4
... er viden og dialog. Det er nødvendigt med bedre uddannelse og tættere kontakt mellem fødevareproducenter og køkkener, hvis omlægning skal blive i sporet.
Vinterhvedesorten Titlis, der med allelopatiske egenskaber kan holde frøukrudt nede, afprøves hos nordjysk planteavler. Hveden forventes ikke at give topudbytte, men til gengæld har den en god kvalitet til brød.
Svenske Midsonas overtagelse af Urtekram vil formentlig
Kalø Økologisk Landbrugsskole er klar med to helt nye økologiske landbrugsuddannelser. Samtidig sker der en markant fornyelse af skolens eksisterende landbrugsuddannelser
UDDANNELSE
AF IRENE BRANDT
Fra august har unge, der ønsker en uddannelse som økologisk land-
Landbrugsskole. Der vil i alt være fem uddannelsestilbud, hvoraf to er helt nye. Det drejer sig om EUXLandbrug, som både er en gymnasial uddannelse og en landbrugsuddannelse, samt Global Organic Farmer, som er en international landbrugsuddannelse med praktikophold i udlandet.
Samtidig udvider skolens eksisterende landbrugsuddannelser tilbudet til eleverne, så de på skolen ikke kun får teoretisk viden men også oplæres i stald- og markdrift på skolen.
Landmand i en global verden
- Global Organic Farmer er en helt ny uddannelse, hvor målet er, at halvdelen af eleverne er fra udlandet og resten er danske. Vi har allerede elever tilmeldt fra Belgien, Sverige, England, Grækenland, Tyskland, Ungarn, Litauen og Tjekkiet, siger projektleder
Landbrugsskole. Derudover er det uddannelsens mål at skabe elever, der på en bæredygtig og rentabel måde med internationalisering og globalisering for øje kan gøre en forskel i de forandringsprocesser, der sker i landbrugsfaget i hele verden.
- Som landbrugsskole skal vi følge med tiden, og i takt med, at verden
bliver mindre, er der behov for elever, der kender globalt landbrug, siger Nikolaj Houkjær. Uddannelsen til Global Organic Farmer kan gennemføres på 3½ år, og som landmandsuddannelsen på Kalø økologisk Landbrugsskole består uddannelsen af et grundforløb og to hovedforløb med to praktikophold.
Gymnasialt
En studentereksamen giver adgang til uddannelsen til Global Organic Farmer, og som noget nyt kan denne
Landbrugsskole, som efter sommeren åbner dørene til EUX-Landbrug, praktik.
EUX-Landbrug fører både til en studentereksamen og en økologisk landbrugsuddannelse.
Eleverne arbejder både med projekter og med praksis i felten. I de naturvidenskabelige fag, fysik og kemi, vil en del af undervisningen foregå i laboratoriet. Og undervisningen i landbrugsfaget rykker ud af klasselokalet. Eleverne får elevløn fra den dag, deres uddannelsesaftaler træder i kraft. Praktikken foregår på samme vilkår som på andre erhvervsuddannelser.
Under uddannelsen arbejder eleverne både individuelt og i grupper, og der veksles imellem skoleophold og praktikperioder. En del af praktikken kan gennemføres i udlandet.
Læs mere om de nye tiltag på Kalø Økologisk Landbrugsskole side 6
Vi har modtaget: Nej til social dumping i det økologiske landbrug
Enhedslisten ønsker på øko-mærkets 25 års fødselsdag tillykke, og kræver nu at overenskomstmæssig løn- og arbejdsvilkår skrives ind i økologireglerne. Økomærket er i dag et stærkt brand, og økologien har rigtig mange af svarene på fremtidens bæredygtige fødevareforsyning. Samtidig er økologien en garanti for ordentlig dyrevelfærd. I Enhedslisten arbejder vi på sigt for at få et 100 pct. økologisk landbrug, men det skal ske på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Desværre er øko-mærket i dag ingen garanti for ordentlige lønog arbejdsvilkår for medarbejderne på de økologiske bedrifter. Ifølge 3F har kun 15 pct. af gårdene i Danmark en overenskomst, og der er her ingen forskel på om gården er økologisk eller konventionel.
Vi skal have sat en stopper for den massive sociale dumping, der er i landbruget. Jeg synes økologien skal gå foran, fordi økologien i forvejen er en garanti for miljøhensyn og ordentlig dyrevelfærd. Derfor forslår jeg, at vi får skrevet et krav om overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår ind i de danske økologiregler.
Jeg synes ,det er hamrende ærgerligt, at det erhverv, jeg til daglig arbejder i, ikke kan garantere over for forbrugerne, at varer, der ellers produceres med omtanke, ikke er fremstillet under Ryanair-lignende forhold. Det er fuldstændig absurd, at økologiske landmænd skal passe særligt godt på dyrene og naturen, men når det kommer til medarbejderne, så er der ingen krav. Jeg synes, det er på tide, at økologi-reglerne også omfatter ordentlige løn- og arbejdsvilkåruden social dumping.
Rasmus Vestergaard Madsen Torvevænget 26, 8310 Tranbjerg . Enhedslistens Folketingskandidat og økologisk landmand.
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER AF PER KØLSTER
Det er i skrivende stund dagen derpå efter dagevis med folkemøde på gudeskønne Bornholm. Det er dagen før en afgørende afstemning i ministerrådet om et dårligt forslag til en ny forordning eller grundlov for den europæiske økologi. Og det er to dage før folketingsvalget.
Og i læsende stund er det hele overstået, og der foreligger en ny situation for folkestyret og for økologien. Det hele hænger sammen.
Økologien er et demokratisk projekt, folkemødets utrolige mødehav af alverdens forskellige interesser. Vi har været i kontakt med rigtigt mange andre organisationer, vi har afholdt debatter og møder, formelle og ikke mindst uformelle. Vi har sparret med venner og med – nej, ikke fjender, men med andres synspunkter. Demokratiets mølle arbejder.
Erfaringerne fra Bornholm er endnu engang, at økologien spiller en helt afgørende rolle i debatterne om landbrug, dyrevelfærd, natur, mad og fremtiden.
Uanset om vi selv optræder eller ej. Jeg har forladt øen endnu en gang med en klar fornemmelse af, at der er en udbredt enighed om - på tværs af vores forskellige fødevarerelaterede organisationer - at i billedet af fremtidens fødevareverden, så vil økologien indtage en central plads. En smuk vision, hvor det centrale er at nedbryde de fordomme og modstande, som er så ufrugtbare for at evne at se fremtiden og det gode naboskab i et konstruktivt
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
En ny økologi-forordning i EU og et folketingsvalg i Danmark. Da avisen gik i trykken, var intet afgjort. Når den lander i din postkasse, er det historie. Illustration: Colourbox
“
Forandringen stopper ikke, fordi vi har et uhensigtsmæssigt, tungt, overnationalt system som skal sætte rammerne.
lys. Vi trækker på samme hammel, endda meget bredt på tværs af det politiske spektrum.
Når det så er sagt, så får det betydning, hvilken regering vi får. Vi har til gode at se, hvordan det kommende regeringsprogram møder landbrugets udfordringer og økologiens rolle. I mellemtiden kan vi så se frem til et mudret billede i forhold til den rammelov, som er EU’s overnationale redskab til at regulere økologien. Det startede med, at kommissionen havde behov for at foreslå et meget radikalt men uspiseligt forslag til en ny forordning. Uspiseligt, især fordi alle vores ønsker om at bruge reguleringen til at skabe nye veje og
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28
løfte økologien blev gjort til skamme til fordel for et forslag, der skulle øge forbrugersikkerheden
Det lyder jo tilforladeligt, men ville i praksis betyde at det ville blive meget vanskeligere at lægge om og mere risikofyldt af være landmand efter devisen ’operationen lykkes men patienten døde’. Vi har opfordret ministeren til at stemme nej, men i det store taktiske spil er det en dum position for et medlemsland, fordi vi dermed sættes
forsøg på at forandre forslaget. Men stemmer Danmark ja, så accepterer vi jo samtidig et forslag, som, vi mener, grundlæggende er dårligt og uacceptabelt. Med andre ord så står valget mellem pest og kolera. Det er ganske enkelt et demokratisk problem. Og det er EU’s store problem, at det efterlader medlemsstater og store interesser i en uholdbar situation, som får samme karakter som vejret. Uanset hvordan vi råber og skriger, ligger det uden for vores
Så meget desto vigtigere er det, at nære sig af vores direkte demokrati,
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
hvor det er de involverede borgere, virksomheder og interesseorganisationer, der får noget til at ske.
Forandringen stopper ikke, fordi vi har et uhensigtsmæssigt, tungt, overnationalt system som skal sætte rammerne. Heldigvis har vi et meget triveligt og sundt folkedemokrati. Et demokrati, som handler om fællesskab og samarbejde også selvom de politiske holdninger brydes. Vi har haft to regeringer, som på skift har vedtaget en målsætning om at fordoble økologien. Det holder vi dem fast på uanset farven.des der veje. Takket være samspillet mellem de demokratiske muligheder, den brede opbakning, viljen og modet til at lægge om og evnerne til at skabe markedet. Økologien er et resultat af den meget omfattende demokratisk udvikling, og i sin essens handler økologien om at skabe valgmuligheder, fælles ansvar og samtidig sunde rammer for den enkeltes frihed. Ikke så tosset. Noget vi kan mødes om.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
FOLKEMØDET
8 Sorte er bedre end hvide
4 Nøglen til økologi er viden og dialog
Det er nødvendigt med bedre uddannelse og tættere kontakt mellem fødevareproducenter og køkkener, hvis omlægning skal blive i sporet.
4 Kurs mod mere mad med mening Mange griber ud efter volumenknappen i dansk fødevareproduk-tion, men de vil ikke dreje den samme vej.
5 Det skal kunne betale sig at redde Verden
Økologien og det danske Ø-mærke er nødt til at udvikle sig, hvis den økologiske fødevareproduktion skal fortsætte de seneste mange års fremgang.
6 Økologisk landbrugsskole får staldundervisning
Når et nyt hold landbrugselever efter sommerferien starter på Kalø Økologisk Landbrugsskole skal de ikke kun på skolebænken. De skal også ud på markerne, i drivhusene og stalden.
Ny sort kyllingerace opfører sig markant anderledes end de traditionelle hvide. De sorte, der stammer fra Frankrig og markedsføres som Gothenborg Skovkyllinger, er meget aktive, løber meget, er nysgerrige og søger føde i græsset.
9 Kyllingeadfærd studeres
Forsker er meget spændt på, i hvilket omfang de sorte kyllinger vil fouragere i skoven i forhold til marken.
10 Schweizisk hvedesort klarer ukrudtet
Vinterhvedesorten Titlis, der med allelopatiske egenskaber kan holde frøukrudt nede, afprøves hos nordjysk planteavler. Hveden forventes ikke at give topudbytte, men til gengæld har den en god kvalitet til brød.
11 Forskere undersøger skovsvin
Begrebet ’skovsvin’ får ny betydning i udviklingen af traditionel økologisk svineproduktion, der udfordres både med hensyn til miljøet, klimaet og dyrevelfærden.
12 Økologiske landbrug har mange driftsformer
14 Sommersorter giver nye muligheder i sædskiftet
Konsulent vil have høstet kornet så tidligt, at efterafgrøderne kan nå at udvikle sig, eller der kan laves stub-bearbejdning, inden det bliver for meget efterår.
15 Vekselhvede kan sås både efterår og forår KWS Bittern kan dyrkes som vekselhvede, det vil sige både som vinter- og vårhvede. Demoparceller vil vise, om den vinter-typen modner tidligere end andre hvedetyper.
18 Dansk pionér bliver svensk af økologiske varer over Øresund.
19 Thise skal sælge bøffer til Coop Økologerne håber, at Coop og Thises nye fælles kød-brand bliver det
20 Nyt rekordår hos Ørbæk Bryggeri
Familien Rømer bag Ørbæk Bryggeri bryggede et rekordoverskud på ni mio. kr. i 2014.
20 Omlægningen sætter spor på bundlinjen
Efter to år med store investeringer i omlægning til økologi og indretning af et helt nyt kakaoristeri, er Summerbird godt gearet til fremtidig salgsvækst.
21 De mange Ø’ers festival
Ikke mindre end 64 økologiske spisemærker var i centrum, da NorthSide Festival i sidste weekend løb af stablen i Århus – en festival, ikke bare i musikkens, men i allerhøjeste grad også økologiens tegn.
Dyre landbrug
” I dag er det meget svært for en ung landmand at stille med tilstrækkelig kapital til at overtage et større landbrug. De er efterhånden blevet så store, at det er yderst kapitalkrævende at købe.
Selv om unge landmænd har sparet op, så kan det ikke matche, hvad et landbrug koster i dag. Problemet for mange er dertil, at de heller ikke kan låne til overtagelsen, fordi bankerne har brændt sig på tidligere investeringer i landbrug og derfor i dag er meget tilbageholdende.
LONE ANDREASEN, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING. INFORMATION DK, FREDAG 12. JUNI 2015.
” Jeg tilhører en ung generation, som får tudet ørerne fulde af, at vi skal være omstillingsparate, og jeg ved ikke, om jeg vil være her om 30 år. Jeg kan meget bedre lide tanken om at få lov at låne et stykke jord og passe på det, så længe jeg kan gøre det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre bygger videre på det gode økologiske fundament, vi har været med til at udvikle. De værdier, jeg tror på, får lov at leve videre.
JOHANNES LOEB, LANDMAND YDUNS HAVE, SAMSØ. INFORMATION DK, FREDAG 12. JUNI 2015.
Hvor kommer maden fra?
Eleverne fra en 6. klasse på Ny Højen Skole ved Vejle og to 4. klasser fra Ans Skole har i løbet af foråret fået det økologiske landbrug helt op under neglene i projektet Børn som bønder.
Vi har modtaget:
Da konventionel husdyrgødning blev til kunstgødning
I seneste nummer af Økologi & Erhverv luftede Lars Skytte sin undren over en artikel bragt i Merkurs medlemsblad Pengevirke i foråret. Af artiklen, som undertegnede har forfattet, fremgik det, at økologer ville udfase konventionel kunstgødning, hvorfor Skytte i sit indlæg slutter, at der må være tale om manglende faglig indsigt fra forfatterens side eller en hidtil uset kategorisering af konventionel svinegylle.
Lars Skyttes undren kan jeg godt forstå, og min egen var lige så stor, da jeg så artiklen i Pengevirke. Jeg har været ansat i Økologisk Landsforening i syv år og er opvokset på et økologisk kvægbrug, så jeg kender udmærket forskel på forskellige gødningstyper, og da artiklen handlede om udfasning af konventionel husdyrgødning og navnlig indfasning af økologiske alternativer, var jeg mildt sagt noget overrasket over at se mit navn under en artikel, der gav indtryk af, at økologer direkte anvender kunstgødning.
Det viste sig, at Pengevirkes redaktion i sin iver efter at gøre artiklen mindre landsbrugsfaglig og mere læsbar for sin læserskare med kirurgisk præcision havde ændret samtlige af mine formuleringer ”konventionel husdyrgødning” til ”kunstgødning”.
Pengevirke har beklaget fejlen og rettet ordene i artiklen i den onlineforsikret, at man bringer en berigtigelse i næste, trykte udgivelse.
Rettelse:
I forbindelse med artiklen der blev bragt i Økologi & Erhverv nr. 566, som udkom 8. maj 2015, vil vi gerne henlede opmærksom-res øjne tegner et unødigt positivt billede af økonomien i Jørgen Lodbergs virksomhed samt afkastet på hønseopdræt og ægbranchen i særdeleshed. Det er blevet påpeget, at artiklen fejlagtigt beskriver en branche med succes uden også at fokusere på de driftsmæssige udfordringer, som Jørgen Lodberg og hans kolleger til daglig står overfor. Redaktionen beklager dette.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Det er nødvendigt med bedre uddannelse og tættere kontakt mellem fødevareproducenter og køkkener, hvis omlægning skal blive i sporet
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Rundt om i landets private og offentlige storkøkkener har engagerede køkkenmedarbejdere bevist, at det er muligt at omlægge til økologi uden at belaste budgettet.
Men hvis den bæredygtige køkkendrift skal sprede sig til resten af landets køkkener, er der behov for atder meldingen fra folk med stort branchekendskab til foodservicesektoren.
Flere debatmøder i Økologiens Telt kredsede omkring, hvad der skal til for at gøre økologien til en mere attraktiv karrierevej, og hvilke initiativer der kan bidrage til at sætte yderligere skub i omlægningen.
Fællesnævnerne for mange af dem er behovet for øget viden og dialog på tværs af værdikæden, og her spiller uddannelsen en væsentlig rolle. Der er behov for en meget tættere dialog mellem fødevareproducenterne og de ansatte ude i landets køkkener, og så skal økologien fylde meget mere på skoleskemaet under uddannelsen af fremtidens køkkenpersonale.
Skolerne har en stor opgave
Det ved den økologiske ildsjæl Pernille Oduncu. Hun blev sidste år kåret som dansk mester i økologisk madlavning ved DM i Skills for ernæringsassistentelever, og blev siden godkendt som Food Fighter.
Da hun som færdigudlært begyndte at søge arbejde, måtte hun dog sande, at økologi ikke var et kodeord, som åbnede ret mange køkkendøre.
- Det var ikke lutter positivitet, jeg mødte, da jeg gik ud og søgte job, sagde hun i en paneldebat i Økologiens Telt under Folkemødet.
Den manglende åbenhed over for
økologien bunder efter hendes vurdering ofte i uvidenhed om fordelene ved at droppe E-numre og kemi og lave maden fra bunden.
vil kæmpe for økologien, men passionen skal komme et sted fra, og her spiller underviserne en stor rolle, sagde Pernille Oduncu.
