23. SEPTEMBER 2022 | NR. 679 | 42. ÅRGANG
Både kæderne under Coop, Salling Group, Dagrofa og Rema 1000 har i år valgt at sælge økologiske spisegræskar fra danske avlere i den danske sæson. Peter Brødsgaard, som er Danmarks største grækarproducent, omlægger nu hele produktionen af spisegræskar til økologi. Side 19
LEDER
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Jeg har skrevet om økologisk landbrug i fem år nu, og jeg erindrer ikke en mere tumultarisk og afgørende tid end nu. En mulig kommende klimaafgift, et klimamærke under udarbejdelse, en ny CAP-reform
med større miljø- og klimakrav, krig i Ukraine og forsyningsproblemer, rekordtørke i store dele af Europa, tårnhøj inflation, samtidig med at det økologiske areal for første gang i mange år faldt (læs mere om det på side 5). Udfordringer, der på én gang falder oven i hinanden som pindene i et spil Mikado.
Klimaforandringerne har nu sat så markant et aftryk, at landbrug rundt om i Europa er begyndt at ændre dyrkningspraksis, hvilket vi kan berette om på side 7. Det er nedslående læsning, men forbrugere og en del politikere - ikke dem alle, bevares - orker ikke at
høre flere klagesange. De vil hellere lytte til dem, der er innovative og progressive og erkender, at der er udfordringer, som kræver svære løsninger. Det er dem, der inspirerer alle os andre. Det er dem, man vil købe varerne hos, og dem man vil samarbejde politisk med.
Derfor er det jo godt med en avis, som også fremsætter løsningsforslag til gavn for jer læsere.
Således har vi både været en tur på Stensigmose for at høre om efterafgrøders virkninger på jordens frugtbarhed og kulstoflagring og på Sdr. Klejnstrup, hvor det svære generationsskifte blev diskuteret.
Nu, da forsynings-, klima- og biodiversitetskriserne kæmper for at få vores opmærksomhed, er det vigtigt, at vi ikke mister øjet på den bold, der hedder fremtidens bæredygtige fødevareproducenter.
De seneste mange år er økologien buldret frem, fordi flere køber økologisk og forventer at få serveret økologisk mad i restauranter, medarbejderkantiner og for vores børn i børnehaven. Vi vil med andre ord spise sundt, fri for pesticider, velvi-
dende at dyrene har haft det godt, og at fødevareproduktionen har bidraget til – ikke skadet – vores grundvand, naturen og biodiversiteten. Den stigende efterspørgsel stiller skarpe krav til dem, som producerer de økologiske råvarer og tilbereder dem; landmænd, gartnere, kokke og køkkenpersonale. Og det er godt, for det bidrager til den grønne omstilling. Det betyder, at der er behov for, at de næste generationer uddannes i økologi og uddannes i forbrugernes krav til fremtidens fødevarer.
Desværre er vores uddannelser opbygget således i dag, at de unge, der har et ønske om at producere eller servere økologisk, ikke til fulde kan blive udlært i økologien, så spørgsmålet er, hvor skal de unge gå hen? Fagudvalget for økologisk jordbrugsproduktion, der sidder med ansvaret for jordbrugsuddannelserne i Danmark, er lige nu i gang med at levere det første svar på mit
REDAKTION
UDGIVER Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag: 2.600
ISSN 2596-8181
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868
Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317 TRYK
OTM Avistryk, Ikast
spørgsmål, hvilket er utroligt glædeligt. Netop, som jeg skriver denne tekst, mødes fagudvalget nemlig for at drøfte et økologisk speciale på landbrugsuddannelsen på linje med specialerne i husdyr, planter og maskinfører.
Netop specialet har vi sammen med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer længe arbejdet for, og i september 2021 sendte vi sammen et gennemarbejdet notat om den konkrete opbygning af et økologisk speciale til fagudvalget.
Hvis man som landbrugselev kan vælge et økologisk speciale, giver det ikke blot en mulighed for at få et stempel som økologisk landmand. Det sidestiller også økologien langt mere med den konventionelle dyrkningsform ude på skolerne. Stor tak til fagudvalget for at tage forslaget til det økologiske speciale til sig. Det vil vi følge tæt.
Leverer et økologisk speciale i
Solvej Lyby Tolsgaard, praktikant slt@okologi.dk
Forsidefoto: Kristian Appelon
ILLUSTRATION SIDE 3
Emil Karstensen
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Vi skriver også om økologer, der anerkender problemerne i deres produktion og har taget sagen i egen hånd.
Niels og Grete Riis fortæller på side 10 om, hvordan de er gået forrest for at løse problemet med brystbensbrud. Niels Riis vil have en produktion, han kan stå inde for - ellers vil han slet ikke have den.
På side 11 kan man læse om Søren Just og Thise, der er i mål med at udfase soja i fodringen af kvæg. Fælles for dem er, at de så et problem, stod ved det og arbejdede målrettet på at få det løst - så målrettet, at Thise tilmed nåede det et år før tid. Tænk, hvis vi kunne sige det samme
om klimaomstillingen? At vi nåede vores mål før tid.
Man tør ikke engang håbe det.
Ikke alle løsningsforslag er lige bekvemme, men når man ved, at de kommer uanset hvad, er den bedste strategi nok bare at omfavne dem, så man adskiller sig fra konkurrenterne eller bliver inviteret med om bordet, når nye krav skal udformes.
Det skriver Sybille Kyed om i sin politiske klumme på bagsiden, og på side 16 kan vi fortælle, at Økologisk Landsforening er inviteret til møde i Fødevareministeriet for at løse problematikken med de kommende naturkrav.
landbrugsuddannelsen hele svaret til mit indledende spørgsmål?
Selvom det er et enormt vigtigt skridt, er der med specialet tale om den afsluttende del af landbrugsuddannelsen, så hvis man som jeg gerne ser økologi fylde langt mere i hele uddannelsen, er svaret nej. Og det gælder for hele værdikæden, også inden for for gartner-, kokke- og ernæringsassistent-uddannelserne. Det næste skridt er derfor at se på indretningen af uddannelserne generelt. Det kan vi gøre ved at kigge nærmere på den lovgivning, som udgør baggrundstæppet til uddannelserne og mere specifikt de kompetencemål, som er opsat i lovgivningen for de enkelte uddannelser, og målpindene inden for alle uddannelsernes fag.
I forsommeren satte vi os sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Andelsgaarde og Regenerativt Jordbrug og stillede spørgsmålet;
”Hvad sker der, hvis vi starter hélt forfra?” Det blev til nogle spændende drøftelser og udmøntede sig i 40 helt nye kompetencemål med udgangspunkt i klima, natur og biodiversitet, på mekanisk jordbearbejdning, på dyrkningsformer, jordens frugtbarhed og næringsstofkredsløb, men også på økologisk iværksætteri, afsætning og virksomhedsdrift.
Måske virker øvelsen verdensfjern lige nu, hvor bekymringer om brak, naturmål, klima og kriser naturligt fylder. Men det er en bekræftelse i, at vi er flere, som følger uddannelsesområdet tæt, fordi det er vigtigt, at vi sikrer, at fremtidens fødevareproducenter er klædt allerbedst på til at skabe fremtidens bæredygtige fødevarer.
Vi har taget første skridt, men for at besvare forbrugernes efterspørgsel og de unge i deres spørgsmål er der behov for, at vi går en lang tur sammen i den økologiske retning.
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 15
Søren Just udfaser soja med Thise: »Det er vigtigt, at vi tager ansvar«
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 16 - 17
Økologisk Landsforening har fået invitation til politisk møde efter kritik
MAD & MARKED SIDE 18 - 26
Børnehave lægger vægt på madmod og økologisk mad
Læs også:
Mark & Stald
Side 4-5
- Rødderne under jorden påvirker frugtbarheden
- Planteavler: »De var toppen af poppen«
- Det økologiske areal skrumper nu efter flere års massiv vækst
Side 6-7
- Græssende køer udleder mindre metan end køer, der fodres på stald
- Pil og hamp kan gøre mælk mere klimavenligt
- Klimaforandringerne har fået landbrug i Europa til dyrke markerne anderledes
Side 8-9
- Bælgplanter i sædskiftet kan øge udbyttet
- Nyt tilskud til protein- og konsumafgrøder
- Husk at tænke 30 år frem, hvis du overvejer at overtage en bedrift
Side 10-11
- En utilfreds kunde bekræftede Niels Riis i, at han gør det rigtige med sin ægproduktion
- Så er det slut med sojaen hos Thise Mejeri
Side 12-13
- Halmprojekt søger landmænd til at teste strøelse
- ICROFS: Jordfrugtbarhed styrkes af kompost og plantebaserede gødninger
FAGLIGT TALT: Sådan kan du lave næste års markplan med 4 pct. brak
Side 14-15
- Samdyrkning kan være løsningen på den største udfordring med linser
Politik & Udvikling
Side 16-17
- EU har godkendt Danmarks nye CAP-plan
- Forskere i Aarhus skal finde værdien af naturbaserede løsninger
- Fødevareindustrien er hårdest ramt af stigende energipriser
Mad & Marked
Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Lad økologien blomstre på efterskolerne
- Flere økologiske varer har overtaget føretrøjen
- Dagligvarekæderne giver rødt kort til de konventionelle græskar i den danske sæson
Side 20-21
- Hollandsk by vil forbyde kødreklamer
- Kødproducent har forståelse for beslutningen om et forbud
- Detailekspert: Reklameforbud vil også komme til Danmark
Side 22-23
- Kalø Landbrugsskole holder stædigt fast i høstmarked: »Vi har en forpligtelse«
Side 24-25
- De professionelle køkkener skruer op for økologien
Side 26
- Danske kikærter kan sælges til samme pris som de udenlandske
Med paraplyen i hånden og fødderne solidt plantet i gummistøvlerne var 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug i marken for at se på efterafgrøders betydning for klimaet.
TEMADAG AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Projektleder Dennis Weigelt Pedersen stikker spaden i jorden og graver efterafgrøder op. Planterne higer efter regn, og i dag får de den endelig. Støvregnen afbrydes af voldsomme regnskyl, der snart vil give planterne mere liv. Landmændene er trukket i gummistøvlerne, og der klemmes hårdt om paraplyernes håndtag i den stride vind.
»Ja, de er godt nok små, men de er her da,« siger Dennis Weigelt Pedersen, da han hiver en olieræddike op af spadestikkets hul.
Efterafgrøderne er sået den 20. august, men manglen på regn har holdt dem tilbage, så kun små spirer titter op af den sorte jord. Ikke desto mindre har de små planter afgørende betydning for klimaoptimeringen af det økologiske landbrug Stensigmose nær Broager, hvor 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug er taget i marken til temadag om klimavenlig planteavl.
DET STARTER
Efterafgrøderne på bedriften er netop centrum for dagen, fordi de ifølge Dennis Weigelt Pedersen spiller en stor rolle, når det handler om klimavirkemidler: De skal opsamle næring, opbygge kvælstof, sikre mod erosion, agere levested for nyttedyr og samtidig stabilisere kulstof i jorden.
»Jo højere grad af grønne marker man kan have hele året, jo lavere et klimatryk vil man have,« fortæller
Dennis Weigelt Pedersen til de engagerede landmænd, der er rejst fra nær og fjern for at blive klogere på efterafgrødernes betydning
Afgrødernes særlige betydning for klimaet starter i jorden, hvor der om-
kring rødderne lever et væld af bakterier, svampe og mikroorganismer, der sørger for at binde kulstof i jorden, så det stabiliseres. Når kulstoffet er stabiliseret, kan det ikke gøre skade i atmosfæren som CO2
Dennis Weigelt Pedersen anbefaler derfor, at man behandler efterafgrøden, som en almindelig afgrøde. Når efterafgrøden skal nedmuldes igen, er det de underjordiske plantedele og exudater, som udgør den vigtigste jordforbedring. De overjordiske plantedele kan med fordel høstes og bruges til foder eller biogas forud for nedmuldningen.
Mens landmændene suger til sig af Dennis Weigelt Pedersens viden, trækker de i samlet flok ned mod Spar-Es Campingplads, hvor frokosten venter efter den våde marktur.
MERE MENNESKEFØDE
Blandt landmændene går snakken lystigt, da de guffer i sig af den lækre frokost, der byder på både kylling, salat og græske frikadeller. Alt sammen økologisk naturligvis.
Dennis Weigelt Pedersen bryder ind, da frokosten er ovre, og hans næste oplæg skal præsenteres:
»Take-home-message fra mig skal være, at jo højere en andel af menneskeføde man kan producere ude på sine marker, jo lavere klimaaftryk vil man have.«
Den klare besked fra ham får hurtigt landmændene til at tørre munden og smide lapperne i vejret for at diskutere. For hvordan skal det kunne lade sig gøre i længden? Det er jo billigere at importere end at dyrke selv, pointerer flere landmænd, mens andre bekymrende spørger ind til, hvordan husdyrbedrifterne vil se ud i fremtidens klimaregnskab:
»Det er ikke meget billigere at købe quinoa fra Peru, end det er fra Lolland. Og vi kan producere hirse på samme vilkår, som de kan i Sydeuropa. Det skulle undre mig, hvis det skulle være meget dyrere at få det produceret her. Havre er vi gode til at dyrke - vi behøver ikke svenskernes havre,« svarer Dennis Weigelt Pedersen.
MÅ INDSE DET
Svaret er dog ikke nok for landmændene, men Dennis Weigelt Pedersen understreger, at vi er nødt til at se sandheden i øjnene:
Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug fortalte og viste, at afgrødernes særlige betydning for klimaet starter i jorden, hvor der omkring rødderne lever et væld af bakterier, svampe og mikroorganismer, der sørger for at binde kulstof i jorden, så det stabiliseres. Når kulstoffet er stabiliseret, kan det ikke gøre skade i atmosfæren som CO2. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard
»Man skal passe på med at sige, at alle dem med husdyr har en høj belastning og er ubæredygtige, og alle dem, der producerer menneskeføde, er meget bæredygtige. Det økologiske landbrug kræver husdyr, og det er en vigtig del af rotationen. Hvis det hele var idealiseret, så var der husdyr på alle bedrifterne eller i hvert fald samarbejde mellem planteavlsbedrifter og husdyrbedrifter. Så det spiller alt sammen en vigtig rolle.«
SAMARBEJDE GIVER MENING
For flere af de fremmødte landmænd giver Dennis Weigelt Pedersens pointe med bedriftssamarbejder god mening, og netop dét får diskussionen til at bløde mere op.
»Det giver mening, at steder, hvor man har store planteavlsbedrifter, som har svært ved at skaffe husdyr-
gødning, er dem, der laver bælgsæden til humankonsum. Der hvor køerne er, er dér, foderet bliver lavet. Så det giver ikke nødvendigvis mening, at en stor kvægbedrift begynder at lave afgrøder til humankonsum – det er jeg fuldstændig enig i,« tilkendegav Dennis Weigelt Pedersen.
MAN MÅ TÆNKE ANDERLEDES Nikkende hoveder og små smil breder sig i lokalet, og det får landmand Sten Dissing til at smide en lap i vejret for at fortælle om sit eget bedriftssamarbejde:
»Det er også et spørgsmål om, at vi tænker på en anden måde. Altså fordi man er kvægbonde, så behøver man jo ikke at være præcis planteavler, men man kan godt være basis for en planteavlsproduktion ved at lave et samarbejde. Jeg har absolut
ingen korsblomster i mit sædskifte, men til gengæld har jeg et samarbejde med et gartneri på 20 ha, som mine 60 ha er basis for kan have et sædskifte. De har sgu masser af kål, så vi har virkelig korsblomster - jeg har dem bare ikke. På den måde er mit sgu et planteavlsbrug, jeg har bare nogle køer, der sørger for, at der kommer en masse kål, kartofler og linser,« understreger Sten Dissing.
Med forskellige samarbejder fremhæver Dennis Weigelt Pedersen også, at man ikke behøves at være multikunster for at drive landbrug. Man kan specialisere sig i noget og i stedet drage fordele af hinandens viden og bedrifter.
»Det er i øvrigt også sjovt at samarbejde,« indskyder Sten Dissing, så latteren breder sig i rummet.
Søren Bilstrup anbefaler andre landmænd at deltage i fremtidige temadage som det på Stensigmose.
Arkivfoto: Maja Eline Pedersen
»De var toppen af poppen«
TEMADAG
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Søren Bilstrup, forperson for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening (ØL), var begejstret for temadagen på Stensigmose og ser nu frem til andre temadage i kalenderen:
»Vi sugede til os af viden fra de dygtige folk, der var til stede på temadagen. De var toppen af poppen! Det er vigtigt, at vi får fat i dem, der gerne vil give deres viden videre til os landmænd. Det faglige niveau var godt, og der kom mange konstruktive spørgsmål undervejs,« siger han om temadagen og fortsætter:
»Vi er mange økologer, der prioriterer at have efterafgrøder, men det er fedt at se, hvad vi ellers kan gøre på bedriftsniveau. Det var en dag, hvor vi fik vendt tingene godt og grundigt. Vi lærte en del om, at det, vi gør over jorden, har stor betydning for det, der sker under jorden. Vi kan jo sagtens eksperimentere på vores egne bedrifter, men mange af os mangler stadig viden. Og så er det bare super, at der kan komme nogle meget kloge folk og lære os om det.«
Han vil derfor »absolut« anbefale andre landmænd at deltage i lignende temadage:
»I fagudvalget for planteavl i ØL går vi meget op i at have en god dialog og lave samarbejde med Innovationscenteret for Økologisk Landbrug, så der kan blive arrangeret dage som denne. Det er super godt, at vi har fået innovationscenteret, der har så mange kloge hoveder ansat. Men jeg tager også med mig fra dagen, at det er svært, når det handler om klima og landbrug. Vi må bare erkende, at det tager mange år, før vi finder ud af præcis, hvordan CO2, klima og landbrug hænger sammen, og hvordan man skal lave udregninger til f.eks. CO2-afgifter, som vi diskuterede en del. For mig beviste temadagen, at vi står ved vores holdning i Planteavlsudvalget, når vi siger, at vi ikke ønsker CO2-afgifter i landbruget.«
De mange års vækst i det økologiske areal herhjemme er bremset op: I 2022 blev der indberettet et mindre økologisk areal end i 2021. Økonomi er den altovervejende årsag, lyder vurderingen fra eksperter.
STATISTIK
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den økologiske vækst på de danske marker har tabt pusten efter flere års massiv vækst. Det økologiske areal udgør nu 11,67 pct. af det samlede dyrkede areal i Danmark på over 2,6 mio. ha. Sidste år var det 11,8 pct., der blev dyrket økologisk.
Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen. Tallene stammer fra landmændenes indberetninger i fællesskemaet og er med forbehold for, at sagsbehandlingen ikke er afsluttet endnu. Men én ting står helt klart, da man ikke kan indberette det efter fristen: Der er indberettet et mindre økologisk areal i 2022 end i 2021.
I 2022 er der indberettet 310.685,5 ha mod 313.111 ha året før. Tallet dækker over alle øko-arealer samt arealer, der er under omlægning senest 30. juni 2022. Det svarer til en tilbagegang på godt 0,77 pct. og bringer det økologiske areal tilbage til niveauet for 2020. Siden 2007 er der ellers sket en fordobling af arealet med vækst i 11 ud af de seneste 14 år.
