Økologi & Erhverv nr 567 22-05-15

Forordning udskudt igen Succes med afgræsningUrtekram vil til Holland

Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi.

Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med rationsgræsning - en metode, der måske er på vej til at få ny renæssance.

Den økologiske producent og grossist Urtekram kom ud af 2014 med et resultat på 4,7 mio. kr. Den fremtidige vækst ligger uden for landets grænser, og netop nu er Urtekram ved at prikke hul til det hollandske marked.

14

ERHVERV ØKOLOGI

En økologisk skilteskov

Med en skilteskov af talebobler forsøger en nyindrettet SuperBrugsen i Silkeborg at guide kunderne til at købe mere økologi.

Læs side 14

22. maj 2015 nr. 567

35. årgang

Samarbejde med

stort potentiale

byrden ved at etablere sig i et samarbejde med mere erfaren landmand

GENERATIONSSKIFTE AF KAJ LUND SØRENSEN

En etableret økologisk svineproducent hjælper en ung landmand i gang med 550 søer i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte.

Sammen med svineproducent Bertel Hestbjerg ved Holstebro købte

Rene Nielsen for godt tre år siden en tom ejendom med 115 ha ved Haderup, og for godt to år siden blev besætningen etableret.

Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fælles selskab, Gråstensminde Økologi A/S, mens Bertel Hestbjerg ejer 75 procent. Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i forholdet 25/75.

God samarbejdsform

Rene Nielsen anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte.

Han er begejstret for at have Bertel Hestbjerg med som kompagnon. sieringen, at jeg har opnået en del goodwill.

- Det giver desuden god ro, at have én at lave sparring med. Vi hol-

Is fra Skarø trodser normal banklogik

Mens landbruget skriger

Skarø lånt penge til en kun seks beboere i den erhvervsaktive alder

bankrådgivere til at smække pen-

gekassen i, hvis et iværksætterpar tropper op med ønsket om at låne penge til at etablere en økologisk isfabrik på en lille ø med 26 beboere, hvoraf kun seks personer er i den erhvervsaktive alder.

Men Sydbank i Svendborg reagerede anderledes, da Britta Tarp og Martin Jørgensen troppede op med en gennemarbejdet forretningsplan for en ny isfabrik på Skarø, hvor de

i 2007 etablerede en lille håndholdt produktionen.

res is, og de var tvunget til at investere i mere effektivt isenkram, hvis virksomheden skulle fortsætte sin udvikling.

Finansieringen var den største udfordring, men hvis man har en god ide, forbereder sig grundigt og viser at man brænder for sagen, er de et

bevis på, at det er muligt at rejse pengene.

Den nye isfabrik åbner i uge 22, og hvis man regner ejernes egen arbejdsindsats med, løber fabrikken formentlig op i en samlet investering på over syv mio. kroner, og isproducenterne fra Det Sydfynske Øhav mener, at deres historie kan anspore andre i udkantsdanmark til at forfølge egne drømme. jb@okologi.dk

der hinanden skarpe. Det er godt at kunne snakke med én, som kender forholdene rigtig godt, pointerer han.

Mads Sejersen Winther, som er Grøn Vækst-konsulent i ØL, kalder modellen genial.

- Det er en god ide. Den unge landmand får adgang til både erfaring og viden. Og han får mulighed for at eje noget fra starten uden at stifte kæmpegæld, siger han.

Mads Sejersen Winther mener, at det er en oplagt model for generationsskifte.

Han peger samtidig på, at den

sibel i hovedet og ville noget mere end sædvanlig drift, når man går ind i denne slags samarbejder.

Stine Jørgensen, strategisk økonomikonsulent i ØL, vurderer ligeledes, at det er en forudsætning, at parterne kender hinanden.

Hun nævner desuden, at det er afgørende, at den etablerede landmand kan bære en vis økonomisk risiko i sin egen virksomhed.

- Muligheden for benchmarking er også vigtig. Her har parterne gensidig interesse og fordele ved at sammenligne resultaterne, sige hun.

Økologi til de velbjergede

” Det politiske mantra er udelukkende økologi. Økologi er den del af landbruget, der modtager meget mere støtte end andettisk korrekte kan spise økologisk. landbrug, der modtager 70 kgnelle danske svineproducenterministerier.

NIELS CHRISTIAN BORUP, ULSTEDVEJ 57, 9330 DRONNINGLUND. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 12. MAJ 2015.

Politisk handling ” -

danskproducerede udbud bør

internationalt brand som pionerland inden for økologien Der er brug for en national strategi, der forbrugere, udbud og efterspørgsel bedre sammen.

METTE TOUBORG, BORGMESTER I LEJRE

KOMMUNE, SF, OG TRINE TORP, BYRÅDSMEDLEM I HALSNÆS KOMMUNE OG FOLKETINGSKANDIDAT I NORDSJÆLLAND SF. POLITIKEN. 11. MAJ 2015.

Skal – skal ikke ” at skabe balancer.

JØRGEN BONDE, INDEHAVER AF SKÆRTOFT

MØLLE PÅ ALS. LANDBRUGSAVISEN. 8. MAJ 2015.

I nationens interesse

Landbruget skal levere mad til millioner, netto-samfundsgoder og en anstændig landmandsindkomst. I spillet mellem de mange forskellige interesser forsøger vi som økologer

Udgiver Økologisk Landsforening

til samfundet. Den tredobbelte

for forandring og tro på fremtiden. Foto:

“Sagen er for væsentlig til fnidder.

ninger i dansk landbrug. Antallet af

der rasler ned i takt med strukturudviklingen. Gældsætningen er formi-

incitamenter til at skabe lokale ud-

det samme, dvs. større produktions-

lever af. Mindre men bedre og ikke mere og billigere. Her ligger der en

er alle, der deltager - inklusive alle dem uden stemmeret: vores børn,

Der er hårdt brug for nye veje og løsninger i dansk landbrug. Antallet af bedrifter og levedygtige virksomheder rasler ned i takt med strukturudviklingen. Gældsætningen er formidabel og uholdbar. Borgerne kalder på sunde produkter, et ordentligt miljø og dyrevelfærd. Lokalsamfund tørster efter erhvervsudvikling og incitamenter til at skabe lokale udviklingsveje og muligheder for unge.

endnu bedre rammer for endnu mere økologi.

Dagens konventionelle landmand er

at dagens landmand er morgendagens lukkede eller fusionerede

internationalt - som er en afgørende medspiller.

regering som den nuværende rege-

sielle medspillere tør tage springet i tillid til, at det ikke er en politisk

globalt - peger i samme retning. Det -

tende politiske vinde. Skulle emnet blive kastet ind i den kommende

turde endnu mere.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Redaktør (ansv.)

87 32 27 29

Udkommer

Oplag 4.000

Tryk Skive Folkeblad

32 27 23

densniveau skulle være i stand til at økologien forene os, lad den være

Ligesom i sin tid automekanikeren tog over efter karetmageren, da

leverandørerne af de konventionelle løsninger. Og da det tager sin tid bare med at vende blikket mod de

Det er en folkesag. Det er i nationens interesse.

Økologi & Erhverv og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

Et skridt ad gangen

Lars Pehrson er konservatorieud1985 været direktør i Merkur Andelskasse. Og når han taler om samfundsøkonomi, taler han ikke om penge men om at holde hus med Jordens ressourcer.

4 Økologi-forordningen er blevet udsat igen

Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi.

4 Et kompromis er ikke løsningen

Optimisme i EU vækker ikke glæde i Økologisk Landsforening.

5 Regelændring kan øge kødsalget

I løbet af det næste halve år skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sælge op til 500 styk slagtede og parterede fjerkræ, kaniner og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter .

6 Faglig indsats skal fremme svineproduktion

NaturErhvervstyrelsen er gået sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal være med til både at fremme og udvikle økologisk svineproduktion.

6 Rekordstor interesse for omlægning

Friland mangler slagtesvin, og økologitillæggene har i år slået alle tidligere rekorder. Derfor er der også stor interesse for omlægning.

6 Sofari for sjette gang

8 Begejstret for Google Glass

Ny computerbrille giver mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hænder er frie til andre gøremål, og man slipper man for at skulle huske oplysninger eller lave notater på papir.

9 Succes med stribeafgræsning

Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med afgræsningsmetode, der måske er på vej til at få ny renæssance

9 Udlæg etableres i ærter

Når grønærter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny tidlig afgræsningsmark

10 Meget tilfreds nyetableret økologisk svibeproducent

Siden første faring i december 2012 er det næsten kun gået én vej.

end vi havde turdet tro, siger svineproducent

11 Nedbringe gæld eller investere i større besætning?

11 For få er interesserede i at passe frilandsgrise

12 Dækningsbidraget halveres

Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat end produktion af økologiske grise, der er kastrerede.

13 Super økologisk brugs

Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal få kun-

14 Urtekram oplever fremgang i Norden

Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening på hjemmemarkedet har næsten halveret årets resultat

15 3-stjernet har overtaget Aalbæk Specialiteter

med en samlet omsætning på over 10 mia. kr.

15 Hæder til sodavand og unik råmælk Ørbæk Bryggeri og Arla-leverandør får Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mælken til råmælksosten Unika Kry

Tilfør dit produkt øget værdi og gå efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter

Lempede regler baner vej for nye afgrøder på de danskle marker.

Frøregler lempes

Det er ikke længere ulovligt at dele frø med naboen eller at sælge frø til ikke-kommerciel anvendelse

Samarbejdet fungerer godt

Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand i gang med 550 søer på bar mark i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte.

Is fra Skarø indvier fabrik

Andre banker sagde nej til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at investere i udkantsdanmark, så længe ideen er god nok

I begyndelsen af ugen faldt de sidste brikker på plads i Dialogforum om EU sortslovgivning. Resultatet betyder, at foreninger som Frøsamlerne med et pennestrøg ikke længere agerer på den forkerte side af lovgivningen, når de samler og deler frø med hinanden. Samtidig er det blevet lovligt at handle med frø, der ikke er på sortslisten, så længe aftageren af frøene ikke anvender disse kommercielt.

- Det bliver nu muligt at dyrke materiale under rammerne for forsøg og udvikling. Det imødekommer de små møllere, så de kan få nyt udsæd og fremmede sorter med nye kvaliteter, der ikke er på sortslisten eller er

de derefter selv kan arbejde videre med afgrøden og lave deres egen udsæd, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, der har deltaget på dialogmøderne på vegne af Økologisk Landsforening.

Lukkede systemer

Den nye regel er rettet mod de producenter, der selv vil arbejde med en afgrøde i en eller anden form for lukket system. De får nu mulighed for at dyrke materiale, der ikke er på sortslukket netværk.

- Hvilke krav, der skal opfyldes, for at det kan betragtes som et luk-

ket netværk, skal udredes, men der lægges op til, at den, der udbyder såsæden, ikke mister ejerskab over den, og at der foreligger en kontrakt mellem udbyder og den, der dyrker såsæden for udbyderen/møllen. Det er altså ikke såsæden, der handles, men en serviceydelse, hvor ydelsen er at dyrke såsæden. Lykkes det godt, så kan de tage sig bedre betalt for ydelsen, end hvis det ikke lykkes så godt. Det er en løsning, der - så vidt vi ved - anvendes i andre EU lande, og som vi forventer vi kan håndtere. Og under alle omstændigheder er denne regelændring en løsning for blandt andet Ølandshveden, siger Sybille Kyed.

Lettere adgang til sortslisten Det er kostbart at få nye afgrøder ind på sortslisten – ikke mindst fordi at den nye afgrøde skal afprøves i en række forskellige dyrkningssystemer; men også her er der gode nyheder.

- NaturErhvervstyrelsen forekommer lydhøre over for, at vi kan nå en løsning, hvor såsæd, der kun forudses interessant for økologiske producenter, alene skal afprøves under økologiske forhold, det vil være en stor økonomisk besparelse, oplyser Sybille Kyed.

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Skiltet skal op ved Økologisk Arealtilskud

TILSKUD: Bedrifter, der har søgt Økologisk Arealtilskud med virkning fra 1. september 2014, skal have sat skilt op inden en eventuel kontrol, som kan begynde efter den 11. maj. Skabelon til skiltet og vejledning om opsætdk/tilskudsguide.

Økologisk landbrug kan give bedre fødevareforsyning

FØDEVARESIKKERHED: Økologisk landbrug kan forbedre fødevaresituationen og nedbringe gælden ved omlægning af driften hos In-

Det skriver ICROFS Centerleder, Niels Halberg i et blogindlæg, somstems blog.

Mange landmænd oplever, at til økologisk produktion. Det var -

landbrug i Madhya Pradesh og Tamil Nadu. Ikke desto mindre

at landbofamilierne forbedrede mad, fordi de øgede produktionen af andre fødevarer, ofte til selvforsyning. Deres gæld blev mindsket

selvforsyning med proteinrige fødevarer ved omstilling i økologisk retning, særligt med bælgplanter brugt som mellemafgrøde.

Økonomiske analyser har vist, at det økonomiske overskud sandtil økologisk landbrug.

GØDNING: Hvis du har tilsagn til ordningen Økologisk Arealtilskud, og din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal din i gennemsnit for alle bedriftens harmoniarealer. NaturErhvervstyrelsen oplyser, bedriften, herunder arealer, som man ikke søger Økologisk for bedrifter, hvor kun en del af bedriften er omlagt til økologisk jordbrug, og hvor det ikke er muligt at søge Økologisk Arealtilskud til den konventionelle del af bedriften.

des af bedrifter, der har tilladelse til samtidig drift, dvs. der er en økologisk og en konventionel enhed, der drives i samme CVRnummer.

Økologi-forordningen er blevet udsat igen

Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi

ØKOLOGIFORORDNING

AF IRENE BRANDT

nister nok en gang udskyde en beslutning om at vedtage eller forkaste EU Kommissionens forslag til en ny økologiforordning. I Økologisk Landsforening, ØL, udtrykker fagpolitisk over, at kommissionens forslag til en økologi-forordning heller ikke blev godkendt denne gang.

