Ø12

ØKOLOGERNES HOFRETTER: LOTTES HVIDLØG

mad og miljø

MIN MAD SKAL IKKE VÆRE GENSPLEJSET!

GMO: JO MERE VI VED, JO MERE SKEPTISKE ER VI

AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

I debatten om gensplejset mad siges det ofte, at danskerne vil støtte gmo, hvis bare de får viden nok. Nye data fra FDB, offentliggjort i dette nummer af Økologisk, viser det modsatte. De forbrugere, der ved mest om gmo, er de mest skeptiske. Så at få flere informationer om gmo gør os ikke gladere for at sætte tænderne i en gm-majskolbe.

Tidligere i år var Folketingets fødevareudvalg på en gmo-studietur i Argentina. Også de kom mere skeptiske tilbage – trods en stor charmeoffensiv fra Monsanto om gm-soja. Regeringens fremstød for accept af gm-afgrøder i Danmark tegner til at slå fejl.

Foreningens udsendte har slidt skoene op på Christiansborg for en ny politik – et dansk nej til dyrkning af gm-afgrøder i mindst 5 år. Baggrund?

Ikke mindst den manglende uafhængige sundhedsforskning bag EU’s godkendelser af gm-afgrøder, et problem som Folketinget enstemmigt nu har peget på. Flere politikere har også fået øje på det bøvl og de usikkerheder, som gmo-dyrkning skaber for de økologiske naboer.

Vi håber på, at Landbrug & Fødevarer frivilligt vælger gmo-fri dyrkning på de danske marker. De kvalitetsbevidste forbrugere, som danske landmænd kan leve af at producere til, ønsker ikke gmmad. I stedet kan Danmark brande sig som førende i produktion af gmo-fri fødevarer.

I debatten savner jeg en ydmyghed om, hvad vi ikke ved. Hvad betyder fx splejsning af enkelte egenskaber i en plante for resten af planten, og for den natur, den er omgivet af – og for os? Jeg savner ydmyghed om naturens kompleksitet, og om den uforudseelighed i, at vi mennesker har fundet ud af at flytte rundt på nogle af livets byggesten – uden at kende konsekvenserne for andre dele af bygningen.

Man taber overblikket i ensidig søgen efter at optimere de enkelte planter. Gm-afgrøder dyrket i en udpræget monokultur skaber en sårbar fødevareproduktion baseret på et snævert genetisk

grundlag. Gmo er – ligesom pesticider – en symptombehandling på problemer som fx insektangreb. Økologer forebygger de selvsamme ”problemer” ved at se på, hvordan en større biodiversitet eller et mere mangfoldigt sædskifte kan hjælpe. For bønder i ulande virker drømmeafgrøder som fx tørketolerant gm-korn fristende. Lige indtil man sammenligner med de langt billigere økologiske metoder, hvor man kan bruge de lokale resurser. De kan oparbejde en frugtbar, tørkerobust jord, der bl.a. holder bedre på vand, giver bedre vækst og udbytter for alle afgrøder – og ikke kun én, som måske, måske ikke er tilpasset de lokale forhold. Hvad er mest effektivt af de to? Økologi, siger FN. Vi er ikke i tvivl. Økologien er en bedre vej for jorden, for landbruget og for naturen. Og derfor vil vi sikre gmo-fri marker i Danmark. Følg med på gmo-fri.dk, hvor vi vil være ydmygt taknemlige for dit bidrag til vores kampagne.

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Mette Stentoft, mettefaraway@yahoo.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. FOTOGRAFER: Søren Gammelmark (forside), www.gammelmark.com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, christina@vildskud.dk. Anne-Li Engström, www.anne-li.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. ILLUSTRATION: Anne Uhrenholt Kjeldsen, anneuhrenholt@gmail.com. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljømærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, tlf. 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej

SOM-

STORT TEMA

GMO I VORES MAD:

Hvad er gmo egentlig? 12 Gmo: Har du frit valg på butikshylderne?

28

Superukrudt og store problemer for økologerne

Gårdbesøg: Gmo-naboer vil give Anders bøvl

Gmo-pionér Marc Van Montegu: ”Naturen er en forfærdelig kampplads” 24 Duel mellem to fløje: Kan en gmo-kartoffel være

44

Tag med til hvidløgslandet I den nye serie ”Økologernes hofretter” fortæller Lotte Lei om sine hvidløg og sin yndlingsret. 6 FDB-undersøgelse: Vi vil ikke have gensplejset

Test af vin på øko-druer Vi satte tre vinkendere sammen med syv flasker på øko-druer. Læs smagsdommene. 36

Guide til efterårets råvarer Kokken Christina Damgaard giver dig tips og tricks til at behandle smagsløgene godt.

Nejtaktilgmoimaden

”Vi bør ikke ændre kunstigt ved generne. Det er unaturligt, og ingen kender den langsigtede virkning for naturens dyr, landbrugets dyr og for os selv. Det kan give bagslag, fordi vi ved ikke nok om, hvordan gensplejsede produkter vil påvirke kommende generationer."

- Citat sammensat af flere respondenters svar i FDB’s spørgeskemaundersøgelse.

En undersøgelse fra FDB viser, at over 60 procent af danskerne er imod gmo i fødevarer. Og: Jo mere vi ved om gmo, desto større er modstanden mod gmo i vores mad. FDB’s ansvarlighedschef Thomas Roland er dog overrasket over, hvor lidt vi egentlig ved om gensplejsning i landbruget.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

De danskere, som ved noget om gmo, er mere skeptiske end dem, der ved mindre om teknikken. Netop den konklusion overrasker Thomas Roland allermest i den undersøgelse fra FDB Analyse, Økologisk hermed offentliggør. Thomas Roland er ansvarlighedschef for FDB, som ejer supermarkederne i Coop-koncernen. Han har fulgt gmo-debatten tæt i mange år.

- Regeringen og flere andre har ellers peget på, at forbrugernes manglende tilslutning til gmo

i fødevarer bunder i uvidenhed. Det modsatte er tilfældet – og det er enormt bemærkelsesværdigt. Når regeringen siger det, så fremfører den blot et klassisk industriargument. Her kan vi dokumentere, at det argument ikke gælder, hvis du spørger forbrugerne. Det er dybt interessant, siger Thomas Roland.

I den repræsentative undersøgelse blev 1002 respondenter spurgt: ”Ved du, hvad gmo står for?” Det kunne cirka 30 procent, altså omtrent

300 ud af de 1002 personer, svare på. Lad os for en nemheds skyld kalde dem gruppe A. Resten, altså cirka 700 personer, er gruppe B.

Senere i undersøgelsen blev alle 1002 bedt om at vægte betydningen af 12 argumenter, der ofte bliver fremført i debatten. Og her er gruppe A i fem tilfælde mere skeptiske end gruppe B. Et eksempel: Gruppe A er væsentlig mere skeptisk over for argumentet ”gm-afgrøder kan give billigere fødevarer til danske forbrugere”

end gruppe B. De mener også i højere grad end gruppe B, at ”gensplejsede afgrøder ude på markerne vil udkonkurrere en mere naturlig produktion.”

Vi

ved

for lidt

Thomas Roland må dog også konstatere, at vi danskere har en ret sparsom viden om gmo.

- At kun omkring 30 procent ved, hvad gmo står for, er chokerende lavt i forhold til debattens omfang. Selv om jeg synes, at der er skrevet meget om emnet, så har debatten ikke givet en vildt oplyst befolkning, siger Thomas Roland.

Det er derfor vist på sin plads lige at oplyse, at gmo = genetisk modificerede organismer.

Undersøgelsen har et andet eksempel på vores manglende viden. Respondenterne bliver bedt om at svare ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke” på spørgsmålet ”Bliver kvæg, kyllinger og svin fodret med gmo-baseret foder i Danmark?”.

Her svarer 32,3 procent ”Ja”, 12,1 procent ”Nej” og hele 55,6 procent ”Ved ikke”. Det rigtige svar er dog, at det gør de, altså "Ja".

- Det viser mig, at der er en kæmpe forvirring.

En stor del af os aner ganske enkelt ikke, hvordan teknologi indgår i dansk landbrug i praksis. Det må jo altså også bekymre økologerne, når måske kun en tredjedel af befolkningen er modtagelige for et af økologiens budskaber, som er at undgå gmo i fødevarerne, påpeger Thomas Roland.

Jo tættere på munden, desto større modstand

Til trods for det lave vidensniveau, så viser undersøgelsen, at modstanden mod gmo vokser, jo tættere den kommer på vores munde og maver.

Deltagerne bliver bedt om at svare ”For”, ”Imod” eller ”Ved ikke” ud for 14 scenarier om brugen af gmo, fremlagt i tilfældig rækkefølge. Du kan se svarene på seks af de mest repræsentative scenarier for debatten i boksen til højre. Du kan bl.a.se, at modstanden topper med hele 75 procent, hvis scenariet er at dyrke ”dambrugslaks, der er gensplejset for at blive større”. På grund af det lave vidensniveau, så tolker Thomas Roland det som en moralsk modstand.

- Andre undersøgelser viser, at forbrugerne reagerer med modstand, når man krydser en artsbarriere. Eksempelvis, når man tager gener fra en vandmand og sætter dem ind i grise for at de kan blive selvlysende - og dermed gøre det nemmere at forske i stamceller.

Flertal for gmo ved landminer

Undersøgelsen har også vist nuancer i vores hol-

ning til, hvordan gmo anvendes. Blandt de 14 scenarier om brugen af gmo har et enkelt absolut flertal. 57 procent er for anvendelsen af ”planter, der er genslejset for at kunne afsløre, om der ligger efterladte landminer i jorden”.

- Her er der en accept hos folk, fordi der er et almennyttigt formål. Formålet står højere end den principielle modstand, også selv om de her gm-planter rent faktisk bliver sat ud i naturen, siger Thomas Roland.

Det paradoks er også dokumenteret i undersøgelsen. Her betragter respondenterne nemlig argumentet ”gmo-planters egenskaber kan sprede sig til vilde planter” som det fjerdevigtigste ud af 12 nøgleargumenter i debatten, som de bliver bedt om at forholde sig til. Du kan se seks af dem i boksen til højre. Her ser du de tre mest lødige og de tre mindst lødige argumenter i debattten ifølge de adspurgte.

Uden artsbarriere svinder modstanden

Thomas Roland facetterer billedet af danskernes generelle gmo-modstand yderligere. Ifølge andre undersøgelser, så skrumper modviljen, når folk får at vide, at gensplejsning også kan bruges til at finde og udvælge ”skjulte” gener i eksempelvis kornplanter. Disse gener bliver så splejset ind i den selvsamme plante, og den proces kan samlet set give planten forbedrede evner.

- Her er skellet mellem traditionel forædling

HITLISTE OVER ARGUMENTER

Respondenterne svarede på hvilke af 12 argumenter, der er henh. mest og mindst lødigt i gmo-debatten. Her er top og bund tre. Max- og minimumskarakter er 3 og -3.

1. Vi kender ikke risikoen ved at spise gensplejsede planter, derfor bør vi ikke spise dem (2,43)

2. Jeg synes ikke, at man skal ændre kunstigt ved generne (1,58)

3. Gmo-afgrøder kan nedsætte pesticidforbruget (1,35)

10. Gmo-afgrøder kan give billigere fødevarer til danske forbrugere (-1,53)

11. Gmo-afgrøder kan sikre landmænd større indtjening (-2,18)

12. Gmo-afgrøder kan give frø- og såsædsproducenterne større indtjening (-2,42)

DE 1002 RESPONDENTER FIK SPØRGSMÅLET ”ER DU FOR ELLER IMOD følgende anvendelser af gmo-teknologi?”. Det spørgsmål blev sat over for 15 konkrete scenarier vist i tilfældig rækkefølge. Her er svar på syv af dem, som er gode eksempler på spændet i debatten:

og gensplejsning udvisket – og man krydser ikke længere en artsbarriere. Får man den slags nuanceforskelle ind, så vil modstanden mod teknikken formentlig svinde, fastslår Thomas Roland. FAKTA: NØGLETAL OM SCENARIER

Planter, der er gensplejset for at kunne afsløre, om der ligger efterladte landminer i jorden

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af mikroorganismer i lukkede tanke

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af f.eks. kartofler, der dyrkes på en mark

Mælk fra køer, der har fået foder bestående af gensplejsede majs og soja 17%60%22%

Grøntsager, der er gensplejsede for at holde sig længere

Dambrugslaks, der er gensplejset for at blive større 9%75%16%

Tjek selv fakta: Se PDF med hele undersøgelsen på www.okologi.dk/okologisk.

FØDEVAREMINSTEREN:

FØDEVAREMINISTEREN

SOCIALDEMOKRATERNE

EU-Kommissionen har foreslået, at det skal være op til hver enkelt medlemsland at tage stilling til, om de vil dyrke genmodificerede organismer. Altså at de danske politikere skal beslutte, om vi skal have gmo på vores marker eller ej. Bliver forslaget vedtaget, så vil Henrik Høegh (V) have en ”sag til sag-tilgang”, hvor myndighederne skal "vurdere de enkelte tilbud” fra biotek-firmaerne.

- Jeg er ikke så optaget af den der alt eller intet-tankegang. Jeg tror, at der kan komme nogle tilbud, som vi ikke bør sige nej til på forhånd. Vi har en bioteknologisk og erhvervsmæssig udvikling i det her land, som vi har grund til at holde fast på. Ikke mindst for at blive godt kvalificerede til at vurdere, hvornår vi siger ja, og hvornår vi siger nej til gmo, udtalte Henrik Høegh til Økologisk tidligere på året.

Fødevareministeren er heller ikke så optaget af blandt andre Økologisk Landsforenings ønske om at holde danske marker fri for gm-afgrøder.

BAGGRUND: Flere

SOCIALDEMOKRATERNE: Vi siger nej

Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) er imod regeringens sag for saglinje. Og dermed på linje med vælgerne. En meningsmåling lavet for Altinget.dk i august viste, at 64 procent vil have et forbud mod gmo-marker i Danmark. Bjarne Laustsen mener bl.a., at vi kan få store problemer med spredning af pollen og afgrøder fra den ene mark til den anden.

undersøgelser har vist danskernes modstand mod gmo i fødevarer. Ikke desto mindre så støtter

fødevareminister Henrik Høegh (V) tanken om, at vi skal have gmo-afgrøder på danske marker.

- Jeg har meget stor respekt for den bioteknologiske forskning, vi har på vores universiteter og i nogle af vores virksomheder. Det ville være ærgerligt at vende dem ryggen. Med gmo er der fx nogle væsentlige muligheder for at opnå gevinster ved at indbygge resistens i de kulturplanter, vi bruger ude på markerne. Så kan vi helt undlade nogle af vores allermest belastende pesticidbehandlinger. Jeg er dog ikke entydig positiv over for gmo. Du kan kalde mig kritisk overvejende. Det er også derfor, at jeg gerne vil vurdere tilbuddene fra sag til sag.

Socialdemokraterne er lodret uenige.

Hvad siger du til en stribe udenlandske eksempler, som viser, at pesticidforbruget ikke er faldet, men steget - til trods for, at landmanden har brugt gmo-afgrøder?

- Det er jo det, der handler om Roundup-resistens. Det er en af dem, jeg tror, at det er vanskeligt at køre en sag igennem på alene. Der ville man sige: Er der nu fordele nok ved det her?

- Du kan se det i din egen kompostbunke. Har du smidt nogle gamle kartofler ud, så er nogle af dem i stand til at overvintre, selv efter hård frost. Sådan er det også på en gmo-mark. Den vil først være renset efter mange, mange år. Hele det set-up duer ikke i Danmark. Måske på en lille ø, men jeg tror, de vil sige nej til gmo-produktion.

