Økologi & Erhverv nr 574 25-09-15

4

Mindre bureaukrati

Forenklinger kan fremme omlægning til økologisk landbrug. Derfor ønsker Økologisk Landsforening forenklinger i landbrugsstøtten og miljøreguleringen

Gennemsnitlig kornhøstGårdbageri på vej i Forum AKTUELT

9

Aurion ved Hjørring har fået lavet de første protein- og glutenanalyser af årets høst, og bagekvaliteten betegnes som et ’normalt år’ hos Aurion.

Michael Larsen åbnede for to år siden et lille vestjysk gårdmølleri, som sælger ’Mel fra Forum’, og med årets høst i hus arbejder han nu videre med planerne om at indrette et gårdbageri med en muret stenovn.

13

ERHVERV ØKOLOGI

Bager har skabt en spirende

Handlingsplan mod sprøjtegift slog fejl

Økologisk Landsforening kræver forbud mod sprøjtegiften prosulfocarb, der igen har forurenet et parti æbler

En frivillig handlingsplan fra landbruget og Syngenta, producenten af sprøjtemidlet ’Boxer’, som indeholder aktivstoffet prosulfocarb, skulle sidste år forhindre, at æbleavlere

sprøjtegiften. I første omgang viste prøverne af æbler fra 2014-høsten ingen prosulfocarb. Men nu viser det sig, at en egenkontrol hos en fynsk frugtgrossist i december fandt pro-

sulfocarbrester over grænseniveauet i konventionelle æbler.

giske frugtavlere deres æblehøst forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Hos Økologisk Landsforening modtager man nyheden om fundet sidste år med ærgrelse, men ikke overraskelse, og foreningen kræver et forbud mod prosulfocarb.

- Ingen æbleavler - hverken konventionel eller økologisk - kan leve med en overhængende risiko for at skulle kassere hele eller dele af sin høst. Den frivillige handlingsplan er tydeligvis ikke nogen garanti mod prosulfocarb-forurening, og da der

ordning for de æbleavlere, som bliver ramt, betyder det, at den danske erhvervsfrugtavl bærer den fulde risiko ved fortsat anvendelse af prosulfocarb i kornavlen, siger Poul Rytter, økologisk æbleavler og prosulfocarbramt i 2013 samt formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening.

Han fortsætter:

- Den nuværende situation sætter en stopper for al udvikling i dansk frugtavl. Derfor kræver vi et forbud mod prosulfocarb og en erstatningsordning, indtil dette forbud kan gennemføres, siger Poul Rytter. ib@okologi.dk

3

25. september 2015 nr. 574

35. årgang

Nu rykker den offentlige omlægning

Private og offentlige storkøkkener købte i 2014 økologiske fødevarer for 1,3 mia. kr. Det er en vækst på 33 pct. i forhold til året før, alt tyder på, at væksten fortsætter i indeværende år

FOODSERVICE

AF JAKOB BRANDT

De økologiske råvarer fylder mere og mere i landets storkøkkener og kantiner. Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik udgjorde det økologiske foodservicesalg sidste år 1,3 mia. kr.

Det er en tredobling i forhold til 2009, og ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, viser udviklingen, at politikerne spiller en væsentlig rolle i omlægningen til økologi.

- Vi begynder nu for alvor at se resultatet af den politiske målsætning om 60 procent økologi i landets offentlige køkkener, som er en vigtig motor i forhold den økologiske omlægning af landbruget. Det er en meget positiv udvikling, som sammen med en massiv efterspørgsel på økologiske varer i dagligvarehandlen udgør et stærkt incitament for konventionelle landmænd til at blive økologer, siger han.

De private køkkener fører an Totalt omsatte det danske foodservicemarked i 2014 fødevarer for 19,5 mia. kr. De økologiske varer udgør dermed 6,5 pct. mod kun 5 pct. året før.

Det er kun én procent lavere end

økologiandelen i detailhandlen, og ifølge chefkonsulent Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før foodservicebranchen kan bryste sig af en højere økologiandel end dagligvarekæderne.

- Tilbagemeldingerne fra branchen viser, at væksten fortsætter i indeværende år, siger hun. Med 60 procent af det økologiske råvarekøb er det stadig køkkenerne i den private sektor, som er den største aftager af økologiske fødevarer i foodservicebranchen, men i takt med, at økologiprocenten vokser i de godt 30 kommuner, som aktuelt er under omlægning, forventer hun, at de offentlige køkkener kommer til at veje tungere i statistikken i de kommende år.

Tre årsager til væksten Ifølge Danmarks Statistik (DS) er der tre hovedårsager til den store vækst. Den væsentligste er også den mest

gyndt at omlægge til økologi.

Den tendens kan blandt andet semærker, som fra januar 2014 til januar 2015 voksede med 50 procent, og aktuelt kan 1250 offentlige og private køkkener skilte med det økologiske spisemærke.

En anden årsag er, at de køkkener, som allerede har taget økologien til sig, har øget deres økologiprocent i 2014.

Endelig peger DS på, at hele foodservicemarkedet er vokset med 7,6 pct. Det bidrager til fremgang i både den konventionelle og den økologiske lejr. Side 16

Vi har brug for politisk ro del af ejendommen til et økolo-

danske nationalregler om gødder afhænger af interne politiskever et mere fair konkurrenceplan

Der er en grænse

NIELS HAUGE MIKKELSEN, LANDMAND EJBY. BERLINGSKE. 21. SEPTEMBER 2015.

Hvorfor gøre det halvt?

da vi først valgte økologi. Nu har vi jo valgt at droppe giften,

for os selv

TROELS VAN DIJK, FORBRUGER, HØNG POLITIKEN. 19. SEPTEMBER 2015.

Økologi er frivillig Den økologiske driftsform er frivillig og for alle, der vil være med, og enhver konventionel

ikke det var sjovere at tage en ny, -

sen af at opleve det omkringliggende samfunds anerkendelse af valget. Vi er alle landmænd, nogle er økologer, nogle er ikke, og med tolerancen er der plads til forandring.

PER KØLSTER, ØKOLOGISK LANDMAND OG FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING. FYNS AMTS AVIS. 4. SEPTEMBER 2015.

Køb økologisk … I fakta har vi respekt for forskelmælk til dem, der foretrækker det, og økologisk mælk til dem,

den økologiske. FAKTA. FACEBOOK. 26. AUGUST 2015.

Udgiver

Ordet høst klinger af korn, men det handler naturligvis om mere end det. Netop nu er det ikke mindst frugten, der høstes. Kornet skulle meget gerne ligge tørt og køligt i siloen nu. I stedet er der lige nu en

den konventionelle vintersæd yde udvikling.

Netop som der høstes i frugtplantagerne, har landets kornavlere derfor travlt med at sprøjte med en

holder sig inden for de grænser,

endda meget store afstande. Og alle andre arealer - uanset om det

ikke er tilladt. Uanset om man er økologisk eller destrueres, hvis der konstateres mere end 0,02 mg af stoffet pr. kg.

Foto: Steffen Ortmann/Scanpix

“Der er efter vores mening kun én løsning, og det er at forbyde prosulfocarb. En permanent erstatningsordning er ingen farbar vej. Bevisbyrde og usikkerhed er ikke til at leve med i erhvervet.

Udkommer

stor indsats for at oplyse og ændre praksis for at sikre, at giften ikke utilsigtede afgrøder. Den daværende

lovede, at hun ville skride ind, hvis dette tiltag ikke virkede. Og mens alle holdt vejret, drev faren over. Detailhandlens og grossisternes la-

i handelsvaren. Og dog. Nu viser det sig nemlig, at der i en

prosulfocarb, som skal holde de besværlige

at der ikke kan gives garanti uanset den gode vilje. Der er efter vores mening kun én løsning, og det er at

ikke til at leve med i erhvervet. Der har været argumenteret med at forureningen kommer fra vores

endnu ikke Miljøstyrelsens analyser

forureningen kan være grænseoverskridende er ingen undskyldning andre metoder, som ikke ødelægdriftsgrene.

mest muligt sikre os imod at være anledning til at minde om, at vi har (i enighed med L+F) fra 2008 om indhente en tro og love erklæring fralet med pesticider senere end enninger alvorligt, selvom vi ikke harmulighed.

gift et stærkt ord. En slags mantra, komme uden om med alverdens sig en ladeport for fortrængning og ligegyldighed. Vi skal sikre retten til at vælge at være fri.

Økologi & Erhverv og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: vores læsere.

INDHOLD:

4 Økologisk Landsforenings forslag til Finanslov 2016

logi, i VKO’s 16 punkts-plan for landbrug og fødevarer under kærlig behandling.

5 Stop dobbeltregulering af økologiske landbrug mende fødevare- og landbrugspakke.

6 Kronik: Energibalancer i økologisk jordbrug

Hvad får vi egentlig ud af vores økologiske produktion i form af energi i anvendelige fødevarer pr. ha?

7 Økologiske køer giver god bundlinje i ny prognose

Afsløring af giftfund ryster branchen

Det, som det konventionelle landbrug lovede, ikke ville ske skete alligevel: Æbler blev sidste efterår forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. I Danmark kræver Økologisk Landsforening nu et forbud mod prosulfocarb, og i Tyskland stiller Bioland et tilsvarende krav

SPRØJTEGIFT

AF IRENE BRANDT

Mindre bureaukrati

Forenklinger kan fremme omlægning til økologisk landbrug. Derfor

forenklinger i landbrugsstøtten og miljøreguleringen

producenter i år og til næste år. Nu er en ny prognose på gaden med endnu bedre økonomiske udsigter helt frem til 2017.

7 Incitamenter i landbrugspolitik kan udnyttes bedre

Danmark udnytter ikke mulighederne i EU’s landbrugspolitik for at belønne landmænd for naturindsats.

8 Ophold på dybstrøelse får køer til at kælve hurtigere

Hvis koen får lov til at gå på dybstrøelse én måned før kælvning i stedet for at opholde sig i den traditionelle stald med sengebåse, er der stor sandsynlighed for, at hun kælver hurtigere.

9 Gennemsnitlig kvalitet i årets kornhøst

Bagekvaliteten af årets økologiske høst betegnes som et ’normalt år’ hos Aurion.

10 Højværdiafgrøder skal kunne meget

Flerårige højværdiafgrøder skal levere højkvalitetsprotein og biomasse til energi og samtidig håndtere udfasning af konventionel husdyrgødning, løse ukrudtsproblemer og løfte biodiversiteten i det økologiske planteavlssædskifte.

11 Lavere slagtevægt mindsker ornelugt

Ifølge en ny ph.d.-afhandling kan en kombination af lavere slagtevægt og mindre tilsvining med gødning reducere risikoen for ornelugt hos hangrise.

12 Kiwi bliver endnu grønnere

Med en stribe nye tiltag og en markant forøgelse i antallet af økologiske varer vil Kiwi nu cementere sin position som den discountkæde på det danske marked med det største antal økologiske varer i fast sortiment.

13 Mel fra Forum ender i egen ovn stenovn, hvor han kan bage brød af den mel, han maler af korn fra egne marker.

14 Bagermester med spirende succes bakker hos Coop, Med tre nye varianter i pipelinen sigter den sønderjyske iværksætter nu efter nye kunder i ind- og udland.

15 Der er mere liv i svinehytterne

En række initiativer for at øge antallet af økologiske grise i Danmark begynder nu at bære frugt, oplyser Friland.

16 Mejerierne fylder mest i de store gryder

produkter, men deres føreposition er udfordret

17 Naturmælk og Løgismose samarbejder om mælk

Omlægning giver mere levende menu for otte måneder siden udskiftede den konventionelle frugt og grønt med Aarstidernes økologiske sortiment, er indkøbsprisen kun vokset

Imens frilandsgartnere og frugtavlere holder vejret i håb om, at deres afgrøder ikke bliver forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, der om efteråret sprøjtes på vinterafgrøderne på kornmarkerne i det konventionelle landbrug, er det kommet frem, at handlingsplanen, der skulle forhindre en forurening, ikke virker.

Den fynske frugtgrossist og forarbejdningsvirksomhed Orskov Foods, fandt i en egenkontrol – udført af cember 2014 prosulfocarb i et parti konventionelt dyrkede æbler fra en sjællandsk avler. Myndighederne blev herefter orienteret i februar, og der blev indført salgstop for æblerne (som var solgt på det tidspunkt). Nu er direktør Niels Ørskov Christensen overordentlig bekymret for, hvad de kommende prøver af 2015-høsten vil vise.

- Vi er lige nu meget usikre på, om handlingsplanen virker, og vi og vores andre avlere, står med hele risikoen for, om den gør eller ej. Vi er uforvarende havnet i den her situation, og det har kæmpekonsekvenser for den enkelte avler, hvis man bliver udsat for det her, siger Niels Ørskov Christensen.

Han er ikke ene om at være bekymret.

allerede for to år siden handling, der kunne beskytte frilandsgartnere og frugtavlere mod forureningen med sprøjtegift. Nu gentager foreningen kravet. I Tyskland har man også oplevet prosulfocarb-forurening i frugt og grøntavlen, og her har den tyske økologiorganisation Bioland for nylig krævet prosulfocarb samt en anden

Lovlig forurening

dede sidste år et notat, hvori foreningen beklager at det er fuldt ud lovligt for konventionelle landmænd at forurene de økologiske varer. På denne baggrund fremsatte foreningen blandt andet forslag om, at miljøministeren som minimum bør introducere lovgivning, som stiller krav til det sprøjteudstyr landmændene bruger. Og at Miljøstyrelsen bør genvurdere prosulfocarb, med henblik på enten forbud eller ufravigelige krav til sprøjteudstyr og sprøjteteknik, hvor overtrædelser udløser bøde og forbud mod anvendelse af sprøjtegift i en periode.

