Økologisk Landbrug, 26. august 2022, nr. 678

26. AUGUST 2022 | NR. 678 | 42. ÅRGANG

Prøv at lægge denne forside på din mark

Pletterne på denne side illustrerer, hvor meget mikroplast der hvert år tilføres et stykke landbrugsjord svarende til størrelsen på denne avisside, hvis man har gødet med slam. Slam er som bekendt ikke tilladt i økologien, men dele af branchen ønsker at kunne bruge det for at få næringsstofferne tilbage fra byerne til marken. Det efterlader økologien i et dilemma, for hvad så med vores rene fødevarer?

Tema om rene fødevarer - rent drikkevand, side 4-9

*Beregningen tager udgangspunkt i tallene fra et nyt britisk studie, som vurderer, at der hvert år tilføres mellem 500 og 1.000 mikroplastpartikler på hver m2 britisk landbrugsjord i Storbritannien. Det svarer til 85 partikler per avisside på 289x395 mm, hvis man antager, at der tilføres 750 mikroplastpartikler per m2. De illustrerede partikler er 2 mm lange.

Ideen om rene fødevarer sætter økologer i et dilemma

LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Tanken om rene fødevarer er rar og ikke mindst appetitvækkende. Det er mad uden et hav af E-numre og forskellige pesticidrester. Ligesom mad skal være.

Men dykker man ned i det, som vi på redaktionen har gjort i dette tema om rene fødevarer og rent drikkevand, står man tilbage med et mere broget billede af renligheden.

Ét er, at vi som forbrugere kan

fravælge syntetiske pesticider og et overflødighedshorn af tilsætningsstoffer ved at vælge økologisk frem for konventionelt, men uanset hvordan man producerer fødevarerne, er der udspekulerede forureningskilder, der rammer økologen fra uventet kant.

Vi taler om forureningen med mikroplast og evighedskemikalierne PFAS, der viser sig at være så udbredt, at vi nærmest ikke kan undgå at have spor af det i kroppen og rundt om i miljøet.

I denne avis kan vi bl.a. fortælle, at forskere har målt rester af mikroplast i både landbrugsjorden, foder, mælk, kød og blod hos landbrugsdyr. Det er også blevet fundet i blodbanerne hos mennesker, og selvom der er meget, man endnu ikke ved om sundhedskonsekvenserne, tyder

Bekymringsrynken

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Over hele landet er høsten på vej i hus. I år er der særlig opmærksomhed på både mængder og kvalitet. Verden er i fødevareforsyningsstress, og det påvirker markederne. Heldigvis ser høsten fornuftig ud i det meste af landet. Her på Rabarbergaarden er det ært og byg, vi får i hus for tiden. Regnen har drillet, og det har manglen på økologisk

godkendte transportbiler også. Så bekymringsrynken midt i panden har fået en ekstra fold.

Men der er også noget andet, der har givet en ekstra bekymringsfold der midt i panden. På vores jord ligger der en drikkevandsboring. Her hentes der vand til at forsyne os og vore medborgere med drikkevand. Rundt om boringen er der et areal med en skønsom blanding af markblomster, kløver, skræpper og bynke. Vi skal sikre, at der er dyrkningsfrit 25 m rundt om boringen, og det gør vi selvfølgelig, plus lidt til. Det ekstra får vi ikke støtte til.

Det uopdyrkede felt rundt om boringen er en biotop af en anden verden. Der er evig travlhed hos vilde bier, sommerfugle og insekter. Når vores naboer venter på lokaltoget på det lille trinbræt ved siden af,

hidtidig forskning på, at det kan give en form for betændelsestilstand i kroppen.

For dyr kan indtagelsen af de små plaststykker også have negative følger for deres sundhed.

Det er en problematik, man ikke bare kan undgå ved at vælge det økologiske, for forureningen stammer fra alle dele af samfundet - også landbrugene selv. Økologerne er derfor nødt til at tænke mere over, hvordan de vil håndtere plast og undgå, at plastrester formuldes og nedbrydes til mikroplast i jorden.

Det er straks sværere at tackle, når det kommer til næringsstofforsyningen, for en del mikroplast stammer fra slam, som i hvert fald dele af den økologiske branche gerne så tilladt på markerne.

Spørgsmålet er så, hvad bran-

chen vil gøre, når den på den ene side har brug for næringsstoffer for at kunne udfase konventionel svinegylle, men på den anden side ønsker rene fødevarer, der ikke er forurenet af mikroplast?

Det dilemma behandler vi også i temaet.

Som om det ikke var nok, har vi også PFAS-stofferne (en samlet betegnelse for flere tusinde fluorholdige organiske stoffer), der tog overskrifter sidste år, da det kom frem, at borgere havde spist kød fra naturgræssende kvæg, der indeholdt farlige mængder fluorstoffer.

Når afgræsning og naturpleje er så vigtigt for økologerne, kan det få vidtrækkende konsekvenser for den praksis, hvis vi begynder at finde PFAS-forurening på flere græs- og naturarealer i landet.

En kortlægning har vist, at næsten 15.000 områder i Danmark kan være forurenet med PFAS.

Eksemplerne viser, at man ikke bare kan love rene fødevarer ved at dele et markareal op og kalde det økologisk, for resten af samfundets forurening vil i sidste ende ramme produktionen.

Vi er alle en del af dette samfund og bærer alle et ansvar for at holde vores natur og marker så rene som muligt.

Økologerne er med deres holistiske syn på kredsløb og ønske om at få næringsstofferne tilbage fra byerne nødt til at tage del i debatten om vores måde at forbruge og producere på. For som det er lige nu, er vi alle godt i gang med at ødelægge vores ønske om rene marker, rent drikkevand og rene fødevarer.

UDGIVER Økologisk Landsforening

Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

UDKOMMER 10 udgivelser årligt

Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

kan de i den tidlige morgenvarme se sværmen af insekter, der også er ”på vej på arbejde”. Men sådan en aktivitet hos de mindste af vores ”landbrugsmedhjælpere”, har vi og vores naboer, ikke set før de sidste år.

Vi overtog forpagtningen af jorden for to år siden. Inden havde jorden siden 1956 været drevet konventionelt. 1950’erne var en tid, hvor kunstgødning og pesticider blev landmandens hjælp og velsignelse. I en efterkrigstid hvor knaphed på fødevarer stadig sad i verden. Al hjælp til at producere mere mad hurtigt var kærkomment og blev brugt uden skelen til fremtiden og konsekvenser.

Effekten kender vi kun alt for godt i dag. Biodiversitets- og klimakrisen ses, mærke og føles i hele verden.

Reminiscenser af efterkrigstidens traumer omkring fødevareknaphed

Solvej Lyby Tolsgaard, praktikant slt@okologi.dk

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317 TRYK OTM Avistryk, Ikast

har nu indfundet sig på verdensmarkedet, og vi ser den seje kamp for at sikre natur og plads for de mindste ”landbrugsmedhjælpere” løbe ud i sandet, når politikerne ryster på hånden omkring kravet om fire pct. brak.

Hos økologerne er der også kritiske ryster, især fordi vi økologer synes, vi allerede gør rigtig meget for natur og sikring af drikkevandet. Men kravet gælder ikke kun økologer: Det er en indsats, der skal være med til at sikre natur, biodiversitet og rent drikkevand i hele Europa, også hos ikke-økologer. Vi bliver nødt til at se det i det store perspektiv, når vi anskuer kravet.

Sagen er, at fortsat dyrkning af de fire pct. ikke vil brødføde de sultende i lande, hvor det i høj grad er klimaforandringer, der er skyld i, at høst på høst er slået fejl. På mange

arealer i Europa vil der på de fire pct. blive dyrket foder, og der er altså lang vej til sultende maver i Afrika, hvis kornet først skal igennem en dyremave. Reel hjælp til de sultende i verden er, at vi i Vesten tager vores ansvar alvorligt i sikring af klima og biodiversitet.

Vi økologer gør allerede meget, og det giver ingen mening, at vi bliver straffet med træk i støtten, når vi allerede har lagt natur ud i marken, skabt småbiotoper og sikrer rent drikkevand. Og den tossede regel arbejder vi benhårdt for at lave om. Men vi skal kæmpe for begge indsatser. Brakkravet skal sikre, at der reelt bliver gjort noget på den store skala. Bekymringsrynken forsvinder ikke foreløbig, men visheden om, at økologien er en stor del af løsningen, giver håb.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk

Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

MARK & STALD

SIDE 10 - 15

16 - 17

Læs også:

Side 4

Side 5

Kemikalier fra emballage ender i maden

Tema: Rene fødevarer - rent drikkevand

- Økologer døjer med fortidens synder, når de vil producere rene fødevarer

- 40.000 ton mikroplast ender hvert år i landbrugsjord, når landmanden gøder

- Forskere finder mikroplast i kød, mælk og blod fra landbrugsdyr

Side 7

- KLUMME: Er det renere jord og fødevarer, der motiverer til at vælge biodynamisk?

- Fire ud af fem har rester af glyphosat i urinen

Side 8

- Ja, økologer bruger også pesticider

- Alternativer kan sænke behovet for at bruge hjælpestoffer

På Gram Slot bekæmper mejetærskeren ukrudt

Side 9

- POLITISK KLUMME: Økologi er den sikreste vej til rene fødevarer og rent drikkevand

Mark & Stald

Side 11

- Historisk værdifuld høst er i hus

- Danske landmænd høster måske soja i fremtiden

Side 12

- Sten Dissing har mere natur på marken, end EU forlanger - det tæller bare ikke

Side 13

- På en gåtur opdagede Lars Olesen, at han tilfældigvis havde anlagt en plantage

Side 14

- Studie viser, at naturen sagtens kan få mere plads, uden det koster udbytter

EU-kommissær vil ikke ændre antibiotikaregler

Side 15

- FAGLIGT TALT: Tid til omtanke

- ICROFS: Forskningsbaseret rådgivning skal sikre bæredygtige fødevareindkøb

Politik & Udvikling

Side 16

- Nu udbetales krisestøtte til landmænd, men små landbrug får ingenting

Side 17

- Støttepartier har bremset regeringens U-vending

- Rødt nej til at udskyde brakkrav kan hjælpe naturen

Mad & Marked

Side 18

- MARKEDSKLUMME: Kom op på mærkerne for økologien

Coop 365 er klar til at udfordre de etablerede discountkæder

- Forbrugerne roser Rema 1000s økologiske sortiment

Side 20

- Armene er knapt kommet ned, før næste messe er i støbeskeen

Side 21

- Malmø-messe er ikke kun et springbræt til det nordiske økologimarked

- Svensk økologi mister momentum trods faldende prisgab til de konventionelle varer

Side 22

- Sommeren varer lige til jul på Mangholm

Side 24

- Økologerne er flyttet i grønnere rammer

VIDSTE DU, AT ...

... Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu?

Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde.

Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.

Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk

Økologer undgår kunstgødning, en lang række tilsætningsstoffer og syntetiske pesticider for at producere rene fødevarer. Men forurening fra andre dele af samfundet rammer alligevel produktionen. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Økologer døjer med fortidens synder, når de vil producere rene fødevarer

Når du køber økologisk, får du fødevarer dyrket uden syntetiske pesticider og med færre tilsætningsstoffer end konventionelle varer. Det vil Økologisk Landsforening nu sætte fokus på.

FORURENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

’Økologi har et vigtigt princip om at skabe rene fødevarer med naturlig holdbarhed, smag og farve.’

Sådan står der skrevet på Økologisk Landsforenings hjemmeside, og foreningen vil nu sætte fokus på denne mærkesag i tre måneder. Men hvad betyder det, at fødevarerne er rene, og hvad stiller økologerne op med de ’urene’ kilder, som kommer fra andet end pesticider og tilsætningsstoffer?

»Når vi snakker om rene fødevarer, er det jo en retorisk spændende diskussion, for hvordan opfatter vi det rene? Når vi i Økologisk Landsforening snakker om det rene, er det for at sikre, at vi forsøger at dyrke vores fødevarer så naturligt som muligt uden at tilsætte noget, som vi ikke vil have ind i kroppen,« forklarer Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.

Det betyder imidlertid ikke, at suppen er tom for hår, for uanset

hvordan man dyrker sine marker, bliver de udsat for forurening fra forskellige kilder.

»En del af de stoffer, vi ikke har lyst til at have i vores madvarer, er fortidens synder, og jo klogere, vi bliver, jo mere ved vi om, hvad vi skal kigge efter. Vi økologer skal være de fremmeste til hele tiden at have næsen i sporet og sikre, at vi ikke kommer til at tilføre uønskede stoffer på vores økologiske arealer, og når man har diagnosticeret et problem, kan vi arbejde på at undgå det. Men vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at vi har vores på det tørre - vi skal også forsøge at præge vores konventionelle kolleger til at blive endnu bedre til at undgå uønskede stoffer som pesticider i dyrkningen. Vi vil ikke vågne op om 20 år og finde ud af, at de pesticider, der bruges nu, faktisk var skadelige for vores helbred,« siger Louise Køster.

KONVENTIONEL SVINEGYLLE Økologerne står imidlertid også i nogle dilemmaer, der både omhandler fortidens synder og nutidens kompromisser. Eksempelvis kan man spørge, hvordan rene økologiske fødevarer stemmer overens med, at der bruges konventionel svinegylle med tungmetaller og medicinrester som gødning på de økologiske marker.

»Det arbejder vi også benhårdt på at udfase fra økologien. Det er jo samtidig en kamp om at finde nærings-

stofferne. Hvis vi kan komme væk fra, at landbruget generelt bruger pesticider og få mere jord dyrket økologisk og regenerativt, hvor vi tænker cirkulation af næringsstofferne internt på gårdene med, så kan det betyde, at man ikke skal importere konventionel gylle,« siger Louise Køster og tilføjer, at det er nemmere at løse på de mindre landbrug end de store.

SLAM MED MIKROPLAST

Her støder økologerne imidlertid på et andet dilemma, for et alternativ til svinegyllen er at hente næringsstofferne tilbage fra byerne i form af slam, men flere studier viser, at landbrugsjord, der er blevet gødet med slam, har en høj forekomst af mikroplast, som er plaststykker på under fem mm.

Mikroplasten stammer bl.a. fra make-up, glimmer, vådservietter og syntetiske fibre, som ryger ud med spildevandet. En del af plasten, men ikke alt, frasorteres i rensningsanlægget, hvor det i stedet ender i den næringsrige slam, som efterfølgende kan uddeles på marken.

»Det er en problematik, som vi bliver nødt til at se nærmere på, for vi skal ikke tilføre mikroplast i økologisk jord. Så må vi se på, om det kan fjernes fra slammet, eller om man kan måle, hvor forekomsten er størst og så undgå plasten. Den kommer jo alle mulige steder fra, så det handler om, at vi finder ud af, hvor den helt

konkret stammer fra og på den måde kan sætte en prop i hullet og sætte en stopper for kilderne. Det skal vi have løst, men omvendt er vi også i en proces med at få slam tilladt i økologien, fordi vi har et holistisk syn på, at vores ressourcer skal indgå i et recirkuleringssystem. Det er en del af vores dna at binde land og by sammen, så jeg vil ikke kategorisk lukke hele den proces ned, når vi samtidig vil udfase konventionel svinegylle,« siger Louise Køster.

OVERDÆKNING AFGIVER PLAST

En anden kilde til mikroplast er overdækning med plast og fiberduge på markens grønsager. Det er praktisk talt umuligt at undgå, at dele af materialerne bliver liggende i jorden og siden nedbrudt til mikroplast.

»En del af løsningen er jo også produktudvikling. For os, der bruger overdækning, er det fx et problem, hvis produktet går let i stykker,« siger Louise Køster, der samtidig kommer med en bøn til producenterne:

»Når de nye grønne produkter kommer, ligger der også en forpligtelse fra producenten til at sætte en pris, som er til at betale. Jeg er helt med på, at man skal have sin forretning til at køre rundt, men vi har også en fælles jord, som vi alle skal passe på.«

En anden og meget aktuel udfordring med fortidens synder er brugen af evighedskemikalierne PFAS, der er en samlet betegnelse for over 4.500

forskellige per- og polyfluorerede stoffer. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og stammer bl.a. fra brandslukningsskum (i form af PFOS), fødevareemballage, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.

FORURENING I KØER

I 2021 blev der fundet høje koncentrationer af PFOS i spildevand fra Korsør Renseanlæg. Forureningen med PFOS stammer fra den lokale brandskole og førte til, at medlemmerne i en lokal kogræsserforening blev eksponeret for stofferne, da de spiste kød fra kvæg, der havde græsset på arealet. Netop økologiske kvæg naturafgræsser flere steder i landet, og skulle der opstå lignende sager andetsteds, er man nødt til at hjælpe landmanden, mener Louise Køster:

»De økologer, som har naturgræssende kvæg på forurenede arealer, skal have hjælp til at finde ud af, hvordan de enten kan få andre arealer, eller hvor lang tid de skal vente, før de kan sende deres dyr tilbage på de berørte arealer, og om der skal være en kompensationsordning. Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at vores naturgræssere har naturealer, som de kan komme ud på. Vi skal producere mindre kød, men vi skal stadig have klovdyr, som kan komme ud i naturen og pleje den, da det er godt for biodiversiteten.«

40.000 ton mikroplast ender hvert år

i landbrugsjord, når landmanden gøder

Slam er en vigtig kilde til næringsstoffer, som økologer gerne vil have mulighed for at bruge. Men nu advarer forskere om, at brugen af slam som gødning kan få store konsekvenser for miljøet og hæmme udbytterne.

MIKROPLAST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Op mod 42.000 ton mikroplast ender hvert år på landbrugsjorden rundt om i Europa. Det sker, når landmænd spreder slam som gødning på marken.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har målt forekomsten af mikroplast i slam fra et rensningsanlæg i Wales og sammenholdt det med data fra fem andre europæiske studier.

De målte, at hver eneste dag kom op mod 650 mio. mikroplastpartikler mellem én og fem mm igennem det walisiske spildevandsanlæg, som behandler spildevand fra ca. 300.000 borgere. På anlægget endte op mod 24 mikroplastpartikler i hvert eneste gram slam, hvilket betyder, at ca. 1 pct. af slammets samlede vægt udgøres af plast. Forskerne anslår, at der i Europa hvert år bliver produceret mellem 8 og 10 mio. ton spildevandsslam, hvoraf omkring 40 pct. af det spredes på landbrugsjorden - i Danmark er tallet 52 pct.

Det betyder samlet set, at mellem 31.000 og 42.000 ton mikroplastik - eller mellem 86 og 710 billioner mikroplastikpartikler - bliver spredt på landbrugsbedrifterne i Europa hver år.

