Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016-18 i høring. Som ventet er økologifremoffentlige køkkener til økologi, ude af programmet.
Overblik giver mere græsBusk dyrker hyben
Der kan spares foderomkostninger i afgræsningsperioden ved at bruge tid på planlægning, opsætning af hegn og at skifte mellem et større antal folde.
Efter fem års tilløb er den nordjyske økolog Birgitte Busk endelig klar til at sende en serie af hybenprodukter i handlen, men det har trukket store veksler på hendes tålmodighed at nå så langt.
20-21
ERHVERV ØKOLOGI
Bruttoudbytte per ha på
25.500 kr.
Kløvergræs som forfrugt, kvæggylle, såtidspunkt, omhyggelighed omkring arbejdet og rigtigt sortsvalg resulterer i et meget tilfredsstillede rapsudbytte på 4,3 ton pr. ha
GOD HØST AF KAJ LUND SØRENSEN
- Hvis man som økolog kan få det til at lykkes, er det en fantastisk afgrøde. Jeg kan så godt lide at se på den om sommeren. Det er en afgrøde, der vokser kraftigt, fylder meget og dækker totalt af for ukrudt.
Det siger Troels Larsen, som er mælkeproducent i Sporup ved Hammel. Han nyder meget at have salgsafgrøder som raps og korn med i markplanen.
Med 110 køer og 165 ha lerjord er der så stort et areal i forhold til besætningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god næringsstofforsyning til vinterraps, som i år
Troels Larsen fra Hammel er godt tilfreds med et rapsudbytte på 4,3 ton pr. ha. Foto: Kaj Lund Sørensen.
kvitterer for betingelserne med 4,3 ton pr. ha.
Positivt overrasket
De knap 20 ha raps ser mindst lige så godt ud som sidste år, hvor udbyttet lå på 3,6 ton pr. ha, mens afregningsprisen var 6,50 kr. pr kg. Og lige før Anbæk Maskinstation den 14. august kører ind på marken med mejetærskeren vurderer Troels Larsen,
ha. De runde sorte oliefrø er allerede solgt til 5,95 kr. pr. kg.
- Det er dejligt at opleve, at nogen gerne vil købe og også betale en stor merpris, siger Troels Larsen.
Næste dag viser vejesedlerne, at der er høstet 4,3 ton pr. ha. Det giver et bruttoudbytte på godt 25.500 kr. pr. ha. De moderate dyrkningsomkostninger skal naturligvis trækkes fra dette resultat.
Et godt sædskifte
Den erfarne økolog placerer altid vinterrapsen efter slætmarker med kløvergræs for at udnytte kvælstofpuljen.
I det gode sædskifte høster Troels Larsen op til 7-8 ton pr. ha i vinterhveden, der normalt følger efter rapsen.
Tilbage i årene 2000-2004 lå hans rapsudbytte på omkring tre ton pr. ha. Siden har der været nogle år uden raps.
- Jeg genoptog vinterrapsen igen for tre år siden, og det er gået rigtig godt, fortæller Troels Larsen.
Økologiske
Både landets største foodservicegrossister og detailkæderne vælger i voksende omfang at erstatte udvalgte konventionelle grøntsager med økologiske
Der er rift om hyldepladsen i de danske dagligvarebutikker, og det får
varer vinder terræn
både grossister og dagligvarekæderventionelle frugt- og grønt-produkter.
I stedet for at have både konventionel og økologisk grønkål, har kæderne under Dansk Supermarked valgt kun at tilbyde kunderne en økologisk variant.
Men det er ikke kun på de mere smalle produkter, at de konventionelle varer bliver udfaset. I takt med at kvaliteten af de Ø-mærkede grøntsa-
ger har nået et meget højt nivea, og prisforskellen til de konventionelle produkter bliver mindre, forventer Lars Bo Hansen, kategoriansvarlig for grøntsager hos Coop, at kunderne i fremtiden skal vænne sig til, atlogisk kvalitet.
landets foodservicegrossister, som og dermed friskere varer.
MENNESKER & MENINGER
SKREVET OM KAMPAGNEN:
LAD OS GØRE DANMARK DOBBELT SÅ ØKOLOGISK
” Hvis den hæderkronede brugsbevægelse vil udvise ansvarlighed i den nuværende situation, skulle det være at lade afregningspriserne stige frit, til der opnås markedsbalance. Derigennem kan man gennem en forbedret produktionsøkonomi skabe motivation hos den enkelte landmand til at omlægge sin produktion.
NIELS RASMUSSEN, FORMAND, CENTROVICE. FYNS AMTS AVIS. 24. AUGUST 2015.
” Vi ser gerne en øget omlægning af konventionelt landbrug til økologisk, fordi dyrevelfærden på mange parametre er højere i økologisk landbrug. Derfor bakker vi selv sagt op om kampagnen.
BRITTA RIIS, DIREKTØR I DYRENES BESKYTTELSE DYRENESBESKYTTELSE DK, 17. AUGUST 2015.
” Jeg synes ikke, at det er et supermarkeds opgave at begynde at påvirke tingene den vej rundt. At de ligefrem skal til at betale direkte til Økologisk Landsforening, det har jeg det meget svært ved.
JAN OLSEN, KONVENTIONELLE MÆLKEPRODUCENT, MULSTRUP. EFFEKTIVT LANDBRUG. 18. AUGUST 2015.
” Efter at vi i første kvartal i år satte de faste priser ned på alle vores økologiske varer, er vores salg steget med mere end 10 procent, og på visse varegruppe er salget eksploderet. Det har medført, at vi på nogle områder som f.eks. kød allerede nu ikke kan få varer nok. Vi forudser, at det bliver meget værre de kom-
danske landmænd til at producere økologi og vil blive nødt til
Sommerens agurker har ikke fornægtet sig. Endnu engang har medierne velvilligt lagt tryksværte til velkendte historier om økologernes fortrædeligheder. En god debat er nødvendig, uenighed er naturligt, men usagligheder og decidere løgne, dem er vi ikke meget for.
Det er utroligt, hvordan en usandhed kan komme i selvsving og bruges som en evigheds-meningsmaskine. I årevis har vi hørt på historier om toksiner i økologisk korn. Så sikkert som ammen i kirken skal vi høre på vrøvlet, når høsten nærmer sig. Selvom historien er opspind, så er der ingen medier, der spørger sig selv om, hvorfor den skal have plads i spalterne, og hvem der er bagmænd til fænomenet.
Seneste skud på den slags historier er den utrolige forvrøvlede historie om, at man ikke kan lave øl af økologisk maltbyg. Økologisk øl boomer med stor succes, og man må gå ud fra den er brygget på økologisk malt, ellers ville der jo være tale om en kriminalhistorie. Jeg har selv brygget økologisk øl siden 1999 af egen avl og har altid undret mig over, hvorfor det ikke var mere udbredt, ved tanken om at brygvandet også bør beskyttes mod risikoen for giftrester.
Det er sagt mange gange før fra min talerstol, at økologer ikke er sat i verden for at undergrave eller kritisere det konventionelle landbrug. Økologien har set dagens lys for at skabe en anden vej, hvor der arbejdes på alle mulige måder med at få naturen til sammen med vores krea-
Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Jeg har selv brygget økologisk øl siden 1999 af egen avl og har altid undret mig over, hvorfor det ikke var mere udbredt, ved tanken om at brygvandet også bør beskyttes mod risikoen for giftrester. Foto: Hans Christian Jacobseb/ http://www.hcjacobsen.com
“Det er utroligt, hvordan en usandhed kan komme i selvsving og bruges som en evigheds-meningsmaskine.
tivitet og snilde at levere bæredygtige løsninger. Og en af effekterne er, at vi har fravalgt kunstgødning, gmo, pesticider og i videst muligt omfang
vi os selv, mere med det vi gør, end med det vi ikke gør.
Desværre opleves vores fravalg, vores holdninger og vores forsigtighedsprincip som en rød klud, som fremkalder dette evindelig behov for at nedgøre økologien. Ikke mindst forening Bæredygtigt Landbrug og dens støtter har denne yndlingsbeskæftigelse.
Coop har netop nu en to-ugers
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk
87 32 27 28
kampagne kørende for med et mersalg på 15 pct. at rejse midler til, at vi i Økologisk Landsforening kan intensivere vores rådgivning af konventionelle landmænd, der ønsker at lægge om. Og kritikere lader ikke vente på sig. Senest har en kronikør, formanden for Centrovice, Erik Rasmussen, forleden i Fyns Amtsavis postuleret at kunderne føres bag lyset af Coop, at det er et smart markedsføringsstunt, og at man skal overlade det til markedet at klare sagerne. Men hvorfor intimidere dette valg? Der er ingen producenter uden et marked og omvendt. Og at der er brug for nye der ikke herske uenighed om.
Kævlet overskygges af de enorme udfordringer hele det danske landbrug står med i forhold til generationsskifte, sanering af landbrugets gæld og nu udmøntningen af Regeringens 16-punktsplan for landbruget. Der er rigeligt at ta’ fat i, også i et konstruktivt samarbejde mellem
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
alle, der har solide bud på, hvordan der skabes bæredygtige løsninger i såvel produktionen som i markedet. Det er mennesker, der skal leve af det - både set fra tallerkenens og fra jordens synsvinkel.
Der er dette interessefællesskab, som vi er optagede af. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at den løsning der bringes til torvs på Borgen bliver til efter en forhandling, hvor siddet med ved bordet. Landbruget, samfundet og forbrugerne har krav på stabile, bæredygtige rammer og dermed et bredt forlig nøjagtig som med forsvar og udenrigspolitik.
Og mon ikke der sidder en hel del kloge og meget lidt forførte hoveder og gør sig tanker om, at der skal ske noget reelt nyt i dansk landbrug eller med sit landbrug. Og her har økologien noget dygtigt og holdbart at byde på, og som vi tilbyder til dem, der er interesserede. Alle er velkomne!
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Han vil skabe én af de aller bedste landbrugsskoler
Morten Erbs har været vidt omkring i Verden, inden han slog rødder på Mols og på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor han nu er forstander.
5 855 mio. kr. over tre år til økologi
Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016-18 i høring. Som ventet er økologifremmeordningen, der har programmet.
5 Modelværktøj beregner fordele ved at omlægge
Kvægbedrifter kan forbedre den daglige økonomi ved at lægge om til økologi. For en bedrift med én hektar pr. ko er der lige nu 3.100 kr. at hente pr. ko.
6 Øko-vinterraps giver 4,3 ton pr. ha
Med 110 køer og 165 ha lerjord er der så stort et areal i forhold til besætningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god næringsstofforsyning til vinterraps, som kvitterer for betingelserne.
7 Mere græs til køer i store besætninger
Der kan spares foderomkostninger i afgræsningsperioden ved at bruge tid på planlægning og at skifte mellem et større antal folde.
8 Der skal være stor genetisk diversitet i kornmarken
Populationssorter har større robusthed i dyrkningen, resistens mod sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, mindre lejesæd og bedre næringsstofoptagelse.
10 Rugen opfører sig som byg og havre
Når rugen hurtigt begynder at skride igennem og sætte aks, gider køerne ikke æde det, viser forsøg hos mælkeproducent, som i øvrigt er
TEMA: GRØNTSAGER
11 Forsigtig optimisme
12 Stor vækst i udenrigshandlen med grøntsager Eksporten kan dog endnu ikke følge med den hastigt voksende import af øko-grønt.
Arla hæver igen økotillægget
Med yderligere 15 øre pr. kg fordobles øko-tillægget på et år. Økologikonsulent håber, at det får nogle konventionelle producenter til at genoverveje at lægge om
MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SØRENSEN
I sidste uge udsendte Arla en meddelelse til sine andelshavere, der blev godt modtaget blandt selskabets økologer. Arla meddelte sine leverandører, at øko-tillægget hæves med 15 øre pr. kg fra 1. september for de danske og svenske andelshavere, mens de britiske kan se frem til en forhøjelse på 28 øre.
Det er tredje forhøjelse af øko-tillægget, der nu er oppe på 107,2 øre. Arla har dermed i årets løb fordoblet tillægget, der ved starten af 2015 lå på 55 øre.
Efterspørgslen vokser Arla begrunder det med stigende efterspørgsel.
- I modsætning til det øvrige globale marked for mælk fortsætter efterspørgslen efter økologiske produkter med at vokse, og konkurrencen om økologisk rå mælk tager til, hedder det i en meddelelse.
Økologikonsulent
dinære tilmeldingsrunde, der lukker den 1. september, mener han. Mads Vinther er bange for, at det for mange forekommer at være et for
konventionelle mælkeproducenter ville tænke rationelt og ikke med følelserne.
Ikke for sent
Høj kvalitet øger salget
Landets største foodservicegrossister melder om voksende salg af økologiske grøntsager.
18 12
Højere udbytte
Skiftekær Økologi udskifter pløjning og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver som grøngødning.
13 Detailkæderne støvsuger det danske marked
14 Forsøgsmarken er omdrejningspunktet
Her afprøves Barritskovs nye grøntsager til kasserne i dialog med avlerne, kokkene og indkøberne.
15 Manglende sol gav agurkerne stress Årets mange gråvejersdage og lavere detailpriser gav stor mangel på danske agurker.
16 Bedhøvl og radrenser klarer ukrudtet Med billige, selvbyggede og effektive redskaber passer to mand 40 ha gulerødder, rødbeder og persillerødder.
17 50.000 kvm. ligger øde hen For tre år siden var det Skandinavien største økologiske væksthus. I dag er jorden bar op ejendommen sat til salg.
19 Coop giver økologien en hånd
Coop er parat til at donere op til en mio. kr. til Økologisk Landsforenings arbejde med at omlægge dansk landbrug til økologi.
20 Busk baserer virksomhed på hyben En kølig vækstsæson giver færre men større frugter.
21 Slagter Sørensen åbner eget slagtehus i Videbæk Ringkøbing-Skern Kommune bygger slagtehus i Videbæk.
21 Fjerkræ skal slagtes lokalt
Stor interesse for nyetableret forenings arbejder for at etablere et økologisk fjerkræslagteri på Sjælland.
- Arla er verdens største økologiske mælkeproducent, og vi har en klar ambition om at drive og udvikle det økologiske marked for mejeriprodukter i Europa. Med vores voksende salg af økologi i Europa og andre steder forudser vi et behov for mere økologisk mælk de kommende måneder og år. Derfor øger vi tillægget for økologisk mælk til andelshaverne i de lande, hvor vi forventer at have brug for mere økomælk, siger viceadm. direktør i Arla, Povl Krogsgaard.
Tænk rationelt
- Det er dejligt for de økologiske landmænd, siger økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Mads Vinther, om det ekstra øko-tillæg. Han håber, at det får nogle konventionelle til at genoverveje at lægge om.
ducenter, som havde fået lavet omlægningstjek forud for den ekstraor-
- Hvis de ser på økonomien, er der ingen tvivl. Hvis der bare er en ha pr ko, kan man være selvforsynende med foder. Og hvis man har større areal, så er det endnu bedre, vurderer økologikonsulenten, som også peger på, at øget omlægning også ville give større muligheder for samarbejde mellem mælkeproducenter og planteavlere.