Bjarne Laustsen erkender, at der er forskere, der er positive over for gmo på danske marker.

- Men så længe at andre forskere er skeptiske, så skal den tvivl komme forbrugerne til gode. Vi har jo set i USA, at der er en lang række planter, der er resistente over for indholdsstofferne i sprøjtemidlet Roundup. Hvordan slår vi så vores ukrudt ned? Der mener virksomhederne så, at vi skal bruge stærkere gifte. Det er den gale vej at gå. Et forbud mod gmo-marker i Danmark skal være tidsbegrænset, og så må vi vurdere sagen igen efter nogle år: Er teknologien blevet bedre? Har vi fået mere viden?

Hvordan er jeres chancer for at komme igennem med den linje?

- De Radikale, SF og Enhedslisten har lignende synspunkter, men vi skal have DF med for at få flertal. Tidligere var DF lodret imod, men nu er de mere positive. Så vi skal have et regeringsskifte for at få flertal. Kommer regeringen igennem med sin sag til sag-politik, så får den en kort levetid. I hvert fald, hvis oppositionen får magten ved næste valg. - Vi er slet ikke klar til at dyrke gmo i Danmark. Derfor vil vi trække i håndbremsen og sætte det på standby. Omkring 380 landmænd har allerede taget gmo-kørekort. De vil gerne i gang. Og vil de tjene penge på det, så gør de det, så snart de kan komme til det.

ALLERGI TJEKKET

Hvor meget parfume har du på – ad gangen?

HVAD ER GMO?

Forædling og gensplejsning er forskellige veje til samme mål: Mere velsmagende og modstandsdygtige madvarer. Men metoderne er vidt forskellige.

TRADITIONEL FORÆDLING

Driftige landmænd har gjort det i tusindvis af år: Krydset to store, saftige og flotte planter eller dyr i håb om afgrøder og afkom, der var endnu større, saftigere og flottere.

Først krydser man to planter Traditionel forædling er at tage pollen fra én plante og bestøve en anden – en slags systematisk blomsten-og-bien. Normalt er man ude på at krydse én bestemt egenskab ind i en sort, man allerede er god til at dyrke. Eksempelvis bedre sygdomsbekæmpelse fra én tomatsort, som er ønsket inde i de fine, velfungerende tomater, der allerede står i drivhuset.

Så krydses den nye plante med de originale planter ...

Man er kun interesseret i de få gener, som styrker tomatens evne til bekæmpe sygdomme. Men den nye tomat ender, på en ret tilfældig måde, med egenskaber fra både drivhus-tomaten og den ’fremmede’ tomat. Derfor krydser man den nye tomat med et eksemplar af drivhus-tomaten. Når de nye planter er vokset op, så udvælger man det afkom, der er bedst til at bekæmpe sygdomme.

... og det bliver man ved med i rigtigt lang tid

Det er ikke nok at tilbagekrydse én gang. Det tager mange plantegenerationer – og mange år – at krydse tomaten derhen, hvor man gerne vil have den. Meget hurtigere end fem år går det sjældent. For at speede den langsomme proces op, er det normalt at bruge kemikalier og stråling, så planterne muterer. Det giver en forandring i generne, der potentielt kan føre til nye, forbedrede planteegenskaber. Nyere, meget effektive forædlingsmetoder, hvor man kan bruge biotek-virksomhedernes viden om at selektere, men uden at splejse, kan derfor være interessant for økologerne.

HVAD ER DET NU, ET GEN ER?

Alt levende – mennesker, dyr og planter –indeholder et mylder af gener. Generne er lavet af det samme materiale, dna, uanset om de sidder i et menneske, en mus eller en majskolbe. Generne har to funktioner:

1. At være opskrift på kroppens proteiner, som udfører et hav af livsvigtige jobs i kroppen – som fx at sørge for, at din mad bliver fordøjet nede i maven. 2. At føre arveanlæg videre fra generation til generation. Det sker eksempelvis, når to blåøjede forældre overfører gener for blå øjenfarve til deres barn.

GENSPLEJSNING

Med traditionel forædling kan planter og dyr kun krydses med deres artsfæller: Majs med majs. Grise med grise. Og så tager processen meget lang tid. Med gensplejsning er processen meget kortere, og i princippet kan man krydse forskellige arter, lige så tosset man vil. Den enkleste form for gensplejsning er ikke så forskellig fra traditionel forædling, fordi man kun ændrer ved de egenskaber, planten er udstyret med fra naturens hånd. En langt mere avanceret form kaldes transgen, fordi den overskrider naturlige artsgrænser, fx når man overfører gener fra dyr til planter.

Først finder man sit ønske-gen ...

Nogle fladfisk lever i meget koldt vand og har udviklet en slags frostvæske i blodet. I princippet kan man med gensplejsning give fiskens antifrost-egenskaber til alle mulige andre organismer – fx tomater, der ellers nemt bliver kedelige af en tur i køleskabet og endnu kedeligere af at få frost, inden de når supermarkedet. Første skridt på vejen mod fiske-tomaten er at få ’klippet’ de rigtige gener ud af fladfiskens arvemateriale. Det gør

ner u d af fla dfiskens arvemateriale. D et g ør man me d et b es temt klippe-enzym.

... så splejser man det ind i bakterier Mange bakterier indeholder såkaldte plasmider; en slags reserve-dna i runde ringe. Plasmiderne kan kopiere sig selv, og de spreder sig nemt fra én bakterie til en anden. Og én bakterie kan som bekendt hurtigt blive til mange. Det udnytter man, når man gensplejser: Et klippe-enzym klipper hul i plasmid-ringen. Derefter hjælper et klister-enzym med til at splejse fiskegenerne ind i hullet. Så bliver plasmidet blandet med bakterier, der masseproducerer det nye, gensplejsede plasmid.

Og så transporterer bakterierne genet i mål

Nu er det så ’bare’ at få plasmidet med fiske-generne ind i tomatens celler. Det kan man bl.a. gøre ved at lægge tomatplanter i en bakterieopløsning – så får nogle af tomatcellerne efterhånden indbygget fiske-generne. Og så vil de kommende generationer af tomaten have fladfiskens antifrost-evner.

OG TAL OM GMO

Obs.: Antifrost-tomaten blev testdyrket i drivhuse i begyndelsen af 1990’erne, men den er aldrig kommet ud på supermarkedets hylder.

1990’erne, men den er aldri met ud sup ermarkedets

hvor vi hele tiden rykker på, hvordan vi manipulerer naturen. Hvor går grænsen?”

- Citat fra respondent i FDB-undersøgelsen.

Genetisk modificerede afgrøder bruges bl.a. til foder, fødevarer, biobrændsel og tøj. I 1996 var der næsten ingen gmo-marker, mens det sidste nye tal er 130 mio. hektar. 25 lande dyrker gmo-afgrøder. USA står for ca. halvdelen af alle gmo-arealer, og så følger Argentina, Brasilien, Indien og Canada. I forhold til verdens samlede areal udgjorde gmo-arealet i 2008 cirka: 72 procent for soja, 47 procent for bomuld, 23 procent for majs og 21 procent for raps.

I EU dyrkes kun en enkelt genmodificeret afgrøde, som er tilladt til dyrkning i EU. Det er en majstype kaldet MON810. Den skulle kunne modstå angreb fra nogle bestemte sommerfuglelarver, og den dyrkes især i Spanien. Fra 2010 vil der i EU også blive dyrket en godkendt gm-kartoffel med ændret stivelsessammensætning. EU's samlede gmo-areal er under en procent af det globale - hvilket omtrent svarer til to gange størrelsen af miniputstaten Andorra i Pyrenæerne. I Danmark dyrker landmænd endnu ingen gm-afgrøder, men der er dog lavet dyrkningsforsøg med bl.a. gensplejsede kartofler, roer og raps.

I de kommende år vil udbuddet af gmplanter, som må dyrkes i EU, nok vokse. I juli 2009 lå der i hvert fald 18 ansøgninger om tilladelse til at dyrke gm-afgrøder i stakken hos godkendelsessystemet i EU.

Kilde: Fødevareministeriet. Statistik om gmo i verden er fra 2008 og 2009.

Baggrund: gmo i din mad?

HAR DU FRIT VALG PÅ

Ingen registrerer, hvilke godkendte gmo-fødevarer, der findes på danske butikshylder. Alt tyder på, at det endnu er meget få – måske ingen. Men hverken gmo i små mængder eller i kød, mælk eller æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, skal mærkes. Så du har svært ved at komme helt uden om gmo.

Når du køber ind til aftensmaden i supermarkedet, støder du sandsynligvis ikke på produkter, der indeholder gmo. I hvert fald ikke fødevarer, der er mærket med, at de indeholder gmo. Der er nemlig ingen myndigheder, som registrerer, hvilke godkendte gm-fødevarer, du finder på hylderne i fx Kvickly eller SuperBest. Hos både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet er indtrykket dog, at produkterne stort set ikke findes på hylderne i de danske fødevarebutikker. Et indtryk, som både Coop og Dansk Supermarked bekræfter over for Økologisk. Begge supermarkedskæder oplyser, at de ikke tager gm-fødevarer ind i sortimentet. Forbrugerne vil ganske enkelt ikke købe dem. Både Coop og Dansk Supermarked har tidligere haft enkelte gmo-mærkede fødevarer på hylderne, men da produkterne ikke kunne sælges, røg de hurtigt ud af sortimentet igen.

Mangelfuld mærkning af gmo

Alligevel er det svært at komme helt uden om gmo. For selv om meget tyder på, at der ikke sælges egentlige gm-fødevarer i de danske supermarkeder, så indgår gmo i fremstillingen af fødevarer. Kød, mælk og æg fra dyr fodret med

gensplejset foder skal ikke mærkes, fordi produktet ifølge myndighederne er gmo-frit.

Ifølge Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling er der gmo i langt de fleste ikke-økologiske foderblandinger til danske dyr, typisk gensplejset soja og i mindre omfang majs. Fødevareministeriet skønner, at cirka 80 procent af soja-produkterne er fra gmo-planter fra især Argentina og Brasilien. De importerede sojaprodukter udgør omtrent 18 procent af det årlige forbrug af foderblandinger i Danmark.

Mærkes skal heller ikke hjælpestoffer fra en gmo, som bruges i selve fremstillingen af en fødevare, men som ikke er en del af slutproduktet. Det kan eksempelvis være enzymer, som anvendes til at fremstille ost.

Hos Forbrugerrådet finder økologipolitisk medarbejder Karen Hertz Larsen det problematisk, at produkterne ikke mærkes, selv om selve fødevaren ikke indeholder gmo.

- Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at til- eller fravælge gmo-teknologien. Størstedelen af de danske forbrugere har en forventning om, at fødevarer, hvor gmo har indgået i produktionen, er mærket. Det er på ingen måde tilfældet i dag, hvor en betragtelig del af foderet i eksem-

SÅDAN ER MÆRKNINGSREGLERNE I KORTE TRÆK

Fødevarer, som skal godkendes og mærkes til forbrugerne, omfatter fødevarer, som:

I Taiwan har forskere lavet testforsøg, hvor de har snuppet gener fra selvlysende vandmænd og proppet dem ind i grise. Dermed blev grisene også selvlysende, og den feature gør det nemmere for videnskabsmænd at forske i fx stamceller.

ser, der er fremstillet af gmo’er.

Fødevarer, som ikke skal mærkes:

eller er produceret af en genmodificeret organisme.

fra dyr, der har fået genmodificeret foder.

men indeholder genmodificeret materiale på under 0,9 procent - såfremt indholdet er utilsigtet og virksomheden har bestræbt sig på at undgå forureningen.

pelvis den konventionelle svine- og kyllingeproduktion stammer fra gm-afgrøder, siger Karen Hertz Larsen.

Bagatelgrænse tillader gmo-rester

Mærkningsreglerne har også en bagatelgrænse. Således er der heller ikke krav om mærkning af gmo, hvis maksimalt 0,9 procent af en ingrediens i en fødevare stammer fra en gmo. Det skal dog også kunne dokumenteres, at forekomsten er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

Bagatelgrænsen tager højde for, at det kan være umuligt helt at undgå spor af gmo. Det kan eksempelvis skyldes, at pollen fra marker med gm-afgrøder kan sprede sig til omkringliggende

BUTIKSHYLDERNE?

marker, eller at de samme transport- og lagerfaciliteter anvendes til både gmo og ikke-gmoprodukter, som for eksempel soja og majs.

Fødevarestyrelsen har siden 2004 testet 90 produkter eller råvarepartier med majs, soja, ris og hørfrø. De har rent faktisk fundet små rester af gmo i tolv ud af de 90 testede emner, som stammer fra lande, hvor der anvendes gmo. De tolv varer med gmo-rester var alle under den tilladte bagatelgrænse på 0,9 procent.

I øvrigt viste ingen af de testede, økologiske produkter/råvarepartier spor af gmo.

Gmo-dyrkning i Danmark truer valgfrihed

Fødevarestyrelsen var tidligere i år på stikprøvekontrol i en butik ved Kruså. Her stødte man på et parti tortilla-majschips, som ikke levede op til reglerne. Majschipsene indeholdt nemlig en

blanding af to godkendte typer af gm-majs og skulle derfor have været mærket. Butikken fik et påbud om at mærke produkterne korrekt, som det er foreskrevet i reglerne. Majschipsene er det eneste tilfælde af ulovlige gm-fødevarer, som Fødevarestyrelsen har fundet.

Hos Forbrugerrådet mener Karen Hertz Larsen, at kontrollen indtil videre er tilstrækkelig.

Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at til- eller fravælge gmo-teknologien.

- KAREN HERTZ LARSEN, FORBRUGERRÅDET

SÅDAN TJEKKER DU INGREDIENSLISTEN FOR GMO

læn

- På nuværende tidspunkt har vi tillid til kontrollen, men hvis udbredt gmo-dyrkning bliver en realitet i Danmark, vil det være nødvendigt at skærpe kontrollen. Den potentielle spredning mellem marker er et problem og vil i stigende grad blive det, hvis gmo-dyrkning bliver udbredt i Danmark. I et sådant scenarie vil der uden tvivl være en forhøjet risiko for, at forbrugernes mulighed for at fravælge gmo i fødevarer ikke længere er reel, siger Karen Hertz Larsen.

Godt nok er der næsten ingen varer i dag, der indeholder gmo. Men går det som vores regering vil, så skal du ruste dig til en fremtid, hvor du skal holde langt bedre øje. Indeholder en fødevare eksempelvis sojaprotein, så siger reglerne for mærkning af gmo, at der i ingredienslisten enten skal stå "genetisk modificeret sojaprotein” eller "sojaolie fremstillet af genetisk modificeret soja." Det kan også fremgå af en fodnote i ingredienslisten.

”Vi kender ikke risikoen ved at spise gensplejsede planter, derfor bør vi ikke spise dem.”

- Det vigtigste argument i gmo-debatten ifølge FDB’s gmo-undersøgelse

s dF

HER HAR DU ET TÆNKT EKSEMPEL PÅ

I INGREDIENSLISTEN:

MANDELDRØMME FRA ANDERSENS SMÅKAGEFABRIK

Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk olie (indeholder olie fremstillet af genetisk modificeret soja), honning, æg, bagepulver (E500, E503, E450), krydderier, salt, emulgator (E322 (fremstillet af genetisk modificeret soja)).

Hvad synes du om gensplejsede fødevarer?

Økologisk stoppede fem tilfældige forbrugere ved øko-hylderne hos Kvickly i Silkeborg. Vi spurgte dem til deres viden om og holdning til gensplejsede fødevarer.

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

ESTRID IBSEN, pensionist, 76 år.

