudnyttelse på 70-80 pct. ifølge landbrugsog miljøchef på Barritskov, Svend Daverkosen, ikke urealistisk.

KONGRES: Der er nu åbnet for tilmelding til Økologi-Kongres 2015, som den 25. og 26. november byder på 100 foredrag og oplæg om økologiens succes og sted i Vingstedcenteret ved Vejle. Omkring 75 danske forskere og eksperter står klar til at give et overblik over økologiens bidrag til samfundsgoderne, natur & biodiversitet, miljø, energi & klima, mennesker og dyrs sundhed og velfærd samt landdistriktsudvikling.

Økologikongres med internationalt spor

KONGRES: For første gang tilbyder økologikongressen nu et internationalt spor. På både første og anden dagen af ØkologiKongres 2015 gennemføres en række møder på engelsk med internationale gæster og oplægsholdere.

På kongressens første dag holdes møder på engelsk omkring planteforædling. Det er projektet COBRA, som står for møderne. Projektet kobler økologiske forædlingsaktiviteter inden for korn og bælgsæd på tværs af Europa. Der er fokus på både forædling af sorter og populationer. På andendagen er det projektet ØkoProtein, der bidrager med et internationalt spor om proteinafgrøder. Projektet har banet vej for at danske økologiske husdyr kan fodres med dansk økologisk proteinfoder ved at arbejde med hele produktionskæden.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 44: 9,40 kr.

Friland A/S giver i uge 44 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 44: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 44: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.004,90 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,44 kr. 25-30 kg: 17,76 kr. 30-40 kg: 14,46 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 44: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,00 kr./kg, kontrakttillæg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Etablerer 1050 stipladser i storstier i lejet bygning

Selskab fokuserer kun på svineproduktion og lader andre om planteavl og foderproduktion

SLAGTESVIN

AF KAJ LUND SØRENSEN

En ny slagtesvineproduktion vest for Kolding er et godt eksempel på den slags drivere, der kan skabe øget omlægning hos planteavlere. Slagtesvinene aftager økologisk korn og protein og er desuden i stand til at levere økologisk husdyrgødning - såvel

I Bække vest for Kolding har Mads Thinggaard Kristensen ombygget en lidt ældre minkhal til en økologisk slagtesvinestald med 1.050 stipladser. Bygningen på 2.400 kvm. er indrettet med tre storstier med plads til med plads til 350 smågrise. Fra alle stier er der adgang til udeareal. Det samlede udeareal er 900 kvm.

En ny generation etablerer sig Samarbejdet omkring den nye svinestald kan måske også ses som model, der gør det muligt for en ny generation at komme ind i erhvervet.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Ud over Mads Thinggaard Kristensen, som tidligere på året blev færdiguddannet virksomhedsleder fra Bygholm Landbrugsskole, udgøres selskabet, Stenager Økologiske Slagtesvin ApS, af Nicolaj Petersen, som har over 600 søer ved Hovborg.

Det er partneren, Nicolaj Pederved 15 kg, nogle ved 30 kg.

De to partnere har også økologisk slagtesvineproduktion på en anden ejendom. I alt kommer selskabet til at producere 10.500 slagtesvin årligt.

Barmarksprojekt blev droppet

Den nye stald var oprindelig tænkt som et barmarksprojekt, men Mads Thinggaard Kristensen, som har været initiativtager til projektet, er glad for, at det aldrig blev til noget med barmarksprojektet.

- Det skulle afskrives over 20-30 år. Her afskriver vi det hele over ti år, forklarer han.

Ti år er det samme som lejeaftalen.

Partneren, Nicolaj Petersen, havde allerede gennem længere tid lejet nabobygningen til sine slagtesvin.

- Denne minkhal stod tom, og så begyndte jeg at regne på det. Løsningen med en lejet bygning er meget bedre end barmarksprojektet. Det at etablere samme produktion i et

“

nyt barmarksprojekt, fortæller Mads Tinggaard Kristensen, som kom igennem med projektet hos den tredje bank, han kontaktede. Banken har ydet driftskredit. Den nye produktion

Eksempelvis er Vestjyllands Andelningen. Og så er der leaset, hvor det har været muligt.

Miljøgodkendelsen gik hurtigt igennem. Den klarede Vejen Kommune på tre måneder.

Drømmer om grise på marken Den nyetablerede svineproducent fremhæver, at der er et areal med dybstrøelse.

- Der skal være en del dybstrøelsesareal. Det bør altid være et krav i økologi, pointerer han.

Som det er indrettet, består udendørsarealet at beton og spalter, men Mads Thinggaard Kristensen kunne

og har en drøm om på et tidspunkt at få grisene helt ud på de nærliggende marker.

- Det vil være godt, hvis de kan få kontakt med jord. Men det er fremtidsplaner, tilføjer han.

Denne minkhal stod tom, og så begyndte jeg at regne på det. Løsningen med en lejet bygning er meget bedre end barmarksprojek-

samme produktion i et nyt barmarksprojekt.

MADS TINGGAARD KRISTENSEN

Samtidig afviser han ikke tanken om, at det af miljømæssige hensyn vil være godt snart at komme i gang med at få etableret skov med pil, popler og grantræer.

Det er sjovt

Mads Thinggaard Kristensen, der selv skal passe besætningen, er i sin uddannelse gået målrettet efter at starte økologisk slagtesvineproduktion.

- Jeg synes, det er sjovt at producere økologiske slagtesvin. Her oplever jeg, at det er dyr, vi arbejder med, siger Mads Thinggaard Kristensen, som også har erfaring med konventionel svineproduktion.

Jord er for dyrt

Stenager Økologiske Slagtesvin ApS arbejder udelukkende med slagtesvineproduktion. Virksomheden er ikke involveret i planteavl og dyrker ikke selv foder. Al foder leveres af Vestjyllands Andel.

- Vi har ingen jord. Planteavl kan ikke forrente de jordpriser, vi har i dag, vurderer Mads Thinggaard Kristensen.

- Hvis jordpriserne falder, kan jeg som det er nu, vil det ødelægge afkastet i virksomheden, tilføjer han.

Gødningen ikke afsat

Den ikke ubetydelige mængde økologiske svinemøg er endnu ikke afsat. Nicolaj Pedersen tager lidt af gødningen, og det forventes at økologiske planteavlere aftager hovedparten.

Øverst i sorteringsboksen sidder et kamera og to lasere og peger ned på grisen. Teknikken og softwaren måler bredde og længde på grisen, regner ud, hvad den vejer og kan også måle kødprocenten. Sortering efter vægt og hvor meget kød, der er på dyrene, giver mulighed for fasefodring. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Sorterer grisene ved

hjælp af fototeknik

Vægtsortering med kameraer skal sikre en høj daglig tilvækst, et lavt foderforbrug samt levering tæt på den optimale slagtevægt

SLAGTESVIN

AF KAJ LUND SØRENSEN

I den nye økologiske svinestald i Bække står tre sorteringsbokse, der hver kan håndtere 350 grise og sortere grisene, så de ved levering kommer så tæt på den optimale slagtevægt som muligt.

- Der er 20 kg margin inden for basisgrænserne, men jo tættere, man kommer på den øverste grænse, jo bedre er det. Det betyder meget, når hver kg afregnes med 30 kroner. Det er der, vi kan tjene penge, forklarer Mads Thinggaard Kristensen.

Han peger desuden på, at det stresser grisene, når de hver uge skal ind og ud af en vægt, og at det øger foderforbruget.

Vil gerne slippe for at veje

Han lægger vægt på, at det skal være let at arbejde i stalden, og vil gerne slippe for at veje før slagtning. Men en bedre afregning er ikke eneste gevinst ved sorteringsboksene.

Øverst i sorteringsboksen sidder et kamera og to lasere og peger ned på grisen. Teknikken og softwaren måler bredde og længde på grisen, regner ud, hvad den vejer og kan også måle kødprocenten. Sortering efter vægt og hvor meget kød, der er på dyrene, giver mulighed for fasefodring.

Få en sø helt gratis

Økologisk landmand Per Thomsen har gjort brug af Naturstyrelsen tilskud til søer på landbrugshan en gratis sø. Det kan andre også få, men man skal skynde sig, hvis man vil være med i denne ansøgningsrunde

TILSKUD TIL SØER

LINE SKOUBOE

Før var det en lav, fugtig plet, som var besværlig at dyrke – i dag ligger her

med et nærliggende vandhul og en nyplantet skov.