Han pointerer, at det ikke er for sent at planlægge med henblik på at lægge om på et senere tidspunkt.
Køb en lidt mindre
Mads Vinther forventer ikke, at priserne på konventionel mælk igen retter sig op på det globale marked. - De gode priser på øko-mælk gi-mende unge landmænd. Hvis man er ung og ikke har lyst til en kæmpe investering i en kæmpebedrift, så er økologi den rigtige vej. Køb en lidt mindre ejendom, der kan udvikles og udvides. Det er den helt rigtige vej, understreger han.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MARK OG STALD MAD
Mads Vinther.
ØL skal arkiveres
BEVARING: Økologisk Landsforening er blevet en så vigtig faktor i det danske samfund, at Statens Arkiver har ønsket at få en bevaringsaftale med foreningen. Den vil sikre, at dokumenter af historisk interesse – og dem er der mange af – vil blive opbevaret forsvarligt og være til rådighed for forskere i fremtiden. Det vil dog vare lidt, inden materialet vil være til rådighed i arkivet i Viborg, for alt fra starten i 1981 og op til i dag skal først -
ges. Derefter vil nye dokumenter årligt blive sendt til arkivet. Desværre er det ikke alle vigtige referater, der er bevaret i Økologiens Hus. Især dokumenter om foreningens første 10-15 år
foreningens gemmer. Man er derfor meget interesseret i at høre fra alle, der har mødereferater, nyhedsbreve og andre dokumenter fra den tid liggende i mapper eller kasser på loftet. Relevante
hvem/hvad, der er på billedet, dato, begivenhed og fotografens navn, er også af stor interesse. Der påtænkes indsamling af foreningens historie på generalforsamlingen 2016, men man må også gerne allerede nu sende en mail til ab@okologi.dk.
Danskerne vil have stram kontrol med landbruget
MILJØ: Danmark skal gå forrest i EU med strenge miljøkrav til virksomheder og landbrug. Det viser en meningsmåling fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, L&F, som har spurgt til befolkningens holdning til landets økonomiske fremtid.
61 procent af de adspurgte mener, at Danmark klart eller i nogen grad skal tage førerrollen på miljøområdet i EU med strengere miljøkrav end de øvrige lande. Kun 10 procent siger nej. Undersøgelsen viser også, at danskerne ser de største danske vækstpotentialer inden for vedvarende energi (39 pct.), medicinalindustri (22 pct.) samt serviceerhvervene (10 pct.). Kun seks procent mener, at landbruget har det største vækstpotentiale.
Det er meget langt fra det vanlige budskab fra L&F om, at dansk landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden.
- Selvom undersøgelsen viser, atskerne ønsker økonomisk vækst og øget forbrug, så er det da på nogle områder skuffende og ærgerlig læsning, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby til Ritzau.
Morten Erbs er ny forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, men han underviser stadig i plantelære. Drivhusene på skolen er gode eksempler på, hvordan skolen arbejder med den praktiske tilgang til faget i grundforløbet.
Han vil skabe én af verdens allerbedste landbrugsskoler
Morten Erbs har været vidt omkring i Verden, inden han slog rødder på Mols og på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor han nu er forstander
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Det kræver næsten en globus at holde rede på alle de steder, hvor Morten Erbs indtil videre har boet, studeret og arbejdet; men han er født på Mols, og det er Mols, han igen og igen er vendt tilbage til. I dag bor han sammen med sin ægtefælle og deres tre børn i Vistoft med Mols Bjerge i baghaven. Og Morten Erbs arbejder på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor han, efter syv års ansættelse på skolen – senest som uddannelsesleder og planteavlslærer - 1. august blev udnævnt til forstander.
- På Kalø Økologisk Landbrugsskole har vi de seneste år, sat meget i spil. Gennem en række enkeltstående tiltag har vi tilstræbt at lave en skole med det bedst tænkelige læringsmiljø for vores elever. Min opgave som forstander bliver at binde disse tiltag sammen og skabe sammenhæng mellem de forskellige tilbud, siger Morten Erbs. Morten Erbs’ første syv år på Kalø Økologisk Landbrugsskole har været turbulente. Skolens økonomi er blevet udfordret igen og igen, hvilket for et år siden førte til, at skolen fusionerede med Viden Djurs.
- Nu skal vi have ro på bolden, så vi kan koncentrere os om at uddanne sindssygt dygtige økologiske fødevareproducenter, der har faglighed og innovationsevner til at udvikle fødevareproduktionen fra Sahara til Grønland – og alt derimellem, siger Morten Erbs. Og han lægger ikke skjul på, at målet er, at Kalø Økologisk Landbrugsskole ikke alene skal være Danmarks bedste landbrugsskole men også blandt de aller bedste landbrugsskoler i hele Verden.
- … for økologer skal bare være fagligt dygtigere end konventionelle landmænd, hvis de skal have succes som landmænd, siger Morten Erbs.
Barn og voksen i Tanzania
Som barn boede Morten Erbs tre år i Tanzania sammen med sine forældre, der var ansat i et frivillighedsprogram. Som voksen vendte han i 2004 tilbage til Tanzania sammen med sin ægtefælle. Dette ophold var en del af et privat udviklingsprojekt, der producerede cykler og trailere, der kunne hjælpe landbefolkningen med at fragte deres afgrøder på markedet.
- I Afrika har jeg lært, at man ikke kan agere i et landbrugsfagligt miljø – uanset hvor i Verden man er –uden at have grundfagligheden i orden, siger Morten Erbs og fortsætter:
- Jeg vil vove den påstand, at op mod 95 pct. af verdens landmænd ikke aner, hvad de laver. Deres landbrug er traditionsoverførte, og de gør det, man altid har gjort dér, hvor de bor. Ofte virker det; men problemet er, at de ikke aner, hvorfor det virker. Og ændrer præmisserne sig, har de ikke fagligheden til at tilpasse produktionen til den nye situation. Og dette gælder ikke kun de fysiske produktionsvilkår, men også mere globaliserede forhold, som ændrer på lokale afsætningsforhold fra det ene år til det næste.
Og nye situationer vil der komme
Erbs.
- Vi piller ved forudsætningerne hele tiden gennem radikale ændringer i naturens balancer, hvilket for eksempel har store konsekvenser for klimaet – og et par år efter står vi så og klager over, at der er tørke,
uden at forstår, at vi som landmænd egentligt er stærkt bidragende til denne.
Morten Erbs Har kun hovedrysten til overs for de seneste årtier globale landbrugsudvikling, hvor amerikanske roundup-baserede dyrkningsforvind i sejlene, og landmændene i udviklingslandene store økonomiske problemer.
- Dét, som giver gode resultater ét sted, er ikke løsningen alle steder. Der er bred palet af produktionsforudsætninger, der skal tages højde for, siger Morten Erbs.
Langt omkring
- Efter en international studentereksamen, med ophold i hhv. Australien og Brasilien, startede jeg på Markedsøkonomstudiet, da jeg havde en forestilling om at jeg skulle have et smart business-job, men det var et fejskud, så jeg droppede ud ret hurtigt, fortæller Morten Erbs
- Jeg endte i stedet i militæret i en del år. Jeg startede i Livgarden, kom på sergent-skolen og derefter på ofvar i reserven frem til 2007, siger Morten Erbs.
Han var udstationeret i Makedonien i en fredsbevarende FN-indsats efterfulgt af en udstationering i en fredsskabende NATO-indsats i Kosovo. Og efter Makedonien uddannede han sig til landmand - økologisk landmand - uddannet fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, og med praktikophold i udlandet og i Følle ved Rønde på Mols
- I militæret er indlæringskurven stejl. Man udfordres hele tiden, og under vejs lærer man sig selv bedre at kende, på god og ondt. Det var også her at interessen for undervis-
ning, uddannelse og træning fangede min interesse, siger Morten Erbs. Han fortsætter: - I militæret lærte jeg også vigtigheden af kombinationen af kompetencer. Og jeg vægter højt, at de analytiske egenskaber skal være i orden og velfunderede i fagligheden – ellers er de intet værd! Det gælder også for landmænd, hvis ikke kombinationen: viden, indsigt og værktøjer er til stede, kommer der ikke noget fornuftigt ud af det.
Vejen til målet At Morten Erbs’ rejse indtil videre er endt i forstanderstolen på Kalø Økologisk Landbrugsskole er i grunden ikke så mærkelig, for med hans egne ord var det den kombinerede interesse for biologien i landbruget og for at ham til at søge ind på landmandsuddannelsen.
- Kompleksiteten i opgaverne er med til at fastholde min interesse. En landmand skal være god til fysik, kemi og biologi og ikke mindst til sammenhængskræften og korrelationen i faget. Herudover skal man være leder, revisor, indkøber, sælger, innovator og ikke mindst håndværker. Det er mange og krævende kasketter, som man som landmand skal bære på én og samme tid. Og det er dét, eleverne på Kalø Økologisk Landbrugsskole skal kunne, når de uddanner sig til landmænd herfra, siger Morten Erbs. Han skal stadig undervise eleverne i plantelære, selvom der nu står forstander på visitkortet.
- Det er planteundervisningen, der er mit speciale. For mig er plantelæren hele grundlaget for økologien. Det er dér, økologien starter og slutter, siger Morten Erbs.
285 mio. kr. i 2016 til økologi
Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016 i høring. Som ventet er økologifremmeordnin-
omlægningen af de offentlige køkkener til økologi, ude af programmet
ØKOLOGI TILSKUD
- Vi er rigtig glade for, at høringsudkastet fastholder den økonomiske støtte til investerings- og omlægningsindsatsen til fordel for udvikling af økologien, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening. I foråret var han med til forhandlingerne med den tidligere regering om udmøntning af landdistriktsmidlerne for 2016, og han kan konstatere, at den nuværende regering har arbejdet videre med SRregeringens udspil.
Paul Holmbeck beklager dog, at Økologifremmeordningen, som er en del af det nuværende landdistriktsprogram, er taget ud af programmet.
- Det betyder, at tilskudene til
omlægning af de offentlige køkkener bortfalder i landdistriktsprogrammet. Regeringen ønsker i stedet omlægningen af de offentlige køkkener
re midler; men samtidig vil det også betyde, at de offentlige køkkener får friere rammer, hvis det er en fond og
lægningen, siger Paul Holmbeck.
I høringsmaterialet gentages det igen og igen, at 2020 målet om en fordobling af økologiarealet, så der i 2020 er 300.000 ha, der drives økologisk, er uændret. AftaIen, der er sendt i høring, gælder kun for 2016, men der indgår en teknisk udmøntning for årene 2017 og 2018. Heraf fremgår det, at der i 2018 forventes en årlig udgift på 216,5 mio. kr., som skal dække arealtilskudet og omlægningstilskudet, frugt/bær-tillægget samt tilskud til arealer med begrænset gødning.
I 2014 var det samlede økologiareal 176.232 ha, der skal med andre ord omlægges 20.612 ha om året i årene 2015-20, hvis målet skal nås. I 2018 skal 258.774 ha være om-
Modelværktøj beregner fordele ved at omlægge
MALKEKVÆG: Kvægbedrifter kan forbedre den daglige økonomi ved at lægge om til økologi. For en bedrift med én hektar pr. ko er der lige nu 3.100 kr. at hente pr. ko
Modelberegninger fra Økologisk Landsforening, ØL, viser et plus på ca. 465.000 kr. ved økologisk drift af en bedrift med 150 malkekøer og 150 ha. Det konventionelle udgangspunkt er nogenlunde gennemsnitlige udbytter i mark og stald, dvs. 9.000 kg mælk, 10.000 kg tørstof/ha i majs og slætgræs, samt 50 hkg/ha i vårbyg.
Efter omlægning falder udbytterne i marken ca. 20 pct., tilskudsfoderet bliver næsten 50 pct. dyrere, og mælkeydelsen falder ti procent. Alligevel ender regnestykket i sidste ende med en gevinst på 3.100 kr. pr. ko.
Risikoen er ikke større
Men er 3.100 kr. pr. ko værd at gå efter, kan man spørge? Ja, mener Stine Hjarnø Jørgensen, der er økonomikonsulent i ØL.
- Man skal altid vurdere gevinsten ved en ændring eller investering i forhold til den tilhørende risiko. I det skitserede eksempel er den æn-
lagt og yderligere næsten 42.000 ha, skal være under omlægning. Det vil med et arealtilskud på 870 kr. pr. ha, og et omlægningstilskud på 1.200 kr. pr. ha koste 275 mio. kr. – og så er tilskudene til bær/frugt og bedrifter med begrænset gødning ikke medregnet.
- Hvis målet skal nås, er der ikke afsat tilstrækkeligt med midler til at hvordan regeringen vil løse denne udfordring, siger Paul Holmbeck.
Realistisk I NaturErhvervstyrelsen forklarer lederen af økologiteamet, Anders Christiansen, at beregningerne for 2016 er lavet ud fra en realistisk og ambitiøs tilgang.
arealtilskud, end vi forventer, der er brug for. Gjorde vi dette, ville midlerne være bundet, og de ville ikke komme ud at arbejde, siger Andres Christiansen. Han fortsætter: - 95,5 mio kr. af det samlede
Støttesatser for økologisk arealtilskud
Økologisk arealtilskud med differentierede satser
EUR pr. ha. pr. år Euro (DKK ved en vekselkurs på 7,5)
116 (870 kr./ha)
a) Arealer under omlægning
c) Arealer på bedrifter med begrænset gødning (60 kg udnyttet N/ha)
KILDE NATURERHVERVSTYRELSEN
Bemærkninger
beløb på 285 mio. kr, der i 2016 er afsat til Økologi, skal bruges til at udvikle økologien og skabe bedre økonomi på de økologiske gårde. Så målet er stadig en fordobling af arealet i 2020. Hvor mange midler, der bliver afsat fra 2017 og frem, er op til en politisk beslutning.
Mere til økologi
I år og sidste år er der i gennemsnit blevet uddelt 1,225 mia. kr. gennem landdistriktsprogrammet. I det nye udspil skal der i gennemsnit årligt fordeles 1,312 mia. kr. Landdistrikts-ordnede hovedområder: vækst-og konkurrenceevne, økologi, natur/ miljø/klima og landdistriktsudvikling.
drede risiko særdeles begrænset. Jo, økologitillægget kan falde igen og dermed mælkeprisen, men lavere mælkepris er også en risiko ved den konventionelle drift, siger hun om modelberegningens resultat.
Hav grovfoder nok
Ifølge konsulent Claus Østergaard, ØL, er harmonien mellem jord og dyr en af de afgørende faktorer for det økonomiske udbytte af omlægningen. Kan man ikke være nogenlunde selvforsynende med grovfoder, kan det blive dyrt at være økolog. Men ’selvforsyning’ kan også opnås med naboers hjælp, understreger Claus Østergaard, der opfordrer til samarbejde mellem økologiske planteavlere og mælkeproducenter.
