Økologi & Erhverv nr 575 09-10-15

Udviklingsbistand spares væk Der er muligheder i ’græskød’ Fakta lancerer ny øko-serie

Økologisk Landsforening undrer sig over, at regeringen indstiller udviklingsbistand, der virker.

3

AKTUELT

9

I Højen ved Vejle vil der den kommende vinter gå tre sortbrogede udsætterkøer sammen med seks kalve på græs. Ejeren Michael Kjerkegaard budgetterer med et dækningsbidrag på i alt 50.000 kr.

Med sin hidtil største satsning på økologi, vil Coopkæden Fakta være med til at gøre Danmark dobbelt så økologisk frem mod 2020. Løftestangen er en ny serie, 365, hvor de første 34 varer netop nu er i butikkerne.

12

ERHVERV ØKOLOGI

Helt ude i skoven. God dyrevelfærd straffes af EU. side 4

Omlægning

9. oktober 2015 nr. 575

35. årgang

Yduns Have viser en anden vej

Der er stor tilfredshed med den første sæson hos landets første fællesskabsstyrede landbrug

Mens store dele af dansk landbrug er tynget af gæld, viser unge landmænd på Samsø, at der ndes en anden vej. I foråret lancerede de landets første fællesskabsstyrede landbrug. Forleden var de 36 familier, som hver

uge henter friskhøstede grøntsager i Yduns Have, inviteret til en fælles evaluering af den første sæson. Tilbagemeldingerne var så positive og tilfredsheden så stor, at Johannes Loeb fra Yduns Have forventer, at det til næste år vil være muligt at få dobbelt så mange husstande til at bruge den kun 10 ha store grøntsagsbedrift som deres økologiske køkkenhave. Han ser et stort potentiale i direkte salg.

- I stedet for at sælge 16 paller til

Aarstiderne, som vi gjorde i den travleste uge, vil jeg hellere sælge varerne lokalt. Det giver en helt anden relation og forståelse for de mennesker, vi handler med, siger han. I samarbejde med jordbrugsfonden SamsØkologisk arbejder Johannes Loeb i øjeblikket med at skaffe de 2,5-3 mio. kr. som skal til, for at fonden kan overtage landbrugsejendommen ved Alstrup. jb@okologi.dk

Læs mere side 16

22.000 ha ønskes omlagt. Men regeringen mangler penge til at imødekomme alle ansøgningerne

OMLÆGNING AF IRENE BRANDT

- Efter et par år med stagnation og decideret tilbagegang er der i år ansøgninger om omlægning af mere end 22.000 ha. Det giver mig en stor udfordring, for det betyder, at vi skal til at se på, hvor vi nder pengene til at omlægge så mange ha. Det er vi i gang med at nde ud af, siger Miljøog fødevareminister Eva Kjer Hansen. Helt nye tal fra NaturErhvervstyrelsen viser, at 288 landmænd har søgt om tilskud til økologisk drift af deres marker. Af de 288 landmænd er 124 helt nye økologer.

Mangler mindst 10 mio. kr.

Regeringen vedtog i august udmøntningen af landdistriktsmidlerne for det kommende år. I alt blev der afsat 189,5 mio. kr. til økologisk arealtilskud i 2016. Men et hurtigt regnestykke viser, at alene udgifterne til arealtilskud til de bedrifter, der er omlagt, sammenlagt med udgifterne til de nye bedrifter løber op i 199 mio. kr. Der kommer med andre ord til at mangle mindst 10 mio. kr.

Uambitiøst I august sagde lederen af økologiteamet i NaturErhvervstyrelsen, Anders Christiansen, til Økologi & Erhverv, at beregningerne for 2016 er lavet ud fra en realistisk og ambitiøs tilgang.

- Vi afsætter ikke ere midler til arealtilskud, end vi forventer, der er brug for. Gjorde vi dette, ville midlerne ikke komme ud at arbejde, sagde Anders Christiansen.

Nej til øget modulering Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen afviser at nde pengene ved at ændre på moduleringen og over-

føre midler fra søjle 1 (grundbetalingen) til søjle 2 (landdistriktsprogrammet).

- Jeg agter ikke at modulere mere. Det er et hårdt trængt landbrug, og der er brug for midlerne til den direkte støtte. Jeg ytter ikke ere penge fra søjle 1 til søjle 2, men jeg ser på, hvordan vi får det til at hænge sammen, så vi forhåbentlig på en eller anden måde kan imødekomme de mange ansøgninger.

- Hvis ministeren vælger at tage pengene fra andre økotilskud, er det som at fodre hunden med sin egen hale. Der skal være afsat tilstrækkelige midler til, at den forventede stigning i omlægningen kan ydes tilskud. Og skulle der mod forventning fremover være færre, der lægger om, så skal tilskudet i stedet bruges til at forstærke indsatsen for at sikre mere omlægning. Midlerne kommer fra Landdistriktsprogrammet, og i de kommende forhandlinger bør økologien tilgodeses i overensstemmelse med fordoblingsmålsætningen, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

God forretning

Samlet set er der i landdistriktsprogrammet i 2016 afsat 285 mio. kr. til økologisk arealtilskud, investeringsstøtte og udvikling af økologi; men samfundsøkonomisk er økologien betydeligt mere værd. Ifølge tal fra NaturErhvervstyrelsen bidrager det økologiske areal med 160 mio. kr. som følge af mindre udvaskning af kvælstof og med 165 mio. kr. som følge af CO2-lagring – i alt 325 mio. kr. Dertil kommer værdien af grundvandsbeskyttelse, andre klimaeffekter og bedre biodiversitet, som NaturErhvervstyrelsen endnu ikke har sat beløb på.

Læs interview med Eva Kjer Hansen side 6

MENNESKER & MENINGER

SKREVET OM ØKOLOGI …

Ønskes: Økologisk vision

” Jeg tror, vi kan komme op på et langt højere niveau, hvis vores indsats i dagligvarehandlen bakkes op fra politisk hold med en vision for økologien. Vi bør skabe en vision for fødevarer på tværs af sundhed-, miljø-, fødevare-, skat-, erhvervs- og vækstministerierne, hvor økologien bør være et centralt område.

PETER HØGSTED, ADMINISTRERENDE DIREKTØR COOP. DANSK HANDELSBLAD 2. OKTOBER 2015.

Sjovt

” Det er da sjovt at producere noget, der er stor efterspørgsel efter, og jeg glæder mig til at drive planteavl på en ny måde. Så har det naturligvis også en lille betydning, at der lige nu er gode priser på økologiske produkter.

TORBEN LANGER, HOLSTEBRO, NYOMLAGT ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT. DAGBLADET HOLSTEBRO. 30. SEPTEMBER 2015.

Faglig udfordring tiltaler

” Den faglige udfordring ved økologisk svineproduktion tiltaler mig meget, og så synes jeg, det er dejligt, at produktionen foregår udendørs, hvor der er plads til, at smågrisene kan pile rundt på marken.

Desuden kan jeg godt lide, at jeg har mulighed for at bruge tid på grisene, fordi jeg får en bedre pris for kødet.

ANITA JUEL, BRØRUP, NYSTARTET SVINEPRODUCENT. UGEAVISEN VEJEN-BRØRUPHOLSTED. 29. SEPTEMBER 2015.

” Vi forventer at få tilført 2030 procent ere økogrise om et år. Halvdelen af merproduktionen kommer fra eksisterende leverandører, som udvider, mens den anden halvdel kommer fra landmænd, der starter op som økologer eller lægger om til økologisk drift.

HENRIK BIILMANN, DIREKTØR I FRILAND UGEAVISEN VEJEN-BRØRUP-HOLSTED. 29. SEPTEMBER 2015.

Areal-fordobling inden for rækkevidde

LEDER

AF PER KØLSTER

De seneste tre på hinanden følgende danske regeringer har haft en målsætning om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal i Danmark inden 2020 sammenlignet med 2007 niveau. I en årrække har der været en beskeden nettofremgang i økoarealet – og et lille fald i 2014 – men nu er der for alvor kommet tempo på omlægningen. NaturErhvervstyrelsen meddeler, at der er søgt om omlægningsstøtte til hele 22.000 hektar, hvilket svarer til en forøgelse af det nuværende økoareal med 12 procent. Holdes tempoet i årene frem, er fordoblingsmålet pludselig mere realistisk, end det længe har set ud.

Og der er god grund til at tro, at omlægningsbølgen fortsætter. Omlægningskonsulenterne i Økologisk Landsforening har oplevet en kraftig stigende interesse for omlægningstjek fra konventionelle landmænd over det seneste halvandet års tid i takt med, at efterspørgslen både på det hjemlige marked og på eksportmarkederne har gjort det samme. Supermarkedskæder og fødevarevirksomheder har gentagne gange i tydelige vendinger efterlyst ere økolandmænd til at møde den stigende efterspørgsel. Og de økonomiske prognoser for eksempelvis mælkeproduktionen forudsiger fortsat høje og stabile priser på økomælk og en markant bedre driftsøkonomi for økomælkeproducenter end konventionelle i de kommende år.

Og det er meget glædeligt at se, at konventionelle kolleger har lyttet på

At regeringens

økologien og ikke mindst et forandret forhold til det omkringliggende samfund og forbrugerne.

Udgiver

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

vandrørene, set markedsudviklingen og valgt at tage skridtet ud i en omlægning. Vi byder alle de, der i denne omgang har parkeret marksprøjten, og de mange, som vil følge efter i de kommende år, hjertelig velkomne i de økologiske rækker. Vi lover jer en faglig udfordring, faglig sparing og fælles udvikling af

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

87 32 27 28

Man kan ikke sige andet, end at markedet i øjeblikket driver omlægningen alt, hvad det kan. Men markedet kan ikke betale øko-merprisen i omlægningsperioden. Det er en samfundsopgave. Derfor vil jeg gerne på det kraftigste appellere til, at regeringen og fødevarevareministeren allokerer midler til omlægningsstøtte i årene frem svarende til den store interesse og til egne målsætninger om en fordobling af arealet. At regeringens nanslovsforslag for 2016 arbejder med en forventning om, at økoarealet i 2019 vil være det samme som i dag, må tolkes både som uambitiøst og ude af trit med virkeligheden. En fodfejl, der må og skal rettes i de kommende forhandlinger om statsbudgettet for det kommende år.

Et større økologisk areal er lig med adskillige samfundsgoder som

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

drikkevandsbeskyttelse, miljøbeskyttelse, øget biodiversitet, dyrevelfærd og rene, sunde fødevarer. For at få den fulde samfundsgevinst er det overordentligt vigtigt, at regering og minister ikke tøver eller slingrer for meget, men i stedet lægger sig i selen for, at alle de konventionelle landmænd, der ønsker at skifte til økologisk driftsform, får muligheden for det. Investeringen kommer mange gang igen – ikke kun i form af førnævnte samfundsgoder – men også i form af øget indtjening for den enkelte landmand, eksportindtægter og øget momsprovenu til statskassen.

Der er mange vindere ved at øko-omlægningen øges i disse år. Heriblandt også regeringen, der har rig mulighed for at levere den fordoblingsmålsætning, Venstre selv søsatte med Troels Lund Poulsen ved roret som fødevareminister i sin tid. Økovejen er en udviklingsvej for et kriseramt landbrug. Det vil være smart at udnytte den.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg:

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

7

3 Udviklingsbistand spares væk

Økologisk Landsforening undrer sig over, at regeringen indstiller udviklingsbistand, der virker.

4 Helt ude i skoven

Svineproducent Bertel Hestbjerg valgte glade grise frem for grundbetaling på sine grisemarker.

6 Enkle regler

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ønsker at give reglerne et tjek og undersøge, om de understøtter mulighederne for at have en økologisk produktion godt nok.

7 Strukturskader koster udbytte

Der er ingen vej uden om lettere maskiner og lavere dæktryk. Grænsen går ved re ton pr. hjul.

8 Jordlopper lokkes og fortyndes Økologer vil gerne dyrke mere raps, men skadedyr driller. Nyt forsøg skal gøre landmænd og konsulenter klogere på rapsjordlopperne og nde måder at snyde dem på.

8 Vi skal kunne dyrke raps Økologisk raps til olie er en mangelvare herhjemme, og langt det meste importeres.

9 Der er muligheder i ’græskød’ I Højen ved Vejle vil der den kommende vinter gå tre sortbrogede udsætterkøer sammen med seks kalve på græs. Ejeren Michael Kjerkegaard budgetterer med et dækningsbidrag på i alt 50.000 kr.

9 Marker afgræsses holistisk I praksis har Michael Kjerkegaard to besætninger, som behandles meget forskelligt.

11 Nyt fra ICROFS

Bedre øko-kyllinger med nye genotyper og fodringsstrategier

12 Fakta lancerer ny øko-serie

Med sin hidtil største satsning på økologi, giver Coop-kæden Fakta sit bidrag til at gøre Danmark dobbelt så økologisk frem mod 2020.

13 Raw Snacks er klar til at tage en bid af verden

Den østjyske producent er en af over 30 danske virksomheder, som forbereder sig på BioFach 2016.

14 Samsø-fond tættere på første opkøb Ny hjemmeside skal sætte skub i indsamlingen af penge til opkøb og omlægning af små landbrug på Samsø.

14 Kunderne er glade for Yduns Have Kunderne er meget tilfredse efter det første år med fællesskabsstøttet landbrug på Samsø.

14 Samsø-fond tættere på første opkøb Ny hjemmeside skal sætte skub i indsamlingen af penge til opkøb og omlægning af små landbrug på Samsø.

15 Samsø Mælk lukker Køerne er solgt, og når Bent og Birthe Degn har solgt det sidste ost, er det slut med lokale mejerivarer på Samsø.

16 Mere økologisk surt fra Samsø Med nye ejere og en ny direktør ved rorpinden sigter Samsø Syltefabrik efter et større økologisk sortiment af syltede grøntsager.

Lilian er én af kenyanske grossister, som gennem ECOMEA har fået mere viden om økologiske produkter.

Udviklingsbistand spares væk

Tilfreds med beddyrkning og faste kørespor

Nu kører maskinerne præcis, hvor de skal, konstaterer kartoffel- og grøntsagsavler, som er meget begejstret for gps og redskabsstyring.

Sjovt at sylte surt i Randers

Randers Regionshospital får i mere end én forstand en god smag i munden ved selv at sylte agurker, rødbeder og græskar.

Økologisk Landsforening undrer sig over, at regeringen indstiller udviklingsbistand, der virker

- Det er et paradoks, at regeringen på den ene side ønsker, at udviiklingen i ulandene skal være markedsdrevet, og så samtidig ønsker at lukke Social dialogue-puljen, Sustainable Value Chains and Vocational Training, hvor vi kunne søge om en fortsættelse af projektet ECOMEA, som netop har fokus på den markedsdrevne udvikling, siger Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening, ØL, der sammen med fem østafrikanske økologiorganisationer står bag ECOMEA i Kenya.

Gennem ECOMEA har ØL, bistået med udvikling af afsætningskanaler for de økologiske produkter, som landmændene i Kenya dyrker.