Hun er udlært på Hotel & Restaurantskolen i København, som i disse år er ved at lægge skolens mange køkkener om til økologi.
I spidsen for den proces står Mette Toftegaard Rasmussen, og hun er helt enig i, at der er et stort uddannelsesmæssigt efterslæb ude i køkkenerne, når det gælder kendskabet til økologi.
- Vi møder mange fordomme om økologi, og en del af løsningen ligge i, at skolerne tænker dialog mellem producenter og køkkener. Vi skal rykke tættere sammen i værdikæden, sagde Mette Toftegaard Rasmussen.
Hun arbejder derfor for at give eleverne den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at skabe et godt værtsskab for gæsterne.
- Hvis vi skal lave en succesrig omlægning helt ud på tallerkenen, skal vi gøre økologien til en positiv storytelling frem for at snakke om, at der er mindre kød på tallerkenen. Den vurdering blev bakket op af den unge økolog Philip Dam.
- Det er utrolig vigtigt, at madhåndværkerne kommer ud og møder dem, der producerer råvarerne. Måske skulle vi lave nogle madværksteder, hvor unge landmænd og køkkenfolk kan mødes.
hoved.
- Der er behov for mere viden til os der arbejder med råvarerne. Det er en af vejene frem.
Mange griber ud efter volumenknappen i dansk fødevareproduktion, men de vil ikke dreje den samme vej
FREMTIDENS MAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Bedre, nært og modigt.
Det var de ord, som Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, valgte, da han ved en paneldebat i Missionshuset i Allinge blev bedt om at sætte tre ord på det madland, som skal skabe ’fremtidens bæredygtige og velsmagende job’ i Danmark.
Food Organisation of Denmark var vært for arrangementet, som meget passende havde fået titlen Mad med mening.
Under debatten blev det skåret ud i bornholmsk granit, at Landbrug & Fødevares direktør Karen Hækkerup og adm. direktør Peder Tuborgh, Arla Foods, ønsker at holde fast i den volumenproduktion, som dominerer dansk landbrug med store monokulturer og voksende enheder, mens økologerne og Jacob Grønlykke, bestyrelsesmedlem og aktionær i Løgismose-Meyer, prøver at trække udviklingen i retning af en mere divers og bæredygtig produktion med fokus på lokale kvalitetsprodukter.
Der er behov for et redesign - Jeg valgte ’bedre’, fordi vi skal blive bedre til at håndtere hele kædetænkningen fra jord til bord, sagde øko-formanden.
Det er livsfarligt og uambitiøst at gå efter at skabe større værdi med færre råvarer.
PEDER TUBORGH ARLA FOODS
- ’Nært’ handler om, at vi er udfordret som eksportland. Hvis vi ønsker at skabe de bedste muligheder for at skabe en ny fødevarekultur, er vi nødt til at tænke lokalt, sagde Per Kølster.
Han lagde dermed op til et opgør med de seneste 40 års meget lidt bæredygtige udvikling i dansk landbrug.
- Landbruget er blevet ekstremt afhængigt af importerede foderstoffer fra udlandet og kemiske hjælpestoffer. Vi har brug for at lave et redesign af, hvordan vi tænker hele vores fødevareproduktion, sagde Per Kølster.
Landmanden skal i centrum Jacob Grønlykke efterlyste et brud med de monopollignende tilstande, som dominerer fødevareproduktionen.
- To brødkoncerner bager 99 procent af brødet. Ét mejeri står for 99 pct. af mejeriproduktionen og to kyllingeslagterier står for 99 pct. af slagtningerne, sagde Jacob Grønlykke. Han anerkender, at de store fødevareindustrier er gode til at producere store mængder af ensartede varer, men han mener ikke, at fremtiden for dansk fødevareproduktion ligger på toppen af en øget bulkproduktion.
I den forbindelse pegede han på, at det er tankevækkende, at stort set ingen af de landmænd, som i dag leverer råvarerne til fødevareindustrien, har deres egen køkkenhave.
- Der er sket et skred, som har gjort landmanden til en perifær producent. Vi er nødt til at genopdage landmanden. Han skal tilbage i centrum og have stoltheden tilbage, sagde Jacob Grønlykke.
For at nå det mål er det efter hans vurdering nødvendigt, at fødevareindustriens mastodonter giver pladskvalitetsfødevarer.
Jacob Grønlykke tror på, at det er muligt at få forbrugerne til at betale mere for fødevarerne, og han har beregnet, at hvis de danske svineproducenter forædlede deres kød, så de kunne få det samme for en gris som bønderne i Andalusien, kunne de nøjes med at producere 700.000 svin om året i stedet for 15-16 mio.
Livsfarligt og uambitiøst Peder Tuborgh oplever, at forskellene bliver trukket meget sort-hvidt op. Han mener i virkeligheden ikke, at der er så stor forskel på holdningerne bag det, Arla vil, og den kurs, som Grønlykke og Kølster ønsker. - Vi arbejder med kvalitetsserien Arla Unika. Vores udfordring er, hvordan vi kan lave ostene i mængder, så vi kan leve af det, sagde Arladirektøren, som pointerede, at selv økologerne er nødt til at acceptere, at forbrugerne handler, som de gør. Derfor mener han, at det er uhold-
Når 80 procent af landmændene er mere eller mindre insolvente, er der noget i ligningen, som ikke går op.
JACOB GRØNLYKKE LØGISMOSE-MEYER
bart udelukkende at satse på en kvalitetsstrategi, og han er ’hundeangst’ for at slå ind på et spor, der handler om at producere mindre.
- Det er livsfarligt og uambitiøst at gå efter at skabe større værdi med færre råvarer, sagde Peder Tuborgh. Han pegede på, at kvalitet i udlandet er et mangehovedet dyr og advarede mod at lade idealismen styre fødevareproduktionen.
- Branchen vil falde fra hinanden, og vi mister dynamikken, hvis vi bremser væksten. Udfordringen bliver, hvordan vi kan producere det samme eller i nogle tilfælde mere, men med en god dyrevelfærd.
Der er noget galt i ligningen
Jacob Grønlykke holdt dog fast i, at der er god grund til at skrue ned for volumenknappen i dansk landbrug.
- Når 80 procent af landmændene er mere eller mindre insolvente, er der noget i ligningen, som ikke går op.
Der var Per Kølster enig i.
- Det er en myte, at vi skal producere mad til hele verden. Vi skal blive dem, der er bedst til at forvalte vores ressourcer på en måde, som sikrer rent drikkevand og høj biodiversitet.
Økologien og det danske Ø-mærke er nødt til at udvikle sig, hvis den økologiske fødevareproduktion skal fortsætte de seneste mange års fremgang
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det var det overordnede hovedbudskab fra de seks paneldeltagere, som lagde holdninger til årets første debat i Økologiens Telt på Folkemødet på Bornholm.
Med afsæt i Ø-mærkets 25-års jubilæum bad værterne fra Økologisk Landsforening panelet om en vurdering af, hvilke positive fodspor økologien har sat i den hjemlige fødevareproduktion og betydningen af de mange små og store sejre, som har gjort Danmark til et af verdens økologiske foregangslande.
Den remse er lang men formentlig også velkendt af avisens læsere. Nok så interessant for de danske økologer var paneldeltagernes bud på, hvilke politiske og markedsmæssige initiativer der er nødvendige for at sikre, at økologerne igen om 25 år kan gøre sig fortjent til en lignende buket af lovprisninger ved at have fastholdt økologiens nuværende mo-
dele.
Politikerne bør vise vejen
Susanne Herfelt, direktør for miljø og klima i Danmarks Naturfredningsforening, tilskriver i den forbindelse politikerne en meget vigtig rolle i forhold til at få omlagt en større del af landbruget. Mange politikere mener, at udviklingen af økologien skal være markedsdrevet. Nu er markedet der, og det bør politikerne forstå at udnytte, mener hun.
- Erfaringerne viser, at de mål, politikerne sætter, betyder utrolig meget for udviklingen. Der er brug for, at de fastsætter mål, som rækker ud over 2020, så vi får en vision og en retning for landbruget, sagde hun.
Flere paneldeltagere var i den forbindelse enige med hende i, at det isielle sektor end politikerne og landmændene, som styrer omlægningen. -
ringsmuligheder for landmænd, som ønsker at lægge om til økologisk produktion, lød den fælles vurdering fra
Behov for bedre bonitet
Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer betragter dog først og fremmest et mere solidt marked med en
Nervøs over lavere priser
” Det er med en lillebitte bæven, at vi ser på Coops initiativ med at sænke priserne på økologi. Vi er lidt nervøse for, hvor regningen ender. Vi vil gerne sælge større mængder, men vi vil også gerne have sikkerhed for, at dé, der lægger om, har noget at leve af om fem år.
KAREN HÆKKERUP, DIREKTØR FOR LANDBRUG & FØDEVARER UNDER DEBAT OM FREMTIDENS MADLAND
Omlægning har ingen partifarve
” Hvis vi skal sikre kontinuiteten, er det vigtigt, at vi insisterer på, at omlægning ikke har en bestemt partifarve.
ANNE-BIRGITTE AGGER, DIREKTØR I KØBENHAVNS MADHUS I DEBAT OM OFFENTLIG OMLÆGNING
Vælg den positive vinkel
” Vi skal gøre økologien til en positiv storytelling frem for at snakke om, at der er mindre kød på tallerknen. METTE TOFTEGAARD-RASMUSSEN, HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN I KØBENHAVN UNDER DEBAT OM FREMTIDENS MADHÅNDVÆRKER
Der mangler faglighed
god bonitet som den bedste garant produktionen.
- I den forbindelse kan det godt bekymre mig, at dagligvarehandlen i øjeblikket sætter priserne på økologi ned. Jeg håber, at det er med sigte på senere igen at hæve priserne, så landmanden bliver sikret en god afregning, sagde han.
Landmanden skal i centrum Advokat Knud Foldschak, som via Solhvervsfonden er med til at drive Øllingegaard Mejeri, havde et andet fokus.
- Vi har glemt landmanden og de små producenten. Jeg synes ikke, at de grupper har grund til at klappe lige så højt med i koret, sagde Knud Foldshack.
Han peger på det paradoksale i, at det nuværende EU-dikterede regelsæt nævner en masse om velfærden for økologiske dyr og fjerkræ, men ikke ét ord om velfærden hos de mennesker, som passer dyrene.
-
der bragte han også Ø-mærket i spil. Med mindre det er muligt at gennemføre en omfattende regulering af de nuværende EU-regler, så der
bag økologiens røde Ø, ser han kun én farbar vej.
- Privatiser Ø-mærket og lad Promilleafgiftsfonden administrere det. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er enig i, at økologien
ikke kan tåle at stå i stampe, fordi EU-landene ikke kan blive enige om at revidere det økologiske regelsæt.
Han advarede samtidig mod at ændre grundlæggende ved Ø-mærket, som efter hans vurdering har fået en stor symbolsk betydning, der rækker langt ud over det økologiske regelsæt.
- Det er en meget stor diskussion, om udviklingen skal ske i form af ændrede EU-regler eller ved en ændring af mærket, sagde Kølster.
Momsen skal ned
Sammen med mange andre på Folkemødet fremhævede han derimod differentieret moms som en potentiel vækstmotor for økologien. Med de mange fordele, som økologien giver for miljøet og naturen, burde politikerne efter hans mening arbejde for at gøre økologiske produkter billigere.
Den vej har Coop allerede bevæget sig ind på, men Signe Frese, miljøchef i Coop, gav samtidig udtryk for et voksende behov for at bygge nye værdier ind i økologien. Den blev tidligere drevet af idealistiske pionérer, men hvis branchen skal undgå, at de meget bureaukratiske regler får udviklingen til at gå helt i stå, vil hun ikke afvise, at et privat mærke kan være svaret.
- Det skal kunne betale sig at redde verden, sammenfattede ordstyrer Paul Holmbeck, direktør i ØL, debatten.
” Vi har været i dialog med kommunens konventionelle landmænd og opdagede, at det ikke var modvilje mod økologien men manglende faglighed, som afholdt mange fra at lægge om til økologi.
TINA UNGER, LEJRE KOMMUNE I DEBAT OM LOKAL ØKOLOGI
Størrelsen er ikke vigtigst
” Det handler ikke om størrelsen. Det handler om hvilke personer, der står bag produktionen, og hvilke varer, de producerer.
JENS VISHOLM, FOODDIREKTØR HOS COOP OM KRITERIERNE BAG COOPS LEVERANDØRER AF LOKALE VARER
” Knud, du får din uge...
PETER HØGSTED, ADM DIREKTØR FOR COOP TIL KNUD FOLDSCHACK, FORMAND FOR ØLLINGEGAARD MEJERI SOM KRITISEREDE DAGLIGVAREKÆDERNE FOR FØRST AT AFREGNE TIL PRODUCENTEN EFTER 2-3 MÅNEDER
Trængsel i Allinge
” Det er en meget positiv vækst, som vi er utroligt glade for.
ADMINISTRERENDE DIREKTØR FOR DESTINATION BORNHOLM, PERNILLE KOFOD LYDOLPH, OM DELTAGERREKORDEN PÅ FOLKEMØDET PÅ 100.000 GÆSTER MOD 80.000 2014.
Når et nyt hold landbrugselever efter sommerferien starter på Kalø Økologisk Landbrugsskole skal de ikke kun på skolebænken. De skal også ud på markerne, i drivhusene og stalden
UDDANNELSE
TEKST OG FOTO IRENE BRANDT
- Det her er helt fantastisk, for nu får jeg muligheden for i praksis at arbejde med alle de økologiske metoder, jeg har udviklet i projekter i Økologisk Landsforening de sidste mange år, siger Thorkild Bülow Nissen, der i dag er driftsleder for dyreholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskole; men som indtil fornylig var kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, hvor han var initiativtager til mange projekter, som har bidraget til at udvikle det økologiske landbrug i Danmark. Samtidig er Jens Bak, tidligere planteravlskonsulent, blevet ansat som driftsleder for planteavl og grøntsager. Stillingsbeskrivelsen lyder for begge på halvt driftsledelse og halv undervisning
Thorkild Bülow Nissen har inviteret Økologi & Erhverv en tur til landbrugsskolen, så vi ved selvsyn kan se, hvad der venter efterårets elever på skolen.
- Landbrugsskolerne har ikke længere stalde og marker, som kan indgå i skolens undervisning. De var urentable og dyre at holde opdaterede på den nyeste teknologi. Den praktiske del af undervisningen foregår derfor i praktikken på gårdene – og så har man derudover en forventning om, at eleverne kan en hel masse hjemmefra, fordi langt de på en gård, fortæller Thorkild Bülow Nissen, mens vi er på vej mod høn-
segården, hvor 350 hanekyllinger af frugtplantage med tilhørende hønsehus.
På vej ind i hønsehuset fylder Thorkild Bülow Nissen spandene med foder, som bliver serveret for hønsene.
- De elever, der søger ind på Kalø Økologisk Landbrugsskole, har sjæl-
af eleverne på de andre landbrugsskoler. Derfor inddrager vi nu både arbejdet i staldene, på markerne og i drivhuset i undervisningen – så de for eksempel både kan malke, passe grise og holde høns og marker, når de kommer i praktik, siger Thorkild Bülow Nissen.
Grøntsager
Et par marker og drivhuse på skolen bruges til avl af grøntsager. Eleverne skal være med i dyrkningen af grøntsagerne, og derudover bliver de også oplært i at håndtere grøntsagerne til salg. De kommer også til at stå for den gårdbutik, som skal indrettes i forbindelse med skolens nye kostald, som er ved at blive etableret med udsigt over Kalø Vig.
Grise
Rundvisningen fører os over en mark, der er tilsået med græs og jordskokker, her skal de små grise, der nu går sammen med søerne, op at gå, når de er fravænnede – hvilket søerne i øvrigt selv klarer. I alt er der seks søer af to racer: Dansk Landrace 1970 og Sortbroget Dansk Landrace. Hver so får 10 – 12 grise
én gang hvert år, og grisene er på friland helt frem til slagtningen.
- Vi lægger vægt på, at de økologiske driftsmetoder, eleverne lærer her på skolen, lever op til de højeste standarder for dyrevelfærd, siger Thorkild Bülow Nissen, mens vi begiver os afsted til en af skolens fjerneste marker, hvor 30 jerseykvier er på græs.
Sæsonkælvning
Kvierne skal alle kælve i løbet af august, hvor de nye elever starter. Til den tid er den nye kostald med malkegrav forhåbentlig færdig og med tiden kommer der også et mejeri i forbindelse med stalden. Køerne går sammen med kalvene i dybstrøelse og med adgang til det fri direkte fra stalden. Med den sene fravænning efter fem – seks måneder skal der kun malkes én gang dagligt. Til gengæld forventer Thorkild Bülow Nissen, at køerne på Kalø Økologisk Landbrugsskole sagtens kan malke i ti år.
Naturplejere
Ud over de 30 jerseykvier er der tre kreaturer af racen Sortbroget Jysk
Malkerace på skolen. De går sammen med 60 får af henholdsvis Ertebølleracen og Klitfår. SJM-køerne og fårene skal afgræsse skolens kløvermarker og levere kød til skolens køkken.
Halvvejs fremme ved kviernes mark viser Thorkild Bülow Nissen, hvad der sker med en mark, når den afgræsses i striber efter principperne for holistisk afgræsning.
Dels træder køerne noget af græsset ned, og det nedtrådte græs lægger sig i et kulstofbindende lag i bunden af græsmarken. Dels er græsset ikke bidt helt ned til skederne, og så snart køerne er videre til den næste afgræsningsstribe, er det klar til at lave fotosyntese igen.
Fremme på marken kan vi ved selvsyn se endnu en positiv effekt af så vant til mennesker, at de kommer helt tæt på og følger i hælene på os hen over marken med mulerne helt oppe i vores knæhaser.
