Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla.
Brug komposteret haveaffald, knuste grene, afklip fra randzoner, dybstrøelsesgødning, efterafgrøder og halmnedmuldning. Det er opskriften på en frugtbar jord.
Region Midtjylland har netop sendt et nyt kødudbud i høring, hvor det økologiske kød udgør en selvstændig delaftale. Det gør det nemmere for lokale økologer at byde ind på aftalen.
19
ERHVERV ØKOLOGI
AB Catering satser helt lokalt i Slagelse
Med overtagelsen af driften af Fødevarer Lokalt kan den sjællandske grossist tilbyde lokale varer i helt små partier
FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT
AB Catering i Slagelse har overtaget driften af foreningen Fødevarer Lokalt, som gennem det seneste år har formidlet varer fra små lokale producenter til caféer, kantiner og højskoler i Slagelse-området.
Initiativet skal gøre det muligt for AB Catering at tilbyde selv helt små partier af lokalt producerede varer til kunderne, og hvis samarbejdet bliver en succes, tror direktør Tom Solberg, at ideen kan eksporteres til andre afdelinger af Dansk Cater.
- Jeg har fulgt Fødevarer Lokalt fra sidelinjen i et stykke tid, og jeg ved godt, at jeg ikke kan få økonomi i at køre ud med et halvt kg brombær, men jeg håber, at de lokale varer med tiden kan udvikle sig til at udgøre mindst fem procent af vores omsætning, siger han.
Hjælp til produktudvikling Samarbejdsaftalen mellem Fødevarer Lokalt og AB Catering Slagelse blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i foreningen mandag aften, og det betyder, at grossistvirksomhedens store biler fremover skal til at afhente mindre partier fra de lokale - primært økologiske - producenter, som udgør grundstammen i Fødevarer Lokalts leverandørkorps. Som led i samarbejdsaftalen bliver foreningens nu forhenværende forretningsfører, Ulla Brink Hansen,
ansat hos AB Catering, og hun er sikker på, at de nye ejere vil score nye kunder på samarbejdet.
- Foreningen fortsætter, men vi kunne ikke selv få nok volumen i salget. Nu bliver foreningens vigtigste opgave at hjælpe med produktudviklingen og være med til fastholde og udbygge kontakten mellem de lokale producenter og køkkener, siger Ulla Brink Hansen.
Vigtigt at være innovativ
Det er første gang, en grossist i Dansk Cater-regi, som AB Catering er en del af, bliver så lokal. I forvejen er den landsdækkende grossistvirksomhed i færd med at etablere et samarbejde om lokale/regionale fødevarer med Go Local, og Tom Solberg forventer, at de to initiativer kan spille godt sammen og være med til at gøre AB Catering i Slagelse til en mere attraktiv samarbejdspartner for nye kunder, som efterlyser varer fra deres egen baghave, hvor de får mulighed for at servere den gode historie for deres gæster.
- Vores vigtigste mission er hele tiden at være innovative, så vi kan tilbyde vores kunder nogle spændende nye produkter, siger Tom Solberg.
Kan lette vejen til udbud Chefkonsulent Rikke Grønning fra ØLs foodserviceteam glæder sig over, at de økologiske varer bliver ved med at opspore nye salgskanaler, og sammen med AB Catering håber hun, at et initiativ som det i Slagelse på sigt vil være med til at lette lokale varers adgang til de offentlige fødevareudbud, hvor det hidtil har været vanskeligt at komme til fadet for lokale producenter.
Læs mere side 19
Varde Ådal Lam
åbner slagteri
side 18-19
Coop har doneret 1 mio. kr. til Økologisk Landsforening. Pengene skal bruges til at rådgive landmænd, der ønsker at omlægge deres gård til økologisk produktion
- Coop ønsker at tage et ansvar for at hjælpe dansk landbrug med at lægge om til økologi, og denne indsats
er en nødvendig håndsrækning for at sikre, at vi også fremover har præcis de varer i Coops butikker, som vores kunder ønsker. Vi har et mål om at gøre Danmark dobbelt så økologisk, og derfor foretrækker vi naturligvis, at vores øko-varer kommer fra danske producenter, siger Jens Visholm, der er food-direktør i Coop, i en pressemeddelelse udsendt af Økologisk Landsforening, ØL.
ekstra hjælp og rådgivning til landmænd, der ønsker at omlægge produktionen til økologisk landbrug. - De konkrete udfordringer kan eksempelvis være, at landmanden har behov for afsætningsrådgivning, hjælp med økonomiske beregninger og dialog med banken, aftaler om foder og gødning eller afklaring af de sidste bekymringer om, hvordan man skal klare ukrudt eller skadedyr uden kemi, siger Per Kølster. ib@okologi.dk Coop
Formanden for ØL, Per Kølster, vurderer, at der er et stort behov for
MENNESKER & MENINGER
Udgangspunktet for biodiversitet er økologisk
Foreningen Biodiversitets Gaarde i Danmark konstaterer med beklagelse, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har ændret på projekttilskudsordningen for biodimed en årlig ramme på 2,5 mio.kr. Ordningen administreres af Statens husdyrgenetiske bevaringsudvalg efter ændringen indgår midlerne i udvalgets øvrige budget.
Det husdyrgenetiske bevaringsudvalg havde som en af sine første opgaver at beskrive, hvad in situ-bevaring er. Det har udvalget beskrevet og sagt, at det må som udgangspunkt være det økologiske dyrkningsprincip.
Det økologiske dyrkningsprincip er netop det grundlæggende ved vedtagelsen af de 2.5 mio. kr. til biodiversitetslandbrug, som vedtaget på tage udgangspunkt i, hvorfra de bevaringsværdige husdyr havde deres oprindelse, og derudfra udvikle en forretningsmodel, så det ville blive attraktivt at arbejde med de truede racer, og igennem det skabe nye og spændende kvalitetsfødevarer. Dette arbejde bliver med ændringen af den afsatte bevilling vanskeligere.
Det første genbevaringsudvalg blev nedsat i 1985, med det formål at styrke bevaringen af oprindelige danske husdyr, og hvordan er det så gået? Ja desværre må det konstateres, at det er ikke gået fremad. Der i dag færre oprindelige danske husdyr, end der var i 1985. Med biodiversitetstanken var der endelig et nyt initiativ, der kunne være med til at åbne op for nye muligheder og nye avlere. En af idéerne med bevillingen var netop at se sammenhængen imellem dyrene, naturen, foderet og dermed det miljø, de var rundet af. Det er med ændringen ikke længere udgangspunktet.
Biodiversitets Gaarde i Danmark ser fortsat frem til, at arbejde med at få bevillingen til at arbejde så tæt som muligt på de oprindelige tanker, der lå til grund for bevillingen.
Biodiversitets Gaarde i Danmark Holger Jessen formand
Landbruget vånder sig med de ændrede markedsvilkår for eksporten. Det gør rigtigt ondt. Kina har bremset op, og Rusland er gået i sort. Der skal tænkes om, og det koster. For halvandet år siden slog vores økologiske mælkeproducenter alarm. De havde negative forventninger til ophævelsen af kvoterne. Vi lavede en handlingsplan, som skulle rykke med os selv, mejerierne, detailhandsektor som aktører. I stedet for at alle venter på alle, så rykker alle - samtidig. Og mon ikke det er lykkedes et langt stykke hen ad vejen! Selvom 2014 gik baglæns, så har en ekstraordinær mulighed for at tilmelde sig økologiomlægning netto givet en tilvækst på 14.000 ha i år! Ikke nok med det: Sammenlignet med den konventionelle sektor, har vi fået vendt skuden. Blandt sorte tal på bundlinjen, mens det nu er omvendt for de konventionelle producenter. Handlingsplan eller ej. Ingen havde forestillet sig denne udvikling, og at den ville gå så stærkt. Men grundlæggende er det helt uacceptabelt, at et helt erhverv, der er så bundet til naturen og til sine investeringer, ikke kan understøttes af et helt anderledes stabilt marked og vilkår i øvrigt. Det koster menneskeligt, samfundsmæssigt og på naturkontoen.
Detailhandlen har taget økologien til sig, kunder er der, og markedet vokser markant. Og Coop har netop gennemført en kampagne, som betyder, at foreningen får 1 mio. kr.
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Blandt økologer er det
til at intensivere omlægningsrådgivningen. Planen er 5000 ha meromlægning. Tak til Coop og de forbrugere, som har sikret et markant mersalg. Samtidig er der også initiativer til at støtte de kriseramte konventionelle producenter (Coop og Rema1000) med tillæg på mælken.
Det grænser til en form for markedsmæssig sindssyge, at koens og landmandens arbejde for at
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk
87 32 27 28
fremstille mælk betales uhyggeligt meget lavere end vandindustriens
det komme så vidt? Hvordan kan en kultur blive så forskruet, at værdier ikke hænger bare nogenlunde naturligt sammen med naturressourcen?
Som økologer arbejder vi for, at priser er fair både for naturen og for landmanden, men uanset vores velvilje hos forbrugerne, så kan vi ikke løse denne opgave alene, når markedet styres af internationale prisdannelser, som på ingen måde respekterer hverken natur eller mennesker. Er det så simpelt, så vi bare skal igennem en periode med tilpasninger, hvor et større antal landbrug skal lukke ned? Skal vi vænne os til, at der kun er ganske få store mælkeproducenter tilbage med køer, der er så højtydende, at der nærmest ikke er grænser for, hvad de dejlige dyr kan præstere?
Og selvom det for mange er svært at få øje på, så er økologien et alternativ, og det er vores håb, at
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
mange har tilliden og modet til at kaste sig ud i en omlægning. Bankfolk er måske stadig skeptiske, men så må vi overbevise dem. Brug omlægningstilbudet, for markedet taler tydeligt.
Fremtiden byder forhåbentligt på, at vi kan udvikle et marked, som kan konkurrere på den effektivitet, som handler om, hvordan landbruget og landsdelene kan producere bæredygtige virksomheder, arbejdspladser og sociale systemer, sunde og vidunderlige fødevarer, glade, medicinfri dyr, en natur, som rækker ind i fremtiden og sikrer rent drikkevand, levende biotoper og et oplevelsesmættende landskab.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Detailhandlen har taget økologien til sig, kunder er der, og markedet vokser markant. Foto: Jakob Brandt
INDHOLD:
4 Mælkeproducenter stemmer med fødderne
Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla.
6 Fællesskab om produktion af fødevarer
Det Samfundsnyttige Landbrug, var vært ved en workshop, som besvarede spørgsmål om symbiosen mellem natur, borgere og landbrug.
7 Sociale landbrug er vigtige
Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop belyste, hvordan et økosocialt landbrug kan organiseres.
7 Alt er tilladt i Landbrugsloven
Med den seneste ændring af landbrugsloven er der ikke nogen, der ikke kan købe dansk landbrugsjord. Det skulle lige være de unge landmænd, som sjældent kan stille med nok kapital til at købe de store ejendomme.
Vi har modtaget:
8 Vælger kvier eller kødrace
ved at mælkeproducenterne bruger kønssorteret sæd til alle gode dyr, og så bruges der kødkvægs-sæd til resten.
9 Fokus på kalvene sænker dødeligheden I ØkoKalvekampen dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besætninger om at sænke kalvedødeligheden mest i løbet af et år.
10 Daglig tilvækst på et kg
Der er gode resultater med at have økologiske tyrekalve af malkerace gående ved ammetanter i mælkefodringsperioden, hvor såvel ko som kalv kun har adgang til græs.
11 Holistisk afgræsning med ’stockpiling’ er fremtiden Kreaturerne bliver ikke tvunget til at æde i bund, og omkring 30-40 græs på marken i efteråret, som dyrene kan afgræsse om vinteren.
12 Projekt vil fravænne en gris mere Forsker håber at fravænne en gris mere pr. kuld ved at nedbringe pattegrisedødeligheden.
14 Tag erstatter sprøjtning
Frugt under regntag har tre år i træk haft positiv effekt på produktiviteten.
15 Råd i frugt kan bekæmpes med varmt vand
16 Økologien æder nye andele
Salget af økologisk frugt og grønt er steget med hele 35 procent i 2015, og der er dermed tale om en femdobling af salget på ti år.
17 Økologi i Tangkrogen
Food Festival 2015 trak ikke kun private forbrugere til Århus.
17 Ny rekordvækst på det svenske marked Salget af økologiske og Krav-mærkede varer voksede med 50 procent i første halvår af 2015.
18 Varde Ådal Lam åbner slagteri
Indretningen af et slagteri skal både give større arbejdsglæde og en bedre bundlinje hos sønderjysk fåreavler, som i første omgang sigter mod at slagte 1.000 lam af egen avl årligt.
19 Region Midtjylland laver særskilt udbud på øko-kød Næste år bliver det nemmere for lokale kødproducenter at levere til regionens offentlige køkkener.
21 Mere lokal økologi hos både Coop og Dansk Supermarked De to dagligvaregiganter kæmper intenst om de mest attraktive producenter af lokale varer.
Forbedrer sandjorden Brug komposteret haveaffald, knuste grene, afklip fra randzoner, dybstrøelsesgødning, efterafgrøder og halmnedmuldning. Det er opskriften på en sund og frugtbar jord
Madselskabet satser på det lokale Kokken Kristian Bornemann åbnede i weekenden en anderledes madbutik i Silkeborg, som både tilbyder økologisk take-away, café-hygge og et større udvalgt af hjemmelavede produkter.
I Nordjylland lever vi stadig i usikkerhed om, hvor vidt det franske olieselskab Total og statens selskab Nordsøfonden vil fortsætte deres søgen efter skifergas med nye prøveboringer. Den første boring i Dybvad, som nu lukkes ned, gav massive gener for de omkringbolugtgener fra de kemikalier, der blev brugt i boreprocessen.
Hvis Total vælger at fortsætte,
mængder, har de via åben dør-proceduren ret til at bore i Nordjylland de næste 30 år. Det er regeringens ønske at udnytte denne ressource, -
værende, midlertidige stop for nye licenser givetvis ophævet, og derved vil store områder af Danmark igen blive åbnet for skifergasudvinding .
Skifergas udvindes ved fracking, hvor der under højt tryk pumpes mellem 8-30 millioner liter vand og tonsvis af kemikalier ned i skiferlagene, som derved sprænges. Flere af disse kemikalier er kræftfremkaldende, giftige og allergifremkaldende, og en produktion vil kræve tusindvis af boringer.
Erfaringerne fra udlandet er skræmmende, og det har fået IFOAMs EU-gruppe til at skrive følgende i sin vision for et økologisk Europa:
”Skifergas er en virkelig fare for landbruget p.g.a. de miljømæssige og helbredsmæssige påvirkninger, som kommer af frackingprocessen. Dette inkluderer tab af landbrugsjord og biotoper, forurening af overvandforbrug og tab af biodiversitet”. I Argentina har økologiske frugtavlere været nødt til at bruge vand forurenet fra frackingprocessen til vanding, og det samme sker i Californien. Udover helbredsproblemer hos befolkningen i nærheden af boring-erne oplever landmænd, at deres dyr bliver syge, sterile eller
aborterer, og at mejerierne ikke vil modtage deres kemikalieforurenede mælk. Landmændenes budskab i alle de frackede områder er klart: Fracking og landbrug kan ikke forenes.
Vi har som økologisk forening et ansvar for at støtte disse bønder og samtidig sikre, at dette fremtidsperspektiv ikke bliver virkelighed i Danmark. Økologisk Landsforening må gøre det klart for de danske politikere, at fracking og økologi ikke kan forenes.
Regeringen har planer om at lave en undersøgelse af erfaringerne omkring skifergas nationalt og internationalt med henblik på at lave afværgeforanstaltninger i forsøget på at gøre en produktion miljømæssigt forsvarlig. Økologisk Landsforening må melde klart ud til politikerne, at et forsøg på at hvidvaske fracking vil være en katastrofe for målsætningen om øget økologisk poduktion og grøn omstilling.
Den manglende demokratiske proces omkring hele skifergassagen er en skandale. Den blev listet igennem i Energiudvalget i 2010, og vi borgere er aldrig blevet hørt eller informeret, inden licenserne blev givet. De ansvarlige politikere har direkte løjet for os med meldinger om, at vores modstand var overdrevet og hysterisk, eftersom det kun handlede om en prøveboring. Men modstanden voksede, og senere kom det frem, at der allerede var givet tilladelse til udvinding i 30 år.
Landbrugsorganisationerne har været tavse trods de store konsekvenser for deres medlemmer.
Økologisk Landsforening må som berørt interesseorganisation gå ind i kampen og sige Nej tak til skifergas.
Jens Voldby Crumlin Brønderslev
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MARK OG STALD
EU-udvalg afviser valgfrihed om GMO
GMO: Landbrugsudvalget i EU afviser Kommissionens forslag om at lade de enkelte lande bestemme, om de vil tillade import af EU-godkendte GMO-produkter til foder og fødevarer. Europa-Parlamentets landbrugsudvalg kalder det helt urealistisk, når Kommissionen foreslår at give landene mulighed for at lave nationale forbud for import af GMO-produkter, der ellers er godkendt på EU-niveau.
- Dagens afstemning i landbrugsudvalget sender et klart budskab: Kommissionens forslag om at tillade medlemslande at beslutte, om de vil begrænse eller forbyde anvendelsen af GMO-fødevarer og foder på deres territorium eller ej, skal forkastes. Vi har ikke opbygget EU’s indre marked for at lade vilkårlige politiske beslutninger fordreje det fuldstændigt, siger ordføreren for udtalelsen - Albert Dess fra Kristelige Demokrater - i en pressemeddelelse.