Kirsten Holst, direktør for Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), er dog ikke overrasket over afmatningen.
»Vi har haft så kraftig en vækst, at der skulle komme en udfladning, så vi havde ventet det,« siger hun.
Hun vurderer, at den primære årsag er høje priser på konventionelle afgrøder, så det økonomiske incitament ved en omlægning forsvinder ind. Derudover kan opstramningen af gødningskravet for økologer også spille en rolle.
Erik Andersen, direktør for ØkologiRådgivning Danmark (ØRD), er enig i hendes betragtninger.
»Min erfaring har vist mig, at når der sker omlægninger, er det, fordi landmanden ser en fordel her og nu i forhold til at være konventionel. Det giver en sikkerhed de første år, og så ser man markedet an derefter. Vi mennesker har jo ikke lyst til at forringe vores vilkår på den korte bane - så skal man i hvert fald have en optimistisk tro på fremtiden,« siger han.
I sine 30 år i branchen har han aldrig oplevet en situation på verdensmarkedet som den nuværende, og
I 2022 er der indberettet 310.685,5 ha mod 313.111 ha året før. Tallet dækker over alle øko-arealer samt arealer, der er under omlægning senest 30. juni 2022.
Arkivoto: Morten Telling
det gør det svært at spå om fremtiden for økologien. Han forventer dog, at den økologiske arealvækst også udebliver i 2023, da produktionsleddet reagerer med en vis forsinkelse på ændringer i forbrugsmønsteret.
»Vi har aldrig set en situation som denne, hvor alt stiger i pris på én gang. Det er jo både renter, energi, brændstof og fødevarepriser, og så begynder det at vise sig ved, at man
ser på, hvor man kan spare penge på den korte bane, og det er jo på fødevarerne. De, der allerede vægter økologien højt, bliver formentlig ved med at købe det, men andre vil nok prioritere hårdere,« siger Erik Andersen.
Kirsten Holst råder dog til, at man som landmand ser på sin produktion i et langsigtet perspektiv frem for kun at skele til de forventede priser
Kompost til økologisk planteproduktion
næste år - både når man overvejer at lægge om til økologi eller tilbage igen.
»Jeg mener stadig, at der er plads til vækst for økologien. Spørgsmålet er, hvor stærkt det skal gå, og jeg tror, vi er blevet ramt af, at vi har haft en meget hurtig vækst hidtil, så det kan være svært at følge med.«
MÅL ER STADIG MULIGT
Hun tror, at regeringens målsætning om en fordobling af økologien, og at Økologisk Landsforenings mål om 30 pct. økologisk areal og forbrug er mulige at opnå, men om det kan nås inden 2030, som målene sigter efter, er hun noget usikker på - hun vil dog ikke udelukke noget, da den gamle målsætning for 2020 endte med at blive opfyldt, selvom det så svært ud, og den endda blev afskaffet af regeringen i 2015.
»Det afhænger af udviklingen i markedet. Der er så meget turbulens nu med corona, krig og inflation, så at der kun er en afmatning i arealvæksten nu, kan faktisk ses som lidt af en sejr for økologien,« siger hun.
Også Erik Andersen har svært ved at se, at målsætningerne kan nås i 2030, som situationen er lige nu.
Vi inviterer til en dag i kompostens tegn:
• Hør om den praktiske fremstilling af kompost af have-/parkaffald, tang, madaffald, spildevandsslam og grøngødning og om landmandens erfaringer med at bruge kompost.
• Bliv klogere på gødningsværdien og på, hvordan kompost kan forbedre kulstoflagring, jordliv og jordstruktur.
• Besøg affaldsselskabet Klintholm I/S, der indsamler og komposterer grønt affald fra husholdninger og have-/parkaffald.
Tirsdag 11. oktober kl. 9.45 – 14.00, Broholm Slot, Broholmsvej 32, 5884 Gudme
Det er gratis at deltage – tilmelding senest 3. oktober af hensyn til forplejning.
Se mere og tilmeld dig på icoel.dk/arrangementer
Arrangører: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Klintholm I/S og Rambøll
Vi har haft så kraftig en vækst, at der skulle komme en udfladning.
Arrangementet er led projekterne ’Kompost, recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’ og ’Komposteret grøngødning, praktisk fremstilling og analyse’, der er støttet af:
KIRSTEN HOLST, DIREKTØR, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Økologiske køer udleder mindre metan, når de fodres med græs, end konventionelle køer på stald. Det viser de første resultater i et nyt hollandsk studie. Forklaringen findes inde i koens vom, der omsætter forskellige typer af foder på forskellige måder, der giver mere eller mindre metan i koens bøvser. Arkivfoto: Søren Gammelmark
Det tyder på, at græssende køer udleder markant mindre metan end køer på stald ifølge et nyt hollandsk studie. Hidtidige målemetoder har været baseret på staldfodring og giver derfor forkerte tal for økologiske køer.
»Indtil nu har økologerne sendt deres køer på græs af hensyn til dyrenes velfærd, så det er en ny og ekstra gevinst, at det samtidig kan gavne klimaet, jo mere de æder derude,« uddyber han.
NYE METODER
Frank Oudshoorn forklarer, at de metoder, man indtil nu har anvendt til at sætte tal på køers udledning af metan, giver misvisende resultater, hvis køerne optager en stor del af deres foder ved afgræsning.
Koen er et udskældt produktionsdyr, når det gælder belastningen af klimaet. Men nu viser de første resultater fra hollandsk forskning, at de eksisterende metoder til at beregne udledningen af metan fra køer ikke regner korrekt, hvis køerne optager græs ved afgræsning, og at de afgræssende køer udleder markant mindre metan end deres artsfæller inde i stalden.
Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.
»Det giver helt nye perspektiver for den samlede landbrugssektor, og her har økologien faktisk et specifikt virkemiddel til at mindske påvirkningen af klimaet,« vurderer chefforsker
Frank Oudshoorn fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Her er udledningen af metan nemlig markant lavere, end de beregnede tal viser. Det skyldes, at de eksisterende metoder til estimering er udviklet ved at måle udledningen af metan fra køer på stald ved indendørs staldfodring.
De første resultater fra det hollandske forskningsprojekt, som startede i 2020, har brugt udstyr, der er udviklet i New Zealand, til at måle metanudledningen fra køer ude i marken.
De første dataanalyser var bemærkelsesværdige: Køer, der optager det meste af deres foderbehov ved afgræsning, udleder mindre metan end køer, der staldfodres.
REDUKTION PÅ 30 PCT.
Studiet har foretaget målingerne med en såkaldt Green Feeder, der måler metanudledningen, når kø-
Det giver helt nye perspektiver for den samlede landbrugssektor, og her har økologien faktisk et specifikt virkemiddel til at mindske påvirkningen af klimaet.
FRANK OUDSHOORN, CHEFFORSKER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
erne lokkes ind i en foderautomat i marken. På den måde har studiet kunnet sammenligne udledningen af metan fra køer, der fik fuldfoder inde stalden, og køer, der åd frisk græs ude på marken. Studiet har fokuseret på forskellen mellem fodring med græs givet som henholdsvis ensilage og frisk græs til køerne i stalden og græs, der blev ædt direkte af koen på marken ved afgræsning.
Projektet viste, at køernes udledning af metan ved samme produkti-
onsniveau var lavest, når køerne indtog græsset direkte fra marken – en reduktion på op til 30 pct. sammenlignet med køer, der åd græsensilage.
KAN SKYLDES SYREBALANCEN
Forklaringen findes inde i koens vom, der omsætter forskellige typer af foder på forskellige måder, der giver mere eller mindre metan i koens bøvser.
»En teori er, at syrebalancen i vommen påvirkes, når koen omsætter det friske græs fra marken og derfor udleder mindre metan. Det hollandske studie har også vist, at der er en mindre metanudledning, når de æder kort græs i stedet for længere græs. Det korte græs er nemmere for koen at fordøje, og når koen bruger mindre energi på at fordøje, kan koen æde mere og dermed også producere mere mælk, så det er en fordel for både økonomi og klima,« uddyber Frank Oudshoorn.
RELEVANT I DANSK KONTEKST
I Innovationscenter for Økologisk Landbrug ser man store perspektiver i de foreløbige resultater fra Holland.
»Det vil være meget interessant og brugbart at lave et lignende studie i en dansk kontekst og se, om resultaterne bliver de samme, for vi har for eksempel mere kløver i vores græs end i Holland, og normalt er foderandelen ved afgræsningen lavere. Der
kan ligge et meget stort potentiale i at udvide afgræsningens andel af foderet for hele landbrugssektoren, hvis det holder, at det gavner klimaet. Og hvis der ovenikøbet kan blive et økonomisk incitament for landmanden til at lade køerne gå mere på græs, kan vi nå langt med at reducere metanudledningen,« vurderer Frank Oudshoorn.
MERE GRÆS - MINDRE METAN
Det hollandske studie viser, at jo højere andel græs optaget ved afgræsning, jo mindre metanudledning, og jo bedre for klimaet. Det konventionelle landbrug arbejder for at udvikle kemiske tilsætningsstoffer i koens foder for at nedsætte metanudledningen. De er ikke tilladt i økologisk produktion.
»At nedbringe metanudledningen ved at satse på køernes foderoptag fra afgræsning er et virkemiddel, som i princippet kan bruges af alle malkekvægsproducenter, og det ser vi et kæmpe potentiale i,« fortæller Frank Oudshoorn.
Forskningsprojektet i Holland er finansieret af den hollandske regering for at få undersøgt fordele og ulemper ved at have køer på græs på tværs af det økologiske og det konventionelle landbrug, fordi landets mælkeproduktion har en lang tradition for afgræsning, som man også ønsker skal fortsætte i fremtiden.
Danskproduceret pil og hamp kan gøre den økologiske mælkeproduktion mere klimavenlig og reducere metanudledningen med op til 30 pct.
FODER
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Danske forskere sigter efter at reducere metanudledningen fra den økologiske mælkeproduktion med 30 pct. ved hjælp af et nyt foderadditiv dyrket af hamp og pil.
Forskerne forventer at kunne gøre produktionen mere klimavenlig, da
planternes indhold af kondenserede tanniner og saponiner vil kunne reducere antallet af metandannende bakterier i køernes tarmsystem. Effekten skal undersøges i et nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet.
ET VIGTIGT SKRIDT
»Dels er det et utroligt vigtigt skridt i den økologiske produktion at få et middel, som er tilladt her. Og dels kan tannin beskytte en del af proteinet fra nedbrydning i vommen samt hæmme mikroorganismer i gødning. Dette vil give en lavere kvælstofudskillelse i urin med mindre ammoniakfordampning til følge,« fortæller Natalja Nørskov, der er projektleder
på projektet, til universitetets hjemmeside.
I de indledede laboratorieforsøg har forskerne allerede fundet metanreduktioner på op til 43 pct. Natalja P. Nørskov forklarer dog, laboratoriets resultater ikke altid kan gøres til virkelighed.
BASIS FOR VIDEREUDVIKLING
»Der er utroligt mange faktorer, der spiller ind, så fordi det fungerer i laboratoriet, er det ikke givet, at det har samme effekt hos levende dyr. Det ved vi først, når vi har gennemført den sidste del af vores projekt,« siger Natalja P. Nørskov og henviser til, at der først udføres målinger i laboratoriets klimakamre med le-
vende køer og herefter hos en mindre gruppe køer under praksisnære forhold.
I dag dyrkes der allerede økologisk pil og hamp i Danmark, og netop derfor er fokus også landet på disse to planter. Pil er en flerårig plante, der forventes at kunne bruges til flere formål samtidig. Det betyder, at biomassen i højere grad er mere klimavenlig og samtidig giver en større chance for økonomisk gevinst.
»Der er basis for at videreudvikle og udnytte pil og hamp i et bredere perspektiv fx til produktion af et økologisk strøelsesprodukt eller andre materialer ud fra presseresten efter raffinering af pil og hamp,« fortæller Natalja Nørskov.
Aarhus Universitet har tidligere været med til at udvikle et foderadditiv til konventionel mælkeproduktion. Stoffet kaldes 3-NOP og kan reducere køernes metanudledning med cirka en tredjedel.
Da stoffet ikke er tilladt i økologisk produktion, kan det nye forskningsprojekt få afgørende betydning i forhold til at ligestille økologerne med de konventionelle landmænd hvad angår metanreducerende foderadditiver.
Projektet, der netop et sat i gang, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Ny Vrå Bioenergi, Bio2Products, Teknologisk Institut og Seges og forventes afsluttet i 2024.
Tilpasningerne til klimaforandringerne er i fuld gang i det europæiske landbrug. Særligt landmænd i Central- og Sydeuropa væbner sig med nye dyrkningsmetoder, nye sorter og nye afgrøder.
KLIMATILPASNING
AF
Europa mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, men der ses tydeligt forskel i antallet af ændringer i drift af landbruget mellem Nord- og Sydeuropa.
»Vi kan se, at der er tydelige regionale forskelle i både de observerede og planlagte tiltag for alle fem undersøgte afgrøder (hvede, raps, majs, kartofler, vindruer, red.),« siger Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse om det nye studie, som både har inddraget eksperter og lokale landmænd.
Studiet viser, at landmænd i Central- og Sydeuropa allerede er begyndt at tilpasse sig forandringerne ved at ændre i driften af markerne, afprøve tørketolerante sorter og udvikle nye metoder, der kan holde på jordens fugtighed. Her ses det, at hyppigere hedebølger og ekstrem tørke som følge af klimaforandringerne giver lavere udbytter.
I Sydeuropa er der således også observeret flere ændringstiltag end
i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jordforvaltningen på deres bedrifter ved at reducere jordbearbejdningen og derved øge jordens vandinfiltration og -retention.
MERE FOKUS PÅ VAND
Klimaforandringernes påvirkning på nedbøren får i fremtiden endnu større betydning for landbruget, og Jørgen E. Olesen understreger vigtigheden af, at man gør mere ud af at sikre vandforsyningen:
»Vi kan se, at der allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade at understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvaltningen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde
på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foranstaltninger og eventuelt tilskudsordninger som led i tilpasningen i særdeleshed i Sydeuropa.«
OGSÅ ANDRE TRUSLER
De stigende temperaturer afføder også andre konsekvenser for landbruget:
»Ukrudt, plantesygdomme og svampeangreb kommer også til at give problemer, så det skal vi også arbejde med. Og her har vi jo den anden udfordring, at vi på samme tid skal udfase brugen af pesticider. Et andet problem kommer til at være insekter, som fremmes af højere temperaturer. Det kommer til at stille krav til vores dyrkningssystemer, og vi er nødt til at
finde nye måder at indrette dem på en måde, der kan begrænse skadeeffekterne fra insekter,« siger Jørgen E. Olesen.
RYKKER NORDPÅ
Studiet viser desuden, at der blev observeret tidligere plantnings- og høstdatoer i alle regioner undtagen Sydeuropa. Forskellige kultivarer rykker længere nordpå, og forskerne regner også med, at eksempelvis vindrueproduktionen rykker længere og længere mod nord, hvor der er mulighed for at øge sukkerindholdet og dermed øge vinkvaliteten betydeligt.
Afgrødeforsikring blev også observeret som en ændring forårsaget af klimaforandringerne. Forsikringen reducerer landmændenes økonomiske tab under ekstreme klimatiske
I Sydeuropa er der observeret flere klimaændringer end i Nordeuropa, og mange landmænd er begyndt at lave tilpasninger for vand- og jordforvaltningen på deres bedrifter. Foto: Colourbox
forhold. Softwaresystemer, der kan forudse og varsle om ekstreme vejrforhold, blev også observeret i store dele af Europa.
HÅRDEST I SYDEUROPA
I Danmark og resten af Nordeuropa bliver den væsentligste forskel i landbruget fremover, at vækstsæsonen ændres som følge af klimaforandringerne:
»Temperaturen bliver jo også højere i Nordeuropa, og ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Det bliver mildere og vådere. Med højere temperatur udvides vækstsæsonen både om foråret og efteråret,« siger Jørgen E. Olesen.
Klimaforandringerne har altså også enkelte positive effekter på afgrødeproduktionen. Forlængede vækstsæsoner kan give mulighed for implementering af nye afgrøder i områder med begrænset eller lav temperatur. I Nordeuropa blev der eksempelvis observeret stigende udbytter i hvede og majs på grund af den længere vækstsæson.
Ikke alle observerede ændringer skyldes klimaforandringerne. Socioøkonomiske forhold, landbrugsinput og politik har også spillet en rolle i ændringer af driften.
Studiet er udarbejdet af 24 forskere fra forskellige europæiske forskningsinstitutioner under ledelse af Aarhus Universitet.
Dyrkning af bælgplanter, såsom vinterærterne på billedet, vil med stor sandsynlighed forbedre både den lokale og globale fødevareproduktion ifølge forskere. Foto: Malthe
Fordele ved dyrkning af bælgfrugter ses især i det økologiske landbrug, og et nyt studie viser, at udbyttet i hovedafgrøderne kan øges med op til 20 pct., hvis der inkluderes bælgplanter i dyrkningssystemet.
BÆLGFRUGTER
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Særligt i økologiske landbrug kan bælgplanter i sædskiftet forhøje bæredygtigheden, fordi de reducerer negative miljøåpåvirkninger fra bedriften og samtidig øger udbyttet i markerne med op til 20 pct. »Det vil sige, at bælgplanterne har en særlig fordel, når vi snakker økologisk landbrug, eller om områder, hvor man ikke har adgang til gødning. Det kan være i udviklingslande, hvor gødningen simpelthen er for dyr. For kvælstoffet fra bælgplanterne og kvælstoffet fra gødningen hænger sådan sammen, at planterne skal bruge en vis mængde kvælstof, og får de ikke nok fra gødningen, så er det en fordel, hvis de kan hente det fra den foregående afgrøde, hvis den har indeholdt bælgplanter,« siger Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
FLERE FAKTORER SPILLER IND Jørgen E. Olesen understreger dog også, at dyrkning af bælgplanter før
Landmænd kan fra næste år få et ekstra tilskud, hvis de dyrker visse afgrøder til protein og konsum. Landbrugsstyrelsen har lavet en foreløbig liste med tilskudsberettigede afgrøder.
AF
I 2023 begynder en ny reformperiode for landbruget, og nu har Landbrugsstyrelsen opdateret de foreløbige beskrivelser af de kommende, nye tilskudsordninger på sin hjemmeside.
Blandt opdateringerne er der kommet en liste med de afgrøder, som styrelsen forventer, kan give landmændene adgang til et ekstra tilskud på ca. 615 kr. pr. ha.
Godkendte afgrøder tæller bl.a. bælgfrugterne hestebønne, ærter og
en kornafgrøde ikke nødvendigvis er lig med en 20 pct. stigning i udbyttet af hovedafgrøden:
»Der er altså flere faktorer, der spiller ind her. Det handler blandt andet om, hvor meget man gøder, og hvor forskelligartet dyrkningssystemet i forvejen er. Og så er der naturligvis andre faktorer, som jordens frugtbarhed, nedbør, temperatur osv. Men vores data viser med al tydelighed, at jo mere du gøder, desto mindre effekt vil bælgplanterne have på udbyttet.«
Dyrker man en monokultur og har den samme afgrøde år efter år på samme mark, vil man opleve en langt større effekt ved dyrkning af bælgplanter, end hvis man i forvejen har stor variation i dyrkningssystemet, forklarer Jørgen E. Olesen.