Mikroplasten ryger fra spildevandet gennem rensningsanlægget og videre til slammet, hvoraf en del bruges som gødning i landbruget. Europakortet viser, hvor mange stykker mikroplast, der spredes per m2 per år - jo mørkere, desto mere mikroplast. Kilde: Lofty et al., 2022

Mens mikroplasten er i jorden er der både risiko for, at den skader livet i jorden og hæmmer udbytterne. I en kronik om studiet på The Conversation skriver forskerne bag, at mikroplast udvasker giftige kemikalier og transporterer farlige patogener med sig. Desuden har eksperimenter vist, at den hæmmer regnormenes vækst og kan ændre jordens surhedsgrad, hvor porøs den er og dens evne til at holde på vandet. Det påvirker afgrødernes rødder og deres evne til at optage næring.

MANGLENDE LOVGIVNING

Der eksisterer ingen europæisk lovgivning til at begrænse mængden af mikroplast i slam.

»Som det er lige nu vil landejere sandsynligvis fortsætte med at bruge slam som en bæredygtig gødning, på trods af risikoen for at forurene jorden og siden floder og havet med mikroplast,« skriver forskerne.

I et andet nyt studie har forskere fra

Department of Biotechnology, Delhi Technological University, New Delhi, Indien, undersøgt, hvad den hidtidige forskning viser om forekomsten af mikroplast i jorden og påvirkningen på omgivelserne. Forskerne henviser bl.a. til undersøgelser, der tyder på, at afgrøder ligefrem optager den allermindste mikroplast - betegnet som nanoplast - der siden akkumulerer sig i fødekæden for til sidst at ende i mennesker. De kan også se, at en lang række mikrober falder i antal, når mikroplast er til stede i jorden, fordi plasten giver mikroberne oxidative skader.

PLAST FRA OVERDÆKNINGER

Forskerne peger samtidig på, at en anden stor kilde til mikroplast på landbrugsjorden er landmændenes brug af plastoverdækning, eksempelvis til grønsager og halm. Så snart plasten kommer i kontakt med jorden, vil mikrober begynde at nedbryde den, så fragmenterne bliver til mikroplast. Det kan imidlertid være, at hjæl-

pen skal komme fra bakterier, svampe eller enzymer, der har vist sig at være i stand til at kunne nedbryde plast, men der er brug for mere viden, påpeger forskerne fra New Delhi.

Nanna B. Hartmann, der er seniorforsker i miljøeffekter af mikroplast og nanomaterialer ved DTU, bekræfter problemstillingen, og at der stadig mangler viden om, hvordan forureningen med mikroplast påvirker os.

»Jeg er bekymret, ud fra den viden vi har om, at mikroplast er så persistent (svært nedbrydeligt, red.). Når det først er i jorden, kan vi ikke rigtig gøre noget for at få det fjernet igen. Dermed akkumulerer det sig i miljøet, og vi kender ikke rigtig konsekvenserne af det, og ud fra et forsigtighedsprincip begynder alarmklokkerne at ringe. Jeg er bekymret for, hvor vi kan ende på lang sigt, for der er ikke nogen tegn på, at denne produktion og spredning af plast er noget, der aftager - tværtimod ser vi en stigende plastproduktion, som

vi er nødt til at forholde os til,« siger hun til Økologisk Landbrug.

Hun nævner dog, at man skal være obs på to faktorer i det britiske studie: Forskerne har kun undersøgt for plastpartikler på over 1 mm, og de har brugt relativt simple metoder til at analysere plasten, hvilket betyder, at der både kan forekomme falsk positive og falsk negative; at man identifcerer noget plast, som ikke er der, men samtidig at man risikerer ikke at registrere dem alle.

Mht. metoder til at få plasten nedbrudt, som omtalt i det indiske studie, er det i en så tidlig fase, at en løsning i fuld skala ikke er lige om hjørnet, fortæller hun:

»Håbet er, at disse metoder en dag kan bruges til at nedbryde plasten i et lukket miljø, inden det bliver spredt.«

ØL: DET MÅ UNDERSØGES

Resultaterne gør indtryk på Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening:

»Det må vi se nærmere på. For nuværende har vi forholdt os til, at det på baggrund af danske forsøg, hvor der er udbragt spildevandsslam i mængder svarende til 100 års forbrug ikke er set negativ effekt - heller ikke ved mikroplast. Dog er det selvfølgelig noget, der fortsat skal yderligere belyses. Det er et grundlæggende godt princip at recirkulere, men det er super vigtigt at se på, hvordan vi gør det sikkert, når nu vi omgiver os med mange stoffer, der hverken hører til i naturen eller i vores mad.«

Det europæiske studie er udgivet i tidsskriftet Environmental Pollution, og det indiske i Journal of Applied Biology & Biotechnology.

Forskere finder mikroplast i kød, mælk og blod fra landbrugsdyr

Blodprøver fra samtlige landbrugsdyr i et nyt studie indeholdt mikroplast. Forskerne fandt også plast i kødet, mælken og foderet, og tidligere forskning viser, at det kan få konsekvenser for sundheden.

MIKROPLAST AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Fra det dybeste sted i havet, Marianergraven, til Arktis og toppen af Mount Everest.

Plastforureningen har nået de fjerneste egne på kloden, og det er derfor næppe nogen overraskelse, at forskere nu har fundet mikroplast

i både blodet, mælken og kødet fra landbrugsdyr samt i deres foder. I et nyt pilotstudie fra Vrije Universiteit Amsterdam har forskere taget prøver fra både køer, grise og foder, og resultaterne viser, at der i langt de fleste prøver var rester af mikroplast: 100 pct. af blod- og foderprøverne viste rester af mindst én type plast, 72 pct. af mælkeprøverne indeholdt plast, og for kød var tallet 75 pct.

»Studiet vækker alvorlig bekymring vedrørende mikroplastforurening af vores fødekæde. Det står også klart, at det ikke er landmændenes skyld. Det lader til - i hvert fald til en vis grad - at madrester, bl.a. fra supermarkederne, bliver forarbejdet til foder, mens det stadig er pakket ind og det hele. Det er ikke kun til skade for dyrevelfærden, men muligvis også for os. Det er meget sand-

synligt, at hver eneste bøf og burger indeholder små stykker plast,« siger Maria Westerbos, direktør for NGO’en Plastic Soup Foundation, som har finansieret studiet.

FYRET FOR OPTAGELSER Al plastik under fem mm i størrelse betegnes som mikroplastik. Det stammer bl.a. fra plastikposer, der langsomt nedbrydes, slitage af bildæk, tøjvask af syntetiske fibre, der skylles ud med spildevandet, tandpasta, skrubbecreme og maling. Ifølge organisationen Plastic Change ender ca. 80 pct. af den mikroplast, der stammer fra f.eks. plejeprodukter og tøjvask, i spildevandsslammet, hvoraf en del spredes som gødning på de danske marker, hvorfra det kan udvaskes til søer, vandløb og dermed havet.

Sidste år blev en whistleblower fyret fra sit job som mekaniker, da han optog og offentliggjorde en video, der viste, hvordan madvarer i USA bliver blendet til foder, mens maden stadig er indpakket i plast.

KAN PÅVIRKE VORES CELLER

Selvom studiet er baseret på relativt få prøver - der blev fx lavet 25 prøver af mælk, 24 blodprøver og 16 prøver af kød - mener forskerne stadig, at det er nok til at vise, at plast kan findes i både landbrugsdyrene og deres foder. For at kende omfanget er man dog nødt til at lave flere prøver, så en fuld statistisk analyse kan foretages, skriver de.

Tidligere i år fandt de samme forskere mikroplast i blodprøver fra mennesker.

Der er stadig meget, man ikke

ved om konsekvenserne fra de små partikler, men tidligere forskning har vist, at partiklerne kan påvirke menneskers celler, og i dyreforsøg så man, at de kan øge kolesteroltallet og risikoen for blodsygdomme.

»Dyr kan optage i hvert fald nogle af de plastpartikler, som de eksponeres for i deres habitat. Dette studie bør give anledning til, at man dykker yderligere ned i emnet for at finde ud af det fulde omfang, og hvilke risici det medfører,« siger medforfatter på studiet øko-toksikolog dr. Heather Leslie i en pressemeddelelse.

»At producere plastfri foder til dyr kan være en af måderne, hvor man kan gøre noget ved dyrenes eksponering for plastpartikler,« tilføjer hun. Studiet er ikke eksternt fagfællebedømt, men bedømt internt på universitetet.

Forskere har gennemgået 1.210 publicerede studier om kemikalier i fødevareemballage, forarbejdningsudstyr, service og lignende og ud fra dem identificeret 3.240 forskellige kemikalier, som er blevet målt i vores mad og drikke. Mange af kemikalierne indgår ikke i en eksisterende database over stoffer, som man bevidst bruger i produkterne. Illustration: Colourbox

Kemikalier fra emballage ender i maden, og vi aner intet om konsekvenserne

En rapport viser, at flere tusinde typer kemikalier vandrer over i vores mad, bl.a. via emballagen. Flere af stofferne er påviseligt skadelige for mennesker, men mange af dem ved vi intet om.

som er blevet målt i vores mad og drikke. Mange af kemikalierne indgår ikke i en eksisterende database over stoffer, som man bevidst bruger i produkterne.

»Hvis vi ikke ved, hvad det er, kan vi ikke vide, om det er giftigt eller ej. Blandingen af kemikalier er simpelthen for kompleks til, at vi kan regulere området på sikker vis,« siger studiets medforfatter Pete Myers, der er medstifter og chefforsker hos non-profitorganisationen Environmental Health Sciences, til avisen The Guardian.

BLIVER I KROPPEN

Vores fødevarer kommer i kontakt med tusindvis af forskellige kemikalier - flere af dem såsom cadmium, ftalater og bisphenol er skadelige for os, og mange af de øvrige kender vi reelt ikke effekten af.

Det viser en rapport, hvor forskere har gennemgået 1.210 publicerede studier om kemikalier i fødevareemballage, forarbejdningsudstyr, service og lignende og ud fra dem identificerede 3.240 forskellige kemikalier,

Ifølge Jessica Heiges, ph.d.-kandidat ved UC Berkeley og forsker i bl.a. plastemballage bliver kemikalierne ofte tilført, uden at man kender langtidskonsekvenserne af dem.

»Det mest alarmerende er den cocktail af kemikalier, og hvordan de interagerer med hinanden. Nogen af dem bliver i miljøet og i vores kroppe, når vi har spist dem,« siger Jessica Heiges, der ikke var en del af

rapporten, til The Guardian.

Lektor ved UC Berkeleys afdeling for miljøpolitik Alastair Iles, der heller ikke var en del af studiet, mener, at det understreger vores uvidenhed om de kemikalier, som mennesker udsættes for dagligt. Han finder det sandsynligt, at mange af de ukendte kemikalier er skadelige for os.

»Når vi ikke vidste, at der var så mange kemikalier i emballager, hvad siger det så om vores viden om disse kemikaliers risici?« spørger han retorisk.

ET KÆMPE PROBLEM

Forbrugerrådet Tænk har i flere år arbejdet på at få kemikalierne i alle produkter, der er i kontakt med fødevarer, bedre belyst, bl.a. med en kampagne om flourstoffer, men de politiske skridt har været små. Danmark og Sverige har rykket lidt på området de senere år, og nu er EU så ved at revidere sin lovgivning. Man handler dog på bagkant, mener Camilla Udsen, der er projektchef for fødevarer

hos Forbrugerrådet Tænk.

»Det er et kæmpe problem med alle de kemikalier, vi udsættes for fra alle mulige kilder i dagligdagen. Der er en reel bekymring og risiko for, at det kan have skadelige effekter for os,« siger hun til Økologisk Landbrug.

ENSIDIGT FOKUS

Selvom hun er bekymret over fundene i rapporten fra Food Packaging Forum, er hun alligevel glad for, at den ser dagens lys, fordi den er med til at sætte fokus på problemet.

Hun mener, at der i industrien har været for meget fokus på at bruge kemikalierne på grund af deres egenskaber, for eksempel som blødgører og fedtafvisende, mens man har negligeret at undersøge deres langtidseffekter, fordi det jo ikke er kemi, som er tilsat selve fødevaren.

UØNSKEDE SIDEEFFEKTER

Og selvom det er godt for klimaet, at man i højere grad er begyndt at genanvende materialer, kan det have en

uønsket sideeffekt, fordi der mangler viden om de typer lim, der bruges til at samle materialer med, og kan det genanvendte materiale bestå af flere kilder materiale med indhold, der måske ikke egner sig til fødevarer, påpeger hun.

»Fødevarekontaktområdet har været ureguleret og underprioriteret. Man har ikke haft nok viden om det, og derfor er det vigtigt, at man får strammet reguleringen på det her område,« siger Camilla Udsen, der mener, at det ikke er forbrugernes ansvar at undgå produkterne, men at det er op til politikerne at lovgive og sørge for en ordentlig kontrol på området.

Økologisk Landbrug har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen om problematikken.

Studiet er fagfællebedømt og publiceret i tidsskriftet Critical Reviews in Food Science and Nutrition. Det er en del af et projekt, som den schweiziske organisation Food Packaging Forum står bag.

Er det renere jord og fødevarer, der motiverer til at vælge biodynamisk?

KLUMME AF KLAUS LOEHR-PETERSEN

PROJEKTLEDER, FORENINGEN FOR BIODYNAMISK JORDBRUG

I økologisk og biodynamisk landbrug er vi fælles om at have ren jord og rene fødevarer som noget helt grundlæggende i vores arbejde. Jord og mad uden kunstige stoffer –forenklet sagt – er den opgave, vi har stillet os selv, og som samfundet og forbrugerne forventer, vi leverer. Det er der flere vinkler på i denne udgave af Økologisk Landbrug.

Den biodynamiske vinkel på, hvad vi forstår ved renere jord og fødevarer, er lidt bredere end den økologiske. Mest konkret, set med forbrugernes ’briller’, er den forskel, at det i de biodynamiske Demeter-regler ikke er tilladt at gøde med konventionel gødning, hverken gylle eller fast gødning.

Der er risiko for ukendte og uønskede stoffer fra GMO-foder, pesticider, kunstgødning og veterinærmedicin i gødning fra konventionelle landbrug, så for at undgå den forurening, må der kun bruges biodynamisk gødning, evt. suppleret med max. 20 pct. økologisk gødning. Der må heller ikke anvendes foder fra konventionel dyrkning.

Af sikkerhedsmæssige grunde må der ikke dyrkes CMS-hybride typer af grøntsager på biodynamiske landbrug. CMS-teknikken er en genteknologi, der er tilladt i konventionel og økologisk dyrkning. For forbrugere med fokus på rene fødevarer er det positivt, at Demeterreglerne kun tillader 25 tilsætningsstoffer mod 49 i økologiske og ca. 370 i konventionelle produkter.

Rene fødevarer betyder i biodynamisk forbindelse også mere skånsom behandling af råvarerne. F.eks. må mælkeprodukter ikke homogeniseres, korn må ikke extruderes (’poppes’) ved høj temperatur, saft ikke laves af koncentrat, der blandes op med vand, og der må ikke anvendes mikrobølger i produktionen.

I mange produktionsgrene er der skrappere detaljerede Demeterregler end i økologireglerne.

Biodynamisk dyrkning er grundlagt på blandt andet et renhedsprincip.

I det biodynamiske jordbrug ser vi både på de biologiske forhold (bio)

og de livskraftmæssige forhold (dynamisk). Den biodynamiske helhedsforståelse af et landbrug blev formuleret i 1924 af Rudolf Steiner, og det var før udbredelsen af de utallige kemiske midler, der er lavet til at slå alle mulige typer liv i landbruget, gartneriet og frugtavlen ihjel med, ofte uden eller med kun ringe hensyn til konsekvenserne for miljø og sundhed. Dog var kunstgødningen på det tidspunkt ved at blive populært på de større landbrug på grund af den kraftige virkning og lette anvendelse. Husdyrgødning, der blev betragtet som ’bondens guld’, fordi det gøder jorden og opbygger dens frugtbarhed, blev efterhånden fortrængt af kunstgødning, der gøder planterne direkte – og let risikerer at overgøde dem - men ikke nærer jordens levende organismer, som staldgødning og kompost gør. Letoptagelig kunstgødning banede vejen for brugen af de mange typer syntetiske pesticider, som jord, vand, luft og mad er belastet med. Også det økologiske landbrug er et opgør med den konventionelle dyrkningsform.

I Danmark har man dyrket biodynamisk siden først i 1930´erne.

I et biodynamisk perspektiv er kunstgødning ikke kun en kemisk forurening, men også en form for ’relations-forurening’. Kunstgødningen svækker afgrødernes evne til at forholde sig aktivt opsøgende efter næringsstoffer til at opfylde deres behov og er dermed afhængige af kunstig gødning. Den gør afgrøderne mindre livskraftige, mindre dynamiske, og det gør dem i et biodynamiske perspektiv mindre værdifulde som næringsmidler. Og vi har brug for stærke, dynamiske fødevarer til at nære vores sundhed.

I biodynamisk dyrkning spiller dyreholdet, især drøvtyggerne, en væsentlig rolle for bedriftens balance og sundhed. I Demeter-reglerne er det krav om en høj grad af selvforsyning med gødning. Bedriftens egen husdyrgødning danner grundlag for en aktiverende kompost, der bliver særlig værdifuld for jordens frugtbarhed, når den tilsættes de biodynamiske kompostpræparater. Og dyrene bidrager med deres livsenergi til at styrke gårdens samlede livskraft, biodiversitet og robusthed. De to markpræparater kompletterer virkningen af kompostpræparaterne.

Det har tilsammen, biodynamisk set, betydning for ernæringskvaliteten af de fødevarer, der bliver dyrket og leveret til forbrugerne.

Det er måske det, der er med til at motivere flere landmænd til at dyrke biodynamisk, og flere forbrugere til at gå efter Demeter-mærkede biodynamiske produkter.

Et amerikansk studie har vist, at 1.885 ud af 2.310 testpersoner havde rester af glyphosat i urinen. Foto: Mike Mozart/flickr/CC BY 2.0

Fire ud af fem har rester af glyphosat i urinen

Mere end 80 pct. af børn og voksne i en stor amerikansk undersøgelse havde rester af glyphosat i deres urin. Forsker kalder det bekymrende.