Kun én løsning Derudover fremsatte Økologisk

pensation til de økologiske producenter, der får forurenet deres varer. Foreningen fremhævede, at Promille& Fødevarer har afvist anmodninger om kompensation for eventuel forurening i 2014 og fremover. Den daværende fødevareminister blev derfor opfordret til at tilbageholde de nødvendige midler fra fondens bevilling, for at sikre en kompensation. ”At økologer kompenseres via Promilleafgiftsfonden, giver meget mening. Forureneren betaler,” koni notatet.

Vil landbruget ikke betale erstatning til landmænd, der skal destrueres forurende afgrøder, er der i følge for et forbud:

- Der er efter vores mening kun én løsning, og det er at forbyde prosulfocarb. En permanent erstatningsordning er ingen farbar vej. Bevisbyrde og usikkerhed er ikke til at leve med i erhvervet, lyder meldingen fra Per Kølster, der er formand i Økolo-

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Mindre bureaukrati

Forenklinger kan fremme omlægning til økologisk landbrug. Derfor ønsker Økologisk Landsforening forenklinger i landbrugsstøtten og miljøreguleringen

FØDEVAREPOLITIK

AF IRENE BRANDT

senterer sit forslag til regeringens fødevare- og landbrugspakke er der to punkter, som foreningen især lægger kratiske hindringer for mere natur i

Tilpasning af regler, der giver bedre ring af økologer.

- Vi ser gerne, at økologiske landindberette bedriftens bruttoareal

pladser og bebygget areal til grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, siger fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening Sybille Kyed. Økologisk Landsforening mener, at de økologiske landbrugs ’green

landmændene til at redigere deres markkort.

Stor administrativ byrde

fordi markstørrelserne ændrer sig, opleves som en stor administrativ byrde, der koster konsulentkroner. Det er derfor et udtrykt ønske, at

kunne tilmelde hele landbrugsarea-

markkortene ikke skal tegnes om, hver gang arealerne ændrer sig blandt andet som følge af ændringer i markskel, fugtige lavninger mv., siger Sybille Kyed

Derudover nævner hun, at forslaget indeholder et incitament til at lægge om til økologi, da det indeholder en forenkling for den, der lægger om til økologi. Samtidig reduceres antallet af sagsbehandlinger i NaturErhvervstyrelsen som følge af ændrede markkort.

En positiv sidegevinst er at æn-

toperne i landbrugslandskabet, da landmændene dermed ikke har samme incitament til at holde dem nede eller helt fjerne dem. Og endelig vil forslaget nedbringe risikoen for krydsoverensstemmelsesovertrædelser.

Reduceret arealsats

- Med forslaget følger, at arealsatsen

udbetaling til landbrugene er uforandret, understreger Sybille Kyed. Sybille Kyed understreger, at der er et stort behov for, at alle arealer,

Hvis ikke der kan udbetales Økologisk Arealtilskud til alle arealer, der

Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015

Februar 2015

NaturErhvervstyrelsens brugerguide - Samlet brugerguide til Internet Markkort 2015 - fylder 50 A4-sider.

Økologisk Landsforening har taget det 13. punkt, som handler om økologi, i VKO’s 16 punkts-plan for landbrug og fødevarer under kærlig behandling

VÆKSTPAKKE

AF IRENE BRANDT

Det 13. punkt i VKO’s plan for landbrug og fødevarer handler om konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske varer. Udligning af reglerne for økologisk frugt-

avl i EU. Etablering af støtteordningræs til naturpleje og økologi samt en styrket indsats for markedsdrevet økologiudvikling – blandt andet gennem Fonden for Økologisk Landbrug

ening, ØL, en Økologisk Vækstpakke

ud - for eksempel de § 3-arealer hvor der er forbud mod brug af sprøjtegift og kunstgødning. Og dermed vil forkraft.

Forenklet miljøregulering Økologisk Landsforening anbefaler forenklet miljøregulering i fødevareog landbrugspakken.

- Der kan indarbejdes en stan-

landbrug i den nye miljøregulering. Standardløsningen kan tage afsæt i det økologiske regelsæt med supplerende tiltag, som landmanden kan vælge og dermed blive fri for at skulle indhente en miljøgodkendelse ved nyetablering eller ændring af en bedrift, siger Sybille Kyed og tilføjer:

- Den gode enkle og gennemskuelige miljøregulering af et økologisk

landbrug bør nemlig tage sit afsæt i driften af et økologisk landbrug og ikke - som i dag - i driften af et konventionelt landbrug.

Indbygget loft Som begrundelse for ønsket om en tet økologisk landbrug fremhæver Økologisk Landsforening, at det økologiske regelsæt blandt andet er

etablere et landbrug, der ikke belaster og forurener miljøet. De centrale elementer er ekstensiv produktion og sammenhæng og balance mellem arealtilliggende, foderproduktion og husdyrhold samt udnyttelse af stedhørende ressourcer. Det betyder, at der er et indbygget loft for, hvor stor produktionen kan blive pr. arealenhed. Husdyrproduktionen kan

oversøisk foder, og planteproduktionen kan ikke geares ved tilførsel af

handelsgødning. Der er herudover et omfattende forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, hvilket har betydning for drikkevandsbeskyttelsen og miljøet i øvrigt.

at foretage en vurdering af det øko-

sættet sikrer en dækkende miljøregulering af det økologiske landbrug og i hvilket omfang, der er behov for at supplere det økologiske regelsæt

bruget belaster miljøet, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer:

system, de skal regulere, bliver de mere gennemskuelige og lettere at forholde sig til og kommunikere. I dag tages der hensyn til økologien ved at lave undtagelser. Det øger ikke gennemskueligheden, og det belaster relationen til det ikke økologiske landbrug.

Økologisk Landsforening mener, at forslaget - ud over at lette landmandens adgang til en miljøgodkendelse – vil give en mulighed for at

ser for staten og kommunerne ved at kontrollen af miljøreguleringen i stort omfang vil kunne løftes samtidigt med økologikontrollen.

forslag til konkrete tiltag til som opinitiativer er:

Styrket produktinnovation i mikro- og mindre økologiske fødevarevirksomheder

Økologisk eksportfremme og markedsudvikling

Innovation i Økologisk Landbrug

Drop fødevarer i SKI Ud over disse tre forslag fremhæver

dreven udvikling af økologi, med indsatser rettet mod markedsudvikling, punkts-planen lægger op til, at disse at Fonden for Økologisk Landbrug styrkes.

ØL anbefaler, at Moderniseringsstyrelsen dropper ’fødevarer’ fra laves forpligtende fælleskommunale udbud. De forpligtende udbud vil bremse udviklingen i det lokale erhvervsliv - ikke mindst i landdistrikterne. Derudover vil udbudene skabe mindre konkurrence, fordi færre aktører kan byde ind. - Ved at fjerne fødevarer fra SKI’s forpligtende udbud sikrer vi, at kom-

fødevarer, fordi SKI-udbudet ikke dækker alle de fødevarer, institutionerne skal bruge, hvilket erfaringsmæssigt fører til, at de fødevarer, der ikke er omfattet af udbudet bliver dyrere, siger Sybille Kyed, der er fagpolitiskpolitisk chefkonsulent forpligtende indkøbsaftale vil blive og selvbestemmelsen i lokale institutioner vedrørende leverandørvalg og kvalitet, herunder muligheden for at klage over kvalitet og droppe leverandører, der ikke kan levere kvalitet.

Stop dobbeltregulering af økologiske landbrug

Økologisk Landsforening stiller en række forslag til regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke

FØDEVAREPOLITIK

AF IRENE BRANDT

- I dag reguleres økologiske landbrug ud fra en miljøregulering, der tager udgangspunkt i miljøpåvirkningen ved konventionel drift. Vi mener, at det skal være slut med dobbeltregulering af økologer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL. Han fortsætter:

- Det økologiske regelsæt sigter blandt andet mod et landbrug, der ikke belaster og forurener miljøet. Økologiske landbrug er i den fælles europæiske landbrugspolitik ’green en forenklet miljøregulering af økologiske landbrug, der anerkender reglerne bag Ø-mærket som udgangspunkt for en reguleringspakke til økologer. Derved kan en stor del af miljøkontrollen løftes sammen med økologikontrollen og spare ressourcer hos både landmænd, stat og kommuner.

Ønsket om den forenklede miljøregulering for de økologiske landmænd indgår i de forslag, ØL har lavet, som et indspil til regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke.

Forenkling

Et andet område, som ligger ØL me-

Ni mål 24 indsatser

get på sinde, handler om de regler, landmændene i dag er underlagt. Hér ønsker ØL en forenkling.

- Vi foreslår, at økologiske landbrug kan tilmelde hele landbrugsarealet inkl. småbiotoperne til grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, så markkortene ikke skal tegnes om, hver gang arealerne ændrer sig en smule. Forslaget vil gøre det enklere at være økolog og dermed mere attraktivt at lægge om, reducere antallet af sagsbehandlinger i NaturErhvervstyrelsen og lette presset på småbiotoper i agerlandet, siger Per Kølster.

Fokus på samarbejde

nede mål og dels af ni konkrete mål med tilsammen 24 forslag til indsatser.

ØL foreslår, at arbejdet med fødevare- og landbrugspakken tager udgangspunkt i de tre planer, som allerede er lavet: Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, Vækstteam for Fødevarer samt ØkologiPlan Danmark.

Dernæst anbefaler ØL, at der arbejdes videre med de anbefalinger, der er enighed om:

”Foreningen oplever, at organisationer i erhvervslivet og grønne organisationer bevæger sig væk fra hinanden for tiden. Bred støtte til pakken kan opnås ved at tage udgangspunkt i de mange anbefalinger, hvor der er stor enighed: emner som jordfordeling, tilpasning af landmænds grundbetaling, så landmænd ikke trækkes i støtte, når de skaber mere natur, forenkling af

Økologisk Landsforenings forslag til regeringens fødevare- og landindsatser. Hele forslaget kan læses på www.okologi.dk

Bedre vækstbetingelser for økologisk landbrug via bedre adgang til næringsstoffer

Økologisk markeds- og eksportfremme

Styrket forskning og innovation i økologisk landbrug og fødevareproduktion

Forbedret udbudspolitik på fødevareområdet: Mere konkurrence og kvalitet, samt styrket lokal bestemmelse og -erhvervsudvikling Landdistriktsprogrammet understøtter økologisk omlægning (jvf. mål om fordobling) samt investering og kompetenceopbygning om økologisk omstilling i offentlige køkkener og i landbruget Tilpasning af regler, der giver bedre vækstvilkår og undgår dobbeltregulering af økologer.

Styrket uddannelse inden for økologisk landbrug og fødevareproduktion

Fjernelse af bureaukratiske hindringer for mere natur i landbrugslandskabet

Etablering af Dansk Landbrugskapitalmed vægt på at lette den grønne omstilling, generationsskifte og øge antallet af yngre landmænd i landbruget.

miljøregulering, fordobling af det økologiske areal, forenkling af krav til fødevareforarbejdning samt større reindkøb, så lokale fødevareerhverv kan være med,” skriver ØL i sit forslag.

Kvalitet frem for kvantitet ØL foreslår også, at fødevare- og landbrugspakken bør fremme innovation, forskning og fødevarehåndværk, der højner produkternes kvalitet.

- Danske landmænd og fødevarevirksomheder kan på længere sigt kun leve af at producere til købere, der stiller krav til kvalitet og bæredygtighed, og er villige til at betale for det. Det er en omstilling, som mange danske erhverv har været igennem, og som landbruget ikke kan udsætte længere, siger Per Kølster. Endelig foreslår ØL, at fødevare- og landbrugspakken får et økologikapitel, hvor økologisk fødevareproduktion fremhæves som en produktion og et politisk virkemiddel, som på samme tid skaber højkvalitetsfødevarer

for eksempel biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevandsbeskyttelse.

Kolding efterlyser øko-landmænd

DRIKKEVAND. Kolding Kommune vil omlægge et af kommunens arealer til økologi for at beskytte drikkevandet. Derfor efterlyser kommunen økologiske landmænd, som vil forpagte jorden.

skal give mere økologi på kommunens arealer. Selvom det kun er på forsøgsbasis, så mener formanden for miljøudvalget i Kolding Kommune, Birgitte Kragh, at det er en god mulighed for at se, om der er interesse for projektet, og hun forklarer, at interessen er med til at bestemme, hvorvidt

Alle kommunens bortforpagtede arealer er allerede bortforpagtet med krav om, at der ikke må anvendes sprøjtegift. Det betyder, at også konventionelle landmænd har kunnet forpagte arealerne trods brug af handelsgødning.

Ændret ansøgningsfrist: Økologisk Investeringsstøtte

INVESTERINGSSTØTTE. Der er nu igen mulighed for at få tilskud til forskellige maskiner. Der er 40 millioner i puljen. Er du interesseret, så skal du søge i den forventede åbningsperiode 1. oktober til 1. december 2015.

Tilskudsordningen er en del af regeringens Økologiske Handlingsplan. den økologiske produktion inden for følgende fem sektorer: Svin, kvæg, frugt- og grønt, planteavl samt æg- og fjerkræ. For planteavl kan nogle af områderne være bekæmpelse af rodukrudt, autostyring, radrensning, rensning af korn og frø og energibesparelse i styring af tørring. Investe-

Økologer bruger sociale medier

informationsredskaber til praktisk hjælp i landbruget. Det overordnede formål er at forbedre udveksling af viden mellem landmænd, landbrugsrådgivere og forskere for at øge produktiviteten og kvaliteten af økologisk planteavl i Europa.

Med platformen vil man gennemgå den betydelige praktiske og forskmetoder til vidensudveksling.

ØKOLOGI I FREMDRIFT

Årsmøde for økologer Tirsdag den 27. oktober 2015 på Axelborg, København

Danmark er på vej mod meget mere økologi. Men hvad er økologiens potentialer, og hvordan udnytter vi det momentum bedst?

