Økologi & Erhverv nr 571 14-08-15

5

Kalø-forstander stopper

1. august fratrådte Kim Qvist efter eget ønske stillingen har været igennem en stor udvikling, men nu er der brug for andre kræfter, mener Kim Qvist.

ØKOLOGI

Overvej at høste helsædSuperfood

Majsen står ringe pga. manglende varme, og uanset om der kommer mere varme i august, bliver udbyttet lavt og kvaliteten for ringe. Derfor råder kvægbrugskonsulent til at høste helsæd til senere samensilering med majsen.

Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn skal forbedre bundlinjen hos landmandspar fra Nordjylland, dyrker økologisk hvedegræs.

13

ERHVERV

14. august 2015 nr. 571

35. årgang

Økotillægget er fortsat næsten en krone pr. kg mælk.

Prisen på økologisk mælk stiger uafhængigt af den konventionelle mælkepris, der falder. Mens prisen på konventionel mælk bunder, er tillægget for økomælk nu oppe på 92,3 øre pr. kg. Det burde være motiverende for at lægge driften om. - 92 øre er mange penge, sigerforening, Bjarne Hansen. Han oplever da også, at der er en øget interesse for at få udarbejdet strategier for omlægning.

- Man behøver ikke være driftsøkonom for at kunne regne ud, hvad det betyder for økonomien i en mælkeproduktion. Nogle konventionelle mælkeproducenter kan se, at det bliver svært at hente så mange penge hjem på deres drift, og hvis de har de rigtige fysiske rammer, tilstrækkeligt areal og en arrondering, der giver mulighed for afgræsning, fører det til overvejelser om omlægning til økologi som en mulighed, siger økologikonsulenten.

Bjarne Hansen vurderer, at de 92 øre får nogen af dem til at rykke.

- Man behøver ikke være driftsøkonom for at kunne regne ud, hvad 92 øre pr. kg betyder for økonomien i en mælkeproduktion, siger økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Bjarne Hansen, som oplever en øget interesse for at få udarbejdet strategier for omlægning.

ligere 200-250 mio. kg i Nordeuropa Tyskland. Aktuelt øges produktionen af økologisk mælk ikke i Tyskland og

Tyskere stadig 38 øre foran

Markedsudviklingen for økologiske mejeriprodukter er meget positiv, og Arla oplever en stor efterspørgsel efter økologisk mælk. Det er især det tyske marked for økologisk mælk, der udvikler sig meget.

fødevareat støvsuge landet for lokale producenter, som kan levere til deres kæder, og ifølge ekspert i detailehandel Flemming Birch, er der slet ikke varer nok til alle.

ne behøver at frygte, at de Ø-mærkede fødevarer kommer til at stå i skyggen af forbrugernes voksende krav om lokale varer, som det bl.a. er sket

logi mere nichepræget og slet ikke den grundfæstede trend, som det er i Danmark, siger Flemming Birch.

til, at hverken han eller Økologisk

Blandt Arlas ejere er der 1.000 økologer, som årligt leverer cirka 800 mio. kg økologisk mælk, og det hele er afsat til fortsat stigende priser.

Mejeriselskabet skal bruge meget mere økologisk mælk og meldte i forsommeren ud, at der i løbet af de kommende par år er behov for yder-

foråret Arla til at sætte forskellige tiltag i værk for at forbedre situationen, blandt andet en plan for rekruttering og omlægning til økologisk produktion. Dertil kommer, at selskabet i to omgange har hævet økotillægget, så det nu er oppe på 92,3 øre pr. liter. For at øge indvejningen i Tyskland har Arla – parallelt med at økotillægget er hævet i Danmark – også hævet afregningen til selskabets leverandører i Tyskland tilsvarende. Det betyder, at de tyske økologer fortsat afregnes med 38 øre mere end de danske.

MENNESKER & MENINGER

Biokvantitet

Sund business

” Danmarks Naturfredningsforening er naturligvis begejstret for en produktionsform, der tager hensyn til natur og miljø i et af verdens hårdest dyrkede -og et af Europas mest naturfattige blækhuset, så er der altså ikke tale om bonderomantik á la Morten Korch, for økologi er sund business med store avancer, stort eksportpotentiale og øget beskæftigelse.

MICHAEL LETH JESS, DIREKTØR NATUR & PLAN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. LANDBRUG SYD, 4. AUGUST 2015.

En billig omgang

” At hidse sig op over en løve i Zimbabwe eller over en cirkusele-

går ikke på jagt i Zimbabwe, så de skal ikke lave om på deres adfærd i forbindelse med, at de hidser sig op over manden, der går på jagt. Det er lidt en billig omgang, hvorimod det at tage stilling til de dårlige forhold for grise og høns i det konventionelle landbrug kan få nogle konsekvenser

ud af, hvor ringe og dårligt et liv de har, så bliver du nødt til at sige: ’ Så køber jeg kun økologisk

JILL BYRNIT, EVOLUTIONSPSYKOLOG, SDU. BT. 3. AUGUST 2015.

Rækker fantasien?

” Folk bliver mere og mere bevidste om, hvad de spiser, og jeg tror slet ikke, vi har fantasi til at forestille os, hvor meget mere økologi der vil blive solgt de konventionelle landmænd, for os er økologi bare det rigtige, og i dag er det nemmere at være konkurrencedygtig som økologisk landmand end som konventionel.

HANS ERIK JØRGENSEN FORMAND FOR ØKOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG & FØDEVARER

FYNS AMTS AVIS. 2. AUGUST 2015.

Udgiver Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer

22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

LEDER AF PER KØLSTER

Høsten er på vej. En dejlig årstid. Hvad resultatet bliver, er ikke godt at vide. En tur rundt i det meste af landet i juli afslørede store forskelle. Stærkest indtryk gjorde misvæksten i majsen i det vestjyske. Det giver stof til eftertanke. I den anden ende af skalaen har landet vist sig fra sin frodige side og med en blomstring i grøftekanter som aldrig før. Nu er det ikke dem landbruget skal leve af, men det er ikke uden betydning, at naturindholdet forbedres.

Med de strukturelle og dyrkningstekniske ændringer i det danske landbrugslandskab, har naturen svære vilkår. Større og større marker, færre uforstyrrede elementer, mindre tørre arealer og våde i driften, så er det

med landbrugets forenklede afgrødemønster, fraværet af husdyrene og deres pleje i landskabet og med de massive mængder af kemikalier, så skal det stå skralt til for det ukultiverede, vilde og naturlige.

Som barn i 1960-erne oplevede jeg det utrolige, at lange bilture i sommerlandet med 100 procent sikkerhed var ensbetydende med, at bilens front var fuldkommen plastret til med insekter. Det kunne være så slemt, at bilen skulle stoppes og forruden rengøres for overhovedet at kunne fortsætte turen sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

På min tur rundt denne sommer skete det kun to (!) gange, at der var et insekt, der klaskede mod forruden. Forskellen er grel. Vi snakker meget om biodiversitet, om rødlistede arter og om, at de skal beskyttes. Hvorfor snakker vi ikke om biokvantitet? Nuvel, der er utvivlsomt mange, der er

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

ab@okologi.dk

87 32 27 23

“Storken skal tilbage. Jeg ved jeg bliver til grin. Men jeg er overbevist om, at hvis vi tog denne besynderlige fugl alvorligt og brugte den seriøst som indikator for trivslen af alt det, vi forvalter og omgiver os med, så kan vi sikre at mit barnebarn om to generationer kan hylde farfarens generation for at turde og ville.

lykkelige for at deres stuer og sovemyg. En anden sommeroplevelse er fra Her vrimlede det med yngel og smådyr af et utal af de arter, som lever i strandkanten og oppe i den lille å. Ikke mindst glasålen var en del af mylderet. Men der var også små bitte

per og rigtigt meget andet i det kry-

Journalist

jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist Kaj Lund Sørensen

kls@okologi.dk

87 32 27 28

net, lavede akvarier i syltetøjsglas og studerede krillerbasserne. En ufattelig rigdom med myriader af liv og håb. Det er væk. Pist væk. Ligesom

de fugle, der levede af dem osv osv. ’Silent spring’ hed en berømt bog, der startede vores miljøbevidsthed. For 50 år siden. Når jeg hører, at det går godt for den danske natur, bliver jeg forvirret. ’Går godt’ er jo fuldkommen relativt, og skal det måles i forhold til, hvordan naturtilstanden var for to generationer siden, så går det ikke godt. Tværtimod.

Den enorme forarmning af vores natur såvel kvalitativt som kvantitativt, er svær at bevidne. Jeg kan ikke holde mig selv ud, når jeg ser tabet, og skal virke begejstret sammen med mit barnebarn. Hun skal ikke leve i tristesse men med tro på fremtiden. Derfor kan jeg ikke sidde min iagttagelse og min lange hukommelse overhørig.

Jeg drømmer om, at vi kan sikre et voldsomt produktivt landbrug, som samtidig med sine økologiske metoder igen kan forandre vores fælles land til en naturperle. Storken skal tilbage. Jeg ved jeg bliver til grin. Men jeg er overbevist om, at hvis vi tog

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster

på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

denne besynderlige fugl alvorligt og brugte den seriøst som indikator for trivslen af alt det, vi forvalter og omgiver os med, så kan vi sikre at mit barnebarn om to generationer kan hylde farfarens generation for at turde og ville.

Landbruget er den ubetingede største naturforvalter i Danmark. Vi har et enormt ansvar med vores praksis. Det virker uendeligt fjernt i tider, hvor økonomi er mere pressende for den enkelte såvel som for samfundet. Det er som om vi ikke kan få øje på

skæbne, som bestræbelserne med Natur- og Landbrugskommissionen har fået indtil videre, er der langt igen. Det er mit håb, at det nationale sammenhold om at forvalte vores land kan sættes over kortsigtede politiske mål. Det er mit håb, at vi kan

og i økonomiske forstand kan gøre, at en sådan indsats bliver socialt acceptabel. Men desværre tvivler jeg. Den kollektive hukommelse er ikke lang, og det politiske perspektiv endnulitisk, så kan vi fortsætte vores stædige arbejde med både at udvikle og udbrede økologien. Det er jo ikke så ringe endda.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

INDHOLD:

Når 2015 er omme vil mindst 14.000 ha ny jord være på vej til at blive økologisk.

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 tegner et nuanceret billede af det økologiske landbrug i Danmark.

1. augst fratrådte Kim Qvist efter eget ønske stillingen som forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Ole Andersen er erhvervsrådgiver i Merkur Andelskasse, gennem sit arbejde træffer han mange økologiske landmænd, iværksættere og virksomheder.

Majsen står ringe pga. manglende varme, og uanset om der kommer mere varme i august, bliver udbyttet lavt og kvaliteten for ringe. Derfor råder kvægbrugskonsulent til at høste helsæd til senere samensilering med majsen.

7 Mere CO2 giver mindre protein Hvis planterne påvirkes af for meget CO2 i luften, optager de for lidt kvælstof, og det kan ifølge forskere ikke afhjælpes ved at bruge mere kvælstofgødning. De mener, at man i stedet bør se på planternes evne til at optage kvælstof.

Komposteret husholdningsaffald fra Biovækst i Holbæk afprøves sammen med Biogrow og tang fra stranden i forsøg på Midtsjælland.

Biogrow kan booste en afgrøde med kvælstof, mens komposteret have/park-affald sikrer fosfor, kalium og jordfrugtbarhed.

Ekstensivt drevne store økologiske landbrug i Canada har fast en tredjedel af arealet med grøngødning som grundlag for attraktive specialafgrøder.

Canadiske økologer peger på Field Bindweed som den suverænt største udfordring.

Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, siger tilfreds nybagt økologisk energiproducent

13 Ny nordjysk superfood Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn skal forbedre bundlinjen hos konventionelt landmandspar fra Nordjylland.

Louise Dolmer vil sælge lokale fødevarer til borgere i hele landet, og hun efterlyser små økologiske producenter, som vil bruge Landmad som salgsplatform.

Gaardmads butik og café skal sælge lokale økologiske fødevarer til thyboerne.

Realdania støtter en socialøkonomisk virksomhed med økologisk bageri og købmands-butik i andelssamfundet Hjortshøj.

To yngre canadiske planteavlere tilfører afgrøderne mere værdi på farmen ved at rense, pakke og afsætte produkterne direkte til fødevareindustrien i hele verden.

mere dansk

Erfaringerne fra landets storkøkkener viser, at omlægning til økologi mindsker andelen af importerede råvarer.

Med en ny forstander-

nen med Viden Djurs

LANDBRUGSSKOLE

AF IRENE BRANDT

I mandags åbnede Kalø Økologisk Landbrugsskole klasselokalerne, staldene og markerne for en helt ny målgruppe: 45 10. klasses elever fra Syddjurs Kommune, som nu får en helt ny fysisk og pædagogisk ramme om deres sidste skoleår.

- Kalø Økologisk Landbrugsskole skal fremover være omdrejningspunkt for

Ole Svit, der er direktør i Viden Djurs. Landbrugsuddannelserne er blevet udvidet med et EUX-uddannelsestilbud og en international, økologisk landmandsuddannelse, Global Organis Farmer; derudover har Viden Djurs lavet en aftale med Coop om, at butikskædens salgsassistenter, der alle uddannes på Viden Djurs, fremover skal undervises én dag om ugen på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

- Coop satser meget på de økologiske varer i kædens butikker. Ved at placere en del af salgsassistenternes uddannelse på landbrugsskolen, får salgsassistenterne en helt anden tilgang til og viden om produktion af økologiske råvarer, fortæller Ole Svit.

Ny forstander

Det er ikke kun eleverne, der er nye på Kalø Økologisk Landbrugsskole, forstanderen er også ny. Den tidligere forstander, Kim Qvist, er efter eget ønske fratrådt stillingen som forstander, men fortsætter på Kalø Økologisk Landbrugsskole året ud. Resten af året skal han arbejde med udviklingsopgaver for skolen. I stedet er Morten Erbs, der indtil 1. august var uddannelsesleder på Kalø Økologisk Landbrugsskole, udnævnt til forstander.