- 6.000 landmandsfamilier har takket være projektet fået forbedret deres afsætnings- og levevilkår. Forbedringerne er et resultat af projektets indsats i forhold til grossister og dagligvareforretningerne i Nairobi. De har dels fået større kendskab til, hvad økologiske varer er, og ikke mindst til hinanden, så forretningerne kan få de økologiske varer, som er stærkt efterspurgte i Nairobi, siger Per Rasmussen.

En undersøgelse, som projektet har stået for i Nairobi, viste, at 12 pct. af befolkningen ønsker at købe økologiske madvarer. Det svarer til ca. 150.000 indbyggere.

Effektive metoder

Det er veldokumenteret af FN og ØLs egne udviklingsprojekter i Østafrika, at omlægning til økologi i gennemsnit hæver bøndernes udbytter med

128 pct. Det skyldes primært, at tilføring af naturlige næringsstoffer virker særligt gunstigt i de udpinte tropiske jorde. Med økologisk produktion bliver bønderne selvforsynende med fødevarer, og deres overskudsproduktion kan sælges med øget husstandsindkomst til følge. Derudover indvirker den økologiske produktion positivt på beskæftigelsen i landdistrikter, og den bremser for afvandring og emigration.

Udvikler lokale markeder

Det Agro-Økologiske initiativ ’Enhancing the Capacity of the Organic Movements in East Africa’ (ECOMEA) startede i 2012. Projektets formål er at udvikle de lokale markeder i Østafrika for økologiske fødevarer. Der er allerede investeret 3,5 mio. kr. i forundersøgelser. Men regeringens planer om at skære i ulandsbistanden sætter nu en foreløbig stopper for en fuld udrulning af projektet. - Der er momentum for at udvikle det økologiske marked i Østafrika. Derfor er det brandærgerligt, at regeringen har sat ulandsbistanden på stand by, siger Kristina Grosmann Due, der er formand for Ulandsudvalget i ØL. Hun tilføjer: - Den overordnede strategi med at beskære ulandsbistanden, kan vi nok desværre ikke rokke ved, men vi vil på det kraftigste opfordre til, at projekter, som skaber udvikling, øget velstand og fødevareforsyningssikkerhed ikke spares væk.

ib@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Zink i landbrugsjord skal undersøges

FOURENING: En ny rapport viser høje koncentrationer af zink i landbrugsjorden ere steder. Bekymrende, mener miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der nu vil have undersøgt området yderligere. En ny rapport tyder på, at brugen af zink i svineproduktionen muligvis kan skabe miljøproblemer på sigt, når gødning fra svinene bringes ud på landbrugsjorden. Der er nemlig fundet høje koncentrationer af zink i ere undersøgte jorde.

Miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu have undersøgt sagen nærmere, og hun bedt Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen om ere undersøgelser.

Rapporten, der er udarbejdet af DCE ved Aarhus Universitet, konkluderer, at koncentrationen af zink overskrider den såkaldte nuleffekt-værdi i 45 % af målingerne, mens kobber har overskredet i en enkelt måling.

Helt ude i skoven

Nyt initiativ skal sikre mere økologisk

oksekød

Der er mangel på økologisk oksekød, og derfor tager Friland et nyt initiativ, der skal øge mængden.

- Mange af de tyrekalve, der fødes økologiske, opvokser ikke som økologiske dyr, fordi det er en dårlig forretning for landmændene. Ved at udbetale en ekstra bonus tror vi dog på, at det rent økonomisk kan betale sig for de økologiske landmænd at beholde dyrene, hvilket betyder, at vi kan øge mængden af økologisk oksekød til vores kunder, forklarer direktør i Friland, Henrik Biilmann. Det er specielt i sommermånederne, at der er behov for mere økologisk oksekød, og derfor bliver den økonomiske gulerod større for landmænd, der sender økologiske ungtyre til slagtning i april, maj, juni, juli og august. Dermed håber Henrik Biilmann, at Friland bliver i stand til at kunne levere den mængde kød, som forbrugerne efterspørger. - Ved at gøre det attraktivt for landmændene at opdrætte ere økologiske ungtyre, øger vi mængden af økologisk kød, og der er et stort behov. Det er selvfølgelig vores mål at kunne levere nok dansk økologisk oksekød til at følge med efterspørgslen i Danmark, og jeg er sikker på, at det nye initiativ betyder, at vi tager et godt skridt mod at nå det mål, siger Henrik Biilmann

Svineproducent Bertel Hestbjerg valgte glade grise frem for grundbetaling på sine grisemarker

AREALKODER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det skriger til himlen, at det ikke er godkendt af EU til grundbetaling!

Svineproducent Bertel Hestbjerg virker egentlig til at have et roligt gemyt; men når snakken falder på arealkoder – og især de koder, der

skal bruges på en grisemark - så får temperamentet lov til at komme op til over aden.

- Det er godt for dyrevelfærden, det er godt for miljøet og det er godt for biodiversiteten. Så der er i hvert fald tre gode grunde til at plante træer i en svinemark, siger Bertel Hestbjerg, der sådan set er den eneste, der ikke nyder godt af initiativet, som koster ham op mod 83.000 kr. om året i tabt grundbetaling og økologitillæg.

Glade grise

Jeg gør det, der gør mig glad. Så i stedet for at vente ti år på at jeg får lov at plante træer i mine marker, så planter jeg dem, og trækker markerne ud af de arealer, jeg søger grundbetaling til,

I EU’s terminologi ndes der marker, som kan få grundbetaling, og der ndes skove, som ikke kan få grundbetaling. Derudover ndes der ener-

giafgrøder, som også kan få grundbetaling, men det kræver, at der plantes mindst 8.000 pil eller 2.000 popler pr. ha, og at planterne høstes helt med jævne mellemrum. - Jeg har ikke planter nok pr. ha, og jeg har sådan set ikke tænkt mig, at mine træer skal fældes. I alt fald ikke dem alle på én gang og helt sikkert ikke nede ved jordover aden. Faktisk forventer jeg at kunne høste en del bioenergi ved at høste halvdelen af træerne hvert 5. eller 7. år. Det skal så ske i mandshøjde så nye kroner kan skyde fra de tilbagestående stammer. De er jo ikke plantet primært som en energiafgrøde, men

Bertel Hestbjerg har søer fordelt på tre ejendomme:

Hestbjerg økologi

900 søer søer i Idom en mindre ejendom med opdræt af 2000 slagtegrise samt polte. Yderligere to lejede ejendomme omkring Brønderslev hvor der produceret ca. 10.000 grise fra fravænning til slagt.

Vestergaard Økologi

350 årssøer og 7.000 slagtegrise i Tim. Tim: 350 søer

Gråstensminde Økologi Gården i Haderup ejes sammen med Rene Nielsen. Her er 650 årssøer og salg af alle grise ved 30 kg.

Tilsammen produceres der 40.000 smågrise.

20.000 fedes op til slagtning på Hestbjerg Økologi. 20.000 sælges videre til andre økologer til opfedning.

Hestbjerg Økologi beskæftiger ud over Bertel Hestbjerg og Rene Nielsen 11 fuldtidsansatte medarbejdere og to i sæson.

først og fremmest som et velfærdstiltag og sekundært som et miljøforbedrende tiltag. Endelig spiller det visuelle også en rolle. Derfor får jeg ikke grundbetaling til de 30 ha mark, der er udlagt til svinemarker. Til gengæld har mine søer og grise det meget bedre, og det er godt, siger Bertel Hestbjerg.

Oplagt tåbeligt

Økologisk Landsforening i det seneste års tid arbejdet på at få NaturErhvervstyrelsen til at udnytte de muligheder, EU-reglerne giver for at lave arealkoder for ekstensiv lavskov (energiafgrøder); men arbejdet trækker ud – blandt andet fordi de embedsmænd i NaturErhvervstyrelsen, foreningen er i dialog med, pt. bruger al deres tid på at gennemføre den nye miljø- og fødevareministers ønsker om lempelser for landbruget. Dertil arbejder Økologisk Landsforening via IFOAM EU og den europæiske forening for agro forestry på at få EU til at anerkende skovlandbrug som en produktionsform, der kan modtage grundbetaling. Bertel Hestbjerg forventer, at en forening som Økologisk Landsforening gør arbejdet godt.

- Det må være foreningens fornemste opgave at støtte op om de landmænd, der bliver fanget i noget, der er oplagt tåbeligt, siger Bertel Hestbjerg.

Personligt har han besluttet, at han ikke kan vente på, at det tunge arbejde med at ændre procedurer og EU-regler afsluttes.

- Jeg gør det, der gør mig glad. Så i stedet for at vente ti år på at jeg får lov at plante træer i mine marker, så planter jeg dem, og trækker marker-

ne ud af de arealer, jeg søger grundbetaling til, siger Bertel Hestbjerg.

I marken

En tur rundt til Bertel Hestbjergs marker giver syn for sagen. De første marker, der blev beplantet, har brede striber med poppel i god vækst. Imellem græsarealerne er der også rester af gamle læhegn, hvor egetræer dominerer; men her har Bertel Hestbjerg også plantet sitkagran, der kan yde læ om vinteren på grisemarkerne.

De nyeste grisemarker med beplantning blev tilplantet i foråret, og de er klar til grisene til næste forår. Søerne må vente yderligere cirka tre år, inden træerne er store nok til at tåle at blive brugt som kløpind for de store søer. Markerne er opdelt i brede striber à 100 meter, som består af 70 meter græs og 30 meter skov. Skoven består af 70 pct. poppel, 15 pct. fordelt på aronia, hassel, skovæble og mirabelle, samt 15 pct. fordelt på amorika- og sitkagran.

- Det giver grisene noget at arbejde med. De kan nde nødder og frugter om sommeren og søge ly om vinteren, fortæller Bertel Hestbjerg. Han er ikke i tvivl om, at dyrevelfærden på de beplantede grisemarker er i top. Samtidig opsamler skoven en del af den kvælstof, grisene efterlader på marken.

- Derudover kan vi konstatere, at det ikke kun er grisene, der sætter pris på skoven på markerne. Vilde dyr trives også i grisenes skov – for eksempel har vi oplevet en markant stigning i antallet af agerhøns på vores marker, fortæller Bertel Hestbjerg.

Til højre: Grovfoderet til fedesvinene er også unik på Hestbjerg Økologi: jordskokker, gulerødder og kløvergræs. På sigt forhåbentlig suppleret med æbler, ærter og lignende.

Herunder: I fedestaldene bliver der også arbejdet med øget dyrevelfærd. Lyngmåtter er meget popå arealet med dybstrøelse fra lyngarealer.

• Få nyeste viden om økologi

• Deltag i debatten

• Styrk dit netværk

Onsdag og torsdag • 25.-26. november Vingsted hotel & konferencecenter www.okologi-kongres.dk

Enkle regler

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ønsker at give reglerne et tjek og undersøge, om de understøtter mulighederne for at have en økologisk produktion godt nok

mod større og større ejendomme?

INTERVIEW

AF IRENE BRANDT

- Jeg er lige kommet hjem fra New York, og ser vi på eksporten til USA, så er det de økologiske produkter, der tegner sig for den største stigning. Og det endda selvom de animalske økologiske produkter ikke kan komme til USA lige nu, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Hun konstaterer, at frihandelsaftalen med Sydkorea også viser, at der her er en stor interesse for økologiske produkter.

- Der er en stor interesse, hvilket vi også kan se i interessen for at omlægge til økologi, siger Eva Kjer Hansen.

Kan det gøres enklere

Den store interesse for at omlægge til økologi, der er resulteret i, at der i løbet af 2015 er indsendt ansøgninger om omlægning af over 22.000 ha landbrugsjord, kræver også ministerens opmærksomhed på regelsættet for økologi

- Jeg vil gerne se på økologiforordningen. Kan vi gøre det mere enkelt og mere præcist. Især er det vigtigt at se på, hvilke regler der er gældende i Danmark, og jeg møder hele tiden eksempler på, at nogen synes, at reglerne ikke er så rimelige, som de kan være. Det er for eksempel reglerne for arealkravet til økologiske høns. Biavlerne er også ærgerlige over, at reglerne for biavl i Danmark er anderledes end i andre lande. Og der synes jeg, at vi skal give reglerne et tjek og undersøge, om vi understøtter mulighederne for at have en økologisk produktion godt nok, og om vi har helt anderledes regler end i landene omkring os, siger Eva Kjer Hansen.

Stalddørssalg

Økologiske bedrifter kan ndes i alle størrelser – men især blandt de helt store og de helt små, er der mange økologiske landmænd.

De små og innovative bedrifter er mange steder drivkraften bag udvikling i landdistrikterne og eksponenter for den lokale afsætning. Er deres eksistens ikke truet af strukturudviklingen i landbruget, der går

- Jeg tror, det handler om at give bedre vilkår for disse virksomheder – for eksempel ved at give udvidede muligheder for stalddørssalg, og at detailhandlen giver plads på hylderne til de lokale varer. Så der er et markedsgrundlag for, at de mindre gårde kan eksistere. Og danskerne kører jo gerne efter den autentiske oplevelse og køber økologiske varer på gårdene. Det er der en stigende interesse for, siger Eva Kjer Hansen og tilføjer:

- Jeg er ved at kigge på stalddørssalgsreglerne, fordi jeg synes, det er vigtigt, at der er så vidde rammer, som overhovedet muligt. Og også på dette område er vi mere restriktive end EU-reglerne. Vi skal have større eksibilitet i stalddørssalget, fordi denne salgskanal ofte er måden, man kan afprøve, om der er efterspørgsel efter ens produkt.

Det er blandt andet reglerne for slagtning af fjerkræ og det direkte salg af æg, Eva Kjer Hansen ønsker at fjerne hindringer for.

Målrettet indsats

Økologisk Landsforening, ØL, har i sit indspil til regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke foreslået en forenklet miljøregulering af økologiske landbrug, der anerkender reglerne bag Ø-mærket som udgangspunkt for en reguleringspakke til økologer. Hvad er din holdning til dette forslag?

- Vi skal bevæge os fra en generel miljøregulering over til en mere målrettet indsats, og i den forbindelse vil jeg tage dette forslag med i overvejelserne. Og der er det helt oplagt at tænke den økologiske produktion ind som en mulighed i nogle områder, siger Eva Kjer Hansen. ØL har også ønsker til fødevareog landbrugspakken, som skal forhandles i efteråret. Blandt andet foreslår foreningen, at økologiske landmænd med virkning fra 2016 kan indberette bedriftens bruttoareal eksklusiv haver, gårdspladser, lagerpladser og bebygget areal til grundbetaling og Økologisk Arealtilskud. Det vil lette sagsbehandlingen på alle niveauer og kan fremme etableringen at naturtiltag på den enkelte ejendom. Er det også et forslag, du vil se nærmere på?

