Målet var, at 65 procent af Hotel- og Restaurantskolens samlede råvareforbrug skal være økologisk. Nu er målet nået. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi så højt? Spørgsmålet blev besvaret på en afsluttende økologi-konference.
Misvisende fremstillingPakkerierne bliver presset
Danske Svineproducenter mangler væsentlig pointe i fremstilling af undersøgelse af slagteribemærkninger.
og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes på slagtekoderne.
9
Dagligvarehandlens indkøbere interesserer sig mere for pris og leveringssikkerhed end sorter og smag. Det ærgrer Mogens Hansen fra Gartneriet Marienlyst. Han advarer om, at øget prispres vil gå ud over kvaliteten af produkterne.
20
ERHVERV ØKOLOGI
Økologi er hverken rød eller blå
Økologisk Landsforening har bedt de opstillingsberettigede partier om at svare på otte spørgsmål, der giver et
holdning til økologi
FV2015: Allerede inden valget blev udskrevet, var de opstillingsberettigede partier til Folketinget blevet
bedt om at svare på, om de for eksempel vil støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmark
indsats for miljø, klima og dyrevelfærd inden for de næste fem år. Kun
Venstre og Liberal Alliance svarer nej til dette spørgsmål.
Lægger man svarene til grund for den politik, der vil blive ført i næste
fra Liberal Alliance og Kristendemo-
kraterne, der kan få negative konsekvenser for udviklingen af økologien i Danmark.
For de øvrige partier gælder det, at der ikke er sammenhæng mellem bloktilhørsforholdet og støtten til økologien. Med andre ord: Økologi er hverken rød eller blå. Den er og bliver grøn.
ib@okologi.dk
Læs mere side 4 og 5
5. juni 2015 nr. 568
35. årgang
Arla fastholder afregningspolitik
Netop som Arla har startet en kampagne, der skal få konventionelle mælkeproducenter til at omlægge til økologisk produktion, er en gruppe utilfredse økologer ved at forlade selskabet
MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SØRENSEN
Der er meget stor efterspørgsel på økologisk mælk i Tyskland, hvor de økologiske mælkepriser er højere end i Danmark. Derfor kan levering danske økologer. De bor alle i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen har 1.060 køer, der producerer omkring 11 millioner kg mælk.
get utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og nord for den dansk-tyske grænse.
- Vi forstår ikke den forskel, der er i Arlas priser på økologisk mælk i forskellige lande. Arla betaler de tyske økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard, som driver landbrug i Branderup syd for Toftlund 30 km fra landegrænsen.
38,1 øre skiller
På Arlas leverandørhjemmeside vi-
hovedmarkeder.
Det aktuelle økotillæg pr. liter mælk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre i England, 108 øre i Tyskland og 91 øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede på 69,9 øre. Med en samlet produktion på 11 mio. kg
jyske mælkeproducenter til sammen omsætte for yderligere næsten 4,2 mio. kr. om året, hvis deres mælk blev afregnet til samme pris som deres tyske kollegaer modtager.
- Vi kan jo se, at mælkeprisen er højere i andre lande, og med den efterspørgsel, vi oplever nu, burde
prisen også være højere i Danmark, mener kollegaen Hans Jørgen Andersen.
- Prisoversigten viser, at der er noget galt. Vi må gå ud fra, at Arla stadig tjener på den økologiske mælk, de aftager i Tyskland til den høje merpris, supplerer en anden kollega, Aksel Lund.
Arla begrunder prisfastsættelsen med, at økomælken skal producesønderjyder bor så tæt på grænsen, at de ikke mener, at dette argument holder.
- Argumentet harmonerer heller ikke med, at Arla lige nu vil øge den danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mælk vil man sælge uden for Danmark. Der er nogle ting i fremstillingen, som ikke hænger sammen, pointerer Aksel Lund.
Gruppen synes, at alle danske økologer i Arla skal være opmærksom på, at de får et meget lavt økotillæg i forhold til den aktuelle markedssituation.
Tyskland frister Nu kommer mælken fra de sønderjyske Arla-leverandører måske fremover til at gå til et mejeri i Tyskland. - Vi kan mærke, at efterspørgslen på mælk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.
Gruppen har her i foråret fået en henvendelse fra et tysk mejeri, som er interesseret i at aftage økologisk
haft besøg fra mejeriet og er meget fristede af at levere til Tyskland til højere priser.
Læs mere side 10 og 11
Blå blok er ikke grøn
Grundlov: Det store i det små og det små i det store
LEDER
enøjet kæmper og kæmper for
klogere at dreje landbruget i en
Hvis dansk landbrug bliver økolo-
ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT FOR DN. JYLLANDS-POSTEN. 1. JUNI 2015.
” Herudover vil vi ved lov ved-
Landet over er det dyrskuetid. Ankom i køligt bygevejr forleden til Aabenraa til lyden af smældende folk i gode støvler og masser aflende køer og brummende motorkæmpemaskiner. Og sikke en dejlig endnu engang kan skabe en ramme
at snakke med vores konsulenter
stige var økologisk, den anden konventionel. Foto: Per Kølster
der - som det offentlige - løser og som ligesom det private gerne
gerne anvender frivillig arbejdskraft. Det gælder fx økologiske -
JOSEPHINE FOCK, RASMUS NORDQVIST OG ROSS JACKSON, KANDIDATER TIL FOLKETINGET FOR ALTERNATIVET. POLITIKEN. 30. MAJ 2015.
Dumt at lade penge ligge ”
da dumt at lade de penge ligge. PEDER LARSEN, KANDIDAT TIL FOLKETINGET FOR SF. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 30. MAJ 2015.
Udgiver Udkommer
Oplag
beskeden men særdeles interessantnernes sprog. Nemlig to wienerstidagligvarer indkøbt i Superbrugsen i Rødekro. Varerne bestod af de ting man typisk bruger af i et normalt dansk køkken for at lave mad i løbet af en dag. Den ene stige var
videre. De to stiger er ikke et bevis; men de er en magtfuld demonstraformidles med meget simple midler. de stilfærdigt demonstrerer samtalens betydning og det at bruge sin
af demokratiets og valgets debattører. Og skal man tro medierne er presset fra udlændinge noget af det
deltager i alle de folkelige organisa-
vores folkevalgte.
tingsvalget amputerer politikernes antidemokratiske kræfter larmer med deres ildevarslede tilstede-
kakofoniske stemmemylder i endnu dagsordenen.
succes med statens - og dermed fol-
Denne installation siger mere end
Redaktør (ansv.)
ib@okologi.dk
Redigerende/annoncer
ab@okologi.dk
87 32 27 23
vores demokrati og vores goder med vores stemme.
Journalist
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Journalist Kaj Lund Sørensen
kls@okologi.dk
87 32 27 28
folkefester eller bare vores jubilæumsfester for vores økologiske land-
Abonnement
der ikke noget alternativ. Det skal
Økologi & Erhverv og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Tryk
Varerne bestod af de ting, man typisk bruger af i et normalt dansk køkken for at lave mad i løbet af en dag. Den ene
INDHOLD:
4 Syv ud af ni partier er positive over for økologi
5 Økologien er kommet for at blive
En uge efter valget blev udskrevet var der endnu ikke blevet talt meget om økologi i valgkampen; men det bekymrer ikke Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
6 ØL er selvfølgelig til stede på Folkemødet 2015
7 Økologi har også en plads på kæphestenes marked
8 Hotel- og Restaurantskolen har nået målet
Målet var, at 65 procent af skolens samlede råvareforbrug skal være økologisk. Nu er målet nået. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi så højt? Spørgsmålet blev besvaret på en afsluttende økologi-konference.
9 Misvisende fremstilling af dyrevelfærd Danske Svineproducenter mangler væsentlig pointe i fremstilling af bemærkninger til økologiske og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes på slagtekoderne.
10 Tyske mælkepriser frister sønderjyske økologer Fire utilfredse Arla-andelshavere mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor er de nu tæt på en aftale om at levere deres 11 mio. kg økomælk til Tyskland, hvor afregningen er markant bedre.
11 Manglende gennemsigtighed er et problem for Arla Mens økologerne synes, at de ikke får nok for deres mælk, har Arla har ladet de konventionelle tro, at de betaler økogildet. Når leverandørernes utilfredshed som nu popper op, bliver det et problem for Arla, at de har ladet folk være i fred med deres forskellige antagelser.
11 Arla: Økologi skal give et bidrag til den samlede indtjening
- Vi har det princip, at vi skal give det økotillæg, der gør, at vi får den mælk ind, som vi har behov for. Det begrunder, at prisen er, som den er i Tyskland, siger Arla-chef, som forklarer den aktuelle prisforskel på økomælk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige råmælksmarkeder.
14 Ensartet afstand mellem kernerne øger udbyttet
Enkornssåning giver en bedre udnyttelse af lys, vand og næringsstoffer. Gevinsten er fra tre til ni procent større udbytte i vintersæd.
16 Fremtidens forbrugere køber meget mere økologi
17 De unge køber mest økologi
Forbrugere under 29 år er den gruppe, som køber mest økologi.
18 Dansk økologi står stærkt i udlandet
Danske producenter jagter nye kunder på messer i både Holland og Kina.
18 Coop og Meyers danner nyt partnerskab
Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og adm. direktør for Coop, Peter Høgsted, har givet hinanden håndslag på et partnerskab, som skal skabe mere madglæde og øge udbuddet af økologiske varer i Coops butikker.
Der bør være plads til 10-15 udendørs madmarkeder spredt rundt i København. Det vurderer by-geograf og madmarkedsekspert Bjørn Henrichsen.
21 Ungarsk vinbonde skiftede druerne ud med østjyske rodfrugter
Den tidligere Kalø-elev David Szöke fra Ungarn har taget rejsen fra økologisk vinbonde til dansk gartner med speciale i rodfrugter.
Vi har modtaget:
Nu kan jeg ikke holde min mund længere
Store muligheder i rækkedyrkning og radrensning
Forskningsprojektet RowCrop udvikler rækkedyrkningssystem, der integrerer afgrøder, efterafgrøder og målrettet ukrudtsbekæmpelse.
Lave priser presser pakkerierne
Mogens Hansen fra Gartneriet Marienlyst undrer sig over at indkøberne går mere op i lave priser end den gode smag.
Årsagen er den lille notits på side 2 i Økologi & Erhverv nr. 567, hvor Jørgen Bonde fra Skærtoft Mølle udtaler sig om forskellen på økologisk og biodynamisk jordbrug. Til Landbrugsavisen har han udtalt, at økologi handler om, at man ikke skal sprøjte og bruge handelsgødning - altså hvad man ikke skal. Biodynamisk landbrug handler om, hvad man skal - altså kompostering, jordens frugtbarhed, mere rotation og om at skabe balancer. En fordrejning og nogle påstande, der i høj grad undrer mig. For et par uger siden læste jeg en artikel i Merkurs medlemsblad, hvor svinegylle blev betegnet som kunstgødning - endda en artikel skrevet af en af vores egne folk i foreningen. Også en formulering, der enten viser manglende indsigt, eller som noget nyt kategoriserer svinegylle i en gødningsgruppe, hvor den aldrig har hørt til tidligere.
landbrug såvel som det biodynamiske er langtidsholdbart.
I det hele taget er det erhverv, vi har valgt, så kompliceret og kompleks, at det er ganske fornuftigt, at vores regler lægger op til den enkeltes faglighed og indsigt, når der skal disponeres.
Dette er kun to af en række udtalelser, der som udgangspunkt nedgør økologisk jordbrug med en helt urimelig argumentation i forhold til biodynamisk jordbrug. Den egentlige forskel, at man i det biodynamiske arbejder med en åndelig dimension og anvender forskellige præparater til bl.a. at formidle påvirkningen af kosmiske kræfter til planteverdenen, holdes helt uden for debatten. Det er ellers denne holdningsdebat, der er interessant.
Angående Jørgens udtalelse er jeg et stort spørgsmålstegn. Hvordan kan det ske, at du, der har drevet økologisk landbrug i adskillige år, udtaler dig så forsimplet og i det store hele usandt. Jeg håber, det skyldes dårligt referat af Landbrugsavisen. Enhver økologisk landmand ved eller burde vide, at jordens frugtbarhed, afgrøderotation og ’balancer’ - et bredt dækkende begreb - i bund og grund er hele forudsætningen for, at det økologiske
Angående kompostering eller ej, havde vi en langvarig debat inden for økologisk landbrug tilbage i 1980’erne og 1990’erne, hvor der i øvrigt også var meget fokus på både jordfrugtbarhed og sædskifte. Kompostering kan i nogle sammenhænge være fornuftig, men har også nogle bagdele. Blandt andet kan man meget let miste store mængder både kulstof og kvælstof ved traditionel milekompostering - nogle forsøg viser tab af helt op til 50 procent kvælstof. Kompostering er ikke noget, man skal i økologisk jordbrug - men kan udemærket anvendes. Det er op til den enkelte. I det hele taget er det erhverv, vi har valgt, så kompliceret og kompleks, at det er ganske fornuftigt, at vores regler lægger op til den enkeltes faglighed og indsigt, når der skal disponeres - ja, det kan være besværligt og kræver sin mester.
På vores gartneri har vi gennem årtier udelukkende brugt økologisk kvæg- og hønsegødning i vores grøntsagsproduktion og haft et alsidigt sædskifte med korn, kløvergræsmarker med græssende køerloger, der har lige så ideelle forhold. Jeg kender, på den anden side, også nogle biodynamikere, der importerer konventionel kvæggødning og har ret enkle sædskifter.
Jeg har i øvrigt stor respekt for den økolog, der ligger placeret i et område, hvor der er langt til økologisk husdyrgødning, men med de nuværende gødningsregler gør sig umage for at få en balance i næringsstofhusholdningen - velvidende, at der kommer en opstramning på området.
Lars Skytte - Skyttes Gartneri Dømmestrupvej 44 - 5792 Årslev
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MARK OG STALD
Syv ud af ni partier er positive over for økologi
Da Økologi & Erhverv gik i trykken tirsdag formiddag, var der ikke mange departier er enige om at støtte økologien på den ene eller anden måde
FOLKETINGSVALG 2015
AF IRENE BRANDT
På den ene side ønsker Liberal Alliance, at overlade det til forbrugerne at afgøre, hvordan forholdet mellem konventionelle og økologiske fødevarer skal være. Det er i hvert fald det, partiets fødevarepolitiske ordfører, Mette Bock, svarer på spørgsmålet: Støtter du regeringens og VKO’s mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020 (til ca. 15 % af landbrugsarealet)?
Spørgsmålet er forud for valget blevet stillet til alle de opstillingsberettige partier af kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening.
På den anden side svarer Katarina Ammitzbøll på vegne af de Konservative, at hun ’vil gøre alt for at fremme økologi’, hvilket blandt andet også indebærer et stort ’ja’ til spørgsmålet.
Svarene fra de politiske partier viser, at opbakningen til økologi generelt er stor blandt de politiske partier. Svarene fra Liberal Alliance og Kristendemokraterne skiller sig dog ud.
Liberal modstand
Mette Bock fra Liberal Alliance starter med at skrive, at hendes parti intet har imod økologi, men det er forbrugerne, der styre udviklingen. Kommunerne skal også selv bestemme, om de vil omlægge de kommunale køkkener til økologi, og de økologiske landmænd skal ikke have privilegier (som for eksempel gratis økologikontrol) som deres konventionelle kollegaer ikke nyder godt af. Liberal Alliance vil dog gerne støtte en forenkling af papirarbejdet og
efterspørger uddannelser, der retter sig mod økologisk produktion.
Kristendemokraterne siger nej
Simon Overby Kristensen fra Kristendemokraterne er enig med Mette Bock på alle punkter på nær to: Han ser gerne, at økologireglerne udvides til også at omfatte klima, hvilket bør gælde for alle EU lande. Og han støtter at landbrugsstøtten bliver mere grøn i hele EU.
Venstre fastholder mål
Venstres Erling Bonnesen lægger ud med at bekræfte, at hans parti fastholder 2020 målene om en fordobling af det økologiske areal i Danmark. ”Vi vil fremme økologien gennem udvikling og forskning. Vi skal sørge for, at de danske økologiske producenter kan konkurrere med deres europæiske kollegaer.
Uden for landets grænser skal vi sikre markedsadgangen til de ha-
stigt voksende markeder i bl.a. Asien og fremme eksporten af danske kvalitetsfødevarer – økologiske såvel som konventionelt dyrkede – gennem vejledning af danske virksomheder på de nye eksportmarkeder,” svarer Erilng Bonnesen.
Derefter er det nej fra Venstre til at fjerne moms fra økologiske produkter. Der er i Venstre også et ønske om at fjerne kravet om 60% økologi i de offentlige gryder - og et nej
over til landmænds indsats for miljø, klima og dyrevelfærd.
Venstre vil godt støtte klimakrav i økologireglerne, hvis dette er et ønske fra erhvervet. Og så er partiet positiv over for forslagene om at for-nelsestilbud og en fastholdelse af gratis økologikontrol.
DF er positiv over for Ø I Dansk Folkeparti er man venlig stemt over for økologi. På nær to spørsgmål er svaret: Ja.
Til genmgæld ønsker DF ikke klimakrav ind i økologireglerne. Og René Christensen, der har besvaret spørgsmålene på vegne af DF, kan ikke svare på, om han ønsker uddannelsestilbudene inden for økologi styrket, da han ikke kender niveauet i dag. ”Men det er da noget, som selvfølgelig skal fylde i forbindelse med uddannelse”, lyder svaret.