- Vi anbefaler, at man minimum har én ha pr. ko. Har man mere, er økonomien blot endnu bedre, konstaterer han.
ib@okologi.dk
Økologisk Landsforenings modelværktøj, der er udarbejdet i projektet ’Økonomisk strategi for økologisk mælkeproduktion’ beregner konsekvenserne af omlægning udbytteforudsætninger på den enkelte bedrift.
a) 160 (1.200 kr./ha) enten hver for sig eller i kombination ydes som tillæg til basissatsen.
b) 533 (4.000 kr./ha)
c) 67 (500 kr./ha)
I 2014-15 var der i gennemsnit 241,2 mio. kr. til hovedområdet Økologi. I 2016 vil der være 240 mio. kr. til dette hovedområde. Dertil kommer 45 mio. kr. årligt under hovedområdet Miljøteknologi til Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin (30 mio.kr. årligt) samt til erhvervsudvikling (15 mio.kr. årligt).
I alt vil der i 2016 blive brugt 285 mio. kr. til økologi i landdistriktsprogrammet, hvilket svarer til lidt mere end 21 pct.
Vil du lægge om til økologi?
Økologiske landmænd har mulighed for at søge om nye 5-årige tilsagn til Økologisk Arealtilskud i den ekstra ansøgningsrunde. Reglerne er ændret, så der nu er to grupper landmænd, der kan søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde:
1. Autoriserede økologer samt landmænd, der allerede har søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2015, og som søger tilsagn til arealer erhvervet efter den 21. april 2015.
2. Bedrifter, som den 21. april ikke var autoriseret til økologisk jordbrug eller havde søgt om autorisation. Bedriften må ikke have ansøgt om Økologisk Arealtilskud i Fællesskemaet.
Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2015
www.naturerhverv.dk under Økologisk Arealtilskud. Her kan du også kan læse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.
Yderligere oplysninger
Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 e-mail: landbrug@naturerhverv.dk
MARK & STALD
Markant prisfald i høsten
Mange planter kan gå ud på grund af loppeangreb, men en god raps er i stand til at kompensere. Når jeg bredsår, er der en pæn plantebestand til at kompensere, og nogle af de skadede planter sætter alligevel skulper, forklarer Troels Larsen ved Hammel.
Øko-vinterraps giver 4,3 ton pr. ha
Opnåelige priser på økologiske salgsafgrøder (leveret hos grovvaren).
bere (herunder også husdyrproducenter), som melder sig på
Overblik i oktober/november
Konsumkorn ikke et tema endnu
Med 110 køer og 165 ha lerjord er der så stort et areal i forhold til besætningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god næringsstofforsyning til rapsen, som kvitterer godt
VINTERRAPS
Det var en tilfreds rapsavler, som midt i
cent i Sporup ved Hammel, har i mange
men et udbytte på 4,3 ton pr. ha havde
Et godt sædskifte
Troels Larsen har da også alle de rigtige
han give vinterrapsen en god forfrugt og en god næringsstofforsyning.
det, siger han. Lopperne er der at de er der. og ’power’ i hybridsorten Exclusiv, at den
vergræs. Resultatet blev for voldsom og
50 pl. pr. kvm
Fordelagtigt marked for husdyrproducenter
Siden har der været nogle år uden raps.
ler han.
Der har dog også været et år, hvor det
sten.
Troels Larsen vil gerne så inden den august sidste år. Han er lidt bange for at
slutningen af september. I foråret er der noget svovl.
lægge rapsen.
lægge, siger han.
Kraftigt angreb på vej der undlader at så vinterraps på grund af disse udsigter, sår han selv 16 ha.
Køligt forår og overblik giver mere græs til køer i store besætninger
Der kan spares foderomkostninger i afgræsningsperioden ved at bruge tid på planlægning, opsætning af hegn og at skifte mellem et større antal folde
AFGRÆSNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Et køligt forår samt en gennemtænkt plan for afgræsning har gjort, at de hos familien Søgaard ved Stoholm i år ikke har haft problemer med at have græs nok til deres 410 økologiske jerseykøer. Ja, faktisk oplever de det hos Søgaards som en fordel, at græsset har vokset langsomt i forsommeren, idet det er gået bedre end forventet med afgræsningen i år. Græsset voksede alt for langsomt, men i og med at det var starten på sæsonen, og der var folde nok at vælge imellem, fungerede det ok.
Ydelsen har været stabil, og i perioder endda noget højere end sidste år.
Ny fold hver dag
På Nygaard har Carina og Svend Otto Søgaard i mange år praktiseret storfoldsafgræsning, men i år har sønnen Thomas Søgaard sat en anden metode i værk.
- Køerne har været gode til at holde mælken. Ved sidste kontrol var de stadig 1,1 kg over målet, siger Thomas Søgaard, som styrer afgræsningen på bedriften.
Han forklarer det med, at de fra
af foldene i passende stykker, sat hegn og trukket vand til vandkar på foldene.
De 410 køer æder 25 procent mere end sidste år, og græsudbytterne er også højere, vurderer Thomas Søgaard, Stoholm, som er godt tilfreds med de 31 folde, han har lavet. I midten står Svend Otto Søgaard. Til højre kvægbrugskonsulent Iben Alber Christiansen.
Foto: Kaj Lund Sørensen
Han har lavet 31 folde, så køerne får en ny fold næsten hver dag.
Så vidt muligt er planen blevet fulgt – dog med nogle udfordrende regnvejrsdage undervejs.
Æder 25 procent mere Der er blevet afpudset efter behov på kløvergræsset efter, at køerne har været der. Her har kunsten været at få det gjort med det samme – og til en passende højde – i år har det fungeret bedst med en stubhøjde på 5 cm pga. det fugtige kolde vejr.
- Den konsekvente afpudsning betyder, at der hele tiden er en god græskvalitet for køerne at vende tilbage til, siger kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, Iben Alber Christiansen.
Målet er, at køerne optager 5-6 kg ts i marken, men i denne sommer har de ligget på 6,5-7 kg ts, hvilket er en hel del for jerseykøer.
- De æder 25 procent mere end sidste år, siger Thomas Søgaard. Han vurderer også, at der i år hentes 1500-2000 FE pr. ha mere end sidste år i afgræsningsmarkerne.
Tre hold malkende køer på græs
Der køres med tre afgræsningshold hos Søgaards – et højtydende hold, et lavtydende hold, samt 1. kalvskøerne i et hold. Erfaringer fra forrige år viser, at 1. kalvskøernes græsoptag er minimalt – de tager toppene af græsset, men de ældre lavtydende køer er eminente til
at få ’ryddet op’. Således blev det i april besluttet at forsøge at lukke de to hold på de samme folde – lavtydende efter 1.kalvskøer. På den måde har det vist sig, at græsmarkaf holdene bliver mere enkel.
Glad for rug
Omkring midt i juni begyndte det at knibe med græsmængden til de højtydende køer. Det passede derrugmark på det tidspunkt var klar til første afgræsningsrunde. Således nåede kløvergræsset at vokse til igen, mens køerne nød at komme på den friske og velsmagende rug.
Thomas Søgaard var noget betænkelig ved proteinindholdet og en høj fordøjelighed i rugen, men de første friske græsprøver gav ikke anledning til bekymring. Et proteinindhold på 23 pct. var absolut passende til de højtydendes foderration.
Ændrede rutiner i juli I slutningen af juli måned kom der en del vand, mens temperaturerne fortsat var lave. Køerne syntes ikke om det, og vænnede sig hurtig til at stå og hænge ved hegnet, eller i nogle tilfælde på drivvejen for at vente på at komme ind i stalden. Ikke optimalt når enhver fodertime tæller for en højtydende ko.
Indtil da var der blevet fodret efter morgenmalkningen, hvorefter køerne blev lukket på græs. I august
måned forsøges det omvendte. Nu lukkes køerne direkte ud efter morgenmalkning, og foderet tildeles om eftermiddagen i stedet. Det har virket – og med det samme gjort det foderet på græs i stedet for inde i stalden.
Har et godt overblik
Der er sået rug i en femtedel af afgræsningsarealet, og rugen vokser hurtigt nu, rajgræsset kommer med, og der skal i den næste tid være stor fokus på at styre længden med hyppig afgræsning og om nødvendigt afpudsning. Det betyder, at afgræsningsplanen ikke følges så slavisk lige nu. Der vurderes fra dag til dag er det bedste græstilbud til køerne. Samtidig tages nogle foldstykker ud til slæt.
- Som i alt landmandsskab er erfaring og rettidig omhu alfa og omega i styring af afgræsning. Ikke to afgræsningssæsoner forløber ens, pointerer Iben Alber Christiansen.
- Trods vejr og vind handler det hele sæsonen om at bevare overblikket og tænke fremad. Og det er de dygtige til på Nygaard, tilføjer konsulenten.
Mere græs i store besætninger I 2015 og 2016 gennemfører Økologisk Landsforening et projekt, hvor formålet er at øge køernes græsoptagelse i store økologiske besætninger og samtidig undgå fald i mælkeydelsen i løbet af græsningssæsonen. En af aktiviteterne er at udvikle og demonstrere et system med et øget antal folde og stribeafgræsning, som sikrer en ensartet og effektiv afgræsning i hele sæsonen.
Wraphø reducerer mavesår
Tildeling af wraphø ad libitum forbedrede mavesundheden hos slagtesvin statistisk sikkert. Andel grise med mavesårsindeks på 6-10 var 87 pct. i kontrolgruppen, hvorimod den var 22 pct. hos grise tildelt wraphø ad libitum. Grise tildelt wraphø havde en fast og grødagtig konsistens i maveindholdet samt fyldte eller halvfyldte maver. 72 pct. af grisene i forsøgs-wrapgruppen havde mange wrapstrå i maven. Maveindholdet hos størstedelen af grisene i kontrolgruppen havde en vandig konsistens samt halvfyldte maver eller maver fyldt med vand. Det fremgår af meddelelse nr. 1038 fra Videnscenter for Svineproduktion.
Genetisk mangfoldighed i gulrust øger risikoen
mangfoldighed i den svamp, der har været årsag til de senere års stigende angreb af sygdommen gulrust i hvede og triticale i Europa. Det skyldes omfattende spredning af svampesporer med vinden fra Asien, skriver DCA på hjemmesiden. Den globale hvedeproduktion er imidlertid under konstant pres fra den smitomme smitsomme svampesygdom. Omfattende epidemier, som bliver stadigt mere alvorlige og hyppige, truer fødevareforsyningen ikke mindst i ulande. Nu har forskere lokaliseret centeret for mangfoldighed for gulrustsvampen til Himalaya-området. Samtidig har man fundet, at de nye varianter af gulrust, som er fundet over store dele af Europa siden 2011, stammer herfra. Gulrustsvampen er genetisk meget forskelligartet i Himalaya, hvor vilde græsser, såvel som berberis, der er den seksuelle mellemvært for svampen.
Flere
bælgplanter betyder ikke mere lattergas
Efter- og mellemafgrøder med bælgplanter kan erstatte en del af husdyrgødning anvendt i økologiske sædskifter, uden at udledningen af lattergas øges væsentligt. Det viser resultater fra forskningsprojekterne HighCrop og Legume Futures. Bælgsædsbaserede efterafgrøder akkumulerede væsentligt mere kvælstof end afgrøder uden bælgsæd, og mere end halvdelen af kvælstoffet syntes at stamme
torieundersøgelser viste en risiko for forhøjede lattergasemissioner fra resterne af bælgplanter, men i praksis var der ingen stigning i emissionen fra de bælgsædsbaserede efterafgrøder.
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 35: 9,00 kr.
Friland A/S giver i uge 35 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 35: 15,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.007,99 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,52 kr. 25-30 kg: 17,80 kr. 30-40 kg: 14,50 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 2,60 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 9,25 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,50 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Borgen, Agrologica i Mariager. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Der skal være stor genetisk diversitet i kornmarken
Populationssorter har større robusthed i dyrkningen, resistens mod sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, mindre lejesæd og bedre næringsstofoptagelse
PLANTEFORÆDLING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
På Anders Borgens forsøgsmark ved Mariager, hvor han har specialiseret sig i forædling af økologisk korn, er der i år omkring fem tusinde forskellige små parceller med kornsorter, når enkeltrækker med forskellige sorter tælles med. Der er ikke ret mange gentagelser. Det meste er forskellige sorter. Nogle sorter er dog næsten ens.
Ensartede sorter
- Noget af det er sorter, som jeg afprøver, noget er krydsninger mellem to sorter. Når man laver en krydsning mellem to sorter, kommer afkommet til at ligne alt muligt forskelligt. Nogle sorter har en egenskab, der er god og andre, der er dårlige. Og ud fra dette kan man vælge et udvalg og opformere det. Så har man en ny sort, hvor alle planter er ens. Sådan er noget af min plantefor-
sort, jeg kan lide, og som har nogle gode egenskaber, fortæller Anders Borgen, som mest har fokus på kvalitetshvede til nichemarkedet.
Ønsker uensartethed
En anden ting, som han arbejder rigtig meget med, er at krydse nogle sorter, som har gode egenskaber, og så lade være med at udvælge alle planter med de bedste egenskaber.
Når alle planter er ens i en mark eller i hele Nordeuropa, bliver det et problem. Virkeligheden er jo, at der i hele Nordgenetisk identiske sorter. ANDERS BORGEN, AGROLOGICA
- Jeg vil gerne beholde mangfoldigheden ved at dyrke det som en population og så kun lige fjerne planter, hvis der er nogle, som har sygdomme eller ser rigtig grimme ud, forklarer han.
Fire sorter i Nordeuropa
Det er modsat normal planteforæd-
ling, hvor man i stedet for at tage de syge planter væk tager dem, som man er helt sikker på er raske, og så opformerer man dem. Så er man ifølge Anders Borgen sikker på, at alle er raske næste år.
- Der er bare det, at selv om den er rask næste år, er den to eller tre år senere ikke helt så rask, fordi sygdommene har ændret sig. Og så bliver planten pludselig ramt af sygdomme, og når alle planter er ens i en mark eller i hele Nordeuropa, bliver det et problem.
- Virkeligheden er jo, at der i heletisk identiske sorter. Når der så er stor selektionspres på sygdomme, og så bliver alle hvede- eller bygmarker i hele Nordeuropa angrebet af sygdommen, pointerer den økologiske forædler.
Derfor er planteforædlerens opga-
- En genetisk ensartet afgrøde er udsat for en sygdomsrisiko, som jeg ikke synes, at økologer kan leve med på længere sigt, mener planteforædleren Anders
Markvandringen i juli var arrangeret af Økologisk Landsforening i projektet ’Økologisk sortsudvikling, nye samarbejder og produkter’ . Foto: Kaj Lund Sørensen.