FORBEDRER PRODUKTIONEN
Dyrkningssystemer med stor diversitet kan desuden nedsætte både gødnings- og pesticidforbruget.
Det skyldes dels, at sygdomme og skadedyr lettere forebygges, dels at jordens kulstofbinding og frugtbarhed øges, når sædskiftet varieres. Bælgplanterne kan derfor bruges som en strategi for det fremtidige bæredyg-tige landbrug.
Forskere mener, at afgrødesystemer baseret på bælgplanter vil kunne forbedre den lokale og globale afgrødeproduktion og samtidig minimere flere negative miljøpåvirkninger.
Studiet har undersøgt bælgplanter i sædskiftet med data fra i alt 462 markforsøg.
Det er første gang, at emnet er undersøgt systematisk og i global sammenhæng.
lupin, der hovedsageligt anvendes til proteinfoder. Derudover kan grøntsager, kartofler og jordbær få tilskuddet, ligesom dyrkningen af en del grøntsagsfrø også kan være tilskudsberettiget.
Tilskuddet gives til »varieret plan-
Se den fulde afgrødeliste på https://tinyurl.com/afgrodeliste eller scan QR-koden herover.
teproduktion« og skal føre til en større variation af afgrøder i landbruget ved at understøtte dyrkningen af afgrøder, der hovedsageligt kan bruges til mad og proteinafgrøder.
SKAL OPFYLDE BETINGELSER Størstedelen af landbrugsarealerne i dag dyrkes ifølge Landbrugsstyrelsen med græs, majs, korn og raps, der primært benyttes til foder til dyr.
For at få tilskuddet skal man bl.a. opfylde nogle betingelser om flere afgrødekategorier på bedriftens arealer. Økologer skal opfylde de samme betingelser, selv om de automatisk opfylder det generelle krav om flere afgrødekategorier.
Hvor mange afgrødekategorier, man skal have, afhænger af bedriftens samlede omdriftsareal.
Da formålet med ordningen er at fremme en varieret anvendelse af afgrøder på det dyrkede areal, gives der kun tilskud til omdriftsarealer. Det betyder, at permanente afgrøder såsom mange frugt- og bærafgrøder ikke er berettigede til tilskuddet.
I 2023 kan landmænd få et ekstra tilskud for at dyrke bl.a. hestebønner, hvis de opfylder betingelserne. Tilskuddet kommer oveni den almindelige landbrugsstøtte og økologitilskuddet. Arkivfoto
Efter fravænning kommer grisene på Sdr. Klejnstrup på stald med udegård, inden de afsættes til en økologisk slagtesvineproducent. Derudover er der ikke bundet mange penge i staldanlæg, der skal forrentes, hvilket Morten Pedersen ser som en fordel. Foto: Malthe Karstensen
Hvor ser du dig selv om 30 år? Det er et af de spørgsmål, man bør overveje, når man vil overtage en bedrift. Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen til et arrangement, der stod i generationsskiftets tegn.
GENERATIONSSKIFTE
KARSTENSEN
I virkeligheden er det måske ret basalt. Alligevel skal man huske at spørge sig selv, hvad det er, man har lyst til, hvis man går med overvejelser om at overtage en bedrift i et generationsskifte.
Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, da det i september sammen med Vestjysk LandboUngdom inviterede til temaaften på den økologiske svinebedrift Sdr. Klejnstrup tæt på Holstebro.
»Der er mange, som går hjemme ved mor og far og ser sig lidt blinde på, at det er den her produktionsform og den her ejendom, man skal have. Med de kapitalkrav, der er, er det i virkeligheden meget relevant at se på, hvad det er, man gerne vil arbejde med – om ikke hele livet, så i hvert fald langt hen i livet,« sagde Jens Peter Hermansen.
Landskonsulent Annette Vestergaard fra Seges (t.h.) og Morten Pedersen holdt oplæg på dagen om jordfrugtbarhed, som familien Pedersen også har stor interesse for. Det er nemlig vigtigt for de kommende generationer, at man passer på jorden. Foto: Malthe Karstensen
Ifølge ham viser det sig nemlig ofte, at man har nogle helt andre ønsker til sit arbejdsliv, end man i første omgang har forestillet sig.
LUK ØJNENE OG TÆNK
»Hvis man binder sine penge med en tilbagebetalingsperiode på 30 år i et produktionsapparat, der er bygget til ét bestemt formål, så skal man måske lige sætte sig ned med en kold øl og lukkede øjne en aften og overveje, om man tror på, at det også er den måde, politikerne og forbrugerne ønsker, det skal være om 30 år. Hvis man kan ikke kan se, at den
produktion kan forrente sig i 30 år, så skal man måske prøve noget andet,« sagde Jens Peter Hermansen.
ÅBNE MULIGHEDER
På Sdr. Klejnstrup driver Inger og Poul Pedersen en økologisk produktion med 400 søer og markdrift på sammenlagt 380 ha, der dyrkes sammen med sønnerne Morten og Mads. Aftenarrangementet handlede også om familiens egne tanker om et kommende generationsskifte. Sønnerne har inden for de seneste år købt hver sin landbrugsejendom i nærheden, hvor markdriften bl.a.
På Sdr. Klejnstrup har man for nylig bygget en ny lade med plads til maskiner og planlager til afgrøder. Der var dog ikke levnet meget tid til at ’sparke dæk’, da programmet havde fokus på høj faglighed og inspiration. Foto: Malthe Karstensen
bidrager til dyrkningen af foder til sobesætningen og smågriseproduktionen, og på et tidspunkt skal selve svinebedriften også skifte hænder.
»Det, der tiltaler mig ved den her ejendom, er, at der ikke er et stort staldanlæg, hvor der er bundet en masse penge. Det er et landbrug, som er relativt nemt at omforandre, hvis vi skulle få brug for det eller lyst til noget andet. Hvis forbrugerne ikke vil have kød mere, så giver det jo heller ikke mening, hvis vi bliver ved med at lave det, og jeg gider ikke stå tilbage, som ham, der siger, at det gider jeg ikke, for det har vi aldrig gjort
sådan,« sagde Morten Pedersen. Udover at man bør gøre sig de overvejelser om, hvad man har lyst til på sigt, skal man samtidig være forberedt på, at generationsskifter og de bagvedliggende overvejelser tager sin tid.
»Det tager meget længere tid, end man som regel regner med. Der er mange parter, som skal involveres, så selv der, hvor man har en sælger, der stiller gode vilkår, og man har en køber, som har forudsætningerne og pengene, så skal man stadig regne med, at det tager to år fra start til slut,« fortalte Jens Peter Hermansen.
»Vi er bestemt ikke stolte af det med bruddene, så det skal vi have løst. Det kan godt være, at vi løber en risiko ved at sælge mindre æg, men så må det være sådan. Vi vil ikke ende i den anden situation, hvor vi slet ikke gør noget ved problemet,« forklarer Niels Riis. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Æggene fra ’Niels og Grete Økologiske Æg’ er blevet mindre, og det er der en helt særlig grund til. Utilfredshed fra kunder får ikke landmandsparret til at ændre strategi.
BRYSTBENSBRUD
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Niels Riis blev glad, da en utilfreds kunde luftede sin frustration over, at æggene fra hans produktion var blevet mindre. Det betød nemlig, at Niels Riis’ strategi virkede, og han skrev derfor et opslag på Facebook om, at kundens kritik vækkede glæde frem for frustration.
Det er nemlig ikke en tilfældighed, at æggene er blevet mindre, men derimod et bevidst tiltag, som har til formål at reducere forekomsten af brystbensbrud. Et problem, der har vist sig at ramme 85 pct. af de æglæggende høner.
»Vi har oplevet kritik af de mindre æg et par gange, men vi siger, at vi laver ikke store æg pga. dyrevelfærden, og at de må vænne sig til at spise mindre æg. Hvis de vil have store æg, må de købe dem et andet sted. Mange af vores kunder accepterer det, men de siger da samstemmende, at de savner de store æg,« fortæller Niels Riis, der med sin kone Grete Riis, produce-
rer ’Niels og Grete Økologiske Æg’. Ved at forsinke æglægningen og gøre æggene mindre er formodningen, at brystbenet er mere udviklet og ikke presses i samme grad af æggene. Der mangler dog data for, om det reelt virker, og man skal være omhyggelig med det, så man ikke risikerer, at hønerne alligevel begynder at lægge æg, mens de får mere næringsfattigt foder.
GIK I GANG MED DET SAMME
Det var i et studie fra efteråret 2021, at forskere efter obduktioner af høner konkluderede, at næsten 9 ud af 10 æglæggende høner har mindst ét brud på brystbenet. Årsagen til de mange brud er fortsat ukendt, men fordi bruddene primært kom indefra, er teorien, at hønerne begynder at lægge for store æg, mens de endnu selv er for små, hvilket presser brystbenet indefra, så det brækker.
»Så snart vi hørte om forskernes resultater, gik vi i gang med vores arbejde. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er skyld i bruddene, ud over at produktionsdyrene presses alt for hårdt i dag, fordi så mange forbrugere går efter prisen frem for kvaliteten,« siger Niels Riis.
Derfor besluttede Niels og Grete Riis sig for, at det næste hold høner skulle lægge mindre æg i en lidt senere alder.
»Vi vil have en produktion, som vi kan tåle at vise frem for alle – vi vil
ikke lave noget, vi er nødt til at skjule. Vi er bestemt ikke stolte af det med bruddene, så det skal vi have løst. Det kan godt være, at vi løber en risiko ved at sælge mindre æg, men så må det være sådan. Vi vil ikke ende i den anden situation, hvor vi slet ikke gør noget ved problemet,« forklarer Niels Riis.
GODT AT AFPRØVE TESER
Ved at styre lyset anderledes har de hævet hønernes alder inden deres første æglægning. Samtidig er det et princip på bedriften at fodre med 100 pct. dansk foder, og da det dermed udelukker brugen af soja har foderet et lavere indhold af linolsyre, hvilket betyder, at æggene bliver lidt mindre. Et gennemsnitligt æg vejer 63 g, men hos Niels og Grete Økologiske Æg vejer de gennemsnitligt tre gram mindre. I midten af september står den første eksamen, når hønerne bliver røntgenfotograferet for at se, om forsøget har givet pote, og Niels Riis fortæller, at han er ”meget spændt” på resultatet.
Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, kalder initiativet for »super interessant«.
»Det fantastiske ved Niels Riis’ tiltag er, at der er også et markedsmæssigt sigte i det, for her kan man signalere, at man gør noget for dyrene. Kan du gøre noget konkret, har du også nogen i den anden ende, der vil
betale noget mere for dit produkt,« siger Lars Bredahl. Han mener, at det er vigtigt, at producenterne afprøver metoder, der kan modvirke brystbensbrud, og hvis effekt kan måles på kort sigt. »Noget meget afgørende for mig som forperson for ægproducenterne er, at vi afprøver de teser, der er, i stedet for at vente på resultaterne fra de forkromede, men også langsigtede forskningsprojekter. Der skal naturligvis også studier til, men vi har nogle teser, vi gerne vil afprøve. En anden mulighed er for eksempel at prøve andre afstamninger, hvis vi kan få fat i dem. Ud fra det det, vi har fået at vide fra forskningen, er der begrundet håb om, at vi kan finde afstamninger, hvor problemet med brystbensbrud er mindre,« forklarer Lars Bredahl, som fortæller, at han faktisk selv er i gang med et initiativ som Niels og Grete Riis’ på sin bedrift.
BEDRE BALANCE I MAVEN
Allerede for to år siden – altså inden forskernes resultater om brud forelå - begyndte Lars Bredahl at udsætte æglægningen ved at give hønerne en mildere foderblanding, når han havde fået dem fra opdrætteren. Det skyldtes imidlertid en helt anden problematik, da flere af hønerne fik dårlig mave af den typiske foderblanding. Tiltaget har hjulpet på maven –spørgsmålet er så, om det også forebygger brud på brystbenet.
»Nu er gødningen fra dem, som den skal være – der var simpelthen en ubalance, og de skal ikke gå rundt og have tynd mave. At det så også muligvis kan reducere brystbensbrud er ekstra motiverende,« siger Lars Bredahl.
HOLDER MØDE OM DET
Bjarke Vestergaard, fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at eksemplerne viser, hvor løsningsorienterede økologer er, når de står over for et problem.
»Det er spændende og et eksempel på en økologisk producent, som ikke vil vente på, at andre løser problemet for dem. De tager sagen i egen hånd med et konkret tiltag, der måske kan hjælpe, og så monitorerer de udviklingen. Det er præcis dét, vi i Økologisk Landsforening har plæderet for politisk: At vi ikke har tid til at vente, og at økologerne gerne går forrest og meget konkret forsøger at løse problemet. Dérfor er økologi en del af løsningen.«
Med både nyheden om brystbenene og den økonomiske situation i ægbranchen har det forgangne år været måske det hårdeste nogensinde for de økologiske ægproducenter. Derfor afholder Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening et møde om netop de to problematikker fredag d. 23. september i Agro Food Park nær Aarhus, hvilket er lige efter avisens deadline.
Fra 1. oktober 2022 er det slut med at fodre med soja hos andelshaverne hos Thise. I stedet skal der fodres med dansk eller europæisk produceret foder som for eksempel hestebønner.
FODER
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Om få dage er det slut med at fodre køer fra Thise Mejeri med soja. Andelshaverne stopper nemlig med fodring af soja fra oktober 2022.
Den oprindelige plan var ellers, at overgangen fra den soja-fri fodring skulle ske d. 1. oktober 2023, men sidste år valgte andelshaverne at fremrykke skæringsdatoen med et år. Thise forklarer, at positive resultater har fremskyndet soja-stoppet:
»Erfaringerne fra de enkelte gårde har gennemgående været meget positive. Med skyldig hensyntagen til sikkerheden for foderforsyningen blev det på mødet besluttet, at det foder, som man eventuelt indkøber, ikke nødvendigvis skal være dansk, men af europæisk oprindelse,« skriver Thise på sin hjemmeside.
De positive erfaringer stammer fra et pilotprojekt, der blev sat i verden i
2020. Siden starten af 2021 har 32 ud af 75 andelshavere været frontløbere i pilotprojektet, hvor et samarbejde med fodrings- og planteavlskonsulenter skulle undersøge reduktionen eller ophøret med brug af soja i foderet.
SOJA OG FÆLDET REGNSKOV
Og med ophøret af sojafodring og fokus på dansk eller europæisk dyrket foder understreger Thise ønsket om at tage ansvar for egne negative klimapåvirkninger:
Når man brænder regnskov af for at få plads til kvæg og soja, er det forbundet med en meget stor klimabelastning. Den bedste måde, vi kan hjælpe med at bevare de områder, er, at vi lader være med at efterspørge det.
POUL PEDERSEN, ADM. DIREKTØR, THISE MEJERI
»Afhængig af opgørelsesmetode anslås det, at klimabelastningen fra den importerede soja svarer til en tredjedel af dansk landbrugs samlede udledninger af drivhusgasser. Nu tager Thise ansvar for sin del af
Søren Lundager Just driver Skordalsris nær Herning sammen med sin kone Louise. Her har de 240 Dansk Sortbrogede malkekøer. Køerne producerer 2,8 millioner kg mælk om året – og det er helt uden brug af soja.
FODER
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
At ændre i sin foderblanding kan for mange mælkeproducenter lyde en smule bekymrende: For hvordan er kvaliteten af den nye blanding? Vil køerne æde det, og hvordan påvirker det mælkeproduktionen?
På det økologiske kvæglandbrug Skordalsris var landmand Søren Lundager Just også en smule bekymret, da han skulle udfase soja, men udfasningen har ikke haft negative konsekvenser for bedriften.
»Vi har ikke mærket nogen negative ændringer, og vi oplever at have den samme mælkeydelse som før. Som det ser ud nu, har det heller ikke haft en økonomisk betydning for min bedrift. Men det hænger også sammen med, at soja er rigtig dyrt på grund af stor efterspørgsel.«
FREMRYKKET PLAN
Søren Just er andelshaver i Thise Mejeri og har siden 2020 været med i pilotprojektet om at udfase soja i foderet, fordi det ofte dyrkes på områder, hvor der er fældet regnskov eller ryddet andre økosystemer.
Planen var oprindeligt, at Thises landmænd skulle udfase soja i 2023,
denne udfordring. Endda lidt før end vi selv havde turdet tro på,« står der på mejeriets hjemmeside.
Soja udgør en stor andel af foderet til danske husdyr, men da det ikke er optimalt at dyrke i vores hjemlige klima, importeres det blandt andet fra Sydamerika på bekostning af regnskovsområder, som fældes for at give plads til dyrkningen.
»Når man brænder regnskov af for at få plads til kvæg og soja, er det forbundet med en meget stor klimabelastning. Den bedste måde, vi kan hjælpe med at bevare de områder, er, at vi lader være med at efterspørge det,« siger Poul Pedersen, adm. direktør for Thise Mejeri, til dr.dk.
men efter positive erfaringer fra pilotprojektets første år fremrykkede andelshaverne udfasningen til oktober 2022.
UDFASNING OVER TO TRIN
»Jeg valgte at være med fra start, fordi jeg syntes, at det lød som et spændende projekt, hvor jeg ville få mulighed for at blive så selvforsynende som muligt. Vi havde været i gang med hestebønner i fem år allerede, så det var spændende at se, hvor langt vi kunne komme med det. Derudover
spillede klimaspørgsmålet selvfølgelig også en rolle, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager ansvar.«
På Skordalsris har udfasningen af soja være opdelt i to trin: Først blev kraftfoderet i fuldfoderet erstattet af ærter og hestebønner i foderbordet. To år efter blev foderet i malkerobotten også udskiftet med en foderblanding uden soja.
»Køerne får knap fire kg kraftfoder om dagen. Tidligere bestod foderet af cirka 25 pct. soja. I dag har vi erstattet de 25 pct. med blandt andet
hestebønner, ærter, korn, majs og raps.«
IKKE HELT SELVFORSYNENDE
Selvom Søren Just har over 450 ha jord, hvor der blandt andet dyrkes hestebønner, pointerer han, at Skordalsris ikke er 100 pct. selvforsynende, og at de heller ikke regner med at blive det: »Jeg tror ikke, at vi bliver 100 pct. selvforsynende. Det er selvfølgelig fornuftigt ikke at bruge for meget transport på at importere foder, men
vi skal også have de rigtige næringsstoffer i foderet – og det får vi her på gården f.eks. igennem importeret majs fra Europa. Det giver os flere muligheder for at sammensætte en god foderblanding, der gavner dyrene. Konceptet er ikke, at vi skal stoppe med at importere foder. Konceptet er, at vi skal stoppe med at bruge soja.«
Undervejs i projektet har de 32 landmænd også nydt godt af at erfaringsudveksle med hinanden:
»Jeg synes, at projektet er gået godt, og landmændene her hos Thise har lært meget af hinanden. Vi har blandt andet udvekslet erfaringer om, hvad vi hver især har prøvet af, hvad der fungerer, hvordan man skal dyrke, opbevare og håndtere f.eks. hestebønner og raps. Det har været rigtig godt.«
HÅBER AT DET BEMÆRKES
Thise Mejeri anslår, afhængig af opgørelsesmetoden, at klimabelastningen fra den importerede soja svarer til en tredjedel af dansk landbrugs samlede udledninger af drivhusgasser. Derfor håber Søren også på, at forbrugerne vil lægge mærke til ændringen, der viser, at erhvervet tager ansvar og finder nye løsninger.