Jeg ved ikke så meget om emnet. Jeg er dog ikke vild med det, fordi man ikke rigtigt ved, hvad teknikken indebærer. Det går ikke altid, som det skal, når man laver den slags. Spørgsmålet er, om der er forsket nok i, hvordan det indvirker på vores sundhed og naturen. Eksempelvis kan man jo ikke sætte en grænse op for bier, og det sker jo, at de henter nektar flere kilometer væk fra deres stader. Hvad sker der så, hvis de suger løs i gensplejsede planter? Og hvad nu, når en landmand giver sine grise gensplejset soja-foder: Hvordan virker foderet så i deres kroppe? Det lyder slet ikke spændende. Jeg savner viden om følgerne, især i vores folkeskoler.

LARS PURR, slagter og selvstændig, 36 år. Jeg er i tvivl om, hvad effekterne er på lang sigt, så jeg undgår den slags fødevarer. Vi hører ofte sager om vira og ting, der muterer hele tiden – og mon teknologien gør det nemmere for landmændene? Jeg har selv et firma, der sælger hundefoder direkte til hundeejerne. Rent faktisk, så oplever jeg, at de spørger efter foder, der hverken indeholder tilsætningsstoffer eller gmo. Ofte er de heller ikke interesserede i foder fra USA, fordi de har mange gensplejsede afgrøder. Mine kunder har større tillid til, at vi kan producere sundere foder i Europa, og derfor sælger jeg også kun foder, der er garanteret gmo-fri og uden tilsætningsstoffer.

FLEMMING BERG, musiker og musikunderviser, 44 år. Jeg har ikke den faktiske viden, men jeg reagerer ikke med angst over for at bruge teknikken i fødevarer. Det må nu være meget evidensbaseret, hvad man skal med den. Argumentet om, at den kan brødføde en større del af verden er altså meget interessant. Teknologien er meget forjættende, men på den anden side mangler vi også viden. Skulle vi stemme om brugen af gmo, så ville jeg nok klappe hesten og stemme nej – men teknikken fortjener altså en større åbenhed, end debatten lægger op til. Jeg tænker, at eksperterne på feltet har en stor viden, som de ikke formår at kommunikere – eller også så overdøves den af den politiske retorik.

ANNETTE KRISTOFFERSEN, kontorassistent, 36 år.

Min viden om emnet er begrænset, og det er svært for mig at bedømme teknikken. Men hvorfor skal der laves så meget ved vores mad? Gensplejsning fører vores fødevarer væk fra det, de var, og man risikerer at tilføre nogle gener, som man ikke kan kontrollere konsekvenserne af. Jeg vil hellere have rene råvarer, som jeg kan gennemskue indholdet af. For nylig var jeg med i en vægttabskonkurrence i Midtjyllands Avis. En kostvejleder fik mine øjne op for at satse på kvalitet frem for kvantitet, og jeg fik god fokus på økologi, der jo er uden gmo. Det har bl.a. medført, at jeg nu bager mine egne økologiske brød. Undervejs fik jeg også smidt nogle kilo.

INGE GRAVES CHRISTENSEN, biolog, 50 år. Jeg synes ikke, at vi ved nok om, hvad de gensplejsede fødevarer kan betyde for os og den natur, vi er en del af. En gensplejset plante er fx designet til at undgå, at insekter skal æde den. Men ude i naturen tilpasser dyr og planter sig hele tiden deres forsvar og angreb til hinanden. Hvad betyder det så, hvis gensplejsede afgrøder bliver almindelige? Jeg har ikke lyst til, at man bryder for meget ind i naturens orden – det vil indhente os igen, og det kan være som at tisse i bukserne. Vi blander os ganske enkelt for meget i naturens orden, og jeg mener, at der er en risiko for, at man ikke kan styre teknikken derude.

Økologisk

Ginger Ale

Ingefær også kendt som ginger.

Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk krydret økologisk ginger ale, uden tilsat sukker

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange 1000 år i Indien og Kina. Den bliver brugt som krydderi i madlavningen, er kendt for sine medicinske virkninger og indgår i mange forskellige drikke.

Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er mousserende og indeholder bl.a udtræk af økologisk ingefær, som giver en pirrende smagsoplevelse.

Cola

Frugtsødet sodavand den nye trend.

Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret økologiske sodavand, hvor sukkeret er erstattet med frugtsaft. Forhandles i spændende varianter som: Myntebrus - Ginger Ale, Æblebrus og Cola m.m.

Æblebrus

COLA

sødet med frugtsaft

NaturFrisk Æblebrus er en frisk mousserende økologisk frugtdrik som egner sig til enhver lejlighed, Bør nydes afkølet.

Ørbæk Bryggeri Grundlagt 1906. På bryggeriet værner vi om de håndværksmæssige traditioner, som er kendetegnende for kvalitetsprodukter.

Ørbæk Bryggeri er total leverandør af egne dansk producerede økologiske drikkevarer... lækre drikkevarer uden numre!

Sodavand, juice, smoothies, safter, cider, øl og spiritus. www.naturfrisk.dk

Produkter fra NaturFriskØrbæk Bryggeri købes i specialbutikker, udvalgte dagligvarerbutikker, cafeer og restauranter. for mere info se: www.naturfrisk.dk eller ring på 65332111. Få besøg af en konsulent ring til OnePint på 9852 5355

FynskForår

den originale sommerøl

WINNER2008

WA A RD

DLOG

Guldmedalje til FynskForår ved en af verdens største ølkonkurrencer, The European Beer Star Award, i Nürnberg. Ørbæk er det første danske bryggeri, der vinder medaljer ved konkurrencen, der med 688 deltagende øl fra 32 forskellige lande var den hidtil største. Et 65 mand stort panel af internationale eksperter kårede vinderne ved en blindsmagning. Fynsk Forår er en overgæret øl. Vi tilsætter hyldeblomst, som giver en frisk blomstermag og en dejlig fornemmelse af dansk forår og sommer. FynskForår har en frugtagtig bouquet, som egner sig til lette retter og er en sand nydelse på en varm sommerdag. Nydes afkølet...

Superukrudt og store problemer for økologerne

Regeringen vil give danske landmænd lov til at dyrke visse gm-afgrøder, men det har skabt røre i oppositionen, der vil forbyde det. Her har du nogle af Økologisk Landsforenings argumenter for, hvorfor vi skal have gmo-fri marker i Danmark i mindst fem år frem.

Svært at rense

marken for gmo

Har en mark først været tilplantet med gmafgrøder, kan det tage mange år, før arealet igen kan bruges til økologisk eller almindeligt konventionelt landbrug. Eksempelvis viser forskning, at frø fra raps kan overleve mindst 10 år i jorden og bevare sin spireevne. Ville landmanden en dag gerne dyrke sine raps økologisk, så kunne der flere år efter omlægningstiden på to år altså stadig gro gm-rapsplanter på marken.

VILD RAPS BLEV TIL GM-RAPS

Et hold amerikanske forskere kørte i år 5400 km ad små og store veje i delstaten North Dakota for at undersøge forekomsten af genmodificeret raps i vild bestand. De stoppede og optalte med jævne mellemrum antallet af rapsplanter og tog et eksemplar med for hvert stop. Af de indsamlede cirka 400 planter viste 86 procent sig at tilhøre to af de mest udbredte gm-varianter, ligesom der var eksempler på krydsninger mellem forskellige gmsorter. Den genmodificerede raps blev fundet langs vejkanter, ved benzinstationer og fødevarebutikker – ofte langt fra rapsmarkerne. Læs mere: Søg på ”raps” + ”gmo” på fpn.dk.

Godt for loppers sundhed?

Og din?

I 2008 viste et forsøg hos Senter for biosikkerhet i Norge, at vandlopper, som blev fodret med gm-majs, fik en lavere levealder, lavere vækst og færre afkom end dem, der fik traditionelle majs. Forskeren bag forsøget, professor Thomas Bøhn, sagde bagefter, at der burde have været udført tusindvis af grundige studier, før gmo overhovedet kom på markedet. Økologisk Landsforening mener, at der mangler både længere og uafhængige forsøg for at få et dækkende billede af gmo’s betydning for vores sundhed. Vi kender ikke effekterne på længere sigt af at indtage dem. Desværre har den frie forskning ikke gode vilkår: Pga. patentreglerne har de firmaer, der sælger de gensplejsede frø, stor indflydelse på forskningen i gmo’s effekter og konsekvenser. Eksempelvis har DMU/Århus Universitet ifølge P1’s Orientering forgæves forsøgt at få raps-, roe- og majsfrø fra Monsanto til forskning. I øjeblikket har vi ikke gm-afgrøder i Danmark, men sker det, så risikerer vi at starte en produktion, som vil få voldsom kritik, når mere uafhængig forskning i gm-afgrøder kommer i gang.

Bier dør oftere

og spreder gmo-pollen

Forsøg tyder på, at bier, der henter pollen fra gm-afgrøder, er mere sårbare og dør oftere, når de rammes af naturlige sygdomme som fx parasitter. Landbruget kan ikke undvære bierne, for de er med til at bestøve markernes afgrøder. Honningbien bestøver omkring 90 forskellige slags salgsafgrøder verden over, og regnestykker har vist, at en tredjedel af alt det, vi spiser, er afhængigt af biernes bestøvning. Honningbier samler pollen over store afstande. Så der er risiko for, at pollen fra gmafgrøder, der ikke er godkendte til fødevarer, ender i honningen. En tysk biavler er for nyligt blevet dømt til at destruere sin honning og flytte sine bifamilier bort fra et område, hvor der bliver dyrket gm-majs, som ikke er godkendte til fødevarer.

Superukrudt

får medvind

Nogle gm-afgrøder er designet, så de er resistente over for sprøjtemidler som fx Roundup. De kaldes ”supercrops” – superafgrøder. Idéen er, at landmanden kan sprøjte mod ukrudt uden at selve afgrøden tager skade af sprøjtemidlet. Det har dog vist sig, at også ukrudtet kan udvikle resistens mod sprøjtemidlet. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har mere end 130 ukrudtssorter udviklet denne resistens, og de hærger op mod fem millioner hektar landbrugsjord alene i USA, hvor gm-afgrøder er meget udbredte. Selv Roundup-producenten Monsanto har erkendt, at superukrudtet spreder sig mere og mere, og de vil nu ændre på deres sprøjtemidler for at forhindre yderligere spredning. Superukrudt er intet nyt fænomen, men opstår nu hurtigere og spreder sig mere. Det kan også sprede sig til marker, hvor der ikke dyrkes gmafgrøder. Her er den konventionelle landmand tvunget til at sprøjte mere eller med flere og skrappere midler for at komme det nye, sejlivede ukrudt til livs.

Gmo-spredning

stopper økologer

I Spanien og Canada er der eksempler på, at økologiske landmænd må opgive at dyrke økologisk soja og majs, da afgrøderne er "forurenede" med gener fra gm-afgrøder. I Danmark er der godt nok en sameksistenslov med regler for dyrkning af gm-afgrøder. Loven skal bl.a. sikre, at ikkegm-afgrøder fortsat skal kunne dyrkes i Danmark. Erfaringerne fra udlandet har dog skabt tvivl om bl.a. afstandskrav mellem markerne og mulighederne for at få erstatning, fx hvis en økologisk høst bliver udsat for gmo-"forurening". Er kravene skarpe nok til at sikre fremtiden for økologisk produktion? Det har Økologisk Landsforening skabt debat om og har fået Folketingets fødevareudvalg til at presse fødevareministeren til at genbehandle loven. Så der er håb om, at økologiens vækstmuligheder ikke begrænses af gmo-"forurening", og at du som forbruger stadig kan undgå at støtte brugen af gm-afgrøder ved at købe økologisk.

LANDBRUGSPOLITIK: HEDT EFTERÅR VENTER

Tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) satte en offensiv i gang for at få forbrugernes og Folketingets accept af gmo. Hun ville bl.a. speede godkendelser af gmafgrøder op. Sådan gik det ikke helt, for der er nu opstået en mere kritisk fløj i Folketinget. En samlet opposition mener, at der mangler mere forskning i gmo’s konsekvenser for vores natur og sundhed. En eksperthøring sidst i oktober skal danne grundlag for en revision af sameksistensreglerne. ØLF, naturfredningsforeningen og oppositionen vil forsøge at udvide den politiske dagsorden til et spørgsmål om, hvorvidt gm-afgrøder overhovedet skal dyrkes i Danmark. ØLF ønsker i første omgang et

Du skal betale mere for økologisk brød og korn, hvis vi får gmo-marker i Danmark. Det mener Anders Lund, økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforenings Planteavlsudvalg. Vi besøgte hans midtjyske gård for at få ham til at forklare, hvordan det hænger sammen.

GMO-NABOER VIL GIVE ANDERS BØVL

Anders Lund tygger lidt på spørgsmålet, mens han kigger ud over sin rug. Aftensolen lyser de mange tusinde aks op, og en let sommervind skubber sagte til det levende kornhav i Gudenådalen. Den udsendte journalist har netop spurgt ham, hvad han gør den dag, de konventionelle naboer begynder at dyrke gm-afgrøder.

- Så har jeg et problem. Det vil give bøvl, for jeg risikerer at få frø ind på min jord fx med fugle eller via maskinstations køretøjer, der er svære at få helt rene. Får jeg deres frø ind på marken, så kan jeg ikke luge dem væk, for gm-planterne ligner mine til forveksling, siger Anders Lund.

dyrere, og til sidst ender regningen hos forbrugerne ude i butikkerne. Så et rugbrød fra mine marker vil blive dyrere, selv om jeg ikke kan sige, præcis hvor meget, siger økologen.

Anders Lund forudser også bøvl, hvis han vil leje en mark hos naboen: Kan han være sikker på, at der ikke er gm-frø i jorden, hvis naboen tidligere har haft gensplejsede afgrøder på den?

Det får også Anders Lund til at konkludere, at gmo-dyrkning i Danmark vil gøre det meget mere besværligt at fordoble det økologiske areal inden 2020. Det er ellers det mål, regeringen har sat sig i sin Grøn Vækst-plan.

Gmo er fascinerende

Den økologiske landmand fortæller til sammenligning, at han er forpligtet til at luge flyvehavre væk. Heldigvis er hans marker frie for dem, men hvert år dukker der måske ti selvsåede planter op via frø, som sandsynligvis kan være fløjet af en forbikørende lastbil.

Selv om det godt kunne lyde sådan, så er Anders Lund bestemt ikke afvisende over for de nye muligheder, gensplejsningen rummer.

TÆGE HÆRGER I KINA

TÆ

I det nordlige

I det nordlige Kina har småbønderne taget gensplejset bomuld i brug i stor skala, den såkaldte Bt-bomuld. Kinesiske forskere har for nylig fået en undersøgelse publiceret i tidsskriftet Science. Konklusionen er, at insekter som fluer og biller ganske vist ikke længere lever på de gensplejsede planter, som det var hensigten. Men nu har ellers harmløse blomstertæger udviklet sig til skadedyr – både på Bt-bomulden og naboernes ellers usprøjtede marker. Allerede i 2006 rapporterede forskere ved Cornell University i USA, at den økonomiske effekt af de nye bomuldstyper ikke var så god for de kinesiske småbønder, som det ellers først så ud til, og at brugen af sprøjtemidler efterhånden måtte øges.

- Flyvehavren står jo en halv meter højere end min rug og praler: Kom så! Lug mig væk! Men en gm-plante praler altså ikke, for den falder helt sammen med de andre planter.

Ekstra udgifter gør brødet dyrere I det hele taget forudser Anders Lund ”en hulens masse omkostninger”, fx til at analysere, om de økologiske afgrøder indeholder gmo-rester, der max må komme op på 0,9 procent. Det er nemlig den såkaldte tærskelværdi – grænsen for, hvornår det skal mærkes på den færdige vare.