Om formiddagen er der beretning, debat og valg til Økologisektionens bestyrelse. Om eftermiddagen tager vi debatten og inviterer på Øko-foodwalk i København, hvor økologien blomstrer i nye koncepter. Alle er velkomne

Se program mv på www.lf.dk

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser. For at sikre, at der er plads til alle de landmænd, der ønsker at deltage, har vi forhåndsreserveret et antal pladser til dem. Derfor er tilmeldingsfristen for landmænd mandag den 12. oktober 2015. Herefter vil eventuelle frie pladser blive frigivet til andre interesserede. For øvrige deltagere er tilmeldingsfristen 19. oktober 2015 efter ”først til mølle-princip”. www.lf.dk/tilmelding

Kontaktperson

Kirsten Bencke

kbe@lf.dk – 3339 4292

Til landmænd: Kontakt din forening/økologikonsulent vedr. evt. fællestransport til Axelborg. Men husk at tilmelde dig på ovennævnte link.

Der skal ryddes op

LOVGIVNING: Miljø- og fødevarelovgivningen er gennem en årrække blevet kritiseret for vokseværk og lag-på-lag-lovgivning. Antallet af love og bekendtgørelser på området er blevet til 2.400 gennem årene, og

retsakter og mange internationale konventioner og aftaler.

De 2.400 love og bekendtgørelser består i dag af 106 love ændret ved 84 ændringslove, og 1.451 bekendtgørelser ændret ved 723 ændringsbekendtgørelser.

lovgivningen, så borgere og organisationer kender deres rettigheder og pligter.

Senere vil ministeren rette blikket mod den fremtidige miljø- og fødevarelovgivning. I løbet af 2016

hængende lovgivning. Sammenlægningen af de to ministerier af reglerne på miljø- og fødevareområdet.

Sprøjtegift og diabetes

peger på, at sprøjtegift øger risikoen for diabetes med 61 pct. – og det gælder alle former for sprøjtegift og alle former for diabetes. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor antallet af diabetikere er fordoblet på ti år, skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse. At sprøjtegift kan føre til diabetes fremlagt på diabeteskonferencen -

Grækenland og Imperial College

mellem eksponering for sprøjte2-diabetes. Og her var risikoen øget med 64 procent.

gift også øger risikoen for andre

lidelser og forskellige former for kræft.

Jens Handrup har skrevet kronikken. Han var økologisk mælkeproducent fra 1978 - 2002. Har været økologisk planteavler siden 2002 og skolelærer fra 2005 - 2014.

Energibalancer i økologisk jordbrug

Hvad får vi egentlig ud af vores økologiske produktion i form af energi i anvendelige fødevarer pr. ha?

KRONIK

I de seneste år, hvor Økologisk

ske gå et skridt videre og kigge på energibalancer og CO2 forskellige driftsformer.

til energiindhold i fødevarer for tre forskellige økologiske driftsformer.

Kødkvæg:

5000/5500 = 0,91 ha.

Malkekvæg: 1 årsko lægger dermed beslag på 8700/5500 = 1,58 ha.

Brødkorn:

2011, med efterafgrøder, men

denergi på 1 ha med korn, som på 25 ha med kødkvæg.

res behov for protein og alsidighed i

mælk, som indeholder 700 kcal/kg,tat, da mælken stort set ikke indeholså er der forresten lige det med: 6272 kg CO2 -ækvivalenter

nødder og bælgplantefrø. Men også -

fødevarekvalitet godt retfærdiggøres. Alligevel ville der i et sådant scenarie

ændre på størrelsesforholdene i pro-

føde målt på energiindhold pr. ha ved de tre driftsformer.

Det kan vel ikke være for meget attion ikke hører hjemme på den gode agerjord, men at kødkvæg er bedst

melighed nedsættes og baseres på

kan man godt hævde, at mælken

komme til at savne. Hvis der allige-

den i det mindste være økologisk og anvendes til de små børn, hvor den

såvel som osten har for voksne.

Det var i første omgang noget om

med 25 pct. kløvergræs og et korn-

bliver ca. det samme.

Tabelværdier:

Hakket oksekød: 2200 kcal/kg

Sættes her til 1500 kcal/kg slagtekrop pga. knogler og andet svind.

Sødmælk: 640 kcal/kg

Sættes her til 700 kcal/kg komælk, 4,2 % fedt.

Regnes tallene i tabellens sidste ko-

altså 25 gange så meget madenergi

ånde lettet op, da 2 MJ svarer til 475 kcal, og kornet jo indeholder 3400

28.000 l drikkevand rengøring

samlede miljøregnskab for den hårdt arbejdende, effektive malkeko faktisk

Tænketanken Concitos er nået frem til, at den samlede danske import af mio. mennesker, og at den samlede æg og mælk brødføder 7 mio. mennesker. Hvad er der sket med os lidt ældres børnelærdom om, at dansk land-ger af energi til trods for en gigantisktesen.

I hvor høj grad skal økologisk landmed den fremstormende økologiske -

enorme mængder CO2 fra atmosfæ-

store mængder træ samt kød fra na-

hen ad vejen skrevet som en provoka-riøse overvejelser bag. Det skal heller ikke opfattes som en kritik af gode kød – jeg har selv været der! Men det fordrer en selvransagelse, hvor

økologiske som den konventionelle.

fødevarer i så høj grad er baseret på en stor og voksende animalsk properspektiver i en omlægning til en langt mindre andel af animalske pro-

ler lade være. Også det er et valg!

Jens Handrup Tøttrupvej 5 7752 Snedsted

Driftsform Kg /enhed Kcal/kg Kcal i alt Ha/enhed Kcal/ha. Kødkvæg, Malkekvæg, 1 årsko

Brødkorn, 1

Økologiske køer giver god bundlinje i ny prognose

I maj forudså Seges gode økonomiske resultater for økologiske mælkeproducenter i år og til næste år. Nu er en ny prognose på gaden med endnu bedre økonomiske udsigter helt frem til 2017

ØKONOMI

AF IRENE BRANDT

Hvis det går, som Seges forudser i sin prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2014-2017, vil de danske kvæggårde i gennemsnit komme ud med et underskud på 118.000 kr. Bag tallene gemmer der sig imidlertid store forskelle afhængig af gårdenes størrelse og ikke mindst om gården drives økologisk.

Konventionelle gårde med 80160 køer får i gennemsnit et lille overskud på 35.000 kroner. De store konventionelle gårde med 240-320

køer ender i gennemsnit med et underskud på 455.000 kr. Den økologiske mælkeproducent med 80-160 køer kan derimod i gennemsnit notere sig et overskud på 511.000 kr. Hvis afregningspriserne i 2016 er uændrede i forhold til prisen i dag, forudser Seges’ prognose, at det kun er de økologiske mælkeproducenter, der samlet kan præstere et overskud til næste år. Prognosen siger 743.000 kr. i gennemsnit. Stiger mælkeprisen 15 øre, nærmer overskudet på den økologiske kvæggård sig en million (925.000 kr.). Falder prisen til gengæld 10 øre, reduceres det gennemsnitlige forventede overskud i 2016 til 620.000 kr., hvilket stadig er bedre end det forventede resultat for i år.

Opjustering

Sammenligner man prognosen fra maj 2015 med den nye prognose, kan man se, at Seges hverken havde forudset, hvor meget markedsprisen for mælk ville falde, eller hvor meget økologitillægget ville stige. Det optimistiske skøn for det gennemsnitlige driftsresultatet på en

økologisk kvæggård var i forsommeren 405.000 kr., hvilket er mere end 100.000 kr. under prognosen fra september.

2014 var bedre

Sidste år havde alle kvæggårde et gennemsnitligt overskud. De mellemstore konventionelle havde i gennemsnit 561.000 kr. i overskud. De store konventionelle nåede op på et gennemsnitligt overskud på 803.000 kr. og de mellemstore økologiske kvæggårde havde i gennemsnit et driftsresultat på 686.000 kr.

De konventionelle kvæggårde har altså – uanset størrelse – oplevet en kraftig indtægtsnedgang.

En lidt højere ydelse pr. årsko, lidt -

storisk høje økologitillæg betyder, at de økologiske kvæggårde stadig kan præstere et pænt driftsresultat i år.

Den bedste tredjedel

Seges har også set på de store udsving i driftsresultaterne inden for de tre grupper. Disse beregninger viser, at den bedste tredjedel af de

Driftsresultat

Prognosen fra Seges viser, at de økologiske landmænd klarede sig bedre sidste år end deres konventionelle kollegaer, og at driftsresultaterne i de økoloske kvægbesætninger forventes fortsat at være bedre end i de konventionelle kvægbedrifter i år og til næste år.

økologiske kvæggårde i 2014 havde et driftsresultat, der var 622.000 kr. højere end gennemsnittet, hvilket

Seges tilskriver højere udbytter kombineret med lavere omkostninger, som igen knytter sig til den måde, gården ledes på.

I år forventer Seges, at den bedste tredjedel af de økologiske kvæggårde vil nå et driftsresultat på 972.000 kroner. Prognosen for 2016 siger 1.245.000 kr.

Incitamenter i EU’s fælles landbrugspolitik kan udnyttes bedre

Danmark udnytter ikke mulighederne i EU’s landbrugspolitik for at belønne landmænd for naturindsats

NATURINDSATS

AF IRENE BRANDT

Sidste år tog Realdania initiativ til tre Collective Impact grupper inden initiativer. I den ene gruppe, Det åbne land som dobbelt ressource, er Økologisk Landsforening repræsen-

Styregruppens medlemmer

teret ved foreningens formand, Per Kølster.

Gruppen har henvendt sig til miljø- og fødevareministeren samt til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg i håb om at skabe interesse for, at Danmark udnytter de positive incitamenter i EU’s fælles landbrugspolitik bedre.

”Små naturområder har altid har været en del af det danske landbrugsland. Men de små naturområder i landbrugslandet er set over en længere periode blevet færre, fordi levende hegn, grøfter og skel historisk er blevet nedlagt i takt med strukturudviklingen. Den udvikling

I Collective Impact Styregruppen Det åbne land som dobbelt ressource sidder ud over Jørn Jespersen:

Bjarne Nigaard, adm. dir., Bæredygtigt Landbrug, Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer, Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, Susanne Herfelt, direktør, Danmarks Naturfredningsforening, Jan Søndergaard, direktør, Dansk Skovforening, Claus Lind Christensen, formand, Danmarks Jægerforbund,

Søren Møller, landsformand, DGI, Jane Wiis, direktør, KL

Jan Ejlsted, direktør, Friluftsrådet Anne Skovbro, direktør, Realdania.

er dog vendt de seneste år. Selvom arealet med småbiotoper vokser, er det kun en lille del, der bevares over en længere årrække og dermed kan udvikle et naturindhold, der ville være tilstede under mere stabile og beskyttede forhold. Derfor er der fortsat behov for incitamenter til, at småbiotoperne bevares, og der etab-

skriver formanden for styregruppen, Jørn Jespersen, på vegne af arbejdsgruppen i sin henvendelse til politikerne.

Arbejdsgruppen fremhæver, at der i EU’s fælles landbrugspolitik al-

Større muligheder for at medregne småbiotoper som miljøfokusområder forener hensynet til et varieret kulturlandskab med plads til et landbrugserhverv i udvikling og en rig natur.

JØRN JESPERSEN, FORMAND DET ÅBNE LAND SOM DOBBELT RESSOURCE

landmanden for at bevare og etablere småbiotoper, end de danske regler tillader.

”Bedre incitamenter for at bevare de ubeskyttede småbiotoper kan bidrage til, at landbrugslandet ikke mister de landskabselementer, som er levesteder for almindelige dyr og planter, og gør det attraktivt at bo og færdes der,” skriver Jørn Jespersen.

Styregruppen anbefaler derfor, at småbiotoper i større udstrækning kan bidrage til procentsatsen for miljøfokusområder på den enkelte bedrift i den nationale implementering af EU’s fælles landbrugspolitik.

Det gælder bl.a. levende hegn, træer, markbræmmer, damme, grøfter og stendiger.

Denne mulighed benyttes allerede i adskillige andre medlemslande.

Og styregruppen er af den opfattelse, at når den enkelte lodsejer kan medregne småbiotoper som miljøfokusområde, vil det blive opfattet som et positivt incitament til at bevare ubeskyttede naturpletter, der ellers ville være i fare for at blive nedlagt.

”Større muligheder for at medregne småbiotoper som miljøfokusområder forener hensynet til et varieret kulturlandskab med plads til et landbrugserhverv i udvikling og en rig natur,” skriver Jørn Jespersen.

… og de aller bedste

Selv inden for den bedste tredjedel var der i 2014 store udsving. Fra 848.000 kr. til 2.534.000 kr. på de økologiske kvæggårde. Den store forskel får Seges til at konkludere, at variationen vidner om, at der selv blandt den bedste tredjedel af bedrifterne er gode muligheder for at forbedre resultaterne yderligere.

Collective Impact

Arbejdsformen bygger på samarbejde om at skabe en langsigtet og varig forandring. Den baserer sig på viden –både kvantitativ, kvalitativ og lokal viden – som bliver brugt til at sætte fælles mål for den fælles indsats. Succes kræver alle deltageres arbejdskraft, viden og fokuserede engagement. Arbejdet i de tre Collective Impact grupper er styret af de fem principper for Collective Impact:

Fælles agenda og konkrete mål, som er målbare, og som alle parterne arbejder aktivt sammen om at nå

Fælles målemetoder, som alle parter skal bakke op om

Forpligtende aktiviteter, som bidrager til at nå det fælles mål Hyppig og åben kommunikation, som bygger på tillid og videndeling Fælles sekretariat, som sætter retning for arbejdet sammen med parterne, faciliterer processen og sikrer læring og evaluering gennem hele samarbejdet.