- Om vi kan gøre det, kan jeg ikke svare på nu. Der er detaljer, vi skal nærmere omkring. Men det er vigtigt at se på, hvilke barrierer der er for naturtiltag på gårdene; dog er vi også nødt til at se på, hvad det betyder i forhold til EU-reglerne, administrationen, kontrollen og tilskudene. Vi skal passe på, vi ikke sætter noget over styr i forhold til EU-kravene, og det er dér jeg tror, vi får de største udfordringer i forhold til at skabe noget mere eksibilitet, siger Eva Kjer Hansen og fortsætter:

- Jeg vil lave en offensiv i forhold til EU-reglerne, og jeg kan se, at CAPreformen om muligt er blevet endnu mere bureaukratisk, og medfører endnu mere kontrol. Vi er nærmest derhenne, hvor man synes, at det er for overdrevet! Så jeg prøver at samle eksemplerne og laver en offensiv i forhold til kommissionen. Forhåbentlig kan jeg nde nogle kollegaer i EU, der er enige i denne her tilgang, og som vil være med til at rejse diskussionen, for jeg synes nogle gange, vi gør det vanskeligere, end det behøver at være.

“

Handelsbarriere

Eva Kjer Hansen har lyttet til branchen, hvilket blandt andet resulterede i, at ministeren diskuterede handelsbarrierer med den amerikanske vicelandbrugsminister, i forbindelse med sit besøg i New York for nylig. - Vi drøftede den manglende anerkendelse af muligheden for at eksportere økologiske animalske produkter til EU. Reglerne i USA er sådan, at man ikke må bruge medicin til økologiske dyr. Bliver de behandlet med antibiotika, skal de udgå af den økologiske produktion. Denne bestemmelse betyder, at for eksempel Friland ikke kan eksportere økologisk kød til USA. Jeg forklarede, at vi behandler dyrene med medicin af dyrevelfærdsmæssige grunde, og at dyrene efterfølgende er i karantæne. Den amerikanske vicelandbrugsminister lovede at kigge på det, siger Eva Kjer Hansen og tilføjer: - Det er sådanne hindringer, der kan gøre det meget vanskeligt at øge eksporten, men problemet skal løses i forhandlingerne om frihandelsaftalen.

Jeg vil lave en offensiv i forhold til EUreglerne, og jeg kan se, at CAP-reformen om muligt er blevet endnu mere bureaukratisk, og medfører endnu mere kontrol. Vi er nærmest derhenne, hvor man synes, at det er for overdrevet! Så jeg prøver at samle eksemplerne og laver en offensiv i forhold til kom-

EU, der er enige i denne her tilgang, og som vil være med til at rejse diskussionen.

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER EVA KJER HANSEN

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fastholder, at omlægningen skal styres af markedet og den enkelte landmands eget ønske.

God økonomi

Eva Kjer Hansen har noteret sig, at de økologiske landmænd i år har en bedre økonomi end de konventionelle landmænd. Men hun fastholder, at omlægningen skal styres af markedet og den enkelte landmands eget ønske. Den store bunke ansøgninger, der er landet i NaturErhvervstyrelsen i år tyder på, at ønsket hos landbruget vokser.

- Jeg synes, det er rigtig godt, og jeg tror, den store interesse hænger sammen med den stigende efterspørgsel og eksportmulighederne for økologiske produkter. Samtidig vurderer jeg, at antallet af ansøgninger tyder på, at de støtteordninger, der er i dag, er motivation nok for landbruget til at lægge om til økologisk produktion.

Nye ejerformer De unge landmænd har i dag svært gård, fordi de er blevet meget store. Er der brug for en jordreform, hvor de store gårde udstykkes til mindre gårde?

- Nej, det tror jeg ikke. Det handler mere om at få andre med til at nansiere landbruget. Jeg tog, sidst jeg var fødevareminister, det første skridt i forhold til at bryde med, at landbruget udelukkende skulle være selveje. Og vi gav mulighed for, at andre kunne investere i landbrugene. Senest under den sidste regeringer er der blevet åbnet yderligere omkring bestemmelsesretten, som igen er blevet ændret, siger Eva Kjer Hansen. Hun understreger, at dét, der er brug for nu, i stedet er en tro på, at man faktisk kan have en drift, der giver overskud, for så bliver det interessant for investorerne udefra.

- Og jeg tror, det er dét landbruget har brug for. Vejen frem er at hente kapitalen udefra, og så lade landmanden nde en konstruktion, han synes, er hensigtsmæssig i forhold til at kunne levere den drift, han gerne vil stå for. Jeg tror, det er løsningen i forhold til de meget store kapitalkrav, vi har i dag. Det handler også om en vis størrelsesorden. Og det er interessant at se, at nogle af de aller største landbrugsejendomme, vi har, er økologiske.

MARK & STALD

AF ØKONOMIKONSULENT STINE HJARNØ JØRGENSEN ØKOLOGISK LANDSFORENING

HVOR SKAL VI HEN, DU?

Sådan spurgte TV-skærmtrolden Hugo sine venner i 1990’erne, og sådan bør landmænd, der driver virksomhed, også spørge sig selv fra tid til anden.

Svaret på spørgsmålet formulerer du i virksomhedens strategi, og budgettet for den enkelte periode bør afspejle denne strategi. Derfor er det også relevant at stille spørgsmålet, når du lige om lidt laver dit budget for 2016.

Der er fortsat mange landmænd, der ikke laver budget, og der er mange landmand, der ikke bruger de budgetter, de får lavet. Begge dele vil jeg gerne advare imod. Budgettet er en oplagt mulighed for at stoppe op, evaluere og sætte mål for den kommende periode.

Budgetter er forudsætningen for at styre efter de mål, du har sat, og på den måde at gøre økonomistyringen til en aktiv og fremadrettet disciplin, der kan understøtte virksomhedens strategiimplementering.

Der er mange landmænd, der ikke laver budget, og mange der ikke bruger de budgetter, de får lavet. Begge dele vil jeg gerne advare imod.

Hvis du ikke laver budget, er der en risiko for, at du overlader styringen af din virksomhed til tilfældighederne, at du ikke får håndteret de væsentlige udfordringer, eller at du ikke kan gribe de muligheder, der opstår.

De realiserede resultater for tredje kvartal og opdaterede forventninger til fjerde kvartal er et godt fundament for budgettet, og de laves typisk her i efteråret, så det kan godkendes af evt. bestyrelser og nansielle samarbejdspartnere i god tid, inden det nye regnskabsår går i gang. Begge vil helt naturligt betragte budgettet som en aftale om rammerne for virksomhedens kommende driftsperiode vel vidende, at et budget aldrig passer fuldstændigt.

Et budget kan laves på mange forskellige måder, og jeg har meget stor respekt for landmænd, der selv laver deres budget. Men for de af jer, der gerne vil have fag- og økonomikonsulenterne til at hjælpe med det praktiske, er vi klar.

Strukturskader koster udbytte

Der er ingen vej uden om lettere maskiner og lavere dæktryk. Grænsen går ved

JORDSTRUKTUR

TEKST OG FOTO: KAJ LUND SØRENSEN

Ifølge økologirådgiver hos Jysk Økologi, Henning Sørensen, er der er ingen vej uden om mindre maskiner, lavere dæktryk og mindre hjullast.

- Grænsen går ved re ton pr. hjul. Det skal I tænke alvorligt på, pointerer han over for deltagerne i et markmøde arrangeret af KHL’s Fokusgruppe Økologi, som hen over sommeren satte fokus på jordens frugtbarhed og planternes rodudvikling ved en række arrangementer.

Sådan skader I jorden

- Hvis I vil have en strukturskadet jord, skal I bare køre med tung last på våd jord med lav humusindhold, få aksler, smalle dæk, højt dæktryk, godt med hjulslip og med tilfældig kørsel over hele marken, siger han til de fremmødte økologer.

For at påvirke jordens frugtbarhed og opnå højere udbytter er det ifølge Henning Sørensen afgørende at give rødderne optimale vækstmuligheder, så afgrøden styrkes, og udvaskningen af næringsstoffer minimeres. Kombineret med en god jordstruktur vil dette samtidig forbedre jordens bæreevne og naturlige afdræningsevne.

Gule striber skyldes iltmangel

- I år har vi set mange gule striber i markerne, og det forårsages af iltmangel, hvor jorden er presset helt sammen. Det kan I undgå ved lav hjullast og dæktryk i forårsarbejdet, understreger han.

Graver en rende

Økologikonsulenten har fået gravet en lang rende på en JB1-jord ved Vamdrup,

hvor han tjekker jordens tilstand, gennemgår den aktuelle rodudvikling, identi cerer eventuelle problemer og kommer med forslag til korrekt dyrkning.

Der er et muldlag på 30 cm i den grovsandede jord - lidt mere end pløjedybden.

Henning Sørensen stikker i pro len og konstaterer, at det ikke er nogen pløjesål. Der er mange rødder i de øverste 30 cm, og det er forholdsvis let at nde rødder alle steder dybere end 30 cm. Kun ved skiftet til underjorden er der noget, som kan ligne et lag, der reducerer røddernes vækst.

Rødder fordeler sig jævnt

- Det er gode forhold. Rødderne fordeler sig jævnt, og de este går nedad, og regnormene vil gerne bevæge sig i gamle rodkanaler, forklarer Henning Sørensen, som langt nede i pro len nder noget, der ligner rester af halm. Han undrer sig over, at der ikke er ere regnorme, end der faktisk er.

- Her er der et alsidigt sædskifte, halmen nedmuldes, og der hentes dybstrøelse og andet organisk materiale udefra. Der burde være mad nok, lyder vurderingen.

Økologikonsulenten beskriver konsekvenserne af strukturskade.

- I en strukturskadet jord bliver det porerumfang, der skal være i en given jord, mindre, hvilket forhindrer livet i jorden. Dels har de jordboende organismer ikke ilt nok, så bliver omsætningen i jorden mindre. Dels udvikler rødderne sig mindre. De mangler ilt, og der ophobes giftige stoffer, fordi luftskiftet er ringe, og optagelsen af næringsstoffer og vand er dårligere.

På gennemsnitlige marker er der ifølge Henning Sørensen et udbyttetab på tre pct. på grund af strukturskade. Endelig forringer dårlig jordstruktur også dyrkningssikkerheden. I de år, hvor det er vådt eller meget tørt, er udbyttet

lavt, fordi rødderne ikke er udviklet, og så falder udbyttet.

En strukturskadet jord afdræner langsommere, udsætter tidspunktet, hvor man kan køre i foråret, og hvor mange arbejdsdage, der er til rådighed.

Generelt er tunge maskiner på markerne ikke ret godt.

Hvad pakning i pløjelaget angår, er det dækstørrelse og dæktryk, som har afgørende betydning, hvis man vil undgå skader.

- På denne jordtype skal I passe på dæktrykket. På sandjord er det i pløjelaget, I har de este rødder, og de skal have det godt, understreger Henning Sørensen.

- Ikke for mange tunge gyllevogne i utidigt føre og med højt dæktryk, anbefaler han.

- I skal få dem, der kører ind på jeres marker, til at tage luften af dækkene. I skal efterspørge denne service - teknologien ndes, tilføjer økologirådgiveren.

- De økologiske planteavlere skal også passe på med de tunge maskiner, der presser det kompakte lag dybere ned. I dybden er skaden længerevarende.

- I underjorden er det hjullasten, som har betydning. Grænsen er re ton pr. hjul, gentager han.

Ud over at undgå kørsel med tunge maskiner med forkert dækmontering og forkert dæktryk på forkerte tidspunkter peger Henning Sørensen også på andre muligheder for at øge jordfrugtbarheden.

- Det er vigtigt at indbygge kulstof. Salg af halm er ikke godt. Og alle efterafgrøder skal lykkes perfekt hvert år. Jorden skal hele tiden ’nurses’.

Økologer har en særskilt interesse i, at efterafgrøder altid lykkes, forklarer konsulenten, som peger på stenkløver og lupin som arter, der går langt ned på sandjord, hvor de kan bane vejen i en kompakt jord.

Jordlopper lokkes og fortyndes

Økologer vil gerne dyrke mere raps, men skadedyr driller. Nyt forsøg skal gøre landmænd og konsulenter klogere på rapsjordlopperne og

dem på

Poul Christensen kører sin hvide og grønne reklamekuglepen rundt i den plumrede suppe af druknede insekter og grumset vand. Hans trænede blik er på jagt efter små sortglinsende biller, men der er ikke mange i dag. Mest bier, små uer og små, tynde orme. Fire jordlopper tæller han i den første af de to gule fangbakker, der er stillet op i en økologisk vinterrapsmark ved Hammel. Fem i den næste.

- Det er ikke mange, og det er færre end for nogle uger siden, men set over den samlede periode ligger vi faktisk over den konventionelle skadetærskel. Vejret betyder meget, og får vi nu en periode med sol og varme, vil jeg forvente, at vi igen fanger ere, forklarer Poul Christensen. Hver mandag efteråret igennem tæller konsulenten fra Økologisk Landsforening rapsjordlopper i marken for at følge yvningen af det skadedyr, der sammen med forårets glimmerbøsser gør tilværelsen broget for de økologiske rapsdyrkere. Fangbakkerne er sat op i forbindelse med et forsøg, der skal vise, om det er muligt at snyde jordlopperne eller på anden måde holde dem i skak, så deres larver ikke skræller alt grønt af marken til foråret.

Majroer fylder men udvintrer Nogle parceller i forsøget skiller sig særligt ud. Det gælder en blanding af vinterraps og majroe, hvor den lysegrønne majroe på nuværende tidspunkt er dobbelt så høj som rapsen. Formålet med iblandingen er at lokke jordlopperne over til majroeplanterne, når de lægger æg. Hvis de foretrækker majroen, vil larverne fryse væk sammen med dem og de tilbageværende rapsplanter være mindre angrebet til foråret. Samme tankegang ligger bag parceller med iblanding af vårraps og -rybs. Selv om majroerne fylder meget i parcellerne lige nu, er Poul Christensen ikke bange for, at de trykker rapsen.

- Den er sået tidligt og står nt, og når majroerne visner, får rapsen masser af lys og plads. Stænglen skal blot nå at blive blyantstyk inden vinteren.

Dobbelt plantetal

En anden ide, der testes i forsøget, er at fortynde sig ud af et evt. angreb. Er der ere planter fra begyndelsen, gør det mindre, at nogle af dem dør pga. gnav. For at undersøge denne metode, er der i nogle parceller dobbelt udsædsmængde, dvs. 100 planter/m2 i stedet for de normale 50.

Om metoden viser positiv effekt, afhænger af, om der kommer kraftigt angreb i år. Hvis ikke, vil den ekstra udsædsmængde være spildt, da der ikke er merudbytte ved at så mere ud.