Per Thomsen, Hellevad, vil gerne have mere natur på sin ejendom, og det seneste skud på stammen er søen på omkring 900 m2, som er blevet gravet ud i løbet af sommeren.

Per Thomsen benyttede sig af muligheden for at søge tilskud til sin sø i Naturstyrelsen. Tilskuddet på 15.000 rakte både til konsulentarbejde og maskinstationens gravearbejde. Foto: Jesper Tofft, Ravnhøj Consult.

Sparer penge til foder

- Vi sorterer efter, hvilken slags foder, grisene skal have. Vi kører med to blandinger med forskelligt energiindhold. Energirig og energifattig.

- Der kan tjenes meget ved at bruge det rigtige foder. Der er 20-30 kr. pr. 100 kg i prisforskel mellem de to blandinger. Det bliver mange penge, når de æder omkring tre kg om dagen, understreger Mads Tinggaard Kristensen.

Han budgetterer med en daglig tilvækst på 900 g fra 30 kg og op, men han lægger ikke skjul på at ambitionerne er at komme højere op. Ligeledes håber Mads Thinggaard Kristensen, at teknikken kan bidrage til at holde foderforbruget nede på tre FE pr. kg tilvækst eller lavere.

Optisort er nyt i Danmark Kameraet Optisort, der er leveret af Unitron a/s, er meget udbredt i Tyskland.

- Optisort er jo ret nyt i Danmark. Jeg er den fjerde danske landmand, som har investeret i systemet. Og der er ingen andre økologer, som bruger det.

Han fremhæver, at der ikke er nogen vægt, som skal holdes ren og vedligeholdes. Og lågerne åbnes vha. trykluftslanger.

Han er lidt spændt på, hvor godt sorteringen kommer til at fungere.

- Det er en stor åben stald, og hvis grisene er for beskidte, så kan kamekontrasterne på grisen, siger han.

Alligevel er er Mads Thinggaard Kristensen så begejstret for teknikken, at han allerede nu klar til at instalde.

Den er nu klar til, at ænder og andre fugle og dyr begynder at benytte den. Per Thomsen er glad for sin nye sø, og han kan også glæde sig over, at den ikke har kostet ham andet end den jor, den ligger på.

- Det gik i nul. Naturstyrelsen har givet et tilskud på 15.000 kr. Gravearbejdet kostede 10.000 kr. og konsulenthjælpen 5.000 kr., fortæller han.

Fik inspiration i erfagruppe

For Per Thomsens vedkommende

udsprang ideen om en ny sø på ejendommen af en natur-erfagruppe i Økologisk Landsforening, som han deltog i sidste år. Her mødte han naturkonsulent Jesper Tofft fra Ravnhøj Consult, som samarbejder med Økologisk Landsforening om planlægning og projektering af naturtiltag på landbrug. Jesper Tofft har solid erfaring med anlæg af søer og har stået for at søge tilskud og indhente de nødvendige tilladelser.

Ny ansøgningsrunde i januar Næste frist for at søge støtte til søer som Per Thomsens er 31. januar, men man skal i gang med arbejdet nu, understreger Jesper Tofft.

- Tilladelserne fra kommunen skal

være i hus, inden man søger Naturstyrelsen om tilskud. Hvor lang tid det tager, varierer fra kommune til kommune, men det er under alle omstændigheder på høje tid at lave forarbejdet, hvis man vil i betragtning, siger Jesper Tofft.

Betingelserne for tilskud er i øv-

600 m2, og at jorden ikke er fredet eller omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

TEMAEFTERMIDDAG OM RECIRKULERING AF NÆRINGSSTOFFER TIL MARKERNE

SEGES Økologi og Økologisk Landsforening afholder Temaeftermiddag

Onsdag den 4. november kl. 13.00–17.00

Vi mødes hos Komtek, Drivervej 8, 6670 Holsted, hvor vi skal se og høre om virksomhedens arbejde med recirkulering. Komtek byder på kaffe.

Herefter besøg hos landmand Kurt Kjelde, Vamdrupvej 39, 6580 Vamdrup, som fortæller om erfaringer med brug af recirkulerede produkter.

Vi kigger på jorden ved en spadediagnose for at vurdere jordens frugtbarhed.

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Mere information fås hos Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening, bh@okologi.dk, tlf. 21158706 og Margrethe Askegaard, SEGES Økologi, mga@seges.dk, tlf. 51813355.

Markvandringen er en del af projektet ”Næringsstofferne retur til markerne”.

Klar til investeringsstøtte

De næste knap tre måneder kan økologiske landmænd søge tilskud til investeringer i nyttig teknologi. Som noget nyt kan mobile løsninger til fåre- og gedeholdet også komme i betragtning

INVESTERINGSSTØTTE

AF KAREN MUNK NIELSEN

21. oktober åbnede NaturErhvervstyrelsen ansøgningsrunden for økologisk investeringsstøtte. Der er 40 mio. kr. i puljen, og som noget nyt er det i år muligt at søge tilskud til udstyr til det økologiske fåre- og gedehold. Det drejer sig primært om mobile løsninger inden for fangefolde, hegn, vægt og lammeskjul. Små gårdbiogasanlæg er også blandt nyhederne på den såkaldte ’teknologiliste’, som udarbejdes i forbindelse med ansøgningsrunden. I alt er der 95 teknologier på listen, som berettiger til tilskud. Af disse er 37 vurderet til at have høj udviklingsværdi, hvilket har betydning, når NaturErhvervstyrelsen senere prioriterer ansøgningerne.

Målrettet økologers udfordringer En ansøgning skal være på mindst

100.000 kr. for at komme i betragtning. Tilskuddet er på 40 pct.

- Det er en fantastisk mulighed for at få opdateret sit produktionsapparat, konstaterer Else Torp Christensen fra Økologisk Landsforenings projektservice.

Ordningen er møntet på at løse tekniske udfordringer, der er specielle i det økologiske landbrug, fortsætter hun og peger på frostfrit vand til svin som et eksempel.

Solide drivveje er et andet eksempel, som mange kvægbrugere tidligere har fået tilskud til.

Else Torp Christensen anbefaler specielt fåre- og gedeproducenter til

at søge i år, hvis de har behov for de mobile løsninger.

- Listen revideres hvert år, og vi kan ikke vide, om disse løsninger er på listen næste gang, siger hun.

Hold hovedet koldt

Men selv om teknologistøtten er et positivt tiltag, skal man holde hovedet koldt og se kritisk på egne investeringer, anbefaler økonomikonsulent Stine Hjarnø Jørgensen, Økologisk Landsforening. Hun advarer mod kapitalisering af tilskuddet. Man skal passe på, man ikke kommer til at give for meget for varen, blot fordi der er tilskud til den.

Træer i svinefolden kan være

vejen til mindre kvælstoftab

Danske forsøg tyder på, at om træer i svinefoldene kan mindske kvælstofudvaskning, og engelske forskere undersøger, om træerne måske også kan reducere ammoniaktabet fra udegående dyr

Træer i svinefoldene kan muligvis ikke alene være med til at holde på kvælstoffet i jorden. De kan eventuelt også være med til at begrænse ammoniaktabet fra udendørs svinehold.

Det tyder engelske forsøg på, som blev præsenteret på en workshop for danske og udenlandske ammoniakeksperter, rådgivere og repræsentanter fra myndighederne i sidste uge.

Workshoppen var arrangeret af forskere fra Aarhus Universitet, der sammen med Udviklingscenter for

Husdyr på Friland, SEGES, Økologisk Landsforening og to økologiske svineproducenter står bag projektet pEcosystem. Det er et forskningsog udviklingsprojekt, som skal skaffe ny viden, der bl.a. kan bruges til at reducere miljøbelastningen fra økologisk svineproduktion.

Der er stigende fokus på de miljøskadelige effekter af landbrugets udledning af kvælstof. Her hører de økologiske svineproducenter ikke til blandt duksene i klassen, for den økologiske svineproduktion forventes at tabe mere kvælstof til omgivelserne pr. produceret slagtesvin end den konventionelle både i form af nitratudvaskning og i form af ammoniak.

Det skyldes bl.a. en lavere fodereffektivitet og et højere indhold af rå-protein i økologiske foderblandinger. Derudover er der et større gulvareal per dyr i staldene, fordi økologireglerne kræver en lavere

Det kan godt være, du selv kun skal betale 60.000 kr. for noget, der koster 100.000 kr., men kan du forhandle prisen ned til 90.000, skal du kun betale 54.000 kr. Priser er altid til forhandling, pointerer hun.