MARK & STALD

AF ØKOLOGIKONSULENTEN V/CARSTEN SØRENSEN, OKOLOGIKONSULENTEN@GMAIL.COM

INDVINTRING AF GRÆSMARKER

Vi er nu inde i efteråret, og det er ved at være tid at tænke på, hvordan græsmarkerne klargøres for at undgå vinterskader. Men hvad er vinterskader?

Ja, skaden som alle snakker om, er jo sneskimmel. Men sneskimmel er altså ikke særlig hyppig og forekommer mest, hvor der er højt kvælstofniveau, og det lider økologer jo sjældent af, måske lige med undtagelse af, hvor kløverindholdet er ekstremt stort.

En mere hyppig årsag til skader på græsset i vinterperioden er kaliummangel. Kalium virker som frostvæske i planten, fordi den tager aktiv del i lukning af græsplanternes læbeceller, (læbecellerne er der, hvor græsplanten trækker vejret). Har vi kaliummangel, og kommer der barfrost, så skades græsplanterne ofte af tørke, fordi læbecellerne ikke lukker, og græsset fordamper sig ihjel. Tendensen er værre på sandjord end på lerjord, fordi lerjorden naturligt har et højere indhold af kalium end sandjorden.

Hvad med græslængden?

En hyppig årsag til skader på græsset i vinterperioden er kaliummangel.

Først er det vigtigt at slå fast, at nye 2015 forårsudlagte kløvergræsmarker og 1 års kløvergræsmarker stort set aldrig skades af vinteren. Så lad derfor være med at køre ud og lave strukturskader, fordi du er bange for, at græsmarkerne er for lange til vinter. Er der lavninger eller andre bløde steder i marken, så kør udenom, det tager græsset ikke skade af. Strukturskader er meget være end langt

Luftning af græsmarkerne

Kreaturer kan også lave trykskader på græsmarken, selvom de ikke er så dybe, som når maskinerne laver dem. Har du en jord, hvor det øverste jordlag er hårdt, så kan luftning måske hjælpe. Luftning foretages med græsmarkslufter. Gør det sent efterår, for så trækker vinterens nedbør bedre ned i jorden, og planterne har luft til rodvækst. Gør det så igen tidligt forår, så trækker den slageudlagte gylle også godt ned i jorden.

Hvad med gylle til græsmarkerne nu?

Der kan være god mening i at køre kvæggylle ud til græsmarker nu, især hvor der er taget slæt. Kvæggylle er den gylle, der relativt indeholder mest kalium pr. ton. Gylle fra ungdyr indeholder mere kalium end gylle fra malkekøer. Så for at få vinterens kaliumforsyning i orden, så er efteråret svarende 50 kg totalkalium pr ha.

Ophold på dybstrøelse får køer til at kælve hurtigere

Hvis koen får lov til at gå på dybstrøelse én måned før kælvning i stedet for at opholde sig i den traditionelle stald med sengebåse, er der stor sandsynlighed for, at hun kælver hurtigere

Perioden omkring kælvning er et kritisk tidspunkt i en malkekos liv, og der er stigende interesse for, hvordan man kan lette kælvningsprocessen via opstaldningsforhold og management. En undersøgelse af AU-forskere fra Institut for Husdyrvidenskab har derfor set nærmere

på, hvordan opstaldningsforholdene (dybstrøelse kontra sengebåsestald) i de kælvningsprocessen samt kalves adfærd og livskraft hos holstein- og jerseykøer.

Dybstrøelse er godt Det viste sig, at køerne, der blev opstaltil kælvning, generelt havde et hurtigere kælvningsforløb sammenlignet med de køer, som havde gået i en traditionel løsdriftsstald med sengebåse/madrasser. Endvidere var jerseykalvene, født af køer der havde gået på dybstrøelse, hurtigere på benene sammenlignet med jerseykalvene født af køer, der var opstaldet traditionelt med sengebåse.

Fire uger før hjælper I undersøgelsen ved Danmarks Kvæg-

forskningscenter indgik i alt 121 køer, hvoraf 36 var førstegangskælvere og 85 enten til gruppeopstaldning i dybstrøelse eller til en særskilt sengebåsestald kælvningsboksen blev observeret i tidsrummet fra seks timer før kælvning indtil seks timer efter kælvning ved hjælp af døgn-videooptagelser.

Alt i alt tyder resultater ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på, at en længere periode med opstaldning i dybstrøelse sammenlignet med sengebåsestald med madrasser før kælvning kan forventes at lette kælvningsforløbet. Hvorvidt den samme positive effekt på kalvenes livskraft, som sås for jerseykalvene, gælder generelt, vil kræve yderligere undersøgelser.

Gennemsnitlig kvalitet i årets kornhøst

Bagekvaliteten af årets

økologiske høst betegnes som et ’normalt år’ hos Aurion

KORNHØST

AF KAJ LUND SØRENSEN

Aurion ved Hjørring har fået lavet de første protein- og glutenanalyser af årets høst. Årets resultater er ikke over middel, og 2015 betegnes som et normalt år.

Tabellen viser er udsnit af analyseresultaterne på Aurions spelt, hvede, ølandshvede, rug og svedjerug.

Rækkesået er bedst

Produktionsdirektør Jørn Ussing Larsen peger på, at der er nogle interessante tal for henholdsvis bredsået og rækkesået spelt hos en af avlerneLivø Avlsgård.

Spelten, der er rækkesået på 25 cm, giver både mindre urenheder, bedre udbytte og en mærkbar bedre kvalitet. Således stiger glutenindholdet fra 26,4 pct. ved bredsået på 12,5 cm til 29,5 pct. ved rækkesået på 25 cm.

Der var en tydelig visuel forskel på de to speltmarker på Livø i juli.

Ny feromonmix på vej

ÆBLER. Avisen præciserer: Vi bragte den 11. september en kort artikel om feromonforvirring mod skadedyr i æbledyrkningen. Feromonforvirring er en metode, hvor en feromonsky forhindrer hannerne

der intet angreb af æbleviklere og bladviklere.

Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra GartneriRådgivningen oplyser, at feromonforvirring koster 2000 kr. pr. ha. Der skal hænges 800 af de røde snore op pr. ha. Der er feromonforvirring til fem arter. Der mangler endnu til den Rødeog den Grå knopvikler. Med den nye feromonblanding, der er på vej, skal der ifølge Hanne Lindhard Pedersen kun hænges 400 ’røde snore’ op. Og det nye feromonmix virker også på den Røde knopvikler.

Dyrkningsteknik er væsentlig

Det vigtigste er kornart og kornsort og dens egenskaber, men det er Jørn Ussings erfaring fra utallige analyser, at protein- og gluten-indholdet er påvirket af jorden og dyrkningsteknikker som eksempelvis radrensning. Gødningsmængden er væsentlig, men de andre fakto-

Kornkvalitet i årets høst

rer vægter ifølge Jørn Ussing mere.

- Udbyttet falder ved højere kvalitet, men vi kan ikke både blæse og have mel i munden, understreger Jørn Ussing Larsen.

- Der er stadig mange uopdagede aspekter af korndyrkningen med hensyn til at øge kvaliteten, og den eneste kvalitet er ikke kun bageev-

Art, forskellige partierProtein,indhold, pct. Gluten, indhold, pct

Spelt, bredsået. Livø12,626,4

Spelt, rækkesået, 25 cm. Livø 13,829,5

Vårspelt12,826,2

Vinterspelt13,625,7

Spelt13,727,9

Spelt12,826,5

Spelt11,822,5

Vinterspelt13,426,3

Vinterspelt13,929,2

Spelt14,431

Ølandshvede11,122,6 Ølandshvede1122,4

Dalarhvede1324,4

Vinterhvede10,218,9

Vinterhvede9,617,1

Svedjerug10,9

Svedjerug9,2 Rug9

EN-TO-TRE, SÅ ER DIN DRØM ET SKRIDT NÆRMERE

1. Kontakt det Økologiske rejsehold

2. Få dine ideér konkretiseret

3. Få GRATIS din ansøgning skrevet

KONTAKT DET ØKOLOGISKE REJSEHOLD

Gustaf Bock, Chefkonsulent, SEGES P/S tlf.: 8740 5046, gub@seges.dk

Randi Friis Hansen, Konsulent, SEGES P/S tlf.: 2991 7366, randifh@seges.dk

Marianne Tesdorpf, Økologikonsulent, Gefion tlf.: 5786 5329, mte@ecoadvice.dk

nen, men også smag og ernæringsegenskaber vægter meget, pointerer han.

Betaler 150 pct.

Der er kun få ølandshveder i analyserne, men sidste år havde Aurion en avler, hvor proteinindholdet i ølandshveden var 16.5 pct. og glute-

nindholdet var 36 pct. Det var årets højeste.

Aurion afregner økologisk korn med ca. 130 - 150 pct. højere pris i forhold til konventionelt korn.

Spelten, der på Livø Avlsgårder rækkesået på 25 cm, giver både mindre urenheder, bedre udbytte og en mærkbar bedre kvalitet. Således stiger glutenindholdet fra 26,4 pct. ved bredsået på 12,5 cm til 29,5 pct. ved rækkesået på 25 cm.

Ansøgningsrunden afvikles med ansøgningsfrist onsdag den 19. oktober 2015 kl. 12 til gennemførelse af projekter i kalenderåret 2016.

STØTTET AF Fonden for økologisk landbrug

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 39: 9,40 kr.

Friland A/S giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 39: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 37: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.004,16 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,45 kr. 25-30 kg: 17,77 kr. 30-40 kg: 14,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 8,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,50 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 7,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Højværdiafgrøder løser problemer

Flerårige højværdiafgrøder skal levere højkvalitetsprotein og biomasse til energi og samtidig håndtere udfasning af konventionel husdyrgødning, løse ukrudtsproblemer og løfte biodiversiteten i det økologiske planteavlssædskifte

MULTIPLANT

diafgrøder er en potentiel løsning

økologisk planteavl. MultiPlant er navnet på et projekt, som skal adressere såvel lav jordfrugtbarhed og ukrudtsproblemer i det økologiske planteavlssædskifte som udfasning af konventionel husdyrgødning. Et andet mål er at løfte biodiversiteten hos økologiske planteavlere. Det fortæller økologikonsulent ved Seges Økologi, Darran A Thomsen.

- I Multiplant arbejder vi på at udvikle systemer, som forbedrer produktivitet og økonomi i økologisk planteavl ved at producere store mængder biomasse pr. arealenhed, som kan anvendes til energi, protein til enmavede dyr og/eller grovfoder, og som samtidig er robuste i relation til frugtbarhed og rodukrudt, siger konsulenten.

Omdrejningspunktet i MultiPlantgeartsblandinger med kløvergræs og urter.

Trækker protein ud

Ambitionen er, at multiblandingerne dels kan levere foder i form af kvalitetsprotein af høj værdi til enmavede dyr, dels kan producere biomasse til biogasproduktion, og dels kan øge biodiversiteten.

- Vi vil prøve at trække protein ud af den grønne biomasse, som vi traditionelt har brugt til grovfoder. Og så

til kvægfoder eller som biogassubstrat, forklarer seniorforsker ved Århus Universitet Karen Søgaard. Forskerne undersøger også, hvordan urter i kløvergræs påvirker biogasproduktionen.

Penge for kløvergræs

Som økologisk planteavler vil man ifølge Karen Søgaard altid gerne have kløvergræs med i sædskiftet og også gerne have penge ud af kløvergræsset.

Hun peger på, at der opstår nogle gevaldige problemer, når konventionel gødning udfases.

- Den bedste måde at skaffe næringsstoffer på og øge frugtbarheden er med kløvergræs, pointerer forskeren.

Karen Søgaard vurderer, at kløvergræs producerer 1.000 kg underjordisk kulstof pr. ha på et år og det dobbelte, hvis afgrøden ligger i to år.

Har forskellige slætstrategier

- Det ser rigtig træls ud, men det er jo ikke til malkekøer, siger hun i en parcel med mandshøje cikorieplanter.

- Det koster meget at høste en være en økonomisk fordel, hvis vi kan lade den stå i længere tid, og såerne og andre bestøvere.

- Det er derfor, vi har de underlige slætstrategier, forklarer hun.

Der er parceller, som er urørt og andre, hvor der er taget et eller

år, nogle høstes to gange, og noget høstes kun én gang midt i oktober.

Karen Søgaard fortæller, at der i hvid- og rødkløver er noget mindre udbytte, hvor der kun er høstet én gang sammenlignet med to gange. Lucernen, der står ved siden af, vil gerne vokse i lang tid, og giver ens udbytte.

Rødkløver udkonkurrerer

At lucerne giver bedre vækstbetingelser for de øvrige arter end rødkløver illustreres af meget høje cikorieplanter i lucerneparcellerne, der ikke er slået af i denne sæson.

I blandingen med mange arter giver rødkløver udfordringer. Den vokser simpelthen for godt og bliver meget dominerende.

- Den producerer meget kvælstof, men er også en stærk konkurrent, konstaterer hun.

Ligger tre steder

Parcellerne ligger på JB4 ved Ålum vest for Randers.

Forsøget med mangeartsblandinger blev etableret i foråret 2014, hvor de blev udlagt i vårbyg.

Forsøget ligger tre steder på forskellige jordtyper og med forskelligt opland i forhold til bestøvning.

De ti blandinger fordeler sig på tre forskellige typer - proteinblandinger kun med bælgplanterne hvid- rødkløver og lucerne - og så er der blandinger med energiafgrøder og med forskellige urtearter som vejbred og kommen til biodiversitet.

Det er sorten Spadona, der er anvendt i forsøget. Den er godkendt i EU til julesalat, men er ikke udviklet til græsmarksblanding. Det er sandsynligvis forklaringen på, at mange i praksis oplever, at den har meget lav persistens. I andre EU-lande - Sverige og England - er der en mere pragmatisk tilgang til reglerne. Her mar-

- eksempelvis Puna - til græsmarker.