- Der er ingen fremskridt for den økologiske produktion i det forslag, der er fremlagt. Derfor ser vi aller helst, at man starter helt forfra, siger Sybille Kyed.

Tre hovedpunkter

strene ikke kan blive enige. Kommissionens forslag lægger op til, at økologiske produkter skal nedklassprøjtegift fra det konventionelle landbrug.

Dernæst har kommissionen lagt op til, at ændre kontrollen fra kontrol af produktionen til kontrol af slutproduktet.

handler om reglerne for importerede

Sagen kort

24. marts 2014 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en kommende forordning for økologisk produktion for EU-Parlamentet. Arbejdet med og i formandskaberne viste imidlertid, at det ville blive

dødslisten over forslag, som anses for at være strandet i lovgivningssystemet, og som vil blive trukket tilbage og erstattet med et nyt forslag, hvis

Samtidig fremlagde det italienske formandskab et kompro-

føjede det nuværende lettiske formandskab yderligere kompromisforslag til forslaget til en ny økologiforordning. 11. maj behandlede landbrugsministrene igen forslaget.

Inden udgangen af juni 2015 skal der ligge en endelig aftale.

økologiske varer fra lande uden for EU. Kommissionen ønsker, at tredje lande skal leve op til de samme økologi-regler, som de europæiske lande er underlagt, hvis de ønsker at eksportere økologi-mærkede produkter til EU.

Nul-tolerance

mede sprøjtegifte i økologiske produkter støttes primært af en række Sydeuropæiske lande. Den danske

logiorganisation IFOAM EU og COPA COCEGA, som alle ønsker at opretholde de regler, der er gældende i dag.

- Økologiske landmænd skal belønnes for deres tjenester til samfundet og miljøet, og ikke straffes, hvis deres afgrøder forurenes med sprøjtegift, de ikke selv bruger, siger Albena Simeonova, der er bestyrelsesmedlem i IFOAM EU. Hun frygter, at en vedtagelse af kommissionens forslag vil true økologien, fordi de økologiske landmænd ikke kan bære den økonomiske risiko, de løber, hvis

- Det vil true den fredelige sameksistens mellem økologiske og konventionelle landmænd, siger Albena Simeonova.

Bevar tilliden

trol opretholdes og ikke erstattes af et system, der har karakter af pro-

modstand til en ændring af økologikontrollen bakkes op af IFOAM EU: - Årlige inspektioner er vigtige for-

sident, Thomas Fertl.

Bilaterale aftaler Det tredje hovedpunkt, som handler

Økologisk Landsforening mener, at disse punkter bør indgå i en revideret Økologiforordning, der styrker økologien i EU:

Krav om miljøstyringssystemer.

primærbedrifter.

mærbedrifter og forsøgsstationer uden at produkterne mister økologisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne for økologi.

Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter.

umiddelbart forekommer at være i fuld overensstemmelse med de Sikre medlemsstater adgang til at anmode om en længere overom en medlemsstat med en meget ubetydelig økologisk produktion.

Udpegning af visse typer af veterinærprodukter, der kan anvendes forebyggende, f.eks. orbesealer som kun virker fysisk samt diætiske fodermidler som aktivt kul.

Styrkelse af kravet til selvforsyning med foder. Introduktion af absolut forbud mod halekupering af grise og næbtrimning af høns. Regler for væksthusproduktion og justerede regler for fjerkræ.

om, hvilke krav økologiske varer fra lande uden for EU skal leve op til, for at kunne sælges som økologiske i EU ØL forudser, at udviklingslande ikke vil have mulighed for at over-ning, da landenes klima og struktur er helt forskelligt i forhold til Europas. Derudover anser ØL det for urealistisk, at EU inden for en rimelig -

terale ækvivalensaftaler med alle deport. Foreningen forventer derfor, at en vedtagelse af forslaget samlet vil føre til en betydelig reduktion af det

økologiske vareudbud i EU. kravene i det økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at fortsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført, siger Sybille Kyed og fortsætter: - Økologisk Landsforening forestandard for hvert land, med hvilket der handles, og at kontrolorganerne godkendes til at kontrollere bedrifter i forhold til den standard. Det vil øge gennemsigtigheden og muligbetydeligt.

Et kompromis er ikke løsningen

Optimisme i EU vækker ikke glæde i Økologisk Landsforening

Endnu et kuldsejlet møde om forslaget til en ny økologiforordning i EU -

efter mødet gav han udtryk for, at der han var optimistisk og forventede, at -

Men kommissærens optimisme bekymrer Sybille Kyed, der er fagpoli-

forening, ØL.

- Ved det seneste møde er der tre punkter fra forslaget til en ny

mærksomheden. Det er selvfølgelig glædeligt, hvis denne fokus resul-

Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i ØL er bekymret.

ske landmænd; men jeg frygter, at andre punkter i forslaget til en ny

meget problematiske, derefter bliver vedtaget uden debat, siger Sybille Kyed. Der er tale om mange detaljer. Nogle er utilsigtede fejl, nogle er bevidste ændringer, men tilsigtede eller væsentlig betydning. Det kan være økologiske arealer med ikke økolo-virke økologernes hverdag og deres relation til naboer negativt.

ib@okologi.dk

Upasteuriseret mælk - også kaldet råmælk - er populært hos forbrugerne, og sidste efterår blev reglerne for salg af den upasteuriserede mælk lempet, så gårdene i dag også må sælge råmælk direkte til restauranterne. Nu er der yderligere regelændringer på vej, som skal bane vejen for det direkte salg af kød til forbrugere, butikker og restauranter.

Regelændringer kan øge kødsalget

I løbet af det næste halve år skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sælge op til 500 styk slagtede og parte-

og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter

LOKALT SALG AF IRENE BRANDT

- Der er nu regelændringer på vej, som gør det muligt for landmanden at sælge for eksempel parterede kyllinger og kaniner direkte til forbrugerne eller til detailhandlen og restauranter i lokalområdet, ligesom reglerne for salg af æg ved stalddøren også lempes. Disse ændringer er rigtig gode for de små producenter, som hidtil ikke har haft denne mulighed, fordi det er helt urealistisk at en lille producent skal kunne leve op til alle de regler, som gælder for de store producenter, siger Else Torp Christensen fra Økologiske Landsforenings afdeling for Projektservice og Forretningsudvikling.

Af fødevaresikkerhedsmæssige årsager har leveringen af animalske fødevarer samt produkter heraf direkte til forbrugere og til lokale detailvirksomheder hidtil været restriktiv I Danmark.

I dag er det tilladt at sælge primærprodukter som æg og mælk. Og med visse begrænsninger er salg af kød fra fjerkræ, kaniner og opdrættet vildt fra bedriften også tilladt som

stalddørssalg, ligesom det med befra båden som salg over rælingen til endelige forbrugere.

Det betyder, at landmændene i dag kun må sælge uparterede dyr fra stalddøren, forbrugeren skal altså selv fjerne indvolde og skære dyret op; men lovændringen, som nu er i høring, og som senere på året skal godkendes i EU, lægger op til, at landmanden må sælge op til 500 parterede fjerkræ, kaniner eller vildt uden at skulle underlægges de -

sionelle producenter. Lovændringen omfatter også regler for salg til butikker og restauranter. Fremover vil det derfor være lovligt at landmanden sælger for eksempel parterede kyllinger direkte til detailbutikker eller restauranter, som ligger inden for en radius af 50 km.

To bekendtgørelser I første omgang er der tale om to bekendtgørelser, der skal ændres. Dels bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder, der sætter rammerne for det direkte salg til forbrugerne og lokale butikker og restauranter. Dels Hygiejnebekendtgørelsen, der fastsætter bestemmelser for håndteringen af de produkter, der sælges gennem stalddøren eller til lokale forretninger og restauranter.

I bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder åbnes der mulighed for, at landmanden kan fjerne organer fra slagtet fjerkræ, kaniner og opdrættet vildt og sælge fersk kød heraf ved stalddøren. Dette har længe været et stort ønske hos producenterne, og Fødevarestyrelsen vurderer på

baggrund af informationer fra DTU, at en sådan behandling hos producenterne ikke ses at kompromittere fødevaresikkerheden.

”DTU har påpeget, at der er betydelig risiko for forurening af fjerkræ såvel som af køkken, når utrænede forbrugere selv foretager udtagning af organer. Forureningen kan således reduceres, hvis udtagningen foregår allerede på salgsstedet.” Sådan lyder teksten i høringsmaterialet, som Fødevarestyrelsen har udsendt. Heri foreslår Fødevarestyrelsen også, at der indsætte nye bestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen om de hygiejnemæssige forudsætninger for, at udtagning af organer kan foretages fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.

- Forbrugerne skal fortsat kunne have tillid til fødevaresikkerheden, og det kommer de nye bekendtgørelser også til at understøtte. Derudover er jeg overbevist om, at forbrugere, der køber ind ved stalddøren, ved, hvad de gør. Den tillid, der oparbejdes mellem kunderne og landmanden er mindst lige så vigtig som den offentlige kontrol, siger Else Torp Christensen.

Som noget nyt åbnes mulighed for omsætning af levende muslinger m.m. over rælingen (stalddørssalg) til den endelige forbruger. Der ændres ikke ved muligheden for at sælæg og mælk ved stalddøren. Endelig er der indsat nye bestemmelser, der præciserer, at jægeres salg af vildt ved stalddøren og til lokale detailvirksomheder skal være nedlagt ved jagt. Derved udelukkes jægeres salg

Coop har målt rester af kernefamilie

Familien Palmberg har været igennem et eksperiment for at belyse, hvad effekten er ved at skifte til 100 procent økologisk mad. Det er Coop Sverige, der står bag forsøget, hvor familiens fem medlemmer først spiste helt u-økologisk i en uge. Hver dag afleverede de urinprøver, som blev analyseret af Svenske Miljöinstitutet, som fandt 12 forskellige slags sprøjtegift i familiens urin. Efterfølgende spiste familien Palmberg 100 procent økologisk

hver dag urinprøver. Allerede efter få dage var indholdet af sprøjtegiftrester faldet dramatisk, og en del af midlerne helt forsvundet.

- Børn som bønder

Yderligere ændringer

Som følge af ændringerne om stalddørssalg i autorisationsbekendtgørelsen foretages der som nævnt også ændringer i Hygiejnebekendtgørelsen. Der vil herudover ske ændringer af bekendtgørelse om salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ mm. samt bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil. Det sker for at tilpasse salmonellakontrollen til de nye afsætningsmuligheder.

Høring af disse bekendtgørelsesændringer forventes udsendt i løbet af sommeren med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft samtidig med autorisations- og hygiejnebekendtgørelserne.

Gårdbutiksudvalget i Økologisk Landsforening er også meget glade for de to nye bekendtgørelser. Udvalget samarbejder i øjeblikket med Tine Fallesen fra virksomheden COMIDA, som er ved at udarbejde en guide, der skal kaste lys over de - ofte komplicerede - regler, der gælder for fødevarehåndtering i små virksomheder.

- Samtidig arbejder vi på at afdække de steder i regelsættene, hvor reglerne bremser mulighederne for de små producenter. Vi ønsker, at vareudbudet lokalt skal udvidesdels efterspørger forbrugerne, butikker og restauranter dette, og dels er der mange nicheprodukter, som på grund af stramme regler, slet ikke -

det i dag, siger Niels Ebbe, formand for Gårdbutiksudvalget I Økologisk Landsforening.

Elever fra Ans og Højen Skole deltager i et pilotprojekt, hvor dele af børnenes undervisning foregår på økologiske landbrug. Egen urtehave, dyrepasning og lange cykelture. Det er blevet en del af skoledagene for to fjerdeklasser på Ans Skole i Midtjylland. Hver torsdag cykler de og deres lærer otte kilometer til Hinge, hvor undervisningen denne ugentlige formiddag ergaards økologiske landbrug og mejeri. Ans Skoles fjerdeklasser deltager i pilotprojektet ’Børn som bønder’, som Økologisk Landsforening står i spidsen for. - Formålet med pilotprojektet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb, hvor læringsmiljøet er økologiske gårde. Børnene skal dyrke deres egne økologiske grøntsager, lære om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel, siger Louise Kragskov, projektleder, Økologisk Landsforening.

Evald Vestergaard har lagt mærke til elevernes begejstring for at arbejde med dyr - især kalvene. - Jeg tror, det er vigtigt, at det handler om andet end at dyrke grøntsager. Børnene står på tæerne af hinanden for at få lov, når vi arbejder med dyrene, og især kalvene får meget kærlighed. Forleden kom en af drengene en halv time før de andre for at få lov at klappe sin yndlingskalv, fortæller Evald Vestergaard. Pilotprojektet kører frem til september, hvor eleverne slutter af til de Økologiske Høstmarkeder med at tilberede og servere den mad, de har dyrket, for familierne. Efterfølgende er det målet at udbrede projektet og erfaringerlandmænd rundt i landet.

Radrenseren er bedre end striglen

UKRUDT: Ukrudtsharvning har hidtil været den almindelige metode til ukrudtsbekæmpelse i korn, men meget tyder på, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende år. Det vurderer Bo Melander, Aarhus Universitet. - Ukrudtsharvning er en kunst, -

tatet bliver ofte, at ukrudtsarter med pælerødder og strækningsvækst bekæmpes for dårligt, og/eller at afgrøden skades, forklarer han i ICROFSNyt.

I tidligere forsøg er der typisk opnået 70-80 pct. bekæmpelseseffekt, hvor effektens størrelse mest afhænger af, hvor tæt der kan renses på afgrøderækken. Da radrenserskær i modsætning til strigletænder ikke rammer afgrødeplanterne direkte, er risikoen for afgrødeskader langt mindre ved radrensning.