Flere kan få del i bevaringskroner
BIODIVERSITET: Flere skal have mulighed for at gøre en indsats for at bevare oprindelige danske plante- og husdyrgenetiske ressourcer. Derfor omprioriterer miljø- og fødevareministeren nu en pulje på 2,5 mio. kr., som den tidligere regering øremærkede tilven.
I den oprindelige aftale blev der stillet mange krav til ansøgerne, der blandt andet skulle drive enten økologisk eller biodynamisk landbrug. Det udelukkede en del fra at kunne komme i betragtning, og derfor vil pengene fremover gå til det generelle arbejde med plante- og husdyrgenetiske ressourcer.
De 2,5 mio. kr. vil allerede blive omprioriteret fra i år.
Betalingsrettigheder bliver mere værd
LANDBRUGSSTØTTE: 4. september steg betalingsrettigheder i gennemsnit med ca. 15 kr. pr. ha. Værdien stiger, fordi der er overskydende midler i den nationale reserve for 2015.
Landmænd har i 2015 søgt om betalingsrettigheder fra den nationale reserve for ca. 250 ha, og der er derfor et overskud i reserven på ca. 41,5 mio. kr. Midlerne bliver nu brugt til at forhøje alle betalingsrettigheders værdi.
Udbetaling af grundbetaling og grøn støtte sker ud fra den samlede værdi af betalingsrettighederne. Forhøjelsen betyder derfor, at man samlet set får udbetalt lidt mere for 2015. Hvis en betalingsrettighed har en værdi på 1.286 kr. i 2015, er værdien herefter 1.301 kr.
Mælkeproducenter stemmer med fødderne
Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla
MÆLK
AF IRENE BRANDT
- Jeg har valgt at opsige min aftale med Arla, fordi jeg er utilfreds med, at Arlas afregningspriser er uigennemsigtige. Acontoprisen er den samme i alle landene; men økologitillægget varierer fra land til land, og det er ikke rimeligt, siger Henrik Petersen, der er økologisk mælkeproducent i Løgumkloster.
Henrik Petersen i længere tid efterlyst større gennemsigtighed i Arla. Idealet ville efter Henrik Petersens mening være en total adskillelse mellem den konventionelle og den økologiske mælk i to selvstændige forretningsområder i Arla.
- Det kan lade sig gøre i slagteriog ægbrancherne, og det ville fjerne de evindelige diskussioner om, hvem der betaler for hvem i Arla, siger Henrik Petersen.
Fra 1. januar næste år sælger Henrik Petersen sin økologiske mælk direkte til et tysk mejeri. Det giver ham en højere afregning, end han kan opnå som Arla-leverandør.
Økologi er givtigt
Viceformanden i Arlas bestyrelse, Jan Toft Nørgaard, beklager den store afgang af økologiske mælkeproducenter, Arla har oplevet.
- Det gør indtryk på os, og jeg håber, at situationen vil ændre sig, for det er lykkeligt, at den økologiske mælk har en god pris. Og jeg er sikker på, at Arla – når acontoprisen igen stiger – igen kan levere en god afregningspris for den økologiske mælk, siger Jan Toft Nørgaard. En opfyldelse af producenternes ønske om en opsplitning mellem den konventionelle og den økologiske mælk, ser han ikke tegn på.
- Vi ser på økologi som et givtigt brand for Arla. Den økologiske forretning hænger tæt sammen med den konventionelle. Udgifter til indtransport, behandling på mejeriet, markedsføring, salgsarbejde løftes ligesom økologiske mælkeproducenter. Hvis Arla skulle opdele forretningen i to divisioner ville det skabe en stor sårbarhed for de økologiske producenter, i det den økologiske mælk kun udgør seks procent af Arlas mælkevolumen, siger Jan Toft Nørgaard. Han forklarer den store forskel i afregningsprisen for økologisk mælk i Danmark og Tyskland med markedsforholdene.
- Vi ser lige nu en enorm intens
Henrik Petersen har nu gjort alvor af sine overvejelser. Fra nytår leverer han ikke længere sin økologiske mælk til Arla. Foto: Kaj Lund Sørensen.
konkurrence på økologisk mælk som råvare i Europa, og allermest i Tyskland. Efterspørgslen på økomælk stiger hurtigere end produktionen lige nu, og der er visse økomejerier især syd for grænsen, der lige nu og i de kommende måneder tilbyder en højere øko-mælkepris end vi gør.
FAKTA:
Det har uden tvivl været fristende for mange af de økologer, der nu har indsendt deres udmeldelse til Arla, siger Jan Toft Nørgaard.
Flere udgifter Povl Krogsgaard, der er viceadministrerende direktør i Arla afviser også
Senest 31. august, skal andelshaverne i Arla give besked, hvis de ønsker at opsige deres aftale med Arla. I år valgte ikke færre end 51 økologisk mælkeproducenter at opsige deres aftale med Arla. Heraf var de 37 mælkeproducenter danske, som tilsammen producerer 61 mio. kg. mælk på årsbasis, hvilket svarer til 17,7 pct. af den økologiske mælk, Arla får fra danske andelshavere.
Arla har en ambition om at vokse med mellem 150 og 200 mio. kg. økologisk mælk de næste 18 måneder. Det store frafald af danske økologiske mælkeproducenter udfordrer denne ambition.
Samtidig med, at 51 økologer har sagt farvel til Arla med virkning fra nytår, har Arla principgodkendt ansøgninger fra interesserede landmænd, der ønsker at omlægge til økologisk produktion,svarende til 108 mio. kg. ny, økologisk mælk. Heraf kommer 55 mio. kg fra Danmark, 27 mio. kg. fra Centraleuropa, 24 mio. kg. fra Sverige og 2 mio. kg. fra Storbritannien.
Arlas acontopris er ens i de syv lande, Arla har aktiviteter i. Pr. 1. september er acontoprisen 212,8 øre pr. kg. mælk. Dertil kommer økologitillægget, som varierer fra land til lad. Pr. 1. september var økologitillægget 107,2 øre pr. kg. mælk i Danmark, 127 øre* pr. kg. mælk i Storbritannien, 130 øre* pr. kg. mælk i Tyskland og 105* øre pr. kg. mælk i Sverige.
* priserne afregnes i lokal valuta. Økologi & Erhverv har omregnet priserne efter gældende kurs 3. september 2015.
en opsplitning af Arlas forretning i en økologisk og i en konventionel forretningsgren.
ministration og salg. Vi har drøftet muligheden i Det økologiske samarbejdsråd i Arla, og heller ikke hér er der opbakning til ønsket, og så længe det forholder sig sådan, så vil der ikke ske ændringer, siger Povl Krogsgaard.
Povl Krogsgaard forklarer de store nationale forskelle på afregningspriserne for den økologiske mælk med markedsforholdene.
- I Tyskland for eksempel er efterspørgslen på økologisk mælk større end udbudet, og det betyder, at afregningsprisen for økologisk mælk er større i Tyskland end herhjemme.
Økologi & Erhverv har bedt Povl Krogsgaard redegøre for, hvornår Arla opererer med ét marked, ogder:
Arlas acontopris følger verdensmarkedsprisen på mælk og er ens i alle de lande, Arla producerer mælk i. Hvorfor beregner i så økologitillægget efter nationale markedsforhold? ud af, hvad det koster at producere en liter økologisk mælk; men det var ikke muligt at nå frem til en entydig pris. Derfor besluttede vi, at den økologiske mælk prismæssigt skal følge markedsforholdene i de lande, hvor den produceres.
Den økologiske mælk, der produceres i Danmark, sælges jo ikke kun i Danmark, hvorfor afregnes økologerne så efter danske markedsforhold, når deres mælk sælges på andre markeder?
- Det er faktisk ikke alle markeder, vi kan sælge dansk mælk på. I Sverige og I England vil forbrugerne for eksempel ikke købe dansk mælk.
Men det vil de jo gerne i Tyskland, ligesom danskerne også gerne køber tysk mælk. Der er reelt tale om ét marked; men Arla behandler alligevel de to lande, som om der var tale om to uafhængige markeder?
- Ja. Men vi ved jo ikke, hvilke danske landmænd, der har produceret den mælk, der sælges i for eksempel Tyskland.
Hvis det danske og det tyske marked for økologisk mælk hænger sammen, så kunne Arla jo have en afregningspris, der er ens i begge lande?
- Nej. Arla har forskellige økologitillæg fra land til land, som bestemmes af udbudet og efterspørgslen i de respektive lande.
Markedet ifølge Arla
MÆLK: Som det fremgår af artiklen på side 4 opererer Arla med
sen for den økologiske mælk skal beregnes; men den økologiske
marked som ét marked. Og han
Danske priser på tysk mælk Henrik Petersen og tre andre frem til 1. april al deres mælk på en særkontrakt direkte til et af
I følge Povl Krogsgaard, der er viceadministrerende direktør i Arla, berettiger mælkens fri bevægelighed henover grænserne ikke til at afregne økologerne ens i de syv lande, Arla opererer i.
Økologiske kalve på græs
Økologisk Landsforening inviterer til Åbent hus tirsdag den 22. september 2015 kl. 10.00-12.30 hos Michael Kierkegaard, Ryttervej 61, 7100 Vejle
Dagens program:
Kl. 9.30 Kaffe og introduktion til Michaels ejendom og foreløbige resultater i projektet ”Økologisk græskalv”
Kl. 10.00 Markvandring til kalve, tyre og stude på græs (SDM og Hereford)
Kl. 12.30 Tak for i dag
Hovedparten af de økologiske tyrekalve af malkerace afsættes i dag til konventionel opfedning eller a ives. En mindre del opdrættes til økologiske stude, og der er kun en meget beskeden produktion af økologiske tyrekalve. Hovedsageligt fordi producenterne er usikre på at håndtere tyrekalve på græs og opnå tilstrækkelig høj tilvækst med det økologiske krav om, at minimum 60 % af foderet skal være grovfoder.
Markedet efterspørger imidlertid økologisk kalvekød, og tyrekalve har en højere tilvækst, et lavere foderforbrug per kilo tilvækst, et lavere klimaaftryk per kilo produceret kød og stiller mindre krav til plads i vinterperioden end studene.
I 2015 og 2016 gennemfører Økologisk landsforening et projekt, som skal undersøge om det er rentabelt at opdrætte tyrekalve på græs sommer og vinter. Ved åbent hus præsenteres de foreløbige resultater i projektet, vi ser på tyrekalvene og græsudbuddet hos Michael, samt diskuterer efterårets afgræsningsplan. I vinterhalvåret planlægges efter at have en afgrøde stående (”stockpiling”) som kan stribegræsses efterår/vinter.
økologisk butikskæde. fortæller Henrik Petersen. Arla opsagde kontrakten med
Deltagelse er gratis Tilmelding senest 21. september på mail (skriv ”økokalve” i emnefeltet): tilmeld@okologi.dk eller tlf. 8732 2700
ib@okologi.dk
Forstander Kim Qvist fratræder sin stilling som forstander ved Kalø Økologisk Landbrugsskole d. 1. januar 2016. Uddannelsesleder og underviser Morten Erbs tiltrådte som afdelingschef med virkning fra 1. august 2015. I den anledning vil vi godt markere et farvel og et goddag med en reception for Kim og Morten.
Kalø Økologisk Landbrugsskole/Viden Djurs har etableret helt nye og unikke undervisningsfaciliteter på skolens landbrug.
Alle med relation til Kalø Økologisk Landbrugsskole, Kim og Morten inviteres hermed til reception fredag d. 18. september kl.13-15.
I den forbindelse inviterer skolen til indvielse af nybyggeriet fredag d. 25. september kl. 10 - 12.
Der vil være officiel åbning kl. 10.15 v/ borgmester Claus Wistoft.
Økologisk Landbrugsskole
Skovridervej 3, 8410 Rønde
Sprøjtegift dræber vandløbsinsekter
GIFT: I perioder med kraftig regn ender sprøjtegift fra landbruget i åer og bække, og det giver problemer for vandløbsinsekterne.
Fire ud af ti smådyr dør nemlig, når regnvand bærer sprøjtegift med sig fra de omkringliggende marker. Regnvandet skyller en del af giften med sig gennem porer i jorden. Herfra ender de i dræn, som fører direkte ud i vandløbene. Det skriver Ingeniøren.
Undersøgelser fra blandt andet Aarhus Universitet dokumenterer, at de danske regler ikke sikrer livet i vandløbene tilstrækkeligt.
- Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,
forsøgene, postdoc Jes Rasmussen, til Ingeniøren. Ødelæggelsen af insektlivet er værst ved kraftige regnskyl, men insekterne bliver allerede påvirket ved koncentrationer på mellem en tiendedel og en hund-
ude i naturen, så problemet er markant.
- Der er nærmest ingen stoffer, der er mere reguleret end pesticider, men vi har ret tungt belæg for at sige, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn til dyrelivet i vandløbene, siger Jes Rasmussen.
en del guldsmede er blandt de insekter, som er mest følsomme over for sprøjtegifte.
Problemet med sprøjtegift i vandløbene er størst ved lerjorde.
Radikale vil hjælpe små fødevarevirksomheder
SMÅ PRODUCENTER: Det lille bryggeri har andre udfordringer end det store. Spørgsmålet er, om lovgivningen tager tilstrækkeligt højde for dette. Det vil Radikales fødevare- og landbrugsordfører, Andreas Steenberg, se nærmere på.
- Jeg vil gerne se på, om man kan lave reguleringen af fødevareområdet om, så det er nemmere at være en lille innovativ fødevarevirksomhed, siger Andreas Steenberg.
Han oplever, at det kan være svært for mange overhovedet at komme i gang med sin virksomhed. Der er rigtig meget bureaukrati, hvis man er et lille bryggeri, en mand med et gårdsalg eller et lille slagteri i forbindelse med et økologisk landbrug. Og det er synd og skam for samfundsudviklingen, påpeger Andreas Steenberg.
Det Samfundsnyttige Landbrug satte med sin workshop fokus på nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, det er relevant at tage fat på. På workshoppen deltog forskere, landmænd, forbrugere og aktører fra projekter i Det Samfundsnyttige Landbrug.
Fællesskab om produktion af fødevarer
Hvordan udvikler vi en fødevareforsyning, der er med til at pleje og tage hensyn til naturen, og som borgerne er med til at tage ansvar for gennem deres præferencer for produkter? Spørgsmålet blev besvaret på en workshop arrangeret af Det Samfundsnyttige Landbrug
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Råvarer til vores måltider skal produceres i Danmark, og de mindre producenter skal støttes. Og så skal det helst være økologiske eller biodynamiske lokale råvarer – og dyrene skal have naturlige opvækstvilkår og levevilkår. Ovenstående er et udpluk af, hvad 57-79 pct. af københavnere gav udtryk for, da Syddansk Universitet sidste år gennemførte en telefonspørgeundersøgelse, som involverede 601 respondenter i det centrale København.
Undersøgelsen skulle blandt andet afdække potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætaf den nye interaktion omkring mad. Resultaterne er offentliggjort i år i rapporten: Land og By og Mad. På Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop var et af emnerne ’Økologisk produktion og borgerne’, og en af rapportens forfattere, Pia Heike Johansen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, fortalte om undersøgelsen.
Fællesskaber
Rapporten peger på, at fødevarefællesskaber er gode til at skabe involvering og hjælper medlemmerne til
at tage ansvar for landbrugsproduktionen. På workshoppen fortalte Jens Niklasson fra Århus Økologiske Fødevarefællesskab om, hvorfor fællesskabets medlemmer engagerer sig.
- Vi har groft sagt tre slags medlemmer: De, der er interesserede i miljø og fødevareproduktion; de, der gerne vil deltage i frivilligt arbejde, og de, der er interesserede i at lave god mad af gode råvarer, fortalte Jens Niklasson.
Århus Økologiske Fødevarefællesskab har et tæt samarbejde med en række lokale fødevareproducenter.
- Vi støtter fair handel. Når vi sælger for 100 kr., går de 95 kr. direkte til landmanden. Det er tilfredsstillende for fællesskabets medlemmer, at deres penge ikke går til nogen, der bare står og pakker råvarerne ind i plastik, sagde Jens Niklasson.
Uvidende forbrugere
Egon Noe, der er lektor ved Institut for Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed under Aarhus Universitet, har i projektet HealthyGrowth blandt andet arbejdet med modeller, der kan fremme samarbejde og partnerskab i værdibaserede fødekæder. På baggrund af erfaringerne fra projektet konkluderede Egon Noe, at en markedsdrevet udvikling af det samfundsnyttige landbrug kræver involvering af borgerne,
Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop satte fokus på nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat på, og diskutere, hvordan disse kan gennemføres. Workshoppens fokusområder blev diskuteret, perspektiveret og nuanceret af kompetencepersoner inden for de respektive felter.
Workshoppen bestod af tre sessioner: Økologisk produktion og borgerne Løsning af sociale opgaver Generationsskifte, jordejeren og jordbrugeren
hvilket er et paradoks, fordi forbrugerne generelt ikke ved ret meget om landbrug og fødevareproduktion.
HealthyGrowth viser, at en bæredygtig vækst i det økologiske marked afhænger af evnen til at kombinere stigende mængder med foranstaltninger, der sikrer, at forbrugernes loyalitet er baseret på tillid til de økologiske værdier og principper. De store mainstream fødevareforsyningskæder kan vanskeligt sikre og fremme de økologiske værdier. De mellemstore fødevareforsyningskæder har derimod succes med at øge mængden af kvalitetsprodukter og til at formidle økologiske værdier fra landmand til forbruger.
eksempel Ø-mærket - fremmer ikke etableringen af en værdirelation mellem landmand og forbruger, sagde Egon Noe og fortsatte:
- I stedet skal alle aktørerne i kæden – også forbrugerne – inddrages aktivt, og man bør gå efter samarbejder med en lang tidshorisont – og selvfølgelig sørge for, at den gensidige afhængighed kan både iagttages og diskuteres.