»Jeg synes, at det er godt, at vi kan gå lidt foran. Det er dét, vi kan gøre for klimaet som landmænd. Jeg håber også, at forbrugerne vil lægge mærke til det. Vi går ud og gør noget meget konkret, som forhåbentligt kan forstås af forbrugerne. De fleste ved jo godt, at import af soja langvejsfra er skidt. Det går ud over klimaet, men også regnskoven, som bliver fældet. Derfor er jeg som landmand glad for at kunne være en del af denne løsning.«
Innovationscenter for Økologisk Landbrug er i gang med at teste alternativer til strøhalm, da beregninger viser, at der vil blive mangel på økologisk strøhalm.
ALTERNATIV STRØELSE AF REDAKTIONEN
Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemfører i øjeblikket projektet ’Tørt og godt – alternativ strøelse til husdyr’. Formålet er at afsøge og kvalificere alternativer til strøhalm. Det sker blandt andet ved at afprøve udvalgte strøelsesmidler i praksis.
I den anledning søger projektleder Ann-Sofie Krogh Andreassen landmænd, som har lyst til at deltage i projektet og afprøve alternative strøelsesmidler.
Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug på sin hjemmeside, hvor kontaktoplysninger også fremgår.
»Beregninger viser, at der i takt med udfasningen af konventionel strøhalm vil blive mangel på økolo-
gisk strøhalm til at dække behovet på landsbasis. Allerede ved et krav om 50 pct. økologisk strøhalm er det nødvendigt at benytte havrehalm. Det er derfor vigtigt at afsøge nye muligheder,« forklarer Ann-Sofie Andreassen.
50 PCT. SKAL VÆRE ØKO Fra 1. januar 2023 skal mindst 50 pct. af den strøhalm, der anvendes på økologiske kvægbedrifter, være økologisk. Det er et af kravene i Brancheanbefalingerne for økologisk mælkeog oksekødsproduktion, som mange økologiske landmænd producerer under. Initiativet er et led i udfasningen af konventionel strøhalm i de økologiske stalde. Af brancheanbefalingerne fremgår desuden, at både halmproduktion og -behov årligt skal evalueres i branchekredsen for økologisk mælk og oksekød med henblik på en senere fuld udfasning af brugen af ikkeøkologisk halm.
ELEFANTGRÆS OG HALM
Pelleteret havre- og rughalm er nogle af de midler, som projektet søger at afprøve. Afprøvningen planlægges både at foretages i sengebåse eller kummer men også sammen med dybstrøelse. Desuden afprøves knust
Allerede ved et krav om 50 pct. økologisk strøhalm er det nødvendigt at benytte havrehalm. Det er derfor vigtigt at afsøge nye muligheder, og det har Innovationscenter for Økologisk Landbrug brug for landmændenes hjælp til. Foto: Colourbox
eller snittet elefantgræs som et alternativ i sengebåse.
»Har du lyst til at deltage i projektet med din besætning eller dele af den, hører jeg gerne fra dig. Det samme gælder, hvis du allerede bruger et alternativ til strøhalm og har lyst til at deltage i et interview om dette,« lyder opfordringen fra Ann-Sofie Krogh Andreassen.
Projektet har desuden udarbejdet et spørgeskema, som skal give et grundlæggende indblik i den nuværende brug af strøelsesmidler hos danske økologiske kvægproducenter.
Find spørgeskemaet til mælkeproducenter via dette link: https://tinyurl. com/maelkeproducenter eller scan QR-koden med din mobil:
Find spørgeskemaet til oksekødsproducenter via dette link: https:// tinyurl.com/oksekodsproducenter veller scan QR-koden med din mobil:
Efterspørgslen på økologiske grøntsager stiger, men kræver
mange næringsstoffer, og samtidig er grøntsagsproduktion hård ved jorden pga. intens jordbearbejdning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der påvirker jordens liv.
Desuden ønsker erhvervet at udfase konventionelle gødningskilder fra den økologiske produktion.
Derfor er der god grund til at undersøge, om svinegylle med sit høje ammoniumindhold og lave indhold af organisk stof er den mest optimale gødskningsform, når jordens frugtbarhed skal plejes.
Denne problemstilling har CORE Organic projektet SureVeg arbejdet med siden 2018, og resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy.
SureVeg har sammenlignet konventionel svinegylle med en gødningsblanding bestående af 100% plantebaserede kilder: En langsomomsættelig kompost af have-park-
affald fra mile, Klintholm I/S, samt letomsættelige plantebaserede gødninger (frisk kløver, kløverensilage, knuste lupinfrø).
En tredje gødningsstrategi kom også i spil - baseret på en blanding af animalske og plantebaserede kilder (dybstrøelse, biofiber, kompost).
I alle tre behandlinger blev der dyrket en efterafgrøde (vintervikkeklinte) i den mellemliggende vinter. Gødskningen blev fastsat efter kvælstofnormerne for rødbede (160 kg N/ha) og hvidkål (180 kg N/ha), hvor jordens indhold af mineralsk kvælstof samt forårsgrøngødning blev taget i betragtning.
Forsøget har ligget på Aarhus Universitet-Årslev på sandblandet lerjord og været dyrket økologisk siden 2013.
Undersøgelserne viste, at
svinegyllen gav højeste udbytte og kvælstofoptagelse i 2018. I 2019 derimod var både udbytte, kvælstof- og fosforoptagelsen højest med den plantebaserede gødning og svinegyllen, mens den blandede animalsk-plantebaserede strategi gav et dårligere resultat.
Derudover var jordenzymet beta-glykosidase højest med den plantebaserede gødning og med svinegyllen.
Den potentielle kvælstofmineralisering i jorden var markant højere med den plantebaserede gødning sammenlignet med den blandede strategi og med svinegyllen. Kvælstofmineralisering og beta-glykosidase er udtryk for evnen til mikrobiel omsætning i jorden af hhv. organisk kvælstof og kulstof. Alle tre gødningsstrategier havde kun en lille betydning for forskelle i rodvæksten af afgrøderne, og nitrat-
udvaskningen var heller ikke påvirket.
Producenter kan altså opretholde et højt udbytte og samtidig drage omsorg for jordens mikrobielle liv. Bedrifterne kan dyrke egen gødning fx i form af kløver og lave kompost for dermed at frigøre sig fra konventionelle gødningskilder.
Det høje input af organisk materiale i den plantebaserede gødning styrker jordens frugtbarhed og forventes at have flere positive effekter på jordens liv på længere sigt sammenlignet med svinegylle.
Studiet er en del af det europæiske projekt SureVeg bevilget af CORE Organic Cofund, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP. Resultater fra undersøgelserne er publiceret i tidsskriftet European Journal of Agronomy med open access: https://doi.org/10.1016/j. eja.2022.126590
FAGLIGT TALT
AF POUL CHRISTENSEN
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
I de markplaner, der er udarbejdet med brakmarker, er der stor forskel på, hvordan de udtagne arealer ønskes placeret på bedrifterne, da der ikke er er to bedrifter eller landmænd, der er ens.
Det er oplagt at placere GLM 8-brakarealerne i marker med våde pletter, kiler, små upraktiske marker, sandpletter, langs vandløb/tre meter bræmmer, på nordsiden af skov, randzoner op mod natur, arealer hvor krondyr eller andet vildt ofte ødelægger afgrøderne, arealer med dårligt udbytte osv.
For økologer er det ligeledes en mulighed at have en grøngødningsmark, der er tilsået med en kløvergræsblanding. Der kan evt. iblandes arter, der blomstrer og er bi- og vildtvenlige.
Brakmarkerne må, med den nuværende viden om de nye ordninger, først slås efter den 1/8 og inden den 25/10. Det kan muligvis være tilladt at lave afpudsninger i begrænsede pletter med vanskelige og aggressive ukrudtsarter.
Høsten er i hus, og status for årets høst er mange steder et samlet plus i forhold til et normalt år. Der er dog stor forskel på udbytterne, som er meget afhængige af nedbørsforholdene i de enkelte landsdele.
Især vil jeg fremhæve vårbyg og havre, som har leveret meget flotte udbytter, især på arealer med tidlig såning i et bekvemt såbed. Mange flotte bælgsæds- og vinterrapsmarker har givet et middel udbytte og ofte til høje priser. Mange kløvergræsmarker på uvandet jord, har modsat givet et dårligt udbytte, da græsset generelt har manglet vand helt fra i foråret.
Der er stor efterspørgsel på bælgsædsafgrøder til høje priser, og derfor er det meget fristende ukritisk at sætte bælgsæd i markplanen.
Dyrkning af bælgsæd bør dog kun planlægges, hvor alle forudsætninger for dyrkningen er overholdt. Hvert år ser vi for eksempel hestebønner, der dyrkes, hvor kvik og andet rodukrudt ikke var tilstrækkeligt bekæmpet før dyrkning af afgrøden.
De åbne afgrøder efterlader ofte 50–75 kg kvælstof, som rodukrudt i
Vårhvede med stort ukrudtstryk af hanekro. Foto: Poul Christensen
Er der rodukrudt i marken, kan bælgsæd med fordel udskydes et år, så alt rodukrudt er sikkert bekæmpet.
ANNONCE
et vådt efterår kan få meget gavn af til en kraftig vækst. Derfor bør der ikke gås på kompromis med, at marker til bælgsæd skal være fri for rodukrudt.
Er der rodukrudt i marken, kan bælgsæd med fordel udskydes et år, så alt rodukrudt er sikkert bekæmpet. En kraftig og vellykket havremark kombineret med en forudgående effektiv mekanisk bekæmpelse, kan give en tilfredsstillende bekæmpelse af rodukrudt.
Opformering af vårsædsrelateret ukrudt, som amsinckia (gulurt), gul okseøje, agersennep og hanekro, kan med fordel brydes ved at tilføje vintersæd i markplanen.
Årsmøde for økologer
Torsdag den 27. oktober 2022 Landbrugsskolen Sjælland, Høng
På programmet er bl.a.:
• Beretning og valg til Økologisektionens bestyrelse
• Økologien i den grønne omstilling
• Sådan styrker du gårdens robusthed
• Next generation – nye veje, nye muligheder
Se program og tilmeld dig på: tilmeld.dk/aarsmoede-2022 – senest den 20. oktober 2022 Kontaktperson: Kirsten Bencke, kbe@lf.dk, 6136 0714
Sponsorer:
| Friland A/S | | Axel Månsson A/S | DLF | Naturmælk Øllingegaard | Thise | Vestjyllands Andel | | Daka-Øgro | Danespo A/S | Danish Agro | DLG | DSV Frø Danmark | GST Denmark | | Hornsyld Købmandsgaard | Rentokil | Velas | Vest Mælk | Yding Smedie | | ØkoFrø | ØkologiRådgivning Danmark | Østdansk Landboforening |
PRODUKTION AF
ØKO-MÆLK FAL DER
MEJERI: Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede produktion af mælk i Danmark er nogenlunde stabil, mens den økologiske produktion dog er faldet med 3 pct. i andet kvartal af 2022 ift. samme kvartal sidste år. I konkrete tal er det et fald fra 192,3 mio. kg til 186,5 mio. kg mælk. Især har inflationen påvirket økologisalget, skriver AgriWatch. /mka
KORNEKSPORT
TRUET I GEN
UKRAINE: En fornyet usikkerhed om kornleverancerne fra krigsramte Ukraine har sendt priserne på korn op på det højeste niveau i to måneder. Det skriver Landbrugsavisen. Ruslands præsident Vladimir Putin er nemlig blevet utilfreds med aftalen om eksportkorridorer fra Ukraine, og det skaber nervøsitet for, at aftalen ikke bliver forlænget efter 1. november. /mka
KÆMPEH ANDEL
UDLAND: Australiens største økologiske kvægproducent udvider. Det skriver AgriWatch. Det er familierne Oldfield og Costello, der har købt en af landets største kvægstationer med 733.000 ha og 18.000 kvæg. Familielandbruget ejer nu mere end 9,2 mio. ha i det nordlige og vestlige Australien. Hele Danmarks landbrugsareal er på ca. 2,6 mio. ha til sammenligning. /mka
EFTER DIE SEL
TYVERI: Politiet advarer nu om, at både private og erhvervsdrivende bør sikre deres brænde, træpiller, tanke med brændstof og gasflasker på en måde, der modsvarer energikildernes nye, høje værdi. Det skriver TV2.dk. På det seneste er der sket flere tyverier af bl.a. træpiller og diesel, efter priserne på disse varer er steget markant. /mka
KLIMA: Den franske majshøst er den mindste i mere end 30 år. Det skriver Reuters. Landets produktion af majs står til at falde med 25 pct. og skyldes den tørke, der har præget landet hele sommeren, og som ifølge mediet er den værste tørke i mindst 500 år. Tørken har reduceret udbyttet af næsten alle afgrøder i Frankrig, og mange kvægproducenter er allerede i gang med at fodre af vinterreserven. /mka
NY VIDEN: Forskere fra Aarhus Universitet har på foranledning af Landbrugsstyrelsen lavet en vidensyntese om anvendelsen af biokul i dansk landbrug. Som opfølgning på rapporten holder Landbrugsstyrelsen et webinar d. 3. oktober, hvor man kan høre mere om produktionen af biokul, mulige effekter i forhold til udbytter, klima og miljø samt omkostningseffektivitet. Tilmelding er nødvendig og kan gøres via universitetets hjemmeside på dca.au.dk. /hhk
Linser vokser langsomt og har en dårlig konkurrenceevne mod ukrudt. Landmand Jakob Gammelgaard er især nervøs for at få en stor opformering og et højere ukrudtstryk efter linserne. Foto: Malthe Karstensen
Samdyrkning af linser og havre viser gode takter i årets forsøgsparceller. Havren lader til at lægge en god dæmper på ukrudt og linsers lejetendens.
SAMDYRKNING AF MALTHE KARSTENSEN
Økologisk svineproducent Jakob Gammelgaard ved Bording har for første gang i år forsøgt sig ud i den svære kunst at dyrke linser under danske himmelstrøg. Han er ikke i tvivl om, hvad den største udfordring har været.
»Jeg vil skyde på, at vi har høstet mere ukrudt end linser. Afgrøden fylder næsten ingenting, så den er dårlig i konkurrencen mod ukrudt,« siger han.
Linser er nemlig en spinkel afgrø-
de og har tilmed en langsom vækst efter etableringen.
Jakob Gammelgaard mener heller ikke, at vejrforholdene har været i linsedyrkningens favør på hans ejendom i denne sæson.
»Vi pløjede en forholdsvis ren mark med forfrugt havre og såede linser på rækker. Vi har striglet tre gange og radrenset tre gange, men væksten var meget langsom i starten, og den stod de første to-tre måneder som en lille gulerodsplante. Hvis året havde været mere normalt med mere vand og med et lidt varmere forår, så tror jeg, at væksten havde været hurtigere,« siger han.
LÆNEDE SIG OP AD UKRUDT
Ukrudtet har dog hjulpet på én ting ifølge Jakob Gammelgaard: Linserne har kunnet støtte sig til det, så afgrøden ikke lagde sig hen ad jorden og blev svære at høste. Men der findes måske en løsning
Man skal huske, at det er linsen, der er hovedafgrøden – det er den, man får den bedste pris for – og havren er bare støttepædagog og ukrudtsdæmper.
JESPER FOG-PETERSEN, KONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
på både ukrudts- og lejesædsproblemerne i linser.
HAVRE HJÆLPER LINSERNE
I år har der bl.a. været forsøgsparceller med økologisk dyrkede linser
i Holeby på Lolland. Her var også parceller, hvor linser og havre blev dyrket sammen.
»Det er tydeligt, at der er en meget bedre ukrudtskonkurrence, når der er havre med. Det kan godt være, at man mister lidt udbytte i linserne, men det opvejes af udbyttet i havren og af den ukrudtsdækning, man får,« siger konsulent Jesper Fog-Petersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug og tilføjer:
»Vi anbefaler generelt kun linsedyrkning i meget rene marker, da ukrudt ofte er meget tabsgivende i linserne, men samdyrkning med havre kan afhjælpe problemet.« Han har flere gange igennem sæsonen lagt vejen forbi forsøgsparcellerne for at lave forskellige registreringer.
I dyrkningssæsonen var der meget store forskelle at se mellem linser i renbestand og linser dyrket sammen med havre.
Afgrøden dækkede således 10,34 pct. af jordoverfladen, når linser blev dyrket alene, mens afgrøden til sammenligning dækkede 24,25 pct. af jordoverfladen, når det var linser og havre sammen. Det kan vise sig at have en stor betydning, for det beskedne plantedække i en linse i renbestand er mere end en udfordring for selve linse-afgrøden.
»Jeg er mest nervøs for opformeringen af ukrudt. Det er især ukrudtstrykket i det efterfølgende år, jeg er bekymret for med den ukrudtsdækning, der er i linser,« siger Jakob Gammelgaard.
Samdyrkning med havre er dog ikke nødvendigvis svaret på alle udfordringer med linsedyrkningen, mener Jakob Gammelgaard.
»Jeg ville være bekymret for, at havren bliver moden lang tid før linserne, især i et år som i år hvor havren skød afsted. Så ender linserne måske med at blive en dæksæd i stedet for,« siger han.
HAVRE ER STØTTEPÆDAGOG
På tørre lokaliteter har linserne været modne i midten af august i år ifølge
Jesper Fog-Petersen og har derfor modnet nogenlunde samtidig med havren.
»Mit råd er, at man skal have meget lidt havre med. Man skal maks så 10 pct. af normal udsædsmængde. Man har nok en tendens til at synes, at det er for lidt, men bare rolig; havren når at buske sig godt, fordi linsen er lille og langsom i væksten. Man skal huske, at det er linsen, der er hovedafgrøden – det er den, man får den bedste pris for – og havren er bare støttepædagog og ukrudtsdæmper,« siger Jesper Fog-Petersen og tilføjer:
»Hvis man kan holde marken ren og har lokaliteten varmemæssigt, så synes jeg faktisk, at linser er en forbavsende nem afgrøde. Det er lidt mere op ad bakke med kikærter, som man kan være sikker på ikke er høstklar før hen i september.«
ADSKILLES EFTER HØST
En af årsagerne til, at det netop er havre, der kan samdyrkes med linser, er kornartens glutenfrie egenskaber. Da linser dyrkes til konsum og ikke indeholder gluten, er det vigtigt, at den høstede vare kan holdes glutenfri.
Linser, der har støttet sig til havre, blev i år næsten 15 cm højere, end linser i renbestand. Her i en forsøgsparcel hos Nordic Seed ved Odder.