Er der over 0,9 procent gmo i en høst, så kan Anders Lund ikke sælge den som økologisk, og forbrugerne vil næppe være vilde med, at den i stedet er gmo-mærket. Det vil give Anders Lund færre kroner i kassen. Derfor er han tvunget til at bruge ekstra tid og penge, når fx den lejede mejetærsker skal gøres helt ren.

- De ekstra udgifter skal jeg og andre økologer i første omgang betale. Så bliver råvarerne

- Gmo har også gode sider, og jeg kan sagtens se det fascinerende i teknikken. Hvis jeg bliver syg, så vil jeg gerne have medicin fra gmo, som er produceret i lukkede systemer. Laver man en fejl her, så kan man nemlig slukke for det hele. Gmo er en fin ting, men jeg har det meget svært med gm-afgrøder i det åbne landskab. Flytter generne sig over i min mark eller ind i de vilde planter, så er det meget bekymrende.

Anders Lund afviser, at teknikken blot er en turboudgave af den almindelige forædling.

- Landmænd har arbejdet med forædling i mere end 10.000 år. Det har altid foregået på naturens præmisser, mens gmo-teknologierne kan krydse gener, som naturen aldrig vil krydse, konstaterer Anders Lund.

Drik dine sprøjtemidler

Økologen betragter gm-afgrøderne som en usund forlængelse af det konventionelle landbrug, som han selv har haft tæt inde på livet. Da han var ung, kørte han ofte ud med sprøjte-

Anders Lund inspicerer sin rug i junisolen. Som formand for ØLF's Planteavlsudvalg arbejder han for, at økologer kan få erstatning, hvis naboerne en dag begynder at dyrke gm-afgrøder, som "forurener" deres marker.

GÅRDEN VED GUDENÅEN

Anders Lund er tredje generation på gården i Midtjylland nær Brædstrup. Markerne ligger omkring familiens gård, og jorden strækker sig over et areal på ca. 2 km x 400 meter. Anders Lund har 22-23 ha. af hver afgrøde. I juni var det rug til brød, vårtricikale til foder og rødkløver til frø. Desuden går der nogle kvier på engen, som dog ikke er hans egne. Anders Lund blev økolog i 1999 og har siden 2008 været valgt ind i Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Formand siden 2009. Udvalget arbejder blandt andet på at få en større mangfoldighed af økologisk såsæd.

vognen på de svugne marker ved familiegården. - Jeg sprøjtede rigtig meget, og jeg var faktisk god til det. Eksempelvis til at køre ud og sprøjte planterne på det helt rigtige tidspunkt med den helt rigtige mængde. Jeg har virkelig været ekspertbruger af kemi. I dag kan jeg jo godt se, at det var skrupforkert, og det var jo også derfor, at jeg senere valgte at blive økolog.

Da Anders Lund tog sin landmandsuddannelse i begyndelsen af 1980’erne, fik han ofte at vide, at sprøjtemidlerne var testet på kryds og tværs, ja, at man nærmest kunne drikke dem. Men nogle år efter kunne de selvsamme midler være forbudte, fordi myndighederne var blevet klogere, hvad angår effekter på natur og miljø.

Skepsis-boosteren i Ejstrupholm Et eksempel på en skepsis-booster for Anders Lund var Atrazin-sagen i Ejstrupholm. Mindre koncentrationer af sprøjtemidlet var via en baneskråning sivet ned i den midtjyske landsbys drikkevand. Arealet blev behandlet med Atrazin fra 1972-86. I marts 1994 måltes i en drikkevandsboring ca. 350 meter fra banearealet en værdi, som var 13 gange højere end grænseværdien.

I foråret 1994 kædede embedslægen i Vejle Atrazin-forureningen sammen med, at der blev født alt for mange børn i Ejstrupholm med rygmarvsbrok i forhold til byens størrelse. Inden for en kort årrække var der i én familie også født tre små piger, der døde få måneder efter fødslen.

Sundhedsstyrelsen afviste dog sammenhængen, og det er aldrig endeligt bevist, at der er nogen forbindelse mellem de to ting.

Atrazin-sagen igen igen

Anders Lunds far tonsede også ud på markerne med Atrazin i 1980’erne, præcis som landbrugskonsulenten havde rådet ham til. Som konventionel landmand havde han fodermajs på samme mark år efter år, men da han et år i stedet valgte at have korn, blev planterne meget uensartede, og der var pletter med bar jord.

- Det var rigtig træls at se på. Efterhånden blev det et kendt problem i landbruget, at man ikke skulle bruge Atrazin på en mark, hvis man ville have en anden afgrøde på den året efter. Og efter sagen i Ejstrupholm var Atrazin ikke længere det vidundermiddel, som jeg havde hørt fra de fagfolk, jeg ellers stolede blindt på.

Den historie har ifølge Anders Lund gentaget sig igen og igen. Han husker fx, at sprøjtemidler med handelsnavne som Paration, Dinoseb og Mylone Power er forsvundet fra markedet.

- Det er også det samme, jeg hører, når forskerne i dag udtaler sig skråsikkert om gm-afgrøder - og det bekræfter mig i, at gm-afgrøder er noget meget uøkologisk.

Kan udslette økologien

Erfaringer fra lande uden for Europa viser ifølge Anders Lund også, at gm-afgrøderne ikke blot er uøkologiske i sig selv,

men at dyrkningen af dem ligefrem kan fjerne spillerummet for det økologiske landbrug.

Det bekymrer især Anders Lund, at der, ifølge canadiske økologer og miljøorganisationer i verdens næststørste land, har været så stor spredning af gm-pollen fra raps, at det har invaderet en stor del af den økologiske produktion. På den måde er økologerne blevet tvunget til at opgive at dyrke den. Den canadiske produktion af økoraps var ellers engang verdens største.

Anders Lund er heller ikke lykkelig for at høre fra USA - hvor gmo er vidt udbredt - at superukrudt for alvor er ved at sprede sig.

- Det er skæmmende, når man rykker på naturens balance og påvirker den vilde natur. Jeg har også hørt om, at nye skadedyr er vundet frem i kinesiske bomuldsmarker og har spredt sig til naboernes kulturafgrøder. Sådan går det ofte, når en ”fjende” er udryddet – så står naturen klar med en ny.

Retssager mod naboen

En anden stor bekymring er Anders Lunds fremtidige forhold til naboerne. Selv om ingen af dem i øjeblikket har konkrete overvejelser, så kunne en eller flere af dem en dag begynde at dyrke gen-

splejsede afgrøder – som kan ”forurene” hans marker. Den tanke får politikeren op i ham.

- Det ville være meget urimeligt, hvis jeg – og i sidste ende de økologiske forbrugere – så skulle betale for de ekstra udgifter, det ville give mig. Det er jo en anden landmand, der har forurenet min mark med gmo. I værste fald vil det føre til civile retsager mod de naboer, jeg i dag ofte sidder og drikker kaffe med. Med den nuværende lovgivning er jeg dårligt stillet, påpeger Anders Lund.

Tab og utilstrækkelige love

De såkaldte sameksistensregler er tænkt sådan, at en økolog skal kunne drive sit landbrug side om side med en gmo-landmand. Blandt andet via regler om afstandskrav mellem markerne.

- Men overholder gmo-landmanden afstandskravene, så kan jeg ikke komme efter ham – heller ikke, hvis forureningen rent faktisk kommer fra hans mark. Så har han gjort, hvad han skulle, og så er det mig, der står med problemet. Det

kan ikke være rigtigt, at jeg skal lide tab på noget, som andre gør – så vil jeg have erstatning, siger Anders Lund.

Derfor opfordrer han også Christiansborgs politikerne til at indføre det såkaldte ”forureneren betaler-princip”, når de skal behandle den revision af sameksistensreglerne, som er planlagt i løbet af efteråret.

Som økolog har du jo vundet flotte markedsandele de seneste år, som du har en økonomisk interesse i at fastholde. Hvad betyder det for din holdning til gmo?

- Det rokker ikke ved min holdning til gmo. Naturligt frembragte planter er en del af fundamentet i økologisk planteavl, og implementerer økologerne gmo, så vil det udvande økologien. I stedet er det vigtigt for mig, at vi fortsat udvikler økologien, siger Anders Lund og påpeger, at Planteavls-udvalget i Økologisk Landsforening pt. arbejder på at udvikle alternative frø og såsæd.

Anders Lund er ved at være færdig med rundvisningen omkring sine marker. De hviler som en økologisk kile mellem konventionelle jorder, hvor der en dag kan gro gm-afgrøder. Dem ser han som et eksperiment af enorme dimensioner, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

- Går det galt, så kan vi ikke spole båndet tilbage og gøre det om. Så er det for sent.

SE MERE PÅ NETTET

På kampagnesitet www.gmo-fri.dk kan du bl.a. se et kort over konventionelle landmænd, der også er imod gm-afgrøder på dansk jord. Du finder også flere artikler om gmo, og du får en oversigt over argumenterne mod gmo på dansk jord.

Kom og se den smukke sisal kollektion i butikkerne.

Annonce

Tæpperne fås med hør kantbånd ex. 140 x 200 cm fra kr. 3575,00

Standard– og specialmål – hurtig levering!

- også i væg til væg i 200 eller 400 cm bredde

København Anton Dam Gammel Kongevej 90 3324 2217

Odense

Schiang Living Albanigade 27 6612 7035

Århus

Thorsen Møbler Viborgvej 175 8675 2999

Gmo-forskernes fader

Økologisk fik også lejlighed til at stille professoren spørgsmål under et besøg hos forskningscenteret i Gent i april.

”Naturen

er en forfærdelig kampplads”

Marc Van Montegu er en af de vigtigste hjerner bag gensplejsning-teknikken. Han afviser, at der er nogen risiko ved gmo og mener, at det ikke giver mening at forske i konsekvenserne. Økologisk mødte ham på hans hjemmebane i Belgien, hvor biotek-firmaerne arbejder på højtryk for at udvikle nye gm-afgrøder.

Verden er et stort laboratorium. Ét virvar af gener, der bliver tændt og slukket. Alle gener bliver ændret med tiden af evolutionen, og når vi mennesker flytter gener fra fx en fisk til en plante, så gør vi kun, hvad evolutionen alligevel ville have gjort. Bare meget hurtigere. Sådan er professor Marc Van Montegus natursyn skruet sammen.

- Hele naturen er en forfærdelig kampplads, hvor den ene organisme forsøger at dræbe den anden. Det er en helt grundlæggende biologi, som folk bør forstå. Mange er betaget af blomsters og planters æstetik, men de er altså ikke så smukke, når du ser på dem med en kemikers øjne. De er ganske enkelt giftige for at overleve og ikke blive spist. Eksempelvis er kartofler også giftige, før du koger dem, påpeger Marc Van Montegu. Professoren mener derfor, at gm-afgrøder ikke har den mindste chance, hvis fx pollen fra dem skulle forvilde sig ud i naturen. De vilde planter vil simpelthen udslette dem.

Så der er ikke nogen risiko for naturen ved gmo?

- Det er nonsens. Greenpeace og andre miljøbevægelser lyver og laver skræmmekampagner. De er finansieret af folk, der er bange uden grund.

Hvordan kan du være så sikker på, at der ikke er nogen risiko?

Nu har vi brugt teknikken i mere end 30 år, og

kommercielt siden 1996. I dag er der 130 mio. hektar med gm-afgrøder, og ingen erfaringer, scenarier eller test viser, at der er farlige aspekter for os eller naturen. Der er ikke den mindste indikation af problemer ved afgrøderne.

Hvordan vil du bevise det?

Jamen, virkeligheden er så kompleks, at det ikke giver mening at lave den forskning. Du kan ikke bevise, at der ikke er nogen fare. Men var der en fare, så havde Greenpeace fortalt os det.

Selv biotekfirmaet Monsanto har erkendt, at der er problemer med superukrudt i USA. Hvad siger du til det?

Det er et teknisk problem for firmaet, og det kommer til at koste dem nogle penge at løse det. Det er ikke så katastrofalt, som folk tror. Vi vidste, at det ville ske: Hver gang, du laver en ændring, så reagerer naturen. På et tidspunkt holder sprøjtemidlerne op med at virke, og så er det bare et spørgsmål om at udvikle et nyt.

Økologerne klarer sig fint uden sprøjtemidler. Hvordan kan det så lade sig gøre?

Økologerne er en kuriositet. De kan kun klare sig, fordi de har konventionelle naboer, som sprøjter markerne mod svampesygdomme og skadedyr, og dermed holder smittetrykket nede på de øko-

logiske marker. Økologerne har ikke en chance, hvis de ikke accepterer gmo. Fx har vi i Europa en kartoffelsygdom, som man har prøvet at forædle sig uden om i 35 år. Vi gjorde det på to år. De grønne bevægelser burde omfavne gmo i stedet for at sprede falske informationer. Så længe gmo er upopulær i Europa, er det svært at få indført teknologien. EU bør derfor i langt højere grad forklare folk, at der videnskabeligt set ikke findes nogle argumenter mod gmo.

I HJERTET AF EUROPAS GMO-CENTRUM

Den nu 76-årige professor i plantevidenskab Marc Van Montegu opdagede i 1970'erne sammen med kollegaen Jozef Schell, at man kan overføre gener fra én organisme til en anden ved hjælp et stykke ringformet dna, et såkaldt plasmid. Siden har han været en varm fortaler for gmoteknikken. Han var med til at grundlægge biotekfirmaet CropDesign, som i dag ligger i Gent Teknologipark. Parken er Europas hovedcenter for flere biotek-virksomheder, som i alt beskæftiger 1000 personer.

Økologiske Safter & Juice fra Svane

Svane´s Økologiske drikkeklare sortiment består af 7 forskellige varianter: Appelsinjuice, Æblejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, Granatæbledrik m. Aronia, Hyldeblomst og Tranebærdrik. Alle varianter er fremstillet af de bedste økologiske råvarer.

Svane´s Smoothie

Smoothie (2 pers.): 1/2 banan

3 dl. (300gr.) frossen frugt ca. 4 dl. Svanes økologisk juice

Alle ingredienserne blendes og serveres derefter i glas med sugerør. Pynt evt. med frugt-stykker. Alle Svanes økologiske juicer kan bruges. Hvis man benytter frisk frugt skal der blendes med isterninger.

Smoothies er læskende og cremede drinks og et godt mellemmåltid, hvis du trænger til lidt sundt, friskt eller sødt.

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 Allerød - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk

Dig og Jorden…

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

Kan en økologisk kartoffel være

PETER OLESEN,

professor hos KU-Life og direktør i ActiFoods ApS. Har bl.a. en ph.d.-grad i plantecellebiologi og har i mange år undervist i bl.a. bioteknologi. Han har også været med til at udvikle en gensplejset roe for ca. 20 år siden.

Kan du forestille dig en kartoffel, der både er gmo og økologisk?

Ja, sagtens. Gensplejsning og økologi kan forenes. Derfor har jeg lidt populært introduceret udtrykket gmø. Jeg er meget positiv over for økologi, men økologi kan ikke løse alt. Det er bare én vej – lige som gensplejsning blot er en af mange metoder. Det er på tide med noget seriøst forskning i de mulige synergier mellem gmo og økologi.

Hvorfor ikke skabe lige så robuste afgrøder gennem traditionel forædling?

Jeg har beskæftiget mig med det her område i 20-30 år, og jeg har svært ved at se gennembrud i det traditionelle forædlingsarbejde – på trods af indsatsen. Selvfølgelig skal vi fortsætte med at arbejde på den front, men det er en langvarig proces. Nu har vi gmo-teknikken, og med den kan vi speede processen op og få konkrete resultater. Det handler jo om at få flere og sundere fødevarer, og at få antallet af dem op i volumen, så vi kan forsyne verden med mad nok.