Bedre bagekvalitet
Husk gulrust i 2009
Havre godt til køer
Populationer har robusthed
Forædlerens dilemma
Køer af gamle racer skal testes
Uddeler gerne udsæd
Flerårigt projekt
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
GLADE GRISES HELBRED – EN WORKSHOP
Workshoppen afholdes i Randers torsdag d. 24. september 2015 kl 9.30–16.
Formål: Samle og diskutere den tilgængelige viden om udendørs grises sundhed og helbred.
Deltagere: Repræsentanter for alle interessenter inden for økologisk- og frilandssvineproduktion.
Indlæg fra eksperter under hovedoverskrifterne:
• Hvilke oplysninger foreligger om øko- og frilandsgrises helbred?
• Årsager og handlingsmuligheder for de identificerede sundheds- og velfærdsproblemer.
Dagen byder på indlæg med mange spændende vinkler, og vi vil få tid til en nuanceret og konstruktiv debat.
Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendig, på grund af forplejning, senest den 11. september her: www.conferencemanager.dk/gladegrise
Rugen opfører sig som byg og havre
Når rugen hurtigt begynder at skride igennem og sætte aks, gider køerne ikke æde det, viser forsøg hos mælkeproducent, som i øvrigt er tilfreds med ny afgræsningsmetode med opde-
AFGRÆSNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Det betaler sig at opsætte hegn og lave en plan. Det giver overblik, en større græsoptagelse og en bedre udnyttelse af afgræsningsmarkerne. Sådan lyder vurderingen fra kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, Iben Alber Christiansen.
Flemming Birkjær Christensen i Mogenstrup syd for Skive har tidligere praktiseret en form for storfoldsafgræsning med folde på op til seks ha, folde på de 40 ha, der er sat af til afgræsning til de 200 malkende køer.
I maj var størrelsen på foldene nede på 1,75 ha. Det passede med, at køerne kunne gå der en dag, men nu, hvor græsproduktionen er mindre, har han lavet foldene større ved at lægge to folde sammen. Køerne går fortsat kun i samme fold én dag.
God metode
- Nu er det lettere hele tiden at forsyne køerne med frisk græs, og der
er en mere jævn fodring. Det er bedre at lukke dem ind i en ny fold hver dag, så ved vi, hvad de får at æde, siger Flemming Birkjær Christensen, der er godt tilfreds med den nye afgræsningsmetode.
I det gamle storfoldssystem oplever han, at græsset kan blive kedeligt hen i juni-juli måned.
Ud over frisk græs resulterer foldstyring også i en større græsproduktion.
- Der går lidt mere tid med at lave hegn, men når foldene først er lavet,
Flemming Birkjær Christensen, som kun har vandtrug i de fjerneste folde.
Mere mælk Tidligere på sæsonen lå den daglige græsoptagelse pr. ko på 6-6,5 kg ts. Midt i august ligger den mellem fem og seks kg ts.
Med mange skiftefolde suppleret med godt foder i stalden er mælkeydelsen gået op. Aktuelt ligger Dansk Holstein-besætningen på 10.600 kg EKM.
Flemming Birkjær Christensen har AMS, og malkningshyppigheden ligger midt i august på tre gange i døgnet. Han vurderer, at opstilling af en 4. robot har bidraget til at hæve ydelsen.
- 180 malkende i tre robotter gav anledning til ventetid. Vi har opstillet en ekstra robot, fordi vi står foran en udvidelse af stald og besætning, så
malkekapacitet, forklarer han.
Rugen skrider
Ud af de 40 ha, der er til afgræsning til køerne, har Flemming Birkjær Christensen i år sået 19 ha rug i foråret til afgræsning. Der er kløvergræsudlæg i de syv ha og rajgræs i de 12 ha.
Det er andet år, han har vårsået rug til afgræsning. Han startede på rugen den 10. juni, men han oplever
i det jyske, at rugen skrider hurtigt igennem i år. - I år har rugen næsten opført sig som byg og havre. Det har været som om, at rugen hurtigt begynder at skride igennem og sætte aks. Rugen blev lang og løb fra os, og så gider køerne ikke æde det, vurderer Flemming Birkjær Christensen.
Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin
Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt for de økologiske svineproducenter. Det viser beregninger i forbindelse med dyrkningsforsøg, som vi har gennemført ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Årslev
Selv om det således ikke er relevant at dyrke cikorie til svin i øjeblikket, kan det imidlertid blive aktuelt, hvis kastration forbydes, og forsøgene har skaffet nyttig viden om økologisk cikoriedyrkning under danske forhold
Dyrkes som sukkerroer
Cikorie kan dyrkes næsten som suk-
kerroer, men planten er noget mindre og roden lidt slankere og længere. I vores forsøg testede vi sorterne ’Orchies’, ’Maurane’ og ’Melci’ indkøbt fra Frankrig og Belgien via den danske forhandler Dancikorie Aps. De gav alle et godt udbytte med højt inulinindhold, og man regner med, at det er effekten af inulin (fruktan - dvs. langkædede fruktosemolekyler) i cikorie, der påvirker den mikrobielle omsætning i grisenes fordøjelsessystem, så produktionen af skatol reduceres.
Vi brugte økologiske, pillerede frø og såede med præcisionssåmaskine med den rækkeafstand på 50 cm og 12-14 cm mellem frø i rækken til blivende bestand. En plantebestand på 150-160.000 planter pr. ha ser ud til at være optimal.
Harvning eller strigling før såning er nødvendigt, og der er tid til det, idet cikorie ikke bør sås før ca. 1. maj. For tidlig såning med kulde vil give
stokløbere. Afgrøden holdes ren med radrensning og håndhakning. Har man gjort et godt forarbejde, kan lugning undgås, og det er at foretrække, fordi lugning fordyrer produktionen uforholdsmæssigt meget.
Cikorie gødes med ca. 120 kg N i form af gylle, hønsemøg eller anden økologisk gødning, og der skal være ca. 30 kg P og ca. 150 kg K/ha. Patentkali kan anvendes som supplerende K. Vi havde ikke problemer med sygdomme eller skadedyr i vores afgrøder, men knoldbægersvamp og nematoder kan være et problem.
Op til 11 kr. pr. kg
Cikorien i forsøgene blev høstet på tre forskellige udviklingstrin og analyseret for tørstof, sukker og inulin. Udbyttet var 40-50 ton rod pr. hektar afhængig af sort og høsttid. De friske cikorieroer indeholder ca. 25 pct. tørstof, og der udgør inulin ca.
Bedriftsbesøg
Hør mere om afgræsning i store besætninger tirsdag den 15. september kl. 10.00 hos
Svend Otto Søgaard Vestre Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm
samt hos
Flemming Birkjær Christensen Åvænget 6 7800 Skive
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Kai Grevsen og Bent B. Jensen, Institut for Fødevarer og institut for Husdyrvidenskab, AU Årslev
63 pct. Sen høst giver lidt lavere indhold af inulin, men til gengæld lidt højere udbytte. Fruktoseindholdet er i gennemsnit 4,6 pct. og sukrose 3,6 pct. af tørstof. Cikorien aftoppes inden optagning, og udbyttet i top er ca. 20 ton pr. hektar. Toppen kan evt. anvendes til foder, men skal da høstes før bladene begynder at visne.
Økonomiberegninger i forbindelse med forsøget viste, at prisen på tørrede cikorieroer til fodring i gennemsnit var ca. 8,50 kr. pr. kilo, når man indregner udgifter til rensning, vask, snitning, tørring, formaling, opsækning og transport. Ved 20
pct. avance til producenten ender prisen på 10 - 11 kr. pr. kg. Det er i følge VidenCenter for Svineproduktion alt for højt i betragtning af, at man kun får styr på skatol og ikke androstenon ved fodringen med cikorie. Imidlertid har cikorie andre gavnlige virkninger f.eks. på parasitter, og hvis kastration bliver forbudt, kan der være en fremtid for cikorie som markafgrøde i Danmark.
Dyrkningsforsøgene var en del af forskningsprojektet NOCAST, der indgår i forsknings- og udviklingsprogrammet Organic RDD. Det koaf GUDP.
Fordi køerne ikke har fået rugen bidt ned, er marken pudset af – det var nærmest et slæt, der blev lagt i bunden af helsædsstakken. Foto: Kaj Lund Sørensen
Forsigtig optimisme
Tre meget forskellige økologiske gartnere er enige om, at trods de udfordringer, de hver især står overfor, så er der god grund til at tro på, at der er fremgang i branchen
OVERBLIK
- Jeg synes, det går godt, selvom man ikke bliver millionær af at dyrke grøntsager, siger Endrik Maat fra gartneriet Rødmose ved Vejle.
Rødmose er et lille, biodynamisk frilandsgartneri med 1,5 ha grøntsager og 1500 kvm. uopvarmet drivhus; men oplevelsen af, at det ikke er så skidt endda, deler Endrik Maat med andre økologiske gartnerier.
Jytte Bach fra Markhaven, som producerer tomater, agurker, peberfrugter og chili til Coop i 3,2 ha opvarmede drivhuse på Fyn efterlyser
- Siden Coop sænkede priserne, har de virkelig taget fra! Der skal for der er mange, der gerne vil købe mere, siger Jytte Bach.
Det specielle sælger godt På det store frilandsgartneri Marienlyst ved Århus, som har 80 ha frilandsafgrøder er begejstringen dog ikke helt så stor som hos kollegaerne.
- Allerede sidste år skar vi ned på arealet til gulerødder, og i år er det stedet satser vi mere på de specielle
rodfrugter – rødbeder, selleri, pastinak og jordskokker – efterspørgslen på disse afgrøder er voksende – især de specielle sorter som farvede gulerødder og stribede og gule rødbeder, siger Mogens Hansen fra Marienlyst. Han mistede i år en aftale med en stor detailkæde, og denne oplevelse
- Alle snakker om varemangel, og det er frustrerende, når man selv står med varer, man mangler kunder til, siger Mogens Hansen.
Han foretrækker at mindst 75 pct. af høsten er afsat, inden han sår; men i år har han taget chancen med op mod halvdelen af sin produktion.
- Vi har god afsætning til foodservice – men de lukker jo næsten alle mere eller mindre ned i sommerperioden – så det er også en udfordring. Derudover regner jeg med at et sted mellem 25 og 30 pct. af vores proTyskland, Sverige eller Norge, siger Mogens Hansen.
Tror økologi vokser
Hvordan har du mærket væksten i økologisalget det sidste halve år?
- Det er i detailhandlens interesse, at der er mange varer på markedet, så de kan styre priserne. Som producent ser jeg hellere, at der er fem procent for lidt, for så får vi bedre priser. Det Coop gør, virker helhjertet, og det
Høj kvalitet
øger salget
Både landets foodservicegrossister og detailhandlen melder om voksende salg af økologiske grøntsager, men der er stadig huller i det danske sortiment. side 12-13
kan jeg kun bakke op, men uanset, hvad de lover producenterne, så er markedet stadig styret af udbud og efterspørgsel, siger Mogens Hansen.
- Det er min opfattelse, at udbudet af økologiske grøntsager generelt er stort nok. Der har dog været uger, hvor der har været mangel på nogle af de økologiske grøntsager, hvilket skyldes, at markedet er lille og meget sæsonstyret. Men jeg tror, at økologien vokser. Derfor laver vi også en stor chance-produktion i år. På Marienlysts marker står afgrøer sent ude i kølvandet på en kold sommer.
- Derudover har vi strukturelle problemer. Det er svært her tæt på År-gisk gødning er også en mangelvare, hvilket er resulteret i, at vi har måttet sige nej til at dyrke nogle af de afgrøder – selleri, kål og persillerod – der er mest næringskrævende, siger Mogens Hansen.
Kæderne støvsuger det danske marked
Siden nytår er Coop-kædernes samlede salg af frugt og grønt vokset med 40 procent, og andre kæder oplever også store vækstrater. Side 13
Bedhøvl og radrenser klarer ukrudtet
Med billige, selvbyggede og effektive redskaber passer to mand 40 ha gulerødder, rødbeder og persillerødder. side 16
Skal- skal ikke
og Klaus Søgård, og tæller på knap-
- Det ville være oplagt at udvide vores drivhuse. Men problemet er, at vi egentlig kun har brug for yderligere én sektion; men kvadratmeterprisen er alt for høj, hvis vi ikke bygger mindst to sektioner. Gør vi så det, er varmeanlægget for lille, så skal det også udvides. Og vi er jo heller ikke helt unge mere, fortæller Jytte Bach. Hun konstaterer, at 2015 tegner til at blive et af de gode år i Markhaven.
- Men det er ikke alle årene, der er lige gode. Vi har kæmpet meget med lus i peberfrugterne – og høstet mange erfaringer med at bekæmpe angrebene biologisk. Så de sidste tre år har været bedre, siger Jytte Bach.
Næste milepæl i Markhaven venter forude, når gartneriet i september skal genforhandle deres kontrakt med Coop.
- Jeg forventer, at vi får en aftale
Højere udbytte, ensartede kulturer og mindre ukrudt
pløjning og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver som grøngødning. side 18
for 2016, der ligner aftalen for i år, siger Jytte Bach.
På torvet sælges det specielle Endrik Maat fra Rødmose har i 25 år stået på torvet i Vejle og solgt sine afgrøder, der hver uge suppleres med afgrøder, han med henblik på videresalg køber af Solhjulet.
- Mine egne afgrøder udgør 1/3 af omsætningen – og en væsentlig større andel af fortjenesten, konstaterer Endrik Maat.
Torvesalget i Vejle er ikke blevet påvirket af det øgede udbud af økologiske grøntsager i detailbutikkerne. - Jeg har ikke mærket nogen nedgang i omsætningen; men folk kommer jo heller ikke på torvet for at købe hvidkål og rødbeder. De handler her, fordi vi også har en række specialprodukter, som de kun kan købe hér. Og det er med specialprodukterne, vi fanger kundernes inte-
- Fremtiden ser godt ud herfra.
Små poser løfter salget til de mindste køkkener
PAKKERI: Nogle gange skal der blot små justeringer til for at øge salget af en varer.
Eksempelvis kan en justering af pakningsstørrelsen være nøglen til et øget salg. Det måtte AB Catering sande, da de bad
i poser med fem kg frem for 10 eller 15 kg.
- Det betød, at de små institutioner i Aarhus Kommune kunne være med, og det har øget
dermed friskere varer, siger Finn Jacobsen, direktør AB Catering i Hinnerup, som er en del af Dansk Cater.
I dag har han indført fem-kg
– vel at mærke uden at ændre på kiloprisen, og det har været en succes, da det skaber mindre spild ude i køkkenerne.
Hørkram efterlyser danske bønnespirer
SPIRER: Den danske spireproduktion blev hårdt ramt i forbindelse med en alvorlig forureningssag med den frygtede tarmbakterie VTEC fra 2011. Sagen blev fejlagtigt omtalt som agurke-gate, selv om det siden viste sig, at smitten stammede fra udenlandske bønnespirer, som
Det har efterladt et hul i markedet, og Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram Foodservice, efterlyser en økologisk producent. producent, som ville producere økologiske spirer, tror jeg slet ikke, at vi ville sælge konventionelle spirer, siger han.