Foto: Jesper Fog-Petersen
Det er muligt at adskille havren og linserne efter høst, men ligesom der endnu ikke er meget erfaring herhjemme med dyrkningen af linser, er det også en proces, man skal lære.
»Det kan lade sig gøre, men vi skal lige lære indstillingerne på maskinerne, og det kan være, at man først skal finde nogen, der har en maskine, som kan det. Det er en ekstra omkostning, så man skal jo mindst have det ekstra korn med, så det kan betale for adskillelsen,« siger Jesper Fog-Petersen. Udbytterne fra årets forsøg er endnu ikke korrigerede for rensesvind og vand eller opgjort i henholdsvis havre og linser, men de foreløbige resultater viser samlede høstudbytter på gennemsnitligt ca. 37 hkg pr. ha, hvor linser og havre er samdyrket.
“Gå
ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning”
Danmark er blandt de første lande til at få godkendt den nationale plan for EU’s nye landbrugsreform. Planen sætter rammerne for, hvordan og under hvilke betingelser de danske landmænd kan modtage landbrugsstøtte.
LANDBRUGSREFORM
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Som et af de første lande i EU har Danmark onsdag fået godkendt sin plan for, hvordan EU’s landbrugsre-
form (CAP) for 2023-2027 skal implementeres. Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Planen sætter en ramme for, hvordan EU’s regler og tilskudsordninger skal administreres, når reformen træder i kraft efter nytår, og det er første gang, at medlemslandene har skullet udarbejde en national plan for, hvordan EU’s landbrugsreform skal implementeres.
SKAL HÆNGE SAMMEN
En stor del af arbejdet med CAP-planen har bestået i at få den til at spille sammen med de øvrige dele af den danske landbrugsaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier blev eni-
ge om i oktober sidste år.
»Vi har fra dansk side arbejdet benhårdt på at komme i mål med planen for landbruget, så den lever op til kravene for EU’s nye landbrugsreform og samtidig understøtter de ambitiøse mål for grøn omstilling af landbruget, som vi i forligskredsen besluttede i landbrugsaftalen sidste år. Jeg er derfor rigtig godt tilfreds med, at Danmark er blandt de første lande til at få godkendt en national plan. Det har virkelig været en vigtig prioritet for os i forligskredsen, og vi har trampet hårdt i pedalerne for så hurtigt som muligt at skabe klarhed om rammerne for landbrugsstøtten. Det er det, vi ser resultatet af nu,« si-
ger fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Med vedtagelse af CAP-planen vil det fra 2023 være muligt for danske landmænd at søge en række støtteordninger, som f.eks. nye bioordninger og direkte landbrugsstøtte. Det vil også være muligt at søge tilskud til projekter med f.eks. natur-, kvælstof- og klimaformål på projektstøtteområdet.
FIK 34 SIDER RETUR
I alt kan der i 2023 søges ca. 800 mio. kr. under bio-ordningerne og ca. 4.830 mio. kr. i direkte landbrugsstøtte.
Derudover kan der under CAP-
Økologisk Landsforening er nu inviteret til møde i Fødevareministeriet. Det sker efter de seneste ugers mediedækning og kritik af det kommende naturkrav.
BRAKKRAV
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
De forgangne ugers debat om brakkravet og kritik fra Økologisk Landsforening (ØL) har nu ført til en fremstrakt politisk hånd. Foreningen har nemlig fået en invitation til at mødes med folk i Fødevareministeriets departement og Landbrugsstyrelsen om eventuelle ændringer i kravet.
»Jeg forventer, vi skal drøfte de problemstillinger, som vi ser i forhold til brakkravet. Og så skal vi drøfte de forslag, vi har til at indrette kravet mere hensigtsmæssigt for landmændene. Vi er inviteret af ministerens departement,« fortæller Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
Invitationen kommer som en reaktion på et brev, som ØL for nylig har sendt til fødevareminister Rasmus Prehn (S).
FORVENTER BEGRÆNSNINGER
I brevet fremlægges et forslag til, hvordan kravet kunne indrettes, så det både giver mere natur og samtidig tilgodeser landmænd, der er gået foran, inden kravet blev indført.
Selvom Sybille Kyed er glad for invitationen, forudser hun også, at
der skal presses på. Hun er derfor forberedt på at blive præsenteret for en masse begrænsninger, som eksempelvis at det er for administrativt tungt at udvælge enkelte landmænd, og at eventuelle ændringer vil være for komplicerede at udføre i praksis. Derudover skal der skal givetvis også gennemgås EU-regler.
»Jeg går ind til det her med optimisme, fordi det er åbenlyst urimeligt. De, der er gået foran, ser dumme ud for egne penge, da de jo har mistet landbrugsstøtten på de arealer, de af egen drift tog ud. Hvem vil en anden gang gå foran, hvis de ikke oplever, at det kommer dem til gode, at de var
De, der er gået foran, ser dumme ud for egne penge, da de jo har mistet landbrugsstøtten på de arealer, de af egen drift tog ud.
SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG
FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
før deres tid? Så på trods af at jeg frygter en afvisning, er vi lige nu rigtig glade for, at der er kommet opmærksomhed på problemstillingen, som vi har kæmpet for ad flere omgange. Hvor der er vilje, er der vej,« pointerer Sybille Kyed.
Datoen for mødet er fastlagt til d. 26. september.
MINISTEREN ER ÅBEN
Efter mediedækningen, først i Økologisk Landbrug og siden DR, har Rasmus Prehn da også åbnet for at se på, om landmænd alligevel kan få lov til at tælle arealer, der allerede er omlagt fra dyrkning til natur, med i det
planen søges projektstøtteordninger mv. for ca. 1.230 mio. kr. årligt i perioden 2023-2027.
Danmark sendte sit første udkast til den nationale CAP-plan til EUKommissionen ved årsskiftet og fik 34 sider med bemærkninger retur i foråret, inden den reviderede plan så blev sendt d. 19. juli.
I CAP-planen er der f.eks. støtte til grøn bioraffinering, klimateknologiinvesteringer og en række nye grønne arealordninger.
Ud over Danmark har seks andre lande også fået godkendt deres reviderede planer. Her er tale om Finland, Frankrig, Irland, Polen, Portugal og Spanien.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er åben for at lempe på brakkravene, og Økologisk Landsforening er nu inviteret til dialogmøde. Det sker, efter at Økologisk Landsforening har sendt et brev til ministeren, samtidig med at både Økologisk Landbrug og DR har dækket sagen. Foto: Claus Bech
kommende brakkrav på fire pct.
»Vi er altid lydhøre, når der er konkrete eksempler, der virker en smule ejendommelige eller urimelige, og så skal vi tage den kritik alvorligt og finde en model, der er mere rimelig,« sagde han til DR’s radioavis i begyndelsen af september.
IKKE HELT ENKELT
Præcis hvordan og hvor meget landmændene får lov til at tælle med som allerede etableret natur kunne ministeren dog ikke svare på:
»Det, man lige skal holde sig for øje, er, at tanken er, at vi skal have mere natur. Hvis man så åbner op for, at allerede eksisterende natur kan tælle med, så vil der måske være folk, der har haft skov i mange år, som så kan sige, at det tæller med. Så der er nødt til at være en linje et sted, men når vi hører den kritik, der er her, så tager vi det naturligvis med tilbage på værkstedet og kigger på, om vi kan lægge snitfladerne en lille smule anderledes,« sagde han til DR’s radioavis.
I øjeblikket findes der ingen standardmetode, der kan beregne økonomiske og finansielle fordele ved naturbaserede løsninger, hvilket kan skræmme investorer væk. Derfor skal forskere nu skabe et overblik over værdiskabelsen, så investorerne får lettere ved at gennemskue fordelene ved løsningerne. Arkivfoto: Jakob Brandt
Økonomiske gevinster og finansieringsmodeller for naturbaserede løsninger skal dokumenteres i et nyt EU-studie, så endnu flere naturprojekter kan sættes i gang.
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Med grønne tage, skovrejsning, stenrev og udplantning af ålegræs tilpasser kommuner og virksomheder verden til klimaforandringerne. Nu skal 15 europæiske organisationer undersøge og dokumentere økonomiske gevinster og finansieringsmodeller for naturbaserede løsninger i et nyt EU-projekt. »Verden oplever en alvorlig klima- og biodiversitetskrise. Vi kommer til at udvikle en værktøjskasse til investorer – det kan være kommuner, pensionskasser eller private – hvor værdierne ved at anvende naturbaserede løsninger bliver tydeliggjort og dokumenteret,« siger Marianne Zandersen, der er seniorforsker for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og leder af projektet.
INGEN STANDARDMETODE
I øjeblikket findes der ingen standardmetode, der kan beregne økonomiske og finansielle fordele ved naturbaserede løsninger, og det
En ny opgørelse viser, at føde- og drikkevareindustrien er hårdest ramt af de stigende energipriser, og den kan forvente en ekstra regning på samlet 6,7 mia. kr. Det påvirker produktionen i alle led.
Der har nærmest været eksplosive prisstigninger på energi på det seneste, og det belaster økonomien i alle landets virksomheder, men det rammer i særlig høj grad føde- og drikkevareindustrien.
Det viser en ny opgørelse over hvilke brancher, der har fået den største meromkostning som følge af stigningerne i el- og gaspriserne. Opgørelsen er lavet af Dansk Industri, som er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening.
Ifølge opgørelsen kan føde- og drikkevareindustrien forvente en meromkostning på intet mindre end 6,7 mia. kr. i år sammenlignet med et almindeligt år.
manglende kendskab til værdiskabelsen af naturbaserede løsninger kan skræmme investorerne væk. Med det nye projekt skal forskerne derfor skabe et overblik over værdiskabelsen, så investorerne får lettere ved at gennemskue fordelene ved løsningerne.
Den øgede forståelse for løsningernes fordele skal altså både fremme opskaleringen af kommende løsninger og på sigt tiltrække nye investorer. Derudover skal projektet også tjene som grundlag for udviklingen af et marked, der muliggør en større udbredelse af naturbaserede løsninger.
MERE END BARE KLIMA
På europæisk plan betragtes de naturbaserede løsninger som vigtige foranstaltninger mod klimaforandringerne. Men de naturbaserede løsninger sætter også fokus på forurening og styrkelse af biodiversiteten, så de skaber miljømæssige, sociale- og økonomiske fordele. Borgere får lettere adgang til naturlignende områder, hvilket kan øge den sociale trivsel og sundhed, og samtidig kan de enkelte medlemsstater opnå økonomiske fordele ved blandt andet at undgå oversvømmelser og miljøforureninger.
Projektet Invest4Nature begyndte i juli 2022 og er finansieret af Europa-Kommissionen. Projektet ledes af danske forskere, der har modtaget knap 40 mio. kr. i EU-støtte.
Energi, i en pressemeddelelse.
Plast-, glas- og betonindustrien placerer sig på andenpladsen over hårdest ramte brancher med en meromkostning på knap 3,7 mia. kr., og der er dermed et stort trin op til niveauet for fødevareindustrien.
Troels Ranis kalder energikrisen for et »alvorligt økonomisk nyrestød« til virksomhederne, og energiomkostningernes himmelflugt har allerede fået nogle virksomheder til at varsle produktionsstop denne vinter.
MÅ STOPPE PRODUKTIONEN
En af dem er Danmarks største producent af tomater, gartneriet Alfred Pedersen & Søn, som for første gang i selskabets historie skrotter årets vinterproduktion af tomater og agurker. En produktion, der normalt sender 30 ton tomater og agurker ud på supermarkedshylderne hver uge, herunder også økologiske varer, men som kræver meget energi.
der denne vinter, da der ikke er alternative leverandører.
Stoppet for vinterproduktionen har desuden allerede kostet arbejdspladser på gartnerierne.
De stigende omkostninger mærkes også i primærproduktionen, hvor økologisk mælkeproducent Christian M. Therkildsen ved Hjortshøj har oplevet en tredobling af sin elpris.
Det skriver Jyllands-Posten.
MERE END FORDOBLET
Tidligere har elregningen for bedriften med 380 malkekøer ligget lige under 30.000 kr. om måneden, mens det i øjeblikket koster ham 80.00085.000 kr. om måneden i el.
Det har gjort mælkeproduktionen til en kostbar affære, for selv om afregningsprisen på mælk også er steget markant, så ædes gevinsten hurtigt af de højere omkostninger.
»Det er en tredjedel af industriens samlede energiforbrug, der anvendes i fødevarevirksomhederne, og derfor gør det selvfølgelig ekstra ondt i den industri, når energipriserne stiger,« siger Troels Ranis, der er branchedirektør i Dansk Industri
»Sammenlignet med niveauet for to år siden er elprisen vel blevet ti gange så høj. Så vores produkter vil i vinter blive så dyre, at detailkæderne, i en tid hvor forbrugerne shopper nedad, ikke har villet lave kontrakt på leverancer,« siger ejer Mads Ulrik Pedersen til Børsen.
INGEN ALTERNATIVER
Detailkæden Coop oplyser til Finans, at kunderne ikke kommer til at finde hverken danske vinteragurker eller -tomater i koncernens supermarke-
Christian M. Therkildsen er nu i fuld gang med at optimere energiforbruget, hvor han kan.
»Vi prøver så vidt muligt at optimere hele vejen rundt og bruge så lidt strøm som muligt. Vi er langt i processen med at skifte til LEDlysstofrør, og de sidste kommer med nu. Der er ikke så meget mere at gøre, uden det bliver nogle temmelig store tiltag. F.eks. overvejer vi at sætte solceller op, så vi kan blive mere selvforsynende på energiproduktionen,« siger han til JyllandsPosten.
Føde- og drikkevareindustrien står for en tredjedel af energiforbruget
energiprisernes himmelflugt. Foto: Colourbox
MARKEDSKLUMME
AF MALENE JENSEN
PROJEKTLEDER,
ØKOLOGISK LANDSFORENING
I Danmark har vi en lang tradition med både højskoler og efterskoler. Det er unikke steder for unge mennesker at opnå demokratisk dannelse, læring og samvær. På efterskolerne hvor fællesskab, forskellighed og forandring er i centrum, får de unge mulighed at møde nye, anderledes holdninger, blive klogere på fremtiden og mærke en særlig sammenhængskraft med en ekstraordinær stor gruppe af mennesker.
For økologien er der et betydeligt potentiale i at opsøge og præge efterskolerne i forhold til at udbrede det økologiske budskab blandt store grupper af unge, som netop befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de søger at blive udfordret fagligt, mentalt og socialt. Og hvor de i høj grad også former og udvikler vigtige værdier og holdninger.
Ligeledes befinder de sig et sted i livet, hvor de i højere grad begynder at kigge ud over egne nationale grænser og bliver mere interesserede i, hvad der foregår ude i verden.
Den økologiske grundtanke formidles i Danmark traditionelt ud fra et mål om øget dyrevelfærd, sundhed og biodiversitet. Men der er mere til det. Der er mange unge – og ældre – som ikke ved, at der også er sammenhæng mellem økologi og mindre global fattigdom. Det hænger sammen med, at der typisk er lavere omkostninger forbundet med at drive økologisk landbrug, mens afregningen for de økologiske afgrøder er højere.
For økologien er der et betydelig potentiale i at opsøge og præge er der et betydeligt potentiale i at opsøge og præge efterskolerne i forhold til at udbrede det økologiske budskab blandt store grupper af unge, som netop befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de søger at blive udfordret fagligt, mentalt og socialt.
Græskar er et af de specialprodukter, som i dag har en økologiprocent på over 50 pct. Foto: Jakob Brandt
Antallet af produkter, hvor det økologiske salg bidrager med over halvdelen af omsætningen, vokser år for år, og det åbner nye muligheder for de økologiske producenter, mener markedschef fra Økologisk Landsforening.
Selvom der blandt unge mennesker er en stigende opbakning til udviklingssamarbejder, så viser den nyeste undersøgelse fra Danida, at kun et fåtal af unge ved, at Danmarks udviklingsarbejde også handler om økologi, klimatilpasning og menneskerettigheder.
Netop det forsøger Økologisk Landsforening at sætte fokus på i projektet ’Organic Fair Food Fighters’. I disse uger tager vi ud på efterskoler rundt om i landet og afholder temadage for elever og køkkenansatte for at kickstarte bæredygtig bevidsthed og adfærd hos disse.
På temadagene sætter vi fokus på de økologiske landbrugsmetoders bidrag til øget fødevaresikkerhed, rettigheder i Østafrika og mindsket fattigdom. Målet er at oplyse elever og køkkenpersonale om, at de kan bidrage til en mere bæredygtig og retfærdig verden alene gennem deres valg af fødevarer her i Danmark.
Gennem oplæg, træning og sparring engagerer vi både elever og køkkenpersonale til at være organic fair food fighters. For de særligt interesserede elever iværksætter vi desuden ungedrevne kampagner, hvor budskaberne formidles af unge i deres sprog og med deres fokus.
Hos Økologisk Landsforening håber vi nemlig, at de unge mennesker vil være med til at agere fyrtårne i den grønne, økologiske omstilling – til gavn for deres egen og andres fremtid.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Umiddelbart har rodfrugtchips, babymad og friske spirer ikke meget tilfælles. Men fokuser man på de økologiske varianter af de tre varekategorier, fylder de alle så meget i danskernes indkøbskurv, at de alle tre bidrager med mere end 90 pct. af omsætningen i deres kategori.
Økologiske spirer topper listen med en økologiandel på 93,3 pct.
Det fremgår af de senste tal fra analysevirksomheden Kauza ApS, og ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening bør så store markedsandele åbne døren på vid gab for økologiske producenter, som har modet til at udvikle nye produkter og indtager nye prispositioner i de pågældende kategorier.
»Jeg ved, at der er nogle conveni-
enceprodukter på vej på grønt-området,« siger Birgitte Jørgensen, som efterlyser flere der tør bryde vanens magt og udfordre de kategorier, hvor økologien i forvejen står stærkt.
Lorem ipsum
GULEROD ELLER RODFRUGT
Da de danske dagligvarekæder i 2020 valgte at udfase de konventionelle bananer for at undgå det udskældte sprøjtemiddel chlorpyrifos, gav det et kæmpe boost til det økologiske banansalg, og Birgitte Jørgensen efterlyser ’økologiens næste banan« i form af en produktkategori, som alle kæder bliver enige om at lægge om til økologi.
De økologiske vares andel af den samlede omsætning i butikken
35%
Det kunne blive guleroden. Den er et eksempel på en af de tunge grøntsager, hvor både Salling Group og Coop allerede har flere økologiske værdipositioner i form af forskellige typer af små og store specialgulerødder. Hos Coop bliver de bl.a. leveret fra Søris og Gl. Estrup, oplyser Lars Bo Hansen, som er Coops kategorichef for grøntsager.
5 15 25 2019 2020 2021 2022
Kilde Dagli’Brugsen
Grød, vælling og smoothies (baby) Spirer
Plantedrik
Rodfrugt og frugtchips
Shots og grøntsagsjuice
Citron og lime
Squash, auberginer og græskar
Gulerødder
Svampe
Skummetmælk
Bønner
Kerner
Havregryn
Kilde: Kauza ApS
»Jeg kunne godt forestille mig, at gulerødder eller rodfrugter bliver de næste produkter, som vi kun vil have i en økologisk udgave,« siger Lars Bo Hansen, som dog ikke tør spå om, hvornår det sker.