Nogle mener, at det går for hurtigt med gmo. Hvad med sikkerheden?

Det er selvfølgelig noget, man skal være meget opmærksom på. I dag ser vi dyrkning af gm-afgrøder i meget store dele af verden. Derfor har vi erfaringer med denne type afgrøde under vidt forskellige forhold. Jeg har endnu ikke set dokumentation for alle de risici, man taler om. Jeg har set og hørt mange nærmest fundamentalistiske holdninger til det, men jeg har ikke set noget, der viser, at der skulle være et reelt sikkerhedsproblem.

Erfaringer viser ellers, at gm-afgrøder spreder sig til ikke-gmo marker. Kunne det ikke ske med kartoflen?

Der burde ikke være noget problem. Kartofler formerer sig ved knolde. De dør om vinteren og spredes altså ikke. Andre afgrøder med effektiv frøformering kan give problemer, hvis man overhovedet ikke ønsker gmo på sine marker. Man skal dog altid se på effekten, og jeg kan ikke se, at det vil gøre nogen stor forskel. Gm-planter spreder sig normalt hverken mere eller mindre end andre sorter af afgrøder, men der skal selvfølgelig laves de nødvendige undersøgelser.

Undersøgelser viser, at bakterier og gener fra gm-planter, som dyr er fodret med, kan bevæge sig ind i vores fødevarer. Hvad siger du til det? Ud fra et helt enkelt biologisk synspunkt er det argument dybt godnat. Det er rigtigt, at der er rester af dem, men de er jo ikke funktionelle. Når du spiser en helt almindelig liter yoghurt, så indeholder den cirka en kilometer dna – mest fra bakterier - og fra antibiotika-resistens-gener. Men der er også antibiotika-resistente bakterier i vores tarmsystem. Og som sagt: disse rester er ikke funktionsdygtige. De nedbrydes i dyret, og siden nedbrydes de i vores tarm-system, så det argument er helt håbløst.

Du sagde før, at gmo kan hjælpe med at forsyne verden med mad nok. Det er ikke noget nyt argument. Har gmo reelt rykket noget i ulandene? Vi har ikke råd til bare at afskrive gmo. Rent etisk kan man ikke forsvare det, når man ser på verdenssituationen om bare 20-30 år og den fødevarekrise, vi havde for et par år siden. Der bliver i fremtiden et akut behov for at skaffe både

fødevarer og foder nok. Her kan gensplejsningsteknikken give os både kvantitet og kvalitet, mens økologi kan sikre en bæredygtig og miljøvenlig drift. En kombination af de to ting er derfor oplagt. Kunne man få sådanne produkter, så ville jeg helt sikkert købe dem.

gensplejset?

SALL, biolog og ejer af Sall&Sall Rådgivning. Ivrig debattør og klar modstander af gmo i fødevarer.

Kan du forestille dig en gensplejset kartoffel, der dyrkes økologisk?

Det vil være helt imod de økologiske principper. Gensplejsning er for det første forbudt i økologireglerne i dag, og for det andet handler økologi om at fremme naturlige processer. Gmo er en teknificering af landbruget, som er imod økologiens grundlag. Man må også se på, om en kartoffel, der ikke er så følsom over for skimmel, kan fremavles på traditionel vis. Hele gmo-snakken har tendens til at give tunnelsyn - som om gmo er den eneste vej frem. Man overser let alternativerne. Man skal huske, at økologisk forædling er en ung disciplin. Udvikling i avlsarbejdet tager tid og ressourcer.

Hvis nu man kunne dyrke kartoflen helt økologisk

– hvad er problemet så?

Baggrund for debatten:

Skimmel er et stort problem i kartoffelavl. Den får konventionelle landmænd til at køre ud med sprøjtevognen flere gange i løbet af vækstsæsonen, og økologerne gør, hvad de kan med naturlige midler for at undgå den. Alligevel koster skimlen ofte tab af udbytte. Kan en gmø-kartoffel være løsningen? Altså en gensplejset kartoffel, som er designet til at kunne modstå skimmelangreb, men i øvrigt dyrkes økologisk og uden sprøjtemidler. De gensplejsede afgrøder er i dag ganske vist forbudt område for økologer, men kan gensplejsning og økologi kombineres i fremtiden? Det spørgsmål har vi stillet til eksperter i to ringhjørner af debatten.

Gmo løser ét problem ad gangen som fx skimmel. I økologien ser man på sammenhængen og løser mange problemer på samme tid. I øvrigt sprøjter man i konventionel kartoffeldyrkning mod andre ting end skimmel, så man skulle stadig sprøjte mod ukrudt og skadedyr – selv hvis man dyrkede en skimmelresistent gm-kartoffel. Visse bakterier, vira og svampe, men også insekter og ”ukrudt” muterer ofte. Derfor kan en resistens hurtigt blive forældet.

Peter Olesen understreger, at gmo og økologi både kan integreres og leve side om side. Hvad siger du til den holdning?

Det er et faktum, at økologiske afgrøder forurenes med patenterede gener fra gm-afgrøder på nabomarker i en grad, så det overstiger grænseværdien. Så kan afgrøderne ikke anvendes som økologiske. Dette er sket blandt andet i Spanien og i store områder af Canada, hvor man ikke kan dyrke økologisk majs og raps på grund af gmo-forurening.

Men alle nye afgrøder skal godkendes i EU inden brug, så hvad er problemet?

Vi kender ikke langtidseffekterne af gmo. Det ryster mig som biolog, at forsigtighedsprincippet i den grad overses i godkendelsesprocessen i EU. Det ryster mig også at se, hvor mangelfuld dokumentationskravet er, når virksomheder vil have godkendt nye gm-afgrøder. På det vegetabilske område er forbrugerne nogenlunde beskyttet, fordi gm-produkter skal mærkes. På det animalske område ser det anderledes ud, for de produkter skal ikke mærkes. Dyr, der får gm-foder, optager større og mindre stumper af de indsplejsede, patenterede gener i kropsvæv og mælk. Det viser undersøgelser. Det er ganske vist ikke dokumenteret, at generne har været funktionelle, når de er i dyrene, men virkningen af stumperne er ukendt. Det ser ikke ud til, at risikoen for, at de bliver indbygget i dyrenes eller vores gener, er undersøgt.

Peter Olesen ser gmo som en af flere strategier til at løse verdens sultproblemer. Hvad er din holdning til den sag?

Det har man sagt i 16 år nu, og hvad sker der? De gm-afgrøder, der pt. dyrkes i ulandene, er hovedsageligt foderafgrøder og bomuld, der eksporteres til Vesten. Så man dyrker altså ikke primært gm-afgrøder, der kan brødføde lokalbefolkningen. Desuden er sultproblemerne i verden tæt knyttet til fattigdom, som gm-afgrøder i sig selv ikke kan løse. Danske grise har nemlig større købekraft end fattige mennesker. Derfor er det grisene, der får maden. Omvendt er økologisk dyrkning, ikke mindst i de tropiske egne af verden, en mulighed for fattige småbønder for at få et mere stabilt og højere udbytte, mens gm-afgrøder er en dyr løsning for de samme bønder på grund af høje udgifter til såsæd, gødning og sprøjtegifte.

Få dagens ret på mobilen

Klokken er mange, du står i supermarkedet efter en travl dag og prøver at finde på noget sundt til aftensmaden – men den sorte klap er gået ned. Er det mon en situation, du kender? Den forsøger Svansø i hvert fald at hjælpe dig ud af med en mobil opskriftsservice. Du skal først downloade det lille, gratis program Scanlife via App Store eller Android Market. Har du ikke en smartphone, så send en sms til 1220 med teksten ”scan”. Nu kan du bruge mobilens kamera som en scanner, der kan læse koden på etiketterne. Og vupti – så får du adgang til opskrifter, indkøbslister og madlavningstips på displayet. Svansøs øko-produkter lige fra nødder til ris med de såkaldte 2D-koder forhandles i Føtex, Bilka og Super Best.

OM GMO PÅ VORES MARKER

Økologisk Landsforening byder dig hjerteligt velkommen til en aften om gmo. Det sker i København onsdag d. 10. november og i Århus tirsdag d. 16. november, begge dage kl. 19. Mød bl.a. ekspert Rikke Bagger Jørgensen fra Risø, biolog Klaus Sall samt Anders Lund, økolog og formand for foreningens planteavlsudvalg ... og ikke mindst andre medlemmer af din forening. Entré: 30 kr. inkl. kaffe, the og kage. Du kan melde dig til via kh@okologi.dk. Se også kalenderen på www.okologi.dk.

IS MED VALNØDDEØL

”Lidt fræk” Det kalder folkene bag Skarø Is' nye øl-variant selv smagsmikset af flødeis og valnøddeøl fra Rise Bryggeri. Men hold tungen lige i munden – de har også tilsat birkesaft, der virker som en smagsforstærker. Du kan købe bægrene med 100 ml til en vejledende udsalgspris på 23-25 kr. pr. stk. Tjek forhandlerinfo på www.isfraskaroe.dk.

FLYDENDE NYHEDER

Kildespring har lanceret Dr. Antonios koldtappede kokosjuice, som er hældt på halvliters-kartoner. Serien har tre varianter, som du må slippe 29,95 kr. pr. karton for hos Helsam, Helsekosten, i Salling eller Magasin.

Efterårssæsonen byder normalt på et væld af nye kogebøger, og i år er høsten ekstra stor, så her er kun plads til fem af dem. Modsat læseretningen ser du: ”Suveræn simremad” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, 208 s., 250 kr. ”Noma” – om mesterkokken René Redzepi og hans restaurant, udkommer 21.10, 320 s., 500 kr. ”Aarstidernes nye livretter”, 339 s., 250 kr. Alle tre fra Politikens Forlag. Claus Meyers ”Almanak” med over 900 nordiske sæsonopskrifter. 696 s., 399,95 kr. fra Lindhardt & Ringhof. Til sidst, men ikke mindst: ”Økologiske fodspor på køkkenbordet” af Lise Faurschou Hastrup. 299 kr. via www.tritla.com, hvor du også kan få smagsprøver på indholdet.

Lækre og læskende nyheder fra Thise:

Inspirationen til de nye yoghurtdrikke fra Thise kommer fra Indien og bygger på en mere end tusind år gammel tradition. Lassien bruges både som læskedrik og til at nulstille smagsløgene med, når man har spist stærkt krydrede måltider.

En cannabisholdig Lassi er meget populær i en indisk delstat, men Thise har ingen planer om lancering af denne variant i Danmark. Derimod kan du nyde de 2 varianter fra Thise med hhv. mango og ananas.

Lassi · the Thise-way

Vin på øko-druer kan blive bedre

Økologisk har testet syv rødvine på økologiske eller biodynamiske druer. De tre kendere i vores vinpanel blindsmagte indholdet fra flasker, som de kunne give fra 1 til 5 Ø-mærker. De satte andet end lutter positive ord på de enkelte vine.

Dyr Ribena-saft

Saftig sag fra Sydamerika

tiil l pr p issen en

Farven er lys, og den har en smag, de fleste vil sætte pris på: Den er saftig og leder tankerne hen på solbær og blommer. Samtidig har den en pebret karaktér og en god syre med smagsnoter af læder og tobak. Den korte eftersmag er lidt grøn og raspende. En rigtig frikadellevin med en medium fylde.

Soleus by Montgras, Cabernet Sauvignon, 2009. Chile. 49 kr. i Netto.

Dom:

En vin der delte vandene i panelet. Meget frugtig, men ikke just en elegant vin – den ville være bedre i en mindre varm årgang. Syre og tanniner er godt på plads, men virker lidt kluntet i munden. Mørk, intens kirsebærsmag og en snert af rabarber. Smagen har også meget peber. I det hele taget en del hen imod Ribena-saft.

Da panelet fik oplyst prisen: Det er dyrt. Du får ikke dobbelt så meget for pengene ift. supermarkeds-vinene, vi også har smagt. Var prisen 80 kroner, så ville den være god til prisen.

Azul de garanza, Navarra, Cabernet Sauvignon og Merlot, 2008. Spanien. 128 kr. hos Halkær Vin / www.halkaervin.dk.

Dom:

Dårlig smag fra Spanien

En dårlig og meget uharmonisk vin, som mangler balance. Smagen er først meget sød. Den skrøbelige smag af solbær og grøn grape kommer snigende, men bliver smadret af de læderagtige tanniner. Har også lidt rosin i bagkanten af smagen. Druerne må have fået for meget varme. Kræver kraftig mad for at glide ned.

Castano Monastrell, 2008. Spanien. 49,95 kr. i Føtex.

Dom:

Christian Holst Færch

Projektleder hos Økologisk Landsforening. I sin fritid en stor vinentusiast med en fortid på Vinmagasinet, hvor han også var med i smagstest af vin. Yndlingsdruer: Sangiovese fra Toscana og Nebbiolo fra Norditalien. Bedste flaske til prisen hidtil: Contado Aglianico Riserva, Di Majo Norante, 2007. 80 kr./6 stk. hos Supervin.dk: "Vinen på økologiske druer dufter ungdommelig og fyldig af moden blomme, vanilje og nelliker samt lakrids og lidt peber. Smagen har en flot struktur, hvor frugten holdes i skak af en god syre. Tør finale, hvor man også fornemmer tjære og aske."

For meget sødme fra Sydafrika

Hold da op! Stilen er rædselsfuld. Vammelsød og helt konfektagtig smag. En del vil sikkert kunne lide den alligevel på grund af den meget kraftige sødme. I smagen finder du også masser af peber, lidt ribs og lidt sveske. Det virker som om, at syren er tilsat – og det er ikke positivt. Lidt bedre end Castano’en fra Spanien, da den trods alt er til at holde ud at drikke, som den er.

Dixon’s peak, Cabernet Sauvignon og Shiraz, 2006. Sydafrika. 59,95 kr. i SuperBest.

Dom:

Nem at drikke

En afbalanceret vin, som vil tiltale mange, da den er nem at drikke på grund sin enkelthed. Den saftige smag leder tankerne hen på mælkeprodukter, brombær og anden sødmefyldt frugt. Syren er fin, og fornemmelsen af tanninerne er fintmaskede, men vinen er ikke så kompleks i smagen. Måske en smule peber i eftersmagen.

Chateau des Coccinelles, Côtes du Rhône, 2008. Frankrig. 59.95 kr. i Kvickly.

Dom:

Fra limduft til behagelig urtesmag

Dufter af lim eller acetone, men smager af saftevand med noter af tobak og støv. Det sidste er positivt ment, fordi smagen trækker noget sammen i næsen på en god måde. Der er også en behagelig urtesmag, og tanninerne er meget bløde. Mangler lige lidt mere struktur/bund – så havde den været rigtig godt på vej.

Chateau Romanin, Les Beaux des Provence, Cabernet Sauvignon, Grenache, Mourvèdre og Syrah, 2003. Frankrig. 129,95 kr. hos Theis Vine / www-theis-vine.dk.

Dom:

Ditte Susgaard

Uddannet sommelier og ansat på Restaurant Substans i Århus. Har arbejdet professionelt med vin i 5-6 år. Yndlingsdruer:

Riesling fra Tyskland og Pinot Noir fra Frankrig. Bedste flaske til prisen hidtil: Riesling, St. Urbans-hof, Mosel. 84 kr. via www.substansvin.dk: "Meget frugtig stil med masser af syre i eftersmagen, helt frisk og sprød. Noter af citron og grønne æbler, som går godt til ferske fiskeretter, skaldyr og salater. Druerne er dyrket efter økologiske principper, men ikke certificeret som sådan."