Moderat angreb

Kraftige angreb af rapsjordlopper kommer i bølger med syv-otte års mellemrum, og da det seneste store angreb var i 2008, burde et nyt være

Planteavlskonsulent Poul Christensen, Økologisk Landsforening, syner forsøget en gang om ugen i øjeblikket. Det primære formål er at tælle fangsten af rapsjordlopper. Foto: Karen Munk Nielsen

på vej. Holder det stik, er det det helt rigtige tidspunkt at lave forsøget på. Indtil videre ser det imidlertid ikke ud til at 2016 bliver et voldsomt jordloppe-år. I den landsdækkende tælling, som SEGES står bag,

Konsulent: Vi skal kunne dyrke raps

Økologisk raps til olie er en mangelvare herhjemme, og langt det meste importeres

Industriens behov for økologisk raps er stort, men danske planteavlere er kun i meget ringe grad leverandører af de eftertragtede små frø. Det skal der laves om på, betoner konsulent og projektleder Claus Østergaard, Økologisk Landsforening.

Han står i spidsen for et projekt, der over to år skal indsamle erfaringer fra praksis, gennemføre markforsøg og udvikle dyrkningsstrategier og vejledninger for økologisk vinterraps.

- Konventionelle landmænd dyrker masser af raps - det skal vi også kunne. Med de nuværende priser er der 20.000 kr./ha i bruttoudbytte, hvis dyrkningen lykkes, men alt for ofte sker det ikke, siger han.

Håber på jordlopper

Det udækkede marked er en torn i

Konventionelle landmænd dyrker masser af raps - det skal vi også kunne. Med de nuværende priser er der 20.000 kr./ha i bruttoudbytte, hvis dyrkningen lykkes, men alt for ofte sker det ikke.

Projektleder Claus Østergaard

øjet på den økologiske planteavlsbranche, og nu gør Økologisk Landsforening igen et forsøg på at knække koden til den økologiske rapsdyrkning, så den i mindre grad er præget af gambling. Andre har gjort forsøget før, men en af udfordringerne er, at løsningerne kun kan bevise deres værd, hvis de skadedyr, der er hovedproblemet, er til stede i forsøgene. Derfor håber Claus Østergaard på

rimeligt kraftige angreb af rapsjordlopper i år.

- Altså i forsøgsmarkerne – ikke alle andre steder, understreger han.

Projektet ’Stabile udbytter i økologisk vinterraps’ løber i 2015-2016 og er støttet af NaturErhvervstyrelsen og Fonden for Økologisk Landbrug.

Denne voksne rapsjordloppe lod sig fange i den gule fangbakke, som er sat op i marken. Dens artsfæller har travlt med at lægge æg på nuværende tidspunkt. Foto: Karen Munk Nielsen

men ikke i marker, der er sået i anden halvdel af august.

For økologer har skadetærsklerne ingen direkte betydning. Uanset antallet af jordlopper er der ikke noget at gøre ved dem. Men tællingerne kan give en indikation af, om afgrøden er truet, når larverne til foråret for alvor får appetit.

Dommen falder sidst i april De økologiske rapsmarkers første eksamen ligger i marts. Her kan man se, i hvilken grad, rapsjordloppernes larver har skadet planterne. Nogle planter vil være døde, i andre nder man larver, når man skærer stænglen op. Det afgørende er, om der er planter nok, som er vokset fra larvernes angreb. Grænsen er ca. 25 planter/m2

er den konventionelle skadetærskel foreløbigt kun overskredet i 20 pct. af lokaliteterne. Hertil kommer, at jordlopperne kun lægger æg, hvis det er tilstrækkeligt varmt. Det har det været i tidligt såede marker i år

Fakta om forsøget

Forsøget er en blandt ere aktiviteter i projektet ’Stabile udbytter i vinterraps’, der gennemføres af Økologisk Landsforening. Forsøget er etableret ved Randers og Hammel, hvor det er sået 14. august. Der er anvendt en hybridsort.

Behandling planter/m2

Kontrol, vinterraps 50

Vinterraps 100

Vinterraps, linjesort 65

Vårraps+vinterraps 10+50

Vårraps+vinterraps 20+50

Vårrybs+vinterraps 10+50

Majroe+vinterraps 10+50 Gul sennep+vinterraps 10+50

Sidste og afgørende eksamen ligger i sidste halvdel af april. - Hvis en mark med lavt plantetal er sort af glimmerbøsser i knopstadiet, bør den formentlig pløjes om, men det er en samlet afvejning, hvor ukrudtstryk og gødningsforsyning også spiller ind, siger Poul Christensen.

Hvad laver rapsjordlopperne lige nu?

September–oktober: Billerne har ædt sig store på de nye rapsplanters blade og efterlader hullede blade. Nu lægger de æg i jorden tæt på planterne.

November-december: Æggene klækker, og larverne borer sig ind i bladstilkene.

Januar-februar: Larverne lever og æder bladstilkene indefra.

Marts-april: Larverne vandrer over i hovedstilken, når bladstilken ikke længere kan give føde nok.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Der er muligheder i ’græskød’

Udsætterkøer, der går sammen med tyrekalve, er en god forretning i Højen ved Vejle

TYREKALVE AF KAJ LUND SØRENSEN

I Højen ved Vejle vil der den kommende vinter gå tre sortbrogede udsætterkøer sammen med nseks kalve på græs. Ejeren Michael Kjerkegaard er med i et af Økologisk Landsforenings projekter, som udvikler metoder til opfedning af tyrekalve året rundt på græs.

Målet med ammetantesystemet, hvor der er tre kalve pr. ko, er ifølge kvægbrugskonsulent og projektleder Iben Alber Christensen at fede sortbrogede tyrekalve fra økologisk mælkeproduktion op til slagt på billigt græsfoder og derved holde foderomkostningerne til kalvene nede på et minimum.

Første hold gik godt

Michael Kjerkegaard har gode erfaringer med sommerens første hold. Her har kalvene fra april og indtil fravænning for halvanden måned siden, haft en tilvækst på gennemsnitligt et kg daglig uden brug af tilskudsfoder.

- Proteinindholdet i græsset har varieret omkring 18-20 procent i løbet af sommeren. Fordøjeligheden har i perioder været i underkanten, men dyrene har alligevel kvitteret godt, siger konsulenten.

En ko ’snyder’

Efter fravænningen er Michael Kjerkegaard gået i gang med endnu et hold. Han har for nylig sat nye kalve til de pensionerede malkekøer. I efteråret vil der kun være to kalve ved hver ammetante.

Michael Kjerkegaard mistænker

den ene ko for at ’snyde’ og holde én af kalvene væk, så de tre af de seks kalve i praksis kun får mælk hos den ene ko. Det kan ses på de to mindste kalve, men han vil helst ikke i gang med at fodre kalvene ved siden af.

Efterårsholdet har behov for ly for vind og vejr. Det er i projektet løst ved at stille en ytbar og forholdsvis billig uisoleret CN Agro hytte op på marken. I hytterne vil der blive strøet med halm i vinterperioden.

Tilvækst frem til slagt

Efterårsholdet skal fravænnes efter re måneder ved køerne. Dyrene skulle gerne være klar til slagt ved ti mdr. alderen i begyndelsen af marts måned med en forventet slagtevægt på 170-190 kg. I forhold til græsvæksten, som netop begynder i marts måned, så er slagtetidspunktet ikke ideelt, så det kan godt være de får lov at gå lidt længere erkender han.

- For at få mørhed i kødet skal der være god tilvækst i den sidste periode helt frem til slagtning, forklarer Michael Kjerkegaard, som ligner en landmand, der både er meget begejstret for sin driftsform og også i stand til at levere den nødvendige management og timing i pasningen.

- Dyrene må aldrig sulte. De får wraphø, så snart der er behov, understreger han.

Kvalitet og dyrevelfærd Målet er at afsætte kødet som et kvalitetsprodukt. Michael Kjerkegaard håber at kunne sælge det som ’græskød’, der har en god fedtsyresammensætning.

Marker afgræsses holistisk

I praksis har Michael Kjerkegaard to besætninger, som behandles meget forskelligt

Michael Kjerkegaard har dels ammetanter med kalve og fravænnede kødkvægskalve, der slutfedes det sidste år op til slagt, og som skal gå på godt kløvergræs i god vækst.

- De kan ikke nde føde nok, hvis de skal lave naturpleje, pointerer han.

Den anden type besætning er kødkvæg – ammekøer med én kalv - der laver naturpleje på rigtig skrub.

Fra december til februar skal de have mulighed for at gå i læ i skov.

Tilsyn af dyrene foregår året rundt i samarbejde med kollegaer, som også har dyr gående på lignende vis.

Får nyt græs hver dag

Michael Kjerkegaard praktiserer holistisk afgræsning.

- Princippet er, at de får nyt græs hver eneste dag. De vokser rigtig godt på det, siger han.

En ulempe ved systemet er, at det giver mange efterårsslagtninger, men den østjyske kalveproducent er fortrøstningsfuld. Baseret på de første erfaringer budgetterer han med at et hold på tre sortbrogede køer med i alt ni tyrekalve giver et dækningsbidrag på i alt 50.000 kr.

- Der bindes likviditet i dyrene, men jeg får pengene tilbage igen, konstaterer han.

På omkostningssiden fylder især indkøb af dyr, lidt wraphø samt mineraler.

Man kan leve godt

- Jeg tror meget på det. Hvis det lykkes, kan man leve godt af det. Det betyder meget, at vi ikke har bundet en halv eller en hel million kr. i en maskinpark, vurderer han.

Med de forhold, der er på bedriften, er græsfoder ved afgræsning meget billigt foder.

Michael Kjerkegaard har op mod 300 ha med græs. Selv om der er god lerjord i området, har han generelt billig jord og forpagter jord til næsten samme pris som arealtilskuddet. Dertil kommer indtægter fra pleje af naturområder.

Selv om lidt af jorden er god kornjord, er det ikke et alternativ at dyrke korn.

- Det er ikke det, jeg vil. Jeg kan ikke tjene mere ved at erhverve en maskinpark eller leje til dyrkning af kornet, vurderer han.

Michael Kjerkegaard, som er ved at bygge besætningen op, forventer at komme op på omkring 100 slagtedyr om året i løbet af tre til re år.

De kommer ind på relativt høj græs. Som en grov tommel ngerregel skal de æde 60 pct. af græsset, træde 30 pct. ned, og så står der 10 pct. tilbage. Og så kommer kreaturerne tilbage til samme fold efter ca. en måned.

Græsarealet er delt op i mange små folde. Når dyrene får et nyt areal hele tiden og kun er i marken kort tid, undgår han, at markerne bliver trådt op. De gamle marker er generelt gode til at bære.

- I forhold til storfold er der en meget større og mere effektiv solfanger. Planterne udvikler større rodnet, bygger kulstof og frugtbarhed ind i jorden, og der er en bedre vandhusholdning, forklarer økologikonsulent Carsten Marcussen.

- Den store græsvækst i maj-juni opbygges som en buffer, så der er græs hen over hele sommeren. Bufferen kan udnyttes sidst på sommeren eller helt hen i november måned, tilføjer han.

Kun græs og hø Sidste år k Hereford besætningen med tyre kun græs og hø. Til de 80-100 Hereford tyre, som Michael

Kjerkegaard havde gående ude hele vinteren, brugte han kun 200 rundballer som supplering.

- Det kostede mig ca. 10.000 kroner at fodre sidste vinter, fortæller han.

Michael Kjerkegaard synes, det er dyrt at lave wraphø og vil helst have dyrene til at æde frisk foder.

- Marken skal græsses af hele tiden. De skal afgræsse alt det, de overhovedet kan. Det er klart det billigste. Det er der, vi virkelig tjener pengene, fastslår Michael Kjerkegaard, som ytter fronthegn vinteren igennem.

- De går og æder hver eneste dag. Sne betyder ikke noget. Op til ti cm sne er intet problem. Dyrene skubber det bare væk, fortæller Michael Kjerkegaard, som har oplevet, hvordan dyr hellere skubber sne væk end æder rundballer med hø.

- Det er værre med regn. Det kan få dyrene til at gå ind i skoven, tilføjer han.

’Evige græsmarker’

Michael Kjerkegaard taler om ’evige græsmarker’. Det er ikke planen, at markerne nogensinde skal lægges om.

Der er en god bestand af rødkløver i den seks års mark, dyrene lukkes ind på, hvilket vidner om, at det er skånsom afgræsning på lerjorden.

Han regner med, at det er sidste gang, marken afgræsses i år, så der kan være lidt ’stockpiling’ før dyrene kommer tilbage i marts, hvor der måske ligger 500 FE pr. ha.

Carsten Marcussen vurderer, at der hentes 5000 FE pr. ha om året ved afgræsning.

Økologikonsulenten peger på, at der i afgræsningskonceptet helst aldrig skal pudses af.

Skræpper og tidsler skal helst håndteres med afgræsning. Han vurderer, at høj græs konkurrerer med skræpper og tidsler og at dyrenes intensive afgræsning i kort tid også går ud over rodukrudtet.

Der er en god bestand af rødkløver i den seks års mark, dyrene lukkes ind på, hvilket vidner om, at det er skånsom afgræsning på

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 41: 9,40 kr.

Friland A/S giver i uge 41 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 41: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 41: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.004,90 kr. (+0,74). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,44 kr. 25-30 kg: 17,76 kr. 30-40 kg: 14,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 41: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,25 kr./kg, kontrakttillæg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 6,50 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Tilfreds med beddyrkning og

Nu kører maskinerne præcis, hvor de skal, konstaterer kartoffel- og grøntsagsavler, som er meget begejstret for gps og redskabsstyring

ØKOLOGI I SPORET

AF KAJ LUND SØRENSEN

Niels Christian Nielsen, som driver Vostrup Økologi ved Tarm, har tidligere dyrket grøntsager i godt to meter brede bede, mens karto erne har været dyrket i en bedbredde på 1,6 meter. Derfor har han i længere tid interesseret sig for muligheden for at dyrke karto er i bede med samme bredde som i gulerødder. Forskellen i sporvidde gav meget ekstra arbejde med at ændre hjulafstand på traktoren ere gange om ugen i de perioder, hvor der var mest travlhed i marken. For den vestjyske økolog var det en selvstændig begrundelse for at ændre på dyrkningssystemet, Tilpasser maskinparken

Han har nu indrettet sit system og justeret sin maskinpark til at kunne dyrke alle bedriftens karto er og grønsager med faste kørespor og i bede med fast bredde på 2,2 meter.

- At slippe for løbende at skulle skifte sporbredde på to-tre traktorer er næsten i sig selv grund nok til at gå over til kontrolleret tra k, forklarer Niels Christian Nielsen.

- Denne sporvidde kan håndteres med en konventionel traktor uden at bygge den ret meget om, tilføjer han. 2,2 meter er den bredde, mange kører med i gulerødder og en del andre grønsager, og Niels Christian Nielsen har lavet et system, hvor han skifter fra to til tre rækker karto er i hvert bed.

Stenstrenglægger tre rækker

I det nye system stenstrenglægger han i bede på 2,2 meter, hvilket giver plads til tre rækker karto er i stedet for to.

Den vestjyske økolog har bygget en tre-rækket kartoffellægger, kører med en tre-rækket hypper og med en frilægger, så systemet passer med en to-rækket kartoffeloptager.