Rift om pengene

Ansøgningsskemaer og vejledning

hjemmeside, og man skal søge i Tast-Selv systemet. Ønsker man rådgivning eller hjælp til ansøgningen, har Økologisk Landsforening sat et hold af konsulenter, der er klar til at bistå.

Ud over at skrive ansøgninger kan vi hjælpe med at vurdere chancen for at få tilskud. Ingen er tjent med at bruge tid og penge på at skrive ansøgninger forgæves, siger Else Torp Christensen, der forventer stor interesse for ordningen og dermed rift om de 40 mio. kr.

Ansøgningerne prioriteres efter -

lingspoint’ i forhold til ansøgningens størrelse. Bedriftens størrelse kan

NaturErhvervstyrelsen har forlods sat en ramme på 15 mio. kr. til fjerkræ, 4 mio. kr. til svin, 8 mio. kr. til kvæg, 3 mio. kr. til frugt-, bær- og grønt, 8 mio. kr. til planteavl, samt 2 mio. kr. til får og geder.

Teknologilisten

I alt 95 teknologier er tilskudsberettigede. Af dem er 37 vurderet til at have et højt økologisk udviklingspotentiale. Følgende er eksempler på dette:

Planteavl

Radrensere med gødningsplacering

Ukrudtsbekæmpelse i rækkerne

Teknik til kornbehandling

Frugt, bær og grønt

Autostyrede plantemaskiner til samdyrkning

Regntag mod skurv Pakke- og lagringsteknologi

Kvæg

Intelligente låger og led Drivveje

Mælketaxa og mælkeautomater

Svin

Større og bedre farehytter Fodersystemer, der mindsker spild

Strømaskiner

Fjerkræ

Teknik til udfodring af grovfoder

Afskaller til havre mm

Får og geder

Diverse mobile løsninger

På tværs

Frostfrit drikkevand

Sensor- og kameraovervågning

Små biogasanlæg

belægningsgrad, og det øger også risikoen for ammoniaktab.

Blade fanger ammoniakken

Der er således et stort behov for nye metoder til at holde på kvælstoffet i den økologiske svineproduktion, og derfor vakte de engelske undersøgelser opmærksomhed på workshoppen.

De engelske forskere mener, at træer kan begrænse ammoniakfordampningen fra foldene, fordi bladene kan ’fange’ en del ammoniak, og fordi træerne reducerer vindhastighed og solindstråling omkring gødningen på jorden.

I Danmark undersøger projektet pEcosystems også, hvordan træer i folde påvirker kvælstoftabet, men ind til videre koncentrerer vi os om, hvordan træerne påvirker nitratudvaskningen.

En økologisk svineproducent medvirker i forsøget, og han har for en del af det græsareal, hvor hans

diegivende søer går. I 21 farefolde er der nedgravet såkaldte sugeceller, så jordvand kan opsamles og analyseres for kvælstof. I de samme folde observeres søernes adfærd, bl.a. for at undersøge, hvor de afsætter gødning og urin. Det skal nemlig helst være tæt på træerne, så rødderne kan opsamle næringsstofferne.

Behov for nytænkning

Der er altså et stort behov for også at forske i ammoniaktab fra den økologiske svineproduktion og i hvordan de økologiske systemer bedst indrettes for at reducere ammoniaktabene

uden, at dyrevelfærden og konkurrencedygtigheden forringes. Men det er svært at måle ammoniaktab fra økologiske stalde og frilandsarealer præcist.

Workshoppen gav mange gode bud på metoder, der kan anvendes og videreudvikles og var således første skridt på vejen.

Læs mere og se præsentationerne fra workshoppen på projektets hjemmeside: http://agro.au.dk/forskning/ projekter/pecosystem/. pEcosystem er en del af Organic RDD2-programmet og har fået tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.

Gratis økonomiberegninger af gårdbiogas

BIOGAS: 25 økologiske og 25 konventionelle landbrug får nu mulighed for at få lavet en gratis beregning af økonomien i et gårdbiogasanlæg. Det sker som et led i projektet BioEnergyFarm 2, som Økologisk Landsforening og AgroTech gennemfører.

- Beregningsværktøjet giver et overblik over investeringsomfang, indtægter og udgifter, samt en vurdering af rentabiliteten på den enkelte bedrift, og det er faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening. Michael Tersbøl, meget lidt tidskrævende. I efteråret ventes en ordning for 40 procents investeringstilskud til gårdbiogasanlæg sat i søen.

Beredskabet ved smitsomme husdyrssygdomme truet

Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter

Grovfoder og helbred

Slagtesvin leveret til Friland skal have grovfoder. Brug et foder grisene kan lide og gør det nemt for dig selv. Kom og hør hvordan! Frilandsgrise er lig med godt helbred. Hør eksperters vurdering af frilandsgrises helbred og debatter, hvad management betyder for grisenes helbred.

af svinepest, mund- og klovesyge eller tilsvarende udbrud. Det kan i sidste ende koste fødevareeksporten dyrt.

- Det er en stor fejl at lukke de jyske beredskabscentre. Vores muligheder for at træne sammen med Beredskabsstyrelsen, vil være væsentligt forringede. Og træning er nødvendig, hvis vi skal opretholde det beredskab, vi har i dag, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

- Ikke langt fra landets grænser i Polen, Estland, Letland og Litauen har der sygdom kommer til Danmark, er det altafgørende, at vi har et effektivt beredskab, så vi hurtigt kan inddæmme sygdommen. Ellers står vi til at miste milliarder i fødevareeksport. Vi må nemlig slå samtlige besætninger ned, der er berørt af sygdommen, og dansk svinekød vil ikke kunne omsættes mens bekæmpelsesarbejdet står på - og sandsynligvis i lang tid bagefter.

- Beredskabet fungerede, fordi samarbejdet fungerede. Det vil være meget svært at bibeholde, hvis hele Beredskabsstyrelsen fremover sidder på Sjæl-

Få gode ideer til

Tid: Onsdag den 18. november 2015 kl 9.30–15.00 (forud for Frilands årsmøde)

Sted: Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

Pris: Frilands svineleverandør: Gratis Ikke leverandør: kr. 1.500,- inkl. forplejning Program: Se program for dagen her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker

Tilmelding: Senest onsdag den 11. november 2015 til Friland A/S Ina Nielsen, E: inan@friland.dk eller 89192763. Tilmeldingen er bindende.

Temadagen afholdes af SEGES Økologi i samarbejde med Friland A/S

din økologiske

bedrift

- tag med på Økologisk Inspirationsdag 2015

Vælg mellem 19 spændende indlæg fra landmænd, konsulenter og specialister og mød dine kolleger over en god økologisk frokost.

Vi har både store og helt store emner på programmet, bl.a.:

Dansk Landbrugs fremtid – er stordrift en fordel? Ved prof. emer. Søren Kjeldsen Krag, KU

Svensk vinkel på økologi ved økologikonsulent, Niels Andresen, Jordbruksverket, Sverige Præcisionsdyrkning ved lektor Jesper Rasmussen, KU og rådgiver H. H. Pedersen CTF Europe

Tid: 10. november 2015 kl. 9-16

Sted: Landbocentret, Fulbyvej 15, Sorø

Afsætning af kød ved Business Supporter, Henriette Guldager, Friland og driftsbestyrer, Rune Sørensen, Fonden Grantoftegård.

Frøavl: Muligheder og alternativer ved Avlsdirektør, Anders Mondrup, DLF og økologikonsulent Jesper Hansen, ØR

Fra muld til mjød og vin ved vinproducent Niels Esbjerg, Ørnbjerg vin og mjødproducent Karin Sloth, Snoremark.

4 ha med 7 arbejdspladser ved bondekone og indehaver Louise Køster, Køster og Co.

Vision, strategi og værdikæde på Steensgaard Principlandbrug ved direktør og ejer Henning Wiesinger

Konsulenterne i Økologisk Rådgivning vil bidrage med ny viden om bl.a. svovl til kløver, frugtavl, høstandele, rækkedyrkning, merværdi i krydsningskalve m.m.

Pris: 375 kr.+ moms for abonnenter i Økologisk Rådgivning. 600 kr. + moms for andre. Tilmelding og program: www.ecoadvice.dk eller tlf. 57 86 50 00 senest 3. november.