Et nærhedslandbrug
Et ægtepar - Sissel Hermansen og
Thomas Gellert Larsen - med en erhvervsbaggrund fra økologisk nicheproduktion og direkte salg har etableret sig på øen Egholm i Limfjorden lige uden for Ålborg.
- Vi ønsker at nedbryde kløften mellem landbruget og fødevaresektoren og mellem forbruger og producent, for alt andet lige, må der være en fælles interesse, sagde Thomas Gellert Larsen, da han fortalte om parrets projekt på workshoppen. Egholm Folkefarm præsenteres som et nærhedslandbrug, som tilbyder medejerskab i form af aktier. Alle ejerne inddrages i produktionen og
får dermed adgang til lokal egenproduktion af fødevarer.
- Der er tale om en bæredygtig produktion – økologien er implicit, fortalte Thomas Gellert Larsen og fortsatte:
- Vi vil væk fra lovprisninger af produktionsmetoder og produkter, der fylder mere end produkterne. I stedet ønsker vi at skabe et fælles engagement og kapital til en selvforsynende produktion.
Hvilke handlinger skal der til? Sessionen om økologisk produktion og borgerne sluttede med en opsamling, hvor oplægsholderne sammen med repræsentanter fra Det Samfundsnyttige Landbrugs styregruppe kom med forslag til det videre arbejde med at etablere et samspil mellem forbrugerne og landmanden. Forslagene lød sådan:
- Vi er i en pionerfase – men målet er en bred bevægelse, derfor er det her også et oplysnings- og samarbejdsprojekt for interesserede forbrugere, fordi de generelt ved alt for lidt om landbrugsproduktion.
- I dag er det befolkningen i storbyerne, der involverer sig i samarbejder med primærproducenter via for eksempel fødevarefællesskaber; men det er vigtigt at alle landbrug –også de, der ligger langt fra storbyerne, bliver involveret.
- Økologien er ofte implicit – det er derfor en opgave at fastholde det økologiske projekt, og at der sker en afsmitning fra pionererne ind i mainstreamkæden, for både fødevareforsyningskæderne og kommuner er centrale i den videre udvikling.
- Planloven er i dag en begrænsning for at decentralisere de store landbrug
- Involvering er et nøgleord – hvordan bliver man en involveret, engageret og ansvarlig borger?
Sociale landbrug er vigtige
Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop belyste, hvordan et økosocialt landbrug kan organiseres
SAMFUNDSNYTTE
AF IRENE BRANDT
Kan et økologisk landbrug tilbyde udsatte borgere funktionstilpasset beskæftigelse? Spørgsmålet blev stillet på Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop - og til dels besvaret.
- Hvis du synes, at EU’s landbrugslovgivning er indviklet, så kan jeg oplyse, at beskæftigelsesloven er endnu mere uigennemskuelig, fortalte Uffe Bech, der er jurist og ansat i Senior- og socialforvaltningen i Kolding Kommune.
- Nogle målgrupper og tilbud er enklere at samarbejde med kommunerne om end andre, da der gælder faste regler. Andre kræver individuel
tilrettelæggelse og særlige aftaler om eventuel betaling og øvrige vilkår, sagde Uffe Bech.
Jordbrug er et middel
Morten Kromann Nielsen fra University College Lillebælt arbejder i forskningsprogrammet Mad, Krop og Læring. Han har studeret et socialøkonomisk projekt i USA og konkluderede på denne baggrund, at jordbrug er et middel til at gøre unge stærke, sunde og motiverede.
- Projektet hedder Food What og skaber et sikkert rum, hvor unge kan dyrke, tilberede, spise og distribuere sunde og bæredygtigt dyrkede fødevarer og få viden om forskellige temaer i fødevaresystemet. Projektet hjælper unge med jobtræning og med at udvikle personligt lederskab, selvtillid og engagement, fortalte Morten Kromann Nielsen på workshoppen. I det danske forskningsprogram bliver de amerikanske erfaringer blandt andet brugt til at udvikle en ny tværprofessionel faglighed – for
eksempel jordbrugere med pædagogisk viden eller pædagoger med jordbrugsfaglig viden.
En succeshistorie
Grantoftegaard er en fondsejet økosocial virksomhed med hjemsted i Ballerup Kommune. Gården driver i dag et alsidigt økologisk landbrug på 800 ha samt en café og en gårdbutik med stor publikumssøgning. En meget stor del af de ansatte på Grantoftegaard er udsatte borgere, som er ansat under forskellige beskæftigelsesordninger, hvilket giver Grantoftegaard en indtægt på ca. fem mio. kr. om året – hvilket svarer til ca. en femtedel af gårdens omsætning. På workshoppen fortalte Marianne Stenkjær, der er direktør på Grantof-
skab af Bettina Westergaard, der er pædagog og medejer af Westergaard Planteskole på Fyn. - Vi laver et vigtigt stykke arbejde på de økologiske landbrug, derfor er det også vigtigt, at vi tilbyder os
som arbejdspladser for de udsatte borgere. Jeg får fra kommunen løn som mentor for de ansatte. Denne indtægt skal kompensere for den tid, jeg bruger på det socialpædagogiske arbejde, som jo tages fra den tid, jeg ellers kunne have arbejdet i planteskolen, fortalte Bettina Westergaard.
Hvad skal der til?
Også denne session på workshoppen blev afsluttet med en handlingsorienteret opsamling. Oplægsholderne og repræsentanterne fra styregruppen pegede efterfølgende på, at der er behov for uddannelse af mentorer. På længere sigt så de også muligheder for, at økologiske landbrug kunne samarbejde med skoler, plejehjem og som et arbejds-
på, at der mangler gode eksempler fra deciderede produktionslandbrug samt vigtigheden af, at der er to personer på opgaven: én, der har det landbrugsfaglige ansvar, og én, der har det pædagogiske ansvar.
Alt er tilladt i Landbrugsloven
Med den seneste ændring af landbrugsloven er der ikke nogen, der ikke kan købe dansk landbrugsjord. Det skulle lige være de unge landmænd, som sjældent kan stille med nok kapital til at købe de store ejendomme, som i dag er dominerende i landbruget
SAMFUNDSNYTTE
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Kineserne kan ved at etablere et dansk selskab i princippet opkøbe
al dansk landbrugsjord, for Landbrugsloven er blevet devalueret, så det basker!, Frank Nielsen fra NaturErhvervstyrelsen gik ikke stille med døren, da han kommenterede den seneste ændring af Landbrugsloven på Det Samfundsnyttige Landbrugs workshopsession om Generationsskifte, jordejer og jordbruger.
Ifølge Frank Nielsen gav Vækstpakken Landbrugsloven dødsstødet. Målet var at sikre landbruget en ka-
ændring, der fjernede kravet om, at en landmand indgår i ejerkredsen, fordi dette krav var en barriere for at tiltrække investeringer. Barriererne er væk nu, og der er derfor heller ikke nogen ejerformer, Det Samfundsnyttige Landbrug kan udvikle,
for-
Landbrugs
som ikke enten er lovlige eller kan blive det gennem en dispensation, sagde Frank Nielsen og fortsatte:
- Jeg ved godt, at historien ikke gentager sig, men derfor kan man jo godt lære af den …
Med denne kommentar sigtede
1919, hvor en tredjedel af godsernes jorde – ca. 20.000 ha – blev udstykket til statshusmandsbrug.
- Man kunne godt overveje igen at lade udviklingen gå mod mindre brug, som kan udvikle højkvalitetsprodukter, sagde Frank Nielsen.
Vejen banet for godser Advokat Rune Hyllested fra Storm
læg:
- Juraen er ikke en begrænsning for, hvordan man i dag kan danne selskabseje af landbrug. I Landbrugsloven hedder det ganske vist i §1 stk.4, at formålet med loven er at bevare selvejet; men dette er også det eneste, der er tilbage i Landbrugsloven, som beskytter selvejet. Og for første gang side 1919 er det nu igen muligt at lave godser i Danmark, sagde Rune Hyllested. Han fortsatte:
- Og med et krav om mindst ti pct. i egenkapital og en hektarpris på 150.000 kr. er det blevet meget svært for en ung landmand at etablere sig som selvstændig.
Tilfreds jordlejer
Siebe Gorter, der er medejer af Skyttes Gartneri, er én af de unge landmænd, der ikke har kapital til at købe en ejendom; i stedet er han jordløs medejer af et gartneri på Fyn.
Man kunne godt overveje igen at lade udviklingen gå mod mindre brug, som kan udvikle højkvalitetsprodukter.
FRANK NIELSEN, NATURERHVERVSTYRELSEN
- Jeg er uddannet økologisk frilandsgartner i Holland, og derfra kender jeg til ordninger, hvor frilandsgartnere lejer sig ind i sædskifter på gunstige tidspunkter, og det er denne fremgangsmåde, vi bruger på Skyttes Gartneri, fortalte Siebe Gorter.
Han remsede en række fordele ved at leje jorden op:
- For det første kunne jeg uden en opsparing komme i gang med det samme. Nu opbygger jeg erfaring, og vi lejer os ind i sædskifterne på de ejendomme, vi samarbejder med. Skyttes Gartneri gennemfører sammen med Det Samfundsnyttige Landbrug et projekt, hvor der opbygges et driftsfællesskab, som et driftsfællesskab, hvor specialiserede virksomheder kan leje sig ind. plads til de mindre virksomheder, sagde Siebe Gorter.
Hvilke handlinger skal der til?
Også denne session blev afslut-
tet med en fremadrettet drøftelse. Spørgsmålet for denne session var, hvordan vi får organiseret, at jorden stilles til rådighed for unge landmænd på rentable vilkår. Konklusionen gik ud på, at det er et paradoks, at der ingen begrænsninger er for sammenlægninger af ejedomme, mens Planloven - og i nogle tilfælde Naturfredningsforeningen - kan stå i vejen for opsplitning af ejendomme.
- De offentlige arealer kan bringes i spil som en slags jordrente-brug. Og en jordfond kan opkøbe landbrugsjord med grund- eller drikkevandsinteresser og leje jorden ud til økologisk landbrug. Det vil give de unge lettere adgang til jorden, sagde Kim Qvist fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, da han præsenterede forslagene fra panelet for resten af salen. Panelet fandt også Siebe Gorters hollandske erfaringer interessante. Derudover blev det fremhævet, at der er et stort behov for at skabe interesser hos de unge på landbrugsskolerne for alternativer til det klassiske ejerskab. Panelet fremhævede også vigtigheden af, at der udvikles modeller, som både sikrer, at for-viklingen af landbruget, og samtidig kræver mindre startkapital for unge landmænd.
Stine Hjarnø Jørgensen, der er strategisk økonomirådgiver i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, tilføjede: - De landmænd, der i dag har en gård, som de gerne vil sælge, bør overveje sælgerpantebreve. I hvert fald hvis de synes, de har en pligt til at hjælpe de unge landmænd i gang.
Imellem sessionerne havde deltagerne rig mulighed for at diskutere de
skellige oplæg, der blev præsenteret på Det Samfundsnyttige
workshop.
MARK & STALD
AF
KVÆGBRUGSKONSULENT MADS E. MORTENSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING
FÅ DET BEDSTE UD AF
MÆLKEPRISEN
Arla hæver økotillægget med yderligere 15 øre pr. kg mælk
i år, men da den konventionelle mælkepris er historisk lav på nuværende tidspunkt, er den økologiske mælkepris stadig 10 øre lavere, end den var i september sidste år. Trods en fornuftig mælkepris bør du derfor stadig have fokus på at optimere produktionen og hente de sidste kg uden for store omkostninger. Glem ikke hvad det koster at producere et kg mælk – altså din fremstillingspris.
i sømmene
Gå ejendommen igennem fra ende til anden ved at analysere data fra produktionen. Er der steder, der kan forbedres uden væsentlige investeringer, eller kan ændringen klares ved hjælp af mindre forandringer i det daglige arbejde?
Omkring reproduktion, fodringsmanagement og sundhed i øvrigt kan man ofte optimere og forbedre med økonomisk gevinst til følge ved relativt små ændringer. Stil skarpt på bedriften og produktionen med følgende spørgsmål:
Gå ejendommen igennem fra ende til anden ved at analysere data fra produktionen. Er der steder, der kan forbedres uden væsentlige investeringer, eller kan ændringen klares ved hjælp af mindre forandringer i det daglige arbejde?
- Hvornår observerer vi på dyrene?
- Får køerne foder på det optimale tidspunkt i forhold til deres døgnrytme?
- Skaber vi spildtid for køerne ved malkning eller til og fra marken?
- Betyder den nuværende mælkepris, at der skal ske ændringer i fodringen?
Spørgsmålene kan lede til en erkendelse af et behov for forandring, som kræver handling. Stil skarpt på forandringen ved hjælp af handlingsplaner, der holder alle engagerede og skarpe på opgaven. Og følg op på tiltagene og deres effekt.
Initiativerne skal medvirke til, at du får det maksimale ud af den nuværende mælkepris og forbedrer produktionen og driftsøkonomien.
Naturmælks
beslutning om-
AF KAJ LUND SØRENSEN
jersey-tyrekalve i mælkeproduktionen umiddelbart efter fødslen, fordi kalvene ikke egner sig til opfedning. Men nu har det økologiske mejeri, Naturmælk, meldt ud, at de mælkeproducenter, der leverer
raske jerseytyrekalve, som det ikke er økonomisk rentabelt at beholde.
rask kalv, noget af det værste, man kan få sig selv til, men på grund af økonomi har mange ikke set nogen anden udvej, forklarer Frode Lehmann, bestyrelsesformand hos Naturmælk.
- Det er urimeligt, at sunde og raske dyr skal lade livet, bare fordi de er tyrekalve og ikke kviekalve. Netop derfor satte vi sidste år gang i en systematisk krydsning af kvægracer, så kalvene har større salgsværdi. På denne måde har vi kunnet
sover man ganske simpelt bedre om natten, når man slipper det, siger han.
Det er normalt ikke nogen god forretning at opdrætte jersey-tyrekalve til slagtning, men ved at krydse jersey-racen med andre kvægracer kan man derimod få en hurtigere voksende tyrekalv uden, at det går ud over produktionen af den jerseymælk, koen producerer.
Det er da heller ikke opfedning af jerseytyrekalve, der i nævneværdigt omfang skal løse problemet hos Naturmælks jerseyleverandører.
der er interesseret i at fede jerseytyrekalve op under økologiske forhold, konstaterer Esben Lauridsen, som er bestyrelsesmedlem i Naturmælk.
køn, når der insemineres.
- Langt hen ad vejen kan vi klare det med avl. Vi bruger kønssorteret sæd til alle kvierne og de højtydende køer. Og så bruger vi kødkvægs-sæd til de resterende. Så har vi stort set løst problemet, pointerer Esben Lauridsen.
- Det er lettere at få nogen til at opfede krydsningskalve, som har en noget bedre tilvækst, tilføjer han.
Tilbage hos jersey-mælkeproducenterne bliver der nogle resterende kalve efter kønssorteret sæd, hvor der er 5-10 pct. risiko for at det bliver en tyrekalv.
- Det kan vi godt håndtere i vores sy-
stem rundt omkring, ved selv at opfede det lille antal jerseytyrekalve, forklarer Esben Lauridsen.
- De bliver bare lavet til stude, så de kan gå sammen med kvierne. Så er de nemme at arbejde med, de fylder ikke så meget og har ikke behov for ekstra opmærksomhed, fremhæver han.
Det er et krav til alle Naturmælks leveran-vere har ifølge Esben Lauridsen klappet i hænderne.
- Med de andelshavere, vi har i Naturmælk, så vil jeg sige, at det ikke har været noget problem. Der er ingen, som han.
af reglen. Det bliver et spørgsmål om tillid og troværdighed.
- Vi har vores staldskole, hvor vi i bestyrelsen kommer rundt til alle, oplyser Esben Lauridsen.
Seges oplyser, at kvægbranchen genmed kønssorteret sæd i konventionelle besætninger, hvor de bedste hundyr blikviekalve, så der ikke bliver født så mange tyrekalve.
Det har medført en stigning i brugen af kønssorteret sæd på cirka 50 procent si-gen Viking Genetics.
Fokus på kalvene sænker dødeligheden
I ØkoKalvekampen dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besætninger om at sænke kalvedødeligheden mest i løbet af et år. Allerede efter to måneder tyder noget på, at konkurrence kan føre til bedre resultater
At kappes med andre, kan give bedbag den konkurrence – ØkoKalvekampen – som Seges Økologi har startet mellem fem hold kalvepassere i 29 økologiske besætninger om at sænke kalvedødeligheden mest muligt på deres bedrifter.
Konkurrencen begyndte 1. juni og kører et år frem. Holdene består af 5-6 kalvepassere, og de fem hold har en teamleder fra hhv. Syddansk Økologi, Jysk Økologi, Heden & Fjorden, Vestjysk Landboforening og AgriNord.
Hjælper hinanden
- Et vigtigt element i konkurrencen er, at kalvepasserne på hvert hold hjælper hinanden. Det foregår med elementer fra staldskoleprincippet, hvor man besøger hinanden og hjæl-merne på den bedrift, man aktuelt besøger, forklarer Camilla Kramer, konsulent ved Seges Økologi.
Efter hvert kvartal kåres et hold som kvartalets vinder. Her tæller det med, hvor få kalve teamet har
Nye smitteracer af gulrust
BLADSVAMPE: Der er kommet en ny variant af to smitteracer, hvor den
mere modtagelige, og den anden gør hvedesorten Substance endnu mere modtagelig.