Cikorie har ifølge Karen Søgaard god biogaspotentiale.

Tørstofudbytte giver gas

I projektet undersøges biogasproduktionen fra de forskellige blandinger i forsøgsanlægget i Foulum.

Tidligere forsøg viser, at biogas-

stort set er lige stor uanset, hvor udviklede afgrøderne er, når de høstes.

Det, der gør forskellen i metanudbytte pr. ha, er udbyttet i ts pr. ha.

Forsøgsværten ved Ålum, Bo Junker, kunne godt tænke sig at have de

med henblik på salg til udvinding af protein og til biogas.

Blomsterstriber

Det er seniorforsker ved Århus Universitet, Beate Strandberg, som ungodt for bierne.

Ifølge forskeren har de vilde bier det ikke godt. I det almindelige landbrugslandskab mangler der planter, som blomstrer hen over sommeren.

- Der er store huller mellem de perioder, hvor landbrugsafgrøder som raps blomstrer, fortæller hun, mens sommerfugle, bier og andre insekter boltrer sig i parcellerne med lucerneblomster.

- Lige her har jeg set syv arter af sommerfugle og to uglearter, siger hun, mens hun forklarer, at stort set alle arter i blandingerne er vigtige for bestøvere.

Hvis man som landmand gerne vil gøre noget for bestøverne, skal man udvælge striber eller områder, hvor og så dyrke resten af markerne mere traditionelt. Og striberne skal ligge i kanten af markerne eller lige uden for markerne.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

- Her prøver vi at udvikle et system, hvor der kan sælges noget, siger hun.

I blandinger med mange arter fylder cikorien rigtig meget. I forsøget vokser cikorie rigtig godt i første brugsår.

Lavere slagtevægt mindsker ornelugt

Ifølge en ny ph.d.-

kombination af lavere slagtevægt og mindre tilsvining med gødning reducere risikoen for ornelugt hos hangrise

FORSØG

AF KAJ LUND SØRENSEN

Faktorer som lavere slagtevægt og mindre tilsvining af dyrene kan begrænse problemet med ornelugt.

Det konkluderer Rikke Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i sin nyligt afsluttede ph.d.-afhandling, hvor hun har undersøgt tiltag, der kan bidrage til et overordnet koncept for produktion af økologiske hangrise.

Dermed har økologiske svineproducenter rent managementmæssigst fået bedre muligheder for en fremtidig hangriseproduktion, hvor den største hindring netop er frasortering af grise pga. ornelugt. I undersøgelserne fandt Rikke Thomsen stor variation i de forskellige mål for ornelugt for både høj og lav tilsviningsgrad, og et tiltag som reduktion af gødningsmængden vil derfor skulle bruges i kombination med andre lugtreducerende tiltag.

Kastration ønskes ophørt i EU fra 2018. Fokus i projektet har derfor

været at undersøge betydningen af levende vægt ved slagtning samt tilsvining af stier og dyr for forekomst af ornelugt.

Effekten varierer

En reduceret levende vægt ved slagt gav en reduceret risiko for ornelugt målt som koncentration af androstenon og skatol i slagtekroppen. Frasorteringsgrænsen for androstenon (1 ppm) blev nået allerede ved 60 og 80 kg for hhv. vinter- og sommerperioder. Effekten varierede mellem besætningerne, og der blev fundet stor variation i niveauet af ornelugt målt som koncentration af skatol og an-

drostenon også for dyr med lav vægt. Det fremgår af DCA’s hjemmeside, hvor ph.d.-studiet er beskrevet.

Skatol kan optages gennem hud Skatol formodes at kunne optages fra gødning gennem huden eller via indånding. Undersøgelserne viste, at en øget tilsvining af udendørsarealet gav øget koncentration af skatol. Dog varierede denne effekt mellem besætninger og mellem sommer og vinter. Tilsvining af stierne viste ingen effekt på koncentration af androstenon, men en øget tilsvining af dyrene øgede både koncentration af skatol og androstenon.

Ny håndbog i øko-svins velfærd

kan nu bestilles

En ny håndbog til de økologiske svineproducenter kan gøre dem bedre til at forebygge sygdomme og velfærdsproblemer hos både søer, smågrise og slagtesvin

Bogen er et overskueligt, lamineret oplagsværk, som man kan tage med i stalden. Ved hjælp af tjeklister

årsagerne til sygdom og velfærdsproblemer og giver i oversigtsform forslag til, hvordan problemerne kan afhjælpes.

Håndbogen er et af de helt konkrete resultater af et EU-støttet forskningsprojekt, ProPig, som var et samarbejde mellem forskere, landmænd og rådgivere i otte europæiske lande. I Danmark var det forskere fra AU Foulum, som stod

for at indsamle og bearbejde data fra besætningerne, og 11 danske svinebesætninger medvirkede, og bogen, der er på engelsk kan nu bestilles på AU Foulum.

En af den nye håndbogs styrker er, at den bygger på erfaringer fra mange forskellige besætningstyper i -

dersøge, hvordan man kan forbedre husdyrsundhed og -velfærd og samtidigt reducere miljøpåvirkningen fra den økologiske svineproduktion.

Der var især fokus på, hvordan man kan mindske forbruget af medicin og forbedre grisenes tilvækst og fodereffektivitet.

Der blev i løbet af et år indsamlet data i to runder fra i alt 74 økobesætninger i Danmark, Storbritannien, Frankrig, Tjekkiet, Tyskland, Schweiz, Østrig og Italien, go datamaterialet viste, at der er en række problemer, som går igen i alle landene. Det er fertilitetsforstyrrelser,

diarre, respirationssygdomme og skader, herunder halthed og vulvalæsioner.

Det viste sig dog, at der var stor forskel fra besætning til besætning, når det gjaldt årsagerne til udfordringerne. Der var også stor forskel på, hvad man gjorde for at forebygge og reducerer problemerne. I håndbogen, som nu er tilgængelig for økologiske svineproducenter over hele Europa, har vi kombineret de indsamlede data med eksisterende faglige viden.

Projektet ProPig har også vist, at økologiske produktionssystemer til svin i Europa: Indendørs, delvist udendørs og udendørs produktion.

ste økologiske svinebedrifter både har en lav påvirkning af miljøet og tilfredsstillende husdyrsundhed og -velfærd.

De tre produktionstyper var ikke forskellige med hensyn til klimapå-

Beregn prisen

HESTEBØNNER: Et nyt ’samhandelsværktøj’ kan hjælpe med at fastlægge handelsprisen for økologiske hestebønner. Når hestebønner handles mellem planteavler og mælkeproducent,

rette pris, hvor der tages højde for udgifter til transport, tørring, frarensning mv. Og kendes proteinindholdet, er det også rimeligt at korrigere for det. Regnearket, der ligger på Landbrugsinfo, kan korrigere prisen for indholdet af råprotein og beregner værdien af hestebønnerne i en typisk økologisk foderration til malkekøer. Det kan også anvendes på baggrund af foderstof-

Der er god dyrevelfærd Forsøget, der blev gennemført på fem private økologiske bedrifter, og hvor der indgik godt 1700 hangrise, undersøgte også betydningen af opstaldningsforhold såsom grupperingsstrategi og -størrelse i relation til dyrevelfærd. Overordnet viser projektet, at økologiske hangrise generelt har god dyrevelfærd, da elementer fra det økologiske produktionssystem tilgodeser den adfærd, der ses hos hangrise.

Bomstærke Ø-kalve Nord napper 3. etape

ØKOKALVEKAMP. Formen er fortsat helt i top hos kalvepasserne i Bomstærke Ø-kalve Nord, og det nordjyske mistede i alt kun to kalve i august måned - og det giver dem sejren på etapen foran kalve.

Det går generelt godt med at reducere dødeligheden ude på bedrifterne Samlet set var august

ØkoKalvekampen. De fem teams mistede i alt 38 kalve mod 55 i samme periode i 2014.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Tine Rousing, Institut for Husdyrvidenskab - Epidemiologi og management, AU Foulum

virkning. Med hensyn til husdyrsundhed og -velfærd havde grise, der var ude året rundt, bedre sundhed og velfærd end grise i de to andre produktionstyper.

Systemer, hvor grisene var inde året rundt, gav derimod de bedste produktionsresultater for slagtesvin.

Variationen i resultaterne var typisk større inden for den enkelte produktionstype end mellem de tre produktionstyper.

Dermed er der grund til at antage, at den enkelte besætning har et stort potentiale for at forbedre dyrevelfærd og sundhed og reducere påvirkningen af miljøet gennem bedre driftsledelse.

fransk og tjekkisk, men ikke på dansk. Den engelske version kan bestilles hos Tine Rousing, AU Foulum: tine.rousing@anis.au.dk Pris: 100 kr. + moms og forsendelse. Håndbogen kan og downloades

shop-en/article/c/pigs/p/1676handbook-propig.html

ProPig er et CORE Organic projekt ICROFS.

MAD & MARKED

Torsdag den 17. september udkom Danmarks statistik med nye tal for økologien i landets offentlige køkkener, restauranter og personalekantiner. Statistikken viser, at salget er

På trods af den positive udvikling er der stadig behov for at udvikle foodserviceområdet. En lang række af vores analyser i Landbrug & Fødevarer viser, at efterspørgsel på økologi og lokale fødevarer kun går én vej, og det er op.

Men hvis foodserviceområdet skal være i stand til at tilfredsstille den øgede efterspørgsel efter økologiske og lokale produkter, kræver det, at samarbejdet i sektoren styrkes, så forståelsen for hinandens muligheder og behov bliver mere klar.

Derfor har Landbrug &

En lang række af vores analyser i Landbrug & Fødevarer viser, at efterspørgsel på økologi og lokale fødevarer kun går én vej, og det er op.

på økologi for fremover at friste kunderne med skiftende tilbud på Ø-mærkede varer.

Kiwi bliver endnu grønnere

Med en stribe nye tiltag og en markant forøgelse i antallet af økologiske varer vil Kiwi nu cementere sin position som den discountkæde på det danske marked med det største antal økologiske varer i fast sortiment.

DISCOUNT

køkkener går sammen om at udvikle foodserviceområdet og forstå hinanden behov og problemer.

Vi skal stadig arbejde med at styrke kompetencerne i de offentlige køkkener, men vi bør supplere med kompetenceløft af de private køkkener og af grossisterne. Grossisterne har en nøglerolle, da de er bindeled mellem producenter og køkkener. De skal kende køkkenernes behov og muligheder, og de skal sammen med producenterne sikre, at der er det udbud af økologiske og lokale råvarer tilstede som køkkenerne efterspørger.

Med øget fokus i køkkenerne på lokale og økologiske fødevarer ændrer produktionen sig i retning mod at være mere sæsonbetonet og lokalt baseret. Det betyder, at grossisterne skal ændre og udvikle deres sortiment, og producen-

Men det kan de ikke gøre alene. Derfor er det vigtigt, at vigiske varer i foodservicesektoren.

udtryk for.

I sidste uge landede 17 nye økologiske varianter på hylderne, og i løbet af okto-

dukter til, oplyser Kiwi, som i forbindelse med opgraderingen af sit økologiske sor-

rabat på 10 procent på alt økologi.

- Allerede i dag er vi den kæde i discountmarkedet, som tilbyder det bredeste og billigste sortiment, når det handler om økologi. Men det er et område, som vi ønsker at udvikle og styrke yderligere fremover. Det gør vi bl.a. i samarbejde med Økologisk Landsforening omkring udvikling af vores økologiske sortiment og andre tiltag, siger Carsten Hansen, kædedirektør i Kiwi i en pressemeddelelse.

Af den fremgår det, at den seneste

ser, at Kiwi, allerede inden udvidelsen

Kort om Kiwi

Kiwi har i dag 100 discountbutikker i Danmark. Kæden er ejet af Dagrofa ogdere i Danmark.

af det økologiske sortiment, har mellem

i fast sortiment end de øvrige af landets discountkæder.

Spotvarer er dog ikke med i opgørelen del økologi som spotvarer, fortæller opgørelsen ikke, hvem der reelt tilbyder det største øko-sortiment.

- Og man kan selvfølgelig altid diskutere, hvem der har det bedste sortiment, siger Carsten Hansen.

Fjerner fast øko-rabat Sideløbende med udvidelsen af sortimentet fjerner Kiwi den faste og højt proøkologisk svine- og oksekød og 10 pct. på øvrig økologi, som kunder med Kiwi-kort hidtil har kunnet drage fordel af.

- Vi har diskuteret grundigt, om ikke vi kunne gøre det bedre på økologi-området, hvor vi følte, at der trængte til mere dynamik, siger Carsten Hansen. kunder, når Kiwi øger sortimentet og ud-

skifter den hidtidige grønthøsterrabat produkter.

hvor kunderne sparer ti kr. på én vare, men vi kan ikke både blæse og have mel i munden, siger han.

De 150.000 Kiwi-kunder, som har et akrabat på alt frugt og grønt – også det økologiske.

- Vores motto er, at alle skal have råd til sundhed, og vi arbejder hele tiden for Hansen.

Som en relativ ung kæde på det danske marked er det stadig hans opfattelse, at der venter et stykke kommunikationsarbejde forude, før Kiwi når i mål med at informere alle kunder om kædens grønne intentioner.

Flere Svanemærkede butikker En af dem går ud på, at alle de 15 nye butikker, som kæden planlægger at åbne om året i de kommende år, hvis det er muligt, skal svanemærkes.

Kæden har i dag syv butikker med det nordiske miljømærke, som butikkerne har opnået på grund af energivenlige kølemontre, genanvendelse af overskudsvarme, effektiv affaldssortering og et stort udbud af allergivenlige og økologiske varer.

Michael Norman Larsen drev indtil for 10-12 år siden sin egen murer- og entreprenørvirksomhed, men nu har han skiftet cement og stabil grus ud med korn og kerner.