Høj kvalitet øger salget
Landets største foodservicegrossister melder om voksende salg af økologiske grøntsager, men der er stadig huller i det danske sortiment
FOODSERVICE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Når det gælder danskproducerede
og løg, kan landets største foodservicegrossister stort set få alt, hvad de skal bruge, og kvaliteten er for det meste i top, men i forhold til mere smalle produkter som forårsløg og
udfordring.
Grossisterne kan i år mærke detailhandlens øgede tørst efter lokale varer og økologi. Derfor er de afhængige af en del, især mindre, producenter, som ifølge grossisterne ikke altid er gearet til at handle med en stor partner, der ikke ønsker at gå på kompromis med hverken leveringsbetingelser eller kvalitet.
Ifølge grossisterne rummer producentkorpset bag nogle af de økologiske nicheprodukter stadig en del ’hobbyavlere’, eller avlere hvor grøntsagerne er en bibeskæftigelse, og for dem kan det knibe med at leve op til leveringskravene, men generelt er der masser af roser til de økologiske grøntproducenter.
Salget fordoblet på to år
- Generelt er kvaliteten af de økologiske produkter fantastisk, siger Finn Jacobsen, direktør AB Catering i Hinnerup, som er en del af Dansk Cater.
Da prisspændet til de konventionelle produkter samtidig er reduceret, har den jyske grossist udfasetsager, som kunderne i dag kun kan købe i en økologisk udgave. Det gælder bl.a. forskellige typer rodfrugter og kål.
- På den måde kan vi være med til at gøre noget godt for miljøet, og det
Lilla glaskål fra Axel Månsson er et godt eksempel på et af de nye økologiske produkter, som gør det mere attraktivt at arbejde med økologi i landets storkøkkener.
Ifølge Tonny Christensen er det en af årsagerne til, at han stadig betragter sourcing af øko-grønt som den største udfordring.
Flere huller i sortimentet
Ifølge Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram Foodservice, giver de mange små producenter også visse udfordringer omkring logistikken, og han oplever stadig huller i sortimentet.
Han efterlyser blandt andet danske topløg og forårsløg og fortæller, at det i år har været et problem at få agurker.
- Når vi taler radiser, kunne vi sælge ti gange så mange, som vi kan få, siger Kenneth Skov, som har det skidt med at skulle fortælle kunderne, at de ikke kan få de ønskede varer.
frugt- og grøntindkøber hos Hørkram Foodservice.
Han roser i den forbindelse Søris for at arbejde tæt sammen med både Svanholm Gods og Skyttes Gartneri på Fyn. Samarbejdet sikrer, at grossisterne kan hente mange forskellige varer på den samme adresse.
- Det gør det meget billigere for os, siger Kenneth Skov. Den vurdering er Tonny Christensen, direktør for Prima Frugt enig i. Hans virksomhed er ansvarlig for at skaffe frugt og grønt til kunderne hos Catering Engros.
- Søris er ekstremt dygtige til at møde markedet, siger Tonny Christensen.
vil vi komme til at se mere af i fremtiden, siger Finn Jacobsen.
Direktør Tonny Christensen fra Prima Frugt, som leverer frugt og grønt til Catering Engros, ser også en lys fremtid for den hjemlige grøntsagsproduktion.
Dygtige og professionelle
- De største økologiske producenter har været på banen i så mange år og er blevet så dygtige og professionelle, at deres produkter stort set ikke
er til at skelne fra de konventionelle. Lægmand kan ikke se forskel på en økologisk og en konventionel gulerod eller kartoffel. Det lover godt for økologien, og vi har fordoblet salget i løbet af to år, og det går stærkere måned for måned, siger han.
I løbet af de seneste ti år har food-
økologiske sortiment fra 10-15 produkter til 150-180, og det har skabt grobund for en underskov af små specialiserede producenter.
Stor vækst i udenrigshandlen med grøntsager
Eksporten kan dog endnu ikke følge med den hastigt voksende import af øko-grønt
UDENRIGSHANDEL
GRAFIK OG TEKST: JAKOB BRANDT
Fra 2003 til 2013 blev den danske import af økologiske grøntsager mere end femdoblet, og i 2013 blev der importeret friske, frosne og tørrede grøntsager for 206 mio. kr. Det fremgår af den seneste statistik for Danmarks udenrigshandel med økologiske fødevarer, som er
udarbejdet af Danmarks Statistik. Selv om tallene for 2014 endnu ikke er gjort op, viser statistikken, at der er et stort underskud i udenrigshandlen med økologiske grøntsager, idet eksporten i samme periode kun er øget fra 16 til 32 mio. kr.
Dermed er underskuddet i udenrigshandlen med økologiske grøntsager øget fra 20 til over 100 mio. kr.
Ubalancen i udenrigshandlen bliver trukket yderligere i den forkerte retning, når man medregner kategorien grøntsagskonserves og forskellige former for forarbejdede grøntsager. Her har den danske eksport ifølge tallene fra Danmarks Statistik
kun en værdi på 2,2 mio. i 2013. Til sammenligningen er importen af samme varekategori mangedoblet fra 3,3 mio. kr. i 2003 til 57,5 mio. kr. i 2013.
Lysere udsigt for eksporten Eksportvirksomheden Northern Greens, som er ejet af medarbejdere og Gasa Nord Grønt, er en af landets største eksportører af økologiske grøntsager, og selvom direktør Jørgen Nicolaj Nielsen ikke vil ud med konkrete salgstal, efterlader han ingen tvivl om, at eksporten vokser. - Jeg oplever en øget efterspørgsel efter økologi på det europæiske marked, siger Jørgen Nicolaj Nielsen.
Eksporten består primært af gulerødder, men der ryger også en del salat over grænsen. Hovedparten bliver afsat til detailhandlen på de nære markeder, hvor de danske produkter har et godt ry. I forhold til at øge eksporten yderligere, betragter Jørgen Nicolaj Nielsen det ikke som en hæmsko, at den hjemlige detailhandel i år støvsuger markedet for lokale grøntsager. Tværtimod er det med til at udvikle og øge den samlede økologiske produktion, og det er hans erfaring, at det er nødvendigt med en vis volumen i produktionen, hvis eksportører skal have succes ude i Europa.
- Derfor bruger vi megen tid på at Danske økologiske spirer og snittede krydderurter, står også på ønskesedlen hos grossisterne. Økologihaven på Fyn forsøgte for nogle år siden at etablere en bred produktion af skårne krydderurter i små portioner, men det fynske gartneriet kunne ikke få økonomi i produktionen.
Behov for nye produkter I en tid, hvor de offentlige køkkener går foran med omlægningen til økologi, og et voksende antal køkkener får det økologiske spisemærke, sporer grossisterne en mere ideologiskkener, og ifølge Finn Jacobsen fra AB Catering er det vigtigt, at avlerne hele tiden udvikler nye produkter. - Det er nødvendigt for at gøre det mere attraktivt for køkkenerne at arbejde med økologi, siger han.
Grossisterne foretrækker store producenter
Detailkæderne støvsuger det danske marked
Siden nytår er Coopkædernes samlede salg af frugt og grønt vokset med 40 procent, og andre kæder oplever også store vækstrater
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Året 2015 kommer formentlig til at stå som lidt af en milepæl i detailsalget af økologiske grøntsager.
I kølvandet på Coops beslutning om at sænke priserne på økologi med samlet 200 mio. kr. om året, har de konkurrerende dagligvarekæder også klippet toppen af deres grøntpriser.
Det har øget salget, og den positive udvikling bliver hjulpet godt på vej af forskellige kampagneaktiviteter i forbindelse med markeringen af 25-året for Ø-mærket.
Samlet har det reduceret prisspændet mellem de økologiske og de konventionelle varer. Det har forbrugerne belønnet ved at stoppe
købskurven.
Dansk Supermarked melder således om øget salg af økologisk grønt hos både Føtex, Bilka og Netto, som stadig er den danske dagligvarekæde med det største samlede økologisalg.
- Salgsudviklingen giver os et billede af, at danskerne i stor stil har taget de økologiske grøntsager til sig, siger kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.
Grønkål er det nye superfood Hun oplyser, at den voldsomme vækst i salget sker på bekostning af konventionelle grøntsager.
- Gennem de seneste år har vi udvidet vores sortiment betragteligt, og salget er fulgt med. F.eks. er økologisk kål blevet et kæmpehit, og vi har fået mange spændende varianter, f.eks. spidskål, der nu også fås i rød, og grønkål, der for tre år siden kun var noget, vi kunne sælge op til jul.
Grønkål var før noget, man brugte i stuvning, men med sin status af ’superfood’ er den blevet afsindigt populær blandt danskerne. I dag indgår grønkål i salater og juicer og
den økologiske variant på hylderne for et års tid siden, hvorefter den susede forbi konventionel grønkål med raketfart. Det har vi taget konsekvensen af og udskiftet den kon-
ventionelle med økologisk grønkål, som er det eneste, vi har i dag, siger Maia Lindstrøm Sejersen.
Rema ruller videre
Den norskejede discountkæde Rema 1000 har gennem de seneste år været inde i en voldsom ekspansion på det danske marked, men ifølge indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen bunder det øgede salg ikke kun i et øget antal Rema-butikker.
- Vi har en positiv salgsudvikling, og det seneste år er det økologiske salg vokset mere end vores samlede vækst, siger Anders Jensen.
Efter hans vurdering har de økologiske producenter stadig mulighed
på den måde tilnærme priserne til det konventionelle niveau.
- Det er den sundeste måde at udvikle markedet på, siger han.
Han tilskriver Rema 1000s tætte samarbejder og medejerskab af Gram Slot en del af æren for, at discountkæden har fået skabt en skarp
- Totalt får vi nu 19 produkter fra Gram, og i år har vi bl.a. testet, om vi kan dyrke og håndtere jordbær og ærter.
Flere årsager til væksten Lars Bo Hansen, kategoriansvarlig for grøntsager hos Coop, peger på, at Coops nye madmanifest kombineret med lavere priser og en mere effektiv markedsføringsstrategi er de væsentligste årsager til, at Coops samlede økologiske frugt- og grøntsalg siden årsskiftet er øget med 40 procent.
- Vi er blevet mere modige, og sion, skal vi have den, siger Lars Bo Hansen.
Med undtagelse af agurker har han ikke registreret alvorlig vareknaphed i år, men han oplyser, at længerevarende aftaler med producenterne for at sikre tilstrækkelige mængder af økologiske grøntsager i de kommende år.
Behov for længere aftaler - Vi har vist, at vi har en maskiner, som kan sælge økologi, og vi er meget interesserede i at høre fra producenter med gode ideer til produktudvikling. Men vi kan ikke forlange, at producenterne skal være mere innovative, med mindre vi sikrer deres investeringer ved at indgå længerevarende aftaler, siger Lars Bo Hansen. Frem for at presse økologerne på priserne, vil Coop hellere hjælpe dem med at blive mere effektive og ad den vej ’bage kagen større’.
- Det kan hurtigt blive dyrt at skifte leverandør for en fem-øre, og det er klart, at vi står ved vores løfter om ikke at sende regningen for vores lavere priser videre til producenterne.
Detailhandel med økologi
Mio. kr. 2004
Kilde: Danmarks Statistik
Gårdbutikker med grøntsager JYLLAND
Blakgården v/ Janus Z. Sølvsten Blakgårdsvej 28 8600 Silkeborg
Solidarisk kundebonde fællesskab med økologiske grøntsager og æg. Læs mere på: www.blakgaarden.dk
Velassorteret gårdbutik med lokale og egne produkter. Besøgsgård med fokus på naturpleje, ældre driftsformer, gamle kornsorter og oprindelige husdyrracer
Stengården Elisabeth og Jens Otto Rasmussen Høveltevej 40 3460 Birkerød
Vi dyrker 50 forskellige grønsager, frugter og bær og har desuden kødkvæg og 3000 høns.
Alt afsættes i egen butik - Danmarks største økologiske gårdbutik. www.stengaardenoko.dk mail stengaarden@os.dk
Svanholm Storkollektiv Cafébutik og grøntsagssalg Svanholm Gods 16A 4050 Skibby
Grønt, mælk, æg, honning, kød, most, is samt cafébutik med lettere bespisning
Mobil: 4040 0357
E-mail oplevelser@svanholm.dk www.svanholm.dk
UKRUDTSBRÆNDER TIL LANDBRUG
TILSKUD: Vores ukrudtsbrænder er på Teknologilisten fra NaturErhvervstyrelsen
Markedets mest miljøvenlige ukrudtsbekæmper med fokus på lavt gasforbrug og høj ydelse.
Samtlige ENVO-DANs landbrugsmodeller bygges i samarbejde med kunden og efter kundens behov, så vi sikrer, at brænderen passer nøjagtigt til de afgrøder, den skal bruges på.
Industrivej Vest 54, 6600 Vejen
Tlf: 7538 3936
Mail: info@envo-dan.dk www.envo-dan.dk
Forsøgsmarken er i centrum
I Barritskovs forsøgsmark afprøves nye grøntsager til kasserne i dialog med avlerne, kokkene og indkøberne. Samme sted udvikles dyrkningsmetoder, der ikke kræver tilførsel af gylle
I ’forsøgsmarken’ på Barritskov foregår der tre ting.
- For det første laver vi sammen med vores partnere forsøg med gamle danske sorter af forskellige grøntsager. Det kan være bønner og
Det fortæller Svend Daverkosen,skov.
- For det andet laver vi forædling. forædles, så kan vi gøre det i lille skala med ældre metoder.
- Hvis der for eksempel er nogle restauranter, som årligt vil aftage en lille mængde – f.eks. 20 ton – af
Juelsminde.
Udviklingsareal Aarstiderne A/S dyrkede i mange år
afprøver og optimerer dyrkning af nye
Smagsmark
Det 3. formål med forsøgsmarken er at afprøve smagen.
at overbevise vores kokke om, at de skal bruge i kasserne noget oftere.
Sidste år lykkedes det at lave fem
lere til at dyrke i år.
Glemmer kødet
- Vores mål er at få større variation,
mere sund mad.
- Det kræver mange forskellige gode grøntsager, for at vi aldrig nogensinde igen kommer til at tænke på, at vi er kommet til at spise mindre kød, fordi vi er fuldt optaget af at spise grøntsager, der smager så fantastisk godt, at folk slet ikke opdager, at kødrationerne er sat ned, understreger Svend Daverkosen.
os selv i retning af en bedre fremtid,
skov er der meget at lære, genlære og genopdage.
- Rodfrugter er meget mere end
brugs- og miljøchef, Sved Daverkosen (til venstre), kræver det mange forskellige slags grøntsager, der smager så fantastisk godt, at man aldrig nogensinde igen kommer til at tænke på, at man er kommet til at spise mindre kød.
Svend Daverkosen nu primært med
Inspirerende mødested Han bruger ’forsøgsmarken’ som mødested mellem avlerne, kokkene, kommunikationsfolkene og indkøberne.
ser er danske. Svend Daverkosen vil
Faste kørespor
I forsøgsmarken udvikles der også nye dyrkningsmetoder med fokus på at optimere vækstbetingelserne ved
vendes.