Otte gange ja fra Enhedslisten
Per Clausen fra Enhedslisten har besvaret spørgsmålene på partiets vegne, og det er resulteret i otte ja-svar.
Det spørsgmål i undersøgelsen, der mest deler vandene, handler om, hvorvidt økologiske produkter skal gøres billigere - for eksempel gennem fjernelse af momsen på økologiske varer. Hertil svarer Per Clausen: ”Afgifter og moms bør omlægges, så de også afspejler produktionens belastning af natur, miljø og sundhed. Vi kunne for eksempel starte med at fjerne eller nedsætte momsen på økologiske produkter.”
Klimakrav som en del af økologireglerne, er også et spørgsmål, som partierne ikke er enige om svaret på. Per Clausen svarer ’ja’, og begrunder sit svar:
over for regeringen både nationalt og i forhold til EU-reglerne. Vi lægger meget vægt på, at økologien også bliver førende i forhold til at løse udfordringerne med den globale opvarmning.”
Ja, nej, ja, ?, ja, ja, ja og ja fra A Orla Hav fra Socialdemokraterne er også gennemgående positiv og svarer ’ja’ seks gange.
Men Socialdemokraterne mener ikke, at et differentieret momssystem er realistisk.
Og om klimakrav skal indgå i økologireglerne, kan han ikke svare på. ”Det kommer helt an på de dokumenterede effekter på klimaet,” svarer den socialdemokratiske fødevareordfører.
Målrettede Radikale
Ida Auken har svaret på vegne af Det Radikale Venstre, som bestemt ikke lever op til partiets ry for at være ’på den ene side og på den anden side’. Det er syv gange ja og én ’ved ikke’ fra den tidligere SF miljøminister.
Det bliver dog ikke gennem momsfritagelser, at økologien får politisk støtte fra Det Radikale Venstre:
”Ved at støtte økologien, som vi gør, samt skubbe på for at offentlige indkøb også går mere i retning af økologiske produkter, støtter vi økologien mere end det konventionelle landbrug. Det er bedre at hjælpe økologien til at blive konkurrencedygtig end at begynde med momsdifferentiering, der er et voldsomt bureaukrati,” svarer Ida Auken.
Hel vejen med Alternativet Folketingsvalgets yngste parti, Alternativet, går ind for et Danmark, der er 100% økologisk om få årtier. Og partiets positive tilgang til økologisk landbrugsdrift afspejles også i svarene fra Christian Poll, der svarer på partiets vegne.
Syv af partierne er enige om, at en større del at EU’s landdistriktsmidler skal understøtte landmænds indsats for klima, miljø og dyrevelfærd.
Christian Poll sætter tal på: ”25% om fem år vil være et godt mål i første omgang. Ideelt set bør al landbrugsstøtte være betinget af opfyldelse af bæredygtighedskrav.”
... og otte gange ja fra liste C Katarina Ammitzbøll svarer på vegne at Det Konservative Folkeparti. Og det er resulteret i otte ja-svar uden et eneste forbehold. Bureaukratiet skal væk, offentlige køkkener skal fremme økologi, momsen skal ned, og der skal tilbydes mere uddannelse i økologi.
Med hensyn til landbrugsstøtten er der heller ingen slinger i valsen hos Det Konservative Folkeparti: Vil du støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmark
indsats for miljø, klima og dyrevel-
”Ja. Fordi det konventionelle landbrug meget ofte tilsviner vandløb, anvender hormoner, antibiotika til svin og dyrene mistrives.”
Otte spørgsmål om politiske holdninger til økologi
For et stykke tid siden bad kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening de partier, der er opstillingsberettigede til Folketingsvalget om at tage stilling til otte spørgsmål, som belyser det enkelte partis holdning til økologi.
Spørgsmålene lød sådan – svarene kan du læse om i artiklen:
Støtter du regeringens og VKO’s mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020 (til ca. 15 % af landbrugsarealet)?
Ja: O, Ø, A, B, Å, V & C Nej: I & K
Vil du arbejde politisk for at udligne prisforskellen mellem økologiske og konventionelle fødevarer, og derved motivere til et bæredygtigt valg ved køledisken - fx vha. lavere moms på økologiske varer eller andre tiltag?
Ja: O, Ø, B, Å, & C
Nej: I, A, V & K
Skal staten fastholde det nuværende mål om 60 % økologiske varer i offentlige køkkener og tilbyde kommuner, der ønsker mere økologi, støtte til uddannelse og omlægningshjælp i køkkenerne?
Ja: O, Ø, A, B, Å, & C
Nej: I, V & K
Støtter du økologernes ønske om at udvide de danske regler for økologisk fødevareproduktion til også at omfatte klimakrav?
Ja: K, Ø, B, Å, & C
Nej: I & O
Ved ikke: A, V
Vil du støtte forenklinger i papirarbejde og kontrol, der gør det lettere at være en lille økologisk producent med egen forarbejdning eller gårdsalg?
Ja: I, O, Ø, A, B, Å, V, K & C
Vil du støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmarkvelfærd inden for de næste fem år?
Ja: O, Ø, A, B, Å, K & C
Nej: I & V
Vil du støtte styrkelse af uddannelse i økologi på Danmarks landbrugs- og kostuddannelser?
Ja: I, Ø, A, B, Å, V, K & C
Ved ikke: O
Mener du, at det er rimeligt, at landmænd, som frivilligt underlægger sig økologikrav, fortsat skal fritages for ekstra betaling for kontrol af de krav (ligesom i dag)?
Ja: O, Ø, A, V & C
Nej: I & K
Ved ikke: B, Å
Spørgsmålene er blevet besvaret af disse kandidater fra de opstillingsberettigede partier:
Mette Bock, Liberal Alliance, I René Christensen, Dansk Folkeparti, O
Per Clausen, Enhedslisten, Ø Orla Hav, Socialdemokraterne, A
Ida Auken, Det Radikale Venstre, B
Christian Poll, Alternativet, Å Erling Bonnesen, Venstre, V
Simon Overby Kristensen, Kristendemokraterne, K Katarina Ammitzbøll, Det Konservativ Folkeparti, C
SF, Socialistisk Foleparti, har ikke besvaret spørgsmålene.
Økologien er kommet for at blive
En uge efter valget blev udskrevet, var der endnu ikke blevet talt meget om økologi i valgkampen; men det bekymrer ikke Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
FOLKETINGSVALG 2015
Da valget i sidste uge blev udskrevet bad dagbladet Politiken de opstillingsberettigede partier om at udpege partiernes tre vigtigste mærkesager. Svarene viser, at økologi - på markerne, i butikkerne og i gryderne - ikke har topprioritet i de store partier. Socialdemokraterne lægger for eksempel mest vægt på velfærd, økonomi og håndfaste krav til udlændinge i Danmark. Til sammenligning ønsker de to store borgerlige partier,
vægt på, at det skal kunne betale sig arbejdspladser og en ny udlændinge politik (Venstre) samt Stram udlændinge politik, Bedre ældreomsorg og
Blandt de små partier skal man lede i rød blok efter partier, der taler om natur, miljø og klima:
De radikale udtrykker partiets ønsker med ordene: Grøn fremtid er prisen værd.
gavn for klima og miljø. Enhedslisten mener at grøn omstilling er vigtigere end blind vækst. Alternativet ønsker en seriøs grøn omstilling.
Befolkningen er interesseret Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening mener, at befolkningen i Danmark har en større interesse for miljø og klima, end den aktuelle politiske debat har afspejlet i begyndelsen af valgkampen.
- Når man hører, hvad folk inte-
Når der er valgkamp er det helt lovligt at hænge folk op i lygtepælene som her i Åbyhøj, hvor et kendt ansigt toner redaktionen kender vi til yderligere nogle stykker: I Nordjylland opstiller agronom og fritidslandmand Kjeld Lundager Jørgensen for Det Radikla Venstre. Samme parti har også landmand Carsten Bech fra Rønde på kandidatlisten. Bestyrelsesformand for NRGI amba og Havvind Århus Bugt A/S Søren Egge Rasmussen fra Hjortshøj og landbrugselev Rasmus Vestergård stiller begge op for Enhedslisten i Østjylland. Christen Sørensen, frugtavler fra Århus, opstiller for
resserer sig for, så er klima og miljø vigtige. I hverdagen tror jeg også de
højt; men det er bare ikke så synligt i de store tv-debatter, siger Per Kølster, som er overbevist om, at de
og børnebørns fremtid, når de skal sætte deres kryds på valgdagen.
Udviklingen kommer ikke fra Christiansborg - Økologien er kommet for at blive.
Og et parti som Alternativet siger det meget tydeligt, når de fremlægger ønsker om en total omlægning af landbruget til økologi, siger Per Kølster og tilføjer:
- Men nu er det jo langt fra at det
kun er politikerne på Christiansborg, der afgør om økologien skal udvikle sig. Markedet og de strukturelle forhold i landbruget spiller en meget afgørende rolle. Vi har for eksempel set, at Coop satsning på økologi har rykket rigtig meget på salget af økologi i butikkerne.
kan følge op på markedets efterspørgsel så den danske produktion af økologiske produkter kan udvikles, så er der ikke meget politikerne på Christiansborg kan gøre.
- De kommende ændringer i EU’s økologiforordning kommer også til at få afgørende betydning for udviklingen af økologien i Danmark. Vi har et stærkt ønske om at udvikle øko-
logien, så klima og natur bliver en del af det økologiske regelsæt. Det kræver handling i EU. Det betyder dog ikke, at de danske politikere ersempel starte med at lave en regelforenkling, som kan gøre det mere attraktivt at omlægge sit landbrug til økologisk drift, siger Per Kølster. Han efterlyser en politisk tænkning, der er helhedsorienteret og som går på tværs af siloerne, så der kan banes vej for en bæredygtig dagsorden.
tendenser til i den afgående regering, siger Per Kølster SAGT OM ØKOLOGI I VALGKAMPEN
Danske byer skal dyrkes
BYHAVER: Urban farming er en del af løsningen på fremtidens klima-, sundheds- og fødevareproblemer, mener Landsforeningen Praktisk Økologi, der med en klar strategi vil samle alle landets kommuner om et fælles fokus på dyrkning af mad i byen. Strate-
reministeriet.
Landsforeningen Praktisk Økologi vil med sin strategi gøre de danske byer til verdens mest biodiverse ved at skabe et øget dyrkningsareal samt etablere vilde naturarealer, både i sociale, offentlige og private byrum. Urban farming er godt i gang med at slå rod i andre lande, og det er med udgangspunkt i de mange positive resultater fra udenlandske byer, at Landsforeningen vil forsøge at få danskerne til selv i langt højere grad også at dyrke deres mad i byerne.
Kom med din ko
OKSEKØD: Stor mangel på økologisk oksekød betyder, at det tillæg, leverandører af økologiske
6 kroner og 25 øre per kilo siden nytår
Som det sker hvert år i april og maj, er antallet af økologiske køer, der sendes til slagtning, faldet markant.
Da efterspørgslen efter økologisk oksekød samtidig er steget, leverandørerne er øget til et nyt rekordniveau.
Siden nytår er tillægget steget fra 2 kroner og 50 øre per kilo til 8 kroner og 75 øre per kilo, og
ter til at sende dyr til slagtning i de kommende måneder.
Alternativets
økonomiske bagmænd
Det vigtigste fødevarepolitiske tema for os i denne valgkamp og i almindelighed er en 100 procent økologisk omlægning af den danske fødevareproduktion. Det er svært at sætte et årstal på, hvornår det er muligt at opnå, men i første omgang vil vi presse den nuværende regering til at leve op til sine målsætninger på området.
Det er vores opfattelse, at den nuværende konventionelle produktion i Danmark står i modsætning til naturen og dyrevelfærden, hvis den samtidig skal være økonomisk rentabel. En omlægning til økologi gør det muligt at have et dansk landbrug, der både tager hensyn til natur og dyrevelfærd, samtidig med, at producenten er i stand til at opnå en pris på sine varer, der giver en fornuftig fortjeneste.
PER CLAUSEN, ENHEDSLISTEN I FØDEVAREWATCH
Økologi som løsning bliver valgkampens vigtigste fødevarepoliske tema. Der har været meget snak om MRSA og andre sundhedsmæssige katastrofer i fødevarebranchen, og den slags kan løses meget simpelt ved at omlægge til økologisk drift. Vi er overbeviste om, at vi kan gennemføre en fuldstændig omlægning til økologi i 2040. Samtidig går vi ind for, at erhvervsstøtten kun skal gå til bæredygtige virksomheder. Det vil sige, at en fødevarevirksomhed kun kan få støtte, hvis den er økologisk. CHRISTIAN POLL, ALTERNATIVET I FØDEVAREWATCH
““ “
Det handler om at kigge på, hvilke forhindringer lovgivningen skaber. Al politik er jo i sidste ende lokalpolitik, og det er der, lovene skal slibes til. Der skal være mindre kontrol med de små, giftfrie landbrug, og det skal ikke være så tungt at drive økologisk landbrug. Naturligvis skal der være regler, men det skal ikke være sådan, at de drukner i papirnusseri.
KIM HYTTEL FRA ALTERNATIVET I JYDSKE VESTKYSTEN
BIDRAG: Efter kritik af at Alternativet først ville oplyse bidragsyderaf årsregnskabet, og altså efter folketingsvalget, sætter partiet nu navne og beløb på de to største: Den dansk-canadiske ejer af selskabet Urtekram, Ross Jackson, har givet to millioner kroner. Og den i London bosiddende direktør for OnApp, Ditlev Bredahl, har givet 450.000 kroner.
Den 42-årige Ditlev Bredahl, der har en fortid som assistent for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet, og som har grundlagt selskabet OnApp der leverer softwareprodukter.
Her er et udvalg af de debattører, du kan træffe på Folkemødet 2015
GUIDE TIL FOLKEMØDETS ØKO-MØDER:
1 Ø mærket fejrer 25 år
Arrangør: Økologisk Landsforening.
11. juni 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
2 Næste generation økologi: Bæredygtighedens håndværkere
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 10:00 - 11:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
3 Oplev samtaler om økologi - dilemmaer og muligheder
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 11:30 - 13:00; 13. juni 11:30 - 13:00 og 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
4 Hvilket Madland skal Danmark blive?
Arrangør: Food Organisation of Denmark. Madkulturen.
12. juni 11:30 - 12:30. K26 Missionshuset - Mad med mening
5 Lejre – Den økologiske kommune
Arrangør: Socialistisk Folkeparti.
12. juni 11:30 - 12:30. C15 SF - Cirkuspladsen
6 Sæt pris på naturen
Arrangør: VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN.
12. juni 12:00 - 13:00. K25 elbæk strategi & kommunikation på Pilekroen
7 Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening. Dyrenes Beskyttelse.
12. juni 12:20 - 13:50. G25 Grøn Scene - Allinge Havn, inder- og ydermole
8 Hvad kan Økologi lokalt?
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 13:00 - 14:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
9 Økologi - med eller uden magi?
Arrangør: Landbrug & Fødevarer.
12. juni 14:30 - 15:00. F1 Landbrug & Fødevarer - Ved Allinge Røgeri
10 Besøg Coop Økokassen og bliv klogere på økologi
Arrangør: COOP. 12. juni 14:30 - 16:00 og 13. juni 11:30 - 14:00. J62 SuperBrugsen - Kæmpestranden
11 Økologi på Bornholm – hvorfor det?
Arrangør: Enhedslisten.
12. juni 14:30 - 16:30. C16 Enhedslisten - Cirkuspladsen
12 Økologi: 60% i offentlige køkkener - status og fremtid
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
13 Skal ikke være duks i EU klassen til skade for dansk erhverv
Arrangør: Fremskridtspartiet.
13. juni 10:00 - 11:00. G24 Fremskridtspartiet - Allinge Havn
17 Turisme og økologi - hvordan kædes det sammen med Femern?
Arrangør: Netværk Syd. 13. juni 13:00 - 13:45. G14 Femern Belt Development - Allinge Havn
18 Madglæde på hospitalet
Arrangør: Region Hovedstaden og Bornholms Hospital. 13. juni 13:15 - 14:00. A2 Sundhedsteltet - Danchells Anlæg
19 Den danske natur som et generøst spisekammer
Arrangør: Landbrug & Fødevarer.
13. juni 15:00 - 15:45. F1 Landbrug & Fødevarer - Ved Allinge Røgeri
20 Børn & Økologi
Arrangør: Økologisk Landsforening. 13. juni 15:00 - 15:50. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
21 FairHandel - Økologi i Danmark
Arrangør: Økologisk Landsforening.
14. juni 12:00 - 13:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
Økologisk Landsforening er selvfølgelig til stede på Folkemødet 2015
DEMOKRATI: Det er tredje år, at Økologisk Landsforening, ØL, er en del af Folkemødet på Bornholm. Det første år var foreningen inviteret til at være med i debatten hos andre foreninger. Sidste år tog ØL så skridtet videre og havde sit eget telt samt et debattelt sammen med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. I år er det helt på egne præmisser, at foreningen stiller op med eget debattelt, Økologiens telt, i Danchells Anlæg.
- Økologi handler ikke bare om, hvad landmanden gør ude på marken eller om, hvad forbrugerne lægger i indkøbskurven. Økologi er også et projekt, der handler om at skabe en bæredygtig omstilling i hele samfundet, siger ØL’s formand, Per Kølster.
Han glæder sig til Folkemødet - til at tage del i både debatten og festen.
