PLANERNE VIRKER og motiverer
Økologiske landmænd anvender Klimahandlingsplaner, når de vil skære ned på bedriftens klimabelastning. Det har vist sig at være et effektivt redskab, fordi det er handlingsrettet, og fordi landmanden bevarer myndigheden og friheden til at vælge midler
For nylig kunne man i flere medier læse, at Thise Mejeris andelshavere i fællesskab har besluttet at klimatjekke deres bedrifter og lave handlingsplaner for en klimaindsats.
Historien er et godt eksempel på, hvordan økologiske landmænd arbejder aktivt med at begrænse udledningerne af drivhusgasser med udgangspunkt i den enkelte bedrifts situation. Mælkeproducenterne omkring Thise Mejeri får ikke umiddelbart nogen
Skal man nedbringe udledningen af drivhusgasser i landbruget, er det de mange bække små, der gør den store å
merpris for indsatsen, og de bliver heller ikke sanktioneret, hvis klimatjekket viser, at deres udledning er specielt høj. De gør det, fordi de ser klimaudfordringen som noget, økologer naturligt skal tage ansvar for og handle på.
Økologireglerne garanterer ikke i sig selv, at klimabelastningen er mindre fra økologiske bedrifter
end konventionelle. Der kan være områder, hvor økologisk drift er en fordel i relation til klimabelastning - fx mange græsmarker.
Omvendt er der også områder, hvor det modsatte er tilfældet - fx generelt lavere udbytter pr. ha. Udledningen af drivhusgasser fra landbrugsdriften er således en udfordring, økologer deler med alle andre landmænd.
Økologisk Landsforening har taget udfordringen op på flere måder. Allerede i 2009 udviklede og vedtog foreningen en klimastrategi med ni indsatser (figur 1), som siden har udmøntet sig i en række konkrete udviklingsprojekter. Strategien har bl.a. medvirket til at løbe økologiske biogasanlæg i gang og sætte fokus på klimaværdi af mere natur på ejendommen.
Der er arrangeret »Kulstofskoler« for landmænd og udviklet redskaber og modeller, der hjælper landmænd til at træffe oplyste beslutninger omkring klimaindsatsen.
Et Klimakatalog, der beskriver effekter af forskellige tiltag, og udviklingen af Klimahandlingsplaner som arbejdsredskab for konsulenter og landmænd er eksempler på dette. Aktuelt arbejder vi i 2017 med at opdatere Klimakataloget og gennemføre Klimahandlingsplaner hos 40 økologiske mælke-
TABEL 1.
TILTAG I KLIMAKATALOGET
1. Få styr på din klimapåvirkning
Energi
2. Hent varmen i jorden
3. Lad solen opvarme dit brugsvand
4. Opsæt en husstandsmølle
5. Invester i en elbil
6. Skift oliefyret ud med biobrændsel
7. Brug varmegenvinding
8. Bliv energi- og gødningsproducent med biogas
9. Hent strøm fra solen
10. Spar brændstof i marken
11. Saml din jord
12. Hæv ploven
13. Brug lastbil til transport
14. Tilpas dæktrykket til opgaven
15. Sæt automatisk styring på kornblæseren
16. Minimer energiforbruget til malkning
17. Dyrk energiafgrøder
Jord og planter
18. Bekæmp rodukrudt med efterafgrøder
19. Etabler faste kørespor
20. Sløjf dræn på tørvejorder
21. Nedmuld halmen
22. Øg kulstofbindingen via sædskiftet
23. Plant flere træer
24. Stop ompløjningen af vedvarende græs
25. Lad græsset gro
26. Nedsæt kvælstoftildelingen
27. Fikser dit kvælstof
28. Gem gyllen
29. Brug kompost i marken
30. Fladekompostering - en hurtig vej til humus
31. Flyt grøngødningen
Husdyr
32. Lad køerne hente sommerfoderet
33. Optimer foderrationen til kvæg
34. Toast dine egne proteinafgrøder
35. Forlæng laktation hos køerne
36. Færre vomme - samme produktion
37. Reducer foderspildet hos svin
38. Øg fouragering hos svin
39. Tøm stalden for gylle
40. Overdæk din gyllebeholder
Økologisk Landsforening arbejder for et klimavenligt og bæredygtigt dansk landbrug, der lagrer kulstof i jorden, som tilpasser den animalske produktion til de givne jordressourcer i stedet for som nu at basere sig på importeret protein. Her dyrkes energiafgrøder i farefold.