Ny forskning sår tvivl om risikovurderinger

GMO: Nye forskningsresultater fra norske og schweiziske forskere har vist en uventet reaktion hos gm-majsen MON810, når planterne bliver udsat for miljømæssig stress som varme, kulde, tørke, fugt. Den pågældende gmmajs har fået indsat et gen, der gør planten giftig for en bestemt insekttype.

Forskerne dyrkede majsen i kontrollerede klima-kamre og udsatte dem for forskellige forhold blandt andet kulde/fugt og varmt/tørt. Resultaterne viste, at det indsatte gens egenskaberalt efter miljø - kommer til udtryk på forskellig vis. Det, at gm-planterne kan udtrykke det indsplejsede gen vidt forskelligt alt efter miljø, sår tvivl om principperne for nuværende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress kan få planterne til at afvige fra det, som er undersøgt, og som danner grundlag for godkendelsen. Planterne kan under nogle forhold reagere forudsigeligt, og under andre uforudsigeligt.

Forskerne bag forsøget foreslår på baggrund af disse resultater, at alle yderligere tilladelser til gensplejsede planter, der producerer insektdræbende toksiner, suspenderes.

Faglig indsats skal fremme økologisk svineproduktion

NaturErhvervstyrelsen er gået sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal være med til både at fremme og udvikle økologisk svineproduktion. Udvalget er en indsats i Økologiplan Danmark

Økologisk svineproduktion er godt for grisen, men også dyrere for landmanden end den konventionelle svineproduktion. En mere effektiv produktion skal både gøre det mere rentabelt for landmanden og give

Derfor har NaturErhvervstyrelsen sammen med erhvervet og forskerne nedsat et udvalg, der har til opgave

økologisk svineproduktion. Udvalget skal for eksempel se på avlsarbejdetde racer og udvikling af produktionssystemer, særligt staldsystemer, ma-

nagement og udearealer. Derudover skal udvalget komme med forslag producenter og se på udfordringerne med produktudvikling og afsætningsfremme.

Udvalget består af repræsentanter fra erhvervet, forskningsverden, interesseorganisationer og myndigheder. Udvalget er et initiativ under Økologiplan Danmark, som regeringen præsenterede i januar 2015.port til Det Økologiske Fødevareråd i december 2015. Regeringen understøtter den

Sofari for sjette gang

Søndag den 31. maj får interesserede danskere muligheden for at komme helt tæt på økologisk svineproduktion, når 11 økologiske svineproducenter inviterer danskerne en tur i marken

En af de landmænd, der viser sine økologiske grise frem, og som er med til at koordinere Sofari, er Randi Vinfeldt, der ikke er i tvivl om, hvorfor hun har valgt økologien.

- Jeg har økologiske grise, fordi jeg elsker at arbejde med dem. At se grisene spurte rundt og lege og se soen nyde livet fra sit mudderhul - dét er bare et herligt job, som gør mig glad, siger Randi Vinfeldt.

Viden gør en forskel

Det er sjette gang, der afholdes Sofari, og ifølge Randi Vinfeldt, er der stadig god grund til at holde åbent hus for de økologiske svineproducenter.

Udvalgets sammensætning:

Udvalget er en del af Økologiplan Danmark og består af repræsentanter fra både erhvervet selv, forskningsverdenen, interesseorganisationer og myndighederne, der tæller:

Randi Vinfeldt, formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening

Sybille Kyed, fagpolitisk konsulent i Økologisk Landsforening

Simme Eriksen, projektleder hos Udviklingscenter for Husdyr på Friland

Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks

Naturfredningsforening

Tove Serup, Landskonsulent inden for økologi og svineproduktion i SEGES

Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Heidi Mai-Lis Andersen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet

Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer

Lars Holdensen fra Team Veterinær & Økologi i Landbrug & Fødevarer

Heidi Ravnborg fra Miljøstyrelsen

Dorte Lene Schrøder Petersen fra Fødevarestyrelsen

Hanne Bjerre Jensen fra NaturErhvervstyrelsen

Monique Hes fra NaturErhvervstyrelsen

økologiske svineproduktion i 2015 med 4 mio. kr., som administreres af Fonden for Økologisk Landbrug, FØL; men udvalgets anbefalinger er

med til at pege på, hvilke projekter der kan få midler fra en del af denne pulje.

ib@okologi.dk

Rekordstor interesse for omlægning

Friland mangler slagtesvin, og økologitillæggene har i år slået alle tidligere rekorder. Derfor er der også stor interesse for omlægning

“

- Økologisk svinekød koster mere end almindeligt svinekød, og det er der en god grund til. Den økologiske gris opdrættes under helt andre forhold end en almindelig gris, og det vil vi rigtig gerne vise forbrugerne, siger Randi Vinfeldt.

Også for virksomheden Friland, der afsætter langt hovedparten af det økologiske svinekød, der produceres i Danmark, er det vigtigt, at forbrugerne får mulighed for at komme helt tæt på økologien.

handler om, hvad der adskiller økologi fra andre typer af produktion, og hvordan dyrene lever. Derfor er det rigtig dejligt, at de økologiske svineproducenter åbner dørene, så folk kan kigge indenfor, siger Maria Bast, der er afdelingschef i Friland.

Læs mere om Randi Vindfeldt og de andre gårde, som holder åbent til Sofari, på www.sofari.dk Sofari foregår på 11 økologiske gårde i landet fra klokken 11.00 til klokken 15.00.

ib@okologi.dk

Hvert år holder Friland inspirationsdag for landmænd, der er interesserede i at omlægge til økologisk produktion. Normalt trækker det mellem 20 og 30 gæster, men i år var interessen rekordhøj med 65 tilmeldkunne realisere drømmen om økologisk produktion.nansiering af opstarten og fastholdelse af indtjeningen.

Vi glæder os over den interesse, vi ser for at producere de grise, vi oplever så stor en efterspørgsel på.

HENRIETTE GULDAGER , FRILAND

Stor interesse for tilskud Oplægsholderne på inspirationsmødet talte AP Pension, Friland A/S, Seges og Økologisk Landsforening. Finansieringen havde en fremtrædende plads, men også foder og planteavl var vigtige emner.

Business Supporter i Friland Henriette Guldager glæder sig over den store interesse for at omlægge til økologisk produktion.

- Helt simpelt blev både de, der overvejer at starte en økologisk pro-

duktion, og de, der overvejer at omlægge til økologi, bedt om at række hånden op. Der blev sendt dejligt mange hænder op i luften, hvilket bekræfter os i vores opfattelse af, at der er gang i mange projekter ude i landet lige nu. Det er positivt, og vi glæder os over den interesse, vi ser for at producere de grise, vi oplever så stor en efterspørgsel på, siger Henriette Guldager, der også glæder sig over, at mange svineproducenter har reageret positivt på Frilands tilbud om at et kontant tilskud til nye søer. - Foreløbig har vi sat navne på ca. halvdelen af den pulje på 2 mio. kroner, vi har afsat de næste halvandet år til nye økologiske søer. Dermed har vi taget et vigtigt skridt mod at øge mængden af økologisk svinekød og dermed komme tættere på at leve op til den store efterspørgsel efter økologisk kød i både Danmark og resten af Europa, siger Henriette Guldager.

ib@okologi.dk

Et skridt ad gangen

dens ressourcer

PORTRÆT

AF IRENE BRANDT

27. februar i år stod Lars Pehrson på talerstolen på Danmarks Naturfredningsforenings konference om ’Andre veje i landbruget’ og påstod, at politikerne ikke tør at tage opgøret med landbruget.

- Men det er vigtigt, vi er tydelige omkring, hvilke opgaver staten skal løse, og hvilke markedet skal løse. Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar at redde grundvandet! sagde han, og det er denne kommentar, Økologi & Erhverv nu har bedt ham om at uddybe.

- Jeg synes, det er tragisk, at det er lykkedes at etablere den dagsorden, at det er forbrugerne, der skal bestemme rammerne for, hvordan vores mad skal produceres. På alle andre områder har vi fornuftige regler - for eksempel når det gælder fødevarehygiejne. Vi overlader ikke til markedskræfterne at regulere salmonellaindholdet i kyllingerne, siger Lars Pehrson.

Han er autodidakt bank-direktør i Merkur Andelskasse, som han selv var med til at grundlægge i 1982 i

iværksættere slog deres likvide midler sammen til en pulje, de alle kunne låne penge fra, hvis de havde et bæredygtigt projekt, de drømte om at realisere.

greb, fordi de kunne se, at det var nu eller aldrig, hvis de ville noget mere med deres lille spare- og låneforening. - EF krævede harmoniseringer i -

ske regering kom med et pragmatisk forslag, som gjorde det muligt for alle de små andelskasser at etablere sig som et pengeinstitut med en egenkapital på 500.000 kr. - alle andre skulle lægge mindst 40 mio. kr på bordet til egenkapitalen - så det var en fantastisk chance for os, som, vi vidste, aldrig ville komme igen, og så var Fælleskassen Merkur ikke længere en lille forening, der kun kunne låne penge ud til sine medlemmer, men en andelskasse, fortæller Lars Pehrson.

Iværksætteren vandt

Lars Pehrsons vej til direktørtitlen har været alt andet end forudsigelig. Allerede som helt ung skoledreng i Hjørring begyndte han at dyrke økologiske grøntsager på et stykke jord, hans forældre havde lejet på en gård.

- Jeg var indigneret over forureningen og miljøødelæggelserne, og ved

at arbejde med økologi kunne jeg praktisere miljøbevidsthed og gennem handling vise, at tingene kan gøres på en anden måde, fortæller Lars Pehrson. Samtidig var han med til at åbne den forbrugerejede butik Aurion i Hjørring, hvor han lærte at føre et regnskab og styre et lager. Spare- og låneforeningen blev etableret i samme periode og samtidig begyndte Lars Pehrson at uddanne

Ålborg.

- Jeg drømte om en dag at spille

Lars Pehrson; men som nyuddannet gjorde han sig hurtigt samme erfaring som mange andre fra hans generation: Alle stillinger var besat langt ud i fremtiden af folk fra de store krigsårgange.

- Jeg begyndte at arbejde freelance - spillede på teater og underviste i musik; men efterhånden som tingene udviklede sig i Merkur Andelskasse gik det op for mig, at jeg var i gang med noget, som jeg var den eneste, der lavede. Og der var

siger Lars Pehrson og tilføjer:

- Iværksætteren sejrede over kunstneren!

Et skridt ad gangen

Merkur Andelskasse har i dag ho-

Odense, Århus og Ålborg. Banken har en egenkapital på 228,2 mio. kr. og næsten 24.000 kunder. Og det store spring fra en spare- og låneforening til en velkonsolideret Andelskasse et blevet taget skridt for skridt.

- Det afgørende for det, vi lavede i 1980’erne, var iværksætterånden og ydmygheden. Vi var meget bevidste om, at vi skulle tage et skridt ad gangen, fortæller Lars Pehrson.

Af og til kommer der folk forbi Merkur Andelskasse, som gerne vil gå i Merkurs fodspor.

- Men Merkur Andelskasses historie er en historie, der ikke kan gentages. Vinduet er lukket, og det er i dag helt umuligt at starte et pengeinstitut med en meget lille egenkapital, fortæller Lars Pehrson.

Hvad betyder det for samfundet, at det er blevet så svært at etablere pengeinstitutter?

- Det betyder, at det i dag er helt umuligt f.eks. for et lokalsamfund at stable et pengeinstitut på benene, som kan støtte den lokale udvikling. Det er dræbende for det folkelige engagement, og iværksætterne er henvist til banker, som i højere og højere grad opererer ud fra snævre rammer, hvor alle skal passe ind i bankernes kasser. Det siger sig selv, at dette ikke er godt for samfundet

En dag vil det gå op for politikerne og landbruget, at man ikke kan tjene penge med den ene hånd, samtidig med at den anden hånd ødelægger grundlaget for indtjeningen.

- ikke mindst fordi rigtig megen innovation går tabt, siger Lars Pehrson.

Penge er et redskab

På Merkur hjemmeside kan man læse, at Merkur er et pengeinstitut med holdning til det der sker omkring os. Det er vores holdning, at penge ikke gør noget af sig selv. De er et redskab. I Merkur ønsker vi at bruge det redskab til at fremme en bæredygtig samfundsudvikling.

- Derfor er økologi heller ikke bare et forretningsområde for Merkur. Vi tror på det, og personligt køber jeg selvfølgelig altid økologiske varer. Jeg tænker slet ikke over det mere. Det er bare blevet en vane, fortæller Lars Pehrson og fortsætter:

nødvendigt, at der er forskere, der arbejder for at dokumentere og underbygge den økologiske praksis; men for mig er det altså fuldstændig logisk, at vi kan dyrke fødevarer uden det fuldstændig urimeligt, når nogle påstår, at de kemiske hjælpemidler er en permanent tilstand, som vi aldrig vil kunne undvære i landbruget.

Lars Pehrson synes sådan set, vi bare skal få sat en stopper for sprøjtegiften og kunstgødningen.

- Når først giften er på vej ud af landbruget, vil kreativiteten og innovationen i samfundet gå i gang med Pehrson.

Han understreger, at andelskassen ikke samarbejder med økologerne, fordi de synes, de er rarere end andre mennesker.

- Vi understøtter økologerne, fordi vi synes, det er den vej, vi skal ud ad. Og en dag vil det gå op for politikerne og landbruget, at man ikke kan tjene penge med den ene hånd, samtidig med at den anden hånd ødelægger grundlaget for indtjeningen.

Optimist

Vi er jo ikke ligefrem tætte på målet om et giftfrit landbrug. Giver det ikke et dystert billede af fremtiden?

- Jeg er grundlæggende optimist. Og jeg har altid handlet i stedet for bare at tale om de forandringer, jeg ønsker. Jeg gør hele tiden det bedste, jeg kan; ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Så det gør jeg! Og hver gang, det lykkes, har vi taget et nyt skridt, svarer Lars Pehrson. Han mener, at han sammen med Merkur Andelskasse ovenikøbet har rigtig gode muligheder for skridt for retning.