- Morten Erbs har stor erfaring

med det pædagogiske arbejde. Kim Qvist var stærk på det udviklingsorienterede, og han har gjort en stor indsats for skolen i sine år som forstander. Morten Erbs’ vigtigste opgave her og nu bliver at få koblet det aktive landbrug på skolen med undervisningen af eleverne, siger Ole Svit.

Byggeaktivitet

Hen over sommeren har der været travlt på Kalø. Håndværkerne har afsluttet bygningen af fem nye klasselokaler og en malkestald, hvor skolen jerseybesætning, der kælver her i sensommeren, skal malkes af skolens elever.

- Derudover er elevernes værelser og lærernes arbejdsrum blevet renoveret, fortæller Ole Svit.

Viden Djurs har siden fusionen med Kalø Økologisk Landbrugsskole investeret store summer i skolen, og ser frem til at udnytte landbrugsskolen faciliteter i hele organisationen. På bestyrelsesmøderne i Viden Djurs har landbrugsskolens økonomi været drøftet hen over foråret og forsommeren; men Ole Svit afviser, at der er økologiske problemer på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

- Det er rigtigt, at der er blevet afskediget en pedel og to medarbejdere i køkkenet: Disse afskedigelser er dog mere begrundet i en løbende tilpasning af medarbejderstaben til behovet end i besparelser, forklarer Ole Svit. Han fortsætter:

- Kalø Økologisk Landbrugsskole har pæne elevtal. Skolen er selvfølgelig - som alle andre erhvervsuddannelser - udfordret af, at elever med en studentereksamen kun kan få et grundforløb på ti uger, hvilket er halv tid sammenlignet med de andre elever på grundforløbet. Det gør det svært at koordinere undervisningen mellem de to grupper; men til gengæld styrker det vores nye uddannelse, Global Organnic Farmer, fordi eleverne med en gymnasial baggrund næsten alle fortsætter på dette uddannelsestilbud efter grundforløbet.

Læs mere om forstanderskiftet -

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Økologiarealet vokser

Når 2015 er omme vil mindst 14.000 ha ny jord være på vej til at blive økologisk

ØKOLOGIAREAL

AF IRENE BRANDT

Fra 2012 til 2013 faldt det samlede økologiareal i Danmark for første gang siden 2005. Faldet bestod af 1.213 ha økologisk areal, som var forsvundet. Faldet i økoarealet har gentaget sig i 2014, hvor nye tal fra NaturErhvervstyrelsen viser, at der i løbet af sidste år yderligere er forsvundet næsten 5.400 ha landbrugsjord, som dyrkes økologisk. Der er altså samlet forsvundet 6.600 ha økoareal på to år.

Udsigt til endnu mere Men nye økoarealer er på vej. I den årlige ansøgningsrunde om landbrugsstøtte har de danske landmænd i 2015 søgt om omlægningstilskud til dobbelt så mange hektar landbrugsjord som normalt, idet at landmændene i år har søgt omlægningstillæg til et areal på ca. 14.000 ha.

Og væksten i økologiarealet i 2015 kan endda blive betydeligt større. En række landmænd, som gerne vil omlægge til økologi, nåede ikke at søge om tilskud til omlægning inden ansøgningsfristen i april. På foranledning af Økologisk Landsforening har NaturErhvervstyrelsen derfor i år helt ekstraordinært åbnet for, at landmænd, som ønsker at omlægge til økologi, kan søge om tilskud i en ekstrarunde. Frem til 1. september kan de landmænd, der ikke nåede det i foråret, søge om både basistilskud samt omlægningstillæg, frugt/ bær-tillæg samt tillæg for reduceret kvælstoftilførsel. Tilsagnsperioden begynder 1. september 2015. Den store interesse for at omlægge til økologi har skabt ekstra stor efterspørgsel på de omlægningstjek, der blev igangsat som del af en styrket økologiindsats i slutningen af 2014. Derfor har der været ventetid på at få et omlægningstjek, og alle interesserede landmænd har ikke nået at søge om tilskud inden fristen.

Vækst glæder ØL

- Det er meget glædeligt, at der i år ser ud til at være en positiv udvikling i det økologiske areal. Det er helt nødvendigt, at der for alvor kommer gang i den økologiske omlægning for at kunne følge med den stigende efterspørgsel. Salget af økologi i både dagligvarebutikkerne, på eksportmarkederne og til storkøkkener stiger vedvarende og markant. Så der

at producere fremtidens økologiske fødevarer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL. Han tilføjer:

- Den positive markedsudvikling

landmænd, der vil producere økologisk kød. Ligesom der også mangler landmænd til økologisk produktion af æg, mælk, frugt og grønt. Vi ved fra det stigende antal økologiskeomlægningstjek, vi laver hos konventionelle landmænd, at der er mange landmænd, som gerne vil lægge om. Men der er behov for, at banker og

Økologien bor i Jylland

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 tegner et nuanceret billede af det økologiske landbrug i Danmark

ØKOLOGIAREAL AF IRENE BRANDT

I løbet af 2014 var der 103 økologiske landmænd, der valgte at forlade den økologiske produktionsform. Til gengæld var der 154 nye landmænd, der valgte at omlægge til økologisk drift. Det fremgår af Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014, som NaturErhvervstyrelsen sendte på gaden i juli.

Der var mange andre tal i statistikken – for eksempel oplysningen om, at det samlede økologiske areal i Danmark for andet år igen er faldet; men den positive nyhed er, at der for første gang siden 2007 er landmænd, der vælger igen at lukke dyrene inde i staldene hele året, sprøjte markerne med gift og bruge kunstgødning på markerne.

Selvom arealet faldt, var der en stigning i antallet af økologiske dyr på 1 pct. I 2013 var der 2.022.899 dyr, der nød godt af dyrevelfærden på de økologiske bedrifter. I 2014 voksede antallet af økologiske dyr til 2.040.613. I antal er det først og fremmest slagtekyllinger, der er

det ænderne, der har oplevet den

der blev det til i 2014 sammenlignet med året før. Produktionen af slagtekreaturer steg en anelse; men der blev færre grise og æglæggerhøns.

De store og små

bedrifter blandt de meget små og blandt de meget store bedrifter. Sta-

økologiske bedrifter med mindre end 10 ha og med mere end 100 ha i forhold til fordelingen af bedriftsstørrelser i landbruget generelt. 73,5

548 bedrifter med mere end 100 ha, gennemsnitsarealet for disse bedrifter er 237 ha. Næsten 16 pct. af de økologiske bedrifter har under 5 ha, mod 5,3 pct. af alle danske bedrifter.

Malkekøer og får

Mens knap hver 10. af de danske landbrug har malkekvæg, så er der -

cerer mælk. Mere end 17 pct. af de økologiske landmænd har malkekvæg. Samme tendens er der inden for fåreavl, som 5,3 pct. af alle danske landbrug beskæftiger sig med, mens 10,6 pct. af de økologiske landmænd holder får. Til gengæld er andelen af økologiske landbrug, der har ammekøer, svin eller høns, procentvis lavere end i landbruget generelt.

De to seneste år er der blevet længere mellem køerne på græs; men fra i år kommer vokser økologiarealet igen.

kreditforeninger også viser villighed til at støtte de mange landmænd, der står på spring, så det hungrende marked kan forsynes.

Også i Landbrug & Fødevarer erringen af omlægningen er en udfordring:

”Det er ofte forbundet med store omkostninger at omdanne et konventionelt landbrug til økologisk. Derfor skal pengeinstitutterne endnu mere på banen og hjælpe landmændene

Det er vigtigt, at ikke bare landmændene, men også vores investorer tør tro på, at der er salg i økologi i fremtiden, og at deres investeringer derfor er gode,” skrev Karen Hækkerup, der er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer i et læserbrev i Berlingske i begyndelsen af måneden.

Økologiareal 2014

Resten af landet

Tønder Kommune

Varde Kommune

RingkøbingSkjern Kommune

Herning Kommune

Aabenraa Kommune

I marken kan forskellen ses

De store statistiske forskelle på de økologiske landbrug og landbruget generelt ses i marken.

Næsten 60 pct. af det økologiske areal er udlagt til grovfoder, helsæd eller græs. Det er dobbelt så meget som i landbruget generelt. Tilsvarende er der kun halvt så meget af det økologiske areal (32 pct.), der bruges til korn, oliefrø og bælgsæd til modenhed, som i landbruget generelt (62 pct).

Statistikken viser, at økologerne også på afgrødeniveau adskiller sig markant fra landbruget generelt. Flere afgrøder - Vårhvede, Andre (spelt, emmer mm.) vår- og efterårssåede kornarter, Brødhvede, Vinterrug, Korn + bælgsæd, Havre, Bælgsæd, Hestebønner, Ærter, Sødlupin og Oliehør – dyrkes i langt større grad på økologiske landbrug end i landbruget generelt – og især bælgsæd og de ’andre vårsåede kornarter’ er næsten alle på økologiske marker.

Fra 2013 til 2014 voksede arealet med økologiske bælgplanter med 850 ha, men arealet med økologisk havre faldt markant med 5.700 ha. Havre er dog stadig den 3. største økologiske planteavlsafgrøde. Vinterrug lægger beslag på 9.595 ha af det økologiske areal og vårbyggen ligger i top med 14.299 ha økologisk areal. Men det er grovfoderproduktionen og græsningsarealet, der - som

Ikast-Brande

Kommune

Thisted Kommune

KILDE: NATURERHVERVSTYRELSEN

Syv jyske kommuner har taget teten og tilsammen har kommunerne: Tønder, Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning, Åbenrå. Ikast-Brande og Thisted 37 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.

nævnt ovenfor - lægger beslag på seks ud af ti hektar i det økologiske landbrug. Det svarer til 102.291 ha i 2014.

Frugt og grønt

For gartneriafgrøderne gælder, at de økologiske arealer med grøntsager, frugt og bær er små arealmæssigt, men udgør en relativt stor del af det samlede produktionsareal. Der blev dyrket 2.044 ha med grøntsager på de økologiske arealer i 2014, svarende til 19,9 pct. af det samlede indberettede areal for disse afgrøder. Særligt krydderurter blev dyrket økologisk med 84 pct af det samlede indberettede areal. Derudover var jordskok, grønkål, gulerod og squash nogle af de grøntsager, der optog størst økologisk areal. Blandt bær og frugt er tendensen mindre entydig: De økologiske rabarber lægger for eksempel beslag på mere end halvdelen af arealet til den samlede rabarberproduktion i Dan-

mark; mens de økologiske jordbærbærarealet.

Økologi er jysk

Selvom faldet i økoarealet fra 2013 til 2014 var størst i Jylland, er det

økologiske landmænd. Næsten 83 pct. af det økologiske landbrugsareal ligger i Jylland, hvor især den sydlige og den midterste del af Jylland ligger pænt i tabellen. Sjælland huser 13 pct. Bornholm 0,8 pct. og Fyn 3,7 pct.

Syv jyske kommuner har taget teten og tilsammen har kommunerne: Tønder med 13.066 ha, Varde med 10.856 ha, Ringkøbing-Skjern med 9.614 ha, Herning med 9.350 ha, Åbenrå med 7.514 ha. Ikast-Brande med 6.963 ha og Thisted med 6.813 ha - 37 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.

Forstander stopper

1. august fratrådte Kim Qvist efter eget ønske stillingen som forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Skolen har været igennem en stor udvikling, men økonomien er stram, og nu er der brug for andre kræfter, mener Kim Qvist

LANDBRUGSSKOLE

“

Morten Erbs’ opgave bliver at konsolidere og implementere samt skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Bankrådgiver søges

Erhvervsrådgiver til økologi, energi og landbrug

Vil du have et job, der giver mening? Et job hvor du kan bruge din faglighed til at styrke og øge diversiteten i dansk landbrug og sikre bæredygtighed i produktionen af danske fødevarer? – Så er det måske dig, vi har brug for i Merkur Andelskasse!

Vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet og har derfor også en holdning til, hvad vi finansierer. Størstedelen af Merkurs udlån går til områderne miljø og økologi, sociale projekter samt kultur og undervisning. Den resterende del låner vi ud til vores private kunder.

Vi oplever en stigende interesse for den måde, som vi driver bank på og derfor søger vi en rådgiver til vores erhvervsafdeling i Aarhus.

Fra dig ønsker vi at

Du kan dit bankfaglige håndværk med bredt fagligt fundament og har mindst 5 års erfaring i økonomisk rådgivning af erhvervskunder.

Du interesserer dig for områderne økologi, energi og landbrug.

Du har det godt med at møde nye mennesker og omgås andre mennesker med respekt.

Du kan kommunikere med kunderne i øjenhøjde og formår at gøre komplekse budskaber forståelige.

Du har god IT forståelse (kendskab til BEC systemer er et plus).

Du har humor og skaber en god stemning omkring dig.

Til gengæld tilbyder vi

Et job, der giver mening og passer til dine værdier.

En arbejdsplads, der vægter sammenhæng imellem arbejdslivet og familielivet højt.

En arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores fag og den måde vi løser vores opgaver på, og hvor vi arbejder med et værdigrundlag, der er unikt i den danske banksektor.

Gode udviklingsmuligheder og engagerede og dygtige kollegaer med godt humør – det skal være sjovt at gå på arbejde!

Et arbejde som er kendetegnet ved en høj grad af gennemsigtighed, fleksibilitet og frihed.

Ansøg Send din ansøgning til os, så vi har den senest søndag den 13. september – og meget gerne før! Vi afholder løbende samtaler med kandidaterne. Ansøgning pr. mail til ansogning@merkur.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Peter Wissing på pw@merkur.dk eller på tlf. 6265 6750 / 2496 1138.

Læs mere om Merkur på merkur.dk og på facebook.com/merkurandelskasse

Hvis du vil vide mere om de virksomheder vi finansierer, så se mere på minepengegørgavn.dk

Penge er et værktøj, og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi investerer dem. Derfor låner Merkur penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Den resterende del af udlånet er private lån, især boliglån. Merkur har i dag ca. 24.000 kunder og fire afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.