Aarhus Universitet har i markforsøg i 2015 smittet en række vinterhvede- og triticalesorter med de mest udbredte smitteracer af gulrust. Foreløbige resultater tyder på to nye racer: En ny variant af den aggressive triticalerace, som forårsagede kraftige angreb i 2008-2010 samt en ny race, der ikke tidligere er observeret i Danmark, oplyses det på Landbrugsinfo.
Ingen af triticalesorterne havde en effektiv resistens, og kun Oxygen havde under fem pct. dækning.
mistet, men også om der er lavet handlingsplaner i besætningerne, og hvor aktivt teamet har været på Facebook. Og ved konkurrencens afslutning vinder det hold, som har den største samlede reduktion i kalvedødeligheden over hele året.
Mistede kun få kalve i juli
De første resultater for juni og juli er gjort op, og de er gode.
I juli måned præsterede kalvepasserne i ØkoKalvekampen en meget -
hed. Mens der døde i alt 75 kalve i
juli 2014 var antallet i juli 2015 faldet til kun 29. Det svarer i gennemsnit alene til én død kalv per besætning. Tallet dækker også over, at hele 17 af de 29 besætninger i konkurrencen slet ikke mistede nogle kalve i juli måned overhovedet.
Samlet for det to første etaper er det fortsat Vækstjysk Kalv, der har førertrøjen. Det vestjyske hold fører her foran Bomstærke Økokalve Nord.
Det går godt
- Vi er jo endnu ikke igennem hele året, men indtil videre går det jo godt,
siger Camilla Kramer, som vurderer, at det tyder på, at fokus på kalvene kan give resultater.
For at øge dette fokus har Seges Økologi lavet en speciel Facebookside for Økokalvekampen. Her kan man følge, hvordan det går de enkelte teams, hvem der fører konkurrencen og selvfølgelig blive inspireret af kalvefaglige nyheder. På den måde er Facebook-siden også et initiativ for at sprede kalvefaglig viden via en ny kanal. Alle – også interesserede uden for teamene – kan følge den åbne Facebook-side. kls@okologi.dk
Antal døde kalve i ØkoKlavekampen -juli 2015
Bomstærke Ø-kalve Nord
Vækstjysk Kalv
Syddansk Goé Økokalve
Hedekalvene
Jysk Elite Kalv
051015202530
I konkurrencen ØkoKalvekampen, hvor deltagerne på hvert hold hjælper hinanden med elementer fra staldskoleprincippet, dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besætninger om at sænke kalvedødeligheden mest i løbet af et år. Figuren viser data for antal døde kalve i 2015 (rød) sammenlignet med 2014 (blå). Med kun to døde kalve i juli måned vinder Bomstærke Økokalve Nord 2. etape af ØkoKalvekampen.
Økonomi i afgræsning på AMS-bedrifter
ROBOTTER: En ny undersøgelse af økonomien ved afgræsning på AMS-bedrifter fra Frankrig, Holland og Danmark viser, at for bedrifterne i Frankrig og Holland har AMS-bedrifterne en økonomisk fordel ved afgræsning. Den fordel -
sen fra Danmark, hvor der ikke kunne påvises forskel mellem afgræsning og ikke afgræsning ved AMS.
nogen forskel i de økonomiske nøgletal med hensyn til, om bedrifterne afgræssede eller ej. Inden for begge grupper var der stor spredning i fremstillingspriserne for et kg mælk. Der var dog en tendens til, at bedrifter, der afgræsser, generelt har billigere indkøbt foder. Det fremgår af en artikel på Landbrugsinfo.
Gensplejsning kan skabe robuste planter
GMO: En forskergruppe fra Københavns Universitet har udgivet en artikel i tidsskriftet Trend in Plant Science, hvor de skriver, at økologisk landbrug bør anvende nye og mere præcise genteknologier. Det skriver Videnskab.dk. Med større præcision kan de genskabe planternes robusthed, som de har mistet gennem traditionel sted helt tilfældigt. Økologisk Landsforening afviser idéen.
orbrugerne efterspørger ere og ere økologiske kyllinger, og butikkernes kølediske er konstant tomme. Vi søger derfor ere avlere, som fast kan levere til slagteriet.
Friland A/S giver i uge 37 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 37: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 37: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 998,63 kr. (+5,53). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,28 kr. 25-30 kg: 17,68 kr. 30-40 kg: 14,39 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 37: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,00 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 8,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Daglig tilvækst på et kg
Der er gode resultater med at have økologiske tyrekalve af malkerace gående ved ammetanter i mælkefodringsperioden, hvor såvel ko som kalv kun har adgang til græs
Leif Rørbye i Hornsyld begyndte i foråret på et projekt om udvikling af et nyt økologisk kalvekødskoncept. Et system, hvor kalvene opdrættes af ammetanter i mælkefodringsperioden og har adgang til udearealer året rundt.
Dansk Holstein ammetanter, hver med tre tyrekalve.
- Det er mælkeproducenten, der skal sætte tre kalve sammen med én ko. Så kan jeg i princippet lukke dem direkte ud på marken, siger Leif Rørbye.
Det er meget ko-afhængigt, om køerne tager kalvene til sig. Nogle vil gerne, mens andre skal lokkes.
- Det kan være nødvendigt at lokke koen med lidt kraftfoder i en spand, indtil den begynder at lægge mælken ned. Når kalvene bliver større, kan de malke mellem bagbenene, fortæller han.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Der bruges altid udsætterkøer. De
skal være fysisk i orden, men de må gerne have højt celletal, være trepattede eller lignende. De skal helst være et halvt år fra kælvning for ikke at malke for hårdt, når de får adgang til meget græs.
Den østjyske økolog praktiserer holistisk afgræsning. Han startede på sæsonen. Nu er der sat 2,9 ha af til dyrene. Arealet er inddelt i ti folde, hvor der stribeafgræsses, så dyrene går tre til fem dage i hver fold.
Leif Rørbye har ikke haft problemer med at holde dyrene inde i indhegningen.
- Det største problem er at man skal have vand med rundt i alle folde. Jo mere vand, der er med ude i foldene, jo bedre mulighed er der for, at dyrene kun får lov at gå på samme areal én dag, siger kalveproducenten, mens han demonstrerer ’Spring Gate’ – et led, der med en timer kan sættes til at åbne indtil næste fold på et givet tidspunkt en uge frem.
Kalve larmer ved fravænning
Leif Rørbye er indtil videre tilfreds med resultaterne. I projektet er det hensigten at fravænne kalvene ved
fravænnet den 10. august.
- De larmer jo noget i nogle dage, konstaterer Leif Rørbye, som havde valgt at køre kalvene helt væk fra forbi.
omkring fravænning, men har ellers klaret sig på mælk og græs.
Kvægbrugskonsulent i Økologisk
Landsforening, Iben Christensen har beregnet en gennemsnitlig daglig tilvækst på over et kg pr. dag indtil
- Det er godt på rent græs, siger
Leif Rørbye, som ikke tror, at det kan gøres meget bedre.
Pelsen er blank
Der har ikke været nogen sygdom i De sortbrogede kalve ser godt i pelsen, og set bagfra er der gode muskler på tyrekalvene.
Lige nu vejer de 180 kg i gennemsnit. Det er planen, at de skal slagtes som tyre ved ti måneder. Leif Rørbye vil gerne have dem op på 300 kg svarende til 170-190 kg slagtet vægt.
Der er endnu ikke lavet aftale om afsætning.
Det er tanken, at de tre køer slagtes, når de er fedet lidt mere op – eventuelt på samme tid som kalvene.
Leif Rørbye, som også har et andet job, synes, at det er spændende at starte en ny produktion op. Han
har tidligere selv haft køer og er desuden vant til at producere stude. Tilbage i 2008 arbejdede han også med ammetanter. Det ophørte af der kom køer, som var vant til at blive malket i robotter, og de var svære at få til at fungere som ammetanter.
Restprodukt bliver til kvalitetsvare
Hovedparten af de økologiske tyrekalve af stor race videresælges til opfedning hos konventionelle. Formålet med projektet, der ledes af Økologisk Landsforening, er at ophøje de økologiske tyrekalve fra et restprodukt i den økologiske mælkeproduktion til et rentabelt økologisk kvalitetsprodukt.
I projektet udvikles et økologisk kalvekødskoncept, som minimerer produktionsomkostningerne og samtidig optimerer dyrevelfærd og spisekvalitet. Hos to kalveproducenter afprøves en produktion af to hold økologiske græskalve, som er født henholdsvis april og oktober måned. Leif Rørbye starter et nyt hold op i næste måned.
AF KAJ LUND SØRENSEN
Holistisk afgræsning med
Kreaturerne bliver ikke tvunget til at æde i bund, og omkring 30-40 pct. trædes ned og ligger på
marken i efteråret, som dyrene kan afgræsse om vinteren
AFGRÆSNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Leif Rørbye kalder det holistisk afgræsning. Han har lavet ti folde, hvor gange i hver fold.
- Hovedideen med stribeafgræsningen er, at vi lader græsset stå i lang tid, før vi lukker dyrene ind på det lange græs. Der er ikke helt enighed om, hvor længe græsset skal stå. Det afhænger af sæsonen, men jeg vil godt have, at græsset får fred i op til 50 dage, forklarer den innovative kalveproducent. Han vurderer også, at en høj, tæt græsafgrøde konkurrerer bedre mod ukrudt.
Ud fra dyrenes gødning at dømme er fordøjeligheden af græsset helt i orden – ikke for tynd og ikke for tyk.
“Det ikke nødvendigt med så meget kløver.
LEIF RØRBYE
De ni nyligt fravænnede kalve går på en 1. års græsmark, men hvis det går godt, skal marken ligge i mange år.
- Der er ingen grund til at lægge græsmarkerne om, mener Leif Rørbye, som forventer, at produktionen gradvis stiger år efter år.
Holistisk afgræsning står i skarp kontrast til det udbredte storfoldssystem. Princippet er, at kalvene ikke bliver tvunget til at æde i bund, og omkring 30-40 pct. trædes ned og
- Det er et lag, der beskytter jorden og stabiliserer klimaet. Det holder på fugt, og jorden er mere kølig om sommeren og varm om vinteren, så mikroorganismerne har gode forhold, forklarer han.
Gemmer græs på marken til vinter
Leif Rørbye driver sammen med sin bror et I/S med 500 stude, hvor de årligt producerer 250 dyr til slagtning. Broren har 22 ha, men gen-
I holistisk afgræsning vil kalveproducent Leif Rørbye i Hornsyld helst lade græsset stå i lang tid, før dyrene lukkes ind på det lange græs én dag. Afhængig af sæsonen vil han godt have, at græsset får fred i op til 50 dage.
nem ti år har dyrene hovedsageligt afgræsset på Barritskovs arealer i skiftefolde.
Det lille areal ved Hornsyld er lagt ud med en slætblanding 31 iblandet lidt lucerne.
- Vi tilsætter lucerne, fordi vi vil lave ’stockpiling’. Begrebet betyder et foderlager, der står på marken, pointerer han.
Det centrale i ’stockpiling’ er, at man gemmer græs på marken i efteråret, som dyrene kan afgræsse om vinteren.
Amerikanere afgræsser om vinteren
Sidst på sommeren får græsset fred til at gro, og når det så bliver efterår, og det holder op med at gro, står der stadig en masse små folde med græs i forskellige niveauer. Så fortsætter man afgræsningen ind i vinteren, så længe der er noget græs at hente.
Erfarne amerikanske brugere af metoden hævder, at det er lettere at styre afgræsningsmarkerne med folde og fronthegn året rundt end at lave hø om sommeren og fodre dyrene med det om vinteren. Og så er omkostningerne meget lavere. Under kolde forhold skraber dyrene selv snelaget væk om vinteren for at
merne i lige så god tilstand, som de plejer at være.
Leif Rørbye og broren tager dog de 500 stude ind i en stald midt i december.
Det er femte år, de praktiserer holi-
stisk afgræsning, som han er begejstret for.
Gevinsterne er øget produktion i marken, større græsoptagelse og øget sundhed hos dyrene, vurderer Leif Rørbye.
- Vi har lavet mange fejl. Det er et spørgsmål om at lære det og køre det ind. Hos vore dyr faldt tilvæksten det første år, men efter at vi har fået det lært, er tilvæksten igen steget, forklarer studeproducenten, som har vedvarende græsmarker.
Løser mælkeproducenters problemer
Manden bag ’stockpiling’ hedder Allan Savery. Hans rådgivere fra Savory Institute i Colorado i USA har gennem tre år undervist Leif Rørbye deltaget i internationale konferencer om ’stockpiling’.
Hvis de store mælkeproducenter ikke behøver at lægge afgræsningsmarkerne omkring staldene om, vil det ifølge Leif Rørbye løse mange af deres problemer.
- De kan køre gødningen fra stal-
den ud på slætmarkerne, der ligger lidt længere væk fra gården, påpeger han.
Leif Rørbye mener ikke, at det er nødvendigt med så meget kløver i afgræsningsmarker – måske kun 15 pct. af planterne i marken.
- Når planterne i marken udvikler større og dybere rodnet, er det ikke nødvendigt med så meget kløver, siger han.
Med timeren i ’Spring Gate’ kan et et led sættes til at åbne indtil næste fold på et givet tidspunkt en uge frem.
Planterødder spiser fedtstoffer
RØDDER: Planter Til forskernes overraskelse viser nye resultater, at planter kan optage fedtstoffer fra jorden via rødderne. Forskningen, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, er ledet af Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Sorten afgørende for planters rodvækst
RODVÆKST: I økologisk dyrkning er kravene til planternes rodsystemer store. Tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden er ofte begrænsende, og alligevel skal planterne være i stand til at optage næringsstoffer, så de kan sikre en god vækst. Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat og løg. Den viden kan økologiske planteavlere med fordel udnytte, skriver ICROFS på hjemmesiden.
Sen lupinhøst
HØST: Høsten af lupiner kan trække ud. De uforgrenede sorter skulle ifølge Kjeld Forsom, Jysk Økologi, være klar sidst i august til først i september. De forgrenede sorter høster man, når frøene på hovedstænglen er modne. De er ikke særligt spildsomme. Selve stænglen giver normalt ikke problemer ved høst, selv om den skulle være lidt grøn endnu. Som ved hestebønner og ærter kan frøene knække, hvis de tærskes med et vandindhold under 16 pct.
Skårlægning i økologisk korn
GLRMT VÆRKTØJ: Skårlægning af korn er et glemt værktøj, som i nogle situationer har store fordele, og derfor vil Jysk Økologi gerne udbrede kendskabet til det, fortæller økologikonsulent Kjeld Forsom på hjemmesiden. - Som økolog kan man jævnligt have problemer med rigelige mængder ukrudt eller udlæg, der gror op gennem kornet frem mod høst. Det kan give en besværlig og tidskrævende høst og et højere vandindhold og smudsindhold i det høstede korn.
- Her kan skårlægning før høst være et håndtag, man kan trække i. Blot et halvt døgn på skår i godt vejr kan gøre en kæmpe forskel, fordi saftspændingen er gået af ukrudtet eller rødkløveren. Det slider mindre på både mejetærskeren og humøret. Der skårlægges, når duggen er væk, og der kan tærskes fra skåret til langt ud på aftenen, fordi duggen nu kun befaler han.
Dyrlæge Lena RangstrupChristensen er i gang med en systematisk obduktion af de 125 grise, som Flemming Madsen i Sørvad har taget op af fryseren dagen før. Arbejdet tager normalt en dag. Målet er at kortlægge årsager til pattegrisedødelighed i den økologske svineproduktion.
Projekt vil fravænne en gris mere
Forsker håber at fravænne en gris mere pr. kuld ved at nedbringe pattegrisedødeligheden
FRILANDSGRISE
Pattegrisedødeligheden i økologiske besætninger er gennemsnitlig noget højere end i konventionelle besætninger, men med stor variation mellem besætninger.
Det fortæller dyrlæge og ph.d-studerende Lena Rangstrup-Christensen, Aarhus Universitet. Formålet med ph.d-projektet, er at bestemme risikofaktorer for pattegrisedødelighed i økologiske besætninger.
Ud af 1.001 økologiske smågrise, som hun obducerede i sommeren 2014, var mellem 25-52 pct. lagt ihjel, 13-33 pct. var dødfødte, mens 2-10 pct. var døde af sult.
Obducerer 3.500
I perioden fra juni 2014 til juni 2015 foretager hun i alt 3.500 obduktioner af smågrise fra 6.000 faringer hos ni større økologiske producenter.
om der er mange dødfødte, om det er de små eller de store, der dør, og hvad er dødsårsagen i forskellige aldre, forklarer Lena Rangstrup-Christensen. Hun er ude på alle bedrifter
Hvad dør grisene af - Det overordnede mål i projektet, VI-
Piglets, er at nedbringe pattegrisedødeligheden og dermed fravænne en gris mere pr. kuld. Det er ret ambitiøst, tilføjer hun.
Dyrlægen skal fastlægge, hvad der påvirker pattegrisedødeligheden – soens helbred, årstid og management.
Hvornår i diegivningsperioden dør pattegrisene? Hvad dør grisene af i forskellige aldre?
Hvad er de hyppigste dødsårsager? Er der større risiko for at dø, hvis der er mange dødfødte ved fødslen? Er det de små eller de store, der dør?
Samler 125 grise
Fire gange i løbet af året indsamler svineproducenten døde pattegrise til obduktion, der foregår på bedriften, hvor medarbejderne kigger forbi, og der udveksles iagttagelser.