- De problematikker, vi arbejder med, kan skaleres op og blive globale det ene øjeblik. Det næste handler detmand på lokalt plan. Dette skift giver mig en masse energi - Og så er vi jo ikke alene. Vi samarbejder med andre pengeinstitutter globalt om en bæredygtig udvikling, og her i landet

har vi jo også samarbejdspartnere på en lang række felter - Økologisk Landsforening for eksempel - og uanset om man nørder med detaljer eller arbejder med de store linjer, så er vi tilsammen et fantastisk omstillingsfællesskab, siger Lars Pehrson.

Lobbyisten

Vi slutter, hvor vi begyndte: med markedskræfterne.

- Min erfaring er, at hver gang, no-

end den man hidtil har arbejdet ud fra, så laver branchen en kodeks eller regeringen regulerer lovgivningen, så vi altid arbejder med de metoder, der giver den største sikkerhed for forbrugerne og miljøet, siger Lars Pehrson og fortsætter:

- Det eneste sted, hvor dette ikke er praksis, er i landbruget, hvor man stadig får lov til at hælde gift i grundvandet, selvom man har fundet andre metoder til at dyrke jorden på. Du er selv en form for lobbyist,dende?

- Jeg fortæller selvfølgelig vores version, hver gang jeg har mulighed for det; men det er min oplevelse, at selv de politikere, som rent faktisk ønsker at ændre tingene, kommer til kort, fordi de opdager, at de er oppe mod kræfter, der er stærkere, end de selv er. Lobbyorganisationerne - både i landbruget og andre store sektorer - er utroligt magtfulde, siger Lars Pehrson og kigger på sit ur, tiden er ved at være gået; men inden interviewet stopper tilføjer han: - Men der er ikke andet at gøre end at kile på. Forandringerne er på vej, og jeg tror tiden arbejder for et mere helhedsorienteret syn på såvel landbrug som økonomi.

MARK & STALD

AF TINA BØJE CLAUSEN, ØKOLOGIRÅDGIVER, JYSK ØKOLOGI

DRÆNING

- SUNDERE JORD?

Hvorfor overhovedet dræne jorden?

marken. Oftest drænes marken hvis den er vandlidende. Her et par af de typiske tegn på at du har en vandlidende jord:

- Tydelig oversvømmelse i lange perioder af vækstsæsonen.

- Dårlige/lave udbytter.

- Høj forekomst af sygdomme i afgrøden.

- Besværlig kørsel med maskiner.

Fordele ved dræning af vandlidende mark?

Når der er luft til stede i jorden, vil planternes rødder have lettere ved at vokse. Dette giver mulighed for et godt rodnet, der kan resultere i stabile planter med adgang til næringsstoffer og vand gennem hele vækstsæsonen. En anden gevinst er, at mikroorganismerne i jorden får ilt, så de kan omsætte det organiske materiale til næringsstoffer, så disse bliver tilgængelige for planten.

Når planten skal starte sin vækst, skal der være mulighed for jorden kan problemet med en hård jordskorpe afhjælpes.

Samtidig vil det være mindre skadeligt for jordstrukturen og afgrøden at køre med maskiner på en drænet jord frem for en våd jord. Dette kan give en ekstra gevinst, idet det er muligt at få etableret og gødet marken rettidigt og derfor er man ikke helt så afhængig af vejrgudernes luner.

Før du dræner

Inden et større dræningprojekt sættes i gang er det en god

1. Overtrædelse af Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Okkerloven og Planloven. Information og eventuelt tilladelse kan søges hos kommunen.

2. Jordbundsforholdene – dette kræves for af kunne udvælge rørstørrelse, materialer, dræningsdybden og den optimale afstand mellem rørene.

3. Gamle dræn – det kan ske at de gamle dræn kan anvendes sammen med de nye eller at de helt skal fjernes eller ødelægges.

4. Kabler og ledninger – herunder el, gas, telefon osv. Ledningsregistret har ofte disse oplysninger.

6. Vandstandsforhold i udledningspunkt. En teksturanalyse af jorden før dræningen kan hjælpe med at fastslå den optimale drændybde og drænafstand for den enkelte mark. Drændybde og afstand varierer alt efter jordtype og struktur, men ofte vil der skulle større afstand mellem dræn i en sandet jord i forhold til en mere leret jord. Det er desuden vigtigt at tage højde for en lagdeling i jordsøjlen, da drænet skal placeres over det kompakte lag for at være effektivt.

Hvis du overvejer at få drænet din jord, så kontakt dit landbrugscenter og hør om mulighederne.

Med Google Glass-briller kan økologisk mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen, Rønde se alle sine køer to steder: I virkeligheden og på skærmen i computerbrillen.

Begejstret for Google Glass

Ny computerbrille giver mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hænder er frie til andre gøremål, og man slipper for at skulle huske oplysninger eller lave notater på papir

NY TEKNOLOGI

TEKST OG FOTO: KAJ LUND SØRENSEN

- Det fungerer rigtig godt. Man får husket registreringerne, når man laver dem, straks de observeres.

Det siger økologisk mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen ved Rønde, som med Google Glass-briller kan se alle sine køer to steder: I virkeligheden og på skærmen i computerbrillen.

Mens han arbejder i stalden, giver den banebrydende brille ham også mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, så han er fri for at skulle huske oplysninger eller for at lave notater på papir.

ter, som tester brillen med den nye teknologi i ti dage for at se, om den kan effektivisere produktionen.

tionagtigt at gå rundt med brillen på, men jeg tror, at den kan lette nogle af mine arbejdsrutiner i stalden. Den giver nogle fordele, som det er værd at betale for, vurderer han efter at have afprøvet brillen i syv dage.

Det er Erhvervsakademi Aarhus, Seges og Aarhus Universitet, der har udviklet applikationen og nu samarbejder om at få testet funktionerne i Googles internetbrille.

Giver kommandoer på engelsk Når Mikkel Juhl Nielsen siger koens nummer, kommer dyrets data frem på skærmen.

Han giver kommandoer på engelsk: ’identify cow’, ’information’, ’health’, ’sickness’, ’reproduction’ og så videre. For nogle af mælkeproducenterne har det været en udfordring at få brillen til at forstå engelsk med jysk accent.

- Det er meget let at få informationer om køernes alder, heldbredstilstand på yver, klove og lemmer, om den har været syg, drægtighed, aktuel daglig ydelse, ydelse seneste måned m.m., forklarer Mikkel Juhl Nielsen, som har 120 jerseykøer.

Han er begejstret for potentialet i at kunne tale til brillen og få billeder og data op i synsfeltet, og kan sagtens forestille

sådan en tingest på armen eller hovedet.

Med brillen vil han ud over at se informationer også kunne registrere forhold, mens han har noget andet i hænderne.

- Jeg kan lave et notat om, at en ko er i brunst, mens jeg fejer foder ind, pointerer han.

På sigt skal man kunne bestille inseminering via brillen.

Opleves som en tv-skærm I brillen er der et display på omkring 1,5 gange 2,5 centimeter, ud for højre øje, der blander sig med synsfeltet. Det lille display har form som en prisme og giver en synsoplevelse svarende til at se på en tv-skærm 1,5 meter foran sig. Google Glass, der er koblet op via blue-

funktionalitet op i et brillestel. Google Glass sidder på hovedet som normale briller, men her hører ligheden op. Der er intet glas i synsfeltet, men derimod en masse

teknologi i højre brillearm. Den kan styres som en touch-skærm ved hjælp af stemme eller særlige bevægelser. Computeren er bygget ind i stellet, som løber mellem øjne og ører.

Brillen kan styres med en simpel berøring, og man kan tage billeder med øjnene. Brillen fungerer også som simpelt headset, hvor man kan læse SMS og telefonere.

Også videofunktion

Ifølge Mikkel Juhl Nielsen mangler de sid-

Brillen har en videofunktion, og han forestiller sig, at det kan bruges til, at eksempelvis dyrlægen får mulighed for at se med hjemmefra.

Chefkonsulent Nicolaj Fog Hansen, Seges, har i et år arbejdet på applikationen til kvægbrugere, så man kan se informationerne på dyrene og registrere oplysninger direkte i brillen.

- Især muligheden for at styre funktioner via tale er interessant for landmanden, idet han dermed har begge hænder frie til andre gøremål end at holde og betjene en smartphone, pointerer han.

Skal forbedre arbejdspraksis

Det svære er ifølge lektor Sune Dueholm af, hvilke data der skal med i brillen, hvor Han er optaget af, hvordan man kan bruge teknologien til at forbedre arbejdspraksis i hverdagen.

En antropolog fra Aarhus Universitet ser på styrker og svagheder ved den omtalte internetbrille med den nye teknologi. Google Glass kan p.t. ikke købes i Danmark. I USA sælges brillen for 500-700 $.

Succes med stribeafgræsning

Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med rationsgræsning - en metode, der måske er på vej til at få ny renæssance

GENERATIONSSKIFTE

Mælkeproducent Egon Marcussen i Trandum ved Skive praktiserer stribeafgræsning med stor succes.

dagen, siger den økologiske mælke-

dere fra dag til dag, forklarer Egon Marcussen.

17 FE pr. ko i døgnet udenfor, men det blev et problem. Det er for meget. Og pludselig kommer vi til at mangle

Altid stribeafgræsning

ning. Det er lidt gammeldags, men jeg

Faktisk er rationsgræsning, som den intensive afgræsningsmetode

ligevel til tops i en Afgræsningsskole under Landbo-Limfjord.

Regulerer to steder

lere to steder. Dels den daglige ration godt køerne æder i bund. Dels vurdefoderbordet.

- Stribeafgræsning giver en buffer, og langt græs vokser mere end kort græs. Det er derfor, jeg kan nøjes med

stalden. Men jeg lukker aldrig sultne

Køerne fodres med en totalmikset ration en god times tid inden, de kommer ud. Det giver en bedre fordeling af kraftfoderet. Der bruges ingen kraftfoder i malkestalden.

i døgnet.

- Han, der skal malke om morge-

- Desuden giver det en mere ustabil

sæd og med græsensilage. Lige nu er det grønærter i stedet for græsensilage.

omsætning i vommen, og der er aldrig

Udlæg etableres i ærter

problemer med køer, som pludseligken’.

Jævn ydelse dag i afgræsning.

der viser imponerende konstant daglig til oktober.

optagelse 8,6 kg ts pr. ko i døgnet.

Egon Marcussen mener ikke, at dette er imponerende.

meren, men det var ren katestrofe,

Stribeafgræsning giver en buffer, og langt græs vokser mere end kort græs. Det er derfor, jeg kan nøjes med så lille græsareal pr. ko, siger Egon Marcussen, syd for Skive.

ningsarealet trængte til vand. Al JB1-3 jorden vandes.

Stabil vækst

Når grønærter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny tidlig afgræsningsmark

Afgræsningsmarkerne ligger normalt

- Jeg lægger dem gerne ud i ærter, grønærter. Vi snitter ærterne første gang, der er tørvejr efter 1. juli. Det

forklarer Egon Marcussen. I udlægningsmarken er der regi-

Dertil kommer 3.000 FE i grønærter.med en Nordsten Kulti-Seeder med

opdrættet.

Marcussen giver afgræsningsmark-

kls@okologi.dk

silage.

- Vi kommer rundt i markerne og

cikorie og kommen.

udvintre under de kolde betingelser.

Sidegevinst

dag.

Sidegevinsten ved rationsafgræsning er ifølge Egon Marcussen, at

mark et par timer efter, at de er kom-

Sen nattefrost Køerne er først bundet ud den 30. april.

kommer sen nattefrost. - Græsset kommer sent i gang. Vi er

serne vidner om, at nattefrosten stadig optræder.

føre vandingsregnskab, pointerer

Ekm. Egon Marcussen bruger rotatiHolstein kommer den røde race. Og -

Den optimale græshøjde, før køerne kommer ind på et areal, er ifølge Egon Marcussen som her, hvor græsset når et godt stykke op på støvleskaftet.

Det giver god ro at have én at lave sparring med, som kender forholdene rigtig godt, mener Rene Nielsen, som anbefaler samarbejdsformen som en ideel model til at etablere sig.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 21: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 21 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 21: 13,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 21: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 960,60 kr. (-22,46). Kg-regulering: 12-25 kg: 18,77 kr. 25-30 kg: 17,42 kr. 30-40 kg: 14,16 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Samarbejdet fungerer godt

Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand i gang med 550 søer på bar mark i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte

GENERATIONSSKIFTE

TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN

- Det kører godt. Det kunne ikke have gået bedre. Og det gælder både samarbejdet, produktionsresultaterne og afregningspriserne.

Sådan lyder det fra Rene Nielsen, som for godt to år siden etablerede en ny, økologisk svinebesætning på en tom ejendom. Det skete i et usædvanligt samarbejde med den mere erfarne økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg, som har omkring 900 søer ved Idom lidt syd for Holstebro.

Sammen købte de for tre og et halvt år siden en gård på 115 hektar nær Haderup, hvor Rene Nielsen er vokset op.

Han anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte.

Ejerforhold 25/75

Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fælles selskab, Gråstensminde Økologi A/S, mens Bertel Hestbjerg ejer 75 procent.

Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i forholdet 25/75.

I selskabet er der en lønpulje på godt en million kroner. Det giver Rene Nielsen mulighed for selv at afgøre, hvor mange han ansætter.

Hvis han selv vil udføre alt arbejdet, kan han i princippet selv hæve hele lønnen, og hvis han kun har årlige lønudgifter på 500.000 kr., kan han selv hæve resten.

Rene Nielsen er godt tilfreds med modellen til at komme i gang med frilandsproduktion, og han er godt tilfreds med at have Bertel Hestbjerg med.

- Som nystartet er det en stor ge-

vinst at have Bertel Hestbjerg som kompagnon. Det er ikke kun i forhold en del goodwill, vurderer han.

Holder hinanden skarpe

- Jeg kører det som min egen virksomhed, hvor Bertel virker som en meget engageret konsulent.