- En anden fordel ved den holistiske afgræsning er, at balancen i
græsset mellem mængden af protein og mængden af kulhydrater er bedre tilpasset køernes behov med det resultat, at køerne ikke overforsynes med protein og har en bedre vomfunktion, når de kommer på græs, siger Thorkild Bülow Nissen.
Miljøtilladelse
Der er yderligere planer om æglæggende høns, gæs og geder, så eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med mange husdyrarter og køkkenet på Kalø får mulighed for at være selvforsynende. I løbet af 2016 forventes skolens miljøtilladelse at være udnyttet med alle dyreenheder.
Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet, så sender vi avisen til dig.
Som økolog synes jeg, at det er et must at holde Økologi og Erhverv. Det er jo vores fagblad og stedet, hvor vi får den nyeste økologiske viden og de seneste nyheder. Avisen giver dig en god idé om, hvad der rører sig i den økologiske ’familie’, og man kan også læse om folk, man potentielt kan samarbejde med.
Edith Agerbo, madleverandør v. Halkær Ådal, Løgstør
AF STEFFEN BLUME, ØKOLOGISK RÅDGIVNING, ØKOKORNBASEN.DK
Der har været meget lav aktivitet på det økologiske kornmarked, hvilket skyldes, at der næsten ikke ligger korn tilbage, som ikke er solgt. Den lave handelsaktivitet er medvirkende til, at de økologiske kornpriser ligger på et stabilt niveau.
Næsten ingen handelsaktivitet
Både på det danske og de udenlandske markeder berettes der om meget få handler. Dette skyldes også det faktum, at landmænd er ved at have udsolgt, samtidig med at møllerier og foderproducenter er dækket ind frem til kommende høst. Alligevel dukker der enkelte partier af brødhvede op her og der, som kan sælges til fornuftige priser.
Stor beholdning af vårbyg
Det lader til, at vi på europæisk plan ikke skal trække en masse beholdninger med ind i næste sæson. Således er det meste havre og rug blevet distribueret enten til konsum eller foder. Imidlertid ligger der stadigvæk en del byg tilbage hos grovvareproducenterne, hvormed vi må forvente overgangsbeholdninger ind i næste sæson. Dette vil alt andet lige holde prisen på byg nede.
Lille beholdning af hestebønne
I Europa har der gennem de sidste to år været en stor høst af økologisk bælgsæd. I begyndelsen var der ikke udsigt til, at al bælgsæd fra Østeuropa kunne afsættes. Men en stigende dollarkurs siden sidste høst har betydet, at det ikke længere er så fordelagtigt at importere økologisk protein fra Kina. Således er markedet blevet støvsuget for ært og lupin. Hestebønne har der været rigelige mængder af, men også her berettes der om god afsætning. Dvs. vi går den kommende høst i møde med en mindre overgangsbeholdning af hestebønne.
Grovvaren holder sig afventende
Grovvareselskaberne var både i 2013 og 2014 meget tidligt ude med priser på økologisk korn. Således blev der afsluttet mange handler i maj og juni måned. Det ser vi dog ikke i år, hvor grovvareselskaberne i skrivende stund kun laver kontrakt på raps og grynhavre. Men meldinger fra alle parter går på, at vi nok skal forvente priser på samme niveau som gammel høst.
Skønnede priser på kommende høst (leveret hos grovvaren)
Afgrøde Pris (kr/hkg)
Hvede 200
Byg 170
Rug 160
Triticale 170
Ært 280
Hestebønne 270
Raps 620
- De har bevaret mere af deres oprindelige adfærd, og så håber jeg, at der vil være en bedre slagtekvalitet, og at de smager supergodt, siger Lone Hedegaard, Gothenborg ved Them om sine 3.000 kyllinger af en race, der ikke er set før i Danmark.
Ny sort kyllingerace opfører sig markant anderledes end de traditionelle hvide. De sorte, der stammer fra Frankrig og markedsføres som Gothenborg Skovkyllinger, er meget aktive, løber meget, er nysgerrige og søger føde i græsset
SKOVKYLLINGER
AF KAJ LUND SØRENSEN
De sorte opfører sig markant anderledes end de hvide. De sorte er meget mere aktive, de er bedre til komme ud af husene, de løber meget mere, de er mere nysgerrige og de søger føden nede i græsset.
Det er Lone Hedegaard, der producerer alle slags fjerkræ på Gothenborg ved Them i Midtjylland, som beskriver det nyeste hold kyllinger.
- De har bevaret mere af deres oprindelige adfærd, og så håber jeg, at der vil være en bedre slagtekvalitet, og at de smager supergodt, siger hun om de 3.000 kyllinger.
Kyllingen, der stammer fra Frankrig, er en krydsning, som kun er to år gammel.
Hus som ’rugemor’
De startes op i mobile huse med varme. Der er 750 kyllinger i hvert hus.
- Når de startes op i disse små huse, har vi bedre mulighed for at lukke dem på græs tidligt. De kan så bruge huset som ’rugemor’, løbe ind i varmen og ud i indhegningen som vejret tillader, og som de har lyst til.
- Disse 21 dage gamle kyllinger vil gerne ud, men løber dog ikke så langt væk fra huset, fordi de skal passe på sig selv i tilfælde af der kommer en rovfugl. Så skal de nemlig hurtigt kunne komme ind i huset. Men deres lyst til at skrabe og
iver efter at komme ud, er ikke til at tage fejl af. Det tegner rigtig godt, siger Lone Hedegaard.
Norfolk Poultry
De sorte kyllinger er leveret som æg fra England. Producenten er en succesfuld engelsk virksomhed, Norfolk Poultry, nord for London. Norfolk Poultry slagter ugentligt 85.000 frilandskyllinger opdrættet på 50 gårde. Selskabet opdrætter de sorte slagtekyllinger ude på marker end på Gothenborg. Lone Hedegaard har købt æg fra Norfolk Poultrys moderdyr og fået dem ruget ud i Danmark.
Gothenborg Skovkyllinger
De 3.000 sorte kyllinger er de første, der er kommet til Danmark.
- Det er jo et forsøg. Vi er ude i ’gul zone’. Det er mange penge at investere i noget helt nyt, erkender Lone Hedegaard.
De bliver markedsført som Gothenborg Skovkyllinger og skal slagtes ved 90 dage. Hun forventer en slagtevægt på godt 2 kg.
- Det er en langsomt voksende race, fortæller hun.
Vokser langsomt
En konventionel kylling bliver normal slagteklar på 34 dage. Almindelige økologiske bliver færdige på 56 dage. De hvide økologiske kyllinger som Lone Hedegaard
laver på Gothenborg – det er JA 757 fra
langsomt voksende, men vokser hurtigere end de sorte kyllinger.
- De hvide er lidt gumpetunge. De vil gerne ligge ned, og de er knap så gode til at løbe ud, som vi gerne vil have, forklarer hun.
De bliver normalt slagtet ved 85 dage, hvor de efter slagtning vejer 2,1-2,6 kg i gennemsnit.
Lige som de hvide fodres de sorte skovkyllinger med indkøbt startfoder, hvor proteinkilde. Når de er 14 dage, får de voksefoder – gængs økologisk blanding – efter ædelyst.
De slagtes på et lille slagteri Klingenhof i Flensborg.
Øger produktionen
Lone Hedegaard har et hold på 3.000 hvide kyllinger, der snart er slagteklare. Sidste år blev der i alt slagtet 6.000 kyllinger. I år forventer hun at lave endnu et hold hvide og dermed øge den samlede produktionen til 7.000-8.000 kyllinger.
Dertil kommer 1.000 gæs, 7.000 ænder og 1.000 kalkuner.
Ud over frilandsopdræt af fjerkræ har Gothenborg også gårdbutik og webshop, hvorigennem fjerkræet bl.a. også sælges. Endelig er der selskabs- og kursusfaciliteter.
Kyllingerne er kun 21 dage gamle, men deres lyst til at komme ud og skrabe er ikke til at tage fejl af. Kyllingen er en krydsning, som stammer fra Frankrig.
Forsker er meget spændt på, i hvilket omfang de sorte kyllinger vil fouragere i skoven i forhold til marken
SKOVKYLLINGER: På markerne med kyllingehusene arbejder forskeren
Sanna Steenfeldt fra AU-Foulum sammen med en kollega med målebånd og hvide pæle. De er ved at markere arealet rundt om husene i zoner. Det skal gøre det lettere, når kyllingerne bliver lidt større, og der skal studeres adfærd.
- Vi vil bruge en del tid – morgen, middag og aften – på at observere kyllingernes bevægemønstre, siger Sanna Steenfeldt, som er meget spændt på adfærden såvel som kødkvaliteten.
Hun forventer, at de sorte kyllinger er gode til at søge ud på udearealet, men er meget spændt på, i hvilket omfang de vil fouragere i skoven i forhold til marken.
På Gothenborg er der to gentagel-
skelige placeringer: To huse på bar mark og to huse tæt ved skov.
Ny i Danmark
- Det er jo en afstamning, vi ikke tidligere har set i Danmark, så vi kender ikke rigtigt vækstkurverne på dem, men vi forventer, at de vokser langsommere end de hvide kyl-
som vokser endnu langsommere end denne sorte skovkylling, siger forskeren.
Ud over adfærden vil hun se på fjerdragt og trædepuder, og i forsøget vil hun også veje kyllingerne hver 14. dag.
Når de slagtes, vil hun analysere
Planen er at lave forsøg med de sorte kyllinger i Foulum næste år. Ud over Gothenborgs sorte kylling vil hun inddrage en endnu mere langsomt voksende type. kls@okologi.dk
Det en ren fornøjelse at se vårbyggen stå og strutte i rækkerne hos Knud Ross ved Bredsten
Det fortæller økologirådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, Anne Eriksen, på hjemmesiden.
Knud Ross har gennem årene oplevet stigende problemer med især agerkål i sin økologiske vårsæd. Meget kan forebygges gennem en god planlægning af sædskiftet, men nu har han taget fat på det via teknikken. Knud Ross har sået og passet marken med hjemmestrikkede maskiner.
sentligste er, at rækkerne skal stå så præcist, at en radrenser efterfølgende kan komme tæt på rækkerne. Arbejdsafstandene skal passe sammen, og der er ikke plads til slinger i valsen, for så sker der enten det, at man skader kornet, eller at der bliver for meget ukrudt tilbage.
Knud Ross har derfor justeret sin gamle Nordsten Combi såmaskine, så den udsår tre rækker korn (evt. med ærter) tæt sammen, og derefter har et
passer med, at den kan køre i rensesporene. For hver 50 cm er der således 17 cm med korn og ærter og 37 cm til køre- og rensespor.
Anne Eriksen fortæller, at det er lykkedes bedst på den sandede jord, mens den knoldede lerjord har drillet lidt, så der her er mere ukrudt ved og i rækkerne. Vårbyggen står heller ikke helt så godt her, mens ærterne tilsynekls@okologi.dk
Når vi undervejs i sæsonen vurderer sandsynligheden for succes i majs i form af udbytte, kvalitet og høsttid, er majsvarmeenhederne(MVE) et populært redskab. MVE er en beregnet enhed, hvor både dagens maksimum- og minimumstemperatur bruges i en regneformel, hvor resultatet så summereres op for hver dag, fra såning til majsen er høstklar. Normalt skal tidlige majssorter op på 2400 MVE for at være helsædsklar og 2700 for at være klar til kolbemajs.
Hvordan ser det så ud i år, efter en så kold og klam start på væksten, spørges der i BJ-Agros Nyhedsbrev.
- Meget kan selvfølgelig bedres med en god sommer, men der er ingen tvivl om, at i forhold til sidste år er majsen langt bagud, også så langt at det ikke kan hentes igen, lyder vurderingen fra konsulenterne i Hovborg.
kls@okologi.dk
Den i nogle medier omtalte analyse fra Landbrug & Fødevarer og Videncenter for Svineproduktion om sundhedstilstanden for økologisk opdrættede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin foreligger nu på dansk på VSPs hjemmeside.
Rapporten beskriver på 10 sider, hvordan der samlet set fandtes lige mange læsioner i de to produktionssystemer. Der var lige mange skader i økologisk/frilandsproduktion og konventionel produktion. Det var bare ikke de samme skader, dyrene havde. Mulige sammenhænge mellem de enkelte læsioner og produktionssystemet diskuteres i rapporten, men de tre Segesforskere drager ingen konklusioner.
Forskerne har ikke ønsket at forholde sig til eller at gøre op, hvilken af de blevet kritiseret for at slå økologiske- og frilandsgrise i samme pulje på trods af, at vilkårene for produktionen er væsensforskellige.
Ifølge Jan Tind Sørensen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, har økologiske svin det bedre end konventionelle.
- Hvis vi snakker dyrevelfærd, er det jo en meget lille del af dyrevelfærden, man kan se ved den her undersøgelse. Tager man den gennemsnitlige dyrevelfærd, har de økologiske svin det bedre end de konventionelle svin, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.
Husdyrprofessoren peger på, at de økologiske svin har adgang til udearealer, er født på græs, har været længe sammen med deres mor, og de bliver ikke halekuperet.
- Det er ting, vi normalt, tillægger en stor værdi, når vi taler dyrevelfærd, siger han.
En læserbrevsskribent i Politiken mener, at det er komisk, at halebid er talt med hos de økologiske svin, mens den ulovlige rutinemæssige halekupering hos de konventionelle ikke er.
kls@okologi.dk
Hollændere undgår kastration af grise
Fødevareminister Dan Jørgensen har i et svar til Folketinget oplyst, at der i Holland er etableret et nationalt forskningsprogram, som koordinerer indsatsen vedrørende udfasning af kastration.
Herfra fremgår det, at et stort antal hollandske svineproducenter er ophørt med at kastrere smågrise. Antallet af ikke-kastrerede hangrise er steget fra 5 procent i 2009, 45 procent i 2011 til cirka 65 procent i begyndelsen af 2014. Det skriver Maskinbladet.
På det indenlandske hollandske marked sælger alle ledende detailhandelskæder kød fra ikke-kastrerede hangrise, og er efter det oplyste tilfredse.
Ifølge oplysninger fra detailhandelskæderne forekommer der ifølge Dan Jørgensen normalt ikke klager fra forbrugerne om forekomst af kød med ornelugt.
Afsætning af ikke-kastrerede hangrise til eksport volder dog hollænderne problemer. Nogle hollandske svineproducenter har derfor genoptaget kastration på grund af manglende afsætningsmuligheder på eksportmarkederne. kls@okologi.dk
inviterer i samarbejde med Danish Agro til bedriftsbesøg hos Ib Hjort.
Der er investeret i både maskinpark og nye kornsiloer. Driften er baseret på fremavl til Danish Agro og avl af markfrø. Fremavlsafgrøderne i år er havre, vårhvede, vinterhvede, vinterrug, vårbyg, ærter og hestebønne. Af frø dyrkes almindelig rajgræs, hybridrajgræs og timothe. I år udlægges for første gang hundegræs.
• Ib Hjort og Jan B. Jensen, LMO, fortæller om bedriften og dens udvikling.
• Allan Hansen, Danish Agro, fortæller om sorter til vækstsæson 2015/16
• Thomas Vang Jørgensen, LMO, fortæller om markedssituationen nu og på sigt
Velkommen i Udbyneder: Østergade 14, 8970 Havndal, 24. juni klokken 19-22
Se mere på www.lmo.dk
• TLF. 7015 4000
Vinterhvedesorten Titlis, der med allelopatiske egenskaber kan holde frøukrudt nede, afprøves hos nordjysk planteavler. Hveden forventes ikke at give topudbytte, men til gengæld har den en god kvalitet til brød
I efteråret var der var ikke nogen forskel at spore. Der var heller ikke nogen effekt at se i april måned, men i slutningen af maj kunne vi se, at ukrudtet blev holdt tilbage i vækst. Det fortæller økologikonsulent i Agri Nord, Thor Bjørn Kjeldbjerg, som i år afprøver en ny vinterhvedesort i Nordjylland. Det er sorten Titlis, som med allelopatiske egenskaber kan bekæmpe ukrudt.
- Der var ikke megen forskel at blev synlig midt i maj, hvor ukrudtet var tydeligt hæmmet omkring planterne og rækkerne. Nu har Titlis fået overtaget, konstaterer den nordjyske økologikonsulent.
Han vurderer, at perioden med de fugtige forhold har betydet, at Titlis lige som de andre hvedesorter og rug har stået i stampe mht. rodudvikling, men i sidste halvdel af maj, hvor hveden har nået gødningen, ser det ud til, at Titlis vokser fra ukrudtet.
Modstandskraft mod ukrudt
For at allelopatien får effekt, skal planten have et aktivt rodnet, der udskiller de virksomme stoffer, og det er ifølge Thor Bjørn Kjeldbjerg først langt hen i maj, det har været tilfældet i år.
At hvedesorten har allelopatiske egenskaber vil sige, at den udskiller små mængder kemiske stoffer, som i større eller mindre grad hæmmer spiringen af andre arter – herunder også frøukrudt. Titlis har altså en naturlig modstandskraft mod frøukrudt af forskelig art.
Set i Frankrig
Thor Bjørn Kjeldbjerg stiftede be-
I efteråret var der var ikke nogen forskel at spore, og der var heller ikke nogen effekt at se i april måned, men i slutningen af maj kunne vi se, at ukrudtet blev holdt tilbage i vækst, siger økologikonsulent i Agri Nord, Thor Bjørn Kjeldbjerg, om Titlis vinterhveden, som her ses 27. maj – ubehandlet og sået på alm. rækkeafstand – hos Per Bundgaard i Vadum. Foto: Thor Bjørn Kjeldbjerg.
kendtskab med hvedesorten på en studietur til det nordlige Frankrig i juni sidste år.
med meget lidt ukrudt. Kun hvor der var pletter uden hvedeplanter, stod ukrudtet kraftigt, og sammen med økologisk planteavler Per Bundgaard opstod ønsket om at teste sorten i Danmark.