MAD & MARKED

ØGET INTERESSE FOR EKSPORT

Når 16 danske øko-virksomheder i denne weekend drager til Nordic Organic Food Fair i Malmø, er der tale om en markant øget messe-tilslutning. Faktisk har efterspørgslen i år været større, end vi kunne efterkomme, og vi må derfor overveje, om den danske fællesstand skal udbygges yderligere i 2016.

Med den udvikling vi ser på det svenske øko-marked i øjeblikket, er der netop god grund til at kigge mod Sverige i eksport-øjemed. 2015 tegner til at blive et nyt rekordår for det svenske økologisalg, som er vokset med hele 50 procent i første halvår.

Eksportpotentialet for danske øko-virksomheder i Sverige er større end nogensinde.

Så eksport-potentialet for danske øko-virksomheder i Sverige er større end nogensinde, og med det brede udvalg af gode, økologiske produkter, vi producerer i Danmark, kan vi virkelig bidrage til at gøre det væsentlig mere interessant at være svensk øko-forbruger.

Det er dog ikke kun på den nordiske økologi-messe, at de danske øko-virksomheder viser stadigt større engagement. Vi oplever en generelt øget interesse for vores eksportaktiviteter. Og i samarbejde med Netværket Bio aus Dänemark rammer vi på BioFach 2016 minimum 35 udstillende virksomheder.

Også den overvældende interesse for at deltage i Organic Denmarks eksportakademi vidner om en meget eksportivrig branche. Siden Organic Export Academy startede for to år siden, har i alt 600 deltagere – som repræsenterer 111 virksomheder – benyttet sig af muligheden.

Det glæder mig naturligvis, at vores tilbud bliver benyttet. Og ikke mindst er det rigtig positivt, at så mange af de eksporterende øko-virksomheder tydeligt prioriterer en grundig forberedelse til messer og møder med indkøbere. Det er essentiel for at opnå gode resultater.

Med disse takter er jeg overbevist om, at den danske økologi-eksport når målsætningen om to milliarder i 2020. Pilen peger rettere på 2,5 - 3 mia.

Grøntsagsgazellen

Hvis ikke de danske producenter er klar til at skrue op for produktionen, vil andre fylde hullerne på det europæiske grøntsagsmarked, vurderer Jørgen Nielsen fra Northern Greens

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Økologiens fremmarch på især de europæiske nærmarkeder kan åbne døren for en markant højere eksport af danske grøntsager. Spørger man Jørgen Nielsen, direktør for og medejer af Northern Greens i Horsens, som bruger økologien som døråbner til nye kunder ude i Europa, tegner der sig lyse udsigter for den økologiske eksport.

- Selv om de udenlandske markeder generelt ønsker lokal økologi, opstår der hele tiden nye huller, siger Jørgen Nielsen. Northern Greens er en af landets største eksportører af økologiske grøntsager, og i øjeblikket kan han sælge mere, end han kan få. Af hensyn til konkurrencen holder han salgstallene for sig selv, men han lægger ikke skjul på, at eksporten af økologiske grøntsager udvikler sig positivt, og han mener, at Danmark med enkle midler kan få langt større eksportindtægter. Men det kræver, at Danmark formår at fastholde og udbygge den førerposition, som de danske økologer har skabt gennem mange års målrettet udvikling.

Væksten kommer hurtigt

- Vi bør tænke stort, og jeg vil gerne slå et slag for, at vi bliver ved med at stræbe efter at være verdens førende øko-nation.

Væksten kommer til at ske hurtigt, og hvis ikke vi skaber gode rammer for landbru-

fra Horsens

Jørgen Nielsen fra Northern Greens sælger grøntsager fra hele verden, men han vil helst sælge dansk økologi.

get, er der andre, der snupper markedet. Jørgen Nielsen undrer sig derfor over, at der ikke bliver gjort mere for at gøre det attraktivt at producere økologi i Danmark.

- Vi har gode jorde og et godt klima til økologisk produktion, og der ligger et stort uudnyttet potentiale, siger Jørgen Nielsen, som har en snes økologiske grøntsager i sortimentet.

Kåret som gazelle-virksomhed Efter mange år i dansk detailhandel var han med til at grundlægge Northern Greens i 2008, og i dag er han hovedakpå 34 pct. af aktierne.

- Jeg kunne se, at de varer, vi producerede i Danmark, havde en højere kvalitet end dem, vi importerede, siger han om baggrunden for at etablere en eksportvirksomhed med udgangspunkt i de grøntsager, som kan dyrkes under danske himmelstrøg.

ked, og vi begyndte relativt hurtigt at sælge økologi, siger Jørgen Nielsen.

le-virksomhed, og væksten fortsætter.

For at sikre stabile leverancer hele året sourcer han produkter fra ni lande, og fra kontoret i Horsens styrer han sammen med ni ansatte salget til kunder i 21 lande.

Lader telefonen ringe

- En af de store udfordringer er at ramme det rigtige prispunkt, men nogle gange opnår vi faktisk en bedre eksportpris end på hjemmemarkedet, siger Jørgen Nielsen.

Han deltog for nylig i Organic Denmarks inspirationstur til USA og via samtaler med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Økologisk Landsforenings eksportorganisation kom han hjem med et klart indtryk af, at manglende udbud af varer ikke kun hæmmer den økologiske grøntsagseksport.

- Flere fra andre brancher fortæller, at de lader være med at tage telefonen, når de ringer fra udlandet, fordi de ikke har varerne, siger Jørgen Nielsen.

Det er detailkæder, som aftager størstedelen af Nortern Greens øko-eksport, af bulkvarer til industrien og udenlandske pakkerier og grossister.

69 møder gav Edeka-kontrakt - De vigtigste økologiske produkter er

Jørgen Nielsen, som har et tæt samarbejde med Danmarks Axel Månsson, Tange Frilandsgartneri, Dan Organic og andre af landets største producenter.

I takt med at økologen bliver mere mainstream, oplever han, at handlen med økologiske grøntsager bliver mere global, men det ændrer ikke ved, at de der er dyrket i deres egen baghave, og eksportarbejdet kan kræver både de rig-

- Vi var til 69 møder med Edeka i Tysk-

I forbindelse med udviklingen af et startkit for Økologiske Fødevarefællesskaber har Tine Christensen trukket på erfaringer fra ca. halvdelen af de nuværende fællesskaber.

Startkit til nye lokale fællesskaber

Økostartpakken og en ny hjemmeside skal gøre det nemmere at etablere og drive økologiske fødevarefællesskaber

FØDEVAREFÆLLESSKAB

Ikke færre end 35 økologiske fødesiden det første af slagsen åbnede på Nørrebro i 2008.

Det bliver snart lidt nemmere at etablere nye økologiske fødevarefællesskaber uden at gentage andres fejl. I starten af november går en ny hjemmeside i luften på adressen www.økostartpakke.dk.

Sitet kan bedst beskrives som en fra etablerede fødevarefælleskaber

ning.

Hjemmesiden er udviklet under fået 228.000 kr. i støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. Arkitekten bag sitets er Tine Christensen. Hun er selvstændig konsulent og under-

hun var forkvinde for frem til 2013. Det frivillige arbejde i en medlemsdrevet indkøbsforening har givet hende et solidt indblik i og kendskab til opstarten og udviklingen af økologiske fødevarefællesskaber.

Siden april har hun været deltidsansat projektleder på Projekt Økostartpakke. Det er skabt på initiativ af otte fødevarefællesskaber. Deres ambition med projektet er at styrke salget af lokal økologi ved at samle og formidle erfaringerne fra landets

gisk kaster sig ud i nye projekter.

Brug hinanden noget mere Ifølge Tine Christensen er der stor

skaberne fungerer i praksis.

- Der er ikke kun én måde at orga-

Christensen.

går igen alle steder i landet. Derfor kommer økostart-pakken til at indeom jura og praktiske oplysninger om

remyndighederne.

- Hjemmesiden bliver en ’open

hvis fødevarefællesskaberne kunne bruge hinanden noget mere.

Stor forskel på fællesskaberne Det første fødevarefællesskab blev

den har det fået en stribe storkøben-

havnske satellitter og har indrettet etstiske udfordringer og fordele end i er poppet op i resten af landet. Her er aftalerne mellem fællesskabet og producenterne tilpasset de lokale forhold.

- København var de første og er størst og ligner på ingen måder de hvor fællesskabet er splittet op på mange underafdelinger. I resten af -

Tine Christensen.