Både kæderne under Coop, Salling Group og Dagrofa har i år valgt at sælge økologiske spisegræskar fra danske avlere i den danske sæson.
GRØNTSAGER
AF JAKOB BRANDT
Kigger man rundt på grøntsagshylderne i de fleste landsdækkende dagligvarekæder går tendensen i retning af flere økologiske varer. Det gælder ikke mindst, hvis man besøger grøntsagshylderne med de lidt smallere produkter som spirer, bladselleri, squash og rodfrugter.
I år får de selskab af økologiske spisegræskar fra Danmarks største græskarproducent, som har valgt at omlægge hele produktionen af spisegræskar til økologi, oplyser Gasa Nord Grønt, som allerede i 2021 omlagde hokkaido-produktionen til økologi.
Efter et 2021, som var et rigtigt godt græskarår i Danmark, besluttede det jyske salgsselskab i samarbejde med landets største dagligvarekæder og græskarproducenten Peter Brødsgaard fra Skælskør, at tiden var moden til at omlægge hele produktionen af spisegræskar til økologi.
»Der er flere driftsmæssige fordele for både kæder og producent ved at opbygge én stor økologisk linje frem for at fortsætte med to små produktioner, hvor varerne skal holdes adskilt. Det giver samtidig mulighed for at få nye varianter ind i sortimentet,« siger produktchef Kim Birck Lange fra Gasa Nord Grønt (GNG), der er landets største udbyder af dansk frugt og grønt.
Han var derfor sidste år med til at lave aftaler med dagligvarekæderne under både Coop, Salling Group og Dagrofa samt et par af landet discountkæder, som i år alle prioriterer at sælge danske øko-græskar i den danske sæson.
GULERODEN STÅR PÅ SPRING
GNG vurderer, at selskabet i 2021 stod for ca. 95 pct. af salget af specialgræskar til detailhandlen, mens andelen på hokkaido lå på 35-40 pct.
Bruger man 2017 som indeksår, er selskabets salg af spisegræskar steget til indeks 214. I samme periode er salget af økologiske spisegræskar vokset til indeks 478, og Kim Birck Lange forventer, at det er en tendens, som over tid vil sprede sig til de større grøntsagskulturer som gulerødder.
Den vurdering deler han med Lars Bo Hansen, kategorichef for grøntsager hos Coop.
»Hver gang vi skifter ud på hylderne, skal vi tage stilling til en række forhold. Det kan handle om forbru-
er Danmarks største grækarproducent, valgt at omlægge hele produktionen af spisegræskar på 50 ha til økologi. Foto: Kristian Appelon
gerpolitiske årsager, forsyningssikkerhed eller hensynet til klimaet, og så er der jo altid det kommercielle aspekt,« siger Lars Bo Hansen.
Han minder samtidig om, at indkøberne aldrig kan tillade sig at glemme, at Coop er en købmandsbutik, som helst skal give sorte tal på bundlinjen.
»I den forbindelse skal vi huske, at kongen i grøntsortimentet er friskhed.«
Så i stedet for at have både konventionelle og økologiske græskar, giver det ifølge Lars Bo Hansen mere mening kun at have den ene variant, da der ellers ville blive for lidt flow i salget, hvilket går ud over friskheden.
ØGET SALG TRODS INFLATION
Han afliver samtidig fortællingen om, at der er et vigende salg af økologiske grøntsager i kølvandet på de seneste måneders høje inflation.
»Jeg har lige trukket nye tal for vores grøntsagssalg. De viser, at de økologiske grøntsager holder skansen, og salget ligger faktisk lidt over salget i samme periode sidste år. Dermed kan vi godt gennemhulle historierne om, at danskerne flygter fra økologien på grund af inflationen,« siger Lars Bo Hansen.
Han mener, at Coops salgstal vidner om, at de økologiske forbrugere
er meget loyale, når først de har vænnet sig til at købe øko-grønt, og derfor giver det efter hans vurdering god mening at konvertere flere grøntsager til ren økologi.
Han tror derfor, at det er en trafik, som vi kommer til at se mere af i dagligvarekædernes grøntafdelinger.
PRISEN ER ALTID ET ISSUE
I forhold til beslutningen om at satse på økologiske græskar viser Coops egne analyser, at det typisk er den moderne forbruger, som køber den type varer.
»Det er personer, som er interesseret i at lave nogle spændende retter hjemme i køkkenet, og jeg tror ikke, at de bliver afskrækket af en stykpris, som er to-tre kr. højere end de konventionelle priser,« siger Lars Bo Hansen, som dog ikke lægger skjul på, at pris altid er et issue.
»Derfor er vi løbende på udkig efter underkategorier, hvor prisforskellen ikke er så stor, så det er muligt at konvertere dem til økologi,« siger kategorichefen, og fortsætter:
»På et tidspunkt solgte vi kun økologiske auberginer fra Spanien, men da vi blev tilbudt konventionelle auberginer fra Danmark via en avler fra Gasa Odense, satte det os i et dilemma. Skulle vi fortsætte med
at importere økologiske auberginer, eller skulle vi tænke lokalt og tilbyde kunderne et konventionelt produkt fra Danmark. I det tilfælde valgte vi det lokale frem for økologien,« siger Lars Bo Hansen.
LANDETS STØRSTE PRODUCENT
Det er Peter Brødsgaard fra Thorsbjerggaard ved Skælskør, der leverer en stor del af de økologiske græskar, som i øjeblikket lander ude i grøntafdelingerne i dagligvarekæderne. Han er Danmarks suverænt største producent af græskar, og han betragter det som en stor fordel, at de fleste detailkæder er blevet enige om at satse på økologi.
Da han såede de første græskarfrø for 12-13 år siden, var hele produktionen konventionel, men i takt med at salget voksede, kom økologien til, og gennem de seneste år har han kørt to parallelle produktioner på landbruget ved Skælskør.
»Men det bliver meget nemmere at styre, når du ikke både skal køre en konventionel og en økologisk produktion, som du skal holde adskilt,« siger Peter Brødsgaard.
Han betegner årets høst som lidt under middel, og han vurderer, at de økologiske græskar i år i gennemsnit ca. 10 pct. mindre end normalt.
»Det skyldes primært en nedbørsfattig sommer. Derimod er der sjældent de store udfordringer med hverken ukrudt eller skadedyr,« siger Peter Brødsgaard, som producerer 15-16 forskellige græskarsorter.
Rågerne kan dog være frøtyve lige efter såning, mens bønnefluens larver visse år er en udfordring.
»En af de største udfordringer for salget er, at forbrugerne ikke ved, hvordan de kan bruge græskarret,« siger den garvede græskarproducent.
KONGEN AF EFTERÅRET
Mange forbinder primært græskarret med halloween, men græskarret er meget mere end det, og græskarfamilien omfatter både squash og agurk og anvendelsesmulighederne er mange.
»Græskar kan syltes, koges, bages, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken – kun fantasien sætter grænser,« skriver Meyers i en introduktion til græskarret, der beskrives som »Kongen af efteråret«.
Peter Brødsgaard har også et kæmpe salg af halloween-græskar, og de er fortsat konventionelle. Det samme er ca. 75 pct. af hans store produktion af sukkermajs – som er Skandinaviens største.
»Vi kan ikke fortælle folk, at der er en klimakrise og så opfordre dem til at købe produkter, som er en af årsagerne til krisen,« siger et byrådsmedlem fra Haarlem, som indfører forbud mod kødreklamer i det offentlige rum. Forbuddet gælder ikke økologisk kød indtil videre.
MARKEDSFØRING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Kødproduktionens bidrag til klimaforandringer fører nu til et opsigtsvækkende politisk tiltag i byen Haarlem, der ligger i den nordhollandske region i Nederlandene.
Som det første sted i verden vil det fra 2024 her være forbudt at reklamere for konventionelt produceret kød og kødbaseret fast food på offentlige steder. Det tæller busser, stoppesteder, reklamesøjler og lignende. Forbuddet gælder også flyrejser, fossile brændstoffer og benzin- og dieselbiler.
Formålet er at sænke forbruget af kød og dermed produktionens udledning af drivhusgasser. Et studie fra 2021 beregnede, at fødevareproduktionen står for en tredjedel af alle vores drivhusgasudledninger, heraf udgør den animalske produktion knap 60 pct. - ca. det dobbelte af den vegetabilske produktions udledning.
»Vi tager det her meget alvorligt. At producere ikke-økologisk kød er meget skadeligt for klimaet. Vi vil gerne gøre det, der står i vores magt lokalt, og ønsker ikke at friste folk til at træffe valg, der er dårlige for miljøet,« siger rådmand Ziggy Klazes fra partiet GroenLinks, der står bag lovforslaget, til RTL Nieuws.
»Vi mener, at et kilo svinekød til en pris på få euro ikke længere er acceptabelt. Det er for tung en byrde at bære for miljøet,« tilføjer hun.
JURA SKAL AFKLARES
I en mail til Økologisk Landbrug oplyser Ziggy Klazes, at forbuddet - som det ser ud lige nu - ikke skal omfatte økologisk kød, fisk eller kød, som er produceret fra små landbrug med lave CO2e-udledninger. Efter implementeringen af forbuddet må man så evaluere effekterne og diskutere, om der er behov for justeringer.
Allerførst skal de juridiske aspekter dog afklares. Ifølge Ziggy Klazes er spørgsmålet, om forbuddet strider
imod ytringsfriheden, eller om det kan dækkes ind under sundhedsprincippet, der gjorde et forbud mod cigaretreklamer muligt, da det kan argumenteres, at udledningerne fra kødproduktionen truer den nationale sundhed.
Skulle det vise sig at være for kompliceret at skelne mellem udledningerne fra de forskellige kødproduktioner, er hun åben for at forbyde alle slags kødreklamer, men hun anbefaler folk at vælge det økologiske kød og holde sig fra produkterne uden velfærdsmærker solgt til discountpriser.
PRODUCENTER: GÅR FOR VIDT Ifølge nyhedsbureauet AFP mener kødproducenternes organisation Centrale Organisatie voor de Vleessector, at politikerne »går for vidt med at fortælle folk, hvad der er bedst for dem«, og Joey Rademaker, byrådsmedlem for partiet BVNL på den modsatte fløj, mener, at forslaget er »nærmest diktatorisk«.
Ziggy Klazes påpeger imidlertid, at de ikke vil bestemme, hvad folk laver af mad i deres egne køkkener, og at de gerne må fortsætte med at spise kød, men det handler om signalværdien: »Vi kan ikke fortælle folk, at der er en klimakrise og så opfordre dem til at købe produkter, som er en af årsagerne til krisen,« siger hun i et interview med radiostationen Haarlem105 ifølge The Guardian.
Hun erkender dog, at forslaget har delt vandene, og at nogle borgere finder det skandaløst, mens andre bakker op om det. I et interview med DR P1 siger hun, at reaktionerne er 50/50.
ØVRIGE EKSEMPLER
Forbuddet har vakt international opsigt - både medier i England, Belgien, Indien, Danmark og Frankrig omtaler det - men forbud mod visse reklamer er ikke nyt. Sidste år besluttede byrådet i Amsterdam at forbyde reklamer i centrum og på metrostationer for flyrejser og fossildrevne biler af hensyn til klimaet, mens Storbritannien fra næste år har forbudt tv-reklamer for mad med højt salt-, sukker- og fedtindhold inden kl. 21 for at reducere overvægt blandt børn. I Singapore er reklamer for flere sukkerholdige drikke blevet forbudt for at bekæmpe diabetes.
Forbuddet i Haarlem blev faktisk vedtaget allerede i november sidste år, men er gået under radaren indtil nu, efter at en rådmand meddelte, at reklamebureauerne nu var blevet orienteret om det.
Den økologiske kødproducent Carsten Sørensen forstår bevæggrundene for, at byrådet i Haarlem vil forbyde reklamer for konventionelt kød. Alligevel synes han, at det er et urimeligt, hvis samme forbud skulle komme til Danmark.
Hos Carsten Sørensen, der er forperson for Økologisk Landsforenings kød- og naturgræsserudvalg, vækker forbuddet mod kødreklamer i Haarlem både positive og negative følelser.
»Jeg er ikke for et forbud, men jeg kan godt forstå, at det kommer. Det er jo et konkret element i bæredygtighedsdagsordenen, men jeg synes, at det er for unuanceret, og det er vigtigt, at man i en debat som denne får alle nuancer med,« siger han.
Carsten Sørensen understreger, at
forbuddet i bund og grund hænger godt sammen med Økologisk Landsforenings egen målsætning for 2030 og strategien ’Pris på Bæredygtighed’, der blandt andet fokuserer på mindre husdyrtæthed og mindre kød på tallerkenen hos forbrugeren. Han tvivler dog på forbuddets effekt. »Jeg tror ikke, at et forbud vil have nogen effekt på salget eller produktionen af kød. Haarlem er gået forrest på sin måde, og så kan vi gøre det på en anden måde herhjemme. Det fortæller mig i hvert fald, at vi ikke skal udvikle på den industrielle kødproduktion. Vi skal i stedet fortsætte med at udvikle den økologiske produktion, som vi gør i dag.«
ØKO-KØD KAN MERE
Han tror, at der i stedet skal politiske ændringer til, før forbrugernes vaner ændrer sig markant.
»Vi kæmper en stærk sag med vores ’Pris på Bæredygtighed’ i Økologisk Landsforening, og jeg er sikker på, at vi nok skal nå langt med det. Jeg tvivler dog heller ikke på, at der før eller siden nok skal komme lignende politiske forslag som det i Haarlem her i Danmark.«
For Carsten Sørensen er det også vigtigt at understrege, at kødproduktionen ikke står alene, og at måden, hvorpå dyrene holdes, er afgørende. De økologiske kvæg har nemlig flere funktioner gennem deres liv: De øger biodiversitet og er samtidig en vigtig del af naturplejen i Danmark. Nogle af dyrene giver udover kød også mælk. Derudover blev det for nyligt påvist, at græssende køer udleder knap 30 pct. mindre metan end køer på stald.
At vælge økologisk kød er ofte et valg, man træffer for sin egen sundhed, for dyrenes velfærd og for naturens fremgang, mener Carsten Sørensen. Han synes derfor, at det vil være unfair, hvis forbuddet også kommer til at gælde økologisk kød: »Økologisk kød er jo faktisk produceret meget bæredygtigt. Vores græssende dyr plejer naturen og skaber biodiversitet. Derfor er det igen vigtigt, at man får alle nuancer med i en sag som denne. At man skelner mellem konventionelt og økologisk kød i Haarlem er vel et forsøg på at få flere nuancer med om, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er det.«
Fra 2024 vil indbyggerne i Haarlem skulle kigge langt efter reklamer for konventionelt produceret kød, når de går rundt i byen. Byrådet har nemlig vedtaget et forbud mod at reklamere for bl.a. konventionelt kød på offentlige pladser. Indtil videre er det ikke planen, at forbuddet skal gælde økologisk kød, men det kan heller ikke udelukkes på nuværende tidspunkt. Foto: Anselm Pallás/flickr/CC BY-NC-ND 2.0
For Flemming Birch kommer det ikke som en stor overraskelse, at hollandske politikere i Haarlem vil forbyde reklamer for konventionelt kød i det offentlige rum. Han vil blive mere overrasket, hvis noget lignende ikke kommer til at ske i Danmark.
For den aarhusianske detailhandelsekspert Flemming Birch fra Birch & Birch er forbuddet mod reklamer for ikke-økologisk kød i det offentlige rum i den hollandske by Haarlem en naturlig konsekvens af en udvikling, som startede for flere år siden. Og han er ikke i tvivl: Vi kommer til at opleve lignende forbud i Danmark. Spørgsmålet er blot hvornår og hvordan.
»Det kommer til at tage tid, men det kommer til at ske,« siger han i en kommentar til det reklameforbud, som er vedtaget af et flertal af lokalpolitikerne i Haarlem, hvor forbuddet efter planen træder i kraft fra 2024.
DET ER EN TABERSAG
Flemming Birch minder i den forbindelse om, at det er ni år siden, at Birch & Birch begyndte at fortælle kunderne i fødevarebranchen, at vi ville komme til at spise mindre kød fremover.
»Det lo de meget ad dengang, for på kassebonen var kødsalget stadig stigende,« siger Flemming Birch.
Han peger på, at det typisk tager
nogle år, før nye trends forplanter sig til hele samfundet, men han mener, at kødbranchen i Danmark bør tage det hollandske forbud alvorligt, da det efter hans vurdering er udtryk for en udvikling, som formentlig også vil ramme Danmark.
»For fem år siden begyndte vi at sammenligne udviklingen inden for kød med den udvikling, vi kender fra rygning. Nemlig at kød vil tabe status, at der vil komme ekstraafgifter på kød og begrænsninger på, hvordan man må markedsføre kød. Det grinte de meget af dengang, for da var det stadig god stil at servere et godt stykke kød for sine gæster,« siger Flemming Birch.
Han forventer, at vi vil opleve en kødrand af politikere, som er klar til at forsikre om, at staten ikke skal blande sig i folks frie valg - ligesom der gjorde dengang, man begyndte at debattere forbud mod cigaretreklamer. Flemming Birch advarer dog mod en sådan automatreaktion.
»Det er slet ikke nu, du skal gemme dig bag paroler om folks frie valg og formynderstat - det er en tabersag,« siger han og opfordrer aktørerne i fødevarebranchen til at overveje, om ikke det er tid til at omlægge deres strategi, så den bliver tilpasset til en fremtid, hvor hensynet til klimaet får endnu større betydning for, hvad vi spiser, end det har i dag.
EN VERDEN AF MULIGHEDER
»Hvis du arbejder med fødevarer, der ikke indeholder kød, så åbner der sig en verden af muligheder - dem skal du udnytte. Hvis du arbejder med kød, så er det nu, du skal afdække de muligheder, som faktisk findes.«
Det begrunder Flemmming Birch med, at kødets status gennem de seneste år er faldet drastisk i kølvandet på klimadebatten.
»Det sker samtidig med drastiske stigninger i kødpriserne (prisen på oksekød er steget 27,6 pct. på et år, red), og det er en særlig farlig cocktail for kødbranchen,« vurderer han og minder om, at fødevarer ofte opnår status gennem gourmet-verdenen.
»Hvis de gode restauranter serverer det, så er det også cool for os almindelige dødelige at servere det. Men i gourmet-verdenen ser vi f.eks. verdens bedste restaurant, Geranium, droppe kødet på menuen, og det er et generelt tema i de trends, vi samler op internationalt fra restaurantverdenen,« siger Flemming Birch, som pointerer, at forbrugerne ikke vil betale mere og mere for noget, der bliver mindre og mindre værd:
»Vi kan ikke både sige, at vi skal producere klimavenlige produkter og samtidig aktivt reklamere for noget, der ødelægger klimaet.«
KØDET FORSVINDER IKKE
Trods de mørke skyer, som Flemming Birch maler over kødmarkedet, vurderer han, at kødproducenterne har flere muligheder for at positionere sig i et nyt og grønnere dagligvaremarked.