Titlis vinterhveden er ikke tidligere sået i dansk jord, og i hvor høj grad, den er i stand til at bekæmpe ukrudtet, undersøges nu i en demo hos Per Bundgaard ved Vadum.
Titlis sammenlignes i demo Formålet med demoen, hvor der ikke er nogen gentagelser, er at få et visuelt indtryk af forskellene i ukrudtseffekt.
Der er etableret 2 ha Titlis og 1,4
ha Mariboss i en mark med meget frøukrudt. Økologikonsulenten nævner kamille, agerkål, vindaks samt masser af stedmoderblomster og
Både Titlis og Mariboss er sået i 850 meter lange og 16 meter brede striber på 25 cm rækkeafstand, hvor
sået en 8 meter bred stribe Titlis på almindelig rækkeafstand på 12,5 cm ligesom rugen, der omgiver demoen.
På grund af alt den fugt, der har været i foråret, har det været svært at udføre ukrudtsbekæmpelse i marken, men både Titlis og Mariboss er radrenset sidst i maj måned.
På grund af ønsket om at se den allelopatiske effekt, er der ikke lavet anden ukrudtsregulering end radrensning i parcellen med den store rækkeafstand.
Allelopati og skyggevirkning
Thor Bjørn Kjeldbjerg peger på, at der foruden allelopatisk virkning også kan være tale om en skyggeeffekt.
- Titlis er meget hurtigere i sin vækst end Mariboss, pointerer han.
I rugen er der stort set ikke ukrudt at se, selv om der var en del ukrudt i starten af foråret.
- Men hvad er det, der sker i rugen? Hvor meget skyldes skyggeeffekt, og hvor meget er allelopatisk effekt, spørger AgriNord-konsulenten.
Klarede vinteren
Han erkender, at der også er behov for at blive klogere på, hvordan Titlishveden klarer sig i det danske klima.
- Den er forædlet i Schweiz, men vi ved ikke hvor vinterfast, den er.
vinter, lyder svaret på et spørgsmål om sortens overvintringsevne.
klaret sig lige så godt som andre hvedesorter.
God brødhvede På studieturen til Frankrig blev det også oplyst, at Titlis har en udmærket kvalitet til brødhvede.
Hvorvidt og hvordan høstudbyttet skal gøres op hos Per Bundgaard, er der endnu ikke taget stilling til. Konsulenten tøver med at høste med øjnene, men gætter på at der kan høstes 50-60 hkg pr. ha i Titlis og 40 hkg i Mariboss på JB4-jorden.
- Men vi har jo ikke set noget kerneanlæg på planterne endnu, understreger han.
I Frankrig ligger Titlis på 80 procent af udbyttet i andre gængse sorter.
Ikke topudbytte, men
Nu har Titlis fået overtaget, og det er ikke nemt at være ukrudt i skyggen af Titlis, som med allelopatiske egenskaber hæmmer ukrudtet. Økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg fortæller, at effekten først blev synlig midt i maj, hvor ukrudtet var tydeligt hæmmet omkring planterne og i rækkerne. Billede fra 27. maj. Sået på alm. rækkeafstand og uden mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Foto: Thor Bjørn Kjeldbjerg.
- Vi har ikke haft rigtig bundfrost i år, og det skifte mellem tø og frost, vi har haft i dette forår, har den jo problem, tilføjer han.
Den erfarne økologirådgiver forklarer, at det er svært at sammenligne vækstforhold i et fastlandsklima nede i Tyskland, Schweiz og Frankrig med de skiftende vejrlig, der præger vintrene i Danmark. Han mener, at det er det sidste, som tager pippet af nogle sorter i Danmark.
Thor Bjørn Kjeldbjerg nævner, at nord for Limfjorden i områder med
- Titlis giver ikke topudbytter, men omvendt: Hvis kvaliteten er i orden, og den har en fantastisk konkurrenceevne over for ukrudt, så er der andet at vinde, fremhæver Thor Bjørn Kjeldbjerg.
- Hvis nogle af de sorter, der potentielt kan yde mere end Titlis, bliver kvalt i ukrudt, så er der ikke meget ved det, tilføjer han.
Hveden er sået omkring 1. oktober, og der er ikke sparet på udsæden. Der er anvendt 220 kg pr. ha i begge sorter, men tusindkornsvægten er 50 i Titlis og 45 i Mariboss. Det kvm i Mariboss.
Overførsel af smitte ved kælvning er den største risikofaktor i forhold til infektioner, der kan give sygdom hos kalve og senere i kviens og koens liv.
Ved kælvning kan smitte overføres fra koen til kalven, fra miljøet til koen eller kalven, fra andre kreaturer i kælvningsboksen og til koen og kalven.
Da den største del af den mulige smitte overføres via gødning, er god hygiejne i kælvningsboksen altafgørende for at undgå smitteoverførsel ved kælvning.
FarmTest 91 har følgende anbefalinger til at begrænse risikoen for smitteoverførsel:
Et højt hygiejneniveau. En velstrøet kælvningsboks. Sørg for lavt stressniveau hos ko og kvie. Lav belægningsgrad – minimum 12 kvm. pr ko i fælleskælvningsboksen. Undgå at kalven får gødning i munden.
Redskaber tilhørende kælvningsområdet må ikke benyttes i andre afsnit.
ikke i foderet med beskidte støvler. Rene støvler ved adgang til kælvningsområdet. Rent tøj ved adgang til kælvningsområdet. Anvend handsker når du håndterer kælvende dyr og nyfødte kalve. Brug handsker ved fødselshjælp. Kælvningsboks må ikke benyttes som sygeboks. Brug evt. desinfektion. Husk desinfektion har ingen effekt, hvis hygiejnen er dårlig. Endelig anbefales det at anvende enkeltkælvningsbokse. En enkeltkælvmellem kælvninger. Desuden får den kælvende ro i en enkeltkælvningsboks. FarmTest’en har også to anbefalinger, der ikke kan anvendes hos økologer: Tag kalven fra koen straks efter fødslen. Undgå at kalven patter koen. kls@okologi.dk
Aarstiderne og Grambogård har indledt et partnerskab, der bringer kød fra Grambogård til Aarstidernes måltidskasser. Samtidig bliver en større del Grambogårds produktion omlagt til at være økologisk.
kasser, er det resultatet af en betydningsfuld satsning, som giver mulighed for at sætte endnu højere standarder for økologi, dyrevelfærd og velsmag.
- Målet med samarbejdet er at levere dansk, økologisk kød af højeste kvalitet. Ved at slå kræfterne sammen har vi både muskler og viden til at nå det mål, siger Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen i en pressemeddelelse.
- Partnerskabet mellem Aarstiderne og Grambogård afspejler en fælles overbevisning om, at tingene hænger sammen. Dyrenes velfærd, den overordnede belastning på klima og miljø og i sidste ende kødets smag kan simpelthen ikke skilles ad. Derfor er vi stolte over at indlede et samarbejde med høje ambitioner for alle aspekter af kødproduktionen, fortsætter Søren Ejlersen.
I første omgang kommer samarbejdet til at koncentrere sig om økologiske stude, der lever i små besætninger inden for to timers kørsel fra Grambogårds slagteri ved Tommerup på Fyn. Ved at samarbejde med små og ambitiø-
bliver sporbarheden af de enkelte dyr øget, og kødets vej fra jord til bord bliver overskuelig for forbrugeren.
kls@okologi.dk
Begrebet ’skovsvin’ får ny betydning i udviklingen af traditionel økologisk svineproduktion, der udfordres både med hensyn til miljøet, klimaet og dyrevelfærden
Begrebet ’skovsvin’ har en helt anden og positiv betydning i Institut for Agroøkologi, hvor forskere er involveret i projekter, der undersøger kombinationen af skovdrift og husdyrdrift. Formålet er at fremme miljøet samt grises velfærd og sundhed i økologiske besætninger ved at lade søerne og deres smågrise gå sammen i længere tid og i træbevoksede arealer frem for på åbne græsmarker.
Behov for forbedringer Traditionel økologisk svineproduktion udfordres både med hensyn til miljøet, klimaet og dyrevelfærden. - I de nuværende økologiske systemer er klimabelastningen ikke væsentlig forskellig fra konventionel produktion. Samtidig fungerer de nuværende stalde med befæstede udearealer ofte uhensigtsmæssigt i forhold til hygiejnestyring og er ka-
rakteriseret ved en stor ammoniakfordampning, forklarer sektionsleder John E. Hermansen, som er leder af projektet pECOSYSTEM.
Fravænningsdiarre kan også være et stort problem, når smågrisene tages fra soen på friland og overføres til en stald. Forskerne undersøger derfor en ny form for produktionssystem i økologiske svinebesætninger, hvor der kan tages endnu mere hensyn til miljøet samt dyrenes velfærd og sundhed.
Det fremgår af årsberetningen fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Hos to producenter
Projektet afprøver systemet i praksis hos to økologiske svineproducenter og kortlægger effekterne på dyrenes velfærd, sundhed og produktivitet, udledning af næringsstoffer og lagring af kulstof.
Den ene af landmændene i projektet planter op til 30 procent af sine svinearealer på den ene af sine gårde til med poppel. Ind i mellem poppeltræerne planter han andre trævækster for at give yderligere biodiversitet, dyrevelfærd og æstetik.
– At landmændene i projektet tilplanter arealerne med poppeltræer og andre trævækster viser, hvor meget tiltro de selv har til de positive aspekter af konceptet, siger seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi om landmændenes frivillige omfattende og
langsigtede ændringer af deres arealanvendelse.
Økologisk svinekød fra skoven Konceptet er baseret på at integrere produktion af frilandsgrise og træbiomasse til energi. Træerne i svinefoldene går til produktion af biomasse. Endvidere kan træerne reducere udvaskning og fordampning af nogle af de næringsstoffer, som grisene efterlader i form af gødning og urin. Ved at omdanne træerne til energi kan de bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser fra produktionen. Samtidig sørger træerne for skygge og beskæftigelse til både søer og smågrise.
Ressourceeffektiv produktion I en del af projektet fravænnes grisene i en senere alder end normalt og slutfedes i et nyt staldkoncept med beriget udeareal. Smågrisene går således på friland sammen med soen i en længere periode. Det frie liv kan give sundere og mere robuste grise. Mindre sygdom og bedre trivelighed vil øge dyrenes velfærd og reducere behovet for at bruge antibiotika. – Den nye produktionsform kan være med til at udbrede en mere konkurrencedygtig, troværdig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion, siger John E. Hermansen.
Demonstration af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologiske gulerødder
Tirsdag den 30. juni kl.13.00 – 15.00 hos HEDELY I/S, Birkemosevej 9, 7441 Bording
Ukrudtsbekæmpelse i såede kulturer som gulerod giver væsentlige udfordringer. Målet er at undvære håndlugning. GartneriRådgivningen vil i samarbejde med Hedely I/S, Agri-Kultur (Sverige) og Yding Smedie vise nogle effektive mekaniske bekæmpelsesmuligheder og redskaber for den økologiske gulerodsavler.
Der vil være demo-kørsel i gulerod med bla. følgende maskiner:
Bøjlerenser, Yding Smedie
Bedhøvl og klargøring af såbed, Hedely I/S
Børsterenser, Yding Smedie
Radrenser medKress-modul, Hedely I/S og Yding Smedie
Udover GartneriRådgivningens konsulenter vil den hollandske økologikonsulent Christoffel den Herder, DLV-Plant Holland og gulerod i Holland (på svensk). Tilmelding ikke nødvendigt. Deltagelse er gratis. Evt. kontakt Richard de Visser på 3053 8716 eller rdv@seges.dk
Arrangementet er en del af projektet Timing af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk gulerodsproduktion, som er støttet af Fonden for GAU Produktionsafgiftsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter
Det er tre år siden, Janne Vestergaard og Jesper Olsen omlagde Lumbygård til økologisk drift. Omlægningen har givet fordele, når Janne Vestergaard står på torvet og sælger grøntsager
Hver onsdag og lørdag pakker Janne Vestergaard varebilen med grøntsager, som enten er egen avl eller indkøbt gennem Solhjulet. Hun skal på torvet
Odense og sælge grøntsager. Det har hun gjort i en del år – også længe inden hun og Jesper Olsen omlagde gården til økologisk drift. - Tidligere oplevede vi, at priskonkurrencen på torvet var hård. Nogle af stadeholderne kunne sælge grøntsagerne billigere, end vi kunne indkøbe dem – så det var svært at få økonomi i den forretning. I stedet havde vi succes med vores egne produkter, og succesen er vokset efter vi omlagde til økologi, fortæller Janne Vestergaard. Siden 2012 har langt størstedelen af hendes varer produktion, og prispresset er lettet, for gårdens egne varer kan ikke købes andre steder. Samtidig har parret udviklet afsætningsstrategien:
- Vi er blevet bedre til at fortælle historien, og vi er mere bevidste om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, fortæller Jesper Olsen. Han tilføjer: - Vores arbejde bliver spændene og interessant, når kunderne er så begejstrede, at de bestiller kød fra næste slagtning, så snart de har været hjemme og smage forskellen.
Alsidigt landbrug
At sælge grøntsager på torvet er én af mange aktiviteter på Lumbygård. Hverken Janne Vestergaard eller Jesper Olsen er fuldtidslandmænd. Janne arbejder som sygeplejerske på nedsat tid, og Jesper har en entreprenørforretning. Og hjemme på gården er der nok at se til. Der er for eksempel 2.000 kvm. drivhuse med grøntsager og bær. Der er en hønsegård med 40 høns, der leverer æg til stalddørssalg, der er ti køer, fem får, en so med 11 grise. Og så er der 75 ha landbrugsjord, som skal dyrkes med korn og hestebønner – og 2 ha med frilandsgrøntsager. Alle grøntsager og den animalske produktion, sælger parret gennem direkte salg.
Udfordringer
- Vi har problemer med ukrudt på markerne, så vi strigler, radrenser og bruger gasbrænder for at holde det nede. Her på egnen er det også svært at få økologisk gødning, og det kan rent faktisk risikere at bremse, hvor langt vi kan udvikle gården, siger Jesper Olsen og fortsætter: - Selvom det er bøvlet, så har vi ikke fortrudt, for det var også bøvlet før. Økologi giver os mulighed for at udvikle gården, så vi måske en dag kan klare os uden at have lønarbejde ved siden af. Den faglige udfordring markerne er arbejdskævende men også tilfredsstillende, når det lykkes at holde ukrudtet nede og udbyttet oppe.
Dyr produktion
Det var udgifterne til produktionen sammenholdt med værdien af produktio-
- Vi kunne se, at udgifterne var for store sammenlignet med den pris, vi kunne forvente at sælge vores afgrøder til, siger Jesper Olsen. Papirarbejdet er vokset efter omlægningen, for der er meget, der skal dokumenteres på en økologisk bedrift.
- I begyndelsen kendte vi ikke til den økologiske frødatabase, og det gav os rigtig meget arbejde, fordi vi har så mange forskellige afgrøder; men tidsforbruget er nu reduceret, efter at vi har lært at bruge databasen, konstaterer Jesper Olsen.
Michael Bisgård er 26 år gammel og har egen gård og 220 jerseykøer. Han har valgt at omlægge gården til økologisk drift, fordi han tror på, at efterspørgslen på økologisk mælk vil stige
Lige inden gården Hagens Mølle nord for Skive gik på tvangsauktion, overtog
Michael Bisgård gården 1. juli 2014 - og 1. april år kunne han levere den første mælk til Thise Mejeri. Men inden den første mælk kunne leveres, var der en del, der skulle klares: Bygningerne var tomme, der var ingen maskiner, og stuehuset endte med at stå under vand løbet af vinteren, da Skive Fjord gik over sine breder. Til gården hører 65 ha jord. Derudover skulle der købes kvier, som skulle være klar til at kælve i foråret.
- Vores naboer har været en stor støtte. De var trætte af at se gården stå tom, og de ville gerne have den i drift igen. Da vi købte gården var jeg meget åben overfor, hvad vi skulle producere, så jeg snakkede med naboerne om de forskellige muligheder: Skulle vi have køer, ville det kræve mere jord, som vi enten skulle købe eller forpagte. Alternativt kunne vi bruge jorden til planteavl, fortæller Michael Bisgård.
Men han havde dog mest lyst til at være mælkeproducent – og gerne økologisk, for der er en herlighedsværdi ved at have køer på græs.
- Men vi kan desværre ikke leve af herlighedsværdier. Derfor har vi stort fokus på at producere inden for rammer, som forhåbentligt kan give et overskud på gården, siger Michael Bisgård.
Fokus på bundlinjen
- På landbrugsskolerne bliver vi alle uddannet til at få mest muligt ud af hver enhed, så det er vi alle meget dygtige til; men vi lærer generelt for lidt om at have fokus på bundlinjen, fortæller Michael Bisgård. Dette er dog ikke desto mindre hans eget fokus: - Vi arbejder med sæson-kælvning. Og vi presser ikke vores køer. Derfor er de også nemme at passe. Hver ko malker i gennemsnit 18 kg i døgnet.
Det er en forholdsvis lav ydelse – men til gengæld har vi en sikker økonomi produktionen, fordi vi ikke køber så meget foder. Og forhåbentlig får vi sunde og raske køer, som kan malke i mange år. Det er der også god økonomi i, for vi får jo kun 4.000 kr. fra slagteriet for en jerseymalkeko; men det koster 10.000 kr. at få en ny kvie ind besætningen, siger Michael Bisgård.
Balance
Michael Bisgård har fokus på gårdens økonomiske balance og på balancen mellem fritid og arbejde.
- Vi ville ikke have en ejendom på under 200 køer, fordi vi ville have minimum to ansatte på gården, fortæller Michael Bisgård.