- Det koster hurtigt 200.000 kr. at bygge maskiner om, vurderer Niels Christian Nielsen, som ikke er i tvivl om, at der er noget hente ved faste kørespor og reduceret jordbearbejdning i grønsagsavlen.

ren, og på traktoren, der kører med hypperen.

- Det er vi rigtigt glade for. Det virker bare. Og nu kører maskinerne præcis, hvor de skal, konstaterer han.

Monterer gps på gyllevognen

Vostrup Økologi monterer sandsynligvis også gps på optageren for at kunne holde den lige oven på stenstrengen. Og måske kommer der også gps på gyllevognen, så der kan eftergødskes i rækkerne.

Vostrup Økologi deltager i projektet ’Økologi i Sporet’ ledet af Økologisk Landsforening.

I demoarealet er der tre forsøgsparceller, som over re år dyrkes efter tre forskellige systemer. I den første parcel er der tilfældig kørsel, og der pløjes og stenstrenglægges hvert år før den efterfølgende afgrøde.

I den anden parcel foregår al tra k i faste kørespor bortset fra afgrødehøsteren, som kører i bedet, og som i den første parcel pløjes og stenstrenglægges der hvert år.

I den tredje parcel foregår al tra k i faste kørespor uden for bedet. Der blev pløjet og stenstrenglagt inden første dyrkningssæson, men ikke i resten af den reårige periode. I forbindelse med høst har der ikke været tra k i bedet.

Hele demoarealet gødes ens: Sædskiftet er ens i parcellerne i forsøgsperioden: Gulerødder fulgt af karto er, rødbeder og til sidst fodermajs.

Også faste spor i andre afgrøder Vostrup Økologi driver 160 ha JB1jord med spise- og læggekarto er, gulerødder, rødbeder, lidt jordskokker samt korn. Der er også en konventionel specialproduktion af præbasiskarto er, men fra næste år drives det hele økologisk.

Foreløbig bruges bede og faste kørespor i karto er, gulerødder og rødbeder både i projektet og uden for parcellerne. Niels Christian Nielsen har dog planer om, at han på et tidspunkt også vil forsøge at dyrke korn og fodermajs i samme system som grønsagerne.

- Det, jeg har set indtil nu, er så interessant, at vi overvejer at bruge princippet i en vis udstrækning i andre afgrøder, siger Niels Christian Nielsen efter to år som medvirkende i projekt Økologi i Sporet’, og nævner en ide om at dyrke eksempelvis raps i samme system med en 6,6 meter såmaskine og en radrenser.

bruge princippet i en vis udstrækning i andre

Foto: Kaj Lund Sørensen.

Sparer 2500 kr. pr. ha

Generelt har Niels Christian Nielsen en ambition om at reducere behovet for pløjning og jordbearbejdning. Det er dyrt og hårdt ved jorden at stenstrenglægge. Det er en anden årsag til, at han deltager i udviklingsprojektet med de faste bede. Han afprøver nu, om det er muligt at genbruge stenstrenglægningen i ere dyrkningssæsoner og afgrøder.

cellerne med faste kørespor, der så bedst ud. Ved blomstring var planterne 5-10 cm højere end i de pløjede parceller, og der var også et større nettoudbytte.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Han er meget begejstret for redskabsstyring og har monteret gps og redskabsstyring på to traktorer. Redskabsstyring vil sige, at der ud over gps på traktoren også er gps på redskabet, hvilket sikrer, at også redskabet be nder sig nøjagtigt, hvor det skal være.

Der er eksempelvis gps på lægge-

Ved at så eksempelvis gulerødderne med gps har Vostrup Økologi halveret lugeomkostningerne i gulerødder.

- Jeg sætter bedet op tidligt. Så brænder jeg, og i år har jeg slet ikke luget, pointerer vestjyden, som sidste år hentede et bruttoudbytte på knap 100 t gulerødder pr. ha.

- En stenstrenglægning koster 2.000 - 3.000 kroner pr. hektar, så det er også økonomisk interessant, hvis vi kan nøjes med at gøre det hvert tredje-fjerde år, fortæller Niels Christian Nielsen. Med gps kan han nde nøjagtig det samme spor igen inden for 1-2 centimeters nøjagtighed og reelt have faste spor med grus som underlag.

Sidste år var det karto erne i par-

I indeværende år, hvor nogle taler om lave kartoffeludbytter på grund af skimmel, er Niels Christian Nielsen godt tilfreds med årets udbytter. Han har foretaget en prøveoptagning, der viser 350 hkg/ha brutto i læggekarto er - det svarer til et normalt udbytte i økokarto erne.

Der kan ikke pløjes i dyrkningssystemet, men for at kunne nedmulde planterester og grøngødning har han erhvervet en hollandsk spadefræser. - Den er langsommere end ploven, og det er en dyr maskine at køre med, men til nogle opgaver en den nødvendig, siger han.

Vostrup Økologi deltager i projektet ’Økologi på sporet’. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

kørespor

ned i 1,3 m dybde på JB1-jorden. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Økologi i sporet

Målet med ’Økologi i Sporet’ er blandt andet at udnytte ressourcerne bedre og opnå mindre ukrudt ved hjælp af et mere jævnt så- eller plantebed, at opnå en udbytteforøgelse, øge kvaliteten af afgrøderne samt reducere klimapåvirkningen med 30-50 pct.

Bedre jordkvalitet

Ifølge konsulent i GartneriRådgivningen, Richard de Visser, som er en af de 12 projektprojektpartnere, forventes det, at faste kørespor, pløjefri dyrkning og grøngødning kan føre til bedre jordkvalitet, mere organisk stof i jorden, bedre jordstruktur, bedre rodudvikling og bedre farbarhed i marken især under vanskelige forhold.

Desuden forventes det, at der

Bedre øko-kyllinger med nye genotyper og fodringsstrategier

Nye produktionssystemer, fodringsstrategier og genotyper skal sikre øget vækst i den økologiske slagtekyllingeproduktion. Forskningsprojektet Multichick vil bedst kan lade sig gøre

Danske økologiske slagtekyllinger har stadig en lav markedsandel - mindre end én procent - selv om produktionen har udviklet sig positivt siden 2014.

Skal afsætningen blive bedre i fremtiden, er der brug for både forbedringer i den eksisterende produktion og for helt nye, alsidige og bæredygtige produktionsystemer.

I forskningsprojektet Multichick arbejder vi derfor på at udvikle nye funktionelle produktionssystemer, hvor kyllingeproduktion bliver kom-

bineret med produktion af træ og energiafgrøder.

Dermed kan man både reducere udvaskning af kvælstof fra kyllingernes udearealer, udnytte arealet bedre og sikre bedre dyrevelfærd. Vi vil identi cere både barrierer og muligheder i hele kæden fra jord til bord og komme med forslag til, hvordan den økologiske kylling kan blive et attraktivt højværdiprodukt for forbrugerne, og endelig vil vi se på, hvordan man kan etablere alternative afsætningsnetværk.

Sorte kyllinger i skoven Nye genotyper med langsommere tilvækst kan være en vigtig kilde til forbedring. Man bør vælge typer, som er mere aktive og udviser fødesøgningsadfærd, så de kommer længere væk fra husene end kyllinger typisk gør i dag.

Dermed bliver risikoen for trædepudesvidninger mindre, kyllingernes knogler bliver styrket, og det giver alt i alt bedre velfærd. Samtidig

vil alternative genotyper resultere i differentierede produkter, som både ser anderledes ud og smager anderledes end konventionelle kyllinger.

Et bud på en sådan ny type slagtekylling kan være Norfolk Black, som blev afprøvet med gode resultater i Gothenborg slagtefjerkræproduktion i sommeren 2015. Kyllingerne havde adgang enten til kløvergræsmarker med forskellige urter eller til et skovbryn, og observationer viste, at de var meget aktive gennem produktionsperioden. Kyllingerne med adgang til skovarealer benyttede det meget.

De kyllinger, der gik på kløver/urtemarken var også aktive, men primært i morgen- og aftentimerne, hvor kyllingerne generelt brugte en stor del af udearealet. De ’afgræssede’ tydeligvis vegetationen og åd frø fra forskellige ukrudtsplanter. Analyser af kro og kråse på udvalg-

MRSA-screening af økologiske besætninger

MRSA: Økologiske bedrifter med svineproduktion og udvalgte økologiske slagtefjerkræproduktioner vil i den kommende tid blive MRSA-screenet som et led i Fødevarestyrelsens projekt vedrørende husdyr-MRSA. I foråret blev der indgået en politisk aftale om en handlingsplan for husdyr-MRSA. Handlingsplanen indebærer blandt andet bedre viden om eventuel udbredelse af MRSA i økologiske svinebesætninger.

vil være en forbedret omsætning af næringsstoffer, ere tilgængelige mineraler, mere kvælstof til rådighed for afgrøderne, større kvælstofoptagelse samt mindre behov for tilførsel af næringsstoffer.

Endelig lægges vægt på, at faste kørespor kan øge jordens gennemtrængelighed for rødder, hvilket ved en markvandring for nylig blev demonstreret vha. glasrør i jorden.

Ved at føre et kamera ned i glasrørene viser Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet, hvordan røde rødder af rødbede let nder vej ned i 1,3 m dybde på JB1-jorden

Derfor vil økologiske svinebedrifter med mere end 30 dyr i CHR (69 ud af 95 besætninger) i nær fremtid blive kontaktet af Fødevarestyrelsen med henblik på at foretage podning af nogle af grisene.

Analysen vil besvare, om der er husdyr-MRSA i besætningen, men siger ikke noget om, hvor høj forekomsten er blandt dyrene i besætningen. Fund af husdyr-MRSA i besætningen ved screeningen får ikke nogen konsekvenser for omsætning af svin fra besætningen, herunder til slagtning.

MRSA-handlingsplanen omfatter også en bedre viden om eventuel udbredelse af MRSA hos andre husdyr end svin. Derfor vil udvalgte fjerkræproducenter også blive kontaktet af Fødevarestyrelsen i den nærmeste fremtid. Styrelsen skal screene 50 slagtefjerkræbedrifter i 2015, og 10 procent af dem vil ære økologiske.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Sanna Steenfeldt, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

te kyllinger vil vise, hvilke planter og frø, kyllinger har ædt.

Nye foderstrategier

I Multichick afprøver vi også nye fodringsstrategier dels i eksisterende systemer, dels i alternative systemer som på Gothenborg, hvor kyllingerne har adgang til skov.

På tværs af systemerne udvikler vi desuden konceptfoder med en høj andel af danske råvarer.

Foder, som er optimeret efter den speci kke genotypes næringsstofbehov, kan forebygge en høj kvælstofbelastning i kyllingernes nærmiljø, og det kan mindske risikoen for dårlige trædepuder.

I 2016 gennemfører vi på Aarhus Universitet et forsøg med langsomtvoksende slagtekyllinger i et agro forestry-system med adgang til et udeareal med energipil og græs med forskellige urter.

Vi forventer, at det varierende udeareal vil stimulere kyllingernes fødesøgningsadfærd og bidrage med næringsstoffer til deres foder.

MultiChick er et Organic RDD 2nansieret af midler fra Den Grønne Udviklings og Demonstrationspulje, GUDP.

MAD & MARKED

AF DORTE RÜBNER LAURIDSEN, FØDEVARERÅDGIVER I ØKOLOGISK LANDSFORENING

DER ER FORSKEL PÅ ÆBLER

I en tid hvor danske æbleavlere er udfordrede af risikoen for prosulfocarb-forurening fra den konventionelle kornavl, er der imidlertid også tendenser hos forbrugerne, som de økologiske æbleavlere kan glæde sig over. Mere end halvdelen af de forbrugere, som køber æbler jævnligt, foretrækker økologiske æbler. Især de danske øko-æbler er i høj kurs. Det viser en analyse foretaget af Epinion. Men der er desværre forskel på præference og reelt køb i visse situationer.

Når forbrugerne således af og til fravælger øko-æblerne, skyldes det ifølge forbrugerne selv bl.a. manglende tilgængelighed, for høj pris og mangel på valgmuligheder. Samtidig peger de også på, at de generelt mangler viden om smagen af øko-æbler og om forskellen på produktionen af økologiske og konventionelle æbler.

Vi har altså en kommunikationsopgave foran os. Den tager foreningen nu hul på sammen med de økologiske æbleavlere og sender et nyt æblehæfte med information og inspiration ud i butikkerne i efterårsferien.

Jeg synes desuden, at de økologiske æbleavlere – i det omfang der er muligt - skal gribe æblesæsonen og den nye indsigt som anledning til at tage ud i butikkerne udstyret med smagsprøver på deres friske øko-æbler og forklare forbrugerne, hvordan de økologiske æbler adskiller sig fra de konventionelle.

Derfor burde der være et potentiale i at markedsføre økologiske æbler med mindre skønhedspletter på deres naturlighed.

I denne sammenhæng kan man ligefrem vende det til en fordel, at emballage ofte er påtvunget de økologiske æbler for at holde dem adskilt fra de konventionelle i butikken. Emballagen er således en mulighed for at kommunikere, hvad der kendetegner den pågældende æblesort, og hvad man som forbruger får ekstra (eller er fri for), når man betaler en lidt højere pris for økologi.

29 procent af forbrugerne nævner desuden æblernes udseende som en barriere for at vælge økologi. Det får mig til at tænke, at der skal arbejdes på en holdningsændring blandt forbrugerne, så de fokuserer mere på det økologiske æbles sundhedsværdi, smag og kvalitet frem for et skurv-mærke. Fremtidsstudie blandt rstmovere viser, at naturlighed er en af de værdier, som fremtidens forbrugere vil lægge større vægt på. Derfor burde der være et potentiale i at markedsføre økologiske æbler med mindre skønhedspletter på deres naturlighed.

Fakta lancerer ny øko-serie

DISCOUNT AF JAKOB BRANDT

Med sin hidtil største satsning på økologi lancerer discountkæden Fakta en ny private label-serie, som er kædens bidrag til at Coops overordnede agenda om at gøre Danmark dobbelt så økologisk i 2020 Løftestangen for Faktas økologiske ambition er en ny serie, ’365’, som kommer til at omfatte produkter fra de este varekategorier. De første 34 varer er netop landet i butikkerne. I løbet af det kommende år vil serien blive udvidet til at omfatte i alt 150 varer.

Der er dermed tale om en fordobling af antallet af økologiske private label produkter, som kunderne kan vælge mellem hos Fakta.

Ifølge kædedirektør Niels Karstensen er det målet, at kæden skal øge det årlige salg med cirka 100 millioner kr., og med afsæt i den nuværende vækst i økologisalget vurderer han, at det er helt realistisk at nå det mål.

Thise er med i forreste linje - Økologi er et helt centralt element i vores nye koncept, som vi kalder F16. Med større udvalg og bedre priser vil vi gøre

det lettere at leve økologisk – eller som vi siger i Fakta: Usvært, siger kædedirektør Niels Karstensen i en pressemeddelelse.

Navnet på den ambitiøse serie, 365, er netop valgt fordi, det skal være nemt at leve økologisk hver dag.