UDFAS FOSSIL ENERGI
SÆNK ENERGIFORBRUGET
PRODUCER VEDVARENDE ENERGI
BIND MERE KULSTOF SKAB MERE NATUR GØDNING TIL BIOGAS
SPIS MERE GRØNT
MINDSK KVÆLSTOFOVERSKUDDET
PLEJ DIN JORD
Figur 1. Økologisk Landsforenings klimastrategi fra 2009 indeholder ni indsatsområder (1).
producenter. Værktøjet er udviklet til brug på malkekvægsbedrifter og adresserer såvel markdrift som aktiviteter i stalden.
Netop på kvægbedrifter er der en stor basisudledning af metan pga. drøvtyggernes biologi. Alligevel viser erfaringer fra tidligere forløb hos 69 mælkeproducenter, at de med hver tre, fire indsatser kunne reducere udledningen med i gennemsnit godt 8 pct. Der er tale om beregnede effekter, og i tallet indgår også etablering af energiproduktion. Trækker man den post ud og alene ser på den ikke-kvoteomfattede udledning (se definition s. 13-15), var reduktionen 7,3 pct.
Klimakatalog: 40 veje til bedre klima
Skal man nedbringe udledningen af drivhusgasser i landbruget, er det de mange bække små, der gør den store å. Der findes ikke simple snuptag, der virkelig batter i en bedrifts regnskab - hvis man lige ser bort fra at rejse en vindmølle eller ophøre med mælkeproduktion.
Klimakataloget anviser alle disse »bække« (tabel 1). Det er et idékatalog med 40 initiativer, der giver landmanden overblik og inspiration til at
FOTO: KAREN MUNK
ændre praksis i en »klimaklog« retning. Kataloget beskriver enkelt og konkret tiltagene, deres klimaeffekt samt de økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau. Kataloget spiller tæt sammen med Klimahandlingsplanen på den måde, at de beskrevne tiltag og effekter går igen i beregningsværktøjet.
De 40 tiltag spænder fra helt enkle, lavpraktiske idéer, der er tilnærmelsesvis gratis, til større og mere investeringstunge tiltag som omlægning af energisystemer. Det er erfaringen, at mange klimatiltag viser sig at være en god forretning med en begrænset tilbagebetalingstid.
Når man lægger en Klimahandlingsplan for en bedrift, er det derfor som regel ikke svært at finde tiltag, som landmanden gerne vil sætte i værk på kortere eller længere sigt (se Eksempel: Store Gåsdal).
Rådgiver Erik Kristensen, ØkologiRådgivning Danmark, diskuterer klimahandlingsplan med en landmand.
Klimahandlingsplaner
- et udviklingsværktøj
Landmænd, som vælger at udforme en Klimahandlingsplan, går ind i et rådgivningsforløb med en ekstern konsulent. Ydelsen består af besøg på bedriften, beregning af drivhusgasudledning ved nudrift og ved et alternativt scenarium, hvor et antal tiltag er gennemført, samt en samlende rapport med konkrete anvisninger - selve handlingsplanen. Det koncept, vi i projektsammenhæng tester i år hos 40 landmænd, indeholder desuden en opfølgende fase og består samlet set af:
• Indsamling af data og beregning af udledning ved nudrift
• Forslag til mulige indsatser og beregning af økonomiske og klimamæssige konsekvenser
EKSEMPEL: STORE GÅSDAL105 TON CO2
Erling og Britta Bonde driver gården Store Gåsdal ved Borris. De har en stor malkekvægsbesætning og fik i 2011 lavet en Klimahandlingsplan, der anviser, hvordan de kan reducere landbrugets klimabelastning med 105 ton CO2-ækvivalenter årligt. Mange af tiltagene er i dag iværksat, og familien har tillige planer om at rejse en husstandsmølle, hvis produktion modsvarer 5 ton CO2 (figur 2, tabel 2).