Den ene ansatte, Bjørn Futtrup, kender Michael Bisgård fra hjemegnen; men Bjørn Futtrup har ikke planer om at blive gårdejer.
- Der er for meget kontorarbejde, og det har jeg ikke lyst til, fortæller han.
Men at sidde på kontoret er dag en væsentlig beskæftigelse for en landmand, konstaterer Michael Bisgård.
- Der er mange penge at tjene på kontoret, konstaterer Michael Bisgård, som har haft relativt mange timer på kontoret, siden han overtog gården.
- Det er vigtigt at have en god kontakt til sine handelspartnere og løbende følge prisudviklingen. På kontoret holder jeg ofte den bedste timeløn – for hvad der er sparet, er tjent, siger Michael Bisgård. Han tilføjer:get fokus på at øge omsætningen; mens vi opstartsfasen har valgt at have
målet, og det er vigtigt, at man følger sin egen mavefornemmelse og strategi.
Det tror jeg giver den største arbejdsglæde.
Preben Drastrup har altid vidst, at han ville være landmand. Økologien er kommet til i takt med, at de økologiske varer i butikkerne ikke længere kun kan købes af de velbjergede Hos Preben Drastrup i Vegger i Himmerland er driftsformen dag griseproduktion, men sådan har det ikke altid været.
- I 1980 startede jeg med 50 jerseykøer på nabogården. Ni år senere gik min bror med gården, og 2002 havde vi 179 jerseykøer; men det var ikkegere 20 køer ind staldene, for at få det hele til at løbe rundt, fortæller Preben Drastrup. Så solgte de mælkekvoterne og kastede sig over opdræt af frilandsgrise; men historien gentog sig, for der var heller ikke penge de konventionelle grise.
- 1. april 2006 omlagde vi gården til økologisk drift med 225 søer, fortæller Preben Drastrup.
For de få
- Da en del andre mælkeproducenter i 1990 lagde deres gårde om til økologi, vedblev vi med at producere konventionel mælk, fordi min holdning dengang var, at økologisk produktion var for dem, der har mange penge. Og dem er jeg ikke solidarisk med, siger Preben Drastrup og tilføjer:
- Men der er jo sket meget siden. Men min holdning er stadig, at jeg er én, der producerer mad til folk, og at jeg har ansvaret for mine produkter, lige indtil de skal spises.
Pionér
- Vi var de første, der dyrkede ærter og byg i blandsæd til ensilering, og i dag arbejder vi med sen fravænning af grisene, som først er fravænnede, når de er ni uger. På denne måde kan vi undgå at bruge zink foderet, og det er godt for grisene, konstaterer Preben Drastrup.
Goodwill
Det er ikke kun dyrevelfærden og miljøet, der nyder godt af, at Preben Drastrup dag driver sin gård økologisk. Personligt møder han også stor goodwill fra omverdenen hvert fald den del, der er uden for det konventionelle landbrug, og den bedre goodwill kan han spore helt ind det kommunale system. I forhold til økonomien har det været både gode og dårlige år på gården.
- Indtil 2012 kørte vi med overskud; men i 2013 og 2014 måtte vi trække på egenkapitalen, for afregningspriserne levede ikke op til forventningerne.
Det gør de til gengæld i år. Vi får dag 5 kr. mere pr. svin, end vi har budgetteret med, så 2015 kommer til at blive et godt år, siger Preben Drastrup.
Næste generation Med 225 søer producerer Preben Drastrup 3000 slagtesvin om året. Han for-cere yderligere 1.300 slagtesvin, som to naboer er interesserede at fede op.
- Men elleres er jeg på vej ind i en proces, hvor jeg ikke skal investere mere. Jeg har nået en alder, hvor jeg skal til at tænke på generationsskifte, siger Preben Drastrup..
Han har to medhjælpere og overvejer, om han på sigt skal leje staldene og grisemarkerne til en af medhjælperne og så selv tage sig af de 100 ha jord, der hører til gården.
Afgrøderne på markerne sælges dag enten til foderstoffen eller til en landmandskollega, for Preben Drastrup har hverken de anlæg eller den plads, der skal til for selv at producere grisenes foder.
Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening laver omlægningstjek på stribe; men hvem er de økologiske landmænd? Dette spørgsmål giver en håndfuld faktaark, som konsulenterne, tager med på omlægningsbesøgene, en del af svaret på. Her på opslaget kan du læse de fem spændende beretninger om dine kollegaers vej til det økologiske landbrug.
Selvom tonen mellem de konventionelle og økologiske landmænd af og til kan være hård, er det ikke noget Torben Myrup mærker noget til - tværtimod
1982 overtog Torben Myrup sin fædrene gård, Højager, der ligger smukt agerlandet syd for Gundersted Vesthimmerland. Dengang var der både svineopdræt og mælkeproduktion på gården; men i 1983 satte Torben Myrup grisene ud og koncentrerede sig om at være mælkeproducent. Der var knap 60 årskøer på gården og et jordtilliggende på 65 ha. Siden er det kun gået én vej: opad.
- Vi har i dag 190 køer og 190 kvier og producerer 1,6 mio. liter mælk om året, hvoraf kalvene får 7-8 pct. Derudover har vi selv 265 ha jord, og vi forpagter yderligere 30 ha, fortæller Torben Myrup. Torben Myrup har gennem årene engageret sig i det landbrugsfaglige foreningsarbejde, og dette har omlægningen til økologisk produktion 1997 ikke ændret på.
Tillidsposter
For tiden har Torben Myrup en plads bestyrelsen Arla og en bestyrelsespost Videncentret for Landbrug, Kvæg.
- Men mit foreningsarbejde startede, da jeg i begyndelsen af 80’erne blev valgt ind bestyrelsen for Farsø Mejeri. Mejeriet kom i løbet af 90’erne ind under MD Foods, og jeg blev næstformand for Farsø Kredsen MD Foods, fortæller Torben Myrup.
De forskellige kredse er siden fusioneret og dag er Torben Myrup formand for Himmerlandskredsen Arla.
Køer skal på græs 1997 kunne landmændene i de svagt udviklede landdistrikter få støtte til blandt andet at omlægge driften til økologisk drift.
- Det var en satsning; men tallene så gode ud, så med hjælp fra tilskudsordningen og kreditforeningslån byggede vi staldene om for 2,5 mio. kr. og skiftede til økologisk mælkeproduktion. Torben Myrup skulle lære at passe sit landbrug uden at sprøjte og uden at gøde med kunstgødning. Så roerne blev udfaset og er siden blev erstattet med majs. Svampetrykket på vinterhveden satte en stopper for denne produktion, og stedet kom der ærter ind markplanen.
- Men på ét område har det ikke været en stor omvæltning, for mine køer har altid været på græs, forklarer Torben Myrup.
Holder sammen
Sideløbende med karrieren mejeribestyrelserne har Torben Myrup også haft tillidsposter de lokale landboforeninger, hvor han 90’erne blev formand for den lokale landboforening, som 2000 fusionerede med tre andre lokale foreninger til Vesthimmerlands Landboforening, som Torben Myrup var formand for, indtil han i 2006 indtrådte Arlas bestyrelse. I samme periode var Torben Myrup medlem af Landbrug & Fødevarers bestyrelse og foreningens Økologisektion, hvor han sluttede af med at være formand. Sidste år stoppede Torben Myrup efter 15 år som formand for Lundbæk Landbrugsskole. - Jeg blev oprindelig valgt ind på mine tillidsposter i Arla som konventionel landmand; men mine kollegaer vælger mig stadig, og det betragter jeg som en tillidserklæring. Arla arbejder bestyrelserne for fællesskabet, og jeg lovpriser aldrig min økologiske produktion på bekostning af mine konventionelle kollegaers produktion. Og vi er nødt til at holde sammen, hvis det skal lykkes at styrke det danske landbrug, siger Torben Myrup.
Selvom Svend Erik Hjuler Rasmussen i dag er 79 år, er der ikke planer om at gå på pension. Tværtimod, for han har et løfte, han skal holde
- Da jeg var barn, løb der en bæk bag mine forældres gård på Djursland. I
egentlig tænkte ret meget over sammenhængen. Og midten af 90’erne var det svært at tro, at bækken engang havde været fuld af liv. Det er Svend Erik Hjuler Rasmussen, der her ser tilbage på et langt liv som landmand. 90’erne skete der to ting: For det første var Svend Erik Hjuler Rasmussen vidne til, hvordan et overskud af bejdset såsæd blev brugt som dette uvæsen.
- Jeg var på tidspunkt endnu ikke begyndt at overveje at lægge om til økologi selv; men jeg var vred over dét, der foregik det konventionelle landbrug, fortæller Svend Erik Hjuler Rasmussen. Den anden episode indtraf så i 1996, da Svend Erik Hjuler Rasmussen traf en beslutning: Nu var det slut med at ødelægge vandløbene med sprøjtegift og kunstgødning. Og i en alder af 60 år afgav Svend Erik Hjuler Rasmussen et løfte:
- I 50’erne blev alle danske landbrug drevet, som de økologiske landbrug gør dag; men jeg erkendte, at jeg i over 38 år havde været med til at ødelægge naturen, og jeg lovede, at jeg de næste 40 år ville være økologisk landmand, så jeg kunne være med til at rette op på alt det, jeg tidligere selv har været med til at spolere, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen. Det er 19 år siden, at løftet blev givet, så der er ikke noget at sige til, at Svend Erik Hjuler Rasmussen ikke har planer om at gå på pension.
Alsidigt landbrug
Kapitlet Svend Erik Hjuler Rasmussens liv som økologisk landmand startede på Korsmedergaard Tånum lige uden for Randers. På gården, som Svend dyrker han grøntsager på en stor del af gårdens 60 ha. jord. Der er også to mindre drivhuse på gården og ikke mindst en stor ægproduktion. - Vi har 13.800 æglæggere fordelt på to hold, som til sammen lægger 12.500 æg om dagen, fortæller Svend Erik Hjuler Rasmussen. Æggene sælges dels til et pakkeri og dels gårdens store, velassorterede gårdbutik, hvor man kan købe alt, man har brug for i sin husholdning og vel at mærke er der kun økologiske varer butikken, som bugner af frisk grønt og frossen kød.
Hønsegårdene er tilplantet med frugttræer, som giver hønsene skygge og læ, samtidig med at træerne beskytter hønsene mod rovfugle. Træerne får næring fra hønsene, og hønsene gør kål på nedfaldsfrugterne.
Fortsætter
Korsmedergaard er dag et økologisk mønsterlandbrug med stor vægt på dyrevelfærd og miljø, og sådan skal det blive ved med at være, for selvom Svend Erik Hjuler Rasmussen blev økolog som protest mod dét, det konventionelle landbrug har udviklet sig til, så er der ingen vej tilbage.
- I dag kan jeg ikke forestille mig at være andet end økolog, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen. Og pensionist er hvert fald slet ikke på tale: - Jeg har det jo godt, og sætter man sig først ind i lænestolen, så går det kun tilbage. Økonomien er også god. Så jeg fortsætter så længe jeg kan, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen.
Basisnotering (70,0-94,9) uge 25: 9,80 kr.
Friland A/S giver i uge 25 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 25: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 25: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.019,22 kr. (+6,29).
Kg-regulering: 12-25 kg: 19,72 kr. 25-30 kg: 17,92 kr. 30-40 kg: 14,59 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 25: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
- Hvis der er undersået kløver, og hvis der høstes sidst i juli, så garanterer jeg for, at man ikke behøver at gødske i vårsæden året efter, siger økologikonsulentkæmpelse, mens solen skinner.
Konsulent vil have høstet kornet så tidligt, at efterafgrøderne kan nå at udvikle sig, eller der kan laves stub-bearbejdning, inden det bliver for meget efterår
PLANTETRÆF
AF KAJ LUND SØRENSEN
Ved LMOs plantetræf nær Horsens i sidste uge blev der set på muligheden for at få mere tid til at bekæmpe rodukrudt ved at dyrke ’sommersorter’ med en kort vækstsæson.
- Vi har sået en buket af havre-, byg- og hvedesorter med en kortere vækstsæson, siger økologikonsulent Peter Mejnertsen, LMO Økologi.
I demo-parcellerne står der Hedes, Justus, Sevdi sommerbyg og Akseli, Eemeli og Meeri sommerhavre samt Wanamo og Wappu sommerhvede.
De fremmedartede navne skyldes, at sorterne kommer fra Finland og Mellem- og Nordsverige, hvor sommeren ikke er så lang som i Danmark.
giver et ordentligt udbytte i en vækstsæson, som er så kort, at der i sædskiftet også bliver plads til at komme ind og lave noget rodukrudtsbekæmpelse, mens solen skinner, forklarer Peter Mejnertsen.
Mangler en ekstra august måned - Inden for økologien mangler vi en ekstra måned omkring august. Vi skal have høstet kornet, så efterafgrøderne kan nå at udvikle sig, og vi skal lave noget stubbearbejdning og have sået efterafgrøder, inden det bliver for meget efterår, pointerer konsulenten.
Efterafgrøderne skal udnytte lyset og deres potentiale, og han mener, at det gør en verden til forskel, om kløveren slippes fri 1. august eller 1. september.
Ifølge Peter Meinertsen vil man
LMO Økologi undersøger også, om placeret gødning har en effekt i økologisk vårsæd. I nogle demo-parceller med Ølandshvede er der forsøg med bredspredt og placeret pilleret Biogrow gødning. Den pillerede gødning er enten bredspredt eller placeret midt mellem sårækkerne i forbindelse med såning. Netop nu ser parcellerne med det bredspredte bedst ud.
- Der er tilsyneladende ikke nogen effekt i år. Måske får vi i dette forår, hvor der har været så meget vand til at opløse næringsstofferne, ikke det rigtige billede at se, konstaterer Peter Mejnertsen.
kunne have efterafgrøder, som kan fuldgødske en vårsæd året efter.
- Hvis der er undersået kløver, og hvis der høstes sidst i juli, så garanterer jeg for, at man ikke behøver at gødske i vårsæden året efter, slår han fast.
En anderledes verden
Hvis vi i Danmark havde den ekstra måned mellem høst og efterår, som de har i Tyskland og Frankrig, så ville verden ifølge LMO-konsulenten se helt anderledes ud. Det ville både være lettere at undvære konventionel husdyrgødning og lettere at kontrollere rodukrudtet.
Han er spændt på, hvordan sommer-typerne reagerer i Danmark, hvor daglængden er anderledes.
- Vil de være lige så lang tid om at modne som danske sorter, eller kan vi nå at få et normalt dansk udbytte på 90 dage? Hvis ja, så bliver der 20 dage mere til at harve mod kvik og tidsler. Det vil være rigtig interessant, hvis vi kunne få en måned mere at arbejde i først eller sidst på
sæsonen, understreger Peter Mejnertsen.
Fem ton i sommerhavre
Han mener, at det især er interessant med havresorterne, hvor han vurderer, at der kan høstes normale udbytter – fem ton – på en kort vækstsæson. Sommertyperne af hvede ligger på samme udbytteniveau som vårhvede i Danmark, det
LMO-Økologi har også sået nogle parceller så sent som midt i maj for at se, hvilken betydning det har for udbyttet, hvis ønsket er at køre med en stubharve i foråret.
Peter Mejnertsen gætter på, at det kan resultere i 20 procent lavere udbytte.
Nogle af bygsorterne har ikke resistens mod meldug, fordi dette ikke er et problem under de nordlige forhold, de kommer fra.
Er hybridrug relevant i økologien?
Peter Mejnertsen mener, at der er behov for at sætte fokus på dyrkningen af hybridrug, og han satser på at komme til at arbejde mere med hybridrug kontra linierug. Han stiller spørgsmål ved, om hybridrug er så relevant i økologien.
- Vi skal være bedre til at belyse i hvilke situationer, økologer skal satse på hybridrug. Vi skal undersøge forhold som såtidspunkt og omkostninger ved dyrkningen. Det kommer vi til at sætte mere fokusbridrug, der i foråret er pløjet ned, fordi det er sået for sent og med for få planter og for lidt gødning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
PLANTETRÆF
AF KAJ LUND SØRENSEN
Det giver mulighed for at opnå en høj mælkeydelse med en større andel af havre og hestebønner i foderrationen I LMOs demoparceller ved Horsens er der også forsøg med dyrkning af økologisk havre med højt protein- og energiindhold. Formålet er at bringe husdyrproducenter nærmere på at blive selvforsynende med foder. De tre havresorter Husky, Conway og Energie er gode til at sammensætte en mere komplet foderration til malkekøer.
- Husky og Conway har et højere proteinindhold – op til 2 pct. højere – end andre havresorter, forklarer økologikonsulent Peter Mejnertsen.
Vækstmæssigt er de kommet godt i gang. Især Husky, der har store kerner, er høj og kraftig og ser interessant ud.
Ivorys store kerner skal tilbageerobre noget af havregrynsmarkedet fra andre skandinaviske avlere
I vårbyg er Evergreen et godt bud på en øko-sort til sæson 2016.
- Evergreen er den mest dyrkede økologiske vårbygsort. Sorten kombinerer højt udbytte med gode resistensegenskaber og en højde, der giver god konkurrenceevne over for ukrudt, siger økologikonsulent Peter Mejnertsen.
Han peger på Invictus som et andet godt bud. Den har højere udbytte men knap så gode resistensegenskaber og ukrudtskonkurrenceevne.
Konsulenten anbefaler i øvrigt, at sortsblandinger generelt dyrkes lidt mere.
Vær obs på nematoder Til havregryn fremhæver han Ivory, der har store kerner.
- Vi vil jo gerne tilbageerobre noget af havregrynsmarkedet fra de
Peter Mejnertsen pointerer desuden, at hvis man har meget vårsæd i markplanen, så skal det overvejes at have noget nematoderesistent Dominik havre eller nematoderesistente vårbygsorter med en gang imellem.
