Skip to main content

Madpakken fuld af Økologi

Page 1


Madpakken fuld af økologi

sund energi til hele dagen

Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende – den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt!

I dette hæfte giver vi dig inspiration og ideer til madpakken. For børn har brug for masser af energi til både krop og hjerne i løbet af dagen. Og derfor er det godt med både fuldkorn, frugt og grøntsager i madpakken.

Vælger du økologiske varer, kan du oven i købet glæde dig over, at dine børn får mad, som er helt fri for rester af sprøjtegifte. Velbekomme!

Venlig hilsen Økologisk Landsforening

Økologi fordi Du støtter

øget dyrevelfærd

Små tærter med laks og spinat

4 stk.

Dej:

200 g mandelmel *

3 spsk hørfrø

1 æg

Et nip salt

40 g smør

Fyld:

100 g røget laks

2 håndfulde babyspinat

2 æg

100 g revet ost

Revet skal fra 1 citron

Salt og peber

Bland ingredienserne til tærtebundene sammen og tryk dejen ud i fire små tærteforme (10 cm) eller en stor rund tærteform (22 cm). Bag bundene ved 200°C (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Skyl spinaten og fordel laks og spinat i de forbagte

tærtebunde. Rør æg, revet ost, citronskal, salt og peber sammen og fordel blandingen ovenpå laks og spinat.

Bag tærterne ved 175°C i ca. 15 minutter eller indtil

æggemassen har sat sig.

* Kan erstattes af 200 g groft hvedemel og 40 g smør.

Tip: Du kan nemt fryse tærterne og tage dem op efter behov.

Økologi fordi Du beskytter natur og grundvand

Tip: Du kan nemt fryse pizzaerne og tage dem op efter behov.

Små kartoffelpizzaer

10 stk.

Dej:

15 g gær

5 dl vand

2 tsk havsalt

2 spsk olivenolie

Ca. 500-600 g fint speltmel

Topping:

2 kartofler

150 g frisk mozzarella

10 cherrytomater

Frisk rosmarin

Smuldr gær i en skål og tilsæt lunken vand. Rør gæren ud deri og tilsæt salt og olie. Rør mel i dejen lidt ad gangen og pas på ikke at tilsætte for meget mel.

Ælt dejen godt sammen indtil den er smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.

Del dejen i 10 stykker og rul dem ud til små runde pizzaer. Top hver pizza med tynde skiver af kartoffel, skiver af mozzarella, halve tomater og frisk rosmarin.

Bag pizzaerne ved 225°C (varmluft) i ca. 15 minutter eller indtil de er gyldne på toppen.

'Kopnudler' med sprøde grøntsager

4 glas

½ squash

2 gulerødder

2 forårsløg

10 sukkerærter

50 g hvidkål

5 radiser

1 håndfuld koriander

4 halve, kogte æg

200 g kogt kyllingekød

Saft fra 1 lime

4 spsk soja

10 g revet ingefær

4 tsk bouillon

Kogende vand

Skær squash og gulerødder ud i tynde strimler, brug fx en spiralizer eller et juliennejern til at lave “nudler”.

Skær forårsløg, sukkerærter, hvidkål og radiser i tynde strimler. Bland alle grøntsagerne med koriander og kyllingekød i strimler. Fordel blandingen i 4 syltetøjsglas og læg ½ æg på toppen.

Rør limesaft, soja, ingefær og bouillon sammen og fordel det i de 4 glas.

Kom låg på glassene. Hæld kogende vand over inden servering. Lad det trække i ca. 2 minutter og spis med gaffel og ske… eller pinde.

Pas på - glassene bliver meget varme.

Tip: Du kan nemt fryse snurrerne og tage dem op efter behov.

Grove snurrer med pesto og ost

16-18 stk.

Dej:

15 g gær

5 dl vand

2 tsk havsalt

2 spsk olivenolie

250 g hvedemel

Ca. 300 g groft hvedemel

Fyld:

4-5 spsk pesto

125 g revet ost, fx cheddar

Smuldr gæren i en skål og tilsæt lunkent vand. Rør gæren ud deri og tilsæt salt og olie. Rør mel i dejen lidt ad gangen, og pas på ikke at tilsætte for meget mel.

Ælt dejen godt sammen indtil den er smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant på ca. 45x55 cm. Fordel pesto og revet ost på halvdelen af firkanten og fold dejen sammen på midten, så man ikke længere kan se fyldet.

Skær lange strimler (ca. 2-3 cm i bredden). Sno hver strimmel 5-6 gange, form hver strimmel til en bolle og fold enderne ind under bollen.

Læg snurrerne på en bageplade med bagepapir.

Bag dem ved 200°C (varmluft) i ca. 10-12 minutter eller til de er gyldne.

Myslibarer med mandler og dadler

8 stk.

55 g jordnøddesmør (gerne uden sukker)

50 g kokosolie

1 spsk honning

5 bløde dadler uden sten

100 g havregryn

50 g mandler

1 tsk kanel

1 spsk frysetørret jordbær

Smelt jordnøddesmør, kokosolie og honning sammen i en lille gryde. Put finthakkede dadler, havregryn, grofthakkede mandler, kanel og frysetørret jordbær i og rør massen godt sammen.

Fordel massen i en lille form (ca. 18x18 cm), beklædt med bagepapir eller husholdningsfilm. Tryk myslimassen godt sammen i formen og stil den i fryseren i ca. 1 time.

Skær myslimassen ud i små barer. Opbevar barerne på køl indtil de skal spises.

Økologi fordi Du sparer dig selv for sprøjtegifte Tip:

Du kan nemt fryse Muffins og tage dem op efter behov.

Madmuffins med squash og skinke

8 stk.

100 g mandelmel *

2 spsk hørfrø

½ tsk havsalt

1 tsk bagepulver

3 æg

30 g parmesan, revet

½ squash (ca. 140 g)

50 g skinke eller chorizopølse

8 soltørrede tomater

Græskarkerner til topping

Bland mel, hørfrø, havsalt og bagepulver sammen i en skål. Slå æggene ud i en anden skål og pisk dem let sammen. Rør revet parmesan, revet squash, skinke i tern og hakkede soltørrede tomater i æggene. Vend de tørre ingredienser i og bland det hele godt sammen.

Fordel dejen i muffinsforme af papir. Top dem med græskarkerner og bag dem ved 175°C (varmluft) i ca.

25 minutter eller indtil de er gennembagte.

Opbevar på køl.

* Kan erstattes af 80 g groft hvedemel.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Madpakken fuld af Økologi by Økologisk Landsforening - Issuu