En tidlig formiddag gør dyrlægen klar til obduktionsarbejdet hos Flemming Madsen ved Sørvad i Vestjylland. Han har 400 søer af racerne LY, LYL eller YLY. Der er faring hver 3. uge, og han samler døde grise ind fra 25 søer sommer, efterår, vinter og forår.
Når der er samlet og nedfrosset 100–125 pattegrise, tøs de op, og Lena Rangstrup-Christensen foretager en grundig obduktion af hver enkelt gris, der er fra nyfødt til fravænningsalderen på syv uger.
Flemming Madsen har taget lidt over 125 grise op af fryseren dagen før. De ligger på række i plasticposer med påskrevne informationer. Dyrlægen har lavet en opstilling med knive, skærebræt, vægt, pc og diverse glas ved en stor bordplade. Arbejdet tager normalt en dag.
Som det første registrerer hun dato og soens nummer. Dernæst måles længden af grisene og de vejes, så hun kan beregne grisenes BMI. Der gøres notater om ernæringstilstand og evt. afmagring. Hun registrerer, om grisen er dødfødt, selvdød eller
Dør under faringen
Hovedparten af de dødfødte er dør under faringen. Den gennemsnitlige kuldstørrelse i sommeren 2014 varierede fra 14,7 til 17,6 grise.
- Når soen får mange grise, kan faringen gå i stå, simpelthen fordi soen skal føde så mange. Det tager lang tid, og det er hårdt arbejde. Så kan der ske det, at en stor gris dør af iltmangel inden den kommer ud.
- I en stald ville man let kunne yde fødselshjælp. Det er svært i en hytte, siger dyrlægen.
- Sådan ser lunger ud, der aldrig har trukket vejret, forklarer Lena Rangstrup-Christensen.
Hvis hun er i tvivl, bruger hun et glas med vand. Hvis grisen har trukket vejret, vil et lille stykke af lungen
Andre kendetegn på dødfødte er, at den ikke har gået på sine klove, har fosterhinde på sig, og at navle-
Store bliver også klemt tydeligt på hovedet.
ste tilsyn. Årsagen kan være, at den har været meget lille, vurderer dyrlægen.
Hun tjekker, hvad der er i maven. Nogle har ikke nået at få noget mælk.
Lena Rangstrup-Christensen tjekker også, om grisen har været klemt.
- Den her er klassisk klemt. Ribbene er gået fra ved rygraden, siger hun og peger med kniven.
der for, at nogen bliver lagt ihjel. Det er ikke nødvendigvis de små, der bliver klemt. Der er også en del store, som bliver klemt, fortæller hun.
Enkelte grise har blødninger i bughulen som følge af kastrationsskade.
Vil reducere dødeligheden til 20 procent
De ni økologiske svineproducenter, der er med i VIPiglet, udfører også selv en del registreringsarbejde, hvor medarbejderne i faremarken registrerer de levende pattegrise
på følgende tidspunkter: Umiddelbart efter faring, ved kastration, ved vaccination og ved fravænning. Ved indsættelse i faremarken registreres desuden søernes læg nr., huld, sundhed og antal funktionsdygtige patter hos gylte.
VIPiglet skal føre til mere robuste og tungere økologiske pattegrise. Forskningsprojektet vil gerne være med til at bane vej for en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til 20 pct. af totalfødte grise, øge fravænningsvægten med et kg per gris og give en ekstra fravænnet gris pr. kuld.
Partnerne er Aarhus Universitet, Udviklingscentret for Husdyr på Friland, Norsvin, Seges og landmænd.nem Organic RDD2, som koordineres af ICROFS samt Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Forbedrer sandjorden
Brug komposteret
haveaffald, knuste grene,
efterafgrøder og halm-
og frugtbar jord
Kurt Kjelde i Vamdrup udnytter alle muligheder for at øge jordens frugtbarhed og optimere planternes rodudvikling. Rundt omkring på hans marker ligger der dynger med forskelligt materiale.
Et sted er det materiale, der er høstet af på randzonerne. Den sydøstjyske økolog har i alt 2,5 ha randzoneareal, som normalt slås af to gange i sæsonen med en ældre grønthøster. En anden bunke består af hestemøg blandet med græs fra fodboldbaner i Kolding. Kurt Kjelde har i år modtaget 500-600 ton komposteret haveaffald fra kommunen. I år har han også skaffet 100 ton tang.
Vender dyngen
Men det, der fylder mest, er en lang dynge med afklippede grene fra beskæring af levende hegn. Bunken med knuste grene har ligget et år, og der har været en kraftig omsætning. Varme et stykke inde i dyngen indikerer, at der stadig er gang i komposteringen.
Kurt Kjelde plejer at vende alle dynger med en rendegraver.
- Det er godt at få de kraftige grene omsat, ellers giver de problemer, når de året efter nedpløjning bliver pløjet op igen.
En mark med en kløvergræsefterafgrøde skal også slås af med en grønthøster og blandes i nogle af dyngerne for at øge omsætningen.
- Det er vigtigt at genbruge alt det plantemasse, der er tilgængeligt, understreger han.
Den økologiske planteavler er godt klar over, at det kan koste noget kvælstof, når han vender dyngerne med sin rendegraver for at sætte gang i omsætningen, men han vurderer, at kvælstofmangel ikke er et problem hos ham.
- Det vigtigste er at indbygge kulstof i jorden. Jeg skaffer først og fremmest næringsstoffer til jorden og ikke til planterne, forklarer han.
Han håber på, at det med tiden resulterer i en mere frugtbar jord.
Holder marken dækket
- Det hele har måske ikke stor herog-nu effekt, men jeg regner med, at
det har en god effekt på jorden på længere sigt, fortæller han.
Det handler ifølge Kurt Kjelde om aldrig at tabe næringsstoffer. For at undgå, at det sker, er der efterafgrøder i alle marker hvert år.
- Jeg holder markerne dækket med efterafgrøder i det omfang, det overhovedet er muligt, siger han i en mark, hvor han har udlagt efterafgrøder i rug i foråret.
Der er sået 0,5 kg hvidkløver, 0,5 kg rødkløver og 2 kg alm. rajgræs pr. ha med en luftassisteret Amazonegødningsspreder tidlig i foråret. Det er spiret godt frem på den mørke og lidt fugtige jord.
Han bruger forskellige efterafgrøder, men ofte er det en blanding af hvidkløver, rødkløver og græs. I vårsæd sås det tidligt ud med gødningssprederen inden blindstrigling, og det lykkes næsten altid.
Kører med lette vogne
For at undgå at lave strukturskader, spreder Kurt Kjelde dybstrøelse og kompost med mindre maskiner, og han vil ikke have de tunge gyllevogne ind på sin jord.
Det er én af grundene til, at han de sidste tre år har droslet ned med gylle og i år slet ikke brugt noget.
- Vi skal jo udfase konventionel gylle på et tidspunkt alligevel, pointerer han.
Kurt Kjelde kører altid med lavt dæktryk i bagdækkene – 1,5-1,6 bar.
Komposten spredes med en seks til otte kubikmeter stor vogn.
- Jeg har ikke tålmodighed til at vente, til jorden kan bære de tunge vogne i foråret, hvor kornet er ti cm høj. Derfor har jeg valgt at køre med små vogne, siger han.
I år har Kurt Kjelde importeret 190 tons økologisk kvæg-dybstrøelse til sine 50 ha. Fra næste år samarbejder han med en nyomlagt mælkeproducent, hvor han producerer helsæd og får noget økologisk kvæggylle retur.
Planteavleren bruger langtfra de tilladte 140 kg N pr. ha i gennemsnit.
- I gennemsnit af de sidste fem år er jeg nede på at tilføre 50 kg N pr. ha, oplyser han.
Som eksempel har årets Ølandshvede sammenlagt fået stillet i alt er 80 kg N pr. ha til rådighed.
- Der var et pænt lag kløver, da jeg pløjede det ned. Jeg vurderer, at der var omkring 40 kg N i efterafgrøden, siger han.
Dertil kommer økologisk dybstrøelse, 15 ton tang pr. ha og 15 ton komposteret haveaffald. I alt er der tilført cirka 40 kg N pr. ha, hvis det hele regnes med.
Kurt Kjelde har kørt med meget ær-
Kjelde i Vamdrup udnytter alle muligheder for at øge jordens frugtbarhed og optimere planternes rodudvikling. Et af de mange dynger, der ligger rundt omkring på markerne, er afklippede grene fra beskæring af levende hegn. Selv om den lange bunke med knuste grene har ligget et år, indikerer varme et stykke inde i dyngen, at der stadig er gang i komposteringen. Nederst ses han i en kløvergræsefterafgrøde som, når den bliver lidt højere, skal slås af med en grønthøster og blandes i nogle af kompostdyngerne for at øge omsætningen.
tebyg, havre, rug og frøgræs, men da græsfrø ikke længere er så let at komme af med, er der kommet hestebønner i stedet.
I år har der været Ølandshvede, rug og havre, vårtriticale og heste-
bønner i markplanen.
Sidst i august står hestebønnerne med mange bælge. Kurt Kjelde vurderer, at de er klar til at blive høstet omkring 10. september. I gødningsplanen forventer han næste år en eftervirkning fra hestebønnerne på 40-50 kg N. Kurt Kjelde oplever, at hans indsats gør den grovsandede jord mere ensartet, og de trælse pletter bliver bedre.
Kurt
AF KAJ LUND SØRENSEN
Effekten af regntag over æbler er ifølge seniorforsker Marianne Bertelsen virkelig overbevisende. Samlet set over tre år har de r ikke været noget udbyttetab i æbler under regntag.
Tag erstatter sprøjtning
Selv om regntag reducerer lyset, er fotosyntesen upåvirket, og effekten i form af mindre skurv tre år i træk betegnes som ’formidabel’
SKURV
På forsøgsstationen i Årslev er nogle af frugterne overdækket med tag for at beskytte mod regn og dermed undgå forekomst af skurv og andre rådsygdomme.
Forekomst af æbleskurv i meget modtagelige sorter ved dyrkning under regntag uden sprøjtning sammenlignes med alm. usprøjtet og sprøjtet øko-dyrkning.
I sorten Santana dyrket under tag
skurv.
udbyttetab eller negativ effekt på
sker Marianne Bertelsen.
får vi næsten ingen skurv selv i meget modtagelige sorter som Rød Elstar og Rubens. Der er kun to til tre
Resultaterne er formidable Hun betegner resultaterne i usprøjtede æbler under tag i 2012-2014 ’formidable’.
- Effekten er virkelig overbevisende. Vi ligger på under tre pct. rådne frugter under lagring. Det er markant
Også forekomsten er frugter med skrub er meget mindre under tag.
af tagene.
Noget er skiftet to gange undervejs.
Luften skiftes ud
Ifølge forskerkollegaen Katrine Heinsvig Kjær er der så stor udskift-
reduktionen i lys er størst på solrige dage. På trods af mindre lys er på solrige dage sammenlignet med forskelle på skyede dage.
Skurv er den store synder
Man kan ikke dyrke
økologisk frugt kommercielt uden at sprøjte, siger forsker
Ferromonforvirring virker
En ferromonsky forhinhunnerne, og så undgås angreb af æbleviklere
tode til at bekæmpe æbleviklere og -
– også økologer – som bruger det. -
kommer der intet angreb. - Det virker. Der er ikke fanget nogen af de røde knopviklere eller de ’snorene’ med ferromonforvirring.
- Regntaget beskytter mod de diville nedregulere fotosystemernes
Tag giver bedste dækningsbidrag
til konsum samt alle omkostninger inklusive opsætning af nyt tag efter under tag et dækningsbidrag på
år.
Til sammenligning giver sprøjtede øko-æbler et gennemsnitlig årligt
ikke er med i blandingen. som der stadig ikke er ferromonmidder virker mod den. kls@okologi.dk
Det koster ifølge Hanne Lindhard fra GartneriRådgivningen 400 pr. ha at opsætte de røde ’snore’ med ferromonforvirring.
Man kan ikke dyrke økologisk frugt kommercielt uden at sprøjte. Så klart lyder budskabet fra seniorforskerpå universitetets afdeling i Årslev sidst i august. Hun viser rundt i økoforsøg i æbler etableret i 2009. Formålet er at
Det testes på forskellige sorter økonomisk mest optimale. Der var siden er resistensen blevet nedbrudt.
man sprøjter med de tilladte mid-
I økologisk æbleavl er det tilladt at bruge svovl til bekæmpelse af skurvogså brugt kaliumbicarbonat (et bagepulver).
Resistens er nedbrudtliumbicarbonat forsøges bragt ud er våde. Antallet af sprøjtninger i
årligt. Hvorvidt det kan forebygge sorterne.
De foreløbige resultater fra 20112014 viser generelt gode merudbytter for sprøjtning. En sort som Ru-
i de sprøjtede parceller. Hvor det samlede udbytte i usprøj-
Der er ingen af de skurvresistente
som er den store synder i usprøjtede æbler. Den senere frasortering på lageret på grund af skurv svinger fra 1
kls@okologi.dk
Råd bekæmpes med varmt vand
Økologisk metode, hvor frugt behandles i varmt vand for at forebygge råd i lageret, kan også anvendes i i konventionel produktion
VARMECHOK
Skånsom varmtvandsbehandling nedsætter forekomsten af lagerråd i æbler og pærer.
Skånsomheden afgøres af temperatur og tid. Det er en balance mellem temperatur og tid. Ikke-skånsom varmtvandsbehandling skader frugterne og øger forekomsten af penicillium expansum, forklarer seniorforsker Merete Edelenbos.
Frugtkvaliteten påvirkes ikke Varmtvandsbehandling giver ifølge Merete Edelenbos frugten et chok, så den selv danner stoffer, der virker
som forsvarsmekanismer, som bekæmper rådsygdomme.
- Vi har endnu ikke fundet den optimale behandling. Vi skal så tæt på kanten som muligt uden at lave fysiologiske skader på frugten, forklarer hun.
50 grader i tre minutter er bedst 54 grader i 30 sekunder er godt, men der er bedst effekt ved 50 grader i tre minutter, lyder den foreløbige konklusion.
Der er forskel, på hvordan sorterne skal behandles.
Årslev forsøgsstation har kørt forsøg i æbler og pærer i tre år. Sidste år var der meget positive resultater i Clara Friis pærer. Det vurderes, at metoden i konventionel produktion kan erstatte de sene sprøjtninger, så frugterne ikke rådner på lageret.
varmtvandsbehandling med en lille model, hvor æbler dyppes ned i kar med 50 grader varm vand i et minut. - Jeg dypper så kort tid, at det kun
kan godt lave skader, hvis varmen trænger for langt ind, fortæller han og demonstrerer med infrarød ka-
God effekt af sprinkler-sprøjtning
Skal frugt sprøjtes med tågesprøjte eller med sprinkler?
Under plantagevandringen i Årslev gennemgår Marianne Bertelsen et forsøg, hvor de to metoder afprøves og sammenlignes.
effekt med sprinkler-sprøjtning, forklarer hun.
Metoden kan ifølge seniorforskeren være interessant, hvor der mange gange hurtigt skal køres med traktoren i hele plantagen med svovl.
- Det er noget nemmere med
svovlopløsning i sprinkleren, men vi ved endnu ikke hvor godt og hvor længe, det holder, siger hun.
Det er først i år, hvor træerne er ved at være oppe i fuld højde, at det rigtigt kan gøres op.
- I nogle lande er sprinkler-sprøjtning forbudt. Andre steder er det
Biogas kan øge bæredygtigheden
i økologisk landbrug
Et nyt koncept for produktion af biogas gør det muligt på én gang at producere økologisk proteinfoder, CO2-neutral energi og økologisk gødning. Det kan forbedre både økonomien i biogasproduktion og øge bæredygtigheden i økologisk landbrug
Mange økologiske landmænd vil gerne producere biogas på deres gård, og der er mange gode grunde til at omsætte økologisk husdyrgødning og planterester i et biogasanlæg. Omsætning af husdyrgødning og anden biomasse i et biogasanlæg giver ikke kun energi i form af el, varme eller brændstof, men forbedrer samtidig gødningsværdien af husdyrgødningen. Grunden til dette er, at næringsstoffer bliver
mere tilgængelige gennem biogasprocessen, hvor naturligt forekommende mikroorganismer nedbryder komplekse forbindelser til mere simple stoffer, som lettere kan optages af planterne. En velkommen sideeffekt er, at både udledning af metan og lattergas reduceres, og lugtgener bliver mindre.
Udfordringer i biogas
Men der er særlige udfordringer for økologiske landmænd, der vil investere i et biogasanlæg. På nuværende tidspunkt er den økonomiske gevinst meget begrænset, hvis biogasproduktionen er baseret udelukkende på husdyrgødning, fordi: husdyrgødning indeholder meget vand, og det organiske stof i gød-
Det er et problem, som økologiske landmænd ikke er alene med.
Konventionelle fællesbiogasanlæg har mulighed for at tilføre industrielt organisk affald, som giver et højt
biogasudbytte - f.eks. fedtslam. På den måde bliver anlæggene økonomisk rentable. Denne form for berigelse af biogasanlægget med ikkeøkologisk biomasse er ikke mulig for økologiske landmænd. Økologisk biomasse med et højt biogasudbytte er i øjeblikket en mangelvare, og det er en af stopklodserne for udbygning af økologisk biogasproduktion.
Biogassen bliver en central faktor
Gennem de seneste år har vi på Sektion for Bæredygtig Bioteknologi ved Aalborg Universitet Campus København forsket intensivt i at øge biogasudbyttet fra husdyrgødbiomasser, som kan tilsættes for at øge biogasproduktionen i de økologiske biogasanlæg.