PESTICIDER AF MALTHE KARSTENSEN

En ny undersøgelse foretaget af CDC

(Centers for Disease Control and Prevention) i USA viser foruroligende nyt ifølge forskerne bag. Mere end 80 pct. af børn og voksne har nemlig rester af glyphosat i deres urin. Det skriver The Guardian. Glyphosat er verdens – og Danmarks – mest anvendte aktivstof i pesticider. Det er et såkaldt herbicid, der bruges til at bekæmpe ukrudt med, og bl.a. er det aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup. En gruppe på 2.310 personer, der

er repræsentativ for den amerikanske befolkning, fik i undersøgelsen testet deres urin. Af dem havde hele 1.885 personer målbare rester af glyphosat i urinen. Omkring en tredjedel af alle testpersoner var børn mellem seks og 18 år.

BEKYMRET FOR BØRNENE I 2015 blev glyphosat vurderet af IARC (International Agency for Research on Cancer) som værende “sandsynligvis kræftfremkaldende”, og derfor er det bekymrende, at så stor en andel af befolkningen har rester af det i urinen.

»Personer i alle aldre bør være bekymrede, men jeg er især bekymret for børnene,« siger professor i epidemiologi Philip Landrigan til The Guardian og fortsætter:

»Børn er i højere grad eksponeret for pesticider end voksne, da de i forhold til deres vægt drikker mere vand, spiser mere mad og indånder mere luft. Derudover har børn mange år af livet foran sig, hvor de kan udvikle sygdomme med lang inkubationstid såsom kræft. Det er i særdeleshed en bekymring med herbicidet glyphosat.«

GODKENDELSE UDLØBER I EU udløber godkendelsen af glyphosat i december i år, men den forventes at blive midlertidigt forlænget på grund af forsinkelser i godkendelsesprocessen. De to EU-agenturer EFSA og ECHA skal være færdige med en risikovurdering, før EU kan tage en endelig beslutning om en eventuel fornyelse af godkendelsen.

ANNONCE

Der vil naturligvis være frokost samt kaffe/kage på dagen.

KOM TIL TEMADAG OM KLIMAVENLIG PLANTEAVL

I SØNDERJYLLAND

FREDAG D. 16. SEPTEMBER KL. 10.00 – 15.00

Sted: Stensigmose I/S, Stensigmose 4, 6310 Broager

Hør hvordan du som økologisk landmand effektivt kan reducere klimabelastningen i din planteavl

Økologisk Landsforening inviterer til temadag, hvor du kan få den nyeste viden om klimaberegninger på markbrug. Med udgangspunkt i Stensigmoses klimaregnskab vil vi have fokus på praktiske tiltag og illustrere hvilke tiltag, der er effektive.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil fortælle om:

• Efterafgrøder som klimavirkemiddel

• Klimaoptimeret sædskifte

• Biogas

• Kulstoflagring

STØTTET AF

DET ER GRATIS AT DELTAGE

– men tilmelding er nødvendig! Tilmeld dig på www.okologi.dk/events eller scan QR-koden med din telefon.

SU senest d. 13. september

Ja, økologer bruger også pesticider

Økologien markedsføres som mad og drikkevand uden rester af pesticider. Kritikere påpeger, at økologerne faktisk også bruger pesticider, og det er rigtigt; økologerne må bruge midler af naturlig oprindelse.

FRUGT, BÆR & GRØNT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

’Jo, økologerne sprøjter også med pesticider!’ står der i et indlæg af ældre dato på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Og det er ganske rigtigt; økologerne bruger også hjælpestoffer i deres produktion - omtrent 20 midler er tillagt. Det er imidlertid primært i frugt- og bærproduktionenisær i æbledyrkningen - at midlerne bruges, og de må hverken bruges forebyggende eller systematisk, men kun hvor der er fare for at miste afgrøden.

»Økologisk æbledyrkning er en vanskelig sag, for der er mange skadedyr og sygdomme, og gør man ikke noget, kan man ende med at stå uden æbler af kvalitet til konsumsalg,« siger Hanne Lindhard Pedersen, konsulent med speciale i økologi, æbler og solbær hos rådgivningsselskabet HortiAdvice.

De mest brugte midler mod svampesygdomme i produktionen er svovl og natriumhydrogencarbonat - bedre kendt som natron.

»Avlerne foretrækker sorter, som er mindre modtagelige over for svampesygdomme og ønsker resistente sorter. Man vil allerhelst undgå at bruge hjælpestoffer, og de er heller ikke altid lige effektive. Problemet er dog, at resistente sorter indtil nu ikke forbliver resistente,« forklarer Hanne Lindhard Pedersen.

FORVIRRER VIKLER

Det mest hyppige middel brugt mod skadedyr i æbleproduktionen er et produkt, der hedder Isomate CLR. Det udsender hunviklernes duftstoffer, så hanviklerne forvirres, hvorved de ikke kan finde hunnerne, og dermed bliver der intet afkom, så skader fra viklere på frugterne reduceres.

»Det hjælper til et vist niveau. Vi har også et virusprodukt, som er helt specifikt rettet mod æblevikleren, som giver orm i æbler - det er så specifikt, at det ikke rammer andre viklere end lige netop dén art. Man

Man vil allerhelst undgå at bruge hjælpestoffer, og de er heller ikke altid lige effektive. Problemet er dog, at resistente sorter indtil nu ikke forbliver resistente.

HANNE LINDHARD PEDERSEN, KONSULENT MED SPECIALE I ØKOLOGI, ÆBLER OG SOLBÆR, RÅDGIVNINGSSELSKABET HORTIADVICE

har isoleret virussen fra naturen og opformeret den,« forklarer hun.

MANGE VIL IKKE BRUGE DET

Der er imidlertid også nogle mere skrappe midler i form af spinosad, der er udvundet fra en jordbakterie og giftigt for en lang række insekter og hvirvelløse vanddyr, og pyrethrin, der kan bruges - førstnævnte dog kun på dispensation og ikke i æbler og pærer. De fleste økologer vil slet ikke bruge det ellers tilladte pyrethrin, fordi det er et bredtvirkende middel, som også skader nyttedyr, fortæller Hanne Lindhard Pedersen: »Det er udvundet af krysantemum og bruges indimellem til at bekæmpe rød æblebladlus, der kan være et rigtig stort problem. Spinosad skal man søge dispensation til og bruges mest mod pletvingefrugtfluen i bær. Den kan angribe alle bær ved at lave små maddikelarver i dem, så de skades og dermed rådner. I øjeblikket er det specielt hindbær- og jordbæravlere, der bruger det, og når klimaet bliver varmere, kommer fluen stille og roligt til. Spinosad er et effektivt stof, som både økologer og konventionelle må bruge, hvis der fås dispensation.«

Læser man de årlige pesticidrapporter, vil man se, at der bortset fra spinosad ikke testes for nogen af de de økologiske hjælpemidler. Og det er der en helt naturlig forklaring på, siger Hanne Lindhard Pedersen: »Midlerne forekommer naturligt. Når de findes naturligt derude, kan man jo ikke se, hvor de kommer fra, hvis de også findes på produkterne.«

Kan de udgøre en risiko for miljøet?

»Nej, så havde økologerne ikke fået lov til at bruge dem.«

Hun minder om, at al brug af bekæmpelsesmidler kræver sprøjtecertifikat, og til alle midler er der regler for, hvordan de skal bruges, i hvilke afgrøder og til hvilke formål.

Det er svært helt at undgå naturlige pesticider i frugtplantager, da skadedyr som insekter ofte trives godt her, men ved at tiltrække nyttedyr, sørge for at holde afgrøderne tørre og evt. sælge frugt, der ikke kan sælges direkte til konsum, kan man måske dyrke helt sprøjtefrit. Foto: Colourbox

Alternativer kan sænke behovet for at bruge hjælpestoffer

Selvom det er tilladt at sprøjte med naturlige pesticider i den økologiske produktion, er det svært for frugt- og bæravlerne helt at undgå insekt- og sygdomsudbrud. Alternative løsninger kan dog sænke eller helt fjerne behovet.

FRUGT, BÆR & GRØNT

AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD

Et lavere udbytte i produktionen af økologiske frugter skyldes ofte insektangreb eller svampesygdomme. Men flere undersøgelser har vist, at det er muligt at dæmpe angreb af skadevoldere ved alternative metoder.

Blomsterstriber kan etableres langs rækkerne i plantagen for at skabe bedre forhold for rovinsekter som f.eks. mariehøns, svirrefluer og rovtæger. Er det ikke muligt at anlægge blomsterstriber i ens produktion, kan man så blomster i græsbanerne og slå græsset i hver anden bane, fortæller Maren Korsgaard, der er akademisk medarbejder på Københavns Universitet, økologisk frugtavler og tidligere frugtkonsulent.

Ved siden af sit job som akademisk medarbejder har hun Lærkehøj Økologisk Frugt, hvor frugttræerne dyrkes helt uden sprøjtemidler. Det giver et lidt lavere udbytte af frugt direkte til konsum, men det opvejes af,

Ved at vælge de rigtige sorter og sørge for gode forhold for både insekter og fugle, kan forbruget af pesticider i produktionen sænkes.

MAREN KORSGAARD, AKADEMISK MEDARBEJDER PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG ØKOLOGISK FRUGTAVLER

at Lærkehøj Økologisk Frugt sælger cider, æblemost o.lign. af de øvrige frugter.

»Det er svært helt at undgå naturlige pesticider i frugtplantager, da skadedyr som insekter ofte trives godt her. Derudover er risikoen for, at svampeangreb kan brede sig, stor, da det er er en flerårig afgrøde, hvor skadevoldere kan bygges op gennem flere år,« fortæller Maren Korsgaard.

BISTADER OG FUGLEKASSER Ophæng af fuglekasser til mejser og musvitter kan dog også have en gavnlig effekt, da fuglene ligesom rovinsekterne angriber og æder skadedyrene i plantagerne. Bistader ses også ofte i kombination med frugtplantager for at sikre konsekvent og effektiv bestøvning af blomsterne. En mere alternativ metode, der dog sjældent tages i brug ude i erhvervet, er opsætning af tag eller markiser over træerne:

»Det holder bladene tørre, hvilket mindsker risikoen for svampeangreb betydeligt. Til gengæld kan det være meget omkostningsrigt at etablere tag over hele ens plantage. Derfor ses det sjældent ude i erhvervet,« fortæller Maren Korsgaard. Hun pointerer desuden, at det er blevet mere usikkert at være frugtavler i Danmark pga. stigende og ustabile temperaturer og mere nedbør: »Man kan ikke stole på temperaturerne længere. Der kan komme varme i januar-marts og frost i aprilmaj. De store temperaturudsving gør knopperne mere sårbare og kan få stor betydning for udbyttet i ens plantage. Derudover betyder det fugtigere vejr, at især svampesygdomme nemmere kan etablere sig i produktionerne.«

VÆLG ROBUSTE SORTER

En velkendt svampesygdom blandt æbleproducenter er æbleskurv. Skurv giver æblerne en ru overflade, der gør, at detailhandlen og kunderne sjældent vil købe dem. Sygdommen skader ikke smagen, og æblerne kan sagtens spises friske. Lagring af æblerne er dog ikke optimalt.

Vælges de rigtige sorter, kan angreb af både insekter og svampe lettere undgås, fortæller Maren Korsgaard:

»Det bedste er at vælge en robust sort, der er modstandsdygtig overfor angreb. Det kan f.eks. være ’Rød Aroma’ og ’Holsteiner Cox’. Ved at vælge de rigtige sorter og sørge for gode forhold for både insekter og fugle, kan forbruget af pesticider i produktionen sænkes.«

Økologi er den sikreste vej til rene fødevarer og rent drikkevand

Rene fødevarer og rent drikkevand er lige nu emnet for dette kvartals mærkesagskampagne i Økologisk Landsforening. Det er to sikre leverancer fra økologien og to meget gode grunde til at vælge økologi, uanset om du er forbruger eller politiker.

Når vi ikke spiser økologisk, kan det umiddelbart måles i vores urin.

Med andre ord, er der en direkte sammenhæng mellem at spise økologisk og beskytte sin krop mod pesticidrester og deres nedbrydningsprodukter.

Om pesticiderne er skadelige for

os, hersker der ikke enighed om. Som forbruger er det dog nærliggende at tænke, at det alt andet lige er bedst at undgå at indtage pesticider, og helt sikkert er det, at de grænseværdier, som i dag skal overholdes, er sat i forhold til det enkelte pesticid. Der er ikke sat grænseværdier, der håndterer risiko for cocktaileffekter af pesticidrester i vores krop.

På samme måde er økologi den bedste løsning, hvis vi skal beskytte det danske drikkevand mod pesticider.

Stemmer i det konventionelle landbrug og visse politikere argumenterer med, at de pesticider, der bruges i dag, ikke siver ned til drikkevandet, og der bruges meget mindre, fordi midlerne er mere effektive. Men man har aldrig tilladt midler, i forventning om at de ville forurene vores drikkevand. Så uanset at man kan håbe, det er sandt, så er det at undlade at bruge sprøjtemidler den sikreste vej.

Økologisk Landsforening vil gerne gå med til at pege på grundvandsparker som et oplagt redskab til at beskytte fremtidige drikkevandsdepoter, når bare det ligger helt klippefast, at der dermed ikke er grønt lys til at fortsætte den konventionelle drift med fornyet styrke uden for grundvandsparkerne.

I den forbindelse har blandt andre vandværksforeningerne og Danmarks Naturfredningsforening været klare fortalere for at få etableret grundvandsparker, og sidste års finanslovsaftale indeholder etableringen af en drikkevandsfond.

Økologisk Landsforening har haft det lidt stramt med at skulle bakke

op om at etablere grundvandsparker. Det vil være bekosteligt og på sin vis uhensigtsmæssigt for samfundet både at have omkostninger for sundhed og natur og sandsynligvis en sund og frugtbar jord ved at tillade pesticider og samtidigt betale landmænd for at undlade at bruge pesticider.

Alligevel var vi som forening ved Louise Køster i juni ude med et fælles debatindlæg i Politiken sammen med Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, og Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, hvor vi selv bringer begrebet grundvandsparker i spil som initiativ, der skal beskytte fremtidige drikkevandsdepoter.

I debatindlægget står vi sammen om at tale for, at arealet i grundvandsparker kan drives økologisk, dyrkes som skov eller udlægges til åben natur.

Det afgørende for os var og er, at det samtidigt står lysende klart

i al tale om grundvandsparker, at udlægning af grundvandsparker ikke gør det mindre relevant også at omlægge arealer uden for grundvandsparkerne til økologi.

Hver fjerde grøntsag, der er dyrket i Danmark, indeholder pesticidrester, fire ud af fem danske frugter indeholder pesticidrester, og der er 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i og omkring økologisk dyrkede arealer. Dertil kommer, at der er et lavere klimaaftryk pr. ha, og omlægning til økologi er omlægning til et landbrug med færre husdyr og flere planter til føde.

Økologisk Landsforening vil gerne gå med til at pege på grundvandsparker som et oplagt redskab til at beskytte fremtidige drikkevandsdepoter, når bare det ligger helt klippefast, at der dermed ikke er grønt lys til at fortsætte den konventionelle drift med fornyet styrke uden for grundvandsparkerne.

Omlægning til økologi er relevant på alle landbrugsarealer.

“Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning”

INKLUSIVE:

Gram Slot har samlet over 3.100 hektar i markplanen, men hver mark har alligevel sin egen ukrudtsstrategi. Nu hjælper selv mejetærskeren - påmonteret en kværn - til med ukrudtsbekæmpelsen.

På Gram Slot bekæmper mejetærskeren ukrudt

I gamle dage blev avner og ukrudtsfrø ikke spredt på markerne med mejetærskeren i modsætning til i dag. Rostgård Maskinstation, der høster for Gram Slot, har som de første i landet fået en ny kværn monteret på mejetærskeren, der genopliver datidens teknologi i et nyt format.

HØST

Dengang høsten kom i hus med hjælp fra de ikoniske, orange Dronningborg-mejetærskere, havde man stadig til gode at opdage en del af den faglige viden, der i dag indgår i landbruget. Men nogle gange skal man alligevel kigge tilbage for at finde løsninger på nutidens udfordringer.

Når Rostgård Maskinstation i år høster økologiske afgrøder for Gram

Slot, sker det med en speciel anordning monteret på en af mejetærskerne. Inspirationen kom fra en tilfældig samtale, som Svend Brodersen, direktør for Gram Slot, havde med en ældre kollega.

»Han spurgte mig, hvordan vi kan holde vores marker rene, når vi ikke bruger kemikalier. Jeg spurgte, hvordan de selv gjorde uden de strigler, vi har i dag,« siger Svend Brodersen og fortsætter:

»Hans svar var, at ukrudt faktisk ikke var så stort et problem dengang. Det blev først et problem, da vi satte hjul på tærskeværket – altså da tærskeværket blev erstattet af en mejetærsker. Før det kom al ukrudtet med hjem i negene og endte på ladegulvet, hvor man kunne fyre med det eller putte det et sted hen, hvor det ikke gjorde skade. I dag ryger frøene ud af mejetærskeren sammen med avnerne.«

Nutidens modsvar er en mølle eller en kværn, om man vil, som er monteret bag på mejetærskeren. Den knuser og maler ukrudtsfrøene, før de spredes af mejetærskeren sammen med avnerne.

»Den første Dronningborg-mejetærsker, der kom, havde jo faktisk en sæk til korn og en sæk til avnerne. Man var godt klar over, at man ville komme til at sprede ukrudtsfrø sammen med avnerne,« fortæller Svend Brodersen.

Den viden gik i glemmebogen, for efterhånden udviklede man mejetærskere med tanke, da fugtigt korn risikerede at brænde sammen i sækkene. Samtidig havde man opfundet kemikalier, der billigt kunne bekæmpe ukrudt, og så behøvede man ikke længere at tænke over tekniske løsninger, som kunne separere ukrudtsfrøene.

ØDELÆGGER SPIREEVNEN

Allerede ved sidste høst forsøgte Gram Slot sig med en kværn monteret på en Claas-mejetærsker i samarbejde med Rostgård Maskinstation. Den kom fra en australsk producent og går under navnet Seed Terminator.

»Den havde svært ved at håndtere materialet, når vi kom ud i noget, der var vådt. Jeg tror, at den er bygget til et andet klima, for en skårlagt mark i Australien har en noget anden tør-

hedsgrad end en knap moden havremark i Danmark, som man høster, lige inden duggen forsvinder. Jeg skal ikke konkludere, om det er os, der gjorde noget forkert, men når vi først kører i høst, så skal det bare køre,« siger Svend Brodersen om erfaringerne fra sidste år.

KUNNE IKKE SLIPPE IDÉEN

Seed Terminator havde også den ulempe, at man ikke kunne slå den fra. Det endte med, at indmaden måtte pilles ud, så høsten kunne fortsætte.