At Dominik er nematoderesistent betyder, at den godt kan angribes, men ikke opformerer problemet. kls@okologi.dk
Fedtproduktion koster energi
- Energie har dobbelt så højt et fedtindhold som almindelige sorter. Det betyder, at man kan have en større andel af havre og hestebønner i kvægrationen og stadig opnå en høj mælkeydelse. Det er rigtig interessant ud fra et perspektiv om at bruge dansk produceret foder, siger han.
Almindelig havre indeholder 4-5 procent fedt, hvor Energie indeholder 9-10 pct.
Økologikonsulenten peger på, at det ikke er helt gratis at lave fedtet. Planten bruger en del af sin fotosyntese på at omdanne stivelse til fedt, og det kan gå ud over udbyttet.
Fordele kan forstærkes
For fjerkræavlere, som interesserer sig for afskallet havre, forstærkes de gode egenskaber hos Husky, Conway og Energie yderligere, når skallerne, som udgør 25 procent, fjernes. Så bliver procentandelen med de gode egenskaber endnu højere i forhold til at supplere andre foderemner.
Med 9-10 pct. fedt har Energie
Økologikonsulent Peter Mejnertsen vurderer, at KWS Bittern er interessant for økologer som vinterhvede, fordi den har god resistens mod sygdomme.
KWS Bittern kan dyrkes som vekselhvede, det vil sige både som vinter- og vårhvede. Demoparceller vil vise, om vinter-typen modner tidligere end andre hvedetyper I nogle af demoparcellerne i Korning ved Horsens dyrkes sorten KWS Bittern både som vinterhvede og vårhvede. Den kan dyrkes som vekselhvede. Det vil sige, det er en type, der kan sås både efterår og forår.
I parcellerne sået 5. september og 28. oktober har KWS Bittern over-tig. Peter Mejnertsen er spændt på, om den også modner tidligere end de andre vinterhvedesorter.
Sorten er værd at arbejde med, fordi den har en stærk resistens mod svampesygdomme. Sonet, Hamlet og KWS Bittern er ifølge Peter Mejnertsen de tre store vårhveder inden for økologi, hvor det er den sidste, som har den laveste angrebsgrad.
Han vurderer, at KWS Bittern er interessant for økologer som vinterhvede, fordi den har så god resistens mod sygdomme.
Han har hørt om KWS Bittern, som sået om efteråret i Vestjylland, har givet op mod 5-6 ton pr. hektar.
Fokus på resistens - Princippet i dette – vekselhvede og -triticale – kunne jeg godt tænke mig at arbejde mere med, siger LMO-konsulenten.
Mange af forædlerne er tyske og engelske selskaber, hvor vekseltyper er mere udbredt.
- Vi har enorm behov for fokus på resistens i forskellige sorter.
Som eksempel på, at økologer ikke ukritisk kan anvende gængse sorter, nævner han, hvordan der i konventionelle forsøg er opnået op til 47 procent merudbytte med svampesprøjtning i vinterhvede.
- Den slags sorter kan vi ikke bruge til noget som helst, fastslår han.
Amarillo som veksel-triticale?
- Vi lurer på, om en triticalesort som Amarillo, der ikke får gulrust, også kan sås både efterår og forår, siger han. Altså dyrkes som veksel-triticale.
Amarillo har været med i dansk sortsafprøvning som vintersæd, men er nu ovre i vårsædskategorien.
I LMO-demoen dyrkes Amarillo som vårtriticale. Den kendetegnes ved god resistens mod svampesygdomme og en god strålængde. Bedste bud på vårtriticalesorter til forår 2016 er Dublet til marker med meget frøukrudt og Amarillo til arealer med lidt ukrudt. Begge sorter ’99 pct. resistente’ mod gulrust.
Eleverne fra en 6. klasse på Ny Højen Skole ved Vejle og to 4. klasser fra Ans Skole har i løbet af foråret fået det økologiske landbrug helt op under neglene i projektet Børn som bønder
BØRN SOM BØNDER
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Det er jo en rigtig god mulighed for at give børnene en mulighed for at se, hvor maden kommer fra, siger Gurli Sand Madsen fra Ny Højen, der sammen med ægtefællen, Erling Fischer Madsen, lægger gård til projektet Børn som bønder.
Projektet indebærer, at den økologiske landmand samarbejder med klasser kan inddrage gården i undervisningen. Projektet foregår på to gårde – dels hos Gurli og Erling Madsen i Ny Højen og dels hos Evald Vestergaard i Hinge ved Ans.
Søde børn På begge gårde afsluttes projektet 5. september, hvor børnene og deres forældre inviteres til høstfest.
- Klassen besøgte os første gang 16. april, så var de her igen 27. april og så i dag – 3. juni, fortæller Erling Madsen og fortsætter:
- Det er et godt projekt og børnene er søde. I begyndelsen tænkte vi, at de måske var for store til at ville kunne lide det, men det er ikke tilfældet. De går op i det med liv og sjæl, og især pigerne er rigtig gode til at tage fat. Men de har også travlt med mange andre vigtige ting i 6. klasse. Til næste år skal de videre til en større skole i Vejle, og det betyder, at der ikke er så megen tid til at de kommer hér, som vi kunne ønske.
Johanne Knudsen bor selv på en gård. ’Jeg er med til at hjælpe derhjemme; men jeg får alligevel meget ud af at komme herud, fordi vi får teoretisk viden om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det får jeg ikke derhjemme,’ siger hun.
I perioden mellem 2. og 3. besøg har Gurli og Erling Madsen taget en tur med lugejernet i køkkenhaven, som eleverne har anlagt på et stykke af Gurli og Erlings Madsens mark. Og med mindre børnene melder sig til at passe haven i løbet af sommerferien, bliver det nok også Gurli og Erling Madsen, der skal bekæmpe ukrudtet, så der er grøntsager til høstfesten.
- Børnene er velkomne til at kigge herud lige så ofte, de har lyst, og til høstfesten kommer deres forældre i hvert fald med, og det glæder vi os til, for vi vil gerne vise dem, hvad det indebærer at drive et økologisk landbrug – dels for driften af jorden og dels for dyrene, siger Erling Madsen.
Dyrene er vigtige
Louise Kragskov Kristensen er projektleder på Børn som bønder. Hun siger:
- I projektet lægger vi op til, at børnene skal opleve hele arbejdsgangen omkring en gård. Det er godt at have en køkkenhave, men vi vil gerne tage ekstra skridt og også involvere børnene i pasning af dyrene, så de oplever god dyrevelfærd på aller nærmeste hånd.
Projektet har indkøbt haveredskaber og kedeldragter til eleverne, og projektlederen har lavet en skitse for gårdenes samarbejde med skolerne, som beskriver, hvor ofte projektet anbefaler, at skolen besøger gården, at man laver en lugeplan for sommerferien etc.
Hos Gurli og Erling Madsen er der studeopdræt dels på gården og dels på naturarealer i Vejle Kommune.
Eleverne fra Ny Højen Skole har hjulpet med at blande mælkepulveret op til kalvene tidligere på foråret.
- Og næste gang de kommer på besøg, kommer dyrlægen forbi. Til
kalve, som skal studes, og det skal børnene tage del i. Det giver en god anledning til at forklare børnene, at fordi studene skal lave naturpleje på arealer, hvor der er offentlig adgang, skal de være rolige dyr, som er vant til mennesker. Og derfor er det nødvendigt at stude tyrekalvene, og at vænne dem til at omgås mennesker, hvilket vi gør ved at give dem mælk den først tid efter, de er ankommet hertil, siger Erling Madsen.
Syn for sagen
For klassens lærer, Maja Jørgensen, giver besøgene på gården hos Erling og Gurli Madsen anledning til i praksis at vise eleverne noget af det, de taler om i timerne.
- Når de selv er med til at gøde jorden og at passe grøntsagerne og dyrene, så får de en helt anden praktisk forståelse af fotosyntesen og
Børn som bønder
Børn som bønder er et pilotprojekt med det formål at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb, hvor læringsmiljøet er økologiske gårde. Børnene skal dyrke deres egne økologiske grøntsager, lære om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel. Via selvstændigt landmandsarbejde på gården oplever, mærker og smager børnene, at der er en forbindelse mellem kvaliteten af det, der dyrkes, og måden jorden bliver dyrket på, samt den måde dyrene opdrættes på.
næringsstofkredsløbet, og jeg tror, de bliver mere bevidste om, hvad de putter i munden, siger Maja Jørgensen.
Hun roser Erling Madsen for at have taget initiativet til at kontakte skolen, og for de forberedelser han har gjort, så det er blevet muligt for klassen at cykle forbi og inddrage landbruget i undervisningen.
- En del elever på Ny Højen Skole er jo landbobørn, og mange er fortrolige med at arbejde i en køkkenhave, som vi også har haft på skolen, da
det nyt, at arbejde med dyrene, siger Maja Jørgensen.
Og det slutter ikke med studene. Der er nemlig kyllinger på vej til gården, som eleverne skal hjælpe med at passe. Når der skal festes skal de også tage en tørn med slagtningen og tilberedningen af kyllingerne, for de skal serveres denne dag.
Selvom Marie Knudsen er lidt nervøs for sine negle, der helst
uge skal på ferie, så er hun begejstret for at besøge et landbrug, hvor undervisningen handler om praktiske gøremål. ’Det er spændende at opleve, hvordan man gøre, i stedet for bare at få det fortalt,’ siger hun. Hun er overrasket over, hvor stort et arbejde det er at holde en have og dyrke grøntsager. ’Men jeg troede også, man skulle bruge mere plads,’ siger hun og tilføjer: ’Men selvom jeg bor i byen, og slet ikke har en have, så er det altså ikke som med børnene fra de store byer, der tror, at mælken kommer fra supermarkedet. Jeg ved altså godt, at det er køerne, der laver mælken.’
Forskere på Aarhus Universitets afdeling i Årslev arbejder på at udvikle en metode, som på et tidligere tidspunkt kan afsløre fysiologiske skader på æbler forårsaget af for kraftig varmtvandsbehandling
Behandling med varmt vand har vist sig at være et effektivt redskab til at beskytte æbler imod lagerråd, men den er ikke uproblematisk, fordi æblerne kan tage skade af det varme vand.
Behandlingsformen er især relevant på økologiske æbler, da mulighederne for alternativ beskyttelse her er begrænsede. Tidligere var teorien bag varmtvandsbehandling, at man slog svampesporerne ihjel,
men i dag ved vi, at induceret resistens også spiller en vigtig rolle.
varmtvandsbehandlinger, som har beskyttet æbler effektivt imod lagerråd, selv når disse efterfølgende blev inokuleret med svampesporer. Derfor er behandlingen værd at bruge – især hvis de æbler, som har taget skade af det varme vand, kan opdages på et tidligt tidspunkt.
Fysiologiske skader ses sent Der er meget lille forskel mellem en behandling, som effektivt kontrollerer lagerråd, og en behandling, som medfører fysiologiske skader forårsaget af varme. Visse sorter får lettere fysiologiske skader end andre. I forbindelse med igangværende forsøg på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Årslev så vi således, at æblesorten Pinova var mere sart over for behandling med varmt vand end æbler af sorten Ingrid Marie.
Vil man behandle en ny æblesort eller en anden frugttype, må man derfor vide, hvor sart frugten er. Her støder man dog ind i det problem, at de fysiologiske skader ofte først kan ses mange uger efter behandling. Det er derfor interessant at kunne opdage beskadigede frugter straks efter behandling, og det har vist sig måske at være muligt med en metode, som bygger på målinger
Æbler er levende, og som alt andet levende plantemateriale produ-
Det er disse stoffer, der giver æblet dets aroma. Det er også velkendt, at stress som følge af blandt andet tørke, høj lysintensitet, salt og varme påvirker planters produktion af
Ny metode på vej I projektet PROTECTFRUIT, som Aarhus Universitet er med i, arbejder vi derfor på en metode, som kan
Markvandring
Sorter til økologisk dyrkning
Mandag den 22. juni kl. 13.00 hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder.
• Forædling af vårbyg og vårhvede, med fokus på økologisk produktion
• Forsøg med sorter af hestebønner
Vi kører videre til økologisk landmand Helge Kjær Sørensen, Gyllingnæsvej 24, 8300 Odder.
• Sorter af vårbyg og vinterhvede fra forædler Karl Josef Müller i Tyskland. Screening af linjer og udbytteforsøg med udvalgte sorter
Arrangementet er gratis og uden tilmelding.
Yderligere information:
Inger Bertelsen, SEGES, tlf. 4034 2171, inb@seges.dk; Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, tlf. 2045 7465, co@okologi.dk eller Hans Haldrup, Nordic Seed, tlf. 2090 5405, Haha@nordicseed.com
Markvandringen er del af projekterne FREJ, FABARES og OKOSORT.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Martin Himmelboe, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
bruges til at opdage fysiologiske skader forårsaget af for høj varme under behandling, ved at måle på efter behandling.
Æbler af sorterne Ingrid Marie og Pinova er blevet varmtvandsbehandlet ved temperaturer på 50-56 °C i op til tre minutter, hvorefter tilfældige frugter er blevet udtaget til er blevet lukket inde i tætte glas, hvorefter gasprøver er blevet udstoffer.
De foreløbige resultater viser, at
visse stoffer er relateret til fysiologiske skader, mens andre i højere grad produceres af æbler, som ikke er behandlet. De to æblesorter den udviklede metode må således bygge på ligheder imellem sorterne. Fremtidige forsøg vil vise, om metoden kan detektere skader i andre æblesorter og i andre frugttyper som for eksempel pærer.
Forsøgene er en del af Organic RDD2 projektet PROTECFRUIT, som har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
Markvandring Recirkulerede næringsstoffer til markerne
Onsdag den 24. juni kl. 13.30–17.00
Vi mødes ved P-pladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre og tager på tur derfra.
• Markforsøg i vårbyg med bl.a. komposteret husholdningsaffald og tang. Økologisk landmand Peter Christian Sievertsen er forsøgsvært
• Markstribeareal i Ølandshvede gødet med Biogrow og kompost. Økologisk landmand Søren Moeslund Larsen er forsøgsvært
• Repræsentanter for levering af recirkulerede stoffer fortæller om deres produkt. Foregår på Søren Moeslund Larsens ejendom
Arrangementet er gratis og uden tilmelding.
Yderligere information:
Margrethe Askegaard, SEGES, tlf. 5181 3355, mga@seges.dk og Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening, tlf. 2115 8706, bh@okologi.dk
Markvandringen er en del af projektet ”Næringsstofferne retur til markerne”
Workshop – Lokal produktion, pakning og salg af økologisk mel
Onsdag den 24. juni kl. 09.30–15.00 Falslevgård, Hadsundvej 112, 9550 Mariager
• Vi mangler lokalt mel og grynvarer v. COOP
• Produktion af økologiske mel/gryn, metoder, management og udfordringer. Konkrete eksempler fra Falslevgård, Højmark og Stenalt Skov og landbrug
• Regler for stalddørssalg, pakkerivirksomhed og veterinære regler – og forholdsregler
• Økonomi, investeringsbehov, driftsomkostninger, salgspriser og nettoøkonomi
• Markvandring i en verden af ”kornarter”
Arrangementet er gratis.
Tilmelding til Jette Hallenberg, SEGES, tlf. 8740 6646, jxc@seges.dk
Yderligere information:
Darran A. Thomsen, SEGES, tlf. 2331 3739, dat@seges.dk eller Gustaf Bock, SEGES, tlf. 4030 1757, gub@seges.dk
Workshoppen er en del af projektet ”Mere lokalt økologisk mel i lokale butikker”
AF HARRY STORGÅRD, KØDUDVALGET ØKOLOGISK LANDSFORENING
Så blev det tøvejr i et ellers fastfrosset oksekødsmarked. I sidste uge meldte andelshaverne i Thise Mejeri ud, at de gør sig klar som ny spiller på markedet for økologisk oksekød.
’Thise & Ko’ aftaler samarbejde med Coop om levering af økologisk oksekød til Coops butikker. Et marked hvor der hidtil kun har været én stor aktør på banen.
Det bliver spændende at følge, om det kan sætte skub i produktudviklingen af økologisk oksekød, så forbrugerne får adgang til et større udvalg af oksekødsprodukter.
Ligesom jeg håber på en højere udnyttelsesgrad af det økologiske oksekød og dermed mulighed for en mere attraktiv afregningspris til producenten. Dermed kan det forhåbentligt blive attraktivt at udnytte det store potentiale, der ligger og venter i mælkeproduktionens tyrekalve,
Jeg håber på en højere udnyttelsesgrad af det økologiske oksekød og dermed mulighed for en mere attraktiv afregningspris til producenten.
Svenske Midsonas overtagelse af Urtekram vil for-
økologiske varer over Øresund
GROSSIST
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Om knap to uger skifter Urtekram ejer, når det børsnoterede svenske selskab
hævet som de vigtigste vækstmarkeder.
Nordisk boost til Urtekram
Det er kun et par år siden, at Urtekram med afsæt i et solidt fodfæste på det danske marked for alvor intensiverede jagten på hyldeplads i dagligvarehandelen i de øvrige nordiske lande. Det skete blandt andet ved at etablere egne salgskontorer i både Sverige, Finland og Norge, og selskabet eksporterer i dag fødevarer og hudplejeprodukter til
Jeg hilser derfor ’Thise & Ko’ velkommen og tænker: Kankedsføre kød fra økologiske Jersey og kødkvægsracer som spændende specialprodukter i stedet for et restprodukt med ringe værdi. Måske med helt nye afregningsmodeller.
SPÆNDENDE – SPÆNDENDE.
Indtil nu er det stort set kun hakket kød, som har været tilgængeligt i butikkerne, og dermed ser det ud som om, det kun er de lavest hængende frugter, som indtil nu er blevet høstet i markedet for økologisk oksekød. Der er helt sikkert
bl.a. med omlægningen til økologi i storkøkkener.