Som spydspids i fremstødet for økologien har Fakta valgt sin faste leverandør af økologisk mælk og andre mejeriprodukter, Thise, der bl.a. lancerer det nye smørbare produkt i mejeriets Skyr-familie i form af Smyr, som har en frisk og let syrlig smag.

- Vi har valgt at starte med at give mejerivarerne lidt større synlighed, da vi har haft et tæt partnerskab med Thise gennem mange år, siger Niels Karstensen.

Fakta under forandring

Fakta består af 440 discountbutikker med en samlet omsætning på cirka 10 mia. kr.

Kæden er i gang med at bygge butikkerne om til det nye F16koncept, hvor kvalitet, økologi, og orden er centrale elementer. De første 45 er åbnet, og planen er at ombygge og modernisere over 180 butikker de næste 15 måneder.

Efter ere år med underskud forventer Fakta overskud i 2015.

Fakta er en del af Coop, som totalt har cirka 50 procent af det samlede økologisalg i Danmark. Koncernen har sat som mål at gøre Danmark dobbelt så økologisk i 2020 i forhold til 2014.

Nye initiativer er på vej - De øvrige Coop-kæder har Änglamark som et meget stærkt brand, og som discountkæde er vi også nødt til at have et stærkt økologi-brand, hvor vi holder fast i en høj kvalitet til en lidt lavere pris. Det er adgangsbilletten til kundernes indkøbsvogn, siger Fakta-direktøren.

Sammen med ere andre tiltag skal den nye serie være med til at brande discountkæden, som i den seneste imagemåling oplevede en markant fremgang. - 365 vil løbende blive udvidet, og er kun et af ere indsatsområder. Inden årets udgang venter vi at kunne fortælle om det næste initiativ, der skal være med til at sikre mere økologi i Fakta, siger Niels Karstensen.

“

De øvrige Coopkæder har Änglamark som et meget stærkt brand, og som discountkæde er vi også nødt til at have et stærkt økologi-brand, hvor vi holder fast i en høj kvalitet til en lidt lavere pris.

KÆDEDIREKTØR NIELS KARSTENSEN, FAKTA

Casper Vester fra Raw Snacks er en af de mange producenter, som har sat kryds i kalenderende nye kunder til sine snack- og proteinbarer på verdens største økologimesse BioFach, som i uge syv tiltrækker indkøbere til Nürnberg fra hele verden.

Raw Snacks vil have en bid af verden

Der er masser af innovation blandt de danske fødevareproducenter og Casper Vester er en af de unge iværksættere, som i øjeblikket arbejudenlandske kunde

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Hvis bare 10 procent af vores aftaler bliver til noget, har vi allerede nået vores budget for i år, så vi er helt oppe i skyerne, sagde Casper Vester, da han og et parti snack- og proteinbarer i februar for første gang deltog i BioFach.

Siden har den østjyske producent erfaret, at der ofte er lang vej fra den første kontakt til en færdig kontrakt, men salget vokser stille og roligt, og han har fået masser af ros for smagen af de forskellige produkter. Produktionen er inspireret af raw food-konceptet, hvor ingen af ingredienserne må opvarmes til mere end 42 grader.

Raw Snacks bruger kun den sødme, der naturligt er i råvarer som tørret frugt og nødder og tilsætter ikke yderligere sødestoffer. Opskrifterne indeholder hverken konserveringsmidler eller andre tilsætningsstoffer. Alle produkter er lavet af økologiske og glutenfri ingredienser og indeholder hverken laktose, hvede eller soya.

Det koncept vækker interesse hos både danske og udenlandske kunder.

Da Raw Snack lancerede sine produkter, troede Casper Vester, at kunderne primært skulle ndes i helse- og tnessmiljøet, men han har siden erfaret, at sundhedstrenden også har slået rod i detailhandlen.

- Herhjemme er vi vokset meget inden for catering og foodservice, men kunderne spænder fra den lille gårdbutik over 7-Eleven til Radisson Hotel og Meyers Kantiner, siger Casper Vester.

Lige nu sker den største vækst uden for landets grænser.

- Sidste år eksporterede vi ca. 15 procent til udlandet. Det tal bliver meget højere i år, siger Raw Snacksdirektøren, som arbejder for at skabe et internationalt brand, og han har fået prikket hul på en håndfuld nordeuropæiske markeder.

- Både Norge og Tyskland kører fornuftigt, og hovedparten af salget er udløbere af vores deltagelse på BioFach.

Derfor er Casper Vester også igen klar til at bruge re travle dage på den tyske økologimesse i 2016.

Fordobler hvert år

Han grundlagde Raw Snacks sammen med to andre. Siden er én rejst til USA, hvor hun uden held forsøgte at etablere en parallel produktion af de sunde barer. Hendes andel af Raw Snack blev i foråret 2014 overtaget af den producent i Hinnerup, som laver alle produkterne.

Det er en velfungerende konstellation, men Casper Vester lægger ikke skjul på, at likviditeten bliver udfordret, når man oplever hurtig vækst og selv er begyndt at importere råvarer og dermed binder en del penge i et råvarelager.

Udsigt til stort dansk rykind på BioFach 2016

EKSPORT: Økologisk Landsforenings eksportafdeling, Organic Denmark og eksportnetværket Bio Aus Dänemark går igen i 2016 sammen om at danne en dansk fællesstand på BioFach. Indtil nu har 32 virksomheder tilmeldt sig standen, som bliver næsten dobbelt så stor som sidste år.

Dermed er dansk økologi ifølge eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening sikret et markant ansigt, når messen bliver afholdt i uge seks fra den 10. – 13. februar.

Hun glæder sig over samarbejdet med eksportrådgiver Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark.

- Kapital og stabile leverancer af råvarer er nok vores største udfordringer. Vi kan godt mærke, at vi er gået fra meget lidt til større, siger Casper Vester.

I rmaets to første leveår er omsætningen fordoblet hvert år. Det bliver den også i år, og han kan glæde

- Det giver en mere tydelig pro l for dansk økologi, og på den måde kan vi bedre udnytte de kompetancer, vi hver især kommer med, siger Helene Birk. I januar måned får udstillerne mulighed for at deltage i forberedende møde, hvor de kan stille skarpt på præcis hvilke kunder, de vil gå efter på messen, så de kan målrette deres salgsarbejde og præsentation mod speci kke markeder.

Ifølge Helene Birk bliver veganske produkter og sundhed formentlig et par af de stærkeste trends på messen, og hun fremhæver BioFach som det optimale sted at præsentere nye produkter.

sig over, at der siden foråret har været råd til at give ham løn.

- To et halvt år med deltidsjob og en arbejdsuge på 90-100 timer var begyndt at tære. Nu ligner min arbejdstid mere en almindelig arbejdsuge, men det er vanskeligt at slippe arbejdet, når det er ens passion.

Unge svenskere vil have mere økologi

FORBRUG: En tredjedel af svenske forbrugere forventer at købe mere svenskproduceret mad det kommende år. Ifølge Fri Köpenskap gælder det særligt for ældre forbrugere, mens yngre forbrugere i større udstrækning forventer at købe mere økologisk. Hele 37 procent af ældre i alderen 56-79 år angiver, at de kommer til at købe ere svensk-producerede varer mod 33 procent af unge i alderen 15-34. Omvendt angiver 33 procent af de unge, at de kommer til at købe mere økologi mod 29 procent af de ældre. Det viser en ny undersøgelse, som analyseselskabet Sifo har foretaget på vegne af den svenske afdeling af Vægtvogterne.

Salget af Arlas Lejremælk vokser

MEJERI: Siden april i år har kunderne i 89 Føtex-butikker over hele landet kunnet købe økologisk Lejremælk, som er produceret af re økologiske landmænd i Lejre-området. Mælken sælges som skummet- og minimælk. For Arla er det usædvanligt at separere en så relativt lille produktion, men Arlas marketingdirektør i Danmark, Jakob Knudsen, fortæller, at Lejremælken er blevet godt modtaget af såvel pressen som forbrugerne. Og salget er stigende.

- Salget går særlig godt på Sjælland og i København, dvs. den østlige del af Danmark. Især i de store Føtex-butikker i de store byområder, siger han til Sjællandske.

Lejre-mælken koster 9,95 kr. og er dermed lidt dyrere end anden økologisk mælk.

- Men vi er committed til at fortsætte og teste dette her lokale koncept, siger Jakob Knudsen.

Kundeundersøgelse viser, at over halvdelen af forbrugerne kigger meget på prisen, før de beslutter at putte Ømærkede varer i indkøbskurven

Over halvdelen af forbrugerne angiver, at prisen har stor betydning

for, om de vælger et økologisk produkt. Pris og kvalitet skal hænge sammen. Det viser en kundeundersøgelse, som Kundepanelet har foretaget for Dansk Handelsblad via Tilbudsugen.dk.

Undersøgelsen viser, at godt hver tredje forbruger handler økologiske varer hver eller hver anden gang, de køber ind. Samtidig viser tallene, at prisen spiller en væsentlig rolle for mange forbrugere, og over halvde-

len af dem siger, at prisen har stor betydning for, om de vælger et økologisk produkt.

Kun knap re ud af ti er dog så dedikerede økologi-kunder, at prisen har mindre betydning.

- For dem er det bevidstheden om den økologiske levemåde, der tæller, skriver Handelsbladet. Undersøgelsen omfatter svar fra 1330 forbrugere, og blandt de økologiske forbrugere er det oftest

Ø-mærket frugt og grønt (80 pct.), som lander i indkøbskurven, mens 60 pct. vælger økologisk mælk og øko-æg.

Som den vigtigste årsag til at købe økologiske varer angiver forbrugerne, at de ønsker at skåne miljøet (31 pct.), og at økologiske varer er sundere (32 pct.), mens dyrevelfærd og bedre smag vægter langt mindre. jb@okologi.dk

Lige nu har vi faktisk passeret en milepæl i den økologiske rejse, fordi over en tredjedel af vores omsætning nu er økologisk.

KÆDEDIREKTØR I IRMA, JESPER UGGERHØJ, ET INTERVIEW MED FØDEVAREWATCH

Samsø-fond tættere på første opkøb

Ny hjemmeside skal sætte skub i indsamlingen af penge til opkøb og omlægning af små landbrug på Samsø

MEJERI AF JAKOB BRANDT

Ved at støtte jordbrugsfonden SamsØkologisk er du med til at starte en ny vej for landbruget’, hedder det på en ny hjemmeside, som projektet

Det samfundsnyttige landbrug har udviklet i samarbejde med foreningen Økologisk Samsø.

I slutningen af 2014 havde foreningen samlet den lovpligtige grundkapital på 300.000 kr. Det gjorde det muligt at stifte JordbrugsFonden SamsØkologisk, hvis vigtigste mission er at sætte skub i økologien ved at opkøbe gårde og udleje dem til unge økologiske landmænd.

Siden har fonden modtaget yder-

ligere 50.000 kr. fra private donorer, og med lanceringen af den nye såkaldte crowdfunding-hjemmeside håber Bent Degn, som er formand for jordbrugsfonden, at der nu for alvor kommer skub i indsamlingen af penge.

- I første omgang har vi sat os som mål at indsamle en mio. kr., så vi kan købe ejendommen Astrup 2, hvor nogle unge til yttere har etableret grøntsagsproduktionen Yduns Have, siger Bent Degn.

Gode erfaringer med crowdfunding Borgere, som ønsker at bidrage til jordbrugsfonden, kan støtte med beløb helt ned til 100 kr.

- Man skal tænke på, at et lille beløb fra mange giver mange penge. Hvis 1.000 mennesker giver hver 100 kr., giver det 100.000 kr. Det er mange penge for os.

Tanken om mange bække små er netop grundidéen bag crowdfunding, forklarer Tobias Egmose, redaktør for web og sociale medier.

Ifølge Tobias Egmose kan man

Kunderne er glade for Yduns Have

Kunderne er meget tilfredse efter det første år med fællesskabsstøttet landbrug på Samsø

FÆLLESSKAB

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mens gældsplagede landmænd over hele landet kæmper med terminerne, er de nyuddannede landmænd bag Yduns Have på lejet jord på Samsø ved at vise, at der ndes en anden måder at organisere og drive landbrug på.

Da de unge til yttere ikke ønsker at sætte sig i stor gæld, introducerede de i starten af 2015 en såkaldt fællesskabsstøttet landbrugsmodel, hvor 36 familier fra Kattegat-øen accepterede at betaler forud for et helt års forbrug af grøntsager. Hver uge har de ret til at hente et forudbestemt antal enheder af sæsonens grøntsager fra Yduns Have, som omfatter 10 ha lejet jord ved Alstrup.

En enhed kan bestå af et kg karto er eller en bakke tomater, men størrelsen på en enhed afhænger af den aktuelle høst. Er høsten stor, vokser enheden og omvendt.

- På den måde deler vi risikoen og gevinsten ved at drive landbrug, og det sikrer os samtidig kapital til at købe såsæd og gødning, siger Johannes Loeb fra Yduns Have, som i sidste uge havde inviteret medlemmerne til fællesmøde, hvor de evaluerede erfaringerne fra den første sæson med Danmarks første fællesskabsstøttede landbrug.

skal give relativt lidt for at støtte relativt meget.

Han er arkitekten bag den nye hjemmeside, og han oplyser, at der er mange gode erfaringer i både Danmark og udlandet med at indsamle penge via crowdfunding.

- Det er første gang, at Økologisk Landsforening er med til at lave sådan en hjemmeside, men jeg har hørt om mange initiativer, som er blevet realiseret af folk, som har fået en god ide og er gået ud via de sociale medier og har efterlyst 100.000 kr. eller et andet beløb til at realisere deres ide, siger Tobias Egmose.

Støtte fra hele landet

Efter hans vurdering hænger ønsket om øget omlægning af landbrugsjord på Samsø i n forlængelse af en stærk aktuel trend, som handler om at skabe en mere bæredygtig og lokalt forankret fødevareproduktion.

På den baggrund forventer han, at opfordringen til at støtte SamsØkologisk vil appellere til mange borgere. Det billede kan Bent Degn sag-

tens genkende i de hidtidige donationer.

- Pengene kommer primært fra private bidragsydere fra Samsø, men vi har fået penge fra borgere i hele landet, siger Bent Degn. De este støtter typisk med 500 eller 1.000 kr. En enkelt borger fra København har givet 12.000 kr., mens en opløst forening har doneret godt 20.000 kr.

Flere udfordringer

Udfordringen for økologien på Samsø er som i resten af landet, at unge

landmænd ikke har råd til at købe de økologiske landbrug. De bliver i stedet opkøbt af store konventionelle landbrug, mens livet på landet forsvinder.

- Et andet problem er, at der er for få dyr på Samsø, så økologerne kommer til at mangle gødning. Da vi yttede til Samsø, var der 20 kvægbedrifter. Nu er der kun tre tilbage, siger Bent Degn.

Hvis ikke de private donationer giver nok til, at fonden kan være med til at vende udviklingen, håber han, at det bliver muligt at trække på lavtforrentede lån fra diverse fonde.