- Selvfølgelig skal ØL være til stede på demokratiets markedsplads. Hele året rundt mødes vi med politikere, organisationer og embedsmænd med det formål at forbedre økologiens vilkår. På Folkemødet er de der alle sammen på én gang. Og er man der ikke, så er man bare ikke synlige i den debat, der foregår på Folkemødet, siger Per Kølster.
Han er selv oplægsholder på seks debatmøder og ordstyrer på to andre møder i forbindelse med Folkemødet. ib@okologi.dk
(Tallet efter navnet henviser til, hvilket arrangement du kan træffe personen ved).
Lars Hvidtfeldt - 1, 7 & 19
Pernille Oduncu - 2
Maria Gjerding - 1, 7 & 11 Ella Maria Bisschop-Larsen - 7
0,9 pct. af de i alt 2.600 events på årets Folkemøde på Bornholm handler om økologi. Men lidt har også ret. I skrivende stund e r der 24 arrangementer, hvor debatten handler om økologi. Læs mere om arrangementerne her
FOLKEMØDET 2015
I næste uge starter årets helt store marked for synspunkter og kæpheste: Folkemødet på Bornholm. I 2014 besøgte ca. 22.000 mennesker dagdage.
med sig hjem – og i år gentager det hele sig. I hvert fald fadøllet og budskaberne – solskin er der jo aldrig garanti for i Danmark.
Lidt mere end halvdelen af gæsterne på Folkemødet i 2014 var helt almindelige mennesker, som tog til Bornholm fra hele landet, for at tage del i debatterne på mødet. Resten var politikere, lobbyister, erhvervsfolk, organisationsfolk og journalister.
I år er ingen undtagelse. 700 arrangører står bag de 2.600 events, som handler om alt fra Afrika til økologi.
Debatter i Økologiens telt
Debatterne om økologi fordeler sig på 13 forskellige lokaliteter i Allinge,
læg, hvor også Økologisk Landsforening, ØL, har sit telt: Økologiens telt. ØL er vært ved otte forskellige arrangementer og lægger ud torsdag
eftermiddag med en markering af Ø-mærkets 25 års jubilæum med en politisk debat om, hvilken politik der er nødvendig fremover, hvis økologi skal fordobles i Danmark, som den økologiske handleplan lægger op til.
Blandt debattørerne er: Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening. Lars Hvidtfeldt, formandskab, Landbrug & Fødevarer. Signe Frese, miljøchef, COOP. Maria Reumert Gjerding, folketingskandidat, Enhedslisten. Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening.
Den næste generation af økologiske landmænd og madhåndværkere bliver også debatteret i Økologiens telt. Men er du mere interesseret i, hvordan økologi kan styrke den loka-
hen til Økologiens telt fredag kl. 13. Og bliver du hængende i teltet efter dette oplæg, kan du kl. 16 høre om, hvordan det går med at nå målet om 60% økologi i de offentlige køkkener.
Fra holdning til handling ØL er også initiativtager til debatten: Gør holdning til handling, som tager udgangspunkt i, hvordan vi kommer fra at have en holdning om, at økologi nok er et godt valg, til faktisk at agere på det og aktivt vælge økologien til. Det er Mette Touborg, borgmester i Lejre Kommune,
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Anne – Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus/ Bornholm Økoløft og Mads Wolff, der tager snakken og Søren Dahl fra Cafe Hack faciliterer debatten.
Tre samtaler
I ØL’s alsidige Folkemødeprogram er der også blevet plads til en debat med undervisningsminister Christine Antorini, Søren Ejlersen fra Aarstiderne og ØL’s formand, Per Kølster om mulighederne for at give børn et undervisningstilbud, der blandt andet inddrager økologisk jordbrug. Årets sidste debat i Økologiens telt handler om FairHandel. Her er det de etiske principper for handel mellem store fødevarekæder og små fødevareproducenter, der er til debat. Debattørerne er: Jens Visholm, fooddirektør i COOP, Birgitte Escherich,
persen, direktør for Bornholms Valsemølle, Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening og Marlene gisk Landsforening. Ud over disse arrangementer er der i Økologiens telt tre møder fredag og lørdag, hvor to debattører sætter sig på bænken ved teltet og drøfter et aktuelt emne inden for økologi.
Flere debatter
Food Organisation of Denmark og Madkulturen har inviteret et panel af topledere og beslutningstagere til at debattere, hvilken fødevareproduktion vi gerne vil have i Danmark. Hvor ligger vækstmulighederne? Og hvad skal madlandet Danmark være kendt for om 20 år?
Blandt debattørerne er: Peder Tuborgh, administrerende direktør for Arla Foods, Trine Mach og Henrik Høegh, der begge er medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg, Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og Karen Hækkerup, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.
ening og Dyrenes Beskyttelse står sammen bag debatmødet: Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?
Bag denne overskrift gemmer sig et set up, hvor to folketingsmedlemmer, Maria Gjerding fra Enhedslisten og Daniels Rugholm fra de Konservative, møder en række vidner, som på de guldrandede spørgsmål: Skal vi gå efter et 100 procent økologisk landbrug? Er det konventionelle landbrug vejen frem? Eller ligger svaret et sted midt imellem?
Arla Foods er vært ved arrangementet: Fra cirkulær økonomi til
cirkulær sundhed. På dette møde udfordrer Arla en række sundhedseksperter og økonomer til at overføre tankerne fra den cirkulære økonomi til en cirkulær sundhed.
Bag Folkemødet
år i uge 24 i den nordbornholmske havneby Allinge. foretagende under Bornholms Regionskommune. Folkemødets mission er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at skabe en ramme om møder mellem beslutningstagere og ved at give borgerne mulighed for at møde disse ansigt til ansigt. Her deltager centrale personer fra erhvervsliv og interesseorganisationer samt politikere fra Folketinget, kommuner, regioner og Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentet i Danmark.
GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN
Få tilsendt Økologi & Erhverv to gange gratis
Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.
Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet, hvor økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.
Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge
ERHVERV ØKOLOGI
fejret med en afsluttende
Hotel- og Restaurantskolen har nået målet
Målet var, at 65 procent af skolens samlede råvareforbrug skal være økologisk. Nu er målet nået. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi så højt? Spørgsmålet blev besvaret på en afsluttende økologi-konference
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Vi fejrer i dag resultaterne af et omfattende økologisk omlægningsprojekt af Hotel- og Restaurantskolen, som har varet i 18 måneder. Projektet er en del af skolens gennemgående SØB-strategi: Sundhed, Økologi og Bæredygtighed skal fremmes og styrkes på alle niveauer og områder. I undervisningen, i det mad, vi spiser, i skolens indkøb, hverdag etc., sagde Mette Toftegaard Rasmussen, der har stået i spidsen for projektet på Hotel- og Restaurantskolen, HRS. Hun fortsatte:
- Én af hovedmålsætningerne i omlægningsprojektet lød på at omstille Hotel- og Restaurantskolens
samlede indkøb af fødevarer til 60% økologi. Skolens kantine skulle omstilles til 75% økologi. Og det er lykkedes med stor succes. Egentlig har storkøkkener ret til sølvmærket allerede ved 60%. Vi besluttede dog sidste år at gå efter de 75% for kantinen inden udgangen af 2014. Og vi nåede målene godt og vel: Undervisningskøkkenerne er oppe på en økologiprocent på 66, og kantinerne er nået op på 80%
Taget i betragtning, at økologiprocenten på HRS ved projektets start lå på 9% er det en ret omfattende omlægning, der har fundet sted.
Stor kunde - megen magt HRS er med indkøb af 40.000 kg. råvarer om måneden uden undtagelse den største enkeltkunde hos grossistvirksomheden Inco, som derfor heller ikke rigtigt fandt, at de havde noget valg, da HRS i 2013 fortalte om skolens ambitiøse målsætning.
- Takket være de ambitiøse mål i HRS er økologiprocenten i Inco vokset markant de seneste 18 måneder, fortalte Lars Arendt fra Inco på konferencen.
- I dag har vi færre konventionelle
end da projektet startede, fortalte
Lars Arendt og fortsatte:
- I begyndelsen var vi skeptiske; men kunden har altid ret. Så vi kiggede på vores indkøbsprocesser.
Økologi er dyrere. Det er et vilkår, vi ikke kunne ændre på.
LARS ARENDT, INCO
Traditionelt kommer leverandørerne til os; men med den mængde økologiske varer, vi havde til rådighed, var vi nødt til at blive mere aktivt udfakunne honorere kravene fra HRS.
Økologi er dyrere
Lars Arendt og Inco har under vejs -
fordringer:
- Prisen var den ene. Økologi er dyrere. Det er et vilkår, vi ikke kunne ændre på; men vi kunne øge vores volumen, så vi kunne opnå lavere transportomkostninger. Og vi kunne
skaffe disse varer ind i store mængder, som også kan støtte omlægning andre steder.
En anden udfordring handlede om forsyningssikkerheden:
- Man kan ikke få økologiske, danske jordbær hele året. Andre varer kan ikke fås i tilstrækkelig mængde,
så producenter har svært ved at følge med efterspørgslen. HRS har derfor været nødt til at tilpasse undervisningen efter sæsonen, sagde Lars Arendt.
Uensartede råvarer
En tredje udfordring handler om den manglende homogenitet blandt de økologiske råvarer.
- De økologiske varer er ikke så ensartet som de konventionelle råvarer. Frilandsgrise har for eksempel ikke et ensartet spæklag, som en gris fra en opvarmet stald. Så vi har været nødt til at gøre op med nogle af de ting, vi har været vant til: Forholde os til sæsoner for eksempel og til, at nogle varer har fået andre egenskaber. Det udfordrer os fagligt, men er også en mulighed for at blive bedre i det arbejde vi laver til daglig som henholdsvis købmand og kok, sagde Lars Arendt.
Marked på HRS
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening var også blandet talerne på afslutningskonferencen:
- Eleverne skal med ud på landet, så de i fremtiden kan stille krav til producenten, hvor det hele ikke bare handler om pris, pris og pris, For i økologien er prisen bare én af mange parametre, sagde Per Kølster og fortsatte:
- Det er nødvendigt at understre-
skere havde til landbruget i 50’erne i dag er fuldstændig forsvundet. Per Kølster havde også et forslag til, hvordan samarbejdet direkte mellem producenterne og HRS kunne styrkes:
- Forestil jer denne her hal, hvis den mindst én gang om ugen blev forvandlet til et marked, og elevernes udfordring blev at lave mad på baggrund af det udbud, der er på markedet. Udfordringen her er den samme som alle andre steder: grænsen går dér, hvor grænsen går for, hvad vi kan forestille os inden i vores hoveder.
Reduktion af 80% af affaldet Søren Kühlwein Kristiansen, rektor på HRS, afviste i sit afsluttende indlæg ikke Per Kølsters idé. Men skolen har også sat sig et andet ambitiøst mål for fremtiden: Madspildet skal nedbringes markant.
- Vi producerer i dag 110 ton affald om året. Det koster en formue at komme af med. Det kan selvfølgelig laves til brændstof; men vores målsætning er at komme ned på 22 ton om året. For det er svineri at producere så meget affald. Og vi skal samtidig nå målet, uden at eleverne skal opleve mangel på råvarer.
Hotel- og Restaurantskolen i Valby har omlagt sine undervisningskøkkener og kantiner til meget høje økologiprocenter på bare 18 måneder. At målet er nået så rigeligt blev
Efterspørgslen efter økologisk svinekød har det seneste halvandet år været større end udbuddet, hvilket afspejler sig i et rekordhøjt markedstillæg hos Friland – er det så nu, at du skal etablere en økologisk svineproduktion?
En god investering er kendetegnet ved at give et godt økonomisk afkast, typisk udtrykt i investeringens afkastningsgrad. Med de nuværende afregningspriser kan den økologiske svineproduktion med gennemsnitlig effektivitet levere et afkast på godt 7 pct. Markedstillægget går imidlertid op og ned, og i perioder har det gennemsnitlige afkast været meget tæt på nul dog uden at være negativt.
“
Det er bedre at komme langsomt men godt fra start end at komme hurtigt galt afsted.
For den enkelte landmand er det meget mere end afkastningsgraden, der betyder noget for investeringslysten. De faglige udfordringer i den økologiske svineproduktion og glæden ved det daglige arbejde bør betyde allermest – det er forudsætningen for at ligge i top med effektiviteten, og selv i perioder med et lavt markedstillæg opnår de dygtigste producenter en acceptabel afkastningsgrad.
Den økologiske smågriseproduktion er arbejdsintensiv og mindre kapitalkrævende sammenlignet med andre økologiske driftsgrene, og derfor er der mulighed for at etablere en halv- eller fuldstidsproduktion med en relativ beskeden investering. Der er mulighed for at komme i gang med en begrænset økonomisk risiko, og der er rige muligheder for at etablere et værdiskabende samarbejde med andre økologer ift. leje af jord og afsætning af smågrise.
Selvom standardkalkulen og gennemsnitsbetragtningerne viser et økonomisk potentiale, er det altid de konkrete rammer og forudsætninger, der skal afgøre projektets skæbne. Det er vigtigt at komme så tæt på forudsætningerne for den konkrete investering som overhovedet muligt, og det er vigtigt at kende investeringens væsentligste risici.
Et godt råd er at være grundig og at have tålmodighed i den proces, hvor du undersøger forskellige muligheder – det er bedre at komme langsomt men godt fra start end at komme hurtigt galt afsted.
I en undersøgelse af slagteribemærkninger er det især de hyppigere lungehindebetændelser hos konventionelle slagtesvin, der betyder, at der samlet set ikke er forskel på antallet af økologiske slagtesvin - som på billedet - og antallet af konventionelle slagtesvin, der får bemærkninger. Foto: Irene Brandt
Misvisende fremstilling af dyrevelfærd
Danske Svineproducenter mangler væsentlig pointe i fremstilling af undersøgelse af slagteribemærkninger.
bemærkninger til økologiske og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes på slagtekoderne
DYREVELFÆRD AF KAJ LUND SØRENSEN
Hvis grisen selv skulle vælge, ville de vælge den konventionelle produktionsform. Det mener Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, som i sit nyhedsbrev er ude med en hård kritik af økologerne.
Baseret på en undersøgelse af slagteribemærkninger fremhæver han, at øko-ventionelle. Henrik Mortensen mener, at betegnelsen velfærdsgris klinger hult, når de økologiske grise og frilandsgrisene på en lang række punkter har større velfærdsproblemer end de konventionelle.
- Det er store mængder data fra den uvildige kødkontrol på slagteriet, som danner baggrund for forskernes undersø-
gelser, og på hele 13 ud af 21 punkter tilfældet var blandt de konventionelle grise, skriver han.
Væsentlig pointe udeladt har fået Dyrenes Beskyttelse til at nærlæse undersøgelsen om slagteribemærkninger.
I nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter beskrives økologi og friland som særlig problematisk for dyrevelfærden, fordi der er en række af koderne, som forekommer hyppigere hos økologiske- og frilandsgrise end konventionelle grise. Men nyhedsbrevet nævner ikke, at der tilsvarende er andre koder, der forekommer hyppigere i den konventionelle svineproduktion end i økologi/frilands svineproduktionen.
Dyrenes Beskyttelse gør opmærk-
bemærkninger til økologiske og frilandsgrise, de fordeler sig blot anderledes på slagtekoderne, end bemærkningerne til konventionelle grise gør. Henrik Mortensen baserer sin artikel i Nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter på en rapport fra Videnscenter for Svineproduktion. I rapporten omtales det, at antallet af bemærkninger er ens i de forskellige produktioonsgrene, men denne oplysning er udeladt af både abstract og konklusion.
Samlet set ingen forskel Forskerne bag rapporten fra Videncenter for Svineproduktion har ikke villet gå ind i, om der er slagteribemærkninger, som har større betydning for dyrevelfærden end andre. De har vægtet dem alle ligede to produktionsformer.
Dyrenes Beskyttelse mener, at en logisk konsekvens af denne tilgang, hvor alle bemærkninger er lige vigtige, må være, at den samlede forekomst kan tages som udtryk for at, den ene type produktion ikke er bedre end den anden, når det gælder slagteribemærkninger. Selvom der ikke er statistisk sikker forskel på antal bemærkninger for kronisk lungehindebetændelse, så er det især de hyppigere lungehindebetændelser hos konventionelle grise, der betyder, at der samlet set ikke er forskel på de to produktionsformer i andel af grise, der får bemærkninger.
Et godt grundlag
Dyrenes Beskyttelse hilser undersøgelsen velkommen, fordi den giver et godt grundlag at arbejde videre med. Foreningen har sat undersøgelsen på dagsordenen i samarbejdet med Friland for at drøfte de enkelte kategorier af bemærkninger med henblik på lavest mulige niveau af sygdomme og skader.
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 23: 9,60 kr.
Friland A/S giver i uge 23 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 23: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 23: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.012,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,57 kr. 25-30 kg: 17,84 kr. 30-40 kg: 14,52 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 23: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Tyske mælkepriser frister økologer
Fire utilfredse Arla-andelshavere i Sønderjylland mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor er de nu tæt på en aftale om at levere deres 11 mio. kg økomælk til Tyskland, hvor afregningen er markant bedre
MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SØRENSEN
Der er meget stor efterspørgsel på økologisk mælk i Tyskland, hvor de økologiske mælkepriser er højere end i Danmark. Derfor kan levering til Tyskland snart blive aktuelt for nogle sønderjyske økologer. Det er Jens Skovsgaard, Henrik Petersen, Hans Jørgen Andersen og Aksel Lund, som overvejer muligheden. De bor alle i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen har 1.060 køer der producerer omkring 11 millioner kg mælk.