»Jeg siger ikke, at kødet forsvinder. Det gjorde cigaretterne heller ikke, og der er stadig folk, som ryger, men jeg siger at kødbranchen er udfordret, og den bliver nødt til at kigge efter, hvor mulighederne er i markedet. Det kan bl.a. handle om at udvikle flere convenience- og færdigretter med kød,« siger han.
ANNONCE
ORGANIC
Vær med til at sikre økologiens stærke position indenfor udviklingen af plantebaserede fødevarer
Kom med til Danmarks nye økologiske, plantebaserede messe. Her kan du sælge og teste dine økologiske, veganske produkter.
Vi forventer 5.000 besøgende, både private og professionelle.
Book din stadeplads nu : Fra 4.000 kr.
Øksnehallen 5.-6. november 2022
Dagsbillet: 95 kr.
Medlemmer: 75 kr.
Børn u/14: Gratis
STØT VORES ARBEJDE
Én gratis dagsbillet (værdi 95 kr.), når du opretter medlemskab hos DVF
Kalø Økologisk Landbrugsskole afholder troligt det årlige økologiske høstmarked. I dagens anledning var gårdbutikken udvidet, så der også var salg af grønt udenfor på gårdspladsen. Både nuværende og tidligere elever på skolen hjalp til med salg og tilberedning af mad.
Der var fokus på naturundervisning og mad lavet af egne råvarer, da Kalø Landbrugsskole inviterede til Økologisk Høstmarked. Et arrangement, som forstander Nikolaj Houkjær finder vigtigt af flere grunde.
HØSTMARKED
Pigen afbryder sin leg med at lede efter guld, da hendes forældre kalder. »Du skal have vasket hænder,« siger moren smilende, mens hun kigger på sin datter, der har maling både på hænderne og i ansigtet. Det vidner om, at hun har siddet i naturværkstedet og malet.
Benene er støvede til efter graveriet, der består i at lede efter guldfarvede sten i en afgrænset stenbunke. Belønningen for guldfundene er en karamel eller et stykke chokolade, som kan hentes på den anden side af gårdspladsen i Kalø Landbrugsskoles gårdbutik.
HANDLER OM BÆREDYGTIGHED
Området er denne lørdag indrettet med flere aktiviteter for både børn og voksne i anledning af den landsdækkende begivenhed Økologisk Høstmarked, hvor 36 landbrug landet over åbner for besøgende og fejrer økologien og en veloverstået høst.
»Det handler alt sammen om økologi og bæredygtighed – det er altid det overordnede tema for os, og vi føler, vi har en forpligtelse til at trække lokalsamfundet hertil. Vi har en forpligtelse over for økologien og bæredygtigheden,« siger landbrugs-
Det handler alt sammen om økologi og bæredygtighed –det er altid det overordnede tema for os, og vi føler, vi har en forpligtelse til at trække lokalsamfundet hertil. Vi har en forpligtelse over for økologien og bæredygtigheden.
NIKOLAJ HOUKJÆR, FORSTANDER, KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE
skolens forstander Nikolaj Houkjær, som forventer, at små 1.000 mennesker vil have besøgt arrangementet i løbet af dagen.
FAGLIGE INDLÆG OG LEG
I det ene hjørne af gårdspladsen er der naturaktiviteter, hvor man kan male med grønsagstryk på muleposer og melde sig til dagens sanketure eller få en snak om planter og natur.
To traktorer er stillet op få meter derfra med fri adgang for de legende børn. På en bred grusvej, der støder op til gårdspladsen, holder en traktor med en påhængsvogn og læsser gæster af og på flere gange om dagen, så de kan få en køretur imellem markerne og tæt på dyrene. Eller som skiltet på vognen kalder det: en traktorsafari.
Der er også guidede ture rundt på skolen og landbruget til dem, der er mere fagligt interesserede i at høre
om økologi, sædskifte, selvforsyning, næringsstofkredsløb og dyrevelfærd. I Nikolaj Houkjærs otte år på skolen - først som uddannelsesleder og siden som forstander - har skolen troligt afholdt Økologisk Høstmarked, bortset fra de år hvor corona-pandemien satte restriktioner.
ET »VIGTIGT« ARRANGEMENT
Selv de foregående år, da Økologisk Landsforening mod sædvane ikke var hovedarrangør på grund af manglende fondsbevilling, så de økologiske gårde selv måtte stable arrangementet på benene, var skolen med. »Det er fantastisk, at vi har en mulighed for at vise børnene, at vi gør en forskel, og det er fedt, at vi kan gøre noget for de lokale. Jeg synes, arrangementet er vigtigt, for det giver alle – også de mindre produktioner – en mulighed for at vise sig frem,« siger Nikolaj Houkjær og nævner, at han
ser flere gengangere blandt de besøgende.
Rundt om ham sidder folk og spiser eller drikker ved de opstillede bænke. Maden er lavet af skolens egne råvarer fra de 65 ha jord, som hører til skolen. Bag ham bliver der bagt pizzaer i en stenovn; en med kød og en lidt billigere vegetarisk pizza, og den halve times ventetid på maden viser, at salget går lige så varmt som stenovnen.
»Vi havde beregnet lidt over 200 pizzaer, og dem har vi vist snart lavet,« konstaterer han med et smil.
DELTAGER FOR FØRSTE GANG
En mand går rundt med nybagte pizzaer blandt de spisende og råber bestillingsnumre op. Duften af sprødt brød, tomatsovs og smeltet ost blander sig med duften af landbrug - eller for at være helt specifik: husdyr og gødning.
Med udsigt til havet og Aarhus Bugt står 31-årige Line Nielsen og 30-årige Flemming Andersen og holder øje med deres barn, som leger med stenene i guldgraverattraktionen.
De vil både på sanketur og traktorsafari.
»Og så måske købe et maleri,« siger Line Nielsen og kigger over mod standen, hvor der står forskellige billeder af planter og deres rodnet.
»Her er megahyggeligt, man kan købe friske grøntsager, få kaffe og pizza. Her er både noget for børnene og de voksne,« siger hun.
Flemming Andersen fortæller, at de lige er flyttet til området, så det er første gang, de er med til arrangementet.
Ingen af dem var klar over, at det er en national begivenhed, og de vil helt sikkert komme igen. At det er med økologien som omdrejningspunkt er et plus for dem.
»Vi var nok taget til det, selvom det ikke var økologisk, men så havde vi formentlig købt mindre ind i gårdbutikken. Vi forsøger at købe så meget økologi som muligt i hverdagen,« siger Line Nielsen.
HAR GLEMT PLANTERNE
Det er biolog og skolens plantelærer Lisbeth Christensen, der står for sanketurene, hvor hun guider børn og voksne rundt på markerne og fortælle om planter samt spiselige bær og frugter.
»Det er første gang, jeg står for det, og jeg synes, det er sjovt. Min generation har mistet det der med at kunne genkende planter i grøftekanten, så det skal vi forsøge at få tilbage,« siger hun.
På skiltet ved hendes stand har hun da også set sig nødsaget til at tilføje en uddybende sætning om, hvad en sanketur rent faktisk er efter flere spørgsmål fra gæsterne
Hun har allerede været på flere ture i løbet af formiddagen, hvor der har været 12-15 børn med på hver tur, fortæller hun:
»Det er faktisk mest forældrene, der stiller spørgsmål. Børnene har bare travlt med at finde ud af, hvad der kan spises.«
30-årige Flemming Andersen og
31-årige Line Nielsen er netop flyttet til området og glæder sig over, at der var aktiviteter for både børn og voksne. De har tænkt sig at komme igen, næste gang høstmarkedet afholdes.
På gårdspladsen var både aktiviteter for børn og voksne og mulighed for at nyde stenovnsbagt pizza, veganske muffins eller økologisk sodavand.
Der var flere daglige ture i ’Bondemand Krummes’ traktor, der kørte besøgende rundt i området, så de kunne se både skolens landbrugsmarker og dyr.
Se flere billeder på www.tinyurl.com/ hostmarked22 eller scan QR-koden
Fireårige Silja Ertmann Hindby Koszyczarek og femårige Elliot Bangsø Koldig ledte både efter guld, legede i to traktorer, der var stillet klar til leg, og var med på sanketur i løbet af dagen.
Skolens forstander Nikolaj Houkjær mener, at skolen har en forpligtelse både over for lokalsamfundet og økologien til at afholde høstmarkedet. Han har været ansat på skolen i otte år; fire år som uddannlsesleder og fire som forstander.
Kalø Økologisk Landbrugsskoles økologiske høstmarked.
Daginstitutionen 2-Kløveren driver et af de økologiske køkkener, som med en økologiprocent på 99,2 er med til at løfte landets økologiske foodservicesalg til nye højder.
FOODSERVICE
AF JAKOB BRANDT
»Hvem skal have tærte?«
Det er frokosttid i daginstitutionen 2 Kløveren, og en håndfuld små fingre ryger en smule tøvende i vejret rundt om bordet, da pædagogen Susanne Krøjgaard spørger om, hvad børnene har lyst til at spise.
Grøntsagstærten er en rest fra tidligere på ugen, og før fire-årige Silja kan sikre sig et stykke tærte, må der en stafet ud i køkkenet for at spørge kokken, om der er kød i tærten, da hun er den eneste vegetar blandt institutionens 55 børnehavebørn.
Det er fredag og dermed den faste rugbrøds- og restedag, som netop ligger på ugens sidste hverdag for at mindske madspildet i en kostplan, hvor økologiprocenten ligger på 99,3 pct. Det giver institutionen i Aarhusforstaden Viby mulighed for at skilte med Det Økologiske Spisemærke i guld.
Ifølge kokken Andreas Østrup er det ikke den store udfordring at nå guldniveauet på 90 pct. økologi, men det kan kræve, at man er klar til at justere menuen, hvis grossisten skulle løbe tør for en bestemt råvare.
»I det daglige tænker jeg ikke over, at vi kun bruger økologiske råvarer. For mig er det en selvfølge, og man skal ikke være bange for at give sig i kast med de økologiske råvarer. De opfører sig ikke anderledes end konventionelle råvarer. Det er kun prisen, der er anderledes,« smiler kokken fra kontorstolen i et lille lokale inderst i køkkenet, hvor han har sin computer.
INGEN PLADS TIL HUMMER
Andreas Østrup har gode erfaringer med at bruge lidt ekstra tid, når han bestiller varer hos grossisten.
»På den måde kan jeg finde frem
til de bedste tilbud,« siger den 37-årige kok, mens han venter på at få rullebordene retur med det brugte service fra dagens frokost, så han kan få gang i opvaskemaskinen.
I det daglige kunne han godt ønske sig lidt mere tid til at eksperimentere med retterne, som følger et fast ugeskema, så børnene ved, hvad der er i vente. Mange af retterne er klassikere som pasta med kødsovs, tærter og lasagne, som ofte får et grønt tvist, da der ikke bliver brugt ret meget kød i Andreas Østrups køkken.
»Jeg synes, at vi har et rimeligt budget, men der er ikke plads til jomfruhummer, og jeg strækker mange kødretter ved at tilsætte bønner og grøntsager.«
KONGE I EGET KØKKEN
Andreas Østrup blev uddannet som kok i 2014. Som led i uddannelsen besøgte han et svineslagteri, og besøget gjorde et så stort indtryk på ham, at han siden blev vegetar.
De seneste syv år har han arbejdet i forskellige daginstitutionskøkkener. Det kan være en ensom tjans at arbejde alene helt uden kolleger. Men han nyder at være »konge« i sit eget grønne køkken, hvor økologi er en selvfølge. Og med en arbejdsuge på 35 timer og næsten 100 børn og pædagoger at mætte, keder han sig sjældent, før han er klar til at sætte det nybagte eftermiddagsbrød og noget frugt og pålæg frem til de børn, som har tilkøbt eftermiddagsmad.
KØDERSTATNING NEJ TAK
Fra køkkenet er der en stor åbning ud mod en af stuerne, så børnene kan dufte maden og følge med i kokkens arbejde i køkkenet, og pædagogen Susanne Krøjgaard oplever, at børnene er meget interesserede i maden og har en ret god forståelse for, hvor råvarerne kommer fra.
»Det er også her foran køkkenlugen, at børnene om formiddagen er med til at skrælle og snitte nogle af de grøntsager, som de selv skal spise. Det er megahyggeligt og fungerer som en god ramme for at snakke om maden,« siger hun og henviser til, at 2-Kløveren har en halv bondegård i baghaven.
Ugeplan: Frokost: Madplan for uge 36
• Mandag: Grød Aurion-grød med frisk frugt
• Tirsdag: Fisk Tærte med
• Onsdag: Suppe Broccoli-suppe
• Torsdag: Kødret Svensk gryderet
• Fredag: Brød/pålæg/rester Tærte, rugbrød, pålæg, røget makrel
Frokosten koster 5.623 kr. årligt. Eftermiddagsmad kan tilkøbes.
Her er børnene med til at dyrke grøntsager i højbede og kan opleve både kaniner, får, grise og kyllinger, som bl.a. bliver fodret med madrester fra køkkenet.
Susanne Krøjgaard er medlem af institutionens køkkenudvalg, som mødes flere gange om året for at evaluere maden og diskutere, hvad der fungerer godt og komme med forslag til ændringer i menuplanen.
Det var på sådan et møde, at medarbejderne vendte tomlen nedad for kokkens forsøg på at introducere forskellige typer plantebaseret køderstatning i maden.
»Vi vil hellere have flere friske grøntsager i retterne. Når grøntsagerne er synlige, giver det samtidig bedre muligheder for at snakke mere med børnene, om hvad de spiser,« siger Susanne Krøjgaard.
Hun bruger ofte frokosten som en anledning til at snakke med børnene, om hvad de putter i munden og hvor det kommer fra.
VI ARBEJDER MED MADMOD
»Når vi slagter kyllinger, får børnene lov til at være med. Sidste gang var der kun et barn, som ikke deltog,« siger Susanne Krøjgaard.
»Når kyllingen skal slagtes, slår vi den i hovedet med en pind,«forklarer et af børnene ved frokostbordet.
»Så kan den ikke mærke noget, når man skærer benene af,« supplerer en anden ved bordet, hvor det er tydeligt at snakken fanger børnenes opmærksomhed.
De økologiske køkkener er allerede godt på vej mod ønsket om en mere bæredygtig og klimavenlig drift, da de typisk har en mere grøn menuplan og har fokus på at reducere madspild.
MIA KRAGELUND, SUNDHEDSKONSULENT, AARHUS KOMMUNE
»Vi arbejder med begrebet madmod, og hvis børnene siger nej til at smage den varme ret eller kun vil have pastaen, beder vi dem om at smage tilbehøret, og så opdager de tit, at det smager godt,« siger Susanne Krøjgaard.
PÅ VEJ MED KLIMAAFGIFT
Aarhus Kommune har en ambition om, at alle kommunale køkkener skal have en økologiandel på mindst 60 pct, men i Børn og Unge-forvaltningen er ambitionen endnu højere, forklarer Mia Kragelund, der er sundhedskonsulent i Magistraten for Børn og Unge.
Men kommunen fører ikke løbende kontrol med forbruget af økologi
Selv om kokken Andreas Østrup selv er vegetar, serverer han kød til børnene, men han oplever ofte, at de ikke savner kødet, hvis han erstatter det med bønner og linser i forskellige retter.
Foto: Jakob Brandt
Læs mere og se flere billeder på https://tinyurl.com/2kloveren eller scan QR-koden
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske føde- og drikkevarer til de professionelle køkkener i foodservice-branchen i 2021 voksede med fem pct.
FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT
I 2021 blev der i alt solgt økologi for 2,1 mia. kr. i den danske foodservicesektor. Dermed voksede de økologiske varers andel af det samlede foodservicesalg fra 12 pct. i 2020 til 13 pct. i 2021. Det er en anelse højere end andelen i detailhandlen, som sidste år lå på 12,7 pct.
Det fremgår af den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i dag. Dermed er foodservicesalget vokset med fem pct. i forhold til 2020, og det glæder Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, at foodservicesalget efter et coronarelateret fald i 2020 nu igen er tilbage på vækstsporet.
»Det er dejligt at se, at det økologiske måltid har vist sit værd. Det styrker os i troen på, at flere professionelle køkkener i fremtiden kommer til at efterspørge økologiske måltidsløsninger,« siger Torben Blok.
Det er dejligt at se, at det økologiske måltid har vist sit værd. Det styrker os i troen på, at flere professionelle køkkener i fremtiden vil efterspørge økologiske måltidsløsninger
TORBEN BLOK, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Kategorien mejeriprodukter og æg udgør 31 pct. af det økologiske salg mod kun 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Kød og fisk udgør derimod kun 5 pct. af det økologiske salg mod 17 pct. af det samlede salg. Statistikken viser desuden, at det økologiske salg omfatter færre økologiske frostvarer, men mere frugt og grønt.
USIKKER FREMTID
Ifølge Kristian Ploug Grut, der er seniorkonsulent i Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer er det for tidligt at svare på, om de aktuelle prisstigninger på fødevarer sætter væksten på pause i de kommende måneder:
Den vurdering er Torben Blok enig i, og det er ikke den eneste grund til, at smilene i foodservice-afdelingen i Agro Food Park 26 i dag blev lidt bredere.
FLERE ØKO-SPISEMÆRKER I forbindelse med offentliggørelsen af de nye foodservicetal oplyser Fødevarestyrelsen, at antallet af spisesteder med Det Økologiske Spisemærke er vokset med to pct. fra 3.378 i 2020 til 3.440 i 2021. Selvom det er en opbremsning fra tidligere års stærke vækst, glæder Torben Blok sig over, at spisemærkerne er på fortsat fremmarch.
»Det er utrolig positivt, at spisemærkerne sidste år forsvarede og udbyggede deres position. Det giver en tro på, at flere køkkener i fremtiden har mod på at vise, at de bruger økologiske varer som det bæredygtige valg,« siger Torben Blok.
Han står i år i spidsen for et projekt, der skal øge antallet af økologiske spisemærker i Nordjylland.
FLERE SKAL OP PÅ MÆRKERNE
Her håber han især på at få flere køkkener i den private sektor op på mærkerne, da det stadig er de offentlige køkkener, som går foran i forhold til omlægning til økologi.
NEMLIG.COM ER
LANDET I AARHUS
ONLINESALG: Efter to års forberedelse har Nemlig.com åbnet et 32.000 m2 stort varehus i Aarslev ved Aarhus. Selskabet har 2.000 økologiske varenumre og ca. en fjerdedel af omsætningen kommer fra de økologiske varer, som nu i visse tilfælde kan leveres til de jyske kunder i løbet af fire timer. /jb Læs mere på økonu.dk
OM GRØN STRØM
KLIMA: Arla og Eurowind Energy har netop indgået en 10-årig strømaftale, der skal sikre, at Arla når i mål med sin ambition om at være dækket af 100 pct. grøn strøm til mejerier og produktion i Danmark inden udgangen 2025. trømmen kommer fra en støttefri vindmøllepark i Jammerbugt Kommune, der skal levere 137 GW/h strøm, svarende til 34.000 danske husstandes årlige elforbrug. /jb Læs mere på økonu.dk
54.000 UNDERSKRIFTER
BURÆG: Dyreværnsorganisationen Anima har afleveret flere end 54.000 underskrifter for et forbud mod buræg til fødevareminister, Rasmus Prehn (S). Han lovede kort efter sin tiltrædelse i 2020 en udfasning af den udskældte produktionsform, men det er stadig uklart, hvornår regeringen vil sætte en stopper for det, ministeren selv har beskrevet som “en grufuld” tilværelse. /jb
ude i de enkelte institutionskøkkener.