Svend Brodersen kunne dog ikke slippe idéen, og i år afprøver de en anden kværn. Det er en Seed Control Unit fra producenten Redekop, som er eftermonteret på Rostgård Maskinstations nye John Deere S790. Det er den første af sin slags i Danmark.

»Målet er stadig det samme: At få ødelagt spireevnen på alt det frø, der kommer ud med avnerne,« siger Svend Brodersen.

Økologisk Landbrug får lov at komme med en tur i mejetærskeren med den monterede Redekop, da der bliver høstet havre tæt på slot-

tet i Gram. Mejetærskerpilot Henrik Kristensen fra Rostgård Maskinstation erklærer sig tilfreds med den nye kværns driftssikkerhed.

KOSTER KRÆFTER

Mejetærskeren kører med et 30 fods skærebord, og egentlig var det meningen, at det skulle have været et 40 fods, men leveringen var forsinket. Den foreløbige erfaring fra dette års høst viser dog, at 40 fod måske ville være for meget med kværnen monteret.

Driften af kværnen koster nemlig kræfter fra motoren, og jo større skærebordet er, desto mere skal der gennem systemet. Havren giver også godt i år, og udbyttet lyder på næsten seks ton pr. ha, trods at sæsonen har budt på mindre vand end normalt. Det skratter pludselig i walkietalkien:

»Du kan have det sidste i ét træk,« lyder dommen fra kollegaen i den anden mejetærsker, der kører i samme mark.

Henrik Kristensen ser eftertænksomt til siden på den stribe af korn, som mangler at blive klippet, og

Historisk værdifuld høst

er i hus

Dyrebare vognlæs sikrer landbruget den mest værdifulde høst i mands minde. Værdien af høsten vurderes at blive dobbelt så høj som i 2021.

HØST AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD

De danske landeveje har oplevet ekstra trafik det seneste stykke tid. Dag og nat har de danske landmænd kørt dyrebare vognlæs hjem fra marken. Denne sommer har formentlig budt på brede smil i førerhusene, for høståret 2022 skriver sig nemlig ind i historien, som det mest værdifulde nogensinde. Det skriver Landbrugsavisen.

Høstudbyttet har været højere end normalt, og det samme har afregningspriserne, som tilsammen har trukket værdien af årets høst op på mere end 27 mia. kr. Afregningspriserne afhænger dog af, hvornår landmanden har solgt sine afgrøder.

Ifølge Landbrugsavisens høstprognose bliver Danmarks samlede kornhøst på 9,8 mio. ton i 2022. Der forventes særligt højere udbytter af

vårbyg og vinterhvede, der tilsammen udgør cirka 80 pct. af det danske kornareal.

Udbyttet for vårbyg forventes at blive 17 pct. højere end normalt, mens vinterhvedeudbyttet forventes at stige med 10 pct. i forhold til normale udbyttemængder.

GOD KVALITET

Grovvareselskaberne DLG og Danish Agro melder også om større indvejede mængder end normalt. Derudover understreger selskaberne, at kvaliteten af afgrøderne er særdeles god. Den varme sommer med mange solskinstimer lige omkring høsttid gav landmændene mulighed for at høste tørt korn.

»Vi har aldrig indvejet så meget korn på vores anlæg, som vi gjorde i den travleste periode i år. Godt vejr og en imponerende kapacitet på mejetærskerne gjorde, at kvaliteten var i top og kornet var tørt. Derfor kunne vi på trods af de store mængder korn følge med,« fortæller Mogens Frederiksen, direktør for afgrødehandel hos DLG, til Landbrugsavisen. I en tid med stigende energipriser, har det også stor betydning for landmændene, at der skal bruges mindre energi og færre penge på tørring af kornet.

Danske landmænd

høster

måske soja i fremtiden

svarer, at det tror han nu ikke. Han gør alligevel forsøget, efter han har vendt mejetærskeren i forageren.

En anden kollega tror også på, at der kun er ét træk tilbage. Han er føreren af en ældre Fendt-traktor med en skærebordsvogn og kører nu parallelt med mejetærskeren for at følge med ned til vejen i den anden ende.

DET MEST IRRITERENDE

Traktoren må dog følge med retur på et ekstra træk. Det passede næsten med de 30 fod, men en kile står tilbage i bunden af marken, og den er stor nok, til at Henrik Kristensen vender om efter den.

»Se, det er det mest irriterende ved at køre med kværnen,« siger Henrik Kristensen og peger på Fendt’en.

Det irriterende, som Henrik Kristensen henviser til, er, at kværnen ikke levner plads til et anhængertræk bag på mejetærskeren.

Derfor skal en traktor følge med rundt og trække skærebordet, hver gang de skal videre til næste mark. Ifølge ham forventer producenten

dog at kunne tilbyde en løsning på det inden næste års høstsæson.

STRATEGI FOR HVER MARK

Mejetærskeren kører med GPS og genererer et kort over det høstede areal, som gør det muligt at følge udviklingen i markerne, der hvor ukrudtsfrøene forhåbentlig er blevet gjort ukampdygtige. Svend Brodersen forventer ikke at kunne se resultater lige med det samme og understreger, at man skal se det som et supplement til den almindelige ukrudtsbekæmpelse:

»Du kan ikke undgå, at der stadig kommer noget med ud med halmen, f.eks. hvis du har mange tidsler. Man må ikke tro, at det her løser alle ukrudtsproblemer, og det ændrer heller ikke på, at man skal prioritere at holde sine marker rene som økolog, for når de først er beskidte, kan det være meget svært at komme tilbage.«

Han håber at kunne gøre erfaringer om kværnens effekt på forskellige ukrudtsarter, så de kan udnytte den optimalt. Han er vant til at registrere ukrudtet i markerne, for hos Gram Slot har hver mark sin egen ukrudts-

strategi, hvor sædskiftet tilpasses med det samme, og efter hvilke ukrudtsarter, der dukker op.

»Vi oplever indimellem, at der kommer nye ukrudtsarter til, som giver udfordringer, så mit princip er egentlig bare, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at ukrudtsbekæmpe forebyggende. Vi får erfaringer undervejs, og måske skal vi også til at kigge på, om vi hellere skal skårlægge først, for at få lagt ukrudtet i skåret, så de kommer med i mejetærskeren, inden frøene bliver spildt,« siger Svend Brodersen.

Udover hestekræfter fra mejetærskeren koster Redekop-kværnen over en halv million kroner i indkøb og dertil kommer de løbende udgifter med sliddele over en årrække. Svend Brodersen påpeger dog, at alle ukrudtsbekæmpelser koster penge. »Den her maskine kan være med til, at vi kan holde vores marker rene, og vores håb er, at den kan fjerne behovet for nogle ukrudtsharvninger. Jeg håber også på, at vi skal til at pløje mindre, og det betyder, at vi skal have endnu mere styr på det ukrudt.«

Forædlere er i gang med at afprøve soja-sorter under danske og svenske forhold. På sigt kan sojabønner måske dyrkes i større skala herhjemme.

HØST AF MALTHE KARSTENSEN

For 40 år siden havde man ikke udbredt succes med at dyrke majs herhjemme. Nu er historien en anden, hvilket til dels skyldes klimaændringer, men også, at man har forædlet sig frem til majssorter, der kan klare sig under de danske vejrforhold. Nu kan historien måske gentage sig med sojabønner. I hvert fald er forædlere fra Saaten-Union optimistiske i forhold til, om soja kan dyrkes i større skala herhjemme på sigt. Det skriver Landbrugsavisen.dk. »Vi har forædlere, som udvikler nye sorter af sojabønner. I år afprøver vi sorter i Danmark og Sverige for at se, om der er basis for at udvikle et marked for dyrkning af sojabønner længere nordpå,« siger Jens-Ole Dalum Nielsen, area manager for Sa-

aten-Union i Danmark, til Landbrugsavisen.dk.

På mange måder stiller soja samme dyrkningsmæssige krav som majs. Bl.a. skal afgrøden sås med en jordtemperatur på 8-10 grader med udsigt til mildt og varmt vejr, og sæsonen skal byde på en tilstrækkelig mængde af de såkaldte majsvarmeenheder for at nå modenhed.

DAGSLÆNGDE DRILLER

Soja kræver mindst 2.400 majsvarmeenheder for at nå til modenhed, hvilket er det samme, de tidlige majssorter kræver for at kunne modne til helsæd ifølge tommelfingerreglen. En udfordring med sojadyrkning i Danmark er dog især, at dagslængden er længere her end i f.eks. Sydeuropa, hvilket for sojaplanten medfører en mere vegetativ vækst, hvor den i mindre grad sætter bælge. I 2020 blev soja afprøvet i de økologiske landsforsøg med blandet succes på forskellige lokationer rundt om i landet. Ved Østerlars blev afgrøden fuldstændig ædt af fugle ved fremspiring, mens man ved Odder kunne høste hele 42,2 hkg pr. ha i renbestand. Det skete dog med en meget sen høst d. 6. november.

Fra 2023 skal danske landbrug udlægge minimum fire pct. natur, men i den danske plan gælder med få undtagelser kun nyetableret natur. Sten Dissing har allerede syv pct. natur, så de tæller ikke med. Arkivfoto: Morten Telling

REGLER

Elementer, der kan bruges til at opfylde krav om GLM 8:

• Brak, f.eks. slåningsbrak eller blomsterbrak.

• Markbræmmer, f.eks. en op til 20 m bred bræmme i kanten af en mark.

• To- og tre-meter bræmmer langs vandløb.

• GLM-søer og GLM-fortidsminder, f.eks. gravhøje. Markkrat, eksisterende klynger af træer og buske i/ved dyrkede marker.

• Småbiotoper, f.eks. nye delområder af en mark, man lader gro til.

• Naturarealerne skal min. udlægges i ét kalenderår, og der må ikke ske en produktion på arealet. Der må som udgangspunkt heller ikke afgræsses.

Kilde: Landbrugsstyrelsen.

Sten Dissing har mere natur på marken, end EU forlanger - det tæller bare ikke

Der er lagret ca. 21 mio. ton CO2e i de danske læhegn og småbiotoper, men Klimarådet advarer om en mulig frigivelse på baggrund af den nye CAPplan, som sætter landmænd med eksisterende natur i et dilemma.

NATURKRAV

AF MALTHE KARSTENSEN

Sten Dissing har været forud for sin tid.

Økologen, der driver et landbrug ved Brovst og samtidig er næstforperson i Økologisk Landsforening, har omkring syv pct. natur på sin bedrift, men den nye landbrugsreform, også kendt som CAP-planen, har sat ham i et dilemma og kan være en bombe under den danske klimaindsats.

Fra 2023 skal danske landbrug nemlig udlægge minimum fire pct. natur, men i den danske plan gælder med få undtagelser kun nyetableret natur. Det vil sige, at de syv pct. natur, som Sten Dissing allerede har, ikke tæller med. En stor del har han selv etableret.

»Da jeg hørte om grundsubstansen i den nye CAP-plan, var jeg glad. Jeg blev til gengæld ærgerlig, da jeg så konsekvensen af, hvordan det skal

administreres. Jeg har godt med naturarealer og en pæn del er tidligere landbrugsjord, jeg har lagt om til natur, men de gælder bare ikke i systemet,« siger han og tilføjer:

»Hvis jeg vil opretholde min produktion, så skal jeg købe to ha jord, selvom jeg har syv pct. natur på min ejendom i forvejen. Mine arealer er nøje afstemte, og jeg har kun god landbrugsjord tilbage. Man bliver simpelthen slået oven i hovedet, fordi man har været forud.«

Sten Dissing har endnu ikke fundet en løsning på, hvordan hans bedrift kan leve op til det kommende krav om ny natur.

»Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil gøre. Enten skulle jeg have fjernet læhegn og natur til markdrift, eller så skal jeg reducere min produktion. Økonomisk set ville det være mest optimalt at fjerne 40 år gamle læhegn og geninddrage de arealer, jeg har ladet overgå til natur,« siger han.

KLIMARÅDET ER BEKYMRET

Begynder landmændene at fjerne allerede etableret natur, kan det ovenikøbet gøre det sværere for Danmark at nå sine klimamål.

Det danske landbrug rummer knap 100.000 hektar småbiotoper, deriblandt læhegn, som anslås at lagre 217 ton CO2e pr. ha i opbygget kulstof. Klimarådet er dog bekymret for, at denne lagring på samlet 21 mio. ton CO2e er i fare for at blive

frigivet, hvis de eksisterende småbiotoper bliver ryddet. Det skriver Klimarådet i sin kommentar til Energistyrelsens Klimafremskrivning.

Selv om arealerne måske genopstår som ny natur efter kravets indførelse, går mange års betydelig kulstoflagring tabt nu og her.

»Vi hejser et flag, fordi der er en risiko, som vi mener, at Energistyrelsen bør forholde sig til, når den fremskriver udledningerne. Jeg vil dog gerne understrege, at vi ikke har kendskab til eksempler, hvor landmænd planlægger at rydde for eksempel læhegn for at leve op til de nye krav,« har Jette Bredahl, næstformand i Klimarådet, for nylig udtalt til AgriWatch.

Klimarådet tilslutter sig dermed landbrugets kritik af CAP-reformen. Allerede i september sidste år kunne Landbrugsavisen.dk berette, at Landbrug & Fødevarer advarer mod, at det formentlig vil få mange til at nedlægge læhegn, stik mod hensigten om en grønnere landbrugspolitik.

»KULESKØRT«

Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbruget, sagde dengang til Landbrugsavisen, at det er »kuleskørt«, at eksisterende læhegn og biotoper ikke kan tælle med.

Den kritik bakkes op af Økologisk Landsforening, der i sine høringssvar til den danske CAP-plan også har kritiseret, at naturarealerne, der anvendes til at opfylde brakkravet, som formelt

Man bliver simpelthen slået oven i hovedet, fordi man har været forud.

STEN DISSING,

ØKOLOG OG NÆSTFORPERSON I

ØKOLOGISK LANDSFORENING

kaldes GLM 8, ikke må afgræsses. Det er ellers velkendt, at afgræsning øger naturværdien.

»I den engelske version af GLM 8-kravet står der, at man ikke må have afgrødehøst eller produktion på de arealer, og man opfatter så afgræsning som produktion. Det hænger ikke sammen, at man ikke må afgræsse de nye naturarealer, for det betyder, at man skal hegne naturelementer i græsmarker fra,« siger Sten Dissing.

Udsigten til det nye krav har desuden skabt et marked for udlejning af såkaldt fjernbrak, hvor landmænd lejer marginaljord langt væk for at undgå at braklægge egen jord. Kravet kan nemlig også opfyldes med slåningsbrak, der samtidig kun behøver at være udlagt i mindst ét år.

Rådgivningsfirmaet VKST har endda oprettet en såkaldt ’brakbørs’ på sin hjemmeside, hvor landmænd over hele landet kan efterlyse eller udbyde fjernbrak til leje.

»Jeg vil da hellere bare leje et brakareal, da det jo har høj prioritet for mig, at køerne kan gå på mine egne arealer og lave den naturpleje, de har gjort hidtil. Det er et dilemma, for fjernbrak arbejder direkte imod, at man skal indarbejde naturelementer, der hvor man er,« siger Sten Dissing.

SVARER PÅ KRITIKKEN

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere svaret på, hvorfor man ikke har valgt at medregne eksisterende natur og læhegn. Det var Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der efter ønske fra Zenia Stampe (R), bad ministeriet om at forholde sig til kritikken. Ministeren skriver i sit svar, at man ikke forventer, at landmænd fjerner eksisterende hegn og småbiotoper, bl.a. fordi man vurderer, at det er for omkostningstungt sammenholdt med den støtte, man kan få efterfølgende. Dertil er der flere tiltag, som f.eks. bruttoarealmodellen samt tilskudsordningen ”biodiversitet og bæredygtighed”, der forventes at medføre, at 50.000 ha udover GLM 8-kravet udlægges til brak og småbiotioper.

»CAP-reformen medfører, at landbrugere fremover får øget incitament til at udlægge natur i form af småbiotoper på landbrugsarealet via en bruttoarealmodel, da det vil blive muligt at opretholde landbrugsstøtte til småbiotoperne i modsætning til i dag,« skriver Rasmus Prehn i svaret.

På en gåtur opdagede Lars Olesen, at han tilfældigvis havde anlagt en plantage

Lars Olesen har en valnøddeplantage på 6,5 ha, som i sin tid anlagde ved et tilfælde. Han er en af kun to producenter af valnødder i Danmark, og han har valgt en helt speciel måde til at få de bedste valnødder. Et nyt projekt vil afsøge mulighederne for at øge den økologiske nøddeproduktion herhjemme.

NØDDEPRODUKTION

AF MARENDINE LADEGAARD

PRESSEMEDARBEJDER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Det gamle ordsprog »ikke at kunne se skoven for bare træer« passer meget godt på Lars Olesen. En dag i 2008 gik han en tur i sin lille skov og kiggede op. Pludselig så han, at han 15 år tidligere ved et tilfælde havde fået anlagt sig en valnøddeplantage uden at vide det.

»Jeg plantede dem sammen med eg, ask og gran, for der skulle bare laves en skov. Men så opdagede jeg, at der hang valnødder over det hele. Så ryddede jeg de andre, så jeg kunne få en plantage,« fortæller han.

I dag har Lars Olesen en valnøddeplantage på 6,5 hektar med over 2.000 træer lidt udenfor Glamsbjerg på Fyn. En valnøddeplantage, som han regner med, bliver hans arbejde,

I dag har Lars Olesen en valnøddeplantage på

med over

lidt udenfor Glamsbjerg på Fyn. En valnøddeplantage, som han regner med, bliver hans arbejde, når han går på pension. Foto:

hun 3,85 meter i omkreds.

»Jeg har søgt og kun fundet ét, der var større i omfang i Danmark. Og, med den størrelse er det nok ikke overdrevet at tænke at det vel er plantet omkring 1844 hvor gården blev bygget.«

RET GODT KLIMA TIL NØDDER

Der er faktisk potentiale for at dyrke økologiske nødder i Danmark i en betydelig størrelse, og så kan vi samtidig udvikle landbruget, så vi kan få flere træer ind i vores landbrug.

JULIE ROHDE BIRK, PROJEKTLEDER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

når han går på pension. Valnøddeplantagen er en slags storfamilie, da alle træer har den samme mor eller mormor.

»Alle træerne er spiret fra nødder fra det gamle træ i haven eller de bedste træer fra den første generation, der nu har båret nødder.«

Det gamle modertræ faldt i februar 2020. Ved seneste opmåling var

Det danske klima er faktisk ret godt til at dyrke nødder i, men der skal gerne være mange flere, der kaster sig ud i nøddeproduktion. Projektet Danske Økonødder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug går ud på at indsamle viden om nøddeproduktion i Danmark - både økonomisk rentabel og økologisk nøddeproduktion.