I de større provinsbyer som Aarhus og Aalborg er det typiske produmens salget af grøntsagsposer i min-

selv henter grøntsagerne ude hos landmanden.

vi kan udvikle samarbejdet mellem fællesskaberne og landmanden. Ifølge Tine Christensen er det vigtigt løbende at lokalisere landmæn-

hvad der sker i fællesskaberne.

Kurser er også for landmænd Som afslutning på projektet afholder Tine Christensen tre kurser.

Opstart og drift af fødevarefællesskaber

Netværksmøde/erfaringsudveks ling mellem fødevarefællesskab og landmand

Tine Christensen.

McDonald’s tester økologiske bøffer syd for grænsen

Den verdensomspændende burgerkæde lytter til signalerne fra forbrugerne, men kunderne i kædens 88 danske restauranter må forel øbigt kigge forgæves efter en øko-burger

FASTFOOD

McDonald’s introducerer deres første 100 pct. økologiske burger med en tidsbegrænset kampagne iste uge på basis af en nyhed fra Sky News.

dens tyske menuer fra 1. oktober til 18. november vil inkludere burgere lavet med økologisk kød fra landbrug i Tyskland og Østrig.

Dermed imødekommer kæden et

bekymret for det voksende forbrug af antibiotika og ønsker en mere bæredygtig fødevareproduktion. Tiltaget kommer efter at McDo-

nald’s fremover skulle transformeres

Kun bøffen er økologisk Den nye øko-burgere går i Tyskland

er lidt af en tilsnigelse at omtale den

nøje vil følge erfaringerne fra Tyskland.

- Vi udvikler hele tiden menukortet efter vores gæsters smag og en økologisk burger på menukortet i

Skal bruge to mia. øko-æg I Danmark indeholder McDonald’s

På globalt plan har en kæde som McDonald’s en betydelig indkøbsvo-

ter mod at udfase brugen af buræg i deres amerikanske og canadiske restauranter over en periode på 10 ca. to mia. æg i USA og 120 mio. æg i Canada.

Kæderne skilter mindre med økologien

MARKEDSFØRING: Selv om økologi stadig er en hjørnesten i alle lå deres annoncering af Ømærkede varer i tilbudsaviserne i 2014 på det laveste niveau i fem år. Det skriver Dansk Handels-

som løbende registrerer dagligvarekædernes annoncering. Sidste år markedsførte kæderne 7.848

tallet i 2012 lå på 8.971.

Madmarkeder øger danskernes købelyst

MARKEDER: Efteråret mange madmarkeder bugner af tilbud

Danmark og ifølge den selvejende institution Madkulturen skærper de interessen for lokale varer. – Vi ved fra vores undersøgel-

danskerne køber ind. I det kæmpestore udbud af madfestivaler og -markeder ligger der et stort forståelsen for råvaren og en god handel mellem producent og forfor Madkulturen.

Danske økologer indtager

Malmø-messe

EKSPORT: Et bredt udvalg af danske økologiske varer som børnemad og grønne spirer vil blive præsenteret for de nordiske

sted i Malmø søndag og mandag. 16 danske øko-virksomheder deltager på messen i et eksportfremstod.

Eksport-potentialet i Sverige er foreningens eksportchef i Økolo-rer det danske eksportfremstød på Nordic Organic Food Fair. - Med den udvikling vi ser på øko-markederne i de øvrige

rigtig god grund til at kigge i den retning i eksport-øjemed. Især Sverige er interessant og rummer et større eksport-potentiale for danske økologer end nogensinde

tribueret via Danæg.

Martin Daasbjerg viser her Peter Nielsen og Bente Karlsen rundt langs produktionslinjen i det nye fjerkræslagteri på havnen i Struer. Parret fra Farsø er ved at undesøge muligheden for at blive leverandør af økologiske ænder, men før de bygger kostalden om, skal de have banken og kommunen med på ideen.

Dansk And folder vingerne ud på havnen i Struer

Efter en vellykket testslagtning i sidste uge, slagter Dansk And ApS i denne uge efter planen det første hold på 12.000 ænder i det nyindrettede

FJERKRÆ

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Vokser til 120 ansatte

Behov for investor til 2. etape

Ikke færre end 23 lastvognstog med slagterimaskiner landede i løbet af foråret på havnen i Struer, hvor lokale håndværkere og slagteriets egne medarbejdere har knoklet for at få det hele på plads.

Det bliver i familien

Nye krav fra veterinærerne

Martin Daasbjerg: som ingen andre gider bukke sig efter

FJERKRÆ

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er ikke kun indretningen af selve slagteriet, som skaber travlhed hos Dansk And. Ifølge den nyslåede slagteriboss Martin Daasbjerg er der også nok at se til på salgssiden, hvor han har haft travlt med at indgå nye aftaler.

- Det kommer bag på os, at interessen er så stor, og det er store ordrer, der vælter ind i øjeblikket, siger han forud for slagteriets åbning.

Sideløbende med indretningen af slagteriet har Martin Daasbjerg arfor den øgede produktion, som bliver en realitet, når slagteriet i løbet afdører.

Optimismen er ikke til at tage fejl hos den vestjyske andeproducent, som efter et længere tilløb er ved at realisere drømmen om at drive sit eget specialslagteri, hvor fokus er rettet mod kvalitet frem for kvantitet.

Martin Daasbjerg ser et stort potentiale i et voksende nichemarked for slagtning og salg af de lidt tungere fjerkræ, men han har ingen intentioner om at udfordrer fjerkrægiganten Rose Poultry.

- Der er nok til at lave mainstream-

kyllinger. Vi skal i en helt anden retning. Vi skal arbejde med det, som ingen andre gider bukke sig efter. Vi skal satse på kvalitet i alle led, hvor der bliver kælet for produktet hele vejen fra marken til kunden.

Siden Gern Fjerkræ i Gedved gik konkurs i 2006, har det ikke været muligt at få slagtet større partier af ænder og andre tunge fjerkræ i Danmark, og da VK-regeringen få år

katastrofale følger for den hjemlige andeproduktion.

Dansk And drejede nøglen, men selskabet formåede at holde sig oven vande med Marin Daasbjerg ved roret, og da Thorning-regeringen i

tegner markedsudsigten efter hans vurdering nu langt lysere.

- Jeg kan ikke få øje på seriøse danske konkurrenter til det, vi vil lave.

Hans optimisme bygger ikke kun på salget til Dansk Ands nuværende kunder. Flere nye kunder er på vej, og de ansatte på slagteriet kan også se frem til at lønslagte både ’suppehøns’ i form af høner fra den hjemlige ægproduktion samt danske kal-

Eirik Vinsand og Mineslund sadler om

begyndt at satse mere på

de små netbutikker at fastholde indtjeningen

KØD

AF JAKOB BRANDT

Den erfaring får nu Mineslund til at sadle om og drosle lidt ned for sit eget netsalg for i højere grad satse på en rolle som leverandør af økologisk kød til udvalgte dagligvare- og netbutikker.

Senest er Mineslund begyndt at levere til Føtex Food.

- Vi har lavet en salgsaftale om at levere en håndfuld oksekødsprodukter til udvalgte Føtex Food-butikker i København og Aarhus, og det er vi rigtig glade for. I første omgang bliver

der ikke tale om de store mængder, men hvis pålægsprodukterne kommer med, bliver det interessant, siger agronom Eirik Vinsand, som driver Mineslund, der ligger på halvøen Asnæs ved Kalundborg.

ter økologisk kød i kurven, når de er på indkøb. Vi vil gerne sikre, at kunderne får det, de kommer efter, når de går i Føtex, og derfor er vi glade for, at Mineslund nu er kommet med som leverandør til Føtex Food. Der er

hvis kunderne er lige så begejstrede, som vi er, siger Jan Larsen, salgsdirektør i Føtex i en pressemeddelelse.

modnet oksekød fra stude og ungkvæg samt hakket oksekød fra Mineslund i udvalgte Føtex Foodbutikker.

Kødet kommer fra Mineslunds egen besætning samt fem økologiske malkebesætninger på Sjælland.

Aftalerne med Føtex kommer i naturlig forlængelse af Mineslunds nyligt indgåede aftaler om at levere økologisk kød til nethandlen nemlig.com og udvalgte Meny Gourmet-butikker.