Gødningsregler for økologer forlænges

KVÆLSTOF: NaturErhvervstyrelsen har forlænget retningslinjerne for økologiske landmænd, som har brug for mere end 70 kg N ikke-økologisk gødning, frem til årsskiftet.

De nuværende retningslinjer om økologers brug af ikke-økologisk gødning skulle kun gælde frem til 31. juli, men de bliver nu forlænget frem til det nye år, hvor de bliver erstattet af nye retningslinjer. Det er endnu uvist, hvordan reglerne kommer til at se ud, når kalenderen viser 2016.

Baggrunden for den tidsbegrænsede forlængelse er, at der endnu ikke er enighed mellem NaturErhvervstyrelsen og erhvervet om fortolkningen og implementering af gældende EU-regler i Danmark inden de foreløbige retningslinjer udløb den 31. juli.

Forlængelsen har ingen praktisk betydning, da husdyrgødning normalt udbringes i foråret. Økologer kan stadig bruge op til 70 kg total-N ikke-økologisk gødning pr. ha harmoniareal pr. planperiode uden at dokumentere behovet.

Netværk skal styrke

jordbærproduktion

JORDBÆR: Økologisk jordbærdyrkning kan være et udfordrende håndværk, der kræver særlig omhu og solidt kendskab til dyrkningsteknikker, sorter, jordbund, sygdomsforebyggelse med videre. Et fagligt netværk af øko-jordbærproducenter har sat fokus på netop sådanne udfordringer på en række videndelingsmøder i jordbærrækkerne i løbet af vækstsæsonen. Netværket er samlet og sat i gang af Økologisk Landsforening.

- Jordbær er en sart afgrøde, og det kan være udfordrende at dyrke dem økologisk. De første år groede mine egne helt til, men kvaliteten og produktiviteten er blevet bedre hvert år, lyder det fra Jens Christian Skov, der er projektleder i Økologisk Landsforening og deltager i videndelingsnetværket.

Jens Christian Skov vurderer, at de primære udfordringer i dyrkningen er rensning, hakning og andet vedligehold, som foregår med håndkraft.

Vi har ingen glubske aktionærer

Ole Andersen er erhvervsrådgiver i Merkur Andelskasse, gennem sit arbejde træffer han mange økologiske landmænd, iværksættere og virksomheder

PORTRÆT

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- De økologer, vi har som kunder hér, har klaret sig væsentligt bedre igennem krisen end mange af deres kollegaer har. Det er de økologiske landmænd, der kan deres håndværk, som klarer sig rigtig godt. Alligevel er

spænder ben for en landmands ønske om at omlægge sin produktion til økologi, siger Ole Andersen. Han er erhvervsrådgiver i Merkur Andelskasses afdeling i Århus, som holder til på Skt. Clemens Torv. Økologi & Erhverv er kommet forbi til en kop kaffe, og vi sidder i et af afdelingens små møderum. Her er varmt, for vinduerne ud mod gaden er lukket – gademusikanter af alle observationer er nemlig meget glade for at stå på Skt. Clemens Torv – og aircondition er no go i Merkur Andelskasse, hvor værdigrundlaget handler om at tage hensyn til mennesker, natur og

økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel, så afspejles det i hele andelskassens virke.

Ole Andersen fortsætter: - Når landmændene så kontakter os, fortæller de, at deres bank har spurgt dem om, ’hvorfor de gider bøvle med det’! Det er det generelle syn på økologisk produktion i den danske bankverden, hvor man kun

Ægte rådgivning

Ole Andersen ved, hvad han taler om. Inden han i 2011 kom til Merkur Andelskasse, havde han arbejdet i 25 år som erhvervsrådgiver i Jyske Bank.

- Til sidst kunne jeg ikke se mig selv i øjnene. Vi havde kunder med konventionelle landbrug, og jeg brød mig bestemt ikke om den dårlige dyrevelfærd, jeg var vidne til dér, fortæl-land til Jylland udløste jobskiftet. Der var ikke mange ledige bank-job, og så blev det Merkur Andelskasse. Det har Ole Andersen ikke fortrudt.

- Vores lønninger er måske lidt lavere end i andre banker; men til gengæld har vi en bedre overenskomst og en række personalegoder, der betyder, at det er meget nemmere at få tid til både arbejde og familie i det her job, siger Ole Andersen og fortsætter:

- Min arbejdsdag er spændende og afvekslende. Merkur Andelskasse er ikke en rendyrket salgsorganisation. En traditionel rådgiver er reelt en sælger. Merkur har et helt andet syn på rådgivning, og det kan vi tillade os at have, fordi vi ingen glubske aktionærer har – og fordi vi ikke

Siden 2011 har Ole Andersen rådgivet erhvervskunderne i Merkur Andelskasse. Han er glad for at arbejde i en bank,telægge arbejdsdagen og ikke vejes på en vægt hver eneste dag.

er provisionslønnede. Vi er ejet af vores kunder, og dem ser vi i øjnene og står til ansvar overfor. Men Merkur er

Så vi arbejder hele vejen igennem for, at også vores egen økonomi er bæredygtig.

Livet som drivkraft Qua sit værdigrundlag deler Merkur

med Økologisk Landsforening, ØL. Samarbejdet er ikke mindst blevet intensiveret i forlængelse af ØL-projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’, som skal bane vejen for økologiske landbrug, der også har en samfundsnyttig dimension, og som kan skabe både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Ole Andersen er derfor også oplægsholder på Det samfundsnyttige landbrugs workshop 26. august i Århus.

- Vi er pengeinstitut for en del af de projekter, der indgår i Det samfundsnyttige landbrug, for i Merkur er det livet og ikke økonomien, der er drivkræften, derfor støtter vi selvfølgelig virksomheder, der arbejder med økologi, naturbeskyttelse og miljø, siger Ole Andersen.

“

Det er de økologiske landmænd, der kan deres håndværk, der klarer sig rigtig godt, alligevel er

en landmands ønske om at omlægge sin produktion til økologi.

Han skynder sig dog at tilføje, at Merkur Andelskasse ikke er en ’rig

drevet af gode intentioner.

- Vi går også ind og kigger på, om forretningsmodellen er god, om landmanden/virksomhedsejeren kan sit kram, og hvordan landbruget/virksomheden påvirker det omgivende samfund. Merkur Andelskasse har som udgangspunkt ingen risikovillige penge, for vi har ikke sat penge af til tab. Men vi har en helt anden tilgang, end de andre banker, til, hvad der kan blive en god forretning.

Vi har forståelse for, at vi har en del kunder, der rent faktisk kan klare sig med et meget lille privatforbrug, fordi de er mere eller mindre selvforsynende med mad. Og vi har ligeledes stor forståelse for, at småt kan være godt. Det er ikke bevist inden for landbruget, at det er godt at være stor. Til gengæld er det bevist, at når det går skidt, så går det meget skidt, når det går galt i de store landbrug, siger Ole Andersen.

Ønsker vækst

I dag tegner de økologiske landmænd sig for 7,7 pct. af Merkur Andelskasses udlån. En næsten lige så stor procentdel er udlånt til virksomheder, der forarbejder og sælger økologiske råvarer. Landmandskunderne er typisk mælkeproducenter med 100-150 malkekøer - og et tilsvarende areal målt i hektar - eller

nicheproduktion og direkte salg til forbrugerne. Den seneste tid er antallet af fjerkræavlere, ægproducenter og svinebedrifter i Merkurs kundeportefølje vokset.

- Vi ønsker at styrke denne del

af Merkur Andelskasses aktiviteter, derfor søger vi for tiden også efter en ny erhvervsrådgiver i vores afdeling, fortæller Ole Andersen.

I det hele taget ønsker han at få landmænd inden for alle produktionsgrene. Og det skorter ikke på henvendelser, for rigtig mange landmænd har brug for en rekonstruktion, og de andre pengeinstitutter vil ikke røre ved dem.

- Vi afviser ingen på forhånd; men det er for det meste også meget svært for Merkur at gå ind i en rekonstruktion, fordi den egenkapital, vi kræver, at kunden skal stille med, jo som regel er tabt, siger Ole Andersen.

Fremmer det bæredygtige - Rådgivningsmæssigt er Merkur Andelskasse en virksomhed, der på alle måder gerne vil fremme det bæredygtige, hvilket er en stor tilfredsstillelse at arbejde med. Vi kan hjælpe unge landmænd i gang på egen gård eller i lejede bygninger, hvor investeringen ikke er så stort. Det er meget dyrt at skulle købe sin egen gård, og kravet er, at man selv kan bidrage med en del kapital. Vi rådgiver derfor også unge landmænd om, hvordan og hvor meget de skal spare op, siger Ole Andersen. Han er sikker på, at der i fremtilandmænd, der lejer sig ind på for eksempel gårde, som er opkøbt af fonde.

- Det vil betyde mindre enheder og langt bedre overlevelses- og indtjeningsevne, konstaterer Ole Andersen.

MARK & STALD

Høst helsæd til erstatning for majs

AF PLANTEAVLSKONSULENT CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGISK LANDSFORENING

FÅ STYR PÅ DIT KALKBEHOV

Kalkforbruget på økologisk dyrkede marker er generelt lavt, fordi der ikke bruges forsurende handelsgødningsprodukter, og jo større andel af den tilførte husdyrgødning, der er fast gødning eller dybstrøelse, jo mindre er kalkbehovet. Men det er ikke sådan, at man bare kan undlade at kalke

fra de økologiske marker, der viser reaktionstal, der er for lave. Det koster udbytte, og i marker med ekstremt lave reaktionstal kan det op.

Tag jordprøver

Brug derfor efteråret til at få taget nogle jordprøver, så markernes præcise behov for kalk er kendt, inden der bestilles. Unødvendigt indkøb af 2 eller 3 ton kalk pr. ha er fortsat meget mere kostbart end at få taget jordprøver.

Brug efteråret til at få taget nogle jordprøver, så markernes præcise behov for kalk er kendt, inden der bestilles. Samtidig giver jordprøver værdifulde informationer om jordens indhold af kalium, fosfor og magnesium.

Kalkning på lerjord skal primært sikre en god jordstruktur, der gør jorden porøs og let at bearbejde. En god jordstruktur giver planterne bedre mulighed for at få et stærkt og dybt rodnet, og derved øges tilgængeligheden af vand og næringsstoffer. På sandjord har effekten på strukturen ikke så stor betydning, men kalken skal primært sikre en tilfredsstillende tilgængelighed af næringsstoffer for planterne.

Samtidig giver jordprøver værdifulde informationer om jordens indhold af kalium, fosfor og magnesium. Især kalium mangler på mange sandjordsgårde med stor kløvergræsandel i sædskiftet.

Undgå manganmangel

Kalkning øger omsætningen af organisk stof, hvilket giver afgrøden en bedre kvælstofforsyning på kort sigt, men det kan også betyde øget udvaskning om vinteren, hvis jorden er uden plantedække. Omvendt, hvis kalktildelingen overdrives, vil specielt mangan blive bundet i jorden og dermed være utilgængeligt for nyfremspirede kornmarker, der er meget følsomme over for manganmangel.

Majsmarkerne står til at give foruroligende lave udbytter i år. Foderstakken bliver for lille, men endnu vigtigere er, at kvaliteten bliver for ringe, hvis der mangler kolber ved høst. Derfor skal økologiske mælkeproducenter lige nu beslutte sig for en plan B for at sikre vinterfoderet.

- Gør man ikke noget, risikerer man at stå med mange tusinde majs-FE, som intet er værd, fordi der ikke er stivelse nok i dem. Det er ikke til at køre majsen sammen i siloen, ensilagen bliver sur og sjasket, og køerne vil ikke æde den. Det ved vi fra tidligere, siger kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, Jens Chr. Skov.

Helsæd af korn Han anbefaler at gøre indhug i nogle af de afgrøder, der ellers var tænkt til modenhed. De kan høstes som helsæd nu, gemmes, og senere samensileres med majsen, når denne høstes. Relevante kornafgrøder er byg og hvede og byg/ært. - Havre og rug har for stor stråandel, og man kan ikke bare sætte en høj stub, for stråene er for bløde, forklarer Jens Chr. Skov.

Helsæden skal høstes relativt tør - op til 40 pct. tørstof - så den kan suge væske fra majsensilagen. Om nødvendigt kan man skårlægge kornet for at hæve tørstofprocenten.

En anden mulighed er at samensilere med hestebønner eller lupin, som høstes modne og crimpes. Arbejdsmæssigt vil det være en fordel, hvis de kan høstes samtidig med majsen.

Græspiller er pga. den høje tørstofprocent meget velegnede men også dyre. Et tørt fjerde slæt græs kan også bruges. Endelig er helt almindelig valset korn også velegnet.

- Det gælder om at være kreativ og udnytte de muligheder, der er på den enkelte bedrift, siger Jens Chr. Skov. kls@okologi.dk

Majsudbyttet og kvaliteten bliver ringe i år pga. for lidt varme. Kvægbrugskonsulent råder til at høste helsæd som kompensation for majsen. Foto: Irene Brandt.

Mere CO2 giver mindre protein

Hvis planterne påvirkes af for meget CO2 i luften, optager de for lidt kvælstof, og det kan

Mens det konventionelle landbrug vedholdende kræver mere kvælstof for bl.a. at øge kornets proteinniveau, peger svenske forskere på, at det er CO2 og ikke kvælstof, der afgør proteinindholdet i korn.

Det hastigt stigende CO2-niveau påvirker nemlig planternes dannelse af protein. Det kan man ikke gøde sig ud af, konkluderer en gruppe forskere fra Göteborgs Universitet i tidsskriftet Global Change Biology.

Jo mere CO2, der er i luften, desto lavere er planternes indhold af det kvælstof, der er afgørende for, at der kan dannes protein. De svenske forskere har påvist, at koncentrationen af kvælstof i planter er lavere i områder med højt CO2-indhold i luften. Og dette er uafhængigt af, om planterne stimuleres med gødning eller ej.

Det fremgår af en artikel på netnatur.dk.