38 øre mere i Tyskland
- Vi forstår ikke den forskel, der er i Arlas priser på økologisk mælk i forskellige lande. Arla betaler de tyske økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard.
generelt utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og nord for den dansk-tyske grænse.
Alle bor de tæt ved grænsen. Jens Skovsgaard driver landbrug i Branderup syd for Toftlund 30 km fra landegrænsen.
På Arlas leverandørhjemmeside
hovedmarkeder.
Det aktuelle økotillæg pr liter mælk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre i England, 108 øre i Tyskland og 91 øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede på 69,9 øre.
- Vi kan jo se, at mælkeprisen er højere i andre lande, og med den efterspørgsel, vi oplever nu, burde prisen også være højere i Danmark, mener Hans Jørgen Andersen.
Hænger ikke sammen
- Prisoversigten viser, at der er noget galt. Vi må gå ud fra, at Arla stadig tjener på den økologiske mælk, de aftager i Tyskland til den høje merpris, supplerer Aksel Lund.
Arla begrunder prisfastsættelsen med, at økomælken skal producesønderjyder bor så tæt på grænsen, at de ikke mener, at dette argument holder.
- Argumentet harmonerer heller ikke med, at Arla lige nu vil øge den danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mælk vil man sælge uden for Danmark. Der er nogle ting i fremstillingen, som ikke hænger sammen, pointerer Aksel Lund.
Gruppen synes, at alle danske økologer i Arla skal være opmærksomme på, at de får et meget lavt økotillæg i forhold til den aktuelle markedssituation.
Tyske økologer undrer sig Ifølge Christian Petersen, som er planteavlsrådgiver i Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig i Tinglev, er økologernes markdrift mere kompliceret, udbytteudsvingene er større, der er større risiko,
investeret i mere jord.
- For dette bør man have en merpris, og nu har vi opdaget, at den righan.
- Det er det, vi reagerer på. Der er simpelthen for stor forskel, siger Jens Skovsgaard, som kender tyske økologer, der undrer sig over, at danskere kan producere til den lave pris.
Ifølge Henrik Petersen udgør økologer en minoritet i Arla, og han vurderer, at det er derfor, bestyrelsen ikke ønsker at hæve øko-prisen yderligere.
Envejskommunikation
Firemandsgruppen har forgæves forsøgt dialog med Arla.
- Vi har haft møde med to regionschefer, og vi har haft kontakt til et bestyrelsesmedlem uden resultat. Vi kan ikke gøre mere.
- Arla har meldt ud, at økologerne tjener godt i forhold til konventionelle, derfor er der ingen grund til at hæve økotillægget yderligere, fortæller de.
De synes ikke, at orienteringen eller kommunikationen med det landmandsejede selskab har været god. Som eksempel nævner de, at det på det årlige møde i februar ikke kom frem, at der var meget høje økomælkepriser i Tyskland, og at afsætning var god.
Tysk mejeri søger dansk mælk Nu kommer mælken fra de sønderjyske Arla-leverandører måske fremover til at gå til et mejeri i Tyskland.
- Vi kan mærke, at efterspørgslen på mælk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.
Gruppen har her i foråret fået en henvendelse fra et tysk mejeri, som er interesseret i at aftage økologisk haft besøg af mejeriet og er meget fristede af at levere til Tyskland til højere priser.
Tre muligheder
samarbejdspartnere, fortæller Aksel Lund.
Hans Jørgen Andersen opridser tre konkrete muligheder: At blive andelshavere i Tyskland, at blive kontraktleverandør til mejeriet eller at levere til en dansk eksportør.
Forhandlingerne er så fremskredne, at Aksel Lund forventer, at der kan laves en aftale i løbet af to uger.
Den nuværende kontrakt med Arla skal siges op inden 1. september for at de kan skifte fra 1. januar.
- Vi er alle vokset op som andelshavere, så det er en stor beslutning at opsige Arla-kontrakten, erkender Henrik Petersen.
- Ja, det er alvor, supplerer Jens Skovsgaard.
Økologer i 20 år 20 år.
- Vi er glade for at være økologer. Det er det, vi brænder for, men vi er også blevet økologer for at tjene bedre, påpeger Jens Skovsgaard.
- Vi lagde om for at øge indtjeningen, men vi oplever, at mælkeprisen jævnes ud, tilføjer Hans Jørgen Andersen.
Han erkender, at det kan blive svært at komme tilbage til Arla, hvis der om tre år er for meget økomælk på markedet og prisen falder. Han vurderer samtidig, at det i så fald måske heller ikke er så økonomisk interessant. For ham er worst case scenariet, at komme tilbage og levere konventionel mælk, men det betragter han også en mulighed, fordi det vil give ham nogle nye frihedsgrader i driften.
Manglende gennemsigtighed er et problem for Arla
Nu, hvor leverandørernes utilfredshed popper op, er det et problem for Arla, at de har ladet folk være i fred med deres forskellige antagelser, siger konsulent, som mener, at Arla i strid med virkeligheden har ladet de konventionelle mælkebønder tro, at de betaler øko-gildet
MÆLKEPRISER
AF KAJ LUND SØRENSEN
De uafklarede forhold mellem konventionelle og økologiske mælkepriser i Arla bunder i manglende oplysninger og manglende forståelse. Mange økologer synes ikke, at de får nok for deres mælk. Samtidig tror de konventionelle, at de betaler for økologerne.
- Mens økologerne mener, at de
Arla: Økologi skal bidrage til den
Arla Foods forklarer den aktuelle prisforskel på økomælk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige råmælksmarkeder
MÆLKEPRISER
AF KAJ LUND SØRENSEN
- Vi har det princip, at vi skal give det økotillæg, der gør, at vi får den mælk ind, vi har behov for. Det begrunder, at prisen er, som den er, i Tyskland, siger Arla-chef, som forklarer den aktuelle prisforskel på økomælk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige råmælksmarkeder.
ske mælkeproducenter svarer chef for medlemsservice i Arla Foods, Henrik Damholt Jørgensen, at årsagen ganske enkelt er det forhold, at priserne fastsættes af markedet – at prisforskellen er begrundet i forskelle i råmælksmarkedet.
- Det hænger sammen med, at vi har set en meget kraftig stigende efterspørgsel på økologiske færdigprodukter i Tyskland, og det kalder på alle de, der producerer disse varer. Og så skal vi give det økotillæg, der gør, at vi får den mælk ind, vi har behov for, siger Henrik Damholt Jørgensen.
Vurderer tillæg hele tiden
Arla har ifølge Henrik Damholt Jørgensen gennem årene haft en meget stabil prissætning på økologisk mælk forstået på den måde, at det ikke er ret ofte, at selskabet har reguleret på økotillægget.
- Men med den aktuelle markedssituation, hvor vi bredt ser en stigende interesse for økologi, har vi forpligtet os på at se på tillægget løbende. Det betyder i realiteten måned for måned.
- Det er er situationsvurderinger, og vi følger udviklingen på råmælksmarkeder hele tiden, forklarer han.
Henrik Damholt Jørgensen fortæller, at såvel den relative som den absolutte pris er noget, man hele tiden går ind og ser på og vurderer, om den ligger rigtig.
Tillæg skal matche behov Han pointerer, at det i helt overve-
sættes, hvor den produceres. Den friske mælk transporteres kun en vis afstand.
- Vi forsøger at tiltrække 150-200 millioner kg i Centraleuropa og i Danmark, og derfor er vi nødt til løbendecher det behov, vi har, siger han.
selskabet har et ønske om at rekruttere mælk i blandt andet Danmark og Tyskland, og derfor den 2. marts satte prisen op i Danmark med 2 eurocent, hvorved forskellen mellem
ikke får den pris, de skal have, har Arla ladet de konventionelle tro, at de betaler øko-gildet. Men nu er det et problem for Arla, at de har ladet folk være i fred med deres forskellige antagelser. Nu mangler Arla det regnestykke, der viser virkeligheden, forklarer Christian Petersen, planteavlskonsulent i den tyske landboforening i Tinglev.
Som bestyrelsen har besluttet Han fremhæver transparens som hos Friland Food og Danæg, der begge har separate regnskab for den økologiske omsætning.
- Arla mangler et regnskab som i Danæg, hvor der er kalkuleret et dækningsbidrag for de forskellige typer æg, fastslår han.
- Arla svarer altid, at de danske økologer får de priser, som man har
han mange gange efterlyst informationer og et separat regnskab for økologien, når han gennem årene siden 1998 har deltaget i leverandørmøder.
“ “
Hos de tyske mejerier har øko-prisen aldrig været koblet til den konventionelle pris. Det er nu tydeligt, at det er et problem, at Arla holder prisen kunstigt nede.
CHRISTIAN PETERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT I DEN TYSKE LANDBOFORENING I TINGLEV
Også vrede i Tyskland
Christian Petersen fortæller, at der også i Tyskland er vrede over Arlas prispolitik blandt de økologiske Arla-leverandører. Det kom frem ved dette års BioFach, hvor Jakob Jakobi,udvalg, direkte opfordrede til at boykotte Arla, fordi Arlas økologiske pris var koblet til den konventionelle pris. prisen aldrig været koblet til den konventionelle pris. Det er nu tydeligt, at det er et problem, at Arla holder prisen kunstigt nede, siger Christian Petersen.
samlede indtjening
Vi ser den økologiske mælk som en del af den samlede forretning. Den skal give penge til alle andelshavere. Inklusiv de konventionelle. Sådan er det.
HENRIK DAMHOLT JØRGENSEN , CHEF FOR MEDLEMSSERVICE I ARLA FOODS
den økologiske og konventionelle pris blev større.
- Når vi efterspørger mere økologisk mælk er det fordi, vi ser en afsætningsmæssig basis, der kan give
for at have forskellig prisdannelse i forskellige lande, erkender Henrik Damholt Jørgensen, men som det er i dag, mener han, at der er en begrundelse for forskellen.
Kun én bundlinje
gavn for alle leverandører.
- Vi ser den økologiske mælk som en del af den samlede forretning. Den skal give penge til alle andelshavere. Inklusiv de konventionelle. Sådan er det.
- Økologi skal give et bidrag til den
selv skal have del i, men som også vil være et bidrag til mælkeprisen
der er med til at betale økotillægget, og alle skal også have noget tilbage derfra.
bruges til at betale alle vores landmænd, betoner han.
Arla-chefen slår samtidig fast, at der er god grund til at give et økotillæg, fordi der er en ekstra omkostning ved økologisk drift, og der er brug for, at nogle vil producere økomælken.
Ingen snydes Han vurderer, at når der kigges over længere perioder, så er der ikke nogen, som snyder hinanden.
- Der skal være en balance, og den er der over tid. Man kan roligt sige, at hverken konventionelle eller økologer har grund til at være misundelige på hinanden, konkluderer Henrik Damholt Jørgensen.
transparent regnskab for økologisk og konventionel mælk.
Ked af at miste leverandører Udsigten til, at nogle vælger at afsætte mælken til anden side, ærgrer Henrik Damholt Jørgensen.
- Vi har klart meldt ud, at vi ønsker mere økologisk mælk, ikke mindre. Så hvis der er økologer, som forlader os, så er vi kede af det. Det er der ikke tvivl om, understreger han.
Han synes, at Arla i kommunikationen med økologerne har meldt udsker at have en ledende position på i en offensiv rolle ved at hæve økotillægget.
Fordelen ved at være leverandør til Arla Foods er ifølge Henrik Damholt Jørgensen, at kontrakten som andelshaver aldrig siges op på grund af manglende afsætning.
- Landmanden kommer ikke i den situation, at han ikke får afhentet sin mælk. Vi henter altid mælken. Det er den sikkerhed, man har hos os. Og så får man den bedst mulige pris, udtaler han.
Aktuelt eksporteres cirka 40 pct. af Arlas danske økomælk til Tyskland og Holland. 98 pct. af den indsamlede mælk i Danmark afsættes pt. som økologisk
Store muligheder i rækkedyrkning og radrensning
Forskningsprojektet
RowCrop udvikler rækkedyrkningssystem, der integrerer afgrøder, efterafgrøder og målrettet ukrudtsbekæmpelse
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Den store udfordring for mange økologer er at bekæmpe aggressivt ukrudt og samtidig øge udbytterne.
På Foulumgaard under Aarhus Universitet var der sidste uge demonstration af nogle af aktiviteterne i RowCrop, der fokuserer på de nye muligheder i rækkedyrkning af både korn og efterafgrøder. Et nyt dyrkningskoncept gør det muligt at radrense i både korn og efterafgrøder og dermed lave effektiv ukrudtsbekæmpelse samtidig med dyrkning af
- Vi skal udnytte de fremskridt, der er sket i udviklingen af radrensere. De har vundet indpas og har fået større kapacitet, og det giver os nye muligheder inden for økologisk planteavl, vurderer chefkonsulent Inger Bertelsen, Seges Økologi.
25 cm rækkeafstand
I RowCrop arbejdes udelukkende med 25 cm rækkeafstand i korn. Ideen er at bruge den øgede rækkeafstand til at lave et nyt dyrkningskoncept.
- I økologien er der udfordringer i form af ukrudt, der skal reguleres, og vi vil også gerne have nogle gode
Rækkesåning og etablering af efterafgrøder med radrenser skal give gode efterafgrøder og højere udbytter. Et nyt element i det nye rækkedyrkningskoncept er, at man kan lave en mekanisk bekæmpelse efter høst, selvom man har efterafgrøder. Foto: Kaj Lund Sørensen.
efterafgrøder. Hidtil har vi skullet vælge mellem de to ting, konstaterer hun.
- Vi kan etablere gode efterafgrøder, når vi lægger dem ud i foråret i korn. En anden mulighed er at satse på efterafgrøder sået efter høst, men i praksis er det svært at nå dette inden 10. august. Derfor har det nogle steder ikke været en god løsning, siger konsulenten.uden med at lave ukrudtsbekæmpelse efter høst.
Større robusthed
- I RowCrop vil vi lave et dyrkningssystem, hvor vi med radrenseren har mulighed for at holde kornet rent så lang tid, som det er nødvendigt – måske to eller tre radrensninger – og så derefter etablere efterafgrøden.
- Det andet element i det nye dyrkningskoncept er, at vi vil lave en mekanisk bekæmpelse efter høst, selvom vi har efterafgrøder, forklarer hun.
Det vil sige, at dyrkningssystemet skal fjerne stubben mellem efterafgrøderne med radrenserne, så man
får en bekæmpelse af den del afligere. Målet er en øget robusthed i systemet.
Ved arrangementet blev der demon-udstyr til etablering af efterafgrøder. De kamerastyrede radrensere var Cameleon, Gaspardo, Garford Robocrop og Thyregod.
Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning ifølge He ges, være en fordel. Han vurderer, at 25 cm ræ ter. Her er det enkeltkornssåning på 37,5 cm ræ
Enkeltkorns-såmaskinen er en udviklingsmaskine bygget ud fra en Variosem-maskine, som kan så med præcision i en lang række afgrøder, siger Ole Green, Kongskilde. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Rækkedyrkning i det langvarige sædskifteforsøg
I første sæson i nyt dyrkningskoncept er der radrenset efter høst af rækkesået korn uden at lave skade på efterafgrøden
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
I de langvarige økologiske sædskifteforsøg på AU Foulum er Erling Nielsen fra Aarhus Universitet i gang med at udvikle det nye dyrkningskoncept.
I parcellerne, der nu har ligget samme sted gennem 19 år, forekommer der lige som ude på bedrifterne problemer med rodukrudt som tidsler, svinemælk og følfod.
I den første sæson har Erling Nielsen renset efter høst af kornet uden at lave skade på efterafgrøden.
- Det stiller nye krav til udstyret.
Jo kraftigere hovedafgrøde, jo mere stub og halm får vi også, lyder vurderingen.
Afprøver skær Han afprøver blandt andet hvilke skær, der skal til for at fjerne stubben, og har foreløbig gode erfaringer
stub og ukrudt i JB4-jorden. Der afprøves to redskaber. Dels Kongskilde-konceptmaskinen, som har en trykrulle med en skære-ring, hvor hensigten er, at skære-ringen skal åbne jorden for tanden med det
Dels har han selv bygget et redskab til formålet.
Det rigtige tidspunkt såtidspunkt for efterafgrøderne, som vi sår ved sidste radrensning, fortæller Erling Nielsen, som vurderer, at 20. maj er seneste tidspunkt for såning af efterafgrøderne i vårsæd. I projektperioden indtil udgangen af 2017 følger han naturligvis udviklingen i ukrudtsmængde og i udbytter. I RowCrop er rækkeafstanden generelt 25 cm, i Foulum er den 24 cm.
Erling Nielsen, Aarhus Universitet, afprøver blandt andet Kongskilde-konceptmaskinen, som har en trykrulle med en skære-ring, hvor hensigten er, at Sørensen.
Ukrudtsmængden skal halveres
Rækkedyrkning reducerede ukrudtet i hestebønner fra en dækning på 50 pct. til 10 pct. Bedste effekt blev opnået ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Ukrudtsmængden skal halveres ved at forbedre ukrudtsbekæmpelsen.
Det er ifølge Lars Egelund Olsen, konsulent Seges Økologi, målet i Optimek-projektet, hvor der udvikles mere effektive mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse.
Henning Sjørslev Lyngvig, maskinkonsulent i Seges, står i parceller med hestebønner sået ved forskelige rækkeafstande og teknik i Foulum.
Han vurderer, at en såning med skiveskær mange steder vil være bedste løsning til at få placereret frøene rigtigt i otte cm dybde.