Den enkeltpost, der batter mest i regnestykket, er et meget simpelt tiltag: At pumpe gylle fra stalden til lagertank en gang om ugen i stedet for en gang om måneden. Der er ingen ekstra omkostninger forbundet med tiltaget, det skal blot indarbejdes som rutine. Effekten er stor, fordi man reducerer emissionen af den potente drivhusgas metan.
En anden post er salg af overskudsgylle, der bliver brugt som gødning på græsmarker før fjerde slæt, hvor udnyttelsesgraden er ringe. Der er derfor en klimaeffekt af at sælge den, så den kan fortrænge kunstgødning et andet sted.
Lavere kælvningsalder er også en betydelig post i regnskabet. Virkningen fremkommer ved at sænke kælvningsalderen for kvier fra 27,5 til 26 mdr. Resultatet er færre »vomme« og en mindre udledning af metan.
De sidste to poster er plantning af 400 m læhegn ud over de 41 km læhegn, der allerede findes på gården samt at lade kløvergræsmarkerne ligge i fire år i stedet for tre. Begge tiltag øger kulstofbindingen.
• SWOT-analyse af indsatserne
• Aftale om tre-fem tiltag og en køreplan for gennemførelse
• Opfølgende grupperådgivning i »Klimaskoler«
• Bedriftsbesøg og arrangementer for landmænd om klima og landbrug
Værktøjet, der foretager beregningerne, er en kombination af en hollandsk platform, Klimameter, der er udviklet til malkekvægbrug, samt kulstofberegneren C-Tool i en økologisk tilpasset version.
FOTO: KAREN MUNK
Hertil kommer supplerende regneark, hvor det er nødvendigt for at kunne håndtere og kvantificere effekten af alle tiltag i Klimakataloget. Det optimale ville naturligvis være, om alt var samlet i ét værktøj. Det er desværre ikke tilfældet for nuværende.
Kan man regne med beregningerne?
Ikke alle de beskrevne initiativers klimaeffekter er
lige veldokumenterede. Usikkerheden om værdierne varierer og kan i nogle tilfælde være store. Hvis man kører mere brændstoføkonomisk under markarbejdet, er det rimeligt enkelt at omregne besparelsen til en klimaeffekt målt i kg CO2. Effekten af at flytte foder/gødning med lastbil i stedet for med traktor og vogn er også veldokumenteret.
Tabel 2. Indsatser i Store Gåsdals Klimahandlingsplan og effekterne heraf.
Længere levetid for græsmarker Kulstofbinding, lattergas 1.800 kg CO2/ha/år 8,33
Yderligere 400 m læhegn
Ugentlig udpumpning af gylle fra stald til lager
Salg af 1.000 ton gylle
Kulstofbinding 6,48 kg CO2/m/år 2,59
Mindre metanfordampning 0,55 kg CO2/ko/vinterdag 45,42
Gødningsværdi 8 kg CO2/kg NH4N 29,44
Lavere kælvningsalder Mindre metanproduktion 1,07 kg CO2/dag/kvie 19,11
2. Store Gåsdals CO2-reduktioner.
ERLING OG BRITTA BONDES ØKOLOGISKE GÅRD I BORRIS
KLIMAINDSATSER SKITSERET I DERES KLIMAHANDLINGSPLAN
Salg af overskudsgylle → fortrængning af kunstgødning:
Hyppigere overførsel af gylle til tank:
Bevaring af afgræsningsmarker:
Husstandsvindmølle:
I Økologisk Landsforening har vi i mange år arbejdet med klimahandlingsplaner, der målrettet kigger på:
1. Hvor er gården i dag? Gårdens klimaregnskab opstilles
2. Hvor skal gården hen? Relevante klimaindsatser udpeges, og deres CO2-effekt udregnes
3. Hvordan kommer gården derhen? Handlingsplanen laves, hvor ansvar og tidshorisont aftales
Dette giver overkommelige og enkle klimavenlige tiltag, som forbedrer gårdens klimaprofil.