Gælder også hvede og ris

- Resultaterne af undersøgelsen er entydig. Indholdet af afgrødernes kvælstof reduceres i takt med, at CO2-niveauet i de undersøgte økosystemer øges, forklarer Johan Uddling, der er lektor på universitet i Göteborg.

Dertil kommer at den negative effekt ifølge universitetets hjemmeside gu.se er uafhængig af, om plantevæksten er stigende eller ej.

- Når koncentrationen af CO2 i luften stiger, vil afgrøder i fremtiden have et re-teinindhold, pointerer forskerne. Undersøgelsen, der er gennemført på

afgrøder, konkluderer, at dette også gælder for de to globalt set vigtigste afgrøder hvede og ris.

Undersøg planternes evne Forskerne peger ifølge netnatur.dk på, at man i stigende grad bør se på planternes evne til at optage kvælstof fremfor at fokusere på mængden af kvælstof i jorden. Den svenske resultater bekræfter og udbygger tidligere forskning på området. Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet tror ikke, at den svenske undersøgelse er gået langt nok i at undersøge årsagerne, og om det er muligt at ændre på planternes egenskaber på dette område.

- Man bør undersøge de genetiske forskelle og se nærmere på planternes evne til at danne protein og anvende de planter, der på sigt kan forbedre genetikken, siger han til netnatur.dk.

kls@okologi.dk

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 33: 9,00 kr.

Friland A/S giver i uge 33 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 33: 15,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.007,99 kr. (-6,78). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,52 kr. 25-30 kg: 17,80 kr. 30-40 kg: 14,50 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 33: Kalve u/12 mdr.: 2,60 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 9,25 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,50 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

- Jeg synes, at byggen i denne parcel står lidt bedre, end i de andre parceller, vurderer specialkonsulent ved Seges, Margrethe Askegaard. I parcellen er der udbragt tang hentet på en strand ved Odsherred svarende til 237 kg total-N/ha. Tang indeholder næsten intet lettilgængeligt ammonium-N.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Renovation, slagteriaffald og tang

Komposteret husholdningsaffald fra Biovækst i Holbæk afprøves sammen med Biogrow og tang fra stranden i forsøg på Midtsjælland

RECIRKULERING

Hvad skal vi bruge i stedet, når den konventionelle gylle udfases? Det er op ad bakke, fordi det er ikke let at få fat i noget andet, som kan godkendes i forhold til økologireglerne, siger

Margrethe Askegaard, specialkonsulent ved Økologi Seges.

- Det er en kamp, og vi skal virkelig op på tæerne, for nogle steder går det rigtig hurtig med at få gang i brugen af de recirkulerede produkter. Især de konventionelle landmænd er

fat i dem, vurderer hun.

Margrethe Askegaard synes, at det er et problem, at den økologiske sektor sover rigtig godt i forhold til, at der er så mange regler og grænser i økologien, der er tunge at have med at gøre.

Tydelig forskel

Hun gennemgår et forsøg med komposteret husholdningsaffald fra Biovækst, Biogrow og tang fra stranden. Markvandringen er en del af projektet ’Næringsstofferne retur til markerne’, der udføres i et samarbejde mellem Seges og Økologisk Landsforening.

Forsøgsvært er mælkeproducent Peter Christian Sievertsen i Lejre.

Afgrøden er en veletableret vårbygmark sået 25. marts. Der er undersået kløverudlæg efter en blindårene forud har der været rug, triticale og kløvergræs, men selv om der er noget gammel strøm i jorden, er der tydeligt forskel mellem behandlingerne.

Jordbundsanalyserne på JB4jorden er relativt lave: Kt på 3,6 og Mgt på 2,4.

Produkter med kvælstof

I forsøget afprøves produkter med kvælstofvirkning. Der indgår således ikke have/park-affald og lignende.

Nul-parcellen uden gødning viser, hvad jorden byder på.

- Der er da en afgrøde, og der bliver også et udbytte, konstaterer Margrethe Askegaard uden at være imponeret.

Ved siden af er der behandlinger med 19 t/ha svinegylle svarende til 57 kg ammonium-N og med 38 t/ ha svinegylle svarende til 114 kg ammonium-N.

Komposteret renovation

Biovækst kompost består af 70 procent kildesorteret komposteret husholdningsaffald fra Bio Vækst i Holbæk. Dagrenovationen er komposteret sammen med 30 procent grenmateriale og indeholder 18 kg total-N/t.

Biovækst kompost kan ikke anvendes af økologer. Det er ifølge Margrethe Askegaard ikke lykkedes at komme langt nok ned i kobberindhold, men der arbejdes på det.

Der blandes 30 procent grenmateriale op i materialet for at få nok ilt i komposteringsprocessen. Man har hidtil genbrugt grenmaterialet. Nu undlades dette for at se, om det hjælper.

Biovækst kompost har et højt fosforindhold, 7,1 kg P/t, og anvendelsen er ligesom slam reguleret efter fosforforbruget. Der må maksimalt udbringes 90 kg P/ha pr. tre år.

Hurtigt N Biogrow, der indeholder 10 kg totalN/t, indgår også i forsøget.

- Vi valgte Biogrow, som er en rigtig interessant gødning, forklarer Seges-konsulenten.

Tidligere forsøg har vist en meget god effekt af Biogrow, hvilket skyldes kød-delen, der er hurtig omsættelig, når den kommer i jord.

- Biogrow er virkelig en tiltalende gødning for planteavlere, der mangler gødning. Der er ikke så hurtig P-effekt, men hvis man bare vedligeholder nogenlunde, går det. Det er farligt at komme for langt ned i Pniveau, pointerer hun.

Ingen ammonium-N I en parcel er der udbragt tang hentet på en strand ved Odsherred svarende til 237 kg total-N/ha medio april. Tang indeholder 4,7 kg totalN/t, men der er næsten ikke noget lettilgængeligt ammonium-N.

- Jeg synes, at byggen i denne parcel står lidt bedre, end i de andre parceller, vurderer Margrethe Askegaard.

Tangen, der har ligget i en bunke på stranden i et år, er samlet på stranden og har et højt sandindhold – 47 procent sand.

Materialet er fræset ned efter pløjning og var let at indarbejde.

Frisk tang giver hurtig effekt Økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Bjarne Hansen, vurderer, at der er en hurtigere effekt ved brug af frisk tang.

Han har kendskab til to landmænd på Livø og Endelave, som har gode erfaringer med at sprede tang med en møgspreder. På Livø blandes

det op i dybstrøelse, mens det på Endelave, hvor det er anvendt i 5-8 år, er tydeligt at se, at der er en effekt på jordens gødningsevne.

Der laves ikke undersøgelser af cadmium.

- Tungmetalindholdet er en udfordring i de produkter, vi recirkulerer, erkender Margrethe Askegaard.

Højt cadmiumindhold

- Når vi analyserer tang, må vi sige, at med den gældende lovgivning kan vi ikke bringe det ud på landbrugsjord. Det er noget, man skal være opmærksom på, siger Erik Olesen, fra HedeDanmark, som håndterer en lang række restprodukter.

Han oplyser, at det alene er cadmiumindholdet, der er problemet, og at indholdet varierer i løbet af året.

- Tang er jo et naturprodukt, og det er nok de færreste, der er opmærksom på, at det kan være et problem, men hvis man skal have det ud på landbrugsjord, skal man overholde regelsættet i slambekendtgørelsen, tilføjer han.

Erik Olesen er ikke i tvivl om, at tang er godt som gødningsmiddel, mængder til ret store arealer – måske til få hundrede ha.

- Det er små mængder, i forhold til det, vi gerne vil have. Det samme gælder kildesorteret husholdningsaffald, hvor der er desuden er praktiske problemer med indsamling, håndtering og transport af materialet, siger han.

Forsøget i Lejre, der kører i første år Landdistriktsmidler og Fonden for Økologisk Landbrug.

Afprøver alternativer til gylle

Biogrow kan booste en afgrøde med kvælstof, mens komposteret have/ park-affald sikrer fosfor, kalium og jordfrugtbarhed

RECIRKULERING

AF KAJ LUND SØRENSEN

Søren Moeslund Larsen ved Ringsted har lavet et såkaldt ’forsøj’ i en mark med Ølandshvede, hvor han har gødet i striber med have-park kompost og Biogrow samt en grundgødning med kvæggylle.

Den sjællandske økolog står i Ølandshveden, der er sået 20. april og radrenset to gange. Forfrugten er vinterraps, og der er anvendt 200 kg udsæd pr. ha. Han sår korn og frøgræs på 25 cm rækkeafstand med en otte meter Cameleon. Efter såning blindstrigles der, og efter fremspiring radrenses en eller to gange. Han bruger også Cameleon’en til at placere Biogrow.

- Ved 1. radrensning ved kornets et blad-stadie såede jeg Biogrow ud efter radrenserskæret, så det kom ned i jorden. Cameleon’en kan godt valse op til 700 kg ud pr. ha, men det er mange kg at få igennem slangerne, så jeg kan ikke køre mere end fem km i timen, fortæller han.

Bytter græs til dybstrøelse

Søren Moeslund Larsen har været økolog i 15 år og driver 175 ha med primært brødkorn og frøgræs. Omkring ejendommen er der otte ha med grønsager og jordbær på friland. Han samarbejder med en økolog med husdyr i nærheden. Det betyder, at han også har græs i markplanen, leverer halm og får dybstrøelsesgødning retur.

Dyrt produkt

- Jeg har brugt Biogrow i nogle år på små arealer, hvor det er besværligt at udbringe gylle. Det er rigtig godt som hurtigt virkende gødning.

- Hvis man bruger det sammen med grøngødning og efterafgrøder, er det en ganske udmærket gødning. Det giver en sikkerhed for, at der tilføres gødning, men det er et dyrt produkt, og jeg bruger det kun til afgrøder, som betaler tilbage, forklarer Søren Moeslund Larsen, som også er formand for planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

Han anvender det til vintersædsmarker, der skal have kvælstof meget tidligt, og hvis der ikke er den bedste forfrugt.

- Med bare 200-300 kg/ha sikrer vi, at væksten kommer i gang, og så kan vi senere udbringe gylle, når jorden kan bære vognene, tilføjer han.

- Biogrow kan komme ind og booste en afgrøde, der har behov, supplerer Bjarne Hansen, økologikonsulent i Økologisk landsforening.

- Jeg har brugt Biogrow i nogle år på små arealer, hvor det er besværligt at udbringe gylle. Det er rigtig godt som hurtigt virkende gødning, siger Søren Moeslund Larsen ved Ringsted (forrest til højre).

Han vurderer at Ølandshveden med i alt godt 100 kg tilført total-N har fået rigeligt.

Kød- og benmel

Biogrow er slagteriaffald. Det er kødog benmel samt kalk og vinasse, og materialet er relativt dødt i konsistens, og hvis der skal bruges lidt større mængder, er den nemmeste måde at lægge det ud på med en Bredal gødningsspreder, hvor der er et bånd, som valser det ud.

- Og så skal man holde øje med mågerne, som meget gerne vil æde det. Det er som om, at de kan lugte det, så det skal harves ned hurtigst muligt, pointerer han.

Striben ved siden af har kun fået kvæggylle, 30 t/ha, og der er ikke stor forskel på afgrøden.

Mere frugtbar jord

Ifølge Bjarne Hansen drejer det sig ikke kun om kvælstof.

- Det handler også om fosfor, kalium og jordforbedring. Om det lange stræk. Effekten af have/park-affald skal ses over en længere periode i form af en mere frugtbar jord, forklarer han ved den 3. stribe, der har fået 20 t/ha have-park kompost midt i marts.

Det er spredt med en almindelig staldgødningsspreder, derefter stubharvet, og så er der nedfældet en grundgødning i form af kvæggylle.

Komposteret have/park-affald indeholder ingen kvælstof, og i striben er der ikke så meget her-og-nueffekt.

Bedre fosforoptagelse

- Det er supergodt at få det ud på markerne. Der er fosfor og kalium, og så får man større jordfrugtbarhed.

Det er vigtigt, at vi får en god struktur, for så er der en meget bedre rod-

men med en god rodudvikling kan rødderne afsøge en meget større

del af jordens volumen, og så får vi en meget bedre optagelse af fosfor, forklare økologikonsulenten, som mener, at de langsomtvirkende gødninger kan skubbe gang i jordfrugtbarheden.

Mere svampeagtig

Margrethe Askegaard mener, at økologer godt kan lære noget om jordfrugtbarhed af nogle af de konventionelle planteavlere, der praktiserer reduceret jordbearbejdning.

- Med tilførsel af have/park-affald

er der mindre slemning, når det regner. Og jorden bliver mere svampeagtig og bedre til at holde på vandet. Desuden mistes der ikke så mange næringsstoffer ved de kraftige nedbørshændelser.

- På alle måder er det godt at tilføre noget organisk stof, hvis jorden er kompakt, understreger Margrethe Askegaard, som godt kunne tænke sig et værktøj til at få sat kroner og øre på værdien af tilførsel af organisk stof.

Pas på meldrøjer i rug

TJEK RUGEN: Planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening, Poul Christensen, får i disse dage en del henvendelser om meldrøjer i rugmarker, og han anbefaler, at man tjekker markerne. Hos Danish Agro ligger grænseværdien for fradrag med mere end 0,05 pct. Det svarer til ca. 7-18 meldrøjer pr. kg kerne. Vurderet før høst, svarer det ca. til 2-3 meldrøjer pr. 100 rugaks i marken.

Ligger en mark på vippen til at overskride grænsen, og er der områder, der er mere angrebne end andre, kan man høste uden om disse.

meldrøjer i køresporene; især hvis der er kørt gylle ud lidt sent, og planterne er sat tilbage. Er det tilfældet, kan man høste det fra og kun levere det bedste til foderstofforretningen, siger Poul Christensen.

Så kløvergræs i august

ETABLERINGSSIKKERHED:

August er et godt tidspunkt for etablering af en ny kløvergræsmark, hvor udlæg i renbestand så tidligt som muligt giver størst sikkerhed for et højt udbytte og en høj kløverandel. Det oplyser DLF-Trifolium. Ved såning sidst i august eller først i september kan udlægget beskyttes mod tidlig frost med 30 kg vinterhvede som dæksæd.