- For at kunne radrense, skal vi op på 25 cm rækkeafstand. Jo større rækkeafstand man vælger, jo bedre effekt mod ukrudtet, men til gengæld bliver planternes vokserum i række mindre optimal, fordi de står tættere i rækken, forklarer han.
Et kompromis
Den optimale rækkeafstand bliver derfor et kompromis mellem god renholdelse og udbytte.
Når rækkeafstanden øges fra 12,5 til 50 cm, reduceres planteafstanden i rækken fra 16 til 4 cm. Henning Sjørslev Lyngvig kan ikke sige, hvad det betyder for udbyttet, men peger på, at man måske skal overveje at reducere udsædsmængden ved 50 cm rækkeafstand.
Danske forsøgsresultater viser, at der ikke er noget udbyttetab ved at gå fra 12,5 til 25 cm rækkeafstand i hestebønner. Og svenske forsøg viser ifølge Henning Sjørslev Lyngvig, at det ikke koster udbytte at gå op på 50 cm rækkeafstand.
- Den optimale rækkeafstand afhænger af ukrudtstrykket. Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning være en fordel, siger maskinkonsulenten, som vurderer, at 25 cm rækkeafstand vil passe godt ind på mange bedrifter.
Lars Egelund Olsen oplyser, at resultaterne fra sidste år viser, at der er en god effekt af radrensning i forhold til strigling i hestebønner.
- Vi reducerede ukrudtet fra en dækning på 50 pct. til 10 pct. Bedste effekt blev opnået ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger, siger han.
To slags teknik Parcellerne med Fuego hestebønner er sået med to forskellige slags tek-
mere proteinfoder, gødning og bioenergi
Forskningsprojekterne -
nery vil hjælpe økologiske landmænd til på én gang at skaffe protein til de enmavede dyr og forbedre gødningsforsyningen til planteproduktionen. Projekterne vil anvende et helt nyt pilotanlæg i Foulum til opskalering af processerne
Forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sædskifter i områder med få kreaturer og bedre udnyttelse af næringsstofferne og højere udbytter er nogle af de centrale udfordringer i økologisk landbrug. I dag anvendes konventionelt protein på dispensation til økologiske svin og fjerkræ. Samtidig importeres
konventionel gødning for at sikre
økologiske bedrifter uden husdyrhold. Der er akut brug for løsninger til disse udfordringer. Derfor fokuserer to økologiske
Plant på at udvikle metoder til at udvinde proteiner af grøntafgrøder. I kombination med ny teknologi, som gør det muligt at bruge restprodukterne fra denne proces til produktion af biobrændstof, kan de for et nyt og mere bæredygtigt produktionssystem med bedre sædskifter, højere udbytter og mindre miljøbelastning.
Lovende resultater
OrganoFinery koncentrerer sig omtode, hvor der anvendes mælkesyrefermentering til udfældning af proteikan bruges til gødning og energipro-
duktion. Et af projektets mål er at til økologisk planteavlsbedrifter med et generelt behov for kvælstof.
forsøgsbasis høstet rødkløver, kløvergræs, lucerne og olieræddike, ogvet i laboratorieskala. Forhold som høsttidspunkter, gødningsmængder, proteinindhold og aminosyresammensætning i hele planter bliver undersøgt, og resultaterne er lovende. Der blev opnået en tilfredsstillende mængde protein med en aminosyresammensætning, der er mere optimal end sojaprotein til fjerkræfoder.
Opskalering til efteråret
Det er planen at opskalere metoden på et helt nyt pilotanlæg i Foulum til efteråret i samarbejde med bl.a. det
stort strategisk Bio-Value-program. Aarhus Universitet har desuden netop etableret et såkaldt HTL-
nik. Dels med en Väderstad og dels med en Kongskilde prototype. 17. april blev der sået med en Väderstad Spirit skiveskærssåmaskine. Der er sået på 12,5 og 25 og 37,5 og 50 cm rækkeafstand.
Peter Nielsen fra Väderstad oplever generelt en øget interesse for
afgrøder, og han vurderer, at konceptet bliver mere udbredt i fremtiden.
Han nævner et eksempel på en nordjysk økolog, som med gps på sin Spirit kan placere kernerne præcist, hvor de skal ligge i forhold til gyllen, der er nedfældet lige ved rækken forud for såning.
Prototype fra Kongskilde
Foulum er der også sået hestebønner med en præcisionssåmaskine –en ny prototype fra Kongskilde.
Det åbner ifølge Ole Green, Kongskilde, nye og spændende muligheder for renholdelse.
Enkeltkorns-såmaskinen er en
udviklingsmaskine, som kan så på rækkeafstande fra 25 til 37,5 cm rækkeafstand.
- Vi har bygget videre på den gamle Variosem maskine. Det er samme teknik, der anvendes i majs og roer. En vakuummaskine, hvor vi ændrer på blæseren for at ændre på udsædsmængden.
- Det er ikke en højhastighedsmaskine, men den kan så med præcision i en lang række afgrøder, siger Ole Green om redskabet, der lige kommet fra fabrikken i Polen og præsenteres på Agritechnica til efteråret. Der er sået 50 planter pr. kvm svarende til 320 kg pr. ha den 21. april.
- Tanken er at udvikle en præcisionssåmaskine til ’mønstersåning’, så vi kan radrense tættere på planten både mellem rækkerne og i rækken, fortæller Ole Green. Denne teknik afprøves i år i roer.
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG
Af Mette Lübeck, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
anlæg, som laver bio-olie på basis af plantemateriale, og i tilknytning til det, bliver der etableret et pilotanlæg til udvinding af proteiner fra grøn biomasse. Samspillet mellem de to anlæg giver mulighed for en markant mere effektiv anvendelse af biomassen.
rødkløver til efteråret, når proteinanlægget står klar. Det udvundne protein skal bruges i fodringsforsøg for at vurdere fordøjelighed og egnethed som foder til æglæggende høner. Senere skal fjerkræfoder baseret på kløverprotein afprøves
i stor skala i økologiske fjerkræbesætninger. Der vil blive foretaget økonomiske analyser og markedsanalyser af konceptet og set på mulighederne for at implementere
Ensartet kerneafstand øger udbyttet
Enkornssåning giver en bedre udnyttelse af lys, vand og næringsstoffer. Gevinsten er fra tre til ni procent større udbytte i vintersæd
ENKORNSSÅNING
Vi ved, at det betyder meget i majs, og det er logisk, at det også betyder noget i korn.
Det mener planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, som i en demo ved Aarup sammenligner traditionel såning af vårbyg med enkornssåning, hvor der er nøjagtig ens afstand mellem kernerne i sårillen.
- Princippet, hvor kernerne aldrig klumper sammen, er godt. Hvor der er kørt med enkornssåmaskine er der ingen ’klumpsåning’. Det er tydeligt, at planterne står med præcis lige stor afstand i rækkerne, vurderer hun.
Undgår spring og klumper Rækkeafstanden er 12,5 cm, og hvor der er sået 300 planter pr. kvm står
Enkelte steder er der små spring, men ingen af kernerne er lagt oven i hinanden som ved den konventionelle maskine. Referencen er sået med en almindelig Lemken såmaskine.
Helle Elander illustrerer forskelmellem nogle planter i rækken, hvor der er sået med den konventionelle maskine. Her er der både spring og klumper.
Enkornssåning giver en markant mere ensartet fordeling af kernerne i rækkerne, og når den enkelte plante har mere plads, udnyttes alle vækstfaktorer mere effektivt, men planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, vurderer, at det først og fremmest er vintersæd, der kvitterer for såmetoden, fordi vårbyg ikke har samme buskningspotentiale.
I parcellerne med 200 planter pr. og med 100 planter pr. kvm er afstanden otte cm. Planterne står perfekt. Jo lavere plantetal, jo mere udtalt er effekten.
Fremtidens teknologi?
Det er ifølge den fynske konsulent afgørende, at udsæden er jævnt fordelt. Fordelene ved enkornssåning er en markant mere ensartet fordeling af planterne i marken.
Såning i gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet
Forskning på Københavns Universitet viser, at en afgrøde selv kan klare ukrudtsbekæmpelsen. Når afgrøden sås ved høj tæthed i et ensartet gitteragtigt mønster, bliver mængden af ukrudt reduceret helt op til 72 pct.
Men tanken bag såmetoden, hvor kernerne sås med nøjagtig samme afstand i rækken, er faktisk opstået med fokus på afgrødens konkurrenceevne i forhold til ukrudt – en bedre ukrudtskontrol ved at fordele kernerne ensartet.
Geo-såning På forskningsplan arbejdes der med geo-såning, hvor kernerne placeres i et gitteragtigt mønster med nøjagtig samme geometriske afstand mellem alle kerner. Det vil sige, at kernerne sås i kvadrater, så der er præcis lige stor afstand til de øvrige planter i såvel rækken som mellem rækkerne.
Planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, tøver med at vurdere såmetodens relevans for økologer. Hun peger dog på, at økologer nok skal prioritere en høj udsædsmængde for at dække jorden.
Københavns Universitet præsenterede sidst i 2014 ny forskning, som viser, at når afgrøden sås ved høj tæthed i et ensartet gitteragtigt mønster, klarer den selv ukrudtsbekæmpelsen.
Ifølge resultaterne fra Institut
Når den enkelte plante har mere plads, skal planterne i meget mindre grad konkurrere om lys, vand og næringsstoffer. Det betyder, at pladsen og alle vækstfaktorer udnyttes mere effektivt.
Enkornssåmaskiner kendes især fra roe- og majssåning. Demoen på Vestfyn er etableret med en prototype af en Kverneland Accord forsøgsmaskine udlånt af Københavns Universitet. Måske er det fremtidens teknologi.
Fungerer godt - Den fungerer meget godt. Kernerne suges op mod en skive og falder af, når vakuummet forsvinder. Men det er forsøgsudstyr, og den virker endnu ikke optimalt. Teknikken er slet ikke udviklet færdig til markedet, pointerer hun.
Enkelte steder i rækkerne er der planter tæt på hinanden eller på samme sted. Det er det, som kaldes ’klumpsåning’ eller ’tue-såning’.
- Det giver for uens plantedække og koster udbytte, men jo mere, vi sætter fokus på metoden, jo større chance er der for, at nogen udvikler såmaskiner til opgaven, fortæller Helle Elander, som håber, at nogle af
- Korn skal sås med stor præcision, og det koster udbytte, når afstanden mellem kornplanterne i rækken ikke er ensartet, understreger planteavlskonsulenten, som forventer højere udbytter bare ved bedre såning med enkornssåmaskine.
Vinterhvede og hybridrug
Men potentialet ved såmetoden ligger først og fremmest i vintersæd, hvor det øger udbyttet med 3-9 pct. sammenlignet med en traditionel såmaskine.
I tyske forsøg giver enkornssåning 3-5 pct. større udbytte i vinterhvede og 4-9 pct. mere hybridrug.
- Det er særligt vigtigt, at kernerne placeres med samme afstand ved tidlig såning af hybridudsæd, hvor der anvendes lave udsædsmængder, påpeger Helle Elander. Omvendt har hun kun meget små forventninger til gevinst i vårbyg. - Vårbyg har ikke samme buskningspotentiale. Vårbyg-demoen er kun for at præsentere princippet, forklarer hun.
Irina vårbyggen, der er sået den 20. april. Den er på 100 procent uanset om såningen er foretaget med enkornssåmaskine med 4-5 km i timen eller med den traditionelle maskine. Der var et godt såbed i JB6-jorden, hvor kernerne blev placeret i 4 cm dybde.
for Plante- og Miljøvidenskab på KU bliver konkurrencetrykket over for ukrudt mindre, jo større og jo mere uensartet afstand, der er mellem kornplanterne.
Ukrudtet taber
De nye forskningsresultater viser, at ukrudtet får langt sværere ved at vinde kampen i afgrøder som majs, korn og bønner, når såmetoden ændres.
Ukrudtsbekæmpelsen på marken forstærkes blot ved at droppe den traditionelle måde at så afgrøderne på.
I forsøg med hvede og majs fører såning ved høj tæthed i et ensartet gitteragtigt mønster til, at ukrudtet bliver undertrykket, og reultatet bliver ifølge professor Jacob Weiner, Institut for Plante og Miljøvidenskab, større høstudbytte på marker med meget ukrudt.
Forsøg med hvede og majs viser ifølge professor Jacob Weiner på KU, at såning ved høj tæthed i et ensartet gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet og giver større høstudbytte på marker med meget ukrudt. På billedet udføres enkornssåning med forsøgsmaskinen fra Københavns Universitet i demoen ved Aarup. Foto: Helle Elander
45 pct. større udbytte Forsøg på danske hvedemarker og studier af majs på colombianske marker viser, at ændrede så-mønstre og ændret afgrødetæthed medførte en kraftig reduktion i ukrudtets samlede biomasse.
Mængden af ukrudt blev reduceret helt op til 72 procent mens
kornudbyttet steg med mere end 45 procent.
Fidusen er at styrke afgrødens forspring i vækst, så den får en konkurrencefordel i forhold til ukrudtet. Jacob Weiner vurderer, at det vil kræve nye billige teknologier, før det kan anvendes og håndteres i praksis på markniveau.
Ved bredspredning af efterafgrøde i majs opnås den bedste fremspiring, hvis frøene spredes foran skærene på radrenseren, så frøene renses ned i jorden. Bedste fremspiring kan opnås med rillesåning. Det forklarer landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges i PlanteNyt 2086. Landsforsøg i 2014 tyder på, at græsefterafgrøden i majs spirer bedre, hvis spredepladen vender fremad, så frøene lander foran skærene på radrenseren, end hvis spredepladen vender bagud, så frøene lander på jorden bagved skærene, men før efterharven på radrenseren.
Hvis spredepladen vender bagud,
Fødevareministeren har lanceret en handleplan, der skal forbedre forholdene for fjerkræ. I en ny handlingsplan for høns og kyllinger, sætter regeringen penge af til at støtte de landmænd, der er villige til at omlægge deres burægproduktion.
Tiltagene omfatter øget omlægning af burægproduktionen blandt andet via 40 millioner kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlægge til en produktionsform, hvor hønsene ikke går i bure
er det let at vende pladen 180 grader, så frøene spredes fremad.
I Landsforsøgene i 2014 er der udført demonstrationer i ti majsmarker med en radrenser, hvor frøene i den ene side af radrenseren er sået med fremadrettede spredeplader og i den anden side med nyudviklet udstyr til rillesåning fra Thyregod A/S. Med den nyudviklede metode er frøene sået i tre såspor lavet af en efterharvetand og dækket med jord af to harvetænder.
I forsøgene er opnået samme markspiring med de fremadrettede spredeplader som med Thyregods nyudviklede metode. I andre Lands-
Endvidere er der lovgivning for opdræt af hønniker, som nu blandt andet får mere plads.
Der er bedre velfærd for æglæggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod næbtrimning, og der igangsættes initiativer mod høj dødelighed, og der følges op på udviklingen af tidlig kønsselekte-
linger.
Endelig fokuseres på bedre velfærd for slagtekyllinger ved, at der
forsøg i 2014 har markspiringen med Thyregods nyudviklede metode været højere end bredspredning med bagudrettede spredeplader, men lavere end korrekt rillesåning med skiveskær og trykhjul.
På sigt er målet såudstyr, som kan placere frøene på fast bund i ensartet dybde i 3 såspor med 15 til 17 cm rækkeafstand mellem to majsrækker, så der er 20 cm på hver side af majsrækken uden efterafgrøde, dvs. at efterafgrøden er væk fra majsrækken, så efterafgrøden generer væksten af majs mindst muligt. kls@okologi.dk
FJERKRÆ: Fødevarestyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om AI-overvågning hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. Bekendtgørelsen om
træder i kraft 1. juli 2015. Udover mindre redaktionelle ændringer, er det eneste, der er ændret ift. høringsversionen, formuleringerne i paragraf 3 om tidlig varsling for Her fremgår det, at ejeren af fjerkræhold eller opdrættet fjervildt, der skal være registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, straks skal -
delser i besætningen: Det gælder ved et fald i indtagelse af foder eller vand på over 20 pct. inden for et døgn. Styrelsen skal også orienteres ved et fald i ægproduktionen, udover det normale produktionsniveau, på samlet over 5 pct. over to dage. Endelig skal styrelsen underrettes ved en overdødelighed på 3 pct. i løbet af tre dage i forhold til den forventede dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.
7000
danskere brugte søndag den 31. maj på at tage til åbent hus hos de besøgsrekord.
Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Afhugning eller afpudsning gennem sæsonen kan modvirke frøsætning, men metoden er tidskrævende, og man skal være opmærksom på, at kæmpebjørneklo vil sætte skær-
den bliver afhugget.
Det oplyser landskonsulent Birgitbrugsinfo.
Skærmen kan sættes helt ned til en halv meters højde eller der under. Nye planter vil spire frem over 4–6 år, indtil frøbanken er tømt. Ved etablerede bestande af kæmpebjørneklo er det derfor nødvendigt at lægge en langsigtet strategi over 6–8 år.
Mindre bestande kan ifølge Birgit Ingvorsen bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være nogle cm rod på den væltede plante.
Erfaringer fra praksis viser dog, at det kan være svært at slå planten ihjel, og at en stor del af roden skal graves op, hvis det skal lykkes. Er der blomsterstand, skal den fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Hvis man i bekæmpelsen af bjørneklo anvender afgræsning helt ned til en sø eller et vandløb, skal man sikre sig, at det er tilladt i forhold til
blandt andet igangsættes forskningsprojekter, der kortlægger forekomsten og årsagerne til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger.