Eukalyptus og god balance

Har præcis den staldduft, som mange kendere godt kan lide det. Smagen leder tankerne hen på mælkeprodukter, læder og friske røde bær som brombær og hindbær. Den har også en klar klang af eukalyptus og tørrede urter – lidt den samme oplevelse som at komme ind i en helsekostbutik. Det bedste glas, vi har smagt, ikke mindst på grund af den gode balance og en god eftersmag. En meget harmonisk vin og en rimelig pris. Den eneste vin fra testen, som Ditte og Kim gerne ville servere i deres restaurant.

Château la Canorgue, Lubéron Rouge, Syrah (70 %), Grenache (20%) og Carignan (10 %), Frankrig. 115 kr. hos Vinoble / www.vinoble.dk.

Dom:

Kim Thygesen Danielsen

Uddannet sommelier. Medejer af Restaurant Mellemrum i Århus, hvor han energisk fortæller kunderne om de vinoplevelser, han har udvalgt til dem. Yndlingsdruer: Riesling fra Tyskland og Nebbiolo fra Norditalien. Bedste flaske til prisen hidtil: Domaine Gramenon, Montbrison, Côtes du Rhône "Poignée de Raisins" (uden tilsat svovl). 95 kr. Kan købes i restauranten: "Super elegant og meget feminin i smagen. Fløjlsblød med dejlig frugt og god lang eftersmag. Dejlig blid syre med et strejf af engelsk lakrids. Nam nam!"

Populær vin kan stadig

Salget af vine på øko-druer stormer frem i Danmark. Der vil dog

gå flere år, før du finder Ø-mærket eller EU's økologi-logo på vinflaskerne, for EU-forhandlinger om fælles vinregler brød sammen i løbet af sommeren.

For tiden er der ekstra høj klang, når den økologiske alkoholbranche skåler efter festtalerne. Vores forbrug af vin, hedvin, øl og cider med en økologisk fortid er ifølge Danmarks statistik steget med hele 35 procent.

Ifølge branchen skyldes det, at pris og kvalitet omsider hænger sammen. Sådan lyder meldingen i hvert fald fra Irma. Derfor kunne salget måske være endnu større, hvis du som kunde i et supermarked eller en vinhandel kunne finde Ø-mærket eller EU´s økologi-logi på vinflaskerne. Men på dette felt er der mere malurt end vin i bægeret.

EU-kompromis faldt til jorden

Før sommerferien var det ellers ved at være tæt på, at EU's lande efter mange års tovtrækkeri om de økologiske regler for vin endelig, endelig nåede et kompromis. Men ak! De 27 lande kunne alligevel ikke blive enige om, hvordan økologiske vine helt præcist skulle adskille sig fra de konventionelt fremstillede, som stadig dominerer markedet. Beder du derfor en ekspedient vise dig, hvor der står 'økologisk vin' på etiketten, vil hun/han komme til kort. Begrebet eksisterer ganske enkelt ikke inden for den nuværende EU-lovgivning, og

AVØKADØ

KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 290 forskellige varianter, allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk

Læs mere på www.kiwiminipris.dk

ikke få Ø-mærket

økologiske vinproducenter og –leverandører må stadig kun markedsføre deres vin som ”fremstillet af økologisk dyrkede druer”.

Sulfitter skiller vandene

Især diskussionen om grænseværdier for indhold af svovldioxid, de såkaldte sulfitter, har givet lange kaffepauser og har skilt forhandlerne. Svovlprodukter har en konserverende effekt og stopper gæringsprocessen. Det gør, at vinen ikke eftergærer og ilter på flaske. Svovl er et naturprodukt og er accepteret i økologisk produktion i nogle EU-lande. Det er ikke kun i vin, at svovl bruges som konserveringsmiddel. Du kan også støde på det i en lang række andre fødevarer, bl.a. i tørrede frugter, dog ikke i de økologiske.

Svovl skal du dog ikke overdrive indtagelsen af, hvis du spørger den globale sundhedsorganisation

WHO. Derfor er der sat restriktioner på, hvor me-

get sulfit de forskellige vintyper må indeholde.

En udbredt holdning i EU's lande er, at skal en vin kaldes økologisk, så må den enten slet ikke indeholde sulfitter eller gøre det i mindre omfang end de konventionelle vine. Ellers vil det ikke give mening ud fra de økologiske principper.

For fx en tør rødvin med mindre end 5 gram restsukker per liter har landene været ganske enige om, at vinen maksimalt må indeholde 100 mg sulfit, mens grænsen for tilsvarende konventionelle rødvine er 150 mg.

Men for vine med et højere indhold af restsukker blev forhandlerne meget uenige. Og det hele endte uden et kompromis.

Ifølge både Fødevarestyrelsen og flere importører af vin på øko-druer, så kommer vi til at ruste os med tålmodighed, før der sker mere i sagen: Der kommer til at gå flere år – måske fem – inden forhandlingerne bliver taget op igen.

ØLF: FÆRRE SULFITTER, TAK

Sybille Kyed, fagpolitisk chefforhandler hos Økologisk Landsforening, påpeger, at Danmark ikke er et land med de store vinproducenter. Derfor har foreningen ikke været så aktiv og er fx ikke gået ind i spørgsmålet om præcise sulfitmængder i de forskellige vintyper. - Skal vi have fælles regler, så skal der være en reel restriktion i forhold til at bruge sulfitter. Forbrugerne har en stor forventning om, at det sker. Den er vi nødt til at komme i møde, uanset hvor vinen bliver produceret, siger Sybille Kyed.

Giv ungerne bedre madvaner

REGEL NUMMER 1:

DER FINDES IKKE

KRÆSNE BØRN

Børn skal udfordres konstant, når det handler om at smage på nye ting. Det mener kokken Nikolaj Løngreen, der til daglig tilbereder mad til børnene i en institution på Nørrebro. Han står bag en ny kogebog med opskrifter på gode retter til børn.

Oksehalesuppe. Kålrabi-linsebøffer. Speltgrød med smørristede speltkerner.

Det er langt fra alle børn forundt dagligt at få mad, der tilberedt af en kok med fortid på en Michelin-restaturant. Men så heldige er de små i institutionen Martha Hjemmet på Nørrebro. Her er køkkenlederen nemlig kokken Nikolaj Løngreen, der har gjort det til sin mission at sørge for bedre mad til ungerne.

Det er to år siden, han lavede et drastisk karriereskifte. Efter blandt andet at have været medejer af restauranten Ensemble, som i 2006 opnåede en Michelin-stjerne, besluttede han sig for at søge ind i en helt anden verden. Og når man spørger ham, hvad han i dag har lært om børn og mad, så falder svaret prompte: – Det vigtigste, jeg har lært, er, at der ikke findes kræsne børn. Som jeg ser det, er begrebet kræsenhed udtryk for, at man ikke selv tager ansvar som forælder. Lige som dit barn heller ikke per definition er dovent eller umuligt, så er det heller ikke kræsent.

Handler om ansvar

En del forældre vil nok få broccolien galt i halsen ved den udmelding, for de fleste småbørnsforældre har nok oplevet den med, at barnet bare

nægter at spise en række forskellige madvarer. Den har Nikolaj Løngreen selvfølgelig også mødt. Både som far til en 3-årig pige og en 1-årig dreng og som køkkenleder på Martha Hjemmet møder han den konstant. Modstanden hos børnene. Men hans pointe er, at det er en modstand, man skal gå ind i og arbejde med i stedet for at indrette kostplanen efter den.

– Det kræver, at man bruger noget tid på at lytte til sit barn og forstå de faser, barnet skal igennem. Mange har jo sikkert oplevet, at barnet fra det er et halvt år til to år nærmest kan spise alt. Og så lige pludselig lukker det ned for en masse ting. Som voksen kan det være svært at forstå, at det samme barn, som for kort tid siden sad og kørte røgede sild ned, nu pludselig ikke gider spise noget. Men man er nødt til at forstå, at det er en naturlig del af barnets udvikling, at det ikke længere bare ukritisk tager imod alt, men begynder at reflektere meget over, hvad det vil, og hvad det ikke vil.

Hvad skal man så gøre?

- Man skal arbejde mere langsigtet og tålmodigt med det. Det kan tage barnet lang tid at vænne sig til en ny smag eller konsistens. Så når du præsenterer noget nyt for barnet, og den første re-

Marthas måltider er en kogebog for daginstitutioner og børnefamilier. Bogen er fyldt med sunde opskrifter, som alle sammen er testet af de hårdeste dommere: Børn i aldersgruppen 0-6 år. Ud over opskrifter har bogen flere afsnit om de pædagogiske overvejelser, institutionen Martha Hjemmet har om det gode måltid. De 208 sider fra Gyldendal har en vejledende pris på 349,95 kr., men bogen er set til 283 kr. inkl. fragt på www.bogpriser.dk.

Da Nikolaj Løngreen (f. 1979) blev far, besluttede han sig for at få et job med mere menneskelige arbejdstider end som medejer af Restaurant Ensemble. Jobbet som køkkenleder på Martha Hjemmet tiltaler ham, fordi stedet er innovationslystent nok til at prøve hans ofte økologiske ideer af – og fordi de 205 børn og 45 ansatte er rigeligt til, at han hver dag får mulighed for at opleve en regulær rush hour.

aktion er, at det ikke kan lide det, betyder det ikke, at du ikke skal prøve igen. Du skal ikke begynde at indrette hele din kostplan efter alle de ting, barnet pludselig ikke kan lide. Tænk på, at for ikke så længe siden kunne det måske godt lide mange af tingene, så det er jo nok ikke maden, det handler om. Det handler om nogle blokeringer, der kommer i barnets bevidsthed. Så det er dem, man må arbejde med, og det tager tid.

Så hvis barnet nægter at spise en bestemt ting, skal man insistere?

– Altså, man skal jo ikke ud i noget med fysisk tvang. Men man kan komme langt med at gentage, at man vil have, at de skal smage på det.

Så må man også have nogle realistiske kriterier for, hvad man skal opnå. Det er måske okay, at de bare tager en lille snip af den der broccoli, og at den bare lige er inde og vende, før de spytter den ud igen. Måske får barnet ikke engang smagt på den, men så er vi i gang. Barnet har flyttet sin egen grænse i forhold til at smage på mad. Måske skal der smages på den broccoli 30, 50 eller 100 gange, før barnet pludselig kan lide det. Det afgørende er, at vi er i gang. Vi arbejder på sagen.

Det lyder som hårdt arbejde hver aften ved spisebordet?

– Det er det også. Det mener jeg også, at man bare skal indstille sig på som forælder. Formålet

med aftenmåltidet må ikke kun være at få noget i skrutten så hurtigt som muligt. Netop der, hvor du har hele familien samlet, har du alle tiders mulighed for også at lære dit barn noget nyt. Så noget af det vigtigste er nok, at man bringer tålmodighed med ind i det. At man begynder at se måltidet som en pædago gisk øvelse. Børnene har selvfølgelig luret, at aftenmåltidet er det perfekte sted at vise trods. Her kan man virkelig provokere forældrene ved at afvise den mad, de har stået og brugt lang tid på i køkkenet. Jeg tror ikke, der findes andre steder, hvor barnet har så mange tråde at trække i, når det handler om trods. Men det er jo noget, de skal igennem. Og som forælder er det altså dit ansvar at tage

udfordringen op i stedet for bare at prøve at undvige ved at servere noget andet mad.

Hvis barnet nægter at spise en bestemt ret, fx chili con carne, skal man så servere noget andet ved siden af?

– Der kan være noget ved den bestemte ret, som barnet ikke kan klare. Så kan det være ok fx at stille noget rugbrød frem. Men så skal du bare lave den chili con carne meget snart igen og så prøve at bruge lidt andre ingredienser. Det kan være, der skal revne gulerødder i for at gøre den lidt sødere, eller måske skal den serveres med bulgur i stedet for brune ris. Man må prøve sig lidt frem i stedet for bare at slette chili con carne på listen over den mad, familien spiser.

Hvordan motiverer du børnene til at smage din mad i institutionen?

- Et meget konkret kneb er, at jeg lader dem hjælpe. Nu er der mange børn, så det er selvfølgelig ikke muligt at lade alle hjælpe hele tiden, men når der er mulighed for det, så kommer nogle af børnene med i køkkenet og hjælper til med at snitte grøntsager og så videre. Det er sjovt at se, hvordan de er helt afslappede i forhold til de ting, mange tror, de vil finde ulækre. Når vi for eksempel tager børn med hen til fiskehandlere og køber friske fisk, så har de den der helt barnligt naturlige nysgerrighed over for slim, øjne, finner, og hvad man nu ellers finder på sådan en fisk.

STIK HALEN I

SUPPEN

HER HAR DU EN BØRNETESTET OPSKRIFT PÅ OKSEHALESUPPE FRA NIKOLAJ LØNGREENS BOG. DEN ER BEREGNET TIL EN FAMILIE MED TO BØRN.

OKSEHALESUPPE

1 kg okse- el. kalvehaler

Ca. 300 g suppeurter

2 gulerødder

1 squash

1 bundt forårsløg

2 røde peberfrugter

1/2 knoldselleri

Begynd tidligt

De fleste småbørn får skemad som fx kartoffelmos uden ret meget smag. De kan sagtens klare mere komplekse smagsindtryk. Prøv for eksempel med lidt spidskommen, karry og løg.

Arbejd med detaljerne

Mad opleves ikke kun med munden – heller ikke af børn. Med små kneb kan du aktivere andre sanser. Skær fx blomkål ud, og vend den i lidt karry på panden i stedet for blot at koge den.

Lad barnet selv øse op Risikoen for mental blokering er mindre, hvis du giver barnet selv kontrollen over tallerkenen. Lad derfor være med at hælde op for lige at lade maden køle af, før barnet er nået hen til bordet.

Lad barnet hjælpe til Måske bliver guleroden ikke lige skåret ud i de former, du havde forestillet dig. Og måske kræver det en våd klud på køkkenlågerne efter madlavningen. Men det er det værd. Er børnene selv med til at lave mad, så bliver de ganske enkelt mere interesserede i at spise den.

4

GODE RÅD

FRA NIKOLAJ LØNGREEN

1/2 lille hvid- el. spidskål

1/2 bakke champignon

2 fed hvidløg

1 spsk. finthakket ingefær

2 limeblade

1 stk. citrongræs

250 g risnudler, gerne fuldkorn

1. Kog halerne i letsaltet vand med suppeurter, til de er møre, ca. 2,5 time. Si suppen, og pluk kødet af halerne. Læg kødet i en smule suppe, og dæk det over.

2. Klargør grøntsagerne. Skær gulerødder i tynde skiver eller små tern. Skær squash i tern, forårsløg i ringe, den grønne top i lange strimler og rød peberfrugt i strimler. Skær knoldselleri i tern og spidskål i tynde strimler. Lad champignon forblive hele. Skær hvidløg i tynde skiver, og hak ingefær, limeblade og citrongræs meget fint.

3. Kog nudlerne efter anvisningen. Du kan også vælge at fritere og servere dem som snack ved siden af suppen.

4. Kom grøntsagerne i suppen i denne rækkefølge: champignon, forårsløgringe, gulerod, squash, hvidløg og knoldselleri. Kog forsigtigt i 5 minutter, og tilsæt herefter: rød peberfrugt, kål, ingefær, limeblade, citrongræs, forårsløgtoppe samt halekødet og evt. nudler. Hele indholdet varmes op.

5. Servér suppen rygende varm.

Fyld dit efterår med sæsonens skarpe smage

Selleri - en konge i ovnen

Her får du håndfaste råd fra kokken Christina Damgaard om de bedste ting, du kan gøre for dine smagsløg med gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede.