- Vi skal ikke ud og købe gårde på 100 ha. Vi snakker om små bedrifter med måske 30-40 køer, siger Bent Degn.

Ambitionen er at skabe en alsidig økologisk produktion, hvor gårdene kan arbejde sammen om sædskiftet.

Læs mere på hjemmesiden: ’Støt økologien på Samsø’.

Prisen for et medlemskab i Yduns Haves landbrug spænder fra 2250 – 4900 kr. årligt, og stort set alle de fremmødte medlemmer gav udtryk for, at de er tilfredse med ordningen, hvor de selv møder på gården hver torsdag eftermiddag og pakker deres grøntsager.

De medlemmer, som har lyst, har desuden hjulpet med lugningen eller høstarbejdet eller pakning af grøntsager, og ere vil gerne i endnu højere grad udnytte muligheden for at involvere sig i landbruget, men det kræver en systematik, så de får klar besked om, hvornår Ydun har behov for hjælp.

- Alt i alt var det et rigtig godt møde, og generelt var folk meget positive og tilfredse med både konceptet og udvalget af grøntsager. De var også meget glade for vores ugebrev, hvor vi beskriver, hvad der sker på gården lige nu. Det bekræfter os i, at fællesskabsdrevet landbrug er en god ide, siger Johannes Loeb, der er uddannet på Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Mange kan gøre som Ydun Medlemmerne hæftede sig desuden ved, at med undtagelse af gulerødder og karto er er varerne billigere end tilsvarende varer i øens dagligvarebutikker.

- Jeg har selv arbejdet på et lignende landbrug i Tyskland, og jeg tror, at der er plads til ca. hundrede lignende landbrug i Danmark, siger han. Den vurdering bygger han dels på erfaringerne fra Europa og USA, dels på tilbagemeldingerne fra de

tilfredse samsinger, som efterlyser ere aktiviteter som fællesspisning.

Ifølge Johannes Loeb er det vigtigt, at landbruget åbner sig for nye nansieringsmodeller, som gør det muligt for en ny generation at komme til. - Tanken om at producere mere og mere er ikke vejen frem. I øjeblik-

ket er man ved at a ive glæden ved landbruget, når det er banken, som siger, at landmanden skal malke køerne en ekstra gang, siger Johannes Loeb, som var med til at sætte gang i produktionen i Yduns Have for et beskedent banklån på 1,1 mio. kr. Det er allerede nedbragt til 900.000 kr., og han er en varm fortaler for småskalalandbrug med direkte salg.

Johannes Loeb tjekker det overdækkede Pak Choy-bed, som er en af de ikke færre end 25 grøntsager af egen avl, som vejboden hos Yduns Have på Samsø i øjeblikket tilbyder kunderne.

Yduns Haves største kunde er Aarstiderne, som i år har lanceret en særlig Samsø Kasse og aftager op mod 70 pct. af Yduns Haves samlede høst af ca. 100 forskellige grøntsager. Det er en uundværlig indtægtskilde, men det er den direkte kontakt med kunderne, som inspirerer Johannes Loeb mest i det daglige.

Bent Degn har besluttet at donerer mejeriudstyret til fonden SamsØkologisk, og han håber, at det vil inspirere yngre kræfter til at genetablere en økologisk mejeriproduktion på Samsø. Foto: Karen Munk Nielsen

Samsø Mælk lukker

Køerne er solgt, og når Bent og Birthe Degn har solgt det sidste ost, er det slut med lokale mejerivarer på Samsø

MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Danmark er blevet et økologisk gårdmejeri fattigere. Det er 16 år siden, at de første gang stak hænderne i ostekarret, og i sidste uge valgte Bent og Birthe Degn at stoppe deres lille gårdmejeri på Samsø. Beslutningen har været længe undervejs, og det er primært helbredsmæssige årsager, som tvinger dem til at sige stop. Bent Degn har slidgigt, og da ingen ønskede at overtage driften, og parret gerne selv vil blive boende i de lejede bygninger, som både huser deres bolig og mejeriet, så de ingen anden udvej.

- Vi holder åbent i butikken til og med efterårsferien. Så genåbner vi op til jul og igen op til påske, hvor

vi sælger den sidste ost, siger Bent Degn.

Køerne er solgt

I sidste uge blev to kvier og de seks køer, som har leveret de friske råvarer til gårdmejeriets produktion af smør og ost, solgt, og selv om det var lidt vemodigt at sige farvel til dyrene, glæder parret sig over, at køerne blev solgt til de unge sharemilk-økologer

Patrick Bertelsen og Tobias Flensted. De har for få midler etableret sig som selvstændige, økologiske mælkeproducenter i en lejet stald ved Vadum i Vendsyssel.

- Det er træls, at jeg ikke længere kan holde til det, men da beslutningen var taget, er det også lidt af en befrielse at stoppe, erkender den 57-årige nu forhenværende mejerist.

Donerer udstyret til fond

- Men det er samtidig med til at understrege behovet for, at der kommer nogle unge mennesker til øen og tager over, siger Bent Degn, som oprindeligt er uddannet rørsmed.

Han skal nu ud og nde et nyt job, men i første omgang giver lukningen af gårdmejeriet ham bedre tid til rol-

len som formand for JordbrugsFonden SamsØkologisk, som arbejder for at få ere unge økologer til at etablere sig på Kattegat-øen.

- Vi ved, hvor svært det er at nde billigt mejeriudstyr, så vi har besluttet at overdrage det til fonden, siger Bent Degn.

Han håber, at det vil inspirere yngre kræfter til at indrette et gårdmejeri et andet sted på øen og genoptage produktionen, og de behøver ikke at lede længe efter faglig assistance.

Første forsøg gik ikke

Bent og Birthe Degn yttede til Samsø, og mens de begge havde arbejde ved siden af, indrettede de gårdmejeriet, som åbnede i sommeren 1999. Driften var baseret på levering af frisk mælk fra øens 120 økologiske køer og en ambition om at levere konsummælk til butikkerne. Den holdt ikke. Pengene slap op, mejeriet gik konkurs, og udstyret blev solgt til et nyt gårdmejeri i Sønderjylland. Efter en kort afstikker til Jylland vendte parret tilbage til Samsø. De kunne ikke undvære øen, og i 2011 åbnede de et nyt mejeri på Rørhøjgård.

LUKKET FAGMESSE

MalmöMässan | Sverige

Den 1.-2. november 2015 på den eneste fagmesse i Norden for økologiske føde- og drikkevarer

Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel, grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter

mellem en række biodynamiske, bæredygtige, økologiske delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske føde- & drikkevareproducenter.

Gode grunde til at besøge: GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Økologiske Produkter | Innovation Showcase GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards

Tilmeld dig online på www.nordicorganicfoodfair.com Oplys prioritetskoden: NOFDK750

Mere økologisk surt fra Samsø

Med nye ejere og en ny direktør ved rorpinden sigter Samsø Syltefabrik efter et større økologisk sortiment af syltede grøntsager

Netop nu er det højsæson for syltning på Samsø Syltefabrik. Dagligt ankommer tonsvis af grøntsager til det tidligere andelsmejeri i Trolleborg på den sydlige halvdel af øen.

Bag de tykke hvide vægge arbejder ca. 50 ansatte med at vaske, skrælle, snitte og sylte rødkål, rødbeder og græskar m.m., inden grøntsagerne ender på glas og dåser og efter en periode på lageret bliver leveret til kunder i hele landet.

Kun ca. fem pct. af produktionen er økologisk, men det vil fabrikkens nye direktør, Mads Quistgaard, forsøge at lave om på. Han er netop tiltrådt hos den tidligere FDB-ejede fabrik, som i 1999 blev overtaget af DLG Food.

I øjeblikket tilbyder Samsø Syltefabrik fem varianter i sit økologiske sortiment, som bliver solgt i små glas til detailhandlen og i store dåser til foodservice, men økologien udgør kun ca. fem procent af omsætningen.

- Det er vores ønske, at vi kan få en større andel af de økologiske råvarer fra Samsø, men når man siger økologi, indskrænkes mulighederne for at få råvarer med en ensartet kvalitet i de mængder, som vi skal bruge, erkender Mads Quistgaard.

DLG sælger fabrikken Året før han blev ansat, lukkede DLG syltefabrikkens tabsgivende datterselskab Tomatfabrikken. Dermed var vejen banet for et salg af virksomheden, og investeringsfonden Erhvervsinvest har i sommer overtaget Samsø-fabrikken, som er landets sidste danskejede syltefabrik.

Det er de nye ejere, som har

placeret den tidligere direktør for Aalbæk Specialiteter, Mads Quistgaard, i direktørstolen. Han blev fri på markedet, da familievirksomheden Aalbæk efter en omfattende brand i produktionen tidligere på året blev solgt til nsk-ejede Atria Danmark. Hos Aalbæk var Mads Quistgaard med til at opbygge et stærkt økologisk kød/pålægsbrand, som er kendt for sin høje håndværksmæssige kvalitet, og efter hans vurdering er der ere lighedspunkter end forskelle mellem at sælge røget skinke og syltede agurker.

Mere gang i eksport og økologi

Ifølge direktør for Erhvervsinvest Thomas Marstrand er Mads Quistgaard den helt rigtige mand til at fortsætte den strømlining af produktionen, som blev indledt sidste år, da Samsø-fabrikken k installeret et nyt og mere eksibelt fyldeanlæg.

De nye ejere ser dermed gode muligheder for at udvikle nye produkter, og mens langt hovedparten af produktionen i dag bliver afsat på hjemmemarkedet, bliver en af missionerne for den nye direktør at få mere gang i eksporten.

- Vi vil blive meget mere synlige på udstillinger og messer, siger Mads Quistgaard.

En anden ambition, som han vil arbejde for, er at få mere gang i syltefabrikkens økologiske salg.

Det skal blandt andet ske ved at nde nye måder, hvor syltede grøntsager kan bidrage til madoplevelsen.

- Vi skal gøre det mere hipt at spise sur-varer. Vi skal være gode til at tilbyde den ’syre’, som hører til danskernes frokost- og middagsretter, siger Mads Quistgaard.

Han ser netop udvikling af nye smagsvarianter af de klassiske surprodukter som en af vejene til at øge

den økologiske omsætning. Der er med andre ord udsigt til nye udfordringer for fabrikken produktudvikler, som ofte henter inspiration fra eksterne kokke, når der skal laves en ny krydderblanding til diverse marinader.

Stolte traditioner for syltning

Den største konkurrent er Beauvais, men ifølge Mads Quistgaard er det efterhånden vanskeligt at nde et dansk supermarked, som ikke har et glas fra Samsø Syltefabrik på hylderne.

- I stedet for at konkurrere om prisen med centraleuropæiske producenter, skal vi være bedre til at fortælle de gode historie om Samsø, som har mange års traditioner for

at dyrke og sylte grøntsager af høj kvalitet, siger direktøren, der betegner sig selv som garant for, at der kommer ere økologiske varianter i sortimentet.

- Vi producerer ca. 30 procent under vores eget mærke, mens resten bliver produceret som private label for bl.a. Meyers og Løgismose, som får syltet efter deres egne opskrifter.

Skimmel fortrænger asierne Landbruget på Samsø har mange års traditioner med at dyrke grøntsager, som nyder godt af øens milde klima, og en af udfordringer for den økologiske produktion er, at Samsø i sig selv er et stærkt brand, så øens konventionelle landmænd har sjældent problemer med at afsætte de-

res produktion, og ifølge fabrikschef Jan Dufresne kan det være vanskeligt at opnå den merpris, som de økologiske primærproducenter skal have for at gøre økologien til en god forretning for både landmand og Samsø Syltefabrik.

Men det er ikke den eneste udfordring.

- Agurkeskimmel er et stort problem på grund af smittetrykket fra konventionelle marker, og de sorter, som er mest modstandsdygtige over for sygdommen, giver meget lave udbytter, siger Jan Dufresne.

Den frygtede svampesygdom angriber alle kendte agurkesorter, græskar og squash, hvis blade visner i løbet af få uger, og skimmelsvampe er årssagen til, at øens produktion af økologiske asier er forsvundet.

Tilfreds Samsø-avler I øjeblikket er Hans Christian Bryde Nielsen fabrikkens eneste økologiske leverandør fra Samsø. Han har leveret forskellige grøntsager til fabrikken siden 2008. I år har han kontrakt på 100 ton rødkål og 20 ton græskar. Rødkålen står stadig på marken, men han har leveret 38 ton græskar.

Afgrøder har i år været forskånet for alvorlige sygdomsangreb, og Hans Christian Bryde Nielsen betegner sæsonen som middelgod, og han er godt tilfreds med afregningen på 1,85 kr. for et kg græskar.

Syltningen i køkkenet på Randers Regionshospital giver personalet et break fra de daglige rutiner.

Sjovt at sylte surt i Randers

Randers Regionshospital får i mere end én forstand en god smag i munden, når de sylter agurker, rødbeder og græskar fra lokal avler

SYLTNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

De store knive var i brug, da seks ansatte i patientkøkkenet på Randers Regionshospital en eftermiddag i sidste uge syltede et halvt ton økologiske græskar fra Korsmedergård, som kun ligger fem km fra hospitalet.

- Når vi selv sylter, får vi lige præcis den smag, vi helst vil have, og der er også nogle bæredygtige perspektiver i at købe grøntsager, som kommer fra en lokal avler, siger cheføkonoma Mona Carøe Jensen.

Køkkenet har endnu ikke regnet færdig på de økonomiske fordele ved selv at sylte, men Mona Carøe Jensen ikke i tvivl om, at der er god økonomi i syltedagene, og i øvrigt kan hospitalet ikke købe syltede økogræskar i passende pakningsstørrelser.

Det er andet år, at det randrusianske storkøkken droppede indkøbet

af dåser med færdigsyltede rødbeder og asier m.m. og vælger selv at sylte surt, og ifølge Mona Carøe Jensen er der ere gode grunde til selv at sylte, men hvis det også skal give et positivt afsæt i regnskabet, viser erfaringerne fra sidste år, at det er nødvendig med en nøje planlægning.

- Sidste år havde vi ikke et godt nok ow i produktionen, så vi brugte for mange ressourcer på det, siger hun.

Det er der rådet bod på i år, hvor produktionen er sat mere i system.

- Man kan altid blive klogere, og vi har snakket meget arbejdsgange, og i år syltede otte mand 1,5 ton asier på tre timer.

Vi dropper chilien

I dag gælder det græskarene, som kræver lidt mere forarbejdning, før de ender på lageret.

De gule og orange græskar er ankommet i grønne plastikkasser, som står stablet for endevæggen i grøntsagsrummet.

Bager Morten Bendixen sker de tunge grøntsager op af kasserne og skyller dem med håndbruseren i vasken, inden han og en kollega lægger vægten over kniven og deler græskarene i halve og kvarte. To andre fjerner kernerne ved hjælp af skeer, inden det hårde græskarkød bliver placeret i grøntsagssnitteren,

4,5 ton surt

Det randrusianske hospitalskøkken sylter i år 4,5 ton økologisk surt:

Rødbeder: 1,5 ton

Asier: 1,0 ton

Agurker: 1,0 ton

Græskar: 0,5 ton

Drueagurker: 0,5 ton

som hurtigt deler det i sylteegnede størrelser.