- Fremover forsøger vi at undgå
dyrkes i to meter brede bede.
Til faste kørespor i grøntsagerne
at der er monteret en gps-antenne gør det muligt at styre både traktor
Helårsgrøngødning
I dette system udvikles også grøngrøngødning til kål og andre grøntsa-
Målet er at udvikle en grøntsags-
kosen.
I stedet er der to bede med grønt-gødning.
- Som gødning til grøntsagerne slår vi grøngødningen af med en
forskellige andre metoder at gøre det
Yding Smedie er ved at konstruere en prototype af en maskine, derningen imellem grøntsagsrækkerne.
For meget kvælstof
år ændret systemet, så der er to år med grøntsager og et år med grøngødning. Et bed med grøngødning skal forsyne to bede med grøntsager.
- I denne situation er det let. Her på den ene side. På den anden side
år siden.
På den anden side skal grøngød-
Ubesvarede spørgsmål Til nedmuldning af grøngødningen, når den lægges om i foråret, bruger Barritskov en Imants spadefræser, Hvilket tidspunkt skal grøngødninat tilføre det til grøntsagerne? Det
bliver det svært for grøntsagerne at udnytte kvælstoffet.
koste?
Det er andre spørgsmål, Svend Daverkosen ser frem til at få besvaret.
Udvikling af det pløjefri mobile grøngødningssystem til grøntsager indgår i projektet ’Økologi i sporet’. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
Manglende sol gav agurkerne stress
Årets mange gråvejersdage og lavere detailpriser gav stor mangel på danske agurker
service oplyser at konsekvensen har været mærkbar.
- Vi har været nødt til at importere
producenter, så man kan have en plan B, hvis en producent får sygdom i produktionen.
Ikke mindst de store danske foodservicegrossister har i år måttet kigge langt efter danske øko-agurker. Det skyldes ifølge gartneriet Lykkesholm en cocktail af faldende priser i kølvandet på Coops beslutning om at sænke priserne på økologi samt et forår og en sommer med usædvanligt få solskinstimer.
Med et produktionsareal under glas på ca. 30.000 kvm med agurker er det fynske gartneri landets største producent af økologiske agurker, og gartner Michael Jensen forklarer, at årets mange gråvejrsdage har sat væksten i agurkeplanterne i stå.
- Når det bliver gråvejr, kan planterne ikke yde det, de skal. I den situation forsøger planterne først at skaffe næring til agurkerne, så til bladene og til sidst til rødderne. Når væksten går i stå, bliver planterne stressede og er meget mere modtagelige over for sygdomme, siger Michael Jensen.
Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram Food-
Coops lave priser booster salget Sygdom er dog ikke den eneste grund til manglen på danske agurker.
- Siden Coop sænkede priserne, har det smittet af på priserne i alle dagligvarekæder. Hvor en økologisk agurk tidligere typisk kostede 11 kr., kosterne den måske nu otte kr. Det har øget forbruget markant, siger Michael Jensen, og uddyber:
- Cateringgrossisterne vil typisk ikke tegne faste kontrakter, og så kommer de bagerst i køen, siger den fynske gartner.
Men det har også knebet med at skaffe nok øko-agurker fra udlandet, så grossisterne kan kun glæde sig over, at de seneste ugers sol giver optimale betingelser for sensommerens produktion i de danske væksthuse. AGURKER
Et koldt og gråt forår og Coops beslutning om at sænke priserne på økologi, har i år bidraget til mangel på økologiske agurker fra danske avlere. Foto: Colourbox
Øko-grøntsager erstatter de konventionelle
UDFASNING: I takt med at kvaliteten og prisniveauet på konventionel og økologisk frugt og grønt har nærmet sig hinanden, har både Irma, Dansk Supermarked og Rema 1000 valgt helt at udfase enkelte konventionelle produkter.
Irma har givet det røde kort til konventionelle gulerødder og bananer. Fremover vil der kun være den økologiske variant på hylderne.
- Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. På nogle varer bliver salget så beskedent, at det ikke længere er forsvarligt at have dem i vores butikker, siger kædedirektør i Irma, Jesper Uggerhøj.
Salget af økologiske bananer har udgjort 92 procent af det samlede banansalg i Irma, og de økologiske gulerødder 85 procent.
Hvis kunderne hos Rema 1000 vil have hjertesalat og squash, kan de også kun købe dem i økologiske udgaver, og ifølge indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen hænger det sammen med, at både kvaliteten og prisen på de økologiske produkter har nået et konkurrencedygtigt niveau, så det ikke giver mening at tilbyde to næsten ens produkter.
Af samme grund tilbyder Dansk Supermarked i dag kun sine kunder økologisk grønkål.
er en delikatesse. De små, runde
når den bliver drænet, så kom-
En selvkørende radrenser med Kress-modul er hjertet i bekæmpelsesstrategien. Normalt renser Hedely I/S to til tre gange. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Målet er helt at kunne undvære
bærer med Kress duo-modul leveret
rodukrudt, renser vi normalt to til tre
skære helt ind til rækken.
stabil.
ken.
Det skriver Politiken.
JENS CHRISTIAN NIELSEN, HEDELY I/S
50.000 kvm. ligger øde hen
For tre år siden var det Skandinavien største økologiske væksthus. Det står der stadig - med maskiner og alt, der kræves til økologisk salatproduktion, men jorden er bar, og gartneren har lukket og slukket for produktionen
VÆKSTHUSE
AF IRENE BRANDT
I Køge ligger Skandinaviens største økologiske væksthus og venter på en køber, og det har det efter hånden gjort i et par år. Det er gartneriet Bladgrønt, som i 2009 blev omlagt til økologisk produktion. I begyndelsen gik det godt; men så kom først krisen og siden VTEC-bakterien, som endte med at koste Gert Larsen, der ejer Bladgrønt, 3 mio. kr.
- Vi havde en god produktion af salat, kål, broccoli og glaskål - med hovedvægten på salat, som vi dyrkede ni forskellige slags af, fortæller Gert Larsen og fortsætter:
- Vi solgte halvdelen af vores produktion til cateringbranchen i Sverige, og da VTEC bakterien i 2011 huserede, stoppede cateringsbranchen helt for brugen af salat, som en overgang var under mistanke for at være kilde til smitten.
Vegetabilsk gødning 22 mennesker, der var smittede med VTEC-bakterien døede, inden smittekilden blev fundet i en portion mungbønner, der blev brugt til spirrer. VTEC-bakterien kommer fra animalsk produktion - for eksempel fra husdyrgødning, der er brugt i produktionen.
- Det ironiske er, at vi slet ikke brugte animalsk gødning i vores produktion, siger Gert Larsen.
rede skaller fra cacofrugter. Kvælstof snittede og pillerede lupinfrø. I alt brugte han fem forskellige vegetabilske gødninger i sin produktion.
- De vegetabilske gødninger gjorde os i stand til med stor præcission at gøde vores planter, fortæller Gert Larsen.
Til salg
På Bladgrønt var det ikke kun gødningen, man eksperimenterede
Nye kål- og porresorter udvikles i projekt
porresorter, der bliver udviklet i dag, bliver brugt til konventionel produktion. Derfor fokuserer de
grad på holdbarhed og transportmuligheder og den størst mulige produktionsmængde pr. hektar. Nu vil et nyt projekt søge i andre retninger.
- Vi mangler sorter til at supplere vores økologiske grøntsager om vinteren, og hvis vi kan forlænge sæsonen, behøver vi ikke længere importere fra Spanien. Det skåner både miljøet og giver forbrugerne friskere produkter, siger Dorte K. Rhode Nissen fra Nissen Consult, der står bag projektet.
Som projektleder står Dorte K. Rhode Nissen i spidsen for udviklingen af 12 nye kål- og porresorter, der skal bidrage til et alsidigt sortiment af økologiske, danskproducerede råvarer. Første fase er at indsamle frø.
med. Produktionen var højt specialiseret og gennemmekaniseret.
- I dag venter vi på, at der kommer en køber, som vil investere penge i væksthuset, som består af 72 sektioner à 600 kvm. Vi har stadig alle maskinerne og jorden er bearbejdet og klar til igen at producere økologiske grøntsager, siger Gert Larsen, som håber, at væksten i salget af økologiske råvarer, vil give en ung landmand modet til at starte op i de topmoderne væksthus.
Der bliver ikke bygget nyt Det er nogle år siden, der sidst er bygget nye, store væksthuse i Danmark, men i stedet kan man jo købe brugt - Bladgrønt for eksempel, synes Gert Larsen.
- Hvis man har en stor kunde,
man kan lave en leveringsaftale med, som rækker tre-fem år ud i tiden, så er det faktisk realistisk at starte produktionen op igen. Selv er
min kone og jeg blevet for gamle til at begynde forfra med Bladgrønt; men det kan blive en chance for en dygtig, ung gartner, siger Gert Larsen.
I 2009 omlagde Gert Larsen gartneriet Bladgrønt til økologi. Han investerede 50 mio. kr. i et væksthus, der med 50.000 kvm. er Skandinaviens største økologiske væksthus. Han producerede økologisk salat; men den økonomiske krise og VTEC-bakterien blev begyndelsen til enden for gartneriet. I dag ligger det
Når frøene er indsamlet, vil projektdeltagerne observere, hvordan sorterne klarer sig i marken med hensyn til blandt andet udbytte ved lav gødningskoncentration og i produktion uden brug af pesticider. De 12 nye sorter vil potentielt resultere i en væsentlig forøget produktivitet og beskæftigelse hos de økologiske producenter, hvis samlede indtjening forventes at stige med 30 millioner kroner pr. år. Og projektet arbejder også på sigt med globale afsætningskanaler.
Vi fejrer 25 års jubilæum 10.
På skiftekær går det meget bedre uden pløjning. Gartneriet får mere ensartede kulturer, det er lettere at styre ukrudtet, og på forsøgsarealet kan Peter Bay Knudsen se, at udbyttet øges.
Højere udbytte, ensartede kulturer og mindre ukrudt
Skiftekær Økologi udskifter pløjning og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver som grøngødning
ØKOLOGI I SPORET
Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge dyrker Peter Bay Knudsen og Marie Ejlersen 150 ha tung lerjord med løg, spidskål, rødbeder, hokkaidogræs-
For tre år siden begyndte de at eksperimentere med pløjefri dyrkning, faste kørespor og dyrkning ider – det vil sige grøngødning – sået i rækker mellem afgrøderne både skal bidrage til at optimere næringsstofforsyningen og holde ukrudtet
Gylle holder ikke
- Jeg vil gerne stoppe import af gødning nok til afgrøderne, så længe, vi må importere konventionel husdyrgødning, men det holder jo ikke
Samtidig ligger gården i et område, hvor det ikke er muligt at skaffe økologisk husdyrgødning, og det er også svært at få konventionel hus-
400 kg N/ha I forsøget er der et sædskifte med
Efter sen nedmuldning plantes spidskål, hvor stubben efter høst får
Rødkløveren, der ligger et år, slås af tre gange, hvor materialet efterla-
Ifølge grøntsagskonsulent Ri-ningen kan afgrøden samle 300-400
Horsch virker
En del af udviklingsarbejdet er at
Peter Bay Knudsen brugte sidste forår en spadefræser fra Imants til at indarbejde rødkløveren, men der er stort slid på redskabet under tørre
Derfor har han købt en Horsch
såbedsharve opnås et tilfredsstil-
I udviklingsarbejdet bliver der også etableret kløver, vikke og rug
Peter Bay Knudsen forsøger at styre kvælstoftilførslen ved at måle mandag tager han jordprøver i for-
- Hvis der er mindre end 100 kg nitrat-N/ha, tilfører vi noget gylle, op-
Det er især relevant i en N-krævende afgrøde som kål, der plantes
Peter Bay Knudsen har selv bygget en gyllenedfælder, der tilfører gyllen i rækkerne og passer til tre
der traktoren for at opnå præcis pla-
Stor forsøgsmark
Som en del af projektet er der på Skiftekær anlagt en forsøgsmark på
Der er bede dyrket henholdsvis
I det sidste bliver der kørt i bedene
I forsøget, der startede i 2012 og varer fem år, er der endnu ikke man-
Styre N-forsyning
- Den største udfordring er at styre
grøngødningen nedmuldes? Det er svært at styre mineraliseringen, fordi det afhænger af temperaturen, forklarer den økologiske frilandsgart-
Gps på alt
Peter Bay Knudsen har valgt bede
Den største udfordring er at styre gødningsforsyningen. Hvornår skal grøngødningen nedmuldes? Det er svært at styre mineraliseFRILANDSGARTNER PETER BAY KNUDSEN
ker plantes lidt tættere end normalt, kan de tages op med en to-rækket
Skiftekær Økologi har anvendt
Der køres med to sæt redskabsstyring, så både traktor og redskab kan styres med den såkaldte TWIN gps-styring på redskaberne til planthar lavet sin egen kartoffellægger
Frilandsgartneriet har egen RTK
Det er fantastisk
Erfaringerne fra forsøget er så gode, at Peter Bay Knudsen er begyndt at bruge faste kørespor og dyrkning i bede på mange marker uden for for-
artede kulturer, og det er lettere at
Peter Bay Knudsen mener ikke, at det behøver at være så avanceret eller dyrt at gå i gang med faste kø-
God effekt mod ukrudt
en meget høj præcision i ukrudtsbekæmpelsen og dermed en væsentlig
- Med nedmuldning af grøngødning og faste spor fra år til år, er der ingen strukturelle begrænsninger ijere udnyttelse af de næringsstoffer,
- Der er en god sammenhæng mellem rodudvikling og optagelse afgørende for at optage næringsstof-
- I de samme forsøg på sandjord kan vi se tydelig effekt i form af bedre udbytter med mindre næringsstof-
Robot svigtede i år
For såvel frilandsgartneren som konsulenten er der et mål om at komme til at klare al ukrudtsbekæmpelse
I løgene har Peter Bay Knudsen i år kørt med en ny kamerastyret Ro-gram er udviklet specielt til løg - Jeg tror, at kamerateknologien er god, men det er svært at være den første bruger, siger den erfarne økolog, som vurderer, at der er for lille afstand mellem kamera og lugeag-
Der er et kamera på hver række, men når planterne bliver høje, er det svært for kameraet at se de enkelte
- Det er vanskeligt, men jeg tror, at det er muligt håndtere ukrudtet i løg med kamerastyring allerede næste
På lidt længere sigt forventer han at komme til at kunne styre med gps
robotten har det i år været nødvendigt at hyre ti personer til at klare
Skiftekær økologi deltager i projektet ’Økologi i sporet’. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
SAMARBEJDE GIVER NYT LIV TIL ÅRETS HØSTMARKEDER
“ MAD & MARKED
Når 75 økologer byder indenfor til økologisk høstmarked i næste weekend, er samarbejde, øko-måltidet og fællesskabet i endnu højere grad end tidligere centrale nøgleord.