Desuden vil Fødevarestyrelsen blandt andet gennemføre en kampagne med fokus på ulovlig indførsel af fjervildt, reglerne for stalddørssalg lempes og overvågningsprogrammet kls@okologi.dk
re valgt at lægge deres produktion om til faste kørespor for at minimere jordpakning og til at øge deres produktivitet. På et todages seminar 15. på Tåsinge, Barritskov/Årstiderne ved Juelsminde, Brdr. Kjeldahl på Samsø og Birkemosegaard ved Slagelse.
På et seminar på Samsø vil internationale eksperter præsentere erfaringer fra Holland og Tasmanien. Man kan deltage en eller begge dage. Tilmelding snarest.
Seminaret, der arrangeres af CTF Europe.dk. afvikles i forbindelse med en international CTF konference i Prag 18. og 19. juni.
KOMPOST: GartneriRådgivningen og AgroTech inviterer den 11. juni til at besøge Københavns Universitet i Tåstrup, hvor nogle af landets fremmeste forskere vil give en introduktion til deres arbejde med kompost og rodudvikling.
Lektor Jakob Magid vil tage deltagerne med på en markvandring til en mark, som igennem mange år har fået tilført kompost baseret på husholdningsaffald samt en række andre organiske gødninger. Han vil fortælle om de effekter, som forsøget har vist på udbyttet, jordens indhold af organisk stof, rumvægt, struktur, bearbejdnings- og smuldreevne mv. Ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen vil herefter vise os DeepRootLab´s første faciliteter. DeepRootLab er under opførelse, men allerede nu kan man få et indblik i, hvordan det ser ud og kommer til at fungere. DeepRootLab vil give helt nye muligheder for at studere dyb rodvækst, dvs. rodvækst ned til 4-5 meter og ikke mindst få mere information om røddernes aktivitet i de dybe jordlag under markforhold.
Arrangementet er åbent for alle økologiske frugt- og grønsagsproducenter. Tilmelding senest 10. juni.
Fra 2015 er bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Man har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo.
Hvis kommunen ved en kontrol
er bekæmpet efter indsatsplanens bestemmelser, får ejeren/brugeren af arealet et påbud om at foretage bekæmpelsen med en frist på mindst 14 dage. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan det straffes med bøde, og kommunen kan iværksætte bekæmpelsen.
kls@okologi.dk
WORKSHOP: På en workshop tirsdag 16. juni kan man få mere viden om alternative kilder til foderprotein og møde de førende internationale eksperter på området. DCA, Aarhus Universitet afholder i samarbejde med blandt andet Nordisk Ministerråd og Agro Business Park en stor international workshop om mulighederne for at udnytte biomasse til fremstilling af foderprotein i
Sammen med eksperter fra Sverige, Polen, Island og Letland vil forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet desuden præsentere den nyeste viden på området, og deltagerne har ved lejligheden mulighed for at komme med feedback. Deltagerne vil også få mulighed for at besøge Aarhus Universitets laboratorier, hvor helt nyt udstyr til ekstraktion af protein fra grøn biomasse vil blive demonstreret.
Billedet viser spredepladen monteret, så frøene spredes fremad og lander på jorden før skærene på radrenseren, så frøene renses ned i jorden. Foto: Claus H. Jensen, Thyregod A/S.
MAD & MARKED
AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING
EN FEST TIL LANDMÆND - LAVET
LANDMÆND
I aften går mere end 500 landmænd og medhjælpere til fest for at fejre, at det i år er 25 år siden, de første Ømærkede produkter kom på hylderne.
fester fordelt i hele landet. Det skyldes udelukkende, at lokale grupper af landmænd har taget arbejdshandskerne på og har investeret tid og ressourcer i planlægningen.
Selv om tiden har været knap og pengene små, er resultatet fem fantastiske og helt unikke fester, der er lige så mangfoldige som økologien.
Alle grupper har lagt sig i selen for at lave netop den fest, som de ønsker.
“
Kreativiteten, viljen, energien og ikke mindst glæden ved fællesskabet har vist vejen.
Kreativiteten, viljen, energien og ikke mindst glæden ved fællesskabet har vist vejen – det kan alle gæsterne nyde godt af til festerne.
I Sønderjylland er der inviteret til fest på Slottet i Gram til lyden af sangerinden Ester Brohus og gregorianske toner i skæret af stearinlys. For de midtjyske økologer byder festen på stående tapas med jazz musik og senere middag i den smukke trælade på Gothenborg. I Nordjylland er cirkusteltet rejst, og der er langt op til et brag af en bondebal, som en del af den årlige musikfestival ved de smukke omgivelser ved Halkær Kro.
På Fyn er der fest på godset (Skovsgaards Gods), hvor gæsterne kommer til at stifte bekendtskab med både guitaren, klaveret, harmonikaen, trommerne og endda kontrabassen. Og øko-festen på Sjælland inddeles med en øko-parade gennem Roskilde dyrskueplads med musik og tambourmajor, som slutter foran scenen på Øko-Campen til en stor fødselsdagsreception, hvor alle interesserede er inviteret. Senere indtages festteltet.
Fælles for alle festerne er, at vi sammen skal skåle for vores fælles røde Ø-mærke, se tilbage på økologiens historie og skue fremad mod de næste 25 år. Vi skal kort sagt feste og hygge os i hinandens selskab.
Vi skylder alle medlemmerne af de fem festgrupper en stor tak. GODT GÅ-ET! Også en stor tak til de virksomheder og landmænd der har sponsoreret mange af råvarerne til festen. Rigtig god fest til alle.
Fremtidens forbrugere har blikket stift rettet mod hylderne med de økologiske fødevarer, viser fremtidsstudie
Fremtidens forbrugere køber meget mere økologi
Fremtidsstudie fra bureauet
Firstmove viser, at det kan blive nødvendigt for økologerne at sætte turbo på produktudviklingen og hæve kvalitetsbarren, hvis de skal dække fremtidens efterspørgsel efter økologi
FORBRUG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Trendsættende forbrugere – de såkaldte
økologisk. Det viser et nyt fremtidsstudie, som strategi- og udviklingsbureauet Firstmove har lavet for Økologisk Landsforening.
Firstmoverne udgør de tre procent af befolkningen, der erfaringsmæssigt handler først på nye værdier og trends, den brede befolkning. Bliver det også tilder behov for masser af innovation og vækst i den økologiske branche.
Ifølge Helle Bossen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening (ØL) tegner rapporten fra Firstmove et godt billede af, hvordan de økologiske varer skal
udvikle sig og hvilke værdier, der skal indarbejdes i dem for at leve op til kravene hos fremtidens forbrugere.
- Salget af øko-varer er steget mange år i træk, og det meget høje økologifor-dikator på, at udviklingen vil fortsætte fremover, siger hun.
På forkant med udviklingen
Det er altid vanskeligt at spå om de fremtidige forbrugsmønstre, som kan blive påvirket af mange udefrakommende faktorer, men tendensen i rapporten tegner et klart billede af, at økologien fremover vil få en endnu mere fremtrædende placering i danskernes madvaner.
Ved at nærstudere svarene i den 140 sider lange rapport får fødevareproducenterne ifølge fødevarerådgiver Dorte Rübner Lauridsen, ØL, de bedst mulige kort på hånden i arbejdet med produktudvikling og markedsføring af deres produkter.
- Man kan selvfølgelig aldrig være helt sikker på hvilke tendenser, der slår igennem på mainstreammarkedet, men rapporten er et utrolig relevant redskab, som kan hjælpe os til at være på forkant med udviklingen, når vi skal rådgive fødevareproducenterne, siger hun.
- Det er tydeligt, at økologien i endnu højere grad end tidligere er blevet pejle-
vægt på både nydelse, kvalitet og smag, siger Dorte Rübner Lauridsen.
Højere standarder
Hun hæfter sig samtidig ved, at fremtidens forbrugere går meget op i, at alle led i produktionen lever op til høje etiske og bæredygtige standarder. Du skal være din vare bekendt. Fremtidens fødevarer rækker ud over kravene i økologireglerne, og det stiller nye krav til producenterne. Ifølge Kirsten Poulsen, som er indehaver af Firstmove, er et mere helhedsorienteret syn på fødevarerne en meget klar tendens.
- Kvalitet og naturlighed er nogle af de af fødevarer. Og de lægger vægt på ærlighed, ordentlighed og omhu, og vil vide hvor maden kommer fra. Det matcher godt med økologien, siger hun.
Tæt på 100 procent
blandt andet økologi med sundhed, naturlighed, stærk kontrol og hensyntagen til natur og dyr. Deres øko-andel i forbruget af basisvarer som grønt, mælk, æg, smør og kaffe ligger helt oppe på næsten 100 procent - også hos de studerende.
fra Firstmove. Foto: Morten Telling, Moxtell
Det er nu de yngste forbrugere, som køber mest økologi, viser ny markedsrapport fra Økologisk Landsforening
de unge mest
år er den gruppe, som
FORBRUG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Økologisk Landsforening har netop offentliggjort et nyt markedsnotat,
over udviklingen i det økologiske forbrug.
I gennemsnit køber danskerne økologi for 1429 kr. årligt, men der er meget stor forskel på, hvem der stopper mest økologi i indkøbskurven.
Som det har været tilfældet gennem mange år, er det stadig børnefavarer, men som noget nyt er det nutigst til at hive de Ø-mærkede produkter ned fra hylderne.
Markedsrapporten, som bygger på tal fra GfK ConsumerScan, viser, at 10,3 procent af de unges fødevareforbrug er økologisk mod 8 procent året før. Den udvikling forklarer mar-
kedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening med følgende ord:
- De unge er meget bevidste om, at de med deres indkøb har stor
bliver produceret. De tilhører en generation, der ønsker at tage ansvar og gøre en forskel. Derfor interesserer de sig i stigende grad for økologi, siger han.
Han kan i øvrigt glæde sig over, at der er fremgang i salget i alle alderskategorier, hvor gruppen 60+ har den laveste økologiandel med 7 pct. mod 6,5 pct. i 2013.
Hvor økologien tidligere primært var forbeholdt de mere velstillede hus-
re forbrugere i dag prioriterer at købe økologiske fødevarer, selv om de har et stramt husholdningsbudget.
Opgørelsen over økologiforbruget per husstand viser nemlig, at husstande med den laveste årlige indkomst (under 100.000 kroner) har et højt økologiforbrug på 9,7 procent. Det placerer dem på en delt
andenplads efter de mest velstillede husstande med en årlig indkomst på over 600.000 kr.
Tallene dokumenter ifølge Henrik Hindborg, at det godt kan lade sig gøre at kombinere økologi og studieliv på et stramt budget.
for at skabe luft til økologi i SU-budgettet. Eksempelvis kan man spare mange penge ved at bage sig eget brød og i det hele taget lave mad fra bunden, bruge sæsonens grønt, spise mindre kød og undgå madspild, siger han.
andre interessante sammenhænge mellem økologiforbruget, uddannelsesniveau, bosted og familiestatus.
En meget iøjnefaldende tendens er, at økologiforbruget vokser, jo længere uddannelse forbrugerne har. Mens folk uden uddannelse kun køber 5,5 pct. økologi, er procenten mere end tre gange så høj (17,3 pct.) hos forbrugere med en lang videregående uddannelse.
- Det illustrerer meget tydeligt, at
de mennesker, der er mest veluddannede, tror på, at de kan gøre en forskel via deres handlinger, siger Henrik Hindborg.
Et anden velkendt forskel i ind-
ret, idet husstande i København har et markant større forbrug end hustande i resten af landet. Ikke mindre end 12,8 pct. af madindkøbet i hovedstadens husstande bestod sidste år af økologiske fødevarer, mens landsgennemsnittet lå på 8,6 pct.
Henrik Hindborg tror ikke på, at det er muligt at ændre det skæve Danmarkskort, da det formentlig altid vil være borgerne i en metropol som København, som går forrest.
I den forbindelse glæder han sig over, at erfaringerne viser, at det københavnske indkøbsmønster breder sig til resten af landet med nogle års forsinkelse.
I forhold til familiestatus er det familier med børn i alderen 0-6 år og singlehusholdninger, som præsterer de højeste økologiandele med henholdsvis 13,3 pct. og 10,7 pct.
PRIS: Coop uddeler i samarbejde med Madkulturen Årets Lokale Vare 2015 til Danmarks bedste lokale fødevarer inden for kategorien tørvarer. Coop og Madkulturen ønsker på den måde at hædre de lokale fødevarer, som smager godt, har en god historie og adskiller sig kvalitetsmæssigt fra de øvrige varer. Lokale producenter fra otte landsdele dyster om titlen, når professionelle dommere og forbrugere kårer otte lokale vindere og en national vinder for at sætte spot på de produkter og lokale producenter, der kan give danskerne nye smagsoplevelser. Den nationale vinder modtager 50.000 kr. og de lokale vindere 5.000 kr.
fremgang i 2015
IS: Selv om hele selskabets kapital er ædt op, beskriver ejer Jørgen Nielsen årets resultat hos den midtsjællandske is-producent Skee Is som tilfredsstillende. Selskabet formåede sidste år at øge indtjeningen med over en halv mio. kr. til et plus på 188.000 kr., og han forventer i indeværende år at øge produktionen af proteinis og genskabe kapitalen.
- Vi skal helst have dobbelt op i forhold til sidste år, mindst – og det både i top og bund, siger han til Food Supply.
Den jyske grossist kom ud af 2014 med et overskud på 2,5 mio. kr.
En halv mio. kr. Så meget forbedrede øko-grossisten Biogan bundlinjen fra 2012 til 2013, og sidste år fulgte et lignende hop. Dermed endte bundlinjen i 2014 med et plus på 2,5 mio. kr. Det fremgår af det årsregnskab, som Lystrup-virksomheden offentliggjorde i sidste uge.
- Vores resultat er tilfredsstillende, siger grossist Anders Kok.
Væksten i salget skyldes både tilgang af nye kunder og et øget salg til de eksisterende kunder – både i Danmark og i resten af Norden, som Biogan efterhånden betragter som sit hjemmemarked.
- Vi har fået en bedre distributionsgrad i Danmark, men den er stadig ikke tilfredsstillende. Vi er kun en lilleput, som skal holde fast i at udvikle dét, som vi i forvejen er gode til, siger den jyske tørvaregrossist.
Biogan har i øjeblikket ikke ressourcer til at lave alt det salgsarbejde, som er nødvendigt for at skabe yderligere vækst i de øvrige nordiske lande, og Anders Kok overvejer derfor, om det vil være muligt at ansætte
kan få mere tid til at skabe et bedre fodfæste i Norden.
I øjeblikket oplever han en voksende interesse for økologien, og det har tiltrukket nye leverandører, som ønsker en bid af et voksende marked.
- Vi oplever et øget konkurrencepres fra nye aktører, som spidser blyanten, når de skal ind på markedet, siger Anders Kok.
Det udmønter sig i et øget prispres, som i sidste ende minimerer
indtjeningen, men Anders Kok håber, at Biogan med investering i nye pakkemaskiner vil være i stand til at bidrage positivt til omsætning i de kommende år. jb@okologi.dk
Så mange kroner bruger danske forbrugere i gennemsnit på økologi om året. -
BAGERI: Forrige år præsterede den økologiske brødfabrik Il Fornaio et overskud på knap 1,8 mio. kr. I regnskabet for 2014 er bundlinjen vokset til 3,3 mio. kr. Det forbedrede resultat skyldes primært ekstraordinære indtægbageriet, som i efteråret indgik et partnerskab med Trianon Bageri København. Sammen er det planen at de vil skabe Københavns største og bedste lokale bageri, med det italiensk inspirerede Il Fornaio ved roret.
- Ekstraordinære indtægter i bageriet til ny adresse udgør en væsentlig andel af overskuddet. Det ordinære resultat ligger på niveau med 2013, lyder det i årsberetningen.
Lystrup, som pakker varer til kunder i hele Norden.
Dansk økologi står stærkt i udlandet
Danske producenter jagter nye kunder på messer i både Holland og Kina
I forhold til sin størrelse er Danmark særdeles stærkt repræsenteret på de økologiske eksportmarkeder. I slutningen af maj deltog danske producenter således både i messer i Kina og Holland.
På BioFach i Shanghai deltog seks danske producenter på messens eneste nationale fællesstand, som var arrangeret af Landbrug & Fødevarer.
Chefkonsulent Ejvind Pedersen
er godt tilfreds med forløbet på messen, som var domineret af asiatiske stande og stadig er en lilleput i forhold til BioFach i Nürnberg.
I den kinesiske udgave var der kun ca. 350 udstillere. Det var dog en lille fremgang i forhold til året før, og det var tydeligt for Ejvind Pedersen, at de kinesiske indkøbere især er interesseret i animalske produkter fra Vesten.
- Hos kineserne er det væsentligste incitament for at købe økologi stadig fødevaresikkerheden, mens dyrevelfærd spiller en langt mindre rolle end i Europa.
Den vurdering er Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsfor-
Coop og Meyers
bag partnerskab
Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og adm. direktør for Coop, Peter Høgsted, har givet hinanden håndslag på et partnerskab, som skal skabe mere madglæde og øge udbuddet af økologiske varer i Coops butikker
PARTNERSKAB
AF JAKOB BRANDT
- Vi ønsker sammen at skabe en bevægelse, der forandrer og forbedrer dansk madkultur for de mange, siger Claus Meyer og Peter Høgsted i en fælles pressemeddelelse om det nye partnerskab mellem Coop og Meyers.