Øg foderoptagelsen med

Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

Drevet økologisk siden 1911

Ekstensivt drevne store økologiske landbrug i Canada har fast en tredjedel af arealet med grøngødning som grundlag for attraktive specialafgrøder

CANADA

AF KAJ LUND SØRENSEN

Farmen er økologisk drevet siden 1911, siger canadiske Tyler Remoue. Nærmere adspurgt viser det sig, at den har været i familiens eje siden

i 2009 har der kun i en kortere periode været anvendt gødning og kemi. Tyler Remoue er 4. generation på -

peret landskab nær Rockglen i det sydlige Saskatchewan lige nord for grænsen til North Dakota i USA. Med 2000 ha er det i økologisk sammenhæng en stor farm – også i Canada.

Ikke begejstret far 32-årige Tyler Remoue driver farmen sammen med sin hustru og sin far. - Jeg begyndte at drive lidt af jorden økologisk for 16 år siden, mens jeg stadig gik i gymnasiet, og selv om min far ikke var så begejstret, lagde jeg senere det hele om til økologi, siger han.

I Canada er der i mange tilfælde tale om far-søn virksomheder, og det er typisk sådan, at faderen ikke vil være med til at lægge om til økologisk drift. For Tyler Remoue tog det nogle år, inden faderen gik med til det, men han har skiftet holdning.

- Nu ser han fordelene, og han støtter mig nu, fortæller han. Oprindeligt begyndte Tyler Repenge i en periode, hvor det var meget tørt, men nu tror han så meget på økologien, at han aldrig kunne

- Vi får bedre priser og er uafhængige af at handle udsæd, gødning og begrunder han.

Ikke sult men fattigdom - Jeg tror ikke på det konventionelle landbrug. Jeg kan ikke se formålet. Det nordamerikanske gmo-landbrug bidrager ikke til at ernære sultne mennesker. I Canada dyrker vi meget store mængder korn, der anvendes til opfedning af kødkvæg i USA, og kødet konsumeres af fede mennesker, der i forvejen spiser for meget, mener Tyler Remoue, som afviser kemigiganternes retorik om, at Nordamerika skal producere til hele verden.

Der er ifølge Tyler Remoue allerede fødevarer nok. Det, det handler om, er fattigdom. Sult er et politisk spørgsmål, mener han.

- Hvis jeg ville, kunne jeg godt dyrke mere. Her er masser af jord, og hvis jeg virkelig ville, kunne jeg få lov til at opdyrke mere her i området, tilføjer han.

Økonomien var drivkraft

For Cody Straza, som driver 1040 ha 50 km længere mod vest i Wood Mountain, var det også økonomien,

Han afviser ikke at øge arealet.

- Hvis det er muligt at skaffe jord, kan jeg godt forestille mig at udvide

og ansætte en medarbejder, men det er meget svært at skaffe folk, siger Cody Straza. Lige syd for ham ligger store græsområder med oprindeligt præriegræs, der aldrig har været rørt. I 1970'erne, hvor kornpriserne var meget høje, blev en del af de oprindelige græsmarker opdyrket, så der er ikke så meget jord tilbage, der er god til salgsafgrøder.

Markplan

Begge unge canadiske økologer har de samme afgrøder i markplanen:

Sorte Beluga linser, grønne franske linser, hørfrø, spelt, Kamut og lidt vinterrug. Kvalitetshveden Kamut, der også kaldes Khorasan hvede, dyrkes på kontrakt til et ame-

Dertil kommer grøngødningsblandinger, hvor ærter og havre dominerer.

Samarbejde

Cody Straza købte farmen i 2010. Også hans forældre driver landbrug i nærheden.

- Vi driver stedet i et samarbejde med mine forældre. Vi deler maskiner og arbejdskraft. Det har været en stor fordel, at vi ikke selv har behøvet at erhverve en komplet maskinpark, siger han.

Cody Straza lagde om til økologi fra starten. Det meste af jorden lå som permanente græsarealer, og derfor var omlægningstiden kun et år.

Sædskifte

En typisk rotation på begge farme er helårsgrøngødning efterfulgt af korn, linser (bælgplanter) og hør (oliefrø). Men begge pointerer, at der ikke er

noget helt fast sædskifte.

- Det er nødvendigt at improvisere i forhold til ukrudt og nedbør, forklarer Tyler Remoue, som på dårlig jord sås salgsafgrøder.

- Hvis der i en mark er meget ukrudt eller for lidt kvælstof til rådighed, laver jeg om på rækkefølgen, siger Cody Straza. Han fortæller, at hans bedstefar altid havde halvdelen af markerne med hvede og den anden halvdel med sommerbrak, hvilket gav anledning til både vind-og vanderosion.gødning indtil august er dette problem meget mindre.

- Vi har bedre jordstruktur og aggregatstabilitet end konventionelle jorde. Det skyldes højere mikrobiel aktivitet, der limer jorden sammen.

- Konventionel no-till er kommet langt i den retning. Vi er ikke helt så gode som dem, men det nærmer sig, vurderer han.

Lærte af fejl

Tyler Remoue lægger ikke skjul på, at der var store udfordringer i de første år.

den dyre måde. Først i 2012 begyndte vi at lave gode penge, fortæller han. Den unge økolog oplever, at udbytterne langsomt stiger, og at jordens frugtbarhed øges.

Tyler Remoue understreger vigtigheden af, at man skal komme noget tilbage i jorden.

Ingen af dem fjerner halm fra markerne.

Ifølge de canadiske regler er det muligt at importere komposteret konventionel gødning fra kvægfarme, men det er for dyrt og upraktisk, fordi det ligger for langt væk.

Ifølge reglerne er der bestemte krav til staldindretning og antibiotikaforbrug, for at man kan aftage gylle fra konventionelle svinestalde, hvorfor det heller ikke er en realistisk løsning.

Afprøver cocktail

Begge sår ærter og havre som grøngødning i op mod en tredjedel af markerne.

- Jeg sår dem i foråret og harver dem ned med en tallerkenharve midt på sommeren og lader det ligge til næste år, siger Tyler Remoue.

Ofte er jorden tør og hård, og det slider på harven og er ret dyrt. Han

Fra en til halvanden ton pr. ha

ØKOUDBYTTER: Udbytteniveauet afhænger ifølge Tyler Remoue meget af året.

- I et tørt år høster vi ikke så meget mindre end konventionelle, siger han. I spelt nævner han gennemsnitsudbytter på 1,5 t/ha. I Kamut 1,5 t/ ha. Hør og linser giver 0,75 til 1,0 t/ha.

Cody Straza oplyser, at han i et godt år høster 1,6 t/ha i Kamut, 1,3 t/ ha i hør og 1,2 t/ha i linser.

er derfor på vej væk fra dette og vil hellere lade planter gøre arbejdet fremfor at bruge stål og diesel.

- Jeg er begyndt at bruge en cocktail af afgrøder – linser, ærter, havre eller hvede, boghvede og ræddike.

Boghveden frigiver fosfor, og ræddiken løsner jorden og henter næringsstoffer op fra dybden. Og den overlever frosten indtil novemberdecember. Blandingen dækker i forskellig grad jorden om vinteren og fanger noget sne.

Tyler Remoue nævner, at han sår kløver i korn, mens Cody Straza sår udlæg af kløver i hør eller linser samtidig med hovedafgrøden.

Lidt tørkestress giver mange frø Tyler Remoue står i en mark med sorte Beluga linser. Han er meget godt tilfreds med afgrøden, der trives under varme og tørre forhold.

- Uden lidt tørkestress sættes der ikke så mange frø, forklarer Tyler Remoue.

Ifølge kollegaen Cody Straza bør linser og hør skårlægges før høst. Linser for at tvangsmodne og hør, fordi den bliver ved med at vokse.

- Der kan komme sne og frost, før den holder op med at gro, og jeg har ikke psyke til at høste hør i november, bemærker han.

Kamut og spelt høstes direkte med et stripper-lignende skærebord.

Det er ikke almindeligt at mejetærske linser uden skårlægning. Konventionelle avlere tvangsmodner med Roundup. Men Tyler Remoue vil helst ikke skårlægge afgrøder overhovedet.

- Jeg har ikke haft held med det, siger han.

Aggressivt ukrudt er det største problem

Canadiske økologer peger på Field Bindweed som den suverænt største udfordring

CANADA AF KAJ LUND SØRENSEN

- Hvis man sår for tidligt, får ukrudtet et forspring, og hvis man sår for sent, går det ud over udbyttet, siger Tyler Remoue, som sammen med Cody Straza arbejder på at udvikle redskaber til radrensning mellem rækkerne. Nuværende rækkeafstand er 25 cm.

Tyler Remoue er uddannet ingeniør og har tidligere designet maskiner for Case-New Holland. Han har selv et særdeles veludstyret værkstedshal og har ambitioner om at fremstille maskiner til økologer.

På teknologisiden er de canadiske økologer ikke så langt fremme som i Danmark. Eksempelvis anvender de ikke præcis gps-styring som i Danmark.

Falsk såbed

Det er især risikoen for kraftig vind i høstperioden, der gør, at han helst ikke vil have noget liggende på skår.

Kort sæson

Vækstsæsonen er kort. Markarbejdet begynder i starten af maj, og såarbejdet slutter anden uge i juni. For hvede er vækstsæsonen 90 dage, og kornhøsten begynder normalt i anden uge i september, og høsten slutter den tredje uge i oktober.

Tyler Remoues hørafgrøder med de blåviolette blomster står ikke så godt. Frøene sås i meget lille dybde, men der kom ingen nedbør omkring såning, og resultatet er områder med meget uens fremspiring.

Dårlige hørafgrøder Også Cody Straza har i år været uheldig med hørmarkerne.

- Det ser ikke godt ud. Det er normalt et godt tidspunkt at så sidst i maj, men i år var det tørt, og noget er spiret meget sent, konstaterer han.

Der er kun lidt ukrudt. Forfrugten er grøngødning med ærter og havre. Sommerens tørke sætter sit præg. Jorden er sandmuldet, og der er kun et tyndt muldlag. Jordtypen i området varierer fra stærk ler over sand til grus – et resultat fra sidste istid.

I marken med de grønne linser er planterne ved at danne bælge.

Der er en del gul sennep. Forfrugten er Kamut.

Ifølge reglerne skal udsæden være økologisk, men hvis det ikke kan skaffes, må der anvendes konventionel udsæd.

Cody Straza harver jorden to gange i foråret før såning. Første harvning bearbejder sidste års stub og får ukrudt til at spire (falsk såbed). Anden harvning foretages umiddelbart før såning.

Han kører med 18 cm rækkeafstand, hvilket er lidt efter canadiske forhold, samt anvender 20-50 pct. højere udsædsmængde – begge dele for at afgrøden skygger bedre for ukrudtet.

Nogle gange udføres en blindharvning, før afgrøden spirer frem. I linser, der ikke bliver ret høje, nogen gange af hen i vækstsæsonen.

Field Bindweed Økologernes suverænt største

Det tørreste år siden 1880

ukrudtsproblem er Field Bindweed (Convolvulus arvensis eller AgerSnerle).

både frø og rødder, men kan også sætte nye skud, hvis overjordiske plantedele sønderdeles og spredes. Field Bindweed breder sig i pletter og

have overjordisk vækst.

Det skadelige ukrudt, der forekommer i hele den canadiske prærie, har et stort rodsystem, og hvis den behandles med glyfosat, kan den ifølge Cody Straza afkoble en del af rodsystemet, så planten ikke slås helt ihjel, men efter et par år skyder den igen.

- Det er en forfærdelig plante, kon-

er det hustruen, Kalissa, som holder styr på såplaner m.m.

Undgå spredning

- Field Bindweed er vanskelig at komme af med, men vi kan normalt begrænse den ved at harve i pletterne hver uge, forklarer Cody Straza. Man skal passe meget på ikke at slæbe noget plantemateriale rundt i marken, og han bruger derfor helst en tallerkenharve.

- Bindweed kan sende rødder fem meter ned i jorden, pointerer Tyler Remoue i en mark med Kamut, hvor han sætter ind med bekæmpelsen i pletterne, når den har mindst energi tilbage i rødderne ved begyndende blomstring.

staterer Tyler Remoue, som fokuserer meget på det aggressive ukrudt ved at holde jorden sort i de pletter, hvor det er et problem.

Han har kort, hvor han registrerer Field Bindweed og tidsler, men ellers

VEJRET ÆNDRER SIG: Det Sydlige Saskatchewan er historisk et område, hvor nedbørsmængderne er små. I et gennemsnitsår kommer der 380 mm vand i form af regn og sne, men Tyler Remoue og Cody Straza oplever, at vejret ændrer sig. De sidste fem år har været meget atypiske med meget regn. Omvendt har 2015 været usædvanligt tørt.

Siden april har Cody Straza kun har fået 20 mm regn.

Målt i provinshovedstaden Regina i begyndelsen af juli er 2015 det tørreste år siden dataindsamlingen begyndte i 1880.

Begge er glade for, at der er opsamlet noget vand fra foregående år, som de vurderer, at mange afgrøder trækker på lige nu.

Han behandler med en Noble Blade kultivator med en meter brede Vformede skær, der skærer rødderne over i 7-10 cm dybde og efterladerviklet for at forbygge erosion.

Økologi i Canada

LILLE ØKOAREAL: 1,8 procent af jorden i provinsen Saskatchewan, der kaldes Nordamerikas brødkurv, er økologisk.

som driver 197.000 ha.

Siden 2011 er antallet af økologer faldet i Saskatchewan.

giske landmænd, som dyrker 833.000 ha. Det svarer til 1,2 pct. af hele landbrugsarealet.

som sikrer, at de canadiske økologiregler overholdes.

- Det er godt at være økolog

To yngre canadiske planteavlere tilfører afgrøderne mere værdi på farmen ved at rense, pakke og afsætte produkterne direkte til fødevareindustrien i hele verden

CANADA

AF KAJ LUND SØRENSEN

Canadiske Cody Straza, som driver 1040 ha ved Wood Mountain i det sydlige Saskatchewan lægger ikke skjul på, at det er godt at være økolog.