Sidste år startede Aalborg Universitet København i samarbejde med otte partnere fra forskning og indu-
Græs væbnes med grønt våben mod insekter
BIOLOGISK: Udvikling af de første kommercielle græsplanter med naturlig beskyttelse af rødderne mod insektangreb kan føre til reduceret brug af pesticider og styrkelse af den danske græsfrøproduktion, skriver DCA på hjemmesiden. I et nyt projekt samarbejder forskere fra Aarhus Universitet med DLF-Trifolium om at udvikle de første sorter af plæne- og fodergræsplanter, der er naturligt beskyttet mod angreb af rodgnavende skadedyr som stankelbenslarver og gåsebillelarver. Det våben, som de tager i brug, er naturligt forekommende endofytiske svampe. Disse svampe lever i symbiose med græs og bor inde i planterne, hvor de producerer en række stoffer uden at skade værtsplanten.
mera, at varmen ikke er trængt ret langt ind. Varmekameraet viser, at æblet er varmt ude i kanten og inde i midten er der stuetemperatur.
standard. Metoden er tilladt i Østrig, hvor det er relevant på stejle skråninger, oplyser den fynske forsker.
Tyskland vil forbyde GMO
GEN-FORBUD: Tyskland vil ligesom Skotland indføre et forbud majs og andre afgrøder. Den tyske landbrugsminister Christian Smith har startet et initiativ, som helt skal stoppe dyrkningen af andre afgrøder i Tyskland. Ifølge Organic Today har den tyske landbrugsminister for nylig orienteret de tyske delstater om sin hensigt og beder dem om deres kommentarer inden 11. september.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Hinrich Uellendahl, lektor ved Aalborg Universitet
vikles et nyt koncept for produktion af et økologisk proteinfoderprodukt til erstatning af foderprodukter baseret på soja, som økologiske landmænd i øjeblikket importerer fra udlandet.
grøder som f.eks. kløver og kløvergræs omdannes i et lukket kredsløb til proteinrigt foder samtidig med, der produceres biogas. Oven i købet kommer der økologisk gødning med en høj gødningsværdi ud af det afgassede materiale.
I projektet undersøger vi biogasproduktionen fra græsarter i særlige anlæg med begrænset brug af husdyrgødning, så konceptet også kan anvendes i de regioner, hvor husdyrgødning ikke er tilgængelig. Dette nye koncept muliggør på én gang lokal produktion af økologisk proteinfoder, produktion af økologisk gødning og af CO2-neutral energi, og alt i alt vil det forhåbentligt vise sig at være et både bæredygtigt og økonomisk rentabelt koncept.
MAD & MARKED
AF JUDITH KYST DIREKTØR FOR MADKULTUREN
STYRK UNGES MADOPLEVELSE
Studiestart betyder for mange unge nye livsvilkår og en forandret madkultur væk fra mors og fars faste måltidsforsyning. Unges madkompetencer kan forberedes i et frirum
Roskilde,” skriver Maja i gæ-stebogen efter endt session i Madkulturens aktive
folkekøkken FoodJam på Roskilde Festival.
Her tilbereder unge gæster med vennerne selv måltidet ud fra en bugnende buffet med friske økologiske grøntager og
Unges madkompetencer kan forberedes i et frirum med vennerne og uden
SuperBrugsen og hjulpet på vej bag gryderne af kulinariske vejledere. Vi ved ellers, at unges repertoire af retter er meget begrænset, og et snævert repertoire betyder desværre også et skal tilberedes.
Måltidseksperimentarium
Et rekordhøjt antal på 4.200 gæster valgte i år at lægge vejen forbi FoodJam under festivalen, og meget tyder på, at køkken-formen, hvor de kulinariske vejledere inspirerer og vejleder i sammensætningen af måltider, råvarer, smag, kvalitet og tilberedningsmetoder, i vid udstrækning lykkes med at få gæsterne til at eksperimentere med at lave nye retter.
En ny survey om deltagernes oplevelse fortæller os, at 83 % af de gæster, der i forvejen ikke er madinteresserede har lavet en ret, som de ikke har lavet før. 50 % har brugt nye råvarer, og 61 % af dem mener, at det er meget sandsynligt, at de kom-mer til at anvende de nye råvarer igen. Fælleskabet om måltidet med vennerne er heller ikke en ubetydelig faktor. 83 % af gæ-sterne angiver, at FoodJam i høj grad eller i nogen grad har givet dem lyst til at lave mere mad sammen med deres venner. Netop her ligger kimen til forståelsen af, hvad der driver de unges lyst til at give sig i kast med madlavningen, og det bør være et vigtigt parameter i arbejdet med at løfte unges mad og måltidskultur.
Økologien æder nye andele
Salget af økologisk frugt og grønt er steget med hele 35 procent i 2015, og der er dermed tale om en femdobling af salget på ti år
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ifølge tilbagemeldinger fra dagligvarekæderne er danskerne så vilde med økologiske æbler, bananer, gulerødder og kål, at salget af Ø-mærket frugt og grønt alene i år er vokset med 35 procent.
Det er markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, som har taget temperaturen på det økologiske detailsalg, og markedschef Henrik Hindborg glæder sig over udviklingen.
- Aldrig nogensinde har der været så
ter og grøntsager i butikkerne. Det gør det meget sjovere og mere interessant at være økologisk forbruger. Og det har danskerne kvitteret for ved at købe endnu mere økologi, siger han i en pressemeddelelse.
På baggrund af salget siden nytår, vurderer han, at det samlede salg af økologiske varer vil vokse med ca. 10 procent i år.
Flere prisfald i sigte
ling, men en del kan uden tvivl tilskrives
Detailsalg af frugt og grønt 2005-2015
Kilde: Økologisk Landsforening, som har lavet et estimat for 2015 på basis af tilbagemeldinger fra detailkæderne.
hele dagligvarebranchens forøgede fokus på økologien, som fulgte i kølvandet på Coops madmanifest og beslutningen om at sænke priserne på økologi.
Men udviklingen stopper ikke her, og ifølge Coops topchef, Peter Høgsted, kan forbrugerne forvente endnu billigere økologi i fremtiden.
Kombineret med 25-året for Ø-mærket har det meste af dagligvarebranchen i end-
økologi i 2015. Senest i forbindelse med det økologiske høstmarked valgte Føtexkæden at sænke prisen på alt økologi med 25 procent, og Peter Høgsted er ikke i tvivl om, at lavere priser er noget af den medicin, som også skal generere de kommende års forventede vækst i økologisalget.
- Væksten bliver dels afhængig af kommende nedjusteringer af priserne, dels af bedre harmoni mellem udbud og efterspørgsel, lød hans vurdering, da han
i sidste uge var på rundtur for at se nye tiltag i udvalgte Dagli’Brugser.
Dagli’Brugs satser grønt
Peter Høgsted mindede samtidig om, at man ikke revolutionerer verden på én dag, og at dagligvarehandlen nu har arbejdet med at promovere økologi i 20 år. Alligevel udgør salget kun ca. otte procent.
- Vi skal passe på med, at økologien ikke ender som en modedille. Det er vigtigt at få forbrugerne med, så det handler fortsat om at sætte den gode mad på dagsordenen og formidle de værdier, der ligger bag økologien.
Det gør Dagli’Brugsen i Sejs-Svejbæk, som ligger langs Silkeborgsøerne, hvor mange af områdets mere velstillede borgere har slået sig ned, så det er ikke uden grund, at uddeler Hans Christian Markussen betegner området som ’Mini Rungsted’.
Dagli’Brugsen går foran
- Alt det frugt og grønt, som jeg kan få i økologiske udgaver, vil jeg helst kun have som økologiske, forklarede han, da han i sidste uge havde besøg af Coops øverste chef Peter Høgsted og kædedirektør Jesper Andersen.
De var begge imponerede over at se en Dagli’Brugs med et halvt hundrede forskellige Ø-mærkede produkter i frugtog grøntafdelingen, og ifølge Hans C. Markussen har kunderne taget godt imod økologiens massive indtog. - Jeg introducerer økologien for at holde på kunderne. Ellers handler de i Kvickly i Silkeborg eller Ry, som har masser af økologi, siger, siger Hans Markussen.
Coops topchef Peter Høgsted t.v. og brugsuddeler Hans Christian Markussen Dagli’Brugsen i Sejs-Svejbæk har på hver deres måde bidraget til rekordvæksten i salget af økologisk frugt og grønt, som på landsplan er femdoblet i løbet af de seneste ti år.
Tangkrog fyldt med økologi
Food Festival 2015 trak ikke kun de private forbrugere til Aarhus
FESTIVAL
Hovedparten af de 35.000 gæster, som i weekenden trodsede regn og blæst og deltog i årets Food Festival på Tankrogen i Aarhus, var private forbrugere, men også indkøbere fra foodservicebranchen benyttede lejligheden til at gå på jagt efter nye økologiske produkter.
En af dem var Mogens Jensen fra Grøn Fokus, og han havde ikke opholdt sig ret længe på pladsen, før han blev tiltrukket af de mange økologiske producenter i ’Planteriget’.
Her præsenterede Birgitte Busk sine nyudviklede hybenprodukter i form af marmelade, syltede hyben og hybensirup, og hvis hun kan levere i større spande, tror Mogens Jensen, at han har potentielle kunder blandt
Maddysten Cooking Kids skal lærer skoleeleverne om det gode madhåndværk, og drengene fra 5. B på Rundhøjskolen gik til opgaven med stor iver.
kantinerne i kundekartoteket hjemme i Slagelse.
- Der er ikke ret mange, som arbejder med økologiske hyben, og det er helt sikkert nogle interessante produkter, sagde Mogens Jensen, inden han traskede ud i festivalen med en pose fyldt med hyben-produkter.
Busk tog tilfreds hjem
For Birgitte Busk bød Festivalen på nogle meget travle dage, men søndag aften kunne hun glæde sig over, at der ikke var så meget at slæbe på, da hun satte kursen hjemover.
Mogens Jensen fra Grøn Fokus var hurtig til at spotte de nye hybenprodukter fra Busk Økologi.
- Jeg har ramt noget, som folk kan bruge mange steder i deres madlavning, og jeg tog hjem med nogle rigtig gode kontakter, siger Birgitte Busk, som allerede nu overvejer, om der -
get lidt uden for Brønderslev.
Ny rekordvækst på det svenske marked
Salget af økologiske og Krav-mærkede varer voksede med 50 procent i første halvår af 2015
VÆKST: De svenske forbrugere har i første halvår af indeværende år købt 50 procent mere økologi end i sidste halvår af 2014. Dermed slår væksten i økologisalget klart rekordåret 2014. Dermed når økologiens andel af det samlede salg op på ca. 7,5 pct.
Den positive udvikling fremgår af halvårsrapporten fra det uafhængige konsulentbureau Ekoweb, som gen-
seret det svenske økologimarked.
I rapporten konkluderer Ekoweb, at salgsboomet hænger nøje sammen med de svenske forbrugeres øgede fokus på sund mad, som ikke bliver udsat for sprøjtegifte.
Cecilia Ryegård fra Ekoweb tilskriver dog også dagligvarekæderne en pæn portion af æren, idet de har nye produkter.
til økologiske varer og skrue op for kampagneaktiviteterne har de samti-
dig bidraget til at gøre de økologiske fødevarer mere synlige i butikkerne.
Nyt rekordår i sigte Ecoweb havde ’kun’ forventet en vækst på 20 procent i 2015, og salgstallene viser, at alle salgskanaler bidrager til den overraskende store fremgang.
Som i 2014, hvor det svenske detailmarked oplevede en samlet vækst i økologisalget på 38 pct., kan alle de væsentligste aktører på det svenske detailmarked igen melde om to-cifrede vækstrater, og ifølge Ekoweb ser det svenske øko-eventyr ud til at fortsætte.
- Alle tegn peger på, at 2015 bliver et nyt rekordår for det svenske økologisalg, siger Cecilia Ryegård i en pressemeddelelse.
Fremgangen omfatter alle produkter, men væksten er størst i frugt og grønt.
Ifølge Helene Birk, eksportschef i Økologisk Landsforening, viser udviklingen med al tydelighed, hvorfor danske producenter med fordel kan rette blikket mod markedet på den anden side af Øresund.
jb@okologi.dk
LUKKET FAGMESSE
MalmöMässan | Sverige
Den 1.-2. november 2015 på den eneste fagmesse i Norden for økologiske føde- og drikkevarer
Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel, grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter
mellem en række biodynamiske, bæredygtige, økologiske delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske føde- & drikkevareproducenter.
Gode grunde til at besøge: GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Økologiske Produkter | Innovation Showcase GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards
Tilmeld dig online på www.nordicorganicfoodfair.com Oplys prioritetskoden: NOFDK739
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Varde Ådal Lam
åbner
slagteri
Indretningen af et slagteri skal både give større arbejdsglæde og en bedre bundlinje hos sønderjysk fåreavler, som i første omgang sigter mod at slagte 1.000 lam af egen avl årligt
GÅRDSLAGTERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
med dyr, de ikke kendte, mens de ventede på at blive slagtet. Det gav
stresset afslutning på livet.
- Det har de ikke fortjent, siger Eva Kousgaard, som har det langt bedre med slagteprocessen på gårdslagteriet, som håndterer 10-30 lam om ugen. Her er lammene i vante omgiveler, og de når slet ikke at opdage, at der er noget på færde.
- Hos os går der kun ti sekunder, fra lammene kommer ind gennem lemmen fra stalden til slagteriet, til de bliver bedøvet med boltpistolen, uddyber hendes mand.
Gode penge i forædling
- Jeg er selv med til fødslen, og det er også mig, der siger farvel.
Så enkelt beskriver Torben Kousgaard det væsentligste dyreetiske aspekt ved det gårdslagteri, som han og hustruen Eva har indrettet på gården Spankbanke lidt vest for Varde. Med eget slagteri har familien nu hånd om hele processen fra udvælgelse af avlsdyr, til de færdige udskæringer bliver pakket til kunden. Med egen gårdbutik og salg til lokale restauranter og faste leverancer til Slagteren på Kultorvet har de samtidig sikret en bred afsætning af lammekødet, som siden 2012 har været økologisk.
- Slagteriet giver både mere arbejde og mere mening, oplyser parret, som glæder sig over et stort rykindslagteriet i sidste uge.
Dyrevelfærd fra fødsel til fryser Halvdelen af gårdens marker ligger i særligt miljøfølsomme områder langs Varde Å og Alslev Å, og ifølge Torben Kousgaard er fårene ideelle til at afgræsse og vedligeholde de lavtliggende engarealer. Bedriften er selvforsynende med foder, og med indretningen af slagteriet har familien nu skabt de ideelle rammer for en kødproduktion, hvor dyrevelfærden er i højsædet.
Tidligere skulle deres lam ud på en længere transport til slagteriet i Holsted, hvor de blev sat sammen
Både Eva og Torben har begge tidligere haft deltidsarbejde uden for landbruget, men da de i foråret begyndte at bygge slagteri, blev jobbene sagt op, så de nu kan koncentrere alle kræfter om salget af lammekød, æg og grøntsager, som kræver mange arbejdstimer.
Landmandsparret er enige om, at de har valgt den løsning, som giver dem den optimale kontrol med hele produktionen.
- Det, vi godt kan lide, er, at det er vores eget hele vejen igennem. Vi bestemmer alt lige fra hvilke væddere og får, der mødes, og til vi pakker kasserne med kød til den enkelte kunde. Det er det, vi vil, siger Torben Kousgaard.
Økonomisk er der også god fornuft i selv at forarbejde dyrene, og mens et slagtet lam på 22-25 kg typisk indbringer knap 2.000 kr., kan de hente en del mere ved at sælge det i forskellige udskæringer og som hakket kød.
For at udnytte alle dele af dyrene og gøre sortimentet mere alsidigt får de lavet spege- og grillpølser samt postejer hos Slagter Sørensen i Videbæk.
Salget svinger meget
I første omgange er det ambitionen at slagte 1.000 økologiske lam om året, og det ser ikke ud til at det bliver et problem at sælge kødet.
- Vores største udfordring er, at
salget svinger en del hen over året, siger Torben Kousgaard.
Et frostlager tager brodden af udsvingene og fungerer som buffer. Det gør det eksempelvis muligt at samle lammekøller op til påske, men ellers
det giver at have eget slagteri, ved løbende at justere antallet af slagtedyr, så det passer til den aktuelle efterspørgsel.
Køller til Kultorvet
- Det tager tid at opbygge en kunde-ranter, som bruger vores kød, og det Kousgaard.
For ikke at blive for sårbar har Varde Ådals Lam opbygge et bredt net af forskellige kundetyper.
- Jeg vil ikke have en enkelt kunde, som aftager mere end en fjerdedel af produktionen. Så bliver vi for sårbare, siger Torben Kousgaard.
Siden oktober 2014 har Varde Ådals Lam hver anden uge sendt 10
Varde Ådal Lam benytter tre racer
Moderfårene er en krydsning mellem racerne Dorset og Suffolk.
sikrer en løbende forsyning af lam.
Suffolk er karakteriseret ved gode moderinstinkter og stærke klove. De er gode til yngelpleje og holder sig i god fysisk form, som er vigtigt for kødstrukturen.
Vædderne af racen Texel er karakteriseret ved mere kødfyldte dyr.
Moderfår: 400 Årlig produktion: 1.000 lam
hele lam til Slagteren på Kultorvet, som dermed er den største enkeltkunde, og Torben Kousgaard betragter det lidt som et kvalitetsstempel at være fast leverandør til den kendte københavnske slagter.
- Når vi kan levere til ham, så kan vi levere til alle, siger Torben Kousgaard.