- Vi er ved at sadle lidt om og skruer ned for vores eget netsalg, da det egner sig bedre til netbutikker som Aarstiderne, der leverer komplette måltidsløsninger.

Nye udfordringer i køledisken Eirik Vinsand betegner det selv som lidt noget rod både at sælge fersk og frosset kød over nettet.

Mineslunds netsalg stagneredeover primært omfatte frosset kød. Som leverandør til highend-supermarkedernes kølediske, betegner Eirik Vinsand det som en udfordring at udvikle emballager, som egner sig til at fange kundernes opmærksomhed.

- Vi skal have tilpasset vores etiketter, så de illustrerer vores historie

Skjult kamera fylder Coop med nye ideer

oer har udløst en storm kan sælge mere økologi

INNOVATION

AF JAKOB BRANDT

’Hvis vi gør Danmark dobbelt så økologisk, kan vi sætte en mio. dyr ud under åben himmel inden 2020’, lyder et af de afsluttende budskaber i to Coop-videoer, som skal bidrage til at realisere Økologisk Landsforenings og Coops fælles målsætning om at gøre Danmark dobbelt så økologisk.

lagte Coop-videoer, som alle er optaget med skjult kamera. Videoerne

bliver lanceret via YouTube, er alborgere på sociale medier og de har udløst en strøm af ideer fra økologiinteresserede forbrugere – hvilket har skabt den længste Facebooktråd i Coops historie.

- Over 600 ideer er rigtigt meget –særligt fordi mange af vores brugere har brugt meget tid på at sende os meget detaljerede ideer, siger Jesper Frederiksen, der er afdelingsleder for Ansvarlighedsprojekter i Coop.

Baggrunden for kampagnen er, at Coop sammen med Økologisk Landsforening har udviklet en vision om at gøre Danmark dobbelt så økologisk.

Konkret har Coop sat priserne ned, vareudvalget op og hjulpet landmænd, der gerne vil lægge om til økologi. Men der skal meget mere til, og -

nen til sig og gøre den til deres egen – og hjælpe Coop med nye tanker. Forslagene fra kunderne spænder vidt, men hovedparten kredser om emner som øget udbud af øko-

Andre ønsker lavere priser, mindre emballageforbrug og udfasning af buræg.

Mange peger desuden på, at det vil være muligt at løfte salget ved at informere mere om økologi og evt. skilte med de produkter, som er dyrket med brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

Coop er nu ved at nærlæse ideerne og overveje, hvilke der kan bruges i det fortsatte arbejde.

Konkret er Coop allerede ved at undersøge et forslag om at erstatte en del af det konventionelle slik-sortiment med økologiske produkter.

Selv om ølandshveden har givet en god høst i år, får Morten Øster endnu ikke fuld valuta for de mange timer, han lægger i mølleriet, men pilen peger den rigtige vej.

Samsø Mel har fået fodfæste på fastlandet

Den største udfordring for gårdmølleriet er at få fyldt kundekartoteket

- Nu, da vi har etableret en mølle, kan man sige, at ringen er sluttet, siger Morten Øster, som overtog gården fra sine forældre i 1998 og om-

Samsø er kendt som hjemsted for en alsidig landbrugsproduktion. Kartofler, løg og græskar er nogle af de produkter, som mange forbinder med Kattegat-øen.

Mindre kendt er Samsøs rolle som leverandør af økologisk mel, men det forsøger Ida og Morten Kristensen at ændre på.

Siden 2013 har parret malet mel af korn fra egne marker, og stille og roligt er de ved at opbygge en kundekreds, som er stor nok til, at beslutningen om at investere i en stenkværn og indrette et mølleri med tilhørende renseri begynder at ligne en god forretning.

Den værdiforøgelse parret skaber ved at forarbejde sit eget korn, gør landbruget mindre sårbar over for de ret store udsving, der ofte præger verdensmarkedspriserne på økologisk korn.

- Jeg får ikke nok ud af det i forhold til det arbejde, jeg lægger i mølleriet, men pilen peger den rigtige vej.

På fastlandet er østjyske SuperBrugsener og Føtex-kæden de største kunder. Sidstnævnte er nemmest at håndtere, da salget styres centralt via Go Local og serien ’Lokale varer’. Det betyder, at varerne skal leveres et sted, mens Samsø Mel selv skal levere melposerne direkte til de enkelte SuperBrugser.

Andre kunder tæller specialbutikker og lokale restauranter, og senest har en stand på Food Festival i Aarhus fået Hotel Mayor som kunde.

Ringen er sluttet

For Morten Kristensen er det en ekstra krølle på historiefortællingen, at slægtsgården Kristensminde i 1869 blev anlagt af hans oldefar, som stammede fra en møllerfamilie på Ærø.

Han satsede primært på produktion af brødkorn, men efter hans afregning. Samtidig var det utilfredsstillende at levere til et stort fodermængden.

- Måske endte det som foder, eller også blev det blandet sammen med andet korn og endte som mel, hvor ingen kunne genkende det ude på butikshylderne.

Lokal bager gav det sidste skub Gradvist modnede det tanken om at indrette et gårdmølleri, men det var mødet med bagermester Jacob Stück, som for alvor satte skub i planerne. Han åbnede bageri i Ballen i 2011 og hans brød imponerede Morten Ø. Kristensen.

- Brødet var bagt på langtidshævet dej. Det smagte helt anderledes, end det vi plejede at få, og jeg sagde til Ida, at vi burde levere mel til én som ham. Til sidst blev hun træt af at høre på mig. Hun tog ned til bageren, og han fortalte, at han havde gået med nogen af de samme tanker, og så tog tingene fart derfra, siger Morten Øster.

Den vordende møller og Ballenbageren faldt godt i hak, og Morten Øster gik på jagt efter viden om mel

god hjælp af Per Grupe fra Mørdrupgård og Kragegården på Fyn, hvor Kristian Andersen tog imod med gode råd til en kommende kollega.

Skal undgå at dødmale melet Kværnen valgte han at købe hos Engsko i Randers, som har over hundrede års erfaringer med at lave møllesten.

- For at undgå problemer med kondens var jeg nødt til at isolere møllebygningen, som jeg har indrettet i en gammel hestestal, fortæller Morten Kristensen.

Totalt kostede indretningen ca. 4-500.000 kr., før han i 2013 var

klar til at male det første korn.

De første portioner mel fra Kristensminde blev hurtigt æltet ind i Jacob Stücks opskrifter.

- Morten er god til det i marken. Jeg er god til det i bageriet, men møllen var ny for os begge, så vi skulle presse kværnen, siger Jacob Stück.

Det handler om at få den højeste udnyttelsesgrad, uden at det går ud over bagekvaliteten. Presser man møllestenene for tæt sammen under maleprocessen, risikerer man at ’dødmale’ melet.

Aktuelt udnytter Samsø Mel ca. 70 procent af kornet, men i modsætning til andre kører Morten Øster kun kornet en enkelt gang gennem kværnen.

Løfter kornet fem gange

Det er formentlig de færreste, som rammer den ideelle indretning af et gårdmølleri i første hug, og Morten

Kristensen har planlagt de første justeringer.

- Som anlægget er stillet op nu, løfter jeg kornet fem gange, og det er for meget.

En højtplaceret silo med en tilhørende snegl vil reducere antallet af løft til tre.

- Vi er endnu ikke dér, hvor vi skal være, men vi investerer og effektiviserer i takt med, at vi får råd, siger ø-mølleren, som på en lang arbejdsdag kan male ca. 500 kg mel.

- Jeg tæller ikke mine timer.

Blander almindelig mel i dejen ved stenformalet mel, men rent bageteknisk har det nogle begrænsninger og for at opnå den optimale konsistens og hæveevne er det nødvendigt at tilføre mindst 30 procent almindelig mel, oplyser Samsø-bageren.

- For mig som bager er det vigtigt, at melet er lokalt og stenformalet, da det det giver en bedre smag. At det også er økologisk, er kun et ekstra

Det økologiske sortiment består af hvedemel og ølandshalve kerner, fuldkornsrugmel og svedjerug, som kan levers i poser med 1,5 kg til 20 kilos sække.

Priser pr. pose: 36-40 kr.

plus, siger Jacob Stück, som i øjeblikket overvejer at få økologigodkendt sit bageri, så han kan bage to-tre brød, som han sælger med Ø-mærket på og dermed opnå en højere pris.

- En fuldstændig omlægning til økologi er der ikke kunder til på Samsø, siger Jacob Stück.