Høstmarkedet er en af Danmarks største nationale økoevents. Og visionen er at skabe et vindue til Danmarks økologiske spisekammer og sætte fokus på kvaliteten og mangfoldigheden af de økologiske fødevarer. Det er en unik ramme for at vise tusindvis af forbrugere, hvor deres øko-mad kommer fra og knytte dem endnu tættere til økologien. Det er helt afgørende, at oplevelsen er autentisk. Det skal vi holde fast i. Men vi kan fortsat udvikle og styrke arrangementet.
Derfor er det helt fantas-
gårde i år sætter trumf på høstmarkedet ved at samarbejde med kokke og studerende fra den gastronomiske verden.
Det er helt fantastisk at se, hvordan
det ved at samarbejde
miske verden
Gårdens gæster kommer således med hele rejsen fra jord til bord - fra de friske råvarer til det færdige, veltillavede økologiske måltid, som man mødes om i fællesskab ved langbordet.
Det sker bl.a. på Lille Østergaard ved Brønderslev, hvor gourmetrestauranten Scheelsminde, den nordiske restaurant Tabu samt restaurant Kronborg (med øko-sølvmærke) laver mad over grillen af gårdens egne råvarer. Og lidt længere sydpå på Ny Lundgaard ved Randers, hvor gæsterne kan tilmelde sig ’Brunch med Bonden’ eller nyde et økologisk aftensmåltid, som kokke og ernæringsassistentelever fra Hotel- og Restaurantskolen i Viborg tilbereder af de lokale økoråvarer. Og på Troldgaarden syd for Aarhus, hvor kokkene fra Aros Foodhall tryller med gårdens økologiske råvarer på bål eller grill til lørdag aftens høstfest.
Overalt i landet gør høstmarked-værter sig umage for at give danskerne en god oplevelse næste weekend. Det er en værdifuld indsats for økologien, og der skal lyde en stor tak til alle, der bidrager.
Godt høstmarked til alle!
For at imødegå yderligere råvaremangel har Coop valgt at donere en del af indtjeningen fra de to seneste ugers salg af økologiske fødevarer til rådgivningsaktiviteter, som skal øge omlægningen og dermed sikre fremtidens råvaregrundlag. Foto: Morten Telling
Coop giver økologien en hånd
Coop oplever, at det i nogle varegrupper kan være svært at skaffe økologiske produkter nok. Derfor har dagligvarekoncernen i samarbejde med Økologisk Landsforening søsat kampagnen, ’Lad os gøre Danmark dobbelt så økologisk
KAMPAGNE
AF JAKOB BRANDT
I forbindelse med kampagnen er Coop klar til at donere en del af den økologiske omsætning fra uge 34 og 35 til ØLs arbejde med at omlægge dansk landbrug til økologi.
Food-direktør Jens Visholm, Coop håber ad den vej at skaffe en mio. kr. ekstra til økologiomlægningen.
- Siden vi i første kvartal i år satte de faste priser ned på alle vores økologiske varer, er vores salg steget med ni procent, og på visse varegrupper er salget eksploderet. Det har medført, at vi på nogle områder som f.eks. kød og pålæg allerede nu ikke kan få varer nok. Det gælder også nogle typer frugt og grønt, og vi forudser, at det bliver meget værre
danske landmænd til at producere økologi, siger Jens Visholm.
Han oplyser, at jo mere økologi, danskerne har købt i Kvickly, SuperBrugsen,
Økologisk smagekasse
I Coops program for børn og unge ’Go Cook’ er den økologiske smagekasse et nyt tilbud til eleverne i 4.-7. klasse i faget hjemkundskab. ’Smagekassen’ er en gratis kasse med økologiske råvarer og materialer til undervisningen. Kassen indeholder bl.a. gulerødder fra Søris og perler fra Skærtoft Mølle. 130.000 børn er allerede tilmeldt efterårets aktivitet.
Tilmeldingsfristen er 5. sep.
Se mere på gocook.dk/nyheder
Dagli´Brugsen, Fakta og Irma i ’De Økopenge donerer Coop til Økologisk Landsforenings løbende arbejde med at hjælpe til at skifte til den økologiske produktionsform.
Alle skal med på rejsen
- Vi vil gerne fortælle kunderne, at det i virkeligheden er alles ansvar at sikre om-
lægningen. Intet kommer af sig selv, og jo mere økologi de køber nu, jo mere økologi kan de købe i fremtiden, siger Jens Visholm.
- Men det kræver, at både forbrugerne og landmændene er med på rejsen. Initiativet er et led i den fælles strategi ’Sammen om bedre mad’ hvor Coop-kæderne i samarbejde med ØL har sat som mål at fordoble økologisalget frem mod 2020.
De ekstra omlægningskroner er et kærkommet tilskud til omlægningsarbejdet hos ØL i et år, hvor foreningen har en presset økonomi og efter et 2014, hvor det økologiske areal i Danmark skrumpede med 5.400 ha.
Lykkes det at skaffe en million kr., forventes direktør Paul Holmbeck, at støtten fra Coop alene vil bidrage til omlægningen af et nogenlunde tilsvarende areal, som det der forsvandt sidste år.
Mere målrettet rådgivninigske landmænd til at tage et vigtigt første skridt mod omlægning til økologi, siger direktøren.
Han håber derfor, at forbrugerne har bakket op om Coops initiativ og lagt masser af ekstra øko-varer i kurven gennem de seneste dage.
Han oplyser, at de ekstra penge både skal gå til at tilbyde gratis omlægningstjek og andre former for betalt rådgivning, som er målrettet de aktuelle behov landmænd til at lægge om til økologi.
AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Tålmodigheden blev sat på prøve
Efter fem års forberedelser og en tur i myndighedernes syltekrukke er nordjyske Birgitte Busk klar til at sælge en serie af nyudviklede hybenprodukter
IVÆRKSÆTTER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Tålmodighed er en dyd, når man som primærproducent ønsker at indrette et professionelt produktionskøkken til at forædle egne råvarer, og undervejs kan det være en god ide at få professionel hjælp til at realisere nogle af planerne.
Det ved den nordjyske hybenproducent Birgitte Busk, som har været fem år undervejs med at etablere sin egen forarbejdningsvirksomhed på et lille familielandbrug lidt vest for Brønderslev.
Hun vidste godt, at hun gik ind til en travl hverdag med to små døtre og fuldtidsarbejde som laborant på Aalborg Universitetshospital, men nu
ved nogle få punkter på en meget lang to-do-liste, før hun for alvor er klar til at teste drømmen om at leve af en lille specialiseret produktion af økologiske fødevarer.
- Jeg mangler bl.a. at få lavet ender på hjemmesiden.
Dropper fast job
For at løbe virksomheden i gang har hun netop opsagt sit job, så hun kan koncentrere kræfterne om udvikling og salg af hybenprodukter, æg og grønt fra gårdens marker. Selv om hun mener, at det som iværksætter er sundt at gøre egne erfaringer, vil hun gerne gøre andre nye iværksættere opmærksomme på, at de bør kalkulere med, at iværksætteri i fødevarebranchen kan kræve særdeles stor tålmodighed.
- Da jeg ville genåbne vores gamle brøndboring, skulle der laves en VVM-undersøgelse, og vores lille mobile hønsehus skulle i nabohøring, så man skal sætte noget ekstra tid af, siger hybenproducenten, som sidste
år oplevede, at hendes første økologiske hybenhøst endte i myndighedernes syltekrukke. Det tog otte måneder, før den lokale fødevareregion godkendte den høstede frugt som økologisk.
Åbner salg fra gården
For tre uger siden åbnede hun for første gang sit stalddørssalg. Det er indrettet i en ny træhytte, som er placeret ud til vejen. Her sælger hun udelukkende produkter af egen avl.
Undervejs har hun bl.a. trukket på hjælp fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening. Den har både bidraget til at ramme den rigtige smag og udforme etiketter, og de rigtige salgskanaler.
Det må godt se hjemmelavet ud - Jeg prøver at ramme produkter, som ingen andre har, men jeg går først og fremmest efter min egen smag, siger Birgitte Busk.
Hun justerer bl.a. smagen med citron og æblecidereddike.
I forhold til at få gang i salget fæstner hun sin lid til det faktum, at kun få af landets travle familier har luft til den meget tidkrævende proces, det er at arbejde med hyben, så produkterne må gerne se lidt håndholdte ud.
- Det er vigtigt, at både mine glas og etiketter signalerer, at der er tale om hjemmelavede produkter, siger Birgitte Busk.
Fødevarerådgivningen var med til at udvikle en ny etiket, men det var vanskeligt for Birgitte Busk at give slip på den etiket, som hun i forvejen
Men i dag er hun godt tilfreds med resultatet.
Ilddåb på Foodfestival Det er nu, hun skal til at høste lønnen for de seneste års arbejde med at indrette produktionslokaler og frostrum og få alle godkendelser i hus.
- Det bliver rart at kunne planlægge sin egen arbejdsdag.
Selv om hun allerede har være ude på nogle lokale markeder, betragter hun det lidt som sin ilddåb, når hun i næste weekend har en stand på Foodfestival i Aarhus.
Busk baserer virksomhed
En kølig vækstsæson giver færre men større frugter, og de skal alle indgå i nye hybenprodukter fra Busk Økologi
HYBEN
TEKST
Med efternavnet Busk, er det nærliggende at arbejde med hyben, men Birgitte Busks interesse for de orangerøde frugter er først og fremmest en konsekvens af forældrenes mangeårige engagement i hybenproduktion.
Mens mange anser den tornede hybenplante som en uønsket invasiv gæst, som bør holdes nede med alle midler, betragter Birgitte Busk hybenfrugter som en både interessant
og velsmagende afgrøde, og hun har valgt at etablere en forædlingsvirksomhed på basis af de multianvendelige frugter.
Hun er dermed en af et voksende antal økologer, som vælger at forarbejde egne råvarer og sælge dem direkte til forbrugerne.
Ved siden af hybenmarken ligger -
indkøbte udsætterhøns, snart kan se frem til at få hyben på menukortet.
De skal efter planen holde ukrudtet nede mellem buskene, når høsten er i hus, og deres æg og gårdens grøntsagsproduktion skal bidrage til omsætningen i gårdens butik.
Høsten er i fuld gang
Hendens baggrund sikrer, at kunder kan få svar på alle spørgsmål om, hvordan planterne bliver dyrket og bearbejdningen af frugterne før den færdige marmelade og sirup bliver
Netop i disse dage står høsten for døren, og her nyder Birgitte Busk godt af hendes far Børge Christensens erfaringer og tekniske snilde. Tilbage i 1990’erne etablerede han sammen med tre andre land-
med en baggrund som smed har han selv spillet en aktiv rolle i udviklingen af hybenplukkeren, som er bygget i samarbejde med et lokalt beskæftigelsesprojekt.
- Han er landets bedste konsulent, og det er uundværligt, siger Birgitte Busk om sin far.
Gennem årene har han justeret på maskinen mange gange, og der er stadig enkelte detaljer, som han vil forsøge at forbedre, men lige nu har han andre udfordringer.
Færre men større hyben Han overlod tøjlerne til det lille landbrug på 14 ha til sin datter og svigersøn i 2010 – samme år som gården
Bærplukkeren
Børge Christensen og datteren Birgitte Busk arbejder med den frugtholdige hybensort Rosa Rugosa, som er rig på vitaminer.
Slagter Sørensen åbner eget slagtehus i Videbæk
Nyt liv til specialhandlen
blev omlagt til økologi, og avisen var med, da far og datter høstede nogle af de første rosenfrugter i en ung treårig beplantning, og ’konsulenten’ er ikke helt tilfreds.
- På grund af det kolde vejr er planterne meget forskellige i højden.
sænke høstmaskinen hele tiden, siger Børge Christensen.
på antallet af frugter.
gengæld er de større, så jeg tror, at udbyttet bliver nogenlunde, som det plejer, siger Birgitte Busk.
Samlet har hun en ha med hyben.
kultur, og den har behov for en del ekstra sol, før frugterne er høstklare.
Hyben renses under frost
Efter høsten vil hun forsøge at klippe buskene ned til en højde, som giver lidt færre jordskud, da deres frugter ofte modner senere, da de er i skygge.
sorteres fra manuelt, så de giver ekstra sorteringsarbejde, siger Birgitte Busk, som indfryser alle de nyhøst-
Herefter bliver de renset maski-
foregå på frost, så frugten ikke bliver blød og ødelægges.
- Så tager jeg de rensede hyben fra frostlageret i takt med at jeg skal producere marmelade, siger Birgitte Busk.
KØD
Ringkøbing-Skern Kommune bygger slagtehus i Videbæk at indrette et hjorteslagteri, men nu kan økologerne i Videbæk-området se frem til at få mulighed for at slagte både køer, svin, lam og vildt, uden at dyrene skal transporteres over lange afstande.
Gulvet i det nye slagtehus blev støbt i sidste uge, og hvis alt går efter planen, kan Slagter Sørensen alias -
non Christian Christensen allerede i starten af november sætte boltpistolen for panden af det første kreatur.
snes år, og i forbindelse med indretningen af det lokale slagtehus er sidstnævnte blevet medejer af virksomheden.
- Vi har altid gerne villet have et slagtehus, men det startede egentlig med, at jeg ville indrette et hjorteslagteri i en lille bygning på grunden, og så voksede det til et slagtehus, siger Christian Christensen.
tilsammen ca. en mio. kr. i slagteriudstyr og indretning af slagteriet.
Selve bygningen bliver opført af Ringkøbing-Skjern Kommune, som
Stor interesse for nyetableret forenings arbejder med at etablere
slagteri på Sjælland
FJERKRÆ
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan smages, når en kylling har haft et godt liv. Kyllinger skal kunne skrabe i jorden og turen til slagteriet skal være så kort som muligt. Så smager den bare bedre, siger Johanne
også ejer de øvrige bygninger, som udgør FoodCenter Videbæk, der er en lokal rugekasse for iværksættere. Her har Slagter Sørensen siden
virksomhed med tilhørende pølsemageri.
Vil slagte 1.000 kreturer
Skjern Kommune regner med, at byggeriet samlet set bliver en god forretning for kommunen
ny bygning, er det for at fastholde virksomheden og Slagter Sørensens arbejdspladser i kommunen, og vi håber, at de bliver her i mange år, siger han.
stian Christensen, som har fået en
Slagter Sørensen har lavet en del udskæringsarbejde af såkaldte returdyr, som er slagtet hos Friland, men fremover forventer han, at op
i Videbæk.
dyrene bliver skåret ned i kvarte, og det giver en væsentlig bedre kvalitet, når vi selv får mulighed for at modne, dyrene, siger Christian Christensen, som har mange gårdbutikker som kunder.