»Vi undersøger, hvad potentialet er for dansk nøddeproduktion i Danmark. Hvem dyrker egentlig nødder herhjemme i Danmark? og så formidler vi den viden til andre, som kunne have en interesse i at begynde at dyrke økologiske nødder,« fortæller projektleder Julie Rohde Birk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

EN SPECIEL METODE

Lars Olesen er én af dem, som projektet undersøger.

Han frøformerer sine valnødder og på den måde er der ingen af træerne, der er ens, selvom de har samme moder.

»Da valnødder bliver vindbestøvede, så er de alle sammen af forskellig

genetik og de bærer forskellige nødder. Så i mit lille univers, er der ingen sorter. Der sorterer jeg træerne efter dem, der giver gode nødder med en god kerne, som er nemme at knække,« forklarer han.

Det er en speciel metode, forklarer projektleder Julie Rohde Birk: »Lars Olesen er interessant, fordi frøformering er atypisk. Han ved ikke, hvad det er for et resultat, han ender med. Han ved ikke, hvilken kvalitet og udbytte han får. Han vurderer selv, at det er cirka 60 pct. af træerne, der bliver til noget godt. Men normalt vil man pode på træerne, og så ved man, hvilke nødder, man får ud af det. Det, der også er interessant ved Lars Ol-

sens metode, er, at han kan gøre det meget billigt. Han kan for meget få penge opformere, så han kan skabe en plantage ret hurtigt, men det er så en plantage, der tager lang tid at få op i produktion, fordi han er nødt til at tynde ud i de træer, som ikke giver så meget.«

FLERE NØDDER

Historisk set er der blevet dyrket nødder i Danmark. Hassel har vi haft i mange år, og det har spillet en stor betydning for folks ernæring tidligere. Valnødder og ægte kastanje har vi også dyrket mange af, og det kan man godt få et godt udbytte af, hvis man dyrker det vindbeskyttede steder.

I Projektet Danske Økonødder er man også interesseret i andre slags nødder udover dem, man traditionelt har dyrket i Danmark, såsom hjertenødder og mandel. »Vi har fået nye kostråd, som siger, vi skal spise mere plantebaseret, og der er nødder en del af det. Sådan som det er i dag, importerer vi mange nødder, men vi producerer ikke ret mange. Men der er faktisk potentiale for at dyrke økologiske nødder i Danmark i en betydelig størrelse, og så kan vi samtidig udvikle landbruget, så vi kan få flere træer ind i vores landbrug. Det arbejder vi med i forhold til skovlandbrug, så vi kan kulstofbinde og skabe mere biodiversitet,« fortæller Julie Rohde Birk.

STOR EFTERSPØRGSEL

Lars Olesen arbejder ikke fuld tid med sin valnøddeplantage, men det er planen, at det skal være en fuldtidsbeskæftigelse sammen med en økologisk planteskole, når han går på pension. Efterspørgsel på valnødderne er nemlig allerede stor. »Indtil videre er det lykkedes mig at sælge direkte til kunderne. Jeg har en minimumsmængde på fem kg., som både private kunder, køkkener, webshops køber. Der er kun to valnøddeproducenter i Danmark og vi er begge økologer, og der er så stor interesse, at der er udsolgt.«

Et tiårigt studie i England viser, at udbyttet på de overvågede marker hverken tog skade i kvalitet eller mængde til trods for et mindre dyrkningsareal, når naturen fik mere plads. De tilbageværende dyrkningsområder nød til gengæld godt af det stigende antal bestøvende insekter samt nedgangen i skadedyrspopulationer.

Foto: Colourbox

Studie viser, at naturen sagtens kan få mere plads, uden det koster udbytter

Større biodiversitet i landbruget er muligt uden tab af udbytte, og enkelte afgrøder kan endda give et større udbytte ved anlæggelse af naturhabitater, viser et nyt tiårigt forskningsprojekt fra England.

BIODIVERSITET

Det er ikke kun til gavn for biodiversiteten, når landmanden udlægger dele af sin bedrift til natur - det kan faktisk også komme landmanden selv til gavn. Det viser et nyt ti år langt studie fra England, hvor forskerne undersøgte udviklingen på et 1.000 ha stort landbrugsområde i Hillesden i det sydlige England.

Udover en stigning i antallet af arter påviste forskningsprojektet nemlig også, at udbyttet på de overvågede marker hverken tog skade i kvalitet eller mængde til trods for et mindre dyrkningsareal. De tilbageværende dyrkningsområder nød til gengæld godt af det stigende antal bestøvende insekter samt nedgangen i skadedyrspopulationer.

Der blev ikke registreret fald i udbyttet i én eneste af markerne, og enkelte afgrøder viste sig endda at give

et større udbytte på baggrund af de nyetablerede naturhabitater.

»Overvågning af ændringer i populationer over en signifikant tidsperiode og en sammenligning af disse med øvrige områder, betyder, at vi kan være sikre på, at miljøvenlige løsninger indenfor landbruget kan bidrage med langvarige fordele for fugle og sommerfugle populationer,« siger dr. John Redhead, der er forsker på UK Center for Ecology & Hydrology (UKCEH) og hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.

MERE FØDE OG BEDRE LÆ

Projektet påviste blandt andet en nedgang i skadedyrspopulationen af lille kålsommerfugl, der normalvis kan skade udbyttet betydeligt.

Til gengæld blev en fordobling i antallet af sommerfuglearterne buskrandøje og grønåret kålsommerfugl registreret gennem den tiårige periode. Sommerfuglene anses som positive arter. Samtidig steg antallet af musvitter og blåmejser med hhv. 88 pct. og 73 pct. For andre undersøgte arter i projektet er der ligeledes set både større og mindre stigninger i antallet af registrerede arter.

Stigningen i antallet af fugle skyldes primært bedre muligheder for anlæggelse af reder i læ samt en stigning i mængden af tilgængelig føde herunder særligt insekter, bær og frø.

Stigninger i sommerfuglebestandene kan føres tilbage til såning af

vilde blomster, der agerer som værtsplanter for forskellige arter.

Forskningsprojektet startede allerede tilbage i 2005, hvor forskere fra UK Center for Ecology & Hydrology (UKCEH) begyndte at overvåge bestande af fugle- og sommerfuglearter på det 1.000 ha store landbrugsområde i Hillesden. Stedet blev udvalgt på baggrund af sit karaktermæssige landskab, der anses som værende et typisk engelsk landbrugslandskab med dyrkning som konventionelt agerbrug. Cirka én til fem pct. af det oprindelige dyrkningsområde blev udtaget til såkaldte naturhabitater.

»Historiske politiske tiltag i England har forsøgt at få os til at dyrke afgrøder alle vegne. Men nu er vi ved at indse, at vi kan øge vores gennemsnitlige udbytte ved at stoppe med at dyrke afgrøder i områder, der ikke er produktive, og i disse områder kan vi skabe plads til naturen. Vi ved, at der er fordele ved at have mere natur på ens bedrift, og vi ved, at vi kan forbedre landbrugets biodiversitet uden at skade udbyttet,« udtaler Jake Fiennes, der er bevaringschef på Holkham Estate, til avisen The Guardian.

ARTER KAN GAVNE UDBYTTER

Jake Fiennes pointerer desuden, at hvis du har en mark med et skovstykke omkring, giver de første 15-20 meter af marken sjældent et godt udbytte. Arter, der lever i skelområ-

det mellem skoven og marken, kan derimod gavne resten af markens udbytte, i takt med at bestanden af bestøvere og rovinsekter stiger.

Naturhabitaterne anlægges i forbindelse med de britiske statsstøttede programmer agri-environment schemes (AES). Programmerne skal hjælpe landmænd med at håndtere deres bedrift på en mere klimavenlig måde, der også er til fordel for biodiversiteten. De mest urentable områder i Hillesden blev omlagt med vilde blomster, græstoppe- og bræmmer, bærbuske og levende læhegn.

Levende læhegn kan fungere som spredningskorridorer for både større og mindre dyr, mens vilde blomster understøtter både insekternes fødeog levegrundlag.

KRÆVER PLANLÆGNING

Derudover betyder en stigning i antallet af insekter også en naturlig stigning i antallet af insektædende fugle. Græsbræmmer og buske skaber læ, mens bærbuske naturligt danner fødegrundlag for fugle og andre smådyr.

Til trods for projektets positive udfald pointerer dr. John Redhead ligeledes, at planlægningen, udførelsen og håndteringen af agri-environment schemes skal udføres med præcision, omhyggelighed og løbende opfølgning for at sikre de bedste resultater.

Også andre studier har vist, hvor-

dan man kan øge biodiversiteten ved at designe sit markareal mere hensigtsmæssigt for dyre- og plantearterne.

STRIBEDYRKNING GAVNER

For eksempel har et studie fra 2019, hvor forskere undersøgte 1.305 dyrkede marker i otte forskellige regioner i Europa og Canada, vist, at landmanden kan give biodiversiteten et markant løft ved at reducere markstørrelserne for de enkelte afgrøder og samtidig dyrke flere forskellige afgrøder.

Studiet viste, at en reduktion af markfladen fra 5 til 2,8 hektar hjælper biodiversiteten lige så meget, som hvis man øger arealet af små naturområder såsom blomsterstriber og levende hegn fra 0,5 til 11 pct.

Det kan eksempelvis praktiseres ved såkaldt stribedyrkning, hvor flere forskellige afgrøder dyrkes i striber i samme mark.

Striberne kan være af forskellig bredde, afhængig af de maskiner man har til rådighed. Grundtanken er, at man får et mere robust dyrkningssystem, der bedre modstår skadedyr og sygdomme, fordi afgrøderne kan beskytte hinanden og reducere spredningen af skadegørere.

Ifølge planterådgiver Kjeld Forsom fra ØkologiRådgivning Danmark er der påvist merudbytter på 25 pct. i stribedyrkning af nogle afgrøder i forhold til udbytter i en stormark.

Tid til omtanke

FAGLIGT TALT

AF BIRGITTE KJEMTRUP HØYER

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Det er gode tider i øjeblikket. I hvert fald for kornavlere og mælkeproducenter.

Afregningspriser på korn, mælk og kød er historisk høje, i skrivende stund tegner høsten godt. Nyd det! Åbn en god flaske vin og fejr det! Sæt pris på priserne og anerkend, at der nu også kan være penge til lidt af det sjove.

En landmand nævnte en tur i Disneyland med ungerne, hvis mælkeprisen ramte fem kr. Hvad der er gået godt, kommer ikke skidt igen.

Men vi skal også være fornuftige.

Ikke pessimister, hvor glasset er halvt tomt, og mælkeprisen nok styrtdykker ved næste månedsskifte. Men gennemtænkte.

Jovist kan der være mere grønt på kassekreditten frem mod årsskiftet end vanligt, og selvfølgelig skal der også være plads til renovering og evt. nyinvesteringer. Men overvej nu en ekstra gang, om det er nødvendigt med de helt store udskrivninger.

Kik på nice to have kontra need to have. Overvej den gode signalværdi til finansieringspartnerne, som det er, når man holder hus med pengene.

Ordet ’økologi’ stammer oprindeligt fra græsk, og betyder noget i retning af ”at holde hus med næringsstofferne”.

Der blev selvfølgelig tænkt på naturens næringsstoffer, men jeg mener også, at man kan bruge betydningen i forhold til ens økonomi.

For er der ikke penge i driften, ophører den med at eksistere. Og der er bare ingen tvivl om, at al sam-

Er der ikke penge i driften, ophører den med at eksistere. Og der er bare ingen tvivl om, at al samarbejde med bankerne er nemmere, hvis man ikke ligger med næsen presset mere eller mindre flad mod kassekredittens makstræk.

arbejde med bankerne er nemmere, hvis man ikke ligger med næsen presset mere eller mindre flad mod kassekredittens makstræk.

Så tanken herfra er: få gennemregnet investeringerne. Skal der nye madrasser til køerne? Regn på hvad den øgede dyrevelfærd koster, og hvad den giver igen.

Skal der investeres i nye korntørringsanlæg? You name it. Regn på det!

Er der flere ting på ønskelisten, vil jeg anbefale en investeringsliste, sat op i fire punkter.

1. stor investering, stort afkast

2. stor investering, lille afkast

3. lille investering, lille afkast

4. lille investering, stort afkast

De ønsker, man kan sætte under punkt tre og fire kan kun gå for langsomt, mens punkt et nok skal vendes med banken, og investeringer under punkt to skal sparkes til hjørne.

Det er tid at glædes, og det er tid til omtanke.

Husk det.

Forskningsbaseret rådgivning

skal sikre bæredygtige fødevareindkøb

NYT FRA INTERNATIONALT

CENTER FOR FORSKNING I

ØKOLOGISK JORDBRUG OG

FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

HELENE ULLER-KRISTENSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS

For at kunne nå klimamålene i Parisaftalen og FN’s verdensmål, er det nødvendigt at optimere kostsammensætningen i såvel private hjem som i storkøkkener.

Kostsammensætningen rummer et af de største potentialer for reduktion af klimapåvirkningen fra vores fødevaresystemer.

Markedet, eksempelvis professionelle køkkener, efterspørger klimavenlig og bæredygtig mad, men der findes ingen konkrete værktøjer, der kan hjælpe med den praktiske måltidstilrettelæggelse.

Organic RDD-projektet SustainOrganic har siden 2019 arbejdet med at kortlægge økologiske fødevarers påvirkning af miljø og klima og at skabe en dokumenteret viden, der kan understøtte en bæredygtig sammensætning af fødevareindkøb til storkøkkener.

Ved både at inkludere fødevarernes klimaprofil og de øvrige miljøpåvirkninger (såsom biodiversitet, anvendelse af pesticider mm.), forventes rådgivning på bagrund heraf at kunne understøtte et mere vidensbaseret fødevarevalg.

Data fra foodservice-sektoren er blevet brugt til at identificere de mest almindelige økologiske fødevarer og fødevaregrupper.

I notatet ”Eksempler på indkøbsmønstre i fødevaresektoren” har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvordan det meget store antal fødevarer i foodservice-sektoren (ca. 22.000 fødevarer) kan matches med

fornuftige fødevaregrupper og de data, der pt. findes på klimaaftryk. Dernæst er de forskellige indkøbsmønstre i fødevaresektoren blevet identificeret, og fødevaresammensætningen i udvalgte måltidskasser, kantiner samt danskernes gennemsnitskost er blevet analyseret.

Undersøgelserne viser, at der er en stor forskel i kødforbruget i kantiner, der har opnået bronze, sølv og guld i økologiandel, hvor kantiner med høj økologiandel har et lavere forbrug af animalske fødevarer. Forskerne har desuden gennemført en stor videnskabelig gennemgang af LCA-studier. LCA betyder ’livscyklusanalyse’, hvilket er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af et specifikt produkt inddrages.

Alt, hvad der går ind på bedriften i form af foder, husdyrgødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne sammen med det, der går ud fra bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Emissioner til jord, luft og vand estimeres og inddrages også i beregningerne.

REKORDLAV

I NTERESSE

UDDANNELSE: Igen i år falder antallet af optagne på de fleste fødevare- og landbrugsrelevante uddannelser. Faktisk er det rekordlavt for de to bacheloruddannelser på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som man skal bruge for at blive agronom. 2022-årgangen af jordbrugsteknologer tegner også til at blive op til 33 pct. mindre end sidste år. Landbrug & Fødevarer udtrykker i en pressemeddelelse bekymring over udviklingen. /mka

HALVDELEN

OMLÆGG ER

OMLÆGNING: Innovationscenter for Økologisk Landbrug oplever stadig god interesse for omlægningstjek, der tilbydes til konventionelle landmænd, som ønsker at høre om mulighederne for økologi på deres bedrifter. Der er budgetteret med 185 tjek i 2022, og i første halvår har centret gennemført eller planlagt besøg på 110 bedrifter. Samtidig er det mellem 43 og 53 pct. af landmænd, der har fået omlægningstjek, som svarer, at de forestiller sig at lægge om til økologi inden for de næste to år. /mka

ANTAL KVÆG FAL DER

STATISTIK: Bestanden af kvæg i Danmark falder fortsat. Det viser tal fra Danmarks Statistik pr. 30. juni 2022. Antal malkekvæg er faldet med 1,3 pct. ift. samme dato sidste år, mens reduktionen er på 6,6 pct. for ammekøer. Samtidig er der færre tyre og stude end i 2021, og malkekøer udgør nu 38 pct. af den samlede kvægbestand på 1.484.377 dyr. /mka

FEJL I ERKLÆR INGER

SustainOrganics review har kortlagt, hvilke LCA’er der er lavet på økologiske fødevarer, i hvilke lande de er lavet, hvilke fødevarer de omfatter, hvilke miljøpåvirkningskategorier der er inkluderet, og om der er en sammenligning med konventionelle fødevarer.

Studiet viser, at de fleste LCA’er på økologiske fødevarer er udført i Europa og Nordamerika med hovedfokus på klimaaftryk og med flest studier inden for mælk og kornafgrøder.

Kun få LCA’er har inkluderet kulstoflagring i jord samt effekt på biodiversitet og økotoksicitet.

De første resultater fra dette review er publiceret i DCA-rapporten ”Vidensyntese om livcyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren”.

SustainOrganic er en del af Organic RDD4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

REGLER: Landbrugsstyrelsen har d. 15. juli udsendt økologierklæringer for 2022, hvor der er angivet salgsforbud og forkerte kontroldatoer. Det er en fejl, og landmænd skal se bort fra den. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug på icoel.dk. Hvis du skal levere eller sælge produkter, før fejlen er rettet, kan du kombinere erklæringen fra 2021 med fællesskemaet for 2022 og seneste kontrolrapport. /mka

ÆNDRINGER FOR ØKO-TILSK UD

TILSKUD: For gamle tilsagn om økologisk arealtilskud er rådighedskravet stadig fra 1. september og et år frem. Den nye tilskudsordning kommer derimod til at følge kalenderåret efter årsskiftet. Hvis man vil have økologisk arealtilskud i 2023, skal arealet altså være omlagt senest 1. januar 2023. Eventuelt omlægningstillæg skal fremover tilbagebetales, hvis arealet ikke forbliver økologisk i en årrække. /mka

FLERE MARK BRANDE

HØST: August har været usædvanlig travl for landets brandmænd. Det skriver Ritzau ifølge TV 2. På et normalt år opstår der omkring 100 markbrande i løbet af august, men godt halvvejs inde i dette års august havde antallet allerede rundet 190 markbrande ifølge Danske Beredskaber. Årsagen er en varm og tør høst. /mka

EU-kommissær vil ikke ændre antibiotikaregler

EU vil ikke ændre eller dispensere for reglerne om veterinære lægemidler trods dansk bekymring for stigende antibiotikaforbrug.