»Vi har heller ikke noget krav om, at køkkenerne skal have Det Økologiske Spisemærke, men på daginstitutionsområdet er vi inspireret af København og sigter mod 90 pct. økologi, og ved den seneste måling fra 2021, lå økologiprocenten på 74 pct.,« siger Mia Kragelund.
Hun oplyser, at Aarhus Kommune i øjeblikket har meget fokus på klimaog bæredygtighedsdagsordenen, og her er de økologiske køkkener et skridt foran.
»De er allerede godt på vej mod ønsket om en mere bæredygtig og klimavenlig drift, da de typisk har en mere grøn menuplan og har fokus på at reducere madspild,« siger hun.
I år har Danmarks Statistik for første gang lavet en sammenligning af varesammensætningen i henholdsvis det økologiske og det konventionelle foodservicesalg, og den viser nogle tydelige forskelle. Med en økologiprocent på over 99,3 er
»Både offentlige og private storkøkkener har dog hidtil været gode til at efterspørge troværdige, danske økologiske råvarer, og det forventer vi også, at de fortsætter med på trods af de aktuelle prisstigninger på fødevarerne,« siger Kristian Ploug Grut fra Landbrug & Fødevarer.
Andelen af salget af økologiske varer var således højest i landets offentlige institutioner med 32 pct. af det samlede salg.
Kantiner på offentlige arbejdspladser lå med 18 pct. - en anelse over private arbejdspladser med 16 pct. Lavest lå den økologiske andel i hoteller, restauranter o.l. med 8 pct. af det samlede salg til foodservice.
2-Kløveren i Aarhus-forstaden Viby med til at løfte økologiprocenten i foodservicesektoren, hvor den samlede økologiandel i 2021
EKSPORT: Eksportafdelingen i Økologisk Landsforening er i fuld gang med at sætte holdene til de kommende måneders eksportmesser, og ifølge Pernille Bundgård, markedschef for eksport, er det stadig muligt at booke en plads på både Malmø-messen Nordic Organic Food Fair og BioFach. Førstnævnte bliver afholdt 16.-17. november, mens BioFach bliver afviklet fra 14.-17. februar 2023 i Nürnberg. /jb Læs mere på økonu.dk
MINDRE KØD
KØD: Det er ikke kun i Danmark, at slagteribranchen er presset. Næsten otte procent mindre kød er produceret fra Tysklands kommercielle slagterier i 1. halvår i forhold til året før, skriver Landbrugsavisen. /jb
VIRKSOMHEDER: Det lykkedes ikke for måltidskasseselskabet Simpel Feast at rejse den nødvendige kapital, og selskabet der sælger veganske og vegetariske måltidskasser og dagligvarer lukker ned i både USA, Sverige og Danmark, skriver Børsen. /jb
Kragerup Gods har i år haft sin hidtil bedste høst af økologiske kikærter. For Grøn Fokus, som aftager hovedparten af høsten, betyder det, at den sjællandske grossist i år helt kan udfase importen af tørrede kikærter, oplyser direktør Stefan Skov-Jespersen.
BÆLGFRUGTER
AF JAKOB BRANDT
Kragerup Gods har i år haft sin hidtil bedste høst af økologiske kikærter.
For Grøn Fokus, som aftager hovedparten af høsten, betyder det, at den sjællandske grossist i år helt kan udfase de importerede, tørrede kikærter og erstatte dem med danske, oplyser direktør Stefan SkovJespersen.
Flere danske økologer har i mindre skala testet dyrkning af ølogiske bælgfrugter til human ernæring, og produktionen vokser år for år. For Grøn Fokus betyder samarbejdet med bælgfrugtproducenten Kragerup Gods, at den sjællandske grossist i år for første gang kan droppe importen af tørrede kikærter fra Tyrkiet.
»Vi har en aftale om at aftage hele produktionen af kikærter fra godset, som i år har fordoblet udbyttet pr. ha i forhold til det første høstår i 2019, og kvaliteten er fantastisk høj. Det betyder, at vi i år helt kan udfase importen af tørrede tyrkiske kikærter,« siger Stefan Skov-Jespersen, som fortæller, at sælgerne har en ekstra joker, når de henvender sig til kunderne.
»På grund af de høje transportudgifter kan vi i år sælge de danske kikærter til samme pris, som vi skulle tage for de kikærter, som vi ellers skulle importere fra Tyrkiet.«
KIKÆRTERNE SVEDER
Det er godsforvalter Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods, som er arkitekten bag årets gode høst, som han dog først og fremmest tilskriver en usædvanlig tør og varm sommer, der gav et udbytte på 1.580 kg. pr. ha.
»Kikærter modnes normalt i firefem faser, men selv på en tør sommerdag står planterne normalt og »sveder«, så de nederste blade bliver våde. Derfor har vi i år øget rækkeafstanden til 30 cm for at holde planterne mere tørre. På den måde undgår vi, at kikærterne begynder at rådne før høsten,« siger Olav Ditlevsen, som efterlyser flere danske pro-
Olav Ditlevsen er yderst tilfreds med årets høst af kikærter, og også de grønne linser viste lovende takter efter en usædvanlig tør og varm sommer. Foto: Kragerup Gods
ducenter af økologiske bælgfrugter til at sparre med.
Ud af godt 1200 ha planteavl har Kragerup Gods omlagt ca. 100 ha til økologi, men for at sikre et optimalt sædskifte har godset kun mulighed for årligt at dyrke ca. 20 ha med bælgfrugter, og han vil gerne i dialog med flere avlere af bælgfrugter, så de kan dele deres erfaringer.
»Jeg synes, jeg står lidt alene. Der er masser af sindssygt dygtige økologer i Danmark, men hvor er de henne,« spørger Olav Ditlevsen, som også efterlyser mere hjælp til at udvikle flere højtydende kikærte-sorter, som passer til det nordiske klima.
HJÆLPEN ER PÅ VEJ
Jesper Fog-Petersen, plantefaglig vidensudvikler hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug glæder sig over den fornemme kikærtehøst på Kragerup Gods. Han kender udfordringerne, og gennem to år har han arbejdet målrettet på at finde nye bælgfrugtsorter, som passer bedre til det danske klima.
»Kikærter vil hverken have det for varmt eller for koldt. De har det bedst ved 26 grader, så det høje udbytte kommer ikke bag på mig efter den varme og tørre sommer,« siger Jesper Fog-Petersen.
Selv om der stadig er lang vej, før bælgfrugterne for alvor kan udfordre kartofler, ris og pasta som nogle af de foretrukne råvarer i danskenes hverdagsmad, er det ifølge Stefan SkovJespersen meget positivt, at danske økologer nu viser, at de er i stand til at dyrke økologiske kikærter, som kan konkurrere med udenlandske varer.
Han håber, at det i de kommende år også vil blive tilfældet for andre bælgfrugter, og oplyser, at Kragerup Gods er på vej.
RECIRKULERING: Den lille startupvirksomhed Circular Food Technology, som står bag brandet Agrain, har sikret sig kapital til fortsat udvikling.
I første runde henter selskabet 17 mio. kr. fra Vækstfonden, NorthEast Family Office og Planetary Impact Ventures.
Vækstfonden har tidligere bidraget til Agrains vækstrejse med finansiering, men det er første gang, at de modtager en investering fra den statslige finansieringsfond.
»Vi har siden virksomhedens start skabt en forretningsmodel der bygger på cirkularitet og upcycling. Vi er glade for at se, at et stigende antal investorer som Vækstfonden er klar til at investere i grønne virksomheder,« siger medstifter Aviaja Riemann-Andersen fra Agrain. /jb
CO2e-beregneren, som er indbygget i Too Good To Go-appen, er lavet i samarbejde med Myclimate. Foto: Too Good To Go
Men erfaringerne viser, at kikærter er ret sarte i forhold til jordbårne sygdomme, så han leder i både indog udland efter sorter, som passer bedre til det danske klima.
»Lige nu er jeg på jagt efter nogle ursorter af kikærter, som har et naturligt forsvar, der gør dem mere modstandsdygtige over for forskellige sygdomme,« siger Jesper FogPetersen, som håber, at det næste år bliver muligt at etablere en erfagruppe for økologer, der dyrker bælgfrugter.«
GOD HØST AF GRØNNE LINSER
Proteinrige bælgfrugter er udset til at spille en vigtig rolle i omlægningen til en mere klimavenlig dansk hverdagskost.
»I år har godset høstet de første grønne linser, og vi har også leget lidt med røde kidneybønner,« siger han.
Det sidste blev dog ingen succes, oplyser Olav Ditlevsen.
»Kidneybønner er no-go. Mest på grund af ukrudt og skadedyr, men det gik fint med linserne, så Grøn Fokus får lidt at sælge i år,« siger godsforvalteren, som forventer at øge arealet med linser til næste år.
På den lidt længere bane sætter han dog spørgsmål ved, hvor hensigtsmæssigt det i virkeligheden er rent klimamæssigt, at vi i Danmark sigter efter at dyrke flere bælgfrugtsorter, som ofte trives bedre i et varmere klima end det nordiske.» Det giver måske ikke så meget mening, når lastbilerne om 10 år begynder at køre på brint,« siger han.
MADSPILD: Den stigende inflation har lagt pres på danskernes madbudgetter. Det har fået Too Good To Go til at udvide sin madspildsapp med en ny funktion. Den viser, hvor mange penge - og hvor meget CO2e - man sparer ved at købe overskudsmad, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Fødevarepriserne er steget med 15,9 pct. siden samme tid sidste år. De fleste danskere leder derfor efter måder at spare penge på, og mange har fundet en del af løsningen hos Too Good To Go, der via en ny funktion i madspildsappen gør det endnu nemmere for forbrugeren at holde styr på både madbudget og klimaaftryk. /jb Læs mere på økonu.dk
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 OKOLOGI.DK
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr.
28. oktober 19. oktober 680 25. november 16. november (særavis om klima)
30. dec. 13. december 681
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
FÆLLESMØDE I ØL’S ÆG- OG FJERKRÆUDVALG:
ØKONOMI OG BRYSTBENSBRUD
Tid: 23. september, kl. 13-16
Sted: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N
Arrangør: Økologisk Landsforening
ÅBENT HUS I NY TEKNOLOGI TIL KOMPOSTERING
AF PLANTERESTER
Tid: 30. september, kl. 14:30-16:00
Sted: Nordlige Bjergevej 7, 8270 Højbjerg
Arrangør: Økologisk Landsforening, Aarstiderne og Innovationscenter for Økologisk Landbrug
SKOVLANDBRUG, NØDDEPRODUKTION OG
GRÆSKØD I ENGLAND
Tid: 2.-5. oktober
Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Pris: 6.500 kr. ex moms
NETVÆRKSMØDE OG SEMINAR OM ØKOLOGISK
PLANTEBASERET EKSPORT
Tid: 3. oktober, kl. 13-17
Sted: Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N
Arrangør: Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening
GRÆS-MAJSDAG
Tid: 4. oktober, kl. 9:30-12:00
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 450 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
WRAPRUNDBALLER SÆLGES
50-60 store wraprundballer med tørt kl.græs 1. slet. Ca 30 bigballer havrehalm. Alt øko.
Sydjylland, mobil 51278346
Sted: Nilsson Niels Erik, Bjerrevej 69, 7400 Herning
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
GRÆSPROTEIN OG EFTERAFGRØDER I PRAKSIS
Tid: 6. oktober, kl. 10-15
Sted: Ausumgaard, Holstebrovej 101, 7560 Hjerm
Overvejer du at dyrke biodynamisk?
Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.
Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Arrangør: Ausumgaard, SEGES Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Food & BioCluster Denmark
Pris og tilmelding: Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning skal vi have din tilmelding senest fredag den 30.september.
Der indkaldes igen i år ansøgninger til Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug. Fonden kan uddele legater til projekter til gavn for udviklingen af biodynamisk landbrug, rådgivning og kursusvirksomhed.
Fonden kan i år uddele ca. 75.000 kr., og så vidt muligt tilgodeses flere projekter hvert år.
Bestyrelsen vil lægge vægt på ansøgninger, der fremmer faglig udvikling og formidling, og der vil blive lagt vægt på projekter, hvor yngre mennesker får viden om og interesse for fremme af biodynamisk landbrug efter Rudolf Steiners idéer. På grund af de begrænsede midler til uddeling støtter fonden ikke ansøgninger til drift, produktionsanlæg, bygninger og lign.
Ansøgning om midler skal stiles til formanden for fondens bestyrelse, advokat Lene Diemer, på mailadressen: ldi@cphlex.dk. Ansøgningen skal mærkes: »Fondsansøgning Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug«. Ansøgningerne skal være modtaget senest tirsdag den 1. november 2022.
Spørgsmål til fondens formål mv., kan rettes til bestyrelsesmedlem Niels Jensen, mobil: 2681 7506, mailadresse: Nielsj040@gmail.com eller bestyrelsesmedlem Helga Hjort, mobil 2270 7655, mail: hjort.helga@gmail.com
Vil du have fat i de økologiske landmænd eller andre øko-interesserede?
Med en annonce i Økologisk Landbrug rammer du en meget specifik målgruppe, der beskæftiger sig professionelt med økologi.
Avisens oplag er på ca. 2.600 eksemplarer og når ud til de fire store medlemsgrupper i Økologisk Landsforening; landmandsmedlemmerne, virksomhederne, de professionelle køkkener og de personlige medlemmer.
Har du et produkt, du vil sælge, et arrangement du vil have bredt ud eller andet, som er målrettet økologiinteresserede, er vores avis en perfekt platform for dig. Vi tilbyder også annoncering på vores nyhedsside www.økonu.dk, og indrykker du annoncer begge steder, kan du få det til nedsat pris.
Kontakt Bodil Fur, booking@okologi.dk eller tlf. 61974907, for mere information om pris, størrelse på annoncer mm.
POLITISK KLUMME
og aftrykket på vores fælles planet. Vi har i Økologisk Landsforening derfor taget positivt mod hensigten med den grønne skattereform, og udarbejdet et reelt og konstruktivt forslag til, hvordan der kan indføres klimaafgifter i landbruget.
Vi har kaldt vores forslag ’Pris på bæredygtighed’. Modellen er udviklet i tæt dialog med vores medlemmer omfattende alle led fra jord til bord.
forskellige tiltag har i forhold til hinanden. Det kan derfor anvendes til at score den adfærd, man har på bedriften, og bruges til at fremme en gunstig adfærd.
med den grønne skattereform og formuleret ’Pris på bæredygtighed’ som vores bud på, hvordan klimaafgifter også kan rulles ud i landbruget, fordi vi tror, det er det bedste for økologerne.
Tiden nærmer sig, hvor ekspertgruppen for en grøn skattereform kommer med sine anbefalinger angående klimaafgifter i landbruget. Det er nervepirrende, det er spændende, og det kan være skelsættende.
Det kan blive starten til at rette op på den markedsfejl, som er generelt gældende i dagens markedsøkonomiske samfund.
En fejl, som betyder, at konventionelle produkter er dyrere end økologiske, på trods af at de målt på natur, dyrevelfærd, vandmiljø og drikkevand er mere skånsomme og derfor burde være billigere, hvis der skal være sammenfald mellem pris
ANNONCE
AF SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØL ... Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu?
I ’Pris på bæredygtighed’ bygges klimaafgiften ind i EU’s landbrugsstøtte. Vi foreslår, at man fastsætter et klimaloft, som landmanden skal holde sig under på sin bedrift for at få fuld basisstøtte. Overskrider man loftet, udløser det træk i støtten. Ligger man under loftet, giver det mere i støtte.
Vi foreslår, at man bruger landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool, som Økologisk Landsforening har været med til at udvikle, til at bestemme, hvor man ligger i forhold til loftet. Det er ikke muligt at beregne præcise udledninger fra landbruget. Der mangler vigtig viden, og der er tale om biologiske processer, som vil give store variationer, men ESGreen Tool viser, hvilken relativ betydning
Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde.
Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.
Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk
En af Økologisk Landsforenings advarselslamper over for klimaafgifter er, at et ensidigt fokus på klima ikke fremmer et bæredygtigt landbrug. Der er behov for at levere på flere parametre. I ’Pris på bæredygtighed’ har vi derfor suppleret klimaloftet med et minimumskrav til marknatur, som man også skal opfylde for at få den fulde basisstøtte. Her er det kommende EU-krav om mindst 4 pct. uproduktive arealer for at få landbrugsstøtte et skridt på vejen hen mod ’Pris på bæredygtighed’. Vi har i Økologisk Landsforening derfor heller ikke taget afstand fra, at dette krav kommer, men vi har udtrykt skarp kritik af den form, kravet har fået i Danmark, og vi arbejder aktuelt på at få det ændret, så de, der er gået foran og allerede har taget arealer ud og givet dem tilbage til naturen, inden kravet kom, ikke straffes for deres idealisme.
Opsummeret så har vi i Økologisk Landsforening grebet intentionen
Det er en model, hvor klimaafgiften indbygges i landbrugsstøtten. Hvis økologien for alvor skal vokse, er vi nødt til at sikre de økologiske landmænd mere fair konkurrencevilkår over for det konventionelle landbrug.
Vi har opstillet fire forudsætninger, for vores støtte til klimaafgifter. Udformning af en klimafgift skal tage højde for:
1. Helheden, så vi får et bæredygtigt landbrug og ikke bare et klimaoptimeret landbrug.
2. Konkurrencedygtighed. Det er nødvendigt at tage bestik af den konkurrence danske landmænd er udsat for fra deres kollegaer uden for Danmarks grænser. Vi skal ikke lukke det danske landbrug, vi skal udvikle dansk landbrug som frontløber på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Der er derfor også behov for at sætte en tilstrækkelig lang indfasningsperiode, måske 10–20 år.
3. Landbrugsstøtten skal gradvist omlægges fra at være passiv støtte til fødevareproduktion til at blive betaling for fælles goder. Det vil sige betaling for at levere på klima, natur, dyrevelfærd og vores fælles vand.
4. Tilbageholdte midler, altså afgifterne, skal geninvesteres i landbruget til at fremme et bæredygtigt landbrug.
Det er ikke uden nervøsitet og betænkelighed, når vi melder ud om vores opbakning til klimaafgifter. Den endelige afgiftsmodel kan falde helt anderledes ud, end det vi har arbejdet for, og måske gøre mere skade end gavn med hensyn til at fremme den omstilling i landbruget, som vi mener er den rigtige og den bæredygtige.
Og skulle det ske, at politikerne vælger en anden løsning end ’Pris på bæredygtighed’ risikerer vi alligevel, at nogen vil gøre Økologisk Landsforening ansvarlige for resultatet, fordi vi har udtrykt vores opbakning. Men den risiko har foreningens folkevalgte i fællesskab besluttet, vi må løbe, ud fra en betragtning om at tavshed med sikkerhed ikke giver indflydelse.