- Vi har mange kunder, som står
så de skal køre helt til Holsted, for at
SPECIALBUTIKKER: Specialbutikker bremser negativ udvikling med butiksdød Butiksdød har i årevis hærget specialfødevarebutikker, men udviklingen ser nu ud til at bremse. Antallet af slagter- og bagerforretninger stabiliserer sig for første
Handelsblad - Kurven er knækket, siger Leif Wilson Laustsen, formand for -
stabiliserer sig nu frem for at falde yderligere.
ostehandlere, der har hhv. ca.plan.
Marked i Svendborg
sep. samles økologiske producenter og forhandlere til marked i Maritimt Centers stemningsfulde pakhus på havnen i Svendborg.
begge dage, og arrangørerne lover masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien.
Arla Unika åbner specialbutik i Aarhus
MEJERI: Prisvindende økologiske oste, unikke mejeriprodukter og udvalgte varer fra toppen af
Schimming, fra Hegnsholt Hønseri, som er en af initiativtagerne til Foreningen Bæredygtigt Fjerkræslagteri, som mandag aften holdt stiftende generalforsamling.
folkene bag den nye forening er godt tilfreds med fremmødet.
som kom, og vi har fået et godt mandat til at arbejde videre, siger Johanne Schimming, som blev valgt til bestyrelsen.
Hun håber, at de første kyllinger bliver slagtet i løbet af efteråret -
Gives nye øko-butik giver op
Maria Carlsens butik kunne ikke tiltrække kunder nok til, at hun kunne leve af salget
For fem måneder siden åbnede hun Marias Økobutik på Bøgetorvet i Give, men hun måtte sande, at sortimentet var for snævert til at lokke nok kunder ind i butikken. Fredag i sidste uge lukkede hun butikken, hvis sortiment primært bestod af va-
rer fra lokale økologiske producenter.-
hed for at drive butikken. Jeg havde en god fast kundekreds, og det har været en utrolig spændende og ikke mange gode snakke med kunderne. Men der har ikke været den nødvendige omsætning, så jeg vælger at lukke, mens legen er god, siger Maria Carlsen. Hun oplyser, at alle leverandører
vendigt at sende kyllingerne til Jylland eller Falster for at blive slagtet.
bord. Og hvorfor skal restauranterne i København servere kylling fra Jylland eller ænder fra Frankrig, når vi har gode, lokale råvarer lige uden for døren, spørger Johanne Schimming. Med afsæt i to konkrete potentielle placeringer af et nyt slagteri, vurderer hun, at det vil kunne etableres for ca. fem mio. kr.
nansieringen via andelsindskud fra medlemmerne, mens resten skalstriktsmidler og lignende.
har fået deres penge, når hun drejer nøglen, og hun giver ikke helt slip på økologien.
- Vi skal have økologien ud til alle, og jeg fortsætter med at sælge gavekurve med økologi til private og
Maria Carlsen. Flere af de faste kunder har desuden opfordret hende til at lave en ugepose med lokale grøntsager, og den opfordring tygger hun lidt på. jab@okologi.dk
glæde sig til for feinschmeckere og forbrugere med smag for gode råvarer, når Arla Unikas nye butik, Arla Unika & Ko, til oktober slår dørene op i hjertet af Aarhus, hedder det i en pressemeddelelse fra mejeriselskabet. Arla Unika har i en årrække haft butik i ’Torvehallerne’ i det indre København. Men nu er tiden inde til en specialbutik i Arlas hjemby.
Larsens
Kaffe-kapsler forsvinder i komposten
husholdninger har udvidet maskinparken med en af markedets mange forskellige kaffemaskiner, genererer en masse emballageaffald, men sådan behøver det ikke at være.
Peter Larsen Kaffe har netop lanceret en serie med biokomlavet af rørsukkermasse og kan nedbrydes i kompostbunken på bare ti uger. Kapslerne passer seriens fem kaffevarianter er økologiske.
Nicolaj Sørensen får snart mulighed for at skære i kød fra dyr, han selv slagter
TID & STED
30. august kl. 10-16. Grøn Festival i Økologiens Have ved Odder. Grøn Festival er for hele familien, for overbeviste og skeptikere. Der kommer ca. 40 udstillere af forskellige økologiske og miljøvenlige produkter såsom tøj, fødevarer, vin, energi og meget mere. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Kontakt: Sanne Rubinke. mail@okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
September
4.-6. September. Food Festival. En innovativ madfestival med ambition om at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus på den gastronomiske, nordiske madkultur.Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus C. Se mere på www. foodfestival.dk. Arr: Food Festival.
5.-6. september. Økologisk Høstmarked - hele den økologiske branches fælles høstmarked, hvor alt fra små familiedrevne landbrug til store godser åbner dørene til Danmarks økologiske spisekammer for alle. Find alle høstmarkeder på hostmarked.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
12.-13. september kl. 10-15. Det Økologiske Marked 2015. Økologiske producenter og forhandlere samles til marked i Maritimt Centers stemningsfulde pakhus på havnen i Svendborg, og der er masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien. For mere information: Kontakt Maritimt Center/SvendborgEvent på tlf. 6223 6955.
15. september kl. 13.30–16.30. Temadag om mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af materialer fra plejekrævende naturarealer. Krogerupvej 3, 3050 Humlebæk. Se mere på http://landmand.blogspot.dk/ Gratis tilmelding til Lone Hvid Jensen lhj@aarstiderne.com. Arr: Aarstiderne / Krogerup Avlsgaard.
15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www. madensskueplads.dk. Arr: Madens Skueplads.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
ERHVERV ØKOLOGI
Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Send en mail til ab@okologi.dk
Rådgivning med mening
Markplanlægningen begynder NU
Gå markerne igennem med din rådgiver
3062 9016
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069
Carsten Markussen, planteavl 3062 7215
Claus Østergaard, planteavl 2045 7465
Erik Kristensen, planteavl 6197 4911
Poul Christensen, planteavl 3062 7545
Mads S. Vinther, planteavl 3062 9016
Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072
Martin Beck, planteavl 2342 4980
Marie-Louise Simonsen, naturtiltag 3062 5852
Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706
Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104
Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909
Mads Mortensen, kvægbrug 6197 4912
Michael Tersbøl, biogas 5153 2711
Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906
Gaveidé
Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Økologi i Sporet
Faste kørespor i forskellige afgrøder
Tekniske løsninger til faste kørespor
Foreløbige resultater fra demoarealer
Indlæg om betydning af faste kørespor
Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med faste kørespor.
Mere græs til køerne
Økologisk Landsforening inviterer til bedriftsbesøg med fokus på afgræsning i store besætninger
Tirsdag den 15. september 2015 kl. 10.00-14.30 hos Svend Otto Søgaard, Nygård, Vestre Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm samt hos Flemming Birkjær Christensen, Åvænget 6, 7800 Skive
Vestre Skivevej 15, 8800 Skive
Kl. 10.00
Markvandring
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.30 Fælles afgang til Åvænget 6, 7800 Skive
Kl. 12.45 Markvandring
Kl. 14.30 Tak for i dag
Hos begge værter vil der være fokus på køernes afgræsningsmarker herunder erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning som i år praktiseres begge steder. Desuden hører vi om organisering af afgræsning, afgræsningsplaner, AMS, holdopdeling og drivveje.
Konsulenter fra Økologisk Landsforening fortæller om foreløbige resultater fra projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’, som begge ejendomme deltager i.
Deltagelse er gratis
Tilmelding senest 14. september (af hensyn til frokost) til Iben Christiansen, ic@okologi.dk eller tlf. 6197 4909
Tpå Skiftekær Økologi v. Peter Bay Knudsen Søren Lolksvej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg
hokkaido, rødbede, diverse andre grønsager, samt grøngødning. Skiftekær ligger langt fra den nærmeste økologiske husdyrproducent, og husholdning med gødningsressourcer har derfor højeste prioritet
T
Hos I/S Sejersbøl. v Jakob Sejersbøl
På græsmarken bagved Stensagervej 6, 7700 Thisted
På forsøgsarealet med JB5 og kalkbund, dyrkes der kløvergræs til slæt. Græsmarken er i gang med 2. brugs år. Der er set positive resultater udbyttemæssigt ved faste kørespor.
T
hos Vostrup Økologi v. Niels Christian Nielsen lige overfor Andrupsvej 1, 6880 Tarmder, rødbeder, jordskokker og korn.
www.okospor.dk
Økologi i Sporet – Innovative økologiske dyrkningssystemer har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevaremi-
Bestil annonce på 87 32 27 23
eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
NYHED!
Specielt for deltidslandmænd/ hobbylandbrug
Samlet indkøb og stordriftsfordele. Medindflydelse på varesortiment. Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.
”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Gotlands Pelsfår sælges. Ophørsbesætning omlagt 1988. 8 renracede får 1 – 5 år. Troels V. Østergaard, 4550 Asnæs. 5965 1393.
Økologiske gimmerlam og moderfår købes til udvidelse af besætning. Mest mulig ren racet. Kun kødracer har interesse. Asger W. Petersen. 2169 8100.
Sælges. Økologisk hø/minibig 2 m. Aut. nr. 20708. Ved Asaa. Tlf. 6175 5636.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
AARSTIDERNE OG KROGERUP AVLSGAARD INVITERER TIL TEMADAG OM KOMPOST
CIRKELKOMPOST
NATURPLEJE SOM ØKOLOGISK JORDFORBEDRING
TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015 KL. 13:30 - 16.30
KROGERUP AVLSGAARD KROGERUPVEJ 3C, 3050 HUMLEBÆK
MÅLGRUPPE: Landmænd, gartnere, havebrugere og andre med interesse for recirkulering og kompostering.
TEMADAG om praktisk anvendelse af mile- og fladekompost, forsøg med recirkulering af tang, grøde, enghø, tagrør mm. Fokus på kompostens egenskab som erstatning for spagnum, som jordforbedringsmiddel, som et dyrkningsmedie til byhaver, højbede mm. samt i mark- og gartneribrug.
GRATIS TILMELDING OG MERE INFORMATION PÅ WWW.LANDMAND.BLOGSPOT.DK
Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen
Bygning af økologisk biogasanlæg ved Kiplev
Tyrekalve fra 12-30 måneder på holistisk græs
Overholder DU max 4 tons hjullast??
Engbrandbæger er giftig for dyr
Planteavlere høster gødning
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Kronhjortekød Syltetøj
Stasevang Dyrehave Stasevangsvej 2 2970 Hørsholm
Åbent: Fredag 11.30-17.30 Lørdag 10.00-15.30 eller efter aftale
Klima Dyrevelfærd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv
Diversitet i sorter og dyreracer
Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til:
Bidrag til biodiversitet
Styrkelse af jordens frugtbarhed Nye løsninger, der fremmer recirkulering af næringsstoffer til økologisk landbrug
Innovativ produktion
Innovativt generationsskifte og ejerformer Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej Godt uddannelsessted/praktik- værter eller samarbejde med landbrugsskoler
Næste generation
11. marts 2016, men inden Frontløber 2016 kan kåres, skal vi have nomineret og det skal du hjælpe os med. Kåring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytænkning hos de økologiske landmænd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede økologiske frontløbere, som går i front med nye typer samarbejde og løsninger, der udvikler og udbreder økologi.
Gårdbaseret forarbejdning og salg Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi
Værdiskabelse og lønsomhed Nye veje til lønsom direkte afsætning Nye råvarekvaliteter
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har besluttet at genoplive kåringen af økologiske frontløbere, som fandt sted i 2013. Kåringen skal foregå i forbindelse med generalforsamlingen foreningen
Innovativt samarbejde langs produktionskæden Samarbejde med lokalsamfundet Den gode ambassadør: Åbenhed og dialog med borgerne og samfundet
Innovativt samarbejde i produktion lokalt
Samarbejde
Er du selveller er din nabo, gode ven, onkel, niece eller andre, du kenderen frontløber, som træder nye stier inden for økologi, så er det nu, du skal sende en mail
Men hvilelegemerne, der indeholder stoffer, som er meget giftige for både mennesker og dyr, er forholdsvis lette at rense fra, og derfor er forgiftninger hos mennesker ikke set i nyere tid
Sygdommen meldrøjer, der primært ses i rug – men dog også forekommer i triticale og hvede – skal undgås. Ved meldrøjeangreb omdannes rugkernen til et purpur-sort hornformet svampelegeme, som kan variere meget i størrelse – fra almindelig kornstørrelse til at være fem gange større.
Det mørke hvilelegeme, der udvikles i akset i stedet for en normal kerne, kaldes meldrøjer eller sklerotier og består af en kompakt masse af svampevæv.
Dødelig
Sklerotierne, der indeholder stoffer, som er meget giftige for både mennesker og dyr, er forholdsvis lette at rense fra, og derfor er forgiftninger hos mennesker ikke set i nyere tid. Men meldrøjerangreb var af stor betydning tidligere. Nogle få sklerotier kan være dødelige og gav i middelalderen anledning til mange dødsfald.
Symptomerne varierer fra kildrende fornemmelser, ’kriblesyge’, over følelsesløshed til hjerneskader. Svampen indeholder giftstoffer, der ved indtagelse i større mængder kan forårsage ergotisme med sammentrækninger af blodkarrene i arme og ben, kramper, koldbrand, henfald af lemmerne og efterfølgende død hos mennesker og dyr.
Symptomerne viser sig også ved påvirkning af centralnervesystemet, sådan at der opstår hallucinationer og en følelse af at blive brændt. Derfor hed lidelsen Skt. Antonius’ ild i middelalderen.
Hos dyr
Hos svin viser forgiftning sig ved nedsat ædelyst, aborter og mangel på mælk. Meldrøjetoksiner kan have stor negativ virkning på malkekøer, og der bør aldrig fodres med korn med et væsentligt indhold af meldrøjer.
Meldrøjeangreb, hvor rugkernen omdannes til et purpur-sort hornformet vampelegeme, gav i middelalderen anledning til mange dødsfald. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Skyldes dårlig bestøvning
Angreb i rug skyldes, at en lang periode med åben blomstring giver større risiko for angreb. Sygdommen ses især i kølige og fugtige år som i år, hvor blomstringsperioden er lang. Hybridrug, har nedsat pollenproduktion, og deraf følger en længere blomstringstid, som igen øger risikoen for infektion.
Af samme grund er især grønskud modtagelige for angreb af meldrøjer.
Grønskud i marken kan opstå ved at planter, der er i strækningsfasen eller senere, beskadiges ved kørsel i marken og bremses i udviklingen eller sætter nye skud. Disse blomstrer senere, hvor der ofte ikke er tilstrækkeligt med pollen til at sikre fuld bestøvning, og dermed øges risikoen for angreb af meldrøjer væsentligt. Skader kan opstå i køresporene efter kørsel med gyllevogne, men ses især i konventionelle marker ef-
ter kørsel med sprøjten. Her tilstræber man at undgå skader ved at tilpasse køresporenes bredde korrekt i forhold til størrelsen af traktordækkene.
Meldrøjer forebygges også ved anvendelse af sklerotiefri udsæd, men da meldrøjesvampen kan overleve i jorden i form af sklerotier i et års tid, er et godt sædskifte også nødvendigt.