Kog rødbeder som kartofler

Rødbeden er en grøntsag i bedeslægten og i nær familie med sukkerroen. Den har en knold af fast og meget mørkerødt kød. Den flotte farve kan du bevare ved at koge den hel med skræl: Skyl dine rødbeder og undgå, at der går hul på skrællen. Store rødbeder skal koge i 45-60 minutter, de mindre ca. 30 minutter. Hold dem derefter under koldt vand, mens du gnubber skindet af. Hvis du vil skrælle rødbederne før tilberedning, så brug eventuelt tynde handsker. Du kan dog også fjerne den røde farve ved at gnide hænderne med saften fra en halv citron.

Selleri voksede oprindeligt vildt langs kysterne i Asien og ved Middelhavet, og den var allerede i 1300-tallet kendt som lægemiddel herhjemme. Den skulle blandt andet være god for potensen! Siden middelalderen er knoldselleri blevet dybt forankret i den danske muld.

Prøv den ovnbagt med andre rodfrugter. Vend den i en dressing af hakkede kapers, persille og et par ansjoser rørt ud i god rapsolie med peber og sukker. Det smager skønt.

Selleri oxiderer hurtigt, så tilbered den så snart, du har skrællet den. Læg den evt. i vand med citron. Skræl kun det af sellerien, du skal bruge - skrællen hjælper knolden med at holde på fugt og vitaminer. Gemmer du knolden i en plastpose, kan den holde sig ca. en måned i køleskab.

Giv altid rødbedernes søde smag lidt modspil i form af syre. Nyd dem fx lune eller kolde vendt med dressing og et miks af persille, kapers, hvidløg og revet peberrod. Retten kan holde sig ca. tre døgn i køleskab. Større rødbeder smager skønt ovnbagte med skræl på: bag dem i omkring en time ved 180 grader. Du kan også spise dem rå i små tern, tynde skiver eller revet og fx vende dem i en cremefraiche-dressing med hvidløg. Husk også, at rødbeder giver en smuk farve til humus.

Guf til dine smagsløg

Løg har været en del af menneskers mad i mange tusinde år. Det siges, at en egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden.

Løg mister deres skarpe smag, når du varmer dem, men de må aldrig blive brankede, for det gør dem bitre. Du får helt sikkert et godt resultat, hvis du bager hele løg i ovnen, fx sammen med en god steg. Løgene bliver smeltende bløde og søde, og de kan skrabes ud af deres skal. Og hold dig ikke tilbage med at bage et svingende flot fad med flere forskellige sorter og størrelser sammen. Prøv også stegte løg med æbler og timian, som også er godt tilbehør til kødretter. Vil du have perfekte bløde løg, så steg dem ved lav varme i lang tid, og tilsæt en smule sukker for at få karamelsmag. Løg opbevares meget køligt ved 0-2 grader, og så kan de holde sig 2-3 måneder. Når du piller løgene, så får propanthial-s-oxid dine tårer til at trille. Stoffet er en smart forsvarsmekanisme, som udløses, når løgets celler beskadiges. Du kan dog dæmpe tårerne ved at skylle løgene i koldt vand af og til, mens du piller. Det kan også hjælpe at lufte ud. Du kan i øvrigt fjerne det værste af løg-lugten på fingrene ved gnide dem med citronsaft.

Lav chips af persillerod

Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Det er en opsvulmet hvid pælerod med lys skræl og hvidt kød. Roden har en mild persillesmag, som dog er tydelig og elegant. Du kan bruge toppen på samme måde som bredbladet persille.

Persillerødder kan stuves i fløde med muskat. Servér den til en karbonade eller frikadeller. Rødderne smager også dejlige rå: Riv dem fint, og vend med lidt citron - eller æblesaft. Du kan også bruge dem til rodfrugtchips sammen med rødbeder og gulerødder: Skræl først løs, og skær dem så i helt tynde skiver. Det gøres bedst med et mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Bred rødderne ud på smurte bageplader, og lad dem tørre i ovnen ved 110 grader i ca. en time. Dine chips skal begynde at krølle i kanterne, før du tager dem ud første gang. Køl dem lidt af. Dryp så med lidt olie, og giv dem 10 minutter mere i ovnen. Drys med groft salt til sidst. Persillerødder holder sig bedst i en kasse sand et frostfrit sted, ellers i køleskab i 12-17 dage. Du kan dog også fryse dem, hvis du først skærer dem i tern eller skiver og blancherer dem i 2-3 min. Tilsæt citronbåde til kogevandet, så undgår du misfarvning.

Gulerødder = et væld af velsmag

De findes i mange sorter og farver, der varierer meget i smagen, størrelsen og formen. Det er dog den orange gulerod, Nantes, som er mest almindelig i Danmark. Nantes er formentlig dyrket frem i Holland, og det var sandsynligvis hollandske havebrugere, der tog sorten med herop, da de ankom til Amager tilbage i 1516.

Du kan bruge gulerødder til at væld af velsmagende oplevelser. De er gode i kager og brød pga. deres sødme. Du kan også blande fint strimlede gulerødder i råkostsalater sammen med nødder og tørrede frugter samt lidt citron eller en god æbleeddike. Prøv også at dampe dem i en smule smør og vand sammen med dildskærme og en tsk. sukker. Når rødderne næsten er møre, så skru op for panden. Væden dampes ind til en skøn sirup, som glaserer dine gulerødder.

Du opbevarer dem bedst ved 4-6 grader i en plastpose med lufthuller. Hvis dine nye gulerødder er blevet slatne, så læg dem i iskoldt vand i en halv time. Har gulerødderne grøn top, når du køber dem, så bør du skære den af, så snart du kan - ellers bliver de lynhurtigt bløde. Du bør kassere langtidslagrede gulerødder, som er blevet bløde. De kommer aldrig til kræfter igen.

Porrer er lige til at dampe

Porre er en kulturform af en vildtvoksende art (Allium Ampeloprasum), der er udbredt i Mellemøsten og Middelhavslandene.

Lune, dampede porrer er et helt luksusmåltid i sig selv. Særligt vendt i en marinade af god olie og eddike, kapers, masser af kørvel og finthakkede kogte æg. Servér gerne et godt, groft madbrød til. Porrer kan også serveres dampede med smør som tilbehør til kødretter. De er også gode i supper og fonde - de grønne blade giver god smag. Prøv dem også i sammenkogte eller lynstegte retter, tærter, som gratinerede ... eller hvad med at farsere dem til din aftensmad? Fintsnittede er de også gode rå i salater og råkostsalater – eller som drys på maden. Bruger du dem rå, så læg dem i vand i en times tid, så bliver de ekstra sprøde og lugter ikke. Porrer renses ved først at skære rødderne af rodskiven. Skær derefter så meget af det grønne, som du nænner. Snit et langt kryds ned gennem den grønne top, ca. 5 cm ned i det hvide skaft, og skyl grundigt i rigeligt vand, så du får evt. sand og jord mellem lagene væk.

Opbevares bedst i køleskab eller i en kasse sand uden for din dør i haven eller på altanen.

DU HUSKET Har Harmonien?

Arla Harmonie® er vores lø e om moderne økologi l alle! Mælk, smør, yoghurt og creme fraiche – du får et bredt udvalg af let lgængelig økologi. Find de indbydende, økologiske varer fra Arla Harmonie® i din lokale bu k, og læs mere på arla.dk/harmonie.

Selina Juul er foregangskvinden bag bevægelsen ”Stop spild af mad”, som gerne vil inspirere dig til at bruge mere af din mad og undgå at smide den ud.

MAD SKAL – IKKE I SKRALDESPANDEN

Du gør din egen sundhed og pengepung en tjeneste, hvis du kan få maden til at strække længere. Især ved at undgå at smide ret meget væk. En forbrugeraktivist og forfatteren til en ny kogebog vil gøre os alle bedre til at få mere ud af maden.

TIPS

1. Brug en rest te til smoothie eller iste. Smid heller ikke kaffe ud, men brug den til isterninger, drinks, desserter og maltbrød.

2. Gem daggammelt (rug-) brød i fryseren til øllebrød, rasp og croutoner.

3. Hjemmelavede specialiteter som marmelade eller ketchup er gode værtindegaver. Så sparer du penge, og værten bliver top-glad.

FRA BIRGITTE ESCHERICH hie e l rø d,ee, d

Bliv klogere på

stopspildafmad.dk

- med tips og egen kogebog

I MAVEN

63 kilo mad. Så meget smider hver dansker ud om året. Men nu skal det være slut. Det mener både forfatteren til en ny kogebog og initiativtageren til en forbrugerbevægelse, der vil have dig og mig, os alle, til at undgå madspild.

– Forleden skulle jeg med toget, og jeg ville lige købe et stykke frugt til rejsen. Da jeg skulle betale i kiosken, spurgte ekspedienten, om jeg ikke ville have tre stykker – jeg kunne få dem til næsten samme pris.

Med denne tilsyneladende harmløse, lille historie indleder Selina Juul sin svada mod det madspild, danskerne er ansvarlige for. I hendes øjne er historien nemlig slet ikke harmløs. Den rummer en del af forklaringen på, hvorfor der

hvert år smides 680.000 tons mad væk i Danmark. Vel at mærke mad, der sagtens kunne have været spist i stedet for at ryge i skraldespanden. Og måske er det næsten overflødigt at nævne, at hun takkede nej til de to ekstra stykker frugt: – Vel skulle jeg da ej have tre stykker frugt! Jeg bad om ét stykke, og det gjorde jeg, fordi jeg havde brug for ét stykke. Men historien illustrerer jo meget godt, at der kun er en, der for alvor kan stoppe det her, og det er forbrugeren selv. Selina Juul er grafisk designer, så hun arbejder ikke selv med mad i det daglige. Alligevel er hun blevet så harm over at være vidne til danskernes sløsede forhold til mad, at hun for to år siden grundlagde bevægelsen ”Stop spild af mad”.

Vis respekt for din mad

Over 6400 personer har indtil nu på Facebook erklæret deres støtte til bevægelsen, som også bakkes op af forfatteren til en ny kogebog, Birgitte Escherich. "Køkkenkræs og kloge kontanter" hedder bogen, som skal udstyre dig med en række gode råd til, hvordan du får mere ud af maden, så du slipper for at smide så meget væk: – Vi har flere store problemer i vores samfund, når det handler om mad. Vi spiser ikke sundt nok, vi viser ikke nok hensyn til miljøet, og vi smider for meget mad væk. I min verden hænger de ting meget sammen. Det er som om, mange har fået det på den måde, at hvis man kun har betalt 6,50 kr. for et toastbrød nede i

B g r h f p F O

OPSKRIFTER TIL GENBRUGSKØKKENET

Birgitte Escherich er forfatter til en bog med opskrifter på genbrugsvenlige retter – som fx ”Brændende Ærlighed” – en rodfrugtmos med rødbedesauté. Du får også et bud på, hvordan en ugeplan skal se ud, hvis du hele tiden vil sørge for at udnytte resterne af det seneste måltid. Bogen er på 169 sider, koster 225 kr. og er udkommet på Politikens Forlag. Læs mere om bogen på www.kostkompagniet.dk. Tjek også gerne fx www.bogpriser.dk for billigste pris.

I Birgitte Escherichs bog får du bl.a. en opskrift på en rissalat. Her kan du genbruge en rest bacon og peppe den op med ærter og persille i en marinade.

FAKTA OM MADSPILD

i skraldespanden. Det svarer til at smide cirka 7000 kr. i skraldespanden en gang om året for en gennemsnitsfamilie.

det samlede madspild i Danmark.

ver til 802 kilo pr. indbygger om året.

Kilde: Stopspildafmad.dk

Vi har flere store problemer i vores samfund, når det handler om mad. Vi spiser ikke sundt nok, vi viser ikke nok hensyn til miljøet, og vi smider for meget mad væk.

- BIRGITTE ESCHERICH, FORFATTER

supermarkedet, så er det også ligegyldigt, om man smider noget af det i affaldsspanden, siger Birgitte Escherich.

Netop den holdning vil hun gerne være med til at ændre på med sin bog. Budskabet er: Vis respekt for mad, og tænk dig om, når du køber ind: – Køb dog seks rigtig gode økologiske boller med smag og fylde i stedet for det toastbrød. Så får du bedre ernæring, og du spiser oftere det hele, fordi du har betalt lidt mere for det.

Ud over at skrive om, hvordan man får maden til at række længere, rejser Birgitte Escherich også landet rundt og holder foredrag om emnet. Her oplever hun, at danskernes interesse for emnet rent faktisk stiger:

– Mange har fundet ud af, at der er rigtig mange penge at spare her. Prøv at forestille dig, hvor meget 63 kilo mad om året er i kroner og ører. Det kan altså hurtigt blive til en ekstra skitur, hvis du bare justerer lidt på rutinerne hjemme i køkkenet, og når du køber ind.

Forlæng kødet

Rådene i Birgitte Escherichs bog handler især om kød, for lige netop her kan du hente rigtig meget. Kød er dyrt og samtidig en stor belastning for miljøet at producere. Ikke desto mindre vil mange danskere gerne spise kød. Hver dag. Til dem har Birgitte Escherich følgende enkle råd: Forlæng dit kød.

– Især med fars kan du få kødet til at strække længere. En tommelfingerregel kunne være at forlænge farsen med en tredjedel af farsens mængde. Den tredjedel kan være gryn, kogte og blendede bælgfrugter, linser eller revne grøntsager som kål. Det smager mindst lige så godt, og på den måde gør du også dig selv en tjeneste ved at spise mindre kød.

Miljøministeriet lytter

Efter at have kæmpet længe for at få opmærksomhed fortæller Selina Juul stolt, at bevægelsen ”Stop spild af mad!” har fået ørenlyd – også

oppe i toppen af systemet. Bevægelsen har fået en plads i Miljøministeriets følgegruppe for affaldshåndtering. Også i Rema 1000 har man slået lyttebøfferne ud: I 2008 besluttede supermarkedskæden at droppe alle former for mængderabatter efter inspiration fra bevægelsen.

Selina Juul brænder for sagen og bruger op til seks timer om dagen uden at få løn for det. For budskabet skal igennem. Men hun understreger gang på gang, at hun ikke vil gøre andre forbrugeres løbearbejde.

– Mange bliver glade, når de hører om det her initiativ. ”Hvor er det godt, at der nogen, der gør noget,” siger de. Men den stopper altså ikke der. Her betaler du ikke et girokort og så ellers fortsætter med at gøre, som du altid har gjort. Vi vender den hele tiden imod forbrugerne selv. Det er dem, der skal lære at gøre tingene på en anden måde.

Hvorfor skal alt være så firkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke!

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade på en helt ny måde. Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i arbejdstiden.

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at finde de allerbedste råvarer.

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet end firkantet.

Med venlig hilsen fra alle os, der står bag CHOKOBLOK

Smagen af sart

sensommer

Lotte og Peter Lei dyrker tonsvis af hvidløg. Parret har prøvet en helt fejlslagen høst – så de ved om nogen, hvor sensitiv planten er. Læs her, hvorfor de alligevel holder af hvidløg, og få Lottes yndlings-opskrift med de stærkt smagende hvide guldklumper.

HVIDLØGENES

BLÅ BOG

Lotte Lei Ravn og husbond Peter begyndte at dyrke økologiske hvidløg kommercielt i 1993, og det bliver hvert år til 8-12 tons hvidløg på familiegården ved Faxe. Lottes Hvidløg sælges i Coop's butikker, og Thise Mejeri bruger dem i deres hvidløgssmør. Du kan også købe Lottes Hvidløg ved flere markedsdage efteråret igennem. Hvidløg er lig med håndarbejde lige fra løgenes sættes i oktober, over tørring, til pakning af de færdige hvidløg i sensommeren. Før hvidløgene når ud i butikkerne, har de været i menneskehænder mindst fire gange. Læs mere på www.hvidlog-vin.dk. købe Lottes markedsdage eft g l v f e m e ww ef Hvidløg er li de fra oktober, o sensomm ene når ud mindst fir ww

Lotte og Per Lei gik i dybden med researchen, da de for 20 år siden ville begynde med at producere hvidløg i stor stil. De rejste bl.a. rundt i Frankrig for at tale med andre hvidløgsavlere, og de afprøvede mange forskellige sorter. Til sidst fandt de én sort, der yder godt under nordligere himmelstrøg.