- Vi har haft nogle gode år på det seneste, siger han.

I Canada er der meget attraktive merpriser på økologi. Den afgrøde, hvor hans merpris er størst, er i hørfrø, der afregnes med næsten tre gange så høj en pris som en konventionel afgrøde.

Et godt marked Ifølge kollegaen Tyler Remoue, som har 2000 ha med økologiske afgrøder i Rockglen 50 km mod øst, oplever en stigende efterspørgsel og vurderer, at markedsudsigterne er rigtig gode.

- Efterspørgslen på økologi er meget større end produktionen, forklarer han.

Han har oplevet at få op mod 400 procent af den konventionelle pris.

- Jeg får 3,5 gange højere pris for økologisk hvede i forhold til konventionel. Økologisk hør afregnes også

- Efterspørgslen på økologi er meget større end produktionen, siger Tyler Remoue, som har fået op mod 400 procent af den konventionelle pris. Her viser han farmens grønne og sorte linser pakket i poser fra Urtekram.

med 3,5 gange så meget. Og grønne bønner med omkring tre gange så meget, oplyser Tyler Remoue, som vurderer, at merpriserne rigeligt dækker det lavere udbytte.

Renser og pakker selv Han har siloer til at opbevare alle afgrøder og faciliteter til at rense og pakke afgrøderne i sække.

heder, der kan rense afgrøderne. Der er slet ikke nok rensekapacitet i Saskatchewan. Faktisk er der kun ét

udsæd, og de har så meget at lave, at de aldrig kan love, at de kan nå det, fortæller Tyler Remoue.

Derfor renser han selv afgrøderne for urenheder og pakker på farmen.

Økologiske metoder giver god velfærd

De økologiske svineproducenter behøver ikke frygte for dyrevelfærden, hvis kastration bliver forbudt. En ny undersøgelse viser, at økologiske besætninger med hangrise kan opnå god velfærd og kan bane vejen for en fremtidig produktion.

Både økologiske og konventionelle hangrise kastreres for at undgå ornelugt, men af hensyn til dyrevelfærden foreslår EU Kommissionen en udfasning af kastration fra 2018. Det rummer en række muligheder for de økologiske producenter: Produktion af intakte hangrise harmonerer godt med de økologiske værdier, og det er besværligt at kastrere pattegrise på friland. Hangrise har desuden bedre kødprocent og la-

for hangrise

vere foderforbrug end galtgrise og er derfor interessante for økologer med høje foderomkostninger og en høj præmie for kødprocent.

Forskning i konventionelle staldsystemer viser på den anden side, at besætninger med hangrise ofte har problemer med øget aggression og -

revelfærd. Ved en fremtidig produktion af hangrise er det derfor ikke kun problemer med ornelugt, der skal løses. Et højt niveau af dyrevelfærd skal også sikres.

Mindre aggression og opspring Økologerne har imidlertid ingen grund til bekymring, viser et netop afsluttet ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, som undersøgte, hvordan forskellige managementtiltag i forbindelse med opstaldning påvirker udvalgte mål for dyrevelfærd.

I undersøgelserne indgik fem økologiske besætninger med en samlet produktion på 1700 hangrise. Alle

Han bruger en dansk Cimbria kornog frørenser, som han mener er det bedste maskineri i hele verden.

- Vi er ved at udbygge anlægget, så vi kan rense alle afgrøder her på stedet. Det sætter os i stand til at afsætte direkte fra farmen til fødevareindustrien både i Nordamerika og Europa, fortæller han.

Linser til Urtekram -

lemhandlere, som renser og eksporterer, men den 32-årige farmer har ansat hollandske Frank Manders til Rockglen for halvandet år siden og sælger alle farmens produkter til Europa, USA og Canada.

Frank Manders har arbejdet i 20 år i Holland med eksport og import af økologiske varer til hele verden og kender derfor den europæiske fødevareindustri særdeles godt.

- Jeg har blandt andet samarbejdet med Urtekram i en årrække, siger han. Og han sælger fortsat sorte linser direkte til Urtekram. -

moue nogle poser med farmens sorte Belugalinser og franske grønne Delikatesselinser frem. Linserne har været en tur i Danmark og er nu pakket i 400 g poser fra Urtekram.

- Ved selv at rense og pakke tilfører vi afgrøderne mere værdi her på farmen, understreger han.

Tyler Remoue læsser direkte i containere på farmen. De køres så på et tog, og fra Montreal går de vi-

dere med skib. Ud af 20 containere gik én enkelt sidste år til Rotterdam.

Ikke almindeligt

Cody Straza vil forarbejde og afsætte på samme måde. Han er uddannet ingeniør og har selv tegnet renseriet, som snart er bygget færdig.

- Fremover kan vi rense alle afgrøukrudt. Vi kan fjerne sten og andre urenheder, og vi kan sortere kerner efter størrelse og vægtfylde, forklarer Cody Straza.

- Det er ikke almindeligt at udføre dette arbejde ude på farmene, men hvis vi selv kan gøre det og samtidig leverer bedre produkter, er det en god froretning for os, pointerer han. Den unge økolog forventer også, at der bliver mange varer at håndtere for andre landmænd i området.

grise blev født på friland, og ved fratil indendørs stier. Da de vejede ca.stier i grupper á 15 og 30 dyr og udsat for endnu en omgruppering eller en simpel neddeling. Grisene blev holdt i forsøgsstierne indtil slagtning. Virkning af grupperingsstrategier og gruppestørrelser på dyrenes velfærd blev vurderet ud fra forekomsten af sår, skrammer og opspring.

Det viste sig, at dyr, som blev omgrupperet ved ca. 30 kg ikke sloges

grupper, der kun blev neddelt. Dogmer end dyr i grupper på 15. Der vartal opspring, når man sammenlignede de to gruppestørrelser, og de to grupperingsstrategier viste ikke samme effekt på de fem besætninger. Det tyder på, at den seksuelle adfærd, der fører til opspring er ret

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Rikke Thomsen, ph.d. og videnskabelig assistent, AU Foulum

upåvirket af opstaldningsforholdene og mere er et individuelt træk hos det enkelte dyr.

Økologisk system velegnet Undersøgelserne viste, at det samlede antal sår og opspring var lavt i de fem økologiske besætninger sammenlignet med resultater fra lignende studier i konventionel svineproduktion. Det kan tolkes som en virkning af det økologiske produktionssystem med mere plads, ubegrænset adgang til rodematerialer og et funktionelt stidesign. Endvidere viste resultaterne, at opspring ikke gav anledning til halthed og sår. Det tyder samlet set på, at

det økologiske produktionssystem kan levere en tilfredsstillende dyrevelfærd ved produktion af hangrise og elementer fra dette system kan med fordel implementeres i en fremtidig hangriseproduktion.

Forsøget blev gennemført som en del af projektet ‘Økologisk svineproduktion uden kastration – 2014’ som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresy-vareministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

MAD & MARKED

AF SIGNE D. FRESE, LEDER AF KOMMERCIEL CSR, COOP

ØKOLOGI - EN SAMFUNDSSKADELIG AKTIVITET

Det interessante er dog, at imens der larmes på mediernes debatsider, så fjerner man sig mere og mere fra det, der sker ude i virkeligheden - for for debattørernes skræmmebilleder og dystre forudsigelser afspejler sig ikke forbrugernes adfærd

Salget af divese former for superfood har udviklet sig til et stort globalt marked, og nu lancerer det nordjyske landmandspar Allan og Anita Jensen deres egen serie af økologiske juicer koldpresset hvedegræs, aronia og havtorn.

Superfood fra jysk mark

Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn skal forbedre bundlinjen hos landmandspar fra Nordjylland, som har etableret deres egen produktion af hvedegræs

OMLÆGNING

Mange gavnlige egenskaber

30 frosne shots på en måned

Lokale varer kan ikke udfordre økologien

De hjemlige økologer behøver ikke at frygte konkurrencen fra lokale

LOKALE VARER

AF JAKOB BRANDT

varer I takt med at dagligvarehandlen gennem de seneste år har fokuseret mere og mere på lokale varer, har

fra de økologiske produkter, som det Hverken detailhandelsekspert Flemming Birch eller Økologisk Landsforening betragter dog lokale varer som en trussel mod det økologiske salg.

De peger snarere på, at fokuseringen på lokale varer kan blive en fordel, da mange danske forbrugere

Landmad vil til alle større byer

Louise Dolmer vil sælge lokale fødevarer til borgere i hele landet, og hun efterlyser små økologiske producenter, som vil bruge Landmad som salgsplatform

LOKALE VARER

AF JAKOB BRANDT

Den 1. november åbner Landmad sin første franchisebutik. Den kommer til at ligge på gågaden i Roskilde, og -

lyser Louise Dolmer.

Hun er idekvinden bag moderselskabet Landmad.dk, som satser på, at der om fem år er 40-50 Landmadbutikker fordelt over hele landet.

madmarkeder, som Birgitte og Kim

i kølvandet på deres succes med -

le og økologiske fødevarer.

Hos Landmad er kun en håndfuld ud af ca. 30 lokale leverandører økologiske.

Landmad sigter mod at etablere satellitter i byer med mindst 20.000 på 1. sal over Landmad-modelbutik-kort, hvor alle de potentielle placeringer er plottet ind.

Kontoret danner rammen om mange aktiviteter, og det seneste år nødvendigt med en ny kapitaltilførsom som er nødvendige for at realisere de ambitiøse ekspansionsplaner. Kapitalen kommer i forbindelsesen bag Landmad.

Smagen er vigtigere end økologi

Landmad er, at de lokale producen-

forventer, at lokale varer også er økologiske.

er i Danmark, hvor økologien har siger Flemming Birch.

Derfor vurderer han, at økologien har langt større modstandskraft over for nye trends som gluten- og laktosefri produkter, og han tror ikke, at lokale varer bliver en trussel for økologien.

Den vurdering er Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, enig i:

med økologien, og vi siger: hvorfor -

rettet strategi, som skal forhindre, at lokale varer udvikler sig til en konkurrent. Det sker ifølge Paul Holmbeck i -

beck.

Han håber, at lokale vare-trenden vil give et boost til økologien, og ØL vil gøre sit til at skubbe udviklingen i den retning ved at tilbyde gratis omproducenter.

dende kritik af det konventionelle landbrug, som efter hendes vurdering rammer forbi skiven.

Under overskriften: ’Jeg har en klar holdning til landbruget’ skriver

på vores gård – i min verden er alle måder at gøre det på. Økologien harat leve lokalt, som det efterfølgende.’

- Det vigtigste er smag og kvalitet, så kommer producenten bag produktet. At det er nogle personer, der

Om producenten er konventionel eller økologisk er ikke afgørende.

er der plads til alle, der laver kvalitet.

Der skal ansigt på producenterne

den danske bondekultur.

synes, at det er forkert, at man i dag få alle varer hele året.

Louise Dolmer vil skabe et alternativ til de mange anonyme fødevarer i dagligvarehandlen.

nem mange år leveret korn til de

der det ned i intetheden, og du bliver

Louise Dolmer oplever en helt an-

mad roser den mel, som i dag bliver og generelt giver kunderne masser af positiv feedback både på varerne og indretningen.

Stramt styret koncept - Da vi åbnede butikken, regnede vi med, at caféen ville bidrage med ca.

den for over halvdelen, og det har tilpasse butikken.

Indretning er styret ud fra en central designmanual, som skal sikre den rigtige stemning og skabe genkendelighed fra butik til butik.

Alle butikker får en salgsportal på nettet, det er fuldt integreret med sociale medier. Både producenter

lagerstyring, så de kan følge med i salget, så de hele tiden ved, hvordan det ser ud med lagerbeholdningen, og om de snart skal levere nye varer.

par attraktive adresser i Aarhus og -

ner en butik inden nytår.

Landmad startede som en gårdlidt nord for Grenå, hvor Louises godt 300 ha.derne ud på landet og i efterårettede butikken ind i en nedlagt bank-

- Vi skal hen, hvor kunderne er. I byen og på nettet. Hver butik får derfor sin egen webbutik, og der er lavet designmanualer for både indretning og emballage.

Manualer for altgen markant og gav Louise Dolmerde koncept.

- Vi har lavet manualer for alt, så

Louise Dolmer, som har et bureau til at screene de mange mennesker, som henvender sig med ønsket om at åbne deres egen Landmad-butik. Det har sikret Landmad en liste til at åbne butikker i deres lokalområde, men Louise Dolmer pointerer, helt rigtige placering, hvor der både er en stor kundestrøm og gode parkeringsmuligheder.

Faktisk er Louise Dolmer ikke selv helt tro mod sit eget koncept, idet hendes modelbutik er indrettet i Grenå med kun 12-13.000 indbyggere og et relativt lille opland, men butikken er alligevel blevet en succes.

- Og når det kan gå i Grenå, så kan det gå alle steder, siger Louise Dolmer.

LOKALE VARER

AF JAKOB BRANDT

I næste uge åbner Pia Poulsen butikken Gaardmad, som også rummer en café. Dermed er hun med til at skabe nyt liv i den bygning, som tidligere husede landets ældste brugsforening.

Brugsen blev i sin tid stiftet af Thisted Arbejderforening tilbage i 1866, men med Pia Poulsen bag disken bliver der tale om et langt mere nutidigt forretningskoncept, hvor de lokale økologiske fødevarer er tiltænkt hovedrollen i både køkken og café.

På 200 kvm har hun indrettet sit eget bud på et kombineret fødevaremarked og landkøkken, men kunderne skal ikke forvente gourmetprodukter og masser af eksotiske varer, alt er derimod økologisk, så kunderne behøver ikke at lede efter Ø-mærkerne. Alt er økologisk.

- For mig er der ikke noget alternativ, og jeg tager udgangspunkt i de mange lokale producenter, vi har i området, og så fylder jeg op med økologiske basisvarer fra andre dele af landet. Der bliver ingen plasticspande med færdigretter. Vi laver selv alle retter helt fra bunden, siger Pia Poulsen.