Gårdmølleri med passion for gamle nordiske sorter

Michael Norman Larsen drev indtil for 10-12 år siden sin egen murer- og entreprenørvirksomhed, men nu har han skiftet cement og stabilgrus ud med korn og kerner

MØLLERI

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Sammen med hustruen Vibeke Larsen har den vestjyske møller gjort ’Mel fra Forum’ til en lokal succeshistorie.

Det lille mølleri har udviklet sig til et familieforetagende, hvor alle bidrager til arbejdet. Familien producerer mel af gamle nordiske kornsorter, og de kan glæde sig over voksende efterspørgsel.

I øjeblikket er virksomheden ved at blive omlagt til biodynamisk produktion og forventer at kunne forsyne melposerne med demetermærket inden nytår.

Årets høst er kommet i hus, og Michael Larsen er godt tilfreds med udbyttet, som ligger 15-20 procent over det normale.

- På trods af vejret ser det ud til, at det give en lige så god bagekvalitet som sidste år, siger den vestjyske landmand.

Han er en af det voksende antal økologer, som vælger at forarbejde deres eget korn til mel, men ambitionen stopper ikke her.

Med kornet i hus venter det sidste markarbejde, inden MIchael Larsen får tid til at arbejde videre med fremtidsplanerne om at udbygge gårdmølleriet med et bageri med en muret stenovn og gårdbutik/café, så kunderne ud over friskmalet mel også kan købe friskbagt brød.

- Man kan slet ikke købe økologisk brød her i Varde- og Esbjergområdet, så det er helt sikkert en drøm at åbne et bageri. Når vi har smagsprøver med på lokale markeder, er folk vilde med brødet. Så jeg

ved, at kunderne står og venter, siger Michael Larsen. Før inretningen af bageriet bliver en realitet, skal der dog endnu mere gang i melsalget.

Skiftede cementen ud med mel I år er det 28 år siden, at han og Vibeke overtog ejendommen, men det er kun to år siden, at parret valgte at indrette et mikrogårdmølleri, som sælger ’Mel fra Forum’.

- Jeg har drevet en murer- og en-

men det lukkede jeg for 10-12 år siden. Siden har jeg sporet mig ind på landbruget, og det er fantastisk at arbejde med at lave sunde fødevarer, siger den 57-årige landmand.

Det er ikke mindst den direkte kontakt med kunderne, som er årsagen til, at han aldrig har fortrudt, at han skiftede cementblanderen ud med plov og såmaskine.

- Alle kunderne henter selv melet, og den nære relation til kunderne er vigtig, siger Michael Larsen, som i sommer har haft en lokal kunde og kok fra Hennekirkeby Kro med på mejetærskeren, så han kunne lære noget om produktionen af de råvarer, han bruger i sin restaurant.

- Kunderne giver os ideer til nye produkter, og de giver os tilbagemeldinger om, hvis der er noget, som vi bør sætte i produktion.

Såede korn fra helsekosten

Det er først i løbet af de seneste 10 år, at Michael Larsen begyndte at eksperimentere med dyrkning af gamle nordiske kornsorter, som han ofte købte i små poser i helsekostbutikker og siden opformerede.

kornavler opstod ideen om at indrette et gårdmølleri.

- Men jeg begyndte først med egentlig kornproduktion, da møllen stod klar for to år siden, siger Michael Larsen.

Han har en forkærlighed for de gamle nordiske sorter, som passer til klimaet, og hans favoritbrød er bagt på basis af svedje rug eller ølandshvede.

Hellere to små end én stor kværn

Hjertet i gårdmølleriet er en stenkværn fra det østrig-

sen fandt frem til på nettet.

- Jeg lavede rigtig meget research – både i forhold til at dyrke korn og indrette mølleri, og jeg faldt tilfældigt over den østrigske kværn på en tysk hjemmeside,let af en tysk møller.

Prisen for en tilsvarende mølle ligger på 50-60.000 kr. Men han ved godt, at kværnen med en kapacitet på ca. 30 kg mel i timen er for lille, hvis han skal op og male de 30-40 t korn, som han kan producere på egne marker.

- Men jeg vil hellere have to små kværne end én stor. Hvis den ene går i stykker, så kører den anden, siger gårdmølleren.

En af de største fordele ved den østrigske kværn er, at den er hurtig at rengøre, og at mølleren med et

- Det er dem, der har mest smag, siger han, mens han demonstrerer, hvordan hans østrigske stenkværn fungerer.

Udskiftede den gamle model Møllens mel bliver både solgt til private kunder direkte fra gården, lokale restauranter og gårdbutikker og Dagli’Brugsen i Tarp.

- Jeg kunne måske godt leve af mølleriet, men der er mange investe-

penge, end jeg tjener, siger Michael Larsen.

Det skyldes ikke mindst, at han gerne selv vil eje alt det grej, som er nødvendig - både til markdriften og i mølleriet og ambitionen om et bageri.

somheden i takt med, at han får råd.

snuptag kan udskifte de små krumme sigter. Samtidig er der tale om en meget effektiv kværn, som udnytter 75-80 procent af kernernes vægt til mel.

- Ved første sigtning bliver ca. halvdelen af kornet malet til mel, men når jeg giver kimen og de hårde skaldele en tur mere i kværnen, får jeg en høj udnyttelse, siger Michael Larsen.

Det er hans erfaring at kornets bagekvalitet topper efter tre-seks måneders lagring.

Kort om landbruget

Melbrandet ’Mel fra Forum’ bliver malet på et lille gårdmølleri, som ligger i landsbyen Forum - mellem Esbjerg og Varde.

Dyrket areal: 10 ha

Vigtigste afgrøder: ølandshvede, scelin, svedjerug, sort havre, emmer og nøgen byg.

Et kg mel koster 22. kr.

Den største investering i år har været udskiftningen af den gamle Dronningborg 900-mejetærsker med

en lidt yngre og mere effektiv model af samme mærke.

Hjælp fra næste generation

Han overvejer, at det måske vil være en god ide at etablere små brødudsalg i Varde og Esbjerg, men inden han når så langt, skal han have fundet en bager, som brænder for at bage med surdej.

Han er selv drevet af passionen for gode fødevarer, men det er ikke

Michael Larsens eneste drivkraft. Når han bruger så mange kræfter på at udvikle gårdmølleriet hænger det også sammen med, at hans datter viser interesse for planerne, og han håber, at hun på et tidspunkt vil overtage virksomheden.

- Hun står allerede for vores hjemmeside og laver PR på Facebook.

Bagermester med spirende succes

Bager Ole Klemmensen fra Oksbøl har solgt 30.000 økologiske spirebakker hos Coop, Med tre nye varianter i pipelinen sigter den sønderjyske iværksætter nu efter nye kunder i indog udland

SPIRER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Hvor er der lige et hul i fødevaremarkedet, som jeg kan udfylde?

Det spørgsmål forsøgte bagermester

da han for tre år siden solgte sin bagerbutik og blev ansat som bagermester hos SuperBrugsen i Oksbøl.

Salget sikrede startkapital til at gå iværksættervejen, og selv om det snart er 50 år siden, at dåbsattesten blev udfyldt, har Ole Klemmensen masser af energi og ambitioner.

- Jeg har altid været på jagt efter gode ideer, og skiftet fra at være selvstændig til at blive ansat som bager frigav en del mere fritid, fortæller Ole Klemmensen hjemme fra køkkenbordet.

Han har altid drømt om at etablere sin egen fødevareproduktion, og han har brugt et utal af timer på at

udvikle konceptet bag Spirebakken, som blev svaret på hans spørgsmål. Under sine mange besøg i diverse dagligvarebutikker oplevede han, at spirer var et lidt overset produkt, og han øjnede et marked for engangsspirebakker, som kunderne kan have til at stå hjemme i køkkenet.

Inspireret af kogepose til ris Fem dage om ugen møder Ole Klemmensen ved halv fem-tiden i butiksbageriet, men selv om de vigtigste ingredienser i hans arbejdsliv stadig er mel, gær, sukker og vand, vandrer hans tanker ofte over på hans seriøse ’fritidsprojekt’, og han håber, at de økologiske spirer måske en dag kan udvikle sig til en så god forretning, at han ikke behøver at have lønarbejde ved siden af.

Den største hurdle var at udvikle en emballage, som sikrer de bedst mulige vækstbetingeler for spirerne.

ning, der gør det så nemt som muligt for forbrugerne, siger Ole Klemmenposen fra en kogepose til ris.

perforeret folie, som gør det muligt for vandet at trænge ind til frøene.

Men det blev til mange forsøg med mungbønnen som testpilot, før Ole Klemmensen havde landet den helt rigtige løsning.

Coop var straks med på ideen Efter mange år i fødevarebranchen

Selv om Ole Klemmensen har købt sig til en del konsulenthjælp til udvikling af emballagen, har det kun kostet ham ca. en kvart mio. kr. at føre spirebakken fra ideplan til et salgsklart produkt, og nu er han klar med tre nye varianter, som bliver lanceret hos Coop i næste måned.

vidste han, at man ofte kun har et skud i bøssen, når man præsenterer et nyt produkt for kædernes indkøbere. Hvis man kun kommer med et halvfærdigt produkt, risikerer man, at andre løber med ideen.

- Ét er at få en ide. Noget andet er at sælge den.

Så da han for halvandet år siden præsenterede Spirebakken for kæderne, havde han forberedt sig grundigt.

Han havde på forhånd lavet en aftale med et pakkeri i Rødekro, som leverer direkte til kædens lager. Udsalgsprisen på 20 kr. skræmte ikke Coops indkøber, og smagen af de friske bønnespirer gjorde formentlig det sidste udslag.

- De var med på ideen med det samme, siger Ole Klemmensen.

Fik hjælp til etiketten

Tilbage i Tjæreborg ventede der nogle travle måneder, hvor den jyske iværksætter skulle have styr på indkøb af råvarer, emballagedesign og mærkning m.m.

Det hele blev styret hjemme fra

har specialiseret sig i etiketdesign og mærkningsregler for fødevarer, og selv om det koster en del penge, vurderer han, at pengene er givet godt ud.

Da han har outsourcet pakningen, kostede det ham reelt kun en kvart mio. kr. at realisere sin ide, og i løbet af det seneste år har Coop solgt 30.000 bakker med mungbønnespirer. Den variant ryger nu ud af sortimentet og bliver i uge 43 erstattet af ærter, linser og raps.

For at fastholde kundernes interesse planlægger Ole Klemmensen løbende at justere sortimentet, men han er helt bevidst startet med de spirer, som det er hurtigst og nemmest at håndtere for kunderne.

Spirebakkerne har en holdbarhed på 18 måneder, men når frøene bliver sat i blød, går der kun tre dage, før kunden har friske spirer. Rapsspirenes smag minder meget om rucola, men har også et strejf af karse.

- Næste step bliver radisser og broccoli, men de er lidt dyrere og kræver lidt længere spiringstid.

Display sikrer synlighed

Foran Ole Klemmesen på spisebordet ligger nyudviklede udkast til emballagedesign til de tre nye spirevarianter. De er minutter forinden ankommet med et bud til bopælen og bliver nu gransket nøje.

- Der er lidt galt med farven på linseemballagen. Den skal være mere brun, siger Ole Klemmensen, som eller er yderst tilfreds med resultatet.

Emballagen udstråler efter hans vurdering både den friskhed og sundhed, som kunderne gerne skulle forbinde med spirerne.

Farvekoderne er klare. Bakken med ærter er holdt i grønne nuancer, linserne i brunt mens rapsen er gul.

Sammen med et nyudviklet 120 cm højt papdisplay skal det nye look skabe større synlighed ude i de knap 300 Kvickly’er, SuperBrugser og Irma-butikker, som skal forhandle Spirebakken.

- Da jeg kun havde en variant, lå den i kasser med 15 enheder, som og grøntafdelingen. I det nye display er der plads til 30 af hver af de tre nye spiretyper, siger Ole Klemmensen.

På grund af den ekstra eksponering, forventer han, at udgifterne til display er tjent hurtigt hjem.

Udlandet lokker

Coop har fået eneret på at forhandle

Spirebakken i Danmark i et år, hvor konceptet for alvor skal stå sin prøve.

Spirebakken har tilsyneladende ramt et behov på et marked, som har ligget noget underdrejet, og Ole Klemmensen tror så meget på sit produkt, at han nu retter blikket mod udenlandske markeder.

For at skaffe kapital til et uden-

1, 2, 3 dage - klip, skyl og spis...

Spireposen med frø er placeret i en hård plastbakke fra Færch Plast i Holstebro.

Tre dage før spirerne skal bruges, skal bakkens fyldes med koldt vand.

Når frøene har stået blød i 8-12 timer hældes vandet fra, og spirerne skal herefter blot skylles i koldt vand morgen og aften, indtil de er spiseklare efter tre dage.

Mængden af frø af tilpasset, så posen er fuld, når spirerne er færdigudviklede, og de kan herefter opbevares op til fem dage i køleskab. Nemmere kan det ikke gøres, mener Ole Klemmensen, som er idemanden bag Spirebakken.

landseventyr, har han været nødt til at skaffe ekstra kapital og han har solgt 40 procent af Spirebakken ApS til sin svoger og en hollandsk investor, som har interessante kontakter til både det tyske og hollandske marked.

- Vi vil først forsøge at komme ind på det svenske marked, men vi er også interesseret i Holland og Tyskland, siger Ole Klemmensen, som har købt en stand på Økologisk

dic Organic Food Fair i Malmø til november.

Den traditionelle spirebakke er stadig den mest populære måde at lave spirer på, men Miriam Sommerskellige modeller.

Friske spirer i løs vægt

Miriam Sommer har solgt frø til spirer over nettet siden 2013, og hun kan i dag tilbyde 22 forskellige økologiske varianter til spireproduktion

SPIRER

AF JAKOB BRANDT

Spirerne er lige så stille ved at få et comeback i de danske køkkener.