VETERINÆRFORLIG

AF MALTHE KARSTENSEN

Reglerne står ikke til at ændre, og der vil ikke blive givet særlige danske dispensationer.

Sådan lyder svaret fra EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides til Danmark, efter at fødevareminister Rasmus Prehn (S) i februar udtrykte bekymring over nye EU-regler for veterinære lægemidler.

Det viser en brevudveksling fra en aktindsigt, som Maskinbladet har fået.

Stella Kyriakides opfordrer i sit svar til at finde løsninger inden for lovens rammer og foreslår, at man f.eks. anmoder om ændringer af indlægssed-

lerne, hvis det kan dokumenteres, at anvisningerne om dosis og behandlingstid er uhensigtsmæssige.

»Jeg opfordrer jeres tjenester til at bruge mekanismerne i forordningen til hurtigst muligt at anmode om en gennemgang af produktresuméet for de veterinærlægemidler, især antimikrobielle stoffer, for hvilke de har dokumentation for, at de kan være forældede, så de kan opdateres som en prioritet,« skriver Stella Kyriakides i brevet ifølge Maskinbladet.

FRYGTER STIGENDE FORBRUG

Siden 28. januar i år har dyrlæger pga. EU-regler været tvunget til altid at følge indlægssedlernes anvisninger, når de f.eks. medicinerer landbrugsdyr med antibiotika. Det har medført kraftig kritik fra dyrlæger og landbruget, da de nye EU-regler har gjort det ulovligt at afkorte en behandlingsperiode, selvom dyret er blevet rask – og derfor frygter dyrlægerne, at forbruget af antibiotika i landbruget nu stiger.

Stella Kyriakides opfordrer medlemslandene til at finde løsninger inden for lovens rammer og foreslår, at man f.eks. anmoder om ændringer af indlægssedlerne, hvis det kan dokumenteres, at anvisningerne om dosis og behandlingstid er uhensigtsmæssige. Arkivfoto: CC-BY-4.0 - © European Union 2019 – Source: EP

»Danmark er i forvejen et foregangsland i at begrænse anvendelsen af antibiotika til dyr – og resultatet af, at dyrlæger ikke længere kan bruge antibiotika på baggrund af deres uddannelse og veldokumenterede viden, vil medføre, at de nye EUregler i flere tilfælde kommer til at have den modsatte effekt,« skrev Den

Nu udbetales krisestøtte til landmænd, men små landbrug får ingenting

Danske landmænd får nu udbetalt krisestøtte, men landbrug på under 54,35 ha falder under bagatelgrænsen. Familielandbruget mener, at det er principielt forkert, at de små landbrug udelades.

ØKONOMI AF MALTHE KARSTENSEN

Landbrugsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at den fra uge 33 er begyndt at udbetale en ekstraordinær tilpasningsstøtte til de danske landmænd. Hvis man er berettiget til støtten, får man den udbetalt automatisk inden 30. september 2022.

Støtten kommer fra en pulje på ca. 77,4 mio. kr., som EU-Kommissionen har tildelt Danmark. Den skal gå til danske landbrugere og skal være med til at hindre handels- og markedsforstyrrelser i det indre marked

efter Ruslands invasion af Ukraine. EU’s samlede krisepakke lyder på 3,5 mia. kr.

Det er imidlertid ikke alle landmænd, der får sat penge ind på kontoen. Udover at modtagerne skal opfylde fire kriterier, er der samtidig sat en minimumsgrænse for udbetaling.

Det betyder, at støttebeløb på under 2.233,50 kr. ikke bliver udbetalt.

Da støtten er gjort op til 41,09 kr. pr. ha omdriftsareal, betyder det, at landmænd med under 54,35 ha ikke får del i krisestøtten.

L&F: PRINCIPIELT FORKERT

Det har ført til hård kritik fra Landbrug & Fødevarers Familielandbrugssektion.

»Det er i forvejen svært at være en lille producent, og det her skubber til den debat. Det er simpelthen ikke i orden,« siger formand for Familielandbruget Lone Andersen til Landbrugsavisen.

Hun henviser til, at alle landmænd uanset størrelse er med til at finansiere krisereserven, og hun mener derfor, at det er principielt forkert,

Danske Dyrlægeforening på sin hjemmeside, da sagen begyndte at rulle.

KRITIK FRA ØL

Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, har også udtalt sig kritisk om EU-reglerne: »Det kommer da til at koste flere tusinde kroner ekstra, men det er

ikke det største problem. Det største problem er, at vi nu skal hælde mere antibiotika på dyrene, end der er nødvendigt.«

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) valgte at tage sagen op med EUkommissæren efter kritikken, der bl.a. fik hundredvis af dyrlæger til at demonstrere foran Christiansborg.

Det er langt fra alle landmænd, der modtager krisestøtten fra EU. Landmænd med under 54,35 ha ryger nemlig under bagatelgrænsen. Arkivfoto: Morten Telling

selv om der er tale om et beskedent beløb.

ØL: VI HAVDE SAGT NEJ

Også Økologisk Landsforening (ØL) er kritisk over for støtten. Foreningen påpeger, at måden, som støtten er skruet sammen på, øger bureaukratiet.

»Hvis vi var blevet spurgt, om man overhovedet skulle lave sådan en krisestøtteordning, så havde vi sagt nej. I og med at krisehjælpen alligevel finansieres stort set via overførsler fra den direkte støtte til landmændene, har man bare lagt et administrationslag ind over betalingerne,« siger

TILPASNINGSSTØTTE

Du får udbetalt tilpasningsstøtte, hvis du:

• I 2021 var omfattet af kravet om at udlægge miljøfokusområder under de grønne krav og helt eller delvist opfyldte forpligtelsen. Alle økologer opfylder automatisk krav om miljøfokusområder.

• senest 31. marts 2022 har indsendt et gødningsregnskab for planperioden 2020/2021.

• senest 23. maj 2022 har indsendt Fællesskema 2022.

• ikke er under konkursbehandling per 1. august 2022.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, til Effektivt Landbrug.

Ifølge Landbrugsstyrelsen svarer den beløbsmæssige bagatelgrænse til de gældende regler for direkte støtte.

Støttepartier har bremset regeringens U-vending

Regeringen var villig til at udsætte et naturkrav til landmændene, men flere partier modsatte sig. Økologisk Landsforening glæder sig over beslutningen, mens Landbrug & Fødevarer ærgrer sig.

HINDBY KOSZYCZAREK

Danmark fastholder kravet om, at fire pct. af landmændenes markareal fra næste år skal tages ud af produktionen for at give plads til natur, selvom regeringen havde åbnet for at udsætte det.

Kravet om fire pct. ny natur på bedriften er en del af EU’s landbrugsreform, men invasionen af Ukraine og problemer med fødevareforsyningen fik i foråret EU til at beslutte, at de enkelte medlemslande selv må vælge, om de vil udsætte kravet, så land-

mændene fortsat kunne producere på disse arealer, som ellers skulle være småbiotoper.

Efter et møde i midten af august står det klart, at kravet består, fordi flere af forligspartierne bag den hjemlige landbrugsaftale afviser at udsætte det. Det vækker glæde hos Økologisk Landsforening (ØL).

»Småbiotoper er en del af et robust dyrkningslandskab. Hvis man udsætter det med henvisning til krigen og høje fødevarepriser, der giver forsyningsudfordringer, så skaber man et indtryk af, at plads til natur er et overskudsgode. Det er det ikke, og vi har tilsidesat nødvendigheden af småbiotoper i det åbne land længe nok,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i ØL.

L&F UNDRER SIG

Landbrug & Fødevarer (L&F) havde derimod gerne set, at arealerne fortsat kunne dyrkes næste år.

»De nye arealer, som skal braklægges for at opfylde EU’s kommen-

de braklægningskrav, er arealer, som i dag bliver dyrket, og det er typisk god landbrugsjord. Landbrugsjord, der kunne bidrage til at afbøde en mulig fødevaremangel i verden. Danmark er et landbrugsland og kunne have været med til at afbøde konsekvenserne. Desværre startede denne her debat skævt. Det blev på et tidspunkt udlagt, som om at eksisterende brakmarker skulle pløjes op, selvom vi har sagt klart og tydeligt, at det handler om at udskyde noget ekstra braklægning i ét år,« skriver Søren Søndergaard, formand for L&F, i en mail til Økologisk Landbrug.

VAR FØRST IMOD

Oprindeligt lød meldingen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), at Danmark ville stå fast på kravet, men i løbet af sommeren ændrede tonen sig. Regeringen gik derfor til møde med forligspartierne med et forslag til en model, hvor arealerne alligevel kunne dyrkes på visse betingelser. Forinden havde Rasmus Prehn

foreslået, at en betingelse kunne være, at der på arealerne skulle dyrkes mad til mennesker og ikke foder, men både SF og Enhedslisten havde varslet, at de ikke ville gå med til en udskydelse.

OPRÅB FRA FORSKERE

EU’s forslag om en udskydelse skabte da også heftig debat i foråret, hvor argumentet for at udsætte kravet lyder, at vi grundet den usædvanlige situation på verdensmarkedet er nødt til at øge fødevareproduktionen.

»Det russiske angreb på Ukraine har skabt en global fødevarekrise. De to lande producerer en tredjedel af verdens hvede (ifølge FAO er det rigtige tal 11,5 pct., red) samt ikke at forglemme andre korn og oliefrø. Når en stor del af den produktion bliver fjernet fra de globale markeder, vil det være de fattigste, som lider først. Europa er en nettoeksportør af fødevarer, men vi er nødt til at gøre vores bedste for at øge vores produktion,« har Herbert Dorfmann, talsperson

for den største politiske gruppe i EUParlamentet, EPP, udtalt.

Tilhængere af at fastholde kravet har derimod argumenteret for, at de arealer, som landmændene udlægger som småbiotoper typisk er de mindst produktive og derfor alligevel er bedre udnyttede som natur. Bl.a. skrev 198 forskere inden for fødevarer og bæredygtighed et fælles åbent brev til EU-politikerne, hvor de rådede politikerne til at stå fast på kravet og i stedet fokusere på at skære ned på den animalske produktion for at frigøre plads til at dyrke mere mad direkte til mennesker.

»Den globale fødevareusikkerhed er ikke forårsaget af mangel på føde, men en ulige distribution. Der er mere end nok mad til at brødføde verden - også nu under krigen. Men hvede bruges til som foder til dyr, som biobrændsel eller ender som madspild frem for at brødføde sultne mennesker,« sagde en af forfatterne til brevet Sabine Gabrysch fra tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Rødt nej til at udskyde brakkrav kan hjælpe naturen

Lempelsen af brakkravet kommer ikke til at gælde de danske landmænd, efter at forligspartier har afvist forslaget. Det kan få positiv betydning for den danske natur, vurderer forsker.

De danske landmænd skal begynde at overveje, hvilke dyrkningsarealer, de ønsker at braklægge. Fødevareminister Rasmus Prehns (S) ønske om at udskyde brakkravet til 2024 er blevet afvist af regeringens støttepartier, og brakkravet fastholdes derfor fra 2023. Helt konkret skal der omlægges mindst fire pct. af dyrkningsarealet, og de kommende brakarealer kan få betydning for naturen og biodiversiteten i Danmark:

»Der er evidens for at områder, der ligger uberørt og ude af drift i længere tid, får en større naturværdi. Naturværdien afhænger særligt af jordens beskaffenhed, tidsperspektivet i braklægningen samt områdets placering i landskabet. Der er stor forskel på en sandet, tør bakke og en næringsrig bræmme i skyggen,« for-

klarer Toke Thomas Høye, der er professor ved Dansk Center for Miljø og Energi på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet (DCE).

SKAL PASSE SIG SELV

Arealerne kan omlægges til både slåningsbrak, blomsterbrak eller bestøverbrak, der tilgodeser flere forskellige arter af bestøvere og rovinsekter.

Toke Thomas Høye pointerer desuden, at det mest optimale for at styrke naturværdien er at bevare brakarealerne gennem længere tid og samtidig lade områderne passe sig selv: »Vilde arter kommer af sig selv. Jo mindre man blander sig, jo større naturværdi kan man opnå. Der er brug for både små vandhuller, barjords-

pletter og forskellige arter af vilde blomster. Det er ikke en fiasko, hvis der er bare pletter i brakmarken. Her bor der også insekter, eksempelvis jordboende bier samt biller, der overvintrer på arealet.« Han forklarer desuden, at brakarealer, der kan udlægges i næringsfattige områder, har et særligt potentiale for biodiversiteten. Her er

Arealerne kan omlægges til både slåningsbrak, blomsterbrak eller bestøverbrak, der tilgodeser flere forskellige arter af bestøvere og rovinsekter.

Foto: Julie Rohde Birk

der plads til specialiserede og mere sjældne arter, der ellers er trængte i det danske landskab.

SKEPTISKE STØTTEPARTIER

Brakkravet, der er en del af EU’s landbrugsreform, træder i kraft 1. januar 2023. Formålet med reformen er at skabe en mere bæredygtig udvikling indenfor jordbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne og dækker over flere forskellige miljøog klimatiltag.

EU gav i juli medlemslandene mulighed for selv at bestemme, om landmændene skulle omlægge 4 pct. af deres dyrkningsarealer til brak i 2023 eller 2024. Det skete på baggrund af krigen i Ukraine og risikoen for en potentiel fødevarekrise som vurderet af EU-Kommissionen.

Inden mødet i august mellem forligspartierne bag den danske landbrugsaftale havde både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre udtrykt skepsis over for at udskyde kravet.

Kom op på mærkerne for økologien

MARKEDSKLUMME

AF TORBEN BLOK

MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING

På menukort, reklameskilte og restauranternes digitale kanaler støder man ofte på vendinger som ”vi bruger friske økologiske råvarer”, eller ”alt er lavet fra bunden af økologiske råvarer fra lokale producenter”. Og det lyder alt sammen godt. Men spørgsmålet er om, det er godt nok?

Økologi i det professionelle køkken handler om mere end at købe økologiske råvarer en gang imellem. I den proces kan man nemlig hurtigt komme til at springe over, når merprisen for økologi bliver tydelig i regnskabet.

Økologi er en metode, der handler om at finde nye måder at skabe værdi på, bruge råvarerne op, turde udfordre ”plejer” og lade kreativiteten herske. Oven i det kommer en stor bonusgevinst i form af at beskytte drikkevandet mod pesticider, sikre dyrevelfærd og i det hele taget bidrage til at den måde, vi forbruger mad på, bliver langt mere bæredygtig i takt med, at forbrugerne og samfundet flytter sig.

Lyder det spændende, men også udfordrende?

Økologi er en metode, der handler om at finde nye måde at skabe værdi på, bruge råvarerne op, turde udfordre ”plejer” og lade kreativiteten herske.

TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF, FOODSERVICE

Det økologiske spisemærke er en metode til at imødekomme udfordringen på en struktureret og lige-til måde. Økologisk Landsforenings foodservice-team har i årevis samarbejdet med spisesteder, der har brug for rådgivning og sparring om økologisk omlægning. Og ja der skal læres nyt, men for flertallets vedkommende har det nye tilført værdi både på bundlinjen, men også for arbejdsglæden og ikke mindst i klimaregnskabet.

Vi kan nu og fremover kun forvente, at professionel køkkendrift, der tager hensyn til klima og bæredygtighed, bliver både et krav og et vigtigt konkurrenceparameter. I de spørgsmål spiller økologi en væsentlig rolle.

Nok performer økologisk og konventionel fødevareproduktion ens, når det handler om udledning af CO2, men den økologiske metode og dermed Det Økologiske Spisemærke bidrager til mindre madspild, mindre forbrug af kød, flere grønne menuer og råvarer i sæson. Det er lige nu den eneste statskontrollerede metode til at gøre sit professionelle køkken mere bæredygtigt.

I 2022 arbejder Økologisk Landsforenings foodservice-team koncentreret i det nordjyske. Vores ydmyge mål er at pakke landsdelen ind i bronze – nærmere bestemt Det økologiske spisemærke i bronze. Nordjylland er den del af landet, hvor der er færrest spisesteder, der har opnået Det økologiske spisemærke, men vi er sikre på, at der er et stort potentiale, når flere får øjnene op for, at det er ret ligetil at komme i gang.

Det betyder ikke, at I, som bor andre steder, skal holde jer tilbage. Flere skal på mærkerne for økologien - ikke mindst professionelt. Og husk også at støtte de økologiske kolleger, når der snart skal bestilles firmajulefrokost, når du skal ud med familien eller bare dropper forbi efter take awayen.

Ifølge Anders Jensen er en tæt dialog med kunderne en af nøglerne til deres positive vurdering af kæden. PR-foto: Rema 1000

Forbrugerne roser Rema 1000s økologiske sortiment

Økologisk Landsforening indgår strategisk samarbejde med Rema 1000, hvis økologiske sortiment ifølge en ny undersøgelse er i høj kurs hos de økologiske forbrugere.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Rema 1000 har det økologiske sortiment, som flest danske forbrugere er tilfredse med. Det fremgår af en ny undersøgelse fra analysevirksomheden Kauza ApS, som har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres syn på de danske dagligvarekæder og deres økologiske sortiment.

Ikke færre end 35 pct. eller mere end hver tredje forbruger vurderer ifølge Kauza-undersøgelsen, at butikkerne i den danske gren af den norske discountkæde har et godt økologisk sortiment, som dækker deres daglige behov for økologiske fødevarer.

I sidste halvår af 2021 toppede Føtex listen, men Salling-kæden er i første

halvår af 2022 gledet ned på andenpladsen (34 pct.) foran Bilka (33 pct.).

HØJ KVALITET OG LAV PRIS

På spørgsmålet om, hvorvidt kæderne har økologiske varer af høj kvalitet, må Rema 1000 (39 pct.) dog nøjes med andenpladsen, mens Føtex topper listen med 43 pct.

Ifølge Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, er det en naturlig konsekvens af, at en supermarkedskæde som Føtex typisk tilbyder kunderne flere økologiske varianter i forskellige kvaliteter i de samme produktkategorier.

I forhold til priser rangerer de 2.000 respondenter, som indgår i undersøgelsen, Rema 1000 (35 pct.) øverst i forhold til at have lave priser på økologiske varer, mens det er Sallingskæden Netto (29 pct.), som indtager andenpladsen.