Jeg mener, at efterspørgslen og prisstigningerne i noteringen siden nytår betyder, at det vil være attraktivt at udvide produktionen af økologisk oksekød.
Midsona AB overtager den økologiske pionér-virksomhed, som i dag især er kendt for sit omfattende sortiment af tørvarer, kager, kiks og snack-produkter samt en omfattende serie af personlige plejeprodukter til den hjemlige detailhandel.
Det er fonden Gaia Trust med den dansk-canadiske formand Ross Jackson i spidsen, som har takket ja til et tilbud på 215 mio. kr. Det ligner en god forretning for Jackson og fonden, som i 1995 købte sig til aktiemajoriteten i Urtekram for 6 mio. kr.
Spørgsmålet er, om salget også kan udvikle sig til en god forretning for Urtekram, som med ét slag får en langt stærkere tilstedeværelse på de øvrige nordiske markeder. Markeder som Mari-
Selv om forhandlingerne om, hvordan Urtekram bedst bliver integreret i den svenske helsekostkoncern endnu ikke er færdige, beskriver Petter Aagesen, Urtekram, Midsonas overtagelse som en klar styrkelse af Urtekrams position i Norden. - Vi kommer ind i en struktur, som har en stærk position på markederne i både Sverige, Finland og Norge. Det kan give vores salg et kæmpe boost, siger Petter Aagesen.
Skifter ejer for anden gang Urtekram blev grundlagt i 1972 af Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail i form af en lille urtekræmmerbutik i København.
alvor gang i butikken, da Coop åbnede
dørene for økologien. Senere førte et øget kapitalbehov til, at Ross Jackson overtog aktiemajoriteten, så det er anden gang, at Urtekram skifter ejer. Målt i ansatte er Midsona og Urtekram næsten lige store, men mens Urtekramger svenskernes på næsten det dobbelte. Tilsammen bliver de en meget markant aktør, når det gælder salg af økologiske fødevarer og helsekostprodukter. Urtekrams ca. 150 ansatte er naturligvis spændt på at få klarhed over, hvilke personalemæssige konsekvenser overtagelsen får. Men ifølge Petter Aagesen er der ikke ret mange dobbeltfunktioner i de-
tionen til Sverige, som det skete med produktionen af Nutana-produkterne, som forhandles via Urtekram.
Rift om øko-virksomhederne
Med salget af Urtekram tegner der sig efterhånden en længere liste af økologiske pionér-virksomheder, som gennem de seneste år er blevet overtaget af store konventionelle aktører.
Tidligere på året blev Aalbæk Specialite-
blev totalgrossten Solhjulet indlemmet i HCH Gruppen.
Thises leverandører er sikret en bedre afregning, når Thise og Coop næste år bryder Danish Crowns nuværende monopolstilling og lancerer det nye oksekødbrand Thise & Ko
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Til næste år mister Friland A/S 10 procent af de økologiske kreaturer. Det bliver en realitet, når Coop begynder at aftage alt oksekødet fra Thises knap 70 leverandører, som med en enkelt undtagelse alle stemte for en vedtægtsændring, som gør det muligt at udnytte mejeriets stærke brand til også at sælge oksekød.
Det nye samarbejde rummer -
som skal gøre det muligt at udnytte alle tyrekalve og kvier, og dermed hæve den etiske standard bag den økologiske bøf.
- Aftalen lå lige til højrebenet. Det er en indlysende måde at udnytte det gode samarbejde, vi har haft med Thise gennem 20 år. Det er rigtigt på alle måder. Vi skal ikke ud at fortælle kunderne, hvad Thise er. De kender mejeriet i forvejen, siger kategorigruppechef Esben Meier, Coop om den nye aftale.
Han oplyser, at initiativet bliver født efter et år med markant voksende efterspørgsel efter økologisk kød, hvor Friland ikke har været i stand til at levere de ønskede mængder.
- Det er klart, at Friland skal gøre, hvad det kan for at optimere sin for-
retning, men vi føler os lidt efterladt på perronen, og det er brandærgerligt at have kunder til produkter, vi ikke kan få, siger Esben Meier. Han forventer, at den nye aftale kan sikre Coop-butikkerne mere stabile leverancer af økologisk kød, og han ser frem til arbejdet med at udvikle nye udskæringer og charcuterievarer på basis af Thise-kød.
Friland ananlyserer situationen
Thise-leverandørernes brud med Friland er en alvorlig streg i regningen for selskabet, som står til at miste ca. 3000 kreaturer årligt.
- Det er drønærgerligt i en situation, hvor der er mangel på kød, erkender Henrik Biilmann, direktør i Friland A/S.
Han er endnu ikke færdig med at analysere konsekvenserne.
- Vi skal bruge noget tid til at vurdere, hvordan vi skal agere, og hvad det kommer til at betyde for vores fremtidige salg til Coop.
Kun én stemte imod
Mange i branchen betragter den nye kødaftale som et logisk skridt i retning af en udvikling, som branchen længe har efterspurgt.
I forvejen leverer Thise det meste af den økologiske mælk, som Coop sælger i sine 1200 butikker. På en ekstraordinær generalforsamling i forrige uge var der massiv opbakning fra andelshaverne til at gå med i pro-
jektet, Thise & Ko, og dermed opsige aftalerne med Friland.
Aftalen glæder Salling-mejeriets salgsdirektør, Mogens Poulsen:
- For os er det en historisk beslutning, men også en logisk udvikling af det samarbejde, vi har haft med Coop de seneste 20 år, hvor forædling af vore råvarer og udvikling af nye kvalitetsprodukter har været det vigtigste. Med denne aftale får vores samarbejde en ny dimension, hvor vi ud over mejeriprodukter sælger kød, som sikvores produktion, siger han.
Han oplyser, at leverandørerne med aftalen er sikret en afregning, som er lidt bedre end den, de ville få hos Friland, og han er meget tryg ved, at det bliver den tidligere Friland-direktør, Karsten Deibjerg, som skal løse de praktiske opgaver i forbindelse med det kommende samarbejde.
Deibjerg har savnet økologien Karsten Deibjerg forlod Friland for to
et halvt år siden efter 22 år, hvor han var drivkraften bag en udvikling, som gjorde det Danish Crown-ejede selskab til den altdominerende aktør, når det gælder slagtning og handel med økologiske køer og svin.
Frilands monopolagtige status udløste gennem årene en del kritik fra dansk detailhandel, som delsskede mere stabile leverancer.
Som medejer af og direktør for Tamaco er han nu selv med til at udfordre det monopol, han selv har opbygget, men det ser han ingen
- Jeg har en virksomhed, jeg skal drive, og jeg er lidt beæret over, at folk fra branchen henvender sig til mig for at få Tamaco til at løse de praktiske udfordringer i forhold til den daglige kontakt med landmændene, transport og slagtning.
Det er endnu uafklaret hvilket slagteri, der skal stå for slagtningerne, men Deibjerg forventer snart at lukke en aftale.
Med etableringen af Thise & Ko er banen kridtet op til en helt ny markedssituation for økologisk oksekød, som mange primærproducenter håber bliver til deres fordel.
- For mig er det en utrolig spændende opgave, og jeg glæder mig til at arbejde med noget, jeg er god til. Økologi og kød har jeg prøvet før, siger Karsten Deibjerg.
Han glæder sig ikke mindst til samarbejdet med nogle af branchens mest visionære aktører.
- Men jeg får en mere tilbagetrukket rolle, end jeg havde hos Friland, og det har jeg det godt med, men jeg kan mærke, at jeg har savnet økologien og økologerne, siger Karsten Deibjerg.
Perfekt timing
Der er tale om et godt initiativ med god timing, mener markedschefen i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.
- Initiativet er et positivt bidrag til det voksende økologiske kød-sortiment og synlighed omkring det - i en tid hvor forbrugerne og markeds-ske varer. Det bygger på to stærke brands og viser igen, hvordan de økologiske landmænd, virksomheder og detailhandelen i fællesskab kan løfte økologi, siger han.
De første økologiske kødprodukter fra Thise & Ko vil kommer i Coopbutikker til næste år, da Frilands leverandører har et opsigelsesvarsel på et år.
Økologerne håber, at Coop og Thises nye fælles kød-brand bliver det monopolbrud, som branchen har skreget på
KØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Eufori er måske et for stærkt ord til at beskrive stemningen blandt de økologiske kødproducenter, men det er tæt på. Etableringen af Thise & Ko skaber en ny optimisme blandt de økologiske kød- og mælkeproducenter.
Via øget konkurrence på det hjemlige marked øjner de en vej mod udvikling af nye kødkoncepter og produkter, som kan sikre bedre afregningspriser.
sen, fmd. for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening (ØL), mens Henrik Biilmann, direktør for Friland A/S endnu ikke tør spå om konsekvenserne af den nye markedssituation. - Lad os nu lige først se, hvordan markedet sætter sig, siger direktøren, som pointerer, at Coop næppe har indgået samarbejdet med Thise for at betale mere for kødet.
Sanserne bliver skærpet
- Initiativet kom som en stor overraskelse for os, men jeg har noteret mig, at det ikke er drevet af utilfredshed med Friland. Det kommer, fordi -
lighed, og det ligner en god konstellation at sælge kød og mælk under Thise-navnet. Nu sker der det, at sanserne bliver skærpet på markedet, men det er for tidligt at sige, om det bliver en fordel for økologerne, siger Henrik Biilmann.
I første omgang bliver det Thises leverandører, som kan nyde godt
af en afregning, som ifølge Thises salgsdirektør, Mogens Poulsen, bliver lidt højere, end den de har fået hos Friland.
Helt nye perspektiver Ole Sørensen håber desuden, at den nye markedssituation vil give ny luft til studeproduktionen på et øko-
logisk oksekødsmarked, som efter hans vurdering er ’kørt i sænk’. Det skal blandt andet ske ved, at slagterierne begynder at arbejdegangspunkt i at opnå den bedste spisekvalitet.
- Det er nødvendigt, at der bliver arbejdet meget mere med spisekvali-
teten, hvis det økologiske kødmarked skal udvikle sig, siger Ole Sørensen. Harry Storgaard, fmd. for kødudvalget I Økologisk Landsforening er en af de mange landmænd, som hilser det nye Thise/Coop-samarbejde velkommen. Efter hans vurdering åbner det helt nye perspektiver for branchen.
- Friland er en del af Danish Crown-koncernen, som har store konventionelle interesser, og dét, føler jeg, har bremset udviklingen af det økologiske kødsortiment, siger Harry Storgaard, som selv leverer sine dyr til slagtning hos Friland. Med sin monopolagtige status har det efter hans vurdering været alt for nemt for Friland at læne sig tilbage og nøjes med at høste de laveste frugter. Den strategi bliver nu udfordret.
- Det bliver spændende at se, hvad der sker, når der kommer Storgaard.
er økologisk og ligger i Stockholm
DETAILHANDEL: I sidste uge
åbnede Coop i Sverige det største økologiske supermarked i Skandinavien. Paradiset hedder butikken, som spreder sig over 1600 kvadratmeter i Stockholm, skriver hjemmesiden Elledecoration.se.
Butikken rummer over 1600 kvadratmeter på det centrale Mariatorget i Stockholm, og kølediske og hylder bliver fyldt med økologiske og bæredygtige produkter i alle afskygninger.
- Vi er stolte af at kunne tilbyde næsten 80 pct, økologiske varer, siger Johannes Cullberg, der står bag butikken, til Elledecoration.se.
varenumre fordelt på hovedkategorierne: mejeri, tørvarer, deli, frostvarer, helse og skønhed samt børneprodukter.
EU: Kun få anprisninger holder vand
pct. af de bæredygtige mærker på vores fødevarer er enten forkerte eller umulige at bekræfte, mener EU.
jungle af grønne mærker, men ifølge Michele Galatola, der leder Europa-Kommissionens Environmental Footprint, er det kun 1 ud af 20, man kan stole på:
- Folk er i stigende grad indstillet på at betale prisforskellen for grønne produkter, og selv i disse økonomisk hårde tider, betaler det sig at engagere sig i grønne
anprisninger, som vi ser i Europa i dag, er enten forkerte eller umulige at bekræfte, siger hun til Foodculture.dk.
Både Arla og L&F forventer, at EU’s arbejde med at skabe fælles standarder vil være en fordel for den danske fødevareproduktion.
Aurion vært for Dansk Mølledag 2015
MEL: Flere end 100 vand- og vindmøller åbner døre og porte for publikum på Dansk Mølledag 21. juni. Det økologiske mølleri
Aurion er en af dem. Hos virksomheden syd for Hjørring kan gæsterne opleve de mange stenkværne køre og mølleriets store rensemaskine og få demonstreret hele forarbejdningsprocessen fra korn til mel.
Aurion tilbyder desuden smagsprøver og gode tips til surdejsbagning.
Dansk Mølledag afholdes for 22. gang. På Dansk Møllerforenings hjemmeside er der en oversigt over alle de møller i Danmark, der deltager.
Familien bag Ørbæk
Bryggeri bryggede et rekordoverskud på ni mio. kr. i 2014
ÅRSREGNSKAB
TEKST: JAKOB BRANDT
Mens det stadig går en smule trægt med udlejningen af Rømer-familiens nyistandsatte skonnert Fionia Nyborg, blæser der anderledes positive vinde omkring selskabet Naturfrisk, som omfatter aktiviteterne i Ørbæk Bryggeri, der oplevede et forrygende
Efter et år, hvor tappeanlægget til øl, sodavand, saft og juice har kørt stærkt, kunne familien knappe op for et årsregnskab med et overskud på ni mio. kr. efter skat. Det er tre mio. kr. mere end året før, og direktør Niels Rømer forventer en vækst i om-
ste år for det fynske øko-bryggeri, som både er kendt for en livlig produktinnovation og en stor aktivitet på
Efter to år med store investeringer i omlægning til økologi og indretning af et helt nyt kakaoristeri, er Summerbird godt gearet til fremtidig salgsvækst, vurderer direktør Mikael Grønlykke
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Efter en omlægningsfase, som startede for fem år siden, kunne Summerbird sidste år bryste sig af en 100 procent økologisk produktion af gourmetchokolade.
Overgangen til økologi har i første omgang påvirket regnskabet hos den fynske producent af gourmetchokolade i negativ retning.
- Vi er normalt vant til at levere bedre regnskaber, siger direktør Mikael Grønlykke.
Driftsresultatet landede derfor påsten en halvering i forhold til året før, er der intet alarmerende i tallene, oplyser direktøren.
På bundlinjen stod der 3,6 mod 7,3 året før. Egenkapitalen er derimod vokset til 26,9 mio. kr., og ifølge
gjorde.
MEL: Bornholms Valsemølle i Aakirkeby har i begyndelsen af året installeret sin første stenkværn, og møller Nils Jespersen er så tilfreds med den stenformalede mel, at han efter få måneders drift har hentet et tilbud på yderligere en stenkværn. Det bornholmske mølleri har gennem de seneste år arbejdet en del med gamle kornsorter og økologi,
melprodukter til Meyers.
Den økologiske produktion er stigende og udgør i dag tæt på halvdelen af den samlede årlige produktion på over 2.000 ton mel, som primært sælges til detailhandlen.
eksportmarkeder - både i og uden for Europa.
Tilsammen udgør eksporten ca. en femtedel af omsætningen, så det er stadig hjemmemarkedet, der bidrager mest til den positive bundlinje. De økologiske drikkevarer fra Ørbæk er er bredt ude i detailhandlen, og kan desuden købes i helsekostbutikker, på hoteller og i caféer og restauranter.
Hvornår Nils Jespersen bestiller kværn nummer to afhænger af ordretilgangen.
I indeværende år er Ørbæk Bryggeri på vej med en stor satsning i form af et økologisk destilleri, som efter planen åbner i det gamle DSBværksted på Nyborg Havn inden jul.
Efter kun at have lavet mel på stålvalser gennem 100 år kan kunderne fremover vælge, om de foretrækker mel fra stenkværn eller stålvalser.
jb@okologi.dk
Dels er chokoladeafgiften vokset til 26 kr. kiloet, dels har den voksende efterspørgsel efter kvalitetsråvarer presset verdensmarkedspriserne på kakao, nødder og mandel op på et rekordhøjt niveau.
et kg økologiske hasselnødder fra Piemonte. Nu er prisen vokset til 20 euro, siger Mikael Grønlykke.
Regnskabet blev desuden tynget af udgifter til udvikling af ny emballage og kassationer af konventionelle varer og gammel emballage.
En anden medvirkende årsag til, den økologiske virksomhed, skyldes store investeringer i planlægning og
indretningen af et helt nyt kakaoristeri. Det åbner efter planen til efter-
bygning, som ifølge direktøren giver Summerbird mulighed for at hæve kvalitetsniveauet yderligere, da det bliver muligt at styre ristningen meget præcist.
læg, mens mange af vores konkurrenter bruger moderne ristetunneler, hvor de ikke har samme kontrol over ristningen af den enkelte bønne.
Det stærkest mulige DNA Sammen med længerevarende aftaler med råvareleverandørerne bidrager risteriet ifølge Mikael Grønlykke til at give Summerbird det stærkest mulige DNA til de kommende års
De ansatte på Summerbird arbejder i dag udelukkende med økologiske råvarer.
økologiske chokoladeproduktion.
- Derfor er vi slet ikke kede af resultatet, siger Mikael Grønlykke, som står i spidsen for en medarbejder-neste to år, så den i dag omfatter ca.
De kan formentlig se frem at få år. Summerbird har allerede i første halvdel af indeværende år noteret en positiv udvikling i omsætningen, ogfronten udvikler sig som forventet,kaobønner til Fyn. - Vi er på vej tilbage til de gamle Summerbird-takter, siger Mikkel Grønlykke.
På NorthSide Festival i Århus har man i år en målsætning, der hedder minimum 60 pct. økologi. En målsætning der både kan ses og smages. Foto: Peter Nordholm Andersen.