Det fortæller Miriam Sommer, som i 2010 oprettede hjemmesiden FriskeSpirer.dk, hvor spireentusiaster kan hente masser af relevant viden om, hvordan private nemmest får succes med dyrkning af spirer.

Samme år udgav hun sin bog ’Friske Spirer – en guide til spiring’. I 2013 udbyggede hun hjemmesiden med en webshop med alt til spiredyrkning for private og denne måned lancerer hun landets eneste blog kun om spirer, og Miriam oplever en voksende interesse for at dyrke små spirehaver hjemme på køkkenbordet.

- Især folk i byerne viser et stigende behov for at komme tættere på naturen, mener Miriam Sommer.

Lancerer nye typer frø Hun oplyser, at kravene til salg af spirefrø blev skærpet efter 2011, -

Der er mere liv i svinehytterne

En række initiativer for at øge antallet af økologiske grise i Danmark begynder nu at bære frugt, oplyser Friland

SVIN

AF JAKOB BRANDT

Mangel på råvarer har det seneste år været den største udfordring for Friland, som er Europas største leverandør af økologisk kød.

spirer fra Egypten kostede mange

Europa.

I dag er der ifølge Miriam Sommer styr på sikkerheden takket være Fødevarestyrelsen, som er meget strikse omkring spirefrø. Spirefrøleveran-

frøene bakterietestes på laboratorier. Desuden skal frøet være sporbart gennem alle led. På samme måde skal man have tilladelse fra Fødevarestyrelsen til at skrive, at et givent frø kan bruges til spiredyrkning.

Mange anvendelsesmuligheder ifølge Miriam Sommer har spirerne et utal af anvendelsesmuligheder i køkkenet. Hendes egen favorit ved morgenbordet er en spiresmoothie med ærte- og lucernespirer, men der er noget for enhver smag, og i shoppen på FriskeSpirer.dk kan kunderne

frø.

Ifølge Miriam er der mange gode grunde til at spise spirer. Ud over at være dekorative og smage godt i mange retter, har spirer et stort indhold af proteiner, vitaminer, antioxidanter og mineraler.

Og så er det sjovt selv at dyrke sin egen mad, påpeger Miriam Sommer, som løbende supplerer med nye typer frø i sit sortiment.

- Jeg har lige fået den første levering hjem fra dette års høst. Frøene godt år for privat spiredyrkning.

en revide-

Hver eneste uge har virksomheden måttet sige nej til kunderne, når de har ønsket at købe mere kød, og derfor tog Friland i foråret en række initiativer for at øge antallet af økologiske grise i Danmark. De begynder nu at bære frugt.

Efter i enkelte uger at have været helt nede på at slagte 1700 svin, er tallet nu vokset til 20-2100 om ugen, og ifølge selskabets direktør, Henrik Biilmann, skyldes det ikke kun, at det har være en god sommer for svineproducenterne.

- Alle producenter med en vis fornuft har sørget for at få alle hytter ud på marken.

Lander på ca. 100.000 svin

Når det Danish Crown-ejede selskab ved udgangen af måneden sætter punktum for regnskabsåret, forventer Henrik Biilmann på den baggrund, at selskabet har slagtet ca.

“

Alle producenter med en vis fornuft har sørget for at få alle hytter ud på marken.

HENRIK BIILMANN, FRILAND

100.000 økologiske svin, hvilket er nogenlunde samme antal som året før.

- Det er en utrolig positiv udvikling for både Friland og selskabets leverandører. Det har været en meget frustrerende oplevelse uge efter uge at måtte sige nej til kunder, der vil

betale en god pris, simpelthen fordi vi manglede råvarer. Den situation ser ud til at ændre sig gradvist, så vi i fremtiden bliver bedre i stand til at følge med efterspørgslen efter dansk økologisk svinekød, samtidig med at vi kan betale vores leverandører en pris, som gør, at der er god økonomi i at være økologisk svineproducent, siger Henrik Biilmann.

Flere og større producenter

Han forventer, at Friland i løbet af det kommende år vil modtage 20-30 pct.

det stadig realistisk at nå selskabets langsigtede mål om at slagte 50 pro-

Men han sætter spørgsmålstegn ved, om det er ensbetydende med, at selskabets nuværende ca. 50 leverandører får selskab af yderligere 25 kollegaer.

- Der sker hele tiden en strukturudvikling i retning af større bedrifter, og den tilgang vi i øjeblikket oplever i antallet af svin, kommer fra vores eksisterende leverandører, så måske får vi kun behov for at øge antallet af leverandører med 30 pct.

Behov for balanceret vækst

- Det har igennem en lang periode været en rigtig god forretning at opdrætte økologiske grise. Men fordi det at omlægge til økologi er en stor og langsigtet beslutning, har det været tydeligt, at der skulle noget ekstra til, hvis vi for alvor skulle øge antallet af økologiske grise og dermed den mængde af kød, vi kan sælge. Det ser dog ud til, at de nye initiativer har været nok, siger Henrik Biilmann.

Han advarer landmændene om at basere deres budgetter på de nuværende afregningspriser.

- Det vil være urealistisk at fastholde de nuværende rekordhøje til-

af, at markedet er underforsynet. Vores udfordring bliver at skabe en balanceret vækst, hvor der er balance mellem udbud og efterspørgsel, og hvor der for landmanden stadig er økonomisk fornuft i at producere svinene, siger Henrik Biilmann.

Økologisk mælk på rekordkurs i Sverige

MEJERI: Svenskernes forbrug af økologisk mælk er fordoblet siden 2011. Det skyldes ny markedsføring, som er rettet mod mere pragmatiske øko-forbrugere, fortæller Mats Hedlund, Arla Foods til nyhedsbrevet Mejeri. Svenskerne har fået smag for økologisk mælk. I første halvår af 2015 voksede forbruget således med 24 pct., og siden 2011 er markedsandelen fordoblet fra 10 pct. til 20 pct. Arla Foods sidder på over halvdelen af dette marked, og ifølge selskabets salgsdirektør Mats Hedlund er det målet at gøre øko-mælken lige så populær som i Danmark, hvor den ø-mærkede drikkemælk udgør knap en tredjedel af forbruget.

Økologisk vin vinder frem

VIN: Både Coop og Dansk Supermarked melder efter mange års stilstand om en stigning i salget af økologisk vin. Salget af økologisk vin i de danske supermarkeder er steget, og det kan mærkes hos Coop, der har oplevet en vækst på 40 pct. inden for de sidste 10 uger. Også Dansk Supermarked melder om fremgang i salget af økologisk vin, der ligeledes er steget 40 pct. siden januar 2015.

Det skriver dr.dk.

Den vigtigste årsag til boomet er et stærkt stigende udbud af økologisk vin på verdensmarkedet. - Flere af de store vinproducenter i de store vinlande begynder at lave økologisk vin. Dermed kommer vi op i nogle mængder, så priserne kommer ned i et niveau, hvor danskerne har lyst til at være med, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop, til dr.dk.

Både Dueholm og Hedegaard Foods er klar med æg, der er mærket med den eftertragtede mærkning

For et par uger siden kunne ægproducenten Dueholm som den første meddele, at den var klar med æg, der bærer mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.’

I denne uge følger konkurrenten

Hedegaard Foods efter med økologiske æg, der bærer Dyrenes Beskyttelses mærke, skriver Food Supply. Hedegaard Foods er Nordens største ægproducent, og virksomheden har en ambitiøs målsætning om, at 50 procent af omsætningen i 2020 skal genereres via økologiske produkter. Lige som hos Dueholm skyldes muligheden for det nye mærke, at Hedegaard indfører opdræt af økologiske hanekyllinger. Hos Dyrenes Beskyttelse har man

længe kritiseret branchen for at frasortere hanekyllinger umiddelbart efter klækningen, hvorefter de bliver gasset og anvendt til dyrefoder. Denne metode har i årevis været anvendt i branchen.

- Vi bakker op om fødevareproducenter, der reelt løfter dyrevelfærden. Derfor hilser vi initiativet fra Hedegaard Foods meget velkomment, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis til Food Supply. jb@okologi.dk

Mejerierne fylder mest i de store gryder

Landets private og offentlige storkøkkener købte i 2014 økologiske fødevarer for 1,3 mia. kr.

blev brugt til mejeriprodukter, men deres føreposition er udfordret

Med 38 pct. af den samlede omsætning udgør mejeriprodukterne den største kategori på den økologiske foodservicesektors indkøbsseddel i 2014. Samlet købte de professionelle køkkener mælk, smør og ost m.m. for 497 mio. kr.

Til sammenligning bidrog kategorien

Omlægning giver mere levende menu

Selv om regionshospitalet i Horsens for otte måneder siden udskiftede den konventionelle frugt og grønt med Aarstidernes økologiske sortiment, er indkøbsprisen kun vokset med 9,3 procent

FOODSERVICE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Centralkøkkenet på Regionshospitalet Horsens har ikke bidraget væsentligt til sidste års vækst i det økologiske foodserviceforbrug, da arbejde med økologiske råvarer i løbet af efteråret.

Det skete i kølvandet på en aftale med Københavns Madhus, som skal hjælpe med at omlægge fem af regionens hospitaler.

køkkenet i Horsens løftet økologiprocenten fra 17 til næsten 60 procent råvareindkøb. Den nød har ledende

klaret ved at minimere madspild, gå efter billige sæsonvarer og armenuplan.

Fra posekultur til rå råvarer

spisemærke i bronze, og ifølge teamkoordinator Karen Bundgaard, som er ansvarlig for køkkenets økologiregnskab, mangler der kun nogle få procenter, før bronzen kan skiftes ud med sølv, når over 60 procent af råvarerforbruget er økologisk.

- Jeg tror, at det er nok, hvis vi får

Det er BC Catering, som er hoved-

Økologiske varer var på fremmarch i dansk foodservice 2014

Med 38 % er mejerivarer stadig den største kategori, mens kød, fjerkræ og fisk kun udgør 3 % af de økologiske foodservicemarked.

Frugt og grønt 19 %

leverandør på tørvarer, frost og kolonial, mens køkkenet siden december 2014 har fået al frugt og grønt fra Aarstiderne.

dog allerede et opgør med en udpræget ’posekultur’ for fem år siden, da friske grøntsager blev indfaset som erstatning for poserne med snitgrønt fra Flensted.

Sluk fryseren og smid saksen væk

Det er omlægningskonsulent Anette Berg Carlsen fra Københavns Mad-

hospitaler i Silkeborg, Viborg, Herning, Hostebro og Horsens med faglig rådgivning i forbindelse med omlægningen til økologi.

hendes lidt populære version af et omlægningsforløb.

ifølge Anette Berg Carlsen giver det et fagligt kick til hele personalet, når der lander et halvt ton asier eller agurker på bordet, og de er med til at

at det er vigtigt, at køkkenerne investerer i den rigtige maskinpark.

- Det skal jo ikke gå ud over personalets helbred, at hospitalerne indfører økologi, siger omlægningskonsulenten, som roser Horsens for næsten allerede at være i mål – et helt år før politikernes deadline.

Efteruddannelsen er vigtig

Det kræver grundig efteruddannelse at omlægge et køkken, og i løbet af efteråret sender hospitalet en stribe centrale medarbejdere på samlet 40 ugers kursus på Teknisk Skole i Silkeborg.

Fire nøglemedarbejdere er allerede i færd med et fem uger langt grundforløb, hvor de bliver klædt grundigt på til at drive et økologisk

Alle frostvarer 7 % Kød, fjerkræ, fisk 3 %

De offentlige institutioner står for 30 pct. af det økologiske foodservicemarked, mens 25 pct. af de økologiske varer havner i private kantiner.

Take-away, diner transportable m.m. 11 %

Offentlige institutioner 30 %

Mejeri 38 %

med 40 mio. kr. Men det er til gengæld en fordobling i forhold til året før, og målt i andele af det totale salg er mejerikategorien skrumpet fra 40,6 pct. i 2013 til 38,1 pct. sidste år.

Tallene viser at landets professio-

Private kantine 25 %

nelle køkkener har taget et par skridt op ad den økologiske stige.

Således er salget af kolonialvarer vokset med 24 mio. kr. og det udgør nu en andel på 33 pct.

En anden højdespringer er kate-

Hotel, restaurant, café 24 %

Offenlige kantiner 10 %

gorien øl, vin og alkohol, som er næsten fordoblet. Men der er stadigtale om en lille kategori, som tilsammen omsatte for 65 mio. kr. Det svarer til fem procent. jb@okologi.dk

I forbindelse med omlægningen af hospitalskøkkenet blev der råd til at investere 38.000 kr. i en grøntsagsskræller, som på få minutter skræller en portion farvede gulerødder og sparer personalet for mange timer med skrælleknivene.

køkken. De øvrige ansatte kommer

med temaer som grøntsager, den kolde afdeling og mellemmåltider.

- Alle fastansatte kommer på kursus eller kommer med ud på besøg hos økologiske primærproducenter,

Det er stadig traditionelle retter med hakket kød, som falder mest i patienternes smag, men i modsætning til

tidligere, hvor hospitalet opereredete tre måneder frem i tiden, har køkkenet nu en elektronisk menuplan.

Tidligere var personalet tvunget priserne på råvarerne, forklarer Kir-

levende.

Den rækker kun en uge frem, og det gør det muligt løbende at tilpasse maden til det aktuelle råvaremarked.

- Vi har et godt samarbejde med Aarstiderne, og hver uge får vi besked om hvilke varer, der stiger, og om de har fået nogle billige partier tomater, som er lidt for grønne eller noget andet, som vi måske kan få til halv pris. Så indretter vi menuen efter det, siger Karen Bundgaard. -

spildet har de indført koststafetter, som hver aftenen sørger for at forafdelingerne.

snert som muligt, hvor vi tidligere altid lavede lidt ekstra til afdelingerne.