- Vi snakker især sammen om lidt større økonomiske beslutninger, konsolidering og fremtidsplaner. Og jeg orienterer ham, hvis der er store udsving i produktionen. Det er også godt at have ham med til at analysere produktionsresultater og regnskab, fortæller den 33-årige økolog.

- Det giver god ro, at have én at lave sparring med. Vi holder hinanden skarpe. Det er godt at kunne snakke med én, som kender forholdene rigtig godt.

Er meget forskellige

- Vi er meget forskellige. Bertel er god til at udvikle og vil gerne prøve nye ting af, mens jeg er mere tilfreds med at køre den kendte og afprøvede vej, tilføjer han.

Rene Nielsen nævner, at han har talt en del med sin mere erfarne kompagnon om, hvordan man leder og motiverer medarbejdere.

Den daglige drift inklusive økonomi er Bertel Hestbjerg ikke involveret i. Han er med til at lave sparring om større beslutninger.

- Bertel kommer måske en gang om måneden, men ellers ringer vi sammen, siger Rene Nielsen.

Han har ikke nogen ambitioner om at eje eller drive virksomheden alene, men vil godt en gang i fremtiden øge sin andel af ejerskabet til 50 procent, hvis han får råd til det.

Meget tilfreds nyetabl

Siden første faring i december 2012 er det næsten kun gået én vej.

vi budgetterede med, og priserne er højere nu, end vi havde turdet tro, siger svineproducent

GENERATIONSSKIFTE

TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN

Den økologiske svineproducent Rene Nielsen er én af dem, der havde tillid til bæredygtigheden af sin driftsform og etablerede sig, dengang priserne var knap så gunstige. Nu har han svært ved at holde armene nede.

- Timingen kunne næsten ikke have været bedre, konstaterer han. Rene Nielsen overtog gården 1. november 2011 sammen med Bertel Hestbjerg. Jorden blev omlagt til økologisk drift en måned senere. Senere blev 650 polte købt ind. Den vestjyske svineproducent lægger ikke skjul på, at det er gået godt.

- Siden gyltene begyndte at fare 1. december 2012 er det næsten kun

vi budgetterede med, og priserne er højere nu, end vi havde turdet tro, siger han.

Halvanden gris mere I det oprindelige budget for besætningen på 550 søer står der 20 grise pr. årsso, men der fravænnes 23

grise pr. årsso, og der sælges 21,5 grise.

- Vi sælger halvanden gris mere end budgetteret. Det svarer til 700 grise om året.

- Det er godt, at vi tjener penge nu, men vi skal også kunne producere grise ved et økotillæg på 12 kr. pr. kg, mener han.

Manglen på økologisk svinekød er udtalt i hele Europa, og den nuværende efterspørgsel er langt større end produktionen, hvilket har presset økotillægget op på 18 kr. pr. kg.

Fortsat stigende efterspørgsel Rene Nielsen tror på fortsat stigende efterspørgsel.

Han oplever i sin egen omkreds i Vestjylland, hvordan forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på kvalitet.

Og han frygter ikke konkurrence fra udlandet.

- På produktionssiden er vi i Danmark langt foran andre lande, vurderer han.

Produktionen på Gråstensminde Økologi A/S udgør 10 procent af smågriseproduktionen i Danmark. En fast aftager i Lunderskov køber de godt 11.000 30-kilos grise. Afregningen følger noteringen for økologiske smågrise.

I soholdet eksklusiv fravænnede grise ligger foderforbruget på 1.770 FE i pr. so plus ensilage, og det er han godt tilfreds med.

Billigt brugt udstyr

For at begrænse kapitalkravet til hytter og andet udstyr har Rene Nielsen

Nedbringe gæld eller investere i større besætning?

Miljøgodkendelse lyder på 550 søer med 30 kg grise plus 1.300 slagtesvin, men den faste aftager vil gerne have alle grisene. Derfor søger Rene Nielsen nu under anmeldeordningen om tilladelse til at udvide med 115 søer i steder for de 1.300 slagtesvin. Det er lige nu i nabohøring, og han håber at kunne udvide besætningen i juni måned. -

net jord i nærheden, som søerne kan gå på. Rene Nielsen vil helst undgå at skulle køre på landevejen, men der er kamp om jorden i et område, hvor kartoffelavlere også gerne vil udvide.

Om nogle år kunne han godt forestille sig at have dobbelt så mange søer. Han ser det som en god udfordring at opnå samme produktionsresultater i en større besætning.

Alternativet til at investere er at høvle noget gæld af.

Rene Nielsen forestiller sig også, der på et tidspunkt skal etableres træer i farefoldene.

kls@okologi.dk

leret økologisk svineproducent

etableret sig med billigt, brugt udstyr. De isolerede drægtighedshytter er nye, men det meste udstyr - hytter og vandtrug - er brugt. Mange af farehytterne - A-hytter fra John Booth - var mellem 10 og 12 år gamle.

Han reparerede selv de 230 brug-

monteret nyt dørtrin.

- De står her på marken og fun-

vestjyde, som vurderer, at de holder mindst ti år mere. Han har også selv ombygget en gammel fuldspaltestald til fravænningsstald.

Perfekt set-up

- Det er et perfekt set-up til frilandsproduktion: Veldrænet sandjord,

der ligger rundt om bygningerne og ugeneret af naboer og veje.

- Det har været en ønskesituation. Vi kunne stort set ikke ønske os noget bedre. Her er god logistik, og med SPF-dyr fra en avlsbesætning startede vi med det bedste materiale og bedst mulige sundhedsstatus, fortæller han.

Seks kilometer afstand til nærmeste svinebesætning giver gode muligheder for at bevare den høje sundhedsstatus.

Ny mark -

ttet til en ny mark.

- Halvdelen af de 102 ha anvendes skiftevis hvert andet år til sø-

Rene Nielsen er lidt fristet af den udfordring, det vil være at opnå samme produktionsresultater i en endnu større besætning. Her er det Christi Tarano, som har arbejdet på gården i over to år, der kører ensilage til de drægtige søer. Foto: Kaj Lund Sørensen.

På Gråstensminde Økologi laves meget af arbejdet nu sammen - det gælder også de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere. Her er det medarbejderen Vinnie Bjørn, som fodrer. Foto Kaj Lund Sørensen.

For få er interesserede i at passe frilandsgrise

Rene Nielsen tjener penge nu. Det synes han i øvrigt også at han skal kunne, når økotillæget er på 12 kr. pr. kg.

erne. Græsudlægget etableres i byg/ ært, og afgrøden høstes som helsæd til søerne, fortæller Rene Nielsen på en dag, hvor søerne får lidt mindre foder, så de kommer hurtigere til truget næste dag, når der skal vaccineres. Der skal også kastreres grise i de hytter, hvor det ikke er sket. Senere på dagen skal der laves hegn og gøres klar til modtagelse af de polte, der kommer næste dag.

Rene Nielsen skifter årligt 40 procent af søerne ud og indkøber efter reglerne de 20 procent af dyrene. Det er LY-polte, der insemineres med Duroc. De sidste 20 procent polte er tillæg fra egne LY-søer, der er insemineret med Landrace.

Som den største udfordring nævner nogen, der både vil arbejde med frilandsgrise og har erfaring med det.

- Det er svært at bruge erfaring fra indendørs-produktion. Eksempelvis behandler vi jo stort set ikke grisene mod sygdomme. Det er helt andre opgaver, der er vigtige, forklarer han.

Det er ikke mange, som søger, når der er ledige jobs.

Foruden ham selv har der været to fuldtids-ansatte, men der er netop ansat yderligere en på halv tid.

Svineproducenten vurderer, at der i en periode har været for meget at lave for medarbejderne, og at nogle ting derfor ikke blev udført så godt, som det kunne have været gjort. Som eksempler nævner han den afgørende fordeling og udjævning af strøelse i hytterne før faring og kuldudjævning straks efter faring.

Har ændret rutiner

- Jeg havde givet noget af ansvaret hos søerne i faremarken fra mig til en tidligere fodermester, der kom til at gå for meget alene med for mange opgaver. Jeg blev i efteråret opmærksom på, at det ikke kørte, som jeg ville have det. Derfor har vi ændret nogle rutiner omkring management, og det er gået rigtig godt her i foråret, fortæller Rene Nielsen.

Han har selv ansvaret for løbeafdeling og smågrisene, men er nu også med i arbejdet hele vejen rundt i alle hjørner af bedriften.

- Hvis der kommer for få grise, opdager jeg det nu i løbet af en uge, pointerer han.

- Vi er et godt team, der laver meget af arbejdet sammen - også de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere, forklarer han. kls@okologi.dk

Halte køer ligger bedst på sandunderlag

Dybstrøelse af sand er et bedre underlag for halte køer end gummi, da det i højere grad opfylder køernes behov for hvile. Det viser undersøgelser fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor halte køer opstaldet i individuelle sygebokse i gennemsnit havde længere liggetid og nemmere ved at rejse og lægge sig, når de gik på dybstrøelse, end når de gik på gummigulv.

Dækningsbidraget halveres, når kastration af grise undlades

Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske

ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat end produktion af økologiske grise, der er kastrerede

ØKONOMI

TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN 26%

Udbyttet af grovfoder på økologiske bedrifter har været 26 pct. lavere pr. ha end på konventionelle bedrifter. For perioden 2007-2011 blev udbyttet af grovfoder på sædskiftearealet på konventionelle bedrifter beregnet til at være 7.379 FE pr. ha. På økologiske bedrifter var udbyttet på 5.480 FE pr. ha.

Det viser en ny model udviklet på Aarhus Universitet, der kan beregne udbytter af grovfoder på landsplan.

Udbytterne er beregnet som forskellen mellem besætningernes foderbehov på den ene side og foderindkøb og forbrug af eget korn på den anden side.

Ikke-kastrerede økologiske hangrise har en bedre fodereffektivitet og en højere kødprocent end kastrerede grise. Når der alligevel er ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise, skyldes det, at der frasortereres for mange grise ved slagtning som følge af den grimme ornelugt.

Det fremgår af en rapport udgivet af DCA, og det er ikke opløftende læsning, hvis man har ambitioner om at spare grisene for kastration og samtidig bevare indtjeningen i den økologiske slagtesvineproduktion.

Forskere fra Aarhus Universitet har beregnet, hvordan økonomien er i at producere ikke-kastrerede hangrise.

Stor frasortering

Beregningerne viser, at produktion af galtgrise, dvs. kastrerede slagtesvin, med en slagtevægt på 86 kg, havde et dækningsbidrag på 363 kr. pr. produceret gris og 1.216 kr. pr. stiplads pr. år.

Produktion af grise med en tilsvarende slagtevægt, som ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret gris på 187 kr. og pr. stiplads pr. år på 626 kr.

Det markant lavere dækningsbidrag skyldes ifølge rapporten, at 20,9 procent af de ikke-kastrerede

grise måtte frasorteres som følge af ornelugt.

Ændret fodring og slagtevægt ikke nok Forskere fra Aarhus Universitet har

som kan reducere ornelugten hos ikke-kastrerede hangrise. For at undgå ornelugt kan man fodre grisene med enten cikorie eller korn de sidste dage inden slagtning og slagte dem ved en lavere vægt. Men heller ikke her hænger økonomien sammen.

Fodring med korn reducerede

Økologiske køer skal gøres endnu sundere gennem forbedret pasning og avl

Forskere fra syv europæiske lande – Danmark, Sverige, Tyskland, Schweiz, Østrig, Polen og Litauen - er gået sammen i forskningsprojektet ORGANICDAIRY-

løsninger, som kan sikre dyrevelfærden i de økologiske malkekvægsbesætninger fremover

I takt med at også de økologiske besætninger over alt i Europa bliver større, er det afgørende for dyresundhed og -velfærd, at der udvikles systemer, hvor køerne fortsat kommer meget på græs, og hvor forbruget af antibiotika er lavt, uden at det medfører mere sygdom og højere dødelighed.

der en generel bekymring for dyrevelfærden i husdyrproduktionen, og europæerne forholder sig kritisk til, at husdyrene holdes permanent

inde og har begrænset plads. I offentligheden er der endvidere stor opmærksomhed om antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen og bekymring for, at en øget forekomst af antibiotikaresistens hos bakterier kan gøre mennesker syge. Det har medført en stigende forbrugerinteresse for økologisk mælk.

Økologiens fortrin

Dyrevelfærden i den økologiske mælkeproduktion adskiller sig fra den typiske konventionelle med krav om at:

* Køer, kvier og kalve er på græs

* Dyrene har mere plads, så de i højere grad kan udfolde artsspeci-

* Kalven er sammen med koen i et døgn og får mælk i tre måneder

* Alle dyr har permanent adgang til grovfoder, og grovfoder skal udgøre 60 pct. af de økologiske køers foderration

Der er desuden en række særlige økologiregler, som stimulerer til at holde dyrene sunde, forebygge behandlingskrævende husdyrsygdomme og minimere brug af antibiotika.

Forbedret avl og driftsledelse De økologiske malkekvægsbesætninger bliver imidlertid stadigt større, og produktion per dyr stiger også ligesom i den konventionelle mælkeproduktion.

Dette er en international trend, som er særlig synlig i Danmark, hvor der nu i gennemsnit er 160 køer i en økologisk malkekvægsbesætning. Under disse omstændigheder er det en udfordring at sikre en god dyrevelfærd og et lavt forbrug af antibiotika.

ORGANICDAIRYHEALTH tager udgangspunkt i, at malkekøernes sundhed kan forbedres gennem en kombination af bedre pasning og avl.

Med de redskaber er det muligt at opretholde god sundhed og velfærd i systemer med et relativt lavt niveau af kraftfoder, lavt medicinforbrug og udbredt brug af afgræsning. Det kan sikre forbrugernes fortsatte tillid til økologisk mælk, og samtidig vil fokus på køernes sundhed bidrage til at forbedre produktiviteten og økonomi.