Gårdsalg lokker kunderne til Ud over lammekød sælger Kousga-
ard-familien æg fra 600 høns, somog grøntsager bidrager salgsboden ude ved vejen med op til 1.500 kr. om dagen.
Over halvdelen af kunderne betaler med mobile pay, og vejsalget giver en vigtig indtægt.
- Det skal samtidig være med til at lokke nye kunder ind i gårdbutikken, hvor vi holder åbent to dage om
Fra stalden fører en lem direkte ind i slagteriet, så lammenes vej til køledisken er ganske kort, og familien Kousgaard har fordelt rollerne nøje mellem sig. Unders slagtningen er Torben Kousgaard t.v. ved roret, mens hustruen Eva Kousgaard er ansvarlig for partering og pakning samt salget i gårdbutikken.
Region Midtjylland laver særskilt udbud på øko-kød
Næste år bliver det nemmere for økologiske kødproducenter at levere til regionens offentlige køkkener
UDBUD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Sygehus i Randers løb tør for økologisk kød
Regionshospitalet Randers driver det hospitalskøkken med landets højeste økologiprocent, og cheføkonoma Mona Carøe Jensen ser spændende perspektiver i det nye kødudbud fra Region Midtjylland.
- Vi vil rigtig gerne handle med lokale økologer, og vi har kontakt
Region Midtjylland har netop sendt et økologisk kødudbud i to ugers høring. Udbuddet har en delaftale, som omfatter fersk økologisk kød til regionens storkøkkener.
Ifølge Anne Olsen, udbudsansvarlig indkøber hos Region Midtjylland, har delaftalen en værdi på ca. 2 mio. kr. pr. år.
Hidtil har de offentlige udbud på økologisk produkter ofte indgået som en del af nogle meget store udbud, hvor kun de største aktører har kapacitet til at være med. Ved at dele udbuddet op i mindrecenter mulighed for at være med, og Region Midtjyllands initiativ bliver derfor modtaget med åbne arme hos Økologisk Landsforening.
Åbner døren for lokale økologer
- Vi begynder at se en tendens i retning af, at de offentlige indkøbere opdeler deres økologiske udbud i
muligheder for, at lokale økologer kan være med, og det er dét, som både køkkenerne og politikerne gerne vil, siger chefkonsulent Rikke Grønning fra ØLs foodserviceteam. Hun forestiller sig, at økologiske kødproducenterne kan gå sammen og alliere sig med et lokalt slagtehus, så de sammen kan garantere de løbende leverancer af fersk kød,
ugen. Ud over vores egne udskæringer af lam sælger vi okse- og svinekød fra lokale økologer, siger Eva Kousgaard.
Det første lam tog dog allerede sine sidste få skridt fra stalden og gennem lemmen til slagteriet den 29. maj. Siden har 228 lam taget samme tur, og kødet er solgt via tre nogenlunde lige store salgskanaler:
Egen gårdbutik
Lokale restauranter
Slagter- og specialbutikker
Omfattende kontrol
For at holde forretningen kørende, har Varde Ådal Lam ikke færre end fem smiley-ordninger.
Én for stalddørssalget, én for gårdbutikken, én for ægpakkeriet, en for kølebilen og én for slagteriet, og der er brede smil på dem alle, men kontrolbyrden er en udfordring, erkender familien Kousgaard.
som gerne vil handle med os, siger hun.
Hver uge har køkkenet på det randrusianske hospital behov for to halve okser og ti halve svin, og Mona Carøe håber, at det nye udbud både vil øge konkurrencen og forsyningssikkerheden til hospitalet.
- I sommer oplevede vi en periode på tre uger, hvor vi ikke kunne få økologisk oksekød i hele dyr.
Det var en meget uheldig situation for det randrusianske køkken, som producerer økologisk kødpålæg til regionens øvrige ho-
som regionens køkkener har behov for. Det vil efter hendes vurdering sikre en mere bæredygtig fødevareforsyning.
Både hele dyr og udskæringer Den økologiske delaftale omfatter både udskæringer, hele og halve okser og svin samt fjerkræ, og det skal i udgangspunktet leveres som fersk kød.
- Er det ikke muligt foretrækker vi frosset økologisk kød frem for fersk konventionelt kød, siger Anne Olsen.
Økologisk pålæg er ikke er med i aftalen, da det bliver produceret i slagterafdelingen i køkkenet på Regionshospitalet Randers.
spitaler, og hele menuen er baseret på at udnytte alle dele af dyret. Derfor er det ifølge Mona Carøe Jensen alt for dyrt at købe delstykker – og udfordringen bliver ikke mindre, når den økologiske pålægsproduktion i Randers 1. oktober bliver 100 procent økologisk.
- Fra den dato er alt vores kalve-, okse- og svinekød samt fjer-
at de øvrige hospitalskøkkener kan bruge alt vores pålæg i deres økologiregnskab.
Hun forklarer, at det har været en kompleks opgave at formulere et udbud, som både tager højde for regionens 2020-målsætning om en økologiprocent på 60, køkkenernes krav til kvalitet og leveringssikkerhed.
I dagene 24.-25. september inviterer Region Midtjylland interesserede leverandører til dialogmøder, hvor de kan få svar på evt. spørgsmål. Den nye indkøbsaftale træder i år frem.
I nær fremtid et udbud på frugt og grønt, og det er også muligt, at det bliver opdelt i en konventionel og en økologisk delaftale.
Flere mulighed for at sælge mad på nettet
NETSALG: Næsten to ud af tre butikskæder har salg via deres hjemmesider. Men det er en branche med et stort potentiale for fødevarehandlen, viser en opgørelse fra Retail Institute Scandinavia. Brancher som lædervare, foto, boghandlere og personlig pleje er langt mere synlige på nettet end fødevarebranchen, skriver Dansk Handelsblad.
Arla Foods lancerer klimavenlig karton
EMBALLAGE: Arla lancerede i sidste uge en ny mælkekarton, som udleder 20 procent mindre CO2 end traditionelle kartoner. I første omgang er det kun mælken i den økologiske Harmonie-serie, som bliver tappet i de nye kartoner, men frem mod 2020 planlægger Arla at skifte alle de gamle kartoner ud.
Men ifølge Tomas Pietrangeli, Landechef i Arla Danmark, giver det god mening at begynde med de økologiske produkter. - Koblingen mellem økologi og miljørigtig emballage er nemlig lige for. Når vi starter med vores Harmonie-produkter, introducerer vi altså en karton, der er miljørigtig fra inderst til yderst, siger han, i en pressemeddelelse. De nye grønne mælkekartoner biologisk restaffald.
Thise nomineret som årets vækstvirksomhed
MEJERI: For fjerde år i træk sætter konferencen Vækst 2015 fokus på ledelse og vækst i landbruget, og Thise Mejeri A.M.B.A. er en af de fem kandidater, som kæmper om prisen som årets vækstvirksomhed 2015, oplyser Landbrug & Fødevarer. Alle kandidaterne har præsteret en vækst på mellem 15 og 20 procent målt på omsætning i 2014 i forhold til 2013. I 2013 havde Thise problemer med at få afsat hele sin mælkemængde økologisk, og ni utilfredse andelshavere forlod mejeriet. Siden da har Thise i tæt samarbejde med storkunden Coop formået at vende udviklingen. Årets vækstvirksomhed bliver kåret på konferencen Vækst 2015 den 18. september på Godsbanen i Aarhus.
Salget vokser i alle svenske detailkæder
SVERIGE: Ecoweb har netop offentliggjort sin halvårsrapport om det svenske marked. Af den fremgår det, at alle de vigtigste salgskanaler i Sverige i første halvår af 2015 har øget salget markant. Systembolaget topper listen med 68 pct., mens Coop ligger nederst med en vækst på 18 pct. Men det er stadig Coop, som har den økologiske førertrøje med en økologiandel på 8,9 pct.:
Systembolaget: +68 pct.
Bergendahls + 60 pct.
ICA: + 58 pct.
Axfood: + 48 pct.
Coop: + 18 pct.
Irma øger salget ved at droppe sprøjtet grønt
FRUGT OG GRØNT: Irma-kæden, med at sælge konventionelle citroner, har nu også sagt farvel til de konventionelle gulerødder og bananer. Det tiltag har indtil videre medført et øget salg, oplyser varechef i Irma, Steen Haubjerg. - Vi solgte næsten ingen konventionelle gulerødder og bananer, og derfor traf vi et valg på vegne af vores kunder. Det har de kvitteret for. Siden uge 33 har vi udelukkende solgt økologiske bananer og gulerødder i butikkerne, og det har faktisk fået salget til at stige – vel at mærke uden, at vi har sat priserne ned. Mængdemæssigt er salget af gulerødder steget med ca. 20 procent, siger han.
Netto-aftaler fordobler
Valløs æg-salg
ÆG: Kontrakten om at levere æg til samtlige Netto-butikker fordobler produktionen af økologiske æg på Vallø Slot syd for Køge. Og der er mere på vej, lyder det fra virksomheden, der vil ind og slås på markedet for lokale kvalitetsvarer, oplyser FødevareWatch.
en del af det fondsejede Vallø Stift, som står for ægproduktionen. Morten Kaas Jespersen, - Vi har udvidet produktionen til det dobbelte for at kunne levere æg nok til Netto. Og så har vi omlagt til økologi, fordi vi kan se, at markedet for økologiske produkter er i kraftig vækst, siger Morten Kaas Jespersen, der er forretningsudvikler i Vallø Øko, i et interview med FødevareWatch.
Madselskabet satser på det lokale
Kokken Kristian Bornemann åbnede i weekenden en anderledes madbutik i Silkeborg, som både tilbyder økologisk take-away, café-hygge og et større udvalgt af hjemmelavede produkter, som er baseret på råvarer fra lokale økologer
LOKAL MAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Efter en gennemgribende renovering af ejendommen på hjørnet af Ewaldsvej og Rolighedsvej i den sydlige del af Silkeborg kunne Kristian Bornemann endelig åbne døren for de første kunder.
Butikken er indrettet i den hjørneejendom, som frem til årsskiftet husede delikatesse- og take-away-restauranten Sidebenet, og med ca. 300 gæster blev det en travl åbningslørdag.
- Vi har fået en utrolig god modtagelse af de lokale beboere, siger Kristian Bornemann.
Nu håber den økologiske kok, daglige leder og medejer af Madselskabet, at tilpas mange silkeborgensere bliver tiltrukket af det nye butikskoncept, som bygger på idegrundlaget bag Præstø Madmarked.
Brænder for bæredygtighed Duften af nybagt brød hænger i luften, og ifølge Kristian Bornemann er når man arbejde med mad.
- Det giver en anden mæthed, når
der både er noget for øjet og for ganen.
Det er tydeligt, at den østjyske kok brænder for bæredygtighed og mad uden unødvendig sminke og kemi. For ham handler god mad om god samvittighed, og eleverne fra Vestre Skole på den anden side af vejen har hurtigt opdaget butikken.
- Alt er økologisk. Alt bliver lavet fra bunden uden tilsætningsstoffer, og i det omfang det er muligt, benytter vi kun råvarer fra lokale økologer.
Hans forventninger er klare:
- Vi skal tjene vores penge på take away og salg af egne produkter, og det er også det, der er sjovest at sælge, siger Kristian Bornemann.
Midtbyen er pivdyr
En buket roser fra åbningen hænger lidt med hovederne i en vase på et af cafébordene i et af de to baglokaler. Lokalet udgør en del af den lidt kringlede butik, som appellerer til, at kunderne sætter sig ned og nyder en frokosttallerken eller kop friskbrygget kaffe med hjemmebagt brød. Kristian Bornemann synker ned på en stol og napper en pause fra arbejdet med at navigere et større parti melposer fra Lammehave Økologi ind på hylderne.
- Det er lige kommet, og vi har ikke meget lagerplads, så jeg er nødtken, siger den kulinariske iværksætter, som ikke har fået meget søvn de seneste uger.
Selv om han normalt er mest vant til at håndtere kokkekniv og rivejern, har han brugt mange timer i selskab med hammer, skruemaskine og malerpensel for at blive færdig til åbningen.
Madselskabets logo er en hånd, som griber om en ske, og teksten: Sammen skaber vi salutogenese. Direkte oversat betyder Salutogenese: hvad der udvikler sundhed. Der er tale om et sundhedssyn, hvor mennesket bliver betragtet i et bio-psyko-socio-kulturelt perspektiv.
- I starten kiggede vi efter egnede lokaler i midtbyen, men de er pivdyre, og vi kan spare en årsløn for en ansat ved at bo her, hvor vi ligger tæt på banegården og ringvejen, men vi skal først og fremmest være en butik for de mange lokale borgere, som bor her i området.
Tre madglade bagmænd Kristian Bornemann driver Madselskabet sammen med to lokale investorer. Den ene er afdelingsdirektør i Jyske Banks kantiner. Den anden er bare glad for god mad.
- Vores store fordel er, at vi har et stort netværk i Silkeborg, pointerer manden, der skal realisere deres kulinariske projekt. Han har været en del af det lokale restaurations- og kulturmiljø gennem mange år, og derfor er han heller ikke særligt nervøs for, om
selv om den ikke ligefrem ligger på det mest befærdede strøg i den jyske provinsby.
Men Silkeborg ligger i ’det jyske økologibælte’. Af samme grund har dagligvarehandlen i byen et bredt sortiment af økologi, men konkurrencen fra den etablerede dagligvarehandel bekymrer heller ikke Kristian Bornemann.
- Jeg kan tilbyde mine kunder hjemmelavede produkter som marmelader, pestoer, tapenader og syltede rødbeder og agurker, som de
Det samme gælder butikkens brede udvalg af ris, bønner, linser og krydderier, som kan købes i løs vægt.
Butik med feminint touch Butikken og det åbne køkken fylder tilsammen 180 kvm, og i kælderen har Madselskabet indrettet grøntsagsrum, et lille lager og kontor, hvorfra Kristian Bornemann skal styre indkøb og regnskab.
Hans kone, som er ’visuel indretter’ på det lokale bibliotek, har hjulpet med indretningen.
- Det har givet butikken et feminint touch.
de lokale leverandører via Birgitte og Kim Escherich, som i sin tid grundlagde Præstø Madmarked. Nuselskaber i samarbejde med lokale ildsjæle rundt om i hele landet.
Madselskabet i Silkeborg skal formentlig omsætte for 3-3,5 mio. kr. for at løbe rundt, og Kristian Bornemann er godt tilfreds med de første dages salg.
Bornemann og hans to ansatte frister også med friskbagt brød, kaffe og et bredt udbud af salater, små tappas-retter, humus og vegetar-deller.
Selv om Bondegårds Is næppe bliver nogen stor leverandør til Coop, tror både f.v. Peter Høgsted, adm. direktør for Coop, brugsuddeler Hans Christian Markussen og Jesper Andersen, kædedirektør i Dagl’Brugsen på potentialet i lokale varer
vej med lokal økologi
Lokale varer og økologi
Dagli’Brugsen i Sejs, som
LOKALE VARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Siden Hans Christian Markussen for halvandet år siden blev brugsuddeler i Dagli’Brugsen i Sejs-Svejbæk lidt uden for Silkeborg, har han opgraderet udvalget af både økologi og lokale varer. Kunderne har kvitteret så der kommer mere af samme skuffe, lover han.
- Jeg er sikker på, at det er mit fokus på lokale varer og økologi, som har været med til at øge omsætningen.
Han er dog hurtig til at give Coopledelsen en stor portion af æren for udviklingen.
- Peter Høgsted (Coops topchef, red) har sået nogle gode frø, og han vil gerne have, at vi satser mere på bæredygtige varer, siger Hans Christian Markussen.
For at opspore de lokale varer har han selv brugt megen tid på nettet og med at opsøge midt- og østjyske gårdbutikker, men nu kan han snart trække på hjælp fra Coops hovedsæde i Albertslund, hvor en lille gruppe medarbejdere arbejder på at lave aftaler med lokale producenter over hele landet.
Hver tredje vare er økologisk
- I løbet af et lille halvt år har Coop lavet aftaler med 65 lokale fødevareproducenter, og ca. en tredjedel af dem er økologiske, siger Christi-
mand store team, som er dedikeret til at spotte lokale varer.
- De første af varerne rammer butikshylderne om et par uger, og vi vil rigtig gerne have, at varerne er øko-
logiske. Derfor arbejder vi målrettet lægge om til økologi, siger han.
Selv om Coop i første omgang har haft mest fokus på producenter af tørvarer, vil han meget gerne i kontakt med producenter af alle typer af lokale varer, og også ganske små producenter har Coops interesse.
- Vi regner dog sjældent i mindre end 1.000 enheder, siger Christian Christensen, som tilbyder producenterne forskellige former for hjælp.
- Vi kan hjælpe med produktudvikling, stegkoder, emballage og kvalitetssikring, så produkterne lever op til lovgivningens krav, siger Christian Christensen.
I øjeblikket er der meget fokus på at etablere en effektiv logistik, og i -
ne ude hos producenten.
Christian Christensen oplever, at dagligvarekædernes indkøbere har
fået et lidt unfair ry, som nogen der altid presser afregningspriserne.
- Jeg har ikke set folk, som løber rundt med horm i panden. Vi arbejder altid ud fra en fast kalkule, og jeg kan kun huske en enkelt sag, hvor vi ikke blev enige om prisen.
Rejsen er kun lige begyndt Det var Coops topchef Peter Høgsted, som var med til at rette blikket mod lokale varer, og selv om han erkender, at salget af lokale varer nok aldrig bliver en kæmpe forretning, målt i forhold til Coops samlede omsætning, tilskriver han de lokale varer en vigtig rolle.