VI LYTTER TIL KUNDERNE

»Nej, hvor vildt. Det er fedt,« lyder det spontant fra Anders Rene Jensen, salgs- og marketingdirektør i Rema 1000, som gennem mange år har været en af de drivende kræfter bag udviklingen af kædens økologiske sortiment, som bl.a. omfatter ca. 40

produkter fra Gram Slot, som kæden er medejer af.

Men satsningen på at opbygge et transparant jord-til-bord koncept på det økologiske slotslandbrug er ikke den eneste årsag til, at Rema 1000 klarer sig så flot i Kauza-undersøgelsen, vurderer Anders Rene Jensen.

»Jeg tror, at det er vigtigt at tage kunderne alvorlig, og vi er løbende i en tæt dialog med vores kunder, som kommer med masser af input til vores sortiment. Derfor ved vi ret præcist, hvad de vil have, og vi forsøger at levere det i en god kvalitet og til en pris, hvor alle kan være med,« siger han.

NYT STRATEGISK SAMARBEJDE »Via Gram Slot har Rema formået at skabe lokaliserbare varer, som adskiller sig fra produkterne i andre kæder, og det er noget, som forbrugerne godt kan lide. Samtidig har kæden dygtige købmænd, og det får mange til at kigger deres vej,« siger Helle Bossen, som glæder sig over et nyt strategisk partnerskab med kæden: »Det giver os mulighed for at arbejde endnu tættere sammen om udviklingen af Remas økologiske sortiment,« siger Helle Bossen.

Coop 365 er klar til at udfordre de etablerede discountkæder

Med et image som landets nye grønne discountkæde, vurderer kædedirektør Thomas Nielsen, at Coop 365 er det perfekte sted at lancere nye økologiske produkter, og kædens første salgstal giver ham ret.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Siden russiske soldater i begyndelsen af året invaderede Ukraine har voksende priser på stort set alle typer varer gjort tilbudsjagt til en udbredt disciplin blandt de danske forbrugere. Det har sendt de danske discountkæders omsætning på himmelflugt.

Det kan aflæses i Detailhandelsindekset fra Danmarks Statistik, hvor kategorien i maj nåede index 135, hvilket er det højeste niveau i syv år. Med topplaceringer i de seneste pristjek har Coops nye discountkæde Coop 365 sikret sig en god bid af den ekstra omsætning fra de tilbudshungrende forbrugere, men ifølge kædedirektør Thomas Nielsen, er det ikke nok for Danmarks yngste discountkæde at slå de etablerede kæder på prisen.

Han står i spidsen for Coops to discountkæder Fakta og Coop 365, og han oplyser, at sidstnævnte nu for alvor er klar til at udfordre konkurrenterne. Allerede i sit første leveår, inden den nuværende høje inflation slog fødevaremarkedet midlertidigt ud af kurs, nåede det nye medlem af Coopfamilien at bevise, at den er væsentlig bedre til at sælge økologiske fødevarer end Fakta-kæden, som i øjeblikket hver uge må aflevere to-tre butikker til sin fremadstormende søsterkæde.

»Vores salg ligger væsentligt over salget i Fakta, når vi måler på økologi,« siger Thomas Nielsen, som dog ikke vil sætte aktuelle tal på økologisalget, som i indeværende år har været udfordret af den historisk høje inflation.

Ifølge Økologisk Landsforenings nye markedsrapport udgjorde det økologiske salg 21,2 pct. af fødevareomsætning i Coop 365 i 2021. Det er den tredjehøjeste andel blandt de danske dagligvarekæder.

TURBO PÅ KONVERTERINGEN

Efter grundige markedsanalyser og tæt dialog med kunderne har dagligvarekoncernen i år for alvor sat turbo på konverteringen af butikker, som bl.a. har udfordret de etablerede discountkæder ved at øge det faste økologiske sortiment til 400 varer.

»Økologisalget gik vanvittigt godt fra åbningen og frem til udgangen af

Coop 365 er ifølge kædedirektør Thomas Nielsen langt bedre til at sælge økologi end Fakta-kæden.

2021. Her lå det økologiske salg på indeks 121,« siger Thomas Nielsen til Økologisk Landbrug på en dag, hvor kæden netop havde åbnet butik nr. 155.

Kæden er dermed allerede halvvejs mod Coop-ledelsens erklærede mål om at opbygge en kæde på mindst 300 butikker, og direktøren forventer at nå tæt på 200 ved årets udgang.

»Vi har også en ambition om, at vi skal fordoble omsætningen per butik i forhold til Fakta, og med den nuværende vækstrate kommer vi også til at nå det mål,« siger han.

KUN PLADS TIL VINDERE

»Selv om vi totalt har øget antallet af varer med 600-700, har vi totalt kun plads til 3.200-3.300 varer i vores butikker, så vi skal være sikre på, at alle varer er vindere. Derfor er vi i tæt dialog med kunderne, så de kan være med til at bestemme, hvad vi skal have på hylderne, og her er der stor forskel på Østerbro og Hvide Sande,« siger Thomas Nielsen.

Han lufter derfor tanken om at udvikle et »frivilligt sortiment« af økologiske varer, som butikkerne kan lægge på toppen af basissortimentet.

Thomas Nielsen pointerer, at der også i discountkæderne er plads til flere værdipositioner på f.eks. økologiske havregryn og andre basisvarer.

»Men hvis priserne bliver for høje, agerer kunderne anderledes, når de står ude ved køledisken.«

Derfor er han meget tilfreds med kædens nuværende prisniveau.

»Vi har vundet tre ud af de sene-

ste fem pristjek og blev nummer to i de to sidste, så vi har en god track record, men vi har også dygtige konkurrenter,« tilføjer Thomas Nielsen, som indrømmer, at konkurrencen er hård, og at det ofte er ganske små beløb, der adskiller kædernes priser. »Men det er vigtigt, at det hele ikke kommer til at handle om optimering og den sidste avance-krone.«

INNOVATION SKABER VÆKST

»Vi er grøn discount – den nyeste kæde, der spirer frem. Vi kommer til at indtage en udfordrer-rolle til de store, etablerede spillere. Vi ønsker at gøre en reel forskel i vores kunders dagligdag. Det kommer til at udfolde sig gennem nogle meget stærke kundeløfter og en række grønne initiativer, fx 10 pct. bonus på frugt & grønt oveni konkurrencedygtige priser og gode tilbud,« sagde Thomas Nielsen i november 2021 til Retail Institute Scandinavia på spørgsmålet om, hvordan Coop 365 ville positionere sig på det danske marked.

»Vi vil gerne bidrage til mere innovation, da evnen til at udvikle nye produkter er noget af det, der driver væksten, og som en ny kæde er vi et godt sted for producenterne at teste nye varer,« siger Thomas Nielsen.

Han vil derfor gerne spille bold med fødevarebranchen, og han mener, at kæden har et medansvar for at stimulere fødevareproducenterne til at udvikle nye grønne produkter.

TREDJEHØJESTE ØKO ­ ANDEL

Ifølge Thomas Nielsen er det ikke tilfældigt, at kædens navn er inspireret

DE SMÅ KAN IKKE

MATCHE ARL AS PRISER

MEJERI: I løbet af det seneste år er Arla Foods mælkepris til andelshaverne steget med knap 1,45 kr. per kg. Det er en prisstigning på over 50 pct., skriver AgriWatch, som har ringet rundt til flere mindre, danske mejerier, der ifølge mediet alle over en kam har svært ved at matche Arlas afregningspriser. Det gælder bl.a. Naturmælk, Them Ost og Thise Mejeri, som alle kæmper for at hæve afregningen til deres andelshavere lige så markant op som storebroderen i den danske mejeriindustri. /jb

HÅRD KRITIK AF

UDKAST TIL STRATEGI

AKVAKULTUR: Udkast til ny akvakulturstrategi efterlader meget lidt rum til økologi og dyrevelfærd, skriver en række foreninger i et debatindlæg i Altinget Fødevarer. Heri efterlyser de bl.a. bedre rammevilkår, omlægningsstøtte, velfærdstilsyn og best practice-tiltag, som vil sætte strategien i præcis forlængelse af landbrugsaftalen og EU’s anbefalinger til en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren. Indlægget er skrevet af Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur, Birte Brorson, formand for Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur, Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer. /jb

DE UNGE ER KOMMET

MED I KAMPEN

af Coops private label-serie 365 Økologi, som omfatter godt 300 basisvarer og antallet vokser løbende.

»Vores salg ligger væsentligt over salget i Fakta, når vi måler på økologi,«siger Thomas Nielsen, som dog ikke vil sætte konkrete tal på økologisalget, som i indeværende år har været udfordret på flere fronter.

»På grund af krigen i Ukraine og de højere priser søger kunderne i øjeblikket mere mod tilbudsvarerne. Det går ud over økologien, så målt i volumen sælger vi i øjeblikket lidt mindre, men måler vi i værdi, fastholder vi nogenlunde den samme omsætning som tidligere,« siger direktøren, som ikke er i tvivl om, at der er tale om en midlertidig situation.

Når priserne normaliserer sig, er han sikker på, at kunderne vil øge deres indkøb af bæredygtige varer. Enten fordi de vil gøre noget for deres egen sundhed eller for planeten.

KALDER PÅ FÆLLES HANDLING

Med 26 års erfaring fra dagligvarebranchen vurderer han, at den nuværende markedssituation kalder på fælles handling, og han mener, at det er et fælles ansvar for butikker og producenter at sikre, at udbuddet af økologiske fødevarer bliver ved med at være tilgængelige for alle.

»Alle har et mål om, hvad de vil tjene, men vi bør i fællesskab acceptere en mindre indtjening i alle led, indtil markedet normaliserer sig,« siger han her kort før højsæsonen for årsforhandlingerne mellem kæder og producenter.

MADSPILD: I kølvandet på de seneste måneders høje inflation er næsten hver tredje unge begyndt at bruge madspildsapps. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. De viser, at 800.000 borgere eller 18 pct. af danskerne mellem 16-74 år i løbet af årets første tre måneder benyttede apps til at bekæmpe madspild. Det er især de yngste kvindelige forbrugere under 25 år, som er gode til at benytte de forskellige muligheder for enten at hente overskudsmad på et spisested eller købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i dagligvarebutikkerne. /jb

DANSKERNE SATTE NY

PANTREKORD

I JULI

RECIRKULERING: I år kan det danske pantsystem fejre 20 års jubilæum med en ny milepæl. For første gang kom der i juli måned over 200 mio. flasker og dåser retur gennem det danske pantsystem på en enkelt måned. Det svarer til, at hver eneste dansker hver dag i juli har pantet mere end én flaske eller dåse. »I gennemsnit kom der sidste år 5,6 mio. flasker og dåser retur hver dag, så at det i juli har været oppe på 6,5 mio. er helt ekstraordinært«, siger Dansk Retursystems adm. direktør Lars Krejberg Petersen i en pressemeddelelse. /jb

Armene er knapt kommet ned, før næste messe er i støbeskeen

Selv om sommerudgaven af Biofach kun tiltrak halvt så mange gæster som vinterudgaven, fik de danske eksportvirksomheder i uge 30 mulighed for at møde 24.000 gæster fra 137 lande og mange udstillere rejste hjem med nye interessante kontakter.

DE DELTOG PÅ DEN DANSKE FÆLLESSTAND

26 danske virksomheder valgte at deltage i sommerudgaven af Biofach:

• Agrain

• Berrifine

• Chocolate & Love

• Friland

• Hanegal

• Læsk

• Naturlí Foods

• Northern Greens

• Nohrlund

• NYKUR Spirits

• Officer

På grund af corona var Biofach-messen i år flyttet fra uge 7 og tysk vinterkulde til hedebølge og 36 grader i Nürnberg i juli. På messen kæmpede repræsentanter fra 26 danske fødevarevirksomheder om indkøbernes opmærksomhed med 2.250 udenlandske udstillere fra 94 lande.

Efter at have læst de fleste evalueringer fra udstillerne på den danske fællesstand vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, at mange udstillere kom hjem med et overraskende godt udbytte, selv om der kom færre indkøbere end normalt.

»Lige nu er det svært at få armene ned, men det skal vi, for vi skal i arbejdstøjet igen,« siger Pernille Bundgård, som knap var kommet hjem, før hun og medarrangør Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark var nødt til at rette fokus mod næste års Biofach, som efter planen bliver flyttet til det normale tidspunkt i uge 7.

VI KENDTE VILKÅRENE

»Kvaliteten af kundekontakterne var god. Kvantiteten kan forhåbentligt for-

• Oh Pops! Functional Foods

• Oialla

• Organic Plant Protein

• Organique Europe

• Perfectseason Plantekompagniet

• Q-Organic

• Rawbite

• Reduced

• Rømer Vegan Product

• Smedens

• Svane Trading

• The Organic Crave Company

• Thise

• ZoZozial Coffee

bedres i februar. Dejligt at der ikke var en masse gæster uden reelt ærinde.«

Sådan lyder nogle af de typiske tilbagemeldinger fra udstillerne, som ifølge Pernille Bundgård kendte vilkårene, da de sagde ja til at deltage på Biofach midt i sommerferien.

En af dem er Henrik Lund, adm. direktør for den plantebaserede producent Naturli’ Foods, og han har ikke fortrudt turen til Nürnberg. Da han efter fire dage på messen kigger i notesbogen med nye kontakter og visitkort fra potentielle kunder, havde

han kun grund til tilfredshed.

»Vi vidste på forhånd, at her nok ville komme lidt færre gæster i år. Jeg tror, at det primært handler om, at messen bliver holdt i sommerferien, men jeg er faktisk overrasket over, hvor mange nye kontakter jeg har fået,« siger direktøren, som i løbet af få år har været med til at forvandle kundeporteføljen fra et primært dansk anliggende til en situation, hvor det Orkla-ejede selskab i dag henter over halvdelen af omsætningen i udlandet.

HAR BOOKET TIL NÆSTE ÅR

Biofach-messen fyldte også producenterne bag det nyetablerede økologiske vodka-mærke Nykur med masser af optimisme.

Nykur Spirits ApS deltog for første gang på messen for at markedsføre flaskerne med Nykur Premium Organic Vodka, som indeholder 42 pct. alkohol og 58 pct. ”vulkansk vand” fra den færøske undergrund.

De klare dråber har allerede vundet flere internationale priser, og de ligger i den dyrere ende af prisskalaen og er beregnet til at drikke ren.

Historie om den danske vodka faldt i god jord hos mange af gæsterne på Biofach, og det giver store forhåbninger for det unge firma, som sigter mod at skabe et internationalt spiritusbrand.

»Jeg var ved at falde ned af stolen over den store interesse, så vi er utrolig glade for, at vi tog med, og vi har allerede booket plads på messen til næste år,« siger direktør Mattias Løngaa, inden han opremser en længere liste over de lande, som viste interesse for Nykurs vodka i løbet af de fire dage i Tyskland.

NU SKAL DEN HAVE FULD GAS

Som en særlig gestus var Danila Brunner, adm. direktør for Biofach i år mødt op for at åbne den danske fællesstand, og hun benyttede lejligheden til at rose Danmark.

»I er et foregangsland og kendt i hele verden for jeres arbejde med at udvikle økologien,« sagde hun og lovede at være klar med saksen igen til februar, hvis den danske fødevareminister igen er ferieramt, når snoren skal klippes til den danske fællesstand om et halvt år.

Til den tid håber Pernille Bundgård at kunne mønstre et væsentligt større hold af danske udstillere, og hun minder i den forbindelse om, at flere af de garvede udstillere i år meldte afbrud, da messen blev rykket til juli. Dem håber hun at gense til februar.

»Vi er allerede to måneder bagud i forhold til planlægningen, så nu skal den have fuld gas. Vi har sat nogle ambitiøse mål for eksporten, så vi skal have gang i eksporthjulene,« siger Pernille Bundgård, som vurderer, at Danmarks økologiske eksport i 2021 fandt tilbage på vækstsporet efter et fald i 2020. ØL estimerer værdien til ca. 3,2 mia. kr.

En af de mange debutanter på Biofachs danske stand var det nye vodkabrand Nykur, der tiltrak sig så stor opmærksomhed, at ejerne allerede har bestilt plads på den tyske messe, som næste år bliver afviklet på sit normale tidspunkt i uge 7.

Foto: Louise Kaad-Hansen

TILMELD DIG BIOFACH - NU MED ØL-GARANTI

MESSE: Næste år vender Biofach efter planen tilbage til den sædvanlige placering i kalenderen og bliver afviklet fra 14. - 17. februar.

ØL RÅDER BOD PÅ ØL-BRØLER

Som led i forberedelserne til 2023-messen lover markedschef for eksport hos Økologisk Landsforening, Pernille Bundgård, at råde bod på en fatal fejl fra årets Biofach-messe.

»I år havde vi ikke sørget for økologiske fyraftensøl til udstillerne! Det har de altid haft mulighed for at få tidligere, men i år, hvor messen blev afviklet om sommeren, tænkte jeg, at rosévin var bedre. Det havde jeg ikke ret i, og det vil jeg gerne give en officiel undskyldning for. Det kommer aldrig til at gentage sig,« garanterer Pernille Bundgård med et lille smil.

I Nürnberg måtte hun lægge ryg til flere klager over de manglende øl fra nogle af de mest trofaste danske udstillere - blandt andet fra øl-producent Niels Rømer.

Læs mere om den danske fællesstand 2023 og tilmeld dig via: www.biofachdanmark.dk

Malmø-messe er ikke kun et springbræt til det nordiske økologimarked

Økologisk Landsforening efterlyser eksportparate virksomheder til at deltage på den danske fællesstand på Nordic Organic Food Fair, som afvikles i november.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Nordic Organic Food Fair er Nordens største økologimesse, og de engelske arrangører fra Diversified Communications håber på et coronafrit efterår, så der kommer stor opbakning i 10-året for deres første øko-messe i Malmø.

Økologisk Landsforening har gennem en del år deltaget med en dansk fællesstand, og lige nu er markedschef for eksport Pernille Bundgård og de øvrige medarbejdere i foreningens eksportafdeling i færd med at sætte holdet til årets messe.

I den forbindelse er det et stort plus, at Malmøs messecenter ligger i bekvem rejseafstand fra Danmark få minutters gang fra Malmø-togets første stop efter Øresundsbroen.

Af samme grund har messen gennem årene været et yndet mål for mange indkøbere fra de danske dagligvarekæder, og ifølge Pernille Bundgård kan eksportmessen være

der, hvor det er nemmest for nye danske øko-producenter at få kontakt med både danske og nordiske indkøbere.

»Men man skal ikke kun betragte messen som et sted, hvor man lukker aftaler med nye kunder. Det er også en god måde at lære et nyt marked at kende på,« siger hun.