Etablering af læhegn:
Lavere kælvningsalder:
Figur
Holistisk afgræsning er en metode til at binde mere kulstof i jorden. Afgræsningssystemet kaldes også intensiv rotationsafgræsning. Markerne opdeles i mange små folde, som græsses med stort dyretryk i kort tid. Herefter får græsset fred til fotosyntese i 25-60 dage, inden dyrene igen vender tilbage og afgræsser det.
Mere komplekst bliver det, når man skal beregne klimaeffekten af at forlænge malkekøers laktation - for slet ikke at tale om at sætte tal på et sædskiftes kulstofbinding i jorden. Der mangler fortsat forskning og undersøgelser af klimaeffekter af forskellig landbrugspraksis. Hvor vi ikke har bedre data, anvender vi IPCCs (FN) standardtal. Der er i forvejen usikkerhed på disse tal, og den bliver kun endnu større, når vi skalerer ned til bedrifts- og markniveau.
Vel vidende, at regnestykket aldrig er helt retvisende, har Økologisk Landsforening alligevel valgt at udvikle og bruge et værktøj, der kvantificerer klimaeffekten af landmændenes tiltag. Det gør vi, fordi det er motiverende, og fordi det er bedre end ingenting at gøre, så længe aktiviteternes klimaeffekt er dokumenteret positiv.
Beregningerne viser retningen, og at det nytter noget at handle. Værktøjet er først og fremmest udviklings- og bedriftsorienteret. Det er landmandens værktøj. Det har derimod ikke en validitet, der gør det egnet som reguleringsværktøj - fx som basis for beregning af afgifter på udledning eller lignende.
Helheden er vigtig Økologisk Landsforening tager aktivt medansvar for at begrænse landbrugets klimabelastning. Og vi går til opgaven ud fra et helhedssyn og med fokus på udvikling af den enkelte bedrift. Helhedssynet indebærer, at vi ikke kun ser på udledninger af drivhusgasser, men også på muligheder for at binde kulstof i jorden og på at producere vedvarende energi.
Vi ser på det samlede fødevaresystem, hvor plantedyrkning, husdyr og den mad, vi i sidste ende lægger på tallerkenen, er forbundet. Vi arbejder for et klimavenligt og bæredygtigt dansk landbrug, der lagrer kulstof i jorden, som tilpasser den animalske produktion til de givne jordressourcer i stedet for som nu at basere sig på importeret protein, og som understøtter en mere plantebaseret kostsammensætning.
Denne tilgang kan man se beskrevet i punkt 7 i den 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, Økologisk Landsforening fremlagde i slutningen af 2016 (2).
Økologisk Landsforening afviser ikke, at landbruget skal arbejde med klimaregnskaber og eventuelt afledt regulering, men udmøntningen i praksis skal være helheds- og systemorienteret. Foreningens bekymring er, at en evt. regulering vil orientere sig mod specifikke udledninger og højteknologiske løsninger herpå og ikke håndtere den store og reelle udfordring: De ikke-bæredygtige fødevaresystemer, den nuværende landbrugsdrift medfører.
Kilder:
1. Klimastrategi for økologisk jordbrug, Økologisk Landsforening (2009) (http://okologi.dk/media/676721/klimastrategi-for-oekologisk-jordbrug.pdf)
2. 10-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik, Økologisk Landsforening (2016) (http://okologi. dk/media/1344346/10_punktsplan.pdf)
Mette Kronborg er økologikonsulent og Sybille Kyed er landbrugspolitisk chef, begge i Økologisk Landsforening.