Hans omsætning er vokset markant, siden bageriet er begyndt at lever friskbagt brød til SuperBrugsen i Tranebjerg, som i dag står for 40 pct. af brødsalget.

Det kræver sin sten at male mel

Engsko fra Randers leverer møllesten til kunder i hele verden

MEL

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I over 100 år var møllestensproducenten Engsko en stor del af det randrusianske erhvervsliv og en af byens første større eksportsucceser. Virksomhedens medarbejdere nåede gennem årene at producere millionvis af møllesten, som blev solgt til at kværne korn til groft mel hos kunder i hele verden.

Men i 2004 var møllesteneventyret slut. Virksomheden lukkede produktionen i Randers, pakkede matil Etiopien, hvor virksomheden allerede i 1999 havde bygget en fabrik i hovedstaden Addis Ababa.

En velvalgt placering i en land, hvor verdens hårdeste kornsort teff udgør en stor del af befolkningens basisføde. Det kræver sin stenkværn.

I Etiopien var det samtidig nemmere at skaffe billig arbejdskraft til det tunge og støvende arbejde med at støbe og slibe møllesten. Fabrikkens 42 ansatte producerer årligt

Bankens benspænd kostede en del jord

Morten Kristensen kritiserer sin tidligere bank og en konkursadvokat for at tænke mere på deres egen forretning end på at hjælpe deres kunder

MEL

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I 2002 fordoblede økologen Morten Øster Kristensen sit landbrugsareal, da han overtog en nabogård på 75 ha.

Finansieringen skete bl.a. via store banklån, og da renten var konkurrencedygtig med de daværende realkreditlån, så Samsø-landmanden ingen grund til at bruge penge på at konvertere gælden til realkredit.

Han stolede på Ringkøbing Landbobanks mundtligt løfte om, at han altid kunne lægge lånene om, hvis banken ikke længere kunne tilbyde et konkurrencedygtigt renteniveau.

Den aftale fortrød han seks år

over landbruget, og banken tilsyneladende havde glemt sit løfte.

Banken malkede landbruget

- Hver gang jeg var til møde med banken, sad de bare med korslagte arme, siger Morten Kristensen, som i 2009 havde fået et attraktivt lånetilbud fra DLR Kredit.

- Det kunne halvere min rente, men banken ville ikke gå med til at omlæg-

18-20.000 sæt møllesten. De størster har en diameter på 1,5 m og vejer 800 kg.

Frankrig og metaloxidet smergel fra Tyrkiet. Begge dele knuses og blandes til en støbemasse ved at tilsætte

klorid og magnesiumoxid.

Når massen er hældt i støbeformen, skal den tørre i tre uger, inden de færdige møllesten bliver sand-

salgsdirektør Leif Madsen, som er en af ni ansatte på salgskontoret i Randers, handler det om at lave en sten, der afgiver så lidt støv så muligt.

- Det er kun hårdheden, der tæller, og vores sten holder i 10-15 år, siger han.

Voksende marked i Europa

Gennem de seneste år har Leif Madsen oplevet et stødt stigende salg af mølleriudstyr til det europæiske marked.

- Vi sælger møllesten i alle ver-

og Mellemøsten, men i Europa og USA er der et voksende antal forbrugere, som vil have stenformalet

dermed har det et større indhold af Leif Madsen. Hovedparten af de økologiske gårdmejerier i Danmark er kunder hos Engsko, som oplyser, at et typisk gårdanlæg koster fra 50-150.000 kr. Dertil kommer evt. pakkeudstyr, siloer m.m.

Engsko et større udvalg

ge lånene. Det kostede mig næsten 250.000 kr. ekstra i renteudgifter om året, siger Morten Kristensen. Han kan ikke frigøre sig fra tanken om, at banken bevidst malkede hans landbrug.

- Jeg oplevede, at banken koldt og kynisk så, at her var nogle værdier, den kunne hente.

I stedet for at afdrage på gælden brugte Morten Øster hvert år penge på unødvendige renteudgifter, og selv om selve driften var fornuftig, tyngede gælden så meget, at han i 2014 præsenterede banken for et budget, der viste, at driften kun kunne hænge sammen, hvis mest mulig af hans gæld blev konverteret til realkreditlån.

Ti dage til at indfri lån

- I dag kan jeg godt se, at det nok var naivt ikke fra starten at placere mest mulig gæld som realkredit, siger Morten Øster, som også tabte en pæn portion penge på bankens rådgivning om at investere i renteswaps.

Så sideløbende med, at Morten Kristensen kunne glæde sig over tilgang af nye kunder og salgsfremgang i det nyetablerede gårdmølleri Samsø Mel, var den uhensigtsmæs-

landbrugsdriften. Økonomien strammede til, og op til påske 2014 modtog han et brev, hvor Ringkøbing Landbobank gav ham 10 dage til at indfri sine lån.

To lokale købstilbud

via Væksthus Midtjylland fat i en insolvensadvokat, som rådede ham til at erklære sig konkurs. Det skulle presse banken til forhandlingsbordet og sikre at Morten Øster bedre selv kunne styre processen. Ifølge advokaten kunne han jo altid trække konkursen tilbage.

I august i fjord fulgte han modvilligt advokatens råd, men oplysningerne om konkursens udløste et par interessante lokale købstilbud, som kunne sikre fortsat drift. Derfor ville Morten Øster trække konkursen tilbage, men nu var det pludselig ikke så ligetil, og han måtte engagere en

ny advokat for at få vristet en potentiel rolle som kurator ud af hænderne insolvensadvokaten.

det med, at han frasælger hele den ejendom, som han købte i 2002. Handlen gjorde det muligt at indfri banklånene, og i dag drives landbruget og Samsø Mel med Merkur Andelskasse som fast bankforbindelse. Tilbage står Morten Øster med en oplevelse af, at hans gamle bank og insolvensadvokaten tænkte mere på deres egen forretning end på det landbrug, som de efter hans opfattelse burde være mere interesserede i at hjælpe.

Ikke fair at klandre bankerne Kreditchef Allan Dam Kristensen fra Ringkøbing Lanbobank beklager, at bankens tavshedspligt forhindrer ham i at kommenterer enkeltsager men generelt ønsker han ikke at diskutere konkrete lånesager i pressen.

Mel var reelt stavnsbundet til

Men set i bagkundskabens klare lys vil han gerne tilskrive bankerne en del af skylden for landbrugets nuværende gældskrise.

- Der er ingen tvivl om, at bankervillige til at låne penge ud.

Men han mener derimod ikke, at det er fair at klandre bankerne for at have opfordret kunderne til at tegne såkaldte renteswaps, og han er også uenig i, at bankerne i dag er for restriktive i deres udlånspolitik.

Tidligere udgjorde landmænd en større andel af kundekredsen i Ringkøbing Landbobank. Men selv om der i dag er en større branchespredning, og landbruget kun står for otte procent af bankens udlån, viser erfaringerne ifølge den jyske kreditchef, at det er nødvendigt at anlægge en skarp forretningsmæssig vinkel.

- Vi forsøger kun at låne penge ud til de landmænd, hvor vi har en stor sikkerhed for at de kan betale lånene tilbage, siger han.

Ny optimisme på mølleriet På Samsø glæder Morten Øster sig over at have fundet en bank, som tror på hans koncept.

- Merkur har hele tiden troet på Samsø Mel. Vores økonomi hænger sammen, og vi har positive forventninger til fremtiden.

TID & STED

4. november kl. 13 - 17. Temaeftermiddag om recirkulering af næ-

8. november kl. 10-15.

Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre.

Hvad savner du at læse mere om? Send en mail til ab@okologi.dk

Rådgivning med mening

Interesseret i eget biogasanlæg?

Vi beregner dimensioner, investering og driftsøkonomi. Gratis for de første 25.

Kontakt Michael Tersbøl mit@okologi.dk 5153 2711

20. november kl. 12 - 16.

25.-26. november.

27. og 28. november.

28. november - 6. december.

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069

Carsten Markussen, planteavl 3062 7215

Claus Østergaard, planteavl 2045 7465

Erik Kristensen, planteavl 6197 4911

Poul Christensen, planteavl 3062 7545

Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016

Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072

Martin Beck, planteavl 2342 4980

Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852

Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706

Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104

Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909

Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912

Michael Tersbøl, biogas 5153 2711

Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903

Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906

Nyt fra mark og stald på

Landbrugsbloggen

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr.