Partnerskabet skal udnytte Meyers gastronomiske kompetencer og Coops indsigt i danskernes madvaner og vareønsker til at skabe nye og bedre produkter på hylderne.
Hidtil har hovedparten af produkterne fra Claus Meyers madunivers primært været forbeholdt kunder i København.
Med den nye partnerskabsaftale med Coop bliver varerne fremover
og størstedelen af varerne bliver formentlig økologiske. Det oplyser både Meyers og Coop.
- Coop er med 1,5 millioner medlemmer og 5 millioner ugentlige gæster i vores 1.200 butikker stærkt til stede i danskernes madliv, men vi har historisk ikke været forbilledligt dygtige til at udfordre den danske madkultur fra dette udgangspunkt. Med denne aftale tager vi et ambi-
Eksportchef Helene Birk glæder sig over den stærke position, som dansk økologi er ved at tilkæmpe sig på eksportmarkeder - både i og uden for Europa.
ening, enig i. Hun var i Shanghai for at levere et oplæg om dansk økologi og knytte nye kontakter til grossister og detailhandel.
- Danmark bliver betragtet som foregangsland, og jeg blev interviewet til mange medier. De var især interesseret i at høre mere om, hvordan vi har udviklet økologien og det danske kontrolsystem, siger Helene Birk.
De danske udstillere bestod af mejerierne Thise, Them og Arla, samt Friland, Dueholm Æg og Organic Nature.
Private label i Holland
Andre producenter valgte et mere nærliggende mål og deltog i private
label-messen PLMA i Amsterdam, hvor 4000 udstillere kæmpede om opmærksomheden fra indkøbere fra hele verden.
Markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg deltog i messen sammen med medlemsvirksomhederne Ørbæk Bryggeri, Woodshade, Euro Poultry, T2You og Q-Kaffe.
indkøbere fra både Norden og Europa end på BioFach, siger Henrik Hindborg.
Dansk Supermarked havde således 20 indkøbere med i Holland, hvor også Food from Denmarks store økologiske produkter. jb@okologi.dk
tiøst initiativ som led i vores strategi, ’Sammen om bedre mad’, siger adm. direktør Peter Høgsted, Coop.
50 produkter i støbeskeen Adm. direktør Steen Halbye, Meyers,ter.
- Meyers har gennem 20 år forsøgt at forbedre madkulturen i Danmark, og vi søger altid en økologisk løsning, så økologien vil fylde rigtig meget, siger han.
Den vurdering er food-direktør Jens Visholm, Coop, enig i. Men han pointerer samtidig, at der ikke er plads til ’hyldevarmere’ blandt de ca. 50 Meyer-produkter, som partnerne i øjeblikket er ved at udvikle og teste. Hovedparten af dem bliver efter planen lanceret allerede i løbet af 2015.
- Vi vil gøre meget, for at varerne bliver økologiske. Det afgørende er, at vi kan producere dem til en pris, hvor vi tror på, at vi kan sælge dem.
Hvis økologien gør varen dobbelt så dyr, er det et spørgsmål, om vi skal lave dem, siger Jens Visholm. En del af de mange nye produkter skal efter planen produceres hos Meyers, mens det bliver nødvendigt
kan producere resten.
– ikke alle produkter vil blive tilgængelige i alle vores butikker og kæder, men kunderne vil komme til at møde Meyer-produkter i alle Coopkæderne, siger food-direktøren.
Bedre brød til alle Mange forbinder primært Meyers med kvalitetsbagværk og økologi, og selv om aftalen omfatter en bredere kategori af varer, vil partnerskabet i første omgang ikke mindst blive synligt på brødsiden.
Under overskriften ’Bedre brød til alle’ varsler Coop og Meyers en oprustning af samarbejdet med dan-
ske bønder om dyrkning af økologisk brødkorn. Et omfattende efteruddannelsesprogram af Coops bagere er allerede i gang, og 40 Kvickly-bagere har været på skolebænken.
- Vi har desuden indgået avleraftaler med 30 økologer, som skal producere nordiske kornsorter til Grupe & Meyer-melserien, siger Steen Halbye.
Den øgede indvejning af økologisk korn skal blandt andet benyttes i de ti Kvickly-bagerier, som i en testperiode frem til sommerferien bager brød efter Meyers opskrifter.
- Der er tale om en testperiode, og hvis forbrugerne er glade for vores initiativ, kan man sagtens forestille -
ger Steen Halbye. Coop råder over ca. 100 butikker med eget bageri, og kategorichef for brød, bageri og bake-off Thomas Møller-Larsen oplyser at Meyer-brødene kun er tre kroner dyrere end bageriernes hidtil dyreste brød, og han har ikke fantasi til at forestille sig, at det ikke denne gang vil lykkes for Coop at få indarbejdet økologien i alle bagerierne.
Samtidig bliver Meyers sortiment af økologisk mel, kerner og brødblandinger til brug for bagning i hjemmet udvidet, og kunderne kan deltage i bageworkshops i hele landet, hvor mange tusinde danskere kan opleve, at man ikke behøver et svendebrev som bager for at lande et saftigt, luftigt brød med et højt indhold af fuldkornsmel hjemme i ovnen.
Varer for trecifret millionbeløb Partnerskabet mellem Meyers og Coop kommer i naturlig forlængelse af Coops Madmanifest.
Målet er at lancere nye og bedre varer for et trecifret millionbeløb, ambitiøse projekter for både medarbejdere og kunder skal bidrage til en mere spændende madkultur for hele Danmark, og Claus Meyer ser store perspektiver i samarbejdet.
- Meyers har gennem 25 års engagement skabt masser af begejstring omkring madlavning, nye fødevarer, nye madrelaterede ideer og banebrydende restauranter, men vores initiativer har aldrig for alvor – i hvert fald ikke direkte - nået de mange. Det vil
vi gøre med denne aftale, siger Claus Meyer.
Smagen er det vigtigste
Produkterne vil blive prissat, så de har potentiale til at blive købt af mange i alle Coops butikker, men ifølge Steen Halbye betyder det ikke, at Meyers vil gå på kompromis med kvaliteten.
- Det vil fortsat være smagen, som er det vigtigste.
Hverken han eller Coop frygter en udvanding af Meyer-brandet, når der bliver skruet op for volumen og ned for priserne for at ramme et niveau, som Coop-kunderne er villige til at betale.
- Hidtil har vi også været drevet lidt kompromisløst uden at skele til prispunktet, siger Steen Halbye.
Det bliver der ændret på, men han forventer, at stordriftsfordele vil gøre det muligt at sænke priserne til et spiseligt niveau for Coop, uden atget på den kompromisløshed, som hidtil har kendetegnet produktionen bag det københavnske brand.
Går alt efter planen vil mange af Coops 100 butiksbagerier få et Meyer-sortiment som her i Kvickly Sundby. Foto: Martin Kaufmann
Der bør være plads til 10-15 udendørs madmarkeder spredt rundt i København. Det vurderer by-geograf og madmarkedsekspert Bjørn Henrichsen
TORVEHANDEL AF JAKOB BRANDT
Med en privat operatør ved roret til at koordinere driften og sikre det rette mix af råvarer via differentieret
stadeleje vil det ifølge Bjørn Henrichsen være muligt at skabe et netværk af små, udendørs markeder i København, som kan blive en interessant salgskanal for lokale økologer. Han har skrevet speciale om Torvehallerne, og sidste år blev han ansat af Københavns Erhvervsservice under kommunen til at kortlægge, hvad der skal til, hvis København skal lykkes som en markedsby på linje med Barcelona, Paris, London eller New York.
Med afsæt i erfaringerne fra de byer har Bjørn Henrichsen regnet på, hvad der skal til for at sparke ny livs-
Der er for få økologiske råvarer på Flæsketorvet
Kødbyens Mad & Marked på Flæsketorvet i hjertet af København efterlyser økologiske producenter til det ugentlige marked, som er arrangeret af en gruppe frivillige. Intentionerne er at skabe et markedsmiljø, hvor alle har mulighed for at komme og spise lidt mad og samtidig handle ind til aftensmaden i boder med årstidens
Men siden åbningen d. 4. april har det primært udviklet sig til et streetfoodmarked med et kæmpe udbud af forskellige former for fastfood og take-away, som man kender fra USA’s storbyer.
Hidtil er det derimod kun lykkedes at tiltrække et par primærproducenter blandt markedets 50-60 boder.
Derfor efterlyser arrangørerne nu økologiske producenter, som har lyst til at sælge deres produkter på markedet. Det biodyna-
miske landbrug Kiselgården har været med fra starten. Det bliver drevet af Ask og Amy Rasmussen, som dyrker grøntsager og salat i supermarkedet.
- Vi synes, at markedet er et fedt projekt, men danskerne er endnu ikke vant til at gå på markedet, som de gør i Sydeuropa. Udfordringen har været, at vi er meget få producenter, og så er det vanskeligt at skabe en markedsstemning, siger Amy Rasmussen.
Kiselgården skal sælge for mindst 8-10.000 kr. på en dag, hvis markedet skal være en god forretning, og det er de ikke nået op på endnu, oplyser Amy Rasmussen.
producenter vil bakke op om projektet, så københavnerne kan få et rigtigt råvaremarked.
kraft ind i den skrantende torvehandel, og hvis København griber det professionelt an, tror han på, at det vil være muligt at genskabe noget af den torvestemning, som gik tabt, da rykkede ind i dagligvarekæderne.
Flere har knækket koden
Alene i København har den udvikling
og grøntbutikker fra ca. 300 i 2000 til kun 180 i 2012, og det er efterhånden sådan, at producenterne skal gå i Netto eller Kvickly, hvis de vil se deres kunder i øjnene.
Det skaber større afstand mellem producenter og kunder, og gennem årene er der gjort mange forsøg på at etablere forskellige former for lokale fødevaremarkeder, men hidtil har ingen for alvor forsøgt at kopiere de succesrige modeller fra udlandet, påpeger Bjørn Henrichsen.
Op til OL i Barcelona i 1992 udviklede den catalanske hovedstad Vestens mest effektive markedsnetværk med 400 stader fordelt på 40 markeder, som tilsammen står for 40 procent af ferskvaresalget i byen. Staten og kommunen ejer 51 procent af et stort engros-marked syv km fra Barcelonas centrum. Det fungerer som forsyningsåre til markederne.
Brug for private operatører Bjørn Henrichsen tror dog mere på den måde, som Paris og New York har organiseret torvehandlen på.
Hans konklusioner er samlet i en større rapport, hvor en af pointerne er, at kommunen med fordel kan operatører at koordinere torvehandlen. Den model bliver både brugt i
New York, som har 140 farmers mar-
Paris, hvor det enkelte marked typisk holder åbent på to faste ugedage.
- De har knækket koden. Når de
markeder i samme by, som holder åbent på forskellige dage, er de med til at sikre arbejde til stadeholderne hver dag, og det er helt afgørende, siger Bjørn Henrichsen.
Han er i dag ansat i Lejre Kommune, hvor han skal være med til at realisere kommunens ambition om at udvikle sig til Københavns økologiske spisekammer. I den forbindelse arbejder han på at etablere et pilotprojekt, som kan skabe et markedsnetværk på i første omgang en håndfuld markeder i forskellige kvarterer i hovedstaden.
Det kan gøre det økonomisk attraktivt for de lokale producenter at levere råvarer til københavnske markeder uden at de selv behøver at stå på torvet hver dag.
- Det er afgørende, at kommunen stiller nogle af byens bedst beliggende pladser relativt billigt til rådighed for markederne, siger Bjørn Henrichsen.
Erfaringerne fra hans markedsbesøg i udlandet viser, at en af nøglerne til succes er, at kunderne kan være sikre på, at de stort set kan købe alle de friske, lokaltproducerede varer, som de skal bruge i den daglige husholdning. Derfor er markedsoperatørerne nødt til at kunne lokke stadeholdere til med lave huslejer for at sikre et bredt udbud af varer. Lykkes det, tror han, at der er plads til 10-15 lokale markeder med 10-15 stader i København.
For dyrt at bruge Torvehallerne Den mission er ikke blevet realise-
Nøglen til succes
Attraktiv placering, hvor folk kommer naturligt forbi
Mindst 25.000 borgere i 5-10 minutters gåafstand fra markedet
Lav og differentieret stadeleje, som sikrer det rette mix af råvarer
Et netværk af markeder som sikrer daglig afsætning og fast arbejde til de personer, som passer staderne
ret i Torvehallerne på Israels Plads i København, og efter Bjørn Henrichsens vurdering skyldes det primært, at ejendomsselskabet Jeudan, som ejer Torvehallerne, går efter at tjene mest muligt på hver enkelt stadeplads.
- De driver Torvehallerne som en udlejningsvirksomhed, der sætter huslejerne så højt, som markedet kan bære, så de fokuserer naturligt på de koncepter, der sælger mest. Derfor er Torvehallernes handel domineret af caféer, bagerier og salg af diverse delikatesser, mens den rene råvarehandel ikke kan være med på grund af de opskruede huslejer.
Det har skabt et levende byrum, men intentionerne om at højne madkulturen og skabe en sydlandsk markedsstemning er ikke indfriet.
Priser presser pakkerier
Rodfrugt-gartneriet
Marienlyst roser Coop for at sætte økologien på dagsordenen, men ambitionen om at har bredt sig til hele dagligvaremarkedet, og det udløser øget prispres
PAKKERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Lige nu er det lavsæson for gartneriejer Mogens Hansen fra Harlev, men han kan kigge tilbage på et travlt år med en god omsætning. Hvordan aktivitetsniveauet bliver i pakkeriet Marienlyst det kommende år, er han mere usikker på.
Siden Coop proklamerede, at dagligvaregiganten ville sænke priserne på økologi, har Mogens Hansen oplevet, at det har været vanskeligere at lukke aftalerne med kunderne og han har udsigt til snart at miste en af pakkeriets største kunder.
- Normalt har vi på forhånd sikret afsætning for ca. 75 pct. af produktionen. Det er vi slet ikke oppe på i år, hvor vi producerer mere på ’chancen’. Supermarkederne er blevet bange for at låse sig fast på en for høj pris. Jeg tror, at de er usikre på, hvor økologien er på vej hen, siger Mogens Hansen.
Samtidig roser han Coop for at skabe øget fokus omkring økologien.
- Det er et godt initiativ. Det tvinger resten af markedet til også at hvor det er gået den modsatte vej,
oplever vi en stigende interesse for nye økologiske varer, siger Mogens Hansen.
Rigtigt at sænke priserne
Efter hans vurdering er der ingen tvivl om, at kursen i retning af lavere
get prisbevidste danske forbrugere til at købe mere økologi, og det kan sætte mere skub i hele økologien.
- Jeg er enig med Coop i, at priserne burde sættes ned. Avancerne ude i butikkerne var for høje, siger den jyske økolog og pakkeriejer, som har været i branchen siden 1982. De første år dyrkede han grøntsager til torvesalg i Aarhus. Senere meldte de første supermarkeder sig som kunder, og han stod og håndpakkede grøntsagerne i brune papirposer til Coop.
I dag er hele processen effektiviseret, og Mogens Hansen driver et næsten fuldautomatisk pakkeri syd for Aarhus, hvor rodfrugterne kommer ind i den ene ende og kommer vaskede og detailpakkede ud i den anden. Pakket på paller af en robot. Gennem årene har de økologiske
masseprodukter, og det har skærpet kravene til producenterne, og p.t. er det ikke alt, som går i den retning, som Mogens Hansen gerne vil.
Prisfald kunne mærkes fra dag et Når den jyske gartner kigger på den aktuelle markedsudvikling, føler han derfor både grund til at udtrykke begejstring og bekymring.
Hans bekymring går især på kædernes voksende prisfokus, og han beskriver det nærmest som en naturlov, at Coops beslutning om at sænke priserne på økologi lynhurtigt
Jeg kunne også bare selv begynde at handle med konventionelle produkter, men det kommer aldrig til at ske. MOGENS HANSEN GARTNERIET MARIENLYST
Smagen kommer i anden række
Indkøberne har ikke længere tid til at snakke smag og sorter
Gartner Mogens Hansen efterlyser indkøbere, som går mere op i smagen på de produkter, de køber, end i hvad de koster.
- For ti år siden kunne vi snakke om forskellige kartoffelsorter. Skulle vi dyrke sorter med en bedre smag, selv om de gav lavere udbytte. Det er der slet ikke plads til at snakke om i dag. Det handler kun om kvalitet, leveringssikkerhed og laveste pris. Det er lidt deprimerende, siger Mogens Hansen fra Marienlyst.
Fortsætter kæderne med at presse priserne yderligere, kan det efter hans vurdering ikke undgås, at det
bredte sig til den øvrige dagligvarehandel, som i modsætning til Coop ikke har givet løfter om selv at betale prisfaldet ved at skære i avancen.
- Grundlæggende synes jeg, at det er positivt, at Coop sætter fokus på økologien, men man skal ikke kende meget til markedsmekanismer for at vide, at lavere priser smitter af ned gennem systemet, og vi kunne mærke det fra dag ét.
Men så længe salget vokser, kan den jyske gartner godt leve med, at Coops økologiske offensiv har bidt toppen af priserne.
Markplanen for i år er det bedste bevis på, at han stadig ser optimistisk på markedssituationen. Sammen med den faste håndfuld af underleverandører har han planlagt en produktion på samme størrelse som sidste år.
Samtidig glæder han sig over, at kunderne i øjeblikket er villige til at
ind. Her har indkøberne mindre fokus på prisen. Det seneste år har han blandt andet solgt majroer, ræddiker, forventer, at det salg vil vokse.