Det overordnede formål med projek-

Svært at undgå kastrering. Der er et markant lavere dækningsbidrag ved produktion af ikke-kastrerede økologiske grise, fordi 20,9 procent af grisene må frasorteres som følge af ornelugt, fremgår det af en ny DCA rapport.

frasorteringsprocenten til 12,2, og fodring med cikorie reducerede den til 8,6 procent. Det er ikke tilstrækkeligt til at nå op på samme niveau af dækningsbidrag som produktion af økologiske galtgrise.

Galtgrisene havde en ringere fodereffektivitet og derved højere foderudgift samt en ringere kødprocent end de ikke-kastrerede grise, men da 99 procent af galtgrisene bestod ornelugt-prøven, var det den form for produktion, der gav den bedste økonomi.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Jan Tind Sørensen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum

tet er at forbedre yver- og stofskiftesundhed hos økologiske køer gennem bedre pasning og målrettet avl, herunder en optimal udnyttelse af lokale racer og brug af metoder som genomisk selektion og krydsning af lokale og kommercielle racer.

risikofaktorer for stress, yverinfektioner og stofskiftesygdomme samt alternativer til antibiotikabehandling.

Alle studier og forsøg gennemføres i økologiske malkekvægsbesætninger med en betydende afgræsning. Det vil bidrage til effektive strategier til forebyggelse og håndtering af husdyrsygdomme og

dermed forbedre yver- og stofskiftesundhed. Dette vil samtidig føre til reduceret brug af medicin i økologiske malkekvægsbesætninger uden negative virkninger for køers velfærd.

Projektet ORGANICDAIRYHEALTH er et ERA-NET CORE Organic-projekt ledet af Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum og koordineret af ICROFS.

Fra dansk side deltager også Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved AU Foulum og desuden seks udenlandske forskningsinstitutioner.

MAD & MARKED

AF LARS SONNE HANSEN FORSTANDER SUHRS HØJSKOLE

NY MADBEVIDSTHED - JA TAK

’Superbær med superkræfter. Hentet direkte fra Moder Jords østlige egne’. Den anprisning kan få os til at betale 5-600 kr. per kg for nogle små tørrede rosinagtige bær, der i enhver simpel smagstest, udsat for børn, ville tabe til almindelige rosiner. Børnene ved så heller ikke, at der er proteiner’. Og de voksne købere har mistet jordforbindelsen og den sunde dømmekraft, der ellers hurtigt kunne fortælle dem, at rugbrød, havregryn og grønkål er langt bedre kilder til de samme indholdsstoffer.

Den manglende sunde dømmekraft kommer af, at vi som forbrugere er kostbevidste i stedet for madbevidste. Vi oplever det vigtigere at kende indholdet af antioxidanter, vores fødevarer end at vide, hvor de er dyrket/opvokset, hvor lang transport de har været udsat for, og hvordan vi bedst udnytter dem hjemme i vores eget køkken.

En kostbevidsthed, som er resultatet af, at undervisning og formidling har

Super økologisk brugs

Den manglende sunde dømmekraft kommer af, at vi som forbrugere er kostbevidste i stedet for madbevidste.

kostråd og den ’rigtige’ næringssammensætning. En kostbevidsthed, der har medvirket til at fremmedgøre os over for madens andre væsentlige betydninger for vores liv.

Derfor hilser jeg de nye måltidsråd velkomne. Og jeg følger mig overbevist om, at vi får en både rigere, sundere og mere bæredygtig madkultur, hvis vi i højere grad lære at lave, dyrke og sanke vores egen mad. Ikke fordi jeg drømmer mig tilbage til de gode gamle dage. Men fordi det er min erfaring, at praktisk og sanselig førstehånds-erfaring giver nye erkendelser og sætter os i stand til at handle på de store dagsordener om miljø, sundhed og bæredygtighed i vores hverdag.

Måltidsrådene er ikke eneste tegn på en stigende madbevidsthed. I megen undervisning er sundhedsformidling for længst blevet til madformidling - og hjemkundskab er blevet til madkundskab.

Der er også masser af madbevidsthed i initiativer som fx tagtomater, byhaver, fødevarefællesskaber, sankning, fermentering, selvforsyning, folkekøkken, madklubber og bevægelser som Stop spild af mad og Kødfri mandag. Der er håb for fremtiden - ikke for gojibærene.

Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal få kunderne i ny Silkeborg-butik til at købe

DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT

Siden Coop i starten af året sænkede priserne på økologi, har salget i SuperBrug-

i forhold til sidste år, men ambitionen rækker højere, og med hjælp fra Økologisk Landsforening (ØL) har SuperBrugsen indrettet et helt ny butik, hvor økologien spiller en fremtrædende rolle.

kender Ø-mærket, men langt færre kender alle de positive sidegevinster, der automatisk følger med, når de putter økologiske varer i indkøbskurven. For at hjælpe kunderne med at træffe det rigtige valg, har ØL hjulpet en nyåbnet SuperBrugsen i det nordvestlige hjørne af Silkeborg med en af de økologiske varer.

Hovedparten af de økologiske varer er -

råde, som er det første, kunderne møder efter grøntafdelingen. En hel endegavl er reserveret til økologisk olie, en anden fri-

ster med veganske produkter, og overalt sørger en skilteskov i form af store talebobler for at informere kunderne om økologiens mange fordele.

Vi vil økologien

Det er brugsuddeler Christian Möller, som har hovedansvaret for indretningen. Han har gennem tre år været uddeler i SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus, hvor en tredjedel af omsætningen stammer fra økologiske fødevarer. Hans ny butik

urealistisk at nå det samme høje økologisalg i Midtjylland.

- Men vi vil gerne vise, at vi vil det økologiske, og vi vil gerne vænne kunderne til at handle mere miljøbevidst. Vi går efternemsnittet i SuperBrugsen, siger Christian Möller.

Da Silkeborgs borgmester klippede snoren til den nye butik, stormede de

De skulle ned i bunden af butikken for at støvsuge køledisken for åbningstilbud på kød, men Christian Möller er ikke i tvivl om, at økologien nok skal få sit tag i de midtjyske kunder.

Kædedirektør Kenneth Pedersen er godt

- Vi oplevede en voldsom vækst i salget sidste år, og den fortsætter i det nye år, hvor vi har sat priserne ned for at give økologien et boost.

Ifølge kædedirektøren holder kalkuet øget salg, men det bliver aldrig SuperBrugsens ambition at være billigst med økologi.

- Men jeg er stor tilhænger af, at den enkelte butik får lov til at have sit eget særpræg, og den nye butik er en god hvor de økologiske varer fremstår rigtig godt og bliver eksponeret samlet midt i kundestrømmen. Men det er jo nærmest et religiøst spørgsmål, om økologien skal eksponeres samlet eller spredes i butikken, siger Kenneth Pedersen.

Nudging løfter salget Markedskonsulent Gitte Hvoldal er godt tilfredse med, at SuperBrugsen er villig til at søge nye veje og lave en markant markedsføring af økologien via såkaldt nudging i et område af landet, hvor økologien måske ikke står øverst på indkøbssedlen hos den typiske kunde.

- Vores erfaring viser desuden, at hvis købmanden er engageret og tror på økologien, kan han også være med til at løfte salget, siger Gitte Hvoldal, som håber, at andre af kædens butikker vil gå samme vej.

Urtekrams produkter fylder meget i danske detailhandel, men et voksende prispres fra dagligvarekæderne gør det vanskeligere for Urtekram at tjene penge på hjemmemarkedet. Derfor satser Mariager-virksomheden på øget eksport til de nordiske lande.

Foto: Morten Telling, Moxtell

Urtekram i Norden

Urtekram International

Helsinki og Oslo. Salgsaktiviteterne omfatter økologiske og vegetabilske fødevarer samt miljørigtige,lige plejeprodukter.

Urtekram har fremgang i Norden

Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening på hjemmemarkedet har næsten halveret årets resultat

EKSPORT

Trods et stort prisfokus på det vigtige hjemmemarked kom Urtekram International ud af 2014 med en positiv bundlinje på 4,7 mio. kr. Et resultat som i årsrapporten dog kun bliver betegnet som acceptabelt, og der er da også næsten tale om en halvering i forhold til resultatet året før.

Nettoomsætningen er til gengæld

Det er primært eksporten, som trækker væksten, mens det er blevet vanskeligere at tjene penge på hjemmemarkedet, hvor Urtekrams vækst er gået i stå. Virksomhedens sælgere oplevede desuden øget pres på prisen ved årsforhandlingerne med dagligvarekæderne i 2014.

- Det er klart, at vi indtjeningsmæssigt bliver mere presset i 2015 end i 2014, når vi ikke længere vokser på hjemmemarkedet, siger adm. direktør Lars Børresen.

Salget til Norden vokser

Men han pointerer, at hovedårsagen til resultatnedgangen er øgede udgifter til at realisere virksomhedens

strategiske beslutning om at skabe en stærkere position på de øvrige nordiske markeder.

Det er efterhånden et par år siden, at Mariager-virksomheden med afsæt i et solidt fodfæste på det danske marked rettede blikket mod butikshylder i Sverige og Finland.

Mens Urtekrams salg i Danmark ligger på et stabilt niveau, oplever Urtekram allerede stabil vækst på de øvrige nordiske markeder, hvor det især er Finland og Sverige, som trækker læsset.

Urtekram har oprettet egne salgskontorer i begge lande, og nu også i Norge, som adskiller sig fra de øvrige nordiske lande ved ikke være med i EU.

Det giver lidt ekstra udfordringer som eksportør, men den positive

Har prikket hul på Holland

Urtekram er tæt ved en skillelinje, hvor selskabet begynder at hente størstedelen af omsætningen uden for landets grænser, og Mariagergrossisten er så småt begyndt at prikke hul på det hollandske marked

Norden er stadig det klart største marked for Urtekram, men den danske grossist er også begyndt at rette blikket mod fødevarekunder syd for grænsen, hvor salgskanalerne allerede er smurt af de økologiske hudplejeprodukter, som Urtekram sælger til kunder i mange lande.

- Det er klart, at det giver os en fordel, at vi kan vise, at vi allerede har været på markedet i mange år, siger adm. direktør Lars Børresen om de sydvendte eksportaktiviteter.

- Vi kan nok ikke forvente at vokse meget mere i Danmark. Derfor forsøger vi at sprede os over andre markeder, siger Mette Ruud Nielsen, som sammen med salgsdirektør Petter-Jørgen Aagesen er ansvarlig for at opdyrke Urtekrams nye udenlandske markeder.

Aktuelt arbejder Urtekram på at prikke hul på det hollandske marked, hvor den danske eksportør er kommet ind hos supermarkedskæden Deen.

Fravælger Tyskland

Mens mange danske fødevareeksportører kæmper om at komme ind på det store tyske marked, har Urtekram bevidst fravalgt Europas største marked, når det gælder fødevarer.

- Tyskerne kan godt lide lokale va-

maer, som er større end os, og der er hård konkurrence, siger Mette Ruud Nielsen.

Holland halter noget efter, når det gælder økologi, men med hjælp fra brancheorganisationen Bionext er økologien ved at slå an.

- Vi har masser af know-how om, hvilke step man skal igennem, når man vokser fra et lavt niveau, siger Mette Ruud Nielsen.

Potentialet er stort

Som i Danmark er det ambitionen, at Urtekram på de nye markeder bliver kendt som et kvalitetsprodukt til den brede dagligvarehandel, og hun betragter Holland som et spændende marked, hvor økologien er ved at bevæge sig fra specialhandlen og over i den almindelige dagligvarehandel. Prisniveauet i Holland er relativt højt, og kombineret med en fødevaremoms på kun seks pct. gør det Holland til et attraktivt marked, hvor Urtekram håber på et nyt svensk eventyr.

- Det er en spæd begyndelse, men potentialet er enormt. I Holland bor

udvikling i eksporten betyder, at det næppe varer længe, før Urtekram henter mere end halvdelen af omsætningen uden for Danmarks grænser.

Stort nordisk vækstpotentiale

Det er også på eksportmarkederne, at direktøren aktuelt ser det største vækstpotentiale, og Urtekram fortsætter derfor arbejdet med at opbygge en position som en af de grossister og producenter i Norden med det bredeste sortiment af økologiske varer.

På hovedkontoret i Mariager forventer man, at den målrettede eksportsatsning vil sikre, at de nordiske nærmarkeder i de kommende år vil bidrage med en støt voksende andel af Urtekrams salg af økologise fødevarer og personlige plejeprodukter.

Urtekram har listet 26 varer hos Deen og har en hel endegavl i 65 af den hollandske supermarkedskædes 74 butikker. Foto: Urtekram

der 17 mio. mennesker på et areal på størrelse med Jylland, og den største hollænderne gerne vil have, siger Mette Ruud Nielsen. Jb@okologi.dk

- I Finland er vi i dag den største aktør på området, men det er stadig et meget lille marked, og Finland er hårdt præget af krisen med Rusland, siger Urtekram-direktøren.

Salgsboom i Sverige

Sverige er aktuelt det mest interessante eksportmarked, hvor dagligvarehandlen oplever den samme massive salgsfremgang, som Danmark havde for seks-syv år siden, og hvor

tocifrede vækstrater på økologi. Urtekram forsøger i den forbinde svenske hylder, og Lars Børresen forventer, at Urtekram samlet set vil øge både omsætningen og indtjeningen i 2015.

Nødvendigt at ændre på emballagen

EMBALLAGEDESIGN: Hidtil har Urtekram arbejdet ud fra en emballagestrategi som gik ud på at forsyne varerne til de nordiske lande med ens emballager, hvor det ofte var det danske produktnavn, som var mest svenske og norske stod med mindre typer.

Det sparer penge på pakkeriet, men det taler ikke direkte til den enkelte kunde i de andre nordiske lande. Derfor er Urtekram begyndt at lave emballager, som er mere målrettet til det enkelte land, og på de produkter med størst volumen bliverlagefolier til både danske og svenske kunder, så det ikke er nødvendigt at sovse hele pakningen ind i økologimærker og tekster på fremmede sprog.