Der bor 12-13.000 borgere i Thisted. Dertil kommer en pæn portion norske, tyske og hollandske turister, og på den baggrund vurderer Pia Poulsen, at kundeunderlaget er i orden.

Selv om thyboerne både kan handle økologi i SuperBrugsen,butikker samt via diverse netbutikker, er hun overbevist om, at der er plads til en butik, som satser benhårdt på lokale varer, hvor kunderne kan få hele historien med i købet.

Pia Poulsen vil ikke være en del af en kæde, men hun indrømmer om Gaardmad er kraftigt inspireret af tankerne bag Præstø Madmarked.

og middagsretter i caféen og bagefter købe råvarerne med hjem til sin egen husholdning.

Pia Poulsen lægger ikke skjul på, at Gaardmad bygger på de samme bæredygtige tanker, som første gang blev introduceret i Danmark af grundlæggeren af Præstø Madmarked, Birgitte Escherich, som hun betegner som lidt af en guru på området.

- Birgitte var med til at sætte en ny bølge i gang. Hun er meget dedikeret, og hun har udviklet et genialt koncept, der bygger på viden, og som kombinerer lokale varer og økologi med en butik i byen, hvor kunderne er, siger Pia Poulsen.

kurser på Præstø MadMarkeds Akademi, inden selskabet lukkede, og det sjællandske koncept har været den vigtigste inspirationskilde for den jyske iværksætter, som også kortvarigt var i kontakt med Landmad fra Grenå. Det er en konventionel pendant til de økologiske madmarkeder, som ligger i det sydøstlige hjørne af landet, og folkene bag begge koncepter har ambitioner om at etablere en landsdækkende kæde af franchisebutikker.

Men den nye madbutik bliver ikke en del af en kæde, og ifølge Pia Poulsen

at stå på egne ben i stedet for at blive en del af et kædekoncept.

“

Jeg har altid interesseret mig for mad og økologi, og har ikke noget ønske om en høj løn.

PIA POULSEN

Erfaringerne fra andre lignende butikker viser, at café-delen ofte bidrager med en temmelig stor del af omsætningen, og selv om Thisted i forvejen er udstyret med et pænt arsenal af caféer, bliver Gaardmad det første sted, hvor de kan nyde friskbagt brød og frisklavede frokost-

skolen, har hun ikke det store behov for hjælp på netop det felt.

- Jeg syntes selv, det er rigtig sjovt at arbejde med markedsføring.

- Da jeg overtog butikslokalerne, vidste jeg ikke, om Birgitte Escherich ville fortsætte, og ved at lave min egen butik har jeg bedre mulighed for at give den et mere lokalt præg.

Samtidig slipper Pia Poulsen for at betale en del af omsætningen til en franchisehaver, og hun bliver ikke underlagt fælles krav til indretning og sortiment.

Både Madselskabet, som drives af Birgitte Escherich, og Landmad tilbyder franchisetagerene at stå for markedsføring af butikkerne, men da Pia Poulsen har undervist i markedsføringsfag i fem år på Handels-

Gaardmad har været ca. et år undervejs, men uden en pose LAG-midler med 223.000 kr. var det ikke sikkert, at butikken var blevet en realitet.

- De dækkede næsten halvdelen af etableringsudgifterne, siger Pia Poulsen, som havde gjort et solidt hjemmearbejde, inden hun holdt et møde med banken for at få den sid-

hendes CV og forretningsplan overbeviste bankrådgiveren om, at hun har en god ide og er udrustet med evnerne til at føre den ud i livet.

- Jeg har tidligere været selvstændig, har drevet en butik med børnetøj og haft et engrosagentur med franske livsstilsprodukter, som jeg solgte i hele Norden.

Men nu er det på tide at forfølge en gammel drøm, som for Pia Poulsen handler mere om at skabe en

AP Pension er lun på

INVESTERING: AP Pension er nu på vej til at blive Danmarks allerstørste jordbesidder. Pensionskassen har foreløbig opkøbt landbrugsbedrifter for over 500 mio. kr. og forventer nu at hæve investeringerne til 1,2 mia. kr., skriver Jyllands-Posten. - Det skal afgøres af bestyrelsen om en måned, men som tingene har udviklet sig, er det min forventning, at vi fordobler rammen til 1,2 mia. kr., oplyser Søren Dal Thomsen, adm. direktør for AP Pension.

AP Pension har siden januar 2014 opkøbt landbrug med hjælp fra investeringsfonden Dansk Farmland.

Det er selskabet Dansk Farm Management, der er ansat til at udvælge de gårde, der opkøbes af AP Pension, og Torben Andersen, direktør i Dansk Farm Mapotentielle opkøb er økologiske.

Adresse: Torvegade 8 Åbningstider: Hverdage 09.30-17.30 Lørdag 10-15

Grossister: Solhjulet og Grøn Fokus

meningsfuld arbejdsdag end om at få en velpolstret bankbog.

- Jeg har altid interesseret mig for mad og økologi, og har ikke noget ønske om en høj løn.

Med styr på økonomien ventede den største udfordring, som ifølge Pia Poulsen har været at indrette butik og køkken, så det lever op til alle myndighedernes krav og hendes egne ønsker.

For at skabe hygge og atmosfære er caféen udelukkende møbleret med genbrugsmøbler, og nu mangler håndværkerne kun at installere et par kølemontre og det sidste butiksinventar inden åbningen.

Personalet er ansat, og Pia Poulsen håber, at Gaardmad i løbet af efteråret vil blive kendt som en butik, der udfordrer smagsløgene med sunde madvarer uden mærkelige tilsætningsstoffer og E-numre.

Om tre måneder håber hun desuden at kunne skilte med det økologiske spisemærke i guld.

FORSKNING: Der er ikke fem grundsmage, som man hidtil har antaget. Der er seks.

Det mener et hold amerikanske forskere på Purdue University ifølge The Washington Post. Sødt, surt, salt, bittert og umami er de fem anerkendte grundsmage, men forskerne i USA føler sig overbevist om, at også fedt skal føjes til listen. De mener at have fundet beviser for, at fedt spiller sammen med vores smagsløg på samme måde som de fem andre smage gør.

Ifølge forskerne kan opdagelsen rumme enorme muligheder for fødevareindustrien, da man måske vil kunne lære at genskabe

erstatninger, der efterligner smagen. Dermed vil masser af mad kunne komme til at smage bedre, mener de ifølge avisen.

BIODIVERSITET: Bistader er blevet standard på Naturmælks økologiske gårde, der tæller 32 andelshavere i Syd- og Sønderjylland, oplyser Mælketidende. Bistaderne er en del af en større indsats fra mejeriets side for at sikre biodiversiteten samt for at tage et medansvar for naturen.

Omlægning gør maden mere dansk

OMLÆGNING

Samstemmende meldinger fra landets største foodservicegrossisterne viser, at der kommer mere mad fra danske marker på tallerknerne, når offentlige køkkener lægger om til økologi.

83 procent af råvarerne i de økologiske køkkener er danske, mens det tilsvarende tal i de konventionelle køkkener er 81 pct. Dermed

at omlægning til økologi i offentlige

Det fremgår af et otte sider langtgisk Landsforenings markedschef,

Han har haft gang i den store lom-

net, at importandelen for konventionelle varer ligger på 19 pct., mens det tilsvarende tal for økologiske

om til økologi,

I de senere år har der været en stærk stigning i salget af økologiske

fødevarer til storkøkkener, som erregninger giver dermed politikerne et ekstra incitament til at omlægge

Landsforening.

nale politikere om, at den økologiske omlægning i de offentlige køkkener

ken-omlægningen netop de danske økologiske landmænd til gode og får direkte og positive effekter for dansk han.

Han peger derfor på, at der er alt holder fast i målsætningen om 60 procent økologi i de offentlige køkkener.

af erfaringerne fra Dansk Cater, Catering Engros og Hørkram, som leverer langt hovedparten af råvarerne til

strering af importen til de offentlige køkkener hos hverken Danmarks

Statistik eller grossisterne, men sidstnævnte peger samstemmende på, at køkkener importerer færre

Michel lægger

varer fra danske marker, når de går i gang med økologisk omlægning. En af forklaringerne på den tendens er, at importandelen i halvfa-

loger.

Under omlægningen øger køkkener-

sterne og de danske økologiske av-

- Vi har over de sidste par år mærket en stigende interesse for danske,fører, hvilke varer der er danske. Vi

øko-varer for at efterkomme den voksende efterspørgsel fra køkkenerne, siger Søren Bertelsen, direktør hos Dansk Cater.

af grøntsager.

prispres fra detailkæderne.

repræsenteret i de store dagligvare-

tionen kommet op i en helt anden diHan fortsatte dog med torvesalget men i sidste måned satte han også som grønthandler.

mere attraktivt markedsatmosfære

stod med andre ord slet ikke mål -

grøntsagerne på is. Men han holder fast i sin passion for økologi, og han

Det økologiske salg i Dankr., som er fordelt således:

Andre salgskanaler: 0,6 mia. kr.

Korrigeret for reeksport ender importandelen på:

Michel Jespersen har netop investeret i en ny isvogn, så han nu råder over to mobile salgsvogne.

Men mens 90 procent af det tidligere grøntsalg gik til faste stam-

- Med den sommer, vi har haft, koncept, hvor han leverer paella og is til fester og events.

Nedtælling til Foodfestival

i Aarhus

Arrangørerne bag denstival forventer at kunne trækker ca. 30.000 gæster til Århus, hvor økologien igen i år spiller en fremtrædende rolle

De tre maddage på Tangkrogen mellem Hotel Marselis og Marselisborgdighedshorn af madevents, kurser og foredrag, med mange muligheder for at lade sine smagsløg forføre af diverse fortolkninger af Det Nordiske Køkken.

Traditionen tro kommer økologien til at spille en af hovedrollerne under den tre dage lange messe. Den bliver ikke mindst stærkt repræsenteret i området med ’Nordiske dråber’.

Men lister over producenter tæller mange økologer i alle kategorier, og under festivalen er det muligt at møde nogle af de mest fremtrædende nordiske avlere, kokke og producenter til spændende maddebatter.

Food Festival 2015

Food Festival arrangeres af non-proof Denmark (FOOD) i samarbejde med Aarhus Festuge og en lang stribe samarbejdspartnere, som blandt andre omfatter: Arla Foods, Danish Crown, Fødevareministeriet, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Landbrug og Fødevarer, AB Catering, FFI og Aarhus Universitet.

På årets Food Festival kan du blandt andet opleve:

Timm Vladimir holde cook-off mellem stjernekokke, Thomas Rode, Gorm Wisweh, fourageringstur med River Cottage, landets hotdogmænd og stjernekokke dyste til Hotdog DM 2015, rejegilde under åben himmel, alverdens workshops og madkurser, sanketur til ølbrygning, tangture iført vaders, sæl på menuen, sejlture på havet, knivslibningskursus, madspildsdebat og meget, meget mere.

Få mere information på www. foodfestival.dk

Vimby bliver til virkelighed

Realdania støtter en socialøkonomisk virksomhed med økologisk bageri og købmandsbutik i andelssamfundet

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- 62 gange 66 og 100 cm i højden.

Pædagog Erling Deigaard fra Hjortshøj Bofællesskab har lige afbrudt interviewet med Økologi & Erhverv for en kort stund at tage mobilen, som bimler i lommen.

- Den er vigtigt, dén her… Kan du ikke lige skrive tallene ned. Det er målene på vores nye dejælter… Dejælteren er det sidste større isenkram, som skal på plads i det økologiske bageri i bo- og arbejdsfælleskabet Vimby (fork. Velkommen tilløb endelig er klar til at blive indviet i forbindelse med det økologiske

høstmarked i den første weekend af september.

Andelssamfundet i Hjortshøj er et lille lokalsamfund med ca. 200 beboere, som bygger på et socialt og bæredygtigt grundlag. Der er fællesskab omkring delebil, kulturelle aktiviteter og fællesspisning.

Bæredygtighed i bred forstand Erling Deigaard er en af pionererne bag det østjyske andelssamfund, som blev grundlagt i 1991. Gennem mange år har han kæmpet for at etablere et bofællesskab for ud-

år siden kunne 16 beboere endeligtegreret i Andelssamfundet Hjortshøj og bliver drevet i partnerskab med Aarhus Kommune.

Med åbningen af Vimby Høkeren bliver der nu etableret fem-seks nye arbejdspladser til bofællesskabets beboere, mens borgerne i Hjortshøj får et nyt mødested, hvor de oven i købet kan købe økologiske fødevarer.

- Det handler først og fremmest om social bæredygtighed, men det handler også om bæredygtighed i bred forstand, og det er økologien det bedste bud på. Samtidig bidra-

ger butikken til en højere grad af selvforsyning, siger Erling Deigaard.

Det øger livskvaliteten

Den erhvervsdrivende forening Realdania har støttet projektet med 6,3 mio. kr. - Vi støtter nye initiativer, som er med til at skabe rammer for et ligeværdigt liv for udsatte og marginaliserede grupper, siger projektleder i Realdania, Per Schulze.

Han udtrykker i den forbindelse stor respekt for Hjortshøj-borgernes sociale engagement i projektet, og selv om det kan være vanskeligt at dokumentere effekten, forventer han, at aktiviteterne i det nye byggeri vil være med til at øge livskvaliteten for de udviklingshæmmede beboere i Vimby.

En staldbygning med staklade på 370 kvm

Et væksthus på ca. 80 kvm til dyrkning af grøntsager

Et hønsehus på 30 kvm

Et værksted på 60 kvm

Men hele landbrugsdelen er sparket til hjørne, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en naboklage.