Ikke mindre end 64 økologiske spisemærker var i centrum, da NorthSide Festival i sidste weekend løb af stablen i Århus –en festival, ikke bare i musikkens, men i allerhøjeste grad også økologiens tegn
SPISEMÆRKER
TEKST: NILS WÜRTSENFELD
Så langt øjet rækker kan den skimtes på salgsdiske, på skilte og ikke mindste i hænderne på de mange summende festivalgæster på årets NorthSide Festival. Det er tale om den obligatoriske festival-fastfood, der vel nok - sammen med de kolde fadøl - er den hyppigste gæst på samtlige danske festivaler. Og NorthSide er bestemt ingen undtagelse. Her emmer festivalpladsen af burgere, pomfritter, hotdogs samt et væld af andre syndige herligheder hentet op fra frituregrydens forunderlige dyb, for har man sagt festival, må man også sige junkfood. Og dog - for på NorthSide har festivalens arrangører de seneste to år lagt sig i selen for at begrænse mængden af ’junk’ ved at lade økologien være i højsæde.
Ambitiøs målsætning
- Sidste år satte vi os det mål, at alle spiseboderne på festivalen som minimum skulle have 30 procent økologiske mad- og drikkevarer på menuen, og i år har vi hævet dette tal
til 60 procent, hvilket har gjort os til den mest økologisk bevidste musikbegivenhed i Danmark. Det skyldes, at vi har klare ambitioner om, at økologi og bæredygtighed skal være en mærkbar del af NorthSide, forklarer festivalens talsmand, John Fogde, der samtidig understreger, at ønsket om en høj andel af økologi på festivalmenuen deles af rigtig mange af NorthSides gæster.
- Ud fra brugerundersøgelser kan vi se, at vores publikum i høj grad lægger vægt på økologi. Vores gennemsnitlige festivaldeltagere er typisk mellem 25-33 år og har enten færdiggjort - eller er midt i - en længere videregående uddannelse.
De er urbane mennesker, primært fra Århus og København, der lægger vægt på bæredygtighed og bevidst efterlyser gode råvarer, fortæller John Fogde.
Skål i øko-øl
Som resultat er de ambitiøse målsætninger vrimler årets NorthSide derfor med gastronomiske øko-tiltag. Hvad enten man ønsker at sætte tænderne i en sandwich, en pastaret eller en gammeldags tartelet, så sker det med økologi som vigtig ingrediens. Man kan sågar slukke tørsten i økologi. Sidste år kunne festivalen byde på den økologiske øl Tuborg Rå, og i år betyder et samarbejde med Ørbæk Bryggeri, at der også kan købes økologisk vodka, gin og rom i alle barer.
Som garanti for den allestedsværende øko-andel pryder fødevarestyrelsens økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze facaderne på de mange madboder på festivalpladsen, og kigger man efter, kan hele
40 ud af de 64 boder bryste sig af et spisemærke i guld, hvilket dokumenterer en øko-andel på minimum 90 procent.
Økonomisk gulerod
For at få de mange stadepladsholdere på festivalen til at dele både publikums og arrangørernes begejstring for økologi, har arrangørerne besluttet, at boder med et guldmærke kun skal betale 10 procent af omsætningen til festivalen, mens boder med sølvmærker skal hoste op med 15 procent. De enkelte udskænkningssteder, der har et bronzemærke hængende, ender på 20 procent.
- Dette har vi valgt at gøre for at motivere folk til mere økologi, og vi -
drer deres sortiment for at være en del af festivalen. Sidste år startede vi netop kampagnen ’Lead the way’ med det formål, at motivere og aktivere både boder og gæster til at tage økologien med sig videre fra NorthSide, og det er noget, vi er stolte af, fortæller John Fogde.
Gris med guldmærke Bevæger man sig om bag salgsdi-der, er der da også kun begejstring af spore på vegne af NorthSides økoambitioner. Hos ’Porchetta Burger’, der drives af det århusianske madkoncept ’Spiselauget’, bakker køkkenchef Jonathan Toft Kristiansen uden tøven op om festivalens økologiske målsætninger.
- Jeg synes, det er et helt rigtig signal at sende fra festivalens side, og samtidig vil jeg personligt gerne være med til at gøre en forskel og sælge et ordenligt produkt, forklarer
han over udskæringen af det økologiske svinekød.
Foran boden venter sultne festivalgæster på at få lov at sætte tænderne i de populære burgere, og over deres hoveder vidner det økologiske guldmærke om, at ’Porchetta Burger’ er gået hele vejen rent økologisk.
Positiv respons
- Vi kunne i princippet have valgt et sølvmærke i stedet, og på den måde gjort det nemmere og billigere for os selv, men vi synes, det er sejt at gå det sidste stykke. Vi gør det, fordi vi kan, for at skabe noget bæredygtighed, men også for at sende et signal til de andre boder om, at det sagtens kan lade sig gøre, fortæller køkkenchefen.
Ifølge Jonathan Toft Kristiansen kan man som madbod også mærke en positiv respons fra publikum, når man vælger at satse på økologien.
- Vi har kun fået positiv tilbagemelding fra folk, der synes, det er
Fredag skar køkkenchef Jonathan Toft Kristiansen ca. 300 kg svinekød for at mætte de mange sulte gæster, der havde lagt vejen forbi ’Porchetta Burger’. Foto: Peter Nordholm Andersen.
fedt, at det er økologisk, at det er rent, lækkert og bæredygtigt. Det får vi ros for, og samtidig kan vi også se på vores salgstal, at folk virkelig er begejstrede for vores produkt. Fredag slog vi omsætningsrekorden fra sidste år ved at sælge 3.200 burgere, og i dag har jeg netop bestilt 300 kg gris mere, fordi vi snart er ved at løbe tør, fortæller Jonathan Toft Kristiansen.
Drømmen om de 100 pct. Det er endnu uvist, om næste års NorthSide Festival igen skal ligge på minimum 60 procents økologi, eller om målsætningerne sættes yderligere op, men spørger man talsmand, John Fogde, så er målsætningen på lang sigt klar.
- Vores ultimative drøm er en festival med 100 procent økologi. Der er et godt stykke vej, og lige nu er det ikke realistisk, men vi håber stadig på, at vi en dag kan pryde festivalindgangen med det store røde Ø.
23. juni. Sankt Hans i Økologiens Have. Kl. 18.00: Rundvisning. Kl. 19.00: Christian Alvad spiller. Kl. 20.15: Båltale. Rørthvej 132, 8300 Odder. Nærmere oplysninger på www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
24. juni kl. 13.30-17.00. Markvandring - Recirkulerede næringsstoffer. Mødested P-pladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre. er ydes på ka e og kage undervejs. Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Kontaktperson:
Bjarne Hansen, tlf.: 2115 8706 eller mail bh@okologi.dk. Arr: Seges og Økologisk Landsforening
27. og 28. juni kl.10–17. Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked 2015. Svendborg Centrum. Op-
lysninger på tlf.: 6022 2782 og http://kulinarisksydfyn.dk/wp/. Arr: Kulinarisk Sydfyn.
29. juni kl. 13-15. Projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold inviterer til markvandring på forsøgsmarkerne ved Ny Vraa Bioenergy. Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup. Tilmelding på mail: jur@okologi. dk senest d. 25. juni. Læs mere på www.okologi.dk/energiafgrøder. Arr: Økologisk Landsforening.
30. juni kl. 13-15. Demo: Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i øko gulerødder. Målet er at undvære håndlugning. Birkemosevej 9, 7441 Bording. Kontaktperson: Richard de Visser, GartneriRådgivningen A/S, tlf.: 8740 6610 mail
rdv@v .dk. Arr: GartneriRådgivningen A/S.
Juli
4. juli kl. 9–14. Farmers Market, Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sælg/forær din egen avl i »Frit lejde boden«. Norgesvej 2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market.
August
25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk, tlf.: 8999 2500, mail info@agropark.dk. Arrangør: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Spis strandurter. Marianne Mark. 48 s. 100 kr. Forlaget Vingefang. Når man nu alligevel går en dejlig tur langs stranden, hvorfor så ikke plukke lidt lækkert med hjem til aftensmaden?
modne frø, tørre dem og huske, hvor man har gemt dem.
Rådgivning med mening
Har du styr på foldskifte, parasitter og ’ren’ gylle til græsmarkerne?
Kontakt kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, 20 43 61 04
Carsten Markussen 30 62 72 15
Claus Østergaard 20 45 74 65
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Poul Christensen 30 62 75 45
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting 20 26 10 72
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Iben Alber Christiansen 61 97 49 09
Peter Søndergaard 61 97 49 03
Stine Hjarnø Jørgensen 29 36 70 69
Lær de velsmagende planter at kende – og lær hvilke planter man ikke skal putte i munden. I heftet beskrives 30 gode strandurter, hvilke dele der er spiselige, og hvordan de skal tilberedes.
Nogle af urterne har tidligere været dyrket og kan gro hjemme i haven eller altankassen. Man skal bare huske at samle
Rigtig mad. Thomas Rode, Arne Astrup og Thilde Jo Maarbjerg. 272 s. 300 kr. Politikens Forlag. Få de seneste videnskabelige forskningsresultater inden for fedtsto er, kulhydrater og proteiner – hvad er sundt, og hvad er usundt - og prøv de 89 opskrifter på retter, der tager hensyn hertil. Opskrifterne tager udgangspunkt i råvarer af god kvalitet, som er til at nde i det lokale supermarked, og at retterne er for hele familien. AB
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen
Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Økologisk Arealtilskud er åben, og økologer kan frem til 1. september 2015 ansøge om tilsagn til nye arealer. Økologer har mulighed for at ansøge om nye 5-årige tilsagn til Økologisk Arealtilskud for arealer, der er tilgået en økologisk bedrift i perioden fra 22. april 2015 til 1. september 2015. Det er kun autoriserede økologer samt landmænd, der har ansøgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2015, der har mulighed for at søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2015
Erhvervstyrelsens hjemmeside under Økologisk Arealtilskud, hvor du også kan læse mere om ordningen. Du kan indtegne markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.
Yderligere oplysninger Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 e-mail: landbrug@naturerhverv.dk
Overholder DU max 4 tons hjullast??
Økologisk vinterraps er en gambling
Trist vårbyg
Fremtidens forskning i økologisk landbrug
Tysk vinterhvede klarer sig godt
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Økologisk Normannsgran
Ambrolauri Tlugi afd. 13 1 års bakkeplante 10-17 cm
Klar til udplantning i aug/sep
Øko nr. 21158 - Pindstofte Økologi - 2324 5020
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
FÅ DEN NYESTE VIDEN OM BÆREDYGTIG DYRKNING AF ENERGIAFGRØDER
rojektet kologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold inviterer til vandring på forsøgsmarkerne ved
NY VRAA BIOENERGY D. 29. JUNI 2015 FRA KL. 13:00 TIL 15:00 GL. VRAAVEJ 31, 9382 TYLSTRUP
Vi vil fortælle om vore gode resultater ved brug af grøngødning og dækafgrøder som alternativ til at tilføre ekstern gødning og pesti ider, samt såning af vildtstriber og e ekten på dyrelivet. er er dokumenteret lovende resultater for bæredygtig og økologisk dyrkning af energipil, og projektet har endvidere vist, at metoden fremmer biodiversiteten til glæde for naturen, landmænd og jægere.
Vi vil byde på forfriskninger og en hyggelig spadseretur rundt i markerne med de eksperter, der har været tilknyttet projektet. Vi mødes på -pladsen ved Ny Vraa ioenergy. TILMELDING TIL JUR@OKOLOGI.DK SENEST D. 25. JUNI
Læs mere på .okologi.dk energiafgrøder
Flydende gødning til væksthuse og friland
Tlf. 5152 3774
Økologisk forædling af korn
Tid: Fredag den 3. juli kl. 13.00 – 15.30
Sted: Anders Borgen, Houvej 55, 9550 Mariager
Anders Borgen har 30 års erfaring med økologisk frø og korn, og arbejder bl.a. med udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Til markvandringen fremvises forsøg med forædling af stinkbrandresistens i hvede, med hirse, nøgenbyg, eksotiske hvedearter, og sorter med forskellige farver og andre specielle egenskaber.
Udvikling af vårhvedesorter til specialmel
Tid: Onsdag den 8. juli kl. 19.00 – 22.00
Sted: Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Kornby Mølle. I 2015 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk til økologisk specialmel. På markvandringen ser vi også på Mørdrupgårds mange andre aktiviteter med dyrkning og forædling af økologisk korn.
Økologisk Landsforening er vært med en forfriskning og en snack ved begge arrangementer.
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: Limousinekvier, 8 stk. efter pollede tyre, samt enkelte køer. Himmerland. Anders Norre, tlf. 6175 1864.
Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha vårbyg. Tlf. 2191 1163.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 03. juli 23. juni 570 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sept. 01. sept. 573 25. sept. 15. sept. 574
* Tema om grøntsager
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram under Fødevareministeriet.
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk greenf.dk 100 % økologisk
Leverandører af grise og kvæg søges til økologisk koncept med masser af dyrevelfærd og høj kvalitet
Der er mange stærke elementer i de eksisterende økologiske koncepter for økologisk kød. Men som slagteri med fokus på dyrevelfærd og konstant høj kvalitet er der nogle ting vi gerne vil styrke i et nyt økologisk produkt.
Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for dig som producent, der synes det kunne være inspirerende og spændende at gå nye veje. Så hvis du kunne tænke dig at være en del af denne rejse – og sammen med vores kunder at udvikle og levere til fremtidens økologiske koncept for kød – så vil vi gerne give dig en helt uforpligtende introduktion.
Alle vores dyr lever i dybstrøelse når de er på stald hvad enten er tale om grise eller kvæg. Kvæget er racemæssigt primært ”rød dansk” eller ”sortbroget” evt. krydset med kødkvægsracer. Vi håber at have vækket din nysgerrighed og ser frem til at høre fra dig pr. mail eller telefon.
Grambogård A/S, Ellehaven 55, 5690 Tommerup Kontakt evt. Alex Lysemose, alex@grambogaard.dk, mobil 2076 5910
Mens mange konventionelle mar-deafgrøder med gennemskredne aks, er der overvejende vårsæd på de økologiske marker. At desæd frem for vintersæd skyldes forsyne en vårafgrøde med en tilstrækkelig mængde næringsstoffer, der er mere plads til de vigtige efterafgrøder i sædskiftet, og det er lettere at styre ukrudtet i vårsæd. Nu arbejdes der på at udvikle dyrkningen af vårsæd med ’sommersorter’, det vil sige med sorter med en kort vækstsæson. Det er blandt andet en konsulent i LMO, som afprøver muligheden for at få mere tid til at bekæmpe rodukrudt ved at dyrke ’sommersorter’ med en kort vækstsæson.
Han vil have høstet kornet så tidligt, at efterafgrøderne kan nå at udvikle sig, eller så der kan laves stub-bearbejdning inden, det bliver for meget efterår.Vi har sået en buket af havre-, bygog hvedesorter med en kortere vækstsæson, siger økologikonsulent Peter Mejnertsen, LMO Økologi. Sorterne i demo-parcellerne kommer fra Finland og Mellemog Nordsverige, hvor sommeren ikke er så lang, som i Danmark. giver et ordentlig udbytte i en vækstsæson, som er så kort, at der i sædskiftet også bliver plads til at komme ind og lave noget rodukrudtsbekæmpelse, mens solen skinner, forklarer Peter Mejnertsen. kls@okologi.dk
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
19. juni 2015 nr. 569
Marie Petersen, præst, Århus, 31 år
Hvad synes du om NorthSides mål om min. 60% økologi? Jeg synes, det er rigtig fedt, at de virkelig viser, at de står bag de ambitioner, de har, om at være en bæredygtig festival. Det er dejligt at se, at der bliver gjort noget for økologien. Èn ting er at sige, at man vil gøre en forskel, men på NorthSide gør de det rent faktisk.
Har du selv smagt på økologien på festivalen?
ker. Jeg vil til hver en tid vælge den økologiske variant, hvis jeg har valget.
Hvor meget fylder økologi i din egen hverdag?
Jamen det fylder bestemt noget, for jeg synes ikke, vi kan være bekendt, at vores dyr skal have det dårligt.
Hvad synes du om NorthSides mål om min. 60% økologi?
Jeg sætter stor pris på, at en festival tager et ansvar og forsøger at inspirere sine gæster til at spise økologisk. Jeg synes også, at deres skiltning tydeligt viser, hvad man kan få, og hvor meget økologi der tilbydes, og det er fedt.
Har du selv smagt på økologien på festivalen?
Jeg har spist deres porchetta-burger. Den var rigtig god, men kunne måske godt have indeholdt lidt mere kød.
Hvor meget fylder økologi i din egen hverdag?
Jeg køber altid selv økologisk, da det er et emne, der optager mig. Specielt spørgsmålet om CO2, og derfor synes jeg, det er at det samtidig bliver en mere og mere naturlig del af mange danskeres hverdag.
Hvad synes du om NorthSides mål om min. 60% økologi?
går efter på en festival, men her på NorthSide er det dejligt at opleve, at økologien ikke virker dyrere, end hvad det ellers plejer at koste på festivaler. Det er super positivt. De er også gode til at reklamere med, at det er økologiske fødevarer, de tilbyder.
Har du selv smagt på økologien på festivalen?
Siden det hele jo er økologisk mere eller mindre, så har jeg ja, men jeg er ikke gået bevidst efter noget. Jeg har bare spist det, der så lækrest ud, og det hele har da også smagt rigtig godt.
Hvor meget fylder økologi i din egen hverdag?
Det fylder da, men samtidig er jeg studerende, så det skal jo også kunne løbe rundt økonomisk. Men har jeg råd, så vil jeg gerne købe økologisk.