- Det handler meget om at se, hvad kunderne vil, og de lokale varer er med til at give kunderne en oplevelse, som de ikke kan få andre steder, siger Peter Høgsted.
Christian Christensen fortsætter derfor sin jagt:
- Vi er kun lige begyndt. Det her bliver en lang og spændende rejse, siger han.
Flere lokale varer lander hos Føtex
Næsten et halvt hundrede Føtex-butikker er fra uge 37 udstyret med to hyldefag med lokale varer, fortæller Bjarne Agger Sidelmann fra Go Local, som efterlyser -
center
LOKALE VARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Fra uge 37 kan Føtex tilbyde lokale varer i knap 50 butikker. Næste step bliver at få varerne afsat til foodservice.
Efter en testperiode i fem Føtex Food-butikker er Go Local nu klar til at introducere lokale varer i knap 50 Føtex-butikker.
- Vi er allerede ude i ca. 25 butikker, og fra uge 37 er vi klar til at rulle
de lokale varer ud i næsten lige så mange butikker, så vi kommer op på knap et halvt hundrede, siger Bjarne Agger Sidelmann, direktør for Go Local.
Han opstøver lokale fødevareproducenter, som er interesserede i at levere til Dansk Supermarked,
med på holdet.
I første omgang får butikkerne to hyldefag med 100 varenumre fra 20 udvalgte producenter.
- Der er tale om lokale producenter fra hele landet, som har en passende kapacitet, men nu indleder vi for alvor jagten på mere lokale producenter, som måske kun kan levere til butikker i lokalområdet, siger Bjarne Agger Sidelmann.
Børnesygdomme er luget væk
I forbindelse med introduktionen af lokale varer i Føtex er der indgået en aftale med Dansk Cater A/S, som står for distributionen via selskabets landsdækkende net af AB- og BC-
Catering-grossister.
Aktuelt varetager AB Catering i Nr. Sundby, Aarhus og København den logistiske opgave, men kommer der meget gang i salget, er det muligt, at biler til for at håndtere de logistiske udfordringer på den mest hensigtsmæssige måde.
- Her i indkøringsfasen har vi været udfordret af det komplekse leveringssystem og af at få de forskellige IT-systemer i Dansk Cater og Dansk Supermarked til at tale sammen, siger Bjarne Agger Sidelmann.
domme er luget væk.
Projekt-teamet involverer både Go Local, Dansk Supermarked, Føtex, Dansk Cater og AB Catering og organiseringen af samarbejdet har været en udfordring, men nu er der ifølge Bjarne Agger Sidelmann sat et stærkt hold bag Go Local’s udrulning.
Årets lokale varer 2015
ter er blandt de 123 bejlere til titlen som Årets Lokale Vare
-
- I øjeblikket omfatter konceptet udelukkende kolonialvarer, og det næste store skridt bliver at begynde at sælge de lokale produkter til Dansk Caters foodservicekunder.
Det vil give producenterne en ny landevej at køre på, siger Bjarne Agger Sidelmann, som oplyser, at Go Local aktuelt gør sig klar til at tage ferskvarer ind i sortimentet.
- Men det er op til Dansk Supermarked, hvornår det sker, og det vil kræve, at producenterne leverer oftere end én gang om ugen, som det er tilfældet i øjeblikket.
For at komme i betragtning som leverandør til Go Local, skal man i udgangspunktet være klar til at lave produkter eksklusivt til Føtex – i producenternes egne brand-names.
- Men mange producenter har kunder i forvejen, og dem kan de fortsat have, når de begynder at levere til os, siger Bjarne Agger Sidelmann.
LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT
I samarbejde med Madkulturen uddeler Coop i år prisen ’Årets Lokale Vare 2015’. Prisen omfatter udelukkende tørvarer og lokale dommerpaneler i otte landsdele har netop nomineret de produkter, som går videre i konkurrencen.
Den landsdækkende konkurrence viser, at det pibler frem med nye, spændende lokalt producerede fødevarer overalt i Danmark. Nu dyster produkter fra otte landsdele om kan være med til at afgøre hvilke ved afstemning online eller ved én af de lokale smagedagsevents i udvalgte butikker landet over.
Fra 3.-16. september er den digitale stemmeboks åben og udvalgte Coop butikker holder lokale smagedage, hvor man kan smage på varerne og møde producenterne bag, før stemmen afgives.
Varer i mange kategorier
De nominerede varer omfatter økologisk Hampeprotein fra Nybroggard, saften Økologisk Rabarber fra Bornholms Mosteri A/S og fuldkorns ølandshvede fra Mejnerts Mølle. - Vi vil fordoble andelen af lokale varer de kommende år. Derfor er vi gået på jagt efter mindre producenter og lokale ildsjæle. Denne første runde har vist os, at der er masser af aktiviteter i gang, og det lover godt for fremtiden, hvor vi kan være sammen om bedre mad, siger food direktør Jens Visholm, Coop.
50.000 kr. til vinderen
Den national vinder modtager 50.000 kr., mens der er 5.000 kr. til de lokale vindere.
Som sidegevinst får alle vindere tilbud om rådgivning på bl.a. udvikling af produktet og retten til at bruge ’Årets Lokale Vare 2015’-logo på vinderprodukterne samt nok så vigtigt - mulighed for at få produktet i sortiment i udvalgte Coop butikker. Dommerne bedømmer ud fra kriterierne smag og sanselig oplevelse, råvareoprindelse, emballagedesign, den lokale historie bag produkt og virksomhed.
Forbrugerne stemmer via Lokal Smagedag i ambassadørbutikker i de otte landsdele og via en online afstemning.
tikken Mad Cooperativet 6. oktober.
TID & STED
12.-13. september kl. 10-15. Det Økologiske Marked 2015. Økologiske producenter og forhandlere samles til marked i Maritimt Centers stemningsfulde pakhus på havnen i Svendborg, og der er masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien. For mere information: Kontakt Maritimt Center/SvendborgEvent på tlf. 6223 6955.
15. september kl. 13.30–16.30. Temadag om mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af materialer fra plejekrævende naturarealer. Krogerupvej 3, 3050 Humlebæk. Se mere på http://landmand.blogspot.dk/ Gratis tilmelding til Lone Hvid Jensen lhj@aarstiderne.com. Arr: Aarstiderne / Krogerup Avlsgaard.
15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www. madensskueplads.dk. Arr: Madens Skueplads.
16. september kl. 19. Bæredygtige malervareprodukter, farver og Neofeng Shui. Kim fra Malervarebutikken ”Farver og Neofeng Shui” fra Vejle vil fortælle om bl.a. maling med ler eller marmor fra Tyskland og komme ind på betydningen af farvernes sammensætning og Neofeng Shui. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920
og -kage. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.
24. og 25. september. Høringsmøder om foreløbige udarbejdede produktkrav samt øvrige betingelser, da Region Midtjylland i efteråret 2015 udbyder fersk kød (konventionel og økologisk). Høringsmaterialet kan downloades på www.udbud.rm.dk. Tilmelding til Høringsmøder bedes senest den 22. september 2015 sendes til Anne.Olsen@stab.rm.dk.
30. september kl. 19–22. Lær at fremstille urtesnaps. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920
og -kage. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.
Oktober
10.-14. oktober. Verdens største fødevaremesse, ANUGA i Køln. Se mere på www.anuga.com.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Send en mail til ab@okologi.dk
Rådgivning med mening
Kender du dit grovfoder?
Få hjælp til analyser af kvaliteten og opmåling af mængde hos din rådgiver.
Kontakt Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, 2043 6104
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069
Carsten Markussen, planteavl 3062 7215
Claus Østergaard, planteavl 2045 7465
Erik Kristensen, planteavl 6197 4911
Poul Christensen, planteavl 3062 7545
Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016
Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072
Martin Beck, planteavl 2342 4980
Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852
Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706
Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104
Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909
Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912
Michael Tersbøl, biogas 5153 2711
Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906
Femme Food – uden mælk, gluten og hvidt sukker. Annika og Winnie Methmann Christensen. 200 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
MIT kokkeri. Søren Ejlersen, Haver til Maver, Louisa Lorang Sundhedsoplysning.
Se oplysninger om annoncering på
Mere græs til køerne
Økologisk Landsforening inviterer til bedriftsbesøg med fokus på afgræsning i store besætninger
Tirsdag den 15. september 2015 kl. 10.00-14.30
hos Svend Otto Søgaard, Nygård, Vestre Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm
samt hos Flemming Birkjær Christensen, Åvænget 6, 7800 Skive
Mødested: Vestre Skivevej 15, 8800 Skive
Dagens program:
Kl. 10.00 Markvandring
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.30 Fælles afgang til Åvænget 6, 7800 Skive
Kl. 12.45 Markvandring
Kl. 14.30 Tak for i dag
Hos begge værter vil der være fokus på køernes afgræsningsmarker herunder erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning som i år praktiseres begge steder. Desuden hører vi om organisering af afgræsning, afgræsningsplaner, AMS, holdopdeling og drivveje. Konsulenter fra Økologisk Landsforening fortæller om foreløbige resultater fra projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’, som begge ejendomme deltager i.
Deltagelse er gratis
Tilmelding senest 14. september (af hensyn til frokost) til Iben Christiansen, ic@okologi.dk eller tlf. 6197 4909
Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen
Bondens øje feder studen - mælk
Efterafgrøderne gror
Leverikter og frahegning af fugtige arealer
Engbrandbæger er giftig for dyr
Planteavlere høster gødning
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Økologiens og foreningens historie skal sikres for fremtiden
Vores historie er vigtig, så den skal sikres i Statens Arkiver. Vi forsøger derfor at samle så meget som muligt fra de tidlige år - nyhedsbreve, mødereferater, fotogra er (med angivelse af hvem, hvad og hvornår) og meget mere. Der påtænkes indsamling af foreningens historie på generalforsamlingen 2016, men man må også gerne allerede nu sende en mail til ab@okologi.dk
Planter – juletræer
Nordmannsgran økologisk sælges
5 årige - rodbeskåret 3/2 (25 – 35 cm) til plantning i september eller foråret. Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri Tlugi afd. 13, Georgien.
Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 Brædstrup Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Ukurante hestebønner købes, på roden eller nyhøstet, der indeholder grønne frø. Henv. Carsten Jacobsen, Silkeborg, tlf. 5152 3774 eller kontakt@ greenf.dk.
Sælges: Økologisk foderhvede med ca 9,5 % protein og 15,5 % vand, ca. 75 ton, samlet eller delt. Tlf. 2020 2878.
Poul Pedersen, Skårupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Økologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Øko. Aut. Nr. 21397
Økologisk Landsforening og projektpartnerne i
Økologi i Sporet
inviterer til markvandringer med fokus på:
Faste kørespor i forskellige afgrøder
Tekniske løsninger til faste kørespor
Foreløbige resultater fra demoarealer
Indlæg om betydning af faste kørespor
Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med faste kørespor.
Tirsdag den 15. september kl. 13.30 - 15.00
Hos I/S Sejersbøl. v Jakob Sejersbøl
På græsmarken bagved Stensagervej 6, 7700 Thisted
På forsøgsarealet med JB5 og kalkbund, dyrkes der kløvergræs til slæt. Græsmarken er i gang med 2. brugs år. Der er set positive resultater udbyttemæssigt ved faste kørespor.
Torsdag den 17. september kl. 14 - 16
Hos Vostrup Økologi v. Niels Christian Nielsen lige over for Andrupsvej 1, 6880 Tarm
På bedriften med JB1 dyrkes spise- og læggekarto er, gulerødder, rødbeder, jordskokker og korn.
Tirsdag den 29. september kl. 15-17
Hos Aarstidernes forsøgsmark, Barritskov, Barritskovvej 34, 7150 Barrit
Der demonstreres mobil grøngødning, hvor frisk afhugget materiale udlægges i grønsagsrækker og nedmuldes. Grønsagerne dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødning ere gange i sæsonen. Dyrkningssystemet udvikles i Aarstidernes Smagsmark, hvor også nye grønsagstyper afprøves og vurderes.
Læs mere på www.okospor.dk
Økologi i Sporet – Innovative økologiske dyrkningssystemer har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevaremi-
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Kom og oplev rådgiver inden for sund jord: Ian Robertson fra England Hør om Bioscense konceptet, hvor jord, vand, afgrøder og dyresundhed indarbejdes i et samlet perspektiv. Det handler om at skabe balance i jordens kemiske, fysiske og biologiske forhold. Ved implementering af tænkningen, brug af resultater fra Albretcht analysemetoden og tiltag for at skabe balance mellem næringsstofferne i jorden, er det lykkedes at hæve udbytterne, samtidig med at kvaliteten af produkterne og dermed sundheden hos både planter, dyr og mennesker forbedres.
Program:
10.00 Besøg ved Niels J. V. Rasmussen, Rovstrupvej 79, 6100 Haderslev Kaffe og velkomst på gårdspladsen/maskinhuset. Der laves spadediagnose og fortælles om Albrecht analysemetoden og resultaterne for Niels’ jord
12.00 Afgang til Moltrup Klubhus, et par kilometer fra Niels - og en let frokost
13.00 Foredrag om Bioscense konceptet (på engelsk)
15.30 Tak for i dag
Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen.
Tilmeld på med emnefelt
’Ian Robertson’ – og angivelse af dit navn, mobilnummer og antal deltagere.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
ØKOLOGI FOR DUMMIES ...
Andre ord for sædskifte er omdrift, vekseldrift, rotation, afgrøderækkefølge. Begrebet dækker over en regelmæssig vekslen mellem de afgrøder, der er i den enkelte mark løbet af nogle år, og det har meget stor betydning i økologisk landbrug. Sædskiftet er et afgørende omdrejningspunktet i økologisk planteavl. Når man undgår at dyrke samme år i træk, er det vanskeligt for bestemte ukrudtsarter og sygdomme at opformere sig. Rotation mellem forskellige afgrøder over tid kan effektivt forhindre opformering af ukrudt samt udvikling af sædskiftesygdomme og i nogen grad problemer med skadedyr. Et godt sædskifte er samtidig vejen til at styre
brug til og med 2. Verdenskrig. kls@okologi.dk
I Danmark var sædskifter med to til fem afgrøder i omdriften almindeligt allerede i middelalderen. Anvendelsen af en fast afgrødefølge år efter år blev
næringsstofforsyningen til de forskellige afgrøder. Princippet er at veksle mellem forskellige plantefamilier, mellem bredbladede og smalbladede afgrøder, mellem vårsæd og vintersæd, mellem enårige bredsåede og rækkesåede. Eksempelvis kan bælgplanter kornafgrøder forbruger det opsamlede kvælstof.
I sidste weekend indbød 75 økologiske gårde over hele landet til Økologisk Høstmarked. 63.000 danskere benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale øko-landmand og på første hånd opleve, hvilken forskel det gør at købe økologi.
Projektleder i Økologisk Landsforening, Birgitte Nygaard, glæder sig over, at så mange – både børnefamilier, unge og ældre - valgte at trække i gummistøvlerne og deltage i eventen på trods af især en regnvåd lørdag.
- Det høje besøgstal til økologisk høstmarked vidner endnu engang om en rigtig stor interesse for øko-
logi og for at komme tættere på fødevarerne. Og så er de økologiske landmænd rigtig gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement, som folk har lyst til at vende tilbage til år efter år. I år samarbejdede
kokke om at tage gæsterne med på hele rejsen fra jord til bord - fra de friske råvarer til det færdige økologiske måltid, siger Birgitte Nygaard i en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening..
For sidste gang på Ny Lundgaard På Ny Lundgaard ved Tjele produceres økologisk mælk, som enten forarbejdes til økologisk is på gården eller transporteres til Thise, som blandt andet laver ost af gårdens mælk; men på høstmarkedet sidste lørdag kunne de knap 300 besøgene på Ny Lundgaard også købe økologisk kød, brød, marmelade og småkager.
- Det er et meget stort arbejde at forberede et høstmarked, for vi har ikke en ledig hal, vi kan rykke ind i.
I stedet skal vi tømme laden og gøre klar. Vi har gjort det i en halv snes
Kirsten Kjærgaard og Steen Hareskov driver gården Ny Lundgaard ved Tjele. Sidste weekend var de for sidste gang vært ved et økologisk høstmarked. Økologisk Landsforening havde sørget for fotografdækning af begivenheden. Her får parret en snak med fotograf Rasmus Bluhme. Foto: Uffe Kjær.
år; men i år blev det sidste gang. Der kommer for få, og de, der kommer, er børnefamilier, som ønsker en billig oplevelse, og de køber alt for lidt til, at det kan løbe rundt for os, fortæller Kirsten Kjærgaard fra Ny Lundgaard. Dagen efter gårdens eget marked pakkede hun is og mejeriprodukter i bilen og kørte til Suldrup, hvor gården Brunhøj holdt høstmarked.
- Gæsterne på Brunhøj var betydeligt mere købelystne, og vi havde en godt salg, fortæller Kirsten Kjær-
gaard, som fremover vil samarbejde lave et fælles høstmarked.
Kirsten kKærgaard vurderer, at den manglende omsætning på Ny Lundgaards eget høstmarkede også skal tilskrives gårdens placering.
- Her i området er interessen for økologi ikke ret stor, og det mærker vi især, når vejret er dårligt, som det var i lørdags.
Populær brunch
Var interessen for Ny Lundgaards marked lille, så var interessen for at deltage i gården brunch i lørdags til gengæld så stor, at Kirsten Kjærgasidst afvise folk, der gerne ville have deltaget.
- Men brunchen har som sådan ikke noget med høstmarkedet at gøre, den kan vi jo holde når som helst, siger Kirsten Kjærgaard.