– Vi var de første i Danmark, der begyndte at dyrke økologiske hvidløg i større stil. Dengang var der ingen, vi kunne læne os op ad og få råd hos. Vores klima er meget fugtigt til hvidløg, og vi har haft en del problemer med svampesygdomme. Et år høstede vi færre hvidløg, end vi satte - og så kan det jo være svært at få økonomien til at hænge sammen, siger Lotte Lei.

Også i det fugtige forår, 2010 bød på, kunne Lotte gå ud i marken, og se hvordan der hver dag kom flere visne toppe på hvidløgene på grund af svampe.

Aj, nogle fede hvidløg

Men selv om hvidløg er en sart afgrøde at have med at gøre, så bliver Lotte og Peter ved med

at dyrke dem. Især på grund af den gode smag. – Jeg holder meget af smagskombinationen af de saftige, sprøde hvidløg med den stærke smag, der også er krydret. De har en frisk duft, når man snitter eller presser dem, og dine fingre bliver fedtede af æteriske olier, når du arbejder med feddene. Vores hvidløg har faktisk store fed, nogle endda meget store, siger Lotte Lei begejstret.

En anden drivkraft har været den opbakning,

parret har fået til deres af og til trælse og fysisk hårde hverdag i markerne. – Jeg mødte engang kokken Henrik Boserup på øko-messen BioFach i Tyskland. Han smagte på dem og sagde: “Aj, nogle fede hvidløg!”. Det varmede at høre.

Kommercielt skulderklap

I efteråret 2009 vandt Lottes Hvidløg Politikkens/Økologisk Landsforenings Økologisk Guld

Flere opskrifter

www.aarstiderne.dk

www.fuglebjerggaard.dk

LOTTES HVIDLØGSSUPPE

TIL FIRE PERSONER:

12–14 fed hvidløg

1 frisk chili uden kerner (kan udelades)

2 mellemstore squash (kan erstattes af 1 gulerod og 1 stykke selleri)

1 løg eller 1 porre

1 ds hakkede tomater el. 6 friske l grønsags-, fjerkræ-, lam- el. oksebouillon

timian og basilikum, gerne frisk salt og peber

Bliv ikke forskrækket over hvidløgsmængden, suppen har en fin krydret og afrundet smag. Faktisk er det børnenes favoritsuppe hos familien Lei.

Sådan gør du: Hvidløg pilles, squash og løg skæres i tern. De hele hvidløgsfed svitses i olien sammen med de øvrige grøntsager. Tomater og bouillon tilsættes efter ca. 5 min. sammen med krydderurterne. Det hele simrer i 25-30 min. Grønsagerne skal være helt møre. Blend suppen (stavblender er perfekt), og smag til med salt og peber. Serveres med et godt stykke brød til. Du får en mere mættende suppe ved at blende en kop kogte hvide bønner eller kogte kikærter med suppen. Smager mindst lige så godt dagen efter.

i råvare-kategorien frugt, bær og grønt.

– Det var en helt fantastisk oplevelse også at få et skulderklap fra den kommercielle del af branchen. Man kan nemt komme til at gå og gemme sig lidt hjemme på gården, og det var fantastisk at få så stor positiv feedback. Det kan også mærkes på efterspørgslen. Siden Lotte og Per vandt prisen, er folk kommet helt fra Bornholm, København og Lolland for at købe Lottes Hvidløg.

RISTET RUGBRØD MED HVIDLØG

1-2 skiver rugbrød pr. pers. 1/2 - 1 fed hvidløg pr. pers. smør eller olivenolie

Rist rugbrød i/på brødristeren, indtil det er sprødt. Lad det køle lidt. Pil et fed hvidløg, og gnid så meget på brødet, som du kan lide. Put smør eller olivenolie på, og drys med salt.

KAN DER VÆRE SPRØJTEMIDLER I ØKOLOGISKE FØDEVARER

Nej, for økologer må ikke bruge kemiske sprøjtemidler, når de dyrker jorden.

Spiser du økologisk mad, kan du derfor være næsten helt sikker på at undgå rester fra sprøjtemidler, også kaldet pesticider. Og vælger du økologiske fødevarer, som er dyrket i Danmark, kan du være 100 procent sikker. Det oplyser civilingeniør Gudrun Hilbert. Hun arbejder i Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødevaresikkerhed – herunder pesticidrester – og har fulgt udviklingen gennem flere år.

– Generelt kan du stole på, at danske økologiske varer er fri for pesticider, slår Gudrun Hilbert fast.

I 2008 var hun med til at lave den seneste rapport om pesticidrester i fødevarer. Fødevarestyrelsen analyserede i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet 130 forskellige typer fødevarer for pesticidrester. De var fordelt på 2333 prøver fra både Danmark, Europa og resten af verden.

I de 107 prøver af økologisk dyrket frugt og grønt fandt forskerne pesticider i to af prøverne, altså 1,9 procent. Det drejede sig om en prøve af bananer fra Ecuador samt en prøve af pærer fra Argentina. Fundet af pesticidrester i bananerne var så lavt, at det vurderes til at være utilsigtet og komme fra en anden kilde. Prøven af de argentinske pærer viste derimod ulovlig brug af sprøjtegifte. Også prøver af økologisk korn og ris blev analyseret i rapporten. Her viste samtlige 47 prøver ingen spor af pesticider. Rapporten fastslog også, at der var en eller flere pesticidrester i næsten halvdelen, 48 procent, af konventionelt dyrket frugt og grønt.

Især udenlandsk produceret frugt og grønt indeholdt flere pesticidrester end i det dansk producerede. I et æble fra Frankrig blev der fundet hele otte forskellige pesticider, og i knap to procent af prøverne var der koncentrationer af pesticider, som lå over de maksimale grænseværdier.

Fødevarestyrelsen har netop lanceret kampagnen ”Skyl din frugt og grønt”. Baggrunden er, at flere og flere danskere hvert år bliver syge af at spise konventionelt dyrket frugt og grønt, især fra udlandet. Importeret frugt og grønt kan ofte have bakterier og vira på eller i sig, og de er oftere dyrket ved hjælp af sprøjtegifte og kemikalier. Kampagnens budskab er derfor, at disse bakterier, virus og pesticidrester kan udgøre en risiko for din sundhed.

Som bekendt kan du fjerne pesticidrester uden på frugt og grønt ved at skylle løs, inden du spiser de ellers sunde sager. Det er dog ikke altid nok, lyder det fra Fødevarestyrelsens ekspert:

– Pesticidrester kan også sidde inden i frugt og grønt, da visse typer af pesticider virker ved, at planten optager dem, forklarer Gudrun Hilbert.

"Pesticidrester kan også sidde inden i frugt og grønt, da visse typer af pesticider virker ved, at planten optager dem."

- GUDRUN HILBERT, FØDEVARESTYRELSEN

Fødevarestyrelsen anbefaler dog ikke, at du køber alle dine fødevarer økologisk. Gudrun Hilbert vurderer nemlig, at de ikkeøkologiske generelt er sunde nok for dig at spise.

– Om du vil købe økologisk er et personligt valg, og i så fald batter det mest at købe økologisk af de varer, du indtager mest af. Vil du have dit pesticidindtag ned, så kan det godt betyde noget, at du begynder at købe eksempelvis æbler og kartofler økologisk, hvis du indtager mange af dem, forklarer Gudrun Hilbert.

Lav en gen-splejs

tten uger.

er Christian itny

Humor skal gøre gmo-debatten mere spise- lig for den almindelige forbruger. Det er den åndelige platform, projektleder Christian Færch arbejder ud fra i en spritny gmo-kam- pagne med hjemsted på www.nye-gener.dk.

Du kan også finde sitet via Facebook ved at søge på ”Økologi – Det kan vi li’”. Her er bl.a. en konkurrence, hvor gevinsten er en iPod i hver uge i 5-6 uger, og du deltager ved at lave din egen gen-splejs. Fra 1. novem ber kan du også vinde billetter til et stand-up show ved at fortælle din bedste gmo-joke eller at sammenstrikke et -rim. December byder på en gmo-julekalender lavet sammen med en af tidens hotte komikere. – I stedet for kun at formidle tørre facts om gmo, vil vi gerne invol- vere folk, så de bliver en del af en leg, der varer helt ind til jul, siger Christian Færch og oplyser, at du på www.nye-gener.dk også kan stille spørgsmål til Klaus Sall og Peter Olesen, som duellerer på side 24-25.

Høstmarkeder med god høst

Mere end 85.500 personer. Så mange besøgte de økologiske høstmarkeder, da omkring 100 gårdejere åbnede porte, stalddøre og gæstfrihed op på fuld gab den første weekend i september. Besøgstallet glæder projektleder Anna Lund. – Når man kan få over 85.500 ud og se, hvordan økologi-

nye-gener.dk. book ved at ”. n i i lejs. 1. novemed at fortælle din mber otte komikere. til jul, siger stille å side 24-25.

side 24-25.

Lige efter sommerferien lancerede foreningen en webkampagne via den Facebook-relaterede hjemmeside www.detkanvili.dk. Alle med selv den mindste fotograf, layouter eller filmskaber gemt i sig har siden kunnet deltage i en konkurrence ved at indsende et billede eller en video, der promoverer økologien eller viser, hvorfor de støtter den. Der er indsendt mere end 100 videoer og billeder, og hver uge siden august er der udtrukket en vinder af en mindre præmie – du ser en af vinderne ovenfor. Fra 12. oktober kan du se vinderne af hovedkonkurrencen på www.detkanvili.dk. Vil du vise vinder-videoen på dit eller fx din arbejdsgivers website, så send en mail til cf@ okologi.dk. Skriv "VIS VINDERVIDEO" i emnefeltet.

ske fødevarer produceres, så fortæller de mange besøgende også historierne videre til venner, familie eller i skolen. Det er en meget stærk form for branding, siger Anna Lund. Det var den 18. udgave af høstmarkederne. Årets fokus

ude på gårdene var gensplejsede fødevarer.

Øko-film

med Kaya Brüel og Peter Mygind

Har du brug for en hurtig og hyggelig forklaring på, hvorfor økologi er godt for dig, for dyrene og for mil- jøet? Så er der nu hjælp at hente på Økologisk Landsfor- enings hjemmeside. Her kan du gratis downloade tre søde film på under et minut, der med fly- vende køer og talende gulerødder fortæl- ler dig om fordelene ved økologi. Sanger- inden Kaya Brüel og skuespiller Peter Mygind lægger stemmer til. Ud over at se filmene kan du bl.a. sende dem til dine venner eller lægge dem på in store-tv. Filmene er produceret med tilskud under innovationsloven fra Fødevareministeriet.

NY BOG FRA AARSTIDERNE

E HAVEN TIL MAVEN

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer på øko-sammenhængen i naturen – så selv de voksne kan forstå det. 199,Købes hos www.aarstiderne.com

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI!

ØKOLOGISK

frugt, kød og grønt lige til døren

Kroagergård er en alsidig økologisk gård midt på Sjælland med egen slagterafd., velassorteret gårdbutik og faste vareture på Sjælland lige til din dør.

Woodshade Organics er Danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker. Se mere på www.molle-skovly.dk

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade skal gøre: Af gode råvarer.

Bjarne Laustsen har siden 2007 været landbrugs- og fødevareordfører for Socialdemokraterne. Han har dog siddet i Folketingets fødevareudvalg lige siden 1998, hvor han blev valgt ind. Kunne godt se sig selv som fødevareminister, hvis S og SF kommer i regering efter næste valg. Født i 1953 i Nordjylland – her bor han stadig.

5

HURTIGE

1. Hvor vigtig er økologien for Socialdemokraterne?

Rigtig vigtig. Her kan vi slå flere fluer med ét smæk. Vi kan for det første få en mere bæredygtig produktion, der beskytter dyrevelfærd, natur og miljø bedre. Det har vi et stort behov for, da det er hårdt at være produktionsdyr i det konventionelle landbrug. Fx har burhøns det ikke alt for godt, og der er store problemer med skuldersår i svineproduktionen. Det viser sig også i en høj dødelighed. For det andet byder de konventionelle landbrug ikke på ret mange arbejdspladser, mens økologien kræver mere arbejdskraft. Det kan give mere beskæftigelse i Danmarks udkantsområder. Så ved at satse på økologien kan vi få et samfund og et landbrug i bedre balance. Vi er nødt til at tage hånd om den jord, vi har. Vi har kun den samme – og den skal vi give videre til vores efterkommere med færre pesticider og mindre kunstgødning end i dag.

2. Hvad betyder de ambitioner, hvis I kommer i regering efter næste valg?

Økologien skal have en mere fremtrædende plads. Regeringen siger, at vi skal fordoble de økologiske arealer inden 2020. Men det er ikke nok at sige det, hvis der ikke er afsætningsmuligheder og et marked for produkterne. Det skal vi skabe.

3. Hvordan vil I skabe det?

Ved at få flere landmænd til at lægge om til økologi. Og her er Socialdemokraternes vej frem en større modulering af den direkte landbrugsstøtte. I dag går 10 procent til et grønnere landbrug, herunder det økologiske. I EU kan de enkelte lande dog vælge op til 20 procent. Der vil vi og SF have det op. Det giver mange penge til at lave mere økologi for. I dag kan ”det ik' svorre sig”, som vi siger heroppe i Nordjylland. Landmændene skal også kunne leve i omlægningsperioden – ellers ender det med, at produktionen flytter til udlandet, og så skal forbrugerne til at købe fødevarer på et niveau, der måske er ringere end det, vi havde i Danmark.

4. Du har sagt, at du vil påbyde det offentlige et større økologisk indkøb. Hvor meget skal det være i procenter? Det er klart, at får vi flere landmænd til at lægge om, så får vi et større udbud. Det får prisen på øko-varerne til at falde, og det er et problem for landmændene. Derfor skal vi samtidig øge efterspørgslen. I dag vil regeringen kun opfordre offentlige institutioner til at købe økologi. I stedet vil vi og SF have et generelt mål på 50 procent. På fx mejeriområdet, hvor vi har meget økologi, skal det for så vidt være 100 procent. På andre områder, som fx kød, skal det være lavere. Målet på 50 procent skal vi nå inden for 4-5 år efter en folketingsvedtagelse. Den frist giver kommunerne tid, så de kan rette ind i forhold til de indkøbsaftaler, de evt. allerede har lavet og er bundet af.

5. Det krav er dyrere for vores kommuner. Hvor skal de få pengene fra?

Fra den direkte landbrugsstøtte, som vi omlægger. For kommunerne skal det være økonomisk neutralt, så det i hvert fald ikke er et argument for at vælge økologien fra. Vi vil kompensere, så de har råd til at betale regningen. På den måde kommer skatteborgerne heller ikke til at betale mere. Noget tyder dog på, at vi skal passe godt på, når kommunerne køber ind. I København kan vi jo se, at kommunen har givet mere end dobbelt så meget for en liter øko-mælk i forhold til prisen i supermarkederne. Det er fuldstændigt vanvittigt, og så er der jo noget galt i systemet. Her har kommunen været for dårlig til at justere priserne.

HER ER FIRE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING

Vær med

i 2010 og hele 2011 for kun 330 kr.

1 2 3 4

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden.

Du får det gode magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager.

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.