Fyraftensmøde om det økologiske spisemærke

SPISEMÆRKER: Fødevarestyrelsen afholder fyraftensmøder om Det Økologiske Spisemærke. Vil du høre, hvordan du kommer i gang med at bruge Det Økologiske Spisemærke, så kan du tilmelde dig et af de gratis fyraftens-møder, som bl.a. belyser, hvordan du ansøger om et mærke, og hvordan køkkenerne kan beregne økologiprocenten. Fyraftensmøder foregår: 18. august i Lystrup

26. august i Glostrup

27. august i Vejle

31. august i Korsør

Alpe-bøffer i Føtex

KØDIMPORT: Efterspørgslen efter økologisk oksekød er så stor, at den ikke kan klares med dansk kød alene. Samtidig melder Friland om et fald i mængden af slagtedyr. Føtex-kæden supplerer derfor salget med østrigsk øko-kød.

Danskerne vælger i stigende grad, at bøffen er økologisk. Tendensen har været stigende over et par år, og sidste sommer voksede salget af økologisk fersk kød med over 20 procent hos Føtex. - I første omgang er det ikke de store mængder, vi kan få fra

det er vigtigt for os at sikre, at ingen går forgæves efter økologisk oksekød i vores butikker, siger Jan Larsen, salgsdirektør i Føtex i en pressemeddelelse.

Seks ud af ti stære er forsvundet

BIODIVERSITET: Mange har oplevet det imponerende fænomen samles forår og efterår, men

Det skyldes, at seks ud af ti stære er forsvundet de seneste 40 år. Det viser en opgørelse fra Dansk Ornitologisk Forening. Tallene stammer fra gentagne optællinger på i alt 350 ruter jævnt fordelt over Danmark, forklarer biolog i Dansk Ornitologisk Forening Henning Heldbjerg til Ritzau.

Irma dropper konventionelle bananer og gulerødder

Med virkning fra denne uge stopper Irma med at sælge konventionelle gulerødder og bananer.

Fremover vil kunderne kun kunne få dem økologisk.

- Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. På nogle varer bliver

salget så beskedent, at vi ikke kan forsvare at blive ved med at have dem i vores butikker, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse fra Coop.dk.

De økologiske bananer har udgjort 92 procent af det samlede banansalg i Irma, og de økologiske gulerødder 85 procent.

Samlet er kædens økologi-andel for første gang tæt på at passere en milepæl på 30 procent, hvilket er cir-nemsnittet, og Irma har sat som mål

at nå 50 procent i 2025.

- Vi synes, det er en glædelig udvikling, for vores økologiske varer er lig med højere kvalitet. Vi forventer, at der allerede inden for den nærme-

varegrupper, hvor vi stopper med at sælge konventionelle varer og udelukkende sælge økologiske varianter, siger Jesper Uggerhøj.

Tidligere har Irma fravalgt konventionelle citroner, og sælger i dag udelukkende økologiske citroner. jb@okologi.dk

I 1976 var der 600.000 ynglende stære i Danmark, mens der i år kun er noteret 270.00 stære. Og det er ikke kun en dansk tendens. Stæren er i tilbagegang overalt i det nordlige og vestlige Europa, hvorimod den har det bedre i Østeuropa.

- Tilbagegangen i stærebestanden hænger efter alt at dømme sammen med den kendsgerning, at der er blevet færre åbne arealer med husdyr på græs i landbrugslandet og dermed mindre føde til stærene og deres unger, forklarer Henning Heldbjerg til Ritzau.

25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk, tlf.: 8999 2500, mail info@agropark.dk. Arrangør: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).

30. august kl. 10-16. Grøn Festival i Økologiens Have ved Odder. Grøn Festival er for hele familien, for overbeviste og skeptikere. Der kommer ca. 40 udstillere af forskellige økologiske og miljøvenlige produkter såsom tøj, fødevarer, vin, energi og meget mere. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Kontakt: Sanne Rubinke. mail@okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.

September

4.-6. September. Food Festival. En innovativ madfestival med ambition om at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus på den gastronomiske, nordiske madkultur.Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus C. Se mere på www. foodfestival.dk. Arr: Food Festival.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Rådgivning med mening

Tjek udlægsmarkerne nu

Dine udlægsmarker skal arbejde i mange år. Er du i tvivl, om der er planter nok?

5.-6. september. Økologisk Høstmarked - hele den økologiske branches fælles høstmarked, hvor alt fra små familiedrevne landbrug til store godser åbner dørene til Danmarks økologiske spisekammer for alle. Find alle høstmarkeder på hostmarked.dk. Arr: Økologisk Landsforening.

15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www. madensskueplads.dk. Arr: Madens Skueplads.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kontakt planteavlskonsulent Carsten Markussen, 3062 7215

Carsten Markussen, planteavl 3062 7215

Claus Østergaard, planteavl 2045 7465

Bjarne Hansen, tværfaglig 2115 8706

Poul Christensen, planteavl 3062 7545

Jens Christian Skov, får og geder 2344 6557

Kirstine Lauridsen, kvægbrug 2043 6104

Mads S. Vinther, omlægning 3062 9016

Malene Storm Kræfting, planteavl 2026 1072

Martin Beck, planteavl 2342 4980

Michael Tersbøl, biogas 5153 2711

Iben Alber Christiansen, kvægbrug 6197 4909

Peter Søndergaard, omlægning 6197 4903

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi 2936 7069

Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 6197 4906

Bog-nyt

Børnenes bagebog. Katrine Klinken. 200 s. 225 kr. Politikens Forlag. Så er her en ny revideret udgave af en bagebog, hvormed lidt større børn kan bage brød, kager og pizza med mere (næsten) uden voksenhjælp. De omkring 75 opskrifter har anført sværhedsgrad, så det er muligt at starte i den ret nemme afdeling, og der er en stor glæde ved at servere noget lækkert, man selv har lavet, for venner og voksne. Bogen

kan selvfølgelig også bruges af voksne.

Juice for begyndere. Louise Lorang. 136 s. 149,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Frisk frugt, bær og grønt lige til at drikke – og uden tilsat sukker eller mælkeprodukter. Begyndere kan starte her, og mere garvede kan nde ny inspiration, det gælder bare om at kaste sig ud i opskrifterne og stille og roligt udvikle egne favoritblandinger. AB

Se avisens hjemmeside på

www.oekologiogerhverv.dk

Her finder du også oplysninger om udgivelser og annoncering

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Brænder du for økologisk produktion af grøntsager og potteplanter, og er du socialt engageret?

Vi søger en uddannet gartner gerne med erfaring i økologi til Det økologiske Besøgsgartneri på Saxenhøj

Det økologiske Besøgsgartneri er en del af Guldborgsund Handicap i Guldborgsund Kommune. Det økologiske Besøgsgartneri er et beskæftigelses- og aktivitetstilbud til mennesker med særlige arbejdsrelaterede behov. Pt. beskæftiger vi ca. 22 borgere med økologisk væksthusproduktion af potteplanter og grøntsager, frilandsgrøntsager samt en park på ca. 3 ha. Vores nye gartner får ansvaret for produktionen i væksthusene samt til dels frilandsgrøntsager.

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2015

Ansøgningsfrist: 24. august 2015

Mere information: Faglig koordinator Sascha Hansen 2518 1741 eller gruppeleder Finn Mortensen 2518 0546

Bygning af økologisk biogasanlæg ved Kiplev

Tyrekalve fra 12-30 måneder på holistisk græs

Overholder DU max 4 tons hjullast??

Husk 1-2 år uden kløver i sædskiftet

Ærterodråd Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Markvandring

Grønsager - og direkte afsætning

Tirsdag den 25. august fra 19 – 21 hos Den Socialøkonomiske Virksomhed – Råd & Dåd Smba Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst www.raaddaad.dk

Vi skal se på 4 ha alsidigt økologisk gartneri - ca. 35 forskellige kulturer.

Alt bliver solgt lokalt: Abonnementskasser, vejboder, lokalkøbmand, lokalbrugs og lokalt hotel.

Gartnerriet har være økologisk siden 1992, og er omdrejningspunkt for 8 medarbejdere på særlige vilkår. Gartner og Driftsleder Jens Christensen viser rundt og fortæller, sammen med nogle af medarbejderne. Økologisk Landsforening er arrangør og vært ved øl og vand.

Deltagelse er gratis, og tilmelding skal ske til: tilmeld@okologi.dk inden d.24. august.

Kontaktperson, økologikonsulent

Peter Søndergaard petrus@okologi.dk eller 6197 4903

greenf.dk 100 % økologisk

Flydende gødning til væksthuse og friland

Tlf. 5152 3774

Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Send en mail til ab@okologi.dk

NYHED!

Specielt for deltidslandmænd/ hobbylandbrug

Samlet indkøb og stordriftsfordele.

Medindflydelse på varesortiment.

Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.

”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Limousine sælges. Økologiske køer, kalve og kvier fra ophørsbesætning. Renracede, med stamtavle, fra aktiv avlsbesætning. Sevel, Holstebro, Gunnar Mortensen, 6038 7309.

Lejlighed udlejes på økologisk andelsejet gård ved Karise på Stevns fra 1. oktober i 2 år. 96 m2, 3 værelser kr. Leje/mdr. kr. 6000 alt incl., depositum kr. 18.000. Have og mulighed for jord til dyrkning af grønsager. Fremvisning sidste uge i august. Ved interesse skriv til Brinkholm@landbrugslauget.dk

Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha vårbyg. Tlf. 2191 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Forædlings- og sortsdag 2015

Arrangementet er gratis. Ingen tilmelding. Rundvisning på engelsk.

onsdag 26. august

Hof Großholz, ved Eckernförde

Der er fremvisning af dyrkning- og sammenligning af frøfaste og gængse sorter i økologisk avl. Yderligere oplysninger: www.bingenheimersaatgut.de

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr. 28. august 18. august *572 11. sept. 1. sept. 573 25. sept. 15. sept. 574 9. oktober 29. sept 575 30. oktober 20. oktober 576 * Tema om grøntsager Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Arbejde - Køb Salg - Bytte ERHVERV ØKOLOGI

Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk Økologi & Erhverv udgives af: Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

ØKOLOGI

ERHVERV

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Økologi & Erhvervs læsere, så kan vi anbefale en annonce temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. På¨vores

Vil du være synlig?

ca. 40 sendes til interessenter, journalister etc. Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag af temaavisen til omdeling på høstmarkederne etc.

ca. 450 sendes til læsere, der ikke er medlem af foreningen (landmænd, organisationer etc.)

og vil blive bragt med ud på økologiske høstmarkeder og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er fokus.

På den ene side producerer vi økologiske grøntsager Danmark til eksport. Samtidig importerer detailhandlen udenlandske økologiske grøntsager til supplement af den danske produktion. temanummeret går vi dybden med markedet for økologiske grøntsager. Temaavisen har et længere ’liv’ end de ordinære numre af avisen. Temaavisen udkommer et oplag på mindst 4.500

ca. 1.569 aviser sendes til personlige medlemmer af Økologisk Landsforening (dedicerede forbrugere).

ca. 890 aviser sendes til økologiske landmænd

Hvem læser Økologi & Erhverv: ca. 190 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsætning/forarbejdning af økologiske produkter.

dygtige producent.

Vi sætter økologiske grøntsager på menuen med et stort tema Økologi & Erhverv nr. 572, der udkommer 28. august. Vi følger grøntsagerne fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og håndtering til forædling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig særligt fokus på de udfordringer og muligheder, økologien tilfører grøntsagerne og den

for de forskellige størrelser, vi tilbyder. Har du gårdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi derudover et særprodukt. Vi afsætter annonceplads kun til gårdbutikker m.m., hvor du kan købe en annonce for 300 kr. + moms. Annoncerne vil blive grupgårdbutik.

hjemmesie,

www.okologiogerhverv.dk, kan du se priserne

Temaavis om grøntsager

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

ERHVERV ØKOLOGI

14. august 2015 nr. 571

Nyt biogasanlæg hurtigt igang med el-produktionen

- Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, siger tilfreds nybagt økologisk energiproducent

ENERGI AF KAJ LUND SØRENSEN

Mælkeproducent Hans Martin Vestergaard i Kliplev har netop taget sit nye gårdbiogasanlæg i brug.

- Det går hurtigt, konstaterer den sønderjyske økolog.

En uge efter, at der er tilført råvarer i beholderen, kører anlægget allerede på halv kraft.

- Den laver el cirka 12 timer i døgnet, siger Hans Martin Vestergaard, som forventer, at anlægget snart kører på fuld kraft.

Podemateriale og majs

Til at starte op med er der ud over kvæggylle tilført majs, hvilket ifølge den nybagte biogasproducent er noget af det bedste til gasproduktion. Til formålet har han købt 300 t konventionel majs.

- Jeg har fået podemateriale fra et andet anlæg, og nu begynder jeg langsomt at tilføre kløvergræsensilage, fortæller Hans Martin Vestergaard, som har noget 3. slæt fra sidste år liggende i en silo.

Flere køer eller biogas Ud over gylle skal der bruges kløvergræsensilage og dybstrøelse. Han har en aftale med en anden økolog samt en konventionel landmand om levering af dybstrøelse.

Hans Martin Vestergaard har indledt et samarbejde med sin søn Kim om landbruget, og sammen ville de udvikle bedriften, hvor der er 110 køer og drives 200 ha. Enten med en udvidelse med 100 køer mere eller alternativt med et biogasanlæg. Valget faldt på det sidste, og de er foreløbig godt tilfredse med beslutningen.

Længe undervejs

- Vi begyndte på byggeriet den 6. maj, men planlægningen begyndte allerede i 2012, oplyser han. Men i 2012 var der ikke god økonomi i projektet. Derfor afventede de det seneste energiforlig. Siden

En uge efter, at der er tilført råvarer i anlægget i Kliplev, produceres der allerede el 12 timer i døgnet. Her er det Kim Vestergaard, som står ved landets nyeste økologiske gårdbiogasanlæg.

har de ventet på godkendelsen i EU. Selv om hele projekter løber op i 9,5 mio. kr., er far og søn godt tilfredse med at være blevet energiproducenter.

- Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, pointerer Hans Martin Vestergaard, som har forventninger om et positivt afkast.

Det er tyske AgriKomp, der har le-

veret anlægget, og byggeriet har ifølge Hans Martin Vestergaard kørt på skinner fra start til slut. Nu mangler han kun at montere de sidste plader og ordne udenomsarealer.