Mads Quistgaard er blevet fritstillet i forbindelse med Atria Danmarks overtagelse af Aalbæk Specialiteter, men han kan se tilbage på to travle år i direktørstolen hos den jyske pålægsproducent, som var inde i en udvikling med stor vækst, da en brand i januar forvandlede fabrikken i Billund til aske.

Hæder til sodavand og unik råmælk

Ørbæk Bryggeri og

Arla-leverandør får Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mælken til råmælksosten Unika Kry

ÆRESDIPLOM

AF JAKOB BRANDT

To økologiske producenter var blandt de syv modtagere, da Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom blev uddelt ved en ceremoni på Hotel D’Angleterre i København. Diplomerne blev tildelt mennesker, som i 2014 gjorde en særlig værdifuld indsats for dansk gastronomi. Blandt de økologiske producenter var der hæder til familien Rømer fra Ørbæk Bryggeri for deres produktion af økologiske sodavand. Især ingefær-sodavanden Ginger Beer har vakt begejstring i det gastronomiske akademi.

- Naturfrisk Ginger Beer er en sodavand af høj gastronomisk kvalitet, som kan sætte tiltrængte standarder på et marked, som ellers er præget af oceaner af sødt boblevand fremstillet på essenser, hedder det i akademiets begrundelse for hæderen.

Beer uden alkohol Selv om betegnelsen Beer indgår i navnet, er Ginger Beer faktisk en alkoholfri sodavand. Betegnelsen ’beer’ refererer til, at der under fremstillingen bliver brugt inaktive gær-

3-stjernet har overtaget Aalbæk Specialiteter

Den jyske pålægsproducent bliver en del af den

med en samlet omsætning på over 10 mia. kr.

celler fra ølbrygningen på det fynske bryggeri. Andre ingredienser er frisk ingefær, rørsukker, grape- og citronsaft samt chili.

Niels Rømer, der modtog æresdiplomet på familiens vegne, er både glad og stolt.

- Det er et stort skulderklap fra sagkundskaben for det arbejde, vi har lagt i at udvikle gode økologiske produkter siden 1996, siger han.

Unik mælk til Kry ost

Den vestjyske mælkeproducent

Henrik Sundgaard fra Ørnhøj ved Holstebro får også et diplom for sin

af økologisk mælk. Hans besætning på 160 malkekøer er særlig udvalgt af Arla Unika til at levere mælken til ostemejeriet i Tistrup, der fremstiller Arlas eneste råmælksost, gourmetosten Unika Kry.

Ørnhøj blev omlagt til økologi i 1999, og den jyske økolog har gen-

mælk med nærmest rekordagtigt lavt celle- og kimtal. I 2013 blev han regional Arla-mester i mælkekvalitet for fjerde gang med et celletal på 82.000 i gennemsnit.

For at råmælk kan bruges til osteproduktion, skal den leve op til nogle meget høje kvalitetskrav, da den ikke bliver pasteuriseret, og mælken fra

mælk i landet. Det er gårdejer Henrik Sundgaard naturligvis stolt over:

- Det er helt sikkert et skulderklap, at vi bliver anerkendt for vores arbejdet med et æresdiplom. Det var ikke noget, jeg havde regnet med, så det var en glædelig overraskelse.

Da Økologi & Erhverv i slutningen af april besøgte Aalbæk Specialiteter for at lave en reportage om, hvor langt den jyske producent af økologisk kødpålæg var nået efter branden i januar, sagde direktør Mads Quistgaard, at ’alt er i spil’.

for et snarligt salg til Atria Danmark, kom formentlig som en overraskelse for mange.

- Selv måtte jeg ikke udtale mig mere konkret om det forestående salg,

siger Mads Quistgaard, som er blevet fritstillet i forbindelse med salget.

I den forbindelse er han godt til-

hed, som er inde i en god gænge.

- Alene i de sidste ni måneder inden branden, havde vi en vækst på 29 procent, siger Mads Quistgaard, som også glæder sig over, at Aalbæks kerneprodukter allerede efter to måneder var tilbage på butikshylderne.

Aalbæk skaber øget innovation

Peter Aalbæk er tredje generation i Aalbæk Specialiteter. Sammen med en række øvrige nøglepersoner følger han med ind i Atria-familien, der også driver 3-stjernet Salami i Horsens, som allerede siden branden har stået for en del af produktionen.

- Opkøbet kommer som en helt naturlig udvikling for Aalbæk Specialiteter, da arbejdet under en større

til Arlas råmælksost Kry.

Det Danske Gastronomiske Akademi

Det Danske Gastronomiske Akademi har eksisteret siden 1964 og er en forening af personer, som arbejder for at fremme mad- og måltidskulturen i Danmark.

Blandt medlemmerne af akademiet er blandt andre Claus Meyer, Lars Sonne-Hansen og brødrene Price.

koncern giver os mulighed for at indfri vores ambitioner og visioner på et helt nyt niveau. Jeg ser derfor meget frem til at være med til at drive brandet videre under Atria Danmark, siger Peter Aalbæk.

Atria-direktør Anders Laursen forventer, at opkøbet vil styrke innovationen i koncernen.

- Efterspørgslen på økologisk pålæg er steget markant i Danmark

helt i tråd med vores strategi, der bl.a. går på at skabe vækst inden for pålægskategorien. Med et premium brand som Aalbæk Specialiteter opnår vi et bredt og varieret produktsortment, da brandet komplementerer vores allerede eksisterende sortiment af pålægsprodukter. På den måde får vi fremadrettet muligforskellige behov og ønsker, siger han.

Udnyt at udenlandske forbrugere prioriterer forskelligt

EKSPORT: Grundlæggende er det normalt de samme motiver, som ligger bag, når franske Pierre og tyske Wolfgang køber økologiske fødeva-motiver og forbrugeradfærd viser, at der er nationale forskelle på, hvad kunderne lægger mest vægt på, og det skal producenterne udnytte.

Det fortalte Amarjit Sahota fra Organic Monitor på en eksportworkshop i Vejle.

- Når man vil ind på et nyt marked, er det vigtigt at forstå forbrugernes motiver til at købe økologiske produkter.

Han opfordrer danske producenter til at udnytte, at eksempelvis franske og tyske forbrugere prioriterer forskelligt.

En undersøgelse fra Organic Data Network viser, at førsteprioriteten (87%) hos tyske kunder handler omre dyrevelfærd er den næstvigtigste årsag til at købe økologi, mens ønsket om at undgå pesticider (83%) først kommer ind på tredjepladsen. I Frankrig har Agence Bio lavet en lignende undersøgelse. Den viser at franske forbrugeres prioriterede liste hedder:

1. Sundhed

2. Miljø

3. Bedre smag og kvalitet.

Britta Tarp og Martin Jørgensen ved den nye leasede fyldemaskine, som gør det muligt at ti-doble produktionen af is på Skarø.

Ø-iværksættere:

-

Flere kan gøre som os

Andre banker sagde nej til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at investere i udkantsdanmark, så længe ideen er god nok

ner på fastlandet, men ingen var interesseret, og derfor måtte Britta og

siger Henrik Borup Jeppesen, som

Seriøs og nøjsom tilgang

skulle samle for blive en attraktiv

hos Nordea, som dog sprang fra i de-

Fortællingen om den lille ø-virksomhed Is fra Skarø har mange lighedspunkter med humlebien, som i teo-

Men det er også fortællingen om et energisk iværksætterpar, Britta Tarp og Martin Jørgensen, som siden har troet så meget på deres ide, og som har investeret så mange penge og kræfter i deres virksomhed, at det stik mod alle odds var muligt at få en

nødvendigt, da den lille ismaskine ikke længere kunne følge med den

bankrådgivere til at smække pengekassen i, hvis et iværksætterpar tropper op med ønsket at låne 3-4

hvoraf kun seks er i den erhvervsak-

tialet i proteinisene fra Skarø, og banken skruede en pakkeløsning sammen til Britta Tarp og Martin Jørgensen, som nu kun er få skridt fra at realisere drømmen om en lilleres historie kan inspirere andre til at

På konkursens rand Oprindeligt var det tanken, at Is fra -

da vi manglede likviditet til håndværen god opsparing, men det var et kritisk tidspunkt, hvor vi kontaktede

I den forbindelse var det en stor

Sydbank tror på konceptet Martin og Britta er meget taknem-

fabrik blev reddet på målstregen af

området, har en rigtig god mavefornemmelse i forhold til det lån, som

Set gennem hans optik er berøringsangsten for at investere i ud-

virksomhed er placeret, hvis konceptet er stærkt nok og kemien mellem

sige, at det var mere fornuftigt at placere produktionen i Svendborg, men man kan også grave spadestikket

Alene antallet af gæster, som havde taget turen til Skarø, indikerer for ham, at Britta og Martin har fat i et

til det at etablere en virksomhed, at isene fra Skarø vil blive en bæinvestering som formentlig løber op

- Vi ser nogle meget store perspektiver for virksomheden og pro-gende ide, og de er de første, som er

Han er overbevist om, at Is fra Skarø vil blive en virksomhed, som man vil komme til at snakke om på

Maskinerne er leaset

Hovedparten af maskinparken er leaset, og derudover har virksomhe-

kategorier har vi fået en løsning, sombank, havde vi været nødt til at alliere os med investorer, men det havde

Jørgensen, som har det godt med, at Is fra Skarø rent faktisk bliver produ-

Is fra Skarø klar til

Den økologiske isfabrik har indrettet nye produktionslokaler i en gammel lade på 300 kvadratmeter

behovet for at afstive laden og gravemaskinernes møde med en ukendtningen, og åbningen er nu fastsat til

Inden da har Skarø oplevet en fastboende håndværkere og køletek-

kapacitet for at sikre elektricitet nok -

en isproduktion på en ø, forklarede Martin Jørgensen, mens forårskåde svaler tester vingerne i faretruende

Men både han og banken tror på

ø havde pigerne nogle isrige timer

Søstrene Beate og Laura smagte sig gennem samtlige isvarianter, da Is fra Skarø markerede den kommende åbning af den nye isfabrik med en hyggelig reception, og der var pil op ad for det økologiske is-sortiment.

uddannet produktions- og produktudvikler, og biologen Martin Jørgensen, som har udviklet iskonceptet

Forleden havde de inviteret venner og forretningsforbindelser fra hele landet til indvielse af en næsten færdig isfabrik, som gør det muligt at -

Tidkrævende forhindringer

Uforudsete udfordringer i form af

vikling, forskning og produktion samlet på ét sted, når vi skal udvikle det

Yngre kone eller ny fabrik Bortset fra to pasteuriseringsmaski-

anlæg fra Icepack og den tilhørende -

Britta kan næsten ikke vente, til

dage for at følge med efterspørgslen,

at erobre verden

Is fra Skarø er mere end gourmet-is

Ud over at producere gourmet-is til kiosker, caféer og restauranter går konceptet for Is fra Skarø ud på at udvikle protein-is, som er smagstilpasset kræftsyge og andre patientgrupper, som har behov for en proteinrig kost efter operation og strålebehandling.

Behandlingsforløbene giver ofte pateinterne en forvrænget smagsoplevelse, og i samarbejde med danske hospitaler har Is fra Skarø udviklet isvarianter med de smage, som patienterne bedst kan lide. Det sker på basis af frisk valle fra Naturmælks osteproduktion.

og kroppen kan ikke blive ved med at holde til de mange ensartede gentagelser ved det gamle manuelle fyldeanlæg.

Sammen med en enkelt medarbejder står hun for den daglige isproduktion, men for to år siden gav hun sin mand et ultimatum:

- Enten skulle jeg få mig en yngre kone, eller også skulle vi investere i nyt produktionsudstyr, siger Martin.

Arbejder med friske proteiner

Det er et bevægende øjeblik, da hans mor klipper den røde snor til den ombyggede lade, og gæsterne myldrer ind og oplever isfabrikken indefra, hvor de nye maskiner stråler af blankpoleret stål, mellem vægge beklædt med lyse vaskbare plader.

- Når man som os producerer is af friske proteiner uden brug af tilsætningsstoffer, har vi behov for den mest moderne teknologi, og den nye ismaskine laver mindre iskrystaller. Det giver en bedre og mere cremet is, siger Martin Jørgensen.

og stærke trends

Tilfør dit produkt øget værdi og gå efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter

EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Amarjit Sahota, direktør for Organic Monitor, har mange bud på, hvad danske producenter skal gøre for at få succes på eksportmarkederne.

Han var hovedtaler ved en eksportworkshop, som Organic Denmark afholdt på Sinatur Hotel Vejle. Hovedtemaet for workshoppen kredsede om, hvordan danske producenter får en større bid af det økologiske verdensmarked, som hvert år vokser med ca. fem mia. kr.

Da konkurrencen er voksende, opfordrede han de danske producenter til at tænke utraditionelt i valget af kunder.

- Alt for mange satser på de traditionelle salgskanaler, og de relativt små danske virksomheder vil ofte opleve hård konkurrence fra kædernes og grossisternes egne private label-serier, advarede den engelske markedsekspert.

togselskaber som eksempler på kunkan gå efter, og hvor prisen ikke altid er så afgørende som i dagligvarehandlen.

Mix med andre trends

Flere europæiske undersøgelser viser, at høje priser ofte er den væsentligste årsag til, at forbrugere ikke køber mere økologi. Amarjit Sahotas

Ved at arbejde med friske proteiner frem for pulver slipper isene desuden for den kridtagtige konsistens, som ifølge Martin Jørgensen er en udfordring for pulverbaserede produkter.

Stor interesse fra udlandet Isfabrikkens kunder spænder fra små gårdbutikker over sygehuse til Singapore Airlines.

- Vi satser på at bruge vores produkter til at åbne nye markeder –både i Danmark og i udlandet, siger Martin Jørgensen, som her og nu fremhæver Singapore, Malaysia, Japan og Kina som interessante eksportmarkeder.