13. nov. 3. nov. 577

27. nov. 17. nov. 578

11. dec. 1. dec. 579

8. jan. 15. dec. 580

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Vil du søge investeringsstøtte?

Markskoler med fokus på udfasning af konventionel gødning

Geniale grøntsager fra Vanløse Blues. Maria Engbjerg. 206 s. 249,95 kr. Nyt Nordisk Forlag. Vanløse Blues er Maria Engbjergs blog, hvor hun deler opskrifter med andre. Hun kalder sig selv grøntsagspassionist, og hun udvikler selv sine retter udkommer nu med en gedigen kogebog, hvor nogle opskrifter helt nye.ne som de er, eller man kan tilsætte kød, hvis man synes, det hører sig til, men det er meningen, at grøntsagerne skal have hovedrollen.

Den store amerikanske kogebog. Clementine Paddleford. 840 s. 399,95 kr. Lindhardt og Ringhof. 6. november udkommer en amerikansk klassiker på dansk. 500 opskrifter indsamlet fra slutningen af 1940’erne og op gennem 50’erne på rejser

Strøm på traktoren

Efterafgrøder erstatter kløvergræs

Innovativ strigle

Læs om det på www.okologi.dk/okoblog

i samtlige stater i USA og første gang udgivet i 1960 med titlen How America Eats. Prøv for eksempel ’Det amerikanske senats bønnesuppe’ eller Mrs. Robert Gemmills ’Gedebukkejulekager’ fra Kansas.

Bogen er inddelt efter stater og krydret med korte historier om menneskene og de steder, opskrifterne stammer fra, så denlede af USA.

Leif den stadig Lykkelige / Min barndom. Søren Ryge Petersen. 276 s. 299,95 kr. Gyldendal. Nogle bøger har man lyst til at læse både forfra og bagfra, og med denne er det faktisk meningen. Vendes den den ene vej, kan man læse portrætter af Leif den stadig Lykkelige og en række andre personer med visioner og historier. Tipper man bogen, kan man i stedet læse minder fra de første 15 år i Søren Ryge Petersens liv, og ikke mindst om de personer, der har gjort indtryk. Uanset hvilken del man læser, er den rigt illustreret med fotoAB Bog-nyt

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Kontakt os og hør, hvad du kan få ud af det, og hvad der skal til – både praktisk, fagligt og personligt.

Læs om principper, metoder og erfaringer på www.biodynamisk.dk

Med venlig hilsen

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus Silkeborgvej 260, Åbyhøj tlf. 86 19 94 45

biodynamisk-forening@mail.tele.dk

KORT & GODT

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologiske praktikpladser søges.

hilsen

Have

132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Generalforsamling i Økokød

Torsdag den 12. november 2015 kl. 18.30 i Jysk Landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund.

Der startes med økologisk middag.

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamling kommer der et aktuelt indlæg vedr. Økokød. Se evt. hjemmeside for nærmere information.

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 10. november til Ina Nielsen på mail:inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63

ERHVERV ØKOLOGI

Er du klar til den forestående vinterhar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde - SamarbejdspartnereLivsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage, 7538 9660.

Løbekvier: 15-20 stk. økologiske RDM – Løbekvier sælges. Ved Brørup. Henvendelse ved Lars Hvelplund, tlf 5134 1260 eller larshvelplund@hotmail.com

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ÅBENT HUS PÅ NYT ØKOLOGISKE BIOGASANLÆG

JH BioEnergi ApS og Økologisk Landsforening inviterer til Åbent Hus ved to nyopførte økologiske gårdbiogasanlæg.

Fredag den 20. november

Jens Krogh, Tarpvej 15, Strellev, 6870 Ølgod

Kom og hør om erfaringer med etablering, opstart og drift af anlæggene, hvor biomassen er kvæggylle, dybstrøelse, ensilage mv.

gisk landbrug inkl. økonomi. Guidede rundvisninger indtil kl. 16.

Forplejning kan købes på stedet. Tilmelding ikke nødvendig.

ØKOLOGI FOR DUMMIES ...

i et givent materiale. Ved et C/N forhold på 15 er der 15 gange så meget kulstof som kvælstof. For at mikroorganismer kan omsætte og nedbryde organisk plantemateriale, skal der både være et væsentlig indhold af kulstof og kvælstof til rådighed. Begge dele fungerer som energikilde for de mikroorganismer, der skal gøre arbejdet. Ud over at fungere som brændstof indgår kvælstoffet desuden i opbygning af bakteriernes komplicerede aminosyreforbindelser. Processen er nødvendig ved omsætning af såvel mobil grøngødning som fast husdyrgødning og kompost. For at få en god omsætning, skal der være et afbalanceret indhold. Hvis det materiale, der skal omsættes, har et lavt C/N forhold –altså meget kvælstof forhold til kulstof –sker omsætningen i første omgang meget hurtigt, men senere går processen i stå, fordi der ikke er energi og materiale til at bygge stofferne sammen som stabile humusforbindelser i jorden eller som planteoptagelige næringsstoffer. Når der er for meget kvælstof i forhold til kulstoffet er der stor risiko for, at det overskydende kvælstof fordamper i form af ammoniak. Omvendt vil mikroorganismerne, hvis der er for lidt kvælstof i forhold til kulstof –altså et højt C/N forhold –komme til at mangle kvælstof. Hvis der til mikroorganismernes arbejde er for lidt kvælstof i forhold til kulstoffet, går processen for langsomt, eller der sker slet ingen omsætning. I traditionel kompostering foretrækker mange et C/N forhold på 20-30 i kompostdyngen. I frisk plantemasse som afklippet græs svinger C/N forholdet typisk mellem 10-20. Halm fra korn ligger det mellem 50-125. kls@okologi.dk

I artiklen om mobil grøngødning på side 10-11 anvendes udtrykket C/N forhold. C/N forholdet kan også skrives som kulstof/ kvælstof forholdet. Det dækker over forholdet mellem kulstof-

Hvad betyder C/N?

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

ØKOLOGI

UNDERVISNING AF JAKOB BRANDT

Efter efterårsferien lød startskuddet til Danmarkshistoriens største skoleprojekt om økologi. Ikke færre end 161.000 børn fra 6.724 skoleklasser er i disse dage i færd med at lære om økologi og madens vej fra jord til bord.

Det er Coop, som står bag programmet GoCook, som både omfatter letfordøjelige undervisningsmaterialer om økologi og 87 ton økologiske råvarer, der sendes rundt i hele landet i ’smagekasser’. GoCooks overordnede mål er at være med til at skabe den første generation, der er bedre til at lave mad

end deres forældre. Men ambitionerne rækker endnu længere end til at lære børn om potter og pander. - I madlavning spiller råvarerne en helt central rolle, men børn ved ikke, hvor maden kommer fra, og hvordan den er produceret. I år skal børnene derfor følge gulerodens vej fra jorden til skolekøkkenet - og derigennem lære om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug. En gulerod er ikke bare en gulerod, siger projektchef Bente Svane Nielsen fra Coop.

Nogle vil måske mene, at den økologiske gulerod ikke kan glide ned på skoler i hele landet, men økologien vinder frem alle steder. Blandt de mest GoCook-glade kommuner er Lolland, Billund, Morsø og Slagelse. Alle kommuner som traditionelt ligger lavt, når det gælder andelen af økologi ved borgernes middagsborde. For eksempel er cirka 90 procent af alle børn fra 4. til 7. klasse i Lolland Kommune med i GoCook, selvom kun 4 procent af varerne i indkøbskurven er økologiske i kommunen.

Ikke færre end 161.000 børn har tilmeldt sig Coops økologiske undervisningsprojekt GoCook. Her er elever fra 6.B på Skovbakkeskolen i Odder i gang med at lave korn-otto.

- Det er fantastisk, at madlavning og økologi tiltrækker klasser fra hele landet fra Lolland til Lemvig. Lige nu er vi i Danmark verdensmestre i øko-

logi. Hvis vi skal bevare førstepladsen, så skal den næste generation lære at lave mad og gå op i, hvad de spiser. Det første skridt er nu taget til, at skolebørn i hele landet bliver klogere på økologi end deres forældre, siger Bente Svane Nielsen. Coop har udarbejdet en Top 10

deltager i dette års GoCook. Ærø topper listen, idet 94 pct. af eleverne i 4.-7. klasse deltager i GoCook. Til sammenligning deltager kun tredje elev i de århusianske og københavnske skoler.