Mange års erfaring med eksport har lært hende, at det normalt er vanskeligt at lave effetivt eksportarbejde fra hjemmekontoret.

»Du skal ud og møde indkøberne, så de kan se og smage dine varer,« siger Pernille Bundgård.

GENBRUGER UNIK STAND

Sidste år satte foreningen nye standarder for standindretning på den svenske messe, idet de sædvanlige messetæpper var erstattet med frisk rullegræs.

Samtidig var den danske stand, den eneste, som tilbød udstillerne at holde kundemøder i 1. sals højde.

»Vi bruger nogenlunde det samme koncept i år, så vi får igen plads til 20 udstillere, og næsten halvdelen af pladserne er allerede solgt,« siger Pernille Bundgård.

De seneste par år har hun brugt en del energi på at brande dansk økologi over for de svenske kæder. Det har givet dem viden om de danske styrkepositioner, og det håber hun kan være med til at skabe ekstra trafik på den danske stand.

Svensk økologi mister momentum trods faldende prisgab til de konventionelle varer

I andet kvartal af 2022 købte de svenske forbrugere 5-10 pct. færre økologiske fødevarer end i samme kvartal sidste år, og økologiandelen i svensk detailhandel er nu kun halvt så høj som den danske.

SVERIGE AF

Det er ikke kun i Danmark, at priserne på økologiske fødevarer stiger. Det er en global tendens, som også har ramt Sverige, der aftager ca. 13 pct. af Danmarks økologieksport. Men på den anden side af Øresund har de svenske økologer formået at holde priserne mere i ro end deres konventionelle kolleger under den voldsomme fødevareinflation, som fulgte i kølvandet på Ruslands krig mod Ukraine. Det fremgår af den seneste kvartalsrapport fra Svenskt Ekoindex,

som udgives af organisationen Ekologiska Lantbrukarna, der peger på flere årsager til, at prisspændet mellem konventionelle og økologiske fødevarer er blevet mindre.

»Økologiske landmænd producerer i højere grad selv foder til gårdens dyr og sprøjter ikke med kemiske sprøjtemidler, der forstyrrer naturen og truer grundvandet. De er simpelthen lidt mere selvforsynende, hvilket gør, at de fleste er mindre påvirket af prisstigninger på importeret foder og kunstgødning,« forklarer Ida Lind, som er ekspert i markedsudvikling og bæredygtighed hos Ekologiska Lantbrukarna.

MARKANT FALD I VOLUMEN

Det burde umiddelbart styrke de økologiske varers konkurrenceevne, men det har ikke været nok til at forhindre et markant fald i mængden af solgte øko-varer i første halvår af 2022.

Ifølge Svenskt Ekoindex steg Sveriges samlede detailsalg af fødevarer i 2. kvartal med 5 pct. Det er en vækst, som primært skyldes store

prisstigninger, og ifølge rapporten dækker salgstallene formentlig over et minimalt fald i mængden af konventionelle fødevarer, mens faldet i salget af økologiske varer målt i mængde kan nærme sig hele ti pct. Det viser de beregninger, som Svensk Økoindeks har lavet på basis af markedsdata fra Nielsen, GfK og SCB, som er Sveriges officielle statistik, og ifølge Ekologiska Lantbrukarna er de nye salgstal ikke ligefrem munter læsning for de økologiske producenter.

SKIDT KVARTAL FOR ØKOLOGIEN I indledningen til kvartalsrapporten for 2. kvartal karakteriserer organisationen således kvartalet som ”endnu et dystert kvartal for de økologiske fødevarer i dagligvarehandlen”.

Dermed sigter rapportens forfattere til, at den økologiske andel af den samlede svenske dagligvareomsætning stagnerede med 7,9 pct. i 2017 men nu er faldet de tre seneste år.

Den tendens forstærkes af de seneste måneders markante prisstig-

ninger på konventionelle fødevarer, som har løftet værdien af det konventionelle fødevaresalg med 5,4 pct. i 2. kvartal, mens det økologiske salg faldt med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal i 2021. Hakket oksekød, havregryn, hvedemel og smør er eksempler på produkter, hvor merprisen for økologi i butikkerne er faldet i løbet af andet kvartal i år. For nogle andre produkter, såsom kylling og hakket svinekød, er merprisen dog steget en smule.

Men selv om prisgabet mellem økologiske og konventionelle varer i flere tilfælde er blevet mindre, viser tallene for detailomsætningen, at mængden af solgte økologiske fødevarer faldt markant i det seneste kvartal - sandsynligvis et sted mellem 5 og 10 pct. fremgår det af rapporten, som på den baggrund forventer, at økologiprocenten i Sverige i indeværende år vil dale til 6,5 pct. mod 7 pct. i 2021.

Dermed er den svenske økologiandel kun halvt så høj som den danske.

Sommeren varer lige til jul på Mangholm

Sommerrestauranten på det sjællandske landbrug er blevet en så stor succes, at ejerne har besluttet at holde åbent til jul, og så får Mangholm i øvrigt snart besøg af verdens bedste restaurant.

GÅRDRESTAURANT

AF JAKOB BRANDT

To gange om ugen høster de ansatte på Mangholm krydderurter, grøntsager og spiselige blomster, som økologen Tine Hage gennem flere år har leveret til en håndfuld sjællandske gourmetrestauranter.

Deres kokke er nemlig villige til at betale en høj stykpris for både blomster, radiser og gulerødder samt de mange øvrige afgrøder fra Mangholm, men de aftager ikke hele produktionen, og det inspirerede Tine Hage til at åbne en sommerrestaurant på gården, hvor hun altid har haft lyst til at skabe et jord-til-bord koncept på basis af egne råvarer. Det skulle vise sig at være en god ide.

Mangholm ligger placeret midt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland mellem Gribskov og Arresø, og det er snart ti år siden, at ægteparret

Tine og Torben Hage forlod København for at forfølge drømmen om at forvandle den lille økologiske bedrift til et besøgslandbrug med gamle danske husdyrracer og produktionsmetoder fra før landbruget blev en industri. Gennem flere år har de solgt gårdens produkter via en gårdbutik med tilhørende café, men i år var

de klar til at tage endnu et skridt op ad den kulinariske stige og sammen med kokken Jakob Kierecki åbnede de en sommerrestaurant med faste åbningstider på Mangholm. Den skulle efter planen kun holde åbent til 30. september. Det er der nu ændret på.

»Det var et kæmpe sats for os at åbne en restaurant, så jeg har ansat en pr-konsulent til at stå for kommu-

nikationen via de sociale medier, og antallet af gæster voksede fra uge til uge. Jeg er virkelig overrasket over den positive modtagelse, vi har fået, så nu har vi besluttet at holde åbent til jul,« siger Tine Hage.

SIGTER EFTER GULDMÆRKET

I Mangholms køkken bliver der stort set udelukkende benyttet økologiske

råvarer, og Tine Hage betragter det som en vigtig milepæl, når restauranten efter planen får Det Økologiske Spisemærke i guld. »Jeg synes, at det er godt, hvis vi bliver kigget efter i kortene. Det er den bedste måde at dokumentere, hvor økologisk man er, og jeg håber at vi får mærket i år,« siger Tine Hage. Hun vil hellere undvære råvarer og

Mangholm

ændre på menuen, når hendes grossist ikke kan levere dem i økologiske udgaver, så der bliver næppe problemer med at nå guld-kravet om mindst 90 pct. økologi.

UDSIGT TIL FORNEMT BESØG

Lige nu ser Tine Hage frem til, at Mangholm i løbet af efteråret får besøg af gæstekokke fra Geraniuim, som i år blev kåret som verdens bedste restaurant.

»Vi har leveret råvarer til dem i flere år, og det er kokke fra deres 100 pct. plantebaserede frokostrestaurant Angelika, som kommer og laver en pop-up restaurant i en weekend, men vi kender endnu ikke datoen,« siger Tine Hage, som glæde sig til det fornemme besøg.

»Det er stort, og jeg er beæret over, at de er så glade for vores råvarer, at de kommer herud for at lave mad i to dage. Det er med til at sætte os på landkortet, så endnu flere opdager, at vi findes.«

En tre-retters aftenmenu på Mangholm koster 495 kr, og restauranten holder åben torsdag til lørdag.

Nu skal det Økologiske Høstmarked op på beatet

Den første weekend i september deltager 36 landbrug i Økologisk Høstmarked.

HØSTMARKED

AF JAKOB BRANDT

Høsten er ved at være i hus, og det fejrer økologerne 3. og 4. september, når økologiske gårde i hele Danmark inviterer forbrugerne til høstmarked. På grund af manglende fondsmidler og corona-restriktioner har der de seneste to år ikke været en fælles markedsføring af markederne, men i år er Økologisk Landsforening tilbage ved rorpinden. Det er et stort plus, mener Lone Hedegaard, formand for Økologisk Landsforenings fagudvalg for lokalt salg og gårdbutikker. Hun har selv holdt Økologisk Høstmarked på landbruget Gothenborg ved Them

i 25 år, og som en af landets mest garvede høstmarkedsværter glæder hun sig over, at foreningen igen har plottet gårdene ind på Danmarkskortet.

SOM AT STARTE FRA NUL

”Oplev, hvor dyrene bor og grøntsagerne gror, når de økologiske landbrugere inviterer indenfor til Økologisk Høstmarked,” skriver Økologisk

Landsforening i en pressemeddelelse forud for et af højdepunkterne i kalenderen for de mange økologiske gårde, som arbejde med direkte salg fra gården.

I de bedste år har det populære event omfattet over 100 gårde, men Lone Hedegaard er alligevel godt tilfreds med, at 36 værtsgårde er tilmeldt i år

»Under corona har mange økologer haft travlt med driften af deres landbrug, så efter to års pause er det lidt som at starte forfra igen. Vores

succeskriterie var at få 30-40 værtsgårde med, så vi er virkelig glade,« siger Lone Hedegaard, som forventer, at antallet af værtsgårde vil vokse i de kommende år.

»Høstmarkedet er virkelig en gave i forhold til at vise mangfoldigheden hos os småproducenter, så nu skal vi op på beatet,« siger Lone Gothenborg, som hvert år glæder sig til at få besøg på gården.

VI KÆMPER FOR ØKOLOGIEN

Det samme gør Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening. Som sædvanligt holder hun høstmarked hjemme på Rabarbergaarden i Nordsjælland.

»Vi glæder os til at vise alt det, vi arbejder med, når vi hver dag står op for at dyrke, avle og producere økologisk mad til vores medborgere. I økologien er vi jo ikke kun én gård, men en hel fødekæde af køkkener, restau-

Den garvede høstmarekedsvært Lone Hedegaard glæder sig over, at Økologisk Landsforening igen er klar til at lave fælles markedsføring af høstmarkedet, som hun betegner som en gave til landets små producenter. Arkivfoto: ØL

ranter og virksomheder, der kæmper for økologien og for at vi alle kan få rene økologiske varer. Det er det, vi kalder det økologiske fællesskab og det fællesskab er forbrugerne også en del af, og derfor byder vi alle vel-

kommen i den første weekend i september,« fortæller Louise Køster i en pressemeddelelse forud for høstmarkedet.

Find et høstmarked i dit lokalområde på iloveøko.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

OKOLOGI.DK

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

Udkommer Annoncedeadline Nr.

23. september 14. september 679

28. oktober 19. oktober 680

25. november 16. november (særavis om klima)

30. dec. 13. december 681

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

KALENDER

PLANTERNE KOMMER TIL NORDJYLLAND

Tid: 31. august, 10:30-15:30

Sted: Kornets Hus, Guldagervej 501, 9800 Hjørring

Arrangør: Økologisk landsforening og Landbrug & Fødevarer

NY TEKNIK SKAL GIVE STØRRE PROTEINUDBYTTE FRA GRÆS

Tid: 31. august, kl. 13-15

Sted: Blichers Alle 20, 8830 Tjele

Arrangør: Aarhus Universitet og Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Tilmelding senest d. 26. august

HØSTMARKED

Tid: 3.-4. september

Arrangør: Økologisk Landsforening

LÆR OM SKOVLANDBRUG PÅ HØSTMARKED

Tid: 4. september, kl. 10-14

Sted: Øko Ged & Grønt, Trustrupvej 10, 8350 Hundslund

Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

KOM TIL ØKOLOGISK INSPIRATIONSAFTEN

Tid: 7. september, kl. 19-21

Sted: Domen Aarhus, Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C

Arrangør: Økologisk Landsforening

SEMINAR: PLANTEBASERET ØKO-EKSPORT

Tid: 7. september, kl. 13-16

Sted: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus

Arrangør: Plantebaseret Videnscenter

BEDRIFTSBESØG MED FOKUS PÅ

KLIMAVENLIG PLANTEAVL

Tid: 12. september, kl. 13-17

Sted: Hallelevvej 20, 4200 Slagelse

Arrangør: Økologisk Landsforening

TEMADAG OM KLIMAVENLIG PLANTEAVL

Tid: 16. september, kl. 10-15

KORT & GODT

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

MERE OM BIODYNAMISK

- Studietur til biodynamisk pløjefri landbrug i England 13.-14. sept.

- Studietur til Hamborg om Bingenheimers biodynamiske frøudvikling og Voelkels saftproduktion 28.-29. sept.

- Stadig mulighed for gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning.

- Nej til ’nye’ GMO´er – skriv under.

Se mere på www.biodynamisk.dk

Sted: Stensigmose I/S, Stensigmose 4, 6310 Broager

Arrangør: Økologisk Landsforening

Tilmelding senest d. 13. september

ÅBENT MØDE I GRISEUDVALGET

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Studietur til Bingenheimers frøudvikler og Voelkels saftproduktion

Besøg hos Christina Henatsch, der forædler frøfaste grøntsagssorter (ikke hybrider) med biodynamiske metoder. Og til Voelkel, der kun bruger frøfaste biodynamiske grøntsagstyper. Begge ved Hamborg.

For alle med interesse for biodynamisk kvalitet og fødevarer. Den 28.-29. september i bus. Se mere på www.biodynamisk.dk

Med projektstøtte fra Fonden for økologisklandbrug

Tid: 19. september, kl. 10-15

Sted: Blichers Alle 20, 8830 Tjele

Arrangør: Økologisk Landsforenings griseudvalg

CATERINGMESSE ØST

Tid: 21. september, kl. 9-18

Sted: Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby

Arrangør: Økologisk Landsforening

TEMADAG OM GRÆS TIL PROTEINFREMSTILLING

Tid: 21. september, kl. 13:00-15:30

Sted: Roustvej 159, 6818 Årre

Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, DLF, SEGES Innovation, BioRefine og Food & BioCluster Denmark

BESØG SVANHOLM MED LANDBOUNGDOM

Tid: 21. september, kl. 17-21

Sted: Svanholm Gods 4, 4050 Skibby

Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug og LandboUngdom København

Tilmelding senest d. 13. september

FÆLLESMØDE I ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET:

ØKONOMI OG BRYSTBENSBRUD

Tid: 23. september, kl. 13-16

Sted: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus

Arrangør: Økologisk Landsforening

Tilmelding senest d. 20. september

Se programmer, kontaktpersoner og tilmeldingslinks på www.okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/

Både Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug er efter sommerferien flyttet til nye og langt mere bæredygtige rammer i det nye bæredygtige flerbrugerhus på Agro Food Park 26, som på mange felter lever bedre op til værdierne bag økologien end organisationernes tidligere fælles adresse på den anden side af vejen.

Økologerne er flyttet i grønnere rammer

Efter sommerferien har de ansatte i Økologisk Landsforening haft travlt med at indrette kontorerne i den nybyggede base i Agro Food Park 26, hvor foreningen nu bor på 1. sal dør om dør med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

BÆREDYGTIGHED

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Flyttekasserne er pakket ud, og computere og netværksstik har nu fundet hinanden i de 630 m2. store kontorlokaler, som Økologisk Landsforening har lejet i den nordlige udkant af Aarhus.

Fra nordfløjen på 1. sal i det nye domicil har de 45 medarbejdere udsigt til de gamle kontorer på den an-

den side af den snoede vej, som løber gennem den jyske fødevareklynge

Agro Food Park. For foreningens mange gæster og samarbejdspartnere får adresseændringen fra nr. 15 til nr. 26 dermed næppe den store betydning.

Men målt med en bæredygtig målestok er flytningen udtryk for lidt af et kvantespring, da den nye bygning er certificeret til standarden DGNB Guld.

Ifølge direktør Anne-Marie Hansen, fra Agro Food Park, er certificeringen garant for, at bæredygtighed er tænkt ind på alle niveauer, allerede inden arkitekterne fra Sweco slog de første streger på papiret.

»For os er det vigtigt at tilbyde rammer, som lever op til lejernes ambitioner for bæredygtighed,« siger Anne-Marie Hansen om baggrunden for at den 8.300 m2 store udlejningsejendom er udstyret med en masser moderne teknologi.

Det skal sikre et minimalt strømforbrug til lys og ventilation, mens solceller på taget bidrager yderligere

Det er Food & Co, der driver kantinen i Agro Food Park 26, som serverer frokostbuffet med en økologiandel på 60-90 pct., så det bliver muligt at få Det Økologiske Spisemærke i sølv.

til at mindske bygningens klimaaftryk. Det er helt i Økologisk Landsforenings ånd, og da de ansatte i Økologisk Landsforening mødte på arbejde efter sommerferien, bød foreningens direktør Helle Borup Friberg på muffins og en lille velkomsttale for at markere, at foreningen er flyttet i spritnye lokaler.

»Det er uden tvivl den mest bæredygtige adresse, som foreningen nogensinde har haft, og det harmonerer godt med de aktiviteter og værdier, som foreningen arbejder med. Jeg håber, at de kommer til at danne rammen om foreningens arbejde i de næste mange år,« sagde direktøren, som også tillægger det stor værdi, at den

nye kantine får det Det Økologiske Spisemærke i sølv, som er dokumentation for, at 60-90 pct. af råvarerne er økologiske.

MERE ATTRAKTIVE RAMMER

Også Peder Bligaard, vicedirektør i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, glæder sig over at være landet på den nye adresse, hvor rammerne efter hans vurdering gør det langt mere attraktivt at mødes med kollegerne efter to år med corona og lidt for mange hjemmearbejdsdage.

»Tidligere havde vi ikke de optimale rammer. Det synes jeg, at vi har fået her, og samtidig siger vi farvel til engangskrus og har fået etableret en affaldssortering, som lever op til de nye krav, der træder i kraft ved årsskiftet,« siger han.

Der er stadig ledige lejemål i huset, oplyser Anne-Marie Hansen, som især efterlyser flere små og mellemstore virksomheder, som arbejder i fødevarebranchen.