Det er tanken, at kunderne på sigt skal etablere deres egen licensproduktion, og han planlægger en del rejseaktivitet for at opdyrke nye udenlandske markeder.

- Men vi satser på en fortsat stille og rolig vækst, så vi ikke risikerer at presse vores likviditet.

svar på den udfordring er dog ikke lavere priser, men derimod at tilføre produkterne mere værdi.

- Økologien kan aldrig konkurrere på pris, så du er nødt til at tilføre dit produkt ekstra værdi, som kunden er villig til at betale mere for, siger Amarjit Sahota.

Han peger på, at en genvej til succes ofte handler mere om at ændre folks opfattelse af produktet end at ændre selve produktet.

- Det handler om, at kunderne oplever, at de får en merværdi for de ekstra penge, som de betaler for et økologisk produkt.

I den forbindelse er det oplagt at benytte de sociale medier, som er en både billig og effektiv markedsføringskanal.

En mere konkret måde at gøre en vare mere attraktiv på er at kombinere økologien med nogle af de mange andre trends omkring sundhed, super food, raw-food, fairtrade og ’fri for’-produkter.

- I skal huske på, at sundhed i desag til, at folk køber økologi, sagde Amarjit Sahota.

Lad emballagen tale at et skarpt emballagedesign, som sender nogle klare signaler til en spe-

på produkter, som med succes er forsynet med lange tekster. De informationstunge design er guf for informationssøgende kunder, mens andre mere luksusprægede produkter kalder på en enkelt og lækkert layout. Ifølge Sahota kan det omvendt give bagslag at fylde emballagen med en skov af mærker, som forbrugerne sjældent forstår.

Amarjit Sahota fra Organic Monitor brugte en del medbragte emballager fra engelske butikker til at illustrere, hvordan man med enkle midler kan tilføre sit produkt ekstra værdi.

Dansker satser 150 mio. på øko-eventyr i USA

USA: Danske Rene Sindlev blev milliardær på at opbygge smykkeselskabet Pandoras, og nu er han igen klar til at indtage USA. Det sker under sloganet ’Smart Food For A Good Mood’ som vil udnytte den sundhedsbølge, der lige nu har ramt USA. Det sker ifølge FødevareWatch med selskabet Dr. Smood Inc., som Rene Sindlev har investeret godt 150 mio. kr. i. Planen er at udrulle et nyskabende sundhedskoncept i USA, og målet er at åbne 400 nye cafeer på fem år. - Konceptet går ud på at sælge økologisk mad, der smager godt og samtidig er sundt, siger Rene Sindlev til FødevareWatch.

Mere mælk til Thise

MEJERI: Thises løfte om at hæve acontoprisen på mælk med 20 øre i marts var med til at sikre, at leverandørerne til Thise Mejeri ikke skruede ned for deres produktion op til kvoteårets slutning, oplyser mejerichef Poul Pedersen til branchebladet Mejeri. Nu hvor køerne er kommet på græs forventer han tværtimod, at mejeriet vil modtgae syv procent mere mælk hen over resten af 2015.

Danskerne bekymrer sig mest om maden

TILSÆTNINGSSTOFFER: Danmark har de mest bekymrede forbrugere i Norden. Over halvdelen af de danske forbrugere er bekymrede for, hvad deres madvarer indeholder. Der er store forskelle på, hvilke tilsætningsstoffer og ingredienser, vi er mest bekymrede for. Det viser den netop offentliggjorte Food&Health Report 2015 fra YouGov, som har undersøgt nordiske forbrugeres holdning til mad og sundhed siden 2006. Rapporten er baseret på interview med 2.038 mænd og kvinder i alderen 16-64 år.

Dansk skepsis over for berigede fødevarer

RAPPORT: I Danmark er forbrugerne markant mere skeptiske over for fødevarer beriget med vitaminer sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Food&Health Report 2015 fra YouGov viser, at næsten halvdelen af danskerne er negativt indstillede over for produkter, som er blevet vitaminberigede. Til sammenligning er mindre end hver fjerde forbruger negativt indstillede over for vitaminberigede produkter i de øvrige nordiske lande.

TID & STED

25. maj. Åben frugtplantage. Kunne du tænke dig din egen økologiske frugtplantage på landet – i fællesskab med andre? Kom og vær med, når vi slipper mulighederne løs. Ryderne 7, 8950 Ørsted.

25. maj kl. 10-14. Kyllingedag på Gothenborg. Kom på landet og nyd en forårsdag på Gothenborg 2. pinsedag. Gothenborgvej 3, 8653 Them. Kontaktperson: Louise Mølgaard på mail lmn@gothenborg.dk. Arr: Gothenborg - Økologisk Fjerkræ og Gårdbutik.

31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og få

mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på www.sofari.dk. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Juni

5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum: Nordjylland: Halkær Kro & Kulturhus; Vest- og Midtjylland: Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard Gods på Langeland; Sjælland: Roskilde Dyrskue. Se nærmere på

www.okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.

18. juni kl 9.30–15.00. Workshop om lokal produktion, pakning og markedsføring af økologiske mel. Falslevgård, Hadsundvej 112, 9550 Mariager. Deltagelse er gratis, tilmelding til Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail jxc@seges.dk se-nest den 10 juni 2015. Arr: Seges.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Folkemødet 2015 på Bornholm

Studietur til Nordtyskland

Direkte afsætning og forbruger-involvering

- samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends

Økologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Økologisk Rådgivning udbyder:

Tyskerne er rigtig dygtige til at afsætte lokale og regionale produkter, og vi besøger både afsætningssteder samt gårdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere håndterer og afsætter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder (gårdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, ”butikken i byen” m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsætnings setup.

duktioner baseret på mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser også på, hvordan æggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri.

Rejseplan: Udrejse: onsdag d. 22. juni

Hjemkomst: fredag d. 24. juni

Pris: Vi forventer en max pris på 3900,- kr pr deltager ex momsbus, 2 nætter i dobbeltværelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmåltider+festmiddag). Ekstra tillæg for enkelt værelse.

Tilmeldingsfrist: 8. juni hansjorgen@mangaard-travel.dk eller turleder Niels Nørskov: niels@obyn.dksikring.

Sprog:

Indhold: Vi planlægger at se følgende bedrifter og emner: Gut Wittschapp. Æg-aktie system og gårdbutik.

leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gårdbutik, samt butik i byen.

Eksempel på solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert.

Bog-nyt

Dit sunde barn – sådan! Rose Maimonide. 240 s. 350 kr. + porto og ekspedition. Healthy Growing Tribe Books. Kan bestilles på www.rosemaimonide.com Hvordan giver man børn den bedste opvækst – uden kemi og uden stress? Mad, tøj, legetøj, cremer, vitaminer, sygdom osv. osv. Der er mange ting, man skal tænke over og tage stilling til, så børnene kan (for)blive sunde og glade.

Alle de overvejelser har Rose Maimonide været igennem, og de er samlet i denne bog, som er let tilgængelig og har svar på alle de spørgsmål, en almindelig far eller mor kan blive stillet over for, samt råd og vejledning til meget mere.

Plenty More. Yotam Ottolenghi. 352 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Forny dit grønne køkken med fortsættelsen til Plenty. 150 vegetar-retter, som også kan gøre kødspisere glade og tilfredse. Fra det lette til det mere krævende og lettere eksotisk – afsluttende med lidt sødt til dessert.

De este af ingredienserne er nemme nok at få fat i, men med nogle få af dem kan det godt være nødvendigt at lede lidt længere, så læs opskriften i

god tid, da den lokale købmand nok ikke lige ligger inde med det hele.

Drengen, der (vist nok) ville væregiorgio (illustrationer). 76 s. 199 kr. Forlaget Pil. Lærebog om dyrevelfærd og forbrugerbevisthed for de 8-12 årige.

Æg fra burhøns smager ikke altid så godt, når man har set hønsene pakket i bure, og æskestegen kommer ikke nødvendigvis fra en glad gris, som man ser på billeder. Yderligere materiale til undervisningen kan hentes gratis på www.forlagetpil.dk.

menneskeheden. Yuval Noah Harari. 464 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

I betragtning af, at bogen strækker sig over 13,5 milliarder år, må 464 sider nok betegnes som kort, og hvis man har lyst til at blive klogere og komme ned under over aden på vores historie, er der her stof til mange spændende timer.

”Dette er den dramatiske beretning om vores ekstraordinære historie – fra ubetydelige aber til verdens herskere.” AB

Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre.

Send en mail til ab@okologi.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Hønseriinventar. Van Gent rede, ca. 40 meter. Træslats. Plasticslats. Foderanlæg. Rundvandere. Skal væk nu. Billigt. Henrik Endelt Sørensen, 2175 7888.

Græsensilage sælges. 5 slet 2014. Ligger i plansilo. Laust Stenger, Gram, tlf. 3070 5402.

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup

Email: erik@farmergoedning.dk

Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

OBS: husk skiltning om tilskud på din hjemmeside

Økologisk vinterraps er en gambling

Biogasafgrøder i Foulum

Rapsjordloppens cyklus

Tysk vinterhvede klarer sig godt

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Økologiens Have

Rørthvej 132, 8300 Odder

Smag på biodynamiske produkter fra lokale landbrug

og få informationer og den gode historie med i købet

Mød lokale biodynamikere på Filsø Fødevaremarked i pinsen og hør om, hvad biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet er – ud over det økologiske.

Det foregår på Filsø Avlsgård på kanten af Filsø ved Henne.

Adressen: Kærgårdvej 12, 6854 Henne

Tid: 24. maj kl. 10-17 og 25. maj kl. 10-16

De biodynamiske informationer er aktiviteter med støtte fra projektmidler fra Fonden for økologisk Landbrug pulje for lokal afsætning

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

100 % økologisk gødning til væksthuse og friland Også pH-sænkende gødning greenf.dk

De næste numre AnnonceUdkommer deadline Nr. 05. juni 26. maj 568 19. juni 09. juni 569 03. juli 23. juni 570 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sep. 01. sept. 573 * Tema om grøntsager Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen

Carsten Markussen 30 62 72 15

Claus Østergaard 20 45 74 65

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Poul Christensen 30 62 75 45

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04

Mads S. Vinther 30 62 90 16 (Omlægning) Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Stine Hjarnø Jørgensen 29 36 70 69

BAG OM ØKOLOGIEN ...

I frugtplantagen på Ryderne ved Randers Fjord har Christian Hansen og hans familie siden 1987 arbejdet med at skabe en økologisk produktion i tæt samspil med naturen. Frugtplantagen står nu over for et generationsskifte, og for at kunne realisere dette, har Christian Hansen besluttet at oprettet Rydernes Økologiske Fællesskab, hvor medlemmerne får et medansvar for at udvikle fremtidens økologiske frugtplantage. Medlemmerne får samtidig et fristed på landet med mulighed for overnatning i plantagen, adgang til viden om frugtavl og diverse arrangementer. Medlemmerne får også rabat på produkter fra Ryderne.

I plantagen vil der blive taget jord fra til et fællesareal med masser af frugttræer, udekøkken, køkkenhave, overnatningsmuligheder og meget mere for medlemmerne. 2. pinsedag er der åbent hus hos Ryderne. ib@okologi.dk Fakta om Ryderne Frugtplantage: Æbler, pærer, blommer, nødder og kirsebær Plantagen ligger naturskønt i 42 meters højde med udsigt over Randers Fjords udmunding Kattegat Til ejendommen hører egen eng og der er adgang til stranden.

Frugtplantage søger medlemmer

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Travlt forår i sigte på Kalø

Den økologiske landbrugsskole investerer 7,5 mio. kr. i nye rammer for elever og dyr

UDDANNELSE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det kan godt være, at nogle landmænd føler, at de har travlt med at nå både første og andet slet, men så skulle de prøve at komme til Kalø, siger forstanderen for den økologiske landbrugsskole, Kim Quist. Foråret har de seneste dage klædt naturen rundt om skolen i forårets mange grønne nuancer, og under bøgetræerne har lokale håndværkere travlt med en større om- og tilbygning, som skal stå klar inden det nye skoleår starter efter sommerferien. Arbejdet omfatter bl.a. renovering af nye klasselokaler. To indrettes i den

ter til Kalø Gods, mens tre bliver opført i umiddelbar forbindelse med en nyindrettet kostald med tilhørende gårdmejeri og gårdbutik.

Mere helhedsorienteret undervisning

Det sker alt sammen som led i fusionen med Viden Djurs, som dels

ruster skolen bedre til fremtidige udfordringer i forbindelse med den nye erhvervsskolereform.

Ifølge Kim Quist handler det i første omgang om at skabe nogle fysiske rammer og en undervisning, som lever op til reformens krav om en mere helhedsorienteret, tværfaglig undervisning med større sammenhæng mellem teori og praksis.

Kim Quist balancerer på fundamentet til de tre nye undervisningslokaler, som bliver opført i direkte forbindelse med den nyindrettede kostald med tilhørende gårdmejeri og gårdbutik.

Flere elever er på vej

- Fremtidens landmænd skal tænke mere helhedsorienteret og inddrage hele værdikæden. Det kræver en ny måde at tænke uddannelse på – både fysisk og mentalt. Der er tale om et paradigmeskift fra klasse- til projektundervisning, og det passer som fod i hose til økologi, siger Kim Quist.

nye driftsledere. De skal stå i spidsen for at udvikle skolelandbruget, som snart omfatter alle gængse former for husdyr.

I praksis medfører det ændringer overalt på skolen, og lærerne kan se frem til at få et stort fælles lærerværelse. Samtidig har skolen ansat to

I det hele taget lægger skolen stor vægt på at styrke den praktiske del af landmandsuddannelsen, så eleverne er klædt bedst muligt på, når de kommer i praktik. Som en satellit under Viden Djurs bliver Kalø desuden hjemsted for 40 elever på EUD 10, som er et nyt 10. klasses-tilbud, hvor eleverne via undervisning og praktik bliver introdufor erhvervsuddannelserne.