Samtidig satser han på at øge eksporten til de nære eksportmarkeder.
Foodservice rykker
Marienlyst har leveret rodfrugter og grøntsager til foodservice gennem mange år, men mængderne har været små. Det er de ikke længere.
- Vi har arbejdet med foodservice gennem 25 år, men det er først nu, forventer at sælge mere den vej i de kommende år, siger Mogens Hansen.
kvaliteten af de produkter, som producenterne kan levere.
De små pakkerier er under pres For ti år siden blev Marienlyst ofte foretrukket som leverandør til dagligvarekæderne, fordi pakkeriet i Harlev havde en ren økologisk produktion, hvor der ikke var nogen risiko for, at produkterne blev blandet sammen med konventionelle produkter. Sådan er det ikke længere, da de største kunder konstant arbejder på at luge ud i antallet af leverandører.
leverandør, som både kan levere
seks slags konventionelle kartofler og også har en enkelt økologisk variant, foretrækker de den. Vi har jeg oplever ikke længere, at det er en fordel at være en ren økologisk virksomhed, som det var for ti år siden, siger Mogens Hansen.
Det ærgrer den økologiske gartner, som altid har kæmpet for rene linjer og været modstander af at tillade virksomheder med parallelproduktion, da de i hans øjne mindsker økologiens troværdighed.
- Den kamp har jeg tabt, erkender Mogens Hansen, men det får ham ikke til at gå på kompromis med sine principper.
- Jeg kunne selvfølgelig bare selv begynde at handle med konventionelle produkter, men det kommer aldrig til at ske.
Kilde: Danmarks Statistik
Ungarsk vinbonde skiftede druerne ud med østjyske rodfrugter
David Szöke har taget rejsen fra økologisk vinbonde i Ungarn til dansk gartner med speciale i rodfrugter
GRØNTSAGER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Mens politikerne op til Folketingsvalget har travlt med at diskutere konsekvenserne af det voksende
i disse år kommer til Danmark, er ungarskfødte David Szöke et godt eksempel på vellykket integration.
Siden 2007 har han været fastansat på Gartneriet Marienlyst ved Harlev syd for Aarhus, og sidste år åbnede han og hustruen Monika den økologiske webshop Jeksen Grønthandel – din gårdbutik på nettet.
Den har de drevet i fællesskab ved siden af deres lønarbejde, men i sidste uge valgte parret at lukke webbutikken. Ikke fordi forretningen gik dårligt, men døgnet havde ganske enkelt ikke timer nok, til at det ungarske par kunne få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.
For lidt tid til Paprika efter sommerferien begynder min kone på en uddannelse, og så har vi ikke længere tid til også at drive webbutikken, siger David Szöke.
Han fortsætter i jobbet på Marienlyst og glæder sig over, at de meget lange arbejdsdage som både gartner og web-købmand er fortid.
Arbejdsdagen startede ofte kl. 05 om morgenen og sluttede først bag computeren sent om aftenen efter vareturen. Det gav ikke meget tid sammen med familiens et-årige datter med det grønthandlerrigtige navn, Paprika.
- Den største udfordring var at få hverdagen til at hænge sammen, siger den 32-årige iværksætter, som første gang blev præsenteret for dansk landbrug, da han fulgte Organic Farmer-uddannelsen på Kalø
hustruen Monika i fritiden har drevet en økologiske webshop.
Nyt fødevarefællesskab åbner i Næsteved
GRØNTSAGER: Den 11. juni danner Munkebocentret i Næstved rammen om den første udlevering af lokaltproducerede økologiske grøntsager fra Næstved Økologiske Fødevarefællesskab, NØFF.
Ifølge indkøbsansvarlig, Susanne Heinsmann, har det nyfødtede fødevarefællesskab allerede ca. 50 medlemmer, men hun håber
på åbningsdagen, hvor poserne indeholder grøntsager, asparges og jordbær fra Bakkegården i Gyrstinge.
Axfood laver egen økobutik i Stockholm
SVERIGE: Som den første svenske dagligvarekæde etablerer Axfood en testbutik med økologiske og bæredygtige varer, skriver Dagligvarehandlen.no.
Den nyåbnede pilotbutik hedder Hemköp Reko og ligger i på Torsplan i Stockholm, hvor der inden 2025 skal bygges 6.000 nye boliger.
Økologisk Landbrugsskole fra 20032005.
Brugte orlov på Kalø Populært sagt kan man sige, at David Szöke blev frosset ud af Ungarn, hvor han i 2005 etablerede en økologisk vingård sammen med sin
universiteter også arbejder som økologirådgiver for ungarske vinbønder.
Faderens interesse for økologi smittede allerede i en ung alder af på sønnen, og da David i 2003 via sin far hørte om muligheden for at blive uddannet til økologisk landmand på Kalø, tog han orlov fra sit hortonom-studie.
- I Ungarn er det ikke muligt at få en ren økologisk uddannelse, og jeg vil kun arbejde med økologi, siger den grønne web-købmand.
I dag er familien Szöke faldet rigtig godt til i Danmark, og ud over
familie og venner savner David stort set kun Ungarns mere solrige klimaet paradoks for en mand, som forlod sit hjemland på grund af sen frost i 2007.
Frosten ødelagde vinstokkene
Under den engelsksprogede uddannelsen som organic farmer kom han i praktik hos Mogens Hansen, der driver Gartneriet Marienlyst syd for Aarhus.
Han faldt godt i hak med den jyske rodfrugtproducent, men efter to år i Danmark vendte han planmæssigt hjem til Ungarn og færdiggjorde sit studium.
Her etablerede han og faderen samtidig en økologisk vingård, som skulle producere druemost.
- Det gik godt de første par år, ødelagde hele høsten og alle de yngste vinstokke, siger David Szöke.
Svaneke Bryghus lancerer alkoholfri øl
Efter et halvt års intenst udviklingsarbejde præsenterede Svaneke Bryghus forleden Danmark første økologisk, alkoholfri øl.
Det bornholmske bryggeri har tidligere lanceret både økologisk øl og Ø-mærkede sodavand, men begge dele er gledet ud af sortimentet på grund af svigtende salg, men denne
gang forventer Daniel Barslund, adm. direktør i Svaneke Bryghus, at økologien er kommet for at blive. - At brygge en alkoholfri øl er ikke
det lystigt. Det kræver først og fremmest et klart standpunkt: Vil man fjerne alkoholen fra en færdig øl? Eller vil man brygge en øl uden alkohol op fra bunden? Førstnævnte bringer et balanceret produkt ud af balance. Sidstnævnte åbner mulighedermen det er svært, forklarer brygme-
ster Jan Paul, Svaneke Bryghus. Ved at lade øllen gennemgå en meget speciel gæringsproces, har bryghuset skabt en alkoholfri øl, som rent faktisk smager af øl - plus lidt til, lover bryghuset.
Første indlysende fordel ved øllen er selvfølgelig, at den kan nydes ved enhver lejlighed og der alligevel er grønt lys for at køre bilen hjem. Men den er også tænkt som et naturligt og velsmagende alternativ til sodavand, oplyser bryghuset. jb@okologi.
Uden udsigt til indtægter og uden penge til at reetablere vinmarken ringede han til sit gamle praktiksted fra tiden i Danmark. Kort efter var han tilbage i Danmark, hvor han stadig arbejder på fuld tid for Mogens Hansen.
I sæsonen bruger han mest tid i marken, men når der er behov for det, tager han desuden en tørn ved kartoffelvaskeren og kamerasorteringsanlægget.
- Jeg er meget glad for mit arbejpå min dag, men efter syv år havde jeg lyst til at bruge mit hoved. Derfor besluttede vi at åbne en webbutik, hvor vi kørte ud med varer til kunderne på alle hverdage.
Har han aldrig fortrudt, at han forfulgte drømmen om at få sin egen virksomhed, men som nybagt far er han også blevet klar over, at det er nødvendigt at prioritere familielivet.
- Målgruppen er moderne storbymennesker, som arbejder hårdt, træner efter arbejdet og på vej hjem smutter forbi Hemköp Reko for at købe noget sundt, godt og nyttigt, siger pressechef Claes Salomonsson til Dagligvarehandlen.no.
Hansens Flødeis skal levere festival-is
IS: Den sjællandske isfabrik Hansens Flødeis har indgået en aftale med Roskilde Festival, der sikrer virksomheden eneret til at levere økologisk is til festivalen de næste tre år.
Aftalen med Roskilde Festival betyder, at Hansens Flødeis har eneret til at levere is til festivalen og er indgået i forlængelse af Roskilde Festivals indsats for at hæve barren for økologisk, lokal og bæredygtig festivalbespisning, skriver Fødevarewatch.
Svaneke Greenlight er
bunden
Da hård frost i 2007 ødelagde David Szökes drøm om et liv som økologisk vinbonde i Ungarn, ringede den tidligere Kalø-elev til sit gamle praktiksted i Danmark, hvor han og
navnet på ny alkoholfri øko-øl, som bliver brygget fra
hos Svaneke Bryghus på Bornholm.
TID & STED
18. juni kl 9.30–15.00. Workshop om lokal produktion, pakning og markedsføring af økologiske mel. Falslevgård, Hadsundvej 112, 9550 Mariager. Deltagelse er gratis, tilmelding til Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail jxc@ seges.dk senest den 10. juni. Arr: Seges.
19. og 20. juni kl. 10-19. Symposium om de nye nordiske køkkener. Multisalen, Københavns Universitet (KUA), Njalsgade 128, København S. Se oplysninger på http:// madmedier.dk. Arr: mad+medier.
August 15.-16. august. Økologisk Livsstilsfestival. Den Økologiske Livsstilsfestival lægger hovedvægt på fødevarer, byggeri, tøj design og meget mere. Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram. Se oplysninger på http://gramslot.dk/oekologisklivsstilsfestival-aktivitet/. Arr: Gram Slot.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
The Impact of Nutrition on your Health and Immune System u har nu en enestående mulighed for at opleve én af verdens førende ernæringseksperter,
Torsdag den 11. juni kl. 16.30-20.30
A Tilmelding og betaling sker via Billetto: https://billetto.dk/nutrition
Studietur til Nordtyskland
Direkte afsætning og forbruger-involvering
- samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends
Økologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Økologisk Rådgivning udbyder: Tyskerne er rigtig dygtige til at afsætte lokale og regionale produkter, og vi besøger både afsætningssteder samt gårdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere håndterer og afsætter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder (gårdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, ”butikken i byen” m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsætnings setup.
duktioner baseret på mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser også på, hvordan æggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri.
Rejseplan: Udrejse: mandag d. 22. juni
Hjemkomst: onsdag d. 24. juni
Pris: Vi forventer en max pris på 3.900,- kr pr deltager ex moms
Bog-nyt
Sunde grønne retter. Anne Hjernøe. 240 s. 300 kr. Politikens Forlag.
Over 100 opskrifter med sunde og velsmagende grøntsager i centrum. De kan sagtens stå alene, men hvis man synes, kan man mange steder supplere dem med sk, skaldyr eller lidt kød.
Større og mindre retter, som kan samles til et komplet måltid, og som kan være med til at gøre det hjemlige køkken endnu grønnere og sundere.
My New Roots. Sarah Britton. 256 s. 300 kr. Politikens Forlag. Uimodståelige sunde retter til alle årstider – og på dansk trods titlen. Sarah Britton er canadier men bor i København. Bogen er opdelt i fem årstider med forsommer og sensommer, hvilket giver glimrende mening. Alle 100 opskrifter er på vegetariske retter, de este er veganske, mange er glutenfri og nogle ren rawfood.
rug, så resultatet bliver bedst muligt. Prøv de meget forskellige typer bagværk fra danske rugbrød over tysk pumpernickel og irsk sodabrød til svensk sursöda – og prøv at tilsætte forskellige krydderier.
Honningkager. Lise Lotz. 48 s. 100 kr. Forlaget Vingefang. At putte honning i kager har man tradition for i mange lande, og i heftet her er mange opskrifter, der viser, at de lækre resultater kan være meget forskelligartede både i udseende og smag. Og der er sæson hele året.
bus, 2 nætter i dobbeltværelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmåltider+festmiddag). Ekstra tillæg for enkelt værelse.
Tilmeldingsfrist: 8. juni hansjorgen@mangaard-travel.dk eller turleder Niels Nørskov: niels@obyn.dksikring.
Sprog:
Indhold: Vi planlægger at se følgende bedrifter og emner: Gut Wittschapp. Æg-aktie system og gårdbutik.
leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gårdbutik, samt butik i byen.
Eksempel på solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert.
Vi bager med rug. Line Friis. 48 s. 100 kr. Forlaget Vingefang. Lær om rug og lær at bage med
Lav mad på termokande. 12 kr. 77 s. iBooks. Interaktiv e-bog med 19 opskrifter på lækre og nærende måltider, der er så billige, at alle har råd til økologi. Det er nemt, sparer tid og energi - og man slipper for, at maden brænder på. Det kræver bare, at man har en madtermokande, som endnu ikke er så almindelige i danske husholdninger. Yderligere information i iBooks og på: peter.arklint.dk/ipad/ AB
Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget? Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Økologiens Have
Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen
Overholder DU max 4 tons hjullast??
Økologisk vinterraps er en gambling
greenf.dk 100 % økologisk Flydende gødning til væksthuse og friland
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk
Reception på Skiftekær
I anledning af min 60 års fødseldag den 16. juni holdes åbent hus for venner, kolleger, forretningsforbindelser og naboer i den nye hal på Skiftekær, Søren Lolks Vej 2, 5700 Svendborg
Tirsdag d 16. juni fra kl 13-16
Der vil blive serveret lettere forplejning, lidt musik og sang, samt de nødvendige drikkevarer. Der vil være muligheder for arrangerede markvandringer i løbet at dagen.
Jeg glæder mig til at fejre dagen med dig.
Venlig hilsen
Direktør
Peter Bay Knudsen Skiftekær Økologi APS
Mobil 4021 5553
Biogasafgrøder i Foulum
Rapsjordloppens cyklus
Tysk vinterhvede klarer sig godt
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Triticale sælges. Ca. 25 ton. Økologisk. Små kerner. -5-10 % foderværdi. Ved Randers. 140 kr. afhentet. Tlf. 2097 0273.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline Nr. 19. juni 09. juni 569 03. juli 23. juni 570 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sep. 01. sept. 573 * Tema om grøntsager Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Rådgivning med mening
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Carsten Markussen 30 62 72 15
Claus Østergaard 20 45 74 65
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Poul Christensen 30 62 75 45
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting 20 26 10 72
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Iben Alber Christiansen 61 97 49 09
Peter Søndergaard 61 97 49 03
Stine Hjarnø Jørgensen
Sammen sikrer vi dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om året. Du får også tilsendt magasinet Økologisk med masser af viden om økologi. Læs mere på okologi.dk/medlem
Bliv Øko-ven og støt Økologisk Landsforeningens arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde.
Forsvaret forlanger, at fremtidige forpagtere af Forsvarsministeriets landbrugsarealer driver jorden økologisk
OMLÆGNING
AF JAKOB BRANDT
I bestræbelserne på at opfylde ambitionen om at fordoble det økologiske areal inden 2020 får regeringen nu en hjælpende hånd fra forsvaret. Kommende lejere af Forsvarsministeriets landbrugsarealer forpligtiger sig til at drive jorden økologisk, og da forsvaret råder over 2250 ha, vil det samlet svarer til, at det økologiske areal bliver forøget med ca. en procent i forhold til det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.
- Som en stor dansk arbejdsplads har Forsvaret muligheden for at gå forrest, når det gælder grøn omstilling. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu stiller klare krav til økologi også hos vores forpagtere af landbrugs-
arealerne, udtaler forsvarsminister
Nicolai Wammen og fortsætter:
- Det er ikke bare uniformerne, der er grønne i Forsvaret. Frem til 2017 har vi afsat 100 millioner kroner til initiativer, der skal styrke grønne investeringer og udviklingsprojekter i Danmark. Lige nu har vi over 20.000 m2 solcelleanlæg på Forsvarets kaserner, ligesom vi arbejder på at miljø- og energioptimere vores lejre i missionsområderne rundt omkring i verden. Det hele handler om at bruge mindre energi og bruge den på en smartere måde. Vi gør det både af hensyn til klima og miljø, for at opnå militære fordele, og fordi der kan spares penge. Det er ganske enkelt sund fornuft, siger ministeren.
Alt er økologisk i 2020
Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der forvalter Forsvarsministeriets landbrugsarealer, og her har man pr. 1. april 2015 bortforpag-
økologisk drift. Pt. drives ca. 20 pct. af landbrugsarealerne økologisk cer-
Ikke alle militære øvelsesområder er lige velegenede til økologisk landbrug, og som forpagter kræver det under alle omstændigheder en vis tillid til udlejer. Foto: Colourbox
uden brug af pesticider og gødning. - Vi forventer, at samtlige 2250 ha bortforpagtede arealer vil være økologisk drevet i 2020, hvor de sidste nuværende 5-årige forpagtningskontrakter udløber, fortæller Boie Skov
Frederiksen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Mulighederne for drift på arealerne afhænger af arealtypen: I sikkerhedszoner omkring skydeaf sikkerheds-grunde ikke udsæt-
tes dyr. Her kan forpagteren i stedet dyrke afgrøder som korn eller græs til hø.
På øvelsesområder kan forpagteren udsætte græssende dyr og dermed også opfylde Forsvarets behov for naturpleje på områderne.