Ledende økonoma Kirsten Rytter Knudsen peger på skiftet til økologisk frugt og grønt fra Aarstiderne, som en øjenåbner for personalet, som er blevet meget mere bevidste om sæsonvarer og optimal udnyttelse af råvarerne. Toppen fra en selleri fungerer

Den fynske mælkekabale går op

Et strategisk samarbejde mellem Løgismose og Naturmælk baner nu vej for en serie af nye økologiske produkter, som formentlig vil blive produceret på begge mejerier

MEJERI

For Løgismose er der tale om realiseringen af en længe næret drøm om at udvikle en serie af lokale mejeriprodukter med en tydelig fynsk terroir-dimension.

Det skal ske på basis af økologisk mælk fra fynske landmænd, og direktør Steen Olsen fra Løgismose er utrolig glad for, at det er lykkes at få ’mælkekabalen’ til at gå op.

Det bliver en realitet ved årsskifArlas fem fynske leverandører. Det sønderjyske øko-mejeri vil dermed indveje 80 procent af øens økologiske mælk. Kun landbruget på statsfængslet Søbysøgård ønskede ikke at forlade Arla.

Aftalen er kommet i hus med Løgismose som katalysator, idet det er direktør Steen Olsen fra Løgismose, som har overbevist de fynske økolo-

perspektiver i det nye samarbejde.

Men Steen Olsen lægger ikke skjul på, at det har haft afgørende betydning for de fynske økologer, at de med skiftet bliver en del af det faglige fællesskab hos Naturmælk, så de er sikret den nødvendige sparring.

- Vi har altid gerne villet arbejde med fynske råvarer, men det er først nu, at vi har fået mælkekabalen til at gå op, siger Steen Olsen.

I stedet for at Løgismose skulle investere i en tankvogn, er det en ideel løsning, at Naturmælk står for logistik og indvejning.

Fyn skal på landkortet

I forbindelse med aftalen om at afhente hovedparten af den økologiske mælk på Fyn, indgår Naturmælk en stærkere strategisk alliance med gourmet-koncernen Meyer-Løgismose.

I forvejen tapper Naturmælk den skummetmælk, som Løgismose leverer til Netto, mens Løgismose på mejeriet i Allested-Vejle på Midtfyn

producerer Skyer, som Naturmælk leverer til Føtex.

- Nu er vi sikret mælken. Nu skal skal lave. Lige nu har vi fuld gang i innovationen sammen med forskellige kokke. Alt er åbent, siger Steen Olsen, som endnu ikke har lagt sig fast på et navn til serien med fynske mejeriprodukter.

- Fyn har været kendt for sin rygeost i masser af år. Nu skal der ske noget nyt, som bringer Fyn på landkortet, pointerer Løgismose-direktøren.

mælk fra Fyn og udsigten til at holde på de nuværende 32 andelshavere vil i 2016 øge Naturmælks indvejning af økologisk mælk til 36-37 mio. kg, og den udsigt glæder mejerichef Leif Friis Jørgensen.

- Vi har en stærk forventning om,

vi er altid åbne over for nye forretningsmodeller.

Det er dog første gang, at Naturmælk med base i Broderup lidt syd for Tinglev bevæger sig ud over Jylland for at hente mælk, men ifølge Leif Friis Jørgensen er det et naturligt

skridt at hente mælk på Fyn, da Naturmælk i forvejen har et tæt samarbejde med Løgismose.

Det går op og ned

Med tilgangen af mælk fortsætter det økologiske andelsmejeri Naturmælk dermed den vækst, som har kendetegnet mejeriet gennem de seneste 15 år. I den periode er 30 nye andelshavere kommet til.

- Det svarer til to nye andelshavere om året, men der har selvfølgelig været lidt udsving hen ad vejen, erkender mejerichefen.

Af samme grund får den nuværende gunstige markedssituation for økologisk mælk ham ikke til at løbe jublende rundt på mejeriet. Han ved, hvor hurtigt markedet kan vende, eller som han selv udtrykker det: -

Indimellem løber jeg lidt stærkere på mejerigangene for at nå det hele.

Der er stadig masser af opgaver, som skal løses for at fastholde situationen.

Efter mange år i branchen ved det er at udnytte de gode år til at polstre virksomheden til den næste nedtur i markedet.

Hård kritik af SKI-udbud

UDBUD: ’Det skriger til himlen’, SKI får hård kritik af FødevareDanmark for kun at ville handle med totalleverandører med en omsætning på minimum 580 mio. kr.

i et nyt udbud af fødevarer. Det er ren galskab, lyder det ifølge FødevareWatch fra brancheorganisationens formand. Efter hans vurdering giver det ingen mening, at staten fravælger små leverandører i et nyt indkøb af fødevarer for en anslået værdi

ikke når den nye udbudslov lægger op til det stik modsatte. Der er tale om en lukrative aftale, som omfatter levering af alt fra konventionel og økologisk kød over mejerprodukter til frugt og grønt.

Dansk økologi på Anuga

EKSPORT: Organic Denmark er med på fødevaremessen Anuga med en ren økologisk fællesstand sammen med Landbrug & Fødevarer. Messen løber fra den 10. - 14. oktober 2015.

Følgende virksomheder deltager: Urtekram International, Aalbæk Specialiteter, Skærtoft Mølle, Kohberg, Sealand Birk, Them, Sophus Choice og Original Chia.

MalmöMässan | Sverige

Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel, grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter

mellem en række biodynamiske, bæredygtige, økologiske delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske føde- & drikkevareproducenter.

Gode grunde til at besøge: GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Økologiske Produkter | Innovation Showcase GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards

Tilmeld dig online på www.nordicorganicfoodfair.com Oplys prioritetskoden: NOFDK739

TID & STED

30. september kl. 19–22. Lær at fremstille urtesnaps. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Rds. N ris r. incl. - a e og -kage. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

Oktober

10.-14. oktober. Verdens største fødevaremesse, ANUGA i Køln. Se mere på www.anuga.com.

17. - 18. oktober kl. 10-17. Økologisk Livsstilsfestival - En oplevelse i særklasse! Gram Slot og samarbejdspartnere; Sønderjyske Fristelser, Syddansk Fødevareklynge, Destination Sønderjylland, Haderslev Erhvervsråd og Jyske Vestkysten byder for første gang velkommen til hele Danmarks Økologiske livsstilsfestival, som afholdes i slottets restaurerede staldbygninger og under åben himmel i de fantastiske rammer omkring Gram Slot.

29. - 30. oktober. Kickstart af grøn omstilling i danske kommuner –Visioner, værktøjer, erfaringer og nansiering. Arrangementet er målrettet tekniske medarbejdere fra kommunale forvaltninger, energikonsulenter, klimamedarbejdere, ingeniører, arkitekter, miljøfolk og andre med interesse i klimapolitik og grøn omstillingsproces. Teknologisk Institut, Auditoriet, Bygning 1, Gregersensvej, 2630 Taastrup. Oplysninger og tilmelding på www. htk.dk/konference senest den 23. oktober. Arr: Høje-Taastrup Kommune.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Send en mail til ab@okologi.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Rådgivning med mening

Skal du handle grovfoder?

Få hjælp til at regne en pris ud, der er fair for både køber og sælger.

Kontakt Erik Kristensen, planteavlskonsulent, 6197 4911

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069

Carsten Markussen, planteavl 3062 7215

Claus Østergaard, planteavl 2045 7465

Erik Kristensen, planteavl 6197 4911

Poul Christensen, planteavl 3062 7545

Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016

Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072

Martin Beck, planteavl 2342 4980

Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852

Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706

Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104

Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909

Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912

Michael Tersbøl, biogas 5153 2711

Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903

Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906

Kursusdag den 8. oktober

Hellevad Vandmølle kl. 09.00-15.30

Jordforbedring

Velkommen til kursusdag med tyske Dietmar Näser, ingeniør i agrokemi, som i 15 år har arbejdet med kompost og jordbundens frugtbarhed.

Programmet starter kl. 09.00 med kaffe og foredrag. Efter frokost går vi i marken og laver spadediagnose, inden der er yderligere undervisning kun afbrudt af en kort kaffepause.

Tilmelding nødvendig senest den 5/10 på tilmeld@okologi.dk – angiv ”Hellevad” i emnefeltet og skriv navn, adresse, postnr. og by samt mobilnr. i mailen. Pris inkl. kursusdag, praktisk hands-on spadediagnose hos Bjarne Boesen, kursusmateriale og økologisk forplejning hele dagen koster

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Røgning som hobby. Kim Kingo. 116 s. 198 kr. Kingo Agentur.

Nybegyndere i kunsten at røge kan begynde her – og komme godt fra start. Lige fra salt og muslinger over små og større sk til ølser og dyrekølle. Og så alt det andet sjove indimellem.

Det er muligt at starte i det små og billige, så man stille og roligt kan nde ud af, om det her er en hobby for fremtiden. ogen har masser af o skrifter og ire o s iralryg, så den kan ligge adt uden at kla e i af sig selv midt i det hele, og den kan bl.a. købes gennem .hjemme roduktion.dk AB

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Meget mere græs med faste kørespor

Stald til malkekøer med horn

Spændende nyhed fra Krone

Rodukrudt - bekæmp kun det, der vokser

Bondens øje feder studen - mælk

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Planter – juletræer

Nordmannsgran økologisk sælges

5 årige - rodbeskåret 3/2 (25 – 35 cm) til plantning i september eller foråret.

Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri Tlugi afd. 13, Georgien.

Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 Brædstrup Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com

Poul Pedersen, Skårupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Økologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Øko. Aut. Nr. 21397

Økologiens og foreningens

historie skal sikres for fremtiden

Vores historie er vigtig, så den skal sikres i Statens Arkiver. Vi forsøger derfor at samle så meget som muligt fra de angivelse af hvem, hvad og hvornår) og meget mere. Der påtænkes indsamling af foreningens historie på generalforsamlingen 2016, men man må også gerne allerede nu sende en mail til ab@okologi.dk

Økologisk Landsforening og projektpartnerne i

Økologi i Sporet

inviterer til markvandringer med fokus på:

Faste kørespor i forskellige afgrøder

Tekniske løsninger til faste kørespor

Foreløbige resultater fra demoarealer

Indlæg om betydning af faste kørespor Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med faste kørespor.

Tirsdag den 29. september kl. 15-17

Hos Aarstidernes forsøgsmark, Barritskov, Barritskovvej 34, 7150 Barrit

Der demonstreres mobil grøngødning, hvor frisk afhugget materiale udlægges i grønsagsrækker og nedmuldes. Grønsagerne dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødning

Smagsmark, hvor også nye grønsagstyper afprøves og vurderes.

Læs mere på www.okospor.dk

Økologi i Sporet – Innovative økologiske dyrkningssystemer har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevaremi-

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66

kærlig hilsen

Eleverne på Kalø

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ERHVERV ØKOLOGI

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologisk byghelsædwrap sælges. Ca. 1,1 m længde. Aut.nr. 859473. Ved Roskilde. Tlf. 7178 4665.

Sælges: 5 stk. Rdm kælvekvier. Kælver i november & december, løbet ved foreningstyr. Står på Fyn. Tlf 2841 0130.

Ensilage sælges, ca. 225 m3 1. slet kløvergræs, analyse haves. 30 rundballer grønrug. Sevel (Vinderupegnen) tlf. 6038 7309.

Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage, 7538 9660.

Ukurante hestebønner købes, på roden eller nyhøstet, der indeholder grønne frø. Henv. Carsten Jacobsen, Silkeborg, tlf. 5152 3774 eller kontakt@ greenf.dk.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden vinteren sætter ind, finder du det måske lige her.

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr. 9. okt. 29. sept 575 30. okt. 20. okt. 576 13. nov. 3. nov. 577 27. nov. 17. nov. 578 11. dec. 1. dec. 579

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ØKOLOGI FOR DUMMIES...

At afgrøder efterlader jorden i forskellig tilstand gælder en række forskellige forhold. Det kan være forekomst af ukrudt, skadedyr og sygdomme. Et godt eksempel er hvede, der for at give et godt udbytte bør dyrkes i et alsidigt sædskifte, og bør gives den bedste plads i sædskiftet efter en god forfrugt som raps, ærter eller andre bredbladede afgrøder, samt eventuelt havre. Selv om havre ligesom hvede tilhører græsfamilien, kan havre have en god forebyggende og sanerende effekt på angreb af sædskiftesygdommen goldfodsyge, der er en svamp, som angriber blandt andet vinterhvedens rødder. Forskellige afgrøder har forskellig rodudvikling og dermed forskellig evne til at løsne jorden i dybden og skabe en god jordstruktur. Et eksempel på dette er vinterraps, som med sin kraftige pælerod er en god forfrugt for korn.

En forfrugt er en afgrøde, som dyrkes og høstes umiddelbart før en anden afgrøde. Forskellige afgrøder efterlader jorden forskellig tilstand, og er derfor af forskellig værdi som forfrugt for den følgende afgrøde. Begrebet forfrugtsvirkning siger noget om, hvor god afgrøden er for den følgende afgrøde. Alle afgrøder i bælgplantefamiliog efterlader meget kvælstof i jorden, som en efterfølgende kornafgrøde kan udnytte. Et godt eksempel er kløvergræs, som efterlader meget kvælstof i jorden og således, når den ompløjes, har høj forfrugtsværdi for en korneller en rapsafgrøde.

Hvad er en forfrugt?

Ærter er en god forfrugt.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Så var der serveret

Hele sommeren har elever fra Ny Højen Skole og Ans Skole deltaget i projektet ’Børn som bønder’ og besøgt to lokale landmænd, hvor de har fulgt livet på gården og selv haft hænderne dybt begravet i den jyske muld. 5. september kulminerede arbejdet med en fest, hvor de gode, økologiske grøntsager, børnene havde dyrket.