Siden pakker en medarbejder de snittede græskar i poser med 2,5 kg, og forsynet med 1,5 l frisklavet marinade med hel kanel og vanilje bliver de vakuumeret og lagt på køl ved fem grader.

Her kan de holde sig i ere år.

Men ifølge køkkenets produktionsleder, Charlotte Andersen, som denne eftermiddag styrer slagets gang, er de spist inden næste sommer.

- I år droppede vi den røde chili. Vi synes, at den gjorde marinaden lidt for stærk sidste år, siger Charlotte Andersen.

Nu venter rødbederne 1,5 ton rødbederne er sidste punkt

på årets syltemenu. Når de ligger på lageret, har køkknet syltet 4,5 ton.

- Sidste år syltede vi løbende rødbederne i mindre partier, men det er mere effektivt at sylte det hele på én gang. Lige nu venter vi på, at de a ange rødbeder får den rigtige størrelse med en diameter på tre- re cm, så skiver kommer til at passe til en leverpostejmad, siger Mona Carøe Jensen.

Hun er blevet kontaktet af ere af landets øvrige hospitalskøkkener, som er interesserede i opskrifter og know how om, hvordan de selv kommer i gang med at sylte.

Bageren sylter med - Det er ikke raketvidenskab at sylte. Det kan alle nde ud af, siger Mona Carøe Jensen.

Derfor er det også muligt for alle ansatte i køkkenet at melde sig til en syltetjans, og det bidrager til det sociale liv i køkkenet. Det udnytter bager Morten Bendixen, som til daglig arbejder sammen med en enkelt kollega i hospitalets bageri.

- Her er mulighed for at snakke med de andre kollegaer, og det er en god måde at styrke det sociale på, siger han.

Og det trækker også lidt, at de este syltedage afsluttes med et fælles måltid for alle som skræller og sylter med.

Økologisk mælk på rekordkurs i Sverige

MEJERI: Svenskernes forbrug af økologisk mælk er fordoblet siden 2011. Det skyldes ny markedsføring, som er rettet mod mere pragmatiske øko-forbrugere, fortæller Mats Hedlund, Arla Foods, til nyhedsbrevet Mejeri. Svenskerne har fået smag for økologisk mælk. I første halvår af 2015 voksede forbruget således med 24 pct., og siden 2011 er markedsandelen fordoblet fra 10 pct. til 20 pct. Arla Foods sidder på over halvdelen af dette marked, og ifølge selskabets salgsdirektør, Mats Hedlund, er det målet at gøre øko-mælken lige så populær som i Danmark, hvor den Ø-mærkede drikkemælk udgør knap en tredjedel af forbruget.

køber konkurrenter

BRØD: Den amerikanske brødproducent Flowers Foods, som står bag det populære amerikanske brand Wonder Bread, har for anden gang på kort tid opslugt en økologisk rival i en markant handel, skriver FødevareWatch. Firmaet har neop opkøbt sin rival Alpine Valley Bread Company for 791 mio. kr.

Det fremgår af branchemediet Bakeryandsnacks.com.

Alpine Valley producerer økologisk brød, og for Flowers Foods er det det andet opkøb i denne kategori på ganske kort tid.

Selskabet opkøbte tidligere en anden økologisk producent, Dave’s Killer Bread, for 1,8 mia. kr.

Økologien får sin egen hal i Herning under Foodexpo 2016

Nordens største fagmesse er en unik mulighed for at vise spændvidden i det økologiske sortiment til de professionelle køkkener

Foodexpo er Nordens største fagmesse for alle, der arbejder professionelt med mad. På messen i Herning samles ere end 400 udstillere og 25.000 potentielle kunder i tre dage for at opleve det største, bedste og nyeste, den danske madverden kan præstere, og Torben Bloch, projekt-

leder for foodservice i Økologisk Landsforening (ØL) glæder sig over udsigten til for første gang at samle de økologiske producenter i en fælles hal.

- Det giver en unik ramme hvor producenterne får optimale muligheder for at fortælle deres historie og præsentere deres produkter over for de professionelle køkkener, siger Torben Bloch, som opfordrer alle til at bakke op om messen, hvor tilmeldingsfristen udløber 1. november.

Foodexpo er kendt som hele branchens mødested og tiltrækker tusindvis af passionerede fagfolk fra

restauranter, hoteller, storkøkkener og resten af madbranchen i Danmark og udlandet.

Som noget nyt invitere ØL hele branchen til økologisk netværksaften.

- Det sker mandag den 7. marts, hvor vi vil samle est mulig af branchens ildsjæle og vigtigste aktører til et arrangement med et spændende fagligt indhold, uddeling af Øko-prisen, økologiske spisemærker, taler, underholdning og ikke mindst en fantastisk økologisk middag, siger Torben Bloch. jb@okologi.dk

TID & STED

17. oktober kl. 10-17. Biodynamisk Havebrug og Introduktionsdag. Birthe Holt giver en grundlæggende indsigt i den e ektive biodynamiske metode, som virker, og ikke er så svær, når man først forstår den. Hertha Landsbyvænget , 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller tlf. 3095 4577, senest 20 oktober. Pris: 500 kr. incl. let frokost og ka e te- auser. rr: Birthe Holt.

17. - 18. oktober kl. 10-17. Økologisk Livsstilsfestival - n o levelse i særklasse! Gram Slot og samarbe ds artnere Sønder yske ristelser, Syddansk ødevareklynge, estination Sønderjylland, Haderslev Erhvervsråd og Jyske Vestkysten byder for første gang velkommen til hele anmarks Økologiske livsstilsfestival, som afholdes i slottets restaurerede staldbygninger og under åben himmel i de fantastiske rammer omkring Gram Slot.

24. oktober kl. 10-17. Biodynamisk have- og introduktionsdag i Nordjylland hos Egon Jensen, Blegebrøndevej 2 , anstru , 9690 jerritslev. nderviser Birthe Holt, 33 års erfaring med biodynamisk gartneri og landbrug. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577, senest 20. oktober. Pris: 500 kr. incl. let frokost og ka e teauser. rr: Birthe Holt.

29. - 30. oktober. Kickstart af grøn omstilling i danske kommuner – Visioner, værktøjer, erfaringer og nansiering. ålrettet tekniske medarbejdere fra kommunale forvaltninger, energikonsulenter, klimamedarbejdere, ingeniører, arkitekter, miljøfolk og andre med interesse i klima olitik og grøn omstillings roces. Teknologisk Institut, uditoriet, Bygning , Gregersensvej, 2630 Taastru lysninger og tilmelding å .htk.dk konference senest den 23. oktober. rr: Høje-Taastru Kommune.

November

8. november kl. 10-15. or 6. gang er der Økologisk Slagtefestival å Halkær Kro. Bønder og avlere har et rigt udvalg af kvalitets rodukter: nd-Kylling-Lam-Ged-GrisKalv- st- el- rugt-Grønt-Is- iddagsretter. Se mere å halkaer.dk

lysninger til Tid Sted mailes til ab@okologi.dk

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr.

30. okt. 20. okt. 576

13. nov. 3. nov. 577

27. nov. 17. nov. 578

11. dec. 1. dec. 579

8. jan. 15. dec. 580

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre.

Hvad savner du at læse mere om? Send en mail til ab@okologi.dk

Rådgivning med mening

Plant for vildtet

Du kan søge 75 pct. støtte til planter inden 31. oktober. Vi kan guide dig.

Kontakt Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852

Små retter - stor smag – Opskrifter fra hele verden. 192 s. 249.95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Glem den der med suppe, steg og is, og prøv i stedet at servere en lang række små retter med en masse smag og variation. Timm Vladimir har hentet inspiration fra Mellemøsten og middelhavsområdet, og kombineret med danske madtraditioner er det blevet til 80 nye opskrifter på småretter.

Gæsterne vil næppe blive sku ede, og der vil være livlig aktivitet ved bordet og meget at tale om bare angående maden – og helt ærligt, hvor meget er der at sige om en tradi-

tionel oksesteg, selv når den er perfekt tillavet?

River Cottage: Let og sundt. Hugh Fearnley-Whittingstall. 416 s. 299,95 kr. Strandberg Publishing. Hverdagsmad på en ny måde –og hvem kan have noget imod, at det både er let og sundt, når det også er dejligt velsmagende. 180 opskrifter uden hvede- og mælkeprodukter til dagens retter lige fra morgenmaden over hovedretter til kage til den søde tand.

Ved de enkelte opskrifter er markeret, hvis retten kan laves på højst 20 minutter, er egnet til madpakken/termokanden eller er velegnet til veganere. AB

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Måske fejltolker vi reaktionstallet

Nu kommer der 40 pct. investeringstilskud til mindre økogårdbiogasanlæg

Nyt øko-biogasanlæg er kommet godt i gang

Majs modner uens

Mere græs med stribeafgræsning

Læs om det på www.okologi.dk/landbrugsblog

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nyt på hylderne

Krydrede mayonnaiser

Urtekram har nu to nye, glutenfri mayonnaiser med hhv. hvidløg og chili i sortimentet.

Bronzealderbrød Et økologisk brød fra Aurion med mandler og valnødder samt tørrede grøntsager og æg. Brødet er hævet

Forhandles i helsekostbutikker over hele landet, se adresser på www.aurion.dk

De er bagt med smør og bourbon let sødlig smag. Forhandles i Kvickly, og en pakke

Planter – juletræer

Nordmannsgran økologisk sælges

5 årige - rodbeskåret 3/2 (25 – 35 cm) til plantning i september eller foråret.

Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri Tlugi afd. 13, Georgien.

Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 Brædstrup Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com

Poul Pedersen, Skårupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Økologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Øko. Aut. Nr. 21397

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

ØKOLOGI

På grund af efterårsferien går der nu tre uger, inden næste udgave af Økologi & Erhverv kommer.

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66

kærlig hilsen

Eleverne på Kalø

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

ERHVERV

Er du klar til den forestående vinterhar du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde - SamarbejdspartnereLivsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage, 7538 9660.

Sælges: Prima enghø - presset i rundballer Ø 150. Ribe - Gram. NP. Vodder, tlf. 2386 1967.

Ukurante hestebønner købes, på roden eller nyhøstet, der indeholder grønne frø - også våde bønner. Henv. Carsten Jacobsen, Silkeborg, tlf. 5152 3774 eller kontakt@greenf.dk.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Næste nummer udkommer 30. oktober og der er annoncedeadline 20. oktober

ÅBENT HUS PÅ NYE

ØKOLOGISKE BIOGASANLÆG

JH BioEnergi ApS og Økologisk Landsforening inviterer til Åbent Hus ved to nyopførte økologiske gårdbiogasanlæg.

Fredag den 30. oktober

Hans Martin Westergaard, Holmvej 12, Kliplev, 6200 Åbenrå og

Fredag den 20. november

Jens Krogh, Tarpvej 15, Strellev, Ølgod

Kom og hør om erfaringer med etablering, opstart og drift af anlæggene, hvor biomassen er kvæggylle, dybstrøelse, ensilage mv.

gisk landbrug inkl. økonomi. Guidede rundvisninger indtil kl. 16.

Forplejning kan købes på stedet. Tilmelding ikke nødvendig.

ØKOLOGI FOR DUMMIES ...

De mange emballerede øko-varer i butikkernes frugtog grøntafdelinger bunder i lovgivningens krav om at mindske risikoen for at forveksle økologiske og konventionelle varer Mange kunder undrer sig over, at de økologiske grøntsager i de este supermarkeder er pakket ind i emballage. Det virker umiddelbart ikke særligt bæredygtigt, at det er de økologiske varer, som bliver sovset ind i emballage og ikke de konventionelle, men forklaringen er enkel: Ifølge lovgivningen skal butikkerne sikre, at der ikke er risiko for sammenblanding af konventionelle og økologiske frugter og grøntsager, og da der endnu bliver solgt est konventionelle varer, giver det god mening –både økonomisk og miljømæssigtat pakke økologien ind, da det samlet giver det mindste emballageforbrug.

Fødevarekontrollen oplever, at butikkerne har helt styr på at adskille de økologiske og konventionelle varer, og ifølge miljøchef hos Coop, Signe Frese bør kunderne måske slet ikke være så kede af den emballerede økologi, da ere undersøgelser dokumenterer, at emballagen ofte giver produkterne en markant længere holdbarhed. Dermed kan emballagen være med til at reducere madspild. Hun minder denne forbindelse om, at emballagen typisk bidrager med under fem procent af varens samlede miljøpåvirkning. jb@okologi.dk

Derfor er æblerne pakket ind

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Succes og udfordringer på årets økologikongres

Økologikongres 2015 hylder, at økologien er i massiv fremgang. Overskriften for kongressen er: Succes og udfordringer, for der bliver også taget fat i udfordringer inden for klima og dyrevelfærd. Det er i år niende gang, økologikongressen åbner dørene for alle økologiinteresserede

Der er masser af succes, men også spotlight på udfordringerne inden for det økologiske landbrug, når Økologikongres 2015 åbner scenen med 100 oplæg 25. og 26. november.

Arrangørerne understreger, at de i år har valgt Succes og udfordringer som overskrift for kongressen. Det går godt for økologien i Danmark. Aldrig har der været efterspurgt, solgt

og eksporteret så mange økologiske fødevarer. Intet andet land har så stort et salg af økologiske varer pr. indbygger, og tallet er stigende. Den økologiske sektor er også innovativ. Mange nye økologiske varer som skyr og speltbrød er blevet standard i den konventionelle fødevareproduktion.

- Succeserne står i kø, men ingen træer vokser ind i himmelen – selv ikke de økologiske. Der er stadig udfordringer at tage fat på. Det gælder for eksempel inden for dyrevelfærd, klima, biodiversitet, mangfoldighed på bedriften og driftsøkonomi. Og Økologi-Kongres 2015 vil hylde successen men samtidig tage fat på udfordringerne, forklarer kongressens projektleder Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt, SEGES, Økologi i en pressemeddelelse om kongressen. Økologi-Kongres 2015 henvender sig til landmænd, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter.

Økologi-Kongres

SUCCES OG UDFORDRINGER

Onsdag og torsdag 25.-26. november Vingsted hotel

ØKOLOGI kongres 2015

Rabat ved tidlig tilmelding Ud over det faglige program har kongressen også en udstilling, hvor maskiner, produkter, viden og resultater vises frem af førende virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner og landmænd.

Det koster 750 kr. for en dagsbillet til kongressen, og der er rabat ved tidlig tilmelding inden den 25. oktober.

Tilmeldingen er netop åbnet, og forbliver åben indtil 15. november 2015.

Økologi-Kongres 2015 foregår på Vingsted hotel & konferencecenter. Kongressen organiseres af Økologisk Landsforening og SEGES Økologi, Landbrug & Fødevarer. Endvidere

deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen.

Yderligere oplysninger www.okologi-kongres.dk